UDVALG

REGIONSRÅD

MØDE

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

15-12-2015 17:00:00

SLUTTIDSPUNKT

15-12-2015 20:00:00

PUNKTER

1. Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål
2. 4. Økonomirapport 2015
3. Udviklingshospital Bornholm
4. Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier
5. 3. Kvartalsrapport - kvalitetsfondsbyggerierne
6. Investeringsbevillinger til bygherreudgifter og fælles byggepladsledelse Nyt hospital og Ny psykiatri Bispebjerg
7. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg. Køl, varme og nødstrøm som OPP
8. Orientering om status for Esbønderup
9. Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents
10. Ramme til leasing af elbiler i Region Hovedstaden
11. Nedlæggelse af Oresund Award - in Health
12. Afrapportering fra kræftudvalget til regionsrådet
13. Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017
14. Høringssvar vedr. metro til sydhavnen
15. Ny udbudsrunde og uddannelsesdækning af erhvervsskoleuddannelser
16. Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter
17. Erhvervsudvikling - Bevillinger indstillet af Vækstforum Hovedstaden
18. Godkendelse af studietur for It- og afbureaukratiseringsudvalget
19. Studietur til Hamborg
20. Justering af Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden, offentliggørelse på regionens hjemmeside af regionsrådsmedlemmers udgifter ifm. varetagelse af regionale hverv samt dispensationsansøgning til Social- og Indenrigsministeriet
21. Regionsrådsmedlem Mette Abildgaard (C) udtræden af regionsrådet
22. Lukket punkt
23. Regionsrådsmedlem Marianne Stendells (A) fortsatte fravær

1. Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet har tidligere i år behandlet de tre første rapporteringer vedrørende kongeindikatorer og driftsmål. Denne rapportering er således den fjerde og sidste i 2015.

Status for såvel kongeindikatorer som driftsmål fremgår af bilag 1-4. I bilag 5 er der listet en række metodiske bemærkninger til driftsmålrapporteringen. Det bemærkes, at det endnu ikke er muligt at fremlægge en fuldstændig rapportering. For enkelte driftsmåls vedkommende kan der eventuelt være nyere data end de her fremlagte. Administrationen har søgt at afspejle dette nedenfor.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at de nævnte emner fra driftsmålstyringen drøftes, og
at rapporteringen på kongeindikatorer og driftsmål tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Der var eftersendt notat med supplerende oplysninger, vedlagt som bilag.

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Finn Rudaizky (O), Thomas Bak (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Rapporteringen på driftsmål og kongeindikatorer skal lægge op til politisk drøftelse. Administrationen har til drøftelsen søgt at udvælge driftsmål hvor der i kraft af udfordringernes komplekse natur er et særligt behov for drøftelse.

Desuden foreslås det at drøfte udviklingen på de fire kongeindikatorer, da disse har en umiddelbar kobling til de fire politiske målsætninger.

I det følgende gennemgås derfor fremdriften for de fire kongeindikatorer. Her ligger der nu for første gang data for alle fire indikatorer. Det bemærkes, at data i flere tilfælde er foreløbige og skal kvalificeres yderligere i den videre proces.

Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb

Dette er indikatoren for patientens situation styrer forløbet. Den fremlægges her for første gang. Data er udelukkende fra Amager og Hvidovre Hospital, som i foråret 2015 gennemførte forsøg med patienttilfredshedsmåling. Tilfredshedsmålingen er nu fast etableret på dette hospital. Administrationen forventer at implementere tilfredshedsmålingen successivt, sådan at indikatoren løbende bliver mere valid.

Administrationen har foreslået et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Det bemærkes, at ambitionsniveauet pt. er i høring i de stående udvalg.

Målopfyldelsen er ved denne måling (september 2015) 4,4. Data er pt. baseret på omkring 2000 besvarelser.

Antallet af uventede dødsfald. Antallet af forebyggelige / uventede dødsfald, antallet af akutte genindlæggelser

Dette er indikatoren for høj faglig kvalitet. Den forelægges ligeledes her for første gang.

Der er ved august 2015 rapporteringen konstateret 45 uventede dødsfald. Ambitionsniveauet er fastlagt til "en faldende tendens". Der er endnu ikke tilstrækkeligt mange data til, at det kan eftervises, hvorvidt ambitionsniveauet er opfyldt. Data har gennem en periode ligget stabile.

Der er ved juli 2015 rapporteringen konstateret 7,8 % akutte genindlæggelser. Dette er en lille stigning i forhold til tidligere. Der er ikke fastlagt et ambitionsniveau.

Hjemtagning af eksterne forskningsmidler

Dette er indikatoren for ekspansive vidensmiljøer Indikatoren udvikler sig positivt, og administrationen forventer fortsat, at det årlige mål på 100 mio. kr. nås. Der foreligger dog endnu ikke data for et sammenhængende år.

Til forskning og innovation er der i 2015 til dato genereret 38,4 mio. kr. i eksterne forskningsmidler. Hertil kommer en bevilling på op til 2,8 mia. kr. til medfinansiering af nyt Diabetescenter Herlev, som regionen har fået bevilget fra Novo Nordisk Fonden.

CO2

Dette er indikatoren for grøn og innovativ metropol. Disse data foreligger for så vidt angår CO2 opgørelse for regionen som virksomhed.

Det er hensigten, at CO2 skal opgøres for såvel regionen som virksomhed som for regionen som geografi. Data for regionen som geografi foreligger dog endnu ikke.

For regionen som virksomhed er data baseret på klimaregnskaber for 2013 og 2014. Disse viser, at regionens CO2-udledning fra energiforbrug og transport samlet er faldet med 7 % fra 2013 til 2014. I samme periode har regionen reduceret CO2-udledningen som følge af mere genanvendelse af affald med 21 %. Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er for 2014 opgjort til 111.915 ton mod 120.408 tons i 2013.

Der foreligger endnu ikke et ambitionsniveau.

Administrationen foreslår, at forretningsudvalget i særlig grad drøfter driftsmålene ”Forløbstider for kræftpatienter”, ”udredning indenfor 30 dage” og ”Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik”. For øvrige driftsmål henvises til bilagene, hvor samtlige driftsmål er opgjort.

Administrationens overvejelser vedrørende driftsmålene fremgår kort nedenfor.

Forløbstider for kræftpatienter

Ambitionsniveauet er 90 % overholdelse af standardforløbstider fra start til initialbehandling.
72 % overholder standardforløbstider, baseret på data fra juli 2015.

Udviklingen har været stabil siden seneste rapportering.

På baggrund af driftsmålet er der på tværs af hospitalerne igangsat drøftelser om emnet. Driftsmålet ”forløbstider for kræftpatienter” har således været et fast emne til drøftelse i hospitalsdirektørkredsen de forløbne måneder, og der er iværksat en række initiativer for at sikre en yderligere forbedring af forløbstiderne. F.eks. samarbejder hospitalerne om at optimere patientforløb, der går på tværs af matrikler.

Udredning inden for 30 dage (somatik)

Ambitionsniveauet er 80 %.
54 % (somatik) baseret på data fra juli 2015.

Udviklingen har været stabil siden seneste rapportering.

Der er ses udfordringer i forhold til registreringskvalitet og -komplethed, korrekt visitation af patienter samt mangel på ambulant kapacitet. Udfordringerne drøftes løbende i administrationen, med hospitalsdirektioner og afdelinger. Der er iværksat en række initiativer.

Administrationen har udarbejdet en ny registreringsvejledning, der kan understøtte hospitalernes arbejde med implementering af registrerings- og monitoreringsmodellen. Administrationen har endvidere afholdt møder på hospitalerne for at introducere vejledningen, og hospitalerne følger nu tæt op.

Der henvises herudover til seneste status for området, afgivet til sundhedsudvalget den 28. oktober 2015, jf. bilag.

Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik

Ambitionsniveauet er en årlig passagervækst på 2,5 %.
-2,5 % fra januar til august, baseret på data fra august 2015.

Administrationen har drøftet udviklingen i driftsmålet med Movia. En af årsagerne til de faldende passagertal er trafikmønsteret i Region Hovedstaden, hvor mange borgere er begyndt at anvende egen bil i stedet for kollektiv trafik.

På baggrund af dialogen med Movia, og set i lyset af ændrede trafikmønstre og udviklingen i den regionale kollektive trafik de seneste år betragtes det nuværende ambitionsniveau som urealistisk. Der foreslås derfor et reduceret ambitionsniveau i den videre proces.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomisk konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

I forlængelse af tavlemødet vil administrationen følge op på forretningsudvalgets beslutninger.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Torben Hedegaard

Journalnummer

15017740

1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf
6.pdf
7.pdf

Bilag

Bilag 1 status på kongeindikatorer - 4 rapportering
Bilag 2 status på driftsmål sundhed - 4 rapportering
Bilag 3 status på driftsmål regional udvikling 4. rapportering
Bilag 4 status på driftsmål det sociale område - 4 rapportering
Bilag 5 - 4 rapportering
Bilag 6. Sundhedsudvalget 28. oktober 2015
Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål

2. 4. Økonomirapport 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at godkende tillægsbevillingerne, jf. bilag 2 til sagen
at godkende 4. økonomirapport, og
at administrationen bemyndiges til at afvikle leasinggæld for maksimalt 25 mio. kr.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Der var eftersendt notat med supplerende oplysninger, vedlagt som bilag.

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Finn Rudaizky (O), og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsområdet

På sundhedsområdet forventes der nu at være mindreudgifter, der giver et råderum på 125 mio. kr. Heraf anvendes 100 mio. kr. til fremrykning af indkøb af sygehusmedicin med henblik på, at beløbet kan være til rådighed i 2016. Derudover disponeres 25 mio. kr. til afvikling af leasinggæld, som samlet aflaster udgiftsniveauet i de kommende år med et tilsvarende beløb.

Bevægelserne i forhold til forventningen ved 3. økonomirapport kan gengives som følger:

Der fremkommer et råderum i 2015 på i alt 125 mio. kr. ved de følgende bevægelser:

Et nyt merforbrug på praksisområdet kan henføres til stigende udgifter i forbindelse med den seneste tandlægeoverenskomst med nye honoreringsprincipper, der ikke som forventet er udgiftsneutrale. Der kan dog som led i overenskomsten forventes en vis modregning i 2016. Administrationen er i dialog med Danske Regioner om konsekvenserne af de stigende udgifter.

Med hensyn til medicin på hospitaler forventes udgifterne nu at være 29 mio. kr. lavere end ved 3. økonomirapport, og dermed kun 6 mio. kr. større end i det oprindelige budget. Baggrunden er, at skiftet fra Remicade til det billigere præparat Remsima er gået hurtigere end forudsat.

Der er desuden opgjort et mindreforbrug på 58 mio. kr. vedrørende finanslovsmidler ud af de 93 mio. kr., regionen har modtaget i 2015 vedrørende kræft, kronikere, kvalitet m.v. Mindreforbruget fremkommer efter, at der er udmøntet 15,7 mio. kr. til medicinske afdelinger som besluttet af regionsrådet i august måned. Der er derudover udmøntet i alt 19 mio. kr. til kræftområdet især til engangsanskaffelser og kapacitetsudvidelser vedrørende diagnostik og behandling på hospitalerne og blandt andet forberedelse af et team for en styrket palliativ (smertelindrende) indsats for uhelbredeligt syge børn. Mindreforbruget fremkommer på baggrund af, at udmøntning af yderligere midler beror på statslige retningslinjer eller aftaler for anvendelsen, der har været forsinket som følge af folketingsvalget i juni måned.

Derudover er der et samlet mindreforbrug på 58 mio. kr. vedrørende ændringer på en række forskellige områder, herunder respiratorpatienter, patienterstatninger, DUT-sager, renoveringsmidler, kommunale indtægter, leasingudgifter, forskellige projekter, ekstraordinære indtægter fra andre regioner samt udgifter til specialuddannelse m.v. Der er redegjort nærmere for disse ændringer i bilag 1 til sagen.

Af råderummet på 125 mio. kr. anvendes 100 mio. kr. i 2015 til fremrykning af indkøb af medicin til lager. Herefter kan medicinen leveres til hospitalerne i sædvanlig takt i begyndelsen af 2016, hvorved der opstår et nyt råderum i 2016, der kan disponeres til andre formål.

Derudover anvendes 25 mio. kr. til afvikling af leasinggæld i 2015, som samlet aflaster udgiftsniveauet i de kommende tre år med i alt 25 mio. kr. eller godt 8 mio. kr. for de enkelte år.

Det indebærer, at der samlet tilvejebringes et nyt råderum på 108 mio. kr., der kan anvendes i 2016.

I forhold til den del af det nye råderum i 2016 der vedrører finanslovsmidler (58 mio. kr.), vil der på regionsrådets møde i starten af marts måned blive forelagt et forslag til disponering af disse midler.

Med hensyn til den øvrige del af det nye råderum i 2016 (ca. 50 mio. kr.) vil der blive fremlagt forslag til nye dispositioner i forbindelse med 1. økonomirapport 2016, der forelægges i april måned. Forslaget vil skulle ses i lyset af, at der med rapporten i øvrigt gives en samlet status for økonomien i 2016. Herunder vil også indgå en mulig disponering af den afsatte reserve i 2016 på 19 mio. kr. til uforudsete merudgifter og politisk prioritering. Der vil i øvrigt skulle tages højde for udgiftsudviklingen i den første del af 2016, herunder udviklingen i udgifterne til medicin på hospitaler samt praksisområdet.

Det er i øvrigt det generelle billede på hospitalerne, at der forventes enten budgetoverholdelse eller mindreforbrug, der søges genbevilget senere. Vedrørende meraktivitet på hospitalerne er i rapporten indarbejdet korrektioner for 7,4 mio. kr. efter proceduren i regionens takststyringsordning, herunder til pukkelafvikling af patienter med mistanke om bivirkninger ved HPV-vaccination samt kapacitetsudvidelse i mammografiscreeningsprogrammet, Regionstandplejen og vedrørende levertransplantationer.

Social– og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde

For social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde forventes mindreforbrug, der søges genbevilget senere.

Bevillingsændringer

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.

Rapporten indeholder omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling samt omflytninger mellem hospitaler.

Netto mindreforbruget fra en række bevillingsområder muliggør en udvidelse af apotekets budget med 100 mio. kr. til fremrykket indkøb af medicin, hvilket aflaster udgiftsniveauet i 2016. Koncerndirektionen har foretaget dispositionen med henvisning til bemyndigelsen, der er givet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016, idet ekstraordinære fremrykkede indkøb kan besluttes med sigte på at tilvejebringe et råderum i det efterfølgende år til regionsrådets beslutning om anvendelse til andre formål.

Endvidere reserveres 25 mio. kr. til afvikling af leasinggæld, hvilket dog ikke kræver bevillingskorrektion, da beløbet kan afholdes inden for bevillingen under fælles driftsudgifter m.v.

Der er derudover bevillingsændringer som led i tilpasningen til det forventede regnskab for de enkelte bevillingsområder. Korrektionerne foretages i forhold til det ajourførte budget, dvs. inkl. de ændringer, der er foretaget i tidligere økonomirapporter i 2015.

Der søges derudover om bevillingsændringer vedrørende overførsel fra 2015 til 2016 på i alt 632 mio. kr. vedrørende hospitalerne, DPV, CHR, sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter, administration, det sociale område og regional udvikling. Beløbet fremkommer som mindreforbrug i 2015 på grund af tidsforskydninger af projekter m.v., der i henhold til bevillingsreglerne søges overført til 2016. Regnskabsresultatet kan medføre ændringer heri inden den endelige genbevilling foretages i forbuindelse med 1. økonomirapport 2016.

Ud over ovenstående overføres 14 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsrammen til forskellige projekter. Det skyldes projekter, der som udgangspunkt er budgetteret som driftsudgift, men efter konkret gennemgang vil de i stedet skulle registreres som anlægsudgifter.

Vedrørende kvalitetsfondsprojekterne søges budgettet reduceret med 90,4 mio. kr., således at budgettet svarer til det nu forventede forbrug. For øvrige investeringsprojekter søges budgettet nedskrevet med 884,5 mio. kr., som især vedrører forskydninger til 2016.

Likviditet

Korrektionerne i rapporten giver en likviditetsforøgelse på 1.462 mio. kr., som især kan henføres til overførsler ud af 2015, der forventes genbevilget i 1. økonomirapport 2016. Ultimobeholdningen udgør herefter 1.604 mio. kr., hvilket er 1.587 mio. kr. større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen i 2015 skønnes et udgøre 3,3 mia. kr.

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2015.

Hvis resultatet for sundhedsområdet ses i forhold til økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og Danske Regioner, er udgiftsniveauet 42 mio. kr. lavere end rammen for driftsområdet. På anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekterne vurderes udgifterne som udgangspunkt at være 76 mio. kr. lavere end oprindelig afsat, men hvis der tages højde for nye udgifter til ejendomskøb ved Rigshospitalet jf. anden sag på dagsordenen, vil der være et lidt højere udgiftsniveau end oprindelig afsat i budgettet. Anlægsudgifterne til kvalitetsfondsprojekterne vurderes i rapporten at være 266 mio. kr. lavere.

Vedrørende det regionale udviklingsområde forventes ingen afvigelse i forhold til rammen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Ændringerne indebærer en likviditetsforøgelse på 1.462 mio. kr., som især kan henføres til forskydninger ud af 2015. På driftsområdet foretages desuden en række likviditetsneutrale omplaceringer mellem bevillingsområder og udmøntning af puljebeløb m.v.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15017375

8.pdf
9.pdf
10.pdf

Bilag

4. økonomirapport 2015 - Bilag 1
4. økonomirapport 2015 - Bilag 2
Besvarelse af spørgsmål til 4. økonomirapport 2015

3. Udviklingshospital Bornholm

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at den overordnede tids- og procesplan godkendes,
at Regionsrådet anmoder It- og afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget om inden for deres respektive ansvarsområdet at bidrage til FU’s fastlæggelse af arbejdet rammerne for styringsforsøget på Bornholms Hospital og at de to udvalg ligeledes følger forsøget i projektperioden,
at Bornholms hospital undtages fra takststyringsmodellen og er rammestyret indtil det er besluttet, om der skal indføres en ny finansieringsmodel, og
at der forløbigt udmøntes 3 mio.kr. over to år til at drive projektet på Bornholms Hospital. De 3 mio. kr. er finansieret af de i økonomiaftalen reserverede midler.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Indledning

I Budgettet for 2016 er Bornholms Hospital udvalgt til at gøre erfaringer med styring efter værdi for patienten samtidig med at hospitalet undtages fra regionens takststyringsmodel. Samtidig er der med regionernes økonomiaftale for 2016 på landsplan afsat 50 mio. kr. årligt i 4 år til at understøtte regionale forsøg med at udvikle og afprøve styrings- og afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring og til at finansiere et tværregionalt og landsdækkende projekt om at monitorere og offentliggøre patientnære behandlingsresultater ensartet på tværs af landet. Region Hovedstadens andel af disse midler er ca. 16 mio. kr. Midlerne udmøntes til Region Hovedstaden via bloktilskuddet. Der udestår en endelig afklaring med staten om de indholdsmæssige præciseringer for konkret anvendelse af midlerne.

Styringsparametrene i modellen vil være udvalgte ”værdimål”, som af projektorganisationen(hospitalsdirektionen på hospitalet og intressentrepræsentanter) skal udvikles i tæt samarbejde med hospitalets medarbejdere, patientrepræsentanter, prakssisektoren, Bornholms regionskommune og med tæt inddragelse af repræsentanter fra IT- og Afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget. Målene skal supplere målene i driftsmålstyringen og sikre at målet om afbureaukratisering efterleves.

Med denne sag forelægges et forslag for proces og inddragelse af udvalgene i Region Hovedstaden, sammen med den overordnede tidsplan i forbindelse med etablering af Bornholms Hospital som udviklingshospital og udbredelse af erfaringerne fra Bornholm til de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden.

Tidsplan og proces

I gangsættelsen af styringsforsøget på Bornholms Hospital har afventet en afklaring af den økonomiske ramme for projektet. Denne ramme er afhængig af en afklaring fra Danske Regioner og de centrale sundhedsmyndigheder om hvorledes de midler, der er afsat i forbindelse med økonomiaftalen tænkes fordelt mellem det tværregionale monitoreringsforsøg og de regionale styringsforsøg. Der foreligger på nuværende tidspunkt en tilkendegivelse fra Danske Regioner om, at det forventes at cirka en tredjedel af de afsatte midler skal anvendes til det tværregionale monitoreringsforsøg. Det betyder, at der forventeligt vil være ca. 10 mio. kr. årligt til rådighed i Region Hovedstaden efter at Region Hovedstaden har medfinansieret det tværregionale monitoreringsprojekt.

