BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet har besluttet at drøfte status og fremdrift på kongeindikatorer og driftsmål fire gange om året. Dette er den 4. rapportering i 2018.

På regionsrådsmødet den 17. april 2018 blev det desuden besluttet, at afrapporteringen i særlig grad skal fokusere på driftsmålene vedrørende udredningsretten og medarbejdertrivsel. Desuden forelægges en status for de fire kongeindikatorer.

Det foreslås, at også driftsmålet "Overbelægning på medicinske afdelinger" drøftes kort. Som bilag 1. fremlægges data for alle driftsmål, opdelt på hospitaler.

Som grundlag for drøftelsen af medarbejdertrivsel og udredningsretten indledes punktet med et kort oplæg ved afdelingsbioanalytiker Lone Hougaard Pedersen og VMU næstformand, Nordsjællands Hospital, Ingrid Thrane.

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

at driftsmålet "medarbejdertrivsel" drøftes på det politiske tavlemøde med afsæt i oplæg fra Nordsjællands Hospital. Tillige drøftes driftsmålet om udredningsretten og driftsmålet "Overbelægning på medicinske afdelinger".

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at driftsmålene vedrørende medarbejdertilfredshed, udredningsretten og overbelægning på medicinske afdelinger drøftes, og
at tage rapporteringen på kongeindikatorer og øvrige driftsmål til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Der blev omdelt materiale til tavlemødet (bilag 4 og 5).

Afdelings-bioanalytiker Lone Hougaard Pedersen, VMU-næstformand Ingrid Thrane og hospitalsdirektør Bente Ourø fra Nordsjællands Hospital samt chefkonsulent Mads Teisen, Center for HR, deltog under sagens behandling.

Forretningsudvalget afholdte tavlemøde med fokus på medarbejdertrivsel. Tillige blev driftsmål om udredningsret og ”overbelægning på medicinske afdelinger” drøftet. Se særskilt opfølgningsark – vedlagt som bilag 6.

Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Dette er fjerde rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. En læsevejledning til datasættet er vedlagt som bilag 2.

Rapporteringen indeholder data fra trivselsmålingen i 3. kvartal i endelig form. Foreløbige data fra trivselsmåling i 4. kvartal uddeles på mødet, idet disse data er helt nye, og derfor ikke indgår i den samlede driftsmålrapport.

Som bilag 3 er vedlagt en oversigt over udviklingen i de nationale mål på tværs af regionerne (4. kvartal).

Emner til politisk drøftelse på tavlemødet

Der er tre emner på det politiske tavlemøde:

Driftsmålet vedrørende medarbejdertrivsel
Driftsmålet vedrørende udredningsretten
Driftsmålet vedrørende overbelægning på medicinske afdelinger

1. Drøftelse af driftsmålet vedrørende medarbejdertrivsel

Den regionale afrapporteringen på medarbejdertrivsel omfatter:

Generel tilfredshed
Faglig kvalitet
Åbenhed/ytringsfrihed

Ambitionsniveauet for de tre regionale spørgsmål er sat til 4,0. Resulatet for de første tre målinger i 2018 har ligget stabilt på en score på 3,9 for spørgsmålet om generel tilfredshed og faglig kvalitet og en score på 3,7 på spørgsmålet om ytringsfrihed. Administrationen foretager en evaluering af de løbende trivselsmålinger i første halvår af 2019. Fokuspunkter for evalueringen vil blandt andet være evt. ændring af de tre regionale spørgsmål, evt.ændring af antallet af årlige målinger og evt. behov for kvalitativt supplement.

Trivselsmålingen for fjerde kvartal 2018 besvares i perioden 21. november - 5. december 2018. Bilaget med en afrapportering af den 4. løbende trivselsmåling 2018 er derfor endnu ikke færdig, men uddeles på mødet i foreløbig form.

De løbende trivselsmålinger tilbyder et grundlag for en løbende lokal dialog om forbedring af trivsel og arbejdsmiljø på hospitaler og virksomheder. Som grundlag for drøftelsen af medarbejdertrivsel indledes med et kort oplæg ved afdelingsbioalalytiker Lone Hougaard Pedersen, overlæge Marianne Dreyer og VMU næstformand, Ingrid Thrane.

2. Driftsmål vedrørende udredningsretten

Data vedrørende udredningsretten stammer fra november måneds driftsmålsrapport.

Somatiske patienter
Målopfyldelsen for somatiske patienter er 73%, og ambitionsniveauet er fastlagt til 100%. Efter at være steget markant i efteråret 2017 har målopfyldelsen været relativ stabil siden årsskiftet, og målopfyldelsen ligger fortsat langt fra ambitionsniveauet.

I januar 2019 afholdes en workshop med både politisk, ledelsesmæssig og klinisk deltagelse, hvor mulige tiltag til forbedret overholdelse af udrednings- og behandlingsretten drøftes.

Den 14. oktober offentliggjorde Rigsrevisionen en rapport om udredningsretten, der bl.a. påpeger, at fortolkningen af lovgivningen varierer på tværs af regionerne. På den baggrund er en tværregional arbejdsgruppe i regi af Danske Regioner ved at udarbejde en fælles fortolkning af rettighederne. Arbejdet vil forventeligt blive præsenteret på en politisk workshop om udredningsret i januar.

Psykiatriske patienter, børn og unge
Målopfyldelsen for psykiatriske patienter, børn og unge, har været faldende gennem 2017. Fra februar 2018 er udviklingen imidlertid vendt. Den aktuelle målopfyldelse er 72 %, mens målopfyldelsen i november 2017 var 39%. Ambitionsniveauet er sat til 100 %.

Børne- og ungepsykiatrien har igangsat en række initiativer, der skal give kortere ventetider og forbedre overholdelsen af udredningsretten. Bl.a. arbejder de systematisk med at optimere booking og forløbsplanlægning. Regionsrådet har i løbet af det seneste år samlet set afsat 11,6 mio. kr. ekstra til børne- og ungepsykiatrien. Disse midler er primært gået til at ansætte nye ambulante behandlere for dermed at reducere ventetiden til ambulant udredning og behandling.

Psykiatriske patienter, voksne
Målopfyldelsen for psykiatriske patienter ligger på et stabilt højt niveau omkring 90%. Akuelt er målopfyldelsen på 92%, eller 8 procentpoint fra ambitionsniveauet på 100 %.

3. Driftsmål vedrørende overbelægning på medicinske afdelinger

Region Hovedstaden har samlet set ikke overbelægning på de medicinske afdelinger, men i vintermånederne har hospitalerne dog udfordringer med overbelægning. Det skyldes primært influenzaudbrud, som skaber et ekstra stort pres på hospitalernes sengekapacitet. Det er især Nordsjællands Hospital der, sammenlignet med de øvrige hospitaler, har udfordringer med overbelægning ikke blot i vintermånederne, men hele året rundt. På den baggrund foreslås det, at driftsmålet for overbelægning drøftes. Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth fra Nordsjællands Hospital vil være til stede for at besvare spørgsmål og indgå i drøftelserne.

Sundhedsudvalget har på sit møde den 28. november drøftet hospitalernes initiativer for at forebygge overbelægning i vintermånederne.

3. Kvartårlige rapportering i øvrigt

Nedenfor fremlægges den 3. kvartårlige rapportering på fremdriften på kongeindikatorerne til efterretning.

Politisk målsætning: Patientens situation styrer forløbet
Den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet måles ved kongeindikatoren "Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb?"

Målopfyldelsen er uændret, 4,5. Dermed er ambitionsniveaet opfyldt.

Politisk målsætning: "Høj faglig kvalitet"
Den politiske målsætning "Høj faglig kvalitet" måles ved kongeindikatoren "kliniske kvalitetsdatabaser".

Målopfyldelsen er 57%. Ambitionsniveauet er fastlagt til 80%. Målopfyldelse er stabil over tid og langt fra ambitionsniveauet.

Lav målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser har mange årsager, og i stort set alle tilfælde er det en kombination af flere årsager. De vigtigste faktorer er reel kvalitetsbrist (fx højt antal genindlæggelser eller lang ventetid på behandling), nye databaser som skal køres ind, nye indikatorer eller nye definitioner af indikatorer (fx at tilpasning til nye arbejdsgange kræver tid), ændret standard eller ambitionsniveau og ændret definition af målopfyldelsen; indberetningsproblemer med forskellige databaser eller faglige udfordringer.

Sundhedsudvalget havde den 3. oktober en drøftelse af kliniske kvalitetsdatabaser med lav målopfyldelse og besluttede at følge databaserne Akut Kirurgi Databasen og Dansk Palliativ Database.

Regionsrådet har som en del af Budget 2019 bevilget 18 mio. kr. til at forbedre Sundhedsplatformen, herunder 3 mio. kr. til integration af de kliniske kvalitetsdatabaser. Dette giver mulighed for, at klinikerne i højere grad kan få adgang til relevante og tidstro data, hvilket skal styrke den samlede behandlingskvalitet.

Politisk målsætning: "Ekspansive vidensmiljøer"
Den politiske målsætning "Ekspansive vidensmiljøer" måles ved kongeindikatoren "Ekstern finansiering til forskning og innovation".
Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Ambitionsniveauet er et øget årligt tiltrækning af eksterne midler i perioden 2018-22 på 80 mio. kr. (i alt 320 mio. kr. i perioden) med udgangspunkt i det nuværende niveau for kongeindikatoren på godt 1 mia. kr. årligt.

I perioden januar - oktober 2018 er der registreret 836,8 mio. kr. i eksterne indtægter svarende til ca. 72,5% af målopfyldelsen for 2018 (i alt 1.154,8 mio. kr.). Ambitionsniveauet forventes opfyldt i indeværende år.

Politisk målsætning: "Grøn og innovativ metropol"
Den politiske målsætning "Grøn og innovativ metropol" måles ved kongeindikatoren CO2.
Den måles på henholdsvis regionen som virksomhed, og regionen som geografisk område.

Region Hovedstaden som virksomhed

For Region Hovedstaden som virksomhed er opgørelsen baseret på klimaregnskab 2017. Regnskabet viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 95.896 tons i 2017 mod 129.143 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 2.541 tons i 2016 mod 2.839 tons i baselineåret 2013.

Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra 129.143 tons i baselineåret 2013 til 60.466 tons i 2025. For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra 2.839 tons i baselineåret 2013 til 6.000 tons i 2025. Som ovenfor nævnt indgår for øjeblikket kun e-forbruget i den løbende driftsmålstyring.

Det bemærkes, at data vedrørende kongeindikatoren "Regionen som virksomhed" alene indeholder data for elforbrug, idet dette kan måles månedsvis. Der arbejdes på at inkludere data for affald, varme og transport. For elforbruget alene er ambitionsniveauet op til 100% af forbruget i 2013.

På den politiske drøftelse af driftsmål for 2019 den 25. oktober bad regionsrådets medlemmer om et forslag til, hvordan regionen som virksomhed kan være mere ambitiøs på CO2 området. Center for Regional Udvikling arbejder på at udarbejde et konkret forslag på området og vil vende tilbage til det politiske tavlemøde i forretningsudvalget i april 2019. For regionen som geografi trækkes data fra Energistyrelsens energi og CO2-regnskab.

Region Hovedstaden som geografi
CO2-udledningen for regionen som geografi opgøres årligt.
Kommunerne har som mål at reducere CO2-udslippet med minimum 2 pct. om året.
I 2015 var udledningen 8.940.897 ton for hovedstadsregionen som geografi. Udledningen har varieret gennem årene fra 2012 til 2015, men sammenlignes 2012 med 2015 er der en stigning på 2% i den totale CO2 udledning. Ses der på fordeling af CO2 udledningen på sektorniveau, står Transporten (40%), Erhverv (23%) og Husholdninger (24%) for langt den største udledning.

Det vurderes, at det fremadrettet er af afgørende betydning, at værktøjet udvikles og data forbedres, hvis det skal være et brugbart værktøj for kommuner og region. Erfaringerne viser, at CO2-regnskaber ikke er sammenlignelige fra kommune til kommune, da der anvendes forskellige metoder. Region Hovedstaden har sammen med parterne i projektet Energi på Tværs udarbejdet et overslag på en udviklingsplan for Energi- og CO2-regnskabet. Potentialerne er store, såfremt der holdes momentum og prioriteres midler til udvikling af værktøjet. Derfor er der afsat 300.000 kr. i 2018 til lave en ny datafacilitet for, så regionen kan få tal på geografien.

Den regionale finansiering skal bl.a gå til:

Holde momentum ved at mobilisere kommunerne til at tage del i den videre udvikling af Energi- og CO2-regnskabet, herunder at afholde regionale informationsarrangementer.
Udarbejde forslag til en operationel model for kommunernes deltagelse i driften af et relanceret Energi- og CO2-regnskab.
Fortsætte arbejdet med udvikling af en geografisk/regional datafunktion i Energi- og CO2-regnskabet, således at bl.a. Region Hovedstaden ”med et tryk på en knap” kan få et regionalt overblik over det regionale Energi- og CO2-regnskab.
Etablering af en geografisk/regional datafunktion i Energi- og CO2-regnskabet.

Mulighed for besøg forud for forretningsudvalgsmødet

Forud for forretningsudvalgsmødet er der mulighed for at besøge Nordic Health Lab, beliggende på Nordsjællands Hospital. Nordic Health Lab er et ”living lab” (et testmiljø beliggende i et hospitalsmiljø) for virksomheder, forskere og start-ups, der arbejder på at udvikle morgendagens sundhedsløsninger.

Nordic Health Lab bygger på et strategisk samarbejde mellem Hillerød kommune og Nordsjællands Hospital, som kaldes for Livskraft. Samarbejdet skal bringe design, innovation, forskning og fællesskaber sammen om at være drivkraften i fremtidens sundhedsløsninger og kernen i hele og sunde liv. Nordic Health Lab er etableret som en almennyttig forening med selvstændig bestyrelse og med støtte fra Industriens Fond.

Rundvisningen gennemføres af direktør for Nordic Health Lab Lisbeth Juhl Christensen.

KONSEKVENSER

Sagen har ingen konsekvenser udover de i sagen anførte.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Martin Magelund Rasmussen

JOURNALNUMMER

18057645

Bilag

3. Vedtagelse af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer for 2019

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet godkender én gang årligt opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. Administrationen forelægger hermed forslag til kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauerne for 2019. Forslaget er udarbejdet på baggrund af blandt andet en første politisk drøftelse på seminar om driftsmål, der blev afholdt den 25. oktober for regionsrådet, og de mere langsigtede perspektiver for styring, der blev formuleret i budgetaftalen.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, at godkende følgende ændringer for driftsmål i 2019:

Sundhedsområdet:

1. at driftsmålet "Antibiotikaforbrug" udgår,
2. at driftsmålet "Andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve), afsendt inden for én hverdag" udgår,
3. at ambitionsniveauet for driftsmålet "Somatiske patienter udredt inden for 30 dage, psykiatriske patienter (voksne udredt inden for 30 dage og psykiatriske patienter (børn og unge) sænkes fra 100 % til 95 %.
4. at driftsmålet ""Budgetoverholdelse, aktivitet" udgår og,
5. at driftsmålet "Udvikling i effektivitet (index)" udgår.

Regional udvikling:

6. at driftsmålet "Måling af tilfredshed i forbindelse med V1 kortlægning og V2 undersøgelser af jordforurening" udgår,
7. at driftsmålet "Ventetid på V1- og V2 kortlægninger" udgår,
8. at driftsmålet "Disponering af strukturfondsmidler" udgår, og
9. at driftsmålet "Udgift pr. passager i den regionale offentlige trafik" ændres til "Passagerer pr. kørt time i den regionale offentlige trafik"

Det sociale område:

10. at driftsmålet "Alt i alt, er du tilfreds med at være her?" ændres til "Borgertilfredshed - generel tilfredshed", og
11. at driftsmålet "Budgetopfølgning" ændres til "Budgetoverholdelse".

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Indstillingspunkterne 1-2 og 4-11 blev anbefalet.

Forretningsudvalget ønsker, at Sundhedsudvalget drøfter indstillingspunkt 3, før dette behandles i forretningsudvalget og regionsrådet.

Forretningsudvalget udsætter derfor den samlede sag til behandling på regionsrådsmødet i februar 2019.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Driftsmål sikrer fokus på de centrale politiske mål

Opdateringen af driftsmålene for 2019 har som udgangspunkt, at driftsmålene skal gøre det muligt at følge udviklingen tæt i de centrale politiske mål og kunne reagere, hvis der opstår behov. Endvidere er formålet for driftsmålsstyringen at skabe en løbende udvikling for driften. Et helt centralt afsæt for driftsmålsstyringen i Region Hovedstaden er de otte nationale mål for sundhedsvæsenet.

Samtidig er der i udarbejdelsen af forslaget til driftsmål for 2019 lagt vægt på, at der fortsat skal ske en fokusering og forenkling. Derfor er sigtet, at nye driftsmål, der skal arbejdes med i 2019, modsvares af, at gamle driftsmål udgår.

I forhold til de driftsmål, der er gældende for 2018, reduceres antallet af driftsmål i forslaget fra 15 til 12 på Sundhedsområdet, og fra 10 til 7 på Det regionale udviklingsområde. Antallet af driftsmål på Det sociale område fastholdes på 5 mål.

Forslag til driftsmål for 2019

De konkrete forslag bygger på drøftelser på administrativt niveau samt første indledende politiske drøftelse på regionsrådets seminar om driftsmål afholdt den 25. oktober 2018.

Kongeindikatorer

Ingen ændringer i hverken indikatorer eller ambitionsniveauer. En samlet oversigt for indikatorer og ambitionsniveauer er vedlagt som bilag 1.

Sundhedsområdet

Der foreslås en række justeringer af driftsmål på sundhedsområdet:

1. Antibiotikaforbrug udgår med henblik på at reducere antallet af driftsmål. Målet er ikke et nationalt mål.

2. Epikriser udgår med henblik på at reducere antallet af driftsmål. Målet er ikke et nationalt mål.

3. Overholdelse af udredningsretten justeres, således at ambitionsniveauet nedsættes fra 100 % til 95 %, idet et ambitionsniveau på 100 % skønnes urealistisk at opnå, hvorfor det opleves som demotiverende for medarbejderne.

4. Budgetoverholdelse, aktivitet udgår med henblik på at reducere antallet af driftsmål, og idet flere hospitaler og centre er fritaget for aktivitetsstyring.

5. Budgetoverholdelse, effektivitet udgår med henblik på at reducere antallet af driftsmål, og idet det er knyttet til driftsmålet "budgetoverholdelse, aktivitet".

En oversigt over driftsmål og ambitionsniveauer på sundhedsområdet er vedlagt som bilag 2.

Det regionale udviklingsområde

Der foreslås en række justeringer på det regionale udviklingsområde:

6. Tilfredshed i forbindelse med V1 kortlægning og V2 undersøgelser af jordforurening

Driftsmålet foreslås at udgå, da det bygger på ganske få svar og er en stor og ressoucekrævende opgave. Borgernes tilfredshed vil fortsat blive fulgt på anden måde.

7. Ventetid på V1- og V2 kortlægninger af jordforurening

Driftsmålet foreslås at udgå, idet det over en længere periode har været opfyldt.

8. Disponering af strukturfondsmidler

Driftsmålet foreslås at udgå som følge af den politiske aftale om erhvervsfremme, hvorefter området overgår til staten.

9. Udgift pr. passeger i den regionale kollektive trafik

Der foreslås et justeret driftsmål, der stemmer overens med Movias eget driftsmål:

"passagerer pr. kørt time i den regionale kollektive trafik".

En oversigt over driftsmål og ambitionsniveauer på det regionale område er vedlagt som bilag 3.

Det sociale område

Der foreslås følgende ændringer på det sociale område:

10.Er du alt i alt tilfreds med at være her

Der ændres til en mere retvisende titel: "borgertilfredshed - generel tilfredshed".

11.Budgetopfølgning

Der ændres til en mere retvisende titel: "budgetoverholdelse".

En oversigt over driftsmål og ambitionsniveauer på det sociale område er vedlagt som bilag 4.

Medarbejdertrivsel

Driftsmålet fortsætter uændret i 2019 med det eksisterende ambitionsniveau. Der foretages en evaluering af de løbende trivselsmålinger i første halvår af 2019. Fokuspunkter for evalueringen vil blandt andet være spørgsmålet om kadence og kvalitativt supplement. Eventuelle justeringer på baggrund af evalueringen drøftes med regionsrådet med henblik på implementering i 2020.

En samlet oversigt over driftsmål og ambitionsniveauerne i forhold til medarbejdertrivsel er vedlagt som bilag 5.

Det videre arbejde med driftsmål

Opdateringen af driftsmålene sker blandt andet på baggrund af de indledende politiske drøftelser på regionsrådets seminar om driftsmål den 25. oktober 2018 samt de mere langsigtede perspektiver, der blev sat i budgetaftalen.

I forbindelse med budgetforhandlingerne blev fremtidens styring af sundhedsvæsenet drøftet både i forhold til nærhedsfinansiering og værdibaseret styring. I fremtiden skal styringen af regionens sundhedsopgave tilpasses målsætningen om at skabe sammenhæng for patienterne og behandling tættest muligt på patienten.

Partierne bag årets budgetaftale blev enige om særligt at følge udviklingen i overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Samtidig aftalte budgetforligspartierne at følge udviklingen i kriterierne vedrørende nærhedsfinansieringen tæt, og at Udvalget for værdibaseret styring skal komme med et samlet forslag til en styringsmodel i sommeren 2019 med henblik på en ny styringsmodel for budget 2020.

Muligheden for at kunne følge udviklingen af sammenhæng i sundhedsvæsenet trådte også frem som ét af temaerne i drøftelserne af driftsmål for 2019 på regionsrådets seminar i oktober.

I forbindelse med fokus og forenkling og forslagets sigte om at reducere i mål, kom seminarets drøftelser omkring vigtigheden af, at de mål, der arbejdes efter og afrapporteres på til politisk niveau, skal give mening for hospitalerne og virksomhederne og bidrage til at udvikle sundhedsvæsenet i den retning, som de politiske mål har sat.

Foruden de konkrete forslag, som fremgår af ovenstående, arbejder administrationen nu videre med mulige justeringer og udvikling i driftsmålene på baggrund af seminarets brede drøftelser.

På sundhedsområdet arbejdes videre med et muligt kvalitativt supplement til driftsmålet "patienttilfredshed; et muligt mål for det tværsektorielle samarbejde samt opgørelsesmetoden for de kliniske kvalitetsdatabaser. Især sundhedsområdet har mange driftsmål, og derfor vil administrationen fortsat se på muligheden for at reducere antallet.

På det regionale udviklingsområde arbejder administrationen videre med behovet for et mål for tilfredshed og en mulighed for at blive mere ambitiøs på klimaområdet.

På det sociale område arbejder administrationen videre med muligheden for benchmarking med andre myndigheder med hensyn til magtanvendelser.

Endelig drøfter administrationen vedrørende medarbejdertilfredshed kadencen for målingen og et eventuelt kvalitativt supplement.

I forhold til justering og udvikling af driftsmål i et mere langsigtet perspektiv vil de kvartalsvise afrapporteringer give mulighed for løbende drøftelser både i forretningsudvalget og regionsrådet efter behov.

Det blev desuden også drøftet, at de politiske målsætninger kunne genbesøges på længere sigt.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Martin Magelund Rasmussen

JOURNALNUMMER

18059193

Bilag

4. Rigsrevisionens undersøgelse af udredningsretten

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Af styrelsesvedtægten fremgår det, at overholdelse af udredningsretten ligger inden for sundhedsudvalgets ansvarsområde. Derudover er det et driftsmål, som både sundhedsudvalget og forretningsudvalget har valgt at have ekstra fokus på.

Rigsrevisionen har i foråret 2018 undersøgt, om regionerne følger lovgivningen, når patienter udredes, og om regionernes information og vejledning bidrager til, at patienter udredes hurtigst muligt. Undersøgelsen blev offentliggjort den 14. november 2018. Undersøgelsen er gennemført i alle fem regioner, og der er i alle regioner udtaget stikprøver fra hjerteafdelinger, børne- og ungdomspsykiatrien samt fra ortopædkirurgien. Regionsrådet blev orienteret om undersøgelsen ved offentliggørelsen.

Der lægges i denne sag op til en drøftelse af undersøgelsen og udvalgets ønsker til det videre forløb. Som baggrund for drøftelsen er der vedlagt Rigsrevisionens undersøgelse.

INDSTILLING

Sundhedsudvalget indstiller til forretningsudvalget:

at drøfte Rigsrevisionens undersøgelse af udredningsretten samt udvalgets ønsker til det videre forløb.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets behandling den 28. november 2018:

Drøftet.

Leila Lindén (A), Jesper Clausson Vibholt (A) og Niels Høiby (I) deltog ikke i punktets behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Sagen blev udsat.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Retten til hurtig udredning betyder, at patienter har ret til færdigudredning inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Region Hovedstaden har stort fokus på at forbedre registrering og overholdelse af udredningsretten, og siden efteråret 2017 har regionens task force for udredningsret koordineret og igangsat initiativer for at forbedre overholdelsen af udredningsretten. Overholdelse af udredningsretten følges bl.a. i driftsmålene og personalet understøttes med undervisning og vejledning på hospitalerne.

Til sundhedsudvalgets behandling af sagen vil Kristian Antonsen, vicedirektør for Bispebjerg Hospital og medlem af regionens task force for udredningsret, og Ida Gustafsson, ledende overlæge på hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital, deltage med et kort oplæg om indsatsen på hospitalerne og den kompleksitet, der er, når udredningsretten skal oversættes til den kliniske praksis. Hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital er en af de afdelinger, der har indgået i Rigsrevisionens undersøgelse.

Rigsrevisionens undersøgelse

Rigsrevisionens undersøgelse skaber et mere tydeligt billede af, hvordan patientrettighederne bliver administreret i regionerne og påpeger en række udfordringer med implementering af lovgivningen. Region Hovedstaden arbejder sammen med de andre regioner på at imødekomme den kritik, Rigsrevisionen har. Hovedpointerne fra undersøgelsen er opridset nedenfor.

Ensrettet fortolkning af rettigheder i regionerne

Når man er udredningspatient har man ret til at blive hurtigt udredt og til at vælge et privat tilbud, hvis regionen ikke kan udrede rettidigt. For at patienterne får samme rettigheder i hele landet er det vigtigt, hvem der defineres som udredningspatienter.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der er forskel på, hvem regionerne definerer som udredningspatienter. Det er særligt tilfældet i de medicinske specialer (fx kardiologi) og i psykiatrien, hvor udredning og behandling ofte overlapper hinanden. Det betyder, at nogle patienter ikke har fået et tilbud om hurtigere udredning et andet sted, som loven kræver.

Information til patienter

Ministeriet har udformet detaljerede krav til regionernes information af patienter. Rigsrevisionen fremhæver, at regionernes information generelt lever op til kravene. Dog er der forbedringsmuligheder i forhold til opdatering af ventetider på mitsygehusvalg.dk. Rigsrevisionen bemærker desuden, at Region Hovedstaden ikke oplyser et navngivent alternativ tilbud, hvis regionen ikke kan udrede hurtigt nok, men at patienten i stedet skal ringe til Rådgivning for Sygehusvalg for at få oplysninger om mulighed for hurtigere udredning på andre hospitaler.

Sundheds- og ældreministeriets vejledning

Rigsrevisionen vurderer, at der er behov for, at Sundheds- og Ældreministeriet giver mere vejledning til regionerne, for at udredningsretten kan blive implementeret ensrettet i hele landet. Det er ikke tilstrækkeligt, at regionerne kan få afklaret enkeltstående fortolkningsproblemer hos ministeriet. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet og regionerne sammen tilrettelægger den fortsatte implementering.

Initiativer i forhold til Rigsrevisionens opmærksomhedsfelter

Ensrettet fortolkning af rettigheder i regionerne

Overholdelse og registrering af udredningsretten er et højt prioriteret område. Læger, sygeplejersker og sekretærer i Region Hovedstaden bruger mange ressourcer på at registrere udredningsret.

For at imødekomme Rigsrevisionens kritik er Region Hovedstaden gået sammen med de andre regioner om at sikre, at der på tværs af regioner er ens fortolkning af bl.a., hvem der er udredningspatienter og hvornår man er færdig med sin udredning. Region Hovedstadens vejledning vil blive tilrettet ud fra den fælles regionale fortolkning.

Region Hovedstadens vejledning lægger sig tæt op ad de nationale retningslinjer, der beskriver, at en patient er færdigudredt, når det konkrete behandlingsbehov er afdækket. Regionens Task force for udredningsret arbejder på at få dette implementeret i praksis inden for alle specialer. Men udredningsretten er kompleks at overføre til den kliniske praksis, og derfor vil der fortsat være et arbejde med at sikre, at rettighederne administreres i overensstemmelse med lovgivningen på tværs af regionens hospitaler og specialer.

Patientinformation

Rettighederne til hurtig udredning og behandling er komplekse, og derfor er god patientinformation vigtig for, at patienterne reelt kan benytte sig af deres rettigheder.

Rigsrevisionen peger på, at der er udfordringer med, at mitsygehusvalg.dk ikke er opdateret. Region Hovedstaden følger opdateringerne af mitsygehusvalg.dk i den løbende ledelsesinformation. Opdateringerne vil derudover blive fulgt i regionens task force for udredningsret, indtil der er et tilfredsstillende niveau.

Regionen arbejder sammen med Region Sjælland på en teknisk løsning, så det bliver muligt at give patienterne et navngivent tilbud i overensstemmelse med reglerne.

Task Force om overholdelse af udredningsret

Det er en højt prioriteret opgave, at flere patienter tilbydes hurtig udredning, når der er mistanke om sygdom. På politisk niveau følges udredningsretten via driftsmålene og regionsrådet bliver orienteret, når nye resultater offentliggøres. Ledelsesmæssigt er der blandt andet nedsat en Task Force med deltagelse af alle hospitalsdirektioner, som sætter initiativer i gang på tværs af hospitaler. På hospitalerne er der blandt andet registreringskonsulenter, som hjælper de enkelte afdelinger med deres registrering af udredningspatienterne.

Workshop om udredningsret

For at sætte fokus på vigtigheden af hurtig udredning og for at give inspiration til, hvordan hospitaler og afdelinger kan arbejde med udredningsretten, har forretningsudvalget taget initiativ til en workshop om udrednings- og behandlingsret for politikere og klinikere den 9. januar 2019.

KONSEKVENSER

Administrationen vil tage udvalgets drøftelse og ønsker til regionens videre arbejde med udredningsretten med i det videre arbejde.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

KOMMUNIKATION

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. november 2018 og forretningsudvalget den 11. december 2018.

Når en beretning er afgivet, skal den ansvarlige minister afgive en redegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Ministeren skal indhente udtalelser fra regionsrådene til brug for redegørelsen. Vi afventer at modtage en forespørgsel fra ministeriet om dette. Udtalelsen skal godkendes af regionsrådet.

DIREKTØRPÅTEGNING

Anne Skriver /Kirsten Lorentzen

JOURNALNUMMER

17035325

Bilag

5. 4. Økonomirapport 2018

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at dispositioner vedr. fremrykning af medicinindkøb og indfrielse af leasinggæld, i henhold til regionsrådets bemyndigelse, tages til efterretning.
at hospitalerne i 2019 tilføres et engangsbeløb på i alt 10 mio. kr. til ekstra lægesekretærressourcer med henblik på at understøtte overgangen til det nye landspatientregister LPR3.
at 4. økonomirapport 2018 herunder bevillingsændringerne i bilag 2 godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Leila Lindén (A), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Siden 3. økonomirapport 2018 er prognosen forbedret med i alt 155 mio. kr.

Udviklingen kan primært tilskrives stigende indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner. På baggrund af væsentlige mindreindtægter i 2017 var der i 1. og 2. økonomirapport tvivl om niveauet for indtægter i 2018. 3. økonomirapport viste merindtægter svarende til det oprindelige indtægtsbudget for 2017 og prognosen er nu yderligere forbedret med 58 mio. kr. I alt er prognosen vedr. indtægter forbedret med over 300 mio. kr. siden starten af 2018.

Samtidig vurderer administrationen, at væksten i medicinudgifter er aftagende i forhold til tidligere vurderinger, hvilket forbedrer prognosen med 30 mio. kr. Endelig ses også mindreudgifter på 33 mio. kr. vedr. ordinære leasingydelser grundet tidsforskydning i anskaffelser.

4. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på 7 mio. kr. jf. nedenstående tabel.

Nye dispositioner

Regionsrådet gav i forbindelse med 3. økonomirapport administrationen mandat til at gennemføre bl.a. fremrykning af medicinindkøb og indfrielse af leasinggæld, hvis økonomien tillod det.

På baggrund af regionens sunde økonomiske situation er der gennemført:

Fremrykning af medicinindkøb for 150 mio. kr.
Indfriet leasinggæld for 146 mio. kr.

Hvis der frem mod udgangen af budgetåret er økonomisk grundlag for det, gennemføres yderligere tiltag med henblik på frigivelse af råderum i 2019 og frem. Disse midler vil stå til politisk disposition i forbindelse med 1. økonomirapport 2019.

I december 2017 blev der afsat ekstra midler til lægesekretærer med henblik på at understøtte implementeringen af Sundhedsplatformen i 2018. I 2019 gennemføres en opgradering af det nationale landspatientregister (LPR3), hvorfor der er behov for en forlængelse af ordningen. Budgetforligskredsen har på møde den 4. december 2018 anbefalet, at der i den forbindelse afsættes et engangsbeløb på i alt 10 mio. kr. til ekstra lægesekretærressourcer og HK'ere med lægesekretærlignende opgaver i 2019. Midlerne afsættes med henblik på at understøtte overgangen til det nye system og fordeles til hospitalerne efter størrelse.

Bevillingen anvendes i tillæg til forventeligt ca. 5,6 mio. kr. i uforbrugte midler fra den bevilling på 22 mio. kr. til lægesekretærer som hospitalerne fik tilført tidligere vedrørende 2018. Dermed er bevillingen i 2019 på niveau med de anvendte midler i 2018.

Hospitaler og psykiatri

Samtlige hospitaler forventer mindreforbrug, som søges overført til 2019.

På Bornholms Hospital er planen for genoprettelse af økonomisk balance udfordret af en række nye opsigelser i lægegruppen hen over sommeren samt afdrag på merforbruget fra 2017. På den baggrund foreslås hospitalets afdragsordning vedr. merforbruget i 2017 udsat med et år, således at afviklingen gennemføres i 2019 til 2021. Regionsrådet besluttede i forbindelse med 3. økonomirapport 2018 at tilføre Bornholms Hospital 7 mio. kr. med virkning fra 2019. Hospitalet ansøger om en mindre overførsel til 2019 vedr. tidsforskudte udgifter til udviklingshospital.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventer mindreforbrug på ca. 147 mio. kr. Hospitalet oplyser, at mindreforbruget bl.a skyldes tidsforskydning af flerårige projekter (såsom overgang til nyt klinisk biokemisk laboratorium) og opsparing til flytteudgifter og effektiviseringskrav i forbindelse med kvalitetsfondsbyggeriet.

Rigshospitalet forventer et mindreforbrug på ca. 174 mio. kr. Hospitalet oplyser, at mindreforbruget skyldes tidsforskydninger vedr. forsknings- og uddannelsesprojektmidler, mindre byggearbejder, udviklingsprojekter m.v.

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

Administrationen forventer budgetoverholdelse vedr. begge områder.

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

Administrationen forventer, at Region Hovedstaden opnår fuld indtjening af den statslige aktivitetspulje inkl. ikke-optjente puljemidler fra 2017. I modsætning til situationen ved 3. økonomirapport bekræftes denne forventning nu af de mekaniske prognosemodeller. Der forventes dermed fuld opfyldelse af de statslige aktivitetskrav for både 2017 og 2018.

Dog skal det bemærkes, at hospitalerne i forhold til regionens interne præstationsbudget forventer en samlet mindreproduktion på ca. 410 mio. DRG kr. Dette skal ses i sammenhæng med en væsentlig indsats for at omlægge behandlinger med henblik på maksimal værdi for patienterne og reduceret fokus på DRG-værdien af den enkelte behandling. Der er ikke i 4. økonomirapport 2018 foretaget reduktion af hospitalernes udgiftsbudget som følge af den ventede mindreaktivitet (regionens takststyringsmodel). Administrationen anbefaler, at eventuel reduktion afventer endelige aktivitetstal. Der kan tages endelig stilling til eventuelt bevillingsreduktion i forbindelse med 1. økonomirapport 2019.

Området følges nøje, ligesom der er iværksat en række initiativer ift. færdigregistrering m.v. blandt andet som følge af overgangen til LPR3 i 1. kvartal 2019. Eventuelle afvigelser vedr. den statslige aktivitetspulje håndteres finansielt via et kassetræk.

Det vurderes, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering fra kommunal medfinansiering.

Administrationen vurderer, at regionens likviditet fortsat er tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes til 3,3 mia. kr. i kassebeholdning og 0,8 mia. kr. i deponerede midler. Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2018 skønnes at ligge 0,7 mia. kr. over det budgetterede niveau og opfylder statens krav (1.000 kr. pr indbygger).

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal,

skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2018.

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2018 på sundhedsområdet og regional udvikling

vil kunne overholdes.

Aktuelt vurderer administrationen, at Region Hovedstaden har et råderum i forhold til udgiftsloftet på ca. 215 mio. kr.

Råderummet er bl.a. opstået som følge af de stigende indtægter og overførsel af bevilling til regionens anlægsbudget. På anlægssiden er der i år gennemført væsentlige investeringer i bl.a. sterilcentraler. For at sikre en samlet balanceret udnyttelse af regionens lofter over henholdsvis driftsudgifter og anlægsudgifter er der behov for en vis tilbageholdenhed i forhold til regionens udgiftsloft.

Der er på nuværende tidspunkt en risiko for, at nogle af de øvrige regioner overskrider deres udgiftslofter for 2018 med et væsentligt beløb. For at sikre, at regionerne ikke som helhed overskrider det aftalte udgiftsloft, og dermed udløser statslige sanktioner, pågår drøftelser om at nogle regioner undlader at udnytte deres råderum fuldt ud.

Administrationen vil frem mod udgangen af 2018 løbende vurdere mulighederne for at udnytte det disponible råderum med henblik på at frigøre midler til politisk disposition i 2019 og frem.

KONSEKVENSER

Regionrådets godkendelse af bevillingsændringerne på drifts- og investeringsbudgettet i bilag 2 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med de pågældende opgaveændringer.

RISIKOVURDERING

Statslig aktivitetspulje

Trods en positiv prognose er der fortsat usikkerhed om det endelige resultat. Eventuelle afvigelser vedr. puljeoptjening er finansiel og håndteres via et kassetræk.

Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner

Indtægtsprognosen er fortsat behæftet med en vis usikkerhed. Det vurderes dog, at eventuelle udsving vil kunne håndteres inden for det tilbageværende råderum i regionens samlede udgiftsloft.

Begge områder følges løbende.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betingede:

Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 99,3 mio. kr. til investeringsbudgettet.
Rebudgettering med -91,1 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
Korrektioner på 87,7 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter.

Initiativerne under "Nye dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med denne og kommende økonomirapporter.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2018 og 2019 i bilag 2.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

18050754

Bilag

6. Nedsættelse af Udsatteråd i Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet besluttede på møde den 15. maj 2018 at fremme et forslag fra Socialdemokratiet om nedsættelse af et Udsatteråd i Region Hovedstaden. Administrationen bemærkede i den forbindelse, at forslaget inden endelig stillingtagen skal forelægges udvalg for forebyggelse og sammenhæng.

Der fremlægges forslag til kommissorium for Udsatterådet.

INDSTILLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

at der etableres et Udsatteråd i Region Hovedstaden med henblik på at skabe et forum, der kan være rådgivende over for regionsråd og stående udvalg i spørgsmål vedrørende socialt udsatte borgeres sundhedsforhold, og
at godkende kommissorium samt sammensætning for et Udsatteråd i Region Hovedstaden.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at der afsættes 100.000 kr. pr. år i 2019 og i 2020 inden for administrationsbevillingen til finansiering af Udsatterådets aktiviteter.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 31. oktober 2018:

Godkendt.
Godkendt. Udvalget bemærker, at Udsatterådet i konkrete sager skal inddrage relevante parter.

Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:

Sagen blev udsat.

Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (bilag 2):

”Enhedslisten foreslår yderligere 2 organisationer, der udpeger hvert et medlem:

SAND, de hjemløses organisation
LAP, Foreningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere”

Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (1), F (1), O (1), V (2), Ø (1) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslaget var herefter godkendt.

Sagens indstillingspunkter 1-3 blev anbefalet.

Leila Lindén (A), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Som det fremgår af medlemsforslaget, som Regionsrådet godkendte på møde den 15. maj 2018, skal Region Hovedstadens Udsatteråd repræsentere de mest udsatte borgere og være rådgivende over for Regionsråd og stående udvalg i spørgsmål vedrørende socialt udsatte borgeres sundhedsforhold. Formålet med rådet er at sikre, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov på sundhedsområdet inddrages i politiske beslutninger på sundhedsområdet. Rådet skal på den måde bidrage til at sikre, at de mest udsatte borgere får adgang til regionens ydelser og til at opnå større lighed i sundhed.

Udsatterådets opgaver

Udsatterådet skal bidrage med viden vedrørende socialt udsatte borgeres sundhedsforhold i relevante politiske og administrative processer. Regionen har ansvar for at inddrage Udsatterådet i relevante processer på både konkret og strategisk niveau, gerne forud for formelle høringsprocesser. Regionsrådets stående udvalg kan invitere Udsatterådet til at deltage på møder med henblik på dialog om udvalgte emner, og rådet kan få foretræde for regionsrådets politiske udvalg. Udsatterådet kan på eget initiativ udtale sig om sager vedrørende socialt udsatte borgeres sundhedsforhold,
Udsatterådet skal planlægge et årligt møde med deltagelse af repræsentanter fra forskellige brugergrupper samt regionsrådets politiske udvalg med henblik på dialog om udvalgte emner. Derudover skal rådet arbejde for generelt at sikre dialog mellem det politiske og administrative niveau i regionen og socialt udsatte borgere gennem konkrete forslag til involvering af brugere i relevante processer,
Udsatterådet skal ikke behandle enkeltsager, men borgere skal kunne henvende sig direkte til rådet med problemstillinger, som rådet kan drøfte,
Udsatterådet skal etablere samarbejde med Regionshandicaprådet, Patientinddragelsesudvalget og eventuelt øvrige relevante fora med henblik på at aftale koordination af opgaver og snitflader.

Udsatterådets sammensætning

Udsatterådet sammensættes af 10 repræsentanter for frivillige organisationer, kommunale og regionale aktører, der arbejder med socialt udsatte borgere og har indgående kendskab til deres behov, og hvis virke er forankret i Region Hovedstaden.

Ved udvælgelsen af de ti organisationer er der lagt vægt på, at rådets medlemmer skal have indgående kendskab til socialt udsatte borgeres sundhedsforhold, oplevelser med sundhedssystemet og særlige behov for sundhedstilbud. Samtidig skal rådets medlemmer have indgående kendskab til sundhedsvæsenets organisering med henblik på at kunne give kvalificerede bidrag til de politiske og administrative niveauer i regionen. Derudover er det vigtigt at rådets medlemmer har kompetencer i forhold til interessevaretagelse og kan indgå i dialog med såvel politikere og administration på både strategisk niveau og i forhold til konkrete sager. Der er desuden lagt vægt på, at rådets medlemmer skal supplere hinanden ved at have viden om forskellige problemstillinger og repræsentere forskellige brugergrupper.

De enkelte organisationer udpeger et medlem hver:

Reden København (KFUK),
SIND,
WeShelter,
Omsorgscenter Thorsgade (Røde Kors),
Børns Vilkår,
Gadejuristen,
Socialsygeplejerskerne,
Sociolancen (samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab),
Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser i Region Hovedstadens Psykiatri,
Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden.

Rådet vælger sin formand blandt medlemmerne på det første og konstituerende møde.

Såfremt forslaget godkendes, forventes der at kunne ske udpegning til Udsatterådet i første kvartal 2019.

Region Hovedstaden finansierer i givet fald af det til Udsatterådets aktiviteter afsatte beløb på 100.000 kr. pr. år Udsatterådets sekretariat samt udgifter til transport, forplejning og aktiviteter. Udsatterådet holder fire ordinære møder om året. Sekretariatsbetjeningen i Udsatterådet varetages af administrationen i Region Hovedstaden. Sekretariatet skal sikre, at rådet inddrages i de relevante politiske processer samt understøtte rådets mødeaktivitet og kommunikation.

Udsatterådet nedsættes indtil videre for en periode på to år. Efter to år skal der tages stilling til rådets fortsatte virke på baggrund af en evaluering af erfaringerne med rådet.

KONSEKVENSER

Nedsættelse af et udsatteråd i Region Hovedstaden forventes at have som konsekvens, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov på sundhedsområdet inddrages i politiske beslutninger, at tilbud på sundhedsområdet bliver mere fleksible i forhold til socialt udsatte borgeres behov, og at de mest udsatte borgere får bedre adgang til regionens ydelser.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risiko.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Der afsættes 100.000 kr. pr. år i 2019 og i 2020 til finansiering af Udsatterådet og dets aktiviteter. Beløbet dækker udgifter til forplejning og transport til rådets møder, udgifter til et årligt temamøde samt øvrige aktiviteter for rådet. Udgifterne foreslås afholdt inden for administrationsbevillingen.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Anne Skriver / Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER

18043860

Bilag

7. Ny Hospitalsplan 2025 i høring

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Formålet med hospitalsplanen er at give en langsigtet ramme for udviklingen af det regionale sundhedsvæsen. Hospitalsplanen for Region Hovedstaden er løbende blevet revideret, og det blev besluttet i budget 2018, at arbejdet med en ny Hospitalsplan 2025 påbegyndes i 2018. Hospitalsplan 2025 skal erstatte den gældende Hospitalsplan 2020.

Sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet har løbende været inddraget i processen med at udarbejde den ny hospitalsplan. I september 2018 godkendte regionsrådet principperne for den ny hospitalsplan, og med afsæt heri har administrationen udarbejdet et forslag til Hospitalsplan 2025. Det foreslås med denne sag at udsende forslag til Hospitalsplan 2025 i bred høring omkring årsskiftet.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende, at forslag til Hospitalsplan 2025 sendes i høring i perioden 20. december 2018 - 11. marts 2019, og
at godkende de beskrevne initiativer for høring af Hospitalsplan 2025.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Der blev omdelt et teknisk rettelsesblad til Hospitalsplan 2025 (Bilag 8) og eftersendt en revideret udgave med de tekniske rettelser af Hospitalsplan 2025 (Bilag 9)

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 1) og 2) (bilag 10):

at godkende, at forslag til Hospitalsplan 2025 sendes i høring i perioden onsdag den 2. januar 2019-onsdag den 20. marts 2019 (11 uger)
at godkende de beskrevne initiativer for høring af Hospitalsplan 2025, idet

a)   Der gives mulighed for korte kommentarer fra de politiske partier, der sendes med i høringen,
b)   Den skematiske oversigt over ændringerne medsendes i høringen (bilag 6)
c)   Der holdes mindst et offentligt møde om hospitalsplanen, og
d)   Forretningsudvalget orienteres om, hvilke aktiviteter, der iværksættes for høringen

Formanden satte ændringsforslaget til indstillingspunkt 1 under afstemning:
For stemte: Ø (1) i alt 1.
Imod stemte: A (5), B (1), C (1), F (1), O (1), V (2) og Å (1), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget bortfald dermed.

Formanden satte ændringsforslag 2a, 2c og 2d til indstillingspunkt 2 under afstemning:
For stemte: Ø (1), i alt 1.
Imod stemte: A (5), B (1), C (1), F (1), O (1), V (2), Å (1), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget bortfaldt hermed.

Formanden satte ændringsforslag 2b til indstillingspunkt 2 under afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (1), F (1), O (1), V (2), Ø (1) og Å (1), i alt 13.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslag 2b var herefter anbefalet.

Formanden satte indstillingspunkterne 1) og 2) i sagen under afstemning:

For stemte: A (5), C (1), F (1), O (1), V (2), Ø (1) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: B (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Sagens indstillingspunkter var herefter anbefalet.

Radikale venstre ønskede følge mindretalsbemærkning ført til protokol:

“Radikale Venstre støtter ikke det fremlagte forslag til en ny hospitalsplan, da vi mener, at regionen - med den vedtagne status-quo organisering af akutområdet i planområderne Midt og Syd - ikke kommer til at tilbyde den bedst mulige akutbehandling i disse to områder.”

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Hospitalsplan 2025 skal fastlægge en langsigtet ramme for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. Sundhedsvæsenet er konstant under udvikling, og der kommer hele tiden nye behandlingsmuligheder og nyt teknologisk udstyr, der gør det muligt at behandle for flere sygdomme - og ofte mere sikkert og effektivt end tidligere. Samtidig er det populært at bo i Region Hovedstaden, og i de kommende år forventes flere borgere, der skal behandles inden for den samme økonomiske ramme. En større andel af befolkningen i regionen vil være ældre borgere, og det forventes, at flere borgere skal behandles for fx kroniske sygdomme og livstruende sygdomme som kræft- og hjertesygdomme.

Der er på den baggrund behov for en ny hospitalsplan. Planen skal tage hensyn til de udviklingstendser, der forventes i de kommende år, og leve op til det stigende forventningspres, som borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle har til sundhedsvæsenet. De nye hospitalsbyggerier med nye og moderne rammer for patienter, pårørende og personale ibrugtages i planens tidshorisont, og de vil være med til at understøtte et fremtidssikret sundhedsvæsen.

Administrationens forslag til Hospitalsplan 2025 er vedlagt som bilag 1.

Principper for Hospitalsplan 2025

Processen med udarbejdelse af Hospitalsplan 2025 blev opstartet primo 2018. Det har været en længere og mere inddragende proces end ved udarbejdelse af tidligere hospitalsplaner, jf. vedlagte bilag 2. I løbet af processen er alle sundhedsfaglige råd og hospitalsdirektioner kommet med forslag til ændringer i den nuværende opgavevaretagelse på hospitalerne, som kan indgå i en ny hospitalsplan. Desuden er der afholdt pop-ups samt dialogmøder med politikere, borgere, kommuner, klinikere og faglige organisationer.

Fastlæggelse af principperne og den efterfølgende udarbejdelse af Hospitalsplan 2025 har taget udgangspunkt i alle disse input. På dialogmødet med en bred skare af interessenter blev deltagerne bedt om at prioritere mellem fire udvalgte principper for en ny hospitalsplan. En opsummering fra dialogmødet er vedlagt som bilag 3. Med afsæt i drøftelserne har regionsrådet i september 2018 vedtaget, at principperne for Hospitalsplan 2025 skal prioriteres i følgende rækkefølge.

Kvalitet
Sammenhængende patientforløb
Nærhed
Effektivitet

Med principperne er der sat en retning for, hvordan det regionale sundhedsvæsen skal udvikle sig de kommende år. Ambitionen med Hospitalsplan 2025 er at sikre rammerne for, at alle regionens borgere modtager behandling af høj faglig kvalitet. Behandlingen skal være sammenhængende og samtidig ske så tæt på borgerens bopæl som muligt - under hensyntagen til, at der skal opnås mest mulig sundhed for pengene.

En fremtidssikret hospitalsstruktur

I Hospitalsplan 2020 blev den overordnede hospitalsstruktur i Region Hovedstaden fastlagt. Den består af Rigshospitalet som landets højest specialiserede hospital, fire store akuthospitaler, Bornholms Hospital med geografisk særstatus og ét samlet Region Hovedstadens Psykiatri. Den gældende hospitalsstruktur og den overordnede opgavefordeling mellem hospitalerne vurderes at være fremtidssikret. Hospitalsstrukturen er forberedt til de nye og renoverede hospitalsbyggerier, som giver patienter, pårørende og personale nye og moderne rammer med bl.a. enestuer og nye akutafdelinger.

Regionen er opdelt i fire planområder med ét akuthospital i hvert område, der sikrer, at borgerne kan få behandlet de almindeligt og hyppigt forekommende sygdomme tæt på deres bopæl. Planområderne giver fortsat akuthospitalerne et passende befolkningsgrundlag, der sikrer bæredygtige hospitaler og afdelinger, og de giver grundlag for et godt tværsektorielt samarbejde med kommuner og praktiserende læger i planområdet.

Den nuværende struktur giver således et solidt grundlag for at videreudvikle sundhedsvæsenet. Fokus er også fremadrettet at sikre et sundhedsvæsen, der er kendetegnet af udvikling, høj faglig kvalitet i behandlingen samt stærke og toneangivende faglige miljøer. Input fra regionens sundhedsfaglige råd og hospitaler har givet anledning til at foreslå tilpasninger i opgavefordelingen mellem hospitaler. Forslagene skal især være med til at sikre, at regionens borgere også fremover modtager en behandling af højeste kvalitet i et sammenhængende forløb, jf. ovenstående principper for den ny hospitalsplan. De enkelte forslag til ændringer i opgavevaretagelsen ses nedenfor og er beskrevet nærmere i kapitel 9 i hospitalsplanen. Af bilag 4 og 5 fremgår endvidere uddybende oplysninger om ændringsforslagene inden for henholdsvis brystkirurgien samt voksen og børne- og ungdomspsykiatrien.

Styrkelse af kvinde-barn området, herunder
- Oprettelse af Kvinde-Barn-Center på Bispebjerg Hospital
- Indretning af skærmet fødeklinikker på de fire fødesteder
- Etablering af fælles regional hjemmefødselsordning
- Oprettelse af Center for Reproduktion
Varetagelse af brystkirurgi inkl. mammaradiologi samles på Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte-matriklen
Samling af senge i børne- og ungdomspsykiatri på Glostrup-matriklen
Samling af Psykiatrisk Center København på Bispebjerg-matriklen (flytning af funktioner fra Frederiksberg-matriklen)
Nedlæggelse af patienthoteller på akuthospitalerne

Herudover er der funktioner, der foreslås fremmet med Hospitalsplan 2025, samt områder der skal arbejdes videre med, inden der eventuelt ændres i den nuværende organisering:

Ny kræftplan for Region Hovedstaden
Ensretning af tilbud på alle akuthospitaler, der vedrører behandling af infektions- samt hjerne og nervesygdomme
Flytning af behandling for høresygdomme til Rigshospitalet
Kapaciteten på Nyt Nordsjællands Hospital og udnyttelse af den samlede sengekapacitet i regionen
Sammenhæng mellem retspsykiatriske funktioner

En skematisk oversigt over ændringsforslagene fremgår af bilag 6.

Hospitalsplanen i høring

Forslag til Hospitalsplan 2025 forventes at blive sendt i en 11-ugers høring frem til marts 2019. I høringsperioden vil udkastet ligge på regionens høringsportal, hvor borgere, klinikere, foreninger m.v kan indsende høringssvar. Høringssvarene bliver offentligt tilgængelige, så der opnås åbenhed omkring holdninger til hospitalsplanen.

Herudover udsendes høringsudkastet til en lang række interessenter, herunder fx statslige myndigheder, øvrige regioner, videnskabelige og faglig selskaber, og i henhold til sundhedsloven indhentes rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Liste over høringsparter er vedlagt som bilag 7. Der udsendes endvidere pressemeddelelse og anvendes sociale medier til at informere og skabe debat om hospitalsplanen. Desuden opstilles postkort på hospitalerne, særligt på de hospitalsafdelinger, der er berørte af ændringsforslagene, hvor patienter, pårørende og personale har mulighed for at komme med forslag og tilkendegive deres holdninger.

Desuden planlægges afholdelse af 'rundbordsmøder' om udvalgte ændringsforslag med de patientforeninger, som berøres af ændringerne. Formålet er at sikre en åben debat og at få input om ændringsforslaget og implementeringen heraf. Såfremt der er politisk ønske herom, kan der endvidere afholdes 'pop-ups', hvor der på udvalgte offentlige steder opsættes en midlertidig stand, hvor regionsrådets politikere kan møde borgerne og spørge ind til deres holdninger til hospitalsplanen og ændringsforslagene.

På baggrund af de input, som modtages i høringsperioden og en efterfølgende drøftelse heraf i sundhedsudvalget i maj 2019, vurderes det, om høringssvarene giver anledning til at revidere høringsudkastet. Herefter forelægges regionsrådet en revideret Hospitalsplan 2025 til godkendelse i september 2019.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen godkendes, vil udkast til Hospitalsplan 2025 blive sendt i høring i perioden 20. december 2018 til 11. marts 2019.

RISIKOVURDERING

Der er ikke umiddelbart nogen risiko forbundet med at sende udkast til Hospitalsplan 2025 i høring.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

Såfremt de beskrevne ændringer i udkast til Hospitalsplan 2025 efter høringsperioden indgår i Hospitalsplan 2025 og godkendes af regionsrådet, vil der være økonomiske konsekvenser ved flere af ændringerne.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en række høringsinitiativer som beskrevet ovenfor. Der udsendes endvidere pressemeddelelse og anvendes sociale medier til at informere og skabe debat om hospitalsplanen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

På møde i sundhedsudvalget d. 22 maj 2019 drøftes høringssvar, og regionsrådet forelægges Hospitalsplan 2025 til godkendelse d. 24 september 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER

18000944

Bilag

8. Strategi på fertilitetsområdet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Med budgetaftalen for 2018 er der indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet, i samarbejde med de faglige miljøer, påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og organisering af fertilitetsområdet med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposition samt rekruttering. Sundhedsudvalget har haft en første drøftelse på møde den 10. august 2018 og forelægges hermed den færdige strategi for fertilitetsområdet.

Der er efter sagens udsættelse på forrige forretningsudvalgsmøde vedlagt henvendelse fra Dansk Fødsels- og Kvindelægers Organisation (DFKO) (Bilag 2) og administrationens bemærkninger hertil (Bilag 3).

INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

at godkende strategi for fertilitetsområdet, der indgår som ét element i ny hospitalsplan, og som indebærer etablering af Region Hovedstadens Center for Reproduktion, og
at Sundhedsvalget ønsker at arbejde yderligere med udfordringerne, herunder hvordan de politisk kan rejses:

A. at der er et presserende behov for at forebygge barnløshed,

B. at kvinden/parret får ret til mere end ét barn,

C. at behandling med reagensglas udvides fra tre til seks forsøg,

D. at fertilitetsklinikkerne får økonomisk kompensation for ændrede regler om ikke-anonym donor, eller at reglerne harmoniseres med speciallægepraksis, hvor kvinderne selv betaler for donorsæd,

E. at fertilitetsklinikkerne får økonomisk kompensation til kvinder, der donerer æg,

F. at mænd der har sex med mænd kan blive sæddonorer,

G. prioriteringer i forbindelse med visitation,

H. eventuel indførelse af udrednings- og behandlingsgaranti.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalget beslutning den 31. oktober 2018:

Anbefalet.
Udvalget ønsker at arbejde yderligere med udfordringerne, herunder hvordan de politisk kan rejses. Desuden ønskede udvalget at udvide listen over emner med følgende tre emner:

F. at mænd der har sex med mænd kan blive sæddonorer,

G. at prioriteringer i forbindelse med visitation,

H. at eventuel indførelse af udrednings- og behandlingsgaranti.

Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:

Sagen blev udsat.

Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Det fremgår af Region Hovedstadens budgetaftale for 2018, at der i samarbejde med de faglige miljøer skal ske en udvikling af området for fertilitetsbehandling. Udviklingen af området skal samtidig ses i sammenhæng med udarbejdelsen af en ny hospitalsplan i regionen. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har afsluttet arbejdet med dels at give en række anbefalinger til forbedring indenfor fertilitetsbehandling, som regionen ikke selv kan ændre på, og som dels har udarbejdet en strategi for fertilitetsområdet i regionen.

Udfordringer på fertilitetsområdet

Antallet af kvinder i den fødedygtige alder stiger, som det også er beskrevet i fødeanalyse II fra marts 2018, og samlet set forventes der en stigning i perioden fra 2015 til 2025 på knap 15%. Samtidig har Danske Regioner netop besluttet at ensrette aldersgrænsen, så aldersgrænsen for fertilitetsbehandling i Region Hovedstaden flyttes fra 40 til 41 år. Endelig er der lange ventelister til fertilitetsbehandling i regionen, og det øger presset på behandling for barnløshed.

