Regionsrådets beslutning den 15. november 2022:
Dagsordenen blev godkendt.
Dorte Wilhelmsen (C), Jacob Rosenberg (C), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Trine Schaltz (F) og Anne Ehrenreich (ufp).
Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti (O) foreslår:
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til forberedende behandling i forretningsudvalget forud for endelig vedtagelse i regionsrådet. Afrapporteringen fra Task Force undersøgelsen blev ligeledes behandlet i forretningsudvalget.
Regionsrådets beslutning den 15. november 2022:
Formanden satte medlemsforslagets indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: D (1), O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 7.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), F (4) og Ø (6), i alt 34.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Forslagets indstillingspunkt 1 var hermed bortfaldet.
Formanden satte medlemsforslagets indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), alt 6.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4) og Ø (6), i alt 35.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Forslagets indstillingspunkt 2 var hermed bortfaldet.
Formanden satte medlemsforslagets indstillingspunkt 3 til afstemning:
For stemte: O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 6.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4) og Ø (6), i alt 35.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Forslagets indstillingspunkt 3 var hermed bortfaldet.
Formanden satte medlemsforslagets indstillingspunkt 4 til afstemning:
For stemte: O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 6.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4) og Ø (6), i alt 35.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Forslagets indstillingspunkt 4 var hermed bortfaldet.
Formanden satte medlemsforslagets indstillingspunkt 5 til afstemning:
For stemte: O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 6.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4) og Ø (6), i alt 35.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Forslagets indstillingspunkt 5 var hermed bortfaldet.
Dorte Wilhelmsen (C), Jacob Rosenberg (C), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Trine Schaltz (F) og Anne Ehrenreich (ufp).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti (O) har den 25. oktober 2022 anmodet om at få behandlet et forslag om ny uvildig undersøgelse af hændelsen i Fields den 3. juli 2022.
Region Hovedstadens Task Force har frikendt sig selv i sin undersøgelse af forløbet. Efterfølgende har TV-2, Jyllandsposten, Ekstra-Bladet m.fl. sået tvivl om rapportens konklusion. Det er sket med konkrete påstande og dokumentationer, som konkluderer helt modsat af Task Forcens konklusion.
Det er Dansk Folkeparti’s vurdering, at vi ikke kan efterlade de dræbtes familier, de sårede og hele den danske offentlighed i en tilstand, hvor der er berettiget tvivl om, sagernes rette sammenhæng og forløb. Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at ny undersøgelse, helt uvildig, igangsættes.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil det blive oversendt til forretningsudvalget til realitetsbehandling.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 15. november 2022.
22060397
Administrationen indstiller over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. november 2022:
Godkendt, idet regionsrådet ønsker, at der også inkluderes mennesker med synshandicap i kommissorium.
Dorte Wilhelmsen (C), Jacob Rosenberg (C), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Trine Schaltz (F) og Anne Ehrenreich (ufp).
I konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden 2022-2025 aftalte partierne at nedsætte fire opgaveudvalg, herunder et opgaveudvalg om styrket kollektiv trafik og cyklisme. På det konstituerende møde for regionsrådet den 7. december 2021 blev tre regionsrådsmedlemmer udpeget til udvalget - Marianne Frederik (Ø) er udpeget som formand, Sadek Al-Amood (F) som næstformand og Bergur Løkke Rasmussen (V) som medlem.
Udvalgsformandskabet har i samarbejde med administrationen udarbejdet kommissorium for opgaveudvalget, der hermed forelægges regionsrådet til godkendelse.
Regionsrådet har i lighed med forrige valgperiode ved konstitueringen besluttet at inddrage borgernes perspektiver og viden på regionens arbejde. Borgernes erfaringer og oplevelser kan bidrage til, at regionen udvikler bedre trafikløsninger, og at borgerne bliver mere tilfredse i mødet med den kollektive trafik. Inddragelsen af borgernes viden sker gennem en række midlertidige opgaveudvalg (§ 17, stk. 4-udvalg).
Opgaveudvalget for rejsen med bus, tog og cykler i Region Hovedstaden
Udvalgsformandskabet har i samarbejde med administrationen afgrænset formålet med opgaveudvalget til, at borgerne og politikerne sammen skal definere udfordringer og finde løsninger ved hverdagstransport med henblik på at gøre det lettere og mere attraktivt at bruge regionale busser og lokaltog.
Opgaveudvalgets medlemmer består af tre politikere Marianne Frederik (Ø), Sadek Al-Amood (F) og Bergur Løkke Rasmussen (V), to kommunalpolitikere udpeget af KKR-Hovedstaden samt 12-15 borgere, som har konkrete erfaringer med at benytte kollektiv trafik. Rekruttering af borgere vil gå i gang umiddelbart efter regionsrådets godkendelse af kommissorium. For at nå ud til så mange borgere som muligt vil der rekrutteres ved henvendelse til f.eks. pendlerorganisationer og via onlineopslag på Region Hovedstadens hjemmeside samt i pendlergrupper og forummer relateret til kollektiv trafik på sociale medier mv. Udvalgsformandskabet udvælger borgere til opgaveudvalget på baggrund af de ansøgninger, der er modtaget.
I forbindelse med budgetaftalen for 2023 blev det aftalt, at der på det regionale udviklingsområde skulle igangsættes et pilotprojekt med en digital platform i forbindelse med borgerinvolvering. Administrationen vil i forbindelse med udvalgets løbende arbejde og i samråd med udvalgsformandskabet nærmere vurdere, hvordan udvalgets arbejde kan understøttes digitalt med henblik på proces, dokumentation, kommunikation mv. Platformen forventes også at kunne bruges til det opfølgende arbejde efter opgaveudvalgets afslutning.
Opgaveudvalgets arbejde igangsættes i starten af 2023 og forventes afsluttet i foråret 2023, hvor udvalget præsenterer sine anbefalinger til regionsrådet.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil rekrutteringsprocessen for borgere til udvalget igangsættes med henblik på opstart af udvalgets arbejde i starten af 2023.
Borgere i udvalget modtager i lighed med forrige valgperiode diæter og godtgøres for transport. Som aftalt ved konstitueringen modtager regionsrådsmedlemmerne ikke vederlag for deltagelse i opgaveudvalgsmøder.
Ved tiltrædelse af indstillingen planlægges en kommunikationsindsats om nedsættelse af opgaveudvalget og i forbindelse med, at borgere skal rekrutteres til udvalget. Ligeledes kommunikeres der ved opgaveudvalgets afgivelse af endelige konklusioner og anbefalinger.
Sagen forelægges regionsrådet den 15. november 2022.
David Meinke / Iben Fibiger
22055805
Bilag 1: Kommissorium for opgaveudvalg for rejsen med bus, tog og cykler i Region Hovedstaden 8. nov
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. november 2022:
Godkendt.
Dorte Wilhelmsen (C), Jacob Rosenberg (C), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Trine Schaltz (F) og Anne Ehrenreich (ufp).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. november 2022:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet skal i henhold til § 18 i lov om forurenet jord én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning.
Udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2023 (bilag 1) forelægges hermed med henblik på at sende den til kommentering i offentligheden. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Efter offentlig kommentering vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2023 til endelig godkendelse, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Administrationens udkast til den prioriterede liste er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen: "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som er vedtaget på regionsrådets møde den 19. november 2019. Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes.
Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af den første jordplan i 2014 været områdeorienteret. Det vil sige, at fokus er på at færdiggøre indsatsen over for alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer inden for udvalgte grundvandsområder, frem for at sprede indsatsen over alle grundvandsområder i regionen. Grundvandsområder er administrative enheder, udpeget af regionen ved at slå de oplande, hvorfra drikkevandet indvindes, sammen til 54 grundvandsområder (bilag 2). Det giver mindre følsomhed over for de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres.
Oversigt over den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2023 hvad angår grundvand og indeluft
Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2023 forventer at videreføre videregående undersøgelser på 96 lokaliteter og igangsætte videregående undersøgelser på 25-30 nye lokaliteter fordelt på 23 kommuner (bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 10 lokaliteter, heraf 7 nye, samt opfølgende arbejde på 13 lokaliteter; f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Afværgeaktiviteterne, hvoraf 5 er i forhold til indeluft, er fordelt på 18 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).
I 2023 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært finde sted inden for jordplanens prioriterede områder samt på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og trænge ind i boliger, så indeluften påvirkes, hvilket giver risiko for menneskers sundhed..
Med udgangen af 2022 forventes det, at den videregående undersøgelsesindsats i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i 25 af de 54 prioriterede grundvandsområder i Jordplan II. Størstedelen af de nye grundvandsundersøgelser, der igangsættes i 2023, vil være på lokaliteter, som er forurenet med klorerede opløsningsmidler i de sidste 29 af Jordplanens 54 grundvandsområder. Status for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til 85-procentområderne fremgår af bilag 6. De mørkegrønne områder svarer til, at ca. 22 procent af den samlede grundvandsressource i Jordplan II-områderne er sikret mod forurening med primært klorerede opløsningsmidler. I 2022 har grundvandsområdet Bjellekær skiftet status fra ”Godt i gang" (lysegrøn) til ”Færdigt” (mørkegrøn).
Som tidligere nævnt sker der parallelt med grundvandsindsatsen også en videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2023 prioriteres det at igangsætte nye videregående undersøgelser på 4-6 boliggrunde ud over forsatte undersøgelser på 21 boliggrunde. Herudover fer der opfølgning på tre afværgeindsatser i 2022 i forhold til indeluft, og yderligere 2 forventes igangsat i 2023. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft, der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og eventuelt afføde en uacceptabel høj påvirkning af indeluften i boligen.
Undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand i 2023
Der forventes ikke gennemført en særlig indsats i forhold til overfladevand i 2023, fordi midlerne fra staten udløber i 2022. Det er aftalt, at der i 2023 gennemføres nye forhandlinger mellem regionerne og Miljøministeriet med henblik på finansiering af de resterende indledende undersøgelser, eventuelle påkrævede videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der ikke blev finansieret med aftalen fra juni 2020.
Pesticider i grundvandet
Med Jordplan II er der lagt op til en styrkelse af pesticidindsatsen i de højest prioriterede grundvandsområder. Pesticider har indtil for nylig ikke været betragtet som særligt problematiske i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden. Men inddragelse af nye pesticidtyper i regionernes analysepakker og i vandværkernes kontrol af drikkevandet har vist, at pesticider er en større trussel for grundvandet i Danmark - også her i regionen - end hidtil antaget. Hvor forurening med klorerede opløsningsmidler stammer fra punktkilder (f.eks. påfyldnings-, vaske- eller gamle lossepladser), kan forurening med pesticider stamme fra både fladekilder (regelret anvendelse ved spredning på marker) og punktkilder.
Regionen har kun lovhjemmel til en indsats rettet mod pesticidpunktkilder. Derfor er samarbejde mellem region, kommuner og vandforsyninger nødvendigt for bedst muligt at sikre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse mod pesticider. Bl.a. har Region Hovedstaden i samarbejde med vandforsyningsselskaberne HOFOR og NOVAFOS igangsat et projekt, der skal belyse mulige indsatser og omkostninger i forhold til nedbrydningsproduktet DMS, som stammer fra pesticider anvendt enten i frugtavl (f.eks. ved jordbærdyrkning) eller som biocid i maling og træbeskyttelse. Det danske kvalitetskriterium for DMS i drikkevand er 0,1 mikrogram/l. I EU-lovgivningen defineres DMS som et "ikke-relevant" nedbrydningsprodukt og drikkevandskriteriet sat til 0,75 mikrogram/l. Forslag til pesticidindsats og principper for rækkefølge i tiltag planlægges forelagt miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet som del af samlet pesticidstrategi i 1. kvartal 2023.
PFAS
I sagen "Forslag til PFAS-aktiviteter i 2023" på samme udvalgsmøde er der redegjort nærmere for de udfordringer, regionen har i forhold til PFAS samt planerne for PFAS-aktiviteter i 2023. Brandøvelsespladser vurderes at være særligt kritiske i forhold til PFAS-belastningen af miljøet. I 2023 planlægges gennemført videregående undersøgelser i forhold til at forberede oprensende indsats på en-tre af de mest kritiske brandøvelsespladser i Region Hovedstaden, forudsat det endeligt afklares, at der ikke er mulighed for at give undersøgelsespåbud til forureneren.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende, at udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordofrureningsområdet i 2023 (bilag 1) sendes til kommentering i offentligheden.
I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplan II´s prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 procent af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 procent af drikkevandsressourcen, som ikke er omfattet af Jordplan II, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2023 (inkl. drift af tekniske anlæg og tilført økonomi som følge af den nye PFAS-indsats) forventes at udgøre 100 mio. kr. og afholdes inden for regional udviklingsbudget. Herudover har staten afsat et særskilt øremærket budget i 2023 på 10 mio. kr. til regionens gennemførelse af undersøgelser og afværgeforberedende arbejder vedrørende de fire generationsforureninger.
Udkast til oversigt over regionens offentlige indsats i 2022 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i jordforureningsloven. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. november 2022, forretningsudvalget den 8. november 2022 og regionsrådet den 15. november 2022.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen
22049957
Bilag 2: Bilag 2 - Grundvandsområder i Region Hovedstaden
Bilag 3: Bilag 3 - Videregående undersøgelser - 2023
Bilag 4: Bilag 4 - Oprensninger - 2023
Bilag 5: Bilag 5 - Drift tekniske anlæg - 2023
Bilag 6: Bilag 6 - Jordplan_Fremdrift - ultimo 2022
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. november 2022:
Godkendt.
Dorte Wilhelmsen (C), Jacob Rosenberg (C), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Trine Schaltz (F) og Anne Ehrenreich (ufp).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. november 2022:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet fremmede på mødet den 23. august 2022 Socialistisk Folkepartis medlemsforslag om:
Forslaget blev derfor sendt i realitetsbehandling i miljø- og klimaudvalget.
Administrationen vil under oplægget til sagen ”Status på Jordplanen ”Vejen til ren jord og rent vand II” præsentere PFAS-aktiviteter i 2023 på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
PFAS-stoffer er skadelige selv i meget små mængder og nedbrydes stort set ikke i naturen. Flere af stofferne mistænkes for at være kræftfremkaldende og kan medføre dårligt immunforsvar, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser. Nogle PFAS-stoffer ophober sig i mennesker og dyr. Nogle er meget mobile i jord og kan sive ned i grundvandet.
Øget PFAS-oprensning kræver mere viden om PFAS-stofferne, forbedrede undersøgelsesmetoder og mere viden om teknologi, der virker i forhold til at sikre en effektfuld oprensning. Regionerne og andre parter er i gang med at udrede problemets omfang, men det fremstår tydeligt, at der bliver behov for at udvikle og teste oprensemetoder.
