Bilag 1: Redegørelse vedr. opkald til 1-1-2 i Region Hovedstaden (D9113472)Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Det forventes på baggrund af redegørelsen, at der skal træffes væsentlige beslutninger vedrørende tilførsel af ressourcer til Region Hovedstadens akutberedskab. Det er med henblik på hurtig handling og afhjælpning nødvendigt, at sagen behandles samme dag både i forretningsudvalget og regionsrådet. Dagsorden og bilag er på grund af sagens hastende karakter udsendt med kortere frist end 4 hverdage.
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Formanden satte indstillingspunkt 1 under afstemning, som lyder ”at godkende, at de 17 anbefalinger fra redegørelsen vedrørende 1-1-2 opkald håndteres som beskrevet i sagen.”:
For stemte: A (13), B (4), C (5), F (3), I (2), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 38.
Imod stemte: O (3), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingspunkt 1 var herefter godkendt.
Formanden satte indstillingspunkt 2 under afstemning, som lyder ”at godkende, at der afsættes en ramme på 10 mio. kr. til opfølgende indsatser og imødekommelse af de aktuelle udfordringer med aktivitetspres, trivsel og arbejdsmiljø i Akutberedskabet med delårsvirkning i indeværende år på 2,5 mio. kr.”:
For stemte: A (13), B (4), C (5), F (3), I (2), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 38.
Imod stemte: O (3), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingspunkt 2 var herefter godkendt.
Formanden satte indstillingspunkt 3 under afstemning, som lyder:
”I forbindelse med arbejdet med og udviklingen af ledelsesstrukturen i Akutberedskabet vil administrationen ved forretningsudvalgsmødet den 7. december præsentere en model, som fortløbende sikrer løbende orientering af Forretningsudvalget om situationen vedrørende 112 og Akutberedskabet som helhed”
For stemte: A (13), B (4), C (5), F (3), I (2), O (3), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 41.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingspunkt 3 var herefter godkendt.
Formanden satte indstillingspunkt 4 under afstemning, som lyder:
”Til forretningsudvalgsmødet den 7. december vil administrationen præsentere en skriftlig redegørelse for, hvilke overvejelser administrationen har gjort sig f.s.v.a. spørgsmålet om den ledelsesmæssige udfordring vedrørende Akutberedskabet”.
For stemte: A (13), B (4), C (5), F (3), I (2), V (6), og Å (1), i alt 34.
Imod stemte: O (3), i alt 3.
Undlod at stemme: Ø (4), i alt 4.
I alt 41.
Indstillingspunkt 4 var herefter godkendt.
Dansk Folkeparti ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Dansk Folkeparti er selvfølgelig enig i, at det er påkrævet med effektive initiativer for at løse problemerne med 112 og Akutberedskabet. Når DF ikke stemmer for de fremlagte initiativer, skyldes det flere forhold. At der bevilges penge, uden at der efter DF’s opfattelse er taget en tydelig stillingtagen til, hvorvidt forberedringstiltag kan gennemføres med den nuværende ledelse i Akutfunktionen. At bevilling af penge til flere ansatte ikke er samstemt med det forhold, at 1/4 af alt personale årligt flygter væk på grund af manglende arbejdsmæssig trivsel og manglende samarbejde. Desuden noterer DF sig, at Akutberedskabets direktion siger, at de “håndterer 99,5% af alle opkaldene inden 30 sekunder. Hovedstadens Beredskabs tal viser imidlertid, at der kun er tale om 90%. At Akutberedskabet meddeler, at de har “opnormeret” med 8 nye ansættelser, men undlader samtidig om at informere offentligheden om de mange medarbejderes flugt. Der er tale om medarbejdere, som har søgt til andre regioner og der er tale om meget dygtige og erfarne medarbejdere, som har fundet forholdene i Akutberedskabet for utilfredsstillende.”
Charlotte Holtermann (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 12. oktober 2021:
Et enigt forretningsudvalg tilføjede et tredje indstillingspunkt til sagen:
”I forbindelse med arbejdet med og udviklingen af ledelsesstrukturen i Akutberedskabet vil administrationen ved forretningsudvalgsmødet den 7. december præsentere en model, som fortløbende sikrer løbende orientering af Forretningsudvalget om situationen vedrørende 112 og Akutberedskabet som helhed”
Venstre stillede følgende ændringsforslag som et fjerde indstillingspunkt til sagen:
”Til forretningsudvalgsmødet den 7. december vil administrationen præsentere en skriftlig redegørelse for, hvilke overvejelser administrationen har gjort sig f.s.v.a. spørgsmålet om den ledelsesmæssige udfordring vedrørende Akutberedskabet”.
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), V (3) og Ø (1), i alt 14.
Imod stemte: O (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet.
Formanden satte sagens oprindelige indstillingspunkt 1 under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), V (3) og Ø (1), i alt 14.
Imod stemte: O (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.
Formanden satte sagens oprindelig indstillingspunkt 2 under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), V (3) og Ø (1), i alt 14.
Imod stemte: O (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkt 2 var herefter anbefalet.
Dansk Folkeparti ønskede at få følgende ført til protokollen:
”Dansk Folkeparti er selvfølgelig enig i, at det er påkrævet med effektive initiativer for at løse problemerne med 112 og Akutberedskabet. Når DF ikke stemmer for de fremlagte initiativer, skyldes det flere forhold. At der bevilges penge, uden at der efter DF’s opfattelse er taget en tydelig stillingtagen til, hvorvidt forberedringstiltag kan gennemføres med den nuværende ledelse i Akutfunktionen. At bevilling af penge til flere ansatte ikke er samstemt med det forhold, at 1/4 af alt personale årligt flygter væk på grund af manglende arbejdsmæssig trivsel og manglende samarbejde. Desuden noterer DF sig, at Akutberedskabets direktion siger, at de “håndterer 99,5% af alle opkaldene inden 30 sekunder. Hovedstadens Beredskabs tal viser imidlertid, at der kun er tale om 90%. At Akutberedskabet meddeler, at de har “opnormeret” med 8 nye ansættelser, men undlader samtidig om at informere offentligheden om de mange medarbejderes flugt. Der er tale om medarbejdere, som har søgt til andre regioner og der er tale om meget dygtige og erfarne medarbejdere, som har fundet forholdene i Akutberedskabet for utilfredsstillende.”
På regionsrådsmødet den 21. september 2021 godkendte regionsrådet at igangsætte en tilbundsgående redegørelse for opkald til 1-1-2 i Region Hovedstadens Akutberedskab på baggrund af et kommissorium, som regionstrådet godkendte på mødet.
På forretningsudvalgets møde den 5. oktober 2021 gav den eksterne undersøger, Mads Koch Hansen, en mundtlig præsentation af redegørelsen. Efterfølgende blev redegørelsen offentliggjort. Redegørelsen indeholder 17 anbefalinger til at reducere køopkald til 1-1-2 og få genskabt en kultur med tillid og åbenhed. (Bilag 1) Til sagen er desuden vedlagt overblik over allerede igangsatte initativer, som forretningsudvalget bad om (Bilag 2)
På baggrund af præsentationen har forretningsudvalget bedt administrationen fremlægge et oplæg til, hvordan der skal følges op på de 17 anbefalinger.
Forretningsudvalget bad på mødet den 5. oktober administrationen fremlægge et oplæg til hvilke handlinger og løsninger, som kan imødekomme de 17 anbefalinger i redegørelsen vedr. opkald til 1-1-2.
Redegørelsen har blandt andet afdækket væsentlige udfordringer med trivsel og dårligt arbejdsmiljø i Akutberedskabet. Der opleves samtidig et stort aktuelt pres på hele det præhospitale område. Problemerne forstærkes af væsentlige rekrutteringsudfordringer særligt hos 1813. Der er derfor behov for at se ind i løsninger, som går på tværs af både 1-1-2 Vagtcentralen og øvrige dele af Akutberedskabet.
På denne baggrund gennemgås nedenfor administrationens oplæg til opfølgende handlinger på de 17 anbefalinger.
Anbefalinger og løsningsforslag:
Sikring af hurtigt respons og bedre brug af akutressourcerne
Anbefaling 1: Det skal sikres, at der er tilstrækkelig kapacitet på 1-1-2 Vagtcentralen til at håndtere opkald i henhold til servicemål. Jeg vil anbefale, at der etableres en bufferfunktion, som kan inddrages ved travlhed, og som er hurtig at aktivere.
Løsning: Akutberedskabet har allerede igangsat en række tiltag, der skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig kapacitet på 1-1-2 Vagtcentralen. På den korte bane omfatter dette interne omprioriteringer af personaleressourcer til 1-1-2 funktionen, ligesom der arbejdes med at få det eksisterende personale til at tage flere vagter, og der ses på mulighederne for anvendelse af andre faggrupper til indledningsvist at tage opkald til 1-1-2 Vagtcentralen og videresende til relevante medarbejdere. På den lidt længere bane ses der på en genberegning af fremmødebehovet og, i forlængelse heraf, rekruttering og oplæring af ekstra årsværk, som skal sikre tilstrækkelig kapacitet. Det omfatter, at 1-1-2 funktionen overdimensioneres i en midlertidig periode for at skabe en bufferkapacitet. Foruden øget bemanding arbejder Akutberedskabet på en række andre initiativer, der skal aflaste personalet på 1-1-2 Vagtcentralen fx teknisk løsning for viderestilling af ikke livstruende opkald til 1813 og udskillelse af en særlig funktion for akutte ambulancebestillinger fra praktiserende læger og hospitaler.
Akutberedskabet skal give en status for arbejdet med at sikre tilstrækkelig kapacitet på 1-1-2 Vagtcentralen til forretningsudvalgets møde den 7. december 2021.
Anbefaling 2: Der skal laves actioncard for håndtering af køopkald med henblik på at give den bedst mulige understøttelse af den enkelte vagtleder. Med andre ord: Hvornår skal der sendes en kørsel A-ambulance, og hvornår skal man afvente, at en sundhedsfaglig visitator kan ringe tilbage til indringer?
Løsning: Akutberedskabet skal frem mod forretningsudvalgets møde den 7. december 2021 udarbejde et actioncard for vagtledernes og AMK-lægernes håndtering af køopkald med henblik på at sikre entydige arbejdsgange ved køopkald og en klar ansvarsplacering. Det er formålet, at alle vagtledere og AMK-læger skal være trænet i håndteringen af køopkald med afsæt i actioncardet, og at de sundhedsfaglige visitatorer skal kende arbejdsbeskrivelsen i actioncardet og vide, at et køopkald håndteres ensartet hver gang.
Anbefaling 3: Jeg mener ikke, at der pr. automatik altid skal sendes en ambulance, når et opkald ikke besvares efter andet forsøg. Men i nogle tilfælde skal der. Jeg anbefaler, at proceduren ved manglende kontakt fastholdes, men at antallet af “mistede opkald” skal reduceres. Automatisk afsending af ambulancer med udrykning vil belaste ambulancetjenesten unødigt og beslaglægge en del af ambulancekapaciteten, som så ikke kan bruges til de mest syge.
Løsning: Den nuværende praksis med sundhedsfaglig vurdering af respons på alle indkomne elektroniske blanketter fastholdes og understøttes af udarbejdelse af actioncard for håndtering af køopkald, jf. løsningsforslag under anbefaling 2. Det understreges, at antallet af elektroniske blanketter med "Ingen kontakt til AMK" forudsættes reduceret væsentligt i forhold til sommerens niveau.
Der udarbejdes desuden en audit at af de 588 hændelser, hvor det i perioden 1. juni til 31. august 2021 ikke har været muligt at viderestille et opkald til 1-1-2 Vagtcentralen, hvilket således har resulteret i en opdateret blanket med "Ingen kommentar til AMK". Formålet er en fuld afdækning af, hvorvidt den øgede ventetid ved viderestilling af opkald henover sommeren har haft sundhedsfaglige konsekvenser samt hvilken læring, der kan uddrages herfra. Resultaterne forlægges på møde i Forretningsudvalget den 7. december 2021.
Anbefaling 4: Jeg anbefaler, at der ledelsesmæssigt følges op på alle køopkald, og at tallene fjernes fra de tavler, som de ansatte sidder med (wallboard). Data skal i stedet være synlig for de ansvarlige ledere ellers deres stedfortrædere. Det vil betyde, at frontpersonalet ikke dagligt konfronteres med “historiske tal”, som ikke kan udbedres, men at der er tryghed om, at udfordringer er kendt og bliver håndteret på lederniveau (et tilsvarende initiativ er implementeret i Region Syddanmark).
Løsning: Akutberedskabet skal, i samarbejde med medarbejderne ved 1-1-2 Vagtcentralen, udarbejde et konkret oplæg til, hvordan data kan være tilgængelige for medarbejderne på en måde, som ikke bidrager til at øge medarbejderstress. Løsningen skal samtidig sikre, at der ledelsesmæssigt følges op på køopkald. Forslaget drøftes i VMU.
Anbefaling 5: Jeg anbefaler, at der videreudvikles på mulighederne for visitation af ambulanceture. Dette har været afprøvet og vil kunne medvirke til at reducere presset på ambulancetjenesten og sikre bedre udnyttelse af det samlede beredskab. Det skal overvejes, om man kan tilføje sygetransporter, som kan disponeres mere akut til de borgere, der har et transportproblem, men ikke er alvorligt syge (man har allerede etableret “fremskudt visitation” med paramedicinere, som i nogle tilfælde kører ud og vurderer det bedste respons fra akutsystemet).
Løsning: Konkret igangsættes i løbet af efteråret 2021 en ny praksis, hvor ambulancepersonalet kan ringe til Regionens Vagtcentral og bestille en akut siddende transport til borgere, som skal indbringes til en akutmodtagelse, og som kan klare transporten til hospitalet i en siddende transport fremfor i en ambulance. Dette sker i dialog med borgeren, så det tilsikres, at det er en løsning, som borgeren er tryg ved. Herefter vil ambulancen blive frigivet til nye kørsler.
Region Hovedstadens Akutberedskab har herudover allerede iværksat en målrettet fremskudt indsats kaldet ’Den præhospitale visitation’ (PHV) med det formål at hjælpe borgerne bedst muligt og at aflaste ambulancetjenesten og dermed reducere responstiden. Den præhospitale visitatorfunktion er et mindre, men medicinsk fuldt udstyret køretøj, der er bemandet med én paramediciner, der sendes ud til udvalgte disponerede B kørsler for at (re)vurdere borgerens behov for hjælp. De foreløbige erfaringer viser, at flere af de disponerede B-kørsler rent faktisk har kunnet imødekommes med en mindre respons uden belastning af akutmodtagelser eller traumecentre. I stedet har borgerne fået vurderet deres skade og efter behov fået iværksat relevant indsats præhospitalt, mens ambulancerne kan sendes til andre livstruende skader og sygdom.
På længere sigt bedes Region Hovedstadens Akutberedskab udarbejde et samlet fremadrettet oplæg til, hvordan der sikres en hensigtsmæssig visitation af ambulancer og siddende patienttransporter, med henblik på at sikre bedst mulig anvendelse af den samlede ambulancetjeneste. Det kan ligeledes eventuelt være relevant med en fællesregional drøftelse af området i regi af Danske Regioner.
Anbefaling 6: Jeg anbefaler, at man undersøger mulighederne for større sammenhæng og samarbejde mellem de fem regionale vagtcentraler. Dette ville kunne give mulighed for at hjælpe hinanden i spidsbelastningsperioder. Ligeledes bør det undersøges, om der er andre aktører (offentlige eller private), som kan deltage i supplerende indsatser ved spidsbelastningsperioder.
Løsning: Koncerndirektionen vil sikre, at forslaget drøftes i regi af Danske Regioner med henblik på at få afsøgt de tekniske såvel som politiske muligheder for større sammenhæng og samarbejde mellem de fem regionale vagtcentraler.
Medarbejder udvikling og trivsel
Anbefaling 7: Jeg anbefaler, at der laves en overordnet vurdering af, om den ledelsesmæssige tillidskrise kan løses med den nuværende ledelsesstruktur.
Løsning: Se beskrivelse til løsning i forlængelse af anbefaling 8 nedenfor.
Anbefaling 8: Jeg anbefaler, at der arbejdes med en kultur, der fremmer tillid og respekt mellem ledere og medarbejdere.
Løsning: Akutberedskabet har styrket ledelseslaget med nye faglige kompetencer. Der er konstitueret en lægefaglig chef i Regionens Vagtcentral med 1-1-2 som det primære fokus, samt en sygeplejerfaglig enhedschef. Disse vil sammen med Vagtcentralchefen udgøre den samlede ledelse af 1-1-2. Koncerndirektionen vil i samarbejde med Akutberedskabet gennemgå ledelsesstrukturen i det samlede Akutberedskab med henblik på at sikre en hensigtsmæssig opgaveløsning, skabe et bedre arbejdsmiljø samt grundlag for tydelige ledelsesveje. Samtidig vil Koncerndirektionen ligeledes i samarbejde med Akutberedskabet udarbejde en plan for, hvordan der skal arbejdes med ledelseskulturen i Akutberedskabet, så den fremmer tillid og respekt mellem ledere og medarbejdere. Planen for arbejdet præsenteres på forretningsudvalgsmøde den 7. december 2021.
Anbefaling 9: Jeg anbefaler, at driftsudfordringer løbende håndteres ledelsesmæssigt med inddragelse af medarbejderne.
Løsning: Akutberedskabet skal med inddragelse af medarbejderne, herunder i regi af Virksomheds-MedarbejderUdvalg (VMU), arbejde på, at medarbejderinddragelse foregår løbende, så driftsudfordringer fremover løses i et tæt samspil mellem ledelse og medarbejdere.
Anbefaling 10: Jeg anbefaler, at der arbejdes målrettet med fastholdelse af medarbejdere.
Løsning: Akutberedskabet skal arbejde på en plan for fastholdelse af medarbejdere. Arbejdet med flere af de øvrige anbefalinger fx styrket ledelse, faglig udvikling og tilstrækkelig kapacitet forventes også at have betydning for Akutberedskabets evne til at fasholde medarbejdere.
Faglig udvikling
Anbefaling 11: Jeg anbefaler, at der arbejdes med muligheder for klinisk tilknytning og faste dage i ambulancetjenesten for sygeplejerskerne på 1-1-2 Vagtcentralen.
Løsning: Akutberedskabet skal, med inddragelse af medarbejderne via VMU, undersøge mulighederne for, at sygeplejerskerne ved 1-1-2 Vagtcentralen får faste dage i ambulancetjenesten og evt. dage med klinisk arbejde i fx akutmodtagelserne. Hospitalerne inddrages i en drøftelse af det sidstnævnte. Formålet er at understøtte tværgående læring og sikre større afveksling for sygeplejerskerne.
Det er afgørende, at sygeplejerskerne tages med på råd ift. deres ønsker og tanker om forslaget, og at der ses på modeller med mulighed for at tage hensyn til den individuelle medarbejders ønsker og behov. Der har tidligere været en mulighed for, at sygeplejerskerne kunne have dage i ambulancetjenesten, men det har ikke været sat i system.
Anbefaling 12: Jeg anbefaler, at der tilbydes kompetenceudvikling indenfor fagområdet, og at der etableres et forum til faglig udvikling, hvor der gives mulighed for at samle flere medarbejdere ad gangen med tværfaglig deltagelse.
Løsning: Akutberedskabet skal udarbejde en plan for, hvordan der kan tilbydes relevant kompetenceudvikling indenfor fagområdet, og hvordan der kan etableres et eller flere faglige fora med tværfaglig deltagelse. Der er væsentligt, at planen tilrettelægges på en måde, der sikrer, at der frigøres tid for medarbejderne til at deltage i kompetenceudviklings aktiviteter og tværfaglige grupper.
Anbefaling 13: Jeg anbefaler, at der tilbydes struktureret opfølgning ved faglig leder efter alvorlige hændelser, som har påvirket medarbejderen, eller efter perioder med særlig travlhed og i øvrigt ved behov. De tidligere muligheder for supervision ved kollega (eller faglig leder) anbefales genindført.
Løsning: Akutberedskabet skal hurtigst muligt genindføre muligheden for supervision ved kollega eller faglig leder. Der gives en status herpå til forretningsudvalgets møde i december 2021. Akutberedskabet har allerede besluttet at styrke den faglige ledelse af 1-1-2 Vagtcentralen, og model for struktureret supervision kan med fordel tænkes ind i dette.
Anbefaling 14: Øget grad af fagligt samarbejde og udvikling omkring 1-1-2-håndtering med 1-1-2-alarmcentralerne (Hovedstadens Beredskab og Rigspolitiet).
Løsning: Akutberedskabet har en løbende dialog med Rigspolitiet og Hovedstadens Beredskab. Rigspolitiet og Hovedstadens Beredskab vil blive inviteret ind til en dialog om, hvordan samarbejdet kan styrkes fx med etablering af et fagligt forum, hvor udviklingsmuligheder kan drøftes.
Anbefaling 15: Jeg anbefaler, at der arbejdes på at bruge samme tidsangivelse fra Rigspolitiet og Hovedstadens Beredskab ved viderestilling af 1-1-2-opkald, da forskellen på 22 og 29 sekunder ikke kan forklares ud fra en sundhedsfaglig betragtning.
Løsning: Akutberedskabet vil tage emnet op ifm. den videre dialog med Rigspolitiet og Hovedstadens Beredskab, jf. løsningsforslag under anbefaling 15.
Anbefaling 16: Jeg anbefaler, at der arbejdes på at bruge ens kvalitetsdata i alle regioner.
Løsning: Koncerndirektionen vil løfte forslaget om et udviklingsarbejde, der sigter mod etablering af ens kvalitetsdata i alle regioner, via relevante mødefora i regi af Danske Regioner.
Borgeroplysning
Anbefaling 17: Jeg anbefaler en fortsat indsats for hensigtsmæssig brug af de borgerrettede akutte tilbud, herunder 1813, 1-1-2 og egen læge.
Løsning: Relevante koncerncentre skal, med inddragelse af Akutberedskabet, undersøge behov og muligheder for bedre borgerettet kommunikation om regionens akutte tilbud, herunder 1-1-2, 1813 og egen læge. Der vil ligeledes blive taget initiativ til en dialog med PLO-H. Endelig kan det være relevant, at koncerndirektionen rejser problemstillingen via Danske Regioner, da sommerens øgede pres på de akutte tilbud er set i hele landet.
Økonomiske konsekvenser
Udviklingen på det præhospitale område er generelt under pres for tiden – både som følge af en stigende efterspørgsel fra borgerne, og på grund af rekrutteringsvanskeligheder på nogle områder.
Det foreslås, at der afsættes en ramme på 10 mio. kr. til at imødegå de aktuelle udfordringer ved 1-1-2 Vagtcentralen og 1813 med delårsvirkning i indeværende år på 2,5 mio. kr. Midlerne skal fortrinsvis bruges til udvidelse af medarbejdergrupperne, som modtager opkald fra alarmcentralen og fra borgerne. Herunder kan der anvendes en mindre del af rammen til foranstaltninger, som kan bidrage til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø f.eks. udbygning af ledelsesstruktur, så der er en tæt daglig kontakt og ressourcer til en bedre vagtplanlægning etc. Det bemærkes, at auditeringen af de 588 hændelser i sommeren 21 en omfattende opgave, som kræver, at der afsættes lægefaglige og administrative ressourcer til opgaven.
Herudover arbejdes på en forbedring af de fysiske rammer hos Akutberedskabet. Der pågår en dialog med udlejer om udvidelse af lejemålet, herunder at udlejer forbedrer lokaler, bl.a. ventilationsanlægget. Der forelægges en sag på forretningsudvalgets møde i december om udvidelse af lejemålet, herunder at der skal ske en mindre deponering ved udvidelsen af lejemålet. Det er vurderingen, at huslejen stiger med op mod 3 mio. kr. årligt som følge af udvidelsen (1.000-1.200 m2) og renoveringen, som gennemføres af udlejer.
Finansieringen i 2021 vil ske ved anvendelse af mindreforbrug på Sund Fælles og indarbejdes i økonomirapport 4. Den varige økonomiske effekt i 2022 og frem indarbejdes i økonomirapport 1 næste år. Det vil muligvis betyde et træk på regionens budgetmæssige reserve, men andre kilder vil også kunne komme i spil afhængig bl.a. af, hvorledes Regnskab 2021 ender.
Videre proces
Forretningsudvalget vil på mødet den 7. december 2021 få en tilbagemelding på effekten af de handlinger, som er sat i værk for at imødekomme anbefaling nr. 1, 2, 3 og 7, 8 og 13 ovenfor.
Forretningsudvalget vil i første kvartal 2022 få en samlet status på indsatsen med opfølgning på anbefalingerne og øvrige iværksatte initiativer.
Forretningsudvalget vil løbende blive præsenteret for udvkilingen i køopkald og elektroniske blanketter med "Ingen kontakt til AMK" ved 1-1-2 Vagtcentralen.
Medarbejderne i Vagtcentralen vil blive involveret i arbejdet med relevante indser, jf, også ovenstående.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil de 17 anbefalinger fra redegørelsen vedrørende 1-1-2 opkald blive håndteret som beskrevet i sagen.
Der afsættes en ramme på 10 mio. kr. til at imødegå de aktuelle udfordringer 1-1-2 Vagtcentralen og 1813 med delårsvirkning i indeværende år på 2,5 mio. kr.
De varige budgetmæssige konsekvenser af ovenstående vil blive indarbejdet i det tekniske budget for budget 2023.
Der planlægges relevante kommunikative indsatser, herunder målrettet kommunikation for medarbejderne i Akutberedskabet.
Sagen forelægges på det ekstraordinære forretningssudvalgsmøde den 12. oktober 2021 og regionsrådet den 12. oktober 2021.
Dorthe Crüger / Laura Glavind
21061510
Bilag 1: Redegørelse vedr. opkald til 1-1-2 i Region Hovedstaden (D9113472)
Bilag 2: Igangsatte initiativer ift. 1-1-2 Vagtcentralen
a) dels ved at henvende os til regeringen og
b) dels ved at omlægge nogle af de ekstra penge, der bruges på vikarer og overarbejde for sundhedspersonalet, særligt for sygeplejersker og jordemødre.
Administrationen bemærker, at regionsrådet - hvis det ønsker at fremme forslaget - skal træffe beslutning om at oversende punkt 1b til forberedende behandling i forretningsudvalget forud for endelig vedtagelse i regionsrådet. Det følger af, at forretningsudvalget efter regionsloven og styrelsesvedtægten er regionens økonomiudvalg.
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag til medlemsforslaget:
”At Regionsrådet beder administrationen forberede en temadrøftelse i forretningsudvalget i november om rekruttering og fastholdelse af klinisk personale, der følger op på bestillingen i budgettet for 2022 på en plan for rekruttering og fastholdelse med særlig fokus på initiativer rettet mod sygeplejersker, jordemødre, læger, bioanalytikere og SOSU’er.”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (13), B (4), C (5), F (3), I (2), O (3), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 41.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var hermed godkendt, hvorved medlemsforslagets indstillingspunkt 1b) var bortfaldet.
Formanden satte medlemsforslagets indstillingspunkt 1a) under afstemning:
For stemte: A (13), B (4), C (5), F (3), I (2), O (3), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 41.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Medlemsforslagets punkt 1a) var hermed godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Marianne Frederik har på vegne af Enhedslisten den 1. oktober 2021 anmodet om at få behandlet et forslag om en rekrutterings- og fastholdelsespulje.
Enhedslistens begrundelse:
Regionen står i et akut problem med lange ventelister, ledige senge, mange ubesatte stillinger og et meget presset sundhedspersonale. Derfor er der brug for hurtig handling, og alle midler skal tages i brug, mens vi venter på de langsigtede løsninger. Der er brug for en hurtigt arbejdende undersøgelse, så vi kan iværksætte tiltag i slutningen af dette år.
Eksempler på nogle af de tiltag, der kan være:
Ud fra følgende citat, tolker vi, at der er nogle muligheder for at skaffe ekstra midler til en rekrutterings- og fastholdelsespulje :
Chefforhandler for regionerne: Nu skal sygeplejerskerne have mere i løn - og regeringen skal betale
"Regeringen skal sende flere penge, ellers risikerer sygehusvæsenet at bryde sammen, siger Anders Kühnau fra Danske Regioner."
Se artiklen fra den 26. september 2021 via dette link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/chefforhandler-regionerne-nu-skal-sygeplejerskerne-have-mere-i-loen-og-regeringen
Af artiklen fremgår også følgende citat af Magnus Heunicke: "Regeringen anerkender fuldt ud, at sundhedsvæsenet står med flere udfordringer for tiden, for eksempel puklen efter sygeplejestrejken. Derfor har vi også meldt ud, at vi er klar til at drøfte en kompensation af regionerne, ligesom vi for 2020 og 2021 har kompenseret for udgifter vedr. covid-19," siger han i et skriftligt svar til DR Nyheder.
Såfremt regionsrådet godkender medlemsforslaget, vil administrationen foranledige, at der rettes henvendelse til regeringen om ekstra midler til en rekrutterings- og fastholdelsespulje. Derudover vil administrationen forberede en sag om omlægning af udgifter til vikarer og overarbejde, der kan forelægges forretningsudvalget og regionsrådet på kommende møder.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 12. oktober 2021.
21061378
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
”Medlemsforslaget udvalgsbehandles i sundhedsudvalget med henblik på at lave en indstilling til konstitueringspartierne”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: B (4), F (3) og Ø (4), i alt 11.
Imod stemte: A (13), C (5), Niels Høiby (I), O (3), Å (1), i alt 23.
Undlod at stemme: Anne Jeremiassen (I) og V (6), i alt 7.
I alt 41.
Ændringsforslag fra Enhedslisten var hermed bortfaldet.
Formanden satte herefter medlemsforslaget under afstemning:
For stemte: A (13), C (5), I (2), O (3), V (6) og Å (1), i alt 30.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: B (4), F (3) og Ø (4), i alt 11.
I alt 41.
Medlemsforslaget var hermed godkendt, og der kommer en sag til regionsrådet i december om udpegning af de regionsrådsmedlemmer, der skal være med til at skrive kommissorium for opgaveudvalget.
Charlotte Holtermann (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Hans Toft har på vegne af Konservative Folkeparti den 5. oktober 2021 anmodet om at få behandlet et forslag om nedsættelse af et opgaveudvalg til at sikre, at den læring, der kan udledes af Corona-krisen, samles, koordineres og bruges til at finde og forme nye løsninger.
Udbruddet af COVID-19 i Danmark i foråret 2020 har påvirket og vil fremover også påvirke både borgernes hverdag og Region Hovedstadens administration, økonomi og service i bredeste forstand. Det gælder naturligvis også regionens kerneopgaver, som har oplevet store forandringer, men også givet talrige erfaringer.
Regionsrådet vil sikre, at den læring, der kan udledes af Corona-krisen, samles, koordineres og bruges til at finde og forme nye løsninger. Derfor skal der nedsættes et opgaveudvalg, som udarbejder anbefalinger til, hvordan erfaringerne kan bruges til at forbedre alle borgerrelaterede opgaver i regionen. Regionsrådet udpeger to regionsrådsmedlemmer til sammen med administrationen at udarbejde forslag til kommissorium, som i første kvartal 2022 forelægges regionsrådet til drøftelse og godkendelse.
Endvidere igangsætter koncerndirektionen i samarbejde med MED-organisationen et bredt forankret arbejde for den interne læring af Coronatiden
Såfremt regionsrådet godkender forslaget, vil administrationen i samarbejde med de udpegede regionsrådsmedlemmer igangsætte arbejdet med at udarbejde et forslag til kommissorium, som forelægges regionsrådet første kvartal 2022.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 12. oktober 2021.
21061553
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
a. at godkende den reviderede prognose for regionens råstofforbrug indtil 2032 jf. bilag 13
b. at godkende at graveområdet ved Vindekilde forkastes som nyt graveområde i Råstofplan 2016/2020 (under forudsætning af godkendelse af 1a) jf. bilag 14
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Regionsrådet godkendte, at Karin Friis Bach (B) erklærede sig inhabil, og Karin Friis Bach (B) forlod salen under sagens behandling.
Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til sagen:
“SF vil gerne fremsætte et nyt indstillingspunkt 1.c. i punkt 4 vedrørende råstofplanen:
c. at godkende at graveområde Skævinge forkastes som nyt graveområde i Råstofplan 2016/2020”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: B (3), F (3), Anne Jeremiassen (I), O (3), Ø (4) og Å (1), i alt 15.
Imod stemte: A (13), C (5), Niels Høiby (I) og V (6), i alt 25.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.
SF ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
“Der er rum i råstofplanen til at fjerne Skævinge graveområde, som ligger i et større område med påtænkt byudvikling, og som kun bidrager med 0,74 mio. m3 råstof, og hvor trafikken vil være en meget svær udfordring, jf. Hillerød kommunes høringssvar:
”I forhold til adgangen vurderer Hillerød Kommune, at det vil kræve nye vejanlæg. For at komme til området skal man køre ad grusveje som er private fællesveje. Den asfalterede Meløsevej er en mindre, smal landevej der ikke egner sig til tung trafik. Det vil være svært at komme til og fra området, uden at køre igennem mindre landsbyer, der ikke er egnet til tung trafik.”
Ud fra en samlet vurdering af forholdene, der taler imod Skævinge graveområde, holdt op imod hvor lille et bidrag graveområdet vil indvinde, er det SF’s klare ønske, at området ikke skal med i planen. Især ikke, når der for at opnå det nødvendige omfang af råstoffer i råstofplanen ikke er behov for den lille mængde råstof, graveområdet kunne bidrage med. Lokalområdet skal ikke påtvinges en unødvendig og på flere måder problematisk råstofgrav.”
Formanden satte indstillingspunkt 1 under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (3), I (2), O (3), og V (6), i alt 35.
Imod stemte: Ø (4) og Å (1), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingspunkt 1 var hermed godkendt.
Indstillingspunkt 2 blev taget til efterretning.
Enhedslisten ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”Vi støtter ændringsforslagene og anerkender det store arbejde, der er lavet for at forbedre råstofplanen.
Men råstofloven er ude af takt med virkeligheden, da den reelt set ikke er afgørende for at byggerierne indenfor regionens geografi får dækket deres råstofbehov. Lovens reelle funktion er at sikre private interesser i den regionale geografi på bekostning af lokalsamfund, natur og kulturlandskaber.
Endvidere er vi jf. regionens eget høringssvar om Lynetteholmen stærkt bekymrede for de enorme krav, som vil opstå i næste råstofplan.
Vi støtter udtagelsen af de fire interesseområder Evetoften, Laugø, Skovbakke og Søsum. Vi støtter ligeledes den reviderede prognose og forkastelsen af graveområdet Vindekilde.”
Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Miljø- og klimaudvalgets anbefaling til forretningsudvalget og regionsrådet var følgende:
"Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) at udtage graveområdet ved Vindekilde af Råstofplan 2016/2020,
b) at udtage graveområdet ved Skævinge af Råstofplan 2016/2020,
c) at øge den angivne mængde genanvendte råstoffer med 3,84 mio. m3, svarende til reducering af råstofindvinding ved udtagelse af graveområdet ved Vindekilde og Skævinge i Råstofplan 2016/2020.
Administrationens bemærkninger: Foranlediget af miljø- og klimaudvalgets anbefaling om at reducere antallet af nye graveområder i råstofplanen har administrationen foretaget en fornyet gennemgang af beregningerne af prognosen for regionens fremtidige råstofforbrug. Gennemgangen har ført til en revideret prognose for råstofbehovet. Prognosen ligger til grund for fastlæggelsen af, om regionens råstofplan opfylder kravet om en 12-års forsyningshorisont. På baggrund af den reviderede prognose og med afsæt i tilkendegivelser fra forretningsudvalget har administrationen foretaget en faglig vurdering af miljø- og klimaudvalgets anbefaling.
I forlængelse af ovenstående stiller administrationen et ændringsforslag, der er vedlagt som bilag 18. De nye eller supplerende bilag, der er tilføjet sagen efter forretningsudvalgets møde den 15. juni 2021 er vedlagt som bilag 11-17. Det reviderede udkast til råstofplan 2016/2020 (bilag 11) er justeret efter administrationens ændringsforslag og de forbedrede prognoseberegninger."
- - - - - - - - - -
Forretningsudvalget godkendte, at Karin Friis Bach (B) erklærede sig inhabil, og Karin Friis Bach (B) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til sagen:
”SF vil gerne fremsætte et nyt indstillingspunkt 1 c i punkt 16 om råstofplanen:
c. at godkende at graveområde Skævinge forkastes som nyt graveområde i Råstofplan 2016/2020 (under forudsætning af godkendelse af 1a)”
Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti under afstemning:
For stemte: B (1), F (1), O (1), og Ø (1), i alt 4.
Imod stemte: A (5), C (2) og V (3), i alt 10.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget fra Socialiatisk Folkeparti var herefter bortfaldet.
SF ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”Der er rum i råstofplanen til at fjerne Skævinge graveområde, som ligger i et større område med påtænkt byudvikling, og som kun bidrager med 0,74 mio. m3 råstof, og hvor trafikken vil være en meget svær udfordring, jf. Hillerød kommunes høringssvar:
”I forhold til adgangen vurderer Hillerød Kommune, at det vil kræve nye vejanlæg. For at komme til området skal man køre ad grusveje som er private fællesveje. Den asfalterede Meløsevej er en mindre, smal landevej der ikke egner sig til tung trafik. Det vil være svært at komme til og fra området, uden at køre igennem mindre landsbyer, der ikke er egnet til tung trafik.”
Ud fra en samlet vurdering af forholdene, der taler imod Skævinge graveområde, holdt op imod hvor lille et bidrag graveområdet vil indvinde, er det SF’s klare ønske, at området ikke skal med i planen. Især ikke, når der for at opnå det nødvendige omfang af råstoffer i råstofplanen ikke er behov for den lille mængde råstof, graveområdet kunne bidrage med. Lokalområdet skal ikke påtvinges en unødvendig og på flere måder problematisk råstofgrav.”
Formanden satte administrationens ændringsforslag (bilag 18) under afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (3) og Ø (1), i alt 14.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Administrationens ændringsforslag var herefter anbefalet.
Formanden satte den samlede indstilling, som ændret ved administrationens ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1) og V (3), alt 13.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Den samlede indstilling, som ændret ved administrationens ændringsforslag var herefter anbefalet.
Enhedslisten ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”Vi støtter ændringsforslagene og anerkender det store arbejde, der er lavet for at forbedre råstofplanen.
Men råstofloven er ude af takt med virkeligheden, da den reelt set ikke er afgørende for at byggerierne indenfor regionens geografi får dækket deres råstofbehov. Lovens reelle funktion er at sikre private interesser i den regionale geografi på bekostning af lokalsamfund, natur og kulturlandskaber.
Endvidere er vi jf. regionens eget høringssvar om Lynetteholmen stærkt bekymrede for de enorme krav, som vil opstå i næste råstofplan”.
Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Forretningsudvalget godkendte, at Karin Friis Bach (B) erklærede sig inhabil, og Karin Friis Bach (B) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Et enigt forretningsudvalg besluttede at udskyde sagen, indtil det har været muligt at indhente en udtalelse fra Miljøministeriet om, hvorvidt det er muligt at tilvejebringe en større andel af råstofferne via import og yderligere genbrug.
Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 11. juni 2021:
Administrationens indstilling til miljø- og klimaudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
1. at beslutte, at et eller flere af følgende fire interesseområder udgår af udkast til Råstofplan 2016/2020 jf. bilag 1:
a. Evetofte
b. Laugø
c. Skovbakke
d. Søsum (udlagt i 2012)
Miljø- og klimaudvalget indstiller til forretningsudvalget at anbefale over for regionsrådet:
2. at godkende endeligt udkast til Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden (bilag 2)"
Indstillingspunkt 1:
Godkendt, idet udvalget besluttede, at de fire interesseområder udgår af udkast til Råstofplan 2016/2020 jf. bilag 1:
a. Evetofte
b. Laugø
c. Skovbakke
d. Søsum (Udlagt i 2012)
Charlotte Holtermann (A), Özkan Kocak (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 1.
Indstillingspunkt 2:
Der var omdelt fem ændringsforslag til sagen; henholdsvist tre stillet af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre samt to stillet af Socialistisk Folkeparti (notat vedr. ændringsforslag er vedlagt i bilag 3).
Administrationens indstillingspunkter i det ekstraordinære møde i miljø- og klimaudvalget imødekommer to af de fremsatte ændringsforslag; derfor bortfalder disse, så der stilles følgende ændringsforslag til sagen:
Ændringsforslag stillet af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.
For stemte: B (1), F (1), V (1), Ø (1), i alt 4.
Imod stemte: A (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 6.
Ændringsforslaget blev hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 2.
Ændringsforslag stillet af Socialistisk Folkeparti:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.
For stemte: B (1), F (1), Ø (1), i alt 3.
Imod stemte: A (2), i alt 2.
Undlod at stemme: V (1), i alt 1.
I alt 6.
Ændringsforslaget blev hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 2.
Ændringsforslag stillet af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.
For stemte: B (1), F (1), V (1), Ø (1), i alt 4.
Imod stemte: A (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 6.
Ændringsforslaget blev hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 2.
Administrationens indstillingspunkt 2 er hermed bortfaldet, idet udkast til Råstofplan 2016/2020 med de vedtagne ændringsforslag indarbejdet blev anbefalet til forretningsudvalget og regionsrådet.
Socialdemokratiet ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Socialdemokraterne noterer sig, at det udkast til en Råstofplan, som administrationen har fremlagt, og som miljø- og klimaudvalget anbefalede på deres møde d. 25. maj 2020 går helt til kanten af lovgivning ved at udlægge det absolut mindst mulige areal til graveområder og indarbejde det absolut højeste faglige bud på genanvendelse af byggematerialer. Socialdemokraterne kan ikke bakke op om en yderligere reduktion i graveområder, da dette med stor sandsynlighed vil føre til unødvendig mange klager, hjemvisning og en fornyet behandling, hvor lovkravet vil være det samme. Det vil være spildte kræfter.
Socialdemokraterne er tilfredse med, at der er sket en fuldt ud lovlig reduktion i antallet af interesseområder. Og vi ønsker at løse den opgave, som Folketinget har pålagt os via lovgivningen ved at udpege graveområder til 12 års forbrug af råstoffer - hverken mere eller mindre. Samtidig vil vi fortsætte arbejdet for at få loven ændret, så vi ikke igen om fire år skal udpege graveområdet til 12 års forbrug af råstoffer på et areal, der udgør ca. 4,6 % af arealet i Danmark, men huser omkring 31 % af befolkningen.”
Ifølge råstofloven er regionerne myndighed for råstofplanlægning og -indvinding på land, og det er regionernes ansvar at udarbejde råstofplaner, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Regionsrådet skal udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden, hvor de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i en 12-årig planperiode fastlægges. Regionsrådene gennemgår råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision.
Regionrådet for Region Hovedstaden besluttede den 21. august 2018, at råstofplanen skulle revideres. Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer og har afholdt mange flere borgermøder, både fysiske møder og virtuelle, end i tidligere planprocesser. Regionsrådet godkendte den 22. september 2020 forslaget til Råstofplan 2016/2020 og den tilhørende miljøvurdering, som derefter blev sendt i offentlig høring i perioden fra den 23. september - 25. november 2020. Et revideret forslag til Råstofplan 2016/2020 blev sendt i supplerende høring i perioden fra den 15. februar - 13. april 2021.
På udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021 blev sagen om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 behandlet, hvor den blev anbefalet af et flertal i udvalget, idet Enhedslisten stemte imod. Derudover bad det samlede udvalg om, at forordet til Råstofplan 2016/2020 blev taget op til revurdering af administrationen, med sigte på at stramme op på retorikken om de særlige udfordringer med den knappe arealressource i Region Hovedstaden, samt de overordnede præmisser for opgaven med råstofplanudarbejdelsen.
På forretningsmødet den 8. juni 2021 blev sagen om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 forelagt, hvor et enigt forretningsudvalg besluttede at sende sagen tilbage til miljø- og klimaudvalget til fornyet behandling, idet sagen ikke var tilstrækkeligt belyst.
Til brug for miljø- og klimaudvalgets drøftelse og beslutning har administrationen udarbejdet et nyt bilag (bilag 2), hvor interesseområderne er opstillet i en prioriteret liste efter graden af usikkerhed for, om der i forbindelse med en kommende råstofplan vil kunne udlægges et nyt graveområde.
Enhedschef; Carsten Bagge Jensen, og chefkonsulent; Mette Hald Simonsen, fra administrationens miljøenhed vil holde et oplæg på miljø- og klimaudvalgets mødet.
I udarbejdelsen af Råstofplan 2016/2020 har miljø- og klimaudvalget haft øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod særligt naboer og berørte lokalsamfund. Dette har betydet en væsentlig forøgelse af antallet af retningslinjer i råstofplanen. I Råstofplan 2016/2020 er der i alt 17 retningslinjer, mod 8 i Råstofplan 2012.
Som noget nyt inddrager regionen bidragene fra sekundære råstoffer (eksempelvis byggeaffald og overskudsjord) samt bidraget fra havindvinding, der losses i regionens havne, i ressourceopgørelsen i Råstofplan 2016/2020. Dette er i overensstemmelse med regionens målsætning om, at sekundære råstoffer dækker 20 % af hovedstadsregionens råstofforbrug i 2030 som formuleret i Region Hovedstadens strategi for FN’s Verdensmål.
Med det fremlagte udkast til Råstofplan 2016/2020 lever regionen op til til råstoflovens krav om, at råstofplanen udpeger råstofressourcer til 12 års forbrug i regionen. Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2020-2032 er estimeret til 96,6 mio. m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2020-2032 er estimeret til 96,76 mio m3.
Arealudlæg i planen
Planprocessen
I planprocessen for udarbejdelse af revision af råstofplanen har miljø- og klimaudvalget i en række mødesager sat retningen for administrationens udarbejdelse af den endelige Råstofplan 2016/2020. Regionsrådet har også på baggrund af indstillinger fra miljø- og klimaudvalget truffet en række beslutninger med betydning for den endelige råstofplan (overblik over planprocessen kan ses i bilag 5).
På baggrund af de politiske drøftelser har der i udarbejdelsen af Råstofplanen 2016/2020 været øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod øvrige interesser, herunder særligt naboer og berørte lokalsamfund.
Der har desuden været politisk fokus på, at arealudlæggene til nye graveområder skulle minimeres. Dette har medført, at det har ligget som en forudsætning for udarbejdelsen af den reviderede råstofplan, at forsyningshorisonten skulle ligge så tæt på 12 år som muligt, hvor de øvrige regioner opererer med længere forsyningshorisonter. Det har som tidligere nævnt også medført den nye praksis, hvor Region Hovedstaden indregner bidragene fra sekundære råstoffer samt fra havindvinding i råstofplanens ressourceopgørelse.
I løbet af planprocessen har regionsrådet og miljø- og klimaudvalget arbejdet for at ændre præmisserne for udarbejdelsen af råstofplanen. Der har været rettet henvendelse til miljøminister Lea Wermelin og til Danske Regioner med det formål at få sat udarbejdelsen af en National Råstofstrategi og en ændring af råstofloven på dagsordenen. Med henblik på at videreføre indsatsen fremadrettet, har regionsrådet besluttet, at en National Råstofstrategi skal være et af de fokusområder, der er i råstofplanen.
Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer end ved forudgående revisioner af råstofplanen. I planprocessen har der været gennemført 4 høringer (efteråret 2018, foråret 2019, efteråret 2020 og foråret 2021), 6 fysiske borgermøder og 5 digitale borgermøder. I høringerne har regionen modtaget og behandlet i alt 719 høringssvar.
På baggrund af de politiske drøftelser og de gennemførte høringer er Råstofplan 2016/2020 forberedt af administrationen. Sideløbende med udarbejdelsen af selve råstofplanen er der udarbejdet en miljørapport for planen. Råstofplan 2016/2020 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (Rh - Råstofplan 2016/2020 (niras.dk)) eller læses i bilag 1.
Kravene til regionernes råstofplanlægning
Region Hovedstaden administrerer på nuværende tidspunkt på grundlag af Råstofplan 2012, herunder i forbindelse med meddelelse af råstoftilladelser, idet Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2019 ophævede Råstofplan 2016 og hjemviste planen til fornyet behandling i regionen.
Det følger af råstoflovens § 5a, stk. 1, at regionen skal planlægge for en 12-årig forsyningshorisont for råstoffer. I 2018 besluttede regionsrådet på baggrund af administrationens redegørelse og analyserne heri, at der var behov for at udarbejde en revision af råstofplanen, da råstofindvinding i regionen på dette opgørelsestidspunkt havde medført, at det ikke længere var muligt at opfylde kravet til en 12-års forsyningshorisont. Der var og er derfor behov for en revideret råstofplan.
Høring af forslag til Råstofplan 2016/2020
Forslag til Råstofplan 2016/2020 har været i offentlig høring i perioden fra den 23. september - 25. november 2020. Et revideret forslag til råstofplanen har været i supplerende høring i perioden fra den 15. februar - 13. april 2021. Høringsnotater fra begge høringer kan tilgås via følgende links: Høringsnotat for høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?HoeringId=01139fc8-a3df-46d7-92a5-275decf0060b) og Høringsnotat for den fornyede høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?HoeringId=4e892e4f-96f8-489d-8854-fc8f5f5b519c). Høringsnotaterne er desuden vedlagt som bilag 6 og 7 (i bilag 7 er de høringssvar, der indeholder personfølsomme oplysninger, som derfor er fortrolige).
Regionen har modtaget i alt 335 høringssvar; heraf er 294 modtaget i høringen gennemført i efteråret 2020, og 41 er modtaget i den supplerende høring.
Langt hovedparten af høringssvarene fra borgere omhandler grave- og interesseområder og bekymringer om gener fra støj, støv, trafik og sikkerhed, men også tidsperspektiv på generne og de økonomiske konsekvenser for borgerne. Staten, kommuner og interesseorganisationer har fremsendt høringssvar med bemærkninger hovedsageligt vedr. hensynet til landskab, natur og grundvand. Råstoferhvervet og Region Sjælland har i deres høringssvar udtrykt bekymring for en utilstrækkelig udpegning af graveområder og for mange opsatte forudsætninger til nye graveområder, der vil hindre udnyttelsen af ressourcen. Høringssvarene fra råstoferhvervet indeholder desuden kritiske bemærkninger til formålet med retningslinjerne, hjemmelsgrundlaget og forholdet til den kommunale myndighedskompetence samt retningslinjernes forhold til den senere gravetilladelse.
Gennemførte ændringer i forslag til Råstofplan 2016/2020
I forhold til det forslag til Råstofplan 2016/2020, som regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet den 22. september 2020, er der foretaget en række ændringer i Råstofplan 2016/2020:
Ændringer på baggrund af dialog med Staten og høringssvarene
De ændringer, der blev foretaget på baggrund af Statens kommentarer, blev foretaget forud for den fornyede høring. En gennemgang af Statens kommentarer og de ændringer, der er foretaget på baggrund heraf, kan ses i bilag 8.
Ændringer på baggrund af høringssvarene
Hvad angår retningslinjer:
Hvad angår graveområder ændres følgende:
Øvrige ændringer:
Ændringer i forhold til omfanget af udlagte interesseområder besluttet på mødet den 25. maj 2021
På udvalgsmødet den 27. april 2021 drøftede udvalget muligheden for at ændre i grundlaget for udlæg af interesseområder. Baggrunden herfor er, at der hidtil kun er blevet udlagt ca. 1/3 af de udlagte interesseområder til graveområder efter kortlægning for råstoffer og afvejning i forhold til andre arealinteresser. Herudover har det været tidsmæssigt uafklaret, hvornår der kunne forventes en frigivelse af disse områder til andre formål, der vil kunne hindre råstofudnyttelse.
Regionen har i Råstofplan 2016/2020 forpligtet sig til, at de interesseområder, der udpeges i forbindelse med en revision af råstofplanen, så vidt muligt skal afklares inden næste revision af råstofplanen. Det betyder, at det vil være tilstrækkeligt at udpege interesseområder, der kan erstatte de ressourcer, der forventes indvundet i regionen i den kommende 4-års periode, og at administrationen vil gennemføre detailkortlægning i disse inden for planperioden. På den måde begrænses perioden med usikkerhed, som naboer til de udpegede interesseområder skal leve med.
Det vurderes desuden, at kortlægningen forud for udpegningen af interesseområder kan gøres mere dybtgående. Datagrundlaget og de teknologiske tolkningsmuligheder forbedres, hvormed sikkerheden øges for, at de interesseområder, der udpeges fremadrettet, indeholder råstofressourcer af erhvervsmæssig interesse.
En yderligere ændring i grundlaget for udpegning af interesseområder er, at i områder, hvor der er en større grad af usikkerhed grundet modsatrettede arealinteresser, kan regionen vælge helt at springe udpegningen som interesseområde over og gå direkte til undersøgelse af muligheden for at udlægge et graveområde. På den måde begrænses mængden af borgere, der unødigt skal leve med usikkerhed om, hvorvidt der kommer et graveområde i deres nærområde. Usikkerheden fastlægges som en funktion af sikkerhed for, at der er en råstofressource og væsentligheden af øvrige arealinteresser. Det er et krav i råstofloven, at regionerne udpeger interesseområder med henblik på sikring af den fremtidige råstofplanlægning, men der er ikke specifikke krav til omfanget af udpegning af interesseområder. Det skal bemærkes, at de områder, der eventuelt forkastes, ikke reserveres til råstofindvinding. Dette vil få den konsekvens, at en ændret arealanvendelse kan være til hinder for, at en mulig råstofressource senere kan udnyttes.
I den fremlagte råstofplan inddrager regionen elementer af den ændrede praksis således, at de områder/arealer, hvor der er flest modsatrettede arealinteresser, der medfører usikkerhed om en efterfølgende udpegning til graveområde, forkastes som nye interesseområder. Idet de nye interesseområder udlægges i overensstemmelse med den hidtidige praksis, er der stadig behov for at tage forbehold for usikkerheder i udpegningen; særligt i forhold til ressourcens størrelse og placering. Der er derfor i den aktuelle plan behov for en robusthed i udlæggene af interesseområder, således at den fremtidige planlægning sikres, hvilket betyder, at en anslået ressourcemængde på omkring 10 mio. m3 er en god sigtelinje. I bilag 2 kan ses en gennemgang af interesseområderne og de miljøforhold, der gør sig gældende inden for hvert område samt et meget overordnet bud på råstofressourcen inden for de udlagte interesseområder.
På baggrund af ovenstående foretages følgende ændringer:
For begge disse områder gælder det, at der er en række modsatrettede arealinteresser, der gør det usikkert, om der kan udpeges et graveområde. For Bregnerød er sikkerheden for, at der er en tilgængelig råstofressource desuden lavere end for en række af de øvrige interesseområder. Se nedenfor under "Interesseområder" for opgørelse af arealer og antal af interesseområder.
At arealerne forkastes i den aktuelle Råstofplan 2016/2020 betyder ikke, at der ikke i forbindelse med senere råstofplanlægning kan blive stillet konkrete forslag om nye graveområder, hvor der vil ske en afvejning efter § 3 i råstofloven af en eventuel råstofressource op imod de øvrige arealinteresser.
Indholdet i Råstofplan 2016/2020
Råstofplan 2016/2020 har som målsætning at sikre forsyningen af råstoffer i hovedstadsregionen under hensyntagen til natur og miljø. Grundet de geologiske forhold er regionens råstofressource primært bestående af de finere fraktioner. Der er i Region Hovedstaden en mangel på grovere fraktioner som grus og sten. Det betyder, at kun ca. 35 % af råstofforbruget dækkes af råstoffer, som produceres i regionen (landbaseret indvinding, genanvendte materialer samt tilførsel fra havet), mens resten importeres fra udlandet og de øvrige regioner; i overvejende grad fra Region Sjælland (min 50 % af forbruget).
Graveområder
Arealudlæg
I den fremlagte råstofplan er der udlagt i alt 29 graveområder med et samlet areal på 1246,7 ha. Heraf er 11 nye graveområder, 18 er overført fra Råstofplan 2012, og af disse er der foretaget udvidelse af 4 graveområder. I Råstofplan 2012 var der til sammenligning 33 graveområder med et samlet areal på 1492,1 ha. Det samlede arealudlæg er dermed reduceret med 245,4 ha. I bilag 9 er der en oversigt over de udlagte graveområder fordelt på kommuner og med angivelse af den forventede ressource fordelt på fraktioner. Som det fremgår af ressourceopgørelsen, svarer ressourcen udlagt i råstofplanen til det forventede forbrug i den 12-årige planperiode.
Mulige konsekvenser af en beslutning om ikke at udlægge et eller flere af de nye graveområder
De samfundsmæssige hensyn, der finder anvendelse i forbindelse med administrationen af råstofloven, er udtømmende opregnet i råstoflovens § 3 (råstofressourcer, erhverv, miljø- og naturparametre m.v.).
De nye graveområder er udlagt på baggrund af en samlet afvejning efter § 3 i råstofloven, hvor råstofressourcen er vejet op imod øvrige arealinteresser. I afvejningen er arealinteresserne som f.eks. landskab, hensynet til naboer, grundvandshensyn osv. vurderet ud fra en ensartet væsentlighedsvurdering på tværs af områderne.
En beslutning om ikke at udpege et eller flere graveområde skal ske på baggrund af en afvejning af de interesser, der fremgår af bestemmelsen, og skal kunne begrundes ud fra konkrete og saglige vurderinger. Beslutningen skal også ske med udgangspunkt i det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, dvs. at der skal kunne redegøres for, hvorfor det konkrete graveområde ikke udpeges i modsætning til andre, sammenlignelige udpegede graveområder. En beslutning om ikke at udlægge et eller flere konkrete graveområder vil derfor kræve en fornyet vurdering af de øvrige nye graveområder i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke andre, undersøgte mulige graveområder, som kan inddrages i det nuværende udkast til råstofplan. Regionen vil derfor ikke kunne opfylde lovens krav om, at der skal planlægges med råstofressourcer for en 12-årig planperiode (se nedenfor i afsnittet ressourceopgørelse).
En beslutning om ikke at udlægge et eller flere af de nye graveområder vil således forudsætte, at der gennemføres en fornyet planproces, der indbefatter yderligere kortlægning af mulige råstofressourcer, samt efterfølgende miljøvurdering, hvilket forventeligt kan udsætte en planvedtagelse med halvandet år.
Det er endvidere administrationens foreløbige vurdering, at en beslutning om ikke at udlægge et eller flere konkrete graveområde kan betragtes som en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, som Miljøministeren ifølge råstofloven skal have lejlighed til at udtale sig om inden endelig vedtagelse af råstofplanen. Spørgsmålet om, hvorvidt det er en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, vil endvidere kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettiget efter loven er både borgere, erhvervet, andre offentlige myndigheder og foreninger.
Ressourceopgørelse og ressourcefremskrivning
Den estimerede råstofressource i Råstofplan 2016/2020
Den estimerede ressource i de graveområder, der videreføres fra Råstofplan 2012, er på 50,34 mio. m3, og ressourcen i de nye graveområder, og udvidelserne af de eksisterende graveområder, er på 27,82 mio. m3. Samlet set er den estimerede råstofressource 78,16 mio. m3. Fordelingen af råstofressourcen på fraktionerne er estimeret til:
Derudover er det samlede bidrag fra genbrugsmaterialer og havindvinding i 12-års perioden på sten/grus: 12,9 mio. m3 og sand: 5,6 mio. m3. Der er et underskud i Råstofplan 2016/2020 på sten/grus-fraktionen på 6,1 mio. m3, svarende til ca. 1,8 års forbrug, og et overskud på sandfraktionen på 6,2 mio. m3, svarende til ca. 1,4 års forbrug.
Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2020-2032 er estimeret til 96,6 mio. m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2020-2032 er estimeret til 96,76 mio m3. Samlet set viser det, at Råstofplan 2016/2020 er i balance.
Krav om 12 års forsyningshorisont
Såfremt råstofplanen vedtages uden en tilstrækkelig råstofressource, vil det efter administrationens vurdering udgøre en retlig mangel, som ved en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet forventeligt vil medføre, at vedtagelsen ophæves, og at planen hjemvises til fornyet behandling i regionen. Klageberettiget efter loven er både borgere, erhvervet, andre offentlige myndigheder og foreninger.
Yderligere inddragelse af sekundære råstoffer i ressourceopgørelsen
I ressourceopgørelsen er der indregnet bidragene fra sekundære råstoffer samt fra havindvinding. Bidragene er beregnet som gennemsnittet af årene 14-18, som angivet hos Danmarks Statistik vedrørende havmaterialer, og Miljøstyrelsens affaldsstatistik hvad angår sekundære råstoffer. Det er administrationens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er et fagligt grundlag for at sætte mere konkrete tal på udviklingen i anvendelsen af sekundære råstoffer.
En ændring af ressourceopgørelsen vil, såfremt det besluttes, nødvendiggøre en tilretning af råstofplanudkastet og miljørapporten og deraf følgende fornyet høringsproces, hvilket forventeligt vil udsætte planens vedtagelse med minimum et halvt år. Spørgsmålet om ressourceopgørelse kan påklages som et retligt spørgsmål, herunder om opgørelsen er sket på grundlag af saglige kriterier. Der foreligger formodentligt ikke praksis fra klagenævnet herom.
Interesseområder
Med den ovenfor beskrevne inddragelse af elementer fra den ændrede praksis, bliver der i Råstofplan 2016/2020 udlagt i alt 13 interesseområder, heraf 8 nye, med et samlet areal på 650,9 ha. Dette kan holdes op imod, at der i den oprindelige Råstofplan 2016 blev udlagt i alt 18 interesseområder, hvoraf 11 var nye, med et samlet areal på 1790,2 ha. I Råstofplan 2012 blev der udlagt 13 nye interesseområder med et samlet areal på 946 ha. I bilag 2 ses, som tidligere nævnt, en oversigt over interesseområderne i Råstofplan 2016/2020.
Retningslinjer
I Råstofplan 2016/2020 er der i alt 17 retningslinjer. Det er en væsentlig forøgelse i forhold til Råstofplan 2012, der indeholdt 8 retningslinjer. Baggrunden for det øgede antal ændringslinjer er, at der i Råstofplan 2016/2020 er øget fokus på at sikre hensyn til nære naboer og lokalsamfund, efterhånden som de udlagte graveområder og råstofindvindingen rykker nærmere på beboede områder. Derfor er der udarbejdet en række retningslinjer, der i endnu højere grad end tidligere skal sikre, at gener som støj og støv for de omkringliggende ejendomme reduceres.
Herudover er der på baggrund af fornyet viden også udarbejdet nye retningslinjer for efterbehandling, der dels skal øge beskyttelsen af grundvandet, men også sikre bedre tilpasning til landskabelige værdier i det omkringliggende område af det efterbehandlede areal
Fokusområder
Regionsrådet ønsker at videreføre idéen om, at der i Region Hovedstaden er grund til at have særlig fokus på udvalgte miljøområder i forbindelse med det videre arbejde med administration af råstofloven og udviklingstiltag i den kommende planperiode.
Grundvand
Udnyttelsen af råstofforekomster skal ske som led i en bæredygtig udvikling, og de enkelte råstofforekomster bør derfor så vidt muligt udnyttes fuldt ud. Region Hovedstaden har fokus på, at udnyttelsen sker på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af grundvandsressourcen.
Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling
Der er i de senere år kommet en større bevidsthed om, at arealressourcen er under pres, ikke mindst i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden vil derfor sætte fokus på, at der søges løsninger, der sikrer større samspil mellem de forskellige arealinteresser i forbindelse med den fremtidige råstofplanlægning. Regionen behandler under fokusområdet tre emner: Byudvikling, skovrejsning og etablering af nye naturområder/rekreative arealer. Regionen vurderer, at der inden for disse områder umiddelbart er et potentiale for planlægningsmæssige gevinster ved samtænkning af forskellige arealanvendelser efter endt råstofindvinding.
Genanvendelse og cirkulær økonomi
Efter Region Hovedstadens opfattelse er det vigtigt, at der i højere grad lægges vægt på ikke at opfatte eksempelvis nedbrydningsprodukter fra byggebranchen som affald, men som sekundære råstoffer til substitution af de primære råstoffer, der kommer fra råstofgravene. Regionen vil have fokus på, at der kan ske en afkobling af forbruget af råstoffer fra den økonomiske vækst i samfundet, hvilket vil være tegn på indfasning af en mere cirkulær økonomi. Det vil betyde, at udviklingen i regionen vil bevæge sig i en mere bæredygtig retning.
National råstofstrategi
Presset på råstofressourcerne er et nationalt anliggende, der kalder på nationale løsninger. Derfor samarbejder regionerne om, at der skal udarbejdes en national råstofstrategi. På nuværende tidspunkt ses der ikke tilstrækkeligt på råstofressourcerne på tværs af regionerne, på tværs af hav- og landforekomsterne eller på tværs af de enkelte råstofkvaliteter. I en national strategi bør råstofressourcerne i hav og på land indgå i et samlet nationalt råstofregnskab, og der skal foretages en samlet miljøvurdering for den miljømæssigt mest forsvarlige udnyttelse af de samlede ressourcer. I en national råstofstrategi skal en udvikling hen imod en cirkulær råstoføkonomi understøttes.
For Region Hovedstaden er det afgørende, at der bliver udarbejdet en national råstofstrategi, idet regionen har særlige forsyningsmæssige problemstillinger grundet manglen på råstoffer af høj kvalitet inden for regionens grænser og i det store pres, der er på arealressourcen i regionen, affødt af den højeste befolkningstæthed i landet.
I forbindelse med de politiske drøftelser i Region Hovedstaden og drøftelserne i regi af Danske Regioner er det blevet tydeligt, at hvis regionerne reelt skal have mulighed for at tage et samlet ansvar for råstofindvindingen på land, kræver det, at råstofloven ændres, således at det rigide krav om, at alle regioner skal udlægge råstoffer til regionens eget behov i 12 år fjernes, så regionerne i meget højere grad kan koordinere på tværs af regionsgrænserne. En lovændring kunne sikre en formel planlagt koordination på tværs i stedet for den nuværende lidt vage formulering om koordinering i den gældende råstoflov.
Regionsrådet støtter således op om Danske Regioners nyligt fremlagte råstofudspil, der understreger behovet for en samlet strategi for udnyttelsen af råstoffer på land og i havet. Strategien skal også sikre en bedre udnyttelse af råstofferne i byggeri og anlægsarbejde samt styrke indsatsen for at genanvende råstoffer. Dette er væsentligt for at kunne reducere arealudlægget til råstoffer i de kommende år.
Klageadgang
Afgørelsen om vedtagelse af råstofplanen og tilhørende miljørapport kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette betyder, at der alene kan klages over, hvorvidt regionen har fulgt reglerne. Derimod kan der ikke klages over udfaldet af regionens faglige vurdering. Det betyder, at klagenævnet kun i særlige tilfælde, hvor der er sket åbenlyse fejl i den faglige vurdering, eller hvor denne er helt fraværende, vil behandle klager, der omhandler dette.
Ved tiltrædelse af indstillingen foretager regionsrådet arealreservationer i det åbne land, der muliggør fremtidig indvinding af råstoffer og forhindrer andre arealanvendelser, der kan være til hinder for råstofindvinding.
Såfremt regionsrådet vedtager Råstofplan 2016/2020, påbegyndes en periode på 4 uger, hvor råstofplanens og miljørapportens retlige forhold kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette betyder, at der alene kan klages over, hvorvidt regionen har fulgt reglerne. Derimod kan der ikke klages over udfaldet af regionens faglige vurdering. En eventuel klage har opsættende virkning på planens ikrafttrædelse, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Planen gælder for perioden 2016 - 2032, og skal evalueres af regionsrådet hvert 4. år.
Såfremt råstofplanen vedtages uden en tilstrækkelig råstofressource, vil det efter administrationens bedste vurdering udgøre en retlig mangel, som ved en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet forventeligt vil medføre, at vedtagelsen ophæves, og at planen hjemvises til fornyet behandling i regionen. Klageberettiget efter loven er både borgere, erhvervet, andre offentlige myndigheder og foreninger.
Administrationen bemærker i den forbindelse, at nævnets prøvelse er en retlig prøvelse, dvs. at nævnet efterprøver, om 12-års råstofressourcekravet er opfyldt, om procedureregler er overholdt, og om regionens udpegning af graveområder er foretaget på grundlag af konkrete og saglige vurderinger, mens nævnet ikke efterprøver, om det er rimeligt eller hensigtsmæssigt, at et graveområde udpeges eller ej.
Det er endvidere administrationens vurdering, at en beslutning om ikke at udlægge et eller flere konkrete graveområde kan betragtes som en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, som Miljøministeren ifølge råstofloven skal have lejlighed til at udtale sig om inden endelig vedtagelse af råstofplanen. Spørgsmålet om, hvorvidt det er en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, vil ved planens endelige vedtagelse kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Såfremt regionsrådet ikke vedtager udkast til Råstofplan 2016/2020 den 22. juni 2021, vil en fornyet planproces forventeligt udsætte en ny planvedtagelse med op til halvandet år.
En manglende opfyldelse af kravet om, at der skal planlægges for råstofressourcer til 12 års forbrug i regionen, kan potentielt få Ankestyrelsen til at rejse en sag og gøre gældende, at regionsrådet ikke opfylder sine forpligtelser efter råstofloven. Ankestyrelsens mest anvendte reaktion er i den forbindelse en vejledende udtalelse, hvoraf det fremgår, at et regionsråd har tilsidesat lovgivningen. Hvis regionen derefter ikke efterlever styrelsens udtalelse, kan tilsynet anlægge en retssag ved domstolene. Hvorvidt tilsynet også vil kunne gøre brug af mulige sanktioner, kan administrationen på det foreliggende grundlag ikke vurdere. Administrationen er ikke bekendt med, at der er praksis fra Ankestyrelsen vedrørende manglende efterlevelse af kravet om at planlægge for en 12-årig råstofressourceperiode.
Hvis Råstofplan 2016/2020 vedtages af regionsrådet, offentliggøres afgørelsen på regionens hjemmeside. Afgørelsen sendes til berørte myndigheder og parter. Der udsendes desuden en pressemeddelelse om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020.
Sagen blev forelagt miljø- og klimaudvalget den 11. juni 2021. Sagen blev udskudt på forretningsudvalget den 15. juni 2021 og genfremsættes for forretningsudvalget den 14. september 2021 og forelægges regionsrådet den 21. september 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen / Mette Hald Simonsen
21018966
Bilag 1: Bilag 1 - Endeligt udkast til Råstofplan 2016/2020
Bilag 2: Bilag 2 - Interesseområdevurdering
Bilag 3: Bilag 3 - Notat vedr. ændringsforslag fra B-F-V vedr. vedtagelse af Råstofplan 2016/2020
Bilag 4: Bilag 4 - Notat vedr. beregning af udvikling af genanvendelse i m3 fra 2013-2019
Bilag 5: Bilag 5 - Planprocessen for Råstofplan 2016-2020
Bilag 6: Bilag 6 - Høringsnotat for høring af forslag til Råstofplan 2016-2020
Bilag 7: Lukket bilag.
Bilag 8: Bilag 8 - Statens kommentarer og gennemførte ændringer
Bilag 9: Bilag 9 - Oversigt over graveområder
Bilag 11: Revideret Råstofplan 2016_2020 (revideret ift udkast på FU i juni 2021)
Bilag 16: Henvendelse til Miljøministeriet foranlediget af FU juni 2021
Bilag 17: Miljøministeriets svar på regionens henvendelse af 28. juni 2021
Bilag 18: Administrationens ændringsforslag til vedtagelse af Råstofplan 2016 2020 final
Bilag 19: Notat - partshøring efter endt høringsperiode
Bilag 20: Notat og høringssvar - Adm bemærkninger til høringssvar fra HCS transport til partshøring
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 5).
Indstillingspunkt 1 blev drøftet.
Indstillingspunkterne 2 og 3 blev taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Indstillingspunkt 1 blev drøftet, idet forretningsudvalget tog til efterretning, at Venstre og Konservative Folkeparti ønsker et notat inden behandling af sagen på regionsrådets møde, som redegør for lovligheden af indkøbspolitikken.
Indstillingspunkterne 2 og 3 blev anbefalet.
Regionsrådet godkendte d. 17. august 2021 at fremme et medlemsforslag fra Peter Westermann (F) til behandling i forretningsudvalget. Forslaget lød:
Vedlagt denne sag som bilag 2 er et notat med administrationens bemærkninger til medlemsforslaget, som også var vedlagt som bilag under behandlingen i regionsrådet d. 17. august 2021.
Intentionen i forslaget er at tilstræbe, at regionens virksomheder og centre i højere grad fravælger virksomheder, der udviser manglende overholdelse af sociale klausuler og manglende etik og moral, hvilket er i overensstemmelse med principperne i Region Hovedstadens indkøbspolitik: Mest mulig sundhed for pengene, som indeholder et afsnit om samfundsansvar, etik og bæredygtighed (bilag 4).
Med denne sag gives en kort redegørelse for den nuværende praksis og de muligheder der er ift. at opfordre regionens centre og virksomheder til at tilstræbe at undgå at vælge leverandører, der ikke lever op til regionens indkøbspolitiske målsætninger. Der skelnes mellem centralt indgåede aftaler (de leverandører, Region Hovedstaden har kontrakt med via et forudgående EU-udbud) på den ene side og alle øvrige leverandører (uden for kontrakt) på den anden side.
I Region Hovedstaden sker mellem 85 og 90 procent af alle indkøb via centralt indgåede indkøbsaftaler, hvilket betyder at langt størstedelen af indkøbene sker hos virksomheder, der forpligter sig til at leve op til Region Hovedstadens indkøbspolitiske målsætninger. Tallet er pr. 20. september fortsat 90 procent. Det er altså en høj andel af indkøbene, der ligger inden for rammen - også sammenlignet med andre offentlige virksomheder. De virksomheder, Region Hovedstaden primært benytter, er listet i bilag 3.
Centralt indgåede aftaler
Det er administrationens vurdering, at det i praksis er meget svært at udelukke specifikke virksomheder fra udbud af leverandørydelser. Det kræver altid en juridisk afgørelse, før en virksomhed kan udelukkes fra et udbud, også selvom der er rejst opmærksomhed på kritisable forhold i pressen. Når regionen gennemfører EU-udbud, udelukker vi tilbudsgivere, der har tilsidesat arbejdsretlige forpligtelser med mindre, at tilbudsgiver kan dokumentere pålidelighed ved efterfølgende at have rettet op på forsømmelserne og ikke er udelukket fra udbud ved dom. Regionen bliver almindeligvis opmærksomme på sådanne sager gennem pressen, organisationer og/eller det politiske system.
Et EU-direktiv (96/71/EF) begrænser regionens muligheder for at stille krav om ansættelsesvilkår efter en bestemt overenskomst i regionens indkøbsaftaler. Derfor stiller regionen i stedet krav om "overenskomstlignende" ansættelsesforhold og foretager i regi af Center for Økonomi (CØK) en løbende vurdering af, om de enkelte leverandører lever op til denne forpligtelse. Hvis det vurderes, at en konkret leverandør ikke lever op til aftalen, kan vi vælge at ophæve aftalen. Region Hovedstaden kan således effektivt forfølge leverandørkredsens arbejdsretlige forpligtelser, for så vidt at der bliver købt ind på centralt indgåede indkøbsaftaler.
Administrationen arbejder kontinuerligt med at sikre ordentlige arbejdsvilkår og overholdelse af sociale klausuler hos de leverandører, vi indgår aftaler med. Med ca. 16.000 leverandører årligt er det en ressourcemæssigt krævende opgave, og det er derfor et område, vi aktivt arbejder på at forbedre.
Ad hoc indkøb (ikke på kontrakt)
I det omfang regionens virksomheder benytter sig ad hoc af en eller flere dagligvareleverandører uden for de centralt indgåede aftaler, kan regionen ikke føre samme kontrol som ved indkøb foretaget via de centralt indgåede aftaler. Det er derfor administrationens klare opfordring, at virksomheder og hospitaler til hver en tid benytter sig af de centralt indgåede aftaler.
CØK sender to gange årligt en indkøbsrapport ud til alle regionens virksomheder, som tydeliggør den pågældende virksomheds indkøb - herunder andelen af indkøb, der foretages på centralt indgåede aftaler. Rapporten er designet til, at virksomheden selv kan se hvilke indkøb, der er foretaget uden for de centralt indgåede aftaler. Rapporten er således et godt udgangspunkt for dialog mellem virksomhederne og CØK med henblik på løbende at øge andelen af indkøb på de centralt indgåede aftaler. Der er ikke sendt indkøbsrapporter ud under COVID-19 grundet en prioritering af ressourcer til COVID-indsatsen.
Ny indkøbsafrapportering
Det er administrationens vurdering, at den bedste vej til at sikre en endnu stærkere indsats mod social ansvarlighed er, at virksomheder og centre i endnu højere grad benytter sig af de centrale indkøbsaftaler i regionen. Den seneste indkøbsrapport er sendt ud til alle hospitaler, virksomheder og centre. Som noget nyt har Region Hovedstadens Koncernindkøb sammen med dataenheden i Center for Økonomi udviklet en løsning i indkøbsrapporterne, så hospitalerne selv kan navigere rundt i den bagvedliggende data og f.eks. se afdelings- og områdebestemte opgørelser. Hospitalerne har mulighed for at få en introduktion til og dialog om rapporterne med henblik på aktivt samarbejde for at sikre en endnu højere procentdel af indkøb via centralt indgåede aftaler.
Såfremt indstillingen tiltrædes vil administrationen afdække og igangsætte de forskellige tiltag på området.
Administrationen planlægger en ekstern og intern kommunikationsindsats.
Sagen forelægges forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Jens Buch Nielsen/Signe Birch Müller
21049455.
Bilag 1: Medlemsforslag - RR 17-08-2021
Bilag 2: Administrationens bemærkninger vedr. medlemsforslag fra SF
Bilag 3: Svar på spørgsmål 056-21
Bilag 4: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden
Bilag 5: Notat - Sociale klausuler
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Leila Linden (A) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 29. september 2021:
Anbefalet.
Jesper Clausson Vibholt (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet drøftede på møde den 17. august 2021 medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om speciallægers uberettigede opkrævninger af honorar. Medlemsforslaget blev godkendt, hvorved regionsrådet sendte forslaget til forberedende udvalgsbehandling i udvalget for forebyggelse og sammenhæng (FORSA).
Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky har på vegne af Dansk Folkeparti anmodet om at få behandlet et forslag om speciallægers honorarudbetalinger på møde i regionsrådet.
Forslaget, som blev behandlet på regionsrådsmødet den 17. august 2021, var:
Regionsrådet besluttede at sende forslaget til forberedende udvalgsbehandling i udvalget for forebyggelse og sammenhæng, idet udvalget er det kompetente politikopfølgende udvalg vedrørende praksissektoren. Der var på mødet desuden opbakning til, at sagen også drøftes i speciallægesamarbejdsudvalget, som fører kontrol med ydernes forbrug af ydelser under overenskomsten, og som beslutter, hvilke sanktioner sager om overfakturering og uregelmæssigheder i afregningen skal give anledning til.
Forslag til forbedringer:
Administrationen har udarbejdet forslag til at styrke kontrol af afregning i praksissektoren. Forslagene er afgrænset til speciallægeområdet og almen praksisområdet og omfatter således ikke de øvrige praksisområder. I den forbindelse er det væsentligt at have opmærksomhed på, at overenskomsterne på de forskellige praksisområder giver forskellige kontrolmuligheder jf. baggrundsnotat vedlagt som bilag til sagen på regionsrådsmødet den 17. august 2021.
Der er igangsat ekstern revision ved Revisionsfirmaet BDO af regionens arbejdsgange og kontrolindsats ifm. kontrol af almen praksisområdet. Der foreligger endnu ikke en afrapportering fra BDO. Afrapporteringen afleveres inden udgangen af 2021 og kan forventes at bidrage med yderligere forslag til forbedringer både hvad angår administrationens interne arbejdsgange, men også generelt ift. regionernes kontrolmuligheder.
Administrationen bemærker, at Region Hovedstaden har en fælles interesse med overenskomstens parter (RLTN og PLO/FAPS) i at sikre, at alle de læger, som samvittighedsfuldt afregner korrekt inden for det tillidsbaserede system fortsat har en let og ubureaukratisk mulighed for at afregne ydelser. Derudover er der en væsentlig ressourcemæssig afvejning ift. tilrettelæggelse af kontrolopgaven, idet regionen på årlig basis afregner ca. 20.000.000 regninger. Det nuværende tillidsbaserede system giver fleksibilitet og begrænser bureaukrati, men rummer samtidig risici for misbrug. En evt. styrket kontrolindsats bør derfor tilrettelægges så risikoen for misbrug gøres mindre, uden at kontrolindsatsen samtidig mistænkeliggør alle i sektoren.
Det er administrationens anbefaling, at regionens kontrolarbejde styrkes gennem to områder:
De konkrete anbefalinger fremgår af det vedlagte bilag. Bilaget er fortroligt, fordi det indgår som forhandlingsoplæg.
Hvis regionsrådet godkender administrationens anbefalinger, vil administrationen igangsætte udvikling og implementering af anbefalingerne.
Sagen behandles i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 29. september, forretningsudvalget den 5. oktober og regionsrådet den 12. oktober 2021.
Lise Graae / Line Sønderby Christensen
21053549.
Bilag 1: Forslag til forbedring af kontrol med afregning i praksissektoren
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet, idet sundhedsudvalget og forretningsudvalget opfordrede til, at der i en kommende pandemiplan indgår en beskrivelse af involvering af det politiske niveau.
Peter Westermann (F) deltog ikke under sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 29. september 2021:
Godkendt, idet sundhedsudvalget opfordrede til, at der i en kommende pandemiplan indgår en beskrivelse af involvering af det politiske niveau.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode vedtage en plan for regionens sundhedsberedskab. Frem mod udgangen af indeværende valgperiode skal der derfor opdateres og vedtages en sundhedsberedskabsplan, som erstatter den nuværende plan fra 2017.
Et udkast til Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021 blev forelagt forretningsudvalget den 13. april 2021 og herefter sendt i høring frem til den 15. juni 2021. Det endelige forslag til Sundhedsberedskabsplan 2021 forelægges her.
Den nye sundhedsberedskabsplan forventes efter vedtagelse at træde i kraft inden udgangen af 2021.
Forslag til Sundhedsberedskabsplan 2021 omfatter alle relevante beredskabsmæssige opgaver i regionen og udstikker de overordnede fælles rammer for regionens sundhedsberedskab og den overordnede operative indsats - præhospitalt og på hospitalerne (somatisk og psykiatrisk) - samt den administrative krisestyring og samarbejdsrelationer med andre myndigheder. Planen anvendes ved beredskabshændelser, der ikke kan håndteres i de almindelige arbejdsgange på hospitaler og virksomheder, og hvor der konkret vurderes at være behov for at aktivere en krisestyringsorganisation. Forslag til Sundhedsberedskabsplan 2021 er vedlagt som bilag 1.
Alt afhængig af hændelsen aktiveres en lokal kriseledelse eller en regional kriseledelse. Lokale kriseberedskaber kan aktiveres ved håndtering af en hændelse på et hospital eller i en virksomhed som f.eks. forsyningssvigt (IT, telefoni, strøm, mv.), brand, større ulykker osv. Regionale kriseledelser kan aktiveres ved hændelser på tværs af regionen, f.eks. i tilfælde af terrorangreb, voldsomt uvejr, atomudslip og epidemier, som det aktuelt er tilfældet i forbindelse med håndtering af corona-pandemien.
Rammer for revision af sundhedsberedskabsplanen
Revision af Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan tager afsæt i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet. Af bekendtgørelsen fremgår, at sundhedsberedskabsplanen skal beskrive regionens opgaveløsning indenfor sundhedsberedskabet, herunder den præhospitale indsats.
Sundhedsberedskabsplanen vedtages af regionsrådet. Ifølge bekendtgørelsen skal regionsrådet forud for behandlingen af forslag til planen indhente udtalelser fra kommunerne beliggende i regionen samt Sundhedsstyrelsens rådgivning. Planen skal være koordineret med de tilgrænsende regioner, politi, redningsberedskabet og kommunerne beliggende i regionen.
Opdatering af sundhedsberedskabsplanen med dertilhørende action cards, bilag og delplaner er blevet udarbejdet på baggrund af nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige vurderinger og med bred inddragelse på tværs af regionens sundhedsberedskab samt udvalget for Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplanlægning (URSU), der består af repræsentanter på tværs af regionen med indgående kendskab til eller ansvar for egen organisations sundhedsberedskabsplanlægning.
Væsentligste ændringer ift. Sundhedsberedskabsplan 2017
Revisionen af Sundhedsberedskabsplan 2021 tager udgangspunkt i den nuværende plan. Følgende beskriver større ændringer, som er foretaget på baggrund af den indledende revision samt høringen:
Høring
Udkast til Region Hovedstadens reviderede sundhedsberedskabsplan 2021 har fra den 19. april til den 15. juni 2021 været i høring hos Region Hovedstadens hospitaler, koncerncentre, kommuner beliggende i Region Hovedstaden, almen praksis, Sundhedsstyrelsen m.fl. Der er kommet høringssvar fra 39 høringsparter, heraf er der høringssvar fra 25 kommuner. Høringssvarene bakker op om de overordnede rammer for planen og kommer med en række gode og konstruktive forslag.
Sundhedsstyrelsen opsummerer, at ”Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan vurderes at indeholde de elementer, som skal indgå i henhold til gældende lovgivning og Sundhedsstyrelsens vejledning på området. Planen fremstår handlingsorienteret, velstruktureret, grundigt gennemarbejdet og letforståelig.” Deres primære bemærkninger vedrører Lægemiddelberedskabet og forslag om eventuelt at beskrive en plan for større cyberhændelser.
Høringssvarene har overvejende givet anledning til mindre ændringer og præciseringer. Af bilag 2 fremgår oversigt over hovedtemaer i høringssvarene samt håndtering af høringssvarene. Det samlede høringsmateriale og høringssvar fremgår af www.regionh.dk/beredskabsplan.
Kommunernes høringssvar koncentrerer sig især om ekstraordinær udskrivelse og massevaccination. På baggrund af bemærkningerne om ekstraordinær udskrivelse er planen tilrettet, bl.a. ift. hvor mange dages medicin der medgives, opdatering af FMK (det fælles medicinkort) og hvordan der kommunikeres.
Kommunerne har desuden en del kommentarer til organisering af massevaccination, hvor de efterspørger præcisering af opgave- og ansvarsfordeling mellem sektorer og at erfaringer fra covid-19 medtages. Beskrivelsen af massevaccination er på denne baggrund blevet tilrettet, så den er i overensstemmelse med organiseringen under covid-19, mens mere detaljerede overvejelser om organisering af massevaccination og test må drøftes i forbindelse med udarbejdelse af den kommende pandemiplan.
Forhold der arbejdes videre med
Pandemiplan
Værnemidler
Øvrige områder, der arbejdes videre med, fremgår af bilag 2.
Hvis sundhedsberedskabsplanen 2021 godkendes, vil den træde i kraft inden udgangen af 2021.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september 2021, forretningsudvalget den 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Lise Graae / Kirsten Lorentzen
20056075
Bilag 1: Udkast - Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021_07.09.2021
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
a) at bestille lokalbanedrift i 2022 svarende til det antal afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2021.
b) at bestille busdrift svarende til de ruter, afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2021, med undtagelse af linje 150S, hvor der bestilles ekstra aftendrift mellem Gl. Holte og Kokkedal st.
c) at den samlede trafikbestilling inklusiv administrationsomkostninger og øget drift i Ring 3 til Movia udgør 521,8 mio. kr. i 2022, svarende til Movias 1. behandling af budget 2022 samt annullering af besparelser og øget drift som en del af budgetaftalen for 2022.
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Jacob Rosenberg (C), Paw Karslund (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
Trafikudvalgets beslutning den 28. september 2021:
Anbefalet.
Paw Karslund (O) deltog ikke i sagens behandling
Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia. Det sker normalt ved første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen. Trafikbestilling for 2022 skal afgives senest den 29. oktober 2021.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og Lokaltog. Regionen beslutter og bestiller den regionale bus- og lokalbanekørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne.
Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Det besluttes her, om der skal ske ændringer i antal afgange og/eller afgangsfrekvens, tidsrummet for betjening, betjening af stoppestederne, linjeføring mm. Der er ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, som ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang.
Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, så det bliver lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer træder i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne. Det betyder, at ændringer besluttet i forbindelse med Trafikbestilling 2022, træder i kraft medio 2022 medmindre andet er angivet.
Annullerede besparelser og øget aftendrift
Et flertal i regionsrådet besluttede i 2020 besparelser på en række buslinjer, herunder på linjerne 350S, 40E og 400S, hvor besparelsen på linje 350S var planlagt til at træde i kraft december 2021. Besparelserne på disse linjer er med budgetaftalen for 2022 blevet annulleret. For at sikre rettidig melding til operatøren og dermed undgå en midlertidig afkortning og/eller bodsbetaling, har administrationen allerede meddelt Movia dette. Annullering af besparelsen på linje 350S vil medføre øgede udgifter til busdriften på 3,0 mio. kr. årligt i forhold til Movias 1. behandlingsbudget for 2022. Besparelsen på 2,6 mio. kr. vedr. 40E/400S har ikke været indregnet i Movias budget.
Linje 400S og 40E er centrale i arbejdet med BRT (bus rapid transit) i Ring 4, som indgår i statens infrastrukturinvesteringsplan. Som led i dette arbejde analyseres driftskonceptet på de to linjer, herunder frekvens, stoppestedsbetjening og driftsdøgn, med henblik på at understøtte en kommende BRT. Trafikudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet med BRT og dertilhørende bustilpasninger.
I budgetaftalen for 2022 er der desuden afsat 0,6 mio. kr. årligt til at øge aftendriften på linje 150S på strækningen mellem Gl. Holte og Kokkedal st. Midlerne er afsat frem til 2024, hvor en ny kontrakt træder i kraft og aftendrift indgår heri. Med øget aftendrift på linjen, vil der være forbindelse til og fra Kokkedal st. hvert 20. minut frem til midnat på alle aftener. Den ekstra aftendrift træder i kraft medio 2022. Den øgede aftendrift vil medføre øgede udgifter til busdriften på 0,6 mio. kr. årligt (helårsudgift) i forhold til Movias 1. behandlingsbudget for 2022.
Trafikbestilling 2022
Regionens forventede udgifter til Movia i 2022 udgør 521,8 mio. kr., når der ikke indregnes forventede merudgifter som følge af Covid-19. De 521,8 mio. kr. dækker over udgifterne til busdrift inkl. øget drift i Ring 3, lokaltog og regionens andel af Movias administrationsomkostninger og svarer til følgende trafikbestilling:
Covid-19
Budgettet er udarbejdet under større usikkerhed end sædvanligt grundet omstændighederne med Covid-19. Det er forventningen, at staten kompenserer trafikselskaberne i 2022 for de merudgifter, der har været i forbindelse med Covid-19, som ekstra rengøring i busser og tog samt tabte billetindtægter grundet færre passagerer under nedlukningerne og som følge af restriktionerne, hvorfor der i budgettet for 2022 og trafikbestillingen for 2022 ikke er inkluderet øgede udgifter til kollektiv trafik.
Såfremt indstillingen i denne sag godkendes, vil administrationen afgive trafikbestilling til Movia for 2022 som beskrevet i sagen.
Tiltrædes indstillingen ikke, kan regionen ikke afgive sin trafikbestilling til Movia inden for fristen. Eventuelle ændringer kan ikke gennemføres til i 2022, men vil først kunne træde i kraft i 2023.
Opnås der ikke en aftale om kompensation for covid-relaterede merudgifter for regionen i 2022, kan en mulig konsekvens være, at trafikbestillingen skal genåbnes.
Regionens tilskud til Movia i 2022 ligger med regionens og Movias budgetter for 2022 fast og indgår i bevillingsrammen for kollektiv trafik. De endelige udgifter kan dog afvige og bliver opgjort primo 2023.
Eventuelle afvigelser opkræves/udbetales ved årsskiftet 2023/2024 og kan dermed tilskrives budgetåret for 2023 eller 2024.
Movia kommunikerer om køreplansændringer gennem de relevante kanaler, herunder DOT's hjemmeside og Rejseplanen. Det vil blive kommunikeret særskilt, at der med budgetaftalen for 2022 annulleres besparelser for 350S og 40E/400S, samt at der kommer øget aftendrift på 150S.
Sagen forelægges trafikudvalget den 28. september 2021, forretningsudvalget den 5. oktober 2021 og regionsrådet den 12. oktober 2021.
Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar
21054686
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Susanne Due Kristensen (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 28. september 2021:
Anbefalet.
Den 1. januar 2021 etablerede regioner, universiteter, private virksomheder og brancheorganisationer en national klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi (Danish Life Science Cluster, DLSC). Udvalget for forsknings, innovation og uddannelse blev orienteret om klyngen og dens formål den 24. juni 2021. Samarbejdsaftalen vil være gældende frem til medio 2024 og forelægges nu som udkast til politisk godkendelse i regionsrådet.
Den danske klynge for life science (DLSC) skal bygge bro mellem private virksomheder, universiteter og sundhedsvæsenets aktører (regioner, kommuner, almen praksis mv) således, at ny viden hurtigere omsættes til nye produkter og sundhedsteknologiske løsninger til gavn for patienter og for sundhedsvæsenet.
Life science-industrien er en bred branche inden for udvikling af ny medicin, velfærdsteknologi, medicoteknologi og bio tech mv. Det er en ambition, at den nye nationale klynge for life science skal kunne konkurrere med de bedste klynger i verden inden for life science og velfærdsteknologi.
Klyngens samarbejde med regionerne reguleres via samarbejdsaftaler (bilag 1) og der udarbejdes i forlængelse heraf konkrete handleplaner. Igangsættelse af arbejdet med handleplanerne startes i efteråret 2021 og handleplanerne skal gælde år 2022. I samarbejdsaftalen indgår ønsker til indsatser for det tværregionale samarbejde (afsnit 4.1.). Endvidere indgår et afsnit 4.2, som er målrettet den enkelte region.
Regionerne har lagt vægt på, at samarbejdet i klyngen har fokus på at løfte regionernes kerneopgave på sundhedsområdet, bl.a. ved at bidrage til at skabe et bedre og mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Udfordringerne er bl.a. flere ældre, flere patienter med kroniske lidelser, behandling i eget hjem, ønsker til personlig, skræddersyet behandling, borgernes selvhjulpenhed/ empowerment, ulighed i sundhed mv.
Samarbejdet skal også bidrage til at mindske antallet af syge borgere f.eks. ved forebyggelse, øge forståelse af egen sundhed, sikre den grønne omstilling af sundhedssektoren f.eks. vha. telemedicin, affaldshåndtering, hjemlig produktion og undgå spild i behandlingen (f.eks. mange blodprøver, mange billeder etc.).
Det stigende udgiftspres inden for sundhedsvæsenet kalder på behovet for nye løsninger, som reducerer antallet af hospitalsindlæggelser. I aftalens afsnit 4.1. lægges således op til at vægte aktiviteter inden for følgende satsningsområder:
Samarbejdsaftalen vedrørende Region Hovedstaden
I samarbejdsaftalens afsnit 4.2 i bilag 1, som er målrettet Region Hovedstaden lægges særligt vægt på, at samarbejdet skal understøtte Region Hovedstadens fokusområder, herunder digitalisering, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fremtidens hospital mv. Det er inde for disse temaer, at handleplaner skal udarbejdes.
Om life science klyngen
DLSC ledes af en bestyrelse på 16 personer fra videninstitutioner, virksomheder, regioner og kommuner mf. Regionerne varetager posten som næstformand, hvor regionsrådsformand Anders Kühnau, Region Midtjylland er valgt i første periode. Kim Kjøller, CEO, Union Therapeutics er formand for bestyrelsen.
Klyngesamarbejdet skal understøtte videndeling og forsknings- og innovationssamarbejde mellem klyngens parter. Et stærkere samarbejde vil skabe bedre mulighed for at søge og dele viden. Dette vil være til gavn for både sundhedssektoren og for patienterne gennem inspiration, nytænkning og konkret, tværgående samarbejde om udvikling og udbredelse af nye løsninger. DLSC vil få hovedsæde i København og have regionale afdelinger (omtalt som 'Hubs') i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense, Region Sjælland og i København tæt på videninstitutionerne, virksomhederne og resten af det danske life science økosystem.
Med en tiltrædelse af indstillingen anbefaler udvalget for forskning, innovation og uddannelse, at samarbejdsaftalen med Den Danske Klynge for Life Science godkendes i regionsrådet.
DLSC vil blive finansieret via medlemsbetaling og bidrag fra staten. DLSC finansieres med 21 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i perioden 2021-24, og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter 13 mio. kr. til klyngen i årene 2021-22. Regionerne har samlet afsat ca. 10 mio. kr. årligt til aktiviteter i regi af klyngen, heraf har Region Hovedstaden afsat 3 mio. kr. årligt på sundhedsområdet til at geare klyngens aktiviteter med fokus på at opnå en bedre patientbehandling og kvalitet i sundhedsvæsenet. Regionernes midler anvendes til konkrete aktiviteter, hvor samarbejder med private virksomheder og andre kan medvirke til at løfte regionernes kerneopgaver på sundhedsområdet.
Kommunikation om de regionale aktiviteter der iværksættes i regi af Life Science klyngen vil blive tilrettelagt løbende.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28. september 2021, forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Anders Lundbergh
19089333
Bilag 1: Samarbejdsaftale Klynge og Region Hovedstaden
Bilag 2: Notat - supplerende information om Den Nationale Life Science Klynge
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Susanne Due Kristensen (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 28. september 2021:
Anbefalet.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vedtog i starten af 2019 rammeaftalen "Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet 2019 - 2022", hvori udfordringerne og målsætningerne for arbejdet med STEM kompetencer i Region Hovedstaden blev skitseret. Der er efterfølgende bevilliget budgetmidler på 4 mio. kr. årligt i 2020 - 2023 (samlet 16 mio. kr.) til et særligt fokus på STEM-fremmende aktiviteter på regionens ungdomsuddannelser.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse blev d. 2. marts 2021 orienteret om processen for udmøntning af budgetmidler til STEM-fremmende aktiviteter på ungdomsuddannelserne i 2021. Herunder de to fokusområder for årets udmøtning; life science på gymnasierne og grønne kompetencer på erhvervsskolerne.
I forbindelse med behandlingen af punktet i udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil Nina Bjerre Toft fra administrationen bistå med et kort oplæg.
I 2025 vil der i Region Hovedstaden være et udækket behov for 17.000 personer med naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer, de såkaldte STEM kompetencer (science, technology, engineering og mathematics), heraf 14.000 personer med en videregående STEM-uddannelse (Bilag 1).
Budgetmidlerne til STEM-fremmende aktiviteter har været offentligt annonceret til alle relevante uddannelsesinstitutioner. Der er på baggrund heraf indkommet seks ansøgninger for i alt 3,62 mio. kr. De resternede midler indenfor rammeaftalen til udmøntning er 9 mio. kr. På baggrund af de indkomne projektansøgninger anbefaler administrationen, at der i denne runde udmøntes midler til alle projekter, ialt 3,62 mio. kr., hvilket svarer til det resterende budget for 2021 (1 mio. kr.) og 2,62 mio. kr fra budgettet 2022. Dog med et betinget tilsagn til projekt nr. 3 ved Frederikssund Gymnasium, se nedenfor. Foreslaget tager højde for at dække målsætningerne i rammeaftalen bedst muligt, samt at sikre den mest hensigtsmæssige anvendelse af regionens midler.
Vurderingskriterier for udmøntning af budgetmidler til STEM-fremmende aktiviteter
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til realisering af ambitionerne i rammeaftalen "Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet 2019- 2022" ("Flere skal vælge en STEM uddannelse", "Flere faglærte med STEM kompetencer" og "Flere kvinder i STEM") samt i den Regionale Udviklingsstrategi. Herudover er der lagt op til, at projekterne også bidrager til at give unge på regionens gymnasier interesse og motivation for at søge videregående uddannelser indenfor life science og unge på regionens erhvervsskoler grønne og bæredygtige handlekompetencer. Projektforslagene er blevet vurderet på en skala fra 1-4 ud fra følgende kriterier:
Regional udvikling:
Afhængighed af tilskud og ekstern medfinanciering:
Mulighed for skallering:
Bredt partnerskab:
Nyskabende:
Projektansøgninger
De indkomne projekter fordeler sig over 7 ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden (1 erhvervsskole, og 6 gymnasier). Herudover er der et bredt udsnit af interessante organisationer og offentlige aktører, som indgår som partnere og interessenter i flere af projekterne. Projekterne fordeler sig på 5 projekter omhandlende life science på gymnasierne og 1 projekt omhandlende grønne kompetencer på erhvervsskolerne. Projekterne lever alle op til en eller flere af målstætningerne i rammeprogrammet og til minimum et af årets temaer for udmøntning. Projekterne lever i højere og mindre grad op til ovenstående kriterier, men ingen projekter scorer lavere end middel i gennemsnit. Administrationen vurderer derfor, at alle projekter kan modtage støtte fra regionen.
Se bilag 2 for oversigt over alle indkomne projektansøgninger samt ratings.
1. "Brobyggende talentforløb indenfor life science med inddragelse af rollemodeller" - v. Høje-Taastrup Gymnasium (bilag 3).
I samarbejde med lokale folkeskoler og virksomheder. 1-årigt projekt. Udvikling og afvikling af talentforløb på lokale grundskoler med fokus på life science og STEM.
Projektets samlede budget er på 117.440 kr., heraf regionale midler: 62.390 kr.
2. "Innovation og bæredygtighed life science undervisning" - v. Nærum Gymnasium (bilag 4)
I samarbejde med Egedal Gymnasium, Fonden for Entreprenørskab, Herlufsholm Kostskole og Gymnasium, 3-4 gymnasier i Region Syddanmark, SDU og Bristol Meyers Squibb. 2-årigt projekt. Udvikling og afvikling af life science undervisningsforløb i samarbejde med startup life sicence virksomheder.
Projektets samlede budget er på 295.585 kr., heraf regionale midler: 150.585 kr.
3. "DanmarksMakerskabet" - v. Frederikssund Gymnasium (bilag 5)
I samarbejde med Frederikssund Erhverv, Fonden for Entreprenørskab, gymnasier i Region Hovedstaden, grundskoler i Frederikssund Kommune, life science virksomheder. 1-årigt projekt. Udvikling og afvikling af et DanmarksMakerskab, som tager udgangspunkt i projektbaserede og eksperimenterende undervisningsforløb i Makerværket i Frederikssund.
Projektets samlede budget er på 1.356.100 kr., heraf regionale midler 1.014.240 kr.
OBS: Projektet lægger op til et samarbejde med andre gymnasier, men da der ikke forelægger konkrete samarbejdsaftaler med andre gymnasier, foreslår administrationen, at projektet modtager et tilsagn betinget af, at der underskrives partnerskabserklæringer med mindst 4 andre gymnasier i Region Hovedstaden inden 1. december 2021.
4. "Life Science (Biovidenskab)" - v. Gladsaxe Gymnasium (bilag 6)
I Samarbejde med DTU Aqua. 3-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af undervisningsforløb om biodiversitet.
Projektets samlede budget er på 334.180 kr., heraf regionale midler: 251.080 kr.
5. STEM i køkkenet: Det datadrevne køkken" - v. Hotel- og Restaurantskolen (bilag 7)
I samarbejde med Teknologisk Institut, eSmiley og Changing Food. 1,5 årigt projekt. Udvikling og afvikling af forløb, som skal give deres elever konkret viden om og kompetencer til, hvordan de kan bidrage til en grøn og bæredygtig køkkendrift ved brug af data.
Projektets samlede budget er på 1.146.675 kr., heraf regionale midler: 856.675 kr.
6. "Life science Tekcases: Problembaserede life science forløb i samarbejde med virksomheder" - v. Høje-Taastrup Gymnasium (bilag 8)
I samarbejde med Naturvidenskabernes Hus, Hvidovre Gymnasium og andre gymnasier i Region Hovedstaden. 2,5 årigt projekt. Udvikling og afvikling af skolevirksomheds-forløb mellem gymnasier i Region Hovedstaden og life science virksomheder med udgangspunkt i problembaserede projektforløb med samfundsrelevant virksomhedscases.
Projektets samlede budget er på 1.700.000 kr., heraf regionale midler: 1.275.000 kr.
Der blev i 2020 udmøntet 200.000 kr. til et forprojekt på regionens erhvervsskoler med henblik på at udvikle et fælles projekt om grønne kompetencer på erhvervsuddannelserne. Projektet er desværre ikke blevet til noget, bl.a. pga. skolernes manglende mulighed for at sidde sammen og udvikle projektet grundet COVID-19 og travlhed ifm. implementering af trepartsaftalen. Skolerne er dog fortsat meget interesserede i emnet, og samarbejder gerne om det fremadrettet.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler udvalget for forskning, innovation og uddannelse at forretningsudvalget og regionsrådet godkender udmøntning af 3,62 mio. kr. til de godkendte projektforslag.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, og der udvælges projekter for minimum 1 mio. kr., vurderes der at være en risiko for, at de resterende budgetmidler for 2021 tilbageføres. På grund af bestemmelserne i budgetloven, som forhindrer at midlerne ikke kan videreføres til 2022 og anvendes til andre projekter. Skal midlerne anvendes til andre projekter kræver det, at der inden ultimo oktober 2021 udvikles nye projekter og findes nye samarbejdspartnere. Såfremt midlerne skal bruges til andre budgetformål, vil det kræve en ny budgetforhandling inden udgangen af 2021.
I tilfælde af, at COVID-19 forhindrer aktiviteter i de indstillede projekter, fx aktiviteter med mange tilstedeværende, vil administrationen gå konstruktivt ind i forhandlinger med projekterne om at ændre eller udsætte planlagte aktiviteter.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 3,62 mio kr., dog med et enkelt forbehold på projekt nr. 3.
Der vil blive udarbejdet en fælles kommunikation i forbindelse med udmøntning. Til hvert projekt under STEM-midlerne kræves kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28. september 2021, forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
20030787
Bilag 1: STEM arbejdskraft i Region Hovedstaden
Bilag 3: 1. Høje-Taastrup Gymnasium
Bilag 5: 3. Frederikssund Gymnasium
Bilag 6: 4. Gladsaxe Gymnasium
Bilag 7: 5. Hotel- og Restaurantskolen
Bilag 8: 6. Høje-Taastrup Gymnasium (Naturvidenskabernes Hus)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
at der i 2021 bevilliges 2.6 mio. kr. af den samlede ramme på 20 mio. kr. i perioden 2021-2024 til:
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 28. september 2021:
Anbefalet.
Der er i budgetaftalen for 2021 afsat 5,4 mio. kr. i 2021 og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, samt nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd.
Administrationen har drøftet indholdet i Fremtidens Faglærte ved mere end 20 møder med relevante aktører på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, ligesom rammeprogrammet blev behandlet ved en rundbordssamtale den 25. maj 2021. Regionsrådet godkendte den 21. september 2021 rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte.
Denne sag lægger op til, at der bevillges 2,6 mio. kr. af den samlede ramme på 20 mio. kr. i perioden 2021-2024 til to projektansøgninger og en tværgående evaluering.
Erhvervsskolerne har sammen med de øvrige parter været med til at formulere de hovedudfordringer, der fokuseres på i rammeprogrammet Fremtidens Faglærte. Budgetmidlerne til Fremtidens Faglærte har været offentligt annonceret til alle relevante uddannelsesinstitutioner. Alligevel har kombinationen af COVID-19 og Trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar fra november 2020 betydet, at kun to erhvervsskoler har søgt midlerne i 2021. I Trepartsaftalen forpligtes erhvervsskolerne til at sikre at 80% af eleverne på grundforløbene får en læreplads og de faglige udvalg har fået 120 mio. kr. i 2021 til initiativer på de enkelte uddannelser for at nå målet.
Vurderingskriterierne for udmøntning af budgetmidler til projekter under rammeprogrammet Fremtidens Faglærte
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til realisering af ambitionerne i rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og at projektet understøtter mindst ét af de tre spor i Fremtidens Faglærte:
Til prioriteringen af projekterne har administrationen vurderet i hvilken grad projektet:
Projektforslagene er blevet vurderet på en skala fra 1-4 ud fra kriterierne, så de maksimalt har kunne få 20 point.
De to projektansøgninger
Der er indkommet ansøgninger for i alt 2,3 mio. kr. til projekter under Fremtidens Faglærte. Se bilag for oversigt over de to indkomne projektansøgninger.
1-årigt projekt, om fastholdelse af flere elever, med fokus på overgangen til EUD. Falder primært indenfor spor 1. Gennemførelse på erhvervsuddannelserne og har fokus på, at der skal udvikles en fastholdelsesstrategi som kan forankres i skolens hverdag. Målgruppen for projektet på Campus Bornholm er ca. 100 frafaldstruede elever i projektperioden, herunder:
Der skal i projektperioden ansættes en fastholdelseskonsulent og arbejdes med konkrete indsatser. Underviserne skal også lære metoder til at fastholde de frafaldstruede elever. Målet er et generelt lavere fravær på grundfagene og at flere svage og udfordrede elever gennemfører et grundforløb.
Totalt budget 1.705.000 kr., heraf regionale midler: 1.278.250 kr. (75%)
Samlet vurdering af de 5 kriterier 16 point. (ud af 20 mulige)
1½ årigt projekt om fastholdelse og overgang til praktik. Falder primært indenfor spor 1. Gennemførelse på erhvervsuddannelserne og har fokus på at nedbringe et stort frafald på uddannelserne i elevernes første praktikperiode og på grundforløb 2. Frafaldet skyldes blandt andet et forkert match mellem elev og virksomhed. Formålet med projektet er, at eleverne får den rigtige læreplads. Aktiviteterne vil være matchmaking, cv og ansøgningsskrivning, samtaletræning, læring om branchen og samtale om ønsker til lærepladsen mv. Derudover vil skolen arbejde med:
Projektet forventes at kunne mindske frafaldet på grundforløb 2, og vil bidrage til at skolen kan leve op til trepartsaftalens mål om at 80% af eleverne har fået en uddannelsesaftale ved grundforløbets afslutning.
Totalt budget: 1.367.562 kr., heraf regionale midler: 1.007.562 kr. (74%)
Samlet vurdering af de 5 kriterier 16 point. (ud af 20 mulige)
Begge projekter er stærke i forhold til at inddrage og understøtte målene i rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og har fokus på gennemførelse på erhvervsuddannelserne. De er afhængige af tilskuddet fra Region Hovedstaden for at kunne gennemføres og vil kunne inspirere andre erhvervsskoler, så de på sigt vil kunne være til gavn for endnu flere elever. Ansøgningerne er udarbejdet af erhvervsskolerne uden sammenhæng til større partnerskaber og har fokus på helt konkrete tiltag, som vil kunne øge gennemførelsen som f.eks. danskundervisning for to-sprogede.
Tværgående evaluering og læring af projekterne under Fremtidens Faglærte
Administrationen foreslår, at der med baggrund i udvalgets drøftelse af effekterne af det tidligere rammeprogram Faglært til Vækst anvendes midler til ekstern uddannelsesfaglig evaluering af projekterne. En tværgående evaluering under Fremtidens Faglærte skal sikre læring og opfølgning på tværs af projekterne, herunder synlighed af de enkelte projekters effekter.
Budget i 2021 0,3 mio. kr. (en opstartsudgift på 136.000 kr. og 68.000 kr. pr. projekt i 2021)
Fremtidige udmøntninger til Fremtidens Faglærte
Det er administrationens vurdering, at der vil være mulighed for at overføre de uforbrugte projektmidler (ca. 2.1 mio. kr.) fra 2021 til 2022. Ved at vente med at udmønte pengene under Fremtidens Faglærte til 2022 har Regionen Hovedstaden samtidig den fordel, at Fremtidens Kompetenceråd (der nedsættes primo 2022), kan bidrage til at målrette midlerne, så de får størst mulig effekt. Administrationen forventer i foråret 2022 at kunne inddrage Fremtidens Kompetenceråd i annonceringen for 2022.
I forhold til fremtidige udmøntningerne af projektmidler til ungdomsuddannelserne i regionen, vil administrationen udarbejde en samlet udmøntningsplan, så midler til Fremtidens Faglærte, STEM, og Socialfonden samles i én annoncering. Administrationen forelægger en sag til relevant udvalg primo 2022.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 2,6 mio. kr. til godkendte projektforslag og evaluering. Administrationen indarbejder overførslen af de uforbrugte midler i førstkommende økonomirapport.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, vurderes der at være en risiko for, at de 2,6 mio. kr. af budgetmidlerne for 2021 tilbageføres.
I tilfælde af, at COVID-19 forhindrer aktiviteter i de indstillede projekter, fx aktiviteter med mange tilstedeværende, vil administrationen gå konstruktivt ind i forhandlinger med projekterne om at ændre eller udsætte planlagte aktiviteter. Ved væsentlige ændringer vil regionsrådet orienteres.
I budgetaftalen er der afsat 5,4 mio. kr. i 2021 og 4,9 mio. kr. årligt (2022- 2024) til både rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd. Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes 2.6 mio. kr. i 2021.
Ved godkendelse af årets udmøntning af midler under rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, udarbejdes en pressemeddelelse, ligesom projekter under Fremtidens Faglærte skal udarbejde selvstændige kommunikationsplaner.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 28. september 2021, forretningsudvalget den 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
21051284
Bilag 1: Flere skal gennemføre grundforløb 1 og 2 på Campus Bornholm
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 28. september 2021:
Anbefalet.
Regionsrådet skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af udbud af erhvervsuddannelser (EUD) og uddannelsen til erhvervsfaglig student (EUX) i regionen. Region Hovedstaden modtog den 27. august 2021 en ansøgning fra erhvervsskolen NEXT, der ønsker at udbyde EUX business, med en medietoning på Københavns Mediegymnasium på Frederiksberg. Der ansøges om et udbud af EUX business, der kombinerer en erhvervsuddannelse indenfor detail, event eller kontor med en gymnasialeksamen.
I foråret ansøgte NEXT regionsrådet om oprettelsen af nye udbud af den almene studentereksamen (STX) på Københavns Mediegymnasium og på Vibenshus Gymnasium. Regionsrådet besluttede 18 maj 2021 ikke at godkende de seneste 2 ansøgninger fra NEXT, hvorefter NEXT trak deres ansøgning til børne- og undervisningsministeren.
Baggrundsinformation om ansøgningen fra NEXT
Det er en forudsætning for at få lov til at oprette et nyt uddannelsesudbud, at man hører naboskolerne og regionsrådet, hvis ingen har indvendinger, kan udbuddet oprettes. Ved en regionsrådsgodkendelse af ansøgningen, kan NEXT allerede i 2022 optage elever på uddannelsen.
EUX er en 4-årig uddannelse til unge, der gerne vil holde alle muligheder åbne, og have en studieforberedende uddannelse samtidig med, at de får en direkte kompetencegivende erhvervsfaglig uddannelse.
NEXT beskriver i ansøgningen, at de med det nye udbud på Frederiksberg ønsker at skabe et nyt uddannelseskoncept, hvor EUX-business kombineres med mediefagene på det allerede eksisterende mediegymnasium under NEXT. Det præciseres, at der ikke er tale om en ny uddannelse, men at NEXT vil tone deres EUX-business uddannelse for at imødekomme den fremtidige efterspørgsel på arbejdsmarkedet. NEXT henviser i den forbindelse til rapporter og undersøgelser fra HK og Aalborg Universitet som viser, at der er behov for arbejdskraft med mediekompetencer.
Erhvervsuddannelserne oplever generelt en nedgang i tilgangen af elever, men NEXT forventer, at deres EUX-businessuddannelse med elementerne fra den normale erhvervsuddannelse, en række almene fag på gymnasialt niveau og en tværfaglige struktur vil tiltrække en anden elevgruppe, end dem der normalt vælger EUD business. Bl.a. vil de elever der ikke har gennemsnittet til at kunne komme på Mediegymnasiet i stedet kunne tage en EUX indenfor medie & business og dermed stå med en studenterhue. Samtidig ser NEXT stor værdi for såvel EUX-business som for mediegymnasiet i forhold til at skabe synergi mellem de forskellige fagligheder, der er på HTX og EUX.
NEXT udbyder i forvejen EUD og EUX business i Ballerup og på Nørrebro. Derudover har NEXT ved de sidste to optag forsøgt med et udbud i Ishøj, men der har ikke været nok ansøgere.
Ansøgninger, bilag og høringssvar findes i bilag 1-5.
Høring hos øvrige udbydere
Formålet med høringen af naboskolerne er at undgå at offentlig finansierede uddannelsesinstitutioner bruger ressourcer på at kopierer og kannibaliserer hinandens uddannelsesudbud.
NEXT har sendt ansøgningen om at udbyde EUX business med en medietoning i høring hos Niels Brock og U/NORD, som også udbyder EUD og EUX business.
Niels Brock har ingen indvendinger mod et nyt udbud af EUX business og ser frem til forstærket samarbejde.
U/NORD påpeger i deres høringssvar:
Administrationens bemærkninger
NEXT har allerede uddannelsen på Nørrebro, i Ballerup og Ishøj, hvor de har svært ved at fylde klasserne op. På den baggrund er det usikkert, om der vil være elever til flere udbud. Det fremgår blandt andet også af høringssvaret fra U/NORD at tilgangen til erhvervsuddannelsen i business i er dalende. Det kan derfor betyde, at de andre uddannelsesmiljøer i regionen bliver drænet for elever, hvis færre elever skal fordeles på flere adresser.
Administrationen bemærker, at det udelukkede er et nyt EUX-udbud der ansøges om. EUX business vil i høj grad svare til nogle af de andre gymnasiale uddannelser, der ligger tæt i København. Det må formodes, at en del af de kommende studerende ikke vil tage elevtid i en virksomhed, men vil læse videre før de kommer i praktik.
Administrationen har med udgangspunkt i ansøgningen undersøgt Børne- og Undervisningsministeriets tilgangs- og beskæftigelsestal for EUD/EUX business indenfor detail, event eller kontor, som er de retninger NEXT vil udbyde. Heraf fremgår det, at der har været en en stigning i tilgangen af EUX-elever fra 228 i 2018 til 258 i 2019 og EUX-elever udgør en større andel af det samlede antal EUD/EUX-elever.
Endvidere fremgår det af beskæftigelsestallene fra Børne- og Undervisningsministeriets statistik, at beskæftigelsesfrekvensen for det ansøgte udbud ser relativt godt ud i Region Hovedstaden. Det fremgår også af de opgørelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som administrationen har adgang til, at der i øjeblikket er gode beskæftigelsesmuligheder.
Ses der på befolkningsudviklingen i Region Hovedstaden vil regionen i de kommende år opleve en stigning i antallet af borgere i alderen 15-17 år. Dette vil senere blive efterfulgt af et fald. Der vil fortsat være en jævn stigning af ansøgere til ungdomsuddannelser i København, hvor den nye uddannelse skal ligge, mens især Nordsjælland vil opleve et fald. Det er dermed sandsynligt, at der vil være elevgrundlag for en EUX-uddannelse på Frederiksberg.
Ud fra en samlet vurdering vurderer administrationen, at regionsrådet bør godkende ansøgningen fra NEXT, til grund for denne vurdering ligger:
Tiltrædes indstillingen, vil administrationen afsende regionsrådets beslutningsprotokol og øvrige bilag til NEXT, der vil orientere til Børne- og Undervisningsministeriet, om at høringsparterne og regionsrådet har godkendt oprettelse af udbuddet. Udbuddet vil derfor umiddelbart efter kunne oprettes.
Hvis indstillingen ikke tiltrædes, vil det ikke være muligt for NEXT at oprette udbuddet af EUX-business på Mediegymnasiet på Frederiksberg i 2022.
Det er vurderingen, at kombinationen af business og medie vil tiltrække en lidt anden målgruppe til EUX, men ved at godkende det nye udbud er der dog stadig en risiko for at ansøgertallet vil falde på de øvrige udbudssteder.
NEXT vil offentliggøre det nye udbud på optagelse.dk
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28. september 2021, forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
21054682
Bilag 1: Brev til region hovedstaden 06.09.2021
Bilag 2: Brev til region hovedstaden 27.08.21 fra NEXT
Bilag 3: Nabohørings skrivelse fra NEXT
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 28. september 2021:
Anbefalet.
Til puljen til kulturfremme 2021 har administrationen modtaget i alt syv ansøgninger. Puljen udgør samlet 4 mio. kr. Administrationen indstiller, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse foretager en prioritering blandt de syv ansøgninger udfra tildelingskriterierne for puljen til kulturfremme og anbefaler denne til forretningsudvalget og regionsrådet.
I forbindelse med behandlingen af punktet, i udvalget for forskning, innovation og uddannelse, bistår administrationen, Sarah Johannesson og Anne Brüel, med et kort oplæg, hvor pointskala og projekter vil blive præsenteret.
Region Hovedstaden ønsker at fremme et mangfoldigt og varieret kulturudbud, der ligeledes skal bidrage til flere aktive og sunde borgere med bedre fysisk og mental trivsel. Derfor annoncerede regionen i marts 2021 en pulje på fire mio. kr. til støtte af store og mellemstore, kulturelle begivenheder til afholdelse i 2022 og frem
Hovedstadens kulturliv har i 2020 og 2021 været påvirket af COVID-19, hvorfor hovedstadens borgere ikke har kunnet anvende de mange kulturtilbud, ligesom mange kulturbegivenheder enten er blevet aflyst eller udskudt.
Til puljen til kulturfremme 2021 har administrationen modtaget i alt syv ansøgninger. Det samlede ansøgte beløb kommer således op på i alt 5.852.000 kr., hvilket er 1.852.000 kr. for meget. Administrationen indstiller derfor, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse foretager en prioritering blandt de syv ansøgninger og anbefaler denne til forretningsudvalget og regionsrådet.
Tildelingskriterier
Projekterne er vurderet ud fra følgende fem tildelingskriterier:
Administrationens forslag til en systematisk tilgang til prioritering
I bilaget med samlet overblik over ansøgningerne (bilag 1) vises administrationens bud på en systematisk tilgang til prioritering. Ansøgningen om ’Art in a Day’ fra Creatorprojects er fravalgt, ligesom der er justeret i beløbet i ansøgningen ’Womens Soccer Summit’ fra DBU.
Administrationen foreslår en udmøntningsprioritering af fem tilsagn, der ikke reduceres og et tilsagn, der reduceres med 30% således at det samlede beløb ender på 4 mio. kr. Herved kan de seks højest scorede projekter opnå tilsagn og hovedandelen af ansøgerne kan opnå det fulde ansøgte tilsagnsbeløb. Projektet ’Buster I Skoven’ har ansøgt 1 mio. kr. og har dermed søgt en fjerdedel af puljen til kulturfremmes 4 mio. kr. Administrationen vurderer, at projektet ’Buster i Skoven’ er et godt bidrag til den kulturelle mangfoldighed i Region Hovedstaden og scorer projektet med 16 point, men vurderer samtidig også at projektet vil kunne gennemføres med et reduceret tilsagn fra Region Hovedstaden.
Ansøgninger
Administrationen har modtaget syv ansøgninger. De præsenteres nedenfor i den rækkefølge som administrationen har vurderet dem i forhold til tildelingskriterierne og ud fra hvor mange point de har opnået:
1. 'Queens of Denmark' med Golden Days som leadpartner (Bilag 2).
En kulturkaravane med fokus på kvinders repræsentation i historien. 50 piedestaler med kvindelige pionerer, der ’rejser’ rundt i regionen. Skal på sigt ende ud i en blivende kvindelig statue placeret et sted i Region Hovedstaden.
Ansøger forventer at projektet vil kunne nå ud til +200.000 borgere.
Der ansøges om 0,7 mio. kr. (hvilket udgør 25 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
2. 'Jeppe på bjerget – på Charlottenlund slot’ med Bellevueteatret som leadpartner (Bilag 3).
Vandreteater ved og på Charlottenlund slot. 12 familieforestillinger og 6 skoleforestillinger med 300 skolebørn pr. forestilling. Ansøger forventer at projektet vil kunne nå ud til mellem 3000 og 5000 borgere.
Der ansøges om 0,8 mio. kr. (hvilket udgør 25 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
3. 'OPEN:SOURCE' med Fonden De Københavnske Filmfestivaler som leadpartner (Bilag 4).
Kombination af dokumentarfilmfestival og debat målrettet regionens unge med temaer som klima, bæredygtighed, social sammenhængskraft og fremtidens demokrati. Foregår over en måned i København i 2022. Ansøger forventer at projektet vil kunne nå ud til ca. 60.000 borgere.
Der ansøges om 0,8 mio. kr. (hvilket udgør 25 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
4. 'Interregional festival- og musikbranchebegivenhed' med Kulturværftet som leadpartner (Bilag 5).
Nyt nordisk musikcentrum i Helsingør og Helsingborg. Koncert målrettet ungt dansk og svensk publikum, samt en konference for musikbranchen i de to lande. Ansøger forventer at projektet vil kunne nå ud til 2800 borgere.
Der ansøges om 0,5 mio. kr. (hvilket udgør 15,5 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
Administrationens bemærkninger til ansøgningen 'Interregional Festival og branchebegivenhed' med Kulturværftet som leadpartner
Administrationen vurderer, at ansøgningen fra Kulturværftet skal justeres, da der søges penge til erhvervsfremmende aktiviteter, der ikke kan støttes af regionens pulje til kulturfremme.
Efter dialog med arrangørerne er det blevet aftalt, at ansøgningen justeres, så der søges 500.000 til afholdelse af interregional festival i 2022, 2023 og 2024.
5. 'Buster i skoven' med Fonden De Københavnske Filmfestivaler som leadpartner (Bilag 6).
Filmfestival i børnehøjde under åben himmel. Fokus på klima, bæredygtighed og bevægelse for de mindste. Tager afsæt i et eksisterende koncept i Århus. Ansøger forventer at projektet vil kunne nå ud til ca. 35.000 børn og unge.
Der ansøges om 1,0 mio. kr. (hvilket udgør 25 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
Administrationens bemærkninger til ansøgningen 'Buster i Skoven' med Fonden De Københavnske Filmfestivaler som leadpartner
Administrationen vurderer, at ansøgningen fra Fonden De Københavnske Filmfestivaler skal justeres, da projektet søger en fjerdedel af puljen til kulturfremme 2021 og projektet vil kunne gennemføres med et reduceret tilsagn.
Administrationen vurderer, at projektet vil kunne gennemføres med et tilsagn reduceret med 30%.
6. 'Womens Soccer Summit' med DBU som leadpartner (Bilag 7).
Aktiviteter der skal sætte fokus på kvindefodbolden og diversitet. Venskabskamp med USA, byaktivering med fanzoner og Womens Soccer Summit, hvor fodboldens førende stemmer mødes og drøfter fremtiden for sporten.Ansøger forventer at fanzonerne vil kunne nå ud til 120.000 borgere.
Der ansøges om 1,5 mio. kr. (hvilket udgør 17,33 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 15 point.
Administrationens bemærkninger til ansøgningen ’Womens Soccer Summit’ med DBU som leadpartner
Administrationen vurderer, at det ansøgte beløb fra DBU skal nedskaleres, da der søges penge til erhvervsfremmende begivenheder, der ikke kan støttes af regionens pulje til kulturfremme. Efter dialog med arrangørerne er det blevet aftalt, at ansøgningen justeres, så der søges 500.000 til fanzoner og byaktivering.
7. ‘Art in a Day' med Creatorprojects som leadpartner (Bilag 8).
Performancekunstbegivenhed over et enkelt døgn, i seks kunsthaller og det offentlige rum i København. Ansøger forventer at projektet vil kunne nå ud til 4-5000 borgere.
Der ansøges om 0,5 mio. kr. (hvilket udgør 13,8 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 12 point.
Administrationens bemærkninger til ansøgningen ’Art in a Day’ med Creatorprojects som leadpartner
Administrationen vurderer, ansøgningen ’Art in a Day’ fra Creatorprojects bør fravælges. Ansøgningen vurderes lavt på tildelingskriterierne, blandt andet fordi det ikke vurderes, at aktiviteterne er nyskabende eller regionalt udviklende. Administrationen bemærker at projektholder mangler at redegøre for, hvor de vil finde de resterende 1.4 mio. kr., der er nødvendige for aktiviteternes gennemførsel. Det ville derfor også være forbundet med en risiko for tilbageførsel af midler, hvis dette projekt blev støttet med midler fra puljen til kulturfremme.
Alle ansøgninger er uddybet i bilag 1 hvor der er udarbejdet et samlet oversigtsskema. Derudover er der udarbejdet særskilte bilag pr. projekt med vurdering i forhold til tildelingskriterierne. De komplette ansøgninger kan rekvireres hos administrationen.
Et alternativ til den anbefalede udmøntning, vil være en model hvor projekter, der ansøger for mere end 500.000 kr., nedjusteres med 9 %, således at det samlede beløb ender på 4 mio. kr. Ved denne løsning kan seks ansøgere få tilsagn. Argumenterne der taler for dette scenarie er, at ansøgningerne, som indikeret ved det lille spænd i vurderingen ud fra pointskalaen, ligger tæt og at de alle vurderes kvalificerede.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler udvalget for forskning, innovation og uddannelse at administrationens forslag til prioritering af tilsagn anbefales til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet.
Såfremt puljen til kulturfremmes samlede ramme på fire mio. kr. ikke udmøntes, vurderes der at være en risiko for, at budgetmidlerne for 2021 tilbageføres. Såfremt tilbageværende midler skal anvendes til øvrige projekter end de indstillede i denne sag, kræves det at der inden oktober 2021 udvikles nye projekter og findes nye samarbejdspartnere. Såfremt midlerne skal bruges til andre budgetformål, vil det kræve en ny budgetforhandling inden udgangen af 2021.
Administrationen vurderer, at der ikke er betydelig risiko ved dimensionering af tilsagn.
Udgifter afholdes af puljen til kulturfremme. Det er midler fra bevillingsområdet Øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, så hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2021. Såfremt udvalget for forskning, innovation og uddannelse, forretningsudvalget og regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil samtlige midler til kulturfremme være bevilget for budgetåret 2021.
Der vil blive udarbejdet fælles kommunikation ifm. udmøntning. Til hvert projekt kræves, at modtager efter tilsagn udarbejder en kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 28. september 2021, forretningsudvalget den 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Per Egedal Iskov
20055610
Bilag 1: Samlet overblik over 7 ansøgninger
Bilag 3: Jeppe på bjerget - på Charlottenlund Slot
Bilag 5: Interregional koncert og konference
Bilag 7: Womens soccer summit CPH
Bilag 9: Notat - Supplerende infomation om pulje til kulturfremme 2021
Administrationen bemærker, at regionsrådet - hvis det ønsker at fremme forslaget - skal træffe beslutning om at oversende punktet til forberedende behandling i forretningsudvalget forud for endelig vedtagelse i regionsrådet. Det følger af, at forretningsudvalget efter regionsloven og styrelsesvedtægten er regionens økonomiudvalg.
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Formanden satte medlemsforslaget under afstemning:
For stemte: A (13), C (5), F (3), I (2), O (3), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 37.
Imod stemte: B (4) i alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Medlemsforslaget er hermed godkendt og overgår til forretningsudvalget.
Radikale Venstre ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
” Radikale Venstre bakker fortsat op om, at der skal etableres et produktionskøkken på Nyt Nordsjællands Hospital, så patienterne kan få frisklavet mad. Vi ser dog intet behov for at kontakte sundhedsministeren om, hvorvidt vi kan gå i gang med etableringen inden hospitalsbyggeriet er færdigt, da Regionsrådet allerede har spurgt om det samme to gange før og fået afslag.
Radikale Venstre er tilfredse med den fælles budgetaftale for 2022, der blev godkendt i sidste måned, hvori alle partier tilkendegiver enighed om, at vi vil etablere produktionskøkkenet, når det er muligt, og at vi finder de nødvendige midler hertil.”
Charlotte Holtermann (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Per Roswall har på vegne af Venstre den 5. oktober 2021 anmodet om at få behandlet forslag om henvendelse til Sundhedsministeriet vedrørende finansiering af produktionskøkken på Nyt Hospital Nordsjælland.
Administrationen vedlægger til orientering besvarelse af 10. august 2021 på politikerspørgsmål 084-21 om produktionskøkken på Nyt Nordsjælland Hospital, stillet af Per Roswall (bilag 1).
I Budgetaftalen 2022, fremgår (side 13): Link til Budgetaftalen 2022
"Vi er desuden enige om, at Nyt Hospital Nordsjælland skal have et produktionskøkken, som kan levere frisklavet mad til patienter, personale og pårørende på Nordsjællands nye hospital. Det er vores ønske, at køkkenkonceptet på Nyt Hospital Nordsjælland skal være en væsentlig bidragsyder til at sikre visionen om fremtidens hospital. Vi er således også enige om, at når muligheden byder sig for, at det nuværende projekterede modtagekøkken kan udvides til et produktionskøkken, så vil vi finde de økonomiske midler hertil."
Såfremt regionsrådet godkender medlemsforslaget, vil administrationen forberede en sag til et kommende forretningsudvalgsmøde og regionsrådsmøde med vurdering af mulighederne for finansiering af produktionskøkken på Nyt Nordsjællands Hospital via regionens kassebeholdning med henblik regionsrådets stillingtagen til en henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet herom.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 12. oktober 2021.
21061371
Administrationen bemærker, at regionsrådet - hvis det ønsker at fremme forslaget - skal træffe beslutning om at oversende punktet til forberedende behandling i trafikudvalget og forretningsudvalget forud for endelig vedtagelse i regionsrådet. Det følger af, at trafikudvalget i henhold til styrelsesvedtægten er politikudviklende, for så vidt angår udviklingsarbejdet omkring at udbrede netværket af supercykelstier. Forretningsudvalget er efter regionsloven og styrelsesvedtægten regionens økonomiudvalg.
Regionsrådets beslutning den 12. oktober 2021:
Venstre trak forslaget på mødet.
Charlotte Holtermann (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Anne Jeremiassen (I) og Erik Sejersten (V).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Per Roswall har på vegne af Venstre den 5. oktober 2021 anmodet om at få behandlet forslag om, at der laves en forundersøgelse for færdiggørelse af cykelstien langs kysten fra Helsingør til Hundested, og at der afsættes 5 mio. kr fra puljen til supercykelsti til formålet.
Formålet med udbygning af cykelstier er for det første at øge sikkerheden ved at færdes på cykel. Men også sundheden, klimaet og turismen vil nyde godt af en sådan udbygning.
Administrationen henviser til "Forslag til budget 2022-2025, udvalgene, Nye initiativer, Regional udvikling", pkt. 10.1.d (side 26): Link til Budgetforslag 2022-2025
Administrationen kan faktuelt hertil oplyse, at Gribskov Kommune ikke endeligt har meldt sig ind i Supercykelstisamarbejdet, da deres budgetaftale ikke endeligt er godkendt af byrådet. Budgetaftalen har været igennem både 1. og 2. behandling i kommunens økonomiudvalg og forventes godkendt på byrådsmødet den 12. oktober 2021.
Ved indtrædelse i Supercykelstisamarbejdet vil Gribskov Kommune få mulighed for at få screenet ruter, der potentielt kan opgraderes til supercykelstier. Kommunen vil i den forbindelse selv være med til at beslutte hvilke ruter, der skal analyseres.
Såfremt regionsrådet godkender medlemsforslaget, vil administrationen forberede en sag til et kommende møde i trafikudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet med en forundersøgelse vedrørende færdiggørelse af cykelstien langs kysten fra Helsingør til Hundested og med vurdering af mulighederne for finansiering.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 12. oktober 2021.
21061599