Godkendt.
Sofie de Bretteville (A), Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23045095
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Rigshospitalets Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme varetager i dag behandling for alle borgere i Region Hovedstaden, som har behov for rygkirurgi eller behandling for led- og bindevævssygdomme. Rigshospitalet har i dag ambulatoriefunktioner på følgende matrikler: Gentofte, Frederiksberg, Hillerød og Glostrup.
Rigshospitalet oplever et øget patientpres og ønsker at nytænke patientforløb for rygkirurgiske patienter og patienter med led- og bindevævssygdomme for at sikre samme kvalitet, overholde økonomien og fokusere på sammenhængende patientforløb på tværs af specialer og sektorer kombineret med en øget specialisering.
I sagen præsenteres de overordnede tanker fra Rigshospitalet, og på mødet vil Rigshospitalet ved oplæg fra Centerdirektør Martin Magelund, Cheflæge Henrik Røgind og Chefsygeplejerske Sussi Løvgreen Larsen, præsentere og udfolde forslagene til fremtidens patientforløb for patienter med behov for rygkirurgi, samt udredning og behandling af led- og bindevævssygdomme.
Patienter med ryg-, led- og bindevævssygdomme skal opleve nærhed i sundhed og en forbundethed mellem praksissektor, kommunale tilbud og hospital samtidig med, at der sker en samling og specialisering af de faglige kompetencer på hospitalerne. Det vil ikke kun give værdi for patienten, men er også til gavn for det samlede sundhedsvæsen. Der har i det reumatologiske speciale været en udvikling, hvor patienter i dag i langt højere grad behandles ambulant og med nærhed i behandlingen frem for at være indlagt.
Der er to hovedtyper af reumatologiske forløb: Inflammatoriske sygdomme som fx leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt og reumatologiske rygsygdomme.
De inflammatoriske sygdomme som fx leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt er ofte vanskelige at diagnosticere, men når først diagnosen er stillet og den rette behandling er indledt, er der tale om forholdsvist ”raske” kroniske patienter i livslange forløb. Patienterne modtager vederlagsfri medicin, herunder intravenøs behandling.
De reumatologiske rygforløb er behandlingsforløb, som primært varetages i praksissektoren med et kort forløb i hospitalsregi. Der er ingen medicinsk behandling på hospitalet, men ofte smertebehandling via egen læge. Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme har en vigtig funktion i at være gatekeeper i forhold til rygkirurgi for at sikre, at der anvendes konservativ behandling i så stort omfang som muligt. Patientkontakten i afdelingen kan være med være både læge og fysioterapeut.
Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme har de seneste år haft et stigende antal patienter med reumatologiske rygsygdomme. I perioden fra 2019 til 2023 har der været en stigning i antal henvisninger på 40 % på området for reumatologiske rygsygdomme. For at imødekomme denne aktivitetsstigning har afdelingen henvist patienter med behov for operation til private aktører, hvilket er en dyrere løsning end, hvis afdelingen selv opererer. Afdelingen vil derfor øge operationskapaciteten kombineret med et øget fokus på konservativ behandling.
Samtidig forventes også et stigende antal patienter med inflammatoriske sygdomme, idet der bliver flere ældre. Det er patienter, som er i livsvarig behandling på afdelingen.
Det øgede patientpres betyder, at afdelingen er nødt til at finde løsninger for at sikre samme kvalitet til alle patienter samt overholde økonomien. Afdelingen finder imidlertid også, at de foreslåede ændringer giver patienterne et kvalitetsløft med et bedre og mere nært tilbud til patienterne, for eksempel virtuelle kontakter, afhentning af medicin i medicinbokse og hjemmebehandling i stedet for intravenøs behandling på hospital. Det betyder, at der for at sikre de rette kompetencer og ressourcer til de rette patienter er behov for en ændret styring af patientflowet ved etablering af et større samarbejde og dialog med de henvisende parter.
Overordnet ønsker Rigshospitalet at gennemføre ændringer i reumatologien ved at:
Forslag til ændringerne og betydning for patienterne
Med afsæt i ovenstående skal ændringerne gennemføres ved at organisere reumatologien anderledes end i dag. Nedenfor er en oversigt over de fire matrikler, hvor reumatologisk behandling varetages, herunder med patientkategorier og antal patienter. Samtidig fremgår ønskerne til fremtidig organisering af nedenstående tabel.
*Rygkirurgi bevares uændret på Glostrup, men forundersøgelseskapaciteten udvides væsentligt. Derudover vil operationskapaciteten blive øget kombineret med øget fokus på konservativ behandling.
Som det fremgår af oversigten, lægger Rigshospitalet op til en omorganisering af forløbene mellem Gentofte og Frederiksberg-matriklerne, hvor de to patientgrupper samles i hver deres enhed, frem for at begge matrikler varetager både inflammatoriske sygdomme og reumatologiske rygsygdomme. De ialt ca. 20.000 patienter med inflammatoriske sygdomme fordeles på to matrikler (Glostrup og fx Frederiksberg) og de ca. 4.200 patienter med reumatologiske rygsygdomme fordeles på to matrikler (Glostrup og fx Gentofte).
Forslagene til ændringer vil især berøre de cirka 1.200 patienter med inflammatoriske sygdomme (kroniske patienter) i planområde Nord. Det er en patientgruppe, som i gennemsnit har 1,5 kontakt årligt på Nordsjællands Hospital, dvs. i alt cirka 1.800 kontakter/år. Nedenfor er en oplistning af konsekvenserne for de 1.200 patienter, som i dag er tilknyttet Nordsjællands Hospital med deres inflammatorisk sygdom:
Betydning for personalet
En del personale vil med ændringerne skulle møde ind på en anden matrikel, end de plejer, og enkelte vil skulle løse andre opgaver end hidtil. Afdelingen har derfor etableret såvel mono- som tværfaglige arbejdsgrupper på tværs af matrikler for at sikre medarbejderne maksimal indflydelse på de fremtidige patientforløb og samarbejdsformer.
Generelt er der et stort gensidigt engagement og en stor interesse i at udnytte mulighederne for sammen at skabe endnu bedre og mere effektive patientforløb med stor værdi for patienterne, samt unikke forsknings- og uddannelsesmuligheder. Der er et stort fokus på kommunikation og rettidig inddragelse af personalet, så de kan være med til at beskrive og afdække muligheder i de dele af ændringerne, som endnu ikke er afklaret.
De påtænkte ændringer muliggør en konsolidering af funktioner og personalegrupper, der vil muliggøre en reduktion i personalegrupperne svarende til cirka 5 % af afdelingens personalebudget. Afdelingen har implementeret et kvalificeret ansættelsesstop og forventer, at det ikke bliver nødvendigt med afskedigelser. Dermed kan de stigende henvisninger og koblede omkostninger til blandt andet decentral økonomiansvar i højere grad håndteres.
Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme ønsker om muligt at gennemføre ændringerne pr. 1. januar 2025. På sigt ønsker afdelingen at etablere et østdansk samarbejde med Region Sjælland. Sådanne overvejelser vil blive forelagt i en selvstændig sag. Det beskrevne forslag til ændringer skaber nødvendige forudsætninger herfor.
Drøfterserne i sundhedsudvalget vil indgå i en nærmere kvalificering af forslaget om ændringer for varetagelsen af reumatologi i Region Hovedstaden. Center for Sundhed vil i samarbejde med Rigshospitalet, Center for Økonomi og eventuelt øvrige relevante koncerncentre og hospitaler belyse forslaget og mulighederne nærmere. Der planlægges med en beslutningssag til sundhedsudvalget i august 2024.
