Bilag 1: Sund planlægning og Optima FU 08062021_Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Taget til efterretning.
Regionens kontrakt på it-systemet "Tjenestetid" udløber, og produktet tages af markedet. Tjenestetid er regionens nuværende løsning til vagtplanlægning og personalestyring. Administrationen har gennemført et udbud, som har ført til en kontraktindgåelse med Silkeborg Data om et nyt system: Optima – vores vagtplan.
Forretningsudvalget blev den 3. marts 2020 orienteret om implementering af det nye vagtplansystem. Tidsplanen for implementering har været påvirket af COVID-19 og behov for tekniske tilpasninger. Denne sag giver en kort status for implementeringen og et opdateret billede af tidsplan for udrulning, ambitionsniveau og støtteaktiviteter i regi af programmet "Sund planlægning".
Enhedschef for Sund planlægning i Center for HR og Uddannelse, Tobias Bøggild-Damkvist deltager på mødet med oplæg.
Status og tidsplan
Efter flere udsættelser på grund af COVID-19 og tekniske tilpasninger starter implementeringen af Optima – Vores vagtplan i august 2021.
Status er at:
Princippet bag implementeringen er, at der startes med det mindst komplicerede, og dernæst øges kompleksiteten efterhånden, som både implementeringskonsulenter og vagtplanlæggere får erfaring med at bruge systemet.
Udrulning 1 omfatter derfor ca. 1330 afsnit, som har en basis- eller døgnplanlægning. Det vil sige dags- og døgnafsnit, tilbud i Den Sociale Virksomhed, ambulatorier og lignende. Knap 41.000 medarbejdere, inklusiv timelønnede berøres i denne fase. Den samlede plan for udrulning 1 fremgår af vedlagte bilag.
Udrulning 2 omfatter ca. 470 afsnit med komplekse planlægningsbehov, såsom akutmodtagelser, tværgående kliniske støttefunktioner og lignende. Udrulning 2 berører ca. 17.000 medarbejdere inkl. timelønnede. Udrulning 2 starter i 1. halvår 2022 og afsluttes medio 2023. Udrulning 1 og 2 vil køre delvist parallelt.
Når systemet er fuldt implementeret, planlægges en udrulning 3 med fokus på dataanvendelse og brug af avanceret funktionalitet. Denne udrulning skal understøtte indsatsen for at sikre bedre vagtplanlægning. Det gælder fx data om ressourcer, timeforbrug, kompetencer, normtid, udækkede vagter og arbejdstidsaftaler.
Fælles ambitionsniveau
Udskiftning af et vagtplansystem er en krævende øvelse, som vil påvirke hovedparten af regionens medarbejdere. Det stiller store krav til kommunikation og oplæring, men samtidig er det også en anledning til at arbejde med de organisatoriske, kulturelle og kompetencemæssige rammer for vagtplanlægning.
Optima er valgt fordi:
Uanset disse fordele skal der en betydelig organisatorisk indsats til for at skabe en bedre vagtplanlægning og personaleressourcestyring. Der er derfor gennemført en proces med implementeringsstyregruppen for Optima, koncerndirektionen og hospitalsdirektørkredsen omkring fælles retning og ambitionsniveau.
Inddragelse af medarbejderne er vigtig for at lykkes. Derfor er de faglige organisationer repræsenteret i implementeringsstyregruppen, og ambitionsniveauet er også forankret i det regionale medarbejderudvalg (RMU).
Ambitionsniveauet danner grundlag for forankring, specielt på afdelingsledelsesniveau, samt tæt inddragelse af vagtplanlæggere og medarbejdere.
Den fælles ambition for god implementering og efterfølgende god vagtplanlægning omfatter fem hovedpunkter:
Administrationen har gennem flere år arbejdet med tiltag og projekter til at styrke det ledelsesmæssige fokus og de regionale kompetencer på vagtplanlægning. Disse aktiviteter omtales som programmet "Sund planlægning". Centralt i dette arbejde er en værktøjskasse til understøttelse af den fælles ambition. Værktøjskassen består af fem elementer:
De fem elementer er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med afdelinger på Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital samt Frederiksberg og Bispebjerg Hospital. Derudover understøttes de af konkrete dataudtræk og visualiseringer. Værktøjskassen kan anvendes uafhængigt af vagtplansystemet og kan bidrage til at styrke fokus på vagtplanlægning som disciplin og arbejdsproces.
Samlet set skal både Optima-implementeringen, den fælles ambition og Sund planlægning programmet støtte op om arbejdet med værdibaseret sundhed.
Visionen er en balanceret tilgang, som tilgodeser fire forskellige perspektiver på god vagtplanlægning:
Arbejdet med implementeringen af Optima og Sund planlægning fortsætter i henhold til udrulningsplan og ambitionsniveau.
Godkendes indstillingen, tages orienteringen om status for implementering af Optima og Sund planlægning til efterretning.
Implementering af et driftskritisk system, som understøtter regionens vagtplanlægning og styring af personaleressourcer, er forbundet med både tekniske, organisatoriske og omdømmemæssige risici.
De tekniske risici knytter sig primært til kompleksiteten. Vagtplansystemet skal understøtte knap 6000 lokalaftaler og næsten 30.000 beregningsregler til håndtering af særydelser og løn, arbejdstidsregler, overenskomster, kompetencekrav og afhængigheder mm. Dette har krævet tilpasninger og konfiguration i systemet, som har taget tid, og der er fortsat risiko på dette felt. For at håndtere dette er der gennemført omfattende test, tilpasninger og gentest for at sikre korrekt beregning og udbetaling af løn. Yderligere er ibrugtagnings- og driftstest kontraktuelt opdelt i faser, så den avancerede funktionalitet til udrulning 2 også bliver kontrolleret grundigt, før den tages i brug, og ligeledes testes systemets ydelse. Endelig er der fokus på support og oplæring med særligt fokus på opsætning, så ingen afsnit efterlades alene med et nyt system.
De organisatoriske risici knytter sig særligt til ressourcer, kompetencer og forandring af arbejdsgange og kultur i hverdagen. Implementeringsprojektet kræver, at der frigøres ressourcer til implementering både på hospitaler og virksomheder samt i Center for HR & Uddannelse. Derudover skal der afsættes tilstrækkelig tid til, at både implementeringskonsulenter og vagtplanlæggere kan lære at bruge det nye system. Manglende tid og ressourcer er en betydelig risiko. Endelig er der i dele af organisationen en oplevelse af træthed og lav tolerance over for nye it-systemer og arbejdsgange.
For at håndtere de organisatoriske risici er der gennemført et planlægnings- og forberedelsesarbejde med et bredt sæt af oplærings- og kompetencetiltag, som tilpasses de lokale driftsbehov og ressourcesituationer. Der arbejdes derudover med en fleksibel implementeringsorganisation, som gradvis kan skaleres op, og der er mulighed for at frigøre ressourcer fra bemandingsplanlægning i test og vaccineindsatsen, hvor der pt. er rekrutteret 26 nye planlæggere. I takt med at denne indsats klinger ud, kan disse personer aflaste med basisopgaver og frigøre specialister til implementeringen i 2022. Endelig er arbejdet med Sund planlægnings-programmet og det fælles ambitionsniveau et vigtigt risikoreducerende initiativ, da det giver både retning og konkrete værktøjer.
Omdømmemæssigt knytter der sig risici til medarbejdernes oplevelse af det nye system og formidling af denne i offentligheden. IT-implementeringer i sundhedsvæsenet er godt stof for kritisk journalistik. Det betyder, at flere klik i hverdagen, eller oplevelse af Sund planlægning som en skjult spareøvelse, kan give negativ opmærksomhed. For at håndtere dette er der etableret en kommunikationsplan med fokus på medarbejdernes oplevelse af konkrete forandringer og forbedringer, bl.a. baseret på erfaringer fra arbejdet med Sundhedsplatformen.
Kommunikationsplanen suppleres af en tæt og involverende dialog med de faglige organisationer samt et presseberedskab med fokus på at møde spørgsmål så faktuelt og åbent som muligt: ”Ja, enkelte funktioner i vagtplanlægningen kræver flere klik i det administrative arbejde. Dette er et bevidst valg for at gøre hverdagen nemmere for medarbejderne i klinikken” eller ”Nej, dette er ikke en spareøvelse. Sund planlægning handler om at styrke planlægning som et fag, så vi bedre kan balancere patientbehov, medarbejderønsker, kompetencer og ressourcer.”
Samlet set vurderer administrationen at risikobilledet er acceptabelt for et projekt af denne type. Vurderingen er baseret på omfanget af de konkrete risikoreducerende tiltag set i lyset af erfaringer fra implementering af Sundhedsplatformen, samt at implementeringsstyregruppen for Optima følger udviklingen tæt.
Økonomien for implementeringen består i, at hospitalerne/virksomhederne skal bidrage med i alt 35 implementeringskonsulenter i ca. fire måneder i 1. udrulning i løbet af 2021 og 2022. I udrulning 2 i 2022 og 2023 er omfanget lavere med ca. 20 implementeringskonsulenter i fire måneder. Center for HR & Uddannelse bidrager med indtil 16 implementeringskonsulenter i implementeringsperioden.
Antallet er beregnet som forholdstal for hver hospital/virksomhed, baseret på antal afsnit og planlægningsprofil. Desuden skal hospitaler/virksomheder bidrage med undervisningslokaler og forplejning i perioder, hvor eget hospital/virksomhed implementeres.
For medarbejdere med vagtplanlægningsopgaver vil det betyde, at de skal deltage i oplæring, opsætning og implementering i en periode på tre uger, hvoraf de vil være væk fra eget afsnit i maksimalt tre-fire dage. Derefter vil de modtage sidemandsoplæring fra en implementeringskonsulent i eget afsnit. Desuden vil de kunne få support via webinarer og drop-in/café med mere. Omfanget af tid til oplæring tilpasses planlægningskompleksitet og lokal organisering.
Der er ingen bevillingsøkonomi forbundet med implementeringen. Ressourcer forbundet med implementering deles mellem Center for HR & Uddannelse og hospitaler og virksomheder.
Systemomkostninger afholdes af Center for HR & Uddannelse.
Der er tilrettelagt en omfattende kommunikationsindsats for hele implementeringen, herunder løbende tilbagemeldinger til det politiske niveau.
Hovedbudskaberne er:
Fokus i kommunikationen omkring Optima er på de konkrete ændringer og forbedringer, som den enkelte medarbejder og slutbruger vil opleve. Fx mulighed for at få overblik over teams; at kunne integrere vagtplaner med en personlig kalender samt at kunne registrere ønsker og ændringer digitalt.
Fokus i Sund planlægning er rammerne for implementeringen. Det vil sige på alt det, som ligger uden om Optima: Organisering, arbejdsgange og ledelse af vagtplanlægningen. For eksempel spilleregler for fravær og bytte af vagter.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. juni 2021.
I tillæg til den løbende orientering via koncerndirektionen forelægges forretningsudvalget en detaljeret status på erfaringer fra implementering af Optima samt effekt af Sund planlægning i andet kvartal 2022 og tilsvarende i 2023.
Anne-Mette Bang Termansen / Tobias Bøggild-Damkvist
19081878
Bilag 1: Sund planlægning og Optima FU 08062021_
Bilag 2: Oplæg - Sund planlægning og Optima - FU 08062021
Miljø- og klimaudvalget anbaler over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Taget til efterretning.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. maj 2021:
Anbefalet.
Miljø- og klimaudvalget er i november 2020 og i februar 2021 blevet præsenteret for projekter og aktiviteter inden for grønne indkøb. Aktiviteterne er nedfældet i en koncernhandlingsplan under programmet for grønne og ansvarlige hospitaler; Grøn2030 (handlingsplanen er vedlagt som bilag 1). Grønne indkøb er et væsentligt indsatsområde i arbejdet med at nedbringe regionens CO2-aftryk og leve op til FN's verdensmål. Af handlingsplanen fremgår 17 aktiviteter, som skal sikre, at regionen indfrier ambitionerne inden for grønne indkøb og bæredygtig indkøbspraksis.
Der forelægges årligt en opfølgning på regionens handlingsplan for FN's verdensmål. I den seneste opfølgning på forretningsudvalgets møde den 9. marts 2021 fremgik en kort status på arbejdet med grønne indkøb, som bl.a. indgår som en af indsatserne for at nedbringe regionens samlede CO2-aftryk. Efter ønske fra forretningsudvalget er status på aktiviteterne inden for indsatsområdet grønne indkøb yderligere uddybet i denne sag.
Indkøbschef i Koncernindkøb (Center for Økonomi), Jens Brøndberg, vil holde et oplæg på mødet.
Grønne indkøb indgår som en del af regionens samlede indsats, der skal sikre den grønne omstilling i Region Hovedstaden. Regionen har derudover indsatser inden for bl.a. affald, klimarigtig kost (herunder økologi), energiforbrug, bæredygtigt byggeri (under opstart), spildevand og brugsvand, transport og FN's verdensmål.
I budgetaftalen for 2021 blev den bæredygtige indkøbspraksis prioriteret under overskriften 'Klimareduktion via grønne indkøb'. I den forbindelse blev der afsat 2 mio. kr. i 2021 og 5 mio. kr. fra 2022 og frem. Midlerne er i 2021 bl.a. brugt på at ansætte to rådgivere til grønne indkøb i Koncernindkøb, som skal understøtte projekterne fra Grøn2030 samt udviklingen af grønne krav i relevante udbudsforretninger.
Status på igangsatte projekter inden for grønne indkøb
Der er igangsat handlinger inden for de fleste af de 17 projekter fra Grøn2030 under følgende 4 hovedområder (numrene anført i parenteserne henviser til aktivitetsnummer i Grøn2030):
Administrationen er i gang med at planlægge innovationssamarbejde om udvikling og test af bæredygtige tekstiler med vores leverandører frem mod udbud i 2023 (1). På indkøbsområdet 'Kropsbårne hjælpemidler' er vi i gang med at undersøge mulighederne for at få udviklet produkter, der kan genbruges, frem for de engangsprodukter der købes i dag (6). Administrationen påbegynder at undersøge muligheder for at indgå nye forretningsmodeller, der kan forlænge levetiden af produkter f.eks. på billeddiagnostik (14).
2. Udarbejdelse af konkrete udbudskrav
Der udvikles fælles nordisk restriktionsliste til uønsket kemi i produkter og miljøkrav til emballage (5 og 7). Emballagekrav går på minimering af emballage og omstilling til mere genanvendelige materialer. Miljøkrav til emballage forventes implementeret på alle udbud fra i år. Udvalget vil blive præsenteret nærmere for dette på kommende udvalgsmøde den 24. juni 2021. Desuden er det planlagt at udvikle miljøkrav til transport ved levering (2) og udvalgte håndværkerydelser i år (8). Desuden bliver der løbende stillet miljøkrav i udvalgte udbud (13). Der er udarbejdet en handlingsplan for afskovningsfrie indkøb, så fremstilling af varer ikke leder til afskovning af f.eks. regnskov (11). Denne handlingsplan forventes implementeret over de næste måneder.
