Maria Gudme (A), Erik Christensen Lund (C) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

2. Medlemsforslag fra Enhedslisten om drøftelse af, hvordan Region Hovedstaden undgår de fyringer, hospitalerne har lagt op til

FORSLAG

POLITISK BEHANDLING

Formanden satte medlemsforslaget til afstemning:
For stemte: Ø (6), i alt 6.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), O (1), V (3), og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 34.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Medlemsforslaget var herefter bortfaldet.

Maria Gudme (A), Erik Christensen Lund (C) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

MOTIVATION

Det giver slet ikke mening af fyre sundhedsansatte og undlade at besætte 300 ledige stillinger, når der i den grad mangler personale til de stigende antal opgaver i sundhedsvæsenet.

Rigtig mange har råbt op om de alt for stramme økonomiske rammer for regionerne.

De fem regionsrådsformænd kom med et opråb om, at budgetterne ikke kunne hænge sammen. De bad om ekstra 2,5 mia. kr. og fik 350 mio. kr.

En række sundhedsfaglige foreninger har protesteret i løbet af 2023. Senest, 4.oktober, har de fem næstformænd i MED-udvalgene i regionerne, på vegne af 150.000 ansatte skrevet et åbent brev til Folketinget om den uholdbare situation med den økonomiske underfinansiering.

Men det er som om, der er to virkeligheder: En Christiansborg-virkelighed og den reelle virkelighed, som patienter og personale oplever.

Det er ubegribeligt, at regering og folketing ikke vil afsætte flere penge til sundhed og velfærd, men hellere bruge dem på skattelettelser. Samtidig med at de vil have sundhed i verdensklasse og mindske ulighed. Det går bare ikke!

Vi må fortsat arbejde for at overbevise og presse regering og folketing om nødvendigheden af ekstra økonomisk støtte til den offentlige sundhedssektor.

Indtil regeringen vil åbne mere op for den milliardstore statskasse, må vi gøre, hvad vi kan for at mindske de 80 afskedigelser, der er lagt op. Hvordan det kan lade sig gøre, kan man bl.a. drøfte i Fastholdelse og Rekrutteringsudvalget.

BAGGRUND

Regionsrådsmedlemmerne Emilie Haug Rasch (Ø) og Marianne Frederik (Ø) har på vegne af Enhedslisten den 7. november 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om drøftelse af, hvordan Region Hovedstaden undgår de fyringer, som der er lagt op til ude på hospitalerne.

Faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag. (Eftersendes).

KONSEKVENSER

Sagen drøftes direkte på mødet, herunder hvorvidt sagen videresendes til udvalget for fastholdelse og rekruttering.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Udkast til Region Hovedstadens nye fødeplan

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Nye Borgerlige, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Anne Ehrenreich (ufp) fremsatte følgende ændringsforslag:
”Vi ønsker at understøtte et bredere tilbud til regionens fødende og foreslår, at der i fødeplanen under 4.2 Frit valg af fødested suppleres med, at der arbejdes med muligheder for at der etableres selvejende jordemoderledede fødeklinikker i Region Hovedstaden på selvstændige matrikler i lighed med de øvrige regioner.

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: D (1), F (4), O (1), V (3) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 10.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10) og Ø (6), i alt 30.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Socialistisk Folkeparti, Nye Borgerlige og Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Socialistisk Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Venstre og Anne Ehrenreich (upf) finder ikke, at det store ønske om et bredere tilbud til regionens fødende, som også fremgår af høringssvarene, er kommet med i den nye fødeplan. Da der i samfundet og sundhedsvæsnet, er en vision om at færrest muligt skal behandles på specialiserede hospitaler, bør denne udvikling også afspejles på fødeområdet”

Formanden satte indstillingens punkt 1 og 2 til afstemning inkl. de to teksttilføjelser til bilag 1 som blev anbefalet i sundhedsudvalget:
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), Peter Westermann (F) og Sadek Al-Amood (F), O (1), V (3), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 38.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Anja Rosengreen (F) og Stine Roldgaard (F), i alt 2.
I alt 40.
Indstillingens punkt 1 og 2 var herefter godkendt.

Maria Gudme (A), Erik Christensen Lund (C) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Socialistisk Folkeparti og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
”Vi ønsker at understøtte et bredere tilbud til regionens fødende og foreslår, at der i fødeplanen under 4.2 Frit valg af fødested suppleres med, at der arbejdes med muligheder for at der etableres selvejende jordemoderledede fødeklinikker i Region Hovedstaden på selvstændige matrikler i lighed med de øvrige regioner."

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: D (1), F (1), V (2), i alt 4.
Imod stemte: A (3), B (2), C (3), og Ø (1), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Socialistisk Folkeparti, Nye Borgerlige og Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Socialistisk Folkeparti, Nye Borgelige og Venstre finder ikke, at det store ønske om et bredere tilbud til regionens fødende, som også fremgår af høringssvarene, er kommet med i den nye fødeplan. Da der i samfundet og sundhedsvæsnet, er en vision om at færrest muligt skal behandles på specialiserede hospitaler, bør denne udvikling også afspejles på fødeområdet”.

Socialistisk Folkeparti og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
”Vi ønsker at understøtte et bredere tilbud til regionens fødende og foreslår, at der i fødeplanen under 4.2 Frit valg af fødested suppleres med, at der arbejdes med muligheder for at der etableres selvejende jordemoderledede fødeklinikker i Region Hovedstaden på selvstændige matrikler i lighed med de øvrige regioner.

Udvalgsformanden satte Socialistisk Folkeparti og Venstres ændringsforslag til afstemning:

For stemte: F (1) og V (1), i alt 2.
Imod stemte: A (2), B (1), C (3), O (1) og Ø (2), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 11.
Ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti og Venstre var herefter bortfaldet.

Socialistisk Folkeparti og Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Socialistisk Folkeparti og Venstre finder ikke, at det store ønske om et bredere tilbud til regionens fødende, som også fremgår af høringssvarene, er kommet med i den nye fødeplan. Da der i samfundet og sundhedsvæsnet, er en vision om at færrest muligt skal behandles på specialiserede hospitaler, bør denne udvikling også afspejles på fødeområdet”.

Indstillingspunkt 1 blev herefter anbefalet, idet et enigt udvalg ønskede, at der på side 31-32 i fødeplanen tilføjes: ”Forebyggelse af skader med mere er vigtigt for det gode forløb både før, under og efter fødslen. Undervejs i graviditeten kan den gravide have behov for træning eller vejledning omkring bevægelse, og det er et område, som regionen ønsker at udfolde yderligere”, og at der på side 44 i fødeplanen tilføjes: ”Nogle kvinder oplever skader eller behov for genoptræning, og det er et område, som regionen ønsker at udfolde yderligere”.

BAGGRUND

Det er med Budget 2022 for Region Hovedstaden besluttet, at der skal udarbejdes en ny plan for fødeområdet. Regionsrådet godkendte på møde den 31. januar 2023, at udkast til fødeplanen blev sendt i høring. Fødeplanen har på den baggrund været i offentlig høring i perioden fra den 22. februar til den 5. april 2023. Der lægges med nærværende sag op til, at sundhedsudvalget godkender vedlagte udkast til Region Hovedstadens nye fødeplanen (bilag 1). Udkast til fødeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i input fra både sundhedsudvalget, interne og eksterne fagpersoner og interessenter samt revideret på baggrund af de indkomne høringssvar

Vicedirektør Kirsten Wisborg på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil indledningsvis holde et oplæg om det faglige indhold i fødeplanen. Kirsten Wisborg har siddet som formand i den nedsatte arbejdsgruppe, som har bidraget med fagligt input og sparring til udarbejdelse af fødeplanen.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet skal i henhold til sundhedslovens § 206 udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker dette i form af en særskilt "fødeplan", som skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af fødeområdet i regionen. Den nye fødeplan erstatter Region Hovedstadens "Tilbud til fødende i Region Hovedstaden" fra 2016. Arbejdet med den nye fødeplan er forankret i Region Hovedstadens sundhedsudvalg.

Hensigten med fødeplanen er at understøtte og styrke fødeområdet, så familier i Region Hovedstaden oplever et fødetilbud af høj faglig kvalitet med den enkelte familie i centrum, så det lille barn og familien opnår de bedste forudsætninger for en god første tid og start på livet. Fødeplanen skal anvendes til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen, og derfor skal fødeplanen både beskrive regionens ambitioner på området og skitsere regionens tilbud samt organisering ved graviditet, fødsel og barsel. Fødeplanen har bl.a. som formål at:

Region Hovedstadens nye fødeplan bygger videre på og konkretiserer fokusområderne i regionens 'Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan', der blev godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022. Vedlagt som bilag 2.

Efter fødeplanens godkendelse fortsætter arbejdet med at konkretisere og prioritere de enkelte indsatser, ligesom der arbejdes med den løbende implementering og opfølgning af indsatserne. Regionens nye fødeplan skal markere udviklingen af fødeområdet de næste mange år, hvorfor det også vil kræve løbende prioritering af midler i processen hen imod at realisere fødeplanen.

Fødeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i blandt andet sundhedsudvalgets input fra to temadrøftelser af fødeområdet i marts 2022. Administrationen har også indhentet fagligt input og sparring gennem en nedsat arbejdsgruppe bestående af relevante sundhedsfaglige repræsentanter, herunder repræsentanter fra afdelingsledelserne på regionens fødesteder, en repræsentant fra pædiatrisk afdeling, en praksiskonsulent samt repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje. Derudover har der været nedsat et Advisory Board, hvor interessenter og samarbejdspartnere har bidraget med input til fødeplanen. Yderligere har der været afholdt et dialogmøde, hvor der gennem bred inddragelse og involvering af både interne og eksterne interessenter, borgere og politikere er indhentet input til den nye fødeplan. Efter politiske behandling af fødeplanen i januar 2023 blev fødeplanen sendt i høring ved relevante interne og eksterne høringsparter fra den 22. februar til den 5. april 2023. Høringssvarene er efterfølgende blevet drøftet med den faglige arbejdsgruppe, hvorefter administrationen har revideret fødeplanen og indarbejdet relevante ændringsforslag. Sluttelig modtog den faglige arbejdsgruppe fødeplanen til skriftlig kommentering i september 2023.

Fødeplanen har været sendt i en bred høring ved blandt andet statslige myndigheder, regioner, kommuner, foreninger og faglige organisationer. Der er indkommet 43 høringssvar, som alle er blevet gennemgået, og i høringssvarene er der generelt set en god opbakning til fødeplanen. Høringssvarene indeholder gode input, og relevante ændringsforslag er blevet indarbejdet i fødeplanen. Der er imidlertid også ændringsforslag, der ikke er indarbejdet i fødeplanen, men som regionen vil tage med i det videre arbejde i forbindelse med konkretisering og implementering af indholdet i fødeplanen. Det drejer sig blandt andet om konkrete og dybdegående forslag til styrket samarbejde med civilsamfundsorganisationer, kvalitetsløft til forældre- og fødselsforberedelse samt udvikling af den fælles regionale hotline. Disse bemærkninger er essentielle i det videre arbejde med indsatserne i fødeplanen.

Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med resume af de indkomne høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil (bilag 3). Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde (bilag 4).

På baggrund af høringssvarene er der blevet foretaget flere ændringer i fødeplanen. Nogle af ændringerne er tekstnære ændringer, som har bidraget til et bedre skriftlig produkt. Der er samtidig også været bidrag, som har resulteret i flere større ændringer i fødeplanen. Fem af disse større ændringer er oplistet i det nedenstående.

Fødeplanen skal bidrage til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed. Mennesker har forskellige ønsker og behov – også når de bringer nye liv til verden. Derfor skal der være mulighed for at sammensætte og målrette tilbuddene, så de passer til den enkelte. Der er også fokus i fødeplanen på både internt i regionen og tværsektorielt at opspore og understøtte gravide og familier med særlige behov. Endelig er der i fødeplanen opmærksomhed på, at den gravide og partner skal inddrages i beslutninger om eget forløb, og at partneren skal inddrages under hele forløbet.

Fødeplanen indeholder kapitler vedr. tendenser på fødeområdet, beskrivelse af det tværsektorielle samarbejde med den kommunale sundhedspleje og almen praksis, regionens tilbud til gravide og deres partner under graviditet, fødsel og barsel samt tværgående faktorer, som kan bidrage til at understøtte det gode forløb.

Fødeplanen indeholder i kapitel 5 og 6 samlet set 16 indsatser (i særskilte bokse), der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Indsatserne vedrører blandt andet tidlig opsporing af gravide og familier med særlige behov, fødsels- og forældreforberedelse, barsel i henholdsvis hjemmet og på hospitalet, styrket rådgivning efter fødslen og tilbud til forældre, der mister et barn.

Nogle af indsatserne i fødeplanen forventes at kunne blive implementeret på kort sigt inden for hospitalernes nuværende budgetramme, mens andre indsatser kræver både større planlægning, omorganisering, mere personale og finansiering og vil derfor skulle forventes implementeret på længere sigt. På nuværende tidspunkt er der også nogle af indsatserne, som er igangsat og løbende udbygges. En oversigt over indsatserne, deres finansieringsbehov samt nuværende status fremgår af bilag 5.

Af de indsatser, som forventes implementeret inden for den nuværende budgetramme, kan administrationen fremhæve nedenstående indsatser:

Fødeplanen indeholder ikke konkrete beskrivelser af, hvordan disse indsatser skal omsættes til handling. Administrationen vil derfor løbende følge og samarbejde med hospitalerne i arbejdet med at indfri og realisere indsatserne.

KONSEKVENSER

Såfremt fødeplanen godkendes af regionsrådet, vil administrationen arbejde videre med den endelige grafiske opsætning af planen, hvorefter den vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside. Fødeplanen sendes til orientering ved udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget bliver forelagt en årlig status på regionens arbejde med at realisere fødeplanens indsatser, jf. indstillingens punkt 2.

ØKONOMI

Samlet set tilfører regionen mere end 200 mio. kroner til føde-, kvinde- og børneområdet i perioden 2022-2026 i trappemodellen til finansieringen af det nye kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, som skal åbne i 2026. Konkret blev der i budget 2023 afsat 7 mio. kr. stigende til 16,9 mio. kr. fra 2024 til området, mens der i budget 2024 er blevet afsat yderligere 10 mio. kr.

Som en del af finansieringen indgår hovedparten af regionens midler vedr. "En god start på livet", hvor regeringen afsatte i alt 150 mio. kr. til styrkelse af området. Regionen har reserveret 6,7 mio. kr. af finanslovsmidlerne til indsatsen vedr. 2 dages barselsophold eller hjemmebesøg til førstegangsfødende, men der er ikke reserveret varige midler til yderligere og generelle kvalitetsløft på området. Det betyder, at varig finansiering af indsatser i fødeplanen (jf. bilag 5) kræver separat finansiering i forbindelse med de fremtidige budgetforhandlinger.

Det er vigtigt at påpege, at regionens nye fødeplan skal markere rammer og retning for driften samt udviklingen af fødeområdet de næste mange år. Derfor vil det også være nødvendigt med løbende prioritering af midler og implementering af indsatser i processen hen imod at realisere fødeplanen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2023, forretningsudvalget den 7. november og regionsrådet den 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Endeligt forslag til Sundhedsaftale 2024 - 2027

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Maria Gudme (A), Erik Christensen Lund (C) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 2. november 2023:
Anbefalet.
Brian Høier (A), Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen skal inden d. 1. januar 2024 have indgået en sundhedsaftale for perioden 2024-2027.

Det er Sundhedssamarbejdsudvalgets opgave at udarbejde forslag til sundhedsaftalen, og der foreligger nu et endeligt forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 (se bilag 1).

Forslaget er udarbejdet på baggrund af input fra de fem sundhedsklynger og har desuden været udsendt i en bred høring. Forslaget skal godkendes af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i samtlige 29 kommuner i regionen.

Det endelige forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen af hensyn til den politikopfølgende opgave, som udvalget har i forhold til sundhedsaftalen.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsaftalen udgør den overordnede politiske ramme for samarbejdet om sundhed mellem kommunerne og regionen, herunder almen praksis. Aftalen udgør derfor også en fælles ramme for arbejdet i de fem sundhedsklynger i Region Hovedstaden. Der indgås én sundhedsaftale i hver region.

Sundhedsaftalen skal skabe gode fælles løsninger til gavn for de mange borgere som på grund af somatisk og/ eller psykisk sygdom i kortere eller længere tid har brug for hjælp fra kommuner, hospitaler og praktiserende læger. Det er ønsket, at borgerne i Region Hovedstaden skal møde et sundhedsvæsen, hvor sammenhæng, høj faglig kvalitet og nærhed er i fokus.

Sundhedsaftalen mellem regioner, kommuner og almen praksis beskriver fælles visioner, fokusområder samt principper for det tværsektorielle samarbejde om sundhed i regionen.

Forslaget til sundhedsaftalen for 2024 – 2027 tager i forhold til visioner og fokusområder afsæt i den nuværende sundhedsaftale for 2019 – 2023. Under overskriften "Sammen om sundhed" indeholder forslaget til Sundhedsaftale 2024 – 2027 nedenstående fire visioner:

En række centrale elementer fra den nuværende aftale er fastholdt, men forslaget til Sundhedsaftale 2024 – 2027 er opdateret, så den afspejler aktuelle potentialer og udfordringer for videreudvikling af det tværsektorielle samarbejde om sundhed i regionen. Herunder er forebyggelsesperspektivet skrevet frem under aftalens tre fokusområder:

På tværs af aftalens tre fokusområder har aftalen også et tydeligt fokus på regionens og kommunernes fælles populationsansvar. Det er derfor skrevet ind som et overordnet princip for samarbejdet. Det kan også fremhæves, at der er et særligt fokus på at sikre et klart borgerperspektiv gennem hele aftalen.

Aftalen har desuden fokus på blandt andet styrkelse af samarbejdet om rekruttering, fastholdelse samt fælles kompetenceudvikling og uddannelse af personale.

Forslaget til sundhedsaftalen er holdt på et overordnet niveau for at skabe en robust ramme for den løbende konkrete udfoldelse og implementering af aftalen hen over de fire år, som aftalen dækker. Forslaget indeholder derfor ikke konkrete forslag til nye, specifikke indsatser. Hensigten er, at disse indsatser løbende skal kunne iværksættes inden for den ramme, som sundhedsaftalen skaber, enten i sundhedsklyngerne - for at imødekomme lokale behov - eller på regionsniveau.

Udkast til Sundhedsaftale 2024 – 2027 var i perioden fra d. 19. april - 9. juni 2023 udsendt i en bred høring (regionen, kommunerne, PLO-Hovedstaden, faglige organisationer, patientforeninger samt patientinddragelsesudvalget m.fl.).

I Region Hovedstaden drøftede og afgav udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på møde d. 23. maj 2023, høringssvar på vegne af regionen. Hospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri afgav ligeledes høringssvar.

Høringssvarene viste, at der er stor opbakning til sundhedsaftalens visioner, principper og fokusområder samt det øgede fokus på forebyggelse og fælles populationsansvar. Der var dog også høringsparter, som fremsatte ønsker om uddybninger og præcisering af aftaleteksten.

Sundhedssamarbejdsudvalget drøftede høringssvarene på udvalgets møde d. 13. oktober 2023. Flere af de forslag, som fremkom i forbindelse med høringen, er indarbejdet i det endelige forslag til Sundhedsaftale 2024 – 2027.

KONSEKVENSER

Det endelige forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 skal inden årets udgang godkendes af regionsrådet og i kommunalbestyrelserne i alle 29 kommuner. Derefter skal aftalen senest d. 1. januar 2024 indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen.

KOMMUNIKATION

Der planlægges efter, at der udsendes en pressemeddelelse, når Sundhedsaftalen er godkendt i regionsrådet og i alle 29 kommuner.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære om sammenhængende sundhedsvæsen d. 2. november 2023 med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget d. 7. november og regionsrådet d. 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Opdatering af de finansielle retningslinjer

INDSTILLING

Sagen er på grund af en procedurefejl ikke udsendt med dagsordenen mindst 4 hverdage inden regionsrådsmødet, jf. kommunestyrelseslovens § 8, stk. 4 og regionslovens § 10, stk. 2. Sagen har ikke hastende karakter og kan derfor på begæring udsættes til næstkommende regionsrådsmøde, jf. kommunestyrelseslovens § 8, stk. 5 og regionslovens § 10, stk. 2.

POLITISK BEHANDLING

Der var omdelt revideret ændringsforslag inkl. motivation fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten (bilag 5) samt ændringsforslag fra Socialdemokratiet (bilag 6).

Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten til nyt punkt 2 (bilag 5):
For stemte: F (4) og Ø (6), i alt 10.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), M (1), O (1), V (3), og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 31.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget til nyt punkt 2 var herefter bortfaldet.

Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten til nyt punkt 3 (bilag 5):
For stemte: F (4) og Ø (6), i alt 10.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), M (1), O (1), V (3), og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 31.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget til nyt punkt 3 var herefter bortfaldet.

Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten til nyt punkt 4 (bilag 5):
For stemte: F (4) og Ø (6), i alt 10.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), M (1), O (1), V (3), og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 31.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget til nyt punkt 4 var herefter bortfaldet.

Formanden satte herefter ændringsforslag fra Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti med tilføjelse af tekst til afstemning (bilag 3):
For stemte: B (5), F (4) og Ø (6), i alt 15.
Imod stemte: A (9), C (10), D (1), M (1), O (1), V (3) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 26.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget fra Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti var herefter bortfaldet.

Formanden satte ændringsforslag fra Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Venstre til sagens oprindelige indstillingspunkt til afstemning (bilag 6):
For stemte: A (9), B (5), C (10), F (4), M (1), V (3), Ø (6), og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 39.
Imod stemte: D (1) og O (1), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Sagens oprindelige indstillingspunkt inkl. ændringsforslaget var herefter godkendt.

Formanden satte sagens oprindelige indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), M (1), O (1), V (3) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 31.
Imod stemte: F (4) og Ø (6), i alt 10.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Sagens oprindelige indstillingspunkt var herefter godkendt.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”SF og Enhedslisten ønsker at regionen forvalter sine lån og investeringer ansvarligt, både i forhold til en lav finansiel risiko og i forhold til en ansvarlig påvirkning af verden omkring os. Med det vedtagne forslag bevæger regionen sig i retning af større risiko og større mulighed for uetiske investeringer. Vi havde helst set forbedringer i det nye forslag, men når det ikke er sket, ville vi foretrække de retningslinjer, der har været gældende hidtil.”

Maria Gudme (A) og Erik Christensen Lund (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti til nyt punkt 2 til afstemning (bilag 4):
For stemte: F (1) og Ø (1), i alt 2.
Imod stemte: A (3), B (2), C (3), D (1) og V (2), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget til nyt punkt 2 var herefter bortfaldet.

Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti til nyt punkt 3 til afstemning (bilag 4):
For stemte: F (1) og Ø (1), i alt 2.
Imod stemte: A (3), B (2), C (3), D (1) og V (2), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget til nyt punkt 3 var herefter bortfaldet.

Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti til nyt punkt 4 til afstemning (bilag 4):
For stemte: F (1) og Ø (1), i alt 2.
Imod stemte: A (3), B (2), C (3), D (1) og V (2), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget til nyt punkt 4 var herefter bortfaldet.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”SF og Enhedslisten ønsker at regionen har en meget høj etisk standard i forvaltningen af vores finansielle investeringer. Vi vil derfor fastholde at regionen ikke kan investere i virksomheder, der producerer våben, tobak, fossile brændstoffer, spil eller voksenunderholdning. Vi ønsker samtidig at regionen bruger sin investeringskraft til at fremme den grønne omstilling i højere grad, hvorfor vi har ønsket at regionen kun skal kunne investere i den grønneste tredjedel af investeringsmuligheder”.

Formanden satte herefter ændringsforslag fra Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti med tilføjelse af tekst til afstemning (bilag 3):
For stemte: B (2), F (1) og Ø (1), i alt 4.
Imod stemte: A (3), C (3), D (1) og V (2), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget med tilføjelse af tekst var herefter bortfaldet.

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”SF, Radikale Venstre og Enhedslisten ønsker en mindre risikobaseret låneprofil. Vi kan derfor ikke anbefale at op imod 75 % af den samlede gæld, kan udgøres af variabel lån.”

Formanden satte sagens oprindelige indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1) og V (2), i alt 11.
Imod stemte: F (1) og Ø (1), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Sagens oprindelige indstillingspunkt var herefter anbefalet.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen i relation til de faldne ændringsforslag:
SF og Enhedslisten ønsker at regionen forvalter sine investeringer ansvarligt, både i forhold til en lav finansiel risiko og i forhold til en ansvarlig påvirkning af verden omkring os. Med det vedtagne forslag bevæger regionen sig i retning af større risiko og større mulighed for uetiske investeringer. Vi havde helst set forbedringer i det nye forslag, men når det ikke er sket, ville vi foretrække de retningslinjer, der har været gældende hidtil.”

BAGGRUND

Nærværende sag var til behandling på regionsrådsmødet den 26. september, som besluttede at sende sagen tilbage til forretningsudvalget med henblik på at få sagen yderligere oplyst.

Regionens gældende finansielle retningslinjer blev senest godkendt af regionsrådet i maj 2022. I den forbindelse skete der en justering af hvor stor en andel af regionens langfristede gæld, der må være optaget med henholdsvis fast og variabel rente.

På baggrund af udviklingen i renten har administrationen gennemgået de finansielle retningslinjer og vurderet, at der er behov for at opdatere retningslinjerne, så de i højere grad matcher de aktuelle finansielle markeder. Samtidigt ønskes der en afgrænsning på fordelingen af Region Hovedstadens likvide midler, så der er mulighed for at undgå en høj grad af risikoeksponering mod obligationsrenten, som også er mere på linje med de øvrige regioner. Endelig tilrettes de finansielle retningslinjer, så de i højere grad afspejler, at regionens investeringer ikke må understøtte virksomheder, der udøver aggressiv skatteplanlægning.

Finanschef i Center for Økonomi, Susanne Lüchau Michelsen og chefkonsulent Mette Bjarnholt deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Regionens finansielle retningslinjer beskriver først og fremmest regionens risikoprofil i relation til forvaltningen af regionens likvide midler og håndtering af den langfristede gæld. Retningslinjerne udgør således fundamentet for f.eks. indgåelse og justering af aftaler med de forskellige forvaltere af regionens investeringsportefølje. Endvidere indeholder retningslinjerne rammer for indgåelse af aftaler om leje og leasing af anlægsaktiver m.v.

Regionens finansielle retningslinjer er et bilag til kasse- og regnskabsregulativet. Af bilag 1 fremgår udkast til de opdaterede finansielle retningslinjer. Nedenfor er fremhævet de vigtigste ændringer i henholdsvis tilgangen til likviditet og finansiering, samt de forventede konsekvenser af disse. Retningslinjerne vedrørende leasing er uændret. Dog ændres opgørelsesmetoden for andelen af variabelt forrentede lån i låneporteføljen således, at leasingælden ikke medregnes i den langfristede gæld.

Retningslinjerne for håndteringen af likvide midler, herunder værdipapirer i de eksisterende finansielle retningslinjer, giver regionen mulighed for at investere kapital i følgende:

Samtidig er regionens risikomodel beskrevet som forsigtig, så indtjeningsniveauet er stabilt, uden at regionen tager unødige risici.

Administrationen har på baggrund af dette i praksis ført en relativt forsigtig tilgang til investeringer, som har bestået i, at en række kapitalforvalter (for nærværende Nykredit, Jyske Bank og Danske Bank) har fået stillet likviditet til rådighed, som de efter aftale har investeret i hhv. danske stats- og realkreditobligationer samt to mindre mandater i erhvervsobligationer. Placeringen betyder, at regionen er kraftigt eksponeret overfor udviklingen i obligationsrenten. Det seneste års rentestigninger har således medført, at kursværdien på regionens obligationer er faldet ganske betragteligt.

Ved spredning på flere aktivklasser er det muligt at nedbringe regionens eksponering overfor obligationsrenten. Typisk er der den sammenhæng, at fx aktier og obligationer er "negativt korreleret". Det betyder, at dårlige obligationssår oftest er gode aktieår og omvendt. Så en tilføjelse af en mindre aktieandel til en obligationsportefølje kan i mange tilfælde udjævne afkastet og på den måde reducere den samlede risiko for regionen i overensstemmelse med ønsket om et stabilt indtjeningsniveau.

Administrationen anbefaler derfor at ændre rammerne (dvs. begrænsninger) for regionens investeringer, så det er muligt at sammensætte en portefølje, der reducerer den samlede risiko. I tabel 1 er vist de anbefalede rammer for overskudslikviditet. Som det fremgår af tabel 1, kan regionens samlede overskudslikviditet placeres i danske stats- og realkreditobligationer. For at opnå mulighed for et balanceret afkast tillades det, at maksimalt 15 pct. placeres i kreditobligationer og/eller aktier, mens statsobligationer og/eller covered bonds (SDO - Særligt Dækkede Obligationer) udstedt i et euroland maksimalt må udgøre op til 10 pct.

Med de foreslåede rammer bliver det muligt at sprede risikoen yderligere sammenlignet med i dag, dog stadig med en forsigtig tilgang.

Region Hovedstadens kapitalforvalter Nykredit vurderer, at ”Rammen for placering af overskudslikviditet ligger i den forsigtige ende sammenlignet med de rammer, vi ser på det kommunale segment.”

Endvidere er rammerne - modsat i dag - på linje med hovedparten af de øvrige regioner. F.eks. kan Region Nordjylland investere op til 20 pct. i aktier og 30 pct. i andre aktivklasser end danske obligationer. Det bemærkes, at renteudgifter for regionerne under et indgår som en del af økonomiaftalen. Så en placering af likviditeten, der afviger fra de øvrige regioner, medfører en øget risiko for en underfinansiering af renterne. Underfinansieringen sker, når de øvrige regioner har høje afkast på de aktivklasser, som Region Hovedstaden i dag ikke har. Det betyder, at de nuværende retningslinjer medfører en større risiko for underfinansiering, end de foreslåede nye retningslinjer gør. Kort sagt får Region Hovedstaden med de nye retningslinjer mulighed for at følge hovedparten af de øvrige regioner, hvis det er ønsket, men samtidig friheden til at vælge det, der til enhver tid vil være mest gavnligt for Region Hovedstaden.

I forhold til de etiske retningslinjer er de opdateret, så det understreges, at Region Hovedstaden tilstræber at vælge virksomheder, der udviser ansvarlig skatteadfær. Samtidigt understreges det, at regionen ikke ønsker at investere i virksomheder eller datterselskaber til virksomheder, der opererer med aggressiv skatteplanlægning, opererer fra skattely og/eller ejes af selskaber baseret i lande, der fremgår af EUs liste over ikke samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU's sortliste). Dette påhviler kapitalforvalterne at sikre evt. gennem et eksternt screeningbureau.

Endvidere ændres tærskelværdien vedrørende våben til 5 pct. Niveauet svarer til de øvrige områder, som regionen ikke ønsker at investere i. Ændringen forbedrer muligheden for fx at afhænde en virksomhed, der går ind i våbenproduktion. Det bemærkes, at det til enhver tid tilstræbes at undgå investeringer relateret til våben, fossile brændstoffer, spil, voksenunderholdning, alkohol og tobak uanset tærskelværdien på 5 pct.

Overholdelsen af de etiske retningslinjer kan ske fx gennem svanemærkede aktiefonde, men begrænser sig ikke til svanemærkede fonde. Svanemærket er et mærke, der betales for. Et eksklusivt valg af svanemærkede aktiefonde kan således potentielt ekskludere investeringsfonde, der målt på etik er ligestillet eller bedre, men som blot har fravalgt at betale for brugen af svanemærket. Ligesom det bemærkes, at et krav om svanemærkede investeringsforeninger reducerer antallet af mulige samarbejdspartnere og dermed muligheden for risikospredning.

Det understreges, at regionens samarbejdspartnere altid skal overholde regionens etiske regler, og det påhviler samarbejdspartneren at sikre dette opfyldt til hver en tid.

Endelig søges det ændret, at der er sket en tilpasning af rentefordelingen på regionens langfristede gæld, så den opgøres ex. leasinggæld jf. tabel 2. I dag er rentefordelingen afhængig af udviklingen i leasinggælden, jf. nedenfor. Leasinggælden udgør en stadig voksende andel af regionens samlede gæld, og på baggrund af forventningerne i 3. økonomirapport forventes leasinggælden ved udgangen af 2023 at udgøre ca. 20 pct. af den samlede langfristede gæld. Ændringen sikrer, at beslutninger vedrørende renten på leasinggælden ikke påvirker mulighederne for risikospredningen på regionens låneportefølje. Ligesom det sikres, at det forsat er muligt at indgå leasing aftaler med variabel rente i perioder, hvor væksten i leasinggælden er større end væksten i den øvrige langfristede gæld. Endvidere øges rammen for variabelt forrentede lån til at udgøre op til 75 pct. Dette er på linje med de andre regioner. Fx må andelen af variabel forrentede lån i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland udgøre op til 75 pct. Med udgangspunkt i det nuværende rentemarked vurderes ændringen at sikre bedre mulighed for at udnytte bevægelser i renterne til omlægning af regionens lån. Her bemærkes det, at regionens lån typisk skal indfries til markedskurs. Det betyder, at placeres en stor andel af låneportefølje i fast rente, fordi der ikke er plads til variabel rente (og ikke fordi det vurderes fordelagtig), og falder renterne, kan det resultere i, at regionen ikke kan udnytte de lavere renter. Det skyldes, at kursen på indfrielsen af lånet stiger, når renten falder, og det vil derfor være dyrt at indfri det fastforrentede lån.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at der er foretaget en række redaktionelle ændringer af de finansielle retningslinjer, samt at de opdaterede retningslinjer har været forelagt to af regionens kapitalforvaltere, der vurderer at retningslinjerne fortsat er til den forsigtige side og på linje med mange andre kommuner og regioner.

KONSEKVENSER

Godkendes sagen, vil de opdaterede finansielle retningslinjer være gældende og indgå som bilag i kasse- og regnskabsregulativet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Indsatsplan for jordforurening 2024

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Maria Gudme (A), Christoffer Buster Reinhardt (C), Erik Christensen Lund (C), Dorte Wilhelmsen (C), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal én gang årligt forelægges en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet for det kommende år (bilag 1 med udkast til indsatsplan for jordforurening 2024). Oversigten skal angive de grunde, hvor regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Efter udvalgets behandling af udkastet sendes oversigt til kommentering i offentligheden via regionens hjemmeside med en opfordring til at komme med kommentarer. Herefter vil den endelige indsatsplan blive forelagt regionsrådet til endelig godkendelse i foråret 2024, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.

Udkast til indsatsplan for jordforurening 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som er vedtaget på regionsrådets møde den 19. november 2019.

SAGSFREMSTILLING

Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes. Regionens forureningsindsats målrettes i forskellige grundvandsområder. Regionen har udpeget 54 prioriterede grundvandsområder (se bilag 2), og i disse områder oppumpes 85 procent af det grundvand, der indvindes til drikkevand i regionen.

Indsatsplan for jordforurening 2024 beskriver den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2024.

I 2024 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært finde sted inden for Jordplanens prioriterede områder samt på boliggrunde (se bilag 1). I overensstemmelse med Jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften.

Administrationen forventer at videreføre videregående grundvandsundersøgelser på 90 lokaliteter og igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 15 nye lokaliteter (se bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 6 lokaliteter, heraf 4 nye samt opfølgende arbejde på 15 lokaliteter f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (se bilag 4).

Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2024 prioriteres det at igangsætte nye videregående undersøgelser på 2-4 boliggrunde udover fortsatte undersøgelser på 3 boliggrunde. Herudover er der opfølgning på 2 afværgeindsatser påbegyndt i 2023 i forhold til indeluft, og yderligere 2-4 forventes igangsat i 2024.

Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner og afværgeaktiviteterne er fordelt på 18 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens knap 100 tekniske driftsanlæg (se bilag 5).

Regionens indsats over for PFAS udføres som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen videregående undersøgelser, hvis lokaliteten ligger indenfor 85-procentsområderne.

Indsatsen over for pesticider gennemføres i de allerede prioriterede grundvandsområder (85-procentsområderne). Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på de arealer og lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes.

Midlerne fra staten til indsats i forhold til overfladevand udløb i 2022. Regionen afventer forhandlingerne mellem regionerne og Miljøministeriet med henblik på finansiering af de resterende indledende undersøgelser, eventuelle påkrævede videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der ikke blev finansieret med aftalen fra juni 2020. Regionens indsats i 2024 afhænger derfor af resultatet af de aftalte forhandlinger.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen sendes udkast til Indsatsplan for jordforurening 2024 til kommentering i offentligheden.

RISIKOVURDERING

I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplanens prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 procent af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 procent af drikkevandsressourcen, som ikke er omfattet af Jordplanen, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde.

ØKONOMI

Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2024 (inkl. drift af tekniske anlæg og tilført økonomi som følge af den nye PFAS-indsats) forventes at udgøre ca. 105 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Herudover har staten afsat et særskilt øremærket budget i 2024 på 20 mio. kr. til regionens gennemførelse af undersøgelser og afværgeforberedende arbejder vedrørende de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden, herunder til igangsætning af midlertidig afværge på Collstrop-grunden i Hillerød.

KOMMUNIKATION

Udkast til oversigt over regionens offentlige indsats i 2024 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i regionens ugeaviser. Kommunerne i regionen samt HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Udmøntning af midler til uddannelse fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte i 2023

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Christoffer Buster Reinhardt (C), Erik Christensen Lund (C), Magnus Von Dreiager (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 31. oktober 2023:
Udvalget godkendte, at Magnus Von Dreiager (C) erklærede sig inhabil i sagen. Magnus Von Dreiager forlod herefter lokalet og deltog ikke i sagens behandling.
Anbefalet.

BAGGRUND

Udvalget for trafik og regional udvikling blev på mødet d. 25. april 2023 orienteret om processen for udmøntning af midler under den europæiske socialfond plus (ESF+) i ultimo 2024, som regionsrådet har til opgave at udmønte. Herunder blev udvalget orienteret om, at administrationen vil forsøge at etablere indsatser, som kan søge midler under den europæiske socialfond plus, hvor regionens medfinansiering af socialfondsprojekter kan dækkes af budgetmidler fra rammeprogrammet Fremtidens Faglært. Regionsrådet har i årene 2021 - 2024 afsat 4,9 mio. kr. årligt til Fremtidens Faglærte.

Med denne sag skal udvalget godkende udmøntning af 7 mio. kr. af fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte 2023-24 til medfinansiering af socialfondsprojektet "Sømløse Overgange" med SOSU H og VUC-centre i Region Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING

Der er en tiltagende mangel på medarbejdere indenfor de faglærte velfærdsområder i hele landet, også i Region Hovedstaden, hvor der i 2030 vil mangle op mod 3700 faglærte indenfor området "sundhed, omsorg og pædagogik". Som en del af målsætningen for regionens rammeprogram Fremtidens Faglærte samt målsætningerne i den regionale udviklingsstrategi arbejder regionen for at sikre flere faglærte til mangelområderne og en øget gennemførsel på erhvervsuddannelserne.

For at understøtte dette anbefaler administrationen at støtte projektet ”Sømløse Overgange”. Projektets partnere: SOSU H og VUC-centre i Region Hovedstaden (HF & VUC Lyngby, HF & VUC Kbh. Syd, HF & VUC Nordsjælland, Vestegnen HF & VUC, Frederiksberg VUC & STX og KVUC) er gået sammen i et udviklingsprojekt, der skal udforske nye tiltag for, hvordan vi i fremtiden får flere dygtige faglærte. Projektets ambition er at finde mulige løsninger på et af samfundets store problemer: det øgede behov for faglærte, vigende søgning til erhvervsuddannelserne og utilstrækkelig gennemførsel. Samarbejdet mellem SOSU H og VUC-centrene er et nybrud, og administrationen bemærker, at det er positivt med et samarbejde på tværs af institutioner. Projektet vil løbe i tre år fra 2024 til 2027.

De tre temaer for samarbejdet er:
1. Brobygnings- og uddannelsesforløb fx ‘Klar til SOSU/EUD’ på VUC
2. Vejledning i overgange mellem VUC og SOSU-uddannelser
3. Screening af kursister/elever

SOSU H og VUC-centrene modtog i 2022 økonomisk støtte fra Region Hovedstaden til at indsamle data og viden om hvilke aktiviteter og tiltag, der vil kunne skabe effekt, når det kommer til at sikre et større optag på SOSU-uddannelserne samt en øget gennemførsel. Den indsamlede viden skal bruges til at skalere og videreudvikle tiltagene yderligere i et socialfondsprojekt, som skolerne ansøger om ved annonceringen af midler fra ESF+ i starten af 2024.

Til brug for medfinansiering af socialfondsprojektet ansøger SOSU H om 7 mio. kr. fra Region Hovedstaden (35% af finansieringen). SOSU H og de andre parter i projektet lægger herudover 25% egenfinansiering, og de resterende 40% af projektet dækkes af midler fra ESF+. Det samlede projektbudget er på 20 mio. kr. Tilsagn fra Region Hovedstaden vil være betinget af, at SOSU H indsender og får godkendt en ansøgning ved annonceringen af midler fra Socialfonden primo 2024. Ansøger vil ikke have forrang til annonceringen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 7 mio. kr. til projektet "Sømløse Overgange".

ØKONOMI

Ved godkendelse af sagen udmøntes 7 mio. kr. fra midler afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til SOSU H og projektet "Sømløse Overgange". Bevillingen vil betinges af, at SOSU H indsender og får godkendt en ansøgning til den europæiske socialfond plus ved annoncering i 2024.

Der vil i ansøgningsrunden i 2024 kunne ansøges om projekter for op til samlet 47 mio. kr. heraf 19 mio. kr. (40%) fra ESF+, 12 mio. kr. (25%) i medfinansiering fra ansøgere og 16 mio. kr. (35%) fra de regionale udviklingsmidler (heraf 8 mio. kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte). Der er således fortsat 9 mio. kr. til medfinansiering fra Region Hovedstaden af andre indkomne projektforslag, som vil blive behandlet på udvalgets møde i maj 2024.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. oktober 2023, forretningsudvalget 7. november 2023 og regionsrådet 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

8. Godkendelse af tilbagemelding til Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende beregningstekniske kapaciteter på stx, hhx, htx, hf og pre-IB

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Christoffer Buster Reinhardt (C), Erik Christensen Lund (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), V (2) og Ø (1), i alt 12.
Imod stemte: F (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 31. oktober 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:

Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag til indstillingen:
”At godkende Region Hovedstadens tilbagemelding om de beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2024/2025 på stx, hhx, htx, hf og pre-IB justeres således, at den beregningstekniske kapacitet på Niels Brock (HHX) Nørre Voldgade følger det, som gymnasiet selv ønsker.”

Udvalgsformanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: B (1), C (3), O (1), V (1), i alt 6.
Imod stemte: F (1), Ø (2), i alt 3.
Undlod stemte: A (2), i alt 2.
I alt 11.

Ændringsforslaget var herefter anbefalet og den oprindelige indstilling bortfaldt.

BAGGRUND

Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2024/2025 samt institutionernes bemærkninger hertil fra Børne- og Undervisningsministeriet. De beregningstekniske kapaciteter vedrører stx, hhx, htx, hf og pre-IB på de offentlige uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden.

På baggrund af institutionernes og regionens bemærkninger fastlægger Børne- og Undervisningsministeriet pr. 1. februar 2024 de foreløbige kapaciteter for de gymnasiale ungdomsuddannelser. Børne- og Undervisningsministeriet har fastsat tidsfristen for kommentering af de beregningstekniske kapaciteter til den 15. november 2023.

Administrationen har udarbejdet et forslag til en skriftlig tilbagemelding, der bl.a. baserer sig på drøftelser i gymnasiesamarbejderne i september 2023. Den skriftlige tilbagemelding sendes til Børne- og Undervisningsministeriet efter behandling i regionsrådet den 14. november 2023.

SAGSFREMSTILLING

Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for at fastsætte kapaciteten på stx, hhx, htx, hf og pre-IB på landsplan, regionalt plan og på den enkelte institution.

Kapacitetsfastsættelsen begynder med, at ministeriet melder en beregningsteknisk kapacitet ud til institutionerne. Den beregningstekniske kapacitet er ministeriets foreløbige vurdering af, hvilken kapacitet den enkelte institution/afdeling skal have pr. uddannelse. Beregningen tager grundlæggende udgangspunkt i den endelige kapacitet, som skolerne blev tildelt den 15. maj 2023 samt eventuelle justeringer heraf på baggrund af det forventede antal ansøgere i 2024. Søgefrekvensen til de fem uddannelser forventes at være uændret i forhold til 2023, men udviklingen i antallet af unge har betydning for, hvor mange ansøgere, der forventes i 2024.

Institutionerne har haft mulighed for at indberette begrundede ønsker til en anden kapacitet end den, ministeriet har udmeldt. Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter samt institutionernes ønsker hertil som led i dialogen med Børne- og Undervisningsministeriet, som har givet en frist for skriftlige tilbagemeldinger den 15. november 2023. På baggrund af institutionernes og regionernes tilbagemeldinger vil Børne- og Undervisningsministeriet senest 1. februar 2024 fastsætte en foreløbig kapacitet for hver institution/afdeling og uddannelse, som vil blive den kapacitet, der i udgangspunktet kan planlægges efter på skolerne.

Når antallet af rettidige ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser er kendt efter udløb af ansøgningsfristen 1. marts 2024, kan ministeriet justere kapaciteten efter behov. Derudover har regionerne mulighed for at justere kapaciteten med en eller flere elevpladser efter behov som led i fordeling af de ansøgere, der ikke kan tildeles plads i den centrale fordelingsmekanisme, samt til ansøgere, der har søgt for sent.

Administrationen har vurderet den beregningstekniske kapacitet for hver af uddannelserne stx, hhx, htx, hf og pre-IB. Vurderingerne fremgår af bilag 1, hvoraf detaljerne fremgår. Til grund for vurderingen ligger skolernes bemærkninger og ønsker til justering af kapaciteten, den endelige kapacitet pr. 15. maj 2023, antallet af 1. prioritetsansøgninger 2023 samt antallet af ansøgere fordelt til skolen pr. 1. juni 2023. Desuden indgår ministeriets forventninger til ansøgertal til den enkelte uddannelse, og som kvalificering af hvor i regionen, udviklingen sker, er Danmarks Statistiks befolkningsprognose inddraget. Befolkningsprognosen indgik i den orientering om elevfordeling 2023, som udvalget for trafik og regional udvikling behandlede den 4. oktober 2023.

Administrationen ønsker særligt at fremhæve følgende for hver af de fem uddannelser:

NEXT Uddannelse København har i sine bemærkninger til kapaciteten angivet, at skolen har mulighed for at oprette stx-kapacitet fra skoleåret 2024/2025. Vibenshus Gymnasium har plads til 2-3 stx-klasser ud over sit nuværende htx-udbud, på Københavns Mediegymnasium har plads til 3 stx-klasser udover sit htx-udbud. Administrationen bemærker, at NEXT ikke har ansøgt om at få godkendelse til nye stx-udbud på de to gymnasier, og at Børne- og Undervisningsministeriet havde fastsat fristen for ansøgninger til det kommende skoleår til 1. august 2023.

Gymnasiesamarbejderne i Region Hovedstaden har drøftet udbuddet af særlige tilbud på uddannelsesinstitutionerne i regionen. Særligt har der været interesse for tilbud til elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF-klasser) og forlængede forløb til elever med funktionsnedsættelser (§ 61-klasser). Der er en særlig bevågenhed på at sikre tilstrækkeligt med uddannelsestilbud til de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse inden for de almindelige rammer (evt. med Special Pædagogisk Støtte, SPS). Samarbejdsudvalget for gymnasiesamarbejderne ønsker at rette henvendelse til Børne- og Undervisningsministeriet med henblik på en dialog om, hvordan der kan sikres et tilstrækkeligt og varieret udbud af ungdomsuddannelser, også til disse målgrupper. Kapaciteten til ASF-klasser og § 61-klasser fremgår ikke af den beregningstekniske kapacitet.

Gymnasiesamarbejderne har ligeledes drøftet, at der er behov for at kunne nedjustere kapaciteten efter elevfordelingen. Der er to primære årsager hertil:

Private gymnasiers kapacitet indgår ikke i de kapaciteter, Børne- og Undervisningsministeriet fastlægger. En række private gymnasier i Region Hovedstaden har dog via gymnasiesamarbejderne udtrykt ønske om større synlighed i kapacitetstilrettelæggelsen, fordi søgningen sker på kryds og tværs af offentlige og private gymnasier i Region Hovedstaden. Derfor indgår de private gymnasiers oplysninger afgivet frivilligt til Region Hovedstaden af bilag 1, i tabellerne til "bilag 2".

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen indsende skriftlig tilbagemelding vedr. kapacitet for gymnasier for 2024 til Børne- og Undervisningsministeriet den 15. november 2023.

RISIKOVURDERING

Når antallet af ansøgere er kendt den 1. marts 2024, tilpasses kapaciteten, såfremt den viser sig at være enten for høj eller lav i forhold til de faktisk søgetal.

Kapacitetsfastsættelsen er vanskelig, idet ansøgertallet kan variere betragteligt og uforudsigeligt fra år til år. Både mellem uddannelser og samlet set. Derfor kan den beregningstekniske kapacitet betragtes som en indikation for den kapacitet, den enkelte institution har ved skoleårets start i august.

KOMMUNIKATION

Administrationen orienterer institutionerne løbende i forbindelse med offentliggørelse af dagsordener til møder i udvalget for trafik og regional udvikling samt regionsrådet. Desuden vil kapaciteten blive offentliggjort på regionh.dk, når Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør den foreløbige kapacitet den 1. februar 2024.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen drøftes i udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og i regionsrådet den 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Frederiksberg Gymnasiums ansøgning om særligt faglig profil på stx

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Maria Gudme (A), Erik Christensen Lund (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 31. oktober 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:

"at godkende, at Frederiksberg Gymnasium gives afslag på ansøgningen om særligt faglig profil "Kompetent Medborgerskab", da en særligt faglig profil vil forringe lokale ansøgeres mulighed for at få plads på det lokale gymnasium."

Ikke anbefalet, idet et enigt udvalg i stedet anbefaler, at godkende Frederiksberg Gymnasiums ansøgning om særligt faglig profil "Kompetent Medborgerskab" på en periode for tre år, betinget af, at tildelingen skal revideres af regionsrådet, såfremt elevfordelingskriterierne, som fastsættes nationalt, ændres.

BAGGRUND

Regionsrådet har myndighed til at godkende ansøgninger fra gymnasier, der ønsker en særlig faglig profil på stx, hhx, htx eller hf. Administrationen har givet gymnasierne ansøgningsfrist til den 1. september 2023 og har modtaget én ansøgning fra Frederiksberg Gymnasium om godkendelse af den særligt faglige profil "Kompetent Medborgerskab".

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådene har fået udvidet deres myndighedsområde, når det gælder godkendelse af gymnasiers særligt faglige profil, herunder at udarbejde procedure, vurdering og monitorering af effekten af ansøgninger og allerede godkendte profiler. Regionsrådet har mulighed for at begrænse en godkendelse i tid eller andel profilelever. Desuden kan regionsrådet trække en profilgodkendelse tilbage. De nærmere regler for regionsrådets opgaver er fastsat i en bekendtgørelse og fremgår i øvrigt af bilag 1.

Regionsrådet godkendte på mødet d. 20. juni 2023 rammerne og processen for ansøgninger af særlig profil. Her blev det bl.a. besluttet, at profilgymnasiernes koncepter skal komme nedefra og op, og at der derfor ikke lægges en regional ramme, der skal begrænse, hvilke type profiler der kan laves. Regionsrådet ønsker desuden en fornuftig balance, hvor fordelingen af profilgymnasier også tager hensyn til, at den generelle elevfordeling ikke skævvrides unødvendigt. Der blev derfor ikke skitseret nogen regional ramme for ansøgningerne, der går udover de rammer, bekendtgørelsen skitserer.

Om profilgymnasier og fordelingskriterier
Gymnasier, der har en godkendt særligt faglig profil, kan give forrang til ansøgere med relevante individuelle forudsætninger, således at profilansøgere kan tildeles plads uanset transporttid. Et gymnasiums særligt faglige profil skal være knyttet til en eller flere studieretninger.

Et gymnasium, der har særligt faglig profil, vurderer selv, hvorvidt profilansøgerne lever op til profilkriterierne. Det er således også skolen, der kommunikerer udvælgelseskriterier til interesserede ansøgere. Såfremt profilen ikke omfatter alle pladserne på gymnasiet, vil de øvrige pladser blive tildelt ansøgere på baggrund af transporttidskriteriet, således at ansøgere med kortest transporttid mellem bopæl og uddannelsesinstitution får tildelt plads først. Derudover er der nogle ansøgere, der kan tildeles forrang, fx fordi de er eliteidrætselever mm.

Region Hovedstaden har som den eneste region en tradition med profilgymnasier og har i dag fire profilgymnasier. Sankt Annæ Gymnasium (stx) i Valby og Aurehøj Gymnasium (stx) i Gentofte har særlige musikprofiler, der har fokus på aktiviteter uden for den normale undervisning, som er tildelt uden tidsbegrænsning af Børne- og Undervisningsministeriet efter gældende regler på daværende tidspunkt. Den 13. december 2022 godkendte regionsrådet, at Rysensteen Gymnasium (stx - Global Citizenship Programme) og Niels Brocks Det Internationale Gymnasium (hhx - Elitegymnasiet) hver især blev tildelt en særligt faglig profil for en tre-årig periode af regionsrådet.

Alle gymnasier har mulighed for at profilere sig på nogle områder uden at have en godkendt særlig profil. Det kan fx være naturvidenskab, sprog, musik og internationalisering. Temaerne kan tone kulturen på den enkelte skole og bidrage til at gøre den attraktiv både for elever og kommende ansøgere. Den type profilering giver ikke forrang til ansøgere med særlige forudsætninger.

Regler for gymnasiers særligt faglige profil
Regionsrådets afgørelse af, hvorvidt et gymnasiums ansøgning skal godkendes, skal tage udgangspunkt i bekendtgørelsen, hvorved et gymnasium kan have en særligt stærk faglig profil, hvis:

Herudover skal der ved godkendelsen tages hensyn til, om lokale beboere får længere til nærmeste uddannelsesudbud, så disse ansøgere dermed får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, eller om profilen medvirker til en skæv elevsammensætning på institutionen eller omkringliggende institutioner.

Ansøgninger om særligt faglig profil 2024/25
Administrationen har modtaget én ansøgning om særligt faglig profil: Frederiksberg Gymnasium (stx) - "Kompetent medborgerskab".

Gymnasiet kobler de faglige kompetencer fra undervisningen med medborgerskab ved at eleverne bl.a. deltager i og arrangerer en række aktiviteter, der alle har fokus på at gøre eleverne til kompetente medborgere. Det fremgår af ansøgningen, at gymnasiet har arbejdet med kompetent medborgskab siden 2018 og tidligere har haft en godkendt profil efter de gamle regler, hvorefter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godkendte profilansøgninger. Som følge af den nu udløbne profilgodkendelse har Frederiksberg Gymnasium optaget ca. 50 % af ansøgerne som profilansøgere, mens de øvrige er optaget efter det i øvrigt gældende fordelingskriterium (transporttid/vejafstand). Ansøgningen fremgår af bilag 2, og administrationens vurderingsskema er vedlagt som bilag 3.

Drøftelse af ansøgningen i gymnasiesamarbejderne i september 2023
Ansøgningen fra Frederiksberg Gymnasium er blevet drøftet i alle fire gymnasiesamarbejder. Rektorerne i gymnasiesamarbejderne har derefter fået mulighed for at indsende skriftlige udtalelser til Region Hovedstaden (bilag 4-7).

Rektorerne i de enkelte samarbejder er overordnet set enige om, at alle gymnasier arbejder med medborgerskab, da dette fremgår af formålsparagraffen i gymnasieloven. Det er derfor vanskeligt at karakterisere medborgerskab som et "fagligt område, der ikke findes tilsvarende på andre institutioner eller afdelinger i nærheden" (jf. Bekendtgørelse om kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser). Der var desuden tilslutning til, at en eventuel godkendelse tages op til revision, såfremt der kommer en ny aftale om elevfordeling. Herudover er der givet udtryk for følgende pointer:

Regionsrådet har den 9. oktober 2023 sendt et udkast til regional uddannelsesstrategi i offentlig høring. Et af temaerne er "Uddannelse til fremtiden", som blandt andet indeholder udfordringer omkring uddannelsesdækning. En bred uddannelsesdækning er med til at sikre lokal sammenhængskraft, som bidrager til at flere unge får en uddannelse. Det fremgår, at borgerne skal have de bedste muligheder for at uddanne sig og skabe et godt liv uanset bopæl.

På Frederiksberg var der 80 % af ansøgerne til stx i 2023, der fik plads på deres 1. prioritet (jf. bilag 8, side 7), hvilket er lavere end gennemsnittet på 89 % for Region Hovedstaden. Den maksimale rejsetid for ansøgere til Frederiksberg Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium, som fik tildelt plads på deres 1. prioritetsønske på stx på en af de to gymnasier, var 10 minutter (bilag 9). Det er de to gymnasier, der i 2023 havde den laveste transporttid for ansøgere fordelt efter transporttidskriteriet (dvs. uden forrang). I 2023 har Frederiksberg Gymnasium haft særlig profil, og Falkonergårdens Gymnasium har optaget en markant del af sine ansøgere på baggrund af forrang pga. eliteidræt. Det er administrationens vurdering, at ansøgere med bopæl i området, som ønsker at gå på stx, har relativt vanskeligt ved at få plads på stx i deres nærområde, fordi de nærtliggende gymnasier i øvrigt næsten udelukkende har haft plads til 1. prioritetsansøgere i 2023. Ansøgere til Frederiksberg Gymnasium (og Falkonergårdens Gymnasium), som ikke har kunnet få plads på disse skoler, har derfor formodentligt fået væsentligt længere transporttid til det gymnasium, hvor de fik tildelt plads, end til deres 1. prioritet, hvor nogle kun havde 11 minutter.

Det er administrationens vurdering, at en godkendelse af profilansøgningen fra Frederiksberg Gymnasium vil bidrage til, at der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, og at disse ansøgere vil få uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, såfremt fx 50 % af kapaciteten på Frederiksberg Gymnasium tildeles profilansøgere med forrang, hvilket ifølge bekendtgørelsen kan indgå i regionsrådets overvejelser omkring godkendelse, herunder tidsbegrænsning, begrænsning af andel samt tilbagekaldelse. Et afslag på profilansøgningen forventes ikke at medføre, at alle stx-ansøgere til Frederiksberg Gymnasium kan få plads på skolen, fordi der i 2023 var 428 førsteprioritetsansøgere til 232 pladser på skolen, men det er administrationens vurdering, at et afslag vil bidrage til, at flere får plads på et gymnasium i nærheden af deres bopæl, og færre får uforholdsmæssigt langt.

På Frederiksberg Gymnasium er den særlige profil med til at skabe en mere balanceret elevsammensætning, fordi den også er attraktiv for ansøgere uden for gymnasiets lokale geografiske område. Profilen kan tiltrække ressourcestærke elever fx fra Vestegnen, hvor en række gymnasier ikke i tilstrækkeligt antal har elever, der er med til at understøtte elevråd, elevinitiativer og lignende. Flere gymnasier på Vestegnen er udfordret af en for lille søgning, og har derfor været omfattet af optagestoppet i 2022.

I forhold til profilens faglige indhold vurderer administrationen, at profilansøgningen lever op til de krav, som fremgår af bilag 1. Se også administrationens vurderingsskema (bilag 3).

Det er administrationens faglige vurdering, at Frederiksberg Gymnasiums ansøgning om særligt faglig profil bør gives afslag med henblik på at sikre, at flere stx-ansøgere fra nærområdet kan få plads på et gymnasium i nærheden af deres bopæl, og færre tildeles plads på et gymnasium uforholdsmæssigt langt væk. I vurderingen af, at ansøgningen bør gives et afslag indgår også, at det er en central del af formålet med de gymnasiale uddannelser, at eleverne tilegner sig almen dannelse, herunder blandt andet, at de skal opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Dette gælder således for uddannelsen på alle gymnasier.

Administrationen anerkender dog det store og vigtige arbejde omkring kompetent medborgerskab, som sker på Frederiksberg Gymnasium.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen meddeles regionsrådets afgørelse til Frederiksberg Gymnasium samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

RISIKOVURDERING

Administrationen har hos Styrelsen for IT og Læring efterspurgt data, som regionsrådet kan anvende til sin løbende monitorering af godkendte profilgymnasier. Monitoreringen er beskrevet i bilag 1. Styrelsen for IT og Læring oplyser overfor Region Hovedstaden, at de ønskede data ikke kan tilvejebringes. Derfor har administrationen i sin vurdering ovenfor anvendt transporttider samt oplysninger om gymnasier, der har haft plads til andre end førsteprioritetsansøgere.

KOMMUNIKATION

Afgørelser af ansøgninger om særligt faglig profil meddeles ansøgere, gymnasiesamarbejder samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Desuden vil det fremgå af regionh.dk, hvilke gymnasier, der har en godkendt profil.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget d. 7. november 2023 og regionsrådet 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

10. Høring vedr. nedlæggelse af htx-udbud på Hotel- og Restaurantskolen i Valby

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Maria Gudme (A), Erik Christensen Lund (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden har modtaget en henvendelse fra Hotel- og Restaurantskolen, som ønsker at nedlægge deres udbud af htx-uddannelsen, HTX Gastro Science.

Regionsrådet har til opgave at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbud og kapaciteter på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Dette skal ske i samarbejde med institutionerne.

SAGSFREMSTILLING

Hotel- og Restaurantskolen ønsker at nedlægge deres htx-udbud, HTX Gastro Science i Valby som følge af, at udbuddet de seneste år har oplevet et stort fald i antallet af elever (bilag 1). Det er skolens vurdering, at grundlaget for at drive udbuddet ikke har kunnet fastholdes, og derfor valgte Hotel- og Restaurantskolen i 2021 at overflytte deres få tilbageværende elever til htx-udbuddene på NEXT Vibenshus Gymnasium og NEXT Sukkertoppen Gymnasium.

Fra daværende tidspunkt, har htx-udbuddet ikke indgået i kapacitetsfastsættelsen og skolen har heller ikke foretaget indsatser, som skulle gøre det muligt at genoprette og fastholde et elevgrundlag, som tidligere.

Derfor ønsker Hotel og Restaurantskolen i stedet, at fokusere på at udvikle de øvrige erhvervsfaglige uddannelser med eud og eux.

Hotel og Restaurantskolen har siden 2014 haft ret til at udbyde htx-uddannelsen, startende med et hold fra skoleåret 2014/2015. Det indgik i Børne- og Undervisningsministeriets godkendelse, at skolen skulle udvide til 2 hold inden for en kort årrække. Af figuren 01 ses det, at skolen i stedet oplevede et fald i elevantallet og at elevgrundlaget for htx-udbuddet i hele perioden har været meget lille. Derfor har skolen ikke optaget nye elever efter 2020, og i 2021 blev de få resterende elever overflyttet til htx skolerne på NEXT Vibenshus Gymnasium (Østerbro) og NEXT Sukkertoppen Gymnasium (Valby).

Det er skolens vurdering, at de ikke har formået at udbrede kendskabet til htx-buddet i lokalområdet tilstrækkeligt, samtidig med at konkurrencen mellem de øvrige htx-udbud (NEXT Vibenhus Gymnasium og NEXT Sukkertoppen Gymnasium) har været stor.

Hotel- og Restaurantskolen forventede, at en stor del af deres elevoptag på HTX Gastro Science kom igennem deres udbud af 10. klasse på skolen. Det er ligledes skolens udtagelse, at med faldende årgange og en elevgruppe fra 10. klasse, som primært søger mod hf og de erhvervsfaglige uddannelser, at elevgrundlaget ikke længere tilstrækkeligt.

Hotel- og Restaurantskolen er placeret i Valby i Københavns Kommune, som nærmeste nabo til htx-udbuddet på NEXT Sukkertoppen Gymnasium. Yderligere er 3 andre htx- udbud placeret i København eller på Frederiksberg (bilag 2).

I indeværende skoleår 2023/2024, har kapaciteten til htx været større end elevsøgningen samt elevoptaget i august 2023 for hele regionen. Dertil kommer, at der medio september er ledige pladser på tre ud af fire htx-gymnasier i København og på Frederiksberg.

Af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning ses en lille fremgang af unge mellem 15-17 år i Centrum.

Det er administrationens vurdering, at uddannelsesdækningen i lokalområdet er tilstrækkeligt til, at potentielle ansøgere til htx i området ikke vil blive berørt nævneværdigt af nedlæggelsen. Kapaciteten på htx i Valby og øvrige Centrum medfører, at kommende htx-ansøgerne har stor mulighed for at komme ind på den uddannelse, de måtte ønske.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil administrationen meddele regionsrådets beslutning til Hotel- og Restaurantskolen, som herefter træffer beslutning om, hvorvidt htx-udbuddet i Valby skal endeligt nedlægges. Det er administrationens vurdering, at unge i lokalområdet forsat vil have mulighed for at starte på et htx-udbud, herunder på det nærliggende NEXT Sukkertoppen Gymnasium.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 samt regionsrådet den 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

11. Udmøntning af midler til bekæmpelse af trafikstøj fra budgetaftalen for 2023

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Maria Gudme (A), Sofie De Bretteville Olsen (A), Erik Christensen Lund (C), Finn Rudaizky (O), Carsten Scheibye (V), Emilie Haug Rasch (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 31. oktober 2023:
Udvalgsformanden satte indstillingen til afstemning.
For stemte: A (2), C (1), F (1), V (1), O (1) og Ø (2), i alt 8.
Imod stemte: 0.
Undlod stemte: B (1), i alt 1.
I alt 9.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Erik Lund (C) og Jørgen Johansen (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet afsatte med budgetaftalen for 2023 600.000 kr. til en analyse af, hvilke veje i Region Hovedstaden som med fordel kan afskærme eller overdække, så der både bekæmpes støj og kan opsættes solceller.

Administrationen har afdækket mulighederne for, at analysen kan bidrage med ny viden eller nye muligheder, og vurderer, at midlerne kan gøre mere nytte ved at prioriterer dem til forsøg med støjskærme af stampet lerjord til bekæmpelsen af trafikstøj.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden er den mest støjplagede region i Danmark og op mod 50% af landets støjplagede boliger ligger i hovedstadsområdet. Undersøgelser viser, at støj har store sundhedsmæssige konsekvenser, og bl.a. kan føre til hjertekarsygdomme og diabetes nedsat kognitiv indlæring hos børn. Men bekæmpelse af trafikstøj fra veje og særligt motorveje har gennem årene vist sig vanskeligt. Region Hovedstaden har gennem sit arbejdet i Silent City været med til at afdække og undersøge effekten af en række tiltag, herunder hastighedsnedsættelser, støjsvag asfalt, forskellige typer støjskærme samt overdækninger.

Der blev på budgetaftalen for 2023 afsat 600.000 kr. til at styrke regionens engagement i bekæmpelsen af trafikstøj ved at igangsætte en analyse af afskærmning eller overdækning af veje, samt opsætning af solceller i forbindelse med denne type anlæg. Dog er Vejdirektoratet, Miljøstyrelsen, kommunerne og Silent City i gang med kortlægninger, undersøgelser og projekter, som skal kortlægge trafikstøj, undersøge mulighed for overdækning og opsætning af solceller i forbindelse med støjbekæmpelse.

Undersøgelserne består bl.a. af en analyse hos Silent City, som regionen i maj 2022 udmøntede midler til. Analysen skal undersøge muligheden for at integrerer solceller i støjskærme, og hvordan solcellerne påvirker støjskærmenes effekt. Den forventes udarbejdet i slutningen af 2023. Vejdirektoratet er i gang med et mulighedsstudie af overdækningen af veje, som løber til 2024. Mulighedsstudiet skal både undersøge tekniske, juridiske og organisatoriske aspekter af anlæg og drift af overdækning for veje.

Herudover har Miljøstyrelsen færdiggjort den lovpligtige kortlægning af støjen, og forventes at offentliggøre den inden udgangen af 2023. Kommunerne og Vejdirektoratet har modtaget deres og er i gang med deres handlingsplaner.

På baggrund af, at der allerede er igangsat ovenstående undersøgelser, anbefaler administrationen at udmønte de 600.000 kr. fra budgetaftalen for 2023 til et projekt om udvikling af byggemetoder for støjskærme, som opføres i komprimeret lerjord i form af overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder.

I bilag 1 beskrives de tiltag og projekter for undersøgelse af solceller, overdækninger og kortlægning af trafikstøj, som regionen og øvrige myndigheder har igangsat. Vejdirektoratets ideoplægget til mulighedsstudiet af overdækninger af motorveje er vedlagt som bilag 2. Udvalget vil løbende blive præsenteret for undersøgelserne af trafikstøj, når de forelægger.

Automatiseret konstruktion af støjskærme med overskudsjord som byggemateriale

Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden medfinansierer et projekt, hvor Region Hovedstaden i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet skal udvikle og bygge en maskine, der kan producere og placere store komprimerede jordblokke i støjskærme og/eller at udvikle en ny type 3D printer, som kan konstruere støjskærme i komprimeret lerjord.

Projektet har til formål at bygge videre på de erfaringer, som der er opnået igennem udvikling og test af bæredygtige støjskærme, som Region Hovedstaden i 2022 tog initiativ i samarbejde med DTU, Vejdirektoratet og 3 private partnere. I dette samarbejde har sigtet været at udvikle og bygge bæredygtige støjskærme ved brug af komprimeret lerjord. Regionen tog initiativ til dette projekt, fordi der ses et stort potentiale i at benytte overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder (ca. 15 mio. tons pr. år i Danmark), som erstatning for primære råstoffer som sand og grus, samt beton, glas og metal. Samtidig kan bygherrer opnå betydelige besparelser på omkostninger forbundet med bortskaffelse af overskudsjord.

Fokus i det projekt, som administrationen anbefaler at udmønte de 600.000 kr. til, vil være rettet mod at optimere selve byggeprocessen, og dermed gøre prisen mere konkurrencedygtig på støjskærme der er udført i overskudsjord. Vejdirektoratet skønner, at løsningerne med komprimeret lerjord potentielt kan reducere udledningen af CO2, ligesom de økonomiske omkostninger i forbindelse med byggeriet af støjskærme kan reduceres betydeligt. Derved vil det i fremtiden blive både billigere og grønnere at opsætte støjskærme.

Resultaterne af arbejdet med at udvikle nye byggemetoder med brug af overskudsjord forventes anvendt dels internt i Center for Ejendomme, og dels eksternt, f.eks. i forbindelse med Vejdirektoratets vejprojekter. På længere sigt forventes den opnåede viden at bane vej for at komprimeret lerjord finder anvendelse i andre bygningskonstruktioner.

Udvalget har tidligere behandlet trafikstøj på mødet d. 24. maj 2022, hvor udvalget blev orientering om, at midlerne på budgetaftalen for 2022 var blevet udmøntet, samt på mødet d. 10. januar 2023 hvor status på arbejdet blev forlagt. Derudover kan henvises til Silent Citys hjemmeside: https://www.gate21.dk/silent-city/ samt siden https://roligbolig.dk/

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen igangsætte projekt med forsøg af udvikling af automatiseret konstruktion af støjskærme af overskudsjord.

ØKONOMI

Midlerne er afsat på budget 2023 til bekæmpelse af trafikstøj. Med sagen foreslår administrationen af udmønte midlerne til udvikling og test af bæredytige støjskærme i komprimeret lerjord. Midlerne vil blive brugt i det eksisterende samarbejde med DTU, Vejdirektoratet og 3 private parter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

12. Godkendelse af valg af forretningsfører for Hovedstadens Letbane - når Letbanen går i drift

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Bevillingstekniske konsekvenser:
Indstilling	Modtager	Beløb (mio.kr.)	Varighed	Finansiering
1	DTU	0,6	1 år	Budgetinitiativ fra budgetaftalen 2023 under Regional Udvikling

Maria Gudme (A), Vibeke Westh (A), Benedikte Kiær (C), Erik Christensen Lund (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1) og V (2), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (1).
I alt 13.
Indstillingen var hermed anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Direktionen i Metroselskabet er tillige direktion i Hovedstadens Letbane, indtil letbanen tages i brug til passagerdrift, idet dette er fastsat ved lov, jf. § 5, stk. 1, i lov om letbane, jf. § 8, stk. 3, i lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Metroselskabets lovbundne opgave som direktion for Hovedstadens Letbane, herunder at stille de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for den daglige drift, ophører dermed, når letbanen tages i brug til passagerdrift. Det er herefter op til bestyrelsen og ejerne (Interessantskabet) i Hovedstadens Letbane at beslutte, hvem der skal varetage direktionsopgaven og driften for/i interessentskabet. Forretningsudvalget blev senest orienteret om proces med at beslutte rammerne for en fremtidig driftsorganisation i forbindelse med Status på Hovedstadens Letbane på mødet den 11. april 2023. Denne sag afklarer regionens mandat til at godkende beslutning på et ekstraordinært interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane ultimo 2023.

SAGSFREMSTILLING

Når Hovedstadens Letbane går i drift, er der en række opgaver der skal varetages af en driftsorganisation, som skal være i funktion på det tidspunkt. Derfor har Hovedstadens Letbane fået Kammeradvokaten til at belyse forskellige modeller for en fremtidig driftsorganisation i Hovedstadens Letbane. Resultatet af undersøgelserne er vedlagt som bilag 1 og 2.

Som konsekvens af undersøgelserne har en styregruppe nedsat blandt ejerne til formålet fået vurderet henholdsvis Metroselskabet og Movia som mulige forretningsførere for Hovedstadens Letbane i en driftssituation. Vurderingen er gennemført af konsulenterne fra FORSKEL og med bidrag fra de to mulige forretningsførere, som har bidraget kvalificeret og konstruktivt og udtrykt tilfredshed med den gennemførte proces. Vurderingen er vedlagt som bilag 3 og 4. De tre væsentligste pointer i rapporten er:

Anbefalingen om valg af Metroselskabet som forretningsfører beror primært på at sikre en god overgang fra anlæg til drift herunder håndtering af claims samt reduktion af risikoen for fordyrende forsinkelser og driftsforstyrrelser.

Der vil således være større sikkerhed for, at Metroselskabet vil kunne etablere en driftsorganisation - bl.a. baseret på de erfaringer Metroselskabet har fra anlæg af letbanen - i god tid inden driftsstarten samt størst mulige kompetence – og omkostningssynergier i driftsorganisationen i de første af letbanens driftsår.

På den baggrund har Hovedstadens Letbanes bestyrelse på anbefaling fra Borgmesterforum besluttet at indstille til interessentskabet, at Metroselskabet videreføres som forretningsfører for Hovedstadens Letbane efter letbanen går i drift.

Administrationen anbefaler på baggrund af den gennemførte proces og de gennemførte undersøgelser, at regionsrådet giver regionsrådsformanden mandat til at tiltræde valg af Metroselskabets som forretningsfører for Hovedstadens Letbane og den videre proces ift. lovgivning mv. med henvendelse til staten om igangsætning.

Endvidere anbefaler administrationen at den nuværende styregruppe for vurdering af forretningsfører for Hovedstadens Letbane i en driftssituation (bestående af repræsentanter fra Region Hovedstaden, Gladsaxe Kommune og Glostrup Kommune) fortsætter og udvides med repræsentanter for Metroselskabet og dermed bliver Hovedstadens Letbanes styregruppe for det opfølgende arbejde med tilpasning af love og vedtægter.

Jv. de fastlagte målsætninger for Hovedstadens Letbane og behovet for opfølgning på disse, er det også administrationens anbefaling, at der indlægges en evaluering af den implementerede driftsorganisering af letbanen 8-10 år efter idriftsætning af letbanen under antagelse af, at letbanen på det tidspunkt er i sikker drift, passagertallene er evalueret og opfølgning på anlægsarbejder, herunder behandling af claims, er afsluttet. Evalueringen indsættes i relevante selskabsdokument(er).

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling vil Metroselskabet fortsætte som forretningsfører for Hovedstadens Letbane, når selskabet overgår til en driftsituation, hvis kommunerne tilslutter sig den samme beslutning på interessentskabsmødet i slutningen af 2023.

RISIKOVURDERING

Der er en del usikkerheder forbundet med den videre proces, som kan medføre risiko for, at driftsorganisationen ikke bliver klar i god tid inden driftsstart af letbanen. F.eks. behandles denne sag parallelt i regionen og letbanekommunerne og det efterfølgende arbejde med tilpasning af lovgivning, selskabsdokumenter m.m. er ikke endelig planlagt og aftalt med staten.'

I tilfælde af at indstillingen ikke godkendes af regionsrådet, vil regionsrådsformandens derved manglende mandat kunne medføre en forsinkelse af processen med etablering af en driftsorganisation for Hovedstadens Letbane før letbanen tages i brug.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

13. Tilpasning af regionale busser i Nyt Ringnet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Leila Lindén (A), Maria Gudme (A), Vibeke Westh (A), Benedikte Kiær (C), Erik Christensen Lund (C), Peter Westermann (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 31. oktober 2023:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen udarbejde et notat om samarbejdet med kommunerne og Region Sjælland i tilpasningen af de regionale busser i Nyt Ringnet (bilag 4) op mod forretningsudvalgets møde den 7. november 2023.
Erik Lund (C) og Jørgen Johansen (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I 2025 åbner Hovedstadens Letbane. Da Letbanen giver et højklasset løft af den kollektive trafik i Storkøbenhavn, ser Movia, regionen og en række kommuner på mulige tilpasninger af busnettet (Nyt Ringnet), så dette i højere grad kan hænge sammen med Letbanen og understøtte denne. Processen er i stil med tilpasningerne i Nyt Bynet, da Metrocityringen åbnede i 2019, men dog i noget mindre skala. Udvalget for trafik og regional udvikling blev orienteret om processen for Nyt Ringnet d. 20. marts 2023, herunder hvilke regionale linjer, der kan tilpasses til at understøtte Letbanen.

Regionen skal senest d. 15. november beslutte evt. tilpasninger af buslinjerne 123 og 600S af hensyn til den igangværende udbudsproces, hvorfor sagen fremlægges allerede nu.

SAGSFREMSTILLING

Hovedstadens Letbane åbner i 2025 og vil køre mellem Ishøj i syd og Lundtofte i Lyngby i nord. Regionen er medejer af Letbanen sammen med 11 kommuner. Regionen ejer 43% af letbanen, og de 11 kommuner ejer tilsammen 57%. Omkostninger til driften deles af de 12 ejere efter samme fordeling.

I dag kører den regionale buslinje 300S på strækningen, men denne nedlægges, da buslinjen erstattes af Letbanen, når denne åbner. En række kommunale og regionale buslinjer krydser i dag 300S. Movia har vurderet en række tiltag og tilpasninger af de kommunale og regionale buslinjer, så busnettet kan optimeres og understøtte et højt passagertal i den kommende Letbane i endnu højere grad gennem "Nyt Ringnet". Nyt Ringnet kan sikre gode forbindelser mellem særligt Letbanen og regionens S-busser samt mellem Letbanen og de A-busser, der forbinder til det centrale København. Af Region Hovedstadens buslinjer har Movia vurderet mulige tilpasninger af 123, 350S, 40E, 400, 400S, 500S, 55E og 600S. Tilpasningerne kan sikre en god sammenhæng til Letbanen samt øge Letbanens opland ved at skabe gode forbindelser til de nye Letbanestationer, således at Letbanen kommer flest muligt til gavn.

Tilpasningerne af regionens buslinjer er inddelt i basis- og tilkøbsløsninger. Samlet vurderes basisløsningerne at medføre et lavere årligt tilskudsbehov for regionen særligt som følge af vækst i antallet af passagerer, mens tilkøbsløsninger vil medføre meromkostninger. Både basis- og tilkøbsløsninger vurderes at medføre flere passagerer i den kollektive trafik. Flere passagerer medfører ikke nødvendigvis færre driftsomkostninger for de enkelte tiltag. Nedenstående tabel viser oversigt over mulige tiltag inklusive effekt og konsekvenser. Uddybende beskrivelser af tiltagene kan læses i bilag 1.

Administrationen anbefaler at gennemføre basisscenariet, da det vurderes at skabe bedre sammenhæng i den kollektive trafik, samt flere passagerer, og tilmed reducere regionens driftstilskud til buslinjerne pga. særligt passagervæksten.

Da Nyt Ringnet kan medføre relativt mange ændringer i busserne for kommunerne, regionen og i kontrakterne med busoperatørerne, skal trafikbestillingen for Nyt Ringnet senest afgives af kommunerne og regionen i april 2024. Pga. det nyligt afgjorte udbud af 600S og 123 er der dog behov for at træffe beslutning allerede inden 15. november 2023 på disse linjer, af hensyn til operatørens indkøb af busmateriel og etablering af ladestandere. En senere beslutning vil for særligt 600S medføre en større bodsbetaling til operatørerne. For at sikre sammenhæng i mellem tiltag og omkostninger træffes beslutning om alle regionens tilpasninger til Nyt Ringnet i nærværende sag. Dermed kan kommunerne også tage afsæt i regionens samlede trafikbestilling, når de beslutter tilpasninger til Nyt Ringnet i foråret 2024.

Evt. tilpasninger af buslinje 350S, der krydser Letbanen i Herlev, vil køre i en selvstændig proces, da administrationen, Movia og de kommunale ejere af buslinje 5C undersøger muligheder og konsekvenser ved en sammenlægning. Derfor skal beslutning om tilpasninger eller sammenlægning med buslinje 5C tages til foråret 2024. Regionsrådet besluttede den 17. august 2021, at forlænge kontrakten for buslinje 350S frem til 2025, for at sikre mulighed for en sammenlægning med 5C .

Behov for fælles beslutning med Region Sjælland og forlængelse af 600S til Ishøj St. og styrket drift på 123

Region Sjælland er medejer af buslinjerne 123, 400, 400S og 600S. Derfor kræver tilpasninger på disse linjer enighed med Region Sjælland.

Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland har d. 5. september 2023 vedtaget, at Region Sjælland ikke længere vil medfinansiere buslinjerne 400 og 400S. Dette vil medføre årlige meromkostninger for Region Hovedstaden på ca. 0,5 mio. kr. pga. aftale om samfinansierede regionale buslinjer, hvor 20 pct. af linjens udgifter betales relativt ift. indbyggertal. Udvalget mangler at tage stilling til en evt. forlængelse af 600S. Processen kører parallelt med beslutningsprocessen i Region Hovedstaden. 600S kører i dag mellem Hillerød og Hundige, mens 400S kører mellem Lyngby og Hundige. Såfremt 600S ikke forlænges til Ishøj, vil der ikke være busdrift i mellem Ishøj og Hundige. Region Hovedstadens administration anbefaler at forlænge 600S til Ishøj, da tiltaget vil øge optageområdet og styrke passagergrundlaget for Letbanen.. En forlængelse vurderes at medføre årlige meromkostninger for Region Hovedstaden på op til 0,4 mio. kr., uagtet om Region Sjælland ønsker at medfinansiere forlængelsen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingerne vil buslinjerne 40E, 400, 400S, 55E og 600S tilpasses til åbningen af Hovedstadens Letbane i 2025, og buslinje 300S vil nedlægges, da ruten erstattes af letbanen.

RISIKOVURDERING

De økonomiske konsekvenser af tiltagene er afhængige af, at den estimerede passagervækst indfries. Der vil altid være usikkerheder forbundet med vurderinger af effekter på passagertal. Lavere passagertal vil medføre meromkostninger for regionen.

ØKONOMI

Tiltrædelse af indstillingerne vil medføre reduktion af regionens årlige tilskudsbehov til busdriften med 0,2 mio. kr. med helårseffekt fra 2026.

KOMMUNIKATION

Når alle kommunale og regionale tilpasninger i Nyt Ringnet er besluttet, vil Movia koordinere en kommunikationsindsats for at sikre, at borgerne bliver opmærksomme på forbedringerne i den kollektive trafik.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

14. Udmøntning af midler fra kulturpuljen til 2023

INDSTILLING

3. at godkende administrationens anbefaling til at øge kulturpuljen i 2024 med 2,1 mio. kr. samt at nedsætte kulturpuljen i 2025 med 2,1 mio. kr., hvorefter kulturpuljen i 2024 udgør 4,2 mio. kr. og nul kr. i 2025

POLITISK BEHANDLING

Maria Gudme (A), Leila Lindén (A), Erik Christensen Lund (C), Benedikte Kiær (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I budgetaftalen for 2023 afsatte regionsrådet 2 mio. kr. om året over en 3-årig periode til kulturindsatser i Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte tildelingskriterierne for kulturpuljen for den 3-årige pulje den 16. maj 2023. Grundet tilbageløb beløbende på 1,2 mio. kr. fra regionale kulturudviklingsprojekter, udgør puljen i 2023 samlet 3,2 mio. kr., som med denne sag skal udmøntes til kulturprojekter, der er prioriterede efter tildelingskriterierne.

Administrationen præsenterer ansøgninger på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober.

Administrationen har efter sagens behandling i udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023 berigtigede fejl, der fremgår bilag 2, 3, 4 og 9. Fejlene redegøres for i bilag 21, og der er vedlagt opdateret versioner bilagene, som bilag 22, 23, 24 og 25.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden ønsker at fremme et mangfoldigt og varieret kulturudbud, der ligeledes skal bidrage til flere aktive og sunde borgere med bedre fysisk og mental trivsel, hvilket fremgår af den regionale udviklingsstrategi 2020-2023. Regionsrådet godkendte den 16. maj 2023, at den 3-årige bevilling på 2 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2023 udmøntes ligeligt mellem to tematikker for kulturbegivenheder:

Grundet tilbageløb fra andre regionale kulturudviklingsprojekter, er puljen sidenhen blevet forøget og udgør nu 3,2 mio. kroner.

Til kulturpuljen 2023 har administrationen modtaget i alt 19 ansøgninger, heraf 17, der lever op til tildelingskriterierne. Det samlede ansøgte beløb udgør i alt 11,1 mio. kr., hvilket er 7,9 mio. kr. for meget ift. puljens størrelse. Administrationen indstiller derfor, at udvalget for trafik og regional udvikling foretager en prioritering blandt de 17 ansøgninger og anbefaler denne til forretningsudvalget og regionsrådet.

Projekterne er bedømt på en skala fra 1- 4 ift. deres opfyldelse af tildelingskriterierne, hvor 1=mangelfuld, 2=ok, 3=stærk og 4=meget stærk.

Projekterne er vurderet ud fra følgende tildelingskriterier, som blev vedtaget i regionsrådet den 16. maj 2023.

Administrationen har modtaget 17 ansøgninger, der lever op til tildelingskriterierne.

I bilaget med samlet overblik over ansøgningerne (bilag 1) vises administrationens vurdering af ansøgningerne. Ansøgningerne har generelt haft et højt niveau. Administrationen foreslår en udmøntningsprioritering af 7 tilsagn. Herved opnår de 7 projekter med den højeste score tilsagn vurderet ud fra tildelingskriterierne samt med udgangspunkt i regionsrådets beslutning om en ligelig fordeling af kulturpuljens midler mellem de to tematikker kulturfremme og trivselsfremme.

Herunder præsenteres de ansøgninger, der af administrationen har modtaget den højeste score. Ansøgningerne fremgår i den rækkefølge som administrationen har vurderet dem i forhold til tildelingskriterierne og med udgangspunkt i en ligelig fordeling af puljens midler mellem de to tematikker:

Koncertformat for børn og unge i hele regionen, bestående af ensemblebesøg i skoleklasser, skolekoncerter og offentlige koncerter.
Der ansøges om 1.302.116 kr. (hvilket udgør 12,1 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.

Administrationen anbefaler en justering af støtte fra Region Hovedstaden fra 1,3 mio. kr. til 800.000 kr., hvorved regionens støtte kan gå til gennemførelsen af de to kulturfremmeprojekter med flest point ud fra tildelingskriterierne.

b. Folkely Festival med Foreningen Folkely som leadpartner (Bilag 3).

Festival i Halsnæs, der vil skabe tilgængelig kultur for borgere, som kun sjældent deltager i kulturelle aktiviteter.

Der ansøges om 1.950.000 kr. (hvilket udgør 13 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.

Administrationen anbefaler en justering af støtte fra Region Hovedstaden fra 1,9 mio. kr. til 800.000 kr., hvorved regionens støtte kan gå til gennemførelsen af de to kulturfremmeprojekter med flest point ud fra tildelingskriterierne. Administrationen vurderer på baggrund af ansøgningerne at projekterne vil kunne gennemføres med justerede tilsagn fra Region Hovedstaden.

c. Kulturvitaminer og fællesskab med Københavns Kommune som leadpartner (Bilag 4).

Projektet vil som pilotprojekt understøtte at en gruppe udsatte borgere i følgeskab af en kulturguide deltager i kulturaktiviteter.

Der ansøges om 202. 850 kr. (hvilket udgør 72,1 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.

Projektet vil understøtte at unge borgere på Vestegnen i samarbejde med en professionel kunstner samskaber et multifunktionelt kunstværk og aktiverer et nyt lokalsamlingspunkt.

Der ansøges om 500.000 kr. (hvilket udgør 23,3 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 18 point.

Projektet vil øge trivslen og mindske ensomhed blandt udsatte borgere i Helsingør Kommunes Nordvestkvarter via natur- og kunstneriske aktiviteter og workshops.

Der ansøges om 369.000 kr. (hvilket udgør 67,5 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 17 point.

Projektet vil styrke læsekulturen i skoleklasser på en ungdomsuddannelse i Helsingør Kommune og understøtte, at eleverne kollektivt oplever værdien af at sætte tempoet ned, går i dybden og blive grebet af et fiktivt univers og derigennem oplever et trivselsfremmende fællesskab.
Der ansøges om 280.000 kr. (hvilket udgør 74,9 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 15 point.

Projektet vil samle unge mellem 13-25 på tværs af den regionale kulturaftale Kulturmetropolens kommuner og skabe en ung-til-ung kulturfestival, der er bygget op om forskellige workshops, som de unge selv står for og faciliterer på dagen.
Der ansøges om 150.000 kr. (hvilket udgør 19,4 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 15 point.

I henhold til de af regionsrådet godkendte tildelingkriterier for temaet trivselsfremme under kulturpuljen, kan ansøgere søge til aktiviteter, der fremmer trivslen hos udsatte borgere gennem kulturelle fællesskaber. Disse kulturelle fællesskaber kan faciliteres af offentlige institutioner herunder kommuner, biblioteker og gymnasier, men støtten fra Region Hovedstaden vil ikke blive benyttet til gennemførsel af undervisningsforløb eller driftsstøtte. Grundet tildelingskravet om fokus på udsatte borgere samt kriteriet om brede partnerskaber, udgøres et projektpartnerskab typisk af flere forskellige organisationer, herunder også skoler eller forvaltninger, da de har mulighed for at bringe den efterspurgte målgruppe for kulturpuljen i spil.

Der er udarbejdet et samlet oversigtsskema over alle ansøgninger i bilag 1. Derudover er der udarbejdet særskilte bilag pr. projekt med vurdering i forhold til tildelingskriterierne.

Region Hovedstaden kan jf. lov om kulturaftaler § 3 a om regionernes opgaver på kulturområdet medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Region Hovedstaden har derfor mulighed for at medfinansiere kulturbegivenheder og aktiviteter i regionens kommuner såvel som projektsamarbejder mellem kulturorganisationer, foreninger og andre aktører.

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet at de 2,1 mio. kr., der er bevilget til kulturinitiativer i henholdsvis 2024 og 2025 i budgetaftalen for 2023 udmøntes samlet i 2024. Dermed vil kulturpuljen have en volumen, der giver Region Hovedstaden bedre mulighed for at imødekomme den store efterspørgsel efter regionens støtte samt bedre at kunne understøtte de mange kvalificerede initiativer og kulturprojekter, der samarbejder på tværs af geografien og har fokus på at skabe trivsel blandt regionens borgere.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes kulturmidler til administrationens forslag til prioritering af tilsagn til kulturprojekter, og administrationen vil arbejde videre med en samlet udmøntning af kulturmidler for 2024 og 2025 i 2024.

RISIKOVURDERING

Såfremt kulturpuljens samlede ramme på 2 mio. kr. ikke udmøntes, vil overskydende midler blive tilbageført til bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Såfremt rammen for de puljede tilbageløbsmidler på 1,2 mio. kr. ikke udmøntes til kulturprojekter under kulturpuljen, vil overskydende midler blive tilbageført til puljen for tilbageløbsmidler.

ØKONOMI

Ved tiltrædelse af indstillingen vil der i 2023 blive udmøntet for 3.101.850 kr. De overskydende tilbageløbsmidler beløbende på 98.150 kr. vil blive ført tilbage til puljen for tilbageløbsmidler.

Alt afhængig af årets sidste forbrugsopgørelser på tilsagnsfinansierede kultur- og uddannelsesprojekter udgør de puljede restmidler herefter ca. 0,4 mio. kr. Når puljen opnår en tilstrækkelig størrelse, kan den udmøntes i form af nye tilsagn.

Et tilsagn er en politisk bevilling, som er udstedt til én tilsagnsmodtager, ofte som støtte til et specifikt projekt.

Efterhånden som projektet skrider frem, kan der ske ændringer i budgettet, som betyder at tilsagnsmodtager ikke bruger hele tilsagnet. De tilbageværende midler i tilsagnet løber derfor tilbage til Region Hovedstaden. Administrationen registrerer hvilke projekter, der evt. har skabt tilbageløb. Der er ofte tale om små beløb, som i sig selv ikke er nok til at finansiere nye initiativer. Region Hovedstaden samler derfor tilbageløbsmidlerne sammen i en pulje. Når puljen opnår en tilstrækkelig størrelse, kan den udmøntes i form af nye tilsagn.

Ved godkendelse af en samlet udmøntning i 2024 af de tilbageværende 4,2 mio. kr. bevilget til kulturinitiativer i budgetaftalen 2023 med fordelingen 2,1 mio. kr. til udmøntning i 2024 og 2,1 mio. kr. til udmøntning i 2025, vil der ikke være en udmøntning i 2025.

Regionsrådet afsatte 2 mio. kr. over en tre-årig periode til kulturinitiativer i budget for 2023. Af budgettekniske årsager udgør budgettet for 2024 og 2025 2,1 mio. kr.

KOMMUNIKATION

Der vil blive udarbejdet fælles kommunikation ifm. udmøntning. Til hvert projekt kræves at modtager efter tilsagn udarbejder en kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet d. 14. november 2023.

Regionsrådet behandlede og godkendte administrationsgrundlaget og tildelingskriterierne for kulturpuljen på regionsrådsmødet den 16. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

15. Afrapportering fra forskningsudvalgets studietur 2023

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Leila Lindén (A), Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Erik Christensen Lund (C),Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling

Forskningsudvalgets beslutning den 28. september 2023:
Godkendt.
Jørgen Reimond Johansen (C) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 18. april 2023, at forskningsudvalget kunne tage på studietur med henblik på at opnå viden om patientnær forskning, hvordan man fx kan implementere den kommende forskningsstrategi i praksis samt få en indsigt i forskellige forskningsmiljøer. Forskningsudvalget var på studietur den 31. maj 2023, hvor de besøgte Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Denne sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.

SAGSFREMSTILLING

Forskningsudvalget var på studietur den 31. maj 2023. Program er vedlagt som bilag 1.

Formålet med turen var, at give udvalget indsigt i nogle af de forskningsmiljøer, der arbejder med individualiseret behandling, fx immunterapi til behandling af kræftpatienter, celleterapi til behandling af hjertesvigt og genterapi til behandling af muskelsygdomme. Individualiserede behandlinger er et område, hvor der sker en stor udvikling, og som vil komme til at have stor betydning for patientbehandlingen og for den enkelte patients prognose.

Forskningsudvalget besøgte først Herlev Hospital, hvor udvalget fik en indsigt i CAR T-celleterapi. Derefter besøgte udvalget hospitalets frysefaciliteter, hvor celleprøver mv. opbevares.
På Rigshospitalet fik udvalget viden om hospitalets arbejde med patientnær forskning og og arbejdet med individualiseret behandling inden for en række specialer.

Udviklingen indenfor immunterapi-, stamcelle- og genterapi-behandling er i rivende udvikling, og hvor patientkategorier, der tidligere ikke havde et behandlingstilbud oplever store forbedringer. En væsentlig udfordring er at mange af de nye behandlingsformer er udviklet til mindre patientkategorier, og det kan være vanskeligt at opskalere til en bredere patientgruppe. Forskningsudvalget blev derudover klogere på samarbejdet mellem den grundforskning, der foregår på Københavns Universitet og den kliniske forskning på regionens hospitaler, herunder hvordan samarbejdet kan styrkes yderligere. Forskningssamarbejdet Greater Copenhagen Health Science Partners er en rigtig god start på et sådant samarbejde, men der findes langt flere forskermiljøer på universitetet og på hospitalerne som vil kunne nyde stor gavn af et øget kendskab til hinandens aktiviteter.

De deltagende embedsmænd var ansvarlige for koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen. Desuden havde administrationen ansvar for planlægning af studieturen.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen betyder, at afrapportering og regnskab er godkendt.

ØKONOMI

Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forskningsudvalget den 28. september 2023, sundhedsudvalget den 1. november 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

16. Godkendelse af program og budget for miljø- og klimaudvalgets studietur til Paris

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Erik Christensen Lund (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 31. oktober 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til Miljø- og klimaudvalget var følgende:

"Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

BAGGRUND

Administrationen har på baggrund af miljø- og klimaudvalgets drøftelse den 8. februar 2023 om temaer og destinationer for miljø- og klimaudvalgets studietur udarbejdet et udkast til program for en studietur til Paris. Studieturen er planlagt til den 24.-26. januar 2024.

Denne sag indeholder et oplæg til det endelige program, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en begrundelse for, hvordan studieturen kan bidrage til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning.

SAGSFREMSTILLING

Som en del af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input i udlandet til udviklingen af regionens opgaveløsning. Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 21. juni 2022. Paris arbejder med nye løsninger for, hvordan byen tilpasses til de miljø- og klimaudfordringer, den står overfor, som kan byde på inspiration og input til miljø- og klimaudvalget.

I forbindelse med miljø- og klimaudvalgets drøftelse den 8. februar 2023 tilkendegav udvalget en prioritering af emner som forvaltning af råstoffer og cirkulær økonomi, som man kan se eksempler på i Paris. På den baggrund har administrationen udarbejdet et oplæg til program for en studietur på i alt tre dage inkl. transport til Paris. Turen planlægges således med fokus på bæredygtighed, herunder genanvendelse af råstoffer, cirkulær økonomi samt klimatilpasningsprojekter.

Administrationen har haft fokus på at afsøge aktiviteter, som kan besøges i Paris, hvor der er mulighed for at hente ny inspiration til løsning af udfordringerne inden for udvalgets opgaveportefølje. Der er primært lagt vægt på at se og opleve projekter i praksis og have en dialog med værterne. Paris rummer gode muligheder for at se nærmere på aktiviteter indenfor bl.a.:

De konkrete projekter, som administrationen vurderer kan være interessante at besøge er nærmere beskrevet i bilag 1.

I planlægningen af studieturen er administrationen i kontakt med flere samarbejdspartnere og myndigheder i Paris, og ud fra det foreliggende udkast til program vil administrationen udarbejde et endeligt program for studieturen inden for ovennævnte temaer.

Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 128.000 kr. (se budgetoverslag i bilag 2). Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem, hvilket svarer til 220.000 kr. i alt, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse af embedsmænd.

Udvalgsmedlemmerne vil blive ledsaget af tre embedsmænd fra administration: direktøren for Center for Regional Udvikling, David Meinke, en enhedschef samt miljø- og klimaudvalgets udvalgssekretær.

Den samlede økonomiske ramme for studieturen udgør dermed 128.000 kr., og budgetforslaget for studieturen er således godt inden for den økonomiske ramme.

Tentativ rejseplan
Turen vil ske som flyrejse fra København til Paris, da det er langt den hurtigste og billigste transportform fra Danmark til Frankrig. Der vil blive betalt klimakompensation på begge flyrejser.
Forslag til afgang fra Københavns Lufthavn: onsdag den 28. februar kl. 08:30 med ankomst til Charles de Gaulle Lufthavn kl. 10:25 (direkte)
Forslag til afgang fra Charles de Gaulle Lufthavn: fredag den 1. marts kl. 20:05 med ankomst til Københavns Lufthavn kl. 21:55 (direkte)

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres, og at udvalget kan hente inspiration til udviklingen af Region Hovedstaden inden for de nævnte faglige områder. Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen udarbejde et endeligt program for turen, som vil blive forelagt udvalget.

ØKONOMI

Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture, som er godkendt af regionsrådet den 21. juni 2022. Rammen svarer til maksimalt 20.000 kr. pr. medlem.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

17. Helene Forsberg-Madsen (Ø) udtræden af regionale hverv samt fordeling af poster

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Helene Forsberg-Madsen (Ø) har oplyst, at hun under henvisning til varetagelsen af et nyt arbejde ønsker sig fritaget for sine regionale hverv. Helene Forsberg-Madsen (Ø) står stadig som 2. stedfortræder på Enhedslistens stedfortræderliste.

Enhedslisten skal derfor indstille nye medlemmer af Helene Forsberg-Madsens (Ø) regionale hverv.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Enhedslisten, der indstiller medlemmer til besættelse af de nu ledige poster.

Enhedslisten har oplyst, at de indstiller Cecilie Høgh Egmose (Ø) til Bestyrelsen for den selvejende institution Røde Kors herberg for kvinder og Samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp. Enhedslisten har videre oplyst, at de indstiller Kristian Jensen (Ø) Videnskabsetisk Komité F for Region Hovedstaden.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingerne godkendes det, at Helene Forsberg-Madsen (Ø) udtræder af sine regionale hverv samt der vælges nye medlemmer til de ledigblevne hverv.

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

18. Fire nye udpegninger til de Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Godkendt, idet Arly Eskildsen (F) udpeges til Videnskabsetisk Komité A, Leif Jørgensen udpeges til Videnskabsetisk Komité E og formanden bemyndiges til at modtage de resterende navne efterfølgende.

BAGGRUND

På det konstituerende regionsrådsmøde den 14. december 2021 valgte Regionsrådet Anton Steinø (F) som lægmedlem af Videnskabsetisk Komité A, Maria Gudme (A) som lægmedlem af Videnskabsetisk Komité D, Marianne Stendell (A) som som lægmedlem af Videnskabsetisk Komité D og Tom Weinreich (F) som lægmedlem af Videnskabsetisk Komité E.

Anton Steinø (F), Maria Gudme (A), Marianne Stendell (A) og Tom Weinreich (F) har meddelt, at de ønsker at træde ud af komiteerne. Der skal derfor udpeges nye lægmedlemmer.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor SF - Socialistisk Folkeparti, der skal indstille to nye lægmedlemmer af Komité A og E og Socialdemokratiet, der skal indstille to nye lægmedlemmer af Komité D.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vælges nye lægmedlemmer til de ledigblevne pladser i Videnskabsetisk Komité A, D og E for Region Hovedstaden.

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

19. Tegningsret til Erik Jylling

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Erik Christensen Lund (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A) og Else-Marie Lautrup Thorgaard (C).

Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Efter den kommunale styrelseslov, som på dette punkt også gælder for regioner, skal regionsrådet bemyndige en eller flere personer til sammen med regionsrådsformanden at underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og afgivelse af garantier m.v. Hidtil har alle medlemmer af koncerndirektionen haft denne bemyndigelse. Det foreslås, at koncerndirektør Erik Jylling, som tiltrådte den 1. september 2023, tillægges underskriftsbemyndigelse på lige fod med den øvrige koncerndirektion.

SAGSFREMSTILLING

Det foreslås, at den senest ansatte koncerndirektør Erik Jylling tillægges samme bemyndigelse som den øvrige koncerndirektion. Dette skyldes, at regionen er en meget stor virksomhed med mange forskellige aktiviteter, hvorfor det på regionsrådets møde i februar 2007 blev besluttet at tillægge samtlige direktører i koncerndirektionen tegningsret.

Dokumenter vedrørende regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af regionsrådsformanden eller i dennes fravær af en af næstformændene, jf. regionslovens § 16, jf. den kommunale styrelseslov § 32, stk. 1. Dokumenterne skal tillige underskrives af en person, som regionsrådet særskilt har bemyndiget hertil. Bestemmelsen er en legitimationsregel, således at andre myndigheder - f.eks. tinglysningen - kan se, hvem der er berettiget til at underskrive købsaftaler vedrørende fast ejendom, skødepåtegninger og lignende.

KONSEKVENSER

Ved en vedtagelse af sagen udstyrer regionsrådet koncerndirektør Erik Jylling med tegningsret efter regionslovens § 16, jf. kommunestyrelseslovens § 32, stk. 1.

Det bemærkes samtidig, at tidligere koncerndirektør Dorthe Crügers tegningsret efter regionslovens § 16, jf. kommunestyrelseslovens § 32, stk. 1, er bortfaldet, da hun fratrådte sin stilling i juli 2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.

Aktiv	Maksimal andel
Danske stats- og realkreditobligationer (Min. AAA-rating)	100 pct.
Statsobligationer samt europæiske covered bonds udstedt i et euroland. (Min. BBB-rating)	10 pct.
*Kreditobligationer: -Investment Grade obligationer (virksomhedsobligationer, med en begrænset kreditrisiko) -High Yield obligationer (virksomhedsobligationer, med større kreditrisiko og dermed højere afkast)**	15 pct.
Aktier*	15 pct.

Låntype	Minimum	Maksimum
Fast forrentet lån	25 pct.	100 pct.
Variabelt forrentet lån	0 pct.	75 pct.

Befolkningsudvikling 15-17-årige i Centrum (Danmarks Statistik)	2023	2024	2025
København	15635	16308	16417
Frederiksberg	2753	2870	2784
Dragør	580	580	592
Tårnby	1701	1762	1717
Centrum i alt	20.669	21.520	21.510

Linje	Basis/tilkøb	Beskrivelse	Årlige passagerer	Basis (mio. kr. pr. år)	Tilkøb (mio. kr. pr. år)
40E	Basis	Undgå paralleldrift Betjening af 300S-strækning, der udgår	+210.000	-2,3 mio. kr. kr.	-
55E	Basis	Forlænges til Letbanestationen Rødovre Nord.	+110.000	+1,4 mio. kr.	-
500S	Basis	Uændret driftsomfang	Uændret	Uændret	-
500S	Tilkøb	Undgå paralleldrift Styrket betjening af Hersted Industripark	+40.000	-	+1,9 mio. kr.
123	Basis	Uændret betjeningsomfang	Uændret	Uændret	-
123	Tilkøb	Driftsomfanget øges - 2 ekstra afgange i myldretiden + 20 min. drift i weekenden	+550.000	-	+3,8 mio. kr.
400	Basis	Sammenlægning med 400S	-200.000	-3,8 mio. kr.	-
400S	Basis	Sammenlægning 400	+220.000	+3,6 mio. kr.	-
400S	Basis	Linjen afkortes ved Ishøj st.	-305.000	+0,5 mio. kr.	-
600S	Basis	Uændret driftsomfang	Uændret	Uændret	-
600S	Basis	Linjen forlænges fra Hundige st. til Ishøj st.	+360.000	+0,4 mio. kr.	-
350S	-	Afventer igangværende proces om mulig sammenlægning med 5C	-	-	-
I alt	Basis	Forenkelt busnet Bedre sammenhæng i nettet	+395.000	-0,2 mio. kr.	-
	Tilkøb	Øget frekvens på linje 123 Ombytning af 400S og 600S	+590.000	-	+5,7 mio. kr.

	Bevillingstype	PSP-element		Hovedart	B2024	BO2025	B2026	BO2027
Vedtaget budget	Øvrig regional udvikling	L-83999-00031	Kultur	Øvrig drift	2.099	2.099
Korrektion	Øvrig regional udvikling	L-83999-00031	Kultur	Øvrig drift	2.099	-2.099
Korrigeret budget	Øvrig regional udvikling	L-83999-00031	Kultur		4.199	0	0	0

	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020	2021	2022	2023
Optagne	21	25	34	22	28	10	11	0	0	0
Gennemført	5	18	19	20	-	-	-	-	-	-

HTX-udbud i Centrum	Endelig kapacitet 15. maj 2023	Ledige pladser 15. maj 2023	Ledige pladser 12. september 2023
NEXT Sukkertoppen Gymnasium	420	27	42
NEXT Vibenshus Gymnasium	120	17	21
NEXT Københavns Mediegymnasium	150	6	0
H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg	120	10	22
I alt	810	60	85

Udgiftsposter	Budget	Faktisk forbrug
Transport	5.000 kr.	Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at søge befordringsgodtgørelse for transport til og fra Herlev Hospital samt Rigshospitalet. Disse udgifter afholdes af Center for Politik og Kommunikation.
Forplejning og frokost	2.100 kr.	110 kr pr. deltager, dvs. 1.110 kr. i alt
Middag	11.200 kr	Denne middag blev ikke afholdt pga. sene afbud, og vil i stedet blive afholdt i efteråret i forbindelse med udvalgets ophør.

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

2. Medlemsforslag fra Enhedslisten om drøftelse af, hvordan Region Hovedstaden undgår de fyringer, hospitalerne har lagt op til

FORSLAG

POLITISK BEHANDLING

MOTIVATION

BAGGRUND

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Udkast til Region Hovedstadens nye fødeplan

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Endeligt forslag til Sundhedsaftale 2024 - 2027

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Opdatering af de finansielle retningslinjer

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Indsatsplan for jordforurening 2024

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Udmøntning af midler til uddannelse fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte i 2023

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

8. Godkendelse af tilbagemelding til Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende beregningstekniske kapaciteter på stx, hhx, htx, hf og pre-IB

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag