Bilag 1: Baggrund til regionsrådsformandens møde med Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør KommuneGodkendt.
Christine Dahl (V), Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
Det Konservative Folkeparti foreslår:
Godkendt, idet udvalget ønsker en sag, der realitetsbehandler følgende indstilling:
Christine Dahl (V), Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
De seneste år har der været store udfordringer for de unge i Dragør ift., at de kan få deres førsteprioritet om gymnasium opfyldt. For skoleåret 2024/2025 var det 28 % som fik deres førsteprioritet opfyldt, mens det året inden var 46 %. I år er det enestående oppe på 90 %, men det viser et tydeligt billede af, hvor ustabilt fremtidsscenarierne er for de unge i Dragør. De har en unik udfordring i form af, at de ikke har noget lokalt gymnasium i deres kommune, ingen metro eller tog og ligger geografisk i udkanten. Det gymnasium som er det nærmeste er Tårnby Gymnasium
Borgmesteren i Dragør har gennem længere tid rejst debatten om den skæve fordeling der er af unge fra Dragør Kommune. Dragør Kommune har haft indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand, der efterfølgende har bedt ministeriet om at udtale sig om sagen. Ministeriet har i et svar til Dragør Kommune oplyst, at det er muligt for Region Hovedstaden, at indføre særregler der tilgodeser særlige grupper af ansøgere.
I svaret fra ministeriet henledes opmærksomheden på bl.a. af de to sidste afsnit i punkt 23. Her fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at håndtering af ansøgere til de gymnasiale uddannelser har det formål i videst muligt omfang at opfylde ansøgernes førsteprioritet, at sikre opfyldelse af ansøgernes valg af specifik uddannelse, at understøtte en bred geografisk dækning samt at understøtte en balanceret elevsammensætning på de få institutioner rundt om i landet, hvor elevsammensætningen giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer. Det skal ske efter en model baseret på lokale beslutninger truffet af regionsrådene, der i forvejen overtager kapacitetsfastsættelsen fra og med skoleåret 2026/2027. Det er dette, som vi ønsker lagt til grund for indførelsen af en særregel, der skal give de unge fra Dragør Kommune bedre muligheder for at blive optaget på deres nærmeste gymnasium.
Gældende for udvekslingsstuderende som vælger at tage et år på udveksling mellem grundskolen og gymnasiet er, at de som ansøgere ikke har en dansk folkeregisteradresse (grundet de danske regler om dette), som transporttiden dermed kan beregnes ud fra. Derfor bliver de fordelt ud fra en administrativt fastsat transporttid på 23 minutter. I skoleåret 2025/2026 var der 244 ansøgere, som fik tildelt en administrativ transporttid. Heraf fik 15 ikke opfyldt deres førsteprioritet. Der er eksempler på, at lokalt bosiddende unge på den baggrund ikke er kommet ind på deres lokale gymnasium, selvom deres bopæl reelt set er tæt nok på ift. at blive optaget, men på grund af den administrativt fastsatte transporttid er de blevet fordelt til et andet gymnasium.
Det synes vi er dybt uretfærdigt og stiller os uforstående over for, at ministeren ikke har til hensigt at ændre disse regler. Derfor ønsker vi at rette henvendelse til ministeren for at få reglerne ændret. Det risikerer, at færre unge i fremtiden har lyst til at rejse ud efter grundskolen, fordi det stiller dem dårligere ift. at blive optaget på deres lokale gymnasium. Det bør ikke være hensigten.
Udvalgsmedlemmet Magnus Von Dreiager har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 23. september 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om, at regionsrådet laver særregler for elevfordelingen af elever fra Dragør Kommune.
Administrationen bemærker, at udvalget – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal realitetsbehandle sagen på et kommende udvalgsmøde. Det følger af styrelsesvedtægten, at udvalget for trafik og regional udvikling varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal udvalget for trafik og regional udvikling beskæftige sig med uddannelsesdækning og koordination af uddannelsestilbud i regionen.
Baggrundsmateriale fra møde mellem Dragør Kommunes borgmester og regionsrådsformanden er vedlagt som bilag.
Såfremt udvalget for trafik og regional udvikling fremmer forslaget, vil sagen blive realitetsbehandlet på et kommende udvalgsmøde.
Medlemsforslaget forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025.
25072128
Bilag 1: Baggrund til regionsrådsformandens møde med Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør Kommune
Bilag 2: Brev fra Dragør Kommune til Ombudsmanden gymnasieoptag.docx
Bilag 3: Svar fra Folketingets Ombudsmand
Bilag 4: Brev fra Børne- og Undervisningsministeriet til Dragør Kommune
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet blev d. 19. februar 2025 orienteret om den politiske aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse. Aftalen betyder både en omstrukturering af ungdomsuddannelserne med oprettelsen af den nye epx samt nye og ændrede opgaver for regionerne.