Administrationen vurderer, at det ikke vil være muligt at iværksætte fuldskala PFAS-oprensninger allerede i 2023. Det skyldes flere ting. Først og fremmest, at overblikket over PFAS-grunde og hvilke grunde, der udgør den største risiko overfor drikkevand og sundhed, ikke er tilstrækkeligt. Dernæst at der mangler indsigt i, hvordan den oprensende indsats skal udføres. Dette er grundlæggende forudsætninger for en effektfuld indsats.
I 2022 og 2023 arbejder administrationen derfor på, hvordan der kan skabes overblik over opgavens omfang, og en hensigtsmæssig rækkefølge at løse opgaven i.
Med henblik på at fremme PFAS-indsatsen i Region Hovedstaden er det optimalt, der i 2023 gennemføres aktiviteter i forhold til at forberede oprensende indsats på nogle af de mest kritiske brandøvelsespladser. Viden og erfaringer med denne nye type af forurening, herunder hvordan undersøgelser og oprensninger designes og gennemføres, er central for efterfølgende at kunne opskalere oprensningsindsatsen på andre PFAS-forurenede grunde.
Region Hovedstaden får 6,4 mio. kr. til arbejdet med PFAS fra staten i forbindelse med økonomiaftalen for 2023 mellem regeringen og Danske Regioner. En indsatsen der nu bliver yderligere forstærket med de 3,6 mio. kr., som regionsrådet har øremærket til PFAS i budgetaftalen for 2023. Administrationens forslag til PFAS-aktiviteter i 2023 kan afholdes indenfor disse i alt 10 mio. kr.
Plan for PFAS-aktiviteter i 2023
Følgende aktiviteter er planlagt i 2023:
Administrationen arbejder også videre med løsning af kapacitetsudfordringer hos de miljørådgivere, der udfører undersøgelser og oprensninger for regionen bl.a. gennem en invitation til et dialogmøde om udfordringer og løsninger i midten af november 2022.
Henvendelse til regeringen om forøget pulje til oprensning af PFAS
I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er der afsat 20 mio. kr. om året til PFAS-indsatsen. På nuværende tidspunkt har regionerne ikke tilstrækkeligt overblik over og indsigt i oprensningsopgaven til at kunne komme med et detaljeret skøn over, hvor mange penge, der skal til for at løse PFAS-opgaven.
Administrationen anbefaler derfor, hvis miljø- og klimaudvalget ønsker at henvende sig til regeringen, at henvendelsen om flere midler skal koordineres med og ske i regi af Danske Regioner.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for regionsrådet at godkende forslaget til PFAS-aktiviteter i 2023, og at en eventuel henvendelse til regeringen om flere midler koordineres med og sker i regi af Danske Regioner.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. november 2022, forretningsudvalget den 8. november 2022 og regionsrådet den 15. november 2022.
Direktør David Meinke/ enhedschef Gitte Ellehave Schultz
14010356
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. november 2022:
Godkendt.
Dorte Wilhelmsen (C), Jacob Rosenberg (C), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Trine Schaltz (F) og Anne Ehrenreich (ufp).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 4. november 2022:
Anbefalet af udvalget med undtagelse af Erdogan Mert (Ø).
Thomas Rohden (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte ved deres møde d. 2. marts 2022 en fælles annoncering af midler afsat til rammeprogrammerne Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsomårdet og Fremtidens Faglærte. Det blev godkendt, at der i år udmøntes op til 11,78 mio. kr. til projekter på regionens ungdomsuddannelser (beløbet er sidenhen korrigeret til 12,85 mio. kr.). Midlerne er efterfølgende annonceret offentligt på regionens hjemmeside og til alle relevante parter.
Regionsrådet har ved deres møde d. 25. oktober 2022 godkendt, at der kan bruges 3.339.271 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til medfinansiering af socialfondsprojekterne "Copenhagen Skills - styrket kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne" og "På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg!".
Med denne sag skal udvalget tage stilling til udmøntning af de 5.032.479 kr. fra rammeaftalen Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet og de 7.173.255 kr. fra rammeaftalen Fremtidens Faglærte (3.339.271 kr. af dette beløb går til projekter under Socialfonden, mens 3.833.984 kr. går til projekter under rammeprogrammet Fremtidens Faglærte).
Regionsrådet kan gennem den regionale udviklingsstrategi bidrage til, at unge har de kompetencer, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarkedet. Det gælder særligt inden for det naturvidenskabelige, tekniske og digitale område, de såkaldte STEM-kompetencer og inden for det faglærte område. Regionsrådet har frem mod 2024 afsat midler til at arbejde med områderne på regionens ungdomsuddannelser.
Fremtidens STEM-kompetencer i Hovedstadsområdet 2020 - 2023 (bilag 1)
I 2025 vil der i Region Hovedstaden være et udækket behov for 17.000 personer med STEM-kompetencer, heraf 14.000 personer med en videregående STEM-uddannelse (Rapporten "STEM-arbejdskraft i Region Hovedstaden fra 2018, bilag 2).
Målsætningerne i Region Hovedstadens rammeprogram: "Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstadsområdet 2019 - 2022" (bilag 1), er som følger:
Der er efterfølgende bevilliget budgetmidler på 4 mio. kr. årligt i 2020 - 2023 (samlet 16 mio. kr.) til et særligt fokus på STEM-fremmende aktiviteter på regionens ungdomsuddannelser. Inden årets udmøntning er der 5,4 mio. kr. tilbage i puljen.
Fremtidens Faglærte 2021 - 2024 (bilag 3)
Danmark kommer i 2030 kommer til at mangle 99.000 faglærte, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (bilag 4).
Målsætningerne i Region Hovedstadens rammeprogram ”Fremtidens Faglærte” (bilag 3). Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte vil arbejde med følgende spor:
Regionsrådet i Region Hovedstaden afsatte med budgetaftalen for 2020 20 mio. kroner til indsatserne Fremtidens Faglærte og Fremtidens Kompetenceråd over en 4-årig periode (2021 – 2024). Inden årets udmøntning er der 15,7 mio. kr. tilbage i puljen.
Vurderingskriterier for udmøntning af budgetmidler til uddannelse
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til realisering af ambitionerne i minimum et af rammeprogrammerne Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstadsområdet eller Fremtidens Faglærte samt i den Regionale Udviklingsstrategi. Projektforslagene er blevet vurderet på en skala fra 1-4 ud fra følgende kriterier:
Regional udvikling:
Afhængighed af tilskud og ekstern medfinansiering:
Mulighed for skalering:
Bredt partnerskab:
Nyskabende:
Projektansøgninger
Der er ved ansøgningsfrist d. 7. september 2022 indkommet 12 ansøgninger, hvor der ansøges om i alt 11.509.523 kr. De indkomne projekter fordeler sig over 16 ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden (2 erhvervsskoler, 8 gymnasier og 6 HF og VUC-institutioner). Herudover er der et bredt udsnit af interessante organisationer og offentlige aktører, som indgår som partnere og interessenter i flere af projekterne. Projekterne fordeler sig på 6 projekter indenfor STEM-rammeprogrammet, 3 projekter inden for rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, 2 projekter som går på tværs af rammeprogrammerne og 1 projekt, som ligger uden for rammeprogrammerne.
Se bilag 5 for oversigt over alle indkomne projektansøgninger, samt ratings.
