Siden januar 2013 har der været et samarbejde i gang mellem Region Sjælland, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og de øvrige kommuner i de to regioner med det formål at sikre øget samarbejde omkring jobskabende vækst. Samarbejdet er igangsat på initiativ fra kommunerne, og drøftelserne har været ført mellem regionsrådsformændene for Region Hovedstaden og Region Sjælland, formændene for kommunekontaktrådene i Hovedstaden og Sjælland samt Københavns overborgmester.

Under titlen "Fokuseret Vækstdagsorden" har man i samarbejdet kortlagt fælles udfordringer og muligheder og sat ord på et fælles ståsted (vision, mission, omdømme, kompetencer og værdier) for samarbejdet. Desuden er der seks projekter, der skal sætte handling bag ordene.

Baggrund

Baggrunden for samarbejdet omkring "Fokuseret Vækstdagsorden" er for det første en bekymring for, at væksten er lavere i det østlige Danmark (Hovedstaden og Sjælland) end hos konkurrentregionerne i Nordeuropa (bl.a. Stockholm). For det andet er baggrunden et ønske om at styrke samspillet mellem regionens satsninger, organisationer og ressourcer. Ved at samle kræfterne kan man tiltrække flere internationale investeringer, talenter og turister, end regionen formår i dag. Målet med samarbejdet er derfor i sidste ende at øge den økonomiske vækst og tiltrække flere jobs til det østlige Danmark.

Der har i regi af samarbejdet omkring "Fokuseret Vækstdagsorden" været nedsat en arbejdsgruppe på direktørniveau med deltagelse fra Region Hovedstaden (formandsskab), Region Sjælland, Kommunekontaktrådet Hovedstaden, Kommunekontaktrådet Sjælland og Københavns Kommune. I arbejdsgruppen er der på baggrund af et kommissorium blevet kortlagt fælles udfordringer og muligheder. Kortlægningen peger på, at der ligger store muligheder i øget samspil mellem regionernes erhvervsklynger, og at man skal være bedre til at udnytte de planlagte milliardinvesteringer i blandt andet nye hospitalsbyggerier og infrastruktur.

Den 30. august 2013 har der været et politisk møde mellem regionsrådsformændene, formændene for kommunekontaktrådene samt Københavns overborgmester om et fælles ståsted samt seks projekter, der kan danne rammen for et konkret samarbejde mellem parterne.

Vision

Visionen for samarbejdet er:

I 2020 har Fokuseret Vækstdagsorden skabt et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og øget den økonomiske vækst og beskæftigelse, så regionen er mindst på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa.

Det første og vigtigste af de seks projekter er udviklingen af et fælles nyt brand, der tager udgangspunkt i ”Copenhagen”. Det har til formål at styrke Øresundsregionens tiltræknings- og konkurrencekraft.

De øvrige 5 indsatser er:

I det videre arbejde vil der være stort fokus på at skabe en forankring og gensidighed på tværs af hele Sjælland, mellem storbyen og den øvrige region.

Samarbejde over Øresund

Der vil endvidere blive arbejdet på at inddrage Øresundsperspektivet og sikre en skånsk opbakning til "Fokuseret Vækstdagsorden". Udgangspunktet i arbejdet har fra starten været hele Øresundsregionen, men det har været parternes ønske først at finde fodfæste på den danske side, før den svenske side inviteres ind i arbejdet. En mere formel involvering af den svenske side er imidlertid igangsat, blandt andet ved en drøftelse på Øresundskomiteens forretningsudvalgsmøde den 26. september. En involvering af den skånske side er central for at den også opnår indflydelse og medejerskab. Det er vurderingen, at der er et klart ønske fra skånsk side om at deltage i arbejdet omkring Fokuseret Vækstdagsorden – regionalt og kommunalt. Også til at samle sig under paraplyen/det internationale brand der tager udgangspunkt i ”Copenhagen”.

Parallelt med drøftelse i Region Hovedstaden behandles Fokuseret Vækstdagsorden også i Region Sjælland og i de to kommunekontaktråd. Endvidere er der behov for at forankre arbejdet i Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland.

Disse forskellige processer samles i en dépêche, der kan overdrages til bl.a. de nye regionsråd, der tiltræder 1. januar 2014. Ligeledes vil der fra januar 2014 ligge et arbejde i at udrulle de 6 projekter, herunder ikke mindst branding-arbejdet ”Copenhagen”.

Kommunikationsindsatsen om den fokuserede vækstdagsorden afklares separat med de øvrige parter i samarbejdet. Endvidere forventes der udarbejdet en konkret kommunikationsplan ifm. Copenhagen brand-projektet.

På det nuværende stadie – herunder opstarten af de 6 konkrete projekter - kan arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden afholdes inden for eksisterende økonomiske rammer (regional udvikling). Hvis der i løbet af 2014 udvikles større fælles udgiftskrævende satsninger vil de blive forelagt Vækstforum og Regionsrådet.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales, idet sagen overgår til åben dagsorden ved forelæggelse for regionsrådet.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Lene Kaspersen (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13010471

Trængselskommissionen overdrog den 26. september 2013 sit forslag til en strategi i betænkningen ”Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden” til transportministeren.

Strategien har fokus på at skabe et mere sammenhængende net af infrastruktur, der er tilpasset de nye rejsemønstre i hovedstaden. Det gælder navnlig i forhold til den kollektive trafik og cyklismen, hvor kommissionen anbefaler et tværgående net af højklassede (det vil sige et trafiksystem, der kører på skinner eller i sin egen bane). løsninger, mens der for vejtrafikken er fokus på tiltag til at håndtere konkrete trængselsproblemer samt en forbedring af trafikafviklingen på vejene.

Det forventes, at der i løbet af efteråret 2013 vil ske en politisk behandling af strategien blandt de partier, der stod bag aftalen om Trængselskommissionen. Udover regeringen er det Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

På Regionaludvalgets møde den 8. oktober 2013 gav en embedsmand fra Transportministeriet en orientering om resultaterne.

Baggrund

Trængselskommissionen blev nedsat af regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 12. juni 2012. Kommissionen har bestået af 28 medlemmer, heriblandt forskere, interesseorganisationer og repræsentanter fra kommuner og regioner i hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland. Fra Region Hovedstaden har henholdsvis regionsrådsformanden og regionsrådsmedlem Lars Gaardhøj været udpeget som medlemmer.

Kommissionens hovedopdrag var at komme med forslag til tiltag, der kan nedbringe trængslen og trafikkens miljøpåvirkninger i hovedstadsområdet, samt at komme med forslag til finansiering.

Som et første skridt i arbejdet afleverede kommissionen den 6. februar 2013 et idékatalog, og den 26. september 2013 blev betænkningen ”Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden” overdraget til transportministeren.

Det er imidlertid ikke en enig kommission, der står bag strategien. Der er otte mindretalsudtalelser, der inkluderer ti af kommissionens i alt 28 medlemmer. De dækker fx en opfordring til at indføre roadpricing og modstand mod de anbefalede vejprojekter.

Strategiens hovedelementer

Trængsel er i dag et problem, der berører mange i hovedstadsområdet. Beregningerne viser, at problemet vil blive endnu større i de kommende år. Det skyldes bl.a., at befolkningstallet stiger voldsomt. Væksten forventes navnlig at ske i Københavns og Frederiksberg Kommuner, mens der gennemsnitligt ikke forventes en befolkningstilvækst uden for omegnskommunerne.

Den overordnede efterspørgsel på transport forventes således at stige væsentligt i fremtiden. Målt i antal af ture forventes trafikken samlet set at stige med ca. otte %. Biltrafikken forventes at stå for hovedparten af væksten, og trængselen forstået som forsinkelsestid vil stige fra 9,3 mio. timer i 2012 og til 18,4 mio. timer i 2025, hvilket er næsten en fordobling.

Kommissionens strategi omfatter derfor et forslag til en markant udbygning af den kollektive trafik og cyklismen, en indsats til reduktion af trængsel på vejene samt en anbefaling om at undersøge roadpricing nærmere som et redskab til at reducere trængsel. Den samlede effekt af kommissionens forslag i 2025 vil medføre en reduktion af trængselen på 15 %, hvilket stadig vil være en forøgelse med næsten 68 % i forhold til 2012.

Det fremhæves da også i betænkningen, at selv en betragtelig udbygning af infrastrukturen ikke i sig selv vil kunne imødekomme den voldsomme stigning i fremtidens transportbehov. Til trods for væsentlige investeringer står man over for et valg mellem at acceptere øget trængsel på dele af vejnettet som et grundvilkår eller at søge en mere proaktiv regulering af efterspørgselen.

For at opnå en egentlig reduktion i trængslen i forhold til i dag vil det således kræve, at efterspørgselspresset på vejene målrettet søges reduceret. Konkret foreslår kommissionen at gennemføre et større forsøg med roadpricing, inden der tages stilling til en eventuel indførelse af roadpricing i Danmark.

Samlet set vil en fuld realisering af Trængselskommissionens strategi indebære anlægsudgifter på 32-42 mia. kr. Spændet i udgifter er bl.a. afhængigt af, hvilket ambitionsniveau der vælges i forhold til de enkelte tiltag.

Kommissionen har lagt vægt på, at de forskellige transportformer har forskellige roller i transportsystemet. Dette går igen i kommissionens opdeling af hovedstadsområdet i geografiske områder, som hver for sig har forskellige udfordringer og dermed forskellige løsningsbehov.

De Indre bydele

Den centrale udfordring er den manglende plads. I det tætte byrum skal der være plads til både biler, busser, cykler og gående. Hovedanbefalingerne er her, at et velfungerende og højklasset cykelnet og kollektivt trafiknet skal være de bærende søjler.

Ringbyen

De to centrale problemstillinger er, at infrastrukturen er bygget op omkring rejser til og fra København og at kun få benytter kollektiv trafik internt i ringbyen. Hovedanbefalingen er en forbedring af de tværgående forbindelser for cykler, biler og særligt den kollektive trafik. En række stærke trafikale knudepunkter skal forbinde et sammenhængende kollektivt trafiknet med et omfattende supercykelstinet. I det kollektive net indgår både letbaner og højklassede buslinjer.

Konkret anbefales det, at første led i et sammenhængende net af højklasset kollektiv trafik bør etablere letbaner i korridorerne på henholdsvis Frederikssundsvej og i Ring 2½, herunder forbindelse mellem Ring 2½ og henholdsvis Glostrup St. og Ny Ellebjerg St.

De store transportkorridorer og på Sjælland

De to centrale problemstillinger er de rejsendes mulighed for effektiv transport til København og behovet for bedre forbindelser på tværs mellem indfaldskorridorerne fra Motorring 3 og udefter i regionen. Kommissionen anbefaler derfor en indsats for at forbedre forholdene i en række af indfaldskorridorerne samt at forbedre forbindelserne på tværs af regionen.

Stærke rammevilkår for den kollektive trafik

Kommissionen peger på, at såfremt potentialet i et sammenhængende kollektivt net skal realiseres fuldt ud, fordrer det, at den kollektive trafik er et brugervenligt og attraktivt alternativ. Kommissionen har i denne sammenhæng noteret sig, at regeringen lægger op til en ændret organisering i hovedstadsområdet i form af en paraplyorganisation.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det samlede resultat af Trængselskommissionens arbejde må betragtes som tilfredsstillende. Der er dog fortsat spørgsmål, som skal afklares, fx finansieringen og tidsperspektivet. Det er tvivlsomt, om udbygningen af de større anlæg som S-tog, metro og letbaner kan være realiseret i 2025, eftersom det fremgår af betænkningen, at den statslige infrastrukturfond er fuldt disponeret frem til 2020.

Som bilag 1 er vedlagt en sammenfatning af betænkningen, hvor de konkrete forslag er vist både på kort og i tabeller.

Regionsrådsformandens indspil

Regionsrådsformanden har løbende spillet en række forslag ind i forbindelse med udarbejdelsen af det idekatalog, der har ligget til grund for udarbejdelsen af selve strategien (se oversigt over de indsendte forslag i bilag 2):

Det er administrationens vurdering, at forslagene enten er medtaget direkte i strategien eller indgår i relevante sammenhænge.

Den videre proces

Det forventes, at der blandt Folketingets partier vil blive taget politisk stilling til strategien, og at den vil indgå i politiske forhandlinger i løbet af efteråret 2013. Det skal bemærkes, at de strategiske analyser, som blev besluttet med den aftale, som den tidligere regering indgik med hhv. Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance, om ”En grøn transportpolitik” i 2009, afrapporteres sidst på året. Som det fremgår af betænkningen er der et vist overlap: I Trængselskommissionens strategi tages der ikke stilling til fx en havnetunnel eller en Ring 5 forbindelse. Her henvises der til de strategiske analyser, hvor begge projekter behandles.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Lene Kaspersen (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

12004237

Region Hovedstaden besluttede i december 2011, at søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om dispensation til en forsøgsordning med nedsættelse af tre såkaldte driftsudvalg med udviklingsopfølgning. Økonomi- og Indenrigsministeriet gav efterfølgende dispensation til nedsættelse af tre driftsudvalg: Kvalitetsudvalget, Psykiatriudvalget og Miljø- og grøn vækstudvalget. Disse tre udvalg har fra oktober 2012 og frem til i dag fungeret som driftsudvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i forbindelse med dispensationen anmodet om, at regionsrådet sender en redegørelse til ministeriet om regionens erfaringer med driftsudvalg.

På den baggrund har Politisk Sekretariat iværksat en evaluering, der er gennemført af Enheden for Brugerundersøgelser. Evalueringen forelægges nu for regionsrådet med henblik på, dels at evalueringen tilsendes Økonomi- og Indenrigsministeriet, dels at evalueringen kan danne udgangspunkt for udarbejdelse af forslag til den fremtidige udvalgsstruktur i Region Hovedstaden.

Det bemærkes samtidig, at Økonomi- og Inderigsministeriet i august 2013 har fremsendt høring over udkast til lov om ændring af regionsloven, der fremover giver regionerne mulighed for på samme måde som kommunerne, at indrette den politiske styringsstruktur som regionsrådet finder hensigtsmæssigt, herunder at nedsætte driftsudvalg (stående udvalg) uden forudgående godkendelse i ministeriet.

Region Hovedstaden fik i oktober 2012 dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til at nedsætte tre såkaldte driftsudvalg med udviklingsopgaver. De tre udvalg er: Kvalitetsudvalget, Psykiatriudvalget og Miljø- og grøn vækstudvalget. Politisk Sekretariat har forud for udløbet af indeværende valgperiode bedt Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden om at gennemføre en evaluering af de foreløbige erfaringer med driftsudvalgene. Formålene med nedsættelse af driftsudvalg var, at udvalgene på hvert deres område skulle sikre:

Evalueringen skal belyse, hvorvidt regionsrådets medlemmer oplever, at driftsudvalgene lever op til de beskrevne formål. Evalueringen skal endvidere belyse, hvorvidt regionsrådets medlemmer oplever, at de tre driftsudvalg:

Evalueringen er gennemført som en kvalitativ undersøgelse bestående af ti semistrukturerede interviews, hvoraf nogle er gennemført som individuelle interviews, mens andre har været gruppe- eller fokusgruppeinterview. Alle 41 medlemmer er blevet inviteret til at deltage i et interview – 15 medlemmer har deltaget, herunder de tre formænd for driftsudvalgene. Derudover er to koncerndirektører blevet interviewet.

Hovedkonklusioner

Der er en udbredt oplevelse blandt de interviewede politikere af, at etableringen af driftsudvalg har medført øget demokrati forstået på den måde, at flere medlemmer af regionsrådet har indflydelse. Det skyldes, at driftsudvalgene har fået styrket kompetence i form af indstillings- og initiativret. På den måde er flere inddraget i beslutninger og dermed reel indflydelse. Det opleves også, at arbejdet i driftsudvalgene tages mere seriøst og opleves som mere forpligtende.

Formændene for driftsudvalgene oplever ikke, at de har fået flere opgaver, men at opgaverne har fået en anden karakter, idet de i højere grad er blevet mere ”officielle figurer” og repræsentanter for regionen, hvilket også kommer til udtryk i en stigende interesse fra eksterne aktører og journalister.

Medlemmerne af driftsudvalgene oplever, at arbejdet i driftsudvalgene også påvirker arbejdet i forretningsudvalg og regionsråd, idet et enigt driftsudvalg har større muligheder for at få deres sager igennem forretningsudvalget og regionsrådet. Samtidig oplever formændene for driftsudvalgene at de er nået langt i forhold til at kunne følge endnu bedre op på handlingsplaner for beslutninger, der er vedtaget i driftsudvalgene, og også at kunne handle hurtigere.

Det opleves samtidig som en fordel, at driftsudvalgene er varige, og ikke midlertidige udvalg, der skal have nye kommissorier. Samtidig opleves det som en fordel at driftsudvalgene har initiativret og kan tage emner op indenfor deres område og ikke i så høj grad er bundet til et snævert kommissorium.

Når det gælder de økonomiske rammer oplever driftsudvalgene ikke den store forandring, idet den økonomiske ramme, som udvalgene er tillagt, er begrænset.

På tværs af de interviewede personer opleves det som en udfordring, at have to forskellige typer af udvalg. Der er en risiko for, at det kan opleves som et A og et B hold. Nogle giver udtryk for, at de særlige udvalg nedprioriteres af administrationen til fordel for driftsudvalgene, og ikke tages lige seriøst. Samtidig opleves kommissorierne som indsnævrende for de særlige udvalgs arbejde.

Driftsudvalgene oplevede ikke, at de var – og blev - klædt godt nok på til opgaven, men mener også, at der er tale om en læreproces, hvor udvalgene skal finde deres form. Samarbejdet med administrationen opleves i øvrigt som godt og kvalificeret.

Input til fremtidig udvalgsstruktur

Samtlige interviewede er enige om, at en udvalgsstruktur bestående af udelukkende driftsudvalg sammen med et forretningsudvalg er den mest hensigtsmæssige udvalgsstruktur. Det vægter højt, at alle udvalg har de samme kompetencer og beføjelser og samme mulighed for indflydelse. Samtlige interviewede mener også, at der skal være færre udvalg end i dag, men at udvalgene til gengæld skal have mere tyngde, ligesom det er vigtigt, at der er trukket klare grænser, så udvalgene ikke fagligt overlapper hinanden. Til gengæld er det vigtigt, at alle 41 medlemmer har mulighed for at få en plads i et driftsudvalg, ligesom der er tilslutning til det synspunkt at udvalgene bør have medlemmer nok til at bære, at der kommer afbud, og samtidig være beslutningsdygtige. Generelt er der tilslutning til en udvalgsstørrelse på omkring 9 medlemmer. Det opleves af alle som væsentligt, at politikerne i udvalgene får tildelt flere kompetencer, og på den måde kan bidrage til at give regionen et demokratisk løft.

Forslagene fra de interviewede medlemmer til den fremtidige udvalgsstruktur er gengivet nedenfor:

Forslag fra de interviewede

Forslagene i teksten er en samlet oversigt over de forslag, de interviewede frembragte under interviewene.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Marina Hoffmann

Regionsrådet.

Anbefales med tilføjelse af følgende indstillingspunkter,

O (2) er enig i at henvendelsen til Økonomi- og Indenrigsministeriet henviser til en ligestilling af reglerne for arbejdsvilkår, men ikke vederlag.

C (2) finder ikke, at regionsrådet skal udtale sig om spørgsmålet om arbejdsvilkår og vederlag, idet det er et spørgsmål for Danske Regioner.

Der var omdelt notat af 28. oktober 2013 om vederlæggelse af regionsrådsmedlemmer sammenlignet med vederlæggelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmer, samt ændringsforslag fra Andreas Røpke (ufp).

Regionsrådet tiltrådte forretningsudvalgets indstilling med en bemærkning om, at ændringsforslaget fra Andreas Røpke (ufp) sammen med spørgsmålet om placeringen af uddannelsesområdet indgår i de videre overvejelser med en ny udvalgsstruktur.

Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti videreførte bemærkningerne til protokollen, der var afgivet i forretningsudvalget:

”O (3) er enig i at henvendelsen til Økonomi- og Indenrigsministeriet henviser til en ligestilling af reglerne for arbejdsvilkår, men ikke vederlag.”

”C (6) finder ikke, at regionsrådet skal udtale sig om spørgsmålet om arbejdsvilkår og vederlag, idet det er et spørgsmål for Danske regioner”.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Lene Kaspersen (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

09010995

Forslag til Børne- og Ungepolitik har været i høring. Generelt er bemærkningerne til forslaget positive, og en række høringsparter udtrykker glæde over at Region Hovedstaden har taget dette skridt til forbedring af vilkår for børn og unge i sundhedsvæsenet. Administrationen har foretaget mindre ændringer i teksten på baggrund af ønsker om præciseringer og uddybninger. Flere bemærkninger til høringsudkastet drejer sig om indhold i konkrete aktiviteter og projekter i forhold til børn og unge. Da Børne- og Ungepolitikken er et overordnet retningsgivende dokument, der efterfølgende skal udmøntes i konkrete initiativer, foreslås det, at bemærkningerne tages til efterretning med henblik på det videre arbejde, men uden at det medfører ændringer i teksten.

Regionsrådet godkendte den 20. august 2013, at udkast til Børne- og Ungepolitik sendtes i høring blandt kommunerne i Region Hovedstaden og en lang række faglige organisationer og interesseorganisationer.

Børne- og Ungepolitikken indeholder syv overordnede indsatsområder

Børne- og Ungepolitikken tegner den overordnede ramme og retning for udviklingen af regionens sundhedsvæsen på dette område. Administrationen arbejder videre med den konkrete implementering og vil forelægge konkrete projekter til udmøntning af budget 2014.

De modtagne kommentarer til udkastet til Børne- og Ungepolitik udtrykker generelt glæde over, at Region Hovedstaden har taget dette skridt til en politik for børne og unge på sundhedsområdet. Flere kommuner inviterer regionen til et styrket samarbejde omkring børn og unge, og en række patientforeninger og interesseorganisationer ser frem til at indgå i en dialog med regionen omkring konkrete initiativer og projekter. Der er foretaget justeringer og uddybninger i teksten, som fremgår af det vedlagte bilag.

Flere bemærkninger til høringsudkastet drejer sig om indhold i konkrete aktiviteter og projekter i forhold til børn og unge. Da Børne- og Ungepolitikken er et overordnet retningsgivende dokument, der efterfølgende skal udmøntes i konkrete initiativer foreslås det, at bemærkningerne tages til efterretning med henblik på det videre arbejde, men uden at det medfører ændringer i teksten.

En oversigt over de modtagne høringssvar med administrationens bemærkninger er vedlagt.

Kommunikeres via regionh.dk samt via en presseindsats.

En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Der er ved vedtagelse af budgettet for 2014 afsat 5 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. i følgende år til konkrete projekter, der udvikler og understøtter behandlingen af børn og unge.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Lene Kaspersen (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13006837

På regionens investeringsbudget for 2014 er der afsat en ramme på 130 mio. kr. til realisering af udviklingsinitiativer inden for digitalisering og it.

It-handlingsplanen beskriver disse initiativer, der samlet sigter mod bedre, mere sikker og sammenhængende behandling, øget inddragelse af patienter og pårørende i deres udredning og behandling, samt mere effektive arbejdsgange for personalet.

Rammesættende for aktiviteterne i it-handlingsplanen er bl.a. de vedtagne nationale strategier for it på sundhedsområdet samt Sundhedsplatformen og Driftshandleplanen i Region Hovedstaden, der dog begge finansieres uden om it-handlingsplanen for 2014.

Indholdsmæssigt er der i it-handlingsplanen for 2014 særligt fokus på fire områder:

Udover at udvikle nye it-værktøjer, som understøtter det sundhedsfaglige personale, er der også initiativer i handleplanen, der kan styrke kvaliteten i opgavevaretagelsen og bidrage til bedre håndtering af data. En del af initiativerne i it-handlingsplanen sigter på at øge den digitale kommunikation med borgere og professionelle på sundhedsområdet som fx kommuner og praksissektoren. Og endelig indgår der initiativer, som skal bidrage til, at opgaver på det administrative område i regionen kan løftes effektivt.

Det indstilles på denne baggrund, at de afsatte midler i investeringsbudget 2014 på 130 mio. kr. disponeres til it-handlingsplanens gennemførelse.

It-handlingsplanen for 2014 vedlægges sagen som bilag. Indholdet er opsummeret i følgende tabel:

Disponering af økonomirammen for 2014

I foregående år har sagen med godkendelse af it-handlingsplan indeholdt en status for aktuelle it-handlingsplans initiativer. Da it-handlingsplanen for 2014 forelægges Regionsrådet i oktober 2013, vil status for realiseringen af it-handlingsplan 2013 i år i stedet blive givet i en sag på det første møde i regionsrådet i 2014.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

De afsatte investeringsmidler på 130 mio. kr. til it-handlingsplanens gennemførelse søges frigivet med denne mødesag.

Investeringerne i handlingsplanerne medfører afledte it-driftsudgifter hhv. besparelser som følge af idriftsættelse af nye systemer, konsolideringer, øget anvendelse af it (fx flere brugere) m.v. De afledte udgifter er indarbejdet i driftsbudgettet for 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales, idet det bemærkes, at der skal findes løsninger for de borgere der ikke har mulighed for eller kompetencer til at benytte digitale services.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Lene Kaspersen (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13005873

Regionen har indgået kontrakt med Falck, Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen om varetagelse af regionens forpligtelse til at have et ambulanceberedskab. Kontrakterne udløber 31. januar 2015.

For at sikre tiltrækkelig tid til at gennemføre et fornyet udbud af opgaven og implementering foreslås det, at kontrakterne om ambulanceberedskab forlænges med syv måneder frem til 31. august 2015.

Der udarbejdes som ved forrige udbud et eksternt, uafhængigt kontrolbud på ambulanceberedskab med til vurdering af, om tilbuddene er prismæssigt rimelige og fordelagtige for regionen. Er dette ikke tilfældet for et eller flere tilbud vil regionen kunne hjemtage dele af eller hele opgaven.

Ambulanceberedskabet vil blive udbudt opdelt i 5 delaftaler og med udgangspunkt i det eksisterende antal beredskaber.

Udbudsmaterialet udarbejdes med henblik på at sikre hensigtsmæssig konkurrence og med udgangspunkt i de politisk godkendte overordnede rammer.

Indstilling og beslutning om valg af leverandører på ambulanceudbuddet forelægges forretningsudvalg og regionsråd medio 2014.

Til varetagelse af den liggende patientbefordring (sygetransport af ikke akut syge patienter fx fra hospital til hospital) har regionen indgået kontrakt med Falck og Københavns Brandvæsen. Disse kontrakter udløber også den 31. januar 2015. Disse kontrakter foreslås forlænget med et år til den 31. januar 2016. Opgaven med sygetransport kan dermed udbydes særskilt og tidsmæssigt adskilt fra udbuddet af ambulanceopgaven.

Indledning

Regionens nuværende kontrakter på seks år om ambulanceberedskab med Falck, København Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen udløber 31. januar 2015. Der er mulighed for forlængelse i op til et år. Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014, at ambulancekørsel for Region Hovedstaden skulle sendes i udbud.

Det foreslås, at kontrakterne på ambulanceberedskab forlænges med syv måneder frem til 31. august 2015 for at sikre tilstrækkelig tid til forberedelse og gennemførelse af udbud og til den efterfølgende implementering.

De eksisterende kontrakter om ambulanceberedskab er udbudt som 10 delaftaler. Markedet for ambulancekørsel er præget af begrænset konkurrence. Der foreslås derfor nu udbud af fem delaftaler for at skabe et tilstrækkeligt volumen med henblik på at gøre det attraktivt for nye leverandører at afgive bud. Af samme grund foreslås det, at én leverandør højst kan tildeles tre ud af fem delaftaler. Ved det seneste udbud var der en tilsvarende begrænsning, således at én leverandør højst kunne byde på otte ud af ti delaftaler.

Der inddrages ekstern juridisk bistand til kvalitetssikring af udbudsprocesserne i lighed med de tidligere udbud på området.

Tilsvarende udbudsprocesser er i gang i de øvrige regioner. Udløb af kontrakter er dog forskudt henover 2014 og 2015. Regionerne koordinerer indbyrdes løbende processen.

Kontrakterne på liggende patientbefordring (sygetransport), som er indgået med Falck og Københavns Brandvæsen forlænges med ét år frem til 31. januar 2016. Udbuddet adskilles dermed tidsmæssigt fra udbuddet på ambulanceberedskab. Udbud af ambulanceberedskab på Bornholm vil dog som hidtil omfatte al liggende patientbefordring for at opnå tilstrækkelig aktivitet for det samlede antal beredskaber.

Der udarbejdes som ved udbuddet af de nuværende kontrakter kontrolbud for vurdering af, om tilbuddene er prismæssigt rimelige og fordelagtige. Er det ikke tilfældet vil regionen kunne hjemtage opgaven helt eller delvist.

Rammer for udbud af ambulanceberedskab

Administrationen planlægger detaljerede rammer for udbuddet med udgangspunkt i følgende udbudsretlige principper:

Konkurrencesituationen og kontrolbud

Ved udbudsrunden i 2008 blev der udarbejdet kontrolbud, der viste sig billigst i 5 af 10 delaftaler (dækkende 75 % af antallet af ambulancer).

I dag er markedet for ambulancedrift i Danmark fortsat præget af én stor privat leverandør, Falck A/S. Herudover er der tre kommunale brandvæsener (Frederiksberg Brandvæsen, Københavns Brandvæsen og Roskilde Brandvæsen), som er begrænset til at drive ambulanceberedskab i egen kommune og eventuelt tilgrænsende områder. Herudover findes to små private leverandører - Responce A/S og Samsø Redningskorps.

Administrationen vurderer, at der på grund af den stærkt begrænsede konkurrence er risiko for, at regionen ikke får tilbudspriser, der ligger på et niveau med, hvad der kunne forventes i en velfungerende konkurrencesituation.

For at sikre konkurrenceudsættelse af priserne anbefaler administrationen derfor, at der udarbejdes et eksternt, uafhængigt kontrolbud.

Kontrolbuddet udarbejdes som et egentligt bud, som er direkte sammenligneligt med de bud, der afgives. Tilbudsgivernes viden herom forventes at medvirke til en skærpelse af konkurrencesituationen. Kontrolbuddet skal vise om de indkomne tilbud er fordelagtige og ligger i et prismæssigt rimeligt leje. Er det ikke tilfældet - eller kommer der ikke bud på alle delaftaler - kan regionen hjemtage opgaven helt eller delvist. Der planlægges derfor samtidig for en eventuel hjemtagelse af opgaven i egen driftsorganisation. Det forudsætter en implementeringsperiode med tilstrækkelig tid til, at regionen - eller en ny leverandør på markedet - kan etablere egen driftsorganisation. Det er baggrunden for forslaget om forlængelse af kontrakterne med syv måneder. Beslutningen om eventuel hel eller delvis hjemtagelse af opgaven træffes som led i evalueringen af tilbud og leverandørvalg.

Delområder

Den nuværende opdeling i 10 delområder blev fastlagt i forbindelse med udbuddet i 2008 og var planlagt ud fra den daværende hospitalsstruktur. Fremadrettet fastlægges delområderne ud fra historisk aktivitet og driftsdata fra AMK-Vagtcentralen samt under hensyntagen til udbudsretlige principper – herunder hensynet til at sikre et volumen, der kan gøre det økonomisk muligt for nye aktører at indtræde på markedet set i forhold til afskrivningsperiode for investeringer m.v. Skal det være muligt for nye leverandører at træde på markedet må delaftalerne have et vist volumen og kontrakten en vis løbetid. Inddelingen er derfor baseret på følgende parametre, som sikrer et tilstrækkeligt antal beredskaber til at etablere en rentabel og robust forretning i alle delområder:

Med udgangspunkt i beregninger på baggrund af ovenstående foreslås det derfor, at regionen inddeles i fem delaftaler for ambulanceberedskab, hvor Bornholm indgår i én af disse. Fem delaftaler vil sikre et forretningsmæssigt grundlag baseret på seks til tolv beredskaber.

For at sikre konkurrence fremadrettet på markedet, som er præget af relativt høje adgangsbarrierer, foreslås det, at en enkelt leverandør højst kan varetage ambulancedriften i tre af de fem delområder - svarende til en begrænsning af samme karakter som var gældende ved sidste udbud.

Kvalitet og udvikling

I den kommende kontraktperiode vil der som i den indeværende skulle gennemføres tiltag, som er målrettet kvalitet og udvikling. Det gælder fx et smidigt og velfungerende samarbejde mellem regionens hospitaler og den øvrige præhospitale indsats, herunder ambulanceberedskabet og regionens kommende enstrengede og visiterede akutsystem.

Derudover skal udbudsmaterialet udformes, så der er fokus på ensartet høj kvalitet uanset leverandør, det gælder fx personalets efteruddannelse, tilsyn med medicindepoter, sundhedsfaglige retningslinjer for behandling af patienter, kvalitetskontrol af patientbehandlingen mv.

Dimensionering af ambulanceberedskab

Den rette sundhedsfaglige hjælp til rette tid sikres ved visitation og disponering på AMK-Vagtcentralen, som er en del af regionens præhospitale virksomhed. Det videre arbejde med udbudsmaterialet baseres på en dimensionering svarende til det nuværende antal ambulanceberedskaber og paramedicinere.

Eventuel regulering af antal beredskaber vil kunne ske i henhold til optioner i kontrakterne. Det kan ske såvel ved kontraktindgåelse, som under hele kontraktperioden. De forventede responstider og serviceniveauet vil være på niveau med det aktuelle, som er kendt fra den løbende rapportering. Eventuelle ønsker til ændringer i serviceniveau kan administreres ud fra optionerne.

Liggende patientbefordring (sygetransport) - rammer for udbud

Offentligt udbud af liggende patientbefordring (sygetransport) gennemføres adskilt fra udbud af ambulanceberedskab i lighed med forrige udbudsrunde. Kontrakterne på liggende patientbefordring (sygetransport) forlænges derfor med ét år. En tidsmæssig adskillelse fra ambulanceberedskab sikrer en mere hensigtsmæssig implementeringsperiode og driftsstart samt vil endvidere give mulig synergi for leverandører, som tildeles kontrakt på ambulancetjeneste. Dette vil kunne afspejle sig i prisen på deres eventuelle bud på liggende patientbefordring.

Udbuddet opdeles som hidtil i fire delaftaler under hensyn til samme kriterier som ved ambulanceudbud. Som for ambulanceudbuddets vedkommende udarbejdes der et eksternt kontrolbud.

Det eksisterende serviceniveau fastholdes. Eventuelle ønsker til ændringer i serviceniveau kan administreres ud fra optioner i kontrakterne.

Den videre proces

Administrationen igangsætter efter regionsrådets beslutning det konkrete arbejde, herunder udarbejdelse af en detaljeret kravspecifikation samt øvrigt udbudsmateriale.

Udbuddet af ambulanceberedskab iværksættes i 1. kvartal 2014. Der forventes herefter at være frist for afgivelse af tilbud i 2. kvartal 2014. Indstilling og beslutning om valg af leverandør og eventuel hjemtagelse vil efterfølgende blive forelagt for forretningsudvalget og regionsrådet.

Forretningsudvalget og regionsrådet vil, når resultatet af udbuddet af liggende patientbefordring (sygetransport) foreligger, tilsvarende få forelagt indstilling om valg af leverandør og/eller hel eller delvis hjemtagelse af opgaven.

Som led i processen med kontrolbud og planlægning af eventuel etablering af egen driftsorganisation ved en hel eller delvis hjemtagelse skal der sikres mulighed for, at indkøb af køretøjer mv. kan ske under overholdelse af udbudsreglerne. Der vil derfor i løbet af 2014, som led i en udbudt rammeaftale der løbende giver mulighed for indkøb af køretøjer til eksisterende opgaver som fx psykiatrisk akutberedskab, akutlægebilerne mv., også blive indarbejdet mulighed for, at der kan indkøbes ambulancer, hvis kontrolbuddet fører til, at regionen selv skal drive ambulanceberedskab.

Der vil blive udarbejdet pressemeddelelse i forlængelse af behandlingen i regionsrådet. Herudover planlægges der en løbende presseindsats under hele forløbet.

Den forventede økonomiske ramme for konsulentbistand (juridisk bistand og gennemførelse af kontrolbud) anslås til 1,5 mio. kr., som finansieres af overført mindre-forbrug fra 2012/2013.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

C (1), O (2) og Charlotte Fischer (B) meddelte, at de vil tilkendegive deres stilling til sagen ved regionsrådets behandling.

C (1), O (2) og V (2) ønsker at sagen udsættes til behandling på det første møde efter regionsrådsvalget.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Der var omdelt tre notater af 25. oktober 2013 om hhv. Status for regionernes udbud af drift af ambulanceberedskab og liggende sygetransport og konkurrencesituation, Overordnet tidsplan for fornyelse af kontrakter for ambulanceberedskab og Tidsplan for ambulanceudbud.

Regionsrådets formand satte forslaget fra De konservative, Dansk Folkeparti og Venstre om udsættelse af sagens behandling til efter afholdelse af regionsrådsvalget under afstemning.

For stemte: C (6), O (3) V (5), Peter Kay Mortensen (A) og Charlotte Fischer (B), i alt 16.

Imod stemte: A (11), B (2), F (7), Ø (1), Andreas Røpke (ufp), Karin Helweg-Larsen (ufp), i alt 23.

Undlod at stemme: 0.

I alt 39.

Forslaget fra De konservative, Dansk Folkeparti og Venstre var herefter forkastet.

Regionsrådets formand satte herefter forretningsudvalgets indstilling under afstemning.

For stemte: A (11), B (2), F (7), Ø (1), Andreas Røpke (ufp), Karin Helweg-Larsen (ufp), i alt 23.

Imod stemte: C (6), O (3), V (5), Peter Kay Mortensen (A) og Charlotte Fischer (B), i alt 16.

Undlod at stemme: 0.

I alt 39.

Forretningsudvalgets indstilling var herefter tiltrådt.

Peter Kay Mortensen (A) ønskede følgende tilført protokollen:

”Undertegnede stemmer imod beslutningen. I administrationens indstilling lægges der op til, at de nuværende delaftaler ændres fra 10 til 5. Alene den ændring vil efter min opfattelse indskrænke antallet af leverandører og på den måde indskrænke konkurrencen. I samme indstilling begrænser man leverandører yderligere, således at de højest kan varetage drift i 3 af de 5 områder. En sådan beslutning bør ikke være et fastlagt vilkår før udbuddet, men oplyses i materialet som en ret til at beslutte en sådan betingelse, når man har evalueret de indkomne tilbud. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er bekymret for, om vi på de oplyste vilkår kommer til at betale for meget for ambulanceberedskaberne med den foreslåede model. Jeg er også bekymret for eksempelvis Københavns- og Frederiksberg Brandvæsens muligheder, som jo i forvejen er begrænset af geografien.”

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Lene Kaspersen (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13001186

På baggrund af arbejdet med fælles beredskabsplaner for regionens hospitaler og virksomheder, er der udarbejdet udkast til en samlet regional sundhedsberedskabsplan. I henhold til bekendtgørelse 1150 af 9/12/2011 om "planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab", skal planen være godkendt af regionsrådet i indeværende valgperiode.

Forretningsudvalget blev ved formandsmeddelse til udvalgets møde den 11. juni 2013 orienteret om, at den regionale sundhedsberedskabsplan, som primært er af operativ, beskrivende karakter ville blive sendt i høring i juli og august 2013 med henblik på godkendelse i regionsrådet i oktober 2013.

Planen har været i høring hos regionens 29 kommuner, de tilgrænsende regioner, fire politikredse (Rigspolitiet), hospitalsdirektioner, koncernstabe, relevante sundhedsfaglige råd og komiteer samt til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen. På baggrund af de indkomne høringssvar foreligger udkast til den endelige regionale sundhedsberedskabsplan.

Plankomplekset består af den regionale sundhedsberedskabsplan samt de tilhørende Action Cards og bilag.

Action Cards og bilag er ikke vedhæftet sagen. Ved behov kan de rekvireres i politisk sekretariat.

Struktur og indhold i planen

Den regionale sundhedsberedskabsplan omfatter hele regionens sundhedsberedskab samt alle relevante beredskabsmæssige opgaver i relation til beredskabsloven, og planen beskriver regionens operative håndtering af en beredskabssituation. Planen udstikker de overordnede fælles rammer for den operative indsats, og den suppleres af lokale beredskabsplaner med bilag og action cards på regionens hospitaler og virksomheder.

Sundhedsberedskabsplan er struktureret efter Sundhedsstyrelsens vejledning for området "Vejledning for planlægning af sundhedsberedskab, 2011".

I planen er det beskrevet, hvordan samarbejde og snitflader mellem regionen og de relevante aktører (såsom kommuner, politi og redningsberedskab) vil være i en beredskabssituation.

Opsummering på høringssvar

Regionen har modtaget mange positive høringssvar, der også indeholder konkrete forslag til ændringer og præciseringer i planen.

Sundhedsstyrelsen skriver i deres rådgivningssvar, at regionens sundhedsberedskabsplan fremstår forbilledlig god, grundigt gennemarbejdet, velstruktureret og operationel, og styrelsen glæder sig over, at planen i meget høj grad afspejler deres anbefalinger på området.

Nogle af de mere konkrete forslag er fx Rigspolitiets efterspørgsel efter Den Lokale Beredskabsstabs rolle. Den Lokale Beredskabsstab er tilføjet som en af de aktører, som AMK-Vagtcentralen kan modtage alarmering/varsling fra.

Flere kommuner (regionen har modtaget høringssvar fra 17 kommuner) efterspørger præcisering af de konkrete samarbejdsaftaler mellem region og kommuner i tilfælde af behov for massevaccination af et større antal af regionens borgere. Det er tilføjet i planen, at der i en konkret situation nedsættes en planlægningsgruppe mellem region og kommune, og at der er AMK-Vagtcentralen, der er ansvarlig myndighed for dette.

Den videre proces

Den endelige plan forventes at kunne udsendes til orientering til alle høringsparter i november 2013.

For at styrke udviklingen af strategisk krisestyringskapacitet afholdes til november 2013 en national krisestyringsøvelse (KRISØV 2013). Region Hovedstaden deltager i øvelsen, som vil fungere som platform for afprøvning af den regionale sundhedsberedskabsplan.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13005320

Dansk Hovedpinecenter er en højt specialiseret funktion, som årligt varetager ca. 8.700 patientbesøg fordelt på ca. 3.200 patientforløb. Hovedpinecentret, som er ledelsesmæssigt forankret på Glostrup Hospital, er i dag placeret i midlertidige og utidssvarende lokaler på Psykiatrisk Center Glostrup.

Regionsrådet godkendte den 19. juni 2012 en investeringsbevilling på 2 mio. kr. til forarbejder vedrørende et projekt, hvor hovedpinecenteret flyttes til hospitalets tidligere cafeteriebygning.

På baggrund af forarbejderne er der udarbejdet et dispositionsforslag, som konkretiserer den planlagte løsning. Den nye placering giver mulighed for fysisk sammenkobling med hovedkomplekset, og herved bedre adgang til centerets sengeafsnit og hospitalets øvrige specialer og tværgående funktioner.

I forbindelse med arbejdet, er der nedsat en brugergruppe med repræsentanter fra ledelse og medarbejdere i Dansk Hovedpinecenter. Der er på baggrund af inputs fra brugergruppen samt de foreliggende kapacitetsbehov udarbejdet en løsning på i alt 2.200 m² til en samlet økonomi på i alt 60 mio. kr. inkl. forarbejder.

Der søges nu om en investeringsbevilling på 58 mio. kr. til udførelsesfasen af projektet. Udgifterne i 2013 kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2013-16, mens udgifterne i 2014-16 kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2014-17.

Dansk Hovedpinecenter er en højt specialiseret funktion, som årligt varetager ca. 8.700 patientbesøg fordelt på ca. 3.200 patientforløb. Hovedpinecentret, som er ledelsesmæssigt forankret på Glostrup Hospital, er i dag placeret i midlertidige og utidssvarende lokaler på Psykiatrisk Center Glostrup.

Regionsrådet godkendte den 19. juni 2012 en investeringsbevilling på 2 mio. kr. til forarbejder vedrørende et projekt, hvor hovedpinecenteret flyttes til hospitalets tidligere cafeteriebygning.

På baggrund af forarbejderne er der udarbejdet et dispositionsforslag, som konkretiserer den planlagte løsning. Den nye placering giver mulighed for fysisk sammenkobling med hovedkomplekset, og herved bedre adgang til centerets sengeafsnit og hospitalets øvrige specialer og tværgående funktioner.

I forbindelse med arbejdet, er der nedsat en brugergruppe med repræsentanter fra ledelse og medarbejdere i Dansk Hovedpinecenter. Der er på baggrund af inputs fra brugergruppen samt de foreliggende kapacitetsbehov udarbejdet en løsning på i alt 2.200

m² til en samlet økonomi på i alt 60 mio. kr. inkl. forarbejder.

Byggeriet opføres som et 3-fløjet bygningsanlæg i to etager med facader i beton. Det tilstræbes, at byggeriet i overfladekarakter harmonerer bedst muligt med det eksisterende hospitalsbyggeri, ligesom der er taget udgangspunkt i det arkitektoniske helhedsgreb, der er udarbejdet i 2012, og som omfatter hele hospitalet og nybyggeriet.

Bygningen etableres med "grønt tag" i form af stenurt og andre vilde urter, græsser og mosser. Det grønne tag har dels en praktisk funktion i form af regnvandsopsamling, og dels en forskønnende funktion i forhold til de tilstødende sengebygningers udsyn ned på bygningen.

Stueplanet disponeres hovedsageligt til patientrelaterede funktioner, herunder bl.a. ambulatorier, grupperum og fælles reception. Første sal disponeres hovedsageligt til forskning, lægekontorer og administration.

Som forudsat i mødesagen af 19. juni 2012 er byggeriet disponeret således at det på sigt kan udvides ved en forlængelse af øst- og vestfløjen.

I det første overslag, som lå til grund for mødesagen af 19. juni 2012, var den samlede økonomi skønnet til i alt ca. 55 mio. kr. De samlede udgifter er i forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslaget revideret til i alt 60 mio. kr.

Fordyrelsen på de 5 mio. kr. skyldes primært:

- At det har vist sig, at jordbundsforholdene er af en sådan karakter, at der bliver merudgifter til fundering

- At der er fundet PCB i den tidligere cafeteriebygning.

- At der er fortaget en regulering som følge af pris- og lønudviklingen

De samlede udgifter på 58 mio. kr. til udførelsen fordeler sig som angivet nedenfor.

Der søges således om en investeringsbevilling på 58 mio. kr. til udførelsesfasen af projektet. Udgifterne i 2013 kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2013-16, mens udgifterne i 2014-16 kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2014-17.

Administrationen har tidligere forudsat, at det ville være muligt at lånefinansiere projektet ved dispensation fra statens låne- og deponeringsfritagelsespulje for 2012. Som svar på regionens ansøgning, meddelte Økonomi- og Indenrigsministeriet imidlertid, at der alene kan gives låneadgang for udgifter afholdt i 2012, hvorfor administrationen valgte ikke at arbejde videre med at udnytte den givne mulighed for lånefinansiering. Udgifterne er indarbejdet i investeringsbudgettet.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Udgifterne på 1 mio. kr. i 2013 kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2013, ens udgifterne i 2014-16 kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2014-17.

Hjalte Aaberg/ Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

12005398

Regionsrådet godkendte den 22. maj 2012 en investeringsbevilling på 20 mio. kr. til forarbejder vedrørende omlægning og udvidelse af forsyninger på Rigshospitalet, herunder 8 mio. kr. vedrørende etablering af backup kølekapacitet (sikkerhedsforsyning ved nedbrud eller fejl på den primære køleforsyning), kølekapacitet til Nordfløjen og køl i det kommende Patienthotel og Administrationsbygning.

Der er nu skabt et overblik over de økonomiske rammer omkring etablering af backup kølekapacitet og kølekapacitet til Nordfløjen, der skønnes at kunne tilvejebringes for en udgift på 38,9 mio. kr. hvortil der søges om investeringsbevilling.

Udgifterne kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2013-16.

Regionsrådet godkendte den 22. maj 2012 en investeringsbevilling på 20 mio. kr. til forarbejder vedrørende omlægning og udvidelse af forsyninger på Rigshospitalet, herunder 8 mio. kr. vedrørende etablering af backup kølekapacitet (sikkerhedsforsyning ved nedbrud eller fejl på den primære køleforsyning), kølekapacitet til Nordfløjen og køl i det kommende Patienthotel og Administrationsbygning.

Det var på daværende tidspunkt vurderingen, at udgifterne til etablering af kølekapacitet ville beløbe sig til ca. 44 mio. kr.

Der er nu skabt et overblik over de økonomiske rammer omkring etablering af backup kølekapacitet og kølekapacitet til Nordfløjen, der skønnes at kunne tilvejebringes for en udgift på 38,9 mio. kr.

Det har ikke vist sig muligt, at identificere en egnet placering af et køleanlæg på hospitalets matrikel. Derfor har der, parallelt med arbejdet med en løsning på egen grund, været en løbende dialog med HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselskab) omkring muligheden og prisen for at få leveret fjernkøling.

Prisen for fjernkøling er kommet ned og svarer nu til hvad det ville koste at etablere eget anlæg og producere på dette, forudsat at det var muligt at finde placeringen til et anlæg. Der foreslås derfor, at der træffes aftale med HOFOR omkring levering af fjernkøling.

Derudover foreslås det at etablere en separat fjernkølingstilslutning til det kommende Patienthotel og Administrationsbygning, da dette er den mest hensigtsmæssige måde at etablere den fornødne og nødvendige kølekapacitet på.

Fjernkøling hvor bl.a. havvand bruges som køleenergiforsyning har en højere energieffektivitet end der kan opnås med traditionelle køleanlæg, hvorfor der er tale om en miljørigtig løsning, der er bedre end traditionelle anlæg.

Prisen for fjernkøling er opdelt i en tilslutningsafgift, en løbende kapacitetsafgift og en forbrugsafgift.

Nordfløjens estimerede kølebehov er på 2,5 MW. Det foreslås, at der tilkøbes en fjernkøleeffekt på 2,5 MW med option for udvidelse til 5,0 MW og med reel mulighed for at trække 5,0 MW i en nødsituation. Tilslutningsafgiften for 2,5 MW er 8.500 kr./KW, i alt 21,3 mio. kr.

Kombinationsdrift af fjernkøl og egen køl samt det forhold at vi skal kunne sektionere og have en større driftssikkerhed og mindre sårbarhed ved eventuelle nedbrud, medfører nødvendige etablerings- og forandringsomkostninger internt på hospitalet for 13,5 mio. kr.

De interne arbejder består primært af:

Udgiften til etablering af køling i det kommende Patienthotel og Administrationsbygning forventes at udgøre hhv. 2,1 mio. kr. til tilslutning og 2,0 mio. kr. til etablering af vekslercentral inklusiv projektering og rådgivning, i alt 4,1 mio. kr. Udgiften er baseret på et kølebehov på 250 kW.

De samlede udgifter til projektet på 38,9 mio. kr. er specificeret i nedenstående oversigt.

De løbende forbrugsomkostninger ved anvendelse af fjernkøl er vurderet til at være tilsvarende de driftsomkostninger, der ville være med et traditionelt anlæg med energiforbrug og vedligehold.

I forbindelse med byggeriet af den nye Nordfløj vil der blive etableret stikledninger til det eksistrende køleanlæg for i alt 8 mio. kr. Denne udgift vil blive finansieret inden for rammerne af kvalitetsfondsprojektet.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Udgifterne på i alt 38,9 mio. kr. kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i budget 2013-16.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Henrik Thorup (O) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

12004563

I økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner for 2013 blev der indgået aftale om en lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsbyggerierne. Region Hovedstadens mulige andel af lånepuljen udgør op til 296 mio. kr. Der kan opnås lånedispensation til de dele af byggeriet, der efter bygningsreglementet kan klassificeres som "Bygningsklasse 2020" (BK 2020). En gennemgang af byggerierne viser, at Region Hovedstaden forventer at kunne ansøge om lånedispensation for ca. 222 mio. kr.

Denne mødesag skal give et overblik over den samlede forventede anvendelse af puljen og bemyndige administationen til, efter godkendelse i regionsrådet, at fremsende en foreløbig ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med angivelse af regionens ønsker til anvendelse af puljen. I takt med de respektive byggeriers fremdrift forelægges regionsrådet ansøgninger om endelig godkendelse af låneadgang med henblik på efterfølgende fremsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Baggrund

I økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner for 2013 blev der indgået aftale om en lånepulje til energiinvesteringer i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. Der kan opnås lånedispensation, såfremt byggeriet eller dele heraf kan klassificeres efter bygningsreglementets energiramme "Bygningsklasse 2020" (BK 2020). Der vil kunne klassificeres som BK 2020 ved at gennemføre energibesparende tiltag som for eksempel vedvarende energiformer, klimaskærme, forsyningskomponenter mv.

Af aftalen fremgår det, at låneadgangen udgør op til 644 kr./m2 for den del af byggeriet, som klassificeres som BK 2020. Samlet set vil låneadgangen dog ikke kunne udgøre mere end 2,3% af den samlede investeringsramme for regionens kvalitetsstøttede projekter, inkl. it, udstyr og apparatur. Låneadgangen er som udgangspunkt specifik pr. projekt, men kan i særlige tilfælde efter statslig godkendelse puljes inden for regionens samlede ramme. Hvis det er muligt at klassificere bygningerne som BK 2020 for en lavere kvadratmeterpris end 644 kr./m2, vil det være muligt at låne det resterende beløb til optimering af procesenergi. Procesenergi er energiforbedrende tiltag, der ikke knytter sig til det bygningsmæssige, men relaterer sig til maskiner og processer i hospitalsdriften (fx it og medicoudstyr).

Ansøgning om lånedispensation fra lånepulje til energiinvesteringer

Region Hovedstaden gennemfører seks kvalitetsfondsprojekter med en totalramme på 12,85 mia. kr. (2009 p/l). Det beløb, Region Hovedstaden har mulighed for at låne, er maksimalt 296 mio. kr., svarende til 2,3% af totalrammen for alle projekter. Af denne samlede lånemulighed forventer Region Hovedstaden, som det fremgår af tabel 1, at kunne ansøge om lånedispensation for ca. 222 mio. kr. Det svarer til det forventede omfang af energitiltag, det er muligt at gennemføre i de respektive byggerier inklusiv procesenergi.

Tabel 1: Kvalitetsfondsprojekterne i Region Hovedstaden - lånedispensation til lånepulje til energiinvesteringer

Ansøgningsgrundlaget for projekterne er tilvejebragt efter gennemgang af de enkelte projekter. Flere af projekterne omfatter både nybyggeri og ombygning/renovering. Den foreløbige vurdering viser, at ombygning og renovering i kvalitetsfondsprojekterne ikke er af et omfang og af en karakter, der vil kunne opgradere disse dele af byggeriet til BK 2020. Det er derfor ikke muligt at udnytte den fulde ramme, og der henstår derfor 75 mio. kr. uudnyttede midler fra Region Hovedstadens andel af puljen på i alt 296 mio. kr. For flere af projekterne er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at fremlægge de konkrete energiløsninger, men der er istedet foretaget en overordnet faglig vurdering af, hvorvidt og i givet fald hvilke dele af byggeriet der vil kunne opnå status som BK 2020. I forbindelse med de endelige ansøgninger for de enkelte projekter, kan det vise sig nødvendigt at ansøge om en højere kvadratmeterpris, hvilket kan bringe en større del af den uudnyttede låneramme i anvendelse.

I det følgende gives beskrivelse af grundlaget for ansøgningen om foreløbigt tilsagn for de seks projekter.

Nyt Hospital Herlev: Der vil blive ansøgt om den fulde anvendelse af lånepuljen til nybyggeriet på Nyt Hospital Herlev. Det drejer sig om 59.053 m2 nybyggeri af akutmodtagelsen, kvinde-barnbygningen og servicebygningen. Renoveringsprojekterne vurderes ikke mulige at opgradere til BK 2020, samt at dele af projektet er køb og renovering af Arkaden, der afsluttes i 2013.

Nyt Hospital Nordsjælland: Der vil blive ansøgt om anvendelse af den fulde lånepulje til nybyggeriet på Nyt Hospital Nordsjælland. Det drejer sig om det samlede hospital på 124.000 m2 nybyggeri.

Det Nye Rigshospital: Der vil blive ansøgt om anvendelse af lånepuljen til det nybyggeri der skal huse patienthotellet og administrationen på Det Nye Rigshospital, svarende til 8.015 m2. Parkeringshuset og Nordfløjen er ikke omfattet af ansøgningen.

For Patienthotel og Administrationsbygning er der mulighed for opgradering uden negative bygningsmæssige ændringer og indenfor den mulige låneadgang. Hovedprojektet er derfor udarbejdet og efterfølgende udbudt som et byggeri i bygningsklasse 2020. For Nordfløjsprojektet er vurderingen imidlertid, at en opgradering vil medføre negative bygningsmæssige ændringer, forringelser for de kliniske funktioner og en risiko for, at merudgiften ikke kan rummes indenfor den mulige låneadgang. Hertil kommer en forsinkelse af projektet som følge af øget projekterings- og byggetid. Parkeringshuset vil som uopvarmet areal ikke kunne klassificeres som bygningsklasse 2020 og er derfor ikke er en del af ansøgningen.

Nyt Hospital Hvidovre: Der vil blive ansøgt om den fulde anvendelse af lånepuljen til nybyggeriet på Nyt Hospital Hvidovre. Det drejer sig om 30.560 m2. Ombygningsprojektet omfatter de eksisterende bygninger fra 1970’erne, og disse vurderes ikke mulige at opgradere til Bygningsklasse 2020, da der kun i mindre omfang er tale om ombygninger af facader og tage.

Ny Retspsykiatri Sct. Hans: Der vil blive ansøgt om den fulde anvendelse af lånepuljen til nybyggeriet på Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Nybyggeriet omfatter 25.000 m2 udbygning af retspsykiatrien. Projektet har fremlagt forslag om at inkludere grundvandskøling, hvilket betyder, at kvadratmeterprisen forøges ift. fx opsætning af solceller. Baggrunden herfor er en forventning om skærpede plankrav til byggeriet fra Roskilde Kommune, der vil reducere anvendelsen af solceller i et omfang, så projektet må supplere med anden energikilde for at opfylde BK2020. Lånebehovet er estimeret til 800 kr./m2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at såfremt myndighedskrav ved fx planmæssige krav medfører dyrere løsninger til energitiltag, så vil dette tale for at forøge låneadgangen til det konkrete projekt. Der vil derfor for Ny Retspsykiatri Sct. Hans blive ansøgt om den fulde anvendelse af lånepuljen samt et tillæg grundet den højere kvadratmeterpris.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg: Der vil blive ansøgt om den fulde anvendelse af lånepuljen til nybyggeriet på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Nybyggeriet omfatter etablering af en ny somatisk bygning med et samlet etageareal på 78.300 m2, samt en laboratorie- og logistikbygning, hvor 10.360 m2 udgør somatikkens andel. Inden for Kvalitetsfondens rammer vil ansøgningen derfor omfatte i alt 88.660 m2 nybyggeri. Laboratorie- og logistikbygning omfatter derudover 3.640 m2 til brug for psykatri, hvilket er indregnet i grundlaget for ansøgningen. Projektet har vurderet en kvadratmeterpris på 473 kr./m2. I denne pris er indregnet anvendelse af grundvandskøling, som forhøjer kvadratmeterprisen, men vurderes som et hensigtsmæssigt energitiltag. Det resterende beløb op til 644 kr. /m2 ønskes ansøgt til procesenergi.

Tidsplan

Projekterne vil løbende kvalificere grundlaget for lånedispensation med henblik på fremsendelse af en endelig ansøgning. På baggrund heraf forventes nedenstående tidsplan for forelæggelse af endelig ansøgning for regionsrådet med henblik på fremsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der kan dog vise sig behov for at justere på de aktuelle fremsendelsestidspunkter i henhold til projekternes fremdrift.

Tabel 2: Tidsplan for fremsendelse af endelig ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Videre proces

Der planlægges således fremsendelse af ansøgning om et samlet, foreløbigt tilsagn til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Kvalitetsfondsprojekterne befinder sig på meget forskellige stadier, hvorfor de ikke kan være klar på samme tid til, at regionen kan fremsende en samlet endelig ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det planlægges derfor at forelægge regionsrådet de endelige ansøgninger i takt med, at projekterne bliver klar til at ansøge.

Bilag: Notat fra Rigshospitalet

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af sagen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Udvalget oversender sagen til forretningsudvalget, idet administrationen - til brug for behandlingen af sagen i forretningsudvalget - anmodes om at udarbejde et notat, som redegør for, hvad der opnås ekstra ved låneansøgningerne i forhold til de oprindelige kvalitetsfondsprojekter.

Susanne Langer (Ø),Henrik Thorup (O) og Ellen Thrane (F) deltog ikke i sagens behandling.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B), Hans Toft (C) og Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13005538

Rigshospitalets administrationsbygning og patienthotel (Bygning 34) skal fraflyttes og nedrives for at gøre plads til den kommende Nordfløj. I den gældende hovedtidsplan for kvalitetsfondsbyggeriet er det forudsat, at ny administrationsbygning og patienthotel ved Juliane Maries vej opføres først, og at administration og patienthotel flyttes direkte fra bygning 34 til nybyggeriet. Beslutningen herom blev truffet i forbindelse med projektkonkurrencen for kvalitetsfondsprojektet for at reducere genhusningsomkostningerne.

I foråret 2013 blev det kendt, at alle de bygninger der skal nedrives skal gennemgå en omfattende og dermed tidskrævende miljøsanering forud for nedrivning, hvilket dels påvirker takten i udførelsen og dels forsinker alle delprojekterne. På grund af afhængigheden til administrationsbygningen og patienthotel er betydningen for Nordfløjen større end for de andre delprojekter.

Dette og en række andre forhold vedrørende aktiviteterne på matriklen betyder samlet set, at Nordfløjens ibrugtagning med den nuværende planlægning forventes at ske i maj 2019 mod oprindeligt forudsat i oktober 2017 og - efter kendskabet til miljøsanering - i august 2018.

Det foreslås derfor, at genhuse administrationen og patienthotellet midlertidigt i en periode på 16 måneder.

Dette vil kunne fremrykke opstarten af byggeriet af Nordfløjen, og derved indflytningen med 11 måneder, så denne vil kunne finde sted i juni 2018.

Udgifterne hertil anslås at udgøre 11,1 mio. kr., der foreslås tilført Rigshospitalets driftsbudget. Udgifterne kan finansieres af de i budget 2014 afsatte midler til fremrykning af indkøb fra 2015 til 2014.

Rigshospitalets administrationsbygning og patienthotel (Bygning 34) skal fraflyttes og nedrives for at gøre plads til den kommende Nordfløj.

I foråret 2013 blev det kendt, at alle de bygninger der skal nedrives skal gennemgå en omfattende og dermed tidskrævende miljøsanering forud for nedrivning, hvilket dels påvirker takten i udførelsen og dels forsinker alle delprojekterne. På grund af afhængigheden til administrationsbygningen og patienthotel er betydningen for Nordfløjen større end for de andre delprojekter.

Projektets rådgivere har samtidig gransket og detaljeret udførelsesplanerne for de tre byggefelter i kvalitetsfondsprojektet. Vurderingen er, at byggerierne bør udbydes med en længere udførelsesperiode end hidtil forudsat blandt andet for at optimere muligheden for gode licitationspriser og for at tage højde for koordinering med de øvrige aktiviteter på og omkring matriklen. Også her er betydningen for Nordfløjen større, fordi enhver forlængelse af opførelsen af ny administrationsbygning og patienthotel også skal lægges til.

Ovennævnte forhold betyder samlet set, at Nordfløjens ibrugtagning med den nuværende planlægning forventes at ske i maj 2019 mod oprindeligt forudsat i oktober 2017, og - efter kendskabet til miljøsanering - senere forudsat i august 2018.

Enhver forlængelse af kvalitetsfondsprojektet har en række ulemper, blandt andet:

På ovenstående baggrund foreslås det, at afhængigheden til færdiggørelsen af ny administrationsbygning og patienthotel fjernes ved at genhuse bygning 34 fra ultimo februar 2014 og til maj 2015.

Dette kan ske ved, at de administrative funktioner genhuses i eksisterende lejemål på henholdsvis Ryesgade og Blegdamsvej. Genhusning af patienthotellet kan ske i eksternt hotel uden for Rigshospitalets område. Endelig kan endokrinologiske funktioner genhuses i lokaler i bygning 75-76 på Tagensvej.

Dette vil indebære en række fordele:

Genhusningen af patienthotellet kan ske i eksternt hotel til en årlig udgift på kr. 5,5 mio. til leje af 40 værelser. Patienthotellets nuværende personale flytter med i genhusningsperioden. Derfor opretholdes nuværende lønbudget samt mindre driftspulje. Udgiften til transport af patienter fra eksternt hotel til Rigshospitalet modsvares af den udgift til energi, der spares ved nedlukning af nuværende patienthotel. Pårørende vil kunne leje værelser direkte af hotellet og vil kunne købe måltider på hotellet til hotellets priser.

Nettoudgiften i genhusningsperioden på 11,1 mio. kr. fremgår af nedenstående oversigt.

Det indstilles således, at Rigshospitalet tilføres i alt 11,1 mio. kr. til driftsbudgettet, fordelt med 7,6 mio. kr. i 2014 og 3,5 mio. kr. i 2015 til dækning af genhusningsudgiften.

Genhusning af de administrative funktioner kan som nævnt finde sted i eksisterende lejemål i Ryesgade og på Blegdamsvej. De pågældende lokaler har hidtil været forudsat anvendt til forskningsformål og det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om disse formål lokalemæssigt kan tilgodeses andre steder på hospitalet eller om det vil være nødvendigt at forelægge sag med indstilling om indgåelse af supplerende lejemål. I givet fald vil udgiften hertil kunne afholdes af Rigshospitalets driftsbudget.

Den politiske følgegruppe har drøftet forslaget på sit møde den 27. september 2013. Følgegruppen var ikke beslutningsdygtig man de fremmødte medlemmer tog orienteringen om forslaget til efterretning med en bemærkning om, at de tilstedeværende medlemmer ligger vægt på, at løsningen med en genhusning ikke går ud over patienterne, hvis udgiften tages af driftbudgettet.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

De samlede udgifter på 11,1 mio. kr. kan finansieres af de i budget 2014 afsatte midler på i alt 16 mio. kr. til fremrykning af indkøb fra 2015 til 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13009995

Det fremgår af budgetforliget for 2014-2017, at store dele af den administrative struktur i regionen omorganiseres fra 1. januar 2014. De 9 stabe på regionsgården, 2 af de tværgående virksomheder (It, Medici og Telefoni samt HR og Uddannelse) og det politiske sekretariat bliver til 6 centre og et sekretariat.

Centerstrukturen skal give en bedre og mere sammenhængende opgaveløsning.

Det er forudsat, at omorganiseringen giver en varig rationaliseringsgevinst på 10 mio. kr. årligt.

På baggrund af budgetforliget for 2014-2017 er der igangsat en implementering af afsnittet om fokuseret ledelse og administrativ forenkling. Det fremgår af budgetteksten, at store dele af den administrative struktur i regionen omorganiseres fra 1. januar 2014. De 9 stabe på regionsgården, 2 af de tværgående virksomheder (It, Medico og Telefoni samt HR og Uddannelse) og det politiske sekretariat bliver til 6 centre og et sekretariat.

Det er hensigten, at centerstrukturen skal give en bedre og mere sammenhængende opgaveløsning. Etablering af mere fagligt baserede centre betyder at viden og koordination øges indenfor de enkelte områder og at snitfladeproblematikker mindskes.

De 6 centre bliver organiseret med fagområderne Center for Sundhed, Center for Økonomi, Center for HR, Center for Regional Udvikling, Center for IMT(IT, Medico og Telefoni) og Center for Kommunikation. Derudover ændrer Politisk Sekretariat navn til Sekretariatet.

Det er forudsat, at omorganiseringen giver en varig rationaliseringsgevinst på 10 mio. kr. årligt.

Den samlede proces følger regionens personalepolitiske principper for større organisationsændringer.

Omorganiseringen har været til høring i MED-organisationen i september, hvor forslaget er drøftet i regions MED-udvalget (RMU) og i de respektive virksomheds MED-udvalg (VMU).

Der har overordnet været tilslutning til forslaget om den nye organisering, og der er nedsat fusions MED-udvalg til at varetage overgangsfasen indenfor de enkelte områder.

Regions MED-udvalget vil følge den overordnede ændringsproces frem til etableringen, og vil som led heri godkende den nye MED-organisation for den administrative centerstruktur.

Der er igangsat et arbejde med at organisere ændringen, herunder besættelsen af de nye centerdirektørstillinger. Center for Sundhed, Center for HR, Center for IMT og Center for Kommunikation er efter en intern proces besat med interne kandidater. Center for Økonomi og Center for Regional Udvikling er opslået i eksterne opslag med ansøgningsfrist den 25. oktober.

Der er sikret medarbejderinddragelse i ansættelsesprocessen og omorganiseringen igennem ansættelsesudvalgene og de nedsatte fusions MED-udvalg.

Som en konsekvens af omorganiseringen tilrettes regionens ledelsesprincipper, således beskrivelsen af den administrative styring stemmer overens med den nye centerstruktur.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Gevinst på 10 mio. kr. årligt fra 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Henrik Thorup (O) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13009737

Administrationen har i samarbejde med Kommunekontaktrådet Hovedstaden og Københavns Kommune udarbejdet et oplæg til en model for et fælles regionalt EU-kontor. Formændene for de tre respektive parter tilsluttede sig oplægget til et fælles EU-kontor på et politisk møde den 30. august 2013.

Det fælles EU-kontor etableres i 2014 med en bemanding på 3-4 medarbejdere og et budget på 4 mio. kr. Finansieringen deles ligeligt mellem regionen og kommunerne. I 2015-16 udvides kontoret gradvist til 6-8 medarbejdere og et samlet budget på 7-8 mio. kr.

Regionens nuværende fælles forskningsfundraising kontor - creoDK - sammen med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet videreføres som en selvstændig enhed, men samarbejdsmuligheder og samlokalisering med det fælles EU-kontor overvejes.

Det foreslås, at regionsrådet godkender etableringen af et fælles regionalt EU-kontor, og at det i 2014 finansieres inden for rammerne af allerede afsatte midler til en styrket EU-indsats. Endvidere foreslås der oprettet et kontaktpunkt i regionen som en forudsætning for, at EU-kontoret kan skabe positive effekter.

En udvidet finansiering fra 2015-2016 foreslås at indgå som et forslag til budgettet for 2015-2018.

Baggrund

I forbindelse med Budget 2013 besluttede regionsrådet, at der skulle igangsættes en styrket EU-indsats. Administrationen har udarbejdet et oplæg et fælles regionalt EU-kontor i samarbejde med Kommunekontaktrådet Hovedstaden og Københavns Kommune. Oplægget blev drøftet på et politisk møde den 30. august 2013 - med deltagelse af regionsrådsformanden, formanden for Kommunekontaktrådet Hovedstaden og Københavns overborgmester.

Formål

Målet med et fælles EU-kontor er at styrke politikernes og administrationernes viden om udviklinger og tendenserne i Bruxelles. EU-kontoret skal være et instrument til at sikre regional udvikling og vækst.

EU’s indflydelse på den regionale og kommunale udvikling er blevet stadig større over årene. Både Danske Regioner og KL peger på, at halvdelen af en gennemsnitlig dagsorden i kommunerne og regionerne er præget af EU-beslutninger. En tilstedeværelse i EU er blevet stadig vigtigere, fordi der skal tiltrækkes væsentlig flere forskellige EU-midler til regionen. Ikke mindst som konsekvens af den nye strukturfondsperiode (2014-2020), hvor strukturfondsmidlerne vil blive mærkbart færre og øremærket mere snævre formål. En tilstedeværelse i EU – suppleret af et kontaktpunkt på Regionsgården - skal derfor øge indflydelse på EU-satsninger og i sidste ende også udmøntningen af øvrige EU-puljer til fordel for regionens satsninger inden for fx sund vækst/velfærdsteknologi, bæredygtig vækst, infrastruktur og uddannelse.

Der er i dag over 300 regionale kontorer repræsenteret i Bruxelles. De øvrige fire danske regioner har sammen med deres kommuner etableret kontorer bemandet med mellem 4-12 årsværk. Indflydelse på EU-lovgivning og regulering skal fortsat være forankret i Danske Regioners og KL's EU-kontorer.

Med et fælles EU-kontor skabes desuden en platform for strategiske samarbejder mellem europæiske aktører (fx universiteter, virksomheder eller offentlige enheder) og øget profilering af regionens erhvervsstyrker. Kontoret vil herigennem spille en rolle i tiltrækningen af internationale investeringer og talenter.

Organisering

Ejerkredsen af det fælles EU-kontor vil være Region Hovedstaden (50 pct.) og kommunerne i hovedstadsregionen (50 pct.). Samme fordelingsnøgle vil gælde for finansieringen. Kommunekontaktrådet Hovedstaden har aftalt, at den enkelte kommunes medfinansiering udregnes på grundlag af indbyggertal. Der bliver etableret en politisk bestyrelse, hvor tre poster tildeles regionen og tre kommunerne (heraf én post til Københavns Kommune). Bestyrelsen har en formand og en næstformand, hvor de to pladser går på skift mellem regionen og kommunerne hvert 2. år.

I 2014 skal kontoret være bemandet med 3-4 årsværk inkl. den daglige leder, og der lægges op til en fuld bemanding med 6-8 årsværk fra 2015-2016. En opjustering vil dog være baseret på en evaluering og vurdering af behov efter kontorets første funktionsår. Endelig bør der gennemføres en større evaluering senest efter 3 år.

Det foreslås, at kontoret også indeholder et kontorhotel, hvor både ejerkreds, hovedstadsregionens videninstitutioner og erhvervsfremmeorganisationer (fx Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity, Væksthus Hovedstadsregionen m.fl.) kan indstationere medarbejdere i en kortere eller længere periode. Det kan fx være i forbindelse med projekter eller indsatser fastlagt i samspil med kontorets partnerorganisationer.

Samlet budget forventes at være i alt 4 mio. kr. i 2014 og 7-8 mio. kr. i 2015 og 2016. Regionens medfinansiering vil dermed svare til 2 mio. kr. i 2014 og 3,5 - 4 mio. kr. i 2015 og 2016.

Creo.dk

Regionen har allerede et kontor i Bruxelles - creoDK, som er Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Hovedstadens fælles forskningskontor i Bruxelles. CreoDK skal fortsætte som en selvstændig enhed med egen styregruppe, leder og selvstændigt budget. Dog vil det være en konkret mulighed, at det nye fælles regionale EU-kontor bliver samlokaliseret med creoDK. Desuden kan yderligere samarbejdsmuligheder overvejes.

Den videre proces

Kommunekontaktrådet Hovedstaden har behandlet sagen i slutningen af august, og der er tilslutning fra kommunerne om at etablere og medfinansiere et fælles kontor i Bruxelles. De enkelte kommuner går nu i gang med at godkende deres konkrete bidrag. Dette forventes afsluttet medio november 2013. Københavns Kommune har sikret sin finansielle andel til kontoret i forbindelse med kommunens budgetaftale for 2014.

Når parternes beslutninger er på plads, vil administrationen med de øvrige parter gå igang med at konkretisere rammerne for kontorets funktion (fx vedtægter) på baggrund af oplægget og eventuelle kommentarer hertil. Fastlæggelse af vedtægter og udpegning til den politiske bestyrelse ventes at finde sted primo 2014.

Der er lagt op til, at kontoret har en rullende opstart med ansættelse af kontorets daglige leder allerede primo 2014, og at kontoret er i fuld funktion september 2014.

Region Hovedstadens eget hjemmeapparat

Det bør være en del af EU-kontorets strategi og opgave at sikre god formidling og kontakt til partnerorganisationerne. Men en vigtig forudsætning for, at Region Hovedstaden kan understøtte et effektivt kontor og sikre et godt afkast fra det fælles EU-kontor, er, at regionen har et eget hjemmeapparat.

Opgaverne kan omfatte, at:

Hjemmeapparatet foreslås etableret med to medarbejdere, hvoraf det opstartes med en medarbejder primo 2014 og to i 2015/2016.

Når det fælles regionale EU-kontor er endeligt politisk behandlet af alle parter, kommunikeres det ud til relevante medier, i form af en kommunikations- og presseindsats i både Danmark og Bruxelles.

Udgifterne til fælles EU-kontor i 2014 kan afholdes inden for rammerne af budgettet for regional udvikling i 2014 (jf. beslutningen i Budget 2013-2016 om en Styrket EU-indsats). Dette omfatter også 1 årsværk til EU-hjemmeapparat.

I Budget for 2013-2016 blev der afsat 5 mio. kr. over tre år til en styrket EU-indsats. Budgettet var afsat mhp. ansættelse af én person i 2013 og én yderligere i 2014. Implementeringen heraf blev sat i bero af hensyn til det fælles arbejde med KKR Hovedstaden og Københavns Kommune.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C), Henrik Thorup (O) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13009583

Regionsrådet har afsat midler til en særlig pulje til kulturarrangementer øremærket moderne kunst og rytmisk musik. Administrationen har modtaget syv ansøgninger.

Det foreslås, at der bevilges tilskud på i alt 2,16 mio. kr. til to regionale begivenheder inden for moderne kunst. Projekterne ligger inden for anvendelsesområdet for Region Hovedstadens midler til støtte af kulturelle formål, og støtten vil bidrage til at nå de opsatte mål i Region Hovedstadens Begivenhedsstrategi.

Baggrund

I forbindelse med Budget 2010-13 blev der af regionsrådet afsat 2 mio. kr. til en særlig pulje til kulturarrangementer øremærket moderne kunst og rytmisk musik. Puljen blev første gang fordelt i efteråret 2010. Puljen, der kan søges én gang årligt, kan medfinansiere store, nyskabende kulturarrangementer på et regionalt eller øresundsregionalt niveau, som flere aktører samarbejder om.

Administrationen har indkaldt ansøgninger bl.a. gennem annoncering i dagspressen. Ved udløb af ansøgningsfristen den 1. september 2013 var der indkommet syv ansøgninger, hvilket er væsentligt flere end i de forgangne år.

De udvalgte projekter

Land Art Generator Initiative (LAGI)

LAGI sætter fokus på kunst og kulturs rolle i den grønne omstilling gennem en stor kunst- og energiudstilling i København i 2014. Gennem æstetik, kultur og borgerinddragelse viser LAGI 2014, hvordan vedvarende energi kan være smuk, sjov, og hvordan grøn energi på kreativ vis kan integreres i omgivende miljøer. Det er en konkurrence, hvor tværdisciplinære teams fra hele verden inviteres til at designe kreative, innovative og energiproducerende kunstskulpturer i det offentlige rum.

Projektpartnerne er Land Art Generator Initiative, IT-Universitetet, Aarhus Universitet, Alexandrainstituttet, Refshaleøens Ejendomsselskab, Dansk Arkitektur Center samt Albertslund Kommune. IT-Universitetet er projektleder, og LAGI indgår i det officielle program for Sharing Copenhagen i forbindelse med Københavns kåring som Europæisk Miljøhovedstad 2014. Partnernes hovedvægt ligger i hovedstadsregionen, idet Aarhus Universitet indgår via Institut for Æstetik og Kommunikation, som ikke findes tilsvarende i hovedstadsregionen, og Aarhus Universitets rolle koncentreres omkring kommunikation.

Administrationen indstiller LAGI til støtte, fordi det er et projekt, der tænker kunst og klima sammen på en nyskabende måde. Det er realiserbart, og der er gode muligheder for, at det tværgående samarbejde omkring LAGI vil føre til blivende værdier i regionen. Projektet lever op til kriterierne for den særlige pulje til kulturinitiativer.

LAGI søger om 1,2 mio. kr. Det samlede budget er på 6.642.500 kr. Administrationen anbefaler, at der gives tilsagn om 1 mio. kr. Det foreslåede tilsagn svarer til 15,05 % af det samlede budget. Ud over projektpartnerne, får LAGI støtte fra Københavns Kommune, ligesom der er søgt hos støtte hos flere andre offentlige parter.

CLICK-festival

CLICK-festival for ny mediekunst har til formål at udforske oplevelses- og udviklingspotentialet i krydsfeltet mellem kunst, nye medier, videnskab og teknologi. Der er fokus på kulturel innovation, samarbejde og videndeling, bl.a. gennem koncerter, workshops, foredrag, udstillinger og performances. Festivallen samarbejder med uddannelser, kulturhuse og relevante virksomheder på begge sider af Øresund, og især er der gennem satellitevents fokus på ungdomsuddannelser i regionen. I 2014 vil temaet ”kollaborativ kunst” inddrage en række gymnasier i hovedstadsregionen, mens det i 2015 er planen at sætte fokus på ”robotkunst” i samarbejde med en række tekniske skoler.

CLICK afholdes af Kulturværftet i Helsingør, og der samarbejdes med Dunkers Kulturhus i Helsingborg samt en lang række aktører fra miljøet, fx Strøm, Wundergrund og kunstnergrupper i ind- og udland. Ud over Helsingør Kommunes medfinansiering, har CLICK modtaget tilsagn om medfinansiering fra Kunstrådet og derudover ansøgt en række fonde mv.

Der søges om 1,5 mio. kr. til 2014 og 2015. Det samlede budget er 7,42 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives 1,16 mio. kr., hvilket svarer til en medfinansiering på 15,63 %.

Administrationen vurderer, at festivallen lever op til kriterierne for denne særlige pulje til kulturinitiativer. Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner om ny mediekunst er nyskabende, og det vurderes, at festivallen vil skabe blivende værdier i regionen. Administrationen anbefaler, at tilskuddet til CLICK gives med henblik på at sikre festivallens gennemslagskraft ud i regionen.

De ansøgninger, der indstilles til afslag, er beskrevet i bilag 4. Afslagene er særskilt begrundet i forbindelse med beskrivelsen af hvert enkelt projekt. Administrationen har lagt vægt på, i hvor høj grad, kriterierne til den særlige kulturpulje har været imødekommet, herunder projekternes regionale værdi, nye kultursamarbejder og nyskabende karakter. Kriterierne for den særlige pulje til kultur fremgår af bilag 1. Desuden kan ansøgningerne i deres fulde længde rekvireres.

Økonomioversigt

Ved bevilling udsender arrangørerne en pressemeddelelse, hvis indhold aftales med Region Hovedstaden. Efterfølgende planlægges Region Hovedstadens deltagelse ved yderligere presseaktiviteter i samarbejder med arrangørerne.

Udgifterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2013. I henhold til de nye budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2013, uanset om udbetalingen af midler sker i 2013 eller 2014.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

O (2) meddelte, at de vil tilkendegive deres stilling til sagen ved regionsrådets behandling.

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B), Hans Toft (C) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet tiltrådte, at Per Tærsbøl (C) erklærede sig inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13005889

Regionsrådet vedtog den 11. december 2012 at forlænge bevillingen til sekretariatet for cykelsuperstier. Det skete med en bevilling på 3 mio. kr. årligt i perioden 2014 og 2015 - via de regionale udviklingsmidler.

Der er nu blevet udarbejdet en projektplan for perioden 2014-2015. Den beskriver de konkrete indsatser og succeskriterier samt organisering og finansieringsmodel for projektet.

Projektplanen har været drøftet og er blevet godkendt af styregruppen for cykelsuperstier den 24. september 2013.

Sagen har været behandlet i Regionaludvalget den 8. oktober. Udvalget anbefalede sagen til forretningsudvalget og regionsrådet.

Baggrund

Som led i udmøntningen af den regionale udviklingsplan har regionsrådet i perioden 2009-2013 støttet projektet om cykelsuperstier med sammenlagt 9,8 mio. kr.

Formålet er at etablere et sammenhængende net af pendlercykelruter med samme høje standard på tværs af kommunerne. Det skal gøre det attraktivt for flere borgere at bruge cyklen som transportmiddel i forbindelse med deres pendling.

De regionale udviklingsmidler til cykelsuperstier er siden 2009 gået til at understøtte sekretariatet for cykelsuperstier, som er forankret i Københavns Kommune. Sekretariatet har varetaget projektledelsen på vegne af de deltagende kommuner, regionen og staten.

Regionsrådet vedtog den 11. december 2012 at forlænge bevillingen til sekretariatet for cykelsuperstier med 3 mio. kr. årligt i perioden 2014 og 2015. Se bilag 1.

Projektplan 2014-2015 i overordnede træk

Projektplan for perioden 2014-2015 er vedlagt som bilag 2. Den beskriver de konkrete indsatser, succeskriterier, organisering og finansieringsmodel.

Projektplanen er blevet formuleret i dialog med de kommunale partnere og regionen. Den tager ligeledes afsæt i midtvejsevalueringen af projektet for cykelsuperstier og de generelle erfaringer, som med tiden er blevet høstet. Projektplanen blev endeligt godkendt af den administrative styregruppe for cykelsuperstier den 24. september 2013. Det er dermed sikret, at projektplanen afspejler kommunernes ønsker og behov.

Det fremgår af planen, at 15 kommuner i planperioden forventer at påbegynde arbejdet med at anlægge ni ruter, svarende til 150 km cykelsuperstier, når anlæggene er færdiggjort.

Mere fokus på realiseringsarbejdet

Siden projektets opstart i 2009 er der udviklet et forslag til 28 ruter svarende til i alt 467 kilometer cykelsuperstier, hvoraf 2 ruter er realiseret og yderligere mindst 9 er på vej i løbet de kommende 5 år - som følge af en statslig bevilling i 2013 på 104 mio. kr. Arbejdet med at anlægge de 9 nye ruter er ressourcekrævende, og kommunerne efterspørger derfor i stort omfang understøttelse fra sekretariatet. De 22 kommuner er i forskellige stadier i arbejdet, hvilket fordrer forskellige indsatser.

Fortsat fokus på udvikling af plan og koncept

Nu hvor projektet går ind i en fase med fuld fart på realiseringsarbejdet, er det ekstra vigtigt at fastholde fokus på udvikling af plan og koncept. Planen og konceptet er dynamiske instrumenter, som kommunerne og regionen skal justere og udvikle i forhold til de erfaringer, som de gør sig, og den inspiration, som kommer fra andre lignende projekter i ind- og udland. Der skal for eksempel anlægges supercykelstier i Århus, Odense, Esbjerg og Ålborg med midler fra statens supercykelstipulje.

Innovative løsninger

Sekretariatet for cykelsuperstier vil fortsat arbejde med nyskabende løsninger for at sikre udvikling og forbedring. Det fulde potentiale af projektet kan herved udnyttes. Nye innovative løsninger kan for eksempel handle om trafikale løsninger, samarbejdsformer, finansiering og brugerinvolvering. Der efterspørges allerede nye funktioner til den nye digitale cykelruteplanlægger, CykelPlanen, som med fordel kan blive udviklet i de kommende to år. Som noget andet vil projektsekretariatet undersøge, hvilken rolle offentlig-privat samarbejde og offentlig-privat innovation kan spille i forbindelse med cykelsuperstier.

Succeskriterier og leverancer i projektet for 2014-2015 beskrives nærmere i projektplanen, se bilag 2.

Organisering og økonomi

Projektets organisering samt sekretariatets økonomi og finansieringsmodel vil i store træk være uændret i forhold til tidligere. Regionens bidrag på 3 mio. kr. årligt svarer til en medfinansieringsgrad på 75 %. Kommunernes andel på 25 % beregnes på baggrund af indbyggertal.

Der udarbejdes snarest en samlet kommunikationsplan gældende for 2014-2015. Kommunikationsplanen vil tage højde for alle former for kommunikation til samarbejdspartnere, interessenter og offentligheden, samt synliggørelse af Region Hovedstaden og regionsrådspolitikere.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, eftersom midlerne allerede er afsat på budgettet for 2014 inden for budgetrammen til den regionale udviklingsplanlægning under øvrig regional udvikling. Heraf 3 mio. kr. i 2014, 2,1 mio. kr. i 2015 og 0,9 mio. kr. i 2016.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B), Hans Toft (C) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13006695

at, regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden af de regionale erhvervsfremmemidler bevilliger:

Vækstforum Hovedstaden anbefaler, at der bevilges regionale erhvervsfremmemidler til to projekter, der begge understøtter indsatsområder i Vækstforum Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi og vil kunne bidrage til, at strategiens mål realiseres.

Det drejer sig for det første om et projekt, der har til formål at understøtte de danske klyngeorganisationer, så de bliver bedre til at løse deres primære opgaver over for virksomheder og videninstitutioner i forhold til matchmaking, innovation, konkurrenceevne, vækst og internationalisering. Og det drejer sig for det andet om et projekt, der har til formål at opsamle og formidle miljødata, som bl.a. private virksomheder kan anvende til at udvikle nye innovative produkter og løsninger.

Det foreslås, at der i alt bevilges 6,5 mio. kr. til de to projekter ud af en samlet projektbudgettering på ca. 31 mio. kr.

Vækstforum Hovedstaden har den 15. august 2013 indstillet til regionsrådet, at der bevilges midler til følgende to projekter: National supportfunktion for klyngeudvikling og Smart Copenhagen - Digital platform for smarte byer.

National supportfunktion for klyngeudvikling

Vækstforum Hovedstaden besluttede på sit møde den 29. november 2012 at godkende den nye nationale samarbejdsstrategi for klyngeindsatsen i Danmark, herunder at indgå i det nationale Forum for Klyngeudvikling, som skal arbejde for at professionalisere indsatsen for at skabe vækst gennem klynger.

Klyngestrategien og forummet udspringer af regeringens innovationsstrategi og indgår også i Vækstforum Hovedstadens aftale med regeringen om vækstpartnerskaber 2013. Uddannelsesministeriet og syv øvrige ministerier, alle seks regionale vækstfora samt KL og Danske Regioner står bag strategien og deltager i forummet.

Som første skridt for at professionalisere klyngesekretariaternes arbejde har Uddannelsesministeriet og det nationale Forum for Klyngeudvikling besluttet at oprette en ny, samlet supportfunktion for de danske klynger.

Den nye supportfunktion har til formål at understøtte de danske klyngeorganisationer, så de bliver bedre til at løse deres primære opgaver over for virksomheder og videninstitutioner - dvs. matchmaking, brobygning, igangsættelse af samarbejdsprojekter, understøttelse af virksomhedernes innovation, konkurrenceevne, vækst, internationalisering. Alle klynger, uanset hvilket stadium de befinder sig på, vil kunne trække på supportfunktionen.

Supportfunktionen udbydes i et EU-udbud og finansieres med cirka fem mio. kr. årligt i grundfinansiering for perioden 2014-16 med mulighed for forlængelse i yderligere to år på baggrund af en midtvejsevaluering. Projektet har et samlet budget på 15 mio. kr. Finansieringen deles mellem Rådet for Teknologi og Innovation under Uddannelsesministeriet (forventet 2,6 mio. kr.) og de regionale vækstfora (forventet 2,4 mio. kr. i alt). Der er lavet en fordelingsnøgle, så de tre store regioner, Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark, skal medfinansiere med hver 500.000 kr. årligt. Sjælland og Nordjylland medfinansierer med hver 400.000 kr. årligt, mens der pågår er en drøftelse om Bornholms andel, da der er meget begrænsede klyngeaktiviteter på Bornholm.

SMART Copenhagen - Digital platform for smarte byer

Formålet med projektet er at udvikle en digital platform, som opsamler og giver adgang til store mængder data om fx trafiktrængsel, parkeringsudfordringer, oversvømmelser, energirenovering af bygninger, energibesparelser og affaldsgenanvendelse. Dataejerne er fx kommuner, energiselskaber, teleselskaber, forsyningsselskaber mv., og en del af projektet vil også omfatte en dialog med dataejerne, om hvordan dette kan ske herunder eksempelvis løsning af problemstillinger om personfølsomme oplysninger.

Der ligger et stort potentiale i, at bl.a. private virksomheder kan udvikle nye produkter og løsninger baseret på disse data. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden og virksomheder og forskningsinstitutioner i hovedstadsregionen har en stærk profil indenfor udvikling af digitale løsninger. Da data kan kombineres på mange forskellige måder og gøres tilgængelige på en lang række kommunikationsplatforme (f.eks. pc'er, smart phones, tablets - og i nær fremtid biler og andre forbrugsgoder), er mulighederne store. Eksempler på løsninger er en P-applikation til billister, som leder efter parkeringspladser eller applikationer, der fremmer energibesparelser i hjemmet.

Foreningen Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) er operatør på projektet SMART Copenhagen.

Copenhagen Cleantech Cluster understøtter IKT (informations- og kommunikationsteknologi), miljøteknologi samt klyngedannelse på cleantech-området. CCC skal bl.a. sikre, at forretningsmodellen bag platformen er økonomisk bæredygtig - og dermed kan hvile i sig selv efter 2016. Det er planen, at platformen efter aftale med dataejerne stiller data til rådighed, som virksomhederne kan købe med henblik på at udvikle nye løsninger.

På baggrund af et grundigt forarbejde konstateres der stor interesse hos regionens virksomheder i at indgå i samarbejde om en digital platform. Det forventes, at der allerede vil ligge betydelige resultater og effekter fra projekter i 2016/2017, fx:

Projektet har et samlet budget på ca. 16 mio. kr. Realdania har sammen med CCC finansieret den indlendende udviklings- og konkurrencefase, og Københavns Kommune har tilkendegivet, at kommunen vil tilvejebringe fem mio. kr. til projektet, altså et beløb i samme størrelsesorden som Region Hovedstadens bidrag.

ADMINISTRATIONENS VURDERING OG ANBEFALING

Det er administrationens vurdering, at projekterne understøtter Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi.

Det vurderes, at projektet National supportfunktion for klyngeudvikling vil understøtte erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområde om stærke erhvervsklynger. Den nye supportfunktion vil være en god hjælp for regionens klyngeorganisationer, så de bliver sat i stand til at skabe endnu større værdi for virksomhederne og hjælpe til hurtigere at skabe innovation og kommercielle succeser.

En eventuel beslutning om at forlænge finansieringen efter 2016 bør baseres på en positiv vurdering/evaluering af supportfunktionen.

Det vurderes, at projektet Smart Copenhagen - Digital platform for smarte byer understøtter Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi, særligt på indsatsområderne om erhvervsklynger og vækstiværksættere. Da projektet særligt sigter mod klimaområdet, understøtter projektet samtidig grøn vækst i hovedstadsregionen. Det er administrationens vurdering, at der er stor interesse hos regionens virksomheder i at indgå i samarbejde om en digital platform. I dialogen med CCC bør det sikres, at den digitale platform udvikler og kan anvendes til at udvikle smarte løsninger for byer i hele regionen.

Administrationen vil i dialog med tilskudsmodtagerne sikre, at regionens rolle og bidrag til projekterne synliggøres.

Udgifterne afholdes inden for bevillingsområdet Erhvervsudvikling i 2013. I henhold til de nye budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2013, uanset om udbetalingen af midler sker i 2013, 2014, 2015 eller 2016.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Udvalget anbefalede indstillingen.

Susanne Langer (Ø), Henrik Thorup (O) og Ellen Thrane (F) deltog ikke i sagens behandling.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B), Hans Toft (C) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

12011180

Et forslag til en ny lov om erhvervsfremme og regional udvikling og forskellige andre love (lov om planlægning og lov om Kommuners udførelse af opgaver for andre myndigheder) er sendt i høring i en bred kreds. Med lov om erhvervsfremme får regionsrådet ansvaret for at udarbejde regionale vækst- og udviklingsstrategier med inddragelse af de regionale vækstfora. Endvidere udvides Danmarks Vækstråds opgaver samt regionernes mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder.

Vækstforum Hovedstaden er selvstændig høringspart og Vækstforums høringssvar eftersendes, så det kan indgå i forretningsudvalgets og regionsrådets drøftelser.

Høringsfristen er den 23. oktober 2013, hvorfor høringssvar vil blive afsendt efter forretningsudvalgets møde under forudsætning af regionsrådets godkendelse.

Administrationen foreslår, at Region Hovedstadens høringssvar tager udgangspunkt i følgende generelle bemærkninger:

At det er positivt, at:

At man er opmærksom på, at

Baggrund

Lovforslaget er fremkommet på baggrund af evalueringen af kommunalreformen, som blandt andet har peget på, at de regionale udviklingsplaner, selvom de har levet op til lovgivningen, ikke har tilstrækkelig gennemslagskraft. Der lægges derfor op til en række ændringer, som i højere grad skal sikre koordination og gennemslagskraften af de regionale udviklingsplaner.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Det foreslås, at den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi samles i en regional vækst- og udviklingsstrategi med det formål at øge den regionale udviklingsplans gennemslagskraft og synlighed, styrke ejerskabet i både kommuner og regioner for arbejdet med vækst og udvikling i regionen, samt bidrage til at løfte og understøtte nationale målsætninger og prioriteringer inden for eksempelvis uddannelse og beskæftigelse. I forlængelse heraf ændres regionsrådets og de regionale vækstforas opgaver.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal blandt andet redegøre for uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Region Hovedstaden bemærker et behov for en præcisering af hvad der menes med ”indsats”.

Der lægges desuden op til, at kommunerne skal forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Region Hovedstaden bemærker, at det bør præciseres, hvordan sammenhæng mellem kommunernes indsats og den regionale indsats sikres bedst muligt.

Regionsrådet er ansvarlig for, at vækst- og udviklingsstrategien udvikles samt forestår en offentlig høring af strategien. De regionale vækstfora udarbejder på baggrund af de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien handlingsplaner.

Region Hovedstaden finder den øgede synlighed og gennemslagskraft positiv. Ligeledes stiller Region Hovedstaden sig positiv overfor det styrkede partnerskab mellem regionen og de øvrige lokale aktører. Det bemærkes dog, at der kan være udfordringer forbundet med at sikre en helhedsorienteret indsats, samt at det er vigtigt at det respekteres, at regionerne er forskellige og har forskellige behov, og at der særligt i tilblivelsesfasen skal være en betydelig regional frihed. Region Hovedstaden anerkender vigtigheden af den efterfølgende styrkede nationale koordination, som skal ses i sammenhæng med at der allerede sker en væsentlig koordinering i de årlige regionale vækstpartnerskabsaftaler.

Repræsentation

Lovforslaget lægger op til, at Danmarks Vækstråd og de regionale vækstfora udvides med en ekstra repræsentant for arbejdstagerorganisationer, som i dag kun har én repræsentant. Region Hovedstaden vurderer dette som et positivt tiltag.

Idet regionsrådet får et udvidet mandat og ansvar for den samlede vækst- og udviklingsindsats, foreslår Region Hovedstaden, at regionsrådets repræsentation i vækstforum øges fra 3 til 6 repræsentanter.

Afgørelseskompetence ved uenighed om planforslag mellem kommuner.

Kompetencen ligger i dag hos regionsrådene. Der lægges i lovforslaget op til, at kompetencen flyttes til miljøministeren. Region Hovedstaden bifalder en sådan flytning af kompetence, idet plankompetencerne de facto har ligget hos staten og kommunerne.

Yderområderne

Lovforslaget pålægger regionerne mere detaljerede forpligtelser til særligt at beskrive indsatsen i yderområderne. I Region Hovedstaden er alene Bornholm udpeget som yderområde. Bornholm ønsker fortsat at have eget vækstforum samt udarbejde egen regional vækst- og udviklingsstrategi. Region Hovedstaden bemærker derfor, at bestemmelserne er af begrænset relevant i en regional vækst- og udviklingsstrategi for Region Hovedstaden.

Link til ny lov om erhvervsfremme på høringsportalen.dk:

http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/17061

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Vækstforums høringssvar af 18. oktober 2013 var eftersendt.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B) og Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13009857

Regionsrådet skal årligt høres om voksenuddannelsescentrenes planer for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. På baggrund af de indkomne planer vurderes det, at der er et passende og tilstrækkeligt varieret udbud.

Regionsrådet koordinerer forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning i samarbejde med udbyderne af uddannelsestilbuddene og skal ifølge lovgivningen, hvert år høres om voksenuddannelsescentrenes planer for deres egne og driftsoverenskomstpartneres udbud af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning.

Region Hovedstaden har syv voksenuddannelsescentre med hver sit geografiske dækningsområde for forberedende voksenundervisning i læsning og matematik samt ordblindeundervisning: Campus Bornholm, VUC Nordsjælland, VUC Lyngby, VUC Hvidovre-Amager, VUC Vestegnen, Voksen Uddannelsescenter Frederiksberg og Københavns Voksenuddannelsescenter. Hvert af disse voksenuddannelsescentre har en eller flere driftsoverenskomstpartnere.

Administrationen har samlet planerne fra dækningsområderne for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning i 2014 og overslag for 2015 i vedlagte bilag 1.

Forberedende voksenundervisning

Bilag 1 viser, at der i 2014 forventes 15.426 kursister på forberedende voksenundervisning, og en stigning på 11 pct. i forhold til 2013-målene. Stigningen er dog koncentreret omkring KVUC (Københavns Voksenuddannelsescenter). Den største stigning forventes i læsning.

Region Hovedstaden og voksenuddannelsescentrene anvender planerne til opfølgning på den nationale målsætning om 40.000 kursister inden for forberedende voksenundervisning på landsplan i 2015. Omsat til regionale tal vil det svare til 13.300 kursister i Region Hovedstaden, som i 2014 ligger over de nationale mål for området.

Region Hovedstaden anvender også viden om forberedende voksenundervisning til at styrke området, i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Derfor har regionsrådet i 2013 besluttet igangsætning af projektet ”Vild med dansk og matematik” i perioden 2013-2015. Resultaterne af dette projekt ligger ud over de indberettede planer for 2013 og forventningerne til 2014.

Ordblindeundervisning

Bilag 1 viser, at der i 2014 forventes 6.044 elever i ordblindeundervisningen, og en stigning på knapt 8 pct. i forhold til måltallet for 2013. Den største stigning forventes hos KVUC (Københavns Voksenuddannelsescenter).

Administrationens vurdering

Samlet er det administrationens vurdering, at udbuddet for 2014 af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning er passende og tilstrækkeligt varieret til at dække det fremtidige behov.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Leila Lindén (A), Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B) og Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

12005178

Regionsrådet skal ifølge lovgivningen afgive indstilling til undervisningsministeren i ansøgninger om lokalisering af nyt uddannelsessted for blandt andet højere teknisk eksamen (htx).

Hotel- og Restaurantskolen har med ansøgning af 27. september 2013 søgt undervisningsministerens tilladelse til at udbyde htx fra 2014.

Formålet med ansøgningen er at øge grundlaget for studenter til de videregående uddannelser inden for det naturvidenskabelige område, herunder sundhed, ernæring, industriel design og fødevareteknologi. Administrationen indstiller på baggrund af ansøgningen og vurdering af kapaciteten, at regionsrådet anbefaler undervisningsministeren at imødekomme ansøgningen fra Hotel- og Restaurantskolen.

Undervisningsministeren afgør ifølge lovgivningen ansøgninger om lokalisering af nye uddannelsessteder til blandt andet htx. Til brug for afgørelsen afgiver regionsrådet indstilling til ministeren.

Hotel- og Restaurantskolen har med ansøgning af 27. september 2013 til Undervisningsministeriet søgt om tilladelse til at udbyde htx fra skoleåret 2014.

Ansøgningen

Hotel- og Restaurantskolen begrunder ansøgningen med behovet for at

Skolen ønsker derfor at udbyde den treårige gymnasiale htx uddannelse fra 2014 med teknikfagene proces, levnedsmiddel og sundhed og med design og produktion, og vil i tværfaglige projekter samarbejde med flere virksomheder og Københavns Universitet.

Høring af uddannelsesinstitutioner

Københavns Tekniske Skole (KTS) og Teknisk Erhvervsskole Center (TEC), der begge udbyder htx, udtaler deres støtte til Hotel- og Restaurantskolens ansøgning.

Supplerende har sagen været sendt til udtalelse hos de almene gymnasier og hf-institutionerne i Centrum, som ikke har bemærkninger til ansøgningen,jf. vedlagte bilag 2.

Behandling i Region Hovedstaden

Administrationen har modtaget sagen fra Undervisningsministeriet den 1. oktober 2013 og er i forlængelse heraf orienteret om, at det vil være for sent med en udtalelse fra næste møde i regionsrådet den 17. december 2013. Derfor har sagen ikke været forelagt Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning.

Administrationens vurdering og indstilling

Administrationen vurderer, at et htx-tilbud på Hotel- og Restaurantskolen både vil styrke kapaciteten og variationen i kapaciteten, jf. vedlagte bilag 3, hvorefter

At htx på Hotel- og Restaurantskolen vil styrke kapaciteten, idet

I øvrigt har administrationen lagt vægt på, at både KTS og TEC udtaler sig til fordel for etablering af htx på Hotel- og Restaurantskolen.

At htx på Hotel- og Restaurantskolen vil styrke variationen i kapaciteten, idet

I forlængelse heraf vurderer administrationen

At det ansøgte htx-tilbud næppe vil påvirke kapaciteten på stx negativt, da der ikke siden 2008 har været en faldende søgning til de naturvidenskabelige studieretninger på stx, selvom søgningen til htx-tilbuddene på KTS og TEC er steget.

At 78 pct. af htx-studenterne er i gang med en kort eller mellemlang videregående uddannelse 27 måneder efter studentereksamen, hvilket svarer til stx-studenterne.

På baggrund af vurderingen indstiller administrationen, at regionsrådet anbefaler undervisningsministeren at godkende Hotel- og Restaurantskolens ansøgning om udbud af htx-uddannelse fra 2014.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Leila Lindén (A), Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B) og Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13009992

Politik for Sundhedsforskning 2020 blev vedtaget på regionsrådets møde den 31. januar 2012. Det blev i den forbindelse vedtaget, at politikken udmøntes gennem toårige handlingsplaner, som afrapporteres årligt til regionsrådet. Handlingsplan 2013-2014 blev vedtaget af regionsrådet den 20. november 2012. I vedlagte afrapportering gøres status for den forløbne periode over handlingsplanens prioriterede initiativer samt øvrige igangsatte initiativer.

Forskningsevaluering 2013 dokumenterer en fortsat stærk forskningsindsats i positiv udvikling og viser blandt andet, at der i 2012 er publiceret omkring 3.400 videnskabelige artikler m.m., hvilket er en stigning fra omkring 3.000 i 2011.

Status for aktiviteterne i Handlingsplan 2013-2014 for Sundhedsforskning viser, at handlingsplanen i den forløbne periode udmøntes som forventet med igangsættelse og gennemførelse af en række udviklingsinitiativer. Det nye regionsråd vil til sin tid få forelagt en afrapportering for aktiviteterne i 2014.

Sagen har været drøftet i Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 1. oktober 2013. Udvalget havde følgende udtalelse: Udvalget er enige om, at sundhedsforskningen i regionen er i en positiv udvikling. I den forbindelse understreger udvalget behovet for styrket formidling og synliggørelse af de gode resultater, som regionens hospitaler er med til at skabe for borgerne og erhvervslivet i regionen og Danmark som helhed. Udvalget peger i forlængelse heraf på nødvendigheden af styrkede alliancer med især Københavns Universitet, men også erhvervslivet og andre centrale aktører. Med disse kommentarer anbefaler udvalget forslag til Forskningsevaluering 2013 samt afrapportering på Handlingsplan 2013-2014 til godkendelse i regionsrådet med et ønske om, at det kommende regionsråd vil fastholde et markant fokus på området.

Politik for Sundhedsforskning 2020 blev vedtaget på regionsrådets møde den 31. januar 2012. Det blev i den forbindelse vedtaget, at politikken udmøntes gennem toårige handlingsplaner, som afrapporteres årligt til regionsrådet. Handlingsplan 2013-2014 blev vedtaget af regionsrådet den 20. november 2012. I vedlagte afrapportering gøres status over handlingsplanens prioriterede initiativer samt øvrige igangsatte initiativer, bl.a. fra 2012. Samtidig vedlægges den nye Forskningsevaluering 2013.

Forskningsevaluering 2013

Forskningsevaluering 2013 baserer sig på data for sundhedsforskningen 2012. Evalueringen giver en aktuel samlet status på forskningen og et overordnet billede af udviklingen på de enkelte hospitaler og afdelinger siden den første evaluering i 2008.

Forskningsevalueringen viser, at der i 2012 publiceret omkring 3.400 videnskabelige publikationer m.m., hvilket er en stigning fra omkring 3.000 i 2011. Regionen havde i 2012 40 afdelinger (mod 37 i 2011) med over 200 point, som betragtes at være et højt forskningsniveau. Samtidigt var der i 2012 12 afdelinger (mod 13 i 2011) på rigtigt højt niveau med point over 400. Der er hele tre afdelinger, hvoraf de to afdelinger er på Rigshospitalet, med mere end 1.000 point i 2012, så tallene viser klart, at niveauet holdes.

Samlet viser evalueringen af data fra 2008-2012 som tidligere år, at Rigshospitalet stadig er regionens forskningsmæssige flagskib. Halvdelen af afdelingerne med over 400 point ligger på Rigshospitalet, og hospitalet har også medforfattere på godt halvdelen af alle videnskabelige publikationer fra regionen.

Opgørelsen over ressourceforbruget viser, at der i 2012 blev brugt i alt 1,82 mia. kr. til forskning – hvoraf knap halvdelen er betalt af eksterne parter (såsom fonde og erhvervsvirksomheder). Der er således registreret en stigning på knapt 5 % fra 2011, hvor der blev brugt godt 1,73 mia. kr. Der er i alt 3.661 aktive forskere (mod 3.318 i 2011) og 780 teknisk og administrativt hjælpepersonale (mod 760 i 2011). Blandt disse var der pr. 31. december 2012 109 udenlandske aktive forskere (mod 88 året før), mens der er 17 udenlandske personer ansat i forskningsstøttefunktioner (mod 11 året før).

Det bemærkes, at den vedlagte version af Forskningsevaluering 2013 (bilag 1) er under validering på hospitalerne, og den endelige version vil være klar til offentliggørelse i november efter møderne i forretningsudvalg og regionsråd den 22./29. oktober. Valideringen forventes dog ikke at føre til væsentlige ændringer.

Handlingsplan 2013-2014

Med Politik for Sundhedsforskning 2020 er der lagt an til en langsigtet og målrettet strategi. Med afsæt i Handlingsplan 2013-2014 er der igangsat og gennemført en række udviklingsinitiativer, som der gøres status på i vedlagte afrapportering (bilag 2). Nedenfor gennemgås status fordelt på de fire temaer.

Tema 1: Udvikling af strategiske samarbejder og erhvervssamarbejder

Samarbejdet med Københavns Universitet (KU) er udbygget og styrket blandt andet via udpegning af 14 koordinerende professorer og aftale om 50 nye forskningslektorater i de kommende år.

Samarbejdet med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) udbygges bl.a. via etablering af et samarbejde med Glostrup Hospital med otte fælles forskningsprojekter, som regionen medfinansierer med i alt 400.000 kr.

Én indgang for industrien vedrørende kliniske forsøg videreudvikles, så virksomheder gennem ”Én indgang” kan etablere kontakt til hospitalerne om kliniske udviklings­projekter. Herudover faciliteres strategiske samarbejdsaftaler, hvor den første er aftalen med GlaxoSmithKline og Københavns Universitet.

Handlingsplan for internationalisering har dannet grundlag for 1) skræddersyede tilbud til forsknings­grupper rettet mod ansøgninger til EU, 2) etablering af en pulje på 1 mio. kr. til fremme af forskningsophold i Massachusetts, hvor indtil videre forsker er kommet hjem, tre er pt. på udveksling, og to tager af sted ultimo 2013, 3) etablering af en pulje på 2 mio. kr. til fremme af internationale forskningsprojekter, hvor indtil videre fire forskere har modtaget bevillinger til udarbejdelse af EU og NIH-ansøgninger.

Rekruttering af højtkvalificerede udenlandske forskere: Københavns Kommune, Københavns Universitet, Rigshospitalet m.fl. åbnede 4. juni 2013 International House, som skal gøre det nemmere og mere attraktivt for internationale medarbejdere, forskere og studerende at flytte til København. Der er etableret et tæt samarbejde med Region Hovedstaden om ydelser knyttet til International House Copenhagen.

Profilering af regionens forskning sker bl.a. via handlingsplan for Forskningskommunikation, hvor topforskere og –miljøer får støtte til kommunikation og medietræning. Med afsæt i Global Excellence etableres en engelsk hjemmeside, som udbygges løbende med forskerprofiler, og der gives rådgivning og støtte fra VIF, bl.a. tiltrækning af kongresser og møder.

Udvikling af fælles Øresundspris med Region Skåne, som de to regioner har indstiftet for at anerkende og fremme samarbejdet mellem forsknings- og behandlingsmiljøer indenfor sundhed. Øresundsprisen uddeles den 2. december ved et officielt arrangement i Malmø.

Forskningsregistreringssystemet PURE videreudvikles for styrket ledelsesinformation om forskningsindsatsen samt understøtte den aktive profilering af forskningsmiljøerne. PURE kobles i 2014 til økonomisystemet REFLEKS og ledelsesinformationssystemet FLIS.

Styrkelse af infrastrukturen for klinisk kræftforskning via udviklings­projekter, der skal bidrage til udvikling af infrastrukturen for den kliniske kræftforskning samt fremme anvendelse af sundhedsdata fra biobanker.

Etablering af en tværfaglig forskningsenhed på basis af Sundhedsaftalen 2011-2014 mellem regionen og de 29 kommuner. I løbet af 2013 prioriteres og igangsættes et antal tværsektorielle forskningsprojekter.

Tema 2: Udvikling af processer for implementering

Udvikling af implementeringsmodeller er igangsat via et projekt, som skal identificere og udvikle metoder og værktøjer til hurtigere og mere effektiv implementering af nye, succesfulde forskningsresultater.

Tema 3: Udvikling af forskningsledelse og forsknings­kompetencer

HRU-samarbejde om forskningslederkurser, hvor der er udviklet en kompetencepakke med 1) Tilbud til forskningsledere om grundlæggende ledelsesudviklingsforløb på 6-8 dage, 2) pilotforløb om strategisk forskningsledelse med start i 2013, hvor 3 hospitaler inviteres til at deltage med hver otte deltagere samt 3) netværksmøder med kompetenceudvikling for erfarne forskningsledere.

Tema 4: Udvikling af forskningskarriereforløb for alle relevante personalegrupper

Samarbejde med professionsbacheloruddannelsesinstitutioner, hvor et samarbejde med Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF) og hospitaler har ført til 1) et undervisnings- og forskningsprogram målrettet sygeplejersker, 2) en undersøgelse for fremme af professionshøjskolernes adgang til hospitalernes kliniske retningslinjer med henblik på tilrettelæggelse af samarbejdsprojekter og uddannelser samt 3) ny organiseringen af samarbejdet mellem UCSF, de to professionshøjskoler, hospitalerne og universiteterne.

Derudover har Region Hovedstaden og KU Sund et samarbejde om cand.scient.san.-uddannelsen, der er en uddannelse rettet mod professionsbachelorer med fokus på sundheds­fremme, sygdomsforebyggelse, behandling og rehabilitering.

Øvrige indsatser og samarbejder på forskningsområdet

Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning har i 2013 som tidligere år udbudt 25 mio. kr. fordelt med 1) 20 mio. kr. til forsknings­projekter af høj kvalitet, og 2) 5 mio. kr. til strategisk forskning inden for: Implementering, palliation og rehabiliterings. De 20 priser er offentliggjort den 24. september 2013.

Region Hovedstadens Forskningsfond til medfinansiering af ph.d.-studieafgift har ved udgangen af 2012 givet støtte til godt 160 ph.d.-studerende på regionens hospitaler, og i 2013 forventes det at støtte et tilsvarende antal nye ph.d.-studerende.

Udover nævnte initiativer, hvoraf hovedparten forventes at køre videre i 2014, forventes også at blive sat fokus på flere erhvervsforskere, erhvervs-post doc.’er og erhvervs-ph.d.’ere (forskerstillinger, der er etableret i et samarbejde med erhvervsvirksomheder). Samtidig vil studerendes mulighed for deltagelse i forskningsprojekter i forbindelse med bachelor- og kandidatprojekter blive undersøgt. Endelig vil 2014 omfatte udarbejdelse af forslag til Handlingsplan 2015-2016.

Sammen med den regionale og de lokale kommunikationsafdelinger vil der ske en løbende kommunikationsindsats, som vil tage afsæt i de konkrete initiativer og forskningsresultater. I den kommende tid gennemføres kommunikations i forbindelse med bl.a. uddeling fra forskningsfonden i 2013 (24. september 2013), uddeling af Øresundspris (2. december 2013), afholdelse af ForskningsForum (forår 2014), uddeling fra forskningsfonden i 2014 (forår), Global Excellence-uddeling (august 2014), mv.

Regionsrådet prioriterede i forbindelse med Budget 2013 ca. 13,5 mio. kr. inklusiv overførte midler fra 2012 til implementering af initiativer i Handlingsplan 2013-2014. Da flere af de prioriterede initiativer rækker ind i 2014 og dele af midlerne er aftalebelagte med Københavns Universitet, så vil administrationen i forbindelse med 4. økonomirapport lægge op til, at uforbrugte midler overføres til Budget 2014 til færdiggørelse og gennemførelse af de prioriterede initiativer.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B) og Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt med en anmodning om, at administrationen fremsender et notat om opnåede patenter og eventuelt afkast.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

10008036

Efter ligestillingslovens § 5a, skal hver region hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse, som skal sendes til minister for ligestilling.

I ligestillingsredegørelsen for 2013 redegøres der udelukkende for ligestilling af kvinder og mænd i regionen.

Formålet med regionernes ligestillingsredegørelser er dels at give borgerne indblik i ligestillingssituationen i regionen og dels at give indblik i regionsrådets indsats for at fremme ligestilling af kvinder og mænd.

Ligestillingsredegørelserne bidrager også til videndeling og erfaringsudveksling regionerne imellem.

Ligestillingsredegørelsen for 2013 beskriver perioden 1. november 2011 til 31. oktober 2013. Redegørelsen indtastes 1. november 2013 i et standardiseret elektronisk indberetningsskema til Ministeret for Ligestilling og Kirke og skal forud være godkendt af Regionsrådet.

Koncern Organisation og Personale har til ligestillingsredegørelsen indsamlet data fra regionens hospitaler, tværgående virksomheder og stabe. Der er tale om en indberetning af faktuelle oplysninger vedr. ligestillingsforhold for hele regionen.

Resultater 2013

Resultaterne af Region Hovedstadens redegørelse vil sammen med de øvrige regioner og kommuners redegørelser, være at finde på ministeriets hjemmeside www.ligestillingidanmark.dk i foråret 2013.

Resultater:

De samlede resultater af Region Hovedstadens ligestillingsredegørelse 2013 vedlægges i bilag 1 sammen med indberetningsskemaet 2013, bilag 2.

Flere hospitaler, tværgående virksomheder og stabe (virksomheder) i regionen har i dag formuleret ligestillingspolitikker med målsætninger og måltal. Virksomheder, herunder Den Præhospitale Virksomhed, Region Hovedstadens Psykiatri og Rigshospitalet, er alle eksempler på virksomheder i regionen, der har en ligestillingspolitik for mænd og kvinder og/eller arbejder med målsætninger/måltal for ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet.

Det overordnede billede af ligestillingen i Region Hovedstaden er i 2013 stort set uændret i forhold til 2011. Ud af ca. 34.000 ansatte i regionen udgør mændene 21 pct. og kvinderne 79 pct., hvilket er på niveau med 2011.

På topchefniveau viser billedet, at regionen i dag har færre topchefer end i 2011, og at regionen er gået fra 21 til 18 topchefer. Heraf er 15 mænd og 3 kvinder. Af de topchefer, der har forladt organisationen pga. af pension, jobskifte mv., har de fleste været kvinder.

Derudover kan det fremhæves, at Region Hovedstaden generelt arbejder med at sikre lige fordeling af kvinder og mænd i råd, nævn og udvalg. Regionen har i dag 17 råd og nævn. Regionsrådet har i perioden fra 2011 frem 2013 besluttet ikke at lade pladser stå tomme i råd, nævn og udvalg omfattet af ligestillingsloven.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B) og Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Abbas Razvi (B), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13009718

Regionsrådet drøftede på sit møde i maj måned ved behandlingen af sag nr. 24 bl.a. regionens anvendelse af ILO-konventionens bestemmelser vedr. arbejdsmarkedsforhold i regionens kontrakter. Regionsrådet tog redegørelsen i mødesagen til efterretning og konstaterede, at regionen overholder konventionens bestemmelser. Regionsrådet besluttede, at regionsrådet skulle orienteres om resultatet af de igangværende drøftelser med bl.a. Bygningsstyrelsen om opfølgning på kontraktvilkår.

Med denne mødesag orienteres om resultatet af disse drøftelser.

Baggrund

Regionsrådet drøftede på sit møde i maj måned ved behandlingen af sag nr. 24 bl.a. regionens anvendelse af ILO-konventionens bestemmelser vedr. arbejdsmarkedsforhold i regionens kontrakter. Regionsrådet tog redegørelsen i mødesagen til efterretning og konstaterede, at regionen overholder konventionens bestemmelser. Regionsrådet besluttede, at rådet skulle orienteres om resultatet af de igangværende drøftelser med bl.a. Bygningsstyrelsen om opfølgning på kontraktsvilkår.

Administrationen har hen over sommeren foretaget en nærmere undersøgelse af, hvorledes andre store offentlige bygherrer, herunder Københavns Kommune og Bygningsstyrelsen, har valgt at håndhæve kontraktbestemmelser vedrørende indholdet i ILO konvention nr. 94, der har til hensigt at modvirke social dumping.

Bygningsstyrelsen - statslige kontrakter

Bygningsstyrelsen har oplyst, at styrelsen på baggrund af et forslag fra Kammeradvokaten vil indarbejde en let justeret arbejdsklausul i kontrakterne med fokus på sanktionsmuligheder ved overtrædelse af bestemmelserne og adgang til at kunne inddrage relevante organisationer o.l. ved bygherrens vurdering af, om arbejdsvilkårene er opfyldt.

I forhold til kontrol vil styrelsen udføre dette via sine tekniske rådgivere, som et led i deres tilstedeværelse på pladsen som arbejdsmiljøkoordinatorer.

Københavns Kommune

Københavns Kommune har lagt op til en øget anvendelse af ILO-konventionens bestemmelser på alle kommunens kontrakter - ned til kontrakter på 1 mio. kr. Kommunen har herudover overvejet en generel skærpelse af kontraktbestemmelserne og indførelse af en øget kontrolindsats, herunder oprettelse af en intern kontrolinstans hos kommunen.

En gennemførelse heraf er midlertidigt sat i bero på en juridisk vurdering af mulighederne for at anvende konventionens bestemmelser på alle kontrakter, herunder også de mindre byggekontrakter. Kommunen har anmodet Statsforvaltningen om en udtalelse herom. Kommunens stillingtagen til indførelse af eventuelt skærpede kontraktbestemmelser og øget kontrolindsats afventer Statsforvaltningens udtalelse.

Region Hovedstadens administration af bestemmelserne

Administrationen er for nærværende ved at gennemføre en opdatering af regionens standardkoncepter for kontrakter om bygge- og anlægsarbejder. I den forbindelse vil kravene til dokumentation for reglernes overholdelse blive tydeliggjort med indførelse af skærpede sanktionsbestemmelser og øget tilsyn og kontrol.

Opdateringen, som gengives i punktform nedenfor, fremhæver den håndhævelse, som vil kunne udføres af de tekniske rådgivere, som er tilknyttet byggeprojekterne. Denne indsats er på linje med Bygningsstyrelsens tilgang til kontrolindsats og vurderes for indeværende sammen med klare sanktionsbestemmelser at udgøre en både virkningsfuld og balanceret ressourcemæssig indsats.

I det fortsatte arbejde med at sikre overholdelse af konventionens bestemmelser vil administrationen ligeledes indgå i dialog med andre offentlige myndigheder, herunder SKAT og Arbejdstilsynet om, hvorledes disse kan medvirke til kontrolindsatsen.

Administrationen arbejder i forbindelse med den verserende revision af paradigmaer for regionens entreprisedokumenter med følgende skærpede kontraktbestemmelser til entreprenøren (kontraktparten) og dennes underentreprenører:

Administrationen forventer, at opdateringen af paradigmaer for regionens konktrakter og vejledninger i overensstemmelse med ovenstående kan være tilendebragt i løbet af efteråret 2013.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B) og Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Abbas Razvi (B), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13010609

Som en udløber af hhv. tillægskommissoriet for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning, som regionsrådet vedtog den 25. september 2012, og Handlingsplanen for Den Regionale Udviklingsplan 2012 er der igangsat en analyse af den regionale uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed. Analysen konkluderer, at rejsetid er en af de faktorer, der har betydning for uddannelsesvalg. Den konkluderer også, at der er behov for at styrke erhvervsuddannelserne på Vestegnen og i Nordsjælland. Administrationen ønsker at indlede en dialog med kommuner og erhvervsskoler om at øge uddannelsesdækningen, for at flere unge kan få en erhvervsuddannelse.

Sagen er blevet behandlet i Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 1. oktober 2013. Udvalget havde følgende udtalelse til sagen:

På baggrund af analysen finder udvalget det skræmmende, at den professionelle vejledning af unge spiller en alt for ringe rolle i overgangen til ungdomsuddannelse. På den baggrund er der store forventninger til de regionale projekter, der sætter fokus på at styrke vejledningen i grundskolen.

Analysen peger på, at de fleste unge er overladt til forældrenes holdning, og at kun fire procent af forældrene råder deres barn til at blive faglært. Udvalget vurderer, at der er behov for følgende:

Udvalget anbefalede sagen til regionsrådet.

Baggrund

Regionen har en koordinerende rolle på uddannelsesområdet og har også til opgave at sikre en god uddannelsesdækning. Som en udløber af hhv. tillægskommissoriet for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning, som regionsrådet vedtog den 25. september 2012, og Handlingsplanen for Den Regionale Udviklingsplan 2012 har administrationen fået udarbejdet en analyse af uddannelsedækningen.

Formålet med analysen var at afdække, hvilken betydning uddannelsesdækningen i Region Hovedstaden har for de unges uddannelsesvalg. Analysen skal danne grundlag for en fremadrettet dialog med regionale aktører om sikring af attraktive uddannelsestilbud og uddannelsesdækning i alle områder af regionen.

Analysens resultater

Epinion og Pluss Leadership har gennemført analysen, som er udarbejdet på baggrund af et stort statistisk grundlag, hvor alle ansøgere til ungdomsuddannelser og korte og mellemlange videregående uddannelser indgår. Desuden er der gennemført telefoninterviews med ca. 500 unge i alderen 15-30 år og ca. 200 forældre til unge, der har søgt uddannelse i 2013. Analysen er vedlagt som bilag 1.

Analysen af uddannelsesdækning har følgende tre hovedkonklusioner:

Rejsetid har betydning for uddannelsesvalget

Uddannelsesvalget er komplekst, og forældre spiller en vigtig rolle

Anbefalinger til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne

Administrationens vurdering

Analysen giver grund til at konkludere, at et styrket udbud af erhvervsuddannelser vil styrke søgningen til disse uddannelser. Når Region Hovedstaden ønsker, at flere unge får en erhvervsuddannelse, vil det efter administrationsens vurdering være oplagt at styrke udbuddet, enten i form af uddannelsesretninger eller –steder. Analysen peger på, at styrkede erhvervsuddannelser vil give størst effekt der, hvor potentialet for at tiltrække elever er størst. Vestegnen rummer ifølge analysen det største potentiale, men der peges også på Nordsjælland.

Administrationen anbefaler på denne baggrund, at Region Hovedstaden går i dialog med erhvervsskoler og kommuner i regionen om fremadrettet at øge uddannelsesdækningen med henblik på at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Det gælder især i Nordsjælland og på Vestegnen, hvor der med fordel kan sikres et bredere udbud tættere på de unge.

Hertil kommer, at regeringens netop offentliggjorte plan for en reform af erhvervsuddannelserne naturligvis også må inddrages i det forestående arbejde.

Administrationen vil i forbindelse med allerede igangsatte initiaver som fx "Young Skills - Klædt på til en erhvervsuddannelse" tage kontakt til kommuner og erhvervsskoler, der dækker Vestegnen. Endelig vil det være hensigtsmæssigt at drøfte en videreførelse af nye former for campussamarbejde i forlængelse af projekt "Udvikling med udsigt" med de fire nordligste kommuner i regionen.

Der vil blive udarbejdet pressemeddelelse i forlængelse af behandlingen i regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales, idet indstillingen suppleres med "og tilgængelighed for de uddannelsessøgende".

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B) og Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Abbas Razvi (B), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13002332

Administrationen udarbejder en årlig afrapportering til regionsrådet om regionens arbejde med at iværksætte og bevilge midler til nye initiativer på voksen- og ungdomsuddannelserne på baggrund af den regionale uddannelsesstrategi.

Dette års afrapportering præsenterer udviklingsprojekternes resultater ud fra centrale og aktuelle uddannelsespolitiske udfordringer og kommer med en vurdering af, hvordan regionens arbejde fremadrettet kan styrkes.

Afrapporteringen viser, at Region Hovedstaden har etableret sig som en strategisk og proaktiv spiller, der sætter en fælles regional uddannelsesdagsorden.

Udviklingsprojekterne har skabt øget samarbejde på tværs af traditionelle skel mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, vejledningsaktører og beskæftigelsesaktører. De har konkret skaffet flere praktikpladser samt udviklet nye former for uddannelser, undervisningsmetoder og vejledningsmetoder.

Sagen har været drøftet i Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 1. oktober. Udvalget havde følgende udtalelse:

Det er særligt positivt, at:

På den baggrund anbefalede udvalget sagen til regionsrådet.

Fakta om udviklingsprojekterne

Region Hovedstaden har aktuelt 17 i gangværende projekter og 4 er i etableringsfasen. Det samlede budget er på knap 364 mio. kr., hvoraf Region Hovedstaden har bevilget knap 158 mio. kr.Projektparternes medfinansieringsgrad er på 57 %. Tre af projekterne har modtaget bevilling fra EU's Socialfond, som samlet beløber sig til 41 mio. kr. Et projekt har modtaget Interregmidler på 7,7 mio. kr.

Projekterne involverer gymnasier, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler og social- og sundhedsskoler, grundskoler, vejlednings- og beskæftigelsesaktører samt erhvervslivet.

Resultaterne af den tværgående evaluering af alle uddannelsesprojekter

Oxford Research udarbejdede i foråret 2013 en tværgående evaluering af alle uddannelsesprojekter, der viser, at Region Hovedstaden gennem sine aktiviteter på uddannelsesområdet har skabt regional værdi ved at:

Evalueringen opsummerede også de konkrete resultater, som udviklingsprojekterne har skabt:

Udviklingsprojekterne skaber værdi for hele regionen

Med erfaringerne fra Oxfords evaluering i bagagen har Region Hovedstaden sat øget fokus på rollen, som dén der tør og kan udfordre eksisterende rammer og samle parterne om fælles regionale dagsordener. Årets afrapportering viser, at i kraft af udviklingsprojekterne er regionen i stand til at skabe forandring og fælles fokusering i uddannelsesindsatsen. Udviklingsprojekterne har et omfang og er af en kvalitet, der gør, at de kan udbredes til hele regionen.

Udviklingsprojekterne har skabt øget samarbejde på tværs af traditionelle skel mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, vejledningsaktører og beskæftigelsesaktører. Som eksempler på projekter, der har bidraget til det øgede samarbejde på tværs, kan nævnes "Job med uddannelsesperspektiv" og "Den regionale praktikpladsenhed", som har etableret samarbejde mellem jobcentre, erhvervsskoler, ungdommens uddannelsesvejledning og erhvervslivet samt andre aktører. Udviklingsprojekterne har helt konkret skabt flere praktikpladser samt udviklet nye former for uddannelser, motiverende undervisningsmetoder og nye vejledningsmetoder, fx har de bidraget til at:

Succeskriterier for Region Hovedstadens fremtidige arbejde

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden har realiseret sit potentiale som den, der kan skabe forandring og resultater i uddannelsessystemet ved at skabe brede samarbejder om en fælles regional dagsorden. For at styrke regionens arbejde fremover vurderer administrationen, at det er vigtigt at sikre, at udviklingsprojekterne:

Region Hovedstaden vil i fremtiden spille en endnu stærkere rolle, som katalysator for netværk og som central vidensaktør. På baggrund af Oxford Researchs evaluering har administrationen etableret et regionalt netværk for projektledere på uddannelsesområdet, som skal styrke videndeling og det regionale perspektiv i projekterne. Endelig har regionen etableret en webportal "Tal om uddannelse", som vil være omdrejningspunkt for videndeling.  

Der bliver løbende kommunikeret bredt ud om de projekter, som Region Hovedstaden støtter. Kommunikationen styrkes fremover ved at regionens webportal "Talomuddannelse.dk" formidler udviklingsprojekternes resultater. Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats i forbindelse med selve afrapporteringen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konskvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B) og Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Abbas Razvi (B), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13000918

I forbindelse med udvalgets afrapportering på kvalitetshandlingsplanens del omkring lighed (forelagt regionsrådet på mødet november 2012), udtalte udvalget:

Udvalget har efterfølgende beskæftiget sig med disse tre forhold og anbefaler på denne baggrund at der udarbejdes en lighedsstrategi for Region Hovedstaden, som forankres på politisk niveau. Det forberedende arbejde skal ske i et udvalg på politisk niveau.

Derudover er en fortsat øget ledelsesmæssig opmærksomhed på lighed i sundhed nødvendig, gerne med inddragelse af erfaringerne fra regionens og Hvidovre Hospitals deltagelse i Lighedsnetværket.

Udvalget finder at der fortsat er behov for særligt fokus på patienter med flere diagnoser, herunder psykisk syge med somatiske problemer.

I henhold til sit kommissorium skal Udvalget vedrørende udsatte borgere følge og udvikle lighed i sundhed i Region Hovedstaden. Dette har udvalget beskæftiget sig med, blandt andet ved at afrapportere på kvalitetshandlingsplanens del omkring lighed (forelagt regionsrådet november 2012). Her udtalte udvalget:

Udvalget har efterfølgende beskæftiget sig med disse tre problemstillinger, som hermed afrapporteres.

På baggrund af disse spørgsmål anbefaler udvalget følgende:

SundDialog

På baggrund af den viden der er indsamlet omkring SundDialog er det ikke muligt at konkludere, om programmet bliver brugt af nogle andre patientgrupper, end de der normalt tager i mod tilbud om livsstilsændringer. Til gengæld betyder programmets fleksible opbygning, at det kan anvendes til patienter med sygdomme, hvortil der ikke findes sygdomsspecifikke tilbud, på samme måde som inden for de ’klassiske’ kroniske sygdomskategorier. Det vil være interessant at følge denne udvikling, men udvalget vurderer ikke, at der er behov for yderligere regionale tiltag i forhold til SundDialog.

Social ulighed og kommunikation til patienterne

Der arbejdes i regionens Patientudvalg konsekvent på at forbedre kommunikationen til patienterne, fx gennem forbedret skiltning, info-TV skærme, breve til patienterne og foldere og pjecer. Desuden er der det seneste år gjort en stor indsats for at lave information på fremmedsprog, samt at bruge andre kanaler, som fx hjemmesiden Grib om livet (som for tiden udvikler film om kroniske sygdomme på fremmedsprog).

Udvalget vedrørende udsatte borgere har haft fokus på teletolkning og muligheden for at styrke svage patienters viden om egen situation og hvad behandlingssystemet kan gøre og har planer om at gøre.

Det seneste år har vi haft fokus på den kommunikation og dialog der sker i mødet mellem patienten og personalet på afdelingen. Udvalget ser fortsat et behov for at sikre den generelle kommunikationsindsats for at sikre forståelse om sygdom, sundhed og behandling også hos patienter med fx et lavt uddannelsesniveau. Udvalget finder samtidig at det er nødvendigt at supplere den generelle indsats med målrettede indsatser overfor de meget forskelligartede, udsatte grupper, der typisk har svært ved at følge det ”normale” system – og derfor oftest ”falder ud” af systemet.

Strategi for regionens lighedsindsats

Udvalget anbefaler, at der laves en regional handleplan for lighed i sundhed, som forankres på politisk niveau. Det forberedende arbejde skal ske i et udvalg på politisk niveau. Derudover er en fortsat øget ledelsesmæssig opmærksomhed på lighed i sundhed nødvendig, gerne med inddragelse af erfaringerne fra regionens og Hvidovre Hospitals deltagelse i Lighedsnetværket.

Det bør i den sammenhæng undersøges om der findes redskaber, der kan bidrage til på såvel politisk som administrativt niveau at ’lighedsvurdere’ resultatet af indsatser i en handlingsplan.

Udvalget finder at der fortsat er behov for særligt fokus på patienter med flere diagnoser, herunder psykisk syge med somatiske problemer.

Høste erfaringerne fra de igangværende projekter

Udvalget har gennem de sidste to år varetaget indstillingen af projekter til 50 mio. kr. puljen til fremme af tværsektorielt samarbejde. Formålet med puljen er således at udbygge og etablere aktiviteter for svage borgere i samarbejde med kommunerne. I 2012 bevilligede Regionsrådet midler til i alt 23 projekter og i 2013 er yderligere 16 projekter blevet tilgodeset.

I afrapportering er projekterne vedrørende multisygdom og udgående diabetessygeplejerske fremhævet. Alle projekterne afsøger hvordan vi kan blive bedre til at tage hånd om udsatte borgere og deres sundhedsproblemer. Projekterne er samarbejdsprojekter med kommunerne, hvor vi i fællesskab forstærker indsatsen. Der er også en række projekter, der tager afsæt i regionens rådgivningsforpligtigelse (fx i relation til overvægtige børn).

50 mio. kr. puljen understøtter således et forbedret tværsektorielt samarbejde om udsatte borgere med det formål at mindske uligheden i sundhed.

Udvalget anbefaler, at der fremover sikres en mere systematisk erfaringsopsamling af alle de forskellige regionale indsatser og projekter vedrørende lighedsdimensionen.

Kompetenceudvikling af personalet

Hospitalernes forpligtigelse til at arbejde for lighed i behandling (jf. kvalitetspolitikken) dækkes dog ikke af initiativerne i 50 mio. kr. puljen. Her udestår både mere viden om, hvorvidt der er social ulighed i behandlingen, og hvad der skal til for at formindske en sådan – der hvor den måtte eksistere.

Her foreslår udvalget, at direktionen ser nærmere på mødet mellem den udsatte borger og personalet. Det handler om organisering, kommunikation og den kulturelle dimension af det sundhedsfaglige arbejde. Et konkret initiativ kunne være at etablere et uddannelsesforløb med udgangspunkt i erfaringerne med social sygeplejerskerne, hvor fokus er på både den faglige dimension (smerte- og abstinensbehandling), kommunikation og den kulturelle dimension af det sundhedsfaglige arbejde.

En mulighed kunne også være at arbejde yderligere med personalets såkaldte ikke-tekniske færdigheder. Ikke-tekniske færdigheder handler om færdigheder vedrørende beslutningstagning, situationsbevidsthed, ledelse og samarbejde. Det er færdigheder der er nødvendige for at sikre god kvalitet i patientbehandlingen.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B) og Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Abbas Razvi (B), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13002112

Heidi Wang, som blev valgt som 4. stedfortræder på partiet Venstres stedfortræderliste ved regionsvalget i 2009, har under henvisning til varetagelse af andet offentligt hverv som medlem af Københavns Borgerrepræsentation anmodet om fritagelse for hvervet som stedfortræder i regionsrådet.

Det kan oplyses, at Heidi Wang har meldt sig ud af partiet Venstre og siden 2010 har været medlem af partiet Liberal Alliance.

Heidi Wang, som blev valgt som 4. stedfortræder på partiet Venstres stedfortræderliste ved regionsvalget i 2009, har under henvisning til varetagelse af andet offentligt hverv som medlem af Københavns Borgerrepræsentation anmodet om fritagelse for hvervet som stedfortræder i regionsrådet .

Det kan oplyses, at Heidi Wang har meldt sig ud af partiet Venstre og siden 2010 har været medlem af partiet Liberal Alliance.

Efter den kommunale og regionale valglovs § 103 skal et medlem fritages for valg i løbet af valgperioden, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

Afgørelsen af, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal imødekommes, træffes af regionsrådet.

En stedfortræder kan indgive anmodning om fritagelse for hvervet som stedfortræder, når den pågældende er blevet indkaldt til at give møde.

Heidi Wang blev indkaldt til regionsrådets møde den 29. oktober 2013 og tilkendegav i den forbindelse, at hun under henvisning til sin varetagelse af andet offentligt hverv som medlem af Københavns Borgerrepræsentation ønsker sig fritaget for hvervet som stedfortræder i regionsrådet.

Kravet om faktisk mødeindkaldelse er opfyldt, og regionsrådet har derfor mulighed for at tage stilling til Heidi Wangs anmodning – uden Heidi Wangs tilstedeværelse på mødet.

Det kan oplyses, at det forhold, at Heidi Wang ikke længere er medlem af Venstre, ikke i sig selv giver grundlag for en fritagelse.

Ved en fritagelse af Heidi Wang rykker Thomas Bak op på Heidi Wangs plads som 4. stedfortræder på partiet Venstres stedfortræderliste.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Marina Hoffmann

Regionsrådet.

Anbefales, således at Heidi Wang fritages for hvervet som stedfortræder.

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B) og Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet tiltrådte, at Thomas Bak (V) erklærede sig inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Regionsrådet tiltrådte, at Heidi Wang fritages for hvervet som stedfortræder.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Abbas Razvi (B), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13010503

Baggrund

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan ethvert medlem af regionsrådet senest 8 dage før rådets møde anmode om at få en sag sat på dagsordenen for mødet. Steen Olesen (F) har ved mail af 13. oktober 2013 bedt om at få en sag på førstkommende regionsrådsmøde med en redegørelse for, hvorfor Region Hovedstaden ikke har deltaget som medunderskriver på en fælles henvendelse fra de nordsjællandske borgmestre til transportministeren om ombygning af Hillerød Station. Herudover foreslås det, at "Regionsrådet på førstkommende møde beslutter at fremsende en skrivelse til transportministeren, hvor vi entydigt bakker op om de fem borgmestres henvendelse."

Steen Olesens mail er vedlagt som bilag.

Redegørelse

Regionsrådet besluttede følgende ved vedtagelsen af budgettet for 2013:

”En velfungerende kollektiv trafik er afgørende for udviklingen i hovedstads-regionen. Hillerød station er et trafikknudepunkt i Nordsjælland, og Hillerød Kommune har fået udarbejdet et forslag til ombygning af stationen, så Lokalbanens tog kan blive gennemkørende. Derved skabes der direkte forbindelse mellem Frederiksværkbanen og henholdsvis Lille Nord og Gribskovbanen. Den samlede udgift for ombygningen skønnes at være i størrelsesordenen 29 mio. kr. med en usikkerhed på 50 procent. Staten har tilkendegivet, at den vil finansiere ombygningen med 15 mio. kr. i 2014 og lokalbanerne kan finansiere ombygningen med 15 mio. kr. Partierne er enige om, at der bør igangsættes et arbejde med at få udarbejdet en aftale om projektet mellem region, stat, Lokalbanen, Movia, Hillerød Kommune og kommunerne i nord.”

Baggrunden for denne beslutning var, at Hillerød Kommune havde fået udarbejdet et forslag til ombygning af stationen i to faser. I fase 1 skulle stationen ombygges, så Lokalbanens tog kan opnå direkte forbindelse mellem Frederiksværkbanen og henholdsvis Lille Nord og Gribskovbanen. Den samlede udgift for ombygningen blev af konsulentvirksomheden COWI for Hillerød Kommune skønnet til ca. 29 mio. kr. med en usikkerhed på 50 %. Staten tilkendegav i 2012 medfinansiering af ombygningen med 15 mio. kr. i 2014. Fase 2 var en ombygning med bl.a. vendespor for S-togene, der ville muliggøre 5-minuttersdrift for S-togene mellem Holte og Hillerød.

Der er efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe bestående af Hillerød Kommune, Lokalbanen, Movia og regionen med henblik på at få udarbejdet en aftale om ombygningens fase 1. Her er det blevet klart, at ombygningen ikke kan gennemføres i flere faser som først antaget. Dermed kan projektet ikke gennemføres for mindre end 155 mio. kr. med et usikkerhedstillæg på 50 %. Et opdateret notat fra COWI af 13. juni 2013 er vedlagt som bilag.

Henvendelse til transportministeren

Hillerød Kommune har på denne baggrund ønsket sammen med de øvrige nordsjællandske kommuner sendt et brev til transportministeren med forslag om, at staten overtager styringen af projektet og bidrager med en større finansieringsgrad. Brevet er vedlagt som bilag. For så vidt angår spørgsmålet om regionens eventuelle medvirken til henvendelsen, henvises til formandsmeddelelse nr. 9 andetsteds på nærværende dagsorden.

For så vidt angår Steen Olesens forslag om, at Region Hovedstaden skal rette henvendelse til transportministeren om sagen kan følgende oplyses:

Det fremgår af regionens trafikaftale med KKR Hovedstaden og af den regionale udviklingsplan, RUP 2012, at sammenhængene i Øresundsregionen bør styrkes gennem udbygningen af det kollektive tognet, såvel S-bane, metro som regional banebetjening. Og at en forbedring af fremkommeligheden og den geografiske sammenhæng i hele regionen skal styrkes ved at udbygget forbedre vejnettet og den kollektive transport, herunder styrke togforbindelserne mellem Nordsjælland og København. Ombygning af Hillerød Station er imidlertid ikke nævnt i trafikaftalen med kommunerne, som et konkret trafikalt tiltag, hvor regionen indgår aktivt. Der er ikke i regionens investeringsbudget for 2013 - 16 og 2014 - 17 afsat midler til medfinansiering af stationsombygninger.

Til gengæld er ombygning af Hillerød Station anført som et fokusområde i Trængselskommissionens betænkning, hvor projektet anbefales i sammenhæng med en række opgraderinger af Lokalbanens spor. Det drejer sig om etablering af en station i Hillerød Øst og etablering af et krydsningsspor ved Kvistgård. Disse initiativer kan ifølge Trængselskommissionen sammen med den omtalte ombygning af Hillerød Station sikre en stigning på ca. 580.000 passagerer pr. år. Trængselskommissionen angiver dog ikke, hvordan finansieringen af det samlede projekt skal foregå.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Forretningsudvalget anbefaler, at der rettes henvendelse til Transportministeren som foreslået i forslag fra Steen Olesen (F).

A (3) og O (2) meddelte, at de vil tilkendegive deres stilling til sagen ved regionsrådets behandling.

Charlotte Fischer (B), Kirsten Lee (B) og Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt, idet regionsrådet bemærker, at seks borgmestre i Nordsjælland har rettet henvendelse til transportministeren for at henlede ministerens opmærksomhed på det opståede problem omkring ombygning af Hillerød Station, og at regionsrådet gerne vil udtrykke sin fulde opbakning til de seks borgmestres henvendelse, og at henvendelsen sendes til Transportministeren inden den 4. november 2013.

Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Thor Grønlykke (A), Abbas Razvi (B), Lene Kaspersen (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling.

13010702