Som følge af det beskrevne forslag vil der være transaktionsomkostninger ved fysiske rokader/ombyg på fx Frederiksberg matriklen. Herudover vil forslaget afholdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. juni.
På sundhedsudvalgets møde den 26. august 2024 vil udvalget få forelagt en beslutningssag med henblik på at godkende den endelige organisering af området fremadrettet for at forbedre patientforløbene for patienter med behov for rygkirurgi, samt patienter med led- og bindevævssygdomme.
Charlotte Hosbond/Camilla Lindgreen
24040558
Bilag 1: Reumatologi - oplæg for sundhedsudvalget 25. juni 2024
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt, idet sundhedsudvalget besluttede at tiltræde administrationens forslag til fordeling af midlerne med følgende ændring:
Der udmøntes 1.066.000 kr. til konservativ behandling fremfor de foreslåede 2 mio. kr. Yderligere udmøntes 430.000 kr. til forebyggende HIV behandling (PrEP) på Rigshospitalet og 504.000 kr. til diabeteskontrol af type 1 diabetes samt type 2 med multiple komplikationer på Amager og Hvidovre Hospital.
Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling
Regionsrådet har den 18. juni 2024 besluttet at afsætte en pulje på 50 mio. kr. til ventelisteafvikling på baggrund af midlerne tilført regionen med økonomiaftalen for 2025 aftalt mellem Regeringen og Danske Regioner den 1. juni 2024. Regionsrådet har besluttet, at sundhedsudvalget skal fordele midlerne til konkrete projekter på møde den 25. juni 2024.
Administrationen har indhentet oplysninger om mulige meraktivitetsprojekter, som regionens hospitaler har mulighed for at gennemføre.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget for oversigten over indmeldinger fra regionens hospitaler og administrationens anbefaling til udmøntning af midler til konkrete meraktivitetsprojekter.
Region Hovedstaden har i forbindelse med 1. økonomirapport 2024 udmøntet 50 mio. kr. til afvikling af ventelister inden for ortopædkirurgi og øvrig kirurgi. Ved 2. økonomirapport 2024 har regionsrådet godkendt udmøntning af yderligere 40 mio. kr. til pukkelafvikling. På baggrund af økonomiaftalen for 2025 er der nu grundlag for at udmønte yderligere midler til ventelisteafvikling. Derfor besluttede forretningsudvalget på ekstraordinært møde den 18. juni 2024 at afsætte en pulje på 50 mio. kr., som sundhedsudvalget skal udmønte til konkrete meraktivitetsprojekter.
Midlerne forventes hovedsageligt anvendt i 2024, og det forventes, at hovedparten midlernes effekt på ventelister og ventetid vil ses i 2024.
Administrationens anbefaling til udmøntning
Administrationen har indhentet bidrag fra regionens hospitaler om meraktivitetsprojekter, der kan bidrage til at afvikle ventelister og nedbringe ventetid. Hospitalerne har meldt ind med indsatser indenfor både kirurgiske og medicinske specialer. Hospitalerne har fået mulighed for at melde ind med indsatser, som afvikles både på eget hospital, i speciallægepraksis og på privathospitaler.
Af bilag 1 fremgår indmeldingerne fra hospitalerne med markering af administrationens anbefaling til udmøntning.
Center for Økonomi og Center for Sundhed vil efter udmøntning af midlerne, gå tæt ind i opfølgningen på midlernes effekt. Kolonnen i bilaget med forventet effekt på ventetid og venteliste indeholder varierende informationer fra hospitalerne. I opfølgningen vil der være fokus på midlernes konkrete effekt på ventelister og ventetid.
Det forventes, at en andel af midlerne vil bruges til at sende meraktiviteter ud til privathospitaler og speciallægepraksis. På baggrund af decentralt budgetansvar tildeles midlerne til hospitalerne, som beslutter forvaltningen af disse. Det er angivet i bilag, hvis andre hospitaler har mulighed for at dække aktiviteter, som et hospital har foreslået skal varetages hos anden aktør.
Administrationen har foreslået udmøntning af projekter til områder ud fra kriterierne:
Hospitalerne har indmeldt 43 meraktivitetsprojekter. Administrationen foreslår, at 10 projekter ikke tildeles midler i denne omgang. Udmøntningen skal have effekt i 2024, og flere af de 10 projekter vurderes ikke at kunne gennemføres inden for tidshorisonten.
Administrationen foreslår at der udmøntes 13.979.000 kr. til ortopædkirurgi. Derudover forslås der udmøntet 3.909.700 kr. til radiologi og 3.750.000 kr. til børne- og ungepsykiatri.
Det foreslås, at der afsættes en pulje på 2 mio. kr. til konservativ behandling, som kan anvendes til dette ved behov. Administrationen afdækker forud for mødet behovet for midler til træning som en del af behandling for slidgigt i knæ.
Yderligere foreslår administrationen, at der udmøntes midler til anskaffelse udstyr til operation for grå stær på Rigshospitalet, som en del af de samlede midler, der foreslås givet til området.
| Fordeling mellem hospitaler i administrationens forslag til udmøntning | |
| AHH | 8.180.000 |
| BFH | 140.000 |
| BOH | 200.000 |
| HGH | 4.033.166 |
| NOH | 7.118.000 |
| Heraf NOH el. HGH/RH | 1.839.000 |
| RH | 26.685.300 |
| RHP | 3.750.000 |
| Total | 50.106.466 |
Administrationens bemærkninger til de indmeldte områder
Det skal bemærkes, at hospitalerne i høj grad allerede arbejder med ventelisteafvikling og med at omsætte midlerne fra de tidligere udmøntninger til meraktivitet. Flere af de områder, som hospitalerne har meldt ind, er der allerede fokus på, og regionen har igangsat initiativer for blandt andet at øge kapaciteten, benytte mindre indgribende behandlingsformer og omlægge patientforløb for at kunne forkorte ventelisterne.
På hjerteområdet er det forventningen, at planerne for det nye hjertecenter på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte) kommer til at kunne løfte kapaciteten inden for specialet.
På de kirurgiske specialer er der med de seneste udmøntninger fra akutplanen givet midler til afvikling af ventelister, og produktionen på operationsgangene er allerede øget betydeligt. Der er desuden igangsat et arbejde i Task force på det ortopædkirurgiske område, hvor der både ses på bedre udnyttelse af regionens egen kapacitet og den private kapacitet, samt på at oprette en indsats med non-operativ behandling herunder træning.
Det kan generelt bemærkes, at Region Hovedstadens styringsmodel betyder, at hospitalerne har ansvar for at prioritere egne midler i kraft af deres populationsansvar. Herunder forventes hospitalerne at prioritere kræftområdet og akutte patienter. Disse områder er derfor ikke medtaget i indmeldingsoverblikket.
På baggrund af sundhedsudvalgets beslutning udmøntes puljen på 50 mio. kr. til de udvalgte konkrete meraktivitetsprojekter til ventelisteafvikling.
Bevillingerne ledsages af et aktivitetskrav og finansieres af tilførsel i forbindelse med økonomiaftalen for 2025.
Bevillingerne tilføres teknisk i forbindelse med 3. økonomirapport.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. juni 2024.