3. Omstillingsprojekter
Der er igangsat et projekt om at øge intern møbelgenbrug, således at nykøb erstattes af møbler tilgængelige i et online-katalog over genbrugsmøbler på lokale og centrale lagre (3). Herudover er konceptet Grøn Living Lab igangsat; i første omgang i samarbejde med Bornholms Hospital, hvor enkelte reduktionsinitiativer og leverandørsamarbejder bliver iværksat (15). Administrationen vurderer, at der er et stort potentiale i at samarbejde med hospitalerne om idéer og forslag til nye miljøinitiativer og er altid åben for dialog med hospitalerne. Udbredelsen af Grøn Living Lab til regionens øvrige hospitaler kommer ligeledes til at øge dette rum for dialog med klinikkerne.
Administrationen er desuden gået i gang med at se på Region Midtjyllands og NHS Englands erfaringer med at udvikle og anvende flergangsmundbind i stedet for engangsmundbind, og Region Hovedstaden deltager med de andre regioner og Miljøstyrelsen i et kommende partnerskab, der skal udvikle beslutningsværktøjer til at understøtte en overgang fra engangstekstiler til flergangstekstiler på forskellige områder (4).
Administrationen vil på baggrund af ovennævnte omstillingsprojekter bruge erfaringerne og læringerne til flere omstillingsprojekter med fokus på cirkulær økonomi, da det er afgørende ift. at få nedsat CO2-aftrykket på regionens indkøb.
4. Vidensopbygningsprojekter
I april og maj gennemgår alle medarbejdere i Koncernindkøb i Center for Økonomi en uddannelse i grønne indkøb (12). Uddannelsen er udviklet af Koncernindkøb og skræddersyet til regionernes behov, hvor bl.a. Region Midtjylland deltager. Det er en vigtig milepæl ift. i endnu højere grad at få indarbejdet grønne indkøb i Region Hovedstadens indkøbsmetode (kategoristyring). Koncernindkøb har derudover opbygget et tværregionalt samarbejde om grønne indkøb, så indsatsområder fordeles mellem regionerne, og erfaringer med succesfulde grønne udbudskrav udbredes (17).
Regionens indkøbspolitik
Herudover arbejdes der også med grønne tiltag i den daglige praksis med udgangspunkt i regionens indkøbspolitik. Samfundsansvar, etik og bæredygtighed udgør ét af indkøbspolitikkens fire pejlemærker.
Generelt har Region Hovedstaden igennem mange år fokuseret på grønne krav i udbuddene fx i forhold til at sikre relevante ’grønne’ mærker, hvor det har været muligt, samt generelle energikrav. Hovedstaden har også benyttet TCO-betragtninger (Total Cost of Ownership), hvilket vil sige, at der i produktets pris er medregnet alle omkostninger, der er forbundet med produktet i den tid, det er i brug, og fokuseret på kvalitetsprodukter med lang levetid inden for fx medico- og IT-udstyr. På udbudssiden orienterer administrationen sig generelt i, hvor man kan finde standardiserede grønne krav fx hos Energistyrelsen, hvor der, ved det netop aktuelle IT-udbud på IT-hardware med Region Sjælland, er benyttet mange krav fra anbefalinger fra Energistyrelsen.
Dertil er der arbejdet aktivt med grønne indkøb i det tidligere 'Grøn Drift og Udvikling' (GDU), som tidligere nævnt nu kaldes Grøn2030.
Den fællesregionale indsats
Regionernes indkøbsafdelinger samarbejder i forvejen meget tæt, hvad bl.a. angår fællesudbud, og i den sammenhæng er der også nedsat en 'grønne indkøbs-samarbejdsgruppe' på tværs af regionerne, som skal udnytte regionernes tværgående indkøbsvolumen til i højere grad at kunne påvirke dagsordenen for bl.a. regionernes store globale leverandører. Konkret arbejder gruppen pt. med at udarbejde nye standarder for emballagekrav, som i højere grad er godt for miljøet.
Udover tværregionalt samarbejde benytter regionen også SKI (Statens og Kommunernes Indkøbscentral) til nogle udvalgte aftaler, og SKI har ligeledes stort fokus på grønne indkøb.
Næste vigtige skridt inden for indsatsområdet grønne indkøb
Erfaringer viser, at det er meget komplekst at arbejde med monitorering af CO2-reduktion, og administrationen følger området tæt. Indsatsområdet for grønne indkøb er centralt ift. at nedbringe regionens samlede CO2-aftryk i overensstemmelse med FN's verdensmål og for at understøtte Paris-aftalen; den internationale klimaaftale. Næste skridt er derfor at finde en målemetode til bedre at være i stand til at vurdere klimaeffekten af de grønne tiltag, som gennemføres. En målemetode er også første skridt i retning af på sigt at kunne fastsætte en konkret målsætning for regionens CO2-reduktion inden for indkøbsområdet (16).
Regionens arbejde med en målemetode pågår aktuelt i et tværoffentligt samarbejde, hvor forskellige målemetoder inden for opgørelse af CO2-påvirkning undersøges. Udvalget vil blive præsenteret for arbejdet med en målemetode på et senere udvalgsmøde.
Regionen har igennem Parisaftalen forpligtet sig til at reducere sit CO2-aftryk. Regionens samlede miljøindsats inden for grønne indkøb tænkes dog i et bredere miljøperspektiv, som dækker både globale miljøpåvirkninger som klimaforandringer, men også biodiversitet (afskovning), ressourceforbrug og minimering af brugen af skadelig kemi.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget at tage den uddybende status på aktiviteterne inden for indsatsområdet grønne indkøb til efterretning.
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved at tiltræde indstillingen.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021 og forretningsudvalget den 8. juni 2021.
Jens Buch Nielsen / Rasmus Nielsen
19089617
Bilag 1: Bilag 1 - KHP 2021 for Grønne indkøb
Bilag 2: Oplæg/Præsentation - Aktiviteter vedr. grønne indkøb - FU 08062021
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Taget til efterretning.
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019. COVID-19 har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt over hele verden. Den 11. marts 2020 blev COVID-19 erklæret som pandemi af verdenssundhedsorganisationen WHO. Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret den 27. februar 2020 og i foråret oplevede Danmark første bølge af pandemien.
Danmark har gennemgået anden bølge af pandemien og balancerer nu en genåbning, der er planlagt i flere trin og sørger for, at landet undgår en tredje bølge, der igen ville sætte hospitalerne under stort pres og resultere i genindførsel af skærpede restriktioner i samfundet. Fremadrettet arbejdes med målrettede genåbninger af samfundet og så lokale nedlukninger som muligt ved smitteudbrud. Det hænger tæt sammen med en omfattende test af befolkningen og gennemførsel af vaccinationsprogrammet, som startede med første stik den 27. december 2020 i Region Hovedstaden.
Forretningsudvalget har i hele forløbet fulgt udviklingen af pandemien tæt, og regionsrådet har sikret de fornødne økonomiske rammer. På indeværende møde vil regionsrådsformanden og koncerndirektionen give en kort overordnet status på COVID-19-situationen.
Forretningsudvalget følger aktuelt COVID-19-pandemiens udvikling og hospitalernes håndtering af den som et fast dagsordenspunkt på de ordinære møder. Herudover følger udvalget månedligt opfyldelsen af patientrettigheder og indhentningen af operationer og behandlinger, som måtte udskydes under første såvel som anden bølge af pandemien. Da der i juni måned er to forretningsudvalgsmøder, vil sager om patientrettigheder og udskudt aktivitet blive behandlet på mødet den 15. juni. Forretningsudvalget har hidtil også på hvert møde fulgt op på merudgifter som følge af covid-19, og da pandemien nu er mere under kontrol, vil udvalget fremover følge op hvert kvartal.
Som supplement til nærværende status på forretningsudvalgets ordinære møder orienterer koncerndirektionen løbende på virtuelle briefs for forretningsudvalget samt Alternativet og Liberal Alliance, som ikke er faste medlemmer af udvalget. Da pandemien nu er mere under kontrol vil der efter sommerferien blive taget stilling til behovet for de løbende briefs.
Regionsrådet får frem til sommerferien ugentlige skriftlige orienteringer, der samler op på Region Hovedstadens arbejde med at håndtere pandemien. Regionen har siden pandemiens begyndelse haft en kriseledelse, som afhængigt af pandemiens fase har holdt daglige eller ugentlige møder for at sikre den fortsatte håndtering af pandemien. Region Hovedstaden fortsætter den intensive indsats omkring test og vaccination af befolkningen i tæt samarbejde mellem region, kommuner og stat.
På indeværende møde vil regionsrådsformanden og koncerndirektionen give en kort mundtlig status på den aktuelle smitteudvikling og Region Hovedstadens arbejde med at håndtere COVID-19.
Tiltrædes indstillingen tages den mundtlige status til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. juni 2021.
Jens Gordon Clausen / Karen Lisbeth Trabolt
20024959
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Orientering taget til efterretning.
Indstillingspunkt 1 anbefalet.
Administrationen fik på regionsrådets møde den 20. april 2021 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen har en økonomisk ramme på 2,5 mia. kr. og udløber den 31. august 2021. Da næste orientering forventes på mødet den 14. september 2021 indeholder denne sagsfremstilling en anmodning om forlængelse af bemyndigelsen.
Bemyndigelsen er givet i forlængelse af den første bemyndigelse, som blev godkendt på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020.
Forretningsudvalget modtager kvartalsvis orientering om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.
Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter, hvor udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter.
De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet medio april. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 1. juni 2021. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.
Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:
Redegørelsen viser disponerede udgifter, hvor varerne ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende. Fokus på disponerede udgifter medfører også, at opgørelsen ikke kan sammenlignes med andre opgørelser vedr. regnskab eller likviditet. Region Hovedstaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.
Bemyndigelse
Den nuværende bemyndigelse udløber den 31. august 2021. Da næste orientering først forventes forelagt samtidigt med regionens økonomirapporter på forretningsudvalget den 14. september 2021 anbefaler administrationen derfor, at forlænge bemyndigelsen til den 30. september 2021. Dermed er der mulighed for at justere bemyndigelsen efter behov ved næste almindelige orientering. Administrationen ser ikke behov for at øge den økonomiske ramme for bemyndigelsen på nuværende tidspunkt.
Nationale udgifter
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr mv. på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer ansvar for etablering og drift af testcentre og vaccinationsprogram i Region Hovedstaden. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.
Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.
Tabel 1: Nationale merudgifter 2021 vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 1. juni 2021
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter i 2021 for i alt ca. 1.466 mio. kr. Ved orientering af forretningsudvalget 11. maj 2021 udgjorde udgifterne 1.320 mio. kr.
Testcenter Danmark
I forhold til sidste opgørelse dækker udgiften nu yderligere en måned (januar til april).
Vaccinationsindsats
I forhold til sidste opgørelse dækker udgiften nu yderligere en måned (januar til april).
Finansiering
Regionen modtager refusion fra staten i takt med, at de disponerede udgifter faktisk afholdes/betales. Der er foreløbigt modtaget i alt 3,1 mia. kr. via refusioner i 2020 og 2021. Det er aftalt med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at regionen fremover får refunderet de afholdte udgifter månedligt i den efterfølgende måned efter, at regionen har afholdt udgifterne, for at undgå unødig belastning af regionens likviditet.
Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19
Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.
Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. minimering af planlagte operationer og behandling for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er også renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.
Der er etableret klinikker til behandling af senfølger efter COVID-19 på regionens akuthospitaler, men udgifterne til disse er endnu ikke opgjort og fremgår derfor ikke af opgørelsen.
Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.
Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter 2021 (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 1. juni 2021
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter i 2021 for i alt 627 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 11. maj 2021 var der registreret udgifter for 539 mio. kr.
Dispositionerne i 2021 er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne.
Seneste indberetning fra virksomhederne er sket pr. 28. maj, og der ses især stigende udgifter vedr. løn, testudstyr og drift samt andet. Sidstnævnte er specificeret i bilag.
Det negative forbrug vedr. værnemidler skyldes fradrag vedr. værnemidler som er opgjort som nationale udgifter (tabel 1). Udgifter og fradrag er ikke opgjort samtidigt, og det kan medføre et midlertidigt negativt forbrug.
Finansiering
Den statslige refusion vedr. regionens udgifter i 2020 og 2021 forventes afklaret i forbindelse med økonomiaftalen for 2022, som drøftes i sommeren 2021.
Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.
Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har dels oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder af værnemidler m.v.. Regionen har derfor et fortsat fokus på forsyningssikkerhed og et øget lager af værnemidler og testvarer. På mange områder er der en højere sikkerhed internt end det tidligere har været tilfældet. Derfor er der ikke samme behov for at handle hurtigt på alle områder, men fortsat lejlighedsvist krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor, i enkeltstående tilfælde, vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.
Region Hovedstaden forventer at staten dækker alle netto-merudgifter som følge af COVID-19, efter principper der svarer til kompensationen for udgifterne i 2020.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20025643
Bilag 1: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.
2. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 133 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner.
Herudover er regionens budgetreserve på 100 mio. kr. fortsat intakt.
Det forudsættes, at regionen får fuld statslig finansiering af merudgifterne som følge af COVID-19. Prognosen er opgjort inklusive de dispositioner, der blev besluttet af regionsrådet i forbindelse med 1. økonomirapport 2021.
Ændringerne siden 1. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel.
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at prognosen er justeret med netto 22 mio. kr. siden 1. økonomirapport.
De væsentligste ændringer på prognosen er:
I 2021 forventes en vækst i medicinudgifterne på omkring 120 mio. kr. svarende til forudsætningen i forbindelse med budgetlægningen. Dvs. der forventes balance i forhold til det afsatte beløb på sundhedsområdets fælleskonto. Ved 1. økonomirapport var aktivitetsniveauet fortsat præget af COVID-19 og der blev forventet et mindreforbrug på ca. 40 mio. kr. I de seneste måneder ses en vækst i udgifterne til medicin, og det må ventes yderligere vækst, efterhånden som aktivitetsniveauet på hospitalerne øges.
Der var i 2020 ingen vækst i behandlingssærydelser på Rigshospitalet som følge af lavere aktivitet, hvilket indebærer et mindreforbrug på kontoen på 28 mio. kr. Den foreløbige vurdering er, at der fortsat er et lavt forbrug af implantater mv, hvilket øger det forventede mindreforbrug til 40 mio. kr. i 2021. Forbruget afhænger af aktivitetsudviklingen, og der vil fortsat være opmærksomhed på området.
Der er i 2021 budgetteret med indtægter på 123,3 mio. kr. fra kommunerne for færdigbehandlede patienter, samt betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning.
Der er foretaget afregning for fire måneder af 2021. På det grundlag forventes mindreindtægter for ca. 35,0 mio. kr., hvilket er en forværring på 14 mio. kr. ift. 1. økonomirapport.
Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.
COVID-19
Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi. Forretningsudvalget orienteres kvartalsvist om disponerede udgifter.
Region Hovedstaden varetager nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af testcentre m.v. De samlede nationalt disponerede udgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 1,5 mia. kr.
Region Hovedstaden kompenseres fuldt ud for disse udlæg.
Herudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. De regionale netto merudgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 600 mio. kr.
Prognosen for 2021 forudsætter fuld finansiering af alle regionens netto merudgifter vedr. COVID-19. Økonomirapportens prognose vedrører således almindelige afvigelser vedr. blandt andet medicintilskud på praksisområdet og tidsforskydning af leasing-anskaffelser m.v., som ikke er relateret til COVID-19.
Nye dispositioner
På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 28. maj 2021 foreslås følgende indsatser:
Endvidere foreslås det at 194,6 mio. kr., som blev reserveret i forbindelse med 1. økonomirapport 2021, disponeres endeligt til indfrielse af leasinggæld med henblik på lettelse af udgiftspresset i de kommende år.
Dispositionerne er i overensstemmelse med vanlig praksis i Region Hovedstaden. Formålet er at aflaste kommende års budgetter og at understøtte regionens hospitaler ved indflytning i kvalitetsfondsbyggerierne.
Hospitaler og psykiatri
Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne.
Administrationen forventer foreløbig, at hospitalernes overførsel fra 2021 til 2022 bliver på niveau med tidligere år. Dette er dog behæftet med væsentlig usikkerhed, da overførslerne fra 2020 til 2021 har været større end normalt. Administrationen er i løbende dialog med regionens virksomheder med henblik på at konsolidere regionens samlede økonomi.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
På social- og specialundervisningsområdet forventes overholdelse af budgettet.
Vedrørende regional udvikling forventes et mindreforbrug på ca. 13,5 mio. kr. Det skyldes primært tidsforskydninger som følge af COVID-19 ift. oprensningsprojekter på miljøområdet.
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Det forudsættes at Region Hovedstaden opnår fuld finansiering.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.
Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig under forudsætning af:
Den gennemsnitlige likviditet beregnet efter kassekreditreglen skønnes til godt 3,1 mia. kr. og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler knap 2,1 mia. kr. svarende til niveauet i regnskab 2020.
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2021. Finansministeriet har meddelt, at udgifter, der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, er undtaget fra udgiftsloftet.
Regionens aktuelle råderum i forhold til udgiftsloftet udgør ca. 334 mio. kr. Dette er opgjort inkl. de dispositioner der er beskrevet ovenfor i afsnittet "Nye dispositioner" og excl. udgifter som følge af COVID-19 m.m.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2021 med ca. 150 mio. kr.
Godkendes indstillingens pkt. 1, afsættes der 5,8 mio. kr. udredning af brystkræft via kunstig intelligens.
Godkendes indstillingens pkt. 2 tilføres Amager og Hvidovre Hospital 40 mio. kr. til forberedelse af indflytning i nyt hospitalsbyggeri.
Godkendes indstillingens pkt. 3, anvendes 194,6 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld. Regionsrådet reserverede disse midler til formålet i forbindelse med 1. økonomirapport 2021.
Godkendes indstillingens pkt. 4, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Administrationen ønsker at fremhæve følgende risici:
COVID-19
Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.
Udgangspunktet for de kompensationer som regionerne modtager for deres COVID-19 relaterede udgifter tager afsæt i økonomiaftalen for 2021, hvor regeringen tilkendegav, at der tages de fornødne skridt for at sikre finansiering til indsatserne i forhold til pandemien.
I forhold til de nationale indsatser blev regionen tilført 1,8 mia. kr. i sommeren 2020 samt yderligere 1,0 mia. kr. i december 2020. I 2021 har Region Hovedstaden foreløbig modtaget 311,9 mio. kr. i maj måned.
De regionale udgifter vedr. 2020 forventes kompenseret med i alt 1,0 mia. kr. - udgifterne vedr. 2021 vil indgå i drøftelserne vedr. økonomiaftale 2022 til sommer.
Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner
De mellemregionale indtægter forventes foreløbig at være i balance, men der er væsentlig usikkerhed på området.
Der er udarbejdet en kalkule for regionens samlede aktivitet (behandling af egne og fremmede patienter) på baggrund 1. kvartal. Kalkulen viser mindreaktivitet i januar på ca. 16 pct., men der ses stigende aktivitet i februar og marts. En årsprognose på baggrund af marts måned viser en forventet mindreaktivitet på ca. 8 pct. i forhold til aktivitetsbudgettet.
Det forventes, at indsatsen i forhold til pukkelafvikling af ventelister vil øge aktiviteten yderligere. Fortsat reduktion af smittepres fra COVID-19 kan også bidrage positivt til regionens aktivitet. På den baggrund forventer hospitalerne at indhente mindreaktiviteten og opnå balance.
Den samlede aktivitet kan ikke oversættes direkte til mellemregionale indtægter / behandling af patienter fra andre regioner, men der ses ofte et vist sammenfald i udviklingen. Administrationen følger udviklingen i de mellemregionale indtægter tæt.
Nærhedsfinansiering
I 2020 blev nærhedsfinansieringen ikke effektueret grundet COVID-19 og manglende adgang til patientdata som følge af overgangen til LPR3. Det er endnu ikke afklaret om ordningen evt. suspenderes i 2021.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Initiativerne under "Nye dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 3. økonomirapport 2021.
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2021 og 2022 i bilag 2.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
21022850
Bilag 1: 2. økonomirapport 2021 - Bilag 1 - Sammenfatning og bevillingsområder
Bilag 2: 2. økonomirapport 2021 - Bilag 2 - Bevillingsændringer m.v.
Bilag 3: 2. økonomirapport 2021 - Bilag 3 - Forventet aktivitetsniveau
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.
I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab for 2020 til godkendelse.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.
Amgros I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. Amgros´ primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler og tillige indkøbe høreapparater og medicinske udstyr på vegne af regionerne.
Regnskabsresultatet viser, at der er et driftsoverskud på 72,4 mio. kr., hvilket er lavere end i 2019, hvor det var på 77,6 mio. kr. Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2020 og foreslår, at 42,6 mio. kr. af overskuddet udloddes til interessenterne. Region Hovedstadens andel af overskuddet udgør 15,5 mio. kr. Bestyrelsen har endvidere besluttet at styrke likviditeten med en hensættelse af 25,5 mio. kr. på indskudskapitalen. Dette betyder at Region Hovedstadens indskudskapital i Amgros I/S er forhøjet med 9,3 mio. kr. Det bemærkes, at der ikke foreslås henlæggelse til den "Uafhængige forskningspulje", som det har været tilfældet ved tidligere år. Udlodningen af et overskud på 15,5 mio. kr. til Region Hovedstaden i 2020 er 20,4 mio. kr. lavere end den forventede indtægt på 35,9 mio. kr., som er afsat i regionens budget i 2021.
I 2020 havde Amgros I/S en samlet omsætning på ca. 9,4 mia. kr., hvoraf omsætning af lægemidler udgør 9,2 mia. kr., og omsætning af høreapparater udgør 155 mio. kr. Den samlede omsætning er steget med 4,4 % i forhold til 2019. Der ses en stigning i de indkøbte mængder DDD (Definerede Døgn Doser) på ca. 2%, hvilket samlet set tyder på, at omsætninger i kr. stiger mere end de indkøbte mængder, idet der købes varer med en gennemsnitlig højere pris pr. DDD end sidste år.
Der ses udsving i indkøbene pr. måned i 2020, hvilket kan henføres til sygehusenes aktivitet, som har været påvirket af Covid-19 situationen.
I 2020 havde de 30 mest udgiftstunge lægemidler en omsætning på cirka 4,2 mia. kr., hvilket er en stigning på cirka 8 % i forhold til 2019. De 30 mest udgiftstunge lægemidler udgør tilsammen 45 % af Amgros’ samlede omsætning. Det mest udgiftstunge lægemiddel er Darzalex, som bruges til behandling af knoglemarvskræft.
Omsætningen til kræftlægemidler er samlet steget med 6 procent fra 2019 til 2020. Kræftlægemidler udgør 60 procent af den totale lægemiddelomsætning, der indkøbes via Amgros. Lægemidlerne Keytruda (til immunterapi) og Darzalex bidrager især til væksten i omsætningen, idet der har været et merforbrug på henholdsvis 92 mio. kr. og 86 mio.kr. Derudover har lægemidlet Revlimid (til behandling af knoglemarvskræft), Xtandi (til prostatacancer), Imbruvica (til behandling af bl.a. kronisk lymfatisk leukæmi), Opdivo (til immunterapi) og Ocrevus (til multipel sclerose) samlet bidraget til en stor vækst i omsætningen i 2020.
Der er sket prisstigninger i forbindelse med udbud af immunglobuliner, som trådte i kraft 1. april 2020, samt udgifter til indkøb af lægemidler til behandling af Covid-19.
Omsætningen til lægemidler til behandling af cystisk fibrose, samt Nucula til behandling af svært Astma er steget.
Til sidst, bemærkes det, at der er kommet et nyt lægemiddel til behandling af især unge mennesker med sjælden øjensygdom. Der er i alt brugt 25 millioner kroner af omsætningen i 2020 på det nye lægemiddel. Derimod er omsætningen faldet i forbindelse med lægemiddel Eylea (til behandling af bl.a. våd AMD som er en øjensygdom, der gradvist medfører nedsat syn) i forhold til 2019. Dette skyldes, at flere regioner har implementeret lokal deling af Eylea hætteglas til sprøjter på sygehusapoteket. Dette har medført en bedre udnyttelse af lægemiddelet i et hætteglas, hvilket har medført en væsentlig besparelse.
Amgros har igangsat et pilotprojekt, der har haft til formål, at afdække, analysere og vurdere hvilke mulige miljøkrav der kan opstilles til ex. emballage i forbindelse med udbud af lægemidler. De nye miljøkrav vil blive afprøvet ved et pilotudbud i 2021.
Særlig i forhold til håndtering af Covid-19:
I marts 2020 fik Amgros til opgave, på vegne af Lægemiddelstyrelsen, at opbygge et nationalt sikkerhedslager af lægemidler til brug på sygehusene, for at undgå mangel på kritiske lægemidler på sygehusene. For at sikre forsyningen af lægemidler, har Amgros i samarbejde med kliniske farmakologer fra alle 5 regionerne, de 8 sygehusapoteker og lægemiddelstyrelsen udvalgt lægemidler, som Amgros skulle indkøbe til nødlageret.
Herved har man sikret hospitalernes tilgængelighed af de basale, såvel som kritiske lægemidler til behandling af patienter indlagt med Covid-19. Amgros vil fortsat, sammen med sygehusapotekerne sikre, at der er forsyning af lægemidler til de danske hospitaler, og at der er en høj grad af forsyningssikkerhed.
Som følge af at Amgros nu også er blevet lagerførende og dermed har bundet en del af likviditeten i lagervarer, er der behov for at styrke likviditeten, hvorfor en del af overskuddet i 2020 anvendes til styrkelse af kapitalen.
I forbindelse med håndteringen af Covid-19 krisen har det været nødvendigt for Amgros at udvikle et nyt elektronisk ressourcestyrings-program (et såkaldt ERP forretningssystem); AMFOS, som skal sikre en samkøring af Amgros´ logistik og økonomispor.
Udlodning af overskuddet:
Af det samlede overskud i 2020 på 72,4 mio. kr. har bestyrelsen foreslået, at der udloddes 42,6 mio. kr. til interessenterne, mens 4,3 mio. kr. anvendes til en lovpligtig reserve for udviklingsomkostninger og at 25,5 mio. kr. indsættes på interessenternes indskudskonti.
Nedenstående oversigt viser udlodning af overskud og forøgelse af interessenternes indskudskonti:
Udlodning af overskud fra Amgros I/S (alle tal i mio. kr.) |
|
| |||
Sygehusapotek | Omsætning | Omsætning | Udlodning |
| Hensat andel |
Region Nordjylland | 766,0 | 8,31 | 3,5 |
| 2,1 |
Region Midtjylland | 2.139,0 | 23,21 | 9,9 |
| 5,9 |
Region Syddanmark | 1.982,7 | 21,52 | 9,2 |
| 5,5 |
Region Sjælland | 961,8 | 10,44 | 4,4 |
| 2,7 |
Region Hovedstaden | 3.365,6 | 36,52 | 15,5 |
| 9,3 |
Samlet lægemiddelomsætning i Amgros i kr. | 9.215,2 | 100,00 | 42,6 |
| 25,5 |
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2020 vedrørende lægemidler udgør 36,52 %, hvilket svarer til 15,5 mio. kr.
Efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab, kan Amgros I/S gennemføre udlodningen af overskuddet.
Region Hovedstaden andel af udlodningen udgør 15,5 mio. kr.
I regionens budget for 2021 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 35,9 mio. kr., hvorfor regionen i 2021 vil få et tab på 20,4 mio. kr., som vil blive indarbejdet i 3. økonomirapport 2021.
Amgros I/S orienteres om beslutningen via mail.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
21030303
Bilag 1: Årsrapport 2020 underskrevet
Bilag 2: Udbytteberegning til ejere 2020
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Taget til efterretning.
Region Hovedstaden og Region Sjælland gennemførte fra den 16. april til den 2. maj 2021 en brugertilfredshedsundersøgelse af Sundhedsplatformen (’brugerundersøgelse’).
Brugerundersøgelsen har til formål at afdække brugernes tilfredshed med og oplevelse af systemet og bidrage til den videre udvikling og tilpasning af Sundhedsplatformen. Brugerundersøgelsen blev senest gennemført i efteråret 2019.
Rapport med de overordnede resultater af brugerundersøgelsen er vedlagt som bilag 1. Rapporten er desuden udsendt til regionsrådet den 21. maj 2021. Herunder gives et resumé af de overordnede resultater:
Samlet tilfredshed med Sundhedsplatformen
Resultater for specialer
Prioriterede forbedringsområder
De funktionsområder i Sundhedsplatformen, som flest respondenter peger på kan forbedres, er
Disse tre områder er de samme, som respondenterne pegede på kunne forbedres i brugerundersøgelsen i 2019. Andelen af respondententer, som mener, at disse områder kan forbedres, er dog mindre.
Samtidig er det områder, som der allerede arbejdes med i de fokusområder, som er nedsat for Sundhedsplatformen, hvor en række klinikere er udpeget til at udvikle områderne i tæt samarbejde med It-personale. Det er derfor områder, hvor klinikerne løbende kan forvente, at brugervenligheden forbedres.
Fakta om brugerundersøgelsen
Alle brugere af Sundhedsplatformen i begge regioner har været inviteret til at besvare undersøgelsen, der har taget udgangspunkt i samme spørgeramme, som blev anvendt ved brugerundersøgelsen i 2019.
Ud af 49.862 adspurgte brugere på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland har 14.628 af brugerne svaret på brugerundersøgelsen. Det giver en svarprocent på 29 pct. Opgjort på faggrupper, køn, alder og virksomheder vurderes brugerundersøgelsen at være repræsentativ for det samlede antal brugere af Sundhedsplatformen. Interessen for at deltage i brugerundersøgelsen har været på et lavere niveau end ved den forrige undersøgelse i 2019, hvor svarprocenten var på 40 pct.
Det er Center for Patientinddragelse, CPI (tidligere KOPA, Kompetencecenter for Patientoplevelser) i Region Hovedstaden, der har stået for den praktiske gennemførelse af brugerundersøgelsen i begge regioner, og som efterfølgende har udarbejdet en rapport med de overordnede resultater af brugerundersøgelsen, som er vedlagt som bilag. CPI har desuden udarbejdet yderligere en række rapporter med mere detaljerede resultater om faggrupper, specialer og afdelinger, som bl.a. er blevet behandlet i hospitalsdirektørkredsen.
Resultaterne af brugerundersøgelsen blev forelagt budgetforligskredsen den 28. maj 2021, ligesom SP Dialogforum blev præsenteret for resultaterne på møde den 31. maj 2021.
Forretningsudvalget i Region Sjælland har behandlet en tilsvarende sag på deres møde den 25. maj 2021.
Godkendes indstillingen, tages resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen af Sundhedsplatformen 2021 til efterretning.
Resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen er offentliggjort den 21. maj 2021, blandt andet til medarbejderne på regionens intranet og via pressemeddelelse.
Sagen forelægges foretningsudvalget den 8. juni 2021.
Torben Dalgaard / Kim Weber
20057053.
Bilag 1: SP-brugerundersøgelse 2021 Overordnede resultater
Bilag 2: Notat om brugertilfredshedsmåling af SP mv.
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. maj 2021:
Leila Lindén (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget blev den 20. november 2018 orienteret om, at der er indført en ny fælles metode til rapportering af responstider for akutte ambulancekørsler på tværs af regionerne. Den fælles rapporteringsmetode betyder, at responstider for A-kørsler (kørsler med udrykning ved formodet akut og livstruende tilstand) rapporteres som andelen, der er fremme indenfor 5, 10 og 15 minutter. Det fremgik af sagen fra november 2018, at sundhedsudvalget ville blive forelagt forslag til tilpasning af det nuværende regionale politisk fastlagte servicemål for A-kørsler med udgangspunkt i den nationale rapportering. Regionen har afventet en endelig tværregional afklaring af opgørelsesmetoden, som sikrer sammenlignelighed på tværs. Regionerne blev enige om denne ultimo 2019 med virkning fra 2020 I regi af Danske Regioner er det efterfølgende besluttet også at lave en ensartet rapportering af responstiderne for B-kørsler, der omfatter akutte kørsler, som ikke umiddelbart er vurderet til at være livs- og førlighedstruende sygdom/skade. Responstiderne for B-kørsler rapporteres ud fra, hvor stor en andel af kørslerne, der er fremme inden for 30 minutter.
Region Hovedstaden har i dag et politisk fastsat servicemål om, at 90 procent af A-kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter og et administrativt fastsat servicemål om, at 90 procent af B-kørslerne skal være fremme inden for 25 minutter. Regionen har desuden administrative servicemål for C- og D-kørsler om, at 90 procent skal være fremme inden for to timer. C-kørsler omfatter ikke-hastende ambulanceopgaver og planlagte transportopgaver. D-kørsler omfatter liggende transporter, der ikke kræver behandling eller medicinsk overvågning. Disse kørsler afvikles i de fleste tilfælde af liggende sygetransporter, og kun af ambulancer ved ledig kapacitet. Alle servicemålene gælder for regionen samlet set på årsbasis.
Fælles og sammenlignelig national opgørelsesmetode
Indtil 2020 har regionernes politiske mål for responstider og metode for opgørelse af responstiderne ikke være ensartet, hvilket har vanskeliggjort en direkte sammenligning på tværs af regionerne. I 2019 blev de fem regioner derfor enige om en fælles metode til at opgøre responstiden, som både er gældende for A- og B-kørsler pr. 2020. Den fælles metode er defineret på følgende måde:
Den fælles nationale rapporteringsmetode for responstider udspringer fra økonomiaftalen for 2019 mellem Regeringen og Danske Regioner. I denne fremgik et ønske om større gennemsigtighed i forhold til service i den akutte sundhedsindsats på tværs af landet. Danske Regioner har på den baggrund fra 3. kvartal 2018 og frem offentliggjort responstiderne på A-kørsler kvartalsvist ud fra en ensartet rapporteringsmetode. Sundhedsudvalget i Danske Regioner har i 2020 godkendt, at der fremadrettet også bliver opgjort ensartede responstider for B-kørsler.
Administrationens forslag til konverterede servicemål
Det er i regi af Danske Regioner besluttet, at det fortsat er de enkelte regioner, der fastlægger lokale servicemål for responstiderne. For at undgå forskellige rapporteringsmetoder har administrationen undersøgt, hvordan der kan ske en konvertering af regionens nuværende politiske servicemål for A-kørsler til den nationale rapporteringsmetode. Administrationen vurderer, at det samtidig er relevant at konvertere det administrative fastlage servicemål for B-kørsler til den nationale rapporteringsmetode, men at det ikke relevant at ændre på de administrative servicemål for C- og D-kørsler.
Servicemål for A-kørsler:
Administrationen anbefaler, at:
En konvertering af regionens nuværende politiske servicemål for responstider for A-kørsler vil gøre, at det er direkte sammenligneligt med den fælles nationale rapporteringsmetode. Administrationen foreslår, at der bibeholdes ét servicemål på trods af, at responstiderne nationalt opgøres ud fra andel A-kørsler, der er fremme inden for hhv. 5, 10 og 15 minutter. De konverterede servicemål foreslås som hidtil at gælde for regionen samlet set på årsbasis, og andelen af kørsler, som er fremme inden for 5 og 10 minutter, vil blive anvendt til benchmarking
Servicemål for B-kørsler:
Administrationen anbefaler, at:
Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssig at konvertere det administrative servicemål for B-kørsler til den nationale rapporteringsmetode. Udgangspunktet for forslaget til konvertering er, at borgerne i regionen fremadrettet kan forvente det samme serviceniveau. Samtidig er udgangspunktet, at tilpasningen ikke medfører øgede omkostninger til ambulanceberedskaber på grund af et øget ambitionsniveau/serviceniveau. Det bemærkes, at regionen i dag opfylder det politiske servicemål for A-kørsler, men at det administrative servicemål for B-kørsler ikke kan opfyldes i dag.
Konverteringen fra de gamle mål til de nye mål er en direkte konvertering og derfor udtryk for et uændret ambitionsniveau. Dette betyder, at de nye mål for A-kørsler fortsat vil være opfyldt, og at de nye mål for B-kørsler uændret ikke vil være opfyldt.
Administrationen har undersøgt de øvrige regioners hjemmesider og kan på den baggrund konstatere, at det ikke er alle regioner, der (endnu) har konverteret deres servicemål ift. den nationale rapporterings- og opgørelsesmetode. Der er således fortsat forskellige servicemål og opgørelsesmetoder på tværs af regionerne. I bilag 1 har administrationen præsenteret de øvrige regioners servicemål, som de fremgår af de respektive regioners hjemmesider. Administrationen har ikke undersøgt, om de øvrige regioner har planer om at konvertere deres servicemål for responstider til den nationale rapporterings- og opgørelsesmetode. Det fremgår dog af Region Syddanmarks hjemmeside, at de har konverteret deres rapporteringsmetode for de politiske servicemål for A- og B-kørsler i forhold til den nationale rapporteringsmetode. I Region Syddanmark er servicemålet for A-kørsler, at 95 procent skal være fremme inden for 15 minutter, og servicemålet for B-kørsler er, at 90 procent skal være fremme inden for 30 minutter. https://www.regionsyddanmark.dk/wm515376
Administrationen har ikke estimeret merudgifterne forbundet med at hæve ambitionsniveauet for Region Hovedstadens servicemål fx til 95 procent inden for 15 minutter for A-kørsler og 95 procent indenfor 30 minutter for B-kørsler. Det bemærkes, at regionen på nuværende tidspunkt ikke overholder det eksisterende servicemål for B-kørsler.
Opmærksomhedspunkter vedrørende opgørelsesmetoden for responstider
Der har hidtil været to afvigelser imellem Region Hovedstadens egen opgørelse af responstid for A- og B-kørsler og indrapporteringer til Danske Regioner til brug for den fællesregionale opgørelse. Disse vedrører, at der i Region Hovedstaden hidtil er målt på ambulancer, som det fremgår af bekendtgørelse nr. 971 om planlægning af sundhedsberedskabet (§4, stk. 4), og ikke første professionelle præhospitale bil (fx akutlægebil) som i den nationale opgørelsesmetode. Derudover har responstiderne i Region Hovedstaden kun været regnet ud fra 1-1-2 opkald og ikke alle opkald på Regionens Vagtcentral, som indgår i den nationale metode.
I forbindelse med konvertering af Region Hovedstadens mål for A- og B-kørsler vurderer administrationen, at det er hensigtsmæssigt at overgå fuldt ud til den fælles opgørelsesmetode, da ambitionen netop er at koble regionens servicemål til den nationale måde at rapportere responstider. Ændringen forventes ikke at påvirke responstiderne for A-kørsler, men det kan have en mindre negativ effekt på den opgjorte responstid for B-kørsler som følge af de metodiske ændringer, jf. ovenfor.
Hvis indstillingen tiltrædes vil det politiske servicemål for A-kørsler blive ændret.
Det er administrationens vurdering, at konverteringen af servicemålet for A-kørsler hverken medfører en ændring i serviceniveauet for patienterne eller medfører risiko for øgede udgifter eller ændringer i de faglige forhold ved ambulancekørsel i regionen.
Administrationen vurderer ikke, at der økonomiske konsekvenser ved tiltrædelse af indstillingen.
Der planlægges ikke en kommunikationsindsats ifm. sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. maj 2021, forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Anne Skriver Andersen / Nicolai Gottlieb
21017230.
Bilag 1: Bilag - Servicemål i de øvrige regioner
Bilag 2: Notat om responstider for ambulancekørsler
Bilag 3: A-kørsler 95% inden for 15 min
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.
På mødet den 8. december 2020 anbefalede forretningsudvalget, at regionsrådet godkendte administrationens opfølgning på budgetinitiativer 2021 (vedlagt som bilag) - inklusiv tidsplan, ansvarligt politisk udvalg og forsinkelser fra budget 2018, 2019 og 2020. Regionsrådet tog senest status på budgetinitiativerne for 2021 til efterretning på mødet i marts og blev samtidig lovet en opdateret status på budgetinitiativerne 2021 ultimo 2. kvartal 2021. Den opdaterede status er vedhæftet som bilag 1.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.
Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning
En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2021 kræver nærmere politisk stillingtagen inden de implementeres. Nærværende sag vil belyse tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2021, og som kræver efterfølgende politisk behandling. Samtidig følger sagen kort op på de initiativer, der ikke kræver efterfølgende politisk behandling. Endelig vil enkelte initiativer fra tidligere budgetaftaler, der er udskudt eller forsinkede, blive belyst.
Oversigten over budgetinitiativerne (bilag 1) indeholder for hvert initiativ en angivelse af,
Den videre behandling af sagen vil tilrettelægges i det pågældende udvalg. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, hvor sagen starter - herefter vil sagen, alt afhængig af dens karakter, gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Sagerne er udover opdelingen i politiske udvalg også koblet op på de hovedområder, som budgetaftalen sætter retning for. Disse områder følges i lighed med de fem fokusområder præsenteret i budgetaftale 2020 tæt af de politiske udvalg. Forretningsudvalget følger f.eks. særskilt området digitalisering, mens det nære og sammenhængende sundhedsvæsen udvikles og følges i flere udvalg.
Initiativer til igangsættelse uden yderligere politisk behandling
Budgetaftalen indeholder derudover en række initiativer, som kan implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. De er angivet i vedlagte bilag.
Det skal bemærkes, at sager fordelt på et specifikt udvalg godt kan være relevant for et eller flere andre udvalg. I givet fald forventes sagerne at køre parallelt i de stående udvalg og afhængig af sagens art gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Administrationen vil fortsætte arbejdet med budgetinitiativerne og forelægge en ny status for forretningsudvalget og regionsrådet ultimo 3. kvartal 2021.
Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for vedhæftede initiativer vil være gældende.
Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8.juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Jens Buch Nielsen / Mads Thunø Dupont
20072224
Bilag 1: Opfølgning på initiativer 2021
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Forretningsudvalget indstiller følgende fem budgetinitiativer for 2022-2025 med henblik på, at de indgår i regionsrådets budgetforhandlinger for 2022:
1) Forslag som understøtter udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
3) Øget udlicitering, 10) Større fokus på offentligt-privat samarbejde og 12) Brug af fleksibilitet i udbudsregler som et samlet forslag
4) Fjernarbejdspladser for ansatte på regionsgården
6) Systematisk supervision af personalet i Regionens Vagtcentral samt ambulancepersonale og akutlæger i Regionens ambulancetjeneste
7) Bornholm som Digital Ø - videreudvikling
Derudover går forslag 2, 5,8 og 9 videre som tekstforslag
Forslag 14 går videre som besparelsesforslag
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 26. januar 2021 den overordnede tidsplan for budgetproces 2022-2025. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 9. marts 2021 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces. Forretningsudvalget havde anden drøftelse af budgetinitiativer inden for eget ressort den 11. maj 2021.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltager under punktets behandling.
I lighed med de seneste år anmodes udvalgene om at bidrage til budgetprocessen. I den forbindelse forventes forretningsudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i april, maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetproces.
Efter anden drøftelse på mødet den 11. maj havde udvalgsmedlemmerne frist til at formulere og fremsende ønsker og forslag til budgetinitiativer samt ideer til besparelser til administrationen senest den 17. maj 2021, således at initiativerne kan indgå i udvalgets tredje og sidste drøftelse af budgetinitiativer på mødet den 8. juni 2021.
Siden drøftelsen i maj er der kommet yderligere fire nye budgetinitiativer som indgår nedenfor som initiativerne 11-14.
Der er besluttet, at regionens strategiske retning omfatter et særligt fokus på følgende fem områder: børne- og ungeområdet, patientrettigheder, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fremtidens hospital og digitalisering. Udvalgenes initiativer bør fokuseres ind mod disse fem indsatsområder.
Implementering og opfølgning på initiativerne i budgetaftalen for 2021 er forsinket grundet Covid-19. Der udestår derfor rigtig meget, samtidigt med at fokus i den kommende tid på alle niveauer i organisationen skal målrettes aktiviteter, der kan bidrage til at indhente udskudte behandlinger og udredning af patienter. Det må endvidere forventes, at økonomiaftalen for 2022 vil være stram og centreret om at løse merudgifter som følge af Covid-19.
Når der foreligger en økonomiaftale, vil der være mulighed for at se på anlægsområdet. Det er dog forventningen, at der kun vil være ganske begrænsede muligheder for at prioritere nye anlægsprojekter.
Udvalgets ressort
Forretningsudvalget skal drøfte og indstille budgetinitiativer til emner, der ligger inden for udvalgets ressort. Forretningsudvalget har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører:
Hertil kommer, at forretningsudvalget er politikudviklende og politikopfølgende inden for de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg. Forretningsudvalget kan endvidere stille initiativer som er af væsentlig strategisk karakter.
Forretningsudvalgets ressort indebærer, at der eksempelvis kan stilles budgetinitiativer vedrørende:
Forslag til budgetinitiativer:
2. Brug af flere faggrupper (vedhæftet som bilag 2)
3. Øget udlicitering (vedhæftet som bilag 3)
4. Fjernarbejdspladser for ansatte på regionsgården (vedhæftet som bilag 4)
5. Sikre sunde arbejdspladser, herunder at ingen skal frygte generelle afskedigelser (vedhæftet som bilag 5)
6. Systematisk supervision af personalet i Regionens Vagtcentral samt ambulancepersonale og akutlæger i Regionens Ambulancetjeneste (vedhæftet som bilag 6)
7. Bornholm som digital Ø - videreudvikling (vedhæftet som bilag 7)
8. Genbesøg af Covid 19 i budget 2021-24 for at se om vi har mere læring at tage med i forhold til eventuelle klimagevinster (vedhæftet som bilag 8)
9. Medicinske og teknologiske fremskridt i 2020-21 (vedhæftet som bilag 9)
10. Større fokus på offentligt-privat samarbejde (vedhæftet som bilag 10)
11. Nye uniformer og tøj til sygeplejersker og andet sundhedspersonale (vedhæftet som bilag 11)
12. Brug af fleksibilitet i udbudsregler (vedhæftet som bilag 12)
13. Finansiering af et sekretariat for den regionale geografi (vedhæftet som bilag 13)
14. Fokuseret ledelse og nedlæggelse af en ledelsesstilling - forslag til besparelse (vedhæftet som bilag 14).
Forretningsudvalgets aftryk i budgetaftalerne for 2019, 2020 og 2021
Budgettet for 2022 er det sidste i denne valgperiode. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et notat med overblik over de aftryk, som forretningssudvalget har sat i indeværende valgperiode på regionens budgetaftaler, jf. bilag 15.
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil de 5 prioriterede budgetinitiativer, som forretningsudvalget ønsker skal gå videre i budgetprocessen, blive fremlagt af formanden på budgetseminaret i august.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. juni 2021.
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
20009136
Bilag 1: Bilag 1 - Forslag som understøtter udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Bilag 2: Bilag 2 - Brug af flere faggrupper
Bilag 3: Bilag 3 - Øget udlicitering
Bilag 4: Bilag 4 - Fjernarbejdspladser for ansatte på regionsgården
Bilag 5: Bilag 5 - Sikre sunde arbejdspladser, herunder at ingen skal frygte generelle afskedigelser
Bilag 7: Bilag 7 - Bornholm som digital Ø - videreudvikling
Bilag 9: Bilag 9 - Medicinske og teknologiske fremskridt i 2020-21
Bilag 10: Bilag 10 - Større fokus på offentligt-privat samarbejde
Bilag 11: Bilag 11 - Nye uniformer og tøj til sygeplejersker og andet sundhedspersonale
Bilag 12: Bilag 12 - Brug af fleksibilitet i udbudsregler
Bilag 13: Bilag 13 - Finansiering af et sekretariat for den regionale geografi
Bilag 14: Bilag 14 - Fokuseret ledelse og nedlæggelse af en ledelsesstilling
Bilag 15: Bilag 15 - Forretningsudvalgets resultater i valgperioden
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Forretningsudvalget godkendte, at Karin Friis Bach (B) erklærede sig inhabil, og Karin Friis Bach (B) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Der var omdelt ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti (bilag 8).
Et enigt forretningsudvalg besluttede at sende sagen tilbage til Miljø- og Klimaudvalget, idet sagen ikke er tilstrækkeligt belyst.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. maj 2021:
A (3), B (1), F (1) og V (1) stemte for indstillingen, mens Ø (1) stemte imod.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Det samlede udvalg beder om, at forordet til Råstofplan 2016/2020 bliver taget op til revurdering af administrationen, med sigte på at stramme op på retorikken om de særlige udfordringer med den knappe arealressource i Region Hovedstaden, samt de overordnede præmisser for opgaven med råstofplanudarbejdelsen (bilag 1 er opdateret i overensstemmelse hermed).
Ifølge råstofloven skal regionsrådet udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden. Planen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i en 12-årig planperiode. Regionrådet besluttede den 21. august 2018, at Råstofplan 2016/2020 skulle revideres. Den 22. september 2020 godkendte regionsrådet forslag til Råstofplan 2016/2020 og den tilhørende miljøvurdering, som derefter blev sendt i offentlig høring i perioden fra den 23. september - 25. november 2020. Et revideret forslag til Råstofplan 2016/2020 har været i supplerende høring i perioden fra den 15. februar - 13. april 2021.
Resumé
Regionerne er myndighed for råstofplanlægning og -indvinding på land. Det er regionernes ansvar at lave råstofplaner, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Regionsrådene gennemgår råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Regionrådet besluttede den 21. august 2018, at råstofplanen skulle revideres. Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer, og har afholdt mange flere borgermøder, både fysiske møder og virtuelle, end i tidligere planprocesser.
I udarbejdelsen af planen har der været øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod særligt naboer og berørte lokalsamfund. Dette har betydet en væsentlig forøgelse af antallet af retningslinjer i råstofplanen. I Råstofplan 2016/2020 er der i alt 17 retningslinjer mod 8 i Råstofplan 2012.
Som noget nyt inddrager regionen i ressourceopgørelsen i Råstofplan 2016/2020 bidragene fra sekundære råstoffer (eksempelvis byggeaffald og overskudsjord) samt bidraget fra havindvinding, der losses i regionens havne. Dette er i overensstemmelse med regionens målsætning om, at sekundære råstoffer dækker 20 % af hovedstadsregionens råstofforbrug i 2030 som formuleret i Region Hovedstadens strategi for FN’s Verdensmål.
Regionen lever med den fremlagte Råstofplan 2016/2020 op til råstoflovens krav om, at råstofplanen udpeger råstofressourcer til 12 års forbrug i regionen. Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2020-2032 er estimeret til 96,6 mio. m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2020-2032 er estimeret til 96,76 mio m3.
Arealudlæg i planen:
Planprocessen
I planprocessen for udarbejdelse af revision af råstofplanen har miljø- og klimaudvalget i en række mødesager sat retningen for administrationens udarbejdelse af den endelige Råstofplan 2016/2020. Regionsrådet har også på baggrund af indstillinger fra miljø- og klimaudvalget truffet en række beslutninger med betydning for den endelige råstofplan (overblik over planprocessen kan ses i bilag 2).
På baggrund af de politiske drøftelser har der i udarbejdelsen af Råstofplanen 2016/2020 været øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod øvrige interesser, herunder særligt naboer og berørte lokalsamfund.
Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer end ved forudgående revisioner af råstofplanen. I planprocessen har der været gennemført 4 høringer (efteråret 2018, foråret 2019, efteråret 2020 og foråret 2021), 6 fysiske borgermøder og 5 digitale borgermøder. I høringerne har regionen modtaget og behandlet i alt 719 høringssvar.
På baggrund af de politiske drøftelser og de gennemførte høringer er Råstofplan 2016/2020 forberedt af administrationen. Sideløbende med udarbejdelsen af selve råstofplanen er der udarbejdet en miljørapport for planen. Råstofplan 2016/2020 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (Rh - Råstofplan 2016/2020 (niras.dk)) eller læses i bilag 1.
Høring af forslag til Råstofplan 2016/2020
Forslag til Råstofplan 2016/2020 har været i offentlig høring i perioden fra den 23. september - 25. november 2020. Et revideret forslag til råstofplanen har været i supplerende høring i perioden fra den 15. februar - 13. april 2021. Høringsnotater fra begge høringer kan tilgås via følgende links: Høringsnotat for høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?HoeringId=01139fc8-a3df-46d7-92a5-275decf0060b) og Høringsnotat for den fornyede høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?HoeringId=4e892e4f-96f8-489d-8854-fc8f5f5b519c). Høringsnotaterne er desuden vedlagt som bilag 3 og 4 (i bilag 4 er de høringssvar, der indeholder personfølsomme oplysninger, som derfor er fortrolige).
Regionen har modtaget i alt 335 høringssvar; heraf er 294 modtaget i høringen gennemført i efteråret 2020, og 41 er modtaget i den supplerende høring.
Langt hovedparten af høringssvarene fra borgere omhandler grave- og interesseområder og bekymringer om gener fra støj, støv, trafik og sikkerhed, men også tidsperspektiv på generne og de økonomiske konsekvenser for borgerne. Staten, kommuner og interesseorganisationer har fremsendt høringssvar med bemærkninger hovedsageligt vedr. hensynet til landskab, natur og grundvand. Råstoferhvervet og Region Sjælland har i deres høringssvar udtrykt bekymring for en utilstrækkelig udpegning af graveområder og for mange opsatte forudsætninger til nye graveområder, der vil hindre udnyttelsen af ressourcen. Høringssvarene fra råstoferhvervet indeholder desuden kritiske bemærkninger til formålet med retningslinjerne, hjemmelsgrundlaget og forholdet til den kommunale myndighedskompetence samt retningslinjernes forhold til den senere gravetilladelse.
Gennemførte ændringer i forslag til Råstofplan 2016/2020
I forhold til det forslag til Råstofplan 2016/2020, som regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet den 22. september 2020, er der foretaget en række ændringer i Råstofplan 2016/2020.
Ændringer på baggrund af dialog med Staten og høringssvarene
De ændringer, der blev foretaget på baggrund af Statens kommentarer, blev foretaget forud for den fornyede høring. En gennemgang af Statens kommentarer og de ændringer, der er foretaget på baggrund heraf, kan ses i bilag 5.
Ændringer på baggrund af høringssvarene
Hvad angår retningslinjer:
Hvad angår graveområder ændres følgende:
Øvrige ændringer:
Ændringer i forhold til omfanget af udlagte interesseområder
På udvalgsmødet den 27. april 2021 drøftede udvalget muligheden for at ændre i grundlaget for udlæg af interesseområder. Baggrunden herfor er, at der hidtil kun er blevet udlagt ca. 1/3 af de udlagte interesseområder til graveområder efter kortlægning for råstoffer og afvejning i forhold til andre arealinteresser. Herudover har det været tidsmæssigt uafklaret, hvornår der kunne forventes en frigivelse af disse områder til andre formål, der vil kunne hindre råstofudnyttelse.
Regionen har i Råstofplan 2016/2020 forpligtet sig til, at de interesseområder, der udpeges i forbindelse med en revision af råstofplanen, så vidt muligt skal afklares inden næste revision af råstofplanen. Det betyder, at det vil være tilstrækkeligt at udpege interesseområder, der kan erstatte de ressourcer, der forventes indvundet i regionen i den kommende 4-års periode, og at administrationen vil gennemføre detailkortlægning i disse inden for planperioden. På den måde begrænses perioden med usikkerhed, som naboer til de udpegede interesseområder skal leve med.
Det vurderes desuden, at kortlægningen forud for udpegningen af interesseområder kan gøres mere dybtgående. Datagrundlaget og de teknologiske tolkningsmuligheder forbedres, hvormed sikkerheden øges for, at de interesseområder, der udpeges fremadrettet, indeholder råstofressourcer af erhvervsmæssig interesse.
En yderligere ændring i grundlaget for udpegning af interesseområder er, at i områder, hvor der er en større grad af usikkerhed grundet modsatrettede arealinteresser, kan regionen vælge helt at springe udpegningen som interesseområde over og gå direkte til undersøgelse af muligheden for at udlægge et graveområde. På den måde begrænses mængden af borgere, der unødigt skal leve med usikkerhed om, hvorvidt der kommer et graveområde i deres nærområde.
I den fremlagte råstofplan inddrager regionen elementer af den ændrede praksis således, at de områder/arealer, hvor der er flest modsatrettede arealinteresser, der medfører usikkerhed om en efterfølgende udpegning til graveområde, forkastes som nye interesseområder. Idet de nye interesseområder udlægges i overensstemmelse med den hidtidige praksis, er der stadig behov for at tage forbehold for usikkerheder i udpegningen; særligt i forhold til ressourcens størrelse og placering. Der er derfor i den aktuelle plan behov for en robusthed i udlæggene af interesseområder, således at den fremtidige planlægning sikres, hvilket betyder, at en anslået ressourcemængde på omkring 10 mio. m3 er en god sigtelinje. I bilag 6 kan ses en gennemgang af interesseområderne og de miljøforhold, der gør sig gældende inden for hvert område samt et meget overordnet bud på råstofressourcen inden for de udlagte interesseområder.
På baggrund af ovenstående foretages følgende ændringer:
For begge disse områder gælder det, at der er en række modsatrettede arealinteresser, der gør det usikkert, om der kan udpeges et graveområde. For Bregnerød er sikkerheden for, at der er en tilgængelig råstofressource desuden lavere end for en række af de øvrige interesseområder. Se nedenfor under "Interesseområder" for opgørelse af arealer og antal af interesseområder.
At arealerne forkastes i den aktuelle Råstofplan 2016/2020 betyder ikke, at der ikke i forbindelse med senere råstofplanlægning kan blive stillet konkrete forslag om nye graveområder, hvor der vil ske en afvejning efter § 3 i råstofloven af en eventuel råstofressource op imod de øvrige arealinteresser.
Indholdet i Råstofplan 2016/2020
I det følgende gennemgås indholdet i den fremlagte Råstofplan 2016/2020 på et overordnet niveau. Råstofplan 2016/2020 har som målsætning at sikre forsyningen af råstoffer i hovedstadsregionen under hensyntagen til natur og miljø. Grundet de geologiske forhold er regionens råstofressource primært bestående af de finere fraktioner. Der er i Region Hovedstaden en mangel på grovere fraktioner som grus og sten. Det betyder, at kun ca. 35 % af råstofforbruget dækkes af råstoffer, som produceres i regionen (landbaseret indvinding, genanvendte materialer samt tilførsel fra havet), mens resten importeres fra udlandet og de øvrige regioner; i overvejende grad fra Region Sjælland (min 50 % af forbruget).
Graveområder
I den fremlagte råstofplan er der udlagt i alt 29 graveområder med et samlet areal på 1246,7 ha. Heraf er 11 nye graveområder, 18 er overført fra Råstofplan 2012, og af disse er der foretaget udvidelse af 4 graveområder. I Råstofplan 2012 var der til sammenligning 33 graveområder med et samlet areal på 1492,1 ha. Det samlede arealudlæg er dermed reduceret med 245,4 ha. I bilag 7 er der en oversigt over de udlagte graveområder fordelt på kommuner og med angivelse af den forventede ressource fordelt på fraktioner.
Interesseområder
Med den ovenfor beskrevne inddragelse af elementer fra den ændrede praksis, bliver der i Råstofplan 2016/2020 udlagt i alt 13 interesseområder, heraf 8 nye, med et samlet areal på 650,9 ha. Dette kan holdes op imod, at der i den oprindelige Råstofplan 2016 blev udlagt i alt 18 interesseområder, hvoraf 11 var nye, med et samlet areal på 1790,2 ha. I Råstofplan 2012 blev der udlagt 13 nye interesseområder med et samlet areal på 946 ha. I bilag 6 ses, som tidligere nævnt, en oversigt over interesseområderne i Råstofplan 2016/2020.
Ressourceopgørelse og ressourcefremskrivning
Den estimerede ressource i de graveområder, der videreføres fra Råstofplan 2012, er på 50,34 mio. m3, og ressourcen i de nye graveområder og udvidelserne af de eksisterende graveområder er på 27,82 mio. m3. Samlet set er den estimerede råstofressource 78,16 mio. m3. Fordelingen af råstofressourcen på fraktionerne er estimeret til:
Som noget nyt inddrager regionen i ressourceopgørelsen i Råstofplan 2016/2020 bidragene fra sekundære råstoffer (eksempelvis byggeaffald og overskudsjord) samt bidraget fra havindvinding, der losses i regionens havne. Dette er i overensstemmelse med regionens målsætning om, at sekundære råstoffer dækker 20 % af hovedstadsregionens råstofforbrug i 2030 som formuleret i Region Hovedstadens strategi for FN’s Verdensmål.
Det samlede bidrag fra havindvinding og genbrugsmaterialer i 12-års perioden er sten/grus: 12,9 mio. m3 og sand: 5,6 mio. m3.
Der er et underskud i Råstofplan 2016/2020 på sten/grus-fraktionen på 6,1 mio. m3 svarende til ca. 1,8 års forbrug og et overskud på sandfraktionen på 6,2 mio. m3 svarende til ca. 1,4 års forbrug.
Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2020-2032 er estimeret til 96,6 mio. m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2020-2032 er estimeret til 96,76 mio m3. Samlet set viser det, at Råstofplan 2016/2020 er i balance.
Retningslinjer
I Råstofplan 2016/2020 er der i alt 17 retningslinjer. Det er en væsentlig forøgelse i forhold til Råstofplan 2012, der indeholdt 8 retningslinjer. Baggrunden for det øgede antal ændringslinjer er, at der i Råstofplan 2016/2020 er øget fokus på at sikre hensyn til nære naboer og lokalsamfund, efterhånden som de udlagte graveområder og råstofindvindingen rykker nærmere på beboede områder. Derfor er der udarbejdet en række retningslinjer, der i endnu højere grad end tidligere skal sikre, at gener som støj og støv for de omkringliggende ejendomme reduceres.
Herudover er der på baggrund af fornyet viden også udarbejdet nye retningslinjer for efterbehandling, der dels skal øge beskyttelsen af grundvandet, men også sikre bedre tilpasning til landskabelige værdier i det omkringliggende område af det efterbehandlede areal
Fokusområder
Regionsrådet ønsker at videreføre idéen om, at der i Region Hovedstaden er grund til at have særlig fokus på udvalgte miljøområder i forbindelse med det videre arbejde med administration af råstofloven og udviklingstiltag i den kommende planperiode.
Grundvand
Udnyttelsen af råstofforekomster skal ske som led i en bæredygtig udvikling, og de enkelte råstofforekomster bør derfor så vidt muligt udnyttes fuldt ud. Region Hovedstaden har fokus på, at udnyttelsen sker på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af grundvandsressourcen.
Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling
Der er i de senere år kommet en større bevidsthed om, at arealressourcen er under pres, ikke mindst i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden vil derfor sætte fokus på, at der søges løsninger, der sikrer større samspil mellem de forskellige arealinteresser i forbindelse med den fremtidige råstofplanlægning. Regionen behandler under fokusområdet tre emner: Byudvikling, skovrejsning og etablering af nye naturområder/rekreative arealer. Regionen vurderer, at der inden for disse områder umiddelbart er et potentiale for planlægningsmæssige gevinster ved samtænkning af forskellige arealanvendelser efter endt råstofindvinding.
Genanvendelse og cirkulær økonomi
Efter Region Hovedstadens opfattelse er det vigtigt, at der i højere grad lægges vægt på ikke at opfatte eksempelvis nedbrydningsprodukter fra byggebranchen som affald, men som sekundære råstoffer til substitution af de primære råstoffer, der kommer fra råstofgravene. Regionen vil have fokus på, at der kan ske en afkobling af forbruget af råstoffer fra den økonomiske vækst i samfundet, hvilket vil være tegn på indfasning af en mere cirkulær økonomi. Det vil betyde, at udviklingen i regionen vil bevæge sig i en mere bæredygtig retning.
National råstofstrategi
Presset på råstofressourcerne er et nationalt anliggende, der kalder på nationale løsninger. Derfor samarbejder regionerne om, at der skal udarbejdes en national råstofstrategi. På nuværende tidspunkt ses der ikke tilstrækkeligt på råstofressourcerne på tværs af regionerne, på tværs af hav- og landforekomsterne eller på tværs af de enkelte råstofkvaliteter. I en national strategi bør råstofressourcerne i hav og på land indgå i et samlet nationalt råstofregnskab, og der skal foretages en samlet miljøvurdering for den miljømæssigt mest forsvarlige udnyttelse af de samlede ressourcer. I en national råstofstrategi skal en udvikling hen imod en cirkulær råstoføkonomi understøttes.
For Region Hovedstaden er det afgørende, at der bliver udarbejdet en national råstofstrategi, idet regionen har særlige forsyningsmæssige problemstillinger grundet manglen på råstoffer af høj kvalitet inden for regionens grænser og i det store pres, der er på arealressourcen i regionen, affødt af den højeste befolkningstæthed i landet.
I forbindelse med de politiske drøftelser i Region Hovedstaden og drøftelserne i regi af Danske Regioner er det blevet tydeligt, at hvis regionerne reelt skal have mulighed for at tage et samlet ansvar for råstofindvindingen på land, kræver det, at råstofloven ændres, således at det rigide krav om, at alle regioner skal udlægge råstoffer til regionens eget behov i 12 år fjernes, så regionerne i meget højere grad kan koordinere på tværs af regionsgrænserne. En lovændring kunne sikre en formel planlagt koordination på tværs i stedet for den nuværende lidt vage formulering om koordinering i den gældende råstoflov.
Regionsrådet støtter således op om Danske Regioners nyligt fremlagte råstofudspil, der understreger behovet for en samlet strategi for udnyttelsen af råstoffer på land og i havet. Strategien skal også sikre en bedre udnyttelse af råstofferne i byggeri og anlægsarbejde samt styrke indsatsen for at genanvende råstoffer. Dette er væsentligt for at kunne reducere arealudlægget til råstoffer i de kommende år.
Ved tiltrædelse af indstillingen foretager regionsrådet arealreservationer i det åbne land, der muliggør fremtidig indvinding af råstoffer og forhindrer andre arealanvendelser, der kan være til hinder for råstofindvinding.
Såfremt regionsrådet vedtager Råstofplan 2016/2020, påbegyndes en periode på 4 uger, hvor råstofplanens retlige forhold kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette betyder, at der alene kan klages over, hvorvidt regionen har fulgt reglerne. Derimod kan der ikke klages over udfaldet af regionens faglige vurdering. En eventuel klage har opsættende virkning på planens ikrafttrædelse, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Planen gælder for perioden 2016 - 2032, og skal evalueres af regionsrådet hvert 4. år.
Hvis Råstofplan 2016/2020 vedtages af regionsrådet, offentliggøres afgørelsen på regionens hjemmeside. Afgørelsen sendes til berørte myndigheder og parter. Der udsendes desuden en pressemeddelelse om planens vedtagelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021, forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen / Mette Hald Simonsen
21018966
Bilag 1: Bilag 1 - Endeligt udkast til Råstofplan 2016/2020
Bilag 2: Bilag 2 - Planprocessen for Råstofplan 2016-2020
Bilag 3: Bilag 3 - Høringsnotat for høring af forslag til Råstofplan 2016-2020
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Statens kommentarer og gennemførte ændringer
Bilag 6: Bilag 6 - Gennemgang af interesseområder
Bilag 7: Bilag 7 - Oversigt over graveområder - revideret
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. maj 2021:
Anbefalet.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet den 17. november 2020 vedtog regionsrådet at sende udkast til oversigt over den offentlige jordforureningsindsats 2021 til kommentering i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har herefter været udsendt til offentlig kommentering i en periode på otte uger frem til den 30. januar 2021.
Oversigten over den offentlige indsats i 2021 forelægges med denne sag til politisk godkendelse. Oversigten og de indkomne kommentarer hertil er vedlagt som bilag 1. Herudover er udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer vedlagt som bilag 2.
Enhedschef i administrationens miljøenhed, Carsten Bagge Jensen, vil holde et oplæg på mødet.
Oversigten over den offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2021 foreligger nu i endelig udgave til godkendelse, efter den har været udsendt til kommentering i offentligheden i otte uger frem til den 30. januar 2021. Administrationen har foretaget mindre administrative ændringer/rettelser i forhold til udkastet, der blev godkendt af regionsrådet den 17. november 2020; f.eks. hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.
Prioriteringen af regionens jordforureningsindsats i 2021, som den kommer til udtryk i oversigten, er i overensstemmelse med regionens jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”, som blev vedtaget af regionsrådet 19. november 2019.
Jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord skal regionsrådet udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt.
Overordnet strategi for grundvandsindsatsen
Regionens prioriterede jordforureningsindsats over for jordforurening med klorerede opløsningsmidler finder sted i de grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Der sker også en forstærket pesticidindsats inden for 85 %-området. Det er målet med Jordplan II, at grundvandet skal sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats gennemføres inden 2027.
Nye grundvandsundersøgelser i 2021 igangsættes på lokaliteter inden for ca. 12 af de 54 grundvandsområder prioriteret i Jordplan II. Undersøgelserne i forhold til de klorerede opløsningsmidler er indtil nu (september 2020) afsluttet i 20 af de 54 grundvandsområder.
Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland/grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats overfor de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen.
I overensstemmelse med jordplanen er fokus også i 2021 rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning. Der er fundet klorerede opløsningsmidler på et meget stort antal lokaliteter i Region Hovedstaden, og der er tale om stoffer som, selv i lave koncentrationer, kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet.
Pesticider i grundvandet og samarbejde om indsatsen
Inddragelsen af nye pesticid-typer i vandværkernes analysekontrol af drikkevandet har desværre vist, at visse pesticider er en større trussel mod regionens grundvand end hidtil antaget. Som en del af Jordplan II gennemføres der en forstærket indsats i 2020-2021 for at skabe større viden om pesticidforurening i regionen. Denne større viden forventes af udgøre grundlaget for administrationens udarbejdelse af et forslag til en pesticidstrategi, som vil belyse mulighederne for, hvordan pesticidudfordringen kan håndteres fremadrettet i et samarbejde mellem bl.a. forsyninger, kommuner og region. Strategioplægget planlægges forelagt til politisk godkendelse ultimo 2021.
Forventet indsats 2021
I 2021 forventes igangsat 20-25 nye afgrænsende grundvandsundersøgelser og 2-4 nye undersøgelser i forhold til indeluft. Ca. 80 afgrænsende undersøgelser fortsættes fra 2020 eller tidligere. På 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde i forhold til tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger; f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på 4-6 lokaliteter i 2021. 1 projektering (Nærum Hovedgade 92) og 5 etableringer (Hvidovre Strandvej 101a, Industrivej 2, Farum Hovedgade 52, Birkerød områdeindsats-forureningsfaner, Blokken 25) opstartet i 2020 eller tidligere fortsættes (heraf et udviklingsprojekt i forhold til faneoprensning).
I henhold til den aftale som, regionerne indgik i 2020 med staten om finansiering af opgaven med at beskytte overfladevand mod påvirkning fra jordforurening, gennemføres i 2021 feltundersøgelser ved ca. 50 lokaliteter i regionen.
I forhold til pesticidindsatsen vil administrationen i 2021 fortsætte de indledende pesticidundersøgelser, der er påbegyndt i 2020 i Nybølle grundvandsområde i samarbejde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup og Egedal Kommuner. I Marbæk-grundvandsområdet fortsættes arbejdet med opsporing og afgrænsning af kilder til forurening af vandværksboringerne i samarbejde med Frederikssund Kommune og vandforsyningen Novafos.
Budgettet udgør i 2021 ca. 98 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2021 er nærmere beskrevet i bilag 1.
Generationsforureninger - indsats i 2021
I Finansloven for 2021 og frem til 2024 er der afsat midler til gennemførelse af 1. fase af indsatsen i forhold til generationsforureningerne i regionerne; herunder de 4 generationsforureninger i regionen. I 2021-2023 er det planen, at der først skal udføres flere undersøgelser på Lundtoftevej, Naverland og Vestergade med henblik på efterfølgende stillingtagen til afværgeløsninger med tilhørende skitseprojektering og forberedelse af egentlige afværgetiltag. På Collstrop-grunden forventes der igangsat forberedende arbejde med efterfølgende etablering af en midlertidig afværgeløsning, der skal hindre spredning af forurenet grundvand til de nærliggende beskyttede naturområder.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2021
HOFOR, 7 kommuner (Brøndby, Fredensborg, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup og Herlev) og 2 lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening er kommet med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats (bilag 3). Et gennemgående tema i en del af de indkomne kommentarer fra kommunerne er utilfredshed med, at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats inden for netop deres kommuner, herunder at de ressourcer, der er afsat til området, langt fra er tilstrækkelige. En del kommentarer går på, at det er positivt, at regionen har opprioriteret indsatsen over for pesticidforurening, og at denne indsats ønskes intensiveret. Flere kommuner beklager også, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med højtstående grundvand, bl.a. som følge af lukkede vandindvindingsboringer som prioriteringsparameter.
De to lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regionen/regionens politikere til at henvende sig til regeringen/Miljøministeren for at få både den erhvervsmæssige anvendelse af pesticider (landbrug, gartneri, mv.) og den ikke-erhvervsmæssige anvendelse af pesticider (offentlige arealer, private haver, mv.) kraftigt reduceret eller helt til at ophøre.
Både på administrativt og politisk niveau er regionen opmærksom på, at indsatsen i forhold til at beskytte drikkevandet mod giftstoffer fra industrigrunde og landbrug både indebærer en indsats mod fortidens synder, som regionen er myndighed for, og en forebyggende indsats, hvor staten og kommunerne er myndighedsansvarlige.
Sammen med de øvrige regioner har Region Hovedstaden i de senere år styrket indsatsen mod pesticider. Via Danske Regionerne har regionerne benyttet resultaterne af denne styrkede indsats i form af større indsigt til at gå i dialog med staten om nødvendigheden af øget økonomi til regionernes pesticidindsats og en styrket forebyggende indsat fra statens side med henblik på at beskytte fremtidens drikkevand. Regionen forventer, at denne dialog vil blive forstærket de kommende år; både på administrativt og politisk niveau.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II”.
De indkomne kommentarer fra HOFOR, 7 kommuner og 2 lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening har ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2021, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer.
Administrationen deltager løbende i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Bl.a. har administrationen i 2020 og i foråret 2021 deltaget i møder med henholdsvis Frederiksberg Kommune, Frederiksberg forsyning og Herlev Kommune samt Glostrup Kommune, Glostrup Forsyning og HOFOR om koordinering af grundvandsbeskyttende aktiviteter. Selvom kommuner og vandforsyninger i områderne uden for de højest prioriterede 85 %-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møderne med kommuner og forsyninger i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, samt at der er en række felter, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.
Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen sammen med svarforslag til de indkomne kommentarer (bilag 1 og bilag 2). De indkomne kommentarer fra HOFOR, 7 kommuner og 2 lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening er vedlagt som bilag 3 sammen med administrationens bemærkninger til kommentarerne.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes oversigten over regionens offentlige indsats for 2021 på jordforureningsområdet til Miljøstyrelsen, og svarbrevene sendes til HOFOR, de 7 kommuner og de 2 lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening, der har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2021.
Den politisk vedtagne reviderede jordplan afgrænser de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser finder sted frem til 2030. Ved tiltrædelse af indstillingen vil det medføre, at de kommuner og vandforsyninger, som er placeret i områder uden for de i jordplanen prioriterede områder, ikke vil opfatte sig imødekommet i forhold til en oprensende indsats. Møder på administrativt niveau mellem kommuner, forsyninger og regionen; herunder møder bl.a. angående kommunernes indsatsplaner har dog vist, at der er en række felter vedrørende grundvandsbeskyttelsen, som kommuner, forsyninger og regionen kan arbejde sammen om. Dette gælder bl.a. nytten af regionens kortlægningsindsats og den løbende optimering af samarbejdet mellem kommuner og region i forhold til byggeri på forurenede grunde.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2021 f.eks. i pressemeddelelser og indlæg i aviser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021, forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen
20060185
Bilag 2: Bilag 2 - svarforslag til de indkomne kommentarer - 2021
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.
Trafikudvalgets beslutning den 25. maj 2021:
Administrationens indstilling til Trafikudvalget var følgende:
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet, idet udvalget ønsker, at sætningen i følgebrevet “Vi ser i Region Hovedstaden frem til at drifte BRT i Ring 4 og Ring 2½” ændres til “Vi ser i Region Hovedstaden frem til at fortsætte busdriften i Ring 4 og Ring 2½” (bilag 3).
A, C, O, V stillede ændringsforslag om et indstillingspunkt 3:
3. at der med tiltrædelsen af indstillingspunkt 1 og 2 ikke er taget stilling til fremtidigt driftsomfang og finansiering heraf. Ligesom der ikke er taget stilling til evt. hvor og hvordan evt. besparelser skal reinvesteres.
Formanden satte ændringsforslaget om et indstillingspunkt 3 til afstemning,
For stemte: A (2), C (1), O (1) og V (1), i alt 5.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: F (1), i alt 1.
I alt 8
Indstillingspunkt 3 var hermed anbefalet
Martin Baden (A) deltog ikke i behandling af sagen.
Regeringen har den 17. september 2020 igangsat en forsøgsordning (www.BRT-forsøgsordning i hovedstadsområdets fingerby | Planloven - Erhvervsstyrelsen.dk), hvor kommuner i hovedstadsområdet kan opnå stationsnærhed ved standsningssteder for grønne BRT-linjer (Bus-Rapid-Transit) i eget tracé, dvs. hurtigbuslinjer, der bygger på grønne teknologier og etableres i egen kørebane. Det vil betyde, at kommunerne ville kunne planlægge og styrke byudvikling fx med større erhvervsbyggeri, såsom store kontorbygninger, kongrescentre og hotel omkring BRT-stationer. Forsøgsordningen er beskrevet i revision af Fingerplan for hovedstadsområdet af 2019.
Otte kommuner indgav interessetilkendegivelser omkring deltagelse i forsøgsordningen i december 2020 fordelt på tre regionale buslinjer. Frem mod udarbejdelsen af de endelige ansøgninger er fem kommuner gået videre med ansøgninger til forsøgsordningen fordelt på to regionale buslinjer (200S og 400S).
I ansøgningsbetingelserne stilles der krav til beskrivelser af BRT-produktet og driften, hvorfor det er relevant, at Region Hovedstaden er medafsender på ansøgningerne.
I hovedstadsområdet har stationsnær byudvikling været et kendt og veludnyttet redskab fra Fingerplanen i den kommunale planlægning i mange år. ‘Stationsnærhedsprincippet’ giver mulighed for skabe en byudvikling, der koncentrerer større byfunktioner, som arbejdspladser og større erhverv i kerneområder tæt ved en station. Stationsnærhed kendes især ved stationsbyerne langs S-togsnettet, og er i dag udvidet til letbane- og metrostationer. Princippet har til formål at gøre det nemt for borgerne at rejse med den kollektive trafik ved at centrale byfunktioner er placeret i gåafstand til stationer.
Med revisionen af Fingerplanen 2019 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning gives der hjemmel til en forsøgsordning om at afgrænse stationsnære kerneområder i forbindelse med BRT-linjer. Forsøgsordningen giver mulighed for at afgrænse stationsnære kerneområder på max 600 m gangafstand - modsat ”normal stationsnærhed” kan afgrænsningen ikke række ud over kerneområdet. Stationsnærheden i forsøgsordningen tildeles først, når der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af linjer.
Forsøgsordningen åbner op for, at BRT-stationer kan opnå stationsnærhed, da det er et højklasset transportsystem med et meget højt serviceniveau og pålidelighed. BRT er inspireret af elementer fra banerne, men hvor der køres på vejene i stedet for skinner. BRT har eget tracé, høj standard for stationer og klimavenlige busser.
Trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsregionens konklusioner peger på et sammenhængende transportnet, der kobler de forskellige mobilitetsformer sammen og skaber bedst mulig mobilitet for borgerne på tværs af cykel, gang, bil og kollektiv transport. BRT-drift på de tværgående regionale buslinjer kan være med til at understøtte dette.
Regionsrådet har på møde den 15. december 2020 afsendt et positivt tilkendegivelsesbrev til transport- og erhvervsministeren i forbindelse med kommunernes interessetilkendegivelser - Indenrigs- og boligministeren har efterfølgende overtaget ressortområdet fra erhvervsministeren i starten af 2021.
Forsøgsordningen
Ballerup, Høje-Taastrup og Gladsaxe Kommuner søger om mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring BRT-stationer i Ring 4 (400S).
Rødovre og Hvidovre Kommuner søger om mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring BRT-stationer i Ring 2½ (200S). Der er altså lavet fælles ansøgninger for henholdsvis for Ring 2½ og for Ring 4.
Forsøgsordningen er målrettet kommunernes mulighed for planlægning inden for 600 meter af en BRT-station. Der stilles dog også krav til langsigtet drift samt materiel i ansøgningskravene, hvorfor ansøgningerne er relevante for regionen. Omfanget af driften og BRT-materiel fastlægges i de kommende faser - efter forudgående analysearbejde og politisk dialog.
Regionens tilkendegivelser i ansøgningerne
Med ansøgningerne tilkendegiver regionen overfor kommuner og stat følgende:
Baseret på det fortløbende arbejde omkring BRT, så forventes det, at kommuner og staten står for finansiering og etablering af anlægget, mens regionen vil være driftsansvarlig af BRT-linjen.
I ansøgningerne er der angivet driftsbesparelser. De angivne driftsbesparelser er teoretisk beregnet og kan ikke fratrækkes direkte med de nuværende udgifter til busdriften i de to korridorer. I det videre analysearbejde i forbindelse med forundersøgelserne klarlægges konsekvenserne for driften herunder driftsøkonomien.
Regeringens infrastrukturudspil
I regeringens infrastrukturudspil, Danmark Fremad 2035, indgår et metropolnetværk i hovedstadsregionen med to nye BRT-linjer på tværs af hovedstaden. Regeringen vil afsætte statslig medfinansiering til to nye linjer, som er henholdsvis Ishøj til Lyngby (400S i Ring 4) og Avedøre Holme til Gladsaxe Trafikplads (200S).
Statslig medfinansiering af et BRT-anlæg er essentiel for at realisere BRT på de to linjer. Regionen fortsætter dialog med staten om rammerne for kollektiv trafik. Ansøgningerne omhandler delstrækninger af de BRT-linjer, som er i regeringens infrastrukturudspil.
Videre proces mod realiseringen af BRT i hovedstadsregionen
Der gives først mulighed for at afgrænse stationsnære kerneområder omkring standsningssteder, når ansøgningsrunden er afsluttet, og der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af BRT-linjer.
Det forventes, at staten på baggrund af de indsendte ansøgninger giver betinget tilsagn til stationsnærhed omkring de ansøgte BRT-stationer i efteråret 2021. Herefter pågår en afklaringsfase, hvor bl.a. finansiering, ansvarsroller, anlæg, drift, linjeføring bestemmes.
Forundersøgelser for de to linjer udgør den primære del af denne afklaringsfase. Forundersøgelse for Ring 4 er i gang, hvorimod finansiering og opstart af forundersøgelse for Ring 2½ udestår. Afklaringsfasen danner grundlaget for de endelige politiske beslutninger i region, kommuner og stat om realiseringen af BRT. Efter evt. politiske beslutninger om etablering af BRT forventes endeligt tilsagn om stationsnærhed til BRT-stationer, hvorefter anlægsarbejdet kan påbegyndes.
Kommunalbestyrelserne og Movias bestyrelse behandler ansøgningerne sideløbende, med regionsrådet, og sendes til staten inden den 30. juni 2021.
Tiltrædes indstillingspunkterne sendes de to fælles ansøgninger og følgebrevet til ministre og styrelsen.
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser. I det videre arbejde analyseres driftsøkonomien for BRT og behandles politisk i afklaringsfasen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 25. maj, forretningsudvalget den 8. juni og regionsrådet den 22. juni 2021.
Mads Monrad/Birgitte Leolnar
20068327
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.
Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:
Sagen blev udsat.
Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke under sagens behandling.
Hovedstadens Letbane I/S udarbejder årligt en årsrapport med bl.a. ledelsesberetningen om økonomi, forretningsmæssige risici, samt status på anlægsprojektet. Årsrapporten forelægges forretningsudvalget og regionsrådet til orientering og som et supplement til de kvartalsvise statusrapporter, som forretningsudvalget modtager.
Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane og Interessentskabet bag selskabet har godkendt årsrapporten for 2020 på deres møder hhv. den 25. februar 2021 og den 28. april 2021. Årsrapporten Hovedstadens Letbane I/S giver et overblik over fremdriften i Hovedstadens Letbane i 2020. Årsrapporten forelægges forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på at give en status for fremdriften for af etableringen af letbanen langs Ring 3 (bilag 1).
Endvidere vedlægges status for Letbanen primo 2021 (bilag 2)
Hovedstadens Letbane I/S udarbejder hvert år en årsrapport med bl.a. ledelsesberetning om økonomi, forretningsmæssige risici og status på anlægsprojektet. Årsrapporten er vedlagt som bilag til denne sag. Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane har godkendt årsrapporten for 2020 på bestyrelsesmødet den 25. februar 2021, og selskabets revisorer har forsynet årsregnskabet for 2020 med en revisionspåtegning uden forbehold eller fremhævede forhold.
Hovedpointer fra ledelsesberetningen
I løbet af 2020 er anlægsarbejderne for alvor gået i gang på hele strækningen fra Ishøj til Lyngby, og byggeriet er blevet endnu mere synligt for omgivelserne. Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter tager form i Glostrup, og store væsentlige anlægsarbejder er undervejs, ligesom ledningsomlægningerne, som skaber plads til letbanen, er i fuld gang.
2020 har været præget af COVID-19. Dog har COVID-19 indtil videre kun påvirket letbaneprojektets fremdrift i mindre omfang. Sundhedsmyndighedernes retningslinjer er blevet integreret i det daglige arbejde, og der er arbejdet proaktivt i forhold til smitte og selvisolering osv. Udviklingen med COVID-19 siden årsskiftet betyder, at dette arbejde fortsætter i 2021.
I de fleste af kommunerne pågår der i øjeblikket et stort arbejde, som involverer et betydeligt antal forskellige aktører på samme sted og samme tid. Dette stiller krav til kommunikationen, hvorfor frekvensen af nyheder og informationen til naboer, virksomheder og trafikanter er øget. Målrettede infoservice-mails og opslag til naboerne har bidraget til at informere om aktiviteterne. Det omfattende anlægsarbejde påvirker i stigende grad borgernes mobilitet på langs og tværs af den kommende letbane. Hovedstadens Letbane afholder trafikafviklingsmøder med de relevante vejmyndigheder, entreprenører, politiet, Banedanmark og Movia for at begrænse generne mest muligt. Hovedstadens Letbane overvåger løbende rejsetiden og oplyser straks om ændringer via Vejdirektoratets kort på hjemmesiden www.trafikinfo.dk og trafikinfo-apps som f.eks. Rejseplanen.
I 2020 har letbaneprojektet også haft et stort fokus på sikkerhed. Det har resulteret i, at projektet pr. 31. december 2020 har haft 492 dage uden ulykker med fravær, mens sikkerheden for borgere, der færdes til fods, på cykel eller i bil i nærheden af byggepladserne, også er tænkt ind i letbanebyggeriets sikkerhedsarbejde.
Årets resultat
Hovedstadens Letbane får først passagerindtægter, når banen åbner. I de første år vil selskabets regnskaber derfor udvise et underskud, som kommer af, at der foretages meget store investeringer i anlægget af banen, mens der ikke er indtægter fra passagerer. Selskabets økonomi er planlagt efter denne metode, som også kendes fra Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Københavns Metro og Femern Bælt-forbindelsen. Resultatet for 2020 har været i overensstemmelse med forventningerne.
Selskabets anlægsomkostninger og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer forventes afholdt i perioden til og med 2025, mens den tilhørende finansiering, dels fra staten og selskabets ejere i form af afdrag på ejerindskud/tilskud og driftstilskud og dels fra passagerindtægterne fra driften af letbanen, forventes at tilgå selskabet ved årlige indbetalinger. I perioden indtil disse indbetalinger har betalt for den samlede letbane, finansieres differencen gennem lånoptagelse. Med udgangspunkt i det gældende langtidsbudget, der indgår i årsrapporten, forventer selskabet, at lånene vil være fuldt afdraget i 2059.
Årets regnskabsmæssige resultat udgør som planlagt et underskud på 166 mio. kr. for 2020 og er primært påvirket af nedskrivninger vedrørende anlæg af letbanen og markedsværdiregulering af lån og renteaftaler. Reguleringen er alene en regnskabsmæssig registrering og har ikke nogen likviditetsmæssig virkning, idet aftalerne forventes fastholdt til deres udløb og dermed vil have den oprindelige værdi. Der er i 2020 foretaget investeringer i anlæg af letbanen på 855 mio. kr., heraf 647 mio. kr. vedrørende anlægsomkostninger og 208 mio. kr. vedrørende driftsrelaterede anlægsinvesteringer.
Staten og selskabets ejere har i forbindelse med finansieringen af anlægsomkostningerne reserveret en korrektionsreserve på 30 pct. i henhold til Ny Anlægsbudgettering. Den samlede korrektionsreserve udgør 1.026 mio. kr. (2013-priser). Ved projektets start har bestyrelsen fået adgang til at beslutte anvendelsen af de første 10 pct. af reserven, mens de resterende 20 pct. er budgetmæssigt bundet, så træk på denne kun kan ske efter aftale med staten og selskabets ejere.
Administration bemærker, at interessentskabet på deres møde den 28. april 2021 har besluttet at frigive midler fra 20%-korrektionsreserven til bestyrelsens mulige disponering. Region Hovedstadens eksisterende betalingsplan inkluderer anvendelse af den del af korrektionsreserverne, som Hovedstadens Letbane aktuelt kan disponere over. Når anlægsfasen er afsluttet og den faktiske udgift til anlæg af letbanen er kendt, vil der blive udarbejdet nye betalingsplaner for interessenterne, jf. den af regionsrådet godkendte betalingsaftale den 31. januar 2017.
Status Letbane primo 2021
Budgettet for både anlægsomkostninger og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer til og med januar 2021 forløber med mindre afvigelser som opstår under entreprisekontrakterne og ledningsomlægningsarbejderne. Letbaneprojektet oplever lokale forsinkelser på en række delstrækninger. Det skyldes bl.a. forsinkede ledningsejere, manglende forberedende arbejder samt uafklarede myndighedsforhold, hvor de relevante myndigheder i kommunerne og Vejdirektoratet endnu ikke har har modtaget et tilfredsstillende detailprojektering fra entreprenørerne. Derfor vil de relevante myndigheder ikke give en endelig godkendelse af projekteringen, hvilket er forudsætningen for igangsættelsen af anlægsarbejder. Udfordringen er størst på C.G Jensens arbejder i Herlev og Gladsaxe Kommuner samt på C.G. Jensens arbejder i Vejdirektoratets myndighedsområde, hvor C.G. Jensen endnu ikke har fået myndighedsgodkendt deres design af myndighederne i Herlev og Gladsaxe Kommuner, ligesom Vejdirektoratet også mangler at myndighedsgodkende deres del af designet. Uafklarede myndighedsforhold udgør en risiko for letbaneprojektets fremdrift.
Den samlede risiko for projektet er således opgjort til 576 mio. kr., hvilket kan holdes indenfor den samlede korrektionsreserve.
Status Letbane januar 2021 er vedlagt som bilag.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes orientering af årsrapport for Hovedstadens Letbane I/S.
Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv en risiko. Et stort anlægsprojekt er dog forbundet med økonomiske risici, som der er forsøgt at tage højde for ved at afsætte korrektionsreserver svarende til 30 pct. af de samlede forventede anlægsudgifter. Region Hovedstadens eksisterende betalingsplan inkluderer anvendelse af den del af korrektionsreserverne, som Hovedstadens Letbane aktuelt kan disponere over. Når anlægsfasen er afsluttet og den faktiske udgift til anlæg af letbanen er kendt, vil der blive udarbejdet nye betalingsplaner for interessenterne, jf. den af regionsrådet godkendte betalingsaftale den 31. januar 2017.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Da sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 11. maj 2021, forelægges sagen forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar
21026389
Bilag 2: Status for letbanen tom januar 2021
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. maj 2021:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog den 17. maj 2016 drejebog for etablering af Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC). Hermed godkendte regionsrådet, at alle patienter med type 1-diabetes med pumpe vil blive behandlet på SDCC for at sikre en tilstrækkelig volumen, samle ekspertisen ét sted og dermed understøtte højtkvalificeret behandling. Det er planen, at patienterne flyttes til SDCC senest medio 2021, så samlingen er gennemført, når bygningen er ibrugtaget.
Administrationen anbefaler, at regionsrådets beslutning fra 2016 justeres, så Nordsjællands Hospital beholder behandlingsansvaret for de patienter med type 1-diabetes med pumpe i optageområde Nord, der selv ønsker dette. Det er i overensstemmelse med nærhedskriterierne at opretholde aktiviteten så lokalt som muligt.
Regionen har siden regionsrådets vedtagelse af drejebogen for etablering af SDCC i 2016 arbejdet med at udbrede værdibaseret sundhed, så borgerne oplever sammenhængende forløb, der er kendetegnet ved, at det er patientens situation, som styrer forløbet. Det betyder også, at der - foruden hensynet til en høj faglig kvalitet i behandlingen - så vidt muligt skal sikres en nærhed til behandlingen, som tager udgangspunkt i borgerens situation og liv. For at sikre nærhed og tryghed for den enkelte borger, er det vigtigt, at der etableres muligheder for, at udvalgte behandlinger udføres tæt på og i borgerens hjem, hvor dette giver fagligt mening. Ud over en geografisk nærhed til behandlingssted, kan nærhed også imødekommes ved anvendelse af fx digitale løsninger. Under COVID-19 har video- og telefonkonsultation i stigende grad været anvendt, og det er relevant at fastholde og sikre en fortsat udvikling på dette felt med henblik på at understøtte en behandling, som er mindre indgribende i patienternes liv.
Administrationen foreslår følgende ændring, som indebærer en justering af regionsrådets beslutning i 2016:
Administrationen har været i dialog med SDCC, Novo Nordisk Fonden og Nordsjælland Hospital om muligheden for at fastholde behandling af patienter med type 1-diabetes med pumpe på Nordsjælland Hospital, og alle parter bakker op om den foreslåede justering.
SDCC vil have det ambulante behandlingsmæssige ansvar for alle børn med diabetes i Region Hovedstaden, når SDCC flytter i nye rammer i Herlev i 2021. For både at sikre børnene en behandling af høj kvalitet og samtidig understøtte en nærhed til behandling, der tager udgangspunkt i familiens situation, er det desuden aftalt mellem SDCC og Nordsjællands Hospital, at udvalgte børn fra Nordsjælland Hospitals optageområde, under ledelse af SDCC, kan tilbydes behandling som udefunktion og virtuel behandling. Behandlingen kan i samarbejde med familien tilrettelægges som en kombination af muligheder. Det betyder, at nogle besøg kan være virtuelle, nogle besøg kan være på SDCC, mens andre besøg ved behov og efter familiernes ønske kan arrangeres som udefunktion. Børn med diabetes fra Nordsjælland Hospitals optageområde skal, som øvrige børn i regionen, også tilbydes muligheden for at modtage al behandling ved fysisk fremmøde på Det nye SDCC.
Hvis forslaget godkendes, vil konsekvensen være, at Nordsjællands Hospital beholder behandlingsansvaret for patienter med type 1-diabetes med pumpe. Patienterne vil dog fortsat, som øvrige patienter med type 1-diabetes i regionen, kunne vælge at blive behandlet på SDCC. SDCC vil i så fald have behandlingsansvaret for patienten.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. maj 2021, forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Anne Skriver / Liza Bøhme
21010661
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Der blev orienteret mundtligt om overenskomstforhandlinger 2021 mellem regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd samt jordemoderområdet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. juni 2021.
Jens Gordon Clausen
20083555
Med budget 2020 indgik regionsrådet en politisk aftale om værdibaseret sundhed med tre pejlemærker for udviklingen af regionens sundhedsvæsen. De tre pejlemærker er:
Med aftalen om værdibaseret sundhed blev det samtidig slået fast, at regionen fortsat har et datadrevet sundhedsvæsen. På den baggrund bad forretningsudvalget om at modtage et kvartalsvist dataoverblik, som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Forretningsudvalget fik første gang forelagt dataoverblikket som en formandsmeddelelse på mødet den 16. juni 2020, og har siden fået forelagt dataoverblikket kvartalsvist.
Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 1. kvartal 2021. Dataoverblikket indeholder 15 indikatorer:
Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.
20084568
Bilag 1: Dataoverblik 1. kvartal 2021
Plan for den nationale udrulning af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er revideret på baggrund af ophør af samarbejde med leverandør af de telemedicinske løsninger til medarbejdere og borgere. En ny plan for udvikling af de telemedicinske løsninger er igangsat.
I økonomiaftalen (ØA) for 2016 blev det aftalt, at landets 98 kommuner og 5 regioner i regi af sundhedsaftalesamarbejdet skulle etablere et telemedicinsk hjemmemonitoreringstilbud til borgere med KOL. I ØA for 2018 blev det aftalt at hjemmemonitoreringstilbuddet skulle understøttes af hhv. en national telemedicinsk infrastruktur, samt en medarbejder og borgerløsning.
Tilbuddet er et tværsektorielt samarbejde mellem lungeambulatorier og kommunale KOL-sygeplejersker og vil omfatte hjemmemonitorering, hvor borgeren med svær KOL vil få udleveret udstyr, i form af en tablet og en puls- og iltmåler. Borgeren vil blive oplært i brugen af udstyret og vil på aftalte tidspunkter indsende målingerne samt svar på spørgsmål til enten KOL- sygeplejersken i kommunen eller på lungeambulatoriet. Tilbuddet omfatter desuden mulighed for videokonsultation.
I forbindelse med forberedelserne til implementeringen besluttede alle kommuner og regioner i 2018 at gå sammen om at etablere en Fælles Udbudsorganisation til Telemedicin (FUT). Det skete i erkendelsen af, at telemedicin til borgere med KOL blot var det første skridt.
Infrastrukturen er etableret og i drift, mens medarbejder og borgerløsningen ikke kan leveres, da FUT og leverandøren af løsningerne i marts 2021 besluttede at afslutte samarbejdet.
Der er nu igangsat en revideret plan for udviklingen af medarbejder- og borgeløsningen. Udviklingen sker via et miniudbud, hvor eksterne it-konsulenter i samarbejde med FUT-projektet, udvikler løsningerne. Den tilrettede plan forventes at give en forsinkelse svarende til 1½ år i forhold til den oprindelige plan.
Regionsdirektørkredsen i Danske Regioner godkendte økonomien for den reviderede plan den 16. april 2021. Her forhåndsgodkendte kredsen samtidig økonomien for 2022. Økonomien skal dog behandles igen til august, når de foreliggende økonomiske estimater samt betalingsplanen er be- eller afkræftet.
På nuværende tidspunkt estimeres den samlede økonomi for den reviderede plan til maximalt kr. 34,76 mio. Den samlede udgift for Region Hovedstaden i forbindelse med anskaffelse af den reviderede FUT-plan andrager for 2021/22, kr. 6.971.237. Udgiften kan rummes i eksisterende budget for KOL i Center for Sundhed/Telemedicinsk Videncenter.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng fik en orientering om sagen på udvalgets møde den 26. maj 2021.
21030730
Fra den 7. juni 2021 og fire uger frem gennemfører Region Hovedstaden og Region Sjælland en kendskabskampagne for Min Sundhedsplatform (MinSP) i regi af fokusområdet Patientinddragelse. Kampagnen hedder "Hold dit helbred i hånden" og vil være synlig på de sociale medier, sygehuse og hospitaler samt hos andre interessenter.
"Hold dit helbred i hånden" er et samlende budskab, der går igen i kendskabskampagnen. ’Hold dit helbred i hånden’ beskriver godt, hvad vi med MinSP tilbyder vores patienter og pårørende. De kan bl.a. følge med i deres aftaler, journalnotater og prøvesvar, når det passer dem, og uanset hvor de befinder sig – blot ved at bruge appen MinSP eller minsundhedsplatform.dk. Formålet med MinSP er netop at inddrage og skabe større ejerskab for patienterne i eget forløb.
Kampagnen vil blive gennemført på de sociale medier, henholdsvis Facebook og Youtube. Der er til disse kanaler udarbejdet to kendskabsfilm og to annoncefilm, som illustrerer med et humoristisk twist, hvordan patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland kan finde tryghed ved nemt at kunne tilgå informationer om eget forløb i MinSP. Filmene er udarbejdet i samarbejde med kommunikationsbureauet Advice, som også har stået for bl.a. Sundhedsstyrelsens kampagner i forbindelse med coronaepidemi.
Sygehusene og hospitalerne i begge regioner har fået stillet kommunikationsmateriale til rådighed med henblik på at udføre lokale kampagneindsatser. Hertil yder vi også en netværksindsats, hvor udvalgte patientforeninger, apoteker, almen- og specialpraksis er blevet tilbudt kommunikationsmateriale om MinSP.
Det overordnede koncept for kendskabskampagnen er blevet testet hos et udvalg af medlemmer af MinSP Patient- og pårørende panel og klinisk rådgivergruppe. Feedback fra testen er indarbejdet i det endelige kampagnemateriale.
21032438
Randi Mondorf (V) sidder som regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden også via Danske Regioner i Europarådets Kongres for Lokale og Regionale Myndigheder. Gennem dét arbejde er Randi Mondorf blevet bekendt med et ønske om, at Europarådet deltager med valgobservatører ved det kommende kommunal- og regionalvalg den 16. november 2021. Randi Mondorf har selv været afsted som valgobservatør gennem Europarådet flere gange, bl.a. til Ukraine, Bosnien og Tyrkiet. Hun påpeger, at det har stor værdi for de udsendte, der får indsigt, læring og know-how om, hvordan andre lande afvikler valghandlinger. Danmark har en lang og stolt tradition for at afholde professionelle og velorganiserede valg, hvorfor observatører kan få vigtige erfaringer med hjem.
For at Europarådet kan deltage med valgobservatører, kræver det en officiel statsinvitation fra indenrigsministeriet. Som bilag vedlægges brev af 28. maj 2021 til indenrigsministeren, hvor regionsrådsformanden sammen med Randi Mondorf opfordrer ministeren til at invitere Europarådet til Danmark som valgobservatører.
Danske Regioner er ligeledes orienteret om henvendelsen til ministeriet.
21024997
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
20083522
14. juni 2021: Dialogmøde om ny kræftplan i Region Hovedstaden, kl. 14.30-17.00 i DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 Kbh. V
15. juni 2021: Dialogmøde med opgaveudvalget for gravide og fødende for regionsrådet kl. 14.30-15.15 på regionsgården i Hillerød.
17. - 20. juni 2021: Folkemøde på Bornholm
22. juni 2021: Dialogmøde med opgaveudvalget for forebyggelse og sundhedsfremme for regionsrådet kl. 14.30 - 15.30 på regionsgården i Hillerød.
10. - 11. august 2021: Budgetseminar
2.-4. september 2021: Klimafolkemøde i Middelfart
14. oktober 2021: "Klimatilpasning på tværs" afslutningskonference, kl. 15.00 - 18.00 i mødelokaler på Brøndby Stadion.