UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - mødesager

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

06-12-2016 09:30:00

SLUTTIDSPUNKT

06-12-2016 14:00:00


PUNKTER

1. 4-kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer
2. Årlig opdatering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer
3. 4. Økonomirapport 2016
4. Rammeaftale vedrørende finansiel leasing
5. Styring efter værdi for patienten på Rigshospitalets Hjertecenter
6. Dispositionsforslag for Akuthuset (Delprojekt under Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg)
7. Dispositionsforslag for Ny Psykiatri Bispebjerg
8. Lukket punkt
9. Revisionsmæssig undersøgelse af Region Hovedstadens indkøb hos ATEA
10. Investeringsbevilling til rokader og flytninger for rømning af Arkaden ved Herlev Hospital samt efterfølgende nedrivning
11. Ansøgning om ELENA-støtte til energirenovering af hospitaler
12. Hvidovre Hospital – ESCO-projektets finansiering
13. 3. Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne
14. Status for Region Hovedstadens store hospitalsbyggerier
15. Lukket punkt
16. Udleje af bygning på Sct. Hans vestområde til Roskilde Kommune
17. Lukket punkt
18. Udmøntning af besparelser inden for budgetposten Øvrig regional udvikling
19. Henvendelse fra psykiatriudvalget - Arbejdsmiljøet i psykiatrien
20. Lukket punkt
21. Lukket punkt
22. Bevillinger fra kreativ vækst ansøgningsrunde samt en udskudt bevilling
23. Forundersøgelse af en østlig ringforbindelse (havnetunnel) i København
24. Høring om Movias Trafikplan 2016
25. Handlingsplan 2017-2018 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi
26. Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2017
27. Analyse om blodfortyndende behandling (AK-analysen)
28. Regionens reviderede karantæneplan
29. Bevilling til de landsdækkende turismeudviklingsselskaber Dansk Kyst & Naturturisme (DKNT) og Dansk Møde- og Kongresturisme (MeetDK)
30. Buslinje 200S - fortsat betjening mellem Gladsaxe Trafikplads og Buddinge Station
31. Godkendelse af Global Excellence genudnævnelser 2016
32. Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016
33. Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet – etablering af fælles indsats
34. Generel orientering fra ledelsen
35. Eventuelt



1. 4-kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer

4-kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet har besluttet at drøfte status og fremdrift på kongeindikatorer og driftsmålene fire gange om året. Dette er den fjerde rapportering på driftsmålene i 2016.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at forretningsudvalget afholder politisk tavlemøde, hvor administrationens anbefalinger til eventuelle politiske initiativer vedrørende udvalgte driftsmål m.v. drøftes. Desuden foreslås det at det kommende driftsmål for medarbejdertrivsel drøftes.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1.  at drøfte driftsmålene ventetid, akuttelefonen og forløbstider for kræftpatienter, og
  2.  at tage rapporteringen på kongeindikatorer og driftsmål til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Der blev omdelt notat med supplerende oplysninger (bilag 8).
 
Anbefalet.
 
Se særskilt notat vedr. opfølgning på tavlemøde.

SAGSFREMSTILLING
Emner til politisk drøftelse (tavlemøde)
Der er i alt fem emner til politisk drøftelse:
1. Udredning inden 30 dage (opfølgning fra sidste tavlemøde)
2. Ventetid, akuttelefonen
3. Forløbstider for kræftpatienter
4. Uventede hjertestop
5. Medarbejdertilfredshed / arbejdsmiljø
 
1. Udredning inden 30 dage
På tavlemødet den 13. september 2016 blev det besluttet at tage spørgsmålet om ny registreringsvejledning op vedr. målet om udredning inden 30 dage, somatik, psykiatri til og med 18 år op. Vedrørende udredning inden 30 dagenop i regi af Danske Regioners bestyrelse. Endvidere blev det besluttet at bede psykiatriudvalget om at drøfte driftmålet for udredning i børne- og ungepsykiatrien.
 
Vedrørende den manglende registreringsvejledning, er denne efterfølgende udgivet.
 
Psykiatriudvalget har drøftet, om udredningsretten bør justeres i forhold til nugældende lovgivning på 30 dage på deres møde den 22. november 2016. Der er ikke enighed i udvalget herom. Udvalget finder det afgørende, at der indenfor den eksisterende lovgivning sikres et forbedret samarbejde med kommunerne omkring både hurtig levering af de nødvendige informationer til udredning og den opfølgende indsats i kommunerne for at sikre bedre sammenhæng i indsatsen. Der er endvidere enighed i udvalget om, at det første besøg afholdes hurtigst muligt. Udvalget ser frem til at få data fra den nye monitoreringsmodel, som vil give et mere reelt billede af overholdelsen af udredningsretten.
 
Det anbefales, at forretningsudvalget ikke tager yderligere initiativer nu, men at udvalget følger udviklingen på området.
 
2. Ventetid akuttelefonen
Forretningsudvalget havde på sit tavlemøde den 12. april 2016 en dybdegående drøftelse af akuttelefonen. Der har de seneste måneder været en positiv udvikling i målopfyldelsen for ventetider på akuttelefonen. I oktober er der opnået den hidtil bedste efterlevelse af servicemålene siden etableringen af akuttelefonen.
 
Den positive udvikling skyldes blandt andet, at der har været tilgang af sygeplejersker. Det har betydet, at det er blevet lettere at tilpasse bemandingen efter borgernes behov for hjælp. Derudover er der blevet arbejdet målrettet med en række initiativer til nedbringelse af ventetider. Det vurderes, at der er begrundet håb om en fortsat positiv udvikling. Målopfyldelsen svarer dog endnu ikke til det fastsatte ambitionsniveau.
 
Målopfyldelsen i oktober er på 70 procent (andel, besvaret indenfor 3 minutter, ambitionsniveau 90 procent) og på 96 procent (andel, besvaret indenfor 10 minutter, ambitionsniveau 100 %). Sundhedsudvalget og udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde anbefaler at mål og ambitionsniveau fastholdes i deres høringssvar omkring den årlige opdatering af driftsmålet.
 
I forlængelse heraf henvises der til vedlagt bilag 7, der giver en uddybet status på Akuttelefonen 1813 i forhold til bl.a. ventetider, rekruttering, arbejdsmiljø og sygefravær og den patientoplevede kvalitet.
 
Administrationen anbefaler, at der ikke iværksættes yderligere initiativer på nuværende tidspunkt.
 
3. Forløbstider for kræftpatienter
Overholdelse af forløbstider for kræftpatienter har i løbet af 2016 ligget på et stabilt niveau. Seneste data viser, at målopfyldelsen for oktober var på 71 procent. Ambitionsniveauet er fastsat til 90 procent, og målopfyldelsen ligger således fortsat væsentligt under ambitionsniveauet. Der er derfor brug for at fastholde fokus på området.
 
I februar 2016 besluttede administrationen at igangsætte et pilotprojekt på fire udvalgte kræftpakker (lungekræft, tyk- og endetarmskræft, kræft i urinvejene samt gynækologiske kræftformer), hvor der er udpeget en forløbsansvarlig vicedirektør for hver kræftpakke. Formålet er at få fokus på regionens samlede målopfyldelse, og at give mulighed for at iværksætte forbedringstiltag på tværs af de hospitaler, som er involveret i den udvalgte kræftpakke. De foreløbige erfaringer viser, at der på flere af kræftpakkerne er sket en forbedring i målopfyldelsen. Strategistyregruppen besluttede på møde i november, at projektet skal udvides til også at omfatte brystkræft.
 
Sundhedsudvalget fik en status på pilotprojektet ved deres møde den 22. november 2016.
 
Administrationen har fortsat opmærksomhed på implementering af initiativer fra regeringens sundhedsstrategi. Der er i efteråret særligt fokus på udmøntning af de midler, som fra 2017 og frem er afsat til bl.a. øget kapacitet til udredning af kræft. Midlerne vil særligt blive tilført de kræftpakker med relativt lav målopfyldelse. Administrationen vil også fremover følge, om udmøntning af midlerne har positiv effekt på overholdelse af forløbstiderne.
Sundhedsudvalget blev orienteret om status på implementering af initiativerne fra sundhedsstrategien på møde den 25. oktober 2016.
 
Administrationen indstiller, at Forretningsudvalget ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af Sundhedsudvalget.
 
4. Uventede hjertestop
Forretningsudvalget har på sit møde den 7. juni 2016 anbefalet at der i forbindelse med indførelsen af nationale mål sker en tilpasning af driftsmålene til nationale mål. Således skal det undgås, at der etableres flere separate målesystemer. I forbindelse med den årlige opdaterng af driftsmål og ambitionsniveauer foreslås det derfor at driftsmålet "uventede hjertestop" ændres til "Overlevelse ved uventet hjertestop". Dette sker for at tilpasse driftsmålet til de nationale indikatorer. Der har ikke i de stående udvalg været bemærkninger hertil.
 
Det er administrationens opfattelse, at det er vigtigt at fastholde en tæt sammenhæng mellem driftsmålene og de nationale indikatorer. Imidlertid er det ligeledes opfattelsen, at fokus for driftsmålet med justeringen ændres uhensigtsmæssigt.
 
Det foreslås, at forretningsudvalget drøfter muligheden for politiske tiltag til en senere justering af målet, så fokus igen kan blive på antallet af patienter med uventet hjertestop, hvor genoplivningsbehandling ikke lykkes samt patienter med uventet hjertestop, hvor genoplivningsbehandling lykkes, men hvor patienten ikke er i live 30 dage efter.
 
5. Medarbejdertilfredshed / arbejdsmiljø
Med baggrund i budgetaftalen 2017 er administrationen i gang med at forberede et regionalt driftsmål om medarbejdertrivsel. Målet implementeres i 2017. Formålet er at sætte kontinuerligt fokus på arbejdsmiljø- og trivselsforhold i regionen. Målingen kommer til at bidrage med en indikator på målepunktet ”trivsel” i driftsmålstyringen. Der arbejdes dels på et regionalt koncept og dels på et teknisk setup, der skal understøtte selve dataindsamlingen.
 
Bilag 1. beskriver den foreløbige tidsplan, samt det igangværende arbejde med udformning af driftsmålet.
 
Det foreslås, at forretningsudvalget ikke iværksætter yderligere.
 
Fjerde kvartårlige rapportering i øvrigt
Status og fremdrift for kongeindikatorerne er opgjort i bilag 2.
 
Kongeindikatorer
Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb
Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet".
 
Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
 
Der måles ved de aktuelle målinger på Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt i Region Hovedstadens Psykiatri. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er med for første gang. Resultaterne herfra er endnu ufuldstændige. Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling fortsætter planmæssigt.
 
Målopfyldelsen er ved denne opgørelse (oktober 2016) 4,5 i somatikken og 4,2 i psykiatrien. Der er tale om en lille stigning fra henholdsvis 4,4 i somatikken og 4,1 i psykiatrien ved seneste forelæggelse.
 
Målopfyldelse for kliniske kvalitetsdatabaser
Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet".
 
Ambitionsniveauet er sat til 80 % målopfyldelse, og den aktuelle opgørelse (september 2016) viser en målopfyldelse på 73 %. Der er tale om en lille stigning fra 72 % ved den seneste forelæggelse.
 
Hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation fra offentlige og private kilder
Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer".
 
Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Der er fastlagt et ambitionsniveau på minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler.
 
Målopfyldelse ved denne måling (juli 2016): 823,5 mio. kr. for perioden januar - oktober 2016.
 
I lighed med seneste måling er målet opfyldt. Det daværende resultat var 531 mio. kr.
 
CO2
Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol".
 
For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning via den kommende kommunale CO2-beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Energistyrelsens nye CO2-beregner er blevet lanceret den 26. oktober 2016. Afrapporteringens data er udarbejdet på basis af denne samt regionens og kommunernes nyligt afsluttede klimabenchmark. Kommunerne i hovedstadsregionen har generelt stort fokus på at reducere CO2-udslippet og energiforbruget. Det ses bl.a. ved, at kommunerne som minimum har som mål at reducere CO2-udslippet med 2 pct. om året. Derudover er kommunerne generelt aktive med at igangsætte indsatser, der skal bidrage til en fossilfri varme og energiforsyning.
 
Over tid har kommunerne i hovedstadsregionen reduceret CO2-udledningen med 10 % i årene fra 2010 til 2014.
Det samlede CO2-udslip var i 2010: 6.181.926 tons mod 5.551.577 tons i 2014, svarende til 3,2 tons pr. indbygger.
 
For Region Hovedstaden som virksomhed Er der ikke nye data. Klimaregnskab 2015 viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 109.423 tons i 2015 mod 122.080 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 3.057 tons i 2015 mod 2.839 tons i baselineåret 2013. Klimaregnskab 2015 er forelagt til godkendelse i miljø- og trafikudvalget og regionsrådet i juni 2016. Næste årlige opdatering vil foreligge via koncernens årlige klimaregnskab til afrapporteringen i 2. kvartal 2017.
 
Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er faldet med ca. 10 % fra 2013 til 2015 (som ovenfor nævnt fra 122.080 tons til 109.423 tons). Dette dækker over store forskelle mellem energi og transport. På energiområdet (el og varme) er CO2-udledningen faldet med 18 % fra 2013 til 2015, mens CO2-udledningen fra transport er steget med 75 %. Den umiddelbare stigning i CO2-udledningen fra regionens transport på 75 % skyldes, at datakvaliteten på transportområdet forbedres fra år til år. Det indebærer, at det i dag ikke muligt at sammenligne transportdata på tværs af årene 2013-2015. Affaldsressourceområdet er inde i en positiv udvikling. Region Hovedstaden har forbedret CO2-regnskabet for affald med 8 % fra 2013 til 2015.
 
Driftsmål
Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag 3-5.
 
Det bemærkes, at den årlige opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer blev igangsat ved seneste kvartårlige afrapportering. De stående udvalg har nu alle afgivet bemærkninger til administrationens forslag, og et samlet forslag forelægges parallelt med denne afrapportering.
 

KONSEKVENSER
Afrapporteringen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016. Efter udvalgets behandling ventes sagen forelagt regionsrådet den 13. december 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16046830.


1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf
6.pdf
7.pdf
8.pdf
9.pdf

Bilag

Bilag 1 - Trivsels driftsmål Status
Bilag 2-status pa° kongeindikatorer 4-2016
Bilag 3 status pa° driftsma°l sundhed 4-2016
Bilag 4 Status pa° Driftsma°l regional udvikling 4-2016
Bilag 5 status pa° driftsma°l det sociale omra°de, 4-2016
Bilag 6 - Bemærkninger 4-2016
Bilag 7 - Notat vedr status på 1813 til FU den 6 dec 2016
Bilag 8 - Supplerende notat vedr. opkald til 1813 og selvhenvendelsere i akutmodtageler og -klinikker
Bilag 9 - Særskilt notat vedr. opfølgning på tavlemøde - Tavlelog (generisk)


2. Årlig opdatering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer

Årlig opdatering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer opdateres én gang årligt.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at driftsmålet "Belægning" indføres som nyt driftsmål efter at der er udarbejdet en national definition af målet
  2. at driftsmålet "Kubikmeter beskyttet drikkevand" indføres som nyt driftsmål
  3. at driftsmålet "Antal skabte praktikpladser" etableres som nyt driftsmål
  4. at driftsmålet "Medarbejdertrivsel" etableres som nyt driftsmål. Ambitionsniveau fastlægges i forbindelse med 2. årlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer
  5. at driftsmålet "Ventetid, akutmodtagelse" udgår
  6. at driftsmålet "Akutte genindlæggelser (psykiatri)" udgår
  7. at driftsmålet "Afslutning af V2 undersøgelser" udgår
  8. at driftsmålet "Strukturfondsmidler, udmøntning" udgår
  9. at driftsmålet "Er du alt i alt tilfreds med forløbet fra du blev indlagt til du blev udskrevet? / Er du alt i alt tilfredshed med besøgets forløb? (somatik og psykiatri) erstattes med driftsmålet "patienttilfredshed"
  10. at driftsmålet "Kliniske kvalitetsdatabaser" justeres, så ambitionsniveauet fremover er 60 % målopfyldelse
  11. at driftsmålet "Lyttede personalet til dig. f.eks.dine bekymringer, ønsker og behov?" (somatik) "Har du været med til at udarbejde din behandlingsplan"? (psykiatri) ændres til "Patientinddragelse"
  12. at driftsmålet "Forløbstider, kræftpatienter" ændres til:"Overholdelse af standardforløbstider i kræftpakker".
  13. at driftsmålet "Udredning inden 30 dage" ændres til: "Somatiske patienter udredt indenfor 30 dage, psykiatriske patienter (voksne) udredt indenfor 30 dage, psykiatriske patienter (børn og unge) udredt indenfor 30 dage
  14. at driftsmålet "Uventede hjertestop" ændres til: "Overlevelse ved uventet hjertestop"
  15. at driftsmålet "Tvang" ændres til: "Tvang (antal bæltefikseringer)"
  16. at driftsmålet "V1 kortlægning" ændres til "Ventetid V1 og V2 kortlægning", ambitionsniveauet fastsættes til "80 % afsendes indenfor 3 uger"
  17. at driftsmålet"Ekstern finansiering af forskning og innovation" ændres så ambitionsniveauet fastsættes til "1 % årlig stigning i eksterne indtægter, sammenlignet med det foregående år, målt i faste priser"
  18. at driftsmålet "udvikling i CO2 udledning justeres, så ambitionsniveauet justeres til at elforbruget i 2025 skal være reduceret til 71 % af forbruget i 2013 (Regionen som virksomhed).
  19. at øvrige driftsmål fastholdes som foreslået.

POLITISK BEHANDLING
Administrationen har bedt de stående udvalg om at at afgive udtalelse vedrørende et forslag til den årlige opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. De stående udvalg har på den baggrund afgivet udtalelse herom, idet IT og afbureaukratiseringsudvalget har meddelt, at de ikke har kommentarer til administrationens forslag. Udvalgenes udtalelser er bilagt. Administrationen har indarbejdet udvalgenes forslag i et samlet forslag til opdateringen.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Anbefalet, idet forretningsudvalget lægger vægt på at ambitionsniveauet for kongeindikatoren på faglige kvalitet, er svarende til det nuværende, og at det skal formidles at ændringen fra 80% til 60% er alene udtryk for en anden opgørelsesmetode og ikke et ændret ambitionsniveau.
 
 

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet drøfter én gang årligt de driftsmål, der er fastlagt i forlængelse af driftsmålstyringen samt fastlægger et ambitionsniveau for driftsmålene. Administrationens forslag til opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer har været forelagt de stående udvalg. Udvalgenes bemærkninger er taget til følge. På den baggrund fremlægges et revideret forslag til opdaterede kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. Definitioner for de reviderede driftsmål er tillige bilagt.
 
Nationale mål
De nationale mål på sundsområdet, blev offentliggjort den 29. april 2016. Regionsrådet drøftede den 19. april 2016 forholdet mellem de nationale mål og regionens driftsmål. Det blev her slået fast at de nationale mål i videst muligt omfang skal oversættes til regionale driftsmål, således at det undgås, at der etableres flere målesystemer. Herudover er der lagt vægt på, at det samlede antal af driftsmål ikke øges.
 
Administrationen har ved opdateringen af driftsmålene indarbejdet de nationale mål i driftsmålstyringen. dette fremgår i det nedenstående under de relevante mål. Som bilag 1 er vedlagt en liste over en række nationale indikatorer, der ikke medtages i driftsmålstyringen, enten fordi de ikke ligger under regionens ressort, fordi de ikke egner sig som driftsmål til månedlig afrapportering eller af anden grund.
 
Justeringer i forhold til 2016, overblik
Samlet set er der få nye mål, få mål, der foreslås taget ud, og en del mål, hvor der foretages små korrektioner. Især tilpasningen til nationale mål giver anledning til sproglige korrektioner. Den samlede oversigt over kommende kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer, med angivelse af henholdsvis administrationens og de stående udvalgs bemærkninger, er vedlagt som bilag 2.
 
Nedenstående gives et overblik over de foreslåede justeringer.
 
Nye driftsmål
 
Sundhed:
1. Belægning. Målet indføres som følge af koordinationen med nationale indikatorer. Målet er ikke endeligt defineret nationalt, hvorfor indførelsen afventer en national definition af målet. Frem til etableringen af det kommende driftsmål, vil der i forbindelse med de kvartårlige rapporteringer på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer blive forelagt en status for udviklingen i belægningen til drøftelse.
 
Regional udvikling:
2. Kubikmeter beskyttet drikkevand. Målet foreslås for at sikre fokus på jordplanens målsætning om at 80 % af regionens grundvandsressource skal være beskyttet mod jordforurening inden 2025. Der skal etableres et ambitionsniveau. Det foreslås at administrationen bemyndigeds til at fastlægge et midlertidigt ambitionsniveau, og iværksætte målingen.
 
3. Antal skabte praktikpladser. Foreslås indført for at sikre fokus på kvalificeret arbejdskraft og vækst.
 
Det sociale område:
-
Fælles for alle områder:
4. Medarbejdertrivsel - dækker såvel sundhedsområdet som regional udvikling og det sociale område. Ambitionsniveauet fastlægges i forbindelse med 2. årlige afrapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. Målet indføres som følge af vedtagelsen af budget 2017.
 
Driftsmål, der udgår
 
Sundhed:
5. Ventetid, akutmodtagelse. Målet foreslås udtaget da målopfyldelsen er vedvarende høj
 
6. Akutte genindlæggelser (psykiatri). Målet foreslås udeladt, da der nationalt måles udelukkende på somatiske patienter. samtidig kan genindlæggelser i psykiatrien ikke entydigt tolkes som dårlig kvalitet. Med henblik på arbejdet med tre-årsplan for psykiatrien er det aftalt, at psykiatriudvalget fortsat holdes orienteret om antallet af genindlæggelser.
 
Regional udvikling:
7. Afslutning af V2 undersøgelser. Foreslås at udgå, da det ikke anses som egnet driftsmål.
 
8. Strukturfondsmidler, udmøntning. Målet foreslås at udgå da det er erhvervsstyrelsen der står for opfølgning. Målet er ikke egnet til månedlig opfølgning.
 
Driftsmål, der justeres, herunder forslag til justering af ambitionsniveauer
 
Sundhed:
For de to tilfredshedsmål ændres formuleringen:
9. Kongeindikatoren og driftsmålet: Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/ Er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb?
Ændres til "Patienttilfredshed".
Ændringen sker for at tilpasse sprogbrugen til de nationale indikatorer.
 
10. For kongeindikatoren og driftsmålet: Kliniske kvalitetsdatabaser justeres ambitionsniveauet fra 80 % målopfyldelse til 60 % målopfyldelse
 
11. Driftsmålet: Lyttede personalet til dig,
f.eks. dine bekymringer, ønsker og behov? (somatik)
Har du været med til at udarbejde din behandlingsplan? (psykiatri)
Ændres til "Patientinddragelse"
Ændringerne sker for at tilpasse målene til nationale indikatorer.
 
12. Forløbstider, kræftpatienter
Ændres til:Overholdelse af standardforløbstider i kræftpakker. Ændringen sker for at tilpasse målet til den nationale indikator.
 
13. Udredning inden 30 dage
Ændres til: somatiske patienter udredt indenfor 30 dage, psykiatriske patienter (voksne) udredt indenfor 30 dage, psykiatriske patienter (børn og unge) udredt indenfor 30 dage
Ændringen sker for at tilpasse målet til den nationale indikator.
 
14. Uventede hjertestop
Ændres til: overlevelse ved uventet hjertestop. Ændringen sker for at tilpasse målet til den nationale indikator.
 
15. Tvang
Ændres til: Tvang (antal bæltefikseringer). Ændringen sker for at tilpasse målet til den nationale indikator.
 
Regional udvikling:
16. V1-kortlægning
Ændres til: "Ventetid på V1 og V2 – kortlægninger" samlet mod hidtil V1-kortlægninger. Ambitionsniveauet ændres til: 80 % af V1 og V2 kortlægninger sendes indenfor 3 uger. Ændringen sker for at sikre ensartet opfølgning.
 
17. Kongeindikatoren og driftsmålet "Ektern fnansiering af forskning og innovation"
Ambitionsniveauet ændres til 1 % årlig stigning i eksterne indtægter, sammenlignet med det foregående år, målt i faste priser. Ændringer sker på at hæve ambitionsniveauet.
 
18. kongeindikatoren Udvikling i CO2 udledning: Ambitionsniveauet fastlægges til: elforbruget er i 2025 reduceret til 71 % af forbruget i 2013. (Regionen som virksomhed). Målet er et pilotforsøg med måling på regionens CO2 udledning.
 
Det sociale område:
19. Magtanvendelser
Ambitionsniveauet ændres til 10 stk pr. måned. Ændringen sker for at hæve ambitionsniveauet.
 
De samlede foreslåede justeringer fremgår i bilag 2.
 
Udvalgenes høringssvar er vedlagt som bilag 3-7. Definitioner af målemetoder for opdaterede driftsmål er vedlagt som bilag 8-32.

KONSEKVENSER
Opdateringen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsaktivitet.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.
 
I relation til kommende kvartalsrapportering vedrørende fremdrift på kongeindikatorer og driftsmål til regionsrådet vil administrationen tage udgangspunkt i de godkendte driftsmål og ambitionsniveauer.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16047263.


10.pdf
11.pdf
12.pdf
13.pdf
14.pdf
15.pdf
16.pdf
17.pdf
18.pdf
19.pdf
20.pdf
21.pdf
22.pdf
23.pdf
24.pdf
25.pdf
26.pdf
27.pdf
28.pdf
29.pdf
30.pdf
31.pdf
32.pdf
33.pdf
34.pdf
35.pdf
36.pdf
37.pdf
38.pdf
39.pdf
40.pdf
41.pdf

Bilag

Bilag 1 - Nationale indikatorer der ikke inddrages i driftsmålstyring
Bilag 2. Oversigt over forslag til justeringer i kongeindikatorer driftsmål og ambitionsniveauer
Sundhedsudvalget høring på kongeindikator og driftsmål 21. september 2016
Udtalelse fra TVÆRS vedr kongeindikatorer og driftsmål
Psykiatriudvalgets udtalelse om opdatering af driftsmål 2016(1)
Høringssvar MTU
Høringssvar EVU
kort def sundhed tilfredshed 161116
kort def sundhed svartid 1813 161116
kort def sundhed kræft 161116
kort def sundhed udredning 161116
kort def sundhed epikriser 161116
kort def sundhed antibiotikaforbrug 161116
kort def sundhed kliniske kvalitetsdatabaser 161116
kort def sundhed hjertestop 161116
kort def sundhed genindlæggelser 161116
kort def sundhed tvang 161116
kort def sundhed sygefravær 260516
kort def sundhed budgetoverholdelse økonomi 260516
kort def sundhed budgetoverholdelse aktivitet 260516
kort def sundhed udvikling i effektivitet 260516
kort def regional udvikling tilfredshed
kort def regional udvikling kortlægning v1 v2
kort def regional udvikling strukturfondsmidler disponering
kort def regional udvikling beskyttet drikkevand
kort def regional udvikling co2
kort def regional udvikling praktikpladser
kort def regional udvikling eksterne indtægter
kort def regional udvikling passagerudvikling
kort def regional udvikling sygefravær 260516
kort def regional udvikling udgift pr passager
kort def det sociale område


3. 4. Økonomirapport 2016

4. Økonomirapport 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende bevillingsændringerne i bilag 2,
  2. at der som følge af afdrag på leasinggæld med 135 mio. kr. samtidig er skabt finansiering til videreførelse af det psykiatriske akutberedskab, og at der i konsekvens heraf tilbageføres 1,92 mio. kr. i 2017 til puljen "et sammenhængende sundhedsvæsen", og
  3. at godkende 4. økonomirapport

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Anbefalet.
 

SAGSFREMSTILLING
I årets tredje økonomirapport var prognosen for sundhedsområdet et mindreforbrug på 115 mio. kr. Da der samtidig var risiko for overskridelse af udgiftsloftet i økonomiaftalen for 2016, besluttede regionsrådet at tilbageholde mindreforbruget indtil opgørelsen af forskydninger til 2017 var mere sikker, dvs. i forbindelse med 4. økonomirapport.
 
4. økonomirapport viser et mindreforbrug på 260 mio. kr., hovedsageligt som følge af lavere udgifter til sygehusmedicin. Dette mindreforbrug kan derfor anvendes med 135 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld og med 125 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb fra 2017 til 2016.
 
I forhold til udgiftsloftet i økonomiaftalen for 2016 vil der efter disse dispositioner være et mindre forbrug på 173 mio. kr., som skyldes større forskydninger ud af året end ind i året samt overførsler fra driftsrammen til investeringsrammen.
 
Den samlede prognose for sundhedsområdet i 4. økonomirapport er skitseret i tabellen herunder. Administrationen bemærker, at der fortsat kan komme ændringer i den resterende del af året.
 
Prognose, Sundhed 2016
image
 
Prognosen bygger på en række ændringer fra 3. til 4. økonomirapport.
På denne baggrund er det samlede mindreforbrug på 260 mio. kr. før nye dispositioner.
 
Nye dispositioner
Ved behandlingen af 3. økonomirapport besluttede regionsrådet, at et ledigt beløb, der kan opgøres i forbindelse med 4. økonomirapport, anvendes til indfrielse af leasinggæld og fremrykning af indkøb af sygehusmedicin eller anskaffelser i den nævnte prioriteringsrækkefølge.
 
Af det ovenfor nævnte mindreforbrug på 260 mio. kr. anvendes 135 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld, hvilket vil aflaste udgifterne i 2017 og følgende år med 36 mio. kr.
 
Det resterende beløb på 125 mio. kr. anvendes til fremrykning af medicinindkøb fra 2017 til 2016, hvorved et tilsvarende beløb frigøres i 2017 og kan anvendes til andre formål.
 
Regionsrådet godkendte på mødet den 15. november 2016, at der af puljen ”et sammenhængende sundhedsvæsen” i 2017 reserveres 1,92 mio. kr. til finansiering af videreførelse af det psykiatriske akutberedskab. Administrationen blev i den forbindelse anmodet om ved 4. økonomirapport at redegøre for om en alternativ finansiering var mulig. Med indfrielse af leasinggæld på 135 mio. kr. og den deraf følgende aflastning af udgiftsniveauet i 2017 og følgende år, er det muligt at finansiere videreførelsen af det psykiatriske akutberedskab på denne måde. Dette betyder, at det ikke er nødvendigt at finansiere videreførelsen via puljen "et sammenhængende sundhedsvæsen".
 
Regionsrådet vil i 2017 i forbindelse med en økonomirapport skulle tage stilling til anvendelse af de resterende ca. 34 mio. kr. som følge af indfrielse af leasinggæld samt de frigjorte 125 mio. kr. som følge af fremrykning af medicinkøb. Anvendelsen af beløbene vil skulle ses i sammnhæng med vurderingen af økonomien i 2017 og følgende år.
 
Vedrørende meraktivitet på hospitalerne er der i rapporten indarbejdet korrektioner for netto 3,5 mio. kr. efter proceduren i regionens takststyringsordning. Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Rigshospitalet tilføres 3,5 mio. kr. til øget aktivitet vedrørende for tidligt fødte børn, hvilket er en konsekvens af det stigende fødselstal. For at kunne implementere Sundhedsstyrelsens beslutning om et samlet nationalt center for børnehjertekirugi tilføres Rigshospitalet 29,1 mio. kr. til kapacitetsudvidelsen samt etableringsudgifter. Udgifterne modsvares af tilsvarende behandlingsindtægter.
 
Hospitaler og Psykiatri
Amager og Hvidovre Hospital er udfordret af en mindre aktivitet end forudsat i budgettet, hvorfor udgiftsbudgettet reduceres med 30 mio. kr. i overensstemmelse med regionens takststyringsmodel. Efter denne reduktion forventer hospitalet et merforbrug på 20 mio. kr., som skal udlignes ved et tilsvarende mindreforbrug i 2017. I 3. økonomirapport blev det anført, at der var risiko for en overskridelse af budgettet med 15 mio. kr.
 
Herlev og Gentofte Hospital har haft en mindre aktivitet end forudsat i budgettet siden maj måned. Det skyldes implementering af Sundhedsplatformen, og en vis mindre aktivitet var ventet i den forbindelse. Hospitalets aktivitetsbudget udgør ca. 5 mia. kr. (DRG-værdi), og hospitalet skønner ved denne økonomirapport, at der vil mangle ca. 330 mio. kr. i aktivitetsværdi. Der er ikke i økonomirapporten foretaget nogen reduktion af udgiftsbudgettet som følge af den forventede mindreaktivitet. Administrationen har lagt til grund, at der først tages stilling til konsekvenser af mindreaktiviteten for udgiftsbudgettet i forbindelse med 1. økonomirapport/Genbevillingsgrundlaget. På dette tidspunkt forventes der efter afslutningen af registreringerne at foreligge en mere sikker opgørelse af aktivitetsniveauet i 2016.
 
Øvrige hospitaler samt Region Hovedstadens Psykiatri forventer et mindre forbrug end forudsat i budgettet som følge af forskydninger eller generel tilbageholdenhed og dermed overførsel af beløb til 2017.
 
Social- og specialundervisningsområdet og regional udvikling
For social- og specialundervisningsområdet forventes mindreforbrug, der søges genbevilget senere.
For regional udvikling forventer administrationen forsat budgetoverholdelse.
 
Bevillingsændringer
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.
 
Overordnet set drejer ændringer i bilag 2 sig om:
En del af ændringerne for 2016 i bilag 2 er også anført med beløb i 2017, fordi der er tale om varige ændringer, som kan rummes inden for de allerede afsatte beløb i budgettet for 2017.
 
Likviditet og indtægter fra stat og kommune
Som følge af ibrugtagning af Sundhedsplatformen er der større usikkerhed end normalt knyttet til vurderingen af indtægterne vedrørende kommunal medfinansiering og statsligt aktivitetsafhængigt bidrag.
 
Det forudsættes på nuværende tidspunkt, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede kommunale medfinansiering samt det statslige aktivitetsafhængige bidrag. Det er dog samtidig vurderingen, at der er en vis risiko for, at regionen vil få indtægter lidt under det budgetterede.
 
Mindreindtægter vedrørende den kommunale medfinansiering vil give sig udslag i en tilsvarende mindre likviditet i 2016, mens mindreindtægter vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag vedrørende 2016, som i givet fald ligeledes vil give sig udslag i mindre likviditet, først efterreguleres i 2017.
 
Region Hovedstadens likviditet er imidlertid af en sådan størrelse, at evt. mindreindtægter ikke vil påvirke regionens muligheder for at leve op til de fastlagte krav fra staten om størrelsen af likviditeten.
 
Administrationen vurdere, at regionens likviditet er robust og tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet i 2016 udgør 3,7 mia. kr., hvilket er betydeligt mere end statens krav.
 
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2016, reguleret for konsekvenserne af økonomiaftalen for 2017.
 
Hvis resultatet for sundhedsområdet ses i forhold til resultatet for økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og Danske Regioner er udgiftniveauet 173 mio. kr. lavere end loftet for driftsområdet. På anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekter vurderes udgifterne som udgangspunkt at være 223 mio. kr. højere end oprindeligt afsat. Anlægsudgifterne til kvalitetsfondsprojekterne vurderes i rapporten at være 513 mio. kr. lavere.
 
Vedr. det regionale udviklingsområde forventes ingen afvigelse ift. udgiftsloftet.

KONSEKVENSER
Regionsrådets godkendelse af bevillingsændringerne på drift- og investeringsbudgettet i bilag 2 tilpasser den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med de pågældende opgaveændringer.
 
Derudover godkendes økonomirapporten som viser et mindreforbrug på 260 mio. kr. Mindreforbruget muliggør, at der anvendes 135 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld og 125 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb fra 2017 til 2016.
 
Dispositionerne tilvejebringer et råderum i efterfølgende år, der kan anvendes til andre formål i 2017 og/eller efterfølgende år efter beslutning i Regionsrådet.

RISIKOVURDERING
Som anført i sagsfremstillingen kan der i den resterende del af året fortsat komme ændringer til prognosen om et mindreforbrug på 260 mio. kr. på sundhedsområdet. Det er dog administrationens vurdering, at der ikke vil være risiko for en overskridelse af udgiftsloftet i økonomiaftalen for 2016.
 
Som følge af implementeringen af Sundhedsplatformen er der risiko for mindre indtægter vedrørende kommunal medfinansiering og statsligt aktivitetsafhængigt bidrag med likviditetsvirkning i 2016 og 2017.
 
Administrationen følger udviklingen i den resterende del af året, og regionsrådet vil blive forelagt en endelig opgørelse vedrørende mer- mindreforbrug, forskydninger samt udgiftsloftet i forbindelse med 1. Økonomirapport/genbevillingsgrundlaget i april måned 2017.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
De bevillingstekniske konsekvenser er beskrevet i sagsfremstillingen under Bevillingsændringer.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16046763


42.pdf
43.pdf
44.pdf

Bilag

4. økonomirapport 2016 - Bilag 1
4. økonomirapport 2016 - Bilag 2
Præsentation til sag nr. 3 - 4. ØR 2016


4. Rammeaftale vedrørende finansiel leasing

Rammeaftale vedrørende finansiel leasing

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Der søges med indeværende sag om tilslutning til udbud og indgåelse af en ny rammeaftale vedrørende finansiel leasing på 2 mia. kr. På nuværende tidspunkt er der 136,1 mio. kr. tilbage at disponere over i den eksisterende ramme på 2 mia. kr.
 
For at give mulighed for, at den politiske beslutning om medicotekniske anskaffelser i budget 2017 og kommende budgetår kan udmøntes, samt at give mulighed for eventuelle andre kommende beslutninger om leasingfinansiering, er der behov for at gennemføre et udbud af en ny rammeaftale vedrørende finansiel leasing. Rammeaftalen vil muliggøre, at regionsrådet løbende kan træffe beslutninger i konkrete anskaffelsessager om at anskaffelsen realiseres ved finansiel leasing.
 
Der er således ikke tale om en bemyndigelse til administrationen til at anvende finansiel leasing uden forelæggelse for regionsrådet.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at godkende, at administrationen bemyndiges til at udbyde og indgå en ny rammeaftale på 2 mia. kr. vedrørende finansiel leasing.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Venstre stillede forslag om, at sagen blev udsat så den kunne behandles sammen med et forslag om strategi for offentligt/privat samarbejde om medicoudstyr.
 
Formanden satte Venstres forslag under afstemning:
 
For stemte: V (3)
Imod stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og Ø (2), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
 
Forslaget var forkastet.
 
Formanden satte herefter indstillingen under afstemning:
 
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1) og O (2), i alt 10.
Imod stemte: Ø (2)
Undlod at stemme: 3 (V).
I alt 15.
 
Indstillingen var herefter anbefalet.
 
Venstre oplyste, at gruppens medlemmer vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

 

SAGSFREMSTILLING
Der er tale om en teknisk sag som giver mulighed for, at gennemføre beslutningen om medicotekniske anskaffelser i budget 2017 og kommende budgetår, og muliggøre at regionsrådet kan træffe eventuelle andre kommende beslutninger om leasingfinansiering.
 
Der søges i indeværende sag om tilslutning til udbud og indgåelse af en ny rammeaftale vedrørende finansiel leasing, idet den eksisterende ramme næsten er udnyttet.
 
Der lægges op til, at aftalen indgås som en rammeaftale med et leasingfirma for to år med option på, at regionen kan forlænge aftalen to gange af op til 12 måneder. I denne periode kan regionen vælge at leasingfinansiere anskaffelser inden for rammeaftalen. Målet er, at rammeaftalen kan imødekomme et disponeringsbehov på leasinganskaffelser for 2 mia. kr. over 4 år. Beløbet er ikke bindende og er blot en ramme for senere beslutninger, og rammeaftalen vil muliggøre, at regionsrådet løbende kan træffe beslutninger i konkrete leasingsager om at anskaffelsen realiseres ved finansiel leasing.
 
Kommende beslutninger om anskaffelse af aktiver ved leasing vil som vanligt omfatte en nærmere belysning af de økonomiske konsekvenser. Med de nuværende markedsforhold vil forrentningen, der er knyttet til selve leasingaftalen, være af meget beskeden størrelse.
 
Når der er reserveret en del af den samlede ramme til fx Sundhedplatformen med 0,6 mia. kr., er der udtaget en underramme. De udtagne underrammer/disponeringer er således ikke et udtryk for regionens gæld på et givent tidspunkt, men udtryk for beslutninger der giver mulighed for at trække op til den angivne sum.
 
Endvidere er det sådan, at når regionen indfrier leasinggæld, enten ved betaling af årlig leasingydelse eller ved førtidsindfrielse af leasinggæld, så har de leasede anskaffelser alligevel forbrugt en del af den eksisterende leasingramme på 2 mia.kr. Det betyder, at leasingrammen kan kun bruges én gang. Indfrielse af gæld lægger således ikke midler tilbage i leasingrammen på 2 mia. kr. til fornyet anvendelse.
 
Derfor kan den eksisterende ramme ikke kan anvendes igen, selv om der sker førtidsindfrielse.
 
Nedenstående tabel viser de eksisterende underrammer, der er udtaget af den samlede ramme på 2 mia. kr.
 
Ramme nr.
(underrammer)
Beskrivelse/disponeringerIndkøb afsluttes år
Disponeringer
Beløb (kr.)
R00760Driftsmidler (Medicoteknisk pulje 2014 + 2015)løbende325.000.000
R00761Finansielle bilerløbende25.000.000
R00762Operationelle bilerløbende5.000.000
R00785Sundhedsplatform2017576.800.000
R00807Lokale investeringsrammer 2015løbende70.000.000
R00839Sterilcentral Rigshospitalet2018164.200.000
R00840Sterilcentral Herlev Gentofte2018188.200.000
R00892Nødstrømsanlæg OPP Bispebjerg201817.600.000
R00893ATES-anlæg OPP Bispebjerg201864.200.000
R00915Medico pulje 2016løbende185.000.000
R00916Lokale investeringsrammer 2016løbende70.000.000
R00921Køle- og nødstrøm OPP Rigshospitalet - Glostrup201759.500.000
R00922Rensningsanlæg m.v. OPP Rigshospitalet - Glostrup201757.400.000
R00923Fjernvarmekonvertering OPP Bispebjerg201856.000.000
Total 1.863.900.000
 
Der er i forbindelse med budget 2017 besluttet at anskaffe for 145 mio. kr. medicotekniske anskaffelser og for 70 mio. kr. til leasingfinansiering på de lokale investeringsrammer. For at gennemføre beslutningen om medicotekniske anskaffelser i budget 2017 og kommende budgetår, samt at give mulighed for eventuelle andre kommende beslutninger om leasingfinansiering, er der behov for at gennemføre et udbud af en ny rammeraftale på finansiel leasing.
 
Der foreslås, at der gennemføres et udbud af samme størrelsesorden som i 2014, dvs. 2 mia. kr. Udbud af rammeaftale på 2 mia. kr. og valg af leverandør har i sig selv ikke nogen økonomiske konsekvenser. Udtagning af underrammer vil altid kun kunne ske efter en politisk beslutning ved fremlæggelse af konkret sag eller i forbindelse med budgetvedtagelsen.
 
Der forventes, at en rammeaftale om leasing kan udbydes og indgås indenfor 3 måneder. Med hensyn til valg af leasingfirma i rammeaftalen foretages der en samlet økonomisk vurdering, hvor renteniveauet hos firmaet forventes at være afgørende. Når rammeaftalen er indgået vil regionsrådet efterfølgende blive orienteret herom.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen bemyndiges til at udbyde og indgår en ny rammeaftale på 2 mia. kr. En ny rammeaftale vil muliggøre at gennemføre beslutningerne fra budget 2017 samt evt. andre kommende regionsrådsbeslutninger om at foretage anskaffelser ved brug af finansiel leasing.

RISIKOVURDERING
Beslutning om udbud og indgåelse af en ny aftale om en leasingramme på 2 mia.kr. har i sig selv ikke nogen økonomisk konsekvens.
De økonomiske konsekvenser belyses i forbindelse med fremtidige leasingbeslutninger truffet af regionsrådet i forbindelse med budgetbeslutninger eller ved forelæggelse af enkeltsager.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
14006488.


45.pdf

Bilag

Notat Udbud af leasingramme


5. Styring efter værdi for patienten på Rigshospitalets Hjertecenter

Styring efter værdi for patienten på Rigshospitalets Hjertecenter

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I Budget 2017 er Rigshospitalets Hjertecenter udvalgt som et højt specialiseret regionalt laboratorium for styring efter værdi for patienten og skal derfor udtages fra regionens takststyringsmodel.
 
Sagen lægger op til, at der afsættes midler til etablering af en projektorganisation på Hjertecenteret. Derudover har sagen til formål at redegøre for den videre proces og politisk inddragelse for styringsforsøget i Hjertecenteret, herunder deltagelse i det nationale projekt med udarbejdelse af værdibaserede tværregionale opfølgningsmodeller på hjerte-lunge området. Etablering af et projekt der tager afsæt i at styre efter, hvad der giver værdi for patienten i Hjertecenteret bygger videre på erfaringerne fra etableringen af projektet Udviklingshospital Bornholm.
 
Forretningsudvalget og regionsrådet vil på et senere tidspunkt få forelagt en egentlig projektbeskrivelse til godkendelse.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at de overordnede milepæle for projektet godkendes
  2. at Hjertecenteret pr. 1. januar 2017 og frem til ultimo 2019 undtages fra takststyringsmodellen
  3. at der foreløbigt udmøntes 3 mio.kr. over tre år til etablering af en projektorganisation, som finansieres af midler afsat i forbindelse med regionernes økonomiaftale for 2016.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Anbefalet.
 

SAGSFREMSTILLING
Der lægges med sagen op til, at Hjertecenteret gøres til et regionalt laboratorium for styring efter værdi for patienten på et højt specialiseret niveau, og centeret skal derfor udtages fra takststyringsordningen. Der er tale om et treårigt projekt.
 
Rigshospitalets Hjertecenter skal afprøve nye styringsmæssige muligheder på et stort fagligt ensartet, højt specialiseret og forskningsstærkt center. De nye rammer for hospitalsdrift i Hjertecenteret skal fjerne uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter og styringsmæssige barrierer samt åbne nye muligheder for at skabe kvalitet og sammenhæng, nytænke patientforløb, og styre efter at opnå størst mulig værdi for patienten og pårørende. Patientens behov skal være styrende for den måde forløb og organisering tænkes sammensat, og dermed skal ”værdi for patienten” udgøre det pejlemærke som man klinisk, ledelsesmæssigt og organisatorisk orienterer sig omkring.
 
Styringsparametrene i modellen vil blandt andet være udvalgte mål, der repræsenterer værdi for patienten. Målene som defineres af projektorganisationen skal udvikles i tæt samarbejde med Hjertecentrets personale, patientrepræsentanter og andre faglige eksperter. Det er centralt, at målene opleves som meningsfulde af både personale og patienter. Måltallene forelægges i forbindelse med præsentation af projektbeskrivelsen.
 
Der lægges op til, at Hjertecenteret fra 2017 undtages fra den eksisterende takststyringsmodel. I stedet for takststyringsmodellen igangsættes et arbejde med udvikling af en værdibaseret styringsmodel for hele Hjertecenteret samt forberedelse af en værdibaseret opfølgningsmodel for et specifikt sygdomsområde.
 
Undtagelsen fra Region Hovedstadens takststyringsmodel betyder, at Hjertecenteret ikke er underlagt takststyringsprincipperne og de aktivitetsafhængige bevillinger. Det betyder, at aktiviteten ikke længere kobles til finansiering og at Hjertecenteret dermed er rammestyret indtil der er udarbejdet en ny styringsmodel for centret. I den forbindelse er der i samarbejde med Rigshospitalets direktion udarbejdet en beskrivelse af rammerne for styring i Hjertecentret de kommende år.
 
Det er med budgettet vedtaget, at de overordnede rammer og indsatsområder drøftes af It- og afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget. De to udvalg følger projektet med afsæt i de regionale politiske målsætninger om høj faglig kvalitet, og at patientens situation styrer forløbet. De to udvalg følger projektet indenfor deres respektive områder. Det betyder, at It- og afbureaukratiseringsudvalget følger indsatsområder vedrørende forenkling af administrative procedurer, registreringer og dokumentationskrav. Sundhedsudvalget følger sagsområder, der vedrører patientforløb, kvalitet og patientsikkerhed.
 
Der skal udvikles og afprøves en værdibaseret styringsmodel for hele Hjertecenteret. Det er forventningen at modellen i lighed med Udviklingshospital Bornholm vil bestå af en række forskellige delprojekter og omfatte alle dele af Hjertecenteret, hvor der sættes fokus på værdien for patienten gennem etablering af nye arbejdsgange, samarbejde på tværs af specialer og ny organisering af patientforløbene. Dette spor vil blive udviklet i tæt samarbejde med medarbejderne i Hjertecenteret og patientrepræsentanter mv.
 
På nationalt plan - og med forankring i en styregruppe i Danske Regioner - er iværksat en række projekter i de enkelte regioner, hvor der for udvalgte patientforløb udarbejdes forslag til værdibaserede opfølgningsmodeller. Region Hovedstadens bidrag til dette arbejde vil udgøres af et konkret projekt i Hjertecenteret, som tager udgangspunkt i et specifikt patientforløb på enten hjerte- eller lungeområdet.
 
Projektet skal generere erfaringer med værdibaseret styring, der kan understøtte udviklingen af en ny styringsmodel for hele Region Hovedstaden fra 2018.
 
Evaluering
Fundamentet for projektet er et godt datagrundlag, der skal sikre, at der løbende kan følges op, tilpasses og evalueres. Erfaringerne med ændring af styringsmodellen og ophævelse af takststyringen på Rigshospitalets Hjertecenter opsamles løbende.
 
Projektet på Hjertecenteret vil i lighed med Udviklingshospital Bornholm levere vigtige erfaringer og resultater til brug for fremtidens sundhedsvæsen.
 
Det skal sikres, at de opnåede resultater og erfaringer i størst muligt omfang kan generaliseres og udbredes regionalt i forbindelse med arbejdet med en ny styringsmodel i Region Hovedstaden. Endvidere skal det sikres, at resultater og erfaringer kan udbredes nationalt og, at der derfor primo 2017 indgås et samarbejde med en anerkendt ekstern evaluator med henblik på forskningsmæssig og løbende evaluering. Der pågår herud over en række sonderinger ift. etablering af en række Ph.d. projekter i relation til projektet.
 
Overordnede milepæle for projektet.
Projektet løber over 3 år med opstart 1. januar 2017.
 
Projektøkonomi og øvrige rammer for styringsforsøget på Hjertecentret.
I forbindelse med etablering og gennemførelse af projektet vurderer administrationen, at der i lighed med projektet Udviklingshospital Bornholm, er behov for ressourcer til brug for projektledelse og implementering på Hjertecenteret. Der er tale om styrkelse af centerets ledelse med ressourcer til ledelse af projektet. Hertil kommer mulighed for inddragelse eller frikøb af faglige ressourcer til udformning af den konkrete model på centeret.
 
Der etableres en governancestruktur, der sikrer fremdrift og forankring af projektet på relevante organisatoriske niveauer. I governancestrukturen etableres en administrativ forankring i koncernledelsen, hvor projektet sammentænkes med projekt Udviklingshospital Bornholm. Der etableres en styregruppe med repræsentanter fra ledelsen på Rigshospitalet, centret, faglige eksperter, de faglige organisationer, personalerepræsentanter og patienter som relativt aktuelt har gennemgået forløb i Hjertecenteret. Endelig etableres en tilhørende operationel projektgruppe med forankring i alle centerets klinikker for at sikre den nødvendige fremdrift i de konkrete delprojekter.
 
Der afsættes ressourcer fra den centrale pulje vedr. sundhedsstrategi, så projektet fra starten indtænkes i et forskningsbaseret set up – herunder ift. udvælgelse af indikatorer, valg af styrings/afregningsmodel, etablering af baseline, opfølgning og evaluering mv.
 
Det foreslås, at der afsættes 3 mio. kr. fra 2017 til 2019 til etablering af en projektorganisation på Hjertecentret.
 
Endvidere indleder administrationen arbejdet med udvælgelse af en ekstern evaluator til en forskningsbaseret evaluering af projektet, med henblik på videre og løbende udbredelse af erfaringerne fra forsøgslaboratorium Hjertecenter.

KONSEKVENSER
Konsekvenserne af sagens indstilling er,

RISIKOVURDERING
Det vurderes, at risiciene ved sagens indstillingspunkter er

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Under sundhedsområdets fællesudgifter er som del af midlerne vedr. Sundhedsstrategi afsat en pulje på 16 mio. kr. årligt i perioden 2016 -2019 til forsøg med udvikling af nye styreformer i sundhedsvæsenet. Der overflyttes i konsekvens af denne sag, 1 mio. kr. i 2017, 1 mio. kr. i 2018 og 1 mio. kr. i 2019 fra puljen til bevillingen vedr. Rigshospitalets Hjertecenter. Bevillingsmæssigt vil dette ske i forbindelse med en efterfølgende økonomirapport.
 
Fra denne pulje er der allerede disponeret midler til Udviklingshospital Bornholm og det tværregionale projekt på henholdsvis 8 mio. kr., 14 mio. kr. og 14 mio.kr. i 2016, 2017 og 2018.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16044937




6. Dispositionsforslag for Akuthuset (Delprojekt under Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg)

Dispositionsforslag for Akuthuset (Delprojekt under Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Dispositionsforslag for Akuthuset, forelægges ved nærværende mødesag til politisk godkendelse. Akuthus-projektet indgår som et delprojekt i det samlede kvalitetsfondsprojekt for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg der i alt udgør 3,9 mia. kr. (09 PL) hvoraf kvalitetsfondsprojektet udgør 2,95 mia. kr. (09 PL) svarende til 3,35 mia.kr. (lb.priser)

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende dispositionsforslaget (bilag 1-4 og 8) for Akuthuset, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg med byggeprogram som bilag (bilag 5-7).
  2. at godkende igangsættelse af arbejdet med projektering af Akuthuset, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg - herunder at udvide ambulatoriekapaciteten med fire afsnit i Akuthuset (bilag 10).

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Anbefalet.
 
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 

SAGSFREMSTILLING
Dispositionsforslaget med tilhørende byggeprogram er udarbejdet på baggrund af det vindende konkurrenceforslag og er blevet viderebearbejdet ved en grundig brugerproces.
 
Den funktionelle struktur fra konkurrenceprojektet er fastholdt, med en underliggende base med et hævet indgangsparti og bel-etage på 1. sal og med Akutmodtagelse, røntgen og operationsafdeling i stueetagen. Bel-etagen er et udtryk for 1. salen, hvor der et såkaldt "loop" - et flot gangforløb, der omkranser hele den indre gårdhave, og hvor der fra hovedreceptionen er adgang til sengeafsnit mv. Der er vedlagt en skitse for at vise loop'et. Oven på basen er der lagt 6 sengebygninger. Projektet rummer i alt 576 ensengsstuer med eget bad og toilet samt 17 intensiv senge, ialt 593 senge. Genoptræning og bevægelse er tænkt ind i hele bygningens hovedgreb med et funktionelt og klart bevægelsesflow og gangområder, der gør det tillokkende at bevæge sig rundt. Det samlede areal udgør 68.500 m2.
 
Brugerinddragelse
Der har i udarbejdelsen af dispositionsforslaget - såvel som i byggeprogrammet været en omfattende brugerproces med deltagelse af brugere fra både klinikken, den tekniske drift samt hospitalets borgerråd. Repræsentanter der vedrørende hygiejne-, arbejdsmiljø- og patientsikkerhedsforhold har ligelede været inddraget. Der har i processen været særligt fokus på, at få de specielle og meget varierede behov og krav afdækket, som skal stilles til bygningens indretning.
 
Arbejdet i dispositionsforslagsfasen har omfattet fastlæggelse af rumindretning og udarbejdelse af udstyrs/inventarspecifikationer. Gennem målrettede workshops er der arbejdet med plads- og ressourcebesparende tiltag. Der har været særlig opmærksomhed på multianvendelighed, fleksibilitet og robusthed og derved en ensartet opbygning af de enkelte etager, således at bygningen kan tilpasses den kliniske udvikling og eventuel anvendelse til andre kliniske funktioner.
 
Ændringer af projektet
I forbindelse med brugerprocessen er der foretaget mindre justeringer i forhold til konkurrenceprojektet. I nærværende dispositionsforslag ses følgende væsentlige ændringer:
 
- Akutmodtagelsen (AKM) er blevet øget i areal, som bl.a. følge af etableringen af Akuttelefonen 1813 og det énstrengede visitationssystem. AKM er udvidet og rummer i alt 52 pladser, hvoraf 25 er sengepladser med eget toilet/bad til patientophold mindre end 24 timer og som understøttelse af konceptet ”48 timers senge”, der nu indgår som en integreret del af AKM.
 
- Det store auditorium med 150 pladser er udgået og blevet erstattet af to mindre mødefaciliteter, der hver kan have op til 80 pladser. Formålet er at øge fleksibiliteten, således at rummene yderligere kan underopdeles i flere mindre mødefaciliteter.
 
- Der er udtaget bygningsmasse fra midten af niveau 1 (bel etage) for at forbedre dagslysforhold i stueetagen og sikre bedre wayfinding i loopet.
 
- Ambulatorier er udgået midlertidigt i dispositionsforslaget, men ønskes genindsat i efterfølgende fase jf. næste afsnit.
 
Idet ambulatorier forudsættes indarbejdet i projekteringsfasen er det administrationens vurdering, at der ikke er foretaget nævneværdige ændringer, som vil medføre negative konsekvenser for patienter og personale.
 
Næste fase - projekteringsfasen
Hospitalet har registeret et fald i aktiviteten for de indlagte patienter og derved et fald i antallet af faktiske senge på Bispebjerg Hospital. Udviklingen har vist et fald i antal - fra 764 senge i 2010 - til 573 senge i 2016 og frem mod 2017, hvor der forventes et yderligere fald til i alt 543 faktiske senge. Modsat har hospitalet registreret en stigning i ambulatorieaktiviteten på ca. 16 % indenfor de seneste to år, hvilket svarer til den generelle tendens på tværs af hospitalerne, bl.a. som følge af omlægning fra stationær til ambulant behandling.
 
Projektet vurderer, at det ikke vil kunne lade sig gøre, at etablere den nødvendige ambulatoriekapacitet til det øgede behov indenfor rammerne af de eksisterende fredede bygninger. Den gennemførte brugerproces i dispositionsforslagsfasen har samtidigt vist, at der kan skabes endnu bedre rammer for sammenhængende optimalt behandlingsforløb, yderligere effektive arbejdsgange og korte afstande for såvel patienter som personalet, ved at samle senge og ambulatorier i samme bygning - Akuthuset.
 
Det foreslås derfor, at der i næste fase projekteres med, at samtlige ambulante rum etableres i Akuthuset, i stedet for som oprindeligt planlagt, at indrette dem i de eksisterende fredede pavilloner. Nybyggeriet forslås derfor udvidet med fire afsnit med i alt ca. 90-120 ambulatorier. Med udvidelsen kan der skabes et mere robust byggeri, der kan håndtere fremtidens ambulatoriekapacitet og samtidig bevare sengekapaciteten, som ansøgt om i ansøgningen til ekspertpanelet.
 
På dette tidspunkt i byggeprojektet - ved opstarten af projekteringsfasen, vil ønsket om udvidelse af nybyggeriet bedre kunne lade sig gøre - end senere i forløbet, hvor omprojektering vil medføre større udgifter for projektet.
 
Idet fremskrivninger af sengekapacitetsbehovet først forventes at foreligge i løbet af 2017 - skønnes det af administrationen, at være for tidligt at reducere i sengekapaciteten på Bispebjerg Hospital. Udvidelsen med fire ambulatorieafsnit medfører derfor ikke en reduktion i antallet af senge (593 senge).
 
Økonomi
På baggrund af totalrådgivers kalkulationer i dispositionsforslag vurderes et behov for at udvide nybyggeriets budget med 150 mio.kr. Udvidelsen sikre, at dispositionsforslaget godkendes med en robust økonomi i forhold til forventningerne til markedsudviklingen samt et styrket reserveniveau.
 
Hospitalets forslag om etablering af yderligere 4 afsnit med 90-120 ambulatorier i nybyggeriet, afleder et behov for udvidelse af budgetet til nybyggeri på 150 mio. kr.
 
Den samlede budget udvidelse foreslåes finansieret ved omdisponering af 260 mio. kr. afsat i renoveringspulje, samt 40 mio. kr. fra 5 % reserven til Akuthus-projektet (lb.priser).
 
Herefter udgør budget til renovering 41 mio. kr.(lb.priser), hvoraf 11 mio. kr. er disponeret til godkendt renovering og udvidelse af personalekantine i Lersø komplekset. Idet de fredede pavilonner istedet tænkes anvendt til administration og forskning, vil renoveringsbehovet falde betragteligt, og forventes gennemført inden for det reducerede budget.
 
Den regionale 5 % reserve vil blive reduceret med 40 mio. kr. fra nuværende 166,6 mio. kr. til 126,6 mio. kr. (lb.priser). Heraf forventer projektet at disponere 45 mio. kr. til forskellen mellem PL og BOI i udførselsfasen.
 
I forhold til ovenstående ændringer, vil projektet ved behov på licitationstidspunktet, kunne anvende emner på Change Request listen (se fortroligt bilag 8).
 
Den politiske følgegruppe
Ovenstående ændringer af projektet er forelagt for den politiske følgegruppe den 17. november 2016, der har følgende udtalelse:
Følgegruppen er meget positive omkring dispositionsforslaget. Det bemærkes, at der er gode funktionelle rammer, gode ankomstforhold, fin overskuelighed og wayfinding. Følgegruppen støtter helt op om udvidelsen af ambulatoriekapaciteten gennem anvendelse af renoveringsmidler til nybyggeri, og støtter i særdeleshed, at sengekapaciteten opretholdes i Akuthuset. Følgegruppen noterer sig med tilfredshed at brugergrupper, hvor patienter også har deltaget, har været inddraget tæt i processen. 

KONSEKVENSER
Ved dispositionsforslagets godkendelse vil projekteringsarbejdet kunne i gangsættes og tidsplanen overholdes. Ved godkendelsen - godkendes samtidig en budgetstyrkelse på 150 mio. kr. Budgetudvidelsen finansieres ved overførsel af midler afsat til renovering af de eksisterende fredede bygninger.
 
Den nødvendige ambulatoriekapacitet kan - inklusiv en række afledte synergieffekter etableres i nybyggeriet indenfor det resterende renoveringsbudget.
 
Den planlagte efterfølgende renovering af de eksisterende pavilloner, vil derved have et stærkt reduceret omfang, idet bygningsmassen i stedet anvendes til administrative og forskningsmæssige formål.
 
En godkendelse af dispositionsforslaget - inklusiv projektets overvejelser omkring næste fase med øget ambulatoriekapacitet i nybyggeri, vil medføre et langt mere sammenhængende patientforløb, idet hele behandlingsforløbet samles i nybyggeriet, hvilket ligeledes vil medføre mere effektive arbejdsgange og forkortelse af afstande for personalet.

Administrationen har undersøgt forudsætningerne forbundet med den forelagte løsningsmodel, særligt i forhold til disponeringen af midler fra renoveringspuljen til nybyggeri, og vurderer, at der ikke er nogen umiddelbare ulemper forbundet med forslaget.
 
Såfremt dispositionsforlaget - inkl. byggeprogrammet ikke godkendes, vil en nødvendig bearbejdning af projektet skulle ske, hvorefter sagen forelægges regionsrådet igen – med en tidsforskydning til følge.

RISIKOVURDERING
I forbindelse med den kommende kapacitetsfremskrivning og revision af HOP 2020 mv., kan der komme ændringer i forudsætningerne for dimensionering af det fremtidige senge- og ambulatoriekapacitetsbehov, der kan resultere i et behov for at foretage yderligere ændringer i projektet.
 
Ved forslaget opretholdes den planlagte sengekapacitet på hospitalet. Hvis resultatet af den regionale fremskrivning viser et reduceret behov for senge på Bispebjerg Hospital, vil en buffer den kunne anvendes til imødegåelse af pres på sengekapacitet i regionen iøvrigt - eller til anvendelse som kontorfaciliteter, hvorved matriklens øvrige bygninger kan anvendes til andre af regionens formål. Samtidig kan der være en risiko for, at projektet – ved et ugunstigt licitationsresultat – kan blive nødsaget til at reducere i antal senge eller ambulatorier, enten ved en reduktion af det samlede nybyggede areal, eller ved at arealerne anvendes til andre formål, der er billigere at etablere.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges for forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.
 
Projektforslaget forventes forelagt regionsrådet i efteråret 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16046421.


46.pdf
47.pdf
48.pdf
49.pdf
50.pdf
51.pdf
52.pdf
54.pdf
55.pdf

Bilag

Akuthus_dispositionsforslag_Reduceret format - AFSNIT 1 - 4
Akuthus_dispositionsforslag_Reduceret format - AFSNIT 5 - side 33-46
Akuthus_dispositionsforslag_Reduceret format - AFSNIT 5 - side 47-60
Akuthus_dispositionsforslag_Reduceret format - AFSNIT 6 - 11
Byggeprogram_Bispebjerg Akuthus_okt16 - AFSNIT 1 - side 1 - 15
Byggeprogram_Bispebjerg Akuthus_okt16 - AFSNIT 2 - side 16 - 49
Byggeprogram_Bispebjerg Akuthus_okt16 - AFSNIT 3-9 - side 50 -57 og side 61-63
Skitser Akuthus og bel etage
Bispebjerg Hospital Akuthuset 2016


7. Dispositionsforslag for Ny Psykiatri Bispebjerg

Dispositionsforslag for Ny Psykiatri Bispebjerg

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Dispositionsforslaget for Ny Psykiatri Bispebjerg forelægges ved nærværende mødesag til politisk godkendelse. Projektet er et resultat af Region Hovedstadens HOP 2020, der samler de psykiatriske hospitalsfunktioner fra Frederiksberg og Bispebjerg Hospital i nybyggeri på Bispebjerg Bakke, i nye og moderne rammer til psykiatrisk behandling for patienter fra størstedelen af Københavns Kommune. Projektet der er et regionalt finansieret projekt omfatter, ud over nybyggeriet, også renovering af ca. 25.000 m2 i den eksisterende bygningsmasse på Bispebjerg matriklen, og indgår endvidere i en række fælles projekter sammen med kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg. Projektet har en samlet budgetramme på 1.037 mia. kr. (09 pl). Regionsrådet godkendte konkurrence- og byggeprogram den 19. august 2014 og endelig vinder af projektkonkurrencen den 02. februar 2016.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende dispositionsforslaget for Ny Psykiatri Bispebjerg (bilag 1 og 2), og
  2. at godkende igangsættelse af arbejdet med projektering af nybyggeriet, Ny Psykiatri Bispebjerg.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Anbefalet.
 
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 

SAGSFREMSTILLING
Dispositionsforslaget, der er udarbejdet i perioden fra foråret 2016 og frem til efteråret 2016, er baseret på konkurrence- og byggeprogrammet fra august 2014 og er resultatet af arbejdet i brugerinddragelsesprocessen og den gennemførte optimering af projektet.
 
Inddragelse af personale-, brugere samt pårørende
Der har i dispositionsforslagsfasen været gennemført en omfattende brugerinddragelsesproces med deltagelse af personale, brugere og patienter samt den tekniske drift. Grupperne har generelt forholdt sig til patienternes behov under et indlæggesesforløb og arbejdsgange med bl.a. fokus på logistikflow, fysisk overskuelig- og gennemsigtbarhed samt sikkerhed for personale og patienter. Arbejdet i brugergrupperne fortsætter i de næste faser.
 
Undervejs i forløbet viste et økonomisk overslag, at projektet var under et økonomisk pres og der blev foretaget mindre justeringer af projektet for at skabe balance mellem det styrende entreprisebudget og totalrådgivers overslag. Samlet er projektet reduceret med 1.000 m2 fra 23.500 til 22.500 m2.
 
Projektet indeholder fortsat 200 psykiatriske sengepladser i enestuer med eget bad og toilet. 191 senge er fordelt på 12 sengeafsnit med tilhørende personale-, og servicefaciliteter. Alle afsnit er disponeret med aktivitetsfaciliteter, således at alle patienter har mulighed for at benytte sig af såvel sanserum, multisal og træningsrum. Hvert afsnit omkranser en indre gårdhave, så alle patienter har mulighed for at benytte sig af et udendørsophold i døgnets 24 timer. Akutmodtagelsen indeholder 9 akutsenge med eget bad og toilet. Overordnet er projektet disponeret og placeret som i konkurrenceforslaget og indeholder ligeledes en ECT klinik, tandlægeklinik og et uddannelsescenter.
 
Ændringer/optimeringer i projektet foretaget i dispositionsforslagsfasen
De gennemførte projektoptimeringer, der er blevet foretaget i projektet, har i hovedtræk været arealoptimeringer. Det grundlæggende ønske har været, at fastholde kvalitetsniveauet og opretholde funktionerne som beskrevet i vinderprojektet. Det har været højt prioriteret, at fastholde arealer i de patientnære områder (sengeenhederne) fremfor i de administrative områder. Arealreduktionerne er foretaget således, at det har haft mindst mulig konsekvens for de daglige arbejdsopgaver og er gennemgået og justeret i dialog med brugergrupperne.
 
Følgende justeringer er indeholdt i arealreduktionen:
- 1 akutrum er udgået i hvert sengeafsnit.
- Birum er optimeret - f.eks. er linned-/kolonialrum blevet konverteret til linned-/kolonialskabe og serveringskøkken i hvert afsnit er udgået.
- 6 personalerum er udgået, idet frokostlokale deles mellem to afsnit.
- 12 flexrum udgår og mødeaktivitet skal afholdes i personale-, samtale- eller besøgsrum.
 
Justeringerne af projektet indeholder mindre ændringer, hvor alle funktioner er bevaret, og derved vurderer administrationen ikke, at der vil være nævneværdige konsekevneser for patienter eller personalet.
 
Den politiske følgegruppe
Ovenstående projektjusteringer er gennemført efter grundig behandling i brugergrupperne og forelagt for den politiske følgegruppe den 17. november 2016, der har følgende udtalelse:
Følgegruppen er positive overfor projektets fastholdelse af de oprindelige fine intentioner, om skabelse af gode fysiske rammer til den psykiatriske patientbehandling, og ser at reduktionen af projektet på ca. 17 % i areal er gennemført på en fornuftig måde, hvor der ikke reduceres i funktioner og derved ikke foretages forringelser i kvaliteten af patientbehandlingen. Følgegruppen noterer sig med tilfredshed at brugergrupper, hvor patienter også deltager, har været inddraget tæt i processen. 
 
Økonomi
Projektet forventes at kunne gennemføres indenfor den fastlagte budgetramme. For at sikre et robust reserveniveau indeholder Change Request listen, udover flere mindre elementer, større ændringsforslag med tilsvarende større besparelsespotentialer, som ved et ugunstigt licitationsresultat kan tages i anvendelse.
 
Tidsplanen forventes overholdt med forventet etapeopdelt ibrugtagning i henholdvist primo 2021 og ultimo 2022.

KONSEKVENSER
Såfremt dispositionsforslaget godkendes vil projekteringsarbejdet kunne i gangsættes og tidsplanen overholdes.

RISIKOVURDERING
Der arbejdes kontinuerligt med risikoarbejdet efter regionens retningslinjer med afholdelse af risikoworkshops og udarbejdelse af risikolog.
 
Det er administrationens vurdering, at det fortsat er realistisk at projektet kan gennemføres indenfor den fastlagte budgetramme. Projektets reserver og change requestliste (fortroligt bilag 2) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.
 
Projektforslaget forventes forelagt for forretningsudvalget og regionsrådet i efteråret 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16046423


56.pdf

Bilag

Dispositionsforslag Ny Psykiatri Bispebjerg_24102016


8. Lukket punkt




9. Revisionsmæssig undersøgelse af Region Hovedstadens indkøb hos ATEA

Revisionsmæssig undersøgelse af Region Hovedstadens indkøb hos ATEA

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
På baggrund af forhold, der blev konstateret i Region Sjælland vedr. ATEA i forbindelse med revisionsundersøgelsen foretaget af revisions- og konsulentvirksomheden PwC (PricewaterhouseCoopers, har administrationen bedt
regionens eksterne revision BDO om at gennemføre en undersøgelse af regionens indkøb hos leverandøren ATEA for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015, med henblik på at undersøge, om lignende var forekommet i Region Hovedstaden eller om der var risiko for at det kunne ske.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  1. at tage nuværende revisionsundersøgelse af regionens indkøb hos ATEA for perioden 2013-2015 til efterretning, og
  2. at tage til efterretning, at der administrativt følges op på undersøgelsens bemærkninger i 2017 i forhold til afstemning og lagerkontrol.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Taget til efterretning.
 

SAGSFREMSTILLING
Regionens eksterne revision BDO har gennemført en undersøgelse af regionens indkøb hos leverandøren ATEA for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015, for at afdække om forhold, der tidligere i 2016 blev konstateret i Region Sjælland også var sket i Region Hovedstaden, eller om der var risiko for at det kunne ske.
 
I dialog med revisor blev revisionsundersøgelsen afgrænset til, at nedenstående punkter skulle afdækkes i fase 1, hvorefter der skulle tages stilling til, om resultatet af fase 1 gav anledning til at gennemføre yderligere undersøgelser af regionens indkøb hos ATEA for den pågældende periode.
 
Revisionen er ifm. undersøgelsen kommet med følgende bemærkninger/anbefalinger, idet der henvises til bilag 1:
Revisionen anbefaler at der fremadrettet foretages afstemning på koncernniveau af de væsentligste leverandører. Dette vil administrationen følge op på ifm. aflæggelse af regnskab 2016.
 
Administrationen agter at afslutte revisionsundersøgelsen af regionens indkøb hos ATEA for perioden 2013-2015 med denne afrapportering. Administrationen vil fortsat arbejde med at følge op på de anførte forhold mht. lagerkontrol, og mht. afstemning af mellemværende på koncernniveau i 2016 og 2017.

KONSEKVENSER
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
 
Administration vil i 2016 og 2017 følge op på de anbefalinger og bemærkninger der er kommet fra revisionen ift. afstemning på koncernniveau samt lagerkontrol.

RISIKOVURDERING
Det er administrationens samlede vurdering på baggrund af revisionens anbefaler, at resultatet af revisionens undersøgelse og afrapporteringen for fase 1 ikke giver anledning til at fortage yderligere revisionsundersøgelser.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16041780


60.pdf
61.pdf

Bilag

Revisionsmæssig undersøgelse indkøb hos ATEA 29 11 2016
Notat af 19. december - Revisionsmæssig undersøgelse af Region Hovedstadens indkøb hos ATEA


10. Investeringsbevilling til rokader og flytninger for rømning af Arkaden ved Herlev Hospital samt efterfølgende nedrivning

Investeringsbevilling til rokader og flytninger for rømning af Arkaden ved Herlev Hospital samt efterfølgende nedrivning

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
 
Regionsrådet godkendte på regionsrådsmøde d. 17. maj 2016 drejebog for etableringen af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) nybyggeriet ved Herlev Hospital.
 
Af drejebogen for det kommende SDCC fremgår, at den bedste placering af nybyggeriet er der, hvor Arkadebygningen i dag er placeret. Der er således behov for at rømme og nedrive Arkadebygningen før igangsætning af SDCC nybyggeriet. Der er i budget 2017-2020 afsat budget til disse afledte udgifter.
 
Hospitalsledelsen har - for at sikre den bedst mulige flytning af funktionerne - arbejdet med en samlet rokadeplan for Herlev og Gentofte Hospital således, at der kan skabes mulighed for permanente flytninger af funktioner inden for det samlede hospital. Flytningerne er planlagt under hensyntagen til behov for senere rømning af lejede pavilloner ved Herlev-matriklen. Styregruppen har derfor i samarbejde med afdelingsledelserne for de berørte afdelinger udarbejdet et oplæg til en samlet rokade.

Der ansøges om investeringsbevilling til de nødvendige anlægsarbejder i forbindelse med realisering af rokadeplanen.
 
Sideløbende med rokadeplansarbejder arbejdes videre med analyser forud for udbud og igangsætning af nedrivning af Arkaden. Der ansøges om investeringsbevilling til disse arbejder.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende investeringsbevilling på 27,5 mio. kr. til ombygninger for rokader på Herlev og Gentofte Hospital,
  2. at godkende investeringsbevilling til Herlev og Gentofte Hospital på 9 mio.kr. til nedrivning af Arkadebygningen, og
  3. at godkende at begge bevillinger finansieres af det i investe­rings­budgettet for 2017-2020 afsatte rådighedsbeløb til SDCC (afledte regionale engangsudgifter)
  4. at godkende at jordmoderkonsultationer i Planområde Midt på kort sigt betjenes på Gentofte og Frederiksberg, med en senere fuldstændig samling på Gentofte

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Der var eftersendt kortbilag til sagen (bilag 1 - 4).
 
Indstillingens punkt 1-3 blev anbefalet uden afstemning.
 
Formanden satte indstillingspunkt 4 under afstemning:
"4. at godkende at jordemoderkonsultationer i Planområde Midt på kort sigt betjenes på Gentofte og Frederiksberg, med en senere fuldstændig samling på Gentofte."
 
For stemte: V (3).
Imod stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2), og Ø (2), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
 
Indstillingens punkt 4 var herefter forkastet.

SAGSFREMSTILLING
I forbindelse med Regionsrådets beslutning om etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen på grunden, hvor Arkaden er placeret, blev der afsat budget til nødvendige ombygninger og rokade i forbindelse med rømning af Arkaden samt den efterfølgende nedrivning af bygningen.
 
Direktionen ved Herlev og Gentofte Hospital har drøftet mulige flytninger ud fra princippet om så vidt muligt at tilvejebringe permanente omplaceringer af funktioner, som i dag er placeret i Arkaden og i pavilloner på Herlev-matriklen.
 
Planen tager udgangspunkt i, at alle nuværende funktioner i Arkaden skal være fraflyttet inden udgangen af 2017 med henblik på nedrivning og klargøring af byggefeltet til igangsætning af nybyggeriet af SDCC primo 2018. Samtidig ligger det til grund for planen, at alle pavilloner på Herlev-matriklen skal være fjernet senest 12 mdr. efter at Akuthus og Mor-Barn byggeriet er ibrugtaget. Dette forudsætter, at alle funktioner placeret i pavilloner skal flyttes til den nye eller den eksisterende bygningsmasse ved ibrugtagning af nybyggeriet.
 
Direktionen har set både på muligheder og behov for (af pladshensyn) allerede nu at flytte nogle ambulante funktioner permanent fra Herlev- til Gentofte-matriklen. Herved frigøres der plads i pavilloner til midlertidig omplacering af Børne- og Ungeafdelingens ambulatorier m.m. samt hospitalsadministrationen fra Arkaden.
 
Børne- og Ungeafdelingens ambulatorier m.m. flyttes ind i nybyggeriet, når det tages i brug, mens administrationen påtænkes at flytte til sengebygningen, efter at nybyggeriet er taget i brug, og der er foretaget rokeringer af funktionerne på Herlev-matriklen i den bestående bygningsmasse.
 
Følgende principper ligger til grund for det udarbejdede forslag til placeringer:
Forslag til plan for flytninger
På den baggrund har hospitalets styregruppe for Generalplan 2020 afholdt møder med følgende afdelingsledelser om fremtidig placering af udvalgte funktionsområder:
På baggrund af disse drøftelser, ønsker direktionen følgende funktioner flyttet permanent til egnede lokaler på Gentofte-matriklen:
Planen indebærer, at følgende funktioner flyttes permanent internt på Herlev-matriklen:
Planen indebærer, at følgende funktioner flyttes midlertidigt internt på Herlev-matriklen:
De planlagte rokader forventes at kunne realiseres for 27,5 mio. kr.
 
Nedrivning af Arkaden
Tidsplanen for arbejderne relaterende til SDCC byggeriet er stram. Nedrivning af Arkadebygningen påbegyndes derfor umiddelbart efter rokadeplanens ombygninger og rømning af Arkaden. Der anmodes derfor om bevilling til analyser, udbud og nedrivning af Arkaden.
 

KONSEKVENSER
Ved godkendelse af denne mødesag igangsættes ombygningsarbejder i forbindelse med rokadeplan for det samlede Herlev og Gentofte Hospital. Der vil ske permanent flytning af jordmoderkonsultationer, mammografi samt smerteklinik til Gentofte-matriklen.
 
I budgetaftalen for 2017 blev det besluttet, at jordmoderkonsultationer på Ballerup og Frederiksberg skulle nedlægges, og at Planområde Midt fremadrettet skulle betjenes af jordmoderkonsultationerne på Herlev- og Gentoftematriklerne. Det er efterfølgende konstateret, at der som følge af rokadeplanen er behov for at foretage en flytning af jordmoderkonsultationem fra Herlev til Gentofte. Flytningen kan ske ved en udvidelse af jordmoderkonsultationen på Gentofte med arealer, der nu står ledige. Det nye areal på Gentofte kan indledningsvist ikke rumme jordmoderkonsultationen fra Frederiksberg, hvorfor den planlagte flytning af jordmoderkonsultation fra Frederiksberg udskydes til ultimo 2017 eller primo 2018. Der kan ved senere rokader på Gentoftematriklen skabes den nødvendige plads, således at en fuldstændig samling af jordmoderkonsultationer i Planområde Midt på Gentoftematriklen kan realiseres.
 
Ved en samling af jordemoderkonsultationerne vil afstanden til konsultationerne fremover blive forlænget for Ballerup- og Herlevborgere i optageområdet. Rejsetiden for Ballerupborgere med offentlig transport til Gentofte Hospital forlænges med 15-20 minutter til 45 minutter. For borgere i Herlev vil transporttiden til Gentofte Hospital være 35-40 minutter og 30-35 min. for borgere bosiddende i Frederiksberg Kommune. Transporttiden for Frederiksbergborgere til konsultationen i Herlev og i Gentofte er den samme.
 
Den forventede budgetbesparelse i 2017 ved lukningen af jordmoderkonsultationen på Frederiksberg-matriklen er opgjort til 240.000 kr. Besparelsen forventes indhentet på anden vis på hospitalet.
 
Endvidere godkendes videre arbejder med udbud og efterfølgende nedrivning af Arkaden forud for igangsætning af SDCC byggeprojektet.
 

RISIKOVURDERING
Forsinkelser i realiseringen af den forelagte rokadeplan vil kunne have væsentlig indflydelse på realisering af den godkendte tidsplan for etableringen af SDCC byggeriet, der ligger til grund for den fastsatte tidsramme for regionens fraflytning af de nuværende fysiske ramme for Steno Diabetes Center i Gentofte ved udgangen af 3. kvartal 2020. Der må påregnes væsentlige merudgifter, hvis dette ikke er muligt. Administrationen vurderer, at tidsplanen er stram, men realistisk.
 
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Ved godkendelse af denne mødesag, meddeles investeringsbevilling på 27,5 mio. kr. til nødvendige ombygningsarbejder for rokade på Herlev/Gentofte Hospital forud for rømning af Arkadebygningen. Bevillingen gives i 2017 og budgettet administreres af Center for Ejendomme.
 
Endvidere godkendes investeringsbevilling på 9 mio. kr. til efterfølgende nedrivning af Arkadebygningen. Bevillingen fordeles med 4 mio. kr. i 2017 og 5,0 mio. kr. i 2018. Budgettet administreres af Herlev/Gentofte Hospital.
 
Investeringsbevillingen fordeler sig således:
(mio. kr. 2016 pl)
2017
2018I altBudgetmodtager
Ombygningsarbejder for rokade ved Herlev/Gentofte Hospital
27,50,027,5Center for Ejendomme
Nedrivning af Arkadebygning4,05,09,0Herlev/Gentofte Hospital
I alt31,55,036,5 
 
Udgifterne finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til SDCC (afledte regionale engangsudgifter) i investeringsbudgettet for 2017 – 2020.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges på forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16034895


62.pdf
63.pdf
64.pdf
65.pdf

Bilag

Nuværende placeringer på Herlev-matriklen
Midlertidige flytninger på Herlev-matriklen
Permanente flytninger på Herlev-matriklen
Permanente flytninger fra Herlev til Gentofte-matriklen


11. Ansøgning om ELENA-støtte til energirenovering af hospitaler

Ansøgning om ELENA-støtte til energirenovering af hospitaler

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Energiplan 2025 indebærer en systematisk energirenovering af regionens bygninger via ESCO-samarbejder. ESCO er en forkortelse for Energy Service Company og er betegnelsen for et offentligt - privat partnerskab om at opnå energibesparelser i bygninger. Aftalen indgås mellem regionen og private leverandører, som medvirker til at konkretisere de forventede energibesparelser og gennemfører de nødvendige tiltag, så besparelsen opnås.
 
Regionsrådet godkendte den 15. september 2015, at ESCO-samarbejder anvendes som metode til at realisere Energiplan 2025.
 
Der lægges med sagen op til, at regionen søger om EU støtte under ELENA-ordningen på i alt 23 mio. kr. til at dække bygherreudgifter til projektledelse og ekstern rådgivning med sigte på nærmere forberedelse og gennemførelse af energiplanens energiinvesteringer.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at administrationen ansøger om ELENA-støtte på 22,9 mio. kr. hos Den Europæiske Investeringsbank
  2. at der ved EU-kommissionens endelige godkendelse af ansøgningen igangsættes aktiviteter som beskrevet i ansøgningen til forberedelse af senere beslutning om iværksættelse af investeringsprojekter på op til 730 mio. kr., samt
  3. at egenfinansieringen på 2,6 mio.kr. ud af samlede udgifter på 25,5 mio. kr. disponeres af den afsatte pulje til mindre renoveringsarbejder på kontoen for Fælles driftsudgifter m.v. i 2017

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Formanden satte indstillingen under afstemning:
 
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
 
Indstillingen var herefter anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
ESCO
ESCO-konstruktionen forventes at betyde, at en stor mængde af de mest resultatgivende energirenoveringer indenfor ventilation, belysningsanlæg, tekniske anlæg i regionens bygninger kan gennemføres over en relativ kort årrække, og at der kan etableres økonomisk sikkerhed ved, at der kun gennemføres energirenoveringer, hvor besparelsen som minimum kan finansiere investeringen.
 
Regionsrådet har i september 2015 godkendt, at ESCO-samarbejder anvendes som metode til at realisere energiplanen. Administrationen forventer, at det vil være mest effektivt, hvis der indgås kontrakt med ESCO-leverandørerne om at gennemføre energirenovering i en lang række konkrete delprojekter, hvor investeringen leasingfinansieres separat, og hvor leasingafgift inkl. renter kan finansieres af de opnåede energibesparelser.
 
De enkelte delprojekter forelægges miljø- og trafikudvalget samt forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse inden igangsætning.
 
Ansøgningen
ELENA-ordningen er en EU-støtteordning, der med en projektlængde på tre år bevilger støtte til forberedelse og gennemførelse af store energiinvesteringer. Midlerne kan anvendes til tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud af ESCO-projekter, udarbejdelse af bæredygtighedsstandarder for installationer til brug for byggerier, ombygninger og renoveringer samt projektstyring og koordinering. Støtten kan udgøre indtil 90 % af udgifterne til projektledelse, analyse og ekstern rådgivning, idet de resterende 10 % afholdes af regionen.
 
Disse udgifter skal under alle omstændigheder afholdes bygherren (regionen) og vil ikke være en del af investeringssummen, dvs. ESCO-leverandørens udgifter, der kan leasingfinansieres.
 
Ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank om ELENA-støtte ønskes fremsendt allerede i december 2016, hvorefter regionen kan forvente at få svar i løbet af 3 måneder efter behandling i Den Europæiske Investeringsbank og med endelig godkendelse af EU Kommissionen.
 
For at forberede ansøgningen er der i løbet af 2016 gennemført en screening af en række af regionens matrikler og udarbejdet estimater for energibesparelser via energirenoveringer. Der er derudover også opsamlet erfaringer fra ESCO projektet under Amager og Hvidovre Hospital og fra lignende projekter i Region Midtjylland.
 
I forbindelse med Energiplanen var det vurderingen, at regionen ville skulle gennemføre energirenoveringer for ca. 1 mia. kr. for at opnå de ønskede energibesparelser. Med screeningen og de øvrige erfaringer er det nu vurderingen, at det ønskede mål kan nås allerede efter investeringer på 732 mio. kr. for regionens vedkommende.
 
ESCO-projektet
Der vil på dette grundlag indgå følgende hovedtal i ELENA-ansøgningen:
 
Forventet investeringssum: 730 mio. kr.
Forventet Energibesparelse: 61.000 MWH/år (18 % besparelse i forhold til 2015)
Forventet CO2-reduktion: 12.000 ton/år (i forhold til 2015)
 
Anvendelse af ELENA-midlerne
Hvis regionen får positivt svar på ansøgningen, vil ELENA-midlerne blive brugt til at oprette et projektsekretariat i regionens Center for Ejendomme, som skal varetage opgaver forbundet med at drive projekterne, udarbejde bæredygtighedsstandarder samt afrapporteringer. Herudover vil ELENA-midlerne blive brugt til bygherrerådgivning, udarbejdelse af udbud, ESCO-firmaernes analysefase, juridisk bistand og diverse konsulentydelser.
 
Udgifterne afholdes over tre år og fordeler sig således:
Projektansættelser: 10,3 mio. kr.
Rådgivning mv.: 15,2 mio. kr.
I alt 25,5 mio. kr.
 
Heraf udgør den ansøgte støtte 90 %, svarende til 22,9 mio.kr., mens regionens egenfinansiering udgør 10 %, svarende til 2,6 mio.kr.
 
Tidsplan
Den foreliggende tidsplan er som følger:
Fase 1 - Forberedelse (- juni 2017)
Fase 2 - Udbud (februar 2017 - november 2017)
Fase 3 - Analyse og projektudvikling (oktober 2017 - december 2018)
Fase 4 - Implementering (januar 2019-december 2021)
Fase 5 - Opfølgning (januar 2022- december 2022)

KONSEKVENSER
Med sagen lægges op til at søge om EU-støtte til de udgifter, som i ESCO-projekter afholdes af bygherren (regionen), og som ikke kan leasingfinansieres. Regionens initiale egenfinansiering nedbringes dermed til 2,6 mio. kr.
 
Den gennemførte screening tyder på, at det vil være relevant at gennemføre energirenovering for 730 mio. kr. Hvis det viser sig i analysefasen, at den relevante investeringssum er lavere, muliggør EIB`s regler, at regionen med den søgte støtte kan reducere den forudsatte investeringssum til 459 mio. kr., uden at det har indflydelse på det tildelte støttebeløb.
 
Investeringssummen på op til 730 mio. kr. forventes afholdt af ESCO leverandørerne fra 2019 - 2021 og finansieres ved finansiel leasing via kommende rammeaftale om regionens leasingbehov. Renter og afdrag på leasingaftaler dækkes af de opnåede energibesparelser.

RISIKOVURDERING
ELENA støtten fastholdes, selvom det siden måtte vise sig, at der - fx som følge af ændret lovgivning eller andre forhold - ikke bør gennemføres energirenovering for mere end 459 mio. kr. Bliver projektomfantet endnu lavere, vil der kunne forventes at være krav om forholdsmæssig tilbagebetaling.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Egenfinansiering på 2,6 mio. kr. disponeres til projektet af de afsatte 132 mio. kr. til mindre renoveringsprojekter på driftsbudgettet i Budget 2017, idet beløbet forudsættes overført til regionens Center for Ejendomme, når der foreligger svar på ansøgningen i en af forårets økonomirapporter.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december og regionsrådet den 13. december 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
14008498




12. Hvidovre Hospital – ESCO-projektets finansiering

Hvidovre Hospital – ESCO-projektets finansiering

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Siemens A/S vandt i 2014 et udbud om gennemførelse af et ESCO-projekt på Hvidovre Hospital om energibesparende tiltag. Det fremgår af regionsrådets godkendelse fra marts 2014, at leverandøren skulle finansiere udgifterne, som betales tilbage til leverandøren via de opnåede energibesparelser på hospitalet. Finansieringen indebærer imidlertid leasingfinansiering, og derfor skal sagen forelægges på ny, da der ikke blev taget særskilt stilling til leasing ved sagens forelæggelse. Det foreslås, at investeringen finansieres inden for rammerne af regionens generelle rammeaftale om finansiel leasing.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at redegørelsen for finansiering af ESCO-projektet på Hvidovre Hospital tages til efterretning,
  2. at det godkendes, at Hvidovre Hospitals udgifter til ESCO-projektet på max 172 mio. kr. finansieres ved en leasingaftale med KommuneLeasing på 136 mio. kr., som kan indgås inden for den gældende rammeaftale om finansiel leasing, mens restbeløbet på 36 mio. kr. finansieres inden for den rammeaftale, som foreslås indgået i anden sag på dagsordenen,
  3. at godkende, at koncerndirektionen bemyndiges til at indgå de fornødne tillæg til aftaler med Siemens og leasingselskabet i overensstemmelse hermed på de vilkår, der fremgår af bilag 2, og
  4. at godkende, at gældende regler om leasingfinansiering indskærpes over for hospitalsdirektionerne.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Formanden satte indstillingen under afstemning:
 
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
 
Indstillingen var herefter anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Regionsrådet godkendte den 11. marts 2014, at Hvidovre Hospital kunne udbyde energirenovering og energioptimering af hospitalets bygningsmasse som et såkaldt ESCO-projekt. Regionsrådet besluttede i september 2015 i forbindelse med Energiplan 2015, at gennemførelse af energirenovering af regionens bygninger skulle ske ved anvendelse af ESCO-modellen. Modellen indebærer, at en leverandør gennemfører og investerer i de energibesparende tiltag, men således at bygningsejeren betaler leverandørens ydelser gennem de opnåede energibesparelser.
 
Der var på Hvidovre Hospital i 2014 ved en screening identificeret muligheder for energibesparelser i størrelsesordenen 8-10 mio. kr. om året ved en samlet investering på ca. 100 mio. kr. og en tilbagebetalingstid på 10-13 år. De foreslåede tiltag bestod i renovering og optimering af hospitalets tekniske installationer. Det vil sige renovering og optimering af bl.a. varmeanlæg, køleanlæg, transformerstationer, pumpestationer, belysningsanlæg, ventilationsanlæg samt optimering af vandforbrug og renovering af anlæg til styring og regulering af varme- og ventilationssystem (CTS-anlæg). Efter udbud blev der indgået en aftale med Siemens A/S om gennemførelse af projektet. Siemens afgav tilbud på basis af det anslåede investeringsbehov på 100 mio. kr., der fremgik af udbuddet, og tilbød at gennemføre de identificerede tiltag for en pris af 95 mio. kr.Det fremgik af udbudsmaterialet, at leverandøren først skulle gennemføre en analysefase med henblik på endelig fastlæggelse af besparelsespotentialet. Anden fase bestod i gennemførelse af en større eller mindre del af de konkrete besparelsestiltag efter hospitalets nærmere beslutning.
 
Den analyse, som Siemens har gennemført, har afdækket et væsentligt større potentiale end oprindeligt forudsat for energibesparelser på op til 16 mio. kr. om året og et deraf følgende større investeringsbehov på 172 mio. kr. Hospitalet har indgået aftale om gennemførelse af de tre første etaper for i alt 163 mio. kr. Aftalen rummer herudover option for iværksættelse af yderligere arbejder for 9 mio. kr. Når de kontraherede arbejder er gennemført i 2018 forventes en årlig reduktion i hospitalets CO2-udledning på godt 4.000 tons. Den årlige energibesparelse på 16 mio. kr. svarer til knap 25 % af hospitalets årlige energiforbrug. Selv om den samlede investering er forøget væsentligt i forhold til forudsætningerne i 2014 øges tilbagebetalingstiden kun fra 10 til 12 år inkl. forrentning.
 
Leverandøren giver efter aftalen garanti for, at besparelsen opnås og stiller bankgaranti på 25 % af besparelsen.
 
Finansiering
Det var forudsat i regionsrådets mødesag, at leverandøren skulle finansiere anlægsudgiften, der som nævnt betales tilbage via de opnåede besparelser. Det indgik derfor i hospitalets aftale med Siemens, at der forud for entreprisefasen skulle aftales en særskilt tids- og betalingsplan, afhængigt af hvilke konkrete arbejder hospitalet ønskede udført .
 
Aftalen indeholdt imidlertid også en option for, at hospitalets ydelser kunne leveres gennem en leasingaftale med leverandøren, så hospitalet betalte en fast månedlig ydelse beregnet ud fra de kontraherede arbejder. Denne option er fravalgt, idet regionen har indgået en rammeaftale om finansiel leasing med KommuneLeasing KommuneLeasing tilbyder en fast forrentning på p.t. ca. 1,2 %. Der er indgået en rammeaftale om finansiel leasing med KommuneLeasing for årene 2014 - 16, hvor der er plads til yderligere leasing for 136 mio. kr. Det indstilles, jf. anden sag på dagsordenen, at der for de kommende år indgås en ny rammeaftale om finansiel leasing, hvoraf den resterende del af investeringen vil kunne finansieres. Der er redegjort for forhandlingerne med Siemens om deres tilbud om leasingfinansiering i et bilag, som af bl.a. konkurrencemæssige årsager vedlægges som fortroligt bilag. Bilaget indeholder tillige indstillingens punkt 5 og 6.
 
Administrationens vurdering
ESCO-projektet på Hvidovre Hospital er det første konkrete ESCO-projekt i Region Hovedstaden. Det er imidlertid en fejl, at Hvidovre Hospital ikke har sikret sig, at spørgsmålet om godkendelse af regional leasingfinansiering var afklaret, før der blev indledt forhandlinger med leverandøren om denne form for finansiering, også henset til, at det i mødesagen om godkendelse af projektet var forudsat, at leverandøren selv finansierede investeringen. Administrationen burde i forbindelse med forelæggelse af sagen have belyst de budgetmæssige konsekvenser for hospitalet af finansieringsmodellen. Det er ligeledes en fejl, at spørgsmålet om forøgelse af projektets økonomiske omfang, som i 2014 var anslået til 100 mio. kr., ikke har været forelagt for regionsrådet enten i forbindelse med økonomirapporteringen eller som selvstændig sag.
 
Hvis regionen ikke benytter sig af leasingfinansiering af de aftalte investeringer, vil leverandøren kunne kræve betaling efter hver realiseret etape, da der ikke er indgået anden aftale om betalingsplan. Udgiften hertil er ikke indarbejdet i hospitalets budget for 2017 eller 2018.
 
ESCO-modellens grundidé om tilbagebetaling af investeringer i energibesparelser over en årrække gennem de årligt opnåede besparelser forudsætter således en mellemfinansiering. Det indstilles derfor, at der i 2016 indgås aftale med KommuneLeasing inden for den gældende rammeaftale om finansiel leasing over 12 år for 136 mio. kr. af den samlede investering, mens der i 2017 indgås aftale om finansiering af den resterende del af investeringen på 36 mio. kr. inden for den kommende rammeaftale om finansiel leasing.
 
Det foreslås, at de gældende regler om leasingfinansiering på den givne foranledning indskærpes over for hospitalsdirektionerne. Det bemærkes herved, at det har været en del af formålet med etablering af Center for Ejendomme, at regionens bygningsdrift, herunder spørgsmål om iværksættelse af energibesparende foranstaltninger og finansiering heraf, samles og professionaliseres. Der stilles i anden sag på dagsordenen forslag om at søge EU – støtte via ELENA-projektet til at etablere et særskilt sekretariat i Center for Ejendomme til varetagelse af opgaver vedr. energibesparelser på hospitalerne.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at ESCO-projektet på Hvidovre Hospital kan gennemføres som forudsat.

RISIKOVURDERING
Der er indgået bindende kontrakt om gennemførelse af energibesparende tiltag for 163 mio. kr. Hvis projektet ikke leasingfinansieres vil regionen forventeligt skulle finde finansiering på budgettet for 2017 og 2018 for i alt 163 mio. kr. til betaling af de tre første etaper.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Hvis der indgås aftale med KommuneLeasing og aftaleparten i den kommende rammeaftale om leasingfinansiering for i alt 172 mio. kr., kræver det ikke låneramme eller deponering, da regionen efter lånebekendtgørelsen kan optage lån til energibesparende foranstaltninger i egne bygninger. Den årlige leasingafgift på ca. 16 mio. kr. inkl. renter afholdes af Hvidovre Hospitals driftsbudget, finansieret gennem opnåede energibesparelser, som anslås til 16-17 mio. kr. årligt. Leasingselskabet overtager ejerskabet til investeringen, og når kontrakten udløber, vil ejerskabet af installationerne overgå til regionen. Leasingaftale kan indgås inden for rammen af den gældende rammeaftale med KommuneLeasing og inden for rammen af den aftale som forventes indgået for 2017, jf. anden sag på dagsordenen.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges for forretningsudvalget den 6. december og for regionsrådet den 13. december 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
15009916


66.pdf

Bilag

Beslutning fra RR møde den 11. marts 2014


13. 3. Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne

3. Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne inden for tre måneder efter kvartalsafslutningen forelægge en sag med kvartalsrapportering med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Regionsrådet behandlede på mødet den 20. september 2016 kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 30. juni 2016. Den kvartalsvise rapportering er en forudsætning for at modtage den statslige andel af finansieringen.
 
Regionen har fra ministeriet modtaget godkendelse af udbetalingsanmodningen for Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, og kvartalsrapporten omhandler derfor status pr. 30. september 2016 for disse to kvalitetsfondsbyggerier. I takt med at regionens resterende fire kvalitetsfondsbyggerier modtager den formelle godkendelse af udbetalingsanmodning, vil status for disse projekter ligeledes indgå i kvartalsrapporteringen.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at godkende kvartalsrapporten (bilag 1) vedrørende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Anbefalet.
 

SAGSFREMSTILLING
Nærværende sag omhandler udviklingen på de to kvalitetsfondsfinansierede projekter i Herlev og på Rigshospitalet - Blegdamsvej i perioden 1. juli 2016 til 30. september 2016. Administrationen vurderer, at der pr. 30. september 2016 var den fornødne byggemæssige fremdrift i begge projekter.
 
Der er i projektet Det Nye Rigshospital en igangværende konflikt med en entreprenør, som kræver merbetaling. Administrationen har siden konflikten begyndte tilbage i august 2015, fulgt udviklingen tæt og løbende orienteret projektets politiske følgegruppe om situationen. Forretningsudvalget blev på mødet den 13. september 2016 orienteret om den seneste udvikling i den igangværende konflikt.
 
Administrationen har ud fra et strategisk hensyn valgt at afdække muligheden for at hensætte midler til håndtering af disse forhold. Modellen omfatter en leasingfinansiering af Medico udstyr med henblik på at kunne hensætte tilstrækkelige ressourcer til at imødegå uafklarede forhold med projektets entreprenører. Administrationen har været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet om hensættelser til håndtering af byggesagen på Rigshospitalet. Den endelige model forventes at foreligge ultimo 2016. Hensættelsen af midler til de uafklarede forhold er en forudsætning for, at projektet er fuldt risikodækket i forhold til det forventede udfald af de uafklarede forhold.
 
Sundheds- og Ældreministeriet har 29. august 2016 skriftligt meddelt Region Hovedstaden at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 har valgt at påbegynde et skærpet administrativt tilsyn af projektet. Ministeriet begrunder det skærpede tilsyn med at ministeriet på baggrund af tidligere fremsendte kvartalsrapporter, vurderer at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilgede ramme. Administrationen er enig i denne vurdering.
 
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2016 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.
 
Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:
Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af Regionens projekter, herunder på reservebeholdning og tilpasningsmuligheder.
 
Således skal det oplyses, at revisionens uvildige risikovurdering "Det Tredje Øje" (DTØ) i sin rapportering for projektet på Rigshospitalet angiver, at der kan være ganske store udfordringer og usikkerheder i forhold til de samlede tidsmæssige konsekvenser, og at den igangværende tvist vil kunne få indflydelse på den samlede tidsplan for Nordfløjen. Det er fortsat DTØ´s vurdering, at der er et betydeligt reservepres som fortsat ikke har kunnet forbedres i den løbende dialog med entreprenøren. Hvis projektet ikke realiseres inden for rammerne af det nuværende strategiske scenarie, hvor der er søgt godkendelse til anden regional finansiering vedrørende IT, medico m.v. er det i lighed med tidligere risikovurderinger, DTØ's opfattelse at et yderligere reservebehov ikke vil kunne afhjælpes inden for kvalitetsfondsprojektets budgetmæssige rammer.
 
DTØ vurderer, at projektafdelingen har stor fokus på, at iværksatte og foretage løbende opfølgning på yderligere relevante tiltag til afdækning af denne risiko, herunder øget fokus på håndtering af claims, og en proaktiv afdækning af projektforhold og projektets handlemuligheder, hvis reservepresset realiseres i forskellige scenarier. DTØ har noteret sig at Koncernadministrationen vurderer, at det samlede risikobillede er tilfredsstillende under forudsætning af, at det er muligt at tilvejebringe midler, således at projektet på Rigshospitalet er fuldt risikodækket.
 
DTØ bemærker, at mulighederne for at opnå fuld risikodækning er baseret på en række forudsætninger i forhold til afklaring af den igangværende tvist og heraf afledte merudgifter jf. de af projektet udarbejdede strategier og scenarier for det forventede reservebehov. En ændring i disse forudsætter vil derfor kunne forrykke mulighederne for fuld risikoafdækning.
 
For så vidt angår Nyt Hospital Herlev har DTØ angivet, at det er samlet set er DTØ´s vurdering at change request kataloget sammen med øvrige generelle og projektspecifikke reserver, har en tilstrækkelig robusthed til at håndtere projektets økonomiske risici.
 
Det skal oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. juni 2016 på mødet d. 20. september 2016.
 
Administrationens vurdering af de to projekter understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af begge projekters økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2016 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af begge projekters forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.
 
Uddrag fra revisionserklæringernes supplerende oplysninger vedrørende
 
Det Nye Rigshospital
Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfonds-byggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 4.1, Status for Det Nye Rigshospital pr. 3. kvartal 2016 på side 8, hvoraf det fremgår, at Sundheds- og Ældreministeriet har med virkning fra 1. oktober 2016 valgt at påbegynde et skærpet tilsyn af projektet. Dette er begrundet med, at SUM vurderer, at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres inden-for den bevilgede ramme. Administrationen er enig heri.
 
Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitets-fondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev afsnit 5.1.1, Risikorapport på side 13 - 19, hvoraf det fremgår, at risiko nr. 33 vedrørende reserverne på Nordfløjen er utilstrækkelige udgør projektets største enkeltstående risiko. Administrationen har i denne forbindelse været i dialog med ministeriet om hensættelser til håndtering af byggesagen på Rigshospitalet. Den endelige model forventes at foreligge ultimo 2016.
 
Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 4.1. Status for Det Nye Rigshospital pr. 3. kvt. 2016 vedrørende Nordfløjen, på side 9, hvoraf det fremgår, at "byggeriet er på nuværende tidspunkt 4 måneder forsinket i forhold til hovedtidsplanen."
 
Nyt Hospital Herlev
"Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 5.1.2 på side 19-22 vedrørende projektets risici pr. 30.09.2016, hvor der beskrives en række økonomiske risici.
 
Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 4.2. Status for Nyt Hospital Herlev pr. 3. kvt. 2016 vedrørende delprojekt A, på side 10, hvoraf det fremgår, at "byggeriet er 6 måneder forsinket."
 
Administrationen er enig i revisionens supplerende oplysninger vedrørende den konstaterede forsinkelse og risici forbundet med gennemførsel af de to projekter.
 
Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital pr. 31. december 2016 på mødet den 18. april 2017

KONSEKVENSER
Hvis sagen tiltrædes fremsendes den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING
Administrationen vil også fremover følge udviklingen på begge projekter tæt, herunder den igangværende konflikt på Rigshospitalet og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Konflikten på Rigshospitalet forøger risikoen for, at projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilligede ramme, hvorfor administrationen er enig i begrundelsen for det skærpede administrative tilsyn, som ministeriet er påbegyndt pr. 1. oktober 2016.
 
I forhold til projektet på Herlev Hospital, er det administrationens vurdering, at det fortsat er realistisk at projektet kan gennemføres indenfor den fastlagte budgetramme. Projektets reserver og change requestliste vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ingen bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16021433


68.pdf
69.pdf
70.pdf
71.pdf
72.pdf
73.pdf

Bilag

Kvartalsrapport_K3_2016
Følgebrev til Regionsrådet 3 . kvt. 2016
Bilag A - Udkast til erklæring - Nyt Hospital Herlev 3. kvt 2016
Bilag A - Udkast til erklæring - Det Nye Rigshospital 3. kvt 2016
Nyt Hospital herlev - uafhængig risikovurdering 3. kvt 2016
Det Nye Rigshospital_uafhængig_risikovurdering 3. kvt 2016


14. Status for Region Hovedstadens store hospitalsbyggerier

Status for Region Hovedstadens store hospitalsbyggerier

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden bygger de kommende 5-10 år nye hospitaler for ca. 20 mia. kr. Denne mødesag indeholder en samlet halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggerier, inklusiv en status for arbejdet i de politiske følgegrupper, der er nedsat til hvert byggeprojekt. Endvidere indeholder statusrapporteringen en orientering om arbejdet med at dele viden og erfaringer mellem byggeprojekterne.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at tage status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Anbefalet.
 

SAGSFREMSTILLING
De større hospitalsbyggerier omfatter kvalitetsfondsprojekterne:
Derudover omfatter de større hospitalsbyggerier også Nyt Hospital Glostrup, Ny Psykiatri Bispebjerg, de to regionale sterilcentraler på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet. Som noget nyt omfatter denne statussag også de seneste store byggerier, Steno Diabetes Center Copenhagen og BørneRiget.
 
Nedenfor gives en status for de enkelte byggeprojekter. Der er som bilag 1 vedlagt "Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier". Heri er en kort beskrivelse af de enkelte projekter og deres status. Endvidere indeholder rapporten et oprids af hovedlinjerne i de politiske beslutninger for de enkelte projekter. Bilag 1 indeholder tillige en status for arbejdet i de politiske følgegrupper, samt en orientering om arbejdet med videndeling mellem byggeprojekterne. Som bilag 2 er vedlagt "Tidslinje for projekterne".
 
Status for de enkelte byggeprojekter
 
Det Nye Rigshospital
Byggeriet af Nordfløjen påbegyndte januar 2015 og er fortsat under udførelse. Der blev holdt rejsegilde den 6. oktober 2016. Projektet er fortsat præget af væsentlige uenigheder mellem projektledelsen og råhusentreprenøren om tidsrelaterede krav og ekstraarbejder, der ikke er godkendt af projektledelsen. Projektet vurderes at være forsinket med fire måneder. Entreprenøren har den 5. oktober 2016 indgivet et klageskrift til Voldgiftsnævnet, hvilket kan være indledningen til en egentlig voldgiftssag. Projektet er sat under såkaldt skærpet tilsyn af Sundheds- og Ældreministeriet fra den 1. oktober 2016, da ministeriet på baggrund af tidligere fremsendte kvartalsrapporter vurderer, at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres inden for den bevilgede ramme. Administrationen er enig i denne vurdering.
 
Patienthotel og administrationsbygningen blev indviet den 21. august 2015 og er nu ibrugtaget. Parkeringshuset er afsluttet og ibrugtaget den 15. juli 2015. Indgåelse af entreprise vedrørende landskabs- og terrænarbejde udestår.
 
Regional Sterilcentral Rigshospitalet
Byggeriet af sterilcentralen gik i gang i december 2015 og er fortsat under udførelse. Byggeriet forventes at være forsinket ca. 3 måneder, men vil dog fortsat være klar til rettidigt at kunne betjene de nye bygninger. Årsagen til forsinkelsen er en ændret byggerytme for råhuset samt en skønssag om en mulig underminering af en tekniktunnel. I takt med byggeriets fremdrift og på baggrund af kompleksiteten i projektet er reserverne i stigende omfang kommet under pres. Administrationen har derfor intensiveret dialogen med projektet med henblik på den økonomiske styring og mulige reaktionsmuligheder.
 
Hospital for Børn, Unge og Fødende
Region Hovedstaden, Rigshosp?italet og Ole Kirk's Fond er den 15. juni 2016 gået sammen i et partnerskab om et hospitalsbyggeri til børn, unge, fødende og deres familier. Projektet omfatter 58.000 m2 nybyggeri på Rigshospitalets matrikel. Der er i juni 2016 igangsat en tofaset projektkonkurrence, hvor første fase er en projektkonkurrence og anden fase er en forhandlingsfase. Projektet har afsluttet prækvalifikationsfasen og er aktuelt i konkurrencens fase 1, og bedømmelsen foregår i januar–marts 2017. Den endelige vinder af projektkonkurrencen forventes offentliggjort i august 2017. Der er desuden nedsat en politisk følgegruppe, som havde sit første møde den 19. august 2016. Byggeriet igangsættes i 2020, og BørneRiget forventes klart til indflytning og ibrugtagning i 2024.
 
Nyt Hospital Herlev
Byggeriet af råhuset for akutmodtagelsen og kvinde-barn bygningen blev igangsat i december 2015 og er fortsat under udførelse. Råhuset forventes færdigt i januar 2017, hvorefter facadeentreprenøren påbegynder sit arbejde. I forhold til den overordnede tidsplan er der fortsat en forsinkelse på ca. 6 måneder, der primært skyldes en ekstra granskning af hovedprojektet inden klargøring til udbud i april 2015. Forventet ibrugtagning er andet halvår af 2019. Forsinkelsen forventes ikke at have de store konsekvenser i forbindelse med hospitalsplanlægningen, da hovedparten af de funktioner, der skal samles på Herlev Hospital, er flyttet dertil på nuværende tidspunkt.
 
Servicebygningens tilbygning, hvor bl.a. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling skal samles, er afleveret den 31. august 2016, og mangeludbedring pågår. Indflytningen af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i den nye tilbygning tager dog længere tid end først antaget, da man under flytningen skal opretholde fuld produktion i afdelingen. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling flytter ind i 1. kvartal 2017.
 
Siden den første projektering af ombygningen har brugernes ønsker og behov ændret sig. Man har derfor valgt at benytte tiden inden opstart af ombygningsprojektet til at gennemgå projektmaterialet igen. Ombygningsprojektet blev udbudt samtidig med tilbygningen, hvorfor entrepriseopstarten udsættes. Derfor formindskes omfanget af entreprisen vedrørende el, ventilation og VVS, således at de ikke deltager i ombygningen af servicebygningen. Entreprenøren har varslet krav om erstatning for mistet dækningsbidrag, hvilket har været forventet. Det endelige omfang af kravet er dog endnu ukendt. Ændringen håndteres i tæt samarbejde med Kammeradvokaten. Grundet en ny projektering bliver opstart af ombygningen forsinket, men projektet bliver mindre omfangsrigt end først antaget, og den forventede slutdato er derfor uændret.
 
P-huset er i november 2016 sendt i udbud som en totalentreprise med fast budget.
 
Center for Fordybelse og Tro skal genudbydes grundet for højt licitationsresultat.
 
Regional Sterilcentral Herlev
Udførelse af råhusentreprisen påbegyndte primo november 2015 og forløber planmæssigt. Det forventede ibrugtagningstidspunkt er i forhold til statusrapporteringen på regionsrådsmødet i juni 2016 yderligere forsinket med tre måneder. Den samlede forsinkelse er på seks måneder, men sterilcentralen vil dog stadig være klar i god tid til at betjene de nye bygninger. Projektets reserver til uforudsete udgifter er under pres, da det er nødvendigt at etablere et sprinklerbassin i tilknytning til byggeriet, og da ekstraarbejder i forbindelse med råhusarbejder er belastet af blandt andet en skjult kloak i byggefeltet. Administrationen har derfor intensiveret dialogen med projektet med henblik på den økonomiske styring og mulige reaktionsmuligheder.
 
Steno Diabetes Center Copenhagen
Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden besluttede i efteråret 2015 at samarbejde om et markant løft af diabetesindsatsen – et nyt Steno Diabetes Center, der etableres ved Herlev Hospital, og som skal omfatte maksimalt 18.000 m². I maj 2016 tiltrådte regionsrådet og Novo Nordisk Fondens bestyrelse en drejebog samt en række bevillingsaftaler for etableringen og finansieringen af Steno Diabetes Center Copenhagen. Det blev endvidere besluttet, at den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Herlev tillige fungerer som følgegruppe for opførelse af den nye bygning til Steno Diabetes Center Copenhagen, samt at følgegruppen udpeger sine repræsentanter i dommerkomitéen for projektkonkurrencen. Regionsrådet godkendte samtidig, at koncerndirektionen af hensyn til tidsplanen for byggeriet bemyndiges til at godkende konkurrenceprogrammet for byggeriet. Regionsrådet har i forbindelse med regionsrådsmødet den 17. maj 2016 fået en mundtlig orientering om indholdet af konkurrenceprogrammet. Projektkonkurrencen er afsluttet, og vinderen af konkurrencen offentliggøres den 20. december 2016. Byggeriet udføres i perioden 2018-2020.
 
Nyt Hospital Hvidovre
Efter regionsrådets godkendelse af projektforslaget for nybyggeriet den 17. maj 2016 pågår nu hovedprojekt og klargøring af udbud for nybyggeriet. Dette forventes afsluttet i 2016. Herefter påbegyndes fremskudt udbud på jordarbejder samt byggeplads ultimo 2016 og den store samlede licitation primo 2017. Der afholdes første spadestik for nybyggeriet den 21. februar 2017.
 
For nybyggeriet er kælderetagen fjernet, da undersøgelser har vist et sekundært vandspejl samt højere grundvandsspejl end først antaget. Dette betyder, at der i stedet for en forlængelse af det eksisterende Von Roll transportanlæg indkøbes AGV’er (Automated Guided Vehicles) til betjening af nybyggeriet. Løsningen er omkostningsneutral og har ikke konsekvenser for patientnære områder.
 
Ombygningsarbejder pågår i både ambulatorieetagen og i sengeafsnit.
 
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Projektforslaget blev godkendt af regionsrådet i den 11. oktober 2016. Hovedprojektet og myndighedsbehandling er nu under udarbejdelse med henblik på licitation ultimo 2017. I forhold til den oprindelige tidsplan vil projektet samlet fortsat have en forsinkelse på ca. tre år. Forsinkelsen skyldes først og fremmest de langstrakte forhandlinger med Roskilde Kommune om lokalplansindhold, der har medført en forsinkelse på 2½ år. Den resterende forsinkelse på et halvt år relaterer sig til afrundingen af dispositionsforslag og indarbejdelse af krav, som kommunen har stillet til projektet. Forventet ibrugtagning er ultimo 2020.
 
Der er opnået enighed om projektet med Roskilde Kommune, og lokalplanen blev vedtaget i kommunen ultimo september 2016. Der er efterfølgende indsendt ansøgning til Roskilde Kommune om byggetilladelse.
 
Nyt Hospital Nordsjælland
Efter konsolideringen af dispositionsforslaget, som blev godkendt i regionsrådet i juni 2016, er projektet gået i gang med at udarbejde projektforslag, som forventes forelagt til godkendelse i regionsrådet i maj 2017.
 
Arbejdet med lokalplan og miljørapport (VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og miljøvurdering af lokalplan) forløber planmæssigt. Også arbejdet med arealerhvervelse forløber planmæssigt, og status er, at fire lodsejere har godkendt at ville indgå en frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår. De to resterende lodsejere har afvist det endelige aftaletilbud fra Nyt Hospital Nordsjælland, og der vil derfor blive fremsendt en anmodning til Hillerød Kommune om igangsættelse af ekspropriering.
 
Efter arealerhvervelsen kan de sidste arkæologiske udgravninger på byggegrunden afsluttes, idet de arealer, der endnu ikke er undersøgt, er beboede områder.
 
Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg
Byggeprogram og dispositionsforslag for Akuthusprojektet er udarbejdet parallelt i løbet af 2016. Dispositionsforslaget forelægges for regionsrådet den 13. december 2016 (på samme møde som nærværende statussag) med byggeprogrammet som bilag. Ud over mødesagen vedlægges der et bygherrenotat, som indeholder projektets overvejelser om dimensionering af sengekapacitet og ambulatorier samt et forslag om omfordeling af midler fra renovering til nybyggeri.
 
Akuthuset opføres i flere faser, og indflytning i det fuldt færdige akuthus er planlagt til medio 2023. Der arbejdes løbende på at optimere tidsplanen.
 
I forhold til den verserende klagesag, hvor Bispebjerg Hospital har modtaget klager over resultatet af evalueringsprocessen fra de to øvrige teams i projektkonkurrencen, afventes fortsat Klagenævnets kendelse i sagen.
 
For logistik- og laboratoriebygningen er der gennemført et genudbud, idet der ved licitationen i januar 2016 var for få bud. Byggeriet er nu igangsat, og bygningen forventes ibrugtaget i sommeren 2018. Der er en samlet forsinkelse på projektet på ca. to år i forhold til den oprindelige tidsplan fra tilsagnstidspunktet i 2013. Siden da er der ad flere omgange blevet foretaget konkretiseringer af de samlede byggeplaner på matriklen, hvor opstarten af logistik- og laboratoriebygningen er blevet udskudt. Desuden medvirker genudbuddet til forsinkelsen. Forsinkelsen har ikke betydning for driften af det øvrige hospital.
 
Dispositionsforslaget for Ny Psykiatri Bispebjerg er udarbejdet og forelægges til regionsrådets godkendelse på samme møde som nærværende mødesag. Projektet ibrugtages i etaper i perioden medio 2021 – primo 2023. Tidsplanen forventes overholdt.
 
Nyt Hospital Glostrup
Projektet har siden regionsrådsgodkendelsen af projektforslaget i august 2016 arbejdet med hovedprojektering og myndighedsgodkendelse. Projektforslaget viste, at projektet er under økonomisk pres, og der har været arbejdet på at finde muligheder for tilpasninger og gode funktionelle løsninger. Den principielle tvist, der var opstået med totalrådgiver, er afklaret ved forlig. For at sikre overholdelse af budgettet ved den forestående licitation bliver der arbejdet med change request listens indhold – med særligt fokus på anvendelse af midler til bygningsintegreret kunst. Der arbejdes desuden på løsninger ved et eventuelt ugunstigt resultat af licitationen, der forventes afholdt i maj 2017.
 
I samarbejde med rådgiverne arbejdes der fortsat på en endelig tidsplan. Ibrugtagning af selve bygningen forventes fortsat at blive medio 2020, svarende til en forsinkelse på ca. ni måneder. Forsinkelsen skyldes, at der i samarbejde med klinikken er blevet arbejdet indgående med at komprimere bygningen. Derudover er ændringer i EU´s udbudslovgivning og usikkerhed i forhold til markedssituationen i entreprenørbranchen blevet indarbejdet i tidsplanen.
 
Arbejdet i de politiske følgegrupper
Der er nedsat en politisk følgegruppe for hvert af de store hospitalsbyggerier. Følgegrupperne følger realiseringen af de nye byggerier og projekternes fremdrift og overvåger, at regionsrådets retningslinjer og beslutninger på området følges. I 2. halvår af 2016 har der været afholdt møder i alle følgegrupperne for byggerierne, også for de to nye projekter Steno Diabetes Center Copenhagen og BørneRiget.
 
Videndeling på tværs af byggeprojekterne
Både nationalt og regionalt er der et stort fokus på at dele viden mellem byggeprojekterne, således at de projekter, der ikke er så fremskredne, kan lære af erfaringerne fra de projekter, der er længere fremme. I Region Hovedstaden er videndelingen formaliseret gennem jævnlige møder i et forum af projektchefer, hvor videndeling om projekternes aktuelle status og udfordringer er et fast dagsordenspunkt. Derudover har der været nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som har beskrevet problemer og løsningsmuligheder inden for hhv. hospitalsflytninger og apparaturinvesteringer. Også på nationalt niveau foregår der en omfattende videndeling, bl.a. i regi af arbejds- og styregrupper i Danske Regioner.
 
Næste statusrapport for de større hospitalsbyggerier forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i juni 2017.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv konsekvenser.

RISIKOVURDERING
Generelt er risikobilledet for regionens byggeprojekter under udførelse større, idet projekternes reserver anvendes til ekstraarbejder og nødvendige ændringer efterhånden som projekterne skrider frem, ligesom mulighed for anvendelse af change request bliver mindre. Det drejer sig om Nordfløjen på Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev og Sterilcentralerne. Administrationen vurdere dog ikke, at der for nuværende er grundlag for ændringer i de igangværende projektplaner og opfølgningen herpå.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16044157


74.pdf
75.pdf

Bilag

Bilag 1 - Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier
Bilag 2 - tidslinje


15. Lukket punkt




16. Udleje af bygning på Sct. Hans vestområde til Roskilde Kommune

Udleje af bygning på Sct. Hans vestområde til Roskilde Kommune

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet besluttede i oktober 2014, at "Kurhus" som er en bygning på Sct. Hans kunne udlejes til Udlændingestyrelsen til asylcenter for en 2-årig periode. Lejemålet med udlændingestyrelsen er udløbet med udgangen af november 2016. Roskilde Kommune ønsker at overtage lejemålet for en 3-årig periode til brug for midlertidig boligplacering af flygtninge. Der lægges med sagen op til at imødekomme kommunens ønske, idet regionen ikke har behov for bygningen til egne behov. Af hensyn til regionens position i kommende forhandlinger om lejemål forelægges nogle af sagens oplysninger i et fortroligt bilag.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  • at godkende, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med Roskilde Kommune om leje af Kurhus til en årlig lejeindtægt som anført i bilag 1.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Anbefalet.
 

SAGSFREMSTILLING
Efter udløbet pr. ultimo november 2016 af kontrakten om udleje af Kurhus til Udlændingestyrelsen har Roskilde Kommune tilkendegivet et ønske om at overtage lejemålet for en 3-årig periode, dvs. til november 2019. Kommunen ønsker at benytte lejemålet til boligplacering af i alt 150-200 flygtninge, der har fået asyl, og som kommunen efter integrationsloven skal etablere midlertidig bolig til.
 
Lejemålet
Som det har været vilkårene for Udlændingestyrelsens leje af Kurhus, kan tilbydes et tidsbegrænset lejemål af hensyn til senere mulighed for salg af Sct. Hans vestområde. Kommunen ønsker et tidsbegrænset lejemål på tre år, som svarer til kommunens mulighed for at benytte lokalerne til boligplacering af flygtninge uden ændring af lokalplanen. Kommunen ønsker en gradvis indfasning af lejemålet i løbet af 2017, dvs. formentlig i to etaper i takt med, at kommunens behov for boliger til flygninge opstår.
 
Et lejemål med en fortsat anvendelse af Kurhus vil være hensigtsmæssigt. En anvendelse af bygningerne og de istandsættelsesarbejder, som en lejer vil iværksætte, vil kunne forhindre det forfald, der er svært at undgå, når ejendommen står tom. En lejeaftale vil desuden kunne finansiere ejendommens driftsudgifter (ejendomsskat mv) og give regionen en driftsindtægt, indtil ejendommen kan sælges.
 
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Roskilde Kommune tilbydes at leje Kurhus. Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil administrationen indgå aftale med kommunen på de hovedvilkår, der fremgår af bilaget.
 
Status for salg af Vestområdet
Regionsrådet har i oktober 2014 besluttet, at administrationen kunne optage forhandling med Roskilde Kommune om vilkår for kommunens eventuelle køb af Vestområdet, når regionens aktiviteter på stedet er afviklet. Det er kommunens interesse gennem lokalplanlægning at muliggøre en udvikling af området, hvor eksisterende bygninger eller nybyggeri anvendes blandet, dvs. en del til offentlige formål (kommunen), og en del der sælges videre af kommunen til private boliger.
 
Status for regionens fraflytning af Vestområdet er, at de retspsykiatriske funktioner i Vestområdet samles med de øvrige retspsykiatriske funkioner på Østområdet, når kvalitetsfondsprojektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans ibrugtages ultimo 2020. Herefter vil flere bygninger i Vestområdet kunne rømmes. Derudover er det administrationens vurdering, at afdeling M - patienter med dobbeltdiagnoser - samt visse teknikfunktioner bør forblive i Vestområdet, indtil der i løbet af en længere årrække eventuelt kan skabes økonomisk mulighed for en samlet flytning til andre lokaler i Østområdet. På denne baggrund er iværksat drøftelser med kommunen om vilkårene for kommunens eventuelle køb af de dele af Vestområdet, som kan frigøres inden for en kortere årrække.
 
Der vil blive forelagt en sag om kommunens eventuelle køb af Vestområdet, når der i givet fald foreligger en afklaring af de nærmere vilkår.

KONSEKVENSER
Der lægges op til en fortsat anvendelse af Kurhus som bolig til ca. 150-200 flygtninge frem til ultimo 2019. Bygningen har været anvendt i 2014 og 2015 som asylcenter for indtil 350 asylansøgere.
 
En indgåelse af lejemål på de beskrevne vilkår vil betyde, at lejeindtægter for Kurhus, jf. bilaget, kan indarbejdes i 1. økonomirapport 2017. En anvendelse af bygningerne og de istandsættelsesarbejder, som en lejer vil iværksætte, vil kunne forhindre det forfald, der ellers er svært at undgå, når ejendommen står tom.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Der er ikke forudsat lejeindtægter for Kurhus i budget 2017, da kontrakten med Udlændingestyrelsen var tidsbegrænset. Lejeindtægterne i 2017 - 2019 kan derfor disponeres senere til andre påtrængende udgiftsformål.
 
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil der i forbindelse med 1. økonomirapport 2017 under Center for Ejendomme kunne indarbejdes budget til huslejeindtægter svarende til de endelige vilkår aftalt med Roskilde Kommune, jf. det anførte i bilag 1. Indtægten i 2017 vil skulle tilpasses kommunens ønsker om etapevis ibrugtagning af lejemålet, der endnu ikke er afklaret. Indtægten for 2018 og 2019 vil kunne indbudgetteres i forbindelse med budget 2018 svarende til kontraktens tidshorisont.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
14010117




17. Lukket punkt




18. Udmøntning af besparelser inden for budgetposten Øvrig regional udvikling

Udmøntning af besparelser inden for budgetposten Øvrig regional udvikling

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I forbindelse med regionsrådets vedtagelse af budgettet for 2017-2020 blev det samtidig godkendt at foretage besparelser på 3,4 mio. kr. på området for regional udvikling med henblik på at håndtere udfordringer med finansiering af kollektiv trafik. Der er efterfølgende indgået en politisk aftale mellem partierne bag budgetaftalen 2017-2020 (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti) om et besparelsesforslag på 3,4 mio. kr. i årene 2017-2020 inden for området øvrig regional udvikling.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler,
  1. at godkende at besparelsen på 3,4 mio. kr. inden for budgetposten Øvrig regional udvikling udmøntes på følgende vis:
a) 0,6 mio. kr. i 2017 fra det afsluttede klimaplanprojekt.
b) 2,0 mio. kr. i 2017 fra reserven til pris- og lønudviklingen på det regionale udviklingsområde
c) 0,8 mio. kr. i 2017 fra puljen til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
d) 2,0 mio. kr. i årene 2018, 2019 og 2020 fra reserven til pris- og lønudviklingen på det regionale udviklingsområde.
e) 1,4 mio. kr.i årene 2018, 2019 og 2020 fra puljen til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
 

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Anbefalet.
 

SAGSFREMSTILLING
I budgetaftalen for 2017-20 blev det besluttet at finde besparelser inden for tre øvrige områder inden for regional udvikling for at håndtere udfordring med finansiering af kollektiv trafik. Partierne bag budgetaftalen besluttede at spare 1,8 mio. kr. inden for erhvervsudvikling, 2,3 mio. kr. inden for miljøområdet samt 3,4 mio. kr. inden for øvrig regional udmøntning.
 
Partierne bag budgetaftalen har drøftet udmøntningen af besparelsen af de 3,4 mio. kr. inden for øvrig regional udvikling og indgået en politisk aftale om et besparelsesforslag. Forslaget lægger op til følgende besparelser i henholdsvis 2017 samt 2018-2020:
 
Besparelser for 2017
 
Besparelser i årene 2018, 2019 og 2020 (budgetoverslagsårene):
 
Konsekvensen af at vedtage besparelsesforslaget vil være et mindre økonomisk råderum under de nævnte puljer og reserver. Administrationen kan dog ikke på nuværende tidspunkt konkretiser dette nærmere.

KONSEKVENSER
Besparelserne udmøntes som det fremgår i sagen, såfremt indstillingen tiltrædes. Det vil betyde et mindre økonomisk råderum under puljen til realisering af ReVUS og i reserven til pris- og lønudviklingen på det regionale udviklingsområde.

RISIKOVURDERING
Ved at reducere reserven til pris- og lønudviklingen fra 10 mio. kr. til 8. mio. kr. er der en risiko for, at aktiviteter inden for øvrig regional udvikling i løbet af perioden enten må stoppes eller udsættes. Det kan fx være initiativer inden den Regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), uddannelse eller store internationale events.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Der er alene tale om en specifikation af allerede indarbejdede besparelser i budget på de anførte bevillingsområder. Der er derfor ingen bevillingmæssige konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
16021022




19. Henvendelse fra psykiatriudvalget - Arbejdsmiljøet i psykiatrien

Henvendelse fra psykiatriudvalget - Arbejdsmiljøet i psykiatrien

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Psykiatriudvalget har den 9. november 2016 henvendt sig til forretningsudvalget med anmodning om at drøfte spørgsmål relateret til arbejdsmiljø og trivsel i Region Hovedstaden Psykiatri, da personaleforhold ifølge regionens styrelsesvedtægt hører under forretningsudvalgets ressort .
 
Anmodningen er foranlediget af, at en gruppe børne- og ungdomspsykiatere og specialpsykologer, herunder flere medarbejdere i Region Hovedstaden, har haft foretræde for regionens psykiatriudvalg den 25. oktober 2016.
 
Der lægges med sagen op til, at forretningsudvalget tager stilling til, om det ønskes, at administrationen nærmere belyser og vurderer de spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø, der rejses i henvendelsen fra psykiatriudvalget med henblik på at kunne forelægge en sag for forretningsudvalget.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at drøfte psykiatriudvalgets forslag om, at forretningsudvalget ved et kommende møde drøfter arbejdsmiljø i psykiatrien.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Forretningsudvalget godkendte, at der til det kommende møde skal være en sag på dagsorden der bl.a. belyser ledelse, værdier, registrering, kvalitetsmål og styring i forhold til fastsatte mål.
 

SAGSFREMSTILLING
Psykiatriudvalget har den 9. november 2016 henvendt sig til forretningsudvalget med en anmodning om, at forretningsudvalget drøfter spørgsmålet om arbejdsmiljø i psykiatrien.
 
Af henvendelsen fra psykiatriudvalgets medlemmer fremgår:
 
"Psykiatrien i Region Hovedstaden har præsteret en betydelig øget aktivitet, bl.a. for at kunne reducere ventelister og efterleve nationale krav. Dette har betydet forskellige former for omlægning af måderne at arbejde på i psykiatrien.
 
Særligt i en sådan omfattende omstillingsproces og med et sådant pres bl.a. i form af flere patienter, der skal hjælpes, er det vigtig at have fokus på arbejdsmiljøet.
 
Vi har fået forskellige tilbagemeldinger fra ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri om udfordringer med arbejdsmiljøet. Vi vil gerne se på, om arbejdsmiljøet kan forbedres.
 
Vi skal derfor anmode om, at der kommer en sag på dagsordenen i Forretningsudvalget om arbejdsmiljøet i psykiatrien – med god tid til at drøfte punktet."
 
 
Forretningsudvalgets drøftelse af arbejdsmiljø i psykiatrien
Sagen lægger op til at forretningsudvalget drøfter, om administrationen skal gå videre med forberedelsen af en sag, der nærmere belyser, om og evt. på hvilke områder, der er behov for at sætte fokus på arbejdsmiljøet i psykiatrien med afsæt i henvendelsen fra psykiatriudvalget.
 
Derudover er der som baggrund vedlagt det materiale, der er udsendt til psykiatriudvalget i forbindelse med foretrædet den 25. oktober 2016 med henblik på, at forretningsudvalget kan drøfte, hvilke spørgsmål i forhold til arbejdsmiljø i psykiatrien, forretningsudvalgets medlemmer i øvrigt ønsker belyst eller uddybet i en evt. kommende sag (bilag 1-3).
 
 
Rammen for arbejdsmiljøarbejdet i Region Hovedstaden Psykiatri (RHP)
Fundamentet for arbejdsmiljøarbejdet i RHP er en fælles arbejdsmiljøpolitik samt en fælles politik om forebyg­gelse og håndtering af vold og trusler. MED-organisationen er et vigtigt omdrejningspunkt for arbejdsmiljøarbejdet i RHP. Temaet er et fast punkt på alle VMUs dagsordner. Det betyder, at VMU minimum 10 gange om året drøfter ak­tuelle arbejdsmiljøtemaer.
 
 
Pilotprojekt med løbende tilfredshedsmålinger knyttet til driftsmål
I 2016 har der været igangsat et pilotprojekt på to centre (PC Sct. Hans og PC Nordsjælland) med fokus på løbende målinger af medarbejdertilfredshed. Formålet med projektet er at teste en spørgeramme på 5 spørgsmål med fokus på social kapital og generel tilfredshed med henblik på at formulere et driftsmål om ’medarbejdertilfredshed’. Erfaringerne fra psykiatriens pilotprojekt vil blive brugt til at fastsætte rammen for det fælles regionale trivselsdriftsmål, der skal implementeres i hele i 2017.
 
 
Arbejdsmiljønøgletal

KONSEKVENSER
Såfremt forretningsudvalget ønsker, at administrationen nærmere belyser forslaget fra psykiatriudvalget vil forrentningsudvalget få forelagt en ny sag, der bl.a. belyser de temaer udvalget nævner i henvendelsen til forretningsudvalget vedrørende arbejdsmiljøet i psykiatrien.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2013.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

JOURNALNUMMER
16044672


77.pdf
78.pdf
79.pdf

Bilag

Brev til politikerne
Foretræde for psykiatriudvalget i Region Hovedstaden
Notat Region H


20. Lukket punkt




21. Lukket punkt




22. Bevillinger fra kreativ vækst ansøgningsrunde samt en udskudt bevilling

Bevillinger fra kreativ vækst ansøgningsrunde samt en udskudt bevilling

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Ansøgninger til behandling på dette møde vedrører ansøgningsrunden for kreativ vækst med ansøgningsfrist 1. september 2016 samt en ansøgning fra ansøgningsfristen 1. juni 2016. Administrationen har undtagelsesvist udskudt regionsrådets behandling for at give ansøger tid til at rette op på krav fra Vækstforums behandling på mødet den 14. september 2016.
 
Bevillingerne vedrørende erhvervsudviklingsmidlerne tages fra budget 2016. Det strategiske grundlag for godkendelse af ansøgninger er den regionale vækst- og udviklingssstrategi (ReVUS), som blev godkendt i oktober 2015.
 
For den kreative ansøgningsrunde modtog vækstforumsekretariatet til ansøgningsfristen den 1. september 2016 i alt 12 ansøgninger vedrørende kreativ vækst. Efter dialog med sekretariatet har tre ansøgninger trukket sig, da vurderingen var, at ansøgningerne dels var for langt fra at kunne opnå et tilsagn, dels manglede medfinansiering. Vækstforum har behandlet 9 ansøgninger fra den kreative ansøgningsrunde og indstiller heraf 6 til tilsagn.
 
Den udskudte ansøgning fra fristen 1. juni 2016 kommer fra et ansøgerfelt bestående af seks ansøgninger. Efter dialog med sekretariatet valgte tre af de fire ansøgninger at trække deres ansøgninger. Regionsrådet har tidligere behandlet to af de tre bevillinger, som Vækstforum indstillede til tilsagn. Med denne sag indstilles den tredje og sidste bevilling til tilsagn fra mødet den 14. september 2016. Denne bevilling behandles som den første indstilling.
 
Med denne sag lægges op til, at regionsrådet godkender bevilling til projekter for i alt 20,3 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

INDSTILLING
Vækstforum Hovedstaden anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at der vedrørende projekt Greater Copenhagen - klart til smart vækst bevilges 2.075.321 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2016.
  1. at der vedrørende projekt Den kreative madscene (hovedprojekt) bevilges 4.438.571 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2016 under forudsætning af
  • at projektet strammes op, så fokus bliver på at skabe vækst i enkeltvirksomheder gennem sammenhængende kompetenceudviklingsforløb, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.
  • at Vækstforum-sekretariatet godkender en endelig ansøgning.
  1. at der vedrørende projekt Den kreative madscene (forprojekt) bevilges 1.000.000 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2016 under forudsætning af, at hovedprojektet "Den kreative madscene" godkendes.
  1. at der vedrørende projekt Greater Copenhagen Food Startup bevilges 1.428.000 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2016.
  1. at der vedrørende projekt Growing Food CPH bevilges 2.387.383 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2016.
  1. at der vedrørende projekt Copenhagen Film Fund Investeringskapital 2017 bevilges 5.000.000 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2016.
  1. at der vedrørende projekt Copenhagen Connected bevilges 4.000.000 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2016.

POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning den 14. september 2016:
 
1. Greater Copenhagen – Klar til smart vækst
Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum:
  1. indstillede til regionsrådet, at der bevilges et tilskud på 2.075.321 kr. til Gate 21 til gennemførelse af projektet ”Greater Copenhagen – klar til smart vækst” under forudsætning af:
    1. at projektet først starter, når ansøger opnår tilsagn om kontant kommunal medfinansiering af projektet på 0,5 mio. kr. fra mindst 15 kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland
    2. at ansøger konkretiserer kompetenceforløbene yderligere i forhold til indhold, aktiviteter og metode, så det fremstår helt klart, hvad der leveres
  2. bemyndigede sekretariatet til at godkende en revideret ansøgning samt budget inden for ovenstående økonomiske ramme
Bemærkninger
Der blev gjort opmærksom på, at projektet kan søge at skabe synergi med projekter fra innovationsfonden.
Vækstforumsekretariatet vurderer, at der i den reviderede ansøgning er rettet op på svaghederne.
 
2. Den kreative madscene - Vækst gennem kreativitet og viden i Greater Copenhagens madbranche (hovedprojekt) og
3. Supplerende ansøgning til den kreative madscene - vækst gennem kreativitet og viden i Greater Copenhagens madbranche
De to indstillinger blev behandlet sammen, da de er gensidigt afhængige.
Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum for hovedprojektet:
  1. indstillede til regionsrådet, at der bevilges 4.438.571 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler under forudsætning af, at:
    1. projektet strammes op, så fokus bliver på at skabe vækst i enkeltvirksomheder gennem sammenhængende kompetenceudviklingsforløb, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.
    2. Vækstforum bemyndiger sekretariatet til at godkende en endelig ansøgning.
Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum for forprojektet:
  1. indstillede til regionsrådet, at der bevilges 1.000.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler under forudsætning af, at hovedprojektet "Den kreative madscene" godkendes.
Bemærkninger
Søren Kühlwein og Ole Sorang forlod lokalet på grund af inhabilitet. Vækstforum diskuterede om kvaliteten af projektansøgningen retfærdiggør betinget tilsagn eller afslag. Der var tilkendegivelser for, at andre projekter burde prioriteres i stedet for, men der blev efterfølgende argumenteret for, at det var et vigtigt projekt med potentiale til at samle aktørerne på fødevareområdet. Der var dog enighed om, at der var behov for at stramme projektet op. Indstillingen blev tiltrådt (dog ikke enstemmigt) med en yderligere betingelse om, at sekretariatet udarbejder en ’efterretningssag’ til Vækstforum, hvor det fremgår hvor og hvordan ansøgningen er blevet strammet op.
 
Det blev desuden anerkendt, at det er helt legitimt for sekretariat at indstille noget andet end det, som rådgivningsgruppen havde anbefalet, så længe der er transparens omkring det.
 
4. Greater Copenhagen Food Startup
Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum:
  1. indstillede til regionsrådet, at der bevilges 1.428.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler.
Bemærkninger
Ingen af mødedeltagerne var inhabile.
 
5. Growing Food CPHS
Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum:
  1. indstillede til regionsrådet, at der bevilges 2.387.383 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler.
Bemærkninger
Niels Axel Nielsen og Thomas Bjørnholm forlod lokalet på grund af inhabilitet. Vækstforum diskuterede, om projektet har tilstrækkeligt fokus på virksomhederne i Hovedstaden. Vækstforum konkluderede, at mange af de højteknologiske virksomheder ligger i Hovedstaden, men at projektets højteknologiske investeringer vil gavne hele Danmark. Der var ønske om præcisering af målgruppe/rækkevidde af branche og sektorer.
 
6. Copenhagen Film Fund
Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum:
  1. indstillede til regionsrådet, at der bevilges 5.000.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler.
Bemærkninger
Ingen af mødedeltagerne var inhabile. Der var enighed om, at der efter 2017 er behov for at finde en mere permanent løsning for fondens set-up og finansiering.
 
7. Copenhagen Connected
Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum:
  1. indstillede til regionsrådet, at der bevilges 4.000.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler.
Bemærkninger
Henrik Peter Jørgensen og Sophie Hæstorp Andersen var inhabile. Thomas Bjørnholm overtog mødeledelsen. Bevillingen vedrører kun aktiviteter for 2017. Der var enighed om, at bevillingerne fra de forskellige bidragsydere fra 2018 og frem bør synkroniseres og at privat medfinansiering skal indfases.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
 
Formanden satte indstillingspunkterne 2, 3, 4 og 5 under afstemning:
 
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
 
Indstillingspunkterne 2, 3, 4 og 5 var herefter anbefalet.
 
Indstillingspunkterne 1, 6 og 7 blev anbefalet uden afstemning.
 

SAGSFREMSTILLING
Sagsbehandlingen af ansøgninger foregår i Vækstforums sekretariat. Indledningsvis foretages den første screening og dialog med ansøgerne. Herefter rådgives ansøgere om krav fra strukturfondene og om ReVUS. Projekter, der således opfylder formalia, og som falder ind under de relevante indsatsområder under strukturfondene og ReVUS, forelægges rådgivningsgruppen til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum.
 
Vækstforumsekretariatets indstillinger om tilsagn eller afslag formuleres på baggrund af de fem tildelingskriterier, som Vækstforum Hovedstaden godkendte på sit møde 24. august 2015:
  • bidrag til realisering af den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS)
  • vækst og/eller jobskabelse
  • samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer
  • projektstørrelse og levedygtighed
  • regionale løsninger på regionale udfordringer
Sekretariatet indstiller denne gang 7 ansøgninger til tilsagn. Samlet set giver det et forbrug af de regionale erhvervsudviklingsmidler på 20,3 mio. kr. af 2016-midlerne.
 
Nedenfor er opstillet en kort oversigt over de projekter, Vækstforum indstiller til tilsagn. Fremstilling af projektansøgningen med sekretariatets vurderinger er vedlagt i bilag.
 
KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OM TILSAGN
 
Fra møde 14. september 2016:
    1. Greater Copenhagen - klar til smart vækst (Udskudt fra Vækstforums møde den 14. september 2016)
    Ansøger: Gate 21
    Formål: Projektets overordnede formål er at skabe en langt større og mere kvalificeret kompetence hos kommunerne som en nødvendig forudsætning for øget efterspørgsel – og følgende vækst og beskæftigelse hos virksomheder inden for smart city områder. Projektet vil på en række af de helt centrale smart city områder - trafikbelysning, belysning, trafikstyring, affald, parkering og miljømåling samt strategiudvikling – øge den kommunale kapacitet og handlekraft betydeligt. Ikke blot gennem traditionel kompetenceudvikling, men via en kobling mellem workshops, demonstration, netværk, ekskursioner, analyser og konkret vejledning i den enkelte kommune.
    Samlet budget: 3.679.030 kr.
    Ansøgt beløb: 2.575.321 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
    Sekretariatets indstilling: Et tilsagn på 2.075.321 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
    Begrundelse: Projektet overordnede mål om at skabe en kvalificeret kommunal efterspørgsel på smart by løsninger passer godt sammen med mål i ReVUS om skabe et mere effektivt samfund via smarte digitale løsninger. Ansøgningen har haft visse svagheder. Derfor fik sagen et betinget tilsagn af Vækstforum og har været udskudt. Nu forelægges sagen til bevilling, fordi der er rettet op på svaghederne. Ansøger har præciseret indhold i kompetenceudviklingsforløbene og indhentet bindende tilsagn fra mindst 15 kommuner om medfinansiering og deltagelse i forløbene. Den kommunale medfinansiering er sat til i alt 0,5 mio. kr. Beløbet modregnes i den ansøgte regionale medfinansiering, som derfor nedsættes fra de ansøgte 2,6 mio. kr. til 2,1 mio. kr. På den baggrund indstilles projektet nu til tilsagn.
    Konsekvenser for forbruget: Et tilsagn til projektet vil i forhold til de regionale erhvervsudviklingsmidler betyde, at der vil være ca. 3,7 mio. kr. tilbage af årets ramme.
     
    Fra møde 14. november 2016:
      2. Den kreative madscene - Vækst gennem kreativitet og viden i Greater Copenhagens madbranche
      Ansøger: FOOD Organisation of Denmark
      Formål: Projektet er skabt af en samlet gruppe af centrale aktører fra den københavnske madscene, der på forskellig vis arbejder for bedre mad og en stærkere madbranche i hovedstaden og i resten af Danmark. Projektet har til formål at tilrettelægge og gennemføre målrettede forløb, der styrker relevante kompetencer hos virksomhederne i målgruppen. Indholdet i kompetenceforløbene er: 1) styrkede udviklingskompetencer: Kreative netværk og vækstrettet udvikling målrettet de virksomheder, hvor der er identificeret et vækstpotentiale ved udvikling af produkter, koncepter, forretningsgange mv. 2) Virksomhedens ledelse og salgspersonale opkvalificeres inden for de relevante områder, fx salg til detail eller eksport. 3) Hjælp til bæredygtig omstilling - opkvalificering af kompetencer i forbindelse med en omlægning til mere økologi og bæredygtighed.
      Samlet budget: 15.865.353 kr. 
      Ansøgt beløb: 8.877.145 kr. fra Socialfonden, 4.438.571 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
      Sekretariatets indstilling: (Betinget tilsagn) 8.877.145 kr. fra Socialfonden, 4.438.571 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
      Begrundelse: Projektet understøtter ReVUS målene om at udnytte vækstpotentialet indenfor fødevareområdet og taler direkte ind i Vækstforums ønske om at få aktørerne inden for fagfælleskaber til at gå sammen og igangsætte store markante initiativer. Den nuværende version af projektet vurderes dog ikke i tilstrækkelig grad at leve op til kravene fra Socialfonden om bl.a. sammenhængende kompetenceudviklingsforløb. De angivne effektmål på kompetenceløft af 1054 deltagere samt etablering af 74 nye arbejdspladser er fornuftigt og svarer til en pris pr. job på ca. 200.000 kr. pr. offentlig investeret krone. Effektkæden skal dog præciseres. Sekretariatet kan på det nuværende grundlag ikke indstille ansøgningen til tilsagn, men vurderer samtidig, at der er et stort potentiale i projektet i forhold til at få de rigtige aktører til at gå sammen om store markante initiativer. Ansøger er efter dialog med sekretariatet derfor i gang med at revidere ansøgningen. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til et betinget tilsagn.
       
      3. Supplerende ansøgning til den kreative madscene - vækst gennem kreativitet og viden i Greater Copenhagens madbranche
      Ansøger: Food Organisation of Denmark
      Formål: Supplerende ansøgning til "den kreative madscene - vækst gennem kreativitet og viden Greater Copenhagens madbranche". Projektet har et todelt formål: 1) At udarbejde vækstplaner for de virksomheder, der ikke allerede har én, baseret på virksomhedernes behov. Herefter kan virksomhederne indgå i de aktiviteter i hovedprojektet Den Kreative og Kompetence Madscene, der kan gennemføres med støtte fra Socialfonden, men som kræver, at virksomhederne har en vækstplan. 2) At skabe et årligt topmøde for den del af restaurantbranchen, som arbejder med temaet "kvalitet til mange". Målet er at gøre hovedstaden til et internationalt centrum for udvikling og drift af koncept- og kæderestauranter mv., der laver mad og drikke af høj kvalitet.
      Samlet budget: 2.500.000 kr.
      Ansøgt beløb: 1.000.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler
      Sekretariatets indstilling: (Betinget tilsagn) 1.000.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler
      Begrundelse: I samspil med hovedprojektet vurderes projektet at understøtte ReVUS målene om flere jobs og vækst indenfor fødevare- og gastronomiområdet. Projektets udvikling af vækstplaner er en forudsætning for gennemførelse af hovedprojektet, men giver kun værdi, hvis hovedprojekt godkendes. Den nuværende dokumentation for skabelse af 30-40 nye job som følge af symposiet er ikke tilstrækkelig, men der er i dialog med ansøger ved at blive rettet op herpå. I givet fald vil det være en god investering, hvis der skabes et nyt job for en pris af ca. 60.000 kr. pr. offentlig investeret krone. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til betinget tilsagn.
       
      4. Greater Copenhagen Food Startup
      Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen
      Formål: Mange iværksættere mangler de fornødne kompetencer eller professionalisering til at skabe skaleret forretningsudvikling og mangler adgang til netværk og alliancer, der kan udløse vækstpotentiale. Projektet tilbyder fødevareiværksættere i Greater Copenhagen et målrettet vejlednings- og acceleratorprogram, som kombinerer forretningsudvikling med udvikling af højkvalitetsfødevarer og –madoplevelser.
      Samlet budget: 7.140.000 kr.
      Ansøgt beløb: 3.570.000 kr. fra Socialfonden, 1.428.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler
      Sekretariatets indstilling: 3.570.000 kr. fra Socialfonden, 1.428.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler
      Begrundelse: Projektet vurderes at understøtte mål i ReVUS om flere jobs og vækst inden for fødevare- og gastronomiområdet ved at bidrage til et væsentligt kompetenceløft blandt iværksættere og dermed muliggøre etablering af 26 nye virksomheder, hvoraf 19 forventes at overleve efter 2 år. Projektet bygger videre på eksisterende indsats bl.a. fra Hovedstadens Iværksætter program (HIP) og CPH Food Space, og der er tale om bred regional opbakning fra en række kommuner i regionen. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.
       
      5. Growing Food CPH
      Ansøger: CAPNOVA
      Formål: Iværksættere inden for fødevareerhvervet, gastrosektoren, bespisningssektoren og food service er generelt gode til at få deres produkter på markedet, men har generelt en ringe overlevelsesgrad. Growing Food CPH vil hjælpe og vejlede fødevareiværksættere i Region Hovedstaden med at kommercialisere og professionalisere deres forretningsidé, og dermed støtte dem i at overleve frem til, de får et solidt greb på markedet.
      Samlet budget: 9.549.531 kr.
      Ansøgt beløb: 4.774.765 kr. fra Socialfonden, 2.387.383 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.
      Sekretariatets indstilling: 4.774.765 kr. fra Socialfonden, 2.387.383 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.
      Begrundelse: Projektet understøtter ReVUS-målene om at udnytte vækstpotentialet inden for fødevareområdet med fokus på fødevareiværksættere og nystartede virksomheder – særligt med udspring fra universiteterne. Det forventes, at der 2 år efter projektafslutning vil være 20 nye virksomheder og skabt 70 nye job, hvilket svarer til, at det offentlige tilskud pr. job vil være ca. 100.000 kr. Projektet støtter op om Greater Copenhagen fødevaresatsning, hvor ansøger gennemfører et supplerende projekt omkring innovation i fødevarevirksomheder i Region Sjælland. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.
       
      6. Copenhagen Film Fund Investeringskapital 2017
      Ansøger: Copenhagen Film Fund
      Formål: Regionsrådet har senest i april 2016 (budgetaftale 2016) bevilget 5 mio. kr. til Copenhagen Film Fund. Tidligere er der for perioden 2013-2015 bevilget 7 mio. kr. Fonden søger nu yderligere investeringskapital for 2017. Der er søgt 8 mio. kr. hos Københavns Kommune og 7 mio. kr. hos Region Hovedstaden.
      Samlet budget: 19.000.000 kr.
      Ansøgt beløb: 7.000.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler
      Sekretariatets indstilling: 5.000.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler
      Begrundelse: Projektet spiller direkte ind i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og temaet om kreativ vækst og indsatsområdet. Aktiviteterne er en fortsættelse af tidligere indsats, hvor effekten har været markant. En fremtidig investering på 20 mio. kr. forventes at føre til øget BNI på 110 mio. kr. samt 198 årsværk. Dette svarer til en pris pr. job på ca. 100.000 kr. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.
       
      7. Copenhagen Connected
      Ansøger: Wonderful Copenhagen
      Formål: Vækstforum og regionsrådet har tidligere godkendt og bevilget midler til projektet "Copenhagen Connected". Senest blev der i 2014 bevilget 4 mio. kr. i hvert af årene 2015 og 2016. Wonderful Copenhagen søger nu midler til fortsættelse af aktiviteterne i 2017 og 2018. Størstedelen af de øvrige partnere i projektet har allerede bevilget midler for 2017. Metropolregionens ruteudviklingsprojekt Copenhagen Connected blev indledt i 2010 med det primære formål at tiltrække primært interkontinentale ruter til København fra vigtige vækstmarkeder, samt styrke Københavns Lufthavns position som nordeuropæisk hub. Det er Copenhagen Connected projektets overordnede målsætning for projektperioden 2017-2018 at tiltrække i alt 3 nye ruter og 2 ruteudvidelser.
      Samlet budget: 29.000.000 mio. kr.
      Ansøgt beløb: 8.000.000 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
      Sekretariatets indstilling: 4.000.000 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
      Begrundelse: Projektet understøtter væksttemaet kreativ vækst i ReVUS og har ved at tiltrække og fastholde ruter til Københavns Lufthavn en stor betydning for turisme, infrastruktur og erhvervsudvikling i hele Greater Copenhagen. Der er tale om et stort og løbende udviklingsprojekt med markante resultater. Det anbefales, at bevillingerne fra 2018 og frem synkroniseres og at privat medfinansiering løbende indfases. På den baggrund indstiller sekretariatet, at bevilling kun gives vedr. aktiviteter i 2017.

      KONSEKVENSER
      Ved godkendelse af indstillingerne udmøntes regionens regionale erhvervsudviklingsmidler for 2016.

      RISIKOVURDERING
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
      Bevillingerne til projekterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2016. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2016, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår.

      KOMMUNIKATION
      Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
      Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.

      DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

      JOURNALNUMMER
      16000285, 16044292, 16044294, 16044296, 16044297, 14010643, 13009692.


      84.pdf
      85.pdf
      86.pdf
      87.pdf
      88.pdf
      89.pdf
      90.pdf

      Bilag

      Greater Copenhagen - Klar til Smart Vækst
      Den kreative madscene
      Den kreative madscene (forprojekt)
      Greater Copenhagen Food Startup
      Growing Food CPH, Capnova
      Copenhagen Filmfund Investeringskapital 2017
      Cph Connected WoCo


      23. Forundersøgelse af en østlig ringforbindelse (havnetunnel) i København

      Forundersøgelse af en østlig ringforbindelse (havnetunnel) i København

      BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
      Det fremgår af regeringsgrundlaget, at der skal igangsættes en forundersøgelse af en østlig ringvej i København, der bl.a. skal belyse finansieringsmulighederne. Af Finanslov 2017 fremgår at regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at bidrage til at der gennemføres en forundersøgelse af en østlig ringvej/havnetunnel i København. Der afsættes et statsligt bidrag på i alt 8 mio. kr. i perioden 2017-2018, idet der derudover forudsættes lokal medfinansiering.
       
      Transport- og Bygningsministeriet har igangsat sondering af mulig medfinansiering af forundersøgelsen og på den baggrund har regionens administration været i dialog med Ministeriet om deltagelse og medfinansiering af analysen. Det forventes, at Københavns Kommune og Refshaleøens Ejendomsselskab deltager og medfinansierer analysen.
       
      På mødet i regionsrådet den 15. november 2016 godkendte rådet, at der kan arbejdes videre med en række projekter og virkemidler i samarbejde med KKR Hovedstaden, herunder en østlig ringforbindelse i København. Hensigten er, at kommuner og region skal gå i dialog med staten om at få gennemført projekter, som kan tiltrække infrastrukturinvesteringer til hovedstadsområdet og dermed understøtte væksten og beskæftigelsen i regionen. På den baggrund vil det være relevant, at også regionen deltager i medfinansieringen af forundersøgelsen.

      INDSTILLING
      Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
      1. at godkende at regionen indgår i samarbejdet om forundersøgelse af en østlig ringforbindelse.
      Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
      1. at godkende at der udmøntes 2 mio. kr. til medfinansieringen af forundersøgelsen, som tages fra 2016 budgettet for øvrig regional udvikling, under forudsætning af at den samlede finansiering af analysen kommer i hus.

      POLITISK BEHANDLING
      Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. november 2016:
      Formanden satte indstillingens punkt 1 til afstemning:
      For stemte: A (2), V (2), O (1), i alt 5.
      Imod stemte: F (1), i alt 1.
      Undlod at stemme: 0.
      I alt: 6.
      Indstillingen var herefter anbefalet.
      Abbas Razvi (B), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
       
      Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
       
      Formanden satte indstillingen under afstemning:
       
      For stemte: A (3), O (2) og V (3), i alt 8.
      Imod stemte: B (2), F (1) og Ø (2), i alt 5.
      Undlod at stemme: C (2).
      I alt 15.
       
      Indstillingen var herefter anbefalet.
       
      Det Konservative Folkeparti oplyste, at gruppens medlemmer vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.
       

      SAGSFREMSTILLING
      I december 2013 offentliggjorde Transportministeriet en indledende strategisk analyse af en østlig ringvej i København, der viste, at projektet koster omkring 20 mia. kr. i 2013-priser og vil have en samfundsøkonomisk forrentning på 4-6 pct. Den strategiske analyse indeholdt en første vurdering af bidrag fra brugerbetaling og via grundværdistigninger.
       
      Af rapporten fremgår bl.a., at en østlig ringforbindelse ikke kun vil få betydning for kapaciteten over havnen, men også for ringvejssystemet. Således benyttes Motorring 3 i stort omfang til trafik mellem Nordsjælland og Amager/lufthavnen. En havnetunnel vil flytte en stor del af denne trafik og frigive kapacitet til trafik, som er presset ud på uhensigtsmæssige ruter. En østlig ringvej vil styrke fremkommeligheden for pendlere og erhvervstrafik i regionen, der skal krydse København.
       
      En østlig ringforbindelse, der kan aflaste bl.a. Ring 3, Ring 2 og vejnettet i det centrale København, vil også medvirke til at fremme mobiliteten i den øvrige del af vejnettet, samt skabe plads til bedre forhold for busser og cykler. En østlig ringvej kan slåedes bidrage til at mindske trængslen og fremme mobiliteten i hovedstadsområdet. En østlig ringvej vil øge adgangen til Københavns Lufthavn og lede en del af trafikken uden om indre København.
       
      Endvidere er den kapacitetsudvidelse af trafiksystemet, som en østlig ringvej vil medføre, en katalysator for by- og erhvervsudvikling i hovedstadsområdet, idet tilgængelighed er et nøgleparameter for lokalisering. Mest oplagt vil Nordhavnen og det nordøstlige Amager få en væsentligt forbedret tilgængelighed, men også fx Ring 3-korridoren, som bl.a. bliver aflastet for trafikken fra Amager.
       
      Transportministeriet har i den indledende strategiske analyse analyseret en lang række forskellige linjeføringer for en mulig østlig ringvej i København, og udpeget en foretrukken overordnet linjeføring som udgangspunkt for de fortsatte analyser, jf. bilag 1. Den foretrukne linjeføring følger den såkaldte linjeføring B4, der løber fra Nordhavnsvej i Nordhavn under havneløbet frem til Refshaleøen og videre under Kløvermarken, Amagerbro, Amager Fælled og frem til Amagermotorvejen ved Sjællandsbroen. Københavns Kommune har godkendt den foreslåede overordnede model og linjeføring.
       
      Den strategiske analyse af en østlig ringvej vil udgøre et indledende undersøgelsesniveau, der vil vise potentialet i projektet. Næste naturlige skridt vil være en egentlig forundersøgelse, herunder en kvalificering af mulighederne for egenfinansiering og en vurdering af muligheden for at organisere projektet som OPP.
       
      Opgaven
      En forundersøgelse af en østlig ringvej vil omfatte en mulig første etape til Kløvermarken og en fuldt udbygget østlig ringvej til Amagermotorvejen. I forundersøgelsen vil følgende overordnede emner kunne belyses:
      Der vil blive udarbejdet delkommissorier for de enkelte opgaver af forundersøgelsen jf. punkterne ovenfor. Samlet set vil forundersøgelsen kortlægge forskellige modeller for at realisere havnetunnelen, herunder hvordan projektet kan organiseres og finansieres. På den baggrund vil forundersøgelsen kunne danne grundlag for en videre drøftelse og eventuel principbeslutning om projektet.
       
      Tidsplan og budget
      Transport- og Bygningsministeriet vurderer, at det vil tage ca. 2 år og koste ca. 25 mio. kr. at gennemføre forundersøgelsen. Transport- og Bygningsministeriet vil ifølge Finanslov 2017 bidrage med 8 mio. kr til forundersøgelsen. Københavns Kommune har besluttet at bidrage med 6 mio. kr. og Refshaleøens Ejendomsselskab har udtrykt positiv interesse i at bidrage til medfinansieringen af analysen.
       
      Administrationens vurdering og anbefaling
      Regionen har interesse i at deltage i arbejdet med forundersøgelsen, da der er tale om en vigtig trafikforbindelse af regional betydning, som bør ses i sammenhæng med det øvrige arbejde som regionen har på infrastruktur- og transportområdet, herunder udviklingen og udbygningen af den kollektive trafik og sammenhængende trafiksystemer i Greater Copenhagen, bl.a. med det formål at reducere trængslen i regionen. Analysen bør dels ses i sammenhæng med samarbejdet mellem KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden om at skabe overblik og sammenhæng i infrastrukturinvesteringer i regionen, og dels sammen med det øvrige arbejde med et fælles trafikcharter i regi af Greater Copenhagen samarbejdet.
       
      Som det fremgår af opgavebeskrivelsen ovenfor, skal anaysen bl.a. belyse konsekvenserne for miljøet og trafikken, herunder trængsel og trafiksanering i det centrale af København.

      En østlig ringvej er et markant, langtidsholdbart og dyrt infrastrukturprojekt. Finansieringen kan til gengæld tilvejebringes fra forskellige kilder som statstilskud, brugerbetaling, tilskud fra grundejere i de betjente områder og OPP.
       
      Med baggrund i ovennævnte anbefaler administrationen, at regionen deltager i arbejdet med forundersøgelsen. Administrationen anbefaler, at regionsrådet tilkendegiver over for Transport- og Bygningsministeriet og Københavns Kommune, at regionen ser positivt på at bidrage med 2 mio. kr. til forundersøgelsen.
       
      Forudsætning for regionens bidrag er, at der foreligger et godkendt og underskrevet kommissorium for undersøgelsen, hvoraf tidsplan og budget fremgår, herunder de øvrige parters økonomiske bidrag til medfinansieringen af analysen. Deltagelse i forundersøgelsen forpligter ikke regionen til deltagelse i et evt. anlægsprojekt af en østlig ringforbindelse. Administrationen fremlægger en meddelelse for regionsrådet, når kommissoriet er på plads.

      KONSEKVENSER
      Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes, at regionen deltager i arbejdet og medfinansiering med 2 mio. kr. af forundersøgelse af en østlig ringforbindelse (havnetunnel) i København.

      RISIKOVURDERING
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
      De 2 mio. kr. er reserveret og tages fra 2016 budgettet, øvrig regional udvikling under regional udvikling.

      KOMMUNIKATION
      Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
      Sagen forelægges forretningsudvalvet den 6. december og regionsrådet den 13. december 2016.

      DIREKTØRPÅTEGNING
      Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

      JOURNALNUMMER
      16033339


      91.pdf

      Bilag

      Kortbilag. Linjeføring B4


      24. Høring om Movias Trafikplan 2016

      Høring om Movias Trafikplan 2016

      BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
      Ifølge Lov om trafikselskaber skal Movia hvert fjerde år udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet. Forslag til Trafikplan 2016 er i politisk høring frem til 5. december hos de 46 kommuner og 2 regioner i den danske del af Greater Copenhagen. Movias forslag til trafikplan og administrationens forslag til høringssvar fremlægges for miljø- og Trafikudvalget med henblik på efterfølgende behandling og godkendelse i Regionsrådet. Herefter godkendes Trafikplan 2016 af Movias bestyrelse i begyndelsen af 2017. Forslag til Trafikplan 2016 er vedlagt som bilag 1 og 2.

      INDSTILLING
      Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
      • at godkende at Region Hovedstaden afgiver vedlagte høringssvar (bilag 3) til Movia.

      POLITISK BEHANDLING
      Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. november 2016:
      Formanden satte indstillingen til afstemning:
      For stemte: A (2), F (1), V (2), i alt 5.
      Imod stemte: O (1), i alt 1.
      Undlod at stemme: 0.
      I alt: 6.
      Indstillingen var herefter anbefalet, idet udvalget bemærker at administrationen udarbejder en teknisk ændring af høringssvaret under punktet ”Busdrift af yderområder”, således at afsnittet om flextrafik udgår og erstattes af et afsnit om nye teknologiske muligheder for busdrift i yderområder.
      Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
      "Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti (O) stemmer imod udvalgets anbefaling af det forelagte høringssvar til Movia, idet det efter DF's opfattelse ikke giver udtryk for de betænkeligheder, som Region Hovedstaden i de seneste år har drøftet og udtrykt i relation til Movia's strategier og beregninger. Set i lyset af, at Region Hovedstaden på den baggrund nu selv iværksætter en undersøgelse, er DF af den opfattelse, at dette ubetinget bør fremgå af høringssvaret, således at høringssvaret ikke "blot" betragtes som en blåstempling af Movia's handleplan."
      Abbas Razvi (B), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
       
      Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
       
      Der blev omdelt følgende ændringsforslag fra Enhedslisten (bilag 5):
       
      "Enhedslisten stiller forslag om at slette følgende afsnit i bilag 3:
       
      at slette det sidste afsnit på side 1:
      ”Jævnfør budgetaftale 2017 har Region Hovedstaden en ambition om at fastholde ud-gifterne til kollektiv trafik på 0,5 mia. kr. om året og dermed sikre den rigtige balance i forhold til de øvrige områder på det regionale udviklingsområde, nemlig miljø, jord-oprensning, erhvervsudvikling m.m. Denne ambition er særligt udfordret af, at de budgetterede udgifter fra 2015 til 2016 er steget med 60 mio. kr. samtidig med at regi-onen står overfor en række større anlægsinvesteringer i lokalbane og letbane, der skal styrke den kollektive trafik.
       
      at slette andet afsnit på side 2:
      ”Med de nuværende økonomiske forudsætninger er der således udsigt til, at det vil bli-ve nødvendigt at foretage reduktioner i det strategiske net inden udløb af planperioden for Trafikplan 2016 (2016-2019), da størstedelen af den kollektive trafik, som regio-nen planlægger for, indgår i det strategiske net. Eventuelle ændringer kan have betyd-ning for, hvordan det strategiske net ser ud ved åbningen af metrocityringen i 2019.” "
       
      Formanden satte Enhedslistens ændringsforslag under afstemning:
       
      For stemte: Ø (2)
      Imod stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 13.
      Undlod at stemme: 0.
      I alt 15.
       
      Ændringsforslaget var herefter forkastet.
       
      Formanden satte herefter indstillingen under afstemning:
       
      For stemte: A (3), C (2), F (1) og V (3), i alt 9.
      Imod stemte: O (2) og Ø (2), i alt 4.
      Undlod at stemme: B (2).
      I alt 15.
       
      Indstillingen var herefter anbefalet.
       
      Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
      "Dansk Folkeparti (O) stemmer imod udvalgets anbefaling af det forelagte høringssvar til Movia, idet det efter DF's opfattelse ikke giver udtryk for de betænkeligheder, som Region Hovedstaden i de seneste år har drøftet og udtrykt i relation til Movia's strategier og beregninger. Set i lyset af, at Region Hovedstaden på den baggrund nu selv iværksætter en undersøgelse, er DF af den opfattelse, at dette ubetinget bør fremgå af høringssvaret, således at høringssvaret ikke "blot" betragtes som en blåstempling af Movia's handleplan."
       
      Det Radikale Venstre oplyste, at gruppens medlemmer vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

      SAGSFREMSTILLING
      Trafikplan 2016 - generelt
      Region Hovedstaden arbejder for effektiv og bæredygtig mobilitet, som det ene af to rammevilkår for regionens vækst og udviklingsstrategi (ReVUS). En velfungerende kollektiv trafik understøtter visionen om en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet for borgerne.
       
      Movias forslag til Trafikplan 2016 er en flerårig plan, som skal fastlægge hovedlinjerne i Movias strategiske arbejde med busser og lokaltog i de kommende år. Dermed skal planen bidrage til at sikre sammenhæng i den kollektive trafik. Planen beskriver målsætninger for miljø, produktivitet og kundetilfredshed, samt opstiller koncepter for fremkommelighed og mobilitet. Planen indeholder forslag til et såkaldt "strategisk busnet", som er tilpasset den kommende metrocityring, der åbner i 2019. Det strategiske busnet skal udgøre et skelet for bustrafikken, binde banesystemerne sammen og skabe en større kontinuitet.
       
      Miljø- og trafikudvalget er tidligere blevet informeret om arbejdet med at planlægge det strategiske busnet i forbindelse med projektet Bynet 2019. Dette arbejde er overgået til arbejdet med Trafikplan 2016, der bla. er baseret på tilbagemeldinger fra en administrativ høringsrunde, der blev gennemført sommeren 2016. Efter vedtagelse af Trafikplan 2016, planlægges og fastlægges det lokale busnet med henblik på et sammenhængende busnet. Trafikplan 2016 forventes fremlagt til endelig godkendelse i Movias bestyrelse i begyndelsen af 2017, hvorefter den bliver offentligt tilgængelig på Movias hjemmeside.
       
      Det strategiske net/busnet
      Det strategiske net består af A-busser, S-busser, R-busser og lokaltog samt det nye koncept C-buslinjer, som står for Cityline og består af højfrekvent BRT-lignende busdrift (Bus Rapid Transit) med hurtig ind- og udstigning og eget bustracé på dele af strækningen.
       
      Region Hovedstaden bestiller og yder tilskud til S- og R-busser og lokaltog. Dermed har de regionale busser og tog en vigtig rolle i at få den kollektive trafik til at hænge sammen og kan sammen med tog og metro og A-busser beskrives som skelettet eller rygraden i den sammenhængende kollektive trafik.
       
      De største ændringer i det strategiske net i forhold til dagens situation sker i Storkøbenhavn og det centrale byområde, hvor metrocityringen etableres. For at sikre et højt serviceniveau i forhold til omkostningerne til bustrafikken, lægges der i trafikplanen vægt på at koncentrere bustrafikken på færre højklassede forbindelser frem for at fordele kræfterne på et bredere net af flere busser med færre afgange. Dermed undergår særligt A-busserne en ændring, der kan udbygge den succes, som dette koncept har haft i Storkøbenhavn. Samtidig tager det nye net af A-busser hensyn til, at nogle forbindelser efterfølgende kan forlænges til letbanen i Ring 3, og dermed understøtte det sammenhængende net og passagergrundlaget til letbanen i Ring 3.
       
      Store dele af det regionale busnet er uændret i trafikplan 2016 i forhold til dagens situation. Bilag 4 viser nyt net som foreslået i trafikplanen. Her ses bl.a. at 250S og 350S indgår i en samlet omlægning til en ny linje 250S og 5C . Derudover medfører regionens trafikbestilling for 2017 ændringer for buslinje 200S og 375R, som påvirker det strategiske net, beskrevet i planen.
       
      Administrationens vurdering
      Region Hovedstaden ser Trafikplan 2016, som et vigtigt element i at sikre sammenhæng i den kollektive bus- og lokalbanetrafik. Trafikplan 2016 forbedrer mulighederne for at arbejde med fælles målsætninger i Movias andel af den kollektive trafik og for Movias ejere og trafikbestillere.
       
      Trafikplan 2016 er udarbejdet uafhængigt af de enkelte trafikbestilleres økonomi, budgetlægning og årlige trafikbestillinger. Der er således ikke tale om en gensidigt forpligtende økonomisk aftale. Region Hovedstaden vil tage udgangspunkt i Trafikplan 2016 i de kommende års trafikbestillinger.
       
      Jævnfør budgetaftale 2017 har Region Hovedstaden en ambition om at fastholde udgifterne til kollektiv trafik på 0,5 mia kr. om året og dermed sikre den rigtige balance i forhold til de øvrige områder på det regionale udviklingsområde, nemlig miljø, jordoprensning, erhvervsudvikling m.m. Denne ambition er særligt udfordret af, at de budgetterede udgifter til Movia fra 2015 til 2016 er steget med 60 mio. kr. samtidig med at regionen står overfor en række større anlægsinvesteringer i lokalbane og letbane, der skal styrke den kollektive trafik. Med de nuværende forudsætninger er der således udsigt til, at det vil blive nødvendigt at foretage reduktioner i det strategiske net inden udløb af planperioden for Trafikplan 2016, da størstedelen af den kollektive trafik, som regionen planlægger for- og yder driftstilskud til, indgår i det strategiske net.
       
      Produktivitet
      I Trafikplan 2016 foreslås det, at bus- og banetrafikken følges og måles på produktivitetsmål for at fastholde produktiviteten i den kollektive trafik på et højt niveau. Movia foreslår at anvende udviklingen i passagerer pr. bustime som produktivitetsmål på det strategiske net, som har en væsentligt lavere udgift pr. passager end det øvrige net. Da de fleste af de busser og lokaltog, som Region Hovedstaden yder tilskud til, indgår i det strategiske net, er dette mål væsentligt for regionens driftsmålsstyring.
       
      Administrationens vurdering
      Administrationen vurderer, at de nye og differentierede driftsmål for henholdsvis det strategiske net og de øvrige linjer giver et klarere billede af effekterne af evt. forbedrende tiltag for buslinjerne end hidtidige anvendte driftsmål i Movia og regionen. Derfor kan det overvejes at tilpasse regionens egne driftsmål, så der sikres sammenhæng til Movias plan og Movias opfølgning i forhold til den øvrige kollektive trafik.
       
      Miljø
      Forslag til Trafikplan 2016 indeholder en målsætning om en gradvis overgang til 100% fossilfri drift i 2030, som skal ske ved at der i udbud af buslinjer stilles krav om fossilfri drift ved kontraktskifte. Det er således ikke defineret med hvilken teknologi kravet skal opnås gennem.
       
      Der forventes en meromkostning ved fossilfri drift, som i Trafikplan 2016 forudsættes finansieret ved eventuelle besparelser i forbindelse med genudbud af buslinjer. Hver kontrakt som udbydes vil i sammenhæng med forberedelse af udbud blive drøftet med de berørte ejere, som således skal tage stilling fra gang til gang til kravet om fossilfri drift, baseret på en vurdering af forventede omkostninger ved fossilfri drift holdt op imod eventuelle besparelser på den nuværende kontrakt.
       
      Administrationens vurdering
      Administrationen vurderer, at målet om fossilfri drift i 2030 er ambitiøst. Miljøområdet er ligeledes højt prioriteret i Region Hovedstaden, og netop på busområdet er det muligt at opnå konkrete miljøforbedringer, da Region Hovedstaden har direkte handlemuligheder grundet rollen som trafikbestiller. Det skal dog bemærkes, at kollektiv trafik området er presset på økonomien i de kommende år, og det er således vigtigt, at regionen bliver inddraget i forbindelse med udbud.
       
      Sammenhængende kollektiv transport og borgernes mobilitet
      Movia beskriver deres egen rolle som at dem, der skal binde de lokale trafiktilbud sammen med det overordnede net og skabe ét sammenhængende pendlingsområde, hvor den kollektive trafik fremstår som et attraktivt tilbud for passagererne. Movia gør i planen opmærksom på, at mange rejser i den kollektive trafik benytter en kombination af bus og tog, der ejes og drives af forskellige trafikselskaber. DOT (Din Offentlige Transport) beskrives som fælles indgang til den kollektive trafik for passagererne og arbejdet med DOT vil fremover fokusere på enklere bilet-, pris og salgssystemer baseret på rejsekortet.
       
      Administrationens vurdering
      Med baggrund i Region Hovedstadens indsats for et "Transport for Copenhagen", der kan samle forskellige transportformer i ét trafikselskab med en valgt politisk ledelse, vil regionen gerne styrke DOT i retning af at skabe en mere sammenhængende kollektiv trafik, der i højere grad end i dag baserer sig på borgernes og erhvervslivets behov for mobilitet.

      KONSEKVENSER
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

      RISIKOVURDERING
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici en det i sagen henviste.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
      En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

      KOMMUNIKATION
      Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
      Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december og regionsrådet den 13. december 2016.

      DIREKTØRPÅTEGNING
      Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

      JOURNALNUMMER
      15000998


      92.pdf
      93.pdf
      94.pdf
      95.pdf
      96.pdf

      Bilag

      061-forslag-til-trafikplan-2016
      062-forslag-til-trafikplan-2016-kort-fortalt
      Region Hovedstadens høringssvar til Trafikplan 16
      Bilag 4 med kort over nyt strategisk net 211116
      Ændringsforslag fra Enhedslisten


      25. Handlingsplan 2017-2018 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi

      Handlingsplan 2017-2018 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi

      BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
      Regionsrådet vedtog i efteråret 2015 den regionale vækst-og udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS følges op med handlingsplaner for hhv. 2015-2016 og 2017-2018. Handlingsplanen 2017-2018 sætter rammerne for hvilke initiativer i ReVUS, som regionen og kommunerne skal prioritere og igangsætte i løbet af 2017 og 2018 samt for udmøntningen af de 40 mio. kr. årligt, som regionsrådet har afsat i 2015-2018 til at følge op på ReVUS.
       
      I handlingsplan 2017-2018 sættes der fokus på 10 strategiske fyrtårnsprojekter, som er en konkretisering af de 10 temaområder, som tidligere har været drøftet i KKR-regi og godkendt af Vækstforum og erhvervs- og vækstudvalget i september og af regionsrådet den 11. oktober 2016. Af de 10 projekter bygger de 3 videre på eksisterende fyrtårnsprojekter fra handlingsplanen for 2015-2016, mens 7 af projekterne er nye. Det fremgår af sagsfremstillingen hvilke.
       
      Fyrtårnsprojekterne er konkretiseret i arbejdsgrupper i samarbejde med kommuner og andre centrale aktører.
       
      Udkastet til handlingsplanen er godkendt i Vækstforum Hovedstaden den 14. november og drøftet i KKR Hovedstaden den 25. november 2016.

      INDSTILLING
      Erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
       
      1. at godkende følgende fyrtårnsprojekter til handlingsplan 2017-2018 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi:
      1. Trafikplan for hovedstadsregionen (fyrtårnsprojekt 1)
      2. Vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse (fyrtårnsprojekt 2)
      3. Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter (fyrtårnsprojekt 3)
      4. Sund vækst via banebrydende teknologier - en langsigtsinvestering i bedre pleje, behandlinger og nye arbejdspladser (fyrtårnsprojekt 4)
      5. Living Lab for klimatilpasning (fyrtårnsprojekt 5)
      6. En ressourceeffektiv region (fyrtårnsprojekt 6)
      7. Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren (fyrtårnsprojekt 7)
      8. Smart Greater Copenhagen (fyrtårnsprojekt 8)
      9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen (fyrtårnsprojekt 9)
      10. Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger (fyrtårnsprojekt 10)
      Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
       
      2. at anvende de reserverede midler til ReVUS i budget 2017 og 2018 på initiativerne i handlingsplanen.

      POLITISK BEHANDLING
      Vækstforum Hovedstadens beslutning den 14. november 2016:
      Vækstforum Hovedstaden godkendte handlingsplanen for 2017-2018 og indstillede den til godkendelse i regionsrådet. Administrationen bemærker, at Vækstforum forholdt sig til handlingsplanen som samlet dokument og ikke initiativ for initiativ.
      Vækstforum indstillede til regionsrådet, at de afsatte midler til ReVUS-initiativer i budget 2017 og 2018 udmøntes til initiativerne i handlingsplanen.
       
      Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 29. november 2016:
      Formanden satte indstillingens punkt 1a til afstemning:
      For stemte: A (3), C (2), O (1), V (2) i alt 8.
      Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
      Undlod at stemme: 0
      Stemmer i alt: 9
      Indstillingens punkt 1a var herefter anbefalet.
      Enhedslisten ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
      Enhedslisten kan ikke tilslutte sig 'a. Trafikplan for hovedstadsregionen (fyrtårnsprojekt 1)', da dette projekt indebærer prioriteringer som flere motorveje, motorvejsudbygninger og havnetunnel, mens Enhedslisten vil prioritere kollektiv trafik.
      Indstillingens punkt 1b-1j blev anbefalet.
       
      Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. november 2016:
      Anbefalet.
      Abbas Razvi (B), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
       
      Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
       
      Formanden satte indstillingspunkt a under afstemning:
       
      For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 13.
      Imod stemte: Ø (2).
      Undlod at stemme: 0.
      I alt 15.
       
      Indstillingspunkt a var herefter anbefalet.
       
      Indstillingspunkterne b-j blev anbefalet uden afstemning.
       

      SAGSFREMSTILLING
      Regionsrådet vedtog i efteråret 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS følges op af handlingsplaner for henholdsvis 2015-2016 og 2017-2018, der sætter rammerne for udmøntningen af de 40 mio. kr. årligt, som regionsrådet har afsat i 2015-2018 til at følge op på ReVUS.
       
      I handlingsplanen for 2017-2018 sættes der fokus på 10 strategiske fyrtårnsprojekter, som regionen og kommunerne i samarbejde med andre aktører vil prioritere og igangsætte i løbet af 2017 og 2018.
       
      De 10 fyrtårnsprojekter er:
      1. Trafikplan for hovedstadsregionen
        Som led i projektet skal der laves en plan for, hvordan vi kan få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og samtidig medvirke til at reducere den stigende trængsel. En af forudsætningerne for at kunne klare sig i den internationale konkurrence og fortsat være lokomotiv for den danske vækst er en moderne og effektiv infrastruktur. Både internt i hovedstadsregionen og i form af gode forbindelser til resten af Danmark og til udlandet.
        (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for 2015-2016)
         
      2. Vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse
        Projektet har fokus på målrettet opkvalificering og efteruddannelse i forhold til virksomhedernes behov og efterspørgsel på kompetencer blandt den etablerede arbejdsstyrke af herboende medarbejdere og ledige. Sammen med fyrtårnsprojektet om tiltrækning af internationale talenter vil det øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft til virksomheder i Greater Copenhagen. (Fyrtårnsprojektet bygger videre på "Faglært til Vækst" fra handlingsplanen for 2015-2016)
         
      3. Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter
        Projektet skal være med til at gøre Greater Copenhagen til en af de mest attraktive destinationer i Europa for internationale talenter. Der fokuseres bl.a. på de barrierer, som internationale borgere møder i Danmark. Samlet set skal projektet være med til at opbygge en regional infrastruktur, som understøtter et sammenhængende økosystem for tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af internationalt talent til Greater Copenhagen.
        (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for 2015-2016)
         
      4. Sund vækst via banebrydende teknologier – en langsigtsinvestering i bedre pleje, behandlinger og nye arbejdspladser
        Det offentlige sundhedsvæsen er under pres bl.a. som følge af den demografiske udvikling. Hvis det offentlige sundhedssystem er ambitiøst i forhold til at medudvikle og gøre brug af teknologiske løsninger, som kan understøtte forebyggelse, diagnosticering, behandling, pleje, planlægning af behandlings- og plejeforløb og uddannelse, kan mange af udfordringerne imødekommes. I projektet går hospitaler, kommuner, erhvervsliv og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen sammen om at sætte mål og skabe en fælles vision for en tværsektoriel indsats om, hvordan og hvilke teknologisatsninger der skal prioriteres på lang sigt til gavn for både borgere, offentlige institutioner og erhvervsliv. (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for 2015-2016)
         
      5. Living Lab for klimatilpasning
        Projktet er en fortsættelse af Region Hovedstadens samarbejde med kommuner, forsyninger og andre nøgleaktører om et Living Lab for klimatilpasning. Det vil fungere som en levende udstilling og demonstration af gode løsninger, der kombinerer beskyttelse mod skybrud, stormflod og oversvømmelser med fokus på de løsninger, der skaber livskvalitet for borgerne. Samtidig vil Living Lab’et arbejde med virksomheder, der vil eksportere løsninger til det internationale marked med det offentlige og vidensinstitutioner som samarbejdspartnere. (Fyrtårnsprojektet er en fortsættelse af et forprojekt igangsat under fyrtårnsprojektet "Klimatilpasning" i handlingsplanen for 2015-2016)
         
      6. En ressourceeffektiv region
        Projektet skal bidrage til, at kommuner og virksomheder i Greater Copenhagen bliver bedre rustet til at gribe de muligheder for grøn vækst, der ligger i omstillingen til cirkulær økonomi. Projektet skal styrke erhvervslivets muligheder for at udvikle nye grønne forretningsmodeller og løsninger, der kan eksporteres. Der skal også arbejdes med udvikling af en ressourceeffektiv deleøkonomi, kommunernes indsats for bæredygtig udvikling i forhold til fossilfri energiforsyning og grønne innovative indkøb samt bedre udnyttelse af ressourcer i vand, energi og materialer. (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for 2015-2016)
         
      7. Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren
        Projektet skal bidrage til at skabe vækst og nye arbejdspladser i regionen inden for fødevareerhvervene. De regionale producenter har vanskeligt ved at afsætte deres økologiske varer og øvrige kvalitetsfødevarer. Det hæmmer vækstpotentialet hos producenterne. Løsningen er bl.a. et forbedret regionalt fødevaresystem, der gør, at producenterne i regionen får lettere ved at afsætte deres varer regionalt gennem en lettere adgang til at afsætte deres varer hos restauranter, detailhandel og borgere i regionen. (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for 2015-2016)
         
      8. Smart Greater Copenhagen
        Projektet skal samle de relevante parter i Region Hovedstaden og Greater Copenhagen om udarbejdelsen af en fælles langsigtet strategi for smart vækst. Strategien skal etablere et fælles billede af udfordringer, vision, mål og indsatser samt potentialer for at udvikle smarte og bæredygtige byer. Strategien skal have international gennemslagskraft og gøre Greater Copenhagen til en globalt førende hub for smart vækst. (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for 2015-2016)
         
      9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen
        Projektet skal bidrage til at løse regionens udfordringer med bl.a. trafik, klima og sundhed gennem anvendelsen af smart teknologi og at skabe de bedste rammer for udvikling af mere sammenhængende digitale systemer, automatiseringer og kunstig intelligens, som kan skabe øget vækst og jobs. Med projektet bliver Region Hovedstadens arbejde med at styrke den samlede digitale infrastruktur, styrke digitale kompetencer, anvendelse af data og smart teknologi videreudviklet. (Fyrtårnsprojektet bygger videre på projekterne "Copenhagen wifi" og "Udvikling af fælles datahub" fra handlingsplanen for 2015-2016)
         
      10. Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger
        Projektet skal være med til at sikre, at forskningsfaciliteterne MAX IV og ESS i Lund omsættes til vækstmuligheder for danske virksomheder inden for velfærdsteknologi samt hospitals-, big data- og smart-vækstområderne. Målet er at gøre Greater Copenhagen til et udviklingshub for materialeløsninger. Fundamentet i projektet er etablering af et MAX IV datacenter på DTU og KU, der bl.a. skal hjælpe danske virksomheder med at udnytte de muligheder, der ligger i MAX IV.
        (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for 2015-2016)
      Initiativerne er beskrevet nærmere i vedlagte udkast til handlingsplan (bilag 1) .
       
      Proces for udarbejdelse af handlingsplanen
      De 10 fyrtårnsprojekter i handlingsplanen er en konkretisering af de 10 temaer, som tidligere har været drøftet i KKR-regi, og som blev godkendt af Vækstforum, erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget i september og af regionsrådet den 11. oktober 2016.
       
      For at skabe en åben proces omkring udformningen af fyrtårnsprojekterne har der for hvert fyrtårn været nedsat en arbejdsgruppe, hvor interesserede parter fra kommunerne, Vækstforum og andre centrale aktører har fået mulighed for at bidrage til udviklingen af indsatserne. Der har været inviteret bredt til arbejdsgrupperne gennem bl.a. KKR og Vækstforum.
       
      Det foreliggende udkast til handlingsplanen er godkendt af Vækstforum den 14. november og drøftet af KKR den 25. november 2016. Sagen tilføjes efterfølgende et bilag 2, der opsummerer KKR's bemærkninger.
       
      Den videre proces med implementering af handlingsplanen
      Beskrivelserne af fyrtårnsprojekterne i handlingsplanen omsættes i løbet af 2017 og 2018 til konkrete initiativer, som gennemføres i samarbejde med kommuner og andre relevante aktører. Som led i denne proces skal der i samabejde med interesserede parter udarbejdes bindende initiativbeskrivelser og medfinansieringen fra parterne skal på plads. Herefter forelægges initiativerne til bevilling i regionsrådet i foråret 2017 og foråret 2018.

      KONSEKVENSER
      Ved tiltrædelse af indstillingen igangsættes arbejdet med at omsætte de 10 fyrtårnsprojekter til konkrete initiativbeskrivelser med en juridiske bindende partnerkreds. De enkelte initiativbeskrivelser vil i 2017 og 2018 blive forelagt til godkendelse.
       
      Med godkendelsen af de 10 fyrtårnsprojekter der indgår i handlingsplanen, vil den interne målsætning om, at 90 pct. af initiativerne i ReVUS skal være berørt inden udgangen af 2018 være opfyldt.

      RISIKOVURDERING
      Der er ingen risici forbundet med en tiltrædelse af indstillingen.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
      En tiltrædelse af indstillingen har ingen bevillingstekniske konsekvenser på nuværende tidspunkt. De enkelte fyrtårnsprojekter i handlingsplanen vil i løbet af 2017 og 2018 blive forelagt til bevilling, og ReVUS-midlerne vil på det tidspunkt blive tilsagnsbudgetteret.

      KOMMUNIKATION
      De enkelte fyrtårnsprojekter i handlingsplanen vil blive vurderet enkeltvis ifht. udarbejdelse af en særskilt presseplan som et led i de strategiske kommunikationsindsatser.

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
      Sagen forelægges regionsrådet den 13. december 2016.

      DIREKTØRPÅTEGNING
      Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

      JOURNALNUMMER
      15016167


      97.pdf
      98.pdf

      Bilag

      Udkast til ReVUS-handlingsplan 2017-2018
      KKR's bemærkninger til handlingsplan 2017-2018


      26. Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2017

      Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2017

      BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
      Region Hovedstaden har siden 2015 haft en pulje til den regionale understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018. Puljen udmøntes af regionsrådet efter forudgående drøftelse i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Puljen er i 2017 på 18,5 mio. kr.
       
      Regionsrådet godkendte den 19. maj 2015 forslag til kriterier for udmøntning af puljen. Det fremgår af beslutningen, at puljen udmøntes af forretningsudvalget og regionsrådet på baggrund af anbefaling fra udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde.
       
      I 2017 skal der både arbejdes med indsatser, der indgik i implementeringsplanerne for 2015 og 2016, og med de indsatser der indgår i implementeringsplanen for 2017/18. Finansieringsbehovet vedrører helt overvejende arbejdet med indsatser, som er startet op i 2015 og 2016.
       
      Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde havde den 24. maj 2016 en indledende drøftelse om puljens anvendelse i 2017. Henover sommeren er der arbejdet med en yderligere konkretisering af indsatsernes finansieringsbehov.
       
      Denne mødesag handler om administrationens forslag for udmøntningen af puljen for 2017.

      INDSTILLING
      Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
       
      1. at godkende vedlagte konkretisering af initiativer (bilag 1) i 2017, der følger af Sundhedsaftalen
       
      2. at godkende, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', i 2017 udmøntes 10,25 mio. kr. til regionens fortsatte arbejde med understøttelse af indsatser fra Sundhedsaftalen vedrørende:
       
      a. Pulje til arbejdsgrupper (ekspertbistand med mere): 0,5 mio. kr.
      b. Afprøvning af differentierede tilbud til udvalgte sårbare målgrupper (indsats 9): 0,75 mio. kr.
      c. Etablering af et mindre antal, men større forsknings- og udviklingsprojekter om ulighed i sundhed (indsats 31): 3,0 mio. kr.
      d. Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning (indsats 60): 3,0 mio. kr.
      e. Styrket indsats i forhold til mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter (indsats 67): 3,0 mio. kr.
       
      3. at godkende, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', i 2017 reserveres 6 mio. kr. til regionens arbejde med understøttelse af indsatser fra Sundhedsaftalen vedrørende:
       
      f. Afprøvning af modelprojekter om nye samarbejdsformer (indsats 6): 5,0 mio. kr.
      g. Samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn (indsats 8): 1,0 mio. kr.

      POLITISK BEHANDLING
      Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 22. november 2016:
      1) Anbefalet.
      2) Anbefalet.
      3) Anbefalet.
       
      Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
       
      Anbefalet.
       
      Lars Gaardhøj (A) deltog ikke i sagens behandling.
       

      SAGSFREMSTILLING
      Region Hovedstaden har siden 2015 haft en pulje til den regionale understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018. Puljen udmøntes af Regionsrådet efter forudgående drøftelse i Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde. Puljen er i 2017 på 18,5 mio. kr.
       
      Sundhedsaftalens finansieringsbehov i 2017
       
      Sundhedsaftalen 2015-2018 indeholder i alt 73 indsatser. Det er aftalt at arbejdet med indsatserne styres via årlige implementeringsplaner. Implementeringsplanerne for 2015 og 2016 indeholdt samlet set 58 indsatser. De sidste 15 indsatser indgår i forslaget til Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2017/18 - (jf. dagsordenens punkt 1)
       
      Arbejdet med konkretiseringen og udviklingen af de enkelte indsatser under sundhedsaftalen varer som oftest flere år. I 2017 skal der derfor både arbejdes med indsatser, der indgik i implementeringsplanerne for 2015 og 2016, og med de indsatser der indgår i implementeringsplanen for 2017/18. Finansieringsbehovet vedrører helt overvejende arbejdet med indsatser, som er startet op i 2015 og 2016.
       
      Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøftede den 24. maj 2016 administrationens foreløbige vurdering af Sundhedsaftalens finansieringsbehov i 2017. På daværende tidspunkt var vurderingen, at der var et regionalt finansieringsbehov på 18,5 mio. kr. i 2017.
       
      Henover sommeren er der arbejdet med en yderligere konkretisering af indsatsernes finansieringsbehov. Konkretiseringen er sket bl.a. på baggrund af input fra de regionale deltagere i de arbejdsgrupper, der er nedsat under Sundhedsaftalen.
       
      På baggrund af denne konkretisering vurderes nu, at det regioanle finansieringsbehov udgør 16,25 mio. kr. Finansieringsbehovet vurderes dermed at være cirka 2 mio. kr. mindre end oprindeligt vurderet. Differencen skyldes bl.a. at der er udmeldt nye nationale midler til arbejdet med den ældre medicinske patient, hvorfor arbejdet med udviklingen af nogle af Sundhedsaftalens indsatser kan finansieres via disse midler. Herunder blandt andet arbejdet med udviklingen af sundhedsaftalens indsats 28 vedr. specialist rådgivning i komplekse forløb.
       
      Finansieringsbehovet i 2017 vedrører arbejdet med følgende indsatser:
       
      Vurdering af sundhedsaftalens regionale finansieringsbehov i 2017 (mio. kr.)
      IndsatsEmne20172016 2015
       Pulje til arbejdsgrupper (ekspertbistand)0,50,150,15
      6Afprøvning af modelprojekter om nye samarbejdsformer5,04,00
      8Udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn.1,000
      9Differentierede indsatser0,750,750
      31Etablering af et mindre antal, men større forsknings- og udviklingsprojekter om ulighed i sundhed3,02,00
      60Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning3,00,750
      67Styrket indsats i forhold til mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter3,03,00
       
       
      I alt
       
      16,25
       
      12,45
       
      0,15
      *Af tabellen fremgår kun de indsatser, der har finaniseringsbehov i 2017.
       
      Nedenfor følger en meget kort beskrivelse af indsatserne, mens en nærmere beskrivelse af indsatserne kan ses i bilag 1.
       
      Pulje til arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne, hvori arbejdet med indsatserne i Sundhedsaftalen er forankret, har behov for at kunne trække på faglige eksperter, hvor nogle vil være eksterne og forudsætte honorar. Nogle af arbejdsgrupperne har desuden behov for at tage på studieture. Endelig skal puljen til arbejdsgrupperne også dække udgifter ved mindre pilottest og lignende aktiviteter, der gennemføres som led i arbejdet med udvikling og konkretisering af indsatser i Sundhedsaftalen.
       
      Modelprojekter om nye samarbejdsformer (indsats 6). Udvalget behandlede på mødet i september 2016 sag om principper for nye samarbejdsformer samt forslag om gennemførelse af 4 modelprojekter om nye samarbejdsformer. Forslaget blev efterfølgende godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget. Der arbejdes nu på en afklaring af hvilke kommuner, hospitaler og repræsentanter fra almen praksis, der skal indgå i de enkelte modelprojekter. Midlerne udmøntes når denne afklaring foreligger.
       
      Udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn (indsats 8). For at styrke behandlingen af børn med sygdom i socialt sårbare familier skal der udarbejdes og afprøves en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn. Arbejdet med indsatsen er forankret i Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet. Der arbejdes på konkretisering af et projektforslag, der handler om børn med eller i risiko for udvikling af dysreguleret type I diabetes. Forslaget skal konkretiseres yderligere inden midlerne kan udmøntes. Herunder skal det afklares hvilke kommuner, hospitaler og almen praksis, der ønsker at indgå i arbejdet med udvikling af en samarbejdsmodel.
       
      Differentierede indsatser (indsats 9). For at tilgodese nogle patienters behov for mere koordinering og fleksibilitet, skal der afprøves løsninger, hvor to til tre udvalgte målgrupper kan få differentierede tilbud om behandling og rehabilitering. Opgaven er forankret i arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Der arbejdes med at konkretisere et projekt målrettet borgere med svær psykisk lidelse og type 2 diabetes. Herudover vil der blive udpeget yderligere en målgruppe.
       
      Forskningsprojekter om ulighed i sundhed (indsats 31). Der har i 2016 været arbejdet med at udvælge relevante forskningsprojekter, som skal give viden og erfaring med tidlig opsporing samt rekruttering til og fastholdelse af sårbare borgere i behandlings- og rehabiliteringstilbud. Det er aftalt, at der arbejdes med to indsatser: Et forskningsprojekt målrettet sårbare gravide og et målrettet borgere med samtidig psykisk og somatisk lidelse. Projektet målrettet sårbare gravide er blevet indkredset gennem workshops med en række kommuner. Denne model vil også blive anvendt i forhold til projektet om mennesker med samtidig psykisk og somatisk sygdom.
       
      Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning (indsats 60). Modellen indebærer udvikling og afprøvning af en model for differentieret og systematisk medicingennemgang. Herunder indebærer modellen etablering af et ambulatorium med særligt fokus på polyfarmaci, idet ambulatoriet skal rådgive almen praksis og hospitalsafdelinger om komplicerede, polymedicinerede patienters medicinindtag. Der er i 2016 gennemført et pilotprojekt, der vil danne baggrund for det videre arbejde med opbygningen og udbredelsen af "polyfarmaci ambulatoriet".
       
      Styrket indsats i forhold til mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter (indsats 67). Midlerne anvendes til at gennemføre tre projekter, der har fokus på at mobilisere og genoptræne ældre medicinske patienter, mens de er indlagt. Projekterne er forankret på Hvidovre Hospital i samarbejde med andre hospitaler i regionen.
       
      Som beskrevet ovenfor er der endnu ikke fuld klarhed over hvilke hospitaler og almen praksis, der indgår i de 4 modelprojekter (indsats 6) og i arbejdet med udvikling af en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn (indsats 8). Det betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udmønte midlerne til de enkelte hospitaler/almen praksis.
       
      Administrationen foreslår derfor, at der i 2017 reserveres 6 mio. kr. fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen til arbejdet med indsats 6 og 8. Det foreslås endvidere, at midlerne til de enkelte indsatser udmøntes via økonomirapporterne i 2017, når der foreligger afklaring omkring hospitalernes/almen praksis deltagelse i de omtalte projekter.
       
      Rest-puljen
      Der er efter udmøntningen af midlerne til arbejdet med Sundhedsaftalen i 2017 en rest i puljen på 2,25 mio. kr. Midlerne er foreløbig reserveret til dækning af udgifter i forbindelse med tilbagerulning af besparelse i Region Hovedstadens psykiatriske akutberedskab.

      KONSEKVENSER
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

      RISIKOVURDERING
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
      Denne mødesag indebærer, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen
      2015-2018', i 2017 udmøntes 10,25 mio. kr. til det forsatte arbejde med de i sagen beskrevede indsatser.
       
      Midlerne fordeles med 9 mio. kr. til hospitalerne og 1,25 mio. kr. til regionsadministrationen.
       
      Til hospitalerne udmøntes som følger:
      Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 6 mio. kr. (indsats 31 og 60).
      Hvidovre og Amager Hospital 3 mio. kr. (indsats 67).
       
      Budgettet udmøntes i forbindelse med 1. økonomirapport for 2017.
       
      Herudover indebærer sagen, at der reserveres 6 mio. kr. til det forsatte arbejde med indsats 6 og 8.
      Disse midler udmøntes i forbindelse med økonomirapporterne i 2017.
       
      Der resterer herefter 2,25 mio. kr. ikke disponerede midler i puljen for 2017.

      KOMMUNIKATION
      Beslutning om udmøntning af midlerne kommunikeres til hospitalerne.

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
      Sagen behandles i Sundhedskoordinationsudvalget den 2. december 2016. Endelig godkendelse af udmøntning af puljen i 2017 forventes truffet på regionsrådets møde den 13. december 2016.

      DIREKTØRPÅTEGNING
      Hjalte Aaberg / Svend Hartling

      JOURNALNUMMER
      14002120


      99.pdf
      100.pdf

      Bilag

      Oversigt over udmøntninger - puljen - final
      Sundhedsaftalens finansieringsbehov 2017


      27. Analyse om blodfortyndende behandling (AK-analysen)

      Analyse om blodfortyndende behandling (AK-analysen)

      BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
      Med budget 2016 blev administrationen bedt om at udarbejde en analyse om forbruget af blodfortyndende medicin i Region Hovedstaden med henblik på eventuel besparelse i medicinbudgettet.

      INDSTILLING
      Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
      • at tage konklusionen på analysen om blodfortyndende medicin til efterretning.

      POLITISK BEHANDLING
      Sundhedsudvalgets beslutning den 22. november 2016:
      Anbefalet.
      Katrine Vendelboe Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling.
       
      Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
       
      Anbefalet.
       
      Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
       

      SAGSFREMSTILLING
      I budget 2016 bestilte forligspartierne en analyse af brugen af blodfortyndende behandling i Region Hovedstaden. Formålet med analysen var at vurdere, om regionen kan opnå en besparelse på medicinbudgettet i praksissektoren, hvis regionen investerer i uddannelse af patienter til selv at foretage målinger og varetage justering af egen blodfortyndende medicin (selvstyret behandling).
       
      Muligheden for at opnå en eventuel besparelse skyldes, at der findes to kvalitetsmæssigt ligeværdige medicinske behandlinger til patienter, som har hjerteflimmer eller har haft en blodprop (dyb vene trombose) eller en eller flere blodpropper i lungerne. Den ene behandling indeholder warfarin, som er et billigt ældre lægemiddel, og den anden behandling består af gruppen af de væsentligt dyrere Non vitamin-K Orale Antikoagulantia (NOAK). Prisforskellen mellem de to behandlinger er ca. 23 kr. per dag per patient grundet patentbeskyttelse af NOAK. Patentet på NOAK forventes at udløbe i 2023, og herefter forventes medicinpriserne at falde.
       
      Grundet den store prisforskel mellem de to typer af medicinske behandlinger, arbejder regionen løbende både i prakissektor og hospitalssektor med at påvirke forholdet i forbruget mellem de to behandlingsformer. Én af mulighederne for at påvirke dette forhold er at øge kapaciteten for uddannelse af patienter til selvstyret warfarin-behandling. For de patienter, hvor det ikke har været muligt at opnå en tilfredsstillende kvalitet i warfarin-behandlingen via kontrol i almen praksis, kan uddannelse i nogle tilfælde medføre et bedre behandlingsresultat, fordi patienterne selv varetage ugentlige kontroller, justere dosering af medicinen og derved undgå at blive sat i behandling med den dyre NOAK-behandling. En udvidelse af tilbuddet i patientuddannelse kræver en inverstering i personale, apparatur og teststrimler.
       
      Antikoagulationsbehandling er en behandling,som er forbundet med flere risici generelt. Ud fra et patientperspektiv er behandlingen med NOAK mere bekvem og patientsikker. Det skyldes blandt andet, at doseringen er en fast dosering fx 1 tablet dagligt hvorimod doseringen af warfarin skal titreres og følges med jævntlige blodprøver (ugentligt eller månedligt). Warfarin er et lægemiddel med et smalt terapeutisk indeks, hvor små dosisændringer kan få store konsekvenser og alvorlige bivirkninger som fx indre blødninger. Warfarins virkning hæmmes af K-vitamin, som findes i mange almindelige fødevare. Desuden påvirkes wafarins effekt af mange almindelige lægemidler (smertestillende, mange typer af penicillin, svampemidler m.fl). Fødevareinteraktionerne og interaktionerne med andre lægemidler er med til at gøre doseringen af warfarin kompleks. NOAK interagerer kun i begrænset omfang med fødevarer og lægemidler, men kræver tjek af nyrefunktion 4 gange årligt i almen praksis. Tidligere har det været en udfordring, at der har manglet antidoter (modgift) for NOAK, men det forventes at der vil blive markedsført antidoter i løbet af efteråret 2016. Blandt andet af denne årsag spås det, at warfarin-behandlingen for mange patienter vil blive udfaset, når patenterne udløber på NOAK fra 2023 og dermed bliver billigere.
       
      Konklusion på analysen 
      Administrationen og den Regionale Lægemiddelkomité skønner udfra den udarbejdede businesscase for uddannelse af yderligere 500 patienter årligt og samlet set, at muligheden for at opnå besparelser gennem en ændring i uddannelseskapaciteten inden patentudløbet for NOAK er så usikker, at man trods et teoretisk besparelsespotentiale på 23 mio. kr. (fordelt på 6 år) ikke bør iværksætte ændringen, fordi:
      Administrationen vurderer, at analysen har industriens bevågenhed i forhold til komercielle interessenter.

      KONSEKVENSER
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke andre konsekvenser end det i sagen henviste.

      RISIKOVURDERING
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
      En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

      KOMMUNIKATION
      Ingen særsklit kommunikationsindsats planlagt.

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
      Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december og regionsrådet den 13. december 2016.

      DIREKTØRPÅTEGNING
      Hjalte Aaberg / Svend Hartling

      JOURNALNUMMER
      16021263


      101.pdf

      Bilag

      20161027 Baggrundsnotat - antikoagulationsbehandling i Region H_SUND


      28. Regionens reviderede karantæneplan

      Regionens reviderede karantæneplan

      BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
      Regionsrådet godkendte den 29. oktober 2013 Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan. Et af elementerne i den samlede sundhedsberedskabsplan er en karantæneplan. Regionen modtog i september 2014 bemærkninger til den daværende karantæneplan fra Sundhedsstyrelsen, og planen er blevet revideret på baggrund af disse.
       
      I henhold til bekendtgørelsen på området skal en revideret karantæneplan i høring hos en række parter.
       
      På møde den 21. juni 2016 blev sundhedsudvalget derfor orienteret om administrationens forslag om høring af planen. Regionsrådet godkendte på møde den 16. august 2016 at sende den reviderede karantæneplan i høring i perioden 18. august - 27. oktober 2016.
       
      Administrationen har modtaget høringssvar fra i alt 17 parter og har behandlet de indkomne høringssvar.

      INDSTILLING
      Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
      • at den reviderede karantæneplan godkendes med henblik på ikrafttrædelse per 1. januar 2017.

      POLITISK BEHANDLING
      Sundhedsudvalgets beslutning den 22. november 2016:
      Anbefalet.
      Katrine Vendelboe Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling.
       
      Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
       
      Anbefalet.
       
      Lars Gaardhøj (A) deltog ikke i sagens behandling.
       

      SAGSFREMSTILLING
      Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan
      Regionsrådet godkendte Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan på møde den 29. oktober 2013. Den samlede, regionale sundhedsberedskabsplan omfatter hele regionens sundhedsberedskab samt alle relevante beredskabsmæssige opgaver i relation til beredskabsloven. Den beskriver regionens operative håndtering af en beredskabssituation samt samarbejde og snitflader mellem regionen og andre aktører (eks. kommuner, politi og redningsberedskab). Sundhedsberedskabsplanen suppleres af særskilte beredskabsplaner med bilag og action cards - herunder en karantæneplan.
       
      Region Hovedstadens karantæneplan
      Da Sundhedsstyrelsen i 2014 kommenterede planen, var der mange bemærkninger, og det har været en længere proces at revidere planen i samarbejde med de forskellige interessenter.
       
      Omdrejningspunktet for karantæneplanen er, at der i regionen er en fastlagt plan for håndtering af en beredskabssituation, hvis det bliver nødvendigt, at mistænkte smittede personer skal i karantæne. Det kan eksempelvis være den tænkte situation, at en passager ombord på et fly på vej til Danmark udviser mulige sygdomssymptomer, og at alle passagerer på flyet derfor skal holdes samlet og i karantæne, indtil det ligger fast, om de er syge eller ikke syge.
       
      Formålet med karantæne er at hindre smittespredning fra personer, der muligvis er blevet smittet, men som endnu ikke er syge eller har fået symptomer. Hvis der er risiko for, at personer, som har været udsat for smitte (eksponerede), kan blive syge efter nogle dage og måske er smittefarlige, skal de udsatte personer holdes samlet og i karantæne, indtil situationen er afklaret. Opstår der sygdomstegn, overgår patienten til behandling og isolation på et hospital.
       
      I denne reviderede karantæneplan indgår hospitalerne ikke længere som karantænefacilitet. I stedet indgår Forsvarets faciliteter.
       
      Karantæneplanen beskriver således, hvordan Region Hovedstaden og samarbejdsparterne skal agere i en karantænesituation - eksempelvis:
      Regionens operative håndtering af karantæne af eksponerede borgere er beskrevet på to grundniveauer:
      1. Karantæne af enkeltpersoner i eget hjem
      2. Karantæne af grupper på en dertil oprettet lokalitet (Forsvarets faciliteter)
      Den kommune, som karantænefaciliteten er beliggende i, vil blive inddraget i forbindelse med karantæneoprettelse og have følgende opgaver efter behov:
      Økonomi
      Såfremt der opstår en situation i Danmark, hvor det bliver nødvendigt, at Region Hovedstaden aktiverer karantæneplanen, kan der blive tale om en større udgiftspost, da regionen skal afholde alle udgifter (jf. Epidemiloven). Hvor stor udgiftsposten bliver, vil afhænge af omfanget af den konkrete situation (eks, om det er 5 eller 500 personer, der skal holdes samlet og i karantæne). Der forudsættes i denne sammenhæng, at der handles økonomisk ansvarligt i alle handlinger, hvis karantæneplanen iværksættes.
       
      Høringssvar
      Administrationen har anmodet om høringssvar fra de parter der er nævnt i bekendtgørelse 1150 af 9/12/2011 om "planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab". Således er Sundhedsstyrelsen, Forsvarsministeriet, de fire politikredse i regionen (Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi og Bornholms Politi), Region Sjælland, Region Skåne, de 29 kommuner i regionen og virksomheder i Region Hovedstaden anmodet om høringssvar.
       
      Som besluttet af regionsrådet forelægges sundhedsudvalget den reviderede karantæneplan (bilag 1) samt resumé af de indkomne høringssvar - med tydelig rettelsesmarkering (bilag 2).
       
      Der er indkommet høringssvar fra 17 parter:
       
      A - Statslige myndighederSundhedsstyrelsen, Forsvarsministeriet
      B - Øvrige myndighederKøbenhavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi
      C - Regioner
       
      Sjælland
      D - Kommuner
       
      Frederiksberg, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, KommuneKlynge Midt, Tårnby
      E - Interne parterBornholms Hospital, Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet, Den Præhospitale Virksomhed, Center for It, Medico og Telefoni
       
      Sundhedsstyrelsen skriver, at karantæneplanen generelt fremstår som en god, operationel og gennemarbejdet plan. Planen er udarbejdet i henhold til vejledningen og i forhold til tidligere også suppleret med gode flowcharts og anvendelige action cards. Planen er struktureret efter de fem kerneopgaver og kan aktiveres trinvist, hvilket er hensigtsmæssigt. Forsvarets kaserner anvendes som eksterne karantænefaciliteter, hvilket vurderes som meget hensigtsmæssigt.
       
      Sundhedsstyrelsen bemærker, at det ikke fremgår i hvilket omfang samarbejdspartnere faktuelt har bidraget til planen. Hertil bemærkes det, at det er Region Hovedstaden, der har udarbejdet planen. Karantæneplanen indgår som bilag til regionens sundhedsberedskabsplan og har som sådan været udarbejdet i samarbejde med samarbejdspartnerne.
       
      Sundhedsstyrelsen regner med, at aftalen med Forsvaret kommer til at beskrive, hvordan kaserner organiseres, både med tanke på indretning, drift, bemanding og bevogtning, og i hvilken grad Forsvaret forventes at deltage i udførelsen af disse opgaver. Det er regionen i færd med i samarbejde med Forsvaret. Det er en længere proces, da det skal ses i sammenhæng med omfattende organisationsændringer i Forsvaret.
       
      Derudover har Sundhedsstyrelsen en række konkrete forslag til ændringer, som i vidt omfang er indarbejdet i planen.
       
      Flere kommuner har ønsket en præcisering af, hvordan kommunerne i givet fald bliver aktiveret ved karantæne i eget hjem og på ekstern lokalitet. Aktivering af kommunerne vil ske efter de retningslinjer, de selv har beskrevet i deres kommunale sundhedsberekskabsplaner. De vil ad den vej blive aktiveret af AMK-Vagtcentralen både ved karantæne i eget hjem og ved ekstern karantænelokalitet, hvor de vil indgå i den lokale beredskabsstab. Det vil i givet fald være op til den enkelte kommune at beslutte, hvem der skal deltage i beredskabsstaben.
       
      Bemærkningerne fra de øvrige parter er hovedsaglig konkrete forslag til præciseringer, som i muligt omfang er indarbejdet.
       
      Se bilag 1 for de konkret rettelser foretaget i karantæneplanen.
      Se bilag 2 for uddybning af administrationens håndtering af de enkelte høringssvar grupperet efter afsender.

      KONSEKVENSER
      Såfremt indstillingen tiltrædes, vil administrationen orientere alle relevante parter om ikrafttrædelse af den reviderede karantæneplan 1. januar 2017.
      Herudover kvittere for høringssvar til Sundhedsstyrelsen.

      RISIKOVURDERING
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
      En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
      Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.

      DIREKTØRPÅTEGNING
      Hjalte Aaberg / Svend Hartling

      JOURNALNUMMER
      13002872


      102.pdf
      103.pdf
      104.pdf
      105.pdf

      Bilag

      Karantæneplan for Region Hovedstaden 11 2016_rettelser_høring
      Actioncard_22_Aktivering_ekstern_karantænelokalitet_revideret efter høring
      Actioncard_23_Drift_ekstern_karantænelokalitet_revideret efter høring
      RESUMÉ af høringssvar til Region Hovedstadens reviderede Karantæneplan_17 11 2016


      29. Bevilling til de landsdækkende turismeudviklingsselskaber Dansk Kyst & Naturturisme (DKNT) og Dansk Møde- og Kongresturisme (MeetDK)

      Bevilling til de landsdækkende turismeudviklingsselskaber Dansk Kyst & Naturturisme (DKNT) og Dansk Møde- og Kongresturisme (MeetDK)

      BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
      Regionerne og Erhvervs- og Vækstministeriet stiftede 1. januar 2015 tre landsdækkende turismeudviklingsselskaber. De to af selskaberne, Dansk Natur- og Kystturisme (DKNT) og Dansk Møde- og Kongresturisme (MeetDK), har været medfinansieret af staten og regionerne i perioden 2015-2016. Staten har i finanslovsforslaget lagt op til at fortsætte medfinansieringen i 2017-2018. Tilsvarende anbefaler Danske Regionernes bestyrelse, at regionerne via ansøgninger til vækstfora fortsætter medfinansieringen i 2017-18.

      INDSTILLING
      Vækstforum Hovedstaden anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
      1. at der bevilges i alt 2,71 mio. kr. (årligt 1,355 mio. kr. i 2017 og 2018) erhvervsudviklingsmidler fra budget 2016 til medfinansiering af de landsdækkende turismeudviklingsselskaber Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Møde- og Kongresturisme.
      2. at der anbefales overfor Danske Regioners bestyrelse at drøfte muligheden for, at fordelingen af regionernes medfinansiering justeres, så en større andel af medfinansieringen går til Dansk Møde- og Kongresturisme, og at Dansk Storbyturisme også medfinansieres.

      POLITISK BEHANDLING
      Vækstforum Hovedstadens beslutning den 14. november 2016:
      Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum:
      1. indstillede til regionsrådet, at der bevilges i alt 2,71 mio. kr. (årligt 1,355 mio. kr. i 2017 og 2018) erhvervsudviklingsmidler fra budget 2016 til medfinansiering af de landsdækkende turismeudviklingsselskaber Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Møde- og Kongresturisme.
      2. anbefalede overfor Danske Regioners bestyrelse at drøfte muligheden for, at fordelingen af regionernes medfinansiering justeres, så en større andel af medfinansieringen går til Dansk Møde- og Kongresturisme, og at Dansk Storbyturisme også medfinansieres.
      Bemærkninger
      Ingen.
       
      Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
       
      Formanden satte indstillingen under afstemning:
       
      For stemte: A (2), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 12.
      Imod stemte: Ø (2).
      Undlod at stemme: 0.
      I alt 14.
       
      Indstillingen var herefter anbefalet.
       
      Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
       

      SAGSFREMSTILLING
      De landsdækkende udviklingsselskaber for turisme blev etableret med lov om dansk turisme fra 2014. Af lovens § 7 fremgår, at regionerne opretter udviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDK). Udviklingsselskabet Dansk Storbyturisme er forankret i fonden Wonderful Copenhagen og finansieres indenfor eksisterende økonomiske ramme. I parallelaftalen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner om tre regionale udviklingsselskaber for turisme blev finansieringen af DKNT og MeetDK fastlagt for 2015 og 2016.
       
      Statens og regionernes medfinansiering i 2017-18
      Erhvervs- og Vækstministeren har i brev af 1. september 2016 til Danske Regioners formandskab meddelt, at der i regeringens finanslovsforslag lægges op til, at staten afsætter i alt 8,5 mio. kr. årligt i perioden 2017-18 fordelt med 6,5 mio. kr. til DKNT og 2 mio. kr. til MeetDK. Dette er en ændring i forhold til nuværende finansiering, hvor DKNT medfinansieres med 10 mio. kr. og MeetDK med 1,75 mio. kr., i alt 11,75 mio. kr.
       
      Danske Regioners bestyrelse godkendte den 29. september 2016 at anbefale, at regionerne via ansøgning til vækstfora fortsætter medfinansiering af selskaberne på samme niveau som hidtil svarende til i alt 11,75 mio. kr. Bestyrelsen anbefaler endvidere, at regionerne bidrager til udmøntningen af den nationale turismestrategi gennem fortsat engagement i de tre udviklingsselskaber for turisme, DKNT, MeetDK og Dansk Storbyturisme samt gennem de øvrige relevante indsatsområder, og via repræsentationen i Det Nationale Turismeforum.
       
      Fordelingen blandt selskaberne
      På mødet i udviklingsdirektørkredsen den 13. oktober 2016 blev det aftalt, at regionernes medfinansiering i 2017-18 følger den nuværende fordelingsmodel. Det vil sige, at regionerne hvert år bevilliger henholdsvis 10 mio. kr. til DKNT og 1,75 mio. kr. til MeetDK. Region Hovedstadens andel af medfinansieringen udgør samlet 2,71 mio. kr.
       
      Det blev endvidere aftalt, at fordelingen af Region Hovedstadens medfinansiering med henholdsvis 1,66 mio. kr. til DKNT og 1,05 mio. kr. til MeetDK ændres, så den følger statens fordelingsnøgle for 2017-18, hvor medfinansieringen af DKNT reduceres og MeetDK øges. Fordelingen bliver således 1,052 mio. kr. til DKNT og 1,658 mio. kr. til MeetDK. De øvrige regioners fordeling fortsætter uændret.
       
      Med den justerede fordeling og øget medfinansiering af MeetDK vil Region Hovedstaden understøtte de positive vækstrater i erhvervs- og mødeturismen og ruste MeetDK i den skærpede internationale konkurrence. Ifølge regeringens netop offentliggjorte turismestrategi er de seneste års fremgang i dansk turisme primært drevet af en markant vækst i storbyturismen på 69 pct. fra 2008 til 2015 samt en vækst på 14 pct. i erhvervs- og mødeturismen i samme periode. Udviklingen i kyst- og naturturismen har ligget stabilt fra 2008 til 2015 med en vækst på 2 pct.
       
      Administrationen bemærker i den forbindelse, at det er uhensigtsmæssigt, at Dansk Storbyturisme som det eneste af de tre landsdækkende udviklingsselskaber ikke medfinansieres af hverken stat eller regioner. Storbyturisme trækker en meget stor del af væksten i dansk turisme, men storbyturismen er i hård international konkurrence. Derfor bør Dansk Storbyturisme støttes fremadrettet, så der fortsat kan skabes vækst og job i turismen. Region Hovedstaden vil i regi af Danske Regioners bestyrelse rejse en drøftelse af muligheden for, at fordelingen af regionernes medfinansiering justeres, så en større andel af medfinansieringen går til Dansk Møde- og Kongresturisme, og at Dansk Storbyturisme også medfinansieres.
       
      Resultatkontrakter for 2017-18
      Når finansieringen for 2017-18 er på plads, vil de regionale administrationer i samarbejde med DKNT og MeetDK udarbejde resultatkontrakter for regionernes medfinansiering med klare målsætninger og ”Key Performance Indicators” (KPI’er), der måler effekten af initiativerne. Resultatkontrakterne og den årlige opfølgning vil blive forelagt vækstforaene og regionsrådene til orientering.
       
      I deres fremtidige arbejde skal udviklingsselskaberne tage afsæt i de regionale vækst- og udviklingsstrategier samt regionale turismehandlingsplaner godkendt af respektive vækstfora og regionsråd. Udviklingsselskaberne skal ligeledes tage afsæt i den nationale strategi for dansk turisme og handlingsplaner, ligesom de vil have en væsentlig rolle i gennemførelsen af den nationale strategis initiativer. Den nationale strategi for dansk turisme fastlægger de nationale mål for dansk turisme frem mod 2025.
       
      DKNT og MeetDK’s resultatskabelse i 2015-16
       
      Dansk Kyst og Naturturisme
      DKNT har bl.a. arbejdet med følgende aktiviteter i 2015-16:
      MeetDenmark
      I henhold til den gældende resultatkontrakt mellem MeetDK og regionerne har MeetDK arbejdet for en række mål i perioden 2015-2016, herunder bl.a.:

      KONSEKVENSER
      Indstillingen af bevilling til de to turismeudviklingsselskaber udmønter 2,71 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fra budget 2016.

      RISIKOVURDERING
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end de i sagen henviste.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
      Bevillingerne til selskaberne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2016. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2016, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår.

      KOMMUNIKATION
      Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
      Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.

      DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

      JOURNALNUMMER
      15000184 og 15000165




      30. Buslinje 200S - fortsat betjening mellem Gladsaxe Trafikplads og Buddinge Station

      Buslinje 200S - fortsat betjening mellem Gladsaxe Trafikplads og Buddinge Station

      BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
      I forbindelse med at regionsrådet godkendte budgettet for 2017, blev det besluttet at gennemføre en besparelse på linje 200S, der indebærer, at linjen afkortes, så strækningen mellem Gladsaxe Trafikplads og Lyngby Station ikke betjenes. Gladsaxe Kommune har henvendt sig til Region Hovedstaden med ønske om at opretholde betjeningen på strækningen fra Gladsaxe Trafikplads og frem til Buddinge Station, og har tilbudt at finansiere de merudgifter dette skaber (bilag 1). Med denne sag lægges der op til regionsrådets godkendelse af forlængelsen og tilhørende aftale om samfinansiering.

      INDSTILLING
      Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
      1. at godkende, at linje 200S udvides i forhold til regionens trafikbestilling for 2017 til også at betjene strækningen Gladsaxe Trafikplads - Buddinge Station under forudsætning af, at Gladsaxe Kommune afholder omkostningerne til den udvidede betjening, så regionens vedtagne besparelse på buslinjen kan realiseres, og
      2. at godkende forslag til aftale mellem Gladsaxe Kommune, Region Hovedstaden og Movia (bilag 2) som grundlag for samfinansiering af linje 200S.

      POLITISK BEHANDLING
      Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. november 2016:
      Anbefalet.
      Abbas Razvi (B), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
       
      Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
       
      Anbefalet.
       
      Lars Gaardhøj (A) deltog ikke i sagens behandling.
       

      SAGSFREMSTILLING
      På baggrund af regionens beslutning i forbindelse med trafikbestilling 2017, om at afkorte linje 200S, så linjen ikke længere skulle betjene strækningen mellem Gladsaxe Trafikplads og Lyngby Station, har Gladsaxe Kommune henvendt sig med et ønske om, at 200S opretholdes på strækningen mellem Gladsaxe Trafikplads og Buddinge Station.
       
      Gladsaxe Kommune har foreløbig afsat midler i to år til at dække den yderligere omkostning. Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune har på mødet den 24. oktober 2016 anbefalet, at kommunen indgår aftale med Region Hovedstaden og Movia om at fortsætte driften af linje 200S mellem Gladsaxe Trafikplads og Buddinge Station, foreløbig i 2017 og 2018 (bilag 1). Sagen behandles i Økonomiudvalget i Gladsaxe Kommune den 6. december 2016.
       
      Movia har udarbejdet aftalegrundlag om samfinansiering af linje 200S i samarbejde med parterne (bilag 2) med henblik på at sikre, at regionen opnår den fulde besparelse. Dermed vil Gladsaxe Kommune skulle finansiere omkostningerne tilknyttet strækningen Gladsaxe Trafikplads - Buddinge Station svarende til 15% af tilskudsbehovet. Ifølge aftalen skal den genforhandles, hvis tilskudsbehovet ændrer sig mere end 5%, f.eks. som følge af reduceret fremkommelighed på Ring 3 og ombygning på Buddinge Station.
       
      I praksis er linjen i øjeblikket bestilt afkortet til Buddinge Station ved udgangen af januar som følge af arbejdet med denne aftale og den nødvendige 3 måneders-varsel til busoperatørerne. Hvis aftalen ikke indgås, kan det derfor blive nødvendigt at finde praktiske løsninger i forhold til implementeringstidspunkt og evt. omkostninger knyttet til en ændring af bestillingen.
       
      Administrationens vurdering og anbefaling
      Administrationen vurderer, at det er en god løsning, at Gladsaxe Kommune foreslår en kommunal medfinansiering af linje 200S. Det betyder, at linjen ikke skal reduceres så meget, som ellers var nødvendigt for at opnå besparelsen på regionens budget. Besparelsen ville påvirke mange mennesker og er primært begrundet i budgetmæssige hensyn fra Region Hovedstadens side.

      Det er administrationens vurdering, at aftalen om omkostningsfordeling er rimelig. Dog er administrationen opmærksom på, at der er udsigt til forringet fremkommelighed på ring 3 i forbindelse med indledende anlægsarbejder til letbanen og ombygning på Buddinge Station, hvilket kan betyde øgede udgifter til linjen. Der er derfor i aftalen lagt op til en særlig opfølgning på linjens driftsforhold.
       
      På den baggrund og med den opmærksomhed anbefaler administrationen, at regionsrådet godkender forlængelsen, så linje 200S kun afkortes til Buddinge Station ved udgangen af januar i stedet for til Gladsaxe Trafikplads. Samtidig godkendes aftalegrundlaget. Såfremt Gladsaxe Kommune ikke beslutter at forlænge sin medfinansiering af linjen efter bevillingen efter de to år, der indtil videre er afsat midler til, vil administrationen informere kommunen og Movia om, at 200S skal afkortes til Gladsaxe Trafikplads.

      KONSEKVENSER
      Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes, at linje 200S udvides i forhold til regionens trafikbestilling for 2017 til også at betjene strækningen Gladsaxe Trafikplads - Buddinge Station under forudsætning af, at Gladsaxe Kommune afholder omkostningerne til den udvidede betjening, så regionens vedtagne besparelse på buslinjen kan realiseres. Endvidere godkendelse forslag til aftale mellem Gladsaxe Kommune, Region Hovedstaden og Movia som grundlag for samfinansiering af linje 200S.

      RISIKOVURDERING
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke særlige risici.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
      En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

      KOMMUNIKATION
      Der informeres om ændringen på buslinjen i forbindelse med Movias basisinformation ved køreplansændringer.

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
      Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december og i regionsrådet den 13. december 2016.

      DIREKTØRPÅTEGNING
      Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

      JOURNALNUMMER
      15020241


      106.pdf
      107.pdf
      108.pdf

      Bilag

      200S TTU behandling 24.10.2016 Gladsaxe
      Aftale om samfinansiering af buslinje 200S
      Kort over buslinje 200S


      31. Godkendelse af Global Excellence genudnævnelser 2016

      Godkendelse af Global Excellence genudnævnelser 2016

      BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
      På regionsrådets møde den 16. juni 2015 blev det besluttet, at sætte Global Excellence prisen på pause i 2016 for at foretage et servicetjek. Dermed blev både prisuddeling og genudnævnelser udsat til 2017.
       
      Resultatet af servicetjekket var en indstilling om at afvikle Global Excellence prisen frem mod 2020, da der blev identificeret en række udfordringer og mangler ved prisen. Derudover fremkom forslag til, hvorledes de faglige miljøer kan løftes yderligere, som ikke kan imødekommes via Global Excellence initiativet. Afvikling af prisen blev på den baggrund godkendt af regionsrådet den 11. oktober 2016. I forlængelse heraf, var det administrationens vurdering, at det var hensigtsmæssigt at fremrykke og gennemføre ansøgningsproces om genudnævnelse for vinderne fra 2012 til efteråret 2016.
       
      Der gennemføres ligeledes en genudnævnelsesproces for de resterende vindere (fra 2013-2015) i foråret 2017.

      INDSTILLING
      Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningudvalget og regionsrådet:
      • at godkende bedømmelsesudvalgets indstilling til at genudnævne de 4 Global Excellence vindere fra 2012, som har søgt om genudnævnelse (bilag 1).

      POLITISK BEHANDLING
      Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 29. november 2016:
      Anbefalet.
       
      Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
       
      Anbefalet.
       
      Lars Gaardhøj (A) deltog ikke i sagens behandling.
       

      SAGSFREMSTILLING
      Regionsrådet besluttede i 2009 at etablere udviklingsprogrammet Global Excellence - i Sundhed. Der er i perioden 2010-2015 uddelt årlige priser til i alt 26 forskningsmiljøer. Global Excellence gives for en tidsbegrænset periode på 5 år med mulighed for at ansøge om forlængelse heraf. Foruden privilegiet for fortsat at kunne benytte Global Excellence udmærkelsen, modtager de genudnævnte miljøer en ny bevilling på 250.000 kr. hver, hvilket skal være med til at understøtte deres fortsatte indsats for at fremme internationaliseringsaktiviteter.
       
      Administrationen modtog ansøgninger om genudnævnelse fra fire ud af fem mulige kandidater. Der blev ikke søgt om genudnævnelse fra Kardiologisk Afdeling, Hjertemedicinsk Klinik, Iskæmisk Team Unit, Rigshospitalet ved hovedansvarlige Professor Lars Køber. Administrationen har ikke kendskab til, hvorfor der ikke er modtaget ansøgning fra den femte kandidat. Der blev forud for fristen sendt en påmindelse om muligheden for at søge om genudnævnelse.
       
      Der er modtaget ansøgning om genudnævnelse fra følgende vindere af Global Excellence 2012:
      Alle ansøgninger om genudnævnelse er vurderet af et bedømmelsesudvalg bestående af nationale og internationale eksperter. Formand for bedømmelsesudvalget var Koncerndirektør Svend Hartling, Region Hovedstaden. Bedømmelsesudvalget bestod af følgende personer:
      Bedømmelsesudvalget har foretaget en vurdering af ansøgningerne om genudnævnelse og har vurderet, at alle fire faglige miljøer er værdige til at blive genudnævnt (for nærmere information om vurderingen se fortroligt bilag 1 - Ansøgere og vurdering).
       
      Der er i vurderingen om genudnævnelse lagt vægt på samme faglige kriterier som ved nyudnævnelse, dog ved et mindre omfattende ansøgningsskema. Desuden er de faglige miljøers årlige afrapporteringer, siden tildeling af prisen i 2012, også indgået i bedømmelsen. Vurderingen er, at de alle repræsenterer et meget højt niveau inden for omfang og kvalitet af forskning og udvikling, uddannelse, undersøgelse og behandling, innovation og formidling. Miljøerne har som forudsat udviklet sig positivt siden tildeling af prisen i 2012, og de gør alle aktivt brug af deres Global Excellence status, som bidrager til at udvikle deres internationale niveau og samarbejder.

      KONSEKVENSER
      Med godkendelse af de fire genudnævnelser forlænges deres mulighed for brug af Global Excellence logo frem til 2020 og de tildeles hver et engangsbeløb på 250.000 kr.

      RISIKOVURDERING
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
      Der er i budgettet for 2016 afsat 5x 250.000 kr. til udmøntning af genudnævnelser, hvorfor godkendelse af indstillingspunktet ikke har bevillingstekniske konsekvenser. Der er kun ansøgt om fire genudnævnelser, hvorfor udgifterne til genudnævnelser beløber sig til 1 million kroner. De resterende 250.000 kr. flyttes budgetmæssigt til dækning af det negative pris/løn regulering, som er pålagt det regionale udviklingsområde i 2016.

      KOMMUNIKATION
      Administrationen har planlagt en særskilt kommunikationsindsats med henblik på at sørge for offentliggørelse og profilering af de genudnævnte forskningsmiljøer.

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
      Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.

      DIREKTØRPÅTEGNING
      Hjalte Aaberg / Svend Hartling

      JOURNALNUMMER
      16034270


      109.pdf

      Bilag

      Ansøgere og vurdering


      32. Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016

      Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016

      BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
      Erhvervs- og vækstudvalget var den 18.-19. maj 2016 på studietur til Hamborg. Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen udarbejdes rapport og regnskab, der skal forlægges regionsrådet.
      Administrationen forlægger hermed en opfølgning på studieturen samt et regnskab for afholdelsen af studieturen.

      INDSTILLING
      Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningudvalget og regionsrådet:
      • at godkende afrapporteringen og dertilhørende regnskab til erhvervs- og vækstudvalgets studietur i maj 2016.

      POLITISK BEHANDLING
      Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 29. november 2016:
      Anbefalet.
       
      Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
       
      Anbefalet.
       
      Lars Gaardhøj (A) deltog ikke i sagens behandling.
       

      SAGSFREMSTILLING
      Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle som værende politikformulerende og politikkontrollerende samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Erhvervs- og vækstudvalget var i den forbindelse på studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016.
       
      Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen udarbejdes rapport og regnskab, der skal forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen inklusiv regnskab for afholdelsen af studieturen.
       
      Det endelige program for erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016 indeholdte følgende overskrifter:
       
      Onsdag den 18. maj 2016
      Torsdag den 19. maj 2016
       
      Erhvervs- og vækstudvalgets videre arbejde med input fra studieturen
      Erhvervs- og vækstudvalget drøftede på udvalgsmødet den 31. maj 2016 kort studieturen og udvalgets videre arbejde med input og erfaringer fra turen.
      De udvalgte fokusområder som udvalget kan tage med i deres videre arbejde og drøftelse kan inddeles i tre spor:
      1. Hamborg har de sidste 60 år har haft succes med at samle byen i én platform og organisation både hvad angår brand, turisme, infrastruktur og byudvikling.
        Hovedstadsregionen kan med fordel lade sig inspirere af Hamborgs succesfulde udvikling i forhold til udviklingen af Greater Copenhagen og Transport for Copenhagen.
         
      2. Hamborg har haft særlig fokus på byudvikling omkring HafenCity og potentialet for at tiltrække turister hertil. Der er både fokus på tiltrækning i antallet af turister, men også hvordan man tiltrækker de turister, der er mest attraktive for byen. Hovedstadsregionens kan med fordel lade sig inspirere heraf i det videre arbejde med tiltrækning af turister.
         
      3. Ved besøg på Eksportrådets kontor i Hamborg blev udvalget præsenteret for sammenhængen mellem tysk og dansk økonomi, herunder Danmarks afhængighed af tysk økonomi, idet Tyskland er Danmarks største eksportmarked. Dog går størstedelen af dansk eksport til Nordtyskland, hvilket efterlader et stort eksportpotentiale for Danmark på det sydtyske marked. Det efterlader således et vækstpotentiale for hovedstadsregionen i at øge eksporten til særligt Sydtyskland.
      Administrationens videre arbejde
      Administrationen arbejder videre med at skabe en tættere kobling mellem de relationer, der allerede eksisterer mellem Greater Copenhagen og Hamborg.
      Konkret vil administrationen primo 2017 fremlægge et forslag i erhvervs- og vækstudvalget til handlingsplan for det videre samarbejde, herunder indsatsområder og og ambitioner.
       
      Parallelt hermed skal det understreges, at erfaringsudveksling mellem Greater Copenhagen og Hamborg er en forudsætning for et tættere samarbejde. Administrationen vil derfor undersøge mulighederne for at invitere en delegation fra Hamborg til Region Hovedstaden med det formål at uddybe dialogen samt bidrage til en tættere relation på det politiske niveau.
       
      Deltagere på studieturen
      På studieturen deltog i alt ni personer, heraf seks udvalgsmedlemmer og tre embedsmænd, hvilket fremgår af listen herunder. Desuden fremgår det også hvilke udvalgsmedlemmer, der havde meldt afbud til turen.
       
      Lars Gaardhøj (A)
      Erik Gregersen (A)
      Erik Lund (C)
      Finn Rudaizky (O)
      Marianne Frederik (Ø)
      Per Roswall (V)
       
      Claus Bjørn Billehøj Centerdirektør
      Pernille Schou Petersen Udvalgssekretær for erhvervs- og vækstudvalget
      Jesper Allerup Enhedschef Forskning og Innovation
       
      Afbud fra:
       
      Carsten Scheibye (V)
      Hans Toft (C)
      Marianne Stendell (A)
       
      De tre embedsmænd på studieturen var blandt andet ansvarlige for planlægning, koordinering og opfølgning. Herudover havde administrationen også ansvar for den praktiske afholdelse af studieturen.
       
      Regnskab
       
      Regionsrådet godkendte den 15. december 2015 budgettet for studieturen, hvilket beløb sig til 76.700 kr. Et regnskab for studieturen ses nedenfor.
       
      Udgiftspost
      Budget
      Faktisk forbrug
      Fly
      23.160 kr.
      22.275 kr.
      Hotel
      17.540 kr.
      11.797,5 kr.
      Transport
      14.400 kr.
      13.728 kr.
      Forplejning
      21.600 kr.
      9.333,74 kr.
      Total
      76.700 kr.
      57.134,24 kr. inkl. moms
       
      Samlet set beløb studieturen sig til en stykpris på 6.348, 24 kr. pr. person.

      KONSEKVENSER
      Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes afrapporteringen samt regnskab for studieturen.

      RISIKOVURDERING
      Tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
      Den samlede udgift til erhvervs- og vækstudvalgets studietur på 57.134,24 kr. afholdes indenfor politikerkonto.

      KOMMUNIKATION
      Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
      Sagen forelægges i forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.

      DIREKTØRPÅTEGNING
      Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

      JOURNALNUMMER
      14002193


      110.pdf
      111.pdf

      Bilag

      Program studietur Hamborg
      Samlet rejsemappe EVU i Hamborg den 18.-19. maj 2016


      33. Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet – etablering af fælles indsats

      Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet – etablering af fælles indsats

      BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
      Regionsrådet godkendte den 11. oktober 2016 at etablere en ny samarbejdskonstruktion mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet (KU) i form af den fælles platform Copenhagen Health Science Partners (CHSP).

      Administrationen foreslår, i naturlig forlængelse til etableringen af CHSP, at regionen går sammen med KU om at etablere en fælles teknologioverførselsindsats, der forankres organisatorisk på KU. Muligheden for at placere støttefunktionen centralt i Copenhagen Science City vil blive undersøgt.
       
      Med en fælles indsats samles parternes højt specialiserede kompetencer på området. Det vil styrke den kritiske masse og synergi i forhold til at omsætte forskningen i nye produkter og metoder samt effektivisere opgaveløsningen. Samarbejdet vil samtidig bidrage til at realisere den politiske målsætning om ekspansive videnmiljøer samt kongeindikatoren om eksterne indtægter til forskning og innovation og dermed fokus og forenkling.
       
      Med denne sag forelægges forslag til samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og KU til godkendelse. Sagen forelægges erhvervs- og vækstudvalget grundet deres rolle som politikformulerende og politikkontrollerende, hvad angår partnerskaber med universiteter.

      INDSTILLING
      Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningudvalget og regionsrådet:
      • at forslag til aftale om etablering af fælles tech trans indsats (bilag 1) for Københavns Universitet og Region Hovedstaden godkendes.

      POLITISK BEHANDLING
      Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 29. november 2016:
      Anbefalet.
       
      Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016:
       
      Der var eftersendt supplerende materiale til sagen (bilag 3 og 4).
       
      Der blev omdelt notat med supplerende oplysninger (bilag 5).
       
      Anbefalet.
       
      Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
       

      SAGSFREMSTILLING
      Københavns Universitet (KU) og Region Hovedstaden har i dag velfungerende teknologioverførsels-støttefunktioner (tech trans enheder), der rådgiver forskere og direktioner på henholdsvis KU og på regionens hospitaler om det kommercielle potentiale i forskningen. Opgaven udføres med hjemmel i ”Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner”, der trådte i kraft i 1999/2000. Administrationen foreslår, at der for at styrke kritisk masse og synergi på et højt specialiseret område etableres en fælles tech trans indsats med KU, der forankres organisatorisk på KU.
       
      De to parters teknologioverførsels-støttefunktioner (tech trans enheder) rådgiver forskere og direktioner på henholdsvis KU og på regionens hospitaler om det kommercielle potentiale i forskningen. Begge parters eksisterende støttefunktioner arbejder med aktiviteter inden for kommercialisering, herunder vurdering af kommercielt potentiale, patentering, indgåelse af licensaftaler og etablering af spin outs. KU og regionen samarbejder i dag om kommercialisering af opfindelser, der udspringer af delestillinger eller forskningssamarbejder.
       
      Region Hovedstadens og Københavns Universitets kommercialiseringsindsats er i 2013/14 blevet evaluereret i rapporten ”Commercialization Efforts in Denmark’s Capital Region, April 2014” (bilag 2). Her blev konkluderet, at kommercialiserings-indsatsen har haft gode successer set i lyset af de få år, indsatsen har været i gang, men rapporten vurderer samtidig, at tech trans miljøerne i Greater Copenhagen er for spredte og med for lidt kritisk masse og derfor bør sammentænkes. Overvejelser om regionens kommercialiseringsindsats blev drøftet i erhvervs- og vækstudvalget i februar 2015 blandt andet med afsæt i evalueringsrapporten.
       
      I henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 841 af 1. juli 2014 kan en region samarbejde med et universitet om løsning af fælles opgaver vedr. bl.a. forskning og om ”opgaver, der har tilknytning hertil og som regionsrådet lovligt kan varetage efter anden lovgivning”. Der er således hjemmel til at indgå et samarbejde med KU om opgaven. Ejerskabet til opfindelser forbliver i regionen, og regionen/hospitalsdirektionerne skal som hidtil træffe beslutning, om en konkret opfindelse ønskes overtaget.
       
      Den overordnede målsætning for et styrket samarbejde om kommercialisering af forskningen på regionens hospitaler og KU er at øge synergi og kritisk masse for at sikre, at flere forskningsresultater omsættes i nye produkter og metoder, der kan udnyttes kommercielt til gavn for vækst, beskæftigelse og patientbehandling.
       
      Konkret foreslås det,
      Visionen for samarbejdet er på sigt at skabe en fælles organisatorisk platform, der løfter tech trans området og skaber øget mulighed for at realisere de forretningsmæssige muligheder i den excellente forskning, som foregår på både Københavns Universitet og på regionens hospitaler. Mulighederne for at placere KU tech trans kontoret fysisk i Copenhagen Science City for at sikre nærhed til forskningsmiljøer og samarbejdspartnere vil blive undersøgt.
       
      Samarbejdsaftalen, de fælles retningslinjer for håndtering af sagsgange i forbindelse med beslutning om overtagelse og kommercialisering af opfindelser samt den fælles styregruppe skal sikre, at tech trans funktionen varetager rådgivningen af regionens forskere og direktioner ud fra regionens strategiske og økonomiske interesser på området. Der udarbejdes en årlig statusrapport om resultaterne af kommercialiseringsarbejdet og samarbejdet evalueres efter 1 år.
       
      Fakta om tech trans enhederne
      I 2015 modtog KU 70 anmeldelser af opfindelser og overtog 31 opfindelser. Der blev indleveret 15 patentansøgninger, indgået 23 licensaftaler og etableret 5 spin-outs. Region Hovedstaden modtog 25 anmeldelser af opfindelser, 12 opfindelser blev overtaget og der blev indleveret 7 patentansøgninger. Regionen indgik 4 licensaftaler, og der blev etableret 2 spin-outs bl.a. IO Biotech ApS om udvikling af kræftvaccine.
       
      Administrationens vurdering
      En fælles tech trans indsats vil øge den kritiske masse og synergi på et højt specialiseret område. Samtidig bliver deleopfindelser mellem parterne lettere at håndtere til gavn for forskere og erhvervsliv. Samarbejdet er i god overensstemmelse med beslutningen om at styrke samarbejdet med KU i Copenhagen Health Science Partners og etablere fælles støttefunktioner. Det vurderes, at samarbejdsaftalen, de fælles retningslinjer for indsatsen samt etablering af en administrativ styregruppe med deltagelse fra KU og fra regionen vil sikre, at viden på området bevares i regionen, samt at rådgivningen af forskere og direktioner fortsat sker professionelt og fagligt kompetent og med udgangspunkt i regionens strategiske målsætninger på området.
       
      Samlet vil initiativerne bidrage til at styrke Greater Copenhagens ekspansive videnmiljøer og øge muligheden for at skabe vækst og internationalt excellent forskning via samarbejder med erhvervslivet og øget adgang til midler, herunder venturekapital til både forskning og forretningsudvikling fra såvel internationale som danske fonde mv., bl.a. Innovationsfonden og forskellige private fonde. Der forelægges årligt en status for fremdrift og resultater af kommercialiseringsindsatsen for regionsrådet. Samarbejdet vil blive evalueret efter 1 år mhp. evt. justeringer.

      KONSEKVENSER
      Samarbejdet forventes at styrke og professionalisere samarbejdet om kommercialisering af parternes forskning. Det forventes, at resultaterne øges og samtidig at driften effektiviseres på et højt specialiseret område.

      RISIKOVURDERING
      Rapporten ”Commercialization Efforts in Denmark’s Capital Region” konkluderer, at Region Hovedstaden har en for lille kritisk masse, hvad angår kommercialiseringsindsatser. Dette udgør en risiko i forhold til den nuværende organisering af indsatsen, og med få medarbejdere er Region Hovedstaden sårbare.
       
      På den baggrund er det vurderingen, at et samarbejde med KU vil øge den kritiske masse således, at der skabes et stærkt fagligt miljø, som sikrer et højt videns- og kompetenceniveau i hver eneste sag, hvorved eventuelle risici reduceres.
       
      Et styrket samarbejde med KU på tech trans området er helt i tråd med den overordnede strategi i Copenhagen Health Science Partners, og samarbejdsaftalen sikrer, at den nødvendige viden fortsat vil være til stede i organisationen, uafhængigt af den enkelte medarbejder mv.
       
      Det vurderes, at risikoen for videnstab, såfremt medarbejdere opsiger deres job, er meget begrænset set i forhold til risikoen ved ikke at have en tilstrækkelig kritisk masse.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
      En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

      KOMMUNIKATION
      Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
      Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december og i regionsrådet den 13. december 2016. Hvis aftalen godkendes planlægges medarbejderne overført til KU den 1. marts 2017.

      DIREKTØRPÅTEGNING
      Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

      JOURNALNUMMER
      16047249


      112.pdf
      113.pdf
      114.pdf
      115.pdf
      116.pdf

      Bilag

      Aftale vedr. samarbejde om teknologioverførsel mellem RH og KU
      Rapport ”Commercialization Efforts in Denmark’s Capital Region, April 2014
      Notat - eksempler på erhvervsmæssig nyttiggørelse af forskning
      Bilag Ordforklaring - sag om styrket samarbejde om teknologioverførsel
      Præciseringer vedr. samarbejdsaftale med KU


      34. Generel orientering fra ledelsen

      Generel orientering fra ledelsen

      INDSTILLING
      Administrationen indstiller:
      • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

      POLITISK BEHANDLING
      intet.

      Sagsfremstilling
      Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

      ØKONOMISKE KONSEKVENSER
      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

      KOMMUNIKATION
      Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

      DIREKTØRPÅTEGNING
      Hjalte Aaberg

      Journalnummer
      15001019.




      35. Eventuelt

      Eventuelt