Bilag 1: Plan for omstilling til øget aktivitetAdministrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Indstillingspunkterne 1 og 3 blev godkendt, idet administrationen vender tilbage med en konkretisering af målsætninger for udredning og afvikling af udskudt aktivitet.
Indstillingspunkterne 2 og 4 blev taget til efterretning.
Administrationen fremlagde den 22. april 2020 principperne for regionens arbejde med kapacitetsplanlægning og omstilling til øget aktivitet på hospitalerne. Forretningsudvalget og Liberal Alliance bakkede op om principperne. I forlængelse af princippapiret er der udarbejdet en plan, som konkretiserer aktiviteten på hospitalerne ved de forskellige trin i kapacitetsplanlægningen. Med henblik på godkendelse forelægges forretningsudvalget denne plan for omstilling til øget aktivitet på hospitalerne. Administrationen arbejder videre med en yderligere konkretisering af opgørelser af antal ventende patienter, efterspørgsel og muligheden for at afvikle ventelister.
Forretningsudvalget besluttede på mødet den 12. november 2019 nye delmål for overholdelsen af udredningsretten og forløbstider i kræftpakker. Grundet COVID-19 forelægges udvalget med denne sag en kort status for udredningsområdet og overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne.
Plan for omstilling til øget aktivitet
I begyndelsen af COVID-19 epidemien var der stort fokus på, at hospitalerne skulle frigøre kapacitet i form af både senge og personale til varetagelse af patienter med COVID-19. Der var også på alle hospitaler behov for at frigøre personale, der hurtigt skulle opkvalificeres i nye opgaver, fx at alle anæstesisygeplejersker skulle oplæres til at kunne varetage intensiv behandling.
Det har betydet, at mange patienter har oplevet at få deres ellers planlagte tid på et af regionens hospitaler udsat. Med de nyeste prognoser fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut forventes nu en epidemi med et mere langstrakt forløb. Det betyder også en anden planlægningsopgave for regionens hospitaler. Der skal sikres kapacitet til test og udredning af borgere med mistanke om COVID-19 samt sikres tilstrækkelige medicinske isolationspladser og intensivpladser til behandling af patienter med COVID-19. Samtidig skal hospitalerne øge kapaciteten mest muligt til også at håndtere patienter med anden sygdom/tilstand, som skal udredes og behandles.
Der er et stort planlægningsarbejde i gang på alle hospitaler, hvor der er mange afhængigheder, og hvor det er vigtigt at udnytte kapaciteten bedst muligt og prioritere de mest syge patienter først. Samtidig er det nødvendigt, at planlægningen er fleksibel, så der løbende kan justeres for kapaciteten til henholdvis COVID- patienter og patienter med anden sygdom/tilstand. I forhold til den aftalte skaleringsplan i regionen for COVID-behandlingen er hospitalerne aktuelt på trin 1. Flere hospitaler har ikke aktuelt behov for fuld kapacitet svarende til trin 1, men kapaciteten vil ofte alligevel være anvendt til det, fordi det nogle gang bemandingsmæssigt er lige ressourcekrævende, om der fx er fire eller 10 patienter, fordi få patienter kan betyde, at helt nyt afsnit skal tages i anvendelse og bemandes. Sådan er det fx på Rigshospitalet, hvor COVITA i Nordfløjen er ressourcekrævende at tage i anvendelse, fordi der skal åbnes et helt nyt afsnit med bemanding uanset, om afsnittet er fyldt op med patienter.
Administrationen har, med tæt involvering af alle hospitaler, udarbejdet vedlagte plan for omstilling til øget aktivitet på hospitalerne (bilag 1).
Løbende opfølgning på omstilling og aktivitet
Forretningsudvalget vil løbende følge hospitalernes omstilling til øget aktivitet. Som det fremgår af planen arbejdes der på en datapakke til dette formål, som indeholder:
Datapakken vil dog skulle tilpasses, så der er sammenhæng til den nationale monitorering, som der arbejdes på.
Foruden ovenstående vil forretningsudvalget som supplement få data for patienter i udredningsforløb og patienter i kræftpakkeforløb, ligesom det er opgjort i denne sag, og på tilsvarende måde som normalt i forretningsudvalget. Det kan også være relevant, at forretningsudvalget følger udviklingen i virtuelle kontakter.
Kræft
Overholdelse af forløbstider i kræftpakker
Af vedlagte bilag (bilag 2) ses udviklingen i regionens samlede målopfyldelse og antal forløb. Det kan ses heraf, at 82 % af patienterne i marts måned blev behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne, mens den foreløbige overholdelse for april er 76 %. I forbindelse med COVID-19 har regionen fulgt de nationale principper for reduktion af aktivitet på hospitalerne, og der er derfor fortsat blevet udredt og behandlet patienter med livstruende sygdom herunder kræft.
Henvisninger til kræftpakker
I forbindelse med COVID-19 har der været opmærksomhed på, at der har været en reduktion i antallet af henvisninger af patienter fra de praktiserende læger til blandt andet kræftpakkerne. Udviklingen i antal henvisninger til kræftpakkeforløb kan ses af bilag 1. Det fremgår heraf, at der har været et fald i antallet af henvisninger til de organspecifikke kræftpakker siden starten af marts, hvor nedlukningen blev påbegyndt, men der ses en stigning i ugen før og efter påske (uge 15).
Udredning
Udredningsretten er fra den 19. marts 2020 midlertidigt fraveget på baggrund af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 17/3 2020 om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Data (bilag 3) viser, at der er væsentligt færre registrerede udredningspatienter i april i forhold til de foregående måneder. Påsken i april er sædvanligvis med lavere aktivitet. For somatikken var der i april 3.759 registrerede udredningspatienter, og 59 % blev udredt inden for 30 dage. Fra september og frem til februar blev der registreret minimum 14.000 udredningspatienter pr. måned. For psykiatrien var der i april hhv. 152 og 123 registrerede udredningspatienter i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenspsykiatrien, og hhv. 68 % og 74 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. I psykiatrien er det lidt mere end en halvering af det antal patienter, der normalt er blevet henvist til udredning. Data er trukket til og med 26. april, og der vil derfor komme enkelte efterregistreringer.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med omstilling til øget aktivitet, herunder på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne.
Forretningsudvalget vil få en månedlig status om udredningsområdet, kræftpakkerne og den generelle omstilling til øget aktivitet. Udvalget vil følge omstillingen til øget aktivitet tæt, herunder blive forelagt data løbende samt følge de med planen udpegede 'sponsorers' arbejde med at få overblik over ventende patienter og se på muligheden for at afvikle ventelister inden for de pågældende specialer.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020.
Svend Særkjær / Anne Skriver
20024815.
Bilag 1: Plan for omstilling til øget aktivitet
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.
Regeringen har i forbindelse med indsatsen for at afhjælpe de økonomiske konsekvenser af COVID-19 godkendt, at regionerne overskrider anlægsniveauet, aftalt med økonomiaftalen for 2020. Administrationen har derfor gennemgået regionens portefølje og identificeret 11 kritiske og nødvendige projekter, der umiddelbart vil kunne sættes i gang. Med sagen søges om investeringsbevillinger til gennemførsel af de 11 projekter for samlet 180 mio. kr. samt en reservebevilling på 20 mio. kr.. Hermed fremrykkes investeringer for i alt 200 mio. kr. til gavn for de danske virksomheder.
For hovedparten af projekterne gælder, at det må vurderes som overvejende sandsynligt, at regionen under alle omstændigheder inden for en kort årrække vil skulle finde finansiering til at gennemføre de pågældende projekter. Med regeringens udmelding om friholdelse fra anlægsloftet i 2020 vil det være muligt at fremrykke disse uden hensyntagen til overholdelse af økonomiaftalen. Fokus med denne sag har ligeledes været, at projekterne skal kunne igangsættes og gennemføres hurtigst muligt med respekt for udbudsreglerne.
Beløbene til de enkelte projekter, som foreslås fremrykket, er fortrolige af hensyn til Region Hovedstadens forhandlingsposition. Bilaget er ligeledes fortroligt af samme årsag.
Administrationen har på baggrund af regeringens godkendelse af overskridelse af anlægsniveauet gennemgået de kommende års investeringsportefølje og indmeldte kritiske behov på investeringsområdet. I alt er der identificeret 11 projekter, der umiddelbart vil kunne sættes i gang for op imod 180 mio. kr. og derudover foreslås det at afsætte 20 mio. kr. i reserve til gennemførsel af projekterne. De 11 projekter fordeler sig på:
De foreslåede investeringsprojekter giver et løft i overensstemmelse med FN's verdensmål - det gælder:
Det skal bemærkes, at reserven på 20 mio. kr. foreslås anvendt til at håndtere eventuelle økonomiske udfordringer på et eller flere af de 11 projekter, som foreslås igangsat. Fremgangsmåden med en særskilt bevilling til håndtering af økonomiske udfordringer på andre investeringsbevillinger afviger fra regionens normale praksis på området. Det skyldes, at hensynet til dansk erhvervsliv og aftalen mellem Danske Regioner og regeringen ikke har gjort det muligt at nå at tilvejebringe det sædvanlige beslutningsgrundlag - herunder budgetsikkerheden forbundet med de enkelte forslag. Derfor har administrationen vurderet, at der er behov for en særskilt bevilling. Projekterne vil med denne fremgangsmåde ikke, som normalt, skulle afvente regionsrådets behandling af en sag om godkendelse af tillægsbevilling. Med reserven på 20 mio. kr. vil det enkelte projekt hurtigere kunne komme videre. Det gælder eksempelvis i det tilfælde, at resultatet af en licitation overstiger budgettet, som er afsat inden for den konkrete investeringsbevilling. Derved er det forhåbningen, at regionens samlede fremrykning af investeringer kan gennemføres hurtigt og effektivt og samtidig sikre noget af indtjeningsgrundlaget - særligt for byggebranchen, der må forventes at stå overfor nogle økonomiske meget kritiske måneder.
I forhold til fremrykning af investeringer kan det endvidere oplyses, at administrationen vil forelægge en sag for regionsrådet på mødet i juni 2020 med forslag om leasinganskaffelse af apparatur for forventet op imod 50 mio. kr. til patologiafdelingerne i regionen. Den kommende leasingsag vil beskrive arbejdsdelingen mellem de tre patalogiafdelinger, mulighed for øget digitalisering og afdelingernes apparaturbehov for derigennem at kunne understøtte patientrettighederne med øget udredningshastighed.
I det fortrolige bilag til sagen gennemgås de enkelte forslag til investeringer, der vil kunne fremrykkes.
Der er tale om projekter, der ikke bør udskydes, da de sikrer , at der enten undgås yderligere tilstandsforværring, eller at der er en tilstrækkelig infrastruktur til at ibrugtage en række af regionens nybyggerier.
Det skal bemærkes, at den igangværende situation med COVID-19 vil have indvirkning på blandt andet afløbet af den allerede igangsatte renoveringsplan og de større hospitalsbyggerier. Forsinkelser i forhold til de hidtidige tidsplaner kan derfor ikke afvises. Der vil i forhold til renoveringsplanen være stort fokus på at overvåge realiseringen af projekterne planlagt i 2020. I forhold til fremrykning af projekter i renoveringsplanen fra 2021 til 2020, er det lagt til grund, at fremmødet af håndværkere på hospitalerne bør afvejes i forhold til hensynet til patienter og personalede i den nuværende situation. Samtidig kan en række projekter i renoveringsplanen mest hensigtsmæssigt gennemføres, når de igangværende projekter i 2020 er afsluttet.
Såfremt sagens indstillingspunkter godkendes, iværksættes anlægsarbejder og anskaffelser som er nærmere beskrevet i fortroligt bilag til sagen for op til 200 mio. kr.
Hovedparten af de foreslåede projekter vil være omfattet af udbudspligt. Der er derfor en risiko for at, det ikke vil være muligt at gennemføre samtlige projekter inden årets udgang. Derfor vil der være udgifter forbundet med projekterne i 2021. Med den afsatte reserve er der taget højde for en sikkerhedsmargin, hvis det viser sig, at enkelte projekter bliver dyrere end forventet. Administrationen vil løbende sikre, at de igangsatte projekter kan gennemføres inden for den overordnede ramme på 200 mio. kr. (inkl. den afsatte reserve).
Muligheden for at fremrykke investeringer til 2020 har bevirket, at det ikke har været muligt at nå at tilvejebringe en normal afdækning af risici forbundet de enkelte projekter. Derfor er det vurderet, at det er nødvendigt at afsætte en særskilt post til håndtering af ricisi på tværs af projekterne. Forslaget om at godkende en særlig bevilling på 20 mio. kr. til at håndtere budgetpres på projekterne er således sket, for at kunne sikre projekternes fortsatte fremdrift og dermed hjælpe til med at understøtte dansk erhvervsliv.
Med sagen meddeles 11 særskilte investeringsbevillinger på samlet 180 mio. kr. til afholdelse af investeringsudgifter inden for de i sagen beskrevne områder/projekter.
Udover disse 11 særskilte bevillinger indstilles der med sagen, at der helt ekstraordinært meddeles en bevilling på 20 mio. kr. til at håndtere akut opstået budgetpres på et eller flere af de 11 projekter. Administrationen vil følge de 11 konkrete projekter og vil i forbindelse med økonomirapporterigen kunne disponere over af reservebevillingen. Når samtlige 11 projekter er afsluttet, vil der efterfølgende blive udarbejdet et særskilt investeringsregnskab, der vil redegøre for disponering af bevillingen på 20 mio. kr. Administrationen vil derfor løbende sikre sig, at det samlede investeringsniveau som følge af denne sag ikke overskrider den overordnede økonomiske ramme på 200 mio. kr.
Anlægsarbejderne, såvel som anskaffelserne, foreslås finansieret ved et ekstraordinært træk på regionens likvide beholdning, der aktuelt vurderes at være tilstrækkelig robust til at kunne rumme et træk på op til 200 mio. kr. I øvrigt henvises til forretningsudvalgets behandling af sag om regionens likviditet på forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 29. april 2020.
Hvis sagen godkendes, vil der umiddelbart efter regionsrådets behandling af sagen den 19. maj 2020 blive udsendt en særskilt pressemeddelelse.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20027326
Bilag 1: Lukket bilag.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Taget til efterretning.
Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19. Den økonomiske ramme for arbejdet er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020.
Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og dispositioner inden for denne bemyndigelse.
Administrationen opgør løbende de disponerede merudgifter vedr. COVID-19.
Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter.
De overordnede indkøb opgøres løbende, men de lokale merudgifter er senest vurderet ultimo april. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 6. maj.
Tallene er ikke endelige, idet væsentlige områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende disponeres flere midler.
Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:
Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende.
Udgifter relateret til NOST
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 har Region Hovedstaden fået et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet.
Leverancerne fordeles over hele landet efter størrelse og behov.
1.000 kr.
Tabellen viser, at der er disponeret i alt 1,5 mia kr. vedr. NOST.
Udover disse udgifter har Region Hovedstaden fået det overordnede ansvar for etablering og drift af teststationerne ("De HvideTelte") i forbindelse med Testcenter Danmark. De forventede udgifter vedr. dette er beskrevet i en selvstændig sagsfremstilling og ventes at indgå i den samlede orientering til forretningsudvalget fra juni måned.
Øvrige udgifter
Øvrige udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akut-kapacitet m.v.
1.000 kr.
Tabellen viser, at der er registreret øvrige udgifter for i alt 406 mio. kr.
Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.
Accelerede indkøb
Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion oplever dels stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.
Dette indebærer, at der vil kunne opstå tab som led i bestræbelserne på at sikre værnemidler og kritiske varer til hospitalerne. Det er ikke muligt at foretage helt den samme kvalitetskontrol af produkterne forud for bestilling. Der foretages dog altid en kontrol af kvaliteten ved modtagelse og forud for ibrugtagelse.
Der er samtidig etableret indenlandsk produktion i samarbejde med private aktører og produktionsvirksomheder, hvilket har medført økonomiske dispositioner fx til test og opsætning af produktion.
Nationale indkøb af værnemidler m.v. afregnes til kostpris med de øvrige regioner og kommuner m.fl. Jf. Aktstykke 140 forventes det, at tab som følge af manglende leverance, overskydende lagre eller lav kvalitet m.v. finansieres i fællesskab:
"Ved afsætning af værnemidler, kritisk udstyr mv. fra regionale centrallagre til de enkelte aftagende myndigheder mv. afregnes løbende til kostpris. Efter COVID-19 skal det sikres, at overskydende og eventuelle uafsættelige lagre samt tab på gennemførte dispositioner, hvor leverancer er udeblevet, eller gået tabt under de transporter staten står for, ikke belaster Region Hovedstadens økonomi alene, men håndteres på tværs af stat, regioner og kommuner" (Aktstykke 140).
Det er derfor administrationens klare forventning, at udgifter direkte relateret til indsatsen overfor COVID-19 vil blive dækket af staten.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020.
Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20025643
Administrationen indstiller til forretningudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Taget til efterretning.
Forretningsudvalget følger forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen tæt med henblik på at sikre, at der sker en opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger. På nærværende møde vil forretningsudvalget få plan for forbedringer af Sundhedsplatformen med fokusområder, plan for 2020 og konkrete målepunkter til orientering.
Arbejdet inden for de fire hovedområder
Administrationen arbejder fokuseret med at følge op på Ekspertrådets anbefalinger til at forbedre Sundhedsplatformen inden for fire hovedområder:
Forretningsudvalget har på de seneste møder fulgt de fire hovedområder tæt, herunder med oplæg af koncerndirektør Jens Gordon Clausen om strategisk styring og governance, oplæg fra centerdirektør Torben Dalgaard om omstillingen i Center for IT, Medico og Telefoni, oplæg fra centerdirektør på Rigshospitalets Neurocenter Jannick Brennum om medicineringsprocesser og oplæg fra hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital Birgitte Rav Degenkolv om organisatorisk implementering af Sundhedsplatformen i klinisk praksis. Senest gav vicedirektør Bodil Ørkild og vicedirektør Pia Kopke et oplæg om operationalisering af de fire politiske mål.
Konkretisering af de fællesregionale politisk mål
Forretningsudvalgene i Region Hovedstaden og Region Sjælland har sat en fælles, overordnet politisk retning for forbedringsarbejdet af Sundhedsplatformen med fire politiske mål, som blev bekræftet med budgetaftalen for 2020:
De politiske mål er formuleret helt overordnet som retningsangivende mål. Det er samtidig besluttet, at disse målsætninger skal konkretiseres i en plan for forbedringsarbejdet.
Etablering af fokusområder til styring af forbedringsarbejdet
For at sikre nærhed til klinikken og den sundhedsfaglige ekspertise i forbedringerne af Sundhedsplatformen er der til at understøtte de fire politiske mål etableret syv fokusområder:
Hvert fokusområde ejes af et hospital undtagen fokusområde nr. 7 (Højere kvalitet og færre fejl), som ejes af Center for It, Medico og Telefoni. Fokusområdeejeren har mandat til og ansvar for at udvikle fokusområdet, men i dialog med og under inddragelse af øvrige hospitaler i relevant omfang. De enkelte fokusområdeejere opstiller målepunkter for leverancerne inden for deres fokusområde. Ledelse af fokusområderne og ledelse med fokus på anvendelse af Sundhedsplatformen udspringer fra Koncerndirektionen og er herefter en lokal ledelsesopgave i de enkelte hospitals- og afdelingsledelser.
Siden sidste sag til forretningsudvalget den 3. marts 2020 er fokusområdeejerne udpeget, og nogle af fokusområderne er allerede i gang med at udarbejde plan for forbedringer og udpege relevante målepunkter for at kunne følge op på effekten af fokusområdernes indsatser (f.eks. medicin og brugergrænseflade). Andre fokusområder er under opstart, og der er derfor forskel på, hvor langt arbejdet er nået fra fokusområde til fokusområde. Arbejdet med at udvikle fokusområderne og definere målepunkter har været påvirket af Covid-19, og er det stadig. I takt med at der arbejdes med indsatserne i fokusområderne, kan der vise sig behov for justering og præcisering af plan og målepunkter.
Til forretningsudvalgets orientering er der i bilag 1 vedlagt plan for forbedring af Sundhedsplatformen. Planen beskriver fokusområdernes indsatser/planer for 2020 og foreløbige målepunkter.
Eksempler på udvalgte forbedringer, der allerede er leveret
Selvom arbejdet vedrørende fokusområderne fortsat er under opstart, er der dog allerede leveret en række forbedringer til Sundhedsplatformen fra eksisterende projekter og indsatser, og senest i relation til Covid-19.
Integration fra infusionspumper til Sundhedsplatformen
Alle intensivafdelinger og neonatalafdelinger i Region Hovedstaden fik i perioden april-december 2019 etableret integration fra infusionspumper til Sundhedsplatformen. I januar 2020 kom Børne- og ungeafdelingen på Rigshospitalet desuden på.
I efteråret 2019 blev der desuden gennemført et pilotprojekt for anæstesiafdelinger. Det var planlagt, at alle de resterende anæstesiafdelinger i Region Hovedstaden skulle idriftsættes i andet kvartal 2020. Arbejdet var tilrettelagt og aftalt med alle afdelinger. På grund af Covid-19 blev alle idriftsættelser pauseret den 12. marts 2020.
Idriftsættelsen på alle regionens anæstesiafdelinger ville under normale omstændigheder tage ca. tre måneder. Men idet flere af anæstesiafdelingerne er ramt af Covid-19 beredskab; ophobet ferie samt det faktum, at regionens medicoudstyrslager er indgået i beredskabet mv., forventes idriftsættelsen at tage mindst én til to måneder mere. Projektet vil i maj 2020 afdække mulighederne for at lave nye idriftsættelsesaftaler med de enkelte afdelinger. Der vil i første omgang være fokus på de afdelinger, som var længst i processen inden pauseringen, og som ikke mangler udstyr på grund af Covid-19 beredskabet.
Fremskyndet ibrugtagning af SP-link
SP-link er en webbaseret læseadgang for eksterne sundhedspersoner til en patients journal i Sundhedsplatformen. Der gennemføres i øjeblikket en afprøvning af funktionaliteten i samarbejde med Københavns og Frederiksberg Kommuner. Afprøvningen er planlagt til at starte op på i alt syv kommunale enheder i de to kommuner.
På grund af Covid-19 situationen er SP-linket taget i anvendelse allerede den 3. april 2020 i Akutplejeenheden i København Kommune. Ibrugtagningen blev fremskyndet i forbindelse med kommunens omorganiseringer og Covid-19 beredskab. Planlægningen for de øvrige kommunale enheders ibrugagen er i gang. Akutplejeenhedens sundhedspersoner har meldt tilbage, at de er meget glade for SP-link som kilde til yderligere informationer om deres borgeres sygdoms- og helbredssituation. Det gælder fx i håndteringen af udskrevne patienters situation, herunder patienter med Covid-19, som for alle er en ny sygdom med et nyt sygdomsforløb. Der er som led i afprøvningen af SP-link planlagt en samlet evaluering, som forventes klar i starten af fjerde kvartal 2020.
SP-links sikkerhedsniveau er teknisk godkendt af Center for It, Medico og Telefoni og Digital Styregruppe har ledelsesmæssigt godkendt afprøvningen i Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Covid-19-tilpasninger
Sundhedsplatformen er på kort tid blevet tilpasset på en række områder for at kunne understøtte hospitalernes behov i forhold til nye arbejdssituationer, som er opstået under Covid-19. Sundhedsplatformen er i den forbindelse blevet ændret til modtagelse af et stort antal Covid-19 patienter ved hjælp af fleksible løsninger på opsætning af senge og intensivudstyr. Bl.a. er kapaciteten udvidet i akutmodtagelserne til at kunne indeholde flere senge/patienter end vanligt, herunder patienter i telte, og der er mulighed for fleksibel flytning af anæstesiborde, så respirator og monitor kan bruges på intensivafdelinger.
Sundhedsplatformens arbejdsgange relateret til Covid-19 patienter er også blevet forbedret, bl.a. med mulighed for video- og telefonkonsultationer. Desuden er der bygget særligt Covid-19-ordinationssæt, så sundhedspersonale med få klik bestiller det samme sæt af prøver, når de skal teste for Covid-19. Derved undgås, at man skal sidde og plukke de forskellige typer af prøver enkeltvis, hvorved fejl potentielt kan opstå. Endvidere er det en lettere arbejdsgang. Ligeledes er der udviklet en prædefineret liste med spørgsmål, som Covid-19 patienter skal svare på. Desuden er der udviklet en funktionalitet, der kan smittespore og finde patienter og personale, som har været i kontakt med Covid-19-smittede patienter på hospitalerne. Den automatiske smittesporing tager ca. 1 min. og erstatter den manuelle smittesporing, der estimeret kan tage 2-3 timer. Endelig er der frigivet et overbliksbillede med data, som giver personalet mulighed for at monitorere på Covid-19 udviklingen, bl.a. med et overblik over patienter, som er diagnosticeret med smitte efter 1. januar 2020. Desuden kan der trækkes en række Covid-19 relaterede rapporter, fx aflysninger på grund af Covid-19.
Udskydelse af opgradering af Sundhedsplatformen
På grund af Covid-19 og usikkerhed om situationen i starten af marts, blev det besluttet, at den planlagte opgradering af Sundhedsplatformen, der skulle ske den 25. marts 2020 i stedet skulle udskydes til den 10. juni 2020. Denne beslutning blev truffet for at sikre driftsstabilitet i en situation, hvor forventningen var, at sundhedsvæsnet ville blive meget presset. En række forbedringer på medicinområdet og ændringsønsker fra hospitalssprint, som udrulles sammen med opgraderingen, kommer derfor først til juni.
Tiltrædes indstillingen, tages orientering om foreløbig plan for forbedringer og målepunkter til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020.
Forretningsudvalget vil fortsætte med at følge forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen og regionernes arbejde med at skabe et digitalt sundhedsvæsen på de kommende møder. Administrationen vil kvartalsvis afrapportere til forretningsudvalget på planen i sin helhed.
Jens Gordon Clausen / Karen Lisbeth Trabolt
20028689
Bilag 1: Fokusområder - Plan og målepunkter
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Drøftet, idet forretningsudvalget beder administrationen om at gå videre med at fremlægge de mulige tiltag til en mere hensigtsmæssig medicinering for henholdsvis Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng samt Sundhedsudvalget i forbindelse med prioritering af budgetforslag i disse udvalg.
Sagen er en opfølgning på budgetaftalen 2020, som fastslår, at:
”Borgerne i Region Hovedstaden bliver ældre og lever med stadigt flere samtidige sygdomme, og behandling med meget forskellig medicin er derfor et vilkår for mange. Det er dog vigtigt, at man som borger ikke får mere medicin end nødvendigt, da det øger risikoen for bivirkninger, og fordi unødvendig medicin ikke giver mest sundhed for pengene.
Hensigtsmæssig medicinering skal styrkes i Region Hovedstaden, hvilket bl.a. kan ske gennem øget tværfagligt samarbejde i såvel hospitalssektoren som praksissektoren. Medicingennemgang og -afstemning ved farmaceuter er én blandt flere metoder, hvormed problemer med uhensigtsmæssig medicinering kan blive opfanget og løst i samarbejde mellem farmaceut og læge til gavn for såvel patientsikkerheden som patientens livskvalitet. Arbejdet igangsættes med en første drøftelse i forretningsudvalget.”
Der er i Region Hovedstaden flere aktører, som bidrager til at fremme en mere hensigtsmæssig anvendelse af medicin i regionen. Klinisk Farmakologisk Afdeling, som er en regional funktion placeret på Bispebjerg Hospital, og Region Hovedstaden Apotek bistår hospitalerne med at træffe gode medicinvalg i forhold til såvel effekt og sikkerhed som pris. Medicinfunktionen for Praksissektoren, som er regionens lægemiddelenhed, udvikler kontinuerligt nye projekter, som skal fremme hensigtsmæssig medicinering i praksissektoren og ved sektorovergange. Mange af disse projekter er målrettet almen praksis, og for at sikre deres implementering er det afgørende, at Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H), som er samarbejdsorganisationen mellem Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), inddrages.
I nærværende sagsfremstilling beskrives nogle af de tiltag, som kan implementeres i regionen for at bidrage til en mere hensigtsmæssig anvendelse af medicin. Efter hver beskrivelse fremgår administrationens bemærkninger til tiltaget.
Det er positivt, at borgerne i Region Hovedstaden bliver ældre, og at sundhedsvæsenet bliver bedre til at behandle sygdomme, så borgere lever længere med deres sygdomme. Dette skaber dog en problematik i forhold til medicin. Nogle læger fokuserer på de medicinske behandlinger, de iværksætter, og har ikke i tilstrækkelig grad øje for kombinationen af de mange medicinske behandlinger. Samtidig er nogle læger ikke opmærksomme på at fastsætte en dato for revurdering af behandlingens nødvendighed, hvilket betyder, at mange medicinske behandlinger fortsætter længere tid end nødvendigt. Dette kan have en negativ indflydelse på patientsikkerheden og på patientens livskvalitet.
Nogle af de tiltag, som præsenteres i denne sag, er rettet mod grupper af sundhedspersonale (hospitalsansatte eller almen praksis) og har således til formål overordnet at skabe mere opmærksomhed på hensigtsmæssig medicinering blandt sundhedspersonalet. Andre tiltag er mere patientrettede, idet de tager udgangspunkt i den enkelte patients medicinliste. Ved disse tiltag er det afgørende at afstemme eventuelle ændringer i medicinlisten med patientens alment praktiserende læge, så vedkommende ikke tilføjer medicinen igen efterfølgende. Formålet med tiltagene er primært at styrke kvaliteten og patientsikkerheden ved anvendelse af medicin i regionen. Tiltagene vil således ikke medføre betydelige besparelser på regionens udgifter til medicin.
Tiltagene er grupperet efter, hvorvidt de omhandler kompetenceløft om rationel medicinering til sundhedspersonale, udvidelse af ordninger om medicingennemgang på hospitaler eller projekter om rationel medicinering i almen praksis.
Kompetenceløft om rationel medicinering til sundhedspersonale
Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, tilbyder uddannelse af bl.a. medicinansvarlige sygeplejersker og yngre læger inden for rationel medicinanvendelse. En udvidelse af disse kurser vil medføre mere fokus på hensigtsmæssig medicinering blandt sundhedspersonalet og dermed en øget patientsikkerhed.
Yngre læger: Uddannelseskapaciteten for det eksisterende kursus målrettet læger i begyndelsen af deres hoveduddannelsesforløb udvides med 200 læger per år (mod de 50-100 læger, der uddannes årligt med nuværende ordning). Denne udvidelse vil medføre en udgift på 0,3 mio. kr. årligt.
Medicinansvarlige sygeplejersker: Der fastsættes et mål om, at mindst én sygeplejerske på hvert hospitalsafsnit i 2023 har deltaget på det eksisterende uddannelsesforløb i rationel medicinanvendelse målrettet sygeplejersker. Uddannelsesforløbet skal kvalificere sygeplejerskerne til at varetage funktioner som medicinansvarlig sygeplejerske, herunder at identificere medicinrelaterede problemstillinger hos risikopatienter. Uddannelseskapaciteten for det eksisterende kursus udvides således, at der fra 2021 kan uddannes 250 sygeplejersker over tre år (nuværende kapacitet er 50 årligt). Denne udvidelse vil medføre en udgift på 0,8 mio. kr. årligt. Efter en treårig periode kan kapaciteten til uddannelse af sygeplejersker nedjusteres til det nuværende niveau (ca. 50 personer årligt).
Administrationens bemærkninger: Kursusundervisernes vurdering er, at der i høj grad er brug for dette kursus, og tilbagemeldingerne fra kursisterne er, at de har stort udbytte af kurset. Et kompetenceløft til yngre læger og sygeplejersker vil fremme det overordnede fokus på rationel medicinanvendelse på regionens hospitaler, hvilket vil medføre en styrket kvalitet og patientsikkerhed på såvel gruppe- som individniveau samt mere sundhed for pengene.
Udvidelse af ordninger om medicingennemgang på hospitaler
Medicingennemgang ved sygehusapoteksansatte farmaceuter
På Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital har man, igennem Region Hovedstadens Apotek, ansat farmaceuter til at gennemgå nogle patienters medicinliste med henblik på at anbefale oprydning til den behandlingsansvarlige læge. Farmaceuterne er tilknyttet akutmodtagelserne, som sammen løbende tilpasser ordningen. Tilbuddet om medicingennemgang er målrettet patienter over 50 år, som får mere end fem lægemidler, og som indlægges på hospitalet. Erfaringerne viser, at 70-80 procent af de indlagte patienter opfylder disse kriterier.
Nedenstående forslag omhandler udvidelse af ordningen til akutafdelingerne på henholdsvis Herlev og Hvidovre Hospital. Bemærk, at nedenstående estimerede udgifter kun er til denne udvidelse af ordningen og ikke inklusiv de nuværende udgifter til medicingennemgang på henholdsvis Nordsjællands og Bispebjerg Hospital.
Niveau 1: Den enkelte akutafdeling tilføres 2,0 årsværk farmaceut til bemanding af akutafdelingen inden for almindelig åbningstid til en årlig udgift på knap 1,3 mio. kr. Den samlede årlige udgift vil for de to hospitaler udgøre 2,5 mio. kr.
Niveau 2: Den enkelte akutafdeling tilføres 4,38 årsværk farmaceut til bemanding af akutafdelingen i dag- og aftenstid på alle hverdage til en årlig udgift på 2,8 mio. kr. Den samlede årlige udgift vil for de to hospitaler udgøre 5,6 mio. kr.
Niveau 3: Den enkelte akutafdeling tilføres 7,75 årsværk farmaceut til bemanding af akutafdelingen i frem til ca. kl. 24.00 hver dag til en årlig udgift på 4,9 mio. kr. Den samlede årlige udgift vil for de to hospitaler udgøre 9,9 mio. kr.
Administrationens bemærkninger: Studier viser, at medicingennemgang ved en farmaceut under en akut indlæggelse isoleret set har begrænset effekt, idet op mod 80 procent af medicinen udskrives af alment praktiserende læger, og hospitalslæger generelt er tilbageholdende med at nedtrappe/stoppe medicinske behandlinger, som er ordineret af patientens egen læge. Medicinoprydning har således den største og mest vedvarende effekt ved involvering af den alment praktiserende læge, som kender patienten og fornyer recepterne.
Såfremt der afsættes midler til en udvidelse af ordningen med medicingennemgang til henholdsvis Herlev og Hvidovre Hospital vil det være hensigtsmæssigt, at Region Hovedstadens Apotek overvejer modeller for ordningen, hvor almen praksis i højere grad bliver involveret. Samtidig bør der foretages en ekstern evaluering af ordningen et år efter udvidelsen af ordningen.
Medicingennemgang i polyfarmaciklinikker
Der er oprettet polyfarmaciklinikker på henholdsvis Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital, hvor patienter, som behandles med mange lægemidler (såkaldt multimedicinerede patienter), får gennemgået deres medicinliste med henblik på at rydde op i denne. Patienter henvises fra deres alment praktiserende læge til klinikken på Nordsjællands Hospital, mens patienterne på polyfarmaciambulatoriet på Bispebjerg Hospital primært henvises fra de øvrige afdelinger på hospitalet, særligt Geriatrisk Afdeling.
Administrationens bemærkninger: Polyfarmaciklinikkerne på Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital åbnede henholdsvis 1. marts 2019 og 1. marts 2017. De foreløbige resultater og erfaringer fra midtvejsevalueringen af projektet på Bispebjerg Hospital blev forelagt sundhedsudvalget på deres møde den 16. januar 2019. Sundhedsudvalget udtrykte i den forbindelse ønske om, at tilbuddet udbredes, så det bliver en naturlig del af afdelingerne og praktiserende lægers daglige drift at se på patienternes eventuelle unødvendige medicinforbrug. Denne beslutning afventer dog projektets afslutning og endelige evaluering i 2020, når der er lavet et års opfølgning på alle patienter. En afrapportering af de foreløbige resultater fra polyfarmaciklinikken på Nordsjællands Hospital kan med fordel ske samtidig. Det er således administrationens vurdering, at den endelige beslutning om udbredelse af polyfarmaciklinikker til de øvrige hospitaler i regionen bør afvente en afrapportering af resultater fra klinikkerne, da dette vil give den bedste forudsætning for at vælge en effektfuld model.
Projekter om rationel medicinering i almen praksis
Børnebasisliste
Medicinfunktionen for Praksissektoren ønsker at udarbejde en Børnebasisliste, som skal understøtte de praktiserende læger i valget af det rette lægemiddel til det enkelte barn. Børnebasislisten vil omhandle anbefalinger om medicin til børn med almindelige sygdomme og vil fokusere på de behandlingsområder, hvor der er et højt medicinforbrug, og/eller hvor forbruget synes uhensigtsmæssigt.
Baggrunden for at ville udarbejde Børnebasislisten er, at mange lægemidler, der anvendes til behandling af børn, ikke er undersøgt i denne aldersgruppe og dermed ikke har myndighedsgodkendelse til anvendelse hos børn. Generelt er kun ca. 30 procent af de markedsførte lægemidler i EU godkendt til børn, og til spædbørn er andelen helt nede på 10 procent. Mange børn i regionen behandles således med lægemidler, som ikke er godkendt til formålet, hvilket vanskeliggør valget af det rette lægemiddel. En Børnebasisliste vil således højne kvaliteten af lægemiddelbehandlingen til regionens børn.
Udgifterne til udarbejdelse og vedligeholdelse af Børnebasislisten forventes at udgøre 0,5 mio. kr. årligt.
Medicin-visit
Medicinfunktionen for Praksissektoren udførte i 2018 et pilotprojekt om rationel medicinanvendelse i almen praksis. Medicinfunktionen besøgte alment praktiserende læger og præsenterede et nyt eller mere effektivt behandlingsregime for lægen på en simpel og grafisk måde. Baggrunden for metoden, som kaldes ”academic detailing”, er at tilbyde lægerne uvildige, evidensbaserede opdateringer på den store mængde ny viden, som lægerne kontinuerligt bliver præsenteret for. Lægen skal ikke forberede sig forud for besøget, men blot afsætte 10-15 minutter til selve besøget. Målet for indsatsen er at ændre lægernes ordinationsmønstre og derved øge behandlingskvaliteten og få mere sundhed for pengene.
Udgifterne til en videreforførelse af projektet i otte måneder med fire indsatser inden for rationel behandling af urinvejsinfektioner, ADHD, KOL og type 2-diabetes forventes samlet set at udgøre ca. 1,8 mio. kr. årligt (0,45 mio. kr. per indsats).
Farmaceuter i almen praksis
Der er i England opnået gode resultater i et pilotprojekt, hvor kliniske farmaceuter hjalp de praktiserende læger med bl.a. udførsel af medicingennemgange. Det blev her bl.a. vist, at kliniske farmaceuter kunne spare den praktiserende læge for tid, samt at farmaceuterne kunne medvirke til en mere patientcentreret medicingennemgang ved udførelse af patientinterviews og til at opnå en mere systematisk og struktureret tilgang til udførelse af medicingennemgange i almen praksis. Resultaterne var så gode, at det engelske sundhedssystem, NHS England, efterfølgende har ansat 1500 kliniske farmaceuter som led i en modernisering af almen praksis. På den baggrund har Region Nordjylland for nyligt iværksat et projekt med farmaceuter i almen praksis.
En afprøvning af denne model i Region Hovedstaden kan foretages af Medicinfunktionen for Praksissektoren. Der kan således ansættes to praksis-farmaceuter med udgående funktion i almen praksis. Hver farmaceut tilknyttes 10 lægepraksisser, som besøges 3-4 dage om ugen afhængigt af antal læger og patienter. En til to dage ugentligt anvendes til faglig sparring i afdelingen og administrativt arbejde.
Udgifterne til projektet vil i ovenstående skala (ansættelse af to farmaceuter) udgøre 1,0 mio. kr. årligt.
Administrationens bemærkninger: Det er administrationens vurdering, at det er et godt og relevant tiltag at udarbejde en børnebasisliste. Som det også fremgår af forslaget, er valg af lægemidler til børn og dosering af disse et område, som hidtil har manglet fokus. Det er dog afgørende, at projektet samordnes med de øvrige eksisterende og planlagte indsatser i primærsektoren, og at projektet koordineres med øvrige aktører i primærsektoren, herunder KAP-H.
For de to sidstnævnte projekter (medicin-visit og farmaceuter i almen praksis) gælder, at projekterne skal tænkes ind i regionens samlede indsats for at fremme rationel medicinering i almen praksis. Projekterne skal således koordineres med indsatserne, som foretages af KAP-H, samt med de øvrige indsatser med samme formål, som er initieret af Klinisk Farmakologisk Afdeling. Såfremt projekterne iværksættes, bør der foretages en evaluering af projekterne efter et år med henblik på en eventuel justering. Med hensyn til projektet om farmaceuter i almen praksis bør det overvejes, hvordan patienten kan inddrages, idet patientens motivation og præferencer spiller en stor rolle i patientens efterlevelse af (omlægning af) behandlingen.
| Udgift per år (mio. kr.) | Tidsramme ("-" for kontinuerlig indsats) | Samlet udgift (mio. kr.) | |
| Kompetenceløft til sundhedspersonale | |||
| Yngre læger | 0,3 | - | |
| Medicinansvarlige sygeplejersker | 0,8 | 3 år | 2,4 |
Udvidelse af ordninger om medicingennemgang på hospitaler | |||
Medicingennemgang ved sygehusapoteksansatte farmaceuter (niveau 1) | 2,5 | - | |
Medicingennemgang i polyfarmaciklinikker | ? | - | |
Projekter om rationel medicinering i almen praksis | |||
| Børnebasisliste | 0,5 | - | |
| Medicin-visit (fire indsatser à 0,45 mio. kr.) | 1,8 | - | |
| Farmaceuter i almen praksis | 1,0 | - |
Forretningsudvalget drøfter mulige tiltag, som kan bidrage til en mere hensigtsmæssig anvendelse af medicin i regionen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020. Forretningsudvalget kan vælge, at sagen efterfølgende skal forelægges Sundhedsudvalget, og evt. Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng, med henblik på en drøftelse af, hvorvidt der skal forberedes et budgetinitiativ til prioritering i udvalget.
I forhold til covid-19-epidemien bemærkes det, at det grundliggende forarbejde til denne sag er gjort i forbindelse med budget 2020. Der vil således ikke være behov for en større klinik- eller hospitalsinvolvering, såfremt det besluttes at arbejde videre med sagen i forbindelse med budget 2021.
Svend Hartling/Charlotte Pedersen
20018694
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Drøftet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2020 den overordnede tidsplan for budgetproces 2021-2024. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 3. marts 2020 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces. Der er efterfølgende besluttet, at der kun er to drøftelser af budgetforslag i udvalgene.
I lighed med de seneste år anmodes udvalgene om at bidrage til budgetprocessen, og i den forbindelse forventes forretningsudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetproces.
På udvalgets første møde om budgetinitiativer er det intentionen, at der er en første åben drøftelse, hvor udvalgsmedlemmerne kan fremkomme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at indgå i budgetprocessen. Det kan være såvel konkrete forslag til nye initiativer, som det kan være forslag til mindre analyser af et område. Udvalget kan endvidere drøfte forslag til servicereduktioner eller opgavebortfald, som kan skabe råderum til finansiering af nye initiativer.
Efter den første drøftelse på mødet den 12. maj anmodes udvalgsmedlemmerne om senest den 18. maj 2020, at formulere og fremsende ønsker og forslag til budgetinitiativer og ideer til besparelser til administrationen, således at forslagene kan indgå i udvalgets drøftelse af budgetinitiativer på mødet den 9. juni 2020.
Inden anden drøftelse den 9. juni, vil administrationen være i dialog med foreslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål. Herefter kan der eventuelt udarbejdes et første overslag på en udgift.
Der er besluttet, at regionens strategiske retning omfatter et særligt fokus på følgende fem områder: børne- og ungeområdet, patientrettigheder, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fremtidens hospital og digitalisering. Udvalgenes forslag bør fokuseres ind mod disse fem indsatsområder.
Implementering og opfølgning på initiativerne i budgetaftalen for 2020 er forsinket grundet Covid-19. Der udestår derfor rigtig meget, samtidigt med at fokus i den kommende tid på alle niveauer i organisationen skal målrettes aktiviteter der kan bidrage til at indhente udskudte behandlinger og udredning af patienter. Det må endvidere forventes at økonomiaftalen for 2021 vil være stram og centreret om at løse merudgifter, som følge af Covid-19. Både hospitalsdirektørerne og RMU har opfordret til at der udvises tilbageholdende med nye budgetinitiativer, der ikke vedrører COVID-19.
Når der foreligger en økonomiaftale vil der være mulighed for at se på anlægsområdet. Det er dog forventningen, at der kun vil være ganske begrænsede muligheder for at prioritere nye anlægsprojekter.
Til brug for udvalgenes overvejelser om budgetinitiativer er der udarbejdet et notat, som viser udløb af satspuljefinansierede projekter.
Udvalgets ressortområde
Forretningsudvalget skal drøfte og indstille budgetforslag til emner, der ligger inden for udvalgets ressortområde. Forretningsudvalget har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører
Hertil kommer at forretningsudvalget er politikudviklende og politikopfølgende inden for de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg, og denne sag handler derfor alene om forslag, som ikke henhører under de stående udvalg. Med en ændring af styrelsesvedtægten i april 2019 er kompetenceudvikling og efteruddannelse af regionens medarbejdere en del af Udvalget for Forskning, Innovation og Uddannelses ressortområde.
Forretningsudvalgets ressort indebærer, at der eksempelvis kan stilles budgetinitiativer vedrørende:
Forslag til budgetinitiativer
Administrationen foreslår, at der kan ses på følgende områder:
Der udestår også et initiativ fra sidste års politisk besluttede handlingsplan fra FN´s verdensmål vedrørende byggeri med bæredygtighed og samfundsansvar som grundsten.
Administrationen har modtaget følgende budgetforslag fra Venstre:
Administrationen har modtaget følgende budgetforslag fra Radikale Venstre:
Administrationen har modtaget følgende budgetforslag fra Socialdemokratiet:
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil første drøftelse af hvilke budgetforslag, som forretningsudvalget ønsker at videresende til budgetforhandlingerne, blive gennemført.
Som opfølgning på mødet anmodes udvalgsmedlemmerne om at fremsende en mail til administrationen senest den 18. maj 2020 med ønsker og forslag til budgetinitiativer og ideer til besparelser, således at forslagene kan indgå i udvalgets næste drøftelse af budgetinitiativer på mødet den 9. juni 2020.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020.
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
20009136
Bilag 1: Satspuljeprojekter hvor den statslige finansiering ophører i 2021 eller i 2022
Bilag 2: Patientvenlige afdelingsnavne
Bilag 3: Digitalisering (IT-sikkerhed)
Bilag 4: Opfølgning på pandemierfaringer
Bilag 5: Byggeri med bæredygtighed og samfundsansvar som grundsten
Bilag 7: Afsættelse af midler til at indhente efterslæbet af aflyste behandlinger
Bilag 8: Muligheder for øget brug af virtuel kommunikation i det politiske arbejde i Region H
Bilag 9: Investering i øget brug af nye teknologiske værktøjer i behandlingen af patienterne
Bilag 10: Nye arbejdsmetoder efter Corona krisen
Bilag 11: Forskers barselsfond
Bilag 12: Styrkelse af børne- og ungeområdet
Bilag 13: Videnscenter for Neurorehabilitering i forbindelse med opførelsen af Nyt Hospital Glostrup
Bilag 14: Udbredelse af økologiske madkoncepter
Bilag 15: Det tager vi med os fra COVID-19 nedlukningen
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.
Laila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
Trakfikudvalgets beslutning den 5. maj 2020:
Administrationens indstilling til trafikudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at godkende option om udmøntning af brintbusforsøg til 1 kr. fremfor den tidligere estimerede pris på 7,3 mio. kr.
Administrationen indstiller:
2. at trafikudvalget tager orienteringen om resultatet af udbuddet af 300S og 30E til efterretning."
Pkt 1) Anbefalet.
Pkt 2) Taget til efterretning.
Regionrådet fastsatte d. 23. oktober 2018 udbudskriterierne for buslinjerne 300S og 30E, der kører langs Ring 3 imellem Ishøj og Gl. Holte eller DTU. Regionsrådet vedtog d. 12. marts 2019 at koble et forsøg med en brintbus på udbuddet af 300S og 30E, som en option. Brintbusforsøget er et led mod at indfri regionens målsætning om at udfase dieselbusser fra regionens busdrift, og i stedet erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende støj- og miljøfordele frem mod 2030. Brint har tilsvarende fordele som el. Udbuddet er nu afsluttet, og der er kommet et tilbud på 1 kr. fremfor de budgetterede 7,3 mio. kr. Det skal nu beslutte om brintbusprojektet ønskes gennemført.
Buslinjerne 300S og 30E kører langs Ring 3, hvor den kommende Hovedstadens Letbane vil køre fra 2025. Derfor blev buslinjerne udbudt på korte kontrakter frem til åbningen af Hovedstadens Letbane, hvor denne vil overtage den kollektive trafikbetjening af Ring 3. Linjerne blev udbudt med samme kørselsomfang som i dag og gældende miljøkrav, mens brintbusforsøget blev tilkoblet udbuddet som en option, der kunne vælges til eller fra afhængig af tilbuddet på denne. Med denne sag træffes beslutning om optionen skal indfris. Midlerne til brintbusforsøget blev afsat af regionsrådet ved Budgetaftalen for 2019, som et led i regionens omstilling fra dieselbusser til busser uden lokal forurening eller CO2-udledning. Brintbusser har længere rækkevidde end elbusser, men teknologien er relativ umoden, og få busoperatører har stiftet erfaringer med den.
Resultatet af udbuddet blev, at Nobina genvandt udbuddet, og at driften fortsætter med de busser, der i dag kører på buslinjerne. Busserne er fra 2008. Driftsomkostningerne til linjen stiger dog med ca. 650.000kr. om året i forhold til den nuværende kontrakt. I 2019 var regionens tilskud til de to buslinjer på ca. 17 mio. kr., mens der også er afsat 8,3 mio. kr. om året til ekstra busdrift under anlægget af letbanen (vedtaget under Budgetaftalen for 2018). Den nye kontrakt er gældende fra december 2020.
Regionen afsatte ved Budgetaftalen for 2019 7,3 mio. kr. til brintbusforsøget baseret på Movias estimater af mulige omkostninger ved forsøget, men uden at kunne kende de faktiske omkostninger, da disse afhang af det vundne tilbud. Forsøget vil inkludere én brintbus, der vil supplere den eksisterende busdrift. Den vil dermed indkøbes som en ekstra driftsbus. Den vindende operatør har givet et meget favorabelt tilbud på optionen, hvor de tilbyder at gennemføre forsøget for 1 kr. Regionsrådet skal beslutte, om man ønsker et gennemføre forsøget til den tilbudte pris. Leveringstiden på brintbussen er usikker, men Movia har tidligere estimeret, at der kan gå op til 18 måneder. Dermed vurderes forsøget først at kunne starte i 2021. Projektet vil løbe i to år.
Besluttes forsøget gennemført vil det efterlade 7.299.999 kr. i restmidler, der vil blive tilbageført til Center for Regional Udvikling og kan indgå i den igangværende budgetproces.
Tiltrædes indstillingerne vil administrationen meddele Movia, at brintbusforsøget skal gennemføres, hvorefter bussen bestilles. De resterende midler vil blive tilbageført til Center for Regional Udvikling og kan indgå i den igangværende budgetproces.
En tiltrædelse af indstillingerne vil indebære positive konsekvenser i forhold til regionens arbejde og mål med FN's verdensmål. Særligt verdensmål 11 om at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund med høj livskvalitet. Det er også et led på vejen til at indfri målsætningen fra regionens handlingsplan for FN's verdensmål, om at udfase de regionale dieselbusser frem mod 2030, og i stedet erstatte disse med elbusser eller andre busser med tilsvarende miljø- og støjfordele.
Leveringstiden på brintbusser er lang og usikker, hvorfor det ikke kan vides, hvornår forsøget kan starte. Det forventes dog, at forsøget senest vil starte til december 2021.
Driftsomkostningerne for 300S og 30E vil stige med forventede 648.000kr. om året. Den nye kontrakt træder i kraft i december 2020, og vil derfor have helårsindflydelse på regionens budget fra 2021.
Sagen forelægges trafikudvalget den 5. maj 2020, forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar/Morten Heile Hass.
18030126
Bilag 1: Bilag 1 - Information A18 udbuddet inkl.tildeling og detaljer
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Dansk Folkeparti og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
”Vi foreslår, at der bruges 15 millioner kroner, på at undgå at der skal spares på kollektiv trafik.
At der reserveres 5 millioner kroner til en ny pulje vedrørende omstilling til grøn trafik, At bruge 3 millioner kroner til at aflyse besparelser til forskning, innovation og uddannelse i 2021 og 2022, At 7 millioner kroner bruges til at aflyse besparelser i miljø- og klima i årene 2021 og 2022.”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning
For stemte: O (1), Ø (1), i alt 2.
Imod stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (2), Å (1), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.
Formanden satte sagens oprindelige indstillingspunkt til afstemning
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (2), og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: O (1), i alt 1.
Undlod at stemme: Ø (1) i alt 1.
I alt 14.
Indstillingspunktet var herefter anbefalet.
Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”DF ønsker ikke at der spares på den kollektive trafik. De mange nedskæringer betyder færre passager, flere bliver “tvunget” over i privatbiler, hvilket medfører mere forurening og flere syge borgere. DF mener, at det er uhensigtsmæssigt at træffe beslutning om besparelser på kollektiv trafik, uden at kende muligheder for ekstra penge fra staten, regnskab fra Movia m.m. Hvis, når disse tal foreligger, der er behov for besparelser på regional udvikling, så ønsker DF fortsat at friholde besparelser for den kollektive trafik.”
Enhedslistens ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”Enhedslisten vil ikke anvende de uforbrugte midler på at indfase besparelser på busser og tog. Enhedslisten støtter ikke besparelserne. Enhedslisten mener, at der er fundet penge til at betale en eventuel ekstraregning til Movia, og vi skal vente med at tage stilling til fordeling at midler til kollektiv trafik til budgetforhandlingerne, når vi har modtaget det endelige regnskab fra Movia og kender økonomiaftalen. Hvis det til den tid viser sig, at der er brug for besparelser, foretrækker vi at spare på øvrig regional udvikling.”
Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
I Center for Regional Udvikling er der i 2021 og fremadrettet en økonomisk udfordring med at skabe balance i budgettet grundet stigende udgifter til busdrift og lokalbaner. I budgettet for 2021 og frem mangler der ca. 25 mio. kr. for at skabe et budget i balance.
For at løse denne problemstilling anbefalede forretningsudvalget d. 14. april 2020 besparelser i regional udvikling på 30 mio. kr. årligt, som derved ville frigive et råderum på 5 mio. kr. til at fortsætte projekter, der udløber, eller igangsætte nye tiltag. Samtidig blev det besluttet, hvordan besparelserne skulle fordeles inden for den regionale udviklingsøkonomi.
Efterfølgende har et notat til regionsrådet den 22. april 2020 (bilag 1) givet anledning til at undersøge og forsøge at estimere, hvordan et mindreforbrug (akkumuleret overskud) i den regionale udviklingsøkonomi i regnskab 2019 og et forventet mindreforbrug i den regionale udviklingsøkonomi i 2020 bl.a. kan anvendes til enten at aflyste besluttede besparelser inden for det regionale udviklingsområde eller gøre indfasningen af besparelser mere gradvise.
I denne sag er det akkumulerede overskud i årsregnskabet for 2019 og det forventede mindreforbrug i regional udvikling i 2020 samlet, og et forslag til fordelingen af disse midler lægges frem. Dette forslag er drøftet i gruppeformandskredsen d. 5. maj 2020
Forretningsudvalget besluttede d. 14. april 2020, at den fremadrettede økonomiske udfordring med at skabe balance i budgettet i regional udvikling - grundet stigende udgifter til busdrift og lokalbaner - skulle løses ved at finde besparelser for 30 mio. kr. Dette skulle frigive et råderum på 5 mio. kr. til at fortsætte projekter, der udløber, eller igangsætte nye tiltag. Besparelserne skulle fordeles således:
I årsregnskabet for 2019 fremgår det blandt andet, at at der er et mindreforbrug (akkumuleret overskud) i den regionale udviklingsøkonomi på 16,8 mio. kr. i regnskab 2019. De 16,8 mio. kr. alene kan anvendes til betaling af regionens andel af letbanens anlægsudgift på grund af budgetlovens udgiftslofter. Men ved anvendelse af det akkumulerede overskud på 16,8 mio. kr. til betaling af en del af letbanens anlægsudgifter, frigives et råderum, som vil kunne anvendes som engangsmidler til andre områder under det regionale udviklingsområde (bilag 1).
Muligheden for at anvende de 16,8 mio. kr. i mindreforbrug i regnskab 2019 har givet anledning til at forsøge at estimere, om der derudover forventes yderligere mindreforbrug i den regionale udviklingsøkonomi i 2020.
Herunder ses en oversigt, der viser poster i regional udvikling, hvor der med eksisterende viden forventes et mindreforbrug, og idet det bemærkes, at midlerne for så vidt angår 2020 ikke er realiseret endnu. De anførte tal er søgt uddybet i vedlagte bilag.
År | 2019 | 2020 |
| 16,8 mio. kr. Akkumuleret mindreforbrug (Bilag 1) | 7,3 mio. kr. Brintbus – resterende penge fra udbud til 1. kr. (Sag tidligere på dagsorden til samme møde) |
|
| 6,0 mio. kr. Forventet mindreforbrug i puljen til lokalbaneinvesteringer i 2020 (Bilag 2) |
|
| 5,0 mio. kr. Forventet mindreforbrug for miljøområdet som følge af nedsat aktivitetsniveau grundet corona. (Bilag 3) |
SUM | 16,8 mio. kr. | 18,3 mio. kr |
De anførte midler kan anvendes til at indfase besparelserne, således at løsningen af den strukturelle ubalance i den regionale udviklings økonomi først får fuldt gennemslag senere.
Forslag til anvendelse af engangsmidlerne
På baggrund af drøftelsen i gruppeformandskredsen d. 5. maj 2020 er det administrationens forslag, at besparelsen på 10 mio. kr. årligt på administrationen fra 2021 og frem fastholdes jf. forretningsudvalgets beslutning af 14. april. Udmøntningen af denne besparelse vil få betydning for opgaveløsningen på tværs af alle Center for Regional Udviklings opgavefelter. Desuden fastholdes beslutningen om at skabe et råderum på 5 mio. kr. til at fortsætte projekter i regional udvikling, der udløber, eller igangsætte nye tiltag i forbindelse med forhandlingerne om budget 2021.
Administrationen foreslår, at engangsmidlerne anvendes på følgende måde til at afbøde besparelserne:
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil det akkumulerede overskud og de forventede overskydende engangsmidler i økonomien for det regionale område bruges til at aflyse besparelserne i udvalget forskning, innovation og uddannelse og miljø- og klimaudvalgets ressort i 2021 og 2022. Der vil reserveres 5 mio. kr. til en ny statslig pulje vedrørende omstilling til grøn busdrift. De vil derudover bruges til at indfase besparelserne i trafikudvalget jf. selvstændig sag på dagsorden.
Besparelsen på 10 mio. kr. i administration fra 2021 og frem fastholdes jf. forretningsudvalgets beslutning af 14. april 2020. Desuden fastholdes beslutningen om et råderum på 5 mio. kr. til at fortsætte projekter i regional udvikling, der udløber, eller igangsætte nye tiltag i forbindelse med forhandlingerne om budget 2021.
Der skal tages højde for, at posterne i 2020 er baseret på eksisterende viden og en forventning til et mindreforbrug, og de er dermed ikke realiseret endnu. De er derfor behæftet med en vis usikkerhed, men baseret på et kvalificeret og konservativt skøn.
Det skal derudover bemærkes, at trafikøkonomien er i en særligt usikker og kritisk periode, forstærket af nedlukningen grundet corona. Trafikselskaberne melder om høje udgifter forbundet med nedlukningen af samfundet, hvilket også kan få økonomisk betydning for regionen gennem tilskuddet til Movia, evt. allerede i 2020.
Årsregnskabet for 2019 viser, at der er 16,8 mio. kr. i mindreforbrug i den regionale udviklingsøkonomi. Derudover forventes et yderligere mindreforbrug i den regionale udviklingsøkonomi i 2020 på 18,3 mio. kr. Det skal bemærkes, at midlerne for så vidt angår 2020 ikke er realiseret endnu. De anførte midler kan anvendes til at indfase besparelserne, således at løsningen af den strukturelle ubalance i den regionale udviklings økonomi først får fuldt gennemslag senere.
År | 2019 | 2020 |
| 16,8 mio. kr. jf. årsregnskab 2019 | 7,3 mio. kr. jf. sag om brintbus-udbud til 1. kr. |
|
| 6,0 mio. kr. jf forventet mindreforbrug i puljen til lokalbaneinvesteringer i 2020 |
|
| 5,0 mio. kr. jf. forventet mindreforbrug for miljøområdet som følge af nedsat aktivitetsniveau grundet corona. |
SUM | 16,8 mio. kr. | 18,3 mio. kr |
Regionen har løbende informeret kommunerne om håndteringen af budgetudfordringer på området for regional udvikling, herunder konsekvenserne for den kollektive trafik. F.eks. afholdtes d. 22. april 2020 et digitalt dialogmøde mellem kommunernes teknik- og miljøudvalg og regionens trafikudvalg.
Sagen forelægges forretningsudvalget d. 12. maj og regionsrådet d. 19. maj 2020. På samme møder forelægges en selvstændig sag om besparelser på kollektiv trafik, hvor der tages højde for en indfasning af besparelserne jf. denne sag.
Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen
20015731
Bilag 1: Notat udsendt til RR d. 22. april vedr. akkumuleret overskud på
Bilag 2: Status på udgifter lokalbaner og Favrholm St
Bilag 3: Konsekvenser på miljøområdet
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at godkende trafikudvalgets forslag til en samlet varig besparelse på 15 mio. kr. under forudsætning af:
2. at administrationen bedes udmønte en formodet ramme på 20 mio. kr. i uforbrugte midler på udskydelse af ikrafttræden af besparelserne på bus- og lokaltogsdrift jf. forudgående sag på dette forretningsudvalgsmøde og under forudsætning af regionsrådes godkendelse af denne sag d. 19. maj 2020
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (3), og Å (1), i alt 13.
Imod stemte: O (1), Ø (1), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.
Formanden satte indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (3) og Å (1), i alt 13.
Imod stemte: O (1), i alt 1.
Undlod at stemme: Ø (1), i alt 1.
I alt 15.
Indstillingspunkt 2 var herefter anbefalet.
Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”DF kan ikke støtte beslutning i Trafikudvalget om en samlet varig besparelse på 15 millioner kroner på den kollektive trafik. (Busser/tog). Det er DF’s ønske, at et flertal af politikere i regionsrådet ombestemmer sig inden den 19/5-20, hvor den endelige afstemning finder sted i regionsrådet. Det er ligeledes DF’s ønske, at de mange protester fra borgmestre, kommuner og borgere, kan afspejles i regionsrådets beslutning - og med at friholde den kollektive trafik, som med de nu foreliggende besparelser, giver så store problemer for de rejsende.”
Dansk Folkeparti ønsker også at videreføre protokolbemærkning fra behandling i trafikudvalget:
”Dansk Folkeparti kan ikke stemme for besparelserne af vigtige ruter, som har stor betydning for borgernes hverdag og fremkommelighed. Vi anerkender den store bekymring som borgere og kommuner har udtrykt og deler til fulde den bekymring, de har delt med os regionspolitikere. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke stemme for besparelserne, hverken helt eller delvist.”
Enhedslisten ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”Enhedslisten stemmer nej til besparelserne på busser og tog. Hvis det viser sig nødvendigt med besparelser til august, foretrækker vi andre besparelser som f.eks. reduktion, udskydelse eller afvikling af poster som f.eks. Regionale Udviklingsstrategi, EU-kontoret, Greater Copenhagen og anvendelse af uforbrugte midler fra kulturpuljen. Enhedslisten undlader at stemme til pkt. 2. Vi havde gerne set en anden anvendelse af de uforbrugte midler. At bruge dem på at udskyde besparelserne, kan måske på sigt betyde, at besparelserne helt fjernes, og forringelserne for tusindvis af passagerer undgås”.
Trakfikudvalgets beslutning den 5. maj 2020:
Administrationens indstilling til trafikudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Formanden satte indstillingspunkt 1 og 2 til afstemning samlet med følgende ændringsforslag:
Bus/Tog | Tiltag | Helårlig besparelse (mio. kr.) |
350S | Afkortning ved Malmparken St. | 3 |
930R (Lille Nord) | Frekvensreduktioner weekend+aften | 0,5 |
960R (Gribskovbanen) | Frekvensreduktioner lørdag | 0,4 |
55E | Myldretidsdrift | 3,6 |
120 | Region Hovedstadens finansiering ophører | 0,8 |
380R | halvtimesdrift i myldretiden | 0,7 |
390R | halvtimesdrift i myldretiden | 1,5 |
250S | Afkortning ved Gladsaxe Trafikplads | 1,9 |
40E/400S | Frekvensreduktion | 2,6 |
Total |
| 15 |
Ændringsforslaget ledsages af følgende bemærkninger:
Anbefalingen forudsætter:
For stemte: A (3), C (1) F (1) og V (1), i alt 6.
Imod stemte: O (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9
Indstillingspunkt 1 og 2 inkl. ændringsforslaget var herefter anbefalet.
Enhedslisten havde følgende bemærkning til protokollen:
”Enhedslisten kan ikke stemme for 15 mio. kr. i besparelser for kollektiv trafik. Det får store konsekvenser for hundredetusindevis af pendlere. Og vi risikerer endnu færre passagerer med forringelserne. I regionen er det målet, at kollektiv transport og cykling skal være førstevalget for pendlere, og at regionen vil bidrage med reduktionen af drivhusgasser, som regeringen har sat med 70% reduktion i 2030. Derfor bør regionen forbedre og ikke forringe kollektiv trafik.”
Dansk Folkeparti havde følgende bemærkning til protokollen:
”Dansk Folkeparti kan ikke stemme for besparelserne af vigtige ruter, som har stor betydning for borgernes hverdag og fremkommelighed.
Vi anerkender den store bekymring som borgere og kommuner har udtrykt og deler til fulde den bekymring, de har delt med os regionspolitikere. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke stemme for besparelserne, hverken helt eller delvist.”
Center for Regional Udvikling har i 2021 en økonomisk udfordring med at skabe balance i budgettet. Forretningsudvalget har på mødet den 14. april besluttet, at trafikudvalget skal finde prioriteringer for 15 mio. kr.
Derudover behandles i forretningsudvalget den 12. maj anvendelsesmulighederne for uforbrugte midler fra 2019 og overskydende midler fra 2020 til bl.a. at sikre en gradvis indfasning af besparelsestiltag på kollektiv trafik.
For at give kommunerne mulighed for at træffe beslutning om eventuelle lokale tilpasninger er det planlagt, at regionen træffer beslutning om tiltag i en tidlig trafikbestilling i maj - dvs. inden trafikbestillingen for 2021 skal afgives i oktober. En beslutning i maj 2020 giver derudover mulighed for, at flere af tiltagene kan træde i kraft i december 2020, hvilket giver fuld økonomisk effekt i 2021.
Trafikudvalget drøftede på mødet den 15. april 2020 sparekataloget fra Movia. Derudover har trafikudvalget den 22. april afholdt et dialogmøde med de kommunale tekniske udvalg om regionens trafikbestilling.
Marie Pryn og Ulrik Seehusen fra administrationen indledte trafikudvalgsmødet med et kort oplæg om regionens geografiske fordeling af kollektiv trafik og sammensætning af scenarier og mulig indfasning af besparelser på kollektiv trafik.
Forretningsudvalget har bedt trafikudvalget udpege forslag til besparelser på trafikområdet for 15 mio. kr.
På baggrund af trafikudvalgets møde den 15. april og trafikudvalgets dialogmøde med kommunerne den 22. april er der udarbejdet yderligere besparelsesforslag. Forslagene afspejler drøftelserne om at opretholde en bred geografisk fladedækning i hele regionen og fokus på frekvensreduktioner.
Regionsrådspolitikere har stillet spørgsmål i forbindelse med trafikudvalgets møde den 15. april. Spørgsmål og svar er samlet i bilag 1. Derudover er der på baggrund af drøftelserne i trafikudvalget og med kommunerne ved dialogmødet den 22. april udarbejdet følgende bilag til at understøtte de videre drøftelser:
Økonomi
Samfinansiering - muligheder for at finansiere i fællesskab med kommuner (bilag 2)
Vurdering af omfang for ekstraomkostninger til busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen (bilag 3)
Forventninger til udgifter under bevillingsområdet for kollektiv trafik frem mod 2025 (bilag 4)
Kollektiv trafik
Geografisk fordeling af den regionale bus- og togdrift (bilag 5)
Vurdering af besparelsespotentialer i og omkring København (bilag 6)
Konsekvenser ved at finde besparelser gennem generelle frekvensreduktioner (bilag 7)
Vurdering af muligheder for at tiltrække flere passagerer i den regionale kollektive trafik (bilag 8)
Regionen har modtaget en række henvendelser vedrørende regionens trafikbestilling. Henvendelserne er samlet i bilag 9.
Besparelsesforslag på regionale busser og tog
Af bilag 10 fremgår en oversigt over alle de udgiftsreducerende tiltag, som er udarbejdet i denne beslutningsproces. Dette inkluderer de resterende tiltag, som indgik i regionsrådets trafikseminar den 4. februar 2020 (bilag 11), tiltag som indgik i sparekataloget drøftet den 15. april (bilag 12), samt tiltag udarbejdet som opfølgning på udvalgsmødet den 15. april og dialogmødet den 22. april (bilag 13).
Der er herunder opstillet tre eksempler på, hvordan besparelsesforslagene kan kombineres, så budgettet til kollektiv trafik varigt nedbringes med minimum 15 mio. kr. (Scenarie A, B og C).
Det er undersøgt, at sammensætningen i de tre scenarier kan gennemføres uden, der opstår afledte økonomiske effekter og kontraktuelle afhængigheder, som mindsker eller umuliggør besparelsespotentialet. Sammensættes besparelsesforslagene på anden vis, er det ikke sikkert, at den totale summerede besparelse kan opnås. Sammensætter trafikudvalget et alternativt scenarie, vil administrationen undersøge, om der er eventuelle afledte økonomiske effekter og kontraktuelle afhængigheder, frem mod forretningsudvalgets møde den 12. maj. Scenarierne herunder viser den økonomiske effekt af besparelserne ved en beslutning i maj 2020, samt helårseffekten når tiltagene er fuldt indfaset.
På mødet den 12. maj behandler forretningsudvalget muligheden for at anvende uforbrugte midler fra 2019 og overskydende midler fra 2020 på tværs af det regionale udviklingsområde, herunder til at afbøde eller langsomt indfase besparelser på den kollektive trafik. Administrationen har derfor for hvert af de tre scenarier illustreret, hvordan dette kan se ud, såfremt det besluttes at anvende 15 mio. kr. til indfasning. Skulle der vise sig at være et større eller mindre rådighedsbeløb, vil indfasningsmodellen for de valgte tiltag kunne justeres. Ved et større rådighedsbeløb bør det dog overvejes at tilsidesætte yderligere midler til f.eks. ansøgning om støtte fra den statslige grønne buspulje eller som reserve til dækning af eventuelle meromkostninger for den kollektive trafik i forbindelse med COVID-19-situationen.
Scenarie A
I scenarie A er vægten lagt på at fastholde betjeningen i myldretiderne med lokalbanerne i Nordsjælland, mens øvrige tiltag overvejende er kendetegnet ved at berøre Storkøbenhavn i form af afkortning af buslinjer.
| Bus/Tog | Tiltag | Årlig passagerændring | Besparelse 2021 (mio.kr.) | Helårlig besparelse (mio.kr.) | Indfasning | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 350S | Afkortning ved Malmparken St. | -130.000 | 3 | 3 | Driftstart januar 2022 | |
| 920R (Frv.banen) | Frekvensreduktioner (lørdag) | -10.000 | 0,7 | 0,7 | ||
| 930R (Lille Nord) | Frekvensreduktioner (aften og lørdag) | -5.000 | 0,5 | 0,5 | ||
| 960R (Gribskovbanen) | Frekvensreduktioner (lørdag) | - 5.000 | 0,4 | 0,4 | ||
| 55E | Reduktion til myldretidsdrift | - 55.000 | 3,6 | 3,6 | Driftstart medio 2022 | |
| 120 | Finansiering ophører | -25.000 | 0,8 | 0,8 | ||
| 40E | Afkortning ved DTU Lyngby | - 70.000 | 1 | 1 | Driftstart jan 2022 | |
| 200S | Afkortning ved Friheden | - 110.000 | 2,5 | 2,5 | Driftstart jan 2025 (Busnet 2025) | |
| 250S | Afkortning ved Gladsaxe Trafikplads | -125.000 | 1,9 | 1,9 | Driftstart januar 2022 | |
| Natdrift* | Finansiering ophører | -165.000 | 2,9 | 2,9 | Driftstart januar 2022 | |
| Total | - 710.000 | 17,3 | 17,3 | |||
*Forslaget inkluderer natdrift på linjerne: 90N, 91N, 93N, 94N, 97N, 98N, 360R, 380R. Natdrift på S-nettet indgår ikke i forslaget.
Scenarie A kan gennemføres med en samlet økonomisk effekt på 17,3 mio. kr. allerede fra 2021 og er således ikke afhængig af engangsmidler for at opnå den ønskede besparelse på 15 mio. kr.
Ved indfasning som beskrevet i ovenstående tabel, vil der fra 2021 til 2024 være behov for at tilføre engangsmidler for samlet set 15 mio. kr. fordelt som vist i tabellen herunder.
| Scenarie A | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | I alt |
| Tilførte engangsmidler (mio.kr.) | 12,6 | 2 | 0,2 | 0,2 | 15 |
| Besparelse (mio.kr.) | 2,4 | 13,0 | 14,8 | 14,8 |
Scenarie B
I scenarie B er vægten lagt på at fastholde betjeningen i myldretiderne med lokalbanerne i Nordsjælland, mens øvrige tiltag overvejende er kendetegnet ved at sikre fladedækningen i regionen.
| Bus/Tog | Tiltag | Årlig passagerændring | Besparelse 2021 (mio.kr.) | Helårlig besparelse (mio.kr.) | Indfasning | |
| 350S | Afkortning ved Malmparken St. | -130.000 | 3 | 3 | ||
| 920R (Frv.banen) | Frekvensreduktioner (lørdag) | -10.000 | 0,7 | 0,7 | ||
| 930R (Lille Nord) | Frekvensreduktioner (aften og lørdag) | -15.000 | 0,5 | 0,5 | ||
| 960R (Gribskovbanen) | Frekvensreduktioner (lørdag) | -5.000 | 0,4 | 0,4 | ||
| 55E | Reduktion til myldretidsdrift | -55.000 | 3,6 | 3,6 | Driftstart medio 2022 | |
| 120 | Finansiering ophører | -25.000 | 0,8 | 0,8 | ||
| 380R | Frekvensreduktion | -160.000 | 1,05 | 1,8 | Driftstart jan 2023* | |
| 390R | Frekvensreduktion | -140.000 | 2,5 | 3,5 | Driftstart jan 2023** | |
| 920R (Frv.banen) | Hurtigtog | +90.000 | 1,7 | 1,7 | ||
| Total | -450.000 | 14,25 | 16 | |||
*Ved driftstart i juni 2021 må påregnes bodsbetaling på 325.000 kr
**Ved driftstart i juni 2021 eller senere må påregnes bodsbetaling på 575.000 kr
Scenarie B kan gennemføres med en samlet økonomisk effekt på 14,25 mio. kr. i 2021 og 16 mio. kr fra 2022. Det vil således være nødvendigt at tilføre engangsmidler for 0,75 mio. kr. i 2021 for at opnå den ønskede besparelse på 15 mio. kr.
Ved indfasning som beskrevet i ovenstående tabel vil der være behov for i 2021 og 2022 at tilføre engangsmidler for samlet set 14 mio. kr. fordelt som vist i tabellen herunder.
| Scenarie B | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | I alt |
| Tilførte engangsmidler (mio.kr.) | 7,9 | 6,1 | 0 | 0 | 14 |
| Besparelse (mio.kr.) | 7,1 | 8,9 | 15,4 | 16 |
Scenarie C
Scenariet indeholder kun ét forslag og sikrer dermed en uændret drift i store dele af regionen. En lukning af linje 350S kan dog tidligst ske fra udgangen af 2021, hvorfor der ikke kan opnås en besparelse i 2021.
Det er administrationens anbefaling, at der gennem dialog med de berørte kommuner arbejdes mod at finde lokale løsninger. Kapaciteten i bus 5C er ikke tilstrækkelig til at optage alle passagerer fra 350S. Derudover betyder en lukning af bus 350S, at der ikke er betjening mellem Herlev og Ballerup. Der er herunder vist et eksempel, hvor de uforbrugte midler anvendes til at sikre en gradvis kommunal overtagelse. Dette forudsætter naturligvis, at de berørte kommuner accepterer en sådan model.
| Bus/Tog | Tiltag | Årlig passagerændring | Besparelse 2021 (mio.kr.) | Helårlig besparelse (mio.kr.) | Indfasning | |
| 350S | Finansiering ophører | -1.000.000 | 0 | 16 | Kan tidligst lukkes primo 2022. Ved kommunal medfinansiering, kan regionens betalinger udfases gradvist. | |
| Total | -1.000.000 | 0 | 16 | |||
Scenarie C kan ikke give en økonomisk effekt i 2021, og der vil derfor være behov for at kombinere med øvrige tiltag eller anvende engangsmidler i 2021 til at sikre et budget i balance.
Ved indfasning som beskrevet i ovenstående tabel, vil der være behov for i 2021 at tilføre engangsmidler for op til 16 mio. kr. Ved kommunal medfinansiering kan eventuelle engangsmidler fordeles over årene frem mod kontraktudløb i 2022 eller 2023, således at de samlet set udgør 15 mio. kr.
| Scenarie C | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | I alt |
| Tilførte engangsmidler (mio.kr.) | 16 | 16 | |||
| Besparelse (mio.kr.) | 0 | 16 | 16 | 16 |
| Scenarie C - gradvis kommunal overtagelse | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | I alt |
| Tilførte engangsmidler (mio.kr.) | 10 | 5 | 15 | ||
| Besparelse (mio.kr.) | 6 | 11 | 16 | 16 |
|
Beslutning om tiltag indgår i grundlaget for regionens trafikbestilling til Movia for 2021, som afgives til oktober.
Udpeges og besluttes tiltag med besparelser for 15 mio. kr. på kollektiv trafik vil administrationen orientere Movia om dette, og alle tiltag vil få effekt fra december 2020 eller senere, afhængigt af en eventuel indfasningsmodel.
Tiltag, som er tilføjet beslutningsgrundlaget efter trafikudvalgets drøftelse den 15. april, har ikke været drøftet med kommunerne, hverken administrativt eller politisk. Det har derfor ikke været muligt for de berørte kommuner at komme med indsigelser eller påpege særlige lokale udfordringer og konsekvenser.
Det må forventes, at forudsætningerne for budgettet for 2021 og frem ændrer sig, ikke mindst i lyset af de store økonomiske konsekvenser, som COVID-19-pandemien har for den kollektive trafik. Det er Movias forventning, at passagertilslutningen som følge af denne vil være påvirket ikke kun i 2020, men også i de kommende år. Der udestår endnu en afklaring med staten om hvordan en eventuel kompensation vil ske. Trafikudvalget modtager på mødet 5. maj en meddelelse, som redegør for de foreløbige forventninger.
Det kan derfor vise sig, at de besluttede besparelser enten udgør en større eller mindre del end nødvendigt for at fastholde det besluttede økonomiske niveau.
Regionens økonomiske udfordringer skyldes blandt andet faldende passagerindtægter og stigende trængsel. Der er en risiko for, at de i sagen beskrevne spareforslag bidrager til denne negative udvikling, og at besparelserne derfor på langt sigt ikke får tilstrækkelig effekt.
Med de vedtagne budgetter for 2020 for hhv. Region Hovedstaden og Movia er det forventningen, at regionens tilskudsbehov til Movia i 2021 vil udgøre 523,3 mio. kr. Findes en besparelse på 15 mio. kr gennem tiltag på den kollektive trafik, forventes tilskudsbehovet til Movia i 2021 i stedet at udgøre 508,3 mio. kr. Den økonomiske effekt af de med denne sag besluttede tiltag vil indgå som en fast komponent i budgettet for 2021 og frem.
Administrationen er løbende i dialog med Movia og kommunerne om regionens trafikbestilling.
Kommunerne orienteres om trafikudvalgets indstilling til forretningsudvalget. Efter behandlingen går administrationen i dialog med Movia og kommunerne om implementering af ændringerne.
Sagen forelægges trafikudvalget den 5. maj 2020 og går videre i forretningsudvalget den 12. maj og i regionsrådet den 19. maj.
Diana Arsovic/Birgitte Leolnar
19078835
Bilag 1: 1_Svar på spørgsmål fra regionsrådspolitikere
Bilag 3: 3_Vurdering af omfang for ekstraomkostninger til busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen
Bilag 4: 4_Forventninger til udgifter under bevillingsområdet for kollektiv trafik frem mod 2025
Bilag 5: 5_Geografisk fordeling af regionens kollektive trafik
Bilag 6: 6_Besparelsespotentialer i og omkring København
Bilag 7: 7_Konsekvenser ved at finde besparelser gennem generelle frekvensreduktioner
Bilag 8: 8_Vurdering af muligheder for at tiltrække flere passagerer
Bilag 9: 9_Henvendelser vedr. trafikbestilling 2021 - opdateret
Bilag 10: 10_Oversigt over alle udgiftsreducerende tiltag
Bilag 11: 11_Tiltag fra trafikseminar den 4. februar
Bilag 12: 12_Notat med tre scenarier for tilpasninger i den kollektive trafik i Region Hovedstaden
Bilag 13: 13_Supplerende besparelsesmuligheder til Region Hovedstadens trafikbestilling 2021
Bilag 14: 14_Svar på spørgsmål ang. Frederiksværkbanen
Bilag 16: 16_Spørgsmål og svar vedr. trafikbesparelser
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.
Hovedstadens Letbane I/S udarbejder årligt en årsrapport med bl.a. ledelsesberetningen om økonomi, forretningsmæssige risici, samt status på anlægsprojektet.
Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane har den 28. februar 2020 godkendt årsrapporten for 2019 , og årsrapporten blev efterfølgende godkendt på interessantskabsmødet d. 26. marts 2020, der blev afholdt digitalt.. Årsrapporten Hovedstadens Letbane I/S giver et overblik over fremdriften i Hovedstadens Letbane i 2019. Årsrapporten forelægges forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på at give en status for fremdriften for af etableringen af letbanen langs Ring 3 (bilag 1).
Endvidere vedlægges status for Letbanen primo 2020 (bilag 2)
Hovedstadens Letbanes årsrapport består af en ledelsesberetning og en årsregnskabsdel (vedlagt som bilag). Administrationen har gennemgået årsrapporten, og har ikke fundet anledning til bemærkninger.
Hovedpointer fra ledelsesberetningen
Anlægsaktiviteterne på letbanen gik for alvor i gang i 2019, og projektet blev synligt flere steder langs Ring 3. De store forberedende arbejder ved Lyngby Station, Buddinge Station og kontrol- og vedligeholdelsescentret i Glostrup tog fart, og langs hele strækningen tog ledningsejerne fat på at lægge ledninger om. I juni 2019 blev der holdt første spadestik for ejerkreds, entreprenørerer, medarbejdere og presse. I 2019 blev der også lagt tidsplaner for projektet og sat gang i indsatsen inden for sikkerhed og arbejdsmiljø med de nye entreprenører. Der blev igangsat et uddannelsesprogram kaldet Safety Academy, rettet internt mod selskabet, men også entreprenører og underentreprenører på letbaneprojektet.
Der kom endvidere fokus på den konkrete trafikafvikling enkelte steder på strækningen. Dette blev håndteret via møder, som Hovedstadens Letbane afholder sammen med de relevante vejmyndigheder, entreprenøren for de pågældende arbejder, politiet og Movia for at forberede afviklingen af trafikken under de forskellige gravearbejder, og der kom fokus på den konkrete trafikafvikling enkelte steder på strækningen. I 2019 har selskabet været i dialog med alle letbanekommuner med henblik på at komme nærmere en endelig myndighedsgodkendelse af de forskellige delstrækninger af letbaneprojektet. Det er selskabets forventning, at de endelige myndighedsgodkendelser vil blive givet i løbet af 2020.
I 2019 blev det besluttet, at letbanetogene bliver grønne, og togene får dermed deres egen visuelle udtryk. Letbaneselskabet lancerede en facebookprofil og indledte en tættere dialog med borgere via de sociale medier og lokalpressen.
Årets resultat
Hovedstadens Letbane får først passagerindtægter, når banen åbner. I de første år vil selskabets regnskaber derfor udvise et underskud, som kommer af, at der foretages meget store investeringer i anlægget af banen, mens der ikke er indtægter fra passagerer. Selskabets økonomi er planlagt efter denne metode, som også kendes fra Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Københavns Metro og Femern Bælt-forbindelsen. Resultatet for 2019 har varet i overensstemmelse med forventningerne.
Årets regnskabsmæssige resultat udgør, som planlagt, et underskud pa 525 mio. kr. for 2019, og er primært påvirket af markedsværdireguleringer af lån og renteaftaler.
Selskabets korrigerede egenkapital, hvor der er korrigeret for markedsværdireguleringer, er negativ og udgør -1,1 mia. kr. ultimo 2019. Markedsværdireguleringen i 2019 har medført en regnskabsmæssig udgift på 416 mio. kr. Nedgangen i egenkapitalen er i overensstemmelse med forventningerne og forudsætningerne i forbindelse med stiftelse af selskabet.
Revisor har ingen bemærkninger til årsregnskabet og har konstateret, at årsrapporten er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Styrket samarbejde om sikkerhed
Grundet en høj ulykkesfrekvens i forbindelse med letbaneprojektet, er der blevet etableret et endnu tættere samarbejde med entreprenørerne. Et styrket samarbejde er både med udgangspunkt i ovennævnte workshops om en fælles tilgang til sikkerhed, men også i form af at etablere en praksis for at drage læring af ulykker, hændelser og sikkerhedsproblemer. Arbejdet er prioriteret i 2020, og det forventes at udvikle sikkerhedskulturen på letbaneprojektet i en positiv retning.
Status Letbane primo 2020
Anlægsøkonomien for letbanen til og med januar 2020 forløber som forventet. Således er der ikke dokumenteret afvigelser mellem det planlagte- og aktuelle forbrug på letbaneprojektet. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut januar er 1.267 mio. kroner. De afholdte udgifter frem til og med december samt estimerede udgifter for januar er 1.267 mio. kroner. De budgetterede driftsrelaterede anlægsudgifter til slut januar er 287 mio. kr. De faktiske udgifter frem til og med december samt estimerede udgifter for januar er 287 mio. kr.
Fremdriften på det samlede anlægsprojekt forløber overordnet som planlagt. Der forekommer dog afvigelser på anlægsarbejderne i Rødovre og Herlev samt anlægsarbejdet Gladsaxe, da entreprenørens detailprojekt ikke har haft den forventede fremdrift i forhold til at opnå en myndighedsgodkendelse af projektet. Den manglende fremdrift har givet anledning til lokale forsinkelser af projektet. Selskabet, entreprenør og relevante kommuner arbejder dog på at accelerere fremdriften således, at detailprojektet i sidste ende kan godkendes af kommunerne som myndighed. Selskabet har blandt andet nedsat en task force, der har til formål at belyse og udbedre de forhold, der på nuværende står i vejen for en myndighedsgodkendelse. I rapporten kan man se en visuel fremstilling af fremdriften i forhold til anlægsarbejderne.
I statusrapporten gives også en vurdering af risikobilledet. Der er sket en stigning i risikoestimatet. Således er den samlede økonomiske risiko opgjort til ca. 354 mio. kr., svarende til 7,1 pct. af basisoverslaget på 4.965 mio. kr. Stigningen i risikoestimatet skyldes primært, at nye beregninger har vist, at der kan være behov for at etablere yderligere vibrationsdæmpning for at mindske vibrationer i driftsfasen (ikke at forveksle med støjdæmning) på en længere strækning end forudsat.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages årsrapport for Hovedstadens Letbane I/S til efterretning.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end de i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen/ Birgitte Leolnar
18009786
Bilag 2: B3 Status Letbane, januar 2020
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.
Folketinget har vedtaget en lov (lov nr. 1436 af 17. december 2019), der bl.a. flytter kompetencen til at godkende videregivelse af patientjournaloplysninger til brug for forskning, statistik eller planlægning fra Styrelsen for Patientsikkerhed til regionsrådene. Denne del af regionens nye opgave træder i kraft den 1. juli 2020, og kompetencen forudsættes at blive placeret i sekretariaterne for de regionale videnskabsetiske komiteer.
I nærværende sag anbefales det, at beslutningskompetencen delegeres til administrationen i lighed med nuværende praksis på det statslige område i dag.
Med lov nr. 1436 af 17. december 2019 om ændring af komitéloven mm. (styrkelse af borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskning samt forbedrede rammer for sundhedsforskning) flyttes kompetencen til at godkende videregivelse af patientjournaloplysninger til brug for forskning, statistik eller planlægning fra Styrelsen for Patientsikkerhed til regionsrådene. Overdragelsen af opgaven træder formelt i kraft den 1. juli 2020, og regionerne får samlet tildelt 2,5 mio. kr. årligt i DUT-midler til at løfte opgaven
Med opgaveflytningen reduceres fristerne for sagsbehandling fra i dag ca. 20 uger til 35 kalenderdage. Hermed er der tale om en væsentlig skærpelse, som kan influere på omfanget af den opgave, regionerne fremadrettet skal håndtere. I dag ligger beslutningskompetencen administrativt i Styrelsen for Patientsikkerhed, og med nye krav til hurtig sagsbehandling er det vigtigt at fastholde det princip, hvorfor administrationen overfor forretningsudvalget anbefaler, at beslutningskompetencen - lighed med nuværende praksis - delegeres fra regionsrådet til administrationen, og at opgaven forankres i Center for Regional Udvikling, hvor regionens samlede forskerstøttefunktioner er placeret, herunder sekretariatet for de videnskabsetiske komiteer.
Det generelle formål med lovændringen er at styrke borgernes tryghed og tillid til, at personoplysninger anvendes videnskabsetisk forsvarligt i forbindelse med sundhedsforskning. Det er samtidig hensigten at skabe bedre rammer for forskning i patientjournaloplysninger ved at sikre en mere effektiv procedure for adgang til disse oplysninger til brug for forskning, statistik eller planlægning. Der indføres samtidig krav om videnskabsetisk vurdering af sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med sensitive bioinformatiske data, hvor der er risiko for væsentlige helbredsmæssige sekundære fund. Lovændringen indfører også mulighed for, at ledelsen på behandlingssteder kan give tilladelse til, at autoriserede sundhedspersoner, der er ansat i sundhedsvæsenet, kan indhente patientjournaloplysningerne til brug for forskning, hvis forskningsprojektet eller videregivelsen af oplysningerne er godkendt af rette myndighed.
Danske Regioner har, på vegne af regionerne, opfordret Sundheds- og Ældreministeriet (herunder styrelsen for patientsikkerhed) til at igangsætte en grundig opgaveoverdragelse til regionerne i god tid, så regionerne er velforberedte til de nye opgaver fra starten 1. juli 2020.
Såfremt regionsrådet pr. 1. juli 2020 delegerer sin kompetence vil det betyde, at beslutning og efterfølgende godkendelse træffes i regionens administration ift. videregivelse af patientjournaloplysninger til brug for forskning, statistik eller planlægning,
Der er ingen yderligere risci forbundet med indstillingen, end det i sagen henviste.
Regionerne får samlet 2,5 mio. kr. i DUT-midler til at løfte den nye opgave. Det er Danske Regioners vurdering, at ændringerne dermed ikke indebærer negative økonomiske konsekvenser for regionerne.
Ingen særskilt kommunikation i forbindelse med beslutningen
Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj og regionsrådet den 19. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Mads Monrad Hansen
20028384
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke under sagens behandling.
Regionsrådet skal godkende investeringsbevillinger, herunder frigivelse af rådighedsbeløb, inden for den samlede ramme for Nyt Hospital Bispebjerg.
Administrationen søger med denne sag om frigivelse af rådighedsbeløb til alle udgifter relateret til opførelsen af Akuthuset. Der blev allerede i 2017 givet bevilling til Nordblokken, og bevillingen ønskes nu udvidet til også at omfatte udførelsesperioden i forbindelse med totalentreprisen grundet den ændrede udbudsstrategi forklaret nedenfor.
Nyt Hospital Bispebjerg er et resultat af Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan 2020, hvor aktiviteterne fra det nuværende Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samles i nye og moderne rammer på Bispebjerg Bakke. Hospitalet skal være akuthospital for optageområdet Byen, som forventes at rumme ca. 480.000 borgere i 2020.
Ændret udbudsstrategi
Projektforslaget for Akuthuset blev godkendt i regionsrådet den 24. oktober 2017. På daværende tidspunkt var strategien at opføre bygningen i flere etaper i henholdsvis en totalentreprise og hoved- og storentrepriser. Samtidigt blev der bevilliget midler til at opføre Nordblokken af Akuthuset i en særskilt etape. Den etapevise opførelse skyldes, at bygning 7, der huser akutmodtagelse, røntgenafdeling, operationsafsnit mm., ligger i byggefeltet, og at bygning 7 skal være i drift under opførelsen. Afdelingerne i bygning 7 skal placeres i Akuthuset. På grund af tidspres, besluttede hospitalsbyggestyregruppen i sommeren 2018, at ændre den valgte udbudsstrategi, og det blev besluttet at udbyde hele Akuthuset som en totalentreprise.
Totalentreprise med forhandling
Det samlede udbudsmateriale blev udsendt i foråret 2019, og to italienske entreprenører blev forhåndsgodkendt til at afgive bud på opførelsen af Akuthuset. Udbudsprocessen er forløbet som planlagt. Dog har der været enkelte forskydninger i tidsplanen for at sikre den bedste proces for bygherre og de bydende. De bydende har afleveret tilbud den 14. april 2020. Det forventes, at vinderen kan offentliggøres ultimo maj 2020, hvorefter en betinget kontrakt kan underskrives i juni 2020. Der er indlagt en optimeringsperiode, hvis der bliver behov for at foretage tilpasning af projekt og pris. Varigheden af denne optimeringsperiode afhænger af de afgivne tilbud, men det forventes, at den endelige kontrakt kan underskrives i august. Derudover er der indlagt en mulighed for udtrædelse, hvis entreprenør og bygherre ikke kan blive enige.
De ansøgte dispensationer fra lokalplanen er godkendt af Københavns Kommune den 4. november 2019, og byggetilladelsen til Akuthuset er modtaget den 22. januar 2020.
Tidsplan for opførelse af Akuthuset
Akuthuset opføres i to etaper, og der er opstillet milepæle i projektmaterialet, som de bydende skal overholde. Det samlede projekt inkl. forplads og p-kælder skal være afsluttet senest 21. marts 2025. Der er ligeledes stillet krav til entreprenøren om, at Akuthuset senest skal være afleveret til bygherre den 2. august 2024. Det er forventningen, at ibrugtagningen finder sted primo 2025.
Orientering til den politiske følgegruppe
Den politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret omkring status ift. tilbudsgivning. Følgegruppen bliver nærmere orienteret omkring tilbudsprocessen på næste møde den 20. maj 2020.
Ved tiltrædelse af instillingerne frigives rådighedsbeløb på i alt 2.093,8 mio. kr. (2020PL) til opførelsen af Akuthuset under Nyt Hospital Bispebjerg.
Det er administrationens vurdering, at opførelsen af Akuthuset på Bispebjerg Hospital kan gennemføres inden for den afsatte totalramme til Nyt Hospital Bispebjerg.
Med denne sag søges om frigivelse af rådighedsbeløb til alle omkostninger relateret til udførelsen af Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg. Bevillingen i 2017 på 410 mio. kr. (2017PL) til Nordblokken ønskes nu udvidet til også at omfatte udførelsesperioden i forbindelse med totalentreprisen. Restbudgettet på denne bevilling udgør pr. 31. marts 2020 ca. 411,5 mio. kr. (2020PL).
Frigivelsen sker inden for den samlede økonomiske ramme på projektet og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2020-2023.
En tilslutning til administrationens indstilling i denne sag vil medføre, at budgettet for de nævnte bevillinger ser ud som illustreret i tabel 1:
| Bevilling (mio. kr.) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | I alt | Restbudget tidligere bevilling | Ny bevilling |
| Akuthus, opførelse, rådgivning, øvrige direkte relaterede omkostninger, kunst samt uforudsete udgifter og 5%'s pulje til hele projektet Nyt Hospital Bispebjerg | 94,2 | 466,0 | 617,0 | 640,0 | 167,6 | 50,0 | 2.034,8 | 411,5 | 1.623,3 |
| IT og medicoteknik til Akuthus og resterende renoveringsprojekter | 0,5 | 23,0 | 188,0 | 118,0 | 141,0 | 470,5 | 470,5 | ||
| I alt | 94,7 | 489,0 | 805,0 | 758,0 | 308,6 | 50,0 | 2.505,3 | 411,5 | 2.093,8 |
Den endelige byggetakt for opførelsen af Akuthuset kendes først, når der er skrevet kontrakt med totalentreprenøren. Det forventes derfor, at forbrugsestimaterne herefter skal justeres.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20011347
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Taget til efterretning.
Lars Gaardhøj (A) og Kim Rockhill (A) deltog ikke under sagens behandling.
Med denne sag orienteres forretningsudvalget om afgørelsen af voldgiftssagen om Nordfløjen på Rigshospitalet.
Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg afsagde den 7. april 2020 kendelse i sagen om blandt andet forsinkelse af byggeriet af Nordfløjen på Rigshospitalet. Sagen blev rejst af NCC i oktober 2016, før byggearbejderne var afsluttet. NCC endte med at rejse krav om betaling af ca. 138 mio. kr. Baggrunden for kravet var primært erstatning for forsinkelse og betaling for ekstraarbejder. Regionen afviste kravet og rejste et selvstændigt krav på ca. 155 mio. kr. primært som dagbod for byggeriets forsinkelse. Advokat Kasper Mortensen fra Kammeradvokaten har ført sagen for regionen. Kasper Mortensen har på et møde den 20. april 2020 med den politiske følgegruppe for Det Nye Rigshospital gennemgået afgørelsen af voldgiftssagen om Nordfløjen.
Kendelsen indeholder både elementer, der giver regionen medhold og elementer, der går regionen imod. NCC skal i henhold til kendelsen betale ca. 30,9 mio. kr. til regionen heraf ca. 23,1 mio. kr. i dagbod for forsinkelse. Region Hovedstaden skal betale ca. 30,7 mio. kr. til NCC fordelt med 12,5 mio. kr. i erstatning for forsinkelse, 16,3 mio. kr. for ekstraarbejder og merudgifter og 1,9 mio. kr. i renter for for sen betaling af kontraktens månedlige aconto.
Da beløbene skal forrentes på forskellige tidspunkter, og fordi voldgiftsretten har bestemt, at regionen skal betale sagsomkostninger til NCC på 1,5 mio. kr., bliver nettoresultatet, at Region Hovedstaden skal betale ca. 3,3 mio. kr. til NCC.
Beløbet skal betales senest den 21. april 2020. Kendelsen er endelig og kan ikke ankes til højere instans eller indbringes for domstolene.
Administrationen og projektorganisationen har udarbejdet økonomiske risikoscenarier for udfaldet af voldgiftssagen og løbende præsenteret disse for den politiske følgegruppe for Det Nye Rigshospital. Der har været stor usikkerhed om udfaldet og resultatet af kendelsen, hvilket undervejs har været afspejlet i spændet mellem bedste og værste scenarie. Resultatet af kendelsen er ca. 50 mio. kr. dårligere end det økonomiske mest sandsynlige scenarie, men 100 mio. kr. bedre end det værst tænkelige. Administrationens økonomiske risikoscenarier har bygget på Kammeradvokatens vurdering af sagen.
Følgegruppens behandling
Følgegruppen har i forbindelse med afsigelsen af kendelsen været samlet og vedtaget følgende udtalelse om sagen:
"Den politiske følgegruppe for Det Nye Rigshospital har den 20. april 2020 holdt møde om resultatet af voldgiftsrettens kendelse i sagen mellem regionen og NCC om forsinkelsen af Nordfløjen.
Voldgiftssagen har været i gang siden oktober 2016, så det er godt, at der nu kan sættes et punktum i sagen. Følgegruppen glæder sig over, at NCC kun i meget begrænset omfang har fået medhold i det store krav på 138 mio. kr., som de har rejst mod regionen. Følgegruppen tager kendelsen til efterretning, men undrer sig dog over, at voldgiftsretten ikke er kommet frem til en mere gunstig kendelse for regionen. Det undrer blandt andet følgegruppen, at voldgiftsretten giver NCC medhold i, at byggeriet på Nordfløjen kunne afleveres til regionen længe inden taget på bygningen var færdiggjort. Det medfører, at regionen kun er berettiget til dagbod i en del af den forsinkelse NNC har påført projektet. Endeligt finder følgegruppen det vigtigt, at læringspunkterne fra processen bliver brugt i regionens øvrige byggerier.
Med afgørelsen slår nævnet fast, at NCC og regionen bærer et delt ansvar for de forsinkelser, der har ramt byggeriet af Nordfløjen. På grund af forrentningen af de forskellige beløb, parterne skal betale til hinanden, og fordi regionen skal betale sagsomkostninger til NCC, ender det dog med, at regionen skal betale 3,3 mio. kr. til NCC."
Kendelsens delelementer
NCC har fået ret til 40 dages tidsfristforlængelse i perioden fra de startede på pladsen primo 2015, og indtil de var færdige med deres råhusarbejder omkring september 2016. De 40 dage er fordelt med 25 dage for indledende problemer i jorden og efterfølgende forsinkelser undervejs og 15 dage med henvisning til problemer med betonelementprojektet. Dette er lidt mere end Kammeradvokaten havde forventet, og lidt mere end administrationen har estimeret i de økonomiske risikoscenarier. Specielt de 15 dage for problemer i betonelementprojektet er overraskende, da sagkyndige ikke havde voldsom kritik af projektet. I det mest sandsynlige risikoscenarie er der indregnet 20 dages tidsfristforlængelse til NCC for forsinkelse på råhuset.
Kendelsen betyder desuden, at regionen modtager betydeligt mindre i dagbodskrav, end den faktiske forsinkelse ellers medførte. Dels udskyder tidsfristforlængelsen det tidspunkt, regionen kan opkræve dagbøder fra, og dels har voldgiftsretten afgjort, at dagbøderne kun skal løbe indtil det tidspunkt, hvor NCC havde lagt den såkaldte ”byggepladsmembran” på tagene. Det vil sige noget tid før tagene stod færdige. Konsekvensen af voldgiftsrettens afgørelse er, at regionen ikke er berettiget til dagbod for perioden fra ultimo 2016 og frem til den endelige aflevering i juni måned 2017. Det er dermed en meget betydelig del af regionens dagbodskrav, der ikke blev anerkendt ved voldgiftsretten. Dette er den altovervejende grund til, at regionen kun fik medhold i ca. 23 mio. kr. af det rejste dagbodskrav på ca. 147 mio. kr.
Hertil fik NCC medhold i ca. 1/3 af deres totale krav på ekstraarbejder (13,1 mio. kr. ud af 36,8 mio. kr.). Dette beløb er lidt mere end forudsat i det økonomisk mest sandsynlige risikoscenarie.
Endelig fik NCC medhold i, at regionen ikke rettidigt har betalt et antal aconto fakturaer på kontraktarbejder, hvilket medfører, at regionen skal betale yderligere renteudgifter for ca. 1,9 mio. kr.
Vurdering af kendelsen contra tidligere forligsmuligheder
Det samlede resultat er dårligere end administrationen havde forventet. Dette er også set i lyset af de betydelige omkostninger, der har været forbundet med at føre sagen. Administrationen har derfor sammenlignet resultatet af kendelsen med tidligere fremsatte forligsmuligheder. Så sent som i september måned 2019 (nogle uger før sagen startede i voldgiftsnævnet) tilbød NCC, at sagen kunne forliges ved at regionen betalte 70 mio. kr. til NCC. Regionen svarede på daværende tidspunkt bl.a., at det måtte være en forudsætning, ”at ”tidskravene” skulle forliges ved, at der gik penge til regionen, hvis der skulle findes en aftalt løsning”. Herefter stoppede videre drøftelser om et samlet forlig. Kendelsen indebærer, at ”tidskravene” er gået regionens vej, og de tilbudte forlig var således ringere end resultatet af kendelsen. Dette også set i sammenhæng med de udgifter, regionen har haft til advokat m.m. for at føre sagen.
Opgørelse over sagsomkostninger
Sagsomkostningerne til voldgiftssagen har været indeholdt i de prognoser, administrationen løbende har præsenteret for den politiske følgegruppe. De forventes at udgøre 20,2 mio. kr. inklusiv skønnede udgifter til voldgiftsretten, som fordeles ligeligt mellem parterne jf. tabel 1:
Tabel 1: Opgørelse over sagsomkostninger
| Udgifter | Beløb i mio. kr. | Bemærkninger |
| KA samt TRG | 13,7 | Udgifter til Kammeradvokat (KA) og totalrådgiver (TRG) |
| NCC | 1,5 | Beløbet er indeholdt i de 30,7 mio. kr. , som NCC har fået med kendelsen, (vi havde sat det i mest sandssynlige scenarie til 0). |
| Voldgiftsret | 5,0 | Baseret på 10 mio. kr. og halvdelen til hver. |
| I alt | 20,2 |
I opgørelsen er der ikke medtaget tid for projektafdeling, administration og bygherrerådgiver. Det skyldes, at tidsforbruget på opgaven er integreret i den samlede projektopgaveløsning.
Kendelsens økonomiske konsekvenser for Nordfløjen
De økonomiske konsekvenser af kendelsen vil indgå i en samlet økonomisk opgørelse for byggeriet af Nordfløjen, som administrationen vil forelægge for forretningsudvalget i juni 2020.
Tiltrædes indstillingen tages sagen til efterretning.
Administrationen vil som konsekvens af voldgiftsrettens kendelse foreligge en mødesag om merbevilling til Det Nye Rigshospital på forretningsudvalgets møde i juni 2020.
Der er udarbejdet et beredskab til brug for henvendelser fra pressen i forbindelse med kendelsen er afsagt.
Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 12. maj 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20027619
Bilag 1: Kendelse af 7. april 2020 fra Voldgiftsnævnet for byggeri og anlæg
Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalg og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A) og Kim Rockhill (A) deltog ikke under sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 29. april 2020:
Administrationens indstilling til social- og psykiatriudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningesudvalg og regionsrådet anbefaler:
at frigive 83.000 kr. til at afholde et temamøde om treårsplanen for psykiatriens udvikling 2020-2022 med deltagelse af social- og psykiatriudvalget, regionsrådet og medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Punkt 1 : Anbefalet.
Punkt 2 : Social- og psykiatriudvalget besluttede, at temaet for temamødet i 2020 skal være rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø.
Social- og psykiatriudvalget holder en gang om året et temamøde mellem politikere, medarbejdere og ledere i psykiatrien. I 2019 var temaet "Sammen om psykiatriens udvikling". Temamødet tog udgangspunkt i tre temaer fra psykiatriens treårsplan om recovery, børne- og ungdomspsykiatri og psykisk sygdom og misbrug. Det er aftalt, at det årlige temamøde i 2020 holdes tirsdag den 3. november 2020 kl. 16.00 - 20.00. Med denne sag påbegyndes planlægningen af temamødet.
Der har i 2017, 2018 og 2019 været afholdt temamøder mellem social- og psykiatriudvalget, regionsrådet og medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet er at styrke dialogen mellem regionens politikere og medarbejderne på de psykiatriske centre, særligt om de emner og områder, som indeholder dilemmaer og er svære at arbejde med.
De foregående års temamøder er planlagt i samarbejde med de faglige organisationer og ledelsesrepræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri. Der skal nu udpeges et tema for mødet den 3. november 2020, og udvalget skal drøfte:
Administrationen er opmærksom på, at temaet ikke må række ind over forretningsudvalgets resort som personaleansvarligt udvalg. Det vil være vinkler, som hører under social- og psykiatriudvalgets resort som fx:
Som de tidligere år foreslår psykiatriens VMU og administrationen, at temamødet planlægges i samarbejde med de faglige organisationer og ledelsesrepræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri. Social- og psykiatriudvalget forelægges senere forslag til program.
Temamødet holdes den 3. november 2020 kl. 16.00 - 20.00, og der er sket forhåndsreservation på Pharmakon konferencecenter, hvor der kan være 140 deltagere. Den anslåede udgift til konferencesalen og forplejning (som niveauet i 2019 med kaffe, kage, vand og let anretning med sodavand) er 73.000,00 kr.
Administrationen foreslår, at der til temamødet bruges egen facilitator fra Center HR, hvilket er gratis. Der vil være mindre udgifter til planlægningsmøder og diverse materialer (max. 10.000,00 kr.) som skal lægges til ovennævnte udgifter. De samlede udgifter til temamødet på anslået 83.000 kr. afholdes af midler afsat til politiske arrangementer.
På baggrund af udvalgets beslutning går administrationen igang med den videre planlægning af dagen.
Situationen med corona virus kan medføre, at temamødet må aflyses.
| Indstilling | Modtager | Beløb | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Temamøde om treårsplan - konferencesal og forplejning | Social- og Psykiatriudvalget, Regionsrådet og Region Hovedstadens Psykiatri | 73.000 | Engangs i 2020 | Midler allerede afsat til politiske arrangementer |
| Temamøde om treårsplan - Planlægningsmøder og materialer | Social- og Psykiatriudvalget, Regionsrådet og Region Hovedstadens Psykiatri | 10.000 | Engangs i 2020 | Midler allerede afsat til politiske arrangementer |
Sagen behandles i social- og psykiatriudvalget den 29. april, i forretningsudvalget den 12. maj og endeligt i regionsrådet den 19. maj 2020.
Temamødets program forelægges til godkendelse i social- og psykiatriudvalget forventeligt til august/september 2020.
Anne Skriver / Hanne Rasmussen
19087759
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
1. at beslutte:
a) om der fortsat er et ønske om studierejser for regionsrådet, eller
b) at der ikke gennemføres studierejser i indeværende funktionsperiode.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
2. at drøfte oplæg til studietur for forretningsudvalget.
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Forretningsudvalget anbefalede indstillingspunkt 1b.
Forretningsudvalget drøftede indstillingspunkt 2 og besluttede, at der i indeværende periode ikke gennemføres en studietur, men hvis der er mulighed herfor afholdes et endagsseminar om vision for fremtidens Rigshospital.
Lars Gaardhøj (A) og Kim Rockhill (A) deltog ikke under sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:
Sagen blev udsat.
Leila Lindén (A) deltog ikke under sagens behandling.
Administrationen ønsker forretningsudvalgets tilkendegivelser om administrationens oplæg til studietur for forretningsudvalget, herunder om udvalget ønsker særlige aktiviteter på de foreslåede destinationer.
Forslag til endeligt program, endelig dato, budget mv. vil blive forelagt til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i foråret 2020.
Administrationen ønsker desuden, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, hvorvidt regionsrådet skal på studierejser i indeværende funktionsperiode eller ej.
Forretningsudvalgets studietur
Forslag til overordnet tema – Fremtidens hospital
Med afsæt i regionens forestående arbejde med visionsplan (tidligere kaldet "generalplan") for Rigshospitalet samt i det hele taget de store byggeopgaver og den forestående ibrugtagning af nye hospitaler, foreslås det, at studieturens overordnede tema er ”Fremtidens hospital”, som skal give viden om det højt specialiserede hospital og moderne hospitalsrammer.
Med Fremtidens Hospital som bærende tema kan der hentes viden og inspiration til udvikling af et højt specialiseret hospital; eksempelvis hvordan der skabes muligheder for nye behandlingsformer, og hvordan der skabes øget tiltrækningskraft og fastholdelse af sundhedspersonale.
Regionens øvrige strategiske fokusområder: "Digitalisering", "Patientrettigheder", "Nærhed og sammenhæng" samt "Børnenes region") kan bygges ind, hvor det giver værdi.
Forslag til destinationer - London og Leuven (Bruxelles)
Hospitalet er en del af det offentlige sygehusvæsen i England (NHS) og regnes for et af de bedste hospitaler i Europa. Der er tale om to hospitaler på hver sin matrikel, men som hører administrativt sammen. Hospitalet har rigtigt mange forskningsprojekter og en tæt integration mellem forskning og klinik. Hospitalet er desuden langt fremme i forhold til brugen af kunstig intelligens, hvor hospitalet har en særlig kunstig intelligens-enhed på ca. 400 medarbejdere. Hospitalet har for nylig besluttet at bygge et nyt center til kunstig intelligens til ca. 1 mia kr. Et besøg på hospitalet kan derfor give inspiration til regionens byggeprojekter med særligt fokus på det højt specialiserede hospital i moderne hospitalsrammer.
Administrationen arbejder videre med forslag til yderligere et besøg i London, der kan give værdi i forhold til regionens strategiske fokusområder.
Univiersity Hospital Leuven regnes også for et af de bedste hospitaler i Europa og er sammenligneligt med Rigshospitalet i forhold til størrelse og flere andre parametre. Hospitalet er højt specialiseret og bygger i øjeblikket nyt, samtidig med at hospitalet generelt går op i at holde sig moderne. Et besøg på Leuven University Hospital kan derfor give god inspiration til regionens byggeprojekter.
Administrationen arbejder videre med forslag til yderligere et besøg i Leuven eller Bruxelles, der kan give værdi i forhold til regionens strategiske fokusområder.
Transport og ophold
Det foreslås, at forretningsudvalget om morgenen på førstedagen flyver til London og bruger halvanden dag i London i henhold til et nærmere defineredet program, således at der også er overnatning i London. Det foreslås videre, at forretningsudvalget næste eftermiddag rejser med højhastighedstoget "Eurostar" til Bruxelles. Togturen mellem London og Bruxelles tager knap to timer. Resten af dag 2 samt den efterfølgende formiddag bruges i Leuven og eventuelt også i Bruxelles i henhold til et nærmere fastsat program. Der er overnatning mellem dag 2 og dag 3 i Leuven eller Bruxelles, og forretningsudvalget flyver om formiddagen/frokosttid på dag 3 tilbage til København
Foreløbigt program
I henhold til ovenstående forslag, vil et foreløbigt program se sådan ud:
Dag 1
Dag 2
Dag 3
Forslag til tidspunkt
Det foreslås, at studieturen planlægges umiddelbart efter afsluttede budgetforhandlinger, dvs. medio september 2020.
Regionsrådets eventuelle studierejser
I henhold til regionsrådets rammebeslutning om studieture/studierejser arrangeres der i valgperioden to studierejser for regionsrådet, hvor hvert regionsrådsmedlem har mulighed for at tilmelde sig én af disse. Studierejserne kan gå til destinationer i og uden for Europa.
For hvert regionsrådsmedlem afsættes der i valgperioden 22.000 kr. til deltagelse i regionsrådets studierejser, dvs. maksimalt 902.000 kr. Gennemførelse af en studierejse forudsætter, at den ønskede væsentlige viden eller inspiration eller inspiration ikke kan opnås på anden vis.
Det er umiddelbart indtrykket, at der ikke har været efterspurgt en studierejse for regionsrådet. Det kan for eksempel skyldes det forhold, at de stående udvalg alle har været/skal på studieture, og at der aktuelt planlægges studietur til forretningsudvalget.
På baggrund af udvalgets drøftelse vedrørende oplægget til studietur for forretningsudvalget, vil administrationen arbejde videre med konkretisering af programindholdet.
Hvis udvalget desuden anbefaler regionsrådet at afholde regionsrådets studierejse, vil administrationen udarbejde oplæg hertil.
For hvert medlem af forretningsudvalget er der i valgperioden afsat 15.000 kr. til deltagelse i forretningsudvalgets studietur, dvs. maksimalt 225.000 kr. Deltagelse fra administrativ side skal indeholdes i dette beløb.
Det anslås, at de samlede udgifter for studieturen vil beløbe sig til ca. 8.100 kr. pr. person:
dvs. samlet 186.300 kr., hvis der udover forretningsudvalgets 15 medlemmer eksempelvis yderligere deltager 8 personer (embedsmænd og klinikere). Hertil kommer værtsgaver og andre mindre udgifter. Budgetforslaget for studieturen balancerer således i forhold til den økonomiske ramme på 225.000 kr.
Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 3. marts 2020. Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020.
Forslag til endeligt program, endelig dato, budget mv. vil blive forelagt til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i sommeren 2020.
Jens Gordon Clausen/Marie Kruse
20007617
Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 29. april 2020:
Anbefalet.
Social- og psykiatriudvalget har været på studietur til Amsterdam for bl.a. at se på tværsektorielle samarbejder og recovery. Regionsrådet skal godkende udvalgets regnskab og afrapportering fra turen.
Social- og psykiatriudvalget var fra den 20. - 22. januar på studietur til Amsterdam. Formålet var at hente inspiration og input til udvalgets rolle som politikformulerende og politikkontrollerende og dermed styrke og udvikle regionens opgaveløsning på social- og psykiatriområdet.
Det hollandske sundhedsvæsen bygger på et princip om lige adgang til sundhedsydelser for alle, og det er finansieret igennem et solidarisk forsikringssystem, som det er obligatorisk at betale til. Sundhedsydelser bliver primært leveret i et samspil mellem offentlige myndigheder, offentlige og private sundhedsorganisationer og private forsikringsselskaber.
Der er en god tradition for at samarbejde om indsatsen på tværs af sektorer. Et eksempel på dette er ACT modellen, som er udviklet i Holland. ACT står for Assertive Community Treatment, hvilket på dansk kan oversættes til udgående og opsøgende behandling. Et ACT team yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom som fx. skizofreni. En stor del af udvalgets studietur handlede derfor også om ACT og F-ACT (hvor 'F' er tilføjelsen af 'fleksibel' og dermed en større mulighed for at skalere indsatsen til borgerens konkrete og individuelle situation).
Social- og psykiatriudvalget besøgte flere steder, som arbejder med ACT metoden, og programmet var bygget således op:
Mandag den 20. januar:
Tirsdag den 21. januar:
Onsdag den 22. januar
Social- og psykiatriudvalget får med sagen mulighed for at drøfte erfaringer og input fra studieturen.
Regnskab
Regionsrådet havde inden turen godkendt et budget på 63.000 til at afholde udvalgets udgifter. De endelige udgifter for studieturen er ca. 46.100 kr fordelt på følgende poster:
| Udgiftspost | Budget | Regnskab |
| Hotel | 23.000 | 22.963 |
| Transport til Amsterdam | 15.000 | 12.220 |
| Øvrig transport | 8.000 | 2.288 |
| Forplejning | 15.000 | 7.032 |
| Værtsgaver | 2.000 | 1.592 |
| I alt | 63.000 | 46.095 |
Fra social- og psykiatriudvalget deltog:
Fra administrationen deltog Charlotte Hosbond og Jakob Sidenius.
Social- og psykiatriudvalget kan vælge at lade overvejelser fra studieturen indgå i udvalgets løbende arbejde, fx opfølgning på treårsplanen for psykiatriens udvikling eller de kommende budgetforhandlinger.
Social- og psykiatriudvalgets ordinære møde den 18. marts 2020 blev aflyst pga. Coronavirus-situationen.
Sagen behandles på Social- og psykiatriudvalgets ordinære møde den 29. april 2020 og møde i forretningsudvalget den 12. maj 2020 og i regionsrådet den 19. maj 2020.
Charlotte Hosbond/Jakob Sidenius
19063647
Bilag 1: Program for social- og psykiatriudvalgets studietur til Amsterdam januar 2020
Bilag 2: Mental health in Amsterdam
Bilag 3: Mental health in Amsterdam South
Bilag 4: Public health in Amsterdam and Thrive
Bilag 5: Cooperation with de Regenbooggroep MAKOM
Bilag 7: Individual Placement and Support
Bilag 8: Enik Recovery College
Administrationen indstiller, at trafikudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.
Trafikudvalgets beslutning den 5. maj 2020:
Anbefalet.
Regionsrådet besluttede den 4. februar, at trafikudvalget tog på studietur med henblik på at få inspiration til, hvordan organisatorisk og strategisk søger at løse udfordringer om at imødegå den stigende trængsel på vejene, gøre den kollektive trafik mere attraktiv og få flere til at vælge cyklen til arbejde.
Trafikudvalget var på studietur til Manchester i perioden 4.- 6. marts 2020. Denne sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Trafikudvalget var på studietur til Manchester den 4.-6. marts 2020. Program samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1.
Greater Manchester
Manchesters byregion går under navnet Greater Manchester, og har siden 2011 organiseret sig sammen i 10 kommuner i den såkaldte ”Greater Manchester Combined Authority”, som består af Bolton, Bury, Manchester, Oldham, Rochdale, Salford, Stockport, Tameside, Trafford og Wigan. Sammen sætter de en fælles, politisk retning, strategi og samler økonomi om en lang række opgaver, som skal skabe det gode liv i regionen. Det er bl.a. en hastigt voksende og aldrende befolkning, klimaændringer og behovet for at øge produktiviteten og mindske den sociale ulighed i byregionen, som er vigtige emner, de ønsker at løse fælles.
Greater Manchester er på flere parametre sammenlignelig med Region Hovedstaden, og står overfor udfordringer på mobilitetsområdet, som vi kender fra vores egen geografi.
På trafikområdet har de i strategien en helhedsorienteret tilgang til mobilitet og integration af forskellige transportformer, og den opstiller principper og politikker for, hvordan et samlet transportsystem kan blive mere sikkert, pålideligt og inkluderende, så mobilitet er for alle. Transport for Greater Manchester er også ansvarlig for at forbedre udbuddet af og udvikle den kollektive trafik, fx med billetsystemer og mobility as a service. Derudover arbejder de med at mindske trængslen på vejene og gøre cykling og gang mere attraktivt.
I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen.
Trafikudvalget skal på deres møde den 26. maj drøfte en rapport udarbejdet af KPMG, som har fokus på mulighederne for et øget tværgående samarbejde om den kollektive trafik i Region Hovedstaden. I rapporten tages der bl.a. udgangspunkt i Greater Manchesters organisering omkring kollektiv transport, hvilket giver mulighed for at inddrage de faglige indtryk fra studieturen.
Resumé af det faglige program
Onsdag
- Velkomst og Introduktion til programmet ved henholdsvis udvalgsformand Jens Mandrup og Morten Reimer fra KPMG
- Introduktion til Transport for Greater Manchester (TfGM) ved kontorchef Nicola Kane
I TfGM er et offentligt drevet selskab, som har til opgave at levere på konkrete opgaver, som bliver bestilt politisk af Greater Manchester Combined Authority ud fra en strategi (Transport Act) om en helhedsorienteret tilgang til mobilitet og integration af forskellige transportformer, hvor der opstilles principper og politikker for, hvordan et samlet transportsystem kan blive mere sikkert, pålideligt og inkluderende, så mobilitet er for alle. TfGM er ansvarlig for at sikre transport til regionens globale opkobling og forbindelser til/fra bycentrum, mellem byer og på tværs af regionen. De arbejder både med langsigtede strategier og med konkrete investeringsplaner, der rækker fem år frem i tiden. Organiseringen af den offentlige transport ligner meget den, som er i London, hvor udbuddet af de lokale og regionale trafikale linjer er samlet i TfGM. Men i modsætning til London, driver TfGM ikke busser og metro – kun nogle få gratis bybusser og det regionale letbaneselskab Metrolink er drevet direkte af TfGM. Så en central udfordring for TfGM er at forbedre udbuddet af og udvikle den kollektive trafik og understøtte kollektive buslinjer, som er drevet af private selskaber.
- Introduktion af Innovation, ruter og billetsystemer ved innovationskonsulent Sam Li og rute/billetansvarlig, Gareth Turner, begge fra TfGM
I TfGM sker der en hel del udviklingsarbejde, som skal understøtte den overordnede strategi, når det handler om at sikre en grønnere kollektiv transport og udnytte nye teknologiske muligheder mv. for at gøre kollektive rejser og cykeltrafik mere attraktivt og nemt tilgængeligt. Derfor arbejder de med at gøre selve billetprodukterne nemmere at forstå og tilgå. Et eksempel på dette er simple zoneopdelinger og tjek-ind systemer på billetområdet – desuden tilbyder de studenter gratis transport med letbanen og har gratis transport med samme, fx i forbindelse med store events på fx Old Trafford (fodboldstadion). I det innovative arbejder de med at tiltrække og skabe forskellige partnerskaber for små og mellemstore virksomheder til fx at finde nye løsninger for bedre skift mellem transportformer på lokale knudepunkter. De arbejder også med virtual reality, så man kan opleve en cykeltur gennem gaderne, inden der tages beslutning om investeringer. Derudover arbejder de sammen med Manchester Lufthavn om at få deres ansatte til at droppe bilen, og i stedet skifte over til et mobilitetsabonnement (MaaS) – som på lidt længere sigt kan gøre kollektive trafikservices mere attraktivt for alle.
Torsdag
- Introduktion til Greater Manchesters 2040 transportstrategi ved politisk chef Rod Fawcett, TfGM
Greater Manchester Transport Strategy 2040 tager udgangspunkt i en politisk vision for mobilitet og i de bredere mål, som visionen og strategien skal understøtte. Den indeholder en lang række tværgående politiske pejlemærker og prioriterede aktiviteter for strategiperioden. Strategien omfatter alle transportformer, midler til at skabe sammenhæng, behov for investeringer og andet, som tilsammen kan bidrage til at realisere visionen.
Strategien er med til at sætte rammerne for det samlede arbejde med mobilitet i Greater Manchester, og gennem et fælles udgangspunkt støttet og accepteret af de involverede aktører. Det giver en gennemsigthed, robusthed og beslutningskraft.
Den langsigtede strategi er udmøntet i 5-årige planer indeholdende bl.a. konkrete (infrastruktur-) projekter, der skal gennemføres i perioden, som f.eks. investering i etablering og udvikling af knudepunkter. Fremgangsmåden bidrager til fokus, sikrer strategisk retning, og gør politikerne i stand til at reagere på nye muligheder, eller ændret lovgivning. TfGM udarbejder en flerårig forretningsplan, som dermed skaber sammenhæng mellem vision, strategi og de konkrete aktiviteter.
Det politiske arbejde sker i regi af Greater Manchester Combined Authority (GMCA), som er en myndighed bestående af politiske repræsentanter fra de 10 kommuner i området ,og med en folkevalgt borgmester i spidsen. De politiske mål og lovgivning besluttes af GMCA, mens Transport for Greater Manchester (TfGM) er den administrative og udførende organisation. Væsentlige beslutninger, som f.eks. det årlige budget og væsentlige strategier, kræver at mindst 8 ud af 10 medlemmer stemmer for.
- Tur med Metrolink letbane
Metrolink har kørt siden 1992 og er udvidet flere gange undervejs og åbner fx snart ud til Old Trafford Stadium. Letbanen er anlagt med statstilskud, hvor billetindtægter og lokal skat (10 pund per husstand i de ti kommuner) giver et overskud, hvor noget går til tilbagebetalingen af anlægsomkostninger. Desuden er de igang med at udfase fysiske billetter.
- Besøg og oplæg på TfGM trafikcenter ved centerleder William Woods
I trafikcentret overvåges trafikken på vejene med over 600.000 daglige rejsende lokalt og regionalt – her arbejder myndighederne sammen om at sikre en god fremmelighed ved at arbejde med forskellige scenarier og trafikafviklingsprogrammer, som især fremmer busserne. Når der er store events, arbejder man tæt sammen med arrangører og Metrolink, for at sikre en god kapacitet. I trafikcentret udsender et team af medarbejdere trafikinformation, som når ud til mange forskellige platforme.
- Oplæg og om tværgående samarbejde om kollektiv trafik i hovedstadsregionen ved Morten Reimer fra KPMG og Søren Bom fra Center for Regional Udvikling
KPMG fremlagde deres foreløbige analyseresultat og anbefalinger, som blev diskuteret i relation til betragtningerne i Manchester og forskellige synspunkter for et tættere samarbejde, som kan fremme kollektiv trafik i hovedstadsregionen. Input blev taget med i KPMG og administratorens arbejde med at forberede udvalgssag herom til d. 26. maj 2020.
- Oplæg Greater Manchester fælles strategi og vision for 2040 ved Mark Atherton vicedirektør i Greater Manchester Combined Authority og Peter Boulton, chef for det regionale vejnet i TfGM
I Greater Manchester har man, med udgangspunkt i en politisk organisering på tværs af regionens kommuner, gennem en årrække arbejdet systematisk med en fælles vision og strategi for grøn omstilling, byudvikling, social lighed og mobilitet, og hvor den kollektive trafik spiller en væsentlig rolle i at håndtere bl.a. klimaudfordringer, trængsel og til at understøtte en bæredygtig vækst i Greater Manchester. Visionen for mobilitet er formuleret på tværs af transportformer. Den politiske overbygning og det formaliserede samarbejde har givet mulighed for at anlægge et helhedsperspektiv og for at man kan tale med én stemme. Dette er specielt væsentligt i forhold til dialog med staten om ressourcer og midler til investering i nødvendig infrastruktur.
Fredag
- Rammer for udvikling i Greater Manchester ved Simon Nokes direktør for strategi og politik i Greater Manchester Combined Authority og Simon Warburton, transport- og strategidirektør i TfGM
Der er flere funktioner, hvor den regionale aktør i Greater Manchester Combined Authority har ansvar for den regionale planlægning, der fungerer som et styringsværktøj for kommunal planlægning for by- og boligudvikling. De har tilknyttet råd af bl.a. økonomi-eksperter, som kommer med løsningsforslag til forskellige demografiske udfordringer, fx Brexit mv. lokal erhvervsrådgivning og forhandlinger med staten. De arbejder foruden transport også med mål inden for økonomisk vækst, folkesundhed, innovation inden for energiomstilling og cirkulær økonomi og grønne materialer til produktion – og er dermed sen aktiv aktør, som sammen med fx TfGM sikrer at kommunerne og trafikselskaber leverer på deres fælles plan om CO2-neutralitet i regionen i 2038. Derudover arbejder de med skybrudsikringer og andre tiltag, som skal imødegå klimaforandringerne. De har en klar regional retning, som de reviderer og skærper hver tredje år. Det betyder bl.a., at Park & Ride er gratis at bruge, man arbejder for at øge brug af ny teknologi, Mobility as a Service og samkørsel som first/lastmileløsninger i forbindelse med det regionale net. De har ikke introduceret trængselsafgifter, men der er alligevel få biler i bymidten i Manchester, da de har nogle af de bedste kollektive knudepunkter i hele Nordengland. Til sammenligning er andre bykerner domineret af, at hele 75 pct. af pendlerne kører i bil, hvor det i selve Manchester ligger tættere på 50 pct.
- Besøg hos Metrolink (TfGMs letbaneselskab), oplæg ved Danny Vaughan Direktør i Metrolink
Metrolink er et letbanesystem i Greater Manchester. Netværket har 99 stop langs 105 miles (105 km) med standardspor, hvilket gør det til det mest omfattende letbanesystem i Storbritannien. Metrolink ejes af Transport for Greater Manchester (TfGM) og drives og vedligeholdes under kontrakt af et Keolis / Amey-konsortium I 2018/19 blev der foretaget 43,7 millioner passagerrejser på systemet.
Netværket består af otte linjer, der går fra Manchester centrum til termini ved Altrincham, Ashton-under-Lyne, Bury, East Didsbury, Eccles, Manchester lufthavn, Rochdale og Trafford Center. Det består af en blanding af gadebane, der deles med anden trafik; reserverede sporafsnit, adskilt fra anden trafik og konverterede tidligere jernbanelinjer. Trafford Park Line-udvidelsen fra Pomona til Intu Trafford Center åbnede i marts 2020. Derudover har TfGM godkendt mere spekulative udvidelsesforslag for nye linjer til Stockport samt en løkke omkring Wythenshawe.
Deltagere på turen
Trafikudvalget:
Jens Mandrup (F)
Martin Baden (S)
Susanne Due Kristensen (S)
Erik Rostell Gregersen (S)
Annie Hagell (Ø)
Marianne Frederik (Ø)
Christoffer Buster Reinhardt (C)
Administrationen:
Diana Arsovic Nielsen
Birgitte Leolnar
Søren Bom (udgifterne hertil blev afholdt af det administrative budget i Center for Regional Udvikling)
Kalle Jakobsen
Afbud:
Freja Södergran (O)
Anne Ehrenreich (V)
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen. Desuden havde administrationen ansvar for planlægning af studieturen.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for trafikudvalget beløber sig på ca. 58.000 kr.
| Udgiftsposter | Budget | Faktisk forbrug |
| Flybilletter ( | 18.000 kr. | 15.969 kr. |
| Hotel inkl. morgenmad | 36.000 kr. | 28.035 kr. |
| Forplejning | 24.000 kr. | 10.206 kr. |
| Øvrige transportudgifter | 15.000 kr. | 1.361 kr. |
| Værtsgaver | 4.000 kr. | 2.449 kr. |
| I alt | 97.000 kr. | 58.020 kr. |
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at afrapportering og regnskab er godkendt.
Udgifterne til studieturen afholdes indenfor de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2018-2021. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2018-2021 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 23. oktober 2018.
Sagen forelægges trafikudvalget den 5. maj 2020, forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen
19054173
Bilag 1: Program for trafikudvalgets studietur til Manchester, marts 2020
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Taget til efterretning.
Lars Gaardhøj (A) og Kim Rockhill (A) deltog ikke under sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forrretningsudvalget den 12. maj 2020.
Svend Særkjær
20001050
Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav, og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Social- og Indenrigsministeriet.
Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.
Opgørelsen omfatter ikke Region Hovedstadens væsentlige udlæg ift. COVID-19 idet disse dels forudsættes refunderet af staten og dels er undtaget fra regionens udgiftsloft. COVID-19 bevirker også at den samlede prognose er behæftet med mere usikkerhed end normalt.
Region Hovedstaden forventer et samlet forbrug på sundhedsområdet på 37.347 mio, kr., hvilket svarer til udgiftsloftet.
Vedrørende regional udvikling forventes et forbrug på 812 mio. kr., hvilket svarer til rammen.
1. økonomirapport 2020, som blev behandlet på regionrådets møde 21. april 2020, indeholdt en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning.
Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2020 pr. ultimo marts måned.
OBS at Excel foretager afrunding af de enkelte beløb, hvilket kan give en difference på +/- 1 i tabellerne.
For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) forventer administrationen et forbrug ud over det oprindeligt aftalte niveau på ca. 350 mio. kr. I 2020 har regeringen suspenderet anlægsloftet.
Ved 1. økonomirapport blev der forventet en overskridelse af rammen på ca. 150 mio. kr. Vurderingen er opskrevet med 200 mio. kr. på baggrund af planer om fremrykning af investeringsudgifter med henblik på samfundøkonomisk afhjælpning af COVID-19.
Merforbruget finansieres af mindreforbrug, der er genbevilget fra 2019 og af midler overført fra driften.
Den standardiserede økonomiopfølgning er indberettet til staten.
20028130
Regionsrådet besluttede på sit møde den 25. oktober 2019 at forlænge de nuværende kontrakter for ambulanceberedskaber med 1 år, således at kontrakterne udløber pr. 1. februar 2023. Administrationen og Akutberedskabet har efterfølgende været i dialog med Falck og Hovedstadens Beredskab om kontraktforlængelserne, og der foreligger nu underskrevne allonger for kontraktforlængelse for begge leverandører. Forretningsudvalget får præsenteret en sag om ambulanceudbuddet på deres møde i august 2020.
20010042
Det europæiske fodboldforbund UEFA har den 17. marts 2020 besluttet at udskyde EM i fodbold i 2020 til 2021 pga coronavirus-situationen. Regionsrådet besluttede den 13. juni 2017 at støtte Host City delen af EM i fodbold i København med 3,9 mio. kr. Det var planlagt, at 4 kampe skulle være spillet i Parken til sommer.
Der har været en dialog mellem Københavns Kommune og DBU om muligheden for at afholde EM i fodbold i København i 2021, samtidig med Tour de France starten, der også er støttet af regionsrådet. Torsdag den 7. maj blev parterne enige om en aftale der betyder, at både EM i Fodbold og Tour de France afholdes i sommeren 2021.
Grundet udskydelsen af EM i fodbold 2020 har DBU anmodet Region Hovedstaden om en tilkendegivelse overfor DBU om, at aftalen om afholdelse af EM i København i 2020 overføres til 2021 på samme vilkår, i tilfælde af at der vil blive afholdt EM i fodbold i København 2021. Da der ikke er tale om ændringer i vilkårene, har administrationen valgt at tilkendegive dette overfor DBU.
16032803
Som forretningsudvalget og regionsrådet er blevet orienteret om tidligere, har Miljø- og Fødevareklagenævnet i afgørelse af den 20. december 2019, ophævet Råstofplan 2016 og hjemvist sagen til fornyet behandling. Administrationen har den 23. januar 2020 anmodet klagenævnet om en genoptagelse af sagen, men afventer fortsat nævnets afgørelse herom.
Med miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse er det ikke muligt at fastholde den godkendte procesplan for udarbejdelse af Råstofplan 2020 (bilag 1). Administrationen har derfor fremlagt en revideret procesplan for miljø- og klimaudvalget den 28. april 2020 (bilag 2), som skitserer de alternativer, der kan blive aktuelle, afhængig af miljø- og fødevareklagenævnet afgørelse af genoptagelsessagen.
Den reviderede procesplan indebærer, at den 8 ugers offentlige høring af forslaget til råstofplanen kommer til at forløbe fra den 23. september til den 18. november 2020. Som det fremgår af den reviderede procesplan, kan processen for vedtagelsen af Råstofplan 2020 desværre ikke undgå at løbe ind i 2021, hvilket ellers har været en målsætning.
Hvis klagenævnet fastholder sin tidligere afgørelse om, at Råstofplan 2016 ophæves og hjemsendes til fornyet vurdering, skal processen for Råstofplan 2020 udvides til også at omfatte en lovliggørelse af Råstofplan 2016. Det betyder, at den kommende plan kommer til at hedde Råstofplan 2016-2024, og at der skal udarbejdes afgrænsningsnotater/gennemgange af miljøforhold for i alt 13 interesseområder og 4 graveområder. For graveområderne kan der tages udgangspunkt i gennemgangene og miljøvurderingen fra Råstofplan 2016. I udarbejdelsen af Råstofplan 2020 har regionen dog inddraget en mere konkret miljøvurdering af eksempelvis sandsynligheden for at påvirke grundvandsressourcen, hvilket indebærer en udvidelse i forhold til miljøvurderingen gennemført i 2016. Dette vurderes at kunne foretages indenfor rammen af den reviderede procesplan (bilag 2).
Såfremt klagenævnet i forbindelse med genoptagelsen af sagen ændrer sin afgørelse og giver regionen medhold i, at regionen i Råstofplan 2016 har foretaget en tilstrækkelig miljøvurdering af de udlagte interesseområder, skal der ikke inddrages en lovliggørelse af Råstofplan 2016 i forhold til spørgsmålet om miljøvurdering af planen i processen for Råstofplan 2020. Idet hele sagen genoptages, er det dog muligt, at nævnet vil behandle andre klagetemaer fra de oprindelige klager, der derved kan komme til at indgå i den nye afgørelse. Følger af nævnets eventuelle afgørelse vedrørende disse klagetemaer vil kunne indarbejdes i den fremlagte procesplan (bilag 2), og nævnets behandling af temaerne vurderes ikke at kunne føre til en ophævelse af Råstofplan 2016 i sin helhed.
Søgsmålsfristen for at anlægge sag mod klagenævnet over afgørelsen af den 20. december 2019 udløber den 20. juni 2020. Såfremt klagenævnet ikke har truffet afgørelse om genoptagelse inden udløbet af maj måned, skal regionen derfor tage stilling til eventuelt sagsanlæg i slutningen af maj. Administrationen vil i det tilfælde forelægge sagen for koncerndirektionen til beslutning og miljø- og klimaudvalget samt regionsrådet til efterfølgende orientering.
Idet Råstofplan 2016 er blevet ophævet, er det på nuværende tidspunkt Råstofplan 2012, der er den gældende. Det betyder i praksis, at Regionen ikke kan give nye tilladelser til råstofindvinding på grundlag af Råstofplan 2016. De tilladelser regionen allerede har givet på grundlag af Råstofplan 2016, og hvor den 6 måneders søgsmålsfrist er overstået, er gyldige.
17021398
Bilag 2: Procesplan revideret 28.04.2020
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
19084920