I 2017 besluttede forligspartierne i regionen at afsætte otte mio. kr. til fertilitetsområdet. Midlerne er udmøntet til afvikling af venteliste og til opbygning og udvidelse af varig kapacitet. Fertilitetsklinikkerne har ansat mere personale, og ventetiden er reduceret samlet med op til syv måneder fra 2016 til i dag, hvor der er mellem fire og otte måneders ventetid.

Det er en væsentlig samfundsmæssig udfordring, at de unge ønsker børn sent i livet, det gør succesfuld fertilitetsbehandling vanskelig. Infertilitet defineres af WHO som en sygdom, og med stigende alder følger sygdomme, der påvirker fertiliteten. Hver femte mand bliver aldrig far, hver tiende kvinde får ikke de børn, hun gerne vil have, og hvert 12. barn bliver til på en fertilitetsklinik. Kvindens frugtbarhed er størst i 20 års alderen og er halveret i 30 års alderen. I dag kommer kvinderne typisk i fertilitetsbehandling, når de er omkring 33 år, og den har været stigende de senere år. Dermed bruges ressourcerne på hjælp til at få børn snarere end på reproduktive sygdomme som at bevare fertiliteten hos unge med cancer eller kvinder med lukkede æggeleder.

Rammerne for fertilitetsbehandlingen er i stor udstrækning fastlagt via en aftalt praksis og egentlig lovgivning. Det gælder fx det antal reagensglasbehandlinger, der må tilbydes, og det antal børn der kan gives hjælp til. Der er detaljerede vejledninger om reglerne om assisteret reproduktion, forebyggelse m.v. Regionen har i henhold til loven ikke hjemmel til at prioritere mellem de forskellige behandlingsformer eller forskellige behandlingsgrupper (fx insemination over reagensglas eller barnløse par over enlige). Den eneste undtagelse er lægefaglige hensyn, og alle borgere bliver således i princippet behandlet i den rækkefølge, de bliver henvist fra egen læge eller speciallæge.

Fertilitetsområdet i regionen

Fertilitetsbehandling i regionen foregår i alle fire planlægningsområder på de fire fertilitetsklinikker på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Patienter på Bornholm hører under Rigshospitalet. I planlægningsområde Nord er der samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, fordi patienterne får udtaget æg, oplagt befrugtede æg og frosset overskydende æg på Rigshospitalet.

Behandlingstyperne inden for barnløshedsbehandling omfatter:

Behandling, hvor der tages æg ud af kvinden (ASP),
Behandling med befrugtede æg, der har været frosset, og som er optøet (FER),
Insemination med mandens sæd (IUI-H) og
Insemination med donorsæd (IUI-D).

Hertil kommer en række højt specialiserede behandlinger, som varetages på Rigshospitalet, der også inkluderer behandling af patienter fra andre regioner. Det totale antal behandlinger i 2017 udgjorde 4.558.

Fertilitetsbehandling sker også i gynækologisk speciallægepraksis. I Region Hovedstaden udfører ca. 23 praktiserende gynækologer inseminationsbehandling, og der blev i 2017 udført 5.494 behandlinger. Behandling med udtagning af æg (ASP) er ikke omfattet af speciallægeoverenskomsten. Ventetiden til en ikke-akut første konsultation i gynækologisk speciallægepraksis er cirka syv uger.

Endelig er det også muligt at blive behandlet på private fertilitetsklinikker, som ikke kræver henvisning fra egen læge, og hvor der er fuld egenbetaling.

Arbejdsgruppens anbefalinger

Der er en række udfordringer, som udspringer af lovgivningen og kulturelle og samfundsmæssige forhold, som det vil være relevant at rejse politisk nationalt og regionalt, og administrationen foreslår at følgende problemstillinger rejses:

De unge i dag ønsker børn sent i livet, og det har den konsekvens, at frugtbarheden falder, og at der med stigende alder følger sygdomme, som påvirker fertiliteten og evnen til at få børn. Arbejdsgruppen finder, at der er et presserende behov for tiltag til forebyggelse af barnløshed i Danmark, en forebyggelse der både menneskeligt og økonomisk vil være en gevinst. Når kvinden/parret kommer i fertilitetsbehandling, sker der forskelsbehandling i forhold til andre patientgrupper, fordi der kun gives hjælp til ét barn. Det afviger fra eksisterende praksis i sundhedsvæsenet, hvor en kvinde kan føde flere gange eller få behandlet et brækket ben mere end gang.

I henhold til gældende praksis har kvinden/parret ret til tre forsøg med reagensglasbehandling. Arbejdsgruppen foreslår, at udvide de tre behandlingsforsøg op til maksimalt seks forsøg. Udgiften anslås til 13,5 mio. kr. årligt. Fertilitetsområdet er en integreret del af de gynækologiske/obstetriske fadelinger, men det skønnes at udgiften til fertilitetsområdet i 2018 udgør omkring 64 mio. kr. Med de eksisterende tre behandlingsforsøg er succesraten for at føde et barn 64 %, med op til seks behandlingsforsøg skønnes succesraten at være 83 %. Hermed vil kvinder/par i fertilitetsbehandling i højere grad blive ligestillet med andre somatiske behandlingstilbud, hvor den lægefaglige vurdering er afgørende for omfanget af behandlingstilbuddet.

Der er sket ændringer i loven, som giver mulighed for at være ikke-anonym sæddonor. En anden ændring er, at kvinder der donerer deres æg skal have økonomisk kompensation. Begge ændringer har medført betydeligt stigende udgifter. Administrationen foreslår, at der over for centrale myndigheder rejses krav om tilførsel af ressourcer for disse ændringer til fertilitetsklinikkerne. En alternativ mulighed er at ligestille fertilitetsklinikkerne med speciallægepraksis, hvor kvinderne selv betaler for donorsæd.

Fremtidig strategi for fertilitetsområdet

Administrationen anbefaler, at der etableres et murstensløst samarbejde mellem de fire fertilitetsklinikker ved:

”Region Hovedstadens Center for Reproduktion

Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland, Hvidovre og Rigshospitalet”

Fertilitetsklinikkerne har et ønske om, at der sker et udvidet samarbejde om behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet, som kan bidrage til synergi på området. En styrkelse af disse elementer er nødvendige, hvis visionen om patientudredning og -behandling i verdensklasse skal indfries.

Center for Reproduktion skal over tid udvikle samarbejdet om kapacitet fx ved en mere struktureret visitation og øget kapacitet til ægudtagning. Der skal arbejdes med kvalitet for bedre monitorering og større patientsikkerhed herunder fælles vejledninger, og der skal udvikles én fælles APP og hjemmeside. Rekruttering af personale skal styrkes, og fælles uddannelse og udveksling af personale skal øges.

Via centret styrkes samarbejdet om forskning til gavn for patienterne. Det er en forskning og patientbehandling, der er i verdensklasse. Region Hovedstaden er internationalt anerkendt og ligger forskningsmæssigt blandt top 10 i Europa. Derfor er det også afgørende, at forskningssamarbejdet fortsætter, og at det EU støttede projekt "ReproUnion" forlænges med regionale midler med budget 2019. Endelig skal centret samarbejde omkring den sundhedsmæssige forebyggelse, der er i relation til sygdom og ufrivilligt barnløse.

Region Hovedstaden opnår med Center for Reproduktion et styrket fertilitetsområde, hvor kvaliteten af behandlingen til kvinderne og parret øges. Der vil blive ensartethed i behandlingen, og der vil være en større patientsikkerhed. Kommunikationen til kvinderne/parret vil blive styrket, og den vil være tydelig og ensartet for hele regionen. Kvinden og parrets fertilitetsbehandling vil blive understøttet bedre end idag fx med en fælles APP. Endelig styrkes samarbejdet om forskning, fordi ekspertisen samles.

Arbejdsgruppen har drøftet, om der vil være strukturelle og økonomiske gevinster ved at fusionere de fire fertilitetsklinikker i regionen, men har ikke fundet det anbefalelsesværdigt. Fertilitetsområdet er en integreret del af det gynækologiske/obstetriske speciale, bortset fra på Rigshospitalet, som har en selvstændig fertilitetsklinik. Da tre ud af fire klinikker er integreret i specialet, vil der organisatorisk ikke være et ledelsesmæssigt besparelsespotentiale. Fagligt er udredning og behandling af infertilitet også en integreret del af det gynækologiske speciale såvel behandlingsmæssigt som undervisnings- og forskningsmæssigt, og der er behov for tæt samspil. Endelig giver det ikke mening at samle de fire klinikker i en tid, hvor der er stigende tilgang af kvinder og dermed et stigende antal kvinder på de enkelte klinikker.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen medfører, at hospitalerne og de fire fertilitetsklinikker kan gå igang med at implementere Center for Reproduktion.

Såfremt det anbefales, at udfordringer om:

presserende behov for forebyggelse af barnløshed
at kvinden/parret får ret til mere end ét barn
udvidelse af reagensglasbehandling fra tre til maksimalt seks forsøg
økonomisk kompensation for ændrede regler om ikke anynym donor eller harmonosering med gældende speciallægepraksis
økonomisk kompensation til kvinder, der donerer æg,

rejses politisk nationalt og regionalt, vil administrationen arbejde videre med det.

RISIKOVURDERING

Strategien for fertilitetsbehandling forventes kun i begrænset omfang at få positiv indflydelse på ventetiden for patienterne. Fertilitetsklinikkerne arbejder dog med implementering af de bevilligede midler til fertilitetsområdet.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da det politisk er vedtaget at tilføre midler til generel vækst, ændret aldersgrænse, ReproUnion-forskningsprojekt og fertilitetsrådgivning med 3. økonomirapport 2018.

Såfremt det anbefales at rejse spørgsmålet om udvidelse af reagensglasbehandling fra de tre nuværende forsøg til seks forsøg, vil det efterfølgende blive behandlet selvstændigt og forudsætter en dialog på tværs af regionerne.

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget og regionsrådet henholdsvis den 11. og den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Anne Skriver / Hanne Rasmussen

JOURNALNUMMER

18005746

Bilag

9. Intern tværgående erfaringsopsamling på projekter om værdibaseret styring

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I henhold til konstitueringsaftalen og kommissoriet for udvalget for værdibaseret styring, skal udvalget sikre evaluering af projekterne om værdibaseret styring. Udvalget fik på mødet den 20. juni 2018 forelagt konceptet for den interne erfaringsopsamling på tværs af regionens ti projekter om værdibaseret styring. Nu foreligger den første ud af to interne erfaringsopsamlinger (bilag 1), som hermed forelægges forretningsudvalget til drøftelse.

INDSTILLING

Udvalget for værdibaseret styring anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

at drøfte de foreløbige erfaringer fra projekterne om værdibaseret styring.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for værdibaseret styrings beslutning den 28. november 2018:

Indstillingen til Udvalget for værdibaseret styrings møde den 28. november 2018:

"Administrationen indstiller:

at udvalget for værdibaseret styring drøfter de foreløbige erfaringer fra projekterne om værdibaseret styring.
at udvalget for værdibaseret styring godkender, at VIVE anmodes om at afdække de øvrige regioners erfaringer med værdibaseret styring samt at undersøge patienters oplevelser af de tiltag, der er iværksat inden for værdibaseret styring i Region Hovedstaden inden for en samlet økonomisk ramme på 700.000 kr.
at udvalget for værdibaseret styring godkender, at VIVE's undersøgelser finansieres af de midler (700.000 kr.), som oprindeligt var afsat til 3. delevaluering af Bornholms Udviklingshospital, men som regionsrådet tidligere har besluttet ikke at anvende til dette formål."

Indstillingens punkt 1 blev drøftet, og indstillingens punkt 2 og 3 blev godkendt.

Hanne Andersen (A), Carsten Scheibye (V) og Jacob Rosenberg (I) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Sagen blev udsat.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

De ti projekter, der arbejder med værdibaseret styring i Region Hovedstaden, er kommet godt i gang med at udmønte de overordnede idéer til konkrete ændringer i patientforløb. I den forbindelse har projekterne gjort sig en række erfaringer og – ligeså relevant – stødt på en række problemstillinger, som de skal håndtere. Erfaringsopsamlingen fokuserer på både de konkrete erfaringer og på de bekymringer/udfordringer, som projekterne har eller har haft.

De ti projekter er:

Udviklingshospital Bornholm
Hjertecenteret, Rigshospitalet
Finsencenteret, Rigshospitalet
Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet
Lunge og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Ortopædkirurgisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
Ambulatoriet for KOL-patienter, Amager og Hvidovre Hospital,
Diabetesambulatoriet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Fælles Medicinsk Ambulatorium på Amager Hospital
Fælles Medicinsk Ambulatorium på Frederiksberg Hospital

Se bilag 2 for en længere præsentation af projekterne og deres formål.

Erfaringsopsamlingen er struktureret omkring fem temaer, som gennemgås nedenfor:

Ressourceanvendelse: Hvilke erfaringer fra projekterne tegner der sig med hensyn til aktivitetsniveau og anvendelsen af ressourcer?
Organisatorisk perspektiv: Hvilke ledelsesmæssige, organisatoriske og kulturelle forhold spiller ind på arbejdet med værdibaseret styring
Patienternes udbytte: Hvilket udbytte for patienter tegner der sig i projekterne
Styringsmodel: Hvilke styringsparametre peger erfaringerne fra projekterne på bedst muligt understøtter et fokus på værdi for patienten?
Afregningsmodel: Hvilke pejlemærker til udarbejdelsen af en fremtidig afregningsmodel giver erfaringerne fra projekterne?

Ad 1) Ressourceanvendelse

Projekterne arbejder alle med at omlægge patientforløbene, så de bliver mindre ressourceintensive.

Projekterne har ændret på patientforløbene på forskellige måder:

Fra faste til behovsbestemte ambulante kontroller
Dette er den måde, som flest af projekterne har omlagt patientforløbene på. Her får patienterne ikke faste kontroltider fx hvert år, men klædes i stedet på til selv at vurdere, hvornår de skal kontakte ambulatoriet mhp. at komme til en behovsbestemt kontrol. På den måde sparer patienterne tid, og afdelingerne får frisat ressourcer til at kunne se og behandle flere patienter og dermed forbedre overholdelse af udrednings- og behandlingsretten.

Bedre visitation til hospitalsydelse
I projekter, som arbejder med bedre visitation, laves et grundigt forarbejde, så patienterne ikke kommer unødigt på hospitalet. Dette kan fx gøres ved, at patienten udfylder et PRO-skema (om patientrapporteret outcome), som ud fra en anerkendt algoritme kan give et bud på patientens behov for behandling. Eller når patienter vurderes ved tværfaglige konferencer.
Færre overgange og bedre sammenhæng
Øget specialisering har skabt øget silotankegang, både inden for og mellem specialerne. Denne tankegang søges opblødt, og patientforløb gentænkes, så de rummer færre skift og øget tryghed for patienten.
Fra akut indlæggelse til sub-akut ambulant besøg
Denne omlægning kan dels spare patienten for en evt. unødvendig indlæggelse på skæve tidspunkter af døgnet, hvor de rigtige kompetencer til udredning ikke nødvendigvis er til stede, dels spare ressourcer for afdelingen.
Fra ambulant hospital til kommunalt tilbud
Mindre komplekse ydelser flyttes fra hospitalsregi til kommunalt regi, hvorved patienten får kortere afstand til behandlingsstedet. Dermed kan hospitalsressourcerne benyttes på de komplekse ydelser.
Fra faste kontroller på hospital til egen læge
Kontrol af patienter med en kronisk sygdom flyttes fra hospitalsregi til patientens egen læge, hvorved patienten kan opleve bedre sammenhæng i sit forløb. Dette frigiver tid til at se og behandle andre patienter, men udvider hospitalets rolle til at være rådgivende over for praksissektoren.
Fra indlagt til hjem
Patienter gives tilbud i eget hjem som alternativ til både ambulant behandling og indlæggelse på hospital, til gavn for patienten, som stadig kan være en del af sit vante hverdagsliv, og hospitalet kan spare plejeressourcer.

Ad 2) Værdibaseret styring i et organisatorisk perspektiv

Projekterne er i gang med omstillinger til værdibaseret styring, men omstillingen tager tid:

Dels fordi der er tale om en stor kulturel forandringsproces, som bl.a. ændrer de fagprofessionelles ekspertrolle, vante tænkemåder og behovet for patientinddragelse. Arbejdet med værdibaseret styring kræver også et stærkere tværgående samarbejde på tværs af faggrupper, specialer og på tværs af sektorer. Og først og fremmest skal medarbejderne forstå det nye koncept, og have tillid til, at der ikke er nogen negative økonomiske konsekvenser af en faldende aktivitet.
Dels fordi selve omstillingen af driften er en organisatorisk ændring, der indebærer, at der fx skal udvikles nye former for IT-understøttelse og ændres i eksisterende patientforløb. Og selve indfasningen af nye patienter tager tid: I et ambulatorium hvor patienterne kommer til kontrol hvert år, betyder det, at det tager mindst et år, før de overhovedet begynder at se den mulige effekt, og som minimum to år, før man kan se den fulde effekt. I og med at projekterne vil afprøve de nye koncepter i mindre skala for at sikre, at den store udrulning sker bedst muligt, tager indfasningen meget længere tid.

Overgangen til værdibaseret styring er en stor ledelsesopgave. Det kræver nye kompetencer at kunne udvikle og kunne følge op på PRO-data, øge patientinddragelse, rådgive praktiserende læger eller varetage den forandringsledelse, som skiftet indebærer mm.

Ad 3) Patientudbytte

Udbyttet for patienter er i centrum i projekterne – både for de konkrete patienter, som allerede er i behandling, men også for de borgere, der er på venteliste. Ændringer i de eksisterende patientforløb kan være til gavn for:

De nuværende patienter, fx fordi de sparer tid ved ikke at tage til faste kontroller, at de får en individuelt tilpasset behandling, oplever mere sammenhæng, færre overgange og et fokus på deres konkrete ønsker til egen behandling, øget handlekraft mv.
De ’næste’ patienter, fordi de kommer til udredning og behandling hurtigere, eller fordi analyse og opfølgning på PRO-data over tid giver bedre forudsigelser og derved kvalitet for behandlingerne.

Ud over at inddrage patienter i disses egne forløb inddrager projekterne også patientrepræsentanter i styregrupper mv., for at sikre patientperspektivet i designet af de ændrede patientforløb.

Ad 4 og 5) Input til en kommende styrings- og afregningsmodel

Projekterne har gjort sig mange erfaringer, der kan bidrage til en ny styringsmodel for regionen, idet de i større grad er begyndt at tilrettelægge deres behandling og forløb efter patienternes individuelle behov, ønsker og udbytte. Der er imidlertid ikke fremkommet konkrete forslag til en afregningsmodel.

En konkret erfaring, som kan indgå i det videre arbejde med at udvikle den regionale styrings- og afregningsmodel, er, at det ikke er hensigtsmæssigt med dobbeltstyring med konkurrerende logikker. Den erfaring kommer især fra de afdelinger, som kun er delvist takstfrisat, og som har erfaret, at dette forsinker en fuld overgang til værdibaseret styring.

Et andet konkret element, som kan tages med i det videre arbejde med den regionale afregnings- og styringsmodel, er et ønske fra projekterne om en politisk udmelding om, hvad regionens overordnede succeskriterier er, og hvorfor de er vigtige at nå. Herefter skal hospitaler og afdelinger arbejde med hvordan de overordnede mål kan nås, fx ved at man her analyserer, hvordan processerne skal tilrettelægges lokalt for at leve op til de regionale succeskriterier. Opstilling af procesindikatorer og igangsættelse af forbedringsindsatser på baggrund af monitorering af disse skal ligeledes være et lokalt anliggende.

Erfaringsopsamlingens metode

Denne erfaringsopsamling baserer sig hovedsageligt på kvalitative interviews, som er gennemført ved et fællesmøde med projekterne den 29. oktober 2018 (spørgeguiden fremgår af bilag 3). Formålet med interviewene er at få så mange forslag, eksempler, bekymringer og perspektiver frem som muligt som input til den videre proces. Disse interviewdata er således ikke repræsentative men eksplorative og nuancerende. Erfaringsopsamlingen trækker derudover på det skriftlige materiale, som projekterne har udarbejdet undervejs i processen:

Primært: Beskrivelser af projekternes formål m.v., der blev udarbejdet ved projektopstart.
Projekternes oplæg for udvalget for værdibaseret styring i foråret og sommeren 2018 og ved fællesmøde i december 2017 samt eventuelle referater af bilaterale møder mellem projekterne og Center for Økonomi.
De data fra løbende monitorering af projektets fremdrift, der eventuelt er indsendt til Center for Økonomi undervejs.

Erfaringsopsamling skal ikke forveksles med en egentlig evaluering – dertil er datagrundlaget for spinkelt. De udsagn, eksempler, bekymringer og gode råd, der er fremkommet ved interviewene er alene ud fra den erfaring, som deltagerne har på det tidspunkt, hvor interviewene er foretaget, og de er ikke underbygget af eksempelvis kvantitative data. Imidlertid er det administrationens vurdering, at erfaringsopsamlingen opsummerer de væsentligste af de temaer, der har gennemgående i de kontakter, administrationen har haft med projekterne indtil nu.

Det beskedne datagrundlag i denne første interne erfaringsopsamling giver dette dokument en anden karakter end de større forskningsbaserede evalueringer, som VIVE er i gang med at udarbejde for Bornholms Hospital og Rigshospitalets Hjertecenter. På mødet i udvalget for værdibaseret styring den 20. marts 2019 vil administrationen fremlægge anden og sidste interne erfaringsopsamling, som baserer sig på en interviewrunde blandt alle projekterne enkeltvis.

Forslag om supplerende undersøgelser fra VIVE

Udvalget for værdibaseret styring har tidligere efterspurgt viden om de øvrige regioners erfaringer med værdibaseret styring. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - har en god indsigt i de øvrige regioners erfaringer med værdibaseret styring og har i 2016 udarbejdet en kortlægning af disse forsøg. Kortlægningen viste en betydelig variation i forsøgene men tegner ikke det fulde, opdaterede billede af arbejdet med værdibaseret styring i regionerne. Det foreslås derfor at anmode VIVE om at udarbejde et struktureret overblik over erfaringer og resultater fra andre regioner samt at foretage en vurdering af, hvorvidt og hvordan disse er relevante for det videre arbejde med værdibaseret styring i Region Hovedstaden.

Den interne, tværgående erfaringsopsamling, som Region Hovedstaden har udarbejdet, baserer sig på lederes og nøglepersoners erfaringer med værdibaseret styring, men omfatter ikke patienters og pårørende oplevelser af de indsatser, som afprøvningerne af værdibaseret styring har igangsat. Det foreslås derfor at anmode VIVE om at gennemføre en kvalitativ undersøgelse af patienters og pårørendes oplevelser af indsatser i relation til værdibaseret styring.

VIVE har oplyst, at udgiften til de to ovennævnte undersøgelser vil være ca. 700.000 kr. i alt, svarende til det beløb, som oprindeligt var afsat til at udarbejde 3. delevaluering af Bornholms Udviklingshospital, men som regionsrådet besluttede ikke at udarbejde alligevel. Disse midler vil dermed kunne finansiere de to undersøgelser. VIVE har endvidere oplyst, at den skriftlige afrapportering af de to undersøgelser vil kunne foreligge i løbet af marts 2019, således at materialet kan fremlægges på udvalgets møde den 24. april 2019 og dermed indgå i udvalgets arbejde med en ny styringsmodel.

KONSEKVENSER

De foreløbige erfaringer fra projekterne om værdibaseret styring vil indgå i udvalget for værdibaseret styrings videre arbejde med at udvikle forslag til en ny, værdibaseret styringsmodel.

Såfremt udvalget for værdibaseret styring tiltræder indstillingerne om de supplerende undersøgelser fra VIVE, vil VIVE primo januar 2019 iværksætte disse undersøgelser.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges udvalget for værdibaseret styring den 28. november 2018, forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

På mødet i udvalget for værdibaseret styring den 20. marts 2019 forelægges den anden og sidste interne tværgående erfaringsopsamling, som dernæst også forelægges forretningsudvalget på mødet den 2. april 2019 og regionsrådet på mødet den 9. april 2019.

På mødet i udvalget for værdibaseret styring den 24. april 2019 forelægges VIVE's supplerende undersøgelser af andre regioners erfaringer med værdibaseret styring samt patienters og pårørendes oplevelser af indsatser i relation til værdibaseret styring i Region Hovedstaden.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Buch Nielsen / Gunn Danielsen

JOURNALNUMMER

18003183

Bilag

10. Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Region Hovedstaden bygger i disse år nye hospitaler for 20 mia. kr. Denne mødesag giver en halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Seneste rapportering skete på regionsrådsmødet i juni 2018.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at tage status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Statusrapporteringen omfatter Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det drejer sig om de seks større hospitalsbyggerier, som er finansieret af regionale midler og/eller fondsmidler:

Ny Psykiatri Bispebjerg - regionalt finansieret
Nyt Hospital Glostrup - regionalt finansieret
BørneRiget på Rigshospitalet, Blegdamsvej - delvist fondsfinansieret af Ole Kirk's Fond
Steno Diabetes Center Copenhagen - fuldt fondsfinansieret af Novo Nordisk Fonden
Regional Sterilcentral Rigshospitalet - regionalt finansieret
Regional Sterilcentral Herlev Hospital - regionalt finansieret.

Rapporteringen indeholder også en status for arbejdet i de otte politiske følgegrupper, der er nedsat for at følge alle regionens større byggeprojekter. Afslutningsvis orienteres om hospitalernes arbejde med ibrugtagning.

Beskrivelsen af status for byggerierne fremgår af bilag 1. Bilag 2: "Tidslinje over de større hospitalsbyggerier opdateret nov. 2018" er en grafisk illustration af tidslinjen for de enkelte byggerier i forhold til bl.a. byggeperioden, aflevering og ibrugtagning. Kvalitetsfondsbyggerierne, som indgår i sagerne om kvartalsafrapportering til ministerierne, er med så man samlet kan se byggeprocessen for alle Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier.

Administrationens overordnede vurdering af de seks byggerier

Tre af byggerierne - Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Glostrup og BørneRiget - er i projekteringsfasen og er derfor endnu ikke udbudt. Dette vil ske i løbet af 2019 og 2020. Erfaringerne fra regionens øvrige hospitalsbyggerier har vist, at der er behov for:

en ekstra grundig granskning af udbudsmaterialet inden udbud
at der skal være afsat tilstrækkelige reserver og mulige change request (til- og fravalgsliste) til at imødegå uforudsete udgifter
at udbudsstrategien for det enkelte byggeri i et overophedet marked skal overvejes nøje og tilrettelægges med afsæt i regionens erfaringer med henblik på at minimere risici, fx ved fremskudt jordudbud, udbud i stor- og hovedentrepriser modsat fagentrepriser.

Administrationen har derfor generelt fokus på at styre og styrke reserveposterne samt mulige change request (til- og fravalg) i de enkelte byggerier.

De to sterilcentraler og to af kvalitetsfondsprojekterne nærmer sig afslutning af byggeriet, og planlægningen af ibrugtagning er derfor begyndt. Det handler især om at udnytte det potentiale, som de nye bygninger giver for at udvikle de organisatoriske rammer. På den måde sikrer man effektive arbejdsgange med fortsat høj kvalitet til gavn for både patienter og personale. De politiske følgegrupper vil løbende blive orienteret om dette arbejde.

Kort resumé af statusrapporteringen

Ny Psykiatri Bispebjerg

Ny Psykiatri Bispebjerg omfatter opførelse af en ny bygning til behandling af psykiatriske patienter samt renovering af eksisterende bygninger. Ny Psykiatri Bispebjerg har et budget på 1.046,4 mio. kr. (2009 pris og lønindex (pl)). Dette beløb skal dække projektering af det psykiatriske byggeri, nybyggeri, renovering, nedrivning af diverse bygninger, infrastruktur, p-hus med en andel til ca. 380 biler, p-kælder samt p-pladser i terræn, medicoudstyr, it-udstyr, kunst, bygherreomkostninger m.m.

Siden projektforslaget blev vedtaget i regionsrådet den 24. oktober 2017, er der arbejdet med forprojekt, myndighedsandragende og hovedprojekt samt udbudsstrategi for nybyggeriet. Københavns Kommune gav byggetilladelse d. 12. september 2018, og der er givet tilsagn om dispensationer i forhold til gældende lokalplan. Nybyggeriet er planlagt til at begynde sensommeren 2019. Ibrugtagning af etaperne er planlagt til at ske fra sommeren 2021 til foråret 2023. I projektet er der fokus på at identifisere mulige change request for derved at styrke de samlede reserver.

Nyt Hospital Glostrup

Projektet omfatter etablering af et nyt neurorehabiliteringshus med 125 senge på Glostrup Hospital samt et parkeringshus med plads til 483 parkeringspladser. Bygningen skal understøtte en samling af regionens specialiserede neurorehabilitering. Projektets samlede bygningsanlæg udgør 25.000 m2 og har inkl. parkeringshuset et samlet budget på 806,2 mio. kr. (Byggeomkostningsindeks for 2014).

Hovedprojektet blev fremsendt til projektorganisationen i efteråret 2017. Her i efteråret 2018 bliver der fortsat arbejdet på at gøre hovedprojektet færdigt. Administrationen har derfor drøftelser med projektorganisationen om, hvilke tiltag der skal til, for at sikre fremdrift i projektet. Projektet forventer, at udbuddet bliver gennemført i foråret 2019. Der er forsinkelser i projektet, og man forventer derfor først, at det bliver taget i brug primo 2022.

BørneRiget

Region Hovedstaden og Ole Kirk's Fond blev, med samarbejdsaftalen den 14. juni 2016, enige om i samarbejde at realisere visionen om at bygge verdens bedste hospital til børn, unge, fødende og deres familier - BørneRiget. Projektet omfatter knap 58.000 m2 nybyggeri på Rigshospitalets matrikel. Byggeriet har et samlet budget på 2 mia. kr., hvoraf Ole Kirk’s Fond donerer 0,6 milliarder kr., og regionsrådet har bevilliget 1,4 mia. kr.

Man er gået i gang med at udarbejde projektforslag for BørneRiget. I juni 2018 blev der afholdt brugermøder relateret til projektforslaget, og totalrådgiver har afholdt midtvejsgennemgang af projektforslaget primo juli 2018. Som på øvrige af regionens projekter, er der på BørneRiget udfordringer med at få det fremsendte projektforslag til at overholde den økonomiske ramme. Københavns Kommune har udarbejdet udkast til lokalplanforslag, hvor der stilles krav om ekstra parkeringspladser, forøget støjkrav m.m. Projektforslaget forventes fremlagt for politisk følgegruppe den 21. januar 2019 og behandlet af Regionsrådet den 5. februar 2019.

