Det konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti’s medlemsforslag/forespørgsel og drøftelse.

 

Forespørgsel til Regionsrådsformanden samt drøftelse af 2019-budgetaftalen i relation til hvorvidt den i Regionsrådet samtidig trufne aftale om bibeholdelse af den nuværende Sundhedsplatform, fortsat er gældende.

 

I forbindelse med 2019-budgettets vedtagelse i regionsrådet, den 25/9-2018, blev der som en integreret del af budgetaftalen vedtaget en loyalitets- og “kærlighedserklæring” i relation til at flertallet besluttede, at den nuværende Sundhedsplatform, ubetinget skulle fortsætte. Et flertal i regionsrådet stemte for den nuværende Sundhedsplatforms fortsættelse. Og dette afstemningsresultat blev efterfølgende erklæret som Region Hovedstadens politik. Altså bevarelse af nuværende Sundhedsplatform.

 

Usikkerheden om aftalen fortsat er gældende, er bl.a. foranlediget i følgende udtalelser fra partier i Folketinget:

 

Venstres Statsminister Lars Løkke Rasmussen samt Venstres Sundhedsminister, har begge utvetydigt tilkendegivet, at den nuværende Sundhedsplatform i Region Hovedstaden og i Region Sjælland skal fjernes (se bilag 1-2).

 

Venstre i Region Hovedstaden, har stemt for Sundhedsplatformens bevarelse.

 

SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, har udtalt til Ritzau den 24/1-19, at “Sundhedsplatformen skal væk” (se bilag 3)

 

SF i Region Hovedstaden har stemt for Sundhedsplatformens bevarelse.

 

Desuden henvises til Regionsformandens udtalelse til Københavns Radio P4 den 17/1-19, kl.08.30, hvor Regionsformanden udtrykker ønske om, at “Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og i Region Sjælland, skulle være netop det system, som over hele landet burde blive det fremtidige fælles it-system”. Hvilket kan høres på dette link https://bit.ly/2HC6bth.

 

På ovennævnte baggrund ønskes derfor en redegørelse fra regionsformanden samt en drøftelse på regionsrådsmødet den 5/2-19.

I forlængelse af redegørelse fra regionsrådsformanden vedrørende hvorvidt budgetaftalen for 2019 inklusiv bevarelsen af Sundhedsplatformen fortsat er gældende (sag 1 på nærværende dagsorden), ønsker Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at der tages en drøftelse af budgetaftalen for 2019 inklusiv bevarelsen af Sundhedsplatformen og en afstemning i regionsrådet, hvorved det bliver klargjort, om flertallet bag budgetforliget for 2019 inklusiv vedtagelsen om Sundhedsplatformens bevarelse er intakt.

Rapporteringen på regionsrådets forbedringsplan for SP indeholder i alt 19 initiativer, som fremgår af 4.-kvartal-rapporteringens punkt 1.3 - 1.11, idet punkt 1.4 "Prioriterede SP-temaer" dækker over i alt 9 initiativer (bilag 2).

 

Samlet set er status pr. 31. december 2018, at et enkelt initiativ er afsluttet, 10 ud af 19 initiativer rapporterer i grøn baseret på god fremdrift i forhold til planen. Seks initiativer rapporterer i gul og to i rød.

 

Ved 3.-kvartal-rapporteringen var status, at 14 ud af 19 initiativer rapporterede i grøn. Nedgangen i antallet af initiativer, der rapporterer i grøn, skyldes primært, at administrationen, på baggrund af anbefalingerne fra det nedsatte IT-ekspertråd, har valgt at prioritere og fokusere ressourcer til opgraderingen af SP2018 og LPR3. Dertil kommer, at den forestående opgradering tilsiger, at opsættelige initiativer og udrulninger udsættes til efter opgraderingen er gennemført for ikke unødigt at belaste hospitalerne og Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) yderligere. For nærmere beskrivelse af gule og røde initiativer se samlet status under 4.-kvartal-rapporteringens punkt 1 (bilag 2).

 

I november/december 2018 gennemførte regionen en spotmåling af brugernes oplevelse af SP. Målingen udgør et værdifuldt input til det igangværende arbejde med at forbedre SP. Regionsrådet blev orienteret om målingens resultater d. 12. december 2018. I vedlagte dashboard angives resultaterne - se punktet "SP SPOT-måling fra nov./dec. 2018" (bilag 1).

 

Rapporteringen indeholder endvidere status på følgende områder med uddybning af udvalgte delparametre, idet der henvises til rapporten for yderligere detaljering; fra rapporten:

Siden den 1. januar 2018 er der i alt gennemført 41 forbedringer af medicineringsfunktionaliteten. For en nærmere beskrivelse af de gennemførte forbedringer se præsentationen ”Leverede forbedringer på medicinområdet, januar 2018 til januar 2019” (Bilag 4). Det bemærkes, at der ikke blev gennemført forbedringer i december 2018, hvilket skyldes, at Epic ikke havde nogen leverancer af forbedringer, samt at Region Hovedstaden prioriterede egne kræfter til en taskforce, som fjernede en sagspukkel af indmeldinger af fejl på medicinområdet frem mod opgraderingen til SP2018.

 

I forbindelse med opgraderingen til SP2018 den 2. februar 2019 vil der blive gennemført yderligere 14 forbedringer af medicineringsfunktionaliteten.

 

De forbedringer, der gennemføres ved opgraderingen til SP2018 indebærer blandt andet, at klinikere vil kunne orientere sig i journalhovedet om status for FMK-synkronisering og tilgå afstemningsbilledet (”side-side-visningen”) direkte herfra; overblikket over medicinafstemning ved indlæggelse og udskrivelse forbedres, pauseret medicin kan overføres til SP som fortsat pauseret, hvilket sparer lægen for en del klik; i ambulatoriet kan lægen oprette en ny ordination via en genvej nederst i billedet, uanset hvor lægen befinder sig i journalen, og flere af sygeplejerskens visninger i forbindelse med dispensering og administration af medicin forbedres, hvorved arbejdsgangene effektiviseres og patientsikkerheden øges.

 

 

Aktuelt er specifikation af 15 forbedringer, som leveres i løbet af 2019, igangsat eller fuldendt, og det er målsætningen, at der ved udgangen af 2019 vil være gennemført i alt 100 forbedringer til medicineringsfunktionaliteten i SP siden 1. januar 2018.

 

For en nærmere beskrivelse af udvalgte, planlagte forbedringer se præsentationen ”Udvalgte, kommende forbedringer på medicin-området februar til december 2019” (Bilag 5).

 

Den faglige prioritering af forbedringsbehov sker løbende, og nytilkomne, væsentlige forbedringsbehov kan derfor tage prioritet og medføre ændrede planer.

 

Som det fremgik af aktuel orientering til regionsrådet den 22. december 2018, vil regionsrådet  i starten af februar 2019 i øvrigt modtage en samlet status over medicinsager fra efteråret 2018.

Graden af ajourføring af Fælles Medicinkort (FMK) ved udskrivning ligger for regionen på gennemsnitligt 84 pct., hvilket er langt over ajourføringsgraden inden implementeringen af SP, som lå på kun ca. 63 pct. Ajourføring af FMK i ambulant regi ligger gennemsnitligt på 69 pct. 

SP2018 opgraderingen indeholder en række elementer, der forventes at bidrage positivt til anvendelsesgraden af FMK i ambulant regi.

 

I vedlagte dashboard ses en oversigt over SP-anvendelse gennem de seneste fire kvartaler - se punktet "SP Anvendelse" (bilag 1).

Det vigtigste udviklingstiltag er opgraderingen af SP til LPR3 og 2018-versionen. Implementeringen følger planen og rapporterer i grøn. Den 22. januar 2019 var alle væsentlige fejl i SP2018 blevet løst. Der foretages test, fejlrettes og gentestes yderligere helt frem til opgraderingen implementeres ved ”go-live” d. 2. februar 2019.

Sager om fejl og anmodninger, som brugere indberetter til CIMT håndteres af Servicedesk-funktionen først. Hver gang en sag modtages af et team i Servicedesk vurderes sagens prioritet ud fra, hvor mange brugere er berørte, kan sagen udvikle sig og evt. påvirkning af patientsikkerheden. Dette betyder, at hvis sagen ikke løses umiddelbart i Servicedesk, bliver sagens prioritet vurderet flere gange - det vil sige hver gang sagen flyttes til et nyt team. Derved sikres, at påvirkningen af patientsikkerheden vurderes mere end en gang. Sagerne indplaceres på et af tre supportniveauer fra niveau 1 til niveau 3, hvor supportniveau 1 er de mindst komplekse sager, og supportniveau 3 er de mest komplekse. Opdelingen i niveauer svarer til bredt anerkendte procedurer indenfor IT-support.

 

Sager som løses i Servicedesk (supportniveau 1) er ofte mindre komplicerede og håndteres typisk direkte af Servicedesk ved telefonisk henvendelse fra brugeren, det er sager til hvilke der findes en veldefineret løsning.

 

Eksempel på servicedesk sag:

Sager som Servicedesk ikke kan løse sendes videre til driftsvagten (dispatcherne), som vurderer sagens prioritet og sender sagen videre til det team, som skal løse sagen.

Hvis sagen drejer sig om anvendelsessupport, sendes sagen til SP-anvendelse (supportniveau 2).

 

Eksempel på SP-anvendelse support:

Hvis driftvagten vurderer, at sagen drejer sig om en systemfejl i SP eller bestillinger til SP sender driftsvagt sagen til relevant team bestående af SP-specialister (supportniveau 3). Sager på supportniveau 3 er de sager, der kræver SP-specialistviden. Det kan eksempelvis dreje sig om sager, der kræver ændringer i SP i form af rettelse af en systemfejl eller bestilling af en ”hyldevare”. Hyldevarer er en ændring som ikke kræver nyudvikling, men som kræver at der bygges en mindre ændring i systemet.

 

Eksempel på bestilling til ændring i SP:

Eksempel på systemfejl:

Hvis dispatcherne giver en sag prioritet ”høj” eller ”kritisk” vil dispatcherne/driftsvagten tage kontakt til det rette niveau 3 applikationsteam, for at advisere om, at der er en sag med høj prioritet. I alle applikationsteams er der medarbejdere med klinisk erfaring og kendskab til arbejdet med utilsigtede hændelser og patientsikkerhed.

I forbindelse med sagsbehandlingen tager applikationsteamet kontakt til en SP-Risikomanager, når de har behov for sparring om patientsikkerhed. SP-Risikomanagere er således en vigtig og integreret del af den daglige drift.

 

For at sikre sporbarhed markeres en sag i sagshåndteringssystemet, hvis der samtidigt er konstateret en utilsigtet hændelse (UTH). Ved UTH’er af mere alvorlig karakter tager den lokale Risikomanager på hospitalet kontakt til SP-Risikomanager enten telefonisk eller per mail. I forbindelse med SP2018/LPR3 overgangen er der aftalt, at de lokale risikomanagere kontakter de regionale patientsikkerhedsorganisationer, der kontakter SP-Risikomanager. De vurderer så sagen i samarbejde med det enkelte applikationsteam.

 

Vurderingen af patientsikkerhedsrisikoen baseres på en afvejning af alvorlighed (den kliniske betydning af fejlen) og omfang (hvilke og hvor mange patienter kan fejlen berøre), samt klinikernes mulighed for at opdage en evt. fejl.

 

Sager på supportniveau 1 og 2 løses af hhv. Region Sjælland og Region Hovedstaden i den respektive region. Region Hovedstaden løser alle applikationssager på supportniveau 3 – også sager, der er oprettet af brugere i Region Sjælland.

 

Der er en overordnet tendens til, at der løses flere sager, end der oprettes på supportniveau 1 og 2. I 4. kvartal blev der på supportniveau 3 løst lidt færre sager, end der blev oprettet, blandt andet grundet fokus på LPR3 og SP2018-opgraderingen.

 

På udvalgte områder er der øget fokus på oprydning i backlog (efterslæb af sager). Det drejer sig bl.a. om medicinsager. Der er den 26. november 2018 nedsat en taskforce med henblik på at nedbringe antallet af åbne sager på medicinområdet med fokus på "gamle" sager i prioriteret rækkefølge. Målet er at nedbringe antallet af incidents åbnet før 26. november fra 248 til 10, hvoraf ingen er mere end 2 måneder gamle, senest ved udgangen af januar 2019. For at nå dette er der dels sket en omfordeling af eksisterende ressourcer og dels tilvejebragt yderligere, midlertidige ressourcer. Status ultimo 2018 er, at denne backlog er reduceret fra 248 til 143 sager.

 

Det estimeres, at der i 4. kvartal 2018 blev ansat 360 medarbejdere i Region Hovedstaden, der ikke havde forudgående kendskab til Sundhedsplatformen. Nyansatte uden forudgående kendskab til SP undervises på regionens introduktionsuddannelse for SP. Datagrundlaget for antallet af tilmeldte til introduktionsuddannelsen er mangelfuldt, men forventes kvalificeret med virkning fra februar 2019. Tilfredshedsmålinger blandt nyansatte, der har gennemført regionens introduktionsuddannelse for SP, viser imidlertid at mere end tre fjerdedele af dem vurderer, at det faglige niveau er passende, 16 pct. vurderer at niveauet er for lavt, og 7 pct. vurderer, at niveauet er for højt.

 

I vedlagte dashboard ses en samlet oversigt over udviklingen af både projekter og temaer gennem de seneste fire kvartaler - se punktet "SP projekter og temaer" (bilag 1).

 

Opmærksomheden henledes endeligt på følgende positive udvikling:

 

Forberedende analyse til samlet projekt om kliniske databaser er gennemført. Videre analyseaktiviteter fortsætter i et nyt projekt om kliniske kvalitetsdatabaser.

 

Endvidere har Taskforce for Arbejdsgange og Ambulatorier samt Taskforce for Uddata afsluttet deres arbejde. Rapporteringer fra begge taskforces er vedlagt (bilag 6-8).

 

Taskforce for Arbejdsgange og Ambulatorier blev nedsat i august 2018. Tværgående Vicedirektørforum (VDF) har i januar 2019 afsluttet taskforcen og har overgivet leverancen til hospitalerne, som nu har ansvar for at inddrage erfaringerne i hospitalernes daglige arbejde.

 

18 ambulatorier på tværs af de to regioner har bidraget til vedlagte idekatalog ’Bedre Hverdag’, med eksempler på implementeringer, der er lykkedes med at frigive tid hos lægerne, øge patient- og/eller medarbejdertilfredshed, reducere ventetid gennem øget produktion, sikre bedre kvalitet i arbejdsgange – eller en kombination af flere af disse målsætninger (bilag 6).

 

Det har de gjort ved at definere arbejdsgange og roller i In Basket, ved lokal tilpasning af SP, fx SmartSets, og SmartPhrases, ved at fokusere på patientflow i form af tilpasset samarbejde mellem personalegrupper og i et enkelt eksempel at anvende AutoHotKey til at reducere antallet af indtastninger i modtagelsen af patienter.

 

Fælles for implementeringerne gælder, at den lokale ledelse har taget ansvar for at skabe bedre arbejdsgange ved at prioritere tid og ressourcer til arbejdet, at være tilstedeværende i både udvikling og opfølgning og endelig ved vedholdende at holde fokus på det lokalt definerede mål.

 

Taskforcens projektgruppe blev sammensat af medarbejdere fra hospitaler og sygehuse, af proceskonsulenter og medarbejdere med indsigt i SP.

Det tværfaglige samarbejde har været succesfuldt, og gennemgående er der tilfredshed med det brede samarbejde.

 

Taskforcens tidshorisont gjorde, at der blev udsendt opfordring til at indmelde eksempler primo september 2018 gennem de to regioners IK-netværk (netværk for implementeringskoordinatorer) og via intranettet.

 

Der er en klar opfattelse blandt taskforcens projektdeltagere, at det havde været muligt at modtage endnu flere eksempler, hvis der havde været tid til at være mere opsøgende på afdelinger og i ambulatorier.

 

Der gives en tilbagemelding til VDF i juni 2019 om hospitalernes arbejde med taskforcens anbefalinger.

 

Forretningsudvalget besluttede på møde den 28. juni 2018 at nedsætte en taskforce, der kan finde en løsning på, hvordan der kan trækkes validerede data ud fra Sundhedsplatformen til brug for klinikere, forskning og udvikling, samt at sikre integration til de nationale kliniske databaser. Regionsrådet godkendte initiativ for nedsættelsen af taskforce for uddata på møde den 21. august 2018.

Taskforce for SP-Uddata er efterfølgende nedsat med repræsentanter fra Region Sjælland og Region Hovedstaden.

 

Taskforcen har holdt tre møder. Der har på møderne været fokus på at finde løsninger, der kan forbedre klinikernes daglige brug af SP samt løsninger for forskeres adgang til data. Resultatet af taskforcens arbejde fremgår af rapporten: ”Taskforce SP-Uddata”. Rapporten er vedlagt (bilag 7).

 

Taskforcen har lagt vægt på i første omgang at finde løsninger på de mest presserende udfordringer og samtidig komme med forslag til en mere langsigtet datastrategi.

 

I rapporten fremgår blandt andet, hvad der vurderes muligt i forhold til uddata fra SP, hvad klinikere og forskere har brug for, samt hvad der vurderes lovligt.

 

Der gives i rapporten en række juridiske og tekniske anbefalinger, bl.a. ift. den rollematrix der regulerer adgangen til SP (oversigt over hvilke rettigheder i SP, som gives de enkelte stillingskategorier), eksport af data fra SP, integrationer med andre databaser samt prioritering af nye løsninger.

 

SP består af flere databaser. Det er taskforcens anbefaling, at det første skridt skal være at give mulighed for at trække data fra databasen Caboodle. Det vurderes, at dette kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som klinikerne møder i deres hverdag. Løsning af denne opgave kræver en opnormering af rapporteringsteamet.  

 

Adgang til Caboodle løser ikke alle de udfordringer, som forskerne beskriver. Det er derfor taskforcens anbefaling, at der fortsat samarbejdes tæt med Datacenter Øst om at finde løsninger. Datacenter Øst er en del af samarbejdet mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet om østdansk infrastruktur for personlig medicin.

 

Adgangen til SP er reguleret ud fra en række juridiske vurderinger, der ligger til grund for den nuværende rollematrix. Det er taskforcens anbefaling, at dette grundlag gennemgås og vurderes på ny, med fokus på om adgangene kan justeres.

 

Administrationen foreslår, at det videre arbejde med SP-uddata integreres i SP-governance-organisationen og dennes samlede arbejde. Rapporten har været drøftet i VDF, der vil arbejde videre med anbefalingerne.  

     

Der lægges i det videre arbejde vægt på at prioritere arbejdet med adgang til Caboodle, samarbejdet med Datacenter Øst samt et eftersyn af det juridiske fundament.

 

De samlede ressourcemæssige konsekvenser af taskforcens arbejde er ikke opgjort. Der arbejdes videre med at opgøre dette med henblik på, at det kan indgå i drøftelsen af disponering af ledigt råderum i 2019. Alternativt at drøftelsen sker som led i budgetprocessen 2020.

 

Vedlagt findes et kort statusnotat om regionens arbejde med patientdata (bilag 9).

Regionsrådet besluttede på sit møde den 19. december 2017 at nedsætte det særlige udvalg SP-Dialogforum under forretningsudvalget med repræsentation fra samtlige regionsrådets partier.

 

Det fremgår om repræsentation af regionsrådets partier i SP-Dialogforum af sagen fra regionsrådets møde den 17. december 2017, at hvert parti indstiller enten en gruppeformand eller et medlem af forretningsudvalget til udpegning som ordinært medlem af SP-Dialogforum. Hvert parti indstiller herudover en kandidat fra partiet til udpegning som suppleant.

 

Regionsrådsmedlem Karin Friis Bach har foreslået, at betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum ændres, således at medlemskab af SP-Dialogforum alene forudsætter medlemskab af regionsrådet.

 

Såfremt regionsrådet kan godkende den foreslåede ændring af betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum, ønsker regionsrådsmedlem Karin Friis Bach (B) og regionsrådsmedlem Anette Randløv (B) at foretage en intern rokade, således at Anette Randløv overtager Karin Friis Bachs post som ordinært medlem af SP-Dialogforum. Karin Friis Bach overtager i givet fald Anette Randløvs post som suppleant i SP-Dialogforum.

Opdateringen af driftsmålene for 2019 har som udgangspunkt, at driftsmålene skal gøre det muligt at følge udviklingen tæt i de centrale politiske mål og kunne reagere, hvis der opstår behov. Endvidere er formålet for driftsmålsstyringen at skabe en løbende udvikling for driften. Et helt centralt afsæt for driftsmålsstyringen i Region Hovedstaden er de otte nationale mål for sundhedsvæsenet.

 

Samtidig er der i udarbejdelsen af forslaget til driftsmål for 2019 lagt vægt på, at der fortsat skal ske en fokusering og forenkling. Derfor er sigtet, at nye driftsmål, der skal arbejdes med i 2019, modsvares af, at gamle driftsmål udgår.

 

I forhold til de driftsmål, der er gældende for 2018, reduceres antallet af driftsmål i forslaget fra 15 til 12 på Sundhedsområdet, og fra 10 til 7 på Det regionale udviklingsområde. Antallet af driftsmål på Det sociale område fastholdes på 5 mål.

 

De konkrete forslag bygger på drøftelser på administrativt niveau samt første indledende politiske drøftelse på regionsrådets seminar om driftsmål afholdt den 25. oktober 2018.

 

Ingen ændringer i hverken indikatorer eller ambitionsniveauer. En samlet oversigt for indikatorer og ambitionsniveauer er vedlagt som bilag 1.

 

 

Der foreslås en række justeringer af driftsmål på sundhedsområdet:

 

1. Antibiotikaforbrug udgår med henblik på at reducere antallet af driftsmål. Målet er ikke et nationalt mål.

 

2. Epikriser udgår med henblik på at reducere antallet af driftsmål. Målet er ikke et nationalt mål.

 

3. Overholdelse af udredningsretten justeres, således at ambitionsniveauet nedsættes fra 100 % til 95 %, idet et ambitionsniveau på 100 % skønnes urealistisk at opnå, hvorfor det opleves som demotiverende for medarbejderne.

 

4. Budgetoverholdelse, aktivitet udgår med henblik på at reducere antallet af driftsmål, og idet flere hospitaler og centre er fritaget for aktivitetsstyring.

 

5. Budgetoverholdelse, effektivitet udgår med henblik på at reducere antallet af driftsmål, og idet det er knyttet til driftsmålet "budgetoverholdelse, aktivitet".

 

En oversigt over driftsmål og ambitionsniveauer på sundhedsområdet er vedlagt som bilag 2.

 

Der foreslås en række justeringer på det regionale udviklingsområde:

 

6. Tilfredshed i forbindelse med V1 kortlægning og V2 undersøgelser af jordforurening

Driftsmålet foreslås at udgå, da det bygger på ganske få svar og er en stor og ressoucekrævende opgave. Borgernes tilfredshed vil fortsat blive fulgt på anden måde.

 

7. Ventetid på V1- og V2 kortlægninger af jordforurening

Driftsmålet foreslås at udgå, idet det over en længere periode har været opfyldt.

 

8. Disponering af strukturfondsmidler

Driftsmålet foreslås at udgå som følge af den politiske aftale om erhvervsfremme, hvorefter området overgår til staten.

 

9. Udgift pr. passeger i den regionale kollektive trafik

Der foreslås et justeret driftsmål, der stemmer overens med Movias eget driftsmål:

"passagerer pr. kørt time i den regionale kollektive trafik".

 

En oversigt over driftsmål og ambitionsniveauer på det regionale område er vedlagt som bilag 3.

 

Der foreslås følgende ændringer på det sociale område:

 

10.Er du alt i alt tilfreds med at være her

Der ændres til en mere retvisende titel: "borgertilfredshed - generel tilfredshed".

 

11.Budgetopfølgning

Der ændres til en mere retvisende titel: "budgetoverholdelse".

 

En oversigt over driftsmål og ambitionsniveauer på det sociale område er vedlagt som bilag 4.

 

Driftsmålet fortsætter uændret i 2019 med det eksisterende ambitionsniveau. Der foretages en evaluering af de løbende trivselsmålinger i første halvår af 2019. Fokuspunkter for evalueringen vil blandt andet være spørgsmålet om kadence og kvalitativt supplement. Eventuelle justeringer på baggrund af evalueringen drøftes med regionsrådet med henblik på implementering i 2020.  

 

En samlet oversigt over driftsmål og ambitionsniveauerne i forhold til medarbejdertrivsel er vedlagt som bilag 5.

 

 

Opdateringen af driftsmålene sker blandt andet på baggrund af de indledende politiske drøftelser på regionsrådets seminar om driftsmål den 25. oktober 2018 samt de mere langsigtede perspektiver, der blev sat i budgetaftalen.

 

I forbindelse med budgetforhandlingerne blev fremtidens styring af sundhedsvæsenet drøftet både i forhold til nærhedsfinansiering og værdibaseret styring. I fremtiden skal styringen af regionens sundhedsopgave tilpasses målsætningen om at skabe sammenhæng for patienterne og behandling tættest muligt på patienten.

Partierne bag årets budgetaftale blev enige om særligt at følge udviklingen i overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Samtidig aftalte budgetforligspartierne at følge udviklingen i kriterierne vedrørende nærhedsfinansieringen tæt, og at Udvalget for værdibaseret styring skal komme med et samlet forslag til en styringsmodel i sommeren 2019 med henblik på en ny styringsmodel for budget 2020.

 

Muligheden for at kunne følge udviklingen af sammenhæng i sundhedsvæsenet trådte også frem som ét af temaerne i drøftelserne af driftsmål for 2019 på regionsrådets seminar i oktober.

 

I forbindelse med fokus og forenkling og forslagets sigte om at reducere i mål, kom seminarets drøftelser omkring vigtigheden af, at de mål, der arbejdes efter og afrapporteres på til politisk niveau, skal give mening for hospitalerne og virksomhederne og bidrage til at udvikle sundhedsvæsenet i den retning, som de politiske mål har sat.  

 

Foruden de konkrete forslag, som fremgår af ovenstående, arbejder administrationen nu videre med mulige justeringer og udvikling i driftsmålene på baggrund af seminarets brede drøftelser. 

 

På sundhedsområdet arbejdes videre med et muligt kvalitativt supplement til driftsmålet "patienttilfredshed; et muligt mål for det tværsektorielle samarbejde samt opgørelsesmetoden for de kliniske kvalitetsdatabaser. Især sundhedsområdet har mange driftsmål, og derfor vil administrationen fortsat se på muligheden for at reducere antallet.

 

På det regionale udviklingsområde arbejder administrationen videre med behovet for et mål for tilfredshed og en mulighed for at blive mere ambitiøs på klimaområdet.

 

På det sociale område arbejder administrationen videre med muligheden for benchmarking med andre myndigheder med hensyn til magtanvendelser.

 

Endelig drøfter administrationen vedrørende medarbejdertilfredshed kadencen for målingen og et eventuelt kvalitativt supplement.

 

I forhold til justering og udvikling af driftsmål i et mere langsigtet perspektiv vil de kvartalsvise afrapporteringer give mulighed for løbende drøftelser både i forretningsudvalget og regionsrådet efter behov. 

 

Det blev desuden også drøftet, at de politiske målsætninger kunne genbesøges på længere sigt.

Sundhedsministeren er som følge af beretningen blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

 

Det fremgår af §18, stk. 3 i lov om revision af statens regnskaber, at ministeren skal indhente udtalelser fra regionsrådene. Ministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser skal indgå som en del af den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om regionsrådets bemærkninger til beretningen.

 

Rigsrevisionen vurderer blandt andet, at regionerne ikke giver samme rettigheder til patienterne og at regionernes vurdering af, hvornår en patient er færdigudredt, ikke altid er i overensstemmelse med loven. Desuden bemærker Rigsrevisionen, at der er behov for, at Sundheds- og Ældreministeriet støtter regionerne mere. For at imødekomme Rigsrevisionen er regionerne ved at udarbejde en fælles fortolkning af rettighederne. Region Hovedstaden fortsætter med at have stort fokus på udredningsretten på hospitalerne og i administrationen.

 

Af bilag 2 fremgår udkast til regionsrådets udtalelse til Rigsrevisionens undersøgelse af udredningsretten.

 

I udtalelsen fra regionsrådet fremhæves, at statsrevisorerne såvel som Rigsrevisionen påpeger forhold, som er regionen bekendt, eksempelvis i forhold til definition af hvem der er udredningspatienter, og hvornår udredningen er afsluttet. Det er desuden Region Hovedstadens vurdering, at Rigsrevisionen har foretaget en grundig analyse af udredningsretten, og at dette giver et godt grundlag for det fremadrettede arbejde med udredningsretten og ensretning regionerne imellem.

Som følge af ny lov om erhvervsfremme er det primært opgaveporteføljen for Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, som ændres.

 

Konkret foreslås det, at udvalget ændrer navn til Udvalg for forskning, innovation og uddannelse.

 

Udvalget skal i medfør af de foreslåede ændringer i styrelsesvedtægten sætte retning og mål for det regionale udviklingsområde for at fremtidssikre en metropol i international konkurrence med god livskvalitet for regionens borgere. Dette arbejde tager afsæt i en strategi for den regionale udvikling i regionen, hvor udvalget i det politikudviklende arbejde har et bredt blik på forskning, innovation og uddannelse.

 

Sammenlignet med det tidligere Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalg ændres opgaveporteføljen således, at erhvervsfremme og turisme bortfalder, mens det foreslås, at porteføljen på uddannelsområdet udvides til også at omfatte kompetenceudvikling og relevant efteruddannelse i regionens egen koncern. Sidstnævnte vil således være et ressortområde, der overgår fra forretningsudvalget til nyt udvalg for forskning, innovation og uddannelse. Dette foreslås for bl.a. at styrke koblingen på uddannelsesområdet i regionens geografi og egen koncern samt styrke det politikforberedende arbejde på området for kompetenceudvikling og efteruddannelse. 

 

Styrelsesvedtægt med forslag til ændringer er vedlagt som bilag 1 og 2, der viser ændringerne både med og uden synlige rettelser.

 

Til orientering vil regionsrådet senere på året få forelagt et forslag til en nyformuleret Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden.

De ti projekter, der arbejder med værdibaseret styring i Region Hoved­staden, er kommet godt i gang med at udmønte de overordnede idéer til konkrete ændringer i patientforløb. I den forbindelse har projekterne gjort sig en række erfaringer og – ligeså relevant – stødt på en række problem­stillinger, som de skal håndtere. Erfaringsopsamlingen fokuserer på både de konkrete erfaringer og på de bekymringer/udfordringer, som projekterne har eller har haft.

 

De ti projekter er:

Se bilag 2 for en længere præsentation af projekterne og deres formål.

 

Erfaringsopsamlingen er struktureret omkring fem temaer, som gennemgås nedenfor:

Projekterne arbejder alle med at omlægge patientforløbene, så de bliver mindre ressourceintensive.

 

Projekterne har ændret på patientforløbene på forskellige måder:

Projekterne er i gang med omstillinger til værdibaseret styring, men omstillingen tager tid:

Overgangen til værdibaseret styring er en stor ledelsesopgave. Det kræver nye kompetencer at kunne udvikle og kunne følge op på PRO-data, øge patientinddragelse, rådgive praktiser­ende læger eller varetage den forandringsledelse, som skiftet indebærer mm.

 

Udbyttet for patienter er i centrum i projekterne – både for de konkrete patienter, som allerede er i behand­ling, men også for de borgere, der er på venteliste. Ændringer i de eksisterende patientforløb kan være til gavn for:

 

Projekterne har gjort sig mange erfaringer, der kan bidrage til en ny styringsmodel for regionen, idet de i større grad er begyndt at tilrettelægge deres behandling og forløb efter patienternes individuelle behov, ønsker og udbytte. Der er imidlertid ikke fremkommet konkrete forslag til en afregnings­model.

 

En konkret erfaring, som kan indgå i det videre arbejde med at udvikle den regionale styrings- og afregningsmodel, er, at det ikke er hensigtsmæssigt med dobbeltstyring med konkurrerende logikker. Den erfaring kommer især fra de afdelinger, som kun er delvist takstfrisat, og som har erfaret, at dette forsinker en fuld overgang til værdibaseret styring.

 

Et andet konkret element, som kan tages med i det videre arbejde med den regionale afregnings- og styringsmodel, er et ønske fra projekterne om en politisk udmelding om, hvad regionens overordnede succeskriterier er, og hvorfor de er vigtige at nå. Herefter skal hospitaler og af­del­ing­er arbejde med hvordan de overordnede mål kan nås, fx ved at man her analyserer, hvordan processerne skal tilrettelægges lokalt for at leve op til de regionale succeskriterier. Opstilling af procesindikatorer og igang­sættelse af forbedringsindsatser på baggrund af monitorering af disse skal ligeledes være et lokalt anliggende.

 

Denne erfaringsopsamling baserer sig hovedsageligt på kvalitative interviews, som er gennemført ved et fællesmøde med projekterne den 29. oktober 2018 (spørgeguiden fremgår af bilag 3). Formålet med interviewene er at få så mange forslag, eksempler, bekymringer og perspektiver frem som muligt som input til den videre proces. Disse interviewdata er således ikke repræsentative men eksplorative og nuancerende. Erfaringsopsamlingen trækker derudover på det skriftlige materiale, som projekterne har udarbejdet undervejs i processen:

Erfaringsopsamling skal ikke forveksles med en egentlig evaluering – dertil er datagrundlaget for spinkelt. De udsagn, eksempler, bekymringer og gode råd, der er fremkommet ved interviewene er alene ud fra den erfaring, som deltagerne har på det tidspunkt, hvor interviewene er foretaget, og de er ikke underbygget af eksempelvis kvantitative data. Imidlertid er det administrationens vurdering, at erfaringsopsamlingen opsummerer de væsentligste af de temaer, der har gennemgående i de kontakter, administrationen har haft med projekterne indtil nu.

 

Det beskedne datagrundlag i denne første interne erfaringsopsamling giver dette dokument en anden karakter end de større forskningsbaserede evalueringer, som VIVE er i gang med at udarbejde for Bornholms Hospital og Rigshospitalets Hjertecenter. På mødet i udvalget for værdibaseret styring den 20. marts 2019 vil administrationen fremlægge anden og sidste interne erfaringsopsamling, som baserer sig på en interviewrunde blandt alle projekterne enkeltvis.

 

Udvalget for værdibaseret styring har tidligere efterspurgt viden om de øvrige regioners erfaringer med værdibaseret styring. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - har en god indsigt i de øvrige regioners erfaringer med værdibaseret styring og har i 2016 udarbejdet en kortlægning af disse forsøg. Kortlægningen viste en betydelig variation i forsøgene men tegner ikke det fulde, opdaterede billede af arbejdet med værdibaseret styring i regionerne. Det foreslås derfor at anmode VIVE om at udarbejde et struktureret overblik over erfaringer og resultater fra andre regioner samt at foretage en vurdering af, hvorvidt og hvordan disse er relevante for det videre arbejde med værdibaseret styring i Region Hovedstaden.

 

Den interne, tværgående erfaringsopsamling, som Region Hovedstaden har udarbejdet, baserer sig på lederes og nøglepersoners erfaringer med værdibaseret styring, men omfatter ikke patienters og pårørende oplevelser af de indsatser, som afprøvningerne af værdibaseret styring har igangsat. Det foreslås derfor at anmode VIVE om at gennemføre en kvalitativ undersøgelse af patienters og pårørendes oplevelser af indsatser i relation til værdibaseret styring.

 

VIVE har oplyst, at udgiften til de to ovennævnte undersøgelser vil være ca. 700.000 kr. i alt, svarende til det beløb, som oprindeligt var afsat til at udarbejde 3. delevaluering af Bornholms Udviklingshospital, men som regionsrådet besluttede ikke at udarbejde alligevel. Disse midler vil dermed kunne finansiere de to undersøgelser. VIVE har endvidere oplyst, at den skriftlige afrapportering af de to undersøgelser vil kunne foreligge i løbet af marts 2019, således at materialet kan fremlægges på udvalgets møde den 24. april 2019 og dermed indgå i udvalgets arbejde med en ny styringsmodel.

I de 12 anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb er der formuleret to anbefalinger, som skal give en hurtigere adgang til diagnostik for de patienter, som ikke har kræft, men som har uspecifikke symptomer. For at sikre en hurtig ubrudt udredning er der udarbejdet følgende to anbefalinger:

Baggrunden for anbefalingerne er at understøtte gode forløb for patienterne, så de oplever et smidigt sundhedsvæsen, der hurtigt kan stille en diagnose og udrede patienten. De patienter, der henvises til hospital, skal sikres forløb, hvor de relevante kompetencer kommer til patienten, frem for at patienten skal bevæge sig mellem afdelingerne. Med de to anbefalinger var der lagt op til, at den praktiserende læge skulle kunne henvise alle typer af patienter med uspecifikke symptomer til diagnostisk enhed, så forløbene for patienterne forenkles. Samtidig skulle det være muligt for patienter, der er henvist til udredning på en hospitalsafdeling, at blive sendt til diagnostisk enhed, hvis afdelingen ikke kan diagnosticere patienten.

 

De diagnostiske enheder anvendes i dag til de patienter, hvor der er mistanke om kræft. Formålet med de diagnostiske enheder er at sikre afklaring af de patienter, som ikke passer til en konkret kræftpakke, så de også sikres hurtig udredning og diagnosticering. Diagnostisk enhed kan samle et udredningsforløb, således at patienterne er i et hurtigt forløb og modtager indkaldelser og tider hurtigere end andre patienter. 

 

Til at se på realiseringen af de to anbefalinger, har der været nedsat en arbejdsgruppe i efteråret 2018 med repræsentation fra de diagnostiske enheder, sundhedsfagligt råd for diagnostiske enheder, almen praktiserende læge, patientinddragelsesudvalget samt administrationen.

 

I dag er det sådan, at patienter med alvorlige og uspecifikke symptomer, herunder mistanke om kræft, henvises fra den praktiserende læge til diagnostisk enhed. Af de henviste patienter er der en gruppe af patienter, som har kræft. Det drejer sig om ca. 20 %, og de sendes i videre behandling. For den resterende gruppe fejler ca. 50 % ikke noget, og de afsluttes af egen læge. For de sidste 50 % er der en mindre andel, der har uspecifikke symptomer, som skal udredes nærmere.

 

Den målgruppe, der skal udredes nærmere, har uspecifikke symptomer og udviser tegn på alvorlig godartet sygdom, der kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte eller være invaliderende. Den diagnostiske enhed har afkræftet, at der er tale om kræft, og patienten skal herefter hurtigt udredes i relevant regi.

 

Målgruppen er vanskelig at beskrive, da der kan være tale om mange forskellige sygdomme, hvor patienterne i dag håndteres i de relevante specialer. Såfremt der er tale om patienter med funktionelle lidelser, tages der hånd om disse patienter i det tværgående center for komplekse symptomer. Centret er under opbygning, men en række specialer fx reumatologi (fibromyalgi) har også tilbud til disse patienter. Resten af målgruppen med uspecifikke symptomer (fx vægttab, træthed og perioder med feber) er vanskelig at opgøre, men det vurderes, at den er lille.  

 

Arbejdsgruppen har drøftet håndteringen af målgruppen, og om det er hensigtsmæssigt, at målgruppen henvises til diagnostisk enhed. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det organisatorisk ikke er hensigtsmæssigt at blande kræftpakkeforløb med andre sygdomme, hvilket der var lagt op til med anbefaling 2 og 3 fra det midlertidige politiske udvalg. Det vil fjerne fokus fra den diagnostiske enheds kerneopgave om at udrede ondartet sygdom hurtigst muligt, ligesom det er overordentligt vanskeligt at styre ”blandede forløb”.

 

Intentionerne i anbefaling 2 og 3 er rigtige og meget væsentlige. Men der er samtidig det dilemma, at anbefalingerne vil svække og "afspecialisere" de diagnostiske enheder, som er målrettet kræft. Arbejdsgruppen har drøftet, hvordan anbefalingerne istedet kan imødegås. Arbejdsgruppen foreslår, at hospitalerne - som det allerede er ved at ske på flere hospitaler - organiserer indsatsen til patienter med uspecifikke symptomer via fællesambulatorium/udredningsenhed/daghospital med de nøvendige specialister. Her kan patienter med brede, uafklarede interne medicinske symptomer som træthed, blodmangel, saltmangel, unormale blodprøver og uspecifikke symptomer med tegn på alvorlig godartet sygdom udredes. Patienterne kan henvises fra egen læge, fra akutmodtagelse, fra opfølgning efter indlæggelser og videre udredning efter forløb i diagnostisk enhed, hvor ondartet sygdom er afkræftet samt fra kommunale akutsygeplejersker.

 

De fire hospitaler med diagnostiske enheder har eller er igang med at etablere fællesambulatorium/udredningsfunktion/daghospital til patienter med uspecifikke symptomer herunder kroniske patienter for de midler, der er tilført med budget 2017 (2, 7 mio. kr.) og 2018 og fremover (8 mio. kr.).

 

På Herlev og Gentofte Hospital er udredningsfunktionen til patienter med uspecifikke symptomer organiseret i et medicinsk daghospital med endokrinologer og infektionsmedicinere. Derudover er der etableret et geriatrisk daghospital til ældre patienter. I udredningsfunktionen udredes patienter med brede, interne medicinske symptomer som træthed, blodmangel og saltmangel m.v. På Amager og Hvidovre Hospital er der på Amager-matriklen etableret et fællesambulatorium, som håndterer patienter med uspecifikke symptomer, samler besøg for kroniske patienter og forebygger indlæggelse. Fællesambulatoriet er en del af medicinsk afdeling på Amager-matriklen, og praktiserende læger kan henvise patienter både akut/subakut samt modtage specialistrådgivning. Ambulatoriet er udviklet i et tæt samarbejde med lokale praktiserende læger og kommuner. Hospitalet er i gang med at udbrede denne tilgang til resten af hospitalet. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er igang med at etablere et medicinsk deldøgnsafsnit for at forebygge unødvendige genindlæggelser og styrke udredningen herunder til patienter med uspecifikke symptomer. Desuden er der netop oprettet et fælles meddicinsk ambulatorium til patienter med multisygdom og åndenød, som skal udvides til andre sygdomsgrupper. Endelig oprettes et ambulatoriespor til ældre medicinske patienter med multisygdom. På Nordsjællands Hospital arbejdes der i retning mod oprettelse af et fællesambulatorium, hvor patienter med uspecifikke symptomer kan udredes. Funktionen er dog ikke oprettet endnu.

 

Det er forventningen, af de tiltag om ændringer i organiseringen, som hospitalerne arbejder med, skal give hurtigere diagnostik og færre fremmøder for patienterne. Den anderledes måde at organisere indsatsen på, giver således mulighed for ambulant udredning af patienterne og samling af undersøgelser, hvormed der opnås mere sammenhængende patientforløb. 

Med satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 har forpligspartierne i alt afsat 995 mio. kr. over en fire-årig periode til primært at styrke indsatsen i psykiatrien. Herudover skal midlerne også bruges til en række øvrige prioteringer på sundhedsområdet.

 

Det konkrete indhold i de enkelte puljeopslag fremgår ikke klart af aftalen, hvorfor administrationen afventer de konkrete puljeopslag, før der kan tages stilling til hvilke puljer, det er relevant for regionerne at søge. Der kan for det enkelte puljeopslag være meget kort ansøgningsfrist, og der vil således ikke være mulighed for en politisk godkendelse af de enkelte ansøgninger. I lighed med tidligere år skal social- og psykiatriudvalget derfor godkende, at administrationen ansøger de puljer, som understøtter regionens indsatser på psykiatriområdet. Alle bevillinger givet via satspuljen er midlertidige og udløber derfor senest i 2022.

 

Nedenfor er et overblik over de puljer, det kan være relevant, at Region Hovedstadens Psykiatri og Akutberedskabet søger. De enkelte beløb skal fordeles blandt ansøgninger fra alle fem regioner.

 

Der er afsat i alt to mio. kr. til EN AF OS-sekretariatet, som skal sikre lokal forankring af hidtidige erfaringer. Formålet er at give regioner og kommuner redskaber til at iværksætte lokale initiativer til at nedbryde stigmatisering af psykisk sygdom (s. 1 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt 12,4 mio. kr. til at styrke patient-/borger- og pårørendeinddragelsen for mennesker med psykiske lidelser. Der lægges op til, at frivillige organisationer kan søge midlerne eventuelt i samarbejde med kommuner og regioner (s. 2 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt 21 mio. kr. til at udarbejde et videnskatalog over eksisterende erfaringer med brugen af peers. Derudover afsættes der midler til en pulje til lokal forankring og implementering af peer-initiativer på baggrund af videnskataloget (s. 2 i bilag 1).

 

Der er afsat 11 mio. kr. i alt til at oprette et nationalt kompetencecenter for pårørendeindsatser målrettet børn som pårørende. Centeret skal indsamle og formidle viden for at styrke relevante fagprofessionelles kompetencer/redskaber. Relevante aktører kan ansøge om at oprette centeret eventuelt i relation til en allerede eksisterende indsats på området (s. 4 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt 20 mio. kr. til en større geografisk udbredelse af de regionale akutte udrykningsteams for at sikre bedre regional dækning af alternativer til indlæggelse for borgere med behov for akut psykiatrisk behandling. I aftaleteksten omtales både akut team og akutte udrykningsteam, og puljen kan være relevant for såvel Region Hovedstadens Psykiatri som Akutberedskabet (s. 8 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt 37,9 mio. kr. til et fælles udrykningskoncept, hvor personale fra både politi og psykiatri i fællesskab rykker ud og håndterer hændelser med personer med psykiatriske lidelser. Udrykningskonceptet vil blive understøttet af en tværfaglig vidensgruppe, der skal udvikle, følge og evaluere projektet. Pilotprojektet tænkes gennemført med personale fra politi og psykiatri, og puljen kan være relevant for såvel Region Hovedstadens Psykiatri som Akutberedskabet (s. 9 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt 49 mio. kr. til, at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner bliver obligatoriske for alle voksne indlagte psykiatriske patienter, der modtager støtte i regi af servicelovens bestemmelser. Forslaget vil kræve en ændring i psykiatriloven (s. 9 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt 0,6 mio. kr. til at udvikle en model, der kan understøtte sundhedspersonalet i at skabe en struktureret, smidig og individuel overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien. Målgruppe er unge med moderate til svære psykiske lidelser, der har behov for at blive fulgt i voksenpsykiatrisk regi efter forløb i børne- og ungdomspsykiatrien (s. 10 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt to mio. kr. til at udvikle og afprøve to værktøjer til at opspore mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Det ene værktøj skal kunne anvendes af personale med ansvar for misbrugsbehandling og det andet af personale i psykiatrien (s. 10 i bilag 1).

 

Der er afsat i alt seks mio. kr. dels til et forskningsprojekt for omfanget af svært målbare og langvarige skader efter ECT, dels til en analyse om information til patienter om effekter og risikoen for bivirkninger ved ECT. Analysen skal også belyse patienters erfaringer med tilbud om rehabilitering, herunder om patienterne modtager de nødvendige tilbud, hvis der er sket skader ved behandlingen. Forskningsprojektet skal give mere viden om risiko for langvarige skader efter ECT for at få et bedre grundlag for rådgivning af patienter forud for eventuelt behandling (s. 11 i bilag 1).

 

Der er med finansloven for 2019 truffet aftale om at opsige forliget om satspuljen i sin nuværende form med virkning fra næste folketingsvalg. Dette får ingen konsekvenser for aftalen for 2019 og de følgende overslagsår samt alle nuværende projekter finansieret af satspuljen. Der bliver afsat en mindre reserve fra 2020-2025 til foranstaltninger på social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, med fokus på socialområdet.

 

Det vil således stadig være muligt at opnå støtte fra satspuljen, hvis der i de følgende år kommer opslag med relevans for social- eller sundhedsområdet i Region Hovedstaden. Administrationen indstiller, at regionsrådet delegerer kompetence til, at sundhedsudvalget, udvalget for forebyggelse og sammenhæng samt social- og psykiatriudvalget i så fald selv kan godkende eventuelle ansøgninger.

Sundheds- og Ældreministeren er som følge af den afgivne beretning (06/2018) blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. rigsrevisorloven § 18, stk 2.

 

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18, stk 3. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

 

I nedenstående orienteres om sagsforløbet og Statsrevisorernes kritikpunkter fremhæves, samt administrationens bemærkninger til disse.

 

Rigsrevisionen igangsatte i 2017 en tværgående forløbsundersøgelse, som havde til formål at vurdere, om Udlændinge- og Integrationsministeriet og regionerne sikrer en tilstrækkelig og sammenhængende indsats for at opspore og behandle traumer hos flygtninge, så flygtninge hurtigst muligt kommer i beskæftigelse. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget den 19. december 2018 med følgende indledende bemærkning:

"For nyankomne flygtninge er det ifølge integrationsloven et mål, at de skal ibeskæftigelse inden for 1 år. Ifølge Finansministeriet er 64 % af flygtningene ikke i beskæftigelse. Det kan bl.a. skyldes fysiske og psykiske traumer. Det anslås, at 30-50 % af flygtningene i Danmark lever med traumer.

 

Rigsrevisionens registeranalyse viser, at flygtninge med en traumediagnose i gennemsnit arbejder under halvt så mange timer som flygtninge uden en traumediagnose. Det medfører betydelige offentlige udgifter og manglende skatteindtægter. Af hensyn til samfundsøkonomien og den enkelte er det vigtigt, at behandlingskrævende og behandlingsparate flygtninge opspores og behandles så tidligt som muligt.”

 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende:

Statsrevisorerne påpeger, at mangel på systematisk udveksling af relevante oplysninger mellem ministerier, regioner og kommuner står i vejen for en hurtig og effektiv opsporing og behandling af traumatiserede flygtninge og vanskeliggør en effektiv behandlings-, integrations- og beskæftigelsesindsats.

 

Statsrevisorerne bemærker i øvrigt:

Der har i forløbet under Rigsrevisionens undersøgelse og udarbejdelse af beretningen været afholdt flere møder mellem Rigsrevisionen og regionerne/Danske Regioner. Her har fokus primært været på dialog om regionernes forpligtelser i forhold til såkaldte § 79-klinikker. Sundhedslovens § 79 stk. 2 og 3 nævner en række foreningsejede specialsygehuse, klinikker og hospice som er omfattet af patienternes frie valg. Sundheds- og Ældreministeriet bestemmer hvert år, hvor stort et beløb regionerne skal købe for hos hvert af de private foreningsejede specialsygehuse.

 

Det er et krav via sundhedsloven, at regionen skal indgå en driftsoverenskomst med §79 klinikkerne, som er beliggende i regionens område, og der er fra statens side fastlagt en økonomisk ramme, som Region Hovedstaden er forpligtet til at bruge på disse tilbud.

 

Rigsrevisionen anerkender, at regionerne har ringe mulighed for at påvirke, hvordan de private behandlingstilbud tilrettelægger kapaciteten herunder ventetid m.m. Administrationen har forsøgt at få en dialog med Dignity om at indføre nogle pakkelignende forløb for patienterne, svarende til tilrettelæggelsen af patientforløbene i vores egen psykiatri.

 

Administrationens forhandlingsposition er dog stærkt begrænset af de rammer, som ligger i sundhedsloven. Administrationens egen vurdering er, at prisen hos de to selvejende institutioner er op mod fire gange så høj pr. patient som udgiften i eget regi.

 

Endvidere har drøftelserne med Rigsrevisionen omhandlet udfordringer vedr. digital kommunikation, som er en udfordring i forhold til kommunerne, idet de ikke alle kan modtage kommunikation/data via MedCom. Region Hovedstaden er den region, hvor man er længst fremme med implementeringen af løsningen, hvormed regionens kommuner kan modtage oplysninger fra regionen digitalt.

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med de offentlige, selvejende institutioner indsatsen i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, både når det gælder den geografiske placering og kapaciteten på de almengymnasiale uddannelser, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. 

 

Når det gælder hf-enkeltfag, skal regionsrådet endvidere afgive indstilling til Undervisningsministeren i forbindelse med åbning og lukning af uddannelsessteder.

 

Den 21. november 2018 fremsendte HF & VUC Nordsjælland en anmodning om udtalelse i forbindelse med lukning af hf-enkeltfag i Frederikssund og Frederiksværk (bilag 1). Det fremgår af ansøgningen, at lukningen af uddannelsessteder vedrører alle de uddannelser, HF & VUC Nordsjælland udbyder i Frederikssund og Frederiksværk: hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning.

 

Hf & VUC Nordsjælland angiver som årsag, at lovgivning omkring udbud af flere af uddannelserne er ændret, og at institutionens analyser viser, at op mod 50 % af kursisterne på almen voksenuddannelse forventes fremover at modtage undervisning på andre uddannelsesinstitutioner frem for Hf & VUC Nordsjællands afdelinger i Frederikssund og Frederiksværk, fordi kursisterne er under 25 og fra 2019 vil komme til at gå på nyoprettede institutioner, der udbyder forberedende grunduddannelse.

 

Administrationen har gennem videre dialog med HF & VUC Nordsjælland modtaget opgørelser over antal årselever i 2017/18, jf. bilag 2. Hf & VUC Nordsjælland oplyser, at der ikke har været udbudt hf enkeltfag i Frederiksværk i efteråret 2018, og at der i Frederikssund kun har været udbudt nogle hf enkeltfag. Kursister, der har ønsket en komplet hf-eksamen har derfor skullet færdiggøre deres uddannelse i Hillerød, hvor de resterende fag udbydes. Det vil fortsat være muligt at tage hf enkeltfag i Hillerød samt som e-learning.

 

Forberedende voksenundervisning har til formål at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik med henblik på videre uddannelse. Desuden har uddannelsen til formål at styrke forudsætningerne for aktiv medvirken i samfundet. Kursisterne skal være fyldt 18 år for at deltage i undervisningen, som udbydes af voksenuddannelsescentre og disses driftsoverenskomstparter.

 

Almen voksenuddannelse har til formål at styrke voksnes muligheder for videre uddannelse samt at fremme deres interesse for at uddanne sig. Uddannelsen kan udbydes af voksenuddannelsescentre, og der undervises blandt andet i dansk, engelsk og matematik på grundkoleniveau. Kursisterne skal være fyldt 18 år, med mindre undervisningen indgår i en uddannelsesplan, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har udarbejdet i samarbejde med kursisten.

 

Hf-enkeltfag er undervisning i gymnasiale fag, der udbydes enkeltvis. Hf-enkeltfag er målrettet voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion og kursisterne skal være gået ud af 9. klasse mindst et år før kursusstart. Uddannelsen udbydes af voksenuddannelsescentre og hf-kurser.

 

Danmarks Statistiks fremskrivninger af befolkningsudviklingen for både Frederikssund og Halsnæs kommuner viser, at der kan forventes færre 16-24- årige og 40-49-årige frem mod 2025. Derimod forventes der at blive flere borgere i alderen 30-39 år og 50-69 år.

 

I Frederikssund kommune er der flere borgere end i Region Hovedstaden som helhed, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Især er der flere i aldersgrupperne 15-19 år, 40-49 år og 55-69 år, som har 7.-9. klasse som højeste fuldførte uddannelse.

 

I Halsnæs kommune er der i alle aldersgrupper (15-69 år) flere, der har 7.-9. klasse som højeste fuldførte uddannelse end i Region Hovedstaden som gennemsnit.

 

I både Frederikssund og Halsnæs kommuner er andelen af fuldtidsledige højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden, når det gælder 16-29-årige. Desuden er andelen af fuldtidsledige i Halsnæs kommune højere end regionsgennemsnittet for de 30-39 årige.

 

Administrationen vurderer, at befolkningens uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad betyder, at der er en markant del af borgerne især i Halsnæs kommune, men også i Frederikssund kommune, der er i målgruppen for både almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og hf enkeltfag. Borgere i målgruppen vil forbedre deres muligheder for fremtidig deltagelse på arbejdsmarkedet ved at udnytte mulighederne for uddannelse i lokalområdet. De borgere, som fremover ønsker at uddanne sig via almen voksenuddannelse, forbredende voksenundervisning og hf enkeltfag vil fremover få lang transport til uddannelserne, fordi uddannelsesdækningen forringes som følge af lukning af de to uddannelsessteder. Transporten vil dog være inden for gældende bestemmelser.

 

Administrationen vurderer på denne baggrund og under hensyntagen til det lave antal årselever på de pågældende uddannelsessteder, at henvendelsen fra Hf & VUC Nordsjælland skal tages til efterretning, samt at det indstilles til Undervisningsministeren, at uddannelsesstederne i Frederikssund og Frederiksværk indstilles, og at regionsrådets beslutningsprotokol fremsendes til Undervisningsministeriet og Hf & VUC Nordsjælland som udtalelse i sagen.

Regionsrådsmedlem Line Ervolder (C) har oplyst, at hun af helbredsårsager ønsker sig fritaget for sine regionale hverv i perioden fra mødedatoen til og med den 15. marts 2019.

 

Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som der som udgangspunkt er pligt til at varetage.

 

Regionsrådet skal således tage stilling til, om der kan ske indkaldelse af stedfortræder for Line Ervolder i regionsrådet.

 

Regionsrådet skal i givet fald endvidere tage stilling til evt. udpegning af et midlertidigt medlem af hhv. Sundhedsudvalget, Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, Udvalget til forberedelse af Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi 2019-2022, Følgegruppen Det Nye Rigshospital og Følgegruppen Børneriget under Line Ervolders midlertidige fravær.

 

Der indkaldes i henhold til § 15, stk. 2, i den kommunale styrelseslov, som efter regionslovens § 12, stk. 1, også finder anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer, stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der i en forventet periode på mindst én måned er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. 

 

Det er efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er opfyldt.

 

Administrationen vurderer, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Line Ervolder er opfyldt.

 

Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, er det 1. stedfortræder på Det Konservative Folkepartis stedfortræderliste, Erik Lund (C), der indtræder i regionsrådet under Line Ervolders midlertidige fravær.

 

Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Line Ervolder i regionsrådet, at Line Ervolder også fritages for varetagelse af sine øvrige regionale hverv.

 

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalg, som er nedsat af regionsrådet, sålænge hindringen varer.

 

Valggruppen ABCFOÅ har oplyst, at gruppen på regionsrådets møde vil indstille kandidater til varetagelse af Line Ervolders hverv under dennes midlertidige fravær.

 

Såfremt der på mødet måtte mangle navne på kandidater til Line Ervolders hverv, betragtes regionsrådets formand i givet fald som bemyndiget til efterfølgende at modtage navnene.

 

Det bemærkes, at Line Ervolders poster som stedfortræder i hhv. SP-Dialogforum og bestyrelsen for Trafikselskabet Movia ikke kan besættes midlertidigt, da der ikke er tale om "medlemskaber" som sådan.