Charlotte Hosbond/Ida Kronbak Veileborg
24038858
Bilag 1: Bilag 1 Indmeldinger med meraktiviter og administrationens anbefaling til udmøntning
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet, idet følgende fem budgetinitiativer 2025-2028 blev godkendt og går videre i budgetprocessen:
Budgetinitiativ 10 ændres til TEKSTFORSLAG og går dermed videre i budgetprocessen med følgende tekst:
”Mad en vigtig af del af behandlingen og oplevelsen som patient. Region Hovedstadens nuværende mad- og ernæringspolitik for regionens hospitaler er fra 2014. For at sikre, at Region Hovedstadens politik på området er tidssvarende og følger de nuværende anbefalinger, opdaterer vi politikken i en ny kostpolitik”.
Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 23. januar 2024 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2025-2028. Efterfølgende har Forretningsudvalget på mødet den 5. marts 2024 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Sundhedsudvalget udvalg har den 23. april haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalget har den 21. maj prioriteret 10 forslag til budgetinitiativer, som administrationen har kvalificeret yderligere.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028, og skal i den forbindelse drøfte og prioritere forslag til budgetinitiativer på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende samt teksstykker, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
Sundhedsudvalget drøftede budgetinitiativer første gang på mødet den 21. maj 2024. Her videresendte udvalget 10 budgetinitiativer til yderligere kvalificering. Administrationens kvalificering af budgetinitiativerne fremgår af bilag 1-10.
På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2025-28 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen bliver forelagt i juni måned.
Forslag til budgetinitiativer
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. juni 2024.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24020056
Bilag 1: 1. Kortere ventetid på akutmodtagelser og akutklinikker - forslag stillet af C
Bilag 2: 2. Styrket indsats for unge sclerosepatienter - forslag stillet af C
Bilag 3: 3. Palliativ fysioterapi - forslag stillet af C
Bilag 4: 4. Styrket palliativ indsats - forslag stillet af C, V og Anne Ehrenreich (UfP)
Bilag 6: 6. Opfølgning på initiativer fra Fødeplan 2023 - forslag stillet af A og B
Bilag 7: 7. LGBT+-råd i Region Hovedstaden - forslag stillet af A, Ø og B
Bilag 8: 8. Bedre viden om kønsidentitetsskift - forslag stillet af B
Bilag 9: 9. Styrket fødselsforberedelse - forslag stillet af F og Ø
Bilag 10: 10. Mad for alle på hospitalerne - forslag stillet af Ø og F
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Godkendt.
Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Afledt af hændelsen i Fields den 3. juli 2022 er der i efteråret 2022 drøftet tværgående læringspunkter fra beredskabsindsatsen. På den baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe med en bred organisatorisk repræsentation fra regionen, som fik til opgave at omsætte læringspunkter til forbedret governance på beredskabsområdet. Arbejdsgruppen har således udarbejdet et udkast til en revideret krisestyringsorganisation. Krisestyringsorganisationen indgår som del 1 i regionens sundhedsberedskabsplan.
Med denne sag lægges der op til, at der er en politisk drøftelse og godkendelse af den reviderede krisestyringsorganisation, som vedrører del 1 i Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan. Den nuværende sundhedsberedskabsplan 2021 opdateres med den reviderede krisestyringsorganisation.
Af læringspunkterne fra beredskabsindsatsen i Fields blev blandet andet peget på forbedringstiltag i forhold til den regionale sundhedsberedskabsplans governancestruktur, herunder behov for større gennemskuelighed i regionens samlede krisestyringsorganisation. Arbejdsgruppen har indarbejdet læringspunkterne i revidering af krisestyringsorganisationen og lagt vægt på tydelighed om opgave og ansvar formidlet på en lettilgængelig måde.
Forslag til krisetyringsorganisationen har været til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen, som overordnet finder, " .. at der er tale om en god plan for aktivering og drift af krisestyringsorganisationen, som er i overenstemmelse med både Sundhedsstyrelsens Vejledning om Sundhedsberedskab og Beredskabsstyrelsens Vejledning om Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning. " Sundhedsstyrelsens konkrete bemærkninger er indarbejdet i sundhedsberedskabsplanen.
De væsentligste ændringer i den fremadrettede krisestyringsorganisation
I udkastet til en revideret beskrivelse af governancestrukturen er følgende tydeliggjort og præciseret:
Den videre proces
Krisestyringsorganisationen, del 1 i sundhedsberedskabsplan 2021, opdateres med revideret krisestyringsorganisation efter den politiske godkendelse.
Ifølge gældende bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet skal regionsrådet én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Region Hovedstadens nuværende sundhedsberedskabsplan skal dermed revideres og godkendes af regionsrådet senest med udgangen af 2025. Udkast til den reviderede sundhedsberedskabsplan skal i offentlig høring, og der skal igen indhentes rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, inden den vedtages af regionsrådet. Da det reviderede afsnit om krisestyringsorganisationen primært vedrører regionens egen krisestyringsorganisation vil det blive sendt i offentlig høring sammen med revisionen af den samlede sundhedsberedskabsplan 2025.
Etablering af ny tværgående beredskabsenhed i regionen
Regionen er generelt velforberedt på håndtering af både hverdags- og større hændelser, og rutinen er oparbejdet ved kontinuerlig øvelser og praktisk erfaring. Det ændrede trusselsbillede og sikkerhedsmæssige situation stiller nye krav til beredskabsarbejdet og på den baggrund er der etableret en tværgående beredskabsenhed i regionen. Region Hovedstadens Beredskabsenhed er organiseret som en matrix organisation med en organisatorisk forankring i Akutberedskabet. Enheden får som en ny tværgående funktion, det overordnede ansvar for at sikre en ensartet og handlekraftig planlægning, håndtering og læring af kriser i regionen. Derudover skal enheden understøtte den enkelte lokale enhed i at sikre de bedste rammer for planlægning, udførsel og ledelse gennem rådgivning, samordning, øvelsesvirksomhed og tilsyn. Det forventes desuden, at enheden laver konsekvent overvågning og opdatering af risikobilledet for regionen.
Hvis den reviderede krisestyringsorganisationen godkendes, opdateres sundhedsberedskabsplanen 2021 med den ændrede governancestruktur mhp. hurtigst mulig implementering i regionen. Da den reviderede krisestyringsorganisation primært vedrører regionens egen krisestyringsorganisation, sendes det først i offentlig høring sammen med revisionen af den samlede sundhedsberedskabsplan 2025 inden planen godkendes politisk.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
23076114
Bilag 1: Bilag 1 Krisestyringsorganisationen 2024-06-03
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Godkendt.
Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens Akuttelefon 1813 (akuttelefonen) har siden oprettelsen i 2012 været baseret på en telefoniaftale, hvor regionen har betalt for alle opkald til akuttelefonen. I forbindelse med forhandling om forlængelse af regionens kontrakt på telefoni i februar 2024 blev administrationen varslet, at der kunne komme markante prisstigninger på regionens ’modtager betaler’ service. Administrationen har derfor og efter aftale med Regionsrådsformanden, besluttet en opsigelse af denne service.
Administrationen har indhentet data fra en række større telefoniudbydere, som viser at mindst 90 procent af deres telefonabonnementer indeholder fri tale, hvor kunden betaler en fast månedlig pris, uanset hvor stort forbruget er. Borgere med denne type abonnement vil derfor ikke komme til at betale ’ekstra’ for opkald til 1813, og det er derfor administrationens vurdering, at ændringen i praksis ikke vil have konsekvenser for langt størstedelen af regionens borgere.