Steno Diabetes Center Copenhagen

Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden besluttede i efteråret 2015 at samarbejde om et markant løft af diabetesindsatsen. Det blev nyt Steno Diabetes Center, der bliver etableret ved Herlev Hospital. Den nye bygning bliver på ca. 14.100 m² brutto. Hertil kommer tilhørende parkeringskælder. Udgiften til byggeriet udgør ca. 700 mio. kr., som finansieres af Novo Nordisk Fonden.

Afleveringen af byggeriet er planlagt til ultimo december 2020, tre måneder senere end oprindeligt planlagt. Herefter vil der være en periode på to til fire måneder, hvor byggeriet skal indreguleres og personalet skal tage huset i brug inden den første patient kan flytte ind.

Byggegrunden er overdraget primo oktober 2018. Projektet forventer at indgå kontrakt med entrepriserne råhus og landskab i december 2018.

Regional Sterilcentral Rigshospitalet

Regional Sterilcentral Rigshospitalet bliver etableret med godsterminal og placeres ved det nye parkeringshus. Byggeriet er styret af projektorganisationen for Det Nye Rigshospital i tæt samarbejde med Regional Sterilcentral Herlev. Projektet har oprindeligt haft et budget på 359 mio. kr. (2014-p/l). I forbindelse med budgetforliget for 2014 blev rammen forhøjet med 154 mio. kr. (2014-p/l), så man kunne bygge en fuldautomatisk sterilcentral. Byggeriet blev igangsat december 2015.

Bygningen er primo oktober 2018 overdraget til Center for Ejendomme. Der udestår aflevering af teknikentreprisen, som forventes afleveret inden årets udgang. Efter IT end-to-end-test overgår projektet til drift- og implementeringsprojektet, hvor der udføres test med prøveleveringer og pilottest. Der er stor fokus på at mindske risici ved implementeringen af de to nye sterilcentraler. Der arbejdes intest på at sikre den nødvendige og kompetente bemanding til den endelige drift. Det betyder, at sterilcentralen forventeligt er klar til levering af rigtige ordrer til den første klinik ved 1. etape af go-live medio august 2019.

Regional Sterilcentral Herlev

Regional Sterilcentral Herlev bliver placeret i forbindelse med servicebygningen på den nordvestlige del af hospitalets matrikel. Byggeriet er styret af projektorganisationen for Nyt Hospital Herlev. Regional Sterilcentral Rigshospitalet og Regional Sterilcentral Herlev bliver fælles om en fremtidig driftsorganisation. Denne organisation er forankret i Servicecentret (SEC) på Rigshospitalet. Projektet har oprindeligt haft et budget på 353 mio. kr. (2013-p/l), som finansieres af Region Hovedstaden. Rammen blev forhøjet med 110 mio.kr. (2014 p/l) i forbindelse med budgetforliget for 2014, så man kunne bygge en fuldautomatisk sterilcentral. Hertil kommer et bidrag fra kvalitetsfondsprojektet på ca. 25 mio. kr. til etablering af forsynings- og transportinfrastruktur.

Byggeriet påbegyndte i november 2015 og er nu næsten færdigt. Test og validering af udstyr skal gennemføres. Der følger en periode frem til slutningen af december 2019 med såkaldte end-to-end test, hvor processer bliver afprøvet fra start til slut. Projektet forventer derfor, at sterilcentralen er klar til levering af rigtige ordrer til klinikker i 1. etape af go-live i 1. kvartal 2020.

Arbejdet i de politiske følgegrupper

Der er nedsat otte politiske følgegrupper til de store byggerier. Formålet med følgegrupperne er at følge realiseringen af de nye byggerier, projektets fremdrift og overvåge at regionsrådets beslutninger bliver fulgt i byggerierne. Følgegrupperne bliver endvidere løbende orienteret på møder og via mail omkring de enkelte projekters forskellige udfordringer og administrationens arbejde med at løse disse. Der er blevet afholdt syv møder i de politiske følgegrupper i andet halvår af 2018.

Arbejdet med ibrugtagning

Inden for en kort årrække skal de første nye hospitalsbygninger, der bliver opført i Region Hovedstaden, tages i brug af patienter og personale. Indflytning i nye hospitalsbygninger er en kompleks opgave, som kræver tidlig planlægning.

Statusrapporteringen, vedlagt som bilag 1 til sagen, dækker arbejdet med ibrugtagning af byggerierne af Laboratorie- og Logistikbygningen på Bispebjerg, Nordfløjen på Rigshospitalet, Blegdamsvej, de to regionale sterilcentraler samt om ibrugtagning af ny Fælles Akutmodtagelse og Kvinde Barn Centret på Herlev Hospital.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv konsekvenser.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på de store byggerier tæt og vil løbende holde de politiske følgegrupper og forretningsudvalget orienteret om eventuelle udfordringer i forhold til økonomi, tid og kvalitet.

Administrationen vurderer, at der fortsat skal være stort fokus på at minimere risici i byggeprojekterne med henblik på at sikre, at regionen kan opfører bygningerne indenfor den aftalte økonomiske og kvalitetsmæssige ramme.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget d. 11. december 2018 og regionsrådet d. 18. december 2018

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

18021740

Bilag

11. 3. kvartalsrapport 2018 Det Nye Rigshospital

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Ifølge retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne skal regionsrådet godkende den kvartalsafrapportering, der sendes til Sundheds- og Ældreministeriet for Det Nye Rigshospital. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering (bilag 1-5) vedrørende det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Det Nye Rigshospital

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Det Nye Rigshospital. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Status på Det Nye Rigshospital og administrationens vurdering

Status på byggeriet

Byggeriet blev startet op primo 2015 og er nu i sin afsluttende fase. Der er fastsat aflevering fra entreprenørerne ultimo december 2018 og forventet ibrugtagning oktober 2019. Der bliver udført apterings- og installationsarbejder (indvendige arbejder), hvor der fortsat er udfordringer med tilstrækkelig bemanding på opgaverne. Udfordringerne kan indebære en udskydelse af byggeriets forventede afleveringstermin og dermed ibrugtagningen yderligere. Der bliver foretaget test og indregulering af installationerne i bygningen.

Endnu en vandskade

Der er kommet endnu en vandskade i Nordfløjen. Installationsentreprenøren har fyldt vand på systemet uden at sikre sig, at installationerne var tætte. Det viste sig, at de havde glemt at lukke for en ventil. Installationsentreprenøren skal sikre, at installationerne er tætte ved en trykprøvning, inden de fylder vand på. Sagen er en forsikringssag og udbedringen er iværksat. Det er endnu for tidligt at sige, om vandskaden medfører en forsinkelse.

Igangværende konflikt og voldgiftssag

Der er på projektet fortsat en konflikt i gang med en entreprenør, som har anlagt en voldgiftssag. Administrationen har fulgt udviklingen tæt, siden konflikten begyndte tilbage i august 2015. Projektets politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret om situationen og om projektorganisationens håndtering af sagen. Den politiske følgegruppe blev senest orienteret om status for voldgiftssagen på et møde den 11. juni 2018, hvor Kammeradvokaten deltog. Følgegruppen vil også fortsat blive løbende orienteret.

Tidslinje for voldgiftssag:

Kammeradvokaten har på vegne af projektorganisationen afleveret processkrift til voldgiftsnævnet den 17. april 2018.
Den 2. maj 2018 blev der afholdt telefonmøde med deltagelse af dommere fra voldgiftsretten, en repræsentant fra voldgiftsnævnet og advokater for henholdsvis NCC og Rigshospitalet. Det blev på telefonmødet aftalt, at NCC afgiver processkrift senest 1. september 2018.
NCC fik udsættelse af frist for aflevering af processkrift med 8 uger til den 25. oktober 2018.
NCC har efterfølgende fået endnu en udsættelse til den 8. november 2018, hvor processkrift blev afleveret.

Administrationen støtter sig til Kammeradvokatens vurdering af sagen.

Risiko for at de samlede reserver ikke er tilstrækkelige

Sundheds- og Ældreministeriet meddelte den 29. august 2016 Region Hovedstaden, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 påbegyndte et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital.

Den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og manglende fremdrift, har konsekvenser for økonomien. Administrationen vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at de samlede reserver ikke vil kunne dække det mest sandsynlige udfald af de uafklarede forhold i byggesagen. Dette vil medføre, at regionen for egne midler skal supplere det reserverede beløb til projektet, og midlerne skal afsættes i investeringsbudgettet for 2019.

Der er dog fortsat meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Det skyldes, at der er et stort spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen.

Revisionens erklæring

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug, frem til og med 3. kvartal 2018, giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.

Revisionen erklærer, at de ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelser af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Det fremgår desuden, at kvartalsrapporten for perioden i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbetingelserne.

Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. juni 2018 på mødet den 25. september 2018.

Resume fra den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje"

DTØ har modtaget og gennemlæst det åbne samt det fortrolige bilag vedr. 3. kvartalsrapporering 2018 for Det Nye Rigshospital. Baseret på deres arbejder, er det DTØ's vurdering, at rapporteringen afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede korrekt.

Administrationen vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at der er behov for at afsætte regionale midler til at gøre projektet færdigt. Vurderingen bliver understøttet af den uafhængige risikovurdering.

Det fremgår af den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ), at der ved udgangen af 3. kvartal fortsat vurderes at være en samlet sandsynlig overskridelse af totalrammen for projektet udover den allerede aftalte mellemfinansiering via IMT-budgettet (IT, medicoteknik og telefoni). Den samlede sandsynlige overskridelse er væsentlig forøget i forhold til 2. kvartal 2018. Det skyldes, at der igen er yderligere forsinkelser på byggearbejderne. Det giver yderligere afledte forsinkelsesomkostninger og øgede udgifter til ekstraarbejder.

DTØ bemærker, at projektets ledelse har en styrket og fokuseret indsats på en lang række områder. Dette har indtil videre ikke fået entreprenørerne til at mande op eller sætte andre tiltag i værk til at indhente forsinkelsen. DTØ forudser derfor, at der helt frem til afslutning af masterplanperioden kan blive realiseret yderligere meromkostninger, som kan medføre behov for yderligere regional medfinansiering. Regionen vil i forbindelse med aflæggelse af endeligt byggeregnskab for kvalitetsfondsprojektet være nødsaget til at finansiere overskridelsen med regionale midler. Risikoen bliver håndteret af Regionen.

DTØ påpeger, at der fortsat er et stort spænd mellem best og worst case i kapitalisering af risikoen for overskridelse af totalrammen. Det betyder, at der fortsat er væsentlig usikkerhed om risikovurderingen, og det afledte regionale budgetpres.

DTØ bemærker også, at som følge af byggeriets forsinkelse er ibrugtagning for patienter og dermed projektets afslutning fortsat den 6. oktober 2019, men de vurderer, at der er risiko for en yderligere udskydelse.

Indholdet i kvartalsrapporten

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

Rapporteringen indeholder følgende materiale:

Følgebrev til regionsrådet fra ekstern revisor BDO (bilag 1)
Revisionserklæring (bilag 2)
Uafhængig risikovurdering (fortroligt bilag 3)
Kvartalsrapportering indeholdende: Overordnet kortfattet status om projektet, ledelseserklæring, uddrag af revisorerklæring, rapportering på risici, økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold, samt endelig beskrivelse af generelle principper for projektet, herunder fordelingsprincipperne i forhold til andre byggeprojekter på matriklen og grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad af byggeriet. (bilag 4)
Fortrolig del af kvartalsrapportering (fortroligt bilag 5)

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesser valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og muligheder for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes fremsendes den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Der er fortsat et stort pres på projektets økonomi, og det er overvejende sandsynligt, at projektet ikke kan realiseres inden for den bevilgede ramme. Der er et betydeligt spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen. Der er derfor fortsat meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald.

Der kan være behov for at hensætte yderligere midler til at gennemføre og afslutte voldgiftssagen med råhusentreprenøren. Det er muligt, at voldgiftssagen først bliver afsluttet efter byggeregnskabet er lukket.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

18055261

Bilag

12. 3. kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Hvidovre

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet skal godkende den kvartalsafrapportering, der bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet for Nyt Hospital Hvidovre. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen, og regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering (bilag 1-5), der vedrører det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli 2018 til 30. september 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Status på Nyt Hospital Hvidovre og administrationens vurdering

På Nybyggeriet er der siden efteråret 2017 blevet arbejdet på udførelsen af råhuset. Råhusentreprenøren har afleveret 1. etape i oktober 2018, og det samlede råhus forventes afleveret i maj 2019. I oktober 2018 blev entrepriserne vedrørende facadelukning og tagdækning sat i gang. Arbejdstilsynet har skærpet sine tilsynsbesøg på byggepladsen, og alene i september 2018 har der været to strakspåbud og et rådgivningspåbud. Projektorganisationen er meget opmærksomme på tilsynets påbud, og tager omgående hånd om hver enkelt påtale.

Projektorganisationen har i efteråret 2018 fået foretaget en ekstern granskning af bygbarheden af projektet. Granskningen indikerer, at der vil blive logistiske udfordringer på byggepladsen, herunder for mange håndværkere på samme tid, hvis tidsplanen bliver fastholdt. På den baggrund har hospitalbyggestyregruppen den 26. oktober besluttet at forlænge tidsplanen med seks måneder, således at nybyggeriet forventes afleveret i september 2020 og ibrugtaget medio 2021. Administrationen vurderer, at byggeriet sker som planlagt i forhold til tid og kvalitet, og at forlængelsen af tidsplanen har reduceret projektets risikobillede væsentligt. Forlængelsen har dog medført et betydeligt træk i de likvide reserver. Administrationen vil derfor sammen med projektorganisationen arbejde med at identificere yderligere change requests for at ruste projektet til næste etape af byggeriet.

Projektchefen for Nyt Hospital Hvidovre stopper ved udgangen af 2018, hvorefter direktøren for Center for Ejendomme midlertidigt overtager. Center for Ejendomme vil herudover i 2019 styrke bygherrefunktionen yderligere ved ansættelse af en ny vicedirektør. Center for Ejendomme fortsætter hermed arbejdet med at løfte og udvikle den professionelle bygherrefunktion.

Ombygninger

Ombygningerne af ambulatorierne (Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. Projektorganisationen gennemfører for tiden wayfinding-projektet i Rokadeplanen. I løbet af efteråret 2018 forventer man at sætte ombygningen af ortopædkirugisk enhed i gang. På sengestuerne bliver der bygget om i Sengebygning 3 syd, og projektorganisationen forventer, at indflytningen vil ske i sommeren 2019. Tidsplanen for Sengebyg og Rokadeplan skal justeres som følge af udfordringerne med forsinkelsen af N-huset i Glostrup. Sidste fase af ombygningen af sengestuerne bliver udfordret af, at der er sengepladser og ambulatorier på Hvidovre Hospital, der skal flyttes til N-huset på Glostrup.

Risikobillede

Det er administrationens vurdering at kapitaliseringen i den aktuelle risikolog er lav. Dette skyldes især, at projektets risikolog har fokus på de projektspecifikke risici og ikke i tilstrækkelig grad indeholder de generelle risici der kan opstå i byggeprojekter. Administrationen vil have fokus på, at der i de kommende risikoworkshops er fokus på identifikation og kapitalisering af generelle risici relaterende til byggeri.

Medicotekniske anskaffelser

Projektorganisationen og Amager-Hvidovre Hospital er ved at evaluere af de medicotekniske anskaffelser.

Projektøkonomi og nyt styringssystem

På styregruppemødet i maj 2018 blev det besluttet at flytte projektøkonomien fra hospitalet til Center for Ejendomme og samtidig implementere et nyt projektøkonomistyringssystem. Økonomikonverteringen har været forsinket, og projektorganisationen forventer, at den er færdig inden udgangen af 2018. Herefter vil rapportering frem til projektets afslutning alene ske på baggrund af regnskabsdata under CEJ.

Revisionens vurdering

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug i 3. kvartal 2018 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget, og at opgørelsen i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen fremhæver også en række forhold i rapporteringen. Revisionen henleder bl.a. opmærksomheden på afsnit 5.1 i Kvartalsrapporten, hvor der henvises til et af opmærksomhedspunkterne i risikovurderingen fra ”Det Tredje Øje” (DTØ). Punktet handler om, at listen med change requests (til og fravalg) er utilstrækkelig. Der er redegjort for det nedenfor i afsnittet om Den uafhængige risikovurdering fra DTØ.

Endelig henleder revisionen opmærksomheden på afsnit 1, hvor det fremgår, at det på hospitalbyggestyregruppemødet i maj 2018 er besluttet at flytte projektøkonomien fra hospitalets omkostningssted til Center for Ejendommes omkostningssted i en til formålet nyoprettet projektnummerstruktur, samt implementere økonomistyringssystemet PPM. Den bemærkes, at den aktuelle status på dette arbejde er, at Captyst har fået indrettet deres PPM-system i henhold til Center for Ejendommes ønsker, og at den nødvendige og relativt omfattende datakonvertering i Region Hovedstaden mangler.

Administrationen er enig i de nævnte opmærksomhedspunkter, men bemærker, at datakonverteringen forventes afsluttet inden udgangen af 2018.

Den uafhængige risikovurdering fra DTØ

Administrationens vurdering af, at der er behov for en styrkelse af projektets risikostyring, understøttes af den uafhængige risikovurdering fra DTØ. DTØ vurderer, at der er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet, men at det samlede risikobillede er vurderet for lavt, især fordi den valgte udbudsstrategi medfører en lang række fagentrepriser. Fagentrepriser giver mange snitflader og dermed flere risici.

DTØ anbefaler også en mere struktureret gennemgang og vurdering af risiciene i de afholdte risikoworkshops, og at risikobeskrivelserne bliver gjort mere konkrete og forståelige i forhold til beskrivelse af årsager, konsekvenser samt de handlinger, som bliver sat i værk til at håndtere de enkelte risici.

Endvidere vurderer DTØ, at projektets handlefrihed i slutfasen vil blive begrænset af, at de fleste af change request-posterne udløber i 2019, og at der med udgangen af 3. kvartal 2018 er forholdsvis få change request emner i projektet. Dette kan i yderste konsekvens reducere mulige change requests til reduktion af budgettet til it/medico. Dette udgør efter DTØ´s opfattelse en manglende handlefrihed i projektets slutfase.

DTØ anbefaler desuden, at der hurtigst muligt sikres en generel afhjælpning af situationen på byggepladsen, og at man klarlægger evt. økonomiske og tidsmæssige konsekvenser i forhold til Arbejdstilsynets skærpede tilsyn.

Administrationen er enig i DTØ's opmærksomhedspunkter, og bemærker, at der i projektorganisationen bliver arbejdet med de nævnte forbedringer og tiltag.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Hvidovre

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Følgebrev til regionsrådet fra ekstern revisor BDO (bilag 1)
Revisionserklæringer (bilag 2)
Uafhængig risikovurdering (fortroligt bilag 3)
Individuel kvartalsrapportering indeholdende: Overordnet kortfattet status om projektet, ledelseserklæring, uddrag af revisorerklæring, rapportering på risici, økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold, samt endelig beskrivelse af generelle principper for projektet og grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad af byggeriet. (bilag 4)
Bilag til kvartalsrapporteringen indeholdende; økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold (fortroligt bilag 5)

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt, at materialet vedlægges som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, fremsendes den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedr. Nyt Hospital Hvidovre til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Det er fortsat administrationens vurdering, at det er realistisk, at Nyt Hospital Hvidovre kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme. Projektets reserver og change requestliste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

18023174

Bilag

13. 3. kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Nordsjælland

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Ifølge retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne skal regionsrådet godkende den kvartalsafrapportering, der sendes til Sundheds- og Ældreministeriet for Nyt Hospital Nordsjælland. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering (bilag 1-5), der vedrører det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2018, og giver en status på tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Status på Nyt Hospital Nordsjælland

Status for udbud af projektet

Udbudsstrategien er ved at blive implementeret. Udbuddet består af flere etaper. Først er der gennemført en prækvalifikationsfase, hvor fem entreprenører søgte om prækvalificering. Efter en granskning blev de fire godkendt. De fire entreprenører fik den 23. oktober besked om, at de var blevet prækvalificeret. Entreprenørerne er:

MT Højgaard og NCC, som er blandt Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder
Det italienske CMB-Itinera, der varetager de nye hospitalsbyggerier i Odense og Køge
Det østrigsk-italienske Rde-VSG, der er et joint venture mellem Rizzani de Eccher og Vamed, der er specialiseret i byggerier til sundhedssektoren.

Entreprenørerne har nu frem til medio januar 2019, hvor de skal aflevere deres indledende tilbud. De indledende tilbud er et oplæg til selve forhandlingsfasen, der begynder i januar og varer til april måned. Når forhandlingerne med entreprenørerne er færdige omkring april, bliver udbudsmaterialet tilpasset endeligt, og projektet bliver sendt i udbud blandt de prækvalificerede entreprenører. Herefter har de en måned til at give det endelige tilbud, og forventningen er, at man kan underskrive kontrakt i maj 2019. Administrationen forventer, at byggeriet kan sættes i gang kort tid efter kontraktunderskrivning.

Tidsplanen for byggeriet

Projektorganisationen arbejder løbende med hovedtidsplanen for projektet. Tidsplanen for byggeriet indgår i kontraktforhandlingerne og hovedtidsplanen vil blive opdateret, så snart udbuddet er afsluttet i maj 2019. Ifølge den nuværende tidsplan afleverer entreprenøren byggeriet i 2021, og ibrugtagning sker i 2022.

Budgetforskel mellem totalrådgiver og bygherrerådgiver

Der er fortsat en budgetusikkerhed på ca. 30 mio. kr. mellem totalrådgivers og bygherrerådgivers vurdering af prisen på byggeriet. Projektet har derfor identificeret mulige optimeringer, der beløbsmæssigt er højere end usikkerheden. Disse optimeringer kan blive aktiveret i næste fase af byggeriet, hvis usikkerheden viser sig at være reel. Administrationen bemærker, i lighed med sidste kvartalsrapport, at det ikke er usædvanligt, at der er en lille forskel i vurderinger af budgettet mellem totalrådgiver og bygherrerådgiver på dette tidspunkt i byggeriet.

Ekstrakrav fra totalrådgiver vedrørende grundvandssagen

Der er fortsat ikke afklaring på ekstrakravet, som handler om det ekstraarbejde totalrådgiver påtog sig i sommeren 2017, hvor grundvandet var højere end først antaget. Konsekvensen af det højere grundvand var, at der blev stillet højere krav til vandudledning på byggefeltet, og at hospitalsbygningen skulle løftes yderligere. Kammeradvokaten er inddraget i sagen og projektorganisationen afventer fortsat syn og skøn på kravet.

Byggetilladelse og samarbejde med vigtige interessenter

Projektorganisationen arbejder med planlægning af infrastruktur samt vandhåndtering, og er i løbende dialog med Byudviklingsselskabet Hillerød Syd/Favrholm og Adept, som ejer en stor del af området mellem det nye hospital og den kommende station. Der er desuden et godt samarbejde med Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning.

Projektorganisationen afleverede al information til Hillerød Kommune inden sommerferien, og forventede at få den endelige byggetilladelse fra Hillerød Kommune i september måned. Efterfølgende har Kommunen bedt om yderligere information om den tidligere udførte VVM undersøgelse og til det vejkryds, der er ved at blive bygget i forbindelse med byggemodningen. Projektorganisationen forventer derfor byggetilladelsen i januar eller februar 2019. Forsinkelsen ventes ikke at få betydning for byggeriet.

Forberedelser til udførelsesfasen

Projektet har indhentet specialrådgivning til arbejdet med den lokationsbaserede planlægning, og det har kvalificeret planlægningen og styringen af projektets leverancer de kommende år. Projektet har derfor nu relativt detaljerede planer for alle faserne for indkøb og installation af udstyr. Derfor kan projektet hurtigt vurdere konsekvenser og foretage de nødvendige tilpasninger, når den endelige udførelsesplan for byggeriet er fastlagt. Dette indgår som en vigtig del af projektets planlægning og risikohåndtering. Projektet er desuden i gang med at indkøbe en digital platform til brug i byggefasen. Projektet skal håndtere færdigprojekteringen via platformen, og man forventer, at alle væsentlige processer er etableret, inden man indgår kontrakt med hovedentreprenøren i maj 2019.

Administrationens vurdering

Nyt Hospital Nordsjælland er et stort og komplekst byggeri. Projektorganisationen har fokus på en løbende identificering og minimering af risici, gennem bl.a. valg af udbudsmodel, udvikling af projektstyringen og den organisering det kræves at gennemføre projektet.

Der er på nuværende tidspunkt et fornuftigt niveau af reserver og change requests (til- og fravalgsmuligheder). Administrationen vurderer dog, i lighed med den uafhængige risikovurdering, at der er behov for yderligere risikomitigering (minimering af risici) i projektet, samt behov for at udbygge change request-listen yderligere. Det er væsentligt for at sikre, at reserver og mulige change requests fortsat vil være tilstrækkelige til at dække de nuværende og kommende risici.

Revisionens vurdering

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2018 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug og deponeringsgrundlaget.

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens oplysninger om projektets økonomiske fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Det fremgår også, at kvartalsrapporteringen for perioden i alle væsentlige henseender følger Regnskabsbestemmelserne.

Det er desuden revisionens opfattelse, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af projektet.

Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 12. december 2017.

Den uafhængige risikovurdering fra Det Tredje Øje (DTØ)

Overordnet vurderer DTØ, at rapporteringen afspejler projektets status og forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede korrekt, og at risikorapporteringen giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet.

DTØ vurderer desuden:

At projektorganisationen arbejder målrettet og effektivt med risikostyringen, i overensstemmelse med regionens risikostyringsmanual og projektets styringsgrundlag
At fremdriften i projektet forløber planmæssigt og uden væsentlige afvigelser
At der fortsat er behov for at arbejde videre med risikohandleplanerne for at sikre, at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkeligt til at dække de identificerede risici.

Administrationen er enig i DTØ's vurdering.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Nordsjælland

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring til behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Følgebrev til regionsrådet fra ekstern revisor BDO (bilag 1)
Revisionserklæring (bilag 2)
Uafhængig risikovurdering fra Det Tredje Øje (fortroligt bilag 3)
Kvartalsrapportering, der indeholder: Overordnet kortfattet status om projektet, ledelseserklæring, uddrag af revisorerklæring, rapportering på risici, økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold, samt endelig beskrivelse af generelle principper for projektet, herunder fordelingsprincipperne i forhold til andre byggeprojekter på matriklen og grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad af byggeriet (bilag 4)
Fortrolig del af kvartalsrapportering (fortroligt bilag 5)

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen, af hensyn til regionens økonomiske interesser, valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes fremsendes den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Administrationen vurderer, at der fortsat vil være behov for yderligere risikomitigering med henblik på at sikre, at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkeligt til at dække de identificerede risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

16021433

Bilag

14. 3. kvartalsrapport 2018 Ny Retspsykiatri Sct. Hans

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet skal godkende den kvartalsafrapportering, der bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet for Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen, og regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering (bilag 1-5), der vedrører det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder fra statussagen og frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans og administrationens vurdering

Udførslen er startet i foråret 2018. Den skrånende grund har givet nogle forventelige udfordringer, som har resulteret i merarbejder. Dette har nødvendiggjort et træk på reserverne, men ikke ud over, hvad der på forhånd var afsat i reservepuljen til forventelige merarbejder.

Råhusentreprenøren udfører for tiden følgende arbejder: Ledningsarbejder i jord, funderingsarbejder, støbning af brøndfundamenter og linjefundamenter, samt udførelse af in-situ konstruktioner og montage af betonelementer.

Administrationen vurderer, at byggeriet i al væsentlighed forløber som planlagt, og at projektet fortsat forventes at blive ibrugtaget i juni 2021. Administrationen vurderer også, at der er de fornødne reserver og muligheder for projektreduktioner til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.

Resume af revisionens erklæring

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Det fremgår af erklæringen, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2018 til 30. september 2018 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldigt økonomisk hensyn.

Resume af den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" for Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Det fremgår af den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ) om Ny Retspsykiatri Sct. Hans, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer desuden, at der er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Det skyldes de likvide reserver, samlet pulje til uforudsete udgifter og mulighed for projektreduktioner via change request-listen (til- og fravalgsmuligheder) ind til medio 2019.

Samtidig anbefaler DTØ, at man afsøger yderligere change requests til aktivering i 2020, samt at reservestrategien bliver opdateret med en sammenkobling af de realiserede reservetræk og reservepuljerne. Administrationen tilslutter sig DTØ's vurdering, og konstaterer, at projektorganisationen forventer at opdatere reservestrategien i forbindelse med 4. kvartalsrapport. Derudover arbejder projektorganisationen, Psykiatrisk Center Sct. Hans og totalrådgiver kontinuerligt på at identificere nye change requests.

Indholdet i kvartalsrapporten for Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Følgebrev til regionsrådet fra ekstern revisor BDO (bilag 1)
Revisionserklæringer (bilag 2)
Uafhængig risikovurdering (Fortroligt bilag 3)
Individuel kvartalsrapportering, der indeholder: Overordnet kortfattet status om projektet, ledelseserklæring, uddrag af revisorerklæring, rapportering på risici, økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold, samt endelig beskrivelse af generelle principper for projektet og grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad af byggeriet. (bilag 4).
Bilag til kvartalsrapporteringen, der indeholder økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold (Fortroligt bilag 5).

