Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Status for arbejdet med 10 årsplanen blev taget til efterretning.
Udvalget drøftede herefter 10 årsplanen og lagde særlig vægt på, at det tværsektorielle samarbejde skal styrkes - ikke mindst på børne- og ungeområdet. Det kan bl.a. være ift. at skabe større gennemsigtighed og koordinering mellem de forskellige tilbud i kommunalt og regionalt regi.
Herudover var udvalget bla. optaget af at styrke misbrugsbehandlingen for alle patienter med psykisk sygdom, evt. ved at ansvaret for misbrugsbehandlingen af psykiatriske patienter i ambulant behandling overgår til regionerne. Rekruttering og kompetenceudvikling er også væsentlige områder, som udvalget forventer bliver løftet i 10 årsplanen.
Region Hovedstadens Psykiatri repræsenterer regionen i arbejdet med regeringens kommende 10 årsplan for mental sundhed og psykiske lidelser.
Direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, Marin Lund, deltager sammen med vicedirektør Ida Hagemann i mødet for at give udvalget en status på det igangværende arbejde og drøfte udvalgets perspektiver på 10 årsplanen.
Regeringens kommende 10 årsplan har til hensigt at sætte retningen for udviklingen af psykiatrien i de kommende 10 år. Det er hensigten, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i andet halvår af 2021 skal aflevere én samlet rapport over status og udfordringer på psykiatriområdet samt anbefalinger til i hvilken rækkefølge udfordringerne skal løses, og hvordan de løses bedst. Dette vil udgøre det faglige grundlag for regeringens oplæg til en kommende 10-års plan for psykiatrien og de efterfølgende politiske forhandlinger herom.
Udarbejdelsen af den ovennævnte rapport er fortsat i proces. Region Hovedstadens Psykiatri har deltaget i kvalificeringen af arbejdet via deltagelse i de afholdte arbejdsgruppemøder, via løbende skriftlig kommentering af de fremsendte deludkast og via deltagelse i følgegruppemøder og bilaterale møder mellem Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og regionerne.
Direktionen i Region Hovedstaden Psykiatri deltager i social- og psykiatriudvalgets møde den 26. maj for at fortælle om arbejdet med 10 årsplanen samt besvare spørgsmål fra udvalget.
Social- og psykiatriudvalget drøfter arbejdet med den kommende 10 årsplan.
-
Anne Skriver / Jakob Sidenius
21030383
Bilag 1: Præsentation til SPU møde 26. maj
Administrationen indstiller til social og psykiatriudvalget
Godkendt.
Med denne sag gives en status på arbejdet med Den Sociale Virksomheds arbejde med "Rammer og Retning 2019-2022".
Direktør i Den Sociale Virksomhed, Søren Torpegaard Bech, deltager under punktet for at besvare spørgsmål fra udvalget.
Målsætninger og mål for Den Sociale Virksomheds virke på det specialiserede socialområde er beskrevet i ’Rammer og Retning 2019-2022’ (se bilag 1).
Målsætningerne blev godkendt i social- og psykiatriudvalget i 2018 og har siden dannet den overordnede ramme for de strategiske beslutninger, som træffes på direktionsniveau, og for konkrete indsatser og aktiviteter på de 19 tilbud i Den Sociale Virksomhed.
De seks målsætninger er:
På baggrund af de seks målsætninger og de tilhørende mål prioriterede lederne af tilbuddene sammen med direktionen i foråret 2019 en række indsatser, som blev nærmere defineret og igangsat i efteråret og vinteren 2019.
Betydningen af Covid-19
De prioriterede indsatser var således kun i deres indledende fase, da Covid-19-krisen var en realitet. I mere end et år har det betydet, at alle Rammer og Retning-relaterede indsatser og aktiviteter på tværs af tilbud har været sat i bero.
På de enkelte tilbud har projekter og andre udviklingsaktiviteter stort set også været sat på pause, og ressourcerne har været koncentreret om støtte, omsorg og aktivitet til borgerne i en Covid-19 præget hverdag (jf. Den Sociale Virksomheds status til social- og psykiatriudvalget på håndteringen af Covid-19-situationen).
Omlægningen af hverdagen og erfaringerne herfra har – sammen med en styrkelse af samarbejdet på tværs af tilbud med sammenlignelige målgrupper – givet anledning til, at direktionen i april 2021 har set på indsatser og organisering af Rammer og Retning med nye øjne.
Fokusområder
Situationen med Covid-19 tillader nu, at der så småt er rum for at genoptage aktiviteter i regi af Rammer og Retning. I den sammenhæng har direktionen valgt, at to områder skal have særligt fokus og prioriteres i den kommende periode; styrket dokumentation og skriftlighed (jf. målsætning 1) og styrkelse af den sundhedsfaglige indsats (jf. målsætning 3).
Den Sociale Virksomhed ønsker at sætte tempo på indsatser, der styrker kompetencer i forhold til skriftlighed og dokumentation samt opstilling af mål og evaluering. Den Sociale Virksomhed skal grundigt kunne dokumentere de behov, som borgerne har. Og tilbuddene skal præcist kunne beskrive, hvad de leverer, og hvad kommunerne får for pengene.
Den Sociale Virksomhed ønsker også at sætte tempo på at styrke arbejdet for øget lighed i sundhed for de borgere, regionen har ansvaret for på tilbuddene. Der er gode erfaringer fra sundhedsfaglige indsatser, som kan rulles ud i større skala.
Øvrige områder
Selv om indsatserne overordnet set har været sat på pause, er der særligt i forhold til målsætning 4 (om samarbejdet med kommunerne) alligevel sket en styrkelse i det seneste års tid. Det er blandt andet sket gennem:
Organisering af indsatser
I Den Sociale Virksomhed er det direktionens intention, at ansvaret for og arbejdet med de konkrete indsatser i regi af Rammer og Retning fremover i høj grad skal placeres lokalt hos et eller flere tilbud. Det vil give mulighed for et stærkt lokalt ophæng og et større fælles ansvar på tværs af tilbuddene.
Forlængelse af perioden
Med Covid-19 situationens betydning for, at aktiviteter og indsatser har været sat på pause, ønsker Den Sociale Virksomhed at forlænge perioden for Rammer og Retning med to år. Det vil sige til udgangen af 2024. Den Sociale Virksomhed beder om udvalgets godkendelse af dette.
Orienteringen om Den Sociale Virksomheds arbejde med Rammer og Retning bliver taget til efterretning, og det bliver godkendt, at Den Sociale Virksomhed fortsætter arbejdet i 2022-2024.
-
Anne Skriver / Conni Christiansen
21028480
Bilag 1: Rammer og Retning 2019-2022 - folder som tilgængelig PDF
Administrationen indstiller:
Orienteringen blev taget til efterretning.
Udvalget noterer sig med tilfredshed, at der løbende arbejdes aktivt med at nedbringe antallet af magtanvendelser i Den Sociale Virksomhed.
Med denne sag gives en orientering om Socialtilsynets tilsyn på tilbud under Den Sociale Virksomhed i 2020. Endvidere gives en orientering om udviklingen i magtanvendelse på de samme tilbud fra 2019 til 2020.
Direktør i Den Sociale Virksomhed, Søren Torpegaard Bech, deltager under punktet for at besvare spørgsmål fra udvalget.
Tilsyn
Tilbud under Den Sociale Virksomhed er omfattet af tilsyn fra Socialtilsynet, det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed og tilsyn fra Ombudsmanden. Hverken Styrelsen for Patientsikkerhed eller Ombudsmanden har været på tilsyn i 2020.
Tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden
Socialtilsynet gennemførte i 2020 tilsyn med alle 17 tilbud omfattet af Socialtilsynet i Den Sociale virksomhed. På grund af covid-19 restriktioner blev interview med ledelse og medarbejdere på nogle tilbud gennemført virtuelt. Socialtilsynet vurderer tilbuddenes kvalitet ud fra en kvalitetsmodel, der indeholder syv temaer. For hvert tema bliver tilbuddet scoret på en skala fra 1-5 (hvor 5 er bedst). Se de enkelte tilbuds score i bilag 1.
Socialtilsynets 7 temaer:
Tilbuddene i Den Sociale Virksomhed har overordnet en god dialog med Socialtilsynet, og den gennemsnitlige score viser, at tilsynet generelt vurderer, at deres indikatorer for kvalitet i høj grad er opfyldt på langt de fleste af tilbuddene. To tilbud, Solgaven og Geelsgårdskolen, har i 2020 fået lavere score end i 2019, og her vil tilsynet følge de igangsatte indsatser, og de vil ved besøg i 2021 følge op på, om indsatserne har løftet kvaliteten som ønsket.
Tilsyn på Solgaven
På baggrund af et uanmeldt tilsyn i efteråret 2020 udstedte Socialtilsynet en afgørelse om skærpet tilsyn på Solgaven med tre påbud. Tilsynet fandt ikke, at tilbuddet på tilfredsstillende vis leverede indsatser af relevant kvalitet for målgruppen og så, at beboernes trivsel var påvirket af høj personalegennemstrømning, højt sygefravær og med en ledelse og medarbejderkultur, der ikke understøttede faglige indsatser til gavn for målgruppen.
Tilbuddet og fællesadministrationen har udarbejdet en handleplan for at genoprette tilbuddet, og med blandt andet en konstitueret forstander og to nyansatte mellemledere arbejdes der på at genopbygge en medarbejderstab med relevante kompetencer og en kultur, hvor faglighed og målgruppens behov og trivsel er i fokus.
Tilsynet ophævede i februar 2021 det skærpede tilsyn og godkendte tilbuddet med fire påbud om forsat at nedbringe både sygefraværet og personalegennemstrømningen, skabe sammenhæng mellem ressourcer og målgruppens behov, samt at beskrive hvilken effekt, tilsynet kan forvente at se af de igangsatte indsatser ved et kommende tilsyn i 2022. Der er den 1. maj 2021 tiltrådt en ny forstander, som vil fortsætte arbejdet med indsatserne i handleplanen i samarbejde med direktionen og fællesadministrationen i Den Sociale Virksomhed.
Tilsyn på Geelgårdskolen
Som i 2019 havde Socialtilsynet ved deres besøg på Geelsgårdskolen i 2020 fokus på tilbuddets arbejde med at forebygge magtanvendelser. Tilsynet anbefalede en kvalificering af de pædagogiske indsatser for at forebygge magtanvendelser, og tilsynet vil i 2021 fortsat have fokus på øget kvalitet i indberetningerne fra Geelsgårdskolen.
Tilsynet vurderede yderligere, at Geelsgårdskolens muligheder for at opnå gode resultater forringes af et højt antal vikarer samt mange timelønnede, som ikke har en relevant uddannelse. Dette afspejles i lave scorer på temaerne Sundhed og trivsel og Kompetencer. Tilbuddet har iværksat indsatser for at nedbringe brugen af vikarer og øge kompetenceniveauet hos medarbejderne.
Tilsyn på Rønnegård
Social og psykiatriudvalget er i 2019 orienteret om en bekymringsskrivelse fra tilsynet vedrørende Rønnegård. Tilsynet har ved deres besøg i 2020 anerkendt, at der er sket en positiv udvikling, men tilbuddet scorer fortsat lavt på f.eks. organisation og ledelse grundet sygefravær og høj personalegennemstrømning. Da tilsynet ikke vurderer alle 7 temaer ved hvert tilsynsbesøg, kan der gå et par år, før et tilbuds score ændres.
Magtanvendelser
På tilbud under Den Sociale Virksomhed bor mennesker med nedsat handleevne, det vil sige, at de ikke altid kan varetage egne interesser eller forstå konsekvenserne af deres egne handlinger. Personalet har omsorgspligt for beboerne, og magtanvendelser kan være nødvendige for, at der ikke sker omsorgssvigt, når mennesker handler til fare for dem selv eller andre.
Magtanvendelser må alene ske for at sikre omsorg, værdighed og tryghed for den enkelte eller i hensynet til andre.
Brug af magt skal være skånsomt og kortvarigt og skal indberettes til borgerens handlekommune med en beskrivelse af situationen. Indberetning sendes med en kopi til Socialtilsynet. Det skal i forlængelse af disse indberetninger dokumenteres, hvilke faglige refleksioner medarbejdere og ledelse på tilbuddet har gjort. Det skal også beskrives hvilke pædagogiske tiltag, der blev gjort for at undgå magtanvendelsen, og hvilken læring medarbejdere og ledelse kan bruge for at forebygge, at magtanvendelse igen tages i brug overfor den givne borger.
Udviklingen i antallet af magtanvendelse fra 2018 til 2019 fremgår af bilag 2.
Tilbud for Børn og unge
På Nødebogård har etableringen af afdelingen i Bagsværd med en delvis lukket afdeling forårsaget en stigning i antallet af magtanvendelser. To af magtanvendelserne er ikke foretaget på afdelingen i Bagsværd.
De handler alle om situationer, hvor unge kvinder er fastholdt eller ført bort fra en situation, hvor den unge ønsker at gøre skade på sig selv eller tage sit eget liv. En meget selvmordstruet ung kvinde med ophold i Bagsværd har alene medført 40 magtanvendelser.
Geelsgårdskolen har fået kritik af Socialtilsynet for deres brug af magt, og det er i flere af hændelserne vurderet, at en personalegruppe med større faglig indsigt ville være bedre forberedt på situationer, der kan fører til en magtanvendelse.
Det er få og enkelte børn, der er årsag til de store udsving i antallet af magtanvendelser på børnetilbuddene over de tre år. Tallet kan falde, når et enkelt barn flytter, eller som i et konkret tilfælde hvor der blev justeret i indsatsen og sat dobbeltnormering på et barn.
Sikrede afdelinger
På de sikrede afdelinger ses en stor stigning i antallet af undersøgelser blandt beboerne fra 2019 til 2020. Dette skyldes at Ombudsmanden i 2019 afgjorde, at Sølager ikke må undersøge gæster, der besøger beboerne på Sølager. Derefter har Sølager ændret praksis og undersøger altid den unge efter besøg.
Tilbud for voksne
I 2020 er der indberettet 23 magtanvendelse på botilbud for voksne. Dette er 7 færre end i 2019. En positiv udvikling hvor der dog skal tages højde for en statistisk variation over tid.
Orienteringen om tilsyn og magtanvendelser bliver taget til efterretning.
-
Anne Skriver/Conni Christiansen
20052417
Bilag 1: Bilag 1 Socialtilsyn 2020
Bilag 2: Bilag 2 Udvikling i magtanvendelse DSV
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Udvalget vedtog at fortsætte med de nuværende ansøgningskriterier.
Herefter blev indstillingspunkt 2 og 3 godkendt.
Regionsrådet har afsat tre mio. kr. til en pulje til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund på psykiatriområdet.
Puljen skal udmøntes af social- og psykiatriudvalget, der har uddelt midler i 2019, 2020 og 2021. Udvalget får nu mulighed for at drøfte puljens retningslinjer med henblik på en eventuel justering inden uddeling af midler til det kommende år.
Herudover skal udvalget beslutte ansøgningsfrister for projekter, der skal søge om støtte i 2022.
Regionsrådet har afsat en pulje på tre mio. kr. til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund indenfor psykiatriområdet. Puljen skal sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund. Projekterne skal udover at fremme samarbejder på tværs, udvikle nye løsningsforslag i relation til konkrete problemstillinger, som kan forebygge og fremme (livs-) kvaliteten og sammenhængen i patientforløbet.
Det er social- og psykiatriudvalget, der efter delegation fra regionsrådet, behandler ansøgningerne og udmønter puljen. Puljens størrelse har ændret sig og er nu på tre mio. kr. årligt. Regionsrådet har ud af puljen reserveret 0,5 mio. kr. årligt til et samarbejdsprojekt med det anonyme rådgivningstilbud Headspace, der henvender sig til unge mellem 12 og 25 år. Herefter er der 2,5 mio. kr. i puljen at uddele hvert år.
Puljen skal sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Rgion Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund (se det fulde opslag i bilag 1).
Social- og psykiatriudvalget har uddelt midler tre gange:
2019: 1,5 mio. kr. uddelt til fire projekter.
I alt havde seks projekter ansøgt om ca. 3,9 mio. kr.
2020: 3 mio. kr. uddelt til syv projekter.
I alt havde de syv projekter ansøgt om ca. 3,15 mio. kr.
2021: 2,5 mio. kr. uddelt til ni projekter.
I alt havde 15 projekter ansøgt om ca. 6,4 mio. kr.
Alle bevillinger er etårige, og samtlige projekter fra 2019 er afsluttede. Enkelte projekter fra 2020 har på grund af COVID-19 fået overført midler til aktiviteter til 2021.
Bilag 2 viser en oversigt over samtlige ansøgere, og bilag 3-13 er de afrapporteringer, som de enkelte projekter har indsendt ved projekternes afslutning.
Alle projekter har i større eller mindre omfang gennemført deres projekter som beskrevet. Nogle projekter har lavet mindre ændringer i projektbeskrivelsen eller tidsplanen som følge af COVID-19, og i andre projekter har arbejdet med selve projektet medført mindre ændringer. Social- og psykiatriudvalget får lejlighed til at drøfte, om puljens ansøgningskriterier (se bilag 1) i tilstrækkelig grad understøtter regionsrådets intentioner med puljen, eller om der evt. skal ændres i puljeopslaget.
Social- og psykiatriudvalget har ikke fastsat frister for ansøgninger til puljen i 2022. Til projekter i 2021 var der to ansøgningsfrister, og social- og psykiatriudvalget havde allerede ved den første behandling uddelt samtlige midler i puljen for 2020. Administrationen vurderer derfor, at det også i år er tilstrækkeligt med to ansøgningsfrister til puljen i 2021; nemlig den 23. oktober med efterfølgende behandling i udvalget den 25. november. Hvis udvalget ikke uddeler alle midler i puljen til mødet den 25. november, vil administrationen umiddelbart efter dette møde annoncere en ny ansøgningsfrist med behandling på det førstkommende møde i social- og psykiatriudvalget i 2021 (datoen for mødet er endnu ikke godkendt i regionsrådet).
Social- og psykiatriudvalget drøfter støttekriterierne for puljen til tværsektorielle samarbejder og beslutter ansøgningsfrister for 2022.
Administrationen vil tage direkte kontakt til relevante organisationer og foreninger samt skabe opmærksomhed om puljen på regionens hjemmeside og på sociale medier.
-
Anne Skriver / Jakob Sidenius
21025842
Bilag 1: Opslag til udvalgets pulje 2020
Bilag 2: Oversigt over støttede projekter 2019-2021
Bilag 4: Litteratur som recoverystrategi' 2019
Bilag 5: Pårørende samarbejde 2019
Bilag 6: Afrapportering af projekt Epital 2019
Bilag 7: Frivillig indsats i døgnafsnit Midtvejsrapport 2020
Bilag 9: Pårørendesamarbejde 2020
Bilag 10: Status rapport 2020 - Brobygger i Natcafeen Stengade
Bilag 11: Afrapportering ”Kunstgrupper som middel til Recovery i psykiatrien” 2020
Bilag 12: Midtvejsstatus fra Ungdommens Røde Kors 2020
Bilag 13: Status på projekt 'Ud i livet - peerstøtte til borgere med psykiske lidelser' 2020
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget prioriterede, at følgende forslag skal indgå i de videre budgetforhandlinger:
3. Fremskudt udredning i kommunerne.
4. Kapacitetsløft i børne- og ungdomspsykiatrien.
5. En styrkelse af F-ACT teams
7. Nedbringelse af tvang med særligt fokus på børn og unge
8. Lige adgang til behandling for voldtægtsofre.
Udvalget ønsker, at budgetforslag 8, Lige adgang til behandling for voldtægtsofre, skal kvalificeres yderligere mhp. at vurdere, hvordan man bedst kan løse den konkrete udfordring, som forslaget søger at adressere. Herigennem skal det afklares, hvordan budgetforslaget løftes ind i de kommende budgetforhandlinger.
Herudover foreslår social- og psykiatriudvalget, at regionsrådet følger, om der efter implementeringen af sociallæge- og socialsygeplejerske ordningen er behov for også at sikre yderligere synergi gennem ansættelse af yderligere socialrådgivere.
Social- og psykiatriudvalget skal indstille op til fem forslag til budgetforhandlingerne.
Udvalget har drøftet input til budgetforhandlingerne ved møderne den 22. marts og den 28. april 2021.
Region Hovedstadens budget for sundhedsområdet er den samlede politiske prioritering af sundhedsvæsenets opgaver og er rammen for driften og udviklingen i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2022 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til budgetforhandlingerne.
Udvalgenes rolle i budgetprocessen er at indstille budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august/september. Ud over konkrete forslag til budgetforhandlingerne vil udvalget også have mulighed for at dagsordensætte særlige emner eller områder, uden at det har budgetmæssige konsekvenser. Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 10.-11. august 2021.
Ved mødet den 28. april 2021 besluttede social- og psykiatriudvalget at lade følgende budgetforslag gå videre til drøftelse i udvalget den 26. maj. Administrationen har kvalificeret forslagene.
Budgetforslag:
Det blev på mødet den 28. april drøftet, om budgetforslaget om Lige adgang til behandling for voldtægtsofre skulle behandles i sundhedsudvalget eller i social- og psykiatriudvalget. Administrationen har sammen med sundhedsudvalgets og social- og psykiatriudvalget formænd efterfølgende aftalt, at budgetforslaget skal behandles i social- og psykiatriudvalget.
Udvalget besluttede på mødet den 28. april, at forslaget om Øget aktivitet på de psykiatriske centre ikke skal indgå i drøftelserne på social- og psykiatriudvalgets møde den 26. maj.
Satspulje finansierede projekter
Der er en række projekter under social- og psykiatriudvalget finansieret af den statslige satspulje, som udløber inden for de kommende år. Disse projekter vil umiddelbart ikke blive videreført efter bevillingernes ophør. Administrationen har foreslået at videreføre to af projekterne som del af budgetforslagene, og de indgår også som administrationens løsningsforslag til budgetforslag 3 og 7 ovenover.
Satspulje finansierede projekter (se også bilag 8):
Social- og psykiatriudvalgets aftryk i budgetaftalerne for 2019, 2020 og 2021
I løbet af indeværende valgperiode har social- og psykiatriudvalget sat aftryk på regionens budgetaftaler med en række initiativer, herunder ikke mindst udvalgets treårsplan for psykiatriens udvikling 2020 - 2022, der har sat rammen for udvalgets arbejde de seneste år.
Af konkrete budgetinitiativer for 2019 kan fx nævnes, at både bemandingen på de psykiatriske sengeafsnit og den ambulante kapacitet er blevet styrket med 27,5 mio. kr., samt at der blev oprettet en pulje til tværsektorielle samarbejdsprojekter, hvor social- og psykiatriudvalget indtil videre har udmøntet 7 mio. kr. til 18 forskellige projekter.
I budgettet for 2020 er de væsentligste aftryk bl.a., at Psykiatrisk Center Sct. Hans både blev styrket med 20 mio. kr. til behandling af regionens retspsykiatriske patienter og også fik 10 mio. kr. til opgradere behandlingen af patienter med psykisk sygdom og misbrug. Herudover blev der også afsat næsten 22 mio. kr. til at styrke behandlingskvaliteten i både voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien.
Budgettet for 2021 fik et stort løft med 141 mio. kr. fra finansloven, der bla. blev udmøntet til bedre behandling af patienter med psykisk sygdom og misbrug (i alt 15 mio. kr). Herudover fik særligt udsatteområdet tilført ekstra ressourcer med en samlet bevilling på mere end 28 mio. kr., hvor specielt bevillingen på 10,5 mio. kr. til at ansætte socialoverlæger og socialsygeplejersker giver nye muligheder. Regionens arbejde indenfor recovery blev også styrket, og bl.a. blev der afsat midler til at ansætte recovery mentorer på alle sengeafsnit. Der blev også afsat midler til at øge kapaciten på alle intensive sengeafsnit (17,8 mio. kr.) samt afsat 6 mio. kr. til at sikre udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.
Den samlede oversigt over budgetinitiativer, som social- og psykiatriudvalget har hjulpet med at fremme i indeværende valgperiode, fremgår af bilag 9.
De budgetforslag, som udvalget prioriterer til at indgå i budgetforhandlingerne, skal videresendes til forretningsudvalget senest den 9. juni 2021. De forslag, som udvalget beslutter at undlade at indstille, vil ikke indgå i budgetforhandlingerne.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Regionsrådet vedtager det endelige budget for Region Hovedstaden den 21. september 2021.
Udvalget skal behandle budgettet tre gange (dette møde er sidste gang udvalget drøfter budgetforslagene).
Den resterende proces fremgår herunder:
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Den 9. juni 2021 - frist for at levere budgetforslag fra de stående udvalg
Den 10. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget
Den 10-11. august 2021 - budgetseminar for regionsrådet, hvor udvalgsformændene præsenterer op til fem budgetforslag fra hvert udvalg
Den 17. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet
Den 26. august 2021 - frist for at fremsætte budgetspørgsmål
Ultimo august, primo september - politiske forhandlinger
Den 14. september 2021 - andenbehandling i forretningsudvalget
Den 16. september 2021 - frist for fremsættelse af ændringsforslag
Den 21. september 2021 - andenbehandling i regionsrådet
Anne Skriver / Lise Graae
21027258
Bilag 1: En socialrådgiver på hvert alment sengeafsnit i voksenpsykiatrien
Bilag 2: Udvidelse af budgettet for puljen for tværsektorielt samarbejde med 2 mio.
Bilag 3: Fremskudt udredning i kommunerne
Bilag 4: Kapacitetsløft til børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 5: En styrkelse af F-ACT teams
Bilag 6: Særlig afdeling pladser til alvorligt syge borgere med udsathed, misbrug og psykisk sygdom
Bilag 7: Nedbringelse af tvang med særlig fokus på børn og unge
Bilag 8: Lige adgang til behandling for voldtægtsofre
Bilag 9: Oversigt over satspuljeprojekter 2021
Bilag 10: Budgetinitiativer under social- og psykiatriudvalget 2019-2021
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Orienteringen blev taget til efterretning.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022" blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. Social- og psykiatriudvalget besluttede den 27. november 2019 at udarbejde en handleplan, der konkretiserer, hvordan der kan arbejdes videre med treårsplanens syv temaer og de 27 anbefalinger. Social- og psykiatriudvalget har i 2020-2021 holdt temadrøftelser om samtlige temaer i treårsplanen. Der er dog områder, der er blevet gennemgået mere indgående end andre, ligesom der også er sket en udvikling på flere områder. Yderligere er der med Budget 2021 bevilget midler til implementering af en række af anbefalingerne i treårsplanen. Social- og Psykiatriudvalget vedtog derfor den 3. marts 2021 en plan for det videre arbejde med treårsplanen i 2021. Temaet for mødet den 26. maj 2021 er psykisk sygdom og misbrug.
Regionsrådet satte med "Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022" fokus på psykisk sygdom og misbrug. I Danmark har over halvdelen af alle mennesker med misbrug også en psykisk sygdom. Mennesker med svær psykisk sygdom og misbrug er endnu mere udsatte for at dø tidligere end mennesker med psykisk sygdom generelt.
Kommunerne har som udgangspunkt ansvaret for at tilbyde rusmiddelbehandling til borgere med stofmisbrug og alkoholmisbrug, og regionerne har ansvaret for den specialiserede psykiatriske behandling. Dog har regionerne ansvaret for at tilbyde indlagte patienter behandling for deres misbrug.
Tilbud om misbrugsbehandling til voksne
Da der er tale om en målgruppe, der er særligt udfordret, vil der ofte være behov for yderligere og systematisk koordinering af indsatserne. Der er derfor udviklet forskellige modeller og tiltag til målgruppen. I den forbindelse kan følgende eksisterende og kommende initiativer nævnes:
Psykiatrisk Center Sct. Hans
Region Hovedstadens Psykiatri har et integreret behandlingstilbud på Psykiatrisk Center Sct. Hans, hvor man behandler patienter med dobbeltdiagnose-problemstillinger under indlæggelse. Afdelingen har også et udgående ambulatorium, der behandler dobbeltdiagnose-patienter med et ukontrollabelt misbrug.
Ambulatorium for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)
Region Hovedstadens Psykiatri har etableret Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU), der siden 2017 har udviklet en model for samtidig og koordineret udredning og behandling af borgere med ikke-psykotiske lidelser og samtidigt misbrug i samarbejde med rusmiddelcentre i Gladsaxe, Ballerup, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Frederiksberg Kommune. Tilbuddet er permanentgjort i Region Hovedstadens Psykiatri. Dertil har Egedal Kommune givet tilsagn til at indgå i samarbejdet. Der afprøves også en tilpasset satellitmodel i Planområde Syd med deltagelse af Rødovre, Albertslund og Brøndby Kommune.
I budget 2021 er der afsat 7 mio. kr. årligt til at udvide APU med et nyt behandlerteam. Det er besluttet, at midlerne skal anvendes til også at omfatte en indsats i Københavns Kommune samt udvide indsatsen i Frederiksberg Kommune.
Modelcelle for svært psykisk syge med samtidigt misbrug
Der er afsat 8 mio. kr. årligt til at udvikle et ambulant psykiatrisk behandlingstilbud til svært psykisk syge med et samtidigt misbrug efter APU principperne. Den psykiatriske behandling skal ske i F-ACT-teams. Det nye bliver det tættere samarbejde med patientens misbrugsbehandlingstilbud. Det er således et mål at udvikle en model for at behandle ambulante patienter med svær psykisk lidelse og misbrug i en samlet og koordineret indsats til bedring af såvel psykiske symptomer og mindskning/ophør med misbrug. Behandlingen udvikles i første omgang på Psykiatrisk Center Amager i tæt samarbejde mellem kommunale og private misbrugsbehandlingstilbud og regionale psykiatriske behandlingstilbud.
Botilbudsteams
For at kunne sikre en bedre behandling af borgere, der bor på botilbud, har Region Hovedstadens Psykiatri etableret udgående Botilbudsteam. Der er samlet set med budget 2021 afsat 9,9 mio. kr. til at bevare og udvide psykiatriens botilbudsteams. Botilbudsteamene samarbejder både med borgeren på botilbuddet, medarbejderne på botilbuddet og med de kommunale misbrugsenheder, hvis borgeren både har en psykisk sygdom og misbrug.
F-ACT teams har fokus på misbrugsbehandling
F-ACT-teams følger de ambulante patienter tæt og arbejder sammen med kommunerne. F-ACT-teams yder intensiv tværfaglig ambulant behandling i patientens eget hjem. Udvalgte F-ACT-teams påbegynder et arbejde, hvor der også er fokus på misbrugsbehandling. Målgruppen for F-ACT er primært borgere med alvorlig psykisk sygdom, hvoraf en væsentlig andel også har et misbrug. F-ACT samarbejder allerede i dag med de kommunale misbrugscentre.
Udbredelse af model for samarbejde mellem kommunalt ansatte IPS-konsulenter og Region Hovedstadens F-ACT teams.
IPS er en evidensbaseret indsats, der hjælper borgere med alvorlige psykiske sygdomme med at finde arbejde. IPS-tilgangen tager udgangspunkt i, at det bedst kan lade sig gøre at opnå eller genoptræne erhvervsevnen på det ordinære arbejdsmarked, og at dette kan ske samtidigt med igangværende behandling af den psykiske sydom samt et eventuelt misbrug. IPS blev afprøvet i et stort projekt, der blev gennemført i perioden 2012 – 2018. Københavns og Frederiksberg kommuner har valgt at videreføre IPS-tilbuddet, og der er etableret et tæt samarbejde med F-ACT teams under Region Hovedstadens Psykiatri. Der er dialog med flere kommuner om at indføre modellen.
Særligt for børn og unge med misbrug
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) tilbyder psykiatrisk udredning og behandling til børn og unge med et misbrug. Behandlingen foregår i koordination med det kommunale rusmiddelcenter. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center behandler patientens psykiatriske problemstillinger og samarbejder med kommunen, så de får de bedste forudsætninger for at tilvejebringe passende kommunale foranstaltninger. Ved indlagte patienter med misbrug, opstartes abstinensbehandling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center ved behov. Dette gøres oftest ikke ambulant.
Både ambulatorier og døgnafsnit vil være opsøgende i forhold til kommunerne, når en patient har en samtidig misbrugsproblemstilling. Klinikken vil søge at afholde netværksmøde og få et forpligtende samarbejde med kommunen i stand. Der opleves stigende problemer med misbrug hos patienterne og bl.a. derfor har Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center taget initiativ til øget samarbejde med almen praksis.
Region Hovedstadens Psykiatri har derudover netop rekrutteret en internationalt anerkendt professor i translationel neuropsykiatri med tiltrædelse i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers forskningsenhed den 1. januar 2022. Professoren har et særligt forskningsmæssigt fokus på unge med psykisk sygdom og samtidigt misbrug, hvor vedkommende vil blive en førende kapacitet i Danmark.
Region Hovedstadens Psykiatri har efterhånden gode erfaringer med behandling af og kommunalt samarbejde om voksne patienter med samtidig misbrug. Der ses med interesse på om disse erfaringer kan overføres til børn og unge.
Sundhedsaftalen i Region Hovedstaden
Sundhedsaftalen er rammen for samarbejdet om sundhed mellem kommunerne, de praktiserende læger og hospitalerne i Region Hovedstaden. I den eksisterende sundhedsaftale for 2019-2023 er der et stort fokus på børn og unge i mistrivsel, herunder også psykisk sygdom og misbrug. Emnet vil blive drøftet på kommende møder i sundhedskoordinationsudvalget, som har det overordnede ansvar for sundhedsaftalen.
Administrationen vil på baggrund af drøftelser og beslutninger på mødet arbejde med psykisk sygdom og misbrug.
Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalingerne i treårsplanen. En række af anbefalingerne i treårsplanen kræver ikke tilførsel af midler, men kan implementeres i takt med, at det passer ind i Region Hovedstadens Psykiatris generelle planlægning. Andre anbefalinger vil blive rejst i forbindelse med de kommende års budgetter. En række anbefalinger afhænger af aftaler med eksterne parter, såsom kommuner, praksissektoren, civilsamfundet og nationale myndigheder.
Social- og psykiatriudvalgets handleplan for Treårsplan 2020-2022 vil løbende blive opdateret på treårsplanens hjemmeside: www.regionh.dk/treaarsplanpsyk med initiativer med relevans for treårsplanen.
Treårsplan 2020-2022 er treårig, og derfor kan det ikke udelukkes, at temaet psykisk sygdom og misbrug vil blive genbesøgt i planperioden.
Laura Glavind / Carine Bududu Heltberg
20008530
Tomt indhold