Bilag 1: Bilag 2.1 Oplæg fra PsykiatrienDagsorden godkendes uden bemærkninger.
Region Hovedstaden Psykiatri afholder oplæg af 30 min varighed, hvorefter der er afsat 15 min til spørgsmål og drøftelse. Oplægget afholdes virtuelt af uddannelseskoordinerende overlæge i psykiatrien, Ida Liebe Felsted.
Oplægget kommer ind på følgende:
Vicedirektør, Ida Hageman bød velkommen.
Uddannelseskoordinerende overlæge, Ida Liebe Felsted, præsenterede specialet og den udvikling der har været siden 2016 (se oplæg i bilag 2.1), hvor speciallægeuddannelsen i psykiatri fik ny målbeskrivelse, inkl. et defineret antal SKO:
Fusion med somatikken:
I den efterfølgende drøftelse af SKOR-kortene blev følgende pointer præsenteret:
DRRLV roste psykiatrien for en struktureret og langsigtet indsats. Det er et koncept der kan bruges ift. andre specialer.
Bilag 1: Bilag 2.1 Oplæg fra Psykiatrien
Videreudannelsessekretariatet indstiller:
Rådet havde en indlendede drøftelse af formålet med evalueringen og kom frem til, at fokus skal være på løbende monitore og evaluere rækkefølgen af psykiatri og almen medicin i KBU.
Rådet havde følgende anbefalinger til en kommende undersøgelse:
Næste skridt i processen er, at PKL og UKO Almen Medicin og Psykiatri sætter sig sammen og aftaler nedsættelsen af en følgegruppe.
Psykiatri som del af den kliniske basisuddannelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har besluttet, at der fremover skal være delforløb i psykiatrien i den kliniske basisuddannelse (KBU). Implementeringen indebærer en gradvis opskalering, så mindst 5 pct. af KBU-forløbende i 2026 har ophold i psykiatrien stigende til 10 pct. i 2029. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har samtidigt slået fast, at kravet om delforløb i almen praksis for alle KBU-forløb fortsat er gældende. Ifølge bekendtgørelsen for KBU betyder det, at forløbet i psykiatri fungerer som sygehusafdeling og som udgangspunkt er placeret i det første delforløb, mens forløbet i almen praksis ligger i andet delforløb.
Videreuddannelsesregion Øst har sammen med de øvrige videreuddannelsesregioner søgt og fået dispensation til også at placere opholdene i omvendt rækkefølge. VUR Øst har i 2025 implementeret første del af aftalen, nemlig en opstart af et afgrænset antal forløb med henblik på en kontrolleret opstart og mulighed for evaluering af fordele og ulemper ved placering af hhv. første og andet delforløb i psykiatrien.
Forsøgsordning og evaluering af forløbene
Sundhedsstyrelsen har - på baggrund af den fælles henvendelse fra de tre videreuddannelsesregioner - dispenseret ift. rækkefølgen af almen praksis og psykiatri i KBU. De 3 videreuddannelsesregioner har på denne baggrund etableret en forsøgsordning, hvor en andel af KBU-forløbene med psykiatri kan "vendes om", så de starter i almen praksis og afsluttes i psykiatrien.
Sundhedsstyrelsen ønsker at der i vinteren 2026/27 gennemføres en evaluering af KBU-forløbene med delforløb i psykiatrien, herunder de forløb, hvor KBU-forløbet starter i almen praksis. Rådet drøftede på mødet den 26. juni 2024, hvordan Videreuddannelsesregionen kan bidrage til evalueringen.
Følgende synspunkter blev præsenteret:
Data fra de 2 seneste KBU-runder:
I vinteren 2024/2025 blev der besat 5 KBU-forløb med psykiatri som 2. ansættelse ud af samlet set 549 KBU-forløb. 3 i Region Hovedstaden (valgt som nummer 227, 319 og 408) og 2 i Region Sjælland (valgt som nummer 400 og 422).
I sommeren 2025 blev der besat 4 KBU-forløb med psykiatri som 1. ansættelse ud af samlet set 690 KBU-forløb. 3 i Region Hovedstaden (valgt som nummer 163, 338 og 424) og 1 i Region Sjælland (valgt som nummer 450)
Drøftelse af konkrete aspekter af evalueringen og input til proces.
Sekretariatet har drøftet evalueringen med blandt andet UKO (Region H) og PKL i psykiatri. På denne baggrund har Sekretariatet følgende bemærkninger til en kommende evaluering, som rådet bedes forholde sig til i drøftelsen:
Det Regionale Råd bedes drøfte konkrete ønsker og behov til den videre evalueringsproces.
Tobias Kongstad-Hansen
[Sagsummer i Workzone]
Det indstilles:
Temaet for i DRRLV 24. marts 2025 var kvalitet i lægelig videreuddannelse. Mødets program indeholdt et indledende oplæg om kvalitet og kvalitetsarbejde ved Louise Rabøl. Herefter deltog rådets medlemmer sammen med de postgraduate lektorer og sekretariatsmedarbejdere i en af tre workshops om:
1. Faculty development (FD) i VUR Øst med deltagelse af Udvalg for Medicinsk Uddannelse, Uddannelsesledelse og Innovation, hvor fokus var kvalitet og survey om FD.
2. Uddannelsesrådenes arbejde med fokus på kvalitet og struktur (årshjul).
3. PKL-besøg på uddannelsessteder med fokus på kvalitet og udvikling af en vejledning.
Kvalitetsudvikling i VUR Øst er et gennemgående tema for DRRLV og er en fortsættelse af en temadrøftelse i rådet på møde i september 2024.
På mødet i DRRLV 2. juni 2025 vil Sekretariatet præsentere en opsummering af temamødet om kvalitet d. 24. marts 2025 samt en plan for det videre arbejde. Sekretariatet vil efterfølgende udsende en skriftlig opsummering til rådets medlemmer og de øvrige deltagere.
