Bilag 1: Oplæg v. Lone Bjørklund og Marie Louise Max AndersenGodkendt. Udvalget besluttede at drøfte en fortrolig meddelelse til sidst på mødet.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget har siden 2022 fast modtaget en status på regionens arbejde med forebyggelse og nedbringelse af tvang samt recovery-orienterede indsatser i forbindelse med Sundhedsstyrelsens halvårlige monitorering af regionernes tvangsanvendelse. Efter ønske fra udvalget på møde 9. januar 2024 er sagen udbygget med opdaterede tal for udskrivningsaftaler, samt status på samarbejdet med kommunerne om forebyggelse af tvangsindlæggelser og genindlæggelser.
Region Hovedstadens Psykiatris vicedirektør Lone Bjørklund og cheflæge Marie Louise Max Andersen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center deltager på mødet med oplæg om, hvordan der arbejdes med forebyggelse af tvang hos børn og unge samt en drøftelse af, hvordan der arbejdes med kommunerne om forebyggelse af tvang.
Tvang i psykiatrien berører nogle af de mest grundlæggende menneskerettigheder, nemlig retten til frihed og respekt for den fysiske og psykiske integritet. Psykiatrilovens mindstemiddelsprincip fastlægger, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken. Derudover skal anvendelse af tvang stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået. Realisering af det nationale fælles mål om halvering af anvendelsen af bæltefikseringer skal gennemføres, uden at der sker en uhensigtsmæssig substitution mellem forskellige tvangsforanstaltninger, således at den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien reduceres.
Ny Partnerskabsaftale
Sundhedsministeriet indgik i 2014 en aftale med Danske Regioner om at nedbringe tvangsanvendelsen i psykiatrien inden udgangen af 2020. Partnerskabsaftalen udløb ved udgangen af 2020.
Der er i marts 2024 indgået en partnerskabsaftale mellem indenrigs- og sundhedsministeren, Danske Regioner og KL om, at nedbringelse af anvendelsen af tvang i psykiatrien. Partnerskabsaftalen er en konkretisering af den del af arbejdet med den nationale 10-årsplan for psykiatri (Aftale om en bedre psykiatri). I den nye partnerskabsaftale er der fastlagt en overordnet målsætning for mindre tvang i psykiatrien i form af en reduktion på op mod 40 pct. og ikke under 30 pct. frem mod 2030. Den overordnede målsætning omfatter: bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang, som opleves som mest indgribende og som opstår i akutte situationer. Med aftalen er der afsat 16,2 mio. kr. i 2024, 16,8 mio. kr. i 2025 og 17,8 mio. kr. fra 2026 og frem i varige midler til at understøtte konkrete regionale indsatser i arbejdet med at forebygge anvendelsen af tvang i psykiatrien. Parterne er enige om, at der skal være et særligt fokus på børn og unge. Region Hovedstadens andel af de afsatte midler til "Mindre tvang i psykiatrien" er 5,1 mio. kr. i 2024 stigende til 5,6 mio. kr. årligt i 2027 og frem. Midlerne afsættes til at muliggøre at flere psykiatriske sygeplejersker tilbydes specialuddannelsen i psykiatrisk og børne- og ungdomspsykiatrisk sygepleje. Det vil forbedre det generelle kompetenceniveau for sygeplejersker, øge den faglige kvalitet og dermed bidrage til tiltrækning og tilknytning af medarbejdere. Dette er centralt for at kunne leve op til målsætningen om at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Nedenstående gennemgang af tvangstallene er baseret på den tidligere monitoreringsmodel, da der ikke er truffet endelig aftale om en ny monitoreringsmodel.
Udviklingen i tvangsanvendelsen i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023
Regionsrådet modtog den 14. maj 2024 en orientering om anvendelse af tvang i 2023 jf. bilag 1. Nedenstående er en kort overordnet gennemgang af resultaterne.
Hovedresultater i udviklingen af tvangsanvendelsen 2023
• I børne- og ungdomspsykiatrien er der stort set en uændret andel af børn, der er berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger i forhold til antal indlagte (andel i pct.). Der er dog sket en stigning i antallet af børn, der tvangsindlægges
• Fortsat en flot og positiv udvikling i forhold til forebyggelse af bæltefikseringer
• Fortsat udfordring i forhold til udviklingen i fastholdelser
Region Hovedstaden placerer sig anden bedst efter Region Sjælland i forhold til hvor få personer (andelen), der bæltefikseres ud af antal indlagte. Der er områder, hvor Region Hovedstaden har reduceret tvangsanvendelsen fx i forhold til antal personer, der har fået akut beroligende medicin med tvang per 100.000 i regionen, men hvor regionen trods disse forbedringer er dårligere placeret end de øvrige regioner.
Tabel 1. Udvikling i brugen af tvang fra baseline (2011-2013) til 2023
| Baseline | 2022 | 2023 |
Børne—og ungdomspsykiatrien |
|
|
|
Andel af børn berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger i forhold til antal indlagte (andel i pct.) | 23,0 | 22,6 | 24,0 |
Andel af børn og unge under 18, der tvangsindlægges i forhold til antal indlagte (andel i pct.) | 7,9 | 7,8 | 10,4 |
Antal børn og unge under 18 år, der tvangsindlægges pr. 100.000 borgere | 10 | 12 | 14 |
Voksenpsykiatrien |
|
|
|
Andel voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger i forhold til antal indlagte (andel i pct.) | 23,1 | 23,4 | 23,2 |
Antal voksne der tvangsindlægges pr. 100.000 borgere i regionen | 81,2 | 65,2 | 67,3 |
Samtlige – både børn og voksne |
|
|
|
Andelen af personer der bæltefikseres af antal indlagte (andel i pct.) | 7,1 | 3,1 | 2,5 |
Antal personer der bæltefikseres | 716 | 301 | 250 |
Antal personer der bæltefikseres pr. 100.000 borgere i regionen | 42 | 16 | 13 |
Andelen af indlagte personer, der fastholdes af antal indlagte (andel i pct.) | 3,7 | 4,9 | 4,6 |
Antal personer der fastholdes per 100.000 borgere i regionen | 22 | 25 | 24 |
Antal personer der har fået akut beroligende medicin med tvang pr. pr. 100.000 borgere i regionen | 55 | 52 | 53 |
Børn og unge
Bæltefikseringer
Fastholdelser, akut beroligende medicin og tvangsindlæggelser
Arbejdet med nedbringelse og forebyggelse af tvang i Region Hovedstaden
I Region Hovedstadens Psykiatri arbejdes der aktivt med Sundhedsstyrelsens vejledninger til psykiatriloven. Der er ambitiøse mål og klare rammer for, hvordan hospitalet gennem bl.a. årsaftaler, handleplaner og systematisk målstyrings- og forbedringsarbejde sikrer ledelsesfokus, prioritering og organisering af det tvangsforebyggende arbejde. I Region Hovedstadens Psykiatris forbedringsarbejde er der fokus på at lære af hinandens succeser og understøtte og implementere de nødvendige forbedringer.
Forebyggende tiltag
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder fortsat intenst med at forebygge anvendelsen af tvang og er netop i gang med at prioritere i og fokusere hospitalets målsætninger på tvangsområdet, så de matcher målsætningerne i den nye partnerskabsaftale.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center arbejder sammen med døgninstitutionsteamet og botilbud om at forebygge tvangsindlæggelser og har i den forbindelse fokus på brugen af brugen af trygheds- og forebyggelsesplaner for at styrke det tværsektorielle samarbejde og forebygge indlæggelser med tvang. Det kan i den forbindelse fremhæves, at det er lykkedes at reducere antallet af bæltefikseringer ved tæt ledelsesopfølgning, brug af Second Opinion efter tvangsfiksering og sparring på svære patientforløb.
I takt med at Region Hovedstaden har reduceret brugen af bæltefikseringer med mere en 60 % arbejdes der med at forebygge uhensigtsmæssig substitution mellem tvangsformer. Der tegner sig fortsat ikke et entydigt billede af en 1:1 sammenhæng i substitution mellem de tre tvangsformer, men fremadrettet skærpes fokus på at følge udviklingen mellem bæltefikseringer, fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang.
Brugen af akut beroligende medicin følger flere steder med ned, når brugen af øvrig tvang falder. Det er samtidig vurderingen, at akut beroligende medicin behandlingsmæssigt ofte er at foretrække frem for bæltefiksering, da det er mindre indgribende og har et behandlingssigte. Som led i at forebygge medicinsvigt og dermed behovet for anvendelse af akutberoligende medicin med tvang anvendes akutte medicinplaner sammen med individuelle beroligende tiltag (samtale, have, musik, tyngdeprodukter).
Alle centre har et fokus på at forebygge bæltefikseringer, og herunder særligt langvarige fikseringer. Dette ved hjælp af mange forskellige indsatser, herunder systematisk gennemgang og evaluering af fikseringer med deltagelse af relevante parter, som sikrer tværfaglig sparring omkring forløbet, igangsættelse af særlige indsatser i forhold til patienter med en historik med flere bæltefikseringer, eller hvor der er risiko for yderligere bæltefikseringer. Der er særlig fokus på modtagelse af patienter, der kommer ind med politiet mv.
Der er fokus på læring og erfaringsopsamling i den forbindelse kan følgende eksempler nævnes: Et center har erfaret, at de patienter, som ofte er langvarigt bæltefikserede, typisk er mænd med svære psykotiske lidelser. Derfor laves der hurtigt akutplaner for den medicinske og terapeutiske behandling og sættes ind med et særligt fokus på konflikthåndtering, deeskalering og brug af sanserum i akutmodtagelsen i forhold til denne patientgruppe. På et andet center har et stort fokus på patienter med selvskadende adfærd medført, at centreret både har nedbragt antallet af bæltefikseringer og varigheden af de fikseringer, der fortsat finder sted.
