Bilag 1: Advisory Board notat nr. 6 om risiko April 2024Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Forretningsudvalget besluttede, at forretningsudvalgets møde den 11. juni 2024 starter kl. 9.00, og at der afholdes ekstraordinært møde i forretningsudvalget den 18. juni 2024 kl. 15.00-16.00 om økonomiaftalen med regeringen.
Dagsordenen blev godkendt.
Der var modtaget afbud fra Peter Westermann (F).
Sofie de Bretteville Olsen (A) ankom kl. 11:02.
Finn Rudaizky (O) forlod mødet kl. 11:55
Sofie de Bretteville Olsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Mødet sluttede kl. 12:20
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2).
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Databeskyttelsesrådgiveren (DPO'en) skal i henhold til GDPR-forordningen art. 38, stk. 3 rapportere direkte til regionsrådet.
Region Hovedstadens databeskyttelsesrådgiver (DPO) Birgitte Hagelskjær Nielsen deltager under punktet.
DPO-rapporten orienterer om databeskyttelsesrådgiverens arbejde i 2023. Rapporten beskriver DPO’ens funktion og arbejdsopgaver, herunder en opsamling på overvågningsdelen, inklusiv anbefalinger og rådgivning, som er givet i forbindelse med 8 planlagte tilsyn udført i 2023 samt opfølgning på en sag fra foråret 2022. DPO-rapporten vedlægges som lukket bilag.
De planlagte tilsyn var:
Rapportens afsnit om "Opsamling og fremtidige aktiver" fremgår nedenfor:
"Region Hovedstaden arbejder fortsat intenst med databeskyttelsesområdet. Jeg har i de seneste rapporteringer skrevet, at vi rykker op på modenhedsskalaen. Det er vi også gjort i 2023. Men samtidig er det også et faktum, at krav til compliance og behov for indsatser stiger tilsvarende. Så at indsatserne i regionen stiger i omfang og intensitet er både naturligt, men også nødvendigt.
Innovation er et område, der kommer til at fylde mere og mere i regionen. Senest har Rigshospitalet meldt ud, at innovation kommer til at være en kerneydelse på linje med patientbehandling, forskning og uddannelse. Der er ingen tvivl om, at innovation er noget hele regionen kommer til at arbejde med i langt højere grad end hidtil. Det gælder bl.a. i forhold til det stigende samarbejde med universiteter og industrien. Hjemmebehandling vil også være noget, vi kommer til at skulle forholde os til i højere grad. Alt dette kombineret med ny teknologi, krav til mere digitalisering og mere kompleks lovgivning stiller endnu større krav til juridisk rådgivning og complianceindsatsen i regionen. Det vil derfor fortsat være nødvendigt, at ledelsen følger og har fokus på, at den juridiske rådgivning som service- og rådgivningsfunktion i regionen har de tilstrækkelige og nødvendige ressourcer samt erfaringsmæssige kompetencer til rådighed.
En afgørende forudsætning for et højt complianceniveau er, at lovgivning og interne retningslinjer følges. Det stiller store krav til awarenessindsatsen. Datatilsynet har da også flere gange nævnt, at netop awarenessindsatsen er alfa og omega i forhold til at blive compliant på området og at sikre tilstrækkelig beskyttelse af borgernes persondata. Jeg har tidligere rapporteret, at der er kommet god struktur på databekyttelses- og informationssikkerhedsområdet, at der er styr på centrale rammer og processer, men også at retningslinjer og processer ikke kan sikre compliance alene. Et af DPO-funktionens overvågningsområder i 2023 var netop awareness. Overvågningen viste bl.a. at centralisering af awarenessindsatsen kræver stor og vedvarende indsats i forhold til at få informationen ud lokalt, og at målrettede tiltag og midlet i højere grad bør overvejes, så alle medarbejdergrupper nås. Der er udarbejdet mange gode retningslinjer i regionen, men desværre er der for få medarbejdere, der kender til dem, og så gør de ingen gavn. Det er derfor bl.a. DPO-funktionens opfattelse, at placering på Intranettet bør revurderes, så retningslinjerne bliver lettere og mere intuitive at finde. Retningslinjerne bør i øvrigt suppleres af fokus på compliancearbejdet og italesættelse fra ledelsesmæssig side.
I 2023 havde DPO-funktionen også fokus på klinikkens arbejde med databeskyttelsesområdet. Vi var på besøg på to afdelinger hhv. på Rigshospitalet og Bispebjerg-Frederiksberg Hospital. Med vores overvågninger har vi en unik mulighed for at se, hvordan persondatabeskyttelse bliver håndteret i praksis. Og om de indsatser regionen sætter i gang på databeskyttelsesområdet nu også virker. Vi oplevede, at der er god fokus på området, men vi erfarede også, at det kræver et vedvarende stort arbejde at sikre, at de teoretiske centrale retningslinjer og vejledninger bliver implementeret i det daglige arbejde. I 2024 vil DPO-funktionen fortsætte med overvågning på hospitalerne.
AI eller kunstig intelligens fylder alle steder. Og en ny lovgivning er lige på trapperne. Vi er ved at have en governance-struktur på plads i regionen, men der er ingen tvivl om, at governance ikke kan stå alene. Der sker så meget på området, og er et felt, som de færreste har et overblik over. Men en ting er sikker og det er, at området og anvendelse af AI vil kræve et meget tæt samarbejde mellem mange relevante fagligheder. Mellem læger, it-eksperter og jurister. Fra start. Der er også behov for forventningsafstemning på området. Mellem politikere og fagkompetencen. Dertil kommer en masse etiske spørgsmål. DPO-funktionen vil derfor anbefale, at der i 2024 prioriteres faglige drøftelser i regionen med alle parter omkring bordet.
Datatilsynet har i flere af de seneste afgørelser understreget det ansvar, der hører med til at være dataansvarlig. Ansvaret fremgår specifikt af forordningens art. 24 og art. 5, stk. 2. Netop begrebet ”ansvarlighed” (”accountablity”) var helt centralt i fortællingen, da forordningen trådte i kraft tilbage i 2016. En dataansvarlig er den, der alene eller sammen med andre, afgør til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplysninger. Formålet med lovgivningen er beskyttelse af personoplysninger. Jeg har tidligere skrevet, at der er tale om en menneskerettighed; at det er en menneskerettighed, at regionen behandler personoplysningerne ordentligt. Derfor giver det også rigtig god mening, når Datatilsynet i afgørelserne erindrer os om, hvad det er lovgivningen skal beskytte. Jeg er helt med på, at lovgivningen ofte kan opleves bøvlet og ufleksibel og kræver mange ressourcer. Her er det blot vigtigt at huske på lovgivningens formål, og at det i øvrigt er nogle politikere, der har vedtaget de gældende rammer for databeskyttelsen. Compliance er derfor ikke bare en irriterende øvelse, og må heller ikke blot gå hen og blive en maskinel tjek-skemamanøvre.
Det er DPO-funktionens opfattelse, at Region Hovedstaden fortsat er i en god udvikling på området, men med stigende compliancekrav, ny teknologi, cybertrussel og flere behandlings- forsknings- og innovationsindsatser i regionen er der et fortsat behov for fokuseret indsats med løbende tæt opfølgning. Som nævnt tidligere er mange interessenter på området enige om, at de lovgivningsmæssige rammer på sundhedsområdet ikke er tidssvarende eller fulgt med den tiltagende digitalisering og anvendelse af data. DPO-funktionen vil derfor igen opfordre til, at regionens politikere bidrager til den politiske debat på området for at sikre en nødvendig ændring af sundhedslovgivningen.
Som nævnt i indledningen ses digitaliseringen som løsningen på de udfordringer, som sundhedsvæsenet har. Vi har naturligvis en pligt til at udforske om og hvordan digitalisering og ny teknologi kan forbedre vores offentlige tilbud og løsninger. Databeskyttelsen skal naturligvis håndteres, men vi skal også have fokus på de fællesoffentlige principper for digital inklusion, som skal indtænkes, når vi implementerer eller udvikler nye løsninger. Ca. hver femte voksne dansker oplever udfordringer på den ene eller anden måde ved digital kontakt med det offentlige. Det fremgår af en ny publikation udgivet af Danske Regioner, KL og Digitaliseringsstyrelsen. Sikkerhed er et centralt element i databeskyttelsen. Og her er det vigtigt, at brugervenligheden også tænkes ind i beslutninger om det nødvendige sikkerhedsniveau.
I forhold til overvågningsområder ser DPO-funktionen på, hvad Datatilsynet udmelder som fokusområder, retstilstanden samt vores egne erfaringer i forhold til regionens indsats på området. På det grundlag finder DPO-funktionen det relevant i 2024 at foretage overvågning af bl.a. regionens udbudsproces og complianceniveau i et specifik koncerncenter ligesom vi vil foretage overvågning på udvalgte afdelinger på regionens hospitaler.
DPO-funktionen ser igen frem til at fortsætte det gode samarbejde med rådgivningsfunktionerne i regionen og regionens ledelse og medarbejdere."
Administrationen har indhentet tilbagemeldinger fra regionens koncernenheder med videre på DPO-rapportens anbefalinger. For hvert tilsyn har regionen redegjort for, hvordan koncernenheder lokalt har vurderet og forholdt sig til tilsynsanbefalingerne fra DPO, samt om og hvordan der bliver fulgt op på anbefalingerne lokalt. Der vedlægges et samlet notat, der beskriver administrationens opfølgning på DPO-rapportens anbefalinger (eftersendes).
Tiltrædes indstillingen, tages uddybning af DPO-rapporten og ledelsens opfølgende arbejde til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. juni 2024.
Jens Gordon Clausen / Birgitte Hagelskjær Nielsen
24016353
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Drøftet og orientering taget til efterretning.
Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
I marts 2023 blev forretningsudvalget orienteret om nedsættelsen af et nyt advisory board til arbejdet med de større byggerier i Region Hovedstaden. Advisory boardet har til formål at rådgive, støtte og styrke arbejdet med planlægning, styring og gennemførsel af hospitalsbyggerierne i regionen. Advisory boardet er tværfagligt og består af tre uvildige eksperter, der har erfaring med gennemførelse og idriftsættelse, økonomi samt risikostyring af store og komplekse byggerier. Advisory boardet refererer til koncerndirektionen og agerer som et uafhængigt råd. Advisory boardet har været i gang i næsten et år og har opbygget en viden og erfaring med regionens byggerier, som nu kan præsenteres for forretningsudvalget, som oftere skal tage stilling til stadig mere komplekse problemstillinger i byggerierne. Advisory boardet holder oplæg efterfulgt af en plenum drøftelse.
De tre medlemmer af advisory boardet er følgende:
Rolf Andersson (formand) er uddannet arkitekt, og har et livslangt virke som arkitekt i den almene sektor, heraf de seneste 18 år som henholdsvis byggechef, byggedirektør og udviklingsdirektør i KAB. Desuden har Rolf været formand for Bygherreforeningen gennem syv år. Den 1. januar 2023 forlod han direktionen i KAB for at blive seniorkonsulent på nedsat tid.
Marlene Haugaard er uddannet bygningsingeniør, og har suppleret med en række både nationale og internationale lederuddannelser. Derudover har hun mange års erfaring fra bestyrelser og ledelse af virksomheder indenfor byggebranchens værdikæde fra bygherre, rådgiver og materialeproducent til projektudvikling og udførelse. Marlene har erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder og fra startups til større, børsnoterede virksomheder.
Halldór P. Ragnarsson er uddannet civilingeniør, og er en erfaren tidligere direktør i bygge- og anlægsvirksomheder i ind- og udland. Derudover har han bred bestyrelseserfaring fra byggekonsortier, virksomheder og interesseorganisationer. Halldór er ansat som senior advisor i Pihl & Søn A/S, hvor han indtil 2022 var administrerende direktør.
Advisory boardets arbejde i 2. halvår 2023 og 1. halvår 2024
Advisory boardet mødes 1-2 gange pr. måned. På disse møder deltager Center for Ejendomme med oplæg omkring et konkret byggeri eller et tværgående emne, gennemgange af udfordringer mv. Desuden deltager Center for Økonomi med budgetchef, og centeret varetager også sekretariatsbetjeningen af advisory boardet.
Advisory boardet har i juni 2023 beskæftiget sig med regionens styringssetup for de større byggerier, herunder de særlige rammevilkår for kvalitetsfondsbyggerierne. I august og september har boardets arbejde koncenteret sig som Nyt Hospital Bispebjerg, hvor udfordringen med totalentreprenøren Rizzani har været omdrejningspunktet. Boardet har i den forbindelse givet anbefalinger til regionen ifm. med den politiske behandling af sagen, heriblandt har formand Rolf Andersson deltaget i forretningsudvalgsmøder omkring Nyt Hospital Bispebjerg i både december 2023 og marts 2024.
I efteråret 2023 har boardet besøgt Nyt Hospital Nordsjælland, hvor de fik en generel introduktion til byggeriet og samarbejdsmodellen med hovedentreprenøren NCC. Boardet har derudover været på Nyt Hospital Hvidovre, som i efteråret var præget af efterdønninger fra den omfattende vandskade. I foråret 2024 har boardet arbejdet med regionens risikostyringsmodel, og har i forlængelse af dette udarbejdet vedlagte notat om risiko. Aktuelt arbejder boardet med emnet "Opbygning af en stærk bygherreorganisation".
I oplægget for forretningsudvalget vil advisory boardet blandt andet komme ind på kompleksitet i større byggerier, bygherrerisiko i offentlige byggerier, best practice i entreprisestyring, fastholdelse af en stærk bygherreorganisation mv.
Forretningsudvalget er med sagen orienteret om advisory boardets foreløbige observationer ift. regionens styringen af større byggerier.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. juni 2024.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
24030003
Bilag 1: Advisory Board notat nr. 6 om risiko April 2024
Bilag 2: OPLÆG Advisory Board notat nr 8 Status til FU maj 24
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Drøftet.
Peter Westermann (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I 2023 tog forretningsudvalget – på baggrund af indstilling fra fastholdelses- og rekrutteringsudvalget – arbejdsmiljørapport 2022 til efterretning. Der var samtidig et ønske fra forretningsudvalget om, at få arbejdsmiljørapport 2023 til drøftelse, når den var behandlet i Regionens Hoved-MED-udvalg (RMU) i foråret 2024.
Region Hovedstadens arbejdsmiljørapport er udarbejdet til brug for den årlige arbejdsmiljødrøftelse i Regionens Hoved-MED-udvalg (RMU). Rapporten indeholder data om arbejdsmiljøet på regionalt plan. På det enkelte hospital, virksomhed og for koncerncentrene bliver der ligeledes udarbejdet materiale som afsæt for de lokale arbejdsmiljødrøftelser.
Oversigt over resultater fra Arbejdsmiljørapport 2023
Drøftelse i regionens øverste arbejdsmiljøudvalg
Regionens Hoved-MED-udvalg (RMU) er regionens øverste arbejdsmiljøudvalg, og har som følge heraf opgaven med at foretage den årlige arbejdsmiljødrøftelse på regionalt niveau. Det sker ved at behandle arbejdsmiljødata fra det forgangne år, evaluere de fokusområder som udvalget satte for året samt fastsætte fokusområder for det kommende år.
Fokusområder for 2023 var
På baggrund af data fra arbejdsmiljørapport 2023 vurderede Regionens Hoved-MED-udvalg (RMU), at de resultater, der ligger for onboarding, er positive.
Fokus på sammenhæng mellem kerneopgave og arbejdsmiljøopgave besluttede RMU at fastholde.
Som et nyt fokusområde for det kommende år valgte RMU at prioritere forebyggelse af ulykker, herunder særligt vold og trusler. Det hænger sammen med, at der i 2023 er sket en stigning af anmeldelse af arbejdsskader, inden for flere skadeskategorier. Det gælder fx vold, trusler (psykisk vold), tunge belastninger og uhensigtsmæssige vrid i forbindelse med akavede arbejdsstillinger. Når RMU peger på ulykker som fokusområder, er det også en henstilling til hospitaler, virksomheder og koncerncentre om fortsat at arbejdet med at forebygge at ulykkerne sker og skader opstår.
Fokusområder for 2024 er
Godkendes indstillingen, drøftes arbejdsmiljørapporten og RMU’s overordnede fokusområder tages til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. juni 2024.
Region Hovedstadens arbejdsmiljørapport 2023 bliver forelagt fastholdelses- og rekrutteringsudvalget til orientering den 20. juni 2024.
Kirstine Vestergård Nielsen / Helle Brieghel Bavnhøj
24030716
Bilag 1: Arbejdsmiljørapport for Region Hovedstaden 2023
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 16. maj 2024:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om at tilrette høringsbrevet, så det tydeligt fremgår, at udviklingsplanen, som sendes i høring, er et foreløbigt udkast, og at den ikke er endeligt behandlet og godkendt af regionsrådet.
Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022, godkendt på regionsrådsmøde den 21. september 2021, er der afsat 0,5 mio. kr. til en opdatering af visionsplanen for lokalbanerne fra 2012, Visioner for Lokalbanen 2012-2025. Denne plan har dannet grundlag for udviklingen af lokalbanerne siden vedtagelsen af planen den 19. juni 2012. Den opdaterede plan er nu udarbejdet.
Denne sag har til formål at godkende, at udviklingsplanen for lokaltog (bilag 1 og 2) kan sendes i høring.
Høringsbrevet og høringslisten er blevet opdateret efter behandling i udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj 2024 (bilag 3 og 4).
Region Hovedstaden er, i kraft af Lov om trafikselskaber, forpligtet til at finansiere drift og vedligeholdelse af lokalbanerne i regionen. Danmarks største lokalbaneselskab, Lokaltog A/S, står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen. Udviklingsplanen sætter retningen for lokalbanerne de kommende 10 år, så banerne udvikles og fortsætter med at være et attraktivt transportvalg for borgerne.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede på mødet den 4. november 2022 hvilke temaer udviklingsplanen skulle indeholde. Derudover drøftede udvalget for trafik og regional udvikling på mødet den 30. august 2023 præsentation af udviklingsplanen for Lokaltog 2026-2030, hvor Alex Landex deltog.
Høring
Det foreslås, at udviklingsplanen sendes i høring efter regionsrådsmødet den 18. juni og frem til den 1. oktober 2024. Udviklingsplanen sendes i høring for at få tilbagemeldinger og vurderinger fra interessenterne ift. indholdet i planen. Dermed kan deres input bruges aktivt i fremtidige beslutningsprocesser omkring lokalbanerne. Administrationen udarbejder et høringsnotat på baggrund af de indkomne høringssvar, hvorefter udviklingsplanen og høringsnotatet sendes til behandling med henblik på godkendelse i udvalget for trafik og regional udvikling den 20. november og endelig behandling i regionsrådet den 10. december. Det foreslås, at høringsbrev (bilag 3) og udviklingsplanen sendes til interessenterne på høringslisten (bilag 4) med opfordring til at give politiske høringssvar, hvor det er muligt. Det vurderes, at de udpegede interessenter potentielt påvirkes af udviklingsplanen. Det er åbent for alle at sende et høringssvar, som kan gives via regionens hjemmeside. Udviklingsplanen (bilag 1), sendes i høring sammen med baggrundsrapporten (bilag 2), som er af mere teknisk karakter.
Indhold i udviklingsplanen
Udviklingsplanen er et mulighedskatalog med forslag til forbedringer og investeringer i lokalbanerne i perioden 2026-2035. De enkelte tiltag kan besluttes enkeltvis, men nogle af tiltagene hænger sammen, hvorved de fulde fordele for ét tiltag først opnås efter andre tiltag er gennemført. Udviklingsplanen skal sætte retningen for udviklingen af lokalbanerne de næste 10 år. Målet er at gøre lokalbanerne mere attraktive ved at mindske rejsetiden og skabe bedre forbindelser til og mellem banerne. Dermed kan lokalbanerne gøres endnu mere attraktive og det foretrukne transportmiddel for borgerne.
Udviklingsplanen omfatter de 5 lokalbaner i Region Hovedstaden:
Lokalbanerne er en del af det strategiske net og sammen med R- og S-busserne rygraden i den kollektive transport i Nordsjælland. Lokalbanerne er bundet op på det statslige banenet i Hillerød, Helsingør og Jægersborg med forbindelser til bl.a. København. I den periode som planen dækker, skal lokalbanerne holdes ved lige og nogle banestrækninger skal fornyes med nye spor, sveller, skærver m.v. Udviklingsplanen afdækker de nødvendige investeringer i infrastrukturen i planperioden. De investeringer der allerede er besluttet finansieret af regionsrådet er udeladt fra planen. Med udgangspunkt i disse nødvendige investeringer er der bygget fire temapakker op, som hver især skal bidrage til at styrke lokalbanerne som en attraktiv rejseform og stationsområderne som et identitetsskabende samlingspunkt for lokalsamfundene. Tilsammen sikrer indholdet i temapakkerne en plan for, at værdien af lokalbanerne udnyttes bedst muligt til gavn for borgerne og fremtidens passagerer i lokaltogene:
Samlet set søges det at styrke stationernes rolle i lokalsamfundet og regionen ved, at det bliver lettere at komme til stationen for bløde trafikanter såvel som dem der kommer med bil eller bus.
Ved at integrere stationerne bedre i byerne, forbedres den samlede oplevelse af at opholde sig i nærområdet og vil være med til at tiltrække flere passagerer til lokalbanerne. Derudover tiltrækkes flere passagerer med en bedre rejseoplevelse med kortere rejsetider, flere direkte forbindelser og nye grønne tog der giver bedre rejsekomfort. Udviklingsplanen er en samlet plan for udviklings- og fornyelsesprojekter, der skaber overblik over nødvendige og mulige projekter på lokalbanerne. Udover temapakken ”Sikre og vedligeholdte baner” er det muligt at prioritere og tilvælge de enkelte projekter og udnytte synergier med de nødvendige fornyelser af banerne. Flere af projekterne har synergier med hinanden, hvor flere projekter sammenlagt kan reducere rejsetid og driftsomkostninger mere end summen af de enkelte projekter.
Udviklingsplanen har til hensigt at gøre lokalbanerne mere attraktive dog vil dette medføre, at hvis nogle af elementerne i planen implementeres, så vil der for nogle passagerer være serviceforringelser i form af længere afstand til stationer.
Godkendes indstillingspunktet sendes udviklingsplanen i høring, som beskrevet i sagen.
Der er ikke afsat midler til at implementere de enkelte elementer i udviklingsplanen. Dette skal evt. ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid fra 2026-2035.
Indmelding af høringssvar sker via regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj, forretningsudvalget den 4. juni og regionsrådet den 18. juni 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22031714
Bilag 1: Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden
Bilag 2: Baggrundsrapport - Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035
Bilag 3: Revideret høringsbrev - Høring af udviklingsplan for Lokaltog (22. maj 2024)
Bilag 4: Revideret høringsliste (22. maj 2024)
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at det indstilles til Erhvervsstyrelsen, at der bevilliges 18.726.452,00 mio. kr. fra midlerne under den Europæiske Socialfond Plus til følgende projektansøgninger:
a) Projektansøgning nr. 1: ”Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H” (tilsagn på 8.032.189 kr.)
b) Projektansøgning nr. 2: ”Inkluderende læringsmiljøer for fremtidens unge” (tilsagn på 3.191.852,16 kr.)
c) Projektansøgning nr. 4: ”Uddannelses-Ø Bornholm” (indstilles til reduceret tilsagn på 4.617.868,00 kr.)
d) Projektansøgning nr. 5: ”Professionsrettet undervisning på hf” (tilsagn på 2.884.543,20 kr.)
2. at godkende, at der i 2024 bevilliges 16.385.645,50 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler til medfinansiering af følgende projektansøgninger til den Europæiske Socialfond Plus:
a) Projektansøgning nr. 1: ”Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H” (tilsagn på 7.028.165,00 kr., hvoraf 7.000.000,00 kr. blev givet i betinget tilsagn ved møde i Regionsrådet den 14. november 2023)
b) Projektansøgning nr. 2: ”Inkluderende læringsmiljøer for fremtidens unge” (tilsagn på 2.792.870,64 kr.)
c) Projektansøgning nr. 4: ”Uddannelses-Ø Bornholm” (indstilles til reduceret tilsagn på 4.040.634,50 kr.)
d) Projektansøgning nr. 5: ”Professionsrettet undervisning på hf” (tilsagn på 2.523.975,30 kr.)
Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 16. maj 2024:
Udvalget godkendte, at Magnus Von Dreiager erklærede sig inhabil under behandlingen af projektansøgning 1: ”Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H”.
Formanden satte indstillingspunkt 1.a til afstemning:
For stemte: A (2), C (2), F (1), V (1), Ø (1), i alt 7.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, alt 0.
I alt: 7.
Magnus Von Dreiager deltog ikke i afstemning.
Formanden satte indstillingspunkt 1.b-d. til afstemning:
For stemte: A (2), C (3), F (1), V (1), Ø (1), i alt 8.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, alt 0.
I alt: 8.
Formanden satte indstillingspunkt 2.a til afstemning:
For stemte: A (2), C (2), F (1), V (1), Ø (1), i alt 7.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, alt 0.
I alt: 7.
Magnus Von Dreiager deltog ikke i afstemning.
Formanden satte indstillingspunkt 2.b-d. til afstemning:
For stemte: A (2), C (3), F (1), V (1), Ø (1), i alt 8.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, alt 0.
I alt: 8.
Indstillingspunkt 1 og 2 blev hermed anbefalet.
Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte administrationsgrundlaget og udmøntningsplan for den Europæiske Socialfond Plus (herefter Socialfonden) ved deres møde den 19. april 2022 samt en revideret version af begge dele den 16. april 2024. Den første annoncering efter ansøgninger blev afholdt i 2022, hvor regionsrådet godkendte en samlet bevilling på 35,8 mio. kr. til i alt to projekter. Den anden annoncering efter ansøgninger blev offentliggjort i januar 2024 med ansøgningsfrist den 3. april 2024.
Udvalget for trafik og regional udvikling blev ved deres møde den 16. april 2023 orienteret om, at der kan benyttes regionale budgetmidler til medfinansiering af projekter under Socialfonden, for at mindske medfinansieringen fra ansøgerne. Udvalget tog til efterretning, at der ved årets annoncering kan bruges samlet op til 8 mio. kr. i 2023-2024 fra midler afsat til Fremtidens Faglærte. Derudover har Region Hovedstaden gennem økonomiaftalen med regeringen fået 5,163 mio. kr. årligt til medfinansiering af Socialfonden.
Regionerne kan udmønte midler til udviklingsprojekter på ungdomsuddannelserne, som bidrager til at opfylde målene for regionernes udviklingsstrategier på området samt Socialfondsprogrammets prioritet 2. (Socialfondsprogrammet fremgår af bilag 1).
Regionsrådet skal på baggrund af administrationens indstillede projekter beslutte, om ansøgningerne skal indstilles til tilsagn ved Erhvervsstyrelsen. Regionsrådet skal desuden godkende beløbet for regional medfinansiering.
Der er ved ansøgningsfristens udløb den 3. april 2024 indkommet seks ansøgninger om midler til projekter for i alt 77.136.882,89 mio. kr., heraf 30,8 mio. kr. fra Socialfonden, 26,9 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler og 19,2 mio. kr. i medfinansiering fra ansøgerne. Det samlede ansøgte beløb overstiger dermed beløbet på 46,8 mio. kr., heraf 18,7 mio. kr. fra Socialfonden, 16,3 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler og 11,7 mio. kr. i medfinansiering fra ansøgerne, som der i udmøntningsplanen er afsat til socialfondsprojekter ved annonceringen i 2024.
Administrationen har sagsbehandlet de indkomne ansøgninger i henhold til regionens administrationsgrundlag (bilag 2) og sagsbehandlervejledning (bilag 3). Alle projekter er vurderet ud fra de politisk godkendte vurderingskriterier, som fremgik af annonceringen. Projekterne er vurderet ud fra i hvilken grad de bidrager til at understøtte den regionale udviklingsstrategi samt hvorvidt de ligger inden for rammerne af prioritet 2 i programmet for den Europæiske Socialfonde Plus, som regionerne har indstillingsret over (bilag 1).
Projektansøgninger
Projektansøgning nr. 1: ”Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H”
Ansøger: SOSU H
Medansøgere: HF & VUC Lyngby, HF & VUC København Syd, HF & VUC Nordsjælland, Vestegnen HF og VUC, Frederiksberg VUC og STX, Københavns VUC, UC Diakonissestiftelsen Social og Sundhedsuddannelserne.
Projektperiode: 01.08.2024 – 31.07.2027 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at udvikle og afprøve nye værktøjer, metoder og forløb med to langsigtede mål: 1) at tiltrække flere voksne til at starte på en erhvervsfaglig velfærdsuddannelse, 2) at øge gennemførslen på de erhvervsfaglige velfærdsuddannelser, inkl. styrke overgangen mellem grundforløb og hovedforløb.
Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Projektet vurderes at bidrage til udvikling af kompetencer i regionen ved at flere uddannes inden for velfærdsrettede erhvervsuddannelser og administrationen vurderer det positivt at projektet omfatter en bred partnerkreds af VUC’er og SOSU-skoler i regionen, som kan sikre projektets udbredelse og forankring. Projektet er desuden udviklet pba. et pilotprojekt gennemført i 2023, som blev støttet af Region Hovedstaden. Administrationen indstiller derfor projektet til at få tilsagn.
I bilag 4 kan findes en administrativ vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 20.080.471,60 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 8.032.189,00 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 7.028.165,00 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 5.020.117,60 kr. |
Projektansøgning nr. 2: ”Inkluderende læringsmiljøer for fremtidens unge”
Ansøger: Høje-Taastrup Gymnasium
Medansøgere: Ørestad Gymnasium
Projektperiode: 01.08.2024 – 30.06.2027 (2,9 år)
Det overordnede formål med projektet er at skabe bedre social, faglig og emotionel trivsel på de to gymnasier – som begge over en årrække har oplevet udfordringer med vigende søgning og skæv elevsammensætning – med henblik på at øge fastholdelse og rekruttering til gymnasierne. Projektets mål er at udvikle elevernes evne til at sætte mål, handle og styrke deltagelsen i positive fællesskaber.
Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Administrationen vurderer, at projektet vil bidrage til udvikling af kompetencer i regionen ved at flere unge forventes fastholdt i en uddannelse. Det vurderes at projektet vil bidrage til, at der kan udvikles tiltag til at imødekomme de udfordringer skolerne oplever med vigende søgning, skæv elevsammensætning, elevtrivsel og fastholdelse af elever. Desuden vurderer administrationen, at de to deltagende gymnasier geografisk er nødvendige at understøtte for at sikre den samlede uddannelsesdækning i regionen. Administrationen indstiller derfor projektet til at få tilsagn.
I bilag 5 kan findes en administrativ vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 7.979.630,40 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 3.191.852,16 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 2.792.870,64 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 1.994.907,60 kr. |
Projektansøgning nr. 3: ”Uddannelsessynergier i hovedstaden”
Ansøger: ZBC – Zealand Business College
Medansøgere: Corolab, FGU Vestegnen, FGU-skolen Øst, Roskilde Tekniske Skole, TEC, Next Uddannelse København, Ishøj Kommune, Albertslund Kommune, Høje Taastrup Kommune, Vestegnen HF og VUC, Vestegnen sprog- og kompetencecenter.
Projektperiode: 01.09.2024 – 31.08.2027 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at styrke andelen af unge i regionen, som påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse. Konkret har projektet fokus på at rekruttere, afklare, vejlede og motivere unge i NEET-gruppen (unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse) i forhold til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse.
Ansøgningen vurderes ikke at leve op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Administrationen vurderer, at flere af projektets aktiviteter foregår blandt aktører som ikke er nævnt i programmet. Administrationen vurderer samtidig, at regionerne med indstillingsretten over prioritet 2 i ESF+ programmet primært kan støtte projekter der afholdes af og på erhvervsuddannelser, hvilket flere af projektet aktiviteter ikke bliver. Dermed vil kun en enkelt af projektets beskrevne aktiviteter kunne støttes (aktivitet 4) inden for programmets rammer. Administrationen vurderer dog, at denne aktivitet ikke vil kunne gennemføres alene og uden den rekrutterings- og opkvalificeringsindsats der går forud (aktivitet 1-3) og indstiller derfor hele projektet til et afslag.
I bilag 6 kan findes en administrativ vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 20.061.601,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 8.024.640,00 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 7.021.560,00 kr. |
Egen medfinansiering (25 %)* | 5.015.401 kr. |
*Heraf udgør deltagerfinansiering 20,38 % af den samlede egenfinansiering på 25 %.
Projektansøgning nr. 4: ”Uddannelses-Ø Bornholm”
Ansøger: Campus Bornholm
Medansøgere: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Københavns Professionsskole.
Projektperiode: 01.01.2025 – 31.12.2027 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at Bornholm skal have de nødvendige kompetencer til fremtiden indenfor alle brancher, og at der er behov for at igangsætteskærpede indsatser, der kan medvirke til at tiltrække elever/studerende til det bornholmske uddannelsesudbud. Det arbejdes i projektet med at skabe gunstige uddannelsesmiljøer, tilknytning samt trivsel blandt nye elever som påbegynder en uddannelse.
Ansøgningen vurderes at leve op til de fleste formelle krav til støtteberettigelse. Ansøgningen vurderes at bidrage til Region Hovedstadens udvælgelseskriterier, herunder udvikling af kompetencer i regionen ved at flere unge forventes at søge en erhvervsuddannelse eller en professionsuddannelse indenfor velfærdsområdet. Administrationen vurderer desuden, at projektet vil bidrage til at styrke den brede uddannelsesdækning. Dog vurderes enkelte aktiviteter ikke at kunne støttes, og da projektet samtidig i 2023 har fået et tilsagn om et projekt støttet af socialfondsmidler med tilsvarende formål og målgruppe af Bornholms Regionskommune, indstiller administrationen til at projektet støttes med et reduceret tilsagn.
I bilag 7 kan findes en administrativ vurdering af projektet.
Samlet (ansøgt) finansiering | 15.466.696,49 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 6.186.678,60 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 5.413.343,77 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 3.866.674,12 kr. |
*Heraf medfinansieres 4 % fra Bornholms Regionskommune.
Samlet (indstillet) finansiering | 11.544.670,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 4.617.868,00 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 4.040.634,50 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 2.886.167,50 kr. |
*Heraf medfinansieres 4 % fra Bornholms Regionskommune.
Projektansøgning nr. 5: ”Professionsrettet undervisning på HF”
Ansøger: Egedal Gymnasium og HF
Medansøgere: Frederiksværk Gymnasium og HF, Frederikssund Gymnasium og HF, Gribskov Gymnasium og HF.
Projektperiode: 01.08.2024 – 30.06.2027 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at give hf-elever en mere professionsrettet uddannelse, der vil få flere hf-elever til at vælge velfærdsuddannelserne og blive fastholdt i dem. I projektet er der fokus på at videreuddanne hf-lærere til at forstå hf-elevernes uddannelsesvej og krav og didaktik på de korte og mellemlange videregående uddannelser - med fokus på velfærdsuddannelserne.
Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Administrationen vurderer at projektet vil bidrage til udvikling af kompetencer i regionen ved at flere unge forventes at søge en professionsuddannelse indenfor velfærdsområdet. Yderligere vurderer administrationen, at projektets resultater vil kunne udbredes til andre skoler med lignende udfordringer – herunder særligt skoler som både udbyder STX og HF. Administrationen indstiller derfor projektet til at få tilsagn.
I bilag 8 kan findes en administrativ vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 7.211.358,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 2.884.543,20 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 2.523.975,30 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 1.802.839,50 kr. |
Projektansøgning nr. 6: ”DESO: Den Engagementskabende Skole Organisation”
Ansøger: Frederikssund Gymnasium
Medansøgere: Herlev Gymnasium & HF, Campus Bornholm.
Projektperiode: 01.08.2024 – 30.06.2027 (2,9 år)
Det overordnede formål med projektet er at skabe kompetencer til at imødegå grøn omstilling. Formålet med DESO er at etablere en helskoleindsats, der understøtter elevernes engagement. Det kalder på en omsiggribende forandring, hvor såvel ledelse, lærere og elever vil deltage i en participatorisk proces, hvor de respektive målgrupper i fællesskab vil skabe fundamentet for engagementskompetencer.
Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Administrationen vurderer dog, at det ikke i tilstrækkeligt omfang er tydeliggjort, hvilket udbytte eleverne vil opnå i projektet. Sammenlignet med de øvrige indkomne ansøgninger under denne annoncering, vurderer administrationen ikke at effektkæden er lige så logisk opstillet og at det ikke er tydeligt beskrevet hvordan projektets aktiviteter vil bidrage til programmets mål og udviklingen af grønne kompetencer i regionen. Administrationen indstiller derfor projektet til et afslag.
I bilag 9 kan findes en administrativ vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 6.337.125,90 kr. |
EU Socialfondstilskud (36,6%) | 2.319.810,36 kr. |
Regionale budgetmidler (32%) | 2.029.834,07 kr. |
Egen medfinansiering (31,4%) | 1.987.481,48 kr. |
Samlet vurdering og administrationens forslag til prioritering
Grundet det samlede ansøgte beløb, som ligger højere end, hvad der kan udmøntes i år, er det ikke muligt at give støtte til alle projekter. Administrationen foreslår derfor følgende prioritering af projekterne. Prioriteringen beror på en vurdering af projekternes aktiviteter, måltal og formål jf. indstillingsskemaerne.
Samlet anbefaler administrationen at projektansøgning 1 ”Nye broer til flere faglærte”, 2 ”Inkluderende læringsmiljøer for fremtidens unge”, 4 ”Uddannelses-Ø Bornholm” og 5 ”Professionsrettet undervisning på HF” indstilles til tilsagn. Projekterne vurderes at leve op til kravene for støtte og formålene vurderes desuden at være relevante ift. den regionale udviklingsstrategi, herunder bl.a. gennem rekruttering af VUC-kursister til SOSU-uddannelsen og ved at styrke overgangen fra HF til professionsuddannelser. Yderligere vurderes projekterne at kunne bidrage til at sikre bred uddannelsesdækning i regionen ved at styrke trivslen blandt elevgruppen og understøtte optaget på uddannelser med vigende søgning i regionen. Dog vurderes enkelte aktiviteter og målgrupper i projektansøgning 4 ikke at kunne støttes og da projektet samtidig i 2023 har fået et tilsagn om et projekt støttet af socialfondsmidler med tilsvarende formål og målgruppe af Bornholms Regionskommune, indstiller administrationen til at projektet støttet med et reduceret tilsagn.
Administrationen anbefaler at projektansøgning 3 ”Uddannelsessynergier i hovedstaden” og 6 ”DESO: Den Engagementskabende Skole Organisation” indstilles til afslag. Projektansøgning 3 indstilles til afslag, da en væsentlig del af de beskrevne aktiviteter og målgruppe ikke vurderes at kunne støttes under den regionale prioritet 2 i socialfondsprogrammet, herunder aktiviteter der foregår i regi af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og blandt virksomheder, frem for på en ungdomsuddannelse. Projektets effekt på optaget af unge på en erhvervsuddannelse vurderes på baggrund af ansøgningen at være lille. Projektansøgning 6 vurderes at opfylde alle formelle krav til støtteberettigelse, men administrationen vurderer det ikke i tilstrækkeligt omfang er tydeliggjort, hvilket udbytte eleverne på de deltagende gymnasier opnår og hvordan projektet vil bidrage til udvikling af kompetencer i regionen. Der vurderes desuden at være enkelte vidensformidlingsaktiviteter der ikke kan støttes. På baggrund af ansøgningen vurderer administrationen samlet set, at projektet i sin nuværende form er for ufærdigt og uklart formuleret til at det bør indstilles til tilsagn sammenlignet med de øvrigt indkomne projektansøgninger.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 46.816.130 mio. kr. til projekter. Heraf 18.726.452,00 kr. fra Socialfonden, 16.385.645,50 kr. fra regionale budgetmidler og 11.704.032,50 kr. fra ansøgernes egen medfinansiering.
Af de regionale budgetmidler kommer 9.695.461 kr. fra budgetmidler afsat til socialfonden i 2024 og 2025 og 6.690.184 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte 2023 og 2024.
| Samlet udmøntning | Projektansøgning 1 | Projektansøgning 2 | Projektansøgning 4 | Projektansøgning 5 |
Socialfondstilskud | 18.726.452,00 | 8.032.189,00 | 3.191.852,16 | 4.617.868,00 | 2.884.543,20 |
Egenfinansiering | 11.704.032,50 | 5.020.117,60 | 1.994.907,60 | 2.886.167,50 | 1.802.839,50 |
Regional medfinansiering | 16.385.645,50 | 7.028.165,00 | 2.792.870,64 | 4.040.634,50 | 2.523.975,30 |
Samlet finansiering | 46.816.130,00 | 20.080.471,60 | 7.979.630,40 | 11.544.670,00 | 7.211.358,00 |
Budgetmidler afsat til socialfonden 2024 | 4.222.646 | 28.165 | 2.792.870,64 | 1.401.610,36 |
|
Budgetmidler afsat til socialfonden 2025 | 5.163.000 |
|
| 2.639.024,14 | 2.523.975,30 |
Budgetmidler afsat til Fremtidens Faglærte 2023 | 4.470.000 | 4.470.000 |
|
|
|
Budgetmidler afsat til Fremtidens Faglærte 2024 | 2.530.000 | 2.530.000 |
|
|
|
Samlet regional medfinansiering | 16.385.645,50 | 7.028.165,00 | 2.792.870,64 | 4.040.634,50 | 2.523.975,30 |
Ved tiltrædelse af indstillingen indstiller regionsrådet projekter for 46,8 mio. kr. til godkendelse i Erhvervsstyrelsen. Herefter sendes projekterne til godkendelse i Erhvervsstyrelsen, og forventes godkendt i august 2024.
Tilsagn til projekterne udbetales i rater, som betales bagud efter projekternes indsendte statusrapporter med redegørelse for afholdte aktiviteter. Administrationen er i løbende dialog med ansøgere om eventuelle ændringer i projekterne og orienteres desuden om disse af Erhvervsstyrelsen. Projektændringer af særligt væsentlig karakter vil blive præsenteret for regionsrådet.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 46.816.130 mio. kr. til projekter. Heraf 18.726.452,00 kr. fra Socialfonden, 16.385.645,50 kr. fra regionale budgetmidler og 11.704.032,50 kr. fra ansøgernes egen medfinansiering.
Af de regionale budgetmidler kommer 9.695.461 kr. fra budgetmidler afsat til socialfonden i 2024 og 2025 og 6.690.184 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte 2023 og 2024.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.
Projekterne indstilles herefter til Erhvervsstyrelsen med forventet godkendelse august 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
21054907
Bilag 1: Bilag 1 Program for den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) 2021-2027
Bilag 2: Bilag 2 Administrationsgrundlag 2021 - 2027
Bilag 3: Bilag 3 Sagsbehandlervejledning
Bilag 4: Bilag 4 Indstillingsskema, projektansøgning 1
Bilag 5: Bilag 5 Indstillingsskema, projektansøgning 2
Bilag 6: Bilag 6 Indstillingsskema, projektansøgning 3
Bilag 7: Bilag 7 Indstillingsskema, projektansøgning 4
Bilag 8: Bilag 8 Indstillingsskema, projektansøgning 5
Bilag 9: Bilag 9 Indstillingsskema, projektansøgning 6
Bilag 10: Bilag 10 Ansøgning, projektansøgning 1
Bilag 11: Bilag 11 Ansøgning, projektansøgning 2
Bilag 12: Bilag 12 Ansøgning, projektansøgning 3
Bilag 13: Bilag 13 Ansøgning, projektansøgning 4
Bilag 14: Bilag 14 Ansøgning, projektansøgning 5
Bilag 15: Bilag 15 Ansøgning, projektansøgning 6
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 16. maj 2024:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt ansøgninger om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2025/26. Regionsrådet skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af udbuddet i regionen. Et af vurderingskriterierne er sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud, som har sammenhæng med søgningen i området. Det er børne- og undervisningsministeren, der træffer afgørelse om etablering af nye gymnasiale udbud.
Region Hovedstaden har modtaget tre ansøgninger om nye stx-udbud på allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner i København og på Frederiksberg, som ligger i gymnasiesamarbejde Centrums område. Alle tre ansøgninger angiver som motivation, at stx-kapaciteten i Centrum i en årrække har været utilstrækkelig til at sikre, at stx-ansøgere med bopæl i Centrum kan få plads på et offentligt stx-gymnasium i Centrum.
Sammenfatning
Administrationens vurdering er, at der i Centrum er utilstrækkelig stx-kapacitet på de offentlige gymnasier til at sikre, at de stx-ansøgere, der bor i Centrum, kan få plads på stx i Centrum. Dog er både søgningen og kapaciteten dynamiske, og derfor er det vanskeligt at fastslå præcis hvor mange stx-pladser, der kan forventes at mangle. Administrationen vurderer, at tre nye uddannelsessteder vil overstige behovet og anbefaler derfor, at ansøgningerne om stx på NEXT Københavns Mediegymnasium og på HF-Centeret Efterslægten godkendes, idet der her vurderes at være de bedste muligheder for at skabe bæredygtige og attraktive uddannelsestilbud i områder, hvor det historisk har været vanskeligt at sikre plads til lokale unge. Dertil anbefaler administrationen, at der gives afslag til NEXT Vibenshus Gymnasium, idet der her er tale om et meget lille uddannelsessted, hvor det vurderes vanskeligere at sikre et bæredygtigt og attraktivt tilbud. Alle tre uddannelsessteder udbyder allerede én gymnasial uddannelse.
Uddannelsesdækningen på stx i Region Hovedstaden
Af den regionale udviklingsstrategi (RUS), som regionsrådet godkendte den 30. januar 2024, fremgår det, at der skal være et bredt uddannelsestilbud i hele hovedstadsregionen. Borgerne skal have de bedste muligheder for at uddanne sig og skabe et godt liv, uanset bopæl.
Når det gælder Centrum, som består af kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, så ligger der 10 offentlige stx-gymnasier (bilag 1). Dertil kommer fem private stx-gymnasier. Reglerne for elevfordeling omfatter kun de offentlige gymnasier. De private gymnasier kan således selv fastsætte lokale kriterer for udvælgelse af ansøgerne.
De sidste to år har otte ud af 10 offentlige stx-gymnasier haft flere ansøgere, end der var plads til på skolerne. To stx-gymnasier har således haft plads til ansøgere, som ikke havde søgt skolen som 1. prioritet, men pladserne på disse to skoler har ikke været tilstrækkelige til at alle ansøgere med bopæl i Centrum har kunnet få plads på stx i Centrum. En række af de stx-gymnasier, der har for mange 1. prioritetsansøgere, optager ansøgere med forrang (fx eliteidræt, særlig profil, sjældne studieretninger), hvilket betyder, at ikke alle pladser bruges til ansøgere med bopæl i Centrum. Ansøgere med bopæl i Centrum har derfor i en lang række tilfælde fået tildelet en plads uden for Centrum (bilag 1).
I 2024 forventes stx-tilbuddet på Lyngby Gymnasium at blive lukket. Dette tilbud har ofte været nærmeste stx-gymnasium med ledig kapacitet for ansøgere med bopæl på Østerbro og i Hellerup. Nogle ansøgere må således forventes at få længere transporttid, og kapaciteten på de omkringliggende gymnasier må forventes at blive sat under pres for at sikre, at alle ansøgere kan tildeles en plads efter reglerne.
Ansøgning: stx på NEXT Københavns Mediegymnasium
NEXT Københavns Mediegymnasium udbyder htx og skriver i sin ansøgning (bilag 2), at et stx-udbud på skolen vil understøtte NEXT's vision om campusdannelse. Beliggenheden er attraktiv, tæt på metro og andre uddannelsesinstitutioner. Gymnasiet blev etableret med htx på adressen i 2016, har en kommunikations-teknisk profil med en stærk medieprofil. Det er ambitionen at holde fast i denne profil for både htx og stx. Det fremgår desuden, at skolens fokus på medier og produktudvikling har haft en positiv betydning for det faglige og sociale miljø på skolen. Der samarbejdes med omkringliggende uddannelses- og kulturtilbud, herunder Cinemateket, Det Danske Filminstitut, Kosmopol, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet med flere.
Det fremgår desuden af ansøgningen, at der på skolen er udbud af musik og idræt, hvorfor faciliteterne hertil findes på stedet.
Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2025/26 er på 10 klasser pr. årgang, heraf fx fem htx-klasser og fem stx-klasser.
Ansøgning: stx på NEXT Vibenshus Gymnasium
NEXT Vibenshus Gymnasium udbyder htx og skriver også i sin ansøgning (bilag 3), at et stx-udbud på skolen vil understøtte NEXT's vision om campusdannelse. Skolen har ligeledes en god beliggenhed tæt på metro og de naturvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet. Det fremgår, at fagligheden er høj målt på karakterer, løfteevne og overgang til videregående uddannelser. Skolen har partnerskoler i mange europæiske lande, ligesom der samarbejdes med universiteter og virksomheder i Europa, hvilket understøtter interkulturelt arbejde. Lokalt samarbejdes med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Professionshøjskole, Københavns ErhvervsAkademi med flere. Gymnasiet har en stærk naturvidenskabelig profil, og på stx vil dette fokus fortsætte med toning i international politik, bioinformatik og bæredygtighed. Skolen har ikke idrætsfaciliteter, men det fremgår, at man har en forventning om at kunne låne faciliteterne på den nærliggende Nørre Fælled Skole.
Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2025/26 er på seks klasser pr. årgang, heraf fx tre htx-klasser og tre stx-klasser.
Ansøgning: stx på HF-Centret Efterslægten
HF-Centret Efterslægten udbyder hf og lægger i sin ansøgning (bilag 4) vægt på, at der på skolen er stor erfaring med koblingen til professionsuddannelserne (fx sygeplejerske, lærer og pædagog), og at stx-elever også skal møde de mellemlange uddannelser gennem besøg, praktik og karrierelæring, ligesom man vil indgå et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole herom. Desuden vil der være særlige forløb med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Der er vedlagt støtteerklæringer fra både Københavns Professionshøjskole (bilag 5) og Syddansk Universitet (bilag 6). I ansøgningen lægges vægt på fokus på kobling mellem teori og praksis, samt erfaring med et mangfoldigt lokalområde, hvoraf følger et fagligt og didaktisk fokus på at hjælpe mønsterbrydere. Skolen arbejder således også med overgange, talentudvikling og fastholdelse. Skolen har gode faciliteter til alle fag på stx, idet disse allerede udbydes på hf. HF-Centret Efterslægten udbød stx frem til 1991.
Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2025/26 er på 13 klasser pr. årgang, heraf fx syv hf-klasser og seks stx-klasser.
Høring af de stedlige interessenter
Alle tre ansøgninger har været sendt i høring hos de stedlige interessenter, rektorerne i Centrum, Nord og Vest. Høringssvarene fremgår af bilag 7- 15.
Høringssvarene deler sig i tre hovedgrupper. Rektorerne på de offentlige stx-gymnasier i Centrum samt NEXT bakker op om en udvidelse af stx-kapaciteten i Centrum. Stx-rektorerne pointerer dog også, at placeringen af nye stx-udbud nøje overvejes, samt at dimensioneringen af kapaciteten skal ske således, at der ikke opstår en overkapacitet på stx i Centrum.
Erhvervsskolen TEC, Herlev Gymnasium og rektorerne op de offentlige stx-gymnasier i Nord udtaler sig alle imod udvidelse af stx-kapaciteten i Centrum. TEC ønsker i stedet en styrkelse af htx-uddannelsen, og Herlev Gymnasium opfordrer til, at det igangværende politiske arbejde omkring elevfordeling og adgangskrav til stx, hhx og htx afventes, og påpeger desuden, at der er gymnasier i Centrum og Nord, som har kapacitet til ansøgere ud over deres 1. prioritetsansøgere. Rektorerne i Nord påpeger, at stx-gymnasierne i Nord hidtil har bistået med at løse kapacitetsudfordringerne i Centrum ved at oprette ekstra klasser, og at gymnasierne fortsat gerne gør dette. Desuden påpeger rektorerne i Nord, at udvidelse af kapaciteten bør afvente den politiske afklaring af, om adgangen til gymnasiet skal begrænses.
Erhvervsskolen Niels Brock, som udbyder hhx på fire lokaliteter i Centrum, har principielt ingen kommentarer til nye stx-udbud, men fremhæver dog et ønske om en øget hhx-kapacitet.
Befolkningsudvikling
Det fremgår af bilag 1, at tal fra Danmarks Statistik viser, at der i årene 2024-27 forventes et samlet antal unge i aldersgruppen 15-17 år i de fire kommuner i Centrum, som ligger på samme niveau som 2024 eller lidt højere. I Københavns og Frederiksberg kommuner forventes 2024-niveauet at vare til og med 2028, hvorefter antallet af unge forventes at falde lidt.
Administrationens bemærkninger
I 2022 var der 107 stx-ansøgere med bopæl i Centrum, der ikke kunne tildeles plads på et offentligt stx-gymnasium i Centrum. I 2024 er kapaciteten 118 pladser mindre end i 2022, og den samlede søgning til stx steg med 43 ansøgere, når det gælder unge med bopæl i Centrum. På denne baggrund vurderer administrationen, at der i 2024 vil mangle 268 pladser, såfremt unge med bopæl i Centrum skal kunne tildeles plads på stx i Centrum. Det er dog vigtigt at understrege, at søgemønstre varierer fra år til år, ligesom kapacitetsfastlæggelse er dynamisk, og det derfor er yderst vanskeligt at vurdere, hvor mange pladser, der præcist mangler, såfremt man ønsker at sikre, at unge med bopæl i Centrum kan få en stx-plads i Centrum. Alle data, som lægges til grund for administrationens vurdering, fremgår af bilag 1.
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående skøn, at NEXT Københavns Mediegymnasium tildeles stx i tillæg til sit htx-udbud, samt at HF-Centret Efterslægten tildeles stx i tillæg til sit hf-udbud. Administrationen lægger vægt på, at begge uddannelsessteder ligger i lokalområder, hvor der i dag er relativt mange unge, som ikke får plads på et af deres uddannelsesønsker, og derfor ender med at blive henvist til gymnasier, som ligger væsentligt længere væk end ansøgernes nærområde. Desuden er der allerede nu en god søgning til begge uddannelsessteder, og administrationen vurderer, at der derfor er et godt grundlag for at sikre fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer, hvilket er et af de tre overordnede kriterer, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil lægge til grund for vurderingen af ansøgninger. Såfremt disse to ansøgninger godkendes, vil flere unge med bopæl i Centrum få adgang til et offentligt stx-tilbud i nærheden af deres bopæl. Dog vil det være afgørende for uddannelsesdækningen på de omkringliggende gymnasier i Nord og Vest, at kapacitetsfastlæggelsen tager højde for, at den øgede stx-kapacitet ikke må underminere elevgrundlaget på andre gymnasier, herunder særligt gymnasier med lille søgning.
En godkendelse af ansøgningerne fra NEXT Københavns Mediegymnasium og HF-Centret Efterslægten vil understøtte intentionerne i Danske Regioners campusudspil, og administrationen finder det i høj grad sandsynliggjort i ansøgningerne, at der kan skabes et bæredygtigt og attraktivt ungdomsuddannelsestilbud på begge lokaliteter.
Administrationen anbefaler, at ansøgningen fra NEXT Vibenshus Gymnasium gives afslag, fordi der ikke vurderes at være elevgrundlag til tre nye stx-udbud, og administrationen finder den aktuelle søgning til htx på Vibenshus Gymnasium så lille, at det vurderes vanskeligt at skabe et attraktivt og bæredygtigt ungdomsuddannelsestilbud på denne lokalitet. Søgningen til htx på Vibenshus Gymnasium er i 2024 på 46 1. priroitetsansøgere (bilag 1), og administrationen vurderer, at det er et vanskeligt grundlag for at sikre et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø, hvilket er et af de tre overordnede kriterer, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil lægge til grund for vurderingen af ansøgninger. Dertil kommer, at der på skolen mangler nødvendige faciliteter til dele af stx-fagrækken. Erfaringerne vedrørende søgningen til stx på Lyngby Gymnasium (U/NORD) har bidraget til vurderingen af størrelsen af et stx-tilbud, når bæredygtighed og attraktivitet er i fokus.
Ved tiltrædelse af indstilling vil regionsrådets indstilling sendes til børne- og undervisningsministeren, som træffer afgørelse om de tre ansøgninger.
Såfremt stx-kapaciteten ikke hæves tilstrækkeligt til ansøgerne, vil fordelingen af ansøgere blive vanskeliggjort, og reglerne for elevfordeling kan ikke sikres overholdt. For de ansøgere med bopæl i Centrum, som ikke kan få plads i Centrum, vil det medføre, at de vil få tildelt en stx-plads op mod 45 minutter fra deres bopæl på en skole, de ikke selv har søgt.
Hvis stx-kapacitet derimod hæves for meget, vil nogle af de gymnasier, der sædvanligvis modtager de ansøgere fra Centrum, der ikke kan få plads, få et mindre elevgrundlag. Dette vil påvirke de påvirkede skoler økonomisk, ligesom et drastisk fald i elevgrundlaget formodes at påvirke ungdomsuddannelsesmiljøet. For ansøgerne til stx-gymnasierne i Centrum vil det dog medføre, at de vil få tildelt plads på et stx-gymnasium tættere på deres bopæl, enten fordi de selv har søgt gymnasiet, eller fordi der var ledig kapacitet.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 samt regionsrådet den 18. juni 2024.
David Meinke/ Lise Lotte Toft
24007695
Bilag 1: Baggrundsnotat - kapacitet, søgning, elevfordeling og befolkning i Centrum
Bilag 2: NEXT ansøgning stx på Københavns Mediegymnasium
Bilag 3: NEXT ansøgning stx på Vibenshus Gymnasium
Bilag 4: HF-Centret Efterslægten - ansøgning om STX-udbud
Bilag 5: Bilag til ansøgning fra HF-Centret Efterslægten: Støtteerklæring fra KP
Bilag 6: Bilag til ansøgning fra HF-Centret Efterslægten: Støtteerklæring fra SDU
Bilag 7: HØRINGSSVAR Efterslægten fra offentlige stx-rektorer i Centrum
Bilag 8: Høringssvar - HF-Centret Efterslægten - fra Niels Brock
Bilag 9: Høringssvar - HF-Centret Efterslægten - fra NEXT Uddannelse København
Bilag 10: Høringssvar - alle ansøgninger - fra Herlev Gymnasium & HF
Bilag 11: HØRINGSSVAR Københavns Mediegymnasium fra offentlige stx-rektorer i Centrum
Bilag 12: HØRINGSSVAR Vibenshus Gymnasium fra offentlige stx-rektorer i Centrum
Bilag 13: Høringssvar TEC til NEXT-ansøgninger
Bilag 14: Høringssvar Niels Brock til NEXT-ansøgninger
Bilag 15: Høringssvar - alle ansøgninger - fra offentlige stx-rektorer i Nord
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 16. maj 2024:
Anbefalet og taget til efterretning.
Thomas Rohden (B), Anja Rosengreen (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal ifølge §18 i jordforureningsloven én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning.
På sit møde den 14. november 2023 vedtog regionsrådsmødet at sende udkast til indsatsplan for jordforurening 2024 til kommentering i offentligheden i otte uger. Oversigten og udkast til besvarelse af de indkomne bemærkninger til indsatsplanen foreligger nu i endelig udgave til politisk godkendelse.
Indsatsplan for jordforurening 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som er vedtaget på regionsrådets møde den 19. november 2019.
Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et kort oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens arbejde med jordforurening i 2024.
Indsatsplan for jordforurening 2024 (bilag 1) beskriver regionens forventede videregående offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2024. Regionens forureningsindsats sker målrettet i de grundvandsområder, der er udpeget i Jordplan II, og hvorfra størstedelen af det grundvand, der indvindes til drikkevand i regionen, oppumpes. Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes.
Høj prioritet har også regionens indsats over for børneinstitutioner med risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for afdampning af forurening til indeluften. Regionen prioriterer derudover at beskytte indeluften i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Yderligere indsats overfor overfladevand og natur afventer finansiering fra statens side.
Den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2024
I 2024 sker indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært inden for Jordplanens prioriterede områder samt på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften i boliger.
Administrationen forventer at videreføre videregående grundvandsundersøgelser på 87 lokaliteter og igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 14 nye lokaliteter. Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 5 lokaliteter, heraf 3 nye samt opfølgende arbejde på 8 lokaliteter f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l.
Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2024 prioriteres det at igangsætte nye videregående undersøgelser på 2-4 boliggrunde udover fortsatte undersøgelser på 15 boliggrunde. Herudover er der opfølgning på 3 afværgeindsatser påbegyndt i 2023 eller tidligere i forhold til indeluft, og yderligere 2-4 forventes igangsat i 2024.
Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner og afværgeaktiviteterne er fordelt på 15 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens omkring 100 tekniske driftsanlæg.
PFAS og pesticider i grundvandet
Regionen foretager undersøgelser på børneinstitutioner, hvor der tidligere har været en PFAS-branche beliggende, og på tidligere eller nuværende brandøvelsespladser. Hvis der her konstateres PFAS-forurening i grundvandet, udfører administrationen videregående undersøgelser, og hvis lokaliteten ligger indenfor 85-procentsområderne. Regionens indsats over for PFAS udføres derudover som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk klorerede opløsningsmidler).
Indsatsen over for pesticider gennemføres i de allerede prioriterede grundvandsområder (85-procentsområderne). Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på de arealer og lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes.
Undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand i 2024
Midlerne fra staten til indsats i forhold til overfladevand udløb i 2022. Regionen afventer forhandlingerne mellem regionerne og Miljøministeriet med henblik på finansiering af de resterende indledende undersøgelser, eventuelle påkrævede videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der ikke blev finansieret med aftalen fra juni 2020. Regionens indsats i 2024 afhænger derfor af resultatet af de aftalte forhandlinger.
Regionen har dog i forhold forurening fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk besluttet, at man ikke vil afvente forhandlingerne med Ministeriet om finansiering af overfladevandsindsatsen. Der igangsættes således en videregående undersøgelse ved det tidligere stålvalseværk i forhold til Roskilde Fjord i 2024.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2024
Den offentlige kommenteringsproces af regionens indsatsplan for jordforurening 2024 har afstedkommet kommentarer fra ni kommuner (Allerød, Brøndby, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Halsnæs, Herlev og Hvidovre), to forsyningsselskaber (HOFOR og Novafos), Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Hillerød samt én borger fra Hillerød. Administrationen har udarbejdet svarforslag til de indkomne kommentarer til regionsrådets godkendelse. De indkomne kommenarer kan ses i bilag 2 sammen administrationens svarforslag.
En del af kommentarerne fra de kommuner, der ligger uden for de højt prioriterede områder i Jordplanen, drejer sig om, at regionen ikke prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats i netop disse kommuner. Der er derfor løbende dialog om potentialerne for samarbejde om bl.a. regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med byggeri på forurenede grunde. Flere bemærkninger efterlyser også, at regionen gør en indsats i forhold til fladeforureninger, som i dag ikke er omfattet af jordforureningsloven.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II”. De indkomne kommentarer har ikke givet anledning til ændring af regionens konkrete planer for 2024, idet de ønskede ændringer vil gå imod Jordplanens prioriteringer, som er at sikre så meget rent grundvand og sundhed som muligt for regionens afsatte midler på jordforureningsområdet. Selvom kommuner og vandforsyningsselskaber i områderne uden for de højt prioriterede 85 procents-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møder med kommuner og forsyningsselskaber i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, og samtidig at der er områder, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.
Administrationen har foretaget mindre administrative rettelser i forhold til det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 14. november 2023, eksempelvis hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes indsatsplan for jordforurening 2024 til Miljøstyrelsen (bilag 1), mens svarbreve (i bilag 2) sendes til de i alt 13 indkomne kommentarer til regionens udkast til indsatsplan for jordforurening 2024.
I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplanens prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 procent af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 procent af drikkevandsressourcen, som ikke er omfattet af Jordplanen, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2024 (inkl. drift af tekniske anlæg) udgør ca. 105 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Herudover har staten afsat et særskilt øremærket budget i 2024 på 20 mio. kr. til regionens gennemførelse af undersøgelser og afværgeforberedende arbejder vedrørende de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden, herunder til igangsætning af første fase af afværgeindsats på Collstrop-grunden i Hillerød.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, som igangsættes i 2024 f.eks. i pressemeddelelser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 16. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.
David Meinke / Charlotte Schleiter
23050939
Bilag 1: Indsatsplan for jordforurening 2024
Bilag 2: Høringssvar og udkast til administrationens bemærkninger
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 21. maj 2024:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 12. december 2023, at sundhedsudvalget kunne tage på studietur til Helsinki den 13.-15. marts 2024.
Nærværende sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Det overordnede formål med sundhedsudvalgets studietur til Helsinki var at undersøge samt tilegne sig ny viden og læring fra den finske sundhedssektor inden for en række af sundhedsudvalgets ressortområder. Sundhedsvæsenet står over for behov for ændringer, og digitalisering er en af nøglerne til fremtidens sundhedsvæsen. Brugen af digitale løsninger og kunstig intelligens i sundhedsvæsenet var derfor et gennemgående tema for studieturen.
Program samt information om de planlagte besøg er vedlagt som bilag 1. I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen, herunder væsentligt pointer og læringer. Oplægsholdernes præsentationer er vedlagt som bilag 2-11.
Dag 1: Onsdag den 13. marts 2024
Der var planlagt oplæg fra Danmarks Ambassade om det finske sundhedsvæsen, herunder dets organisering, den finske sundhedsreform og de største udfordringer lige nu. Grundet markante forsinkelser på flyafgangen fra Københavns Lufthavn til Helsinki Lufthavn, måtte dette oplæg udskydes til dag 2. De væsentlige pointer fra oplægget er beskrevet nedenfor under afsnittet 'Dag 2: Torsdag den 14. marts 2024".
Dag 2: Torsdag den 14. marts 2024
Besøg hos Terrko Health Hub:
Dagen blev indledt med et besøg hos Terrko Health Hub, der er Finlands største 'sundheds-hub'. Formålet med besøget var at få viden og læring om, hvordan Terkko Health Hub bidrager til udvikling af nye digitale løsninger på sundhedsområdet ved at yde uddannelsesforløb for iværksættere og initiere samarbejder mellem hospitaler, universitetet, forskere, startups og virksomheder.
Under besøget blev sundhedsudvalget bl.a. introduceret til uddannelsesprogrammerne Biodesign Finland, Spark Finland og Health Incubator Helsinki. Fælles for de to førstnævnte uddannelsesprogrammer er, at de har fokus på at understøtte iværksættere i den tidlige udviklingsfase, mens Health Incubator Helsinki udspringer af en udfordring med at få løsningerne ud at leve på bl.a. hospitaler og i sundhedshuse. Udvalget blev yderligere præsenteret for konkrete digitale løsninger, som kan hjælpe på de nuværende udfordringer med mangel på personale ved at optimere og frigive tid til kerneopgaven hos sundhedspersonale. Her kan nævnes en fysisk "eHealth Station", hvor patienter selv kan foretage målinger af vitale parametre som bl.a. blodtryk, EKG og risiko for kardiovaskulære sygdomme og type 2-diabetes. Dertil kan nævnes et softwarebaseret medicinsk redskab, hvor det ved brug af et kamera er muligt at måle og dokumentere patienters vejrtrækning og hjerterytme. Endeligt fik sundhedsudvalget et indblik i, hvordan der arbejdes med forskning og innovation på HUS University Hospital Helsinki.
Der var en fælles erkendelse af, at nye innovative løsninger og teknologier kan bidrage til bedre behandling og skabe mere sundhed for pengene ved at effektivisere arbejdsgange og behandlinger. Den nuværende økonomiske struktur og styring af sundhedsvæsenet i Finland gør det dog vanskeligt for virksomheder at få deres løsninger/produkter ibrugtaget i en klinisk praksis. Det er en udfordring, som også er velkendt i en dansk kontekst, og som kræver opmærksomhed, hvis man vil undgå, at potentielt gavnlige innovative løsninger går tabt. Der blev fremhævet flere løsninger på denne udfordring, herunder at det er vigtigt, at nye teknologiske løsninger udspringer af et konkret behov samt tidlig afprøvning af hypotesen i virkelige omgivelser. Det blev hertil fremhævet, at HUS Helsinki Universitet - for netop at imødekomme udfordringen med at få ibrugtaget nye løsninger - afholder arrangementer, hvor virksomheder kan præsentere deres løsning/produkt direkte for læger og andet personale på hospitalet. Dette blev italesat som et koncept, der virker efter hensigten, idet det vurderes at være et nemt tiltag i afklaringen af, om konkrete løsninger/produkter imødekommer et reelt behov. Sundhedsudvalget fremhævede disse arrangementer som et nemt tiltag at overføre til regionens eget arbejde med vurdering og ibrugtagning af nye innovative løsninger på regionens hospitaler. Yderligere blev det fremhævet, at mindre virksomheder eller startups øger chancen for at deres løsning/produkt købes af hospitalerne, hvis de allierer sig med større og mere etablerede virksomheder.
Besøg på HUS University Hospital Helsinki:
Eftermiddagen blev tilbragt på HUS University Hospital Helsinki. Formålet med besøget var at få et indblik i, hvordan digitale løsninger og kunstig intelligens i praksis er med til at afhjælpe nogle af de udfordringer, som hospitalet står over for. Yderligere at få viden om, hvordan hospitalet har organiseret og arbejder med akutbehandling. Udvalget blev under besøget bl.a. præsenteret for, hvordan hospitalet benytter kunstig intelligens til at identificere hjerneblødninger ud fra CT-skanningsbilleder. Yderligere fik udvalget indblik i den digitale platform 'Health Village', som indeholder information målrettet henholdsvis patienter, sundhedsprofessionelle og kommunerne i regionen, ligesom udvalget fik indblik i et eksisterende samarbejde mellem Rigshospitalet og HUS University Hospital Helsinki om børnehjertekirurgi.
Som opfølgning på præsentationerne blev muligheden for at etablere yderligere partnerskaber mellem HUS University Hospital Helsinki og Region Hovedstaden drøftet, og sundhedsudvalget tilkendegav en interesse i at udforske mulighederne yderligere. Det er derfor allerede planlagt, at sundhedsudvalget på et kommende møde forelægges en sag om internationalt samarbejde om højt specialiserede patientgrupper.
Sundhedsudvalget udviste yderligere en interesse i at få mere viden om hospitalets anvendelse af kunstig intelligens til opsporing af hjerneblødninger, ligesom udvalget fremhævede den digitale platform Health Village som et konkret initiativ, som regionen skal udforske yderligere i forhold til mulighederne for at overføre konceptet. Det nærmere arbejde hermed skal afklares.
Platformen 'Health Village' er udviklet af HUS University Hospital Helsinki i samarbejde med Finlands fire øvrige universitetshospitaler, og den indeholder følgende tre spor:
Oplæg om det finske sundhedsvæsen:
Efter besøget på HUS University Hospital Helsinki blev sundhedsudvalget introduceret til det finske sundhedsvæsen (oplægget fra dag 1, som blev udskudt). Formålet med præsentationen var at give udvalget en introduktion til sundhedsvæsenets organisering i Finland, herunder den finske sundhedsreform og de største udfordringer, der er i sundhedsvæsenet lige nu. Det blev med præsentationen fastslået, at der er mange ligheder mellem det finske og danske sundhedsvæsen - både i forhold til dets organisering og udfordringer. Sundhedsreformen har medført en omstrukturering af sundheds- og socialområdet i Finland, så det ikke længere er kommunerne, men 22 nyetablerede Well-being Service Counties inkl. Helsinki by, der er ansvarlige for planlægning af det primære og sekundære sundhedsområde, akutområdet og socialområdet. Hvert county er tilknyttet et af i alt fem 'collaboration areas' med et universitetshospital tilknyttet. De ledes af folkevalgte råd og finansieres fra statsbudgettet. Blandt de største udfordringer i det finske sundhedsvæsen kan nævnes mangel på sundhedspersonale, stigende priser, komorbiditet hos patienter og den demografiske udvikling.
Det blev på baggrund af præsentationen bemærket, at intentionerne med sundhedsreformen er gode, særligt i forhold til at forbedre adgang og kvalitet af sundhedsydelser ved at samle ansvaret for sundheds- og socialområdet hos de nyetablerede amter. Hertil at timingen har givet nogle særlige udfordringer, som at en stor andel af de folkevalgte politikere har triplemandater og således er medlem af både parlamentet, et amtsråd (county council) og en kommunalbestyrelse (municipal council).
Dag 3: Fredag den 15. marts 2024
Besøg på HUS Diagnostic Center:
Dagen blev indledt med et besøg hos HUS Diagnostic Center. Formålet med besøget var at få indsigt i centerets arbejde, herunder viden om, hvordan hospitalet arbejder med klinisk forskning, præskriptiv medicin og 'vælg klogt'. HUS Diagnostic Center er Finlands førende udbyder af kliniske laboratorie- og medicinske billedbehandlingstjenester, og under besøget blev sundhedsudvalget bl.a. præsenteret for centerets arbejde med at undgå unødvendige undersøgelser ved at understøtte, at den diagnostiske behandling er digital og integreret med både det primære og sekundære sundhedsvæsen. Udvalget blev yderligere præsenteret for centerets arbejde med digital patologi samt refleksioner på, hvordan sundhedsreformen opleves set fra et hospitalsperspektiv.
Det blev i forbindelse med besøget fremhævet, at den digitale integrationen med primær sektoren er effektiv i forhold til at undgå overbehandling og fremme produktiviteten, da den netop muliggør at praktiserende læger har adgang til journaler, billeder og billedbeskrivelser fra hospitalet. Yderligere kan det fremhæves, at HUS - som et tiltag for at forbedre arbejdsvilkårene - har muliggjort, at radiologer ansat på HUS kan arbejde hjemmefra op til to dage om ugen. Ved at få etableret arbejdsstationer i eget hjem, kan radiologerne hjemmefra gennemgå og beskrive scanningsbilleder. Dette opleves særligt attraktivt i forbindelse med aften- og nattevagter.
Det blev under besøget endvidere tydeligt, at timingen for indførelse af den finske sundhedsreform set fra et hospitalsperspektiv opleves uhensigtsmæssig. Dette bl.a. set i lyset af eftervirkninger fra covid-19 pandemien, strejke blandt sygeplejersker i Finland og en markant stigning i sundhedsrelaterede udgifter. Det blev nævnt, at den nuværende finansiering af sundhedsreformen skaber underskud, og at det finske finansministerie af samme årsag har overtaget styringen af mange parametre i reformen fra det finske sundhedsministerium.
Besøg hos Hyvil:
Om eftermiddagen besøgte udvalget Hyvil for at høre om sundhedsreformens betydning for digitale platforme på sundheds- og socialområdet. Udvalget blev under besøget bl.a. præsenteret for de behov, som indførelsen af den finske sundhedsreform har medført for at anskaffe, implementere og integrere nye digitale løsninger. Det blev under besøget bekræftet, at Finland på mange områder er langt fremme hvad angår digitale løsninger, og at Danmark kan finde inspiration fra bl.a. de digitale platforme Maisa og Kanta, som svarer til henholdsvis MinSundhedsplatform og Sundhed.dk samt Health Village og Omaolo.fi. Det blev dog ligeledes tydeligt, at det finske sundhedsvæsen også er udfordret i integrationen af tværsektoriel data samt integration af data på tværs af regioner.
Deltagere på studieturen
Udvalgsmedlemmer:
Afbud:
Administrative medarbejdere:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for sundhedsudvalget beløber sig på 134.199,22 kr., hvilket er i overensstemmelse med det godkendte budget på 135.000 kr..
| Udgiftsposter | Faktisk forbrug (kr.) | Budget (kr.) |
| Flybilletter og hotel inkl. morgenmad | 82.410 | 84.000 |
| Klimakompensation | 9.000,00 | - |
| Øvrig transport | 8.415,15 | 10.000 |
| Forplejning | 13.900,62 | 35.000 |
| Besøg | 14.907,20 | - |
| Fraværs- og transportgodtgørelse | 4.354,25 | - |
| Værtsgaver | 1.212,00 | 3.000 |
| Kulturelt indslag | - | 3.000 |
| I alt | 134.199,22 | 135.000 |
Ved tiltrædelse af den første indstilling er afrapportering og regnskab for sundhedsudvalgets studietur godkendt. Ved tiltrædelse af anden indstilling beslutter udvalget, hvad de vil arbejde videre med på baggrund af studieturens indsigter.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23053398
Bilag 1: Program og information - studietur for sundhedsudvalget den 13.-15. marts 2024
Bilag 2: Terkko In a Nutshell presentation Danish Delegation 1432024
Bilag 3: 2024-03-14 SPARK_Finland_for_Danish_Delegation
Bilag 4: Biodesign_Finland_presentation_Denmark
Bilag 5: Health Incubator Helsinki 24.1.2024
Bilag 6: HUS presentation for Danish group 03-2024
Bilag 7: MedicubeX Denmark Pitch Deck 14.3.2024
Bilag 9: Onnikka Health_Danish delegation_2024-03-14
Bilag 10: SeeTrue_Terkko_Danishdelegation
Bilag 11: Social- and heathcare ICT in Finland during and after the reform_Hyvil
Bilag 12: HUSPresentation 150324_Lehtonen (002)
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 16. maj 2024:
Anbefalet og drøftet.
Thomas Rohden (B) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. april 2024:
Sagen blev udskudt på mødet til senere behandling.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede den 21. juni 2022, at Udvalget for Trafik og Regional Udvikling skulle på studietur til Hamborg med henblik på at opnå viden og inspiration om Hamborgs kollektive trafiknet samt byens bestræbelser på at innovere den kollektive trafik med nye mobilitetsløsninger og et mere smidigt billetsystem.
Denne sag udgør en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Udvalget for trafik og regional udvikling var på studietur i Hamborg fra den 28. februar til 1. marts 2024. Programmet samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1.
I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen:
Onsdag den 28. februar
Udvalget ankom til Hamborg med tog om eftermiddagen og besøgte kort efter ankomst on-demand servicen i Hamborg, MOIA.
MOIA er en samkørselsservice, der har været en del af det kollektive trafiknet siden 2023. Virksomheden blev oprettet i 2017.
Besøget hos MOIA bestod af en fremvisning af køretøjer ved en af deres tre hubs, hvor deres køretøjer kører ud fra, og et oplæg, hvor udvalget blev præsenteret for MOIA som en service i den kollektive trafik. MOIA dækker de huller, der er i det kollektive trafiknet, og deres mål er at mindske privatbilismen i Hamborg. Servicen fungerer ved, at passagerer booker deres tur via en app, og herefter bliver man samlet op ved et opsamlingspunkt af en bil, hvor de øvrige passagerer skal i nogenlunde samme retning. Man kører sammen med andre fremmede, og der vil være passagerer i løbet af ens tur, der stiger af og på. På en skærm i bilen vil ens initialer fremgå, og skærmen vil fortælle dig, når dit stop kommer, og du skal stige af. Da det ikke er en taxaservice, vil man aldrig blive hentet eller sat af præcist ved ens start- eller endestation, og man vil derfor stadig skulle gå et stykke i løbet af sin rejse med MOIA.
Torsdag den 29. februar
Udvalgets første besøg på andendagen var hos Hochbahn. Hochbahn driver nettet for U-bahn (tilsvarende den københavnske metro) og busser i Hamborg. Deres mål er at mindske privatbilismen i Hamborg. Hochbahn udvikler deres service efter strategien Hamborg Takt, som betyder, at man som passager i Hamborg skal kunne få et transporttilbud inden for 5 minutter i 2030. Hamborg fungerer som en modelby inden for den kollektive trafik for resten af Tyskland.
Hochbahn arbejder på at få 10.000 førerløse køretøjer inden 2030 og samarbejder med Holon om at få udviklet en førerløs bus, hvor de første forsøg med bussen begynder i 2025.
Dagens andet besøg var hos HVV. HVV er en koordinerende transportorganisation for Hamborgs kollektive trafik. HVV sikrer samspil mellem blandt andet Hochbahn og Deutsche Bahn. De blev oprettet i 1965, og i 1967 skabte de et samlet billetsystem for Hamborgs kollektive transportservices. Målet er, at der i Hamborg skal være 20% privatbilisme, modsat de nuværende 32%.
Udvalget fik nærmere indblik i Hamborgs billetsystem, herunder Deutschland Ticket, som er en billet til 50 euro for en måned, hvor man kan køre med lokal, kollektiv transport i hele Tyskland. Billetten er ikke en permanent forordning, men blev besluttet af den tyske regering for at få passagerne tilbage efter corona, og der er afsat ca. 3 milliarder euro til billetten i perioden 2022-2025. I Hamborg har billetten fået byens passagertal i den kollektive trafik op på før-corona-niveau. HVV viste, at der siden 2000 har været en stærk stigning i antallet af passagerer i den kollektive trafik, og deres prognoser forventer en 50% stigning i antallet af passagerer i 2030.
Udvalget afsluttede dagen med en byvandring i Spreicherstadt, som er Hamborgs gamle lagerdistrikt, og i deres nye bydel HafenCity.
Fredag den 1. marts
Udvalget besøgte Hamborgs Ministerie for Trafik og Mobilitetsomstilling, hvor de blev budt velkommen af ministeren, Martin Bill. Ministeriets embedsmænd for Hamborgs baner holdt et oplæg med fokus på Hamborg som knudepunkt i Nordeuropa for passager- og godstransport på skinnerne. Hamborg er allerede en flaskehals og oplever trængsel på deres togbaner, og derfor arbejder man på en udbygning af skinner og forbindelser i fremtiden. Alene Hamborg Hovedbanegård har 550.000 passagerer om dagen, og derfor udbygger de også Altona station mod nord i byen for at kunne aflaste hovedbanen.
Det blev tydeligt, at Hamborg og Tyskland laver store investeringer i den kollektive trafik og infrastruktur. Deutschland Takt er et projekt, hvor man vil skabe bedre frekvens og sammenhæng på afgange og bedre forbindelser mellem de tyske byer. Der er blevet afsat midler til at kunne realisere løsningerne for at nå i mål over de næste mange årtier.
Om eftermiddagen rejste udvalget tilbage med toget hjem til Danmark.
Udvalget for trafik og regional udvikling har på studieturen fået nyttig viden i forhold til initiativer til og erfaringer med, hvordan Hamborg arbejder aktivt med innovative tiltag for at skabe bedre forbindelser og en mere smidig rejse med den kollektive trafik i byen, og hvordan de er lykkedes med at øge passagertallet i den kollektive transport.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for udvalget for trafik og regional udvikling beløber sig på 58.105 kr. for i alt 12 personer fordelt over 3 dage (se bilag 3 for uddybet budget og regnskab).
| Udgiftsposter | Budget | Faktiske forbrug |
| Togbilletter (København-Hamborg) t/r | 15.000 kr. | 7.229 kr. |
| Hotel inkl. morgenmad | 30.800 kr. | 28.104 kr. |
| Forplejning | 42.000 kr. | 16.505 kr. |
| Øvrige transportudgifter | 20.000 kr. | 1.116 kr. |
| Værtsgaver | 3.000 kr. | 3.288 kr. |
| Kulturelt indslag | 3.000 kr. | 1.864 kr. |
| I alt | 113.800 kr. | 58105,2 kr. |
Deltagere på studieturen
Udvalgsmedlemmer:
Administration:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.
Ved tiltrædelse af indstilling er afrrapportering og regnskab for udvalget for trafik og regional udvikling studietur godkendt.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. april 2024 og den 16. maj 2024, samt forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.
David Meinke/Iben Fibiger
22072271
Bilag 2: Regnskab for Hamborg studietur 2024
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning d. 13. maj 2024:
Anbefalet.
Drøftet, idet udvalget ønsker at arbejde videre med følgende på baggrund af indsigter fra studieturen:
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 12. december 2023, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tog på studietur til Oslo med henblik på at få viden om og inspiration med fokus på praksissektoren, herunder rekrutteringsudfordringer i almen praksis, lægedækning, borgerinddragelse og forebyggelsesområdet.
Udvalget drøftede på sit møde den 11. marts 2024 opfølgning på studieturen med henblik på input til udvalgets videre arbejde.
Denne sag er en afrapportering og regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen, samt en kort opridsning af udvalgets ønsker om videre arbejde på baggrund af erfaringer fra studieturen.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen var på studietur til Oslo den 27. og 28. februar 2024. Program samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1.
I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen.
Dag 1: Tirsdag d. 27. februar
Udvalget startede ud med at besøge Helsedirektoratet, hvor udvalget fik en generel indflyvning til det norske sundhedsvæsen. Den generelle indflyvning til sundhedsvæsnet havde særligt fokus på praksissektoren og de forskellige myndigheders ansvar og opgaver. Dette oplæg skabte en generel forståelse og viden, som var nødvendig for turens øvrige besøg. Oplægget havde efter den generelle introduktion til det norske sundhedsvæsen, fokus på hvilke udfordringer Norge står overfor, samt hvilke løsninger de arbejder sig ind i. Her blev det klart at Norge har udfordringer med en stor andel af ældre borgere og for lidt sundhedsfagligt personale. Løsningerne er et stort rekrutterings fokus og teknologiske- løsninger og udvikling (se bilag 2, side 1-42).
Om eftermiddagen var der oplæg og drøftelser med en anden afdeling i Helsedirektoratet, hvor der var et særligt fokus på forebyggelsesområdet. Her var en af de store grundlæggende forskelle på det norske og danske system, at de i Norge har en Folkesundhedslov. I gennem Folkesundhedsloven forpligter regioner og kommuner sig på at have et tilstrækkeligt overblik over sundhedsforholdene på tværs af sektorer. Gennem folkesundhedsloven forpligter man sig også til at arbejde fast med at fremme sundheden hos befolkningen. En anden forskel, som udvalget fandt interessant og lærerigt var Norges "frisklivssentraler". Det er et samarbejde, som har til formål at hjælpe patienter med forskellige problemer, men særligt inden for forebyggelsesrådet (fysisk aktivitet, overvægt, afhængighed af tobak og alkohol). Frisklivssentralerne er et samarbejde på tværs af sektorer, som tilpasser forløb efter borgernes behov (se bilag 2, side 42-108).
Sen eftermiddag havde udvalget et møde, hvor dagens indsigter blev drøftet. Her vendte udvalget mulighederne for at arbejde videre med nogle af dagens indsigter. Mødet havde særligt fokus på dagens overraskelser og muligheden for at kigge mere end i Norges opbygning af "frisklivssentralerne".
Dag 2: Onsdag d. 28. februar
Dagens første besøg var hos Direktoratet for E-helse, som omhandlede teknologisk sundhed, hjemmemonitorering og digital hjemme-behandling i Norge. Man har i Norge digital hjemme-behandling i hele landet, for at sikre mere lighed i sundhed sætligt for kronikere. Den digitale hjemmebehandling er implementeret i et samarbejde mellem landets kommuner, hospitaler og almen praktiserende læger. Norge har undersøgt effekterne af den digitale-hjemmebehandling, hvor de har fundet at patienterne har god gavn af det. Derudover kan det også være med til at bruge sundhedsvæsnets ressourcer mere effektivt, hvor man får samme behandling for færre ressourcer (se bilag 3). Besøget hos Direktoratet for E-helse gav anledning til at politikkerne bliver opdateret om regionens eget arbejde på området.
Efter middag var udvalget på besøg hos Kommunernes Organisasjon (KS), som svarer til KL i Danmark. I modsætning til i Danmark er det kommunerne som har myndighedsansvaret over almen praksis og lægevagten, hvorved oplægget hos KS havde fokus herpå. En af de helt centrale ordninger de har i Norge inden for almen praksis, er fastlægeordningen, som har til formål at sikre at så mange borgere, som muligt har en familielæge. I forhold til lægevagten i Norge, har de nogle helt andre udfordringer end i Danmark, hvor de store afstande er i fokus. Det var i stor interesse for udvalget at høre om det tværsektorielle samarbejde samt afregningen af ydelser i almen praksis i Norge. Det skyldes særligt at man i Norge, skal betale for at gå til sin almen praktiserende læge, men tilskuddet er tilpasset en række af faktorer, som socioøkonomi (se bilag 4). I forbindelse med dette besøg efterspurgte udvalget mere viden om det patienttilpasset tilskud, hvilket ses af bilag 5.
Sen eftermiddag var udvalget på besøg hos Oslo Universitetssygehus, som først introducerede udvalget til hospitalernes arbejde og opbygning. Her var det særligt interessant at høre om at de norske hospitaler står overfor meget lignende udfordringer som i Danmark, trods at Norge har større budgetter (se bilag 6). Udvalget blev introduceret til hospitalernes brugerudvalg og generelle inddragelse af borgere og patienter. Her var en af de særlige forskelle at de inddrager patienter i vurderingen af alle deres forskningsprojekter, så forskningen bliver mere brugerrettet. Derudover udsender de også spørgeskema om "hvordan har dit forløb hos os været" til alle patienter. Formålet er her at lære af fejl og tilpasse sig patienternes behov (se bilag 7).
Deltagere på studieturen
Udvalgsmedlemmer:
Afbud:
Administrative medarbejdere:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for udvalget for det nære og sammenhængende beløber sig på 80.534 kr., hvilket er 30.266 kr. mindre end forventet.
| Udgiftsposter | Faktisk forbrug (kr.) | Budget (kr.) |
| Flybilletter og hotel inkl. morgenmad | 27.419 | 66.300 |
| Klimakompensation (500 kr./flyrejse) | 10.000 | 10.000 |
| Forplejning (frokost og aftensmad) | 13.572 | 30.000 |
| Øvrige transportudgifter (tog, bus, taxa) | 26.300 | 9.000 |
| Værtsgaver | 1.212 | 3.000 |
| Kulturelt indslag | 0 | 2.500 |
| Fraværs- og km-godtgørelse | 2.031 | 0 |
| I alt | 80.534 | 110.800 |
Flybilletterne og forplejningen var en del billigere end forventet, mens udgifter til øvrig transport var dyre end estimeret i det oprindelige budget, der blev forelagt for udvalget den 21. november 2023. Dette skyldes at det blev prioriteret at have en minibus, som kunne transportere udvalget mellem møderne. Dette betød at udvalget skulle bruge mindre tid på koordinering af transport og dermed havde mere tid til besøg og møder.
Ved tiltrædelse af indstillingen er afrapportering og regnskab for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens studietur godkendt.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 13. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.
Charlotte Hosbond / Kamilla Burskov Kjærgaard
23000089
Bilag 1: Bilag 1: Program og introduktion til studietur NÆRSAM 27-28. februar 2024
Bilag 3: Bilag 3: Oplæg hos Helsedirektoratet om hjemmemonitorering og digital hjemmebehandling
Bilag 4: Bilag 4: Oplæg hos KS om Allmennlegetjenesten i Norge
Bilag 5: Bilag 5: Pasienttilpasset basistilskudd
Bilag 6: Bilag 6: oplæg hos Oslo Universitetssygehus intro
Bilag 7: Bilag 7: Oplæg hos Oslo Universitetssygehus om brugerudvalg og brugerinddragelse
Bilag 8: Bilag 8: Kommunale frisklivssentraler – Etablering, organisering og tilbud – Veileder
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Koncerndirektionen gav en mundtlig orientering om, hvordan flytning af de særlige pladser i Region Hovedstadens Psykiatri er foregået samt regionens opfølgning på TV2 dokumentaren Den Sorte Svane.
Peter Westermann (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. juni 2024.
Jens Gordon Clausen
24000708
I aftalen om finanslov for 2024 er der afsat 50 mio. kr i 2024 og 75 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til et varigt løft af det regionale akutberedskab. Midlerne er afsat som en udvidelse af den pulje, der blev afsat med Aftale om Sundhedsreform af maj 2022, til fastholdelse og styrkelse af akutberedskabet med henblik på hurtig hjælp i de områder i landet, hvor behovet er størst.
Sundhedsstyrelsen har på den baggrund i april 2024 offentliggjort opslag til en pulje for perioden 2024-2027 til et løft af de regionale akutberedskaber. Administrationen forventer på nuværende tidspunkt, at puljemidlerne fordeles mellem regionerne efter bloknøglen. Regionens bloknøgle i 2024 er 31,21 procent svarende til 15,6 mio. kr i 2024 og 23,4 mio. kr fra 2025 og årligt derefter. Fra 2028 udmøntes midlerne via bloktilskuddet til regionerne. Da Sundhedsstyrelsen har mulighed for at prioritere mellem regionernes ansøgningerne, vil regionen ansøge om finansiering af indsatser, der overskrider bloknøglen.
Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 21. maj 2024 prioriteringen af de indsatser, der skal indgå i regionens ansøgningsmateriale til Sundhedsstyrelsen, jf. bilag 1. Indsatserne inkl. forventet økonomi ved hver indsats fremgår af tabel 1:
24027115
I marts 2024 har Region Hovedstaden gennemført den lovpligtige Arbejdspladsvurdering (APV). Formålet med Region Hovedstadens APV er at følge og forbedre arbejdsmiljøet for alle ansatte i regionen.
Alle arbejdspladser skal i følge arbejdsmiljøloven minimum hvert 3. år gennemføre en APV. RMU er som regionens øverste arbejdsmiljøudvalg konceptejer for APV’en. Det er hospitals-/virksomhedsdirektionerne, der som arbejdsgiver har det overordnede ansvar for opfølgningen på APV’en.
Region Hovedstaden har siden 2017 arbejdet med trivsel løbende, understøttet af jævnlige trivselsmålinger. Resultatet af det arbejde kan ses med en tydelig positiv udvikling siden 2017, hvor 69 procent af de ansatte i høj grad eller meget høj grad var tilfredse med deres job som helhed sammenlignet med 2024, hvor 77 procent af de ansatte svarer, at de i høj grad eller meget høj grad er tilfredse med deres job som helhed.
Overordnede regionale resultater:
Høj trivsel og tillid
Region Hovedstaden har de seneste år arbejdet målrettet med at skabe gode betingelser for medmenneskelig og nærværende ledelse, fordi al forskning viser, at dårlig ledelse bidrager til kvalitetssvigt, mistrivsel og personaleafgang.
Det er positivt at se, at tillid til nærmeste leder samt anerkendelse og støtte fra nærmeste leder ligger på henholdsvis 4,1 og 4,0 (på en skala fra 1-5) i 2024 APV. Det betyder, at der er gode betingelser for, at medarbejderne trives, og der er høj kvalitet i opgaveløsningen.
Stærke fællesskaber og stolthed over den faglige kvalitet
Region Hovedstaden har fokus på, at stærke fællesskaber, professionalisme og helhedssyn er afgørende for sunde arbejdspladser og gode patientforløb. Alt i alt viser organisationsrapporten for Region Hovedstaden et flot resultat, og særligt på områder som faglig kvalitet, ’anerkendelse og støtte’ og godt kollegaskab scorer Region Hovedstaden højt.
Samtidig viser rapporten, at der er ansatte, der oplever at blive mobbet (6 procent) eller diskrimineret (3 procent), og at mobning og diskrimination primært foregår kollegaer og interne samarbejdspartnere imellem. Det vil sige, at der på den ene side er stærke fællesskaber på regionens arbejdspladser, og at der samtidig er behov for et fokus på, at alle føler sig som en del af de fællesskaber.
Forsat behov for at arbejde med prioritering og patientinddragelse
Region Hovedstaden har fokus på arbejdet med prioritering og patientinddragelse. Det er positivt, at der ses et fald i arbejdsrelateret stress fra 58 procent i 2021 til 53 procent i 2024, dog ligger andelen af ansatte, der inden for de seneste 6 måneder har følt sig stresset, samlet set på 65 procent (68 procent i 2021). 40 procent af de ansatte svarer, at de har følt sig stresset månedligt eller sjældnere. 19 procent svarer ugentligt, mens 6 procent føler sig stresset på daglig basis. Der er derfor behov for fortsat at arbejde med prioritering og patientinddragelse, så vi har den rette balance mellem behandling og omsorg samt mindsker overbehandling.
Sygefravær stiger – det arbejdsrelaterede sygefravær falder
Selvom det rapporterede arbejdsrelaterede sygefravær er faldet, viser rapporten også, at det samlede sygefravær er steget. Andelen der angiver, at de har haft sygefravær, er steget fra 64 procent i 2021 til 78 procent i 2024.
Hvis der ses på de arbejdsmæssige forhold, som har haft betydning for de ansattes arbejdsrelateret sygefravær, er der tre forhold der træder frem; psykisk arbejdsmiljø (53 procent), ergonomiske forhold (18 procent) samt indeklima og støj (16 procent)
Sygefravær i APV-målingen er baseret på deltagernes egen angivelse af sygefravær. HR-nøgletallene for Region Hovedstaden, eksklusiv §56 sygefravær, arbejdsskader og graviditetsgener, viser, at det gennemsnitlige sygefravær årligt pr. årsværk i Region Hovedstaden pr. 31. marts 2024 ligger på 13,4 dage. I kalenderåret 2021 lå sygefraværet på 13 dage, hvorefter det steg til 14,9 i kalenderåret 2022 og herefter faldt til 13,7 i kalenderåret 2023. HR-nøgletallene skelner ikke mellem sygefravær og arbejdsrelateret sygefravær. Medtages §56 sygefravær, arbejdsskader og graviditetsgener, lå sygefraværet i 2023 på et gennemsnit på 14,9 sygefraværsdage, mens det i 2022 lå på 16,2 sygefraværsdage og i 2021 lå på 14,5 sygefraværsdage. Det regionale måltal for sygefravær er 11,7 dage.
Særligt for det fysiske arbejdsmiljø
Indeklima og støj er det tema, der scorer lavest i forhold til det fysiske arbejdsmiljø (3,3) – og det er primært luftkvalitet og støjniveau, der trækker scoren ned.
Ergonomi har en scorer på 3,7, men her ses der en stor variation på tværs af faggrupper. Ledere og psykologer scorer 4,4, mens jordemødre, radiografer, sygeplejersker og service-, teknisk-, køkken- og rengøringspersonale har en score, der ligger under 3,5.
I forhold til risiko for ulykker peger de ansatte især på rod/uorden samt personforflytning og personhåndtering, som de forhold, hvor der er størst risiko for ulykker ude på arbejdspladserne.
Opfølgning på APV-resultaterne
Den 15. april modtog alle ledere og medarbejdere deres resultatrapporter og nu går det vigtige arbejde med opfølgning og dialog i gang – på arbejdspladserne, i LMU og i VMU. For at understøtte især lederne og arbejdsmiljøgrupperne er der udarbejdet en APV-guide (https://www.apv-guide.dk), som indeholder inspiration samt helt konkrete redskaber og værktøjer til den forestående opfølgning.
24026515
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 5. maj 2024 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i august 2024.
24017249
Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 5. maj 2024_
Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 1. kvartal 2024 til orientering. Dataoverblikket indeholder ikke mål, men giver forretningsudvalget mulighed for at følge udviklingen indenfor forskellige emner (indikatorer). Dataoverblikket indeholder 12 indikatorer:
Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.
23072886
Bilag 1: Dataoverblik 1. kvartal 2024
Forretningsudvalget modtager kvartalsvist en opfølgning på implementeringen af budgetinitiativer i budgetaftalen. Opfølgningen bliver fremlagt forretningsudvalget for dels at give en status på arbejdet i de stående udvalg og i administrationen med implementering af budgetinitiativerne, og dels for at orientere om eventuelle forsinkelser. Opfølgningen anvendes også som et internt arbejdsredskab for administrationen.
Opfølgningen er koordineret af Center for Økonomi, og er udarbejdet i samarbejde med de øvrige koncerncentre og udvalgssekretærerne for de de stående udvalg.
Vedlagt som bilag 1 er opfølgningen på budgetinitiativerne i budget 2024 for 2. kvartal 2024. Bilaget er opdateret af koncerncentrene i maj 2024.
Overordnet set følger implementeringen af de enkelte initiativer den forventede tidsplan. Tidspunktet for politisk forelæggelse er for enkelte initiativer flyttet fra 2. til 3. kvartal.
24016302
Bilag 1: Opfølgning på budgetaftalen 2024 til FU_2. kvartal 2024
Region Hovedstaden har i perioden august-november 2023 gennemført en slutevaluering af Praksisklinikken på Bornholms Hospital.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fik på møde den 13. maj 2024 orientering om slutevalueringe af Praksisklinikken på Bornholms Hospital (bilag 1). Se desuden selve evalueringen (bilag 2).
Baggrund
Praksisklinikken blev etableret som midlertidig regionsklinik i maj 2016 som følge af rekrutteringsudfordringer efter to ophørte praksis i Rønne. Efter politisk behandling i regionsrådet i november 2016 blev der søgt og givet dispensation fra Sundheds- og Ældreministeriet til, at Bornholms Hospital kunne drive Praksisklinikken som en forsøgsklinik frem til maj 2022. Det var et vilkår for dispensationen, at regionen skulle foretage en evaluering midtvejs og en slutevaluering ved driftsperiodens udløb.
Forud for dispensationens udløb i maj 2022 forsøgte regionen i 2021 at afvikle praksisklinikken ved at opslå de to ledige lægekapaciteter fra Praksisklinikken. Den ene lægekapacitet blev tildelt en eksisterende lægepraksis i Allinge i efteråret 2021. I den forbindelse blev der flyttet 1800 patienter fra Praksisklinikken til denne lægepraksis. En stor del af disse patienter var fra Rønne og omegn.
Den anden kapacitet blev tildelt en læge, som skulle etablere praksis på Bornholm. Lægen tilbageleverede dog kapaciteten til regionen uden at etablere sig. Praksisklinikken blev herefter drevet videre med én kapacitet med de tilbageværende ca. 1800 patienter. Den tilbageværende kapacitet i Praksisklinikken har herefter været opslået uden ansøgere.
Maj 2022 – juli 2023: Praksisklinikken er drevet som et midlertidigt almen medicinsk lægetilbud i henhold til sundhedsloven for at sikre, at alle borgere på Bornholm kunne få en praktiserende læge.
Juli 2023 – juli 2027: Med nye ændringer i sundhedsloven pr. 1. juli 2023 er det politisk besluttet, at driften af regionsklinikken kan fortsættes i en fireårig periode, hvorefter den skal overdrages til en praktiserende læge, hvis en læge ønsker dette.
Rammer for slutevalueringen
Slutevalueringens formål er at give viden om patienternes tilfredshed med at være tilknyttet praksisklinikken samt at indsamle klinikeres, lederes og interessenters erfaringer med drift af og samarbejde med praksisklinikken. Disse erfaringer kan danne grundlag for videre drøftelser og mulige forbedringer af praksisklinikken. Der foreligger ikke tilsvarende analyser om patienttilfredshed fra almindelige PLO-klinikker, og resultaterne fra Praksisklinikken kan derfor ikke sammenlignes med andre klinikker.
Evalueringen er gennemført af Center for Patientinddragelse i Region Hovedstaden. Der er gennemført dels en interviewrunde dels en spørgeskemaundersøgelse.
Patienternes tilfredshed med praksisklinikken
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at patienterne overordnet set er tilfredse med praksisklinikken.
For samtlige ti områder, der er målt på, har mindst 65 % af patienterne benyttet en af de to mest positive svarkategorier, hhv. ”enestående” og ”meget godt”. Flest patienter anvender de to mest positive svarkategorier på spørgsmålene om:
Klinikere, ledere og eksterne interessenters erfaringer
De interviewede ledere og klinikere i praksisklinikken er overordnet set tilfredse med hverdagen i klinikken, herunder samarbejdet indbyrdes i klinikken. Det er også den typiske oplevelse, at det er lykkedes praksisklinikken at skabe synergi på tværs af hospital og klinik bl.a. ved sparring, læring og samarbejde.
Ambitionen om at skabe kontinuitet for patienterne i klinikken er i overvejende grad lykkedes, men grundet lægernes skiftende tilstedeværelse har det kunnet betyde længere ventetid for de patienter, der har ønsket en ”fast” læge.
Klinikere og ledere oplever, at de går glip af de muligheder for understøttelse af klinikken, kvalitetsudvikling af klinikken og kompetenceudvikling af personalet, der ligger i regi af overenskomsten om almen praksis, idet praksisklinikken drives efter sundhedsloven og ikke overenskomsten om almen praksis.
24006766
Bilag 1: Bilag 1: NÆRSAM 13. maj slutevaluering af praksisklinkken Bornholm
Bilag 2: Bilag 2: Slutevaluering af Praksisklinik Bornholm (D12248076)
Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 3. kvartal 2024 (bilag 1).
23068181
Bilag 1: Tentativ årsplan for forretningsudvalget 2024 ... (D12734955)
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
24000052