UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - mødesager

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

09-06-2015 09:00:00

SLUTTIDSPUNKT

09-06-2015 14:00:00

PUNKTER

1. Politisk "tavlemøde"
2. Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål
3. 2. økonomirapport 2015
4. Godkendelse af forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse
5. Budgetdrøftelse om justering af serviceniveau
6. Budgetdrøftelse af nye initiativer
7. Forslag om videreførelse af tre ekstra deldøgnsberedskaber på ambulanceområdet
8. Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne
9. Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier
10. Godkendelse af byggeprogram for Nyt Hospital Nordsjælland
11. Dispositionsforslag for Nyt Hospital Hvidovre
12. Forhøjelse af eksisterende bevilling til bygherreudgifter til Det Nye Rigshospital
13. Køb af areal i forbindelse med nybyggeri på Rigshospitalet, Glostrup
14. Revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020
15. Status for mammografiscreeningsprogrammet
16. Status for enstrenget og visiteret akutsystem
17. Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2015
18. Lukket punkt
19. Dispositionsforslag for Letbanen i Ring 3
20. VVM-redegørelse for Letbanen i Ring 3
21. Ring 3 Letbane I/S anbefaling af ændret udbudsstrategi og fremrykning af anlægsomkostninger
22. Frigivelse af midler til it-investeringer
23. Region Hovedstadens ramme for informationssikkerhed og status på awareness kampagnen
24. Distriktspsykiatri - navneskift
25. Indberetning om jordforurening 2014 til Miljøstyrelsen
26. Endelig liste for prioriteringen af indsatsen i forhold til jordforurening
27. Fælles energivision i hovedstadsregionen
28. Generalforsamling 2015 for Copenhagen EU Office
29. Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents
30. Bevillinger af regionale erhvervsudviklingsmidler
31. Mødeplan 2016 for forretningsudvalget og regionsrådet
32. Katrina Feilberg Schouenborg (B) - fritagelse for stedfortræderopgaver i regionsrådet
33. Generel orientering fra ledelsen
34. Eventuelt


1. Politisk "tavlemøde"

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som led i Regionsrådets arbejde med driftsmålstyring besluttede forretningsudvalget på sit møde den 7. april 2015 besluttet, at der - som forsøg - skal afholdes et "politisk tavlemøde", hvor udvalget på baggrund af de fremlagte data kan drøfte mulige politiske tiltag. Tavlemødet afholdes i forlængelse af fremlæggelsen af en afrapportering på driftsmål og kongeindikatorer.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
  1. at forretningsudvalget afholder et "politisk tavlemøde", hvor administrationens anbefalinger til eventuelle politiske initiativer vedrørende udvalgte driftsmål drøftes, og
  2. at forretningsudvalget drøfter eventuelle politiske initiativer i forlængelse heraf.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Drøftet.
 
Som bilag til sagen udarbejdes opfølgningsskema over de handlinger, der følges op på ved næste ”tavlemøde”.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Forretningsudvalget har på mødet den 7. april 2015 besluttet, at der - som forsøg - skal afholdes et "politisk tavlemøde". Administrationen foreslår, at der på tavlemødet drøftes mulige politiske tiltag, der:
Formen for tavlemødet:
Anbefalinger
Nedenfor fremgår en række konkrete anbefalinger, som udvalget foreslås at drøfte:
 
Forebyggelige genindlæggelser
Det anbefales, at forretningsudvalget til næste tavlemøde beder administrationen om en uddybende redegørelse omkring udviklingen i genindlæggelser, opdelt på patientgrupper.
 
Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik
Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik lever ikke op til det forventede ambitionsniveau. Mens ambitionsniveauet forudsætter et stigende passagertal, falder antallet af passagerer. Samtidig er der konstateret udfordringer i forhold til at sikre, at Movia stiller opdaterede data til rådighed for regionen.
 
Det anbefales, at forretningsudvalget retter henvendelse til Movia for at drøfte såvel passagerudvikling som det daglige samarbejde.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der kommunikeres på REGI omkring forretningsudvalgets første tavlemøde.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
De anbefalinger, som foretningsudvalget tilslutter sig, vil administrationen efterfølgende sikre gennemført.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15007927

1.pdf

Bilag

Opfølgningsskema


2. Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet behandlede den 14. april den første driftsmålrapportering vedrørende kongeindikatorer og driftsmål. Denne rapportering er således den anden afrapportering.
 
Status for såvel kongeindikatorer som driftsmål fremgår af bilag 1-4. I bilag 5 er der listet en række metodiske bemærkninger til driftsmålrapporteringen. Det bemærkes, at det endnu ikke er muligt at fremlægge en fuldstændig rapportering. For enkelte driftsmåls vedkommende kan der eventuelt være nyere data end de her fremlagte. Administrationen har søgt at afspejle dette nedenfor.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at drøfte to emner fra driftsmålstyringen, samt eventuelle forslag til politiske initiativer, og
  2. at tage driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet, idet regionsrådet på deres møde drøfter målene om akutte genindlæggelser og passagerudviklingen i den offentlige trafik.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 

SAGSFREMSTILLING
Arbejdet med driftsmålstyring i administrationen
Direktørkredsens månedlige tavlemøde er omdrejningspunktet for administrationens arbejde med de fastsatte regionale driftsmål. Til disse møder foreligger et samlet datasæt, der viser udviklingen på driftsmålene. Med udgangspunkt i datasættet drøftes udviklingen, og der lægges særlig vægt på driftsmål, hvor:
Drøftelserne noteres kort i en såkaldt log, hvor det beskrives hvilke initiativer, der er aftalt, samt hvem der er ansvarlig for det videre arbejde. På det efterfølgende tavlemøde følges op, og det vurderes i hvilket omfang, gennemførte initiativer kan ses på de fremlagte data.
 
Med de kvartalsvise forelæggelser af fremdriften på driftsmål er det ønsket at overføre ovenstående proces til det politiske niveau. I Regionsrådets behandling indgik et ønske om fremadrettet at fokusere drøftelserne om 1-2 emner. Forretnignsudvalget vil på baggrund af sin drøftelse den 9. juni anbefale forslag til emner.
 
Rapportering
Nedenfor rapporteres på baggrund af administrationens drøftelser af de indsamlede data. Opmærksomheden henledes på, at der ikke rapporteres på faste kvartaler. Ved rapporteringen fire gange om året lægges der vægt på en tidsmæssig koordination med økonomirapporterne. Desuden lægges der vægt på at forelægge de seneste opdaterede data. I rapporteringen fremlægges driftsmål, der har været drøftet samt de tiltag, der er initieret på denne baggrund. Der nævnes nedenfor kun de driftsmål, der har været genstand for administrationens drøftelser. Rapporteringen skal lægge op til en politisk drøftelse.
 
Det bemærkes, at det kun i begrænset omfang er indgået i drøftelserne, hvorvidt driftsmålene levede op til ambitionsniveauet, idet ambitionsniveauerne først er fastlagt med regionsrådets beslutning den 10. marts 2015.
 
Kongeindikatorer
 
Der foreligger data for kongeindikatoren "hjemtagning af eksterne forskningsmidler" og CO2.
 
Hjemtagning af eksterne forskningsmidler
Der ses ikke en markant udvikling i data, idet der endnu ikke foreligger data for et sammenhængende år.
 
Til forskning og innovation er der i 2015 til dato genereret 2,0 mio. kr. i eksterne forskningsmidler. I perioden april - december 2014 blev der tilvejebragt ca. 66 mio. kr. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere, om ambitionsniveauet på 100 mio. kr. årligt kan opfyldes i år. Der er pt. ca. 10 ansøgninger i proces, der afventer tilbagemelding om, hvorvidt de imødekommes.
 
CO2
Der er ikke fastlagt et ambitionsniveau for kongeindikatoren. Målsætninger for CO2 for regionen som virksomhed forventes politisk besluttet i efteråret 2015.
 
Samlet er der sket et fald i regionens CO2 udledning fra 118.763 tons i 2013 til 114.569 tons i 2014. Der udestår endelig validering af data. Enkelte mindre udledningskilder er ikke medtaget.
 
Driftsmål
 
Sundhed
 
Akuttelefonen
31% besvares indenfor 3 minutter.
67% besvares indenfor 10 minutter.
Baseret på data fra marts 2015.
Der har været en mindre positiv udvikling for begge driftsmål fra februar til marts. Der er fortsat langt til en overholdelse af ambitionsniveauet.
 
Ambitionsniveauet: 90% af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter, og alle opkald skal besvares indenfor 10 minutter.
 
Drøftelser:
 
Den beskrevne status på driftsmål er baseret på data fra marts måned. Siden er forretningsudvalget den 12. maj 2015 blevet forelagt status for det enstrengede og visiterede akutsystem, herunder ventetider for april 2015. I april 2015 blev 34% af opkaldene besvaret indenfor 3 minutter og 69% blev besvaret indenfor 10 minutter. Fra marts til april 2015 er der således også en mindre positiv udvikling for begge mål. Der er fortsat langt til en overholdelse af ambitionsniveauet.
 
Administrationen har aftalt at følge udviklingen, ligesom forretningsudvalget følger udvikling og tiltag månedsvist. På forretningsudvalgets møde den 9. juni 2015 gives en ny status, hvor den seneste status for ventetider i maj 2015 indgår.
 
Den manglende opfyldelse af servicemålene for Akuttelefonen 1813 skyldes fortsat, at der er en rekrutteringsudfordring primært i forhold til sygeplejersker, hvor det nødvendige antal sygeplejersker ligger ca. 30 procent under det aktivitetsbaserede behov i fremmødeplanerne. Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker er en forudsætning for forbedring af svartiderne ved Akuttelefonen 1813. Ansættelse af flere læger kan endvidere bidrage til at bemande bedre ved spidsbelastninger, hvor der er ekstraordinært stort behov. Endvidere er det en udfordring, at effektiviteten defineret som antal opkald pr. medarbejder pr. time er faldet specielt siden oktober 2014 som følge af længere samtaler og krav til øget dokumentation.
 
Som opfølgning på regionsrådets beslutning den 3. februar 2015 - og på baggrund af evalueringerne fra COWI og KORA - afholdes der dialogmøder med de faglige organisationer. Administrationen arbejder endvidere med en række tiltag bl.a. oprettelse af delestillinger for sygeplejersker, analyse af niveauet for hjemmebesøg, erfaringsopsamling på børneafdelingerne og akutmodtagelserne og undersøger muligheder for forenkling af IT-systermerne.
 
Forløbstider for kræftpatienter
71% overholder standardforløbstider
Baseret på data fra februar 2015.
Der har siden seneste måling været en positiv udvikling for driftsmålet.
Ambitionsniveauet er: Overholdelse af standardforløbstider fra start til initial behandling: 90%.
 
Drøftelser:

Data fra regionens eget ledelsesinformationssystem danner grundlag for regionens driftsmålsafrapportering. På kræftområdet afrapporteres der også på data, som udgives af Statens Serum Institut. Monitoreringsdata fra regionens ledelsesinformationssystem og fra Statens Seruminstitut er ikke direkte sammenlignelige, og det kan derfor skabe et uklart billede af, hvordan regionens målopfyldelse egentligt er. Monitoreringsdata er i begge tilfælde baseret på indberetninger til landspatientregistret. Der anvendes derfor de samme grunddata til de to monitoreringer, men Statens Serum Institut medtager et patientforløb i den måned, hvor patienten bliver henvist til udredning/udredningsstart, hvorimod Region Hovedstadens ledelsesinformationssystem medtager et patientforløb i den måned, hvor patienterne får registreret deres behandlingsstart.
 
Det betyder i praksis, at regionens ledelsesinformationssystem i højere grad end den nationale monitorering medtager de potentielt lange forløb. De potentielt meget lange forløb medtages også i den nationale monitorering, men vil i nogle situationer først blive medtaget, når årsrapporten udgives og dermed ikke indgå i den kvartalsvise afrapportering. Det regionale ledelsesinformationssystem med månedlige afrapporteringer til de lokale ledelser muliggør i højere grad en tæt driftsopfølgning, hvorimod den nationale monitorering af kræftområdet giver mulighed for sammenligning af monitoreringsresultaterne på tværs af regionerne. Begge monitoreringsmodeller giver mulighed for at følge udviklingen over tid.
 
På kræftområdet er det et regionalt driftsmål, at 90% af kræftpakkeforløbne skal gennemføres inden for de nationalt fastlagte standardforløbstider. Data fra regionens ledelsesinformationssystem viser, at det i februar 2015 var 71%. af alle kræftpakkeforløb i Region Hovedstaden, der blev gennemført inden for de nationalt fastlagte standardforløbstider (i januar 2015 var målopfyldelsen på 64%). Målopfyldelsen er således forbedret, men ligger fortsat under målsætningen på 90%.

Målopfyldelsen - og udviklingen heraf - følges tæt af administrationen, jf. sag forelagt regionsrådet den 14. april 2015, og det vurderes løbende, om der er behov og mulighed for at iværksætte yderligere initiativer, som kan understøtte en forbedring af målopfyldelsen, samt om udsving i målopfyldelsen er et udtryk for en generel tilbagegang, eller at der i en måned har været særlige vilkår, som har påvirket målopfyldelsen negativt eller positivt.
 
Administrativt arbejdes der derfor løbende med forbedring af målopfyldelsen inden for de givne økonomiske og organisatoriske rammer, og målopfyldelsen følges tæt af kræftudvalget. Det er administrationens vurdering, at hvis målopfyldelsen skal hæves markant, forudsætter det en tilførsel af ressourcer til området.
 
Hospitalserhvervet infektion: Bakteriæmi (bakterier i blodet), Hospitalserhvervet infektion: VAP (respiratorrelateret lungebetændelse)
73 bakteriæmier.
2 VAP / 1000 respiratordage.
Baseret på data fra oktober 2014 (VAP) og januar 2015 (HAB).
Der har været et stabilt niveau for bakteriæmi lige siden, at registreringen blev påbegyndt i 2010.
 
Ambitionsniveauet: Halvering af antallet af hospitalserhvervede bakterieæmier sammenlignet med 2010 og 2011 samt under 5 VAP pr. 1000 respiratordage for hver intensiv afdeling.
 
Drøftelser:
 
Der har været en række udfordringer i forhold til at etablere tidstro data for driftsmålet VAP (respiratorrelateret lungebetændelse).
 
Tvang
102 anvendelser af tvang.
Baseret på data fra februar 2015.
Der har været en positiv udvikling.
 
Ambitionsniveauet: Antallet af tvang skal være faldende over det seneste år.
 
Drøftelser:
 
Administrationen har i forhold til anvendelsen af tvang drøftet baggrunden for den positive udvikling. Driftsmålet lever op til ambitionsniveauet.
 
Regional udvikling
 
Ventetid på V1 kortlægning (kortlægning af mistanke mulig forurening af grunde)
100% af V1 kortlægningerne afsendes inden 4 uger (ambitionsniveau: 90%).
Baseret på data fra marts
Der har været et stabilt niveau i data i forhold til driftsmålet.
 
Ambitionsniveauet: 90% af endelige V1 kortlægninger sendes indenfor 4 uger, og 85% af de miljøprioriterede V2 undersøgelser afsluttes indenfor en sagsbehandlingstid på 15 måneder.
 
Drøftelser:
 
Administrationen har drøftet ventetiden på V1 kortlægninger, der i første kvartal ikke levede op til målet.
V1 kortlægning er en kortlægning af ejendomme, hvor der er faktisk viden om at der har været aktivitet, der kan have været kilde til jordforurening.
Der er igangsat et arbejde, som skal sikre, at der fremover åbnes mulighed for en øget grad af digital selvbetjening på området. Samtidig har administrationen konstateret, at en række af fristoverskridelserne skyldes en imødekommelse af grundejeres egne ønsker om forlængelse af høringsfristen. Definitionen af driftsmålet er derfor justeret, således at der tages højde for disse tilfælde. Udviklingen følges nøje, og de seneste data viser, at der er sket en positiv udvikling i forhold til at nå det fastsatte mål.
 
Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik
Fald i passagertallet på 5,7%.
Baseret på data fra februar 2015.
Der har været en nedadgående tendens i data for driftsmålet.
 
Ambitionsniveauet: Kontinuerlig årlig passagervækst på 2,5% i Region Hovedstadens nuværende busser og lokalbanetog.
 
Drøftelser:
 
Administrationen har drøftet udviklingen i driftsmålet med Movia. En af årsagerne til de faldende passagertal er trafikmønsteret i Region Hovedstaden, hvor mange borgere er begyndt at anvende egen bil i stedet for kollektiv trafik. På den baggrund har administrationen taget initiativ til, at der sammen med Movia sker en nærmere afdækning af årsagerne fx udfordringer med fremkommelighed og pålidelighed for busser og tog. Det vurderes i den forbindelse hvilke konkrete handlemuligheder, der er, og om der er behov for en egentlig strategi på området.
 
Det Sociale Område
 
Magtanvendelser
16 magtanvendelser.
Baseret på data fra marts 2015.
Der har været en negativ udvikling for driftsmålet.
 
Ambitionsniveauet er: En faldende tendens over det seneste år.
 
Drøftelser:
Administrationen har drøftet driftsmålet, hvilket ligger højere end forventet. Men den aktuelle stigning skal ses på baggrund af et stort fald i antallet af magtanvendelser over en årrække til et lavt niveau. Magtanvendelserne er koncentreret om få beboere. Det pågældende botilbud, har revurderet procedurerne og håndteringen af pågældende beboere, for at forebygge nye magtanvendelser.
 
Sygefravær
7,5% blandt ledelse og medarbejdere.
Baseret på data fra februar 2015.
Der har været en negativ udvikling for driftsmålet.
 
Ambitionsniveauet: Sygefravær på 4,5% blandt ledere og medarbejdere.
 
Drøftelser:
Målet er fastlagt som et årsgennemsnit og bør ikke uden videre sammenlignes med sygefravær for en enkelt måned. Der er en meget stor og systematisk sæsonvariation i sygefraværet, og er markant højere i vinterhalvåret.
 
Sygefraværet i Den Sociale Virksomhed ligger for 2015 højere end forventet, men medarbejdersammensætningens opgaveområde alene gør, at det vil være højere end f.eks. på hospitalerne. Aktuelt ser det ud til at være generelt stigende, og det hænger udover lokale forhold sammen med en forbedring af konjunkturerne, der erfaringsmæssigt fører til et stigende fravær. Den Sociale Virksomhed har arbejdet med at nedbringe sygefraværet konstant og har reduceret det henover de seneste år. I 2014 var sygefraværet 5,79%, hvilket ikke er højt, hvis man sammenligner med tilsvarende områder og organisationer. Den Sociale Virksomhed har fortsat fokus på sygefravær og vil fortsat arbejde med området.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomisk konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Dette er den 2. afrapportering på kongeindikatorer og driftsmål. Afrapporteringerne forelægges fast hver 3. måned.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer
15007111

1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf

Bilag

Bilag 1 status på kongeindikatorer - 2 rapportering
Bilag 2 status på driftsmål sundhed 2 rapportering
Bilag 3 status på driftsmål regional udvikling 2 rapportering
Bilag 4 status på driftsmål det sociale område - 2 rapportering
Bilag 5 - 2 rapportering


3. 2. økonomirapport 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende tillægsbevillingerne, jf. bilag 2 til sagen,
  2. at bemyndige administrationen til at iværksætte kompenserende forslag til dispositionsbegrænsninger svarende til 6 mio. kr. på sundhedsområdet, og
  3. at regionsrådet i øvrigt godkender økonomirapporten.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet, således at sagen kan behandles på regionsrådets ekstraordinære møde den 22. juni 2015.
 
Partierne oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres endelige stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Sundhedsområdet
Ved behandlingen af 1. økonomirapport traf regionsrådet beslutning om iværksættelse af dispositionsbegrænsninger på 115 mio. kr. ud over de tidligere besluttede besparelser på hospitaler m.v. på 75 mio. kr.
 
Det er vurderingen i 2. økonomirapport, at der vil kunne opnås budgetoverholdelse i år, og det er samtidig vurderingen, at de allerede i 1. økonomirapport iværksatte tiltag er nødvendige.
 
Budgetbalancen i 2. økonomirapport fremkommer som følge af en række op- og nedadgående bevægelser i forhold til forventningen ved 1. økonomirapport.
 
Bevægelserne siden 1. økonomirapport er fremhævet i følgende oversigt:
 
image 
 
Der vurderes at være et yderligere merforbrug på tilskud til medicinudgifter på 20 mio. kr., idet prognosen efter yderligere to måneders regnskab tyder på merudgifter på 180 mio. kr. i stedet for de 160 mio. kr., der var forventningen ved 1. økonomirapport.
 
Der er omvendt i forhold til den tidligere vurdering for øvrige udgifter til praksis et mindreforbrug på ca. 10 mio. kr., idet prognosen nu tyder på en merudgift på 20 mio. kr. i stedet for de 30 mio. kr., der var forventningen i 1. økonomirapport.
 
Der er derudover en forværring på 15 mio. kr. vedrørende sygehusbehandling uden for regionen, som især kan henføres til stigende udgifter på områder, hvor der er ventetid til udredning, der overstiger 30 dage.
 
For patienterstatninger viser prognosen et yderligere mindreforbrug på 15 mio. kr. Mindreudgifter på 20 mio. kr. i 1. økonomirapport forventes nu forøget til 35 mio. kr. med de seneste måneders erstatningsudbetalinger.
 
Aftalen med Region Sjælland om rabat i forbindelse med patientbehandling udløser mindreudgifter på 5 mio. kr., og derudover er der merindtægter på 5 mio. kr. fra færdigbehandlede patienter m.v.
 
For Den Præhospitale Virksomhed har Akkuttelefonen 1813 fortsat rekrutteringsproblemer. Virksomheden er derfor nødsaget til at anvende mere højtlønnet personale og vikarer til telefonopgaverne end forudsat. Der er derfor merudgifter på 12 mio. kr. Beløbet modsvares af, at der kan disponeres 4 mio. kr. af den i budget 2015 afsatte pulje til enstrenget og visiteret akutsystem.
 
Endelig er der for en række øvrige poster samlet en forbedring på 8 mio. kr. Det vedrører blandt andet øgede huslejeindtægter.
 
Det er i øvrigt vurderingen vedrørende udgifter til sygehusmedicin, at en ændring i forhold til den hidtidige anvendelse af lægemidler bl.a. til behandling af gigtsygdomme vil kunne føre til en forbedring i efteråret 2015 på skønsmæssigt 25 mio. kr. Der er ikke taget højde for ændringen i tabellen ovenfor og i økonomirapporten.
 
Det kan tilføjes, at det er usikkert, om resultatet af økonomiforhandlingerne for 2016 også vil have konsekvenser for 2015.
 
I forbindelse med de tidligere besluttede dispositionsbegrænsninger blev det anført i 1. økonomirapport, at der ved en forbedring i økonomien i 2. økonomirapport kunne træffes beslutning om disponering til de oprindelige udgiftsformål.
 
Det er vurderingen, at et beløb ikke senere i 2015 vil kunne disponeres til de oprindelige udgiftsformål, selvom der viser sig en ny forbedring i økonomien i efteråret 2015. Det skyldes det nu fremskredne tidspunkt, og at en eventuel senere disponering til de pågældende formål ikke vil kunne realiseres med udgiftsvirkning i 2015.
 
Det er i øvrigt vurderingen, at de afsatte puljer til aktivitet og renovering har nået et minimum af det nødvendige niveau for den resterende del af året, idet der til aktivitet resterer 41 mio. kr. mens der til renoveringsprojekter er et restbudget på 28 mio. kr.
 
Ved behandlingen af 1. økonomirapport 2015 besluttede regionsrådet at reducere besparelsen i forhold til elevområdet med 6 mio. kr., og at administrationen skulle komme med kompenserende forslag til dispositionsbegrænsninger for et tilsvarende beløb.
 
De 6 mio. kr. foreslås opnået på følgende områder:
 
For hospitalerne skal det bemærkes, at især Herlev og Gentofte Hospital er udfordret på økonomien i 2015. Der er siden 1. økonomirapport iværksat en række tiltag for at sikre budgetoverholdelse på hospitalet - de væsentligste er iværksættelse af en spareplan sammen med et ansættelsesstop. Det er hospitalets vurdering, at de udmeldte besparelser og ansættelsesstoppet er tilstrækkelige til at opnå balance i 2015 samlet set. På øvrige hospitaler forventes budgetoverholdelse.
 
Social- og specialundervisningsområdet og regional udvikling
På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2015.
 
På det regionale udviklingsområde forventes årets oprindelige budget anvendt, således at der sikres overholdelse af økonomiaftalen for 2015.
 
Bevillingsændringer
Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.
 
Der overføres 12 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til en række projekter på investeringsområdet, primært vedrørende den afsatte pulje til renovering.
 
Driftsbudgetterne er samtidig tilpasset svarende til de forventede afvigelser og besluttede dispositionsbegrænsninger ved 1. økonomirapport, lavere pris- og lønudvikling, budgetomplaceringer mellem hospitalerne og mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v.
 
Puljebeløbene vedrører blandt andet aktivitetspuljen, hvor der forventes en yderligere aktivitetsstigning, som der er taget højde for med korrektionerne i rapporten. Der er i den forbindelse indarbejdet tilførsler til hospitalerne på 54 mio. kr. fra puljen. Heraf vedrører 27 mio. kr. akutte medicinske patienter på Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, samt Nordsjællands Hospital. Beløbet tilføres til imødegåelse af, at der for de tre hospitaler har været en betydelig stigning i antallet af akutte indlæggelser på det medicinske område.
 
For kvalitetsfondsprojekterne er budgetterne tilpasset ved en nedsættelse med 19 mio. kr. Øvrige investeringsprojekter er tilrettet svarende til -13,8 mio. kr. (herunder salg af ejendomme).
 
Likviditet
Likviditetsprognosen er udarbejdet på grundlag af bevillingsændringerne. Disse korrektioner fører til en ultimolikviditet på -533 mio. kr., hvilket er 550 mindre end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning skønnes for 2015 at udgøre 2,5 mia. kr. Opgørelsen af ultimolikviditeten tager ikke hensyn til forskydninger til 2016, som vil føre til en betydelig forøgelse af ultimobeholdningen.
 
Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af den økonomiske ramme
Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2015.
 
Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2015 på sundhedsområdet og regional udvikling overholdes.
 
Med hensyn til investeringer, er der heller ikke på nuværende tidspunkt forventning om, at udgifterne vil overstige rammen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten på drifts- og investeringsbudgettet. Ændringerne indebærer en likviditetsforøgelse på 37 mio. kr., især som følge af indtægter fra salg af ejendomme. Endvidere foretages en række likviditetsneutrale omplaceringer mellem bevillingsområderne og udmøntning af puljebeløb m.v.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådes ekstraordinære møde den 22. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg /Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15007979

6.pdf
7.pdf

Bilag

2. økonomirapport 2015 - Bilag 1
2. økonomirapport 2015 - Bilag 2


4. Godkendelse af forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Det blev på forretningsudvalgets møde d. 3. marts 2015 besluttet at indhente forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse svarende til 75 mio. kr. i 2015, stigende til 225 mio. kr. i 2016 og følgende år fra hospitalet og virksomheder, så løsningsforslag vil kunne indgå i udarbejdelsen af budgetforslaget for 2016 med tilhørende budgetoverslag for årene 2017-19.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Der var omdelt revideret høringssvar fra RMU.
 
Anbefalet, således at sagen kan behandles på regionsrådets ekstraordinære møde den 22. juni 2015.
 
Partierne oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres endelige stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Hospitaler, virksomheder og administration har den 16. april 2015 indsendt forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse svarende til 225 mio. kr. De fremsendte forslag og et oversigtsnotat er vedlagt (bilag 1 og 2). Forslagene omhandler ændret arbejdstilrettelæggelse, hvor man med en mindre ressourceindsats kan varetage de samme arbejdsopgaver, og hvor patienterne i det store og hele ikke oplever en ændring i niveauet for de leverede ydelser.
 
De stående udvalg har fået forelagt forslagene, og der har været drøftelser på to møder. Der har derudover været mulighed for at stille uddybende spørgsmål til administrationen om de indkomne forslag frem til 2. juni kl.12, og en række af spørgsmålene er blevet besvaret og publiceret i budgetmappen, samt på regionens hjemmeside. Det tilstræbes, at alle spørgsmål er besvaret og publiceret senest den 9. juni 2015.
 
Der er fremsendt udtalelser fra Sundhedsudvalget, Kræftudvalget, Psykiatriudvalget, Erhvervs- og Vækstudvalget, Miljø- og Trafikudvalget samt It- og Afbureaukratiseringsudvalget, jf. bilag 3-8.
 
Der har været drøftelser i hospitaler og virksomheders MED-udvalg, og udtalelserne fremgår af materialet i bilag 1. Det regionale medarbejderudvalg (RMU) har desuden drøftet sagen igen på møde den 1. juni. Høringssvar fra RMU er vedlagt som bilag 9.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
De bevillingsmæssige konsekvenser af beslutningen d. 3. marts 2015 er indarbejdet i forbindelse med 1. økonomirapport 2015. Efter vedtagelsen kan hospitaler, virksomheder og administrationen påbegynde processen med at effektuere effektiviseringerne.

KOMMUNIKATION
Der planlægges en pressemeddelelse, når sagen er tiltrådt af regionsrådet.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådes ekstraordinære møde den 22. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15000505

8.pdf
9.pdf
10.pdf
11.pdf
12.pdf
13.pdf
14.pdf
15.pdf
17.pdf

Bilag

Samlede forslag
Effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse - hospitaler m
SUND Høringssvar til FU - effektiviseringer
PSU Høringssvar til FU - effektiviseringer
KRÆFT Høringssvar til FU - effektiviseringer
EVU høringssvar til FU - effektiviseringer
MTU høringssvar til FU - effektiviseringer
ITA Høringssvar til FU - effektiviseringer
RMU formandskabet - nyt høringssvar på budget 2015 og 2016


5. Budgetdrøftelse om justering af serviceniveau

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget besluttede den 3. marts 2015 at igangsætte arbejdet med at forberede budget 2016 - 2019 og udlagde processen i tre spor:
Denne sag vedrører spor 1, som omhandler forslag til justeringer af serviceniveau. Dette spor har været drøftet forretningsudvalgets møde den 12. maj.
 
Formålet med denne sag er derfor en videre drøftelse af forslag til justering af serviceniveau på udvalgets eget område, og administrationen arbejder videre hermed.
 

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Godkendt, idet der arbejdes videre med:
  1. forslag om politikerkonti for så vidt angår oversøiske studierejser, kørsel på lav takst efter samme retningslinjer som medarbejdere, samt en åbenhedsordning,
  2. forslag om taxakørsel,
  3. forslag om patientbefordring, således at der informeres tydeligt om reglerne til patienter og medarbejdere, samt om serviceniveau generelt på patienttransport i forhold til at rejse sagen i forhold til Danske Regioner,
  4. brug af eksterne konsulenter,
  5. løntilskudsordningen.
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Den samlede økonomiske udfordring for 2016 er endnu ikke kendt, bl.a. fordi den er afhængig af økonomiforhandlingerne med regeringen. Med beslutningen om at udmønte besparelser på 225 mio. kr. i 2016 og under forudsætning af, at regionernes udfordring vedr. udgifter til medicintilskud bliver håndteret i økonomiaftalen med regeringen, tegner der sig en udfordring i størrelsesordenen 300 mio. kr. Det kan som følge heraf være nødvendigt at finde yderligere besparelser afhængigt af udfaldet af økonomiaftalen. Dertil kommer, at der i dette beløb ikke er fundet plads til nye initiativer.
 
I lyset af den økonomiske udfordring skal forretningsudvalget med denne sag drøfte forslag til servicejusteringer og omstilling på udvalgets eget område. Det er hensigten, at forslagene vil kunne indgå i budgetforhandlingerne, som igangsættes i august 2015.
 
Formålet med sagen er at få politiske tilkendegivelser om, hvorvidt emnerne er grundigt nok belyst til at indgå i de videre forhandlinger, om der er emner, som der er politisk enighed om ikke skal gå videre til budgetforhandlingerne, og emner som udvalget særligt ønsker at fremme i forhandlingerne i august og september.
 
Der er ikke et krav om politisk enighed om et forslag til justering af serviceniveau, for at dette kan gå videre til efterårets forhandlinger.
 
Justering af serviceniveau og omstilling til drøftelse:
Administrationen samler alle forslag fra de stående udvalg og kræftudvalget og forventer at udsende et samlet materiale til regionsrådets medlemmer ultimo juni, således at materialet foreligger til budgetdrøftelserne efter sommerferien.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Justeringer af serviceniveau drøftes på mødet den 9. juni.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15000505

17.pdf
18.pdf
19.pdf
20.pdf
21.pdf
22.pdf

Bilag

Politikerkonti budgetforslag
Taxakørsel
Patientbefordring
Eksterne konsulenter
Løntilskudsordning
Politiske følgegrupper


6. Budgetdrøftelse af nye initiativer

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget besluttede den 3. marts 2015 at igangsætte arbejdet med at forberede budget 2016 - 2019 og udlagde processen i tre spor:
Denne sag vedrører spor 2, som omhandler forslag til nye initiativer på udvalgenes område.
 

INDSTILLING
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:
  1. at drøfte eventuelle ønsker til nye initiativer på udvalgets område, og
  2. at prioritere hvilke initiativer, der skal oversendes til administrationen.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Godkendt, idet de beskrevne forslag oversendes til administrationen til yderligere kvalificering.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Den samlede økonomiske udfordring for 2016 er endnu ikke kendt.
 
Med beslutningen om allerede at udmønte effektiviseringer på 225 mio. kr. i 2016 og under forudsætning af, at regionernes udfordring vedr. udgifter til medicintilskud bliver håndteret i økonomiaftalen med regeringen, tegner der sig en udfordring i størrelsesordenen 300 mio. kr. i 2016.
 
I de allerede igangsatte initiativer til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse, er der ikke afsat midler til igangsættelse at nye politiske initiativer på sundhedsområdet. Udvalgene skal derfor ved fremsættelse af forslag til udvidelser samtidigt forholde sig til finansiering af mindst samme omfang gennem omprioriteringer (fx ændringer af serviceniveau). Finansieringen kan tilvejebringes inden for eget område eller inden for regionens samlede økonomi.
 
Som input til de politiske drøftelser har administrationen foreslået følgende nye initiativer til drøftelse i forretningsudvalget
 
Det skal bemærkes at det i forbindelse med budget 2015 blev besluttet, at der ikke skulle afholdes Sundhedsdage i 2015 og at der ikke er medtaget forslag herom i forhold til 2016.
 
Med henblik på, at forslagene til nye initiativer kan indgå i det samlede materiale for budgetforhandlingerne, skal administrationen have oversendt udvalgenes budgetskemaer med nye forslag senest den 10. juni.
 
Processen vil være således, at administrationen skriver på baggrund af udvalgets drøftelser et udkast til budgetskema. Dette sendes ud til medlemmerne af udvalget til kommentering. Herefter samler administrationen bemærkninger sammen og tilretter udvalgets budgetskemaer.
 
Et samlet katalog over udvalgenes forslag til ændrede serviceniveauer, omprioriteringer og eventuelle nye initiativer udsendes i slutningen af juni måned til alle regionsrådsmedlemmer.
 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Forslag til nye initiativer drøftes på mødet den 9. juni. Initiativer skal sendes til administrationen den 10. juni.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen / Svend Hartling

Journalnummer
15000505

23.pdf
24.pdf
25.pdf
26.pdf
27.pdf

Bilag

Øget kapacitet til simulationstræning
Patientvenlige danske afdelingsnavne
Sammenlægning af Tværfagligt Videncenter og EEB
Tilgængelighedsmærkning i praksissektoren
Arbejdsmiljø medicinske afdelinger


7. Forslag om videreførelse af tre ekstra deldøgnsberedskaber på ambulanceområdet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet besluttede på møde den 16. december 2014 i forbindelse med forelæggelse af sag om dimensioneringen af ambulancedriften i regionen midlertidigt i 2015 at tilkøbe tre ekstra beredskaber til at forbedre respons- og servicetider. Med denne sag fremlægges forslag om at permanentgøre dette tilkøb under henvisning til den stigende aktivitet på området. Dette tilkøb udløber 31. december 2015. De nye kontrakter som følge af det træder i kraft 1. februar 2016.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler
  1. at godkende at der foretages tilkøb af tre ekstra deldøgnsberedskaber på ambulanceområdet fra 1. januar 2016 til en samlet udgift på 13,3 mio. kr. i 2016 og herefter årligt 13,0 mio. kr., og
  2. at finansieringen heraf indgår i det samlede budgetforslag til førstebehandlingen.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet godkendte i december 2014 valg af leverandører på ambulanceområdet og godkendte i april 2015 valg af leverandør til den liggende sygetransport. De to gennemførte udbud har tilsammen givet en nettopbesparelse i 2016 på 55,1 mio. kr. stigende til 60,7 mio. kr. i 2017.
 
I forbindelse med godkendelse i december 2014 af leverandører til selve ambulancedriften fra 1. februar 2016 blev der samtidigt forelagt en sag om dimensioneringen på ambulanceområdet. Analysen er vedlagt som bilag 1. Med denne sag blev der truffet beslutning om midlertidigt i 2015 at foretage tilkøb af tre deldøgnsberedskaber til at imødegå aktivitetsvækst på området. Det blev samtidigt besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse af den samlede kørselsaktivitet inklusive den liggende sygetransport.
 
Der er udarbejdet en analyse og analysen heraf er forelagt for Sundhedsudvalget den 28. april. Analysen viser, at der har været en samlet stigning i antallet af kørsler fra 2011 til 2014.
 
Stigningen kan beskrives på to måder, dels via antallet af kørsler og dels ved den tid ambulancerne er på opgave, kaldet opgavetid (opgavetid + tid hvor beredskabet ikke er på opgaver = driftstid, dvs. den tid hvor ambulancerne kontraktligt er til rådighed for regionen). Opgavetiden er det bedste mål for stigningen i aktiviteten, da antallet af kørsler ikke tager ændringer i kørselslængde i betragtning.
 
Kort opsummering af stigning i antal kørsler og opgavetid:
 
Følgende årsager har alle bidraget til stigningen:
  1. Befolkningstilvækst og aldrende befolkning
  2. Hospitalsplansomlægninger – større afstande
  3. Rekvisition og nye visitationsretningslinjer
  4. Enstrenget visiteret akutsystem
 
Erfaringer fra de første fire-fem måneder af 2015 viser ikke noget fald i de overordnede responstider. For de hastende kørsler er responstiden stort set uændret. Responstiden på A-kørsler er uændret/marginalt faldende, mens responstiden for B-kørsler er uændret/marginalt stigende. For de mindre hastende kørsler C og D, er det forbundet med vanskelighed at udlede en trend over udviklingen, men overordnet ser det ud som om væksten er bremset op.
 
Med tilførsel af tre yderligere deldøgnsberedskaber i 2015 ville man – alt andet lige - forvente en reduktion i responstiderne, men forklaringen på, at dette ikke er sket, er bl.a. at behovet er fortsat med at stige.
 
Analysen som blev forelagt for Sundhedsudvalget i april viste, at opretholdelse af de fastsatte respons- og servicetider på alle typer af kørsler på ambulanceområdet ville fordre et samlet tilkøb på i alt 12 deldøgnsberedskaber.
 
Tidsfrister i de indgåede kontrakter med leverandørerne betyder, at der skal træffes beslutning om udvidelse seks måneder forud for ikræfttræden, hvilket betyder, at hvis udvidelser skal være klar den 1. januar 2016, skal der træffes beslutning herom seneste i juni 2015.
 
Med denne sag lægges der op til, at der derfor nu træffes beslutning om videreførelse af de i 2015 tre midlertidige ekstra deldøgnsberedskaber, således at denne dimensionering kan videreføres uændret fra 1. januar 2016.
 
Eventuelle yderligere tilkøb af beredskaber ud over de anførte tre deldøgnsberedskaber med henblik på forbedringer af respons- og servicetider vil indgå i den samlede politiske prioritering i forbindelse med budgetlægningen 2016-2019.
 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Udgiften til videreførelse af tilkøb af tre ekstra deldøgnsberedskaber indarbejdes som teknisk korrektion i budgetforslaget 2016-2019 ved fremlæggelse af budgetforslag til 1. behandlingen. Udgiften udgør 13,3 mio. kr. i 2016 og herefter fra 2017 årligt 13,0 mio. kr. Forskellen i udgifter mellem 2016 og 2017 skyldes, at januar måned 2016 fortsat sker via de gamle kontrakter. Der indgår i de anførte udgifter ikke lønmidler til Den Præhospitale Virksomhed til at disponere de ekstra beredskaber.
 
Den opnåede nettobesparelse ved de gennemførte udbud af ambulancedriften og den liggende sygetransport på 55,1 mio. kr. i 2016 stigende til 60,7 mio. kr. indarbejdes på tilsvarende vis som tekniske korrektioner i budgetforslaget.

KOMMUNIKATION
Ingen særlig kommunikationsindsats er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Journalnummer
13001186

28.pdf

Bilag

Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014


8. Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne indenfor tre måneder efter kvartalsafslutning forelægges en sag med kvartalsrapportering med henblik på efterfølgende fremsendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Regionsrådet behandlede på mødet d. 14. april 2015 kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 31. december 2014. Den kvartalsvise rapport er en forudsætning for at kunne modtage den statslige andel af finansieringen.
 
Regionen har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning for Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev. Denne rapport omhandler status for kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet og på Herlev Hospital pr. 31. marts 2015. I takt med at regionens resterende fire kvalitetsfondsbyggerier modtager den formelle godkendelse af udbetalingsanmodning, vil status for disse projekter ligeledes indgå i kvartalsrapporteringen.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende kvartalsrapporten (bilag 1) vedrørende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, og
  2. at godkende de vedlagte change request kataloger (bilag 7), der beskriver de fortsatte besparelsesmuligheder i kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
 
Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:
Kvartalsrapporteringen for Det Nye Rigshospital er denne gang suppleret med status for arbejdet med at realisere de effektiviseringsgevinster, der er en forudsætning for at projektet kan modtage finansiering fra Kvalitetsfonden. Der rapporteres denne gang endvidere på status for tilpasningsmuligheder, der fortsat er til stede i byggeriet på Rigshospitalet. Begge elementer indgår i aftalen med staten om den løbende rapportering på de kvalitetsfondsfinansierede projekter og regionen skal således rapportere på status for arbejdet henholdsvis hvert 18. måned og hvert 12. måned.
 
Det er administrationens vurdering, at begge projekter (Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev) forløber planmæssigt og, at de begge fortsat kan gennemføres indenfor de afsatte tilsagnsrammer. Det er således vurderingen, at der er tilstrækkeligt med reserver, herunder change requests, til stede i forhold til projekternes respektive risikoprofiler. Det skal i den forbindelse imidlertid oplyses, at begge kvalitetsfondsprojekter fra statens side er underlagt stramme økonomiske rammer og administrationen har derfor stor fokus på den økonomiske styring af begge projekter, herunder på reservebeholdninger og tilpasningsmuligheder.
 
Endvidere kan det oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold siden regionsrådet i forhold til Rigshospitalet blev forelagt en kvartalsrapport om projektet i april 2015 og for Herlevs vedkommende i forbindelse med fremsendelse af den formelle udbetalingsanmodning i juni 2014.
 
Dette understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens hovedkonklusion er, at opgørelsen af begge projekters økonomiske forbrug frem til og med 1. kvartal 2015 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af begge projekters forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgående aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn.
 
Revisionen gør dog opmærksom på, at oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af projekterne kan afvige væsentligt. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet.
 
Revisionen har alene gennemgået dokumentationen vedrørende Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, hvorfor der fremgår et forbehold for oplysningerne i kvartalsrapportens bilag B. Bilaget indeholder en oversigt over samtlige kvalitetsfondsprojekters deponerede midler.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådet den 16. juni 2015.
 
Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev Hospital pr. 30. juni 2015 på mødet 22. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15007792

29.pdf
30.pdf
31.pdf
32.pdf
33.pdf

Bilag

Kvartalsrapport 1 kvartal 2015
Rigshospitalet revisionserklæring
Herlev Hospital revisionserklæring
Det Nye Rigshospital - uafhængig risikovurdering
Nyt Hospital Herlev - uafhængig risikovurdering


9. Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Mødesagen indeholder en samlet halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggerier. Endvidere indeholder rapporten en status for arbejdet i de politiske følgegrupper, der er nedsat til hvert byggeprojekt, samt en status for de offentligt-private innovationssamarbejder på de større hospitalsbyggerier.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
De større hospitalsbyggerier omfatter kvalitetsfondsprojekterne:
Derudover omfatter de større hospitalsbyggerier også Nyt Hospital Glostrup, Ny Psykiatri Bispebjerg samt de to regionale sterilcentraler på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet.
 
Nedenfor gives en status for de enkelte byggeprojekter. De fleste byggeprojekter forløber som planlagt. Dog er der en mindre forsinkelse på ca. 3 måneder på de regionale sterilcentraler, som dog stadig vil være klar i god tid til at betjene de nye bygninger. Derudover bliver Akutmodtagelsen og kvinde-barn-bygningen på Nyt Hospital Herlev forsinket med ca. 6 måneder, og Ny Retspsykiatri Sct. Hans er forsinket med 1-1½ år. Dette blev der også orienteret om i statussagen fra december 2014. Endvidere bliver laboratorie- og logistikbygningen på Nyt Hospital Bispebjerg ca. 1 år forsinket, hvilket er nyt i forhold til den status, der blev givet i december 2014.
 
Af de tidligere forelæggelser af halvårsstatus til forretningsudvalget og regionsrådet har det ikke fremgået præcist, hvornår de enkelte projekter/delprojekter var klar til aflevering fra entreprenøren, og hvornår bygningerne var klar til at blive taget i brug af patienter og personale. Der vil imidlertid ofte være en periode fra bygningen er afleveret fra entreprenøren til bygningen reelt kan tages i brug. I denne periode afhjælpes fejl og mangler, og inventar og udstyr flyttes, lige som personalet skal lære at arbejde i den nye bygning. Periodens længde afhænger af projektets kompleksitet. For de regionale sterilcentraler går der ca. 1 år fra aflevering til ibrugtagning, da der er tale om teknisk komplekse bygninger og apparatur, som skal testes grundigt inden ibrugtagning. Af denne og de fremtidige statusafrapporteringer vil det fremgå dels, hvornår bygningerne afleveres fra entreprenøren, dels hvornår bygningerne er klar til at blive taget i brug af patienter og personale.
 
Der er som bilag 1 vedlagt "Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier". Heri er en kort beskrivelse af de enkelte projekter og deres status. Endvidere indeholder rapporten et oprids af hovedlinjerne i de politiske beslutninger for projektet. Bilag 1 indeholder også en status for arbejdet i de politiske følgegrupper samt en status for det offentligt-private innovationssamarbejde i relation til byggeprojekterne.
 
Som bilag 2 er vedlagt "Tidslinje for projekterne".
 
Status for de enkelte byggeprojekter
Det Nye Rigshospital
Der er i december 2014 indgået betingede entreprisekontrakter for 6 af de 7 entrepriser vedrørende Nordfløjen. Der udestår nu kun udbud af entreprise vedrørende landskabs- og terrænarbejde. Byggeriet af Nordfløjen gik i gang i januar 2015. Byggeriet af patienthotel og administrationsbygning er godt i gang, og bygningen står færdig til ibrugtagning for patienter, pårørende og personale den 17. august 2015. Der holdes officiel indvielse med politisk deltagelse i uge 34. Opførelsen af P-huset er ligeledes godt i gang og forventes afsluttet til ibrugtagning medio juli 2015.
 
Projektet forløber planmæssigt.
 
Regional Sterilcentral Rigshospitalet
Hovedprojektet blev afleveret den 4. maj 2015. Sammen med Regional Sterilcentral Herlev er der afholdt fællesudbud af udstyr (forskellige typer af autoklaver og vaskemaskiner), og udbuddet har resulteret i priser under det budgetterede. Projektet forløber som planlagt og forventes at være klar til aflevering fra entreprenøren i juni 2017 og klar til ibrugtagning i juni 2018.
 
Nyt Hospital Herlev
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har godkendt udbetalingsanmodning vedrørende Nyt Hospital Herlev.
 
Projektet har pr. 1. april 2015 udbudt 17 entrepriser vedr. delprojekt A (akutmodtagelse og kvinde-barn-bygning) og det fondsfinansierede Center for Fordybelse og Tro. Der er 81 prækvalificerede entreprenører, og kontrakter med de vindende entreprenører forventes at blive indgået i september 2015. Akutmodtagelsen og Kvinde-barn-bygningen afleveres fra entreprenørerne ultimo 2018 og forventets klar til at modtage patienter i andet halvår 2019. Planlægning af hele flytteprocessen, flytning og kalibrering af udstyr, organisering og træning af personale i nye procedurer mv. pågår pt. Afleveringen er en forsinkelse på ca. 6 måneder og skyldes primært en ekstra granskning af hovedprojektet inden klargøring til udbud i april 2015. Der blev også oplyst om forsinkelsen i statusrapporten fra december 2014.
 
Ud- og ombygningen af Servicebygningen pågår, og hele bygningen forventes klar til brug i løbet af 4. kvartal 2017.
 
Regional Sterilcentral Herlev
Som nævnt ovenfor har der sammen med Regional Sterilcentral Rigshospitalet været afholdt fællesudbud, der resulterede i priser under det forventede. Projektet forløber som planlagt og forventes afleveret fra entreprenøren medio 2017 og klar til ibrugtagning ultimo 2018.
 
Nyt Hospital Hvidovre
Programmering og projektering af nybyggeriet pågår og forventes afsluttet i 2016, hvor byggearbejderne forventes at begynde. Ombygningsarbejder pågår i både ambulatorieetage og sengeafsnit.
 
Endeligt dispositionsforslag for nybyggeriet forelægges forretningsudvalget og regionsrådet på mødet i juni 2015. Projektforslag for nybyggeriet vil blive forelagt til godkendelse i regionsrådet ultimo 2015/primo 2016.
 
Nybyggeriet forventes udført fra ultimo 2016 til medio 2019 med forventet ibrugtagning for patienter primo 2020. Ombygningen af det eksisterende hospitals ambulatorieetage (rokadeplanen) er af hensyn til den daglige drift opdelt i flere etaper og udføres fra april 2013 til december 2017. Ombygning af sengestuer (sengebygningerne) gennemføres i forskellig takt fra 2015 og frem til de sidste gennemføres i 2020 efter afslutningen af nybyggeriet. Ombygningen af patientmodtagelser og sengestuer søges løbende fremrykket.
 
Projektet forløber planmæssigt.
 
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Generelt har der været lav aktivitet på projektet frem til 2. halvår 2014, da der har været dialog med Roskilde Kommune om skærpede krav til projektet fremsat af Roskilde Kommune. Resultatet af dialogen med kommunen er et 11-punktsprogram, som er grundlag for udarbejdelse af tillæg til lokalplanen for området. Dette blev godkendt af Plan- og teknikudvalget i Roskilde Kommune den 21. august 2014, hvorefter projektet blev genoptaget. Dog pågår der fortsat dialog med kommunen om udarbejdelse af lokalplan, som forventes godkendt af kommunen inden udgangen af 2015.
 
Dispositionsforslag til byggeriet forventes forelagt til godkendelse i regionsrådet ultimo 2015. Den samlede konsekvens for byggeriet er - som det også har været oplyst tidligere - en forsinkelse af projektet på 1-1½ år.
 
Nyt Hospital Nordsjælland
Projektet har i 2015 primært arbejdet med at færdiggøre byggeprogrammet, herunder indarbejde resultaterne af brugerprocessen. Byggeprogrammet forelægges til godkendelse i regionsrådet i juni 2015. Projektet arbejder desuden videre med de arkæologiske udgravninger, hvor etape 2 er påbegyndt i 2015 og forventes afsluttet i 2017.
 
Projektet forløber planmæssigt.
 
Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg
Byggeprocessen er gået i gang med etablering af tilkørsel med lyskryds fra Tuborgvej, oprettelse af brandvej på Bispebjerg Bakke samt etablering af overfladeparkering i det sydvestlige hjørne af matriklen. Opførslen af P-hus pågår og afsluttes ved årsskiftet 2015/2016 med forventet ibrugtagning primo 2016.
 
For så vidt angår logistik- og laboratoriebygning, pågår der fortsat projekteringsarbejde af hovedprojekt efter ændringer i sammensætningen af rådgiverteamet. Projekteringen forventes afsluttet sidst på sommeren 2015, mens licitationsresultatet forventes at foreligge ultimo 2015. Herefter igangsættes udførelsen af byggeriet. I sommeren 2015 påbegyndes indledende jordarbejder til byggegruben. Forventet aflevering fra entreprenøren er medio 2017, og ibrugtagning for patienter og personale er ultimo 2017. Dette svarer til en forsinkelse på ca. 1 år, hvilket er nyt i forhold til det tidligere oplyste.
 
Den igangværende 2. fase af projektkonkurrencen vedrørende akuthuset (udbud med forhandling med tre teams) afsluttes i august 2015, og den endelige vinder offentliggøres den 19. august. Forventet aflevering fra entreprenøren er i 2024, og samme år kan akuthuset tages i brug af patienterne.
 
For Ny Psykiatri Bispebjerg pågår 1. fase af projektkonkurrencen med valg af 1-3 ligeværdige vindere, som går videre til 2. fase af projektkonkurrencen (udbud med forhandling). Vinderne af første fase af projektkonkurrencen blev offentliggjort den 20. maj 2015 og er: Friis & Moltke og PLH Arkitekter, VK Studio og Mikkelsen Arkitekter samt Henning Larsen Architects og Alex Poulsen Arkitekter. Forventet ibrugtagning er ultimo 2022.
 
Det samlede projekt forløber planmæssigt.
     Dne Den 
                              Nyt Hospital Glostrup
Efter regionsrådets godkendelse af dispositionsforslaget i december 2014 arbejdes der nu på projektforslaget for neurorehabiliteringshuset samt på at sikre den økonomiske ramme og gode funktionelle løsninger i samarbejder med brugergrupper. Både personale og tidligere patienter inddrages i processen. Projektforslaget forventes klar til forelæggelse i regionsrådet ultimo 2015. Neurorehabiliteringshuset forventes afleveret fra entreprenøren i 2. kvartal 2018 og klar til ibrugtagning for patienter og personale i 3. kvartal 2018.
 
Parkeringshuset blev indviet i december 2014 og er nu taget i brug.
 
Projektet forløber planmæssigt.
 
Arbejdet i de politiske følgegrupper
Der er nedsat en politisk følgegruppe for hvert af de store hospitalsbyggerier. Følgegrupperne følger realiseringen af de nye byggerier og projekternes fremdrift og overvåger, at regionsrådets retningslinjer og beslutninger på området følges. I 1. halvår 2015 har/vil der blive afholdt mindst ét møde i hver af de politiske følgegrupper, bortset fra følgegruppen vedr. Nyt Hospital Glostrup. Her holdes det næste møde i slutningen af 2015, hvor projektforslaget for Neurorehabiliteringshuset forventes at foreligge.
 
Offentligt-private innovationssamarbejder
Med udgangspunkt i det politiske grundlag for byggerierne og Region Hovedstadens innovationspolitik arbejdes der fortsat med at udvikle offentligt-private innovationssamarbejde (OPI) i regi af hospitalsbyggerierne. Alle byggeprojekter har således mindst ét igangværende OPI-samarbejde, og hensigten er at udvikle løsninger, der er bedre og/eller billigere end eksisterende løsninger og samtidig bidrage til vækst, udvikling og beskæftigelse i erhvervslivet.
 
De igangværende OPI-projekter omfatter følgende:

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådet den 16. juni 2015. Næste statusrapport for de større hospitalsbyggerier forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen/ Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer
15008165

36.pdf
37.pdf

Bilag

Bilag 1 - Status for de store hospitalsbyggerier
Bilag 2 - Tidslinje


10. Godkendelse af byggeprogram for Nyt Hospital Nordsjælland

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland er et helt nyt hospital, som opføres i Hillerød Syd frem mod 2020. Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord og dermed for ca. 312.000 borgere. Projektet er på nuværende tidspunkt nået til byggeprogramsfasen, og der forelægges derfor et byggeprogram til politisk godkendelse.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1.     at byggeprogrammet for kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland godkendes, og
  2. at godkende igangsættelse af arbejdet med dispositionsforslaget, som er næste fase i projektet.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet, idet regionsrådet opfordres til at bede administrationen om i 2. halvår at fremlægge en sag om forventninger til den samlede sengekapacitet i de 5 planområder.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland omfatter opførelse af et nyt hospital på 124.000 m2 i Hillerød Syd med plads til 662 sengepladser med alle dertil hørende støttefunktioner, tekniske faciliteter, personalefaciliteter, kontorer, ankomstarealer, besøgsfaciliteter og parkeringsfaciliteter.
 
Projektets samlede investeringsramme er på 3,8 mia. kr. (2009 p/l), og der er modtaget endeligt tilsagn om finansiering fra kvalitetsfonden til projektet juni 2013. Selve konkurrenceprogrammet blev godkendt af Regionsrådet den 8. april 2014, og danner grundlag for det videre arbejde med byggeprogrammet.
 
Byggeprogrammet
Byggeprogram­met er en koordineret sammenfatning af bygherres krav og ønsker til byggeriet. Byggeprogrammet afdækker således krav og behov lige fra de politiske udmeldinger til de efterfølgende kliniske behov, som er afdækket i brugerprocessen. I det udarbejdede byggeprogram for Nyt Hospital Nordsjælland er der ikke ændret ved projektets overordnede rammer. Kvalitetsfondsprojektet følger de politisk vedtagede principper, herunder etablering af en fælles akutmodtagelse, 662 senge i en-sengsstuer samt varetagelse af behandling inden for 24 specialer. Overordnet set detaljerer byggeprogrammet, hvor­dan arealrammen på 124.000 m2 kan anvendes i de enkelte funktionsafsnit. Endvidere er de funktionelle sammenhænge blevet fastlagt på overordnet niveau, ligesom brugernes ønsker og behov til fremtidige nærheder, flows, funktionsområder og standardrum er blevet kvalificeret. De 662 senge er fordelt med 548 senge i de kliniske afdelinger, 90 senge i fælles akutmodtagelse og 24 intensiv senge. Desuden er emner som handicaptilgængelighed, patientsikkerhed, arbejdsmiljø og bæredygtighed behandlet i byggeprogrammet.
 
Brugerinddragelse
Udarbejdelse af byggeprogram er sket med input fra brugerprocesmøder med i alt ca. 200 medarbejdere fra Nordsjællands Hospital fordelt på 13 programgrupper. Brugerprocessen har resulteret i et katalog, der opsummerer de primære fund fra den samlede brugerproces, som siden hen er indarbejdet i byggeprogrammet. Byggeprogrammet består således af de samlede krav og rammer til projektet, herunder forudsætninger for projektet kvalificeret af brugerne, og dermed danner det grund­lag for udarbejdelse af det kommende dispositionsforslag. Der vil fortsat være brugerinddragelse i mindre omfang end hidtil, for eksempel på udvalgte emner i de følgende faser.
 
Projektøkonomi og den videre projektering
Der er i forbindelse med færdiggørelsen af byggeprogrammet ligeledes gennemført en kalkulation af projektets budget på baggrund af den gennemførte programfase. Kalkulationen ligger indenfor budgettet og danner dermed budgetrammen for den næste fase, som er dispositionsforslagsfasen.
 
Tidsplanen for projektet følges, og selve udførelsen af byggeriet forventes igangsat ultimo 2017 med aflevering fra entreprenøren ultimo 2020 og ibrugtagning for patienter 1. kvartal 2021.
 
Det samlede materiale for byggeprogrammet kan rekvireres.
 
Forelæggelse af byggeprogram for politisk følgegruppe
Byggeprogrammet er forelagt den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland den 29. april 2015. Følgegruppen har i den forbindelse afgivet følgende bemærkning til byggeprogrammets godkendelse:
 
"Byggeprogrammet har på et møde d. 29. april 2015 været forelagt den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland.
Følgegruppen er orienteret om, at etablering af et produktionskøkken i servicebyen fortsat er en mulig løsning, men at dette må afvente resultaterne af entreprenørudbuddene primo 2018, før der træffes beslutning om at projektere med et produktionskøkken. På det tidspunkt vil der være klarhed over, hvorvidt det er muligt at finansiere et produktionskøkken inden for totalrammen af projektet.
 
Følgegruppen bemærker, at projektet i forbindelse med dispositionsforslaget som følge af usikkerheden omkring et egentligt produktionskøkken bør arbejde videre med mulige alternativer til et produktionskøkken, fx større køkkener på sengeetagerne, således at patienterne tilbydes velsmagende, varierende og veltilberedt kost med mulighed for at vælge mellem forskellige retter på det tidspunkt, hvor patienten har lyst til at spise.
 
Det anbefales, at der kan etableres en ernæringsenhed, der kan understøtte patienterne før, under og efter indlæggelsen. Det fremtidige kostkoncept skal tage hensyn hertil."
 
Bemærkningen indgår i det videre arbejde med projektet.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Efter sagens behandling i Regionsrådet vil der blive udsendt en pressemeddelelse om byggeprogrammets godkendelse og fortsat fokus på god og ernæringsrigtig mad til patienten.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015, og regionsrådet den 16. juni 2015

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15007827



11. Dispositionsforslag for Nyt Hospital Hvidovre

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden modtog i april 2013 endeligt tilsagn fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, til medfinansiering af Nyt Hospital Hvidovre. Der er nu udarbejdet et dispositionsforslag, der forelægges til politisk vedtagelse. Dispositionsforslaget er baseret på konkurrenceforslag fra det vindende rådgivningsfirma, som blev godkendt af regionsrådet den 29. oktober 2013 og er videre-bearbejdet igennem blandt andet en omfattende brugerproces.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende disositionsforslag for Nybyggeriet, Nyt Hospital Hvidovre, og
  2. at godkende igangsættelse af arbejdet med projektering af Nybyggeriet, Nyt Hospital Hvidovre.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Susanne Langer (Ø) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Dispositionsforslaget vedrører Nybyggeriet – det ene af de tre projekter som Kvalitetsfondsprojektet omfatter. De øvrige er Rokadeplanen (Ombygning af Ambulatorieetagen), og Ombygning af Sengestuer (inkl. etableringen af nye patientmodtagelser).
 
Projektet
Den funktionelle struktur fra konkurrenceprojektet er fastholdt, men bygningens beliggenhed og udformning er justeret. Bygningen nu er ”spejlet” i forhold til konkurrenceforslaget for at forbedre trafikafviklingen til og fra hospitalet, hvilket allerede dommerbetænkningen påpegede et behov for. Desuden er byggeriet søgt yderligere tilpasset til at give plads til en fremtidig letbane langs Kettegård Allé ved at rykke bygningen lidt mod nord i forhold til vejen.

Der har i processen været særligt fokus på at få de bærende principper og funktioner fra det eksisterende Hvidovre Hospital indarbejdet og drøftet forsyningslinjer og logistik, da en stor del vil komme fra de nuværende faciliteter og herfra forsyne nybyggeriet – fx varer, mad, affaldshåndtering, sterilgods osv.
 
Der har i forbindelse med forslaget været særlig opmærksomhed på multianvendelighed, fleksibilitet og robusthed, blandt andet gennem en ensartet opbygning af de enkelte etager, således at bygningen kan tilpasses den kliniske udvikling gennem en ændret anvendelse af andre kliniske funktioner, særligt at sengestuer kan anvendes af andre afdelinger og at sengestuer kan konverteres til ambulant aktivitet alt efter udvikling i behov.
 
Brugerinddragelse
Der har i udarbejdelsen været en omfattende brugerproces med deltagelse af brugere fra såvel klinikkerne som fra den tekniske drift, fra service og støttefunktioner samt fra patientrepræsentanter fra det etablerede patient-pårørende-panel Mit Hospital Hvidovre. Funktioner som hygiejne, arbejdsmiljø, og patientsikkerhed har også været inddraget.
 
Brugerprocessen har også vist behov for at foretage mindre justeringer i forhold til konkurrence-projektet. I nærværende dispositionsforslag er der ligeledes ændret lidt i areal og omfang, idet der er sket en udvidelse på ca. 750 m2 som følge af 2020-energikravene, som projektet har valgt at følge: Større teknikrum og mere volumen i gange og skakte grundet større kanaler og føringer. Herudover er der udvidet marginalt med en opvarmet ambulancehal, der ikke var med i byggeprogrammet.
 
Der er i alt således foretaget en mindre justering af bruttoarealet til nu ca. 31.560 m2. Yderligere er forslaget disponeret for en udvidelse af den diagnostiske kapacitet i tilknytning til den fælles akutmodtagelse på en hensigtsmæssig måde.
 
Risici
Der har gennem projektforløbet løbende været afholdt risikoworkshops for afdækning af væsentlige relevante risici. Overvågningen/ajourføringen af risikovurderingerne har været gennemført efter regionens retningslinjer og vil også være en del af projektets kommende faser.
 
Blandt de noterede risici er bl.a. markedssituationen i entreprenørbranchen, således at der forud for udbud kan planlægges efter mest hensigtsmæssige udbudsform og mulighederne for om nødvendigt at justere projektet uden væsentlige meromkostninger.
 
Anlægsøkonomi
Der har i forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsforslaget været foretaget en successiv kalkulation – og en sideløbende kontrolberegning foretaget af bygherrerådgiver - på bygningsdelsniveau og forslaget er derfor mere detaljeret end normalt for dette projektstade. Formålet har været at sikre, at projektet og økonomien er afstemt. Det fremlagte dispositionsforslag er således kalkuleret til den givne tilsagnsramme.
 
Projektering og det videre forløb
Frem til december 2015/januar 2016 fortsætter totalrådgiverne arbejdet med udarbejdelse af et projektforslag, hvori der også indgår en mindre brugerproces. Den omfatter fastlæggelse af rumindretninger og udstyrs- og inventarspecifikationer. Desuden der pågår pt. et ”organiseringsspor” i hospitalets regi, hvor bemanding og patientforløb i akutmodtagelsen drøftes mellem direktion og afdelingsledelserne, hvilket har betydning for den endelige fastlæggelse af disponeringen af særligt modtagelsen i den fælles akutmodtagelse.
 
Den fastlagte tidsplan overholdes, således at:
- Projektforslaget afsluttes med udgangen af 2015, evt. 1. kvartal 2016
- Hovedprojektet afsluttes og udbud foretages ultimo 2016
- Ibrugtagning (aflevering af entreprenør og opstart af egen commissioning-proces) foretages i 2019
 
Det samlede materiale for dispositionsforslaget kan rekvireres.
 
Dispositionsforslaget blev gennemgået for projektets politiske følgegruppe på et møde den 22. maj 2015. Følgegruppen tog gennemgangen til efterretning.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådet den 16. juni 2015.
Projektforslaget forventes forelagt regionsrådet primo 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15002381



12. Forhøjelse af eksisterende bevilling til bygherreudgifter til Det Nye Rigshospital

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet godkendte i 2012 en investeringsbevilling til afholdelse af bygherreudgifter i perioden 2012-2014 i forbindelse med gennemførelse af det kvalitetsfondsfinansierede projekt "Det Nye Rigshospital." Bevillingen søges med denne sag forhøjet til afholdelse af de fortsatte bygherreudgifter frem til 2018. Projektet forventes fortsat gennemført indenfor den til projektet afsatte økonomiske ramme på 1.855 mio. kr. i 2009-priser.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende en forhøjelse af den eksisterende investeringsbevilling til udgifter til bygherrerådgivning og bygherreomkostninger med 74,3 mio. kr., og
  2. at bevillingen finansieres af det dertil afsatte rådighedsbeløb til Det Nye Rigshospital i investeringsbudgettet for 2015-2018.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet omfatter opførelse af den såkaldte Nordfløj på ca. 54.700 m² på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V’s Vej. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og NeuroCentret med senge, operationsstuer og støttefunktioner samt ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret. Derudover opføres et byggeri ved siden af Rockefellerkomplekset på ca. 8.000 m² ud mod Amorparken. Denne bygning skal indeholde patienthotel med 74 senge samt Rigshospitalets administration. Endelig opføres et parkeringshus med ca. 650 P-pladser beliggende på hjørnet af matriklen ved Frederik V’s Vej og Edel Sauntes Allé.
 
På nuværende tidspunkt er patienthotel/administrationsbygning samt det nye parkeringshus næsten færdiggjort og bygningerne forventes ibrugtaget henover sommeren og efteråret 2015, mens Nordfløjet forventes at stå færdig i løbet af 2018. Det kan i den forbindelse oplyses at projektet fra statens side er underlagt en stram økonomisk ramme og administrationen har derfor stor fokus på den økonomiske styring af projektet, herunder på reservebeholdninger og tilpasningsmuligheder.
 
Regionsrådet godkendte på mødet i maj 2012 en investeringsbevilling på 26 mio. kr. til bygherreudgifter i perioden 2012-2014 forbundet med gennemførelse af det kvalitetsfondsfinansierede projekt "Det Nye Rigshospital."
 
Til den videre styring af det kvalitetsfondsstøttede byggeri på Rigshospitalet forventes der frem til 2018 at være et udgiftsbehov på forventet ca. 75 mio. kr. Der er således behov for regionsrådets godkendelse af en forhøjelse af den tidligere afgivne bevilling til afholdelse af bygherreomkostninger med yderligere 74,3 mio. kr., således at den samlede bevilling til bygherreudgifter fremover vil udgøre ca. 100 mio. kr.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Bygherreudgifter og -omkostninger, der dækker over udgifter til projektafdeling, bygherrerådgiver, advokat, øvrige rådgiverydelser, kunst, systemunderstøttelse, geotekniske undersøgelser/prøver, byggetilladelse, landinspektør og øvrige bygherreomkostninger.
 
Det Nye RigshospitalIalt2015201620172018
Forhøjelse af bevilling til bygherreudgifter74,323,320,314,216,5
mio. kr.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni og regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg/ Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15006634



13. Køb af areal i forbindelse med nybyggeri på Rigshospitalet, Glostrup

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I forbindelse med det planlagte nybyggeri på Glostrup Hospital er der udarbejdet en ny lokalplan for området. Lokalplanen blev vedtaget i kommunalbestyrelsen den 11. marts 2015. Vedrørende vej-, sti- og parkeringsforhold bestemmer lokalplanen, at vejadgangen til matriklen primært skal ske fra Nordre Ringvej. Der kan dog etableres en vejadgang til Sportsvej mod vest, som udelukkende må bruges som nødvej. Til brug for anlæg af nødvejen foreslås det, at der købes et mindre areal af kommunen. Købet giver samtidig mulighed for at anlægge et antal parkeringspladser.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende køb af areal af Glostrup Kommune på de i mødesagen anførte vilkår,
  2. at koncerndirektionen bemyndiges til at indgå aftale om den endelige arealstørrelse og købesum, og
  3. at udgiften, der forventes at beløbe sig til 375.000 - 450.000 kr. finansieres af den pulje til trafikale omlægninger i forbindelse med hospitalsbyggerierne, som er afsat i driftsbudgettet.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Efter lokalplanen for hospitalet er godkendt i marts 2015 kan arbejdet med nødudkørslen færdiggøres. Vejen blev midlertidigt åbnet som byggepladsvej i forbindelse med byggeriet af P-huset, der blev ibrugtaget i december 2014. Vejen skal nu omdannes til permanent nødudkørsel, der kan anvendes ved eksempelvis ambulancekørsel eller i forbindelse med brand. I øjeblikket er der kun en adgangsvej til og fra Glostrup Hospital, hvilket er en uholdbar løsning i forhold til eksempelvis udrykningskørsel. Nødvejen kan i særlige tilfælde desuden anvendes som byggepladsvej ved opførelsen af det nye Neurorehabiliteringshus.
 
For at kunne etablere nødvejen og samtidig sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af arealerne, er det aftalt med Glostrup Kommune, at et mindre areal overføres fra kommunen til regionen. Med jordkøbet sikres en hensigtsmæssig linjeføring, plads til stier og mulighed for anlæggelse af ca. 38 flere parkeringspladser. Arealet forventes at udgøre ca. 1500 m2, men da den endelige vejføring og etablering af parkeringspladser ikke er fastlagt endnu, kan størrelsen på arealet ændre sig.
 
Kommunens pris på 260 kr. pr. m2 er fastsat af en af kommunen udpeget landinspektør med baggrund i den påtænkte anvendelse. Det svarer til ca. 400.000 kr. for hele arealet. Vurderingen ligger på niveau med kvadratmeterpriserne for de omkringliggende matrikler med lignende anvendelse.
 
Den endelig købesum vil afhænge af antallet af m2 i det endelige projekt og den samlede pris vil først kunne beregnes der.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Med godkendelse af denne sag søges om bemyndigelse til, at Region Hovedstaden erhverver sig jordarealet samt at jordkøbet finansieres af den i driftsbudgettet afsatte pulje til trafikale omlægninger i forbindelse med hospitalsbyggerierne. Puljen udgør inden 2. økonomirapport 2015 39,3 mio. kr.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni og regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15006735

38.pdf

Bilag

Skitse over grundkøb ved Glostrup


14. Revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Budgetaftalen for 2015 fastlægger, at Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020) skal revideres. Regionsrådet har til mødet den 3. februar 2015 efter indstilling fra administrationen sendt 11 forslag til ændringer af HOPP 2020 i bred høring.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
  1. at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler at følgende ændringsforslag indgår i revisionen af ’Hospitals- og Psykiatriplan 2020’:
a. Der skal arbejdes hen i mod en ensretning af optageområderne for kvinde-barn specialerne, og en pædiatriske patient er aldersgruppen 0-18 år,
b. regionens to afdelinger for hudsygdomme og allergi sammenlægges på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg),
c. regionens to brystkirurgiske afdelinger inkl. mammaradiologien og ledelsen af brystkræftscreeningsprogrammet sammenlægges på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev),
d. specialet klinisk onkologi (kræftbehandling) samles på to afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet (Blegdamsvej) og Herlev og Gentofte Hospital (Herlev),
e. den ortopædkirurgiske funktion på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler (Frederiksberg) lukkes, og opgaverne fra afdelingen vil fremadrettet blive varetaget af regionens øvrige ortopædkirurgiske afdelinger, og de fordeles mellem afdelingerne efter optageområde,
f. varetagelsen af den specialiserede håndkirurgi fra hele regionen skal samles på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte) med undtagelse af enkelte funktioner, som fortsat varetages på Nordsjællands Hospital,
g. den urologiske aktivitet samles på to afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet (Blegdamsvej) og Herlev og Gentofte Hospital (funktion på begge matrikler),
h. regionens fire reumatologiske afdelinger (gigtsygdomme) samles organisatorisk til én afdeling ledet af Rigshospitalet (den sengebårne aktivitet for hele regionen samles fysisk på Glostrup-matriklen),
i. organisatorisk og fysisk sammenlægning af Psykiatrisk Center København med Psykiatrisk Center Frederiksberg,
j. organisatorisk sammenlægning af Psykiatrisk Center Glostrup med Psykiatrisk Center Hvidovre.
  1. at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, at revisionen af ’Hospitals- og Psykiatriplan 2020’ får titlen ’Hospitalsplan 2020’.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet, således at sagen kan behandles på regionsrådets ekstraordinære møde den 22. juni 2015.
 
Partierne oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres endelige stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Rammen for revisionen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020
Den 8. september 2014 indgik syv partier aftale om regionens budget for 2015. Aftalen fastlægger, at der skal laves en revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020). I aftalen er rammerne for en revision af HOPP 2020 beskrevet. For uddybning af budgetaftalen for 2015 henvises til:
https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Budgetaftale-bygger-fremtiden-for-hovedstadsregionen.aspx
 
Formål med en revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020
Region Hovedstaden er landets største hospitalsvæsen. Målet er, at det også skal være landets førende hospitalsvæsen, som leverer behandling af høj kvalitet på internationalt niveau. Regionens hospitaler skal derfor være kendetegnet ved at levere:
Revisionen af HOPP 2020 skal understøtte, at disse mål kan opnås. Samtidig skal revisionen understøtte, at de pejlemærker og den nye ledelsesstruktur, der er besluttet med budgetaftalen for 2015, kan implementeres, og den forventede effekt i forhold kvalitet, effektivitet og optimal anvendelse af de fysiske rammer kan opnås.
 
Høringssvar fra organisationerne og borgere
I perioden den 4. februar til 24. april 2015 har ændringsforslagene været sendt i bred høring, og der er afviklet en række høringsaktiviteter. Bl.a. har der været omdelt 'postkort' på hospitalerne, således at patienter, pårørende og andre interesserede let har kunnet tilkendegive deres mening. Der har været etableret debatfora på regionens hjemmeside, der er gennemført HOPP-aktiviteter på facebook, og der er afholdt høringsmøder for både ansatte og patientforeninger.
 
Generelt har der været stor interesse for at afgive høringssvar og deltage i debatten om regionens hospitaler. Administrationen har modtaget 105 høringssvar fra organisationer/større grupper, 122 høringssvar fra borgere (enkeltpersoner/par/familier) samt mange bidrag via debatforum, facebook og 'postkort'.
 
Hovedlinjerne i ændringsforslagene støttes af høringsparterne. De foreslåede ændringer kommenterer høringsparterne på i større eller mindre grad. Der kommenteres primært på forslaget om at samle onkologien på to matrikler, samle de to afdelinger for hudsygdomme og allergi ledelsesmæssigt og på sigt fysisk, samt at samle brystkræftbehandligen og mammaradiologien på et hospital. Der kommenteres i høringssvarene desuden på opgaver og placering af specialer og funktioner, som ikke er sendt i høring, og der er høringssvar, som adresserer Sundhedsstyrelsens specialeplan, og derfor ikke er relevante i denne sammenhæng.
 
En opsummering af alle høringssvarene samt en opsummering af de nævnte ekstra aktiviteter såsom debatfora og postkort er vedlagt som bilag 2. Alle høringssvarene kan desuden læses i deres fulde længde på www.regionh.dk.
 
I høringsperioden blev der endvidere afholdt to høringsmøder. Et møde var målrettet ansatte i regionen og de personalepolitiske organisationer inkl. MED-udvalgene, og et andet møde var målrettet patientorganisationerne. Til møderne havde de indbudte målgrupper mulighed for at få uddybet ændringsforslagene samt debattere både indbydes og med medlemmer af regionsrådet om regionens hospitalsplan.
 
Rådgivning og bemærkninger fra Sundhedsstyrelsen
Regionen har i overensstemmelse med sundhedsloven fremsendt ændringsforslagene til Sundhedsstyrelsen med henblik på at modtage rådgivning. Styrelsen giver generelt udtryk for, at planen indeholder mange gode hensigter og mål for fremtidens sygehusvæsen i regionen. Overordnet ønsker Styrelsen, at planen indeholder en oversigt over, hvilke specialer og funktoner, der skal være på de enkelte matrikler. Regionens hospitalsplan er en overordnet beskrivelse af organiseringen og specialefordelingen mellem regionens hospitaler, og idet alle regionens hospitaler har funktioner på flere matrikler (med undtagelse af Bornholms Hospital) vil planen ikke indeholde en oversigt af denne art. Ansøgninger til Sundhedsstyrelsen i forhold til varetagelse af specialfunktioner vil selvfølgelig være matrikel-specifikke og i fuld overensstemmelse med Styrelsens anbefalinger og krav til varetagelse af specialfunktioner (rådgivningsbrevet er vedlagt som bilag 5).
 
De foreslåede ændringerne indenfor somatik støttes generelt, eller så har Styrelsen ingen bemærkninger til dem. Der anmodes om en uddybninger på et par områder, bl.a. mener Styrelsen ikke, at det fremgår tydeligt hvor i ensretningen af kvinde-barn specialerne består i og de bemærker, at det heller ikke fremgår af ændringsforslaget på hvilken matriklen brystkræftbehandlingen skal samles. De uddybende bemærkninger og ønsker til konkretiseringer Styrelsen ønsker, er der redegjort for i brev af (bilag 6) til Styrelsen.
 
Sundhedsstyrelsen yder i deres brev rådgivning om en række forhold inden for psykiatrien, som ikke er sendt i høring, og som er vedtaget i forbindelse med ’Psykiatriplan 2007’ eller ’Hospitals- og Psykiatriplan 2020’. Administrativt er det vurderingen, at styrelsen har misforstået hvilke ændringsforslag, regionen har anmodet om rådgivning om. Der er derfor i det fremsendte et brev til Styrelsen, hvori ændringsforslagene er uddybet, og det er tydeliggjort, hvad der er ’nye’ og ’gamle’ ændringer.
 
Administrationens indstilling til ændringer af Hospitals- og Psykiatriplan 2020
På baggrund af den gennemførte høringsproces anbefaler administrationen forretningsudvalget og regionsrådet, at følgende forslag indgår i revisionen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020:
 
Herudover har to forslag været sendt i høring, som administrationen foreslår ikke indgår i revisionen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020:
Alle administrationens indstillinger er uddybet og begrundet i vedlagte bilag 3.
 
Hospitalsplan 2020
Med revisionen af hospitalsplanen får regionen følgende hospitaler:
De seks somatiske hospitaler i regionen har hver deres kliniske profil og optageområde. Sammen med Region Hovedstadens Psykiatri (regionens psykiatri hospital) udgør de seks somatiske hospitaler regionens samlede hospitalsvæsen, og de har et fælles ansvar for at levere den bedst mulige hospitalsbehandling til alle regionens borgere.
 
De fire akuthospitaler har alle de specialer og funktioner tilstede på matriklen med akutmodtagelse, som varetagelsen af denne opgave forudsætter ifølge Sundhedsstyrelsen krav og anbefalinger, men derudover er der forskel på de fire akuthospitalers størrelse og kliniske profil. Optageområderne for regionens akuthospitaler er alle blandt de største i landet.
 
Akuthospitalernes kliniske profiler kan ikke - og skal ikke - være ens. Der er nogle specialer, som kun er på et eller to af regionens akuthospitaler. Frem for at se de fire akuthospitaler som ens og lige store, tydeliggør revisionen, at der er forskel på akuthospitalerne både i størrelse og klinisk profil. Det kan ikke være anderledes inden for de rammer regionen skal organisere hospitalsdriften. Målet er ikke at etablere fire akuthospitaler af samme størrelse og med samme profil, men derimod at sikre den bedst mulige behandling for regionens borgere indenfor de givne rammer, hvor akuthospitaler uanset størrelse og kliniske profil forventes at samarbejde på tværs af ledelser og matrikler til gavn for patienterne.
 
Hospitalernes forskellige kliniske profiler betyder, at der på en række områder i højere grad skal samarbejdes mellem (akut)hospitalerne. Eksempelvis skal der etableres et tættere samarbejde mellem hospitalerne i henholdsvis planlægningsområde Nord og Midt og planlægningsområder Syd og Byen for at sikre et ensartet hospitalstilbud til borgerne uanset bopæl, se vedlagte bilag 4 for uddybning af hospitalsprofilerne.
 
Regionens hospitalsplan beskriver en overordnet ramme for hospitalernes opgavevaretagelse, og planen fastlægger kun i begrænset omfang fastlægge fordelingen af opgaver mellem de hospitalsmatrikler, der er sammenlagt under samme hospitalsdirektion. Det er dog fortsat vigtigt, at der fastholdes en ensartethed på tværs af regionens planlægningsområder, så at der sikres et ensartet tilbud til regionens borgere, uanset hvor man bor. Der vil derfor være funktioner, hvor hospitalsplanen fastlægger, hvor (på hvilken matrikel) en funktion skal varetages, eksempelvis placeringen af akutmodtagelser og akutklinikker. Der vil ligeledes være funktioner/specialer, hvor en direktion ikke kan ændre på, hvor funktionen fysisk varetages på grund af de rammer for hospitalsdriften, som kvalitetsfondsbyggerierne fastlægger eller på grund af Sundhedsstyrelsens kriterier for at varetage en funktion (specialeplan).
 
Herudover vil hospitalsdirektionen i samarbejde med koncerndirektionen have muligheden for at tilpasse hovedparten af aktiviteten og funktionerne på de forskellige matrikler, hvis en ændret fordeling mellem matriklerne i endnu højere grad vil kunne understøtte høj faglig kvalitet, sammenhæng og driftsoptimering.
 
Regionens hospitalsplan hedder ’hospitals- og psykiatriplan’. Det foreslås, at navngivningen af planen ændres til ”Hospitalsplan”, idet Region Hovedstadens Psykiatri er ét hospital, og psykiatri er ét lægeligt speciale på lige fod med øvrige hospitaler og specialer. Revisionen af HOPP 2020 vil derved blive navngivet ” Hospitalsplan 2020 ” (HOP 2020). En revideret udgave af "Hospitalsplan 2020" med synlige rettelser i forhold til høringsudgaven af HOPP 2020 med administrationens ædringsforslag, er vedlagt som bilag 1.
 
Implementeringsplan
Der er med inddragelse af de berørte hospitalsdirektioner udarbejdet en overordnet implementeringsplan, der skitserer, hvornår ændringsforslagene kan implementeres, jf. bilag 7.
 
Såfremt ændringsforslagene vedtages, vil implementeringsplanen skulle yderligere konkretiseres. Det er vigtigt med en koordineret implementering, hvor der sikres en aktiv involvering af alle berørte hospitalsdirektioner, afdelingsledelser og MED-udvalg. Alle ændringsforslag vil blive gennemført i overensstemmelse med regionens personalepolitiske principper, og de ansvarlige hospitalsdirektioner vil sikre en tæt dialog med de relevante medarbejderudvalg og afdelingsledelser.
 
Implementeringsplanen forudsætter, at der på ’modtagerhospitalerne’ skabes de nødvendige fysiske rammer før indflytningerne kan ske. Det vurderes på den baggrund, at ændringsforslagene vedr. følgende specialer vil kunne være implementeret med udgangen af 2016:
For kvinde-barn specialerne gælder, at implementering afventer erfaringerne med ændrede optageområder for fødsler (obstetrikken - ”fødselsrokaden”).
 
For ændringsforslagene vedr. de øvrige specialer er der en længere tidshorisont for implementeringen:

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Hvis indstillingen godkendes, vil de beskrevne ændringer i "Hospitalsplan 2020" kunne realiseres endeligt (jf. implementeringsplanen) ved de beslutninger, der træffes i forbindelse med budgetlægningen for de kommende år, herunder i takt med, at der kan skabes økonomisk mulighed for at realisere de med ændringerne forbundne etableringsudgifter.
 
Der er i det vedlagte bilag (bilag 8) foretaget en vurdering af de samlede økonomiske konsekvenser af implementeringsplanen.
 
Den samlede årlige driftsbesparelse ved fuld implementering i 2020 er på 40 mio. kr. Det er vurderingen at der i 2016 vil kunne opnås en driftsbesparelse på 12 mio. kr.
 
I notatet er også angivet konsekvenserne af den ovennævnte implementeringsplan, hvor der i 2016 og følgende år vil skulle afholdes etableringsudgifter for i alt 67 mio. kr., udover allerede besluttede investeringer. Det skal bemærkes, at der endnu ikke er foretaget en opgørelse af de etableringsudgifter, der er nødvendige for at samle ambulatoriefunktionerne for hudsygdomme og allergi.
 
I forhold til den del af implementeringsplanen, der vurderes mulig at implementere ved udgangen af 2016, vil de økonomiske konsekvenser, dvs. etableringsudgifter og mulige besparelser blive søgt indarbejdet i budget 2016.
 
Det kan tilføjes, at der for så vidt angår de foreslåede ændringer på det psykiatriske område vil kunne realiseres en samlet årlig driftsbesparelse på 6,0 mio. kr. på administration og ledelse ved den organisatoriske sammenlægning af centrene.
 
Med den fysisk sammenlægning af PC Frederiksberg og PC København vil der yderligere kunne nedbringes en række matrikelspecifikke udgifter og udgifter til beredskab, så som husleje, vedligeholdelse, bag- og forvagt samt lønudgifterne til tværfaglig ledelse.

KOMMUNIKATION
Efter Regionsrådet har truffet en beslutning om, hvad der skal indgå i revisionen af HOPP 2020, sendes der en pressemeddelelse ud, som også lægges på regionens hjemmeside. Derudover vil nyheder på blandt andet regionens intranet, i ledernyhedsbrevet KoncernNYT og andre kanaler formidle beslutningen til forskellige interessenter. Siderne på regionh.dk bliver desuden opdateret. En kort, tilgængelig oversigt over den reviderede HOPP 2020 og en længere publikation til særligt interesserede bliver også udarbejdet.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådes ekstraordinære møde den 22. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Journalnummer
14013453

39.pdf
40.pdf
41.pdf
42.pdf
43.pdf
44.pdf
45.pdf
46.pdf
47.pdf

Bilag

Hospitalsplan 2020 _med synlige rettelser ift. høringsversionen_juni 2015
RESUMÉ af høringssvar til revision af HOPP 2020_maj 2015
Notat administrationens endelige forslag til Hospitalsplan 2020_til forligskredsen
Notat hospitalsprofiler - Hospitalsplan 2020
Sundhedsstyrelsens rådgivning til revisionen af HOPP 2020_april 2015
Brev til SST vedr. rådgivning til revision af HOPP 2020 _juni 2015
Implementeringsplan Hospitalsplan 2020
Notat økonomiske konsekvenser ved implementering af Hospitalsplan 2020
Høringssvar HOPP-revision fra KRÆFT og SUND juni 2015


15. Status for mammografiscreeningsprogrammet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
På mødet den 11. november 2014 blev forretningsudvalget orienteret om forsinkelse i 3. runde af screeningsprogrammet for brystkræft, som blev gennemført i perioden fra januar 2012 - maj 2014. Administrationen har efterfølgende undersøgt omfanget af kvinder, som har fået konstateret brystkræft og som har været indkaldt for sent til screening. Af de kvinder, som har fået konstateret brystkræft i 3. runde, har kvinderne været inviteret mellem 1 til 4 måneder for sent.

INDSTILLING
Kræftudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at orientering tages til efterretning,
  2. at de berørte kvinder informeres om deres klage- og erstatningsmuligheder ved Patienterstatningen, og
  3. at alle berørte kvinder skal kontaktes uafhængig af forsinkelsens varighed.

POLITISK BEHANDLING
Kræftudvalgets beslutning den 26. maj 2015:
Ad 1: Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Ad 2: Udvalget godkendte indstillingen. Brevet, som sendes til de berørte kvinder, er vedlagt som bilag.
Ad 3: Udvalget indstiller til forretningsudvalget og regionsrådet, at alle kvinder, der er blevet forsinket indkaldt, informeres ud fra de faglige retningslinjer, uafhængig af forsinkelsens varighed.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Tredje regionale screeningsrunde
Med indførelsen af kræftplan II blev det besluttet, at regionerne hvert andet år skal tilbyde mammografiscreening til kvinder mellem 50-69 år. Screeningsintervallet er i de kliniske retningslinjer fastsat til 24 mdr. (+/- 3 mdr.), og det skal derfor tilstræbes, at der maksimalt er 2 år og 3 måneder mellem den enkelte kvindes screeninger.
 
Tredje regionale screeningsrunde blev gennemført på 2 år og 4 måneder. Årsagerne til forsinkelsen er dels, at screeningspopulationen i regionen er steget med 6 % (fra ca. 194.000 til 205.000) siden opstart af screeningsprogrammet, og dels at et stigende antal kvinder har deltaget i screeningsprogrammet. I 3. screeningsrunde deltog 80 % af de inviterede kvinder, hvilket er en stigning på 8 procentpoint i forhold til 2. screeningsrunde. Som følge af stigningen i både målgruppe og deltagelsesprocent blev der gennemført 11.470 flere screeninger i 3. runde sammenlignet med 2. runde.
 
Det store pres på screeningsklinikkerne og forsinkelsen i løbet af 3. runde har betydet, at ikke alle kvinder blev inviteret til screening inden for 2 år og 3 måneder i forhold til deres screening i 2. runde. En for sen invitation til screening kan have medført en forsinket diagnostik og behandling for de kvinder, som har fået konstateret brystkræft i 3. runde.

Kvinder med brystkræft som har været indkaldt for sent til screening
Efter afslutningen af 3. screeningsrunde blev der udarbejdet en opgørelse som viste, at 935 kvinder fik konstateret brystkræft i forbindelse med deres screening i 3. runde.
 
Administrationen har i nedenstående tabel opgjort, hvor mange af de 935 kvinder med en brystkræftdiagnose, som har været inviteret for sent til screening.
 
Kvinder som er inviteret rettidigt (2 år +/- 3 mdr.)
381
Kvinder som er inviteret op til 1 måned for sent
213
Kvinder som er inviteret op til 2 måneder for sent
183
Kvinder som er inviteret op til 3 måneder for sent
35
Kvinder som er inviteret op til 4 måneder for sent
1
Kvinder uden screeningsinterval*
122
Antal kvinder med brystkræftdiagnose i 3. runde
935
*Antallet indeholder kvinder, som grundet alder først er indrullet i 3. runde, samt kvinder som er tilflyttet regionen.
 
Opgørelsen viser, at ud af de 935 kvinder med en brystkræftdiagnose i 3. runde, er 381 kvinder inviteret til screening inden for det fastsatte tidsinterval, og der har dermed været under 2 år og 3 mdr. siden deres screening i 2. runde. I alt er 432 kvinder med en brystkræftdiagnose for sent indkaldt til screening. Heraf er 213 kvinder forsinket under 1 måned, mens 219 kvinder har været mere end 1 måned forsinket. Endvidere er 122 kvinder frasorteret, da de først blev indrullet i screeningsprogrammet i 3. runde og således ikke har modtaget et tilbud om screening for sent.
 
Udover de kvinder, som har været inviteret for sent og fået konstateret brystkræft i forbindelse med deres screening i 3. runde (432 kvinder), vil der også være kvinder, som har fået konstateret brystkræft uden om screeningsprogrammet (fx via henvisning fra egen læge) på et tidspunkt, hvor de burde have været indkaldt til screening. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en opgørelse over antallet af disse kvinder, men det forventes ikke at være et stort antal. Administrationen er i gang med at klarlægge og identificere, hvilke kvinder det drejer sig om.
 
Erstatningsmuligheder
Alle patienter er omfattet af en offentlig erstatningsordning, og det er Patienterstatningens opgave at sikre, at patienter får den erstatning, de er berettiget til efter loven. I denne sag omkring forsinkelse i screeningsprogrammet for brystkræft har administrationen været i dialog med Patienterstatningen og nedenfor præsenteres klage- og erstatningsmulighederne nærmere.
 
Erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Den relevante bestemmelse i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet er § 20, stk. 1, nr. 1, hvor det hedder:
”Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af følgende måder:
1) hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling eller lignende, hvorved skaden ville være undgået”.
 
Hvis forsinket diagnosticering af en kræftsygdom indebærer, at patientens overlevelsesprognose bliver forringet, og den erfarne specialist kunne have undgået forsinkelsen, så er patienten berettiget til erstatning.
 
Herfra gælder dog en væsentlig undtagelse, som ligger i ordene ”under de i øvrigt givne forhold”. Hvis en forsinkelse skyldes ressourcemæssige begrænsninger (penge, personale og udstyr etc.), så udløser en eventuel skade som følge af forsinkelsen ikke erstatning. Ressourcemæssige begrænsninger og manglende kapacitet kan ikke i sig selv begrunde erstatningsansvar. Det er ikke lovens intention at kompensere for de ressourcemæssige rammer, som den pågældende specialist arbejder under.
 
Patienterstatningen har i brev af 12. januar 2015 til Region Hovedstaden (vedlagt som bilag) oplyst, at Patienterstatningen vurderer, at forsinkelsen i screeningsprogrammet skyldes ressourcemæssige begrænsninger. De kvinder, der er indkaldt for sent til screening, er derfor ikke berettiget til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patienterstatningen har oplyst, at de derfor vil afvise anmeldelser fra kvinderne, men at de vil opkræve almindeligt administrationsgebyr fra regionen for hver anmeldelse (ca. 12.500 kr. pr. anmeldelse).
 
Patienterstatningen har i en anden sammenhæng meddelt regionerne, at en forsinkelse på op til 30 dage ved diagnosticering af brystkræft ikke med overvejende sandsynlighed medfører en ændring af overlevelsesprognosen eller behandlingsstrategien (brev af den 10. februar 2015 er vedlagt som bilag). Patienterstatningen afviser sådanne sager, fordi patienten ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade som følge af den forsinkede diagnosticering, men også her vil de opkræve administrationsgebyr fra regionen for hver anmeldelse (ligeledes ca. 12.500 kr. pr. anmeldelse).
 
Vejledende udtalelse og erstatning pr. kulance
Patienterstatningen har tilbudt - mod betaling - at afgive vejledende udtalelser og vurdere, om kvinderne er påført en skade og ville være berettiget til erstatning, hvis der ikke havde foreligget ressourcemæssige begrænsninger.
 
Administrationen kan ikke anbefale, at det politisk besluttes at udbetale erstatning i visse typer af patienterstatningssager, hvor Patienterstatningen har vurderet, at betingelserne for at yde erstatning ikke er opfyldt (erstatning pr. kulance). Dels er det fornødne lovgrundlag til at udbetale erstatning ikke til stede, og dels vil en ulovhjemlet begunstigelse af enkelte patientgrupper, som er påført en skade, uden at betingelserne for at yde erstatning er opfyldt, udgøre en forskelsbehandling, som kan være i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
 
Generelt om erstatningsbeløb
Det er ikke muligt at sige, hvad en eventuel erstatning konkret vil andrage, idet hver enkelt patients skade skal vurderes individuelt. Generelt om erstatningsbeløb i forbindelse med forsinket diagnosticering af kræftsygdomme kan dog siges, at hvis diagnoseforsinkelsen har medført en forringelse af patientens statistiske overlevelsesprognose, kan der tilkendes en godtgørelse for varigt mén på op til 10 % (ca. 80.000 kr.). Hvis patienten senere udvikler uhelbredelig kræft, opstår spørgsmålet, om udviklingen af uhelbredelig kræft/dødsfald med overvejende sandsynlighed skyldes diagnoseforsinkelsen eller er en følge af selve kræftsygdommen. Patienterstatningen indhenter typisk eksterne speciallægevurderinger med prognostiske vurderinger om dødsrisikoen på det tidspunkt, hvor diagnosen blev stillet, sammenholdt med hvordan dødsrisikoen ville have været på samme tidspunkt, hvis behandlingen var iværksat rettidigt. Hvis diagnoseforsinkelsen står for den største del af den samlede dødsrisiko, er det overvejende sandsynligt, at udviklingen af uhelbredelig kræft/dødsfaldet er forårsaget af diagnoseforsinkelsen. I så fald kan der være tale om meget store erstatningsbeløb, da patienterne i den situation kan tilkendes godtgørelse for varigt mén på op til 100 %, erstatning for 100 % tab af erhvervsevne, ligesom de efterladte vil være berettiget til erstatning for tab af forsørger.
 
Orientering af de berørte kvinder
Det anbefales, at de berørte kvinder orienteres om deres erstatningsmuligheder. Det er dog vurderingen, at det vil være nødvendigt at gøre kvinderne opmærksom på Patienterstatningens vurdering om, at de som følge af ressourcemæssige grunde i screeningsprogrammet forventeligt ikke er berettiget til erstatning.
 
Administrationen udarbejder et forslag til brev til de berørte kvinder.
 
Der er behov for at beslutte, om der bør tages kontakt til de kvinder, som er indkaldt med en forsinkelse på op til 30 dage, da Patienterstatningen i anden sammenhæng har oplyst, at disse sager vil blive afvist, da patienten ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade.
 
Status for mammografiscreeningsprogrammet fremadrettet
For at undgå fremtidige forsinkelser i screeningsprogrammet er der tilført ekstra økonomiske ressourcer til at screene den øgede screeningspopulation. Det forventes, at tilførslen af disse midler vil være tilstrækkeligt til, at kvinderne i løbet af 4. runde kan inviteres rettidigt til mammografiscreening, og at der fremadrettet kan undgås forsinkelser i screeningsprogrammet.
 
På individniveau vil der formentlig være kvinder, som i 4. runde er inviteret for sent, da det efter tilførelsen af ekstra økonomiske ressourcer tager tid at sikre den tilstrækkelige kapacitet til at screene alle kvinder i målgruppen indenfor maksimalt 2 år og 3 måneder. Derfor vil der også være kvinder, som i 4. runde diagnosticeres med cancer og har været inviteret for sent til screening. Beslutningen om at orientere de berørte kvinder vil derfor kræve en lignende opgørelse fremover, for at alle kvinderne i screeningsprogrammet behandles liges.
 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.
 
De økonomiske omkostninger udgør administrationsbidrag for sagsbehandlingen i de sager, som anmeldes over for Patienterstatningen, hvilket udgør ca. 12.500 kr. pr. anmeldt sag. Administrationen arbejder, som beskrevet, på at identificere alle kvinder, som har været berørt af en for sen invitaion til screening. Hvis eksempelvis 300 kvinder vælger at anmelde deres sag til Patienterstatningen, når de er informeret om forsinkelsen, vil det alene i administrationsgebyr komme til at koste regionen 3.750.000 kr.

KOMMUNIKATION
Der forventes planlagt en presseindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles i forretningsudvalget d. 9. juni og i regionsrådet d. 16. juni.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Journalnummer
14009169

48.pdf
49.pdf
50.pdf

Bilag

Brev_10-02-2015
Brev_til regionH_PE
Brev_orientering om forsinkelse i mammografiscreening_maj 2015


16. Status for enstrenget og visiteret akutsystem

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget får månedligt forelagt status for aktivitet og efterlevelse af servicemål for enstrenget og visiteret akutsystem.

INDSTILLING
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Godkendt.
 
Administrationen orienterede om det nedbrud, der var på telefonerne til 112 og 1813 fredag den 5. juni 2015 om aftenen samt de sikkerhedsprocedurer, der indtræder ved sådanne hændelser. Regionsrådet modtager en orientering, når den endelige årsag er klarlagt.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Aktivitet og ventetid i enstreget og visiteret akutsystem er opgjort for april 2015 for akutmodtagelser og akutklinikker samt for maj 2015 for Akuttelefonen 1813.
 
Den månedlige status er forenklet i forhold til tidligere for at øge overskueligheden, så der fremgår data for de to foregående måneder samt et samlet tal for 2014. For en næmere gennemgang henvises til bilaget.
 
Akuttelefonen 1813
Akuttelefonen 1813 har i maj 2015 håndteret 83.155 opkald til Akuttelefonen 1813 og 11.980 opkald til Akuttelefonen 1813 blev viderestillet til en læge. Det er det højeste antal opkald til Akuttelefonen 1813 på en måned siden etableringen af Akuttelefonen. Det svarer til i gennemsnit ca. 2.680 opkald til Akuttelefonen 1813 i døgnet, hvoraf ca. 386 opkald viderestilles til en læge. Antal opkald pr. dag er steget med over 260 opkald dagligt i maj sammenlignet med januar.
 
Den mediane ventetid i maj var 3 minutter og 9 sekunder, hvilket er en forbedring på 2 minutter og 29 sekunder i forhold til måneden før. Dette er en positiv udvikling - specielt set i lyset af, at der i maj var 2 helligdage. Helligdage er karakteriseret ved at antallet af henvendelser typisk er højt.
 
49 procent af opkaldene til Akuttelefonen 1813 blev besvaret inden 3 minutter, og 82 procent af opkaldene blev besvaret inden for 10 minutter. Region Hovedstaden har et servicemål om, at 90 procent af opkaldene skal være besvaret inden for 3 minutter og alle opkald skal være besvaret inden for 10 minutter.
 
Tabel for opkald og ventetid til Akuttelefonen 1813
image 
I bilaget er kvalitetsopfølgningen i Den Præhospitale Virksomhed beskrevet.
 
Akutmodtagelser og akutklinikker
Servicemålet for patienter i behandlersporet overholdes fortsat. Det betyder, at for mere end halvdelen af patienterne er behandlingen påbegyndt indenfor 1 time og mere end 95 procent har fået påbegyndt behandlingen indenfor 4 timer. I april var den mediane ventetid i behandlersporet 26 minutter for hospitalerne samlet set, mens den mediane ventetid i vurderingssporet var 10 minutter for hospitalerne samlet set.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der forberedes en presseindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015.
 
Sundhedsudvalget drøftede på sit møde den 26. maj 2015 en sag om kvalitetsmål og opfølgning på evalueringerne fra COWI og KORA. Der forelægges efter sommerferien en særskilt sag til forretningsudvalget på baggrund af Sundhedsudvalgets drøftelser.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Journalnummer
14013956.

51.pdf

Bilag

Status på enstrenget og visiteret akutsystem til FU 9. juni 2015


17. Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet godkendte den 19. maj 2015 - på baggrund af anbefaling af Udvalget for tværsektorielt samarbejde - forslag til overordnede kriterier for forslag til overordnede kriterier og proces for udmøntning af de ikke disponerede centralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen i 2015 og fra 2016.
 
Det fremgår af regionsrådets beslutning, at der i 2015 afsættes 23 mio. kr. frem til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018. Heraf har regionsrådet ligeledes på mødet den 19. maj 2015 udmøntet 0,76 mio. til den præhospitale virksomhed til projekt vedr. socialiance. Ikke disponerede midler i 2015 udgør dermed 22,2 mio. kr.
 
I 2016 og frem er der årligt afsat 35 mio. kr. til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018
 
I denne mødesag beskrives administrationens forslag om udmøtning af midler i 2015 til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018.

INDSTILLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 26. maj 2015:
Anbefalet, idet udvalget bemærker, at ordet 'varige' midler bør udgå i forbindelse med allokering af midler til hospitalerne til arbejdet med understøttelse af tidligere fremsendelse af epikriser.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet, idet forretningsudvalget tilslutter sig anbefalingen fra udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde om, at der ikke gives varige bevillinger fra de centralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen.
 
Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet godkendte den 19. maj 2015 - på baggrund af anbefaling fra Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde - forslag til overordnede kriterier og proces for udmøntning af de ikke disponerede centralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen i 2015 og fra 2016.
 
Det fremgår af regionsrådets beslutning, at der i 2015 afsættes 23 mio. kr. frem til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018. Heraf har regionsrådet ligeledes på mødet den 19. maj 2015 udmøntet 0,76 mio. til den præhospitale virksomhed til projekt vedr. socialiance. Ikke disponerede midler i 2015 udgør herefter 22,2 mio. kr.
 
I 2016 og frem er der årligt afsat 35 mio. kr. til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018
 
Endvidere fremgår det af regionsrådets beslutning, at Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde skal drøfte forslag til udmøntning af budgetmidler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2015 på udvalgets møde den 26. maj 2015 med henblik på efterfølgende godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet.
 
Administrationens forslag
Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 består af i alt 34 indsatser.
En række af disse indsatser er finansieret i 2015, idet der tidligere er allokeret budgetmidler til arbejdet med indsatserne. Andre indsatser forventes helt eller delvist finansieret via statslige puljer – det gælder fx indsats 50 i sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 vedr. styrkelse af den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn.
 
For en række andre indsatser gælder, at der kun er mindre finansieringsbehov i 2015, idet der er et stort fokus på forarbejder. Herudover blev det i forbindelse med sundhedskoordinationsudvalgets godkendelse af implementeringsplanen for 2015 aftalt med kommunerne, at implementeringsplanen for 2015, så vidt muligt, skulle være udgiftsneutral. Samlet set betyder dette, at der er mindre finansieringsbehov i 2015 sammenlignet med det finansieringsbehov, der forventes for de kommende år.
Administrationen har inddraget hospitalerne i vurdering af hvilke indsatser, der har et finansieringsbehov i 2015. På baggrund heraf er der vurderet behov for udmøntning af midler i 2015 til at understøtte 18 af de i alt 34 indsatser i implementeringsplanen for 2015.
 
På baggrund af hospitalernes input foreslår administrationen, at der i alt udmøntes 10,4 mio. kr. til arbejdet med sundhedsaftalen i 2015. Heraf foreslås 9,0 mio. kr. udmøntet til hospitalerne og 1,4 mio. kr. foreslås udmøntet til regionsadministrationen. Midlerne skal understøtte arbejdet med nedenstående indsatser.
 
Forslag om udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2015:
 
  
Budget
  
Mio. kr.
Indsats
Emne
Budget
2015
Budget
2016
Budget
2017
Budget
2018
1,3,4,5,21
Understøtte arbejde med foranalyser
0,15
0,15
0
0
17
Understøtte aftale og implementering vedr. brug af FMK i tværsektorielle arbejde
0,5
0,5
0
0
27
Understøtte arbejdet med forankring af telemedicinsk sårvurdering
0,65
0,47
0
0
15,36,39,47,51,52 og 54
Understøtte arbejde med revision af eksisterende kommunikationsaftale, udarbejdelse af kommunikationsaftaler i relation til børneområdet, psykiatri og ambulatorier samt revision af samarbejdsaftaler på psykiatriområdet
0,77
0,89
0
0
61
Understøtte omlægning af arbejdsgange vedr. hurtigere fremsendelse af epikriser
5,1
2,6
0
0
62
Understøtte implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering (varig driftsbevilling )
2,75
4,4
4,4
4,4
63
Understøtte arbejdet med implementering af forløbsprogrammer for børn og unge samt voksne med erhvervet hjerneskade
0,2
0,4
0
0
69 + 72
Understøtteudarbejdelsen af genoptræningsforløbsbeskrivelser og implementering af nyt snitflade katalog
0,25
0
0
0
Total
 
10,4
9,4
4,4
4,4
 
Hovedparten af de indsatser, der startes op i 2015 skal videreføres i 2016 og frem. Der er derfor også foretaget et skøn over finansieringsbehovet efter 2015 for disse indsatser. Vurderingerne af finansieringsbehovet for 2016 og frem må imidlertid tages med forbehold, idet mange af indsatserne på nuværende tidspunkt er beskrevet på et ret overordnet niveau. Der skal derfor ske en konkretisering af indsatserne inden der kan fremlægges konkrete forslag om budgetudmøntning for 2016 og frem.
 
Herudover kan særligt fremhæves, at der fra hospitalerne har været fremsat ønske om allokering af varige driftsmidler til arbejdet med understøttelse af tidligere fremsendelse af epikriser (indsats 61). Der foreligger imidlertid endnu ikke konkrete forslag, der kan danne ramme om en indstilling om udmøntning af varige budgetmidler til at understøtte denne indsats. Administrationen forslår derfor, at stillingtagen til udmøntning af eventuelle varige driftsmidler til området træffes til efteråret.
 
Endvidere skal fremhæves, at der er en række indsatser som opstartes i 2015, men hvor finansieringsbehovet først forventes i 2016. Som det fremgår af vedlagte bilag drejer det sig om indsats 2 vedr. telemedicin og indsats 9 vedr. differentierede tilbud til sårbare borgere. For disse indsatser gælder ligeledes, at indsatserne skal konkretiseres inden der foretages en konkret vurdering af finansieringsbehov for 2016 og frem.
 
Der vil så vidt muligt ske en konkretisering af alle indsatser, der er startet op i 2015, inden der i efteråret skal fremlægges forslag til udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen for 2016.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Regionsrådet besluttede på mødet den 19. maj 2015, at der fra fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018 i 2015 udmøntes 0,760 mio. kr. til den præhospitale virksomhed til projekt om socialt udrykningskøretøj.
 
Denne mødesag indbærer, at puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018, i 2015 i alt udmøntes 9,0 mio. til hospitalerne og 1,4 mio. kr. til regionsadministrationen til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2015 inden for de i sagsfremstillingen nævnte indsatsområder.
 
Til de enkelte hospitaler udmøntes som følger:
 
 
Mio. kr.
Rigshospitalet og Glostrup Hospital
2,04
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
1,13
Hvidovre og Amager Hospital
1,1
Herlev og Gentofte Hospital
2,2
Nordsjællands Hospital
1,2
Bornholms Hospital
0,24
Region Hovedstadens Psykiatri
0,94
I alt
9
 
Budgettet udmøntes i forbindelse med 3. økonomirapport for 2015
 
Rest i puljen for 2015 udgør herfter 11,80 mio. kr.

KOMMUNIKATION
Beslutning om udmøntning af midler kommunikeres til hospitalerne.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling / Else Hjortsø

Journalnummer
14013967

52.pdf

Bilag

Økonomi 2015 indsats samlet-1-1 + jhj15.5


18. Lukket punkt



19. Dispositionsforslag for Letbanen i Ring 3

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Letbaneselskabet (Metroselskabet som forretningsfører) har fremsendt vedlagte dispositionsforslag for letbanen i Ring 3 i høring hos ejerne med høringsfrist til den 3. juli 2015 og anmodet om godkendelse af dispostionsforslaget. Forslaget er vedlagt i 3 dele (bilag 1, 2 og 3) og det fylder i alt 181 sider. Herudover er der vedlagt notat på ti sider fra bestyrelsesmødet i Letbaneselskabet, som omhandler dispositionsforslaget og de overordnede principper (bilag 4). Som bilag 5 er vedlagt forslag til regionens samlede bemærkninger til dispositionsforslaget.
 
Udredningen om Letbanen i Ring 3 fra 2013 var den indledende beskrivelse af letbaneprojektet, og er det dokument, der ligger til grund for Principaftalen mellem letbanens ejere. Siden udredningen fra 2013 er der foretaget en detaljering og verificering af udredningens skitseprojekt, som nu udmønter sig i dispositionsforslaget. Dispositionsforslaget skal ses i sammenhæng med VVM-redegørelsen, der er sendt i offentlig høring i maj, og forelægges forretningsudvalget den 9. juni og regionsrådet den 16. juni 2015.

INDSTILLING
Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 2. juni 2015:
Anbefalet.
Bodil Kornbek (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Lise Müller (F) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Dispositionsforslaget indeholder en detaljering og verificering af Udredningens skitseprojekt fra 2013. Formålet med dispositionsforslaget er således at bearbejde og detaljere udredningsprojektet, således at det sikres og eftervises, at det skitserede letbaneprojekt kan anlægges på en hensigtsmæssig måde og fungere i praksis, når det kommer i drift. Denne bearbejdning og detaljering af Udredningen fra 2013 indebærer således ingen væsentlige ændringer af den overordnede linjeføring, stationsplaceringer, anlægs- og driftsøkonomi, bortset fra ændringer som følge af regionsrådets beslutning af 16. april 2013 om flytning af stationsplacering ved Herlev Hospital til placering syd for hospitalkrydset og etablering af lysreguleret kryds ved udkørslen fra Psykiatrien i Glostrup.
 
Dispositionsforslaget udgør endnu et skridt på vejen til virkeliggørelse af en letbane i Ring 3. Målet er en letbane, som kan binde Hovedstaden sammen på tværs af S-togsfingrene, give passagererne et højklasset, effektivt kollektivt trafiksystem og fremme udviklingen i regionen. Dispositionsforslaget skal ses i sammenhæng med VVM-redegørelsen (Vurdering af Virkninger på Miljøet), som er sendt i offentlig høring i maj.
 
Dispositionsforslaget viser, at det vil være muligt at sikre fremkommeligheden for letbanen sammen med et rimeligt serviceniveau for den øvrige trafik. Det er uundgåeligt, at etableringen af letbanen reducerer fremkommeligheden for de øvrige trafikanter, og at dette nogle steder vil afstedkomme kødannelse og forsinkelser for bilister. Dette skyldes i særlig grad det forhold, at biltrafikken under alle omstændigheder må forventes at stige i de kommende år. Alene af den grund vil fremkommeligheden på Ring 3 blive reduceret i forhold til dagens situation. Der vil derfor i det videre arbejde blive foretaget en yderligere optimering med henblik på at mindske generne for de øvrige trafikanter mest muligt, og for samtidigt at sikre tilstrækkelig robusthed og dermed en pålidelig drift af letbanen. Letbanens fremkommelighed er afgørende for at opnå den forudsatte køretid på 55 minutter, som er forudsætningen for det forventede passagertal og dermed de forudsatte passagerindtægter.
 
Dispositionsforslaget viser, at det er muligt at etablere en teknisk velfungerende og driftspålidelig letbane i Ring 3, som kan blive til glæde for de mange passagerer, som vil bruge den. Det gælder også passagerer med særlige behov som for eksempel passagerer med barnevogne, handicappede og passagerer med cykler.
 
Ved seks S-togsstationer skabes der nye kollektive trafikkundepunkter, idet der her kan skiftes mellem letbanen, tog og busser. Dispositionsforslaget viser, hvordan skiftemulighederne på knudepunkterne bliver, så der sikres god sammenhæng i den kollektive transport langs letbanen.
 
I det videre arbejde er der en række tekniske spørgsmål, som skal besvares. Blandt andet skal letbanen sikres bedst muligt imod fremtidige klimaændringer, ligesom adgangsforhold m.v. ved de to store hospitaler i Glostrup og Herlev skal kunne fungere tilfredsstillende både i anlægsperioden, og når letbanen kommer i drift. Hertil kommer en række lokale hensyn, som har sat deres præg på den hidtidige proces, og som også skal varetages i det videre forløb. Varetagelsen af disse forhold i den videre proces vil blandt andet ske gennem udarbejdelse af forslag til anlægslov og et udbudsprojekt. I forbindelse med anlægslovforslaget, som skal bygge både på dispositionsforslaget og VVM-redegørelsen, vil der blive udarbejdet et opdateret anlægsbudget.
 
Desuden vil der på grundlag af VVM-processen skulle tages stilling til DTU alternativet. Endeligt tilvalg af DTU-alternativet, herunder etablering af to stationer, kan foretages efter at VVM-redegørelsen har været i offentlig høring, således at DTU-alternativet kan indgå i forslag til anlægslov.
 
Dispositionsforslaget retter sig især imod letbanens endelige udformning, funktionalitet og indpasning i omgivelserne. I en senere fase, når udarbejdelsen af udbudsmaterialet er længere fremme, vil der i et nært samarbejde med de enkelte kommuner og lokale myndigheder blive udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af tilrettelæggelsen af arbejdet i anlægsfasen. Dispositionsforslagets fremmeste funktion er således at sikre, at alle projektets forskellige elementer er afklaret hver især og indbyrdes, og særligt at de modstridende hensyn, som altid vil være indbygget i et stort infrastrukturprojekt, er identificeret og håndteret optimalt.
 
Letbaneselskabet (Metroselskabet som forretningsfører) har bedt om Region Hovedstadens godkendelse af dispositionsforslaget. Efter ejernes godkendelse vil dispositionsforslaget danne grundlag for udarbejdelse af anlægslov og af udbudsmateriale. Dette er en forudsætning for det videre arbejde.
 
Tidsplanen frem til vedtagelse af anlægslov er følgende:
Aktivitet
Tid
Udsendelse af dispositionsforslag i høring til ejerne
Medio april 2015
Offentlig høring af VVM-redegørelsen (mindst 8 uger)
Maj – juli 2015
Høringsfrist for forslag og redegørelse
3. juli 2015
Udarbejdelse af Hvidbog og forslag til anlægslov
Juli – september 2015
Fremsættelse af forslag til anlægslov
Efterår 2015
Vedtagelse af anlægslov
Omkring årsskiftet 2015/16
 
Anbefaling:
Administrationen er i løbende dialog med regionens to hospitaler og psykiatrien i Herlev og Glostrup, med fokus på de særlige problematikker, der er omkring driften af regionens store virksomheder langs letbanestrækningen i letbanens anlægsperiode samt de udfordringer, der kan opstå under letbanens drift, såsom trafikal tilgængelighed og påvirkning af hospitalsdriften, fx i forhold til vibrationsfølsomt udstyr. På opfordring fra regionen har Letbaneselskabet etableret et Hospital-forum med deltagelse af Letbaneselskabet, Herlev og Glostrup hospitaler, Psykiatrisk Center Glostrup og regionens administration. Formålet med dette forum er gensidig information og koordinering af anlægsopgaver på hospitalerne med anlæg af letbanen i dens byggeperiode.
 
Dispositionsforslaget har været i intern høring i regionens administration, herunder hos Glostrup og Herlev hospitaler og Psykiatrisk Center Glostrup. Glostrup har ingen kommentarer til forslaget. Herlev Hospital har kommentarer af teknisk karakter med blandt andet fokus på adgangsforholdene ved hospitalet. Regionens samlede bemærkninger til forslaget er vedlagt i bilag 5.
 
Administrationen anbefaler at dispositionsforslaget godkendes med administrationens samlede bemærkninger af teknisk karakter, som har særlig fokus på forhold omkring adgangen og driften af hospitalerne/psykiatrien i letbanens anlægsperiode.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles i forretningsudvalget den 9. juni 2015 og i regionsrådet i den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15000197

55.pdf
56.pdf
57.pdf
58.pdf
59.pdf

Bilag

Dispositionsforslag, del 1, side 1-25
Dispositionsforslag, del 2, side 26-132
Dispositionsforslag, del 3, side 133-182
Notat om dispositionsforslaget - fra bestyrelsesmøde 9. april 2015
Region Hovedstadens samlede bemærkninger til dispositionsforslaget


20. VVM-redegørelse for Letbanen i Ring 3

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Transportministeriet har i henhold til lov om letbane på Ring 3 sendt VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for anlæg af en letbane i Ring 3 i offentlig høring. Høringsfristen er den 10. juli 2015. Med VVM-redegørelsen får offentlighed og myndigheder mulighed for at blive hørt om de miljøforhold, som følger af såvel anlægsarbejdet som den fremtidige drift af letbanen. VVM-redegørelsen, er et omfattende dokument på 402 sider. Redegørelsen indledes med et "Ikke-teknisk resumé" på 15 sider, som er vedlagt som bilag 1. Hele redegørelsen kan ses på Transportministeriets hjemmeside: http://www.trm.dk/da/publikationer/2015/vvm-ring-3 eller kan rekvireres i papirudgave i Sekretariatet.
 
VVM-redegørelsen skal ses i sammenhæng med dispositionsforslaget, der er sendt i høring i ejerkredsen, jf den forudgående sag på dagsordenen. Et udkast til høringssvar er vedlagt som bilag 2.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  1. at tage VVM-redegørelsen til efterretning, og
  2. at godkende vedlagte høringssvar med regionens samlede bemærkninger af teknisk karakter.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Lise Müller (F), Martin Geertsen (V) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Formålet med etablering af en letbane i Ring 3 er først og fremmest at styrke den kollektive trafik på tværs af regionen og byfingrene i Fingerplanen, og at skabe vækst i kommunerne og styrke udviklingen i Hovedstadsregionen. Etablering af en letbane langs Ring 3 fra Lundtofte til Ishøj vil byde på miljøvenlig transportform på tværs af Hovedstadens byfingre. En letbane vil kunne fungere som katalysator for udviklingen af en række byområder og stationer i de involverede kommuner. Der kommer 27 nye letbanestationer (28, hvis DTU-alternativet vælges).
 
Anlægsprocessen for letbanen forventes at vare mellem tre og fire år, fra ultimo 2016 til 2020/2021, og vil uundgåeligt medføre en række miljøpåvirkninger, som kan indebære gener for de berørte naboer til projektet, herunder regionens hospitaler i Glostrup og Herlev samt Psykiatrisk Center Glostrup, og for trafikanterne på Ring 3. Imidlertid må det tages i betragtning, at letbanen etableres i en eksisterende trafikkorridor, som allerede er trafikalt svært belastet, og hvor der i forvejen er ganske meget støj. Endvidere er de naturværdier, der berøres, i forvejen påvirket af nærheden til eller placeringen i en trafikkorridor. Til gengæld fremgår det af VVM-redegørelsen, at der - når letbanen først er anlagt - forventes en vis overflytning af bl.a. biltrafik til letbanen, ligesom en del bilister forventes at vælge andre trafikårer end Ring 3.
 
VVM processen blev indledt med en første offentlighedsfase i form af en for-høring sidste forår, hvor der indkaldtes idéer og forslag til, hvad der skulle undersøges i VVM-redegørelsen. Der indkom i alt 31 høringssvar, som miljø- og trafikudvalget og forretningsudvalget blev orienteret om i november 2014. Den 24. marts 2015 fik miljø- og trafikudvalget et udkast til en VVM-redegørelse i høring, som led i en intern høring i ejerkredsen. Miljø- og trafikudvalget tog udkastet til VVM-redegørelse til efterretning. Regionens samlede bemærkninger af teknisk karakter til VVM-udkastet blev efterfølgende fremsendt til Letbaneselskabet.
 
Transportministeriet har nu udsendt et forslag til VVM-redegørelse i offentlig høring. VVM-redegørelsen indledes med et "Ikke-teknisk resumé" på 15 sider som er vedlagt som bilag 1. Hele VVM-redegørelsen, som er på 402 sider, kan hentes i sin fulde længde fra Transportministeriets hjemmeside, http://www.trm.dk/da/publikationer/2015/vvm-ring-3 og kan rekvireres i papirform i sekretariatet.
 
VVM-redegørelsen og dispositionsforslag
Det forslag til VVM-redegørelse, som nu foreligger, tager udgangspunkt i lov om en letbane på Ring 3, hvor linjeføringen, placeringen af stationer og af kontrol- og vedligeholdelsescenter er fastlagt. Parallelt med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen har Letbaneselskabet - med Metroselskabet som forretningsfører - udarbejdet et dispositionsforslag for letbaneprojektet. Dispositionsforslaget indeholder en detaljering af det projekt, der blev skitseret i Udredningen af marts 2013 og som dannede grundlaget for Principaftalen mellem stat, region og kommuner og for Lov om letbane på Ring 3. Dispositionsforslaget er parallelt med VVM-redegørelsen i intern høring i ejerkredsen, og forelægges i den foregående sag på dagsordenen.
 
VVM-redegørelsen er således suppleret af dispositionsforslaget, som indeholder en mere detaljeret beskrivelse af bl.a. letbanens funktionalitet og tekniske opbygning, af den fremtidige betjening af vejtrafikken, af de fremtidige stationer samt af by- og landskabsrum.
 
Indhold i VVM-redegørelsen
Ved vurderingerne i VVM-redegørelsen er der fokuseret på de væsentligste påvirkninger fra et stort og omfattende anlægsprojekt. Ved den efterfølgende detailprojektering og tilrettelæggelse af anlægsarbejdet vil der være fokus på at reducere risikoen for potentielle miljøpåvirkninger gennem optimeringer. Herved vil en række effekter kunne mindskes. Det vil dog ikke kunne undgås, at anlægsarbejdet vil give anledning til gener.
 
De væsentligste miljøpåvirkninger i anlægsfasen:
Under detailprojekteringen af letbanen vil forebyggelse af støj og vibrationer indgå i arbejdet. Landskabelige og visuelle konsekvenser ved etablering af så stort et infrastrukturprojekt er uundgåelige, men vil samtidig give mulighed for etablering af nye markante byrum.
 
De væsentligste påvirkninger i driftsfasen:
Selvom etablering og drift af en ny letbane i Ring 3 uundgåeligt medfører konsekvenser for miljøet, der på nogle områder vil være negative, vurderes det samlet set, at der er tale om acceptable påvirkninger - også set i lyset af de forbedringer af den samlede kollektive trafik, som letbanen medfører.
 
DTU-alternativet
I forbindelse med forhandlinger om ændret linjeføring ved DTU har regionsrådet bemyndiget regionsrådsformanden til at indgå aftale med de øvrige interessenter om ændring af linjeføring og ekstra station på DTU-området inden for en fastlagt økonomisk ramme for regional medfinansiering. Regionen er i forhandlinger med Transportministeriet og Lyngby-Taarbæk Kommune om medfinansiering af tilkøb af den alternative linjeføring ved DTU på denne baggrund, jf. herved formandsmeddelelse nr. 4 til forretningsudvalgets møde den 7. april 2015.
 
Tidsplan frem til vedtagelse af anlægslov
Efter den offentlige høring af VVM-redegørelsen udarbejder Transportministeriet, med teknisk bistand fra Letbaneselskabet/Metroselskabet, en hvidbog om resultatet heraf. VVM-redegørelsen vil sammen med hvidbogen og dispositionsforslaget danne grundlag for Transportministeriets forslag til anlægslov, som forventes fremsat i Folketinget i efteråret 2015 og vedtaget omkring årsskiftet 2015/2016. Transportministeriet forventer at sende udkastet til anlægslov i høring, herunder også i Region Hovedstaden, forud for fremsættelsen i Folketinget.
 
Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen er i løbende dialog med regionens to hospitaler i Glostrup og Herlev og med Region Hovedstadens Psykiatri, med fokus på de særlige problemstillinger, der er omkring driften af regionens store virksomheder langs letbanestrækningen, såvel i letbanens anlægsperiode som under letbanens drift, såsom trafikal tilgængelighed og påvirkning af hospitaldriften, fx i forhold til vibrationsfølsomt udstyr. I forlængelse af den dialog har Letbaneselskabet etableret et Hospitals-forum med deltagelse fra Herlev og Glostrup hospitaler, Psykiatrisk Center Glostrup og regionens administration. Formålet med dette forum er gensidig information og koordinering af anlægsopgaver på hospitalerne med anlæggelsen af letbanen i dens byggeperiode. Dialogen med Letbaneselskabet herom indgår i grundlaget for det udkast til regionens høringssvar til VVM-redegørelsen, som er vedlagt som bilag 2.
 
VVM-redegørelsen har været i intern høring i regionens administration, herunder hos Rigshospitalet og Glostrup Hospital, Herlev og Gentofte hospitaler og Psykiatrisk Center Glostrup. Herlev og Gentofte hospitalers kommentarer af teknisk karakter til VVM-redegørelsen er indarbejdet i regionens samlede bemærkninger til VVM-redegørelsen i udkastet til høringssvar.
 
Administrationen anbefaler at VVM-redegørelsen for letbanen i Ring 3 tages til efterretning med administrationens samlede bemærkninger af teknisk karakter i udkastet til høringssvar, som har særlig fokus på forhold omkring adgangen og driften af hospitalerne/psykiatrien i letbanens anlægs- og driftsperiode.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles i forretningsudvalget den 9. juni 2015 og i regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15000197

60.pdf
61.pdf

Bilag

Ikke-teknisk resume - VVM letbane Ring 3 hovedrapport
Høringssvar til Transportministeriet


21. Ring 3 Letbane I/S anbefaling af ændret udbudsstrategi og fremrykning af anlægsomkostninger

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Bestyrelsesformanden i Ring 3 Letbane I/S har i vedlagte brev af 13. april 2015 (bilag 1) sendt en anbefaling til ejerne af Ring 3 Letbanen om godkendelse af en ny overordnet udbudsstrategi og fremrykning af anlægsomkostninger. Den gældende overordnede udbudsstrategi er fastlagt i Principaftalen af 20. juni 2013 (bilag 2). Da der med bestyrelsens foreslåede ændring er tale om en ændring af Principaftalen, kræver det regionsrådets og de øvrige ejeres godkendelse.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at muligheden i Principaftalen om fremrykning af arbejder med ledningsomlægning mv. for 110 mio. kr. udnyttes,
  2. at bestyrelsens anbefalede udbudsstrategi, der åbner mulighed for at også mindre virksomheder kan byde på opgaver, herunder opdeling af vejentreprisen i flere del-entrepriser, godkendes, og
  3. at bestyrelsens forslag om fremrykning af 100 mio. kr. til gennemførelse af den foretrukne udbudsstrategi godkendes.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Lise Müller (F), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
I Principaftalen er der beskrevet to mulige forløb inden ejernes beslutning:
Af Principaftalen fremgår også, at den sidste mulighed – 375 mio. kr. – skal forelægges ejerne til særskilt godkendelse.
 
Bestyrelsen for Ring 3 Letbane I/S foreslår fremrykning af de 110 mio. kr. til igangsætning af bl.a. ledningsomlægninger i marken, således som der er åbnet mulighed for i Principaftalen (jf. indstillingens 1. at-punkt).
 
I Principaftalens udbudsstrategi er det oprindeligt forudsat, at ombygning/anlæg af veje og broer skulle udbydes samlet som totalentreprise.
 
Både de indhentede erfaringer fra de øvrige letbaneselskaber og fra Vejdirektoratet samt undersøgelserne af markedssituationen peger på betydelige svagheder i denne strategi. Der er således en væsentlig risiko for en meget svag konkurrence om udbuddet. En samlet anlægskontrakt for hele vejstrækningen vurderes således på den ene side at være for stor til selv relativt store entreprenørfirmaer, og på den anden side uinteressant for de rigtigt store internationale entreprenørkonsortier, fordi den rummer en betydelig andel af ombygning af eksisterende veje og især broer. Dette indebærer en risiko for højere anlægspriser.
 
Samtidig indebærer udbudsformen en risiko for, at de entreprenører, der måtte afgive tilbud, vil kræve en relativt stor ekstrabetaling for at påtage sig risikoen, især i forbindelse med ombygning af broer og andre komplicerede anlægselementer.
 
Letbaneselskabets bestyrelse har derfor drøftet, hvorledes disse risici kan imødegås, og er kommet frem til, at dette bedst kan ske ved en opdeling af anlægsprojektet i to-tre vejanlægskontrakter (totalentreprise) og et antal detailprojekterede mindre kontrakter for broer og andre komplicerede arbejder. Det er bestyrelsens vurdering, at denne fremgangsmåde sandsynligvis vil øge antallet af potentielle tilbudsgivere, skærpe konkurrencen, fjerne en del af entreprenørens risikopræmie og mindske risikoen for ekstrakrav i anlægsperioden samt i højere grad give mindre virksomheder mulighed for at byde på anlægsopgaverne. Bestyrelsen for Ring 3 Letbane I/S har på sit møde den 9. april 2015 drøftet den overordnede udbudsstrategi for letbanen, og er nået frem til en overordnet udbudsstrategi, der vil have en række fordele for anlægget af Ring 3 Letbanen (bilag 3). Bestyrelsens foretrukne udbudsstrategi afviger imidlertid fra den i Principaftalens forudsatte strategi.
 
Den af bestyrelsen foretrukne udbudsstrategi forudsætter, at en større andel af anlægsomkostningerne end forudsat fremrykkes til før ejernes endelige beslutning om gennemførelse af letbanen. Det skyldes, at denne udbudsstrategi forudsætter, at en række arbejder skal udføres som enkeltentrepriser i stedet for som samlede entrepriser, hvilket indebærer et større tidsforbrug, hvorfor der er behov for at fremrykke arbejder for 100 mio. kr. Bestyrelsen kan derfor kun træffe beslutning om den foretrukne udbudsstrategi, hvis ejerne godkender en fremrykning af en del af anlægsomkostningerne. Bestyrelsens foretrukne mulighed er nu at anvende 475 mio. kr. forud for ejerbeslutningen om at anlægge letbanen. De 100 mio. kr. ekstra er således relateret til en anden udbudsstrategi end oprindeligt forudsat i Principaftalen.
 
På den baggrund anbefaler bestyrelsen, at ejerne godkender, at der – ud over de allerede afsatte 265 mio. kr. – sker en fremrykning af 100 mio. kr. til gennemførelse af den foretrukne udbudsstrategi, herunder åbning af muligheden for at mindre virksomheder kan byde på anlægsopgaverne (jf. indstillingens 2. og 3. at-punkt). Fremrykningen vil betyde, at der vil være anvendt i alt 475 mio. kr. inklusiv udgifter til ledningsarbejder på 110 mio. kr. inden ejerne træffer den endelige beslutning om gennemførelse af letbanen på grundlag af et udbud. Dette indebærer, at ejernes risiko, hvis letbaneprojektet helt opgives, vil være større end forudsat. Derimod har fremrykningen ingen indflydelse på de samlede anlægsomkostninger eller på tidsplanen for åbning af letbanen for passagerdrift. En fremrykning påvirker heller ikke den allerede aftalte tilrettelæggelse af ejernes betalinger til selskabet.
 
Region Hovedstadens andel af de 475 mio. kr. er 26 % eller 123,5 mio. kr.
 
Fremrykningen har ingen betydning hverken for den samlede anlægsperiode eller for de samlede anlægsomkostninger. Forskellen er alene, at ejerne har investeret et større beløb, inden den endelige beslutning om gennemførelse af letbanen træffes. Til gengæld er det bestyrelsens vurdering, at risikoen for ekstraomkostninger og forsinkelser i anlægsperioden reduceres.
 
Fremgangsmåden vil medføre, at Letbaneselskabet skal føre et mere aktivt tilsyn med grænsefladerne mellem de forskellige entreprenører.
 
Letbaneselskabets bestyrelse har anmodet om så vidt muligt at modtage ejernes godkendelse af den nødvendige fremrykning af anlægsomkostningerne senest ved udgangen af juni 2015. Indtil da vil selskabet - uden at forsinke projektet - kunne tilrettelægge arbejdet, således at såvel den oprindelige udbudsstrategi som den nu foreslåede udbudsstrategi kan gennemføres.
 
Sociale klausuler (arbejdsklausuler og praktikantordningen)
Letbane- og Metroselskabet har allerede haft indledende diskussioner om klausuler i letbaneregi, da det er et meget højt prioriteret område for letbanens bestyrelse og letbanens ejere. I den anledning har regionens administration gjort Letbane- og Metroselskabet opmærksom på regionsrådets holdning til de overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i udbud og kontrakter for regionens bygge- og anlægsopgaver.
 
Administrationen har således overfor Letbane- og Metroselskab udtrykt, at det må forudsættes, at Letbaneselskabet anvender sociale klausuler (arbejdsklausuler og praktikantordningen) med principper, som ikke er ringere end klausuler, som regionsrådet besluttede den 17. juni 2014 om retningslinjer for brug af arbejdsklausuler for bygge- og anlægsopgaver i Region Hovedstaden.
 
Metroselskabet er i øjeblikket i gang med en større gennemgang af selskabets egne klausuler med henblik på at kunne give de to bestyrelser, Letbaneselskabets og Metroselskabets, det bedst mulige beslutningsgrundlag for fremtidige udbud. Beslutningen om hvad der præcis skal indgå i udbudsmaterialet vil dog først foreligger på et senere tidspunkt. Metroselskabets administration har tilkendegivet overfor de to bestyrelser, at de i den forbindelse gerne vil inddrage de erfaringer, Metroselskabet og andre offentlige bygherrer gør sig i løbet af det kommende år. Letbane- og Metroselskabet ønsker på den baggrund at indgå i dialog med regionen om regionens erfaringer på dette område.
 
Anbefaling
Begrundelsen for indstillingen er, at den af bestyrelsen anbefalede overordnede udbudsstrategi, forventes at indebære en væsentligt bedre konkurrencesituation og dermed alt andet lige en mere konkurrencedygtig pris og kvalitet, samt at detailprojekteringen af de komplicerede dele af anlægsopgaverne vil kunne nedbringe risikoen for ekstraomkostninger i anlægsperioden. Bestyrelsens forslag til en ny udbudsstrategi giver, udover mulighed for at opdele udbuddet af hensynet til øget konkurrence, også mulighed for at tilgodese ønsker om at også mindre virksomheder skal kunne byde på opgaven – hvilket også forventes at give en øget konkurrence.
 
Administrationen kan derfor anbefale Ring 3 Letbane I/S bestyrelses forslag om fremrykning af henholdsvis 100 mio. kr. og 110 mio. kr., i alt 210 mio. kr., således at der vil være anvendt 475 mio. kr., inden ejerne træffer den endelige beslutning om gennemførelse af letbanen på grundlag af et udbud.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Fremrykningen af de i alt 210 mio. kr. har ingen betydning hverken for den samlede anlægsperiode eller for de samlede anlægsomkostninger og dermed heller ikke for regionens udgift til anlæg af letbanen. Forskellen er alene, at ejerne har investeret et større beløb, inden den endelige beslutning om gennemførelse af letbanen træffes. Fremrykningen indebærer ikke en fremrykning af Region Hovedstadens indbetaling til Letbaneselskabet.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15000197

62.pdf
63.pdf
64.pdf

Bilag

Brev fra Letbaneselskabets bestyrelse om anbefaling af udbudsstrategi og fremrykning
Principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3
Overordnet udbudsstrategi for letbanen på Ring 3


22. Frigivelse af midler til it-investeringer

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Jævnfør budget 2015 – 2018 godkendt i Regionsrådet den 23. september 2014 er der årligt afsat 50 mio. kr. til it-investeringer, heraf 25 mio. kr. til samarbejder mellem regionerne og 25 mio. kr. til øvrige projekter.
 
Denne sag anmoder på baggrund af en specifikation af aktiviteterne om frigivelse af 50 mio. kr. til anvendelse i 2015.

INDSTILLING
It- og afbureaukratiseringsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
It- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 2. juni 2015:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Det er jævnfør budget 2015 – 2018, som er godkendt i Regionsrådet den 23. september 2014, årligt afsat 50 mio. kr. til it-investeringer. Dette skal dække udgifter til henholdsvis samarbejdet med de øvrige regioner (RSI/NSI regi) samt øvrige konsolideringsprojekter.
 
I det følgende er beskrevet de aktiviteter, der planlægges gennemført i 2015.
 
Fællesregionalt samarbejde
Det forpligtende fællesregionale samarbejde omhandler gennemførelsen af projekter i regi af de regionale og nationale it-strategier med de tilhørende strategiske pejlemærker hos hhv. Regionernes Sundheds-It (RSI) og Nationale Sundhedsstrategi (NSI). Derudover forventes midlerne anvendt til finansiering af gennemførelsen af videreførte projekter fra tidligere år.

 
Midler som er afsat i fællesregionale regi i 2015 kan specificeres til:
RSI/NSI aktiviteterMio. kr.
Opbevaring af data0,32
Telesår0,94
Præhospital Patientjournal (PPJ)0,8
Telemedicinsk platform5,92
Praksys.dk10,6
Sundhedsjournal 2.01,48
Digital selvbooking0,08
NemID1,7
I alt21,84
 
 
Øvrige konsolideringsprojekter
De resterende cirka 28 mio. kr. anmodes frigivet til følgende aktiviteter.
 
RIS/PACS-projektet
Jævnfør fortrolig mødesag til Regionsrådet den 16. september 2014 er der efter et omfattende afklaringsforløb af RIS/PACS-projektet identificeret et behov for en tillægsbevilling på i alt 11,2 mio. kr. i 2015 og 2016, hvoraf 8,6 mio. kr. udgør behovet i 2015.
 
Anlægsreserve til Sundhedsplatformen
Jævnfør Regionsrådssag 14. april 2015 pkt. 5 ”Sundhedsplatformen – ændret økonomi” skal CIMT afsætte en anlægsreserve 2015 – 2017 på i alt 19,5 mio. kr., hvoraf 3,8 mio. kr. skal afsættes i 2015. Disse midler skal jævnfør sagen - såfremt reserven udmøntes - reserveres inden for den eksisterende bevilling på it-strategien.
 
Etablering af ny struktur for laboratoriefunktion
Regionsrådet besluttede den 23. september 2014 en ny struktur for laboratoriefunktionen i regionen, herunder nedlæggelse af Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL), hvor laboratorie- og analysefunktionen fremover varetages af hospitalernes laboratorier og fordeles svarende til de medicinske optageområder. Det var forventningen at den nye struktur var gennemført pr. 1. januar 2016. I sagen blev der gjort opmærksom på, at der udestod en nærmere opgørelse af eventuelle etableringsudgifter.
 
Etableringen af denne nye struktur forudsætter bl.a. omlægning af en række it-systemer (fx Labka), flytning af medicoudstyr og tilpasning af regionens it-infrastruktur. Det estimeres på nuværende tidspunkt at dette arbejde, udover interne projektomkostninger til etableringen, beløber sig til cirka 20 mio. kr., hvoraf 4 mio.kr. finansieres af en overført pulje fra 2014, som var afsat til funktionalitetsforbedringer i Labka. Der er tale om et foreløbigt estimat, som vil blive mere præcist i takt med at scope og løsninger fastlægges endeligt medio 2015.
 
Der søges om frigivelse af midlerne af hensyn til at kunne påbegynde etableringen af den nye struktur nu.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen i Regionsrådet vil medføre udmøntning af de i budgettet afsattte 50 mio. kr. til it-investeringer.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikation planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen har været behandlet i It- og afbureaukratiseringsudvalget og skal efter behandling i Forretningsudvalget forelægges Regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen / Mikael Skov Mikkelsen

Journalnummer
14002072



23. Region Hovedstadens ramme for informationssikkerhed og status på awareness kampagnen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionens gældende informationssikkerhedspolitik er godkendt af Regionsrådet i 2007. Ifølge best practice skal dokumentet revideres med jævne mellemrum, hvilket også er bemærket i forbindelse med regionens seneste it-revision. Der er derfor foretaget en gennemgang og ajourføring med henblik på fornyet godkendelse.

INDSTILLING
It- og afbureaukratiseringsudvalget anbefaler overfor Forretningsudvalget og Regionsrådet:
  1. at godkende Ramme for informationssikkerhed (bilag 1), og
  2. at tage status på awareness kampagnen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
It- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 2. juni 2015:
Anbefalet.
Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Opdatering af Ramme for informationssikkerhed:
 
En informationssikkerhedspolitik (i det følgende benævnt som "Ramme for informationssikkerhed") har til formål at sikre, at der i organisationen etableres, implementeres og vedligeholdes et ledelsessystem for informationssikkerhed. Rammen skal blandt andet sikre placering af det overordnede ansvar samt de overordnede krav og retningslinjer for beskyttelse af regionen data, således at dette sker i overenestemmelse med principperne om fortrolighed, integritet og tilgængelighed.
 
Region Hovedstadens ramme for informationssikkerhed skal godkendes af den øverste politiske ledelse. I 2007 godkendte Regionrådet den seneste version af dokumentet.
Ifølge best practice skal politikken revideres med jævne mellemrum, hvilket også er bemærket i forbindelse med regionens seneste it-revision. Der er derfor foretaget en gennemgang og ajourføring af dokumentet. De væsentligste ændringer er at:
Ændringerne i dokumentet er i overensstemmelse med ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed” som blev vedtaget i januar 2015.
 

Status på awareness kampagnen "Er du sikker?"

Ultimo 2014 blev der lanceret en informationssikkerhedsquiz på intranettet. Quizzen var samtidig startskud til awareness kampagnefremstødet ”Er du sikker?”
Kampagnen er for alvor gået i luften medio april med udsendelse af 6 plakater til alle afdelinger og centre i hele Region Hovedstaden. Plakaterne følges bl.a. op med:
Hovedbudskaberne i awareness kampagnen er:
Formålet med kampagnen er at minde regionens medarbejdere om at bruge den sunde fornuft og gøre det rigtige, når vi i hverdagen passer på borgernes og medarbejdernes data, regionens udstyr og netværk.

Kampagnen løber henover 2015. Det forventes at der efterfølgende løbende sker awareness tiltag til kontinuerligt at sikre medarbejdernes viden om og fokus på informationssikkerhed.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Der er ingen særskilt økonomi forbundet med sagen.

KOMMUNIKATION
Den godkendte ramme for informationssikkerhed vil indgå som element i awareness kampagnen ”Er du sikker?” bl.a. ved at blive løftet designmæssigt i overensstemmelse med kampagnes design ramme, samt lagt på intranettet. Der vil endvidere blive udarbejdet en nyhed til intranettet med den godkendte politik.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Region Hovedstadens opdaterede Ramme for Informationssikkerhed forelægges RR til godkendelse den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen / Mikael Skov Mikkelsen

Journalnummer
14002072

65.pdf

Bilag

Ramme for Informationssikkerhed


24. Distriktspsykiatri - navneskift

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Distriktspsykiatri er et begreb der opstod i 1990`erne, og som er en organisationsform for psykiatrisk sygdomsbehandling, som rummer et ambulant tværfagligt behandlingstilbud, og som er etableret lokalt i et geografisk optageområde. Som følge af en markant udvikling i den ambulante psykiatriske behandling forelægges udvalget en sag om navneskift af begrebet "distriktspsykiatri".

INDSTILLING
Psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Psykiatriudvalgets beslutning den 28. april 2015:
Tiltrådt.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet, idet forretningsudvalget opfordrer regionsrådet til at anmode administrationen om at fastsætte danske navne på de enkelte ambulatorier. Psykiatriudvalget orienteres om navnene inden de implementeres.
 
Enhedslistens medlemmer oplyste, at de ville tilkendegive deres holdning ved Regionsrådets behandling.
 
Charlotte Fischer (B), Lise Müller (F) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Det ambulante område i psykiatrien har igennem en årrække undergået en markant udvikling både i forhold til indhold og omfang, ligesom der er sket en markant opprioritering af den ambulante psykiatri. De ambulante lokale enheder (distriktspsykiatri) udgør krumtappen i den psykiatriske behandling og skal sikre kontinuitet og sammenhæng mellem indlæggelse og ambulant behandling.
 
Et vigtigt led i denne udvikling har været, at de ambulante behandlingstilbud er blevet samlet i færre, men større enheder. Formålet har været at sikre fagligt stærke og bæredygtige ambulante behandlingstilbud, der har tilstrækkelig faglig kvalitet og bredde i tilbuddene til at kunne målrette behandlingen til den enkelte patient. Det er en udvikling, der er prioriteret af regionsrådet, og som via de årlige budgetter har bevilliget ressourcer hertil.
 
Antallet af matrikler, hvor der tilbydes ambulant behandling, er således blevet reduceret i forhold til tidligere tiders ambulante psykiatri, hvor behandlingstilbuddene var geografisk spredt med mange små enheder på mange forskellige adresser (distriktspsykiatri). Udgangspunktet for den tidligere organisering var en opfattelse af, at nærhedsprincippet var det væsentligste i forhold til at tilbyde god behandling.
 
Betegnelsen ’distriktspsykiatri’ har hidtil været fastholdt, men som en konsekvens af udviklingen herunder med mange forskellige typer af ambulante tilbud er der behov for ændre og tydeliggøre navnene for de ambulante behandlingstilbud.
Region Hovedstadens Psykiatri ønsker fremadrettet at benytte fem nye fællesbetegnelser for de ambulante tilbud. Der er ikke tale om etablering af nye ambulante tilbud, men om at anvende nye, tidssvarende betegnelser for de ambulante tilbud. De nye navne på de fem enhedstyper er:
  1. Psykoterapeutisk ambulatorium
  2. Psykiatrisk ambulatorium
  3. OPUS-ambulatorium
  4. Ældrepsykiatrisk ambulatorium
  5. Akutteam.
Enhedstyperne kan have forskelligt indhold alt efter fx centrets størrelse. De omfatter alle de ambulante tilbud, der ikke er specialfunktioner. Enhedstyperne er nærmere beskrevet nedenfor.
 
1. Psykoterapeutisk ambulatorium
Psykoterapeutisk ambulatorium forestår behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser, som har et funktionsniveau, der muliggør psykoterapeutisk baseret behandling suppleret med medicinsk og rehabiliterende indsats. Behandlingen foregår som hovedregel i korterevarende behandlingsforløb med afsæt i fællesregionale pakkeforløb, herunder behandling for angst, bipolar affektiv sindslidelse, depression, personlighedsforstyrrelser osv.
 
Psykoterapeutisk ambulatorium forestår endvidere udredning af ikke-psykotiske patienter på baggrund af udredningspakkerne.
 
2. Psykiatrisk ambulatorium
Psykiatrisk ambulatorium forestår behandling af patienter med psykotiske lidelser samt ikke-psykotiske patienter med lavt funktionsniveau. Behandlingen sker med afsæt i de foreliggende patientforløbsbeskrivelser. Større centre kan have psykiatriske ambulatorier på flere adresser. Psykiatrisk ambulatorium omfatter de nuværende funktioner knyttet til de distriktspsykiatriske centre, OP-team, Retspsykiatrisk-team samt botilbudsteam.
 
3. OPUS-ambulatorium
OPUS-ambulatoriet forestår behandling af patienter med debuterende psykose i alderen 18-35 år med afsæt i et særlig tilrettelagt 2-årigt forløb.
 
4. Ældrepsykiatrisk ambulatorium
Ældrepsykiatrisk ambulatorium forestår primært udgående behandling i forhold til patienter over 70 år. Ældrepsykiatrisk ambulatorium varetager også udefunktionen på somatiske afdelinger i demensudredningen på de hospitaler, hvor denne funktion indgår.
 
5. Akutteam
Akutteamets funktion er akut udgående funktion med henblik på at behandle patienter, der ellers ville komme til akutmodtagelsen eller fortsat ville være indlagt. Patienterne kan samtidig tilbydes tæt opfølgning de efterfølgende dage/uger. Er der behov for længerevarende forløb, visiteres patienten til de øvrige ambulatoriers behandlingstilbud.
 
Navneskiftet er et naturligt og relevant led i den udvikling, som de ambulante behandlingstilbud har gennemgået. Der er således behov for betegnelser/navne, der reelt beskriver det konkrete behandlingstilbud i de psykiatriske enheder. Navnet ’distriktspsykiatri’ henviser mere til en geografisk placering, og ikke til det egentlige indhold i tilbuddet. Samtidig er der behov for at tydeliggøre, at behandlingstilbuddene er en del af den hospitalsbaserede psykiatri, og det vil tydeligere ske via betegnelsen ’ambulatorium’. Endelig er det formålet at fastlægge fælles forståelige betegnelser på tværs af psykiatrihospitalet.
 
I rapporten fra regeringens psykiatriudvalg gøres der opmærksom på, at begrebet ’distriktspsykiatri’ ikke er klart defineret, og i de øvrige regioner anvendes betegnelsen ’ambulatorier’ således i stigende grad for specifikke målgrupper.
 
Endelig ligestilles psykiatriens ambulante behandlingstilbud med somatikkens ambulante behandlingstilbud, hvor navnet ’ambulatorium’ allerede anvendes.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Beslutningen kommunikeres til interessenter og samarbejdspartere.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Christian Worm / Svend Hartling

Journalnummer
14011447



25. Indberetning om jordforurening 2014 til Miljøstyrelsen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig redegørelse til Miljøstyrelsen over de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det forgangne år. Redegørelsen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats på jordforureningsområdet det kommende år. Redegørelsen med tilhørende underbilag er vedlagt som bilag 1-3.
 
Prioritering af indsatsen i 2014 er gennemført i henhold til Region Hovedstadens oprindelige politisk vedtagne "Strategi for jordforurening" fra 2007. Den planlagte indsats for 2015 er udarbejdet i henhold til den nye plan for indsatsten på jordforureningsområdet vedtaget af regionsrådet den 18. november 2014, og som desuden fremgår som en selvstændig sag på samme møde (Endelig liste for prioriteringen af indsatsen i forhold til jordforurening).

INDSTILLING
Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 2. juni 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionens opgaver på jordforureningsområdet kan opdeles i fire hovedområder:
Fordeling af indsatsen i 2014 på de fire hovedområder:
 
Hovedområde
Aktivitet
Antal sager
Økonomi i mio. kr.
(procent af driftsmidler)
Kortlægning
Opsporing af grunde, der kan være forurenet
773
38,3
(23 procent)
Undersøgelser af muligt forurenede grunde
153
Undersøgelser af muligt forurenede boliggrunde efter anmodning fra boligejere
130
Oprensning
Videregående undersøgelser med henblik på at vurdere behovet for oprensning
88
106,4
(65 procent)
Oprensninger
44
Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening
143
Udvikling af nye metoder og teknikker / partnerskaber
21
Borgerrettede opgaver
Behandling af undersøgelser og oprensninger udført og betalt af private grundejere og bygherrer
1416
8,2
(5 procent)
Behandling af tilladelser fra kommunerne om byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde
215
Behandling af undersøgelser og oprensninger af forureninger på nedlagte tankstationer betalt af Oliebranchens Miljøpulje
9
Besvarelse af forespørgsler og aktindsigter om konkret forurening
25.439
Kommunikation
 
IT, ledelse og planlægning
IT og data, administration og ledelse
 
10,8
(7 procent)
I alt
 
 
163,7
(100 procent)
 
Som en del af indsatsen med at sikre borgernes sundhed mod jordforurening har administrationen i 2014 gennemført en særlig indsats på offentligt ejede legepladser for børn i alderen 0-6 år.
 
Af bilag 1 fremgår det, at indsatsen i 2014 har koncentreret sig om at skabe overblik over jordforurening på Vestegnen, øget indsats for at beskytte grundvandet samtidig med en indsats for at beskytte borgernes sundhed, overfladevand og natur. Herudover beskrives indsatsen med øget innovation, fokus på vækst og borgerservice. Endelig indeholder bilag 1 en beskrivelse af anvendte ressourcer i 2014 og planlagt ressourceforbrug i 2015. Den planlagte indsats for 2015 og de kommende år er vedlagt som bilag 2. Det skal dog bemærkes, at denne er vedlagt med forbehold for politisk godkendelse, da denne også skal politisk behandles inden den endelige liste kan sendes med indberetningen til Miljøstyrelsen (se sagen "Endelig liste for prioriteringen af indsatsen i forhold til jordforurening").
 
I bilag 4 ses en opgørelse over driftsmidlerne til jordforureningsområdet i prioden fra 2011 til 2014 og en opgørelse over antallet af sager i sammen periode inden for hovedområderne: kortlægning, oprensning og borgerrettede opgaver.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsat planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles i forretningsudvalget den 9. juni 2015 og i regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
14011458

66.pdf
67.pdf
68.pdf
69.pdf

Bilag

Indberetning om jordforurening 2014
Prioriteret liste over jordforureningsindsatsen 2015 - bilagsdel 1
Indberetning om jordforurening 2014 - bilagsdel 2
Notat om ressourceforbruget og sager fra 2011 til 2014


26. Endelig liste for prioriteringen af indsatsen i forhold til jordforurening

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
På mødet den 16. december 2014 vedtog regionsrådet at sende udkastet til oversigten over den offentlige jordforureningsindsats 2015 til kommentering i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har været udsendt til offentlig kommentering i perioden fra uge 3 i 2015 og fire uger frem.
 
Oversigten over den offentlige indsats i 2015 skal nu endelig vedtages af regionsrådet. Oversigten og indkomne kommentarer til denne er vedlagt som bilag. Herudover er vedlagt udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer.

INDSTILLING
Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at oversigten over den offentlige indsats for 2015 godkendes og fremsendes til Miljøstyrelsen, og
  2. at godkende, at de indkomne kommentarer besvares med administrationens svarudkast.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 2. juni 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet skal jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Oversigten skal revideres årligt.
 
Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Regionens udkast til oversigt over den offentlige indsats i 2015 og kommende år blev godkendt på regionsrådsmødet den 16. december 2014 og efterfølgende sendt til kommentering i offentligheden fra uge 3 2015 og fire uger frem.
 
Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2015 understøtter regionens overordnede mål som den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Uforurenet jord og rent vand er en af forudsætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft.
 
Regionsrådet vedtog den 18. november 2014 et scenarium for ”Hurtigere rent grundvand” som udgangspunkt for en ny plan for drift af regionens jordforureningsindsats. Det er regionens højeste prioritet i løbet af de næste ti år, at fokusere og afslutte indsatsen mod jordforurening med klorerede opløsningsmidler i de områder, hvorfra der indvindes 80 % af drikkevandet i regionen. Det er samtidig i disse områder, det vil være billigst at beskytte grundvandet. Det medfører, at indsatsen i de områder hvor de resterende 20 % af drikkevandet indvindes, er prioriteret lavere de næste 10 år.
 
I 2014 testede administrationen forsøgsvist dette scenarium ved at udpege oplandene til tre vandværker (Solhøj, Dybendal og Birkerød) til en særlig indsats i 2014. Denne indsats fortsætter i 2015 samtidig med, at der er udpeget yderligere fire indvindingsoplande (Attemose, Hove, Humlebæk og Hørup), hvor det er hensigten at få undersøgt alle forureninger med klorerede opløsningsmidler. De klorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen, fordi de er letopløselige og transporteres langt i jord og grundvand. Stofferne er også problematiske i forhold til indeklimaet, idet de let kan dampe op fra jord og grundvand, og dermed trænge ind i bygninger.
 
I 2015 forventes igangsat 20-25 nye videregående undersøgelser og 50 videregående undersøgelser videreføres fordelt på 18 kommuner. Der forventes afværgeaktiviteter på ca. 20 lokaliteter herunder igangsætning af fire til seks nye oprensninger. Af væsentlige oprensningsaktiviteter i 2015 kan nævnes de fortsatte oprensningsprojekter på forureningen i Skuldelev, to nye projekter hvor igangværende afværgepumpninger suppleres/afløses af hhv. en opgravningsløsning og en varmeløsning (Ballerup og Lyngby). Det forventes også at der vil ske sikring af indeklimaet på en boligejendom i København. Budgettet udgør i 2015 ca. 75 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensning. Den forventede indsats i 2015 er nærmere beskrevet i bilag 1.
 
Tre kommuner, HOFOR, et bylaug/vandværk og en borger kom med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats (bilag 2).
 
De væsentligste myndighedskommentarer til regionens prioritering kommer fra Herlev og Frederiksberg kommuner. Regionen har ikke prioriteret nye indsatser overfor grundvandstruende forureninger i disse to kommuner indenfor de nærmeste år. De to kommuner er derfor uenige i regionens prioritering i relation til beskyttelsen af deres drikkevand. De lokaliteter de to kommuner ønsker opprioriteret ligger uden for de områder, regionen har prioriteret med det nye scenarium "Hurtigere rent grundvand". Derfor kan regionen ikke imødekomme de to kommuners ønsker. Med svarudkastene til de to kommuner holder regionen således fast i Regionsrådets nye plan for indsatsen på jordforureningsområdet.
 
Skuldelev Bylaug/Skuldelev Vandværk I/S har sendt en fælles opfordring til regionen om at give forureningsbekæmpelsen i Skuldelev fortsat topprioritet også i 2015. Henvendelsen skyldes, at administrationen for øjeblikket er ved at afklare valg af oprensningsløsning set i lyset af økonomi og miljøeffekt. Et udfald af afklaringen kan være, at oprensning af det formentlig sidste store forureningshotspot kan blive så omkostningstungt, at det ikke kan løftes indenfor 2015-2016 budgettet, når der også skal være midler til andre afværgeprojekter i regionen. Administrationen har derfor på et borgermøde i december 2014 taget forbehold for opstart af afværgeprojektet i 2015.
 
De indkomne kommentarer har ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2015, idet de ønskede ændringer vil gå mod de prioriteringer, som den nye jordplan indeholder. Den nye jordplan sikrer netop, at de grunde der renses er de grunde, hvor midlerne bruges mest effektivt, det vil sige, hvor der sikres mest vand for pengene. Administrationen er imidlertid altid åben for at indgå i dialog med kommunerne. I forbindelse med regionens nye scenarie for jordforureningsindsatsen planlægges der i løbet af sommeren 2015 at blive afholdt møder med kommunerne/forsyningerne om regionens nye plan for jordforureningsindsatsen. Her vil der være mulighed for dialog med kommunerne og forsyningerne og drøftelser af, hvordan fælles samarbejdsflader koordineres og optimeres.
 
Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen.
 
De indkomne kommentarer fra tre kommuner, HOFOR, et bylaug/vandværk og en borger er vedlagt som bilag 2 og administrationens bemærkninger til henvendelserne som bilag 3. Administrationens svarudkast på de indkomne kommentarer er vedlagt i bilag 4.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Oversigten over offentlig indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2015, fx i pressemeddelelser og indlæg i aviser.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles i forretningsudvalget den 9. juni 2015 og i regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
14011458

70.pdf
71.pdf
72.pdf
73.pdf

Bilag

Oversigt over offentlig indsats på jordforureningsområdet 2015
Indkomne kommentarer til indsatsen på jordforureningsområdet 2015
Behandling af indkomne kommentarer til Region Hovedstadens udkast til indsats for jordforureningsområdet 2015
Svarudkast på indkomne kommentarer


27. Fælles energivision i hovedstadsregionen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Projektet Energi på Tværs, som startede den 1. januar 2014 samler region, kommuner og forsyningsselskaber om en fælles vision, der udstikker rammerne for en fælles indsats for omstillingen af energi- og transportsystemet. Projektet ligger i tråd med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og temaet Grøn Vækst med et fokus på at reducere CO2-udledningen, skabe flere arbejdspladser og højne livskvaliteteten i hovedstadsregionen. Dette understøtter også valget af CO2 som kongeindikator for regionen, i forhold til det politiske mål om, at regionen skal være en grøn og innovativ metropolregion.
 
Projektet har tidligere været drøftet i miljø- og trafikudvalget på møder den 5. november 2014 og 24. februar 2015, og der har desuden den 13. april 2015 været afholdt et borgmestermøde om energivisionen. På borgmestermødet bød regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og formand for KKR Hovedstaden Steen Christiansen velkommen, hvorefter energivisionen og dens indstillingspunkter blev drøftet. På borgmestermødet blev der nikket til energivisionen og dens indsatser, og denne skal nu endeligt godkendes i Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden, hvorfor den forelægges til endelig godkendelse i regionsrådet. Forslag til fælles energivision er vedlagt som bilag 1.

INDSTILLING
Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende vision, mission og indsatsområder i energivisionen som grundlag og ramme for den videre indsats for omstillingen til vedvarende energi i hovedstadsregionen, og
  2. at tage orienteringen om indstillinger til videre handling og organisering i energivisonen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 2. juni 2015:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:

Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Projektet Energi på tværs samler region, kommuner og forsyningsselskaber om en fælles vision, der udstikker rammerne for en fælles indsats for omstillingen af energi- og transportsystemet, samtidig med at omstillingens vækst- og beskæftigelsespotentiale realiseres. En fælles vision og fælles rammer fokuserer indsatsen i hele regionen og mindsker hermed antallet af visioner og missioner for de enkelte kommuner og forsyningsselskaber. Omstillingen af energisystemet er en langsigtet indsats, der kræver bred politisk opbakning i region, kommuner og i forsyningsselskabernes bestyrelser.
 
Det er vigtigt at parterne arbejder udfra en fælles energivision og samarbejder om omstillingen af energi- og transportsystemet for bl.a. at:
Samarbejdes der ikke om ovenstående under en fælles vision og tilkyttede indsatser vil det føre til fejlinvesteringer og urentable løsninger, som giver mening for den enkelte aktør, men ikke for hovedstadsregionen generelt. Udarbejdes der ikke en fælles strategisk energiplan, udarbejder hver kommune en engen strategisk energiplan. Reultatet af dette vil være 29 planer med hvert deres fokus, som hver især koster mange ressourcer at udarbejde, men som ikke giver overblik over, hvor de store investeringer i hovedstadsregionen skal ligge.
 
For at udvikle de grønne og innovative energiløsninger kræves tilstrækkelig med kritisk masse, hvilket et samarbejde mellem alle kommunerne i hovedstadsregionen vil sikre. Samarbejdes der ikke vurderer administrationen, at hovedstadsregionen og Greater Copenhagen gå glip af muligheden for at blive en førende metropol indenfor grøn omstilling og vækst.
 
Administrationen har derfor i et tæt samarbejde med kommunerne og forsyningsselskaberne udarbejdet en fælles energivision, som vil danne ramme om den fremtidige strategiske energiplanlægning i hovedstadsregionen, som beskrevet nedenfor.
 
Energivision og mission
På borgmestermødet den 13. april 2015 blev et udkast til en fælles energivision for hovedstadsregionen drøftet (se bilag 1). 25 kommuner var repræsenteret på borgmestermødet ved borgmestre og udvalgsformænd samt bestyrelsesmedlemmer fra forsyningsselskaberne, i alt ca. 90 deltagere var tilmeldt mødet.
 
Energivisionen har til formål at understøtte øget vækst og profilering, sikre de rette investeringer i den grønne omstilling, styrke innovation på området, sikre høj forsyningssikkerhed og give øgede klimaforbedringer.
 
Visionen er, at:
”Hovedstadsregionen skal være en førende region inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i 2050”.
 
Mens missionen er, at:
”Kommuner, region og forsyningsselskaber samarbejder om strategisk energiplanlægning og koordinerer fremtidige investeringer i energisystemet, så synergier udnyttes og energi- og transportsystemet bliver effektivt. Der samarbejdes med virksomheder og universiteter om at være førende inden for innovation og udvikling af grønne løsninger, der sikrer jobskabelse, grøn vækst og øget livskvalitet”.
 
Energivsionen udstikker rammerne for det videre arbejde, og såfremt regionsrådet godkender energivisionen vil de næste skridt bl.a. kunne være (jf. bilag 1, side 7-8):
Energivisionen vil desuden blive behandlet i KKR hovedstaden den 19. juni 2015. Herefter vil processen for forankring af energivisionen og dertilhørende indsatser blive drøftet mellem regionen, kommuner og forsyningsselskaber. Ultimo 2015 vil regionsrådet blive forelagt de indsatser der, i samråd med kommuner og forsyningsselskaber, er konkretiseret i forhold til den fremadrettede fælles energiindsats og indhold hertil, samt organisering og finansiering heraf.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ud over en pressemeddelse fra borgmestermødet forventes følgende kommunikation at blive lanceret:

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles i forretningsudvalget den 9. juni 2015 og i regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
12006228

74.pdf

Bilag

Forslag til fælles energivision i hovedstadsregionen


28. Generalforsamling 2015 for Copenhagen EU Office

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I henhold til vedtægterne for Copenhagen EU Office afholdes hvert år inden 1. juli ordinær generalforsamling. Med mindre andret begæres afholdes generalforsamlingen skriftligt den 22. juni 2015. Region Hovedstaden repræsenteres af regionsrådet.
 

INDSTILLING
Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at regionsrådsformanden kan repræsentere regionsrådet på Copenhagen EU Office's generalforsamling i 2015 herunder godkende beretning, årsregnskab og vedtægtsændringer, og
  2. at regionsrådsformanden bemyndiges til fremover at repræsentere regionsrådet på Copenhagen EU Office's årlige generalforsamling med undtagelse af principielle ændringer i forhold til formål, struktur og økonomi.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 2. juni 2015:
Anbefalet.
Lene Kaspersen (C) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen blev indkaldt sammen med dagsorden ved bestyrelsesformanden den 24. marts 2015. Efterfølgende er bilag til dagsordenen blevet udsendt til regionen og KKR Hovedstaden.I lighed med 2014 planlægges generalforsamlingen afholdt skriftligt.
 
De væsentligste punkter på dagsordenen er godkendelse af beretning 2014, regnskab 2014 og vedtægtsændringer:
 
Vurdering
Det vurderes, at Regionsrådet kan godkende det foreliggende generalforsamlingsmateriale og indstillinger.
 
Beretningen viser, hvordan Copenhagen EU Office i løbet af 2014 er blevet fuldt etableret. Hertil kommer, at strategi og handlingsplan blev godkendt i marts 2015 (blev omdelt på regionsrådsmødet i maj). Ombygningen er sket inden for de budgetterede rammer, og det revisorpåtegnede regnskab er tilfredsstillende samt udviser et mindre overskud.
 
De foreslåede vedtægtsændringer sker bl.a. på baggrund af rådgivning fra hhv. Center for HR og revisor.
 
Den væsentligste indsats og interessevaretagelse på vegne af regionen foregår i Copenhagen EU Office’ s bestyrelse, hvortil regionsrådet har udpeget 3 repræsentanter (Marianne Stendell, Per Roswall og Finn Rudaizky) og pt. har formandsposten ved Marianne Stendell (fra januar 2016 næstformands­posten). Derfor foreslås, at der gives regionsrådsformanden en generel bemyndigelse til på de årlige (indtil videre skriftlige) generalforsamlinger at repræsentere regionsrådet med mindre, der er større princielle spørgsmål til beslutning.
 
Videre forløb
Når KKR Hovedstaden og Regionsrådet har godkendt materiale og indstillinger til generalforsamlingen udarbejdes et beslutningsreferat (protokollat) fra generalforsamlingen.
 
KKR Hovedstaden har på sit møde den 24. april 2015 behandlet dagsordenen og givet KKR-formandskabet mandat til at godkende indstillingerne. Bilagene til dagsordenen sendes i skriftlig høring hos KKR-medlemmerne.
 
I øvrigt vil bestyrelsen på sit næste møde den 2. juni drøfte, om der i 2016 skal afholdes en anden og mere involverende form for årsmøde/generalforsamling.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles i forretningsudvalget den 9. juni 2015 og i regionsrådet den 16. juni 2015.
Sagen behandles i erhvervs- og vækstudvalget den 2. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15005122

75.pdf
76.pdf
77.pdf

Bilag

Indkaldelse - Generalforsamning 2015
Dagsorden - Generalforsamling 2015 - inkl bilag
Vedtægter for Copenhagen EU Office


29. Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som en del af midler til øvrige regionale udvikling udgør puljen til store, internationale kultur- og sportsevents der råder over 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019, i alt 50 mio. kr. Den 14. april 2015 har regionsrådet godkendt et eventvurderingsværktøj til at vurdere ansøgninger til puljen. Eventvurderingsværktøjet har således været benyttet som del af administrationens samlede vurdering af ansøgningerne i sagen.
 
Regionsrådet beslutter d. 19. maj 2015, at midlerne til puljen ansøges og udmøntes hvert kvartal. Det er første gang, at administrationen behandler ansøgninger til puljen.
 
Administrationen bemærker, at det kun er indstilllingspunkt 1, der behandles i erhvervs- og vækstudvalget.

INDSTILLING
Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
 
1. at de to ansøgninger behandles i forretningsudvalget og regionsrådet.
 
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
 
2. at regionsrådet bevilger 5 mio. kr. af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents til medfinansiering af VM Ishockey 2018. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at de øvrige offentlige parter, Københavns Kommune og Herning Kommune, medfinansierer projektet, og

3. at regionsrådet bevilger 3 mio. kr. af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents til medfinansiering af Shakespeare-festival 2016. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at øvrige offentlige parter, Helsingør Kommune, medfinansierer projektet.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og væsktudvalgsets beslutning den 2. juni 2015:
Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.
Lene Kaspersen (C) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
VM i Ishockey 2018
Projekt: VM i Ishockey 2018
Ansøger: Dansk Ishockey Union
Samlet projektbudget: 97 mio. kr.
Ansøgt medfinansiering: 5 mio. kr.
Tidsperiode: VM afholdes i maj 2018
 
Administrationens vurdering
Administrationen har i behandlingen af ansøgningen fra Dansk Ishockey Union anvendt det nyudviklede eventvurderingsværktøj. Det samlede resultat/score for ansøgningen opfylder kriterierne for puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.
 
Konkret vurderes det bl.a., at projektet har en solid finansieringsplan med en fornuftig underskudsbuffer. Desuden vil de ca. 10.000 udenlandske tilskuere i København og Herning medføre betydelige turismeøkonomiske effekter på anslået 100 mio. kr.
 
Det vurderes, at den tilskuer- og mediemæssige interesse for eventen vil have meget positiv effekt for markedsføring af Greater Copenhagen. Den positive branding vil have betydning for regionens muligheder for at tiltrække fremtidige store, internationale kultur- og sportsevents.
 
Endelig vurderer administration, at de samfundsøkonomiske gevinster ved VM i Ishockey 2018, udbredelse af sporten og inddragelse af borgerne i regionen, bevirker, at eventen spiller ind til den overordnede vision for ReVUS om Hovedstadsregionen som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.
 
Risikovurdering
Ansøgningen indeholder en detaljeret risikovurdering for afholdelse af VM i Ishockey 2018. Desuden har ansøger udarbejdet et udgiftsbudget, hvor budgetposterne er baseret på erfaringer fra tidligere afholdte VM-turneringer. I budgettet har Dansk Ishockey Union reserveret 10 % til uforudsete udgifter.
 
Dansk Ishockey Union har skriftligt bekræftet, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud, og at Region Hovedstadens risiko er begrænset til det ansøgte støttebeløb på 5 mio. kr.
 
Det meddeles ansøger, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde.
 
Det vil fremgå af aftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen.
 
Shakespeare-festival 2016
Projekt: Shakespeare Festival 2016
Ansøger: Helsingør Kommune
Samlet projektbudget: 12 mio. kr.
Ansøgt medfinansiering: 3 mio. kr.
Tidsperiode: 1. Marts- 31.december 2016
 
Administrationens vurdering
Administrationen har i behandlingen af ansøgningen fra Helsingør Kommune anvendt det nyudviklede eventvurderingsværktøj. Det samlede resultat/score for ansøgningen opfylder kriterierne for puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.
 
Overordnet set vurderes det, at eventen vil have en udmærket turismemæssig omsætning, særligt set i lyset af det relativt beskedne budget. I særdeleshed bemærker administrationen, at den beskæftigelsesmæssige effekt (ca. 30 årsværk) er flot.
 
Endvidere er det positivt, at eventen arbejder konkret med lokal forankring (sideevents i kommunen), regionale forankring (samarbejde med bl.a. Wonderful Copenhagen og VisitNordsjælland) og international forankring (VisitDenmark brander festivalen internationalt).
 
Risikovurdering
Ansøgningen indeholder en detaljeret risikovurdering for afholdelse af Shakespeare-festival 2016, hvor det vurderes, at der er foretaget en fornuftig beskrivelse og vurdering af særligt de økonomiske ricisi ved eventen. Eksempelvis har man vurderet det samlede billetsalg som 75 % af kapaciteten. Såfremt, at billetsalget skulle svigte skal Helsingør Kommune dække et evt. underskud, da HamletScenen er Helsingør Kommunes egnsteater. Endvidere er mange festivalaktiviteter (sideevents) spredt ud på kommunens kulturinstitutioner og deres driftsbudgetter. Det er derfor Helsingør Kommune og dens institutioner, som bærer den økonomiske risiko ved afviklingen af eventen.
 
Det fremgår af ansøgningens risikovurdering, at Region Hovedstaden optræder som tilskudsgiver til eventen. Regionens risiko er begrænset til det ansøgte støttebeløb på 3 mio. kr.
 
Det meddeles ansøger, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde.
 
Det vil fremgå af aftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen.
 
Status på puljen
Der er afsat i alt 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019. Der er indtil videre i 2015 modtaget to ansøgninger på henholdsvis 3 og 5 mio. kr. Såfremt regionsrådet imødekommer de to ansøgninger, vil der være 2 mio. kr. tilbage i puljen i budgetåret 2015. Administrationen har fået oplyst, at der forventes, at indkomme en ansøgning fra Wonderful Copenhagen vedrørende World Cup Spring og Dressur 2017 i løbet af efteråret. Der er yderligere to ansøgningsfrister i 2015. Næste ansøgningsrunde vil blive behandlet på erhvervs- og vækstudvalgets møde i september 2015.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Den forventede støtte på 8 mio. kr. afholdes af puljen på til store, Internationale kultur- og sportsevents. Puljen er på 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019 (i alt 50 mio. kr.). Der er tale om midler til øvrig regional udvikling. Midler bevilget til de to ansøgninger, vil blive tilsagnsbudgetteret i budgetåret 2015.

KOMMUNIKATION
Der udsendes en pressemeddelelse i forbindelse med sagen.
Det er aftalt med ansøgerne, at de inddrager Region Hovedstaden i kommunikationen ifbm. med afholdelse af begivenhederne.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles i forretningsudvalget den 9. juni 2015 og i regionsrådet den 16. juni 2015.
Sagen behandles i erhvervs- og vækstudvalget den 2. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15002662

78.pdf
79.pdf
80.pdf
81.pdf
82.pdf
83.pdf

Bilag

Bilag til Ishockey sag på EVU-møde 2. juni 2015
Region Hovedstaden ansøgning VM i ishockey 2018
VM budget 2018 - samlet budget
Risikooversigt VM 2018-150221 Ark1
Bilag til Shakespeare-sag på EVU-møde 6. juni 2015
Region H Shakespeare-ansøgning v05


30. Bevillinger af regionale erhvervsudviklingsmidler

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Vækstforum har 3-4 årlige ansøgningsfrister for regionale erhvervsudviklingsmidler og for EU's strukturfondsmidler. Vækstforum indstiller erhvervsudviklingsmidler til bevilling i regionsrådet og EU's strukturfondsmidler til bevilling i Erhvervsstyrelsen.
 
Vækstforumsekretariatet har til ansøgningsfristen 2. marts 2015 modtaget i alt 8 ansøgninger, som alle ansøger om både erhvervsudviklingsmidler og strukturfondsmidler. I dialog med vækstforumsekretariatet har fire ansøgere trukket sig, da en relativ stor del af aktiviteterne i de fremsendte ansøgninger ikke kunne støttes. Herudover er en ansøgning fra ansøgningsfristen 8. december 2014 blevet væsentligt forbedret på baggrund af dialog med sekretariatet og derfor medtaget til behandling. I alt forelægges således 5 projekter til behandling.
 
Ansøgningerne vedrører erhvervsudviklingsmidlerne fra budget 2015. Det regionale strategiske grundlag for godkendelse af ansøgningerne er den eksisterende strategi "Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor” indtil den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) bliver godkendt i 2015.
 
I 2014 besluttede man at gennemføre 3-4 ansøgningsrunder om året, hvor 1-2 er tematiserede. 4 af de 5 ansøgninger til behandling kommer således fra den grønne tematiserede ansøgningsrunde.

INDSTILLING
Vækstforum Hovedstaden anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at der vedrørende projekt "Europas Grønne Region - Innovative Løsninger på Vandområdet" bevilges 3.080.944 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015,
  2. at der vedrørende projekt "Vækstplaner for SMV'er" bevilges 1.000.000 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015,
  3. at der vedrørende projekt "Bæredygtig Bundlinje" bevilges 3.896.196 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015,
  4. at der vedrørende projekt "Grøn Vækst via Grønne Forretningsmodeller" bevilges 2.100.000 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015, og
  5. at der vedrørende projekt "Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP)" bevilges 2.507.458 kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015.

POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning den 20. maj 2015:
1) Indstillingen blev godkendt.
Bemærkninger:
DTU forlod lokalet på grund af inhabilitet.
2)Indstillingen blev godkendt.
3) Indstillingen blev godkendt.
Bemærkninger:
DTU forlod lokalet på grund af inhabilitet.
4) Indstillingen blev godkendt.
Bemærkninger:
Frederiksberg Kommune forlod lokalet på grund af inhabilitet.
5)Indstillingen blev godkendt.
Bemærkninger:
Frederiksberg Kommune forlod lokalet på grund af inhabilitet. Fagforeningerne inviterer til at samarbejde om rekruttering og sekretariatet vil gå i dialog med ansøger herom.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 

Sagsfremstilling
Den indledende proces ved behandling af ansøgninger er således, at projektansøgninger ved ansøgningsfristens udløb sendes til Vækstforums sekretariat, som herefter foretager den første screening og dialog med ansøgerne. Projekter der opfylder formalia og som falder ind under de relevante indsatsområder under strukturfondene og den gældende erhvervsudviklingsstrategi forelægges Rådgivningsgruppen til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum.
 
Sekretariatet indstiller denne gang i alt 5 ansøgninger til tilsagn. Samlet set giver det et forbrug af de regionale erhvervsudviklingsmidler på 12,603 mio. kr. af 2015 midlerne. Se i øvrigt tabel nedenfor for økonomisk overblik.
 
 
Antal
ansøgninger
Indstillet beløb
mio. kr.
Tidligere indstillet
Rest beløb mio. kr.
Regionale erhvervsudviklingsmidler
2015
5
12,585
32,421
4,994
 
Nedenfor er opstillet en kort oversigt over projekter, der er indstillet til behandling. Sagsfremstillinger af projektansøgningerne for Vækstforum med vækstforumsekretariatets vurderinger kan findes i bilag. De fuldstændige ansøgninger kan rekvireres ved vækstforumsekretariatet.
 
KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OM TILSAGN ELLER AFSLAG
 
1. Navn: Europas Grønne Region - Innovative Løsninger på Vandområdet
Ansøger: DTU og Clean
Formål: Projektet har til formål at øge antallet af innovative SMV'er inden for vandområdet. Dette opnås ved at støtte SMVers udvikling af nye koncepter og teknologier til innovative løsninger på vandområdet gennem målrettede innovationsforløb med forskere og evt. øvrige af vandsektorens aktører. Projektet forventes at resultere i 24 nye innovative SMV'er. Projektet vil arrangere matchmaking aktiviteter, hvor SMV'er sammenføres med relevante forskere og evt. øvrige af vandsektorens aktører. Projekt løber over 3 år.
Samlet budget: 15.404.721 kr.
Ansøgt beløb: 3.080.944 kr. i erhvervsudviklingsmidler
Vækstforums indstilling: 3.080.944 kr. erhvervsudviklingsmidler.
Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor vækst via innovation og det grønne område er i fokus. Projektet passer desuden godt ind i regionalfondsprogrammets rammer under indsatsen vedrørende styrket innovation i SMV'er. Der formodes at være et stort behov og et voksende marked for bæredygtige avancerede teknologiske løsninger relateret til vandområdet både nationalt og internationalt.
 
2. Navn: Vækstplaner for SMV'er
Ansøger: Symbion og Clean
Formål: Dette projekt sigter på at finde, udvælge og udvikle mindre vækstvirksomheder inden for affald og plast. Dette vil ske ved at udvælge virksomheder inden for de to områder med et betydeligt vækstpotentiale. Disse deltager i et intensivt forretningsudviklingsforløb, som fører frem til et en vækstplan, som er valideret i markedet. Udviklingen af denne vækstplan sker i tæt samarbejde med etablerede virksomheder, som på den ene side betyder, at hastigheden og kvaliteten af udviklingen styrkes og som på den ande side betyder, at muligheden for at føre den ud i livet styrkes, fordi der skabes adgang til markedet og tilføres ressourcer og indsigt.
Samlet budget: 4.901.720 kr.
Ansøgt beløb: 1.000.000 kr. i erhvervsudviklingsmidler
Vækstforums indstilling: 1.000.000 kr. erhvervsudviklingsmidler.
Begrundelse: Det er et nytænkende og relevant projekt, der understøtter mål i både den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor både vækstvirksomheder og det grønne område er i fokus. Projektet er et pilot-projekt med høj regional værdi, hvor man afprøver en tese om at skabe hurtig vækst i SMV'er gennem et tæt samarbejde med store virksomheder, og dermed skabe flere vækstvirksomheder.
 
3. Navn: Bæredygtig bundlinje
Ansøger: Gate 21
Formål: I projektet udarbejdes grønne forretningsmodeller til minimum 100 små- og mellemstore virksomheder. Forretningsmodellerne vil være af høj faglig og strategisk kvalitet, da de udarbejdes i et tæt samarbejde mellem virksomhed, universitet, eksterne konsulenter og kommune. Forretningsmodellerne vil have effekt på effektivisering af de deltagende virksomheders ressource- og energiforbrug og give virksomhederne konkurrencefordele gennem besparelser i omkostnings, service- og produktionsled. Projektet tager afsæt i regionens små- og mellemstore virksomheders behov for at gennemføre energi- og ressourceeffektiviseringer, som en del af deres fremadrettede konkurrence- og vækstpotentiale.
Samlet budget: 26.508.492 kr.
Ansøgt beløb: 3.896.196 kr. i erhvervsudviklingsmidler
Vækstforums indstilling: 3.896.196 kr. erhvervsudviklingsmidler.
Begrundelse: Det er et godt og relevant projekt, der bidrager med et samlet regionalt tilbud til virksomheder i Region Hovedstaden med målet om at udvikle systematiserede forløb om proces- og teknikstøtte til at udvikle grønne forretningsmodeller. Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor netop det grønne område er i fokus. Projektet ligger samtidig i tråd med visionerne i Greater Copenhagen-samarbejdet. Projektet passer desuden godt ind i regionalfondsprogrammets rammer under indsatsen vedrørende energi- og ressurceeffektive SMV'er.
 
4. Navn: Grøn vækst via Grønne Forretningsmodeller
Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen
Formål: Væksthus Hovedstadsregionen vil over de kommende 3 år udvælge potentielle vækstvirksomheder og sammen med virksomhederne udvikle 24 grønne vækstplaner, som i forlængelse af projektet kan implementeres i virksomhederne og gøre dem til vækstvirksomheder inden for 5 år. Realisering af de 24 vækstplaner forventes at medføre betydelige miljøgevinster. Det gælder både på kort og på lang sigt, når et produkt med en stærk miljøprofil erstatter et med en dårligere miljøprofil.
Samlet budget: 14.000.000 kr.
Ansøgt beløb: 2.100.000 kr. i erhvervsudviklingsmidler
Vækstforums indstilling: 2.100.000 kr. erhvervsudviklingsmidler.
Begrundelse: Det er et relevant og underbygget projekt. Det er ambitiøse mål for udvikling af nye grønne vækstplaner og nye vækstvirksomheder i Region Hovedstaden, herunder 355 anslåede nye jobs (fuldtidspersoner) og anslået skabt omsætning på 350 mio. kr. Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor der er fokus på både flere vækstvirksomheder og grøn omstilling. Projektet ligger samtidig i tråd med visionerne i Greater Copenhagen-samarbejdet. Projektet passer desuden godt ind i regionalfondsprogrammets rammer under indsatsen vedrørende flere vækstvirksomheder.
 
5. Navn: Hovedstadens Iværksætterprogram
Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen
Formål: Formålet er at skabe et fokuseret kompetenceløft blandt iværksættere i hele Region Hovedstaden og på den måde bidrage til iværksætternes overlevelse og vækst. Kompetenceløftet skal ske gennem målrettede forløb, der rummer skræddersyede tilbud til iværksætterne. De forventede effekter er bl.a., at ca. 500 personer gennemfører rådgivningsforløb og herigennem forbedrer deres iværksætterkompetencer. Heraf forventes halvdelen at starte egen virksomhed. Iværksætterprogrammet samler og styrker tilbuddet til potentielle iværksættere i hele regionen og øger samarbejdet mellem de kommunale udbydere af erhvervsservice. Der er 24 kommuner i regionen, som støtter projektet.
Samlet budget: 16.716.384 kr.
Ansøgt beløb: 2.507.458 kr. i erhvervsudviklingsmidler
Vækstforums indstilling: 2.507.458 kr. erhvervsudviklingsmidler.
Begrundelse: Det er et relevant og underbygget projekt, der både understøtter mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS i forhold til at styrke iværksætterindsatsen og fremme et enstrenget erhvervsfremmesystem. Projektet passer godt ind i Socialfondsprogrammets rammer under indsatsen vedrørende iværksætteri og jobskabelse.
 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Bevillingerne til projekterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2015. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2015, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår.

KOMMUNIKATION
Der planlægges ingen særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15006962, 15006963, 15007041, 15007042 og 15002550.

84.pdf
85.pdf
86.pdf
87.pdf
88.pdf

Bilag

Indstillingsnotat for 'Innovative løsninger på vandområdet'
Indstillingsnotat for 'Vækstplaner for SMV'er'
Indstillingsnotat for 'Bæredygtig Bundlinje'
Indstillingsnotat for 'Grøn vækst via grønne forretningsmodeller'
Indstillingsnotat for 'HIP - Hovedstadens Iværksætterprogram'


31. Mødeplan 2016 for forretningsudvalget og regionsrådet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora er det hensigtsmæssigt allerede nu, at udarbejde en mødeplan for 2016 forretningsudvalget og regionsrådet.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Mødeplanen for 2016 er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8, og efterårsferie i uge 42, som er friholdt for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød.
 
Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 9. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 16. august, vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen om, at forretningsudvalget førstebehandler budgettet senest den 15. august, og at regionsrådet førstebehandler budgettet senest den 24. august, være opfyldt.
 
2. behandling af budgettet - der skal være tre uger mellem 1. og 2. behandling - foreslås lagt i forretningsudvalget den 13. september og i regionsrådet den 20. september. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2016.
 
Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i udvalgene samt for planlægning af seminarer for forretningsudvalget og regionsrådet. Forslag til mødeplan 2016 for forretningsudvalget og regionsrådet er vedlagt som bilag.
 
Af bilaget fremgår også forslag for mødedatoer til udvalgene for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan. Mødeplanen for udvalgene vil blive drøftet på de kommende udvalgsmøder i juni måned.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer
14005215

89.pdf

Bilag

Mødeplan_2016_UDKAST inkl. forslag til udvalgsmøder


32. Katrina Feilberg Schouenborg (B) - fritagelse for stedfortræderopgaver i regionsrådet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Katrina Feilberg Schouenborg (B), som blev valgt som 1. stedfortræder på Det Radikale Venstres stedfortræderliste ved regionsvalget i 2013, har anmodet om at blive fritaget for stedfortræderopgaver i regionsrådet under henvisning til privat arbejde.
 

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Katrina Feilberg Schouenborg (B), som blev valgt som 1. stedfortræder på Det Radikale Venstres stedfortræderliste ved regionsvalget i 2013, har anmodet om at blive fritaget for stedfortræderopgaver i regionsrådet under henvisning til privat arbejde.
 
Efter den kommunale og regionale valglovs § 103 skal et medlem fritages for valg i løbet af valgperioden, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.
 
Afgørelsen af, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal imødekommes, træffes af regionsrådet.
 
En stedfortræder har først mulighed for at indgive anmodning om fritagelse for varetagelse af stedfortræderopgaver, når den pågældende er blevet indkaldt til at give møde.
 
Katrina Feilberg Schouenborg blev indkaldt til regionsrådets møde den 19. maj 2015 og tilkendegav i den forbindelse, at hun under henvisning til sit private arbejde ønsker sig fritaget for stedfortræderopgaver i regionsrådet.
 
Kravet om faktisk mødeindkaldelse er dermed opfyldt, og regionsrådet har således mulighed for at tage stilling til Katrina Feilberg Schouenborgs anmodning – uden Katrina Feilberg Schouenborgs tilstedeværelse på mødet.
 
Ved en fritagelse af Katrina Feilberg Schouenborg rykker Jens Rikardt Andersen op på Katrina Feilberg Schouenborgs plads som 1. stedfortræder på Det Radikale Venstres stedfortræderliste.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådet den 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer
15008370



33. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING
Administrationen indstiller:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:
 
Formanden orienterede om arbejdet i Kommune kontakt udvalget vedr. den kommunale medfinansiering. Forretningsudvalget besluttede at drøfte spørgsmålet på mødet i august.
 
Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling

Sagsfremstilling
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg

Journalnummer
15001019.



34. Eventuelt