Telefoniudbyderne har orienteret om, at de resterende cirka 10 procent af telefoniudbydernes abonnementer dækker over fx forbrugsbaserede abonnementer eller taletidskort, hvor kunder betaler for forbrug og de vil derfor også betale for opkald til 1813 ligesom andre typer af opkald. Det skal nævnes, at de 10 procent telefonabonnementer uden fri tale også dækker over abonnementer til fx tyverialarmer, varmepumper, overvågning etc., og at det derfor i praksis er få borgere som anvender taletidskort.
De andre regioner har ikke en 'modtager betaler' aftale på deres akuttelefoner, så Region Hovedstaden vil med opsigelsen af 'modtager betaler' servicen på 1813 være på lige fod med de andre regioner.
På baggrund af beslutningen om at opsige ’modtager betaler’ servicen har administrationen udarbejdet forslag til, hvordan de frigivne midler fra opsigelsen kan anvendes til at øge tilgængeligheden på regionens akuttelefon.
Når opsigelsen af ’modtager betaler’ servicen får effekt, vil den løbende udgift blive reduceret med cirka 5 mio. kr. årligt. Opsigelsen vil have effekt fra udgangen af juni 2024, hvorfor der kan frigives 2,5 mio. kr.
Herunder præsenteres forslag til løsninger, der skal øge tilgængeligheden til akuttelefonen.
Administrationen anbefaler igangsættelse af indkøb og udvikling af en voicebot løsning, indkøb og udvikling af digitale assistenter samt udvikling af borgerrettede selvbetjeningsløsninger. Løsningerne har til formål at nedbringe svartiderne på akuttelefonen ved at reducere antal opkald og reducere de sundhedsfaglige visitatorers tidsforbrug pr. opkald.
Administrationen vil indledningsvist prioritere indkøb af en simpel voicebot løsning til ekstern routing (voicebot skal kunne forstå og samtale med borgeren med henblik på at viderestille de opkald, der ikke bør håndteres af akuttelefonen). For videreudvikling af voicebotten skal løsningen i udbud, hvorefter det bliver muligt at igangsætte udvikling af yderligere selvbetjeningsløsninger.
Hermed en kort beskrivelse af de foreslåede løsninger:
1. Voicebot
Ved hjælp af en voicebot vil en del opkald til akuttelefonen automatisk routes videre uden menneskelig kontakt. Det er opkald, hvor svaret er en viderestilling til en ekstern instans for eksempel giftlinje/politi/tandlæge etc. Her estimeres det, at man i gennemsnit kan spare op til 15 timers effektiv arbejdstid dagligt. En yderligere besparelse på op til 15 timer dagligt kan opnås ved routing af opkald, der burde gå til borgerens egen læge (sygdomskald i dagstid). For begge disse estimater forudsættes det, at opkaldet automatisk kan viderestilles, eller at borgeren reagerer på opfordring til selv at kontakte rette instans.
2. Digitale assistenter til de sundhedsfaglige visitatorer
Når en sundhedsfaglig visitator besvarer et opkald fra en borger, afdækkes symptombilledet undervejs i samtalen. På baggrund af de kortlagte symptomer slår den sundhedsfaglige visitator op i et beslutningsstøtteværktøj for at få hjælp til at vurdere det korrekte svar. En integreret digital assistent, der kontinuerligt slår op i beslutningsstøtteværktøjet og hjælper med journalskrivningen, vil kunne reducere opkaldstiden. En sådan løsning vil også sikre en ensartet kvalitet i visitationsprocessen og frigive tid til, at den sundhedsfaglige visitator kan koncentrere sig om at levere en hurtig og korrekt visitation. Dette forslag understøttes af data, der viser en sammenhæng mellem antallet af anslag i journalen og opkaldets længde. Studier har vist effekten af tilsvarende digitale assistenter, for eksempel Microsoft copilot, hvor brugerne bliver op til 29 procent hurtigere til opgaver som søgning, skrivning og opsummering.
3. Borgerrettede selvbetjeningsløsninger (videreudvikling af voicebot til indsamling af relevante oplysninger)
Indsamling af relevante oplysninger om borgeren (for eksempel om kroniske sygdomme) eller brug af video-opkald kan øge tiden forbundet med et opkald til akuttelefonen. Det er muligt at anvende en voicebot til vurdering af, hvornår for eksempel brug af foto/video kan være relevant, og i den forbindelse sende borgeren en SMS med et link til en webapplikation, hvor de kan indtaste relevante oplysninger eller uploade foto/video. Indsamlingen af oplysninger kan, via talegenkendelse, foregå imens borgerne venter i telefonen og dermed bidrage til en forventelig kortere behandlingstid, når opkaldet viderestilles til en sundhedsfaglig visitator.
Hvis det antages, at der kan spares 10-30 sekunder pr. opkald ved indsamling af relevante oplysninger forud for et opkald, kan man i gennemsnit spare 6-20 effektive arbejdstimer dagligt. Besparelsen i effektive arbejdstimer afhænger af typen af opkald og hvilke oplysninger, der skal indhentes samt kvaliteten af det materiale borgeren indsender. Derfor er estimatet behæftet med usikkerhed.
Anbefalinger fra regionens taskforce vedr. nedbringelse af svartider og øget robusthed i driften af 1813
Regionens taskforce vedr. nedbringelse af svartider og øget robusthed i driften af 1813 kom i juni 2022 med en række anbefalinger, som de vurderede er afgørende for at Akuttelefonen på sigt kan indfri ambitionerne om at nedbringe svartider og øge robustheden. De 16 anbefalinger er efterfølgende blevet opdelt i følgende fire projekter (og en restaktivitet):
Dette er i direkte tråd med nærværende sag, som netop lægger op til udvidelse af porteføljen af selvbetjeningsløsninger og indkøb af agentrettede løsninger, der bidrager til en mere effektiv håndtering af kald.
SMS-løsning med fremmødetidspunkt i akutmodtagelser/-klinikker og udvikling i ventetid i realtid
Akuttelefonen 1813 har i dag mulighed for at give et forventet fremmødetidspunkt, når borgerne visiteres til et skade- eller sygdomsspor på en akutmodtagelse eller akutklinik. Når der er givet et forventet fremmødetidspunkt til en borger, sendes der en SMS til borgerne omkring lokation og forventet fremmødetidspunkt. Denne løsning kan videreudvikles, således at der kommer en ekstra feature, hvor man i samme applikation kan få mulighed for at se den forventede ventetid i realtid. Hermed vil det være muligt at se, om der er nye informationer, der gør, at fremmødetidspunktet rykkes. Derudover kan det på sigt være muligt for borgere – i tilfælde af forøget ventetid – at vælge en ny lokation med kortere ventetid. Dette kan ske i samme applikation.
Administrationen anbefaler, at der - såfremt der udvikles en selvbetjeningsløsning til borgere, hvor de kan se deres fremmødetid og følge udviklingen i ventetid i realtid - ligeledes gennemføres et eftersyn og modernisering af den tekniske integration mellem Region Hovedstadens Akutberedskabs systemer og akutmodtagelsernes/akutklinkkernes systemer. Dette skal sikre, at alle patienter registreres korrekt, og at der er retvisende tider.
Administrationen vurderer, at omkostningerne til drift og teknisk understøttelse af integrationen er 1 mio. kr. pr. år. Hertil vil der være etableringsudgifter, hvilket estimeres til 2,1 mio. kr.
For en nærmere beskrivelse af indsatserne, henvises til bilag 1 i sag nummer 4 "Beslutning: Anden drøftelse af budgetinitiativer 2025-2028 inden for sundhedsudvalgets ressortområde".
De foreløbige estimater i forhold til tidsbesparelse ved implementering af de enkelte løsninger er beskrevet i selve sagsfremstillingen ovenfor. Forventningen er, at tidsbesparelsen for medarbejderne hos Akuttelefonen vil betyde, at tilgængeligheden til akuttelefonen vil blive øget.
Løsningerne skal ses som et supplement til den telefoniske kontakt, og borgere der ikke ønsker at anvende en voicebot eller en selvbetjeningsløsning har mulighed for at vælge dette fra. Den sundhedsfaglige vurdering vil fortsat håndteres af Akuttelefonens sundhedsfaglige visitatorer, hvorfor løsningerne ikke vil få sundhedsfaglige konsekvenser.
Sidst på efteråret 2024 forventes en ny telefonikontrakt indgået på baggrund af et aktuelt udbud. Administrationen kender endnu ikke priser for den fremadrettede samlede 1813-løsning, hvorfor den økonomiske besparelse for 2025 endnu ikke kan opgøres helt præcist.
Det er Center for IT og Medicoteknologi (CIMT), der administrerer regionens telefoniaftale for 1813-løsningen, og økonomien i forbindelse med telefoniaftalen er derfor en del af CIMT’s driftsbudget. De midler der frigives i forbindelse med opsigelsen af ’modtager betaler’ servicen reserveres til regionens Akutdomæne, som skal stå for etablering af de nye løsninger. I 2024 kan der frigives ca. 2,5 mio. kr. til de løsninger, som Forretningsudvalget beslutter at igangsætte jf. præsentation af forslag i denne sag. Midlerne vil blive frigivet successivt i takt med at løsningerne etableres og skal anvendes inden udgangen af 2024.
De midler der fra 2025 frigives til at øge tilgængeligheden på akuttelefonen skal dække både etablering og varig drift af aktiviteterne.
Forslag til anvendelse af budget:
Formål | Beløb (DKK) | Organisation | Uddybning |
Leverandørudgifter og drift | 2.500.000 | CIMT | Kontrakt med eksterne leverandører og driftsudgifter |
Videreudvikling af nye løsninger | 1.100.000 | Akutdomænet | Beslutning af nye initiativer samt ekstra licens-omkostninger |
Data scientist | 700.000 | Akutberedskabet | Medarbejder til at udvikling nye applikationer. |
Systemforvalter til platform | 700.000 | CIMT | Medarbejder til forvalter af platform samt leverandørstyring. |
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. juni, forretningsudvalget den 20. august og regionsrådet den 27. august 2024.
Mette Harbo/Emilie Kromann Piil
23076998
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt.
Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Sundhedsvæsnet står overfor en række udfordringer med kapacitet og personalemangel. Det har afstedkommet forskning i alternativer til for eksempel operationer indenfor ortopædkirurgien. På flere områder - for eksempel slidgigt i knæ - har ortopædkirurgisk forskning vist, at non-operativ behandling for nogle kan være et reelt behandlingsalternativ, hvor patienterne kan opnå samme behandlingsresultat som ved operation og uden risiko for de komplikationer, der følger af operationer og følgende hospitalsindlæggelser. Med presset på sundhedsvæsnet har det aldrig været vigtigere at sikre, at der prioriteres, så de behandlinger, der gives til patienter, er nødvendige og gavnlige.
Der er med 1. økonomirapport 2024 afsat 3 mio. kr. i engangsmidler til et non-operativt behandlingstilbud. Yderligere er der med 2. økonomirapport afsat 3 mio. kr. i engangsmidler til tilbuddet. Der lægges med nærværende sag op til, at sundhedsudvalget godkender, at de afsatte midler udmøntes til non-operativ behandling af slidgigt i knæ. Ved at starte med at kigge på behandling for slidgigt i knæ i ortopædkirurgien er der potentiale for, at lignende indsatser kan udbredes til andre specialer og blive tilbudt til flere patienter.
På sundhedsudvalgsmødet vil Henrik Palm, cheflæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og næstformand for SFR Ortopædkirurgi præsentere forslaget om det non-operative behandlingstilbud i ortopædkirurgien.
Region Hovedstaden har fokus på at prioritere og udnytte ressourcerne bedst muligt i ortopædkirurgien, som har en stor patientvolumen, og hvor mange patienter venter på behandling. De kirurgiske specialer er dem med størst betydning for den samlede gennemsnitlige ventetid til behandling i regionen, og ortopædkirurgien har i en årrække været det speciale, der står for det største forbrug på privathospitaler.
Der er nedsat en task force, der skal komme med forslag til, hvordan der kan arbejdes strategisk med brug af privathospitaler i ortopædkirurgien, og hvordan den regionale kapacitet kan udnyttes bedre inden for specialet, så ventetiderne nedbringes.
Program for non-operativ behandling af slidgigt i knæ
Patienter, der får knæoperationer, er en af de største operationsgrupper i ortopædkirurgien. Derfor nedsatte Task forcen i februar en arbejdsgruppe, som arbejder med at give patienter med slidgigt i knæet et non-operativt behandlingstilbud.
I Region Hovedstaden har der været en vedvarende stigning i antallet af operationer med indsættelse af kunstigt knæled. Dette er muligvis en konsekvens af ændret aldersdemografi, men andre årsager som for eksempel ændret indikationsmønster kan ikke udelukkes med sikkerhed. Indsættelse af kunstigt knæled er en effektiv, men ikke risikofri, behandling. En del patienter oplever ingen effekt af operationen og visse oplever en forværring. Det vurderes, at der bør afprøves et justeret behandlingstilbud, som tager udgangspunkt i en mindre omfattende og risikabel behandling end kirurgi.
Ved at give patienterne flere behandlingsmuligheder og kunne opstarte dem i non-operativ behandling hurtigt, er det forventningen, at ventetiderne i ortopædkirurgien vil kunne nedbringes. Implementeringen af et nyt non-operativt behandlingstilbud forventes at kunne mindske omfanget af store ortopædkirurgiske operationer og vil også være en mere økonomisk løsning på sigt.
Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til programmets indhold og opbygning. Både før og undervejs i opstarten af programmet vil der være fokus på patientinformation og -inddragelse. For de patienter, som skal indgå vil der blive afsat tid til patientinformation under forundersøgelsessamtalen i ambulatoriet. Programmet vil indeholde en sammensætning af forskellige behandlingstilbud: fysisk træning ved fysioterapeut og hjælp til vægttab ved diætist. Sammensætning af behandling for patienterne vil være individuelt tilpasset efter patientens konkrete behov.
Ud over at have en direkte virkning på patienternes smerter og funktionsniveau, er det forventningen, at det non-operative behandlingsprogram også kan styrke de patienter, der på et senere tidspunkt måtte have brug for operation, så de hurtigere kan vende tilbage til deres daglige liv. Det forventes at behandlingsprogrammet vil blive implementeret trinvist på hospitalerne, hvor det første hospital går i gang den 1. september 2024. De andre hospitaler vil igangsætte implementering i de følgende måneder herefter. Sideløbende med implementering af programmet vil der blive igangsat et kvalitetsstudie, som følger programmet.
Samarbejde mellem kommuner og regioner om træning
Arbejdsdelingen mellem kommuner og regioner i forhold til at tilbyde træning til patienter er reguleret af forskellige lovgivninger, sygdomsspecifikke kliniske retningslinjer og mere lokale aftaler som fx forløbsbeskrivelser for almen praksis og forløbsprogrammer for kronisk sygdom. De centrale lovgivninger om tilbud om fysisk træning er serviceloven og sundhedsloven. Borgere tilbydes forskellige træningstilbud afhængigt af, hvilken lovgivning deres behov falder indenfor, dog er der i begge lovgivninger særligt fokus på genoptræning frem for træning som behandling eller forud for operation.