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner indgås mhp. at sikre det gode velkoordinerede forløb på tværs af sektorer. Formålet med aftalerne er at forebygge, at de mest udsatte patienter falder ud af behandlingssystemet uden at nogen lægger mærke til det med risiko for alvorlige tilbagefald. Et andet formål er at sikre og styrke det tværsektorielle samarbejde og bidrage til bedre koordinering efter udskrivelse.
Der har gennem de seneste år været øget fokus på udarbejdelse af UA/KP. Efter Rigsrevisionens bemærkninger i april 2023 har UA/KP været fulgt og drøftet månedligt på ledelses niveau. Region Hovedstadens Psykiatri har fordoblet antallet af udarbejdede UA/KP. Der er per 4. marts 2024 indgået en aftale med kommunerne om, at der fremadrettet skal bruget korrespondancemeddelelser ved UA/KP. Aftalen har til formål at styrke samarbejdet og effektivisere kommunikationen mellem de involverede parter. I Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien anbefales det, at der sikres en tidlig indsats på tværs af sektorer for at undgå tvangsindlæggelser fx gennem bedre brug af koordinationsplaner og udskrivningsaftaler.
Samarbejde om forebyggelse af tvangs- og genindlæggelser er en del af det daglige lokale driftsamarbejde med kommunerne. I den forbindelse bemærkes det at forebyggelse af tvangs- og genindlæggelser er blevet drøftet i psykiatriens samordningsudvalg/driftsfora med kommunerne i 2022 og 2023. Af nedenstående oversigt fremgår udviklingen i antal udskrivningsaftaler og koordinationsplaner fra 2018 til og med 2023, som det ses af oversigten, så er der i perioden både antalsmæssigt og procentmæssigt sket en væsentlig stigning fra 1,0% i 2018 til 16,6% i 2023.
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | |
| Antal udskrivninger fra psykiatrisk indlæggelse | 16.938 | 17.201 | 16.955 | 16.733 | 17.154 | 17.803 |
| Antal påbegyndte aftaler/planer | 175 | 181 | 198 | 659 | 1.376 | 2.953 |
| Andel (%) af antal påbegyndte aftaler/planer ud af antal psykiatriske indlæggelser | 1,0 | 1,1 | 1,2 | 3,9 | 8,0 | 16,6 |
Såfremt udvalget tiltræder indstillingen, vil status på forebyggelse og nedbringelse af tvang i psykiatrien være drøftet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. juni 2024.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
08005956
Bilag 1: Oplæg v. Lone Bjørklund og Marie Louise Max Andersen
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget udtrykker tilfredshed med den positive udvikling, der er generelt sket.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget får en gang årligt en status på tilsyn samt udviklingen i magtanvendelser i tilbud i Den Sociale Virksomhed. Med denne sag gives en orientering om tilsyn i 2023 samt en orientering om udviklingen i magtanvendelser i de samme tilbud i perioden fra 2021 til 2023.
Søren Torpegaard, direktør i Den Social Virksomhed, deltager under punktet.
Tilsyn
Den Sociale Virksomheds tilbud har i 2023 haft tilsyn fra Socialtilsynet, Styrelsen for Patientsikkerhed og Datatilsynet.
Tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden
Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn med de døgn- og behandlingstilbud i Den Sociale Virksomhed, som drives efter serviceloven. Tilsynet skal sikre, at drift og kerneydelse leveres med den nødvendige kvalitet ud fra en vurdering af den eksisterende praksis. Socialtilsynet kommer almindeligvis på besøg én gang årligt, og besøgene kan være anmeldte eller uanmeldte.
I Socialtilsynets kvalitetsmodel beskrives, hvilke indikatorer på god kvalitet tilsynet ser efter. Kvalitetsmodellen har fokus på, om tilbuddene leverer resultater til gavn for borgerne og bidrager til borgernes trivsel, da det er det overordnede formål med den hjælp og støtte, borgeren modtager efter serviceloven.
Tilbuddene i Den Sociale Virksomhed har en god dialog med Socialtilsynet, og tilsynet vurderer generelt, at deres indikatorer for kvalitet er opfyldt på størstedelen af tilbuddene. Tilsynet har opmærksomhedspunkter på enkelte af tilbuddene, og her vil tilbuddet ud fra en handleplan og dialog med tilsynet arbejde med punkterne. Socialtilsynets vurderinger af de forskellige tilbud fremgår af bilag 1.
Tilsyn fra Datatilsynet
Datatilsynet har i 2023 gennemført et fysisk tilsynsbesøg vedrørende den sikrede døgninstitution Sølagers behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Datatilsynet har fokus på børn og unges særlige beskyttelse efter databeskyttelsesreglerne. Ved tilsynet blev blandt andet tv-overvågning af to afdelinger gennemgået.
Tilsynsbesøget gav anledning til, at Sølager ændrer placering af enkelte indendørs kameraer, og at institutionen genbesøger sin procedure for at anvende tv-overvågning som kontrolforanstaltning samt sin procedure om oplysningspligt og retten til indsigt. Forløbet med Datatilsynet er nu afsluttet.
Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med tilbuddenes sundhedsfaglige praksis og dokumentation. I 2023 var Styrelsen for Patientsikkerhed på tilsyn på to døgntilbud for voksne: Jonstrupvang og Solgaven. Begge tilbud blev vurderet til at være i tilsynets kategori ”Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden”. De mindre problemer var relateret til systematik i tilbuddets sundhedsfaglige dokumentation.
Magtanvendelser
Reglerne om magtanvendelse vedrører situationer, hvor personalet foretager indgriben i borgernes ret til selvbestemmelse. Anvendelse af magt skal beskytte mennesker mod at gøre skade på sig selv eller andre, eller der skal være et hensyn til borgerens værdighed eller tryghed.
På tilbud i Den Sociale Virksomhed bor børn, unge og voksne, som på grund af nedsat funktionsevne ikke altid kan varetage egne interesser eller forstå konsekvenserne af egne handlinger. Personalet har en skærpet omsorgspligt, og magtanvendelser kan være nødvendige for, at der ikke sker omsorgssvigt. Brug af magt skal være skånsomt og kortvarigt og begrænset til det absolut nødvendige.
Alle magtanvendelser skal indberettes til borgerens handlekommune med en beskrivelse af situationen, der førte til brug af magt. Socialtilsynet orienteres også om indberetningen og vurderer magtanvendelsen. Det skal i forlængelse af indberetningerne dokumenteres, hvilke faglige refleksioner medarbejdere og ledelse på tilbuddet har gjort sig.
Et samlet overblik over udviklingen i antallet af magtanvendelser fra 2021 til 2023 fremgår af bilag 1.
Magtanvendelser i tilbud til børn og unge
På tre tilbud til børn og unge er der sket en stigning i antallet af magtanvendelser fra 2021 til 2023.
Nødebogård er et døgntilbud til børn med svære psykiatriske diagnoser. Det vil typisk være unge med tilknytning til psykiatrien og med alvorlige sociale problemer. Det er ofte unge, der er til fare for sig selv eller andre og de kan have selvmordsadfærd, være selvskadende, have en svær spiseforstyrrelse eller have udadreagerende adfærd. På Nødebogård har der været en stigning i antallet af magtanvendelser, siden tilbuddet i 2019 etablerede en ny afdeling med delvist lukkede pladser. Målgruppen på de delvist lukkede pladser har større udfordringer end på de øvrige pladser, og det øgede antal magtanvendelser skal ses i relation hertil. Magtanvendelserne har haft til formål at undgå, at de unge gjorde skade på sig selv.
3-Kløveren, som er et døgntilbud til børn og unge med udviklingshæmning, har i 2022-2023 udvidet fra 16 til 24 pladser, og det øgede antal pladser har betydet en stigning i antallet af magtanvendelser.
På Geelsgårdskolen, som er et helhedstilbud for børn og unge med svære funktionsnedsættelser, tegner et enkelt barn sig for 10 af de 18 magtanvendelser, der er foretaget i 2023. Barnet er svært udfordret af en sjælden diagnose, som betyder manglende mulighed for at affektregulere. Magtanvendelserne har haft til formål at undgå, at barnet gjorde skade på sig selv.
På Sølager, der er en sikret institution for unge, er antallet af magtanvendelser faldet fra 2021 til 2023. Personalet på Sølager undersøger den unge, når den unge har haft besøg eller har været væk fra Sølager. Undersøgelsen skal sikre, at den unge ikke har skaffet sig adgang til blandt andet euforiserende stoffer eller mobiltelefon. Undersøgelsen registreres som en magtanvendelse. I 2023 havde flere af de domsanbragte unge ikke tilladelse til at få besøg, og derfor ses et fald i antallet af person- og taskeundersøgelser.
Magtanvendelser i tilbud til voksne
Der sker generelt få magtanvendelser i tilbud til voksne i Den Sociale Virksomhed.
På Kamager, der er et tilbud til borgere med udviklingshæmning, har særligt to beboeres ophold i 2023 medført en stigning i antallet af magtanvendelser. Kamager er indrettet, så der er direkte adgang fra boligerne til fællesarealer. Beboerne trivedes ikke i det åbne bomiljø på Kamager, og deres adfærd har nødsaget personalet til at gribe ind for at beskytte andre beboere. Der er fundet andre boformer til de to beboere, hvor der bedre kan tages hensyn til borgernes behov for skærmning og begrænsning i stimuli.
Rønnegårds målgruppe kan have udviklingshæmning kombineret med psykiatriske diagnoser, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og problemskabende adfærd. Stigning i antallet af magtanvendelser på Rønnegård skyldes primært to beboere. Den ene formodes at reagere på en ændring i sin dom. En anden beboer har været påvirket af andre beboeres nærhed i et fællesrum og er derfor flyttet til en anden bolig på Rønnegård, hvor der er bedre mulighed for skærmning og mindre stimuli ved større afstand til andre beboere.
Hvis udvalget godkender indstillingen, er orienteringen om status på tilsyn og magtanvendelse i tilbud i Den Sociale Virksomhed taget til efterretning.
Sagen forelægges Social- og psykiatriudvalget den 25. juni 2024.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22012962
Bilag 1: Bilag 1 Tilsyn og magtanvendelse i Den Sociale Virksomhed 2023
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der findes i dag ikke samme akutte psykiatriske tilbud, kvalitet og kompetencer ift. at kunne tilbyde akut psykiatrisk hjælp til borgere på Bornholm, som i resten af regionen. Fra politisk side er der ønske om at styrke den akutte psykiatri på Bornholm, for at sikre mere lige adgang til akut psykiatrisk hjælp og behandling af høj kvalitet i hele regionen. Dette ønske afspejler sig blandt andet i social- og psykiatriudvalgets forslag til budgetinitiativ "Akut psykiatri på Bornholm" ifm. budgetproces 2025-2028.
Administrationen har på baggrund af ovenstående udarbejdet forslag til to løsningsmodeller for, hvordan psykiatrien og det psykiatriske akutområde på Bornholm kan styrkes i fremtiden. Forslagene præsenteres med denne sag og forelægges til politisk godkendelse.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på møderne den 28. august 2023 og den 19. marts 2024 indhold og proces for modeller for styrkelse af den akutte psykiatri på Bornholm.
Sagen har sammenhæng til forslag til budgetinitiativet "Akut psykiatri på Bornholm" og til sag nr. 5 på dagsordenen vedr. anden drøftelse af forslag til budgetinitiativer 2025-2028, hvor social- og psykiatriudvalget kan indstille op til fem budgetinitiativer, som udvalget ønsker skal indgå i den videre budgetproces.
Der findes i dag ikke samme akutte psykiatriske tilbud, kvalitet og kompetencer ift. at kunne tilbyde akut psykiatrisk hjælp til borgere på Bornholm, som i resten af regionen. Fra politisk side er der ønske om at styrke den akutte psykiatri på Bornholm, for at sikre mere lige adgang til akut psykiatrisk hjælp og behandling af høj kvalitet i hele regionen. Det politiske ønske afspejler sig blandt andet i social- og psykiatriudvalgets forslag til budgetinitiativet "Akut psykiatri på Bornholm". Der er derfor behov for at se på, hvordan sundhedsvæsenet kan matche de politiske ambitioner.
Som led heri er der udarbejdet forslag til to løsningsmodeller for, hvordan psykiatrien og det psykiatriske akutområde på Bornholm kan styrkes fremadrettet. Forslagene præsenteres med denne sag og har sammenhæng til social- og psykiatriudvalgets forslag til budgetinitiativ "Akut psykiatri på Bornholm".
Formålet med modellerne har været at se på, hvordan kvaliteten af det psykiatriske akutområde på Bornholm kan forbedres, så der sikres mere lige adgang til psykiatriske akuttilbud af høj kvalitet i hele regionen. Udviklingsspor, som adresseres i modellerne, er fokus på kompetencer, bemanding, sammenhæng i patientforløb, samt organisering og fysiske rammer, der i højere grad tager hensyn til sikkerhed og tryghed. Fokus i modellerne er afgrænset til den akutte psykiatriske hjælp og behandling i hospitalsregi dvs. at tværsektorielle indsatser mellem hospital, kommune og praksis ikke indgår i modellerne.
Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der har bistået administration i arbejdet med modeller, bestående af cheflæger, oversygeplejersker og ledelser fra akutmodtagelsen på Bornholms Hospital, Region Hovedstadens Psykiatri, herunder Psykiatrisk Center Bornholm, Region Hovedstadens Akutberedskab, Center for Økonomi og Center for Sundhed. Derudover har der været holdt et dialogmøde med patient- og brugerrepræsentanter på Bornholm, samt lokale samarbejdspartnere (Bornholms Kommune, praktiserende læger, politi), hvor der blev drøftet udfordringer ift. de nuværende psykiatriske akuttilbud, samt givet input til hvordan regionens tilbud på Bornholm kan forbedres fremadrettet. Input herfra er indarbejdet i forslagene til modeller.
Forslag til modeller er vedlagt som bilag 1.
Opsummering
Der er i dag ikke samme akutte psykiatriske tilbud, kvalitet og kompetencer ift. at kunne tilbyde akut psykiatrisk hjælp til borgere på Bornholm som i øvrige dele af regionen. Hvis kvaliteten af indsatsen til akutte psykiatriske patienter på Bornholm skal kunne matche de akutpsykiatriske tilbud i resten af regionen, er der behov for at styrke området.
Nuværende organisering
Den akutte psykiatri på Bornholm varetages i dag af den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital, som har et samarbejde med Psykiatrisk Center Bornholm. Der findes i dag ikke en separat psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm som i øvrige dele af regionen. Den nuværende organisering på Bornholm er delvist i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organiseringen af den akutte indsats fra 2020.
Patientgruppen
Der er i 2023 registreret 271 akutte psykiatriske kontakter (børn og voksne) i akutmodtagelsen på Bornholms Hospital. Det svarer til ca. 1 akut psykiatrisk henvendelse pr. døgn på Bornholm. I 2023 var der 15 akutte psykiatriske henvendelser fra børn og unge i alderen 0-17 år. Der var i 2023 i alt 21 tvangsindlæggelser på Psykiatrisk Center Bornholm. Antallet af tvangsindlæggelser har ligget på nogenlunde samme niveau de seneste år.
Udfordringer
For det første kan det lave patient flow ift. akutte psykiatriske patienter i akutmodtagelsen på Bornholms Hospital gør det svært for det somatiske personale at opbygge og vedligeholde kompetencer indenfor psykiatri. Selvom der i dag findes kompetencetilbud i psykiatri, er hospitalet ikke blevet tilført tilstrækkeligt ressourcer til at løfte opgaven, samtidig med at personalet favner bredt og skal være klædt på til at varetage over 20 specialer i akutmodtagelsen. Et utilstrækkeligt kompetenceniveau udgør samtidig en risiko for at akutte psykiatriske patienter i akutmodtagelsen ikke får optimal hjælp og behandling, ligesom der kan være en risiko ift. sikkerhed og tryghed.
For det andet kan der i dag være en udfordring med ventetider, hvor patienter med akut psykiatrisk behov kan opleve at vente mellem 1,5 og 6 timer i den somatiske akutmodtagelse. Derudover kan nogle patienter opleve manglende sammenhæng i forløbet med skift i lokation ved behov for overflytning til Psykiatrisk Center Bornholm med henblik på akut psykiatrisk indlæggelse.
Endeligt har den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital i dag ingen særlig fysisk indretning, der er målrettet behovene hos akutte psykiatriske patienter, fx ift. deeskalering, muligheder for afskærmning, separat samtalerum/enestue, nødvendige flugtveje, osv.
Model 1: Forslag om etablering af en psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm med åbningstid kl. 8-22 alle ugens dage
For at styrke psykiatrien og det psykiatriske akutområde på Bornholm foreslås en model, hvor der etableres en psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm med åbningstid kl. 8-22 alle ugens dage. I dette tidsrum modtages de akutte patienter i psykiatrien, hvor de fleste i forvejen kender stedet og er trygge ved det. Det forventes, at patienterne så vidt muligt vil søge hjælp i den psykiatriske akutmodtagelses åbningstid, når tilbuddet bliver kendt, og at antallet af akutte henvendelser om natten derfor vil falde. Formålet med modellen er at forbedre kvaliteten af den akutte modtagelse af psykiatriske patienter, og samtidig højne kvaliteten og styrke kapaciteten i psykiatrien bredt på Bornholm.
Tilbuddet skal være visiteret via Akuttelefonen 1813, Fællestelefonen, akutmodtagelsen på Bornholms Hospital (fra læge til læge), egen læge og politi. Der skal altid være en læge og en psykiatrisk akutsygeplejerske med tilstedeværelse i den psykiatriske akutmodtagelses åbningstid. Dette skal dække behovet for at modtage akutte patienter, ligesom det vil bidrage til behandlingen af indlagte og ambulante patienter og således udgøre en samlet styrkelse af Psykiatrisk Center Bornholm.
Alle tvangsindlæggelser vil ske direkte i den psykiatriske akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm. Det skal desuden være muligt at booke subakutte tider på førstkommende hverdag på Psykiatrisk Center Bornholm via den psykiatriske akutmodtagelse og Fællestelefonen.
Der findes i dag et godt og forpligtende samarbejde mellem somatikken og psykiatrien på Bornholm. Modellen bygger videre på dette, hvor der vil være stort fokus på samarbejdet om psykiatriske patienter bl.a. med henblik på opsporing og behandling af samtidig somatisk sygdom eller skade. Det vil være muligt for personalet i den psykiatriske akutmodtagelse at tilkalde en læge fra Bornholms Hospital, herunder ifm. tvangsindlæggelser, ligesom der kan rekvireres en portør til alarmtilkald. Der afholdes i henhold til regionens samarbejdsaftale på området, formaliserede samarbejdsmøder mellem Bornholms Hospital og Psykiatrisk Center Bornholm med henblik på at sikre optimal behandling af patienter med samtidig psykiatrisk og somatisk sygdom.
Ift. sikkerhed findes allerede i dag et fungerende alarmsystem og beredskab/back up på Psykiatrisk Center Bornholm. Personalet ved derfor, hvordan de skal reagere på alarm i forhold til konflikthåndtering, deeskalering og greb.
I nattetimerne udenfor den psykiatriske akutmodtagelses åbningstid foregår behandling i den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital. Data for 2023 viser, at der i gennemsnit er en patient pr. uge i tidsrummet kl. 22-8.
Med modellen forventes det, at patienter med behov for akut psykiatrisk hjælp fra start vil møde psykiatrisk kompetence, opleve kortere ventetid og undgå at skulle fortælle hele sin historie flere gange. Patienten vil også opleve, at personalet i højere grad end i dag er opdateret på relevante behandlingstilbud, og er fagligt klædt på til at skelne mellem akut og subakut behov. Med modellen vil den akutte modtagelse af psykiatriske patienter ligge i direkte forlængelse af sengeafsnit, så sårbare patienter med behov for indlæggelse vil opleve mere sammenhængende forløb. Det forventes, at modellen ikke kun vil forbedre den akutte psykiatriske hjælp og behandling, men også i øget omfang styrke bemandingen og kompetencer i psykiatrien bredere, så patienter, der er indlagte eller i ambulant forløb på Bornholm, oplever øget kvalitet af behandlingen og at personalet har mere tid til den enkelte.
Modellen er delvist i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organiseringen af den akutte indsats fra 2020.
Model 1: Udgifter
Udgifter til model 1 estimeres til 6,8 mio. kr. det første år og 3,9-4,0 mio. kr. de efterfølgende år til etablering af en psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm med åbningstid kl. 8-22 alle ugens dage. Udgifterne dækker over en opnormering af sygeplejersketimer og lægetimer til varetagelse af den psykiatriske akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm. Der forventes etableringsudgifter på mellem 1,5-3,0 mio. kr. i 2025. Omkostningerne dækker over ny- og ombygninger i form af etablering af ambulancerum og akut modtagelsesområde, samt flytning af tre eksisterende kontorer. Der tages forbehold for at beregningen af ny- og ombygninger er baseret på overordnede overslag, og at det nærmere beløb derfor vil skulle afklares. Øvrig drift dækker over udgifter til bl.a. at sygeplejerskerne i den psykiatriske akutmodtagelse gennemfører uddannelsen som akutsygeplejerske i psykiatrien inkl. rejse, ophold og delvis vikar kompensation.
Derudover medfinansierer Region Hovedstadens Psykiatri en akutsygeplejerske til varetagelse af den psykiatriske akutmodtagelse svarende til ca. 0,5 mio. kr. årligt. Dette indgår ikke i nedenstående økonomiskema.
| Økonomi (mio. kr.) - Model 1 | 2025 | 2026 | 2027 | Varig |
| Etableringsudgifter | 3,0 | - | - | - |
| Løn Psykiatrisk Center Bornholm | 3,7 | 3,8 | 3,8 | 3,9 |
| Øvrig drift | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 |
| Udgifter i alt | 6,8 | 3,9 | 3,9 | 4,0 |
| Personale (antal) | 2025 | 2026 | 2027 | Varig |
| Årsværk | 5,5 | 5,5 | 5,5 | 5,5 |
Model 2: Forslag om styrkelse af den nuværende psykiatriske akutfunktion i den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital
For at forbedre det psykiatriske akutområde på Bornholm foreslås en model, hvor den nuværende psykiatriske akutfunktion i den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital styrkes ift. kompetencer, fysiske rammer og udvidet kapacitet mhp. tryghed og sikkerhed.
Kompetencer i akut psykiatri blandt det somatiske personale i akutmodtagelsen skal bringes på relevant niveau, som skal fastholdes gennem systematisk kompetenceudvikling. Der opnormeres med én sygeplejerske i Bornholms Hospitals akutmodtagelse i alle vagtlag hele året rundt med henblik på tryghed og sikkerhed.
Ift. de fysiske rammer er der undersøgt muligheder for etablering af separate rum målrettet akutte psykiatriske patienter, samt forbedret sikkerhed. Modellen vil kræve ny- og ombygninger.
Med modellen vil psykiatriske patienter møde øgede kompetencer indenfor psykiatri, bedre mulighed for afskærmning, hvis dette ønskes, samt fysiske omgivelser, der i højere grad imødekommer behov for ro og tryghed. Organiseringen med psykiatrisk akutfunktion i den somatiske akutmodtagelse gør, at personalet har erfaring med evt. somatiske komorbiditeter, ligesom kompetencer og viden deles på tværs af psykiatri og somatik.
Psykiatriske patienter vil dog fortsat kunne opleve lang ventetid i akutmodtagelsen. Et tilstrækkeligt patientvolumen er væsentligt for at sikre erfaring og kvalitet i behandlingen, hvilket fortsat vil være en barriere, på trods af styrket kompetenceudvikling af somatisk personale i modellen. Modellen har yderligere en række begrænsninger og konsekvenser ift. behandlingen af andre patientgrupper i akutmodtagelsen, idet andre akutte funktioner i akutmodtagelsen, samt fire sengepladser, skal omlokaliseres.
Modellen er delvist i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organiseringen af den akutte indsats fra 2020.
Model 2: Udgifter
Forslaget vil udover en initial udgift på 10 mio. kr. og have løbende driftsudgifter på 7,9 mio. kr. Derudover vil der være krav til ny- og ombygninger, der vil medføre endnu ukendte anlægsudgifter. Økonomisk overslag over omfanget af anlægsudgifter afventer afklaring fra Region Hovedstadens Center for Ejendomme.
| Økonomi (mio. kr.) - Model 2 | 2025 | 2026 | 2027 | Varig |
| Løft af kompetenceniveau | 10,0 | - | - | - |
| Løn Bornholms Hospital | - | 7,1 | 7,1 | 7,1 |
| Øvrig drift | - | 0,8 | 0,8 | 0,8 |
| Udgifter i alt | 10,0 | 7,9 | 7,9 | 7,9 |
| Personale (antal) | 2025 | 2026 | 2027 | Varig |
| Årsværk | 6,0 | 6,0 | 6,0 | 6,0 |
Forslag til budgetinitiativet "Akut psykiatri på Bornholm"
Med forslag til budgetinitiativ "Akut psykiatri på Bornholm" er der et politisk ønske om at styrke kvaliteten af den akutte psykiatri på Bornholm, så der sikres lighed i den psykiatriske behandling på tværs af Region Hovedstaden. Forslag til budgetinitiativet er vedlagt som bilag 2.
Forslag til to modeller (bilag 1) peger på hvordan den akutte psykiatri på Bornholm kan styrkes. Modellerne adskiller sig med hensyn til blandt andet udgifter, kompetencer, organisering, kvalitet, sammenhæng i patientforløb, samt fysiske rammer, jævnfør ovenfor. Der kan ikke anvises finansiering til forslagene for nuværende, men de har sammenhæng til budgetinitiativet "Akut psykiatri på Bornholm".
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at der i kvalificeringen af social- og psykiatriudvalgets forslag til budgetinitiativ bør indgå forslag om etablering af en psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm med åbningstid kl. 8-22 alle ugens dage, herunder økonomiberegninger, som angivet i model 1. For nuværende kendes ikke omfanget af anlægsudgifter. Administrationen anbefaler model 1 ud fra følgende hensyn:
Med forslag om model 1 vil der fortsat være et tæt samarbejde mellem Psykiatrisk Center Bornholm og Bornholms Hospital om psykiatriske patienter med akut opstået eller akut forværret sygdomsbillede. Denne patientgruppe vil fortsat blive tilset i den somatiske akutmodtagelse i dele af døgnet kl 22-8. Administrationen vurderer på den baggrund, at forslag til model 1 ikke vil være en ændring til regionens Hospitalsplan 2025. Der vil med modellen dog være en ændring i fordelingen af aktivitet på tværs af de to matrikler på hhv. den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital og Psykiatrisk Center Bornholm. Dertil bemærkes, at de to matrikler er nærtliggende med 200 meters afstand imellem, hvorfor den ændrede afstand vurderes at have mindre betydning for patienter, ligesom der vil være tale om relativt få patienter, som ikke i forvejen er kendte på matriklen på Psykiatrisk Center Bornholm.
Af regionens Hospitalsplan 2025 fremgår det, at Psykiatrisk Center Bornholm, som er en del af Region Hovedstadens Psykiatri, dækker Bornholms Regionskommune. Akutpsykiatriske patienter på Bornholm henvender sig til den somatiske akutmodtagelse, som har et samarbejde med Psykiatrisk Center Bornholm.
Ved tiltrædelse af indstillingerne vil forslag til modeller for styrkelse af den akutte psykiatri på Bornholm (bilag 1) være drøftet, ligesom det vil være godkendt, at der i kvalificeringen af social- og psykiatriudvalgets forslag til budgetinitiativ "Akut psykiatri på Bornholm" ifm. budgetproces 2025-2028 peges på etablering af en psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm efter model 1 som anbefalet af administrationen.
Hvis ingen af de forslåede modeller løftes, vil der ikke ske det kvalitetsløft, som der kunne være brug for i forhold til at styrke den akutte psykiatri på Bornholm.
På baggrund af et politisk ønske om at styrke det psykiatriske akutområde på Bornholm, har administrationen udarbejdet forslag til to modeller, som adskiller sig med hensyn til blandt andet udgifter, kompetencer, organisering, kvalitet, sammenhæng i patientforløb samt fysiske rammer. Der kan ikke anvises finansiering til forslagene for nuværende, men de har sammenhæng til budgetinitiativet "Akut psykiatri på Bornholm". Administrationen anbefaler model 1.
En tiltrædelse af indstillingerne har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Afsættelse af eventuelle midler til forslag om etablering af en psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm med åbningstid kl. 8-22 alle ugens dage efter model 1 skal ske som led i budgetforhandlingerne 2025-2028.
Der kan peges på en mulig finansiering via finanslovsmidler fra regeringens 'Aftale om en bedre psykiatri', specifikt vedrørende initiativet om oprettelse af en national akuttelefon og styrkelse af psykiatriske akutmodtagelser. Der er afsat 3 mio. kr. på landsplan i 2024, 113 mio. kr. i 2025 og 150 mio. kr. varigt fra 2026. Dog afventes resultatet af det faglige arbejde på området, inden det endeligt kan vurderes, om dette er en reel finansieringsmulighed.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. juni 2024.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
24040134
Bilag 1: Forslag til modeller for styrkelse af den akutte psykiatri på Bornholm
Bilag 2: Forslag til budgetinitiativ 2025-2028: "Akut psykiatri på Bornholm"
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet, idet udvalget besluttede, at følgende fem forslag skal gå videre som udvalgets endelige forslag i de kommende budgetforhandlinger om budget 2025:
Udvalget sendte desuden følgende fem tekstforslag videre:
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 23. januar 2024 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2025-2028. Efterfølgende har Forretningsudvalget på mødet den 5. marts 2024 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Social- og psykiatriudvalget har den 22. april 2024 haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalget har den 21. maj 2024 prioriteret 10 forslag til budgetinitiativer, som administrationen har kvalificeret yderligere.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028, og skal i den forbindelse drøfte og prioritere forslag til budgetinitiativer på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt 5 forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de 5, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
Social- og psykiatriudvalget drøftede budgetinitiativer første gang på mødet den 21. maj 2024. Her videresendte udvalget 10 budgetinitiativer til yderligere kvalificering.
På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2025-28 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen er forelagt i juni måned.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for social- og psykiatriudvalgets ressortområde:
De kvalificerede forslag er vedlagt sagen (bilag 1-10).
Forslag til tekstforslag
Social- og psykiatriudvalget havde endvidere på mødet den 21. maj 2024 ønsker til tekstforslag inden for følgende forslag:
Forslag til tekstforslag er vedlagt sagen (bilag 11-15).
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. juni 2024.
De 5 initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
24018867
Bilag 1: Forslag fra C og Ø - Frigøre tid i børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 2: Forslag fra C, F og Ø - Udbredelse af psykiatriske gadeplansteam eller sociolancen
Bilag 4: Forslag fra A og V - Højere sikkerhed og tryghed i Psykiatrien
Bilag 5: Forslag fra Ø - Kompetenceudvikling af personale
Bilag 6: Forslag fra A, B og F - styrkelse af børne- og ungepsykiatrien
Bilag 7: Forslag fra Ø - Praktiserende læge eller tandlæge på de psykiatriske centre
Bilag 8: Forslag fra V, A, C og F - Akut psykiatri på Bornholm
Bilag 9: Styrket indsats for mennesker med selvskade
Bilag 10: Fællestelefon i Region Hovedstadens Psykiatri
Bilag 11: Tekstforslag: Inddragelse af pårørende - stillet af Ø
Bilag 13: Tekstforslag: Netværks- og familiebaserede indsatser - stillet af Ø
Bilag 15: Tekstforslag: Styrke det tværfaglige samarbejde - stillet af Ø
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget valgte at udskyde sagen til august, idet der ønskes uddybning om proces og kriterier, samt indsigt materialet sendt til og fra organisationerne.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med budgetaftalen for 2024 blev det besluttet at afprøve en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i de psykiatriske akutmodtagelser efter inspiration fra de somatiske akutmodtagelser. Modellen skal afprøves i tre psykiatriske akutmodtagelser i samarbejde med en frivillig organisation. Initiativet evalueres efter det første år.
Beslutningen om valget af samarbejdsorganisation træffes i social- og psykiatriudvalget på baggrund af dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri og de relevante frivillige organisationer: SIND, Røde Kors og Håb i Psykiatrien. Med nærværende sag fremlægges beslutningsgrundlag for udvalget.
Region Hovedstadens Psykiatri har på baggrund af dialog med organisationerne: SIND, Røde Kors og Håb i Psykiatrien vurderet organisationernes mulighed for at indgå i samarbejde om patient- og pårørendestøtter i de psykiatriske akutmodtagelser. Af bilag 1 fremgår Region Hovedstadens Psykiatris konkrete vurderinger på baggrund af møder med organisationerne.
Region Hovedstadens Psykiatri indstiller, at social- og psykiatriudvalget udvælger Håb i Psykiatrien som samarbejdsorganisation til at etablere frivillige patient- og pårørendestøtter i de psykiatriske akutmodtagelser.
Formålet med de frivillige patient- og pårørendestøtters tilstedeværelse er at skabe ro og tryghed for de patienter og pårørende, som opsøger akutmodtagelsen, indtil de fagprofessionelle tager over. Når en person henvender sig på den psykiatriske akutmodtagelse, befinder vedkommende sig typisk i en meget sårbar situation. Ligeledes kan pårørende opleve det som svært. De frivillige patient- og pårørendestøtter kan supplere de professionelle og spille en vigtig rolle i forhold til at skabe ro og tryghed gennem medmenneskeligt nærvær og aktiv lytning i en svær situation for patient og pårørende.
Med budgetaftalen for 2024 blev der afsat 1 mio. kr. i 2024 og 0,7 mio. kr. fra 2025 og frem til etablering af en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i de psykiatriske akutmodtagelser efter inspiration med modellen i somatikken. Det blev besluttet, at der skulle i etableres patient- og pårørendestøtter i tre psykiatriske akutmodtagelser. Region Hovedstadens Psykiatri har udvalgt akutmodtagelserne på Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center Glostrup til at deltage i afprøvningen modellen. Da Psykiatrisk Center Glostrup tager imod både børn, unge og voksne, vil afprøvningen omfatte alle aldre i en psykiatrisk akutmodtagelse.
I budgetaftalen blev det besluttet, at Region Hovedstadens Psykiatri og social- og psykiatriudvalget skal tage stilling til, om Røde Kors, SIND, Bedre Psykiatri eller en anden frivillig organisation er den rette samarbejdspartner til at etablere patient- og pårørendestøtter i psykiatrien.
Region Hovedstadens Psykiatri har i marts og april 2024 drøftet opgaven med afprøvning af patient- og pårørendestøtter i psykiatriske akutmodtagelser med organisationerne: SIND, Røde Kors og Håb i Psykiatrien. Region Hovedstadens Psykiatri har desuden inviteret Bedre Psykiatri til dialog, men det har ikke været muligt at igangsætte drøftelser med organisationen. Bedre Psykiatri indgår derfor ikke i vurderingen af potentielle samarbejdspartnere.
På baggrund af dialogen med SIND, Røde Kors og Håb i Psykiatrien har Region Hovedstadens Psykiatri vurderet de tre organisationer i forhold til følgende hensyn:
Region Hovedstadens Psykiatri har ikke et komplet overblik over samtlige aktiviteter for de tre organisationer på psykiatriområdet. Vurderingen er foretaget på baggrund af de møder, der har været afholdt med de tre organisationer og andre tilgængelige informationer. Region Hovedstadens Psykiatris konkrete vurdering af organisationerne er uddybet i bilag 1.
Vurdering af organisationerne
På baggrund af dialogen med organisationerne anbefaler Region Hovedstadens Psykiatri, at social- og psykiatriudvalget beslutter, at Håb i Psykiatrien udvælges som samarbejdsorganisation om en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i de psykiatriske akutmodtagelser.
Region Hovedstadens Psykiatri vurderer på baggrund af de ovenstående kriterier, at både Røde Kors og Håb i Psykiatrien vil være i stand til at varetage patient- og pårørendestøtte-opgaven. Begge organisationer har erfaring i at arbejde med frivillige i psykiatrien og vil være stand til at igangsætte et driftsetup i alle tre psykiatriske akutmodtagelser.
Røde Kors har stor erfaring med at drive projekter med frivillige, og et professionel organisatorisk set-up. I Region Hovedstaden samarbejder man i de somatiske akutmodtagelser med Røde Kors, som derfor har en relevant viden om at opstarte et samarbejde om patientstøtter. Derudover har organisationen patientstøtter i psykiatriske sengeafdelinger i Region Syddanmark. Der ligger derfor en relevant erfaring hos Røde Kors, som ville kunne være relevant i samarbejdet, såfremt de vælges som samarbejdsorganisation.
Håb i Psykiatrien har stor erfaring i at arbejde i psykiatrien og kommer med en særlig erfaring fra psykiatrien i Region Hovedstaden. Håb i Psykiatrien er en organisation, der specifikt er udviklet til at aktivitetsunderstøtte patienter i psykiatrien. Brugerperspektivet står meget tydeligt i Håb i Psykiatriens aktiviteter, og administrationen vurderer derfor organisationen til at have særligt gode kompetencer til at udvikle samarbejde og kontakt mellem frivillige og psykiatriske patienter og pårørende. Håb i Psykiatrien havde som forberedelse til mødet med Region Hovedstadens Psykiatri spurgt patientrepræsentanter om deres tanker om patient- og pårørendestøtter i de psykiatriske akutmodtagelser. Håb i Psykiatriens patientperspektiv vil efter Region Hovedstaden Psykiatris opfattelse understøtte kvaliteten i patient- og pårørendeprojektet og sikre et projekt, der i særlig grad tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Håb i Psykiatriens generelle erfaringer i at organisere aktiviteter i Region Hovedstadens Psykiatri på eksempelvis Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Amager, som skal indgå i afprøvningen af modellen, vejer ligeledes til fordel for organisationen.
På baggrund af social- og psykiatriudvalgets beslutning om samarbejdsorganisation vil Region Hovedstadens Psykiatri igangsætte samarbejdet med den valgte organisation. Det forventes, at initiativet er klar til drift efter sommerferien 2024.
Med budgetaftalen for 2024 er der afsat 1 mio. kr. i 2024 og 0,7 mio. kr. fra 2025 og frem til etablering af en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i de psykiatriske akutmodtagelser.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. juni 2024.
Charlotte Hosbond/Ida Kronbak Veileborg
24031236
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget valgte at udskyde sagen. Formanden vil bede Region Hovedstadens psykiatri forholde sig til forslag til inspirationspunkter fra turen, som vil blive bilagt sagen.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 12. december 2023, at social- og psykiatriudvalget kunne tage på studietur til Oslo den 22.-25. april 2024.
Nærværende sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Det overordnede formål med social- og psykiatriudvalgets studietur til Oslo var at undersøge samt tilegne sig ny viden og læring fra det norske sundhedsvæsen inden for en række af social- og psykiatriudvalgets ressortområder. Programmet fokuserede bl.a. på at hente inspiration og viden om arbejdet med personalemangel i sundhedsvæsenet, medicinfri alternativer til psykiatrisk behandling, tværfaglige teams, samt delt behandlingsansvar mellem psykologer og psykiatere.
Program samt information om de planlagte besøg er vedlagt som bilag 1. I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen, herunder væsentligt pointer og læringer. Oplægsholdernes præsentationer er vedlagt som bilag 2-5.
Dag 1: Mandag den 22. april 2024
Der blev afholdt udvalgsmøde på Oslo færgen.
Dag 2: Tirsdag den 23. april 2024
Besøg på Oslo Universitetssygehus
Dagen blev indledt med et besøg på Ullevål Sygehus, som er en del af Oslo Universitetssygehus. Formålet med besøget var at indhente viden om behandling af patienter med psykisk sygdom og samtidig rusmiddelproblematik samt at få et indblik i kliniknære erfaringer med behandling af børn og unge med psykisk sygdom.
Under besøget blev udvalget bl.a. introduceret til det tværfaglige arbejde med behandling af patienter med psykisk sygdom som samtidig har en rusmiddelproblematik. Den norske psykiatri har lavet forskellige modeller for behandling af psykisk sygdom og samtidig rusmiddelproblematik. Patienter med psykisk sygdom og en mindre rusmiddelproblematik bliver altid behandlet i psykiatrien, mens hvis man som patient har en alvorlig rusmiddelproblematik og en mindre psykisk lidelse bliver man behandlet i tværfaglig specialiseret behandling. Udvalget kan med fordel inddrage denne viden, når de skal følge op med dobbeltdiagnosebehandling i Danmark, hvor det er besluttet, at regionen skal varetage den samlede behandling af denne patientgruppe.
Under besøget blev udvalget også klogere på, at at der i Norge ligesom i Danmark er en stor stigning i antallet af børn og unge, som har behov for behandling i psykiatrien. For at imødekomme stigningen har Oslo Universitetssygehus oprettet såkaldte poliklinikker, som er behandlingstilbud målrettet et specifik diagnose. Derudover arbejdede sygehuset med hjemmesygehuse, hvor barnet får tilbudt udredning og behandling på hospitalet, men får tilbudt fx miljøterapi derhjemme. Oplægsholderne på Ullevål Sygehus beskrev, at det kan være anstrengende for patienterne med overgangen fra indlæggelse til hjemmet, og hjemmesygehus-modellen kan afhjælpe det svære ved overgangen. Udvalget drøftede, at der er en sammenhæng med de danske F-ACT teams.
Besøg på Blakstad Sygehus
Først på eftermiddagen besøgte udvalget Blakstad Sygehus. Afdelingen bestod af 6 sengepladser og havde 20 ansatte. Formålet med besøget var bl.a. at få indsigt i arbejdet medicinfri behandling, og hvordan det bruges i relation til behandlingsmetoden, basal eksponeringsterapi. Basal eksponeringsterapi er en behandlingsform, hvor man forsøger at fokusere på kerneproblemet i patientens sygdom. Man undersøger den underliggende årsag til sygdommen og langsomt eksponeres patienten for kerneproblemet gennem samtale, så patienten lærer at mestre sin sygdom bedre. Udvalget fik således under besøget indsigt i, hvordan man arbejder med behandlingen i praksis - og hvordan behandlingen adskiller sig fra øvrig behandling i psykiatrien.
Besøg hos Norsk Psykologforening
Sidst på eftermiddagen besøgte udvalget Norsk Psykologforening. Formålet med besøget var at give udvalget et indblik i Norges erfaringer med delt behandlingsansvar på tværs af faggrupper i psykiatrien. Oplægget havde bl.a. fokus på brug af psykologkompetencer i det norske sundhedsvæsen samt udviklingsbehov i den norske psykiatri med særligt fokus på børn og unge. I Norge har psykologer selvstændigt behandlingsansvar ligesom læger. Der er mange psykologer ansat i psykiatrien i Norge, men der er forsat faglige uenigheder blandt læger og psykologer om den optimale behandling i psykiatrien. I Norge ser man fortsat et stort brug af tvang, og man ser er en lille systemisk ændring på trods af flere psykologer.
Under besøget hørte udvalget også om børn og unges mistrivsel i Norge. Norsk Psykologforening forklarede i deres oplæg, hvad de tænkte, der kan være årsagsgivende til stigningen i mistrivsel blandt børn og unge: De nævnte bl.a. samfundets fokus på præstation, skolesystemet, sociale medier, COVID-19 pandemien, men også at befolkningen er blevet mere opmærksom på psykisk sygdom - og det er noget, som der tales mere åbent om. Norsk Psykologforening forklarede, hvordan man i Norge arbejder med øget tværfaglighed i tilbuddene til børn og unge for at arbejde med børnene, der hvor de er: fx ved ansættelse af psykologer på skolerne.
Dag 3: Onsdag den 24. april 2024
Besøg hos Recoveryakademiet
Dagens program bestod af et besøg hos Recoveryakademiet, som lå lidt udenfor Oslo. Akademiet er Norges første medicinfrie, recoveryorienterede sygehus. Tilbuddet er privat, men finansieret af offentlige midler. Formålet med besøget var, at udvalget fik indsigt i akademiets recovery-orienteret behandling, herunder hvordan tilgangen kan bruges til at understøtte den enkeltes rehabilitering og nedtrapning af brug af medicin. Under besøget var der en patient, som fortalte om sin historie og hvordan hun havde haft stor gavn af tilbuddet hos Recoveryakademiet. Hun oplevede, at akademiets tilgang havde hjulpet hende med at mestre sin sygdom.
Udgangspunktet for Recoveryakademiets medicinfri tilgang er, at de oplever, at mange psykisk syge patienter ikke ønsker medicin, og ifølge Recoveryakademiet er medicinsk behandling ofte omdrejningspunktet i behandlingen på de offentlige sygehuse. I oplægget lagde de vægt på, at man skal se på den enkeltes ønsker og behov i tilrettelæggelsen af behandlingen. Deres synspunkter var i høj grad præget af holdningen, at medicin ikke er den rette vej at gå i behandlingen af psykisk sygdom, og de kritiserede det offentlige sundhedsvæsen for ikke at henvise til dem, fordi de brugte andre behandlingsmetoder end de medicinske.
Deltagere på studieturen:
Udvalgsmedlemmer:
Afbud:
Administrative medarbejdere:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med turen.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for social- og psykiatriudvalget beløber sig på 52.929 kr., hvilket er i overensstemmelse med det godkendte budget på 110.800 kr.
| Udgiftsposter | Faktisk forbrug (kr.) | Budget (kr.) |
| Færgebillet inkl. omkostninger til mødelokale, aftensmad og morgenmad på færgen. | 13.342 | 52.000 (afsat til flybilletter) |
| Flybilletter til administrationen | 1.464 | - |
| Klimakompensation | 1.000 | - |
| Øvrig transport (minibus + taxa) | 17.772 | 9.000 |
| Overnatning på hotel inkl. morgenmad | 10.789 | 14.300 |
| Værtsgaver | 1.212 | 3.000 |
| Aktiviteter | - | 2.500 |
| Forplejning | 6.245 | 30.000 |
| Fraværs- og transportgodtgørelser | 1.106 | - |
| I alt | 52.929 | 110.800 |
Ved tiltrædelse af den første indstilling er afrapportering og regnskab for sundhedsudvalgets studietur godkendt. Ved tiltrædelse af anden indstilling beslutter udvalget, hvad de vil arbejde videre med på baggrund af studieturens indsigter.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. juni 2025, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond/ Helene Buch Jürs
24017212
Bilag 1: Program + introduktion
Bilag 2: Oplæg v. Oslo Universitetssygehus (behandling af patienter med dobbeltdiagnoser)
Bilag 3: Oplæg v. Oslo Universitetssygehus (børne-og ungdomspsykiatrien)
Bilag 4: Oplæg v. Norsk Psykologforening
Bilag 5: Oplæg v. Recoveryakademiet
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale
Udvalget tog arbejdsgruppens afrapportering til efterretning, idet udvalget konkluderer, at arbejdsgruppen ikke er kommet frem til en entydig anbefaling. Udvalget finder det vigtigt, at der arbejdes videre med relevante indsatser, og hvis der arbejdes videre med metaldetektorer, bør det ske som et pilotprojekt med henblik på at indhente erfaringer.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2024 handleplan for en sikker og tryg psykiatri. I handleplanen indgår som anbefaling 6, at der laves en undersøgelse af behovet for scannere i psykiatrien, fx metaldetektorer, som opfølgning på tryghedspakken i budgetaftale 2024. På baggrund heraf har en arbejdsgruppe under Region Hovedstadens Psykiatri belyst fordele og ulemper ved udbredelsen af scannere (bilag 1). Med denne sag forelægges afrapporteringen politisk.
Arbejdsgruppen har været sammensat af fagfolk på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri samt patient- og pårørenderepræsentanter. I arbejdsgruppen har siddet repræsentanter fra Psykiatriforeningernes Fællesråd, Kompetencecenter for Retspsykiatri, Kompetencecenter for Recovery, sygeplejersker, chef- og og oversygeplejersker, ledende overlæge fra akutmodtagelse, arbejdsmiljørepræsentant, jurist og leder af Velkomst i Udsigten (Sct. Hans).
Lovgivning om scannere
De hidtidige kategorier af scannere i psykiatriloven har været kropsscannere, bagagescannere og magnetiske detektorer for mobiltelefoner:
Folketinget godkendte den 21. maj 2024 en ændring af psykiatriloven (L128) med ikrafttræden den 1. juni 2024, som indfører en ny kategori af scannere kaldet metaldetektorer:
Det er efter psykiatriloven kun lovligt at anvende kropsscannere og bagagescannere på almen psykiatriske sengeafsnit til at scanne patienter eller andre personer fx pårørende og besøgende, hvis der er en rimelig grund til at formode, at det forsøges at medbringe medikamenter, rusmidler eller farlige genstande. Det er ikke tilladt at anvende scannere rutinemæssigt på alle patienter, da der skal ske en individuel vurdering. Efter psykiatriloven er det kun patienter, der må kropsvisiteres. På retspsykiatrisk sengeafsnit er det lovligt at anvende scannere rutinemæssigt og dermed scanne alle.
Med den gennemførte ændring af psykiatriloven gives der mulighed for at anvende håndholdte metaldetektorer på både sengeafsnit, ambulatorier og akutmodtagelser i psykiatrien, hvis der er mistanke om forsøg på at medbringe bl.a. farlige genstande. Håndholdte metaldetektorer er den eneste kategori af scannere, der vil kunne anvendes på ambulatorier og akutmodtagelser, men det er ikke lovligt at kropsvisitere patienter i ambulatorier. Mistankekravet gælder ikke på retspsykiatriske ambulatorier.
Hvis der indføres scannere i almene sengeafsnit og ambulante tilbud samt akutmodtagelser, skal der være en opmærksomhed på, at det ikke er lovligt at udføre en systematisk visitering via en scanner. Det sætter nogle begrænsninger på den praktiske arbejdsgang: Der må ikke opstilles scannere ved en hovedindgang, som alle skal igennem. Det betyder, at der skal være personale til stede, som har viden om, hvem der har fået ordineret visitering/scanning af en overlæge. I praksis betyder det, at alle scannere skal placeres i direkte forlængelse af indgangen til et afsnit. Det skal sikres fx med en sluse eller låst dør, at der kun udføres visitering/scanning af patienter, når det fremgår af deres journal.
Aktuel anvendelse af scannere i Region Hovedstaden
Den specialiserede retspsykiatri har siden 2021 haft alle lukkede afsnit samlet i ”Udsigten” på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Det er det eneste sted i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor der aktuelt anvendes scannere. På ”Udsigten” er der én indgang for patienter og pårørende, som kaldes Velkomsthuset.
For at kunne betjene en scanner kræver det både deltagelse i undervisning, oplæring i praksis og løbende træning. På ”Udsigten” er det sikkerhedsmedarbejdere, der betjener scannerne. Scanningen kan følges op af en fysisk visitering i et samarbejde mellem plejepersonalet og sikkerhedsmedarbejdere. Der er to sikkerhedsmedarbejdere til stede ved alle scanninger. Når scanningen følges op af en visitering, kan det kræve deltagelse af op til fem medarbejdere.
Det er tidligere lufthavnspersonale, der står for træning, opfølgning og vedligeholdelse af kompetencer. Efter endt uddannelse er der planlagt en månedlig opfølgning, så det sikres at alle visiterer ens og efter retningslinjerne.
Plejepersonalet i Region Hovedstadens Psykiatri er ikke trænet i anvendelsen af scannere. Plejepersonalet uddannes kontinuerligt i konflikthåndtering/deeskalering, hvor der også trænes visitering efter gældende retningslinjer.
Anvendelse af scannere i andre regioner og Skandinavien
I Danmark anvendes scannere hovedsagelig i retspsykiatrien, og der er regionale forskelle på hvilke type scannere der anvendes. Der er for nuværende ikke implementeret metaldetektorer på det ambulante område.
I Region Midtjylland blev der, efter en alvorlig hændelse på en retspsykiatrisk afdeling i marts 2024, implementeret håndholdte metaldetektorer på alle retspsykiatriske sengeafsnit i Region Midtjylland pr. 3. juni 2024. Der påbegyndes desuden en afklaring af, hvorvidt der på sigt skal opstilles krops- og bagagescannere i retspsykiatrien. Der anvendes for nuværende ikke håndholdte metaldetektorer eller krops- og bagagescannere i ambulant regi, hverken i almenpsykiatrien eller i retspsykiatrien.
I Region Nordjylland er der indført håndholdte metaldetektorer på de to sengeafsnit i Retspsykiatrisk Afdeling på baggrund af den alvorlige hændelse i Region Midtjylland i marts 2024. Det skal ses som et supplement til allerede eksisterende sikkerhedsprocedurer, herunder visitering. Der er også indkøbt en håndholdt metaldetektor til et lukket almenpsykiatrisk sengeafsnit i Region Nordjylland.
I Region Syddanmark anvendes der håndholdte metaldetektorer ved retspsykiatrien i Middelfart, men ikke på retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg. I Middelfart er etableringen af krops- og bagagescanner netop færdiggjort. I forbindelse med etablering af endnu et retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg indgår det i oplæg til ombygningen, at der etableres en scannerfunktion.
I Region Sjælland er der krops- og bagagescannere i retspsykiatrien i Slagelse.
Arbejdsgruppen har været i dialog med psykiatrien i Sverige og Norge, men har ikke haft mulighed for at lave en grundig afdækning af området. Den foretagne afdækning giver et billede af, at scannere ikke anvendes konsekvent i nogen af landene. I Norge er der særlige sikkerhedspsykiatriske afdelinger i Tromsø, Trondhjem, Bergen og Oslo, som både har retspsykiatriske patienter, tvangsindlagte patienter og patienter i varetægtssurrogat samlet på samme lukkede sengeafsnit, hvor der er adgangskontrol og brug af sikkerhedsteknologi som blandt andet scannere. I Sverige tegner der sig et billede af, at der er geografiske forskelle, som spænder over områder, der ikke har scannere overhovedet, til områder, hvor der findes scannere på forskellige afsnitstyper herunder også akutmodtagelser. I Sverige søger man Socialstyrelsen om tilladelse til at bruge scannere.
Fordele og ulemper ved udbredelsen af scannere
Arbejdsgruppen har følgende konklusioner om fordele og ulemper ved udbredelsen af scannere:
Fordele:
Ulemper:
Vurderinger og overvejelser i forhold til afprøvning af scannere
Region Hovedstaden Psykiatri vurderer, at der kan opnås en højere grad af sikkerhed hos medarbejdere og patienter, hvis der fremfor at indføre scannere ses på lovgivningen i forhold til visitation og muligheden for at udføre en systematisk visitation, herunder tydeliggørelse af hvilken lovhjemmel der er til visitation i akutmodtagelser. Dette vil også være en økonomisk billigere løsning end at implementere scannere på flere afsnit i psykiatrien.
Der er meget få erfaringer med scannere, som ikke stammer fra det retspsykiatriske område. Hvis der er politisk ønske om at indføre scannere på flere afsnit i Region Hovedstaden Psykiatri kunne en mulighed være at afprøve brugen af metaldetektorer på et eller to sengeafsnit fx afsnit 802 på Brøndbyøstervej, som er et intensivt døgnafsnit for surrogatfængslede patienter, der kan sammenlignes med et retspsykiatrisk afsnit, et åbent alment psykiatrisk afsnit eller et lukket alment psykiatrisk afsnit samt et ambulatorie, fx et retspsykiatrisk ambulatorie eller en akutmodtagelse. Ved at afprøve brugen af metaldetektorer på et til to afsnit/ambulatorier/akutmodtagelser kan der indsamles viden om effekt, nødvendige kompetencer, behov for bemanding af scannere, og hvordan det opleves af patienter og pårørende, at der anvendes metaldetektorer.
Der skal monitoreres på ovenstående parametre, så der indsamles nødvendige data, der kan anvendes i den videre beslutningsproces. Testperioden kan være et halvt år, hvor der følges op på de første erfaringer efter tre måneder, så der kan ske en evt. justering i arbejdsgange mv.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om arbejdsgruppens afrapportering være taget til efterretning.
Der er ikke i det af arbejdsgruppen gennemførte arbejde fundet undersøgelser, der afdækker effekten af scannere, og hvorvidt der kan ses et fald i voldelige hændelser efter implementering af scannere. Arbejdsgruppen angiver både fordele og ulemper ved udbredelsen af scannere, som er beskrevet under sagsfremstilllingen.
Der er i år 2024 prioriteret økonomi til sikkerhedsområdet. Regionsrådet godkendte den 12. marts 2024 forslaget til udmøntning af midler til handleplanen om en sikker og tryg psykiatri. Heri indgik Region Hovedstadens andel af midlerne fra Folketingets psykiatriaftale "Bedre Psykiatri", som udgør 15,6 mio. kr. i engangsmidler i 2024. Til bygningsmæssige forbedringer prioriteres 12,6 mio. kr., og 3 mio. kr. prioriteres til et pilotprojekt med ansættelse af sikkerhedsassistenter. I de politiske drøftelser i forretningsudvalget og regionsrådet blev det forudsat, at en del af de 15,6 mio. kr. kan anvendes til indkøb af scannere, såfremt det senere politisk besluttes.
Dog er der ikke taget hensyn til arbejdsgruppens forudsætning om, at der skal to medarbejdere til at betjene en scanner på mange afsnit, og at det kræver opnormering af personale på ambulatorierne og sengeafsnit, hvis der indføres scannere.
Ved test af metaldetektorer i et halvt år er udgifterne:
Eftersom regionsrådets godkendelse den 12. marts 2024 ikke inkluderede udgiften til opnormering og uddannelse for betjening af scannere, er der ingen ledige midler til at teste metaldetektorer. Sikkerhedsområdet er heller ikke prioriteret i 'Bedre Psykiatri' for de kommende år. Der skal derfor findes særskilt finansiering til opnormering og uddannelse til den evt. test af scannere.
Som nævnt er det meget omkostningstungt at indføre scannere og en bred implementering i psykiatrien er ikke økonomisk realistisk, hvilket illustreres af, at de samlede udgifter til implementering af metaldetektorer i akutmodtagelser, ambulante afsnit, almenpsykiatriske sengeafsnit i Region Hovedstadens Psykiatri og i surrogatafsnittet på Brøndbyøstervej vil være godt 0,3 mio. kr. til indkøb af metaldetektorer, mens udgiften til opnormering og uddannelse løber op i 262 mio. kr. årligt. Ved en bred implementering må det forventes, at der også kommer en administrativ udgift til bl.a. løbende ansættelser og vagtplanlægning af sikkerhedsassistenter. Den forventede administrative udgift estimeres til 1,5 mio. kr.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. juni og efterfølgende for forretningsudvalget og regionsrådet den 20. og 27. august 2024.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl.
24037286.
Bilag 1: Rapport om scannere i Region Hovedstadens Psykiatri_19 juni 2024_
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på sit møde den 19. marts 2024, at udvalget fremadrettet på hvert møde orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Udvalget orienteres yderligere kvartalsvist om opgørelse af sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70% af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95% af patienterne. Forretningsudvalget følger månedligt regionens overholdelse af udredningsretten for både somatik og psykiatri.
Overholdelse af udredningsretten pr. 20. maj 2024
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 1 for oversigt over udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med april 2024. Udsvinget i antallet af henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden.
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra oktober 2023 til og med den 20. maj 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer. Af vedlagte bilag 2 fremgår, hvordan data fluktuerer over tid for overholdelse af udredningsretten.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet. Pr. 20. maj 2024 er udredningsretten for foreløbigt for maj måned overholdt for 13 % af patienterne, og 12 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
På møde i social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023 drøftede udvalget en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger, hvor udvalget tog orienteringen om igangsættelse af de første prioriterede indsatser til efterretning. Rapporten beskriver udfordringsbilledet for børne- og ungdomspsykiatrien og indeholder indsatser, som skal hjælpe til at optimere patientforløb og frigøre ressourcer, så flere patienter kan blive udredt og modtage behandling. På møde i social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024 blev givet en status på de fire indsatser, der er blevet arbejdet med det sidste år og præsenteret forslag til prioritering af igangsættelse af yderligere tre af indsatserne. Børne- og ungdomspsykiatriens udarbejdelse af projektbeskrivelse og igangsættelse af disse indgår i det videre arbejde. Udvalget gjorde på mødet opmærksom på, at der var ønske om mere specifikke delmål på de enkelte indsatser og en mere konkret beskrivelse af, hvor langt man er nået med indsatsen, og derfor skal Region Hovedstadens Psykiatri i efteråret give en status på indsatserne på et udvalgsmøde.
Den nye fællesregionale registreringspraksis for børne- og ungdomspsykiatrien blev implementeret i regionen den 18. december 2023. Som forventet betyder den nye registreringspraksis, at der nu ses et tydeligt fald i overholdelse af udredningsretten. Årsagen til, at faldet kommer løbende og forskudt fra december er, at udredningsforløb først indgår i monitoreringen, når forløbet er afsluttet. Med den ændrede fortolkning og registreringspraksis sker dette derfor senere i patienternes forløb. Det er forventningen, at den nye registreringspraksis er fuldt indlejret i data for juni 2024 og herefter vil niveauet for overholdelse af udredningsretten fremgå. Det skal bemærkes, at registreringsændringerne medfører en ændret registreringspraksis, men der vil ikke ske ændringer i det kliniske arbejde og dermed heller ikke i patienternes udredningsaktiviteter og behandlingstilbud.
Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, der skal være med til at gentænke patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien således, at de bedre understøtter gode patientforløb og afspejler et område, hvor udredning og behandling ofte foregår parallelt. Udvalgets anbefalinger om patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien forelægges for ministeren i sommeren 2024. Derefter skal træffes en politiske beslutning om, hvordan der følges op på anbefalingerne, og hvorvidt patientrettighederne skal ændres. En ændring af patientrettighederne vil kræve en lovændring.
Tilførsel af ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien
Regionsrådet modtog den 3. april 2024 en orientering om Regeringen, KL og Danske Regioners aftale om udmøntning, implementering og opfølgning på "Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" (2022) og "Aftale om en bedre psykiatri" (2023). Med udmøntningsaftalen er der nu fastlagt den økonomiske fordeling af midler mellem regioner og kommuner. Region Hovedstadens andel på 138 mio. kr. fordeler sig med 31 mio. kr. til udmøntning af initiativer i "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" (2022), 66 mio. kr. til udmøntning af initiativer i "Aftale om bedre psykiatri"(2023), 16 mio.kr. til udmøntning af initiativer i ”Handlingsplan for forebyggelse af selvmord” og 25 mio. kr. til initiativer efter Fields, som allerede er udmøntet i 2023. Der forelægges sager om udmøntningen af midlerne på ekstraordinært møde i social- og psykiatriudvalget d. 4. juni 2024, i forretningsudvalget d. 11. juni 2024 og i regionsrådet d. 18. juni 2024.
Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien. I budgetaftalen for 2023 er afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og fremefter til at styrke den ambulante kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Den seneste budgetaftale fra 2024 fokuserer på internetbaserede psykologbehandlinger for børn, unge og deres forældre gennem Internetpsykiatri. Der er afsat 2 mio. kr. i 2024, stigende til 2,7 mio. kr. fra 2025 til dette formål.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. juni 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
24022663
Bilag 1: Bilag 1: Udvikling i antal henvisninger til BUP Region H fra januar 2021 til april 2024
Bilag 2: Bilag 2: Overholdelse af udredningsretten
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget fik på mødet den 22. november 2023 en orientering om de foreløbige planer for håndtering af sommerperioden 2024, som udvalget tog til efterretning. Udvalget får med denne sag en opdateret status.
Igennem de senere år har der hver sommer været midlertidige planlagte sengelukninger i Region Hovedstadens Psykiatri. Udfordringer og løsninger vedr. sengelukninger i Region Hovedstadens Psykiatri drøftes løbende i Virksomheds MED-udvalget og i relevante lokale Med-udvalg.
Social- og psykiatriudvalget blev på mødet den 22. november 2023 orienteret om, at der til sommer forventes sengelukninger i børne- og ungdomspsykiatrien og Psykiatrisk Center Sankt Hans (afdeling M). Der gives i forlængelse heraf en kort opdateret status:
På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center vil der være lukket 17 senge i 3 uger (uge 29-31), otte senge i to uger (uge 27 og 28) og 11 senge i en uge (uge 32). Dette er planlagt og har igennem mange år været indarbejdet i sengeafsnittenes budgetter fra årets start. Årsagen er, at der erfaringsmæssigt er et mindre patientpres i denne periode. Det giver mulighed for en mindre reduktion af sengekapaciteten og dermed mulighed for en økonomisk mere effektiv drift og for en mere smidig afvikling af medarbejdernes hovedferie.
På Psykiatrisk Center Sct. Hans, Afd. M omdannes 76 senge i uge 29 og 30 til dagbehandling svarende til den nedlukning, som blev foretaget i sommeren 2023, og som efterfølgende blev evalueret og forelagt social- og psykiatriudvalget. Ændringen forberedes gradvist fra uge 26, hvor afsnittene ophører med at tage nye patienter ind. Formålet er, at alle berørte patienter har været indlagt i ca. fire uger inden overgangen til dagbehandling.
På Psykiatrisk Center Sct. Hans har der siden marts 2023 været bemandingsmæssige udfordringer på retspsykiatrisk afd. R., hvorfor 16 senge har været nedlukket. Nedlukningen vil fortsætte hen over sommerperioden, og forventes afsluttet ultimo august. Social- og psykiatriudvalget blev på mødet den 7. februar 2023 orienteret om rekrutteringsudfordringerne.
På Psykiatrisk Center København har en vandskade på Bispebjerg-matriklen gjort det nødvendigt at nedlukke tre senge i en periode samt et afsnit med 16 senge i fire uger hen over sommeren. Vandskadens omfang og den følgende renovering er så omfattende, at det er nødvendigt at nedlukke hele afsnittet indtil ultimo juli, hvorefter afsnittet med de 16 senge samt de tre senge forventes at kunne genåbnes.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil orienteringen være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. juni 2024.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl.
23064303
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget modtager en skriftlig orientering med de aktuelle orienteringer.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. juni 2024.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
23059390
Intet at bemærke.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Aftalen skal understøtte forudsigelighed, sikre den rette hjælp i tide samt tryghed for mennesker med handicap og bidrage til at reducere udgifterne i kommunerne.
Aftalen består af i alt 25 elementer, hvoraf nogle kan implementeres i 2024-2025, mens andre er en del af et flerårigt arbejdsprogram.
Handicapområdet er en del af det specialiserede socialområde, hvor kommunerne har forsyningsforpligtelsen, det vil sige ansvaret for at der er de relevante tilbud til borgerne i kommunen. Region Hovedstaden driver i regi af Den Sociale Virksomhed 19 tilbud på det specialiserede socialområde, fx bo-, dag- og behandlingstilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Kommunerne finansierer tilbuddene gennem betaling af takster for den enkelte borgers plads på det enkelte tilbud. Regionen har hverken udgifter eller indtægter ved at drive tilbuddene i Den Sociale Virksomhed.
Den nye rammeaftale på handicapområdet indeholder følgende elementer af særlig relevans for Region Hovedstaden:
Initiativerne i aftalen er blevet til efter dialog med parterne i samarbejdsforummet Sammen om Handicap, som Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil etablerede i efteråret 2023, og som består af repræsentanter fra brugerorganisationer, interesseorganisationer og folketingets socialpolitikere. Danske Regioner er repræsenteret ved Jacob Klærke, der er formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg og regionsrådsmedlem i Region Midtjylland.
Danske Handicaporganisationer har efter offentliggørelsen af den nye rammeaftale på handicapområdet rejst kritik af aftalens store fokus på økonomistyring og besparelser i kommunerne, som organisationen frygter vil betyde forringelser for mennesker med handicap.
23059392
Bilag 1: Rammeaftale handicapområdet_maj 2024
Dagens Medicin bragte den 7. juni 2024 en artikel om regionens brug af midler fra Folketingets "her-og-nu" kapacitetspakke. Artiklen hævder hovedsageligt, at regionen har taget penge fra psykiatrien og ikke anvendt dem til det tilsigtede formål. Vedlagt er et notat, som beskriver psykiatriens økonomi i 2023.
Her redegøres for, pengene blev i psykiatrien, men det var ikke muligt at bruge midler, der blev bevilget sent på året, med tilbagevirkende kraft. Region Hovedstadens Psykiatri forsøgte at ansætte hurtigt, men rekrutteringssituationen krævede mange ansættelsesrunder for at besætte stillingerne, hvilket først skete sidst på året. Mindreforbruget blev blandt andet brugt til at skabe trygge rammer for personalet på Sct. Hans og til vikarer, som passede på patienter gennem hele 2023.
Den 10. juni 2024 har Dagens Medicin bedt om aktindsigt i det planlagte og gennemførte forbrug, prioriteringer, omprioriteringer eller omfordeling af "her-og-nu" kapacitetspakken til den regionale psykiatri i 2023.
23059392
Bilag 1: Svar vedr. psykiatriens økonomi i 2023 27052024 m. hovedbudskaber Kopi