Dagsorden til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse ØST

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden (5 min, 14-14.05)
  2. Godkendelse af referat fra sidste møde
  3. Drøftelse af revideret forretningsorden for DRRLV Øst (20 min, kl.14.05-14.25)
  4. Drøftelse og beslutning vedr. KBU og supervision (20 min, kl 14.25-14.45)
  5. Lukket punkt.
  6. Drøftelse af principper for håndtering af udfordringer vedr. opnåelse af operative kompetencer med udgangspunkt i henvendelse fra ortopædkirurgi (20 min, kl. 15.20-15.40)
  7. Drøftelse af principper vedr. fremtidig håndtering af Inspektorrapporter (15 min, 15.40-15.55)
  8. Indkommende inspektorrapporter siden sidst og opfølgning på rapporter, jfr rådets tidligere drøftelser (10 min 16.05-16.15)
  9. Orientering om lægefaglige indstillinger og fleksforløb (5 min 16.15-16.20)
  10. Godkendelse af mødeplan for 2024 (5 min, 16.20-16.25)
  11. Faste orienteringspunkter (15 min, 16.25-16.40)
  12. Orientering og godkendelse vedr. KBU uddannelsesråd (5 min 16.40-16.45)
  13. Opsamling og status på løbende sager (skriftlig orientering - tages til efterretning)
  14. Eventuelt, herunder tak for denne gang til Kim Holck og Helge Madsen (16.54-17.00)

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden (5 min, 14-14.05)

Indstilling

Det indstilles at dagsordenen godkendes.

 

Referat: 

YL har indgivet indsigelse mod punkt 9, Lægefaglig indstilling vedr. forløb i Plastikkirurgi fra Videreuddannelsesregion Nord, da punktet kræver yderligere afklaring og færdigbehandling i Videreuddannelsesregion Nord. Indsigelsen imødekommes, og punktet rykkes til behandling på kommende møde i marts. 

Der var forslag om at øge læsevenligheden fremadrettet ved at udpege de dele af baggrundsbilag, som er relevante ifht. drøftelsen af punktet på dagsordenen (i de tilfælde, hvor kun dele af bilagene er væsentlige ifht. døftelsen). 

Med disse bemærkninger blev dagsordenen godkendt. 

         

 

2. Godkendelse af referat fra sidste møde

Indstilling

Referatet fra temamødet 2.oktober er frigivet i First Agenda den 16.oktober 2023. Der er ikke modtaget kommentarer eller rettelser. 

Det indstilles at referatet godkendes.

Referatet blev godkendt. 

3. Drøftelse af revideret forretningsorden for DRRLV Øst (20 min, kl.14.05-14.25)

INDSTILLING

  1. At rådet drøfter og godkender sammensætningen af DRRLV ØST, jf. bilag 3.1
  2. At rådet drøfter og godkender den opdaterede forretningsorden for DRRLV, jf. bilag 3.1

RÅDETS BEHANDLING/BESLUTNING

Den aktuelle revision er foranlediget af forespørgsel fra Yngre Læger. Forretningsordenen har ikke været revideret siden 2011. Sekretariatet har udarbejdet forslag til revision på baggrund af forretningsordenen for DRRLV i Videreuddannelsesregion Nord, da Nord har lignende sammensætning med to driftsregioner. 

Rådet drøftede, at proceduren for udpegning ikke fremstår tydeligt og der var et generelt ønske om at skabe større gennemsigtighed, så roller og udpegning fremstår klart.

Følgende synspunkter blev fremsat:

- YL foreslog at der udpeges endnu en YL-repræsentant, så der er 2 repræsentanter fra hver region, og én repræsentant udpeget centralt af YL. Det skyldes, at det aktuelle system er besværligt at administrere.

- YL ønsker desuden, at der ikke skal være personlige suppleanter, så der til det enkelte møde kan sendes suppleanter fra en "pulje" af suppleanter og ikke personafhængig.

- Rådet skal ikke udvides ifht. antal deltagere, men snarere begrænses af hensyn til beslutningsdygtighed og et generelt hensyn til ressourcer.

- Ved "slankning" af råd er det endnu mere centralt, at repræsentanterne afklarer mandat med eget bagland inden møderne.

- Rådet skal have det rette niveau af faglig viden og kompetence, men også have en størrelse, der er manøvredygtigt. 

- Antallet af repræsentanter for de uddannelsesgivende skal ikke nedjusteres

- Positivt at repræsentationen for psykiatrien udvides, og at repræsentationen for KU styrkes

- Aktuelt er der 5 repræsentanter fra sygehusledelsen (inkl. formand). Det kunne justeres til 3.

YL bemærkede desuden, at der i nuværende forretningsorden står "uddannelsessøgende", hvor der tidligere stod "for uddannelsessøgende". YL vil gerne have mulighed for selv at vælge blandt alle YL's medlemmer. 

Konklusion:

Sekretariatet samt Kirsten Wisborg og Marit Buccarella laver ny gennemskrivning af udkastet pba. de indkomne kommentarer. Yderligere tekstnære rettelser sendes de til Kristine Lundsgaard. Det opdaterede udkast drøftes på næste møde. 

[YL vil gerne have wordformat , så de bedre kan indsætte kommentarer]

 

BAGGRUND

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Øst er nedsat i hht. Bekendtgørelse nr. 1706 af 20. december 2006, omhandlende de regionale råd for lægers videreuddannelse, samt ændringen af lægeloven fra år 2000. ​

Formålet med rådets arbejde er at:​

Det Regionale Råds arbejde og ansvarsområde er deltaljeret beskrevet i Forretningsorden for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Øst. Forretningsordenen skal i hht § 5 revideres hvert 5. år. Forretningsordenen er senest revideret 14.juni 2011.(Bilag 3.2)

SAGSFREMSTILLING

Udkast til revideret forretningsorden er vedhæftet sagen. Den reviderede forretningsorden tager udgangspunkt i såvel seneste version for DRRLV Øst (bilag 3.2) samt Forretningsorden for DRRLV Nord af juni 2013 (bilag 3.3), da forholdene i disse to videreuddannelsesregionener i høj grad skønnes sammenlignelige pga. sammensætningen med to driftsregioner.

Sekretariatet ønsker at fremhæve følgende områder i forhold til sammensætning af rådet:

Sekretariatet ønsker at fremhæve følgende områder i forhold til rådets opgaver og arbejde

PLAN FOR BESLUTNINGSPROCES OG OPFØLGNING

Sekretariatet indstiller, at den reviderede forretningsorden evalueres efter 1 år, hvorefter opdatering/revision overgår til tidligere format, dvs. senest hvert 4. år eller ved opstået behov.

 

Sagen forelægges DRRLV Øst 4. kvartal 2024 og herefter minimum hvert 4. år svarende til 4. kvartal 2028.

REGIONAL SAGSBEHANDLER

Ulrik Dyrbye Hansen og Kristine Lundsgaard 

JOURNALNUMMER

[Sagsummer i Workzone]

Bilag

Bilag 1: Bilag 3.1 Udkast til ny forretningsorden DRRLV ØST nov 2023

Bilag 2: Bilag 3.2 DRRLV Øst forretningsorden-vedtaget-14062011

Bilag 3: Bilag 3.3 Forretningsorden-030613 Nord

4. Drøftelse og beslutning vedr. KBU og supervision (20 min, kl 14.25-14.45)

INDSTILLING

Det indstilles at rådet drøfter og beslutter følgende:

  1. Principper for, hvordan vi forstår kravet om adgang til direkte supervision for KBU-læger, herunder tilføjelser eller rettelser til Retningslinjer vedr. KBU fra 2010. (bilag 4.1)
  2. Principper for handlemuligheder og iværksættelse af tiltag, hvis principperne ikke kan imødekommes?

RÅDETS BEHANDLING/BESLUTNING

Følgende synspunkter blev præsenteret:

- Når KBU-læge er på nattevagt, så skal der være en senior læge med ret til selvstændigt virke til stede

- Senior læge skal være fysisk til stede på afdelingen og være én, som KBU-lægen "kender". Det er ikke tilstrækkeligt, at KBU-lægen kan ringe til en "tilfældig" senior læge i huset. Omfanget og tolkningen af "kender" blev drøftet.

- Dette kan være svært at leve op til i praksis, f.eks. på specialiserede afdelinger. Fællesvagt indenfor medicin eller kirurgi skal indtænkes og vikarers rolle blev drøftet.

- Via arbejdstilrettelæggelsen kan den enkelte afdeling sikre, at der ikke er KBU-læger om natten

- Det er vigtigt at rådet sætter en retning og hæver ambitionsniveauet for at sikre de yngste uddannelseslæger en god start

- Der er forskel på tryghed og supervision. Hvis vi opstiller nogle krav, som vi ikke kan leve op til, så bliver vi ikke taget alvorligt. Samtidig skal patientsikkerhed sikres gennem tilstedeværelse af den nødvendige lægefaglige kompetence

- Det fungerer på 90 % af afdelingerne. Det burde derfor også være muligt at sikre på de sidste 10%

- Psykiatrien kan blive en udfordring, men arbejdstilrettelæggelse bør tage udgangspunkt i at de har været uden KBU i en periode.

- Der må ikke være for meget fokus på drift, når der er tale om de mest sårbare uddannelseslæger

- Hvis der fraviges fra reglerne, så skal der laves en meget klar aftale, som forhåndsgodkendes af rådet.

- Der skal være en større kollegial solidaritet/forståelse ift. KBU-lægerne

Herudover blev det drøftet, at vi ikke nødvendigvis har en fælles forståelse af "supervision" og at der er brug for en mere grundig drøftelse af dette. DRRLV tager dette videre til en temadrøftelse i efteråret. Slagelse Sygehus har et dokument vedr. supervision, som kan fremsendes. 

Konklusion: 

Sekretariatet gennemskriver dokumentet på baggrund af dagens drøftelse. 

Supervisionspørgsmålet er stort og tages op til større udfoldelse på kommende temamøde til efteråret.

BAGGRUND

Af "Retningslinier for tilrettelæggelse af den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Øst" fra august 2010 fremgår bl.a. følgende vedr. KBU og supervision:

"Den del af uddannelsesprogrammet, der beskriver de lokale forhold, skal indeholde en beskrivelse af vagtfunktion og vejlederfunktion, herunder tilgængelighed af supervision i vagten.

Arbejdstilrettelæggelsen skal sikre, at basislægen til enhver tid har direkte adgang til supervision af arbejdet. Supervision er obligatorisk og skal gives på et tilstrækkeligt kvalifikationsniveau – altså af en erfaren læge med kompetence til at yde den nødvendige supervision.
Det er vigtigt at sikre et godt uddannelses- og arbejdsmiljø for basislægen, idet et trygt miljø med direkte adgang til kvalificeret supervision giver den bedste læring. Rådet anbefaler derfor også hospitalerne, at der så vidt muligt er to læger i basisuddannelse på en uddannelsesafdeling samtidigt."

På mødet i oktober 2019 besluttede DRRLV Øst: "Det Regionale Råd fastholder kravet om tilstedeværelsesvagt af læge med selvstændigt virke, når der er KBU-læge i vagt." Denne beslutning blev endvidere opfulgt af en drøftelse på mødet februar 2020, hvor der blev taget stilling til forhold og løsninger på flere konkrete afdelinger med KBU i vagt.

SAGSFREMSTILLING

Yngre Læger har med udgangspunkt i ovenstående samt med henvisning til flere afdelinger, hvor KBU-lægernes supervision ikke menes at leve op til ovenstående, ønsket en fornyet drøftelse i rådet mhp. fastlæggelse af videre plan.

DRRLV Øst har tidligere fastsat, at arbejdstilrettelæggelsen skal sikre, at KBU-læger til enhver tid har direkte adgang til supervision af arbejdet. DRRLV Øst har fastlagt, at dette udmøntes i form af et krav om tilstedeværelsesvagt af læge med selvstændigt virke, når er KBU-læge er i vagt. DRRLV Øst har tidligere forholdt sig til konkrete eksempler på, hvordan det kan håndteres, når dette ikke umiddelbart har været muligt for afdelinger at efterkomme. I disse tilfælde, har rådet blandt andet vurdereret konkrete dispensationsansøgninger, godkendt aftaler om supervision fra senior læge fra anden afdeling  og godkendt særlige forholdsregler for Bornholm.

Yngre læger ønsker med denne sagsfremstilling, at gøre opmærksom på, at problemstillingen fortsat er aktuel på enkelte afdelinger, ligesom den løbende kan opstå på andre afdelinger fx. i forbindelse med omlægning af afdelinger, flytning af speciallæger eller funktioner mellem geografier eller i forbindelse med lægedækningstruede afdelinger. Yngre Læger og Sekretariatet indstiller derfor til, at rådet tager stilling til såvel DRRLV Øst som Sekretariatets rolle i forhold til identifikation og opfølgning vedr. afvigelser fra de gældende principper om direkte adgang til kvalificeret supervision. Helt konkret ønsker Yngre Læger en afklaring af, hvad tolerencegrænsen er i forhold til at afdelingen ikke længere kan være uddannelsesgivende i forhold til KBU-læger.

PLAN FOR BESLUTNINGSPROCES OG OPFØLGNING

DRRLV Øst bedes fastlægge, hvornår forhold vedr. KBU-lægeres supervision skal drøftes igen. Der er stillet forslag om at dedikere et temamøde i efteråret 2024 til emnet (KBU og) supervision

 

Sagen forelægges [udvalget] den xx. måned år.

REGIONAL SAGSBEHANDLER

Sagsejer: Yngre Læger v/ Mia Vamming

Sekretariates sagsbehandler: Kristine Lundsgaard

JOURNALNUMMER

[Sagsummer i Workzone]

Bilag

Bilag 1: Bilag 4.1 Revideret udkast til Retningslinier KBU.pdf [DOK383229]

Bilag 2: Bilag 4.2 Referat 31. august.pdf [DOK402873]

Bilag 3: Bilag 4.3 Referat DRRLV-1-oktober-2019-godkendt

Bilag 4: Bilag 4.4 Referat-af-møde-i-det-regionale-råd-27-februar-2020

5. Lukket punkt.

6. Drøftelse af principper for håndtering af udfordringer vedr. opnåelse af operative kompetencer med udgangspunkt i henvendelse fra ortopædkirurgi (20 min, kl. 15.20-15.40)

INDSTILLING

Sekretariatet indstiller:

  1. at DRRLV tager bekymringsskrivelsen fra uddannelsesrådet i ortopædkirurgi til efterretning 
  2. at DRRLV beslutter principper for hvilke aftaleformer, der skal kan anvendes i forbindelse med inddragelse private aktører i LVU Øst, herunder om sekretariatet skal gå videre med udredning af forhold, der måtte gøre sig gældende, når specialer ønsker at indgå mindre bilaterale aftaler (i form af fokuserede ophold).
  3. at DRRLV drøfter hvilket niveau aftaler med private aktører skal indgås på, dvs om DRRLV ønsker at aftalerne indgås på niveau af VUR Øst (dvs. specialespecifikt), på driftregion-nuveau, sygehus/hospitals-niveau eller om aftaler kan indgås på afdelingsniveau.

RÅDETS BEHANDLING/BESLUTNING

Pba. af tilbagemeldinger fra de skærende specialer, synes udfordringerne aktuelt er være begrænset til ortopædkirurgien. Rådet var enige om, at det optimale er, hvis kirurgien kan hjemtages til det offentlige, men hvis patientkategorier permanent flyttes til private aktører, så skal uddannelsen følge patienten. Uddannelsesaftaler forankres i Sekretariatet, så der sikres løbende monitoring af uddannelseskvaliteten hos de private aktører. Det er en opmærksomhed, at erfaringen indtil nu viser, at det generelt har været dyrt at inddrage det private, selv om udgiften har varieret for de enkelte aftaler. 

Rådet har begrænset beslutningsmandat, og opgaven er derfor at sikre- og holde uddannelsesperspektivet for øje ved eventuelle, kommende aftaler. Anbefalingen fra rådet er, at aftalerne indgås på regionalt niveau og gerne fælles for begge regioner, som så skal lægges i udbudsrunde. Den nuvæende aftale, som foreligger i Region Sjælland (endnu ikke aktiveret). er fortsat for ukonkret i forhold til den specifikke uddannelsesforpligtigelse, krav til- og omfang af supervision, inspektorbesøg, og forhold vedr. barsel, sygdom etc.)

DRRLV anbefaler således, at kommende aftaler løftes til- og indgås på regionalt niveau. Gerne fælles for begge driftsregioner med henblik på fælles, samlet udbud. Det er væsentligt, at der udarbejdes klare kontrakter med tydelig beskrivelse af uddannelsespligtigelsen, herunder det konkrete uddannelses set-up samt rammer og vilkår for uddannelsessøgende under opholdene. 

DRRLV ønsker, at der sideløbende fortsættes med deeksisterende tiltag, der skal sikre opnårelsen af kompetencer, herunder at tilbyde "ledig uddannelseskapacitet" til regionens andre afdelinger.

DRRLV anbefalede at Sekretariatet og det ortopædkirurgiske speciale hurtigst muligt undersøger det juridiske forhold omkring de nuværende fokuserede ophold (bilaterale aftaler), som man indimellem benytter aktuelt.

BAGGRUND

DRRLV har tidligere drøftet de principielle udfordringer med inddragelse af det private i speciallægeuddannelserne (Rådsmøde d. 1. december 2022). Sommeren 2023 modtog Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse en bekymringsskrivelse fra uddannelsesrådet i ortopædkirurgi (bilag 6.1), da der i specialet opleves stigende udfordringer med sikring af operative kompetencer indenfor det artroskopiske og idrætskirurgiske område. Uddannelsesrådet i ortopædkirurgi efterspørger assistance fra DRRLV ift. dialog med regionerne og det private med henblik på at etablere et samarbejde.

SAGSFREMSTILLING

I kølvandet på Covid-19, sygeplejerskemangel på de offentlige hospitaler og en gradvis forskydning af elektive operationer til de private aktører, oplevede flere kirurgiske specialer udfordringer med at sikre et tilstrækkeligt niveau af operativ aktivitet for uddannelseslægerne i speciallægeuddannelserne. Som del af sagsbehandlingen vedr. bekymringsskrivelse fra ortopædkirurgien, har Sekretariatet derfor været i dialog med PKL'erne i de kirurgiske specialer med henblik på afdækning af, hvorvidt det fortsat er en udfordring at opnå kirurgiske kompetencer på udvalgte områder, fx. det elektive. Tilbagemeldingen er, at det for langt de fleste kirurgiske specialer, i overvejende grad er lykkedes at hjemtage operationerne, hvorfor uddannelsesmulighederne ligeledes er hjemtaget. Det er således på nuværende tidspunkt primært ortopædkirurgien, som aktuelt oplever problemer med at sikre kompetenceopnåelsen ift. de elektive operationer.

Aktuelle problemstilling: I ortopædkirurgien i Region Hovedstaden, er det kun AHH og BFH der har egentlig artroskopisk idrætsfunktion. Det har den konsekvens, at disse kompetencer er svære at opnå i de HU-forløb, der er placeret på NOH eller HGH. Specialet har hidtil løst problemet ved at sende uddannelseslæger fra NOH og HGH til andre afdelinger, herunder også på tværs af regionsgrænserne, og har på den måde udnyttet den samlede uddannelseskapacitet i Videreuddannelsesregion Øst. Dette vurderes imidlertid ikke at være tilstrækkeligt på sigt, da en stigende del af patienterne behandles i det private. 

PKL i ortopædkirurgien ønsker derfor, at gå videre med en model for inddragelse af private aktører i forhold til de elektive komptencer. PKL har været i dialog med flere private hospitaler og Privathospitalet Danmark, som har indvilliget i at have uddannelseslæger til oplæring. Der har været et mindre antal intro-læger, som har haft korte fokuserede ophold (4-5 dage) i det private, hvor de udelukkende har skullet artroskopere og erfaringerne herfra har indtil videre været gode. 

Specialet ønsker med deres henvendelse, at DRRLV deltager i arbejdet mod, at de private aktører inddrages mere i speciallægeuddannelsen for også på sigt at kunne sikre alle operative kompetencer. Rådet bedes på denne baggrund drøfte vilkår, muligheder/begrænsninger og proces for det videre arbejde.

Til sagens belysning er endvidere vedhæftet et eksempel fra Region Sjællands rammeaftale med Aleris (bilag 6.2), hvor der i selve rammeaftalen er indskrevet følgende: "I overensstemmelse med sit tilbud (Bilag 3) skal Leverandøren varetage sine forpligtigelser om at tillære og opretholde Regionens klinikere færdigheder i forhold til behandlinger, som Leverandøren er primær leverandør af."

ØKONOMI/RESSOURCER

Der er på nuværende tidspunkt ikke forhandlet økonomi i Sekretariatet for LVU til inddragelse af private aktører i den ortopædkirurgiske uddannelse. For udvalgte specialer har Sekretariatet for LVU en økonomisk rammebevilling for ophold i speciallægepraksis. En struktureret og systematisk inddragelse af private aktører i ortopædkirurgi vil kræve, at der rejses en budgetsag i de to driftregioner vedr. bevilling og ramme.

REGIONAL SAGSBEHANDLER

Tobias Kongstad-Hansen

JOURNALNUMMER

[Sagsummer i Workzone]

Bilag

Bilag 1: Bilag 6.1 Bekymringsskrivelse fra Ortopædkirurgien - Til det regionale råd for lægers videreuddannelse

Bilag 2: Bilag 6.2 Kontraktbilag 3B 1.2 Uddannelse- eksempel fra Aleris

7. Drøftelse af principper vedr. fremtidig håndtering af Inspektorrapporter (15 min, 15.40-15.55)

INDSTILLING

Sekretariatet indstiller

  1. at DRRLV drøfter og godkender principper vedr. opfølgning på inspektorrapporter, herunder oplæg til ansvarsfordeling mellem de specialespecifikke uddannelsesråd og DRRLV
  2. at DRRLV nedsætter en arbejdsgruppe under PKL-gruppen, der får til opgave at udarbejde materiale og proces vedr. dataindsamling og temaer 

RÅDETS BEHANDLING/BESLUTNING

Rådet godkendte den fremlagte model. Modellen evalueres efter ca. 1 år.

 

BAGGRUND

På DRRLV møde den 27/6 2023 blev den fremadrettede håndtering af inspektorrapporter drøftet idet DRRLV Øst har ikke en formuleret politik/strategi vedr. håndtering af indkomne inspektorraporter, se bilag 7.1, referat fra mødets punkt 3.

SAGSFREMSTILLING

Sekretariatet har med udgangspunkt i rådets drøftelser samt dialog med inspektorsekretariatet i SST og PUF i Videreuddannelsesregion Syd, som også arbejder med at kvalitetsudvikle deres processer omkring inspektorrapporterne (se bilag 7.2) udarbejdet følgende oplæg til principper, som rådet bedes drøfte med henblik på afprøvning i 2024 og efterfølgende evaluering:

Principper for håndtering af inspektorrapporter - se endvidere bilag 7.3:

Alle rapporter

  1. Behandles indledningsvist på hospitals-/sygehusniveau og hospitals-/sygehusdirektionerne godkender afdelingens handleplan, som fremsendes til Sekretariatets sagsbehandler og specialets PKL
  2. Sagsbehandler og PKL dagsordensætter rapporten til drøftelse i det specialespecifikke uddannelsesråd med den godkendte handleplan som bilag for drøftelsen.
  3. På baggrund af drøftelsen i det specialespecifikke råd tages følgende til referat
    1. Det Specialespecifikke Uddannelsesråds anbefalinger til og plan for opfølgning på rapporten
    2. Indsatser, hvor afdelingen har brug for støtte/hjælp fra fx PKL eller andre aktører i LVU
    3. Temaer i inspektorrapporten, som er relevante på tværs af specialer og afdelinger – fx mhp tværregionale indsatser
    4. Vurdering fra det Specialespecifikke Uddannelsesråd, om der er udfordringer af generel eller særlig bekymrende karakter, som skal løftes til en drøftelse i DRRLV. PKL udarbejder sagsfremstilling sammen med sagsbehandler.
  4. De specialespecifikke råd udarbejder en gang årligt en sides rapport vedr. tendenser og udviklingsområder for specialet som drøftes på DRRLV i 1. kvartal det efterfølgende år
  5. Sygehusene/hospitalerne udarbejder på samme måde en gang årligt en sides rapport vedr. tendenser og udviklingsområder på sygehus/hospitalsniveau mhp. deres videre arbejde med kvalitetsudvikling af LVU.
  6. PKL-arbejdsgruppen udarbejder på baggrund af deres tema/data-indsamling og de specialespecifikke rapport et oplæg til DRRLV om trends/temaer og tendenser (både positivt og problematisk), som bruges til at udpege tværregionale indsatser/opmærksomhedspunkter for fx FD-kurser eller temadrøftelser i rådet
  7. DRRLV drøfter en gang årligt trends/temaer og tendenser som beskrevet ovenfor.
  8. DRRLV dagsordensætter ved de ordinære rådsmøder, der afholdes på sygehuse/hospitaler et punkt vedr. hospitalets/sygehusets trends/temaer og udviklingsområder. Formatet for dette afprøves i 2024 og evalueres derefter

Særligt kritiske/problematiske rapporter eller særligt positive rapporter med potentiale for kollektiv udvikling/læring

PLAN FOR BESLUTNINGSPROCES OG OPFØLGNING

Sekretariatet indstiller, at modellen afprøves for hele året 2024 inkl 1. kvartal 2025, hvor temaer og tendenser præsenteres for DRRLV. Modellen/principperne evalueres i 2. kvartal 2025

I oplægget om behandling af inspektorrapporter skal krav og forventninger til de enkelte aktøreres behandling af rapporterne tydeliggøres.  

 

(Sagen forelægges DRRLV 2. kvartal 2025)

REGIONAL SAGSBEHANDLER

Kristine Lundsgaard

JOURNALNUMMER

[Sagsummer i Workzone]

Bilag

Bilag 1: Bilag 7.1 Referat af punkt 3. på DRRLV 27.6 2023

Bilag 2: Bilag 7.2 PUF Syd oplæg til håndtering af inspektorrapporter

Bilag 3: Bilag 7.3 Grafisk overblik over principper/proces for inspektorrapporter

8. Indkommende inspektorrapporter siden sidst og opfølgning på rapporter, jfr rådets tidligere drøftelser (10 min 16.05-16.15)

Indstilling

Sekretariatet indstiller

Sagsfremstilling

DRRLV har på tidligere møder fastlagt opfølgningstidspunkt for kritiske inspektorrapporter. Sekretariatet har med udgangspunkt i disse indhentet skriftlig status fra følgende afdelinger:

Sekretariatet har ikke indhentet skriftlig status fra Akutafdelingen i Slagelse, da der er planlagt et fysisk statusbesøg mellem sygehusledelsen, afdelingsledelsen og sekretariatschefen den 11/12 2023. DRRLV vil derfor blive skriftligt orienteret om status på det ordinære møde 13/3 2024.

Sekretariatet har ikke indhentet skriftlig status fra Bornholms Hospital, da der aktuelt er flere initiativer vedr. den lægelige videreuddannelse undervejs som følge af samarbejdsaftalen mellem BBH og BOH. Kirsten Wisborg vil på rådsmødet give en kort mundtlig orientering om de planlagte initiativer.

Foruden den planlagte opfølgning på kritiske inspektorrapporter er der siden sidste møde i DRRLV indkommet følgende inspektorrapporter

Sekretariatet indstiller at de senest indkomne inspektorrapporter tages til efterretning og dernæst indgår i det videre arbejde med inspektorrapporter jfr. sagsfremstilling punkt 7.

Ønske om egentlig drøftelse af ovenstående rapporter bedes meddelt Sekretariatet skriftligt senest mandag den 27/11, da dette vil medføre en justering af dagsordenen

Referat

Anæstesiologi: 

Det er positivt, at direktionen har taget problemerne alvorligt. Det er dog vigtigt, at UAO'erne inddrages aktivt i processen, hvis der er et ønske om, at det skal komme til udtryk i den kliniske og uddannelsesmæssige hverdag på afdelingen. Der er desuden planlagt PKL-besøg på afdelingen fredag d. 8 december.

Det blev problematiseret, at det fremgår af redegørelsen, at det er enkelte uddannelseslæger, som har kritiseret forholdene. Det er hverken PKL eller YL enige i. Det opfattes som et uheldigt forsvar af rapportens konklusioner. 

Konklusion/opfølgning: Rapporten fra PKL-besøget behandles på næste rådsmøde, den 13. marts 2024. 

Børne- og unge, AHH: 

PKL har besøgt afdelingen, og ny afdelingsledelse er tiltrådt. Fremsendte handlingsplan virker fornuftig og god. Hovedudfordringen på afdelingen er imidlertid bemanding (personale i forhold til antal patienter). PKL følger op i begyndelsen af 2024. 

Psykiatrien Syd: 

UAO har opsagt sin stilling, hvilket er bekymrende, da afdelingen er præget af et skrøbeligt uddannelsesmiljø, og idet UAO havde central funktion mht. supervision og vejledning. 

Der er gennemført inspektorbesøg, men rapporten er endnu ikke kommet. Rapport afventes, før der tages stilling til videre forløb. Sekretariatet vil i samarbejde med uddannelsesrådet sørge for at følge op og vurdere, hvornår der er behov for opfølgning i DRRLV. 

Der er en proces igang vedr. ansættelse af ny uddannelseskoordinerende overlæge (UKO) i Psykiatrien og vedkommende kan evt. bistå med arbejdet.

Bornholm: 

BBH er blevet partnerhospital med BOH med fokus på lægedækning og det medicinske område. Der er pt. fokus på at opbygge nyt vagtlag på med.afd. bestående af intern medicinske introlæger; både for at styrke den lægefaglige kompetence i afdelingen og supervisionsmulighederne for afdelingens KBU-læger, som også varetages af almen medicinske h-læger. Vagtlaget skal opbygges via delte intern medicinske intro-stillinger med 2x6 mdr. ansættelse på BOH og intern medicinsk afdeling på BBH. 

Børnefunktionen på BOH blev også vendt. Der er ca 220 indlæggelser/året. De tilses i det daglige af de almen medicinske h-læger, hvor RH har- og fortsat skal have BV-funktionen fremover. Børn indlagt på BOH skal altid være på tavlen på RH, så der sikres supervision af de yngre på BOH, og det er klar retningslinje, at børn ikke afsluttes uden forudgående aftale med RH. 

Bilag

Bilag 1: Bilag 8.1 Svar på bekymringsskrivelse vedr. Anæstesiologisk afdeling AHH

Bilag 2: Bilag 8.2 Handleplan inspektorrapport Anæstesiologisk afdeling AHH

Bilag 3: Bilag 8.3 Psykiatrien Syd - status fra afdelingen

Bilag 4: Bilag 8.4 Status (nov 23) for indsatsområder inspektorbesøg Børne- og ungeafdelingen AHH

Bilag 5: Bilag 8.5 Inspektorrapport Nykøbing Medicinsk afdeling

Bilag 6: Bilag 8.6 Inspektorbesøg Gastroenheden kirurgisk sektion Amager Hvidovre

Bilag 7: Bilag 8.7 Inspektorrapport Afdelingen for Kvindesygdomme Herlev Gentofte

9. Orientering om lægefaglige indstillinger og fleksforløb (5 min 16.15-16.20)

Sagsfremstilling

Det indstilles at rådet tager følgende indstillinger til efterretning:

Indsigelser vedr. ovenstående forløb bedes meddelt Sekretariatet skriftligt senest mandag den 27/11, da dette vil medføre en justering af dagsordenen

Referat

Indstilling i Plastikkirurgi trækkes tilbage til den er endelig afklaret i Regon Nord 

De to andre godkendes. 

Bilag

Bilag 1: Bilag 9.1 Sekretariatets kommentarer vedr. indstilling forløb plastikkirurgi 2023_november

Bilag 2: Bilag 9.2 Indstilling fra VU Nord - Hoveduddannelse - Plastikkirurgi_2023

Bilag 3: Bilag 9.3 Indstilling_Psykiatri_Det_Regionale_Raad_2024

Bilag 4: Status for flexforløb 2023 samt foreløbig indstilling for 2024 OPDATERET NOV 2024

10. Godkendelse af mødeplan for 2024 (5 min, 16.20-16.25)

Indstilling

Det indstilles,

  1. at DRRLV godkender følgende overordnede principper vedr. årshjul/skabelon for rådets møder
  2. at DRRLV godkender mødeplan for 2024

Sagsfremstilling

På DRRLV møde 4. oktober 2023 blev ønsker og idéer til en justering af mødeformatet på de Regionale Rådsmøder drøftet. På baggrund af disse drøftelser blev det besluttet, at Sekretariatet skulle udarbejde et forslag til drejebog/årshjul for møderne i 2024,

Overordnede principper for rådets møder:

Mødeform:

1 + 3 kvartal er temamøder, 1. kvartal er heldagsmøde med deltagelse af PKL og sekretariat. De to temamøder afholdes med et møde i Region Hovedstaden og et møde i Region Sjælland.

2. + 4. kvartal er ”klassiske møder”, der afholdes på et lokalt sygehus/hospital alternerende mellem Region Sj og Region H. Sekretariatet vil forud for første lokale møde indgå dialog med sygehuset/hospitalet omkring, hvilken rolle det lokale sygehus skal spille på dagen.

Tidspunkt for møderne:

2.+3.+4. kvartalsmøder bookes i udgangspunket 12.00-16.00, men hvis de 2. + 4. kvartalsmødernes dagsorden tillader det, kan de afkortes ved udsendelse af dagsorden.

Geografisk placering og andre hensyn vedr. mødernes placering:

I alt placeres 2 møder i hver region – rækkefølge afhænger af øvrig logistik. Det tilstræbes også at veksle mellem før og efter NRLV, men øvrig logistik som beskrevet ovenfor trumfer dette princip. Det angives hvorledes mødet er placeret i forhold til NRLV.

Regionale Rådsmøder 2024

  1. kvartal = Heldagsmøde:
  2. kvartal = Klassisk møde, på et lokalt sygehus: 
  3. kvartal = Temamøde: 
  4. kvartal = Klassisk møde, på et lokalt sygehus i Region H

 

Referat

Taget til efterretning. 

11. Faste orienteringspunkter (15 min, 16.25-16.40)

Sagsfremstilling

a. Dagsorden for møde i NRLV, herunder FU-NRLV. Dagsorden til NRLV den 13/12 2023 er ikke modtaget ved frigivelse af dagsorden for DRRLV. Vil blive uploadet, når den modtages fra SST.
b. SST og STPS

c. Høringssvar vedr. Rapport omkring Fremtidens speciallæge fra VUR Øst er vedlagt til orientering, bilag 10.4
d. Nyt fra PKL v/ Rikke Borre
e. Nyt fra Region Sjælland
f. Nyt fra Region Hovedstaden
g. Nyt fra Færøerne
h. Nyt fra Sekretariatet

Referat

a)

- Mødeindkaldelse og referat fra NRLV eftersendes. 

- Der skal lægges pres på SST ift. at der rykkes på revisionsarbejdet.. 

- Det forventes at Psykiatrien kommer tilbage i KBU, der forventes udmelding fra ministeriet/SST inden for få måneder.

- Almen medicinsk HU forventes også at undergå omstruktureringer mhp. at sikre mere tid i praksis. Forventningen er, at der kommer noget konkret vedr. dette primo 2025. 

Flere gav udtryk for, at det er en problematisk sammensætning af KBU, da der ikke er noget akut. Det blev drøftet hvordan uddannelseslæger med denne kombination kan få en introstilling efterfølgende. Sammensætningen er politisk bestemt og ikke nogen Rådet har indflydelse på. 

Ynger Læger spørger til om Almen medicinsk ophold kunne komme først i KBU. Sekretariatet har allerede forespurgt SST om dette og de er ikke afvisende overfor, at der kan laves et pilotprojekt, hvor der byttes rundt, så Almen Medicin kommer først. 

Forventningen er, at der kommer mere vedr. ovenstående på mødet i marts. Sekretariatet sørger for at orientere. 

C)

- Rapport til Orientering. 

 

D)/E)

Rikke har præsenteret oplæg om generationer. Dette perspektiv skal medtages i drøftelserne om forløbssammensætninger på mødet i marts. 

Der er også et ønske om at se på RegS-sporet igen, da der er modtaget flere bekymringshenvendelser. Det skal tages som et separat punkt på et senere møde.

Region Sjælland ville være gået i gang med evaluering af de sammenhængende forløb, men er nede på bemanding, så det er udsat. 

RegS har valgt at tage følgende specialer ud af ordningen: plastik, oftalmologi og dermatologi (små specialer) 

RegH: Kompetenceudvikling af PKL. 

Sekretariatet ser på administrativ håndtering af de generelle kurser. Har afholdt to workshops i efteråret og er ved at revidere kommissorium for styregruppe. Datoer til nationalt PKL-seminar vil blive udmeldt inden jul. 

Bilag

Bilag 1: Bilag 10.1 Indberetning h-forløb 2023-2 ØST

Bilag 2: Bilag 10.2 Indberetning i-stillinger pr. 30. september 2023 Øst

Bilag 3: Bilag 10.3 Indberetning h-stillinger pr. 30. september 2023 Øst

Bilag 4: Bilag 10.4 Lægelig Videreuddannelse ØST høringssvar (D11485798)

12. Orientering og godkendelse vedr. KBU uddannelsesråd (5 min 16.40-16.45)

INDSTILLING

Der gives en kort mundtlig status som opfølgning på sammensætning og kommissorium for KBU-uddannelsesråd på mødet.

Det indstilles at DRRLV tager den mundtlige status på revision af KBU-uddannelsesråd v/ Kim Holck og Kristine Lundsgaard til efterretning, samt beslutter hvorvidt

  1. KBU-uddannelsesrådet pauseres for 1 år mhp videre afklaring af opgaven.
  2. KBU-uddannelsesrådet udskrives af kommissoriet forud for næste møde i DRRLV og en revideret udgave af kommissorium for uddannelsesråd fremlægges DRRLV til godkendelse på mødet 13/3 2024.

RÅDETS BEHANDLING/BESLUTNING

Rådets berettigelse fremstod noget uklar.

Der er umiddelbart to muligheder: 

a) uddannelsesrådet for KBU skrives helt ud (findes heller ikke i de andre to regioner)

b) vi pauserer det det kommende år og ser om behovet opstår ifm. revisionsarbejdet

 

Konklusion: Rådet beslutter sig for model B. Eventuelle udfordringer tages i ad hoc-arbejdsgruppe, som kan bistå i revisionsarbejdet. YL vil gerne deltage i dette arbejde. 

PLAN FOR BESLUTNINGSPROCES OG OPFØLGNING

 

 

Sagen revurderes i udvalget når vi kender mere til revisionsarbejdet.

REGIONAL SAGSBEHANDLER

Kristine Lundsgaard

JOURNALNUMMER

[Sagsummer i Workzone]

13. Opsamling og status på løbende sager (skriftlig orientering - tages til efterretning)

Sagsfremstilling

Det indstilles at rådet tager den skriftlige orientering nedenfor til efterretning. 

Der er en række igangværende processer, indsatser eller fokusområder, som vedrører det Regionale Råds arbejde og forhold. Nedenfor er nævnt en række aktuelle eksempler, som ikke oplagt eller alene falder ind under punktet "faste orienteringspunkter".  Der gives status under dette punkt, når der er nyt vedr. punkterne.

a. Samarbejdsaftale Region Sjælland og Region Hovedstaden. Ingen status på dette møde. Ny status vil fremlægges som del af temamøde 13.3.2024
b. Dimensioneringsplan. Ingen status på dette møde.
c. Revisionen af den lægelig videreuddannelse. Ingen status på dette møde. Ved opdateret viden som følge af NRLV dagsorden, da gives kort mundtlig status
d. Status på sammenhængende uddannelsesforløb i Region Sjællan. Ingen status på dette møde
e. Privathospitaler/friklinikker og skærende specialer, herunder konkret bekymringsskrivelse fra ortopædkirurgerne. Selvstændigt punkt 6 på dagsordenen.

Referat

Rådet tog orienteringen til efterretning

Bilag

Bilag 1: Bekymringsskrivelse fra Ortopædkirurgien

Bilag 2: Kommissorium for Advisory Board_godkendt

Bilag 3: Dimensioneringsplan for speciallaegeuddannelsen 2024-2025 v2

Bilag 4: Høringsproces_opdateret

14. Eventuelt, herunder tak for denne gang til Kim Holck og Helge Madsen (16.54-17.00)

Referat

Tak til Kim og Helge for deres mange år i DRRLV.