Bilag 1: Kommissorium og manifest for medicoboardet_opdateret november 2024Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sag nr. 13 og tillægsdagsorden samt supplerende bilag til sag 9 og 12 var eftersendt. Desuden var omdelt budgetinitiativ stillet i sundhedsudvalget og flyttet til forretningsudvalget (sag 13).
Sag nr. 24 udgik af dagsorden.
Det var spørgsmål til meddelelse nr. 3 om ”Udbredelse af Sociolancen til Frederiksberg Kommune” og den blev ønsket drøftet. Det blev udsat til ekstraordinært møde.
Dagsordenen var herefter godkendt.
Der var modtaget afbud fra Jacob Rosenberg (C).
Line Ervolder (C) ankom kl. 10.19.
Carsten Scheibye (V) ankom kl. 10.40.
Sofie de Bretteville Olsen (A) ankom kl. 11.15.
Mødet sluttede kl. 14.05.
Der indkaldes til ekstraordinært virtuelt møde, hvor sagerne 13-20, 22, 25, 27 samt tillægsdagsorden behandles, idet de blev udsat.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Drøftet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Velfungerende og tidssvarende medicoudstyr er helt afgørende for hospitalernes daglige diagnosticering og behandling af patienter. Med denne sag orienteres Forretningsudvalget om Region Hovedstadens Medicoboard, som er et administrativt forum nedsat af Koncerndirektionen. Medicoboardet arbejder med en række tværgående og komplekse problemstillinger på medicoområdet, herunder udfordringerne med investeringsefterslæb samt behovet for bedre tværgående prioritering og styring.
På mødet deltager koncerndirektør Erik Jylling med et oplæg om medicoområdet i Region Hovedstaden og investeringerne heri. Herefter lægges op til en åben drøftelse i forretningsudvalget.
Medicoteknisk udstyr er et helt afgørende værktøj i diagnosticering, behandling og rehabilitering af patienter. Velfungerende og tidssvarende medicoteknisk apparatur er en forudsætning for både kritisk patientbehandling og forskning. Uden velfungerende apparatur, kan der opstå flaskehalse i patientbehandlingen og uden tidssvarende apparatur er det vanskeligt og ofte ikke muligt at forske på højeste niveau.
Region Hovedstaden er Danmarks største region og dermed også den region, der behandler flest patienter. Samtidig er Region Hovedstaden førende inden for forskning og udvikling – nationalt og på en række områder også internationalt. Region har derfor en betydelig mængde medicoudstyr, i alt ca. 160.000 apparater med en samlet indkøbspris på ca. 8 mia. kr. Region Hovedstaden anskaffer årligt for omkring 400 mio. kr. medicoudstyr, og bruger næsten et tilsvarende beløb om året til drift, service og vedligehold. Medicoområdet er således væsentligt for hospitalerne og har en stor økonomisk betydning. Men samtidig har medico traditionelt været et vanskeligt styrbart område grundet en kombination af høj teknisk-klinisk kompleksitet, stor volumen samt stærke faglige miljøer og interesser.
Derfor er det ofte en vanskelig opgave at prioritere de knappe ressourcer på den måde, der samlet set giver mest værdi for patienterne. Denne opgave gøres ikke mindre af, at de teknologiske muligheder hele tiden udvides, og software/it bliver et stadig mere bærende element i medicoudstyr. Endelig er der et stadigt mere presserende behov for at klimahensyn og cybersikkerhed tænkes bedre med i medicoområdet og investeringer heri.
For at styrke prioritering, sammenhæng og ressourceudnyttelsen på medicoområdet har Koncerndirektionen i 2024 nedsat et tværgående Medicoboard. Boardet ledes af koncerndirektør Erik Jylling og har repræsentanter fra alle hospitalsdirektionerne samt de relevante koncerncentre.
Status efter det første år er, at Medicoboardet er lykkedes med at løfte transparens og beslutningskraft på medicoområdet. Gennem Medicoboardets arbejde er der sat fokus på tværgående behov og sammenhænge, mens særinteresser og matrikelhensyn er trukket i baggrunden. For at understøtte og skabe gennemsigtighed om dets beslutninger og prioriteringer, har Medicoboardet formuleret et manifest, der kort og præcist udtrykker det tankesæt, som der arbejdes efter. Manifestet er vedlagt som bilag til sagen.
Blandt Medicoboardets væsentlige opgaver kan følgende nævnes:
Med etableringen af Medicoboardet er der samlet set foretaget en ambitiøs men nødvendig kursændring for medicoområdet i Region Hovedstaden. Det er administrations ønske, at dette arbejde videreføres i den kommende Region Østdanmark. Derfor inviteres repræsentanter for Region Sjælland med i Medicoboardet i 2025, og der arbejdes mod at den nye region fødes med stærke rammer om medicoområdet. Behovet for stærke rammer aktualiseres også af, at Sundhedsstrukturreformen åbner for mere samtænkning med det medicoudstyr, der anvendes i de nære sundhedstilbud, og det udstyr, der i stigende grad vil stå i borgernes eget hjem.
Den store udfordring: Aldrende medicoudstyr og reinvesteringsefterslæb
Velfungerende og tidssvarende medicoudstyr er helt afgørende for hospitalerne. Desværre har regionen de senere år oplevet en gradvis aldring af medicoudstyret; hvor gennemsnitsalderen i 2020 var godt 7 år, så er den primo 2025 steget til knap 10 år. Dette betyder også, at omkring 1/3 af regionens medicoudstyr er ældre, end det tilsiges i branchestandarder og regionens egne levetidspolitikker. Der er derfor et betydeligt reinvesteringsefterslæb på medicoområdet.
Selvom ældre udstyr ofte kan være velfungerende, så er den aldrende apparaturpark både et problem og en sårbarhed for regionen. Det aldrende medicoudstyr skyldes grundlæggende set, at apparaturparken, delvist grundet manglende tværgående styring og koordinering, er vokset uden at reinvesteringsbudgetterne tilsvarende er fulgt med.
Forankret i Medicoboardet er der igangsat en række indsatser gående på at udnytte eksisterende udstyr bedre, konsolidere medicoudstyr på færre matrikler og anskaffe kapacitet/funktionalitet svarende reelle og aktuelle behov. Disse tiltag forventes alle at reducere reinvesteringsbehovene mærkbart. Men det er stadig vurderingen, at der er behov for løfte reinvesteringsniveauet betydeligt de kommende år.
På FU’s møde 1. april 2025 behandledes administrationens foreløbige vurdering af rammer for budget 2026-29, hvor der nævnes behov for at afsætte midler på anlægsrammen til håndtering af efterslæbet. I sagen redegøres også for, at de samlede anlægsbehov i 2026 overstiger den nuværende anlægsramme med 400 mio. kr.
En samlet håndtering af efterslæbet inden for regionens nuværende økonomiske rammer vil være vanskelig. Men de rigtige medicoinvesteringer har kort vej til øget patientværdi og afhjælpning af flaskehalse og kapacitetsudfordringer. Derfor kunne investeringsbehovet for eksempel rejses i relation til økonomiaftaleforhandlinger, hvor Medicoboardet og den nye strategiske retning for medicoområdet kan bruges som afsæt for en interessevaretagelse.
Administrationen vurderer samlet set, at der ligger et godt kommunikationspotentiale i Medicoboardet og dets arbejde. Vedlagt denne sag findes derfor et kort oplæg, der vil kunne bruges til at gøre interessenter opmærksomme på værdien af investeringer i medicoudstyr i Region Hovedstaden.
Sagen har ingen konsekvenser i sig selv.
Der er ikke risici forbundet med sagens indstilling.
Sagen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.
Ikke relevant på nuværende tidspunkt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025.
Charlotte Hougaard Clifford/Anders Nørgård
25031778
Bilag 1: Kommissorium og manifest for medicoboardet_opdateret november 2024
Bilag 2: Bilag Kommunikation om medicoinvesteringer
Bilag 3: Oplæg på FU 6. maj 2025
Radikale Venstre foreslår, at forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Vicedirektør fra Center for IT og Medicoteknologi, Anna Olga Aaskilde Laursen og indkøbschef fra Center for Økonomi, Jens Brøndberg deltog under sagens behandling.
Drøftet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling
Administrationen i Region Hovedstaden beskriver i notat til Regionsrådet af 04.02.2025 at ”Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at de kinesiske efterretningstjenester har vide beføjelser til at indsamle oplysninger i udlandet, og at kinesiske teknologivirksomheder kan pålægges at samarbejde med de kinesiske efterretningstjenester, uanset hvor i verden de måtte befinde sig. Samtidig vurderer Center for Cybersikkerhed, at der er et generelt meget højt trusselsniveau mod sundhedssektoren i Danmark, hvor særligt Kina fremhæves”.
Tidligere har vi i Region Hovedstaden været førende inden for at sikre borgerne mod datalæk forbundet med kinesisk overvågningsudstyr, bl.a. i forbindelse med overvågningskameraer og kinesisk apps. Meget medicoudstyr er i dag ligeledes overvågningsudstyr, der overvåger og monitorere patienter, og i den sammenhæng behandler patientfølsomme oplysninger.
Den 30. januar 2025 udgav America Cyber Defence Agency en rapport, hvori de redegør for fund af bagdøre i Contec CMS8000 Firmware, der leveres af Contec Medical Systems med hovedekvarter I Qinhuangdao, Kina. (Reference: CISA Releases Fact Sheet Detailing Embedded Backdoor Function of Contec CMS8000 Firmware | CISA).
Dette fund og det høje trusselsbillede mod den danske sundhedssektor, bør give anledning til nytænkning i forhold til at beskytte danske sundhedsdata.
En mulighed er at Region Hovedstaden kan lade sig inspirere af Sverige, hvor man har udelukket visse operatører fra udbud grundet deres tilhørsforhold til Kina. Da lovligheden af udelukkelsen blev efterprøvet i retten i 2024, blev det endeligt fastslået at den potentielle risiko for dataoverførsel mellem Kina og det kinesisk ejede datterselskab, der ville levere insulinpumper og sensorudstyr til svenske diabetespatienter, var tilstrækkelig stor til, at leverandøren kunne udelukkes fra at byde på opgaven.
Forretningsudvalgsmedlem Thomas Rohden har på vegne af Radikale Venstre den 26. marts 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om data- og cybersikkerhed i Region Hovedstaden.
Administrationen bemærker, at forretningsudvalget - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på forretningsudvalgsmødet.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag.
Forretningsudvalget drøfter forslaget og udvalget orienteres af administrationen.
Medlemsforslaget forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025.
25027992
Bilag 1: Bemærkninger til FU drøftelse vedr. cybersikkerhed og medico_CIMT og CØK
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Efter sagen blev forelagt og udsat på forretningsudvalgets møde den 1. april 2025, er der tilføjet supplerende oplysninger i afsnittet om "Involvering af medarbejdere".
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Sagen blev udsat.
Forretningsudvalget fik på mødet den 28. januar 2025 under punkt 2, Status på Region Hovedstadens arbejde med sundhedsreformen, forelagt en status på arbejdet med sundhedsreformen og regionens egen organisering i fem programmer og tre store reformopgaver. Med denne sag forelægger programledelsen for programmet "Dannelsen af Region Østdanmark" en første status på programmet.
Jens Buch Nielsen, centerdirektør i Center for Økonomi / programejer og Signe Birck Müller, sekretariatschef / programleder, deltager under punktet.
Hovedformålet med programmet er at forberede, planlægge og gennemføre en sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til en samlet østdansk region med fælles politisk og administrativ ledelse, der bidrager til den samlede vision og det samlede formål med sundhedsreformen. Sammenlægningen skal styrke de planområder, som i dag oplever udfordringer, og de stærke hospitaler skal i højere grad bidrage til at sikre lægedækning og attraktive arbejdspladser, karriereveje og uddannelsesforløb på hele Sjælland og øerne. Målet er, at patienterne oplever et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen.
Programmet skal sikre, at der frem mod og efter dannelsen af Region Østdanmark kan opretholdes sikker og stabil drift, og at den nye region kan varetage sine myndighedsopgaver, herunder de opgaver, der følger af sundhedsreformen. Det gælder også, at programmet skal medvirke til, at reformens delelementer hurtigst muligt kan realiseres.
Som følge af dannelsen af Region Østdanmark skal der også ske en afvikling af Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Koncerndirektionen har valgt at sidde helt tæt på programmet for dannelsen af Region Østdanmark i de indledende faser. Derfor består Styregruppen for programmet på nuværende tidspunkt af koncerndirektionen, programejeren (Centerdirektøren i Center for Økonomi), Centerdirektøren i Center for HR og Uddannelse samt chefen for Reformsekretariatet.
Der er udarbejdet et kommissorium for programmet, som beskriver det overordnede indhold i programmet, herunder formål og succeskriterier. Kommissoriet er vedlagt som bilag 1.
Samarbejde med Region Sjælland
Også i Region Sjælland er der etableret et program for dannelse af Region Østdanmark. Der har været afholdt et indledende møde mellem de to programmer, og der er løbende og god dialog på ugebasis på både programejer- og programledelsesniveau. Programorganisationerne mødes igen efter påske med henblik på at drøfte de mange hovedopgaver og projekter, som skal igangsættes og herunder få en fælles forståelse af kritiske milepæle og de væsentligste opgaver frem mod sommer. Der er enighed om at tilstræbe, at flest mulige opgaver så vidt muligt allerede tidligt i processen samtænkes, så retningen på afgørende områder bliver ens. Det gælder bl.a. i forhold til det teknologiske fundament for fusionen, hvor der skal træffes en række fælles valg på systemsiden bl.a. vedrørende brugerstyring, økonomisystem, løn- og personaleadministrative systemer mv.. Det er forventningen, at de to programmer samles ultimo 2025.
Rammer
Rammerne for arbejdet med dannelsen af Region Østdanmark er dels givet med Aftale om sundhedsreform 2024 og dels med efterfølgende såkaldte lovpakker, der løbende er i høring hos bl.a. regionerne og kommunerne. Senest er der lavet Forslag til Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven), der bl.a. beskriver rammerne for personaleoverdragelse, overtagelse af kommunale opgaver og nedsættelsen af det forberedende regionsråd. Programledelsen følger ændringerne i lovgivningen tæt og tilpasser arbejdet til de nye rammer løbende.
Fasetidsplan
Programmet er inddelt i seks faser. Det er gjort for at sikre struktur og fremdrift på programmets mange aktiviteter i de forskellige faser. Fasetidsplanen er vedlagt som bilag 2.
Det er givet som en del af programmets arbejde, at dannelsen af Region Østdanmark vil fortsætte længere end til 1. januar 2027. Der vil være mange aktiviteter frem mod 1. januar 2027, men grundet opgavens kompleksitet og størrelse, vil der i en længere årrække i alle dele af organisationen skulle arbejdes med reformens forskellige elementer. Der pågår aktuelt et arbejde med at afgrænse og definere programmet herunder i forhold til, hvilke opgaver der skal håndteres inden 1. januar 2027, og hvilke der med fordel kan håndteres efterfølgende.
Fusionen af de to regioner er en meget omfattende og kompleks proces, og der ligger en lang række forberedende aktiviteter. Det gælder bl.a. opgaver vedrørende organisation og bemanding, hvor der skal arbejdes med analyser og erfaringsopsamling, som kan bringes ind i processen med en ny forvaltningsstruktur til politisk beslutning i foråret 2026. Tilsvarende vil der være opgaver ift. økonomi og styring, hvor der bl.a. skal arbejdes med fælles ledelsesinformation, indkøb og vareforsyning samt lager og logistik i en ny samlet østdansk region. Som et andet konkret eksempel kan det nævnes, at det forberedende regionsråd og de forberedende sundhedsråd allerede fra 2026 skal have adgang til relevante data om aktivitet, økonomi mv..Større strategiske beslutninger vil blive forelagt politisk forud for etableringen.
Valget af et nyt regionsråd for Region Østdanmark den 18. november 2025 markerer et afgørende øjeblik i dannelsen af den nye region, da det herefter bliver en central opgave for det forberedende regionsråd at træffe beslutninger på en lang række vigtige områder hurtigt efter deres tiltræden, som f.eks. udpegning af de øverste administrative ledelseslag og retning for en række centrale styringsdokumenter.
Programledelsen ser det som en væsentlig opgave, at der i regi af programmet sættes retning på arbejdet, der ligger efter 1. januar 2027, og at der i videst muligt omfang skal træffes principbeslutninger for det arbejde.
Succeskriterier
Som led i opstart af programmet har programledelsen opsat en række succeskriterier:
Involvering af medarbejdere
For at kunne lykkes med intentionen i sundhedsreformen og programmets vision og formål, er det nødvendigt at sikre tæt involvering af koncerncentrene, virksomhederne, hospitalerne og en lang række øvrige nøgleinteressenter. Beslutningerne i regi af programmet har betydning for alle ansatte i den nye Region Østdanmark. Programmet vil derfor løbende kommunikere til medarbejdere og ledere om processen frem mod en ny Region Østdanmark for at skabe så stor tryghed og transparens som muligt.
Dialogen om reform- og fusionsarbejdet er allerede i gang i begge regioner og foregår bl.a. løbende i de relevante MED-udvalg i Region Hovedstaden. Det forventes derudover, at der medio 2025 vil kunne etableres et egentligt fusions-MED på baggrund af aftale mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet. Indtil fusions-MED-udvalget er på plads, finder dialogen om reformen og fusionen sted i et uformelt dialogforum mellem MED-organisationerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Formålet med dialogforummet er at drøfte emner af fælles interesse og sikre løbende, gensidig orientering. Det første møde i dialogforum bliver afholdt den 28. april med repræsentanter fra hhv. Region Hovedstadens øverste MED-udvalg (RMU) og Region Sjællands øverste MED-Hovedudvalg (MHU).
Der har i februar og marts været afholdt workshops for koncerncentre og virksomheder, hvor der foreløbig er identificeret en meget lang række opgaver og projekter (op imod 150 i alt), der er væsentlige for programmet og som vil skulle gennemføres forud for fusionen. Der pågår nu et arbejde med at samle opgaver og projekter i en række kerneområder og hovedindsatser, hvorefter de enkelte hovedindsatser og projekter skal kvalificeres yderligere med henblik på at identificere kritiske milepæle i de enkelte faser frem mod 1. januar 2027. Relevante ledere og medarbejdere bliver involveret i de pågældende projekter og opgaver efterhånden, som de kommer i gang.
Kultur og kommunikation
Et vigtigt aspekt i dannelsen af Region Østdanmark er opbygning af en ny fælles kultur. Etablering af kultur kan ikke placeres i et afgrænset projekt i programmet, men den skabes i samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland om dannelsen af Region Østdanmark. Inden for kultur og kommunikation vil der bl.a skulle arbejdes med Region Østdanmarks identitet, værdier og vision, lederuddannelse og fælles kommunikation på hjemmeside, intranet og øvrige platforme. Kulturen kommer til at være et opmærksomhedspunkt, som der skal arbejdes bredt med i de kommende år.
Forretningsudvalget er med sagen orienteret om status på programmet "Dannelse af Region Østdanmark".
Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 1. april 2025 og forelægges derfor forretningsudvalget den 6. maj 2025.
Jens Buch Nielsen / Mads Dupont
25019947
Bilag 1: Kommissorium - Dannelsen af Region Østdanmark
Bilag 3: Oplæg på FU - 6 maj 2025 - Jens Buch
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Den indgåede aftale om sundhedsreformen peger på, at et stærkt digitalt og dataunderstøttet sundhedsvæsen er afgørende for omstillingen af sundhedsvæsenet i forhold til at kunne indfri forventninger og intentioner bag sundhedsreformen.
Dette skal bl.a. ses i lyset af de nuværende og forventede fremtidige udfordringer med manglende kapacitet i sundhedsvæsenet, hvor digitalisering spiller en central rolle i løsningen.
På mødet deltager direktør Mette Harbo fra Center for IT og Medicoteknologi med et oplæg om, hvordan de to regioner styrker samarbejdet om IT og digitalisering for bedst muligt at ruste Region Østdanmark til implementeringen af sundhedsreformens tiltag. En tilsvarende sag og præsentation forelægges Forretningsudvalget i Region Sjælland.
Det er en af sundhedsvæsenets største udfordringer, at der i de kommende år kommer flere ældre borgere og flere kronikere samtidigt med, at der ikke er tilstrækkeligt med medarbejdere til at løse en øget efterspørgsel efter diagnostik og behandling af patienterne.
Digitalisering ses i den sammenhæng som et redskab til at kunne tilbyde et effektivt sundhedsvæsen, som kan give patienterne et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen. En bedre og mere lige fordeling af sundhedsvæsenets kliniske medarbejdere og ressourcer på tværs af landet og i Region Østdanmark er vigtig for, at patienterne kan tilbydes et mere ensartet kvalitetsniveau i behandlingen.
Der er på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland på administrativt plan etableret en Digital Styregruppe Østdanmark, som skal styrke samarbejdet på IT-og digitaliseringsområdet. Styregruppen består af repræsentanter fra de to koncerndirektioner samt direktørerne for de respektive IT-og digitaliseringsorganisationer.
Styregruppen har fokus på, hvordan regionerne bedst muligt kan ruste sig til at imødekomme forventningerne i sundhedsreformen og understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen - samtidig med at der sikres en stabil, sikker og effektiv IT-drift på hospitaler og sygehuse til gavn for patientbehandlingen.
En målrettet prioritering er afgørende for at lykkes - med fokus på indsatser, der skaber klinisk værdi for patienterne, eller som er kritiske for en stabil drift af sundhedsvæsenet. Prioriteringen har tillige fokus på forretningskritiske forhold, som er afgørende for, at Region Østdanmark skal fungere pr. 1. januar 2027.
Styregruppens fokus omfatter foreløbigt fem strategiske indsatser:
Derudover igangsættes forberedelser omkring samordning af fremtidige udbud, projekter og IT-systemer mere generelt.
IT-landskabet på sundhedsområdet er præget at en stor volumen kombineret med mange forskellige teknologier og høj kompleksitet og varierende grader af fornyelse. En konsolidering og anvendelse af fælles systemer i den kommende region vil være en omfattende og langvarig proces, formentlig med en tidshorisont på 5-10 år.