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, fremsendes den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedr. Ny Retspsykiatri Sct. Hans til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Det er fortsat administrationens vurdering, at det er realistisk, at Ny Retspsykiatri Sct. Hans kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme. Projektets reserver og change requestliste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

18010123

Bilag

15. 3. kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Herlev

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Ifølge retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne skal regionsrådet godkende den kvartalsafrapportering, der sendes til Sundheds- og Ældreministeriet for Nyt Hospital Herlev. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængige risikovurdering (bilag 1-5), der vedrører kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2018 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Projektet har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning i februar 2015. Væsentlige efterfølgende begivenheder efter statusdagen og frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Status for Nyt Hospital Herlev

Akuthus og Kvinde/Barn center

I 3. kvartal 2018 har projektet truffet beslutning om at foretage endnu en forlængelse af arbejdstidsplanen. Projektet har derfor udsendt ny styrende arbejdstidsplan d. 2. oktober 2018. Efter denne tidsplan bliver bygningsarbejderne afsluttet i uge 50 i 2019. Herefter skal man udbedre fejl og mangler, mens ibrugtagningsarbejderne bliver sat i gang. Forventet indflytning er derfor flyttet fra marts 2020 til september 2020, så man kan ikke planlægge indflytning i sommerferieperioden

Der er udbedret mangler ved akustik samt skade på varmeslanger indstøbt i betondæk i perioden. Endvidere er mangler ved bæringer til sanitet udbedret. Der blev desuden konstateret vandskade i forbindelse med fejl på nogle midlertidige tagbrønde. Udbedring af vandskade er igangsat. Der har været afholdt syn og skøn af udført arbejde vedrørende forbindelsesgang mellem det eksisterende byggeri og nybyggeriet, og udbedring af arbejder er igangsat på baggrund heraf.

Da det er besluttet at forlænge arbejdstidsplanen, udgår risikoen for forsinkelse af projektets risikolog.

Forsinkelse samt øvrige hændelser har betydet, at behovet for at foretage ændringer i projektet er indtruffet. Projektet har i tæt samarbejde med direktionen identificeret flere muligheder, og har nu igangsat nærmere analyse af konsekvensen af evt. ændringer der besluttes.

Kvaliteten af de udførte arbejder er herudover overordnet tilfredsstillende, men byggeledelsen og fagtilsyn bruger fortsat betydelige ressourcer for at sikre kvalitet.

Voldgiftssager

Der bliver fortsat udarbejdet dokumenter i forbindelse med en skyggevoldgiftssag med installationsentreprenøren. En skyggevoldgift er en udveksling af formelle klageskrifter og svarskrifter udarbejdet med inddragelse af juridisk bistand, for indledningsvist at søge at afklare tvister uden voldgiftsnævnets indblanding. Der er anlagt faktisk voldgiftssag af gulventreprenører mod regionen.

Til - og ombygning af servicebygningen

Ombygningerne i servicebygningen (delprojekt B) er afsluttet. Den ændrede strategi for ombygning har betydet, at færdiggørelsen af dette delprojekt ikke længere er afhængig af færdiggørelsen af sterilcentralen.

Det samlede delprojekt B er afsluttet, og der er afholdt indvielse af den ombyggede bygning d. 4. december 2018.

Fokus på reserverne

På baggrund af det samlede forværrede risikobillede i delprojekt A, arbejder projektorganisationen målrettet med en projekt- og budgetevaluering, der kan styrke reserverne. Der er i det aktuelle reservebillede ikke indregnet eventuelle krav mod entreprenører eller mulig forsikringsdækning af indtrufne hændelser.

Administrationens vurdering

Det er administrationens samlede vurdering, at risikobilledet for projektet er forværret i 3. kvartal 2018. Dette skyldes de konstaterede udførselsfejl samt indtrufne forsinkelser. Behovet for at foretage ændringer i projektet er således indtruffet.

Administrationen vurderer, at projektet arbejder fokuseret med evaluering af projektet og med at minimere forbruget af ikke-disponerede budgetposter, så at projektets reserver kan styrkes for at møde det forværrede risikobillede. Til brug for vurderingen er udarbejdet scenarier over ændringsbehovet. Administrationen vurderer, at projektet ved beslutning om ændringer kan styrke reserverne, så byggeriet kan blive færdigt inden for den samlede ramme.

Administrationen vil føre tilsyn med konsekvensvurderinger af ændringer forud for endelig beslutning om igangsætning.

Administrationen vil føre skærpet tilsyn med udviklingen i forbruget af reserver samt projektets risikobillede. Der er derfor skærpet fokus på løbede evaluering af risikobilledet, det realiserede reservetræk samt på at identificere og konsekvensvurdering af yderlige ændringer, der kan iværksættes hvis risikorisikobilledet bliver værre.

Det er administrationens vurdering, at projektet har fokus på handlinger, der kan begrænse risikoen for yderlige forsinkelser. Der er ikke siden sidste kvartalsrapport foretaget ændringer i funktioner, og dermed kvaliteten af projektet.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af den uafhængige revisorerklæring.

Revisionens vurdering

Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2018 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponerings-grundlaget.

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremrift, resterende budget samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Erklæringen fremhæver rapportens beskrivelse af beslutning og forlængelse af udførselstidsplanens, krav vedrørende forsinkelser samt beskrivelsen af risikobilledet i forhold til reserverne herunder arbejdet med identificering af ændringsmuligheder.

Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der udvises skyldig økonomisk hensyn.

Den uafhængige risikovurdering fra Det Tredje Øje (DTØ)

Overordnet vurderer DTØ, at projektorganisationens risikorapportering giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet, og at fremdriften i projektet forløber i henhold til ajourførte planer.

DTØ vurderer, at projektorganisationen arbejder målrettet og effektivt med risikostyringen i overensstemmelse med regionens risikostyringsmanual og projektets styringsgrundlag.

Projektets risikolog indeholder en kvalificeret vurdering af de økonomiske konsekvenser ved iværksættelse af konkrete tiltag og handleplaner til imødegåelse af de identificerede risici. Desuden er de økonomiske konsekvenser belyst for de anførte hovedrisici, som efter bygherres vurdering omfatter de mest aktuelle og væsentligste risikopunkter i forhold til økonomi, tid og kvalitet.

DTØ anbefaler dog skarpt opfølgning på de scenarier der er udarbejdet for det samlede reservebehov til imødegåelse af risici i log og indtrufne hændelser samt de ændringsmuligheder der er identificeret for at tilvejebringe de nødvendige reserver.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Følgebrev til regionsrådet fra ekstern revisor BDO (bilag 1)
Revisionserklæring (bilag 2)
Uafhængig risikovurdering (Fortroligt bilag 3)
Kvartalsrapportering indeholdende: Overordnet kortfattet status om projektet, ledelseserklæring, uddrag af revisorerklæring, rapportering på risici, overordnet beskrivelse af økonomi samt endelig beskrivelse af generelle principper for projektet, herunder fordelingsprincipperne i forhold til andre byggeprojekter på matriklen og grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad af byggeriet. (bilag 4).
Fortroligt bilag til kvartalsrapporteringen indeholdende; økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold, (Fortroligt bilag 5)

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes fremsendes den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag til Sundheds- og Ældreministeriet

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Det er administrationens vurdering, at det fortsat er realistisk at Nyt Hospital Herlev, på trods af ændringer i risikobilledet, kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og change requestliste (til- og fravalgsliste) vurderes således samlet tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

18010120

Bilag

16. 3. kvartalsrapport 2018 Nyt Hospital Bispebjerg

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Ifølge retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne skal regionsrådet godkende den kvartalsafrapportering, der sendes til Økonomi - og Indenrigsministeriet for Nyt Hospital Bispebjerg. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering (bilag 1-5), der vedrører det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juni til 30. september 2018 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder efter statusdagen og frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Status for Nyt Hospital Bispebjerg samt administrationens vurdering

Konsekvenser af ny udbudsform samt ændringer i totalrådgiver-konsortiet

Hospitalsbyggestyregruppen godkendte på mødet d. 29. maj 2018 at ændre udbudsstrategien til en samlet totalentreprise med ”konkurrencepræget dialog” med de bydende forud for endelig aftale. Samtidigt godkendte man identificerede optimeringer i projektet, der skulle sikre balance mellem kalkulationer i projektforslaget og det styrende budget. Politisk følgegruppe blev meddelt dette d. 30. maj 2018.

Ændringen begrænser især de risici, der er ved grænsefladen mellem udførslen af den nordlige og den sydlige del af Akuthuset. Snitfladerne mellem to udførende parter i udførslen af de to blokke er forbundet med væsentlige risici - både tidsmæssigt og konstruktionsmæssigt.

Ændringen indebar også, at totalrådgiver frem til november 2018 skulle bistå bygherre med at udarbejde udbudsmaterialet til det planlagte udbud. Det optimerede projektforslag bliver alene vedlagt som referencemateriale i udbudsmaterialet.

Reducerede risici ved kollisioner

Det er aftalt med totalrådgiver, at der ikke sker fuld opretning af projektmodellen herunder nærmere opgørelse af antallet af kollisioner. Dette skyldes, at den vindende totalentreprenør, i det videre forløb overtager ansvaret for den videre projektering og udførelse af Akuthuset. Herved er bygherres risici vedrørende ekstrakrav på grund af kollisioner i projektmodellen udgået. Risikoen er derfor reduceret som en konsekvens af den ændrede udbudsstrategi.

KHR-arkitekter udtræder af konsortiet

Den ændrede udbudsstrategi betød at KHR arkitekter d. 14. september 2018 meddelte ønske om at træde ud af totalrådgiverkonsortiet. Projektorganisationen/CEJ har foretaget risikovurdering af anmodningen og på den baggrund foretaget risikobegrænsende tiltag. Efter profylaksbekendtgørelse (bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed) er der givet tilladelse til at KHR-arkitekter udtræder. Herefter består totalrådgiverkonsortiet af Arup og EYP.

Projektorganisationen/CEJ vil fortsat have fokus på at sikre, at den planlagte byggetakt bliver holdt. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget ændringer i udførselstidsplanen på baggrund af beslutningen om totalentreprise, men tidsplanen vil blive forhandlet med en kommende totalentreprenør i den videre proces. Forhandlingerne er formentlig afsluttet ultimo 2019.

Myndighedsbehandling

Projektorganisationen/CEJ har i 3. kvartal haft dialog med Københavns Kommune. Kommunen har meddelt, at projektet ikke vil få godkendt myndighedsbehandlingen før primo 2019.

Projektorganisationen/CEJ fremsendte myndighedsprojekt med ansøgning om 8 dispensationer fra lokalplanen. Der har i dialogen blandt andet været fokus på både fredede og øvrige træer på den samlede matrikel. Hvis de ansøgte dispensationer ikke bliver givet af Københavns Kommune, skal der ske de nødvendige ændringer i projektmodellen. Men projekter vurderer fortsat, at der bliver etableret et fuldt funktionelt hospital. Projektet vurderer, om man kan lave mindre tilpasninger af projektet og reducere omfanget af dispensationer.

Det er besluttet at udsende udbudsmaterialet uden endelig myndighedsgodkendelse. Det skyldes, at udbudsprocessen i den valgte form er planlagt til at strække sig over 9 måneder. Det er derfor projektorganisationen/CEJs vurdering, at man kan indarbejde evt. konsekvenser af myndighedsgodkendelsen i projektet under den videre udbudsproces. Selve processen for håndtering af dette vil indgå som et element i udbudsmaterialet.

Fødsler

Regionsrådet har på møde d. 25. september 2018 besluttet at godkende etablering af fødested med tilknyttede funktioner på Bispebjerg Hospital. Administrationen forventer, at den planlagte sengekapacitet for det samlede Frederiksberg og Bispebjerg Hospital udgør i alt 528 senge ultimo 2019. Når byggeriet er færdigt, udgør den samlede sengekapacitet for Bispebjerg Hospital i alt 593 senge.

Det er forventningen at 3,5 etageafsnit bliver disponeret til kvinde/barn funktioner. Et afsnit svarende til 29 senge forventes således omdisponeret til fødestuer og operationsstue til akut kejsersnit. Det vil betyde en samlet reduktion af den planlagte sengekapacitet, mens 2,5 afsnit, svarende til 73 senge, vil blive disponeret til kvinde/barn funktioner. Herefter vil Bispebjerg Hospital, når nybyggeriet er færdigt, have 5 senge mere end den planlagt kapacitet ved udgangen af 2019.

Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser for de planlagte kvinde/barn og fødsler, til brug for udbudsmaterialet, sker i samarbejde med relevante brugergrupper fra Nordsjællands Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital. Materialet er planlagt udsendt som tillæg til udbudsmaterialet.

Midlertidig røntgensatellit

Den Midlertidig Akutmodtagelse og Røntgen Satellit (MARS) blev udbudt som totalentreprise. Der er i 3. kvartal 2018 sket detailprojektering af projektet. Projektet omfatter ombygning af eksisterende akutmodtagelse til brug for tilrettelæggelse og træning af patientforløb forud for indflytning i Akuthuset. Projektet omfatter også etablering af røntgenfaciliteter i tilknytning til den eksisterende akutmodtagelse. Der er endnu ikke modtaget byggetilladelse for projektet. Derfor forventer projektet at bygningen først er klar til ibrugtagning medio 2019, hvilket betyder en mindre forsinkelse. Den senere ibrugtagning af MARS har ingen betydning for den samlede tidsplan for Akuthuset.

Laboratorie- og logistikbygningen

Der er modtaget midlertidig ibrugtagningstilladelse for Laboratorie- og logistikbygningen primo oktober 2018. Der er påbegyndt etapevis ibrugtagning der vil forløbe frem til udgangen af 2019. Ibrugtagning sker etapevis, fordi den kliniske drift for Klinisk Biokemi Afdeling mv. skal fortsætte under hele processen. Funktionerne bliver flyttet ud af den fredede pavillon, bygning 6.

Renovering af eksisterende bygninger

Regionsrådet har i september 2018 godkendt bevilling til planlagt renovering af bygning 6. Hospitalsdirektionen har fastlagt den fremadrettede anvendelse af bygningen, og projektet forventer at sætte den planlagte renovering til de fremtidige funktioner i gang i 4. kvartal 2018.

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at den ændrede udbudsstrategi imødekommer de risici, der er ved flere entreprenører samt grænseflader den nordlige og den sydlige del af akuthusbyggeriet. Administrationen vurderer, at projektet, på baggrund af beslutningerne, fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftalte tid og den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektet kontinuerligt redegør for konsekvenser af den ændrede udbudsstrategi samt, hvilke konsekvenser strategien har for projektorganiseringen og projektøkonomien.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering foretaget af Det Tredje Øje (DTØ).

Revisionens vurdering

Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2018 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

Det er også revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, følger meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Derudover er der udvist det nødvendige økonomiske hensyn.

Revisionen fremhæver DTØs opmærksomhedspunkt vedrørende myndighedsgodkendelse angivet nedenfor.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje"

Det tredje øje (DTØ) vurderer, at de likvide reserver samlet set er robuste nok til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for projektet ved udgangen af 3. kvartal, henset til projektets risikovurdering og risikolog.

DTØ bemærker, at det økonomiske risikobillede, der vedrører den manglende myndighedsgodkendelse, virker lav. DTØ vil endvidere fortsat have fokus på, at rapporteringens risikobillede er retvisende og tilstrækkeligt i forhold til de fremadrettede afklaringer af udbud i totalentreprise.

DTØ bemærker at mangeludbedringen i laboratorie- og logistikbygningen ikke følger planerne. DTØ anbefaler ajourføring af planerne, så den fremstår realistisk.

Administrationen er enig i de nævnte opmærksomhedspunkter.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg

Fremsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Denne rapportering indeholder følgende materiale:

Følgebrev til regionsrådet fra ekstern revisor BDO (bilag 1)
Revisionserklæringer (bilag 2)
Uafhængig risikovurdering (fortroligt bilag 3)
Kvartalsrapportering, der indeholder: Overordnet kortfattet status om projektet, ledelseserklæring, uddrag af revisorerklæring, rapportering på risici, samt endelig beskrivelse af generelle principper for projektet, herunder fordelingsprincipperne i forhold til andre byggeprojekter på matriklen og grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad af byggeriet (bilag 4)
Bilag til kvartalsrapporteringen indeholdende; økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold, (fortroligt bilag 5)

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes fremsendes den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag til Økonomi- og

Indenrigsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk, at projektet Nyt Hospital Bispebjerg kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og change requestliste(fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projekternes risikobillede på nuværende stade.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

18010122

Bilag

17. Nyt Hospital Bispebjerg og ny psykiatri Bispebjerg - fornyelse af bygherrebevilling samt bevilling til fælles byggeplads

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I forbindelse med projekterne på Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg er der etableret en fælles byggepladsfunktion samt projektorganisationer for henholdsvis Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Da der har været skiftende aktiviteter og varierende behov for bemanding m.m. hen over projekternes forløb, søges der investeringsbevillinger til de to formål enten årligt eller i forhold til byggefaser. Bevillingerne finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i budget 2019-2022 til de to projekter.

Bevillingerne til bygherreudgifter og den fælles byggepladsfunktion bliver fordelt mellem Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg i henhold til aftale fordelingsnøgler. Bevillingssag vedr. bygherreudgifter og fælles byggepladsfunktion blev senest forelagt for Regionsrådet den 15. december 2015, pkt. 6.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at regionsrådet godkender en fornyelse af investeringsbevillingen til bygherreudgifter med 46 mio. kr. for perioden 2019-2020 for Nyt Hospital Bispebjerg med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsprojektet i investeringsbudgettet for 2019-2022.
at regionsrådet godkender en fornyelse af investeringsbevillingen til bygherreudgifter med 4 mio. kr. for perioden 2019-2020 for Ny Psykiatri Bispebjerg med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb til Ny Psykiatri Bispebjerg i investeringsbudgettet for 2019-2022.
at regionsrådet godkender en fornyelse af investeringsbevillingen til fælles byggepladsfunktion med 22,2 mio. kr. for perioden 2019-2020 for Nyt Hospital Bispebjerg med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsprojektet i investeringsbudgettet for 2019-2022.
at regionsrådet godkender en fornyelse af investeringsbevillingen til fælles byggepladsfunktion med 7,8 mio. kr. for perioden 2019-2020 for Ny Psykiatri Bispebjerg med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb til Ny Psykiatri Bispebjerg i investeringsbudgettet for 2019-2022.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Projektorganisationen for Nyt Hospital Bispebjerg afholder udgifter til generel planlægning af de enkelte delprojekter under Nyt Hospital Bispebjerg. Disse udgifter bliver samlet kaldt bygherreudgifter:

Løn til projektorganisationen
Kontorhold
IT hardware/software
Licenser
Brugerinvolvering
Kommunikation
Gennemgående bygherrerådgivning
Udgifter til kunst mv.

Support

Projektorganisationen for Nyt Hospital Bispebjerg supporterer også Ny Psykiatri Bispebjerg med økonomi- og risikostyring samt sekretariatsbetjening ift. kontakt til regionen, tværgående mødefora, politisk betjening mv. i henhold til samarbejdsaftale mellem parterne. Afregningen sker med udgangspunkt i en estimeret fordelingsnøgle, og nøglen kan variere mellem årene.

Tværgående udgifter

Da delprojekterne under Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg alle foregår på Bispebjergmatriklen, er der en række tværgående bygherreudgifter, bl.a. tværgående bygherrerådgivning, myndighedsbehandling mv., hvor de faktiske udgifter skal finansieres af de to projekter, som det er aftalt i fordelingsnøglen. Disse udgifter bliver også finansieret af bevillingen til bygherreudgifter.

Regionsrådet har tidligere godkendt følgende investeringsbevillinger til bygherreudgifter:

Regionsrådsmøde	Nyt Hospital Bispebjerg	Ny Psykiatri Bispebjerg	I alt
4. februar 2014	28,0	5,5	33,5
16. december 2014	26,5	7,5	34,0
15. december 2015	26,4	3,6	30,0
I alt mio. kr.	80,9	16,6	97,5

Uforbrugte budgetmidler er løbende overført til forbrug i efterfølgende år. Der bliver aflagt bevillingsregnskab for bygherreudgifterne, når alle aktiviteter under projekterne Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg er afsluttet.

Baseret på de planlagte aktiviteter i 2019 og 2020 er det estimereret, at bygherreudgifterne for Nyt Hospital Bispebjerg samt Ny Psykiatri Bispebjerg, herunder de tværgående bygherreudgifter, beløber sig til 50 mio. kr. Midlerne er fordelt med 46 mio. kr. til Nyt Hospital Bispebjerg og 4 mio. kr. til Ny Psykiatri Bispebjerg.

Med denne mødesag søger projekterne om en fornyelse af tidligere bygherrebevillinger, så projektorganisationerne kan fortsætte arbejdet i 2019 og 2020.

Fælles Byggepladsfunktion

De to projekter har etableret en fælles byggepladsfunktion med fælles byggepladsledelse på tværs af delprojekterne med FM Bygningsdrift A/S som operatør. Det er sket, for at sikre de nødvendige forudsætninger for en effektiv byggeproces i de ca. 10 år, hvor de store bygge- og renoveringsprojekter under Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg finder sted på Bispebjergmatriklen,

Udgifterne til drift af denne funktion bliver tilpasset løbende i forhold til de byggeprojekter, der er i gang. I de kommende år er det særligt nybyggeriet af Akuthuset, samt det psykiatriske nybyggeri, der har behov for byggepladsfaciliteter.

Byggepladsledelsen styrer flowet af byggematerialer og varetilførsel, så at hospitalets drift, ambulancekørslen og lokalområdet bliver generet mindst muligt af byggepladsaktiviteter og trafik. Byggepladsledelsen tager også vare på den overordnede sikkerhed og arbejdsmiljøkoordinering i forbindelse med arbejdet på delprojekterne.

Den fællesbyggeplads understøtter projekterne med kontorer til byggeledere, faciliteter til håndværkere, logistikstyring, affaldssortering. Herfra har man koordineret med hospitalets øvrige funktioner, både hospitalsdriften og FM-enheden.

Regionsrådet har tidligere godkendt følgende investeringsbevillinger til den fælles byggepladsfunktion:

Regionsrådsmøde	Nyt Hospital Bispebjerg	Ny Psykiatri Bispebjerg	I alt
16. december 2014	8,9	3,1	12,0
15. december 2015	17,8	6,2	24,0
I alt (mio. kr.)	26,7	9,3	36,0

Uforbrugte budgetmidler er løbende overført til forbrug i efterfølgende år. Der bliver aflagt bevillingsregnskab, når alle aktiviteter under projekterne Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg er afsluttet.

Med denne sag søger projekterne om fornyelse af investeringsbevilling til den fælles byggepladsfunktion for årene 2019 og 2020 på samlet 30 mio. kr.

Fordelingsnøglen mellem Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg 74/26 bliver fastholdt. Den endelige fordeling kendes først, når bevillingsregnskabet bliver aflagt.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af sagen medfører, at projektorganisationen kan fortsætte sit arbejde mens fælles byggeplads fortsat kan understøtte byggerierne på Bispebjerg matriklen.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Økonomien relateret til de to sager forventes af fordele sig således i 2019 og 2020:

Mio. kr. ekskl. moms - 2018 p/l	2019		2020		I alt
	Nyt Hospital Bispebjerg	Ny Psykiatri Bispebjerg	Nyt Hospital Bispebjerg	Ny Psykiatri Bispebjerg
Bygherreudgifter	23,0	2,0	23,0	2,0	50,0
Fælles byggepladsfunktion	7,4	2,6	14,8	5,2	30,0
I alt	30,4	4,6	37,8	7,2	80,0

Ved godkendelse af denne mødesag fornyes de eksisterende bevillinger til bygherreudgifter for Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg med 50,0 mio. kr. fordelt med 46,0 mio. kr. til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg og 4,0 mio. kr. til det regionale byggeprojekt Ny Psykiatri Bispebjerg. Efter godkendelse af bevillingen udgør den samlede bevilling til bygherreudgifter i alt 147,5 mio. kr. fordelt med 126,9 mio. kr. til Nyt Hospital Bispebjerg og 20,6 mio. kr. til Ny Psykiatri Bispebjerg.

Desuden godkendes en fornyelse af de eksisterende bevillinger til fælles byggepladsfunktion for Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg med 30,0 mio. kr. fordelt med 22,2 mio. kr. til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg og 7,8 mio. kr. til det regionale byggeprojekt Ny Psykiatri Bispebjerg. Efter godkendelse af bevillingen udgør den samlede bevilling til den fælles byggepladsfunktion i alt 66 mio. kr. fordelt med 48,9 mio. kr. til Nyt Hospital Bispebjerg og 17,1 mio. kr. til Ny Psykiatri Bispebjerg.

KOMMUNIKATION

Der er ikke tilrettelagt nogen særskilt kommunikation.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

18058378

18. Orientering om Sundhedsplatformens samlede programregnskab for implementeringen i regnskabsperioden 2014-2018

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Programmet for Sundhedsplatformen har regnskabsmæssigt nået sin afslutning, og der er udarbejdet en opgørelse over økonomien for programorganisationens implementering af Sundhedsplatformen i regnskabsperioden 2014-2018.

Implementeringen af Sundhedsplatformen blev færdig pr. 31. december 2017, mens de afsluttende betalinger først er foretaget i løbet af 2018.

Denne sag er alene en orientering om den samlede programøkonomi for implementeringen af Sundhedsplatformen. Der vil efterfølgende blive forelagt et egentligt investeringsregnskab for Region Hovedstadens andel, hvori der medtages regnskab for egenleverancer, der er afholdt uden for programorganisationen.

Bestyrelsen for Sundhedsplatformen er, ved sag på mødet den 29. november 2018, blevet bedt om at tage orienteringen til efterretning, og orienteringen forelægges herefter i de to Regioner.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at tage orienteringen om Sundhedsplatformens samlede programregnskab for implementeringen i regnskabsperioden 2014 til 2018 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Formålet med denne sag er at orientere om regnskabet for den fælles programorganisation for Sundhedsplatformen, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har drevet siden 2014, i forhold til implementeringen af Sundhedsplatformen.

Det samlede forbrug for hele programperioden, som regnskabsmæssigt har strakt sig over årene 2014 til 2018, udgør 1.347 mio. kr. Set i forhold til den samlede bevilling givet til programmet på 1.363 mio. kr. udgør mindreforbruget 16 mio. kr. Regnskabet for Sundhedsplatformen er opgjort pr. 1. november 2018, og der forventes ikke yderligere forbrug.

Implementeringen af Sundhedsplatformen blev færdig pr. 31. december 2017, mens de afsluttende betalinger først er foretaget i løbet af 2018.

Nedenfor viser skemaet en oversigt over Sundhedsplatformens samlede programregnskab for regnskabsperioden 2014 til 2018:

Mio. kr.	Budget	Forbrug	Difference
Samlede anlægsudgifter	927,4	911,7	-15,7
Samlede driftsudgifter	435,7	435,7	0,0
Udgifter i alt	1.363,1	1.347,4	-15,7

Af mindreforbruget kan omkring 11 mio. kr. henføres til, at Epic i tidligere år via ændringsanmodninger har opkrævet udgifter for integrationer, der allerede var en del af kontraktvederlaget. Dette blev korrigeret ved en reduktion af den sidste kontraktlige milepælsbetaling til Epic. Det resterende mindreforbrug på 5 mio. kr. kan henføres til dels mindreforbrug på et budget reserveret til eventuelle udestående betalinger fra programperioden, og dels at enkelte aktiviteter, udført af opsummeret mindreforbrug ved udgangen af 2017, ikke nåede at blive igangsat og gennemført i 2018. Disse aktiviteter vil efterfølgende blive prioriteret i SP-governance og eventuelt udført inden for regionernes afsatte budgetter til drift af Sundhedsplatformen.

Hvad angår Region Hovedstadens andel af programudgifterne udgør denne 988,5 mio. kr. i forhold til et budget tildelt programmet på 1.000,3 mio. kr. svarende til at Region Hovedstadens andel af mindreforbruget udgør 11,8 mio. kr.

Region Hovedstadens samlede godkendte bevilling afsat til implementering af Sundhedsplatformen udgør 1.038,3 mio. kr., hvoraf der netto blev udmøntet 1.000,3 mio. kr. til den fælles programorganisation til afholdelse af de fælles programudgifter. De resterende midler på 38 mio. kr. har været afsat til egenleverancer i regionens eget regi.

Bevillingen til implementeringen af Sundhedsplatformen er givet af to omgange i Region Hovedstaden. Første gang den 13.december 2013, hvor der blev bevilget 861 mio. kr. og anden gang den 14. april 2015, hvor der blev bevilget 172,3 mio. kr. Hertil kommer pristalsregulering på 5 mio. kr., således at den samlede bevilling udgør de 1.038,3 mio. kr.

I samarbejdsaftalen mellem regionerne fordeles udgifterne med 75 pct. til Region Hovedstaden og 25 pct. til Region Sælland. Den endelige fordeling af regnskabet mellem de to regioner er endt på 73 pct. til Region Hovedstaden og 27 pct. til Region Sjælland. Dette skyldes at der er lavet forholdsmæssigt flere integrationer for Region Sjælland end for Region Hovedstaden, og at udgifterne hertil er fordelt efter, om der er tale om fælles integrationer eller integrationer som kun vedrører den enkelte region, jf. samarbejdsaftalen.

Det skal bemærkes, at regnskabet for det fælles program ikke indeholder personaleressourcer, som har været anvendt i den samlede programperiode i de to regioner. Det drejer sig om udlånte medarbejdere til programorganisationen fra IT-afdelingerne, hospitalerne og administrationerne samt om superbrugerressourcer på hospitalerne i forbindelse med go-live-perioderne.

Økonomiopgørelsen for programmet udgør fundamentet for de to regioners videre arbejde med investeringsregnskaberne.

KONSEKVENSER

Der bliver efterfølgende udarbejdet et egentligt investeringsregnskab for Region Hovedstadens andel af udgifterne.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt en særskilt kommunikation.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

Der vil senere blive forelagt en sag om investeringsregnskab for Region Hovedstadens andel af udgifterne til implementering af Sundhedsplatformen.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

15002228

Bilag

19. Lukket punkt

20. Behandling af vedtægtsændringer For Hovedstadens Letbane I/S samt udpegning af bestyrelsesmedlemmer

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Den 26. februar 2018 holdt de tre ejere af Hovedstadens Letbane I/S et møde, hvor transport-, bygnings- og boligministeren meddelte, at forligskredsen bag letbanen i Ring 3 på Christiansborg (V, S, DF, LA, RV, SF og K) står ved tilsagnet om et statsligt tilskud til letbaneprojektet, som det fremgår af principaftalen fra 2013 og lov om letbane på Ring 3. Ministeren meddelte også, at staten som en forudsætning for at give tilsagn til, at selskabet kunne underskrive kontrakterne med de vindende entreprenører, ønsker en ”Aarhus-model” for statens engagement i Hovedstadens Letbane.

Dette betyder, at staten ønsker at udtræde af interessentskabet snarest muligt og altså ikke først, når letbanen går i drift, som det hidtil har været forudsat. Statens forpligtelse vedrørende kapitalindskud og anlægsreserver berøres ikke af statens udtræden. Efter statens udtræden vil anlægget og driften af letbanen være kommunernes og regionens projekt.

Regionsrådet godkendte på et ekstraordinært møde den 2. marts 2018 en ændring i vedtægterne, som muliggjorde statens udtræden af selskabet, inden letbanen er færdiganlagt. I sagen indgik en vurdering af konsekvenser og risici for regionen som følge af statens udtræden. Vurderingen af konsekvenser og risici gentages i sagsfremstillingen nedenfor.

Statens udtræden af interessentskabet kræver en ændring af lov om letbane på Ring 3, og Folketinget forventes at tredjebehandle ændringsforslaget til lov om letbane på Ring 3 den 13. december 2018.

Med lovændringen udtræder staten v/ transport-, bygnings- og boligministeren af Hovedstadens Letbane I/S, ligesom bestemmelserne om ledelsen af selskabet (dvs. bestyrelsen) som konsekvens af ministerens udtræden af interessentskabet justeres.

Statens udtræden medfører rent praktisk, at vedtægterne for interessentskabet skal ændres.

Regionsrådet forelægges med denne sag udkast til nye vedtægter for Hovedstadens Letbane I/S til godkendelse, ligesom regionsrådet anmodes om at udpege repræsentanter, herunder en næstformand, til interessentskabets nye bestyrelse.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende vedtægtsændringer for Hovedstadens Letbane I/S som beskrevet i sagen samt i bilag 1,
at udpege 3 repræsentanter for Region Hovedstaden til bestyrelsen for Hovedstadens Letbane I/S, og
at regionsrådet blandt de tre repræsentanter for Region Hovedstaden udpeger den ene af bestyrelsens to næstformænd.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

De 11 enkelte kommuner og Region Hovedstaden vil efter statens udtræden udgøre Hovedstadens Letbane I/S. Interessentskabets vedtægter kan kun ændres efter enstemmig beslutning af interessenterne. Efter den danske stat v/transport-, bygnings- og boligministerens udtræden af interessentskabet fastsætter Region Hovedstaden og de involverede kommuner derfor reviderede vedtægter for interessentskabet.

Godkendelsen af de nye vedtægter betyder, at staten formelt udtræder af ejerskabet, og det økonomiske ansvar overgår herefter til kommunerne og regionen med en ejerandel på hhv. 57 pct. og 43 pct.

Statens forpligtelser vedrørende kapitalindskud og anlægsreserver, jf. punkt. 5.2 i vedtægterne (Bilag 1), berøres ikke af statens udtræden i anlægsperioden. Staten forpligter sig således fortsat til at foretage den resterende del af det indskud på 1.777 mio. kr. (2013-priser) inklusive reserver, der indeksreguleres med Finansministeriets anlægsindeks frem til driftsstart, jf. den imellem Hovedstadens Letbane I/S og staten indgåede betalingsaftale. Derved forpligter staten sig fortsat til at opretholde den i vedtægternes punkt 5.2 anførte korrektionsreserve.

Vedtægtsændringen betyder, at enhver beslutning mellem de tilbageværende interessenter, efter at staten er udtrådt af selskabet, herunder beslutninger, som indebærer en fordyrelse af projektet, samt begivenheder, der påvirker gennemførelsen af projektet, er staten uvedkommende. Hvis de tilbageværende interessenter træffer beslutning om at reducere deres respektive kapitalindskud og anlægsreserver i anlægsperioden, vil statens forpligtelse vedrørende kapitalindskud og anlægsreserver blive reduceret forholdsmæssigt tilsvarende.

Statens udtræden i anlægsperioden berører ikke interessentskabets adgang til lånoptagelse gennem statslån, jf. lov om Letbane på Ring 3.

På denne baggrund er de hidtil forudsatte finansieringsbidrag til anlægsudgifterne fra ejerkredsen, herunder Region Hovedstaden, som nævnt ovenfor uændrede. Administrationen vurderer, at statens udtræden af Hovedstadens Letbane I/S ikke har nogen umiddelbare økonomiske konsekvenser for letbaneprojektets gennemførelse.

Det vurderes endvidere, at risikoen for merudgifter ud over de afsatte reserver er begrænset. I givet fald vil merudgifter kunne lånefinansieres ligesom interessentskabets øvrige låntagning på vilkår som statslån.

Nedenfor er beskrevet, hvordan de nye vedtægter er udformet. På baggrund af forslaget til ændringslov samt drøftelserne imellem kommunerne og regionen omfatter ændringerne i vedtægterne følgende forhold:

Som led i ændringerne i loven vedrørende selskabets bestyrelse (hvoraf det nu alene fremgår, at selskabet skal have en bestyrelse - og ikke hvordan bestyrelsen skal sammensættes) har kommunerne og regionen drøftet den fremtidige bestyrelsessammensætning (se bilag 3).

Der er foretaget konsekvensrettelser i vedtægterne, således at de nu bl.a. afspejler, at selskabet har to interessenter (kommunerne og regionen) i stedet for de oprindelige tre interessenter (kommunerne, regionen og staten), ligesom der er sket en præcisering af adgangen til tilkøb af administrative ydelser m.v.

Med henblik på at sikre en fortsat kompetent og bredt funderet bestyrelse sammensættes den fremtidige bestyrelse på følgende vis:

3 medlemmer udpeges af kommunerne igennem Borgmesterforum (i dag udpeger Borgmesterforum 2 medlemmer)
3 medlemmer udpeges af Region Hovedstaden (i dag udpeger regionen 2 medlemmer)
Op til 3 øvrige medlemmer (eksterne), herunder bestyrelsesformanden, udpeges af Region Hovedstaden og kommunerne i fællesskab
Bestyrelsens to næstformænd udpeges af hhv. kommunerne og Region Hovedstaden (der skal være enighed om udpegningerne) blandt hhv. de kommunale og de regionale bestyrelsesmedlemmer.

Regionsrådets valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages som udgangspunkt ved forholdstalsvalg på grundlag af d´Hondts metode. Forholdstalsvalgmåden kan fraviges ved enighed i regionsrådet om at benytte en anden valgmåde. Ved udpegning af tre repræsentanter til bestyrelsen for Hovedstadens Letbane I/S efter forholdstalsvalg på grundlag af d´Hondts metode tilfalder der valggruppen ABCFOÅ to bestyrelsesposter og valggruppen IVØ én bestyrelsespost.

Såfremt der på regionsrådets møde ikke foreligger navne til én eller flere af de 3 regionale poster i bestyrelsen, anses regionsrådets formand ved en tiltrædelse af indstillingen for bemyndiget til efterfølgende at modtage de manglende navne.

Udpegning af "øvrige" (eksterne) medlemmer til bestyrelsen v/ Region Hovedstaden og de involverede kommuner i fællesskab vil blive forelagt regionsrådet.

Hovedstadens Letbane I/S udbetaler honorar til medlemmerne af interessentskabets bestyrelse som følger:

Formandspost: 300.000 kr. årligt
Næstformandspost: 200.000 kr. årligt
Medlemspost: 100.000 kr. årligt.

Det fremgår af de nye vedtægter, at bestyrelsen holder møde mindst én gang i kvartalet. Mødefrekvensen er uændret i forhold til det de nugældende vedtægter. I praksis har bestyrelsen dog afholdt fra 8-10 møder årligt.

De nuværende fem statslige repræsentanter i bestyrelsen udtræder, og det samlede antal bestyrelsesmedlemmer udgør herefter op til ni medlemmer.

Udpegningen af medlemmerne af den nye bestyrelse godkendes endeligt på et ekstraordinært interessentskabsmøde, hvor også vedtægterne formelt godkendes.

De præcise forslag til ændringer i vedtægterne er vedhæftet sagen – se bilag 1 for ændringsforslag med ændringsmarkeringer og bilag 2 for de fremtidige vedtægter uden ændringsmarkeringer.

Den videre proces
Når Folketinget har vedtaget ændringsloven forventeligt medio december 2018, træder loven i kraft den 1. januar 2019. Der skal snarest muligt herefter afholdes et ekstraordinært interessentskabsmøde (generalforsamling), således at selskabets nye bestyrelse kan tiltræde.

De foreslåede ændringer af vedtægterne skal vedtages af Region Hovedstaden og kommunerne inden den 30. januar 2019 af hensyn til, at vedtægtsændringerne formelt skal godkendes på et ekstraordinært interessentskabsmøde, som forventes afholdt medio februar 2019.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at Region Hovedstadens andel af en evt. fordyrelse af projektet, som ikke kan dækkes af de samlede afsatte reserver, forøges fra 26 pct. til 43 pct. Der henvises i øvrigt til den i sagsfremstillingen foretagne gennemgang af de økonomiske forhold som følge af de ændrede ejerforhold.

Når vedtægtsændringerne er blevet godkendt af alle ejerkommuner samt regionen, vil Hovedstadens Letbane I/S indkalde til et ekstraordinært interessentskabsmøde, hvor vedtægtsændringerne formelt skal godkendes, herunder den nye sammensætning af bestyrelsen.

Det ekstraordinære interessentskabsmøde forventes som nævnt afholdt medio februar 2019, og hermed kan den nye bestyrelse tiltræde til det planlagte bestyrelsesmøde ultimo februar 2019.

Ovennævnte er under forbehold af, at Folketinget vedtager ændringsforslaget til lov om letbane på Ring 3. Regionsrådets udpegning af en næstformand for bestyrelsen er i givet fald endvidere under forbehold for de øvrige interessenters godkendelse.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen anførte.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg

JOURNALNUMMER

18009786

Bilag

21. Protokol for Region Hovedstaden - håndtering af valgkampsaktiviteter på regionens matrikler

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Ved valg til regionsrådet har regionsrådet fået forelagt - og vedtaget - regler for samspillet imellem det politiske niveau, det administrative ledelsesniveau samt regionens virksomheder i perioden umiddelbart op mod valgdagen.

Det forekommer enklest, såfremt regionsrådet på én gang vedtager retningslinjer, som der fremadrettet kan henvises til i forbindelse med kommende valgkampe i Danmark.

Administrationen foreslår derfor, at der foretages en tilføjelse af en passus om "Valg", såvel valg til regionsråd og kommunalbestyrelser som til Folketinget, til den nugældende Protokol for Region Hovedstaden.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende tilføjelse til Protokol for Region Hovedstaden af en passus om "Valg" som nævnt i sagsfremstillingen.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet, idet "Protokol for Region Hovedstaden" tilføjes retningslinjer for Europaudvalg. Revideret bilag vedlægges når sagen forelægges for regionsrådets.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Reglerne har bl.a. omhandlet benyttelse af lokaler på regionens matrikler til politiske aktiviteter samt ledende embedsmænds deltagelse i politiske aktiviteter og politikeres besøg på regionens matrikler i perioden umiddelbart op mod valgdagen.

Politikerbesøg på regionens institutioner er håndteret i den nugældende Protokol for Region Hovedstaden, idet "Politisk Sekretariat" altid skal involveres.

Det forekommer enklest, såfremt regionsrådet på én gang vedtager retningslinjer, som der fremadrettet kan henvises til i forbindelse med kommende valgkampe i Danmark.

Udkast til passus om valg til Protokol for Region Hovedstaden:

”Valg

Der gælder særlige begrænsninger fsva. valgkampsaktiviteter på regionens matrikler. Protokollens bestemmelser om besøg af politikere, herunder ministre, er gældende også i de pågældende valgkampsperioder.

Valg til Folketinget:

1. I perioden fra udskrivning af valg til Folketinget og til valghandlingernes afslutning (normalt 3-4 uger) kan der ikke gennemføres valgkampsaktiviteter på regionens matrikler, bortset fra eventuelle valgmøder arrangeret med bred politisk deltagelse.

2. I perioden fra udskrivning af valg til Folketinget og til valghandlingernes afslutning (normalt 3-4 uger) deltager ansatte på ledelsesniveau i Region Hovedstaden ikke i eventuelle valgmøder på regionens matrikler med faglige eller tekniske oplæg.

Valg til regionsråd og kommunalbestyrelser:

1. I perioden fra måneden før valg til kommunalbestyrelser og regionsråd og til valghandlingernes afslutning kan der ikke gennemføres valgkampsaktiviteter på regionens matrikler, bortset fra eventuelle valgmøder arrangeret med bred politisk deltagelse.

2. I perioden fra måneden før valg til kommunalbestyrelser og regionsråd og til valghandlingernes afslutning deltager ansatte på ledelsesniveau i Region Hovedstaden ikke i eventuelle valgmøder på regionens matrikler med faglige eller tekniske oplæg. ”

Der er udover ovennævnte foretaget enkelte opdateringer og præciseringer i vedhæftede udkast til ny Protokol for Region Hovedstaden. De i udkastet til ny protokol angivne gaveniveauer (beløbsstørrelser) er uændrede i forhold til gaveniveauerne i den nugældende protokol.

Som bilag vedhæftes dels udkast til ny Protokol for Region Hovedstaden med ændringsmarkeringer (bilag 1), dels udkast til ny Protokol for Region Hovedstaden uden ændringsmarkeringer (bilag 2).

KONSEKVENSER

Ved en godkendelse af indstillingen vil der med tilføjelsen til Protokol for Region Hovedstaden i vidt omfang være taget stilling til risikoen for en indirekte inddragelse af administrationens arbejde og virksomhedernes drift i kommende valgkampe.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici udover det i sagen anførte.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ikke umiddelbart nogen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Marie Kruse / Frits Ripperger

JOURNALNUMMER

18061453

Bilag

22. Godkendelse af kommissorium for arbejdsgruppe om fornyelse af den politiske arbejdsform i Region Hovedstaden

Bilag

23. Budget 19 - udmøntning af midler på psykiatriområdet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og regionerne fik Region Hovedstaden et løft på 63 mio. kr. til psykiatrien.

I regionens budgetaftale for 2019 er det aftalt, at der skal anvendes 22 mio. kr. ud af den samlede bevilling på 63 mio. kr. til engangsinvesteringer indenfor psykiatriens område.

INDSTILLING

Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

at godkende investeringsbevilling på 13 mio. kr. til at etablere de fysiske rammer til et simulationscenter på Psykiatrisk Center Ballerup.

POLITISK BEHANDLING

Indstillingen til Social- og psykiatriudvalget den 28. november 2018 var følgende:

1) at godkende at udmønte ni mio. kr. til at udskifte overfaldsalarmer på de psykiatriske centre, og

2) at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet at give investeringsbevilling på 13 mio. kr. til at etablere de fysiske rammer til et simulationscenter på Psykiatrisk Center Ballerup.

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 28. november 2018:

Social- og psykiatriudvalget godkendte at udmønte ni mio. kr. til at udskifte overfaldsalarmer på de psykiatriske centre.

Social- og psykiatriudvalget vedtog at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet at give investeringsbevilling på 13 mio. kr. til at etablere de fysiske rammer til et simulationscenter på Psykiatrisk Center Ballerup.

Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

I budgetaftalen for Region Hovedstaden for 2019 er der afsat 63 mio. kr til et løft af psykiatrien. Midlerne stammer fra regeringens økonomiaftale med regionerne og er i budgetaftalen fordelt med ca. 41 mio. kr. i varige indsatsmidler og ca. 22 mio. kr. i investeringsmidler for 2019. Fra 2020 og frem går alle 63 mio. kr. til et varigt løft af psykiatriens driftsbudget.

I budgetaftalen er godkendelsen af den konkrete udmøntning af de 22 mio. kr. delegeret til social- og psykiatriudvalget.

Gennemførelse af konkrete investeringer, som overstiger ti mio. kr. i totaludgift, skal dog i henhold til Budget- og regnskabssystem for regioner godkendes af regionsrådet.

I budgetaftalen for 2019 er midlerne prioriteret til følgende tre områder:

Udskiftning af overfaldsalarmer på de psykiatriske centre,
Midler til at arbejde med et visionsprojekt for de fremtidige rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien,
Etablering af de fysiske rammer til et simulationscenter på Psykiatrisk Center Ballerup.

Det er dog muligt for Region Hovedstadens Psykiatri at finde midler til visionsprojektet indenfor egen budgetramme, hvorfor administrationen alene indstiller at udmønte midler til følgende projekter:

Udskiftning af overfaldsalarmer på de psykiatriske centre

Efter to længerevarende alarmnedbrud på Psykiatrisk Center Glostrup og Børne- og Ungdomspsykiatriske Centers Glostrupafdeling i vinteren og foråret 2016, blev der af regionsrådet i maj 2016 bevilliget otte mio. kr. som en særskilt bevilling. Projektet er afsluttet.

Som konsekvens af systemnedbruddet fik administrationen i efteråret 2016 udarbejdet en ekstern konsulentundersøgelse for at afdække dels brug og dels personalalarmsystemernes tekniske funktion med henblik på at forbedre funktion og brug af systemet således, at personalets og patienternes tryghed og sikkerhed optimeres.

Overordnet konkluderer rapporten, at alarmsystemerne er funktionsdygtige, men at systemernes restlevetid er usikker på enkelte centre. Da det samtidig ikke længere er muligt at skaffe reservedele til flere af de ældre anlæg, anbefaler rapporten at udskifte disse ældre anlæg.

Rapporten vurderer samlet set, at det vil koste op mod 20 mio. kr. over en femårig periode at fremtidssikre overfaldsalarmerne på samtlige psykiatriske centre. Budgetforligskredsen for 2018 afsatte på den baggrund i forbindelse med 1. økonomirapport i 2018 fem mio. kr. til at påbegynde udskiftningen af alarmsystemerne indenfor psykiatrien. Investeringsbehovet på 20 mio. kr. indeholder ikke den tidligere bevilling til alarmerne på Glostrup matriklen.

Såfremt social- og psykiatriudvalget beslutter at udmønte ni mio. kr. til at udskifte overfaldsalarmerne på de psykiatriske centre, vil den samlede bevilling lyde på 14 mio. kr. Dette efterlader et restfinansieringsbehov på seks mio. kr.

Social- og psykiatriudvalget blev på et møde i april 2018 forelagt en sag om status for de eksisterende alarmsystemer i psykiatrien.

Etablering af Center for Psykiatrisk Simulation

Med undervisningsfaciliteter til simulationstræning i Ballerup vil det være muligt for psykiatriens forskellige personalegrupper at simulere arbejdssituationer i realistiske rammer. Centret vil kunne tilbyde de ansatte faciliteter, i hvilke de kan træne samarbejde og kommunikation indenfor forskellige temaer i realistiske simulationsscenarier med mulighed for timeout og refleksion. Det kunne eksempelvis være indenfor voldsforebyggelse og konflikthåndtering, kommunikationskurser, recovery og akut sygepleje.

Centret vil efter planen få et omfang af ca. 500 kvadratmeter, og administrationen forventer at kunne etablere centret i såvel eksisterende bygninger som i nybyggeri. Centret vil efter de nuværende planer indeholde fire simulationsrum (sengestue/samtalerum), velkomst- og caféområde, tre debriefing-rum, et større undervisningslokale, kontorfaciliteter, lager til undervisningsremedier samt medicin- og skyllerum.

I projektet indgår også delvis renovering af de nuværende bygninger.

Overslaget er eksklusiv møblering og øvrigt flytbart udstyr. Det vil derfor være nødvendigt at genbruge møbler, inventar og udstyr fra øvrige lokaliteter. Yderligere etableringsudgifter vil blive afholdt af Region Hovedstadens Psykiatris Pulje 3 midler, som er psykiatriens egne midler til at finansiere mindre projekter (fx at omdanne funktionaliteten i bygninger og rum eller at etablere sanserum).

Region Hovedstadens Psykiatri afholder de løbende driftsudgifter til simulationscentret indenfor egen ramme.

Bevillingen til visionsarbejdet for Børne- og Ungdomspsykiatrien
I november 2017 besluttede budgetforligskredsen at afsætte 2,5 mio. kr. i 2018 til at understøtte det videre arbejde med foranalyse vedr. forbedring af de fysiske rammer for børne- og ungdomspsykiatrien, idet der ønskedes en belysning af mulighederne for en udbygning og modernisering i Glostrup med sigte på recovery i moderniserede og nybyggede fremtidssikrede lokaler.

Der gives i anden sag på dagsordenen en status for arbejdet med forberedelserne til projektet, samlet tidsplan med visionsproces m.m. Til at fortsætte de videre forarbejder i 2019 afholder Region Hovedstadens Psykiatri udgifterne på tre mio. kr. indenfor egen budgetramme, hvorfor dette projekt ikke længere indgår som en del af de 22 mio. kr. afsat på investeringsrammen for 2019.

Visionsarbejdet skal i løbet af 2019 resultere i en samlet vision, som kan udgøre en del af grundlaget for, at et nyt psykiatrisk børne- og ungdomshospital kan udgøre enestående bygningsmæssige rammer for tilbuddet til fremtidens patienter, pårørende og personale i BUC.

KONSEKVENSER

Gennem professionel brug af simulationstræning skal centret være med til at optimere læringsudbyttet af kurser og uddannelser i Region Hovedstadens Psykiatri og dermed understøtte visionen om mindre tvang, sammenhængende patientforløb og standardiseret behandling i psykiatrien. Centret bidrager til, at nyansatte og nyuddannede på tværs af faggrupper får en virkelighedstro oplæring i psykiatrispecifikke færdigheder ved ansættelsesstart (se uddybende beskrivelse af centret i bilag 2).

RISIKOVURDERING

Realisering af det endelige byggeri i børne- og ungdomspsykiatrien afhænger afhænger med hensyn til finansiering blandt andet af, i hvilket omfang der vil kunne opnås finansiering ved bidrag fra fonde og om nødvendigt, hvordan restfinansieringen kan tilvejebringes.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Såfremt sagens indstilling følges, udmøntes investeringsmidlerne afsat i Budget 2019 til at igangsætte projekterne.

Det er i budgetaftalen for 2019 vedtaget, at social- og psykiatriudvalget skal godkende den endelige fordeling af de 22 mio. kr. Ifølge Budget- og regnskabssystem for regioner skal investeringer over 10 mio. kr. dog godkendes af regionsrådet.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt som følge af denne sag.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen behandles af social- og psykiatriudvalget på møde den 28. november 2018, af forretningsudvalget på møde den. 11. december 2018 samt i regionsrådet på møde den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Buch Nielsen

JOURNALNUMMER

18059677

Bilag

24. Orientering om nødbehandlere

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet godkendte på sit møde den 17. april 2018 at sende medlemsforslag af Qasam Nazir Ahmad (Å) om mulighederne for, at nødbehandlere i Halsnæs Kommunes Brandberedskab disponeres fra det regionale akutberedskabs vagtcentral. Regionsrådet bad sundhedsudvalget om, at tage et bredere perspektiv på sagen, så den også omfatter de aftaler om nødbehandlere, der er indgået i regionen foruden i Halsnæs Kommune.

INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

at tage de eksisterende samarbejdsmuligheder om First Responders mellem Region Hovedstadens Akutberedskab og beredskabsmyndighederne i Region Hovedstaden til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets behandling den 20. november 2018:

Taget til efterretning.

Niels Høiby (I) deltog ikke i punktets behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens Akutberedskab har indgået en aftale med en række beredskabsmyndigheder (Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst og Tårnby Brandvæsen) om en såkaldt First Responders-ordning.

Ved hjertestop sender Region Hovedstadens Vagtcentral en automatisk forespørgsel til disse beredskaber via den fælles vagtcentral i Hovedstadens Beredskab.

Hvis det kaldte beredskab har mulighed for det – og ønsker det – sender de derefter et udrykningskøretøj til stedet for at starte genoplivning (hjertemassage og bruge en hjertestarter). Region Hovedstaden har betalt for den tekniske løsning på Vagtcentralen men betaler ikke de deltagende beredskaber for de enkelte udrykninger og kørte ture.

Ordningen dækker 800.000 indbyggere i følgende kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, København (ved Hovedstadens Beredskab), Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk (ved Beredskab Øst) og Tårnby (ved Tårnby Brandvæsen).

I Hundested har Halsnæs Kommune en aftale med Frederiksborg Brand & Redning om, at de har to nødbehandlere på vagt 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage. Nødbehandlerne er brandmænd, der har fået en uddannelse i udvidet førstehjælp, og de er af sted en gang om året for at vedligeholde denne kompetence. De to nødbehandlere er en del af den ordinære vagtstyrke, så ved brand, har det førsteprioritet.

I denne ordning kalder politiet på 1-1-2 nødbehandlere fra Frederiksborg Brand & Redning direkte ud til borgere, der er kommet til skade i Halsnæs Kommune. Nødbehandlere kaldes ikke ud til medicinsk sygdom og hjertestop.

Formålet er at påbegynde livreddende hjælp inden ambulancen når frem.

Aftalen er tilbage fra før regionens dannelse.

I det følgende redegøres for mulighederne for at aktivere nødbehandlerne via AMK Vagtcentralen som et supplement til det præhospitale akutberedskab i Region Hovedstaden.

Det akutte tilbud i Region Hovedstaden

I tilfælde af alvorlig, akut sygdom eller skade er det afgørende, at den syge eller tilskadekomne hurtigt får hjælp. Det bør ifølge de sundhedsfaglige retningslinjer være professionel hjælp, som disponeres fra den regionale vagtcentral.

Opkald til 1-1-2 vedrørende akut sygdom og ulykker viderestilles derfor til 1-1-2 AMK Vagtcentralen, der er bemandet med sygeplejersker og paramedicinere. Ved behov sendes ambulance og akutlægebil.

I Region Hovedstaden er der politisk fastsatte servicemål for akutte ambulance-udrykninger til mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst, kaldet A-kørsler. Ifølge dette mål skal 90 procent af A-kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter. Dette mål overholdes i alle planområder.

Ved større skader forårsaget af fx brand, kemikalieudslip eller større trafikulykker vil brand- og redningsberedskaberne automatisk blive disponeret af politiets 1-1-2 sammen med politiets egne ressourcer og Akutberedskabets ressourcer.

Grundstammen i det præhospitale akutberedskab er altså et velfungerende og effektivt ambulanceberedskab.

Nødbehandlere – et supplement til det præhospitale akutberedskab

I områder med store afstande kan det ifølge de sundhedsfaglige anbefalinger godt overvejes at supplere den præhospitale indsats med andre ordninger (Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs arbejde, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010).

Da der er dokumentation for, at hurtig hjælp er helt afgørende ved hjertestop, er dette ifølge Region Hovedstadens Akutberedskab det væsentligste fokusområde i et moderne akutberedskab.

Region Hovedstadens Akutberedskab har derfor blandt andet indgået en aftale med en række beredskabsmyndigheder om professionelle såkaldte First Responders.

Ved hjertestop sender Region Hovedstadens Vagtcentral en automatisk forespørgsel til disse beredskaber via deres fælles vagtcentral i Hovedstadens Beredskab.

Hvis det kaldte beredskab har mulighed for det – og ønsker det – sender de derefter et udrykningskøretøj til stedet for at starte genoplivning (hjertemassage og bruge en hjertestarter).

Nødbehandlerne fra Frederiksborg Brand & Redning, der i dag rykker ud til borgere i Halsnæs Kommune, vil med fordel kunne deltage i den eksisterende regionale First Responder-ordning.

Dette vil bidrage dels til en bedre og mere målrettet anvendelse af nødbehandlerne i Frederiksborg Brand & Redning, da de bliver tilkaldt efter en sundhedsfaglig vurdering, dels sikre et ensartet akuttilbud til borgerne i Region Hovedstaden, da der også professionelle First Responders i andre dele af regionen.

Nødbehandlerne vil herudover uændret kunne bidrage ved større ulykker, hvor brand- og redningsberedskaberne automatisk blive disponeret sammen med politiet og Akutberedskabets ressourcer.

Halsnæs Kommune, Frederiksborg Brand & Redning og Region Hovedstadens Akutberedskab vil gerne i fællesskab arbejde videre med denne løsning.

Løsningen er tilgængelig for de øvrige beredskabsmyndigheder i Region Hovedstaden, der måtte have interesse herfor – jf. nedenstående tekstboks.

**Tekstboks: Hjælp til borgere ved hjertestop**
Akutberedskabet arbejder på flere niveauer i forhold til at hjælpe borgere ved hjertestop Udrykningskørsler – Akutberedskabet sender altid en ambulance og en akutlægebil ved mistanke om eller erkendt hjertestop. Hjerteløberordning – I september 2017 blev der etableret en hjerteløber-ordning, hvor frivillige borgere som lægmænd har kunnet tilmelde sig til ordningen. Frivillige hjerteløbere alarmeres via Region Hovedstadens Vagtcentral ved mistanke om eller erkendt hjertestop. Der er aktuelt tilmeldt 24.000 borgere til denne ordning. First Responders – Region Hovedstaden har indgået en aftale med en række beredskabsmyndigheder (Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst og Tårnby Brandvæsen) som tilsammen dækker 800.000 indbyggere i følgende kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, København (ved Hovedstadens Beredskab), Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk (ved Beredskab Øst) og Tårnby (ved Tårnby Brandvæsen). Ved hjertestop sender Region Hovedstadens Vagtcentral en automatisk forespørgsel til disse beredskaber via den fælles vagtcentral i Hovedstadens Beredskab. Hvis det kaldte beredskab har mulighed for det – og ønsker det – sender de derefter et udrykningskøretøj til stedet for at starte genoplivning (hjertemassage og bruge en hjertestarter). Region Hovedstaden har betalt for den tekniske løsning på Vagtcentralen men betaler ikke de deltagende beredskaber for de enkelte udrykninger og kørte ture.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Der planlægges ikke særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges på møde i sundhedsudvalget den 20. november 2018, forretningsudvalget den 11. december 2018 og på møde i regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Anne Skriver/Rikke Skaaning Andersen

JOURNALNUMMER

18014662

25. Bevillinger - Åben ansøgningsrunde til Vækstforum Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Vækstforum Hovedstaden holdt sit sidste møde den 21. november 2018. På mødet blev der behandlet i alt 18 ansøgninger. Ansøgningerne vedrører den åbne ansøgningsrunde, hvor der var frist 20. august 2018.

Frem til udgangen af 2018 afgiver de regionale vækstfora efter lov om erhvervsfremme og reglerne i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og anden lovgivning indstilling til staten om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler og til regionen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål.