Udvalget for trafik og regional udvikling blev på deres møde d. 30. april 2025 orienteret om hovedelementerne i den nye uddannelse og om regionens nye og ændrede opgaver. I juni kom Delaftale 1 om etablering af et nyt uddannelses- og institutionslandskab på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet (bilag 1), hvor pejlemærker for placering af de nye epx-uddannelser er beskrevet, og hvor regionerne inviteres til at bidrage til den statslige koordination i forlængelse af regionernes eksisterende opgaver på uddannelsesområdet.
Med denne sag skal udvalget drøfte administrationens oplæg til det videre arbejde frem mod omlægning af institutionslandskabet i forlængelse af delaftale 1.
Reformen af ungdomsuddannelserne og oprettelsen af en ny epx-uddannelse kommer til at betyde, at institutionslandskabet i regionen forandres markant. Det kan have store konsekvenser for institutionerne, når op mod 40 procent af eleverne forventeligt vil skulle gå på epx, særligt i yderområderne kan det derfor være afgørende for en institution, om den kommer til at huse et epx-udbud eller ej. I nogle områder af regionen, kan det betyde, at det kan være svært at opretholde et lokalt gymnasie- eller eud-udbud. For at skabe bæredygtige uddannelsestilbud med attraktive ungemiljøer, vil det betyde, at eksisterende institutioner skal samarbejde i nye konstellationer eller endda fusionere. Det vil frem mod udbudsprocessen i 2026-2027 kræve en tæt dialog og koordinering på tværs af institutionerne.
Første delaftale i forbindelse med reform af ungdomsuddannelser omhandler dannelse af et nyt institutionslandskab, samt placering af de nye epx-udbud. Der er i aftalen nævnt pejlemærker for omlægning af institutionslandskabet med geografiske hensyn afhængigt af by størrelse. Herudover er nævnt 4 pejlemærker for udbud og placering af epx:
Det forventes, at de enkelte regionsråd hertil kan supplere med regionale geografiske hensyn eller prioriteter.
Ministeriet fremlægger tidsplan for udbudsproces og lokal dialog i efteråret 2025.
Regionens opgaver
Regionernes opgaver ligger i forlængelse af de eksisterende opgaver om uddannelsesdækning og elevfordeling. I aftalen fremgår det, at regionerne inviteres til:
Det er forventningen, at det forudgående dialog i regionerne kan klargøre den endelige godkendelse af udbud hos ministeriet. Samarbejdet med ministeriet formaliseres og der vil i den forbindelse blive lavet en samarbejdsaftale mellem regionerne og ministeriet som præciserer opgave- og ansvarsfordelingen.
Proces frem mod udbudsrunden og samarbejde med Region Sjælland
Udbudsprocessen for epx skal forventeligt være på plads i andet halvår af 2027. Inden det skal de lokale dialoger om institutionslandskabet være taget. For at sikre tid til dialog med institutionerne, påbegyndes processen med at koordinere et nyt institutionslandskab allerede i efteråret 2025, herunder at det rette data er tilgængeligt. Da institutionslandskabet først skal etableres efter fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, skal en regional proces planlægges på tværs af de to regioner. Administrationen har aftalt en fælles proces med Region Sjælland.
Administrationen forestiller sig en proces hvor der allerede i efteråret påbegyndes en kortlægning af det nuværende institutionslandskab på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland. På baggrund af kortlægningen udpeges fokusområder, som vil kræve særlig opmærksomhed. Administrationen vil herefter gå i dialog med de berørte institutioner med henblik på at finde en hensigtsmæssig løsning. I de tilfælde, hvor institutionerne ikke kan blive enige om en løsning, vil det være muligt at inddrag en opmand. Den foreslåede proces er yderligere beskrevet i bilag 2.
Kortlægning og dialog kan lægge til grund for eventuelle regionale hensyn, som kan godkendes i det forberedende regionsråd i første kvartal 2026. De regionale hensyn kan tage udgangspunkt i særlige lokale geografiske eller demografiske udfordringer i regionen, eller særlige hensyn, som regionsrådet finder relevant for at skabe et bæredygtigt og attraktivtr institutionslandskab i regionen.
Gymnasiesamarbejderne i både Region Hovedstaden og Region Sjælland er også optagede af den kommende epx, og vil ligeledes blive inddraget i det koordinerende arbejde.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen arbejde videre med en proces og dialog institutionerne i både Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 1. oktober 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
24065427
Bilag 1: Bilag 1 Udkast til regional proces
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
På baggrund af den politiske aftale om den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (EPX) er regionerne inviteret til bl.a. at komme med input og anbefalinger til placeringer af de nye gymnasieuddannelser i forlængelse af regionernes eksisterende opgaver på uddannelsesområdet, herunder at varetage dialogen med uddannelsesinstitutionerne, der forventes at begynde allerede i starten af 2026.
En analyse af, hvor uddannelserne bedst placeres i forhold til transportmuligheder, kan give værdifulde perspektiver til de kommende politiske drøftelser i starten af 2026, og understøtte administrationen proces til at varetage dialogen om mulige placeringer med uddannelsesinstitutionerne. Analysen skal vurdere placeringernes egnethed i relation til bl.a. hvor de mulige ansøgere bor, og hvor lang rejsetiden er med kollektiv trafik.
Region Hovedstaden har fokus på at skabe gode muligheder for, at unge kan tage og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det indebærer både at sikre et godt udbud af ungdomsuddannelsesinstitutioner i hele regionen, men også at de unge kan komme til og fra uddannelse med de regionale buslinjer eller lokalbaner. Med indførslen af EPX-uddannelsen kommer store ændringer i uddannelsesudbuddet, der vil medføre at flere unge skal orientere sig mod andre uddannelser og evt. andre byer end hidtil. Det bliver derfor en vigtig opgave at placere de kommende EPX-uddannelser hensigtsmæssigt, så transporttiden ikke bliver en udfordring for de unges muligheder for at søge en EPX. En analyse af egnede placeringer kan give vigtig viden til den kommende dialog med Børne- og Undervisningsministeriet og uddannelsesinstitutionerne i 2026. Analysen vil have et budget på 0,5 mio. kr.
Transporttiden er et vigtigt parameter for unges muligheder for at søge og gennemføre en uddannelse. Det viser regionens egen analyse Uddannelse i tal 2025. Der er sammenhæng imellem transporttid og valg og fravalg af uddannelser, mens elever med lang transporttid til uddannelse, har større risiko for at falde fra uddannelsen igen. God tilgængelighed med kollektiv trafik kan derfor være afgørende for om de unge både søger ind på og gennemfører en af de kommende EPX-uddannelser.
EPX-uddannelserne vil først blive etableret efter fusionen af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark og forventes at åbne for de første elever i 2030. Analysen vil derfor tage udgangspunkt i mulige placeringer for hele Region Østdanmark, der kan anvendes til både politiske drøftelser og i dialogen med uddannelsesinstitutionerne i starten af 2026. Analysen koordineres med Region Sjælland, der også vil bidrage til udarbejdelsen.
I delaftale 1 af uddannelsesreformen peges på geografisk opdelte zoner, hvor der kan defineres forskellige principper og servicemål for de forskellige zoner. De geografiske zoner kan fx skelne imellem bystørrelser. Analysen skal lægge op til flere scenarier for forskellige serviceniveauer i de geografiske zoner, og hvor EPX-uddannelserne skal placeres for at indfri de forskellige serviceniveauer. Et serviceniveau kunne fx være at alle unge i større og mellemstore byer har maksimalt 45 minutters rejsetid med kollektiv trafik til en EPX. Derudover vil analysen inkludere data om rejsetid, kapacitet og hvor de unge bor.
Analysen forventes at være klar i starten af 2026, hvor den vil blive præsenteret politisk. Midlerne til analysen findes gennem uforbrugte midler fra projektet Bedre mobilitet til ungdomsuddannelser.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen kontakte mulige tilbudsgivere med henblik på at gennemføre analysen af, hvor kommende EPX-uddannelser i Region Østdanmark bedst placeres i forhold til transportmuligheder.
Analysen vil have et budget på 0,5 mio. kr. Midlerne dækkes af uforbrugte midler fra projektet Bedre mobilitet til ungdomsuddannelser. Midlerne blev udmøntet af regionsrådet den 20. oktober 2020. Udvalget for trafik og regional udvikling blev orienteret om afslutning på projektet den 26. februar 2025.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
25063257
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at det indstilles til Erhvervsstyrelsen, at der bevilliges 13.631.813 kr. til projekter under den Europæiske Socialfond Plus til følgende projekter:
a) Projektansøgning nr. 1 (reduceret udgave): ”Copenhagen Skills - mod flere faglærte - forberedt til epx og grøn omstilling” (tilsagn på 3.197.060,00 kr.)
b) Projektansøgning nr. 5: ”Sammen om EPX” (tilsagn på 10.434.753,01 kr.)
2. at godkende, at der i 2025 bevilliges 11.927.836,39 kr. fra de regionale uddannelsesmidler til medfinansiering af følgende projektansøgninger til den Europæiske Socialfond Plus:
a) Projektansøgning nr. 1 (reduceret udgave): ”Copenhagen Skills - mod flere faglærte - forberedt til epx og grøn omstilling” (tilsagn på 2.797.427,50 kr.)
b) Projektansøgning nr. 5: ”Sammen om EPX” (tilsagn på 9.130.408,89 kr.)
