Bilag 1: Fast HH_svar på den strategiske analyseAdministrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 23. marts 2021:
1.Taget til efterretning med undtagelse af Enhedslisten.
Udvalget bemærker at ved eventuelle fremtidige undersøgelser, vil det være trafikudvalgets anbefaling, at Region Hovedstaden efterspørger yderligere belysning af de klimamæssige og de trafikale konsekvenser af en fast HH-forbindelse i Region Hovedstaden.
Enhedslisten kan ikke tage sagen til efterretning. Enhedslisten støtter ikke, at der arbejdes videre med en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Analysen viser bl.a., at der vil blive flyttet trafik fra Øresundsforbindelse til HH-forbindelsen. Der kommer flere biler på vejene i de nordlige Sjælland, og der er risiko for et pres for at etablere Ring 5, der vil gå igennem naturområder og landsbyer. Derudover er der tale om et stort beløb til investeringer, ca. 42. mia. kr. Vi mener, at der i stedet bør investeres i grøn kollektiv infrastruktur.
2. Drøftet
Den 28. januar 2021 blev den statslige strategiske analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg (HH) offentliggjort. En fast HH-forbindelse er en prioritet i Greater Copenhagens Trafikcharter, og Greater Copenhagens bestyrelse drøftede på mødet den 10. februar 2021 analysens resultater, og den videre proces med henblik på at fremme nationale beslutninger i Danmark og Sverige, om at gå videre med projektet og igangsætte en forundersøgelse hurtigst muligt.
På trafikudvalget vil en repræsentant fra det danske Vejdirektorat præsentere HH-analysens resultater med mulighed for at stille spørgsmål.
En af prioriteterne i Greater Copenhagen Trafikcharter er, at der skal anlægges en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg hurtigst muligt. Den 28. januar 2021 blev konklusionerne fra den statslige strategiske analyse præsenteret, herunder de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af en fast HH-forbindelse. Analysen, der er gennemført i samarbejde mellem Vejdirektoratet og det svenske Trafikverket, har været tre år undervejs. Den strategiske analyse kan læses her: Fast forbindelse mellem Helsingør och Helsingborg (vejdirektoratet.dk)
Formålet med analysen har været at give de danske og svenske regeringer et grundlag for videre politisk beslutning om mere dybtgående undersøgelser. På danske side vil der i første omgang være tale om igangsættelse af en forundersøgelse.
Analysen har set på en vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse til passagertrafik. Opgaven omfattede også rapportering af følgende:
Den strategiske analyse konkluderer, at en ny fast forbindelse under Sundet øger tilgængeligheden mellem Danmark og Sverige og betyder nye muligheder for pendlere, fritidsrejsende og transport af godstrafik på vejen mellem de to lande. Derudover konkluderes, at forbindelsen vil skabe betingelser for at skabe et større arbejdsmarked, hvor borgerne får en bredere vifte af job- og uddannelsesmuligheder, og virksomheder og universiteter får adgang til flere potentielle medarbejdere, kunder og studerende.
Det konkluderes også, at en fast HH-forbindelse vil have en blandet trafik med en større andel af længere rejser og transporter, end det er tilfældet med Øresundsbroen, der forbinder to større byer og dermed har et stort element af arbejdspendling.
Analysen inkluderer en omkostningsvurdering af forbindelsen. Omkostningerne ved vejbygningen inkluderer kyst-til-kyst-forbindelse og forbindelser. Jernbaneforbindelsen inkluderer omkostninger til nye stationer i Helsingør og Helsingborg samt en tunnel fra Helsingborg Central til Maria til forbindelse til West Coast Line og Skåne Line (Vestkystbanen). De samlede byggeomkostninger for vej- og jernbaneforbindelsen er beregnet til i alt 42 mia. kr., hvoraf vejforbindelsen anslås til lidt over 23 mia. kr. Byggeomkostningerne beregnes ved hjælp af både svenske og danske metoder. I denne indledende undersøgelse vurderer myndighederne, at en ren vejforbindelse forventes at være selvfinansierende gennem brugergebyrer, mens en kombineret vej- og jernbaneforbindelse har brug for yderligere ca. 11-14 mia. kr. i finansiering for at kunne tilbagebetales inden for 40 år.
Den strategiske analyse er nu overdraget til regeringerne med henblik på fortsat dialog og mulige beslutninger om at gå videre med projektet og igangsætte forundersøgelse.
I Greater Copenhagens Trafikcharter fremgår forventningen om fremtidige kapacitetsproblemer på Øresundsbroen samt behovet for en øget integration mellem Skåne, Halland og Sjælland for at sikre bæredygtig vækst og udvikling. Trafikcharteret peger på, at en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg vil sprede integrationen til et større område, og der er i Greater Copenhagen enighed om, at en fast HH-forbindelse skal påbegyndes så hurtigt som muligt. Greater Copenhagens Trafikcharter kan læses her: Greater Copenhagen - Infrastruktur (greatercph.dk)
Region Hovedstaden er medlem af HH2030-gruppen, der er et netværk af offentlige og private aktører med formålet at fremme en fast HH-forbindelse. HH2030-gruppen har i samarbejde med Greater Copenhagen sekretariatet udarbejdet et respons-papir på den strategiske analyse, som vedlægges til trafikudvalgets videre drøftelse.
Respons-papiret forholder sig kritisk til den strategiske analyse og giver en samlet Greater Copenhagen konklusion:
Ved tiltrædelse af indstilling drøftes den strategiske analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
Sagen forelægges trafikudvalget den 23. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar.
17025720
Bilag 1: Fast HH_svar på den strategiske analyse
Bilag 2: Præsentation vist på mødet den 23. marts 2012: HH-forbindelse
Administrationen indstiller til trafikudvalget at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Trafikudvalgets beslutning den 23. marts 2021:
Sagen blev taget af dagsorden med henblik på at tage en drøftelse i budgetforligskredsen.
I december 2021 overgår Kystbanen fra at køre med 20-minutters frekvens til at køre med 15/30-minutters frekvens. Det har betydning for korrespondancerne mellem de regionale busser og Kystbanen for fremadrettet at sikre gode forbindelser med kort skiftetid.
Trafikudvalget blev orienteret om de forestående ændringer på Kystbanen på mødet den 24. november 2020.
Beslutning om ændringer på busserne skal træffes inden 1. maj 2021 for at kunne træde i kraft samtidig med ændringerne på Kystbanen.
Region Hovedstaden har ansvaret for en lang række regionale bus- og toglinjer, som er med til at sikre et sammenhængende net af kollektiv trafik på tværs af hele regionen. Gode forbindelser mellem de forskellige transportformer er vigtige for at den kollektive trafik er et attraktivt og konkurrencedygtigt tilbud til borgerne.
Der er forbindelse til Kystbanen med regionale busser og tog i Helsingør, Kokkedal, Rungsted Kyst og Skodsborg, som vist på det vedlagte bilag. For de fleste forbindelser fastholdes korrespondancerne som i dag gennem minutjusteringer i køreplanerne. For forbindelsen mellem linje 40E og Kystbanen ved Skodsborg St., er der behov for frekvensjusteringer af busserne, hvis der fortsat skal være korrespondancer mellem busser og tog.
40E (Skodsborg St. - Høje Taastrup St.):
Linje 40E kører fra kl. 6-18 på hverdage. Fra Skodsborg St. afgår linje 40E hvert 20. minut mellem kl. 6-8 og 14-16.30. Uden for disse tidsrum afgår linjen ca. hvert 30. minut.
På Skodsborg St. reduceres antallet af togafgange på Kystbanen fra 59 til 41 på hverdage, dvs. at der fremover kun vil afgå tog hver halve time. Hvis afgangsfrekvensen for linje 40E fra Skodsborg til DTU Lyngby fastholdes som i dag, vil der fremover kunne være op til 20 minutters ventetid mellem bus og tog i Skodsborg. For fortsat at sikre gode korrespondancer mellem linje 40E og Kystbanen, anbefales det, at frekvensen på linje 40E tilpasses frekvensen på Kystbanen og reduceres fra 3 i timen til 2 i timen i myldretiderne. Det betyder at:
På en normal hverdag (dvs. før Covid-19) er der ca. 150 på- og afstigere på linje 40E ved Skodsborg St., hvoraf 1/3 skifter til/fra Kystbanen. Det er ikke opgjort, hvor mange af disse rejser, der foretages i myldretiderne, hvor reduktionerne sker.
Regionsrådet har den 19. maj 2020 besluttet, at der skal findes besparelser på linje 40E og/eller 400S fra december 2022 for 2,6 mio. kr. åligt gennem "en løsningsmodel, der sikrer omfanget af betjening af strækningen Skodsborg Station-DTU/DTU-Skodsborg Station i samme omfang som i dag. Dette kan ske ved 40E og/eller 400S.". Denne beslutning blev truffet, før DSB fremlagde planerne for den reducerede betjening af Skodsborg station med Kystbanen. Fastholdes omganget af betjening af strækningen Skodsborg St. - DTU, vil serviceniveauet på Skodsborg St. blive forringet i kraft af de manglende korrespondancer.
Administrationen er henover foråret i dialog med de berørte kommuner og Movia om at finde en løsningsmodel for udmøntningen af de besluttede besparelser. Besparelsen vil indgå i trafikbestilling for 2022, som afgives af regionsrådet til oktober 2021. Denne sag har indflydelse på arbejdet omkring de samlede besparelser.
Øvrige buslinjer:
Lokaltog: 930R (Lille Nord) og 940R (Hornbækbanen) kører i dag med 30-minutters frekvens og vil blive minutjusteret, så skift til/fra Kystbanen kan foregå med så lille et ophold som muligt.
Linje 390R (Helsinge St. - Helsingør St.): Linje 390R kører i dag med 30-minutters frekvens og vil blive minutjusteret, så skift til/fra Kystbanen i Helsingør kan foregå med så lille et ophold som muligt.
Linje 375R (Hillerød St. - Rungsted Kyst St.): Linje 375R kører i dag 30-minutters frekvens og vil blive minutjusteret, så skift til/fra Kystbanen på Rungsted Kyst st. kan foregå med så lille et ophold som muligt.
Linje 500S (Ørestad St. - Kokkedal St.): Linje 500S afgår med 10 minutters-frekvens fra Kokkedal St. i myldretiderne. Uden for myldretiderne afgår bussen med 20-minutters frekvens, indtil kl. 19, hvor den overgår til 30-minutters frekvens. Linjen betjener otte S-togs- og regionaltogsstationer på sin rute mellem Ørestad St. og Kokkedal St., hvorfor det ikke kun er ved Kystbanen, at gode korrespondancer er vigtige. Movia vurderer, at hvis linjen skal holdes inden for den nuværende økonomi, bør den ændrede Kystbanekøreplan ikke give anledning til ændringer af driften. I dagtimerne vil der fra Kokkedal St. afgå 6 tog i timen i hver retning og i myldretiderne 8 tog i timen, hvorfor der vil være begrænsede ventetider, uanset om linje 500S afgår hvert 10., 20. eller 30. minut. Der vil derfor ikke ske frekvensjusteringer på linje 500S.
Linje 150S (Nørreport St. - Kokkedal St.): Nord for Gl. Holte kører linje 150S med 5-10 minutters frekvens i myldretiderne og 20-minutters frekvens uden for myldretiderne frem til kl. 22, hvor den overgår til timesdrift. I dagtimerne vil der fra Kokkedal St. afgå 6 tog i timen i hver retning og i myldretiderne 8 tog i timen, hvorfor der vil være begrænsede ventetider, uanset om linje 150S afgår hvert 5.-10. eller 20. minut. En evt. tilpasning af linje 150S håndteres i regi af det forestående udbud A21, hvor den samlede betjening i korridoren (dvs. sammen med linje 15E) skal vurderes. Udbudsgrundlaget for A21 skal vedtages i oktober 2021. Trafikudvalget er tidligere blevet orienteret om dette. Der vil derfor ikke ske frekvensjusteringer på linje 150S i forbindelse med ny køreplan på Kystbanen.
Hvis indstillingens punkt 1 tiltrædes, vil afgangsfrekvensen for linje 40E fra Skodsborg til DTU Lyngby blive reduceret i myldretiderne, men de gode korrepondancer til Kystbanen vil blive fastholdt.
Af budgetaftalen for Region Hovedstadens budgetaftale for 2021 fremgår at "Partierne bag aftalen er enige om at annullere besparelsen på linje 40E/400S ved først givne lejlighed, hvis der skulle opstå økonomisk råderum til øget drift i den kollektive trafik.". Tiltrædes indstillingens punkt 1 i denne sag, kan regionsrådet fortsat vælge at annullere den resterende del på ca. 1,1 mio. kr. af den planlagte besparelse i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2022.
Hvis indstillingens punkt 1 ikke tiltrædes, vil afgangsfrekvensen for linje 40E fra Skodsborg til DTU Lyngby blive fastholdt som i dag, men der vil fra december kunne være op til 20 minutters ventetid mellem bus og tog i Skodsborg. Regionsrådet har fortsat mulighed for at annullere den besluttede besparelse på 2,6 mio. kr. i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2022.
Administrationen fortsætter dialogen med Movia og de berørte kommunerne om udmøntning af besparelsen på enten 1,1 mio. kr. eller 2,6 mio. kr. afhængig af regionsrådets beslutning i denne sag.
Hvis indstillingens punkt 1 tiltrædes, vil frekvensjusteringerne medføre et reduceret tilskudsbehov på ca. 1,5 mio. kr. årligt for linje 40E. Dette vil bidrage til at opnå den samlede besparelse på linje 40E og 400S, som er besluttet fra december 2022.
DOT vil i samarbejde med de berørte kommuner og Region Hovedstaden udarbejde kommunikationsmateriale målrettet brugerne af den kollektive trafik vedrørende den nye køreplan for Kystbanen og de deraf afledte ændringer for de korresponderende buslinjer.
Sagen forelægges trafikudvalget den 23. marts 2021, forretningsudvalget den 13. april 2021 og regionsrådet den 20. april 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar
21013085
Bilag 1: Regionale linjers forbindelser til Kystbanen
Administrationen indstiller til trafikudvalget,
Trafikudvalgets beslutning den 23. marts 2021:
Drøftet
Det regionale passagerråd i Region Hovedstaden har afholdt deres første ordinære møde, hvor de bl.a. drøftede input til regionens budgetproces.
Sagen orienterer trafikudvalget om passagerrådets input til regionens budgetproces. Passagerrådets input kan bruges af trafikudvalget, som inspiration forud for budgetforhandlingerne, herunder i forbindelse med indstilling af budgetforslag.
Den 2. april 2020 blev den politiske aftale ”Bedre og billigere kollektiv transport” fra Finanslov 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indgået, i hvilken der blev afsat midler til Passagerpulsens videre virke frem til 2024. Passagerpulsen har fået tildelt 6,5 millioner kroner årligt til at være tovholder for fem nye regionale passagerråd.
Passagerrådet består af 19 medlemmer. 10 af medlemmerne er udvalgt ved en lodtrækningen blandt mere end 180 opstillede. De resterende ni medlemmer er udpeget af forskellige organisationer. Liste over passagerrådets medlemmer er vedlagt i bilag 1.
Passagerrådet mødes fire gange årligt. Passagerrådet havde åbningsmøde den 7. december 2020, og den 9. februar 2021 afholdte passagerrådet deres første ordinære møde, hvor rådet bl.a. drøftede input til regionens budgetproces.
Input fra passagerrrådet
Passagerrådet drøftede på mødet den 9. februar input til trafikudvalgets arbejde. Trafikudvalget kan lade sig inspirere af disse input i udvalgets kommende arbejde. Passagerrådets input er oplistet i vilkårlig rækkefølge:
Der er igangsat en række initiativer, som delvist imødekommer nogle af de ovenstående input. Der igangsættes et toårigt forsøg med øget cykelmedtagning i busserne. De første buslinjer kommer til at køre på el fra december 2022, der udover er det i forbindelse med klimasamarbejdsaftale med staten, hvori regionen har forpligtet sig på, at alle busudbud efter 2022 skal være med nulemmisionsdrivmidler, hvilket bidrager til den grønne omstilling. Regionen har de seneste år forbedret fremkommeligheden for en række buslinjer, derudover undersøges mulighederne for BRT og +Way for udvalgte S-buslinjer. Movia laver løbende kundeundersøgelser og har tidligere gennemført en antropologisk analyse af brugernes behov, der spørges bl.a. ind til passagernes oplevelser med skift, brug af teknologi og de fysiske forhold.
Passagerrådets næste møde er i maj 2021, derudover er passagerpulsen i gang med at forberede en passagerkonference efter sommerferien. Der arbejdes også på et møde mellem passagerrådet og trafikudvalget. Med udgangspunkt i trafikudvalgets arbejde, så vil adminstrationen løbende bringe sager op i passagerrådet, der giver trafikudvalgets beslutningsgrundlag flere nuancer.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes passagerrådets input til trafikudvalgets arbejde.
Passagerrådet orienteres om at deres input er givet videre til trafikudvalget.
Sagen forelægges trafikudvalget den 23. marts 2021.
Diana Arsovic/Birigtte Leolnar
20058668
Bilag 1: Medlemmer af passagerrådet i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 23. marts 2021:
Drøftet
Formålet med denne sag er at introducere udvalget til den overordnede budgetproces samt det økonomiske råderum.
På dette første budgetmøde d. 23. marts 2021 kan udvalgets medlemmer komme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område.
Administrationen indleder sagen med et oplæg, hvor udvalget også orienteres om de økonomiske rammer mv.
Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes de stående udvalgs opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.
Alle stående udvalg anmodes om at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne på møderne i marts, april og maj måned med henblik på senest den 9. juni 2021 at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Dog kan man herudover supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde. Disse indgår herefter i den videre politiske drøftelse af budget 2022.
Tidsplan i udvalget:
Trafikudvalgets møde d. 23. marts 2021:
Første frist var d. 4. marts 2021 til 1. udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg den 23. marts. Administrationen har ikke modtaget budgetforslag til første budgetdrøftelse.
På dette møde kan udvalgets medlemmer komme med ideer til emner og områder som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område.
Der er en todelt frist for budgetforslag til 2. udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg. Første frist er d. 29. marts 2021. Budgetforslag modtaget inden for denne frist kan behandles fyldestgørende af administrationen. Anden frist er efter regionsrådets budgetseminar, som afholdes d. 13.-14. april 2021. Anden frist er d. 16. april. Budgetforslag modtaget inden for denne frist kan muligvis først behandles fyldestgørende af administrationen til udvalgets tredjebehandling d. 25. maj. 2021
Trafikudvalgets møde d. 27. april 2021:
Udvalget har en drøftelse af de indkomne budgetinitiativerne.
Frist for budgetforslag til 3. udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg er d. 6. maj 2021. I tiden frem mod udvalgets tredje budgetdrøftelse kvalificerer administrationen forslagene yderligere, således at der foreligger gennemarbejdede forslag med konkret økonomi.
Trafikudvalgets møde d. 25. maj 2021:
De yderligere kvalificerede forslag til nye budgetinitiativer forelægges ved den tredje budgetdrøftelse i udvalget. Udvalget skal på disse møder prioritere blandt forslagene, således at maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned. Dog kan man yderligere supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde.
Administrationen vil sikre, at alle budgetinitiativer indeholder oplysninger om, hvorledes initiativerne forholder sig til FN’s verdensmål så snart, udvalgets fem prioriterede forslag foreligger i juni måned. Den 9. juni 2021 er frist for indmelding fra de stående udvalg og forretningsudvalget med bidrag til budgetlægningen.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsråd:
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes idéer og input til bruttoliste af budgetforslag.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2022-25 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2021. Desuden kan Movia justere deres budget for 2022 i juni 2021. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned. Udvalgenes forslag baserer sig i første omgang på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.
Sagen forelægges trafikudvalget den 23. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen
21009993
Bilag 1: Budgetoplæg 2022 - TU 19.3 minus ekstra slides
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 23. marts 2021:
Taget til efterretning med undtagelse af Enhedslisten
Enhedslisten kan ikke tage orientering til efterretning. Enhedslisten takker for orienteringen, men konstaterer, at der ikke er tale om en politisk drøftelse og beslutning vedr. input til infrastrukturforhandlingerne. Vi er ikke enige i alle punkterne i orienteringen; f.eks. giver det ikke mening at investere i nye, store vejprojekter som Ring 5 Syd, HH-forbindelse og en Østlig Ringvej. Når regionen vil prioritere grøn mobilitet og prioritere, at lang flere pendlere skal bruge den grønne kollektive transport eller cyklen.
Der er dog gode input som f.eks. opgradering af togene, ombygning af stationer, herunder Hillerød, BRT-linjer og flere supercykelstier, som vi gerne vil prioritere.
På foranledning af Marianne Frederik og Annie Hagel (Ø) forespørgsel om status for regionens indspil til de statslige infrastrukturforhandlinger er følgende sag sat på dagsorden.
Trafikudvalget drøftede på møderne i hhv. maj og august 2020 et evt. regionalt indspil til de kommende infrastrukturforhandlinger. Regionsrådet drøftede på mødet i juni 2020 et medlemsforslag fra Enhedslisten om en evt. plan for ønsker til investeringer i den kollektive transport.
Med afsæt i de forudgående politiske drøftelser vil nærværende sag give en status på de regionale prioriteringer og de udarbejdede materialer til brug for indspil til infrastrukturforhandlingerne.
Finansminister Nicolai Wammen varslede i december 2020, at regeringen i starten af 2021 ville indkalde de politiske partier i Folketinget til forhandlinger om en kommende infrastrukturinvesteringsplan.
Nedenfor er en gennemgang af regionens infrastrukturprioriteringer og alliancefællesskaber samt de udarbejdede informationsmaterialer til infrastrukturforhandlingerne..
Kommunalt og regionalt indspil – De 10 VIP-infrastrukturprojekter
Regionen og KKR Hovedstaden er enige om 10 prioriterede infrastrukturprojekter, der tilsammen vil styrke en sammenhængende hovedstad, mindske trængsel og CO2 samt sikre, at hovedstaden forsat er et godt sted at bo, leve og drive virksomhed.
De 10 VIP-projekter:
De 10 VIP-infrastrukturprojekter er ikke prioriterede indbyrdes, og de er opstillet i vilkårlig rækkefølge. Der er udarbejdet faktaark for hvert af de 10 projekter samt et samlet kommunikationsfaktaark, som kan findes her: Trafik, infrastruktur, klima og miljø
Hillerød station har et særskilt fokus fra regionens side, og Hillerød kommune, Region Hovedstaden og Movia har i en årrække arbejdet på en statslig beslutning om at ombygge stationen. Projektet vil have særlig stor interesse for borgerne i de nordsjællandske kommuner, da det vil forbedre de kollektive transportmuligheder til det nye hospital med direkte tog, og passagererne vil undgå skift på Hillerød station, se vedlagte præsentation af projektet.
Regionalt indspil – BRT, supercykelstier og støjbekæmpelse
Som et regionalt indspil kan der peges på investeringer i hhv. BRT, supercykelstier og støjbekæmpelse, som alle vil bidrage til at realisere politiske målsætninger for trængsel og CO2 reduktion (se vedlagte one-pager).
Konkret indspil vedr. BRT:
Trafikselskabernes katalog med seks BRT-projekter i hele Danmark kan findes her: https://www.moviatrafik.dk/media/8257/brt-katalog-seks-projekter-paa-tvaers-af-danmark.pdf
Herudover har Movia og Region Hovedstaden udarbejdet en film, som ligger på regionens nye BRT-site: https://www.regionh.dk/trafik/busser-og-lokalbaner/Sider/BRT-hoejklasset-transport.aspx
Konkret indspil vedr. supercykelstier:
Konkret indspil vedr. støjbekæmpelse:
Greater Copenhagen trafikcharter – Flere faste forbindelser over Øresund og styrket strategisk infrastrukturplanlægning
Greater Copenhagen Trafikcharter indeholder ligeledes prioriterede infrastrukturprojekter, i overvejende grad vejforbindelser men også kollektive og bæredygtige løsninger. Greater Copenhagens bestyrelse godkendte den 10. februar 2021 fire delmål på trafikområdet, som der skal arbejdes fokuseret med i 2021, herunder i forhold til infrastrukturforhandlingerne på dansk side.
De fire delmål for trafikcharteret i 2021:
Greater Copenhagens trafikcharter kan findes her: Greater Copenhagen - Infrastruktur (greatercph.dk)
Danske Regioner – God regional mobilitet og en styrket trafikal sammenhæng mellem land og by
Regionerne arbejder aktivt for at styrke den trafikale sammenhæng bl.a. ved at styrke pendlingsmuligheder både med lokaltog, bedre knudepunktsforbindelser for buspassagererne og ved at etablere uddannelsesruter for de unge. Regionerne udarbejder også regionale mobilitetsstrategier, der databaseret angiver regionale og lokale mobilitetsudfordringer og peger på løsninger. Strategierne er rammen for de efterfølgende initiativer, der udføres som partnerskaber med kommuner, erhvervsorganisationer, passagerforeninger og borgere om de konkrete initiativer for forbedret mobilitet:
Faktaarket om grøn omstilling af busser er under udarbejdelse og vil blive eftersendt senere. I faktaarket anbefales bl.a. en fast årlig pulje på 75 mio. kr. til grøn omstilling af regional bustrafik.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager trafikudvalget orienteringen om statslige infrastrukturforhandlinger i 2021 til efterretning.
Tilhørende bilag kan indgå i kommende dialog med regering, Folketing, kommuner og andre interessenter som regionalt indpil til en kommende statslig infrastrukturinvesteringsplan.
Herudover planlægges en særskilt kommunikationsindsats i forhold infrastrukturforhandlingerne.
Sagen forelægges trafikudvalget den 23. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar
17036748
Bilag 1: Ombygning Hillerød station 090321
Bilag 3: Supercykeltier one pager
Bilag 5: faktaark_Plan bør indeholde et løft af den kollektive transport
Bilag 6: faktaark_Regionale strategier kan styrke trafikal sammenhæng og mobilitet
Bilag 7: faktaark_Behov for investeringer i lokalbanerne
Bilag 8: Danske Regioner_Grøn omstilling af regionale ruter_faktaark
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 23. marts 2021:
Taget til efterretning
Greater Copenhagen afholdte den 19.– 20. januar 2021 konferencen Fremtidens Grønne Mobilitet i Greater Copenhagen sammen med en rækker parter, herunder Region Hovedstaden. Her blev det tydeligt, at man i Greater Copenhagen med målrettede indsatser, samarbejde og politisk opbakning – lokalt, regionalt og nationalt – i fællesskab kan arbejde for at skabe en grøn og sammenhængende mobilitet i verdensklasse.
Konferencens mål var at sætte fokus på såvel behovet for infrastrukturinvesteringer samt brugen af den tilgængelige mobilitet og samarbejdet på tværs af aktører. Bag konferencen stod Greater Copenhagen trafikcharter-gruppe, Region Hovedstaden, Gate 21 og Innovation Skåne og InterReg ØKS projekterne ”Et sammenhængende transportsystem i Greater Copenhagen”, ”Fremtidens Intelligente Mobilitet” og ”Mobilitet på Tværs” samt Nordic Innovation projektet "Nordic Open Mobility and Digitalization". Konferencen blev finansieret af Greater Copenhagen, men hovedansvaret for gennemførelsen blev varetaget af Region Hovedstaden.
Sagen indledes med visning af en kort film med højdepunkter fra konferencen.
Konferencen havde i alt 250 tilmeldte. Den samlede de vigtigste aktører blandt regionerne, kommunerne, trafikselskaberne, det private marked med fokus på at drøfte, hvordan vejen kan banes for grøn omstilling, innovation og bedre udnyttelse af det fælles trafiksystem i Greater Copenhagen. Konferencen var sammensat af en række elementer for at skabe den rette dynamik, og hvor deltagerne kunne vælge ud, hvilke der passede dem. Der var fri adgang til plenum sessionerne med oplæg, fagdebat og politisk paneldebat. Disse blev streamet via Greater Copenhagens YouTube kanal.
På konferencen var der tre overordnede temaer indenfor fremtidens grønne mobilitet;
Indenfor hvert tema blev der gennemført en workshop med 60-70 deltagere med fokus på, hvordan der i en Greater Copenhagen kontekst kan skabe resultater indenfor de kommende 10 år (Se det fulde program i bilag 1).
Greater Copenhagen cykelhandlingsplan
Sekretariatet for supercykelstier og Region Skåne præsenterede høringsudgaven af planen og drøftede udvalgte indsatser med deltagerne med fokus på forankring, og hvordan planen og en fælles indsats kan gøre Greater Copenhagen til verdens førerende cykelmetropol.
Multimodalitet ved stationer, knudepunkter og parkér og rejs anlæg
Workshoppen tog udgangspunkt i Region Hovedstadens arbejde med stationer og knudepunkter, samt erfaringer og resultater fra projektet ”Fremtidens Intelligente Mobilitet” (FIMO) demonstrations- og testområder (Køge Nord, Glostrup st. og Lund Central). Her drøftede deltagerne, hvem der skal tage initiativet for at sikre en sammenhængende mobilitet og det gnidningsfrie skift på regionale knudepunkter, stationer og parkér og rejs anlæg.
Mobility as a service i Greater Copenhagen (MaaS)
I Greater Copenhagen er der en række igangværende MaaS projekter/indsatser, herunder "Nordic Open Mobility and Digitalization" (NOMAD), MaaS i Skåne, og herudover ønsker Malmö Stad at udvikle en mobilitets app med inspiration fra Jelbi i Berlin. På workshoppen drøftede deltagerne hvilke standarder, prismodeller og forretningsmodeller, vi skal tilvejebringe for at sikre MaaS løsninger, der fungerer på tværs af Øresund.
Politisk paneldebat
Den afsluttende politiske debat var med deltagelse af repræsentanter fra kommuner og regioner i Greater Copenhagen, som drøftede de tre temaer som afsæt for fremtidens grønne mobilitet:
(Se opsamling og konklusioner i bilag 2)
Baggrund for konferencen
Greater Copenhagen regionen har gode forudsætninger for at sikre en grænseoverskridende sammenhængende grøn transport, hvor det fælles arbejdsmarked styrkes ved at kunne bevæge borgerne rundt – smidigt og grønt, uanset hvilken side af landegrænsen man bor og arbejder på. Med stigende pendlertal vil der være behov for at øge transportmulighederne, men udbygninger er dyre – også på klimaregnskabet. Derfor gælder det om at kunne bruge den eksisterende kapacitet bedst muligt og udnytte de tomme sæder – uanset om det er i en bil, bus eller i et tog og gerne sammen med en rask cykeltur. Det kræver, at hele geografien i Greater Copenhagen får et sammenhængende og bæredygtigt transportsystem, så også yderområder har god tilgængelighed og grønne transportservices. Hvor der tænkes i hovednet ikke kun som vejnet, jernbane og broer, men også på stationer, som multifunktionelle og mødested for kombinationer af samkørsel, deletjenester og supercykelstier – og hvor betaling sker gennem fleksible billettyper og i kombination med flere daglige services.
I det meste af 2020 har COVID-19 betydet, at stort set alle større fysiske arrangementer i Greater Copenhagen blev aflyst, herunder også den årlige Greater Copenhagen infrastrukturkonference. Samtidig befinder Interreg-projekterne "Et sammenhængende transportsystem i Greater Copenhagen" (ESTGC) og "Fremtidens Intelligente Mobilitet" (FIMO), som udspringer af Greater Copenhagens Trafikcharter, sig i deres afsluttende fase, hvorfor behovet for at videndele og sprede projekternes resultater er særligt presserende. Projekterne har de seneste år arbejdet med fremtidens grønne og sammenhængende mobilitet i en Greater Copenhagen kontekst. Derfor tog Region Hovedstaden sammen med disse mobilitetsprojekter og Greater Copenhagen Trafikchartergruppe initiativ til den digital konference, hvor fagpersoner og beslutningstagere kunne drøfte, hvorledes projekternes resultater kan forankres og understøtte en realisering af det fælles Trafikcharter (se oversigt over InterReg projekterne og partnerkredsen i bilag 3).
Igennem de seneste 2½ år har de to store mobilitetsprojekter ESTGC og FIMO arbejdet med at belyse, hvordan Greater Copenhagen og dets medlemsorganisationer kan realisere indholdet af det fælles Trafikcharter. Fokus i projekterne har bl.a. været på at udnytte eksisterende og fremtidige løsninger indenfor fremtidens grønne og intelligente mobilitet, styrke den grænseoverskridende kollektive trafik og sikre de nødvendige investeringer i den fælles jernbaneinfrastruktur for at forberede de store infrastrukturinvesteringer i metropolen (fx Femern, Helsingør-Helsingborg-forbindelsen og en metro mellem København og Malmø). For at sikre en hensigtsmæssig overlevering og forankring af projekternes resultater dannede konferencen rammerne for, at planlæggere og beslutningstagere i fællesskab kunne stille skarpt på, hvordan resultaterne videreføres og realiseres indenfor rammerne af det eksisterende samarbejde, herunder Trafikcharteret.
Hvad kom ud af konferencen og hvordan arbejder vi videre med de input der kom?
Foruden at sikre den faglige opsamling, så faciliterede konferencen også politiske drøftelser af, hvordan der bedst skaber de nødvendige rammer for at gøre Greater Copenhagen en førerende metropol indenfor grøn og sammenhængende mobilitet – til gavn for klimaet, det fælles arbejdsmarked og den enkelte borger. Konferencen og den politiske deltagelse blev planlagt til også at kunne tjene som et vigtigt indspil de politiske forhandlinger om en dansk infrastrukturplan, som forventes at finde sted primo 2021, samt arbejde for en fælles koordinering af investeringer på tværs af Øresund.
De gode faglige erfaringer og den viden, der blev generet på konferencen, vil blive opsamlet og ført videre i Mobility Forum Greater Copenhagen, som er en del af det igangværende Greater Copenhagen mobilitetsprojekt – Mobilitet på Tværs. (se oversigt over InterReg projekterne og partnerkredsen i bilag 3). Mobilitet på tværs er et opfølgningsprojekt, som har til formål at samle viden og erfaringer fra de to igangværende projekter (ESTGC og FIMO) samt teste og opskalere de ”gode” løsninger i og udenfor de større byer.
I Mobilitet på tværs-projektet ønsker man at udvikle "Mobility Forum Greater Copenhagen", som et netværk, der skal samle viden og erfaring, skabe de nødvendige aktørnetværk (offentlige og private) og på sigt lave en mere målrettet fundraising for fremadrettede projekter. Som man kan se i bilag 3, så findes der allerede en bred partnerkreds omkring de igangværende mobilitetsprojekter i Greater Copenhagen, som i høj grad vil kunne aktiveres i udviklingen af fremtidens grønne mobilitet i vores fælles metropolregion.
Region Hovedstaden er partner i projektet Mobilitet på Tværs, hvor regionen foruden at støtte projektets gennemførelse arbejder for at sikre en tættere sammenhæng mellem Mobility Forum og det politiske samarbejde i Greater Copenhagen. På sigt synes et tættere samarbejdet mellem Mobility Forum og Greater Copenhagen at kunne føre til en styrket innovationskraft, fundraising, internationalisering, analysekapacitet, der kan understøtte policy udvikling samt en mere målrettet og strategisk projektudvikling indenfor udvalgte indsatsområder. Dette vil kunne maksimere effekten af de Greater Copenhagen projekter (Øresundsprojekter) som Region Hovedstaden fremadrettet vil indgå i, samt sikre politiske forankring og behandling af projekterne og resultater.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om konferencen Fremtidens Grønne Mobilitet i Greater Copenhagen til efterretning.
Materialet fra konferencen vil blive brugt i forskellige sammenhænge fremadrettet. Både af Region Hovedstaden, Greater Copenhagen og parterne.
Sagen afsluttes i trafikudvalget den 23. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen / Joe Jensen
20084922
Bilag 2: Opsamling fremtidens grønne mobilitet
Bilag 3: Greater Copenhagens mobilitetsprojekter
Tomt indhold
Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
20059694
Kommune- og regionsorienteringen er et supplement til Status Letbanen, der er den kvartalsvise afrapportering om letbaneprojektet til bestyrelsen og ejerne af Hovedstadens Letbane. Kommune- og Regionsorienteringen for februar 2021 afdækker projektaktiviteter, som allerede er i gang eller forventes igangsat i perioden til og med august 2021. I den periode forventes projektaktiviteter i alle otte kommuner, som letbanen kører igennem. Projektaktiviteterne vil både være ledningsomlægninger og rydning af arealer, men også projektets egne anlægsaktiviteter, herunder fx større konstruktionsarbejder samt kryds- og strækningsarbejder. Nogle af projektaktiviteterne medfører gener for omgivelserne i form af trafikale påvirkninger samt støjgener.
20081420
Bilag 1: Kommune- og regionsorientering vedrørende letbanen, februar 2021
Interreg-projektet Et sammenhængende transportsystem i Greater Copenhagen har de seneste 3 år arbejdet med at realisere udvalgte indsatser i det fælles trafikcharter for Greater Copenhagen.
Fokus har været på at undersøge udnyttelsen af eksisterende og fremtidige løsninger indenfor fremtidens grønne og intelligente mobilitet, styrke den grænseoverskridende kollektive trafik og sikre de nødvendige investeringer i den fælles jernbaneinfrastruktur for at forberede de store infrastrukturinvesteringer i metropolen (fx Femern, Helsingør-Helsingborg-forbindelsen og en metro mellem København og Malmø)
Projektet består af følgende tre delprojekter:
1. Strategiske scenarier for togtrafikken
2. Et sammenhængende kollektivt trafiksystem
3. Fremtidens Mobilitet
Konklusioner samt forslag på fremadrettede indsatser indenfor hvert delprojekt er opsumeret i et faktablad for hvert delprojekt og fremgår af bilag 1-3.
Projektet har løbende formidlet sine resultater, dels på konferencer (se blandt andet omtale i anden sag på indeværende møde), men også ved hjælp af animationsvideoer af mulige fremtidsscenarier. De findes i to versioner online:
https://www.youtube.com/watch?v=BNIqpbpVO7M&t=13s
https://www.youtube.com/watch?v=7kSMI6BiJRI
Projektet afsluttes i juni i år og afholder derfor en digital slutkonference d. 21. april (kl. 09:00 – 16:00). På konferencen bliver resultaterne fra projektet præsenteret og diskuteret i en række faglige paneldebatter med repræsentanter fra regioner, kommuner, trafikselskaber, statslige myndigheder og private aktører.
Det er gratis at deltage på konferencen og tilmelding foregår via Slutkonferens 21 april 2021 - Malmö stad (malmo.se)
Her opdateres programmet løbende.
18014573
Bilag 1: GC_Greater Copenhagen kan blive et europæisk knudepunkt for togtrafik_Faktaark_DK
Bilag 2: GC_Greater Copenhagen verdenskendt for grøn og sammenhængende mobilitet_Faktaark_DK
Bilag 3: GC_Greater Copenhagen_Styrket regionale kollektiv trafik på tværs af Øresund_Faktaark_DK