Vækstforum Hovedstaden indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, at regionsrådet godkender seks bevillinger for i alt 10,2 mio kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler for 2018.

Bevillingerne vedrørende de regionale erhvervsudviklingsmidler tages fra budget 2018.

Det strategiske grundlag for godkendelse af ansøgningerne er den regionale vækst- og udviklingsstrategi ReVUS.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende, at der bevilges 2.777.562 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet Skalering gennem Digitalisering og Internationalisering
at godkende, at der bevilges 1.500.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet Cirkulære værdikæder
at godkende, at der bevilges 1.400.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet Vækstrettet Kompetenceudvikling i SMV’er - forlængelse
at godkende, at der bevilges 3.368.408 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet Unge med kant
at godkende, at der bevilges 750.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet Step Up
at godkende, at der bevilges 366.800 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet KOMPAS

POLITISK BEHANDLING

Vækstforum Hovedstadens beslutning den 21. november 2018:

Vækstforum har godkendt indstillingen af de seks projekter til regionsrådet. For indstillingen vedr. Cirkulære værdikæder og indstillingen vedr. Unge med kant, er der følgende bemærkninger:

Ad 2. Cirkulære værdikæder

Vækstforumsekretariatet bemyndiges til at godkende en revideret ansøgning, der tager højde for et justeret budget, da det indstillede beløb er mindre end det ansøgte.

Ad 4. Unge med Kant

Vækstforumsekretariatet bemyndiges til at godkende en revideret ansøgning, der tager højde for et justeret budget, da det indstillede beløb er lidt mindre end det ansøgte.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

I den åbne ansøgningsrunde blev der annonceret efter ansøgninger, som skulle sætte fokus på:

udmøntning af indsatser under vækstpartnerskabsaftalen
opfølgning på seneste rundbord om 'Faglært til vækst'
at eksisterende gode indsatser inden for de fire væksttemaer kan søge om forlængelse
nye indsatser under de fire væksttemaer

Vækstforumsekretariatets indstillinger om tilsagn eller afslag er formuleret på baggrund af de fem tildelingskriterier, som Vækstforum Hovedstaden godkendte på sit møde den 24. august 2015:

bidrag til realisering af den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS)
vækst og/eller jobskabelse
samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer
projektstørrelse og levedygtighed
regionale løsninger på regionale . Se i øvrigt tabel nedenfor for økonomisk overblik over henholdsvis strukturfondsmidlerne og de regionale

Til ansøgningsrunden 20. august 2018 kom der i alt 21 ansøgninger. Tre ansøgere trak efterfølgende deres ansøgning, og der blev derfor forelagt 18 ansøgninger til behandling i Vækstforum. Disse ansøgninger søgte samlet medfinansiering til projekter for 165,1 mio. kr. af EU-strukturfondsmidler og for 27 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, heraf var hhv. 109,2 mio. kr. og 13,7 mio. kr. til rådighed.

Sekretariatet indstillede denne gang i alt ni ansøgninger til tilsagn i Vækstforum. De tre ansøgninger, der har søgt rene strukturfondsmidler, forelægges ikke regionsrådet. Samlet set gav det en disponering af strukturfondsmidlerne på 91,7 mio. kr. I forhold til de regionale erhvervsudviklingsmidler gav det en disponering på 10,2 mio. kr. af 2018-midlerne.

KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OG TILSAGN

Skalering gennem Digitalisering og Internationalisering

Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen

Formål: Væksthus Hovedstaden oplever, at der er en stor efterspørgsel fra virksomheder efter viden og værktøjer til, hvordan de kan udnytte potentialerne inden for digitalisering og internationalisering. Væksthuset oplever to store gennemgående udfordringer i forhold til skalering blandt de virksomheder, de møder - 1) manglende indsigt i og anvendelse af mulighederne inden for digitalisering og 2) manglende forudsætninger for succes med internationalisering. Projektet understøtter, at flere virksomheder i Region Hovedstaden kommer ind i solide udviklings- og vækstforløb. Det skal ske ved at styrke virksomhedernes strategiske arbejde inden for internationalisering, digitalisering og automatisering og forbedre deres forudsætninger for at udvikle nye forretningsmodeller og øge deres produktivitet.

Samlet budget: 25.410.828 kr.

Ansøgt beløb: 12.705.414 kr. fra EU's Regionalfond, 3.176.354 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 12.705.414 kr. fra EU's Regionalfond, 2.777.562 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Det vurderes, at projektet understøtter regionens rammevilkår i ReVUS om internationalisering og kompetent arbejdskraft og projektets ambition er relevant for virksomheder inden for alle fire væksttemaer i ReVUS. Det vurderes positivt, at projektet peger fremad ifht. fokus på områderne digitalisering og internationalisering, som kan være udfordrende for virksomhederne. Det vurderes, at projektets budget kan justeres, så projektet kan finansieres med færre regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatet indstiller på den baggrund ansøgningen til tilsagn – dog med reduceret beløb i forhold til de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Cirkulære værdikæder

Ansøger: Gate 21

Formål: Projektet bygger på erfaringer fra projektet Bæredygtig Bundlinje og Bæredygtig Bundlinje Bornholm. Vækstforum støttede projektet Bæredygtig Bundlinje i 2015 med 13 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 3,9 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Det nye i dette projekt er et fokus på cirkulære forretningsmodeller og mulighed for SMV’er med stort vækstpotentiale at modtage implementeringsstøtte. Projektets formål er at hjælpe SMV’er med grøn og cirkulær forretningsudvikling. Målet er, at 100 virksomheder i hovedstadsregionen får udviklet grønne og cirkulære forretningsmodeller, som kan lede til energi- og ressourceeffektiviseringer, forbedret konkurrenceevne og vækstpotentiale.

Samlet budget: 33.933.473 kr.

Ansøgt beløb: 14.466.731 kr. fra EU's Regionalfond, 3.499.680 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 14.466.731 kr. fra EU's Regionalfond, 0 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Projektet understøtter det grønne væksttema i ReVUS, og bidrager til visionen om at gøre Greater Copenhagen til den mest bæredygtige destination gennem en cirkulær omstilling af oplevelsesbranchen. Der ønskes dog et større fokus på at sikre, at projektet er efterspørgselsdrevet – og dermed en mindre bekymring for, om der er tilstrækkeligt med virksomheder til projektet. Projektet burde kunne kræve deltagerbetaling. Der er positivt, at der er samarbejde og koordinering med lignende projekter på området, herunder at der bygges videre på projektet ’Bæredygtig Bundlinje’. Sekretariatet indstiller på den baggrund ansøgningen til tilsagn, dog uden de regionale erhvervsudviklingsmidler, hvor det anbefales projektet at kompensere med at kræve deltagerbetaling.

Vækstrettet Kompetenceudvikling i SMV’er - forlængelse

Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen

Formål: Projektet har til formål at styrke væksten og jobskabelsen i små- og mellemstore virksomheder (SMV'er) gennem et faciliteret og strategisk kompetenceafklarings- og udviklingsforløb målrettet både ledelse og medarbejdere. Fokus er på personlig og faglig kompetenceudvikling i de vækstorienterede SMV’er, så de stemmer overens med virksomhedernes situation, strategiske målsætninger og vækstambitioner. Projektets målgruppe er vækstorienterede virksomheder med 10-100 ansatte hvoraf flest mulig af disse virksomheder ligger inden for de vækstpotentielle fokusområder i den regionale erhvervsudviklingsstrategi: smart, grøn, sund og kreativ vækst. Projektet vil særligt have fokus på kompetenceløft inden for STEM-områderne (Science, Technology, Engineering, Match), hvor virksomhederne efterspørger kvalificeret arbejdskraft.

Samlet budget: 14.008.050 kr.

Ansøgt beløb: 7.004.025 kr. fra EU's Socialfond, 2.101.208 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 7.004.025 kr fra EU's Socialfond, 1.400.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Projektet vurderes at understøtte målene i ReVUS om øget kompetent arbejdskraft og udvikling af regionens styrkepositioner inden for de fire REVUS temaer sund, grøn, kreativ og smart vækst bl.a. med fokus på kompetenceløft og nye jobs inden for STEM-områderne, hvor virksomhederne i regionen efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Projektet har hidtil opnået positive resultater, og der er stadig stor efterspørgsel på projektets forløb. Det vurderes, at projektets budget kan justeres, så projektet kan finansieres med færre regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatet indstiller på den baggrund tilsagn til projektet, dog med reduceret budget i forhold til de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Unge med kant

Ansøger: UU-Danmark

Formål: Alene i Region Hovedstaden er der 21.000 unge, som hverken er i gang med job eller uddannelse. Det er unge som står uden for arbejdsmarkedet og som ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate. Samfundsøkonomisk er der en stor gevinst at hente ved at bringe blot en delmængde af disse unge tættere på uddannelse og beskæftigelse. Det overordnede formål med projekt ”Unge med kant” er at støtte 320 af de svageste unge til at blive i stand til at begynde på en uddannelse – fordelt på 8 af regionens kommuner. Der vil blive udviklet og gennemført individuelt tilrettelagte forløb med inddragelse af central kontaktperson. Det er målet at fremme den personlige og faglige udvikling hos hver enkelt unge hen imod selvforsørgelse. Vejen for de unge er individuelt tilrettelagte forløb, understøttet af styrket vejledning.

Samlet budget: 36.168.090 kr.

Ansøgt beløb:18.084.045 kr. fra EU's Socialfond, 3.668.408 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 18.084.045 kr. fra EU's Socialfond, 3.668.408 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Projektet understøtter generelt målet i ReVUS om at sikre tilstrækkelig kompetent arbejdskraft – særligt at understøtte at andelen af 18-29-årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2020 falder. Projektet vurderes særligt strategisk vigtigt, da denne indsats omkring udsatte unge er den eneste, der mangler i forhold til at få udmøntet det strategisk rundbord om faglært til vækst. Projektet er bredt forankret med inddragelse af otte kommuner i regionen samt fire centrale UU-centre, som vil bidrage til at sikre en varig implementering af indsats og metoder. Projektet vurderes at bidrage med en regional løsning i forhold til udfordringen med at flere udsatte unge skal have en erhvervsuddannelse. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn.

Step Up

Ansøger: Copenhagen Business Academy

Formål: Det overordnede formål med projekt ”Step Up” er at bidrage til et formelt kompetenceløft for medarbejdere i mindre SMV’er i Region Hovedstaden. Projektet vil i udgangspunktet screene 600 SMV’er, som identificeres via flere indgange; brancheorganisationer, projektpartnernes eksisterende kontakter, innovationsnetværk m.fl. I særdeleshed vil der være fokus på at undersøge og effektuere muligheder for at hæve niveauet fra faglært til højere uddannelse. Internt på uddannelsesstederne vil man gennem projektet fokusere på at styrke kompetencerne til at opsøge, motivere og sikre gennemførelsen for medarbejdere fra de mindre virksomheder indenfor forskellige uddannelsesniveauer. Målgruppen er ledere og medarbejdere i SMV’er i Region Hovedstaden især indenfor brancherne turisme, handel, transport, installation samt energi – og miljøteknologi. I alt screenes 600 virksomheder, hvoraf 150 SMV’er vil indgå i projektet.

Samlet budget: 20.415.050 kr.

Ansøgt beløb: 10.207.525 kr. fra EU's Socialfond, 750.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 10.207.525 kr. fra EU's Socialfond, 750.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Projektets fokus på opkvalificering af ledere og medarbejdere i SMV’er understøtter målet i ReVUS om at sikre tilstrækkelig kompetent arbejdskraft og sikre vækst i regionens virksomheder, herunder SMV’er. Projektets mål om formelt kompetenceløft af 400 deltagere inden for områder med stor efterspørgsel efter arbejdskraft, herunder STEM kompetencer dækker SMV’er i hele regionen og bidrager med regionale løsninger på regionale udfordringer. Projektet koordineres med øvrige opkvalificeringsaktiviteter støttet af regionen. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.

KOMPAS

Ansøger: Maritime Development Center

Formål: Det Blå Danmark står for knap 25% af dansk eksport. Sektoren har stor betydning for Region Hovedstaden, hvor 26% af de beskæftigede i den maritime sektor er bosat. Hvis denne position skal fastholdes, kræver det fortsat adgang til medarbejdere med et højt uddannelsesniveau. Prognoserne tyder på, at fremtidens kompetencebehov ikke bliver dækket af nyuddannede, og de maritime virksomheder i hovedstadsområdet har allerede i dag svært ved at skaffe kvalificeret teknisk arbejdskraft. KOMPAS (KOMPetencer i den mAritime Sektor) har til formål at øge det formelle kompetenceniveau hos arbejdsstyrken, primært i små og mellemstore maritime virksomheder i Region Hovedstaden med fokus på uddannelser, der giver et formelt højere uddannelsesniveau for den enkelte deltager i projektet.

Samlet budget: 3.668.000 kr.

Ansøgt beløb: 1.834.000 kr. fra EU's Socialfond, 733.600 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 1.834.000 kr. fra EU's Socialfond, 366.800 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Projektet bidrager til realisering af ReVUS-rammevilkåret med kvalificeret arbejdskraft og internationalisering og imødekommer udfordringen med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Projektet sikrer samarbejde og koordinering med lignende projekter på området, herunder "Restart". Projektet har fokus på SMV'er og medarbejdere inden for det maritime område, som andre eksisterende indsatser ikke har fokus på. Det vurderes positivt, at projektet kan være med til at sikre hovedstadens eksistens på det maritime område indtil klyngedannelsen på tværs af landet er etableret i det nye erhvervsfremmesystem. Det vurderes, at projektets budget kan justeres, så projektet kan finansieres med færre regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn, dog med reduceret budget i forhold til de regionale erhvervudviklingsmidler.

OVERSIGT OVER RENE EU-STRUKTURFONDSPROJEKTER SOM INDSTILLES DIREKTE TIL ERHVERVSSTYRELSEN

HIP - Hovedstadens Iværksætterprogram - forlængelse

Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen

Formål: HIP’s overordnede formål er at skabe et fokuseret kompetenceløft blandt iværksættere på tværs af hele Region Hovedstaden og på den måde forbedre deres evne til at overleve og styrke deres muligheder for at konsolidere sig, så flere når frem til en vækstfase med nye arbejdspladser og internationalisering. Siden projektets start i april 2015 er der sket en markant udvikling i iværksætteriet, ikke mindst i Region Hovedstaden. Antal nye virksomheder i 2017 nåede næsten op på det høje niveau, det var i 2007 før krisen. I perioden 2009 til 2017 er antallet steget med hele 37 %. Projektet er efterspørgselsdrevet og har allerede nu har nået sine måltal på antal deltagere på både workshops og målrettede forløb. Projektet henvender sig til alle iværksættere i regionen.

Samlet budget: 5.969.910 kr.

Ansøgt beløb: 2.984.955 kr. fra EU's Socialfond.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 2.984.955 kr. fra EU's Socialfond.

Begrundelse: Projektet støtter op om de fire væksttemaer i ReVUS og bidrager til øget iværksætteri, vækst og jobskabelse i regionen. Projektet understøtter også den fokuserede vækstdagsorden og Greater Copenhagen. Projektet er veldrevet og har hidtil vist gode resultater og er stadig efterspørgselsdrevet. Sekretariatet indstiller på den baggrund tilsagn til projektet.

TIME - Teknologi, Innovation, Miljø og Energi

Ansøger: CLEAN

Formål: Projektet har til formål at accelerere innovationssamarbejder indenfor smarte energi- og miljøteknologier mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), den private institution IPU og cleantech virksomheder i Region Hovedstaden. Målgruppen er små og mellemstore cleantech-virksomheder i Region Hovedstaden, som har idéer eller koncepter og/eller teknologier, der potentielt kan resultere i nye innovative løsninger indenfor energi og miljøområdet.

Samlet budget: 41.300.000 kr.

Ansøgt beløb: 20.650.000 kr. fra EU's Regionalfond.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 20.650.000 kr. fra EU's Regionalfond.

Begrundelse: TIME er et relevant projekt med dets fokus på teknologi og innovation. Det understøtter REVUS og understøtter formålet med strukturfondsmidlerne, da det vil bidrage til at øge antallet af innovative virksomheder på miljø- og energiområdet. Det er et stort projekt, og det er positivt, at der er mulighed for erfaringsudveksling på tværs af regioner. Det er et relativt dyrt projekt, men vurderingen er, at det er acceptabelt, da det koster at ville udvikle ny teknologi. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn.

CPH-FOOD 2

Ansøger: Fødevareinstituttet DTU

Formål: Projektets formål er at øge antallet af innovative virksomheder og understøtte udviklingen af flere innovative private SMV-virksomheder i Region Hovedstaden og dermed bidrage til øget vækst og beskæftigelse blandt de deltagende fødevarevirksomheder. Ved at skabe samarbejde mellem videninstitutioner og innovative fødevarevirksomheder vil fødevarevirksomhederne få mulighed for samarbejde med forskere og studerende. CPH FOOD 2 samler partnere fra tre regioner (Sjælland, Hovedstaden og Midt) inden for fødevareområdet for at trække de stærkeste kompetencer og metoder til at understøtte væksten i Region Hovedstaden.

Samlet budget: 7.500.000 kr.

Ansøgt beløb: 3.750.000 kr. fra EU's Regionalfond.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 3.750.000 kr. fra EU's Regionalfond.

Begrundelse: Projektet understøtter ReVUS-målene inden for kreativ vækst om at udnytte vækstpotentialet og skabe innovation i regionens fødevarevirksomheder. Givet partnerkredsens tyngde og den efterspørgsel, der har været fra hovedstadens virksomheder efter at være med i CPH FOOD 1, vurderes projektet som værende et vigtigt og fornuftigt projekt, der sikrer fødevarevirksomhederne en platform for hurtig og let adgang til relevant og branchespecifik viden og udviklingsforløb, der styrker innovationskapaciteten og konkurrenceevnen for fødevareerhvervet i Hovedstaden og den danske del af Greater Copenhagen. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn.

KONSEKVENSER

Ingen konsekvenser ud over de i sagen skitserede.

RISIKOVURDERING

Der er risiko for, at projekter, som har ansøgt om regionale erhvervsudviklingsmidler, men som Vækstforum godkender med nedjusteret eller uden REM-midler, ikke vil kunne gennemføres.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Såfremt alle indstillede strukturfondsprojekter bliver godkendt, vil Vækstforum have disponeret over i alt 324,5 mio. kr. ud af de 342 mio. kr., som Vækstforum Hovedstaden disponerer over i perioden 2014-2020. Det betyder, at der kun er 17,4 mio. kr. tilbage, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udmønte i 2019 og 2020.

Ved en tiltrædelse af indstillingen udmøntes 91,7 mio. kr. fra EU's Strukturfonde samt 10,2 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler for 2018.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en nyhed på Vækstforums hjemmeside samt tweet om de midler, Vækstforum Hovedstaden har investeret i.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER

18041649, 18041555, 16018338, 18037094, 18041732, 18047093, 18047088, 18047087, 18047098, 18047080, 18041725, 18043161, 18041702, 15002488, 18047094, 18013850, 18013848, 18046132

Bilag

26. 1-årig resultatkontrakt vedr. iværksætterindsats for kunstig intelligens (AI)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Vækstforum Hovedstaden godkendte sidste år på møde den 30. november 2017 en resultatkontrakt med DTU Science Park omkring en AI-iværksætterindsats. Resultatkontrakten var oprindeligt rammesat til 15 mio. kr. for en tre-årig periode. Vækstforum bevilgede de første 4 mio. kr. fra budget 2017. De resterende midler skulle bevilges af de regionale erhvervsudviklingsmidler fra budget 2018 og 2019. Eftersom erhvervsfremmeloven ændres, bortfalder budget 2019, og midlerne til 2018 er mindre end antaget. På det sidste møde i Vækstforum Hovedstaden den 21. november 2018 blev der således ansøgt Vækstforum Hovedstaden om en bevilling på 3.500.000 kr. til videreførelse af resultatkontrakt for 2019.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende, at der bevilges 3.500.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til at videreføre AI-iværksætterindsats

POLITISK BEHANDLING

Vækstforum Hovedstadens beslutning den 21. november 2018:

Vækstforum godkendte indstillingen - dog med en opjustering i forhold til de regionale erhvervsudviklingsmidler, idet Vækstforum udover de indstillede 2.800.000 kr. yderligere prioriterede 700.000 kr., således at den samlede indstilling endte på 3.500.000 kr. som ansøgt.

Vækstforum godkendte indstillingen, dog stemte ét enkelt medlem imod.

Marianne Thellersen, DTU, Morten Buchwald og Sophie Hæstorp Andersen fra Region Hovedstaden blev erklæret inhabile og forlod mødelokalet under behandlingen.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Der er et stort behov for at få løftet, udviklet og anvendt nye, datadrevne (sundheds-)teknologier, særligt kunstig intelligens (Artificial Intelligens -AI), således at Region Hovedstaden kan indfri hovedmålene i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Projektets succes er et afgørende element i udvikling af et konkurrencedygtigt erhvervsliv og start-up miljø på AI-området, med bedre løsninger for borgere og patienter og øget effektivitet i sygehusvæsenet til følge.

Det var administrationens vurdering, at AI-indsatsen har brug for midler minimum 1 år yderligere for at gøre indsatsen moden og i stand til at opbygge de i resultatkontraktens fremlagte indsatser også således, at projektet kan fortsætte uden regional medfinansiering efter 2019.

En rapport fra DTU (”Helbredstjek af dansk sundhedsteknologi, 2017”) peger på, at der ligger uudnyttede muligheder i nye eksponentielle teknologier som kunstig intelligens (AI) i relation til dels at styrke sundhedssektoren, dels at skabe øget vækst og beskæftigelse. En af rapportens anbefalinger er at styrke økosystemet for udvikling af sundhedsteknologi og skabe langt bedre rammer for entreprenørskab og start-up vækstlaget.

Et attraktivt AI-udviklingsmiljø fordrer dog, at de væsentligste barrierer fejes af vejen for iværksættere og SMV´er, der arbejder med de nye datadrevne teknologier. Samtidig kan det bidrage til, at kompetencer og talent bibeholdes i Danmark, at udenlandsk talent tiltrækkes samt, at Greater Copenhagen udnytter det kæmpe potentiale, der er ved brug af datadrevne sundhedsteknologier i forhold til at skabe et bedre sundhedsvæsen med styrket patientbehandling, vækst og ultimativt jobs. Alternativt forsvinder de i forvejen få iværksættere og virksomheder inden for AI, som ellers ser sig nødsaget til at udvikle deres løsninger i udlandet, hvor vilkårene er mere attraktive.

Formålet med etableringen af den tre-årige ”AI-iværksætterindsats" er således at få løftet, udviklet og anvendt nye AI-(sundheds)teknologier via etablering af et AI-community og derved skabe bedre vilkår for AI-økosystemet, særligt start-ups, iværksættere og SMV'ere på området. Projektet er målrettet sundhedssektoren i bred forstand med fokus på nye eksponentielle teknologier som primært kunstig intelligens (AI), men også IoT (Internet of Things) og Big Data.

Til at varetage AI-iværksætterindsatsen blev der i maj 2018 etableret et projektteam på DTU på tre personer, der også er ansvarlige for at drive projektet "Pilothub for Digitale Teknologier" et større universitetspartnerskab under Erhvervsstyrelsen. Tilsammen lanceres de to initiativer som "Den digitale innovationshub" (Digital Innovation Hub). Dette for at skabe mest mulig synergi og for yderligere at styrke muligheden for at skabe innovation via triple helix samarbejdet, hvor universiteter, erhvervsliv og det offentlige samarbejder på flere niveauer. I projektet tilstræbes således et tæt samarbejde med andre aktører på området og særligt Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) indtænkes som part i AI-indsatsen med deres indsats: ”Data redder Liv”, således at de to indsatser supplerer hinanden.

Hvor CHC har fokus på det strukturelle og den politiske front - hvordan (sundheds-) data kan aktiveres til gavn for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og udviklingen af nye datadrevne sundhedsteknologier, fx ved at give overblik over hvor data findes og skabe politisk opmærksomhed - er AI-iværksætterindsatsen langt mere praktisk. AI tager skridtet videre og udvikler teknologien, hvori sundhedsdata indgår. AI-iværksætterindsatsen arbejder fx i praksis på at finde metoder til datasløringsmekanismer, som på sigt kan lette adgangen til sundhedsdata.

Resultater

Projektet har været i gang i kun fem måneder, og der er allerede dannet et solidt grundlag for den videre langsigtede indsats, der skal gøre Greater Copenhagen til det foretrukne sted for AI-udvikling ved at skabe et økosystem, der samler aktører og dermed synliggør Greater Copenhagens styrkeposition inden for AI og sundhed.

Nedenstående skema viser hovedresultater fra maj-september 2018.

1) Strategi og mobilisering

Organisering etableret, sammenhæng til Digital Innovation Hub konkretiseret, Udarbejdelse af kommunikations-platform: www.digitalinnovationhub.dk
Interessent involvering er påbegyndt- mere formaliseret indsats sker i 2019
Branding og kommunikationsplan er udarbejdet, nyhedsbreve samt konti til sociale medier
Oplæg på diverse events ift. at markedsføre indsatsen, mhp. test af værditilbud over for målgruppen samt for at mobilisere communitiet.
Manifest er lanceret på ¨Nordic AI´s Health Summit- inputsgivere mobiliseres okt-nov

Match Making og idégenerering

Etablering af `Digital Health Solution programme´, hvor 5 udvalgte AI-start-ups får mulighed for at arbejde med DTU AI- professorer og klinikere (frikøb).
Afholdelse af match-aktivitet (`Community crunch´) hver 2. måned (1. gang i oktober) mellem sundhedsprofessionelle og iværksættere/ start ups/ forskere. Pich af en konkret udfordring fra klinikken + drøftelse af potentielle løsninger og samarbejdsmuligheder. Sprede viden blandt faggrupper omkring brug af AI-teknologien i sundhedsvæsenet.

3) Open AI og Test Beds

Afsøgning af forskellige muligheder:

Etablering af et særskilt ”Dataspor” for, at imødekomme behovet for at udvikle nye metoder og tænke i alternativer til, hvordan der kan gives adgang til sundhedsdata for iværksætterne i AI-hub´en.
Afsøge muligheder ift. Open Source data og etablering af Data-sandboxes, som muliggør en mere eksplorativ tilgang til data under høj IT-sikkerhed.
Privacy by Design metoder m.m.
Ansættelse af 1-årig post-doc til at undersøge, hvilke teknologier der kan benyttes til datasløring
Afholdelse af Hackathon for Life Science området samt ifm. Akutberedskabet- finansieret af andre kilder men lanceret som en del af initiativet.
Aftale med Computerome omkring Hackathon vedr. datasløringsmetoder samt undervisning i og brug af supercomputer (til AI).

4) Sparring og ydelser

Etablering af adgang til teknologiplatforme (se pkt. 3)
Dialog med int. IT-/ Cloud leverandører mh.t adgang til supercomputer faciliteter for AI-indsatsens målgruppe.
Mentorer til AI-mentor netværk er skaffet.

Udførlig beskrivelse af status på indsatsen ses af bilag 1 "Statusrapportering for AI-Iværksætterindsats".

Den største barriere for projektet er ift. etablering af sand-box miljøer eller åbne data som AI-iværksætterne kan få adgang til. Det er rent juridisk pt. ikke muligt og derfor er det særligt relevant at arbejde med datasløringsmetoder, der på sigt vil kunne skabe alternative veje for dataadgang.

Projektteamet har tillige valgt at fokusere og omprioritere indsatsen mhp. at øge den konkrete værdiskabelse ift. en mindre bevilling fremadrettet.

Nedenfor ses hvilke ændringer en nedsat bevilling giver ift. indsatsområderne. (De budgetmæssige konsekvenser fordelt på hhv. indsatsområder og partnere ses i bilag 1 og 2).

Fremadrettet finansiering

Videreførelse af projektet i et år vil give DTU og Region Hovedstaden mulighed for i fællesskab at søge finansiering til videreførelse af projektet og eventuelt andre projekter. Det planlægges bl.a. at ansøge EU’s "Digital Europe program", hvor formålet bl.a. er at understøtte etableringen af ”Digital Innovation Hubs” på tværs af Europa og yde finansiering til en række tilknyttede projekter med fokus på AI-området. Hertil kan følgende ansøgningsmuligheder være relevante: ”Startup Europe for Growth” (EU), ”Smart Anything Anywhere” (EU), Novo Nordisk Fonden samt Innovationsfondens Grand Solution, hvor det aktuelt forventes, at der i 2019 vil komme opslag vedrørende strategiske vækstteknologier, sundhed og klinisk forskning.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af sagen har ikke andre konsekvenser end den i sagen henviste.

RISIKOVURDERING

En risiko ved ikke at tiltræde indstillingen er, at AI-Iværksætterindsatsen vil være nødsaget til at afvikle projektet inden udgangen af 2018, da projektet ikke vil have den fornødne tid og ressourcer til at opbygge et AI-community, der kan bestå uden regional medfinansiering. Såfremt at indsatsen ophører, er der sandsynlighed for at det økosystem inden for AI, der skal sikre udviklingen af nye AI-teknologier til bedre patientbehandling og mere effektive processer smuldrer, og vi mister vores styrkeposition inden for AI og sundhed, vores konkurrencekraft og taber talent.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at der prioriteres 3.500.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, som er til rådighed i 2018.

KOMMUNIKATION

Der er planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER

17034489

Bilag

27. Godkendelse af forpligtende samarbejder, nedsættelse af og udpegning til fordelingsudvalg samt procedure for Region Hovedstadens behandling af optagekapacitet på det almengymnasiale område

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet koordinerer ifølge lovgivningen kapaciteten på de gymnasiale uddannelser i samarbejde med de offentlige, statsligt selvejende institutioner.

Regionsrådet har siden 2007 i sine regionale udviklingsstrategier prioriteret et relevant og attraktivt uddannelsestilbud til alle unge i hele Region Hovedstaden. I 2017 besluttede regionsrådet, at mulighederne for tilvejebringelse af en større stx-kapacitet i København skulle undersøges. Det samme gjaldt spørgsmålet om, hvorvidt en ændret opdeling af Region Hovedstaden i geografiske delområder ville kunne resultere i, at færre elever henvises til et gymnasium, de ikke selv har ønsket.