Projektansøgninger
1. "Klimaentreprenører på HvG" - v. Hvidovre Gymnasium (bilag 6)
I samarbejde med Fonden for entreprenørskab og EBO Consult. 1,5-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af klimaforløb for alle skolens elever.
Projektets samlede budget er på 2.359.030 kr., heraf regionale midler: 801.180 kr.
2. "Fremtidens grønne iværksættere" v. NEXT uddannelses København (bilag 7)
I samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og Gate 21. 2,5-årigt projekt. Videreudvikling af nuværende projekt om grønt iværksætteri. Særligt stærkt fokus på skole-virksomhedssamarbejde.
Projektets samlede budget er på 2.064.000 kr., heraf regionale midler 1.564.000 kr.
3. "Sømløse overgange mellem VUC og Social- og Sundhedsuddannelserne" v. SOSU H (bilag 8)
I samarbejde med HF og VUC Lyngby, HF og VUC KBH Syd, HF og VUC Nordsjaællnd, Vestegnen HF og VUC, Frederiksberg VUC og STX, KVUC. 1-årigt projekt. Formålet er at udarbejde en dataunderbygget ansøgning til socialfonden med ansøgning i 2024.
Projektets samlede budget er på 1.350.000 kr., heraf regionale midler 1.000.000 kr.
4. "Et fælles sprog for grøn omstilling på tværs af ungdomsuddannelserne" v. Vestegnen HF og VUC (bilag 9)
I samarbejde M-Lund Aps og Danish institute for Sustainable Innovation and Entrepreneurship. 2-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af grønne STEM-undervisningsforløb på baggrund af en større kortlægning af kompetencer til den grønne omstilling.
Projektets samlede budget er på 1.775.000 kr., heraf regionale midler 1.331.250 kr.
5. "Bæredygtig engineering" v. Nørre Gymnasium (bilag 10)
I samarbejde med Kirsten Hasberg, Katrinedal skole, Augenblick Aps og Engineer the Future. 1-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af engineeringforløb med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling for gymnasieelever og elever i folkeskolen.
Projektets samlede budget er på 284.176 kr., heraf regionale midler 213.132 kr.
6. "Science-fremmede på STEM-uddannelserne" v Ørestad Gymnasium (bilag 11)
I samarbejde med Tårnby Gymnasium, Astra, ATU og Henriette Holmegaard. 3-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af STEM-undervisningsforløb med fokus på bæredygtighed, brug af rollemodeller og uddannelse af lærere.
Projektets samlede budget er på 1.469.528 kr., heraf regionale midler 1.102.146 kr.
7. "Fælles front mod at gøre ernæringsassistentuddannelsen mere attraktiv i Region Hovedstaden" v. Hotel- og Restaurantskolen (bilag 12)
I samarbejde med UNord, Campus Bornholm, Kost og ernæringsforbundet, Københavns kommune og Den sociale virksomhed. 2-årigt projekt. Forløb som skal forbedre forholdene på ernæringsassistentuddannelsen for at højne gennemførslen og sikre at elevernes kompetencer matcher branchen.
Projektets samlede budget er på 1.488.800 kr., heraf regionale midler 1.128.800 kr.
8. "Det cirkulære plastik lab" v. Frederiksborg Gymnasium (bilag 13)
I samarbejde med Friluftsrådet, Strandet, Plastic Change og New Loop. 1,5-årigt projekt. Udvikle og afholde workshops, der har til formål at gøre cirkulær økonomi til en naturlig del af undervisningen.
Projektets samlede budget er på 956.320 kr., heraf regionale midler 716.516 kr.
9. "Fremtidens tallerken" v. Hotel- og Restaurantskolen (bilag 14)
I samarbejde med Concito, Dansk vegetarisk forening og Virtio. 1,5-årigt projekt. Udvikle forløb og opkvalificere undervisere til mere grøn og bæredygtig madlavning.
Projektets samlede budget er på 1.358.184 kr., heraf regionale midler 1.034.184 kr.
10. "Bedre overgange gennem øget samarbejde mellem grundskoler og gymnasier på vestegnen" v. Hvidovre gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium (bilag 15)
I samarbejde med lokale grundskoler. 1,5-årigt projekt. Styrket samarbejde mellem grundskoler og det lokale gymnasium, så de sammen kan understøtte bedre overgange fra grundskole til gymnasial uddannelse.
OBS: Projektet ligger uden for rammeprogrammernes formål.
Projektets samlede budget er på 1.882.128 kr., heraf regionale midler 1.311.810 kr.
11. "Verdensmålsuddannelse" v. Øregård Gymnasium (bilag 16)
I samarbejde med DTU, Fonden for entreprenørskab, CBS, Digital Tech Summit og Eksperimentarium. 2-årigt projekt. Udvikling af forløb som skal øge interessen for STEM-fagene blandt gymnasiets elever, samt højne den mentale trivsel.
Projektets samlede budget er på 938.006 kr., heraf regionale midler 703.505 kr.
12. "Holdånd" v. Hotel- og Restaurantskolen (bilag 17)
1-årigt projekt. Har til formål at nedbringe frafaldet af elever på gastronomiuddannelserne ved at vente med at danne hold til eleverne kender hinanden.
Projektets samlede budget er på 853.000 kr., heraf regionale midler 603.000 kr.
Midler til udmøntning og projekter indstillet til tilskud
Det totale beløb til udmøntning i år er 12.845.280 kr. Herfra går 3.339.271 kr. til medfinansiering af socialfondsprojekter. Beløbet til udmøntning til projekter er således 9.506.009 kr. Da der er ansøgt om midler til projekter for i alt 11.509.523 kr. i regionalt tilskud, bliver det nødvendigt at prioritere mellem de indkomne ansøgning.
Administrationen indstiller projekt nr. 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 11 og 12 til tilskud. Alle projekter lever op til kriterierne for udmøntning i annonceringen og forventes at understøtte målsætningerne i både rammeprogrammer og den regionale udviklingsstrategi. De indstillede projekter udgør i alt 13.121.044 kr. inklusiv egenfinansiering, heraf 8.866.463 kr. i tilskud fra Region Hovedstaden.
Administrationen anbefaler at bevillingen til projekt nr. 3 betinges af, at der forelægger en ansøgning til Socialfonden i 2024, således at bevillingen ikke udbetales før ansøgningen forelægger. Ansøger er orienteret om dette.
Projekt nr. 4 og 10 indstilles til afslag. Begrundelse for afslag er følgende:
Projekt nr. 4: Administrationen vurderer, at en for stor del af tilskuddet skal gå til et analyseværktøj og ikke til undervisning på skolen. Der findes allerede gode analyser på området, og regionen er også selv involveret i en analyse af behovet for arbejdskraft til den grønne omstilling gennem Greater Copenhagen. Herudover har ansøger ikke indgået partnerskabsaftaler med andre uddannelsesinstitutioner, hvorfor behovet for analyseværktøjet er uklart hos regionernes andre ungdomsuddannelser.
Projekt nr. 10: Projektet ligger uden for begge rammeprogrammer og lever således ikke op til kriterier for udmøntning i annonceringen. Administrationen har været i dialog med ansøger, som er indforstået med, at ansøgningen ikke opnår støtte i denne annoncering.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes af 5.032.479 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsromådet og 3.833.984 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til de godkendte projektforslag. Herudover udmøntes 3.339.271 kr. til medfinansiering af projekter under Socialfonden. Efter den politiske godkendelse vil projekterne kunne igangsættes fra januar 2023.
Tilskuddet udbetales bagudrettet efter indsendelse af statusrapport og perioderegnskab for afholdte aktiviteter. Administrationen er i løbende dialog med projektejer angående eventuelle ændringer. Større ændringer som har betydning for projektets formål, vil blive præsenteret for udvalget.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes af 5.032.479 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsromådet og 3.833.984 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til de godkendte projektforslag. Herudover udmøntes 3.339.271 kr. til medfinansiering af projekter under Socialfonden.
Der vil blive udarbejdet en fælles kommunikation i forbindelse med udmøntning. Til hvert projekt kræves kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle beskrives.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 4. november 2022, forretningsudvalget d. 8. november 2022 og regionsrådet d. 15. november 2022.
David Meinke/ Per Egedal Iskov
22001905
Bilag 1: Bilag 1_Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstadsområdet 2019-2022
Bilag 2: Bilag 2_STEM-komptencer i Region Hovedstaden
Bilag 3: Bilag 3_Fremtidens Faglærte
Bilag 4: Bilag 4_Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030
Bilag 5: Bilag 5_Overblik over projekter + ratings
Bilag 6: Bilag 6_1. Hvidovre Gymnasium STEM
Bilag 9: Bilag 9_4. HF og VUC Vestegnen
Bilag 10: Bilag 10_5. Nørre Gymnasium
Bilag 11: Bilag 11_6.Ørestad Gymnasium
Bilag 12: Bilag 12_7. HRS FF (ernæringsassistentuddannelse)
Bilag 13: Bilag 13_8. Frederiksborg Gymnasium
Bilag 14: Bilag 14_9. HRS STEM
Bilag 15: Bilag 15_10- Hvidovre Gymnasium (ekstra)
Bilag 16: Bilag 16_11. Øregaard Gymnasium
Bilag 17: Bilag 17_12. HRS FF (holdånd)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. november 2022:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C ), Dorte Wilhelmsen (C), Jacob Rosenberg (C), Line Ervolder (C),Peter Westermann (F), Carsten Scheibye (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Trine Schaltz (F) og Anne Ehrenreich (ufp).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 4. november 2022:
Anbefalet
Thomas Rohden (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet behandlede og godkendte tildelingskriterierne for kulturpuljen til den næste generation på regionsrådsmødet den 22. marts 2022.
Administrationen har modtaget i alt 16 ansøgninger, og der har derved været stor interesse for puljen. Puljen udgør samlet 3,3 mio. kr., som med denne sag skal udmøntes til ansøgte kulturprojekter, der er prioriterede efter tildelingskriterierne for kulturpulje til den næste generation.
Region Hovedstaden ønsker at fremme et mangfoldigt og varieret kulturudbud, der ligeledes skal bidrage til flere aktive og sunde borgere med bedre fysisk og mental trivsel, hvilket fremgår af den Regionale Udviklingsstrategi. Regionen annoncerede i marts 2022 en pulje på 2 mio. kr. til støtte af projekter, der omhandler trivsel og fællesskab for børn og unge. Grundet tilbageløb fra andre regionale udviklingsprojekter er puljen sidenhen blevet forøget og udgør nu 3,3 mio. kroner. De 1,3 mio. kroner i tilbageløbsmidler er akkumuleret på tværs af det regionale udviklingsområde, gennem tilsagsbudgetterede projekter bl.a. uddannelse og klima.. Administrationen anbefaler, at midlerne grundet den store interesse på kulturområdet, anvendes til støtte af flere af kulturprojekterne, der har en høj faglig kvalitet. Da tilbageløbsmidlerne skal anvendes i indeværende år, vil det være vanskeligt at få afløb for midlerne på andre områder end kultur eller uddannelse, hvor der er andre tilsagsmuligheder end på det øvrige regionale udviklingsområde.
Til kulturpulje til den næste generation 2022 har administrationen modtaget i alt 16 ansøgninger. Det samlede ansøgte beløb udgår således 5.621.850 kr., hvilket er 2.321.850 kr. for meget ift. puljens størrelse. Administrationen indstiller derfor, at udvalget for trafik og regional udvikling foretager en prioritering blandt de 16 ansøgninger og anbefaler denne til forretningsudvalget og regionsrådet.
Tildelingskriterier
Projekterne er vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:
Administrationens forslag til en systematisk tilgang til prioritering
I bilaget med samlet overblik over ansøgningerne (bilag 1) vises administrationens vurdering af ansøgningerne. Ansøgningerne har haft et generelt højt niveau.
Administrationen foreslår en udmøntningsprioritering af 10 tilsagn. Herved opnår de 10 projekter med den højeste score, vurderet ud fra tildelingskriterierne, tilsagn.
Administrationen foreslår at fravælge følgende projekter på baggrund af en vurdering ud fra tildelingskriterierne:
Ansøgninger
Herunder præsenteres de ansøgninger, der af administrationen har modtaget den højeste score. Ansøgningerne fremgår i den rækkefølge som administrationen har vurderet dem i forhold til tildelingskriterierne og hvor mange point de har opnået:
1. "Artsay" med Copenhagen Habour Parade som leadpartner (Bilag 2)
Projektet vil føre socialt udsatte unge sammen med unge kunststuderende om at samskabe tværkunsteriske, fysiske værker.
Målgruppen for projektet er unge i alderen 20-30 år.
Der ansøges om 357.000 kr. (hvilket udgør 75 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
2. "Fællesskaber og frirum - guidet læsning for unge" med Kulturmetropolen som leadpartner (Bilag 3).
Projektet vil arbejde med guidet fælleslæsning for unge, der mistrives på ungdomsskoler og væresteder.
Målgruppen er unge i alderen 14-22.
Der ansøges om 300.000 kr. (hvilket udgør 36.6 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
3. "Se, Lyt, Tal - museers samarbejde med psykiatrien" med Frederiksbergmuseerne som leadpartner (Bilag 4).
Projektet vil afholde forløb på Frederiksbergmuseerne for unge psykiatribrugere.
Målgruppen er psykiatribrugere i alderen 18-30 år.
Der ansøges om 206.600 kr. (hvilket udgør 65.9 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
4. "Sund Esport Ambassadør" med Esport Danmark som leadpartner (Bilag 5)
Projektet vil uddanne personer, der arbejder med unge i E-sports-foreninger, således at disse kan være medvirkende til at skabe dannende og demokratiske fællesskaber, samt lære de unge om kost og motion.
Målgruppen er unge og ansatte i E-sports-foreninger.
Der ansøges om 500.000 kr. (hvilket udgør 40.4 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
5. "ActionHygge: New Kids On The Block" med Nus Nus Aps (Bilag 6)
Projektet vil afholde et arrangement af unge for unge med forskellige kulturelle aktiviteter, der skaber rum for fællesskaber og samvær.
Målgruppen er unge mellem 13 og 17 år.
Der ansøges om 360.000 kr. (hvilket udgør 75 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
6. "Mino Kulturklub" med Mino Danmark som leadpartner (Bilag 7)
Projektet vil skabe trygge og inkluderende fællesskaber for socialt og udsatte minoritetsunge ved at bygge bro til etablerede kulturinstitutioner på Københavns Vestegn.
Målgruppen er minoritetsunge mellem 15 og 30 år.
Der ansøges om 500.000 kr. (hvilket udgør 71.4 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
7. "Ny i Naturen" med DGI Nordsjælland som leadpartner (Bilag 8)
Projektet vil uddanne 24 unge naturværter, samt afholde naturevents i to kommuner for gennem ung til ung kontakt at åbne øjnene for de oplevelsesmuligheder, der ligger i den nære natur.
Målgruppen er 24 unge i alderen 13-18 år, der uddannes til naturværter, samt 350 børn i alderen 6-12 år, der deltager i naturevents.
Der ansøges om 352.000 kr. (hvilket udgør 74.89 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til 16 point.
8. "DOX:CONNECT" med CPH:DOX v. De Københavnske Filmfestivaler som leadpartner (Bilag 9)
Projektet vil arbejde med unge hvis deltagelser i fællesskaber kræver en dedikeret rekrutterings- og netværksindsats i f.eks. udsatte boligområder.
Målgruppen er unge mellem 16 og 25 år.
Der ansøges om 350.000 kr. (hvilket udgør 61.4 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
9. "RÅ Festival" med Kulturmetropolen som leadpartner (Bilag 10)
Projektet vil udvikle og afholde en 2-dages festival for unge, med fokus på samskabelse, ung til ung-formidling og et kulturbegreb med højt til loftet.
Målgruppen er unge i alderen 13-24 år.
Der ansøges om 100.000 kr. (hvilket udgør 16.26 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
10. "Unge københavnere og kunsthal møder hinanden gennem samtidskunst" med Kunstforeningen GL Strand som leadpartner (Bilag 11)
Projektet vil afholde udstillingsbesøg og workshopforløb, hvor unge skaber egne kreative projekter og præsenterer kunstoplevelser og projekter for nabolaget.
Målgruppen er børn i alderen 10-13 år.
Der ansøges om 220.000 kr. (hvilket udgør 74.6 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 15 point.
Der er udarbejdet et samlet oversigtsskema over alle ansøgninger i bilag 1. Derudover er der udarbejdet særskilte bilag pr. projekt med vurdering i forhold til tildelingskriterierne. De komplette ansøgninger kan rekvireres hos administrationen.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 3,3 mio. kr. af puljen for kultur til næste generation til indstillet kulturprojekter. Administrationen vil løbende følge gennemførelsen af projekterne.
Såfremt kulturpulje til den næste generations samlede ramme på 2 mio. kr. ikke udmøntes, vil overskydende midler blive tilbageført til bevillingsområdet øvrig regional udvikling.
Såfremt rammen for de puljede tilbageløbsmidler på 1,3 mio. kr. ikke udmøntes til kulturprojekter under kulturpulje til den næste generation, vil overskydende midler blive tilbageført til puljen for tilbageløbsmidler.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil der i 2022 blive udmøntet for 3.245.600 kr. De overskydende tilbageløbsmidler beløbende på 54.400 kr. vil blive tilbageført til puljen for tilbageløbsmidler.
Et tilsagn er en politisk bevilling, som er udstedt til én tilsagnsmodtager, ofte som støtte til et specifikt projekt.
Efterhånden som projektet skrider frem, kan der ske ændringer i budgettet, som betyder at tilsagnsmodtager ikke bruger hele tilsagnet. De tilbageværende midler i tilsagnet løber derfor tilbage til Region Hovedstaden. Administrationen registrerer hvilke projekter, der evt. har skabt tilbageløb. Der er ofte tale om små beløb, som i sig selv ikke er nok til at finansiere nye initiativer. Region Hovedstaden samler derfor tilbageløbsmidlerne sammen i en pulje. Når puljen opnår en tilstrækkelig størrelse, kan den udmøntes i form af nye tilsagn.
Fra 2023-2025 har regionsrådet indgået en budgetaftale om 2 mio. kroner årligt til kulturområdet. Tildelingskriterierne for disse midler er endnu ikke fastlagt.
Der vil blive udarbejdet fælles kommunikation ifm. udmøntning. Til hvert projekt kræves, at modtager efter tilsagn udarbejder en kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 2. november 2022, forretningsudvalget den 8. november 2022 og regionsrådet d. 15. november 2022.
David Meinke/ Per Egedal Iskov
22050133
Bilag 1: Overblik over ansøgninger
Bilag 2: Copenhagen Harbour Parade
Bilag 4: Frederiksbergmuseerne
Bilag 10: Kulturmetropolen (RÅ Festival)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. november 2022:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Dorte Wilhelmsen (C), Jacob Rosenberg (C), Turan Akbulut (C), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Trine Schaltz (F) og Anne Ehrenreich (ufp).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 4. november 2022:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
LAG Fjordlandet har den 29. september 2022 sendt deres udkast til udviklingsstrategi i høring ved regionsrådet i Region Hovedstaden. Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar. Jvf. bekendtgørelsen om oprettelse af tilskudsberettigede lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter og fiskeriområder i perioden 2023-2027 §25, skal lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier i høring ved regionsrådet i det område som udviklingsstrategien dækker for at sikre, at den lokale udviklingsstrategi ikke strider mod regionale planer og strategier.
En lokal aktionsgruppe (LAG) er en forening, som består af et partnerskab mellem borgere, foreninger, virksomheder og lokale myndigheder. LAG Fjordlandet dækker Frederikssund Kommune i Region Hovedstaden og Lejre Kommune i Region Sjælland og er dermed en tværregional LAG. Regionsrådet udpegede den 27. september 2022 regionsrådsmedlemmet Anja Rosengreen (F) som Region Hovedstadens repræsentant i LAG Fjordlandet.
LAG Fjordlandet skal arbejde med udvikling og innovation gennem projektstøtte under Landdistriktsprogrammet med henblik på at skabe lokal udvikling. Foreningen er finansieret af Bolig- og Planstyrelsen og EU gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Levetiden for en lokal aktionsgruppe følger EU's programperioder. Programperioden 2014-2020 blev i 2020 forlænget af EU-Kommissionen til 2022. LAG Fjordlandet forbereder derfor den kommende programperiode 2023-2027. LAG Fjordlandets udviklingsstrategi vil dermed gælde for 2023-2027 (bilag 1: LAG Fjordlandet Udviklingsstrategi).
Visionen for LAG Fjordlandet er at styrke sammenhængen i området til gavn for borgere og virksomheder gennem bæredygtige fællesskaber og samarbejder.
LAG Fjordlandet har i udkastet til udviklingsstrategien fokus på to overordnede tematikker: job og vækstskabende erhvervsudvikling samt udvikling af landdistrikter med fokus på oplevelsesøkonomi og bosætning.
Det erhvervsrettede mål har tre undertemaer:
Landdistriktsmålet er ligeledes inddelt i undertemaer:
Region Hovedstaden har ikke politisk vedtagne strategier eller planer, der relaterer sig til erhverv og oplevelsesøkonomi.
LAG Fjordlandet har udarbejdet en ambitiøs udviklingsstrategi med en vision om at styrke sammenhængen i lokalområdet, som ligger i tråd med Region Hovedstadens ambition at sikre det gode og sunde liv, hvor der er lige muligheder for alle borgere i hele regionen. Region Hovedstaden bifalder, at LAG Fjordlandet har nedsat sig som en tværregional lokal aktionsgruppe med de udviklingsmuligheder på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland, som aktionsgruppen gennem uddeling af midler kan bidrage med til lokalområdet.
I udkastet til udviklingsstrategi for LAG Fjordlandet er der fokus på attraktivitet i forhold til tiltrækning af turister. Region Hovedstaden opfordrer LAG Fjordlandet til at være opmærksomme på synergierne mellem turisme og kultur. Herunder især hvordan mangfoldige kulturtilbud bidrager til attraktiviteten og sammenhængskraften i lokalområder.
LAG Fjordlandet har i udkastet til udviklingsstrategien identificeret udfordringer for LAG området, som også er udviklingsdagsordner i Region Hovedstaden, herunder trafikinfrastruktur, bæredygtig energiproduktion og klimatilpasning. Region Hovedstaden opfordrer LAG Fjordlandet til at fokusere på, hvordan LAG Fjordlandet kan bidrage til at styrke udviklingen af lokale løsninger herpå, da dette både vil styrke den regionale, nationale og internationale attraktivitet og interesse i LAG Fjordlandets geografi.
Administrationen anbefaler, at regionsrådet uddelegerer kompetencen til at afgive høringssvar for lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier til administration, som vil orientere udvalget for trafik og regional udvikling ved en meddelelse. Regionsrådet har ikke tidligere haft lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier i høring.
Administrationen har udarbejdet et høringssvar til LAG Fjordlandets udviklingsstrategi, som fremgår af bilag 2 - høringssvar til LAG Fjordlandets udkast til udviklingsstrategi.
Ved godkendelse af indstillingen godkender regionsrådet afgivelsen af administrationens forslag til høringssvar til LAG Fjordlandets udviklingsstrategi for 2023-2027 og godkender delegeringen af kompetencen til afgivelsen af fremtidige høringssvar på lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier til administrationen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022, forretningsudvalget den 11. november 2022 og regionsrådet den 15. november 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
22058377
Bilag 1: Udviklingstrategi LAG Fjordlandet
Bilag 2: Høringssvar til LAG Fjordlandets udkast til udviklingsstrategi for 2023-2027
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. november 2022:
Godkendt.
Dorte Wilhelmsen (C), Jacob Rosenberg (C), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Trine Schaltz (F) og Anne Ehrenreich (ufp).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F), Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Rigshospitalet har et aktuelt behov for at modernisere og udvide operationskapaciteten på det karkirurgiske område. Det er nødvendigt dels at erstatte den eksisterende kapacitet, så den driftssikres, og dels at udvide kapaciteten for at imødegå den øgede efterspørgsel inden for en hensigtsmæssig tidsramme.
På den baggrund lægges der nu op til at etablere to tidssvarende hybridstuer på Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet.
Sagen vil være delt i en åben del og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i et særskilt bilag (bilag 1), der redegør for projektets økonomiske ramme. Den økonomiske beskrivelse er fortrolig af hensyn til regionens forhandlingssituation med leverandører.
Nuværende behandlingskapacitet
Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet betjener borgere fra hele Region Hovedstaden på det karkirurgiske område. Afdelingen behandler følgende patientgrupper:
Til behandling af karkirurgiske patienter benyttes tre typer operationsstuer:
På nuværende tidspunkt råder Rigshospitalet kun over én hybridstue til karkirurgi, hvor udstyr og apparatur er utidssvarende. Der opstår jævnligt tekniske udfordringer med udstyret på stuen.
På denne stue udføres årligt mellem 420 og 450 operationer, jf. nedenstående datatræk fra Sundhedsplatformen. Stuen anvendes til planlagt aktivitet alle hverdage og har på nuværende tidspunkt udvidet åbningstid tirsdag til fredag (kl. 8-17) for at få flest mulig patienter igennem.
Kilde: SP
Stigende efterspørgsel på behandling
Behovet for hybridoperationer er stigende. Fra 2016 til 2021 har der været en vækst i antallet af henvisninger til Karkirurgisk Afdeling på knap 33 procent. Ligeledes forventes en yderligere vækst på 4 - 5 procent i 2022.
Rigshospitalet forventes desuden at modtage en godkendelse til at udføre behandling af højtspecialiseret aortabehandling i november 2022, hvilket antages at resultere i mellem 30 - 40 nye patienter årligt fra andre regioner.
Patienterne prioriteres i øjeblikket således, at alle akutte patienter behandles. Dette medfører, at et større antal subakutte og elektive patienter må flyttes eller aflyses.
Der er dermed behov for at styrke og udvide kapaciteten til to hybridstuer. Rigshospitalet har undersøgt muligheden for at indrette en eksisterende operationsstue til hybridstue. Dette vurderes ikke at være muligt, da operationsstuerne ikke er store nok til formålet.
Kapacitetsudvidelse og nedsat ventetid
Det forventes, at to fungerende hybridstuer fremadrettet vil medvirke til at:
Etableringen af de to nye rum vil føre til en fordobling af hybridkapaciteten. Således vil kapaciteten kunne øges med 350 - 400 indgreb pr. år. Det vil i praksis betyde, at der vil være færre aflysninger af planlagte patienter. Ligeledes vil ombygningen medvirke til bedre ressourceudnyttelse og en mere optimal planlægning af patientforløb, der kan forhindre, at patienter får akutte forløb.
Forbedret arbejdsmiljø og bemanding
Etableringen af to stuer vil bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet, da aktiviteten i langt højere grad end i dag vil kunne afvikles inden for almindelig åbningstid. Set ud fra et længere tidsperspektiv vil det ikke være muligt at imødekomme efterspørgslen på en enkelt stue, selv med betydelig udvidet åbningstid.
Et andet aspekt omhandler bedre strålebeskyttelse, da der anvendes røntgenundersøgelse undervejs ved hybridindgreb. Således er strålebeskyttelse af medarbejdere og patient helt afgørende, idet mange af procedurerne er forbundet med særlig høj stråling grundet lange proceduretider.
I moderne hybridrum er det muligt at sikre et bedre arbejdsmiljø og strålehygiejne med skærme og loftophængte blyforklæder til personalet, som forebygger stråling samt muskel- og skeletskader. Det nye udstyr anvender desuden en banebrydende ny teknologi i forbindelse med røntgenundersøgelser, der reducerer stråledosis for patienter og personale med i gennemsnit 80 procent.
Rigshospitalet vurderer, at det vil det være muligt at bemande den ekstra operationsstue, ligesom det er muligt at skaffe såvel anæstesi- som operationssygeplejersker til en ekstra stue. Det er ligeledes muligt at bemande sengeafdelingen svarende til aktiviteten fra en ekstra operationsstue. Der er desuden en forventning om, at nyt personale kan oplæres i etableringsperioden.
Projektbeskrivelse
Ombygningen på Rigshospitalets karkirurgiske afdeling omfatter blandt andet:
Under hele byggeperioden vil der blive taget særlige foranstaltninger i forhold til ombygning i et område med patienter, adgang til byggepladsen, støj, hygiejne mv.
Det kan tilføjes, at den nuværende operationsstue kører videre, indtil de nye stuer er klar til at blive taget i brug.
Tidsplan
Det samlede projekt gennemføres i samarbejde med regionens strategiske partnerskab og en bygherreleverance af medicoudstyr. Med det strategiske partnerskab har Region Hovedstaden etableret et langsigtet samarbejde med udvalgte entreprenører og rådgivere om at gennemføre regionens bygge- og renoveringsopgaver over en fireårig periode.
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, forventes projektet vedr. ombygning på Afdeling for Karkirurgi igangsat i 4. kvartal 2022 og afsluttet senest i 4. kvartal 2023.
Såfremt sagens indstilling tiltrædes, vil administrationen i tæt samarbejde med Rigshospitalet igangsætte en udbudsproces på medicoudstyr samt en mindre del af det tekniske udstyr. Derudover igangsættes projektering og efterfølgende udførelse af projektet.
Projektet forventes at kunne gennemføres inden for den økonomiske ramme og tid. Administrationen har indgået en aftale med det strategiske partnerskab vedrørende en større del af bygningsarbejdet. Dette med henblik på at minimere risici ved projektet og imødegå den aktuelle markedsusikkerhed i forhold til blandt andet materialepriser, levering af komponenter og udførselsressourcer.
Den økonomiske ramme for ombygningen beskrives i bilag 1, der som nævnt er fortroligt af hensyn til regionens forhandlingsposition i et kommende udbud.
Center for Ejendomme varetager kommunikationen om projektets økonomi og fremdrift til projektets parter, herunder Rigshospitalet.
Rigshospitalet varetager den interne kommunikation til MED samt medarbejdere.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. november 2022 og regionsrådet den 15. november 2022.
Mogens Kornbo / Rasmus Møgelvang / Michael Langgaard Nielsen
22059603
Bilag 1: Lukket bilag.
Bilag 2: Notat om lokale anlægsmidler til FU og RR som opfølgning på hybridstuesagen
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. november 2022:
Regionsrådet godkendte, at Helle Bonnesen (C) og Jørgen Johansen (C) erklærede sig inhabile og Helle Bonnesen (C) og Jørgen Johansen (C) forlod salen under sagens behandling.
Godkendt, idet Konservative Folkeparti indstillede følgende medlemmer til de nu ledige poster efter Helle Bonnesens fritagelse :
Formanden modtog desuden fra Konservative Folkeparti følgende navne på medlemmer til fordeling af følgende poster:
Dorte Wilhelmsen (C), Jacob Rosenberg (C), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Trine Schaltz (F) og Anne Ehrenreich (ufp).
Regionsrådsmedlem Helle Bonnesen (C) har oplyst, at hun under henvisning til varetagelse af sit erhverv som folketingspolitiker ønsker sig fritaget for sine regionale hverv med virkning fra dags dato.
Regionsrådet skal derfor tage stilling til, at betingelserne for Helle Bonnesens (C) udtræden af regionsrådet er opfyldt, samt at Jørgen Johansen (C) som første stedfortræder på listen kan indtræde i regionsrådet, samt i givet fald fordele poster vedrørende Helle Bonnesens (C) øvrige regionale hverv.
Udtræden af regionsrådet
Et medlem af regionsrådet skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv m.v., har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Afgørelsen om, hvorvidt anmodningen skal imødekommes, træffes af regionsrådet.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen om, at Helle Bonnesen (C) udtræder af regionsrådet, indtræder Det Konservative Folkepartis første stedfortræder, Jørgen Johansen (C) i regionsrådet.
Øvrige regionale hverv
Når et udvalgsmedlem udtræder i valgperiodens løb, hvori udvalgsmedlemmet er indvalgt af en bestemt gruppe, besættes den ledigblivende plads i udvalget af den samme gruppe. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes af et medlem fra den samme partiliste, som det medlem, der udtræder. Det er derfor Det Konservative Folkeparti, der indstiller medlemmer til besættelse af de nu ledige poster.
Det Konservative Folkeparti skal indstille medlemmer til indtrædelse til følgende poster:
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingerne i sagen, vil regionsrådsmedlem Helle Bonnesen (C) med virkning fra dags dato være udtrådt af regionsrådet og være fritaget for regionale hverv, som hun er udpeget til af regionsrådet. Jørgen Johansen (C) er i stedet nyt regionsmedlem. Samtidig vælges nye medlemmer til udvalg mv.
Der vil blive orienteret om Helle Bonnesen (C) udtræden og fordelingen af de regionale poster på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 15. november 2022.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
22010139, 21071012, 22001961, 21071354, 20014990, 20014994, 21078834, 20026938.
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. november 2022:
Godkendt.
Dorte Wilhelmsen (C), Jacob Rosenberg (C), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Trine Schaltz (F) og Anne Ehrenreich (ufp).
Med denne sag skal regionsrådet godkende et nyt medlem til udvalget for fastholdelse og rekruttering.
På regionsrådsmødet den 21. juni 2022 godkendte regionsrådet, at Brian Høier (A) udtrådte af udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet, samt at Ergin Özer (A) indtrådte på hans plads i udvalget. Ergin Özer (A) udtræder imidlertid af regionsrådet med udgangen af november 2022, idet han har været stedfortræder for Maria Gudme (A), der vender tilbage fra orlov den 1. december 2022. Der skal derfor udpeges et nyt medlem af udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet pr. 1. december 2022.
Når et udvalgsmedlem udtræder af et udvalg i valgperiodens løb, hvori udvalgsmedlemmet er indvalg af en bestemt gruppe, besættes den ledigblevne plads i udvalget af den samme gruppe. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet at en ledig plads, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte. Det er derfor Socialdemokratiet, der skal indstille et medlem til den ledige plads.
Socialdemokraterne har indstillet Brian Høier (A) til udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet.
Med denne sag udpeges Brian Høier (A) som medlem af udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet pr. 1. december 2022.
Administrationen opdaterer hjemmesiden med en oversigt over udvalget medlemmer.
Sagen forelægges regionsrådet den 15. november 2022.
Marie Kruse/Mathilde Augusta Villadsen
22010038, 22001961.
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. november 2022:
Regionsrådet godkendte, at Bergur Løkke Rasmussen (V) erklærede sig inhabil og Bergur Løkke Rasmussen (V) forlod salen under sagens behandling.
Godkendt, idet formanden bemyndiges til at modtage navnene efterfølgende.
Dorte Wilhelmsen (C), Jacob Rosenberg (C), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Trine Schaltz (F) og Anne Ehrenreich (ufp).
Regionsrådsmedlem Bergur Løkke Rasmussen (V) har oplyst, at han under henvisning til varetagelse af sit erhverv som medlem af Europa-Parlamentet, ønsker sig fritaget for sine regionale udvalgsposter med virkning fra dags dato.
Regionsrådet skal med denne sag bemyndige formanden til at modtage navne på de regionsrådsmedlemmer, der indtræder på ledige udvalgsposter.
Bergur Løkke Rasmussen (V) har oplyst, at han nu efter forlketingsvalget skal være medlem af EU-parlamentet. Bergur Løkke Rasmussen (V) ønsker at bibeholde sin plads i regionsrådet, men at udtræde af de øvrige regionale hverv, han er udpeget til.
Når et udvalgsmedlem udtræder i valgperiodens løb, hvori udvalgsmedlemmet er indvalgt af en bestemt gruppe, besættes den ledigblivende plads i udvalget af den samme gruppe. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes af et medlem fra den samme partiliste, som det medlem, der udtræder. Det er derfor Venstre, der indstiller medlemmer til besættelse af de nu ledige poster.
Venstre skal indstille medlemmer til indtrædelse til følgende poster:
Venstre meddeler regionsrådsformanden navne til posternes besættelse snarest muligt.
For så vidt angår udtræden af Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyst, at der skal indstilles både en mandlig og en kvindelig kandidat til ministeriets udpegning af ét medlem af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden.
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil formanden være bemyndiget til at modtage navnene på de nye udvalgsmedlemmer.
Der vil blive orienteret om fordelingen af udvalgsposterne regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 15. november 2022.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
22010159