Kommunerne og regionen deler ansvaret for patientrettet forebyggelse, som eksempelvis kan aftales gennem forløbsprogrammer. Der er ikke på nuværende tidspunkt forløbsprogrammer rettet mod patienter med slidgigt i knæ.
Der er ikke et klart lovgrundlag for, hvordan patienter kan få hjælp til træning som en del af behandling ved slidgigt i knæ, og patienterne vurderes for de fleste ikke at være dækket ind under de kommunalt betalte tilbud under service- og sundhedsloven. Som behandlingstilbud til patientgruppen er opbygget i dag, vil de fleste patienter kunne henvises fra deres praktiserende læge til træning hos privatpraktiserende fysioterapeut, hvor der er mulighed for vejledt træning ved egenbetaling. Der kan derfor være en barrierer for patienterne ift. egenbetaling. Derudover er der variation i de kommunale tilbud i sådan en grad, at nogle kommuner ikke har et tilbud til denne patientgruppe.
I Region Hovedstaden ønsker vi hurtigt at udbrede et non-operativt tilbud, som indeholder fysisk træning til alle borgere. I regionen har vi mulighed for at implementere et non-operativt tilbud, som patienterne vil kunne få gavn af allerede i år, og det vil forventeligt kunne nedbringe antallet af operationer fra programmet er implementeret på alle afdelinger. For hurtigt at give patienterne et behandlingsalternativ til operation foreslås det, at der oprettes et regionalt non-operativt tilbud, der er tilgængeligt på alle hospitaler. Tilbuddet vil være individualiseret og vil blandt andet indeholde træning. Placering af et træningstilbud på hospitalerne vil give regionen mulighed for at kunne tilbyde patienterne et ensartet træningstilbud hurtigt, og i tæt samarbejde med de ortopædkirurgiske afdelinger. Dette vil samtidig understøtte en udvikling på de ortopædkirurgiske afdelinger hen imod en bredere behandlingsmæssig tilgang, hvor operation ikke altid er førstevalg, og med fokus på patientinformation.
På længere sigt kan der indgås dialog med kommunerne om et træningstilbud, der kan understøtte det lokale og borgernære.
Udmøntning af midler til forslag om nyt program for non-operativ behandling for artrose
Der er med 1. økonomirapport 2024 afsat 3 mio. kr. i engangsmidler til et non-operativt behandlingstilbud. Det er besluttet, at der med 2. økonomirapport afsættes yderligere 3 mio. kr. i engangsmidler til tilbuddet. Midlerne skal udmøntes af sundhedsudvalget på baggrund af forslag fra Task force for ortopædkirurgi, som er fremlagt i denne sag.
De 6 mio. kr. afsat med økonomirapport 1 og 2 vil kunne dække dele af udgifterne ved programmet, men det må forventes at der vil være behov for investering i programmet for hospitalerne.
De tilførte midler vil dække programmets opstartsudgifter samt opnormering eller omfordeling af personale. Ved implementering af programmet skal en større del af patienter med slidgigt i knæ gå i forløb hos fysioterapeuter og diætist, hvilket giver øget udgifter til disse personalegrupper.
Implementering af programmet vil på sigt give et økonomisk incitament, da programmet forventeligt vil begrænse antallet af operationer for slidgigt i knæ. Midlerne til at opstarte programmet vil også være med til at understøtte en ændring i behandlingstilgangen, hvor patienter tilbydes mindre indgribende behandling og der fokuseres på at prioritere de patienter, som kræver operation. Dette vil også kunne udbredes til andre behandlinger.
Hvis sundhedsudvalget kan tilslutte sig forslaget, igangsættes non-operativt behandlingstilbud til patienter med slidgigt i knæ på hospitalerne fra 1. september 2024 og frem.
Der er med 1. økonomirapport 2024 afsat 3 mio. kr. i engangsmidler til et non-operativt behandlingstilbud. Yderligere er der med 2. økonomirapport afsat 3 mio. kr. i engangsmidler til tilbuddet.
Udmøntningen af midler besluttes i sundhedsudvalget d. 25. juni 2024, efter forslag om et program for non-operativ behandling af slidgigt i knæ fra arbejdsgruppen under task force.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. juni 2024.
Charlotte Hosbond/Jesper Myrup
24014616
Bilag 1: SUND d. 25. juni - Program for non-operativ behandling af slidgigt i knæ
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Udvalget drøftede sagen og udtrykte utilfredshed med den lave målopfyldelse for brystkræftpakken. Udvalget er blevet gjort opmærksom på, at omkringliggende regioner, særligt Region Sjælland, men også Region Syddanmark, har udfordringer med kapacitet på området, ligesom Grønland står i samme situation.
Målopfyldelsen i Region Hovedstaden vil være påvirket heraf i den kommende tid, fordi Region Hovedstaden forventes at hjælpe. Udvalget lægger vægt på, at de maksimale ventetider og bekendtgørelsen overholdes og ønsker, at regionen sikrer, at Sundhedsstyrelsen bakker op om prioritering på kræftområdet, så regionen først prioriterer maksimale ventetider, dernæst kræftpakkeforløb og endelig screening, når der er kapacitetsudfordringer, som uundgåeligt medfører behov for prioritering.
Udvalget ønsker desuden, at regionen kontakter Sundhedsstyrelsen med henblik på at få opdateret kræftpakkeforløbet, så det bedre fagligt matcher den faglige udvikling, som er sket de senere år, så målopfyldelsen bedre afspejler den faglige virkelighed.
Udvalget ønsker en skriftlig redegørelse for udfordringerne før sommer og ønsker at drøfte en plan for indtag af patienter fra andre regioner og Grønland samt bedre overholdelse af pakkeforløbene i august.
Jacob Rosenberg (C), Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet i sundhedsudvalget den 5. december 2022 blev det besluttet, at udvalget halvårligt får forelagt en status på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en statusoversigt for målopfyldelsen for alle kræftpakkeforløb samt en status på udvalgte kræftområder; henholdsvis brystkræft, mavetarmkræft, urologi samt gynækologisk kræft. De udvalgte kræftformer er områder, administrationen har fulgt over en længere periode, da de har en svingende målopfyldelse.
Niels Würgler Hansen, direktør på Herlev og Gentofte Hospital, vil indledningsvist redegøre for tallene på brystkræftområdet, herunder tiltag for at forbedre målopfyldelsen.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 procent af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Forløbstiderne er faglige rettesnore og ikke lovgivne patientrettigheder, og de tager ikke højde for længere forløb på grund af eksempelvis særligt komplicerede patientforløb, hvis patienten har flere samtidige sygdomme (komorbiditet), eller hvis patienten ønsker en pause i forløbet.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at håndtere de udfordringer, som opstår, herunder at sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen og følger op på igangsatte og planlagte initiativer. Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling. I regionen prioriteres akutte operationer og behandling af livstruende sygdomme herunder kræft.
Overholdelse af standardforløbstiderne
I marts 2024 blev 81 procent af alle patienterne i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne, mens det foreløbige tal for april er 74 procent. Nedenfor gives en status for udviklingen i målopfyldelsen for henholdsvis brystkræft, mavetarmkræft, urologi samt gynækologisk kræft. Alle data er trukket fra Sundhedsplatformen den 10. maj 2024 (tal for brytskræft er trukket den 12. juni). På tidspunktet for udsendelse af sagen, havde administrationen kun validerede data på brystkræftområdet klar, og de øvrige kræftområder har derfor ikke opdateret maj-tal.
Status for brystkræft
Målopfyldelsen for brystkræft var i marts 2024 på 72 procent , 51 procent i april 2024 og 35 procent i maj 2024.
Grundet udfordringer med en lav målopfyldelse på brystkræftområdet, har Herlev og Gentofte Hospital siden 2021 haft et særligt fokus på brystkræftområdet, med flere initiativer for at forbedre området. På baggrund heraf har målopfyldelsen på brystkræftområdet været stigende siden august måned 2023. Den foreløbige målopfyldelse for april måned viser dog et fald i kræftpakken for brystkræft, hvor målopfyldelsen er på 51 procent. Årsagen hertil skyldes de mange helligdage i forbindelse med påsken, hvor der var færre dage til udredning og behandling. Da kræftpakkerne måler kalenderdage og ikke hverdage, er helligdage med til at forlænge ventetiden. Det øgede pres fra bl.a. helligdagene i påsken har medført forlænget ventetid til operation, og fokus er på at overholde de maksimale ventetider. Der er etableret ekstra operationskapacitet, og der er en forventning om, at niveauet hurtigt normaliseres.
Generelt ses der et øget flow af patienter til udredning for brystkræft, hvor kapacitetsefterspørgsel i forhold til både radiologisk skanninger og patologiprøver er medvirkende til at presse kapaciteten på området. I perioder med mange patienter og/eller behov for mange undersøgelser kan der opstå kapacitetsproblemer.
Status for mavetarmkræft
Mavetarmkræft omfatter flere forskellige kræftpakker herunder tyk- og endetarmskræft, anal kræft, kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken, primær leverkræft, kræft i galdegang og kræft i bugspytkirtlen.
Tyk- og endetarmskræft
Målopfyldelsen for tyk- og endetarmskræft var i marts 2024 på 84 procent og foreløbigt i april 81 procent.
Der samarbejdes med speciallægepraksis, ifm. udførelsen af koloskopiundersøgelser for at nedbringe udredningstiden. Aftalen er opsagt med 6 måneders varsel pr. 1. juli 2024 med effekt pr. 1. januar 2025. Baggrunden for opsigelsen af aftalen er en kapacitetsanalyse, som viser, at Region Hovedstadens hospitaler ikke har behov for kapaciteten i speciallægepraksis for at kunne dække efterspørgslen på koloskopiundersøgelser i regionen. Da aftalen ophører ved årsskiftet, arbejder hospitalerne på en plan, hvor de i løbet af de kommende måneder øger egen kapacitet. Der er åbnet ekstra koloskopikapacitet på Amager og Hvidovre Hospital, og der arbejdes systematisk med prioritering af koloskopilejer. Grundet den begrænsede sengekapacitet er patientforløb, som kræver tilbud om indlæggelse i forbindelse med udrensning til koloskopi og endoskopiundersøgelse i narkose, et særligt fokusområde.
For kirurgisk behandling skyldes forsinkelser overvejende operationskapaciteten. For medicinsk- og strålebehandling af kræft i tyk- og endetarm er der generelt få udfordringer i forhold til kapacitet. Når forløbene forlænges for denne patientgruppe, skyldes det oftest patientens kliniske tilstand, patientens ønske, eller at der skal foretages yderligere undersøgelser i forbindelse med valg af behandling.
Analkræft
Målopfyldelsen for analkræft var i marts 2024 på 71 procent og foreløbigt i april 50 procent.
Størstedelen af patientforløb, som udredes og behandles for analkræft, foregår på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen). Analkræft behandles ofte med medicinsk behandling eller strålebehandling. Der er generelt ikke kapacitetsmæssige udfordringer eller konstateret særlige udfordringer med medicinsk behandling eller strålebehandling. I forhold til strålebehandling er målopfyldelsen svingende, hvilket oftest er begrundet med patienternes komorbiditet, kliniske tilstand, behov for at ændre behandlingsplan undervejs eller deltagelse i forsøg.
For ikke at forlænge udredningstiden, har hospitalet fokus på at have nok tider til endoskopi. Der gøres brug af fleksibel bookning og inddragelse af aftenarbejde så mål for medicinsk behandling eller strålebehandling overholdes.
Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken
Målopfyldelsen for kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken var i marts 2024 på 71 procent og foreløbigt i april 68 procent.
Medicinsk behandling af kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken er den primære behandling for 95 procent af patienterne. En del af de patientforløb, der ikke overholder standardforløbstiderne, skyldes, at der er behov for yderligere udredning for at afgøre, hvad der er den korrekte behandling. Dette bidrager til længere patientforløb.
Primær leverkræft
Målopfyldelsen for primær leverkræft var i marts 2024 på 100 procent og foreløbigt i april 86 procent.
Primær leverkræft behandles med både kirurgisk og medicinsk behandling. For kirurgisk behandling af primær leverkræft er der udsving i overholdelsen af standardforløbstiden, hvilket blandt skyldes manglende kapacitet i forhold til ultralyd samt rekrutteringsudfordringer. Siden december har målopfyldelsen ligget højt.
Kræft i galdegange
Målopfyldelsen for kræft i galdegang var i marts 2024 på 83 procent og foreløbigt i april 100 procent.
Kræft i galdegangene behandles med både kirurgisk og medicinsk behandling. Det bemærkes, at for 40 procent af de patienter, der modtager kirurgisk behandling af kræft i galdegangene, sidder kræften centralt ved indgangen til leveren. Forberedelserne forud for operationen af denne patientgruppe er derfor vanskelig og tidskrævende.
Kræft i bugspytkirtlen
Målopfyldelsen for kræft i bugspytkirtlen var i marts 2024 på 76 procent og foreløbigt i april 71 procent.
Kræft i bugspytkirtlen behandles med både kirurgisk og medicinsk behandling. Den manglende overholdelse af standardforløbstiderne i denne kræftpakke skyldes primært operationskapacitet.
Hospitalerne har igangsæt en række indsatser for at øge kapaciteten og gøre mavetarmkræftområdet mere robust, herunder etablering af et akutleje på operationsgangen i samarbejde med de kirurgiske specialer. Initiativet har stabiliseret den elektive kapacitet og sænket antallet af aflysninger. Derudover er der tildelt midler til at styrke den operative kapacitet på kræftområdet med et dagligt ekstra leje. Rekrutteringen til udvidelsen er påbegyndt og forventes fuldbragt i løbet af foråret 2024.
Status for urologisk kræft
Urologisk kræft omfatter flere forskellige kræftpakker herunder kræft i prostata, kræft i blæren og kræft i nyre. Antallet af nyhenviste patienter i disse kræftpakker kan svinge en del over tid, hvilket kan være en stor udfordring, idet det kræver en konstant justering af kapaciteten.
Kræft i prostata
Målopfyldelsen for kræft i prostata var i marts 2024 64 procent og foreløbigt 76 procent i april 2024.
De fleste patienter modtager kirurgisk behandling, og overskridelser af standardforløbstiderne ved denne behandlingsform skyldes primært patienthensyn som for eksempel patientens kliniske tilstand, patientens ønske eller behov for yderligere udredning. Derudover skyldes forsinkelsen i nogle tilfælde kapacitetsudfordringer på operationsgangen samt maglende tider hos sekretærerne. Der arbejdes på løbende at øge kapacitet ved behov, hvis andre subspecialer har ekstra kapacitet. Manglende tider hos sekretærerne, håndteres ved at håndbære til forløbskoordinatorerne.