Det vil derfor være nødvendigt med en skarp prioritering med fokus på de områder, der skaber størst værdi for patienterne, samtidig med at der fastholdes fokus på at sikre bedre udnyttelse af de eksisterende systemer, og overflødige løsninger ryddes op og udfases. IT- og digitaliseringsorganisationerne vil ud over arbejdet med reformprogrammer og reformspor kun have begrænset kapacitet til at håndtere ønsker til udvikling og nye løsninger.
Det vil de kommende år kræve ledelsesmæssig opmærksomhed, og økonomiske investeringer vil være nødvendige for at sikre IT-understøttelsen af hospitalerne og ruste Region Østdanmark til omstillingen af sundhedsvæsenet.
Erfaringer fra store fusioner i det private indikerer, at IT ofte er noget af det mest forretningskritiske, risikofyldte og omkostningstunge element i en vellykket fusionsproces. Samtidig peger erfaringer på, at en klar strategi, som understøtter fusionens forretningsmål og fokuserer på værdiskabelse, er afgørende for en succesfuld gennemførelse.
Sagen skal bidrage til, at Forretningsudvalget er bedre klædt på til at arbejde mere strategisk med digitalisering og nye teknologier, herunder de elementer, der er kritiske for hospitalsdriften i en fusionstid.
Der er ikke risici forbundet med sagens indstilling.
Sagen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser, men en sikker, stabil og effektiv IT-understøttelse af hospitalerne og konsolidering af IT-landskabet vil fremadrettet kræve investeringer i standardisering og modernisering af IT-systemer og -platforme. Mange af disse investeringer vil kunne prioriteres inden for nuværende økonomiske rammer og ske i takt med allerede planlagte udskiftninger og fornyelser. Visse investeringer vil dog formentligt skulle adresseres af Regionsrådet eller løftes til nationalt niveau i en økonomiforhandling.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025.
Mette Harbo/Jette Sylow Rasmussen
25029879
Bilag 1: Oplæg på FU 6.5.2025 Mette Harbo - Sundhedsreform
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Anbefalet, idet der var ønske om, at adminstrationen vender tilbage med mulighederne for ændringer vedr. uddeling af valgmateriale på hospitalsmatrikler.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationerne i Region Sjælland og i Region Hovedstaden har fået de første forespørgsler fra kandidater i forbindelse med regionsrådsvalg den 18. november 2025 om bl.a. at besøge regionernes hospitaler og at bruge hospitaler og sygehuse som ramme for kommunikation op til valget.
Begge regioner har spilleregler i forbindelse med valg, der sætter rammerne for valgaktiviteter på hospitaler og virksomheder og for samspil mellem administration og politikere i forbindelse med valg. I forbindelse med sammenlægningen til Region Østdanmark og det fælles regionsrådsvalg, vurderes det hensigtsmæssigt, at Region Sjælland og Region Hovedstaden har en ensartet retningslinje for valgaktiviteterne, så alle politikere, partier og kandidater til valget behandles på lige vilkår, og så hospitaler og virksomheder kan varetage deres opgaver uden unødige forhindringer.
Med denne sag lægges op til, at regionsrådene i Region Sjælland og i Region Hovedstaden godkender et fælles sæt spilleregler i forbindelse med valg. Formandskaberne i begge regioner foreslår i den forbindelse, at der tages udgangspunkt i Region Hovedstadens nuværende spilleregler med tilpasninger. Bilag 1 viser udkast til fælles spilleregler, og bilag 2 viser udkastet med markeringer af ændringer i forhold til Region Hovedstadens nuværende retningslinjer. Konsekvensændringer som fx "regionens" til "regionernes" er ikke fremhævede.
Retningslinjerne gælder ved alle typer valg og vil fungere fremadrettet, indtil regionsrådet for Region Østdanmark eventuelt beslutter anderledes.
Spillereglerne understøtter, at Region Sjælland og Region Hovedstaden behandler alle politikere, partier og kandidater til valget på lige vilkår, samtidig med at hospitalernes drift kan foregå uden unødige hindringer. Samtidig imødegår spillereglerne risikoen for en indirekte inddragelse i valgkampen af administrationens arbejde, virksomhedernes drift og beslutninger i sager på alle niveauer. De fælles spilleregler vil gælde i afgrænsede perioder, som defineres i forbindelse med de angivne typer af valg.
De fælles spilleregler regulerer:
Region Sjællands nuværende spilleregler er godkendt af forretningsudvalget den 18. september 2023 og ses her:
https://www.regionsjaelland.dk/politik/vedtaegter-retningslinjer-og-vederlag/retningslinje-for-behandling-af-politiske-besoeg
Region Hovedstadens nuværende spilleregler er godkendt af regionsrådet den 23. august 2022 og ses her:
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Moede-i-regionsraadet-den-23.august-2022.aspx#16_itemID_81822
Tiltrædes indstillingen vil de fælles spilleregler fremadrettet være rammen i forbindelse med regionalvalg, kommunalvalg, folketingsvalg samt valg til Europa Parlamentet i de angive tidsperioder, som fremgår af bilag 1.
Ved tiltrædelse af indstillingen kommunikeres de fælles spilleregler til hospitaler og virksomheder i begge regioner.
I Region Hovedstaden forelægges sagen forretningsudvalget den 6. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
I Region Sjælland forelægges sagen forretningsudvalget den 13. maj 2025 og regionsrådet den 3. juni 2025.
Marie Kruse/Iben Buch Haue
22045201
Bilag 1: Region Sj og Region H - fælles spilleregler ved valg
Bilag 2: TC - Region Sj og Region H - fælles spilleregler ved valg
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Drøftet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Målsætningen for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder som for de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Der har siden september 2024 generelt være en høj målopfyldelse på kræftpakkerne. I januar 2025 ses der dog et fald i målopfyldelsen, idet 73 procent af alle patienterne i kræftpakkeforløb blev behandlet inden for standardforløbstiderne, men andelen er igen stigende med 79 procent i februar 2025 og 78 procent i marts 2025. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.
Tabel 1: Målopfyldelse for kræftpakkerne for oktober 2024 - marts 2025
Maksimale ventetider på kræftområdet
I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden september 2024 til februar 2025 for ventetid til henholdsvis udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale ventetider er overskrevet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid.
Tabel 2 viser følgende vedr. antal og procentdel af forløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettighederne og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er dermed overholdt) for februar måned:
Derudover var der i februar måned 2 (0,0 pct.) udredningsforløb, 2 (0,2 pct) initiale behandlingsforløb og 0 (0,0 pct.) behandlingsforløb efter initial behandling, hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider ikke var overholdt.
Tabel 2: Oversigt over maksimale ventetider for september 2024 til februar 2025 (antal og pct.)
Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på overholdelsen af forløbstider i kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025.
Charlotte Hosbond / Jane Lykke Nielsen
25021413
Bilag 1: Bilag 1 - Målopfyldelse for kræftpakker
Bilag 2: Bilag 2 - Oversigt maksimale ventetider
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 4).
Drøftet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er en større andel udredningsforløb, som overholder udredningsretten end andelen af udredningsforløb, som er afsluttet inden for 30 dage. Dette da et udredningsforløb godt kan overholde udredningsretten, selvom patienten færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra oktober 2024 til og med marts 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Af vedlagte bilag 1 fremgår grafer over overholdelse af udredningsretten i somatik og psykiatri. Af bilag 2 fremgår antal visiterede henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien fra januar 2021 til marts 2025. Henvisningerne dækker over patienter godkendt til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien inklusive private aktører. Bilag 3 viser udredningstal fra Sundhedsdatastyrelsen for Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2024 (Q1-Q4). Sundhedsdatastyrelsen offentliggør løbende data på forskellige indikatorer vedrørende sundhedsvæsenet herunder udredning, hvor det er muligt at se data opgjort på regionalt niveau. Data kan tilgås her. Den 14. marts 2025 blev data for national monitorering af udredningstal for 4. kvartal 2024 offentliggjort.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med det politiske mål er, som følger:
Tallene for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i marts 2025 kommenteres nedenfor.
Somatik
I marts blev udredningsretten overholdt for 86 % af patienterne i somatikken, og 65 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Igennem det seneste halve år har udredningsretten ligget på ca. samme niveau.
Voksenpsykiatri
I marts blev udredningsretten overholdt for 100 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 96 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Stigningen kan tilskrives besatte stillinger, som derfor betyder en tilbagevenden til tidligere kapacitet. Psykiatrien er tilført mange ressourcer fra 2024 og frem i regi af blandt andet 10-årsplanen – se afsnit nedenfor.
Børne- og ungdomspsykiatri
I marts var udredningsretten overholdt for 22 % af patienterne, og 14 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Overholdelsen er udredningsretten har ligget omkring 25 % siden november. Det er dog stadig langt fra målsætningerne på henholdsvis 70 % og 95 %.
Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at den stigning i overholdelse af udredningsretten, der har været henover vinteren 2024, kan være en afspejling af de initiativer, der er igangsat i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder arbejdet med de 10 hovedanbefalinger fra taskforce nedsat i forbindelse med kapacitets- og forløbsanalyse i børne- og ungdomspsykiatrien som del af fremtidssikringen.
Derudover har psykiatrien fokus på at udnytte potentielle ubrugte tider, når patienter melder afbud, så andre patienter kan fremrykkes. Ligeledes er der igangsat en FEA-indsats (frivilligt ekstraarbejde) med fokus på pukkelafvikling. Indsatsens effekt ses blandt andet i faldet af antal udredningsforløb. Fra september 2024 til januar 2025 er der afviklet ca. 640 timer gennem FEA (ca. 130 timer om måneden), hvilket har medført en udgift på knapt 0,6 mio.kr. Finansieringen til indsatsen findes i de tilførte 10-årsplansmidler.
Endvidere arbejdes der både nationalt og tværregionalt blandt andet med følgende initiativer:
Den 8. april 2025 præsenterede regeringen den afsluttende del af 10-årsplanen. Udspillet har fokus på varige forbedringer, herunder et varigt løft af psykiatrien med 4,6 mia. kr. frem mod 2030. I udspillet er der særligt fokus på børn og unge. Derudover skal det bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meldt ud, at der udmøntes 150 mio. kr. nationalt i 2025 som del af 10-årsplanen til nedbringelse af ventetider for børn og unge samt deres familier. Heraf udgør regionens andel 47 mio. kr. Administrationen afventer nærmere afklaring på, hvorvidt midlerne er engangs- eller varige midler. Såfremt der ikke kan sikres afløb for 150 mio. kr. i børne- og ungdomspsykiatrien i indeværende år, kan regionerne efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet anvende en mindre andel af de 150 mio. kr. på voksenpsykiatrien. Danske Regioner gør i forbindelse med opfølgningen på løft af psykiatrien i 2026 status over anvendelsen af midlerne. Parterne er desuden enige om at følge op på nedbringelse af ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien i forbindelse med den årlige opfølgning på løft af psykiatrien. Yderligere afklaring om udmøntningen af midlerne forventes at foreligge omkring juni 2025.
Aftaler med det private
Region Hovedstaden har en udbudsaftale med Hejmdal Privathospital, og den har været gældende siden den 12. august 2021. Aftalen er gyldig frem til den 31. august 2025 med mulighed for forlængelse til udgangen af august 2026. Kapaciteten udnyttes fuldt.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
25014934.
Bilag 1: Bilag 1: Overholdelse af udredningsretten
Bilag 2: Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger i BUC
Bilag 3: Bilag 3: Udredningstal, Region Hovedstaden og Region Sjælland
Bilag 4: Bilag 4: Notat vedrørende overholdelse af udredningsretten i børne- og ungepsykiatrien
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (4), C (2), F (1), Ø (2) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: B (2) og V (2), i alt 4.
I alt 14.
Indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.
Et enigt forretningsudvalg anbefalede indstillingspunkt 2.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede i september 2018 at etablere et nyt kvinde-barn center på Nyt Hospital Bispebjerg med funktioner inden for specialerne gynækologi og obstetrik samt pædiatri. Af ”Hospitalsplan 2025”, som regionsrådet godkendte den 24. september 2019, indgår beslutningen om styrkelse af kvinde-barn området med etablering af kvinde-barn centeret på Nyt Bispebjerg Hospital.
Baggrunden for beslutningen var bl.a. at sikre, at patienter på alle akuthospitaler får samme høje kvalitet i behandlingen og veletablerede, sammenhængende patientforløb. Nyt Hospital Bispebjerg vil med etableringen af kvinde-barn specialerne, som de øvrige akuthospitaler, kunne tilbyde behandling af fødende, kvinde- og børnesygdomme til de patienter, der bor i hospitalets optageområde.
Kvinde-barn centeret på Nyt Hospital Bispebjerg skal ifølge beslutningsgrundlaget fra 2018 indeholde en fødeafdeling med til plads til ca. 3.500 fødsler årligt, en pædiatrisk afdeling inkl. neonatologiske senge samt funktion for kvindesygdomme.
Som følge af regionsrådets beslutning den 4. februar 2025 om nedskalering af byggeriet på Nyt Hospital Bispebjerg, blev det samtidig besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse af det samlede kvinde- og barn område i Region Hovedstaden, herunder med øje for geografien i en kommende Region Østdanmark. Formålet med analysen er at give et grundlag for at sikre, at beslutningen om at etablere et kvinde-barn center på Nyt Hospital Bispebjerg fortsat er hensigtsmæssig.
Koncerndirektør Anne Skriver vil på mødet præsentere sagen.
Administrationen har efter beslutningen om nedskalering af byggeriet på Nyt Hospital Bispebjerg udarbejdet vedhæftede analyse af det samlede kvinde-barn område i Region Hovedstaden. Analysen anvender kvantitative og kvalitative data, herunder fra HR-systemer, Sundhedsplatformen, Danmarks Statistik, fødselsfremskrivninger, databidrag fra Region Sjælland samt regionale medarbejder- og rekrutteringsanalyser. Desuden har der været tæt dialog med repræsentanter fra hospitalsdirektioner, afdelingsledelser for det gynækologiske-obstetriske og pædiatriske område i Region Hovedstaden, de sundhedsfaglige råd for hhv. Gynækologi og Obstetrik og Pædiatri, Jordemoderforeningen mv.
Baggrunden for analysen er sundhedsreformens fokus på nærhed og lighed i sundhed, samt Region Hovedstadens kommende sammenlægning med Region Sjælland til en ny Region Østdanmark, der forudsætter et bredere sigte på etableringen et nyt kvinde-barn center i regionen.
Analysen belyser følgende:
Populationsansvar i Sundhedsråd Hovedstaden
Bispebjerg Hospital har en stor akutmodtagelse med ca. 85.000 besøg om året. I dag kan akutmodtagelsen ikke behandle almindelige akutte tilstande hos de kvinder og børn, der kommer i akutmodtagelsen. Det gælder f.eks. tidlige graviditetskomplikationer, akutte mavesmerter eller behandling af børn og unge, hvor der ved undersøgelse i akutmodtagelsen er behov for yderligere udredning, behandling eller indlæggelse. Det øger risikoen for forsinkelser i patientbehandlingen for de kvinder og børn, som må flyttes til et andet hospital i regionen.
Med sundhedsreformen er fokus på nærhed, større lighed i sundhed og akuthospitalernes populationsansvar forstærket. Det enkelte sundhedsråd skal varetage akutte sygehusopgaver og sundhedsbehandling inden for de større og centrale lægefaglige specialer.
Nyt Hospital Bispebjerg er placeret i det befolkningsmæssige største sundhedsråd med 806.000 indbyggere (København, Frederiksberg og Bornholm), og med Bispebjerg Hospital som akuthospital. Uden gynækologi og obstetrik samt pædiatri på matriklen er hospitalet udfordret i forhold til at tilbyde akutte patienter den bedst mulige behandling og sikre sammenhængende patientforløb. De to specialer er en væsentlig del af de akutte specialer, og et kvinde-barn center gør dermed Bispebjerg Hospital til et mere fuldstændigt akuthospital, der kan varetage populationsansvaret for eget optageområde og for kommende Sundhedsråd Hovedstaden.
Derudover kan Bispebjerg Hospital med en mere komplet akutprofil udbygge det nuværende formelle samarbejde og partnerskab med Bornholms Hospital. Bornholms Hospital er blandt andet udfordret af bemandingsproblemer på det gynækologiske og obstetriske område og har behov for hjælp til vagtdækning.
Fødestedernes størrelse
Den seneste fremskrivning af forventet udvikling i antal fødsler for perioden 2026 til 2045 viser en svagere stigning i antallet af fødsler end estimeret i den tidligere prognose fra 2020. Der forventes dog fortsat en stigning i antallet af fødsler i Region Hovedstaden, og væksten i antallet af fødsler er særligt høj i de københavnske bydele.
Ved at etableringen af kvinde-barn center på Nyt Hospital Bispebjerg kan Region Hovedstaden imødekomme ønsket om at skabe mindre fødesteder. Region Hovedstaden har i national sammenhæng de største fødesteder, og med det forventede stigende antal fødsler (særligt i Byen) vil regionens fødesteder blive endnu større. Dialog med Jordemoderforeningen og workshop med afdelingsledelser og direktionsrepræsentanter fra regionens hospitaler har vist, at der er bred konsensus om, at fødeafdelinger ikke skal være for store. Det er også det politiske sigte. Den ideelle størrelse ift. vagtdækning, personaletrivsel mv. estimeres at være ca. 4.000-5.000 fødsler om året.
Flere af regionens fødesteder har i dag en størrelse, der forudsætter alternative løsninger, f.eks. udvidelse af in-house fødeklinik-tilbuddet, omvisitering af fødsler fra de største fødesteder i perioder med mange fødsler (i sommermånederne) mv.
Hvis der ikke blev etableret kvinde-barn specialer på Nyt Hospital Bispebjerg ville der skulle ske yderligere tiltag, f.eks. opdeling af de eksisterende fødesteder i separate afdelinger (evt. med flere ledelseslag) samt flytning af fødsler mod fødesteder til Midt- og Vestsjælland, hvilket ville medføre, at de fødende skulle transportere sig længere væk fra deres bopæl i forbindelse med fødselsforløb og fødsel.
Bemanding
Behovet for ekstra medarbejderressourcer (særligt speciallæger) har fyldt meget i debatten om etablering af gynækologiske/obstetriske og pædiatriske funktioner på Nyt Hospital Bispebjerg, og særligt er der bekymring for, at endnu en afdeling i Region Hovedstaden vil forværre rekrutteringssituationen i Region Sjælland. Det er særligt udtalt inden for de områder af specialerne, der i forvejen er udfordret, f.eks. føtalmedicin og neonatologi.
Den regionale prognose for speciallæger viser imidlertid, at udbuddet af speciallæger i gynækologi og obstetrik samt pædiatri forventes at kunne dække efterspørgslen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er desuden administrationens vurdering, at der uagtet etablering af kvinde-barn specialer på Bispebjerg Hospital er brug for flere lægelige vagtlag de kommende år. Det skyldes stigningen i antallet af fødsler. Det er dermed ikke etableringen af kvinde-barn specialer på Bispebjerg Hospital, der øger antallet af lægelige vagter. Forudsætningen er, at der ligesom ved øvrige hospitalsændringer afgives ressourcer og aktivitet fra de øvrige afdelinger.
For at imødekomme de lægefaglige bekymringer omkring bemandingssituationen vil administrationen arbejde for at udvide antallet af introstillinger i gynækologi/obstetrik samt pædiatri. Desuden stilles et administrativt budgetforslag om at styrke specialkompetencer inden for henholdsvis føtalmedicin og neonatologi i Region Hovedstaden.
Organisering af planområde Byen
For at håndtere det stigende antal fødsler i planområde Byen, løfte populationsansvaret for Sundhedsråds Hovedstadens borgere og samtidig udnytte de bemandingsmæssige ressourcer på en mere hensigtsmæssig måde er der brug for et tæt samarbejde mellem Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital på kvinde-barn området.
Administrationen arbejder med en model med opbygning af et gynækologisk/obstetrisk afsnit samt et pædiatrisk afsnit på Rigshospitalet, som kan flyttes til Nyt Hospital Bispebjerg, når byggeriet er klar til ibrugtagning. En sådan model vil give mulighed for en langsom opbygning af kompetencer på Nyt Hospital Bispebjerg, der ikke tidligere har rummet de gynækologiske/obstetriske og pædiatriske specialer, og samtidig benytte de fysiske rammer, der allerede fungerer.
Bispebjerg Hospital og Rigshospitalets tætte geografi gør det muligt både på den korte og den lange bane at varetage behandling af både kvindesygdomme, fødende og børn i et fælles samarbejde mellem hospitalerne. Der er med modellen lagt op til, at Rigshospitalet driver en samlet afdeling på de to matrikler.
Modellen har tre faser:
Med et øget samarbejde på kvinde-barn området mellem de to hospitaler kan Rigshospitalet som det specialiserede hospital bidrage med ressourcer til håndteringen af de komplicerede og mere sjældne tilstande, mens Bispebjerg Hospital kan varetage de mindre komplicerede forløb.
Ved tiltrædelse af indstillingen er analysen af kvinde-barn-området taget til efterretning, og administrationen arbejder videre med en løsning, hvor føde-, kvinde- og børneområdet i det kommende Sundhedsråd Hovedstaden drives i forening mellem Nyt Hospital Bispebjerg og Rigshospitalet
Der skal arbejdes videre med afklaring og håndtering af de økonomiske konsekvenser ved at anvende de eksisterende rammer i Sydkomplekset på Rigshospitalet i en midlertidig periode.
Etableringen af et kvinde-barn center har affødt en række opmærksomhedspunkter fra blandt andet de faglige miljøer, der har gjort opmærksom på, at der særligt er behov for flere speciallæger i pædiatri, og ikke mindst speciallæger i pædiatri, der er fagområdespecialiseret indenfor neonatologi.
Det er forsøgt imødekommet med den nye organisering i planområde Byen, hvor de nye afsnit på Nyt Hospital Bispebjerg fungerer som en del af den samlede afdeling på Rigshospitalet.
Neonatologerne forventes at kunne arbejde både på Rigshospitalet, Blegdamsvej og på Bispebjerg Hospital, og dermed spredes ressourcerne ikke ud på to selvstændige afdelinger, men på to afsnit med kort afstand imellem. Det afsøges derudover, om en fælles vagtordning kan dække både Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet, hvis der uventet bliver behov neonatal behandling på Bispebjerg Hospital. Via visitationen begrænses behovet for neonatal behandling på Bispebjerg Hospital. Det er derfor ikke forventningen, at der er behov for ekstra neonatologer som følge af etablering af et føde- og børneafsnit på Bispebjerg Hospital – udover det som et stigende fødselstal vil medføre.
Der er dog generelt behov for at øge antallet af speciallæger i pædiatri med neonatologiske fagområde uddannelse. Dette sikres ved at uddanne flere og derfor arbejdes for at udvide antallet af introstillinger i både gynækologi/obstetrik samt pædiatri. Administrationen forventer desuden at stille et administrativt budgetforslag om at styrke specialkompetencer inden for henholdsvis føtalmedicin og neonatologi i Region Hovedstaden.
Det oprindelige udgangspunkt for etablering af en kvinde-barn center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital omfattede som nævnt ovenfor bl.a. ca. 3.500 årlige fødsler samt gynækologiske og pædiatriske funktioner m.v.
Udgifterne blev estimeret til ca. 300 mio. kr. (2021 p/l). Finansieringen skulle ske via overførsel af aktivitet fra øvrige hospitaler, regionale og statslige kvalitetsmidler samt prioritering af nye budgetmidler til vækst i antallet af fødsler. Der er indtil videre prioriteret ca. 180 mio. kr. til kvinde-barn centeret. Hovedparten af disse midler er midlertidigt udmeldt til de eksisterende funktioner på regionens øvrige hospitaler, for at finansiere aktivitetsvækst frem til etablering af en ny funktion.
Den nye situation med bl.a. reduceret vækst i antallet af fødsler på de nuværende fødesteder og etablering på Juliane Marie Centeret giver imidlertid grundlag for, at forvente en ændret økonomi. Der vil ifølge fødselsprognosen fortsat skulle opretholdes et niveau på 3.500 årlige fødsler, da stigningen ifølge den justerede prognose vil ske i Byen.
I forhold til antallet fødsler viser den nye prognose et maksimum på ca. 24.700 i 2033 – der var tidligere forventet knap 500 fødsler mere med et maksimum før 2033. Dette vil lette området generelt herunder finansieringen af den nye funktion.
Som anført ovenfor er der overvejelser om at indsnævre dele af de gynækologiske og pædiatriske funktioner. Hvis etableringen af disse funktioner kan reduceres følger en reduktion i udgifterne til driften. I det oprindelige udgangspunkt udgjorde gynækologi og pædiatri excl. neonatalogi ca. halvdelen af driftsudgifterne.
Endelig vil afdelingens ophæng på en eksisterende ledelsesfunktion på Rigshospitalet reducere behovet for finansiering af ny ledelse.
Der er behov for nærmere dialog med Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og andre aktører omkring muligheder og dimensionering af funktionen på Juliane Marie Centeret således at de økonomiske konsekvenser kan belyses nærmere, herunder hvordan udgifterne vil fordele sig over de kommende år og i takt med bla. den forventede stigning i antal fødsler.
I forhold til fase 1, hvor væksten i antal fødsler (ca. 1.500 fødsler) skal varetages på de eksisterende fødesteder vurderer administrationen foreløbig, at dette kan gennemføres inden for den nuværende samlede økonomiske ramme herunder de 180 mio. kr. der allerede er prioriteret til kvinde-barn centeret. Det vurderes endvidere, at den samlede fysiske kapacitet er tilstrækkelig, til at varetage væksten indtil fase 2 og opbygningen af en ny funktion på Juliane Marie Centeret kan iværksættes. Der kan dog være behov for, at omfordele optageområderne mellem de eksisterende fødesteder for at sikre en jævn udnyttelse af fysik og økonomi. Såfremt der opstår særligt behov, kan der tages konkret stilling til omlægning af lokaler på enkelte matrikler for at løse midlertidigt pres på fysisk kapacitet.
Etableringen af kvinde-barn centeret på Juliane Marie Centeret forudsætter, at det eksisterende udstyr i vidt omfang efterlades og dermed ikke genanvendes på Mary Elisabeth Hospital. Dette vil øge udgifterne til indretning på Mary Elisabeth Hospital tilsvarende.
Der planlægges ekstern kommunikation efter den politiske behandling i forretningsudvalget og regionsrådet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
Anne Skriver Andersen / Charlotte Hosbond
25022572.
Bilag 1: Analyse af Gyn-Obs og pædiatri i Region Hovedstaden
Bilag 2: Kernefortælling kvinde-barn center BFH 2025 10.04.2025
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Status drøftet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsreformen indebærer en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken.
Forretningsudvalget bakkede på deres møde den 3. december 2024 op om, at administrationen går i gang med at forberede den organisatoriske sammenlægning. Forretningsudvalget forelægges med denne sag en status for administrationens arbejde med at forberede den organisatoriske sammenlægning af psykiatrien og somatikken i Region Hovedstaden. Administrationen fremlægger, hvad det er for scenarier for sammenlægningen, der arbejdes med på nuværende tidspunkt. Administrationen giver også en kort status på sammenlægningsprocessen i Region Sjælland.
På baggrund af Aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik mellem regeringen og regionerne, vil forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025 blive forelagt et endeligt oplæg til en organisatorisk sammenlægning af psykiatri og somatik til godkendelse. Den organisatoriske sammenlægning vil træde endeligt i kraft den 1. januar 2026. Den 1. januar 2027 sammenlægges Region Hovedstaden og Region Sjælland til en ny Region Østdanmark, der får det samlede ansvar for sundhedsvæsenet øst for Storebælt.
Nationale mål og pejlemærker for den kommende ligestilling og integration af psykiatri og somatik
Både aftalen om sundhedsreformen og den nationale aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik, der blev besluttet den 11. marts 2025, beskriver en række mål og pejlemærker for ligestilling og integration af psykiatri og somatik.
Den organisatoriske sammenlægning af de psykiatriske hospitaler og de somatiske hospitaler skal føre til en integration og ligestilling mellem psykiatri og somatik, som skal skabe grundlaget for at patienter oplever større sammenhæng i patientforløbene, både på tværs af specialer og sektorer.
Integrationen og ligestillingen skal understøtte sundhedsrådenes mulighed for at løfte kvaliteten i den tværgående indsats for mennesker med både psykiske og somatiske lidelser. Det skal samtidig understøtte den fortsatte afstigmatisering af psykisk sygdom og bidrage til, at mennesker med psykisk sygdom i højere grad oplever at være en del af det samlede sundhedsvæsen. Parterne i den nationale aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik er derfor enige om, at der skal ske ”en ledelsesmæssig, organisatorisk og administrativ integration af somatik og psykiatri på regions- og hospitalsniveau”.
Aftalen beskriver, at alle regioner har udarbejdet en plan for den ledelsesmæssige, organisatoriske og administrative integration senest d. 1. januar 2026. Region Sjælland og Region Hovedstaden koordinerer indsatserne med henblik på, at det forberedende regionsråd for Region Østdanmark senest d. 1. april 2026 laver en samlet plan med fælles sigtepunkter, som skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Parterne er enige om, at den ledelsesmæssige, organisatoriske og administrative integration skal igangsættes hurtigst muligt, og skal være implementeret i alle regioner senest d. 1. januar 2027. Integrationen skal ske inden for rammerne af denne aftale.
Det forberedende arbejde med sammenlægningen i Region Hovedstaden
For at forberede et oplæg til en organisatorisk sammenlægning af psykiatri og somatik, har administrationen gennemført en omfattende faglig involveringsproces i januar- april 2025 for at drøfte, hvordan den organisatoriske sammenlægning mellem de psykiatriske centre og somatiske hospitaler kan se ud og for at belyse særlige opmærksomhedspunkter [se bilag for tids- og procesplan].
Dialog og involvering af MED-organisationen i den forberedende proces
Der har i den forberedende proces været en tæt dialog med MED-organisationen, hvor betydningen af forandringerne for medarbejdere, ledere og deres arbejdsmiljø er blevet drøftet. Sammenlægningen er løbende blevet drøftet i psykiatriens Hoved-MEDudvalg (HMU) ligesom, der har været drøftelser i Regions MED-udvalg (RMU). Med udgangspunkt i de personalepolitiske principper drøfter RMU administrationens forslag til scenarier for den organisatoriske sammenlægning af psykiatriske centre med somatiske hospitaler på deres møde den 5. maj 2025, før det lægges op til beslutning hos forretningsudvalget og regionsrådet.
Principper i det forberedende arbejde
For at kunne understøtte de muligheder, perspektiver og visioner, der er forbundet med sundhedsreformen og integrationen og ligestillingen af somatik og psykiatri, har administrationen arbejdet med de principper for en organisatorisk sammenlægning, som forretningsudvalget blev orienteret om på deres møde den 28. januar [se bilag].
Et centralt fokus i det forberedende arbejde med sammenlægningen har desuden været, hvad der er vigtigt for patienterne. Sammenlægningen af psykiatri og somatik skal på sigt give et kvalitetsløft for patienter med fysiske og psykiske sygdomme. Dog betyder det ikke, at patienterne på kort sigt vil opleve større ændringer i behandlingsforløbet, selvom psykiatrien og somatikken organisatorisk placeres ét sted. Helt konkret vil patienterne i forbindelse med sammenlægningen ikke flytte behandlingssted pr. 1. januar 2026. Langt hovedparten af personalet i psykiatrien vil også have samme arbejdssted pr. 1. januar 2026.
Status og scenarier for voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden
Region Hovedstadens Psykiatri har i dag en stor og robust voksenpsykiatri fordelt på 6 psykiatriske centre. I det forberedende arbejde har der været stor opbakning til, at de psykiatriske centre med voksenpsykiatrien overføres ledelsesmæssigt og organisatorisk 1-1 til geografisk nærtliggende hospitaler, herunder med eksisterende hovedfunktioner og specialiserede funktioner, stabe, bygningsmasse, udstyr mv.
Forslag til sammenlægning af akuthospitaler og psykiatriske centre:
Akuthospital | Psykiatrisk center |
Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital | PC København og PC Bornholm |
| PC Glostrup PC Amager |
| PC Ballerup PC Stolpegård |
|
|
Der er en opmærksomhed på, at der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem psykiatriens og akuthospitalernes planområder. For borgerne i kommunerne Rødovre og Rudersdal gælder det, at de for det somatiske område hører til planområde Midt, mens de i psykiatrien er tilknyttet henholdsvis planområde Syd og Nord. Administrationen er i dialog med kommunerne om dette, og de to berørte kommuner har et ønske om at deres borgere både på det somatiske og psykiatriske område tilhører samme optageområde. Administrationen igangsætter en analyse af mulighederne og udfordringer ved at justere planområderne, så de matcher de somatiske – og dermed er ensartede, når de kommende sundhedsråd træder i kraft pr.1. januar 2027.
Status og scenarier for retspsykiatrien i Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden varetager Psykiatrisk Center Sct. Hans en regionsfunktion indenfor specialiseret behandling i retspsykiatri. Dertil har PC Sct. Hans et særligt dobbeltdiagnosetilbud. PC Sct. Hans er placeret på matrikler i Roskilde, København Ø og Brøndby.
I den faglige involveringsproces har der været opbakning til at beholde Psykiatrisk Center Sct. Hans som en samlet funktion med behandling på regionsfunktionsniveau inden for retspsykiatri og behandling på hovedfunktionsniveau inden for dobbeltdiagnoser. Her er der blevet lagt vægt på at beholde de højt specialiserede kompetencer samlet for at sikre robusthed - og på, at patientbehandlingen skal fungere upåvirket.
Administrationen arbejder derfor med et scenarie, hvor Psykiatrisk Center Sct. Hans holdes som en samlet funktion, og forankres organisatorisk og ledelsesmæssigt på Amager-Hvidovre hospital pr. 1. januar 2026. Administrationen anbefaler, at Region Sjælland og Region Hovedstaden udarbejder en analyse af muligheder og udfordringer ved en fælles organisatorisk løsning på tværs af de to retspsykiatriske centre i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Status og scenarier for børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
Behandling af børn og unge under 18 år med psykisk sygdom i Region Hovedstaden varetages i dag på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC). BUC består af to afdelinger - en ambulant afdeling og en døgnafdeling. BUC har desuden en forskningsafdeling. BUC er fordelt på adresser i Hillerød, i Glostrup og på Bispebjerg.
I administrationen arbejdes der med at holde BUC organisatorisk og ledelsesmæssigt samlet, og at lægge BUC sammen med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Dette scenarie indebærer også, at der skal etableres en ambulant funktion i planområde Midt, så der pr. 1. januar 2027 er ambulante funktioner i børne- og ungdomspsykiatrien placeret geografisk i alle sundhedsråd.
Samspillet mellem Rigshospitalet og psykiatrien
Sundhedsreformen lægger op til en integration og ligestilling af somatik og psykiatri i hele sundhedsvæsenet. Det betyder derfor, at der er en opmærksomhed på, at Rigshospitalets patienter, som er indlagt på et højt specialiseret hospital, også skal kunne få hjælp til akutte psykiatriske problemstillinger. Rigshospitalet har – ligesom akuthospitalerne - også brug for tilstedeværelse af almen psykiatriske kompetencer for at kunne stabilisere patienter med psykisk sygdom, som har behov for somatisk behandling.
Administrationen er i gang med at undersøge mulighederne for, hvordan der også i fremtiden kan stilles almen psykiatriske kompetencer til rådighed for patienterne på Rigshospitalet. Der arbejdes med en model, hvor der er en fysisk psykiatrisk enhed til stede på Rigshospitalet, der både kan tilse patienter i voksenafdelinger og børneafdelinger.
Status på tværgående funktioner, kvalitet og forskning
Region Hovedstadens Psykiatri har i dag en række tværgående funktioner, som bidrager til koordination og fælles praksis på tværs af de psykiatriske centre. Alle tværgående funktioner, som er placeret på de psykiatriske centre, følger som udgangspunkt 1:1 med til det modtagende hospital.
Dertil er der en række tværgående funktioner, som i dag er placeret centralt på forskellige lokationer i København, og som organisatorisk er forankret i den centrale administration i Region Hovedstadens Psykiatri. Administrationen arbejder med, at alle funktioner overføres 1-1 til et modtagende hospital. Det endelige forslag vil være en del af beslutningsoplægget i juni.
Administrationen arbejder desuden med, hvordan kvalitetsudvikling og forskning i psykiatri kan blive en del af den samlede model for sammenlægning.
Status på den centrale administration i Region Hovedstadens Psykiatri
Integration af psykiatri og somatik indebærer en gentænkning af, hvordan administrationen bedst kan understøtte opgaveløsningen indenfor det psykiatriske område på hospitaler, i kliniske funktioner og i det politiske system – både lokalt, regionalt og på nationalt niveau. Der er behov for en solid, fagligt stærk og nærværende administration tæt på klinikken.
Den konkrete administrative organisering skal ske under hensyntagen til implementering af 10-årsplanen for psykiatrien, fortsat styrkelse af forskningen samt behovet for fortsat tværgående samarbejde på regionsniveau om kapacitet og systematisk kvalitetsudvikling. Samtidig er det vigtigt, at den nye organisering understøtter de kommende sundhedsråd og etableringen af Region Østdanmark.
Den centrale administration i Region Hovedstadens Psykiatri omfatter ca. 175 medarbejdere og ledere, som vil skulle arbejde i en ny organisation pr. 1. januar 2026 – enten i administrationen på et akuthospital eller i et koncerncenter.
Fokus under processen har været, at sikre høj involvering og et fortsat attraktivt arbejdsliv til den enkelte medarbejder og leder i den fremtidige administrative understøttelse. Som et led i arbejdet med en god involvering har alle ansatte i psykiatriens centrale stabe haft individuelle samtaler med deres nærmeste leder fra uge 8 2025, hvor foreløbige tanker og ønsker er blevet drøftet.
Administrationen vil have fastlagt den fremtidige administrative understøttelse inden sommerferien. For at sikre en hensigtsmæssig overgang for de administrative medarbejdere i den centrale administration vil der i forbindelse med den politiske beslutning blive igangsat de personalepolitiske processer, som er aftalt i MED-aftalen og de personalepolitiske principper.
Status for den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik i Region Sjælland
Regionsrådet i Region Sjælland har den 1. april 2025 valgt at arbejde videre med et scenarie, der lægger op til, at psykiatrien i det nuværende Region Sjælland i første omgang samles ledelsesmæssigt i Slagelse under Sundhedsrådet for Midt- og Vestsjælland, men leverer sundhedsydelser i begge sundhedsråd fra det nuværende Region Sjælland. Dette gælder både voksenpsykiatrien, Retspsykiatrien samt Børne- og Ungdomspsykiatrien. Alle tre dele af psykiatrien forankres ledelsesmæssigt i en ny fælles sygehusledelse på Slagelse Sygehus under Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland. Det vil sige, at den nuværende psykiatriledelse og sygehusledelsen for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse (NSR) indgår i en ny fælles sygehusledelse.
I det forberedende arbejde har der været en tæt dialog med koncernadministrationen i Region Sjælland for at sikre, at sammenlægningen i de to regioner, også er hensigtsmæssig i en kommende Region Østdanmark. Igennem dialogen med Region Sjælland er det blevet klart, at der er brug for forskellige tempi i arbejdet med sammenlægningen i de to regioner for at sikre, at patienterne i begge regioner får den bedst mulige behandling både på kortere og længere sigt. Endemålet er dog ens. Koncernadministrationerne i de to regioner har udarbejdet fælles administrative principper, der udgør fundamentet for arbejdet med at sammenlægge somatik og psykiatri i de to østdanske regioner frem mod fusionen i 2027 [se bilag med principper].
Den endelige model for organisatorisk sammenlægning af psykiatri og somatik i Region Sjælland forventes at kunne forelægges til godkendelse for Region Sjællands forretningsudvalg den 12. august 2025 og for Region Sjællands regionsråd den 19. august 2025.
Efter den politiske beslutning - implementeringsfase og HR-processer
Den personalepolitiske proces går i gang, så snart der foreligger en politisk beslutning. Processen sikrer tæt involvering af medarbejdere og ledere, som får nyt ansættelsessted efter 1. januar 2026. Denne proces omfatter ca. 175 ansatte ud af de i alt 6.060 ansatte i psykiatrien.
Implementeringen starter umiddelbart efter regionsrådets beslutning den 17. juni 2025. Efterårets projektspor som både omfatter det sundhedsfaglige og det administrative spor kommer overordnet til at omhandle ledelsesmæssig, klinisk og administrativ integration:
Dertil kommer den teknisk implementering af sammenlægningen, hvor der skal ske en systemmæssig integration af HR-, IT- og økonomisystemer.
Det endelige oplæg til en organisatorisk sammenlægning af psykiatri og somatik forelægges den 3. juni, 2025 til forretningsudvalget og den 17. juni, 2025 til regionsrådet. Den organisatoriske sammenlægning vil træde endeligt i kraft den 1. januar 2026.
Med sundhedsreformens fokus på ligestilling mellem psykiatri og somatik er det afgørende at sikre en systematisk opfølgning på de 4,6 mia. kr. i 10-årsplanen for psykiatrien. Ifølge aftalen mellem regeringen og Danske Regioner har regionerne ansvaret for at etablere en model, der muliggør økonomisk opfølgning og sikrer, at midlerne fortsat anvendes til psykiatrien. De kommende sundhedsråd vil få budgetansvar på tværs af psykiatri og somatik for at skabe en helhedsorienteret økonomisk styring.
Den økonomiske opfølgning sker ved, at den nuværende registreringsramme videreføres for at sikre en tydelig adskillelse mellem psykiatri og somatik. Herved sikres hensyntagen til forskelle i registrering og afregning inden for henholdsvis psykiatri og somatik, som skal håndteres efter 1. januar 2026. Den økonomiske opfølgning, inklusive støttefunktioner, sker gennem særskilte formålsbestemte budget og regnskabsindberetninger til Danmarks Statistik og Danske Regioner for at overvåge de øremærkede psykiatrimidler. De nuværende indberetningskrav vil fortsætte i den økonomiske styring og opfølgning. Administrative besparelser indarbejdes parallelt med fordelingen af støttefunktioner fra Kristineberg, i tråd med regionens øvrige proces for administrative besparelser.
Sagen foreligges forretningsudvalget den 6. maj. Forretningsudvalget og regionsrådet får et oplæg om en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken til godkendelse. Det endelige oplæg forelægges den 3. juni, 2025 til forretningsudvalget og den 17. juni, 2025 til regionsrådet.
Charlotte Hosbond/Marlene Würgler
25030319
Bilag 1: Aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik (1)
Bilag 2: FU 28 jan 2025 - status på organisatorisk sammenlægning af psyk&somatik
Bilag 3: Bilag Tids og procesplan for sammenlægning af psykiatri og somatik_FU_6_maj2025_v1
Bilag 4: UDKAST Fælles principper for ligestilling og integration af psyk
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2).
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag som nyt indstillingspunkt 1:
"1. at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning, men ønsker at undtage psykiatrien fra loftet over speciallæger frem til 1. januar 2026. Muligheder for yderligere undtagelse ønskes forelagt i god tid inden".
Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten stillede forslag om at indstillingspunkt nr. 1 ikke ændres, men at der i sagen tilknyttes nedenstående bemærkning til vedtagelsen. Formanden gennemførte vejledende afstemning, om Det Konservative Folkeparti og Enhedslistens forslag:
”Forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning, men ønsker at psykiatrien og de uklassificerede stillinger undtages fra det kvalificerede ansættelsesstop frem til 1. januar 2026, samt at der i god tid inden ændringer i denne linje forelægges en politisk sag.
Forretningsudvalget lægger vægt på, at administrationen følger udviklingen i antal speciallæger tæt og at det kvalificerede ansættelsesstop løber frem til primo 2026 hvorefter det evalueres.”
Formanden gennemførte vejledende afstemning om Det Konservative og Enhedslistens forslag:
For stemte: C (2), Ø (2), V (2) og ufp (1), i alt 7
Imod stemte: A (4), B (2) og F (1), i alt 7.
Undlod at stemme: 0
I alt 14.
Formanden stillede i stedet forslag om, at indstilingspunkt 1 ikke ændres, men at der i sagen knyttes følgende bemærkning til vedtagelsen. Formanden satte dette forslag til afstemning, idet formanden i øvrigt konstaterede enighed blandt medlemmerne om indstillingspunkt 2:
”Forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning, men ønsker at psykiatrien undtages fra det kvalificerede ansættelsesstop frem til 1. januar 2026, samt at der i god tid inden ændringer i denne linje forelægges en politisk sag.
Forretningsudvalget lægger vægt på, at administrationen følger udviklingen i antal speciallæger tæt, og at det kvalificerede ansættelsesstop løber frem til primo 2026, hvorefter det evalueres”.
Ændringsforslaget blev vedtaget enstemmigt. Formanden konstaterede på denne baggrund, at indstillingspunkt 1 og den på baggrund af formandens forslag tilknyttede bemærkning samt indstillingspunkt 2 var vedtaget.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget blev på møde d. 1. april orienteret om administrationens overvejelser ift. sikre fremadrettet lægedækning i hele den sjællandske geografi forud for sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Med denne sag forelægges en uddybet orientering om arbejdet med forberedelse af implementering af det kommende loft over speciallæger samt en orientering om det igangværende sundhedsreformarbejde "læger i fremtidens sundhedsvæsen".
Arbejdet med sundhedsreformen indeholder flere store opgaver, herunder opgaven med at sikre lægedækning i hele den kommende Region Østdanmark. Et af formålene med en ny Region Østdanmark er at styrke de hospitaler i den østdanske geografi, som i dag oplever udfordringer, og etableringen af den nye region medfører bl.a., at hospitalerne i hovedstadsområdet får et mere forpligtigende ansvar for at sikre lægedækning i den øvrige del af den nye region.
Loft over antal speciallæger
Konkret har Regeringen og Danske Regioner som led i Sundhedsreformen indledt forhandlinger om en aftale om et loft over antal speciallæger på universitetshospitaler og en række øvrige hospitaler i hele landet. Det nærmere indhold i en aftale ligger endnu ikke fast. Det forventes, at loftet vil omfatte alle somatiske hospitaler i Region Hovedstaden, bortset fra Bornholms Hospital. Region Hovedstadens Psykiatri forventes ikke at være omfattet af loftet, før de integreres med somatikken. Det må forventes at loftet korrigeres, som følge af sammenlægningen.
Et nationalt fastsat loft over antal speciallæger er ifølge den politiske aftale om Sundhedsreformen et af de reformtiltag, der skal medvirke til at styrke sundhedsvæsenet dér, hvor behovet er størst. Loftet skal bidrage til, at flere læger søger mod de regioner/sygehuse, hvor det er svært at rekruttere, og medvirke til geografisk lighed i adgangen til sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet.
Regeringen og Danske Regioner har allerede aftalt, at der ikke skal ansættes flere speciallæger i almen medicin på hospitalerne i Region Hovedstaden (bortset fra Bornholms Hospital) i 2025 og 2026. Dette er aftalt for at styrke det nære sundhedsvæsen i områder, der mangler praktiserende læger.
Det forventes, at regeringen og Danske Regioner indgår aftale om et loft for antal speciallæger inden sommeren 2025, og at loftet træder i kraft umiddelbart efter aftaleindgåelsen.
Kvalificeret ansættelsesstop i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden bør som et udtryk for rettidig omhu komme et nationalt loft for antal speciallæger i møde. Koncerndirektionen ønsker derfor at træffe beslutning om at indføre et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger og læger i uklassificerede stillinger (dvs. en stilling, som ikke er en del af et uddannelsesforløb) i Region Hovedstaden.
Baggrunden for beslutningen er bl.a., at regionens HR-data viser, at der over de seneste år er sket en stigning i både antal speciallæger og læger ansat i uklassificerede stillinger. Fsva. speciallæger, der er ansat på regionens hospitaler, har der fra 1. januar 2022 til 1. april 2025 været en stigning på 4,3 % svarende til 146 ansatte (3.422 til 3568). Fsva. uklassificerede stillinger har der fra 1. januar 2022 til 1. april 2025 været en stigning på 12,2 % svarende til 61 læger.
Formålet med et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger og læger i uklassificerede stillinger er dels at forberede Region Hovedstaden på implementeringen af et kommende loft over speciallæger, og dels at fremme lægedækningen i hele den østdanske geografi forud for sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er væsentligt for en øget lægedækning på tværs af den østdanske geografi, at Region Hovedstaden ikke forøger eller opretholder en tilstrømning af læger til Region Hovedstaden forud for indførelsen af et loft for antal speciallæger.
Administrationen har drøftet det forventede kommende nationale loft og forslaget om et kvalificeret ansættelsesstop i Region Hovedstaden medLægeforeningen Hovedstaden, Foreningen af Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger. Administrationen har ligeledes afholdt møde med fællestillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter på lægeområdet fra alle regionens hospitaler. Derudover er sagen blevet drøftet i regionens øverste MED-udvalg, RMU.
Et kvalificeret ansættelsesstop skal omfatte speciallæger og læger i uklassificerede stillinger. Læger, der ansættes i uklassificerede stillinger, er ofte læger, der venter på at blive ansat i et hoveduddannelsesforløb. Hensigten med at omfatte de uklassificerede stillinger af ansættelsesstoppet er, at lægerne i stedet søger en stilling, der er placeret et andet sted i geografien eller en uddannelsesstilling i et speciale, hvor det er lettere at opnå. Det kan fx være psykiatri, børne- og unge psykiatri, almen medicin samt geriatri.
Læger i uddannelsesstillinger bliver ikke omfattet, da antallet af introduktions- og hoveduddannelsesforløb fastsættes af Sundhedsstyrelsen i dimensioneringsplanen. Vedlagt er bilag med notat, der beskriver den lægelige videreuddannelse.
Et kvalificeret ansættelsesstop betyder, at den enkelte hospitalsdirektion får til opgave løbende at vurdere, om det er nødvendigt for driften på de enkelte afdelinger at ansætte læger. Der kan således kun ansættes speciallæger eller læger i uklassificerede stillinger, hvis den enkelte hospitalsdirektion skønner, at det er nødvendigt i den konkrete situation. Bornholms Hospital undtages fra et kvalificeret ansættelsesstop på samme måde, som hospitalet forventes at være undtaget fra det nationale loft.
Som følge af sammenlægningen mellem somatik og psykiatri vil psykiatrien forventeligt blive omfattet af det nationale loft for speciallæger pr. 1. januar 2026. På den baggrund undtages psykiatrien ikke for det kvalificerede ansættelsesstop i regionen. Der skal dog være en særlig ledelsesmæssig opmærksomhed på betydningen for psykiatrien. Et kvalificeret ansættelsesstop skal implementeres med blik for den dobbelte udfordring, at psykiatrien skal styrkes i Region Hovedstaden jf. bl.a. 10-årsplanen og ventetid i Børne- og Ungepsykiatrien samtidig med, at det samlede østdanske sundhedsvæsen skal løftes.
Ansættelsesstoppet vil træde i kraft den 1. juni 2025. Administrationen vil det kommende halve år følge udviklingen i antallet af speciallæger på hospitalerne tæt og evaluere primo 2026 mhp videre stillingtagen.
Læger i fremtidens sundhedsvæsen
Arbejdet med sundhedsreformen er i Region Hovedstaden organiseret i fem store programmer og tre store reformopgaver, hvoraf den ene handler om ”læger i fremtidens sundhedsvæsen”. Formålet med opgaven er at:
Der er foreløbigt planlagt en række indsatser og projekter, som alle skal understøtte formålet med reformopgaven:
Arbejdet skal munde ud i anbefalinger til konkrete tiltag, som kan bidrage til opgaveløsningen både på kort og lang sigt.
Region Sjælland indgår som en naturlig del af opgaveløsningen. Relevante interessenter herunder de faglige organisationer og RMU vil løbende blive orienteret om og involveret i de konkrete projekter.
Reformopgaven har en tæt relation til de øvrige reformprogrammer og -opgaver. Opgaven skal løses i respekt for og overensstemmelse med revisionen af den lægelige videreuddannelse, som pågår nationalt, Region Hovedstadens uddannelsesstrategi ”Det bedste sted at lære” samt planen for fastholdelse og rekruttering ”Det handler om arbejdsliv”.
Tiltrædes indstillingen vil forretningsudvalget tage orientering om, hvordan det kommende loft for speciallæger implementeres til efterretning. Derudover vil forretningsudvalget tage orientering om sundhedsreformarbejdet om ”læger i fremtidens sundhedsvæsen” til efterretning.
Der bliver udarbejdet en kommunikationsplan, som også involverer pressehåndtering.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen/Lone Bækgaard Jonesco
25026027
Bilag 1: Bilag - Den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelse ØST (D14193265)
Bilag 2: Speciallæger ansat på deltid
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Forretningsudvalget har den 1. april 2025 haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalgsmedlemmerne har frem til 28. april 2025 haft mulighed for at fremsende forslag til budgetinitiativer.
Christian Holm, chefkonsulent i Center for Politik og Kommunikation, deltager på punktet.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2026-2029. I den forbindelse forventes forretningsudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på udvalgsmøderne i maj og juni, hvorefter udvalget skal oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til budgetforhandlingerne i august/september. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de fem initiativer, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne bliver anvendt under selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
På dette møde skal udvalget drøfte de indmeldte budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen vil kvalificere yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 3. eller 10. juni 2025, hvor udvalget skal prioritere de 5 endelige forslag til budgetinitiativer. Inden anden og sidste drøftelse vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Administrationen anbefaler, at hvert forslag begrænses til et initiativ, hvor økonomien holdes inden for en realistisk ramme i forhold til det politiske råderum. Derudover skal det bemærkes, at budgetprocessen i de stående udvalg er en oplagt anledning til at have fokus på initiativer, der er relevante for den kommende Region Østdanmark, og at der tænkes i eventuelle fælles indsatser og initiativer.
Forretningsudvalget blev på møde den 1. april 2025 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2026. Den meget foreløbige vurdering viser en forventet politisk prioriteringspulje på 50 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2025.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for forretningsudvalgets ressortområde:
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets anden og sidste drøftelse den 3. eller 10. juni 2025.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 3. eller 10. juni 2025.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 2026, som foregår efter sommerferien.
Jens Buch Nielsen / Andreas Hugo Tølbøll Tived
25019046
Bilag 1: 1. Forbedrede vilkår natarbejde (Ø - FU)
Bilag 2: 2. Potentialet i øget medicinproduktion på hospitalerne (Ø - FU)
Bilag 3: 3. Trygge arbejdspladser (Ø - FU)
Bilag 4: 4. Resiliensen i Region H (B - FU)
Bilag 5: 5. Etablering af akutmedicinsk behandling på Bornholms Hospital (A og V - FU)
Bilag 6: 6. Etablering af tværregional og tværsektoriel enhed for innovation og skalering (V - FU)
Bilag 7: 7. Styrke akutberedskabet (A - FU)
Bilag 8: 8. Ventelister skal nedbringes (A - FU)
Bilag 9: 9. Bygningskomprimering (besparelse) (C - FU)
Bilag 10: 10. Øget brug af AI (C - FU)
Bilag 11: 11. Rightsourcing af understøttende funktioner (ikke kliniske aktiviteter) (C - FU)
Bilag 12: 12. Styrket beredskab (C - FU)
Bilag 13: 13. Midler til indsatser under civilsamfundsstrategien (A og F - FU)
Bilag 14: 14. Opnormering og opkvalificering af rengøring på hospitaler (F og Ø - FU)
Bilag 15: 15. Tryghed for medarbejderne i somatikken (C - FU)
Bilag 16: 16. Opsporing af krigstraumer blandt flygtninge og borgere fra Ukraine (B - FU)
Bilag 17: 17. Indsatser til øget tryghed i akutberedskab og akutmodtagelser (A - FU)
Bilag 18: 18. Montebello (C - FU)
Bilag 19: 19. Forbedret ambulance-responstid
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Efter et medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti besluttede regionsrådet på deres møde den 11. marts 2025 at sende forslaget til realitetsbehandling i Forretningsudvalget. Med forslaget ændres Region Hovedstadens investeringspolitik, så der kan investeres i europæiske våbenproducerende selskaber, der opfylder de FN-konventioner, som Danmark har tiltrådt.
Region Hovedstaden har i dag en nultolerancepolitik for investering i disse selskaber, og derfor skal regionens finansielle retningslinjer ændres.
Regionens finansielle retningslinjer er et bilag til kasse- og regnskabsregulativet. I dag har regionen en nultolerancepolitik for investering i våbenproducerende selskaber.
På baggrund af medlemsforslaget skal forretningsudvalget tage stilling til, om regionens finansielle retningslinjer skal ændres, så regionen fremadrettet kan investere i europæiske våbenproducerende selskaber. Disse selskaber skal overholde samtlige FN-konventioner, Danmark har tiltrådt.
Region Hovedstaden kan ikke investere i virksomheder, der producerer A-våben eller komponenter hertil.
Der kan udelukkende investeres i våbenproducerende selskaber gennem investeringsforeninger hos regionens kapitalforvaltere. Det er porteføljeforvalternes suveræne beslutning, hvilke selskaber der investeres i, så længe regionens finansielle retningslinjer er overholdt.
Region Hovedstaden har spurgt Københavns Kommune om deres finansielle retningslinjer for investering i våbenproducerende selskaber. Kommunen har en politik, der forhindrer investering i selskaber, der producerer kontroversielle våben, samt selskaber der producerer A-våben. Kontroversielle våben er våben, der ikke overholder de FN-konventioner, Danmark har tiltrådt.
Kommunens investeringspolitik er derfor helt på linje med det, administrationen anbefaler skal være regionens fremtidige politik for investering i våbenproducerende selskaber.
Godkendes sagen, vil de opdaterede finansielle retningslinjer være gældende og indgå som bilag i kasse- og regnskabsregulativet.
Der er ikke risici forbundet med sagen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
23045867
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionens nuværende bankaftale med Danske Bank udløber ultimo 2025.
Det vil ikke være hensigtsmæssigt at foretage et normalt bankudbud kun dækkende 2026 da vi ikke på nuværende tidspunkt kender det fremtidige forretningsomfang efter dannelsen af Region Østdanmark.
Ved udgangen af 2025 udløber den nuværende bankaftale med Danske Bank. Den normale procedure vil derfor være at foretage et nyt bankudbud i løbet af 2025. Men på baggrund af den kommende sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland vurderer administrationen, at det ikke er fordelagtigt af gennemføre et udbud af en aftale, der alene vil dække perioden fra 1. januar 2026 og frem til sammenlægningen 1. januar 2027.
Vurderingen er foretaget ud fra:
Region Hovedstaden vil derfor indgå en aftale med Danske Bank om, at de fortsætter som regionens bank, på stort set uændrede vilkår, frem til udgangen af 2026. Administrationen forventer at køre et udbud primo 2026, der træder i kraft 1. januar 2027.
Uden en kontraktforlængelse for 2026 har regionen ingen bankforbindelse
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
25030761
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab til godkendelse (bilag 1).
Amgros I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. Amgros' primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler, samt indkøbe høreapparater og medicinsk udstyr på vegne af regionerne.
Regnskabet for 2024 viser, at der er et driftsoverskud på 87,2 mio. kr., hvilket er højere end i 2023, hvor det var 75,8 mio. kr. Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2024.
Udlodning af overskuddet
Af det samlede overskud på 87,2 mio. kr. har bestyrelsen foreslået, at:
Nedenstående oversigt viser udlodning af overskud.
| Mio. kr. | Omsætning | Omsætning i % | Udlodning |
| Region Nordjylland | 814,6 | 8,1% | 7,0 |
| Region Midtjylland | 2.554,5 | 25,4% | 21,9 |
| Region Syddanmark | 1.985,2 | 19,7% | 17,0 |
| Region Sjælland | 986,6 | 9,8% | 8,4 |
| Region Hovedstaden | 3.732,9 | 37,1% | 31,9 |
| Samlet | 10.073,9 | 100,0% | 86,2 |
Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2024 til udlodning udgør 37,1 pct., hvilket svarer til 31,9 mio. kr. Dette er højere end den budgetterede indtægt på 7,2 mio. kr., som indgår i regionens budget i 2025. Den højere indtægt end budgetteret på 24,7 mio. kr. vil dermed have en positiv effekt på Region Hovedstadens resultat i 2025 og vil indgå i prognosen i 2. økonomirapport.
Lægemiddelomsætning
Regionerne indkøbte i 2024 lægemidler til sygehusene via Amgros for 10,2 mia. kr. I forhold til 2023 er det en stigning på ca. 8 pct. Ser man på indkøbet opgjort i mængder Definerede Døgn Doser (DDD) stiger det med 3,1 %. Da omsætningen stiger mere end indkøbet opgjort i mængder betyder det, at det gennemsnitlige prisniveau er stigende set over hele 2024 i forhold til 2023. De priser, sygehusapotekerne køber ind til, er gennemsnitligt steget med 4,7 % pr. DDD, mens listepriserne (AIP) på de lægemidler, som indkøbes i sygehussektoren, gennemsnitligt stiger med 7,3% pr. DDD.
I 2024 havde de 30 mest udgiftstunge lægemidler en omsætning på 4,5 mia. kr., hvilket udgør 44 pct. af den samlede omsætning af lægemidler i Amgros. Det er på samme niveau som 2023.
Den mest markante udvikling i medicinudgifterne i 2024 ses indenfor ATC-gruppe L, som indeholder lægemidler til behandling af cancer og gigt. Her er udgifterne steget med 9 pct. i forhold til sidste år.
Til lægemiddelomsætningen kommer omsætningen for høreapparater og diverse tilbehør. Den landede på 179 mio. kr. Der er en lille stigning i antallet af udleverede høreapparater i 2024 sammenlignet med 2024. Gennemsnitsprisen pr. solgt apparat var 1.339 kr. Omkring 99 pct. af de solgte høreapparater købes inden for sortiment.
Udlodningen af overskuddet gennemføres efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab.
Region Hovedstadens andel af udlodningen udgør 31,9 mio. kr. I regionens budget for 2025 er der opført en indtægt fra Amgros på 7,2 mio. kr. Der vil altså være en positiv effekt på Region Hovedstadens resultat i 2025, som vil indgå i 2. økonomirapport 2025.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025 og regionsrådet 13. maj 2025.
Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard
25031076
Bilag 1: Bilag 1. Amgros Årsrapport 2024 underskrevet
Bilag 2: Bilag 2. Udbytteberegning 2024
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Som ved tidligere regionalvalg er administrationen i gang med at forberede valghandlingen cirka et år før, regionalvalget afholdes. I år er arbejdet forandret, idet Region Hovedstaden både skal fusionere med Region Sjælland og udmønte en ny politisk organisering som følge af sundhedsreformen.
På den baggrund bedes forretningsudvalget drøfte og overlevere succeser og uløste problemer inden for eget ressort med henblik på at forberede arbejdet i den nye politiske struktur i Region Østdanmark.
På indeværende møde tager forretningsudvalget den første drøftelse af successer og uløste problemer, som følges op af en sag, hvor udvalget udvælger tre til fem succeser og uløste problemer til videre brug i arbejdet med den nye politiske struktur i Region Østdanmark. En tilsvarende proces pågår i de stående udvalg.
Baggrund om den nye politiske struktur
Med sundhedsreformen følger en ny politisk struktur, som beskrives både i den politiske aftale om sundhedsreformen og i Lovpakke 1, hvor bl.a. regionsloven og overgangsloven aktuelt er sendt i offentlig høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og der er indsendt høringssvar fra regionerne via Danske Regioner.
Mens lovgivningen fastlægger de overordnede rammer for det politiske arbejde, er det regionen, der udarbejder en styrelsesvedtægt, som beskriver det politiske arbejde mere konkret og på baggrund af regionsrådets konstituering. Styrelsesvedtægten skal forberedes i tæt dialog mellem politikere og administration som led i det fælles forberedelsesarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Som følge af sundhedsreformen vil den politiske struktur i korte træk i Region Østdanmark bestå af et regionsråd med 47 politikere, et forretningsudvalg og 6 sundhedsråd, hvori der også er kommunalpolitikere. Hertil er der mulighed for at oprette stående udvalg på andre områder end sundhed samt midlertidige udvalg (§ 17, stk. 4-udvalg) med fokus på afgrænsede opgaver inden for regionens opgaveområder. Der kan også nedsættes underudvalg til henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet. (Se grafisk illustration i bilag 1)
Den nye politiske organisering skal bidrage til at udmønte sundhedsreformens ambitioner om at vende hospitalernes opgave udad og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne og almen medicinske tilbud. Borgerne skal opleve en mere lige behandling af høj kvalitet i hele Region Østdanmark, hvor behandlingstilbud differentieres efter borgernes behov og tilbydes både som højt specialiseret behandling på hospitalet og i borgerens nære omgivelser.
Den politiske struktur skal understøtte en effektiv hospitalsdrift, hvor arbejdsdelingen mellem politisk niveau og driftsniveau er gensidigt afklaret. Samtidig skal organiseringen balancere hensynet til en tværregional planlægning og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Ansvaret for at drive et samlet sundhedsvæsen i en ny storregion skal løftes i en politisk organisering, hvor rammerne altså i en vis udstrækning er defineret af regionsloven, men hvor regionsrådet skal udfylde rammerne og skabe den kultur, som skal være bærende i samarbejdet mellem hospitaler, almen medicinske tilbud, kommuner og politiske organer. Samtidig er beskrivelsen af det politiske arbejde i styrelsesvedtægten væsentligt for tilrettelæggelsen af arbejdet i de forskellige politiske organer.
Derfor skal forberedelsen af udmøntningen af sundhedsaftalens nye politiske struktur ske i tæt og løbende dialog mellem politikere og administration, så det politiske arbejde i det nye Region Østdanmark tilrettelægges i en åben og tillidsfuld relation og bærer den gode samarbejdskultur mellem politisk niveau, administration og hospitalsledelser videre fra indeværende valgperiode.
Forretningsudvalget og de stående udvalgs bidrag i forberedelsesarbejdet
På den baggrund bedes forretningsudvalget og de stående udvalg om at drøfte succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort. Indeværende sag omhandler forretningsudvalgets drøftelse og skal bidrage til, at der sker en god overdragelse mellem den nuværende politiske struktur og den nye struktur i Region Østdanmark. Forretningsudvalget vil bringe input fra udvalgets egen drøftelse samt input fra de stående udvalg med videre i tilrettelæggelsen af arbejdet i og samarbejdet mellem de nye politiske organer. De forskellige input skal indgå sammen med input fra Region Sjælland i forberedelsen af det nye og fælles politiske arbejde i Region Østdanmark.
Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har forretningsudvalget taget en første drøftelse af succeser og uløste problemer, som udvalget på det næstkomne møde i forretningsudvalget udvælger og prioriterer, så der overleveres tre til fem succeser og uløste problemer til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur.
Sagen forelægges forretningsudvalget 6. maj 2025.
Marie Kruse /Kristian Bach Thomsen
25016993
Bilag 1: Overblik over nye politiske fora
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Denne sag er skrevet under forudsætning af, at overgangsloven træder i kraft pr. 1. juli 2025 som forventet.
Som noget nyt skal regionsrådet aktivt beslutte, om ordningen med vederlag i form af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal gælde for den kommende funktionsperiode. Det betyder for Region Hovedstadens vedkommende funktionsperioden fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2026.
Regionsrådet skal senest den 30. juni 2025 beslutte, om vederlæggelse i form af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal kunne tilvælges i næste funktionsperiode (1. januar 2026 – 31. december 2026).
Foreligger en sådan beslutning ikke, har regionsrådets medlemmer ikke ret til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i 2026. Regionsrådets beslutning er bindende for hele funktionsperioden (1. januar 2026 – 31. december 2026) og kan ikke senere ændres.
Overgangslovens bestemmelser om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste svarer i øvrigt til de nugældende regler efter regionsloven og kommunestyrelsesloven.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen vil ordningen for vederlag i form af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste være gældende for hele den kommende funktionsperiode (2026).
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen vil ordningen for vederlag i form af erstatning for dokumentret tabt arbejdsfortjeneste være gældende for hele den kommende funktionsperiode (2026), hvorfor disse udgifter vil skulle afholdes af regionens budget.
Regionens hjemmeside opdateres med beslutningen for den kommende funktionsperiode (2026).
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
Marie Kruse/Anja Jørgensen
25016207
Sundhedsudvalget og Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 29. april 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet udvalget tiltrådte udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning til sagen på møde den 29. april 2025 med de faldne bemærkninger, jf. bilag 3.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Jacob Rosenberg (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 29. april 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet udvalget kom med bemærkninger til planen. Udvalget ønsker, at der i fokusområde 1 skal være fokus på at der udskrives så lidt opioid, som muligt fx gennem anvendelse af dosispakket medicin. Udvalget ønsker derudover på sigt at udbrede fokusområde 2 til andre ungdomsuddannelser end gymnasierne, og det bemærkes, at der på sigt skal ses ind i en ny Region Øst. Udvalget opfordrer desuden til, at unge bliver inddraget i arbejdet med fokusområde 3.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstaden blev det i maj 2024 besluttet, at Den Regionale Lægemiddelkomité skulle udarbejde en handleplan for, hvordan det lægeordinerede forbrug af opioider kan reduceres. Handleplanen blev siden omtalt i budgetaftalen for 2025, og den blev godkendt i Den Regionale Lægemiddelkomité den 28. januar 2025.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede den 25. februar 2025 at igangsætte en forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier i Region Hovedstaden. I budgetaftalen for 2025 blev der afsat 0,5 mio. kr. til et samarbejde med ungdomsuddannelserne i regionen om unges brug af euforiserende stoffer.
For at binde indsatserne under Lægemiddelkomitéens handleplan sammen med indsatsen om brug af euforiserende stoffer på gymnasier sammen, foreslås en fælles regional handleplan (bilag 3). Det foreslås desuden, at handleplanen omfatter en indsats, der skal understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere med misbrug og/eller en akut forgiftning af opioider.
Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Med sagen præsenteres udvalgene for et forslag til en fælles regional handleplan for nedbringelse af opioider.
På fælles møde mellem udvalgene den 18. marts 2025 var der oplæg ved vicedirektør, Pernille Claudius Welinder, fra Nordsjællands Hospital, som præsenterede Den Regionale Lægemiddelkomités handleplans målsætninger og foreslåede indsatser. Marianne Sjølin Frederiksen, cheflæge på Børne- og Ungemodtagelsen på Herlev Hospital deltog med et oplæg, som havde særligt fokus på det tværsektorielle arbejde omkring unge. Oplæggene er vedhæftet som bilag 2.
Forslag om regional handleplan for nedbringelse af opioider
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget præsenteres for et forslag til en regional plan for nedbringelsen af opioider i Region Hovedstaden med tre fokusområder:
De tre fokusområder beskrives i nedenstående. Det bemærkes, at de to første fokusområder er godkendt i henholdsvis Lægemiddelkomiteen og Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, mens det sidste fokusområde kræver yderligere udfoldelse og konkretisering.
Fokusområde 1 - Det lægeordinerede forbrug af opioider
Offentlige hospitaler og almen praksis står for 93 % af opioider, som indløses på recept på apotekerne. Herudover står hospitalerne for et forbrug, som anvendes til indlagte patienter eller udleveres til patienterne ved udskrivelse. Forbruget of opioider i Danmark har været nedadgående siden 2016, men der er fortsat behov for en mere restriktiv tilgang til anvendelse af opioider, valg af opioid samt øget opmærksomhed på kort anvendelse af lægemidlerne og mængder.
Fokusområdet består af en række indsatser, som dels skal fastholde fokus på reduktion af opioider generelt, dels sikre omlægning af forbrug af lægemidler som oxycodon, tramadol og kodein til morfin.
Indsatserne dækker over indsatser rettet mod regionens hospitaler, almen praksis, privathospitaler og borgere:
Regionens hospitaler
Almen praksis
Privathospitaler
Borgere
Fokusområde 2 - Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede på udvalgsmødet den 25. februar 2025 at implementere en forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier. Indsatsen er udviklet i tæt samarbejde med rektorer fra Gymnasiefællesskabet og er centreret om faglige netværksmøder.
På de faglige netværksmøder understøtter Region Hovedstaden udbredelsen af den nyeste viden vedr. unge og euforiserende stoffer blandt andet via faglige oplæg med relevante eksperter på området. Netværksmøderne skal også understøtte vidensdeling og inspiration på tværs af regionens gymnasier. De faglige netværksmøder bliver tilbudt udpegede ressourcepersoner fra de gymnasier i regionen, der ønsker at deltage. Der er omkring 50 gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden. De enkelte ressourcepersoners ansvar og opgaver på gymnasierne vedrørende unge og euforiserende stoffer besluttes lokalt. Hvis netværksmøderne viser sig at blive en succes, kan det overvejes at tilbyde samme indsats til regionens øvrige ungdomsuddannelser.
En udvidelse af indsatsen til ungdomsuddannelserne i nuværende Region Sjælland vil også være en mulighed i forbindelse med etableringen af den samlede Region Østdanmark fra 2027. De faglige netværksmøder afholdes over en toårig periode. De første netværksmøder afholdes i 2025.
Fokusområde 3 - De unges møde med det regionale sundhedsvæsen
Formålet med dette fokusområde er at understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere, som søger hjælp til at komme ud af et misbrug af opioider, eller som behandles for en opioidforgiftning på en af regionens akutmodtagelser.
Fokusområdet består af tre indsatser:
Misbrugsbehandling er et kommunalt ansvarsområde. For unge, der søger hjælp til komme ud af et misbrug af opioider eller som indlægges akut på grund af for eksempel opioidforgiftning, skal der tilbydes henvisning til relevant kommunalt tilbud. Det kræver, at der er større kendskab til de kommunale tilbud, herunder henvisningsvejen. Det foreslås, at regionen rejser en tværsektoriel drøftelse af, hvordan samarbejdet kan styrkes, så unge med misbrug sikres opfølgende hjælp. Det er også relevant i lyset af, at der i regeringens opioidindsats er afsat midler til at styrke kommunernes sociale- og sundhedsfaglige misbrugsbehandling målrettet børn og unge.
Regionen har én regional vejledning, der vedrører behandling af ”akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, herunder GHB”. Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Giftlinjen, Klinisk Farmakologisk Afdeling i samarbejde med SFR for Anæstesi og Intensiv, Akut og præhospital samt Psykiatri. Vejledningen er aktuelt under revision. Det foreslås, at hospitalernes behov for en regional vejledning målrettet børn og unge afdækkes. Dette med henblik på at sikre de rette arbejdsgange på regionens akutmodtagelser i mødet med unge borgere, der ønsker hjælp til at komme ud af et misbrug af opioider eller søger akut hjælp til behandling af en opioidforgiftning. Dertil også for at sikre sufficient opfølgende hjælp i kommunen og hos almen praksis.
Indgangen til kommunernes sociale- og sundhedsfaglige misbrugsbehandling målrettet unge kan foregå via almen praksis. Aktuelt findes der ikke en forløbsbeskrivelse for almen praksis, som kan understøtte håndteringen af unge opioidmisbrugere herunder henvisning til relevant hjælp i kommunalt regi. Det foreslås, at behovet hos almen praksis afdækkes med henblik på en fremadrettet ensretning og koordination på tværs af sektorer.
Hvis indstillingerne tiltrædes, vil administrationen, på baggrund af udvalgenes drøftelser tilrette den regionale handleplan inden den forelægges forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse.
Handleplanens indsatser relateret til det lægeordinerede forbrug af opioider giver i alt udgifter på cirka 4,3 mio. kr. i 2025-2026. Indsatserne finansieres inden for de nuværende rammer.
Indsatsen til unge og euforiserende stoffer på gymnasier vil blive tilpasset de midler (0,5 mio. kr.), som er afsat hertil i Budgetaftale 2025. Midlerne forventes anvendt i 2025-2027.
Det er vurderingen, at der ikke er behov for yderligere midler til udvikling og implementering af indsatsen for de unges møde med det regionale sundhedsvæsen.
Arbejdet med den regionale plan vil løbende blive formidlet på regionens relevante formidlingsplatforme i samarbejde med Center for Politik og Kommunikation.
Sagen forelægges sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget d. 29. april 2025.
Forslaget til den regionale plan for nedbringelse af opioider forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025, hvorefter sagen forelægges regionsrådet den 13. maj 2025.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget vil efterfølgende mindst en gang årligt blive præsenteret for en status på arbejdet med den regionale plan for nedbringelse af opioider.
Charlotte Hosbond / Sidsel Kjær Scheibel
25014079
Bilag 1: Bilag 1 Udkast til Regional plan for nedbringelse af opioider
Bilag 2: Bilag 2. Oplæg fra SUND 18.03.25
Bilag 3: Bilag 3. Regional plan for nedbringelse af opioider_med tilføjelser fra SUND 29.04.25
Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 29. april 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, at udvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Radikale Venstre fremsatte følgende tilføjelse til indstillingerne:
”at der nedsættes en arbejdsgruppe, som foreslået af udsatterådet, med henblik på gennemgang af regionens vejledninger og materiale på området.”
Formanden satte Radikale Venstres ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (2), V (1) og Ø (1), i alt 9.
I mod stemte: C (1), alt 1.
Undlod at stemme: 0
I alt 10.
Radikale Venstres tilføjelse var herefter godkendt.
Indstilling 1 blev drøftet og indstilling 2 blev anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på møde den 22. oktober 2024, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skulle behandle medlemsforslag fra Radikale Venstre om, at Region Hovedstaden retter henvendelse til regeringen med henblik på at få dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV.
Regionsrådet bad udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forholde sig til, om regionens praksis kan ændres inden for den nuværende lovgivning, eller om der er brug for en henvendelse til regeringen.
Dialog med regionens Udsatteråd om regionens behandling af udenlandske borgere
Administrationen i Center for Sundhed har siden maj 2024 været i dialog med regionens Udsatteråd vedr. regionens behandling af personer, som ikke har bopæl her i landet. Henvendelse fra Udsatterådet fra maj 2024 samt svar fra administrationen fra september 2024 er vedlagt som bilag 1. Udsatterådets svar fra december 2024 er vedlagt som bilag 2.
Som det fremgår af Udsatterådet svar fra december 2024, vurderer rådet, at regionen inden for rammerne af eksisterende lovgivning (sundhedslovens § 80 og § 81) kan tilbyde gratis behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, fx hjemløse, uregistrerede migranter og personer, som åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen. Udsatterådet mener derfor ikke, der er behov for en dispensation.
Der er repræsentanter i Udsatterådet fra en række organisationer med viden om særligt socialt udsatte udenlandske borgeres møde med sundhedsvæsenet, herunder fra civilsamfundsorganisationen Stenbroens Jurister, der har specialiseret viden om de særlige juridiske forhold, der gælder for fx hjemløse og uregistrerede migranter.
Udsatterådet har gennemgået en række materiale om reglerne, som er målrettet hospitalernes personale og patienter, og som administrationen har sendt med som bilag til svaret på rådets henvendelse. På den baggrund har Udsatterådet i december 2024 foreslået, at administrationen nedsætter en mindre arbejdsgruppe, der kan gennemgå regionens vejledninger og materiale på området samt vurdere behovet for yderligere initiativer ift. implementering.
Tidligere henvendelse fra Region Hovedstaden til Sundhedsministeriet
I maj 2022 rettede administrationen henvendelse til Sundhedsministeriet og bad om en vurdering af mulighederne for at tilbyde behandling for hepatitis C til socialt udsatte udenlandske borgere. Baggrunden for henvendelsen var et ønske fra regionsrådsformanden efter tilbagemeldinger fra regionens samarbejde med civilsamfundsorganisationer som Brugernes Akademi og Mændenes Hjem om opsøgende indsats, herunder den mobile testfunktion ”Ud af C’eren”, der også tilbyder følgeskab til behandling på hospitalet af de, der konstateres smittede.
Ministeriets svar fra november 2022 blev af administrationen tolket sådan, at vi ikke i regionen kan tilbyde behandling af hepatitis C til socialt udsatte udenlandske borgere. Ministeriets svar er vedlagt som bilag 3.
Administrationens vurdering af muligheden for at tilbyde behandling
Efter sundhedslovens § 80 har tredjelandsborgere og uregistrerede migranter uden bopæl her i landet ret til akut sygehusbehandling og fortsat sygehusbehandling i forlængelse af akut behandling. Sundhedsloven giver ikke ret til ikke-akut behandling. Behandling for Hepatitis C og HIV er som udgangspunkt ikke en akut behandling. Vores hospitaler har af den grund ikke hjemmel til at tilbyde den ikke-akutte behandling til denne gruppe af borgere. EU-borgere har efter EU-retten adgang til behandling, som bliver medicinsk nødvendig under et midlertidigt ophold i Danmark, også selv om der ikke er tale om akut behandling.
Ministeriets svar fra november 2022 var klart. Tredjelandsborgere uden bopæl her i landet har efter sundhedslovens regler kun ret til akut og fortsat sygehusbehandling. Der er ikke særlige regler, som giver ret til ikke-akut sygehusbehandling af smitsomme sygdomme til denne persongruppe. Lovgivningen er den samme i dag, og det er derfor fortsat administrationens konklusion, at der ikke inden for rammerne af den eksisterende lovgivning er mulighed for at tilbyde ikke-akut behandling til denne gruppe socialt udsatte udenlandske borgere.
Det skal pointeres at en mulighed for at behandle tredjelandsborgere uden bopæl i Danmark, vil være vigtig for at mindske smitte af hepatitis C og HIV.
Det er derfor administrationens vurdering, at det næste tiltag, der kan foretages i sagen, er en henvendelse til regeringen vedr. dispensation fra den gældende lovgivning.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender det første indstillingspunkt, vil sagen være drøftet.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender det andet indstillingspunkt, vil administrationen udarbejde en skriftlig henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren vedr. dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV.
Administrationen har været i dialog med Infektionsmedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital samt civilsamfundsorganisationen Brugernes Akademi, som Region Hovedstaden har et samarbejde med om opsporing af hepatitis C og HIV blandt særligt socialt udsatte.
De estimerer, at der årligt er ca. 10 særligt socialt udsatte udenlandske borgere i Region Hovedstaden, som konstateres smittede med hepatitis C og ville skulle behandles. En kur mod hepatitis C koster ca. 15.000 kr. afhængig af typen af hepatitis C.
De estimerer desuden, at der årligt er under fem særligt socialt udsatte udenlandske borgere i Region Hovedstaden, som konstateres smittede med HIV og ville skulle behandles. Når det gælder behandling af HIV, er der markant flere præparater på markedet, og det er meget individuelt, hvilken behandling der bliver ordineret. Prisen på behandling varierer fra 6.000 kr. til 20.000 kr. om måneden, og de årlige omkostninger vil dermed ligge på mellem 72.000 kr. og 240.000 kr. pr. patient.
Administrationen vurderer på den baggrund, at de samlede årlige udgifter for Region Hovedstaden ved at tilbyde behandling for hepatitis C og HIV til særligt socialt udsatte borgere vil ligge på mellem 510.000 kr. og 1.350.000 kr.
Hvis regionen modtager en dispensation, vil økonomien skulle dækkes inden for hospitalernes eksisterende økonomiske rammer. Der gøres dermed opmærksom på, at Regionen ikke vil få tilført DUT-midler (Det Udvidede Totalbalanceprincip) til behandlingen af udenlandske borgere med Hepatitis C og HIV. På sigt vil man skulle gå efter en reel lovændring, hvor regionen vil kunne få tilført DUT-midler til behandlingen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 29. april 2025, forretningsudvalget d. 6. maj 2025 og regionsrådet d. 13. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
24045971
Bilag 2: SV_ Svar til Udsatterådet vedr. regionens behandling af personer... (D13492846)
Bilag 3: Svar fra ministeriet til Region Hovedstaden
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Jacob Rosenberg (C), Line Ervolder (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 29. april 2025:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 12. oktober 2021 en række forbedringsforslag med henblik på at styrke regionens kontrol med honorarudbetalinger i speciallægepraksis og almen praksis.
Som opfølgning på forbedringsforslagene godkendte Region Hovedstadens koncerndirektion i oktober 2022 en strategi for styrkelse af kontrol med afregning fra praksissektoren. Strategien skal medvirke til at sikre, at offentlige midler anvendes korrekt mhp. at sikre mest mulig sundhed for pengene i praksissektoren.
Det er besluttet, at koncerndirektionen og regionsrådet årligt skal have afrapportering på kontrolarbejdet. Afrapporteringen omfatter alle praksisområder (dvs. almen praksis, speciallægeområdet, fodterapi, kiropraktik, psykologområdet, tandlægeområdet og fysioterapiområdet).
Med denne sag gives udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen en status på resultatet af kontrolindsatsen for 2024 og det fremadrettede fokus.
Region Hovedstaden har årligt udgifter for ca. 8,35 mia. kroner til drift af praksissektoren (indenfor områderne almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapi, psykolog, fodterapi, kiropraktik og tandlægeområdet og medicin), hvor der afregnes med i alt 2.855 ydere. Regionen har til opgave at føre kontrol med afregningen i praksissektoren indenfor de rammer, som er beskrevet i de respektive overenskomster og bekendtgørelser på området.
Konkret er før- og efterkontrollen ift. ydelser i praksissektoren forankret i Enhed for Praksisadministration i Center for Sundhed.
Udvalget gives hermed en status vedr. omfang og resultat af regionens kontrolarbejde i 2024 samt status for det fremadrettede fokus i regionens kontrolarbejde i 2025. De midler, som regionen inddriver grundet fejlafregning i praksissektoren, tilbageføres til praksisbudgettet. Undtaget er dog kontrolsager vedr. den vederlagsfysioterapi og opfølgning på laboratorieområdet, hvor tilbagebetalinger tilbageføres til henholdsvis kommunerne og hospitalerne.
Af denne sag fremgår kun tilbagebetalingssager, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling af udestående beløb i 2024. Der er således ikke medtaget sager, der er afgjort, men hvor regionen ikke har modtaget tilbagebetalingen endnu. Sager, hvor der udestår en beslutning fx i Landssamarbejdsudvalg, eller en afgørelse ved retten er ej heller medtaget. Derudover udfører regionen kontrolarbejde, som har en forebyggende og udgiftsdæmpende effekt. Det er ikke muligt at opgøre de økonomiske besparelser heraf.
Tilbagebetalingsbeløbet for 2024 kan dermed ikke nødvendigvis ses som værende udtryk for og afspejling af den reelle arbejdsmængde og kontrolindsats i 2024.
Førkontrollen
Yderne har forbindelse med afregningen i 2024 indsendt 34.653.144 ydelser, som Enhed for Praksisadministration har behandlet i førkontrollen. Dette foregår i afregningssystemet LUNA.
Heraf er 792.337 ydelser udtaget til behandling i den manuelle førkontrol, mens de resterende ydelser er behandlet i den automatiske førkontrol. 387.761 ud af de i alt 34.653.144 ydelser er blevet afvist, mens de resterende ydelser er blevet godkendt i førkontrollen.
Efterkontrollen
I 2024 er der behandlet 936 kontrolsager vedr. individuelle ydere fordelt på alle yderområder, som har resulteret i tilbagebetaling til regionen på i alt 11.895.361,36 kr.
Efterkontrolsager omfatter følgende typer af sager:
Det skal i den forbindelse bemærkes, at enheden også har behandlet borgerhenvendelser, som ikke har resulteret i tilbagebetaling til regionen. Henvendelser, der ikke resulterer i tilbagebetaling, indeholder samme proces- og ressourceforbrug som sager, der medfører tilbagebetaling, idet der foretages de samme sagsbehandlingsskridt, inden regionen kan vurdere, at der ikke skal ske tilbagebetaling.
Det bemærkes, at der er et stort antal igangværende kontrolsager, og at sagernes forløb kan strække sig fra få måneder til flere år. Dette skyldes dels processen omkring analyse af ydelsesmønstre og indhentning af dokumentation/høringssvar, samt at sagerne skal behandles i samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget, såfremt en yder ikke er enig i administrationens opgjorte krav, eller hvis administrationen indstiller yderen til en sanktion.
Andre sager behandles udenfor overenskomstsystemet fx. via domstolene og tidshorisonten for sagernes afgørelse afhænger således heraf. I disse sager er administrationen tæt inde over udarbejdelsen af stævninger og øvrige processkrifter i de civile sager, og i de sager, hvor der er foretaget politianmeldelse, er det ligeledes nødvendigt, at administrationen er tilgængelig for politi og anklagemyndighed, således at disse aktører kan foretage den strafferetlige vurdering af sagerne.
Beløbet på de 11.895.361,36 kr. omfatter de tilbagebetalingskrav, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling/modregning til praksisbudgettet for 2024.
Det bemærkes, at Region Hovedstaden i 2. halvår af 2024 har fået medhold i flere store tilbagebetalingssager på almenområdet, hvor regionens ekstrapolationsmetode er blevet anvendt. Flere af disse sager vedrører ophørte ydere, hvor administrationen pt. er i proces med at inddrive kravene.
Overenskomstbestemt kontrolopfølgning på afregning foretaget i 2023
Region Hovedstaden er forpligtet til at udføre årlig kontrolopfølgning jf. de gældende overenskomster på praksisområdet. Dette indebærer bl.a. højestegrænseopfølgning på overenskomstområderne (undtaget psykologområdet), omsætningslofter på fodterapi- og fysioterapiområdet, samt opfølgning på overenskomstens krav for ydernes minimumsomsætning.
Den overenskomstbestemte kontrolopfølgning i denne sag vedrører 2023, idet opfølgningen først kan foretages i 2024. Først på dette tidspunkt har administration mulighed for at undersøge, om yderne pålagt omsætningslofter og højestegrænser har overskredet disse i det forudgående år.
Opfølgningen har resulteret i, at 1.503.154,34 kr. vedr. afregning i 2023 er blevet modregnet i ydernes honorar i 2024, som er blevet tilbageført til praksisbudgettet for 2024.
Det bemærkes, at kontrolstatistikarbejdet indenfor alle praksisområder har vist sig at have en væsentlig effekt i forhold til at nedbringe antallet af ydere, som afviger med mere end 25 % i forhold til regionsgennemsnittet. Kontrolopfølgningen for hele 2023 udføres i 1. halvår 2024, hvilket adskiller sig fra efterkontrollen, som varetages hele året.
Samlet tilbagebetaling og modregning i 2024
Summen af hhv. modtaget tilbagebetaling og modregning i honorar til regionen udgør i alt 13.398.515,70 kr.
I 2023 var dette beløb 20.522.017 kr. I 2022 var dette beløb 9.056.188 kr., mens det i 2021 udgjorde 4.616.578 kr. Der er dermed generelt sket en øget tilbageførelse af økonomiske midler til Region Hovedstaden fra 2021 til 2024.
Forskellen mellem beløbene for 2023 og 2024 skyldes, at der blev foretaget opfølgning på enkeltstående samtaleterapi for to perioder i 2023, idet opfølgningen både omfattede 2022 på i alt 486 ydernumre, hvor regionen fik tilbagebetalt ca.5. mio. kr., og perioden fra 2020-2021 på i alt 514 ydernumre, hvor regionen fik ca. 9.3 mio. kr. tilbagebetalt.
Opfølgningen på enkeltstående samtaleterapi i 2024 vedrører afregningsåret 2023 og omfatter i alt 484 ydernumre. Opfølgningen i 2024 resulterede i tilbagebetaling af i alt 4.888.939,86 kr.
Fokus i før- og efterkontrol
Administrationen arbejder løbende med at forbedre både før- og efterkontrollen indenfor alle praksisområder i Region Hovedstaden.
Forbedret førkontrol - opsætning af valideringer
Regionerne arbejder løbende med at optimere og harmonisere valideringerne i kontrollen indenfor alle praksisområder. Valideringerne ses som en nødvendig foranstaltning ift. at forebygge fejlafregning og senere kontrollersager. Valideringerne sikrer f.eks., at regninger bliver afvist, hvis yderne kombinerer ydelser, som er i strid med overenskomsterne, eller hvis der sker afregning af ydelser, som ikke længere er indeholdt i overenskomsterne eller lokalaftaler.
Opdateringen sker i forbindelse med nye overenskomstaftaler, og ved moderniseringer indenfor speciallægeområdet samt i forlængelse af nye aftaler og fortolkningsbidrag, som overenskomstparterne aftaler i overenskomstperioderne.
Administrationen har i 2024 desuden igangsat en proces i forhold til at udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser til behandling af gule regninger (regninger hvor der er behov for manuel sagsbehandling) indenfor tandlægeområdet og almenområdet. Arbejdsgangsbeskrivelserne præciserer, hvordan afregnerne skal håndtere en afregning i de tilfælde, hvor der skal foretages en skønsmæssig vurdering.
Forbedret efterkontrol
Region Hovedstadens koncerndirektion godkendte i efteråret 2022 en strategi for styrkelse af kontrollen med afregning i praksissektoren. Strategien indeholdt flere forbedringsforslag, som enheden løbende arbejder med.
Konkret er enheden i 2024 lykkedes med bl.a. følgende:
Fælles retningslinjer på tværs af regionerne
Regionerne nedsatte i 2023 en tværregional styregruppe kaldet ”Tværregionalt strategisk forum vedr. kontrol og opfølgning i praksissektoren”. Styregruppen sekretariatsbetjenes af Enhed for Praksisadministration i Region Hovedstaden. Styregruppen har udarbejdet en fælles strategi ift. kontrol (både før- og efterkontrol) i praksissektoren.
Styregruppen har i 2024 afholdt månedlige møder med henblik på at erfaringsudveksle på tværs af regionerne.
I 2024 er den tværregionale drejebog for ”Regionernes drejebog for tilbagebetalingskrav” blevet opdateret. Formålet med opdateringen er, at regionerne opnår samme arbejdsgang i forbindelse med tilbagebetalingssager. Drejebogen vil også blive opdateret i 2025.
Øget fokus på vejledningsindsats
I 2024 vil der fortsat være fokus på undervisning af nynedsatte læger med kurset ”Kom godt fra start med overenskomstens ydelser” i samarbejde med PLO-Hovedstaden. Der afholdes to kurser årligt.
Derudover afholder administrationen løbende møder med PLO-Hovedstaden, hvor der drøftes spørgsmål vedr. fortolkning af overenskomsten. Som opfølgning på møderne udarbejdes der orienteringer i PLOs nyhedsbreve med vejledning af lægerne.
Administrationen har derudover løbende fokus på at optimere regionens vejledning vedr. korrekt afregning på sundhed.dk for alle praksisområder.
Fokus i 2025
Førkontrollen
I 2025 fortsættes arbejdet med at optimere valideringer indenfor alle praksisområder. Som noget nyt deltager controllere fra 2025 i de tværregionale harmoniseringsmøder for at skabe en endnu tættere sammenhæng mellem før- og efterkontrol.
Administrationen vil derudover udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser indenfor de øvrige praksisområder for håndtering af gule regninger, hvor der skal foretages en manuel sagsbehandling med skønsmæssig håndtering.
Efterkontrollen
Kontrolindsatsen vil i 2025 forsat særligt have fokus på kontrol af honorarudbetalinger i almen praksis. Dette sker på baggrund af en risiko- og væsentlighedsbetragtning. Grunden til at der er særligt fokus på almenområdet skyldes, at dette er det mest udgiftstunge praksisområde, men også fordi administrationen har identificeret flere områder, hvor der er væsentlig risiko for, at der kan være udbetalt fejlagtige honorarer af en betydelig størrelsesorden.
Flere af disse kontrolindsatser er særdeles omfattende og ressourcekrævende, idet de omfatter en stor andel af regionens klinikker. Det gælder eksempelvis:
Administrationen vil arbejde videre med at afslutte de allerede igangsatte generelle opfølgninger Derudover vil kontrolindsatsen i 2025 blive suppleret med løbende nye indsatser, der forventes at omfatte alle praksisområder. Indsatserne vil blive udvalgt på baggrund af en risiko- og væsentlighedsvurdering. Det gælder eksempelvis på tandlægeområdet og speciallægeområdet, hvor der vil ske opfølgning på udvalgte ydere.
Øget fokus på anvendelse af systematisk datamonitorering
I kontrolindsatsen prioriteres i 2025 arbejdet med videreudvikling af systematisk datamonitorering. Arbejdet udspringer af det tværregionale arbejde, samt af enhedens ønske om i højere grad at målrette kontrolindsatsen i forhold til de ydere, som har de største afvigelser.
Administrationen har udarbejdet en model inden for almen praksisområdet og forventer, at der videreudvikles herpå i 2025, hvor modellen skal testes i praksis og evt. udbredes til de øvrige praksisområder, i relevant omfang.
Administrationen vurderer datamonitorering som et støtteværktøj i kontrolarbejdet, der kan anvendes i forbindelse med udvælgelse af kontrolindsatser ud fra risiko- og væsentlighedsbetragtninger.
I 2025 vil der være fokus på at afdække, hvorvidt der behov for lave yderligere vejledningsindsats, idet det er administrationens vurdering, at sådanne tiltag kan have en præventiv effekt.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet. Dagsordenspunktet er åbent, hvilket kan medføre fornyet fokus på regionens kontrolarbejde.
Orienteringen vedr. kontrolsager i 2024 og fremadrettet fokus på kontrolarbejdet forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 29. april 2025 med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget den 6. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Marie Rose-Maron
25014439
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
j) Interesseområde: Stærkende på 32 Ha med en ressource på 1,4 mio. m3
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. april 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 4 og 5).
Administrationens oprindelige indstilling til sagen var følgende:
"Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
i) Interesseområde: Gerlev Vest på 52,8 Ha med en ressource på 3,1 mio. m3
j) Interesseområde: Stærkende på 32 Ha med en ressource på 1,4 mio. m3
k) Interesseområde: Skibby Syd på 79,9 Ha med en ressource på 2,1 mio. m3
l) Interesseområde: Slangerup Øst på 20,3 Ha med en ressource på 1,2 mio. m3"
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti havde sendt et opdateret ændringsforslag lige inden mødet (hele ændringsforslaget inkl. motivation er vedlagt i bilag 6):
Formanden satte ændringsforslaget fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti til afstemning:
For stemte: F (1), i alt 1.
Imod stemte: A (2), B (2), C (2) og V (2), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti var herefter bortfaldet.
Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
”Venstre ønsker at reducere graveområdet Amager Huse med det antal m3, der er til rådighed i den samlede råstofplan, ca. 2 mio. m3.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Venstre til afstemning:
For stemte: V (2), i alt 2.
Imod stemte: A (2), B (2) og C (2), i alt 6.
Undlod at stemme: F (1), i alt 1.
I alt 9.
Ændringsforslaget fra Venstre var herefter bortfaldet.
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti trak herefter sit ændringsforslag, der lød således:
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre fremsatte herefter følgende ændringsforslag:
”Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre ønsker at stemme for administrationens indstilling med den undtagelse, at litra g) Graveområde: Gerlev Nord på 19,2 Ha med en ressource på 1,9 mio. m3 tages ud af indstillingen, og hvor ændringsforslaget fra Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indarbejdes i protokollen, så den kommer til at lyde således:
Anbefalet, idet udvalget anerkender regionens lovmæssige forpligtigelse til at overholde den nuværende råstoflov, der pålægger regionsrådet at udlægge råstofressourcer til 12 års forventet forbrug, og samtidig fortsætte arbejdet for at sikre en ny national råstofplan, der kan erstatte den nuværende råstoflov.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (2) og V (2), i alt 8.
Imod stemte: F (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre var herefter anbefalet.
Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”SF stemmer imod, idet den nuværende indvinding i Region Hovedstaden er gennemsnitligt 0,78 mio. m3 råstof om året. Det skyldes, at langt de fleste råstoffer, som bruges i Region Hovedstaden, udvindes i Region Sjælland, der endda bevidst udlægger ekstra råstofgrave for at dække dette behov.
Alligevel viser administrationens prognose et samlet behov for udvinding i Region Hovedstaden på 85,2 mio. m3. Med det nuværende tempo er den mængde først udvundet om 109 år og dermed i år 2135.
Det er grotesk, at der udlægges og bindes så store arealer som foreslået i plan 2025, når den reelle indvinding er så lav. Med de eksisterende udlagte områder i plan 2012 og 2016/2020 vil der være tilstrækkeligt med råstoffer til 52 års indvinding eller til en firdobling af produktionen i de næste 12 år. På den baggrund mener vi ikke, der er behov for at udlægge flere områder i endnu en plan.
Vi mener derimod, det er nødvendigt at koordinere den næste råstofplan med Region Sjælland. Sammenlægningen er nærtstående, og der skal under alle omstændigheder findes et fælles metodegrundlag for opregning af et nyt samlet behov. Region Sjælland har, formentlig af denne grund, sat et noget andet tempo i deres arbejde med næste råstofplan, som de først forventer at vedtage i 2026. Således er der mulighed for begyndende koordination med Region Hovedstaden, så vi ikke beslutter råstofplan der bygger på forskellige principper, så kort tid inden sammenlægningen.
Med en ny råstofplan på dette tidspunkt i Region Hovedstaden laver vi en uhensigtsmæssig asymmetri, unødvendigt.
Endelig må vi ikke glemme de store konsekvenser, det har for udviklingen af et lokalsamfund, hvis der planlægges med en grusgrav i nærområdet. Der skabes frygt for usikre veje, støj og støv, og det påvirker huspriser og tilflytning. Det ikke er rimeligt at påføre lokalsamfund disse negative konsekvenser, når virkeligheden ligger så langt fra prognosen, og når vi umiddelbart står overfor en sammenlægning af regionerne, som vil ændre vilkårene grundlæggende.”
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre fremsatte herefter følgende ændringsforslag:
”Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre ønsker at slette interesseområderne litra i) Interesseområde: Gerlev Vest, litra k) Interesseområde: Skibby Syd og litra l) Interesseområde: Slangerup Øst fra administrationens indstilling, så der tilbage kun står ét interesseområde litra j) Interesseområde: Stærkende.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (2) og V (2), i alt 8.
Imod stemte: F (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre var herefter anbefalet.
Socialistisk Folkeparti ønskede at få tilføjet samme protokolbemærkning som ved seneste afstemning.
Turan Akbulut (C) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionerne har ansvar for at udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden. Planen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i planperioden. Planen skal omfatte en periode på mindst 12 år og evalueres af regionsrådet efter 4 år.
Region Hovedstadens gældende råstofplan er fra 2012, da Råstofplan 2016/2020 blev hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. december 2023. Regionsrådet besluttede den 16. april 2024, at der skulle udarbejdes en ny Råstofplan 2025, hvor den hjemviste Råstofplan 2016/2020 indarbejdes. Procesplanen for udarbejdelse af Råstofplan 2025 blev besluttet af regionsrådet den 12. november 2024.
Miljø- og klimaudvalget havde på sit møde den 26. februar og den 19. marts 2025 drøftelser af mulige grave- og interesseområder til Råstofplan 2025. Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet et forslag til Råstofplan 2025. I denne sag skal miljø- og klimaudvalget beslutte, om forslag til Råstofplan 2025 med tilhørende miljørapport kan sendes i partshøring og offentlig høring i 10 uger.
Sektionschef Mette Simonsen vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en præsentation om forslag til Råstofplan 2025 og miljørapporten.
Regionsrådet besluttede på mødet den 16. april 2024, at råstofplanen skulle revideres. På baggrund af regionsrådets beslutning, er der derfor udarbejdet et forslag til Råstofplan 2025. Råstofplan 2025 vil omfatte perioden fra 2025 til og med 2037. Forslag til Råstofplan 2025 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (Link til forslag til Råstofplan 2025). En udskrift af forslaget til planen er vedlagt i bilag 1.
Råstofplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Det betyder, at der skal udarbejdes en miljørapport, der bl.a. vurderer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer. Miljømiljørapport indeholder en miljøvurdering af planen som helhed og af grave- og interesseområderne i planen. Miljørapporten for Råstofplan 2025 er ligeledes digital og kan tilgås via Region Hovedstadens hjemmeside (Link til miljørapport). En udskrift af miljørapporten er vedlagt som bilag 2.
Alle forslag til grave- og interesseområder, der fremgår af forslag til Råstofplan 2025 er blevet miljøvurderet. Efter afvejning efter § 3 i råstofloven vurderes det for alle de fremlagte grave- og interesseområder, at råstofressourcen kvalitet og mængde opvejer påvirkninger af øvrige miljøforhold.
I Råstofplanen skal der sikres ressourcer til minimum 12 års forbrug af råstoffer (svarende til 85,2 mio. m3 sand, sten og grus). I forslag til Råstofplan 2025 er der som minimum behov for nyudlæg af i alt 16,2 mio. m3 sten, sand og grus, hvis lovkravet om minimum 12 års forbrug skal overholdes. Der er ikke behov for udlæg af nye graveområder for ler.
Borgerinddragelse
Forslag til Råstofplan 2025 samt tilhørende miljørapport sendes i 10 ugers offentlig høring og partshøring i perioden fra den 15. maj 2025 til den 31. juli 2025.
Partshøringen sikrer, at naboerne til nye graveområder bliver involveret og har mulighed for at blive hørt om planerne for nye grave- og interesseområder. Dette er med til at sikre, at alle relevante hensyn, herunder lokale forhold og potentielle miljøpåvirkninger, bliver taget i betragtning, inden der træffes en endelig beslutning. I partshøringen får de berørte borgere direkte henvendelse om de foreslåede planer og har mulighed for at indsende skriftlige høringssvar igennem høringsperioden.
Samtidig med partshøringen er forslaget og miljørapporten i offentlig høring. Ved den offentlige høring kan alle komme med bemærkninger til forslag til Råstofplan 2025 og tilhørende miljørapport.
I høringsperioden holder administrationen borgermøder, hvor borgerne har mulighed for at stille spørgsmål. På borgermøderne vil administrationen redegøre for høringsprocessen samt beskrive de arealinteresser, der er i spil i planen, samt hvordan regionen har forholdt sig til væsentlige miljøpåvirkninger. På hvert møde vil der blive behandlet specifikke kommuner, og den forventede fordeling heraf kan ses i tabel 1.
| Kommunefordeling | Placering |
| Egedal og Høje-Taastrup | Egedal Rådhus i Ølstykke |
| Halsnæs og Hillerød | Regionsgården i Hillerød |
| Fredensborg, Gribskov og Helsingør | Regionsgården i Hillerød |
| Frederikssund | Kulturhuset Elværket i Frederikssund |
Borgermøderne forventes afholdt i tidsrummet 17-19 på følgende datoer: 27. maj, 2. juni, 3. juni og 10. juni.
Ressourcebehov og opgørelse
Administrationen har fastlagt, at det forventede forbrug af råstoffer de kommende 12 år er 85,2 mio. m3. Restressourcen i Råstofplan 2012 er 20,4 mio. m3 sten, sand og grus, hvilket svarer til ca. 3 års forbrug. Hovedparten af disse ressourcer er under aktiv råstofindvinding.
De områder, der blev nyudlagt med Råstofplan 2016/2020 har allerede i den seneste planproces været i offentlig høring og partshøring og har været godkendt politisk. Det drejer sig om 13 områder.
Administrationen har indregnet så store bidrag som muligt fra hav, sekundære og alternative ressourcer i ressourceopgørelsen. I bidraget fra sekundære og alternative råstoffer er der inddraget et bidrag fra overskudsjord på ca. 5 mio. m3. Bidraget fra havet er meget usikkert, idet arealerne til råstofindvinding i havet med den nye havplan søges reduceret.
Fordelingen af bidragene i ressourceopgørelsen til Råstofplan 2025 er vist i tabel 2.
| Det forventede forbrug de kommende 12 år | 85,2 mio. m3 |
| Bidraget fra sekundære og alternative råstoffer | 15,9 mio. m3 |
| Bidraget fra havet | 12,5 mio. m3 |
| Bidrag fra graveområder i 2012 planen | 20,4 mio. m3 |
| Bidrag fra graveområder i 2016/2020 planen (ugyldige lige nu) | 20,2 mio. m3 |
| Behov i nye graveområder | 16,2 mio. m3 |
Grave- og interesseområder
Udpegning af mulige nye grave- og interesseområder til Råstofplan 2025 sker på baggrund af regionens egen kortlægning samt de forslag, der er indkommet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag fra offentligheden.
I udvælgelsen af mulige grave- og interesseområder følger administrationen kriterierne i råstofloven. For hvert enkelt område skal man på den ene side vægte mængden og kvaliteten af råstofferne og sikrer, at de udnyttes bedst muligt, samtidig med at der tænkes på erhvervslivets interesser. På den anden side vægter miljøbeskyttelse, vandforsyningen, arkæologiske og geologiske værdier, naturbeskyttelse, landskabsværdier samt videnskabelige interesser. Derudover skal der tages hensyn til fritidsområder, fornuftig byudvikling, infrastrukturen som fx energianlæg, land- og skovbrug, bekæmpelse af sandflugt, risikoen for oversvømmelser eller kysterosion. Der er således mange hensyn at tage for hvert område.
Miljø- og klimaudvalget har prioriteret de kriterier, der vedrører hensynet til, at lokalsamfund skærmes mest muligt mod gener i form af støj, støv fra råstofindvinding og den afledte tunge trafik, højest.
Desuden har miljø- og klimaudvalget løbende tilkendegivet, at råstofplanen kun skal indeholde råstofressourcer til de lovbestemte 12 års forventede forbrug med henblik på, at færrest muligt arealer skal udlægges.
I Råstofplan 2016/2020 blev der udlagt en række nye graveområder. Disse graveområder indgår i forslag til Råstofplan 2025 på nær graveområde E13 Stålhøjgård. Siden vedtagelsen af Råstofplan 2016/2020 er der i dette graveområde gennemført en fredning. På grund af den gennemførte fredning kan arealet ikke inddrages i en ny råstofplan. Tabel 3 viser hvilke graveområder, der har været i Råstofplan 2016/2020, og som indgår i forslag til Råstofplan 2025.
| Graveområde | Kommune | Mængde mio. m3 |
| D10 Lille Rørbæk | Frederikssund | 1,2 |
| D11 Onsved | Frederikssund | 4,3 |
| D12 Krogstrup | Frederikssund | 0,8 |
| D7 Ryegård | Frederikssund | 1,0 |
| D8 Landerslev Vest | Frederikssund | 4,8 |
| D9 Grønlien | Frederikssund | 1,4 |
| Lyngerup udvidelse | Frederikssund | 1,6 |
| Bøtterup udvidelse | Helsingør | 0,1 |
| Ammendrup udvidelse | Gribskov | 0,4 |
| F4 Skævinge | Hillerød | 0,7 |
| K1 Holtegård | Fredensborg | 1,1 |
| L2 Ledøje Vest | Egedal | 2,5 |
| Hedeland udvidelse | Høje-Taastrup | 0,4 |
| Total | 20,2 |
Ressourceopgørelsen viser, at der er behov for yderligere nye graveområder med en samlet ressource på 16,2 mio. m3, for at kunne sikre den lovpligtige 12 års råstofforsyning i Region Hovedstaden. Tabel 4 viser de nye graveområder, der indgår i forslag til Råstofplan 2025.
| Graveområder | Kommune | Mængde (mio. m3) |
| Amager Huse | Halsnæs | 7,4 |
| Gerlev Nord | Frederikssund | 1,9 |
| Hove Møllevej | Egedal | 1,2 |
| Kvistgård udvidelse | Helsingør | 0,1 |
| Kyndby udvidelse | Frederikssund | 3,6 |
| Store Havelse udvidelse | Halsnæs | 2,0 |
| Sundbylille udvidelse | Frederikssund | 0,2 |
| Lystrup Syd | Hillerød/frederikssund | 2,1 |
| Total | 18,5 |
Udover graveområder, skal råstofplanen også indeholde interesseområder. Omfanget af interesseområder er ikke klart fastlagt i lovgivningen. Formålet med at udlægge interesseområder er at sikre den fremadrettede råstofplanlægning. Interesseområder udgør en arealreservation af identificerede råstofressourcer og sikrer mod anden planlægning i området. Da Region Hovedstaden er tæt befolket, og der er mange ønsker til arealplanlægningen hos kommunerne, er udpegning af interesseområder vigtigt for den fremtidige råstofforsyning. Forslag til interesseområder fremgår af Tabel 5.
| Område | Kommune | Mængde (mio. m3) |
| Stærkende | Høje-Taastrup | 1,4 |
| Gerlev Vest | Frederikssund | 3,1 |
| Skibby Syd | Frederikssund | 2,1 |
| Slangerup Øst | Frederikssund | 1,2 |
| Totalt | 7,8 |
Retningslinjer
Regionsrådet skal i henhold til råstofloven fastsætte overordnede retningslinjer for indvindingen i råstofplanen. Retningslinjerne skal være klare, præcise og entydige og skal blandt andet sikre:
Råstofplanen indeholder 15 retningslinjer, der beskriver emner som indvinding, ressourcebeskyttelse- og udnyttese, hensyn til omkringboende, efterbehandling og forhold til anden administration. Udvalgets særlige fokus på hensynet til naboer og lokalsamfunder indarbejdet i retningslinjerne. Herudover er der retningslinjer udarbejdet med det formål at passe på grundvandet, de landskabelige værdier samt ressourceudnyttelse og -beskyttelse.
Politisk forord
Den endelige Råstofplan 2025, der lægges til beslutning på mødet den 1. oktober, indledes med et politisk forord, hvor de politiske ambitioner på råstofområdet præsenteres. Det omhandler således regionsrådets ønske om, at regionerne tager fælles ansvar for den nationale råstofforsyning - et vigtigt element i den kommende nationale råstofstrategi. Det handler også om regionsrådets ambition om at passe på miljøet og grundvandet, og at der derfor skal være stram opfølgning og håndhævelse på råstofområdet. Og endeligt handler det om målsætningen om, at der skal spares på de primære råstoffer, hvorfor udbuddet af sekundære og alternative råstoffer skal øges.
Procesplanen for Råstofplan 2025 er blevet revideret
Miljø- og klimaudvalget har haft en ekstra drøftelse af forslaget til Råstofplan 2025 på sit møde den 19. marts 2025, hvorfor beslutningen om offentlig høring af forslag til Råstofplan 2025 forelægges med tilhørende miljørapport på indeværende møde, hvilket er et udvalgsmøde senere end først planlagt. Det betyder samtidig, at høringsperioden er forskudt i forhold til den senest vedtagne procesplan. Den nyeste version af procesplanen er vedlagt i bilag 3.
Administrationen forventer et stort antal høringssvar. Efter høringen vil administrationen gennemgå planen på baggrund af de modtagne høringssvar og indarbejde eventuelle ændringer. Hvis der kommer væsentlige nye oplysninger i forbindelse med høringen af forslaget til Råstofplan 2025, vil der være mulighed for at drøfte politisk, om der er brug for at revidere forslaget til Råstofplan 2025 inden den endelige vedtagelse. Den endelige Råstofplan 2025 forventes at blive forelagt miljø- og klimaudvalget den 1. oktober, forretningsudvalget den 7. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet at forslag til Råstofplan 2025 og miljøvurdering af Råstofplan 2025 sendes i partshøring og offentlig høring i 10 uger.
Såfremt miljø- og klimaudvalget undlader at anbefale overfor forretningsudvalg og regionsråd at udsende forslag til Råstofplan i offentlig høring, kan miljøministeren beslutte at overtage regionsrådets beføjelser efter loven. Miljøministeren kan ligeledes pålægge regionsrådet at tilvejebringe en råstofplan med et nærmere bestemt indhold.
Forslag til Råstofplan 2025 samt tilhørende miljørapport sendes i 10 ugers offentlig høring og partshøring i perioden fra den 15. maj 2025 til den 31. juli 2025.
I høringsperioden holder administrationen borgermøder i løbet af maj og juni måned, hvor borgerne har mulighed for at stille spørgsmål. På borgermøderne vil administrationen redegøre for høringsprocessen samt beskrive de arealinteresser, der er i spil i planen, samt hvordan regionen har forholdt sig til væsentlige miljøpåvirkninger.
Orientering om høringen og om borgermøder vil blive annonceret på reionens hjemmeside, sociale medier samt i lokalaviser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. april, forretningsudvalget den 6. maj og regionsrådet den 13. maj 2025.
Den endelige Råstofplan 2025 forelægges miljø- og klimaudvalget den 1. oktober, forretningsudvalget den 7. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24051765
Bilag 1: Forslag til Råstofplan 2025
Bilag 2: Miljørapport for forslag til Råstofplan 2025
Bilag 3: Procesplan for Råstofplan 2025
Bilag 5: Svar til Anja Rosengreen (F) om råstoffer
Bilag 6: Ændringsforslag fra Ø og F til punkt 2. Beslutningssag Forslag til Råstofplan 2025
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Jacob Rosenberg (C), Line Ervolder (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. april 2025:
Anbefalet.
Turan Akbulut (C) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, som regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år. Region Hovedstadens indberetning for 2024 forelægges hermed til politisk godkendelse.
Prioriteringen af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden sker i overensstemmelse med Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.
Region Hovedstadens arbejde med den offentlige indsats over for jordforurening følger Jordplanen. Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde er afsluttet i 27 kommuner og påbegyndt i den sidste af regionens 28 kommuner. Det skal i den forbindelse nævnes, at Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke del af Region Hovedstadens indberetning.
De indledende undersøgelser af grundvandet for forurening med klorerede opløsningsmidler er i gang i flere grundvandsområder. Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense forurening sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i Jordplanen. Administrationen arbejder desuden med udvikling og innovation, ligesom der er igangsat en række initiativer for at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet. Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag gennemfører administrationen undersøgelser af boliggrunde og arbejder med øget borgerservice i form af digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside.
I 2024 har der – i lighed med de tidligere år – været et stort fokus på at undersøge forurening med PFAS-stoffer som en del af undersøgelser af klorerede opløsningsmidler de steder, hvor der også er oplysninger om PFAS. Indsatsen har også omfattet undersøgelser af brandøvelsespladser og børneinstitutioner, hvor der tidligere kan være brugt PFAS. En række udviklingsprojekter om PFAS er igangsat for at øge viden om stoffernes opførsel i jord og grundvand.
Indsatsen på jordforureningsområdet i 2024 er beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2024” (bilag 1). Nedenfor er fremhævet uddrag fra indberetningen.
Beskyttelse af grundvand og borgernes sundhed
Indsatsen for at beskytte grundvand og borgernes sundhed er fortsat rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, som gennem tiden har været og fortsat er årsag til de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. Stofferne har bl.a. været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak. Visse klorerede opløsningsmidler enten mistænkes for eller er dokumenteret som værende kræftfremkaldende. Langt hovedparten af undersøgelser og oprensninger inkl. drift af regionens vandrenseanlæg udføres for at håndtere risikoen fra klorerede opløsningsmidler.
Klorerede opløsningsmidler kan også dampe fra jorden op i boliger og påvirke indeluften, hvor de kan udgøre en sundhedsrisiko for beboerne. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i regionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.
Forurening med PFAS-stoffer og pesticider kan også være problematiske i forhold til grundvandet. Den grundvandsbeskyttende indsats har derfor også omfattet disse stoffer, hvor det har været relevant.
I 2024 har administrationen samlet set arbejdet med 570 forureninger, som kan udgøre en risiko for grundvandet og/eller borgernes sundhed.
Samarbejde og service over for borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri samt ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2024 behandlet 312 tilladelser, hvilket er lidt flere end året før. Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på de forurenede grunde sker både for at sikre borgernes sundhed og miljøet og for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet.
Administrationen har i 2024 behandlet 2.200 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden. Det er lidt flere sager end året før.
I 2024 er der besvaret 33.732 forespørgsler om jordforurening, og 3 ud af 4 forespørgsler er besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på regionens hjemmeside. I 2024 har administrationen behandlet og besvaret 3.800 henvendelser om aktindsigt, hvilket er 300 flere end året før.
Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet udvikler, afprøver og nyttiggør administrationen nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og på mindre miljøbelastende vis samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle. Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende inden for området, og det suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer. I 2024 har administrationen igangsat flere projekter om PFAS for at få mere viden om, hvordan stofferne opfører sig i jord og grundvand under danske forhold.
Indsats i forhold til generationsforureninger
Administrationen har i 2024 fortsat arbejdet med at undersøge risikoen fra de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden og med at gennemføre første del af afværgeforanstaltninger på Collstropgrunden. Indsatsen sker i henhold til fase 1 i regionernes samlede plan for håndtering af de ti kendte generationsforureninger i Danmark.
Region Hovedstaden har fået 45 mio. kr. fra den særbevilling til generationsforureninger, som blev afsat på finansloven for 2021. Ved udgangen af 2024 har regionen brugt i alt 31 mio. kr. heraf. Arbejdet er nærmere beskrevet i orienteringssagen ”Status for indsatsen med generationsforureninger”, der blev forelagt på mødet i miljø- og klimaudvalget den 23. oktober 2024.
Region Hovedstadens økonomiforbrug i 2024
Region Hovedstaden har i 2024 brugt 160 mio. kr. på indsatsen på jordforureningsområdet:
Hovedparten af midlerne (2/3 af midlerne) er helt i tråd med Jordplanens intension brugt på at beskytte grundvandet og dermed drikkevandet mod forurening.
Samarbejde med Region Sjælland
Som optakt til den kommende fusion mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland har administrationen indledt en god dialog med administrationen i Region Sjælland med henblik på, hvordan opgaverne på jordforureningsområdet håndteres i de to regionerne, arbejdsgange og udfordringer - både de fælles regionale udfordringer med fx PFAS og pesticider og mere specifikke udfordringer.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2024” til Miljøstyrelsen.
Administrationen vil bruge indberetningen som baggrund for kommunikation om indsatsen mod jordforurening på sociale medier, i pressemeddelelser mv.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. april, forretningsudvalget den 6. maj og regionsrådet den 13. maj 2025.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
24055291
Bilag 1: Indberetning om jordforurening 2024
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen udgik af dagsordenen.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. april 2025:
Sagen blev udsat, idet udvalget bad administrationen om at genfremsætte sagen med de spørgsmål, der kom frem under sagens behandling, til næste udvalgsmøde.
Turan Akbulut (C), Anja Rosengreen (F), Christine Dal (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte i Budget 2025 2 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. årligt i årene 2026-2028 til at understøtte processen for realisering af materialestationer til beton og mursten samt en fælles offentlig materialestation. Det estimerede budget dækker det forberedende arbejde frem mod en materialestation og den nødvendige kompetenceopbygning internt i regionen. I denne sag skal der tages stilling til udmøntningen af bevillingen.
Budgetinitiativet udsprang af en igangværende analyse af behov og potentiale for etablering af fysiske materialestationer til at fremme genbrug og genanvendelse af byggematerialer i Hovedstadsregionen. Miljø- og klimaudvalget fik forelagt de foreløbige resultater af analysen den 24. april 2024, og den 30. april 2025 får udvalget forelagt den afsluttede analyse.
Regionen arbejder med at øge genbrug og genanvendelse af byggeaffald (i denne sag omtalt samlet som genbrug). Målet er at reducere forbruget af primære råstoffer og regionens CO2-udledning. At skabe en velfungerende materialestrøm fra nedrivninger til nyt byggeri kræver blandt andet, at det er muligt at opbevare og behandle materialer på egnede pladser, såkaldte materialestationer. Markedet for genbrugte materialer er på nuværende tidspunkt ikke modent til selv at kunne øge skalaen for genbrug. Der mangler efterspørgsel fra især store bygherrer samt tillid til og erfaringer med at bygge med genbrugsmaterialer. Fælles materialestationer kan være med til at øge skalaen for genbrug af byggeaffald, og de kan dermed reducere råstofforbruget og CO2-udledningen og samtidig fremme udviklingen af et velfungerende marked.
Grundlag for realisering af materialestationer
I regionens budget for 2025 blev der afsat 2 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. årligt i årene 2026-2028 til at understøtte processen for realisering af materialestationer til beton og mursten samt etablering af en fælles offentlig materialestation. Det estimerede budget dækker det forberedende arbejde frem mod en materialestation og den nødvendige kompetenceopbygning internt i regionen.
Regionen har gennemført en indledende analyse, der har belyst potentialet for øget genbrug og behovet for materialestationer. Derudover er der foretaget en juridisk vurdering af hjemlen, som har udstukket de overordnede rammer for, hvordan regionen kan arbejde for at realisere etablering af materialestationerne. Miljø- og klimaudvalget får forelagt resultaterne af analysen og den juridiske vurdering den 30. april 2025. De næste skridt mod etablering af materialestationer er at udvikle selve grundlaget:
Administrationen foreslår, at de 2 mio. kr. afsat til 2025 anvendes til at udarbejde materialestationskoncepter og etablere grundlaget for at realisere materialestationer. Dels gennem udarbejdelse af detaljerede materialestationskoncepter, inkl. skitsering af samarbejdsmodeller og forretningsmodeller samt vurdering af økonomiske konsekvenser. Og derigennem etablering af en partnerkreds, som vil gå sammen om at finansiere og etablere materialestationerne. Administrationen anbefaler derfor, at de 0,5 mio. kr. i 2026-2028 anvendes til at understøtte regionens anvendelse af materialestationen til egne byggerier.
Administrationen foreslår, at midler afsat i Budget 2025-bevillingen udmøntes således:
| Indsats | 2025 (mio. kr.) | 2026 (mio. kr.) | 2027 (mio. kr.) | 2028 (mio. kr.) |
| Udvikling af materialestationskoncepter: organisering, økonomi, rammevilkår | 1,4 | |||
| Vurdering af betydningen for regionen som bygherre | 0,6 | |||
| Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier | 0,0 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |
| I alt | 2,0 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |
Projektbeskrivelsen for udmøntning af midlerne til materialestationer er vedlagt som bilag 1. Nedenfor gives et overblik over indsatserne.
Udvikling af materialestationskoncept: organisering, økonomi, rammevilkår (1,4 mio. kr. i 2025)
En detaljeret udvikling af materialestationskoncepter i samarbejde med potentielle partnere er næste skridt mod realisering af materialestationer. Det forudsætter en juridisk skitsering af mulige finansierings og samarbejds-/selskabsmodeller samt en vurdering af, hvordan udvalgte samarbejdsmodeller kan struktureres, herunder mulige partnerskabs- og finansieringskonstruktioner. Dette følges op med en analyse af etablerings- og driftsøkonomi, og endelig udarbejdes aftalegrundlaget for samarbejdsmodellerne.
Offentlige bygherrer og markedsaktører involveres i dialog om materialestationskonceptet, og der igangsættes indledende forhandlinger om interesse, modenhed og samarbejdsmodeller med henblik på at etablere en partnerkreds til etablering af materialestationer.
Vurdering af betydningen for regionen som bygherre (0,6 mio. kr. i 2025)
Processen frem mod realisering af konkrete materialestationer forudsætter endvidere, at der foretages en vurdering af mulighederne og konsekvenserne for Region Hovedstaden som bygherre ved etablering og benyttelse af materialestationer, herunder en kvalificering af økonomien til drift og anlæg. Der er blandt andet behov for overblik over, hvilke materialer der kan forventes fra egne nedrivninger samt en undersøgelse af anvendelsesmuligheder for materialerne i egne byggerier eller ved salg. Hertil belyses de økonomiske konsekvenser for regionens byggerier, hvis de skal levere og aftage materialer fra en materialestation.
Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier (0,5 mio. kr./år i 2026-2028)
I overensstemmelse med budgetinitiativet anbefaler administrationen, at der afsættes midler til ansætte og aflønne en person, der skal forankre arbejdet med øget genbrug af byggematerialer i regionens egne byggeprojekter. Erfaringer og eventuelle nye praksisser gøres tilgængelige for andre bygherrer og øvrige interessenter. Der kan være tale om en deltidsstilling.
Proces frem mod realisering af materialestationer
I fjerde kvartal 2025 fremlægger administrationen en sag for miljø- og klimaudvalget med materialestationskonceptet inkl. økonomi. Etablering af materialestationerne forudsætter, at der kan samles en partnerkreds, som kan gå sammen om de nødvendige investeringer i etablering af materialestationen. Derudover skal der indgås aftaler med private aktører om at drifte materialestationen og eventuelt oparbejde materialerne, så de er klar til genbrug. Sagen i fjerde kvartal 2025 fremlægges med henblik på drøftelse af mulig finansiering og etablering af partnerskab mhp. etablering og drift af konkrete materialestationer.
Det bemærkes, at det i undersøgelserne kan vise sig, at det ikke er muligt for regionen at spille den ønskede rolle i forbindelse med etablering af materialestationer, f.eks. på grund af konsekvenserne for egne byggerier. I dette tilfælde vil administrationen forelægge en sag i miljø- og klimaudvalget om den videre indsats.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes midlerne fra Budgetaftale 2025 til det indledende arbejde og den nødvendige kompetenceopbygning for at forberede etablering af materialestationer.
| Indstilling | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|
| Udvikling af materialestationskoncept: organisering, økonomi, rammevilkår | 1,4 | 2025 | Budget 2025 |
| Vurdering af betydningen for regionen som bygherre | 0,6 | 2025 | Budget 2025 |
| Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier | 0,5 | 2026-2028 | Budget 2025 |
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. april, forretningsudvalget den 6. maj og regionsrådet den 13. maj 2025.
Administrationen forelægger en sag med materialestationskonceptet for miljø- og klimaudvalget i fjerde kvartal af 2025 med henblik på drøftelse af mulig finansiering til etablering og drift af konkrete materialestationer.
David Meinke / Charlotte Schleiter
21028001
Bilag 1: Projektbeskrivelse af materialestationer
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 30. april 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til sagen var følgende:
”Administrationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Der blev stillet ændringsforslag af Radikale Venstre og ændringsforslag af Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Finn Rudaizky (ufp).
Radikale Venstre stillede ændringsforslag om at anbefale den vedtaget indstilling fra sagen på udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025:
Forpersonen satte ændringsforslaget fra Radikale Venstre til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), i alt 3.
Imod stemte: C (3), Ø (2), Finn Rudaizky (1), i alt 6.
Undlod stemte: F (1), i alt 1.
I alt 10.
Ændringsforslaget fra Radikale Venstre bortfaldt hermed.
Forpersonen satte herefter ændringsforslaget af Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Finn Rudaizky (ufp) om at ændre indstillingen med følgende til afstemning:
”Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Finn Rudaizky foreslår at godkende administrationens indstilling med den tilføjelse, at stationslukninger ikke bør være en del af det fremtidige katalog over mulige tiltag for at sikre hastighedsopgradering.”
For stemte: C (3), Ø (2), Finn Rudaizky (1), i alt 6.
Imod stemte: A (2), B (1), F (1), i alt 4.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 10.
Ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Finn Rudaizky (ufp) blev hermed anbefalet.
Indstillingen som går til forretningsudvalget blev hermed:
Christine Dahl Trane (V) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022, godkendt på regionsrådsmødet den 21. september 2021, afsatte forligspartierne 0,5 mio. kr. til en opdatering af visionsplanen for lokalbanerne fra 2012, “Visioner for Lokalbanen 2012-2025". I budgetaftalen for 2022 blev der lagt vægt på, at opdateringen af visionsplanen skulle sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag frem mod 2035.
Regionsrådet besluttede på mødet den 18. juni 2024, at sende et udkast til “Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035" (bilag 1 og 2) i offentlig høring frem til den 1. oktober 2024.
Regionen har modtaget 236 høringssvar, som er vedlagt sagen (bilag 3). Administrationen har på baggrund af høringssvarene udarbejdet et høringsnotat (bilag 4) og et overblik over passagertal for stationerne (bilag 5).
Denne sag er en ændret version af sagen, som blev forelagt regionsrådet den 4. februar 2025, hvor sagen blev besluttet sendt tilbage til udvalget for trafik og regional udvikling. I sagsfremstillingen er har administrationen foreslået ændringer til udviklingsplanens temapakke B “Kortere rejsetid”.
Udviklingsplanens formål er at sætte en retning for lokalbanernes udvikling samt forbedre lokalbanernes passagergrundlag. De enkelte tiltag i udviklingsplanen er ikke finansieret. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid hvor finansiering af tiltagene besluttes i budgetprocessen.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og lokaltog. Lokalbanerne er rygraden i den kollektive trafik i Nordsjælland, der sikrer, at man kan komme hjem fra arbejde og fritidsaktiviteter. Hvert år er der ca. 5,8 mio. rejser med lokalbanerne i Region Hovedstaden. Regionen finansierer den igangværende fornyelse af skinnerne for samlet over 1 mia. kr. For at holde lokalbanerne attraktive er det afgørende, at de løbende følger med udviklingen og udnytter deres fulde potentiale. På den måde sikres det bedste servicetilbud til borgerne og dermed det bedst mulige passagergrundlag.
Region Hovedstaden er i kraft af Lov om trafikselskaber forpligtet til at finansiere drift og vedligeholdelse af lokalbanerne i regionen. Lokaltog A/S står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.
Udviklingsplan
Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035 har til formål at sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag og sætte en retning for lokalbanernes udvikling. Derfor er der i planen fokus investeringer i infrastrukturen, knudepunkter og de sidste kilometer mellem hjem og station. Det er elementer, som kan gøre lokalbanerne mere attraktive for flere. Yderligere er den grønne omstilling af de nuværende dieseltog præsenteret i planen.
Forud for høringen har udvalget for trafik og regional udvikling drøftet planens indhold. Udviklingsplanen er opbygget med fire temapakker, der skal sikre, at retningen for lokalbanernes udvikling ses i et bredt perspektiv både omkring den grønne omstilling og attraktivitet.
Temapakke A. Nye grønne tog: Her opstilles overvejelser og muligheder vedrørende udskiftning af eksisterende dieseltog til batteritog. De nordsjællandske lokalbaner er en lille aktør på det europæiske marked for batteritog, derfor er det nødvendigt at følge markedsudviklingen de kommende år, så udskiftningen sker på et godt økonomisk tidspunkt.
Temapakke B. Kortere rejsetid: Investeringer og tilpasninger af infrastrukturen, som muliggør, at togene kan komme hurtigere frem.
Temapakke C. Banen i byen: Bedre kobling mellem byen og stationen med fokus på byudvikling og liv i stationsbygningerne.
Temapakke D. Stationerne: God indretning, trafikinformation, let adgang til perronen og god belysning på stationerne skaber tryghed og gør det nemt og trygt for passagererne at finde rundt på rejsen.
Høring
Regionsrådet sendte på mødet den 18. juni 2024 et udkast til udviklingsplanen i høring frem til den 1. oktober 2024. Der er indkommet 236 høringssvar, heraf 225 afgivet på regionh.dk og 11 afgivet per mail. Alle høringssvarene er vedlagt sagen (bilag 2). Godt 80% af høringssvarene er afgivet af privatpersoner, mens de sidste knap 20% er afgivet af organisationer, kommuner, erhverv, lokalforeninger m.v. Hovedparten af høringssvarene vedrører udviklingsplanens temapakke B “Kortere rejsetid” og særligt planens forslag til nedlæggelse af de mindste stationer. De øvrige temapakker bliver også kommenteret i en del af høringssvarene. Generelt er tilbagemeldingerne på temapakke A ”Nye grønne tog” positive med ønske om hurtigere omstilling til batteritog. Der udtrykkes generelt støtte til temapakke C og D, hvor flere af høringssvarene har konkrete forslag til forbedringer, som går i tråd med udviklingsplanen. Disse forslag vil blive nærmere beskrevet, når udvalget for trafik og regional udvikling skal udmønte de 3 mio. kr., der er afsat i budgettet for 2025 til forbedringer af lokalbanerne.
Revidering af Udviklingsplanen for lokalbanerne 2026-2035 i Region Hovedstaden
På baggrund af høringssvarene og den tidligere politiske behandling af udviklingsplanen foreslår administrationen en ændret udviklingsplan. Ændringerne imødekommer hovedparten af høringssvarene og den kritik, der særligt er givet vedrørende planens forslag til stationsnedlæggelser og ændrede standsningsmønstre i temapakke B “Kortere rejsetid”. Med ændringen reduceres temapakken betydeligt, men beholder ambitionen om at hastighedsopgradere banerne og dermed på sigt at nedbringe rejsetiden. Planen vil med ændringerne ikke give konkrete bud på stationslukninger, -flytninger eller ændringer i køreplanen, i stedet vil løsningen til, hvordan banerne kan hastighedsopgraderes, blive præsenteret politisk, når der skal træffes endelig beslutning om implementering af hastighedsopgraderingen.
En hastighedsopgradering af en bane medfører, at strækningshastigheden øges – altså at den tilladte hastighed, et tog må køre med på banen, bliver sat op. Hvorvidt den højere hastighed kan omsættes til kortere rejsetid, afhænger af standsningsmønsteret, afstanden mellem stationerne og hvor på banen tog i hver sin retning kan krydse hinanden, da banerne er enkeltsporede, og kun nogle stationer har to spor. I udgangspunktet er højere tilladt hastighed altid en fordel, men udnyttelsen af den afhænger selvsagt af, hvor ofte toget standser.
Med ændringerne i temapakken vil de økonomiske gevinster i form af flere billetindtægter og effektivisering af driften ikke indgå i planen, da de afhænger af den konkrete udnyttelse af hastighedsopgraderingerne.
Mulighederne for rejsetidsforbedringer vil blive beskrevet og besluttet, efter at Gribskovbanen og Hornbækbanen er blevet sporfornyet. Regionsrådet skal i 2026 og 2027 beslutte, om sporfornyelserne skal gennemføres. I disse sporfornyelsesprojekter vil sporet blive forberedt til højere hastighed, mens de signaltekniske dele af hastighedsopgraderingen først gennemføres senere. Sidstnævnte vil blive beskrevet nærmere i den reviderede udgave af udviklingsplanen, hvor økonomien for hastighedsopgraderingerne vil fremgå.
Videre proces
Godkendes planen vil den sætte retningen for lokalbanerne i de kommende år. Med godkendelsen afsættes der ikke midler til at implementere de enkelte tiltag i udviklingsplanen. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid, hvor finansiering af tiltagene sker i budgetprocessen.
Ved tiltrædelse af indstillingen reviderer administrationen "Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035".
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. april 2025, forretningsudvalget den 6. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
David Meinke / Birgitte Leolnar
22031714
Bilag 1: Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden
Bilag 2: Baggrundsrapport - Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035
Bilag 3: Høringssvar til udviklingsplan for lokalbanerne
Bilag 6: Oversigt over oplande for lokaltog stationerne
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Jacob Rosenberg (C), Line Ervolder (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 30. april 2025:
Anbefalet.
Christine Dahl Trane (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
NEXT Uddannelse København (NEXT) har ved mail af 5. marts 2025 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til ændret stedlig placering af udbuddet af fotografuddannelsen, teater-, event- og AV-teknikeruddannelsen og film- og tv-produktionsuddannelsen på NEXT (bilag 1). NEXT har ikke indhentet høringssvar fra naboskoler, da de eneste andre udbydere af uddannelserne er placeret i Frederikshavn og Viborg.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets rolle, i forbindelse med ændring af stedlig placering, er at koordinere undervisningsudbuddet i regionen, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud til alle, som beskrevet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om ændring af stedlig placering af tre udbud på NEXT
NEXT Uddannelse København planlægger at ændre den stedlige placering af udbuddet af grundforløb 2 (og hovedforløbet) på fotografuddannelsen, teater-, event- og AV-teknikeruddannelsen og film- og tv-produktionsteknikeruddannelsen. Uddannelserne ønskes flyttet fra Rebslagervej 11, 2400 København NV til Mileparken 20A, 2740 Skovlunde startende fra d. 1. august 2025.
NEXT har modtaget en bevilling på 125 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til at udvikle skolens campusområde på Nørrebro. Det kommer til at ske i form af et praksisakademi, der skal erstatte de gamle industrihaller, hvor fotografuddannelsen, teater-, event- og AV-teknikeruddannelsen og film- og tv- produktionsteknikeruddannelsen for nuværende har hjemme på Rebslagervej. Derfor bliver de tre uddannelser en del af NEXT Campus Skovlunde, der ligger i Mileparken. Adressen har tidligere været lokation for Warner Bros. Discovery og huser nu mediehuset Bauer Media, der blandt andet driver NOVA og The Voice. Det er dermed NEXTs overbevisning, at der på det nye campus kan skabes et stærkt fagligt fællesskab for uddannelserne og et attraktivt uddannelsesmiljø for nuværende og kommende elever.
Da de eneste andre udbyder af teater-, event- og AV-teknikeruddannelsen er EUC Nord i Frederikshavn, og af fotografuddannelsen og film- og tv-produktionsteknikeruddannelsen er Media College Denmark i Viborg, har NEXT ikke foretaget høring af andre udbydere. Ændringen af NEXTs stedlige placering af udbuddene til Skovlunde forventes på baggrund af placeringen af de øvrige udbud i Frederikshavn og Viborg ikke at have nogle konsekvenser for de allerede eksisterende udbud.
Såfremt Regionsrådet godkender NEXTs indstilling om at flytte udbuddet af uddannelsernes grundforløb 2, vil NEXT hurtigst muligt informere nuværende og kommende elever om den nye uddannelseslokation.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at det ikke har konsekvenser for uddannelsesdækningen at flytte de nævnte udbud, idet det fortsat ligger indenfor NEXTs naturlige udbudsområde.
Konsekvenserne ved ændringen af stedlig placering af de tre udbud på NEXT er, at nogle nuværende elever eventuelt vil opleve længere transporttid til grundforløb 2. De tre grundforløb 2 på fotografuddannelsen, teater-, event- og AV-teknikeruddannelsen og film- og tv-produktionsteknikeruddannelsen flyttes fra Rebslagervej 11, 2400 København NV til Mileparken 20A, 2740 Skovlunde (44 minutter med offentlig transport) den 1. august 2025. I det uddannelserne kun udbydes et sted på Sjælland, må det dog forventes, at der vil være transporttid for eleverne.
Regionen har et strategisk fokus på relevante og varierede uddannelsestilbud i den regionale udviklingsstrategi. Regionen vil gerne understøtte uddannelsesinstitutionerne i deres arbejde med at opretholde kvalitetsuddannelser og udvikle stærke uddannelsesmiljøer, hvor den enkelte elev trives. Administrationen ser positivt på, at det gode faglige fællesskab og attraktive uddannelsesmiljø for eleverne er indtænkt i flytteplanerne. I høringssvaret, hvor der lægges op til at regionsrådet godkender ændring af stedlig placering af udbuddet af tre erhvervsuddannelser på NEXT, støtter regionsrådet op om, at uddannelsesudbuddet i Skovlunde styrkes, da det bidrager til fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området (bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (bilag 2) til NEXT, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om flytning af stedlig placering af udbud af erhvervsuddannelserne på NEXT.
Sagen forelægges udvalget fra trafik og regional udvikling d. 30. april 2025, forretningsudvalget d. 6. maj 2025 og regionsrådet d. 15. maj 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
25021423
Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar UDKAST
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025.
Jens Gordon Clausen
24081211
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 14. april 2025 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i juni 2025.
24046885
Bilag 1: Datapakke - 112 pr. 14. april 2025
Siden den 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om regionens likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 1. kvartal 2025 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.929 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen blev ved udgangen af 1. kvartal 2025 opgjort til 4.895 mio. kr.
Prognosen i nedenstående graf er baseret på Budget 2025-2028 og opdateret med faktisk likviditet for 1. kvartal 2025.
Nedenstående graf viser den forventede likviditet opgjort efter kassekreditreglen ultimo årene baseret på kendte og besluttede tillægsbevillinger. Der er stadig skærpet opmærksomhed på byggerierne:
Likviditeten for de tre første måneder af 2025 følger det vedtagne budget for 2025.
Ovenstående likviditetsgraf indeholder ikke forbrug af genbevillinger, da overholdelse af udgiftsloftet i 2025 forudsætter, at der også skal ske en bevægelse ud af året.
Det skal understreges, at der i den daglige likviditet indgår uforbrugte forskningsmidler på ca. 2,2 mia. kr.
22021742
Den eksisterende Sociolance er et samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab og Københavns Kommunes Socialforvaltning. Sociolancen er et køretøj fra Akutberedskabet bemandet med en sundhedsfaglig medarbejder, der er ansat i Akutberedskabet, og en socialfaglig medarbejder, der er ansat i Københavns Kommune. Sociolancen er et supplerende tilbud til særligt socialt udsatte i de situationer, hvor det kan være vanskeligt at vurdere, om der primært er behov for en sundhedsfaglig eller socialfaglig indsats. Bemandingen med både regionalt og kommunalt personale sikrer, at der er adgang til både de regionale og de kommunale systemer. Sociolancen kører i København alle dage kl. 11-23.
Region Hovedstaden har fået midler fra Sundhedsstyrelsens Akutpulje 2.0 til de regionale udgifter til yderligere en Sociolance frem til udgangen af 2027. Frederiksberg Kommune har afsat midler til udbredelse af Sociolancen i 2025-2026. Derfor planlægger administrationen i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Akutberedskabet, hvordan Sociolancen skal køre på Frederiksberg.
Midlerne i Frederiksberg Kommune rækker til en driftstid på omtrent 15 timer om ugen, og kommunen ønsker at bruge midlerne til at pilotafprøve en Sociolanceordning 1-2 dage om ugen. Det er forventningen, at Sociolancen kører i Frederiksberg fra 1. august 2025 frem til december 2026, hvor indsatsen evalueres. Inden da planlægges der oplæring af medarbejderne i Frederiksberg Kommune, fx ved at de kommer med på ture med Sociolancen i København. Der planlægges en fælles presseindsats med Frederiksberg Kommune. Pilotafprøvningen behandles politisk i Frederiksberg Kommune medio maj.
Administrationen er også i dialog med andre kommuner om mulighederne for at udbrede Sociolancen.
Drøftelse udsat til forretningsudvalgets ekstraordinære møde fredag den 9. maj 2025.
25029960
Årsrapporten 2024 fra Hovedstadens Letbane blev godkendt på det årlige interessentskabsmøde den 2. april 2025. Årsrapporten er vedlagt denne meddelelse (bilag 1). På interessentskabsmødet blev frigivelse af ejernes reserver til aftale med Siemens Aarsleff Rail desuden godkendt, svarende til det mandat forretningsudvalget gav regionsrådsformanden på mødet den 1. april 2025, ligesom vedtægtsændringer og ejeraftale blev stadfæstet jf. regionsrådets godkendelse den 11. marts 2025
Hovedstadens Letbane udarbejder kvartalsvist en statusrapport "Status Letbane", som indeholder de nyeste forventninger til økonomi og risikovurdering for letbanen. "Status Letbane" for perioden frem til ultimo februar 2025 er vedlagt (bilag 2).
Årsrapport 2024
Årsrapporten for 2024 beskriver selskabets aktiviteter og fremdriften i projektet i 2024. Desuden forelægges regnskabet for 2024 for ejerkredsen.
I 2024 er der blevet arbejdet i alle projektets faser på én gang. Der er udført anlægsarbejde et sted, lagt skinner et andet og kørt testkørsel et tredje. Fasen med testkørsel er en afgørende milepæl for projektet, og er indtil videre udført som planlagt og med de forventede positive resultater.
Det blev i 2024 besluttet at åbne for drift af letbanen ad to omgange. Der kan dermed ses frem til at letbanen åbner for 12 stationer mellem Ishøj og Rødovre Nord i efteråret 2025 og for de resterende 17 stationer op til Lundtofte i sommeren 2026.
Resultatet i årsrapporten flugter med budgettet og følger forudsætningerne i langtidsbudgettet. Selskabets egenkapital er negativ og udgør 116 mio. kr. ved udgangen af 2024. En negativ egenkapital er i overensstemmelse med forventningerne. Da Hovedstadens Letbane er et interessentskab, hvor ejerne hæfter 100 pct. for selskabet, indebærer det ikke i sig selv et behov for yderligere indskud. Betalingsaftalerne med ejerne sikrer, at selskabet kan afvikle sin gæld som planlagt.
Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen og regnskabet er forsynet med en revisionspåtegning uden forbehold eller fremhævede forhold af selskabets revisorer.
Status Letbane, februar 2025
Økonomisk fremdrift
Budgettet for anlægsomkostninger viser afvigelser med et mindreforbrug på ca. 1 pct, som primært opstår under transportsystemarbejderne, dvs. TS-entreprisekontrakten. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut januar 2025 er 6.814 mio. kr. De tilsvarende afholdte udgifter er 6.720 mio. kr.
Alle delsektioner er nu overdraget til transportsystementreprenøren, og etablering af skinner gennem vejkryds er afsluttet for alle kryds. Hermed er et stort koordineringsarbejde med gennemførelse af anlægsarbejder, tilladelser for trafikafvikling og lyssignaler afsluttet og afvikling af trafik forbedret markant for alle der færdes langs Ring 3.
Skinneentreprenøren påpeger fortsat en mangel på kvalificeret arbejdskraft og specialudstyr inden for egne specialområder som en hindring for en optimal fremdrift. Fremdriften følges tæt således, at ressourcer anvendes optimalt for projektet, hvis og når der opstår afvigelser fra det planlagte. Der afholdes ugentlige møder mellem Hovedstadens Letbane og Siemens-Aarsleff for at følge fremdriften og evt. aftale korrektioner. Fokus er sikring af et rettidigt testforløb på den sydlige strækning, hvilket vil blive efterfulgt af et øget fokus på færdiggørelsen af den nordlige strækning.
Etableringen af strækningen i Gladsaxe - særligt krydsningen af Hillerødmotorvejen – har været langvarig og særdeles kritisk i forhold til fremdriften. Disse arbejder er nu langt henad vejen afsluttet. Der udestår aptering omkring broen samt udlægning af slidlag.
For entreprenøren CG Jensens vedkommende foregår processen trægt, og er særligt præget af krav om supplerende honorering for overholdelsen af milepæle. Der arbejdes pt. på en aftale med CG Jensen om færdiggørelse af de mest kritiske mangler inden juni måned, så disse ikke bliver kritiske for den overordnede tidsplan.
Budgettet for de driftsrelaterede anlægsinvesteringer viser afvigelser med et mindreforbrug på 71 mio. kr. svarende til ca. 5 pct. Afvigelsen skyldes primært en udskydelse af leveringen af et togsæt.
Det vurderes fortsat, at projektet kan færdiggøres og idriftsættes inden for det samlede langtidsbudget.
Risiko
Som følge af beslutningen om todelt åbning af letbanen, er metoden til opgørelse af risikoen justeret. Det betyder, at den økonomiske risikovurdering fortsat laves med udgangspunkt i den samlede anlægsøkonomi, mens den tidsmæssige risiko opgøres for de to forskellige tidsplaner for hhv. åbningen i 2025 og åbningen i 2026. Der afrapporteres ikke længere på økonomiske og tidsmæssige risici i henhold til Anlæg A (anlæg) og Anlæg D (driftsrelateret anlæg), men alene for det samlede anlægsprojekt.
Den samlede økonomiske risiko for anlægsprojektet er i 1. kvartal 2025 opgjort til ca. 282 mio. kr. Den samlede tidsmæssige risiko er vurderet til ca. 204 mio. kr. Den samlede risiko for projektet er således opgjort til 586 mio. kr.
I forhold til 4. kvartal 2024 er der sket en opjustering af det samlede risikoniveau for hele projektet på ca. 192 mio. kr.
Risikobilledet for 1. kvartal 2025 afspejler risikoniveauet inden indgåelse af aftaler og frigivelse af reserver. På baggrund heraf forventes en markant nedjustering af risikobilledet i den kvartalsvise risikorapportering for 2. kvartal 2025.
Arbejdsmiljø
Der har i perioden november 2024 til og med januar 2025 været fem ulykker, som har resulteret i fravær.
25024895
Bilag 1: Hovedstadens Letbane årsrapport 2024
Bilag 2: Status Letbane, februar 2025
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
25000917
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen har i april 2024 på eget initiativ igangsat undersøgelsen om forvaltning af tilskud til tandlægebehandling.
Rigsrevisionen har undersøgt, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret en tilfredsstillende forvaltning af rammerne for tilskuddet, og om regionerne har ført en tilfredsstillende kontrol med tilskuddet.
Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 15/2024). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 7. april 2025, hvorefter Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen om forvaltning af tilskud til tandlægebehandling har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til beretningen om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling.
Regionsrådet blev den 7. april 2025 orienteret om beretningen og administrationens bemærkninger hertil.
Statsrevisors bemærkning
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har reduceret tilskud til tandlægebehandling i strid med reglerne, og at de ikke har fulgt op på årsagerne til budgetoverskridelserne. Samtidig er dele af den regionale efterkontrol med udbetaling af tilskud til tandlægebehandling mangelfuld og ikke risikobaseret.
Konsekvensen af den utilfredsstillende forvaltning af og kontrol med tilskud til tandlægebehandling er, at patienternes egenbetaling kan være steget utilsigtet, at tilskuddet ikke har fremmet tandlægebehandling til patienter med størst behov, og at der er risiko for, at nogle tandlæger modtager mere i tilskud, end de er berettigede til.
Region Hovedstadens bemærkninger
Det er samlet set regionens vurdering, at Rigsrevisionens kritik er berettiget og bør tages til efterretning.
Region Hovedstaden vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at afregningen med tandlægerne hviler på et tillidsbaseret system, hvor regionerne udbetaler honorar uden at have mulighed for at kontrollere, om den enkelte ydelse reelt er leveret. Det påhviler således tandlægen at afregne korrekt Det er Region Hovedstadens vurdering, at de lovmæssige rammer for forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling ikke i tilstrækkelig grad understøtter regionens forpligtelse til at føre en effektiv efterkontrol af de praktiserende tandlæger i regionen.
I forhold til kontrollen inden for tandlægeområdet vil Region Hovedstaden prioritere arbejdet med videreudvikling af systematisk datamonitorering. Datamonitorering er et brugbart støtteværktøj i kontrolarbejdet, der kan anvendes i forbindelse med udvælgelse af kontrolindsatser ud fra risiko- og væsentlighedsbetragtninger.
Udkast til Region Hovedstadens udtalelse til Statsrevisorerne bemærkninger er vedlagt som bilag 1.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Karina Frost
24058879
Bilag 2: Bilag 2 Beretning om forvaltning af tilskud til tandlægebehandling