Bilag 1: Vedtægter - BørneRiget Fonden - 8 HAdministrationen indstiller til forretningsudvalget:
Rigshospitalet og BørneRiget Fonden præsenterer fonden og arbejdet med at understøtte Rigshospitalets opgaver omkring at skabelsen af de bedst mulige rammer for børns behandling.
På mødet vil hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang, Rigshospitalet, og Marie Raskov, direktør for BørneRiget Fonden, præsentere et kort oplæg.
Om BørneRiget Fonden
BørneRiget Fonden er en privat fond stiftet i 2020 af Ørsted A/S, Weibel Scientific A/S, Kirsten og Freddy Johansens Fond og Elkær Gruppen.
Fonden er stiftet med det formål at yde støtte til Rigshospitalet til gavn for Rigshospitalets patienter op til 18 år – fra det endnu ufødte barn til den unge voksne – samt deres pårørende (nedenfor refereret til som målgruppen).
Den politiske følgegruppe for Mary Elizabeths Hospital var involveret i forbindelse med etableringen af fonden, hvor daværende direktør og nuværende bestyrelsesformand præsenterede fondens vedtægter og formål.
Følgende områder anses ifølge fondens vedtægter for at falde inden for formålet:
Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 5-12 medlemmer (p.t. 9 medlemmer). Rigshospitalet har, jf. fondens vedtægter, ret til at udpege to medlemmer til bestyrelsen. Fondens vedtægter er vedlagt som bilag 1.
BørneRiget Fonden er en ikke-formuende fond. Fonden rejser finansiering via partnerskaber med virksomheder, privatpersoner, andre fonde og organisationer.
Et fondspartnerskab tegnes for fire år og består af en årlig støtte til fondens arbejde på 250.000 kr. pr år. Herudover rejser BørneRiget Fonden midler til konkrete projekter. Den gennemsnitlige donationsstørrelse er på ca. 5 mio. kr., og flere partnere har givet donationer via fonden igennem flere år.
Samarbejdet mellem Rigshospitalet og BørneRiget Fonden
Mary Elizabeth Hospital bygges i samarbejde med Ole Kirk's Fond. Region Hovedstaden har som en del af samarbejdsaftalen med Ole Kirk's Fond om Mary Elizabeths Hospital forpligtet sig til at fundraise yderligere midler til hospitalsoplevelsen i størrelsesordenen 50-100 mio.kr.
Ole Kirk's Fond har samlet doneret 875 mio. kr. til etableringen af Mary Elizabeths Hospital via tre donationer. Rigshospitalet har selv rejst 290 mio. kr. (fra andre fonde) til projekter relateret til etableringen af Mary Elizabeths Hospital, heraf 161 mio. kr. til hospitalsoplevelsen. Af de 290 mio. kr. har BørneRiget Fonden doneret 92 mio. kr. Donationerne er for eksempel gået til indkøb af mobil CT-scanner, etablering af Center for data og effektforskning, taghaver mm.
Etableringen af Mary Elizabeths Hospital nærmer sig sin afslutning. Der foregår derfor en drøftelse mellem Rigshospitalets direktion og BørneRiget Fonden om det fremadrettede samarbejde.
I den forbindelse vurderer såvel Rigshospitalet som BørneRiget Fonden, at det vil være nødvendigt at etablere en samarbejdsmodel, der bliver mindre bundet op til arbejdet omkring etableringen af Mary Elizabeth Hospital og mere funderet bredt mod behandling af børn og unge på hele Rigshospitalet, og som derfor tager udgangspunkt i Rigshospitalets overordnede vision og strategier.
I den forbindelse forventes der etableret en samarbejdsmodel, der er mere formaliseret og som samtidig sikrer hospitalets uafhængighed og armslængde til en privat fond. Der aftales samtidig nærmere rammer for, hvordan der samarbejdes med klinikere, og hvordan der kommunikeres om Rigshospitalet, herunder at aftaler og kommunikation, der involverer Rigshospitalet, skal koordineres med hospitalet.
Hvis forretningsudvalget tiltræder indstilling vil sagen tages til efterretning, herunder at der etableres en samarbejdsmodel mellem Rigshospitalet og BørneRiget Fonden, der er mere formaliseret og som samtidig sikrer hospitalets uafhængighed og armslængde til en privat fond.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. oktober 2025.
Jens Gordon Clausen/Jens Wibeck-Nilsson
25071709
Bilag 1: Vedtægter - BørneRiget Fonden - 8 H
Administrationen indstiller til forretningsudvalget
Forretningsudvalget fik på mødet den 6. maj 2025 en status på reformprogrammet "Dannelsen af Region Østdanmark", hvor udvalget ønskede at få en sag på et senere tidspunkt om processen for involvering af medarbejdere. Med denne sag forelægges en status på involvering af medarbejdere og information om, hvilke vilkår der gælder for de ansatte.
Kirstine Vestergård Nielsen, direktør i Center for HR og Uddannelse, deltager med et oplæg under punktet.
For at kunne lykkes med intentionerne i sundhedsreformen og særligt formålet med dannelse af Region Østdanmark er det nødvendigt at sikre tæt involvering af ledere og medarbejdere. Beslutningerne i regi af reformprogrammet har betydning for alle ansatte i den nye Region Østdanmark, og løbende kommunikation og dialog med medarbejdere og ledere om processen frem mod en ny Region Østdanmark er væsentlig for at skabe så stor tryghed og transparens som muligt.
Dialog i MED-udvalg
Dialogen om reform- og fusionsarbejdet er i gang i begge regioner, og der er nedsat et fusionsH-MED, der består af ledelses-, medarbejder- og arbejdsmiljørepræsentanter fra Region Hovedstaden og Region Sjælland. FusionsH-MED er et midlertidigt hovedsamarbejdsudvalg, der informeres om og drøfter forhold i forbindelse med dannelsen af Region Østdanmark, som har betydning for arbejdsforhold, personaleforhold, samarbejdsforhold og arbejdsmiljø. Formålet er at sikre medinddragelse og medindflydelse på beslutninger i forbindelse med dannelsen af Region Østdanmark.
FusionH-MED vil være i funktion indtil den 31. december 2026. FusionsH-MED kan indtil da aftale at etablere midlertidige, tværgående samarbejdsudvalg på underliggende niveauer, hvis det bliver relevant.
FusionsH-MED har haft to møder hhv. d. 24. juni og d. 10. september. På det første møde i juni konstituerede udvalget sig og drøftede bl.a. input til den fælles fortælling om Region Østdanmark. På mødet i september besluttede udvalget bl.a., at der skal formuleres fælles personalepolitiske principper, der skal bidrage til at sikre kendte og trygge processer ved organisationsforandringer.
Fælles personalepolitiske principper
Begge regioner har i dag personalepolitiske principper, der anvendes ved organisationsforandringer eller tilpasning af personaleressourcer – herunder en række tryghedsordninger.
FusionsH-MED har besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hver region, som sammen med de regionale HR-funktioner skal drøfte et udkast til nye og fælles principper, der tager udgangspunkt i de to regioners nuværende principper. Arbejdsgruppen skal samtidig drøfte, hvorvidt de nye fælles principper kun skal anvendes ifm. selve dannelsen af Region Østdanmark, eller om de også skal gælde for den nye region.
De to regioners eksisterende personalepolitiske principper er nært beslægtede. Det følger af begge regioners principper, at:
Der er herudover mindre forskelle i forhold til, hvordan medarbejdere, der skal omplaceres, udvælges og hvorvidt der gennemføres interessetilkendegivelsesrunder. De to regioner har derudover forskellige tryghedsordninger.
Virksomhedsoverdragelse og ansættelsesvilkår
De personalepolitiske principper skal gælde i tillæg til virksomhedsoverdragelsesloven. Alle medarbejdere i de to regioner virksomhedsoverdrages til Region Østdanmark pr. 1. januar 2027. Det betyder, at Region Østdanmark skal sikre, at medarbejderne fra de to regioner overgår til ansættelse i Region Østdanmark, og at medarbejderne som udgangspunkt bevarer samme løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der bliver behov for at foretage ændringer, kan det blive nødvendigt at varsle dette, hvilket afhænger af, hvor indgribende og væsentlig en ændring, der er tale om.
Som følge af dannelsen af Region Østdanmark kan det besluttes, at Region Østdanmark er ét ansættelsesområde, hvilket i så fald betyder, at alle regionalt ansatte vil få udvidet deres ansættelsesområde. Hvis ikke medarbejderne flytter geografisk arbejdssted, vil udvidelsen af ansættelsesområdet ikke i sig selv udgøre en væsentlig ændring af medarbejderens ansættelsesvilkår. Hvis medarbejderne flytter geografisk arbejdssted, skal det vurderes konkret, om der er tale om en væsentlig ændring.
Hovedparten af hospitalspersonalet – både sundhedspersonalet og administration – vil ikke opleve væsentlige ændringer af deres ansættelsesvilkår. Medarbejderne bevarer således deres løn- og ansættelsesvilkår, og deres arbejdssted vil geografisk være det samme. Det kan dog ikke afvises, at der i forbindelse med fastlæggelsen af Region Østdanmarks nye organisationsstruktur eller på sigt træffes beslutninger om ændrede organisatoriske forhold af betydning for personalet på hospitalerne.
Det er for tidligt at svare præcist på, hvad sammenlægningen af de to regioner kommer til at betyde for den enkelte medarbejders opgaver, kolleger, chef og arbejdssted. Svarene kommer i løbet af 2026, når den fremtidige organisering i Region Østdanmark begynder at tage form.
Overførsel af medarbejdere fra kommunerne
Med sundhedsreformen er det fastlagt, at en række kommunale opgaver og medarbejdere overgår til regionerne 1. januar 2027. Den enkelte kommunale ansatte har ret til at bevare sine hidtidige vilkår som en personlig ordning frem til det tidspunkt, hvor den kommunale overenskomst udløber. Det indebærer, at den enkelte overførte medarbejder i en periode kan have en række særvilkår, som ikke gælder for de øvrige regionale medarbejdere. Når den kommunale overenskomstperiode er udløbet, overgår alle tidligere kommunale medarbejdere, der overdrages til regionerne, til at være omfattet af de regionale overenskomster.
Danske Regioner forhandler med de faglige organisationer for så vidt angår tilpasning af overenskomstfastsatte vilkår, og Region Hovedstaden forhandler med de faglige organisationer for så vidt angår tilpasning af eventuelle lokalt aftalte vilkår.
Forretningsudvalget er med sagen orienteret om status på involvering af medarbejdere og information om, hvilke vilkår der gælder for de ansatte i forbindelse med dannelse af Region Østdanmark.
Programmet vil løbende kommunikere til medarbejdere og ledere om processen frem mod en ny Region Østdanmark med henblik på at skabe så stor tryghed og transparens som muligt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. oktober 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen / Sidse Bring-Larsen
25070642
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalget fik på mødet den 28. januar 2025 under punkt 2, Status på Region Hovedstadens arbejde med sundhedsreformen, forelagt en status på arbejdet med sundhedsreformen og regionens egen organisering i fem programmer og tre store reformopgaver. Med denne sag forelægges status for den større reformopgave ”Sundhedsplanlægning i Region Østdanmark”.
Med den nationale politiske aftale om Sundhedsreformen 2024 skal der udarbejdes en sundhedsplan for den kommende Region Østdanmark. Med sundhedsreformen er en regional opgave at skabe lige adgang til sundhedstilbud uanset bopæl, og at det skal foregå samtidigt med, at sundhedsvæsenet gennemgår en omstilling til et mere nært sundhedsvæsen, hvor flere sundhedsopgaver varetages udenfor hospitalerne og tættere på borgernes bopæl.
Sundhedsplanlægningen foregår på tre niveauer: nationalt, regionalt og lokalt i de nye sundhedsråd. Der arbejdes på et lovforslag, som beskriver formålet med sundhedsplanerne samt sammenhæng mellem dem. Den nuværende beskrivelse af de tre niveauer ser ud som følger:
Fælles kommissorium for sundhedsplan i Region Østdanmark
Region Hovedstaden og Region Sjælland har i fællesskab udarbejdet et kommissorium for den store reformopgave om sundhedsplanlægning i Region Østdanmark. Kommissoriet blev godkendt af koncerndirektionerne i begge regioner ved fælles koncerndirektionsmøde den 10. september 2025. Det fælles kommissorium er vedlagt til orientering.
Kommissoriet sætter rammen for arbejdet med at udvikle en samlet regional sundhedsplan, som skal understøtte et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i den nye Region Østdanmark.
Kommissoriet beskriver:
Formålet med den regionale sundhedsplan er at danne rammen for et stærkt sundhedsvæsen i alle seks sundhedsråd i Region Østdanmark. Den regionale sundhedsplan skal have et bredere sigte end de hidtidige hospitalsplaner, og fokus vil bl.a. være på kvalitet, nærhed, bæredygtighed og ensartede tilbud indenfor det præhospitale beredskab, det almen medicinske tilbud, behandling i speciallægepraksis, til almindelig såvel som specialiseret sygehusbehandling.
Den regionale sundhedsplan skal sikre en klar og koordineret retning for udviklingen af de regionale sundhedstilbud. Derudover skal den regionale sundhedsplan understøtte udviklingen af borgernære sundhedstilbud, der skal udarbejdes i hvert sundhedsråds nærsundhedsplan. Den regionale sundhedsplan skal sikre robust akutsygehuse, og det skal bl.a. ske gennemfokus på:
Udover de anførte fokusområder bliver en vigtig del af sundhedsplanlægningen i Region Østdanmark at sikre robuste sygehuse i hele regionen med behandling af høj kvalitet og velfungerende samarbejder på tværs af sygehuse med fokus på at etablere attraktive karriere- og uddannelsesveje for at sikre en bedre fordeling af sundhedspersonale. Arbejdet med sundhedsplanen skal derfor koordineres tæt med øvrige reformprogrammer, herunder Læger i fremtidens sundhedsvæsen og Udvikling af praksissektor. Den nationale og regionale sundhedsplan udgør rammen for nærsundhedsplanerne, som skal udarbejdes i hvert af de seks sundhedsråd.
I januar 2025 udsendte Region Sjælland og Region Hovedstaden en fælles anmodning til alle lægelige specialer og Sundhedsfaglige Råd (SFR) om at bidrage med faglige input til bl.a. den kommende organisering af sundhedsvæsenet i Region Østdanmark. De sundhedsfaglige råd skulle levere et samlet svar på tværs af de to regioner med særligt fokus på lige adgang til behandling af høj kvalitet, styrket samarbejde og robusthed, nærhed til borgerne samt specialiseret behandling. Alle SFR afleverede bidrag for deres specialer i starten af juni 2025, og disse faglige input vil indgå i det løbende planlægnings- og udviklingsarbejde efter relevans og behov.
En væsentlig leverance jf. forårsaftalen mellem regeringen, Danske Regioner og KL er, at der inden udgangen af 1. kvartal 2026 skal udarbejdes en plan for robuste akuthospitaler, som skal indgå som en del af en implementeringsaftale mellem det forberedende regionsråd. Derfor vil der i 2. halvår 2025 være fokus på at udarbejde en plan for robuste akutsygehuse med tilstrækkelig speciallægedækning med hovedfokus på specialer med særligt stort behov for robustgørelse. Planen skal bygge på fælles principper og kriterier for bæredygtighed, robusthed og ensartethed. Den skal bl.a. beskrive, hvordan hospitaler og afdelinger med højere grad af robusthed og god speciallægedækning kan understøtte mindre robuste enheder. Planen vil indgå som en del af den samlede regionale sundhedsplan. Derudover er der i begge regioner fortsat stort fokus på integrationen af psykiatri og somatik. De to psykiatriske specialer (psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri) er nogle af de første specialer, der vil blive arbejdet med i en regional sundhedsplan, da der senest 1. april 2026 skal laves en samlet plan med fælles sigtepunkter for psykiatrien.
Der vil løbende være inddragelse af relevante interessenter i arbejdet med sundhedsplanlægning, herunder fx faglige miljøer, hospitaler, kommuner og praksissektoren, ligesom relevante politiske udvalg vil blive involveret ifm. udarbejdelse og godkendelse af en regional sundhedsplan. Der arbejdes på en tids- og procesplan, hvor den politiske involvering vil blive præciseret nærmere. Den politiske behandling af den regionale sundhedsplan vil finde sted i det forberedende forretningsudvalg og regionsråd.