Sekretariatet fremlagde hovedpointerne fra arbejdet i de tre workshops samt plan for videre brug af den viden/inputs som fremkom ifbm. arbejdet, se præsentation fra mødet bilag 6.1:
FD: Workshop'en udgjorde møde nr. 2 i udvalget for FD, som er nedsat under DRRLV. Der blev arbejdet med definition af, hvem Faculty er i Videreuddannelsesregion Øst samt spørgsmål til kommende survey, der udsendes til hospitaler og sygehuse med henblik på at kortlægge status på FD-strukturen aktuelt. Der blev endvidere arbejdet med forslag til en kommende strategi for FD. Der arbejdes nu videre med survey, data-analyse og strategien i regi af udvalget for FD. DRRLV gav støtte til det videre arbejde. Det blev dog også vendt, om der kan findes et bedre dansk ord/begreb end FD, da termen stammer fra en tradition og kontekst, hvor medicinsk uddannelse er situeret omkring et universitet.
Uddannelsesråd: Hovedoutputet fra workshoppen var forslag til en skabelon for et årshjul, til brug i alle uddannelsesråd - med henblik på øget struktur og systematisering af uddannelsesrådenes arbejde, herunder forslag til emner, som der arbejdes med på de 1-4 årlige møder. (jf. Kommissorium for uddannelsesråd). Derudover var der forslag om en tydeligere kobling mellem arbejdet i uddannelsesrådene og DRRLV. Rådet bakkede om arbejdet med at systematisere arbejdet i uddannelsesrådene. Der var delte meninger om værdien af 'bordet rundt' punktet, som foreslås anvendt til alle møderne, og hvor der afrapporteres/gives en kort status fra hvert uddannelsessted. Det blev vendt, at punktet fungerer bedst, hvis der fokuseres på et fælles uddannelsesemne eller en problematik, som alle uddannelsesstederne rapporterer i henhold til. Sekretariatet laver sagsfremstilling på senere møde til rådet med henblik på stillingtagen til implementering.
PKL-besøg: Workshop'en fokuserede på at definere forskellige typer af PKL-besøg og formålet med besøgene (vanlige/ordinære besøg iht. kadence vs hidkaldte besøg ifbm. akutte og presserende uddannelsesmæssige udfordringer). Makker-ordninger mellem PKL blev også vendt som muligt udviklende og understøttende organisering før, under og efter besøg. Der blev endvidere formuleret skitse til ny vejledning/drejebog for besøgene, som det blev aftalt, at Sekretariatet færdiggør sammen med relevante PKL (Rikke Borre og Mikkel Dorff) - med henblik på efterfølgende udbredelse til PKL-korpset.
Lise Thamsborg
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Bilag 4.1. Samlet PP afrapportering på WS fra DRRLV 24.marts
Det indstilles:
Der var generel opbakning og ros til kompetenceprofilen. Rådet bemærkede blandt andet, at profilen fremmer en professionalisering af det medicinsk pædagogiske felt og er et værdifuldt støtteredskab for udvikling. YL roser, at profilen er så konkret, hvilket gør den anvendelig, og at den er godt i tråd med rådets ønske om at styrke kvaliteten af Faculty development. Der var enighed om, at ikke alle postgraduate kliniske lektorer (PKL) skal opnå ekspertniveau inden for alle delkompetencer, men derimod et forslag om, at PKL'er kan specialisere sig inden for bestemte områder, samt at profilen kan anvendes i livslang læring, peer learning og kursusudvikling. Flere rådsmedlemmer gjorde opmærksom på, at profilen er omfangsrig og detaljerig og dermed kan opleves som uoverskuelig. Samtidig er detaljeniveauet nødvendigt for at være tilstrækkelig konkret og operationel. Der gøres opmærksom på vigtigheden af, at profilen kan integreres i den kliniske hverdag og en bekymring om, at uddannelseslogikken risikerer at være løsrevet fra den kliniske dagligdag. Der er behov for at tydeliggøre, hvordan profilen passer ind i den kliniske hverdag og kan medvirke til at styrke strukturer, der understøtter uddannelsesopgaven, samt påvirke uddannelseslandskabet fremover.
Kristine Lundsgaard orienterede om, at næste skridt er at invitere nye øjne ind i gruppen mhp. at kvalificere kompetenceprofilen, herunder fra fagfolk med anden faglig baggrund. Invitationen til at bidrage gælder også rådets medlemmer, der er velkomne til at kontakte sekretariatet herom. Kompetenceprofilen drøftes aktuelt i de regionale råd mhp. regional og national anvendelse, hvorefter planen er, at den skal præsenteres på Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Sekretariatet takker rådet for brugbare input.
I maj 2000 udkom ”Fremtidens speciallæge – betænkning fra speciallægekommissionen” . Betænkningen danner grundlag for en reform af den postgraduate lægeuddanneIse. Denne reform har betydet introduktion af nye pædagogiske metoder og ændret organisering af den postgraduate lægeuddannelse. I perioden 2003-2005 etableredes den pædagogisk udviklende funktion (PUF) i de tre videreuddannelsesregioner. PUF er i hver af de tre videreuddannelsesregioner betegnelsen for den samlede gruppe af postgraduate kliniske lektorer. PUF er forankret i et samarbejde mellem universiteterne og hvert videreuddannelsessekretariat. På landsplan er der omkring 100 postgraduate kliniske lektorer. PUF har overordnet set til formål at rådgive, koordinere og udvikle kvaliteten af den lægelige videreuddannelse både klinisk og forskningsmæssigt.
I 2024 udkom rapporten ”Fremtidens speciallæge”. Rapporten beskriver et behov for at ”modernisere lægernes videreuddannelse, så fremtidens speciallæger har de rette kompetencer til at løse opgaver i et sundhedsvæsen, der hele tiden udvikler sig”. Rapporten indeholder i alt 20 hovedanbefalinger.
