Bilag 1: Præsentation om RUS 2024 til temamøde den 10. januar 2023Godkendt
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget:
Drøftet
Christine Dal (C) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Den nuværende regionale udviklingsstrategi udløber med udgangen af 2023. Udvalget for trafik og regional udvikling har ansvar for forberedelsen af en ny regional udviklingsstrategi og har den 20. juni 2022 besluttet at lægge op til en proces med bred involvering af kommuner og øvrige samarbejdspartner.
For at sikre tæt koordination og dialog med miljø- og klimaudvalget om de udfordringer, som strategien skal adressere, har udvalget for trafik og regional udvikling på deres møde den 4. november 2022 besluttet at invitere miljø- og klimaudvalget ind til en fælles temadrøftelse mhp at prioritering af strategispor. Denne sag redegør nærmere for formålet med temadrøftelsen.
Direktør David Meinke, Center for Regional Udvikling, vil mundtligt præsentere administrationens forslag til udfordringer og strategispor som afsæt for drøftelsen.
Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte den 20. juni 2022 en samskabende proces for den kommende regionale udviklingsstrategi, der skal gælde fra 2024. I hovedstadsregionen står vi med en lang række store og komplekse udfordringer indenfor trafik, miljø, klima, uddannelse og kultur. Der er tale om såkaldte "vilde problemer", der går på tværs af kommunegrænser og fagområder. Udvalget har i forlængelse heraf besluttet, at strategien skal have fokus på at bringe geografien sammen, så der kan findes fælles løsninger på tværs af hovedstadens geografi – til gavn for regionens borgere.
Den regionale udviklingsstrategi for 2024 skal tage afsæt i en politisk vision og ønsker for udviklingen af hovedstadsregionen. Visionen kan fx handle om, at hovedstadsregionen skal være et attraktivt sted at leve. Borgerne skal have de bedste rammer for et sundt liv med høj livskvalitet. De skal ikke være bekymrede for forurening i baghaven eller kemikalier i deres drikkevand. Der skal findes alternativer til indvinding af nye råstoffer, ex i form af nye og bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Det skal være attraktivt at transportere sig med grøn, kollektiv transport tværs af regionen. Borgerne skal sikres mod de stigende vandmasser og andre konsekvenser af klimaforandringerne. Der skal være gode uddannelsesmuligheder og de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.
Ovenstående politiske ønsker eller visioner er ikke helt nye. Fokus i den kommende strategi er derfor heller ikke at starte helt forfra. I stedet arbejder administrationen på at kvalificere hvilke indsatser, der skal opprioriteres, gentænkes eller måske nedtones. Det er ligeledes vigtigt at afklare, hvor ambitiøse vores mål skal være - og hvad der skal til for at kunne realisere strategien.
Den regionale udviklingsstrategi skal sætte rammen for, hvordan Region Hovedstaden fra 2024 og kommende år skal arbejde med at løse nogle af disse udfordringer - både i egen organisation og i samspil med andre. Den indledende dialog med vores omverden har affødt en række spørgsmål om, hvilke temaer og udfordringer, det er vigtigst at prioritere i en kommende strategi. Formålet med temadrøftelsen for de to udvalg er således at få udvalgenes input til denne strategiske prioritering som grundlag for administrationens videre arbejde med strategien.
Status på strategiprocessen
Administrationen har i november 2022 afholdt tre administrative dialogmøder, hvor deltagerne har været kommuner, organisationer og videns personer på tværs af fagområder. Derudover er der afholdt et politisk dialogmøde med en række formandskaber fra kommunale udvalg med særligt fokus på miljø- og klimaudfordringerne. På mødet var formandsskabet for miljø- og klimaudvalget Line Ervolder og Thomas Rohden værter. Møderne har været med til at kvalificere administrationens foreløbige overvejelser om strategiske indsatser og tanker om potentielle partnerskaber.
Dialogen på møderne har taget udgangspunkt i de foreløbige overskrifter til tre strategispor:
Administrationen vil præsentere de tre strategispor i forbindelse med temadrøftelsen.
Temadrøftelsen: To oplæg og politiske borddrøftelser
Formålet med de to udvalgs fælles temadrøftelse er at drøfte og prioritere temaer og spor for strategien på baggrund af administrationens mundtlige præsentation. Temadrøftelsen indledes således med, at David Meinke præsenterer arbejdet med strategien, herunder foreløbige strategispor og input fra dialog med samarbejdspartnere og regionale aktører.
Derudover er programleder Ina Bøge Eskildsen fra Aarhus Kommune inviteret til at fortælle om sine erfaringer med at arbejde konkret med vilde problemer fra "Aarhus Kompasset". Herunder også om hvad det har krævet af ændret samspil mellem administration og politikere fx i forhold til at mobilisere omverdenen og skabe strategiske partnerskaber på tværs.
Efter oplæggene fortsætter den politiske drøftelse og prioritering af de foreløbige strategispor i mindre bordgrupper. Afslutningsvis præsenterer de enkelte borde de vigtigste konklusioner eller input til det videre arbejde med strategien.
Dialogmøde med kommuner og øvrige interessenter den 1. februar 2022
Den 1. februar 2023 afholdes et større dialogmøde med op til 100 deltagere for samarbejdspartnere, herunder borgmestre samt relevante organisationer, eksperter og inspiratorer. Regionsrådsformanden er vært ved arrangementet. Dialogmødet skal kvalificere viden, ideer og inspiration, der er opstået i det forberedende arbejde og afsøge muligheder for et styrket strategisk samarbejde på udvalgte områder. Fokus vil være på, at det kræver et stærkt samarbejde på tværs af regionen, hvis vi skal finde bæredygtige løsninger på de komplekse og vilde udfordringer.
Konsulentfirmaet Resonans faciliterer dialogmødet, der afholdes i Værløse. Program for dialogmødet vil blive afklaret med formandsskabet for udvalget for trafik og regional udvikling.
Ved tiltrædelse af indstillingerne drøfter og prioriterer udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalg administrationens forslag til temaer og udfordringer for en kommende udviklingsstrategi. Administrationen vil på baggrund udvalgenes prioriteringer arbejde videre med udkast til en strategi.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2023.
Videre proces: Den 20. marts 2023 planlægges endnu en fælles drøftelse for udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget. På mødet drøftes opsamling fra dialogmødet den 1. februar 2023. Administrationen vil på mødet præsentere en første skitse for den regionale udviklingsstrategi.
I foråret 2023 afholdes et temamøde for hele regionsrådet forud for, at regionsrådet skal tage stilling til høringsudkast for den regionale udviklingsstrategi.
David Meinke / Iben Fibiger
22034731
Bilag 1: Præsentation om RUS 2024 til temamøde den 10. januar 2023
Bilag 2: Præsentation af Aarhus Kommune som vist på mødet den 10. januar 2023
Niels Güntelberg har den 2. januar 2023 ansøgt om foretræde for udvalget for trafik og regional udviklings møde den 10. januar 2023. Niels Güntelberg ønsker at sætte fokus på, hvordan der kan skabes en succesfuld kollektiv trafik. Niels foreslår, at al transport udbydes gennem en fælles, koordineret platform, NEMRejse, som er neutral, hvor brugeren både kan planlægge og købe billet til sin rejse. Konceptet inkluderer både gående og privat bilisme.
23000646
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning
Christine Dal (C) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har på budgetaftaler siden 2015 i alt afsat 8,6 mio. kr. til bekæmpelse af trafikstøj og de negative følgevirkninger heraf (bilag 1). En stor del af Region Hovedstadens arbejde er varetaget i regi af samarbejdet Silent City, som Gate21 står for. Med denne sag opridses en status for arbejdet og de opnåede resultater hidtil.
Gate21 vil på mødet holde oplæg og uddybe indsatsen.
Siden 2015 har Region Hovedstaden deltaget i netværket Silent City, som Gate21 driver for omegnskommunerne, der er særligt plaget af trafikstøj. Netværket er udvidet og består pt. af 11 kommuner (Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Køge, Lyngby-Taarbæk, Solrød og Vallensbæk).
Region Hovedstaden gennemførte i 2017-2018 en kortlægning af konsekvenser samt virkemidler for nedbringelse af luft- og støjforurening. Analysearbejdet mundede ud i en række anbefalinger til, hvad regionen skulle arbejde videre med. Regionen har sidenhen arbejdet videre med trafikstøj. Der er siden 2015 afsat i alt afsat 8,6 mio. kr. til "indsatser, der kan bekæmpe følgevirkningerne af støjforurening i regionen”. Indsatsen er bl.a. gennemført i samarbejdet med Silent City netværket og understøtter vidensdeling, kompetenceudvikling, formidling og udvikling i samarbejde med kommuner i regionen. På budget 2022 afsatte regionsrådet 2,5 mio. kr. til at fortsætte arbejdet med bekæmpelse af trafikstøj og de negative følgevirkninger heraf. Og på budget 2023 blev der afsatte 600.000 kr. til en analyse af, hvilke veje i Region Hovedstaden man med fordel kan afskærme eller overdække, så der både bekæmpes støj og opsættes solceller.
Hovedaktiviteter for bekæmpelse af trafikstøj:
Fremhævede resultater for bekæmpelse af trafikstøj:
Fremadrettet vil Region Hovedstaden og Silent City samarbejdet forsat have fokus på Vejdirektoratet indstillinger til forligskredsen med hensyn til udmøntningen af de 3 mia. kr. i infrastrukturplanen.
Borgmestrene for de 12 kommuner i Silent City mødtes d. 13. december 2022 og drøftede fælles, fremtidige politiske behov og ønsker for samarbejdet. Borgmestrene forventes at mødes igen i første halvår 2023. Gate21 vil på udvalgsmødet refererer fra borgmestermødet.
Ved tiltrædelse af drøftelsen vil administrationen arbejder videre med oplæg til udmøntning af de 600.000 kr. afsat i budgetaftalen for 2023.
Der kommunikeres løbende i samarbejde med Silent City om Region Hovedstaden arbejde med trafikstøj.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
20084160
Bilag 2: Fakta og resultatark_Borgmestermøde_Silent City
Bilag 3: Hastighedsnedsættelse_Borgmestermøde_Silent City
Bilag 4: Motorvejsoverdækning_Borgmestermøde_Silent City
Bilag 5: Gate 21 trafikstøj præsentation
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler,
Anbefalet
Christine Dal (C), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
På baggrund af den politiske aftale om elevfordeling fra juni 2021 er der vedtaget ny lovgivning, som medfører ændringer i regionernes ansvar. Regionsrådets opgaver på de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hhx, htx. hf og pre-IB) vedrører kapacitet, elevfordeling, udviklingstilskud, særligt faglige profiler og gymnasiesamarbejder.
Administrationen foreslår, at nogle af disse opgaver uddelegeres til administrationen, da administrationen vurderer, at en række af regionsrådets opgaver har en administrativ frem for politisk karakter, fordi opgaverne kun kan løses gennem personnær sagsbehandling og forvaltningsretlige afgørelser efter regler, der er fastsat i lovgivningen. Disse opgaver skal desuden i langt overvejende grad løses inden for meget kort tid, og administrationen foreslår derfor, at nedenstående opgaver uddelegeres til administrationen.
I juni 2022 vedtog Folketinget ny lovgivning for almengymnasiale (stx, hf og pre-IB) og erhvervsrettede (hhx og htx) gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Desuden har børne- og undervisningsministeren udsendt en bekendtgørelse vedrørende kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier 1. september 2022, ligesom en ny bekendtgørelse om ansøgning til de gymnasiale uddannelser og forrang for visse ansøgere har været i høring forud for udskrivelsen af folketingsvalget.
Det er vigtigt at gøre klart, at administrationen ikke foreslår uddelegering af regionsrådets opgaver vedrørende den overordnede koordinering af kapaciteten, godkendelse af udviklingstilskud eller behandling af ansøgninger om særligt faglige profiler, idet disse opgaver i høj grad har politisk karakter. Hvis administrationen er i tvivl om kompetencen, forelægges en sag altid udvalget.
Af de nye love og bekendtgørelser fremgår de opgaver, regionsrådet har på det gymnasiale uddannelsesområde (stx, hhx, htx, hf og pre-IB). Regionsrådets opgaver fremgår af bilag 1 og vedrører:
Flere af disse opgaver har regionsrådet behandlet tidligere: den 27. september 2022 godkendte regionsrådet fire nye gymnasiesamarbejder, herunder geografisk afgrænsning og indhold, og den 13. december 2022 behandlede regionsrådet fem ansøgninger fra institutioner, som ønskede særlig faglig profil. Desuden har regionsrådet den 13. december 2022 også behandlet den beregningstekniske kapacitet, som Børne- og Undervisningsministeriet har sendt til kommentering hos regionerne.
Administrationen vurderer, at en række af regionsrådets opgaver har en administrativ frem for politisk karakter, fordi opgaverne kun kan løses gennem personnær sagsbehandling og forvaltningsretlige afgørelser efter regler, der er fastsat i lovgivningen. Disse opgaver skal desuden i langt overvejende grad løses inden for meget kort tid, og administrationen foreslår derfor, at nedenstående opgaver uddelegeres til administrationen.
Af bilag 1 fremgår en oversigt over alle regionsrådets opgaver og forslag til uddelegering:
Administrationen bemærker, at klagesager tidligere har været uddelegeret fra regionsrådet til administrationen og derfor hidtil er blevet afgjort af jurister i regionsrådets sekretariat af hensyn til sagernes personnære karakter og fordi der er tale om forvaltningsretlige afgørelser. Når det gælder fordelingen af elever samt vurdering af behovet for at hæve kapaciteten som led heri, har denne opgave tidligere i praksis været udført af administrationen og efterfølgende behandlet i de nu nedlagte fordelingsudvalg. Opgaven vil fremadrettet i høj grad være reguleret i lovgivningen, og der vil derfor være relativt klare rammer for, hvordan opgaven kan udføres.
Såfremt regionsrådet godkender administrationens forslag til kompetencefordelingen på det gymnasiale uddannelsesområde, vil administrationen forberede tilrettelæggelsen af opgaverne.
Der er ikke planlagt en særskilt, samlet kommunikationsindsats. I forbindelse med opgaveløsningen vil administrationen sikre, at borgere og institutioner informeres om kompetencefordelingen vedrørende den konkrete opgave.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023, forretningsudvalget den 24. januar 2023 samt regionsrådet den 31. januar 2023.
David Meinke/Per Egedal Iskov
22063421
Bilag 1: Kompetencefordelingsplan - ny elevfordelingsmodel
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet
Christine Dal (C), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede på udvalgsmøderne den 4. og 24. november 2022 nyligt gennemførte tilgængelighedsanalyser af regionens hospitaler. Nærværende sag vil se på den fremadrettede proces for, hvordan udvalget for trafik og regional udvikling kan arbejde med og indfri anbefalingerne fra analyserne.
Tilgængelighedsanalyserne præsenterede en række tiltag og anbefalinger til at forbedre mobiliteten og tilgængelighed til regionens hospitaler. Nærværende sag grupperer tiltagene med henblik på en mulig prioritering. Tiltagene og anbefalingerne har forskellige omfang og kompleksitet. Nogen kan sættes i gang lokalt på hospitalerne med det samme, mens andre vil kræve tilførsel af midler – fx gennem budgetaftaler. Der er også tiltag og anbefalinger, der er udenfor regionens myndighed, som vil skulle løftes og finansieres af kommunerne, og som vil kræve dialog herom.
Tiltagene kan prioriteres efter forskellige principper; fx efter størst CO2-effekt, mest effekt for pengene, eller tiltag der kan løfte på tværs af alle hospitalerne. Tiltagene har en række effekter udover CO2-reduktioner som bedre sammenhæng i det kollektive trafiksystem og flere passagerer, men effekterne slår også ud som CO2-reduktioner, og derfor er disse i fokus i tabellerne. I bilagene kan ses uddybende beskrivelser af de enkelte tiltag, lokalt, i forkortede udgaver af de tidligere præsenterede analyser.
Tabel 1 Større tværgående tiltag – kræver finansiering. Puljerne kan skaleres op og ned.
| Økonomi (anlæg) | CO2-effekt | Berørte hospitaler |
Pulje til løft af cykelparkering (herunder aflåste) | 4 mio. kr. | Stor | Alle |
Pulje til forpladser og delemobilitetshubs | 10 mio. kr. | Lille | Alle |
Pulje til stoppestedsforbedringer | 3 mio. kr. | Mellem | Amager, Bispebjerg, Gentofte, Hvidovre, Rigshospitalet og Glostrup |
Pulje til mere inviterende og trygge forbindelser på hospitalsmatriklerne (tiltag og saneringsplaner) | 6 mio. kr. | - | Alle |
Tabel 2 Større lokale initiativer - kræver finansiering.
| Økonomi | CO2-effekt | Berørte hospitaler |
Cykelbibliotek op Bornholms Hospital | 0,4 mio. kr. (anlæg), 0,1 mio. kr. årligt (drift) | Lille | Bornholms Hospital |
Cykelbibliotek på Nyt Hospital Nordsjælland | 0,6 mio. kr. (anlæg), 0,1 mio. kr. årligt (drift) | Mellem | Nyt Hospital Nordsjælland |
Shuttlebus Rigshospitalet | 1,5 mio. kr. årligt (drift) | Stor | Rigshospitalet |
Amager-Hvidovre-busforbindelse | 16 mio. kr. årligt (drift) (kræver ny analyse) | Stor | Amager- og Hvidovre Hospital |
Styrkelse af buslinje 22 (Hvidovre) | 3 mio. kr. årligt (drift)* | Stor | Hvidovre Hospital |
Busvendeplads ved ny hovedindgang | -** | Mellem | Hvidovre Hospital |
Shuttlebus Nyt Hospital Nordsjælland | 3-4 mio. kr. årligt (drift) | Lille | Nyt Hospital Nordsjælland |
*kan også løftes af Brøndby, Glostrup, Hvidovre, København og Rødovre Kommuner, der finansierer linjen i dag.
**Movia har tidligere vurderet omkostningerne til vendepladsen til 7,3 mio. kr. Hertil kommer omkostninger for kommunerne til ekstra busdrift.
Tabel 3 Mindre tiltag, der kan løftes lokalt - kræver ikke finansiering.
| CO2-effekt | Berørte Hospitaler |
Oversigtskort og wayfinding | Lille | Alle |
Cykelparkeringsopgraderinger (større løft kan kræve finansiering) | Stor | Alle |
Tryghedsskabende tiltag | Lille | Alle |
Samkørselspladser | Lille | Alle – dog særligt Rigshospitalet og Nyt Hospital Nordsjælland |
Bedre information på hospitaler og hjemmesider | Lille | Alle |
Cykelservicetilbud på alle hospitaler | Lille | Nyt Hospital Nordsjælland og Bornholms Hospital |
Tabel 4 Tiltag der enten kan eller skal løftes af kommuner eller trafikselskaber.
| CO2-effekt | Berørte Hospitaler |
Wayfinding ved stationer og stoppesteder | Lille | Amager, Bispebjerg, Gentofte, Rigshospitalet og Glostrup |
Tilpasning af køreplaner | Mellem | Hvidovre, Gentofte og Bornholm |
Etablering af cykelstier udenfor hospitalsmatriklerne | Stor | Hvidovre, Bornholm og Amager |
Styrket busbetjening | Stor | Hvidovre Hospital og Bornholms Hospital |
Administrationen vil indgå i dialog med hospitalerne, kommunerne og trafikselskaberne på baggrund af politisk mandat fra drøftelsen. Der planlægges en drøftelse i hospitalsdirektionskredsen og løbende administrativ dialog med kommunerne. Eventuelle tiltag vil understøtte regionens handlingsplan for FN’s verdensmål.
En tidsplan for den fremadrettede proces ser således ud:
| 1. kvartal 2023 | 2. kvartal 2023 | 3. kvartal 2023 |
Administrativ dialog med kommuner og trafikselskaber |
|
|
|
Drøftelse i Hospitalsdirektørkredsen |
|
|
|
Kvalificering af indspil til budgetaftalen |
|
|
|
Endelig budgetaftale (både for regionen og kommunerne) |
|
|
|
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes udvalgets handlemuligheder og prioriteringer af tiltag for at forbedre mobiliteten og tilgængeligheden af regionens hospitaler. Administrationen vil herefter arbejde videre at gå i dialog med de relevante aktører med henblik på at realisere anbefalingerne.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023.
David Meinke/Morten Heile Hass
20083439
Bilag 1: Initiativer for alle 8 hospitaler
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Administrationen stillede et teknisk ændringsforslag til indstillingen.
Ændringsforslag:
Udvalgsformanden satte ændringsforslag afstemning.
Punkt 1 af ændringsforslag blev godkendt.
Punkt 2 af ændringsforslaget blev udsat.
Christine Dal (C), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
KKR Hovedstaden (Kommunekontaktråd Hovedstaden) har på deres møde den 25. november 2022 besluttet, at der igangsættes en analyse af mobiliteten i hovedstadsområdet som grundlag for det videre arbejde med fælles prioriterede infrastrukturprojekter i hovedstadsområdet. Der lægges op til at, analysen udarbejdes i et tæt samarbejde mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune og KKR Hovedstaden. Målet er at skabe et fælles grundlag for det videre arbejde med at fremme et sammenhængende og bæredygtig transportsystem i hovedstadsregionen.
Region Hovedstaden har sammen med KKR Hovedstaden i 2016 vedtaget 10 prioriterede infrastrukturprojekter - de såkaldte VIP-projekter. Regionsrådet godkendte den 15. november 2016, at der arbejdes videre med projekterne. VIP-projekterne udgør et samlet bud på, hvilke infrastrukturprojekter der bør prioriteres i hovedstadsområdet i de kommende år (se bilag).
Senere tiltrådte regionsrådet den 9. april 2019 de fem strategiske udviklingsområder og det tilhørende katalog med forslag til 13 indsatser, som beskrevet i den regionale Trafik- og mobilitetsplan. Med indsatserne i Trafik- og mobilitetsplanen fokuserer Region Hovedstaden på at skabe en sammenhængende, pålidelig, effektiv og grøn mobilitet inden 2035, som skal medvirke til mindre trængsel og mere sundhed. Dette skal blandt andet ske ved at gøre det nemt at kombinere tog, bus, letbane, metro og cykelture med private delebiler og samkørsel.
Region Hovedstaden har løbende i dialog med KKR, trafikselskaber og øvrige aktører arbejdet med interessevaretagelse, inddragelse og udformning af forslag til analyser og opfølgende arbejde på strategien og de 10 VIP-projekter. Otte af projekterne er med i regeringens infrastrukturplan 2035, men der er fortsat behov for fokus på udviklingen af infrastruktur i Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden og Københavns Kommune har derfor drøftet det videre arbejde i forhold til fastholdelse af de nuværende VIP-projekter samt udpegning af yderligere VIP-projekter. Det foreslås, at der som grundlag for det videre arbejde, herunder særlig udpegning af nye VIP-projekter udarbejdes en tværgående mobilitetsanalyse for hele hovedstadsområdet. Det overordnede formål med mobilitetsanalysen er at kortlægge mulighederne for, hvordan og med hvilke greb trængslen og den samlede CO2-udledning fra vejtrafikken i hovedstadsområdet kan reduceres, samt mulighederne for at fremme kollektiv transport og aktiv transport (cykel og gang), og mulighederne for at reducere støj og luftforurening samt skabe bedre byliv.
Som ramme for analysen er der udarbejdet et udkast til en overordnet vision, der skal danne grundlag for det fremadrettede arbejde for fælles prioriterede infrastrukturprojekter i hovedstadsområdet. Visionen lægger op til et samarbejde mellem regionen og kommunerne i regionen om infrastrukturprojekter og mobilitetsløsninger, der skal:
Arbejdet med udarbejdelsen af mobilitetsanalysen vil blive fuldt af en politisk styregruppe bestående af regionsrådsformanden, en borgmester fra København samt KKR formandsskabet.
Ved tiltrædelse af indstilingen fortsætter arbejdet med forberedelse af mobilitets analysen.
Mobilitetsanalysen vil blive finansieret af Region Hovedstaden og Københavns Kommune i fællesskab. Københavns Kommune har afsat midler til at bidrage til analysen på budget 2023 (bilag) og der orienteres i denne sag om, at Region Hovedstaden afsætter et tilsvarende beløb i 2023. Hvilket vil sige, at der skal afsættes 1 mio. kr. til rådgiverbistand i 2023 samt et årsværk i til projektledelse.
Midlerne til udarbejdelsen af mobilitetsanalyse stammer fra de 10 mio. kr. regionsrådet i 2015 afsatte til regionale analyser om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafikssystemer i hovedstadsregionen. Midlerne var opdelt i 3 faser, hvor fase 1 og 2 resulterede i de analyser der ligger til grund for Trafik- og mobilitetsplanen for Region Hovedstaden. Af de resterende 5 mio kr. udmøntede Trafikudvalget den 12. januar 2021 3,35 mio. kr. til at styrke arbejdet med fremtidens knudepunkter, herunder tilgængelighed til regionens hospitaler, hvis resultatet er præsenteret for udvalget den 4. og 24. november 2022. Samt til medfinansiering af forundersøgelse af BRT (BusRapidTransport) på linje 400S.
Det er 1 mio. kr. af de resterende fase 3 midler, der er afsat til regionale analyser om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer, der vil blive anvendt til udarbejdelse af mobilitetsanalysen i samarbejde med KKR Hovedstaden og Københavns Kommune.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22068435
Bilag 1: Bilag _Udkast til vision og pejlemærker for prioriterede infrastrukturprojekter
Bilag 2: Bilag_ TM274 Analyse af mobiliteten i hovedstadsområdet (revideret 05.09.22)
Bilag 3: Faktaark_Fælles prioriterede infrastrukturprojekter i hovedstaden_KKR H_Reg H
Tomt indhold
Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
22046895
Regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet den 15. november 2022, at administrationen kan afgive høringssvar på lokale aktionsgruppers (LAG) udviklingsstrategier.
LAG Gribskov-Halsnæs sendte den 24. november deres strategi i høring ved Region Hovedstaden. Administrationen har udarbejdet og afgivet et høringssvar til LAG Gribsskov-Halsnæs.
LAG Gribskov Halsnæs har udarbejdet en ambitiøs strategi, hvoraf det tydeligt fremgår, at der bag strategiens målsætninger ligger en veltilrettelagt proces for inddragelse af borgere, lokale aktører og relevante data i analysen bag og kvalificeringen af strategiudkastet.
Visionen for LAG Gribskov/Halsnæs er, at området i 2027 fremstår som et (inter)nationalt eksempel på bæredygtige udviklingsindsatser, der fremmer socialt, økonomisk, kulturel og miljømæssig bæredygtig udvikling med særligt fokus på erhverv og fællesskaber i samspil med den unikke natur og kulturhistorie. LAG Gribskov/Halsnæs har identificeret tre indsatsområder: nære fællesskaber for alle generationer, bæredygtig udvikling samt nationalt og internationalt udsyn, som understøttes af strategiens fire principper; bæredygtighed som integreret del af alle indsatser, sammenhængende satsninger, tværgående satsninger og opprioritering af kommunikation til nye målgrupper.
Det er Region Hovedstadens ambition at sikre det gode og sunde liv, hvor der er lige muligheder for alle borgere i hele regionen. Det er derfor vigtigt, for Region Hovedstaden at samarbejde lokalt om udfordringer, som går på tværs af regionen, især når det gælder den sammenhængende region og de grønne dagsordner.
Region Hovedstaden har i høringssvaret opfordret LAG Gribskov/Halsnæs til at være opmærksom på udviklingen af Region Hovedstadens udviklingsstrategi for 2024-2027, hvor den grønne, sammenhængende region er i fokus samt Region Hovedstadens udviklingsmidler, der understøtter indsatser indenfor kultur, uddannelse, mobilitet og de grønne dagsordener.
22069806
I forbindelse med udmøntning af midler til den regionale udviklingsstrategi i august 2021 blev afsat 500.000 kr. til projektmodning til en større Horizon EU-ansøgning. Projektmodningen skulle gerne føre til et stort demonstrationsprojekt i vores geografi, som understøtter temaet Effektiv & Bæredygtig mobilitet og opfylde ambitionen om at ”Bruge teknologi og data til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere”. Efter en afsøgning af en række mulige partnere blev midlerne tilsagnsbudgetteret til brancheforeningen ITS Danmark, som har bistået med ansøgningen. Det har nu er ført til en EU-bevilling på netto 3,6 mio. kr. til Regional Udvikling.
Regional Udvikling skal lede den danske del af et større europæisk demonstrationsprojekt og koordinere på tværs af de tre andre europæiske byomåder; Amsterdam, München og Torino, som skal lave lignende demonstrationsprojekter. Projekterne går ud på at udvikle nye forretningsområder, som skal øge den grønne mobilitet ved at binde land- og byzone tættere sammen med kombinationer af offentlige og private udbydere af transport i hovedstadsområdet.
Demonstrationsprojektet i Rudersdal og Region Hovedstaden indgår således i et større europæisk projektkonsortium kaldet Gemini, som har netop har modtaget en samlet EU-støtte via Horizon Europa på hele 75,7 mio. kr., hvoraf de ca. 10 mio. kr. går til det danske demonstrationsprojekt. Der skal undervejs deles erfaringer mellem de fire byområder – og Paris, Helsinki, Porto, Helsingborg og Ljubljana vil ligeledes trække på erfaringerne fra demonstrationsbyerne med sigte på at skalere løsningerne. Endelig vil en række teknologivirksomheder, forskningsinstitutter og universiteter understøtte og evaluere demonstrationsprojekterne.
Region Hovedstaden og Rudersdal Kommune har sammen med Helsingborg stad, Kinto Mobility, Share Now, Tier og Danmarks Tekniske Universitet samlet set fået bevilget 10 mio. kr. til at etablere såkaldte mobilitetshubs, som skal styrke den kollektive trafik i kombination med private mobilitetstjenester. Rudersdal Kommune kommer til at være omdrejningspunkt for at styrke first/last mile og supplere den kollektive demonstrationsprojekt, som skal udvikle og styrke et fælles forretningsområdet til gavn for både de offentlige trafikselskaber og de private udbydere af delebiler, bybiler, delecykler, deleløbehjul mv. Målet er at finde nye løsninger for borgerne, som kan give privatbilen baghjul og veksle bilture med forskellige smarte mobilitetsløsninger og som kan skaleres til andre dele af reionen.
I vedhæftet bilag kan der læses nærmere om projektet.
22072120