Forretningsudvalget er med sagen orienteret om status på reformopgaven Sundhedsplanlægning i region Østdanmark.
Sagen forelægges forretningsudvalget i Region Hovedstaden d. 7. oktober 2025 og i Region Sjælland d. 28. oktober 2025.
Erik Jylling/Jesper Myrup
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Godkendt_Fælles kommissorium for reformopgave sundhedsplanlægning
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Med Aftale om sundhedsreform 2024 indføres fra 2027 en ny patientrettighed om ret til hurtig behandling i speciallægepraksis. Med henblik på at forberede dette, er der nationalt afsat 50 mio. kr. til at nedbringe ventetiderne til speciallægehjælp hos praktiserende speciallæger.
Det foreslås at anvende Region Hovedstadens andel af midlerne på knap 16. mio. kr. til at oprette to fuldtidsydernumre i børne- og ungdomspsykiatri samt konvertere en deltidspraksis til fuldtidspraksis i børne- og ungdomspsykiatri. Udvidelserne skal imødekomme et stigende antal børn og unge med psykiske lidelser og nedbringe de lange ventetider. Herudover foreslås at lave meraktivitetsaftaler indenfor neurologi og intern medicin: lungemedicin. Meraktivitetsaftaler betyder, at der tilføres mere økonomi til den økonomiske ramme for speciallægehjælp, og at speciallæger dermed vil kunne se flere patienter i speciallægepraksis i forhold til året før, inden de bliver reduceret i deres indtjening som følge af knækgrænse/omsætningsloft.
Med sundhedsreformen skal mere aktivitet i sundhedsvæsenet flyttes fra hospitalerne til det nære sundhedsvæsen, herunder speciallægepraksis. Samtidig indføres der fra 1. januar 2027 en patientrettighed om ret til hurtig udredning og behandling i speciallægepraksis. Der er med sundhedsreformen på landsplan afsat 50 mio. kr. til at nedbringe ventetiderne i speciallægepraksis i 2026. Heraf udgør Region Hovedstadens andel 15,58 mio. kr.
Det fremgår af Forårsaftalen, at midlerne skal anvendes til "at regionerne skal yde en særlig og målrettet indsats til at nedbringe ventetiderne til speciallægehjælp inden for de specialer i hver region, hvor de erfarede ventetider er længst. Det indebærer, at midlerne prioriteres til konkrete specialer, og at det er muligt at måle ventetid fra henvisning til 1. konsultation". Det udelukker, at midlerne anvendes til at udbygge kapaciteten hos øjenlæger og øre-, næse- og halslæger, hvor der ikke er krav om henvisning fra egen læge, og hvor den faktiske ventetid derfor ikke kan opgøres. Det udelukker også, at hospitalerne kan disponere over midlerne via "Aftale om udlægning af behandling af sygehuspatienter til speciallægepraksis". Forårsaftalen fra 25. maj 2025 er vedlagt til orientering i bilag 1.
Forslag til udmøntning af midler fra Forårsaftalen
Administrationen vurderer på baggrund af de erfarede ventetider i 2024 og 2025 (januar til juli), at der er størst behov for at udvide kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri. Ventetiden er i børne- og ungdomspsykiatri steget fra 25 til 30 uger i perioden, mens der er 21 ugers ventetid i psykiatri. De erfarede ventetider i speciallægepraksis er vedlagt i bilag 2.
Administrationen foreslår, at der opslås to nye fuldtidsydernumre i børne og ungdomspsykiatri. Det foreslås, at ydernumrene placeres i:
Endvidere foreslås, at den nuværende deltidspraksis i børne- og ungdomspsykiatri i Lyngby, som ligger i planområde Midt (den østlige inddeling) konverteres til en fuldtidspraksis. Den østlige inddeling i planområde Midt omfatter Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gentofte Kommuner. Der er i bilag 3 vedlagt kapacitetsberegninger for placering af de nye kapaciteter, som viser antallet af børn og unge pr. speciallæge før og efter opnormering af 2 fuldtidskapaciteter og en deltidskapacitet.
Administrationen vurderer, at en udvidelse med nye kapaciteter bedst vil kunne øge behandlingsaktiviteten inden for børne- og ungdomspsykiatri og dermed nedbringe ventetider til udrednings- og behandlingsaktiviteten i speciallægehjælp. Region Hovedstaden har derudover udarbejdet et udkast til en midlertidig aftale med Foreningen af Praktiserende Speciallæger om at øge kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis med 1,8 mio. kr. i 2025 på baggrund af uforbrugte midler på psykologområdet. Aftalen er dog endnu ikke godkendt af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger. Prioriteringen af børne- og ungdomspsykiatrien er i overensstemmelse med regionens budgetaftale for 2026.
I forhold til voksenpsykiatri, er der allerede igangsat en række initiativer for at nedbringe ventetiden. Der er inden sommerferien indgået en midlertidig aftale om øget behandlingsvolumen i psykiatrisk speciallægepraksis, hvor kapaciteten løftes med 5 mio. kr. frem til 1. april 2026. Med aftalen forhøjes knækgrænsen med 15 pct. for de fuldtidspraktiserende psykiatere, og omsætningsloftet for deltidspraksis øges med 100 pct. frem til 1. april 2026. Med de ekstra midler til de praktiserende psykiatere får speciallægepraksis mulighed for i højere grad at ansætte og inddrage klinikpersonale i flere opgaver, så der kan frigøres tid hos lægerne til at se flere nye patienter. Samtidig bliver det muligt for speciallægepraksis at afprøve muligheden for at ansætte assisterende speciallæge. Det er derudover forventningen, at der i forbindelse med den nye overenskomstaftale for speciallægehjælp pr. 1. april 2026 følger nationale midler med til at løfte knækgrænse/omsætningsloft for psykiatrisk speciallægepraksis. Det er derfor vurderingen, at der ikke indenfor den eksisterende kapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis er grundlag for at udvide kapaciteten yderligere.
Det fremgår af bilag 2, at der også er pres på kapaciteten indenfor andre specialer. Der er i neurologisk speciallægepraksis 14 ugers ventetid bl.a. som følge af et stigende antal hovedpinepatienter, og der er i intern medicin:lungemedicin ventetider på 9 uger, som bl.a. kan tilskrives et stigende antal patienter med allergi. Administrationen foreslår, at der igangsættes meraktivitetsaftaler indenfor de to specialer. Økonomien fordeles mellem specialerne på baggrund af ventetider indenfor specialerne samt specialernes størrelse. Forslag til anvendelse af de midlertidige forårsaftalemidler har været drøftet med Foreningen af Praktiserende Speciallægers sekretariat.
Regionsrådet har med Økonomirapport 3 desuden afsat 5 mio. kr. til mere behandling hos praktiserende hudlæger og plastikkirurger i efteråret 2025 som følge af uforbrugte midler på budget 2025.
Den foreslåede udmøntning af forårsaftalemidlerne er opsummeret i nedenstående tabel 2.
Tabel 1 Initiativer til nedbringelse af ventetider
| Specialer | Erfarede ventetider i 2024 | Erfarede ventetider i 2025 | Antal speciallæger, 19-09-2025 | Initiativer til nedbringelse af ventetider i speciallægepraksis |
| Børne- og ungdomspsykiatri | 25 | 30 | 7 fuldtidspraksis og 1 deltidspraksis | Oprettelse af to fuldtidsydernumre (5,0 mio. kr). Konvertering af én eksisterende deltidskapacitet til fuldtidskapacitet (1,4 mio. kr.). |
| Neurologi | 14 | 14 | 15 fuldtidspraksis og 3 deltidspraksis | Meraktivitetsaftale på 6,00 mio. kr. |
| Intern Medicin: Lungemedicin* | 9 | 9 | 6 fuldtidspraksis og 5 deltidspraksis | Meraktivitetsaftale på 3,18 mio. kr. |
| Midler i alt | 15,58 mio kr. |
* Lungemedicin er et grenspeciale inden for intern medicin. Den erfarede ventetid for intern medicin er opgjort til 9 uger. Der foreligger ikke erfarede ventetider specifikt for lungemedicin.
Hvis indstillingerne tiltrædes, anvendes de midlertidige forårsaftalemidler i 2026 til at udvide kapaciteten indenfor børne- og ungdomspsykiatri samt etablere meraktivitetsaftaler indenfor neurologi og intern medicin:lungemedicin. Det forventes, at udgifterne i 2026 vil kunne holde sig indenfor de afsatte midler i 2026.
Fra 2027 forventes kapacitetsudvidelserne i børne- og ungdomspsykiatri finansieret af 10-årsplan midler for psykiatrien.
Udgifterne til de to anbefalede kapacitetsudvidelser i børne- og ungdomspsykiatri (to fuldtidspraksis og konvertering af én deltidspraksis til fuldtidspraksis) udgør årligt 6,4 mio. kr.
Udgifterne finansieres i 2026 via midlertidige forårsaftalemidler til nedbringelse af ventetider i speciallægepraksis. Fra 2027 forventes kapacitetsudvidelserne i børne- og ungdomspsykiatri finansieret af 10-årsplan midler for psykiatrien.
Udgifterne til meraktivitetsaftaler i 2026 indenfor neurologi og intern medicin:lungemedicin finansieres desuden via forårsaftalemidlerne.
Der vil i forbindelse med beslutningen blive udarbejdet en pressemeddelelse om kapacitetsudvidelserne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen
25069011
Bilag 1: Forårsaftale om sundhedsreformen, maj 2025 (D14797923)
Bilag 2: Erfarede ventetider for 2024 og jan-juli 2025 (D14797881)
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Region Hovedstaden indførte pr. 1. juni 2025 et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger. På forretningsudvalgsmøde den 26. august 2025 besluttede forretningsudvalget, at der ikke skal gælde et kvalificeret ansættelsesstop for læger i uklassificerede stillinger, men at det skal sikres, at antallet af læger i uklassificerede stillinger ikke øges.
Alle de somatiske hospitaler er omfattet beslutningerne med undtagelse af Bornholms Hospital. Steno Diabetes Center er også omfattet. Psykiatrien er undtaget frem til den 1. januar 2026.
Center for HR og Uddannelse har udviklet en monitoreringsløsning. Monitoreringen viser antallet af speciallæger og læger i uklassificerede stillinger på de omfattede hospitaler, inkl. Steno Diabetes Center.
Monitoreringen viser (bilag 1):
Monitoreringen viser data på regions-, hospitals- og afdelingsniveau.
Den første monitorering fra september 2025 viser, at regionens hospitaler samlet set har ligget en smule over loftet for speciallæger i alle måneder i 2025. Det gælder også, når der ses på det fællesloft, der i henhold til forårsaftalen er aftalt for AHH, BFH, HGH og NOH. Det skal bemærkes, at der er forskel hospitalerne i mellem, og nogle hospitaler ligger under deres individuelle loft.
For så vidt angår læger i uklassificerede stillinger, ligger hospitalerne samlet set under det fastsatte niveau.
Tabel 1. Speciallæger – loft og reelt antal samt udvikling fra januar 2024 til september 2025.
Tabel 2. Læger i uklassificerede stillinger – loft og reelt antal samt udvikling fra januar 2024 til september 2025.
Tabellerne viser et begyndende fald i antallet af speciallæger og læger i uklassificerede stillinger i Region Hovedstaden, i forlængelse af beslutningen pr. 1. juni 2025 om kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger samt den efterfølgende beslutning fra forretningsudvalget om, at antallet af læger i uklassificerede stillinger ikke må øges.
Monitoreringen udsendes i excel-format til alle hospitaler. En power point-version af monitoreringen for september 2025 er vedlagt som bilag til forretningsudvalgets orientering.
Data på afdelingsniveau fremgår ikke af det vedlagte bilag, da data er meget omfattende.
Valg af data
Administrationen har til brug for monitoreringen trukket data fra regionens lønsystem over antallet af speciallæger og læger i uklassificerede stillinger. Brugen af regionens egne data betyder bl.a., at administrationen uden videre kan følge den daglige udvikling i regionens systemer, og at hospitalerne ved behov til enhver tid kan anmode om at få tilsendt opdateret data.
Forårsaftalens data om loft over speciallæger, som er trukket af Danske Regioner, er baseret på KRL-data. KRL-data udgives med minimum 2 måneders forsinkelse og opdateres ikke tilbage i tid i tilfælde af efterreguleringer.
Valget af data fra regionens eget lønsystem og Center for HR og Uddannelses opgørelsesmetode betyder, at der er forskel på loftet over speciallæger i forårsaftalen og loftet i regionens monitorering. Loftet på Rigshospitalet er f.eks. 1.290 i henhold til forårsaftalen og 1.295 på baggrund af regionens eget data.
Forskellen ændrer ikke på, at hospitalerne er forpligtede af det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger og loftet over læger i uklassificerede stillinger, og brugen af regionens egne data gør det som nævnt let at følge udviklingen ned på afdelingsniveau med daglige opdateringer.
Opfølgning
Administrationen og hospitalsdirektørkredsen vil i den kommende tid følge udviklingen i antal speciallæger og læger i uklassificerede stillinger tæt.
Center for HR og Uddannelse udsender månedligt et overblik over udviklingen i antal speciallæger og læger i uklassificerede stillinger til alle hospitaler og relevante koncerncentre.
Hospitalsdirektørkredsen har frem til årsskiftet udviklingen som et fast månedligt punkt på dagsordenen. Herefter vil udviklingen blive drøftet kvartalsvist i kredsen.
Ved tiltrædelse af indstillingen har forretningsudvalget taget orienteringen om monitorering af antal speciallæger og læger i uklassificerede stillinger til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. oktober 2025.
Forretningsudvalget forelægges en ny orienteringssag om udviklingen på forretningsudvalgsmøde i januar.
Kirstine Vestergård Nielsen/Tanja Olsen la Cour
25070151
Bilag 1: Bilag - Udvikling i antal speciallæger januar 2024 til september 2025 inkl. loft
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler at godkende:
Voldsskadeforsikringen er en del af den arbejdsskadereform, der blev vedtaget i december 2023. Formålet med voldskadeforsikringen er at give ansatte lettere og hurtigere adgang til supplerende erstatning efter erstatningsansvarsloven som følge af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser begået af personer, som de drager omsorg for på arbejdet.
De nye regler er tiltænkt regionens arbejdspladser og ansatte inden for socialområdet og psykiatrien, hvor der er et særligt behov for at lettere adgang til erstatning. For somatikken og regionens øvrige virksomheder er de nuværende regler fortsat gældende, hvilket betyder, at skadelidte her skal søge erstatning efter de gamle regler (Offererstatningsloven).
Lovgivningen giver dog regionen mulighed for at udvide dækningen af voldsskadeforsikringen til også at omfatte ansatte i somatikken og akutberedskabet, hvor der også vurderes at være et behov for dækning fra voldsskadeforsikringen.
Administrationen har haft interne drøftelser med Region Hovedstadens Psykiatri og Den sociale Virksomhed m.fl. og har indhentet de aktuarberegninger, der danner grundlag for den økonomiske del. Derfor har det først været muligt at fremlægge sagen på nuværende tidspunkt.
Jens Buch Nielsen, direktør i Center for Økonomi og Susanne Lüchau Michelsen, finanschef i Center for Økonomi deltager på punktet.
Den 1. januar 2025 trådte en ny voldsskadeforsikring i kraft, som regionen er forpligtet til at tilbyde ansatte inden for socialområdet og psykiatrien. Formålet med forsikringen er at give ansatte lettere adgang til den supplerende erstatning, de kan have ret til efter lov om erstatningsansvar, hvis de udsættes for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser begået af personer, de drager omsorg for på arbejdet.
Har en ansat været udsat for en arbejdsulykke som følge af nævnte hændelser, har den ansatte ret til godtgørelse og erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, hvis arbejdsulykken giver varige mén. Voldsskadeforsikringen dækker den ekstra erstatning, som den ansatte kan have ret til efter lov om erstatningsansvar. Det kan fx være tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte.
Den nye voldskadeforsikring er tiltænkt regionens ansatte inden for socialområdet og psykiatrien, hvor der er særligt behov for at lette adgangen til erstatning. Regionen ønsker dog at gøre brug af muligheden for at udvide dækningen af voldsskadeforsikringen til også at omfatte omsorgsansatte i somatikken og akutberedskabet.
