Bilag 1: Bilag 1 Uddannelsesanalyse Region Hovedstaden 2025Godkendt.
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2024, at midler afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte kunne bruges til udarbejdelse af tre uddannelsesanalyser i årene 2024-2026. Analysen "Uddannelse i tal 2025" er anden analyse i rækken. Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte på deres møde d. 26. februar 2025, at årets særtema skal omhandle den nye gymnasiale uddannelse EPX.
Med denne sag vil administrationen give udvalget det årlige overblik over de vigtigste data for uddannelsesområdet i Region Hovedstaden samt fremhæve de områder, hvor der er sket en væsentlig udvikling fra sidste års analyse. Analysen fremgår af bilag 1.
Sagen indledes af et oplæg fra Pernille Ravn Sundstrup fra konsulentfirmaet Carelink (tidligere Marselisborg Consulting), der har udarbejdet rapporten, som vil præsentere resultaterne fra analysens særtema om den kommende EPX-uddannelse.
Den årlige uddannelsesanalyse er med til at sikre, at beslutninger og indsatser på uddannelsesområdet igangsættes på et godt og oplyst datagrundlag. Den første analyse i det nye format fra 2024 blev vel modtaget af både regionens uddannelsesinstitutioner og kommuner, som har kunne bruge data fra analysen i deres arbejde.
Med reformen af ungdomsuddannelserne, som i februar 2025 endeligt blev aftalt mellem regeringen og øvrige partier, vil ungdomsuddannelserne som vi kender dem i dag blive ændret fra 2030, bl.a. ved at der bliver oprettet en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse (EPX). Med den politiske aftale om EPX er grundlaget nu skabt for at få flere faglærte og professionsuddannede i regionen. Det er endnu uafklaret, hvor de nye uddannelser skal placeres i regionen, og særtemaet for Uddannelse i tal 2025, kommer med data på, hvor den potentielle målgruppe til den kommende EPX bor og hvem de er.
I aftaleteksten for den nye reform (bilag 2) er desuden nævnt nye og ændrede opgaver for regionerne, som udvalget for trafik og regional udvikling blev orienteret om i april 2025. Opgaverne omfatter bl.a. nye værktøjer til elevfordeling af ansøgere til de gymnasiale uddannelser baseret på bred geografisk dækning af ungdomsuddannelser og balanceret elevsammensætning. Ligeledes overtager regionerne fra 2026 opgaven med at fastsætte kapaciteten på regionens gymnasier. For at kunne understøtte regionens fremadrettede opgaver i relation til reformen af ungdomsuddannelserne og løfte regionens eksisterende myndighedsopgaver på uddannelsesområdet, er det en forudsætning, at regionens administration, politikere og øvrige aktører i regionen har en tilstrækkelig viden om uddannelseslandskabet. Uddannelse i tal 2025 bidrager med vigtigt data hertil.
Ligesom sidste års analyse, har "Uddannelse i tal 2025" til formål at give et samlet overblik over, hvordan uddannelseslandskabet aktuelt ser ud i Region Hovedstaden, samt den udvikling der har været på nogle af de områder, hvor regionen enten har en myndighedsopgave (f.eks. elevfordeling til gymnasierne) eller igangsætter udviklingsprojekter. Uddannelsesanalysen er blevet udarbejdet i samarbejde med Carelink og Index100.
Analysen omfatter følgende temaer:
På tværs af temaerne viser årets analyse generelt samme tendenser i forhold til den demografiske udvikling og de unges søgemønstre til regionens ungdomsuddannelser, som sidste års analyse.
Derudover omfatter analysen i 2025 et særtema angående den kommende EPX-uddannelse. Særtemaet bidrager med vigtig viden om to centrale problemstillinger. Analysens konklusioner under de to problemstillinger præsenteres kort herunder:
1. Hvem er de potentielle EPX-elever og hvor bor de potentielle EPX-elever henne i regionen?
Analysen viser, at 32,5 % af nuværende elever i regionen kan karakteriseres som potentielle EPX-elever, dvs. elever der opfylder adgangskravet for at blive optaget på EPX (bestået afgangseksamen fra folkeskolen), men som ikke opfylder det nye adgangskrav for de øvrige gymnasiale uddannelser (karaktergennemsnit på mindst 6,0). På landsplan såvel som i Region Hovedstaden har andelen af potentielle EPX-elever været stigende siden 2019/2020.
Den største andel af de potentielle EPX-elever kan findes på HF og EUD, mens en relativt lille andel potentielle EPX-elever kan findes på de øvrige gymnasiale uddannelser (STX, HTX og HHX). Den største andel potentielle EPX-elever er drenge.
Der er samtidig store forskelle i andelen af potentielle EPX-elever på tværs af kommunerne i regionen. Gentofte Kommune havde i skoleåret 2023/2024 den laveste andel potentielle elever på 18 %, mens Halsnæs Kommune havde 49 % potentielle elever til EPX. Københavns vestegnskommuner havde den største koncentration af potentielle EPX-elever.
2. De unges perspektiver på den nye EPX
Analysen finder, på baggrund af interviews med 20 potentielle EPX-elever fra regionens ungdomsuddannelser, at EPX både indeholder fordele og ulemper for de unges vurdering af uddannelsen.
De interviewede elever vurderer det bl.a. positivt, at EPX-uddannelsen kan bidrage til et stærkt socialt fællesskab gennem stamklasser og bred elevsammensætning. Ligeledes anser de EPX-uddannelsen som fleksibel ved at den dels giver mulighed for at udskyde det endelige uddannelsesvalg, dels gør det muligt at få en studentereksamen og dermed give adgang til mange af de samme videregående uddannelser som f.eks. STX giver.
De interviewede elever vurderer samtidig, at der er behov for en stor vejledningsindsats for at tydeliggøre dels hvilke uddannelser EPX erstatter, dels hvordan EPX-uddannelsens struktur fungerer og mulighederne den giver. Der er samtidig bekymring for hvorvidt de lavere adgangskrav til uddannelsen kan få betydning uddannelsens faglige miljø og om en blanding af elever med forskellige faglige orienteringer kan føre til grupperinger blandt eleverne.
Analysen fremadrettet og samarbejde med Region Sjælland
Særtemaet for analysen i 2026 er endnu ikke fastlagt, men vil blive forelagt udvalget for trafik og regional udvikling til endelig beslutning i efteråret 2025. Administrationen arbejder på at næste års analyse vil blive udarbejdet i samarbejde med Region Sjælland og vil understøtte udviklingen af et samlet udfordringsbillede i den nye Region Østdanmark.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen af ”Uddannelse i tal 2025” til efterretning.
Der er udarbejdet pressemeddelelse ifm. offentliggørelse af rapporten. Rapporten ligger offentligt tilgængeligt på Region Hovedstadens hjemmeside.
Resultater fra rapporten bliver præsenteret på det uddannelsespolitiske topmøde, som regionen har inviteret udvalget, uddannelsesinstitutioner og -interessenter til at deltage i den 2. september 2025. På topmødet deltager også undervisningsministeren Matthias Tesfaye.
Resultater fra analysens særtema vil desuden blive brugt i en debat på Folkemødet om EPX som arrangeres af Region Hovedstaden, NEXT Uddannelse København og Copenhagen Skills.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. juni 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
24073268
Bilag 1: Bilag 1 Uddannelsesanalyse Region Hovedstaden 2025
Bilag 2: Bilag 2 Aftale om en ny erhvervs og professionsrettet gymnasieuddannelse
Bilag 3: Præsentation_Unges perspektiver på EPX
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt, i det udvalget besluttede at prioritere følgende fem forslag til budgetinitiativer til at indgå i den videre budgetproces:
7.1 – Supercykelsti sekretariatet
7.2 – Pulje til mobilitet til hospitalerne
7.7 – Undersøgelse af krydsningssporsanlæg på lokalbanerne i Nordsjælland
7.9 – Udviklingsprojekter for gymnasier
7.10 – Tyverisikret cykelparkering på hospitaler
Forpersonen satte det besparende forslag 7.11 – Ophør med drift af regionalt cykelværksted til afstemning, om udvalget ønskede at prioriterer at sende det ind i den videre budgetproces:
For stemte: A (2), C (3), V (1) og O (1), i alt 7
Imod stemte: 0, i alt 0
Undlod stemte: B (1), F (1) og Ø (2), i alt 4
I alt 11.
Dermed blev 7.11 – Ophør med drift af regionalt cykelværksted sendt videre til budgetforhandlingerne.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Udvalget for trafik og regional udvikling har den 21. maj 2025 prioriteret 10 forslag til budgetinitiativer, som administrationen har kvalificeret yderligere.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2026-2029, og skal i den forbindelse drøfte og prioritere forslag til budgetinitiativer på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt 5 forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de 5, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
Udvalget for trafik og regional udvikling prioriterede den 21. maj hvilke 10 budgetinitiativer, der skal kvalificeres yderligere.
På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2026-29 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen blev forelagt i den 28. maj 2025, og på den baggrund er administrationen i gang med at vurderer betydningen for den samlet økonomi.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for udvalget for trafik og regional udviklings ressortområde:
| 7.1 Supercykelsti sekretariatet |
| 7.2 Pulje til mobilitet til hospitalerne |
| 7.3 El-delecykler i landsbyer |
| 7.4 Nærbusser |
| 7.5 Flere aftenafgange mellem DTU og København |
| 7.6 Bedre plads til cykel og barnevogn i bus og tog |
| 7.7 Undersøgelse af krydsningssporsanlæg på lokalbanerne i Nordsjælland |
| 7.8 Stil elcykler til rådighed for medarbejdere |
| 7.9 Udviklingsprojekter for gymnasier |
| 7.10 Tyverisikret cykelparkering på hospitaler |
| 7.11 Ophør med drift af regionalt cykelværksted (besparelse) |
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges udvalget for trafik og reigonal udvikling den 25. juni 2025.
De 5 initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
David Meinke/Iben Fibiger
25040590
Bilag 1: TRU - 7.1 - A - Supercykelsti sekretariatet
Bilag 2: TRU - 7.2 - Ø - Pulje til mobilitet til hospitalerne
Bilag 3: TRU - 7.3 - Ø - El-delecykler i landsbyer
Bilag 4: TRU - 7.4 - Ø - Nærbusser
Bilag 5: TRU - 7.5- F - Flere aftenafgange mellem DTU og København
Bilag 6: TRU - 7.6 - F og B - Bedre plads til cykel og barnevogn i bus og tog
Bilag 7: TRU - 7.7 - F - Undersøgelse af krydsningssporsanlæg på lokalbanerne i Nordsjælland
Bilag 8: TRU - 7.8 - B - Stil elcykler til rådighed for medarbejdere
Bilag 9: TRU - 7.9 - C - Udviklingsprojekter for gymnasier
Bilag 10: TRU - 7.10 - C - Tyverisikret cykelparkering på hospitalerne
Bilag 11: TRU - 7.11 Ophør med drift af regionalt cykelværksted (besparende)
Bilag 12: Oversigt over forslag til budgetinitiativer for TRU budgetaftale 2026
Forretningsudvalget beder udvalget for trafik og regional udvikling om:
Godkendt, i det at udvalget besluttede, at alle de oplistede succeser og uløste problemer i sagsfremstillingen blev sendt videre med en revidering af formulering vedrørende punktet om forholdet til Movia.
Som ved tidligere regionalvalg er administrationen i gang med at forberede valghandlingen cirka et år før, at regionalvalget afholdes. I år er arbejdet forandret, idet Region Hovedstaden både skal fusionere med Region Sjælland og udmønte en ny politisk organisering som følge af sundhedsreformen.
På den baggrund beder forretningsudvalget de stående udvalg om at overlevere succeser og uløste problemer inden for eget ressortområde med henblik på at forberede arbejdet i den nye politiske struktur.
Udvalget drøftede på sit møde den 21. maj 2025 succeser og uløste problemer med henblik på at forberede den kommende valgperiode. På indeværende møde samles op på drøftelsen, og der prioriteres 3-5 succeser og uløste problemer, som overleveres til forretningsudvalget.
Som konklusion på udvalgets drøftelse blev det fremhævet, at der fortsat vil være et stort behov for at have et stående udvalg, der berører disse emner på det regionale udviklingsområde, og at det har været en styrke at have udvalget for trafik og regional udvikling til aktivt at behandle og udvikle driften af den kollektive trafik og løfte de nye opgaver inden for gymnasieområdet kvalificeret.
Succeser
Fra drøftelsen kan fremhæves følgende succeser:
Godt samarbejde med kommunerne kollektive trafik: Der har været en god dialog og samarbejde med kommunerne om at sikre den tværgående kollektive trafik.
Stigende passagertal: Der er blevet besluttet og igangsat flere initiativer, som bidrager til at tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik, herunder natbetjening i weekenderne og øget aften- og weekenddrift.
Omstillingen til el-busser: Der er sket en stor udvikling i el-busser, og alle regionens linjer er enten omstillet til el-busser eller besluttet omstillet til el i deres nye udbud, som var et ønske i konstitueringsaftalen.
Gymnasiesamarbejderne: Det har givet et godt samarbejde og dialog mellem regionen og gymnasierne i gymnasiesamarbejderne, som har givet en god forståelse for hinanden på tværs af organisationerne.
Opgave udvalget for rejsen med bus, tog og cykel: Gennem opgaveudvalget blev der skabt god dialog til borgere, som har givet forslag til forbedringsinitiativer for den kollektive trafik, som udvalget for trafik og regional udvikling har arbejdet videre med, hvordan regionen kan bidrage til at implementere.
Uløste problemer
Af uløste problemer nævnte udvalget følgende:
Forholdet til Movia: Der blev ønsket i konstitueringsaftalen at starte en dialog med Movia, som skulle øge fleksibiliteten og fordele opgaven med at løfte økonomien. Men der er ikke opnået en god dialog med Movia, som har imødekommet ønsket fra konstitueringsaftalen.
Projekt om delecykler i forstæderne langs Ring 3: Der er ikke lykkedes med at få et velfungerende delemobilitets tilbud.
Forbedringer af stationerne: Det er kommet ønsker fra kommunerne og passagerne om forbedringer af forholdene på stationerne, men det er ikke lykkedes med at få igangsat og udført de forbedringerne til gavn for passagerne.
At komme tættere og øge dialogen med borgerne: Der har været en god oplevelse med opgaveudvalget for Rejsen med bus, tog og cykler, men der kunne godt være en højere grad af dialog med borgerne.
Sikre et godt passagergrundlag i Letbanen: Letbanen åbner i løbet af efteråret i 2025, og det er derfor vigtigt at følge, hvordan passagertallene udvikler sig, og hvordan der kan laves tiltag der kan tiltrække passagerne.
Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har udvalget for trafik og regional udvikling prioriteret tre til fem succeser og uløste problemer, som udvalget overleverer til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. juni og forretningsudvalgsmødet den 26. august 2025.
David Meinke / Iben Fibiger
25016993
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt.
I budgetaftalen for 2025 blev der afsat en pulje på 3,0 mio. kr. til forbedringer på lokalbanestationerne. Af aftaleteksten fremgår følgende ”Derudover afsætter vi 3 mio. kr. i 2025 til en pulje til forbedringer, som vi vil bede udvalget for trafik og regional udvikling om at udmønte, når vi har modtaget alle høringssvar til udviklingsplanen for lokalbanerne.”
Regionsrådet besluttede på mødet den 18. juni 2024, at sende et udkast til “Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035” i offentlig høring frem til den 1. oktober 2024. Regionen har modtaget 236 høringssvar og en del af disse høringssvar indeholder forslag til forbedringer.
Region Hovedstaden har det politiske ansvar vedrørende lokalbanerne og finansierer togdrift, vedligeholdelse og fornyelse af infrastrukturen.
Regionsrådet afsatte i budget 2025 3 mio. kr. til forbedringer på lokalbanerne med udgangspunkt i udviklingsplanens temapakke C og D. Temapakkerne C - Banen i Byen - og D - Stationerne - i udviklingsplanen for lokalbanerne sætter fokus på, hvordan der kan skabes byliv omkring stationerne i byerne, og hvordan adgang og venteforholdene på stationerne kan forberedes. I en del af høringssvarene til “Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035" er der nævnt konkrete forslag til forbedringstiltag, som danner udgangspunkt for administrationens anbefalinger til udmøntning af midlerne.
Administrationen har derudover bedt Lokaltog A/S om at bidrage med forslag til tryghedsskabende tiltag på stationerne primært i form af forbedret belysning, bænke og læskure. Disse tiltag skal bidrage til at gøre den kommende natdrift attraktiv og tryg. Derudover følger disse tiltag anbefalingen om gode faciliteter omkring den kollektive trafik, som er en del af afrapporteringen fra opgaveudvalget for rejsen med bus, tog og cykler.
Høringssvarene
Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune, Hillerød Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune har i deres høringssvar foreslået konkrete udviklingstiltag. Derudover har Græsted Borgerforening, Ølsted Borgerforening, Det regionale handicapråd, Rådet for Bæredygtig Trafik afgivet høringssvar med mere eller mindre konkrete tiltag.
Halsnæs Kommune og Ølsted Borgerforening nævner begge udviklingsmuligheder omkring Ølsted St. Kommunen nævner derudover udviklingsmuligheder ved Hanehoved, Dyssekilde, Vibehus samt Hundested og Hundested Havn stationer.
Gribskov Kommune har særligt fokus på udviklingsplanens forslag til at skabe mere liv på stationerne. De fremhæver Helsinge St., Gilleleje St. og Græsted St. hvor de ønsker samarbejder om udvikling af stationsområdet og områderne omkring stationerne.
Halsnæs og Gribskov kommuner nævner eksempler på tidligere samarbejdsprojekter, hvor lignende udviklingstiltag er blevet gennemført, og hvor dette har haft en positiv effekt på stationsmiljøet.
Administrationen anbefaler, at midlerne fordeles inden for følgende tre områder:
Konkrete tiltag
Region Hovedstadens administration har med udgangspunkt i høringssvarene til udviklingsplanen, og Lokaltog's forslag til tryghedsskabende tiltag, oplistet en række forbedringstiltag.
Tiltagene forventes etableret i 2025 og 2026, hvor særligt belysningstiltagene forventes gennemført i efteråret 2025. Administrationen vil løbende meddele udvalget for trafik og regional udvikling om status for etablering af tiltagene.
Med sagen udmøntes de 3,0 mio. kr. afsat i budget 2025 til forbedringer på lokalbanestationerne.
Det er administrationens vurdering, at alle de nævnte tiltag kan gennemføres, men da der ikke er indhentet konkrete tilbud på alle initiativerne endnu, kan det blive nødvendigt at tilpasse omfanget af forbedringerne. Der igangsættes ikke flere tiltag end puljen kan dække.
Puljen på 3,0 mio. kr. afsat i budget 2025 til forbedringer på lokalbanestationerne udbetales hovedsageligt til Lokaltog A/S, som vil indhente tilbud på forbedringstiltagene. Hvis en kommune påtager sig ansvaret etablering af et forbedringstiltag vil udbetalingen gå til den givne kommune.
Administrationen følger løbende op med Lokaltog A/S om status for etablering af forbedringstiltagene.
Center for Regional Udvikling vil sammen med Lokaltog A/S løbende kommunikere om tiltagene i takt med at de bliver etableret.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. juni 2025.
David Meinke / Birgitte Leolnar
25016953
Administrationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Som del af regionsrådets konstitueringsaftale for 2022-2025 er det besluttet, at der skal udarbejdes en grøn mobilitetsplan for at styrke kollektiv transport og cykling.
Med denne sag skal udvalget for trafik og regional udvikling tage stilling til forslag om en fælles mobilitetsstrategi, der sammen med de tilhørende VIP-projekter imødekommer kontitueringsaftalens beslutning.
Udvalget drøftede på mødet den 30. april 2025 emner til mobilitetsstrategien og fælles prioriterede projekter for hovedstadsområdet (VIP-projekter) med henblik på udarbejdelsen af et forslag til beslutning på mødet den 25. juni 2025. På baggrund af udvalgets drøftelse har administrationen i samarbejde med sekretariatet for KKR Hovedstaden udarbejdet vedlagte forslag til fælles mobilitetsstrategi og VIP-projekter.
Forslaget vil blive forelagt KKR Hovedstaden den 18. juni 2025 til drøftelse med henblik på endelig vedtagelse på KKR mødet den 6. september 2025.
En mobilitetsstrategi mellem regionen og KKR Hovedstaden skal bidrage til en enighed mellem regionen og kommunerne, om fremover at arbejde sammen for at få prioriteret strategiens indsatser i den fremtidig nationale planlægning af infrastruktur i hovedstadsområdet. Projekterne i strategien skal på sigt være med til at bidrage til, at hovedstadsregionen skal være et attraktivt sted at bo, leve og drive virksomhed gennem at sikre bedre mobilitet, mindske trængsel og støj, styrke en sammenhængende hovedstadsregion og fremme et integreret arbejdsmarked samt bæredygtige og klimavenlige løsninger. Strategien består af 5 nye VIP-projekter samt 1 tværgående indsatsområde, som bidrager hertil. Mobilitetsstrategien er et supplement til de gældende 7+3 VIP-projekter, der blev vedtaget i 2016, og det er derfor fortsat et mål, at de gældende 7+3 projekter realiseres.
På baggrund af en mobilitetsanalyse, den fælles vision for mobiliteten i hovedstadsområdet, udvalgets drøftelse på mødet den 30. april samt en proces i KKR Hovedstaden, har administrationen i samarbejde med KKR Hovedstaden udarbejdet vedlagte forslag til mobilitetsstrategi med tilhørende VIP-projekter (bilag 1).
VIP-projekter
Mobilitetsstrategien indeholder følgende VIP-projekter:
Opgradering af S-togsnettet med en ny tunnel mellem Hellerup og København H med stop under Rigshospitalet vil øge kapaciteten, frekvensen og kvaliteten i hele S-togsnetttet. S-toget og Kystbanen er ryggraden i hovedstadsområdets kollektive transport.
Etablering af BRT på linjerne 150S, 200S og 400S. Etablering af BRT er økonomisk meget krævende, og der er behov for, at staten tager et større ansvar for at understøtte BRT-projekter og busfremkommelighed. Det kan bl.a. indebære flere midler, herunder større andel af statslig finansiering af større tværgående projekter. (Linjerne 200S og 400S er delvis finansierede i dag)
Et fuldt udbygget supercykelstinet på i alt ca. 850 km. Mobilitetsanalysen viser, at etablering af et fuldt udbygget supercykelstinet vil øge antallet af cykelture væsentligt. Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at de statslige puljer til medfinansiering af cykelstier og andet cykelinfrastruktur øges.
Tværgående indsatser
Mobilitetsstrategien indeholder desuden følgende tværgående indsatser:
Hastighedsnedsættelser på udvalgte bynære motorveje til 90 km/t, for at reducere trafikstøjen. Antallet af støjbelastede boliger over grænseværdien på 58db er i dag allerede over 400.000 boliger. Hastighedsnedsættelserne inden for Motorring 4 skal være en forsøgsordning og en løsning på støjudfordringerne, indtil der er indføres andre løsninger til håndtering af støjen fra de bynære motorveje fx støjskærme eller overdækninger. Desuden skal der arbejdes for flere statslige puljemidler til støjreducerende indsatser på det kommunale vejnet samt overdækning af bynære motorveje.
Udbygning af rute 16 mellem Frederiksværk og Hillerød. Ruten bør udbygges til motortrafikvej med supercykelsti. Sammenhæng på tværs af hele regionen er vigtig. Det er er derfor vigtigt, at der også arbejdes for mobilitetsløsninger, der har fokus på ydreområder, særligt styrkelse af lokalbanernes kvalitet, hastighed og frekvens. Men også fleksible og behovsstyrede kollektive løsninger, som fx mere flexbus eller nærbus samt alternative mobilitetsformer, som delemobilitet og samkørsel.
Der skal undersøges og fremmes indsatser, der etablerer og opgraderer flere trafikale knudepunkter. Knudepunkter med gode skiftemuligheder mellem forskellige transportmidler er afgørende for, at den kollektive transport fungerer optimalt og kan kombineres med andre transportformer.
Kørselsafgifter
På udvalgets møde den 30. april blev der desuden drøftet en tværgående indsats i forhold til kørselsafgifter. Kørselsafgifter er et emne med mange ubekendte og dimensioner. Det er derfor vurderet, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at samle en fælles holde holdning til kørselsafgifter blandt kommunerne, og derfor indgår kørselsafgifter ikke i den fælles mobilitetsstrategi. Et fremtidigt regionsråd kan på et senere tidspunkt drøfte en fælles holdning til kørselsafgifter.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil Region Hovedstaden bakke op om det endelige forslag til en fælles mobilitetsstrategi og VIP-projekter.
Der er mange forskellige interesser på mobilitetsområdet, og derfor er vedlagte forslag til mobilitetsstrategi og tilhørende VIP-projekter et udtryk for de emner, der er opnået fælles enighed om.
Der er risiko for, at mobilitetsstrategien og VIP-projekterne ændrer sig fra drøftelsen i KKR Hovedstaden den 20. juni 2025 til den forventede endelige vedtagelse i regionsrådet den 2. september 2025.
Når mobilitetsstrategien er vedtaget af regionsrådet og hos KKR Hovedstaden vil den blive formidlet bredt bl.a. vi regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. juni 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
25037994
Bilag 1: Udkast til mobilitetsudspil_Styrket mobilitet for et hovedstadsområde i udvikling_04062025
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Den 1. september 2024 lancerede Region Hovedstaden 1.800 deleelcykler fra firmaet Dott i samarbejde med de ni kommuner langs den kommende letbane og Gate 21 i projektet Tag delecyklen eller -løbehjulet til Letbanen. Projektet er finansieret af Region Hovedstaden. Regionen har gennemført en midtvejsevaluering af projektet, som her præsenteres for udvalget for trafik og regional udvikling til orientering.
Udvalget for trafik og regional udvikling besluttede d. 25. april 2023 at udmønte 4,5 mio. kr. af puljen til den regionale udviklingsstrategi til projektet Tag delecyklen eller -løbehjulet til Letbanen. Projektet skulle styrke og understøtte den kollektive trafik og øge den grønne mobilitet i forstæderne ved at udbrede et delemobilitetstilbud til borgerne i de ni kommuner langs den kommende letbane. De ni kommuner er: Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Rødovre, Albertslund, Herlev, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk.
Projektet løber til og med den 31. december 2025. Projektet indeholder en option, der kan forlænge projektet til og med 2026. Region Hovedstadens finansiering ophører ved udgangen af 2025, hvorfor kommunerne skal tage stilling til, om de ønsker at finansiere optionen på to millioner kr. Kommunerne vil træffe beslutning om dette i forbindelse med budgetforhandlingerne. Regionen har derfor gennemført en midtvejsevaluering (bilag 1) af projektet, inden kommunernes budgetforhandlinger.
Evalueringen indeholder følgende:
Status på første del af driftperioden
Delecyklerne har nu været i drift i over syv måneder. Borgerne tog hurtigt cyklerne til sig med over 10.000 ture i projektets første to måneder. De første to måneder medførte dog også en række læringspunkter, hvor især forkert parkerede cykler var en stor udfordring, da cyklerne blev placeret på privat areal uden tilladelse, stod uhensigtmæssigt eller væltede. Siden er brugen faldet betragteligt i løbet af vinteren, men brugen er på vej frem igen og i april var der over dobbelt så mange ture som i december.
Potentialet for brugen af cyklerne er svært at estimere, da projektet er i en meget tidlig fase, og brugerne skal have tid til at lære tilbuddet at kende. Vi har endnu ikke set effekten af en fuld sommerperiode, og den tiltænkte kobling til letbanen er vanskelig at vurdere, da letbanens åbning har været forsinket. Dog viser spørgeskemaundersøgelsen og den stigende anvendelse af cyklerne et større potentiale for anvendelsen af cyklerne.
Læringspunkter fra midtvejsevalueringen
Evalueringen viser følgende hovedkonklusioner:
Som en del af evalueringen har Gate21 gennemført interview med kommunernes kontaktpersoner (opsummering bilag 1 side 22 og frem). Alt i alt ser kommunerne positivt på ordningen på trods af de opstartsvanskeligheder, der har været. Der var generelt stor motivation for at indlede projektet – det passer ind i kommunernes klima-og mobilitetsagenda, at tilbyde delecykler som et konkret supplement til den kollektive transport.
Der er et udbredt ønske om, at mikromobilitet i højere grad tænkes sammen med letbanen som en integreret del af den kollektive transportløsning.
I de fleste af kommunerne er ordningen blevet meget roligt modtaget. I andre kommuner har der dog været en del negativ opmærksomhed på diverse sociale medier - hovedsageligt klager omkring fejlparkerede cykler. Denne tendens er dog aftaget i 2025, og i kommunerne er der generelt et indtryk af, at folk har vænnet sig til ordningen.
De næste skridt
Administrationen har vurderet, at kommunerne med fordel kan videreføre projektet, hvis de ønsker at få et billede af delecyklernes fulde potentiale, da forlængelsen giver bedre mulighed for at vurdere delecyklernes reelle potentiale og businesscase – særligt i sammenhæng med åbningen af letbanen – uden at kræve en flerårig forpligtelse. Administrationen har dog fokus på tre indsatsområder for at forbedre projektet i 2026 og resten af 2025:
Udover de ni kommuner, hvor delecyklerne allerede er til stede, har regionen også dialog med en række nabokommuner med henblik på at udbrede delecykeltilbuddet til endnu flere borgere, og flere har positiv interesse i projektet. En udvidelse af tilbuddet medfører ikke behov for større offentligt tilskud eller flere cykler.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om evaluering af delecykler langs letbanen til efterretning.
Ved projektets afslutning vil der gennemføres en fuld afrapportering af projektet inkl. økonomi.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. juni 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23046238
Bilag 1: Kortbilag - heatmap over brugen (D14337231)
Bilag 2: Kvalitativ rapport delemobilitet maj 2025_MEGAFON (D14337230)
Bilag 3: Kvantitative del-elcykelundersøgelse 2025_MEGAFON (D14337233)
Bilag 4: Samlet evaluering 160502 (D14337232)
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Regionsrådet godkendte i forbindelse med budgetaftalen for 2020 at finansiere en plan, som understøtter de nødvendige reinvesteringer for at kunne opretholde lokalbanedriften. Planen skulle dække perioden 2020-2026 med en økonomisk ramme på op til 500 mio. kr.
Regionsrådet tog på møde den 16. april 2024 til efterretning, at planen ikke længere kunne holdes inden for den oprindelige økonomiske ramme, og at nye estimater betød, at den samlede fornyelsesplan forventes at koste 1,1 mia. kr. Regionsrådet godkendte samtidig, at at de to fornyelsesprojekter på henholdsvis Gribskovbanen og Hornbækbanen udskilles fra den samlede plan, og bliver forelagt til politisk godkendelse enkeltvis efter detailprojektering af projekterne.
Med denne sag gives en status på fremdriften for de planlagte projekter i fornyelsesplanen. Statusnotat fra Movia inkl. bilag er vedlagt denne sag.
Movia og Lokaltog A/S udarbejdede i 2019 en plan for infrastrukturfornyelser for perioden 2020-2026. På baggrund af planen vedtog regionsrådet i forbindelse med budget 2020, at der kunne optages lån på op til 500 mio. kr. til at finansiere investeringerne.
I starten af 2024 blev regionsrådet orienteret om, at der på baggrund af arbejdet med programfaserapport for fornyelsen af Gribskovbanen, måtte forventes væsentlige fordyrelser af sporfornyelsen af både Gribskovbanen og Hornbækbanen. Lokaltog A/S estimerede, at omkostningerne til den samlede fornyelsesplan ville udgøre 1,1 mia. kr., når fordyrelserne af de to sporfornyelsesprojekter indregnes. På den baggrund besluttede regionsrådet at udskille sporfornyelsen af de to baner til særskilt beslutning, når der foreligger en mere præcis vurdering af omkostningerne. Dette vil give mulighed for at vurdere projekterne, og eventuelt muligheden for at nedskalere eller udskyde dem, i forhold til regionens samlede økonomi.
Det er forventningen, at der vil foreligge et endeligt beslutningsgrundlag ultimo 2026 for Gribskovbanen og ultimo 2027 for Hornbækbanen, og at arbejderne vil blive gennemført frem mod 2028, hvor alle arbejder under fornyelsesplanen vil være afsluttede. Ifølge den oprindelige tidsplan skulle de to store sporfornyelsesprojekter på Gribskovbanen og Hornbækbanen være blevet udført i 2023 og 2024. Forsinkelsen skyldes primært, at Lokaltog A/S har manglet projektledere med jernbanekompetencer.
De to udestående sporfornyelsesprojekter er de absolut største projekter i fornyelsesplanen og udgør størstedelen af den samlede økonomi med en forventet samlet udgift på ca. 900 mio. kr.
Pr. maj 2025 udestår følgende projekter i fornyelsesplanen:
Lokaltog A/S forventer at gennemføre sikringen af usikrede overkørsler i 2026.
Siden fornyelsesplanens start i 2020 har regionen afholdt udgifter for 215 mio. kr. Fornyelsesplanen lånefinansieres gennem årlige låneoptag med udgangspunkt i de afholdte udgifter. Ud af de 215 mio. kr. er der samlet optaget lån for 77 mio. kr., mens de resterende 138 mio. kr. er dækket af efterslæbstilskud fra Trafikstyrelsen, som udbetales i henhold til den landspolitiske aftale om Infrastrukturplan 2035. 2025 bliver det sidste år, hvor Region Hovedstaden modtager efterslæbstilskud fra Trafikstyrelsen, med mindre der bliver forhandlet flere tilskudmidler til regionerne.
Ved tiltrædelse af sagen tages orientering om status på fornyelsesplanen for lokalbanerne til efterretning.
Hvis den fulde plan gennemføres, vil de årlige omkostninger til lån stige frem mod 2028, hvor de forventede betalinger vil udgøre ca. 45 mio. kr. (2024-priser) årligt. Herfra vil betalingerne falde frem mod lånenes udløb i 2068. De årlige udgifter afhænger af den gældende rente for de lån, der optages.
I budgetoverslagsårene i Budget 2025-2028 er de forventede omkostninger til disse lån indarbejdet.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. juni 2025.
David Meinke / Birgitte Leolnar
18049002
Bilag 1: Movia - Statusnotat for fornyelsesplanen, marts 2025
Bilag 2: Movia - Bilag til statusnotat
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Udvalget for trafik og regional udvikling udmøntede den 19. juni 2024 1,0 mio. kr. af midlerne under den regionale udviklingsstrategi til forbedringer af venteforhold for bus- og togpassagerer. Indsatsen vil understøtte anbefalingerne fra regionens opgaveudvalg for rejsen med bus, tog og cykler, der har peget på bedre venteforhold, som et af flere greb til at løfte den kollektive trafik. Administrationen har nu indgået aftale med syv kommuner om forbedringer af venteforhold.
Regionen har løbende haft fokus på at løfte kvaliteten af venteforholdene ved de regionale stoppesteder og lokalbanestationer. Bl.a. er cykelparkeringen ved 21 lokalbanestationer på Frederiksværkbanen, Gribskovbanen og Lille Nord blevet opgraderet for samlet ca. 4 mio. kr. (inklusiv statslig og kommunal medfinansiering) imellem 2022 og 2024.
Dette projekt har haft særligt fokus på venteforholdene ved de regionale busstoppesteder, grundet de gennemførte forbedringer af lokalbanestationer, samt at Udviklingsplanen for lokalbanerne inkluderer fokus på og midler til forbedringer af ventefaciliteter ved lokalbanestationerne.
De 1,0 mio. kr. blev nedsat som pulje, som kommunerne kunne ansøge midler fra til projekter. Projekterne er vægtet efter hvor stor en andel, som kommunerne selv medfinansierer projekterne med. I alt gennemføres projekter i syv kommuner, der med kommunal medfinansiering har et samlet budget på over 3 mio. kr. Projekterne medfører etablering af 11 læskærme og knap 200 cykelparkeringspladser. Derudover forbedres trafikinformationen, trygheden eller tilgængeligheden ved seks stoppesteder. Projekterne gennemføres i følgende kommuner og anlægges i løbet af 2025:
Etablering af overdækket cykelparkering og læskærm ved nyt stoppested på buslinje 55E, der i forbindelse med Nyt Ringnet (bustilpasning til letbanen) forlænges fra Malmparken St. til Rødovre Nord St.
Udskiftning af nedslidte læskærme ved stoppesteder på buslinje 250S.
Forbedring af tilgængeligheden ved busstoppestedet for 250S på Forum St., så det er lettere for passagerer med gangstativ, kørestol og barnevogn at benytte stoppestedet.
Forbedring af den digitale trafikinformation til gående og cyklende til Frederikssund St. med etablering af digital infoskærm, der viser bus- og togtider.
Udskiftning af nedslidte læskærme på stoppesteder på buslinjer 600S og 97N.
Forbedring af digital trafikinformation ved nyt stoppested på buslinje 40E, der etableres i forbindelse med Nyt Ringnet.
Forbedring af cykelparkering ved Birkerød St., der betjenes af buslinje 500S.
Alle midlerne i puljen er dermed anvendt med god efterspørgsel fra kommunerne til konkrete projekter til gavn for borgerne i regionen.
Ved godkendelse af instillingen tages orientering om forbedring af venteforhold for bus- og togpassagerer til efterretning.
Administration påtænker en ekstern kommunikationsindsats, når projekterne er færdiganlagt.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. juni 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
24056628.
Årsplanen for sager til udvalget for trafik og regional udvikling kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
24058195
Bilag 1: Årsplan for TRU 2025 (D13087194)
Den 21. maj 2025 fik udvalget for trafik og regional udvikling en meddelelse om, at regionsrådsformand Lars Gaardhøj og borgmester i Hillerød Kommune Kirsten Jensen havde sendt et fælles brev til forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 (bilag 2), efter at Transportministeret den 20. marts 2025 meddelte, at forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har tilført flere midler til projektet for ombygning af Hillerød Station på grund af stigende materialepriser. Da de ekstra midler ikke er nok til at dække udgifterne til projektet, har forligskredsen samtidig besluttet at ændre projektet, så en forlængelse af den eksisterende gangtunnel på stationen bliver droppet.
Transportministeren sendte den 22. maj 2025 et svar på brevet fra regionsrådsformand Lars Gaardhøj og borgmester i Hillerød Kommune Kirsten Jensen (bilag 1).
25036361
Bilag 1: Transportministerens svar til regionsrådsfmd. Lars Gaardhøj og borgmester Kirsten Jensen
Bilag 2: Brev til Forligskredsen bag Infrastrukturaftale 2035 vedr. tilpasningen af Hillerød st.
Udvalget for trafik og regional udvikling modtager den kvartalsvise ”Status på letbanebyggeriet”, som tilbyder et letlæseligt grafisk overblik over fremdriften på anlægsarbejdet og skinnelægningen, suppleret med en opsummerende tekst for hver kommune. Vedhæftet er Status på letbanebyggeriet for 2. kvartal 2025.
25024895
Bilag 1: Status på letbanebyggeriet, maj 2025
Tomt indhold
Tomt indhold
Regionsrådsformanden modtog fra Movia den 28. maj 2025, som opfølgning på TV2 Kosmopols indslag om fejl på busser, en redegørelse, som er vedlagte bilag 1.
25046716
Økonomiudvalget i Københavns Kommune har godkendt forslag om 8 metrolinjer, der belyses i en videre screeningsanalyse.
Uddybende beskrivelser fremgår at referat og bilag fra Økonomiudvalgets møde d. 03.06.2025 og kan tilgås via dette link: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/%C3%98konomiudvalget/m%C3%B8de-03062025/referat/punkt-5
25047384