Regionsrådet er i forlængelse af konstitueringsaftalen optaget af, at de oplevelser, som patienter, pårørende og borgere har, inddrages i det politiske arbejde. Dette understøttes også af regionens åbenhedspolitik, der forpligter politikerne, ledelserne og medarbejderne til at arbejde målrettet med åbenhed på alle niveauer.

 

Med afsæt i et mundtligt oplæg fra borgmester Hans Toft (C) om Gentofte Kommunes erfaringer med nye politiske arbejdsformer lægges op til en temadrøftelse i forretningsudvalget om øget borgerinvolvering og samskabelse i de politiske beslutningsprocesser.

 

Som baggrund for temadrøftelsen vedlægges Konstitueringsaftale for Region Hovedstaden for 2018-2021 samt det politiske papir "Regionsrådets arbejdsmåder - åbenhed og dygtiggørelse" (november 2017).

Den 3. november 2018 skulle Sundhedsplatformen opgraderes fra version 2015 til version 2018 (SP2018). Samme dato skulle Sundhedsplatformen opgraderes til at levere data til det nye Landspatientregister (LPR3). Projektets seneste statusrapport viste, at tidsplanen for byg, test og undervisning var yderst presset, men realistisk. Samme billede tegnede sig i såvel Sundhedsdatastyrelsens og andre regioners LPR3 projekter.

 

Den 6. juli 2018 aftalte Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner imidlertid, at datoen for idriftsættelse af LPR3 udskydes til 2019, dog senest den 1. marts.

 

Region Hovedstaden og Region Sjælland har derfor undersøgt, hvilke konsekvenser det bør have for overgangen til SP2018. Sigtet har været at få ny funktionalitet hurtigt ud til klinikerne og samtidig gennemføre en implementering af høj kvalitet, hvor byg, test og fejlrettelser er gennemført, inden uddannelse af slutbrugerne påbegyndes. Undersøgelsen har være forelagt bestyrelsen for Sundhedsplatformen, som går på tværs af de to regioner, og den er vedlagt som bilag 1.

 

Da det ikke længere er muligt at tage LPR3 i brug i november, er den eneste mulighed for at få SP2018 forbedringerne hurtigt ud til klinikerne at splitte SP2018 funktionaliteten fra LPR3 funktionaliteten.

 

Analysen har vist, at det teknisk set er muligt at splitte SP2018 funktionaliteten fra LPR3 funktionaliteten, men at det vil forudsætte etablering af flere testmiljøer, så der parallelt kan arbejdes med:

Analysen har afdækket en række risici ved at splitte de to implementeringer op på dette sene tidspunkt i forløbet. De største konsekvenser for klinikerne vil være, at test og fejlrettelser ikke kan være gennemført, inden slutbrugeruddannelsen igangsættes. Det giver risiko for at uddannelsesforløb ikke afspejler den funktionalitet, som klinikerne ser i forbindelse med implementeringen.

 

Derudover er tiden til at bygge og teste de mange komplekse integrationer til både SP2018/LPR2 og SP2018/LPR3 knap. Det skaber risiko for, at en del fejl først opdages efter implementeringen på de to regioners hospitaler og sygehuse.

 

Endelig vil opgaverne med at splitte SP2018 og LPR3 fordyre programmet, da der skal tilføres ressourcer til at løfte ekstraarbejdet samt økonomi til at etablere en række ekstra testmiljøer til SP2018/LPR2. En fastholdelse af det eksisterende program, hvor SP2018 forbedringerne implementeres sammen med LPR3 funktionaliteten, er sammenholdt med split scenariet. Dette samlede scenarie er det hidtil planlagte. Det vil naturligvis give en større implementering fremfor to mindre. Den samlede udskydelse giver mere tid til byg, test og fejlrettelser, og sammen med programmets styregruppe vil det blive vurderet, om der er mulighed for at udvide antallet af forbedringer.

 

En samlet implementering af SP2018 og LPR3 for hospitaler og sygehuse vil også betyde bedre tid til oprydningen og afregning af 2018, og oprydningen vil foregå inden opgraderingen i velkendte skærmbilleder i LPR2 versionen.

 

Ved begge scenarier skal undervisnings- og implementeringsaktiviteter replanlægges i både programmet og på hospitaler/sygehuse. Der er således udgifter i forbindelse med ny vagtplanlægning, idet det vil være nødvendigt at udskyde undervisningen. Ved splitscenariet er der en særlig udfordring, da den samlede tid, de enkelte faggrupper skal undervises vil stige for alle faggrupper, og det kan være nødvendigt at inddrage efterårsferie i uge 42 til undervisning. Derudover skal der ved opsplitning af implementeringer allokeres ressourcer fra hospitalerne/sygehusene og økonomifunktioner til IT-organisationerne med byggekompetencer m.m. indenfor afregning. Det drejer sig om 6-8 årsværk.

 

Det er fortsat målet ikke at forsinke SP forbedringerne unødigt, og bestyrelsen for Sundhedsplatformen har derfor besluttet, at der arbejdes efter en implementering i starten af februar 2019. Den konkrete dato skal analyseres nærmere og aftales med Sundhedsdatastyrelsen (SDS).

 

En samlet SP2018/LPR3 implementering i februar 2019 vil give mulighed for yderligere involvering af slutbrugere i test af den nye funktionalitet og sikre, at de mange komplekse integrationer til blandt andet laboratoriesystemer er grundigt testet inden slutbrugeruddannelsen iværksættes.

 

Desuden vurderes der med en udskydelse at være ressourcer til løbende at levere forbedringer, der ligger ud over de forbedringer opgraderingen indeholder. Det kan fx være forstærket specialeoptimering og personliggørelse af skærm-setup. Det er under afklaring hvor stort rådighedsrummet er, og hvad der skal prioriteres.

 

Ulempen ved at udskyde implementeringen til februar 2019 er, at nogle af de planlagte forbedringer på medicineringsområdet forsinkes tre måneder. Det er derfor undersøgt, om forbedringerne kan bygges i den eksisterende version. Leverandøren har oplyst, at det ikke er muligt, blandt andet som følge af, at design, udvikling, byg og test næppe kan gennemføres inden februar 2019. Til gengæld kommer der andre 14 forbedringer i oktober 2018 uafhængig af opgraderingen (fx stoppes unødige misvisende advarsler og forbedringer på scanning af medicin). Der er 17 forbedringer, der udskydes til februar 2019. Ydermere leveres 5 forbedringer i løbet af 2019.

Sundhedsplatformen er et betydeligt arbejdsredskab for langt de fleste klinikere, og det er af stor vigtighed, at systemet fungerer optimalt. Det har vist sig sværere end forventet at sikre, at systemet for alle opleves som brugervenligt.

 

Regionsrådet besluttede i 2017 at etablere en samlet SP drifts- og udviklingsorganisation på i alt ca. 450 årsværk fordelt med ca. 100 årsværk i Korncern IT i Region Sjælland (KIT) og ca. 350 i CIMT i Region Hovedstaden. Ved nedlukning af SP programmet valgte en del medarbejdere at returnere til deres job på hospitalerne, og i 2018 har det således været nødvendigt at rekruttere og certificere nye SP medarbejdere. SP drifts- og udviklingsorganisationen har kompetencemæssigt endnu ikke den fulde kapacitet. Dette, sammenholdt med at der i starten af 2018 var en backlog (uløste sager vedrørende fejl eller ændringsønsker) på 7.200 SP sager og et komplekst opgraderingsprojekt til LPR3 gør, at 2018 må forventes at adskille sig fra et normalt år med SP i drift.

 

De mange ønsker om videre udvikling af SP er blevet prioriteret i Sundhedsplatformens Vicedirektørforum (tværregionalt administrativt forum), hvor alle hospitaler er repræsenteret. På baggrund af beslutningerne har SP drifts- og udviklingsorganisationen siden 1. januar 2018 arbejdet med blandt andet følgende forbedringer:

For yderligere information om status på SP henvises til den kvartalsvise FU rapportering.

 

I det følgende beskrives administrationens initiativer til en ekstraindsats, og der er i sagsfremstillingen taget udgangspunkt i punkt 2 og 3, som forretningsudvalget besluttede ved mødet d. 28. juni 2018. Initiativerne vil være kort beskrevet i selve sagen og i nogle tilfælde mere uddybende i de tilhørende bilag.

 

 

Denne sag indeholder en række konkrete initiativer, som udspringer af forretningsudvalgets beslutning d. 28. juni 2018. Disse initiativer er opsummeret i nedenstående skema.

 

 

*) Der er vedr. udvikling af medicinmodulet afsat midler i 2018, men der er behov for midler til den fortsatte udvikling efter 2018. Der foreligger fra VDF en indstilling om, at der afsættes 4 mio. kr. i 2019, og som indgår i SP's bestyrelsens prioritering af de afsatte udviklingsmidler i 2019.

 

 

Samlet set ligger der i de konkrete initiativer udgifter for i alt 31,2 mio. kr. Hertil kommer eventuelle afledte udgifter af eksempelvis anbefalinger fra de to taskforces, som nedsættes.

 

De samlede udgifter består af følgende elementer:

Det er administrationens vurdering, at den samlede interne omprioritering af personaleressourcerne i CIMT er så omfattende, at det anbefales, at der afsættes en ramme til vikarer, som aflastning på kritiske områder.

 

Det foreslås, at finansieringen tilvejebringes i forbindelse med 3. økonomirapport 2018, hvor der tilvejebringes en ramme på 22,2 mio. kr., som anvendes til finansiering af frikøb på hospitalerne (13,5 mio. kr.), anskaffelser og specialistviden (5,7 mio. kr.) samt 3,0 mio. kr. til finansiering af vikarer i CIMT.

 

I regi af budgetprocessen for 2019 foreligger der fra forretningsudvalget et budgetinitiativ, som omfatter en række forbedringsindsatser i forhold til SP, som kan indgå i budgetforhandlingerne. I lyset af den nu besluttede indsats kan der være behov for en justering af disse initiativer, herunder at der afsættes midler til opfølgning på anbefalinger fra de nedsatte taskforce.

 

Administrationen er i dialog med Region Sjælland omkring økonomi i forhold til de initiativer, som kommer begge regioner til gode.

 

 

 

Punkt 3a behandles som selvstændig sag.

 

 

Forretningsudvalget ønsker en omdirigering af IT-ressourcer til at løse SP-relaterede opgaver. Nedenfor følger fem initiativer til omdirigering af IT-ressourcer vedrørende:

Initiativerne skal konkretiseres yderligere og drøftes i SP governance (tre tværregionale administrative fora for beslutninger vedrørende driften og udviklingen af Sundhedsplatformen) samt i Forum for IT og Sundhedsteknologi (FIT), der består af repræsentanter fra hospitaler og centre.

 

Sundhedsplatformens Vicedirektørforum (VDF) har på baggrund af forretningsudvalgets ønsker ændret prioriteringen af SP temaerne (udviklingsopgaver i Sundhedsplatformen). VDF har prioriteret ti temaer, hvoraf de syv er nærmere beskrevet i bilag 1. De øvrige tre temaer afspejler forretningsudvalgets beslutninger om at nedsætte taskforces for fokuserede områder og er beskrevet under de respektive punkter i planen. VDF har for hvert tema udpeget en ansvarlig vice- eller centerdirektør.

 

Det er umiddelbart forventningen at de resterende temaer er afsluttet i løbet af 2019.

Udover ovenstående temaer gøres opmærksom på de allerede igangværende temaer, som fremgår af de løbende SP rapporteringer til FU. I den forbindelse gøres opmærksom på temaet specialegennemgang, som fortsætter året ud. En udskydelse af SP18 til februar 2019 vil give mulighed for at besøge yderligere et antal specialer i 2018. Den konkrete planlægning pågår og fremlægges for VDF i september 2018.

 

Individuel bistand til brugertilpasning har vist sig som en meget effektiv metode til at forbedre anvendelsen og oplevelsen af Sundhedsplatformen. Brugertilpasning består i at tage nogle af de smarte funktioner i SP i brug, som gør det muligt at specialdesigne brugergrænsefladen til den enkelte klinikers behov. Brugertilpasning er allerede en del af den igangværende indsats med specialegennemgang og på baggrund af de positive tilbagemeldinger fra lægerne foreslås det yderligere at fremme brugertilpasning af SP - særligt for lægerne.

 

På den korte bane tilbydes regionens læger en times bistand til brugertilpasning, hvilket bl.a. vil kunne omfatte tilpasning og opdatering af brugergrænseflade, opsætning af best.ord.-set og præferenceliste mv. Initiativet er nærmere beskrevet i bilag 2.

 

På den lange bane foreslås det at tilføje en rolle som 'brugertilpasningsansvarlig' på hver afdeling, som løbende kan hjælpe kolleger med brugertilpasning. De brugertilpasningsansvarlige skal uddannes til at forestå og koordinere den lokale brugertilpasning på afdelingerne. Det skal bemærkes, at denne ændring kræver ledelsesmæssig opbakning på den enkelte afdeling, så de brugertilpasningsansvarlige får tid og mulighed for at hjælpe deres kolleger. Det foreslås, at der afsættes en pulje svarende til frikøb af op til 200 klinikere én dag om ugen frem til 1. marts 2019 for at kickstarte rollen som brugertilpasningsansvarlig.

 

Indsatsen er nærmere beskrevet i bilag 1.

 

 

Hospitalerne oplever mangelfuld support, transparens og samarbejde vedrørende indmelding af fejl, behov for brugerhjælp og forbedringsforslag. Der igangsættes derfor en række forbedringer, som gør det lettere for brugerne at oprette og følge en sag.

 

Indsatsen skal samlet set sikre, at brugerne og hospitalerne oplever bedre indblik i og kontrol over håndteringen af deres indmeldinger af fejl og ændringsønsker. Dele af indsatsen skal endvidere sikre, at kritiske sager og sager vedrørende organisationsændringer løses hurtigere end i dag.

 

Håndtering af organisationsændringer kræver deltagelse fra hospitalerne, og det foreslås, at hospitalerne hver især prioriterer, hvorvidt de vil deltage, men at der kan ske frikøb af de ressourcer, som hospitalerne bidrager med. Frikøb betyder i denne sammenhæng (og tilsvarende i resten af denne sagsfremstilling og bilag), at hospitalerne får lønkroner for de medarbejdere (typisk SP nøglepersoner), som de stiller til rådighed for SP drifts- og udviklingsorganisationen.

 

Endelig opkvalificeres supportere i CIMTs almindelige supportfunktion til at aflaste SPs drifts- og udviklingsorganisation. Indsatsen kan styrkes yderligere ved at give mulighed for at hyre vikarer til mindre uddannelsestunge dele af supporten.

 

Indsatsen er nærmere beskrevet i bilag 1.

 

Kliniske byggere er primært læger og sygeplejersker, der er uddannet i at opsætte udvalgte typer klinisk/administrativt indhold i Sundhedsplatformen. De kliniske byggeres viden om det medicinsk-faglige område og de lokale forhold gør, at de hurtigt kan tilpasse SP til specialet og de konkrete lokale behov. CIMT har tidligere styrket samarbejdet med de kliniske byggere, men der er behov for yderligere ressourcer til at understøtte kliniske byggere og sikre en hurtig idriftsættelse af lokale byg. Det anbefales derfor at omdirigere SP certificerede hospitalsansatte til yderligere at styrke arbejdet med det lokale kliniske byg. Parallelt hermed pågår en allerede planlagt analyse af klinisk byg, som kan medføre yderligere forslag til forbedringer. Analysen forelægges VDF i efteråret 2018.

 

Indsatsen er nærmere beskrevet i bilag 1.

 

Ved at lukke ned for andre it-aktiviteter kan CIMT allokere en pulje af medarbejdere, som ikke har SP kompetencer men derimod spidskompetencer inden for mere generelle it-faglige discipliner som fx brugerstyring, integrationer eller arkitektur. Medarbejderne kan anvendes til at supplere SP drifts- og udviklingsorganisationens arbejde med håndtering af akutte SP problemstillinger.

 

Puljen forventes maksimalt at udgøre 6.000 timer indtil SPs drifts- og udviklingsorganisation er i normal drift efter implementeringen af LPR3. Konsekvenserne af at allokere yderligere ressourcer til SP og lukke andre it-aktiviteter vil blive forelagt FIT med henblik på at sikre, at de for hospitalerne vigtigste it-aktiviteter videreføres. Puljen er ikke fast tilknyttet konkrete SP-relaterede opgaver, og der opstilles derfor ej heller konkrete milepæle for arbejdet.

 

Endvidere iværksættes ultimo 2018 en evaluering af SP drifts- og udviklingsorganisationens dimensionering, roller og kompetencer med henblik på at optimere kompetencesammensætningen og kapaciteten til de faktiske behov.

 

 

Overgangen til SP har betydet, at klinikere arbejder med medicinering på nye måder. I SP er der ikke ét isoleret medicineringsmodul/system, som det tidligere Elektroniske Patient Medicineringssystem (EPM). Derimod er medicineringsprocesserne indlejret i de øvrige arbejdsprocesser til understøttelse af bestillinger, ordinationer og øvrig patientdokumentation. Forskellige visninger og funktioner tilbydes afhængigt af arbejdsproces.

 

Denne indlejring har imidlertid været og er fortsat én af de store udfordringer i såvel tilpasningen af SP til fx Fælles Medicinkort (FMK) som i uddannelsen af brugere til systemet. Således oplever mange klinikere, at det fortsat er vanskeligt at få et samlet overblik over medicineringen.

 

Primo 2018 igangsatte administrationen et medicineringsprojekt til optimering og tilpasning af medicineringsfunktionerne. Projektet har involveret klinikere i at fastlægge og prioritere forbedringerne og næsten halvdelen af de planlagte forbedringer er allerede leveret til klinikerne, hvilket blandt andet har givet mere flydende arbejdsgange og færre pop-ups og klik.

 

Af de resterende planlagte forbedringer leveres en stor del ved opgraderingen til SP18, da leverandøren har "indbygget" udvikling indenfor medicineringsområdet i 2018-versionen. Disse forbedringer omfatter bl.a. sygeplejerskernes arbejdsgange og sammenhængen mellem medicineringen i FMK og Sundhedsplatformen.

 

To forbedringer, som skulle have været leveret som en del af opgraderingen til november, er udskudt til første Epic-opgradering i 2019. Det drejer sig om mindre og lavere prioriterede områder, hvor designet grundet den lavere prioritering ikke nåede at blive fastlagt inden deadline. Udskydelsen er godkendt af den administrative styregruppe for Medicinprojektet. En forbedring vedrørende pausering af medicin under indlæggelse, som ligeledes er blevet udskudt, har leverandøren taget ind som en del af sit ’globale’ standardsystem. Det betyder, at regionerne ikke betaler for denne funktion, men at regionerne til gengæld ikke længere kan beslutte leveringsdato bilateralt med leverandøren.

 

Grundet især afhængigheden af leverandøren og dato for opgraderingen til SP18 vurderes det, at handlemulighederne er udtømt i forhold til at levere yderligere funktionelle forbedringer ved udvikling i 2018 end som redegjort for. Det er derfor ikke muligt fuldt ud at opfylde forretningsudvalgets ønske, om at alle problemer med medicineringsmodulet løses inden årets udgang.

 

Administrationen arbejder dog fokuseret på yderligere forbedringer og en bredere involvering af klinikere i udbedring af de problemer, som klinikerne oplever i forbindelse med medicineringsfunktionaliteten. Der nedsættes en referencegruppe bestående af læger/sygeplejersker, som i samarbejde med medicineringsprojektet og dennes styregruppe vil udarbejde en prioriteret liste over yderligere forbedringer for medicinering. Prioriteringen gennemføres i september 2018 og i november 2018 forventes leverandøren at have udarbejdet designforslag. Udover ovenstående arbejdes der med at tilpasse og forbedre information og undervisning som en del af implementeringsindsatsen i medicineringsprojektet.

 

Initiativet er nærmere beskrevet i bilag 2.

 

 

 

Udfordringen med at trække validerede data ud af Sundhedsplatformen fordeler sig på hhv. uddata (trække data ud) og data til de nationale kliniske databaser. For uddata gør det sig gældende, at det skal bruges i forskning, udvikling og understøttelse af hospitalsdriften. For de kliniske databaser er problemstillingen større end blot spørgsmålet om uddata, da det også kan have betydning for konfiguration af arbejdsgangene i SP. Dertil er man afhængige af at den kliniske kvalitetsdatabase kan modtage data automatisk.

 

Der er allerede sat en række initiativer på data området i gang. Der er således ca. 400 validerede rapporter tilgængelige i SP i dag samt ca. 680 validerede indikatorer, som vises i dashboards (oversigtsbillede), og de dækker 25 indikatorområder. Der blev i starten af året udpeget 70 rapportudviklere på de to regioners hospitaler, som kan bygge rapporter indenfor en række områder, som pt er følgende:

Hver rapportudvikler skal årligt bygge tre rapporter, som er prioriteret i de to regioner, og herudover kan de udforme rapporter, som er ønsket på eget hospital.

 

Vicedirektørforum (VDF) har besluttet, at der nedsættes en "Taskforce for uddata", med formålet at finde løsning(er) på, hvordan der kan arbejdes med data fra Sundhedsplatformen til brug for forskning, udvikling og understøttelse af hospitalsdriften.

 

VDF har udpeget Vicedirektør Beth Lilja, Sjællands Universitetshospital og Centerchef Jannick Brennum, Rigshospitalet til at lede taskforcens arbejdet. Taskforcen vil indledningsvis fokusere på at afdække de tekniske løsningsmuligheder for, hvordan der kan arbejdes med data fra SP generelt, og hvordan der kan leveres uddata fra SP til forskning indenfor sundheds- og databeskyttelseslovens rammer. Lovhjemlen til at arbejde med data afhænger af, hvilket formål der er med dataanalyserne, og derfor kan det være, at der skal findes forskellige løsninger til de forskellige formål.

 

Det er målet, at taskforcens arbejde kan sætte retningen for, hvordan der skal arbejdes med data fra SP på den lange bane. Der nedsættes desuden en arbejdsgruppe, som kan bistå taskforcen med afdækning af de tekniske løsningsmuligheder, og den bemandes fra ultimo august 2018.

 

Udkast til kommissorium er vedlagt som bilag 3.

 

Hvad angår sikring af integration til de nationale kliniske kvalitetsdatabaser håndteres denne indsats i regi af en allerede nedsat arbejdsgruppe, som refererer til SP Vicedirektørforum (VDF). VDF har godkendt strategi for det videre arbejde med kliniske kvalitetsdatabaser, herunder en model til prioritering af kliniske kvalitetsdatabaser, med henblik på at indstille navngivne kliniske kvalitetsdatabaser til integration. Arbejdet er i gang og første milepæl er etablering af en short-liste på 15 kliniske kvalitetsdatabaser, som forventes færdig ultimo september 2018.

 

For at sikre koordination i arbejdet er overlæge Bo Hempel Sparsø, Center for Sundhed, repræsenteret i både ”Taskforce for uddata” og ”Arbejdsgruppen for kliniske kvalitetsdatabaser”.

 

 

og

 

SP Vicedirektørforum (VDF) har besluttet at nedsætte en taskforce, som favner både punkt e og f, da indsatsen med at frigøre mere tid i ambulatorierne er tæt forbundet med tilrettelæggelsen af arbejdsgange.

 

VDF har udpeget vicedirektør Peter Mandrup, Nordsjællands Hospital til at lede taskforcens arbejde. Taskforcen vil indledningsvis fokusere på at forbedre arbejdsgange i ambulatorierne - herunder at sikre mere tid til patienterne i ambulatoriet. Afgrænsningen til ambulatorier er valgt, da de nuværende erfaringer viser, at arbejdet i ambulatoriet er mere sammenligneligt på tværs af sygehuse og hospitaler, hvorimod der på fx sengeafsnit ikke er samme mængde fællesnævnere.

 

Taskforcens arbejde vil omfatte både udvikling af SP og harmonisering samt forbedringer af arbejdsgange. Arbejdet organiseres i fire projektspor med hver sin projektgruppe. Projektgrupperne bemandes fra ultimo august 2018.

 

Projektspor 1: Analyse af identificerede ’Best Cases’

Projektspor 2: Behov for udvikling af Sundhedsplatformens funktionalitet

Projektspor 3: Arbejdsgangsanalyser, data og rollefordeling

Projektspor 4: Koordination, sammenhæng, implementering og kommunikation

 

Den konkrete plan for taskforcens arbejde er fortsat i proces. Det første udkast til kommissorium er vedlagt som bilag 4.

 

 

 

Region Hovedstaden har allerede ad flere omgange været i dialog med Cambridge University Hospitals for at høre om deres erfaringer med implementering af et Epic system. Derudover deltager ledere og medarbejdere fra hospitaler og CIMT i det årlige Epic brugergruppemøde, hvor der er rig mulighed for at lære af andre Epic hospitaler og etablere kontakter til kolleger på de øvrige Epic hospitaler.

 

Formandskabet for VDF har endvidere planlagt et møde med en repræsentant fra Epic Emeritus program i august 2018. Epic Emeritus program består af sundhedsfaglige topledere, som har erfaring med implementering af et Epic system, og som rådgiver andre Epic kunder særligt ift. organisering. Mødet skal bl.a. bruges til at drøfte klinikernes parathed og engagement ift. at ibrugtage et nyt system. VDF formandskabet er endvidere i dialog med Epic om undervisning af hospitalernes sundhedsfaglige vicedirektører, idet disse har tilkendegivet, at de er interesseret i løbende at blive opdateret af Epic.

 

Administrationen vurderer, at det yderligere kan være gavnligt at indhente supplerende rådgivning og specialistviden vedr. opbygningen af drifts- og udviklingsorganisationen i forhold til:

Forslagene ovenfor vil blive drøftet på førstkommende møde i det tværregionale administrative Strategiske Driftsledelsesforum (SDL) med henblik på prioritering og drøftelse af egnede specialister på området.

 

Administrationen anser særligt andre Epic kunder fra eksempelvis Cambridge University Hospitals og hospitaler i Holland, som relevante at indhente erfaringer og viden fra. Administrationen er i dialog med Cambridge University Hospitals, og administrationen tager ligeledes kontakt til Statens It-råd primo august 2018.

 

På baggrund af medlemsforslaget har administrationen rettet henvendelse til Region Syddanmark, der har overleveret oplysninger til brug for sammenligningen. Region Syddanmark er relativt tidligt i projektforløbet vedrørende implementering af den nye løsning (EPJ SYD) og har derfor på nuværende tidspunkt ikke fuldt overblik over den præcise fremadrettede økonomi og ressourcetræk vedrørende EPJ SYD. I tillæg til dette er der en række kommercielle hensyn, der bevirker, at regionen på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse samtlige økonomiske detaljer omkring projektet. Samlet set betyder dette, at nærværende sammenligning af økonomien forbundet med henholdsvis EPJ SYD og Sundhedsplatformen er lavet på et relativt begrænset datagrundlag.

 

Indledningsvist bemærkes, at en fuldstændig sammenligning af indholdet i de to løsninger vil være en meget omfattende opgave. Til eksempel er der i Region Hovedstadens kontrakt med EPIC ca. 7.000 krav. En fuldstændig sammenligning af de to løsninger ville også kræve en analyse af den kontrakt, Region Syddanmark har indgået med Systematic. Dette har af ovennævnte kommercielle og tidsmæssige grunde ikke været muligt. Nedenfor er der derfor tale om en meget overordnet sammenligning, der er behæftet med usikkerhed.

 

Det bemærkes endvidere, at den løsning, der er indeholdt i Regions Syddanmarks kontrakt med Systematic, ikke svarer til den løsning eller de omkostninger og vilkår der var forbundet med det tilbud, som Systematic afgav i Region Hovedstadens og Region Sjællands udbud af Sundhedsplatformen, og som EPIC vandt.

 

De to regioner har haft de samme overordnede hensyn i anskaffelsen af en ny EPJ-løsning, herunder især patientsikkerhed, effektivitet og patienten i centrum. Der er dog stor forskel på bredden og dybden af EPJ-løsninger samt i hvilken grad, de leverer automatiserede workflows (fx rekvisitioner og bestilling), alarmer mv. og dermed påvirker arbejdsgange. Det åbner op for væsentligt forskellige tilgange til anskaffelse og anvendelse af EPJ-løsninger.

 

Disse tilgange vil oftest være afspejlet i de kriterier, der lægges til grund for afgørelsen af det udbud, som løsningen anskaffes igennem samt kriteriernes indbyrdes vægtning (fx vægtningen mellem funktionalitet/kvalitet og pris). I Region Hovedstadens udbud var det overordnede kriterium ”Det økonomisk mest fordelagtige tilbud” og under dette vægtede underkriteriet Funktionalitet med 40%, Økonomi vægtede med 25%, Implementering og løbende samarbejde med 24% og Teknik med 11%. Dette afspejler, at regionen vægtede bred og dyb funktionalitet og anvendelsesmuligheder højest, mens prisen vægtede en del lavere. Det bemærkes, at såfremt Funktionalitet havde vægtet med 36% og Økonomi med 35% havde EPIC stadig haft det økonomisk mest fordelagtige tilbud og vundet udbuddet.

 

I Region Syddanmark var det overordnede kriterium også ”Det økonomisk mest fordelagtige” men med underkriterierne: Pris (40%), Løsningskvalitet (35%), Implementeringskvalitet (15%) samt Strategisk samarbejde og fremtidssikring (10%). I Region Syddanmark prioriteredes Økonomi/pris således højere end Løsningskvalitet og væsentligt højere end Økonomi/pris blev vægtet i Region Hovedstadens udbud.

 

I administrationens dialog med Region Syddanmark er det blevet klart, at de to regioner har haft både meget forskellige bevæggrunde og strategier for overgangen til ny EPJ-løsning.

 

I Region Syddanmark anvender man i dag en EPJ-løsning kaldet COSMIC. Løsningen blev anskaffet i Fyns Amts tid og valgt som regionsløsning i november 2009 og færdigimplementeret i 2015, men da kontrakten stod til at udløbe var det nødvendigt at sende opgaven i udbud igen. Et udbud som Systematic endte med at vinde. For undgå et større udviklingsprojekt og for at kunne sikre en hurtig overgang (bl.a. af hensyn til omstillingen forbundet med nye hospitalsbyggerier og kontraktudløbet på COSMIC) er der valgt en tilgang, hvor regionen i vid udstrækning 1:1 erstatter COSMIC med en ny tilsvarende løsning (EPJ SYD).

 

Det betyder, at der er valgt en forholdsvis smal EPJ/PAS-løsning (jf. bilag 1, side 1) og en meget stor del af den øvrige eksisterende, tilknyttede systemportefølje bibeholdes. En effekt af dette er, at omfanget af ændringer i forhold til arbejdsgange, opgavefordeling mellem personalegrupper mv. forventes at være begrænset. Der udvides dog med funktionalitet til patientinddragelse, som ikke er understøttet i nuværende løsning. Derudover opnås der ikke væsentlige funktionalitetsmæssige udvidelser i første omgang, idet den videre udvikling af løsningen sker henover en årrække efter afsluttet implementering. Region Syddanmark har som eksempel her fremadrettet vægtet muligheden for yderligere understøttelse af mobilitet og patientinddragelse, hvilket er en del af det anskaffede. EPJ SYD forventes ibrugtaget i 2020.

 

I Region Hovedstaden var situationen en anden. Den daværende H-EPJ var et tungt og ustabilt it-system, der ofte blev ramt af nedbrud og yderligere kunne H-EPJ ikke på tilfredsstillende vis understøtte arbejdsgangene i et moderne sundhedsvæsen. Det var bl.a. besvær med at logge på, lange svartider, dobbeltregistrering og manglende overblik over patientens journal, da systemerne ikke "snakkede" sammen. Som konsekvens heraf kunne patienterne risikere at opleve et dårligt informeret sundhedspersonale, unødvendig ventetid mellem behandlinger, utilsigtede hændelser og irritation ved at skulle gentage samme oplysninger flere gange.

 

En ny Sundhedsplatform ansås således som en væsentlig forudsætning for at sikre en stabil og sammenhængende klinisk it-arbejdsplads. Samlet set faldt valget derfor på at anskaffe en sammenhængende platformsløsning, der kunne erstatte et større antal eksisterende, aldrende systemer og i højere grad understøtte sammenhængende, tværgående arbejdsgange og patientforløb. Det medfører både et it-mæssigt mere omfattende projekt og introducerer væsentligt flere forandringer hos brugerne. Til gengæld var vurderingen, at tilgangen over tid ville give et markant klinisk fagligt løft og skabe grundlag for bedre tværgående patientforløb samtidig med, at patientsikkerheden blev øget ved dokumentation af en højere kvalitet.

 

De to tilgange er illustreret nedenfor i form af hhv. grad af it-system forandring og forretningsproces forandring. Som ses heraf, er Sundhedsplatformen karakteriseret ved fuld systemudskiftning og udbygning samt ændringer af processer og arbejdsgange, mens EPJ SYD er karakteriseret ved delvis systemudskiftning og udbygning samt i mindre grad justering af arbejdsgange i eksisterende forretningsprocesser.

 

Det skal bemærkes, at der altid vil være betydelige ændringer i arbejdsgange ved indførelse af nye it-systemer ligesom illustrationen ikke tager højde for, at der er forskel på udgangssituationen i de to regioner.

 

Illustration 1: Overordnede forskelle i tilgange:

 

 

På grund af den store kompleksitet i at skulle sammenligne to så omfattende it-systemer og den begrænsede mulighed der har været for at inddrage eksperter på den korte tid, der har været til rådighed, kan der kun laves en overordnet beskrivelse af indholdet og forskellene mellem de to løsninger.

 

Denne sammenligning er udarbejdet med input fra Region Syddanmark, men ingen af leverandørerne har været inddraget i dette arbejde. Region Syddanmark har udelukkende kunne tage udgangspunkt i, hvad deres kontrakt angiver om løsningen og har ikke praktiske erfaringer, da løsningen pt. ikke er implementeret.

 

Begge løsninger indeholder naturligvis de grundlæggende elementer, der er nødvendige for funktionen af et EPJ system. I tabellen nedenfor er opstillet en oversigt over funktioner, som understøttes i begge systemer.

 

Tabel 1: Grundlæggende elementer i begge EPJ løsninger:

 

 

Selvom de grundlæggende funktioner kan løses i begge systemer, er der tale om to forskellige løsninger. Sundhedsplatformen er indkøbt og konfigureret til at understøtte specifikke arbejdsprocesser på hospitalerne, og understøttelsen er forskellig alt afhængig af klinisk speciale.

 

Sundhedsplatformen rummer således specialespecifikke moduler til understøttelse af bl.a. anæstesi, akutmedicin, onkologi og fødselsafdelinger. Herudover varierer procesunderstøttelsen alt afhængig af om patienten er indlagt eller i ambulant forløb eller på operationsgangen. Derudover kan alt klinisk dokumentation konfigureres specialespecifikt i en meget høj detaljeringsgrad (helt ned til procedureniveau) samt brugertilpasning af klinikerens journalopsætning, således at det mest relevante i klinikerens arbejdsgang er let tilgængeligt.

 

Til eksempel kan fremhæves, at Epic som udgangspunkt leverer funktionalitet, som understøtter:

 

Så vidt oplyst fra Region Syddanmark vil EPJ SYD ikke indeholde de ovenfor beskrevne "skræddersyede" løsninger til specifikke patientforløb. Endelig er det oplyst, at løsningen fra Systematic kun i delvist omfang indeholder samme funktionalitet som Sundhedsplatformen indenfor kræftområdet.

 

EPJ SYD består af 5 kerneelementer: Journalhåndtering, medicinering, rekvisition og svar fra laboratorie- og billedsystemer, patientadministration og booking. Kerneelementerne understøtter som udgangspunkt alle specialer og der findes derfor ikke optioner eller moduler vedrørende understøttelse af enkelte specialer som f.eks. kardiologi. Der er således i højere grad tale om en mere "ens-for-alle" løsning, hvor der dog efter behov kan laves særlig konfiguration til de specialespecifikke områder og data kan sammenstilles i en overbliksfunktion.

 

I forhold til patientinddragelse kan patienter via MinSundhedsplatform tilgå journalnotater og prøvesvar på sundhed.dk og slipper således for at skulle bruge to løsninger. Dette vil ikke være muligt i den kommende EPJ Syd.

 

I forhold til klinisk logistik indeholder Sundhedsplatformen oversigtstavler til akutområdet, sengeafdeling, operation, ambulatorier, obstetrik og kardiologi. Dette er ikke indeholdt i Region Syddanmarks kommende løsning fra Systematic. Region Syddanmark har dog overblikstavler, men det er en funktion, som er understøttet af et andet system – og derfor et eksempel på et område hvor det nuværende system bibeholdes og der i stedet konfigureres integrationer til EPJ-systemet, således at systemerne kan ”tale sammen”.

 

Endelig tilbyder Sundhedsplatformen er lang række muligheder for videreudvikling f.eks. i form af nye moduler til særlige specialer. Et eksempel herpå er et øjenmodul med mulighed for integration til øjenscreeningsapparater.

 

I medlemsforslaget spørges der til prisforskelle mellem de to løsninger. Administrationen har på den baggrund forespurgt Region Syddanmark om budget for implementering af EPJ SYD.

 

I Region Hovedstaden udgjorde de samlede anskaffelses- og implementeringsomkostninger for Sundhedsplatformen ca. 2 mia. kr. (se også sag til Regionsrådsmøde 22. august 2017). Projektbevillingen udgjorde ca. 1 mia. kr. med ca. 670 mio. kr. i anlæg, hvoraf de 520 mio. kr. var anskaffelses- og implementeringsvederlag til EPIC og ca. 150 mio. kr. til øvrig teknik samt implementering en driftsramme på ca. 325 mio. kr. til programomkostninger. Udover projektbevillingen på ca. 1 mia. kr., har der været medgåede personaleomkostninger svarende til ca. 800 mio. kr. ca. 200 mio. kr. anvendt på afledte omkostninger, herunder især anskaffelse af en applikationsvirtualiseringsløsning samt indkøb af hardware på hospitalerne i forbindelse med Sundhedsplatformens implementering. Sidstnævnte aktiviteter faldt tidsmæssigt sammen med Sundhedsplatformens implementering, men skulle være afholdt uanset, som en del af den løbende teknologiske udvikling.

 

Den pris, der er relevant for sammenligningen, er prisen på henholdsvis Systematics løsning og EPICs, det vil sige de kontraktuelle forpligtede vederlag til de to leverandører for henholdsvis anskaffelse og implementering samt vedligehold af løsningen (se bilag 3). De øvrige projektomkostninger er ikke indeholdt i sammenligningen. Dels er de ikke umiddelbart mulige at sammenligne, da omkostningerne i materialet fra Region Syddanmark ikke er brudt ned på disse komponenter, og dels er de ikke alle fuldt tilgængelige endnu. Derudover er de øvrige omkostninger også en afspejling af en række andre faktorer, herunder standen på det øvrige it-miljø, antallet af integrationer, omfanget af ressourcer, der prioriteres allokeret til projektet, omfanget af ekstern bistand mv. En række af disse omkostninger vil således i sagens natur være forskellige fra region til region.

 

Som nævnt ovenfor er oplysningerne vedrørende de nærmere detaljer i prisen på Systematics løsning (EPJ SYD) begrænsede. I Region Syddanmarks materiale (bilag 1 og 2) angives en samlet implementeringsomkostning på 252,8 mio. kr. Det kan udledes af materialet, at vederlaget til Systematic for anskaffelse og implementering udgør ca. 170 mio. kr. I Region Hovedstaden udgjorde anskaffelses- og implementeringsvederlaget til EPIC ca. 520 mio. kr.

 

Med Sundhedsplatformen har Region Hovedstaden og Region Sjælland kunne afhænde en række andre it-systemer. Omkostninger forbundet med disse er derfor også bortfaldet.

 

I EPJ SYD har man bevaret en række andre systemer, som fortsat vedligeholdes og til hvis leverandører, der betales vederlag. Oplysninger om dette er ikke indhentet som en del af denne sag og vurderes at være en større opgave, som kræver indgående kendskab til forskelle og ligheder i de to regioners it-systemporteføljer.

 

En sammenligning alene af de to EPJ systemers vederlag giver derfor ikke mening, ligesom der vil skulle korrigeres for bl.a. antal brugere og antal matrikler, som systemerne skal være tilgængelig på. Region Hovedstaden har således ca. 1,5 gange flere brugere end Region Syddanmark.

 

Udover omkostninger til leverandøren er der en række yderligere omkostninger forbundet med de to løsninger, herunder:

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at sammenligne disse på vederhæftig vis.

Region Hovedstadens eksterne revisor, BDO, har den 15. juni 2018 fremsendt revisionsberetning nr. 18 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2017. Beretningen omhandler også revision af det sociale område, der er omfattet af statsrefusion for 2017.

 

Regionsrådet besluttede på mødet den 17. april 2018 at overdrage årsregnskabet for 2017 til regionens eksterne revision, samt at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder skal forelægges regionsrådet på mødet i august. Det er resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber, der forelægges med denne sag.

 

I forhold til det årsregnskab, der i april måned blev overdraget til revisionen, er der i det vedlagte endelige regnskab for 2017 foretaget en række korrektioner som følge af mindre fejl og manglende indre sammenhænge i regnskabet. Disse korrektioner er foretaget på baggrund af administrationens drøftelser med BDO.

 

Den statslige aktivitetspulje for 2017 blev af Sundhedsdatastyrelsen udmeldt den 14. juni 2018. Det regnskab, som administrationen forelagde i april 2018, og som blev overdraget til revisionen, var baseret på administrationens seneste skøn i marts 2018. Skønnet udgjorde 178 mio. kr. Dette skøn var 198 mio. kr. lavere end den aktivitet, der endte med at blive registreret og opgjort for 2017, nemlig 376 mio. kr. Det betyder, at der er foretaget en markant regnskabsmæssig forbedring af de bogførte indtægter vedrørende finansieringen af den statslige meraktivitet på sundhedsområdet på 198 mio. kr. ift. det tidligere præsenterede regnskab. De afledte virkninger af denne regnskabsmæssige forbedring er ligeledes indarbejdet. Reguleringen har dog ikke betydet nogle ændringer ift. det udgiftsbaserede resultat eller regionens overholdelse af udgiftsrammen for driftsområdet.

 

Årsregnskabet for 2017 - der opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper - udviser et samlet overskud på 632,7 mio. kr., der fremgår af resultatopgørelsen. Regionen har overholdt de af regionsrådet meddelte bevillinger, og har ligeledes overholdt regionens andel af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og Danske Regioner. Regionen har også i 2017 levet op til kassekreditreglen, der foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning i hele 2017 skal være positiv.

 

Den samlede egenkapital udgjorde ultimo 2017 8.029,0 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2017, svarende til en forbedring på 1.468,8 mio. kr. i forhold til ultimo 2016. I overensstemmelse med styrelseslovens regler, blev de af BDO fremsendte revisionsberetninger (beretning nr. 17 og 18) sendt til regionsrådets medlemmer den 22. juni 2018.

 

Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2017 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger.

 

Tilbage ved revisionen af regnskabet for 2015 indeholdt revisionsberetningen en revisionsbemærkning vedr. manglende afgangsføring (som følge af salg eller skrotning af anlægsaktiver) og tilstedeværelseskontrol af regionens anlægsaktiver i anlægskartoteket. Denne bemærkning blev fastholdt ved revisionen af regnskabet for 2016. I forbindelse med årsrevisionen for 2017 anser revisionen dog bemærkningen for afsluttet, da eventuelle mangler vurderes at være uvæsentlige for regionens regnskabsaflæggelse.

 

I forbindelse med overdragelsen af årsregnskabet til revisionen i april 2018 blev det besluttet, at investeringsregnskaberne vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder skulle forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2018 med henblik på endelig godkendelse.

 

Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt i bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Med denne sag forelægges i alt fem revisionspåtegnede investeringsregnskaber til godkendelse. Regnskaberne omhandler en bevilling til ny akutmodtagelse med observationssenge på Bornholms Hospital, en samlet bevilling til hhv. renovering af sydfløjen og ombygninger/etableringsudgifter i forbindelse med indflytning af urologien i sydfløjen på Gentofte Hospital, en bevilling til anskaffelse af en CT-scanner finansieret af en fondsdonation på Herlev Hospital, en bevilling til Center for Kommunikation til implementering af regionens udendørs skilteprogram samt en bevilling til køb af Skansegården under Den Sociale Virksomhed.

 

Investeringsregnskaberne giver ikke anledning til forebehold eller bemærkninger fra revisionens side. Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag.

I 2017 endte Amgros' omsætning af lægemidler på 8,4 mia. kr., hvilket er 700 mio. kr. mere end tilsvarende i 2016, svarende til en stigning på 9 %. På høreapparatområdet solgte AMGROS I/S for 173 mio. kr., hvilket er 4 mio. kr. mindre end i 2016. I følge resultatopgørelsen er der et driftsoverskud på 88,1 mio. kr., hvilket er et betydeligt bedre resultat end i 2016. Driftsoverskudet er således steget med 13,2 mio. kr. hvilket er en stigning på 18 % i forhold til 2016.

 

Omsætningen i 2017 blev væsentlig højere end budgetteret, hvilket primært skyldes:

AMGROS I/S indtjening er bestemt af prisen på og mængden af de lægemidler, der handles med rabat i forhold til Apotekets indkøbspris (AIP). Den opnåede rabat voksede på en række væsentlige lægemidler samtidig med, at kun få lægemidler blev købt til fuld AIP. Således steg den gennemsnitlige rabat i 2017 på den samlede omsætning til 27,2 %, mens rabatprocenten for 2016 var 26,3 %.

Bestyrelsen har foreslået, at overskuddet på 84,0 mio. kr. udloddes til interessenterne jf. nedenstående oversigt. Samt at de resterende på 4,1 mio. kr. overføres til øvrige lovpligtige reserver.

 

Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2017 vedrørende lægemidler udgør 37,23 %, hvilket svarer til 31,3 mio. kr.

Sundheds- og Ældreministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 12/2017 blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. rigsrevisorloven § 18, stk 2.

 

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § a8 stk. 3. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

 

I nedenstående fremhæves Statsrevisorernes kritikpunkter og administrationens bemærkninger til disse. Selve udkastet til udtalelsen til Sundheds- og Ældreministeren fremhæver de initiativer, som finansloven for 2018 giver mulighed for i forhold til tolkeområdet samt en sammenfatning af de forklaringer, som administrationen har fremsat overfor Rigsrevisionen i forhold til deres kritik af regionens tilsyn på området.

 

Til Rigsrevisionens beretning har Statsrevisorerne bemærket, at de finder det utilfredsstillende, at hverken Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller regionerne har sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Statsrevisorerne peger på, at mangelfuld tolkning giver problemer for retssikkerheden og patientsikkerheden, ligesom det giver øgede samfundsøkonomiske omkostninger til sagsbehandling, patientbehandling mv.

 

Statsrevisorerne peger endeligt på, at der er et uudnyttet potentiale i øget samarbejde omkring tolkeydelser på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet, fx udbredelse af certificeringsordningen for tolke, fælles krav til kvalitet og kvalifikationer mv.

 

Statsrevisorerne baserer dette på bl.a. følgende resultater i undersøgelsen:

 

I 2016 gennemførte alle regionerne et fællesudbud af tolkeydelser. Forud for udbuddet blev der gennemført et større innovativt projekt med støtte fra Markedsmodningsfonden, som havde til formål at øge kvaliteten af tolkningerne, modne markedet samt opnå effektiviseringer og besparelser. Projektet indebar bl.a. brugerinddragelse, øget dialog med markedet og en mere åben udbudsproces. Der har været tidsmæssigt sammenfald mellem Rigsrevisionens udsendte spørgeskemaer og implementeringen af den nye aftale. Administrationen vurderer, at beretningens konklusioner dermed er mere kritiske end berettiget.

 

Aftalen trådte i kraft i 2017 og adresserede nogle af udfordringerne på området, så der i højere grad stilles krav til kvaliteten af tolkningen, herunder tolkenes kompetencer og bureauernes leveringssikkerhed. Det er dog vanskeligt at sikre dokumentation for tolkenes kompetencer uden en egentlig tolkeuddannelse. Administrationen påskønner derfor, at der i finansloven for 2018 er medtaget initiativer som Fællesregionalt center for akut videotolkning og Certificeringsordning for tolke på sundhedsområdet, da det eksempelvis vil bidrage positivt til krav ved fremtidige udbud.

 

 

Regionerne har gennem udbuddet etableret et grundlag for at systematisere modtagne klager og løbende følge op på dem og sikre kvaliteten, dermed er der mulighed for at klage, hvis patienter eller medarbejdere er utilfredse med den tolkning, de har modtaget. Der følges op på klagerne af både administrationen og leverandøren. Der er løbende dialog med leverandøren vedrørende hospitalernes oplevelser med både tolke og booking- og klagesystemet, endvidere etableres møder med relevante afdelinger og leverandør for at få løst konkrete udfordringer.

 

I forhold til Rigsrevisionens ønske om tilsyn, har administrationen overfor Rigsrevisionen gentagne gange anført, at opbygningen af et administrativt tilsyn, som skal kunne dække 86 sprog og ca. 400 daglige tolkninger, vil kræve uhensigtsmæssigt mange ressourcer, også set fra et sundhedsfagligt perspektiv.

Efter cirkulære om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2017 til regionernes sygehusvæsen mv. og bekendtgørelse om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet, skal regionsrådene senest 1. september efter ydelsesåret afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten til Sundhedsministeren og kommunalbestyrelserne i regionen.

 

Af redegørelsen (bilag 1) fremgår, at året 2017 – som 2016 – har været præget af den fortsatte implementering af Sundhedsplatformen, og at kvalitetssikringsinitiativer altovervejende har været knyttet hertil. Fra maj 2017 er alle Region Hovedstadens hospitaler på Sundhedsplatformen.

 

Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, og de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering, der ligger bag opgørelse af den statslige meraktivitetsordning og opkrævning af aktivitetsbestemte kommunale bidrag.

 

Af redegørelsen fremgår supplerende:

Det skal bemærkes, at der efter udarbejdelse af redegørelsen er sket en regulering af den bogførte indtægt vedrørende finansieringen af den statslige meraktivitetsordning på sundhedsområdet på 198 mio. kr. mere i det endelige og nu foreliggende regnskab, såldes at regnskabet nu viser den faktiske indtægt fra den statslige meraktivitetsordning på 376,2 mio. kr. Dermed bortfalder redegørelsens bemærkninger i afsnit 6, sidste afsnit.

 

Revisionen har afgivet Beretning nr. 17 "Vedrørende revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2017 til regionernes sygehusvæsen samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på Sundhedsområdet for 2017" (bilag 2). Revisionen konkluderer bl.a.
 

 

Revisionen konstaterer dog, at den planlagte ajourføring af forretningsgang for kvalitetssikring af den patientadministrative registrering, ikke har fundet sted som forventet og anbefaler, at dette sker, så den har virkning fra 2018. Forretningsgangen forventes at være klar inden udgangen af 3. kvartal 2018.

 

Herudover har revisionen ingen yderligere kommentarer.

De samlede nettoudgifter i Region Hovedstaden er 40,0 mia. kr.

 

På sundhedsområdet udgør nettodriftsudgifterne 36,1 mia. kr., der primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag.

 

Det samlede udgiftsniveau (brutto) på socialområdet er 0,9 mia. kr., der finansieres ved takstbetaling fra kommunerne.

 

Det samlede udgiftsniveau (brutto) for regional udvikling er i budgetforslaget 1,0 mia. kr., der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 135 kr. pr. indbygger svarende til økonomiaftalens forudsætninger. Det indgår i økonomiaftalen for 2019, at regionernes samlede ramme reduceres med 600 mio. kr. vedr. opgaverne om erhvervsfremme, svarende til 195 mio. kr. i Region Hovedstaden. Da lovgivningen først kommer på plads til efteråret, er beløbet foreløbigt reserveret under Øvrig regional udvikling i budgetforslaget.

 

På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens ramme udvides med 271 mio. kr. Dertil kommer 40 mio. kr., som vedrører midler som følge af ny lovgivning, dvs. i alt 311 mio. kr.

 

Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 311 mio. kr. i udvidelse af regionens råderum, jf. nedenstående tabel. Budgetforslaget er vedlagt som bilag 1.

 

 

Der er nærmere redegjort for de enkelte poster i budgetforslagets kapitel 3.

 

Som det fremgår, er der indarbejdet en pulje til politisk prioriteringspulje på 85 mio. kr. Derudover arbejder administrationen på, at der kan tilvejebringes yderligere 15 mio. kr. ved nedbringelse af forbruget på privathospitaler. Et notat med redegørelse herfor vil blive fremlagt i forbindelse med budgetforhandlingerne.

 

Det skal fremhæves, at det indgår i budgetforslaget, at der vil være et samlet råderum til renovering af regionens bygninger på ca. 160 mio. kr. i 2019.

 

Derudover skal bemærkes, at bevillingsreglerne er justeret med henblik på at tage højde for, at statens økonomiske styring er skiftet fra aktivitetsafhængig finansiering til nærhedsfinansiering.

 

På det regionale udviklingsområde er der i budgetforslaget en pulje til politisk prioritering i 2019 på 84,7 mio. kr.

 

Vedrørende investeringer er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for udgifterne i 2019, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekter og øvrige projekter.

 

For kvalitetsfondsprojekterne udgør anlægsloftet 4,8 mia. kr. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på 2.050 mio. kr.

 

For øvrige projekter udgør loftet 2,45 mia. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 804 mio. kr., inkl. afsatte midler vedr. Kræftplan IV.

 

For det sociale område er der i alt afsat en investeringsramme på 25 mio. kr., der indregnes i den kommunale takstbetaling.

 

I de kommende forhandlinger om det endelige budget vil indgå resultaterne af de stående udvalgs budgetdrøftelser, som fremgår af bilag 2 og 3.

 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget, jf. nedenstående beskrivelse af den videre proces.

Med økonomiaftalen for 2019 blev det bl.a. besluttet at afskaffe det årlige produktivitetskrav på 2% og at afskaffe den statslige aktivitetspulje fra 2019. Den statslige aktivitetspulje afløses af en pulje til nærhedsfinansiering, der skal styrke en øget sammenhæng i sundhedsvæsenet, så borgerne modtager den rette behandling det rette sted.

 

I modsætning til aktivitetsfinansieringen er der med nærhedsfinansieringen ikke en automatik i, hvad regionerne skal levere. Der er frihedsgrader til at prioritere udgifterne, men for at sikre den samlede finansiering skal regionerne hvert år bevæge sig i den rigtige retning i en omstilling ud fra en række kriterier, som uddybes i det efterfølgende afsnit. Omstillingen af sundhedsvæsenet indebærer dermed, at ledelse - også politisk ledelse - kommer tydeligt i fokus.

 

Nærhedsfinansieringen skal ses i sammenhæng med den udvikling af sundhedsvæsenet, som er blevet igangsat med de seneste års budgetaftaler i Region Hovedstaden, og som blandt andet kommer til udtryk i afprøvningen af værdibaseret styring i en række projekter på hospitalerne. Et centralt element i omstillingen er at tilrettelægge udredningen og behandlingen med fokus på de individuelle behov og ressourcer hos patienten, og at udvikle og anvende patientrapporterede oplysninger (PRO) til at sikre, at behandlingen har en høj faglig og patientoplevet kvalitet. I flere af de igangværende projekter om værdibaseret styring er der desuden fokus på at omstille behandlingen, så den foregår tættere på patientens hjem. Det betyder, at patienter, der tidligere har været behandlet under indlæggelse, nu behandles ambulant, og at ambulante patienter i højere grad behandles hjemme. Patienten kan dermed spare tid og besvær med at møde op på hospitalet. Hjemmemonitorering af sygdommens udvikling sikrer, at hospitalet fortsat følger patienten og indkalder patienten til et fysisk besøg, hvis der er behov for det. I de to projekter om fælles medicinske ambulatorier på hhv. Frederiksberg og Amager afprøves en model for, at patienter med multisygdom kan få samlet deres ambulatoriebesøg på flere forskellige afdelinger i ét samlet besøg, hvor der tages hånd om alle sygdomme. Desuden arbejdes der med at udvikle og udbygge samarbejdet mellem hospital, almen praksis og kommune.

 

Omstillingen til nærhedsfinansiering og tiltag med henblik på at opfylde kriterierne skal også drøftes med ledelserne og de faglige miljøer i Region Hovedstaden, blandt andet for at give input til og kvalificere de politiske drøftelser, men giver allerede nu også anledning til på et overordnet og politisk niveau at drøfte denne omstilling og fx opgavefordelingen mellem hospitaler, almen praksis og kommuner. I forlængelse af de tidligere politiske beslutninger om at fritage en række områder fra takststyring med henblik på at afprøve værdibaseret styring giver nærhedsfinansieringen også anledning til at drøfte, hvordan Region Hovedstaden kan arbejde videre med at understøtte og udbrede omstillingen hen mod et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad får løst deres behov tættere på hjemmet, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Det kan være hospitalerne, der løser opgaverne i patienternes nærmiljø fx gennem telemedicinske løsninger, der gør det muligt for patienterne at blive tilset, uden at skulle møde op på hospitalet. Det kan være ved, at hospitalerne sætter deres ekspertise i spil ved at understøtte kommunerne eller almen praksis i deres arbejde, så borgeren undgår indlæggelser eller genindlæggelser. Og endelig kan det også være ved, at opgaver løses i almen praksis og i nogle tilfælde i kommunerne frem for på hospitalet. Denne omstilling af sundhedsvæsenet er et væsentligt element i at sikre, at der fortsat er kapacitet på hospitalerne til at behandle de patienter, der har brug for specialiseret behandling, og der er samtidig tale om en omfattende kulturændring, som tager lang tid at gennemføre. Endvidere kræver omstillingen en tættere dialog og et mere forpligtende samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og kommuner, og det er en forudsætning, at alle aktører er klar til denne udvikling.

 

Nærhedsfinansieringen indebærer, at regionernes finansiering fra 2019 ikke længere afhænger af, at hospitalerne hvert år producerer mere aktivitet. Nærhedsfinansieringspuljen udgør 1,5 mia. kr. årligt fra 2019 og frem og udmøntes i henhold til bloktilskudsnøglen. Region Hovedstadens andel af puljen er 471,31 mio. kr. årligt. Økonomiaftalens parter er enige om, at 2019 er et indfasningsår, hvor der alene foretages efterregulering på halvdelen af puljen, dvs. op til 750 mio. kr.

 

Kriterierne i nærhedsfinansieringen er dynamiske og kan udskiftes over årene. For 2019 skal regionerne leve op til følgende kriterier:

1. Reduktion i antal DRG-sygehusforløb pr. borger

2. Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og/eller type 2 diabetes

3. Reduktion i akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage

4. Stigning i andelen af virtuelle sygehusforløb

5. Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten

 

Såfremt den enkelte region opfylder fire ud af de fem kriterier, udløses hele regionens andel af nærhedsfinansieringspuljen. Såfremt regionen opfylder ét kriterium, udløses 25% af puljen, opfyldelse af to kriterier udløser 50% af puljen osv.

 

Nedenfor følger en kort gennemgang af de enkelte kriterier. For yderligere uddybning henvises til bilag 1, som bl.a. indeholder oversigter over udviklingen i indikatorerne for de enkelte regioner i 2016 og 2017.

 

Baggrunden for dette mål er et ønske om, at patienterne i højere grad skal behandles i almen praksis, kommunerne eller i eget hjem. Der korrigeres for ikke-fysiske DRG-sygehusforløb (fx telefonopkald og telemedicinske konsultationer) og for aktivitet, der ikke kan omstilles til det primære sundhedsvæsen (fx fødsler, kræftforløb, forløb for hjernedøde og raske ledsagere). Endvidere korrigeres der for den forventede effekt af en ændret aldersfordeling af befolkningen fra 2018 til 2019. Den endelige afgrænsning af kriteriet kan blive anderledes.

 

Baggrunden for målet er, at behandlingen af patienter med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) og/eller type 2 diabetes i højere grad skal foregå i almen praksis, jf. den seneste PLO-overenskomst, hvor en del af KOL- og diabetesbehandlingen flyttes til almen praksis med understøttelse fra hospitalerne. Som ovenfor korrigeres der for ikke-fysiske DRG-sygehusforløb og aktivitet, der ikke kan omstilles til det primære sundhedsvæsen, og for den forventede effekt af en ændret aldersfordeling af befolkningen. Den endelige afgrænsning af kriteriet kan blive anderledes.

 

Baggrunden for dette mål er et ønske om øget sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer. Indikatoren opgør andel somatiske indlæggelser, som efterfølges af en genindlæggelse inden for 30 dage. Indikatoren er køns- og aldersstandardiseret, og der er derfor ingen korrektioner. Det bemærkes, at målsætningen om at reducere i akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dag også indgår i de nationale kvalitetsmål.

 

Baggrunden for målet er et ønske om at understøtte en stigende anvendelse af telemedicin og virtuelle konsultationer på hospitalerne. Indikatoren omfatter antal DRG-sygehusforløb, der grupperes til telemedicinsk DRG-gruppe, i forhold til det samlede antal DRG-sygehusforløb. Det overvejes, om indikatoren skal omformuleres, så den i stedet opgør andel virtuelle kontakter ud af det samlede antal kontakter. Dermed kan man medtage alle virtuelle kontakter i opgørelsen frem for alene de kontakter, der i dag er en selvstændig takst for.

 

For de ovennævnte første fire kriterier gælder, at de endelige målsætninger udmeldes i april 2019 på baggrund af den endelige fastlæggelse af DRG19-systemet og afsluttede færdigregistreringer i landspatientregisteret for 2018. Desuden gælder det for de første fire kriterier, at der tages udgangspunkt i 2019 i forhold til 2018. Da der er tale om mål for en retning, som den enkelte region skal udvikle sig i, er de enkelte kriterier opfyldt, hvis de blot er forbedret marginalt.

 

Baggrunden for målet er et ønske om at relevante oplysninger om borgernes helbred og behandling kan deles mellem sektorer. Målet indebærer, at hver region inden udgangen af første halvår 2019 skal udarbejde en implementeringsplan for systemtilpasninger til deling af data til aftaleoversigten (som skal give patienter et samlet overblik over deres aftaler i sundhedsvæsenet) og det fælles stamkort (som skal give sundhedspersoner adgang til relevante oplysninger). Implementeringsplanen skal indebære, at der er afsat kapacitet, så implementeringen kan realiseres ultimo 2020.

 

Udvalget for værdibaseret styring har drøftet den konkrete udmøntning af de enkelte kriterier i nærhedsfinansieringen i Region Hovedstaden ud fra følgende fire scenarier for en afregningsmodel:

 

Med denne model skal de enkelte hospitaler hver især sørge for at leve op til de fire første kriterier i nærhedsfinansieringen, og det enkelte hospital bærer selv den økonomiske risiko, der er forbundet med ikke at leve op til kriterierne.

 

Denne model indebærer, at de forskellige kriterier får forskellig vægt på hospitalerne, som tilsammen er ansvarlige for, at regionen samlet set opfylder kriterierne i nærhedsfinansieringen.

 

Med denne model afhænger hospitalernes økonomi ikke kun af en opfyldelse af nærhedskriterierne - der etableres også en afregningsmodel, hvor hospitalernes budgetter afhænger af andre mål, fx opfyldelse af udredningsret og behandlingsgaranti.

 

Denne model indebærer, at arbejdet med at opfylde kriterierne udelukkende er ledelsesdrevet, og at den økonomiske risiko håndteres på regionsniveau.

 

Det har ikke været muligt at vurdere konsekvenserne ved de enkelte scenarier, da den endelige, tekniske afgræsning af kriterium 1, 2 og 4 endnu ikke er afklaret, og da datagrundlaget for regionernes opfølgning på de enkelte indikatorer først forventes at være til rådighed i oktober 2018.

 

Det er administrationens vurdering, at nærhedsfinansieringens kriterie 1, der sammenholder befolkningsgrundlaget med antal forløb, er problematisk at nedbryde meningsfuldt på hospitalsniveau, da befolkningsunderlaget ikke er entydigt på tværs af funktioner og specialer. Endvidere bemærkes det, at budgetforslaget for 2019 ikke omfatter præstationsbudgetter med budgetreduktion ved mindreaktivitet men derimod aktivitetsbudgetter, der danner grundlag for den fremtidige dialog med hospitaler og psykiatri om aktivitetsudviklingen.

I overensstemmelse med den overordnede plan for ansættelse af ny regionsdirektør, som blev godkendt af forretningsudvalget den 8. maj samt procesplan for opslags- og ansættelsesproces, som blev behandlet i forretningsudvalget den 12. juni og regionsrådet den 19. juni, fremlægges hermed forslag til ansættelsesudvalgets sammensætning.

 

I medfør af, at ansættelseskompetencen for stillingen som regionsdirektør er henlagt til regionsrådet, sammensættes ansættelsesudvalget principielt således:

Der har tidligere været drøftet, at ansættelsesudvalget skal være operationelt og ikke have et for stort antal repræsentanter. Ved ansættelse af den seneste koncerndirektør (efteråret 2014) deltog der 5 politiske udpegede repræsentanter i ansættelsesudvalget.

 

På denne baggrund har administrationen udarbejdet nedenstående forslag til sammensætning af ansættelsesudvalget, hvor den politiske repræsentation er beregnet i henhold til den D'Hondts metode. Forslaget indebærer fortsat en majoritet af politiske repræsentanter i ansættelsesudvalget.

 

 

Angående mødekalender for ansættelsesudvalget, så gøres der opmærksom på, at mødetidspunkterne blev fastsat i forbindelse med godkendelse af procesplanen for ansættelsesforløbet på forretningsudvalget og regionsrådet i juni måned.

 

Den resterende og godkendte tidsplan ser således ud:

 

Oktober: 

I begyndelsen af 2017 døde to unge drenge på tragisk vis af meningitis. I forlængelse af de tragiske dødsfald blev der igangsat en tværgående analyse, som udmundede i en række handleplaner, der er ved at blive implementeret for at forebygge fejl i akuthjælpen fremadrettet.

 

I efteråret 2017 var der to yderligere meningitissager, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved kvaliteten af visitation ved Akuttelefonen 1813. For at sikre kvaliteten ved Akuttelefonen 1813 anmodede regionrådsformanden administrationen om at igangsætte en ekstern undersøgelse af kompetenceniveauet blandt rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813.

 

Administrationen har tildelt opgaven til konsulentfirmaet Implement Consulting Group (Implement), der også var involveret i forbindelse med den tværgående meningitisanalyse. Undersøgelsen er udarbejdet i løbet af foråret 2018 og blev afsluttet med en skriftlig afrapportering i august 2018. Rapporten offentliggøres via en pressemeddelelse den 8. august 2018. Styrelsen for Patientsikkerhed var oprindeligt blevet anmodet om at forestå undersøgelsen, men de afslog med begyndelsen, at det kunne medføre tvivl om deres rolle som uvildig, tilsynsførende myndighed.

 

Den rådgivende funktion består af to læger pr. vagt, som vagtlederen udpeger. De rådgivende læger tager ikke selv opkald fra borgere, men sidder klar til at rådgive visiterende sygeplejersker og læger. De rådgivende læger er fysisk placeret i samme rum som de visiterende sygeplejersker og læger samt vagtlederen. Når en sygeplejerske eller læge har brug for rådgivning ift. et opkald fra en borger, spørger vedkommende den rådgivende læge til råds.

 

Foruden rådgivning om visitation af borgere varetager de rådgivende læger også andre funktioner bl.a. i relation til læger i hoveduddannelsesforløb, rekvirering af ambulancer og rådgivning og koordination af hjemmebesøg hos borgere.

 

I forhold til kompetenceniveauet blandt de rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813 konkluderer Implement følgende i afrapporteringen:

 

”Analysen viser, at man i 1813 har en rådgivende funktion, der generelt er bemandet med de læger, der har lang lægefaglig erfaring og lang anciennitet i 1813. Det er overvejende almene medicinere, der dækker funktionen, men læger med andre specialer har også vagter i funktionen. Langt flertallet af lægerne har relevant øvrig erfaring, der supplerer deres lægefaglige speciallægeuddannelse og gør dem kompetente til at varetage funktionens kerneopgaver. De læger, der hovedsageligt varetager den rådgivende funktion, har typisk erfaring som fx vagtlæge, akut erfaring og medicinsk erfaring”. (Se bilag 1, side 1).

 

Derudover konkluderer Implement, at det er lykkedes Akuttelefonen 1813 at implementere den rådgivende funktion som et ekstra lægefagligt element, som medvirker til øget kvalitet i visitationen, særligt ved vanskelige og uklare opkald. Funktionen bidrager til uddannelse af kørende læger, der tilser patienter i eget hjem samt lægefaglig støtte til vagtlederen. Dertil bidrager funktionen generelt til at skabe tryghed for det visiterende personale gennem sundhedsfaglig sparring.

 

Implement har foretaget en række interviews med rådgivende læger, visiterende læger og sygeplejersker samt ledelsen ved Akuttelefonen 1813. Derudover er der blevet foretaget deltagerobservationer på forskellige tidspunkter af døgnet på hverdage og på weekenddage. Implement har også anvendt kvantitative data, fx HR-data og data for aktivitet ved den rådgivende funktion til at analysere kompetenceniveauet.

 

Implement har på baggrund heraf opstillet fem parametre for kompetenceniveauet blandt lægerne, der varetager den rådgivende funktion. Disse er:

For at øge kvaliteten af den rådgivende funktion fremadrettet peger Implement på en række udviklingspotentialer for de fem parametre, som opsumeres i den nedenstående:

Udviklingspotentialerne er præsenteret samlet i figur 14, som kan findes på side 32 i rapporten.

 

Region Hovedstadens Akutberedskab har allerede fokus på at forbedre kvaliteten af den rådgivende funktion. Der arbejdes allerede med konkrete initiativer inden for områderne kompetenceudvikling, ledelse af den rådgivende funktion og de rådgivende lægers adgang til sundhedsdata. Der vil i løbet af efteråret 2018 blive arbejdet videre med rapportens udviklingspotentialer med henblik på at sikre, at kvaliteten i funktionen forbedres.

 

Administrationen lægger op til, at forretningsudvalget får en status på arbejdet omkring årsskiftet.

På mødet fremlægger centerdirektør for Center for ejendomme, Mogens Kornbo, status for etablering af Center for Ejendomme, herunder arbejdsopgaver, projektportefølje og samspil med regionens øvrige store anlægsprojekter.

Der er allerede et tæt og godt samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland om hospitalsbehandling. Det gælder fx samarbejde om højt specialiseret hospitalsbehandling, hvor Region Hovedstaden inden for en række områder behandler patienter fra Region Sjælland, som ikke kan behandles i egen region, fordi behandlingen ikke varetages der. Det gælder også fx samarbejdet om Sundhedsplatformen, som har skabet et unikt grundlag for et styrket samarbejde om patienter på tværs af de to regioner, idet patientoplysninger kan deles.

 

I de to regioner er der et ønske om at knytte endnu tættere bånd, og der er derfor udarbejdet en aftale om et strategisk samarbejde om hospitalsbehandlingen i Østdanmark. Aftalen vil være til gavn for patienter i Østdanmark, som får adgang til behandling på højt fagligt niveau, og for medarbejderne på hospitalerne, som får gode rammer og vilkår for det faglige arbejde og udvikling.

 

Aftalen handler om den specialiserede hospitalsbehandling og indebærer et udbygget og forpligtende samarbejde om kapacitet, faglig udvikling, kompetenceudvikling m.m. Et kerneelement i aftalen er, at der er en forpligtende aftale om dialog mellem regionerne om opgavevaretagelsen. Det betyder bl.a., at patienter fra Region Sjælland på det specialiserede område, som ikke kan blive behandlet i Region Sjælland, som udgangspunkt altid skal behandles i Region Hovedstaden. Det giver et mere sikkert driftsgrundlag for den specialiserede hospitalsbehandling i Region Hovedstaden. Samtidig skal Region Hovedstaden understøtte og bistå Region Sjælland i opbygningen af en række specialiserede hospitalsbehandlinger, som patienter i Region Sjælland i dag ikke kan blive behandlet for i deres egen region.

 

Aftalen indeholder også principper og rammer for økonomien i samarbejdet mellem de to regioner.

 

I 2012 indgik de to regioner en aftale om patientbehandling på regions- og hovedfunktionsniveau mellem de to parter afregnes til 90 procent af DRG-taksten. Denne ordning videreføres, men Region Sjælland har haft ønske om en tilsvarende afregningsmodel for så vidt angår patienter på det højt specialiserede område, som behandles i Region Hovedstaden.

 

Med aftalen foreslås, at der for det højt specialiserede område afregnes til 90 procent af taksten på det højt specialiserede område for omsætning, som overstiger 1,3 mia. kr. Denne model understøtter aftalens intentioner om et strategisk og forpligtende samarbejde mellem de to regioner. Samtidigt giver det en incitamentsstruktur, som tilskynder Region Sjælland til at sende patienter med behov for behandling på højt specialiseret niveau til hospitaler i Region Hovedstaden. Baseline for omsætningen på 1,3 mia. kr. svarer til niveauet for Region Sjællands omsætning med Region Hovedstaden i 2017. Hvis omsætningen kommer op på niveauet for 2015, vil det betyde, at Region Hovedstaden giver Region Sjælland en prisreduktion på 15 mio. kr.

 

Region Hovedstadens interesser tilgodeses således med en større sikkerhed for at kapaciteten på hospitalerne kan opretholdes.

 

Region Hovedstaden har fra 2017 besluttet at gå over på en ny takstberegningsmodel for det højt specialiserede område. Dette indebærer, at Region Hovedstaden på linje med de øvrige regioner overgår til en såkaldt mark-up model, hvor taksterne på det højt specialiserede område opgøres og afregnes efter DRG-takster med et tillæg (mark-up). For overgangsåret 2017 kompenseres Region Sjælland med en engangsbetaling på 8 mio. kr. svarende til den merudgift, som overgangen til afregning efter DRG med mark-up indebærer.

 

Med aftalen håndteres endvidere den uenighed der har været mellem parterne omkring afregning for patienter på Psykiatrisk Center Sct. Hans (beliggende i Roskilde Kommune i Region Sjælland) gennem flere år.

 

Region Hovedstadens Psykiatri påbegyndte i 2014/2015 en oprydning i patientdata i forbindelse med forberedelser til Sundhedsplatformen og strammede samtidigt op i forhold til at efterleve lovgivningen omkring folkeregisteradresse. Dette har betydet, at en stor del af patienterne på Psykiatrisk Center Sct. Hans har fået folkeregisteradresse på Sct. Hans.

 

Dermed påhviler betalingsforpligtelsen for patienterne i henhold til lovgivningen Region Sjælland uanset, hvem der har henvist patienterne. Denne omlægning betyder, at Region Hovedstaden i en periode har sendt regninger til Region Sjælland for patienter, hvor Region Hovedstaden ellers tidligere har betalt. Dette gælder eksempelvis hjemløse patienter, som har opholdt sig i København, hvor der er mange hjemløse.

 

Region Hovedstadens opkrævninger til Region Sjælland har dermed været stærkt stigende i perioden fra 2015 og frem. For årene før 2014 fik Region Sjælland i gennemsnit regninger for ca. 30 mio. kr. årligt, mens der for perioden fra 2014 og frem i gennemsnit årligt er fremsendt regninger ca. 60 mio. kr. Region Sjælland har påpeget det urimelige ved situationen og har i konsekvens heraf undladt at betale for en del patienter.

 

Lovgivningen omkring betalingsforpligtelse og behandlingspsykiatrien har ikke forholdt sig til den særlige situation, der foreligger hvor en region driver et behandlingstilbud, som er beliggende i en anden region, og de urimeligheder, der kan ligge heri.

 

Det er inden for lovgivningsrammer muligt, at to regioner kan indgå aftale om afvigelse fra de generelle betalingsregler. Med aftalen er der fastlagt klare rammer for, hvem der har betalingsforpligtelsen for forskellige patienter. Herunder er det aftalt, at betalingen for patienter i en gråzone, bl.a. hjemløse patienter, fordeles efter en nøgle med 1/3 til Region Sjælland og 2/3 til Region Hovedstaden.

 

Aftalen betyder, at Region Sjælland skal betale 26,1 mio. kr. vedr. perioden frem til og med 2017, og at betalingen fordeles over to år. Med denne betaling vil Region Sjællands betaling for den omstridte periode komme til at ligge på niveau med den årlige betaling før 2014.

 

Den ændrede faktureringspraksis fra Region Hovedstadens Psykiatri har som nævnt ovenfor, betydet at der i en årrække er fremsendt afregninger, som har været dobbelt så store som tidligere. Med udgangen af 2017 ligger der fremsendte regninger på i alt 130 mio. kr., som ikke er betalt. Med aftalen følger, at Region Sjælland betaler 26,1 mio. kr. af disse regninger.

 

Regionens indtægter kommer således tilbage på niveau fra før omlægningen af opkrævningen.

 

Region Hovedstadens tab for perioden før 2018 udgør reelt set 56 mio. kr., da der allerede er tabsført i alt 48 mio. kr. i regnskaberne 2016 og 2017.

 

De økonomiske konsekvenser af aftalen er indarbejdet i budgetforslag 2019-2022. Der vil herudover i 2019 være en økonomisk lettelse på 13 mio. kr. som følge af, at Region Sjælland betaler psykiatriregningen over to år.

Gennem længere tid har det været vanskeligt at rekruttere og fastholde jordemødre til fødeafdelingerne i Region Hovedstaden. Over de kommende år vil regionen, på grund af den forventede stigning i antallet af fødsler, skulle øge kapaciteten og løbende sikre en tiltrækkelig rekruttering til fødeafdelingerne.

 

Alle fødeafdelinger i regionen forventer stigende personaleudfordringer - først og fremmest med jordemødre, men også stigende udfordringer med rekruttering af andre sundhedsfaglige specialister (sonografer, obstetrikere, føtalmedicinere og neonataloger) til afdelingerne.

 

Hospitalerne og afdelingsledelserne på lokale fødesteder har lokalt igangsat en række initiativer for at imødekomme udfordringen - bl.a. via opgaveflytning til eksempelvis SOSU, rekruttering af jordemoderressourcer fra barsel/svangre-afsnit til fødegangene, nyt introduktionsprogram for nyansatte jordemødre mm. Hospitalerne efterspørger endvidere også flere fælles uddannelsestiltag.

 

Sideløbende med de lokale initiativer, har administrationen i samarbejde med hospitalerne igangsat en række indsatser, der yderligere skal bidrage til flere jordemoderressourcer. Her kan bl.a. nævnes:

Til trods for de lokale og fælles regionale indsatser, er der i slutningen af juni 2018 stadig betydelige udfordringer med at rekruttere personale.

 

På Amager-Hvidovre Hospital og på Herlev-Gentofte Hospital var der således henholdsvis 8 og 19 vakante stillinger, og alle fødesteder har meldt om udfordringer med at få vagterne dækket hen over sommeren.

 

På tværs af fødeafdelingerne har ledelserne udfordret brugen af midlertidig og ekstern arbejdskraft. Der er et udtalt ønske om at gøre op med brugen af eksterne jordemodervikarer på fødeområdet, fordi eksterne vikarer i større udstrækning udfordrer både arbejdsmiljø og kvaliteten af behandlingen af de fødende. Desuden er brug af eksterne vikarer mere omkostningstung end brugen af personale ansat i regionen.

 

Hospitalerne og administrationen er således blevet enige om, at man i fællesskab ophører med brug af eksterne vikarer fra den 1. november 2018. Hospitalerne har endvidere for månederne efter vikarstoppet og frem til 1. maj 2019, indgået aftale på tværs af fødestederne om fælles principper for honorering og vagtplanlægning med henblik på at sikre tilstrækkelige ressourcer på alle fødesteder.

 

Flere af de ovenfor nævnte tiltag forudsætter en løbende dialog mellem ledere og medarbejdere på fødeafdelingerne. Endvidere er der også ændrede udgiftsforhold forbundet med tiltagene:

I dag er det op til hvert enkelt hospital/afdeling/afsnit, hvordan og med hvilke redskaber man tilrettelægger arbejdstid og styrer personaleressourcer. Det betyder, at der tilrettelægges og styres meget forskelligt på regionens hospitaler og virksomheder.

 

Vagtplanlægningsopgaven er ofte fordelt på forholdsvis mange personer (både ledere og ikke ledere), og den fokuserer i høj grad på ”at få personalekabalen til at gå op” for den enkelte faggruppe på det enkelte afsnit. Vagtplanlægningen sker ofte med udgangspunkt i personalets ønsker og med mindre fokus på patientens forløb, da afdelingerne ikke tidligere har haft værktøjerne til, eller haft en praksis for, at kunne sikre en bedre kobling mellem de to hensyn.

 

Det eksisterende regionale vagtplansystem anvendes oftest til registrering (i forhold til lønudbetalingen) og sjældent som planlægningsværktøj. Mange hospitalsafsnit/virksomhedssektioner har ”opfundet” egne metoder til planlægning af personaleressourcerne. Styringsdata som fx aktivitetsbaserede data - der viser hvor og hvornår patienterne er tilstede - er generelt utilgængelige og tilrettelæggelse af arbejdstiden for personalet bygger derfor ofte mere på erfaring end data/fakta. Disse forhold gør det vanskeligere at udøve optimal personaleplanlægning og -styring, herunder at udøve tværgående arbejdstidstilrettelæggelse i forhold til patienternes forløb.

 

Med ”Sund planlægning” er det ambitionen at skabe et fælles regionalt og bæredygtigt fundament for bedst mulig anvendelse af medarbejdernes arbejdstid i kombination med et højere fokus på patientforløbet som styrende for planlægning af arbejdstiden.

 

En mere balanceret arbejdstidstilrettelæggelse skal i højere grad baseres på, at data og informationer understøtter de ledelsesmæssige beslutninger, og at der bliver en mere tydelig placering af roller og ansvar i planlægningsopgaven.

 

Indsatserne skal derfor bidrage til blandt andet at:

Administrationen har med udgangspunkt i ovenstående og i samarbejde med kliniske afdelinger gennemført en række pilotprojekter under overskriften ”Sund planlægning”, der blandt andet viser eksempler på:

Det er den foreløbige vurdering, at projektet ”Sund planlægning” blandt andet har medvirket til følgende:

 

Administrationen vurderer, at indsatserne og resultaterne i de gennemførte projekter under ”Sund planlægning” konkret viser, at indsatserne har mulighed for at bidrage til bedre forløb for patienterne og bedre trivsel for medarbejderne samt frigivelse af ressourcer i form af enten arbejdstimer eller økonomi.

 

Administrationen vurderer også, at det kræver dybe analytiske kompetencer, ledelsesmæssigt mod, tålmodighed og ikke mindst forbedrede datamæssige koblingsmuligheder for at sikre hurtigere gennemslagskraft og effekt af flere indsatser under ”Sund planlægning”.

 

Projekterne viser også, at de forskellige lokale forhold betyder, at de enkelte hospitalsafdelingerne har forskellige potentialer og dermed vil kunne få forskelligt udbytte af de nye redskaber og den fælles metodiske tilgang.

 

For at fortsætte arbejdet og realisering af potentialer i forbedret arbejdstidstilrettelæggelse er det afgørende, at samarbejdet mellem koncerncentre, der både producerer og anvender mange data, og så de kliniske afdelinger på hospitaler, intensiveres. Der er brug for, at der er en bedre forståelse og indsigt, hvad forskellige data kan, og hvordan data og informationer kan berige hinanden.

 

Med udgangspunkt i de foreløbige positive erfaringer i ”Sund planlægning” vil Administrationen fortsætte arbejdet med at styrke personaleplanlægningen som beskrevet.

Lovforslagene implementerer aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvor regionernes opgaver vedr. erhvervsfremme og turisme bortfalder. Regionen er høringspart og har derfor mulighed for at afgive bemærkninger til ministeriets forslag.

 

Høringssvarenes hovedpointer fremgår nedenfor:

 

Høringssvarene fokuserer primært på regionens fremtidige rolle på det regionale udviklingsområde og sikring af den gode overgang til det nye erhvervsfremmesystem:

 

Høringssvarene fokuserer primært på at sikre synergier mellem regionens fremtidige arbejde og turismearbejdet:

 

Høringssvaret fokuserer på fortsættelse af de geografiske dækninger:

I den åbne ansøgningsrunde blev der annonceret efter ansøgninger, som skulle sætte fokus på:

Vækstforumsekretariatets indstillinger om tilsagn eller afslag er formuleret på baggrund af de fem tildelingskriterier, som Vækstforum Hovedstaden godkendte på sit møde den 24. august 2015. Nemlig:

Vækstforumsekretariatet modtog i alt 10 ansøgninger til den åbne ansøgningsrunde. To ansøgninger trak sig og dermed blev i alt otte ansøgninger forelagt til behandling i Vækstforum. Én ansøgning fik afslag og én ansøgning søgte udelukkende socialfondsmidler, og de ansøgninger forelægges derfor ikke forretningsudvalget og regionsrådet. Der forelægges derfor i alt seks projekter til godkendelse. Det giver en samlet disponering på 8.950.117 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler i 2018.

 

 

 

Formål: Projektets formål er at understøtte udvikling af nye innovative løsninger inden for vand-området baseret på samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder og forskere på DTU. Der tages udgangspunkt i udfordringen i at sikre bæredygtigt brug og håndtering af vand i urbane, industrielle og naturlige sammenhænge, hvilket kræver innovative løsninger inden for fx vandteknologi, sensorteknologi, smarte styringssystemer m.m. Ansøgningen om tilskud til projektets forlængelse skal bidrage til, at der i projektet gennemføres yderligere 16 forløb for virksomheder i projektet.

Samlet budget: 9.756.897 kr.

Ansøgt beløb: 4.878.162 kr. fra EU's Regionalfond samt 1.951.265 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 4.878.162 kr. fra EU's Regionalfond samt 1.951.265 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Projektet har hidtil leveret gode resultater, og en forlængelse vil bidrage til, at flere virksomheder kan gennemføre et innovationsforløb inden for vandområdet, hvilket vil understøtte det grønne væksttema. Efterspørgslen dokumenteres af en række virksomheder på venteliste til innovationsforløb. Derudover vurderes en forlængelse at kunne spille positivt ind i den kommende verdenskonference for vandløsninger, som planlægges afholdt i oktober 2020 i Region Hovedstaden. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.

Formål: Projektet har til formål at skabe vækst i virksomheder, der arbejder i eller omkring den offentlige sektors indsats inden for pleje af ældre, behandling af patienter samt forskellige former for service til borgere og syge. Formålet søges opfyldt ved at bistå virksomhederne med at udvikle vækstplaner. Ansøgningen om forlængelse skal sikre, at yderligere 24 virksomheder får en ambitiøs vækstplan, og at der herigennem skabes grundlag for yderligere 20 vækstvirksomheder.

Samlet budget: 10.881.274 kr.

Ansøgt beløb: 5.440.637 kr. fra EU's Regionalfond samt 2.080.637 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 5.440.637 kr. fra EU's Regionalfond samt 2.080.637 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Det vurderes, at en forlængelse af projektet understøtter mål i ReVUS om, at regionen skal være et af de 5 mest fortrukne steder til udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger til det globale marked. Projektet forventes at bidrage til flere vækstvirksomheder inden for sund vækst - yderligere 141 fuldtidsbeskæftigede og en meromsætning på ca. 141 mio. kr. En tidlig – men også lidt usikker - undersøgelse synes at underbygge jobskabelsen hos de deltagende virksomheder.

Det vurderes positivt og understøtter efterspørgslen, at de deltagende virksomheder bidrager med en investering af en vis størrelse i form af dels timer og kontant betaling. Projektet vurderes at være i god fremdrift og er veldrevet. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.

 

Formål: Projektet henvender sig til SMV’er med miljøvenlige produkter, services og/eller forretningsmodeller - eller med planer herom - der har potentiale til at blive vækstvirksomheder med den rette støtte. Formålet med projektet er at understøtte de 24 deltagende virksomheder i udviklingen af en ambitiøs vækstplan. 18 virksomheder forventes at udvikle vækstplaner, iflg. hvilke virksomhederne forventes at vækste med 20 % tre år i træk.

Samlet budget: 9.481.330 kr.

Ansøgt beløb: 4.740.665 kr. fra EU's Regionalfond samt 1.770.665 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 4.740.665 kr. fra EU's Regionalfond samt 1.770.665 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Med en forlængelse vil yderligere 18 virksomheder inden for det grønne væksttema få mulighed for at udvikle ambitiøse vækstplaner. Forlængelsen vil dermed bidrage til de regionale mål om vækst inden for denne sektor. En øget efterspørgsel efter grønne produkter og services vil samtidig bidrage med en miljøgevinst i takt med, at de nye produkter tages i brug. Det vurderes som positivt, at de deltagende virksomheder hver investerer ressourcer i udviklingsforløbet. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.

Formål: Formålet med projektet er at afhjælpe udfordringen med mangel på kvalificeret arbejdskraft i den maritime industri. Det gælder især de tekniske områder som elektrikere, industriteknikere, smede og automatikteknikere. Projektet vil derfor udvikle nye maritime uddannelsesforløb på erhvervsskolerne og gennem en virksomhedsopsøgende indsats skabe flere praktikpladser i den maritime branche.

Samlet budget: 6.476.144 kr. (inkl. forventet restmidler på 2,1 mio. kr.)

Ansøgt beløb: 2.167.431 kr. fra EU's Socialfond samt 866.972 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 2.167.431 kr. fra EU's Socialfond samt 866.972 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Det er sekretariatets vurdering, at projektet med en forlængelse kan bidrage med gode resultater i form af yderligere 250 deltagere i forskellige forløb på erhvervsuddannelserne, 75 flere praktikpladser samt en ret markant informationsindsats, der understøtter tiltrækning til de maritime erhverv. Indsatsen understøtter ReVUS mål om, at flere unge skal have en erhvervsuddannelse. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.

 

Formål: Projektet har til formål at inkludere udsatte flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet i et tæt samarbejde med virksomhederne i Region Hovedstaden. I projektet vil flygtningene deltage i forløb, hvor de bl.a. lærer at mestre egne udfordringer og bliver opkvalificeret til at varetage opgaver på virksomheder.

Samlet budget: 14.664.013,56 kr.

Ansøgt beløb: 7.332.007 kr. fra EU's Socialfond samt 1.000.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 7.332.007 kr. fra EU's Socialfond samt 1.000.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Projektet støtter op om ReVUS-målet om øget inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. På trods af at projektet kun i begrænset omfang imødekommer efterspørgsel på arbejdskraft blandt regionens virksomheder, vurderes det at have en samfundsmæssig gevinst på både kort og længere sigt. Projektets erfaringer og metoder vil kunne bruges som inspiration i den fremadrettede beskæftigelsesindsats for udsatte borgere. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.

 

Formål: Projektet skal begrænse tab i virksomheder ved truende konkurs og sikre, at de levedygtige forretningsområder udskilles og videreføres. Der er tale om at samarbejde mellem væksthusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland om at videreføre og udvikle en forankring af projektet Early Warning.

Samlet budget: 3.841.733 kr.

Ansøgt beløb: 1.280.578 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 1.280.578 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Det er sekretariatets vurdering, at projekt ”Early Warning” er en fornuftig ordning ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Endvidere er et samarbejde mellem de to væksthuse om ”Early Warning” et konkret bidrag til at styrke en fælles erhvervsfremmeindsats i Greater Copenhagen geografien. Det er positivt, at der i forlængelsen arbejdes med at finde en mere permanent finansiering af ordningen. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.

 

Formål: Projektets formål er at sikre virksomheder adgang til udenlandske højtuddannede i virksomheder og inden for sektorer, hvor der ikke er ledig dansk arbejdskraft. Projektet imødekommer dette behov ved at øge antallet af højtkvalificerede udenlandske medarbejdere i regionen gennem to hovedaktiviteter: 1) fastholdelse via målrettede uddannelses- og karriereforløb for internationale studerende og match med virksomheder og 2) efterspørgselsdrevet tiltrækning af højtuddannede fra udlandet i samarbejde med virksomheder. En forlængelse af projektet vil bidrage til, at 160 udenlandske højt-uddannede opnår ansættelse i regionens virksomheder samt 120 studiejobs.

Samlet budget: 14.205.212 kr.

Ansøgt beløb: 7.102.606 kr. fra EU's Socialfond.

Sekretariatets indstilling: 7.102.606 kr. fra EU's Socialfond.

Begrundelse: Det er sekretariatets vurdering, at projektet er meget relevant i forhold til de regionale udfordringer om at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomheder i regionen. Med en forlængelse af projektet kan der nås yderligere resultater inden for de to spor i projektet. Projektet og forlængelsen indgår og supplerer aktiviteterne i et fyrtårnsprojekt i ReVUS-handlingsplan 2017-2018. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.

 

AFSLAG
 

Formål: Projektet har til formål at udvikle og styrke indsatsen for etablering af IGU-aftaler (integrationsgrunduddannelse) på kommunale arbejdspladser i seks kommuner i Region Hovedstaden. Projektet bygger videre på og læner sig op af det eksisterende samarbejde i projektet ”Sammen om Virksomhedsrettet Integration” (SOVI), som regionen har givet tilskud til i 2017, som del af udmøntningen af det strategiske rundbord ’Faglært til vækst’

Samlet budget: 3.729.427 kr.

Ansøgt beløb: 2.365.837 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: Indstilles til afslag.

Begrundelse: Projektet retter sig mod en relevant problematik om at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet – herunder også på kommunale arbejdspladser. Men projektet duplikerer i høj grad et andet projekt, som regionsrådet i 2017 har bevilget tilskud til. Dette projekt handler om at integrere flygtninge på arbejdspladser i virksomheder. En stor del at partnerkredsen er også sammenfaldende, og der er derfor risiko for både dobbeltorganisering og dobbeltadministration. Da kommunerne – iflg. projektets egne oplysninger – opnår væsentlige besparelser for hver flygtning, som starter et IGU-forløb, så bør kommunerne have tilstrækkeligt incitament til finansiering af projektet uden regionalt tilskud. Ansøgningen indstilles derfor til afslag.

 

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en politisk aftale om at nedlægge de regionale vækstfora fra den 1. januar 2019, og en ny erhvervsfremme lov forventes fremsat i folketinget i oktober 2018. Der vil i andet halvår 2018 yderligere være én ansøgningsrunde, som skal behandles i regionsrådet.

Administrationen har udarbejdet en redegørelse, hvori der blandt andet gøres rede for status på området, restressourcen i de eksisterende graveområder og det forventede forbrug af råstoffer i de kommende år. Redegørelsen har været i offentlig høring i 8 uger forud for regionsrådets beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes en revision af Råstofplan 2016 - Råstofplan 2020. Redegørelsen er vedlagt som bilag 1.

 

I redegørelsens afsnit om vurdering af behovet for revidering af den gældende Råstofplan 2016 og udarbejdelsen af en ny Råstofplan 2020 beskrives en række forhold, der har betydning for, om der bør udarbejdes en ny råstofplan.

 

Regionerne har i 2014 i fællesskab fået udarbejdet en fremskrivning af det forventede råstofforbrug for 2013-2036. Det er denne fremskrivning, der refereres i redegørelsen. Fremskrivningen baserer sig på, at der er en høj statistisk sammenhæng mellem antallet af beskæftigede i bygge- og anlægssektoren og forbruget af råstoffer.

 

Region Hovedstaden har efter offentliggørelsen af redegørelsen modtaget en ny fremskrivning af råstofforbruget, som omfatter perioden 2016 – 2040. Fremskrivningen er ligesom den tidligere udarbejdet i fællesskab med de øvrige regioner. Resultaterne af fremskrivningen af råstofforbruget viser et støt stigende forbrug hen over perioden 2015-2040 fra ca. 7,2 mio. m3 i 2015 (beregnet på baggrund af det nationale råstofforbrug i 2015) til 11,4 mio. m3 i 2040.

 

Fremskrivningen viser, at den årlige stigning i råstofforbruget er mest markant frem mod 2022, hvor der forventes et årligt råstofforbrug på knap 10 mio. m3 i Region Hovedstaden. Dette er 0,7 mio. m3 mere end, hvad fremskrivningen fra 2013 forudsagde. Opjusteringen skal især ses i lyset af en forbedret dansk økonomi og en deraf følgende forventning om en markant stigning i bygge- og anlægsbeskæftigelsen frem mod 2040.

 

I fremskrivningen er der foretaget en følsomhedsberegning af effekten af en lavere/højere prognose for bygge- og anlægsbeskæftigelsen på fremskrivningen for råstofforbruget. Af denne fremgår det, at en +/- 5 % ændring i beskæftigelsen vil betyde en årlig ændring i det gennemsnitlige råstofforbrug på 0,8 mio. m3, og en +/- 10 % ændring i beskæftigelsen vil betyde en årlig ændring i det gennemsnitlige råstofforbrug på 1,6 mio. m3.

 

Resultaterne af fremskrivningen er behæftet med nogen usikkerhed, særligt på lang sigt. På kort sigt er tallene mere troværdige. Usikkerheden er primært knyttet til fremskrivningen af antal af ansatte i bygge- og anlægssektoren. Det vil være fornuftigt at anlægge et konservativt skøn for antal ansatte i bygge- og anlægssektoren, når det omhandler de år, der ligger ud over de kommende 4 år. Ellers vil det anslåede råstofforbrug overstige det historisk set meget høje niveau i 2007 (ca. 9,2 mio. m3) umiddelbart før den økonomiske krise, hvilket ikke virker så realistisk. Et konservativt skøn vil være ca. 10 % færre ansatte, end det skøn fremskrivningen bygger på. Administrationen vurderer, at fremskrivningens resultat med et råstofforbrug på knapt 10 mio. m3 i 2022 er realistisk, hvis den økonomiske udvikling fortsætter uændret.

 

I Råstofplan 2016 er der kun udlagt ressourcer til 13,1 års forbrug, og idet råstofforbruget er stigende, er det nødvendigt at erstatte de ressourcer, der er indvundet siden udarbejdelsen af den sidste plan. Der er derfor behov for udlæg af nye graveområder med en ny råstofplan. Endvidere er der behov for justering af allerede udlagte graveområder. Herudover skal de interesseområder, der ændrer status på baggrund af kortlægning, erstattes af nye.

 

Endeligt vil det være formålstjeneligt med en revidering af retningslinjerne i Råstofplan 2016 samt eventuelt tilføjelse af nye.

 

Der er modtaget ialt 52 høringssvar. Af disse udgør forhold omkring Dronningmølle interesseområde 38 af svarene, herunder en underskriftsindsamling med 834 underskrifter.

 

Kroppedal Museum og Slots- og Kulturstyrelsen har fremsendt høringssvar, hvor der gøres rede for varetagelse af hensynet til arkæologiske værdier i forbindelse med råstofplanlægning og den efterfølgende administration.

 

Energinetdk har fremsendt høringssvar, hvor der gøres rede for selskabets interesser som ledningsejer og hvilke forhold, der skal iagttages med hensyn til disse interesser.

 

HOFOR har fremsendt et høringssvar, hvor de kvitterer for, at hensynet til grundvandet er indarbejdet i Råstofplan 2016, men hvor HOFOR også har en række anbefalinger til udarbejdelse af en kommende Råstofplan 2020 med henblik på bedre beskyttelse af grundvandet.

 

Region Sjælland har fremsendt et høringssvar, hvor det gode samarbejde, der er mellem de to regioner, fremhæves. Det pointeres, at Sjælland (øen) ret beset udgør ét stort indvindingsområde, der forsyner de to regioner. Men Region Sjælland lægger i sit høringssvar også vægt på, at Region Hovedstaden øger sin selvforsyningsgrad med råstoffer, med henblik på at reducere de gener ved råstofindvinding som borgerne i Region Sjælland oplever. Herudover lægger Region Sjælland op til samarbejde med Region Hovedstaden og de øvrige regioner om at komme i mål med ønsket om, at der bliver udarbejdet en national råstofstrategi.

 

Hillerød og Gribskov kommune er fremkommet med høringssvar, hvor der særligt lægges vægt på ønsket om samarbejde vedrørende en eventuel kommende råstofplan. Furesø Kommune har ingen råstofgraveområder, og udtrykker skepsis i forhold til de kortlægningsundersøgelser, regionen foretager i kommunen.

 

Af interesseorganisationer har Danmarks Naturfredningsforening fremkommet med høringssvar fra lokalafdelingerne i Gribskov, Helsingør, Høje-Taastrup og Halsnæs. DN's lokalafdelinger har i deres høringssvar i ret høj grad forholdt sig til enkeltområder. Friluftsrådet har bidraget med et høringssvar, hvor der udtrykkes ønske om samarbejde og hvor der formuleres en række anbefalinger til ændringer og nye tiltag på råstofområdet, både regionalt og nationalt.

 

De fremsendte høringssvar er sammenfattet i en hvidbog, hvor svarene er opdelt emnevis. Hvidbogen er vedlagt som bilag 2.

 

 

Såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en ny råstofplan, skal regionsrådet foretage en offentlig indkaldelse af idéer og forslag til den kommende plan. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger. I forbindelse med denne indkaldelse skal regionen i henhold til råstofloven fremsætte en række hovedspørgsmål vedrørende udarbejdelsen af den kommende plan. Derfor er der udarbejdet et debatoplæg (bilag 3), hvor baggrunden for hovedspørgsmålene præsenteres. Når høringen er gennemført og høringssvarene er indkommet, vil de blive forelagt miljø- og klimaudvalget til drøftelse af, hvorledes høringssvarene skal inddrages i det videre arbejde med Råstofplan 2020.

 

I debatoplægget lægges fokus på, at der på landsplan og særligt i Region Hovedstaden er en begrænset mængde råstoffer tilbage, og at presset på arealressourcen er stigende. Der lægges derfor op til en debat om, hvordan regionen får den bedst mulige udnyttelse af de begrænsede ressourcer, og hvordan regionen kan imødegå en mangelsituation ved at indfase mere genbrug og genanvendelse.

 

Med henblik på at få udnyttet ressourcerne fuldt ud i de udlagte graveområder har alle regionerne i Råstofplan 2012 og 2016 lagt op til en øget indvinding af råstoffer under grundvand. Regionerne bliver dog fra offentligheden og vandindvindingsselskaber mødt med en generel bekymring for beskyttelsen af grundvandsressourcen. For at imødegå denne bekymring stiller regionen i debatoplægget et hovedspørgsmål om, hvilke forhold der bør belyses ved behandling af en ansøgning om råstofindvinding under grundvand, sådan at regionen måske kan opnå en fælles forståelse af grundvandshensyn med kommunale myndigheder, forsyningsselskaber m.fl.

 

Arealer som ressource er en anden udfordring. Der lægges op til en debat af, om det er muligt at planlægge for råstofindvinding forud for eksempelvis byudvikling eller skovrejsning under hensyntagen til den fremtidige arealanvendelse. På den måde vil både areal- og råstofressourcen blive udnyttet så optimalt som muligt. Det vil betyde, at der i meget højere grad skal sammentænkes arealanvendelse på tværs af myndigheder.

 

Den kommende mangelsituation betyder, at regionen bør have en bedre husholdning med råstofferne. Det gælder både de primære råstoffer, der graves op i forbindelse med råstofindvinding og de sekundære råstoffer, der udgøres af byggeaffald og af den overskudsjord, der produceres i forbindelse med anlægsarbejder. Derfor er der i debatoplægget formuleret et hovedspørgsmål vedr. cirkulær økonomi og genanvendelse, der drejer sig om, hvorvidt regionen kan iværksætte yderligere tiltag, der kan understøtte genanvendelse af sekundære råstoffer og overskudsjord.

 

Endeligt lægges der op til en debat af indholdet i en evt. kommende national råstofstrategi, hvor problematikkerne om den kommende mangelsituation adresseres med en række forskellige tiltag. Det gælder f.eks. inddragelse af råstoffer indvundet på havet i den samlede råstofressourceopgørelse, genanvendelse og cirkulær økonomi, sikring af at de forskellige råstofkvaliteter bruges til rette formål m.v.

 

Hvis regionsrådets beslutter, at der skal udarbejdes en ny råstofplan vil indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg blive offentliggjort på regionens hjemmeside.

 

Indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg er vedlagt som pdf i bilag 3. Oversigt over planprocessen vedlægges som bilag 4.

 

Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner ansvaret for indsatsen overfor jordforurening. Regionen skal kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed og det grundvand, der bruges til drikkevand. Regionen skal også sikre, at jordforurening ikke ødelægger vandmiljøet i søer, vandløb, havet og natur. Formålet med regionens indsats er ikke at fjerne alle jordforureninger – kun de forureninger eller den del af forureningen, som udgør en risiko.

 

Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke beskrevet i Region Hovedstadens indberetning.

 

Kortlægning og overblik over forurening
I 2017 har administrationen fortsat kortlægningen af forurenede og muligt forurenede grunde på Vestegnen. Ved udgangen af 2017 er kortlægningen af muligt forurenede grunde afsluttet i Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. I 2018 afsluttes kortlægningen i Albertslund, Ballerup og Hvidovre kommuner. I 2018 vil administrationen desuden igangsætte de sidste indledende undersøgelser af grundvandskritiske stoffer på Vestegnen.

 

Indsatsen for at beskytte grundvandet og borgernes sundhed
I 2017 har administrationen undersøgt, oprenset og overvåget 744 forureninger for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand og borgernes sundhed mod skadelig påvirkning fra jordforurening.

 

Indsatsen i forhold til grundvandet sker som en helhedsorienteret tilgang. Det vil sige, at administrationen udfører undersøgelser og afhjælpende tiltag, fx oprensning, på grunde forurenet med stoffer, der udgør en særlig risiko for grundvandet. De grundvandskritiske stoffer er primært klorerede opløsningsmidler, der udgør den største risiko mod grundvandet i hovedstadsregionen. Klorerede opløsningsmidler kan desuden fordampe fra jorden og op i boliger og påvirke luften inde i boligen (indeluften).

 

Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker i henhold til Jordplanen overalt i hovedstadsregionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening. Indsatsen behandles og prioriteres af miljø- og klimaudvalget én gang om året (den prioriterede liste) og godkendes endeligt af regionsrådet.

 

Store jordforureninger
Som en del af indberetningen skal administrationen hvert år redegøre for arbejdet med de store jordforureninger. En stor jordforurening er alene defineret ved at koste mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. At det koster mange millioner kroner at håndtere en stor jordforurening betyder ikke nødvendigvis, at forureningen udgør en større risiko end en forurening, som koster mindre at rense op. I 2017 har administrationen haft aktiviteter på 43 af de 65 store jordforureninger, der indtil videre er kendskab til i hovedstadsregionen. Bilag 2 indeholder en oversigt over de 65 store jordforurening, mens bilag 3 indeholder en kort status for hver af de store jordforureninger.

 

Innovation og gode vækstvilkår
Administrationen deltager aktivt i udvikling af ny teknologi, som kan støtte en bedre, billigere og mere bæredygtig løsning af opgaverne på jordforureningsområdet. Arbejdet med innovation og teknologiudvikling tager udgangspunkt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og er med til at understøtte målsætningen om en væsentlig vækst hos virksomhederne inden for den grønne sektor. Region Hovedstadens teknologiudviklingsprojekter er med til at ruste de danske entreprenører til at klare sig bedre i konkurrencen, når de byder på jordforureningsopgaver på udenlandske markeder. Ligesom danske virksomheder har givet udtryk for, at Region Hovedstadens engagement i Kina har været afgørende for at åbne døre for de danske virksomheder. Det giver stor legitimitet at optræde sammen med Region Hovedstaden som myndighed.

 

I 2017 har administrationen indgået et partnerskab med de svenske statslige aktører på jordforureningsområdet. Partnerskabet er bl.a. lykkedes med at få midler fra EU’s Interreg-program til et treårigt udviklingsprojekt af en ny metode til bæredygtig jordoprensning.

 

Region Hovedstaden driver 2 testgrunde for jordforurening: Innovationsgaragen i Skovlunde og Collstrop-grunden ved Hillerød. I 2017 har testgrundene primært været brugt som ramme for forsknings- og studieprojekter på bl.a. Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet.

 

Bilag 4 indeholder en beskrivelse af de udviklingsprojekter, administrationen har arbejdet med i 2017.

 

Samarbejde og service overfor borgerne
Sammen med kommunerne har administrationen i 2017 behandlet 214 tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde, hvilket er på niveau med de foregående år. Administrationen har behandlet næsten 1.800 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jordforurening. Det er 200 flere end året før. Derudover har administrationen behandlet 2.520 aktindsigter og besvaret mere end 32.100 forespørgsler om jordforurening; heraf 60 % via den digitale selvbetjeningsløsning på Region Hovedstadens hjemmeside. Siden 2008 har antallet af aktindsigter og forespørgsler stort set været stigende hvert år. I 2008 behandlede administrationen knap 400 aktindsigter, i 2017 er tallet steget til 2.520. Antallet af forespørgsler er tilsvarende steget fra 23.000 i 2008 til de 32.100 i 2017.

 

Oversigt over sager og økonomi i 2017
I tabellen er indsatsen i 2017 opgjort på de fire hovedområder, administrationen indberetter til Miljøstyrelsen. De fire hovedområder svarer til regionens overordnede opgaver på jordforureningsområdet:

 

Aktiviteterne og antallet af behandlede forureningssager i forbindelse med hovedområderne kortlægning og oprensning ligger på niveau med året før, mens antallet af sager i forbindelse med borgerrettede opgaver generelt ligger højere end sidste år. Den procentvise fordeling af økonomien til de 4 hovedområder er på niveau med tidligere år.

 

Indsatsen i 2017 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2017”, som findes i bilag 1. Bilag til indberetningen er vedlagt som bilag 2-4 til denne mødesag.

 

I 2017 har alle 5 regioner tilsammen brugt 288 mio. kr. i driftsmidler til indsatsen på jordforureningsområdet. Region Hovedstaden tegner sig for mere end halvdelen af økonomien og for en væsentlig del af indsatsen på jordforureningsområdet – både i forhold til den offentlige indsats og i forhold til den privatfinansierede indsats, hvor grundejere og private bygherrer selv betaler for at undersøge og rense op. Senere på året præsenteres miljø- og klimaudvalget for en række nøgletal fra regionernes fælles redegørelse om jordforureningsområdet i 2017.

Baggrund
Da Region Hovedstaden valgte at ændre trafikbestillingstidspunktet fra maj til oktober, så der kunne blive direkte sammenhæng med vedtagelse af regionens budget, opstod et behov for at beskrive en ny proces for bestilling af trafik hos Movia for alle bestillere. Administrationen har deltaget i arbejdet med at beskrive en ny trafikbestillingsproces.

En ny trafikbestillingsproces er foreløbig godkendt af Movias bestyrelse, idet bestyrelsen dermed satte et arbejde i gang, der blandt andet skulle muliggøre den nødvendige vedtægtsændring. Som konsekvens af, at alle kommuner og de to regioner i den nye trafikbestillingsproces bestiller busser og tog hos Movia i oktober måned, flyttes den endelige vedtagelse af Movias budget til senest 15. december. Dermed kan konsekvenserne af trafikbestillingerne indregnes i Movias budget. Tidligere blev Movias budget vedtaget senest 15. september, og kunne dermed indgå med endelige tal i kommuners og regioners budget.

 

Tidspunktet for endelig godkendelse af Movias budget er fastsat i Movias vedtægt som konsekvens af en ufravigelig del af Transport-, Bygge- og Boligministeriets standardvedtægt. Efter regionernes evt. godkendelse af ændringen af Movias vedtægt, skal ændringen godkendes af økonomi- og indenrigsministeren samt Transport-, Bygnings- og Boligministeren for at vedtægtsændringen kan gennemføres (se bilag 1).

 

Konsekvenser af vedtægtsændring
Vedtægtsændringen muliggør en ny trafikbestillingsproces, hvor kommuner og regioner bestiller på samme tid og i sammenhæng med budgetvedtagelserne - samtidig med at Movia får bedre arbejdsgange og en effektiv administration i forbindelse med trafikbestillingen. Det hænger bl.a. også sammen med, at ændringer i trafikken og køreplaner fremover kun vil ske to gange om året, nemlig i juli, hvor trafikbestillingerne implementeres og i december, hvor køreplanerne tilpasses det internationale togkøreplanskift.

 

Region Hovedstaden har siden 2016 (med undtagelse af 2018) fastlagt bestillingen af kollektiv trafik i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret. Den nye trafikbestillingsproces påvirker således ikke den praksis. Budgetforhandlingerne tog - hvad angår kollektiv trafik - udgangspunkt i 1. behandling af Movias budget, som fortsat vil blive behandlet af Movias bestyrelse i juni måned. Regionens endelige budget var opdateret med Movias endelige budget vedtaget d. 15. september. Fremover vil regionens endelige budget omvendt blive grundlag for Movias endelige budget som vedtages senest d. 15. december. Foreløbig skitse over økonomiprocessen i den nye trafikbestillingsproces ses i bilag 2.

 

Movia orienterer senest den 16. december regioner og kommuner om det kommende års acontobeløb. For at sikre overensstemmelse mellem regionens vedtagne budget til trafikbestillingen (september) og acontobeløbet, der fastlægger regionens betaling (december), er anbefalingen fra samarbejdet om en ny trafikbestillingsproces, at at de eneste budgetforudsætninger, der ændres mellem Movias 1. behandling (juni) og 2. behandling af budgettet (december), er eventuelle bestillinger fra kommuner eller regioner. Priserne fra Movias 1. behandling af budgettet vil nemlig fremover danne grundlag for regionens budget og trafikbestilling. Movia agter at beskrive den nye trafikbestillingsproces i detaljer, når en evt. godkendelse af vedtægtsændringen er på plads. Administrationen anbefaler derfor, at vedtægtsændringen godkendes.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.