Den 28. august 2018 drøftede erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget de værktøjer, regionsrådet kan gøre brug af i forbindelse med kapacitetsstyring på de gymnasiale uddannelser. Sagen blev fulgt op på mødet den 2. oktober 2018, hvor modellerne for udpegning af repræsentanter til fordelingsudvalgene samt proces for geografisk opdeling af forpligtende samarbejder og optagelseskapacitet for 2019 blev drøftet.

Formålet med denne sag er at følge op på regionsrådets beslutning i 2017 og drøftelserne i erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget med henblik på etablering af en klar retning for udviklingen af kapaciteten på stx.

INDSTILLING

Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

at regionsrådet udpeger medlem(mer) fra det stående udvalg med ansvar for uddannelsesplanlægning til fordelingsudvalgene samt koordinationsudvalget i tillæg til den udpegede administrative repræsentant, og
at regionsrådet giver forretningsudvalget mandat til at vurdere behovet for kapacitetsloft i forbindelse med indberetning af optagekapaciteten den 1. februar 2019, idet regionsrådet ikke har møder i januar 2019, og
at regionsrådet godkender, at den nuværende geografiske opdeling af regionen i forpligtende samarbejder og fordelingsudvalg, fastholdes efter indstilling fra institutionerne.

POLITISK BEHANDLING

Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 27. november 2018:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet, idet udvalget udpegede Lars Gaardhøj som medlem og Maria Gudme som suppleant til fordelingsudvalgene Centrum og Vest og Peter Frederiksen som medlem og Annie Hagel som suppleant til fordelingsudvalgene Nord og Nordsjælland.

Indstillingens punkt 2 og 3 blev anbefalet.

Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Regionens rolle i forhold til kapacitet og elevfordeling

Regionsrådet har ifølge lovgivningen en række opgaver i forhold til de almengymnasiale uddannelsesinstitutioners koordinering af kapacitet og elevfordeling, jf. faktaark i bilag 1. Når det gælder kapacitet, har regionerne til opgave at

godkende en geografisk opdeling i forpligtende samarbejder,
afgive indstilling til Undervisningsministeriet vedrørende åbning og lukning af uddannelsessteder
afgive indstilling til Undervisningsministeriet om pålæg af loft over kapaciteten på offentlige almengymnasiale uddannelsessteder.

Når det gælder elevfordeling i forhold til de almengymnasiale uddannelser til stx og toårig hf, har regionerne til opgave at

nedsætte fordelingsudvalg med både offentlige og private almengymnasiale uddannelsesinstitutioner, svarende til geografien for de forpligtende samarbejder
udpege 1-2 repræsentanter til fordelingsudvalgene
stille sekretariat til rådighed for fordelingsudvalgene
afgøre retslige klager over fordelingsudvalgsafgørelser.

Regionsrådets politik

Regionsrådet prioriterer i sine hidtidige strategier for regional udvikling, at der i regionen skal være en uddannelsesdækning, som er attraktiv for eleverne. Regionsrådet har i en række sager indstillet ansøgninger om nye uddannelsessteder positivt til Undervisningsministeriet. Konsekvensen har været, at alle stx-gymnasier ifølge opgørelse af årselever havde samme eller større elevtal samlet set i 2017 som de havde i 2007. Regionsrådet har endvidere understøttet strategien ved sine tilkendegivelser på mødet den 31. januar 2017 om, at færre stx-elever skal henvises til et gymnasium, de ikke selv ønsker, og at der i København og på Frederiksberg er behov for en større optagekapacitet, ikke mindst for at løfte behovet i 2020-2025.

Administrationen vurderer på baggrund af dialog med Undervisningsministeriet, at det ikke er et realistisk, at der åbnes et nyt offentligt stx-gymnasium i København, fordi omkostningerne vil være betydelige. Desuden viser bl.a. Epinions analyse af "Strategisk vidensgrundlag for gymnasial uddannelseskapacitet", at kapacitetsudfordringen efter 2020-2025 er usikker blandt andet pga. tendensen til søgning på tværs af de gymnasiale uddannelser og hf-uddannelsen. Endelig bemærkes, at henvisningsgraden i København til dels skyldes, at eleverne undlader at søge Københavns åbne Gymnasium. Udenfor København og Frederiksberg vurderer administrationen, at der er tilstrækkelig kapacitet til optag af ansøgerne med niveauet for optagekapacitet i 2018.

Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget har fremsat ønske om et beslutningsgrundlag vedrørende den geografiske inddeling af forpligtende samarbejder og deraf følgende inddeling af fordelingsudvalg samt udpegning af regionsrådets repræsentation i fordelingsudvalgene og værktøjer i forhold til kapacitetsstyring.

Regionsrådets repræsentation i fordelingsudvalgene

Administrationen vurderer, at kapaciteten på de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner overordnet er tilstrækkelig i forhold til søgningen, men at der er behov for justeringer af hensyn til kapaciteten og elevfordelingen. Udpegning af politisk repræsentation til fordelingsudvalgene er derfor relevant. Det gælder især i forhold til fordelingsudvalgenes kompetence til at anbefale et gymnasium at ændre sin optagekapacitet som led i fordelingen, de forventede ændringer af optagelsesbekendtgørelsen efter næste folketingsvalg samt i forhold til rektorernes diskussioner om behovet for lokale fordelingsregler, som taler for en politisk repræsentation af regionsrådet i fordelingsudvalgene.

De unge i Region Hovedstaden søger og fordeles på kryds og tværs af fordelingsudvalg. Af hensyn til sammenhængen mellem fordelingsudvalgene vurderer administrationen, at det vil være hensigtsmæssigt, at det er det samme regionsrådsmedlem, der deltager i alle fire fordelingsudvalg samt i koordinationsudvalget, som består af formændene for fordelingsudvalgene samt regionens administrative repræsentant.

Fordelingsudvalgenes møder er koordineret, så alle fire fordelingsudvalg mødes i forlængelse af hinanden samme dag. Der kan forventes tre-fire mødedage i perioden marts-juni. Derudover mødes koordinationsudvalget tre-fem gange pr. år. Der ydes ikke honorar for deltagelse i møderne.

Regionsrådets kompetence til at indstille kapacitetsloft

Administrationen vurderer, at det kan blive nødvendigt for regionsrådet at overveje kapacitetsloft over udvalgte gymnasiers kapacitet for at sikre uddannelsesdækningen. Opretholdelsen af nogle allerede i dag små gymnasier udfordres af enten mindre ungdomsårgange - fx i regionens nordligste rand - eller af de unges fravalg af gymnasier fx på den københavnske vestegn. Det gælder især gymnasierne Herlev, Hvidovre og Høje-Tåstrup, som kun har et stx-optagetal på 2-3 klasser i 2018 og derfor er særligt udfordret økonomisk. Det samme gælder erhvervsskolen Nexts gymnasium Sydkysten i Ishøj.

Kapacitetsloft som værktøj til at fastholde uddannelsesdækningen på Vestegnen

Administrationen bemærker, at ufordringerne for uddannelsesdækningen på Vestegnen kan være grundlag for, at regionsrådet beslutter at indstille til undervisningsministeren, at der lægges kapacitetsloft over en række gymnasier, hvor eleverne fra Vestegnen går. Det gælder gymnasierne Borupgaard og Ørestad i Region Hovedstaden samt gymnasierne Greve, Roskilde og Roskilde Katedralskole i Region Sjælland.

Administrationen bemærker, at man administrativt har drøftet udfordringerne omkring søgning fra Vestegnen til Region Sjælland uden at nå til enighed om en løsning, idet nedskrivning af kapacitet vil sætte gymnasierne under økonomisk pres og besværliggøre elevfordelingen i Roskilde-Greve området.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte institution fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner. For at opnå en effekt heraf skal kapaciteten skrives så langt ned, at ikke alle får plads på deres første prioritet, men det er usikkert, om eleverne så i stedet vil få plads på de gymnasier, der ønskes tilgodeset med kapacitetsloftet. Administrationen indstiller derfor, at forretningsudvalget får mandat til at træffe beslutning om, hvorvidt Region Hovedstaden skal indstille overfor undervisningsministeren, at der pålægges kapacitetsloft over udvalgte gymnasier i forbindelse med behandlingen af den samlede optagekapacitet for 2019/20. Sagen forelægges i januar 2019 af hensyn til frist i Undervisningsministeriet den 1. februar 2019.

Region Hovedstaden har udsendt vedlagte breve (bilag 4-9) til bestyrelsesformændene for gymnasierne Borupgaard og Ørestad i Region Hovedstaden samt Greve, Roskilde og Roskilde Katedralskole i Region Sjælland og Region Sjællands Udvalg for erhverv, innovation, uddannelse og grøn omstilling. Formålet er at gøre opmærksom på problemstillingen på Vestegnen og opfordre dem til at nedskrive optagekapaciteten for 2019. Administrationen bemærker, at loft over optagekapaciteten på de pågældende gymnasier vil kunne indebære,

at andelen af henviste elever øges trods regionsrådets hidtidige ambition om at sænke andelen af henviste elever
at loftet ikke virker efter hensigten, idet elever kan ændre søgemønster. Loft over optagekapaciteten kan øge optaget på især private gymnasier, eller betyde, at elever ændrer søgemønstre fra Greve Gymnasium til Solrød Gymnasium eller tilsvarende søger Himmelev Gymnasium i stedet for de to gymnasier i Roskilde by.
betydelig kritik fra gymnasier, som bliver ramt på en begrænsning af kapaciteten og dermed gymnasiets driftsgrundlag, samt fra borgere, hvis frie valg begrænses. Kun ca. 40 % af de henviste elever gennemfører stx-uddannelsen på henvisningsgymnasiet, resten søger selv andre gymnasier med ledig plads - typisk private gymnasier - eller siver tilbage til deres ønskede gymnasium, når der opstår ledig plads.

Nordsjælland

Elevoptaget på gymnasierne Frederikssund og Frederiksværk er lige så lille som den ovennævnte på flere vestegnsgymnasier. Administrationen vurderer, at kapaciteten på Frederikssund Gymnasium i højere grad vil kunne udnyttes med et loft over kapaciteten på Roskilde gymnasierne. Frederiksværk Gymnasiums udfordring er derimod færre unge, selvom gymnasiet er elevernes typiske førstevalg i nærområdet.

Geografisk opdeling af Region Hovedstaden i "forpligtende samarbejder" og fordelingsudvalg

På baggrund af drøftelser i erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget har administrationen sendt et forslag til en justering af den geografiske opdeling af Region Hovedstaden i "forpligtende samarbejder" i høring hos institutionerne (bilag 2). Formålet med den justerede opdeling var, at institutionerne i størst muligt omfang kunne organiseres i samarbejder, der er afstemt med elevernes søgning. Dermed ville institutionernes muligheder for et relevant forpligtende samarbejde om kapaciteten blive øget.

Forslaget til justeret opdeling har været drøftet med et arbejdende udvalg af rektorer, ligesom der er gennemført en høring i samtlige forpligtende samarbejder, jf. vedlagte høringsnotat (bilag 3). Det fremgår af høringssvarene, at selvom de forpligtende samarbejder er enige i administrationens bagvedliggende analysegrundlag, er de ikke enige i, at den geografiske inddeling bør ændres.

De forpligtende samarbejder konkluderer, at en ændret inddeling ikke vil løse alle udfordringer omkring kapacitetskoordinering og elevfordeling. Det fremgår af høringssvaret fra det forpligtende samarbejde Nord, at institutionerne ikke har været i stand til at involvere sine bestyrelser i høringssvaret og henviser til, at det er en udfordring, fordi bestyrelsen fastsætter institutionens kapacitet.

Hertil bemærker administrationen, at alle forpligtende samarbejder har haft en høringsfrist på tre uger og at høringen er sket i forlængelse af en begrundet præsentation af forslaget til ændringer på et arbejdsgruppemøde den 21. september 2018, hvor hvert forpligtende samarbejde deltog med to rektorer. Arbejdsgruppemødet var en del af en længere møderække vedrørende den geografiske opdeling af regionen.

Administrationen er enig i, at en ændret inddeling i sig selv ikke løser alle udfordringerne. Administrationen anbefaler derfor, at den geografiske opdeling i forpligtende samarbejder indtil videre fastholdes, som den er i dag. Da fordelingsudvalgene skal have et geografisk sammenfald med de forpligtende samarbejder, selvom de private institutioner kun indgår i fordelingsudvalgene, vil der som konsekvens også fortsat være fire fordelingsudvalg.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil indebære,

at der fremadrettet fortsat vil være fire forpligtende samarbejder, ud over Bornholm og et tilsvarende antal fordelingsudvalg.

at regionsrådets fremadrettede repræsentation i fordelingsudvalgene vil bestå af en politisk repræsentant og en repræsentant for administrationen.

at regionsrådet giver forretningsudvalget mandat til i januar 2019 på sine vegne at afgive evt. indstilling til Undervisningsministeriet om pålæg af loft over optagekapaciteten på et eller flere gymnasier i Region Hovedstaden og / eller Region Sjælland.

RISIKOVURDERING

En risiko ved at fastholde den nuværende geografiske opdeling i regionen i forpligtende samarbejder er, at den naturlige sammenhæng mellem søgemønstre og samarbejdet om kapaciteten ikke forsøges styrket. Det er dog samtidig administrationens vurdering, at en ændret inddeling i sig selv ikke løser udfordringen og effekten vurderes at være beskeden, når institutionerne ikke ønsker at anvende sidestillingsværktøjet.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Regionsrådets beslutninger i denne sag kan indgå i kommunikationen omkring regionsrådets rolle i forhold til kapacitetskoordinering, som planlægges i forbindelse med erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets drøftelse af analysen af tværgående uddannelseskapacitet, som Epinion har udført for Region Hovedstaden. Kommunkationsindsatsen forventes rettet mod relevante medier og forventes fokuseret omkring de hovedstadsregionalt specifikke udfordringer på gymnasieområdet.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen behandles i erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 27. november 2018, forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER

17014552

Bilag

28. Godkendelse af ansøgninger til midler til store, internationale kultur- og sportsevents

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Et samlet regionsråd med undtagelse af Dansk Folkeparti godkendte den 5. februar 2013, at der i perioden 2015-2019 afsættes i alt 50 mio. kr. til medfinansiering af store internationale begivenheder i hovedstadsregionen under budgetrammen for øvrig regional udvikling (10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019). Regionsrådet besluttede den 19. maj 2015, at midlerne til puljen ansøges og udmøntes hvert kvartal.

Den 14. april 2015 har regionsrådet godkendt et eventvurderingsværktøj til at vurdere ansøgninger til puljen. Eventvurderingsværktøjet har været benyttet som del af administrationens samlede vurdering af de seks ansøgninger i sagen. Som følge af sagen om Copenhagen Winter Games, der blev drøftet ved regionsrådets møde d. 23. oktober 2018, har administrationen i sin vurdering af ansøgningerne bl.a. haft særlig fokus på, at projekterne har stærke og erfarne organisationer i ryggen.

Der er mulighed for at bevilge 2,882 mio. kr. til de modtagne ansøgninger i sagen.

INDSTILLING

Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

at ansøgningen til Copenhagen Games 2019 godkendes,
at ansøgningen til Global Goals 2019 godkendes,
at ansøgningen til Copenhagen 2021 godkendes med et mindre beløb end ansøgt,
at ansøgningen til Copenhagen Ballin’ ikke godkendes, og
at ansøgningen til KMD Ironman 70.2 European Championship Elsinore 2019 ikke godkendes, og
at ansøgningen til ReThink Festival ikke godkendes.

Administrationen anbefaler endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler at godkende, at der af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents:

bevilges 1,0 mio. kr. til medfinansiering af Copenhagen Games 2019,
bevilges 1,0 mio. kr. til medfinansieringen af Global Goals 2019
bevilges 0,882 mio. kr. til medfinansiering af Copenhagen 2021.

POLITISK BEHANDLING

Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 27. november 2018:

Indstillingens punkt 1-6 blev anbefalet.

Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Med undtagelse af Copenhagen 2021, er der ingen af de ansøgende events, som kan forventes at medføre, så markante vækst og turismeøkonomiske effekter som flere af de events regionen tidligere har medfinansieret. Dette skyldes, at de ansøgende events er mindre og dermed tiltrækker færre internationale turister end fx Ishockey VM 2018 eller EURO 2020.

Alle seks ansøgere har været i dialog med administrationen og haft mulighed for at præcisere deres respektive ansøgning, hvor administrationen har fundet, at der har været behov for det.

Ansøgningerne og de væsentligste bilag er vedlagt denne sag. Yderligere beskrivelse af nedenstående events, herunder øvrige offentlige finansieringskilder findes i bilag 1.

Regionsrådet bevilgede d. 17. april 2018 i alt eventmidler for 8,18 mio. kr. Det fremgår af referatet fra mødet, at puljen for 2018 på daværende tidspunkt var på 8,975 mio. kr., da Euro 2020 i 2017 fik bevilget 1,025 mio. kr. fra dette års pulje.

Siden mødet i april har Velothon meddelt, at de trækker deres ansøgning, da de ikke har kunnet skaffe den nødvendige finansiering til at gennemføre eventen. Bevillingen på 1,18 mio. kr. forbliver dermed i eventpuljen for 2018.

Yderligere har Region Hovedstaden modtaget 0,439 mio. kr. som del af overskuddet fra EM i kortbanesvømning 2017.

Desuden tilbagestår 0,3 mio. kr., som ikke blev udbetalt i forbindelse med det konkursramte Copenhagen Winter Games. Endelig har Region Hovedstaden modtaget 0,168 mio. kr. fra CopenHill A/S som resultat af forliget vedr. Copenhagen Winter Games.

Dermed er der mulighed for at bevilge i alt 2,882 mio. kr. til ansøgningerne i sagen

Copenhagen Games 2019

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning på fra Game Service ApS, der driver Copenhagen Games, til afholdelse af Copenhagen Games 2019. Eventen finder sted i perioden 17.- 20. april 2019.

Copenhagen Games er et e-sport event for amatører og professionelle, som har fundet sted hvert år i København siden 2010.

Eventen har et budget på 7,2 mio. kr., hvoraf man ønsker medfinansiering fra regionen på 1 mio. kr.

Administrationens vurdering
Ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Region Hovedstadens medfinansiering indgår i udviklingen af det samlede setup i eventen, herunder konferencer og områder under eventen, hvor skoler, der underviser i e-sporten, kan få synlighed. Dermed vil regionens mulige medfinansiering bidrage til udvikling af borgerrettede aktiviteter.

Administrationen anbefaler, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

Global Goals World Cup 2019

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning på fra Dansk Arkitektur Center (DAC) til afholdelse af Global Goals World Cup 2019. Eventen planlægges afviklet d. 14. maj 2018.

Global Goals World Cup er stiftet af organisationen Eir Soccer og er en fodboldturnering for kvinder, der tager udgangspunkt i FN’s verdensmål.

Eventen har et budget på 7,822 mio. kr., hvoraf man ønsker medfinansiering fra regionen på 1,0 mio. kr.

Administrationens vurdering

Ansøgningen opfylder centrale kriterier for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.

Det er administrationens vurdering, at den helt store styrke ved eventen er, at den har fokus på verdensmålene og deltagernes/borgenes implementering af disse. Dermed kan eventen også benyttes som afsæt til at kommunikere Region Hovedstadens arbejde med verdensmålene.

Administrationen anbefaler, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

Copenhagen 2021 – WorldPride og EuroGames

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra foreningen Happy Copenhagen til afholdelse af Copenhagen 2021 i perioden 12.-22. august 2021. Regionen har allerede støttet Copenhagen 2021 med 6 mio. kr. i budget 2019. Happy Copenhagen er stiftet i 2015 af Copenhagen Pride og Pan Idræt med det formål at planlægge, udvikle og eksekvere eventen Copenhagen 2021.

WorldPride og EuroGames er to af verdens største LBGTQ-events (Lesbian, Bisexual, Gay, Transgender, Queer). Happy Copenhagen har vundet retten til at afholde begge events i 2021.

Det samlede budget for Copenhagen 2021 er på 97,6 mio. kr., hvoraf man ønsker medfinansiering fra regionen på 3,0 mio. kr.

Administrationens vurdering
Ansøgningen opfylder de kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.

Det er administrationens vurdering, at Happy Copenhagen har den organisatoriske kapacitet til at afholde Copenhagen 2021, da Copenhagen Pride og Pan idræt har erfaring med at afvikle store events, hvor den største var World Outgames 2009.

Administrationen anbefaler, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden. Med udgangspunkt i, at Copenhagen 2021 modtager 6 mio. kr. fra budget 2019, så anbefaler administrationen, at eventen modtager 0,882 mio. kr. i medfinansiering.

Copenhagen Ballin´

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Burson-Marsteller Sport til afholdelse af Copenhagen Ballin’ i 2019-2022.

Copenhagen Ballin’ er et nyt basketball-koncept, der inkluderer events for bredden, eliten og NBA (den amerikanske professionelle række, National Basketball Association).

Det samlede budget for Copenhagen Ballin’ 2019-2021 på 62,3 mio. kr. Region Hovedstadens eventuelle bevilling er tiltænkt at indgå i bud og afholdelse af NBA-kamp i Royal Arena.

Eventens samlede budget er på 62,3 mio. kr., hvoraf man ønsker medfinansiering fra regionen på 1,0 mio.kr.

Administrationens vurdering

Administrationen indstiller ikke eventen til medfinansiering, da den vækstrettede del af denne (elitedelen) endnu er i en budfase og dermed ikke er sikker på afholdelse.

Administrationen anbefaler, at ansøgningen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden. Projektet kan opfordres til at søge regionen igen når der er kommet større klarhed om elitedelen af projektet (3X3-turnering og NBA-kamp)

KMD Ironman 70.2 European Championship Elsinore 2019

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Helsingør Kommune til afholdelse af KMD Ironman 70.3 European Championship Elsinore 2019.

KMD Ironman er et tilbagevendende triatlon-event i Helsingør.

Eventen har et budget på 7,2 mio. kr., hvoraf man ønsker medfinansiering fra regionen på 1,0 mio. kr.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at ansøgningen ikke afviger væsentligt fra den lignende ansøgning som regionsrådet behandlede og gav afslag i april 2018. Som ved afslaget i april, så er kerneaktiviteten deltagerfinansieret. Ansøger ønsker, at den offentlige medfinanisering skal bidrage til et større stævne og en bredere branding. Administrationen vurderer, at den offentlige bevilling dermed går til øget kommunikation af eventen. Netop en øget kommunikationsindsats valgte regionsrådet ikke at bevilge midler til, ved behandlingen af ansøgningen i april.

Administrationen anbefaler således, at ansøgningen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

ReThink Festival

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra ReThink Festival til afvikling af ReThink Festival 2019.

ReThink Festival er en nystartet festival for bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Bag festivalen står virksomheden Designerspace.

Eventen har et budget på 4,05 mio. kr., hvoraf man ønsker medfinansiering fra regionen på 1,0 mio. kr.

Administrationens vurdering

Som nævnt i sagens indledning, så har events med stærke og erfarne organisationer i ryggen været centrale i administrationens vurdering af ansøgningerne. Det er administrationens vurdering, at virksomheden bag organisationen ikke har tilstrækkelig dokumenteret erfaring med afvikling denne type events.

Administrationen anbefaler, at ansøgningen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen medfinansierer Region Hovedstaden Copenhagen Games 2019 med 1,0 mio. kr., Global Games 2019 med 1,0 mio. kr. og Copenhagen 2021 med 0,882 mio. kr. af 2018-midlerne. Copenhagen Ballin', KMD Ironman 70.3 European Championship Elsinore 2019 og ReThink Festival 2019 modtager ikke medfinansiering fra Region Hovedstaden.

RISIKOVURDERING

Ansøgningerne indeholder alle risikovurderinger relateret til afviklingen af de respektive events.

Såfremt de indstillede events får tilsagn om regional medfinansiering, vil det dermed fremgå af bevillingsaftalen, at medfinansieringen fra Region Hovedstaden, sker under forudsætning af, at de øvrige offentlige parter medfinansierer projekterne. Det vil endvidere fremgå, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud, og at Region Hovedstadens risiko er begrænset til det ansøgte støttebeløb i ansøgningerne. Dermed vil det fremgå af bevillingsaftalerne, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde. Hvis der ikke tilvejebringes nok finansiering til at afholde eventen, vil regionens støtte tilbageføres. Region Hovedstaden har ved bevilling af medfinansering ikke påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen. Det vil fremgå, at regionens medfinansiering ikke må anvendes til andre formål uden forudgående aftale.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Den indstillede medfinansiering til de tre events er på i alt 2,882 mio. kr. af 2018-midlerne. Midlerne afholdes af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Det er midler fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, så hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2018. Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil samtlige midler til store, internationale kultur- og sportsevents være bevilget for budgetåret 2018.

KOMMUNIKATION

Det aftales med bevillingsmodtagerne, at de inddrager Region Hovedstaden i kommunikationen ifbm. med
afholdelse af begivenheden.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 27. november 2018, forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER

15004834

Bilag

29. Fastholdelse af bevilling til Dansk Kano og Kajakforbund

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet bevilgede d. 17. april 2018 1,5 mio. kr. til Dansk Kano og Kajakforbund til afholdelse af VM 2021 (inkl. VM i paracanoe) i sprint kano/kajak samt World Cup 2020 kano/kajak på det nyopførte Danmarks Rostadion ved Bagsværd Sø.

Dansk Kano og Kajakforbund har meddelt administrationen, at International Canoe Federations (ICF) mod forventning ikke har tildelt World Cup 2020 til afvikling i Danmark. VM 2021 bliver som planlagt afholdt på Danmarks Rostadion.

INDSTILLING

Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

at bevillingen til Dansk Kano og Kajakforbund fastholdes.

POLITISK BEHANDLING

Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 27. november 2018:

Anbefalet.

Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Dansk Kano og Kajakforbund får ikke mulighed for at afholde World Cup 2020, som man var blevet stillet i udsigt af det internationale forbund. VM 2021 bliver som planlagt afholdt på det nye Danmarks Rostadium i Bagsværd, der forventes at stå klar blot måneder inden VM starter. Stadionbyggeriet er blevet udsat, da klager fra den lokale naturfredningsforening skal behandles i Natur- og Fødevareklagenævnet.

ICF meddeler i foråret 2018 Dansk Kano og Kajak forbund, at man ikke får tildelt en World Cup i 2020. Meldingen fra ICF er, at man vil afholde to World Cups i 2020 mod normalt tre årlige World Cups. I løbet af sommeren 2018 lukker ICF dog op for, at Dansk Kano og Kajakforbund muligvis godt kan få tildelt en World Cup i 2020 alligevel. Dansk Kano og Kajakforbund vælger dog ikke at gå videre med drøftelserne, da man på dette tidspunkt bliver klar over, at byggeriet af Danmarks Rostadium er forsinket i sådan en grad, at der er for stor usikkerhed om, man kan blive klar til at afvikle World Cup i maj 2020.

I stedet for World Cup 2020, vil Dansk Kano og Kajakforbund afholde en såkaldt Spring Regatta i foråret 2021 på det nye rostadium som testløb for VM 2021. Regattaen vil primært være en dansk event, hvorfor der vil komme få internationale deltagere og tilskuere. Dermed vil turismeomsætningen falde fra 12,3 mio. kr., som beregninger viser, at World Cup 2020 ville have medført, til 1,5 mio. kr.

I bevillingssagen fra 17. april 2018 fremgår det, at den samlede event (World Cup 2020 og VM 2021) forventes at have en turismeomsætning på 12,3 mio. kr. Dette er dog, som nævnt i ovenstående, blot turismeomsætningen for World Cup 2020. Ved en fejl blev turismeomsætningen for VM 2021 ikke nævnt i sagsfremstillingen (den samlede turismeomsætning fremgik dog af det vedlagte ansøgningsmateriale fra Dansk Kano og Kajakforbund). Denne vurderes at være på 35,4 mio. kr. Dermed forventede ansøger, at World Cup 2020 og VM 2021 i alt ville skabe turismeomsætning for 47,7 mio. kr. Den mistede mulighed for at afholde World Cup 2020 resulterer i, at den samlede forventede turismeomsætning falder til 36,9 mio. kr.

Det samlede eventbudget reduceres fra 23,8 mio. kr. til 19,1 mio. kr. På indtægtssiden betyder den mistede mulighed for at afvikle World Cup 2020 bl.a. at deltagergebyr og billetsalg reduceres. Som modvægt oplever man færre udgifter fx til venueleje (regatta er kortere tid end World Cup) og til transport af deltagere (i bilag 1 redegør Dansk Kano og Kajakforbund yderligere for budgetkonsekvenserne).

Det er administrationens vurdering, at det centrale event i ansøgningen fra Dansk Kano og Kajakforbund er VM 2021, da dette har langt den største turismeomsætning. På trods af, at den samlede turismeomsætning reduceres med ca. 10 mio. kr. og budgettet reduceres med ca. 4 mio. kr. ved, at man mister World Cup 2020, vurderer administrationen, at der alligevel er tale om en flot omsætning set i lyset af den regionale medfinansiering på 1,5 mio. kr.

Dansk kano og Kajakforbund oplyser, at man i efteråret 2019 med sikkerhed har overblik over om Danmarks Rostadium står færdigt til VM 2021. Administrationen udbetaler ikke midler til Dansk Kano og Kajakforbund før, at det er bekræftet, at Danmarks Rostadium bliver klar til tiden, og at VM 2021 dermed kan afvikles som planlagt.

Administrationen anbefaler at medfinansieringen fastholdes.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fastholdes bevillingen til Dansk Kano og Kajakforbund.

RISIKOVURDERING

Siden sagen blev behandlet i april 2018 er færdiggørelse af det nye rostadium blevet udsat fra primo 2020 til primo 2021, hvor Spring regatta bliver det første store stævne. I efteråret 2019 kan det slås endeligt fast om stadionbyggeriet bliver opført til tiden. Hvis det ikke er tilfældet, så er der en markant risiko for, at VM 2021 må aflyses. Som følge heraf vil administrationen sørge for, at det skrives ind i bevillingsaftalen, at første rate af regionens bevilling forefalder i Q1 2020. Kano og Kajakforbundet er indforstået hermed og oplyser, at dette ikke vil udfordre deres likviditet.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 27. november 2018, forretningsudvalget den 11. december 2018 og regionsrådet den 18. december 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER

18011805

UDVALG

MØDE

STED

STARTTIDSPUNKT

SLUTTIDSPUNKT

PUNKTER

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag