Bilag 1: Venstre vedrørende letbanestationer ved Herlev og Glostrup hospitaler_adm bemærkningerGodkendt.
Under mødet blev det besluttet at behandle sag 6 før sag 5.
Venstre foreslår:
Godkendt.
I medfør af forretningsordenen for udvalget for trafik og regional udvikling kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter sagen på dagsordenen for førstkommende møde.
Udvalgsmedlem Christine Dal (V) har på vegne af Venstre den 22. maj 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om brugerindvolvering af relevante aktører på Glostrup og Herlev Hospital i forhold til udformningen af Letbane-stationerne og vejvisning til hospitalerne.
Administrationen bemærker, at udvalget for trafik og regional udvikling - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på udvalgsmødet.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag.
Der er i dag ikke tænkt ind, at hospitalerne er aktivt medudviklere til stationens udformning og vejvisning fra letbanen ved Herlev og Glostrup Hospital. Der er behov for medinvolvering af de relevante aktører fra de to hospitaler, så vi får mest mulig glæde af letbanen for vores ansatte og patienter, og derved kan rekruttere flere brugere i letbanen. Vi ønsker, at Glostrup og Herlev Hospital bliver involveret i tilrettelæggelsen af stoppesteder og vejen til og fra arbejdspladsen / hospitalet.
Såfremt udvalget for trafik og regional udvikling fremmer forslaget, vil administrationen igangsætte en proces for brugerinvolvering af aktører fra Glostrup og Herlev Hospital. Udvalget for trafik og regional udvikling vil herefter blive forelagt en opfølgning på processen.
Medlemsforslaget forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23031752
Bilag 1: Venstre vedrørende letbanestationer ved Herlev og Glostrup hospitaler_adm bemærkninger
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt, idet udvalget besluttede at sende følgende forslag til budgetinitiativ videre i de samlet budgetforhandlinger for budgetaftalen for 2024,
8.2 - Tilslutning af opgaveudvalgets anbefalinger
8.4 - Flere aftenafgange på Frederiksværkbanen
8.7 - Opfølgning på procesplan for mobilitetsanalyser for tilgængelighed for hospitalerne
8.8 - Pilotforsøg med selvkørende busser
8.9 - Pulje til cykelparkering ved hospitaler
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 24. januar 2023 den overordnede tidsplan for budgetproces 2024-2027. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 7. marts 2023 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2024-2027. I den forbindelse skal udvalget for trafik og regional udvikling drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover.
Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede budgetinitiativer første gang på mødet den 22. maj 2023. Her videresendte udvalget 10 budgetinitiativer til yderligere kvalificering.
På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2024-27 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen bliver forelagt i juni måned. Det forventes, at økonomiaftalen bliver stram.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for udvalget for trafik og regional udviklings ressortområde:
8.1 - Afklare potentiale i kollektivt bus tilbud mellem Amager og Hvidovre Hospital
8.2 - Tilslutning af opgaveudvalgets anbefalinger
8.3 - Bedre drift og flere passagerer med Frederiksværkbanen
8.4 - Flere aftenafgange på Frederiksværkbanen
8.5 - Færre biologiske drivmidler og mere elektrificering
8.6 - Ingen besparelser på kollektiv trafik i 2024
8.7 - Opfølgning på procesplan for mobilitetsanalyser for tilgængelighed for hospitalerne
8.8 - Pilotforsøg med selvkørende busser
8.9 - Pulje til cykelparkering ved hospitaler
8.10 - Øget frekvens mellem myldretiderne (9-14) på 150S/15E mellem DTU og Nørreport
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
David Meinke/Iben Fibiger
23015504
Bilag 1: 8.1 - Afklare potentiale i kollektivt bus tilbud mellem Amager og Hvidovre Hospital (TRU)
Bilag 2: 8.2 - Tilslutning til opgaveudvalgets anbefalinger (TRU)
Bilag 3: 8.3 - Bedre drift og flere passagerer med Frederiksværkbanen (TRU)
Bilag 4: 8.4 - Flere aftenafgange på Frederiksværkbanen (TRU)
Bilag 5: 8.5 - Færre biologiske drivmidler og mere elektrificering (TRU)
Bilag 6: 8.6 - Ingen besparelser på kollektiv trafik i 2024 (TRU)
Bilag 8: 8.8 - Pilotforsøg med selvkørende busser (TRU)
Bilag 9: 8.9 - Pulje til cykelparkering ved hospitaler (TRU)
Bilag 10: 8.10 - Øget frekvens mellem myldretiderne på 150S_15E mellem DTU og Nørreport (TRU)
Bilag 11: TRU 2. budgetafstemning - budget 2024-2027
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Birgitte Wederking, der er direktør for Greater Copenhagen EU Office, holder et kort oplæg på udvalgsmødet for at give en status om aktuelle dagsordener, kontorets aktiviterer og resultater til gavn for Region Hovedstaden og den samlede østdanske geografi.
GCPHEU repræsenterer ejerkredsen: Region Hovedstaden, Region Sjælland, de 46 kommuner i de to regioner, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet. GCPHEU arbejder for at engagere ejerne af kontoret i EU-muligheder, samarbejder og hjemtag af EU-finansiering, der bidrager til at styrke udviklingen inden for forskning og innovation, grøn omstilling og digitalisering i Østdanmark. Kontorets samlede udgiftsbudget i 2023 er estimeret til 18,0 mio. kr., hvoraf Region Hovedstaden finansierer med 6,2 mio. kr.
Region Hovedstadens fortsatte udvikling er blandt andet afhængig af den finansiering, der kan trækkes hjem fra EU med hjælp fra Greater Copenhagen EU Ofifce (GCPHEU) placeret i Bruxelles. I Region Hovedstadens tilfælde har hjemtag fra EU-budgettet bl.a. bidraget til finansiering af forskning og innovation gennem Horizon Europe programmet og til udviklingsindsatser målrettet grøn omstilling. Samtidig er EU en vigtig platform til at skabe opmærksomhed omkring Region Hovedstadens dagsordener inden for grøn omstilling, miljø, trafik og sundhed.
I 2022 har GCPHEU hjulpet østdanske regioner, kommuner og virksomheder med at opnå samlet 170 mio. kr. i EU-støtte. Det bringer det samlede hjemtag i strategiperioden 2019-2022 op på 538,7 mio.kr. og 50 ansøgninger på tværs af medlemskredsen. GCPHEU har rådgivet og engageret universiteterne og regionerne om interessevaretagelse målrettet EU-programmerne Horizon Europe, dets missioner og partnerskaber, EU4Health, Connecting Europe Facility, Digital Europe og europæisk forsknings- og innovationspolitik. EU-projekterne bidrager blandt andet til fremragende og banebrydende forskning, bedre behandlinger i sundhedsvæsenet, koordineret grøn omstilling, sammenhængende infrastruktur, innovation i virksomheder og opkvalificering af arbejdskraft til gavn for patienter, borgere og virksomheder hovedstadsgeografien.
GCPHEU har i samarbejde med kontorets bestyrelse og styregruppe udarbejdet en ny strategi for kontoret gældende fra 2023-2030 inden for fokusområderne sundhed, grøn omstilling og digitalisering herunder en handlingsplan for 2023-2024. Bestyrelsen ønsker med den nye strategi og handlingsplan at fortsætte den overordnede retning og bygge videre på de resultater, som er skabt i strategiperioden 2019-2022. Udvalget har i høringsfasen afgivet input til strategien.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om Greater Copenhagen EU Office til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2023.
David Meinke/Hait M. Barki
19053806
Bilag 1: Bilag Årsberetning 2022
Bilag 2: Strategi 2023-30_final
Bilag 3: Oplæg om GC EU Office - udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2023
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
STRING er en af regionens vigtigste internationale medlemsorganisationer i forhold at skabe en grøn transportkorridor fra Oslo til Hamborg. Den 11. juni er det to år siden, at STRING lancerede en række anbefalinger fra OECD. Det giver anledning til at gøre status på, hvor langt STRING er nået med at gennemføre anbefalingerne.
På møde i udvalget vil direktør for STRING, Thomas Becker, fortælle om arbejdet STRING og anbefalingerne om at skabe en grøn megaregion.
STRING er et grænseoverskridende politisk samarbejde, som omfatter 8 regioner og 7 store byer i Tyskland, Danmark, Sverige og Norge. Udgangspunktet for samarbejdet er Femern-forbindelsen, som - når forbindelsen står klar i 2029 - vil binde hele regionen sammen, og transporttiden fra København til Hamborg mindskes til 2 1/2 time. STRING er et grænseoverskridende politisk samarbejde, som omfatter 8 regioner og 7 store byer i Tyskland, Danmark, Sverige og Norge.
Den internationale organisation OECD har identificeret STRING som en megaregion med særligt stærke kompetencer og med gode muligheder for at blive en verdensførende megaregion som lever af at udvikle, anvende og eksportere grønne løsninger. Regionen har med sine 14 millioner indbyggere nogle af verdens mest innovative virksomheder inden for udvikling, anvendelse og eksport af grønne løsninger. At etablere sig som en megaregion medfører en forbunden og styrket økonomi, der er afgørende for at tiltrække arbejdskraft, investeringer og skabe vækst. Globale udfordringer som klimaforandringer og pandemier kræver ligeledes god regeringsførelse på tværs af lande og mellem regioner og byer.
Derfor er parterne i STRING gået sammen om at sikre tættere forbindelser med grøn infrastruktur og igangsætter bl.a. konkrete projekter relateret til grøn omstilling og etableringen af en transportkorridor fra Oslo til Hamborg. Nedenfor skitseres nogle af de vigtigste initativer og resultater i STRING gennem de seneste par år.
Anbefalinger i OECD-rapport
I 2020-2021 indgik STRING et samarbejde med OECD om at udvikle 23 anbefalinger stringnetwork.org/Building-a-STRING-megaregion-as-a-Green-Hub-in-the-wake-of-COVID-19 til, hvordan STRING kan blive en megaregion, som er førende inden for udvikling og implementering af grønne teknologier. Hvert medlem har arbejdet videre på at få gennemført anbefalingerne. Region Hovedstaden har bl.a. været co-lead i en af anbefalingerne om at få etableret en grænseoverskridende transportkomission på nationalt niveau (anbefaling 1). Næstformand i udvalget for trafik og regional udvikling og medlem af STRING, Sadek Al-Amood, deltog i juni 2022 i Nordisk Råds møde sammen med Viken fylke (region) for at få sat fokus på behovet for at skabe et tværnationalt forum for at drøfte grænseoverskridende infrastrukturudfordringer. Pt. har Nordisk Råd ikke et udvalg, der kan drøfte transportspørgsmål. Rådet var meget lydhør over for ideen, men der er dog fortsat et par medlemsstater, der er mere tøvende over for en udvidelse af samarbejdet.
Endvidere arbejder Region Hovedstaden på øge samarbejdet inden for grønne indkøb i STRING-korridoren (anbefaling 11). Offentlige grønne indkøb er et af de vigtigste konkrete værktøjer, offentlige myndigheder kan anvende til at skubbe den grønne omstilling fremad og ikke mindst skabe den nordeuropæiske grønne hub, som medlemmerne af STRING arbejder for. Der ligger et stort potentiale i at samarbejde strategisk for at få indflydelse på markedet og samarbejde med andre regioner for at fremme den grønne omstilling. Region Hovedstaden har derfor indledt et samarbejde med Oslo, som er lead på denne anbefaling og et af det mest ambitiøse medlemmer af STRING i forhold til grønne indkøb. Der er i løbet af sommeren og tidlig efterår taget initiativ til at afholde en række webinarer og workshops for at se på på fælles erfaringer og udfordringer med grønne indkøb med henblik på at drøfte fælles politiske målsætninger.
GREATER4H
Et andet initiativ er GREATER4H-projektet, som udvalget for trafik og regional udvikling har medfinansieret med 1,5 mio. GREATER4H skal fremme den grønne omstilling af transportkorridoren fra Oslo til Hamborg. Projektet er et fyrtårnsprojekt i samarbejdet og fået tilsagn fra EU (CEF-midler) på i alt 12,4 mio. euro (92,4 mio kr) til at etablere et netværk af 12 brinttankstationer til brug for tunge køretøjer, som f. eks. lastbiler, på strækningen. De private partnere i projektet, der igangsætter etableringen af tankstationer, er Everfuel, GP Joule og Hynion.
Godstransportanalyse når Femern-forbindelsen står færdig
STRING har sammen med Greater Copenhagen taget initiativ til at undersøge, hvad der sker med godstransporten og omlægningen fra vej til bane, når Femern-forbindelsen står færdig i 2029. Dermed kan analysen danne grundlag for beslutninger i både Greater Copenhagen og i STRING, om infrastrukturen mest hensigtsmæssigt bør tilrettelægges for at opnå en høj og grøn mobilitet. Godstransportanalysen indeholder en række fremtidsscenarier, der viser andelen og mængden af godstrafik over Femern Bælt, når forbindelsen står færdig. EU har en målsætning om, at andelen af godstransport på jernbanen skal øges med 50 % i 2030 og 100 % i 2050. Men der er meget lang vej endnu, viser analysen. Selv de mest positive fremskrivninger i analysen ligger langt under EU’s målsætninger: Mængden af godstransport på skinner over Femern ventes således at stige med ca. 20 % indtil 2040. Det skal sammenlignes med, at vejtransporten over samme strækning forventes at stige med mellem 50 og 100 procent. Årsager hertil og forslag til, hvad der kan gøres, ses her. [kan først offentliggøres efter 1.juni].
Ved tiltrædelse af indstilling tages orientering om arbejdet i STRING til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2023.
David Meinke/Eva Jacobsen
23008234
Bilag 1: STRING-OECD policy paper
Bilag 2: Oplæg om STRING - udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2023
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik- og regional udvikling:
Drøftet.
Den kollektive mobilitet i landområder er udfordret, hvor færre og færre benytter den kollektive trafik og cykler, mens der i stedet kommer flere biler på vejene. De regionale trafikselskaber (Movia, Midttrafik, NT, Fynbus, Sydtrafik og BAT) er kommet med fire anbefalinger til hvordan mobiliteten kan styrkes i landområder (bilag 1).
Per Gellert fra Movia præsenterer anbefalinger på mødet.
Det kollektive trafiktilbud i regionen er forskellig afhængig af, hvor i geografien man befinder sig. Befolkningstætheden og koncentrationen af arbejdspladser og uddannelser i regionen er forskellig og størst ind mod København. Dermed er passagergrundlaget for regionens busser også forskellig. Det kommer blandt andet til udtryk i passagertal samt tilskudsbehov for de enkelte af regionens busser; eksemplificeret i nedenstående tabel ved buslinjerne 350S og 390R.
Buslinje | 350S | 390R |
Årligt driftstilskud (Budget 2023) | 10,0 mio. kr. | 10,6 mio. kr. |
Rute | Nørreport St. – Ballerup St. | Helsingør St. – Helsinge St. |
Årlige driftstimer | Ca. 45.000 | Ca. 18.000 |
Årlige passagerer | 3.000.000 | 400.000 |
Tilskud pr. passager | 3,5kr. | 27,5kr. |
Regionen bruger dermed markant flere penge per passager i regionens yderområder, men passagererne her har til gengæld færre alternativer end passagerer tættere på København.
Et opgaveudvalg (§17, stk. 4-udvalg) bestående af politikere og borgere fra regionen har på regionsrådsmødet d. 16. maj 2023 præsenteret seks anbefalinger til hvordan det kan blive lettere og mere attraktivt at benytte den regionale kollektive trafik. Her var en af anbefalingerne (anbefaling 5) bl.a. at sikre en bred dækning i yderområder.
Rygraden af den kollektive mobilitet i landområderne i Region Hovedstaden er R-nettet, der består af seks lokalbaner i Nordsjælland, samt syv regionale buslinjer. R-netstandarden har minimum to afgange i timen i dagtimerne og kører med faste minuttal for at sikre god sammenhæng mellem bus og tog, samt sikre genkendelighed for passagererne. Antallet af passagerer i R-nettet er dog faldende.
Mange af passagererne er overgået til biler, da der ses en stor stigning over de seneste 10 år i antallet af husstande med bil i Nordsjælland (13% stigning) og særligt i antallet af husstande med 2 (18% stigning) og 3 eller flere biler (49% stigning) (tal fra Danmarks Statistik). Der ses dermed et behov for at vinde passagerer tilbage i den kollektive trafik, og for at tænke den kollektive trafik anderledes i yderområder, samt hvordan rygraden (fx R-nettet i Region Hovedstaden) kan styrkes eller suppleres. Det er netop dette som de regionale trafikselskaber kommer med anbefalinger til.
Anbefalingerne går på konkrete transportløsninger, der i samspil med den eksisterende kollektive transport, kan være næste skridt i en styrkelse af mobiliteten i landområderne.
De fire anbefalinger omhandler:
I Region Nordjylland er regionen og Nordjyllands Trafikselskab (NT) ved at gentænke og optimere den kollektive transport i regionen indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Regionen og NT er kommet med følgende anbefalinger, der er i høring blandt de nordjyske kommuner og andre interessenter:
Det ses ikke i de øvrige danske regioner, at regionerne medfinansierer de fleksible tilbud som flextur og plustur. Derudover er fællesfinansieringsløsningen i stor skala for opgradering af regionale busstoppesteder også unik. I Region Hovedstaden har regionen og kommuner fællesfinansieret opgradering af cykelparkering ved en række busstoppesteder og lokaltogsstationer, men ikke i samme skala.
Region Hovedstaden har både selv og i samarbejde med Movia og andre partnere arbejdet med flere projekter, der understøtter anbefalingerne over de seneste år. Projekterne er forankret under regionens Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsområdet, der bl.a. arbejder med samme indsatsområder som Trafikselskabernes anbefalinger.
Følgende har regionen og Movia bl.a. samarbejdet om for at forbedre den kollektive mobilitet i regionens landområder (uddybende beskrivelse i bilag 2):
Ved tiltrædelse af indstillingen tages oplæg om kollektiv trafik i landområder til efterretning, og regionens rolle ift. mobilitet i yderområder drøftes.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2023.
David Meine/Morten Heile Hass
23017788
Bilag 1: Bilag 1 - Trafikselskabernes anbefalinger til at styrke mobiliteten i landområder
Bilag 2: Bilag 2 R nettet og udviklingsprojekter i regionens yderområder
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Formanden satte indstillingen til afstemning.
For stemte: A (1), B (1), C (3), F (1), O (1), Ø (2), i alt 9
Imod stemte: V (1), i alt 1
Undlod stemte: 0, i alt 0
I alt 10
Protokolbemærkning fra Venstre:
Venstre stemmer imod, idet skolerne allerede har fået mulighed for et helt år uden nye elever at arbejde med kvalitet og fastholdelse, og idet vi ønsker gennemsigtighed over brug af STEM-midlerne, som skal søges til at udbrede STEM blandt unge.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen er blevet kontaktet af rektorer fra Hvidovre Gymnasium og Herlev Gymnasium, som ønsker regionens hjælp til at styrke fastholdelse af eksisterende elever samt rekruttering af nye elever på deres gymnasier. Den 24. marts 2023 holdt administrationen møde med de to rektorer, hvor udfordringer og mulighederne for at understøtte en positiv udvikling blev drøftet, og efterfølgende er der fulgt op med løbende dialog.
Region Hovedstaden har i den regionale udviklingsstrategi fokus på den brede uddannelsesdækning. Gennem de seneste år har nogle af regionens gymnasier oplevet en faldende søgning samt udfordringer med fastholdelse af elever. Hovedårsagen er søgemønstre, hvor elever i nogle områder søger væk fra deres lokale gymnasier. Resultatet er meget små elevårgange på gymnasierne samt en skæv elevsammensætning, som ikke afspejler befolkningen i gymnasiernes lokalområder, hverken socialt, kulturelt eller etnisk. Det har på nogle gymnasier givet sociale og faglige udfordringer, udfordringer omkring fastholdelse af elever og en vigende søgning. Dette kan på sigt blive en udfordring for uddannelsesdækningen.
I 2022 udpegede Børne- og Undervisningsministeriet fire af regionens gymnasier; Hvidovre Gymnasium, Høje Taastrup Gymnasium, Herlev Gymnasium og Sydkysten Gymnasium, til at være særligt udsatte som en del af den nye elevfordelingsmodel, og de kunne derfor ikke optage nye 1. årselever i skoleåret 2022/2023. Den nye elevfordelingsmodel er efterfølgende ændret, hvilket betyder, at flere af de metoder, som skulle sikre gymnasierne flere elever og en bredere elevsammensætning i fordelingen, alligevel ikke er taget i brug. Gymnasierne oplever derfor fortsat faldende søgning og udfordringer med at fastholde eleverne på deres gymnasier.
På baggrund af henvendelsen fra gymnasierektorerne har administrationen foreslået gymnasierne at gå sammen med andre gymnasier i regionen med tilsvarende udfordringer, og søge midler gennem Socialfonden til et større projekt på området. Skolerne har gennem en årrække igangsat en række initiativer på området, men der mangler en samlet, tværgående vidensopsamling på indsatserne og deres effekt.
For at sikre at aktiviteterne i socialfondsprojektet udvikles på baggrund af evidens, vil regionen i samarbejde med gymnasierne etablere et samlet vidensgrundlag omhandlende indsatser, som sigter mod tiltrækning og fastholdelse af elever på gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning og vigende søgning. Vidensgrundlaget vil blive etableret på baggrund af en rapport, som skal udarbejdes i efteråret 2023 med gymnasierne og fagpersoner på området. Rapportens resultater skal bruges til, at skolerne kan udarbejde en ansøgning til Socialfonden.
Administrationen foreslår at benytte tidligere afsatte midler til rammeprogrammerne Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet og Fremtidens Faglærte til udarbejdelsen af rapporten, som skal danne vidensgrundlaget. Der er tale om restmidler fra rammeprogrammerne, som skal bruges i år, men som ikke er afsat til projekter. Det er derfor administrationens vurdering, at midlerne med fordel kan anvendes til at understøtte regionens ansvar for uddannelsesdækning, og på den måde være med til at sikre et bredt og varieret uddannelsestilbud til regionens unge, og give de unge mulighed for at få uddannelse og kompetencer til fremtidens behov.
Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes op til 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af videngrundlag om indsatser og effekter på gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning, og administrationen vil umiddelbart herefter igangsætte arbejdet.
Ubrugte restmidler, op til 0,4 mio. kr. fra Fremtidens STEM komptencer i Hovedstadsområdet og op til 0,1 mio. kr. fra Fremtidens Faglærte, afsat på budgetaftalen for 2023 vil blive brugt til etablering af vidensgrundlag om indsatser og effekter på gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning og vigende søgning.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1. | Center for regional udvikling | 0,5 | 1 år | 0,4 mio. kr. fra Fremtidens STEM komptencer i Hovedstadsområdet 0,1 mio. kr. fra Fremtidens Faglærte Begge initiativer er afsat på budgetaftalen for 2023 |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2023, forretningsudvalget den 15. august 2023 og regionsrådet den 22. august 2023.
David Meinke/Nina Bjerre Toft
23024464
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Med konstitueringsaftalen og i budget 2022 blev det besluttet, at regionen skulle afholde en trafikkonference med fokus på, hvordan vi får flere tilbage eller over i kollektiv transport. Onsdag den 10. maj 2023 afholdt Region Hovedstaden en trafikkonference med temaet Attraktiv kollektiv trafik for flere, hvor omkring 30 deltagere fra kommuner, trafikselskaber og interesseorganisationer deltog.
Baggrunden for konferencen er, at passagertallet for kollektiv trafik er faldet de seneste år, der er stigende trængsel på vejene, og at regionen har en målsætning om, at 20% af bilpendlerne skal flyttes over til kollektiv trafik eller cykel.
Den første del af konferencen var en række oplæg til inspiration for dagen. Oplæggene var henholdsvis fra Region Hovedstaden, Movia, Frederikssund Kommune og ved en mobilitetsforsker fra Roskilde Universitet (Se bilag 1: program for trafikkonferencen)
Følgende er administrationens opsamling af trafikkonferencen. Trafikkonferencen opsamles med udgangspunkt i de drøftelser, som udgjorde anden del af programmet for dagen (se bilag 1: Program for trafikkonferencen). Ved drøftelserne var deltagerne inddelt i mindre grupper, hvor formålet var en tværgående dialog om spørgsmålene "hvad kan vi gøre, for at den kollektive trafik bliver attraktiv for flere", "hvordan skal vi prioritere og samarbejde om at udvikle mere attraktiv kollektiv trafik" og "hvordan arbejder vi videre herfra?".
Ud fra drøftelserne var der en bred konsensus om, at den kollektive trafik kan forbedres, og kan gøres mere attraktiv ved at være hurtigere, mere enkel og mere pålideligt.
Forskellige kollektiv trafik brugere blev fremhævet som værende dem, der skal planlægges bedre kollektiv trafik for som fx unge eller ældre. De følgende punkter er opsummering af de nogle af de input, som kom frem under drøftelserne. Drøftelserne kan opsummeres i følgende tre overskrifter:
1. Kollektiv trafik skal være hurtigere
Med trængsel som en af hovedproblematikkerne for den kollektive trafik, især for busserne, skal den kollektive trafik frigøres fra myldretid og trængsel. For at gøre den kollektive trafik mere attraktiv skal busserne kunne tilbyde en rejsetid, der kan konkurrere med eller være hurtigere end bilens rejsetid. Ved at skabe en relativ fart for det kollektive, og give brugerne en følelse af at komme frem, vil det ændre perspektivet på af den kollektive trafik og gøre det mere attraktivt.
2. Kollektiv trafik skal være mere enkelt og mere pålideligt
Et andet gennemgående tema ved drøftelserne var, at det samlede kollektive trafiksystem, skal være mere enkelt. Grundlaget for dette, er tanken om, at det skal være et intuitivt valg at benytte kollektiv trafik. Det skal være let at træffe et valg om at benytte den kollektive trafik, og det skal opleves automatisk for brugeren at benytte den kollektive trafik.
3. Standardiserede knudepunkter
En standarisering af primære funktioner ved brugen af kollektiv trafik, kan også være med til at gøre det kollektive mere enkelt og pålideligt for flere.
De tre overskrifter og de input, der er opsummeret fra drøftelserne, kan trække paralleller til de anbefalinger, som Opgaveudvalget for rejsen med bus, tog og cykler kom frem til. Opgaveudvalgets 6 anbefalinger er: ét simpelt billetsystem, det gode knudepunkt, forbindelser på tværs, mere information, gode faciliteter og bussen har første prioritet.
Opfølgning på opsamlingen fra trafikkonferencen
Administrationen opfordrer til, at opsamlingen og inputtene fra trafikkonferencen anvendes videre i det politiske arbejde i udvalget. Opsamlingen sendes ud til deltagerne på konferencen med en opfordring til, at der følges op på de forskellige input.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om Region Hovedstadens trafikkonference til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2023.
David Meinke/Naja Holsøe Duncker
21068106
Tomt indhold
Kommune- og regionsorienteringen er et supplement til Status Letbane, der er den kvartalsvise afrapportering om letbaneprojektet til bestyrelsen og ejerne af Hovedstadens Letbane. Status Letbane forelægges forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Kommune- og Regionsorienteringen for maj 2023 afdækker større projektaktiviteter, som allerede er i gang eller forventes igangsat i løbet af det næste halve år. I den periode forventes projektaktiviteter i alle otte kommuner, som letbanen kører igennem. Projektaktiviteterne vil både være ledningsomlægninger og rydning af arealer, men også projektets egne anlægsaktiviteter, herunder fx større konstruktionsarbejder samt kryds- og strækningsarbejder. Nogle af projektaktiviteterne vil medføre gener for omgivelserne i form af trafikale påvirkninger samt støjgener. Derudover kan der være perioder, som ikke er nævnt i rapporten, hvor mindre støjende/støvende aktiviteter finder sted.
Næste Kommune- og Regionsorientering forventes forelagt udvalget i september 2023.
23007535
Bilag 1: Kommune- og Regionsorientering maj 2023
Region Hovedstaden har de seneste år samarbejdet med Brøndby og Hvidovre kommuner og Movia om at etablere en mere højklasset busforbindelse i Brøndby og Hvidovre på den strækning, hvor 500S kører (se orienteringssag fra den 27.april 2021). Se desuden bilag 1 for strækningens geografi. Denne strækning svarer stort set til den strækning, der i letbanesamarbejdet blev behandlet som letbanens 2. etape, og Hovedstadens Letbane afsatte i den forbindelse 25 mio. kr. til anlæg, der kunne øge busfremkommeligheden for busserne på strækningen. Projektet er således finansieret halvt af disse midler fra Hovedstadens Letbane og halvt fra den statslige Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik.
Anlægsarbejderne gik i gang den 1. juni 2023, hvor Sportsbyen i Brøndby er første anlægsområde. Forbedringerne skal efter planen stå færdig i 2024 inden Letbanen i Ring 3 åbner.
En mere højklasset busforbindelse på strækningen gør den kollektive trafik mere attraktiv, understøtter byudviklingsprojekter langs strækningen og skaber sammenhæng i den kollektive trafik – særligt med opkoblingen til letbanen, fx fra Glostrup St., hvor Letbanen passerer.
Projektet bygger på konceptet om busproduktet ”+way”, som betyder, at busserne får busprioritering langs ruten, at de kører i egen busbane på dele af strækningen, og at stoppestederne bygges om til stationslignende forhold med brede perroner, gode venteforhold, god tilgængelighed og et højt niveau af trafikinformation.
Projektet kan ses som et konkret eksempel på regionens arbejde for et trængselsfrit strategisk net.
Projektet kommunikeres løbende via bl.a. kommunernes og regionens hjemmesider, SoMe-kanaler, og fysiske skilte ved de aktuelle byggepladser.
Region Hovedstaden har de seneste år samarbejdet med Brøndby og Hvidovre kommuner og Movia om at etablere en mere højklasset busforbindelse i Brøndby og Hvidovre på den strækning, hvor 500S kører (se orienteringssag fra den 27.april 2021). Se desuden bilag 1 for strækningens geografi. Denne strækning svarer stort set til den strækning, der i letbanesamarbejdet blev behandlet som letbanens 2. etape, og Hovedstadens Letbane afsatte i den forbindelse 25 mio. kr. til anlæg, der kunne øge busfremkommeligheden for busserne på strækningen. Projektet er således finansieret halvt af disse midler fra Hovedstadens Letbane og halvt fra den statslige Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik.
Anlægsarbejderne gik i gang den 1. juni 2023, hvor Sportsbyen i Brøndby er første anlægsområde. Forbedringerne skal efter planen stå færdig i 2024 inden Letbanen i Ring 3 åbner.
En mere højklasset busforbindelse på strækningen gør den kollektive trafik mere attraktiv, understøtter byudviklingsprojekter langs strækningen og skaber sammenhæng i den kollektive trafik – særligt med opkoblingen til letbanen, fx fra Glostrup St., hvor Letbanen passerer.
Projektet bygger på konceptet om busproduktet ”+way”, som betyder, at busserne får busprioritering langs ruten, at de kører i egen busbane på dele af strækningen, og at stoppestederne bygges om til stationslignende forhold med brede perroner, gode venteforhold, god tilgængelighed og et højt niveau af trafikinformation.
Projektet kan ses som et konkret eksempel på regionens arbejde for et trængselsfrit strategisk net.
Projektet kommunikeres løbende via bl.a. kommunernes og regionens hjemmesider, SoMe-kanaler, og fysiske skilte ved de aktuelle byggepladser.
23021715