Kræft i blæren
Målopfyldelsen for kræft i blæren var i marts 2024 på 80 procent og foreløbigt 71 procent i april 2024.
Patienter med kræft i blæren er ofte en kompleks patinetgruppe med mange komorbiditeter, hvilket kan udfordre standardforløbstiderne i kræftpakken. Mangelende målopfyldelse skyldes oftes behov for yderligere undersøgelser, hensyn til patinetnes helbredstilstand og patientens eget ønske.
Kræft i nyre
Målopfyldelsen for kræft i nyre var i marts 2024 på 100 procent og foreløbigt 88 procent i april 2024.
Indenfor nyrekræft ses der et tiltagende antal henvisninger til vurdering af tilfældigt fund af cyster i nyrerne. Årsagen til de mange tilfældige fund er, at man foretager markant flere CT skanninger nu sammenlignet med tidligere. Dette medfører en øget aktivitet i den ambulante urologiske funktion, da skanningerne skal ses på en MDT-konferencer (MulitiDiciplinært Team) og patienterne skal efterfølgende have et svar vedrørende den videre behandlingsplan. Dette udfordrer kapaciteten. Manglende målopfyldelse skyldes primært patientrelaterede hensyn, herunder patientens ønske, patientens heldbredstilstand og behov for yderligere undersøgelser. I enkelte tilfælde skyldes den manglende målopfyldelse aflysning på operationsgangen.
Hospitalerne har igangsæt en række indsatser for at øge kapaciteten og gøre det urologiske område mere robust, herunder etablering af et akutleje på operationsgangen i samarbejde med de kirurgiske specialer. Derudover er der tildelt midler til at styrke den operative kapacitet på kræftområdet med et dagligt ekstra leje.
Status for gynækologisk kræft
Gynækologisk kræft omfatter flere forskellige kræftpakker herunder kræft i ydre kvindelige kønsorganer, kræft i æggestok, livmoderhalskræft og livmoderkræft. For alle disse kræftpakker er der tale om relativt få månedlige forløb.
Kræft i æggestok
Målopfyldelsen for kræft i æggestok var i marts 2024 på 79 procent og foreløbigt i april 42 procent.
Der er variation i målopfyldensen, hvor den kirurgiske behandling generelt har højere målopfyldelse end medicinsk behandling i form af kemoterapi. Overordnet skyldes manglende målopfyldelse af den kirurgiske behandling primært patientens eget ønske eller behov for yderligere udredning. Manglende målopfyldelse på den medicinske behandling skyldes primært patientrelaterede hensyn.
Kræft i ydre kvindelige kønsorganer
Målopfyldelsen for kræft i ydre kvindelige kønsorganer var i marts 2024 på 100 procent og foreløbigt i april 89 procent.
Der er tale om relativt få kræftpakkeforløb, så hvis der er forløb med lav målopfyldelse, slår det forholdsmæssigt mere igennem på målopfyldelsen end for kræftpakker med mange forløb. Overskridelserne af standardforløbstiderne skyldes bl.a. behov for yderligere udredning i pakkeforløbet.
Livmoderkræft
Målopfyldelsen for livmoderkræft var i marts 2024 på 89 procent og foreløbigt 70 procent i april 2023.
Livmoderkræft behandles oftest med kirurgisk behandling. For mange forløb skyldes manglende overholdelse af standardforløbstiden i kræftpakken enten patientens eget ønske eller patientens kliniske tilstand. Samtidig ses der også forsinkelser, som skyldes kapacitetsudfordringer, herunder blandt andet manglende robotkapacitet.
Livmoderhalskræft
Målopfyldelsen for livmoderhalskræft var i marts 2024 på 82 procent og foreløbigt 67 procent i april 2024.
Livmoderhalskræft behandles oftest enten kirurgisk eller i en kombination af medicinsk behandling og strålebehandling. Den manglende overholdelse af standardforløbstiden i kræftpakken i forhold til kirurgiske behandling skyldes primært helbredsmæssige årsager hos patienten. For medicinsk behandling og strålebehandling skyldes forsinkelserne ofte patientens eget ønske, patientens kliniske tilstand samt behov for yderligere undersøgelser.
Maksimale ventetider
Der gælder særlige regler for, hvor længe patienter må vente på udredning og behandling ved (mistanke om) kræft og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom, de såkaldte maksimale ventetider. Hvis hospitalet ikke kan overholde tidsfristerne i de maksimale ventetider, skal patienten orienteres om dennes rettigheder, herunder have et realistisk tilbud for udredning eller behandling på hospitaler i andre regioner og eventuelt i udlandet. Såfremt dette er opfyldt og dokumenteret, og patienten accepterer tiden til udredning eller behandling enten på hospitalet eller et andet sted, overholdes bekendtgørelsen, selvom tidsfristerne ikke kan overholdes.
Sundhedsstyrelsen har iværksat en ny monitoreringsmodel for kræftområdet, som er udviklet i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen og de fem regioner, hvor indberetningerne fremover vil ske kvartalsvis i stedet for månedlige indberetninger. Sundhedsstyrelsen sendte den 23. maj et første udkast til en rapport til opgørelse af kræftforløb, som er omfattet af de maksimale ventetider. Det er planen, at opgørelsen offentliggøres den 17. juni 2024. Indtil den nationale monitoreringsmodel er fuldt implementeret, har Region Hovedstaden besluttet at styrke den løbende opfølgning på de maksimale ventetider i regionen og forankre dette i hospitalsdirektørkredsen.
Administrationens videre arbejde
Der er et meget stort kapacitetsfokus på alle hospitaler, så patienterne kan udredes og behandles inden for kræftpakkernes standardforløbstider og de maksimale ventetider. Der er månedlig opfølgning i hospitalsdirektørkredsen samt i forretningsudvalget. Det bemærkes, at administrationen fortsat vil følge udviklingen i målopfyldelsen for kræftpakkerne tæt, og hvis der opstår store udfordringer med betydning for målopfyldelsen for en kræftpakke, vil administrationen orientere sundhedsudvalget herom.
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. juni 2024.
Charlotte Hosbund/Nicoline Mie Tesch
24008354
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen orienterede kort om delprojekterne i regionens ansøgning til Sundhedsstyrelsens Akutpulje 2.0 for et styrket akutberedskab. Der forventes svar fra styrelsen medio august 2024.
Administrationen orienterede om, at akutbilen i Hundested forventes idriftsat fra sin base pr. 1. august 2024.
Jacob Rosenberg (C), Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. juni 2024.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23045087
Intet.
Regionen skal ifølge Sundhedslovens § 51 udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen skal indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til orientering, ligesom Region Hovedstadens sundhedsudvalg får forelagt årsberetningen, jf. bilag 1.
23045095
Bilag 1: Patientvejledningens Årsberetning 2023
Sundhedsudvalget orienteres med nærværende meddelelse om den seneste datapakke med HR-nøgletal. Datapakken indeholder de HR-nøgletal på personaleområdet, som bedst belyser fastholdelses- og rekrutteringsområdet, og pakken forelægges løbende både fastholdelses- og rekrutteringsudvalget samt social- og psykiatriudvalget.
Seneste datapakke fremgår af vedlagte sagsfremstilling inkl. bilag fra møde i fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. maj 2024.
23045095
Bilag 1: FRU 13.05.24 - Orientering. Datapakke med HR-nøgletal