For somatikken og regionens øvrige virksomheder gælder de nuværende regler fortsat, hvilket betyder, at skadelidte her skal søge erstatning efter de gamle regler (Offererstatningsloven). Denne lov stiller krav om, at medarbejderen, der bliver udsat for vold, skal politianmelde hændelsen indenfor 72 timer, og at skadevolder skal dømmes, før der kan udbetales erstatning og godtgørelse. iht. voldsofferloven. Der dispenseres dog i visse tilfælde for kravet om politianmeldelse.
Dette er en langsommelig proces, og skadelidte skal vente uhensigtsmæssig lang tid på at får sin erstatning og godtgørelse, samtidig kan det være svært at politianmelde en borger, som de har draget omsorg for. Sagsbehandlingstiden er på nuværende tidspunkt mere end 2 år.
Med den nye voldskadeforsikring kan skadelidte i stedet søge sin godtgørelse og erstatning fra voldsskadeforsikringen. Der skal ikke udpeges en skadevolder og der er ikke krav om politianmeldelse. Der er hensigten, at sagsbehandlingstiden kan komme ned på få uger, forudsat at dokumentationen er på plads.
Somatikken er ikke oprindeligt en del af denne lovgivning. Med sundhedsreformens initiativ om at ligestille psykiatri og somatik, indstiller administrationen, at denne ligestilling også sker for ansatte i psykiatrien og omsorgspersoner i somatikken. Dermed gør regionen brug af muligheden for at udvide dækningen af voldsskadeforsikringen til også at omfatte ansatte i somatikken og akutberedskabet. Dette vil betyder at alle regionens ansatte har samme gode dækning.
I forbindelse med den kommende sammenlægning af psykiatri og somatik vil der i praksis ske et øget samarbejde mellem det psykiatriske og somatiske fagpersonale ved behandlingen af patienter. Dette er endnu et væsentligt argument for at udvide voldsskadeforsikringen.
Sagen bliver behandlet som en meddelelsessag i RMU efterfølgende.
Ligestilling af somatikken og psykiatrien vil sikre, at alle ansatte i regionen får samme dækning gennem voldsskadeforsikringen, uanset hvor de er ansatte i regionen.
For psykiatrien forventes voldsskadeforsikringen at være udgiftsneutral, da det er forventningen, at staten kompenserer via det udvidede totalbalanceprincip (DUT). DUT indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for udgiftsændringer som følge af ny lovgivning.
Det anslås at koste regionen ca. 3 - 5 mio. kr. årligt at omfatte somatikken.
Ifølge aktuarberegneinger anslås voldsskadeforsikring at koste 4,9 mio. kr. i administrationsgebyrer og 3,7 mio. kr. i erstatninger. Samlet set 8,6 mio. kr.
Estimatet er afhængigt af antallet af skader og hvorvidt et ændringsforslag fra arbejdstilsynet, omkring administrationgebyrer, bliver vedtaget. Estimatet er indarbejdet i budgetforslaget for 2026. Derudover bliver udgifterne kompenseret via DUT-regulering, da det er en lovændring. Hvis antagelsen holder vil det blive udgiftsneutral i budgettet.
Når somatikken også omfattes vil det koste yderligere 3 - 5 mio. kr., som ikke kompenseres via DUT.
Udgifterne under det samlede forsikringsbudget er meget varierende og afhængig af antallet af anmeldelser. Derfor vil udgiften blive budgetomplaceret og finansieret fra regionens samlede forsikringsbudget. I tilfælde af udgiften ikke kan afholdes indenfor for forsikringsbudgettet, vil administrationen vende tilbage.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
25070871
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er en større andel udredningsforløb, som overholder udredningsretten end andelen af udredningsforløb, som er afsluttet inden for 30 dage. Dette da et udredningsforløb godt kan overholde udredningsretten, selvom patienten færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra marts 2025 til og med august 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Af vedlagte bilag 1 fremgår grafer over overholdelse af udredningsretten i somatik og psykiatri. Af bilag 2 fremgår antal visiterede henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien fra januar 2021 til august 2025. Henvisningerne dækker over patienter godkendt til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien inklusive private aktører. Bilag 3 viser udredningstal fra Sundhedsdatastyrelsen for Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2024 (Q1-Q4). Sundhedsdatastyrelsen offentliggør løbende data på forskellige indikatorer vedrørende sundhedsvæsenet herunder udredning, hvor det er muligt at se data opgjort på regionalt niveau. Data kan tilgås her.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med det politiske mål er, som følger:
Tallene for udredningsretten for henholdsvis somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i august 2025 kommenteres nedenfor.
Somatik
I august blev udredningsretten overholdt for 81 % af patienterne i somatikken, og 53 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Gennem det seneste halve år har udredningsretten ligget på ca. samme niveau. Der ses et fald i august måned.
Voksenpsykiatri
I august blev udredningsretten overholdt for 100 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 93 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Stigningen kan tilskrives besatte stillinger, som derfor betyder en tilbagevenden til tidligere kapacitet. Psykiatrien er tilført ekstra ressourcer fra 2024 og frem i regi af blandt andet 10-årsplanen – se afsnit nedenfor.
Børne- og ungdomspsykiatri
I august 2025 var udredningsretten overholdt for 12 % af patienterne, og 7 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Tallet har været stigende i juni og juli, men er faldet i august.
Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at den primære årsag til, at overholdelsen af udredningsretten ikke er højere, er en stor stigning i antallet af behandlingspatienter, som kræver flere personaleressourcer. Dertil er der i 2025 blevet henvist flere patienter, som skaber et yderligere kapacitetspres. Antallet af henvisninger fra uge 1-35 2025 er 15,6 % højere end antallet af henvisninger i samme periode i 2024. Den effekt akkumulerer over tid, da det er den samme personalegruppe, som står for både udredning og behandling. Dertil kan behandlingspatienterne ofte ikke afsluttes til primærsektoren i samme takt, som der henvises patienter til udredning. Det bemærkes desuden, at opgørelsen over udviklingen i overholdelsen af udredningsretten kun giver et overordnet billede af arbejdet med forbedring af patientforløb og -rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. I august 2025 var den gennemsnitlige udredningslængde 102 dage. Til sammenligning lå den i august/september 2024 på omkring 113 dage. Udredninger afsluttet i august er altid længere end øvrige måneder, da der afsluttes væsentligt færre udredninger i hovedferien i juli, grundet sommerferie blandt personale såvel som patienter. Til sammenligning var den gennemsnitlige udredningstid i februar-juli 2025 nede på ca. 85 dage.
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet på at styrke overholdelsen af udredningsretten, som dog kompliceres af ovennævnte udfordringer. Psykiatrien har fokus på at optimere kapacitetsudnyttelsen og skabe et bedre patientflow. Der pågår et udviklingsarbejde med at lave nye ugeplaner, der blandt andet bedre favner den stigende andel behandlingspatienter og skal reducere aflysninger. De implementeres primo 2026. Der foregår en FEA-indsats (frivilligt ekstraarbejde) med fokus på pukkelafvikling. Fra september 2024 til august 2025 er der afviklet cirka 1440 timer gennem FEA (cirka 120 timer om måneden). Finansieringen til indsatsen findes i de tilførte 10-årsplansmidler og er blevet godkendt til at løbe året ud.
Der skal etableres et tilbud om hurtig opstart af behandling og tryg opfølgning i børne- og ungdomspsykiatrien, som følge af den politiske aftale af samme navn. Modellen lægger op til, at barnet/den unge sideløbende med udredning opstarter behandlingsrettede indsatser som for eksempel psykoedukation, støttende samtaler og familiebehandling. Dette projekt løfter kvaliteten af behandlingen og medfører, at der skal bruges flere ressourcer på hvert udredningsforløb. Det kan presse overholdelsen af udredningsretten yderligere. En del af midlerne fra 10-årsplanen går til dette initiativ. Ændringerne forventes at træde i kraft fra ultimo 2025/primo 2026.
Et af de centrale initiativer i den nye aftale er, at børn og unge skal have én samlet patientrettighed til udredning og behandling inden for 60 dage. Den nye rettighed indebærer konkret følgende:
Den nye rettighed træder i kraft i 1. januar 2026.
Udover initiativerne som følge af 10-års-planen er der med Budgetaftale 2026 prioriteret 25 mio. kr. varigt til indsatser i psykiatrien. Budgetaftalen giver blandt andet mulighed for at udbygge kapaciteten, styrke de udgående teams og akuttelefonen, og sikre hurtigere og mere målrettet behandling og bedre adgang til psykologhjælp – særligt for unge med angst, depression, ADHD og autisme.
I Forårspakken er der desuden afsat 15 mio. kr. til at øge aktiviteten i speciallægepraksis, hvor der er særligt fokus på at sikre børn og unge bedre adgang til praktiserende speciallæger inden for børne- og ungepsykiatrien.
Der er i regi af Danske Regioner nedsat en tværregional taskforce i Børne- og Ungepsykiatrien, som blandt andet skal arbejde med nedbringelse af ventetiderne, sikre ensartet opdatering af Venteinfo, ensartet registreringspraksis og overholdelse af patientrettigheder samt understøtte 10 årsplanen.
Social- og psykiatriudvalget vil på et ekstraordinært møde i slutningen af oktober få en status på handleplanen om fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien samt de konkrete tiltag, som administrationen straks har igangsat på baggrund af forretningsudvalgets tydelige tilkendegivelser på mødet den 23. september og regionsrådets beslutning den 30. september om, at ventetiden hurtigst muligt skal nedbringes på udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. De konkrete initiativer skal ikke afvente den videre politiske behandling. Dette skal tænkes sammen med social- og psykiatriudvalgets beslutning på deres møde den 29. september, hvoraf det fremgår, at de månedlige opfølgninger ledsages af en mere dybdegående og målbar gennemgang af nøgletal og indsatser, som bl.a. følger af rapporten om fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien.
Aftaler med det private
Region Hovedstaden har haft en udbudsaftale med Hejmdal Privathospital siden den 12. august 2021. Aftalen er gyldig frem til den 31. august 2026. Kapaciteten udnyttes fuldt.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. oktober 2025.
Charlotte Hosbond / Rosina Rubinquartz
25014934
Bilag 1: Bilag 1: Overholdelse af udredningsretten
Bilag 2: Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger i BUC
Bilag 3: Bilag 3: Udredningstal, Region Hovedstaden og Region Sjælland
Bilag 4: Bilag 4: Notat vedrørende overholdelse af udredningsretten i børne- og ungepsykiatrien
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Den politiske målsætning i Region Hovedstaden for andelen af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder som for de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Der har siden januar generelt være en høj målopfyldelse på kræftpakkerne, der dog ligger under det politiske mål. I juli blev 78 % af alle patienterne i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne, mens der i august ses et mindre fald, idet andelen her var på 75 %. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.
Tabel 1: Målopfyldelse for kræftpakkerne for marts – august 2025
Maksimale ventetider på kræftområdet
I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden marts 2025 til august 2025 for ventetid til henholdsvis udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale ventetider er overskredet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid.
Tabel 2 viser følgende vedr. antal og procentdel af forløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettighederne og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er dermed overholdt) for august måned:
Derudover var der i august måned 1 (0,02%) udredningsforløb, 3 (0,3%) initiale behandlingsforløb og 3 (0,8%) behandlingsforløb efter initial behandling, hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider ikke var overholdt.
Tabel 2: Oversigt over maksimale ventetider for marts 2025 til august 2025 (antal og pct.)
Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på målopfyldelsen for forløbstider i kræftpakkerne og overholdelse af de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. oktober 2025.
Charlotte Hosbond / Jane Lykke Nielsen
25021413
Bilag 1: Bilag 1 - Målopfyldelse for kræftpakker
Bilag 2: Bilag 2 - Oversigt maksimale ventetider
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2025:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen offentliggjorde i maj 2025 Kræftplan V. Der blev samtidig afsat 600 mio. kr. årligt til udmøntning af planen, heraf 478,9 mio. kr. til regionerne i 2025. I denne sag præsenteres udvalget for en status for udmøntningen af midlerne for Region Hovedstaden samt en anbefaling til, at midlerne til senfølger og palliation udmøntes som et engangsbeløb i 2025 inden udmøntningsaftalen for 2026 og frem foreligger.
Regeringen offentliggjorde den 23. maj 2025 'Et bedre liv med og efter kræft - Kræftplan V' (bilag 1). Kræftplanen indeholder 36 initiativer, som er fordelt på følgende fire indsatsområder:
Til udmøntning af planen er der afsat 600 mio. kr. årligt, heraf er 478,9 mio. kr. afsat til regionerne i 2025, hvoraf 216,7 mio. kr. allerede er udmøntet til regionerne.
Regeringen, Danske Regioner og KL har indgået en udmøntningsaftale for 2025 om Kræftplan V. Udmøntningsaftalen er vedlagt som bilag 2. Parterne er enige om, i tillæg til denne aftale, at indgå en politisk aftale i efteråret 2025 om udmøntningen af kræftplanens midler fra 2026 og frem, herunder med mål for implementering og opfølgning.
Status på udmøntning af midler i 2025
I 2025 er der afsat 146,1 mio. kr. til Region Hovedstaden. Af de afsatte midler er 65 mio. kr. allerede udmøntet gennem tidligere aftaler, til blandt andet ekstra behandlingskapacitet på landets kræftafdelinger. Der gives i denne sag derfor en status på udmøntningen af de resterende 81,1 mio. kr. af den samlede ramme i 2025. En økonomisk oversigt over midler til regionerne i 2025 med Kræftplan V fremgår af afsnittet ’Økonomi’.
For at sikre en god og fælles vej ind i samarbejdet med Region Sjælland om Kræftplan V i forbindelse med den kommende sammenlægning til Region Østdanmark, er administrationen i Region Hovedstaden i tæt dialog med administrationen i Region Sjælland om udmøntningen af midlerne fra Kræftplan V i de to regioner.
Ekstra behandlingskapacitet på landets kræftafdelinger i 2025
Der er med udmøntningsaftalen afsat i alt 111 mio. kr. i 2025 til ekstra udrednings- og behandlingskapacitet på landets kræftafdelinger. Region Hovedstadens andel udgør 69,2 mio. kr., der udmøntes som et engangsbeløb i 2025.
Tidligere er der med regeringens sundhedspakke fra maj 2023 blevet afsat midler til regionernes akutte og ekstraordinære indsats på kræftområdet. For at give hospitalerne bedre mulighed for langsigtet planlægning af, hvordan bevillingen skulle anvendes, blev der i 2024 givet et permanent løft i driftstilskuddet til hospitalerne på i alt 38,2 mio. kr. årligt. Dette skete med forventningen om, at der i forbindelse med udmøntningen af Kræftplan V ville blive tilført kræftområdet permanente driftsmidler.
Da midlerne fra Kræftplan V til udrednings- og behandlingskapacitet reduceres fra 2027, er der i budget 2026 afsat ekstra midler for at fastholde det varige niveau i Region Hovedstaden fra 2027 og frem. Midlerne fra Kræftplan V til udrednings- og behandlingskapacitet er således fuldt udmøntet.
Senfølgeklinikker
Der er med udmøntningsaftalen afsat 60 mio. kr. i 2025 til etablering af senfølgeklinikker med ensartede tilbud til patienter med komplekse senfølger efter kræft. Midlerne fordeles til regionerne via bloktilskuddet, og Region Hovedstaden tildeles således 18,7 mio. kr. i 2025. De nærmere rammer for funktion og tilbud fastlægges i udmøntningsaftalen for 2026 og frem.
I løbet af det sidste år, har Region Hovedstaden og Region Sjælland i fællesskab udarbejdet en vision for senfølgeindsatsen i regi af en arbejdsgruppe med relevante fagpersoner. Visionen er godkendt i sundhedsudvalget i Region Hovedstaden den 2. september 2025 og i Sygehusudvalget i Region Sjælland den 8. september 2025 med henblik på, at visionen overleveres til det nye regionsråd for Region Østdanmark, der vil arbejde videre med organisering og indhold i senfølgeindsatsen i den nye region, herunder udmøntningen af initiativerne på området i Kræftplan V.
Administrationen lægger derfor op til, at de 18,7 mio. kr., som er afsat til senfølger i Kræftplan V i Region Hovedstaden, overføres til Herlev og Gentofte Hospital med henblik på at tilvejebringe det økonomiske fundament til at påbegynde arbejdet med etableringen af et styrket senfølgetilbud på denne matrikel.
Palliation
Der er med udmøntningsaftalen afsat 73 mio. kr. til kommunerne og 14,2 mio. kr. til regionerne til den basale palliation i 2025. Der er desuden afsat 20 mio. kr. til regionerne til den specialiserede palliation i 2025 og 8 mio. kr. til døgndækkede palliative rådgivningsfunktioner. Midlerne overføres til regionerne og kommunerne via bloktilskuddet, og Region Hovedstaden tildeles således 6,2 mio. kr. til den specialiserede palliation, 4,4 mio. kr. til den basale palliation og 2,5 mio. kr. til etableringen af en døgndækket palliativ rådgivningsfunktion i 2025.
Fokus for midlerne til det palliative område er på kompetenceudvikling, bedre og mere ensartet adgang til specialiseret indsats, eventuelt flere hospice- og sengepladser, styrkede palliative teams samt etablering af døgnåben rådgivning i regionerne.
Som på senfølgeområdet skal udmøntningen af midlerne i Kræftplan V til palliation ses i sammenhæng med implementeringen af sundhedsreformen, herunder sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark. Administrationen lægger derfor op til, at der laves en samlet plan for dette arbejde, som både indeholder en proces for etablering af en ny organisering og struktur for den fremtidige palliative indsats i Region Østdanmark og helt konkret en plan for udmøntningen af bevillingen til palliation i Kræftplan V.
Sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet behandlede på møder i august og september 2025 en sag om udmøntning af bevillingen til palliation i budgetaftalen for 2025. I den forbindelse blev det besluttet at etablere en døgndækket palliativ rådgivningsfunktion. Administrationen foreslår derfor, at de afsatte midler i 2025 fra Kræftplan V til dette formål indgår i en generel styrkelse af området.
Administrationen har været i dialog med hospicerne om, hvad de realistisk vil kunne bruge af midler til de udgående palliative pladser i 2025, og på den baggrund anbefaler administrationen, at 2,5 mio. kr. af de 6,2 mio. kr., der i Kræftplan V er afsat til den specialiserede palliation, udmøntes til regionens fire hospicer til en udvidelse af kapaciteten i de udgående palliative pladser i 2025. Midlerne fordeles ligeligt på de fire hospicer. Desuden anbefaler administrationen, at bevillingen på 4,4 mio. kr. til den basale palliation, 2,5 mio. kr. til etableringen af en døgndækkende palliativ rådgivningsfunktion samt det resterende beløb til den specialiserede palliation (3,7 mio. kr.) udmøntes til hospitalerne efter den gældende fordelingsnøgle.
Regionsrådet besluttede den 2. september 2025 at nedsætte en bredt sammensat udmøntningsgruppe, der skal komme med anbefalinger til udmøntningen af de kommende bevillinger til det palliative område – herunder midler fra sundhedsreformen og Kræftplan V (udmøntningsaftale 2026). Dette skal sikre en samlet og koordineret udmøntning af midlerne på palliationsområdet, så der sikres et sammenhængende palliativt tilbud af høj kvalitet i den kommende Region Østdanmark. Her vil der blandt andet blive set på mulighederne for, at midlerne til kompetenceudvikling, også i forhold til lovgivningen, vil kunne anvendes til at understøtte de kommunale sygeplejersker med kompetenceudvikling. Når der foreligger en aftale om udmøntningen af midlerne i Kræftplan V fra 2026 og frem, forelægges sundhedsudvalget en sag om rammerne for udmøntningsgruppens arbejde på området.
Kræftscreening
Der er med udmøntningsaftalen afsat i alt 5 mio. kr. til regionerne til kræftscreening i 2025. Midlerne overføres til regionerne via bloktilskuddet, og Region Hovedstaden tildeles således 1,6 mio. kr. i 2025. Sundhedsstyrelsen gennemfører i perioden 2025-2026 en faglig analyse af de nationale screeningsprogrammer, som blandt andet skal se på, om screeningsprogrammerne i højere grad kan tilrettelægges ud fra borgernes individuelle risikoprofiler. Det videre arbejde afventer analysens resultater. Administrationen afsøger derfor muligheden for at overføre bevillingen i 2025 til 2026.
Patientinddragelse
Der er med udmøntningsaftalen afsat i alt 11 mio. kr. til regionerne til, at der i regi af regionerne skal igangsættes relevante indsatser for at sikre en mere systematisk patientinddragelse på hospitalerne fra 2025. Midlerne overføres til regionerne via bloktilskuddet, og Region Hovedstaden tildeles således 3,4 mio. kr. i 2025. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har udarbejdet et oplæg til rammer for udmøntningen af midlerne til patientinddragelse for 2026 og frem. Hvad angår midlerne afsat i 2025 undersøger administrationen muligheden for at overføre bevillingen i 2025 til 2026.
Uspecifikke symptomer på kræft
Der er med udmøntningsaftalen afsat i alt 10 mio. kr. til regionerne til etablering af dels et nationalt netværk for diagnostiske centre med fokus på uspecifikke symptomer, der kan være kræft, dels et udviklingsprojekt med henblik på at etablere en national database for borgere henvist til diagnostiske pakkeforløb. Formålet er at opnå større viden om uspecifikke symptomer, der kan være kræft. Midlerne overføres til regionerne via bloktilskuddet, og Region Hovedstaden tildeles således 3,1 mio. kr. i 2025.
Det er i regi af Danske Regioner blevet besluttet, at regionernes midler til initiativet overføres til henholdsvis Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), sammenslutningen af Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, som herefter administrerer bevillingen.
Forskning og udbredelse af kunstig intelligens
Der er med udmøntningsaftalen afsat i alt 10 mio. kr. til regionerne til etablering af et program for skalering og udbredelse af moderne AI-løsninger og andre teknologier på kræftområdet på tværs af regionerne. Programmet forankres i det kommende Nationale Center for Sundhedsinnovation. Danske Regioner arbejder videre med processen herfor, og det er forventningen, at et konkret forslag til midlernes anvendelse foreligger ultimo 2025, herunder AI - løsninger til mammografi, digital patologi, hudkræftsdiagnostik, tale-til-tekst, diagnosticering af prostatakræft samt behandlingsforløb for patienter med mavetarmkræft.
Udmøntningen af midlerne afventer således resultatet heraf.
Allerede udmøntede midler
Af den samlede ramme til Kræftplan V er der allerede udmøntet midler til regionerne til: styrket patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme, specialenhed for samarbejde om livstruende sygdomme, pilotstudie af lungekræftscreening, udvidelse og forenkling af ordningen for tilskud til tandpleje.
Regionernes midler til initiativerne er overført til blandt andet Sundhedsvæsenets kvalitetsinstitut, medicinrådet, DCCC og tilskud andre regioner.
Hvis regionsrådet tiltræder sagens indstillingspunkter, vil bevillingerne for 2025 til senfølger og palliation fra Kræftplan V blive udmøntet i forbindelse med 4. Økonomirapport 2025.
Tabel 1: Økonomisk oversigt over midler til regionerne i 2025 med kræftplan V
Hvis regionsrådet tiltræder sagens indstillingspunkter, vil bevillingerne for 2025 til senfølger og palliation fra Kræftplan V blive udmøntet i forbindelse med 4. Økonomirapport 2025
Af nedenstående tabel fremgår fordelingen af midler i 2025 fra Kræftplan V til Region Hovedstadens hospitaler, samt Sygehusbehandling uden for regionen vedrørende indstillingspunkt 1 og 2, som er 18,7 mio. kr., afsat til senfølger og 13,1 mio. kr. afsat til palliation.
Tabel 2: Bevillingstekniske konsekvenser.
Der udarbejdes ekstern kommunikation efter den politiske behandling i regionsrådet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september, forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Charlotte Hosbond/Emma Bruun Jespersen
25058128
Bilag 1: Bilag 1. Et bedre liv med og efter kræft - Kræftplan V
Bilag 2: Bilag 2. Udmøntningsaftale om kræftplan V (2025)
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Indstillingspunkt 2 taget til efterretning.
Leila Lindén (A) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Den 18. marts 2025 drøftede sundhedsudvalget en status på høreområdet. På mødet udtrykte udvalget stærk utilfredshed med ventetiden på høreapparatsbehandling, og udvalget bad om en konkret handleplan for, hvordan ventetiden kan nedbringes, og hvad det vil kræve. En del af denne handleplan omhandler en sammenlægning af øre-, næse- og halsafdelingerne på Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital.
Sundhedsudvalget præsenteres på møde den 27. november 2025 for den endelige handleplan.
Med denne sag foreslås en organisatorisk sammenlægning af ØNH-området på Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital. Forslaget indebærer, at den nuværende Øre-, Næse- og Halsafdeling og Audiologisk Afsnit på Nordsjællands Hospital bliver lagt sammen med Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet under én fælles ledelse. Ledelsen vil blive varetaget af Rigshospitalet, hvorfor afdelingen på Nordsjællands Hospital vil blive udefunktion under Rigshospitalet. Den nuværende audiologiske afdeling på Bispebjerg-matriklen vil forsat være udefunktion under Rigshospitalet.
Der vil være tale om en organisatorisk sammenlægning, der ikke vil medføre en hospitalsplansændring, idet behandlingstilbuddene vil forblive på eksisterende matrikler.
Ved den organisatoriske sammenlægning skal første bundne opgave for den nye ledelse være at nedbringe ventetiderne i audiologien. Der skal sikres fortsat geografisk nærhed for borgerne ved, at høreboksene på Nordsjællands Hospital skal forblive på hospitalet.
I forbindelse med en sammenlægning af Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, vil den konkrete organisering af udefunktionen være et planlægningsansvar, der ligger hos Rigshospitalet. Nordsjællands Hospital, herunder medarbejdere, skal inddrages i den videre planlægning, og der skal være fokus på at sikre gode snitflader samt en synlig og nærværende ledelse på begge matrikler.
Kort om ØNH-specialet
Specialet oto-rhino-laryngologi (ØNH-specialet) varetager både akut og elektiv behandling, både kirurgisk og medicinsk behandling og har følgende kerneopgaver:
Specialet varetager, som alle andre specialer udredning/behandling på henholdsvis hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau.
Specialet har aktivitet i både speciallægepraksis (90%) og på hospital (10%). Hospitalsbehandling har historisk, på samme måde som andre specialer, været fordelt på en række mindre afdelinger. Der er senest sket en samling af specialet i Region Hovedstaden i forbindelse med Hospitalsplan 2025, hvor den daværende udefunktion på Gentofte-matriklen blev hjemtaget til Rigshospitalet, sådan at den organisering, som pt. eksisterer, blev etableret inklusive et høre- og balancecenter.
På afdelingen på Nordsjællands Hospital varetages:
På afdelingen på Rigshospitalet varetages:
Ventetider i audiologien for voksne
Region Hovedstaden har et politisk fastsat servicemål på maksimalt ni ugers samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne. Servicemålet blev besluttet på møde i regionsrådet den 12. december 2023.
De forventede ventetider til høreapparatsbehandling for voksne bliver løbende opgjort og publiceret på esundhed.dk, mit sygehusvalg. Nedslag i 2025 viser, at ventetiden på begge hospitaler ligger væsentligt over de ni uger. Ventetiden er længst på Nordsjællands Hospital. Herudover viser nedslagene, at ventetiden i første halvår 2025 er let stigende på Rigshospitalet, mens den er let faldende på Nordsjællands Hospital jf. tabel 1.
Tabel 1. Nedslag i forventet ventetid til høreapparatsbehandling
| Ventetid i alt – antal uger | Ventetid i alt – antal uger |
Rigshospitalet | 30 | 37 |
Nordsjællands Hospital | 65 | 49 |
Data er trukket fra venteinfo.dk
Input fra MED-processen
Den foreslåede organisatoriske ændring er blevet præsenteret og drøftet i en MED-proces med henblik på at kvalificere den påtænkte beslutning. Nedenfor er en kort opsummering af de bemærkninger, som administrationen har modtaget på den baggrund.
Drøftelser i Regions MED-udvalg: Fortsat vigtigt at sikre involvering i den fremadrettet proces, herunder et forslag om at nedsætte et fusions-MED, som skal følge og drøfte sammenlægningen. Det understreges, at der skal trækkes på de gode erfaringer, der er gjort fra tidligere sammenlægninger.
Drøftelser i relevante MED-udvalg på Nordsjællands Hospital: Der er rejst en opmærksomhed i forhold til potentielle konsekvenser for de tværgående funktioner på Nordsjællands Hospital. Dette også i relation til de kliniske afdelinger, som har et tæt samarbejde og opgavefællesskab med ØNH-afdelingen. Derudover bør ØNH-afdelingen på Nordsjællands Hospital fortsat deltage i arbejdsgrupper vedr. flytningen til Nyt Hospital Nordsjælland.
Drøftelser i relevante MED-udvalg på Rigshospitalet: Hospitalet oplyser, at der ingen bemærkninger er til sagen.
Andre relevante forhold
Administrationen gør opmærksom på, at administrationen i foråret 2025 har gennemført en indsamling af bidrag fra Sundhedsfaglige Råd og komiteer i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Bidragene skal være med til at sikre, at beslutninger om den kommende organisering af det samlede sundhedsvæsen i Region Østdanmark træffes på det bedst mulige grundlag.
Sundhedsfagligt Råd for Oto-Rhino-Laryngologi har indsendt et input, hvoraf det blandt andet fremgår, at Rigshospitalet ønsker en samling af ØNH-området organiseret på Rigshospitalet i den kommende Region Østdanmark. Nordsjællands Hospital og Sjællands Universitetshospital er ikke enige i forslaget om én samlet ledelse i hele Region Østdanmark, og Nordsjællands Hospital har sendt et separat bidrag, hvor de adresserer en bekymring vedrørende dette. Der skal ikke tages stilling hertil med denne sag, da det i givet vil være et anliggende at tage nærmere stilling til, for eksempel i regi af en ny sundhedsplan for Region Østdanmark.
Handleplan på høreområdet
Handleplanen på høreområdet skal præsentere konkrete indsatser, som skal nedbringe ventetiden på høreapparatbehandlingen. De beskrevne indsatsområder skal betragtes som mulige værktøjer til nedbringelse af ventetiderne i hele regionen.
Det er forventningen, at ventetiderne nedbringes som følger:
På sundhedsudvalgsmødet den 27. november 2025, vil den endelige handleplan og de konkrete indsatser blive forelagt. Forudsat at udvalget godkender indstillingspunkt om organisatorisk sammenlægning, vil cheflæge fra Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Rigshospitalet, Mads Klokker, komme og præsentere de konkrete indsatser og værktøjer til at nedbringe ventetiden på mødet.
Indsatsområder
De følgende indsatsområder er beskrevet med udgangspunkt i tidligere politiske drøftelser, bidrag fra de sundhedsfaglige råd for Oto-Rhino-Laryngologi i forbindelse med SFR-processen for den kommende Region Østdanmark, klinisk input samt afdækning af høreapparatområdet, som er udarbejdet af Center for Økonomi (præsenteret på sundhedsudvalgsmødet den 2. september). Nedenstående tabel 2 viser et overblik over de fem indsatsområder samt forventede delmål og resultatmål.
Tabel 2. Overblik over indsatsområder samt forventede delmål og resultatmål
Midler til området
På baggrund af den stigende efterspørgsel på høreapparatsbehandling, og med afsæt i den politiske prioritering af området, er der truffet flere beslutninger, som kan understøtte en øget aktivitet i både offentligt og privat regi. Som led i udmøntning af 2. økonomirapport 2025, hvor der afsættes 20 mio. kr. til ventelisteafvikling inden for somatik og praksisområdet, er der afsat en bevilling på 3 mio. kr. med henblik på at styrke aktiviteten i speciallægepraksis for audiologien. Derudover udmøntes der 3 mio. kr. til speciallægepraksis via Nordsjællands Hospital, som henviser patienter på udlægningssaftalen.
I Økonomiaftalen for 2026 er der afsat i alt 50 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til regionerne til styrkelse af kapaciteten og nedbringelse af ventetider på høreområdet, svarende til cirka 15,6 mio. kr. i Region Hovedstaden. Derudover skal midlerne også anvendes til at understøtte enklere og mere effektive arbejdsgange gennem brugen af digital visitation. Der foregår på nuværende tidspunkt et arbejde med at afklare, hvordan midlerne konkret skal øremærkes de forskellige områder.
Hvis regionsrådet godkender indstillingspunkterne, vil der blive gennemført en organisatorisk sammenlægning af øre-, næse- og halsafdelingerne på Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital. Desuden vil forventede delmål og resultatmål samt indsatsområder i en kommende handleplan til nedbringelse af ventetiden være taget til efterretning.
Det forventede ikrafttrædelsestidspunkt for den organisatoriske sammenlægning er estimeret til den 1. januar 2026, og i det tilfælde vil der skulle etableres et fusions-MED.
Som ved andre organisationsændringer er der risiko for, at dele af personalet ikke ønsker at fortsætte i afdelingerne under de ændrede rammer. Dette gælder særligt for en stor personalegruppe på Nordsjællands Hospital, som formentlig vil opleve dette som en større ændring end personalet på Rigshospitalet.
En eventuelt kortere ventetid til audiologien på hospitalerne må forventes at betyde, at en større andel af de patienter, som i dag vælger et privat tilbud med offentligt tilskud, vil vælge et offentlig tilbud, hvilket så vil presse ventetiden op.
Ved sammenlægningen vil økonomien som udgangspunkt følge funktionen, hvilket betyder, at Rigshospitalet vil overtage økonomien for udefunktionen på Nordsjællands Hospital.
Der er planlagt en intern nyhed på de to berørte hospitaler.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2025, forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Charlotte Hosbond/Charlotte Lund Mikkelsen
25020790
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning d. 23. september 2025:
Anbefalet.
Vibeke Westh (A) og Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning d. 23. september 2025:
Anbefalet.
Vibeke Westh (A) og Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Den 3. juli 2025 trådte en ny bekendtgørelse om en national model for fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud i kraft. Med den nye bekendtgørelse er praksisplanen for almen praksis udfaset. Praksisplanen var udarbejdet i samarbejde med kommunerne og PLO-Hovedstaden.
Af praksisplanen fulgte det, at regionens planlægning og administration af kapaciteten i almen praksis foregik inden for de såkaldte 'planlægningsområder', svarende til kommunerne i regionen på nær Københavns kommune, der inddeles i kommunens ’bydele'.
Samme planlægningsområder anvendes fortsat på tværs af alle regionens øvrige praksisplaner (speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer og fodterapeuter), som fortsat er gældende.
Med denne sag foreslås det, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler at anvende inddelingerne svarende til de kommende sundhedsråd til planlægning af de almenmedicinske tilbud, mens Sundhedsråd Hovedstaden dog inddeles i mindre områder svarende til bydelene i København (se bilag 1).
Med ændringerne af sundhedsloven skal fordelingen af lægekapaciteter på tværs af landet fremover ske på baggrund af en national fordelingsmodel svarende til de kommende sundhedsråd. Med lovændringen har regionen fået kompetence til kapacitetsplanlægning inden for geografien af de fire kommende sundhedsråd i Region Hovedstaden, indtil de nye sundhedsråds ikrafttræden d. 1. januar 2027.
Den geografiske inddeling inden for hvert sundhedsråd i den nationale fordelingsmodel svarer i overvejende grad til de tidligere anvendte plan- og planlægningsområder over inddeling af regionen i praksisplanlægningsområder. Dette er dog med undtagelse af sundhedsråd Hovedstaden (svarende til Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholm), som med den nye nationale fordelingsmodel nu betragtes som ét samlet område (se bilag 1).
Det er administrationens anbefaling, at kapacitetsplanlægning og administration af det almenmedicinske område fremover tager udgangspunkt i områder svarende til inddelingerne i og inden for de nye sundhedsråd. Dog anbefales det at Sundhedsråd Hovedstaden, som hidtil, inddeles i mindre områder svarende til bydelene i København (se bilag 1).
Dette anbefales, da det vil sikre en hensigtsmæssig geografisk fordeling af lægekapaciteten, der understøtter nem og lige adgang til det almenmedicinske tilbud for borgere i hovedstadsområdet. Hvis ikke denne skelnen opretholdes i Sundhedsråd Hovedstaden, vil København fremover fungere som ét stort lægedækningsområde. En administrativ opdeling af København er særligt vigtigt af hensyn til lægevalgsbekendtgørelsens bestemmelser, der foreskriver, at borgere på Frederiksberg og i København skal kunne vælge læge inden for en afstand på 5 km.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen anbefales det overfor forretningsudvalget og regionsrådet at godkende de kommende planlægningsområder og inddelinger.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. september 2025, forretningsudvalget d. 7. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
25065400
Bilag 1: Kort over sundhedsråd og planlægningsområder_med planområdegrænse
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) at bestille lokalbanedrift svarende til antal afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2025, efter ikrafttræden af driftsudvidelserne bestilt ved trafikbestilling 2025.
b) at bestille busdriften på de øvrige regionale buslinjer svarende til de ruter, frekvens, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2025.
c) at den samlede trafikbestilling inklusiv administrationsomkostninger udgør 568,7 mio. kr. i 2026, svarende til Movias 1. behandling af budget 2026.
Udvalget for trafik og regional udviklings møde den 1. oktober 2025:
Administrationens oprindelige indstilling var følgende:
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) at bestille lokalbanedrift svarende til antal afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2025
b) at bestille busdriften på de øvrige regionale buslinjer svarende til de ruter, frekvens, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2025
c) at den samlede trafikbestilling inklusiv administrationsomkostninger udgør 568,7 mio. kr. i 2026, svarende til Movias 1. behandling af budget 2026
Der var eftersendt teknisk ændringsforslag fra administrationen til indstillingspunkt 1. a.:
a) at bestille lokalbanedrift svarende til antal afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2025, efter ikrafttræden af driftsudvidelserne bestilt ved trafikbestilling 2025.
Forpersonen satte det tekniske ændringsforslag til indstillingspunkt 1. a. til afstemning (bilag 1):
For stemte: A (2), B (1), C (2), F (1), V (1), Ø (2), i alt 9.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 9.
Det tekniske ændringsforslag til indstillingspunkt 1.a. var hermed anbefalet, og det oprindelige indstillingspunkt 1.a. var herefter bortfaldet.
Et enigt udvalg anbefalede sagens indstillingspunkter 1.b. og 1.c. uden afstemning.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia for det kommende års bus- og togdrift. Det sker normalt ved første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen. Trafikbestilling for 2026 skal afgives senest 31. oktober 2025.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og Lokaltog. Regionen beslutter og bestiller den regionale bus- og lokalbanekørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne. Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Der er ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, som ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang, og ligger til grund for indstillingspunkterne.
Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, så det bliver lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer træder i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne.
I oktober 2024 besluttede Regionsrådet et løft og omlægning af natdriften til Trafikbestilling 2025. Ændringerne træder i kraft henholdsvis juni og december 2025.
Trafikbestilling 2026, som afgives i 2025, er den sidste som Region Hovedstaden afgiver alene. I 2026 vil Region Hovedstaden og Region Sjælland afgive en samlet trafikbestilling til Movia, der træder i kraft medio 2027, når de to regioner sammenlægges til en.
Såfremt indstillingen i denne sag godkendes, afgiver administrationen trafikbestilling til Movia for 2026 som beskrevet i sagen. Tiltrædes indstillingen ikke, kan regionen ikke afgive sin trafikbestilling til Movia inden for fristen.
Regionens tilskud til Movia i 2026 er indregnet i hhv. regionens og Movias budgetter, og indgår i bevillingsrammen for kollektiv trafik. De endelige udgifter kan dog afvige og bliver opgjort primo 2027. Eventuelle afvigelser opkræves/udbetales ved årsskiftet 2027/2028 og kan dermed tilskrives budgetåret for 2027 eller 2028.
Movia kommunikerer om øvrige køreplansændringer gennem de relevante kanaler, herunder DOT's hjemmeside og Rejseplanen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025, forretningsudvalget den 7. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
25059439
Bilag 1: Teknisk ændringsforslag til sag nr. 9 Beslutningssag_ Trafikbestilling 2026
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for trafik og regional udviklings møde den 1. oktober 2025:
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag:
Udvalget anbefalede sagens oprindelige indstilling, idet udvalget ønsker en juridisk vurdering af det stillede ændringsforslag inden forretningsudvalgets behandling af sagen.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
Buslinje 500S skal genudbydes på ny kontrakt som en del af Movias kommende A25-udbud. Buslinje 500S er den sidste regionale buslinje, der omstilles til nulemission. Regionen kan stille forskellige krav til udbuddet gennem udbudsbetingelserne. Udbudsbetingelserne definerer blandt andet kravene til busmateriellet og drivmidler og skal derfor besluttes, inden buslinjen udbydes.
På baggrund af medlemsforslag fra Radikale Venstre om kinesiske busser, hvor udvalget for trafik og regional udvikling blev enige om at få undersøgt mulighederne for at udelukke kinesiske busser i udbuddet, fremlægges mulig proces for dette ligeledes i nærværende sag.
Sagen præsenterer to modeller for udbuddet af buslinje 500S
a) Genudbud som normalt, hvor buslinjen udbydes på en 14-årig elbuskontrakt, hvor regionen fastsætter udbudsbetingelser som fx emissionsfri kabineopvarmning og elektriske ramper. Der fastsættes ikke krav om udelukkelse af kinesiske busser (bilag 1).
b) Genudbud på kort etårig kontrakt, mens mulighederne for at udelukke kinesiske busser afklares.
Buslinje 500S er regionens næst længste buslinje, der tilbagelægger 61km imellem Ørestad St. på Amager og Kokkedal St. i Nordsjælland. Undervejs betjener linjen bl.a. Avedøre Holme, Brøndby Stadion og Glostrup Hospital og forbinder på tværs af alle S-togslinjer (med undtagelse af Ringbanen), Metroen, Kystbanen og på sigt også Letbanen. Linjen har årligt omkring 3,3 mio. passagerer og et årligt tilskudsbehov på 30,6 mio. kr., svarende til et tilskud pr. passager på 9,2 kr.
Udvalget for trafik og regional udvikling behandlede på udvalgsmødet den 27. august 2025 et medlemsforslag fra Radikale Venstre om kinesiske elbusser. Udvalget besluttede, at Movia, forud for udbuddet af 500S, skal fremlægge en model for, hvordan erfaringer fra de svenske udbud, der udelukker kinesiske busser, kan inddrages i udbuddet af 500S.
Buslinje 500S vil være den sidste af regionens buslinjer, der omstilles til emissionsfrie busser. Afhængig af hvilken udbudsmodel, der vælges, kan buslinjen være fuldt omstillet i enten december 2027 eller december 2028. Regionsrådet godkendte d. 25. oktober 2022, at operatøren indsatte 17 nye elbusser, der ville dække ca. 70% af køreplanstimerne mod, at kontrakten blev forlænget fra to til fire år. Regionen har som målsætning at regionens busdrift skal være fuldt omstillet til elbusser inden 2030. Uanset om 500S udbudes på en 14-årig eller etårig kontrakt, vil målsætningen kunne indfries.
Følgende afsnit vil gå i dybden med administrationens anbefalinger til udbudsbetingelserne i forbindelse med, at der gennemføres et ordinært nyt udbud og afsluttes med beskrivelse af mulig proces for at kunne udelukke anvendelse af kinesiske elbusser på buslinje 500S og i fremadrettede udbud.
Anbefalinger til udbudsbetingelser ved 14-årig kontrakt
Regionsrådet skal i forbindelse med udbuddet af buslinje 500S tage stilling til følgende elementer, som er beskrevet denne sag og som uddybes nærmere i sagens bilag 1 og 2.
Tabel 1 Udbudsbetingelser og anbefaling til krav
Der kan stilles krav om: | Administrationens anbefaling: |
Driftsomfang | 82.500 timer (samme som i dag) |
Buslængde | 12m (samme som i dag) |
Emissionsfrihed | Ja |
Positiv vægtning af dokumentation for emissionsfrie bussers livscyklus | Ja |
Positiv vægtning af emissionsfri kabineopvarmning | Ja |
Elektriske ramper | Ja |
Reklamer | Ja |
Digital trafikinformation | Ja |
Movia forventer, at udbuddet vil medføre en reduktion af regionens driftstilskud på linje 500S med 10-15%.
Gennem de seneste års udbud har Movia, på vegne af regionen, vægtet tilbud med emissionsfri kabineopvarmning positivt i tilbuddene. De fleste elbusser har et oliefyr tilknyttet, der kan opvarme busserne på særligt kolde dage, hvor det er særligt energikrævende at opvarme busserne. Ved emissionsfri kabineopvarmning foregår opvarmningen elektrisk. Movia vurderer, at markedet nu er klar til et decideret krav om emissionsfri kabineopvarmning i stedet for alene en positiv vægtning, såfremt dette ønskes i udbud på 14-årige kontrakter. Pga. usikkerheder om meromkostninger ved emissionsfri kabineopvarmning anbefaler administrationen fortsat at vægte tilbud positivt, men at vægtningen øges. På denne måde sættes en øvre grænse for mulige meromkostninger ved emissionsfri kabineopvarmning. Mulighederne for emissionsfri kabineopvarmning uddybes i stil med de øvrige udbudsbetingelser i bilag 1.
Alternativ udbudsmodel med etårig kontrakt
Udvalget for trafik og regional udvikling har ønsket at få belyst muligheden for at udelukke anvendelsen af kinesiske busser i udbuddet af 500S, som flere svenske trafikselskaber har gjort de seneste år i bl.a. Region Stockholm og Västtrafik omkring Göteborg.
Pga. tilsynsudtalelse fra Ankestyrelsen, der i 2024 udtaler, at ”kommunerne ikke lovligt kan beskæftige sig med udenrigspolitiske forhold, herunder fremkomme med meningstilkendegivelser, der ikke vedrører kommunen eller kommunalbestyrelsens beføjelser”, vurderer Movia, at der er usikkerhed omkring lovhjemlen til samme tilgang som i Sverige. Movia har derfor rettet henvendelse til Ankestyrelsen om konkret afklaring på mulighederne for at begrænse anvendelsen af kinesiske busser.
Ankestyrelsens behandlingstid gør, at Movia ikke kan nå at få afklaring inden udbuddet af 500S skal igangsættes. Pga. usikkerheden vil der være for stor risiko ift. at kunne gennemføre udbuddet. Derfor vil en alternativ model være at genudbyde 500S på en kort etårig kontrakt, og derefter lade udbud af 500S på en lang elbuskontrakt indgå i Movias næste udbudsrunde A26, som igangsættes efter, at Ankestyrelsen forventeligt vil have afklaret mulighederne for at begrænse anvendelsen af kinesiske busser. Udvalget for trafik og regional udvikling vil blive orienteret, når den endelige afklaring fra Ankestyrelsen er klar.
Økonomiske- og driftsmæssige betydninger ved udelukkelse af kinesisker busser
En udelukkelse af kinesiske busser kan have negativ økonomisk indflydelse for regionen. Movia vurderer, at europæiske busser vil have 2,2-4,5% højere driftsomkostninger end kinesiske elbusser. Derudover har de europæiske busproducenter haft udfordringer med at levere elbusser rettidigt. I 2024 blev en række europæiske elbusser i Hillerød og Køge forsinket med to måneder, hvilket medførte at operatørerne skulle betale bod til Movia.
Movia vurderer, at prisen for en etårig kontrakt vil svare til den nuværende omkostning for 500S. Movia vurderer, at der er en betydelig risiko for begrænset konkurrence blandt operatørerne i forhold til at afgive tilbud på en etårig kontrakt, da kun få operatører vil have adgang til egnet busmateriel. Der er derfor muligt, at omkostningen for kontrakten kan blive højere. Det vil være muligt at byde med kinesiske elbusser og dieselbusser. 70% af linje 500S’ køreplanstimer køres i dag med kinesiske elbusser. Et etårigt udbud af 500S vil medføre, at den fulde omstilling af regionens busser til elbusser vil udskydes med et år til december 2028. Alle regionens buslinjer vil dermed være fuldt omstillet til elbusser i december 2028 i stedet for december 2027.
Movias vurdering af den svenske model for udelukkelse af kinesiske elbusser
Den svenske model fungerer således, at verdensregioner inddeles efter risiko for brug af tvangsarbejde, så tilbudsgivere, som ønsker at anvende busser, der er produceret i Kina (som falder ind i den højeste risikokategori) skal fremlægge en rapport udarbejdet af uafhængige auditører, der påviser, at der i busproduktionen ikke sker brud på menneskerettighederne (herunder tvangsarbejde), for at kunne deltage i udbuddet. Da det sandsynligvis ikke vil være muligt at gennemføre uvildige leverandøraudits i Kina, som kan godkendes af de berørte trafikselskaber, kan tilbudsgivere ikke anvende disse busser uden væsentlig risiko for at blive afvist fra udbuddet. Pga. usikkerheden om lovhjemmel til at gennemføre samme praksis, kan den svcnske model på nuværende tidspunkt ikke gennemføres uden betydelig risiko for at udbuddet ikke kan gennemføres, og at der dermed ikke vil være busdrift på 500S ved kontraktudløb. Movia er ikke bekendt med, at der er andre nordiske trafikselskaber udenfor Sverige, som anvender denne model.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele Movia enten, at udbudsgrundlaget for buslinje 500S, skal følge det nuværende driftsomfang og med følgende udbudsbetingelser:
Eller at udbyde buslinje 500S på en etårig kontrakt, der giver mulighed for afklaring af mulighederne for at udelukke kinesiske elbusser.
Movia kan dermed foretage de nødvendige forberedelser frem mod det endelige udbud.
Movias vurdering af omkostninger ved omstillingen af nulemission er baseret på modelberegninger og erfaringer fra tidligere udbud og derfor behæftet med usikkerhed.
Afklaringen af muligheden for at udelukke kinesiske elbusser afhænger af Ankestyrelsens behandlingstid, der ligeledes er behæftet med usikkerhed.
Baseret på resultaterne i de foregående udbud, og særligt erfaringerne fra udbuddet af linje 600S, vil det være Movias bedste bud, at der kan opnås driftsbesparelser i størrelsesordenen 10-15%, såfremt 500S udbydes på en lang elbuskontrakt.
Udbydes 500S på en etårig kontrakt, forventer Movia, at tilskudsbehovet til linjen vil være uændret ift. i dag.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025, forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
25060309
Bilag 1: Administrationens anbefalinger til udbudsbetingelser for udbud af buslinje 500S
Bilag 2: Buslinje 500S fakta og kort over linjeføring
Bilag 4: Notat vedr.krav i A25 til f-2094333_JEG
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at det indstilles til Erhvervsstyrelsen, at der bevilliges 13.631.813 kr. til projekter under den Europæiske Socialfond Plus til følgende projekter:
a) Projektansøgning nr. 1 (reduceret udgave): ”Copenhagen Skills - mod flere faglærte - forberedt til epx og grøn omstilling” (tilsagn på 3.197.060,00 kr.)
b) Projektansøgning nr. 5: ”Sammen om EPX” (tilsagn på 10.434.753,01 kr.)
2. at godkende, at der i 2025 bevilliges 11.927.836,39 kr. fra de regionale uddannelsesmidler til medfinansiering af følgende projektansøgninger til den Europæiske Socialfond Plus:
a) Projektansøgning nr. 1 (reduceret udgave): ”Copenhagen Skills - mod flere faglærte - forberedt til epx og grøn omstilling” (tilsagn på 2.797.427,50 kr.)
b) Projektansøgning nr. 5: ”Sammen om EPX” (tilsagn på 9.130.408,89 kr.)
Udvalget for trafik og regional udviklings møde den 1. oktober 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionen har i årene 2021-2027 indstillingsret over 20 procent af midlerne fra Den Europæiske Socialfond Plus (herefter Socialfonden). For Region Hovedstaden er det i alt 47,7 mio. kr., som dækker op til 40 procent af projektfinansieringen.
Den tredje og sidste annoncering efter ansøgninger blev offentliggjort i marts 2025 med ansøgningsfrist den 18. august 2025. Der er ved denne annonceringsrunde mulighed for at udmønte i alt 34,08 mio. kr., heraf 40 procent finansiering fra Socialfonden, 35 procent medfinansiering fra Region Hovedstaden og 25 procent egenfinansiering fra ansøger. Som følge af økonomiaftalen for 2023 er der afsat 15 mio. kr. til regionernes medfinansiering, svarende til et årligt budget på 5,3 mio. kr. for Region Hovedstaden. I 2026 er der afsat 3,1 mio. kr. ekstra med henblik på at minimere skolernes medfinansiering og maksimere de udmøntede midler fra fonden.
Regionsrådet godkendte administrationsgrundlaget og udmøntningsplan for den Europæiske Socialfond Plus ved deres møde den 19. april 2022 samt en revideret version af begge dele den 16. april 2024. Den første annoncering efter ansøgninger blev afholdt i 2022, hvor regionsrådet godkendte en samlet bevilling på 35,8 mio. kr. til i alt to projekter. Den anden annoncering blev afholdt i 2024, hvor regionsrådet godkendte en samlet bevilling på 46,8 mio. kr. til i alt fire projekter.
Regionsrådet skal på baggrund af administrationens indstillede projekter beslutte, om ansøgningerne skal indstilles til tilsagn ved Erhvervsstyrelsen. Regionsrådet skal desuden godkende beløbet for regional medfinansiering.
Dette er den tredje og sidste udmøntning af midler til projekter under Socialfonden i programperioden 2021 – 2027. Region Hovedstaden udmønter ved denne udmøntningsrunde de resterende 13,63 mio. kr., som regionen har indstillingsret over. Det viser både, at der er stor interesse for midlerne blandt uddannelserne i regionen, og at der bliver ansøgt om nogle relativt omfangsrige projekter.
Ved denne annoncering har der været en særlig opmærksomhed på at støtte projekter, der relaterer sig til den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx). Dette fokus udspringer af Region Hovedstadens Udvalg for erhvervsuddannelserne, som i november fremlagde fem anbefalinger med henblik på at understøtte oprettelsen af epx. Anbefalingerne omfatter blandt andet etablering af gode ungdomsmiljøer samt sikring en høj kvalitet i epx-uddannelsen, med det formål at gøre uddannelsen mere attraktiv for de unge.
Der er ved ansøgningsfristens udløb den 18. august 2025 indkommet fem ansøgninger om midler til projekter for i alt 69,7 mio. kr., heraf 27,9 mio. kr. fra Socialfonden, 24,4 mio. kr. fra de regionale uddannelsesmidler og 17,4 mio. kr. i medfinansiering fra ansøgerne. Det samlede ansøgte beløb overstiger dermed beløbet på i alt 34 mio. kr., heraf 13,63 mio. kr fra Socialfonden, 11,93 mio. kr. fra de regionale uddannelsesmidler og 8,52 mio. kr. i medfinansiering fra ansøgere, som der i udmøntningsplanen er afsat til socialfondsprojekter ved annonceringen i 2025.
Administrationen har sagsbehandlet de indkomne ansøgninger i henhold til de politisk godkendte udvælgelseskriterier. Udvalget for trafik og regionaludvikling godkendte annonceringsmaterialet på deres møde den 26. februar 2025, hvor udvælgelseskriterierne fremgår (bilag 1). Udvælgelseskriterierne afspejler de forhold, som administrationen tillægger særlig vægt ved prioritering af ansøgninger.
De politisk godkendte udvælgelseskriterier er følgende:
Projektansøgninger
Projektansøgning nr. 1: ”Copenhagen Skills - mod flere faglærte - forberedt til epx og grøn omstilling”
Ansøger: Technical Education Copenhagen (TEC)
Medansøgere: Studievalg Hovedstaden og Bornholm, Helsingør boligsociale helhedsplan – Boliggården.
Projektperiode: 01.01.2026 – 31.12.2028 (3 år)
Projektets overordnede formål er at videreudvikle aktiviteter, der kan bidrage til at øge elever, unge, forældre og fagpersoners viden om erhvervsuddannelserne, den kommende epx-uddannelse samt grønne erhvervskompetencer. Målet er at understøtte de unges evne til at træffe kvalificerede valg i retning af erhvervsuddannelserne. Derudover har projektet til hensigt at styrke forældre, lærere og vejlederes rolle som aktive medspillere i de unges uddannelsesvalg gennem en målrettet vejledningsindsats.
Ansøgningen lever op til kriterierne for støtte. Det vurderes positivt, at projektet er en videreførelse af et velfungerende partnerskab, som har vist gode resultater de foregående år. Det vurderes, at projektets aktiviteter hurtigt vil kunne igangsættes, da rammerne om projektet i høj grad er på plads ved projektperiodens begyndelse. Copenhagen Skills har i perioden 2023-2025 fået midler fra Socialfonden og Region Hovedstaden til at udvikle vejledningsindsatser rettet mod erhvervsuddannelserne. Region Hovedstaden har bidraget økonomisk til Copenhagen Skills siden 2015, hvor partnerskabet blev etableret. Den nye ansøgning for perioden 2026-2028, omhandler dels videreudvikling af eksisterende aktiviteter, dels helt nye aktiviteter.
Samlet finansiering | 22.951.500,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 9.180.600,00 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 8.033.025,00 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 5.737.875,00 kr. |
I bilag 2 findes en uddybende beskrivelse af administrationens vurdering af projektet.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at Copenhagen Skills videreføres, indtil reformen af ungdomsuddannelserne træder i kraft i 2030 og den nye epx-uddannelse etableres. De kommende år vil der stadig være behov for vejledningsindsatser, der sikrer overgangen af elever fra grundskole til erhvervsuddannelserne. Administrationen vurderer dog, at aktiviteter målrettet vejledning til erhvervsuddannelser de næste år vil blive mindre aktuelt både i lyset af reformen af ungdomsuddannelserne og den nye epx. Samtidigt vil der med etableringen af Region Østdanmark, være behov for at se mere bredt på vejledningen i hele den nye region, fremfor kun i Region Hovedstaden. Derfor er det vurderingen, at nogle aktiviteter i projektet er mindre relevant at støtte end andre. Administrationen vurderer, at det væsentligste at videreføre i projektet er det, der kan karakteriseres som projektets kerneopgaver, dvs. de aktiviteter der foregår blandt grundskoleelever og vejledere.
Administrationen har været i dialog med ansøger om muligheden for at nedskalere projektet i forbindelse med indstillingen. Administrationen har bedt ansøger komme med et forslag til at indsnævre projektet til de aktiviteter, der vedrører udskolingselever og lærere/vejledere. Dette skyldes, at det i forbindelse med indstillingen har været nødvendigt at prioritere mellem ansøgningerne og undersøge muligheden for at nedskalere projekter. Ansøger er indstillet på at søge om et nedskaleret projekt og har selv udpeget hvordan et nedskaleret projekt kan se ud.
Administrationen anbefaler, at projektet indstilles til reduceret tilsagn. Det reducerede projekt omfatter ændringer til både aktiviteter, partnere og budget:
Reduceret projektansøgning nr. 1: ”Copenhagen Skills - mod flere faglærte - forberedt til epx og grøn omstilling”
Ansøger: Technical Education Copenhagen (TEC)
Medansøgere: Studievalg Hovedstaden og Bornholm
Projektperiode: 01.01.2026 – 31.08.2028 (2,7 år)
Projektets overordnede formål er at videreudvikle aktiviteter, der kan bidrage til at øge elever, unge, forældre og fagpersoners viden om erhvervsuddannelserne, den kommende epx-uddannelse samt grønne erhvervskompetencer. Målet er at understøtte de unges evne til at træffe kvalificerede valg i retning af erhvervsuddannelserne.
I den reducerede ansøgning indgår tre ud af seks hovedaktiviteter fra den fulde ansøgning. I den reducerede projektansøgning udgår aktiviteter, der skal styrke forældres rolle som medspiller i de unges uddannelsesvalg, hf-elevers møde med erhvervslivet samt udvikling af introduktionsdage for udskolingselever med fokus på øget kendskab til epx, eud og grøn omstilling. Den reducerede ansøgning er vedlagt som bilag 9.
Samlet (reduceret) finansiering | 7.992.650,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 3.197.060,50 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 2.797.427,50 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 1.998.162,00 kr. |
Administrationens vurdering
Administrationen anbefaler, at den reducerede ansøgning, som Copenhagen Skills har fremsendt efter dialog med administrationen indstilles til tilsagn.
I bilag 3 findes en uddybende beskrivelse af administrationens vurdering af projektet.
Projektansøgning nr. 2: ”Bæredygtig mad og fremtidens fødevarer - et tværfagligt forløb der giver kompetencer til fremtiden”
Ansøger: Nørre Gymnasium & IB World School
Medansøgere: Ingen
Projektperiode: 01.01.2026 – 31.12.2027 (2 år)
Projektets overordnede formål er at styrke elevernes læring, handlekompetence samt deres evne til at tænke kritisk og kreativt i forhold til bæredygtige løsninger, med særligt fokus på globale fødevareudfordringer og fremtidens fødevaresystemer. Derudover skal projektet understøtte Nørre Gymnasiums arbejde med FN's verdensmål og den grønne omstilling. For at realisere dette formål vil projektet kompetenceudvikle gymnasielærere og fremme tværfagligt samarbejde på tværs af STEM-fag og 2. fremmedsprogsfag. Dette sker gennem udvikling og afprøvning af nye didaktiske tilgange til bæredygtighed med fokus på handlekompetencefremmende undervisning. Projektet omfatter desuden udvikling af et tværfagligt undervisningsforløb, som har potentiale for skalering. Det er ambitionen, at projektet vil styrke elevernes globale udsyn, fremtidskompetencer og tro på egne muligheder.
Administrationens vurdering
Ansøgningen opfylder kriterierne for støtte. Administrationen anbefaler, at projektet indstilles til afslag, primært fordi der i denne annonceringsrunde har været behov for at prioritere mellem de indkomne ansøgninger.
Formålet med nærværende projekt vurderes at være mindre aktuelt nu og i de kommende år, hvor den nye epx vil være et væsentligt fokus regionalt såvel som nationalt. Samtidig opfylder projektet i mindre grad end de øvrige ansøgninger, kriteriet om et bredt partnerskab, hvilket er intentionen med socialfondsmidlerne.
I bilag 4 findes en uddybende beskrivelse af administrationens vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 2.665.171,60 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 1.066.068,64 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 932.810,06 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 666.292,90 kr. |
Projektansøgning nr. 3: ”Praksisnær naturvidenskab med engineering på hf og epx”
Ansøger: Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)
Medansøgere: Engineer the Future, Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole, Frederiksværk Gymnasium, Gentofte HF, HF & VUC Klar S/I, Høng Gymnasium og HF, Maribo Gymnasium, Næstved Gymnasium og HF, Slagelse Gymnasium, Professionshøjskolen Absalon S/I.
Projektperiode: 01.01.2026 – 31.12.2028 (3 år)
Projektets overordnede formål er at styrke STEM-kompetencer og motivationen for videregående STEM-uddannelser blandt hf-elever og kommende epx-studerende. Dette skal ske gennem praksisnær naturvidenskabelig undervisning og anvendelse af engineering-didaktik.Ved at koble teori og praksis, aktivt inddrage eleverne og etablere samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, udvikles fleksible og anvendelsesorienterede undervisningsforløb. Projektet fremmer teknologiforståelse, innovation og samfundsrelevant læring, og har til formål at øge interessen for videregående STEM-uddannelser.
Administrationens vurdering
Ansøgningen lever op til kriterierne for støtte. Administrationen anbefaler, at projektet indstilles til afslag, primært fordi der i denne annonceringsrunde har været behov for at prioritere mellem de indkomne ansøgninger. Ved denne annonceringsrunde er der indkommet flere ansøgninger, som omhandler undervisningsindhold til den kommende epx-uddannelse. Nærværende projekt omfatter en mere snæver tilgang til undervisningsindholdet (fokuseret på STEM) end i projektansøgning 5, som omfatter en bredere partnerkreds af institutioner, som i større grad formodes at kunne overføre resultaterne fra projektet til den kommende epx.
I bilag 5 findes en uddybende beskrivelse af administrationens vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 7.870.450,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 3.148.180,00 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 2.754.658,00 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 1.967.612,00 kr. |
Projektansøgning nr. 4: ”STEP X – pædagogisk og didaktisk udvikling målrettet epx-uddannelsen”
Ansøger: Campus Bornholm
Medansøgere: 10. klasseskolen, Vibegårdsvej 5, 3700 Rønne
Projektperiode: 01.01.2026 – 31.12.2028 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at styrke unges studieparathed, motivation og tilknytning til erhvervs- og professionsrettede uddannelser, særligt inden for områder med mangel på arbejdskraft. Projektet skal udvikle og afprøve nye elevcentrerede og praksisnære undervisningsformater af relevans for den kommende epx-uddannelse. Gennem tværinstitutionelt samarbejde, nye evalueringsværktøjer og en systematisk inddragelse af elever skaber projektet resultater, der kan overføres til andre uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden og nationalt. Projektet fokuserer på arbejdet med at kombinere erfaringerne fra de nuværende 10. klasses- gymnasie-, og erhvervsuddannelser med praksislæring, og danne erfaringer der peger frem mod den kommende epx-uddannelse med et fokus på helhedsorienteret tilgang til undervisningen.
Administrationens vurdering
Ansøgningen vurderes kun delvist at leve op til kriterierne for støtte, idet projektet bl.a. anvender en ukorrekt målemetode til opgørelse af deres måltal og kun delvist vurderes at opfylde kriteriet om et bredt partnerskab. Derudover vurderes projektet at have uforholdsmæssigt høje personaleudgifter, en utilstrækkelig beskrivelse af indhentning af start- og slutoplysninger samt høje omkostninger pr. deltager.
Administrationen anbefaler, at projektet indstilles til afslag. Dette skyldes først og fremmest, at det har været nødvendigt at prioritere mellem ansøgningerne ved denne annonceringsrunde og idet ansøgningen delvist lever op til kriterierne for støtte, vurderes ansøgningen svagere end de øvrigt indkomne ansøgninger.
Endeligt bemærker administrationen, at det i samarbejdsaftalen mellem Region Hovedstaden og Bornholms Regionskommune om indstilling af projekter under socialfondsprogrammet 2021-27, er aftalt, at Bornholms Regionskommune råder over eget beløb til indstillingen af projekter på Bornholm. Bornholms Regionskommune udmøntede ved en annoncering i 2023 disse midler til Campus Bornholm. Det står fortsat Campus Bornholm frit for at søge ved nærværende annoncering, men administrationen vurderer ikke, at projekter på Bornholm bør få forrang i forhold til indstillingen. Ved Region Hovedstadens annoncering af midler i 2024 blev Campus Bornholm indstillet til et projekt, som de senere fik tilsagn til af både regionen og Erhvervsstyrelsen.
I bilag 6 findes en uddybende beskrivelse af administrationens vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 7.383.479,49 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 2.953.391,80 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 2.584.217,82 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 1.845.869,87 kr. |
Projektansøgning nr. 5: ”Sammen om EPX”
Ansøger: HF Centret Efterslægten
Medansøgere: NEXT Uddannelse København, U/Nord, Egedal Gymnasium og HF, Frederiksberg HF, Københavns VUC, Københavns Professionshøjskole
Projektperiode: 01.01.2026 – 31.12.2028 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at understøtte etableringen af epx som et attraktivt uddannelsestilbud i Region Hovedstaden, der motiverer de unge til videre erhvervs- og professionsrettet uddannelse. Seks ungdomsuddannelsesinstitutioner samarbejder om at udvikle, afprøve og forankre værktøjer i pædagogiske udviklingslaboratorier, hvor undervisere og ledere arbejder tværfagligt med udvalgte temaer.
Administrationens vurdering
Ansøgningen lever op til kriterierne for støtte. Administrationen anbefaler, at projektet indstilles til reduceret tilsagn. Dette skyldes primært, at det ved denne annonceringsrunde har været nødvendigt at prioritere mellem ansøgningerne og undersøge muligheden for at nedskalere projekter. Administrationen vurderer, at det væsentligste indhold i projektet godt kan gennemføres for det reducerede beløb, som projektet indstilles til. Administrationen vurderer, at projektet omfatter en bred partnerkreds af aktører, som vil udvikle undervisningsmateriale til den kommende epx og anser dette som et vigtigt bidrag til den kommende epx.
Administrationen har været i dialog med ansøger om at reducere det ansøgte beløb. Ansøger er indstillet på at søge om et nedskaleret projekt og har selv udpeget hvordan et nedskaleret projekt kan se ud.
I bilag 7 findes en uddybende beskrivelse af administrationens vurdering af projektet.
Finansiering af oprindeligt ansøgt beløb:
Samlet (ansøgt) finansiering | 28.869.089,20 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 11.547.635,68 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 10.104.181,22 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 7.217.272,30 kr. |
Finansiering af reduceret tilsagn:
Samlet (indstillet) finansiering | 26.086.882,53 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 10.434.753,01 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 9.130.408,89 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 6.521.720,63 kr. |
Samlet vurdering og administrationens forslag til prioritering
Grundet det samlede ansøgte beløb, som er højere end, hvad der kan udmøntes i år, er det ikke muligt at give støtte til alle projekter. Administrationen foreslår derfor følgende prioritering af projekterne. Prioriteringen beror på en vurdering af projekternes aktiviteter, måltal og formål jf. indstillingsskemaerne.
Samlet anbefaler administrationen, at projektansøgning 1 ”Copenhagen Skills - mod flere faglærte - forberedt til epx og grøn omstilling” og 5 ”Sammen om EPX” indstilles til tilsagn, men begge med et reduceret beløb. I projektansøgning 5 vurderes samtlige aktiviteter fortsat at kunne indgå i det nedskalerede projekt, mens det er de tre kerneaktiviteter, der kan støttes i den nedskalerede projektansøgning 1. Projekterne vurderes at leve op til kravene for støtte og formålene vurderes desuden at være relevante ift. det regionale fokus på at sikre flere faglærte og øge opmærksomheden på den kommende epx-uddannelse, og at uddannelsen kommer godt fra start og bliver et attraktivt valg for de unge. Dels gennem vejledningsindsats (ansøgning 1), dels ved at forberede undervisningsmateriale og kultursammenlægning til brug i etableringen af den kommende uddannelse (ansøgning 5).
Administrationen anbefaler, at projektansøgning 2 ”Bæredygtig mad og fremtidens fødevarer - et tværfagligt forløb der giver kompetencer til fremtiden”, 3 ”Praksisnær naturvidenskab med engineering på hf og epx” og 4 ”STEP X – pædagogisk og didaktisk udvikling målrettet epx-uddannelsen” indstilles til afslag. Alle tre ansøgninger vurderes overordnet set at leve op til kravene for indstilling, men prioriteres fra af hensyn til den samlede indstilling og vurdering af projekternes forventede effekter. For både ansøgning 2 og 4 skyldes det til dels, at projekterne foregår i små partnerskaber, som i mindre grad opfylder udvælgelseskriteriet om brede partnerskaber og samtidig vurderes at være udfordrede ift. at udbrede viden fra projekterne. For ansøgning 3 skyldes det primært et delvist sammenfald med ansøgning 5 i formål og aktiviteter, og at administrationen vurderer, at udbyttet fra ansøgning 5 vil komme flere store aktører i regionen til gode.
Ved tiltrædelse af indstillingen indstiller regionsrådet projekter for samlet 34.079.532,53 mio. kr. til godkendelse i Erhvervsstyrelsen. Herefter sendes projekterne til godkendelse i Erhvervsstyrelsen, og forventes godkendt i december 2025.
Tilsagn til projekterne udbetales i rater, som betales bagud efter projekternes indsendte statusrapporter med redegørelse for afholdte aktiviteter. Administrationen er i løbende dialog med ansøgere om eventuelle ændringer i projekterne og orienteres desuden om disse af Erhvervsstyrelsen. Projektændringer af særligt væsentlig karakter vil blive præsenteret for regionsrådet.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 34.079.532,53 mio. kr. til projekter. Heraf 13.631.813,01 kr. fra Socialfonden, 11.927.836,39 kr. fra regionale budgetmidler. Hertil kommer 8.519.883,13 kr. fra ansøgernes egen medfinansiering.
Af de regionale budgetmidler kommer 13.700.000 kr. fra budgetmidler afsat til socialfonden i 2026 og 2027.
| Samlet udmøntning | Projektansøgning 1 (reduceret) | Projektansøgning 5 (reduceret) |
Socialfondstilskud | 13.631.813,01 | 3.197.060,00 | 10.434.753,01 |
Egenfinansiering | 8.519.883,13 | 1.998.162,50 | 6.521.720,63 |
Regional medfinansiering | 11.927.836,39 | 2.797.427,50 | 9.130.408,89 |
Samlet finansiering | 34.079.532,53 | 7.992.650,00 | 26.086.882,53
|
Budgetmidler afsat til socialfonden 2026 | 8.400.000 | 2.797.427,50 | 5.602.572,5 |
Budgetmidler afsat til socialfonden 2027 | 5.300.000 |
| 3.527.836,39 |
Restmidler til medfinansiering på 1,77 mio. kr. er jf. godkendt udmøntningsplan reserveret til administration ifm. socialfonden.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025, forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Projekterne indstilles herefter til Erhvervsstyrelsen med forventet godkendelse december 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
21054907
Bilag 2: Bilag 2 Indstillingsskema, projektansøgning nr. 1
Bilag 3: Bilag 3: Indstillingsskema, projektansøgning nr. 1, reduceret ansøgning
Bilag 4: Bilag 4: Indstillingsskema, projektansøgning nr. 2
Bilag 5: Bilag 5: Indstillingsskema, projektansøgning nr. 3
Bilag 6: Bilag 6: Indstillingsskema, projektansøgning nr. 4
Bilag 7: Bilag 7: Indstillingsskema, projektansøgning nr. 5
Bilag 8: Bilag 8: Ansøgning, projektansøgning nr. 1
Bilag 9: Bilag 9: Reduceret ansøgning, projektansøgning nr. 1
Bilag 10: Bilag 10: Ansøgning, projektansøgning nr. 2
Bilag 11: Bilag 11: Ansøgning, projektansøgning nr. 3
Bilag 12: Bilag 12: Ansøgning, projektansøgning nr. 4
Bilag 13: Bilag 13: Ansøgning, projektansøgning nr. 5
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for trafik og regional udviklings møde den 1. oktober 2025:
Sagen blev udsat.
Regionsrådene fik til opgave at behandle ansøgninger om særlig profil på de gymnasiale uddannelser i 2022 og skal som myndighed på området godkende ansøgninger fra gymnasier, der ønsker en særlig faglig profil på stx, hhx, htx eller hf. Administrationen har derfor indkaldt ansøgninger om særlige profiler med ansøgningsfrist til den 18. august 2025. Ved fristens udløb har administrationen modtaget fire ansøgninger:
Regionsrådet indstillede den 17. juni 2025 Niels Brocks ansøgning om et nyt hhx-uddannelsessted på Bispetorvet til godkendelse. Børne- og undervisningsministeren har endnu ikke afgjort om denne ansøgning imødekommes. Under forudsætning af, at der gives tilladelse til oprettelse af det nye hhx-gymnasium, ansøger Niels Brock om en ny særlig faglig profil "Jesper Buch Iværksætter Akademi".
Regionsrådet godkendte den 20. juni 2023 rammerne og processen for ansøgninger om særlig profil på de gymnasiale uddannelser. Her blev det blandt andet besluttet, at der ikke lægges en regional ramme, der skal begrænse, hvilke typeprofiler, der kan laves. Der blev derfor ikke skitseret nogen regional begrænsning for ansøgningerne, udover bekendtgørelsen. De nærmere regler for regionsrådets opgaver fremgår af bilag 1.
Regionsrådet anerkendte med sin beslutning den 20. juni 2023, at der er brug for en fornuftig balance, hvor fordelingen af profilgymnasier tager hensyn til, at den generelle elevfordeling ikke skævvrides unødvendigt. Der kan opstå en skævvridning i elevfordelingen, når særlige profiler giver forrang til ansøgere uanset transporttid. Det betyder, at færre pladser er tilgængelige for lokale elever, som ikke optages på baggrund af profilen og som dermed får sværere ved at blive optaget på deres nærmeste gymnasium.
I områder med høj søgning, kort transporttid og lodtrækning betyder det, at lokale elever ikke får plads på deres lokale gymnasium og må tildeles plads længere væk. Det kan føre til:
Regionsrådet besluttede den 30. januar 2024 med godkendelsen af den regionale udviklingsstrategi at alle regionens unge – uanset hvor de bor – skal have gode muligheder for at nå deres drømmeuddannelse med en rimelig transporttid fra, hvor de bor.
Om profilgymnasier og fordelingskriterier
Gymnasier, der har en godkendt særligt faglig profil, kan give forrang til ansøgere med relevante individuelle forudsætninger, således at profilansøgere kan tildeles plads uanset transporttid. Et gymnasiums særligt faglige profil skal være knyttet til en eller flere studieretninger.
Et gymnasium, der har en godkendt særlig faglig profil, vurderer selv, hvorvidt profilansøgerne lever op til profilkriterierne. Det er således også skolen, der kommunikerer udvælgelseskriterier til interesserede ansøgere. Såfremt profilen ikke omfatter alle pladserne på gymnasiet, vil de øvrige pladser blive tildelt ansøgere på baggrund af transporttidskriteriet, så ansøgere med kortest transporttid mellem bopæl og uddannelsesinstitution får tildelt plads først. Derudover er der nogle ansøgere, der kan tildeles forrang, fx fordi de er eliteidrætselever mm.
Region Hovedstaden har som den eneste region profilgymnasier og har i dag fem gymnasier med særligt faglige profiler. Sankt Annæ Gymnasium (stx) i Valby og Aurehøj Gymnasium (stx) i Gentofte har særlige musikprofiler, der har fokus på aktiviteter uden for den normale undervisning, som er tildelt uden tidsbegrænsning af Børne- og Undervisningsministeriet efter gældende regler på daværende tidspunkt. Den 14. november 2023 godkendte regionsrådet, at Frederiksberg Gymnasium (stx) blev tildelt den særlige faglige profil "Kompetent Medborgerskab" for en treårig periode (skoleårene 24/25, 25/26, 26/27). Den 13. december 2022 godkendte regionsrådet, at Rysensteen Gymnasium (stx - Global Citizenship Programme) og Niels Brocks Det Internationale Gymnasium (hhx - Elitegymnasiet) hver især blev tildelt en særligt faglig profil for en tre-årig periode (skoleårene 23/24, 24/25, 25/26). Da regionsrådets godkendelse af profilerne på Rysensteen Gymnasium og Det Internationale Gymnasium udløber nu, har begge skoler genansøgt.
For både Rysensteen Gymnasium, Det Internationale Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium er der fastsat en maksimal andel af pladser, som må anvendes til profilansøgere.
Alle gymnasier har mulighed for at profilere sig på særlige faglige områder uden at have en godkendt særlig profil, men en godkendt særlig profil giver mulighed for at udvælge ansøgere til optagelse ved at give ansøgere forrang.
Regler for gymnasiers særligt faglige profil
Regionsrådets afgørelse af, hvorvidt et gymnasiums ansøgning skal godkendes, skal tage udgangspunkt i bekendtgørelsen, hvorved et gymnasium kan have en særligt stærk faglig profil, hvis:
Herudover skal der ved godkendelsen tages hensyn til, om andelen af profilelever bliver så høj, at der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, så lokale ansøgere dermed får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud.
Ansøgninger om særligt faglig profil 2026/27
Administrationen har modtaget fire ansøgninger om særligt faglig profil fra gymnasier:
Drøftelse af ansøgningerne i gymnasiesamarbejderne i september 2025
Ansøgningerne om særlig profil har været drøftet i gymnasiesamarbejderne i Region Hovedstaden. Essensen af drøftelserne fremgår af bilag 13.
Samarbejdsudvalget udtrykte bekymring for, at profilerne samlet set kan medføre, at de mest ressourcestærke elever samles på få gymnasier, hvilket kan forstærke ubalancer i elevsammensætningen på nabogymnasier.
I gymnasiesamarbejderne var tendensen at rektorer, som har søgt om en særlig profil eller i forvejen har status af profilgymnasium talte for ansøgningerne, mens restende rektorer var imod at man godkender nye særlige profiler i København, da det kan give skævvridning i optag på øvrige gymnasier i nærområdet.
Administrationens vurdering
Godkendelse af profiler med forrang uanset transporttid vil i praksis reducere antallet af pladser til lokale ansøgere og dermed øge risikoen for, at flere ansøgere ikke kan få plads på deres nærmeste gymnasium, selvom de søger dette som 1. prioritet. Dette kan føre til markant længere transporttid for elever, der ellers ville have haft adgang til et nærliggende gymnasium. Samtidig kan profilerne skabe en koncentration af bestemte elevgrupper på andre gymnasier, hvilket svækker den ønskede balance i elevsammensætningen og kan udfordre den geografiske uddannelsesdækning. Samlet set vurderes det, at profilerne kan have en væsentlig negativ indvirkning på de politiske målsætninger for elevfordeling.
Rysensteen Gymnasium (stx) - "Global Citizen Programme”: Som det fremgår af tabellen i bilag 11, var transporttiden for ansøgere, der blev tildelt plads på baggrund af transporttid til Rysensteen Gymnasium, 12 minutter i fordelingen 2025, og blandt ansøgere med 12 minutters transporttid blev der trukket lod, fordi skolen ikke havde plads til dem alle. Derfor er det er administrationens vurdering, at en godkendelse af profilansøgningen fra Rysensteen Gymnasium vil bidrage til, at ansøgere bosat i lokalområdet fortsat vil have vanskeligt ved at få plads, og at disse ansøgere kan få uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, fordi kun få gymnasier i området har plads til 2. prioritetsansøgere. Administrationen vurderer på denne baggrund, og både af hensyn til øvrige gymnasier og ansøgere uden mulighed for at opnå plads som profilansøger, at ansøgningen fra Rysensteen Gymnasium skal gives afslag.
Nørre Gymnasium (stx) - "Kultur som vej til viden og fællesskaber": Administrationen vurderer, at der er en tilsvarende situation omkring Nørre Gymnasium, som blandt andet optager ansøgere fra et område omkring København Nordvest, Husum og Brønshøj. Såfremt andelen af ansøgere optaget på transporttidskriteriet på Nørre Gymnasium bliver mindre, vil ansøgere fra dette område få vanskeligere ved at opnå plads på deres lokale gymnasium, og derfor vil få langt til alternative gymnasier. Administrationen vurderer på denne baggrund, og både af hensyn til øvrige gymnasier og ansøgere uden mulighed for at opnå plads som profilansøger, at ansøgningen fra Nørre Gymnasium skal gives afslag.
Niels Brock Det Internationale Gymnasium (hhx) - "Elite-linjen": Administrationen bemærker, at Det Internationale Gymnasiums profil på hhx ikke har haft praktisk betydning for elevfordelingen i 2023, 2024 eller 2025. Dette skyldes, at alle 1. prioritetsansøgere blev optaget i 2023 og 2024, og i 2025 var transporttiden for 1. prioritetsansøgere på over 52 minutter. Derfor vurderes det, at lokale 1. prioritetsansøgere fortsat vil have mulighed for at få plads på gymnasiet. Administrationen indstiller til, at ansøgningen godkendes, dog for en fireårig periode og op til 25 % af elevoptaget.
Niels Brock Handelsgymnasiet Bispetorvet (hhx) -"Jesper Buch Iværksætter Akademi": administrationen bemærker at det er et nyt hhx uddannelsestilbud, som endnu ikke er etableret. Regionsrådet anbefalede ansøgningen om udbuddet for at sikre tilstrækkelig hhx-kapacitet til de lokale ansøgere i København, særligt med fokus på ansøgere fra Amager, som de senere år har haft vanskeligt ved at kunne få plads på deres nærmeste hhx-tilbud. Såfremt Handelsgymnasiet Bispetorvet tildeles en særlig profil, vil de pladser, som besættes af profilansøgere, i ringere grad komme lokale ansøgere til gode. Derudover vurderer administrationen ikke, at ansøgningen lever op til kriterierne om et veletableret tilbud alene af den grund, at gymnasiet ikke er oprettet endnu jf. kriterium 1. Administrationen indstiller derfor til afslag.
Ved tiltrædelse af indstillingen meddeles regionsrådets afgørelse til de ansøgende skoler samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Såfremt regionsrådet beslutter at godkende ansøgningerne om særlig profil forventes det at få konsekvenser for lokale ansøgeres mulighed for at få plads på de relevante skoler.
Afgørelser af ansøgninger om særligt faglig profil meddeles ansøgere, gymnasiesamarbejder samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Desuden vil det fremgå af regionh.dk, hvilke gymnasier, der har en godkendt profil.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025, forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
David Meinke/ Nina Bjerre Toft
25025977
Bilag 1: Bilag 1. Faktaark - særlige profiler opdateret august 2025
Bilag 2: Bilag 2. Oversigt over særlige profiler i Region Hovedstaden
Bilag 3: Bilag 3. Ansøgning om særlig profil 2026 fra Rysensteen Gymnasium
Bilag 4: Bilag 4. Ansøgning om særlig profil 2026 fra Niels Brock Bispetorvet
Bilag 5: Bilag 5. Ansøgning om særlig profil 2026 fra Nørre Gymnasium
Bilag 6: Bilag 6. Ansøgning om særlig profil 2026 fra Niels Brock Det Internationale Gymnasium
Bilag 7: Bilag 7. Skema til vurdering af ansøgning om særligt faglig profil - Rysensteen Gymnasium
Bilag 9: Bilag 9. Skema til vurdering af ansøgning om særligt faglig profil - Nørre Gymnasium
Bilag 11: Bilag 11. Data om gymnasier, der søger om profil 2025
Bilag 12: Bilag 12. Forrangsansøgere pr gymnasiesamarbejde 2025
Bilag 13: Bilag 13. NOTAT VEDR drøftelser på gymnasiesamarbejder september 2025
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Miljø og klimaudvalgets beslutning den 1. oktober 2025:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (2), F (1), C (3), V (1) og Ø (1), i alt 8.
Imod stemte: B (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0
I alt 10.
Indstillingspunkt 1 var hermed anbefalet.
Indstillingspunkt 2 blev taget til efterretning.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet besluttede på sit møde den 14. maj 2024, at der skulle gennemføres et udbud af etablering af et større antal lynladere på 10 af regionens hospitalsmatrikler. På mødet i miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2025 anbefalede administrationen på baggrund af den gennemførte markedsdialog, at der ikke gennemføres et udbud på det foreliggende grundlag, men at kapacitetsudvidelsen i stedet indgår som en del af det videre arbejde med en generel udvidelse af lade-kapaciteten i regionen. Udvalget bad på mødet om, at sagen blev genfremsat med yderligere oplysninger, der nu er indarbejdet i sagsfremstillingen.
Til sagen er i øvrigt vedlagt et fortroligt notat om resultatet af den i foråret gennemførte markedsdialog (bilag 1). Notatet er fortroligt på grund af de detaljerede oplysninger om leverandørernes forskellige forretningsmæssige strategier, som hverken kan offentliggøres for andre eller gøres gensidigt tilgængelige for de deltagende leverandører.
På mødet i miljø- og klimaudvalget deltager vicedirektør Lillian Rasch Madsen og strategichef Søren Henrik Helsted fra Center for Ejendomme for at besvare eventuelle spørgsmål.
Beslutningen om udbud af opsætning af lynladere har udgangspunkt i regionens fokus på at understøtte den grønne omstilling, da adgang til lade-infrastruktur er en del af forudsætningerne for omstillingen til grøn transport af såvel regionens køretøjer som markedet generelt. Desuden indeholdt beslutningen om udbud en konkret fordeling af lynladere på alle hospitalernes parkeringsmatrikler. Løsningen var forudsat udgiftsneutral for regionen, idet administrationen forventede, at den naturlige markedsudvikling ville understøtte behovet og business-casen for leverandørerne.
Administrationen har som det også blev anført i sagen til miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2025 gennemført en bred markedsdialog i foråret 2025 med private aktører. For en detaljeret beskrivelse kan henvises til det vedlagte fortrolige notat om resultatet af markedsdialogen. Konklusionen fra markedsdialogen er, at markedet især viser interesse for at etablere lynladere på de mest centralt beliggende lokationer, men at markedet ikke ser potentiale i deres samlede business-case, når alle regionens krav til placering på andre lokationer og adgang, herunder mulighed for reservation til regionens egne køretøjer, skal indfries. Markedets tilbagemelding er, at der er betydelige forretningsmæssige udfordringer ved den brede udrulning af lynladere, der var lagt op til. En af de væsentligste udfordringer er, at de primære målgrupper for lynladere er taxaer og øvrig trafik uden ærinde på matriklen, mens patienter/pårørende og personale har større behov for andre ladeformer end lynladning. Dertil kommer, at etableringsomkostningerne til lynladere vil være betydelige, da strømforsyningen til ladestanderne skal komme fra bynet og ikke må have forbindelse til hospitalernes forsyning.
En rentabel drift af lynladere uden medfinansiering kræver optimal placering, høj udnyttelse, dvs. høj omsætning med korte "lade-parkeringer" og minimal risiko for blokering (dvs. parkering eller reservation) uden salg i en sådan grad, at administration efter markedsdialogen må konstatere, at der ikke er grundlag for at gennemføre etableringen af lynladere i en form, hvor løsningen er udgiftsneutral for regionen. Det kan til sagsfremstillingen den 25. juni 2025 tilføjes, at det ikke dermed er udelukket, at der på et tidspunkt kan vise sig at være marked for andre modeller uden etableringsomkostninger for regionen. De noget billigere såkaldte ”hurtigladere”, der kan være 3-4 gange hurtigere end almindelige ladere men langsommere end lynladere, passer måske bedre til mange patienters og pårørendes lade-behov i forbindelse med besøg på hospitalet af 2-3 timers varighed. Administrationen har dog ikke på nuværende tidspunkt nogen oplysninger om behovet for hurtigladere. Og personalet, der parkerer i længere tidsrum, vil derfor have størst fordel af almindelige ladere, som i forvejen etableres i takt med den almindelige udbygning.
I forhold til de oprindelige ønsker fra regionen om reservationer til andre køretøjer med ærinde på matriklen bemærkes det, at lynladere ved almindelige parkeringsbåse ikke er velegnet til de lidt større patienttransporter eller lastbiler, der kræver en helt anden infrastruktur omkring ladestanderen. Imødekommelse af regionens ønske er derfor ikke forenelig med markedets behov for hurtig omsætning. Det samme gælder Akutberedskabets fremtidige el-køretøjer, idet der er behov for stor sikkerhedsmargin i kapaciteten (dvs. reservation), hvis regionen skal sigte mod at være selvforsynende i forhold til ladning.
Administrationen skal i øvrigt fremhæve, at hensynet til at skaffe tilstrækkelige parkeringsmuligheder for patienter, pårørende og personale fører til, at det ikke vil være relevant at arbejde videre med at etablere lynladere på de hospitalsmatrikler, som markedet finder mest attraktive. Lynladere vil af hensyn til høj omsætning kun blive etableret med samtidige krav om korttidsparkering (30-60 minutter), og de vil i givet fald føre til en reduktion af almindelige parkeringspladser til hospitalets direkte brugere. Derudover tilføres mere uvedkommende trafik i form af især taxaer og øvrig trafik uden ærinde på matriklen, der tiltrækkes af tilbud om lynladning.
Det kan tilføjes, at trafikken på især Rigshospitalet i en meget lang årrække må forventes at være præget af omfattende byggearbejder, der kommer til at udfordre parkeringskapaciteten på terræn yderligere. Det vil derfor være til stor gene, hvis der disponeres arealer til lynladningsfaciliteter, der ikke herefter kan benyttes til almindelig parkering, og som skaber unødig trafik.
Disse yderligere oplysninger bekræfter administrationens indstilling om, at der ikke alligevel bør gennemføres et udbud af lynladere.
Administrationen har som nævnt påbegyndt en opdatering af regionens samlede parkeringsstrategi, hvor den optimale udbygning af lade-kapacitet på regionens parkeringsarealer er et vigtigt delelement. Det er hensigten, at den nye parkeringsstrategi skal sikre politisk forankrede regionale principper på parkeringsområdet samt lokale siteplaner, der er afstemt med det enkelte hospital/virksomhed og lokale transportvaner. De regionale principper vil indebære en prioritering mellem parkantbehov (patienter, pårørende, medarbejdere, offentlighed mv.) og måske en plan for kapacitetsudbygning samt en politik for de kommende års udvikling af ladestander-nettet. Det vil naturligvis være en forudsætning i arbejdet, at antallet af elbiler i den danske bilflåde er i kraftig vækst, og at antallet af ladere på regionens parkeringsarealer bør modsvare dette. Det er forventningen, at administrationen vil kunne vende tilbage til miljø- og klimaudvalget med et første udkast til regionale principper for en parkeringsstrategi i foråret 2026.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen ikke gennemføre et generelt udbud af lynladere. Desuden vil administrationen arbejde videre med den nye strategi for parkering på regionens matrikler og herunder målrette etablering af lader-kapacitet til støtte for de samlede parkeringsbehov med øje for den grønne omstilling.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 1. oktober 2025, forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Lillian Rasch Madsen / Søren Henrik Helsted
25041528
Administrationen indstiller:
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. oktober 2025.
Jens Gordon Clausen
24081211
Tomt indhold
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 24. september 2025 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i december 2025.
24046882
Bilag 1: Datapakke - 112_20250924
Center for IT og Medicoteknologi har indgået kontrakt med Worldish om en AI tolkeløsning ved navn Helen Assistant til Region Hovedstaden. Forretningsudvalget orienteres om kontraktindgåelsen, da administrationen vurderer, at det er et område med politisk fokus både regionalt og nationalt over en del år. Når AI tolkeløsningen er implementeret, og der er samlet erfaringer, forelægges forretningsudvalget medio 2026 en sag med effekterne.
Historisk har Region Hovedstaden anvendt fysiske tolke til hospitalernes patienter. Den mulighed blev i 2018 reduceret for personer, der har boet i Danmark i mere end 3 år. Forringelsen kræver et stort ressourcetrækfor personalet på hospitalerne. Samtidigt giver den mangelfulde tolkning udfordringer for både patienter og klinikere, herunder risiko for ukorrekt og unuanceret tolkning, frustration og unødigt besvær.
På grund af de forringede tolkemuligheder har nogle patienter taget pårørende med som tolke. Andre har undladt at medbringe en tolk. Det har også medført, at patienter og personale har anvendt usikre platforme som f.eks. Google Translate og andre gratis, online platforme i mangel på tilgængelige tolkeløsninger. Platforme, hvor datasikkerheden ikke kan kontrolleres, og hvor det er usikkert, hvor patienternes sundhedsdata ender. Med den regionale AI tolkeløsning ligger servicen på et privat datacenter i Sverige, og det er et krav i kontrakten, at al data slettes, når en samtale er slut.
Med kontrakten om en regional AI tolkeløsning kan Region Hovedstaden således understøtte en sikker tolkeløsning for hospitaler og lokationer i regionen, både hvis der opstår et akut behov for tolkning men også for patienter, der har boet i Danmark i mere end tre år, i forbindelse med indlæggelser, medicinsamtaler mv. På sigt kan det helt eller delvist eliminere behovet for fysiske tolke, hvilket vil medføre større fleksibilitet og mindre administration.
Desuden er der en økonomisk gevinst ved AI tolkeløsningen. Center for Økonomi har estimeret, at man samlet anvender mellem 12-13 mio.kr. årligt på fysiske tolke i Region Hovedstaden. Konkret er der indgået en to-årig kontrakt med leverandøren, hvor udgiften til AI tolkeløsningen er på 620.000 kr. det første år og 390.000 kr. året efter. Dermed estimeres det, at tolkeløsningen potentielt kan indebære besparelser på op mod 10-11 mio. kr. årligt i regionen de næste to år.
Jf. bekendtgørelsen om tolkebistand efter sundhedsloven kan der opkræves gebyr for tolkebistand, hvor der benyttes tolk til video-/teletolkning eller fremmødetolkning ved ambulant besøg på sygehus eller ved indlæggelse. AI tolkeløsningen er et supplement til brugen af tolke, og der vil ikke blive opkrævet tolkegebyr for brug af den digitale løsning. Dog må der stadig forventes at blive gjort brug af tolke i nogle situationer, hvor der fortsat vil opkræves tolkegebyr, selv når AI tolkeløsningen er fuldt implementeret.
Udbuddet er gennemført med option til Region Sjælland. Så vidt Center for IT og Medicoteknologi er orienteret, vil Region Sjælland benytte muligheden, så de får samme løsning. Det kan ske, når løsningen er implementeret i Region Hovedstaden. Kontrakten udløber relativt hurtigt efter dannelsen af Region Østdanmark. En efterfølgende løsning bliver derfor fælles for Region Østdanmark.
AI tolkeløsningen vil som udgangspunkt ikke kræve en større implementeringsindsats, da app’en blot hentes ned på regionens devices og kan ibrugtages uden behov for oplæring. Center for IT og Medicoteknologi understøtter implementeringen gennem pilotafprøvninger på udvalgte afdelinger fra uge 40 og to uger frem. Erfaringer herfra anvendes i en informationskampagne til bred distribution, der skal bidrage til udbredelse af løsningen og stop for alternative ukontrollerede løsninger. Informationskampagnen igangsættes forventeligt primo november. Der følges løbende op på konkrete gevinster.
25070542
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
25000917