Det andet politiske tavlemøde i forretningsudvalget afholdes i tilknytning til den 3. kvartårlige rapportering på kongeindikatorer og driftsmål til udvalget, der forelægges samtidig med denne sag. 

 

I kraft af udrulningen af driftsmålstyring i Region Hovedstaden, som påbegyndtes den 1. januar 2015, afholdes der efterhånden tavlemøder bredt i organisationen og på flere niveauer. Det indebærer, at der på hvert niveau fastsættes lokale mål og etableres lokale data. Det er som udgangspunkt eksisterende data, der danner grundlag for de lokale mål, så nye registreringer søges undgået.

 

På det seneste tavlemøde i forretningsudvalget blev det er aftalt, at det politiske tavlemøde skal drøfte politiske tiltag, der:

I lighed med mødet den 9. juni 2015 vil formen for dette tavlemøde være:

Tavlemødets første del vedrører opfølgning på seneste tavlemøder. Ved tavlemødet drøftes mulige tiltag, og den ansvarlige for tiltagenes gennemførelse vender typisk tilbage på det efterfølgende møde. Derfor indledes det politiske tavlemøde også med opsamling på tavlemødet afholdt den 9. juni 2015.

 

Nedenfor fremgår administrationens tilbagemelding på spørgsmål stillet på sidste tavlemøde, som forretningsudvalget anbefales at drøfte.

 

 

Akutte genindlæggelser blev drøftet på forretningsudvalgsmødet i juni 2015, da der dels mangler opstilling af mål, dels ikke er udvikling i tallene.

 

Administrationen blev på tavlemødet bedt om at opstille forslag til mål for akutte genindlæggelser for såvel psykiatri som somatik, herunder at se på både årsager til den manglende udvikling og sammenhænge mellem kommunal indsats og regionens indsats.

 

Samtidig med det politiske og faglige ønske om at reducere antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser må det dog erkendes, at indikatoren overordnet er vanskelig at arbejde med, da akutte genindlæggelser kan have sin baggrund i mange forskellige forhold og dermed ikke alene er et udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb.

 

Akutte genindlæggelser kan f.eks. have sin årsag i:

Akutte genindlæggelser er et område, som har et nationalt fokus. I de årligt udarbejdede "Indblik i sundhedsvæsnets resultater" (udgivet af KL, Danske Regioner, Ministeriet for sundhed og ældre og Finansministeriet) indgår en beskrivelse af akutte genindlæggelser og udvikling inden for området. Det fremgår af den sidste udgave, som er udarbejdet i 2015, at der på landsplan har været en mindre nedgang i andelen af akutte genindlæggelser fra 7,3 % i 2009 til 6,8 % i 2014.

 

Akutte genindlæggelser i Region Hovedstaden er i 2014 på niveau med Region Nordjylland og Region Midtjylland. Region Syddanmark og Region Sjælland ligger over. Der har i hovedstadsregionen - i tværsektorielt regi - været fokus på området gennem lang tid både under de tidligere og den seneste sundhedsaftale. Således er der inden for det somatiske område igangsat diverse tværsektorielle projekter, som har sigtet mod forebyggelse af indlæggelser og ikke mindst genindlæggelser. For en uddybning kan henvises til bilag 1.

 

Ambitionsniveau:

For det somatiske område er andelen af akutte genindlæggelser i første halvår 2015 på 6,4 %. Et realistisk men ambitiøst måltal kan være 6 % genindlæggelser. Psykiatrien har i første halvår en genindlæggelses procent på 23,3 % - her arbejdes der ud fra et foreløbigt måltal på 15 % genindlæggelser.

 

Driftsmålene og de tilknyttede ambitionsniveauer opdateres én gang årligt, og forretningsudvalget kan på mødet den 20. oktober 2015 forvente et konkret forslag til en samlet opdatering af alle driftsmål. Der er forventningen, at forretningsudvalget efter en høring i de stående udvalg og kræftudvalget på mødet den 26. januar 2016 endeligt kan indstille de opdaterede driftsmål til regionsrådets beslutning. Et eventuelt opdateret driftsmål for akutte genindlæggelser vil indgå i opdateringsprocessen.

 

 

Hospitalserhvervet infektion blev drøftet på forretningsudvalgsmødet i juni 2015, da der er et stabilt niveau og fortsat er langt til det fastlagte mål.

 

Sundhedsudvalget blev på tavlemødet bedt om at drøfte en eventuel revision af målene. Det forventes, at Sundhedsudvalgets drøftelser vil indgå i det kommende arbejde med justering af regionens driftsmål, jf. ovenfor. Herudover blev administrationen bedt om at foretage en sammenligning mellem antallet af hospitalserhvervede infektioner i Region Hovedstaden og antallet af hospitalserhvervede infektioner i andre regioner.

 

Sundhedsudvalget har den 28. april 2015 drøftet et oplæg fra Task Force for forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner vedrørende en eventuel revision af driftsmålene og taget til efterretning at følgende overvejelser indgår som led i revision af driftsmålene i efteråret 2015. Task Forcen foreslog, at hospitalserhvervede urinvejsinfektioner og clostridium difficile associeret diare erstatter driftsmålene ventilatorassocieret lungebetændelse (VAP) og bakteriæmi (BAK). Siden har Task Forcen foreslået, at antibiotikaforbrug som et højst relevant driftsmål, som bør prioriteres højest.

 

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at revisionen af driftsmål sker i forbindelse med årsskiftet, og at forretningsudvalget på sit møde den 20. oktober 2015 kan forvente et konkret forslag til driftsmål. De stående udvalg og kræftudvalget vil i forlængelse heraf blive hørt.

 

En samlet oversigt over den kvartalsvise forekomst af bakteriæmi i de fem regioner og Danmark samlet viser, at forekomsten af bakteriæmi siden 2010 har været stigende. Alle fem regioner har en median mellem 7,3 og 8,4 pr. 10.000 sengedage. Mens forekomsten er stabil i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark, ses en stigende tendens i Region Nordjylland og Region Midtjylland over perioden.

 

Administrationens opfølgning er uddybet i det vedhæftede notat, jf. bilag 2.

 

 

Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik blev drøftet på forretningsudvalgsmødet i juni 2015, da der dels mangler tidstro data, dels efterlyses en forklaring på gabet mellem mål og faktisk realiseret passagertal.

 

Miljø- og Trafikudvalget blev på tavlemødet anmodet om at henvende sig til Movia med henblik på at etablere tidstro data samt se på mulige tiltag for at skabe bedre sammenhæng mellem mål og resultat.

 

Vedrørende opfølgning herpå kan det oplyses, at der er sendt et brev til Movias bestyrelse den 26. juni 2015 fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen samt formanden for Miljø og Trafikudvalget, Jens Mandrup med henblik på, at der tages initiativ til en arbejdsgruppe, der kan sikre tidstro data, årsagsafklaring og produktivitetsmål. Det første indledende møde er afholdt den 18. august 2015 mellem bl.a. regionsdirektøren, direktør i Center for Regional Udvikling og Movia’s direktør Dorthe Nøhr.

 

Det er forventningen, at arbejdsgruppen tillige vil adressere behovet for en årsagsafklaring for forskellen mellem mål og resultat.

 

Arbejdsgruppens arbejde og resultater vil løbende blive fulgt af administrationen, således at der sikres en fremdrift i samarbejdet. Endvidere vil resultaterne af arbejdsgruppens arbejde blive fulgt månedligt af direktørkredsen på tavlemøder. Forretningsudvalget vil endvidere få en opdatering på arbejdsgruppens arbejde og håndteringen af aktionspunktet på mødet den 4. oktober 2015. Her vil der endvidere være behov for en vurdering af, om nedsættelse af arbejdsgruppen er den korrekte aktion på driftsmålets udfordringer.  

 

Tavlemødets anden del er drøftelsen af nye punkter, hvor der er behov for drøfte mulige politiske initiativer. Disse anbefalinger er baseret på administrationens tavlemøder, og er de emner, som administrationen mener, påkalder sig forretningsudvalgets opmærksomhed.

 

Administrationen har siden 1. januar 2015 afholdt månedlige tavlemøder på direktionsniveau, hvor data for de besluttede driftsmål sættes op på en tavle, og hvor udviklingen i driften drøftes. Tavlemødet tager udgangspunkt i:

Der gennemføres en lignende proces for det politiske tavlemøde.

 

Nedenfor fremgår en konkret anbefaling, som udvalget foreslås at drøfte. 

Seneste måling viser 51 %, hvilket afviger væsentligt fra ambitionsniveauet på 80 %. Der har også været en tilbagegang på 3 %-point siden sidste måling.

Ambitionsniveauet er ikke defineret, hvilket vil ske senere. Seneste måling viser 85 % og er en mindre fremgang på 2 %-point siden sidste måling.

 

Udredningsretten i somatikken har stor landspolitisk bevågenhed. Ventetid til diagnose indgår i Regeringens syv pejlemærker, jf. nedenfor, og den nationale monitorering af udredningsretten offentliggøres næste gang den 11. september 2015. Det foreslås på den baggrund, at forretningsudvalget drøfter udredningsretten.

 

Udfordringerne med varetagelse af udredningsretten (somatik) er drøftet i administrationen, herunder med hospitalsdirektionerne, på baggrund af de foreliggende resultater. Udfordringer med varetagelse af udredningsretten kan overordnet set inddeles i følgende:

Der er på den baggrund taget følgende initiativer:

Det er vigtigt at understrege, at driftsmålet ikke viser om udredningsretten er overholdt. Udredningsretten forpligter regionerne til at give patienten et tilbud om udredning inden for 30 dage. Driftsmålstyringen tager udgangspunkt i den nationale monitorering, der måler, om patienterne udredes inden for 30 dage. Den måler ikke, om patienterne har fået et tilbud og om udredningsretten dermed er overholdt. Nogle patienter kan ikke udredes inden for 30 dage af faglige årsager, og nogle patienter ønsker at bruge deres frie sygehusvalg til blive udret på et hospital med længere ventetid.  

 

Region Hovedstadens seneste opgørelse fra 1. kvartal 2015 viste, at 84 % af patienterne får tilbud om udredning inden for 30 dage eller forsinkes af faglige årsager, dvs. at for 84 ud af 100 patienter er udredningsretten overholdt.

 

De resterende 16 % af patienterne er ikke tilbudt udredning indenfor 30 dage, da det har været vurderet, at der ikke har været er et hurtigere tilbud i offentlig eller privat regi. Det er her vigtigt at understrege, at patienter der henvises med livstruende sygdomme, eller på anden måde skal udredes akut, håndteres uden om udredningsretten.

 

Det er et særskilt indsatsområde i den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og regionerne at udvikle en monitorering af udredningsretten, der giver et mere retvisende billede af, om udredningsretten er overholdt.

 

 

 

 

Direktørkredsens månedlige tavlemøde er omdrejningspunktet for administrationens arbejde med de fastsatte regionale driftsmål. Til disse møder foreligger et datasæt, der viser udviklingen på driftsmålene. Med udgangspunkt i datasættet drøftes udviklingen, og der lægges særlig vægt på driftsmål, hvor:

Drøftelserne noteres kort i en såkaldt log, hvor det beskrives hvilke initiativer, der er aftalt, samt hvem der er ansvarlig for det videre arbejde. På det efterfølgende tavlemøde følges op, og det vurderes i hvilket omfang, at gennemførte initiativer kan ses på de fremlagte data.

 

Med de kvartårlige forelæggelser af fremdriften på driftsmål er det ønsket at overføre ovenstående proces til det politiske niveau. Regionsrådet har tidligere fremsat ønske om at fokusere drøftelserne om et til to emner. Forretningsudvalget forventes på baggrund af sin drøftelse den 10. september 2015 at anbefale forslag til emner.

 

Rapporteringen nedenfor er baseret på administrationens drøftelser af de indsamlede data. Opmærksomheden henledes på, at der ikke rapporteres på faste kvartaler, men der lægges der vægt på en tidsmæssig koordination med økonomirapporterne. Desuden lægges der vægt på at forelægge de seneste opdaterede data. I rapporteringen fremlægges driftsmål, der har været drøftet samt de tiltag, der er initieret på denne baggrund. Rapporteringen skal lægge op til en politisk drøftelse. Der henvises til bilagene for data for de øvrige driftsmål.

 

Kongeindikatorerne er driftsmål med direkte relation til regionens fire politiske målsætninger. Ved beslutningen om at iværksætte Fokus og Forenkling den 8. april 2014 vedtog regionsrådet en vision og mission samt fire politiske målsætninger. Det blev endvidere besluttet, at fremdriften for hver målsætning skal måles med en kongeindikator. Administrationen har tilstræbt, at kongeindikatorerne måles ved driftsmål, der også indgår i den løbende driftsmålstyring. Målsætningerne og kongeindikatorerne lyder: 

Kongeindikatorerne betegner et mål for fremdriften i retning af en opfyldelse af de fastlagte politiske målsætninger. Dermed bør det præciseres, at en indikator eller et driftsmål indikerer virkeligheden - det vil sige, at den skal give et billede af virkeligheden - men indikatoren er ikke hele virkeligheden.

 

Der foreligger data for kongeindikatorerne "hjemtagning af eksterne forskningsmidler" og "CO2".

Data for kongeindikatoren hjemtagning af eksterne forskningsmidler udvikler sig positivt, og administrationen forventer fortsat, at målet nås. Der foreligger dog endnu ikke data for et sammenhængende år.

 

Til forskning og innovation er der i 2015 til dato genereret 22,3 mio. kr. i eksterne forskningsmidler. I perioden april - december 2014 blev der tilvejebragt ca. 66 mio. kr. Ambitionsniveauet er fastsat til 100 mio. kr. årligt.

 

CO2 opgøres og rapporteres som udgangspunkt kvartalsvist. Pt. er dette ikke praktisk muligt, hvorfor den samlede rapportering sker årligt. Region Hovedstaden opgør den årlige CO2-udledning for hovedstadsregionen som geografisk størrelse. I opgørelsen indgår udledningen for regionen som virksomhed indirekte. CO2-udledningen for Region Hovedstaden som virksomhed opgøres ligeledes årligt i et særskilt klimaregnskab opdelt i energi (el og varme), transport og affald.

 

For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning via den kommende kommunale CO2-beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Den kommunale CO2-beregner er i øjeblikket under udvikling, og Energistyrelsen oplyser, at CO2-beregneren er klar til brug ultimo 2015. Opgørelsen over CO2-udledningen for hovedstadsregionen som geografi vil derfor blive fremlagt i 1. kvartal 2016 og bygge på data fra 2014. Opfølgning på CO2-udledningen for hovedstadsregionen som geografi vil fremadrettet (2016 og frem) kunne fremlægges i 4. kvartal og bygge på data fra året før.

 

Der er netop udarbejdet klimaregnskaber for regionen som virksomhed for 2013 og 2014. De viser, at regionens CO2-udledning fra energiforbrug og transport samlet er faldet med 7 % fra 2013 til 2014. I samme periode har regionen øget den undgåede CO2-udledning som følge af mere genanvendelse af affald med 21 %, jf. bilag 1. Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er for 2014 opgjort til 110.756 ton mod 118.763 tons i 2013.

 

Regionsrådet har endvidere besluttet, at det skal undersøges, om der kan etableres et driftsmål tilknyttet CO2-kongeindikatoren. Administrationen har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne herfor. Der er endnu ikke fastlagt et ambitionsniveau for kongeindikatoren. Målsætninger for CO2 for regionen, som virksomhed, forventes politisk besluttet i efteråret 2015.

 

Der foreligger pt. ikke data for kongeindikatoererne Patienten styrer forløbet og Høj faglig kvalitet. Dette skyldes for så vidt angår Patienten styrer forløbet, at tilfredshedsmålingen fortsat er under etablering. For så vidt angår Høj faglig kvalitet er udviklingen af indikatoren endnu ikke færdig. Data for begge indikatorer søges etableret hurtigst muligt.

 

 

 

49 % besvares indenfor 3 minutter.

85 % besvares indenfor 10 minutter.

Baseret på data til og med juli.

Der har siden marts 2015 været en positiv udvikling for begge driftsmål.

 

Ambitionsnivauet: 90 % af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter, og alle opkald skal besvares indenfor 10 minutter.

 

Drøftelser:

Der er fortsat langt til en overholdelse af ambitionsniveauet.

 

  Administrationen og akutberedskabet er i gang med at implementere tiltag på baggrund af evalueringen af akuthjælpen, herunder rekrutteringstiltag, kommunikation til borgerne og IT-løsninger.

Akutberedskabet er stadig udfordret af rekrutteringssituationen for sygeplejersker på Akuttelefonen 1813, hvor bemandingssituationen i september 2015 stort set er uændret, om end med en positiv udvikling i antal ansættelser i september. For at kunne opbygge en bufferkapacitet til spidsbelastninger/helligdage og ferier kan Akutberedskabet bruge flere læger.

 

Forretningsudvalget følger driftsmålene kvartalsvist. 

 

74 % overholder standardforløbstider.

Baseret på data fra maj 2015.

Udviklingen har været relativ stabil siden seneste afrapportering, som var fra februar 2015. Målopfyldelsen er øget fra 72 % i februar 2015 til 74 % i maj 2015. 

 

Ambitionsniveauet er: Overholdelse af standardforløbstider fra start til initialbehandling: 90 %.

 

Drøftelser:

Uagtet regionens samlede målopfyldelse ikke er på 90 %, så er der kræftpakker, hvor regionen opnår en høj målopfyldelse, som er på eller over 90 %. Hertil kommer, at der kan være forskel på målopfyldelsen mellem hospitalerne, således at et hospital kan have en målopfyldelse på over 90 % inden for en bestemt kræftpakke, mens et andet hospital kan have en målopfyldelsen på under 90 % inden for den samme kræftpakke. 

 

Administrationen er i dialog med hospitalerne om, hvordan hospitalerne i endnu højere grad kan støttes i at få identificeret de områder (kræftpakker og delforløb), hvor der er behov for yderligere initiativer for at sikre en forbedret målopfyldelse.

 

Data fra regionens eget ledelsesinformationssystem danner grundlag for regionens driftsmålsafrapportering. På kræftområdet afrapporteres der også på data, som udgives af Statens Serum Institut. Monitoreringsdata fra regionens ledelsesinformationssystem og fra Statens Seruminstitut er ikke direkte sammenlignelige, og det kan derfor skabe et uklart billede af, hvordan regionens målopfyldelse egentligt er. Monitoreringsdata er i begge tilfælde baseret på indberetninger til landspatientregistret. Der anvendes derfor de samme grunddata til de to monitoreringer, men Statens Serum Institut medtager et patientforløb i den måned, hvor patienten bliver henvist til udredning/udredningsstart, hvorimod Region Hovedstadens ledelsesinformationssystem medtager et patientforløb i den måned, hvor patienterne får registreret deres behandlingsstart.

 

Det betyder i praksis, at regionens ledelsesinformationssystem i højere grad end den nationale monitorering medtager de potentielt lange forløb. De potentielt meget lange forløb medtages også i den nationale monitorering, men vil i nogle situationer først blive medtaget, når årsrapporten udgives og dermed ikke indgå i den kvartalsvise afrapportering. Det regionale ledelsesinformationssystem med månedlige afrapporteringer til de lokale ledelser muliggør i højere grad en tæt driftsopfølgning, hvorimod den nationale monitorering af kræftområdet giver mulighed for sammenligning af monitoreringsresultaterne på tværs af regionerne. Begge monitoreringsmodeller giver mulighed for at følge udviklingen over tid.

 

På kræftområdet er det et regionalt driftsmål, at 90 % af kræftpakkeforløbne skal gennemføres inden for de nationalt fastlagte standardforløbstider. Data fra regionens ledelsesinformationssystem viser, at det i maj 2015 var 74 % af alle kræftpakkeforløb i Region Hovedstaden, der blev gennemført inden for de nationalt fastlagte standardforløbstider (i april 2015 var målopfyldelsen på 64 %). Målopfyldelsen er således forbedret, men ligger fortsat under målsætningen på 90 %.

 

Målopfyldelsen - og udviklingen heraf - følges tæt af administrationen, jf. sag forelagt regionsrådet den 14. april 2015, og det vurderes løbende, om der er behov og mulighed for at iværksætte yderligere initiativer, som kan understøtte en forbedring af målopfyldelsen, samt om udsving i målopfyldelsen er et udtryk for en generel tilbagegang, eller at der i en måned har været særlige vilkår, som har påvirket målopfyldelsen negativt eller positivt.

 

Administrativt arbejdes der derfor løbende med forbedring af målopfyldelsen inden for de givne økonomiske og organisatoriske rammer, og målopfyldelsen følges tæt af kræftudvalget. Det er administrationens vurdering, at hvis målopfyldelsen skal hæves markant, forudsætter det en tilførsel af ressourcer til området.

 

7,9 tilfælde af bakteriæmier, HAB / 10.000 sengedage.

Baseret på data fra juli 2015.

Der har været et stabilt niveau for bakteriæmi lige siden, at registreringen blev påbegyndt i 2010.

 

Ambitionsniveau: Halvering af antallet af hospitalserhvervede bakterieæmier sammenlignet med 2010 og 2011(svarende til 3,7 hospitalserhvervede bakteriæmier, HAB / 10.000 sengedage).

 

Drøftelser:

Antallet af tilfælde af hospitalserhvervet bakteriæmi ligger stabilt og langt fra det fastsatte ambitionsniveau. Det er på tværs af hospitalerne aftalt at bidrage med erfaringer fra eget arbejde med reduktion af antallet af bakteriæmier.

 

Det kan i øvrigt oplyses, at Task Force for reduktion af infektioner har foreslået, at HAB udgår og udskiftes med hospitalserhvervede urinvejsinfekioner. Argumentet er, at det er vanskeligt statistisk at dokumentere en reduktion i antallet af HAB. Der er forholdsvis få tilfælde af HAB (ses kun i få promiller af totale antal udskrivelser), og hovedparten skyldes infektioner relateret til forskellige primære infektionsfoci. Det hyppigste primære infektionsfokus ved HAB er hospitalserhvervede urinvejsinfektioner (ca. 1/3 af alle HAB), og selv en markant reduktion af antal urinvejsinfektioner vil være vanskelig at registrere på antallet af HAB (forhold: 50-100 hUVI pr. 1 HAB). Urinvejsinfektioner er den hyppigste hospitalserhvervede infektion.

 

 

 

Drøftelser:

Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik blev drøftet på forretningsudvalgsmødet i juni 2015, da der dels mangler tidstro data, dels efterlyses en forklaring på gabet mellem mål og faktisk realiseret passagertal.

Miljø- og Trafikudvalget blev på tavlemødet anmodet om at henvende sig til Movia med henblik på at etablere tidstro data samt se på mulige tiltag for at skabe bedre sammenhæng mellem mål og resultat.

 

Vedrørende opfølgning herpå kan det oplyses, at der er sendt et brev til Movias bestyrelse den 26. juni 2015 fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen samt formanden for Miljø og Trafikudvalget, Jens Mandrup med henblik på, at der tages initiativ til en arbejdsgruppe, der kan sikre tidstro data, årsagsafklaring og produktivitetsmål. Det første indledende møde er afholdt den 18. august 2015 mellem bl.a. regionsdirektøren, direktør i Center for Regional Udvikling og Movia’s direktør Dorthe Nøhr. Det er forventningen, at arbejdsgruppen tillige vil adressere behovet for en årsagsafklaring for forskellen mellem mål og resultat.

Arbejdsgruppens arbejde og resultater, vil løbende blive fulgt af administrationen, således at der sikres en fremdrift i samarbejdet. Resultaterne af arbejdsgruppens arbejde, bliver fulgt månedligt af direktørkredsen på tavlemøder. Forretningsudvalget orienteres på mødet den 4. oktober om udviklingen i arbejdet med driftsmålet og inddrages såfremt der vurderes behov for ændringer i handlinger relateret til driftsmålet.

 

 

 

 

Afslutning af V2 undersøgelser (miljøprioriterede V2-undersøgelser-forureningsundersøgelser).

Baseret på tal fra juli 2015.

 

 

 

16 magtanvendelser.

Baseret på data fra juli 2015.

Data svinger stærkt, niveauet lever ikke op til ambitionsniveauet.

Ambitionsniveauet er: En faldende tendens over det seneste år.

 

Drøftelser:

Alle indberetninger om magtanvendelser indsendes til orientering til administrationen. Her er der to konsulenter, der forholder sig til, om de implicerede medarbejdere har anvendt metoder til eventuelt at forebygge en situation, hvor det kan blive nødvendigt at bruge fysisk magt. Fysisk magt kan være fastholdelse og evt. føren til andet lokale. 

 

Udover den lovpligtige indberetning af magtanvendelser til Socialtilsynet og borgerens myndighedskommune indsendes ved alle magtanvendelser en kopi af indberetning til Den Sociale Virksomhed/Fællesadministrationens faglige konsulenter med henblik på, at konsulenterne kan tage stilling til, om de implicerede medarbejdere har anvendt relevante faglige metoder til at håndtere situationen, herunder eventuelt forebygge magtanvendelsen. Der gives en skriftlig tilbagemelding til tilbuddet med bemærkninger om medarbejdernes indsats.

 

Den Sociale Virksomhed har siden 2012 været i gang med at udrulle et forløb til botilbuddene med kursus og supervision i en ”ikke konfronterende tilgang” til borgerne, som skal minimere konflikter, give medarbejderne redskaber til tilrettelægge hverdagen, så man så vidt mulig undgår situationer, hvor det bliver nødvendigt at bruge fysisk magt samt styrke den fysiske sikkerhed og arbejdsmiljøet. Derudover tilbydes tilbuddene undervisning i Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse.

 

Den fokuserede indsats vedrørende nedbringelse af magtanvendelser har ført til et fald fra 479 i 2009 til 107 i 2014.

 

Det er hverken muligt eller ønskeligt slet ikke at have magtanvendelser i en virksomhed med så kompleks borgerprofil som Den Sociale Virksomhed. Der vil altid være få beboere eller situationer, hvor det uanset en professionel indsats kan blive nødvendigt at bruge fysisk magt for at hindre svær udadrettet eller selvskadende adfærd.

På sundhedsområdet forventes fortsat budgetbalance efter beslutningerne ved 1. og 2. økonomirapport om iværksættelse af besparelser og dispositionsbegrænsninger.

 

Budgetbalancen i 3. økonomirapport fremkommer som følge af en række op- og nedadgående bevægelser i forhold til forventningen ved 2. økonomirapport. Der henvises til følgende oversigt:

 

 

Bevægelserne består af et yderligere merforbrug på 45 mio. kr. vedr. praksisydelser ekskl. medicintilskud, hvoraf 25 mio. kr. vedrører stigende udgifter til tandlægehjælp, mens de 20 mio. kr. fordeler sig på en række forskellige poster under praksisbudgettet. Administrationens gennemgang tyder på, at de stigende udgifter til tandlægehjælp især kan henføres til den seneste tandlægeoverenskomst med nye honoreringsprincipper, der ikke som forventet er udgiftsneutrale.

 

Der er nye mindreudgifter på 12 mio. kr. vedrørende leasingudgifter til apparatur på grund af senere levering af medico-teknisk udstyr.

 

Derudover er der mindreudgifter på i alt 13 mio. kr. vedrørende forskellige projekter. Det drejer sig bl.a. om et mindreforbrug på 2 mio. kr. vedrørende evaluering af ældreplanens følgeordninger. Derudover er omfattet et mindreforbrug på 7 mio. kr. vedrørende sundhedsaftaleinitiativer, hvor aktiviteterne først gennemføres når forarbejder er tilendebragt.  Endelig kan et mindreforbrug på 4 mio. kr. henføres til tilbageførte midler vedrørende afsluttede aktiviteter, bestillingssystem til patientbefordring m.v.

 

Der er i øvrigt mindreudgifter på 2 mio. kr. vedrørende kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger, idet ordningen kan ophøre. Der kan endelig forventes mindreudgifter på 24 mio. kr. som følge af lavere pris- og lønfremskrivning end forudsat i det vedtagne budget.

 

Der forventes derudover merudgifter på 6 mio. kr. til akuttelefonen 1813 m.v. vedrørende Den Præhospitale Virksomhed i forhold til 2. økonomirapport, hvoraf 5 mio. kr. kan henføres til en ny vurdering af merudgifterne som led i rekrutteringsudfordringerne ved akuttelefonen, mens 1 mio. kr. kan henføres til problemer med at realisere den forudsatte effektiviseringsgevinst på kontraktområderne. 

 

I Den Præhospitale Virksomhed er der samlet tale om en udgiftsstigning på 40 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Af de 40 mio. kr. er i 1. økonomirapport tilført 22 mio. kr. til tilkøb af tre ekstra deldøgnsberedskaber (18 mio. kr.) samt til nye sundhedsfaglige opgaver ved ambulancedrift (4 mio. kr.). Ved 2. økonomirapport forventedes det, at der vedrørende akuttelefonen ville være merudgifter i forbindelse med rekrutteringsudfordringerne på 12 mio. kr. Denne post er nu steget med yderligere 5 mio. kr., således at rekrutteringsudfordringerne samlet udløser merudgifter på 17 mio. kr. Endelig kan 1 mio. kr. som nævnt ovenfor henføres til problemer med at realisere den forudsatte effektiviseringsgevinst på kontraktområderne under Den Præhospitale Virksomhed. Det er vurderingen, at virksomheden i den resterende del af året vil kunne undgå yderligere merudgifter. Med henblik herpå arbejdes der på en række forskellige tiltag, herunder rekrutteringstiltag, reduceret vikardækning på akuttelefonen etc. Det betyder også konkret en midlertidig reduktion på akutlægebilerne i ydertimere og skærpede kriterier for tilkøb af ambulanceberedskaber ved særlige begivenheder. Initiativerne kan få konsekvens for både svartider og responstider.

 

Med hensyn til aktiviteten for hospitalerne forventes en yderligere aktivitetsstigning, som der er taget højde for med korrektionerne i rapporten, hvor der er indarbejdet korrektioner for netto 8 mio. kr. Korrektionerne er indarbejdet efter proceduren i regionens takststyringsordning:

For hospitalerne skal det i øvrigt bemærkes, at især Herlev og Gentofte Hospital er udfordret på økonomien i 2015. Hospitalet er udfordret af behandlingsgarantierne på især kræftområdet. Hospitalet har på den baggrund iværksat en række nye tiltag med henblik på budgetoverholdelse. Det er hospitalets vurdering, at der på trods af de nye tiltag, må forventes en ubalance på 10-15 mio. kr., der i givet fald skal udlignes ved mindreforbrug i 2016. Hospitalets budgetsituation indebærer dermed, at det i 1. økonomirapport 2015 overførte merforbrug fra 2014 på 16 mio. kr. kun delvist har kunnet udlignes i 2015.

 

For sundhedsområdet var der samlet set et mindreforbrug i 2014, som blev genbevilget i 2015 i 1. økonomirapport. Dette indebærer umiddelbart, at driftsbudgettet bliver højere end regionens andel af den økonomiske ramme, der er aftalt mellem regeringen og Danske Regioner. Hvis der tages højde for senere forskydninger af udgifter fra 2015 til 2016 m.v., er det imidlertid forventningen, at der kan opnås balance.

 

På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2015.

 

På det regionale udviklingsområde forventes  budgettet anvendt således, at der sikres overholdelse af økonomiaftalen for 2015.

 

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.

 

På baggrund af økonomiaftalen for 2016 indgået mellem regeringen og Danske Regioner er driftsbudgettet i 2015 reduceret med netto 58 mio. kr.

 

Beløbet er sammensat af en forøgelse på 93 mio. kr. vedrørende udmøntning af afsatte midler på finansloven til sundhedsstrategi, dvs. kræft, kronikere og kvalitet m.v., idet der forventes tilsvarende merudgifter. Derudover er omfattet en reduktion på 157 mio. kr. som følge af lavere pris- og lønudvikling end forudsat ved budgetlægningen. Udgifterne er tilpasset i forhold til hospitalerne m.v., men likviditeten, der ikke er inddraget, er overflyttet til regionens kassebeholdning, således at kassebeholdningen er øget med det nævnte beløb. Endelig kan en tilførsel på 5 mio. kr. henføres til DUT-sager.

 

Ud over de nævnte konsekvenser af økonomiaftalen overføres der 43 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsområdet, primært vedrørende CIMT.

 

Bevillingsændringerne vedrører endvidere budgetomplaceringer mellem hospitalerne og omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v.

 

For så vidt angår budgetomplaceringerne indeholder rapporten i bilag 2 også evt. konsekvenser heraf for 2016.

 

For kvalitetsfondsprojekterne er budgetterne tilpasset ved en nedsættelse med 152 mio. kr.

 

Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af bevillingsændringerne. Disse korrektioner fører til en ultimolikviditet på 141 mio. kr., hvilket er 124 mio. kr. mere end den forudsatte ultimolikviditet i Budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekrditreglen i 2015 skønnes at udgøre ca. 2,8 mia. kr.

 

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2015.

 

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2015 på sundhedsområdet og regional udvikling overholdes. Med hensyn til investeringer er det lagt til grund, at udgifterne vil holdes indenfor rammen, men der er usikkerhed knyttet til denne vurdering.

De samlede nettoudgifter i Region Hovedstaden er 37,4 mia. kr.

 

På sundhedsområdet udgør nettoudgifterne 36,4 mia. kr., der primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag.

 

Det samlede udgiftsniveau (brutto) på social- og specialundervisningsområdet er 0,8 mia. kr., der finansieres via takstbetaling fra kommunerne.

 

Det samlede udgiftsniveau (brutto) for regional udvikling er 1,0 mia. kr., der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 129 kr. pr. indbygger svarende til økonomiaftalens forudsætninger.

 

På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens råderum på driftsbudgettet i 2016 forøges med 559 mio. kr. i forhold til budget 2015. Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til dette beløb, jf. følgende oversigt:

 

 

Der er nærmere redegjort for de enkelte merudgiftsposter og administrationens forslag til løsning af ubalance i budgetforslagets afsnit 3.

 

Vedrørende investeringsbudgettet er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for anlægsudgifterne i 2016, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekter og øvrige projekter.

 

For kvalitetsfondsprojekterne udgør anlægsloftet 4,9 mia. kr. i 2016. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på 1.785 mio. kr. Dette beløb er lavere, end hvad regionen tidligere havde forudsat af afløb i 2016. Reduktionen skal ses i lyset af, at der erfaringsmæssigt sker forsinkelser på projekterne.

 

For øvrige projekter udgør anlægsloftet 2,3 mia. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 726 mio. kr. Her indgår midler fra satspuljeaftalen vedrørende psykiatrien til investeringsområdet.

 

For det sociale område er der i alt afsat en investeringsramme på 41,6 mio. kr. til investeringer, der indregnes i den kommunale takstbetaling.

Energiplan 2025 indeholder overordnet fire indsatser, der skal realisere målsætninger om mindre energiforbrug, CO2-reduktion og driftsbesparelser.

Forceret energirenovering har langt det største omfang i Energiplanen, da denne indsats forventes at bidrage med 90 % af planens effekt på CO2-reduktion i 2025. Forceret energirenovering er defineret som en indsats, hvor bygningsdele, installationer og energiforbrugende produkter forbedres eller udskiftes for at opnå højere energieffektivitet og dermed CO2-reduktion samt økonomiske besparelser. Der kan være tale om udskiftning inden for ventilation, belysningsanlæg, tekniske anlæg samt forbedret energistyring og -regulering. Renoveringen er "forceret", da bygningsdele m.m., som stadig er funktionsdygtige, udskiftes før tiden for at opnå en energibesparelse

 

Vedrørende forceret energirenovering er det vurderingen i Energiplanen, at der skønsmæssigt bør investeres godt 1 mia. kr. til forskellige projekter i løbet af en 10-årig periode.

 

Der lægges for de enkelte projekter op til, at energibesparelsen anvendes til at betale for investeringen via et ESCO-samarbejde om hvert enkelt projekt i en aftaleperiode på forventet 10-12 år eller kortere. Regionen kan beholde energibesparelsen i resten af investeringens levetid. I denne restlevetid vil der være årlige besparelser for regionen, der hvis de sammenlægges år for år for alle projekterne under forceret energirenovering anslås at udgøre omkring 200 mio. kr.

 

ESCO er en forkortelse for Energy Service Company og er betegnelsen for et offentligt-privat partnerskab om at opnå energibesparelser i bygninger. Aftalen indgås mellem regionen og den private leverandør (ESCO-leverandøren), der medvirker til at konkretisere de forventede energibesparelser og gennemføre de nødvendige tiltag, så besparelsen opnås.

 

ESCO-leverandørens investering, drift og overvågning finansieres af den efterfølgende besparelse i energiforbruget, idet ESCO-leverandøren i aftaleperioden garanterer for, at en bestemt besparelse i projektet realiseres. Aftalen udløber, når investeringen er tilbagebetalt efter 10-12 år, og besparelsen tilfalder herefter regionen, der overtager overvågningsopgaven. I aftaleperioden skal regionen ikke regne med en mindreudgift ved det lavere energiforbrug, da energibesparelsen skal gå til at betale for investeringen m.v. ESCO-leverandøren vil være interesseret i at opnå så stor energibesparelse som muligt for at få det bedste økonomiske udbytte i aftaleperioden. 

 

ESCO-konstruktionen forventes at betyde, at en stor mængde af de mest resultatgivende energirenoveringer kan gennemføres over en relativ kort årrække, og at der kan etableres sikkerhed for, at der i denne sammenhæng kun gennemføres energirenoveringer, hvor besparelsen som minimum kan finansiere investeringen.

 

ESCO-konstruktionen indebærer, at det er ESCO-leverandøren, der afholder eventuelle anlægsudgifter. Investeringen belaster dermed ikke regionens anlægsloft. Tilbagebetalingen af investeringen er en driftsudgift, men denne er ikke en ekstrabelastning af regionens driftsramme, da de faktiske udgifter til energi samtidigt er lavere.

 

Det er en udfordring, at markedet indtil videre kun rummer et begrænset antal ESCO-leverandører. ESCO-aftaler vil i princippet både kunne indgås for enkeltprojekter på det pågældende hospital eller fx for den samme type projekter i klynger hos samme leverandør på tværs af hospitaler. Der udestår i den forbindelse en nærmere analyse af, hvordan projekterne bør organiseres og udbydes på den optimale måde for at sikre tilstrækkelig konkurrence om opgaverne.

 

Derudover kan det bemærkes, at det hidtil har været erfaringen, at det er kompliceret at udforme et klart udbuds- og kontraktsmateriale, der i tilstrækkelig grad giver sikkerhed for, at regionen som aftalepart kun påtager sig overskuelige forpligtelser og risici. Arbejdet med afgrænsning af projekter til realisering via ESCO vil også indebære organisatoriske ændringer, fx når ESCO-leverandøren overtager driftsansvaret for at sikre energibesparelsen. 

 

For det enkelte ESCO-projekt vil der blive forelagt en sag for miljø- og trafikudvalget forud for behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Sagen vil indeholde en konkret vurdering af de energi- og miljømæssige konsekvenser samt en redegørelse for de økonomiske konsekvenser. Forud for forelæggelsen skal projektet have bestået en egnethedsanalyse, der på baggrund af flere opstillede kriterier skal sikre, at det kun er ESCO-projekter med en sammensætning af tiltag, der giver et fornuftigt afkast/potentiale i forhold til bl.a. miljø og økonomi, der gennemføres.

 

Energiplanens tre øvrige indsatsområder udgør udarbejdelse af koncernfælles bæredygtighedsstandarder, energieffektive indkøb og grøn vækst og innovation.

 

De nye koncernfælles bæredygtighedsstandarder vedrører standarder for ventilations- og belysningsanlæg samt deres styring og regulering. Standarderne skal sikre, at etablering af nye anlæg lever op til totaløkonomisk set fornuftige krav og kan driftes med øje for energieffektivitet og et stort potentiale for CO2- og driftsbesparelser. Standarderne skal supplere allerede gældende krav og standarder i lovgivning mv.

 

Energieffektive indkøb omfatter en styrket indsats ved øget fokus på totaløkonomiske konsekvenser ved nyanskaffelser, fokus på mindre energiforbrugende produkter og ny teknologi og styrket opfølgning  på indgåede kontrakter.

 

Grøn vækst og innovation indbefatter øget brug af hospitaler og virksomheder som platforme for afprøvning og udvikling samt kommercialisering af innovative tiltag i partnerskab med andre aktører. Det kan ske via workshops, øget omfang af OPI-partnerskaber (offentlig-privat innovationspartnerskaber), øget brug af funktionsudbud og markedsdialog forud for udbud. Der forventes en positiv effekt, bl.a. på beskæftigelse. 

 

Implementering af de to indsatser bæredygtighedsstandarder og energieffektive indkøb indbefatter, at der kan være forbundet en merudgift i perioden 2016-2025, idet der forudsættes investeringer i dyrere udstyr og højere anskaffelsespris, der dog vil medføre lavere driftsudgifter til energi. 

 

Administrationen har i forbindelse med realisering af indsatserne i Energiplanen vurderet, at der er behov for at opbygge administrative ressourcer med faglige kompetencer til effektivt og kvalificeret at forberede den omfattende og komplekse ESCO-indsats, udvikle og indføre bæredygtighedsstandarder samt styrke energieffektive indkøb. Denne indsats udgør 4 årsværk i perioden 2016-2025. Udgiften hertil indgår blandt de forslag til nye initiativer i forbindelse med budget 2016, der er anført under miljø- og trafikudvalget, jf. oversigten udsendt til regionsrådets medlemmer den 2. juli 2015.

 

Derudover er der i forbindelse med hver af de enkelte ESCO-projekter en udgift forbundet med at forberede og gennemføre udbud, udgift til bygherrerådgivning mv. Udgiften vil variere med projekternes kompleksitet, men skønnes i starten at udgøre indtil 0,5 mio. kr. pr. ESCO-projekt. I takt med, at der kan udvikles mere standardiseret aftalemateriale vil udgiften formentlig blive lavere. Udgiften er ikke en del af investeringsudgiften, og skal derfor eventuelt disponeres af midler, der afsættes til formålet i forbindelse med budgetteringen. Alternativt vil beløbet i forbindelse med ESCO kontrakten formentlig kunne finansieres af energibesparelsen i starten af kontraktperioden.

Til betaling af projektets totalrådgiver er der i budgettet afsat 197,1 mio. kr., som dækker de kontraktlige udgifter af totalrådgivers arbejde frem til og med hovedprojektet. Totalrådgiveren skal i disse faser udarbejde færdige projekttegninger og klargøre projektet således, at det kan udbydes til entreprenører. Disse udgifter dækker således arkitekt, ingeniør og andre byggetekniske ydelser til projektforslag, forprojekt og hovedprojekt. Posten dækker også etablering af byggeledelse herunder udbud af byggeledelseydelsen. Byggeledelsen skal understøtte og kvalificere udbudsmaterialet frem mod udførelsesfasen i samarbejde med bygherrerådgiveren.

 

Der er budgetteret  med 104,3 mio. kr. til byggestyring og bygherrerådgivning. Posten dækker udgifter til tværgående bygherrerådgivning inkl. IT-medico rådgivning, konsulentydelser, tekniske undersøgelser (miljø, landinspektør, geoteknik mv.) og IT-værktøjer. Yderligere dækkes udgifter til advokatbistand samt løn og administrationsomkostninger til projektafdelingen. Posten indeholder endvidere indledende udgifter til kunstrådgivning. Elementerne som indgår i byggestyring og bygherrerådgivning er alle med til at sikre, at projektet tilrettelægges korrekt, så det kan udføres i henhold til det endelige tilsagn. Udgifterne under denne post dækker således de udgifter, som bygherreorganisationen har til interne og eksterne konsulenter, der ikke vedrører totalrådgivers og den kommende byggeledelses kontrakt.

 

Projektets politiske følgegruppe har fået denne bevillingssag forelagt skriftligt forud for forretningsudvalgsmødet.

Administrationen har udarbejdet et forslag til en ramme for det kommende oplæg til politisk drøftelse af den samlede kapacitet i de medicinske specialer og sammenhængen til indsatser i kommuner og almen praksis, som er beskrevet nedenfor.

 

Oplægget skal indgå i drøftelserne af revisionen af Hospitalsplan 2020 i 2016 og skal indeholde klare målsætninger og løsninger med henblik på at sikre sammenhæng i patientforløb, høj kvalitet i behandlingen, samt pleje og omsorg, gode fysiske rammer, arbejdsvilkår og uddannelse for personalet.

 

Beskrivelsen af kapaciteten omfatter ikke en afdækning af kapaciteten i private klinikker, praksissektor og kommuner, men tilbuddene i de tilgrænsende sektorer har betydning for muligheden for at udnytte hospitalernes kapacitet optimalt. Oplægget vil derfor indeholde en beskrivelse af eksempler på indsatser i kommuner og almen praksis. Denne afgrænsning er valgt, da der her er fokus på de medicinske afdelinger på de offentlige hospitaler, som regionsrådet er ansvarlige for.

 

Oplægget udarbejdes af administrationen med inddragelse af hospitalsdirektionsrepræsentanter og øvrige personalegrupper.

 

Referencegruppen for initiativer mod overbelægning vil fungere som referencegruppe for udarbejdelse af oplægget. Referencegruppen har i foråret 2015 udarbejdet ”Handleplan for initiativer mod overbelægning, 2015”, som indeholder forslag til tiltag for at undgå overbelægning og sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten på hospitalerne. Handleplanen vil indgå i udarbejdelsen af oplægget.

 

I referencegruppen deltager repræsentanter udpeget af RMU (Regionens Medarbejder Udvalg). Der er repræsentanter fra FTF, DSR, Yngre Læger, AC, Djøf, LO, FOA, Dbio (Danske Bioanalytikere), Danske Fysioterapeuter samt hospitalsdirektionerne og Den Præhospitale Virksomhed.

 

Oplægget til politisk drøftelse vil blive præsenteret for Regionsrådet på mødet den 15. december 2015.

 

Når Regionsrådet har drøftet oplægget, vil det blive forelagt Sundhedskoordinationsudvalget.

Af vækstpartnerskabsaftalen for 2015 mellem Vækstforum og Regeringen fremgår det, at parterne er enige om at etablere et partnerskab, som skal understøtte vækstpotentialet i dansk design og mode. Partnerskabet hedder Danish Design Society og består af staten, Vækstforum Hovedstaden, Dansk Design Center, Danish Fashion Institute og Index: Design to Improve Life. Det forventes, at Københavns Kommune også kommer til at indgå i aktiviter under partnerskabet. Erhvervs- og vækstudvalget drøftede indholdet af vækstpartnerskabsaftalen for 2015 på deres møde 5. november 2014.

 

Endvidere er det aftalt, at der afsættes 5 mio. kr. årligt i 2015-2017, der sammen med statslige midler skal udmøntes i en resultatkontrakt med klare mål for resultat- og vækstskabelse. Udover resultatkontrakten udarbejdes der en rammeaftale, hvor bl.a. finansieringsmodellen og de overordnede strategiske mål for Danish Design Society og de tre datterselskaber fremgår.

 

Vækstforumsekretariatet har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen arbejdet målrettet med at udarbejde en resultatkontrakt, der indeholder ambitiøse mål for arbejdet i Design Society i perioden 2015-2017 for udmøntning af den regionale bevilling.

 

Vækstforumsekretariatet vurderer, at forhandlingerne med Erhvervsstyrelsen er resulteret i en god kontrakt, der har et vækstperspektiv, som stemmer overens med Vækstforums og regionsrådets ønsker om at skabe vækst hos virksomhederne i de kreative erhverv i form af øget omsætning og jobskabelse. Dette kommer til udtryk i det overordnede formål for Design Society: Fondens aktiviteter skal i perioden 2015-2017 bidrage til, at værditilvæksten i den private sektor øges med minimum 500 mio. kr. Derudover skal virksomheder, som har været direkte involveret i aktiviteter i regi af Design Society eller dets datterselskaber enten øge omsætningen med mindst 15 procentpoint eller øge beskæftigelsen med mindst 10 procentpoint i forhold til sammenlignelige virksomheder.

 

Udover det overordnede mål for perioden 2015-2017, indeholder resultatkontrakten en række strategiske mål for Design Society og datterselskaberne. Herunder er opstillet resultatmål, der årligt genforhandles i dialog mellem aftalens parter. Således er resultatkontrakten et styringsværktøj, der skal sikre løbende koordinering mellem de statslige og regionale ønsker og mål for væksten inden for designområdet.

 

De årlige resultatmål indeholder i sig selv ikke deciderede vækstmål og skal ses som første skridt mod at gøre Design Society og datterselskaberne endnu skarpere i opstillingen af deres konkrete vækstmålsætninger. Vækstforumsekretariatets forhandling omkring resultatkontrakten har dog resulteret i, at man i indholdet af resultatmålene er kommet langt i forhold til de respektive datterselskabers tidligere individuelle kontrakter med Erhvervsstyrelsen. Endvidere bliver der arbejdet løbende med de årlige resultatmål på en workshop om bedre effektkæder, metoder til måling af effekter etc. – elementer der skal bidrage til at skærpe vækstindholdet i resultatmålene når disse årligt genforhandles.

 

Det fremgår af udkast til ReVUS, at regionens og Vækstforums investeringer i de kreative erhverv bl.a. skal bidrage til effektmålene om at øge eksporten i de kreative erhverv med 25 pct. inden 2025 og skabe 20 pct. flere arbejdspladser i de kreative erhverv og turismen frem mod 2025. Danish Design Society fremgår som en af de investeringer i ReVUS, der skal medvirke til at realisere de nævnte effektmål ved at fungere som en platform for en samlet kreativ klynge.

 

Under forhandlingerne med Erhvervsstyrelsen har vækstforumsekretariatet arbejdet for at få udmøntet dele af ReVUS i resultatkontrakten. Det betyder bl.a., at der er fokus på kommercialisering og professionalisering af virksomheder under flere af resultatmålene i kontrakten.

 

Af Danish Design Society's vedtægter fremgår det, at Region Hovedstaden skal udpege ét medlem til bestyrelsen. Vækstforum har udpeget centerdirektør Claus Bjørn Billehøj, Center for Regional Udvikling, som regionens repræsentant. Bestyrelsen består derudover af et medlem fra Erhvervs- og Vækstministeriet, de tre bestyrelsesformænd fra de respektive datterselskaber, samt en bestyrelsesformand udpeget af Erhvervs- og Vækstministeriet. Det forventes, at Erhvervs- og Vækstministeriet udpeger embedsmænd som egen repræsentant og til posten som bestyrelsesformand.

”World Water Congress & Exhibition” arrangeres hvert andet år i et samarbejde mellem International Water Association (IWA), værtslandets IWA nationalkomite og værtsbyen. IWA er den internationale sammenslutning af nationale brancheorganisationer på vandområdet. Kongressen er en global begivenhed og tiltrækker repræsentanter fra forskning, virksomheder og myndigheder fra hele verden med et deltagerantal på ca. 5000 personer. Kongressen dækker alle emner i vandets kredsløb, herunder alle aspekter fra overordnede politisk strategiske emner som opretholdelse af den globale vandressource til videnskabelig og praktisk viden om lokal grundvandsbeskyttelse.

 

Administrationen vurderer, at det vil være en stor gevinst for regionen at kongressen kommer til København i 2020. Værtsskabet vil være et nationalt spydspidsinitiativ, der styrker Danmarks i forvejen stærke profil inden for løsninger på vandområdet. Som medfinansierende af kongressen vil regionen blive profileret som en af de store aktører inden for sikring af rent drikkevand, herunder sikring af grøn vækst, drift og udvikling inden for vandområdet. I 2015 blev konferencen AquaConSoil, som er Europas største konference inden for jord og grundvandforurening, med stor succes afholdt i København og afholdelsen af ”World Water Congress & Exhibition” vil være en god forlængelse af dansk fokus på vandområdet.

 

Den danske nationalkomite for IWA har fremsendt en projektbeskrivelse til Region Hovedstaden. Projektbeskrivelsen er udarbejdet på baggrund af de politisk besluttede kriterier til ansøgning om midler til store internationale kultur- og sportsevents (eventvurderingsværktøj) for at sikre, at alle parametre i forbindelse med afholdelsen af kongressen er vurderet (se bilag 2). Da dette er en faglig kongres på vandområdet kan det ikke betragtes som en kulturevent, der kunne falde under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Eventvurderingsværktøjet betragtes som et grundigt redskab, hvorfor administrationen har valgt at tage udgangspunkt i dette i forhold til vurderingen af projektbeskrivelsen til denne kongres.

 

Ansøgningen fra den danske nationalkomite for IWA, om at få kongressen til København, er vedlagt som bilag 3. Denne ansøgning ligger til grund for inviationen til anden budrunde.

 

Afholdelse af IWA 2020 kongressen i København vil understøtte flere af målsætningerne i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), herunder kan fremhæves: 

For at København kan komme i betragtning som værtsby for kongressen skal finansieringen af kongressen være fastlagt senest i oktober 2015.

 

Hvis København vælges som værtsby udarbejdes en rammeaftale indeholdene overskuds/risikofordeling mellem parterne. Som sponsor stilles regionen ikke til økonomisk ansvar for afholdelsen af kongressen. Administrationen vurderer at rammerne, beskrevet på nuværende tidspunkt, for den endelige risikovurdering og vurdering af de økonomiske risici, der udføres 24 måneder før kongressen afholdes, er grundig. Den endelige risikovurdering udarbejdes inden midlerne fra Region Hovedstaden udbetales.

 

Det fremgår af den danske nationalkomite for IWAs projektbeskrivelse, at Region Hovedstaden optræder som mulig tilskudsgiver til kongressen. Regionens risiko er begrænset til det ansøgte støttebeløb på 3 mio kr. Der er en solid organisation (IWA) bag afholdelsen af kongressen, hvilket ses i at kongressen er afholdt stabilt hvert 2. år siden opstarten af kongressen i år 2000. Desuden er DANVA, der varetager formandsskabet for den danske nationalkomite for IWA, en pålidelig organisation med et godt renome i og uden for Danmark. Sandsynligheden for at kongressen ikke bliver afholdt ved indgåelse om aftale herom vurderes derfor minimal.

 

Det meddeles den danske nationalkomite for IWA, at det ikke er muligt at ansøge om supplerende tilskud til afholdelsen af IWA2020 hos Region Hovedstaden. Det vil ligeledes fremgå af aftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelsen af kongressen. Såfremt kongressen ikke afholdes i Danmark i 2020 er den danske nationalkomite for IWA orienteret om at medfinansieringen skal tilbagebetales til Region Hovedstaden.

Lighting Metropolis kan bidrage til at løfte Region Hovedstadens ambitioner om grøn og smart vækst i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og styrke den grønne dagsorden i Greater Copenhagen-samarbejdet, bl.a. ved at bidrage til at videreudvikle regionen til et verdensførende test- og demonstrationsfaciliteter for intelligent belysning. Projektet kan desuden bidrage til at fremme vækst, reducere CO2 samt videreudvikling af Smart City-løsninger i regionen.

 

Projektet kan medvirke til, at Greater Copenhagen blive stedet, hvor internationale besøgende fra hele verden kan se de nyeste og bedste løsninger inden for belysning og tilknyttede smart city teknologier i praksis, og at regionen kan udvikle sig til et sted hvor ledende, globale virksomheder investerer i innovation, afprøvning og demonstration af fremtidens løsninger i samarbejde med byer, forskere og lokale virksomheder. Med living lab menes der, at man vil skabe test- og demonstration af innovative løsninger og teknologi i mindre skala.

 

Bag projektet står en partnerkreds bestående af tre universiteter (Lund, Aalborg og DTU), byer som København, Malmø, Helsingborg, Lund, Albertslund m.fl.), tre regioner (Skåne, Sjælland og Hovedstaden), organisationer (Gate 21, Copenhagen Capacity, Invest In Skåne) samt virksomheder som Philips, Zumtobel,TDC og Cisco.

 

Greater Copenhagen har allerede stærke kompetencer på smart urban lighting. Den svenske side er særlig stærk på lys som design, funktion, indendørsbelysning og lysets betydning for byrum og trivsel. Den danske side er stærk på nye udendørslysteknologier, energibesparelser, styresystemer og kobling til smart city.

 

Regionen har internationalt førende forskningsmiljøer inden for fotonik og lysets betydning for mennesker med Lunds Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universit i København. Malmø har i flere år, med stor succes, afholdt internationale lysfestivaler. Københavns Kommune har netop gennemført Europas største udbud af udendørsbelysning. Med DOLL Living Lab i Albertslund kommune har regionen fået et lyslaboratorium af international verdensklasse, som tiltrækker multinationale og globalt førende virksomheder inden for belysning og smart city teknologier, som ønsker at teste og demonstere deres løsninger.

 

Lighting Metropolis projektet kan bidrage til at høste yderligere potentialer for vækst med en fælles platform og fokus på en række indsatser:

Overgangen til mere energieffektive belysningsteknologier, som fx LED, muliggør at lys kan bruges mere fleksibelt og intelligent i belysningsanlæg. De nye teknologier giver bl.a. mulighed for markante økonomiske besparelser og CO2-reduktioner. LED-lys kan også understøtte bedre læring i skoler, give højere livskvalitet for ældre eller skabe øget sundhed på hospitaler. Belysningsanlægget kan desuden kobles til sensorer, wifi-net og kameraer, som giver helt nye muligheder for at styre andre funktioner i byen, fx bedre trafikstyring, overvågning af vandforsyning og reduktion af energiforbruget.

 

Der er et stort markedspotentialet indenfor LED. LED-teknologien vil i løbet af de kommende fem år erstatte størstedelen af markedet for konventionelle lysteknologier. Den globale omsætning af LED-belysningsløsninger vil således vokse 30 % per år svarende til €65 mia. (ca. 485 mia. kr.) i 2020 – tæt på 60 % af det samlede belysningsmarked.

 

Projektet har et samlet budget på 7,3 mio. EUR (ca. 54 mio. kr.), hvor halvdelen finansieres via Interregmidler og den anden halvdel af partnerkredsen bestående af både offentlige og private. Region Hovedstadens medfinansiering udgør både medarbejdertimer og et samlet beløb på 522.851 EUR (svarende til ca. 4.0 mio. kr.) over hele projektperioden fra oktober 2015–til oktober 2018".

 

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden bør støtte projektet Lighting Metropolis. Projektet Lighting Metropolis har et stort potentiale for at styrke væksten i regionen,  og ligger i tråd med ambitionerne og målene i den kommende ReVUS i forhold til sporet for grøn og smart vækst. Derudover vil projektet kunne indgå som et fyrtårnsprojekt i Greater Copenhagen-samarbejdet, hvor centrale aktører på både den svenske og danske side bidrager. Lighting Metropolis er samtidig et af de mest ambitiøse projekter i Interreg-programmet, som vil fremme Greater Copenhagen som en grøn og innovativ metropol.

 

 

 

 

Charlotte Fischer (B) har bedt om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden med henblik på drøftelse af personaleomsætning, ytringsfrihed og bureaukrati i Region Hovedstaden Psykiatri. Henvendelsen er foranlediget af en artikler i Dagens Medicin nr. 16, august 2015, der omhandler arbejdsvilkår og udfordringer med medarbejderopsigelser i Region Hovedstaden Psykiatri.

 

Det fremgår af Charlotte Fischers henvendelse, at der ønskes en drøftelse af:

 

- Personaleomsætning:
Hvordan vurderer administrationen udviklingen i personaleomsætningen i RHP – og hvilke tiltag planlægger RHP for at stoppe uhensigtsmæssig afgang?

Ifølge svar til Karsten Skawbo-Jensen i maj har 18 læger sagt op i årets første 4-5 måneder. Det betyder en samlet omsætning på over 50, hvis udviklingen fortsætter året ud. I 2014 var tallet 29 – altså væsentligt mindre. Denne udvikling må stærkt bekymre.

 

- Ytringsfrihed:
Medarbejdere i RHP oplever, at de ikke frit kan ytre sig og udtrykke kritik også udadtil. Hvorfor mener ledelsen/administrationen, at det forholder sig sådan?

Hvilke tiltag planlægger RHP for at sikre en kultur, hvor medarbejderne i højere grad oplever at blive hørt, frihed til at ytre sig uden frygt for negative sanktioner?

Disse spørgsmål skal bl.a. ses på baggrund af Julie Nordgaard, der i Dagens Medicin gør gældende, at hendes centerchef ikke vil underskrive hendes forskningsansøgning med henvisning til hendes kritiske ytringer? Hvis dette er rigtigt, er det en uacceptabel sanktion.

 

Hvad er status for ledelsesevaluering, som er planlagt afviklet her i 2015? Det er bestemt, at den skal afvikles ikke-anonymt. Det må i afsættet vurderes at svække muligheden for at få medarbejdere til at ytre kritik af ledelsen – i det omfang at kulturen menes at være båret af mistillid og frygt for repressalier.

 

Hvad er tidsplanen for regionens åbenhedspolitik?

 

- Bureaukrati:

Hvor mange instrukser gør sig gældende i RHP – og hvor mange er blevet udstedt i kølvandet på sagen om overdosering på Psykiatrisk Center Glostrup?

 

Hvad er administrationens succesmål og plan for afbureaukratisering og forebyggelse af et overtal af instrukser?

 

Det anføres i Dagens Medicin, at ”mængden af instrukser eksploderede” i kølvandet på Glostrup-sagen. En medarbejder oplyser, at hun fandt 1500 instrukser samlet. Det er vigtigt, at alvorlige sager mødes med konsekvens og handling. Men omvendt også at regionens klare mål om afbureaukratisering fastholdes også i disse situationer.

 

 

 

Administrationen henviser til tidligere svar på regionsrådsspørgsmål om personaleomsætning i psykiatrien:

 

Som det fremgår af svaret på regionsrådsspørgsmål nr. 106 af 26. maj 2015 var der cirka 18 psykiatere (inkl. klinikchefer, overlæger og afdelingslæger), som var fratrådt i 2015 og 29, som fratrådte i 2014. Der er en usikkerhed ved disse tal, da tallene ikke kun dækker over egen opsigelse - men også medarbejdere, som går på pension, flytter internt i Psykiatrien, bliver opsagt med flere. Region Hovedstaden registerer ikke baggrunden eller begrundelserne for, hvorfor medarbejderne eller lederne stopperderes ansættelse i regionen. Personalepolitisk føges der op lokalt, hvor lederen eller medarbejderen får tilbud om en fratrædelsessamtale.

 

I Region Hovedstaden Psykiatri er der en målsætning om, at alle medarbejdere/ledere, der vælger at fratræde deres stilling, får tilbudt en fratrædelsessamtale. Her bliver de spurgt om deres begrundelse for at stoppe i stillingen. Materialet fra samtalen behandles fortroligt. Der foreligger ikke en samlet beskrivelse for psykiatrien, men årsagerne til fratrædelse er mangfoldige og forskelligartede - herunder ønske om pension, anden lederstilling, mobilitet og videreuddannelse.

 

Som det fremgår af svaret på regionsrådsspørgsmål nr. 113 af 16. juni 2015 udgør omsætningsproocenten for medarbejdere i hele psykiatrien 14,1 procent i 2014, hvoraf 3,2 procent skiftede stilling inden for Region Hovedstaden. I dette tal indgår speciallægegruppen.

 

Som det fremgår af Region Hovedstadens kommunikations- og pressepolitik lægges der vægt på medarbejdernes ytringsfrihed og på åbenhed i forhold til offentligheden.

 

Justitsministeriet offentliggjorde i 2006 en vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Det fremgår af vejledningens forord, at ”Offentligt ansattes deltagelse i debatten er ikke blot af betydning for den enkelte ansatte. Det er således i mindst lige så høj grad til gavn for samfundet som sådan, når offentligt ansatte ytrer sig. Dette skyldes bl.a., at de offentligt ansatte - i kraft af den specialviden, som de besidder inden for deres forskellige fagområder - i en række tilfælde vil kunne medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat. Offentligt ansatte vil således bl.a. kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få.”

 

Det fremgår af selve vejledningen, at man som offentligt ansat har “en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål, som kan have væsentlig betydning for de fremtidige forhold på arbejdspladsen, f.eks. nedskæringer. Det ligger fast, at en offentligt ansat har ret til at fremføre en eventuel kritik offentligt uden først at anvende de interne systemer, så som ledelses- og samarbejds-/tillidsrepræsentant-systemet. I en række tilfælde vil det dog - bl.a. af hensyn til muligheden for at forbedre de forhold, man finder er kritisable, og af hensyn til de fremtidige samarbejdsforhold på arbejdspladsen - kunne være mest hensigtsmæssigt og fornuftigt først at rejse kritikken via de interne systemer.”

 

Åbenhed må gå begge veje. Ligesom medarbejderne skal have mulighed for i et åbent og tillidsfuldt samarbejde over for ledelsen at rejse de problemer, som de ser og som de også har ret til at rejse i offentligheden, på samme vis må ledelsen også have mulighed for at drøfte med medarbejderne, hvordan problemer løses mest hensigtsmæssigt for både patienter, pårørende og personale inden for de rammer for opgavernes løsning, som regionsrådet som regionens øverste myndighed har fastlagt. I den sammenhæng må ledelsen kunne have en berettiget forventning om, at tillidsrepræsentanter rejser problemer i det etablerede samarbejdssystem – og ledelsen må også kunne give udtryk for denne opfattelse. Medarbejdernes ytringsfrihed kan ikke blive en mundkurv for ledelsen.

 

Regionsrådet har den 8. april 2014 vedtaget, at der som en af 4 overordnede politikker skal være en ”åbenhedspolitik”. Oplæg til åbenhedspolitik fremlægges i efteråret 2015.

 

Der er i budget 2015 afsat i alt 3 mio. kr. til afbureaukratisering i Region Hovedstaden.

 

Som det fremgår af regionsrådets beslutning fra fra 3. februar 2015 har regionsrådet fulgt anbefaling fra it- og afbureaukratiseringsudvalget samt forretningsudvalget om udmøntning af første del af udvalgets midler (1,1 mio. kr) i 2015 til aktiviteter, der fremmer afbureaukratisering i regionen, herunder reduktion af vejledninger og instrukser (bilag 4). Stikprøver har tidligere vist, at der i regionens dokumentstyringssystem for vejledninger og instrukser (VIP) findes vejledninger med sammenfaldende indhold. Disse er typisk udfærdiget på afdelingsniveau. Alle hospitaler er i proces med at se på dette problem og den samlede mængde dokumenter på VIP er således på et år reduceret med 1.433 dokumenter og er nu 27.206 dokumenter.

 

Med henblik på yderligere at reducere den samlede mængde af dokumenter i VIP vil administrationen iværksætte understøttende indsatser, som kan facilitere overblik over typer og antal af dokumenter på både hospitals-, afdelings- og specialeniveau.

 

Som det fremgår af regionsrådets beslutning fra d. 14. april 2015 har regionsrådet fulgt anbefaling fra it- og afbureaukratiseringsudvalget samt forretningsudvalget om at udmønte anden del af midlerne (1,9 mio. kr.) til afbureaukratisering til et projekt, der har til formål at skabe mere mening i hverdagen i klinikken ved at fjerne eller ændre krav og registreringer, der opleves meningsløse.

 

Fokus for projektet er primært kvalitetsområdet og kan indbefatte flere slags initiativer, fx arbejdsprocesser og deres indhold, dokumentation eller monitorering. Krav og registreringer på det administrative og personalemæssige område kan også adresseres. Det handler om at identificere og arbejde med områder som medarbejderne oplever som meningsløse.

 

Projektet lægger op til en bred indsats på alle regionens hospitaler, samt i psykiatrien. Projektet skal tilbydes til afdelinger på alle hospitaler, der har særlig interesse for emnet. Hospitalerne vedtager lokalt, hvordan de vil udvælge afdelinger til indsatsen, men der skal lægges vægt på involvering af medarbejderne. Samtidig lægges der i projektet vægt på et stærkt ledelsesmæssigt ophæng, med direkte adgang til at foreslå afbureaukratiseringsindsatser både lokalt og regionalt (bilag 5).

 

Da projektet forankres på alle regionens hospitaler, inkl. psykiatrien, vil det bestå af 7 del-projekter. Kriterierne for delprojekterne er:

Lokalt forankres projektet med reference til en vicedirektør/direktionen, og med lokal understøttelse, fx fra kvalitetsafdelingerne.

 

Projektet forankres regionalt i en styregruppe. Styregruppen sammensættes af vicedirektører og ledelsesrepræsentanter fra kvalitetsområdet på hospitalerne og administrationen, samt fra sundhedsplatformsprojektet.

 

Derudover er det administrationens forventning, at indførelsen af Sundhedsplatformen vil skabe mere enkel og effektiv registrering og dermed frigøre mere af blandt andet lægernes tid til brug for kerneopgaven.

 

 

 

Administrationen kan oplyse, at der siden starten af 2015 har været en dialogproces i gang i Region Hovedstadens Psykiatri foranlediget af at 62 specialæger i Region Hovedstadens Psykiatri i januar skrev under på en underskriftsindsamling, som de sendte til Regionsrådet for at udtrykke deres bekymring for lukning af psykiatriske sengepladser.

 

På baggrund af underskriftsindsamlingen inviterede hospitalsledelsen i Region Hovedstadens Psykiatri alle speciallæger til et møde den 26. februar 2015 med henblik på at få en dialog om de rejste bekymringer. På dialogmødet blev antallet af sengepladser samt en række andre forhold drøftet. I løbet af maj, juni, juli og august har der endvidere været afholdt lokale dialogmøder på alle centre med deltagelse af et direktionsmedlem med det formål, at speciallæger, centerledelser og direktion i fællesskab kunne drøfte de konkrete udfordringer, som speciallægerne oplever lokalt.

Som en opsamling på dialogmøderne blev alle speciallæger den 24. august 2015 inviteret til et nyt dialogmøde i Region Hovedstaden Psykiatri, hvor også regionsrådsformanden deltog. Mødet var planlagt med det formål at samle op på den dialogproces, som har foregået, og samtidig kigge fremad og tale om mulige løsninger på de udfordringer, der er rejst. Referat af dialogmødet d. 24. august 2015 er vedlagt som bilag 10.

 

Administrationen henviser i øvrigt til tidligere besvarelse af regionsrådsspørgsmålene:

Studieturen om recovery tager udgangspunkt i implementering af recovery i psykiatrien i Storbrittanien og det nationale implementeringsprogram for recovery i Storbrittanien, kaldet ImRoc. Storbrittanien er førende i udvikling, implementering og forskning inden for recovery på det individuelle og organisatoriske niveau. I 2011 blev der igangsat et nationalt program til at understøtte recovery og implementering af recovery-orienteret praksis i psykiatrien i England. Studieturen vil omhandle, dels hvad det vil sige, at psykiatrien er "recoveryorienteret" og dels lokale eksempler på, hvordan der arbejdes med recovery, metoder til at arbejde med recovery, planer og principper for implementering af recovery og medarbejdere med brugerbaggrund (på engelsk; peer support). Endelig vil turen slutte af med introduktion til ledelsen og organisationen af det overordnede nationale program for recovery.

 

 

Der vil være oplæg og debatter af fagfolk og medarbejdere med brugerbaggrund, der arbejder med recovery i psykiatrien i det sydvestlige London og deltager i ImRoc-programmet. Fokus vil være på metoder til at arbejde med recovery, recovery college team, medarbejdere med brugerbaggrund, brug af ergoterapi og beskæftigelsesrettede indsatser samt psykoterapi.

 

 

Dagen vil starte med besøg i psykiatrien i det sydvestlige London, hvor fokus vil være på, hvordan der her arbejdes med at implementere recovery, at forsøge at sikre fokus på recovery, samarbejdsparter, samt principper for recovery og kvalitet i indsatsen og hos medarbejderne.  

 

Dagen vil slutte af med et besøg i ImRoc's kontor, hvor direktør for ImRoc-programmet, Dr. Julie Repper, vil holde en introduktion for udvalget med eksempler fra praksis og ImRoc-programmet, samt omkring den forskning og teori der ligger bag programmet. Derefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål og drøfte programmet.

 

 

Regionsrådet har besluttet, at der kan afholdes studieture inden for Europa for et samlet beløb af 15.000 kr. pr. udvalgsmedlem for de stående udvalg. Det vil sige en økonomisk ramme på 135.000 kr. for Psykiatriudvalgets studietur. Det anslås, at udgifter til studieturen vil beløbe sig til ca. 129.400 kr. for 12 personer som vist nedenfor, herunder 9 udvalgsmedlemmer og 3 embedsmænd. Dette giver en pris pr. udvalgsmedlem på 14.378 kr.

 

 

 

Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle som værende politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner, indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde var i den forbindelse på studietur til Edinburgh den 24.-26. juni 2015. 

 

Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen udarbejdes rapport og regnskab, der skal forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen samt et regnskab for afholdelsen af studieturen (bilag 1).

 

 

Programmet var centreret om et besøg på et større, integreret sundhedscenter, Wester Hailes Living Centre, samt en række præsentationer om integrated care og andre relevante tværsektorielle organisationsformer og indsatser (for det fulde program se vedlagte rapport i bilag 2). Endvidere var der arrangeret en netværksmiddag med værterne i Edinburgh (der vedlægges materiale vedr. NHS24 i bilag 3-5).

 

 

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøfter, hvordan udvalget ønsker at arbejde videre med indholdet fra turen, hverunder hvilke emner der ønskes særligt fokus på.

 

 

 

Maja Holt Højgaard (A)       Udvalgsformand og delegationsleder på studieturen

Hanne Andersen (A)            Næstformand

Karsten Skawbo-Jensen (C)

Torben Kjær (Ø)

Per Roswall (V)

Erik Sejersten (V)

 

Afbud fra:

Per Seerup Knudsen (A)

Bodil Kornbek (A)

Henrik Thorup (O)

 

Else Hjortsø                       Vicedirektør

Jean Hald Jensen               Enhedschef, Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Stine Mieth-Waldorff          Udvalgssekretær, Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde

 

 

Budgettet for studieturen beløb sig til 88.000 kr. Et regnskab for studieturen ses nedenfor. 

 

 

Samlet set beløb studieturen sig til en stykpris på 8.463 kr. pr. person

Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle, som værende politikformulerende og politikkontrollerende samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner, indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning.

 

Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen samt et regnskab for afvikling af studieturen.

 

Udvalgets besøgte den 15. april Karolinska Universitetshospital i Stockholm.

 

Ved besøget på Karolinska Universitetshospital i Stockholm fik udvalget præsenteret Nya Karolinska Solna. Nya Karolinska Solna (NKS) er projektnavnet for det nye store højt specialiserede hospital, der er under opførelse ved Karolinska Universitetshospital i Solna ved Stockholm. NKS er et af de nyeste universitetshospitaler i Europa og det forventes at tage imod de første patienter i slutningen af 2016.

 

NKS er bygget ud fra en vision om fremtidens hospital. ”Patienten først” er hospitalets motto, og der skal på NKS indføres en ny måde at arbejde med sygepleje og behandling. Hospitalet organiseres således, at alle afdelinger skal bestå af et multidiciplinært team. Patienten skal primært behandles på sin egen stue, således at personalet kommer til patienten. Formålet med dette er både at gøre det bekvemt for patienten, men også at øge patientsikkerheden ved at mindske risikoen for smitte og infektioner. Udvalgets fokus ved besøget var organiseringen af kræftbehandling.

 

Kræftudvalgets værter ved besøget var projektleder Margareta Hamark fra Karolinska Universitetssygehus, leder af kræftbehandlingen på Karolinska Universitetssygehus Annelie Liljegren og Katarina Monhagen fra Nya Karolinska Solnas Showroom.

 

Efter programmet var afsluttet i Stockholm kørte Kræftudvalget til Uppsala, hvor de mellem den 15. og 16. april 2015 overnattede på Hotel von Kraemer i Uppsala. Hotel von Kraemer er det hotel, hvor patienter og pårørende, der skal behandles på Skandion Klinikken bor, mens de modtager behandling på klinikken.

 

Udvalget fik til deres besøg ved Skandion Klinikken belyst følgende:

• Hvordan ser det svenske partikelterapianlæg setup ud (faglige samarbejdsrelationer mellem de svenske universitetshospitaler og Skandion Klinikken).

• Hvordan ser et stort partikelanlæg ud.

• Hvilke forhold kan tilbydes danske patienter og pårørende på Skandion Klinikken, herunder også muligheder for overnatning og forplejning  for patienter og pårørende (Hotel von Kraemer)

• Hvilke faglige forhold og krav skal et hospital opfylde for at sende patienter til et partikelterapi på Skandion Klinikken.

• Hvordan håndteres de uforudsete sygdomsmæssige samt socialt tilkomne aspekter under et længerevarende behandlingsforløb på et partikelcenter i udlandet.

• Hvilke udfordringer vil der være for patienter/pårørende, som sendes til Uppsala fra Region Hovedstaden.

• Hvad er Region Hovedstadens muligheder for at samarbejde med klinikken, og hvad vil Klinikken kunne tilbyde Region Hovedstaden i et sådan samarbejde.

• Hvilke behandlinger kan tilbydes.

• Logistik.

• Samarbejde med Malmø og Lund Universitetshospital om at tilbyde danske patienter partikelterapi.
 

For en uddybende beskrivelse af Skandion Klinikken henvises til sagen forelagt kræftudvalget til mødet den 25. november 2014.

 

Kræftudvalgets værter ved besøget var cheffysiker Håkan Nystrøm og förbundsdirektör Olle Mattsson. Desuden deltog Silke Engelholm fra Region Skåne, som er ledende overlæge ved Malmø/Lund Universitetshospital.

 

Uddybende program fremgår af vedlagte bilag (se bilag 1).

 

Kræftudvalget har fået tilsendt præsentationer vist på studieturen. Disse kan rekvireres af administrationen hvis ønsket.

 

Ved Kræftudvalgets møde den 26. maj 2015 drøftede udvalget besøget ved Skandion Klinikken og mulighederne for at sende danske kræftpatienter til behandling i Uppsala.

 

Administrationen blev på baggrund af udvalgets drøftelser anmodet om at undersøge mulighederne for et samarbejde med Skandion Klinikken via Region Skåne.

 

For uddybning se sagsfremstilling fra mødet den 26. maj 2015.

 

På studieturen deltog alle syv medlemmer af udvalget og og tre embedsmænd, hvilket fremgår af listen herunder:
 

Kræftudvalgets medlemmer:

Repræsentanter fra administrationen:

De tre embedsmænd på studieturen var bl.a. ansvarlig for planlægning, koordinering, videndeling og opfølgning. Herudover havde administrationen også ansvar for den praktiske afholdelse af studieturen.

 

Regionsrådet har besluttet, at Kræftudvalget har i alt 52.500 kr til at afholde studietur for. Det svarer til 7.500 kr pr. medlem af udvalget. Regionsrådet godkendte den 3. februar 2015 et tentativt budget på 52.000 kr for studieturen til Sverige i april 2015.

 

Et regnskab for studieturen ses nedenfor:

 

 

Samlet beløb studieturen sig til en udgift på 4.033,86 kr. pr. deltager.

Desuden har der i forbindelse med studieturen været udgifter til fraværs- og transportgodtgørelse for 4354,00 kr. og tabt arbejdsfortjeneste for 4050,00 kr.

 

I alt har der således været udgifter for 48.742,61 kr. Studieturen kunne således afholdes for et mindre budget end antaget, idet samlige udgiftsposter er afholdt indenfor budgetrammen.

Praksisplanen beskriver det fysioterapeutiske tilbud i Region Hovedstaden, herunder forbrug og produktion af fysioterapeutiske ydelser samt information om klinikkerne. På baggrund af dette er det fremtidige kapacitetsbehov vurderet. Praksisplanen beskriver samtidig de anbefalinger, som fysioterapeuterne i dialog og samarbejde med kommuner, hospitaler og praksissektorens øvrige ydergrupper er kommet frem til.

 

Der er i alt indkommet 29 høringssvar (se bilag 11 og 12). Høringssvarene er generelt positive overfor praksisplanen. Svarene indeholder enkelte forslag, som er indarbejdet i det omfang, det er vurderet relevant og desuden bemærkninger, der vil blive inddraget i implementeringen efterfølgende. Bemærkninger, der ikke direkte vedrører praksisplanen men f.eks. overenskomstens område, er ikke medtaget. Det vurderes, at de foretagne ændringer forbedrer planen, uden at den tidligere fastlagte linje ændres.

 

Der er en del bemærkninger som går igen i høringssvarene:

Sidste bemærkning understreger igen behovet for at kommunerne bidrager til praksiskonsulentordningen, således at den udvides til også at omfatte den vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. En praksiskonsulentordning er et vigtigt element i forhold til de opgaver, som kommunerne har vedrørende samarbejde, koordination og kvalitetssikring jf. overenskomstens protokollat herom.

Vækstforum Hovedstaden benytter udvælgelseskriterier for at sikre gennemsigtighed i sekretariatets sagsbehandling og Vækstforums strategiske prioritering af initiativer til indstilling om bevilling af hhv. EU's strukturfondsmidler i Erhvervsstyrelsen og regionale erhvervsudviklingsmidler i regionsrådet. I forbindelse med påbegyndelsen af den nye strukturfondsperiode (2014-2020) godkendte Vækstforum på mødet i november 2014 en forlængelse af de eksisterende og supplerende udvælgelseskriterier for den gældende erhvervsudviklingsstrategi frem til godkendelse af den nye ReVUS. Udvælgelseskriterierne fungerer som supplement til de mere overordnede kriterier, der allerede ligger i strukturfondsprogrammerne. Med godkendelse af den nye ReVUS er der derfor behov for at udarbejde et nyt sæt udvælgelseskriterier. Efter Vækstforums godkendelse af udvælgelseskriterierne skal de også godkendes af Overvågningsudvalget for strukturfondene.

 

Strukturfondsmidlerne kan i princippet udmøntes alene ud fra de overordnede generelle principper, der ligger i de nationale strukturfondsprogrammer. Det giver dog rigtig god mening, at supplere disse med en række regionalt fastsatte kriterier, således at det sikres, at udmøntningen sker i overensstemmelse med de forhold, man regionalt lægger vægt på. Ligeledes vil det være god forvaltningsskik, at der også opstilles klare kriterier for udmøntningen af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Ved at opstille ét samlet sæt udvælgelseskriterier, der både vil være gældende for initiativer, hvortil der alene søges regionale erhvervsudviklingsmidler eller strukturfondsmidler eller begge dele, vil der bl.a. være følgende fordele:

For at komme i betragtning til strukturfondsmidler og de regionale erhvervsudviklingsmidler og strukturfondsmidlerne, skal et initiativ ligge inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategis rammevilkår eller væksttemaer. Derudover vil initiativet blive vurderet på, i hvor høj grad det lever op til følgende kriterier:

Initiativer der søger strukturfondsmidler skal tillige vurderes i forhold til en række principper udstukket i hhv. regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet, og der kan ikke ydes strukturfondsstøtte til et initiativ, der ikke lever op til disse principper.

 

Fælles for begge strukturfondsprogrammer er følgende generelle principper:

For EU Regionalfond gælder tillige bl.a. følgende principper:

Dokumenter vedrørende regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af regionsrådsformanden eller i dennes fravær af en af næstformændene, jf. den kommunale styrelseslov §32, stk. 1. Dokumenterne skal tillige underskrives af en person, som regionsrådet særskilt har bemyndiget hertil. Bestemmelsen er en legitimationsregel, således at andre myndigheder - fx tinglysningen - kan se, hvem der er berettiget til at underskrive købsaftaler vedr. fast ejendom, skødepåtegninger og lignende. 

 

Henset til, at regionen er en meget stor virksomhed med mange forskellige aktiviteter, besluttedes det på regionsrådets møde i februar 2007 at tillægge samtlige direktører i koncerndirektionen tegningsret. 

 

Det forslås derfor, at den senest ansatte koncerndirektør Jens Gordon Clausen også tillægges denne bemyndigelse. 

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.