Af anbefaling 18 fremgår det, at ”Der er behov for at udvikle og styrke den medicinsk pædagogiske understøttelse af uddannelsesopgaven. Regionerne og de enkelte uddannelsessteder har ansvaret for, at de nødvendige pædagogiske og uddannelsesledelsesmæssige kompetencer og rammer er til stede, herunder også, at der er støttefunktioner (som den pædagogisk udviklende funktion), der kan medvirke til udvikling og kvalitetssikring af videreuddannelsen.” Herefter udfoldes dette, blandet andet i punkterne:
De tre Sekretariater fremlagde for DNRLV, at udarbejdelse af en national kompetenceprofil for postgraduate kliniske lektorer (medicinsk pædagogik) ville være et af flere spor, som kunne iværksættes mens man afventede politisk stillingtagen til revisionsrapporten ”Fremtidens speciallæge”. Udarbejdelse af en nationalt kompetenceprofil har til sigte at bidrage til ”medicinsk pædagogisk understøttelse af uddannelsesopgaven” herunder understøttelse og udvikling af kvalitet og kvalitetssikring indenfor lægelig videreuddannelse samt understøtte ”en markant forbedring af” udbredelse af systematisk kompetencevurdering (anbefaling 15, 18 og 19). Herudover kan arbejdet også bidrage til at styrke samarbejde og vidensdeling og tættere nationalt samarbejde, Udviklingen af kompetenceprofilen kan endvidere bidrage til et fundament af erfaring og øget viden og kompetencer indenfor udvikling af curricum, herunder valg af operationelle må og kompetencevurderingsmetoder (anbefaling 5)
De tre sekretariater nedsatte på denne baggrund i foråret 2024 en tværregional arbejdsgruppe, som har haft ansvar at udvikle den nationale kompetenceprofil. Arbejdsgruppen har arbejdet iterativt med udvikling af kompetenceprofilen det seneste år og blandt andet indhentet data via survey, workshops og interviews med PKL’er og UKYL’er. Arbejdsgruppen har vurderet, at profilen bør udvikles med udgangspunkt i Dreyfus’ og Dreyfus’ fem niveauer fra novice (KBU-niveau) til ekspert (PKL/UKO) mhp. at sikre ensartethed i KBU-og speciallægeuddannelsen indenfor uddannelseskompetencer samt mulighed for kompetenceprogression inden for uddannelse gennem hele lægelivet.
På nuværende tidspunkt foreligger en β-version af den nationale kompetenceprofil for medicinsk pædagogik. Profilen består af en række kompetencer/læringsmål, som er opbygget ud fra de 7 lægeroller samt et udkast til en faglig profil for det medicinsk pædagogiske område. Såvel kompetencer/læringsmål, som faglig profil vil blive yderligere kvalificeret frem til sommerferien, blandt andet på det nationale seminar for den pædagogisk udviklende funktion ultimo maj 2025. Arbejdsgruppen forventer, at en endelig version 1.0 af kompetenceprofilen er klar tidligt i efteråret 2025.
Profilen kan danne grundlag for en række forskellige indsatser og anvendes i forskellige sammenhænge. Arbejdsgruppen har sammen med de tre sekretariatschefer ønsket, at muligheder for implementering og anvendelse drøftes i alle tre Regionale Videreuddannelsesråd inden sommerferien forud for en drøftelse i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i september.
Af procesmæssige hensyn drøftes profilens anvendelsesmuligheder og implementering derfor i 2. kvartal af 2025, selvom profilen foreligger i β-version.
Arbejdsgruppen lægger op til, at drøftelsen i de regionale råd blandt andet vedrører: den videre proces, anvendelsesmuligheder og implementering af profilen. Nedenfor ses arbejdsgruppens eksempler på, hvad kompetenceprofilen vil kunne bidrage til fremadrettet:
Arbejdsgruppen fortsætter deres arbejde med kompetenceprofilen med henblik på færdiggørelse og implementering. Kompetenceprofilen vil også blive drøftet på et senere møde NRLV.
Lise Thamsborg/Kristine Lundsgaard
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Bilag 5.1 Kompetenceprofil_betaversion
Bilag 2: Bilag 5.2 Specialebeskrivelse_PUF_BETA
Det indstilles:
Sekretariatet præsenterede kort status for arbejdet omkring håndtering af inspektorrapporter og spurgte rådet om input til, om arbejdet udformer sig i den rigtige retning ift. rådets ønsker. Se slides bilag 7.3.
Rådet støttede generelt op om retningen med arbejdet, men ønsker fortsat en opmærksomhed på balancen mellem ressourceforbrug og gevinst. Der var en kommentar om, at farvekodning måske ikke er afgørende, da sagsfremstillinger til rådet om inspektorrapporter er velfungerende i sin nuværende form. Sekretariatet supplerede med, at farvekodningen udover at bibringe systematik til sorteringen af inspektorrapporter også er tænkt at indgå i monitorering/kvalitetsudvikling fremadrettet. Det blev desuden fremført, at matrix vil kunne anvendes til kvalitetsudvikling og evt. forskning.YL fremsatte et ønske om fortsat at kunne anmode om, at ’grønne’ rapporter forelægges rådet til behandling, hvilket tages til efterretning. Arbejdsgruppen takker for input og arbejder videre på baggrund af rådets kommentarer.
På møderne i rådet hhv. den 5. maj (bilag 7.1) og d. 4. december 2023 drøftede rådet principper vedr. fremtidig håndtering af inspektorrapporter og godkendte i december 2023 en overordnet model herfor (bilag 7.2). Rådet blev præsenteret for en status for arbejdet på møde d. 2. december 2024. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation på tværs af de to driftsregioner og deltagelse af både PKL'er og UKO'er. Rådet bakkede op om at anvende inspektorrapporter mere aktivt i forhold til kvalitetsudvikling samt fokus på både kritiske rapporter og gode tiltag til inspiration. Rådet anbefalede samtidig en simpel arbejdsgang med balance mellem værdi og anvendte ressourcer.
Der gives en kort mundtlig status på mødet, hvor rådets kommentarer modtages.
Arbejdsgruppen for håndtering af inspektorrapporter i Øst har primært haft fokus på fremhævelse af kritiske rapporter og monitorering mhp. kvalitetsudvikling.
Generelle tendenser vs. årlig rapport:
Arbejdsgruppen vurderer, at det ikke vil være meningsfuldt med årlige rapporter for hhv. hospitaler/sygehuse og specialer pga. for lille datamateriale. Arbejdsgruppen indstiller, at der i stedet fokuseres på generelle tendenser, som rådet kan anvende som grundlag for særlige initiativer eller fokusområder for fx kurser/Faculty development. Yderligere vurderer arbejdsgruppen, at registrering og behandling af inspektorrapporter ikke bør forsinkes af, at man afventer kommentar fra SST, uddannelsesrådsmøder m.v., da der kan være et længere interval fra, rapporten udgives til disse foreligger.
Model for farvekodning:
Inspireret af VUR Nord og Bispebjerg-Frederiksberg Hospital har arbejdsgruppen for håndtering af inspektorrapporter i Øst udarbejdet en model for farvekodning af inspektorrapporter med henblik på en transparent og hurtig kategorisering af rapporterne.
Farvekodningen baserer sig på den samlede temascoring og antal temaer, som er scores ”utilstrækkelig” eller ”særdeles problematisk” i inspektorrapporterne.
Arbejdsgruppen har vurderet, at farvekodningerne ikke kan stå alene, da prosadelen også indeholder vigtig information, der risikerer at gå tabt, hvis man kun fokuserer på temascoringen. Ved hjælp af udvalgte citater fra prosadelen kan der lettere skelnes mellem forhold i inspektorrapporter, der har betydning ift. behandling af den konkrete afdelings uddannelsesmiljø og forhold af mere generel betydning.
Røde rapporter: Behandles altid i rådet. Det foreslås, at opfølgende/ekstraordinære besøg samt besøg, hvor SST anbefaler opfølgning ligeledes behandles i rådet uanset farvekodning.
Gule rapporter: Det foreslås, at evt. bekymrende forhold i prosadelen kan være udslagsgivende i forhold til om rådet skal behandle dem.
Grønne rapporter: Oplistes mhp., hvor der har været inspektorbesøg, men behandles ikke aktivt i rådet.
Særdeles god Point: 54-64, ingen utilstrækkelige eller særdeles problematiske temaer |
Tilstrækkelig Point: 48-53, ingen utilstrækkelige eller særdeles problematiske temaer / Point: 54-64 maks. 1 utilstrækkeligt tema |
Utilstrækkelig 48-53 maks. 1 utilstrækkeligt tema / Point: 54-64 maks. 2 utilstrækkelige temaer |
Særdeles problematisk >2 utilstrækkelige temaer eller min. 1 særdeles problematisk tema |
Fremhævelse af gode initiativer:
Arbejdsgruppen har drøftet, hvordan man kan fremhæve gode initiativer og eksempler fra de meget velfungerende uddannelsessteder (mørkegrønne kategori), men ikke alle mørkegrønne rapporter har tydelige 'særlige initiativer' at fremhæve. Arbejdsgruppen arbejder derfor videre med, hvordan man kan få de gode initiativer i spil til inspiration for andre.
Matrix til registrering af data fra inspektorrapporter:
Arbejdsgruppen foreslår, at der udarbejdes en matrix til registrering af data fra inapektorrapporter med henblik på tilstrækkelig dataindsamling og analyse, indeholdende
Hensigten med matrixen er, at skabe overblik over særlige kritiske forhold samt generelle tendenser fra inspektorrapporterne til rådets behandling.
Ad 3. Relevante kommentarer mv: Prosadelen indeholder beskrivelser af kritiske forhold, som ikke nødvendigvis fremgår tydeligt af temascoringen. Omvendt kan prosadelen også indeholde fremhævelse af vigtige positive forhold såsom udvikling i den rigtige retning eller særlige uddannelsesinitiativer. Arbejdsgruppen har valgt at gruppere temaerne i nedenstående kategorier mhp. bedre overblik, og har tilføjet kategorien 'Faculty development', som ikke indgår i temaerne, men som vurderes at være væsentligt at medtage i et kvalitetsperspektiv.
Ad 4. SST's opfølgning. Sundhedsstyrelsens inspektorsekretariat udarbejder kommentarer til alle inspektorrapporter inkl. plan for næste besøg om 12, 24 eller 48 mdr, hvilket er vigtigt ift. behov for opfølgning. Det forlyder, at Sundhedsstyrelsen arbejder på at udarbejde en database for inspektorrapporter. Det vides endnu ikke, om denne vil kunne anvendes i regional sammenhæng.
Arbejdsgruppen for håndtering af inspektorrapporter i Øst fortsætter arbejdet med henblik på at forelægge resultatet for DRRLV mhp. senere beslutning om implementering.
Lise Thamsborg
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Bilag 7.3. Status for håndtering af inspektorrapporter
Indstilling:
Det indstilles, at:
1) Rådet tager de gennemgående positive inspektorrapporter til efterretning (bilag 8.1 til 8.10).
2) Rådet drøfter kort rapporter med kritiske anmærkninger (op til 2 temaer scoret som utilstrækkelige; bilag 8.11 og 8.12) samt rapporterne fra opfølgende besøg på hhv. Gyn Obs SLA (Bilag 8.13) og Radiologisk Afd. SLA (Bilag 8.14)
3) Rådet tager de vedlagte, positive orienteringer fra følgende fokusafdelinger til efterretning:
- Psykiatrien Syd (status på handleplan i vedlagte bilag 8.15 til 8.15d)
- Psykiatrisk Center København (status på handleplan vedlagte bilag 8.16).
4) Rådet anvender hovedvægten af tiden under punktet til at drøfte status fra Akutmodtagelsen AHH. Afdelingen deltager på mødet og fremlægger status på arbejdet med at løfte afdelingen og uddannelsen i akutmodtagelsen.
Sagsfremstilling:
Inspektorrapporter: Der er modtaget 14 inspektorrapporter siden sidste møde, heraf 12 ordinære besøg og 2 opfølgende besøg. Det er generelt fine rapporter: I 10 rapporter (Bilag 8.1 til 8.10) scores alle temaer enten som tilstrækkelige eller særdeles gode. 2 rapporter indeholder kritiske kommentarer (kategoriseres som 'gule' jf. det nye vurderingssystem beskrevet under dagsordenspunkt 7, hvor op til 2 temaer scores som utilstrækkelige). Det gælder rapporterne fra Neurologisk NOH (forskning scores som utilstrækkeligt) og Ort.kir HOL (forskning og uddannelsesprogram scores som utilstrækkelig) . Rapporterne findes i vedlagte Bilag 8.11 og 8.12. I begge tilfælde er der generelt tale om velfungerende afdelinger, som bevæger sig i positiv retning. To rapporter vedrører opfølgende besøg: Første er Gyn Obs SLA (oprindeligt besøg i 2021). Her beskriver inspektorerne en afdeling i positiv fremgang, men med fortsat behov for fokus på optimering af konferencernes læringsværdi (scores utilstrækkelig). Det andet opfølgende besøg vedrører Radiologisk Afd SLA (oprindelig besøgt i december 2022). Afdelingen er i uddannelsesmæssig fremgang, men 2 temaer scores fortsat utilstrækkelige: Forskning samt Læring og kompetencevurdering, som bl.a. skyldes strukturelle forhold. Der er aftalt initiativer for områderne, som skal implementeres frem mod forår 2026.
Opfølgning på fokusafd.: På sidste rådsmøde blev det aftalt at indhente status fra fokusafdelingerne Psykiatrisk Center København og Psykiatrien Syd. Begge afdelinger modtog meget kritiske inspektorrapporter efter inspektorbesøg i andet halvår 2023. Handleplaner og status for de to afdelinger fremgår af bilag 8.15 til 8.16. Der er stadig et stykke vej at gå for begge afdelinger, men status på handleplanerne vidner om fokus og en systematisk tilgang, som har løftet uddannelsen og uddannelsesstrukturerne på begge afdelinger.
Opfølgning på Akutmodtagelsen AHH: Afdelingen modtog en meget kritisk inspektorrapport ved besøg i maj 2024 (Bilag 8.17). I rapporten blev 6 temaer scoret som utilstrækkelige, og 2 temaer som særdeles problematisk. Rapporten blev drøftet på rådsmøde i december 2024 samt på sidste møde (24.marts 2025). Her havde afdelingen fremsendt en utilstrækkelig handleplan. Rådet betonede derfor, at der skulle foreligge en gennemarbejdet handleplan til dette møde, og det anbefaledes, at specialets PKL skulle indgå i den task force med interne og eksterne eksperter, som hospitalet har nedsat for at løfte afdelingen. Afdelingen er inivteret til dagens møde og fremlægger status for arbejdet med at løfte og genrejse afdelingen og uddannelsen i Akutmodtagelsen. Der vil være oplæg med mulighed for opfølgende spørgsmål fra rådet. Såfremt den reviderede handleplan er Sekretariatet i hænde forud for mødet, vil den blive eftersendt/uploadet som bilag i First Agenda
Rådet tog de indkomne inspektorrapporter samt orienteringerne fra fokusafdelingerne til efterretning. PCK følges ikke særskilt fremover, mens Psykiatrien Syd vil blive fulgt ifbm. kommende inspektorbesøg. Grundet de markante, kommende omlægninger i relation til integration af somatikken og psykiatrien, blev det aftalt at tage en generel status for hele psykiatrien ultimo 2026.
Fokus blev dernæst rettet mod Akutmodtagelsen AHH. Afdelingen cheflæge, Christian Rasmussen, fremlagde status for afdelingen, herunder den handlingsplan for afdelingen, som var fremsendt til rådet inden mødet. Baggrund: afdelingen blev ramt af 'den perfekte storm' tilbage i slutningen af 2023 og i 2024 ifbm. den politisk bestemte nedlukning af akutmodtagelsen på GLO. Nedlukningen og overførsel af funktionen (modtagelse af akutte medicinske patienter) til akutmodtagelsen på AHH (HVH-matriklen) blev udfordret af, at den nye akutmodtagelse på HVH-matriklen ikke kunne åbne rettidigt og som ventet i 2024 pga. vandskade. Samtidig blev afdelingen ramt af personaleflugt ifbm. nedlukningen af GLO, som bevirkede, at afdelingen på HVH måtte tage imod et stort antal nye patienter i for små og utilstrækkelige fysiske rammer, og med for lidt personale. Det medførte, at afdelingen var i knæ og uddannelsen stærkt kompromitteret, da inspektorerne besøgte afdelingen i maj 2024. Afdelingen anerkender kritikken i inspektorrapporten, og har siden haft fokus på tre nøgleområder i forlængelse af inspektorrapporten og den fremsendte handlingsplan:
1) Travlhed og manglende supervision
2) Visitationskonferencer frem for konference med læringsudbytte
3) Manglende tid til læring/refleksion.
Konkrete tiltag er indførelse af delt BV funktion mhp. at frigøre tid til supervision, ansættelse af ekstra UAO og flere uddannelseslæger (nu 12 i alt, heraf 8 h-læger og 4 i-læger i akutmedicin), og alle speciallæger har været på vejlederkursus. Der er indført journalclub og styrkelse af konferencens læringsværdi ved indførelse af ’det faglige kvarter’. Der er udviklet nyt fokuseret e-læringskoncept til yngre læger, styrket morgenundervisning samt møde for de uddannelsessøgende 1 gang/ugen. Akutmodtagelsen er organiseret som en såkaldt hybrid afdeling, hvor ansatte i akutmodtagelsen assisteres af (special)læger fra øvrige afdelinger i huset. For at styrke samarbejdet med de øvrige afdelinger, er der nedsat en styregruppe bestående af cheflæge fra akutmodtagelsen, repræsentant fra direktionen samt cheflægerne for de medicinske og kirurgiske specialer, som har funktion i akutmodtagelsen. Der ud over sektionsansvarlig speciallægegruppe (SAS) til at implementere styregruppens tiltag, og SAS kan også komme med indspark til uddannelsesmiljøet. Der forventes en yderligere styrkelse af BV-funktionen i løbet af efteråret. Hospitalets nyansatte UKO har hovedfokus på at hjælpe afdelingen, og afdelingen får hjælp fra task force bestående af interne og eksterne eksperter samt specialets PKL (rapport med anbefalinger er på vej). Afdelingen samarbejder endvidere med de øvrige akutmodtagelser i Reg H vedr. en forskningsstrategi med fokus på den optimale organisering af en akutmodtagelse. Der forventes nyt inspektorbesøg i efteråret 2025. Om end afdelingen ser ud til at være i organisatorisk og uddannelsesmæssig fremgang, ønsker DDRLV fortsat at følge afdelingen, herunder modtage den kommende rapport fra den nedsatte task force, når den foreligger samt følger op på genbesøget fra inspektorerne. Der blev fra Rådets side udtrykt bekymring for afdelingens øgning af antal uddannelsessøgende ifht. sikring af tilstrækkelig supervision. Rådet følger op med fornyet status på afdelingen til december-mødet.
Fremlæggelsen og hændelsesforløbet omkring afdelingen affødte refleksion over de vilkår, som den lægelige videreuddannelse i afdelingerne står i, når uddannelsesafdelinger er en del af større strukturelle forandringer. Det koster i omorganiserings perioden potentielt på uddannelsen. I den aktuelle og kommende reformtid, fx. som følge af regionssammenlægningen, er det derfor vigtigt at have fokus på- og være proaktive omkring fastholdelse af den nødvendige kvalitet i uddannelse. Rådet pointererede her, at alle afdelinger skal leve op til deres uddannelsesforpligtelse uanset reformtider. Rådet opfordrede derfor til, at der skabes opmærksomhed omkring spørgsmålet hos hospitalsledelser, når der indledes væsentlige omlægninger af funktioner og restrukturering af afdelinger og uddannelsesmiljøer.
Efter mødets afholdelse er Sekretariatet blevet opmærksomme på kritisk indhold i prosateksten til inspektorrapport fra Klinisk Mikrobiologisk, RH, idet der er en diskrepans mellem inspektorernes scoringer "tilstrækkeligt" og de særdeles problematiske forhold, som er fremhævet i teksten. Rapporten medtages derfor til drøftelse på kommende møde til september, ligesom Sekretariatet for LVU Ø vil kontakte Rigshospitalets direktion snarest muligt.
Bilag 1: Bilag 8.1 Inspektorrapport fra rutinebesøg 30.10.2024 Lunge og infek.med NOH
Bilag 2: Bilag 8.2 Inspektorrapport fra rutinebesøg 07.11.2024 Karkir RH
Bilag 3: Bilag 8.3 Inspektorrapport fra rutinebsøg 27.10.2024 Onkologisk afd NOH
Bilag 4: Bilag 8.4 Inspektorrapport fra rutinebesøg 10.06.2024 på Klinisk Biokemisk RH
Bilag 5: Bilag 8.5 Inspektorrapport fra rutinebesøg 20.06.2024 Kardiologisk NOH
Bilag 6: Bilag 8.6 Inspektorrapport fra rutinebesøg 08. – 09.01.2025 Gyn Obs SUH ROS og NYK
Bilag 7: Bilag 8.7. Inspektorrapport rutinebesøg 11.06. 2024 Medicinsk Afd SUH Køge
Bilag 8: Bilag 8.8 Inspektorrapport fra rutinebesøg 05.09.2024 Klinisk Mikrobiologi HGH
Bilag 9: Bilag 8.9 Inspektorrapport rutinebesøg 26.11.2024 Klinisk Mikrobiologi RH
Bilag 10: Bilag 8.10 Inspektorrapport rutinebesøg 28.01.2025 Klinisk Immunologisk RH
Bilag 11: Bilag 8.11 Inspektorrapport rutinebesøg 26.10.2024 på Neurologisk NOH
Bilag 12: Bilag 8.12 Inspektorrapport rutinebesøg 13.12.2024 Ort.kir Holbæk
Bilag 13: Bilag 8.13 Inspektorrapport opfølgende besøg 13.01.2025 Gyn Obs Afd. Slagelse
Bilag 14: Bilag 8.14 Inspektorrapport opfølgende besøg 17. 01.2025 Radiologisk SLA
Bilag 15: Bilag 8.15 Status på handleplan Psykiatrien Syd
Bilag 16: Bilag 8.15b - Psykiatrien Syd Oplæg læge -psykologmøde april 25
Bilag 17: Bilag 8.15c - Psykiatrien Syd Actioncards 2024-25 handlingsbeskrivelse
Bilag 18: Bilag 8.15d - Psykiatrien Syd Udviklingsplan for videreuddannelse 2025
Bilag 19: Bilag 8.16 Status på handleplan for lægeligt uddannelsesmiljø PCK maj 2025
Bilag 20: Bilag 8.17 Inspektorrapport fra rutinebesøg Akutmodtagelsen AHH 31.maj 2024
Bilag 21: Bilag 8.18 Handlingsplan Inspektorbesøg maj 2024 Akutmodtagelsen HVH
Bilag 22: Bilag 8.19 Uddannelseslæge Akutmodtagelsen HVH 1.6.24 til 25.5.25
Bilag 23: Bilag 8.20 Handlingsplan Akutmodtagelsen HVH
1. NRLV (orientering om dagsorden for møde d. 16. juni, såfremt denne foreligger)
2. SST og STPS (orientering/status fra seneste VUSAM 26. maj 2025)
3. Høringssvar
4. Nyt fra PKL
5. Nyt fra Region Sjælland
6. Nyt fra Region Hovedstaden
7. Nyt fra Færøerne: En delegation på 18 personer fra PKL-gruppen og Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst har været på besøg på Færøerne d. 5-6. maj 2025. Besøget indeholdt PKL-besøg på medicinsk afdeling, psykiatrisk afdeling, anæstesiologisk afdeling og gynækologisk-obstetrisk afdeling og inspektorbesøg på Kirurgisk Center (i samarbejde med Sundhedsstyrelsen). Der blev holdt møder i almen medicin og med hospitalsdirektionen samt vejlederkursus/Faculty development. Delegationen har holdt opsamlingsmøde, og der planlægges med endnu et opsamlingsmøde vinter 2025. Skematiske oversigter fra de enkelte PKL-besøg samt inspektorrapporten er under udarbejdelse og sendes til Færøerne i høring. Under besøget blev uddannelseskapacitet og uddannelsesforhold vurderet mhp. grundlag for fremtidig deltagelse i lægelige videreuddannelsesforløb. Den administrative ramme for samarbejde mellem Færøerne og Danmark omkring lægelig videreuddannelse (fraset KBU) er aktuelt under forandring, og der afventes en aftale. På mødet i DRRLV vil sekretariatet sammen med PKL-repræsentant og repræsentant fra Færøerne give en kort præsentation af højdepunkter fra et vellykket besøg på Færøerne.
8. Nyt fra Sekretariatet: Sekretariatet orienterer på mødet om status for sammenlægning af regioner og relevante reformspor af betydning for lægelig videreuddannelse.
1. Dagsorden for NRLV forelå endnu ikke.
2. Nyt fra VUSAM dækkes af de øvrige orienteringspunkter.
3. Sekretariatet oplever stigende politisk bevågenhed på lægelig videreuddannelse, herunder fx fornyet interesse for tidligere høringssvar til dimensioneringsplanen. Det blev drøftet, hvordan rådet kan positionere sig og gøre lægelig videreuddannelse til en aktiv medspiller i sundhedsreformen. Flere reformspor og omstillinger er relevante for lægelig videreuddannelse og overlapper. Nogle spor har rådet selv mulighed for at styre, såsom kvalitetsdagsordenen, mens andre spor er politisk styret.
4. PKL-repræsentant oplyste, at der arbejdes på et tættere netværk og onboarding af nye PKL'er. Der efterspørges mentorordning og færdiggørelse af 'pixiebog' (håndbog/introduktionsmateriale om PKL-funktionen). PKL'erne er nysgerrige på deres rolle i sundhedsreformen, og spørger til involvering i de Sundhedsfaglige råds nylige tilbagemelding om fremtidens organisering af specialer i Øst. Kirsten Wisborg svarede, at processen er for langt til flere input, men at det vil være relevant at inddrage lægelig videreuddannelsesperspektivet i lignende fremtidige processer.
5. Region Sjælland informerede om, at Lægeuddannelsen har søgt midler fra lægedækningspuljen til deres arbejde med styrket rekruttering til almen praksis. Der afventes snarlig afklaring af, om midlerne bevilliges.
6. Regionsrådet har truffet beslutning om et nyt mor-barn center på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital under Rigshospitalets ledelse. Dette får betydning for planlægning af uddannelsesforløb i berørte specialer.
7. Kristine Lundsgaard præsenterede højdepunkter fra besøg på Færøerne. Delegationen var sammensat ud fra specialer, hvor Færøerne enten indgår i eller ønsker at indgå i uddannelsesforløb. Besøget gav en forståelse for uddannelsesmulighederne på Færøerne. Der blev identificeret et behov for at arbejde på bla. implementering af kompetencevurderinger. PKL-gruppen kan i den sammenhæng hjælpe med at understøtte udviklingen fx ved at tilbyde at holde virtuelle oplæg, og UAO'er inviteres til at deltage i uddannelsesrådsmøder. Herudover fik PKL'erne mulighed for erfaringsudveksling omkring PKL-besøg. Slides er vedlagt som bilag 6.1.
8. Kristine Lundsgaard orienterede om indholdet i Forårsaftalen af særlig betydning for lægelig videreuddannelse, se slides i bilag 6.2. Sekretariatet er i gang med at udvikle en præsentation til brug i de specialespecifikke uddannelsesråd, så alle får samme information. Kristine Lundsgaard informerede desuden om, at der er truffet beslutning om, at Sekretariatet for lægelig videreuddannelse og Lægeuddannelsen i Region Sjælland samordnes allerede fra 2026.
Højdepunkter fra præsentationen (se slides):
Vi forventer at vide noget mere konkret til næste rådsmøde med tema om introduktionsstillinger d. 2. september 2025. YL udtrykte tilfredshed med mindre fokus på forskning ved ansættelse i hoveduddannelsesforløb og foreslog, at der afsættes tid til en drøftelse af uddannelsesmæssige muligheder inden for de nye rammer på mødet til september.
Bilag 1: Bilag 6.1 Oplæg vedr. besøg på Færøerne
Bilag 2: Bilag 6.2 Forårsaftalen PP til formidling i uddannelsesråd
1. Dimensioneringsplan: Ny dimensioneringsplan for perioden 2026-2030 forventes d. 16. juni.
2. Revision af den lægelige videreuddannelse: Sekretariatet orienterer om status på mødet.
3. Status på sammenhængende uddannelsesforløb: Kort status fra Region Sjælland
4. Privathospitaler/klinikker og skærende specialer: Udgår
5. Status på KBU i Psykiatri: Dækket i tidligere punkt.
6. Status på omlægning af hoveduddannelsen i almen medicin:
Sundheds- og indenrigsministeriet har, som tidligere orienteret, besluttet at hospitalsdelen i hoveduddannelsen i almen medicin skal reduceres til 2 år mhp. at udvide uddannelsestiden i almen praksis. Fase 1 udvides med 6 mdr. til i alt 12 mdr. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med relevante parter revideret målbeskrivelsen for almen medicin. Den endelige målbeskrivelse forventes snarest, men hospitalsdelen er udmeldt. Region Hovedstaden og Region Sjælland har samarbejdet om en fælles proces og en skabelon for et fælles uddannelsesprogram for den kommende Region Østdanmark. Der er afholdt workshops i begge regioner med deltagelse af uddannelsesgivere på alle niveauer og uddannelseslæger i almen medicin. Der er nedsat en tværregional styregruppe for Øst, som på baggrund af den natioanle ramme i målbeskrivelsen og input fra workshops har besluttet følgende ramme for hoveduddannelsesforløb i almen medicin i Øst:
12 måneder intern medicinsk ansættelse Inkl. opnåelse af akutte kompetencer + kirurgiske kompetencer (mammakir, ort.kir. og kirurgi) | 4 måneder gynækolog eller pædiatri | 4 måneder pædiatri eller gynækologi | 4 måneder psykiatri |
Styregruppen har prioriteret en længerevarende ansættelse i intern medicin (jf. anbefaling i målbeskrivelsen) mhp. at styrke sammenhængen i et fragmenteret uddannelsesforløb. Der lægges derfor op til en 12 mdr. ansættelse på intern medicinske afdeling mhp. opnåelse af intern medicinske kompetencer samt akutte og kirurgiske kompetencer. Anbefalingerne fra workshops angående rækkefølgen på pædiatri og gyn-obs var ikke entydige. Styregruppen har på den baggrund vurderet, at rækkefølgen af pædiatri og gyn-obs kan alternere, hvilket øget fleksibiliteten ved sammensætning af forløb. Der var dog overvejende anbefaling om placering af psykiatri til sidst i forløbet. Skiftet til andet matrikel i den psykiatriske ansættelse placeres derfor til sidst i hospitalsforløbet. Sekretariatet har udmeldt rammen for sammensætning af hoveduddannelsesforløb ifm. workshops vedr. almen medicin i begge driftsregioner, i følgebrev til indstillinger samt i andre relevante fora.
Opnåelse af akutte og kirurgiske kompetencer kan ske ved fokuseret ophold eller ved en kombination af fokuseret ophold og funktion i akutmodtagelse/skadestue/vagtfunktion (evt. ved udlån) under den intern medicinske ansættelse afhængig af den lokale organisering.
Styregruppen lægger op til følgende foreløbige anbefalinger til tilrettelæggelse af fokuserede ophold, som vil fremå af den generelle del i uddannelsesprogrammet:
1. Dimensioneringsplanen for 2026-2030 forventes i juni. På baggrund af forårsaftalen forventes en øgning af dimensioneringsrammen særligt mhp. specialerne almen medicin, geriatri, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Se endvidere punkt 6.8.
2. Sundhedsstyrelsen er påbegyndt arbejdet med revision af den lægelige videreuddannelse. Arbejdet med specialebeskrivelser er i gang, og der planlægges spor omkring skabelon til målbeskrivelser, kompetencevurderingsmetoder og modernisering af de 7 lægeroller. Sundhedsstyrelsen vil i den forbindelse udpege eksperter inden for lægelig videreuddannelse til at indgå i arbejdet.
3. Reg SJ oplyste, at et sammenhængende uddannelsesforløb er påbegyndt i marts, et i juni, et påbegyndes i juli og to forløb opslås til besættelse november 2025. De sammenhængende uddannelsesforløb følges tæt.
4. Udgår, se dagsorden.
5. Dækket i tidligere punkt.
6. Sekretariatet orienterede kort om processen for omlægning af hoveduddannelsen i almen medicin i Øst. Dan Bruun Petersen savnede repræsentation af sygehusene (udover UKO-niveau) i styregruppen for omlægningen, hvilket tages til efterretning.
Det indstilles, at rådet tager stilling til godkendelse af lægefaglig indstilling for hhv. introduktionsstillinger i psykiatri og hoveduddannelsesforløb i almen medicin.
Der vil være en kort indledende drøftelse af, hvilke forhold rådet lægger til grund for godkendelse af uddannelsesforløb.
Lægefaglig indstilling i Psykiatri:
Lægefaglig indstilling i Almen medicin:
Lægefaglig indstilling i Psykiatri: Rådet godkendte indstillingen.
Lægefaglig indstilling i Almen medicin:
Region Hovedstaden:
Region Sjælland:
Begrundelsen herfor, var et hensyn til uddannelseskvaliteten. Rådet udtrykte bekymring for den øgede fragmentering i disse forløb, hvor uddannelseslægen skal forholde sig til flere matrikler, når der udover den psykiatriske delansættelse introduceres endnu en matrikel i den intern medicinske delansættelse. Rådet var bekymret for, at dette kan få negativ betydning for den enkelte læges trivsel og læring samt for rekruttering til forløbene. I Forårsaftalen og sundhedsreformen lægges vægt på geografisk nære og attraktive uddannelsesforløb, særligt i lægedækningstruede områder. I tråd med disse intentioner vægter Videreuddannelsesregion Øst nærhed højt i omlægningen af speciallægeuddannelsen i almen medicin. De pågældende uddannelsesforløb bryder med nærhedsprincippet. Det blev endvidere fremført, at der jf. sundhedsreformens intentioner bør fokuseres på at placere uddannelsesforløb uden for de store byer og i lægedækningstruede områder.
Rådet vil bede Region Sjælland om at revidere sammensætningen af de pågældende uddannelsesforløb på baggrund af rådets kommentarer, hvorefter det Regionale Råd vil tage fornyet stilling til godkendelse.
YL spurgte til, om processen for sammensætning af nye forløb kan planlægges bedre for at undgå parallelle mailhøringer med kort frist. Sekretariatet svarede, at dette bestræbes, men at sekretariatets medarbejdere møder en række udfordringer såsom manglende sikring af mandat i uddannelsesråd, økonomiske begrænsninger og omorganiseringer, og derfor bruger uforholdsmæssig lang tid på at færdiggøre forløbssammensætninger.
Bilag 1: Bilag 10.1.Indstilling_psykiatri_intro_2025_DRRLV_final
Bilag 2: Bilag 10.2 Indstilling i almen medicin Region H (fraset BOH)
Bilag 3: Bilag 10.3 Indstilling i almen medicin Region SJ
Mødedatoer for 2025:
Bemærk: Ift. temamødet den 2. september, så skal rådmedlemmerne fremsende ønskede vinkler på temaet om introstillinger til Sekretariatet. Deadline oplyses på mødet.
Mødedatoer for 2026:
Rådet besluttede følgende retningslinjer for mødekadencen fra 2026 og frem: 4 møder om året der afholdes den 2. mandag i marts/2. tirsdag i juni/2. onsdag i september/2. torsdag i december. Geografisk afholdes 2 af møderne i Region Sjælland og 2 møder i Region Hovedstaden. 2 møder afholdes på hospital (1 i hver region), mens de 2 øvrige møder afholdes som temamøder (1 i hver region). Til temamøderne vælges passende lokation.
Følgende datoer for 2026 er aftalt:
Det blev bemærket, at mødekadencen formentlig skal besluttes på ny fra 2027 grundet regionssammenlægningen og et muligt nyt Regionalt Råd for den fusionerede Region Østdanmark.
De aftalte møder for resterende 2025 og 2026 blev kort vendt. I forhold til temamødet den 2.september, hvor fokus er aktuelle problemstillinger omkring introduktionsstillinger, mindede Sekretariatet om, at rådsmedlemmerne skal fremsende forslag til konkrete vinkler på de aktuelle udfordringer omkring introduktionsstillinger, som kan indgå i sagsfremstillinger til mødet. Deadline for fremsendelse af ønsker til sagsfremstilling (sendes til Sekretariatet) er mandag den 30.juni 2025 kl 12:00.
Der blev spurgt til orientering fra SLØ. Kristine Lundsgaard svarede, at der vil være en strategisk drøftelse i regi af både SLØ og DRRLV til efteråret.