Det foreslås, at projektet løber over to år med start 1. februar 2016. Det er med budgettet vedtaget, at de overordnede rammer og indsatsområder drøftes af IT- og Afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget. Indsatserne defineres med afsæt i de to centrale regionale politiske målsætninger om høj faglig kvalitet og at patientens situation skal styre forløbet. De to udvalg følger projektet indenfor deres respektive områder. Det betyder, at IT- og Afbureaukratiseringsudvalget følger indsatsområder vedrørende forenkling af administrative procedurer, registreringer og dokumentationskrav. Sundhedsudvalget følger indsatsområder, der vedrører patientforløb, kvalitet og patientsikkerhed.

Det vil i den videre konkretisering af projektet således være væsentligt, at der tages udgangspunkt i, at Bornholms Hospital skal levere en høj faglig standard i udredning, behandling og pleje, og at den enkelte patients situation, forudsætninger, ressourcer og motivation indgår i arbejdet. Herved understøttes også budgettets ambitioner om og sikring af bedre kvalitet, service og sammenhængende patientforløb. Styringsforsøget skal endvidere understøtte regionens målsætning om at fokusere og forenkle processer og opgaveløsning og derved samlet set give mest mulig værdi for den enkelte patient. I det videre arbejde med udredning af "værdimål" og målsætninger for forsøget skal det overvejes om og hvordan, der skal kobles finansiering på de valgte mål. Der kan her for eksempel tages udgangspunkt i erfaringer fra Sverige og Region Midtjylland og Region Sjælland om kobling mellem finansiering og værdimål.

Da der er tale om et forsøg, der omfatter både akutte og elektive behandlinger og samarbejde med et tværsektorielt perspektiv, eksisterer der ikke umiddelbart danske erfaringer, der kan benyttes i tilrettelæggelse og udførsel af projektet. Det betyder, at der i forbindelse med etablering af forsøget og videreudbredelse til andre hospitaler er behov for tid til dialog med interessenter i projektet, erfaringsopsamlinger og justeringer af forsøget. Styringsforsøget foreslås evalueret omkring årsskiftet 2017/2018. Evalueringen vil sammen med erfaringerne fra de andre regioner med styringsforsøg danne grundlaget for en efterfølgende stillingstagen til udbredelse af nye styringsmodeller til de andre hospitaler i Region Hovedstaden. Dette er vigtigt for at få et tilfredsstillende udbytte af styringsprojektet og er en afvigelse fra den i budgettet vedtagne tidsplan.

Der er i den forbindelse også behov for at tilrettelægge forsøget som en generisk model, der kan udbredes og således at en forskningsbaseret evaluering af styringsforsøget er mulig. Dette med henblik på udveksling af erfaringer med de andre regioner og videreudbredelse.

Overordnede milepæle for projektet:

Projektet løber over 2 år med opstart 1. Februar 2016.

Projektet forankres i Forretningsudvalget, da der er tale om en ændringen af den generelle styringsmodel. Forretningsudvalget inddrager Sundhedsudvalget og IT og Afbureaukratiseringsudvalget i forhold til spørgsmål, der ligger indenfor disses ansvarsområder.
Projektet indledes med drøftelse i de to udvalg (IT- og Afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget) af mål og rammer for projektet.
På baggrund af disse rammer igangsættes projektet med et med et kick-off seminar i foråret 2016, hvor alle relevante deltagere i forsøget involveres med henblik at udmønte projektet i konkrete mål og indsatsområder. De relevante parter i et sådant seminar er foruden personalet på hospitalet også brugerrepræsentanter, repræsentanter fra praksissektoren på Bornholm, repræsentanter fra Bornholms Regionskommune og repræsentanter fra de to politiske udvalg.
Resultaterne af kick-off seminaret og forslag til projektkommisorium forelægges for IT- og afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget, hvor efter en projektorganisation på hospitalet kan etableres. Projektorganisationen og den endelige projektbeskrivelse godkendes herefter i Regionsrådet med henblik på egentlig forsøgsstart 1. september 2016.
Der gives en foreløbig status for de to udvalg ved årsskiftet 2016/2017.
Projektet justeres eventuelt i foråret 2017 og afsluttes med en evaluering primo 2018.
Evalueringen vil sammen med erfaringerne fra styringsforsøg i de andre danske regioner danne grundlag for Regionsrådets stillingtagen til udbredelsen til de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden.

Ressourcer og øvrige rammer for styringsforsøget på Bornholms Hospital

I forbindelse med etablering og gennemførsel af projektet vurderer Bornholms Hospital, at der er behov for ressourcer til brug for faglig støtte og implementering på hospitalets afdelinger. Der er tale om styrkelse af de administrative funktioner hos afdelingsledelserne udover de ressourcer, der allerede varetager den daglige drift. Det er forventningen, at denne indsats vil beløbe sig til 3 mio. kr. over 2 år. Hertil kommer et ønske om i projektperioden at tilknytte medarbejdere fra Center for Sundhed og Center for Økonomi til projektledelse og faglig rådgivning.

Det ønskes, at projektet skal kunne udbredes til andre hospitaler i Region Hovedstaden og at det skal indgå i den fælles regionale erfaringsopsamling. Projektet skal derfor tilrettelægges så en ekstern evaluering er mulig. Det betyder, at der derfor skal reserveres midler til brug for en ekstern evaluering af projektet.

Samlet set vil der derfor ud af de 16 mio. kr., som er Region Hovedstadens andel af den centralt fastsatte pulje være anvendt årligt ca. 6 mio. kr. til det landsdækkende forsøg med fælles sygdomsmonitorering, og foreløbigt 1,5 mio. kr. i 2016 og 2017 til at drive projektet, herunder understøttelse af afdelingsledelserne på Bornholms Hospital. Det forventes, at der tillige er behov for at reservere midler til ekstern bistand eksempelvis evalueringen. De tilbageværende midler kan indgå i overvejelserne om og eventuelt hvordan, der skal kobles finansiering på de valgte mål og i forbindelse med en udbredelse til de øvrige hospitaler i regionen. Det kan som nævnt indgå i overvejelserne at tage udgangspunkt i erfaringer fra Sverige og Region Midtjylland og Region Sjælland om kobling mellem finansiering og værdimål. Dette skal afklares i det videre forløb.

Undtagelsen fra Region Hovedstadens takststyringsmodel betyder, at der er styringsmæssige vilkår, der ændrer sig for hospitalet. Hospitalet vil derfor ikke være underlagt de regionale takststyringsprincipper og aktivitetsafhængige bevillinger. Det betyder, at aktivitet ikke længere direkte kobles til finansiering og hospitalet dermed er rammestyret indtil der er truffet en beslutning om en eventuel ny finansieringsmodel. Der fastlægges ikke et præstationsbudget for hospitalet og der udløses således ikke korrektioner af hospitalets driftsbudget i forbindelse med for eksempel mindreaktivitet. Det betyder også, at der i forbindelse med konkrete projekter med en ændrede opgaver til hospitalet eller opgaveflytninger til hospitalet, skal ske en konkret vurdering af den økonomiske belastning af hospitalet. Eventuelle budgetkorrektioner sker i forbindelse med økonomirapporteringen.

Undtagelsen fra Region Hovedstadens takststyringsmodel har ingen betydning for registreringskravene til hospitalet. Dokumentation og registreringen af de enkelte patientforløb er reguleret af Sundhedslovens bestemmelser om registrering og indberetning af aktivitet til de nationale sundhedsregistre (landspatientregisteret).

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Under sundhedsområdets fællesudgifter der afsat midler til Sundhedsstrategi 2015, hvoraf de 16 mio.kr. er afsat til forsøg med udvikling og afprøvning af nye styringsmodeller. Den konkrete udmøntning af de 3 mio. kr. vil finde sted i forbindelse med 1. økonomirapport 2016. Det er Danske Regioners vurdering, at de 3 mio. kr. ligger indenfor de indholdmæssige krav til anvendelsen af midlerne.

KOMMUNIKATION

Der tilrettelægges en kommunikationsindsats i forhold til projektets interessenter for at involvere og sikre forankring.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15000164

11.pdf

Bilag

Bilag Værdibaseret styring

4. Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Region Hovedstaden bygger de kommende fem til ti år nye hospitaler for ca. 15 mia. kr. Denne mødesag indeholder en samlet halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggerier, inklusiv en status for arbejdet i de politiske følgegrupper, der er nedsat til hvert byggeprojekt. Endvidere indeholder statusrapporteringen en status for de offentligt-private innovationssamarbejder på de større hospitalsbyggerier.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at tage status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Der var eftersendt to notater med supplerende oplysninger, vedlagt som bilag.

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

De større hospitalsbyggerier omfatter kvalitetsfondsprojekterne:

Det Nye Rigshospital
Nyt Hospital Herlev
Nyt Hospital Bispebjerg
Nyt Hospital Nordsjælland
Nyt Hospital Hvidovre
Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Derudover omfatter de større hospitalsbyggerier også Nyt Hospital Glostrup, Ny Psykiatri Bispebjerg, samt de to regionale sterilcentraler på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet.

Nedenfor gives en status for de enkelte byggeprojekter. De fleste byggeprojekter forløber som planlagt. Der er som bilag 1 vedlagt "Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier". Heri er en kort beskrivelse af de enkelte projekter og deres status. Endvidere indeholder rapporten et oprids af hovedlinjerne i de politiske beslutninger for de enkelte projekter. Bilag 1 indeholder tillige en status for arbejdet i de politiske følgegrupper, samt en status for det offentligt -private innovationssamarbejde i relation til byggeprojekterne.

Som bilag 2 er vedlagt "Tidslinje for projekterne".

Status for de enkelte byggeprojekter
Det Nye Rigshospital

Byggeriet af Nordfløjen påbegyndte januar 2015 og er fortsat under udførelse. På nuværende tidspunkt er der konstateret en forsinkelse på ca. 3 måneder. Forventet ibrugtagning er ultimo 2018. Patienthotel og administrationsbygningen blev indviet den 21. august 2015 og er nu ibrugtaget. Parkeringshuset er afsluttet og ibrugtaget den 15. juli 2015. Indgåelse af entreprise vedrørende landskabs- og terrænarbejde udestår.

Økonomien for projektet på Rigshospitalet, er i takt med byggeriets fremdrift presset som følge af omfanget af uforudseelige udgifter og krav fra entreprenører, der potentielt vil kunne reducere projektets reservebeholdning yderligere. Såfremt denne udvikling fortsætter er der efter administrationens opfattelse væsentlig risiko for, at projektets reserver ikke er tilstrækkelige. Administrationen følger udviklingen tæt og drøfter løbende muligheder med Rigshospitalet. Der er således vurderingen at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at reducere yderligere i kvaliteten af projektet i det der fortsat vurderes at være tilstrækkelig med reserver og handlemuligheder til stede til gennemførelse af projektet indenfor den aftalte tilsagnsramme.

Det er samtidig administrationens vurdering, at projektafdelingen på Det Nye Rigshospital fortsat har stor fokus på, at iværksætte og foretage løbende opfølgning på yderligere relevante tiltag til afdækning af denne risiko. Den politiske følgegruppe for Det Ny Rigshospital vil blive indkaldt til en særskilt orientering om projektets status i begyndelsen af det nye år.

Regional Sterilcentral Rigshospitalet

Sammen med Regional Sterilcentral Herlev er der afholdt fællesudbud af udstyr for dampautoklaver, taktvaskemaskiner, kabinetvaskemaskiner og lavtemperaturautoklaver. Fællesudbuddet resulterede i priser under det budgetterede. Den 25. september 2015 var der licitation på selve bygningsdelen af Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Licitationsresultatet var indenfor det afsatte budget og forventningen er, at der kan indgås endelige kontrakter med entreprenørerne i slutningen af november 2015. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 3 måneder, men sterilcentralen vil dog stadig være klar i god tid til at betjene de nye bygninger.

Nyt Hospital Herlev

Der er den 13. november 2015 indgået entreprenørkontrakter på akutmodtagelsen og kvinde-barn-bygningen. Udførelsen forventes igangsat primo december 2015 og bygningen forventes ibrugtaget i andet halvår 2019. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 6 måneder. Forsinkelsen forventes ikke at have de store konsekvenser i forbindelse med hospitalsplanlægningen, da hovedparten af de funktioner, der skal samles på Herlev Hospital er flyttet dertil på nuværende tidspunkt. Parkeringshuset forventes ibrugtaget samtidig med akutmodtagelsen og kvinde-barn-bygningen. Ud- og ombygning af servicebygningen pågår, og hele bygningen forventes klar til brug i løbet af 4. kvartal 2017.

Regional Sterilcentral Herlev

Sammen med Regional Sterilcentral Rigshospitalet er der afholdt fællesudbud af udstyr for dampautoklaver, taktvaskemaskiner, kabinetvaskemaskiner og lavtemperaturautoklaver. Fællesudbuddet resulterede i priser under det budgetterede. Der har i september været afholdt licitation på selve bygningsdelen af Regional Sterilcentral Herlev og resultatet var indenfor det afsatte budget. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 3 måneder, men sterilcentralen vil dog stadig være klar i god tid til at betjene de nye bygninger.

Nyt Hospital Hvidovre

Programmering og projektering af nybyggeriet pågår og forventes afsluttet i 2016, hvor byggearbejderne planlægges at starte. Projektforslag vil blive forelagt til politisk godkendelse i regionsrådet primo 2016. Nybyggeriet forventes at blive ibrugtaget primo 2020. Ombygningsarbejder pågår i både ambulatorieetagen og i sengeafsnit. Ombygningerne forventes ibrugtaget løbende frem til 2020.

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Efter en periode med lavere aktivitet på projektet, er der nu indgået en aftale med Roskilde Kommune om lokalplansarbejdet. Aftalen bevirker at arbejdet med lokalplanen kan genoptages og miljøvurderingen kan færdiggøres. Dispositionsforslag vil blive forelagt til politisk godkendelse i regionsrådet primo 2016. Byggeriet forventes at blive ibrugtaget ultimo 2020. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 3 år, der primært skyldes langstrakte forhandlinger med Roskilde Kommune om lokalplan.

Nyt Hospital Nordsjælland

Siden 2012 har Folkemuseet i Hillerød gennemført forundersøgelser og egentlige arkæologiske udgravninger på byggegrunden i Salpetermosen. Etape to af udgravningerne er påbegyndt primo 2015 og forventes afsluttet ultimo 2017. Efter regionsrådets godkendelse af byggeprogram i juni 2015 er arbejdet med dispositionsforslaget igangsat. Dispositionsforslaget forventes at blive forelagt til politisk godkendelse i regionsrådet i april 2016. Det nye hospital forventes at være klar til ibrugtagning i 1. kvartal 2021. Projektet forløber planmæssigt og den samlede tidsplan overholdes.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

Projektkonkurrence for Akuthuset er afsluttet og sag om endelig vinder er forelagt regionsrådet den 15. september 2015. Bispebjerg Hospital har via Klagenævnet for Udbud har modtaget en klage fra en af deltagerne over resultatet af evalueringsprocessen. Klagenævnet har den 4. november 2015 taget stilling til, at klagen ikke får opsættende virkning, hvilket betyder, at der vil kunne træffes afgørelse om indgåelse af kontrakt med vinderen mens klagesagen verserer. Administrationen har efter en vurdering af økonomisk og kontraktuelt risici valgt at lade projektet indgå kontrakt med vinderen af konkurrencen primo december 2015. Udarbejdelse af byggeprogram påbegyndes herefter.

For logistik- og laboratoriebygningen arbejdes der på at færdiggøre udbudsmaterialet, der forventes udsendt i slutningen af november 2015. Licitationsresultat forventes at foreligge i januar 2016. Udførelse af byggeriet igangsættes i marts 2016 og forventes klar til ibrugtagning ultimo 2017. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 1 år.

For Ny Psykiatri Bispebjerg pågår 2. fase af projektkonkurrencen. Endelig vinder forelægges for regionsrådet i februar 2016 og forventet ibrugtagning er ultimo 2022.

Parkeringshuset blev indviet den 19. november 2015 og er ibrugtaget. Bygningen er samlet set afleveret ca. 3 måneder tidligere fra entreprenøren end planlagt.

Nyt Hospital Glostrup

For Neurehabiliteringshuset arbejdes der på projektforslaget, samt på sikring af den økonomiske ramme og gode funktionelle løsninger i samarbejde med brugergrupper. Projektforslaget forventes udarbejdet til politisk godkendelse i regionsrådet primo 2016. Byggeriet forventes igangsat i ultimo 2016 og forventes klar til ibrugtagning i 3. kvartal 2018. Parkeringshuset blev indviet den 11. december 2014 og er ibrugtaget.

Arbejdet i de politiske følgegrupper
Der er nedsat en politisk følgegruppe for hvert af de store hospitalsbyggerier. Følgegrupperne følger

realiseringen af de nye byggerier og projekternes fremdrift og overvåger, at regionsrådets retningslinjer og

beslutninger på området følges. I 2. halvår 2015 har der været afholdt møder i følgegrupperne for Nyt Hospital Herlev, Nyt Hospital Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland. I december 2015 og januar 2016 er der aftalt møder i følgegrupperne for Nyt Hospital Hvidovre, Ny Retspsykiatri Sct. Hans og Nyt Hospital Glostrup. Der vil blive planlagt møde i følgegruppen for Det Nye Rigshospital i begyndelsen af det nye år.

Offentlig-private innovationssamarbejder

Med udgangspunkt i det politiske grundlag for byggerierne og Region Hovedstadens innovationspolitik

arbejdes der fortsat med at udvikle offentligt-private innovationssamarbejde (OPI) i regi af

hospitalsbyggerierne. Alle byggeprojekter har således mindst ét igangværende OPI-samarbejde, og

hensigten er at udvikle løsninger, der er bedre og/eller billigere end eksisterende løsninger og samtidig

bidrage til vækst, udvikling og beskæftigelse i erhvervslivet.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

Næste statusrapport for de større hospitalsbyggerier forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15017895

12.pdf
13.pdf
14.pdf
15.pdf

Bilag

Bilag 1 - Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier
Bilag 2 - Tidslinje for projekterne
Orientering om status på klagesagen, Dansk Byggeri mod Herlev Hospital/ Region Hovedstaden
Hospitalsbyggeriernes arbejde med tilgængelighed

5. 3. Kvartalsrapport - kvalitetsfondsbyggerierne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne indenfor tre måneder efter kvartalsafslutning forelægges en sag med kvartalsrapportering med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Regionsrådet behandlede på mødet d. 15. september 2015 kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 30. juni 2015. Den kvartalsvise rapportering er en forudsætning for at modtage den statslige andel af finansieringen.

Regionen har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning for Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev og kvartalsrapporten omhandler derfor status pr. 30. september 2015 for disse to kvalitetsfondsbyggerier. I takt med at regionens resterende fire kvalitetsfondsbyggerier modtager den formelle godkendelse af udbetalingsanmodning, vil status for disse projekter ligeledes indgå i kvartalsrapporteringen.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at godkende kvartalsrapporten (bilag 1) vedrørende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Der var eftersendt notat med supplerende oplysninger, vedlagt som bilag.

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:

Ledelseserklæring
Revisionserklæring til regionsrådet
Overordnet kortfattet status om projektet
Rapportering på risici, økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold
Generelle principper for projektet, herunder fordelingsprincipper i forhold til andre byggeprojekter på matriklen og grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad af byggeriet

Begge kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer og administrationen har derfor stor fokus på den økonomiske styring af begge projekter, herunder på reservebeholdninger og tilpasningsmuligheder. Således skal oplyses, at økonomien for særligt projektet på Rigshospitalet, i takt med byggeriets fremdrift er presset som følge af omfanget af uforudseelige udgifter og krav fra entreprenører, der potentielt vil kunne reducere projektets reservebeholdninger yderligere. Såfremt denne udvikling fortsætter, er der efter administrationens opfattelse væsentlig risiko for, at projektets reserver ikke er tilstrækkelige. Administrationen følger udviklingen tæt og drøfter løbende muligheder med Rigshospitalet. Der er således vurderingen at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at reducere yderligere i kvaliteten af projektet i det der fortsat vurderes at være tilstrækkelig med reserver og handlemuligheder til stede til gennemførelse af projektet indenfor den aftalte tilsagnsramme.

Det er samtidig administrationens vurdering, at projektafdelingen på Det Nye Rigshospital fortsat har stor fokus på, at iværksætte og foretage løbende opfølgning på yderligere relevante tiltag til afdækning af denne risiko. Administrationens vurdere derfor, at begge projekter (Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev) forløber planmæssigt og at de begge fortsat kan gennemføres indenfor de afsatte tilsagnsrammer. Det er således vurderingen, at der er tilstrækkeligt med reserver, herunder change requests, tilstede i forhold til projekternes risikoprofiler.

Det skal oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. juni 2015 på mødet 15. september 2015.

Dette understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens hovedkonklusion er, at opgørelsen af begge projekters økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2015 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af begge projekters forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgående aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn.

Revisionen gør dog opmærksom på, at oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af projekterne kan afvige væsentligt. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet.

Revisionen har alene gennemgået dokumentationen vedrørende Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, hvorfor der fremgår et forbehold for oplysningerne i kvartalsrapportens bilag B. Bilaget indeholder en oversigt over samtlige kvalitetsfondsprojekters deponerede midler.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev Hospital pr. 31. december 2015 på mødet 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15007792

16.pdf
17.pdf
18.pdf
19.pdf
20.pdf
21.pdf

Bilag

Bilag 1 Kvartalsrapport_K3_2015
Det Nye Rigshospital_uafhængig_risikovurdering 3. kvt 2015_final
Nyt Hospital Herlev_uafhængig_risikovurdering_3. kvt 2015_final
Udkast til erklæring - Nyt Hospital Herlev 3. kvt. 2015
Udkast til erklæring, Rigshospitalet 3. kvt. 2015
Notat med vurdering af den uvildige risikovurdering i 3. kvartalsrapport 2015

6. Investeringsbevillinger til bygherreudgifter og fælles byggepladsledelse Nyt hospital og Ny psykiatri Bispebjerg

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I forbindelse med projekterne på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, er der etableret en fælles bygherreorganisation og fælles byggepladsledelse. Bevillingssagen vedrørende den fælles bygherreorganisation og fælles byggepladsledelse blev senest forelagt Regionsrådet den 16. december 2014 og der søges nu om fornyelse af bevillingen. Bevillingerne fordeles forholdsmæssigt mellem kvalitetsfondsprojektet og det regionale projekt.

Bevillingerne finansieres af de i investeringsbudgettet 2016-2019 disponerede rådighedsbeløb. Projekterne realiseres indenfor den samlede økonomiske ramme der udgør 3.987,5 mio.kr. i 09-PL.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at godkende en bevilling til bygherreorganisationen i 2016 på 30 mio.kr. Den samlede bevilling til bygherreorganisationen vil herefter udgøre 97,5 mio. kr.
at bevillingen til bygherreorganisationen finansieres med 26,4 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg og med 3,6 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til det regionale projekt Ny Psykiatri Bispebjerg i investeringsbudgettet for 2016-2019
at godkende en bevilling til fælles byggepladsledelse i 2016 og 2017 på 24,0 mio.kr. Den samlede bevilling til fælles byggepladsledelse vil herefter udgøre 36,0 mio. kr.
at bevillingen til fælles byggepladsledelse finansieres med 17,8 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg og med 6,2 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til det regionale projekt Ny Psykiatri Bispebjerg i investeringsbudgettet for 2016-2019

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Susanne Langer (Ø) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Byggeorganisationen

Byggeriet på Bispebjerg matriklen består af en række delprojekter. På tværs af delprojekterne afholder byggeorganisationen bygherreudgifter til generel planlægning af de enkelte delprojekter, herunder afholdelse af udgifter til løn, kontorhold, IT hardware/software, licenser, brugerinvolvering, kommunikation mv. Bygherreudgifterne fordeles mellem projekterne Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg i henhold til en estimeret fordelingsnøgle, og nøglen kan variere mellem årene.

Regionsrådet har såvel 4. februar 2014 som 16. december 2014 godkendt investeringsbevillinger til disse tværgående bygherreudgifter, henholdsvis 33,5 mio. kr. til forbrug i 2014 og 34 mio. kr. til forbrug i 2015 med finansiering over de afsatte rådighedsbeløb på investeringsbudgetterne til Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Det estimeres, at de fælles bygherreudgifter beløber sig til 30 mio. kr. i 2016. Fordelingsnøglen estimeres til 12 % til Ny Psykiatri Bispebjerg og 88 % til Nyt Hospital Bispebjerg. Den endelige fordeling kendes først, når bevillingsregnskab aflægges.

Med denne sag søges om en fornyelse af disse bevillinger, således at den tværgående projektorganisation kan fortsætte arbejdet i 2016.

Fælles byggepladsledelse
For at sikre de nødvendige forudsætninger for en effektiv byggeproces i de ca. 10 år, hvor bygge- og renoveringsprojekterne gennemføres på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, er der etableret en fælles byggeplads på matriklen med fælles byggepladsledelse på tværs af delprojekterne med FM Bygningsdrift A/S som operatør. Udgifterne til drift af denne funktion tilpasses løbende i forhold til de igangværende byggeprojekter. I de kommende år er det særligt nybyggeriet af laboratorie- og logistikbygningen samt diverse forsyningsprojekter, der har behov for byggepladsfaciliteter.

Byggepladsledelsen styrer flowet af byggematerialer og varetilførsel, således at hospitalets drift, ambulancekørslen og lokalområdet bliver generet mindst muligt af trafik, ligesom de står for den overordnede sikkerhed og arbejdsmiljøkoordinering i forbindelse med arbejdet på delprojekterne. Den fælles byggeplads omfatter herudover en fælles skurby med kontorer til byggeledere, faciliteter til håndværkere, logistikstyring, affaldssortering samt koordinering med hospitalets øvrige funktioner, såvel hospitalsdriften som FM enheden.

Regionsrådet godkendte den 16. december 2014 en investeringsbevilling for 2015 på 12 mio. kr. (2015 p/l) til fælles byggeplads, finansieret med 8,9 mio. kr. fra kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg og 3,1 mio. kr. fra det regionale byggeprojekt Ny Psykiatri Bispebjerg.

Det estimeres, at udgifterne til fælles byggeplads beløber sig til 24 mio. kr. i perioden 2016/2017. Fordelingsnøglen mellem Ny Psykiatri Bispebjerg og Nyt Hospital Bispebjerg fastholdes. Den endelige fordeling kendes først, når bevillingsregnskab aflægges.

Med denne sag søges om investeringsbevilling til den fælles byggeplads i årene 2016 og 2017, hvorefter byggepladsen skal placeres et andet sted på matriklen af hensyn til Akuthus projektet.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Ved godkendelse af denne mødesag forhøjes den eksisterende bevilling til bygherreudgifter for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg med 30,0 mio. kr. Bevillingen finansieres over de afsatte rådighedsbeløb på investeringsbudgetterne til Nyt Hospital Bispebjerg med 26,4 mio.kr. og Ny Psykiatri Bispebjerg med 3,6 mio. kr. Ved godkendelse udgør den samlede bevilling til bygherreudgifter 97,4 mio. kr.

Desuden godkende en forhøjelse af den eksisterende bevilling til fælles byggepladsledelse til Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg med 24,0 mio. kr. Bevillingen finansieres over de afsatte rådighedsbeløb på investeringsbudgetterne til Nyt Hospital Bispebjerg med 17,8 mio.kr. og Ny Psykiatri Bispebjerg med 6,2mio. kr. Ved godkendelse udgør den samlede bevilling til fælles byggepladsledelse 36,0 mio. kr.

Efter godkendelse af bevillingen udgør den samlede bevilling til bygherreorganisationen:

Regionsrådsmøde	04.02.2014	16.12.2014	Ny bevilling
mio. kr.	2014	2015	2016	I alt
Nyt Hospital Bispebjerg	28,0	26,5	26,4	80,9
Ny Psykiatri Bispebjerg	5,5	7,5	3,6	16,6
I alt	33,5	34,0	30,0	97,5

Efter godkendelse af bevillingen udgør den samlede bevilling til fælles byggepladsledelse:

Regionsrådsmøde	16.12.2014	Ny bevilling	Ny bevilling
mio.kr.	2015	2016	2017	I alt
Nyt Hospital Bispebjerg	8,9	8,9	8,9	26,7
Ny Psykiatri Bispebjerg	3,1	3,1	3,1	9,3
I alt	12,0	12,0	12,0	36,0

Bevillingerne finansieres af de i investeringsbudgettet 2016-2019 disponerede rådighedsbeløb. Projekterne realiseres inden for den samlede økonomiske ramme der udgør 3.987,5 mio.kr. i 09-PL.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15017899

7. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg. Køl, varme og nødstrøm som OPP

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Der lægges op til regionsrådets beslutning om at etablere et anlæg for energivenlig varme- og køleproduktion samt et nyt nødstrømsanlæg på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler på Bispebjerg som et OPP-projekt. Det energivenlige anlæg kombinerer grundvandskøling med varmegenvinding og sæsonlagring af energi i et såkaldt ATES-anlæg og nedsætter dermed regionens CO2 udledning i forhold til traditionelle løsninger. Projektet støtter regionens strategiske indsats Grøn Drift og Udvikling (GDU).

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at projektet med ATES-anlæg gennemføres.
at etableringen af ATES-anlæg og nødstrømsanlæg til en samlet udgift på forventet 106,1 mio. kr. gennemføres som OPP-projekt med en privat OPP-leverandør,
at 21,8 mio. kr. finansieres af kvalitetsfondsprojektet,
at 81,8 mio. kr. søges leasingfinansieret hos Kommune Leasing,
at den resterende udgift på 2,5 mio. kr., der vedrører rådgivning, finansieres af hospitalets og psykiatriens driftsmidler, og
at der, når nødstrømsanlægget er opført, deponeres 21,1 mio. kr. svarende til værdien af den deponeringspligtige del af leasingkontrakterne.

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 1. december 2015:

Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning:

For stemte: A (1), B (1), C (1), F (1), O (1) og V (1), i alt 6.

Imod stemte: Ø (1).

Undlod at stemme: 0.

I alt 7.

Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet.

Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 12.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (7), i alt 35.
Imod stemte: Ø (5).
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.

Indstillingen var herefter godkendt.

Enhedslisten ønskede følgende tilført protokollen:
”Enhedslisten støtter op om etableringen af energi venlig varme- og køleproduktion. Vi finder det stærkt problematisk, at investeringen leasingfinansieres og laves som OPP projekt. Dermed udfordres driftsrammen og herigennem midlerne til et i forvejen presset personale. Desuden tages en række risici i forhold til den fremtidige drift samt medarbejdernes ansættelsesforhold, som kunne undgås ved at beholde driften i offentlig regi.”

Abbas Razvi (B), Finn Rudaizky (O), Ole Stark (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Bygningsmassen ved Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital, Bispebjerg skal fornys i de kommende år, herunder vedrørende projekterne under Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. I tilknytning til disse byggerier er der behov for at etablere et nyt køleanlæg og et nyt nødstrømsanlæg. Alternativt skal de eksisterende anlæg udvides.

Det eksisterende hospital har i dag en køleløsning med et stort antal decentrale køleanlæg, der med fordel kan udskiftes til at være en del af et centralt køleanlæg. Ved at kombinere behovet for en energirenovering af de eksisterende anlæg med behovet for et nyt anlæg til nybyggeriet opnås mulighed for at etablere et moderne centralt køleanlæg, der kan dække det meste af det fremtidige hospital.

Et centralt køleanlæg kan etableres på flere måder. Ved et klassisk opbygget centralt køleanlæg med kølekompressorer er det vanskeligt at udnytte den spildvarme, der forekommer på et hospital, og som skal køles væk. Ved at etablere et såkaldt ATES-anlæg (Aquifer Thermal Energy Storage), det vil sige et vandbaseret termisk energilager, er det derimod muligt at udnytte energien mere effektivt.

ATES-anlægget er dyrere at opføre end et traditionelt centralt køleanlæg, men driftsudgifterne er lavere, idet spildvarmen kan genbruges. Det vurderes, at totaløkonomien over en tyveårig periode ved den traditionelle løsning vil være ca. 25% højere end ved etablering af ATES-anlægget.

Der lægges med sagen op til, at en del af det fremtidige kølebehov på matriklen varetages ved et ATES-anlæg.

Der er tillige behov for at udvide og modernisere hospitalets nødstrømsanlæg, så det også kan forsyne de nye bygninger og fremtidige krav om en større sikkerhed for elforsyningen til hele hospitalet. Nødstrømsanlægget skal bla. sikre, at den mest nødvendige del af kølingen, ikke påvirkes af eventuel strømafbrydelse.

ATES-anlægget og nødstrømsanlægget kan opføres for 106,1 mio. kr., der finansieres med 21,8 mio. kr. af kvalitetsfondsprojektet, 81,8 mio. kr. ved leasing og ved 2,5 mio. kr. over driftsbudgettet (rådgivning). Leasingafgiften er beregnet til 5,2 mio. kr. årligt. Regionen vil imidlertid når anlægget er fuldt udbygget og fuldt udnyttet kunne spare 5-6 mio. kr. pr. år i forhold til den bedste alternative løsning med fjernvarmeforsyning og centralt kompressor-køleanlæg.

Den tekniske opbygning af ATES-anlægget forventes færdigt primo 2017, men det samlede anlægs fulde kapacitetsudnyttelse opnås først, når alle nybyggerierne ibrugtages, hvilket forventes at ske i 2024, idet der sker en trinvis ibrugtagning af de nye byggerier i perioden 2020-2024.

Projektet søges gennemført som et OPP-projekt, da det forventes, at det vil føre til en bedre ibrugtagning og sikker drift af anlægget, da OPP-leverandøren som ansvarlig for den tekniske udformning af anlægget selv skal stå for den efterfølgende drift i en årrække.

Bæredygtighed og besparelse

Når køling og varme produceres ved hjælp af et ATES-anlæg, udledes der mindre CO2 end ved produktion med traditionelle metoder. CO2-besparelsen fremkommer ved udnyttelsen af det kolde grundvand, udnyttelsen af varmegenvinding og udnyttelsen af sæsonlagring. Den samlede virkningsgrad er bedre end for rene køleanlæg af traditionelle typer. Der er alene energiforbrug i form af el til cirkulationspumper, kølekompressorer og varmepumper.

Det fuldt udbyggede anlæg forventes at erstatte 8.200 MWh fjernvarme pr. år, der ellers skulle leveres af fjernvarmeforsyningen HOFOR. Det svarer til 975 ton CO2 pr. år. eller 5-6 mio. kr.

Teknik

Et ATES-anlæg kombinerer grundvandskøl med et termisk varmelager og giver mulighed for at opsamle spildvarmen fra køleproduktionen på hospitalet. Spildvarmen genbruges senere til opvarmning, hvorved mængden af indkøbt fjernvarmeenergi kan reduceres. Et ATES-anlæg udnytter jordens evne til at lagre varme og kulde i de dybereliggende, vandførende jordlag, så man har mulighed for at gemme varme eller kulde i jorden, til man skal bruge det på en anden årstid. Man lagrer varme om sommeren og henter den igen om vinteren.

Princippet består i, at man borer to brønde, der når ned til det dybtliggende grundvand. Dette grundvand pumpes op gennem den ene brønd, afgiver enten varme eller kulde gennem en varmeveksler, og ledes derefter tilbage i undergrunden, hvor det påvirker jordlagene omkring brønden med varme eller kulde, som således oplagres i undergrunden til senere brug. Der er intet forbrug af grundvand. Vandet tjener udelukkende som medium for transport af varme og kulde. Grundvandet løber i et særskilt kredsløb og influerer dermed ikke på drikkevandsforsyningen. Bispebjerg Hospital ligger oven på et stort grundvandsmagasin, der ikke anvendes som drikkevandskilde. Der foreligger myndighedsgodkendelse.

Strømningsretningen i brøndene vendes afhængigt af årstiden. Derfor etableres et anlæg med brønde i par bestående af en kold og en varm brønd. På Bispebjerg forventes der etableret ti brønde. Afhængig af undergrunden bores brøndene typisk til en dybde af 30–100 meter og har en diameter på 40–80 centimeter. Brøndene fores med et rør, typisk af plast, og brøndene sikres mod opstigning af underliggende grundvand.

Regionsrådet behandlede på mødet den 3. februar 2015 en sag vedrørende konvertering af fjernvarmeforsyningen til hele hospitalet fra dampbaseret fjernvarme til vandbaseret fjernvarme som OPP-projekt. Og regionsrådet behandlede på mødet den 14. april 2015 en sag om at gennemføre konvertering af Centralvaskeriet på Bispebjerg fra dampbaseret fjernvarme til vandbaseret fjernvarme i en anden udformning end tidligere vedtaget. Nærværende projekt med et ATES-anlæg kan gennemføres i koordination med de øvrige projekter.

Risiko

Hospitalet og deres rådgivere har undersøgt risiciene ved projektet. Det vurderes på den baggrund, at der ikke er øget risiko ved OPP-løsningen i forhold til egen drift. Risici i form af at leverandøren går konkurs, eller at et privat firma driver nødstrømsanlægget i stedet for hospitalets eget personale som i dag, vil blive håndteret gennem krav om finansielle garantier i såvel anlægsfasen som driftsfasen. Garantierne vil væsentligt overstige traditionelle garantier, som de kendes fra almindelige totalentreprisesager i henhold til Almindelige Betingelser for Totalentrepriser (ABT93). Der vil også blive stillet krav til den finansielle institutions kreditkvalitet. Regionen sikres derigennem bekyttelse i tilfælde af for eksempel misligholdelse eller konkurs.

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg vil fremadrettet blive orienteret om projektets udvikling, økonomi og risici.

Økonomisk oversigt

Den samlede investering i projektet udgør 106,1 mio. kr. fordelt på:

Kvalitetsfondsbyggeriet finansierer alene den andel af projektet, der direkte kan henføres til byggeriets behov.

Nødstrømsanlægget på i alt 29,1 mio. kr. finansieres ved leasing med 17,6 mio. kr. samt 11,5 mio. kr., der afholdes over kvalitetsfondsbyggeriet. Der udløses årlig leasingafgift på 1,8 mio. kr. og deponering på 17,6 mio. kr. svarende til den leasede del af anskaffelsen.

ATES-anlægget på i alt 73,9 mio. kr. finansieres for 64,2 mio. kr. ved leasing og 9,7 mio. kr. via kvalitetsfondsbyggeriet. Der udløses årlig leasingafgift på 3,4 mio. kr. Da en stor del af den leasede del af anskaffelsen er energirenovering, kræves der ikke deponering efter lånebekendtgørelsen, hvorfor der kun skal deponeres 3,5 mio. kr. for ATES anlægget.

Udbudsrådgivningen på 3,1 mio. kr. finansieres ved en fordeling mellem kvalitetsfondsbyggeriet (0,6 mio. kr.), samt ved midler der kan afsættes til formålet under driftsbudgettet for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (2,2 mio. kr.) og Region Hovedstadens Psykiatri (0,3 mio. kr.).

Den leasede del af totaludgiften på 81,8 mio. kr. belaster ikke regionens anlægsramme, mens den øvrige del af anlægsudgiften på 21,8 mio. kr. indeholdes i kvalitetsfondsprojektets anlægsramme.

Der kan blive tale om mindre forskydninger af omkostninger mellem leasing med og uden deponering i tilknytning til detailprojekteringen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Der opføres et nyt nødstrømsanlæg og ATES anlæg for i alt 106,1 mio. kr.

Der indgås to leasingkontrakter på henholdsvis 17,6 og 64,2 mio. kr., i alt 81,8 mio. kr. Den første løber i ti år, og den anden løber i tyve år. Leasingkontrakterne finansieres gennem Kommunekredit. Med det nuværende renteniveau vil leasingydelserne blive på henholdsvis 1,8 mio. kr. pr. år og 3,4 mio. kr. pr. år.

Den øvrige finansiering på i alt 24,3 mio. kr. tilvejebringes som 21,8 mio. kr. betalt af kvalitetsfondsbyggeriet og 2,5 mio. kr. ved midler der kan afsættes til formålet under driftsbudgettet for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (2,2 mio. kr.) og Region Hovedstadens Psykiatri (0,3 mio. kr.).

Investeringssummen på 106,1 mio.kr. er opgjort i prisniveau medio 2015.

De 21,1 mio. kr., der skal deponeres, finansieres af kassebeholdningen. Beløbet frigives med 1/25 årligt frem til udløbet af leasingperioden, hvor restbeløbet frigives.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15009916

22.pdf

Bilag

Notat om renter efterspurgt ved miljø- og trafikudvalgets behandling den 1. december 2015

8. Orientering om status for Esbønderup

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

På forretningsudvalgets møde den 10. november 2015 blev der bedt om en status for det tidligere Esbønderup Hospital og proces for muligt salg. Af hensyn til regionens position i kommende salgsforhandlinger og forhandlinger om lejemål forelægges nogle af sagens oplysninger i et fortroligt bilag.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at orienteringen om status for Esbønderup tages til efterretning, og
at koncerndirektionen bemyndiges til at indgå aftale med Udlændingestyrelsen om leje af Esbønderup til en årlig lejeindtægt som angivet i bilaget,
at Udlændingemyndighederne opfordres til en god dialog med Gribskov Kommune og de lokale borgere.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Der var eftersendt kortbilag til sagen.

Anbefalet, i det Udlændingemyndighederne opfordres til en god dialog med Gribskov Kommune og de lokale borgere.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (3), V (8) og Ø (5), i alt 40.
Imod stemte: Morten Dreyer (O).
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.

Indstillingen var herefter godkendt.

Abbas Razvi (B), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Esbønderup Hospital har stået tomt i flere år efter de behandlingsmæssige aktiviteter ophørte i 2011. Der blev i 2013 iværksat en salgsproces, hvor markedet for mulige købere til både Hørsholm og Esbønderup Hospital blev afsøgt med hjælp fra en rådgivningsgruppe bestående af COWI, Ernest & Young og Kromann Reumert. Dette resulterede imidlertid ikke i noget salg. Se bilag for nærmere oplysninger.

Der har efterfølgende været enkelte henvendelser om lejemål på ejendommen, bl.a. fra Udlændingestyrelsen. Regionsrådet blev orienteret om styrelsens henvendelse den 28. oktober 2014 i forbindelse med behandlingen af sag om udlejning af lokaler til styrelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Henvendelsen vedr. Esbønderup gav ikke noget resultat på daværende tidspunkt.

Fornyet henvendelse fra Udlændingestyrelsen

Udlændingestyrelsen har medio november på ny rettet henvendelse til regionen med forespørgsel om mulighederne for at indgå et lejemål til brug for etablering af et Røde Kors asylcenter for flygtninge i bygningerne. Det er administrationens vurdering, at da salgsbestræbelserne hidtil ikke har givet resultat vil et lejemål med anvendelse af bygningerne være hensigtsmæssigt. En anvendelse af bygningerne og de istandsættelsesarbejder, som en lejer vil iværksætte, vil kunne forhindre det forfald, der er svært at undgå, når ejendommen står tom. En lejeaftale vil desuden kunne finansiere ejendommens driftsudgifter (ejendomsskat mv) og give regionen en driftsindtægt, indtil ejendommen kan sælges.

Esbønderups bygningsareal er på knap 11.000 m2, hvoraf halvdelen som primære arealer umiddelbart vil kunne anvendes til centerformål, mens den anden halvdel består af fællesarealer og kontorlokaler, som skønnes mindre anvendeligt til formålet og derfor i denne forbindelse kan betragtes som sekundære arealer.

Planforhold

Gribskov Kommunes økonomiudvalg er den 1. december orienteret om Udlændingestyrelsens henvendelse. Det må antages, at en anvendelse som asylcenter vil kræve en ændring af - eller dispensation fra - lokalplanen. Kommunen har udsendt pressemeddelelse om Udlændingestyrelsens henvendelse. Pressemeddelelsen er vedlagt som bilag. Det fremgår af den, at styrelsen har planer om indretning af pladser til 500 asylansøgere. Borgmesteren tilkendegiver, at kommunen vil tage godt imod asylansøgere, men at kommunen er betænkelig ved at huse et så stort antal asylansøgere som 500 i et lille lokalsamfund som Esbønderup. Kommunen vil derfor arbejde for, at centeret skal huse et mindre antal.

Ministeriet for udlændinge, integragion og bolig har under visse betingelser mulighed for - efter høring af kommunen - at træffe beslutning om, at ministeriet selv tilvejebringer det plangrundlag, som er nødvendigt for etablering af asylcenteret.

Vilkår for et eventuelt lejemål

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Udlændingestyrelsen tilbydes at leje Esbønderup Hospitals bygninger. Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen og plangrundlaget er afklaret vil administrationen indlede forhandlinger med Udlændingestyrelsen på de hovedvilkår, der fremgår af bilaget.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En indgåelse af lejemål på de beskrevne vilkår vil indebære mindreudgifter på 0,5 - 1,0 mio. kr. til driftsudgifter, herunder ejendomsskatter og varmeudgift, idet udgifter til udvendig vedligeholdelse og vedligeholdelse af hovedforsyning af varme og el påhviler regionen. Der vil derudover være årlige lejeindtægter, som indbudgetteres i 1. økonomirapport 2016.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges for forretningsudvalget den 8. december og for regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

14011414

24.pdf
25.pdf
26.pdf

Bilag

Pressemeddelelse fra Gribskov Kommune
Kortbilag - Oversigtstegning Esbønderup
Kortbilag - Gribskovbystruktur

9. Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Som en del af midlerne til øvrig regional udvikling, udgør puljen til store, internationale kultur- og sportsevents i alt 50 mio. kr. i perioden 2015-2019 (10 mio. kr. årligt). Det er en målsætning i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), at midlerne i puljen skal benyttes til at tilrække events, som skaber øget omsætning og mere beskæftigelse i hele servicesektoren.

Regionsrådet besluttede den 19. maj 2015, at midlerne til puljen ansøges og udmøntes hvert kvartal. Det er tredje gang, og sidste gang i 2015, at administrationen behandler ansøgninger til puljen. I denne tredie ansøgningsrunde behandles en ansøgning fra den private organisation SportEventGroup, som handler om cykelløbet Velothon Copenhagen 2016, et enkeltdagscykelløb for både professionelle og borgere.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at ansøgningen behandles i regionsrådet.
at regionsrådet bevilger 875.000 kr. af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents i 2015 til medfinansiering af Velothon Copenhagen 2016. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at Københavns Kommune og SportsEventGroup medfinansierer projektet.

POLITISK BEHANDLING

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 1. december 2015:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet, idet udvalget anmoder om, at sagen tilføjes et kort statusnotat til sagens videre behandling som redegør for Københavns Kommunes medfinansiering.

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Indstillingspunkt 1 blev anbefalet uden afstemning.

Administrationen stillede ændringsforslag til indstillingens punkt 2:
2. ”at regionsrådet bevilger 875.000 kr. af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents i 2015 til medfinansiering af Velothon Copenhagen 2016. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at Københavns Kommune og SportsEventGroup medfinansierer projektet.”

Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1) og V (3), i alt 11.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (2) og O (1)
I alt 14.

Ændringsforslaget var herefter anbefalet.

Enhedslistens medlemmer og Dansk Folkepartis medlem oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved Regionsrådets behandling.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), V (8) og Ø (5), i alt 37.
Imod stemte: O (4)
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.

Indstillingen var herefter godkendt

Abbas Razvi (B), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Ansøgning om projekt: Velothon Copenhagen 2016 (bilag 1)

Ansøger: SportsEventGroup (Privat organisation)

Samlet Budget: 7 mio. kr.

Ansøgt medfinansiering: 1 mio. kr.

Tidsperiode: 16. juni 2016

Velothon Copenhagen 2016 er et cykelløb i rækken af såkaldte UCI Velothon Majors - enkeltdagsløb, der finder sted i flere byer i særligt Europa og som er rettet mod professionelle og borgere. Løbet blev kørt første gang i 2013 i Berlin og i Kitzbuhel i Østrig. Siden hen er flere europæiske byer og nogle få amerikanske blevet tilføjet listen. I 2015 blev løbet kørt i Berlin, Cardiff, Wien og Stokholm.

Administrationens vurdering

Regionsrådet har den 14. april 2015 godkendt et eventvurderingsværktøj til at vurdere ansøgninger til puljen. Administrationen har i behandlingen af ansøgningen fra SportEventGroup benyttet det af regionsrådet godkendte eventvurderingsværktøj. Det samlede resultat/score for ansøgningen opfylder kriterierne for puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.

Konkret vurderes det bl.a., at den turismeøkonomiske omsætning på ca. 28 mio. kr. er høj for et event med et budget på 7 mio. kr. Dette skyldes bl.a., at hver udenlandsk deltager forventes gennemsnitligt at medbringe 1,5 person i tre dage. Deltagere og deres medbragte familie og venner har et døgnforbrug på gennemsnitligt ca. 1500 kr. pr.person.

Velothon Copenhagen 2016 vil blive det største internationale endagscykelløb, som hidtil er afholdt i Danmark.

Løbet har mottoet "Ride like a pro". Først afholdes et løb, hvor alle interesserede kan deltage (mod betaling). Løbet afholdes på den samme rute, som de professionelle ryttere senere kører på. Der forventes i alt 5000 deltagere. Det professionelle løb er sanktioneret af UCI (det internationale cykelforbund), hvilket betyder, at flere af de bedste internationale ryttere ønsker at deltage, at der køres under internationale regelsæt, og at løbet vil have international medieinteresse.

Administrationen anser det for positivt, at ansøger har en målsætning om, at Velothon Copenhagen skal være en tilbagevendende begivenhed. Såfremt Velothon Copenhagen 2016 bliver en succes, forventes løbet at være selvfinansierende fremover ved hjælp af sponsorbetaling og deltagergebyr.

Ansøger planlægger en række sideevents, hvor et af dem er inddragelse af skolebørn i eventen. Blandt andet planlægges aktiviteter, der lærer børn at cykle.

Desuden vurderer administrationen, at Københavns Kommunes engagement i projektet er givtigt i forhold til, at Københavns Kommune stod for planlægningen af VM i enkeltstart i 2011.

Endelig vurderer administrationen, at Velothon Copenhagen 2016 kan demonstrere - i en mindre skala - hvordan en eventuel afholdelse af Tour de France-starten i København ville kunne udfolde sig.

Risikovurdering

En detaljeret risikovurdering af særligt de økonomiske forhold vedr. afholdelse af eventet er vedlagt ansøgningen. Administrationen vurderer, at SportEventGroup sammen med deres internationale partner, Legardére Unlimited Events, udgør et samarbejde, der har omfattende erfaring med planlægning og afholdelse af lignende events. Endvidere samarbejder SportEventGroup om eventen med Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen. Wonderful Copenhagen deltager ikke i afviklingen af selve eventet. Ved denne type events kan Wonderful Copenhagen indgå i arbejdet med bl.a. etablering af sideevents.

SportEventGroup er blevet informeret om, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud. Dermed er Region Hovedstadens risiko begrænset til det ansøgte støttebeløb på 1 mio. kr.

Det meddeles ansøger, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde.

Det vil fremgå af bevillingsaftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventet.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Støtten på 1 mio. kr. afholdes af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Puljen er på 10 mio. kr. i 2015. Der er tale om midler fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2015. Hvis ansøgningen bevilges, er der 1 mio. kr. af puljen tilbage i 2015. Dermed udmøntes puljen ikke fuldt ud i 2015 og de resterende midler tilfalder bevillingsområdet øvrig regional udvikling.

KOMMUNIKATION

Det aftales med ansøger SportEventGroup, at der indgås en dialog med administrationen med henblik på at synliggøre Region Hovedstaden i kommunikationen i forbindelse med afholdelse af eventen, herunder anvendelse af Region Hovedstadens logo i markedsføring og ved omtale.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

15016381

27.pdf
28.pdf
29.pdf
30.pdf

Bilag

Ansøgning om tilskud til Velothon Copenhagen 2016
Risikoanalyse_til_Region_Hovedstaden
Om SportEventGroup
Ændringsforslag af 4. december 2015 - Velothon

10. Ramme til leasing af elbiler i Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I budget 2014 blev det besluttet, at alle lette køretøjer i Region Hovedstaden, undtaget ambulancer og akutlægebiler anskaffet efter 1. juli 2014 skal være drevet af klimavenlige drivmidler, som fx elbiler. Regionsrådet har også besluttet, at der skal etableres ladestandere på regionens hospitaler og Regionsgården for at understøtte regionens omstilling til grønnere transport.

Der søges derfor godkendelse af en økonomisk underaftale på 20 mio. kr. til billeasing under den eksisterende rammeaftale om leasing på 2 mia. kr., indgået i maj 2014 mellem Region Hovedstaden og KommuneLeasing, således at beslutning om anskaffelse af elbiler og ladestandere finansieret ved brug af leasing herefter kan træffes administrativt indenfor denne økonomiske ramme.

En ramme på 20 mio. kr. svarer til en bilpark på ca. 120 biler og vurderes at dække behovet i de kommende år, i takt med udskiftning af eksisterende bilpark.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at der afsættes en ramme på 20 mio. kr. til leasing af elbiler og ladestandere i regionens egen flåde,
at valget mellem operationel leasing og finansiel leasing placeres hos hospitalet/virksomheden/centeret, der skal anvende og finansiere elbilen, og
at der i forbindelse med kommende beslutning om central flådestyring for hele regionen bilpark, tages stilling til ovennævnte valgfrihed.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (1), og V (3), i alt 12.
Imod stemte: Ø (2)
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen:
”Enhedslisten støtter meget varmt op om indkøbet af elbiler og oprettelse af en bilflåde i regionen. Vi finder det dog stærkt problematisk, at investeringen leasingfinansieres og dermed udfordrer driftsrammen og herigennem midlerne til et i forvejen presset personale.”

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Der var eftersendt notat med supplerende oplysninger, vedlagt som bilag.

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.
Imod stemte: Ø (5).
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.

Indstillingen var herefter godkendt.

Abbas Razvi (B), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Copenhagen Electric, det regionale elbilsekretariat under Center for Regional Udvikling, har tilbudt flåde- og puljebilsanalyser til kommuner i hovedstadsregionen samt til regionens egne virksomheder. I den forbindelse er der blevet udarbejdet en puljebilsanalyse for regionens koncerncentre, på hvilken baggrund koncerncentrene og koncerndirektionen har besluttet at starte en indfasning af puljebiler på el i koncerncentrene samt en central flådestyring af disse puljebiler.

I første omgang har koncerncentrene besluttet at erhverve 15 puljebiler på el: seks på Regionsgården, syv i Center for IMT og to i Center for HR. Det er også besluttet, at man snarest i det nye år skal forholde sig til, hvorvidt hele regionens bilflåde skal styres centralt.

I forbindelse med vedtagelse om indkøb af puljebiler på el har koncerncentrene besluttet, at bilerne om muligt skal anskaffes ved finansiel leasing. Der er derfor behov for politisk godkendelse af at få åbnet en økonomisk ramme under den eksisterende rammeaftale indgået med KommuneLeasing, jf. regionsrådets beslutning i februar 2014.

Ved brug af finansiel leasing i stedet for køb aflastes investeringsrammen. I opstartsfasen skal der samtidig afsættes temmelig store beløb til etablering af ladestandere.

Det anbefales at der åbnes op for mulighed for leasingtagers valg mellem operationel leasing (hvor anskaffelsen returneres efter aftalt leasingperiode) og finansiel leasing (hvor leasingtager skal anvise en køber eller selv overtage anskaffelsen ved leasingperioden udløb). Overholdelse af den rammen på 20 mio. kr. sikres via koordinering i Center for Økonomi.

Valgmuligheden anbefales selvom det er administrationens vurdering at finansiel leasing som hovedregel er den økonomisk mest fordelagtige løsning. Valgmuligheden revurderes i forbindelse med beslutning om central flådestyring af regionens køretøjer.

Ved finansiel leasing påtager regionen sig risikoen for restværdien på bilerne. Ved operationel leasing afdækker leasingselskabet sig for denne risiko økonomisk. Ud fra de erfaringer, vi har kendskab til bl.a. fra Københavns Kommune, som har landets største elbilflåde, kan det bedst betale sig at blive ejer af bilerne. Elbilerne og deres batterier er så gode nu, at det således vurderes, at være god økonomi i at blive ejer af bilerne. Ved at anskaffe bilerne ved finansiel leasing via KommuneLeasing, er der endvidere den fordel, at batteriet altid er en del af anskaffelsen, hvorimod ved køb kan batteriet for nogle bilmærker kun lejes.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Der træffes med sagen beslutning om, at der afsættes en økonomisk leasingramme på 20 mio. kr. under den eksisterende rammeaftale med KommuneLeasing. Inden for rammen på 20 mio. kr. kan der anskaffes elbiler og ladere til brug hos regionens hospitaler / virksomheder / koncerncentre ved brug af operationel leasing eller finansiel leasing.

Leasingydelserne betales som en driftsudgift af de eksisterende budgetter hos de hospitaler / virksomheder / koncerncentre der anskaffer elbiler finansieret ved leasing.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

Anskaffelsen af puljebilerne for Koncerncentrene er, grundet afgifter på elbiler fra 2016 samt mulighed for støtte til indkøb gennem Energistyrelsen, allerede igangsat. Hvis beslutningen om ramme til leasing ikke træffes, vil bilerne blive finansieret som køb i stedet.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15017967

31.pdf

Bilag

Ramme til leasing af elbiler i Region Hovedstaden

11. Nedlæggelse af Oresund Award - in Health

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I budgetaftalen for 2013 blev det vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. kr. til uddeling af prisen Oresund Award – in Health. Prisens formål er at anerkende og synliggøre førende forsknings- og behandlingsmiljøer, som har et samarbejde mellem parter fra Region Hovedstaden og Region Skåne.

Et år efter modtagelse af prisen skal vinderen sende en afrapportering. Denne indgår i dokumentationen for, at bevillingen anvendes efter sit formål. Administrationen har modtaget afrapportering fra første vinder af Oresund Award, som kort beskrives i sagen.

Status for prisen er, at den har været uddelt i to år, 2013 og 2014, på baggrund af et ansøgerfelt med samlet 12 ansøgninger. Der var i år frist for ansøgninger den 15. juni 2015 og administrationen modtog tre ansøgninger. Ved bedømmelsesmødet den 14. september 2015, vurderede bedømmelsesudvalget ansøgningerne og besluttede enstemmigt, at der ikke kan findes en vinder af Oresund Award – in Health 2015.

Med et faldende antal ansøgere og uden mulighed for at vælge en ansøger, der opfylder kriterierne for Oresund Award i 2015, er det administrationens anbefaling, at prisen nedlægges. Administrationen har været i dialog med Region Skåne, som er enig i nedlæggelsen. Begge regioner er gensidigt enige om fremadrettet at fortsætte det tætte samarbejde i regi af Greater Copenhagen.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at tage orientering om status på Oresund Award 2013 og 2014 til efterretning,
at tiltræde indstillingen fra Oresund Award bedømmelsesudvalg, at der ikke uddeles en Oresund Award - in Health 2015,
at godkende nedlæggelse af Oresund Award – in Health.
at bevilge 1 mio. kr. til oprustning af juridisk bistand indenfor forskningskontraktområdet, idet forretningsudvalget lægger vægt på, at niveauet for den juridiske bistand har et passende niveau og ikke opleves unødigt bureaukratisk, samt at dersom behovet for administrativ bistand fremadrettet stiger, at dette findes inden for rammen af bevillingen til sundhedsforskning på det regionale udviklingsområde.

POLITISK BEHANDLING

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 3. november 2015:

Anbefalet.

Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2015:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 17. november 2015:

Der var eftersendt notat af 12. november 2015 vedr. Omdisponering af Oresund Award midler.

Regionsrådet besluttede at tilbagesende sagen til forretningsudvalget med henblik på fornyet behandling.

Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Indstillingspunkterne 1-3 blev anbefalet uden afstemning.

Administrationen stillede ændringsforslag om et nyt 4. indstillingspunkt:
”4. at bevilge 1 mio. kr. til oprustning af juridisk bistand indenfor forskningskontraktområdet”

Formanden satte administrationens ændringsforslag under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 10.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: C (2).
I alt 14.

Indstillingen var herefter anbefalet, idet forretningsudvalget lægger vægt på, at niveauet for den juridiske bistand har et passende niveau og ikke opleves unødigt bureaukratisk, samt at dersom behovet for administrativ bistand fremadrettet stiger, at dette findes inden for rammen af bevillingen til sundhedsforskning på det regionale udviklingsområde.

De konservative medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive sin stillingtagen ved Regionsrådets behandling af sagen.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Der var eftersendt notat med supplerende oplysninger, vedlagt som bilag.

Indstillingspunkterne 1-3 blev godkendt uden afstemning.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag til indstillingens punkt 4:
”Enhedslisten ønsker i stedet den frigjorte 1 mio. kr. anvendt til styrkelse af arbejdsmiljøet på fødeområdet til styrkelse af rekruttering og fastholdelse af jordemødre, der jo løser en af vore kerneopgaver, et område der er almindelig enighed om at styrke.”

Formanden satte Enhedslistens ændringsforslag under afstemning:
For stemte: I (1) og Ø (5), i alt 6.
Imod stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), O (4) og V (8), i alt 35.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.

Enhedslistens ændringsforslag var herefter forkastet.

Formanden satte herefter administrationens ændringsforslag til indstillingens punkt 4 under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), O (4) og V (8), i alt 35.
Imod stemte: I (1) og Ø (5). I alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.

Administrationens ændringsforslag til indstillingspunkt 4 var herefter godkendt.

Abbas Razvi (B), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund og formål for Oresund Award - in Health

I budgetaftalen 2013 blev det vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. kr. til uddeling af prisen Oresund Award – in Health. Midlerne fordeles således:

AKTIVITET	BELØB
Bevilling til vinderne af Oresund Award – in Health	800.000 kr.
Udgifter til sekretariatsarbejde, bedømmelse, prisoverrækkelse, kommunikation m.m.	200.000 kr.
Total udgift for Region Hovedstaden	1 mio. kr.

Prisen uddeles en gang om året og administreres i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Skåne. Hver region bidrager ligeligt til prisen på i alt 1,6 mio. kr. Derudover finansierer hver region ligeligt omkostningerne i forbindelse med sekretariatsbetjening, bedømmelsesproces, prisoverrækkelse, kommunikation m.m.

Oresund Award – in Health har til formål at anerkende og synliggøre førende forsknings- og behandlingsmiljøer, som har et samarbejde mellem parter fra Region Hovedstaden og Region Skåne. Vinderen af Oresund Award skal bestå af to eller flere samarbejdende forsknings- og behandlingsmiljøer. Samarbejdet skal tilføre værdi og synergi til sundhedsområdet og have forskning og udviklingsarbejde af høj international kvalitet, som kommer borgerne i de to regioner til gode. Desuden lægges der i udvælgelsen af Oresund Award vinderen vægt på en række faglige kriterier inden for hovedområderne: højeste kvalitet inden for klinisk arbejde, forskningsmæssige resultater, uddannelse og udveksling, innovation samt formidling og dokumentation.

Ansøgningerne vurderes af et bedømmelsesudvalg bestående af både nationale og internationale sundhedsfaglige professorer og med administrativ deltagelse fra både Region Hovedstaden og Region Skåne.

Bevillingen på i alt 1,6 mio. kr. skal anvendes til videre udvikling og internationalisering af de vindende forsknings- og behandlingsmiljøers samarbejde fx udviklingsomkostninger, tiltrækning af internationale forskere og behandlere samt afholdelse af internationale symposier. Et år efter modtagelse af prisen skal vinderne indsende en afrapportering, som indgår i dokumentationen for, at bevillingen anvendes efter sit formål.

Oresund Award har nu været uddelt i 2013 og 2014 og der har været en ansøgningsrunde for 2015. Følgende gives en status på Oresund Award 2013, 2014 og 2015 og den videre proces for Oresund Award.

Status på Oresund Award – in Health 2013

I december 2013 modtog parterne bag det dansk-svenske samarbejde, ReproHigh, som de første Oresund Award – in Health. Primo 2015 modtog administrationen en afrapportering fra ReproHigh.

ReproHigh samarbejdets anvendelse af Oresund Award

ReproHigh giver patienter i både Region Skåne og Region Hovedstaden adgang til fertilitetsbehandling. I alt er over 50 patienter blevet behandlet, og der er lavet over 500 fertilitetsanalyser. ReproHigh har indtil videre anvendt midlerne til at styrke det langsigtede mål om et center med kompetencer inden for reproduktiv medicinsk forskning, der arbejder over landegrænser. ReproHigh oplyser at de har igangsat aktiviteter til at styrke samarbejdet, etableret yderligere internationale kontakter og søgt om langsigtet finansiering. De har også investeret penge i ekspertviden inden for det bio- og sundhedsvidenskabelige område, internationale konferencer og informationsmateriale til præsentation af samarbejdet.

I ReproHigh´s kontakt til politikere og andre aktører i begge regioner, anvender de Oresund Award til at bibeholde fokus på deres forskning og de bagvedliggende grunde til infertilitet. Ligeledes arbejder de med at styrke samarbejdet mellem industrien, universiteterne og hospitalerne for at forblive konkurrencedygtige og attraktive, men også for at opnå en mere effektiv udnyttelse af ressourcer og dermed bedre behandling af patienterne.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at ReproHigh anvender Oresund Award bevillingen på 1,6 mio. kr. efter hensigten, da bevillingen går til videre udvikling og internationalisering af de vindende forsknings- og behandlingsmiljøers samarbejde.

Status på Oresund Award – in Health 2014

I 2014 gik Oresund Award – in Health til samarbejdet SOHO (Sundets Onkologiske og Hæmatologiske Organisation) inden for det børne-onkologiske område.

Det er meddelt SOHO samarbejdet, at de primo 2016 skal indsende afrapportering til administrationen, som efterfølgende vil forelægge denne for erhvervs- og vækstudvalget.

Status på Oresund Award – in Health 2015

Administrationen modtog tre ansøgninger til Oresund Award - in Health 2015. Bedømmelsesudvalget vurderede de indkomne ansøgninger, og fandt at ansøgningerne ikke levede op til kriterierne for Oresund Award, hvorfor der ikke kan findes en vinder af Oresund Award 2015. Bedømmelsesudvalget besluttede derfor enstemmigt, at der ikke blandt årets ansøgninger kan findes en vinder til Oresund Award – in Health 2015.

Videre proces - Nedlæggelse af Oresund Award – in Health

Administrationen har på baggrund af ansøgerfeltet i årene 2013 til 2015 erfaret, at antallet af ansøgninger til Oresund Award - in Health er faldende. I 2015 modtog administrationen kun tre ansøgninger, hvoraf der ikke kunne findes en vinder, som redegjort for ovenfor. Det er derfor administrationens anbefaling, at Oresund Award - in Health nedlægges. Administrationen har været i dialog med Region Skåne, som er enig i nedlæggelsen. Begge regioner er gensidigt enige om fremadrettet at fortsætte det tætte samarbejde med fokus på kvalitet på tværs af sundet i regi af Greater Copenhagen, se bilag 1 for notat om yderligere samarbejder.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

De ikke forbrugte midler i 2015, ca. 940.000 kr., og fra 2016, 1 mio. kr. årligt, konverteres administrativt fra sundhedsområdets driftsbudget til lønbudgettet, konkret til oprustning af juridisk bistand inden for forskningskontraktområdet.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

15012173

32.pdf
33.pdf
34.pdf

Bilag

Forskningssamarbejder over Øresund
Notat - Ændringsforslag af 3. december 2015
Juridisk bistand

12. Afrapportering fra kræftudvalget til regionsrådet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Kræftudvalget er et midlertidigt 2 årigt politisk udvalg nedsat i regi af Sundhedsudvalget efter §17 stk. 4 for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015.

Kræftudvalget har afholdt det sidste møde den 24. november 2015 og ønsker i den forbindelse at afrapportere Kræftudvalgets arbejde med henblik på at sikre en god overlevering af udvalgets opgaver og fokusområder.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at tage afrapportering af udvalgets arbejde til efterretning, og
2. at anmode Sundhedsudvalget om i sit arbejde med kræftområdet særligt at følge op på:
a. de nationale monitoreringsdata for kræftområdet, som offentliggøres kvartalsvis,

b. at screeningsprogrammet for tarmkræft implementeres, samt følge op på, at kvinder i regionen får tilbudt sceening

for brystkræft og livmoderhalskræft i overensstemmelse med de nationale anbefalinger,

c. at kendskabet til de diagnostiske enheder udbredes blandt de henvisende læger,

d. at behandlingskapaciteten skal sikres,

e. at der skal etableres en kræftrådgivning ved Herlev Hospital (projekt "livsrum")

f. at der indgås en samarbejdsaftale med Region Skåne om at tilbyde danske patienter behandling med partikelterapi

på Skandion Klinikken, Uppsala.

POLITISK BEHANDLING

Kræftudvalgets beslutning den 24. november 2015:

Anbefalet.

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Katrine Vendelbo Dencker (O), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Kræftudvalgets formål

Kræftudvalget blev nedsat som et midlertidigt udvalg pr. 1. januar 2014 for en 2 årig periode. Ifølge regionsrådets konstitueringsaftale skal udvalget i perioden "se på konkrete mål for gennemførelsen af kræftpakker, fremtidens udfordring med flere kræftsyge og etablering af partikelterapi på riget". Ud over de nævnte områder i konstitueringsaftalen, er udvalgets opgaver besluttet af regionsrådet ved særlig beslutning. Det er besluttet, at udvalget i den 2-årige periode skulle beskæftige sig med følgende:

Kvalitetsmål på kræftområdet
Implementering af kræftpakkerne
Resultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet
Partikelterapianlæg på Rigshospitalet
Initiativer i forhold til screeningsprogrammer
Initiativer, der kan skabe sammenhængende patientforløb for kræftpatienter

Kræftudvalgets fokusområder og initiativer

Indenfor rammerne af kræftudvalgets opdrag har udvalget beskæftiget sig med følgende emner og iværksat en række initiativer:

Flere skal overleve kræft

Kræftudvalget har i hele perioden haft fokus på at følge, hvor hurtigt patienter med mistanke om kræft får diagnosen be- eller afkræftet, og hvor hurtigt patienter med kræft får igangsat behandlingen. Udredning og behandling af kræftpatienter skal ske uden unødvendig ventetid. Statens Serum Institut (SSI) offentliggør fire gange årligt monitoreringsdata (kvartalsafrapportering) samt en årsrapport, som Kræftudvalget har fået forelagt for at følge regionens målopfyldelse - og udviklingen i målopfyldelsen - i forhold til kræftpakkernes forløbstider.

Kræftudvalget har anbefalet Forretningsudvalget og Regionsrådet, at der fastlægges en politisk målsætning om, at 90 pct. af alle kræftpatienter i regionen skal behandles i overensstemmelse med kræftpakkernes anbefalede forløbstider. Denne målsætning blev vedtaget af Regionsrådet i juni 2014, og den har efterfølgende dannet grundlag for det ambitionsniveau, der er fastlagt i regionens driftsmålstyring.

Kræftudvalget har især fulgt fem kræftformer: Brystkræft, tarmkræft, hovedhalskræft, prostatakræft og lungekræft, hvor regionen primo 2014 havde en lav målopfyldelse. Udvalget har for hver af de fem kræftformer udarbejdet en handleplan for, hvordan målopfyldelsen kan øges. Nyeste monitoreringsdata (2. kv. 2015) viser, at der i det forløbne 1½ år indenfor en række af kræftpakkerne er opnået en markant fremgang i målopfyldelsen, heriblandt for flere af de kræftpakker Kræftudvalget har haft særlig fokus på, fx. hovedhalskræft eller urologisk kræftform (nyre, blære, prostata). Der er desværre også fortsat kræftpakker, hvor regionen aktuelt er blandt de dårligste regioner, fx. kirurgisk behandling af lungekræft og brystkræft (for uddybning henvises til sag nr. 4 til mødet i Kræftudvalget den 28. oktober 2015).

Kræftudvalget anbefaler, at de nationale monitoreringsdata fortsat følges tæt (eksempelvis kvartalsvist), således at fokus på at sikre forbedring af forløbstiderne fastholdes.

Kræft skal opdages så hurtigt som muligt (tidlig opsporing)

Kræftudvalget har i sit arbejde også sat fokus på tidlig opsporing. Hvis kræft opdages i et tidligt stadie, og den rigtige behandling tilbydes, øges patienternes muligheder for at overleve kræftsygdom.

Udvalget har fulgt implementeringen af de tre nationale kræftscreeningsprogrammer: Livmoderhalskræftscreening, brystkræftscreening og tarmkræftscreening tæt. Udvalget har også haft fokus på regionernes diagnostiske enheder og enhedernes opgave i forhold til at sikre patienter med mistanke om alvorlig sygdom, som kunne være kræft, en hurtig udredning og behandling. Senest har udvalget haft fokus på emnet 'tidlig opsporing' til dialogmødet afholdt den 29. oktober 2015.

Opsamling fra dialogmødet forelægges Kræftudvalget til møde den 24. november 2015, og der henvises til sagen herom for uddybning.

Screeningsprogrammer

Livmoderhalskræftscreeningsprogrammet er det ældste kræftscreeningsprogram. Programmet har været implementeret i hele regionens levetid. Hovedudfordringen med livmoderhalskræftscreeningsprogrammet er at sikre en tilstrækkelig høj deltagelsesprocent. Denne udfordring er gældende i hele landet. For at understøtte en højere deltagelsesprocent i screeningsprogrammet har det forrige Regionsråd bevilliget 2,2 mio kr. til at gennemføre et forsøg med hpv-hjemmetest. Forsøget er netop afsluttet, og evalueringen viser, at 27 pct. af de borgere, som fik tilbud om en hjemmetest, har benyttet sig af tilbuddet (der henvises til orienteringssag herom, som forelægges Kræftudvalget den 24. november 2015).

Det nationale mammografiscreeningsprogram blev implementeret i 2008 og 2009. Inden da havde flere af de gamle amter og amtskommuner et tilbud om mammografiscreening, men ikke efter samme anbefalinger og samme kadence. Kræftudvalget har fulgt mammografiscreeningsprogrammet og haft særlig fokus på to områder. Det ene fokusområde har været den administrativ framelding af kvinder, som efter gentagne invitationer og påmindelser ikke har responderet på tilbuddet om screening. Det andet fokusområde har været afviklingen af 3. runde i screeningsprogrammet (januar 2012 - maj 2014), hvor der har været en mindre forsinkelse i afviklingen, således af nogle kvinder har haft over 2 år og 3 måneder mellem deres tilbud om screening.

Kræftudvalget fik forelagt en status og opsamling på begge fokusområder til mødet den 28. oktober 2015 (der henvises til sag nr. 2 til dette møde for uddybning). Kræftudvalget har på den baggrund anbefalet, at Sundhedsudvalget forelægges en fornyet status for screeningsprogrammet, når 4. runde er gennemført i 2. halvår 2016.

Implementering af tarmkræftscreeningsprogrammet blev startet i hele landet i marts 2014. Programmet skal implementeres over en 4 årig periode til udgangen af 2017. Kræftudvalget er løbende blevet forelagt en status for implementeringen, senest til mødet den 24. november 2015 (der henvises til denne sag for uddybning).

Diagnostiske enheder

Regionens fire diagnostiske enheder blev etableret i april 2012. Kræftudvalget har løbende haft fokus på, hvor mange patienter enhederne udreder, og hvor høj målopfyldelsen er i forhold til at sikre hurtig udredning og henvisning til rette behandling. De fire enheder har de forløbne år haft en stigning i antallet af patienter, der er blevet udredt på enhederne samtidig med, at de har haft en konstant høj målopfyldelse i forhold til at sikre hurtig udredning. De diagnostiske enheder blev senest drøftet til dialogmødet den 29. oktober 2015 (der henvises til sag, som forelægges Kræftudvalget til møde den 24. november 2015 for uddybning). Der er enighed om, at enhederne varetager en vigtig funktion i forhold til at sikre hurtig udredning af patienter med uklare symptomer, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom og særligt, at det er vigtigt, at de henvisende læger (som primært er almen praksis) kender til enhederne.

Kræftudvalget anbefaler, at screeningsprogrammerne fortsat følges tæt, og at der sættes fokus på at sikre, at kendskabet til de diagnostiske enheder udbredes blandt de henvisende læger (særligt i almen praksis, hvor hovedparten af henvisningerne kommer fra).

Øget direkte adgang til diagnostiske ydelser for almen praksis

Kræftudvalget har anbefalet regionsrådet, at der for midler afsat med Finansloven for 2015 (midler afsat til implementering af regeringens sundhedsstrategi på kræftområdet) iværksættes initiativer, som giver almen praksis øget direkte adgang til diagnostiske ydelser. Indledningsvist skal der implementeres tilbud om direkte adgang til billeddiagnostiske ydelser af bryst og overkrop (thorax og abdomen).

Implementering af tilbud om 'direkte adgang til diagnostiske ydelser' skal understøtte almen praksis' mulighed for hurtigt at få be- eller afkræftet, om en patient skal tilbydes et større udredningsforløb.

Kapaciteten til at varetage kræftbehandling skal fremtidssikres

Kræftudvalget har løbende haft fokus på, at der er behov for øget kapacitet til at varetage udredning og behandling af kræftpatienter, dels fordi der forventes at komme flere kræftpatienter og dels da en markant forbedring af målopfyldelsen for nogle kræftformer kræver en øget kapacitet.

Kræftudvalget har derfor anbefalet Regionsrådet, at der udmøntes:

- 25 mio. kr. til kræftapparatur i 2014 (engangsbeløb afsat i budget 2014)
- 2 mio. kr. til videreførelse af projekt om hjemmekemo (engangsbeløb afsat i budget 2015)

- 7,8 mio. kr. til udbredelse af skånsomme kirurgiske metoder (varige driftsmidler fra Finansloven for 2015)

- 34,8 mio. kr. til udvidelse af den diagnostiske kapacitet på hospitalerne (varige driftsmidler fra Finansloven for 2015)

Kræftudvalget anbefaler, at kapaciteten følges tæt, således at det sikres, at alle kræftpatienter kan udredes og behandles uden unødvendig ventetid.

Specialiseret rådgivning af kræftpatienter og pårørende

Kræftudvalget har anbefalet Regionsrådet, at der indgås en samarbejdsaftale med Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning i Region Hovedstaden om varetagelse af den specialiserede kræftrådgivning. Samarbejdsaftalen blev indgået i 2014 og løber indtil den opsiges af en af parterne.

Kræftens Bekæmpelse ønsker at oprette en ny kræftrådgivning (et 'livsrum') ved Herlev Hospital. Kræftudvalget har anbefalet regionsrådet, at dette støttes. Regionsrådet har godkendt, at et område ved Herlev Hospital, som er beliggende ved indkørslen til hospitalet, kan benyttes til formålet. Der pågår aktuelt drøftelser med de involverede parter om mulighederne for at etablere en kræftrådgivning på netop dette areal (for uddybning henvises til sag nr. 6 til mødet i kræftudvalget den 28. oktober 2015).

Kræftudvalget anbefaler, at etablering af en kræftrådgivning - et projekt 'livsrum' - ved Herlev Hospital følges tæt og fortsat støttes, og at 'livrummet' (rådgivningen) placeres på det anbefalede areal ved ringvejen ved indgangen til Herlev Hospital.

Samarbejde om kræftbehandling i 'Greater Copenhagen'
Kræftudvalget har i sit arbejde sat fokus på, at der skal samarbejdes og videndeles med omkringliggende regioner om behandling af kræftpatienter. 'Greater Copenhagen' danner en naturlig ramme for et potentielt samarbejde mellem både danske og svenske regioner. Der samarbejdes med Region Sjælland om varetagelsen af en række kræftbehandlinger. Dette samarbejde har eksisteret i mange år og rammen herfor fastlægges i den nationale specialeplanlægning.

Kræftudvalget har sat fokus på, om der er områder, hvor der kan samarbejdes på tværs af landegrænser indenfor 'Greater Copenhagen'. Derfor har Kræftudvalget været på en én dags ekskursion til Region Skåne. Formålet var at få videndelt og belyst, om der er områder, hvor de to regioner kan samarbejde om kræftbehandling. Kræftudvaget har på baggrund af denne ekskursion, samt en to dags studietur til Stockholm og Uppsala, anbefalet Regionsrådet, at der indgås en samarbejdsaftale med Region Skåne om, at kræftpatienter, som Region Hovedstaden har behandlingsansvaret for, kan modtage behandling med protonterapi (partikelterapi) på Skandion Klinikken i Uppsala. Der henvises til sag herom, som forlægges Kræftudvalget til mødet den 24. november 2015, for en status for udarbejdelsen af denne samarbejdsaftale.

Kræftudvalget anbefaler fortsat, at der etableres mulighed for, at danske patienter kan få behandling med protonterapi på Skandion Klinikken, Uppsala ved en samarbejdsaftale med Region Skåne om at tilbyde danske patienter partikelterapi.

Kræftpatienter skal sikres sammenhængende patientforløb

Kræftudvalget har haft fokus på at sikre sammenhængende patientforløb. Der er i foråret 2015 afholdt dialogmøde med relevante patient- og brugerorganisationer for at sikre input og sparring om, hvordan regionen bedst understøtter dette. Opsamling fra dialogmødet blev forelagt Kræftudvalget til mødet den 26. maj 2015.

Til mødet den 29. september 2015 besluttede Kræftudvalget at anbefale Regionsrådet, at der etableres en rådgivningsfunktion for almen praksis på hospitalerne i relation til kræftpakkerne, således at god dialog og samarbejde om patienterne understøttes bedst muligt. Initiativet forventes implementeret i 2016 som et led i udmøntningen af midlerne fra regeringens sundhedsstrategi (midler fra Finansloven for 2015).

Patientforløbet efter behandling

Kræftudvalget har med sit arbejde også sat fokus på forløbet efter den primære behandling. Administrativt er der i 2015 arbejdet intensivt med at implementere de nationale opfølgningsforløb og med at implementere det nationale forløbsprogram for rehabilitering og palliation af kræftpatienter. Et område, som der har vist sig et behov for at styrke i regionen, er den palliative indsats.

Kræftudvalget har derfor inviteret Sundhedsudvalget og Udvalget for Tværsektorielt Samarbejde med til en fællesdrøftelse af, hvordan det palliative område skal udvikles i regionen. De tre udvalg forelægges til møde den 24. november 2015 en opsamling af deres drøftelser. Der henvises til sag herom til møde i udvalgene den 24. november 2015 for uddybning af anbefalingerne.

En detaljeret arbejdsplan er vedlagt alle dagsordener til kræftudvalgets møder. For uddybning af udvalgets arbejdsplan henvises til: https://www.regionh.dk/politik/oevrige-udvalg/Sider/Kraeftudvalget-saerligt-udvalg.aspx

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Indstillingerne indebærer i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Der offentliggøres en nyhed på regionens hjemmeside om, at Kræftudvalget afslutter sit virke som midlertidigt udvalg, og at kræftområdet fremadrettet primært varetages i regi af Sundhedsudvalget.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Denne sag forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Svend Hartling/ Else Hjortsø

Journalnummer

13012373

35.pdf

Bilag

RR-sag den 15. dec. 2015

13. Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2017

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Sundhedsstyrelsen skal efter sundhedslovens § 208 godkende placeringen af specialfunktioner på offentlige og private sygehuse.

Region Hovedstaden skal fremsende sin ansøgning til Sundhedsstyrelsen d.15. januar 2016.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at ansøgning til Sundhedsstyrelsen – med forbehold for psykiatriudvalgets udtalelse - om varetagelse af specialfunktioner på regionens hospitaler godkendes, og
at Psykiatriudvalgets udtalelse vedrørende specialeansøgningerne for psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri forelægges samtidig med behandlingen af sagen i forretningsudvalget og regionsrådet.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (2), B (1), V (1), C (1) og Ø (1), i alt 6.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: O (1).

I alt 7.

Indstillingen var herefter anbefalet med bemærkningerne, at der skal være fokus på, at alle hospitalerne skal kunne gøre sig attraktive i rekrutteringsøjemed og deltage i forskning.

Leila Lindén (A) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

Psykiatriudvalgets beslutning den 24. november 2015:

Psykiatriudvalgets bemærkninger: Psykiatriudvalget drøftede sagen og anbefaler forslaget til ansøgning om varetagelse af specialfunktioner inden for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatriudvalget lagde vægt på, at ansøgningen er udarbejdet inden for rammerne af Hospitalsplan 2020.

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Mette Abildgaard (C), Katrine Vendelboe Dencker (O), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Den gældende specialeplan blev offentliggjort i 2010, og den er sidenhen blevet tilpasset, i takt med at regionerne har ansøgt om ændringer i placeringer af specialfunktioner og opnået godkendelse hertil. Sundhedsstyrelsen har d. 1. juni 2015 påbegyndt en ny ansøgningsrunde af alle specialfunktioner med henblik på at revidere den gældende specialeplan.

Funktionsniveauer i specialeplanen

Formålet med specialeplanlægningen er at sikre en høj faglig kvalitet i behandlingen og helhed i patientforløbene under hensyn til effektiv ressourceudnyttelse. Samtidig skal specialeplanlægningen sikre planlægning, koordination og samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter og derigennem sikre, at der kan tilbydes specialiseret behandling med den nødvendige kapacitet, forsyningssikkerhed og tilgængelighed på landsplan.

Sundhedsstyrelsen arbejder i specialeplanlægning med to overordnede funktionsniveauer:

Hovedfunktioner, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, hvor kompleksiteten er begrænset, og hvor ressourceforbruget ikke tilsiger en samling af ydelserne på specialfunktionsniveau (dvs. det almindelige og hyppige)
Specialfunktioner, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er sjældent forekommende, og/eller hvor ydelserne er af betydelig kompleksitet, og/eller hvor ressourceforbruget tilsiger samling af ydelserne (dvs. det sjældne, det dyre og det komplicerede)

Specialfunktioner er behandlingsområder, der er karakteriseret ved at være komplekse, og hvor der typisk er få patienter, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af behandlingen. Varetagelse af specialfunktioner kræver typisk tilstedeværelse af flere tværgående funktioner og bestemte specialer på hospitalet. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med revisionen opdateret de 36 specialevejledninger, som beskriver de faglige forudsætninger og krav til varetagelsen af enkelte specialfunktioner, og som udgør den samlede specialeplan.

Regionerne skal ikke ansøge Sundhedsstyrelsen om godkendelse af placeringen af hovedfunktioner, men alene om specialfunktioner, som Sundhedsstyrelsen underopdeler i:

Regionsfunktioner, der typisk kan etableres på 1-3 sygehuse i hver region. Funktionerne omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne

Højt specialiserede funktioner, der typisk kan etableres 1-3 steder i landet. Funktionerne omfatter opgaver af betydelig kompleksitet og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller hvor ressourceforbruget er betydeligt

En specialfunktion kan således varetages selvstændigt, som en udefunktion eller i et formaliseret samarbejde med et andet hospital, der er selvstændigt godkendt til funktionen.

Ansøgningen følger hospitalsplanen

Ansøgningerne om varetagelse af specialfunktionerne ligger indenfor rammerne af regionens hospitalsplan. Udgangspunktet for regionens ansøgning til den reviderede specialeplan er således regionens hospitalsplan samt den gældende specialeplan, der afspejler den nuværende organisering af specialfunktioner. Ved placering af specialfunktioner har regionen haft fokus på at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af funktionsniveauer og hospitaler.

I hospitalsplanen fordeles specialerne mellem hospitalerne og de psykiatriske centre på hoved- og specialfunktionsniveau. Da Sundhedsstyrelsen opdeler specialfunktioner i henholdsvis regions- og højt specialiserede, har administrationen præciseret varetagelsen af disse på regionens hospitaler og psykiatriske centre.

Sundhedsstyrelsen har fokus på, at regionerne skal ansøge om at varetage specialfunktioner på navngivne matrikler. Denne tilgang til specialeplanlægning harmonerer ikke med organiseringen af regionens hospitaler, der er beliggende på flere matrikler. Således betyder Sundhedsstyrelsens tilgang til specialeplanlægning, at hospitalsdirektionerne ikke frit kan flytte en afdeling eller dele heraf fra en matrikel til en anden, hvis det involverer specialfunktioner eller har indflydelse på varetagelsen af specialfunktioner, uden at regionen skal ansøge Sundhedsstyrelsen herom.

Hospitalsfusionerne i regionen har derfor givet anledning til en drøftelse med Sundhedsstyrelsen om, hvordan dette håndteres i specialeplanlægningen. Administrationen har orienteret Sundhedsstyrelsen om, at regionen forventeligt vil ansøge om ændring af placering af specialfunktioner når organiseringen på de fusionerede hospitaler er endeligt fastlagt.

Ansøgningsprocessen

Den samlede ansøgning om varetagelse af specialfunktioner for regionen består af en excel-ansøgning med angivelse af bl.a. antal speciallæger, patienter mv. for hver af de matrikler, hvor regionen ønsker specialfunktionerne placeret. Derudover er der udarbejdet en tekstansøgning for hvert speciale, der bl.a. beskriver organisering af behandling og samarbejde med andre specialer.

Administrationens forslag til ansøgning er baseret på bidrag fra og efterfølgende høring af De Sundhedsfaglige Råd og hospitalsdirektionerne. Rådene og direktionerne har således været tæt inddraget i ansøgningsprocessen og deres bidrag har indgået i vurderingen af placering af specialfunktioner.

Der er med Sundhedsstyrelsens revision af specialvejledningerne sket en begrænset reduktion i antallet af specialfunktioner. Reduktionen er dog delvist opnået ved, at der er flere specialfunktioner, der er blevet samlet til én specialfunktion. Samtidig har nogle af specialfunktionerne ændret funktionsniveau, fx er nogle regionsfunktioner i den gældende specialeplan blevet omdefineret til højt specialiserede funktioner i den reviderede specialeplan.

Der er flere af specialfunktionerne, der efter administrationens vurdering er blevet placeret på et uhensigtsmæssigt funktionsniveau i Sundhedsstyrelsens reviderede specialeplan. Dette gælder fx regionsfunktionen vedr. betændelse i hjertet uden komplikationer i specialevejledningen for hjertesygdomme, der efter administrationens vurdering burde være hovedfunktionsniveau, da det er nødvendigt for alle akuthospitaler at kunne varetage denne funktion.

Samtidig er der for nogle specialfunktioner sket en kunstig opdeling af eller en uhensigtsmæssig samling af specialfunktioner. Sundhedsstyrelsen har for flere specialfunktioner i den reviderede specialeplan stillet krav om, at der skal være specifikke specialer på samme matrikel. Fx stilles der krav om, at der for flere højt specialiserede funktioner i hjertesygdomme skal være thoraxkirurgi på den samme matrikel.

Regionsfunktioner

Det foreslås, at regionen som udgangspunkt ansøger om placering af funktionerne på op til 4 matrikler pr. regionsfunktion. Der er dog nogle regionsfunktioner ansøgt om at varetage funktionen på flere matrikler ud fra hensyn til bl.a. hensigtsmæssige patientforløb, kobling til hovedfunktionsniveau og et stort antal patienter.

Dermed understøttes regionens inddeling i fire store planområder– Nord, Midt, Byen og Syd, hvor hvert planlægningsområde har et befolkningsunderlag på 314.000 til 516.000 indbyggere.

På akuthospitalerne varetages de specialer, der er nødvendige for at varetage modtagelse og behandling på hoved- og regionsfunktionsniveau af borgere med akutte behandlingskrævende sygdomme og lidelser.

For psykiatriens vedkommende varetages regionsfunktionerne som udgangspunkt maksimalt to steder.

Højt specialiserede funktioner

For de højt specialiserede funktioner i både somatikken og psykiatrien gælder, at det foreslås, at der ansøges om, at de som udgangspunkt kun placeres ét sted i regionen. Der er dog for nogle højt specialiserede funktioner i somatikken ansøgt om flere end én matrikel, herunder funktioner, hvor administrationen har vurderet, at antallet af patienter er så stort, at der bør ansøges om at funktionerne varetages på mere end ét hospital i regionen

Regionsrådet har i Hospitalsplan 2020 besluttet, at Rigshospitalet er regionens spydspids og skal varetage hovedparten af de højt specialiserede funktioner i regionen. Der ansøges derfor om, at hovedparten af de højt specialiserede funktioner vil blive varetaget på Rigshospitalet. Der er dog undtagelser herfra af hensyn til den nuværende organisering af specialfunktioner.

For visse højt specialiserede funktioner er der så lille et volumen, at de kun bør varetages ét sted i Danmark. Det foreslås bl.a. at regionen på den baggrund ansøger Sundhedsstyrelsen om at varetage hjertetransplantationerne for hele landet. Regionen vil foreslå Sundhedsstyrelsen, at der på sigt oprettes ét landsdækkende transplantationscenter på Rigshospitalet, som varetager alle transplantationer af hjerter, lunger, lever, nyrer og andre organtransplantationer, fx tyndtarm.

Rigshospitalet foretager i dag en række kombinerede transplantationer, f.eks. hjerte og lungetransplantation, hjerte- og levertransplantation samt komplicerede transplantationer for sjældne hjertelidelser f.eks. for primære tumorer i hjertet.

Rigshospitalet varetager allerede i dag størstedelen af de øvrige organtransplantationer i Danmark. Dette har betydet, at der er etableret et forsknings- og udviklingsmiljø, der har haft stor betydning for udviklingen af det samlede transplantationsprogram på Rigshospitalet.

Det foreslås desuden, at regionen ansøger Sundhedsstyrelsen om at al børnehjertekirurgi i Danmark varetages på Rigshospitalet. Dette vil sikre, at der fremover fortsat er et optimalt tilbud til befolkningen og sikre kontinuitet og robusthed i behandlingstilbuddene. En centralisering af børnehjertekirurgien i Danmark vil muliggøre en fastholdelse af det nuværende høje kvalitetsniveau og muliggøre uddannelse af fremtidens børnehjertekirurger.

For de højt specialiserede funktioner i psykiatrien ansøges der om, at de kun placeres ét sted i regionen.

I de vedlagte oversigter ses den overordnede placering og forslaget til de specialeopdelte placering af specialfunktioner på hver hospitalsmatrikel.

Sundhedsstyrelsen forventer at have truffet beslutning om godkendelse af specialfunktioner ultimo december 2016. Den reviderede specialeplan afløser den gældende specialevejledning fra 2010, og godkendelsen er som udgangspunkt gældende for tre år.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om specialeplanen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Svend Hartling / Christian Worm

Journalnummer

15005838

36.pdf
37.pdf

Bilag

Bilag 2. Placering af specialfunktioner opdelt pr speciale
Bilag 1 Oversigt over placering af specialfunktioner

14. Høringssvar vedr. metro til sydhavnen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Københavns Kommune har sendt VVM-redegørelse (vurdering af virkninger på miljøet) for metro til Sydhavnen i offentlig høring fra den 24. august frem til den 18. oktober 2015. Administrationen har i den anledning indgivet vedlagt høringssvar (bilag 1), med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse i regionsrådet.

Administrationen modtog VVM-redegørelsen i august 2015, men har været nødsaget til at sende høringssvaret med forbehold for politisk godkendelse, da den indkomne mail fra Københavns Kommune desværre først sent i processen er kommet til sagsbehandling rette sted. Derfor kunne det ikke nås at få sagen behandlet i regionsrådet inden tidsfristens udløb.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at regionens administrative høringssvar af 16. oktober 2015 (bilag 1) godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 1. december 2015:

Anbefalet.

Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Mette Abildgaard (C), Katrine Vendelboe Dencker (O), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Staten og Københavns Kommune indgik den 27. juni 2014 ”Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen”, der handler om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen. Metrolinjen etableres som en integreret del af Cityringen med direkte forbindelse til metroens stationer på strækningen fra Københavns Hovedbanegård til Nordhavn. Metrolinjen vil skabe et nyt, stærkt knudepunkt på Ny Ellebjerg Station med omstigning mellem metro, S-tog og fjern- og regionaltogstrafikken.

Københavns Kommune har sendt VVM-redegørelse for metro til Sydhavnen i offentlig høring frem til den 18. oktober 2015. Administrationen har i den anledning indgivet høringssvar, med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse i regionsrådet.

Administrationens vurdering

Sydhavnsmetroen til Ny Ellebjerg bliver ikke kun en udvidelse af Metro Cityringen, men også en del af et muligt fremtidigt stærkt trafikknudepunkt i den vestlige del af København. Ny Ellebjerg bliver et trafikknudepunkt, der åbner for nye muligheder for den kollektive transport, der kan medvirke til at gøre det samlede transportsystem mere sammenhængende og fleksibelt. Dette kan gøre, at rejser med den kollektive trafik bliver mere attraktive, hvilket er en af de centrale målsætninger i den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) som blev vedtaget af regionsrådet den 9. oktober 2015.

VVM-redegørelsen indeholder som hovedforslag, at den nye metrostation i Ny Ellebjerg trafikknudepunktet etableres som en station i terræn. Som alternativ til hovedforslaget er desuden undersøgt placering af metrostationen under terræn, jf. bilag 2.

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssig, hvis placeringen af metrostationen i NY Ellebjerg trafikknudepunktet tager højde for eventuelle kommende udbygninger af den kollektive trafik. Der tænkes her på mulighederne for fx en forlængelse af Sydhavnsmetroen til Hvidovre Hospital, en udbygning af letbanen i Ring 3 med forbindelse til Hvidovre Hospital eller en forlængelse af metrolinjen til Bispebjerg Hospital. Derudover, så er det administrationens vurdering, at en placering af den nye metrostationen i terræn i Ny Ellebjerg trafikknudepunktet, som den er skitseret i hovedforslaget, vil kunne blokkere for mulige forlængelser af Sydhavnsmetroen til hospitalerne på Bispebjerg og i Hvidovre. Denne betragtning gælder for så vidt også andre højklassede kollektive trafikløsninger end metro, fx også mulige letbanelinjer til hospitalerne fra Ny Ellebjerg trafikknudepunktet.

Administrationen vurderer, at et så væsentligt regionalt trafikknudepunkt som Ny Ellebjerg vil være i fremtiden, bør etableres efter en samlet overordnet plan, som bl.a. tager højde for fremtidige højklassede kollektive trafikløsninger, hvor alle relevante synspunkter er taget med i overvejelserne.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at Københavns Kommune opfordres til at udarbejde en overordnet helhedsplan for Ny Ellebjerg som trafikknudepunkt, inden den endelige placering af den nye metrostation besluttes. I den forbindelse bør kommunen overveje at indbyde alle relevante parter og interessenter til at indgå i et sådant arbejde. Region Hovedstaden deltager meget gerne heri.

Administrationen anbefaler at vedlagte høringssvar fra Region Hovedstaden (bilag 1), hvori ovenævnte elementer indgår, godkendes.

I bilag 3 vises både eksisterende og kommende baneforbindelser, metro, S-tog, regionaltog og letbane, samt hospitalerne.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

15015065

38.pdf
39.pdf
40.pdf

Bilag

Region Hovedstadens høringssvar på VVM-redegørelse for metro til Sydhavnen
Placering af ny Ellebjerg metrostation. Hovedforslag og alternativ
Kort - Hovedstaden på skinner

15. Ny udbudsrunde og uddannelsesdækning af erhvervsskoleuddannelser

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet skal ifølge lovgivningen afgive indstilling til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, når en erhvervsskole vil åbne eller lukke et grundforløb på et uddannelsessted. Derfor skal regionsrådet også afgive indstilling til ministeriet om placeringen af grundforløb, når ministeriet gennemfører et udbud af alle erhvervsuddannelser. Regionen skal i samarbejde med erhvervsskolerne koordinere udbuddet af grundforløbene.

Ministeriet har i efteråret 2015 udbudt erhvervsuddannelserne til ikrafttræden i august 2017. Skolernes ansøgningsfrist er den 22. februar 2016 og regionsrådets indstilling skal være afgivet den 15. april 2016.

Ministeriet har som led i udbuddet informeret om de kriterier, som ministeriet lægger til grund for sine afgørelser af ansøgningerne fra erhvervsskolerne.

Administrationen har med afsæt i disse kriterier udarbejdet forslag til en regional samarbejdsmodel, ikke blot med erhvervsskolerne men også med kommunerne og har udviklet supplerende pejlemærker for den koordinerende indsats i Region Hovedstaden.

Administrationen forelægger sagen for at sikre politisk forankring og godkendelse af samarbejdsmodellen og de udarbejdede pejlemærker.

Ved forelæggelsen for erhvervs- og vækstudvalget vil direktør Claus Bjørn Billehøj introducere sagen med et kort oplæg.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at godkende administrationens forslag til Region Hovedstadens målsætninger for en regional samarbejdsmodel og supplerende pejlemærker for den koordinerende indsats i RH
at administrationen arbejder videre med udbuddet af erhvervsuddannelserne inden for de beskrevne rammer
at forretningsudvalget indstilling fra møde den 12. april 2016 sendes til ministeriet den 15. april 2016, (hvor der er deadline) med forbehold for en endelig politisk godkendelse i regionsrådet den 19. april 2016.

POLITISK BEHANDLING

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 1. december 2015:

Anbefalet.

Udvalget bemærker yderligere, at administrationen skal sikre, at de lokale virksomheder løbende inddrages i det videre arbejde.

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Mette Abildgaard (C), Katrine Vendelboe Dencker (O), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

I forlængelse af reformen af erhvervsuddannelserne skal der gennemføres en ny udbudsrunde. Det betyder konkret, at alle nuværende uddannelsesudbud bliver annulleret, og at skolerne skal ansøge om nye godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelser fra august 2017.

Regionsrådet skal i henhold til loven koordinere den samlede indsats for at sikre sammenhæng i uddannelsesdækningen, bl.a. vedr. placeringen af grundforløbene på erhvervsuddannelserne. Koordineringen sker i samarbejde med skolerne. Administrationen lægger som noget nyt op til en proaktiv inddragelse af kommunerne om det forestående udbud af erhvervsuddannelsernes grundforløb fx om samlokalisering med 10. klasser. I udbudsrunden ansøger skolerne ministeren for Børn, Unge og Ligestilling om godkendelse til at udbyde erhvervsuddannelserne. Regionsrådet skal afgive indstillinger om placeringen af grundforløb til ministeren på baggrund af skolernes ansøgninger. Indstillingerne afgives til ministeren senest den 15. april 2016.

Ministeriet har bedt regionerne om at tage en tidlig og faciliterende dialog med skolerne med udgangspunkt i fakta/analyser og den regionale vækst og udviklingsstrategi. Regionerne kan proaktivt appellere til skolerne om at oprette udbud, hvor regionerne ser et behov for uddannelsesdækning. Det er dog som nævnt i sidste ende skolernes bestyrelser, der beslutter, hvilke udbud skolerne ansøger om at udbyde, og ministeren, der godkender ansøgningerne.

Kriterier for udbudsrunden udmeldt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

I udbudsrunden lægger Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling op til, at grundforløbene skal have en bred geografisk dækning. Der skal dog også tages hensyn til antallet af elever, kvaliteten og efterspørgslen efter faglærte. Endvidere er nedenstående kriterier meldt ud til skolerne.

Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer.
Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov.
Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale.
Bidrag til opfyldelse af de fire klare reformmål: Flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, trivslen skal øges og skolerne skal udvikle elever, så de bliver så dygtige som de kan.

Administrationens forslag til målsætninger, pejlemærker og samarbejdsmodeller

Administrationen foreslår, at regionens supplerende målsætninger tager afsæt i ministeriets prioriteringer. Analyser viser, at der er en sammenhæng mellem transportafstand til ungdomsuddannelse og andelen af unge, der har en ungdomsuddannelse. I Region Hovedstaden har de unge 50 % længere transportid til en erhvervsuddannelse end til de almene gymnasier, hhv. 30 og 20 minutter i gennemsnit.

En bredere geografisk uddannelsesdækning forventes derfor at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Det er et mål i ReVUS, at 25 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen i Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden har kun 14 % af eleverne valgt en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen i 2015 (19 % på landsplan). Derudover er der store kommunale forskelle, fx valgte under 3 % i Gentofte en erhvervsuddannelse i 2015, mens 25 % i Ishøj valgte denne vej.

Et øget udbud kan også gøre det lettere for skoler og virksomheder at samarbejde om at sikre praktikpladser i hele regionen, ligesom et udbud kan bidrag med viden og arbejdskraft til virksomhederne i et område. Uddannelsesdækningen er et led i at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, uddannelse og beskæftigelse lokalt og regionalt og kan bidrage til at sikre virksomhederne en kompetent faglært arbejdsstyrke, som er et rammevilkår i ReVUS.

En af udfordringerne for erhvervsuddannelserne er endvidere, at der på nogle skoler ikke er et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø. Campusdannelse, fx via samlokalisering af uddannelser, kan bidrage til et bedre ungdomsuddannelsesmiljø, hvor køn og fagligheder mødes.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) lægges til grund for administrationens udarbejdelse af indstillinger til regionsrådet om placering af grundforløbene på erhvervsuddannelserne. Endvidere foreslås, at administrationens udarbejdelse af indstillinger baserer sig på nedenstående målsætninger:

Erhvervsuddannelser skal tættere på de unge - dvs. bedre geografisk uddannelsesdækning af grundforløb. I 7 kommuner er der i dag ikke etableret et udbud af erhvervsuddannelse. I 12 kommuner har mere end 30 procent af de 20-29 årige kun grundskolen som højeste uddannelsesniveau.
Uddannelsesmiljøerne skal forbedres, fx gennem samlokalisering af ungdomsuddannelser og 10. klasser.
Styrke sammenhæng i uddannelsesforløbet for de unge gennem styrket samarbejde mellem skoler, der udbyder hhv. grund- og relevant hovedforløb.

Indstillinger om erhvervsuddannelsernes lokalisering af grundforløb bør ske ud fra en samlet vurdering af behovet for arbejdskraft, uddannelsesniveau, afstand til erhvervsuddannelse, erhvervsudvikling, elevgrundlag, befolkningsudviklingen mv. Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling tilvejebringer et stort datagrundlag til brug for ansøgningsrunden og administrationen har udarbejdet nogle analyser til brug for dialogen med skolerne.

Den videre proces

Udbudsrunden er startskuddet for en samlet drøftelse med erhvervsskolerne om, hvordan uddannelsesdækningen, uddannelsesmiljøet og transporttiden til erhvervsuddannelserne kan forbedres. Der forventes ikke de store ændringer af det nuværende udbud af erhvervsuddannelser i selve udbudsrunden, og regionsrådets reelle muligheder for at ændre i udbuddet er begrænset, da det er skolerne og ministeren, som er afgørende for udbuddet. Endvidere er erhvervsskolernes økonomi udfordret af besparelser og nye adgangskrav, der betyder, at færre elever vil komme direkte ind på skolerne og derved udløse færre tilskud fra staten. Den igangværende dialog på administrativt niveau indikerer dog vilje til samarbejde mellem skolerne om at etablere grundforløb enkelte flere steder end i dag.

Det er aftalt, at regionsrådsformanden og formanden for erhvervs- og vækstudvalget inviterer direktørerne for erhvervsskolerne til en drøftelse af udbudsrunden og den fremtidig indsats for bedre uddannelsesdækning, tilgængelighed og uddannelsesmiljøer. Udbud og uddannelsesmiljø er endvidere et indsatsspor i programmet for flere, dygtigere faglærte Faglært til Vækst.

Den politiske drøftelse suppleres af bilaterale møder med erhvervsskoledirektørerne på administrativt niveau.

Skolerne har ansøgningsfrist den 22. februar 2016 og regionsrådet skal afgive indstilling til ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling senest den 15. april 2016. Ifølge den vedtagne mødeplan for politiske udvalgsmøder i 2016 ligger det første møde i erhvervs- og vækstudvalget efter skolernes ansøgningsfrist den 29. marts 2016 med efterfølgende møder i forretningsudvalget den 12. april og i regionsrådet den 19. april 2016. Derfor er det først muligt for regionsrådet at behandle indstillingerne vedr. skolernes ansøgninger på mødet i regionsrådet den 19. april 2016, hvilket er efter ministeriets deadline. Derfor foreslår administrationen, at forretningsudvalgets indstillinger fra deres møde den 12. april 2016 sendes til ministeriet den 15. april 2016 med forbehold for endelig politisk godkendelse i regionsrådet den 19. april 2016.

Konkret skal regionsrådet indstille om placeringen af grundforløb 1 og 2. Grundforløbene varer 20 uger hver. Grundforløb 1 er kun for elever, der kommer direkte fra grundskolen, mens grundforløb 2 er mere specialiseret og orienteret mod de konkrete erhvervsuddannelser (hovedforløb).

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

15008796

16. Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet godkendte den 9. oktober 2015 handlingsplan 2015–2016 for den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS), hvor der indgår 10 fælles fyrtårnsprojekter sammen med kommunerne og andre parter. Regionsrådet har reserveret 40 millioner kr. årligt i perioden 2015–2018 til projekter under ReVUS. De første fem projekter er nu klar til at blive sat i gang og forelægges derfor til bevilling. Den samlede bevilling til de fem projekter udgør 39 millioner kr. i 2015.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at godkende de fem foreslåede fyrtårnsprojekter (bilag 1-5) som første led i en udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
at bevilge i alt 39 mio. kr. i 2015 til de fem foreslåede fyrtårnsprojekter.

POLITISK BEHANDLING

Vækstforum Hovedstadens beslutning den 16. november 2015:

Vækstforum Hovedstaden indstillede til regionsrådet, at der bevilges 39 mio. kr. fra budget 2015 og 40 mio. kr. fra budget 2016 til udmøntning af handlingsplanen 2015-2016 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi: Copenhagen - hele Danmarks hovedstad.

Administrationen bemærker, at Vækstforum Hovedstadens indstilling vedr. 2016-midler vil blive forelagt regionsrådet senere.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 1. december 2015:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet, idet udvalget anmoder om en sag til drøftelse i udvalget med henblik på videre behandling i forretningsudvalget og regionsrådet, som belyser anvendelsen af kædeansvar og sociale klausuler mv. inden for det regionale udviklingsområde jf. de beslutninger, der er truffet i regionsrådet i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne.

Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 1. december 2015:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Udvalget anmoder om, at der udarbejdes et kort notat med overblik over initiativer indenfor erhvervsuddannelsesområdet til forelæggelse i erhvervs- og vækstudvalget.

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Mette Abildgaard (C), Katrine Vendelboe Dencker (O), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

De 10 fælles kommunale-regionale fyrtårnsprojekter i handlingsplanen udgør første skridt i implementeringen af ReVUS. Initiativerne er prioriteret i samarbejde med alle kommuner i regionen og udarbejdet sammen med kommuner, videninstitutioner, erhvervsliv og andre relevante parter. I alt 22 af de 29 kommuner deltager i mindst ét af de 10 fyrtårnsprojekter.

Fem af de 10 fyrtårnsprojekter er nu så langt, at de har etableret en forpligtende regional partnerskabskreds og medfinansieringen er endeligt aftalt. Administrationen vurderer, at disse fem fyrtårnsprojekter er levedygtige og kan levere gode resultater, der bidrager med regionale løsninger, der realiserer den regionale vækst- og udviklingsstrategi. De lever dermed op til principperne for at kunne blive lagt op til bevilling. (Principperne er angivet nedenfor).

De 10 fyrtårnsprojekter i handlingsplanen finansieres via den pulje på 40 mio. kr. om året, som regionsrådet i budget 2015–2018 har afsat til ReVUS. I 2015 er der brugt 1 mio. kr. i forbindelse med udviklingen af ReVUS til blandt andet dialogmøder med borgere, kommuner, virksomheder og organisationer samt layout og tryk. Der er således 39 mio. kr. til rådighed til regionens bidrag til fyrtårnsprojekterne i år. De enkelte projekter har medfinansiering fra andre parter, fx. fra kommuner, vidensinstitutioner, erhvervsliv m.v.

Administrationen har udarbejdet følgende principper for udmøntningen af ReVUS-midler, som alle projekterne skal leve op til:

Bidrage til realisering af den regional vækst- og udviklingsstrategi
Levere regionale løsninger på regionale udfordringer
Have en forpligtende regional partnerskabskreds med relevante kompetencer og ressourcer
Være leverings- og levedygtige

Der søges i 2015 bevilling til hele eller dele af følgende 5 fyrtårnsprojekter, hvor partnerkreds og medfinansiering er endeligt aftalt:

1. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020
Fyrtårnsprojektet bidrager til, at flere vælger en erhvervsuddannelse og opnår kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Det samlede fyrtårnsprojekt realiseres gennem en række delprojekter. I første omgang indstilles to delprojekter til bevilling. Det ene delprojekt, "En faglært fremtid som førstevalg på Vestegnen" (0,5 mio. kr.), skal øge grundskoleelevers kendskab til faglært arbejde gennem især relationer mellem faglærte og skoleelever. Det andet delprojekt, "Geografisk spredning og samlokalisering" (0,5 mio. kr.) handler om, at erhvervsskoler og 10. klassecentre sammen etablerer decentrale grundforløb tættere på elevernes bopæl. Delprojekterne løber fra 2015-2016. De to delprojekter har et samlet budget på 1,2 mio. kr., heraf 1 mio. kr. fra Region Hovedstaden.

2. Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne
Fyrtårnsprojektet skal sikre, at virksomhederne har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de har behov for. Det skal ske ved at målrette efteruddannelse af voksne til virksomhedernes behov. I første omgang søges bevilling til udvikling af en ny model for fælles koordinering og samarbejde mellem kommuner i forhold til at sende ledige borgere og ufaglærte medarbejdere fra de forskellige kommuner på fælles uddannelseshold. Projektet løber fra 2015-2017. Projektet har et samlet budget på 12,1 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra Region Hovedstaden.

3. Copenhagen Science Region
Fyrtårnsprojektet skal være med til at sikre, at Greater Copenhagen senest i 2025 er et internationalt knudepunkt for videnmiljøer inden for sund, grøn og smart vækst. Det kræver en række delprojekter at skabe et sammenhængende økosystem for forskning, innovation og iværksætteri, som kan tiltrække internationale forskere, virksomheder og universiteter til regionen. De første tre delprojekter indstilles til bevilling nu. Det første drejer sig om at skabe nye innovative uddannelser inden for sund vækst (8 mio. kr.), det andet drejer sig om målrettet international branding af de højt specialiserede videnmiljøer i Copenhagen Science Region (3 mio. kr.) og det tredje skal lave skræddersyede udviklingsforløb for forskere, der starter virksomhed - såkaldte spin-outs (1 mio. kr. til delprojekt i 2015, og der forventes yderligere ansøgt om 1,7 mio. kr. i 2016 til realisering af delprojektet). Delprojekterne løber fra 2015-2018. Delprojekterne har et samlet budget på 22,9 mio. kr., heraf 12 mio. kr. fra Region Hovedstaden

4. Copenhagen Healthtech Cluster
Fyrtårnsprojektet skal være med til at sikre, at Greater Copenhagen bliver et internationalt knudepunkt for udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger senest i 2025. Copenhagen Healthtech Cluster skal samle hospitaler, kommuner og vidensinsititutioner om at tilbyde virksomheder de bedste betingelser for at udvikle, teste, implementere og kommercialisere sundheds- og velfærdsløsninger. Projektet løber fra 2015-2018. Projektet har et samlet budget på 23 mio. kr., heraf 13 mio. kr. fra Region Hovedstaden.

5. Klimatilpasning
Fyrtårnsprojektet skal sikre fundamentet for, at hovedstadsregionen er førende og internationalt anerkendt som klimaberedt region i 2025. For at realisere en samlet og tværgående indsats for klimatilpasning i regionen er der i alt planlagt syv delprojekter, hvoraf de første tre indstilles til bevilling nu. Det drejer sig om en regional task force for klimatilpasning (5,45 mio. kr.), et tværkommunalt kystsikringsprojekt under titlen: ”Nordkystens fremtid” (2,2 mio. kr.) og endelig en analyse af mulighederne for at etablere et laboratorium for klimatilpasningsløsninger (0,35 mio. kr.). Delprojekterne løber fra 2015-2018. De tre delprojekter har et samlet budget på 17,5 mio. kr., heraf 8 mio. kr. fra Region Hovedstaden.

For hvert af de fem fyrtårnsprojekter er der som bilag vedlagt et faktaark fra handlingsplan 2015-2016, et resumé af, hvad der vil blive sat i gang for de søgte midler samt selve projektansøgningen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

De samlede udgifter til gennemførelse af fyrtårnsprojekterne kan afholdes inden for puljen på 39 mio. kr., der er afsat til udviklingsprojekter i relation til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) i budget 2015 under Øvrig regional udvikling. Hovedparten af midlerne (ca. 37, 5 mio. kr.) tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2015. De resterende midler (ca. 1,5 mio. kr.) faktureres i 2015.

KOMMUNIKATION

I forbindelse med lanceringen af ReVUS den 9. oktober gennemførtes et omfattende pressearbejde på flere platforme. De enkelte projekters kommunikationsarbejde vil ske i forbindelse med hver enkelt indsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges parallelt miljø- og trafikudvalget vedr. de punkter, som falder under miljø- og trafikudvalgets ressort (fyrtårnsprojekt nr. 5 om klimatilpasning). Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

15016167

41.pdf
42.pdf
43.pdf
44.pdf
45.pdf

Bilag

Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne
Efterspørgselstyret efteruddannelse
Copenhagen Science Region
Copenhagen Healthtech Cluster
Klimatilpasning projektperiode

17. Erhvervsudvikling - Bevillinger indstillet af Vækstforum Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Ifølge lov om erhvervsfremme skal de regionale vækstfora inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi udvikle og afgive indstilling til regionsrådet om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. Grundlaget for godkendelse af ansøgningerne er den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS), som blev godkendt i oktober 2015.

Vækstforum Hovedstaden har til ansøgningsfristen den 24. august 2015 modtaget i alt 9 ansøgninger. I dialog med vækstforumsekretariatet har 2 ansøgere trukket sig, da en relativ stor del af aktiviteterne i de fremsendte ansøgninger ikke var støtteberettigede. Vækstforum har behandlet 7 ansøgninger og indstillet 2 ansøgninger til bevilling i regionsrådet. Bevillingerne tages fra budget 2015 for erhvervsudviklingsmidlerne .

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. Vedrørende projekt Team Vækst Danmark

Ansøger: Region Midtjylland (på vegne af alle 5 regioner)

Bevilger 6.750.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler.

2. Vedrørende projekt Maritim turisme – oplevelsesøkonomiske produktudvikling, kommercialisering og professionalisering

Ansøger: Halsnæs Kommune.

Giver bevilling til projektet under forudsætning af
- At ansøger udarbejder en endelig ansøgning i ordinært ansøgningsskema,
- At budgettet revideres og medfinansieringen øges. Pt. udgør regionens andel 80 % af projektmidlerne, og
- At effektkæden skærpes yderligere.

POLITISK BEHANDLING

Vækstforum Hovedstadens beslutning den 16. november 2015:

1) Indstillingen blev godkendt under forudsætning af tilslutning til projektet fra de øvrige 4 vækstfora.

Bemærkninger:

Der blev lagt vægt på, at projektet bør etableres, så det supplerer og ikke overlapper med det eksisterende erhvervsfremmesystem, samt at bevilling til projektet ikke indebærer at bruge Vækstforum Hovedstadens strukturfondsmidler som risikovillig kapital. Det blev samtidig understreget, at projektet i screeningen af potentielle elite vækstvirksomheder skal henvise øvrige potentielle vækstvirksomheder til det eksisterende erhvervsfremmesystem.

2) Indstillingen blev godkendt under forudsætning af, at ansøger udarbejder en endelig ansøgning i ordinært ansøgningsskema; at budgettet revideres og medfinansieringen øges fra de nuværende 20 % til 25 %, og at effektkæden skærpes yderligere. Vækstforum bemyndigede vækstforumsekretariatet til at modtage og godkende den endelige projektansøgning.

Bemærkninger:

Halsnæs Kommune forlod lokalet på grund af inhabilitet.

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Mette Abildgaard (C), Katrine Vendelboe Dencker (O), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

Sagsfremstilling

Sagsbehandlingen af ansøgninger foregår i Vækstforums sekretariat. Indledningsvist foretages den første screening og dialog med ansøgerne. Herefter rådgives ansøgere om formelle krav og ReVUS. Projekter, der således opfylder formalia, og som falder ind under ReVUS forelægges Rådgivningsgruppen til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum, som indstiller til regionsrådet.

Indstillingerne er formuleret på baggrund af de 5 godkendte tildelingskriterier:

bidrag til realisering af den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS)
vækst og/eller jobskabelse
samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer
projektstørrelse og levedygtighed
regionale løsninger på regionale udfordringer

Vækstforum indstiller denne gang i alt 2 ansøgninger til tilsagn i regionsrådet. Den ene dog under en række forudsætninger. Samlet set giver det et forbrug af de regionale erhvervsudviklingsmidler på op til 10,15 mio. kr. af 2015 midlerne.

Nedenfor er opstillet en kort oversigt over projekter, der er indstillet til bevilling. Sagsfremstillinger af projektansøgningerne med sekretariatets vurderinger kan findes i bilag. De fuldstændige ansøgninger kan rekvireres i administrationen.

KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OM TILSAGN

1. Projektnavn: Team Vækst Danmark

Ansøger: Region Midtjylland (på vegne af alle 5 regioner)

Formål: Formålet med Team Vækst Danmark er at skabe flere højvækstvirksomheder inden for regionernes styrkepositioner. Iværksættere og især vækstiværksættere bidrager til jobskabelsen i samfundet, men der er alt for få iværksættere i Danmark som udvikler sig til vækstiværksættere (under ½ procent). Initiativet er udviklet i samarbejde mellem alle fem regioner og Erhvervsstyrelsen. Hovedaktiviteterne består af etablering af ti elitetræningscentre, hvor de bedste danske og udenlandske virksomheder indenfor hvert af de regionale specialiseringsområder kan deltage. I Region Hovedstaden planlægges etablering af to regionale træningscentre indenfor hhv. Life Science og IKT (Informations- og Kommunikationsteknologi). Ifølge projektet bistås de deltagende virksomheder med at rejse ekstern finansiering/risikovillig kapital (forventning om 5,7 mio. kr. pr. virksomhed). Godkendes ansøgningen gennemføres et EU-udbud for at finde de rette professionelle operatører til opgaven. En bredt sammensat følgegruppe med repræsentanter fra erhvervsorganisationer, lønmodtagerorganisationer og kommuner, medvirker ved udvælgelsen af operatører.

Samlet budget: 137.143.578 kr.

Ansøgt beløb: 6.750.000 kr. i erhvervsudviklingsmidler

Sekretariatets indstilling: 6.750.000 kr. i erhvervsudviklingsmidler

Begrundelse: Sekretariatet vurderer, at der er tale om et stort og ambitiøst landsdækkende projekt, der samtidig bidrager med regionale løsninger på regionale udfordringer jf. at projektet tager afsæt i de enkelte regioners styrkepositioner for vækst og udvikling. Dog anbefales, at der ved tilsagn stilles krav om, at projektet indtænkes en klar og entydig rolle i erhvervsfremmesystemet, således at der ikke etableres overlappende aktiviteter.

2. Projektnavn: Maritim turisme – oplevelsesøkonomiske produktudvikling, kommercialisering og professionalisering

Ansøger: Halsnæs Kommune

Formål: Formålet med projektet er at skabe vækst og arbejdspladser i Nordsjælland gennem forretningsudvikling inden for maritim turisme. Dette skal ske gennem udvikling af autentiske og attraktive oplevelsesøkonomiske produkter fra kommercielle aktører, som genererer vækst. Havnemiljøerne i regionen udgør unikke autentiske SMV-miljøer, men disse indfrier i ringe grad turismepotentialet, fordi de oplevelsesøkonomiske og kreative erhverv mangler kommercielle kompetencer, ikke udvikler en tilstrækkelig portefølje med oplevelsesprodukter og generelt mangler en professionel tilgang til maritim turisme. Målgruppen består af oplevelseserhverv (herunder turisme), kreative erhverv og andre erhverv i relation til havne. Projektet vil realisere sine mål gennem tre spor: 1. Oplevelsesøkonomisk produktudvikling (Oplevelseserhverv, Kreative erhverv med attraktionsværdi, og Maritim turismeudvikling), 2. Kommercialisering, og 3. Internationalisering og professionalisering. 60-130 SMV’er fra målgruppen forventes at gennemføre forretningsudviklingsforløb relateret til et eller flere af ovenstående spor.

Samlet budget: 4.232.500 kr.

Ansøgt beløb: 3.400.000 kr. i erhvervsudviklingsmidler

Sekretariatets indstilling: 3.400.000 kr. i erhvervsudviklingsmidler

Begrundelse: Sekretariatet vurderer, at der er potentiale til en fornuftig maritim turisme indsats, der kan styrke turismeudviklingen i Nordsjælland, og dermed understøtte kreativ vækst i ReVUS. Der er dog behov for at arbejde lidt videre med ansøgningen og finansieringen heraf. Sekretariatet indstiller på den baggrund ansøgningen til et tilsagn, dog under en række forudsætninger om forbedringer af blandt andet effektkæden og finansieringen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Bevillingerne til projekterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2015. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2015, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

15001060, 15015811

46.pdf
47.pdf

Bilag

Indstillingsnotat - TeamVækstDanmark
Indstillingsnotat - Maritim Turisme

18. Godkendelse af studietur for It- og afbureaukratiseringsudvalget

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

It- og afbureaukratiseringsudvalget har drøftet studietur og et første forslag på program for studietur hhv. d. 8 september og 6. oktober. I denne sag fremlægges program, budget og forslag til administrativ deltagelse, med henblik på godkendelse inden sagen skal forelægges Forretningsudvalget og Regionsrådet til godkendelse.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at godkende program, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen.

POLITISK BEHANDLING

It- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 1. december 2015:

Udvalget anbefaler en godkendelse af program, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Mette Abildgaard (C), Katrine Vendelboe Dencker (O), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle, som værende politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner, indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. It- og afbureaukratiseringsudvalget har bedt administrationen om at udarbejde forslag til konkret program for en studietur til Holland. Administrationen forelægger hermed; et forslag til fagligt indhold på studieturen, et specificeret budgetforslag og forslag til embedsmandsdeltagelse.

Fagligt indhold

Ved planlægningen af studieturen har administration forsøgt, at sammensætte et gennemtænkt program i forhold til både indhold og den geografiske placering af diverse besøgssteder. Programmet samt kort introduktion til de foreslåede aktiviteter er vedlagt som hhv. bilag 1 og bilag 2. Det skal bemærkes, at der stadig mangler endelige bekræftelser, hvorfor programmet kan ændre sig.

Budget

Til det forelagte program for studieturen anslås det, at udgifterne vil beløbe sig til ca. 133.000 kr. Det maksimale beløb afsat til afholdelse af studietur for udvalget er 135.000 kr.

Udgiftspost	Beløb
Fly	16.000
Hotel	15.000
Øvrig transport	16.000
Forplejning	30.000
Aktiviteter	30.000
Evt. tabt arbejdsfortjeneste	12.000
Evt. fraværsgodtgørelse	2.000
Total	133.000

Forslag til embedsmandsdeltagelse til studieturen

Embedsmandsdeltagelsen ved studieturen for It- og afbureaukratiseringsudvalget må, ifølge procedurerne for udvalgsstudieture, max inkludere tre embedsmænd. Følgende embedsmænd foreslås at deltage:

Mikael Skov Mikkelse, Centerdirektør, Center for It, Medico og Telefoni

Annemarie Hellebæk, Enhedschef, Center for Sundhed

[Uafklaret], Udvalgssekretær for It- og afbureaukratiseringsudvalget, Center for It, Medico og Telefoni

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes indenfor politikerkonto.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen behandles af forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen / Mikael Skov Mikkelsen / Christian Worm

Journalnummer

14002072

48.pdf
49.pdf

Bilag

Program for ITA studietur
Kort introduktion til de foreslåede aktiviteter

19. Studietur til Hamborg

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Erhvervs- og vækstudvalget besluttede den 6. oktober 2015, at administrationen skulle arbejde videre med planlægningen af en udvalgsstudietur til Hamborg. Ud fra udvalgets ønsker har administrationen udarbejdet forslag til program, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen. Studieturen planlægges afholdt onsdag den 18. maj til torsdag den 19. maj 2016, hvor flest udvalgsmedlemmer har tilkendegivet interesse for deltagelse.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at godkende programmet, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen.

POLITISK BEHANDLING

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 1. december 2015:

Anbefalet.

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Mette Abildgaard (C), Katrine Vendelboe Dencker (O), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle som politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner, indgår muligheden for, at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Erhvervs- og vækstudvalget besluttede den 6. oktober 2015, at administrationen skulle arbejde videre med planlægningen af en studietur til Hamborg. Administrationen forelægger hermed; et forslag til program, et specificeret budgetforslag og forslag til embedsmandsdeltagelse.

Sammensætningen af programmet tager udgangspunkt i de politiske målsætninger i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Greater Copenhagen. Administrationen er i kontakt med mulige aktører i Hamborg og vil efter regionsrådets godkendelse af studieturen fastlægge endelige aftaler i programmet.

Fagligt indhold

Ved planlægningen af studieturen har administrationen sammensat programmet ud fra hensynet til indhold samt den geografiske placering af diverse besøgssteder. Administrationen har dermed valgt at opdele de to dage, studieturen foregår i, i forhold til emner, hvilket fremgår nedenfor.

Ankomstdag: Hafencity, som er et stort byudviklingsprojekt, som forener byudvikling om erhverv og kultur. Herunder både det store og nye operahus og krydstogtsskibsterminal.

Afrejsedag: Forskningsanlæggene DESY og MAX IV: herunder erfaringer med anlægget og muligheder for samarbejde med ESS.

Der er endnu ikke indgået aftaler med tysk side, men administrationen er i kontakt med mulige aktører i Hamborg og vil efter regionsrådets behandling af sagen fastlægge de endelige aftaler i programmet. En foreløbig beskrivelse af forslaget til program er vedlagt til orientering.

Budget

Til det forelagte program for studieturen anslås det, at udgifterne vil beløbe sig til ca. 76.700 kr. for 12 personer, som vist nedenfor. Dette giver en stykpris på 6.400 kr. pr person.

Budget
Udgiftspost	Beløb
Fly	23.160 kr.
Hotel	17.540 kr.
Transport	14.400 kr.
Forplejning	21.600 kr.
Total	76.700 kr.

Forslag for embedsmandsdeltagelse til studieturen

Embedsmandsdeltagelsen ved studieturen for erhvervs- og vækstudvalget må ifølge procedurerne for udvalgsstudieture, max inkludere tre embedsmænd. Følgende embedsmænd vil deltage:

Claus Bjørn Billehøj, Centerdirektør, Center for Regional udvikling

Gunver Heidemann, Udvalgssekretær for erhvervs- og vækstudvalget, Center for Regional udvikling

Jesper Allerup, Enhedschef, Center for Regional udvikling

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes indenfor politikerkonto.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen behandles af forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

14002193

50.pdf

Bilag

Udkast til program Hamborg

20. Justering af Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden, offentliggørelse på regionens hjemmeside af regionsrådsmedlemmers udgifter ifm. varetagelse af regionale hverv samt dispensationsansøgning til Social- og Indenrigsministeriet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Med budget 2016 er det vedtaget, at regionsrådets medlemmer i lighed med regionens medarbejdere alene kan modtage kørselsgodtgørelse med lav takst for de første 2.500 km, og at alene kørsel herudover kan godtgøres med høj takst.

Af budget 2016 fremgår det endvidere, at administrationen skal forelægge regionsrådet et forslag om en åbenhedsordning, hvorefter alle regionens udgifter til regionsrådets medlemmer til kørsel, telefon, transport mv. med start den 1. januar 2016 skal offentliggøres på regionens hjemmeside.

Hertil kommer, at der er konstateret behov for enkelte tekniske præciseringer i vederlagsregulativet.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at godkende en ændring i vederlagsregulativet vedr. budgetbeslutningen om godtgørelse af regionsrådsmedlemmernes kørsel med lav takst for de første 2.500 km og med høj takst for kørsel herudover (pkt. II.7.D.),
at godkende en åbenhedsordning, hvorefter regionsrådsmedlemmernes forbrug til telefoni og it, transport samt deltagelse i kurser mv. med start den 1. januar 2016 offentliggøres på regionens hjemmeside,
at godkende en præcisering i vederlagsregulativet vedr. regionsrådsmedlemmers brug af telefoner udleveret af Region Hovedstaden (pkt. II.7.I.), og
at godkende, at Social- og Indenrigsministeriet søges om dispensation til at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere, der deltager i enkelte regionsrådsmøder, uanset årsagen til det faste medlems forfald.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Forretningsudvalget besluttede at behandle spørgsmålet om udformningen af offentliggørelsen på regionens hjemmeside inden udgangen af februar måned 2016.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Mette Abildgaard (C), Katrine Vendelboe Dencker (O), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

1. Takster for godtgørelse af regionsrådsmedlemmernes kørsel med lav takst

Dette fremgår nu af en ændring i Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden.

2. Offentliggørelse af regionsrådsmedlemmernes forbrug til telefoni og it, transport samt deltagelse i kurser mv. på regionens hjemmeside med start den 1. januar 2016

Region Hovedstaden godtgør en række udgifter til medlemmerne i forbindelse med, at de kan varetage deres hverv. Eksempelvis modtager medlemmerne mødemateriale elektronisk, hvorfor regionen stiller IT udstyr til rådighed. Der er endvidere udgifter til transport til deltagelse i mødeaktivtet, kommunikation, avishold, uddannelse m.m.

Af budget 2016 fremgår, at administrationen skal forelægge regionsrådet et forslag om en åbenhedsordning, hvorefter disse udgifter med start den 1. januar 2016 skal offentliggøres på regionens hjemmeside. Dette vil ske sammen med omtalen af regionsrådets medlemmer, og det vil være muligt at se udgifterne til det enkelte medlem. Hjemmesiden opdateres løbende og vil ske for et år ad gangen. Udgifterne til de enkelte medlemmer er ikke umiddelbart sammenlignelige, da de er afhængige af eksempelvis hvor mange udvalg et medlem sidder i samt antallet af eksterne hver, hvor medlemmet repræsenterer regionen. Afstanden mellem medlemmets bopæl, fuldtidsarbejde og regionsgården vil også være en faktor. Således vil eksempelvis medlemmerne, der er bosat på Bornholm, have større transportudgifter end andre. Også disse oplysinger vil fremgå af hjemmesiden.

3. Godtgørelse af regionsrådsmedlemmers telefonudgifter

Det følger af en udtalelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der ikke er noget til hinder for, at en telefon, der er stillet til rådighed til brug i forbindelse med regionsrådsmedlemmernes regionale arbejde, benyttes til privat brug. Dette forudsætter dog, at regionen ikke derved påføres merudgifter, og at det pågældende telefonabonnement ikke er valgt netop med henblik på, at telefonerne skal kunne anvendes til privat brug.

De to nævnte betingelser er opfyldt ved brug af telefoner udleveret af Region Hovedstaden inden for Danmarks grænser.

Uden for Danmarks grænser gælder regionens flat rate-abonnement imidlertid ikke, og betalingen for brug af telefonerne er her forbrugsafhængig. Derfor er det nu indskærpet i Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden, at benyttelse af telefoner udleveret af Region Hovedstaden uden for Danmarks grænser alene må ske til formål, som har med regionale opgaver at gøre.

4. Ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet om dispensation til at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere, der deltager i enkelte regionsrådsmøder, uanset årsagen til det faste medlems forfald.

Af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt fremgår det, at der skal indkaldes stedfortræder ved et regionsrådsmedlems forfald til et enkelt regionsrådsmøde uanset forfaldets varighed og årsag.

Det har været praksis, jf. vederlagsregulativet, at stedfortrædere, der efter den nævnte udvidede stedfortræderordning i styrelsesvedtægten deltager i enkelte regionsrådsmøder, modtager diæter og har mulighed for at bede om tabt arbejdsfortjeneste.

Da det formelt set kræver en dispensation fra Social- og Indenrigsministeriet at vederlægge stedfortrædere, der deltager i enkelte regionsrådsmøder ensartet som beskrevet, uanset årsagen til det pågældende regionsrådsmedlems forfald, indstilles det, at ministeriet søges om dispensation hertil, idet dette vurderes at være en formalitet.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer

14000721

51.pdf

Bilag

Justeret vederlagsregulativ, 29. november 2015

21. Regionsrådsmedlem Mette Abildgaard (C) udtræden af regionsrådet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Mette Abildgaard (A) har oplyst, at hun som følge af, at hun er blevet indvalgt i Folketinget, ønsker at udtræde af regionsrådet med virkning fra den 1. januar 2016.

Den konservative gruppe har endvidere oplyst, at gruppen efter Mette Abildgaards udtræden ønsker at foretage omkonstitueringer af gruppens udvalgsmedlemmer primo januar.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at der tages stilling til, om betingelserne for fritagelse af Mette Abildgaard for hendes medlemskab af regionsrådet er opfyldt.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Regionsrådet besluttede at erklære Mette Abildgaard (C) for inhabil og Mette Abildgaard (A) deltog ikke under behandling af indstillingens punkt 1.

Der var omdelt følgende ændringsforslag stillet af administrationen:

”Indstillingen foreslås suppleret med følgende punkt 2:
2. at der foretages følgende ændringer i udvalg, som den konservative gruppe har repræsentanter i:

a) Forretningsudvalget: Erik Lund indtræder som medlem i stedet for Per Tærsbøl,
b) Psykiatriudvalget: Erik Lund indtræder som medlem i stedet for Per Tærsbøl,
c) Erhvervs- og vækstudvalget: Erik Lund indtræder som medlem i stedet for Lene Kaspersen.”

Ændringerne i udvalgene har virkning fra 1. januar 2016.

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Mette Abildgaard (C), Katrine Vendelboe Dencker (O), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

SAGSFREMSTILLING

Mette Abildgaard (C) har oplyst, at hun som følge af, at hun er blevet indvalgt i Folketinget, ønsker at udtræde af regionsrådet med virkning fra den 1. januar 2016.

Hvervet som medlem af regionsrådet er et borgerligt ombud, som der som udgangspunkt er pligt til at varetage.

Det er administrationens vurdering, at betingelserne for Mette Abildgaards udtræden af regionsrådet mv. er opfyldt.

Regionsrådet skal således tage stilling til, om Mette Abildgaard kan fritages for medlemskab af regionsrådet.

Et medlem af regionsrådet skal i medfør af valglovens § 103 fritages for sit medlemskab af regionsrådet, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har en rimelig grund til at ønske sig fritaget. Hensynet til ansættelsesforhold antages efter fast praksis at udgøre en sådan rimelig grund.

Det er efter § 103 i valgloven regionsrådet, der afgør, om betingelserne for fritagelse er opfyldt.

I medfør af valglovens § 104 indtræder 1. stedfortræder på Det Konservative Folkepartis liste, Erik Christensen Lund, i regionsrådet ved Mette Abildgaards udtræden af samme.

Det bemærkes, at Mette Abildgaard også er medlem af og formand for Region Hovedstadens Kræftudvalg. Da dette udvalg er oprettet for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2015 og derfor nedlægges med udgangen af 2015, skal der ikke tages stilling til genbesættelse af Mette Abildgaards poster i det pågældende udvalg.

Det bemærkes videre, at den konservative gruppe i perioden imellem forretningsudvalgets møde den 8. december 2015 og regionsrådsmødet den 15. december 2015 vil fremsende indstillinger til omkonstituering af gruppens udvalgsmedlemmer på regionsrådsmødet den 15. december 2015.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil Mette Abildgaards vederlæggelse for medlemskab af regionsrådet ophøre pr. 1. januar 2016.

De med varetagelse af hvervet forbundne omkostninger til det nye medlem kan afholdes af det administrative budget.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges på forretningsudvalgets møde den 8. december 2015 og på regionsrådets møde den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer

13012402

52.pdf

Bilag

21.1 - Notat - Ændringsforslag

22. Lukket punkt

23. Regionsrådsmedlem Marianne Stendells (A) fortsatte fravær

Regionsrådets beslutning den 15. december 2015:

Regionsrådet godkendte at optage sagen uden for dagsorden.

På regionsrådets møde den 9. oktober 2015 blev Marianne Stendell (A) efter indstilling fra valggruppen ABCFØ midlertidigt fritaget for sine opgaver som medlem af regionsrådet på grund af sygdom – i første omgang frem til og med den 31. december 2015.

Regionsrådet tog til efterretning, at valggruppen ABCFØ har meddelt, at regionsrådsmedlem Marianne Stendell på grund af sygdom ønsker at forlænge sin fraværsperiode frem til den 1. marts 2016, hvor hun regner med at være klar til at genoptage arbejdet som medlem af regionsrådet.

Regionsrådet godkendte herefter, at Marianne Stendells fraværsperiode forlænges med to måneder frem til den 1. marts 2016.

Annette Birgitte Reimers (A) fortsætter som midlertidigt medlem af regionsrådet i den forlængede periode.

De følgende på regionsrådets møde den 9. oktober 2015 udpegede midlertidige medlemmer mv. af hhv. regionsrådet og diverse udvalg fortsætter endvidere ligeledes i samme periode i de midlertidige medlemskaber mv.:
- Midlertidigt medlem af Sundhedsudvalget under Marianne Stendells fravær: Susanne Due Kristensen (A),
- Midlertidigt medlem af Erhvervs- og vækstudvalget under Marianne Stendells fravær: Özkan Kocak (A),
- Midlertidigt medlem af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Herlev under Marianne Stendells fravær: Annette Reimers (A),
- Midlertidig formand for Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Herlev under Marianne Stendells fravær: Bodil Kornbek (A),
- Midlertidigt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité D, under Marianne Stendells fravær: Poul Juul (A).

Der vil i fraværsperioden fortsat skulle afholdes udgifter til vederlæggelse af Marianne Stendell for medlemskab af regionsrådet, stående udvalg og De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden.

Der vil i fraværsperioden endvidere fortsat skulle afholdes udgifter til vederlag til det midlertidige medlem af regionsrådet, udvalgsvederlag for medlemsskab af Sundhedsudvalget og Erhvervs- og vækstudvalget til det midlertidige medlem af disse udvalg samt vederlag til det midlertidige medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden.

De nævnte udgifter kan afholdes af det administrative budget.

Abbas Razvi (B), Katrine Vendelboe Dencker (O), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagen behandling.

Journalnummer

15014037