Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer. I denne 1. økonomirapport søges desuden om genbevilling af uforbrugte midler fra 2021.

Center for Ejendommes direktør Mogens Kornbo deltager under sagens behandling og vil bl.a. redegøre for de overvejelser bl.a. i relation til patientoplevelsen og den grønne omstilling, der har ligget til grund for forslaget om at pausere udvalgte investeringsprojekter, herunder dele af renoveringsplanen, fra 2022 til realisering i efterfølgende år

SAGSFREMSTILLING

Regionens økonomi er præget af en række forskellige hensyn, som skal balanceres i forhold til hinanden.

I 2022 er der fortsat statslig kompensation for COVID-udgifter. De vil i år primært være fokuseret på udgifter til afvikling af udskudt aktivitet som følge af pandemi og sygeplejekonflikt.

Derudover medfører krigen i Ukraine og deraf stigende forsyningspriser m.v. løbende nye udfordringer for regionen.

Samtidig er regionens kassebeholdning udfordret af bl.a. en række stigende anlægsudgifter jf. selvstændig sag "Administrationens forslag til håndtering af budgetoverskridelser på investeringsbudgettet i 2022".

Prognosen for 2022 er endnu meget usikker. Det skyldes dels, at vi endnu er tidligt på året og dels de usikkerheder, der er vedr. pandemi og konsekvenserne af krigen i Ukraine.

1. økonomirapport 2022 viser et forventet mindreforbrug på ca. 422 mio. kr. i forhold til budgettet før nye politiske dispositioner. Denne prognose forudsætter fuld finansiering af regionens merudgifter som følge af pandemien og de stigende forsyningspriser som følge af krigen i Ukraine. Regionen har derudover fortsat en budgetreserve på 100 mio. kr.

Tabellen viser, at der forventes et mindreforbrug på i alt 196 mio. kr. vedr. den almindelige drift.
Herudover blev der i 2021 fremrykket medicinindkøb for i alt 226 mio. kr. Det fremrykkede medicinindkøb er på niveau med tidsforskydningerne i tidligere år og indgår således i regionens almindelige økonomistyring.

I alt giver mindreforbruget på driften og det fremrykkede medicinindkøb et samlet forventet mindreforbrug på 422 mio. kr.

Det er endnu ikke muligt at udarbejde en valid prognose for de mellemregionale indtægter (afregning mellem regionerne for behandling af borgere fra andre regioner).

Tidsforskydning fra behandling til betaling medfører, at der endnu ikke er et tilstrækkeligt datagrundlag for en prognose. Endvidere er det uklart hvordan indsatsen i forhold til pukkelafvikling påvirker omfanget af ydelser til patienter fra andre regioner.

Region Hovedstaden kassebeholdning er udfordret i disse år. Det skyldes bl.a. stigende udgifter til en række af regionens byggeprojekter og strukturelle udfordringer i forhold til bl.a. optagelse af lån vedr. ny ferielovgivning og refinansiering af eksisterende lån. Dette er beskrevet nærmere i selvstændig sagsfremstilling "Administrationens forslag til håndtering af budgetoverskridelser på investeringsbudgettet i 2022".

For at sikre tilstrækkelig likviditet i regionen er der behov for at styrke kassebeholdningen og reducere udgiftspresset jf. nedenstående forslag til dispositioner. Der vil i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2023 blive lejlighed til en nærmere drøftelse af regionens overordnede planer på anlægsområdet.

Administrationen følger løbende udviklingen, og kassebeholdningen vil blive drøftet igen i forbindelse med de kommende økonomirapporter.

På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 21. marts 2021 foreslås følgende dispositioner:

Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.

På det regionale udviklingsområde var der ved udgangen af 2021 et akkumuleret overskud/mindreforbrug på 79,8 mio. kr., hvoraf der i forbindelse med budgetaftalerne for 2021 og 2022 er disponeret over 23,2 mio. kr.

Af det resterende overskud foreslås 2,4 mio. kr. genbevilget til bevillingsområdet Kollektiv trafik og 8,0 mio. kr. til bevillingsområdet Øvrig regional udvikling. Øvrige ændringer øger det akkumulerede overskud med 8,5 mio. kr. Der forventes således ved udgangen af 2022 et akkumuleret overskud på 54,7 mio. kr., som der endnu ikke er disponeret over.

Der foreslås ikke genbevilget til Miljøområdet, da det på nuværende tidspunkt vurderes, at området vil få et mindreforbrug på 15,8 mio. kr. i 2022 i forhold til det oprindeligt tildelte budget. I lyset af dette forventede mindreforbrug foretages der i 2022 en omprioritering af engangsmidler fra Miljøområdet til Kollektiv trafik og Øvrig regional udvikling med henholdsvis 2,5 mio. kr. og 7,5 mio. kr.

Desuden flyttes varigt 3,6 mio. kr. fra øvrig drift under Miljøområdet til løn under Øvrig regional udvikling med henblik på at rekruttere flere medarbejdere til et stigende antal miljøopgaver (særligt værditabsoprensninger) og få indhentet efterslæbet på oprensningsprojekter som følge af COVID-19 og manglende kapacitet hos eksterne rådgivere og entreprenører i 2020 og 2021.

Som udgangspunkt kan virksomhederne frit overføre op til 0,4 pct. af deres nettobevilling på driften. Hertil kommer bevillinger til konkrete tidsforskudte projekter, som af den ene eller anden grund, ikke har kunnet afsluttes i bevillingsåret. Endelig er der mulighed for at overføre midler vedr. anlægsprojekter og eksternt finansierede projekter (ofte forskningsprojekter). Se i øvrigt bilag 5 vedrørende regler og udfordringer i forhold til overførsler mellem årene.

I bilag 3 er redegjort for virksomhedernes ønskede overførsler til 2022. Formålet med bilaget er at opgøre mer- eller mindreforbrug i 2021, der søges genbevilget i 2022 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. Selve regnskabet for 2021 forelægges i en særskilt sag.

På baggrund af opgørelserne i genbevillingsgrundlaget søges for driftsområdet (inkl. regional udvikling og socialområdet) samlet set et mindreforbrug på 967,6 mio. kr. genbevilget i 2022, som er på niveau med sidste år.

På sundhedsområdet søges en genbevilling på 945,2 mio. kr. jf. bilag 1 afsnit 1.5 Bevillingsændringer.

De overførte midler på hospitalerne vedrører bl.a. tidsforskudte projekter, forskningsmidler og generelt mindreforbrug/opsparing til kommende projekter.

For investeringsområdet (excl. kvalitetsfondsprojekter) søges i alt 1.016,6 mio. kr. genbevilget.

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 og 2021 var ordningen suspenderet på grund af COVID-19 og regionen er dermed sikret fuld finansiering. Det er for tidligt at vurdere regionens målopfyldelse i 2022.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).

Som tidligere anført følger administrationen regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.

Den gennemsnitlige likviditet skønnes til godt 3,1 mia. kr. og 0,6 mia. kr. i deponerede midler og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler 2,332 mia. kr. svarende til niveauet i regnskab 2021.

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2022. Finansministeriet har meddelt at regionerne - i lighed med 2020 og 2021 - kompenseres for merudgifter som følge af COVID-19 herunder afvikling af udskudt aktivitet i forlængelse af pandemi og sygeplejekonflikt.

Som konsekvens af tilbageholdenhed af hensyn til regionens kassebeholdning, som beskrevet ovenfor, estimeres regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet til ca. 511 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede mindreforbrug på 422 mio. kr. (beskrevet ovenfor) samt forventede nettooverførsler på 104 mio. kr. fra drift og anlæg. Beløbet er opgjort inkl. de dispositioner, der er beskrevet ovenfor i afsnittet "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" og excl. regionens udgifter som følge af COVID-19 m.m.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 225 mio. kr. over det aftalte niveau for 2022 excl. udgifter afholdt vedr. COVID-19.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 afsættes en pulje på op til 15 mio. kr. til understøttelse af ekstraordinære udfordringer vedr. mammaradiologi på Herlev og Gentofte Hospital. Puljen finansieres af regionens budgetreserve og tilføres hospitalet i takt med, at merudgifterne realiseres.

Godkendes indstillingens pkt. 2 udskydes anlægsprojekter for i alt 146,9 mio. kr. for at reducere udgiftspresset på regionens anlægsbudget.

Godkendes indstillingens pkt. 3, genbevilges midler til hospitaler, øvrige virksomheder og centre med henblik på færdiggørelse af projekter, der ikke har kunnet afsluttes i 2021.

Godkendes indstillingens pkt. 4, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

Regionens kassebeholdning er under pres på baggrund af stigende anlægsudgifter m.v. I de kommende år ventes netto-kassebeholdningen (excl. midler vedr. eksterne forskningsprojekter) at falde. Samtidig viser opgørelser væsentlige merudgifter i forbindelse med regionens store byggeprojekter - bl.a. som følge af kraftige prisstigninger.

Samlet er der behov for at styrke regionens kassebeholdning og reducere udgiftspresset. Der tages tiltag vedr. dette i nærværende økonomirapport jf. afsnittet om "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner".

I forbindelse med budgetprocessen for budget 2023 vil der blive lejlighed til mere strategiske drøftelser om regionens kassebeholdning og planer på anlægsområdet.

Udfordringerne vedr. kassebeholdningen kan genfindes i de andre regioner, og der pågår drøftelser omkring løsningsmodeller i regi af Danske Regioner.

Pandemien og sygeplejerskekonflikten har medført en væsentlig pukkel af udskudt aktivitet som skal indhentes. Staten kompenserer udgifterne til dette i 2022, men det er uklart om indsatsen får afledte økonomiske konsekvenser f.eks. i forhold til regionens indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner.

Krigen i Ukraine har bl.a. medført stigende priser på el, vand og varme. Merudgifterne som følge af de stigende priser er foreløbigt anslået til 200-300 mio. kr.

Danske Regioner har indgået i drøftelser med staten omkring mulighederne for kompensation af merudgifter. I denne økonomirapport forudsættes, at regionen kompenseres fuldt ud, men der foreligger endnu ikke en endelig aftale.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

Initiativerne under "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 2. økonomirapport 2022.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2022 og 2023 i bilag 2.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Beretning vedrørende løbende revision 2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionens eksterne revisor, BDO, har den 29. marts 2022 fremsendt beretning nr. 28 om aftale og ansvar samt beretning nr. 29 vedrørende revision i årets løb (delberetning for regnskabsåret 2021). Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen. Beretningerne sendes til regionsrådets medlemmer med udsendelsen af denne sag senest syv dage efter modtagelsen.

SAGSFREMSTILLING

Regionens eksterne revisor, BDO, har fremsendt revisionsberetning nr. 28 om aftale og ansvar. I beretningen redegør BDO over for regionsrådet for deres opfattelse af samarbejdet og for lovgivningens afgrænsning af regionsrådets og revisors opgaver og ansvar. Beretning nr. 28 fremsendes i forbindelse med tiltrædelsen af det nye regionsråd. Samtidig har BDO fremsendt revisionsberetning nr. 29, der er beretningen om den løbende revision 2021 og en delberetning for regnskabsåret 2021.

Revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger. Revisionen for regnskabsåret 2021 kan først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning foreligger i juni 2022.

Nedenfor kommenteres de observationer, som revisionsberetningen indeholder - herunder administrationens tiltag til opfølgning og forbedring af de nævnte områder.

Når det kommer til de mere konkrete og væsentlige dele af principperne for økonomistyring, har revisionen undersøgt følgende parametre nærmere:

I forbindelse med den afsluttende revision for 2021 vil BDO konkludere endeligt i forhold til de i budgetopfølgningen opgjorte udgifter til COVID-19, der ligger udover budgettet, idet disse udgifter forventes refunderet i forbindelse med regionens samlede opgørelse af afholdte udgifter til COVID-19 over for staten. I forhold til administration af patientmidler og værdigenstande vurderes forretningsgangen generelt at være hensigtsmæssig, idet der dog på nogle hospitaler er påpeget mangler i kontrollen med den faktiske gennemførsel.

Region Hovedstaden har i 2020 og fortsat ind i 2021 som følge af COVID-19-pandemien faciliteret en væsentlig del af Danmarks indkøb af værnemidler. Disse indkøb er dels brugt, men i væsentligt omfang også sendt på lager. En betydlig del af indkøbene er foretaget på vegne af staten.

Som en følge af bl.a. revisionens anbefalinger i den afsluttende revisionsberetning for 2020 har administrationen i 2021 haft øget fokus på rigtigheden af lageropgørelserne. En betydelig del af beholdningen af værnemidler er placeret hos eksterne lagerhoteller, der varetager administration og distribution. Regionens registreringer er baseret på registreringerne i disse underleverandørers systemer. Ved den seneste lageroptælling af regionslageret og udvalgte nationale værnemiddellagre (Styrelsen for Forsyningssikkerheds lagre) i starten af januar 2022 kunne BDO konstatere en sammenhæng mellem underleverandørernes systemer og regionens registreringer. BDO angiver i deres foreløbige konklusion på optælling pr. 31. december 2021, at lagerbeholdningerne i al væsentlighed er til stede på optællingstidspunktet i overensstemmelse med registreringerne. BDO kunne dog også konstatere et ikke ubetydeligt antal varer, hvor holdbarheden udløber i foråret 2022. Administrationen har i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet for 2021 vurderet, at ukurante (ikke gangbare) varer vil føre til nedskrivninger af lagerbeholdningen i regnskabet for 2022 som en følge af udløb af holdbarheden.

I april 2021 fik forretningsudvalget og regionsrådet forelagt revisionsberetning nr. 25 vedrørende den løbende revision for regnskabsåret 2020. Heri rapporterede BDO om deres gennemgang af forretningsgange og styringssetup hos Center for Ejendomme. Gennemgangen gav anledning til anbefalinger på nogle områder, og det er hensigten, at BDO i samarbejde med ledelsen for Center for Ejenedomme i foråret 2022 foretager en ajourføring af vurderingen af styringssetuppet i Center for Ejendomme.

I revisionsberetning nr. 27 om revisionen af årsregnskabet for 2020 rapporterede BDO om gennemgangen af projektstyringen i Center for Regional Udvikling. Afrapporteringens anbefalinger har bl.a. til formål at sikre en fortsat styrkelse af styringen, de interne kontroller, afrapportering mv. Anbefalingerne skal også styrke den tilhørende dokumentation i forhold til de udarbejdede regnskaber for EU-projekter og for projekter med tilskud fra innovationsfonden. Det skal sikre en effektiv, korrekt og optimal regnskabsføring og regnskabsudarbejdelse, og at regionen også i forhold til modtagelse af projektmidler til enhver tid kan dokumentere og efterkomme krav fra tilskudsgivere. BDO har i samarbejde med ledelsen aftalt et fortsat forløb med opfølgningsmøder for i samarbejde med ledelsen at foretage en fortsat vurdering af projektstyringen og eventuel effektivisering heraf.

BDO har tidligere rapporteret om denne gennemgang, hvilket er behandlet af regionsrådet. Generelt ses det ved udbetaling af offentlig midler en stor grad af mulighed for tilsyn og krav til egenkontrol. I forhold til udbetalingen af de ganske betydelige beløb, der foretages til almen praksis, er kontrolmulighederne dog begrænsede. Det skyldes, at et gældende system, som er fastsat i overenskomst om almen praksis, kun giver begrænsede muligheder for en egentlig kontrol.

Det er revisionens anbefaling, at man ved fremtidige overenskomstfastlæggelser har fokus på at sikre et kontrolniveau for både egenkontrol, ekstern kontrol og regionens kontrol, som står i bedre sammenhæng med, hvad der i øvrigt ses ved udbetaling af offentlige midler. Det er vurderingen, at administrationen inden for de nuværende rammer gennemfører et hensigtsmæssigt tilsyn. Det vurderes samtidig, at der bør ske en konkretisering og systematisering af planlægningen og gennemførelsen af tilsyn - herunder kontrol med grundlag for udbetaling. Der skal i den forbindelse sikres fornøden dokumentation og ledelsesmæssig rapportering.

Administrationen har ud fra en strategisk tilgang taget initiativer til at styrke området og inledningsvist styrket controllingen med 2-3 årsværk.

Revisionen har omfattet regionens generelle IT-kontroller og udvalgte applikationskontroller for de IT-systemer, der har betydning for regionens regnskabsføring og regnskabsaflæggelse, og der er derfor særligt gennemført revision omkring regionens økonomisystem. De foreløbige resultater har ikke givet anledning til væsentlige kommentarer. Revisionen af området er dog endnu ikke afsluttet.

På løn- og personaleområdet vurderes de gældende forretningsgange og den beskrevne interne kontrol generelt at være hensigtsmæssig og betryggende. Sagsbehandlingen vurderes generelt at være god og veldokumenteret. Efter aftale med administrationen pågår der en rutinemæssig stikprøvekontrol af vederlag mv. til politikere. Revisionen er bekendt med, at regionsrådet har besluttet ændringer til hidtidig praksis, så regionsrådsmedlemmer omfattes af ATP-reglerne. Ligeledes noterer revisionen sig, at regionsrådet har besluttet at ændre godkendelsesproceduren for godtgørelse af tabt arbejdsfortjeneste.

Revisionen har senest foretaget særskilt revision af kvartalsrapporterne for 3. kvartal 2021 for kvalitetsfondsbyggerierne. Der er i disse særskilte revisionserklæringer fremhævet en række forhold, der kræver særlig opmærksomhed fra regionens ledelse:

Der henvises til de enkelte kvartalsrapporter og tilhørende revisionserklæringer, der blev godkendt af regionsrådet på mødet den 14. december 2021.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen tages revisionsberetning nr. 28 og nr. 29 samt administrationens bemærkninger hertil til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. Revision af kasse- og regnskabsregulativet for Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal ifølge lov om kommunernes styrelse §42, stk. 7 fastsætte de nærmere regler for indretningen af regionens kasse- og regnskabsvæsen i et kasse- og regnskabsregulativ. I dette regulativ beskrives de bestemmelser, der vedrører forretningsgangene inden for regionens kasse- og regnskabsvæsen. Kasse- og regnskabsregulativet med tilhørende bilag fastlægger regionsrådets overordnede principper og krav til administration af regionens økonomiske midler. Kasse- og regnskabsregulativet er en integreret del af den overordnede økonomiske styring, og skal medvirke til at sikre, at den økonomiske forvaltning foregår på en betryggende, effektiv og korrekt måde i hele regionen. Regulativet skal desuden medvirke til at sikre, at økonomiske risici identificeres og adresseres.

Det nuværende kasse- og regnskabsregulativ for Region Hovedstaden blev godkendt af regionsrådet den 18. juni 2013 bl.a. som følge af indførslen af regionens fælles økonomi-, indkøbs- og logistiksystem, SAP. Med udgangspunkt i administrationens løbende vurdering af regionens gældende administrative regelsæt og forretningsgange, er det administrationens vurdering, at tiden nu er inde til en revision af kasse- og regnskabsregulativet for Region Hovedstaden.

Det reviderede kasse- og regnskabsregulativ med tilhørende bilag bygger fortsat på en forudsætning om, at regulativet skal være enkelt og overskueligt.

SAGSFREMSTILLING

I tidligere sag på dagsordenen, Beretning vedrørende løbende revision 2021, omtales i revisionsberetning nr. 28, der er beretningen om aftale og ansvar, vigtigheden af, at regionsrådet fastsætter de nærmere regler for indretningen af regionens kasse- og regnskabsvæsen i et kasse- og regnskabsregulativ.

Økonomistyringen skal bl.a. være kendetegnet ved gennemsigtighed i regler og procedurer, fornuftige incitamenter samt valid og tilgængelig økonomiinformation. Kasse- og regnskabsregulativet er et centralt element i regionens økonomistyringsmodel.

Formålet med regulativet er bl.a. at fastlægge rammerne for regionens kasse- og regnskabsvæsen således, at

Administrationen har ansvaret for, at kasse- og regnskabsregulativet samt tilhørende bilag, forretningsgange, vejledninger mv. er tilgængelige på regionens intranet. Administrationen skal desuden medvirke til at udbrede kendskabet til regnskabsreglerne samt god regnskabs- og bogføringsskik.

Ledelserne på budgetansvarlige enheder har ansvaret for at orientere sig i og efterleve retningslinjerne i materialet. Det er af væsentlig betydning, at medarbejderne i de berørte enheder har tilstrækkelig viden om den økonomiske forvaltning, og at opgaverne varetages af medarbejdere med kompetencer inden for feltet.

Formidling og tilsyn sker i tæt dialog mellem Center for Økonomi, hospitaler og øvrige virksomheder med henblik på at styrke videndeling om den økonomiske forvaltning i regionen. Det er et vigtigt mål at medvirke til at forbedre processer og arbejdsgange, der understøtter en sparsommelig, produktiv og effektiv økonomisk forvaltning.

Det reviderede kasse- og regnskabsregulativ er en opdatering og ajourføring af det eksisterende regulativ. Der er foretaget redaktionelle opdateringer i alle afsnit samt tilføjet et helt nyt afsnit 8 omhandlende de opgaver, som regionen kan varetage ifølge lovgivningen. Regionslovens begrænsninger, i forhold til at regionerne alene varetager opgaver indenfor sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde, herunder trafikselskaber, natur, miljø og fysisk planlægning, er beskrevet i afsnit 8. Administrationen påtænker at foretage en opdatering af "Værd at vide før du bruger RegionH's penge" (forretningsgang, der beskriver de overordnede rammer for brug af regionens penge), som dermed formelt bliver et nyt bilag til kasse-og regnskabsregulativet.

Der er ligeledes foretaget opdateringer af bilag til kasse- og regnskabsregulativet.

Af regionens finansielle retningslinjer fremgår det i dag, at administrationen, med henblik på risikospredning af regionens låneportefølje, opererer med, at andelen af fastforrentede hhv. variabelt forrentede lån minimum udgør 25% og maksimum 75%. Som en konsekvens af det lave renteniveau, de senere år, har andelen af fastforrentede lån nærmet sig det nuværende maksimum på 75%, idet disse har været meget fordelagtige. En overvejende årsag til, at de fastforrentede lån nærmer sig maksimum skyldes også, at låntagningen til feriepengeforpligtigelsen er sket gennem fastforrentede lån. Det er Region Hovedstaden selv, der fastlægger fordelingen mellem variabelt- og fastforrentede lån.

Med forelæggelsen af denne sag foreslås den principielle fordeling derfor ændret til minimum 20% og maksimum 80%, således at administrationen også fremover har mulighed for at optage fastforrentede lån. Niveauet er fastlagt ud fra en balanceret tilgang med henblik på at optimere de fremtidige muligheder for risikospredning i det gældende rentemiljø. Leasinggælden indgår i den variabelt forrentede andel af gælden og det er administrationens vurdering, at leasinggælden vil stige i de kommende år. Med en forventet stigende leasinggæld er en andel på fx minimum 10% og maksimum 90% ikke nødvendig.

Med ændringen til 20/80 får administrationen mulighed for at skabe rammerne for endnu større forudsigelighed i de fremtidige ydelser, idet det bliver muligt at optage en større relativ andel af nye lån som fastforrentede lån. Samtidig fastholdes et krav om spredning mellem fast og variabel rente. Regionen vil med denne ændring kunne holde lånoptagelsen indenfor fordelingen, også selvom rentestrukturen skulle ændre sig fremover. Anbefalingen fra vores forvalter, Danske Bank, er, at det at det stadig er attraktivt at placere til fast rente også på længere sigt. Administrationen vil fortsat bruge Kommunekredits anbefalinger fremover, når der skal optages lån.

KONSEKVENSER

Godkendes sagen, vil det reviderede kasse- og regnskabsregulativ være gældende.

KOMMUNIKATION

Administrationen planlægger i forbindelse med implementeringen af kasse- og regnskabsregulativet i Region Hovedstaden en større kommunikationsindsats for brugere og aktører. Opdateringen af kasse- og regnskabsregulativet skal, sammen med kommunikationsindsatsen, sikre klare regler for forvaltningen af regionens midler. Ud over tæt dialog med regionens virksomheder planlægges et E-læringsprogram vedrørende "Værd at vide før du bruger RegionH's penge" i løbet af 2022, som kan tilgås af regionens medarbejdere og ledere. Formidlingen af kasse- og regnskabsregulativ og visse af de tilhørende bilag påbegyndes, når regulativet er godkendt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 5. april 2022 og regionsrådet tirsdag den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Årsregnskab 2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet afgive årsregnskabet for 2021 til regionens eksterne revisor, BDO, inden den 1. maj 2022. Formålet med nærværende sag er at godkende, at regionens årsregnskab 2021 overdrages til regionens eksterne revisor, BDO. BDO afgiver herefter beretning om den udførte revision af årsregnskabet senest den 15. juni 2022.

Region Hovedstadens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med regionsloven samt de regler og procedurekrav, der er beskrevet i Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under behandling af sagen.

SAGSFREMSTILLING

Sagen giver en opsamling på, hvordan regnskabet ser ud. Denne del er baseret på den reelle politiske og økonomiske styring af regionens økonomi, hvor fokus er på regionens udgifter. Derudover gives der en opsamling på selve regnskabsaflæggelsen og det revisionsmæssige fokus. Bilag 2 uddyber de regnskabstekniske områder.

De formelle regler omkring årsregnskabet er, at regnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper (se bilag 2 for uddybning).

Regionens regnskabsmæssige resultat vedrører primært sundhedsområdet, men resultaterne på social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde indgår også i regionens regnskab.

I den løbende økonomirapportering er der fokus på både overholdelsen af de udgiftsmæssige bevillinger, men også på overholdelsen af det nationale udgiftsloft.

Udgiftsloftet (driftsrammen), der er fastsat på baggrund af økonomiaftalen med regeringen, er på sundhedsområdet på 38.263 mio. kr. i 2021. Årsresultatet blev imidlertid på 39.237 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 974 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet (ekskl. tilskud til COVID-19). Når årsresultatet ligger så meget over udgiftsloftet (driftsrammen), så skyldes det, at der indgår COVID-udgifter på 1.130 mio. kr. Den samlede COVID-kompensation var ikke kendt på tidspunktet for regnskabsafslutningen, og eventuelle ændringer i kompensationen vil indgå i regnskabet for 2022. Korrigeres regnskabet for COVID-udgifter viser den ordinære økonomi et mindreforbrug på 156 mio. kr. Se nærmere i årsregnskabet på s. 11.

I afvigelseskolonnerne angiver minus merforbrug i forhold til budget, mens plus angiver mindreforbrug i forhold til budgettet.

Der er i det endelige regnskabsresultat merudgifter på nogle områder og mindreudgifter på andre områder. Samtidig har administrationen efter 4. økonomirapports forelæggelse i december 2021 benyttet regionsrådets bemyndigelse til at gennemføre bl.a. fremrykning af medicinindkøb og indfrielse af leasinggæld, hvis økonomien tillod det. Niveauerne herfor er på niveau med tidligere år og indgår således i regionens almindelige økonomistyring i forhold til budgetoverholdelse.

På rammen til social- og specialundervisning er der et mindreforbrug på 30,3 mio. kr., mens der på rammen vedrørende regional udvikling er en mindreudgift på 62,3 mio. kr. Korrigeres der for, at udgifterne til letbanen er afholdt som anlægsudgifter, er det reelle mindreforbrug dog kun på 6,3 mio. kr. Se tabellen på regnskabets s. 12.

I årsregnskabet for 2021 udgør regionens finansieringsindtægter vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag (nærhedsfinansiering) 486,7 mio. kr. Med økonomiaftalen for 2022 blev det aftalt, at der, som følge af håndteringen af COVID-19, ikke foretages en efterregulering vedrørende den udbetalte nærhedsfinansiering for 2021. Det fremgår af resultatopgørelsen på s. 24 samt er nærmere beskrevet i afsnit 8.2.1 på s. 47.

Region Hovedstaden har i 2021 netto investeret 3.006,9 mio. kr. på anlægsområdet. Det fremgår af tabellerne på s. 12 og 14 samt i investeringsoversigterne på s. 105 ff.

Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2021 opgjort til 7.872 mio. kr. Det er en stigning på 144 mio. kr. i forhold til året før. Mere end 99% af den samlede langfristede gæld er optaget i Kommunekredit og Kommuneleasing. Det fremgår af balancen på s. 25 samt nærmere redegjort herfor i note 19 på s. 39.

Den likvide beholdning er ultimo 2021 på 1.557 mio. kr. Korrigeres der for uforbrugte eksterne forskningsmidler, udgør de likvide midler dog -637 mio. kr. Det er således af afgørende betydning for regionen, at forskningsmidlerne indgår som en del af regionens likvide beholdning (penge, der ikke er ”bundet"), idet de gør, at regionen overholder kassekreditreglen og budgetloven. Den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv i 2021, og kassebeholdningen har overholdt minimumskravet på 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit. Der er nærmere redegjort for likviditeten i balancen på s. 25 samt i note 16 i regnskabet på s. 34 ff., mens uforbrugte eksterne midler fremgår af bilag 1 på s. 125.

Det nationale værnemiddellager havde ultimo 2021 en regnskabsmæssig værdi på ca. 2.149 mio. kr., mens regionslageret i Glostrup havde en bogført lagerværdi ultimo 2021 på ca. 405 mio. kr. For regionslagerets vedkommende er lagerværdien væsentligt forøget i forhold til ultimo 2019, hvor den udgjorde ca. 43 mio. kr. Det skyldes, at lagerbeholdningen af andre kritiske varer - udover værnemidler - fortsat er ganske betydelig. Medicinlageret på Region Hovedstadens Apotek udgør 498 mio. kr. ultimo 2021. Denne lagerværdi har også været støt stigende de seneste år. Opbygningen af lagerværdierne, på såvel det nationale værnemiddellager som regionens egne lagre, har i høj grad været drevet af COVID-19 og ønsket om en meget høj grad af forsyningssikkerhed. Varebeholdningerne ingår som en del af balancen på regnskabets s. 25, mens der er redegjort nærmere for beholdningen på EU-nødlageret og det nationale værnemiddellager i bilag 5 på s. 134.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil regnskabet blive overdraget til regionens eksterne revisor, BDO.

Revisionsberetningen sendes til regionsrådets medlemmer senest 7 dage efter, at administrationen har modtaget den. Beretningen og årsregnskabet behandles af forretningsudvalget og regionsrådet i august med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet. På mødet i august forelægges desuden investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder med henblik på endelig godkendelse.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Overførsler af mindreforbrug fra 2021 til 2022 håndteres i sag om 1. økonomirapport 2022, jf. anden sag på dagsordenen.

KOMMUNIKATION

Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2022. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 5. april 2022 og regionsrådet tirsdag den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

10. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Siden pandemiens start har Region Hovedstaden bidraget til den nationale håndtering af krisen. Region Hovedstaden har således varetaget nationale indkøb af værnemidler og sikring af testkapacitet m.v. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

Regionsrådet giver mandat til afholdelse af de nationale merudgifter og staten kompenserer regionens udgifter. Indsatsen skal formaliseres i et samarbejde med staten omkring varetagelsen af et nationalt lager, men der er endnu ikke en endelig aftale herom.

Udover den nationale indsats har Region Hovedstaden regionale merudgifter på vores egne hospitaler og øvrige virksomheder. Disse udgifter kompenseres også af staten via Danske Regioner.

Endvidere varetager Region Hovedstaden driften af et europæisk nødlager for værnemidler under RescEU programmet. Denne indsats finansieres af EU og indgår ikke i denne opgørelse.

I denne sag redegøres for regionens merudgifter som følge af COVID-19. Udgifterne er opdelt i nationale merudgifter og i regionale merudgifter. Under hver gruppe redegøres for udviklingen i udgifterne, og der gives en status for den statslige kompensation. Sluttelig indeholder sagsfremstilingen en beskrivelse af administrationens risikovurdering på værnemiddel-området.

Administrationen fik på regionsrådets møde den 14. december 2021 bemyndigelse til at foretage dispositioner i 2022 om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19. Bemyndigelsen har en økonomisk ramme på 1,0 mia. kr. og udløber den 30. april 2021.

Bemyndigelsen er givet i forlængelse af den første bemyndigelse, som blev godkendt på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020. På regionsrådsmødet den 26. januar 2021 godkendte regionsrådet en lignende bemyndigelse for 2021.

Forretningsudvalget modtager kvartalsvis orientering om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter, hvor udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter.

De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet ultimo februar. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 28. marts 2022. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.

Redegørelsen er baseret på dels bogførte og dels disponerede udgifter. I forbindelse med de disponerede udgifter er varerne ikke nødvendigvis leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende. Disponerede udgifter kan ikke sammenlignes med andre opgørelser vedr. regnskab eller likviditet. Region Hovedstaden samarbejder med Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.

Bemyndigelse
Den nuværende bemyndigelse vedr. COVID-19-udgifter udløber den 30. april 2022. Da næste orientering forelægges samtidigt med regionens økonomirapporter på forretningsudvalget den 7. juni 2022 anbefaler administrationen, at bemyndigelsen for 2022 forlænges til 30. juni 2022. Dermed er der mulighed for at justere bemyndigelsen efter behov ved næste kvartalsvise orientering af forretningsudvalget.

Nationale udgifter
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr mv. på vegne af hele landet. Region Hovedstaden varetog endvidere en national rolle i forbindelse med etableringen af de første testcentre "De Hvide Telte" over hele landet. Hertil kommer ansvar for etablering og drift af testcentre og vaccinationsprogram i Region Hovedstaden. Udgifterne til Testcenter Danmark og vaccinationsprogrammet er opført som nationale udgifter, da områderne finansieres efter samme ordning som øvrige nationale udgifter. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

Tabel 1: Nationale merudgifter 2022 vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 28. marts 2022

Tabellen viser, at der foreløbigt er bogført udgifter i 2022 for i alt ca. 284 mio. kr.

Udgifterne vedr. "Testcenter Danmark" og "Vaccinationsindsats" vedrører primært løn og forbrugsvarer til driften af test- og vaccinationscentrene rundt om i regionen.

Finansiering
Regionen modtager refusion fra staten i takt med, at de disponerede udgifter faktisk afholdes/betales. Der er foreløbigt modtaget i alt 305 mio. kr. i 2022 hvoraf ca. 243 mio. kr. vedrører 2021. Det er aftalt med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at regionen får refunderet de realiserede udgifter vedr. værnemidler m.v. månedligt. Dette sker for at undgå unødig belastning af regionens likviditet.

Udgifterne vedr. vaccinationsindsatsen og fællesregionale analyseudgifter refunderes løbende via Sundhedsministeriet.

Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19
Region Hovedstadens egne udgifter vedr. COVID-19 omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet og senfølgeklinikker m.v.

Hospitalernes merudgifter vedr. afvikling af udskudt aktivitet (ventelistepukkel) indgår fremadrettet i de opgjorte udgifter og refunderes på linje med de øvrige udgifter. I modsætning til tidligere år er der ikke udmeldt en økonomisk ramme til de enkelte hospitaler for indsatsen ift. pukkelafvikling. Hospitalerne opgør aktuelt ikke merudgifter men blot de realiserede udgifter mhp. refusion.

Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. aflysning af planlagte operationer og behandling for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er også renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.

Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter 2022 (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 28. marts 2022

Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter i 2022 for i alt 267 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation.

For "Værnemidler" ses et negativt forbrug (-31,65 mio. kr.), som skyldes, at tabel 2 er opgjort excl. udgifter til værnemidler, som er finansieret nationalt (dem, der fremgår af tabel 1). Udgifter og korrektion er ikke opgjort samtidigt, og det kan medføre et midlertidigt negativt forbrug.

Udgifterne under "Andet" vedrører bl.a. udgifter til testkapacitet på hospitalerne. Området er specificeret nærmere i bilag.

Dispositionerne i 2022 er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne.

Finansiering
Finansministeriet har i skrivelse af 10. november 2021 oplyst, at regeringen også i 2022 vil "...sikre de nødvendige ressourcer, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet...". Det oplyses i øvrigt, at staten også vil kompensere for udgifterne i forbindelse med afvikling af pukler afledt af sygeplejerskekonflikten.

Finansieringen er konkretiseret yderligere i vedlagte aftale af 11. februar 2022 mellem Regeringen og Danske Regioner, hvor det bl.a. tydeliggøres, at kompensationen vedr. afvikling af udskudt aktivitet både omfatter indsatser på hospitalerne og aktivitet på private hospitaler.

Udgifter og kompensation vedr. 2021
Region Hovedstaden har opgjort regionale merudgifter på ca. 1,1 mia. kr. i 2021. Tidligere orientering på forretningsudvalget 7. december 2012 viste regionale merudgifter på ca. 1,0 mia. kr. Der er modtaget foreløbig kompensation på ca. 0,7 mia. kr. inkl. 2021-andelen af statens vinterpakke.

Danske Regioner har indledt forhandlinger med Finansministeriet omkring kompensation for udgifterne. Den forventede kompensationsmodel er relativ kompliceret og inddrager både de opgjorte COVID-19-udgifter, afvigelsen ift. udgiftsloftet samt en fordeling af den samlede kompensation efter bloknøglen. Foreløbige tal tyder på en tilfredsstillende kompensation for udgifterne, men der ventes først en endelig aftale op til sommerferien i forbindelse med forhandlingerne om økonomiaftalen for 2023.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.

RISIKOVURDERING

Det danske sundhedsvæsen, herunder Region Hovedstaden har været (og er stadig delvist) ramt af en global forsyningskrise i form af massive transportudfordringer, mangel på råvarer, produktionsstop i Asien pga. COVID-19-smitte mm. Dertil er der mangel på arbejdskraft, som især påvirker alle former for tjenesteydelser, herunder især sundhedsydelser. Alt dette lagt sammen medfører, at Region Hovedstaden allerede oplever leveringsudfordringer på flere varegrupper samtidig med, at mange leverandører kræver prisstigninger på produkter og tjenesteydelser. Leveringsudfordringerne er fortsat ikke alarmerende kritiske.

Region Hovedstaden står generelt betydeligt stærkere end i marts 2020, og der er opbygget solide lagre på værnemidler, som derfor heller ikke forventes at blive kritiske varer. Dertil har regionen opbygget lagre af kritiske varer til primært COVID-19- og intensivpatienter.

Som følge af den nuværende situation har administrationen haft yderligere fokus og prioritet på forsyningssikkerhed indenfor især kritiske varer til klinikken, hvilket har betydet flere indsatser herfor:

ØKONOMI

Region Hovedstaden forventer at staten dækker alle netto-merudgifter som følge af COVID-19 efter principper, der svarer til kompensationen for udgifterne i 2020 og formentlig 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

11. 4. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. oktober – 31. december 2021. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt, er også med i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (Bilag 4) og uddybning af økonomien (Bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Herlev i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Sådan håndterer vi udviklingen i korte træk
Projektorganisationen arbejder fokuseret med at kontrollere alle installationsarbejder i forhold til den ønskede funktionalitet og kvalitet. Sideløbende bliver der planlagt detaljeret test af tekniske anlæg, så eventuelle fejl kan blive rettet, inden patienterne flytter ind i bygningen. På anbefaling fra den eksterne risikovurdering vil administrationen sikre, at projektet skal have en tættere opfølgning. Det betyder, at prognosen ajourføres med kortere intervaller.

Regionsrådet har givet tillægsbevilling på regionsrådsmødet den 22. marts 2022. Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret på mødet den 7 februar 2022 samt den 17. marts 2022 på mail om ny indflytningsdato.

Kvalitet uddybet
Kvaliteten i byggerierne vurderes ud fra antal af byggede kvadratmeter, pris pr. kvadratmeter, antal senge til patienter i de nye bygninger samt det samlede hospital, den forventede behandlingskapacitet samt udnyttelsesgrader.

Ingen af de nævnte kvalitetsparametre har ændret sig i Nyt Hospital Herlev, siden udbetalingsanmodningen blev godkendt af regionsrådet i juni 2014. Desuden er der ikke foretaget væsentlige ændringer af vedtaget og udbudt projekt, som forringer kvaliteten eller planlagt klinisk eller teknisk drift.

Udbedring af afløb på etage 2 og 3 forventes afsluttet medio marts 2022. Herefter bliver områderne overdraget til Center for IT og Medicoteknologi, som skal klargøre og teste medico og IT-udstyr. Der pågår desuden fejlretninger på øvrige installationer og anlæg fx varme, stigrør (brandanlæg), ventilation (støjdæmpning) og eltavler (opmærkning og dokumentation). Test og validering af rørpostanlæg med de kliniske afdelinger er opstartet medio februar og forventes afsluttet ultimo marts 2022. Proces vedrørende udbedring af varme (radiatorer og gulvvarme), afløb og faldstammer, i områder som er ibrugtaget, er planlagt og forventes at starte medio marts og afsluttet i august måned.

Tidsplan uddybet
Mens akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit blev ibrugtaget den 20. juni 2021, er der nu fastsat indflytningsdato for etape 2 den 18. september 2022.

I 3. kvartal 2021 blev der opdaget flere fejl i de udførte afløbsinstallationer på patientkritiske områder som intensivstuer, operationsstuer mv. Efter undersøgelse af flere rum for samme type fejl, blev det ultimo 2021 besluttet, at hele bygningen, dvs. også områder, som er ibrugtaget, skal undersøges for fejl i afløbsinstallationer. Udbedringen af fejl på afløb medfører, at indflytningen del 2 (etage 2 og etage 3 i akuthuset), som var planlagt i december 2021 bliver udskudt til september 2022.

Hovedparten af entrepriserne er afleveret, og der udestår de resterende landskabs-, anlægs- og gartnerarbejder, som forventes udført i løbet af foråret 2022.

Økonomi uddybet
Prognosen er forværret med 50 mio. kr. i forhold til 3. kvartalsrapportering. Det viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie. Prognosen er blevet opdateret ultimo januar 2022 og viser et forventet nettomerforbrug på mellem 9% - 14% af totalrammen. Det svarer til mellem 240 mio. kr. og 372 mio. kr. Reserveprognosen er dog forbundet med stor usikkerhed, fx i forhold til vurderingen af de tvister, der er i gang. Prognosen indeholder omkostninger til udbedringen af afløbsinstallationer samt forsinkelsen af ibrugtagningen af etape 2 til september 2022 (den endelige indflytning).

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister med entreprenør og rådgiver. DTØ vurderer også, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens (se Bilag 4).

Den uafhængige risikovurdering (Bilag 4) og uddybning af økonomien (Bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Reserverne kan fortsat ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 4. kvartal 2021. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

Der er risiko for, at der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og kan udfordre indflytningen. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

12. 4. kvartalsrapport 2021, Ny Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. oktober - 31. december 2021. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.

Denne kvartalsrapport er den sidste kvartalsrapport til Sundhedsministeriet for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, da byggeriet er færdigt og fuldt ibrugtaget.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne uddybes længere nede:

Sådan håndterer vi udviklingen i korte træk
Projektorganisationen arbejder på en endelig opgørelse af nødvendige tiltag for at færdiggøre byggeriet og sikre komplet overdragelse til driftsorganisationen. Center for Ejendomme overtager ansvaret for de resterende udeståender, så byggeprojektets økonomi kan opgøres og afsluttes. Den endelige opgørelse og overdragelse er forelagt for hospitalsbyggestyregruppen den 14. marts 2022.

Kvalitet uddybet
Der er tidligere i projektet tilkøbt personlige patientkøleskabe. Det har efterfølgende vist sig, at de ikke virker efter hensigten og derfor ikke kan køle godt nok til at kunne tages i brug. Ved gennemgang med Fødevarestyrelsen blev der givet anmærkninger til valg af lofter i patientkøkkener og serveringsområder, hvor lofterne er udført i træbeton. Fødevarestyrelsen har derfor udstedt et påbud om ændring af lofterne, og der pågår dialog mellem Fødevarestyrelsen og projektets totalrådgiver om den konkrete løsning. Der arbejdes ligeledes på en løsning på problematikken omkring skinner på gulve under døre. Skinnerne blev monteret for at sikre korrekt tæthed i brandinspektionen i forbindelse med ibrugtagningstilladelsen, men da skinnerne generer driften i det daglige arbejde, arbejdes der på en løsning, hvor skinnerne i stedet monteres under dørene i stedet for på gulvet.

Tidsplan uddybet
Patienterne flyttede ind i december 2021, og indflytningen forløb planmæssigt. Projektorganisationen koordinerer løbende udeståender i forbindelse med byggeriet med Psykiatrisk Center Sct. Hans, så arbejderne bliver udført til mindst mulig gene for patienter og personale.

Økonomi uddybet
Den forværrede økonomiske prognose bunder i flere ting: Der udestår bortkørsel af jord og reetablering af et område uden for bygningen samt flytning af en servicevej, der er anlagt forkert i henhold til lokalplanen. Der er ved en fejl sat hegnspæle ned igennem membranen til teknikbygningen, hvilket har medført utætheder. Fødevarestyrelsen har derudover givet anmærkninger til valg af lofter i patientkøkkener og serveringsområde. Endelig er der sket en skade på lysloftet som følge af stormen Malik. Alt i alt har de resterende udeståender en vis økonomisk konsekvens for byggeriet - samlet set på ca. 45-50 mio. kr. udover den oprindelige økonomiske ramme. Den økonomiske prognose for projektet indeholder alle udeståender. Center for Ejendomme har accepteret at overtage ansvaret for de resterende udeståender i projektet og vil sammen med projektorganisationen sørge for, at der følges op på udeståender og verserende sager omkring eventuelle krav om erstatning.

Det samlede regnskab for byggeriet forventes fremlagt sammen med regionens årsregnskab for 2022.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapporteringens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte forhold omkring manglende opfyldelse af tilsagnsbetingelser vedr. IT & medicoteknisk udstyr samt administrationens bekymring for den endelige byggeøkonomi. Revisionen henleder endvidere opmærksomheden på DTØs vurdering af de fortsatte økonomiske udfordringer på trods af afgivet tillægsbevilling. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at rapporteringen på tilfredsstillende vis afspejler projektets status samt projektets risiko- og reservebillede. DTØ finder det bekymrende, at projektet trods en ekstrabevillinig, fortsat har budgetmæssige udfordringer, og at totalrammen for projektet ikke forventes at kunne overholdes.

DTØ konstaterer, at det mest sandsynlige scenarie er en samlet budgetoverskridelse, der svarer til ca. 7% af projektets oprindelilge totalramme. Projektets disponible reserver er ikke tilstrækkelilge til at kunne håndtere den resterende risikoprofil ved udgangen af 4. kvartal 2021, og det betyder, at totalrammen for projektet ikke forventes at kunne overholdes. DTØ har derfor en række anbefalinger til projektet (se fortroligt bilag 4).

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og uddybning af økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Der er risiko for at den økonomiske ramme for projektet ikke kan overholdes og at der skal tilføres yderligere regionale midler.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

13. 4. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. oktober – 31. december 2021. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (Bilag 4) og uddybning af økonomien (Bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Bispebjerg i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Sådan håndterer vi udviklingen i korte træk
Regionen har fortsat stort fokus på kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale fra totalentreprenøren RdE. Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme, til den nye aftalte tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser fx forlængelsen af tidsplanen har for det aktuelle risikobillede. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, der fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering.

Kvalitet uddybet
Kvaliteten i byggerierne forstås som antal af byggede kvadratmeter, pris pr. kvadratmeter, antal senge til patienter i de nye bygninger samt det samlede hospital, den forventede behandlingskapacitet samt udnyttelsesgrader, med andre ord indholdet i faseskifteskemaerne. Nyt Hospital Bispebjerg forventes fortsat at leve op til Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.

I forhold til kvaliteten af RdE’s materiale, ses det ved genfremsendelse af tidligere hovedprojektpakker, at RdE i vid udstrækning har indarbejdet regionens kommentarer, så kvaliteten på disse pakker er forbedret væsentligt. Det ses også, at RdE nu udfører kvalitetskontrol af deres underleverandørers arbejde.

Regionen har fortsat et stort fokus på kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale.

Tidsplan uddybet
Regionen har i juli 2021 godkendt forprojektet, og totalentreprenøren RdE er i gang med hovedprojektet. De har i løbet af december 2021 påbegyndt afsendelse af dele af hovedprojektmaterialet i pakker (hovedprojektpakker) til regionen. Pakkerne inderholder dele af hovedprojektmaterialet, som skal gennemgås inden godkendelse. De sidste pakker forventes modtaget i løbet af foråret 2022. Det samlede hovedprojekt forventes afsluttet sommer 2022.

RdE’s krav om tidsplansforlængelse er på et år, så projektets samlede færdigopførelse (aflevering af alle 3 etaper) bliver marts 2026 i stedet for som tidligere planlagt marts 2025.

Aftalen vedrørende ovenstående ændring af tidsplan og bodsbelagte milepæle er underskrevet ultimo februar 2022. En bodsbelagt milepæl giver regionen mulighed for at blive kompenseret, hvis milepælene ikke overholdes. Det skal noteres, at de bodsbelagte milepæle i aftalen stadig giver RdE mulighed for at opføre parkeringskælder og forplads i 3. etape, dvs. frem til marts 2026. Dette ændrer ikke på ibrugtagningstidspunktet for Akuthuset eller det samlede afleveringstidspunkt.

Regionen er fortsat opmærksom på, at påvirkningerne af COVID-19 kan have indflydelse på et presset byggemarked i form af mangel på håndværkere og underentreprenører og dermed påvirke projektet fremadrettet.

Samarbejdet med totalentreprenøren er fortsat godt og konstruktivt, og RdE er positive og lyttende over for regionens kommentarer og kritik. Administrationen forventer på nuværende tidspunkt ikke, at udskydelsen i sig selv får store økonomiske konsekvenser. Center for Ejendomme har en tæt dialog med entreprenøren og hjælper dem med at være bedst muligt forberedt på at komme ind på det danske marked; herunder dialog om, hvordan de kan skabe de bedste forudsætninger for at tiltrække underleverandører.

De forberedende jordarbejder er gennemført på byggepladsen og tre tårnkraner er opstillet (der planlægges med fire kraner til etape 1).

Ultimo januar 2022 er RdE påbegyndt støbning af fundament til sprinklertanken, der er placeret lige nord for Nordblokken. Støbning af Nordblokken (etape 1) forventes påbegyndt i marts 2022.

Økonomi uddybet
Den økonomiske ramme for projektet forventes forsat overholdt. I forbindelse med tidsplanforlængelsen har projektorganisationen omfordelt det resterende restbudget fra kontoen Fælles Byggeplads, så der er budget til projektorganisation og rådgivning knyttet til Akuthuset et år yderligere i forhold til tidligere planlagt. Projektets reserver og besparelseskatalog vurderes fortsat tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stadie. Aftalen, der er indgået med RdE, omhandler tidsplansforlængelse – og ikke en anmodning om dertil knyttet entrepriseøkonomi. Der er derfor ikke foretaget yderligere ændringer i Akuthusbudgettet.

Påvirkning fra udvikling i COVID-19
Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 kan få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at iværksætte i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ vurderer bl.a., at projektets samlede reserveniveau fortsat er på et tilstrækkeligt niveau i forhold til risikobilledet ved udgangen af 4. kvartal 2021. DTØ bemærker, at akuthus-byggeriet er i de indledende faser, hvorfor man endnu afventer de erfaringsmæssigt mere risikofyldte faser i et byggeri (eks. udførelse, aflevering og ibrugtagning). DTØ bemærker samtidig, at projektet har udskudt akuthus-projektet væsentligt, og at de faktiske økonomiske konsekvenser heraf i et marked præget af prisstigninger og kapacitetsudfordringer endnu ikke kendes til fulde. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens (se Bilag 4).

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalg og regionsråd orienteret.

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og besparelseskatalog vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stadie.

Krigen i Ukraine kan få negative konsekvenser for byggeriet, hvor der fortsat varsles prisstigninger på leverancer i byggebranchen. Disse prisstigninger vil lægge et yderligere pres på projektets økonomi. Hertil kommer risikoen for udfordringer med leverancer af materialer. Dette gælder f.eks. for træ, krydsfiner, isolering, produkter der indeholder stål, aluminium, elektronik osv.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

14. 4. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. oktober – 31. december 2021. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.

Uddybning af økonomien (Bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (Bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Sådan håndterer vi udviklingen i korte træk
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet og har i den forbindelse hjemtaget byggeledelsen. Sideløbende udføres en række fagtilsyn, så eventuelle fejl kan blive rettet i fornuftig tid, forud for at patienter tager hospitalet i brug.

Administrationen har søgt tillægsbevilling på regionsrådsmødet i marts 2022. Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret den 2. marts 2022.

Antallet af ikke-ombyggede sengestuer (den del af projektet, der omfatter renovering af det eksisterende hospital) er højere end forudsat i ansøgningen til ekspertpanelet (regeringens rådgivende panel ifm. sygehusinvesteringer). Alle ikke-ombyggede to- og fire-sengsstuer er fuldt funktionelle til klinisk drift, og vil ved udflytning til nybyggeriet alene blive anvendt som én- eller tosengsstuer. Den delvise reduktion af renoverede sengestuer vurderes derfor primært at have en indflydelse på patientoplevelsen ved indlæggelser.

Tidsplan uddybet
Der er en samlet forsinkelse af hele projektet på ca. tre år. Detaljeret forklaring af de enkelte forsinkelser fremgår af kvartalsrapporten bilag 1, side 11 - 13. Totalrådgiver har i efteråret 2021 indstillet, at aflevering af byggeriet udsættes til 12. august 2022. Denne aflevering indeholder en række væsentlige forudsætninger.

I 4. kvartal 2021 har projektorganisationen haft stort fokus på at sikre den planlagte fremdrift i byggeriet. Fremdriften er vigtig i forhold til at opfylde de kritiske milepæle, som er en forudsætning for, at byggeriet er færdigt til 12. august 2022.

Samarbejdet med rådgiverne er udfordret, og projektorganisationen er blevet varslet om forsinkelser på de første overdragelser. Det har medvirket til, at projektorganisationen pr. 1. marts 2022 har valgt at hjemtage byggeledelsen.

Status på byggeriet er, at såvel facade og parkeringskælder som indvendige arbejder er meget tæt på at være afsluttet. Der udestår enkelte udskudte arbejder, og der forestår mangelregistrering og udbedring. Installationerne er der hvor, de største udfordringer ses.

Økonomi uddybet
Ved 4. kvartalsrapportering viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie en forværring på ca. 10 mio. kr. i forhold til prognosen pr. 3. kvartal 2021. Prognosen er ultimo januar 2022 blevet opdateret og viser et forventet nettomerforbrug på mellem 9% - 14% af totalrammen, i henholdsvis mest sandsynlige og værste scenarie. Reserveprognosen er dog forbundet med stor usikkerhed, især i forhold til vurderingen af igangværende tvister.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2021 til 31. december 2021 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik (se Bilag 3).

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn der ligger til grund for reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister. Men konstaterer, at reserveprognosen ved udgangen af 4. kvartal 2021 i alle tre scenarier, udviser et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens (se Bilag 4).

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Reserverne kan fortsat ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 4. kvartal 2021. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

15. 4. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. oktober - 31. december 2021. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4), den eksterne gennemgang (bilag 6) og økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Nordsjælland
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne uddybes længere nede:

Sådan håndterer vi udviklingen i korte træk
Den pressede økonomi gør, at projektet er underlagt skærpet tilsyn fra Sundhedsministeriet. Under dette tilsyn er der sat en ekstern undersøgelse af projektet i gang. Undersøgelsen skal ruste projektet bedst muligt til de kommende anlægsarbejder og sikre vidensdeling med andre store hospitalsbyggerier. Resultatet af denne gennemgang fremgår af det fortrolige bilag 6 til denne sag, og der vil fremadrettet blive fulgt op på arbejdet i forbindelse med kvartalsrapporteringen til Sundhedsministeriet.

Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre de økonomiske rammer for byggeriet og arbejder konkret med at indarbejde anbefalinger fra den eksterne gennemgang og viden om udviklingen i markedet i projektets budget og risikoprofil. Når denne revision er færdig, vil administrationen i løbet af foråret anmode om tillægsbevilling til håndtering af den forventede overskridelse. Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret den 22. marts 2022.

Kvalitet uddybet
Der er planer om at etablere sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund, og administrationen forventer at kunne nedbringe behovet for ambulatorier i det nye hospital. Færre ambulatorier vil ikke påvirke målsætningen om, at Nyt Hospital Nordsjælland vil være fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende, når patienterne flytter ind.

Tidsplan uddybet
Travlheden i byggebranchen gør det vanskeligt at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er priserne på byggematerialer steget, og det har derfor været nødvendigt sammen med hovedentreprenøren NCC at justere byggeriets tidsplan. Tidsplanen er justeret, så den første patient modtages på det nye hospital i slutningen af 2025 mod tidligere forventet i starten af 2025. På trods af forsinkelsen er der stor aktivitet på byggepladsen, hvor hospitalet begynder at tage form. Der monteres betonelementer og støbes vægge og dæk over etagerne i hovedbygningen. Råhuset - eller skallen af hospitalet - forventes at være færdig i 2022, og arbejderne følger overordnet set tidsplanen. Derudover arbejdes der på adgangsvejen, der ligger i et område beskyttet af naturbeskyttelsesloven.

Økonomi uddybet
Sundhedsministeriet gav i juni 2021 regionen lov til at øge det styrende budget på projektet, men på trods af det øgede budget, er økonomien fortsat under pres. Udfordringen skyldes især de voldsomme stigninger i priserne på byggematerialer og den generelle ressourceknaphed i byggebranchen. Samtidigt er der forskel i udviklingen af det indeks, som entreprenørernes ydelser reguleres efter, i forhold til det indeks som projektets budget reguleres efter. Forskellen her gør, at budgettet til byggeriet er reduceret med et væsentligt millionbeløb. Overvejelserne omkring håndtering af disse udfordringer vil indgå i den kommende anmodning om tillægsbevilling, som nævnt overfor.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapporteringens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte forhold omkring manglende opfyldelse af tilsagnsbetingelser vedr. IT & medicoteknisk udstyr samt administrationens bekymring for om den økonomiske ramme er tilstrækkelig til at gennemføre projektet. Revisionen henleder endvidere opmærksomheden på DTØs vurdering af den økonomiske udfodring samt øvrige anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er overordnet set DTØs's vurdering at rapporteringen i al væsentlighed giver et retvisende billede af projektets risici. Det er DTØ's vurdering, at der ikke er tilstrækkelige reserver til at kunne gennemføre byggeriet, medmindre der findes yderligere regionale finansieringsmuligheder. I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter i både den uafhængige risikovurdering og den eksterne gennemgang af projektet, som administrationen og projektorganisationen fremadrettet vil følge op på.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Der er fortsat risiko for at projektet ikke kan gennemføres i den nuværende form uden tilførsel af ekstra midler. Byggeriet er stort og komplekst, og denne risiko vil derfor fortsat gøre sig gældende, selvom ansøgning om tillægsbevilling skulle blive godkendt. Der er også risiko for, at midlerne til IT og medicoteknisk udstyr viser sig at være utilstrækkelige, hvis det viser sig vanskeligt at genanvende udstyr fra det eksisterende hospital.

Ovenstående risici betyder, at det stadig kan blive nødvendigt at finde yderligere besparelser eller tilføre yderligere regionale midler til projektet for at kunne overholde de økonomiske rammer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

16. Lukket punkt.

17. Opdatering af det regionale målbillede

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 15. marts 2022:
Sagen blev udsat.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 18. august 2020 et nyt målbillede for Region Hovedstaden.

Målbilledet er forholdsvis overskueligt og indeholder alligevel de væsentligste elementer i Region Hovedstadens strategiske arbejde. Det er blevet godt modtaget og anvendes i forskellige sammenhænge fx ved rekruttering og onboarding, i strategidrøftelser på arbejdspladserne og som rettesnor i de politiske beslutningssager.

Administrationen foreslår, at målbilledet nu opdateres, så det i højere grad afspejler de politiske prioriteringer i budgetaftalen for 2022 og konstitueringsaftalen for 2022-2025.

SAGSFREMSTILLING

Den 18. august 2020 vedtog regionsrådet, at dette målbillede skulle udgøre den strategiske ramme for det politiske og administrative arbejde i Region Hovedstaden:

Med denne sag lægges der op til at udskifte to af de fem fælles fokusområder, så målbilledet i højere grad afspejler de politiske prioriteringer i budgetaftalen for 2022 og konstitueringsaftalen for 2022-2025. Fokusområderne ’lighed i sundhed’ og ’patienttilfredshed’ indarbejdes, mens fokusområderne ’digitalisering’ og ’fremtidens hospital’ udgår af selve målbilledet.

Samtidig forslås det, at teksten 'Den regionale udviklingsstrategi (RUS)’ erstattes af det mere værdiladede navn på strategien ’Den regionale udviklingsstrategi - En region for den næste generation’, hvorved emner som klima, uddannelse og FN’s Verdensmål træder lidt mere frem.

Ændringen foreslås ikke på baggrund af en strategiproces med fx politikere og medarbejdere. Den foreslås – lige som det oprindelige målbillede – på baggrund af de politiske signaler og prioriteringer, der er givet i budgetaftalen for 2022 og konstitueringsaftalen for 2022-2025.

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: Vi skaber gode patientforløb ved at sikre bedre overgange mellem egen læge, kommune og hospital.

Patientrettigheder: Vi respekterer patientens tid ved at sikre hurtig udredning og behandling.

Børnenes region: Vi tager godt mod regionens nyfødte og møder den moderne families forventninger med tryg behandling tæt på familiernes hverdag.

Lighed i sundhed: Vi vil forebygge, behandle og være sundhedsvæsen for alle, der har brug for det, uanset deres forudsætninger.

Patienttilfredshed: Vi vil have tilfredse patienter, som bliver inddraget og oplever at vores tilbud om behandling tager udgangspunkt i deres ønsker, behov og situation.

Ændringen giver samtidig et renere snit, sådan at alle de fem fælles fokusområder nu er mål, mens de to tidligere fokusområder ’digitalisering’ og ’fremtidens hospital’ i højere grad er midler.

De to tidligere fokusområder udgår således heller ikke af det strategiske arbejde, men vil for administrationen sammen med det tredje tema 'fastholdelse og rekruttering' udgøre nogle af de forudsætninger, der skal arbejdes allermest med, for at fremtidssikre regionen. Der er derfor også udarbejdet ikoner for de tre temaer, som dog ikke indarbejdes i målbilledet:

På samme måde indgår verdensmålslogoet i vores sæt af ikoner, selv om det ikke er indarbejdet i målbilledet (se bilag 1):

KONSEKVENSER

Muligheden for at udskifte fokusområderne har fra starten været indbygget i målbilledet. Når målbilledet opdateres, understøtter det i højere grad de aktuelle politiske prioriteringer. Samlet set er målbilledet med til at skabe mål og retning for arbejdet i Region Hovedstaden.

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

Det opdaterede målbillede kommunikeres til regionens ledere og medarbejdere og lægges på regionens intranet og hjemmeside. Der udarbejdes materialer, som både administrationen og politikerne kan bruge i fx PowerPoint-præsentationer om Region Hovedstaden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 15. marts 2022, forelægges sagen forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

18. Foreløbig vurdering af rammer for budget 2023-26

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Som beskrevet i tidsplanen for budgetlægningen for 2023 (forelagt forretningsudvalget i januar 2022) forelægges i denne sag en foreløbig vurdering af rammerne for det kommende års budget. Vurderingen er udarbejdet på baggrund af den økonomiske udvikling frem til og med 1. økonomirapport 2022.

Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Udgangspunktet for den aktuelle vurdering af den økonomiske situation i 2023 er udviklingen frem til og med 1. økonomirapport 2022. Det vil sige, at der tages højde for, at der på nuværende tidspunkt er forventede afvigelser ift. budgettet for 2022, som har konsekvens for 2023, samt at der er taget nye beslutninger siden budgetvedtagelsen. Vurderingen af den økonomiske udfordring omfatter således behovet for at afsætte midler til uomgængelige udgifter og til de udgiftsmæssige konsekvenser af tidligere beslutninger.

Der vil frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget blive arbejdet videre med kvalificering af udgiftsposterne. Regionen vil på den baggrund give input til Danske Regioner ift. økonomiforhandlingerne med regeringen de kommende måneder.

Aftalen om regionernes økonomi for 2023 forventes at foreligge i første halvdel af juni. Aftalen, der giver klarhed om det økonomiske råderum for 2023 og eventuelle forudsatte regionale tiltag, vil føre til, at vurderingen justeres forud for udarbejdelsen af forslag til budget 2023. I økonomiaftalen kan indgå, at der skal ske en særlig indsats i regionerne på udvalgte områder, og det kan således være nødvendigt at afsætte en del af en budgetudvidelse hertil.

Vurderingen af den økonomiske balance i 2023 fremgår af nedenstående tabel. Vurderingen tager afsæt i 1. økonomirapport 2022.

Der er forudsat et niveau for resultatet af økonomiforhandlingerne på 250 mio. kr. hvert af årene svarende til det gennemsnitlige niveau de senere år.

Tages der udgangspunkt i det demografiske træk, som Finansministeriet anfører til 1 mia. kr. for regionerne, opnås et øget råderum på godt 300 mio. kr. Imidlertid har Region Hovedstaden gennem flere år oplevet en reduktion af det forøgede råderum som følge af ændringer i bloktilskudsfordelingen (i gennemsnit -70 mio. kr. de seneste 5 år). Tages der højde for denne reduktion, understøttes forudsætningen om en forøgelse af råderummet på ca. 250 mio. kr.

På denne baggrund udgør ubalancen 76 mio. kr. Der er dog fortsat usikkerhed om de enkelte beløb, og der udestår afklaring af enkelte poster, jf. beskrivelsen nedenfor.

Der er indtil videre ikke afsat midler til en politisk prioriteringspulje. Indarbejdelse af en politisk prioriteringspulje vil således som udgangspunkt øge den økonomiske ubalance.

Der skal træffes beslutning om i hvilket omfang, der skal indarbejdes midler til børne- og fødeområdet. Der vil i den politiske proces være behov for styrkelse af området.

Når økonomiaftalen foreligger, vil der skulle træffes beslutning om størrelsen på den politiske prioriteringspulje, og afledt heraf beslutning om hvordan der opnås balance i den regionale økonomi, fx ved at anmode hospitaler og virksomheder om forslag til effektiviseringer.

Der forventes på nuværende tidspunkt merudgifter i 2023 for 368 mio. kr. Posterne gennemgås nedenfor. Det er tidligt på året, og der er således usikkerhed om de enkelte beløb. Administrationen vil frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget arbejde videre med afklaring af de økonomiske udfordringer.

Den afsatte reserve i 2022 forventes ikke på nuværende tidspunkt anvendt til varige merudgifter og indgår således allerede i grundbudgettet for 2023.

Det vurderes, at der i 2023 er behov for at afsætte 46 mio. kr. til vækst i medicinudgifter og udgifter til insulinpumper mv. samt behandlingssærydelser (implantater o.lign.) på Rigshospitalet, både pga. højere priser på nye lægemidler og stigende aktivitet.

I 2022 forventes udgiftsniveauet for medicin at være lavere end det afsatte budget, jf. 1. økonomirapport 2022, og der er således plads inden for budgettet til den forventede vækst på 150 mio. kr. i 2023, sv.t. at der skal tilføres hospitalerne 120 mio. kr. (80 pct.).

Udgifterne til insulinpumper og glukosemålere har været stigende i nogle år. og der udleveres fortsat til mange patienter. I 2022 forventes et merforbrug på 14 mio. kr., og det vurderes, at der vil være yderligere vækst på 5 mio. kr. i 2023.

Behandlingssærydelser på Rigshospitalet omfatter en række dyre behandlingsartikler, som fx implantater, pacemakere, stents til behandling af forsnævret pulsåre osv. Vækst i udgifterne på dette område dækkes med 80 pct. fra en centralt afsatte pulje på samme måde som medicinudgifterne. Der ventes fortsat vækst på området.

Der er forudsat en vækst i udgifterne til praksisydelser på 54 mio. kr., svarende til befolkningsvæksten i regionen, og da der i 2022 forventes et merforbrug på området på 11 mio. kr., er der behov for at afsætte 65 mio. kr. ift. budgetniveauet for 2022.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nogen vurdering af udviklingen i udgifterne til medicintilskud, og det forventede mindreforbrug på 40 mio. kr. i 2022 er således teknisk videreført i 2023.

Der afsættes 20 mio. kr. til dækning af en stigning i udgifterne til flere uddannelsesstillinger på hospitalerne og i almen praksis inden for den lægelige videreuddannelse. Stigningen hænger sammen med, at flere færdiggør medicinstudiet på universitetet.

Det drejer sig om øgede udgifter som følge af ambulanceudbuddet, 20 mio. kr., hvor den samlede udgift til ambulanceberedskaber er øget ift. budgetniveauet i 2022. De økonomiske konsekvenser fremgår af sag til regionsrådet d. 17. august 2021.

Som følge af beslutningen i oktober 2021 i regionsrådet er afsat 10 mio. kr. til Akutberedskabet til at imødegå udfordringerne ved 1-1-2 Vagtcentralen og 1813. Midlerne skal fortrinsvis bruges til udvidelse af medarbejdergrupperne, som modtager opkald fra alarmcentralen og fra borgerne. Derudover er der øgede udgifter (3 mio. kr.) til lejemålet på Telegrafvej I Ballerup, hvor Akutberedskabet bor, med henblik på en forbedring af de fysiske rammer.

Det vurderes, at der er behov for at afsætte 96 mio. kr. til it og apparatur i 2023, primært som følge af tidligere beslutninger. Beløbet består for det første af leasingudgifter, dvs. leasingydelser i forbindelse med medicoudstyr mv., der leasingfinansieres. Dertil kommer udgifter til anskaffelse af et nyt RIS/PACS, som er et it-system til understøttelse af billeddiagnostik. Endelig er der udgifter til it-sikkerhed (beskyttelse af sundhedsdata) samt it infrastruktur.

Dertil kommer en række øvrige poster af mere teknisk karakter, fx tjenestemandspensioner, helårseffekt af udgiften til Sundhedshuset i Helsingør, patienterstatninger o.lign.

Der er en række usikkerheder på indtægtsområdet både som følge af ændringer i takststruktur og -niveau og som følge af usikkerhed om det fremtidige aktivitetsniveau, idet aktiviteten de seneste år har været præget af covid-19, sygeplejerskestrejke, pukkelafvikling, omlægning af patientforløb mm.

Som aftalt i forbindelse med budgetaftalen for 2022 skal der realiseres effektiviseringer på koncerncentrene (excl. CIMT og CEJ) for 7,5 mio. kr..

På nuværende tidspunkt forventes det løbende arbejde med optimering af indkøb at give 35 mio. kr. til rådighed i 2023.

Det er forudsat i aftalen med staten om kvalitetsfondsbyggerierne, at der realiseres en række effektiviseringsgevinster. I 2023 drejer det sig om effektiviseringer på Rigshospitalet og i Region Hovedstadens Psykiatri for tilsammen 31 mio. kr..

Effektiviseringsgevinsterne ifm. det nye Psykiatrisk Center Sct. Hans, 16 mio. kr., blev på regionsrådsmøde den 22. september.2020 besluttet øremærket til forbedring af tilbuddene inden for psykiatrien. De resterende 15 mio. kr. vedr. effektiviseringerne på Rigshospitalet er til rådighed til nye beslutninger, herunder tilbageførsel til Rigshospitalet.

På nuværende tidspunkt er det behæftet med for stor usikkerhed at vurdere, hvor stort råderummet bliver i 2023 på det regionale udviklingsområde. Usikkerheden kan henføres til dels den samfundsøkonomiske udviklings betydning for fastsættelsen af det statslige bloktilskud i økonomiaftalen, dels regionens udgift til den kollektive trafik som følge af faldende passagertal, udestående om corona-kompensation fra staten samt energiprisernes udvikling.

På baggrund af regnskabsresultatet for 2021 er der ingen tilbagebetaling fra Movia til regionen i 2023, som kan bidrage til den politiske prioriteringspulje.

Der forventes fortsat et tilpasningsbehov i økonomien over de kommende år for regional udvikling som følge af bl.a. de kommende udgifter til drift af letbanen fra 2025.

Region Hovedstaden har igennem den seneste årrække været bygherre på seks store kvalitetsfondsbyggerier. Flere af disse er nu enten ibrugtaget eller i de afsluttende byggefaser. Administrationen følger fortsat kvalitetsfondsbyggerierne tæt i forhold til tid, kvalitet og økonomi. I de seneste år har det været nødvendigt for regionen at bevilge betragtelige tillægsbevillinger til fire af disse byggerier som følge af budgetoverskridelser. Heraf er de tre på nuværende tidspunkt enten ibrugtaget eller i den afsluttende fase. De resterende tre projekter oplever i øjeblikket ligeledes et betydeligt budgetpres bl.a. pga. prisstigninger. Det er derfor den aktuelle vurdering, at det vil være nødvendigt at tilføre yderligere budget for at kunne overholde kravet, der i sin tid fulgte med Kvalitetsfondsaftalen om, at byggerierne til sin tid skulle afleveres fuldt funktionsdygtige.

Også på øvrigt anlæg er regionen i disse år i gang med at realisere en række større byggerier og investeringsprojekter, herunder Neurorehabiliteringshuset i Glostrup, Psykiatrien på Bispebjerg og Nordstjernen. Herudover skal nævnes renoveringsplanen, der er en længe påkrævet opdatering af bygningsmassen på flere af de store hospitaler. Renoveringsplanen blev påbegyndt med budgetaftalen for 2019.

På nuværende tidspunkt er det bl.a. derfor vurderingen, at investeringsrammen vil være under væsentligt pres, og det derfor kun i meget begrænset omfang vil være muligt i løbet af den kommende budgetperiode at træffe beslutning om nye investeringsprojekter. Dette skyldes dels de aktuelle forventninger til afløbet i 2023 og frem til 2026 på allerede igangsatte projekter, men også at administrationen på nuværende tidspunkt er bekendt med en række projekter, der vurderes at blive uomgængelige i de kommende år. Enten som følge af behovet for også fremover at kunne sikre en sikker og stabil klinisk drift, men i flere tilfælde nye myndighedskrav om etablering af eksempelvis rensningsanlæg på hospitalerne.

I budget 2022 blev indarbejdet en central budgetreserve på 100 mio. kr. for bedre at kunne håndtere sådanne budgetudfordringer på anlægsområdet. Der er vurderingen, at det også i 2023 vil være hensigtsmæssigt med en budgetreserve på minimum samme niveau.

Forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer for 2023 forventes at ske i maj og juni 2022 og forventes afsluttet medio juni.

Forretningsudvalget skal på på baggrund af økonomiforhandlingernes resultat træffe beslutning om, hvordan der kan opnås balance i budgettet for 2023, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af forslag til effektiviseringer på hospitaler og virksomheder. Der er tidligere truffet beslutning om, at der skal spares 7,5 mio. kr. på koncerncentrene som tidligere anført. Endvidere vil der skulle træffes beslutning om niveauet for den politiske prioriteringspulje.

Med udgangspunkt i forudsætningerne om regionernes økonomi i aftalen med regeringen og på baggrund af opdaterede vurderinger af de øvrige forudsætninger for budgettet udarbejdes et budgetforslag for 2023. Forslaget præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar d. 16.-17. august 2022.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen arbejder videre med forberedelsen af budgetforslaget for 2023-26 på baggrund af det i sagen beskrevne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

19. Status på initiativer i budget 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 15. marts 2022:
Sagen blev udsat.
Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget og regionsrådet har siden 2019 modtaget løbende opfølgning på status med implementering af Region Hovedstadens budgetinitiativer. Denne opfølgning gives også i 2022.

På mødet den 7. december 2021 anbefalede forretningsudvalget, at regionsrådet godkendte administrationens opfølgning på budgetinitiativer 2022 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget blev lovet en opdateret status på budgetinitiativerne 2022 ultimo 1. kvartal 2022. Gennemgang af de enkelte budgetinitiativer fra 2022 samt enkelte forsinkede eller udskudte initiativer fra tidligere budgetaftaler (inkl. forsinkelser som følge af COVID-19) er vedlagt som bilag.

SAGSFREMSTILLING

Nærværende sag vil belyse tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2022, og som kræver efterfølgende politisk behandling. Samtidig følger sagen kort op på de initiativer, der ikke kræver efterfølgende politisk behandling. Endelig vil enkelte initiativer fra tidligere budgetaftaler, der er udskudt eller forsinkede, blive belyst.

Oversigten over budgetinitiativerne (bilag 1) indeholder for hvert initiativ en angivelse af:

Den videre behandling af sagen vil tilrettelægges i det udvalg, der er primært ansvarligt. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, hvor sagen starter - herefter vil sagen, alt afhængig af dens karakter, gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Budgetaftalen indeholder derudover en række initiativer, som kan implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. De er angivet i vedlagte bilag 1. Bilag 1 indeholder endvidere, som nævnt ovenfor, initiativer fra tidligere budgetaftaler, hvor administrationen vurderer, at det stadig er relevant at medtage opfølgningen.

Langt størstedelen af initiativerne følger tidsplanen frem mod møderne i de stående udvalg. Initiativet "affaldsterminaler" fra budget 2020 indgår som en del af status for Grøn2030 og forventes forelagt 2. kvartal 2022.

Administrationen bemærker, at der på hospitaler og i koncerncentrene fortsat pågår et stort arbejde med at afvikle udskudt aktivitet som følge af COVID-19. Det kan derfor ikke udelukkes, at der vil opstå forsinkelse ift. et eller flere budgetinitiativer.

KONSEKVENSER

Administrationen vil fortsætte arbejdet med budgetinitiativerne og forelægge en ny status for forretningsudvalget og regionsrådet ultimo 2. kvartal 2022.

RISIKOVURDERING

Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for ovenstående initiativer vil være gældende, men der kan opstå afvigelser som følge af den fortsatte COVID-19-situation og de initiativer fra budget 2020 og 2021, der trækker ressourcer i 2022. I sådanne tilfælde vil administrationen redegøre herfor i den konkrete forelæggelse af sagen.

ØKONOMI

Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 15. marts 2022, forelægges sagen forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

20. Første drøftelse af budgetinitiativer 2023-2026 indenfor forretningsudvalgets ressort

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget godkendte på mødet den 25. januar 2022 den overordnede tidsplan for budgetproces 2023-2026. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 15. marts 2022 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

I lighed med de seneste år anmodes udvalgene om at bidrage til budgetprocessen, og i den forbindelse forventes forretningsudvalget, at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i april, maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetproces.

De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.

På udvalgets første møde om budgetinitiativer er det intentionen, at der er en første åben drøftelse, hvor udvalgsmedlemmerne kan fremkomme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at indgå i budgetprocessen. Det kan være såvel konkrete forslag til nye initiativer, som det kan være forslag til mindre analyser af et område.

Efter den første drøftelse på mødet den 5. april 2022 anmodes udvalgsmedlemmerne om senest den 19. april 2022, at formulere og fremsende ønsker og forslag til budgetinitiativer og ideer til besparelser til administrationen, således at forslagene kan indgå i udvalgets drøftelse af budgetinitiativer på mødet den 3. maj 2022.

Inden anden drøftelse den 3. maj 2022 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål. Herefter kan der eventuelt udarbejdes et første overslag på en udgift.

Udvalgenes rolle og rammerne for budgetarbejdet

Det er udvalgenes opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes udvalgenes opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet.

De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2023-26 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive forelagt i juni måned. Det må forventes, at økonomiaftalen bliver stram i lyset af den finanspolitiske situation.

Forslag til budgetinitiativer
Administrationen forventer at fremkomme med følgende forslag til budgetinitiativer :

Der er på nuværende tidspunkt ikke kommet politiske forslag på skrift til budgetinitiativer inden for forretningsudvalgets resort.

KONSEKVENSER

Som opfølgning på mødet anmodes udvalgsmedlemmerne om at fremsende en mail til administrationen senest den 19. april 2022 med ønsker og forslag til budgetinitiativer og ideer til besparelser, således at forslagene kan indgå i udvalgets anden drøftelse af budgetinitiativer på mødet den 3. maj 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

21. Budgetopfølgning vedrørende nedbringelse af ventetid til psykologbehandling

INDSTILLING

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen indstiller over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 28. marts 2022:
Administrationens indstilling til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen var følgende:
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

BAGGRUND

Regionsrådet afsatte 2 mio. kr. i 2021 med henblik på at få gennemført flere behandlingsforløb for borgere, som lider af let til moderat angst og depression samt reduktion af ventetiden til behandling. På den baggrund er der i Region Hovedstaden udarbejdet en lokalaftale (§ 55 aftale) omhandlende behandling af borgere med let til moderat angst og depression. Midlerne til aftalen var en engangsbevilling på Praksisbudgettet i 2021.

SAGSFREMSTILLING

I 2020 var ventetiden til psykologbehandling i Region Hovedstaden på 10-12 uger, og regionsrådet besluttede på den baggrund at afsætte 2 mio. kr. med budgetaftalen for 2021 med henblik på at øge antallet af behandlingsforløb for borgere, som lider af let til moderat angst og depression samt reducere ventetiden.

§ 55 aftale om let til moderat angst og depression
Som led i at udmønte de 2 mio. kr. har Region Hovedstaden og Dansk Psykolog Forenings medlemmer af det regionale samarbejdsudvalg indgået en aftale i henhold til "§ 55, stk. 1 i overenskomst om psykologhjælp", som omfatter behandling af borgere med let til moderat angst og depression. Aftalen blev indgået i december 2020 og har været gældende i 2021 (bilag 1).

§ 55 aftalen gav de praktiserende psykologer et incitament for at behandle flere borgere med angst og depression udover de borgere, som bliver behandlet i henhold til overenskomstens bestemmelser og økonomiramme. § 55 aftalens økonomi tæller ikke med i opgørelsen af den samlede økonomiske ramme til psykologhjælp, og den blev lavet som et supplement til overenskomstens bestemmelser, som gav psykologerne mulighed for at lave "meraktivitet" ud over den samlede økonomiske ramme.

Aftalen omfatter borgere i Region Hovedstaden med let til moderat angst og depression, som er fyldt 18 år. Borgere, som modtager vederlagsfri psykologbehandling, er ikke en del af patientgrundlaget i denne aftale.

Det var frivilligt for de praktiserende psykologer, om de ville indgå i aftalen. De psykologer, som har ønsket at indgå i aftalen, har ansøgt administrationen om kvote. En kvote blev opgjort i antal konsultationer, og der var fire forskellige størrelser af kvoter: 50 konsultationer, 100 konsultationer, 150 konsultation og 200 konsultationer. Psykologerne har først kunne anvende den pågældende kvote, når de har brugt 80 % af deres individuelle omsætningsgrænse i henhold til henvisningsårsagerne 10 og 11, som dækker over behandling af let til moderat angst og depression.

Per 1. januar 2022 har overenskomstparterne ophævet den nationale omsætningsgrænse for behandling af let til moderat angst og depression er ophævet. Dermed er der ikke længere en national omsætningsgrænse vedr. denne målgruppe, hvormed behovet for en supplerende lokalaftale for målgruppen bortfalder.

Opfølgning på § 55 aftale
Administrationen har afholdt møde med Dansk Psykolog Forening den 28. februar 2022, hvor status på anvendelse af aftalen blev drøftet, herunder forbrug af kvoter og erfaringer med, hvordan kvoterne har påvirket de involverede psykologers ventetid og omsætning.

* I ventetidsdata er alene medtaget data for psykologer (90 ud af 286), som har opdateret ventetid inden for 2 måneder før udtræksdato.

Tabellen viser, at det er knapt en tredjedel af psykologerne (90 ud af 286 psykologer), som har registreret deres ventetid hver anden måned i overensstemmelse med krav i overenskomst om psykologhjælp. Tabellen viser, at for de psykologer, som har opdateret ventetidsregistreringen, er ventetiden hos de psykologer, som har modtaget kvote, ca. 14 uger. Ventetiden hos psykologer, som ikke har modtaget kvote, er ca. 16 uger. Ventetiden er generelt meget lang, dog et par uger kortere hos de psykologer, som har tilsluttet sig § 55 aftalen. Denne ventetid vurderes ud fra de tilgængelige ventetidsdata at være steget fra 2020 til 2021 på trods af muligheden for at lave meraktivtet via aftalen.

I alt 28 psykologer har ansøgt om og fået tildelt kvote. Der er kun 6 psykologer ud af disse 28, der har registreret deres ventetid korrekt. Det betyder, at ventetidsdata ikke er valide, og det er ikke muligt at konkludere, om de tildelte kvoter har nedbragt ventetiden.

Omsætning og forbrug
Den samlede kvote var på 3.751 konsultationer, som blev fordelt på de 28 psykologer, der ansøgte regionen om kvote. Data viser, at der er forbrugt 867 konsultationer, hvilket er 24% af den samlede kvote. Det vil sige, at der er 76% ubrugt kvote, hvilket svarer til 1.510.381 kr. ud af de 2 mio.kr. (bilag 2) vedrørende forbrug af kvote og omsætning.

Som en del af § 55 aftalen har administrationen også inddraget, hvilken påvirkning kvoterne har haft i forhold til psykologernes omsætning.

*) I 2021 er der korrigeret for opstart af 30 nye kapaciteter pr. 1/9 ved udregningen af gennemsnittet.

Tabellen viser, at de psykologer, som har fået tildelt kvote, i gennemsnit har en højere omsætning for regionen i både 2019, 2020 og i 2021, hvor aftalen var gældende, end de øvrige psykologer, som ikke har ønsket kvote (bilag 2). Tabellen viser også, at for psykologer med kvote er den gennemsnitlige omsætning faldet en smule fra 2020 til 2021.

Administrationen drøftede på mødet med Dansk Psykolog Forening mulige forklaringer på den lave aktivitet i forhold til § 55 aftalen. Dansk Psykolog Forening fremkom med følgende forslag til forklaringer:

Administrationens vurdering
Det er svært at vurdere, hvorvidt de afsatte midler i budgetaftalen har været med til at nedbringe ventetiden hos de praktiserende psykologer, idet ventetidsregistreringen er mangelfuld. Ud fra de tilgængelige ventetidsdata er ventetiden for denne målgruppe øget trods muligheden for at lave meraktivtet udenfor den økonomiske ramme.

Derudover har overenskomstparterne besluttet at ophæve omsætningsgrænsen for behandling af let til moderat angst og depression, hvormed incitamentet til at øge aktiviteten gennem den eksisterende §55-aftale er forsvundet.

Administrationen vurderer, at den mest hensigtsmæssige løsning ift. at reducere ventetiden til psykologbehandling vil være gennem en overenskomstaftalt øgning af minimumsomsætningsgrænsen hos ydernummerpsykologerne mhp. at skabe mere aktivitet til borgere, som henvises via egen læge til psykologbehandling. Administrationen anbefaler, at dette ønske indgår i Region Hovedstadens bidrag til overenskomstkrav, som skal besluttes i udvalget for nærhed og sammenhæng samt regionsrådet medio 2022.

Administrationen anbefaler, at udvalget afventer effekten af den nationale aftale om vederlagsfri psykologbehandling til de 18-24 årige samt de forestående overenskomstforhandlinger på psykologområdet - som udmunder i en ny overenskomst pr. 1. juli 2023 - inden der tages beslutning om, hvorvidt der skal foretages en fornyet indsats i forhold til nedbringelse af ventetiden.

Såfremt udvalget ønsker at afsøge muligheden for en fornyet indsats svarende til de uforbrugte midler, vil regionsadministrationen afsøge mulighederne herfor, herunder indgå i en dialog med Dansk Psykologforening om mulighederne for et nyt aftalegrundlag samt afsøge mulighederne for dispensation fra sundhedslovens ift. at tilkøbe psykologbehandling fra andre leverandører end ydernummerpsykologer.

KONSEKVENSER

Der er udført 867 konsultationer på denne aftale i 2021. Afregningsdata viser, at et gennemsnitligt forløb består af 5-6 konsultationer, hvormed det estimeres, at ca. 145 borgere har fået et tilbud via denne aftale. Idet aftalen er udløbet, vil borgere i Region Hovedstaden fremover ikke kunne få et tilbud via denne aftale.

Det er dog administrationens vurdering, at en videreførelse af aftalen ikke vil have en effekt ift. at reducere ventetiden, idet incitamentet for psykologerne ift. at lave "meraktivtet" er bortfaldet som følge af ophør af den nationale aftale om ophævelse fa omsætningsgrænsen for målgruppen.

Hvis udvalget beslutter, at der ønskes en fornyet indsats på området svarende til de uforbrugte midler, vil administrationen afsøge mulighederne herfor.

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

Regionsrådet afsatte en engangsbevilling på 2 mio. kr. med budgetaftalen for 2021 med henblik på at øge antallet af behandlingsforløb for borgere, som lider af let til moderat angst og depression samt reducere ventetiden på psykologområdet. De 2 mio. kr. ligger ud over den overenskomstbestemte økonomiske ramme på psykologområdet.

Opgørelsen viser, at der er blivet anvendt 489.619 kr. af de 2 mio. kr., hvilket svarer til 24 % af de afsatte midler. Det betyder, at der er 1.510.381 kr. - 76% - ud af de 2 mio.kr., som ikke er blevet brugt. Det er normalt ikke muligt at videreføre en engangsbevilling på praksisbudgettet til kommende budgetår, men der kan i dette tilfælde undtagelsesvist gøres en undtagelse, såfremt udvalget ønsker at videreføre en indsats på området. I så fald vil midlerne skulle findes indenfor den samlede ramme for praksisbudgettet i Region Hovedstaden.

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. marts 2022, forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

22. Regionernes indstillingsret over midler fra den Europæiske Socialfond Plus 2021 - 2027

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. marts 2022:
Sagen blev udsat.
Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 2. marts 2022:
Indstillingspunkt 1 blev godkendt
Administrationen har stillet et ændringsforslag til indstillingspunkt 2:
Oprindeligt indstillingspunkt 2:

"2. at godkende anvendelsen af budgetmidler til medfinansiering af projekter under den Europæiske Socialfond svarende til 2,85 mio. kr. i 2022 og 2,85 mio. kr. i 2023".

"2. at godkende at udmønte budgetmidler svarende til 2,85 mio. kr. årligt i henholdsvis 2022 og 2023 – 1,45 mio. kr. fra budgetaftalen for 2021’s budgetinitiativet Fremtidens faglærte (Kompetencerådet mv.) og 1,45 mio. kr. fra budgetaftalen for 2020’s budgetinitiativet Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet – til medfinansiering af projekter under den Europæiske Socialfond."

BAGGRUND

Regionerne fik med lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond fra 1. januar i år og frem til 2027 indstillingsret over 20% af midlerne fra den Europæiske Socialfond plus. I forbindelse med indstilligsretten har regionerne i fællesskab udarbejdet et program med temaer for den regionale prioritet under Den Europæiske Socialfond.

Ifølge loven er De Regionale Arbejdsmarkedsråd høringsberettigede i forbindelse med annoncering af midler og at Bornholms Regionskommune, har indstillingsret over deres andel af midlerne. Administrationen har derfor udarbejdet udkast til samarbejdsaftale med det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden og Bornholms Regionskommune, samt procedurer for administration af midler fra den Europæiske Socialfond Plus. Herudover har administrationen udarbejdet udmøntningsplan for de midler fra Den Europæiske Socialfond, som Region Hovedstaden får indstillingsret over. Region Hovedstaden kan årligt indstille projekter med en samlet projektsum på 17 mio. kroner.

SAGSFREMSTILLING

Regionerne i Danmark arbejder med at sikre uddannelser til alle unge, herunder uddannelser som dækker arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft i fremtiden. Det drejer sig bl.a. om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse eller en STEM-uddannelse (Science, technology, engineering & mathematics). Ligeledes fokuserer regionerne på, at de mest udsatte unge støttes til at komme i gang med en uddannelse, eller sikres at attraktive uddannelser ligger tæt på de unges bopæl. Til at fremme dette arbejde, får regionerne i årene 2021 - 2027 indstillingsret over 20 pct. af midlerne fra Den Europæiske Socialfond Plus (herefter kaldet "Socialfonden").

De 20 pct. af midlerne fra Socialfonden, som regionerne får indstillingsret over, udgør 171 mio. kr. Midlerne fordeles efter bloktilskud, og Region Hovedstaden får indstillingsret over ialt 47,7 mio. kr., svarende til 6,8 mio. kr. årligt.
Midler fra Socialfonden kan udgøre maksimalt 40 pct. af den samlede projektsum, og parter i projektet skal derfor medfinansiere 60 pct. af projekterne for at få adgang til Socialfonden.

Pga. forsinkelser i høringen af programmet, vil regionernes indstillingsret først træde i kraft i 2022, og beløbet for 2021 bliver derfor fordelt over de første 3 år (2022 - 2024) med 1,7 mio. kr. årligt.

Der er i økonomiaftalen for 2022 afsat 15 mio. kr årligt til regionernes medfinansiering af Socialfondsprojekter, hvilket giver 4,8 mio kr. (inkl. 200.000 kr. årligt til administration ifm. Socialfonden) til Region Hovedstadens medfinansiering af projekter årligt. Region Hovedstaden og deltagende projektpartnere skal dermed rejse 5,3 mio. kr. årligt til medfinansiering.

For at lette medfinansieringen for ansøgerne, anbefaler administrationen, at der anvendes op til 2,85 mio. kr. årligt fra afsatte budgetmidler til uddannelsesaktiviteter (STEM og faglærte) til medfinansiering af projekterne, således at ansøgerens medfinansiering holdes på 25% af den samlede projektsum, svarende til den medfinansiering der gælder for øvrige uddannelsesprojekter. Det er administrationens vurdering, at konverteringen af budgetmidler fra Fremtidens Faglærte og STEM vil være i overenstemmelse med de politiske ambitioner i rammeprogrammerne "Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet" og "Fremtidens Faglærte", men vil bidrage til en samlet større projektsum i socialfondsprojekterne.

Administrationen har udarbejdet en plan for udmøntning af regionens prioritet under Socialfonden. I udmøntningsplanen foreslås annoncering i 2022, 2024 og evt. 2026 (se bilag 1 "Udmøntningsplan"). Det tilstræbes, at der i hver annoncering udmøntes ca. 2 års midler fra Socialfonden, således at der i 2022 udmøntes projekter for ca. 42 mio. kr. (midler for 2022 og 2023). Såfremt den årlige projektsum bliver lavere end forventet, vil budgetmidlerne anvendes til finansiering af uddannelsesprojekter jf. sag om samlet annoncering for 2022 på uddannelsesområdet.

Under ledelse af Danske Regioner har regionerne i fællesskab udformet program med fastsatte temaer for udmøntning og indikatorer for den regionale prioritet under Socialfonden. Temaerne i programmet er nærtliggende Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi 2020 - 2023 "En region for den næste generation", og dækker de strategiske indsatsområder for uddannelse, som regionen ønsker at arbejde med. Uddybning af de enkelte temaer kan l se bilag 2 "Den Europæiske Socialfond Plus 2021 - 2027".

Jf. § 9 c i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond skal de Regionale Arbejdsmarkedsråd høres ifm. udmøntning af midler fra den regionale prioritet under Socialfonden. Administrationen har derfor udarbejdet samarbejdsaftale med det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden, se bilag 3.

Jf. § 9 c, stk. 4, 2. pkt., i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond har Bornholms Regionskommune samme indstillingsret som regionsrådene over deres procentuelle andel af midlerne fra Socialfonden. Administrationen har derfor indgået dialog med Bornholms Regionskommune om, men afventer fortsat en endelig aftale. Aftalen vil være på plads inden første annoncering af midler fra socialfonden.

Administrationen har i henhold til bestemmelser vedrørende regionsrådenes indstillingsret udarbejdet en række procedurer for administration af Socialfonden, som ved anmodning skal kunne fremsendes til Erhvervsstyrelsen (alle procedurer kan ses i administrationsgrundlaget i bilag 4, bilag 4A, bilag 4B og bilag 4C).

KONSEKVENSER

Når samarbejdsaftalerne og procedurene godkendes, kan der udarbejdes annonceirngsmateriale til godkendelse i erhvervsstyrelsen.

ØKONOMI

Såfremt sagen godkendes, vil en andel af de afsatte budgetmidler til uddannelse, kunne bruges som medfinansiering til projekter under Socialfonden.

KOMMUNIKATION

Annoncering offentliggøres på regionens hjemmeside, og sendes til alle relevante parter. Herudover afholder administrationen fire informationsmøder for alle interesserede i marts og april.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 2. marts 2022. Da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 15. marts 2022, forelægges sagen forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet 19. april 2022.

En efterfølgende sag vedrørende udmøntning forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 20. juni 2022, forretningsudvalget d. 16. august 2022 og regionsrådet d. 23. august 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

23. Temamøde mellem politikere, medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri 2022

INDSTILLING

Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet at:

POLITISK BEHANDLING

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 28. marts 2022:
Administrationens indstilling til social- og psykiatriudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:

Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

Punkt 1: Godkendt.
Punkt 2: Godkendt, idet social- og psykiatriudvalget bemærkede, at det på et senere tidspunkt i 2022 skal besluttes, om der er behov for at afholde mere end to temamøder i valgperioden.
Punkt 3: Godkendt.
Punkt 4: Anbefalet.
Maria Gudme (A), Grethe Olivia Nielsson (Ø) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Social- og psykiatriudvalget holdt det første temamøde mellem politikere fra regionsrådet, medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri i 2017. Der har efterfølgende årligt været afholdt temamøder mellem politikere, medarbejdere og ledere i psykiatrien - bortset fra et enkelt år pga. COVID-19. Formålet med temamøderne er at styrke dialogen mellem regionens politikere og medarbejdere på de psykiatriske centre, særligt om de emner og områder, som indeholder dilemmaer og er svære at arbejde med. Denne sag beskriver kort de tidligere temamøder og kommer med forslag til model for temamøder i den nye valgperiode samt forslag til emne for temamøde i 2022.

SAGSFREMSTILLING

Det første temamøde blev holdt i september 2017. Der var efter dette temamøde et stort ønske fra såvel medarbejdere som politikere om, at møder mellem politikere og medarbejdere skulle foregå jævnligt. Der har været holdt følgende møder:

Formål med temamøderne og afholdelse af møderne
Det overordnede formål med møderne har været at styrke dialogen mellem regionens politikere og medarbejdere på de psykiatriske centre, særligt om de emner og områder, som indeholder dilemmaer og er svære at arbejde med.

Temaerne til møderne er blevet valgt efter forslag fra medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri. De er efterfølgende blevet politisk godkendt. Repræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatris Virksomheds MED-udvalg (medarbejder- og medbestemmelsesudvalg) (VMU (Virksomhedshed-MED-udvalg)) m.fl. har deltaget i planlægningen af temamøderne.

Der har ikke været gennemført systematiske evalueringer eller erfaringsopsamlinger efter møderne, idet dialog er formålet med møderne. Der er efter møderne kommet positive tilkendegivelser fra deltagere både medarbejdere og politikere. På Region Hovedstadens VMU møde den 7. marts 2022, har temamøderne været drøftet og tilbagemeldingen er, at de anbefaler, at temamøderne fortsætter i den hidtidige form. Udvalget lægger særlig vægt på værdien af drøftelserne, hvor politikere, ledere og medarbejdere får mulighed for en god dialog. Der kan evt. følges op på møderne i form af spørgeskemaer, som sendes til samtlige deltagere umiddelbart efter temamødets afholdelse. Der kan fx blive spurgt ind til temaets relevans og mødets værdi.

En fordel ved temamødekonceptet er, at det giver medarbejdere fra samtlige centre en mulighed for i fællesskab at mødes med regionens politikere og i fællesskab drøfte og adressere relevante emner, som har relevans for medarbejdere på tværs af de forskellige enheder i Region Hovedstadens Psykiatri, og på den måde også giver politikerne et samlet billede af Region Hovedstadens Psykiatri og hvilke udfordringer, der går på tværs af centrene.

Administrationen bemærker, at det i en tid med personalemangel og udfordringer med rekruttering og vagtplanlægning er omfattende at tage 100-140 medarbejdere ud af vagtplanen i 4 timer. Det er derfor administrationens anbefaling, at temamøderne fremadrettet holdes to gange i hver valgperiode frem for hvert år. Med afholdelse af det første temamøde i efteråret 2022.

Forslag til temamøde i 2022
De foregående års temamøder er planlagt i samarbejde med de faglige organisationer og ledelsesrepræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri. Der skal nu udpeges et tema for mødet i 2022, og udvalget skal drøfte:

Administrationen anbefaler, at der nedsættes en planlægningsgruppe bestående af medlemmer fra Region Hovedstadens Psykiatris VMU, som sammen med administrationen planlægger temamødet, herunder kommer med forslag til design og det konkrete indhold af arrangementet. Formandskabet for social- og psykiatriudvalget forelægges senere forslag til program.

Administrationen foreslår, at der til mødet foruden regionsrådet inviteres medarbejdere og ledere fra psykiatrien ud fra "først til mølle-princippet". Det bestræbes, at deltagerkredsen har en god balance mellem ledere og medarbejdere, tillidsvalgte mv., og at der sikres repræsentativitet ift. de forskellige centre/enheder i psykiatrien. Der inviteres mellem 100-140 deltagere, og arrangementet afholdes på Pharmakon Konferencecenter i Hillerød. Administrationen forslår, at mødet faciliteres af en facilitator fra Center for HR og Udvikling, således at der ikke skal afsættes særskilt økonomi hertil.

KONSEKVENSER

Administrationen vil, såfremt der træffes beslutning om afholdelse af det skitserede arrangement, påbegynde forberedelserne til afholdelse af arrangementet i 2022.

ØKONOMI

Den anslåede udgift til Pharmakon Konferencecenter og forplejning er 110.000 kr. inklusiv moms. Der vil være mindre udgifter til planlægningsmøder og diverse materialer (max. 10.000,00 kr.) som skal lægges til ovennævnte udgifter. De samlede udgifter til temamødet er anslået 120.000 kr., som afholdes af midler afsat til politiske arrangementer, jf. tabellen nedenfor.

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles i i social- og psykiatriudvalget den 28. marts 2022, forretningsudvalget den 5. april 2022 og i regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

24. Videre proces for borgersamlingens anbefalinger vedr. vision for en fremtid med bæredygtigt forbrug

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Indstilling	Modtager	Beløb	Varighed	Finansiering
Temamøde - konferencesal og forplejning	Social- og Psykiatriudvalget, Regionsrådet og Region Hovedstadens Psykiatri	110.000	Engangs i 2022	Midler allerede afsat til politiske arrangementer
Temamøde - planlægningsmøder og materialer	Social- og Psykiatriudvalget, Regionsrådet og Region Hovedstadens Psykiatri	10.000	Engangs i 2022	Midler allerede afsat til politiske arrangementer

Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

I juni 2021 bevilgede EU-kommissionen 75 mio. kr. til det 8-årige LIFE IP-projekt ”Circular Economy Beyond Waste”, som havde opstart i januar 2022. LIFE IP (Integrated Projects)-puljen yder støtte til at implementere EU-lovgivning i medlemslandene på miljø- og klimaområdet. I dette tilfælde skal tilskuddet understøtte implementeringen af den nationale affaldsplan. Projektet skal bidrage til at accelerere den cirkulære omstilling i Danmark ved at øge forebyggelsen af affald samt sikre, at flere produkter og materialer genbruges og genanvendes. Ambitionen er, at ingen produkter og materialer ender som affald.

Den 20. oktober 2020 og 17. august 2021 bevilgede regionsrådet et samlet beløb på 4 mio. kr. i RUS-midler, som udgør Region Hovedstadens egenfinansiering i projektet.

Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Miljøstyrelsen har sammen forberedt projektansøgningen igennem flere år. I 2019 og 2020 blev der afholdt en række workshops med relevante interessenter med det formål at samle en stærk partnerkreds og definere mulige indsatsområder. Den endelige partnerkreds ledes af Region Midtjylland og består af 40 partnere herunder; Region Hovedstaden, Miljøstyrelsen, kommuner, affaldsselskaber, universiteter og virksomheder.

Der lægges med denne sag op til, at regionsrådet får orienteringen om arbejdet med den videre proces for Region Hovedstadens behandling af borgersamligens anbefalinger, som forventes at foreligge i foråret 2023. Desuden lægges der op til, at regionsrådet godkender, at formandskabet for miljø- og klimaudvalget; dvs. Line Ervolder Christensen og Thomas Rohden, udpeges til både Advisory Board og Politisk Udvalg.

Partner og demokratirådgiver i We Do Democracy; Zakia Elvang vil holde et oplæg på udvalgsmødet om borgersamling som metode, give eksempler herpå og et overblik over projektets forløb.

SAGSFREMSTILLING

Som hovedpartner i “Circular Economy Beyond Waste” bidrager Region Hovedstaden til at accelerere den cirkulære omstilling i Danmark ved at øge forebyggelsen af affald samt sikre, at flere produkter og materialer genbruges og genanvendes. Dermed tager regionen et vigtigt skridt på vejen mod at reducere CO₂-udledninger fra ressourceforbruget i Danmark. Fakta om danskernes forbrug og CO₂-udledninger kan ses i bilag 1.

Som en del af projektet er Region Hovedstaden ansvarlig for at samle 66 borgere fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark i en borgersamling, der skal udvikle en vision for en fremtid med et bæredygtigt forbrug samt udarbejde anbefalinger til politiske tiltag, der kan medvirke til at realisere visionen. Når borgersamlingens anbefalinger foreligger i foråret 2023, vil de blive videreformidlet til de to regionsråd og tre kommunalbestyrelser, hvor medlemmer fra borgersamlingen også forventes at deltage. På baggrund heraf behandler administrationen anbefalingerne og indstiller forventeligt i juni 2023 til relevante udvalg, hvilke anbefalinger det giver mening at arbejde videre med. Projektet gennemføres i samarbejde med Region Syddanmark, We Do Democracy (organisation med ekspertise i borgerinvolvering) og Vejle, Rudersdal og Frederiksberg Kommuner. Udvalgte anbefalinger kan realiseres som konkrete pilotprojekter i partnerkredsen, som både kan ske i den enkelte kommune/region eller som fælles indsatser mellem flere af partnerne. Nogle partnere vil måske realisere flere anbefalinger, andre ingen - det vil blive afklaret, når de konkrete anbefalinger foreligger. En del af projektets budget er øremærket til realisering af nogle af anbefalingerne.

Ved at udvikle visionen for en fremtid med bæredygtigt forbrug og udarbejde anbefalinger til politiske tiltag, bliver borgerne medskabere af de politiske rammer for adfærd og forbrug. De 66 borgere uddannes ligeledes til ambassadører, som kan være med til at inspirere andre borgere til at engagere sig i den grønne omstilling. Erfaringer fra andre lande viser desuden, at borgersamlinger giver beslutningstagere et stærkere mandat til at træffe langsigtede beslutninger (læs mere om borgersamlingen som metode i bilag 2). Tidsplan for projektet og muligheder for interaktion mellem politikere og borgere kan ses i bilag 3.

Projektet vil desuden bidrage med viden om samskabelse mellem borgere og politikere, som kan anvendes generelt - men også i fx det kommende klimaråd.

Den overordnede opgave, som borgersamlingen if. projektbeskrivelsen skal stilles - og som indgår i annonce og invitationsbrev, der sendes ud til borgerne - lyder således:

”Vi har brug for din hjælp til at forestille os en fremtid med bæredygtigt forbrug".

Under denne overordnede opgaveformulering udarbejdes en række konkrete arbejdsspørgsmål, som understøtter og strukturerer borgersamlingens arbejde (se bilag 4).

Borgerne inviteres til at deltage i borgersamlingen, hvor administrationen er i gang med at undersøge modeller for udsendelse af invitationsbrevet. Der trækkes efterfølgende lod blandt de tilmeldte, som gennemføres på en måde, så borgersamlingen udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen ift. alder, køn og uddannelsesniveau.

Administration foreslår, at regionsrådsformand Lars Gaardhøj står som afsender på annonce og invitationsbrev (bilag 5) sammen med regionsrådsformanden fra Region Syddanmark Stephanie Lose og borgmestrene fra Rudersdal, Vejle og Frederiksberg Kommuner. Det endelige layout på annoncer og invitationsbrev færdiggøres inden udsendelse.

Ifølge projektbeskrivelsen skal der udpeges politikere fra hvert af de to regionsråd og de tre kommunalbestyrelser til et 'Advisory Board', som også skal bestå af centrale interessenter fra erhvervsliv og civilsamfundsorganisationer mv. Advisory Boardets primære opgaver bliver at skabe opmærksomhed omkring og ejerskab til borgersamlingens arbejde og efterfølgende anbefalinger. Advisory Boardet har en rådgivende rolle og skal f.eks. være med til at udpege den gruppe af eksperter, som skal levere vidensgrundlaget til borgersamlingens arbejde.

Som en del af det overordnede projekt "Circular Economy Beyond Waste" skal der desuden etableres et 'Politisk Udvalg' bestående af to politikere fra hhv. Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Folketinget samt en politiker fra hhv. to midtjyske kommuner og to hovedstadskommuner. Medlemmerne udpeges på baggrund af deres viden om og interesse for cirkulær økonomi. Politisk Udvalg skal mødes én gang årligt gennem hele projektets levetid; dvs. frem til og med 2029. Formålet med Politisk Udvalg er at understøtte, at ”Circular Economy Beyond Waste” indfries ved, at der sikres en løbende politisk bevågenhed om og støtte til projektet, dets resultater og lovgivningsmæssige barrierer for resultatskabelse.

Administrationen foreslår, at udvalget udpeger formandskabet for miljø- og klimaudvalget; Line Ervolder Christensen og Thomas Rohden til både Advisory Board og Politisk Udvalg. Dette forslag grundet, at projektet ligger inden for udvalgets ressort, og for at imødekomme en sikring af, at projektet får en styrket politisk forankring og bevågenhed.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at tage orienteringen om den videre proces for Region Hovedstadens behandling af borgersamlingens anbefalinger til efterretning samt at godkende, at formandskabet for miljø- og klimaudvalget; dvs. Line Ervolder Christensen og Thomas Rohden, udpeges til både Advisory Board og Politisk Udvalg.

KOMMUNIKATION

Borgerne kontaktes med henblik på at deltage i borgersamlingen. Der vil desuden blive lavet ekstern kommunikation om borgersamlingens arbejde. Der skal bl.a. etableres en digital platform, hvor alle borgere og interessenter kan få indsigt i borgersamlingens arbejde gennem offentligt tilgængelige mødereferater, ekspertoplæg, materiale udleveret til borgerne, anbefalingerne m.v.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. marts 2022, forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

25. Udpegning til LAG Halsnæs-Gribskov

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 30. marts 2022:
Udvalget indstiller til regionsrådet at udpege et medlem af udvalget for trafik og regional udvikling til LAG Halsnæs-Gribskov, og at udpegningen skal ske efter de d’Hondtske principper i forlængelse af konstitueringen.
Kim Rockhill (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal udpege et bestyrelsesmedlem til den lokale aktionsgruppe (LAG) Halsnæs-Gribskovs bestyrelse efter henvendelse fra LAG Halsnæs-Gribskov.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har modtaget en henvendelse fra den lokale aktionsgruppe (LAG) Halsnæs-Gribskov, med henblik på at få udpeget et bestyrelsesmedlem fra regionsrådet. Administrationen anbefaler, at der udpeges et medlem af udvalget for trafik og regional udvikling, da de lokale aktionsgruppers virke falder under regional udvikling.

En lokal aktionsgruppe er en forening, som består af et partnerskab mellem borgere, foreninger, virksomheder og lokale myndigheder. Lokale aktionsgrupper udpeges med udgangspunkt i blandt andet andel af befolkningen, der bor i småbyer, eller landdistrikter, samt tilbagegang i antallet af beskæftigede. Der findes to LAG’er i Region Hovedstaden. LAG Halsnæs-Gribskov og LAG Bornholm.

LAG Halsnæs-Gribskov er en forening, der arbejder med udvikling og innovation gennem projektstøtte under Landdistriktsprogrammet med henblik på at skabe lokal udvikling i området. Foreningen er finansieret af Bolig- og Planstyrelsen og EU gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Levetiden for en lokal aktionsgruppe følger EU's programperioder. Programperioden 2014-2020 blev i 2020 forlænget af EU-Kommissionen til 2022. LAG Halsnæs-Gribskov forbereder derfor den kommende programperiode fra 2023-2027.

I henhold til LAG Halsnæs-Gribskovs vedtægter har Region Hovedstaden mulighed for forud for nedsættelse af bestyrelsen at udpege et bestyrelsesmedlem fra regionsrådet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelsen af indstillingen udpeges et medlem af regionsrådet til LAG Halsnæs-Gribskov bestyrelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. marts, forretningsudvalget den 5. april og regionsrådet den 19. april.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

26. Redegørelse fra Movia vedr. arbejdsforholdene for kørsel i flextrafik

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Formanden satte indstillingspunktet til afstemning:
For stemte: A (3), C (2), D (1) og V (1), i alt 7.
Imod stemte: B (2), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet.

Protokolbemærkning:
”Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og DF kan ikke tage beretningen fra Movia til efterretning. Beretningen er ikke fyldestgørende, idet den ikke tager hånd om det reelle problem, der danner grundlaget for Movias problemer med FlexTrafik. Movias udbredte brug af variable kørselskontrakter (0 timers kontrakter), er sagens kerne. En kerne som Movia helt har valgt at ignorere i denne politiske sag. Partierne noterer desuden, at der er nye redskaber, der vil kunne imødegå problemerne i FlexTrafik, som Movia ikke har taget i brug.”

BAGGRUND

Med denne sag orienteres forretningsudvalget og regionsrådet om Movias svar på regionsrådsformandens brev, samt beslutning om nedsættelse af en arbejdsgruppe i regi af Danske regioner.

Forretningsudvalget og regionsrådet modtog på deres møder den 25. januar og 1. februar 2022 en sag om flextrafik-ordningen på baggrund af kritik i pressen af arbejdsforholdene for de chauffører, som kører flextrafik.

Det blev besluttet, at regionsrådsformanden skulle rette henvendelse til Movias bestyrelse på vegne af regionsrådet i forhold til chaufførernes arbejdstids- og lønvilkår og anmode Movias bestyrelse om en tilbagemelding på, hvordan Movia vil sikre en forsvarlig flextrafikordning for borgere og patienter.

SAGSFREMSTILLING

Trafikselskaberne i Danmark har ansvaret for flextrafikløsninger. Trafikselskaberne er ejet af de kommuner og regioner, som trafikselskabet dækker. Movia er således kommunalt og regionalt ejet.

Flextrafik omfatter en lang række kørselsordninger, som enten er baseret på kommunal eller regional visiteret kørsel, eller som er en del af den kollektive trafik.

Movia Flextrafik udbyder kørslen, indgår aftaler/kontakter med vognmænd og varetager driften af ordningen. I praksis foregår det ved, at Movia udbyder kørslen årligt, og vinderne af udbuddene forestår kørslen. De leverandører, som vinder udbuddene, kan vælge selv at ansætte og købe biler til transporten eller at bruge underleverandører til at løse opgaven.

Region Hovedstaden har én repræsentant i Movias bestyrelse. Det er regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt, som er udpeget som Region Hovedstadens repræsentant.

På baggrund af den henvendelse, som regionsrådsformanden sendte til Movias bestyrelse den 16. februar 2022 (bilag 1), har regionrådsformanden den 7. marts 2022 modtaget en redegørelse fra Movia ( bilag 2). Nedenfor er uddrag af redegørelsen fremlagt.

I Movia er der et stort fokus på at sikre, at kunder bliver befordret trygt og sikkert, uanset om det er i bus, tog eller Flextrafik. Det er vigtigt, at operatørerne sikrer, at chaufførerne har ordnede forhold.

Derfor har Movias bestyrelse besluttet, at operatørerne fra 1. marts 2022 skal gennemføre en uddannelse, som kvalificerer dem til at være operatører for Movia og at være arbejdsgivere for chaufførerne.

En sådan uddannelse var tidligere et krav, som bortfaldt i forbindelse med den nye taxilov, som trådte i kraft 1. januar 2018.

I forbindelse med udviklingsdirektørernes møde i Danske Regioner 21. januar 2022, blev det besluttet, at der i regi af Danske Regioner nedsættes en arbejdsgruppe, der skal bidrage med viden og vinkler i forhold til behovet for et mere effektivt tilsyn af flextrafikken fra Færdselsstyrelsens side. Arbejdsgruppen har endnu ikke haft deres første møde.

Uddrag af Movias redegørelse for hvordan der føres kontrol med overholdelse af overenskomster i Flextrafik

Movia stiller klare krav til arbejdsforhold i kontrakterne med operatørerne inden for rammerne af trafikselskabsloven. For at kunne få en kontrakt med Movia kræver det, at vognmanden har en gyldig tilladelse udstedt af Færdselsstyrelsen efter taxilovgivningen. En tilladelse fra Færdselsstyrelsen kræver, at operatøren giver de ansatte løn- og arbejdsvilkår, som ikke er ringere end en række landsdækkende overenskomster.

Det er Færdselsstyrelsen, der fører tilsyn på dette område. I kontrakterne mellem Movia og operatøren stilles krav til kørslens udførelse, vognenes indretning herunder miljøegenskaber, chaufførernes uddannelse og uniformering, arbejdstid og andre arbejdsvilkår.

For taxiområdet gælder, at de ansattes løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, ikke må være mindre gunstige end de vilkår, som følger af Taxilovens §10 (Lov nr. 1538 af 19/12/2017) med senere ændringer. Derudover stilles krav om at alle medarbejdere, som medvirker til at opfylde kontrakten, inden fire uger efter arbejdets påbegyndelse skal have modtaget et ansættelsesbevis samt orienteres af operatøren om gældende løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre arbejdsvilkår.

Derudover stilles krav om at alle medarbejdere, som medvirker til at opfylde kontrakten, inden fire uger efter arbejdets påbegyndelse skal have modtaget et ansættelsesbevis samt orienteres af operatøren om gældende løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre arbejdsvilkår.

Operatøren er også ansvarlig for, at der kun engageres medarbejdere til flextrafikken, der har gyldig opholds- og arbejdstilladelse og børneattest. Det er operatøren der har bevisbyrden for, at forpligtelserne altid er overholdt.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om seneste udvikling på flextrafikområdet og dermed resultatet af regionsrådets henvendelse til Movia.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

27. Grøn omstilling - Genbrug af møbler i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget blev på deres ordinære møde den 25. januar 2022 forelagt en meddelelse, Grøn omstilling - Genbrug af møbler i Region Hovedstaden. Tormod Olsen, Enhedslisten, bad forretningsudvalget om at løfte meddelelsen som sag på førstkommende møde. Med denne sag gives en orientering om genbrug af møbler i Region Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING

Regionen bruger omkring 20-25 mio. kr. på indkøb af nye møbler hvert år. Dette foruden udgifterne til indretning af de mange store nybyggerier og andet anlæg. Tilsvarende kasserer vi ca. 17. ton møbler årligt. Heraf er det langtfra alle møbler, der ikke længere er funktionsdygtige, men fordi der ikke er plads til at opbevare de mange møbler lokalt på hospitalerne, er den eneste mulighed at kassere dem.

I et bredt samarbejde mellem Region Midtjylland, CEJ, CØK og de ansvarlige medarbejdere for møbelbortskaffelse på hospitalerne er der derfor udviklet en platform, hvor et nyt online møbelkatalog/ deleplatform skal sikre, at vi udnytter det potentiale, der lige nu går tabt, når vi hver dag smider væk og køber nyt. Platformen bygger videre på det lager, som Genbrug og Donation (CEJ) allerede har, men som tidligere kun i et meget begrænset omfang har taget imod møbler til intern genbrug.

Deleplatformen for genbrugsmøbler lanceres i en 1-årig forsøgsordning med henblik på at flere møbler genbruges. Forsøgsordningen finansieres indenfor CEJ’s budget i år 2022 og evalueres ultimo prøveåret.

Deleplatformen er et vigtig skridt imod at tænke og agere grønt og i overensstemmelse med vores visioner på bæredygtighedsområdet. Hertil har flere drøftelser blandt politikerne i Miljø- og Klimaudvalget afspejlet et ønske om mere genanvendelse på hospitalerne, herunder af møbler. Der kan ved øget genbrug af møbler spares årligt 75 tons CO2. Initiativet og samarbejdet indgår ligeledes som en del af handleplanen for regionens miljøledelsessystem Grøn 2030

Sådan kommer den nye deleplatform og processen til at virke
Onlinekataloget vil blive lanceret som en deleplatform under navnet Genbrug og Donation, som baserer sig på de logikker og gevinster, der er ved deleøkonomi og second hand/ genanvendelse. Platformen gør det let både at komme af med de møbler, som hospitaler og virksomheder ikke længere har brug for, samt at anskaffe sig nye brugte møbler, der er tilgængelige via platformen. Platformen skal skabe grundlag for, at endnu flere aflagte møbler og inventar bliver genanvendt i fremtiden. I dag kasseres f.eks. mange dyre hæve-sænke-borde, fordi de er blevet ridset og overfladen er slidt. Dette kan løses ved at give skrivebordene et nyt folie. Med denne simple reparation spares flere tusinde kroner, selv når tid og materialer trækkes fra.

Platformen skal løfte det potentiale, der er for at genanvende flere møbler på hospitalerne og i virksomhederne, så genanvendelse ikke kun indtænkes i få unikke projekter, som f.eks. indretningen af CEJ-huset, men i højere grad blive en fast del af den måde, vi tænker og indkøber på.

Når indkøbere logger ind i SAP, vil der findes et direkte link til Genbrug og Donation-kataloget, hvor genbrugsmøblerne kan bestilles fra. Møblerne vil være gratis. Af online-kataloget vil der fremgå billeder samt mål og andre relevante oplysninger om det specifikke møbel. CEJ sørger for at registrere og transportere de bestilte møbler ud til matriklerne og leverer møblerne på afdelingerne samt ved behov koordinere med den lokale FM- ansvarlige. Når en indkøber f.eks. søger på kontorstole i SAP vil linket til platformen fremgå før udvalget af kontorstole hos vores leverandører vises, og dermed minde indkøberen om, at der er kontorstole tilgængelige via Genbrug og Donation.

Afhentning af brugte møbler bestilles, som det gøres i dag hos de lokale FM-enheder. FM-enheden kontakter herefter CEJ, der afhenter møblerne, og kører dem til Genbrug og Donationslageret, reparerer møblerne og registrerer dem, så de er tilgængelige i deleplatformen. Møblerne vil være gratis i deleplatformen for at øge incitamentet til at benytte platformen frem for at indkøbe nye møbler. Det forventes, at der med tiden vil komme mere tydelige beskrivelser og forretningsgange for genbrug af møbler desto mere erfaring regionen får hermed.

KONSEKVENS

KOMMUNIKATION

Så snart det er muligt at foretage bestillinger via Genbrug og Donation, vil blive kommunikeret bredt om platformen via forskellige kanaler. Center for Politik og Kommunikation bistår Center for Økonomi med kommunikationsindsatsen. Dertil etableres en særlig gruppe af ambassadører fordelt på matriklerne, der kan hjælpe yderligere med at udbrede kendskabet og brugen af platformen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 15. marts 2022, forelægges sagen forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

28. Den aktuelle situation på fødeområdet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Sagen blev udsat.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Peter Westermann (F), Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget har ønsket en status på fødeområdet samt overblik over anvendelsen af de tilførte budgetmidler. Derudover skitseres processen for den kommende fødeplan og 3-års plan for fødeområdet.

Sagsfremstillingen suppleres af en mundtlig præsentation fra Regionsrådsformanden samt koncerndirektør Dorthe Crüger på forretningsudvalgets møde. Det bemærkes at bilag 2 er opdateret med seneste tal på vakancer (slide nr. 4) siden sagen blev udsat på januarmødet. Vakancer opdateres igen til forretningsudvalgets møde den 5. april, når data er klar.

SAGSFREMSTILLING

Situationen på regionens fødeafdelinger har været svær de sidste år. Der har på denne baggrund været stort fokus på området fra både politikere, koncerndirektion, hospitalsdirektioner og afdelingsledelserne, og der er arbejdet – og arbejdes stadig – intenst på at ændre situationen.

Der er fortsat et betydeligt antal ledige jordemoderstillinger på regionens fødeafdelinger. De ledige stillinger betyder, at de fastansatte jordemødre har ydet en ekstraordinær indsats, ligesom der er opnormeret med andre faggrupper på fødeafdelingerne. Endelig gør flere af fødestederne brug af eksterne vikarer for at dække vagterne.

Der har blandt andet været uro omkring de nyuddannede jordemødres interesse for at tage ansættelse på regionens hospitaler efter endt uddannelse. Jordemødrene finder det ikke attraktivt at arbejde i Region Hovedstaden på grund af bl.a. løn, vagtbelastningen, travlhed, kompetenceudviklingsmuligheder og store afdelinger.

Der ses dog forsigtige positive tegn, og per 1. februar er der adskillige nyansatte jordemødre heraf en del nyuddannede. Der er fortsat en del ledige stillinger.

Personalet gør alt, hvad de kan, for at det fortsat skal være trygt og sikkert at føde på regionens hospitaler. Den nuværende situation betyder, at der midlertidigt er skåret på serviceniveauet ved fx midlertidigt at justere i hjemmefødselsordningen, midlertidigt omlægge fødselsforberedelse og individuel vurdering af den gravides behov for jordemoderkonsultationer.

Der har gennem længere tid været stort fokus på at vende situationen bl.a. med ekstra midler til området samt en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet både lokalt på det enkelte hospital og på regionalt niveau.

Regionalt er der blandt andet besluttet et midlertidigt belastningstillæg til jordemødre, der lanceres et to-årigt graduale-program for nyuddannede jordemødre (se selvstændigt punkt på dagsorden) ligesom der foreslås ombygning af de fysiske rammer på fødeafdelingerne på Hvidovre og Herlev Hospital for bl.a. at etablere mindre enheder og klinikker (se selvstændigt punkt på dagsorden).

På mødet vil koncerndirektør, Dorthe Crüger, redegøre nærmere for de regionale tiltag.

Regionsrådsformanden har i efteråret 2021 og januar 2022 holdt bilaterale møder med en række interessenter. Alle møderne har haft til formål at drøfte, hvordan vi i fællesskab kan komme med løsninger, der reelt kan mærkes både hos gravide, fødende og ansatte. Møderne har også haft til formål at drøfte mulige rekrutteringstiltag, både ift. nyuddannede jordemødre men også for de jordemødre, som har søgt væk fra regionen. Gennemgående for møderne har været en god og konstruktiv dialog.

Regionsrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en 3-års plan for fødeområdet samt en ny fødeplan.

3-års planen er igangsat på baggrund af regionens konstitueringsaftale for 2022-2025. Administrationen betragter 3-års planen for fødeområdet som en visions- og investeringsplan, som vil indeholde pejlemærker for, hvor regionen ønsker at være om tre år, hvilke indsatsområder der er fokus på for at nå dertil samt en investeringsplan. Planen forventes behandlet i Sundhedsudvalget i marts/april 2022 og efterfølgende i Forretningsudvalg og Regionsrådet.

Herudover skal der udarbejdes et ny fødeplan for regionen. Fødeplanen er en del af regionens samlede sundhedsplan og skal tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og udstikke rammer og retning for drift og udvikling af svangre omsorgen og organisering af fødeområdet i regionen. Fødeplanen vil bygge videre på samt konkretisere arbejdet med pejlemærkerne/indsatsområderne i visions- og investeringsplanen. Der sikres bred involvering af bl.a. borgere, politikere, fagpersoner og samarbejdspartnere. Fødeplanen forventes godkendt i Regionsrådet i december 2022.

Sammen med de igangværende udviklingstiltag er det forventningen, at regionen med de to planer samlet set kan styrke området og tiltrække jordemødre til regionens fødeafdelinger.

Af bilag 1 fremgår hospitalernes planer for brug af de tildelte budgetmidler på fødeområdet.

Det forudsættes, at der inden for de midler, som er udmøntet politisk til fødeområdet i 2022, prioriteres midler til udvikling og gennemførsel af kursusaktiviteter for graduateprogrammet samt til at frikøbe de nyuddannede jordemødre for den tid, hvor de deltager i uddannelsesaktiviteter og supervisions- og mentorordninger i graduateprogrammet, i det omfang frikøb er relevant grundet den ekstraordinære situation pt. med mangel på jordemødre.

Det skal endvidere bemærkes, at der i foråret 2021 i forbindelse med 1. økonomirapport blev indgået aftale om et løft af svangreområdet med 18 mio. kr. i 2021 voksende til 24 mio. kr. årligt i 2022. Disse midler gik primært til opnormering af jordemødre. Det har dog endnu ikke været muligt for hospitalerne at besætte alle stillingerne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingerne tiltrædes, vil arbejdet med at styrke jordemoderfastholdelse fortsætte, som redegjort for på mødet.

RISIKOVURDERING

Der er afgørende at styrke rekruttering og fastholdelse af jordemødre for at regionen kan tilbyde gode og trygge forløb for gravide, fødende og deres familier.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på møderne i forretningsudvalget den 25. januar 2022 og den 15. marts 2022, forelægges sagen forretningsudvalget den 5. april 2022. Sundhedsudvalget har parallelt hermed også en temadrøftelse om fødeområdet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond og Kirstine Vestergård Nielsen / Laura Glavind og Anne-Mette Termansen

JOURNALNUMMER

Bilag

29. Status fra taskforce for nedbringelse af svartider og øget robusthed i driften af Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skal udarbejde en konkret plan for, hvordan svartider kan bringes markant ned, og driften robustgøres med udgangspunkt i, at servicemålene nås.

På forretningsudvalgets møde den 15. marts 2022 gav koncerndirektør Dorthe Crüger og konstitueret direktør for Akutberedskabet Jonas Egebart en mundtlig status for de indledende drøftelser i taskforcen og fortalte om de løsningsspor, som taskforcen vil kigge på samt de initiativer, som Akutberedskabet arbejder med for at robustgøre Akuttelefonen 1813 og nedbringe svartiderne.

SAGSFREMSTILLING

I lyset af de udfordringer, som Akuttelefonen 1813 løbende og særligt siden sommeren 2021 har oplevet med lange svartider, besluttede forretningsudvalget på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skal udarbejde en konkret plan for, hvordan svartider kan nedbringes markant og driften robustgøres.

Taskforcen har holdt to møder, hvor opgaverne i taskforcen er blevet yderligere konkretiseret, og hvor fokus særligt har været på de dele af arbejdet, der forventes at tage længst tid. Det drejer sig især om de opgaver, hvor der skal indhentes viden om borgernes forventninger og andre virksomheders arbejde med køhåndtering.

I forhold til at indhente viden om borgernes forventninger vil der blive gennemført telefoninterviews med et stort og repræsentativt udsnit af borgere i Region Hovedstaden. Undersøgelsen vil omfatte både borgere, som har erfaring med at ringe til 1813 og borgere, som ikke har ringet til 1813 for nyligt. Formålet med undersøgelsen er at afdække borgernes forventninger og behov i forhold til 1813.

I forhold til at indhente viden om køhåndtering vil taskforcen undersøge relevante aktørers erfaringer med forebyggelse af og effektiv afvikling af telefonkøer. Det kan fx være virksomheder, der generelt eller i perioder modtager mange telefoniske henvendelser, herunder fx SKAT, Movia, ATP og lignende. Som en del af denne undersøgelse indgår en afdækning af relevante tiltag i virksomhederne, som kunne være relevante for Akuttelefonen 1813. Foruden tiltag, der sikrer effektiv håndtering af selve telefonopkaldene, skal der også ses på virksomhedernes brug af teknologiske virkemidler fx selvbetjeningsløsninger. I relevant omfang kan der i undersøgelsen også inddrages internationale erfaringer på området.

Til opgaverne med at indhente ny viden om borgernes forventninger og andre virksomheders arbejde med køhåndtering er der behov for at indhente bistand fra eksterne konsulenter. Udgifterne hertil dækkes administrativt.

Taskforcen er desuden i gang med at udarbejde de indledende afsnit i afrapporteringen, herunder beskrivelse af baggrund for taskforcen og taskforcens opgave, beskrivelse af tidligere iværksatte tiltag og resultater heraf samt beskrivelse af udviklingen af borgernes opkaldsmønstre.

Sideløbende med taskforcens arbejde, arbejder Akutberedskabet med en række forskellige tiltag for at robustgøre driften og nedbringe svartiderne. Det drejer sig blandt andet om at øget bemanding, styrkelse af den lægefaglige ledelse, fleksibel vagtplanlægning og øget brug af hjemmearbejde samt styrket kommunikation med borgerne.

Taskforcen vil give en fornyet status for arbejdet på forretningsudvalgets møde den 3. maj 2022.

På forretningsudvalgsmødet den 14. juni 2022 vil taskforcen præsentere sin afrapportering med forslag til det videre arbejde. Arbejdet tilrettelægges, så forretningsudvalget får mulighed for at fremsætte forslag til budgetinitiativer og øvrige initiativer på baggrund af afrapporteringen på akut-området ved budgetdrøftelserne i foråret 2022.

Taskforcen har reference til koncerndirektionen og består af følgende medlemmer:

KONSEKVENSER

Hvis forretnigsudvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om status for taskforcens arbejde taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Forretningsudvalget får en fornyet status på mødet den 3. maj 2022. På forretningsudvalgets møde den 14. juni 2022 vil taskforcen præsentere sin afrapportering med forslag til det videre arbejde.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

30. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget præsenteres løbende for en status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse af de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sagen indeholder en generel status for begge områder, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Dertil har administrationen mulighed for at uddybe særlige områder ved behov, ligesom forretningsudvalget også har mulighed for at sætte fokus på konkrete områder. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.

Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed.

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage fra januar 2021. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne.

Data fra Sundhedsplatformen pr. 23. marts 2022 viser, at udredningsretten er overholdt for 84 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken i februar 2022, og at 64 % blev udredt inden for 30 dage i denne periode. Antallet af udredningsforløb i februar 2022 (13.046) var ca. på niveau med antallet af udredningsforløb i februar 2021 (12.912).

For børne- og ungdomspsykiatrien ses, at overholdelsen af udredningsretten var 52 % af afsluttede udredningsforløb i februar 2022, og andelen af patienter, der blev færdigudredt inden for 30 dage, var 46 %. Det bemærkes, at overholdelsen i børne- og ungdomspsykiatrien har ligget lavt i flere måneder af 2021 og 2022. Dette skal ses i lyset af en markant stigning i antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien det seneste år, hvilket har udfordret kapaciteten. Der er med budget 2022 afsat ekstra 29 mio. kr. i 2021-2022 til styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien, samt igangsat en række tiltag, der skal bidrage til at løfte overholdelsen af udredningsretten på området.

Data viser, at overholdelsen af udredningsretten i voksenpsykiatrien er på et vedvarende stabilt højt niveau. I februar 2022 blev udredningsretten overholdt for 98 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 92 % blev udredt inden for 30 dage.

Hospitalerne har siden foråret 2020 været nødt til at udskyde aktivitet grundet COVID-19. Sygeplejestrejken henover sommeren 2021 gav anledning til, at der blev udskudt yderligere aktivitet på hospitalerne, ligesom der efter sygeplejestrejken har været udfordringer med at opretholde normalt aktivitetsniveau på grund af vakante stillinger, forsinket ferieafvikling, mindre villighed til at tage ekstravagter samt COVID-19 relateret sygdom/fravær. Dette har påvirket hospitalernes muligheder for at overholde udredningsretten, og hospitalerne arbejder nu målrettet på at øge kapaciteten til et normalt aktivitetsniveau samt afvikle udskudt aktivitet.

Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker pr. 23. marts 2022:

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 10. november 2020 at fastholde en målsætning om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse af standardforløbstiderne i kræftpakkerne var i december 2021 75 %, i januar 2022 70 % og 76 % i februar 2022. Data ses i bilag 1.

For nogle kræftområder ses en lav målopfyldelse, herunder særligt for prostata-, bryst og lungekræft. Data er indhentet fra Sundhedsplatformen den 23. marts.

Gennem længere tid er udviklingen i regionens målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes på hospitalerne systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder optimal udnyttelse af kapaciteten. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen i målopfyldelsen af forløbstider, hvor der også følges op på igangsatte og planlagte initiativer, der skal afhjælpe udfordringerne. Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på kræftområdet understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.

Nedenstående tabel viser data vedr. overholdelse af udredningsret og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker opgjort pr. 23. marts 2022:

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne, herunder er der fortsat fokus på brystkræft, lungekræft og prostatakræft.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 15. marts 2022, forelægges sagen forretningsudvalget den 5. april 2022 med opdaterede data. Udvalget får status igen på forretningsudvalgsmødet i maj.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

31. Vinterpakke 1 og 2 - status på udmøntning

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

I løbet af vinteren har både regionale og nationale politikere sat midler af til at hjælpe et presset sundhedsvæsen.

Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede den 9. november 2021 at afsætte 30 mio. kr. til en regional vinterpakke (Vinterpakke I) med det formål at styrke hospitalernes fastholdelse og rekruttering på den korte bane.

Partierne bag finansloven blev den 5. december 2021 enige om at tilføre sundhedsvæsenet 1 mia. kr. til at styrke sundhedsvæsenets robusthed over vinteren (Vinterpakke II). Region Hovedstadens andel er 312,4 mio. kr.

Vinterpakkerne er ikke den eneste mulighed for tillæg, der bidrager til at honorere medarbejdere og styrke sundhedsvæsenets robusthed i den aktuelle vinterperiode. F.eks. er der aftalt et belastningstillæg til jordemødre på hospitalernes fødesteder samt tillæg for tjeneste på COVID19-afsnit til plejepersonale.

Administrationen giver med denne sag status på udmøntningen af midlerne fra de to vinterpakker.

SAGSFREMSTILLING

Vinterpakke I er besluttet med et bredt formål om at styrke fastholdelse og rekruttering. Midlerne i Vinterpakke I er ikke kun givet til løntillæg, og der er ikke på samme måde som med Vinterpakke II lavet en aftale om fordelingen af midlerne med de faglige organisationer. Det er derfor heller ikke muligt at lave en lige så detaljeret opgørelse af anvendelse af midlerne i Vinterpakke I som i Vinterpakke II.

Hospitalerne har givet en kort beskrivelse af, hvordan midlerne er anvendt på det enkelte hospital. Principperne for udmøntning af midlerne har været drøftet lokalt i hospitalernes MED-udvalg.

Midlerne i Vinterpakke I er anvendt til de medarbejdere, som man lokalt har vurderet som mest relevant målgruppe ift. at styrke fastholdelse og rekruttering. De fleste hospitaler har udmøntet midlerne i engangstillæg, men der er også prioriteret kompetenceudviklende tiltag. Bilag 1 beskriver, hvordan hvert hospital har anvendt midlerne.

Regionsrådet vedtog, at midlerne fra Folketinget både skulle anvendes til at fastholde medarbejdere og til at styrke aktiviteten i sundhedsvæsenet. Regionsrådet lagde vægt på, at det er nødvendigt at prioritere de mest pressede områder, samt at medarbejderne får udbetalt et beløb, der kan mærkes.

Region Hovedstaden og en række faglige organisationer indgik d. 19. december aftale om, hvordan Vinterpakke II skulle fordeles (jf. bilag 2). I alt har 18 faglige organisationer tiltrådt aftalen. Aftalen ophører pr. 30. april 2022.

Aftalen består af følgende initiativer til at styrke og understøtte aktiviteten:

Regionsrådet har valgt, at pengene udmøntes lokalt, hvor man har konkret viden om, hvor behovet er størst. Hospitalerne og Akutberedskabet har derfor udpeget de afsnit og medarbejdere, der skal tilgodeses.

Region Hovedstaden følger planen for udmøntning af midlerne. Dvs. der fortsat er midler, der skal fordeles frem mod april 2022.

Tallene i tabellerne nedenfor er opgjort pr. 17. februar 2022. I tallene indgår forbruget til tillæg, der er tildelt og registret, idet udgiften er afholdt. Derudover indgår det forventede forbrug til de tillæg, der er tildelt, men endnu ikke udbetalt.

I alt er der pr. 17. februar tildelt tillæg for i alt 228,2 mio. kr. svarende til ca. 73% af den samlede sum på 312,4 mio. kr. Det betyder, at der er 84,2 mio. kr., som skal fordeles frem mod april 2022. Det er aftalt med de faglige organisationer, at eventuelle restmidler anvendes som løn efter principperne i aftalen.

Fordelingen pr. 17. februar 2022 af de forskellige tillæg mellem hospitaler og medarbejdergrupper fremgår af tabellerne nedenfor.

Det bemærkes, at udgifter til FEA-vagter ikke er komplet i oversigterne nedenfor – dels har der været en fejl i lønkørslen i januar, som betyder, at FEA-indstillingerne fra 2021 ikke er med i oversigterne, og dels vil forventede udgifter til FEA-vagter for virksomheder og afdelinger, der er overgået til vagtplanlægningssystemet Optima, først fremgå, når de er afholdt.

I tabel 1 er anvendelsen af Vinterpakke II fordelt på hospitaler og Akutberedskabet angivet.

Tabel 3 viser antallet af medarbejdere, der har modtaget tillæg fra Vinterpakke II fordelt på fagstillingsgruppe pr. 17. februar 2022.

Af tabel 4 fremgår de faktuelle og forventede forbrug på de tre tillægstyper fordelt på fagstillingsgrupper pr. 17. februar 2022.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt måle effekten af Vinterpakke II. Et af de parametre, der kan belyse effekten, er personaleomsætningen. Sædvanligvis vurderes personaleomsætning ikke for perioder under 12 måneder, da månedsvis personaleomsætning er præget af for tilfældige udsving til, at der kan uddrages entydige og retvisende konklusioner.

Udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsnet og forretningsudvalget bliver på møde i hhv. juni og august orienteret om effekten af Vinterpakke II. Her vil der ekstraordinært blive set på personaleomsætningen i den begrænsede periode december 2021 - april 2022 sammenlignet med samme periode et år tilbage. Derudover vil der blive fulgt op på effekt ift. patientbehandling.

KONSEKVENSER

ØKONOMI

70% af midlerne i Vinterpakke II er fordelt efter lønbudget på hospitalerne og i Akutberedskabet. For at tage hensyn til det ekstra pres, der vurderes at være på hovedfunktionsniveau på akuthospitalerne, særligt på de ovenfor nævnte områder, er 30% fordelt til akuthospitalerne, inklusiv Bornholms Hospital, efter befolkningsstørrelsen i hospitalernes planområde.

Hertil kommer enkelte tilpasninger, idet andelen til Amager og Hvidovre Hospital er korrigeret pga. hospitalets aktuelle pres på alle de ovennævnte områder, mens Region Hovedstadens Psykiatris andel er nedjusteret. Fordelingen fremgår af kolonnen ”ramme” i tabel 1.

Midlerne er fordelt med 20 pct. i 2021 og 80 pct. i 2022. I 2021 betyder det, at der er udmøntet ca. 62,5 mio. kr., som indgår i regnskabsresultatet. Bevillingerne indarbejdes teknisk i forbindelse med 1. økonomirapport 2022.

KOMMUNIKATION

Der laves en intranetnyhed om status på udmøntningen, evt. suppleret med ekstern nyhed på hjemmesiden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 15. marts 2022, forelægges sagen forretningsudvalget den 5. april 2022. Udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsnet og forretningsudvalget bliver på møde i hhv. juni og august orienteret om effekten af Vinterpakke II.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

32. Årsrapport om informationssikkerhed og databeskyttelse 2021/2022

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. marts 2022:
Sagen blev udsat.
Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Som led i aftale om ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed” vedtaget af Danske Regioner i januar 2015, skal regionsrådet en gang årligt forelægges en orientering om informationssikkerheden i regionen. Sektion for Informationssikkerhed har på den baggrund udarbejdet en årsrapport, som giver en status på arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden. Seneste status blev fremlagt for forretningsudvalget d. 15.september 2020.

SAGSFREMSTILLING

Årsrapporten fremhæver relevante aktiviteter og udvalgte nøgletal for 2021 og giver et indblik i de kommende indsatsområder for 2022.

Det er administrationens vurdering, at der er en god og stabil fremdrift i udviklingen af regionens informationssikkerhed og databeskyttelse. Herudover bemærkes det:

Som supplement til årsrapporten 2021/2022 kan det i forhold til den aktuelle sikkerhedssituation nævnes, at Region Hovedstadens CIMT tilpasser regionens cyber-tekniske værn løbende og dynamisk i forhold til det aktuelle trusselsbillede. Dette sker i forhold til egne vurderinger og erfaringer samt i forhold til de informationer CIMT får fra samarbejdspartnere. Der er løbende dialog med Center for Cybersikkerhed og Sundhedssektorens decentrale Cyber- & informationssikkerhedsenhed (DCIS-Sund), der samler trusselsvurderinger på tværs at sundhedssektoren, samt øvrige sikkerhedspartnere, som regionen anvender til at overvåge og justere sikkerhedsværn.

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 15. marts 2022, forelægges sagen forretningsudvalget den 5. april 2022.

Årsrapporten forelægges forretningsudvalget årligt. Sektion for Informationssikkerhed vil således fremlægge en ny rapport i 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

33. Region Hovedstadens whistleblowerordning - halvårlig status

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. marts 2022:
Sagen blev udsat.
Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Af retningslinjerne for whistleblowerordningen fremgår det, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år, jf. retningslinjernes § 9 (bilag 1).

Med denne orientering forelægger administrationen rapporten for whistleblowerordningen for perioden 1. juli til 31. december 2021.

SAGSFREMSTILLING

Fakta om whistleblowerordningen
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer Regionen Hovedstadens whistleblowerordning for at sikre, at der er uvildighed i sagerne.

Fakta om whistleblowerordningens formål og område
Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan foretage indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen skal en indberetning indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle:

Eksempler på problemstillinger, som ikke skal indberettes til whistleblowerordningen, kan være utilfredshed med løn, overtrædelse af alkoholpolitik mv., som i stedet skal indberettes til fx tillidsrepræsentanten eller til ledelsen.

Indberetninger for 2. halvår 2021
Siden afrapporteringen for 1. halvår af 2021 på mødet i forretningsudvalget den 10. august 2021 har der været:

Alle 3 afviste indberetninger har drejet sig om forhold, som efter beskrivelsen ikke har haft den alvorligere karakter, der er betingelsen for, at der kan ske behandling i whistleblowerordningen.

Til sammenligning var der 28 indberetninger i 1. halvår 2021, hvilket var det højeste antal indberetninger siden ordningens etablering i 2015.

I 2020 var antallet af indberetninger 25 for hele året. Forskellen på antallet af indberetninger fra 2020 (25 for hele året) til 2021 (43 for hele året) er markant. Stigningen i antallet af indberetninger skal formentlig ses i lyset af, at der i den offentlige debat er et fokus på den nye lovgivning om obligatoriske whistleblowerordninger. Desuden er der sket flere indberetninger som følge af COVID-19 samt flere indberetninger vedrørende en sag om et lægehus, som også har været berørt i pressen. Indberetninger som følge af COVID-19 har givet anledning til en stigning af antal sager i kategorien ”Andet”. Kategorien ”Økonomi” er ligeledes steget.

Samlede antal indberetninger siden whistleblowerordningens start i 2015
Af det samlede antal indberetninger til whistleblowerordningen gennem årene er der flest indberetninger inden for emnerne:

Siden ordningens etablering i 2015 er der i 6 sager givet sanktioner som følge af indberetningerne i form af påtale/advarsel/tjenstlig samtale.

I perioden fra whistleblowerordningens etablering i oktober 2015 og frem til den 31. december 2021 er der modtaget i alt 131 indberetninger, hvoraf 99 indberetninger har været omfattet af whistleblowerordningen.

Særligt om #MeToo
I lyset af efterårets fornyede #MeToo-debat i Danmark, og regionens opmærksomhed på håndtering af sager om uønsket seksuel opmærksomhed mellem regionens ansatte, er der i 2021 indberettet 2 sager om uønsket seksuel opmærksomhed. Den ene sag er afvist, da den ikke var omfattet af ordningens område. Den anden sag er afsluttet efter enhedens tilbagemelding og er kategoriseret under emnet ”Arbejdsmiljø og sikkerhed”. Der er således ikke kommet nye sager om uønsket seksuel opmærksomhed siden afrapporteringen for 1. kvartal 2021.

I dag kan en medarbejder indberette sager om uønsket seksuel opmærksomhed på følgende måder:

Nye regler om whistleblowerordninger pr. 17. december 2021
EU har vedtaget et whistleblowerdirektiv den 7. oktober 2019. Direktivet forpligter offentlige myndigheder og visse private arbejdsgivere til at etablere whistleblowerordninger. Direktivet udvider området for, hvornår der som minimum skal ske indberetning af overtrædelser inden for en række specifikke områder, herunder eksempelvis folkesundhed og offentlige indkøb. Direktivet indeholder også bestemmelser om, at personer, som indberetter overtrædelser, skal beskyttes mod repressalier.

Direktivet er blevet gennemført i dansk ret i form af ’Lov om beskyttelse af whistleblowere’. Den nye lov trådte i kraft den 17. december 2021.

For Region Hovedstadens whistleblowerordning betyder det, at regionens retningslinjer er blevet opdateret ift. til den nye lov. Der er bl.a. sket ændringer i forhold til:

Administrationen har besluttet, at Region Hovedstaden pr. 1. maj 2022 skal overgå til Bech-Bruuns whistleblowerløsning Safe2Whistle i forhold til etablering og drift af whistleblowerordningen. GotEthics varetog tidligere denne opgave. Den nye løsning er langt mere brugervenlig og intuitiv, og den samlede udgift forventes at blive lavere.

KONSEKVENSER

Administrationen har den 17. november 2021 skriftligt og mundtligt orienteret RMU (Regions MED-udvalget) om overgangen til den nye platform i forbindelse med, at den nye whistleblowerlov trådte i kraft i december 2021. Orienteringen indeholdt også en gennemgang af, hvordan regionens whistleblowerordning er tilpasset i forhold til ændringer i den nye lov.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 15. marts 2022, forelægges sagen forretningsudvalget den 5. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

34. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Sagsfremstilling

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING

Journalnummer

35. Eventuelt

36. Underskriftsark

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Meddelelse - Allonge til bevillingsaftale om støtte til Region Hovedstaden vedrørende Steno Diabetescenter Copenhagen i perioden 2020-2029

Den nuværende bevillingsaftale om støtte til Region Hovedstaden vedr. Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC) i perioden 2020-2029 (bilag 1), som blev indgået imellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden i 2016, fastsætter sammensætningen af SDCC-bestyrelsen og procedure for udpegning til bestyrelsen. Den nuværende bestyrelse består af seks medlemmer:

- Et medlem af regionens koncerndirektion (fast formand) udpeget af regionsrådet

- En repræsentant udpeget af de universitære miljøer udpeget af regionsrådet efter indstilling fra Københavns Universitet

- En repræsentant for kommunerne udpeget af regionsrådet efter indstilling fra Kommunekontaktrådet Hovedstaden

For at sikre tæt brugerinddragelse i bestyrelsesarbejdet har to brugerrepræsentater derudover deltaget som tilforordnede i bestyrelsesmøderne.

Koncerndirektionen og Novo Nordisk Fonden har aftalt nedenstående ændringer til bevillingsaftalen (bilag 2), som af parterne vurderes at være af ikke væsentlig karakter, og derfor kan gennemføres ved administrativ aftale mellem parterne.

Bestyrelsen kommer fremover til at bestå af ni medlemmer, idet den udvides med:

- To brugerrepræsentanter, som bliver faste medlemmer af bestyrelsen på linje med de øvrige medlemmer.

- Et medlem med faglig baggrund som alment praktiserende læge. Formålet er at styrke det tværsektorielle samarbejde, som almen praksis bidrager til, og som er med til at forbedre patientbehandlingen.

For at lette den administrative proces i forbindelse med udskiftning af bestyrelsesmedlemmer ændres udpegningen således, at medlemmet fra hhv. kommunerne, Københavns Universitet og regionens koncerndirektion fremadrettet sker direkte uden forelæggelse for regionsrådet. Brugerrepræsentanterne og medarbejderrepræsentanten er udpeget for en fireårig periode.

Den udarbejdede ændringsaftale (bilag 2) vil blive underskrevet af parterne efter forretningsudvalgets møde den 5. april 2022.

Journalnummer

Bilag

2. Meddelelse - Status Letbane, februar 2022

Forretningsudvalget modtager kvartalsvis en statusrapport for Letbanen. Vedlagte rapport dækker perioden fra november 2021 frem til ultimo januar 2022.

Økonomisk fremdrift
Budgettet for de driftsrelaterede anlæg er uden afvigelser med et forbrug på 580 mio. kr.

Budgettet for anlægsomkostninger udviser afvigelser med et mindreforbrug på 16 pct. i forhold til budgetteret. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut januar 2022 er 3.026 mio. kr. med forbrug på 2.561 mio. kr. Det skyldes primært manglende fremdrift på en række delstrækninger som følge af bl.a. forsinkede ledningsomlægninger, manglende forberedende arbejder, uafklarede myndighedsforhold samt anlægsentreprenørernes manglende fremdrift for egne arbejder. Hovedstadens Letbane arbejder tæt sammen med entreprenørerne, CG Jensen og Per Aarsleff i form af re-planlægning med henblik på at opnå færdiggørelse af alle arbejder til de aftalte terminer/milepæle.

Risiko
Risikobilledet rapporteres for både anlægsprojektet og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer. Den samlede økonomiske risiko for projektet er opgjort til 581 mio. kr., hvilket kan holdes inden for de samlede reserver på 961 mio. kr.

Generelt er projektet udfordret af det høje aktivitetsniveau inden for anlægssektoren med stor efterspørgsel/mangel på arbejdskraft til følge.

Arbejdsmiljø
Der har i perioden november 2021 til og med januar 2022 været en ulykke, som har resulteret i sygefravær for arbejdet på Letbanen.

Journalnummer

Bilag

3. Meddelelse - Orientering om tilbagemelding fra Movia vedr. CPH-Minibusser

Administrationen har i forbindelse med udarbejdelsen af svar på politikerspørgsmål 013-22 om anklager mod CPH Minibusser stillet af Peter Westermann (F) og Sadek Al-Amood (F) (vedlagt som bilag 1) bedt Movia om at vende tilbage med en redegørelse til Region Hovedstaden. Politikerspørgsmålet var foranlediget af kritik fra Danmarks Radios undersøgende magasin, Pengejægerne. Kritikken går på falske fakturaer, hvidvask og viderekanalisering af offentlige midler til kriminelle netværk. Redegørelsen er vedhæftet som bilag 2.

Movia har ikke været bekendt med de forhold, der beskrives af Danmarks Radio. Oplysningerne skulle ifølge Movia være til undersøgelse hos SKAT. Movia ser med stor alvor på de nævnte forhold, og de har derfor taget kontakt til deres advokat med henblik på at vurdere de videre skridt. CPH Minibusser er hverken sigtet eller dømt, og Movia kan derfor ikke hæve kontrakten uden at pådrage sig et erstatningsansvar.

En del af forudsætningen for kontrakten er, at CPH Minibusser har en vognmandstilladelse fra Færdselsstyrelsen. For at kunne have det, skal CPH Minibusser ifølge Færdselsstyrelsen sandsynliggøre, at ledelse og personkreds bag en virksomhed driver virksomhed på forsvarlig måde. Movia har derfor kontaktet Færdselsstyrelsen og spurgt, hvorvidt Færdselsstyrelsen finder anledning til at foretage en fornyet bedømmelse af vandelskravet i relation til CPH Minibusser eller påtaget sig yderligere undersøgelse.

Journalnummer

Bilag

4. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

Mio.kr.	Udgiftsloft	Regnskab 2021	Afvigelse i forhold til udgiftsloft	Heraf afholdte COVID-udgifter	Afvigelse øvrig økonomi 2021
Sundhedsområdet	38.263	39.237	-974	1.130	156

Tabel 1: Ventetid for borgere henvist med henvisningsårsag 10 og 11 (let til moderat angst og depression)	01.01.2020	01.07.2020	01.01.2021	01.07.2021	01.01.2022
Antal psykologer med kvoter	-	-	-	28	28
Antal psykologer med kvote, som har opdateret ventetid	11	11	12	5	6
Gnst.ventetid i uger for psykologer *med kvote*	9,5	12,5	12,4	12,6	13,8
Gnst. ventetid i uger for *alle psykologer* med opdateret ventetid	13,2	14,4	14,4	16,5	16,1

Tabel 2: Omsætning	2019	2020	2021
Gnst. omsætning for regionen for psykologer med kvote	kr. 475.235	kr. 520.332	kr. 513.056
Gnst. omsætning for regionen for alle psykologer*	kr. 282.222	kr. 286.883	kr. 306.084

	2022	2023
Midler fra socialfonden (40%)	8,2 mio. kr	8,2 mio. kr
Medfinansiering fra projekter (60%)	12,8 mio. kr.	12,8 mio. kr.
Fordeling af medfinansiering:
Bidrag til regional medfinansiering fra økonomiaftale eks. adm. bidrag	4,6 mio. kr.	4,6 mio. kr.
25% medfinansiering fra deltagende projektpartnere	5,3 mio. kr	5,3 mio. kr
Behov for finansiering fra Region Hovedstaden (budgetmidler)	2,85 mio. kr	2,85 mio. kr

Forretningsudvalg - mødesager

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

2. Lukket punkt.

3. Lukket punkt.

4. Lukket punkt.

5. Lukket punkt.

6. 1. økonomirapport 2022

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Beretning vedrørende løbende revision 2021

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. Revision af kasse- og regnskabsregulativet for Region Hovedstaden

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Årsregnskab 2021

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

10. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

11. 4. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

12. 4. kvartalsrapport 2021, Ny Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND