Bilag 1: Center for Elektiv Ortopædkirurgi - Sundhedsudvalget d. 20. maj 2025Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Godkendt, idet udvalget samtidig godkendte anmodningen om foretræde fra Scleroseforeningen.
Leila Lindén (A), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077369
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
at godkende en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til etablering af Center for elektiv ortopædkirurgi, finansieret af anlægsreserven i 2025.
at godkende anskaffelse af apparatur og inventar for i alt 2,5 mio. kr. finansieret af regionale centrale driftsmidler.
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget tog den 25. februar 2025 til efterretning, at administrationen igangsætter arbejde med etablering af Center for elektiv ortopædkirurgi på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte-matriklen). Baggrunden for arbejdet er, at alle regionsrådets partier den 29. april 2024 indgik en politisk aftale om Hospitalsplanen i Region Hovedstaden, hvori det indgik, at Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte) fortsat skal styrkes som regionens udviklingshospital for planlagt kirurgisk og medicinsk behandling, og at der skal etableres et Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte-matriklen. Med denne sag forelægges sundhedsudvalget for forslag til etablering af centeret.
Forslag til etablering af centeret (bilag 1) er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af regionens ortopædkirurgiske afdelinger, vicedirektører fra hospitalerne, sundhedsfagligt råd for ortopædkirurgi og relevante koncerncentre. Formandskabet for arbejdet har været varetaget af Charlotte Hosbond, direktør for Center for Sundhed og Rene Priess, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital.
Det udarbejdede forslag til etablering af et nyt Center for Elektiv Ortopædkirurgi i Gentofte er blandt andet begrundet i:
En vurdering af et potentiale for øget effektivitet i ortopædkirurgien. Aktuelt opererer regionens ortopædkirurgiske afdelinger dagligt cirka 2,5 - 3,0 patienter pr. leje. Centeret skal bidrage til, at der tilvejebringes en samlet mere effektiv anvendelse af operationslejerne i regionen med henblik på at løfte kvaliteten og effektiviteten bredt set.
For mange akutte ortopædkirurgiske patienter venter for længe. I 2024 blev 55% af patienterne med hoftenære lårbensbrud opereret inden for 24 timer efter ankomst til hospitalet. Den nationale kliniske kvalitetsdatabase har et mål på 90%. Etableringen af det elektive center skal bidrage til at frigøre lejekapacitet på alle akuthospitalerne til akut aktivitet, så patienterne opereres hurtigere, og samtidigt vil et fokuseret elektivt center kunne optimere udnyttelsen af de samlede operationslejer.
Centeret skal bidrage til at forøge kvaliteten af og patienternes tilfredshed med behandlingerne og skal være et sted for patienter i hele Region Hovedstaden. Samtidig skal udviklingen af centeret være hensigtsmæssig i forhold til den kommende Region Østdanmark.
Mål og principper for centeret
Forslaget til etableringen af centeret tager udgangspunkt i en række mål og principper:
Centeret skal have en volumen og organisering, der sikrer højeffektive lejer. Målet er, at centeret starter op med fire operationer dagligt pr. leje med en ambition om fem operationer pr. leje på sigt.
Centeret skal medvirke til udvikling og innovation af elektive forløb i hele regionen. Der er fokus på, at det bliver et fælles udviklingscenter for de ortopædkirurgiske afdelinger.
Ambition om, at flere patienter på sigt skal behandles ved sammedagskirurgi og ikke behøver indlæggelse efter operation.
Alle akuthospitaler i regionen er forpligtet til at operere patienter i det elektive center. Forpligtelse skal sikre robusthed og volumen i centeret for at opnå højeffektivitet. Der planlægges en økonomimodel, som understøtter dette.
Organiseringen i centeret skal understøtte god kultur i operationsteams og følelsen af sammenhold.
Patienterne behandles af samme kirurg gennem hele forløbet, som kommer fra de ortopædkirurgiske afdelinger på akuthospitalerne. Den kirurg, som laver forundersøgelse af patienten på stamhospitalet, opererer også patienten i centeret. Centeret bemandes med erfarne kirurger, som kan honorere kravet om antal daglige operationer. Der er valgt en model, hvor kirurgerne forsat er ansat på stamhospitalerne og opererer i centeret med en frekvens, der understøtter godt samarbejde med resten af operationsteamet i centeret. Denne model er valgt for, at stamhospitalerne samtidig fastholder kompetencer gennem de erfarne kirurger, som kan understøtte uddannelse og sikre, at der er stærke faglige miljøer på alle hospitaler. Det er således kun kirurgerne, der kommer fra deres stamafdeling, mens plejepersonale og andet operationspersonale er fast tilknyttet centeret på Gentofte-matriklen.
Det øvrige personale i operationsteamet er ansat på Herlev og Gentofte Hospital. Efter operation og udskrivning fra centeret har de ortopædkirurgiske afdelinger patientansvaret, for eksempel i forhold til genoptræning og eventuelle komplikationer.
Centeret skal være robust, så der ikke opstår aflysninger.
Patientgrupper, volumen og indfasningsmodel for centeret
Målgruppen for centeret er ukomplicerede elektive ortopædkirurgiske operationer. Arbejdsgruppen foreslår, at centeret starter op med hofte- og knæalloplastikker, som er det største ortopædkirurgiske elektive område. Der foreslås en indfasnings- og trappemodel, hvor centerets volumen gradvist øges. Første trin i modellen er en volumen med 1.500 hofte- og knæalloplastikker, hvor der vil være en indfasningsperiode. Med trappemodellen er det tanken, at der på sigt kan overvejes andre patientgrupper i centeret. Der vil ske en evaluering, inden aktiviteten øges udover de 1.500 operationer. Samlet er der et udviklingsmål om at nå 3.000 årlige operationer i centeret.
Særligt for Bornholm
Efter dialog med Bornholms Hospital vurderes det ikke hensigtsmæssigt, at Bornholms Hospital forpligtes til at anvende centeret med patienter fra Bornholm og egne kirurger. For hospitalet er det væsentligt at fastholde nuværende elektive operationsaktivitet for at opretholde kompetencer hos både anæstesipersonale og kirurger/operationsteam, samt for at have et tilbud lokalt på øen og tæt på borgerne. Dette endvidere set i lyset af samarbejdet med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor hospitalets kirurger opererer lokalt på Bornholm. Der vil blive arbejdet på at indtænke Bornholms Hospital i samarbejdet, da centeret skal være udviklingscenter for hele regionen. Når centeret er i drift, vil Bornholms Hospital gennem erfaringsudveksling kunne opnå kompetenceudvikling ved eksempelvis kirurg-besøg i centeret.
Videre arbejde med etablering af centeret frem mod drift
Det forventes, at centeret efter bygningsmæssige tilpasninger vil kunne starte op med cirka 750 alloplastikker et halvt år efter politisk beslutning om etablering af centeret, og at centeret vil være oppe på 1.500 operationer efter et års tid. Herlev og Gentofte Hospital forventes at kunne starte op med indfasningen i løbet af efteråret 2025.
Der skal frem mod driftsstart af centeret arbejdes videre med en række spor, herunder blandt andet udarbejdelse af patientflow, patientinformation, kliniske retningslinjer for centeret, samarbejdsaftaler mellem de ortopædkirurgiske afdelinger og centeret, indfasning af trappe- og økonomimodellen for operationer i centeret, rekruttering og oplæring af medarbejdere til operationsteamet på Gentofte-matriklen (anæstesi- og operationssygeplejersker/teknikere), etablering af de fysiske rammer for centeret, indkøb af diverse udstyr og apparatur og nødvendige IT-mæssige tilpasninger.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil administrationen iværksætte etableringen af Center for elektiv ortopædkirurgi.
Målet om minimum fire operationer pr. operationsleje er ambitiøst og er en forudsætning for bæredygtigheden af centerets økonomi. Endvidere er målet om ingen aflysninger ambitiøst, særligt i opstartsperioden for centeret, indtil flere kirurger og medarbejdere til operationsteamet er tilknyttet centeret og dermed større robusthed ved sygdom hos personalet.
Driftsudgifter:
For at give hospitalerne incitament til at henvise til centeret og sikre effektiv drift på det elektive center, arbejdes der med en økonomimodel, hvor akuthospitalerne forpligter sig til og betaler for operation af et fastlagt antal patienter. Modellen giver incitament til og mulighed for effektiv drift på den elektive enhed, der har fuldt overblik over opgaver og ressourcer. Samtidig kender akuthospitalerne udgift og henvisningsret, så der frigives ressourcer til at fokusere på akutte samt komplekse elektive patienter.
Det er en præmis, at prisen skal være konkurrencedygtig i forhold til et privat tilbud samt andre offentlige hospitaler, som behandler en bredere patientgruppe. Prisen skal blandt andet afspejle høje forventninger til effektivitet, og at kirurgen finansieres af stamhospitalerne, og skal samtidig sikre en tilstrækkelig økonomi for den elektive enhed.
Hvis akuthospitalerne ikke henviser til elektivt center inden for den aftalte henvisningsret, skal akuthospitalet selv finansiere behandling på eget eller privat hospital. Omvendt har det elektive center ansvaret for at behandle de henviste patienter. Det betyder blandt andet, at Herlev og Gentofte Hospital skal finansiere eventuel privat behandling af patienter, som ikke kan varetages i det elektive center. Undtaget fra dette er manglende aktivitet, som ikke skyldes forhold i den elektive enhed såsom for eksempel manglende kirurg eller patient.
Der sigtes således efter en økonomimodel, hvor der både er incitament for hospitalerne til at sende patienterne til det elektive center, og som økonomisk kan hænge sammen for Herlev og Gentofte Hospital. I modellen friholdes den elektive enhed fra kortsigtede udsving i antal henvisninger for at sikre maksimal produktivitet. Det er derfor op til stamhospitalerne at håndtere dette. På længere sigt vil det dog være muligt at genforhandle aftalerne mellem akuthospitalerne og elektiv enhed.
Etablering af lokaler og anskaffelse af apparatur:
Udgifter til ombygning til trin 1 (1.500 operationer om året) udgør i alt 2,0 mio. kr. Anlægsudgifterne dækker ombygning af nuværende intensivafsnit på 2. sal i bygning XA2, til et perioperativt afsnit, hvor patienter modtages, klargøres og efter operation kommer tilbage til opvågning. Da nogle patienter bliver indlagt til den efterfølgende dag, udvides det nuværende sengeafsnit på 2. sal i bygning D3-E3 med yderligere seks senge ved indretning af stuer, som i dag enten er disponible eller anvendes til andet formål.
Udgifter til anskaffelse af apparatur og løst inventar udgør i alt 2,5 mio. kr. Anskaffelserne omfatter primært mindre medicoteknisk udstyr til det perioperative afsnit og IT. Hertil kommer mindre behov for løst inventar og møbler.
Ved trin 1 er der forberedt en del til en senere udvidelse til trin 2 (2.000 operationer) og trin 3 (2.500 operationer). Der forventes kun i begrænset omfang behov for ombygning i forhold til trin 1, men der kan der blive behov for etablering af yderligere cirka tre senge i sengeafsnittet, som ikke indgår i nærværende anlægsøkonomi, samt et muligt behov for etablering af yderligere omklædningskabiner.
En udvidelse til trin 3 planlægges i forhold til etableringen af Region Østdanmark og den kommende regions aktiviteter i forhold til geografisk og demografisk placering af faciliteterne.
Den indstillede anlægsbevilling på i alt 2,0 mio. kr. finansieres af reserven til håndtering af budgetudfordringer (anlægsreserven) i 2025.
Anskaffelse af apparatur og løst inventar på i alt 2,5 mio. kr. finansieres via centrale fælles driftsmidler og indgår i takstafregningen pr. patient.
Der iværksættes kommunikationsindsats i forbindelse med etableringen af centeret.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj, forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.
Etableringen af Center for elektiv ortopædkirurgi behandles ikke som en ændring til Hospitalsplan 2025 indebærende offentlig høring, da etableringen af centeret ikke ændrer på, at der fortsat vil være ortopædkirurgi på hovedfunktionsniveau på hospitalerne.
Charlotte Hosbond/Thomas Pihl.
25032400
Bilag 1: Center for Elektiv Ortopædkirurgi - Sundhedsudvalget d. 20. maj 2025
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Godkendt, idet sundhedsudvalget besluttede at følgende budgetinitiativer skal kvalificeres af administrationen frem mod udvalgets anden og sidste drøftelse den 24. juni 2025:
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Sundhedsudvalget har den 18. marts haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalgsmedlemmerne har frem til 28. april 2025 haft mulighed for at fremsende forslag til budgetinitiativer.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028. I den forbindelse forventes sundhedsudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på udvalgsmøderne i maj og juni, hvorefter udvalget skal oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til budgetforhandlingerne i august/september. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de fem initiativer, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne bliver anvendt under selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
På dette møde skal sundhedsudvalget drøfte de indmeldte budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen vil kvalificere yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 24. juni 2025, hvor udvalget skal prioritere de 5 endelige forslag til budgetinitiativer.
Administrationen anbefaler, at hvert forslag begrænses til et initiativ, hvor økonomien holdes inden for en realistisk ramme i forhold til det politiske råderum. Derudover skal det bemærkes, at budgetprocessen i de stående udvalg er en oplagt anledning til at have fokus på initiativer, der er relevante for den kommende Region Østdanmark, og at der tænkes i eventuelle fælles indsatser og initiativer.
Inden anden og sidste drøftelse den 24. juni 2025 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Forretningsudvalget blev på møde den 1. april 2025 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2026. Den meget foreløbige vurdering viser en forventet politisk prioriteringspulje på 50 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2025.
Forslag til budgetinitiativer
Administrationens forslag til budgetinitiativer inden for sundhedsudvalgets ressortområde:
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for sundhedsudvalgets ressortområde:
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets anden og sidste drøftelse den 24. juni 2025.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj 2025. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 24. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
25017126
Bilag 1: Budgetinitiativ Dialogværktøj målrettet efterfødselsunderliv (A)
Bilag 2: Budgetinitiativ Eftersyn af regionens sundhedstilbud vedrørende abort (A)
Bilag 3: Budgetinitiativ Ekspert-hotline for fagpersoner vedr. kvindesygdomme (A)
Bilag 4: Budgetinitiativ Indsats for kvinders sundhed (A)
Bilag 5: Budgetinitiativ Udbredelse af “fælles beslutningstagen (A)
Bilag 6: Budgetinitiativ Partnerskab med Sundhed.dk vedr. kvindesygdomme (A)
Bilag 7: Budgetinitiativ Jordemoderkonsultation på Frederiksberg (A)
Bilag 8: Budgetinitiativ Skærmede rammer til forældre der mister (A)
Bilag 9: Budgetinitiativ Podcast om efterfødselsområdet (A)
Bilag 10: Budgetinitiativ Styrkelse af fertilitetsområdet (A)
Bilag 11: Budgetinitiativ Ensartet psykologhjælp til forældre der mister et barn (A + B)
Bilag 12: Budgetinitiativ Kølelift (A + B)
Bilag 13: Budgetinitiativ Nedbringelse af ventelister (A & C)
Bilag 14: Budgetinitiativ LGBT+-råd i Region Hovedstaden (A + Ø)
Bilag 15: Budgetinitiativ ”God start på Familielivet” (B)
Bilag 16: Budgetinitiativ Nedbringelse af ventetider i somatikken (B)
Bilag 17: Budgetinitiativ Undervisning vedr. LGBT+ personer i sundhedsvæsenet (B)
Bilag 18: Budgetinitiativ Etablering af pilotudgave af en digital eksemskole (C)
Bilag 19: Budgetinitiativ Forebyggelse af blodpropper (C)
Bilag 20: Budgetinitiativ Kortere ventetid på 1813 i børnesporet (C)
Bilag 21: Budgetinitiativ Pulje til palliative indsatser (C)
Bilag 22: Budgetinitiativ Styrket indsats for unge sclerosepatienter (C)
Bilag 23: Budgetinitiativ Udbredelse af viden om “Vælg klogt” (C)
Bilag 24: Budgetinitiativ Øge kapaciteten på fertilitetstjek (C)
Bilag 25: Budgetinitiativ Kortere ventetid på akutmodtagelser og akutklinikker (C)
Bilag 26: Budgetinitiativ Social skadestue (C)
Bilag 27: Budgetinitiativ Fritstående jordemoderledet fødekliniker (F)
Bilag 28: Budgetinitiativ Fysisk fødselsforberedelse i små hold (F)
Bilag 29: Budgetinitiativ Øget kendskab til regionens hjemmefødselsordning (F)
Bilag 31: Budgetinitiativ 2 fritstående, privatdrevne fødeklinikker (V)
Bilag 32: Budgetinitiativ Fødselsforberedelse i små hold (Ø)
Bilag 33: Budgetinitiativ Bedre oplysning om hjemmefødsler på hjemmesiden (Ø)
Bilag 34: Budgetinitiativ Bedre mulighed for at dø i eget hjem (Ø)
Bilag 35: Budgetinitiativ Bedre fordeling af læger i hele Region Østdanmark (Ø)
Bilag 36: Budgetinitiativ Regional Tinnitus klinik (Ø)
Forretningsudvalget beder sundhedsudvalget om:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Drøftet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Som ved tidligere regionalvalg er administrationen i gang med at forberede valghandlingen cirka et år før, regionalvalget afholdes. I år er arbejdet forandret, idet Region Hovedstaden både skal fusionere med Region Sjælland og udmønte en ny politisk organisering som følge af sundhedsreformen.
På den baggrund beder forretningsudvalget de stående udvalg om at overlevere succeser og uløste problemer inden for eget ressort med henblik på at forberede arbejdet i den nye politiske struktur.
På indeværende møde tager sundhedsudvalget en første drøftelse af succeser og uløste problemer, som følges op af en sag, hvor udvalget udvælger tre til fem succeser og uløste problemer, som overleveres til forretningsudvalget.
Baggrund om den nye politiske struktur
Med sundhedsreformen følger en ny politisk struktur, som beskrives både i den politiske aftale om sundhedsreformen og i Lovpakke 1, hvor blandt andet regionsloven og overgangsloven aktuelt er sendt i offentlig høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og der er indsendt høringssvar fra regionerne via Danske Regioner.
Mens lovgivningen fastlægger de overordnede rammer for det politiske arbejde, er det regionen, der udarbejder en styrelsesvedtægt, som beskriver det politiske arbejde mere konkret og på baggrund af regionsrådets konstituering. Styrelsesvedtægten skal forberedes i tæt dialog mellem politikere og administration som led i det fælles forberedelsesarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Som følge af sundhedsreformen vil den politiske struktur i korte træk i Region Østdanmark bestå af et regionsråd med 47 politikere, et forretningsudvalg og seks sundhedsråd, hvori der også er kommunalpolitikere. Hertil er der mulighed for at oprette stående udvalg på andre områder end sundhed samt midlertidige udvalg (§ 17, stk. 4-udvalg) med fokus på afgrænsede opgaver inden for regionens opgaveområder. Der kan også nedsættes underudvalg til henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet. (Se grafisk illustration i bilag 1)
Den nye politiske organisering skal bidrage til at udmønte sundhedsreformens ambitioner om at vende hospitalernes opgave udad og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne og almen medicinske tilbud. Borgerne skal opleve en mere lige behandling af høj kvalitet i hele Region Østdanmark, hvor behandlingstilbud differentieres efter borgernes behov og tilbydes både som højt specialiseret behandling på hospitalet og i borgerens nære omgivelser.
Den politiske struktur skal understøtte en effektiv hospitalsdrift, hvor arbejdsdelingen mellem politisk niveau og driftsniveau er gensidigt afklaret. Samtidig skal organiseringen balancere hensynet til en tværregional planlægning og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Ansvaret for at drive et samlet sundhedsvæsen i en ny storregion skal løftes i en politisk organisering, hvor rammerne altså i en vis udstrækning er defineret af regionsloven, men hvor regionsrådet skal udfylde rammerne og skabe den kultur, som skal være bærende i samarbejdet mellem hospitaler, almen medicinske tilbud, kommuner og politiske organer. Samtidig er beskrivelsen af det politiske arbejde i styrelsesvedtægten væsentligt for tilrettelæggelsen af arbejdet i de forskellige politiske organer.
Derfor skal forberedelsen af udmøntningen af sundhedsaftalens nye politiske struktur ske i tæt og løbende dialog mellem politikere og administration, så det politiske arbejde i det nye Region Østdanmark tilrettelægges i en åben og tillidsfuld relation og bærer den gode samarbejdskultur mellem politisk niveau, administration og hospitalsledelser videre fra indeværende valgperiode.
De stående udvalgs bidrag i forberedelsesarbejdet
På den baggrund beder forretningsudvalget de stående udvalg om at drøfte succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort. Drøftelsen skal bidrage til, at der sker en god overdragelse mellem den nuværende politiske struktur med stående udvalg og den nye struktur, hvor de stående udvalg på sundhedsområdet afløses af sundhedsråd. Og hvor der kan nedsættes stående udvalg inden for det regionale udviklingsområde afhængig af, hvordan det nye regionsråd konstituerer sig.
Forretningsudvalget vil bringe de stående udvalgs input med videre i tilrettelæggelsen af arbejdet i og samarbejdet mellem de nye politiske organer. I de stående udvalgs drøftelse af succeser og uløste problemer, kan der være en opmærksomhed på, at arbejdsfordelingen i en ny organisering med sundhedsråd, færre stående udvalg og eventuelt midlertidige udvalg vil være anderledes, og at de uløste problemer skal forfølges andre steder end i de kendte stående udvalg, fordi de politiske organer er anderledes og med forandrede snitflader.
Input fra de stående udvalg skal indgå sammen med input fra Region Sjælland i forberedelsen af det nye og fælles politiske arbejde i Region Østdanmark.
Ved tiltrædelse af indstillingen har sundhedsudvalget taget en første drøftelse af succeser og uløste problemer, som udvalget i en efterfølgende drøftelse prioriterer, så der overleveres tre til fem succeser og uløste problemer til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077369
Bilag 1: Overblik over nye politiske fora
Bilag 2: Succeser og uløste problemer inden for sundhedsudvalgets ressort (D14262908)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Som led i håndteringen af skimmelsvampen Aspergillus Flavus indhentede Rigshospitalet i sommeren 2024 rådgivning fra to internationale eksperter, dr. med. Anne Grethe Bechensteen, ph.d., overlæge og afdelingsleder på Børneafdelingen for Kræft- og Blodsygdomme på Oslo University Hospital og professor Malcolm Richardson, mykolog (svampeekspert) ved Manchester University NHS med særlig fokus på hospitalshygiejne og håndtering af svampeinfektioner.
Rådgivningen udmøntede sig i 13 anbefalinger til at reducere svampeforekomsten. Forretningsudvalget modtog den 17. september 2024 en status på implementeringen af disse anbefalinger.
Derudover er forretningsudvalget og sundhedsudvalget løbende blevet orienteret om håndteringen af Aspergillus Flavus på Rigshospitalet, senest i forbindelse med møder i sundhedsudvalget den 25. februar 2025 og i forretningsudvalget den 4. marts 2025. Her bad forretningsudvalget om en sag til sundhedsudvalget med en opdatering på arbejdet med de 13 anbefalinger med særlig vægt på anbefalinger vedr. brug af luftrensere.
På foranledning af Bechensteen og Richardsons anbefalinger indkøbte Center for Ejendomme i Region Hovedstaden i sommeren 2024 fire luftrensere, som blev installeret på to sengestuer, i et køkken og et personalerum på 5. sal i Rigshospitalets Sydfløj. Center for Ejendomme ønskede at teste effekten af at bruge luftrensere i sammenhæng med øvrige skimmelreducerende tiltag og under de konkrete forhold på Rigshospitalet, inden der eventuelt blev indkøbt og installeret et større antal luftrensere.
I september 2024 blev Center for Ejendomme opmærksom på, at der ikke kunne skaffes tilstrækkelig dokumentation for standarden af de indkøbte luftrensere. Derfor valgte Center for Ejendomme at stoppe forsøget med disse luftrenserne og i stedet indkøbe to luftrensere af et andet mærke af den fornødne standard.
Center for Ejendomme havde i december 2024 en dialog med producenten af de nye luftrensere om, hvor de skulle sættes op. Her involverede producenten også Teknologisk Institut, som deltog i et møde på Rigshospitalet. På den baggrund og under inddragelse af rapporten fra Bechensteen og Richardson udarbejdede Teknologisk Institut en rapport på bestilling fra leverandøren. Denne rapport blev delt med Center for Ejendomme.
Rapporten konkluderede, at luftrensere kunne forventes at have en positiv effekt på forekomsten af skimmelsvamp i luften og kom med konkrete anbefalinger til, hvor der kunne opsættes luftrensere.
Center for Ejendomme inddrog anbefalingerne i vurderingen af, hvor luftrenserne skulle opsættes, idet der også var behov for at tage højde for de ansattes arbejdsmiljø og patienternes vilkår. På grund af støjgener blev luftrenserne således ikke opsat på sengestuer i anden omgang.
Desuden ønskede Center for Ejendomme at teste effekten af luftrenserne under de konkrete forhold på afdeling og i sammenhæng med de øvrige iværksatte tiltag, inden der eventuelt blev indkøbt flere luftrensere. De to senest indkøbte luftrensere blev installeret i et personalekøkken og i en personalestue i den berørte del af bygningen.
Resultat af luftmålinger efter opsætning af luftrensere
Via luftkvalitetsmålinger har Center for Ejendomme fulgt effekten af at bruge luftrensere tæt. I 14 dage har Center for Ejendomme målt luftkvaliteten i de rum, hvor luftrenserne var installeret. Resultaterne af disse målinger er blevet holdt op mod målinger af luftkvaliteten i rummene inden luftrenserne blev sat op, også målt over en 14-dagens periode.
Målingerne kan ikke påvise en signifikant forskel i partikelforureningen, herunder i forekomsten af svampesporer i luften, ved at anvende luftrensere. Effekten af begge modeller af luftrensere er testet med ensartede resultater.
Center for Ejendomme vurderer, at den konstaterede manglende effekt af luftrenserne hænger sammen med, at luftrensere ikke er i stand til at rense for større partikler og støv på overflader.
Denne konklusion underbygges af resultater af luftprøver foretaget tidligere af Center for Ejendomme i tæt samarbejde med Dansk Miljø Analyse. Dansk Miljø Analyse er en anerkendt rådgivervirksomhed med speciale i miljørådgivning af byggebranchen, som Center for Ejendomme løbende inddrager i kontroller af luftkvaliteten på Rigshospitalet. Disse luftprøver fandt ikke skimmel i luften på Rigshospitalet men alene i støvet.
Luftrenserne kunne bidrage til at fjerne støv med sporer i, når støvet blev hvirvlet op, men med de iværksatte rengøringstiltag vurderes det, at det i forvejen er lykkedes at fjerne så meget støv, at luftrenserne i praksis har vist sig ikke at gøre nogen forskel.
Anbefaling vedr. anvendelse af HEPA-filtrering
Anbefaling 3 fra de internationale eksperter gik på opsætning af HEPA-filtrering på 5. sal i Sydfløjen. HEPA-filtrering renser den luft, der kommer ind i bygningen, for de allermindste partikler i luften og anvendes derfor blandt andet på isolationsstuer.
Vurderingen fra Center for Ejendomme er dog, at HEPA-filtrering vil have en minimal effekt på forekomsten af skimmelsvamp i luften. Sammenholdt med den meget komplekse og dyre installation af HEPA-filtreringen i de eksisterende bygninger på Rigshospitalet, vurderes det derfor ikke hensigtsmæssigt at gå videre med denne anbefaling.
Når effekten af HEPA-filtrering vurderes at være minimal, skyldes det for det første, at Aspergillus Flavus vurderes at stamme inde fra Rigshospitalet og ikke fra udeluften, som er den luft, filtrene renser. Det hører også med til billedet, at HEPA-filtrering i ventilationssystemer først giver fuld effekt, når den følges op af adfærdsregulerende tiltag, som forhindrer partikelforurening fra udeluft i at komme ind på stuerne. Det drejer sig om de tiltag, der anvendes på isolationsstuer, hvor vinduer ikke må åbnes, og hvor patienter, pårørende og ansatte skifter tøj, når de går ud og ind af stuerne, for at udgå, at partikelforurening bringes indenfor.
For det andet skyldes det, Aspergillus Flavus-sporerne ikke er små partikler men relativt store, idet sporerne sætter sig sammen i kæder af 3-10 sporer. Derfor vurderes det, at Rigshospitalets eksisterende filter allerede renser udeluften for disse partikler. Forsøgene med fritstående luftrensere med HEPA-filtre, som er beskrevet ovenfor, underbygger denne vurdering.
Status på øvrige anbefalinger og videre håndtering af skimmelsvamp
Bilag 1 indeholder en rapportering for alle 13 anbefalinger fra de internationale eksperter. Som det fremgår af bilaget, er der etableret en skærpet rengøringsprocedure, som har reduceret mængden af støv (anbefaling 1, 2 og 4), ligesom der er er foretaget en række bygningsforbedringer (anbefaling 8).
Der er igangsat renovering i et personalerum, som forventes at være én kilde til Aspergillus Flavus.
For anbefaling 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 12 og 13 er status den samme som i efteråret 2024, hvor anbefalingerne enten allerede så vidt muligt var implementeret (anbefaling 3, 4, 8, 9, 11 og 12), eller hvor der var truffet beslutning om ikke at implementere anbefalingerne (anbefaling 5 og 6).
Anbefaling 5 går på, at vinduerne ikke må åbnes på den berørte afdeling. Anbefalingen implementeres ikke, da det vurderes at ville medføre øget risiko for andre typer af infektion hos patienterne. Anbefaling 6 vedrører regelmæssig testning af kræftpatienter for skimmelkolonisering, hvor Rigshospitalet har besluttet at fastholde praksis med forbyggende behandling og test ved mistanke, hvilket er i overensstemmelse med internationale guidelines.
Rigshospitalet og Center for Ejendomme fortsætter med at bekæmpe Aspergillus Flavus igennem kildeopsporing, sanering, renovering, løbende hovedrengøring og opretholdelse af det daglige høje rengøringsniveau. Denne tilgang er besluttet i samråd med de internationale eksperter.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj 2025.
Lillian Rasch Madsen / Torben Jarlholm-Jensen
25022002
Bilag 1: International rådgivning - Anbefalinger opsamling_april 2025
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Administrationen orienterede om Rigsrevisionens beretning om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.
Administrationen orienterede om mulig placering af jordemoderklinik fra Lyngby til Herlev og Gentofte Hospital.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077369
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Taget til efterretning, idet sundhedsudvalget særligt var opmærksomme på overbelægningen på Akutmodtagelsen på Herlev og Gentofte Hospital. Udvalget bad om at få en opfølgende sag på et kommende møde om årsager til overbelægningen, hvordan denne håndteres samt udvalgets handlemuligheder for at nedbringe den.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har bedt om at få forelagt en status for overbelægning på regionens hospitaler, herunder en redegørelse for, hvordan situationen håndteres, hvis der er afdelinger med alvorlige udfordringer på grund af overbelægning. Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en status på overbelægning fra januar 2024 til februar 2025 samt en redegørelse for håndtering og forebyggelse af overbelægningssituationer.
Administrationen har i forbindelse med opgørelsen af belægningsprocenten bedt hospitalerne om at kvalificere data. Opgørelsen af belægningsprocenten er afhængig af den lokale organisering på hospitalet og en opdateret registrering af antal disponible senge. Hospitalerne er derfor blevet involveret i opgørelsen af belægningsprocenten for at sikre, at opgørelsen er retvisende. Hertil har administrationen også indhentet bidrag fra hospitalerne om, hvordan situationen håndteres, hvis der opstår en situation med overbelægning.
I opgørelsen af belægningen på regionens hospitaler indgår antallet af belagte senge i forhold til antallet af disponible senge. En disponibel seng er en seng, som har det nødvendige personale tilknyttet. Antallet af disponible senge kan i perioder blive nedjusteret for eksempel på grund af afvikling af personalets ferie. En disponibel seng bliver belagt idet en patient indlægges på afdelingen. Overbelægning defineres som en situation, hvor antallet af afdelingens belagte senge kl. 23.00 om aftenen overstiger antallet af disponible senge.
I praksis indebærer en overbelægningssituation, at en eller flere indlagte patienter optager senge, som ikke er talt med i afdelingens disponible senge. Konsekvensen af en overbelægningssituation er almindeligvis, at der enten er en eller flere patienter til det samme personale på afdelingen end forventet, eller at en eller flere patienter reelt optager en seng i anden afdeling, end den afdeling patienterne er indlagt på.
Status på overbelægning
Administrationen vurderer på baggrund af gennemgang af data på overbelægning og tilbagemeldingerne fra hospitalerne, at der overordnet set på tværs af alle afdelingerne ikke er alvorlige udfordringer med overbelægning på hospitalerne i Region Hovedstaden. Hospitalerne har procedurer i forbindelse med overbelægning, og overbelægning er derfor ikke nødvendigvis en udfordring på grund af forskellige muligheder for at håndtere en sådan situation.
Dog er der afdelinger, der i perioder har udfordringer. Således har alle hospitalerne i vintermånederne overbelægning på flere afdelinger. Amager og Hvidovre Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital er de hospitaler med flest overbelægningssituationer. De øvrige hospitaler oplever også udfordringer med overbelægning men i mindre grad.
Status for overbelægning er opgjort som andelen af dage med overbelægning inden for en måned. Data på overbelægning er opgjort kl. 23.00. Andelene i nedenstående tabel er dermed udtryk for den andel dage i måneden, hvor afdelingens belagte senge overstiger afdelingens disponible senge kl. 23.00. Hvis andelen for eksempel var 50% i en måned betyder det, at afdelingen denne måned havde cirka 15 dage med overbelægning kl. 23. I tabellen er medtaget den afdeling for hvert hospital, som i februar 2025 havde den højeste andel, samt alle afdelinger med en andel over 50%.
Tabellen fremgår også af bilag 1, hvor afdelingens disponible senge samt gennemsnitlig overbelægning opgjort i antal belagte senge, ud over afdelingens disponible senge, per måned også fremgår. Opgørelsen, som fremgår af bilag 1, indikerer, at de afdelinger, der i perioder er udfordret af overbelægning, mangler 1-2 disponible senge på afdelingen de pågældende perioder.
Hospital | Afdeling | 2024 | 2025 | ||||||||||||
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | Jan | Feb | ||
Amager og Hvidovre | Lungemedicin Senge | 74% | 31% | 23% | 17% | 19% | 3% | 6% | 6% | 33% | 29% | 13% | 35% | 74% | 82% |
Endokrinologi Senge | 48% | 34% | 6% | 7% | 19% | 7% | 3% | 13% | 20% | 26% | 7% | 23% | 58% | 68% | |
Amob, Akutklinik | 45% | 45% | 6% | 13% | 26% | 13% | 6% | 16% | 43% | 61% | 50% | 58% | 71% | 64% | |
Ældresygdomme, | 29% | 28% | 0% | 7% | 26% | 0% | 6% | 6% | 20% | 23% | 17% | 52% | 77% | 61% | |
Bispebjerg og Frederiksberg | Lunge- Og | 58% | 31% | 3% | 17% | 6% | 3% | 26% | 10% | 0% | 0% | 7% | 3% | 42% | 43% |
Herlev og Gentofte | Akutmodtagelse | 94% | 79% | 84% | 83% | 94% | 73% | 61% | 74% | 97% | 71% | 80% | 71% | 90% | 93% |
Lungemedicinsk, Ge | 97% | 90% | 90% | 57% | 55% | 80% | 55% | 68% | 80% | 77% | 77% | 45% | 55% | 68% | |
Medicinsk | 81% | 62% | 65% | 43% | 55% | 33% | 32% | 61% | 63% | 52% | 47% | 32% | 35% | 54% | |
Nordsjællands Hospital | Gynækologisk | 10% | 21% | 10% | 10% | 3% | 17% | 6% | 6% | 7% | 0% | 13% | 10% | 10% | 7% |
Rigshospitalet | Intensiv Pædiatri, | 16% | 7% | 26% | 30% | 39% | 27% | 13% | 23% | 57% | 26% | 37% | 23% | 26% | 50% |
Hospitalerne har nogle generelle opmærksomhedspunkter til opgørelsesmetoden for overbelægning samt opmærksomhedspunkter til opgørelsen for akutmodtagelserne.
Bornholms Hospital er ikke medtaget i ovenstående opgørelse, da data for antallet af disponible senge på nuværende tidspunkt ikke er retvisende. Bornholms Hospital har derfor givet en kvalitativ status. Hospitalet har to sengeafsnit: et kirurgisk og et medicinsk. Kirurgisk sengeafsnit oplever sjældent udfordringer med overbelægning. Medicinsk sengeafsnit har perioder, hvor der er overbelægning, også høj overbelægning, – og perioder, hvor der er væsentlig færre patienter. De sidste par år har især sommeren været meget belastet. For at afhjælpe disse perioder med overbelægning, har afsnittet lavet en aftale om lånesenge på det kirurgiske sengeafsnit.
Derudover fremgår Region Hovedstadens Psykiatri ikke af opgørelsen, da administrationen efter indmelding fra Region Hovedstadens Psykiatri vurderede, at opgørelsen ikke var retvisende. Psykiatrien bemærker, at der generelt ikke ses overbelægning på de psykiatriske centre. Nogle centre har dog enkelte dage med belægning over 100 %.
Overbelægning og patientsikkerhed
Risikoen for overbelægning er højest i efterårs- og vinterperioden, hvor antallet af ældre og sårbare patienter med influenza og luftvejsinfektioner stiger. Belastningen kompliceres yderligere af sygdom blandt hospitalspersonalet. Dertil opstår overbelægning ofte i aften- og nattetimerne, hvor bemandingen naturligt er lavere, hvilket gør det mere problematisk at håndtere komplekse patientforløb.
Overbelægning er mere problematisk på nogle typer af afdelinger end andre. En mindre gruppe patienter med høj kompleksitet kan kræve flere personaleressourcer end et større antal patienter med lav kompleksitet. Dermed bliver overbelægning tilsvarende mere problematisk, grundet forholdsmæssigt større træk på personaleressourcerne.
Overbelægning er problematisk for patientsikkerheden, når antallet af patienter overstiger hospitalets kapacitet til at yde forsvarlig pleje og behandling. Dette kan for eksempel dreje sig om:
Generelt opererer hospitalerne ikke med faste grænseværdier for, hvornår overbelægning risikerer at gå ud over patientsikkerheden. Årsagen er, at graden af overbelægning ikke nødvendigvis er samstemmende med fare for patientsikkerheden, da den også afhænger af de konkrete forhold, som patientgruppe, kompleksitetssammensætning blandt patienterne og personalesammensætning i forhold til kompetencer og erfaringsniveau.
Hospitalerne praksis ved overbelægningssituationer
Hospitalerne i Region Hovedstaden arbejder med forskellige strategier for kapacitetsstyring for at sikre effektiv patienthåndtering og patientsikkerhed. Der er faste procedurer for, hvordan en overbelægningssituation håndteres, såfremt den opstår. Hertil arbejdes med forebyggende tiltag som god planlægning af både operationer og bemanding samt sikring af bufferkapacitet således, at patienter ikke skal ligge på gangene.
Nedenstående fremhæves et eksempel fra hvert hospital på, hvordan der arbejdes med at forebygge, at overbelægning kommer til at gå ud over patientsikkerheden. Eksemplerne er udvalgt således, at de afspejler forskellige initiativer. Flere af hospitalerne arbejder på lignende måder.
Hospitalerne kan ved situationer, hvor der er fare for patientsikkerheden, tage mere omfattende værktøjer i brug som at indkalde ekstra personale, lukke midlertidigt for indtag i akutmodtagelsen eller overflytte til andre hospitaler.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om overbelægning være taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Tina Maria Funch Breddam & Emma Bro Hansen
25019392
Bilag 1: Bilag 1 Overbelægning per måned 2024-2025 for udvalgte afdelinger
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget anbefaler:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Radikale Venstre havde sendt følgende ændringsforslag om et ekstra at-punkt i indstillingen (bilag 4):
”At det i høringsmaterialet specificeres, at den foreslåede nye organisering af de neurologiske område hverken vil betyde udtynding af nuværende faglige miljøer med højt behandlingsniveau, eller ændringer i vurderingen af, hvilke neurologiske patientgrupper, der fremover skal modtage behandling på henholdsvis hovedfunktionsniveau, regionsniveau eller højt specialiseret niveau.
Formanden satte Radikale Venstres ændringsforslag til afstemning: For stemte: A (1), B (1), C (3), F (1) og Ø (2) i alt 8.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 8.
Radikale Venstres ændringsforslag var herefter godkendt, idet sundhedsudvalget understregede, at visitation af patienter med behov for neurologisk behandling fortsat skal bero på en faglig visitation ud fra sygdommens tilstand. Patienter skal derfor – uanset planområde – fortsat tilbydes behandling på det nødvendige specialiseringsniveau.
Sundhedsudvalget understregede yderligere nødvendigheden i, at de faglige og specialiserede miljøer fortsat udvikles.
Leila Lindén (A), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (Ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Alle regionsrådets partier indgik i foråret 2024 en aftale om, at borgere med sygdomme i hjerne, rygmarv og nerver i planområde Syd skal have et styrket tilbud (neurologisk behandling). Amager og Hvidovre Hospital er regionens største akuthospital og det eneste akuthospital i regionen, som ikke modtager akutte patienter med neurologiske symptomer og sygdomme, da de ikke har en neurologisk afdeling. Med den aktuelle organisering i planområde Syd modtages akutte patienter med symptomer på neurologisk sygdom på Glostrup-matriklen, og patienter med medicinsk og kirurgisk sygdom modtages i akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen.
Der er med sundhedsreformen et ønske om større lighed og et mere nært behandlingstilbud til borgerne i de nye sundhedsråd. Derfor skal hvert optageområde kunne tage ansvar for de borgere, som er bosat i sundhedsrådets kommuner – det såkaldte populationsansvar.
Med en fremtidig organisering af neurologien på Hvidovre Hospital får et af landets største akuthospitaler en neurologisk afdeling, der netop vil understøtte intentionerne i sundhedsreformen om robuste akuthospitaler, hvor patienter kan behandles nært for hyppige og almindelige sygdomme ved akuthospitalet i eget sundhedsråd.
Det er desuden målet med en ny organisering og en neurologisk afdeling på Hvidovre-matriklen at sikre større lighed i udredning og behandling for patienter i planområde Syd, da de vil blive modtaget i en akutmodtagelse med samme specialer til stede som på de øvrige akuthospitaler i Region Hovedstaden. Dette for at kunne sikre gode og sammenhængende forløb til de mange patienter, som har flere behandlingskrævende sygdomme på samme tid. Dette vil også være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020 om, at et akuthospital døgnet rundt skal kunne modtage patienter med akut opstået eller forværret sygdom, som kan varetages på hovedfunktionsniveau.
Med denne sag, og vedlagte høringsmateriale som udgøres af bilag 1 og 2, præsenteres forslag til en ny organisering af den neurologiske behandling i planområde Syd. De neurologiske senge i planområde Syd flytter fra Glostrup-matriklen til Hvidovre-matriklen. Den ambulante aktivitet flytter fra både Glostrup-matriklen og Blegdamsvej til Hvidovre-matriklen for patienterne i planområde Syd. Beslutningen omfatter, at oplæg til den ændrede organisering for neurologien i Region Hovedstaden sendes i høring som et ændringsforslag til gældende Hospitalsplan 2025. Høringssvar fremlægges i forbindelse med endelig politisk beslutning i august/september 2025.
Aktuel organisering
Aktuelt er der fire neurologiske afdelinger i Region Hovedstaden, som er placeret på tre af de fire akuthospitaler (Nordsjællands Hospital, Herlev & Gentofte Hospital og Bispebjerg & Frederiksberg Hospital), samt på Rigshospitalet, Blegdamsvej og Glostrup. På Bornholms Hospital varetages neurologisk udredning og behandling i et samarbejde mellem neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet og medicinsk afdeling på Bornholms Hospital.
I planområde Nord og Midt varetages den neurologiske betjening af henholdsvis Nordsjællands Hospital, Hillerød og Herlev og Gentofte Hospital, Herlev. Betjeningen i planområde Byen varetages af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i samarbejde med Rigshospitalet. Betjening i planområde Syd varetages af Rigshospitalet på både Glostrup- og Blegdamsvejsmatriklen.
Udfordringer ved den aktuelle organisering
Der er aktuelt ikke neurologisk betjening på Amager og Hvidovre Hospital og akutte neurologiske patienter fra planområde Syd modtages og behandles således på Rigshospitalet, Glostrup, hvor der ikke er øvrig akut aktivitet inden for andre store medicinske og kirurgiske specialer. Ligeledes modtages de øvrige akutte patienter fra planområde Syd i akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen uden mulighed for at blive tilset af en læge med neurologiske kompetencer, hvis patienten for eksempel har flere samtidige sygdomme og symptomer på neurologisk sygdom. Den nuværende organisering betyder derfor, at der kan opstå situationer, hvor patienter viser sig at fejle noget andet end vurderet ved visitationen, og derfor må flyttes til en anden matrikel, som kan varetage den pågældende behandling.
Samtidig vurderes det uhensigtsmæssigt, ud fra et driftshensyn, at drive en akutmodtagelse kun for neurologiske patienter på Glostrup-matriklen med relativt få patienter i døgnet.
Organiseringen i planområde Syd adskiller sig fra organiseringen i planområde Nord og Midt, hvilket skaber et neurologisk behandlingstilbud til patienter i planområde Syd, som er forskelligt på tværs af regionens planområder. Særligt er det uhensigtsmæssigt at Rigshospitalet, som regionens højtspecialiserede hospital, varetager almindelig behandling på hovedfunktionsniveau for regionens største planområde på cirka 600.000 borgere.
Det konkrete løsningsforslag - etablering af neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital
Af bilag 1 til sagen fremgår det samlede forslag til høringsmateriale, hvori forslaget om den nye organisering af neurologien også er nærmere beskrevet.
Det er forslaget, at der etableres en neurologisk afdeling på Hvidovre-matriklen, som varetager al neurologisk behandling – både akut og planlagt - på hovedfunktionsniveau for alle borgere i planområde Syd. Dette vil sikre en bæredygtig neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.
Behandling af neurologiske patienter på hovedfunktionsniveau fra planområde Byen, og den specialiserede behandling for hele Region Hovedstaden, vil fremover skulle varetages i et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem de neurologiske afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og på Rigshospitalet. Herudover kan et perspektiv være, at Rigshospitalet gøres klar til at kunne understøtte og samarbejde med øvrige neurologiske afdelinger i hele Region Østdanmark. Rigshospitalet kan for eksempel få ansvar for at understøtte Region Sjælland med at opbygge en robust afdeling i Vestsjælland (Slagelse). Dette kan både være i forhold til konkret patientbehandling men også som undervisning og kompetenceforløb for kollegaer.
Med figur 1 nedenfor skitseres modellen og de neurologiske afdelinger i Region Hovedstaden, når der etableres en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen samt et kommende samarbejde i planområde Byen.
Figur 1: Neurologiske afdelinger i Region Hovedstaden
Betydning for hospitalerne og patienterne ved modellen
Løsningsforslaget vil sikre, at Amager og Hvidovre Hospital – med Danmarks største akutte optageområde – vil kunne behandle alle almindelige former for akut opstået sygdom med fokus på sammenhængende forløb og uden unødvendige overflytninger. Modtagelse og behandling af akutte neurologiske patienter vil foregå på et hospital med tilstedeværelse af medicinske og kirurgiske specialer.
Samtidig vil det fastholde og udvikle Rigshospitalet som regionens og landets tertiære hospital, der varetager specialiseret akut og planlagt behandling – også indenfor neurologiske sygdomme. Med denne organisering vil Rigshospitalet gøres klar til at kunne understøtte øvrige neurologiske afdelinger i hele Region Østdanmark med henblik på at sikre samme høje kvalitet i et nært behandlingstilbud i hele regionen. På den måde får Rigshospitalet et tilstrækkeligt patientgrundlag til både at opretholde effektiv drift og relevant fagligt fundament til at kunne varetage den specialiserede behandling indenfor alle neurologiske sygdomme. De neurologiske forskningsmiljøer bevares i et tæt samarbejde mellem videnscentre, de specialiserede faglige miljøer og de neurologiske afdelinger på akuthospitalerne.
Den foreslåede organisering af neurologien i planområde syd vurderes at kunne understøtte sundhedsreformens intentioner om, at patienter skal kunne behandles for hyppige og almindelige sygdomme på akuthospitalet i hvert af de kommende sundhedsråd. Mange patienter og pårørende vil spare tid på transport mellem bopæl og udredning eller behandling på hospitalet, da alle almindelige neurologiske patientforløb foreslås samlet på Hvidovre-matriklen for patienter fra planområde Syd. I bilag 2 er en nærmere beskrivelse af betydningen for neurologiske patientforløb i planområde Syd, samt den fremtidige Glostrup-matrikel ved gennemførelse af ændringen for neurologien.
Som følge af etableringen af en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital og organiseringen i planområde Byen vil betydningen for hospitaler og patienter være følgende:
Konsekvenser af at følge indstillingen vil være, at patientsikkerheden for de neurologiske patienter og øvrige akutte patienter i planområde Syd styrkes og Rigshospitalets rolle som landets og regionens tertiære hospital styrkes. Personale fra Rigshospitalet skal overflyttes fra den neurologiske afdeling på Rigshospitalet til Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen.
Rigshospitalets og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals neurologiske afdeling forventes at skulle reducere og omfordele aktivitet, når patienter fra planområde Syd flyttes til Hvidovre-matriklen. Det bliver en opgave at sikre, at adgangen til ekspertisen, som samles på Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, understøtter de øvrige afdelinger i det omfang det er nødvendigt, for at sikre et lige behandlingstilbud af samme høje kvalitet til alle patienter i hele regionen.
Hvis ændringsforslaget vedtages efter høringen, vil administrationen og hospitalerne straks efter den politiske beslutning igangsætte implementeringsarbejdet. Der vil hurtigt blive slået stillinger op til en ny afdelingsledelse med henblik på organisatorisk at flytte funktioner fra Rigshospitalet til Amager og Hvidovre Hospital – også inden de fysiske rammer er klar til indflytning på Hvidovre-matriklen. En væsentlig del af implementeringsarbejdet vil også være at afklare, hvilke medarbejdere ændringen konkret vil berøre.
Som ved andre organisationsændringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Det søges der taget bedst muligt hånd om. Det er dog også forventningen, at mange vil kunne se en faglig meningsfuldhed i at sikre et mere robust fagligt set-up til patientgruppen.
Der er tæt koordination om fælles udmelding til personalet om ovenstående løsningsforslag. Det er væsentligt, at udmeldingen om de organisatoriske ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre, at personale på både Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Bispebjerg Frederiksberg Hospital vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde. De tre hospitaler vil derfor også tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af personalet via de respektive MED- udvalg.
Borgere fra planområde Syd vil fremover få al udredning og behandling for neurologisk sygdom (på hovedfunktion) samlet på akuthospitalet i Hvidovre, hvilket ses som en styrkelse af de samlede patientforløb i planområde Syd. Der kan dog være borgere og repræsentanter fra de omkringliggende kommuner til Glostrup-matriklen, som vil opleve det som en forringelse, at der ikke længere er mulighed for akut neurologisk vurdering og eventuel indlæggelse, samt at der ikke længere er mulighed for planlagt ambulant neurologisk behandling på Glostrup-matriklen inden for de udvalgte sygdomsområder, som behandles her i dag. Det vil være vigtigt at signalere, at ændringen sker med baggrund i et ønske om et styrket og bedre tilbud. Det er afgørende, at der sikres en god dialog med de berørte kommuner om, hvilke beslutninger der træffes og om det beslutningsgrundlag, beslutningerne træffes på baggrund af, herunder bekymring for patientsikkerheden, den faglige kvalitet og arbejdsmiljøet.
Aktuelt er de neurologiske patienter indlagt på Glostrup-matriklen på flersengsstuer (typisk 3-sengsstuer) med bad og toilet på gangen. I forbindelse med flytningen til Hvidovre-matriklen planlægges en opgradering af de fysiske forhold for patienterne, så de vil kunne indlægges under tidssvarende forhold. Den neurologiske afdeling planlægges placeret i den oprindelige hovedbygning på Hvidovre-matriklen, der står overfor en større renovering. Efter denne renovering vil patienterne kunne indlægges på 1-sengsstuer med bad og toilet på stuen. I forbindelse med renoveringen vil antallet af parkeringspladser på matriklen desuden øges til gavn for patienter og personale.
Hovedbygningen på Hvidovre står overfor en større renovering af både de tekniske installationer og af sengestuerne generelt, da de nuværende sengestuer er utidssvarende flersengsstuer med dårlige adgangsforhold til toilet og bad. Udover renovering af sengestuer vil det også være nødvendigt med renovering af ambulatorierum og udbygning af understøttende funktioner som fx. apparatur til radiologi, træningsfaciliteter, hjælpemidler, køkken og intensiv samt personalerettede faciliteter som parkering og garderober.
Renovering af de tekniske installationer indgår i Region Hovedstadens renoveringsprogram og den generelle renovering af faciliteterne planlægges at indgå i Region Hovedstadens indspil til Sundhedsfonden, der etableres som en del af strukturreformen.
De samlede etableringsomkostninger er estimeret til ca. 140-175 mio.kr. og renovering forventes at strække sig frem til ultimo 2027. Det vil dog i høj grad vil tale om fremrykning af udgifter, da faciliteterne og installationer skal renoveres uanset hvilke patientgrupper, der skal huses i bygningen. Renoveringsprojektet er endnu under kvalificering og udvalget vil i forbindelse med budget 2026 blive præsenteret for en kvalificeret projektplan, hvor udgifter og tidsplan er præciseret. I det omfang det er muligt, vil der søges finansiering fra Sundhedsfonden. Rammerne for dette er endnu uafklaret, men der forventes en udmelding i forbindelse med økonomiaftalen for 2026.
Driftsøkonomi
Som udgangspunkt er der tale om en aktivitetsudskillelse fra et hospital til et andet. Der forventes ikke en aktivitetsudvidelse, og dermed vil det være et nulsumsspil, hvor den økonomi, der er knyttet til den aktivitet, der flyttes til Amager og Hvidovre Hospital, udskilles fra Rigshospitalet. Afdelingsledelsen på den nye afdeling på Amager og Hvidovre Hospital finansieres dog af hospitalet selv med midler fra effektiviseringsgevinsten fra kvalitetsfondsprojektet
MED-organisationen orienteres den 5. maj og 13. maj 2025. De relevante afdelinger orienteres mundtligt, skriftligt og via intranettet.
Der planlægges desuden ekstern kommunikation med pressemeddelelse i forbindelse med sagens behandling, som udsendes, når forslaget sendes i høring.
Sundhedsudvalget behandler sagen den 20. maj 2025. Forretningsudvalget behandler sagen 3. juni 2025. Derefter sendes forslaget i høring.
Forslaget sendes i høring i perioden 3. juni til 9. august 2025. I forbindelse med høringsperioden afholdes et høringsmøde i juni 2025 for at sikre en god dialog med interesserede høringsparter.
Høringsmaterialet udgøres af vedlagte bilag:
Bilag med oversigt over høringsparter er vedlagt sagen.
Etablering af en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital vil blive behandlet som et ændringsforslag til den nuværende Hospitalsplan 2025. Regionen vil i henhold til sundhedslovens § 206, ved udarbejdelse af hospitalsplanen, indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet vil efter høringen få forelagt en ny sag med henblik på endelig godkendelse af ændring af Hospitalsplan 2025. Implementering af beslutningen vil, som beskrevet tidligere, igangsættes såfremt forslaget godkendes og vil blive understøttet og fulgt tæt.
Erik Jylling/Line Rasmussen/Camilla Lindgreen
25037746
Bilag 1: Høringsmateriale Neurologi planområde Syd maj 2025
Bilag 2: Patientforløb for neurologiske patienter i planområde Syd
Bilag 3: Oversigt over høringsparter Neurologi
Bilag 4: Ændringsforslag fra Radikale Venstre til sag nr. 8 om ny organis... (D14338648)
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (Ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Alle regionsrådets partier indgik i foråret 2024 en aftale om hospitalsplanen i Region Hovedstaden med det fokus at sikre, at regionen har et sundhedssystem af højeste kvalitet i fremtiden. Med udgangspunkt i den politiske aftale har administrationen i december 2024 igangsat et arbejde om organisering af neurologien i planområde Syd og mulighederne for at etablere en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre.
Der er i forlængelse af arbejdet med hospitalsændringerne i det neurologiske speciale besluttet, at der samtidig skal igangsættes et arbejde, der skal styrke den fremtidige profil på Rigshospitalet, Glostrup.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget kommissorium for arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalets Glostrup-matrikel.
Rigshospitalet har som landets højtspecialiserede hospital en særlig opgave med at bidrage til at løfte det faglige niveau i hele landet og understøtte et stærkt, samlet sundhedsvæsen gennem forskning, uddannelse og rådgivning. Opgaven bliver særlig vigtig i en kommende Region Østdanmark.
Rigshospitalets Glostrup-matrikel er strategisk velplaceret og har et godt udgangspunkt for at være et fagligt fyrtårn inden for en række specialiserede områder, ligesom det allerede er tilfældet i dag.
Forslaget om at samle behandlingen af almene neurologiske patienter i planområde Syd på Hvidovre-matriklen åbner for nye muligheder for Glostrup-matriklen, da der frigøres plads, når neurologien flytter fra Glostrup-matriklen. For en nærmere beskrivelse af forslaget om flytning af neurologi henvises til sag nummer 3 vedr. "Beslutning: Neurologien i planområde Syd - etablering af en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital".
Fremtidig aktivitet på Rigshospitalet – Glostrup
Flytningen af neurologien giver mulighed for at udvikle Glostrup-matriklens fremtidige profil som et hospital for planlagt og specialiseret behandling. Det er målet at fastholde, udvikle og udvide den kliniske aktivitet på Glostrup-matriklen.
I vedlagte kommissorium fremlægges forslag til det kommende arbejde med at styrke Glostrup-matriklens fremtidige profil (bilag 1). Den fremtidige profil skal understøtte fagligt attraktive miljøer på tværs af matrikler, og de specialer, som i fremtiden placeres på Glostrup-matriklen, vil få en placering, hvor det vil være lettere at understøtte hele Region Østdanmark. I arbejdet med matriklens fremtidige profil skal der udarbejdes forslag til aktivitet på Glostrup-matriklen.
Den videre proces
Den videre proces for organisering af Rigshospitalet, Glostrup er delt i to indbyrdes afhængige spor:
Administrationen sørger for tæt koordination med Rigshospitalet.
Sundhedsudvalget præsenteres for forslag til modeller og vision for den samlede profil og de fremtidige patientforløb på Rigshospitalets Glostrup-matrikel, når resultaterne fra de to spor foreligger.
Arbejdet i spor 1 påbegyndes på Rigshospitalet, med tæt koordinering med administrationen, i løbet af de kommende måneder. Spor 2 igangsættes som en del af arbejdet med Sundhedsplanlægning i forbindelse med reformarbejdet. Der foreligger endnu ikke en konkret tidsplan for dette.
Såfremt udvalget godkender kommissoriet, igangsættes arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalets Glostrup-matrikel i de to processpor beskrevet i sagsfremstillingen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
Charlotte Hosbond / Ida Kronbak Veileborg
25023947
Bilag 1: Kommissorium for den fremtidige organisering af Rigshospitalet - Glostrup
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (Ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Der blev med Budgetaftale 2025 for Region Hovedstaden afsat 2 mio. kr. årligt til at forankre indsatsen ’God start på familielivet’ i Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital. Familieambulatoriet fungerer som et specialiseret regionalt tilbud, der blandt andet er målrettet gravide, som har eller har haft et forbrug af afhængighedsskabende medicin og rusmidler, eller hvor den gravides partner har et aktivt forbrug.
Sundhedsudvalget forelægges med denne sag en opfølgning og status på udmøntning på budgetinitiativet ’God start på familielivet’. Administrationen har indhentet bidrag fra Amager og Hvidovre Hospital.
Region Hovedstaden har stort fokus på at understøtte sårbare gravide. Det er et fokusområde i regionens fødeplan fra november 2023 og underbygges med forankring af initiativet ’God start på familielivet’.
Projektet ’God start på familielivet’ har frem til udgangen af 2024 været finansieret af fondsmidler. Herefter er der med budgetaftalen for 2025 afsat 2 mio. kr. årligt til at fortsætte funktionen.
Forankringen af projektet har blandt andet betydet, at der arbejdes med etablering af et regionalt kompetencecenter. Der er aktuelt ansat to fuldtidsmedarbejdere i kompetencecenteret (en leder og en klinisk projektkoordinator).
Kompetencecenteret indgår i flere regionale eller eksterne partnerskabsprojekter, herunder indsatsen Sammen uden vold – Gravide, hvor Kompetencecenteret samarbejder med Mary Fonden, Dialog mod Vold og Ø-stifterne.
Indsatser i ’God start på familielivet’
Sammen uden vold – Gravide: Projektet er opstartet i 2019, og implementeret på Amager og Hvidovre Hospital. Projektet indeholder flere behandlingstilbud og samarbejder på tværs af region, kommuner og civilsamfund. I projektet screenes gravide for vold og højt konfliktniveau tre gange i løbet af graviditeten. I 2024 er der opsporet 133 gravide/par, som er rådgivet, støttet og henvist videre til rette tilbud.
Kompetencecenteret har følgende yderligere indsatser til gravide/par, der lever med vold og voldsomme konflikter:
Der er på nuværende tidspunkt planlagt fem hold om året for Familieambulatoriets gravide, svarende til cirka 100-120 gravide. Derudover oprettes yderligere 10 prænatal (før fødslen) -MBSR-hold i 2025 og 2026 målrettet Region Hovedstadens øvrige fødesteder (finansieret af Sundhedsstyrelsens puljeprojekt).
Lyden af liv indeholder desuden et musikprogram til fødestuer, som bliver tilgængeligt for alle fødende på Amager og Hvidovre Hospital i foråret 2025. Musikprogrammet skaber en beroligende stemning, der understøtter fødselsforløbet og kan desuden anvendes som et fagligt redskab, der især understøtter den aktive del af fødslen, hvor fokus er på åndedræt, afspænding, smertehåndtering mv.
Der er etableret fremskudt visitation med Røde Kors, Dit Rum (Vestegnskommunerne), Barndom i Balance (Københavns Kommune) mv. Det betyder, at aktørerne i højere grad er fysisk til stede i Familieambulatoriet, så den gravide og hendes partner ikke skal transportere sig unødigt mellem de forskellige tilbud. Der arbejdes på en lignende samarbejdsmodel for Mødrehjælpens tilbud.
Det er i regi af Mary Fonden besluttet, at indsatsmodellen (projektet ’Sammen uden vold – Gravide’) udbredes nationalt, så alle landets fødesteder kan sætte ind over for volden inden barnet er kommet til verden. Kompetencecenteret er partner i udbredelsesprojektet, og en medarbejder fra kompetencecenteret frikøbes til opgaven.
Målsætninger for udbredelsen:
I Region Hovedstaden er udbredelsen foreløbigt i gang på Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, og der er i dialog med Herlev og Gentofte Hospital om planlægning af et forløb. I Region Sjælland er der planlagt uddannelse og opkvalificering for Slagelse Sygehus, Holbæk Sygehus, Nykøbing Falster Sygehus, Roskilde Sygehus og Hjemmefødselsordningen i efteråret 2025. Opkvalificeringen faciliteres af Kompetencecenteret i samarbejde med psykologer fra Dialog mod Vold.
Projektgruppen oplyser, at de derudover udvikler et E-learningsmodul, der løbende kan opkvalificere nye jordemødre. Uddannelsesmodulet kan benyttes nationalt og forventes færdigt i april 2025.
Der arbejdes dermed på flere områder med at forankre og udbrede initiativerne i hovedindsatsen ’God start op familielivet’.
Såfremt indstillingen tiltrædes, har sundhedsudvalget taget opfølgning på budgetinitiativet ’God start på familielivet’ til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj 2025.
Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth
25032037
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (Ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Det blev med Budgetaftale 2024 for Region Hovedstaden besluttet at øge regionens forskningspulje med en ekstrapulje på 1,5 mio. kr. i 2024 og 0,6 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til forskning i sygdomme, der typisk rammer kvinder eller personer med livmoder – herefter omtalt ’kvindesygdomme’.
Uddelingen af ekstrapuljen til forskning i kvindesygdomme samkøres med uddelingen af midler fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning. Samkøringen sikrer, at uddelingen understøtter Regions Hovedstadens forskningsstrategiske målsætninger inden for Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2023 samtidig med at administrationsomkostningerne ved ekstrapuljen minimeres.
Med nærværende sag orienteres sundhedsudvalget om uddelingen af midler i 2024 og 2025, samt plan for uddeling af midler for 2026.
Beslutningen om at øge regionens forskningspulje med en ekstrapulje til forskning i kvindesygdomme udspringer af et politisk ønske i Region Hovedstaden om at styrke behandlingen på området. Fokuseret forskning i kvindesygdomme skal være med til at løfte behandlingen gennem at styrke den evidensbaserede viden indenfor behandling, udredning og forebyggelse af sygdom.
Prioritering af forskning i kvindesygdomme er derfor en af fem anbefalinger fra opgaveudvalget om kvindesygdomme, som blev nedsat af regionsrådet i 2023. Helt konkret anbefaler opgaveudvalget at øge fokus på forskning i kvindesygdomme, så det bliver mere attraktivt at forske i. Dette skal ske ved at prioritere midler til forskning i kvindekroppen og dens cyklus, som en forudsætning for at skabe et vidensgrundlag, der kan gøre det nemmere og mere attraktivt at udvikle bedre behandlingsmuligheder for kvindesygdomme.
Uddeling af midler for 2024 og 2025
Region Hovedstadens Forskningsfond har for 2024 uddelt 1,5 mio. kr. og for 2025 0,6 mio. kr. til forskning i kvindesygdomme.
Ansøgningerne til puljen fulgte ansøgningsrunden til Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning (Forskningsfonden) i 2024. Her kunne ansøgerne angive, at de søgte til puljen samt om de søgte til 2024 og/eller 2025. I fald de ikke opnåede bevilling, er deres ansøgning gået videre til bedømmelse ved hovedpuljen for Forskningsfonden. Ansøgere har altså ikke været ringere stillet ved at søge puljen til kvindesygdomme.
Puljen til forskning i kvindesygdomme modtog for ansøgningsrunden 2024/2025 15 ansøgninger til puljerne.
Ansøgningerne blev af et bedømmelsesudvalg for hver pulje vurderet ud fra opslagets kriterier, og bevillingerne blev indstillet ud fra de bedst rangerede ansøgninger. Formandskabet for Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd godkendte medio oktober 2024 at imødekomme 5 ud af de 15 ansøgninger ved enten fuld bevilling eller delbevilling.
Midlerne er uddelt til følgende:
En kort projektbeskrivelse af projekterne fremgår af bilag 2.
Bevillingsmodtagere af puljen for 2024 har fået udbetalt midler til anvendelse fra november 2024, og bevillingsmodtager af puljen for 2025 har fået udbetalt midler til anvendelse primo 2025.
Uddeling af midler for 2026
Ved ansøgningsrunden 2025 uddeles 0,6 mio. kr. til udmøntning i 2026 fra puljen til forskning i kvindesygdomme. Ansøgningsrunden følger Forskningsfondens ansøgningsrunde for 2025, og ansøgerne angiver, om de søger midler fra puljen til forskning i kvindesygdomme.
I år uddeles puljen til forskning i kvindesygdomme i forbindelse med uddelingen af hovedpuljen primo november. Her uddeles puljen til forskning i kvindesygdomme inden hovedpuljen uddeles.
Derfor vil ansøgere, der ikke modtager bevilling fra puljen til forskning i kvindesygdomme, som sidste år, overgå til vurdering i hovedpuljen.
Ansøgning sker ved ét fælles ansøgningsskema. Der åbnes op for ansøgninger primo juni 2025 og ansøgninger kan indsendes frem til ansøgningsfristen fredag den 22. august 2025 klokken 12.00.
Forskningsfondens opslag for 2025 fremgår af bilag 1.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om uddeling af midler til forskning i kvindesygdomme for 2024 og 2025 til efterretning.
Derudover tages orientering til plan for uddeling af midler til forskning i kvindesygdomme for 2026 til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj 2026.
Sundhedsudvalget vil i foråret 2026 blive orienteret om udmøntning af midler for 2026.
Charlotte Hosbond/Nadja Ausker
25031868
Bilag 1: Opslag til uddeling af forskningsfonden 2025
Bilag 2: Kort projektbeskrivelse af projekter til forskning i kvindesygdomme
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (Ufp) deltog ikke i sagens behandling
Det er med budgetaftalen 2024 for Region Hovedstaden besluttet, at ledelserne i afdelinger og på hospitaler skal have fokus på fortsat at indarbejde nye teknologiske løsninger og viden fra egen og andre brancher om, hvilke greb, der kan forbedre produktiviteten uden at slide mere på medarbejderne. Der blev med budgetaftalen ikke afsat midler til konkrete projekter til at udvikle og implementere teknologiske løsninger.
Sundhedsudvalget får med denne sag en opfølgning på den politiske aftaletekst. Administrationen har til brug for sagsfremstillingen bedt hospitalerne om en beskrivelse af eksempler på, hvordan der arbejdes med teknologiske løsninger på det enkelte hospital.
Der er i Region Hovedstaden fokus på at udnytte teknologien til at sikre gode patientforløb, herunder sikre patienters ret til hurtig udredning og behandling. Danmark står, sammen med flere andre lande, over for en dobbelt demografisk udfordring med en aldrende befolkning, der kræver flere ressourcer til sundhedspleje, samtidig med et lavere antal fødsler. Antallet af sundhedsfaglige medarbejdere forventes derfor ikke at stige tilsvarende med behovet. Teknologiske løsninger, som kan bidrage til hurtigere og smartere opgaveløsning samt frigive personaleressourcer, er derfor en afgørende del af at sikre, at vi kan opretholde og udvikle vores sundhedsvæsen i fremtiden.
Arbejdet med teknologiske løsninger i Region Hovedstaden
Udvikling og implementering af teknologiske løsninger prioriteres højt i Region Hovedstaden, og hospitalerne arbejder med teknologiske løsninger på flere områder, herunder digitale konsultationer samt brug af kunstig intelligens til diagnostik, patientkommunikation og behandling.
I relation til digitale konsultationer har Region Hovedstaden for eksempel igangsat indsatsen Fremtidens Ambulatorium, der har til formål at modernisere og transformere det ambulante område i Region Hovedstaden til et mere digitalt-assisteret, individualiseret sundhedsvæsen med fokus på aktiviteter, der har høj værdi for patient og sundhedsvæsen. Et af de tre bærende principper i Fremtidens ambulatorium er, at vi skal udnytte de digitale muligheder, herunder at ambulante kontakter i udgangspunkt skal gennemføres digitalt frem for ved fysisk fremmøde
Inden for kunstig intelligens har Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi, Center for Økonomi og hospitaler i samarbejde udviklet en ny AI-løsning i Sundhedsplatformen, som genererer svarudkast på patienthenvendelser. Løsningen kan bidrage til at give patienterne hurtigere svar og spare tid for sundhedspersonalet. Den er på nuværende tidspunkt under evaluering.
Hospitalerne arbejder lokalt på at udnytte og udvikle teknologiske løsninger for at frigive ressourcer til sundhedspersonalet og skabe bedre behandling til patienterne. Administrationen har bedt hospitalerne om at give nogle eksempler på, hvordan der arbejdes med teknologiske løsninger på det enkelte hospital. Nedenstående fremgår et eksempel fra hvert hospital:
Det bemærkes, at administrationen i forbindelse med opfølgning på budgetaftale 2024 har formidlet til hospitalsdirektionerne, at der fortsat er et politisk ønske om, at hospitalerne arbejder på at indarbejde teknologiske løsninger som en måde at forbedre produktiviteten uden at slide på personalet.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil opfølgning på hospitalernes arbejde med at indarbejde teknologiske løsninger være taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj 2025.
Charlotte Hosbond / Emma Bro Hansen
25032373
Intet.
Her følger årsberetningen 2024 fra Patientvejledningen i Region Hovedstaden. Regionen skal ifølge Sundhedslovens § 51 udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen skal indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til orientering, ligesom Region Hovedstadens sundhedsudvalg får forelagt årsberetningen.
Tomt indhold
Bilag 1: Årsberetning 2024 - Patientvejledningen, Region Hovedstaden
Scleroseforeningen har anmodet om foretræde for sundhedsudvalget i forbindelse med behandling af punktet 'Beslutning: Neurologien i planområde Syd'. Scleroseforeningen skriver følgende i anmodningen:
'Vi mener, at det er væsentligt, at Scleroseforeningen får mulighed for at give udvalget en faglig og patientnær perspektivering på det fremlagte forslag – særligt i forhold til konsekvenserne for den højt specialiserede sclerosebehandling, som i dag er samlet på Rigshospitalet Glostrup. Vi anerkender behovet for en styrket akutfunktion i planområde Syd, men vi er stærkt bekymrede for, at det nuværende forslag vil svække et af Danmarks mest specialiserede og internationalt anerkendte behandlings- og forskningsmiljøer'.
Sundhedsudvalget skal under godkendelse af dagsordenen tage stilling til ved flertalsafgørelse, hvorvidt der kan bevilges foretræde.
24077369