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionen har i årene 2021-2027 indstillingsret over 20 procent af midlerne fra Den Europæiske Socialfond Plus (herefter Socialfonden). For Region Hovedstaden er det i alt 47,7 mio. kr., som dækker op til 40 procent af projektfinansieringen.
Den tredje og sidste annoncering efter ansøgninger blev offentliggjort i marts 2025 med ansøgningsfrist den 18. august 2025. Der er ved denne annonceringsrunde mulighed for at udmønte i alt 34,08 mio. kr., heraf 40 procent finansiering fra Socialfonden, 35 procent medfinansiering fra Region Hovedstaden og 25 procent egenfinansiering fra ansøger. Som følge af økonomiaftalen for 2023 er der afsat 15 mio. kr. til regionernes medfinansiering, svarende til et årligt budget på 5,3 mio. kr. for Region Hovedstaden. I 2026 er der afsat 3,1 mio. kr. ekstra med henblik på at minimere skolernes medfinansiering og maksimere de udmøntede midler fra fonden.
Regionsrådet godkendte administrationsgrundlaget og udmøntningsplan for den Europæiske Socialfond Plus ved deres møde den 19. april 2022 samt en revideret version af begge dele den 16. april 2024. Den første annoncering efter ansøgninger blev afholdt i 2022, hvor regionsrådet godkendte en samlet bevilling på 35,8 mio. kr. til i alt to projekter. Den anden annoncering blev afholdt i 2024, hvor regionsrådet godkendte en samlet bevilling på 46,8 mio. kr. til i alt fire projekter.
Regionsrådet skal på baggrund af administrationens indstillede projekter beslutte, om ansøgningerne skal indstilles til tilsagn ved Erhvervsstyrelsen. Regionsrådet skal desuden godkende beløbet for regional medfinansiering.
Dette er den tredje og sidste udmøntning af midler til projekter under Socialfonden i programperioden 2021 – 2027. Region Hovedstaden udmønter ved denne udmøntningsrunde de resterende 13,63 mio. kr., som regionen har indstillingsret over. Det viser både, at der er stor interesse for midlerne blandt uddannelserne i regionen, og at der bliver ansøgt om nogle relativt omfangsrige projekter.
Ved denne annoncering har der været en særlig opmærksomhed på at støtte projekter, der relaterer sig til den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx). Dette fokus udspringer af Region Hovedstadens Udvalg for erhvervsuddannelserne, som i november fremlagde fem anbefalinger med henblik på at understøtte oprettelsen af epx. Anbefalingerne omfatter blandt andet etablering af gode ungdomsmiljøer samt sikring en høj kvalitet i epx-uddannelsen, med det formål at gøre uddannelsen mere attraktiv for de unge.
Der er ved ansøgningsfristens udløb den 18. august 2025 indkommet fem ansøgninger om midler til projekter for i alt 69,7 mio. kr., heraf 27,9 mio. kr. fra Socialfonden, 24,4 mio. kr. fra de regionale uddannelsesmidler og 17,4 mio. kr. i medfinansiering fra ansøgerne. Det samlede ansøgte beløb overstiger dermed beløbet på i alt 34 mio. kr., heraf 13,63 mio. kr fra Socialfonden, 11,93 mio. kr. fra de regionale uddannelsesmidler og 8,52 mio. kr. i medfinansiering fra ansøgere, som der i udmøntningsplanen er afsat til socialfondsprojekter ved annonceringen i 2025.
Administrationen har sagsbehandlet de indkomne ansøgninger i henhold til de politisk godkendte udvælgelseskriterier. Udvalget for trafik og regionaludvikling godkendte annonceringsmaterialet på deres møde den 26. februar 2025, hvor udvælgelseskriterierne fremgår (bilag 1). Udvælgelseskriterierne afspejler de forhold, som administrationen tillægger særlig vægt ved prioritering af ansøgninger.
De politisk godkendte udvælgelseskriterier er følgende:
Projektansøgninger
Projektansøgning nr. 1: ”Copenhagen Skills - mod flere faglærte - forberedt til epx og grøn omstilling”
Ansøger: Technical Education Copenhagen (TEC)
Medansøgere: Studievalg Hovedstaden og Bornholm, Helsingør boligsociale helhedsplan – Boliggården.
Projektperiode: 01.01.2026 – 31.12.2028 (3 år)
Projektets overordnede formål er at videreudvikle aktiviteter, der kan bidrage til at øge elever, unge, forældre og fagpersoners viden om erhvervsuddannelserne, den kommende epx-uddannelse samt grønne erhvervskompetencer. Målet er at understøtte de unges evne til at træffe kvalificerede valg i retning af erhvervsuddannelserne. Derudover har projektet til hensigt at styrke forældre, lærere og vejlederes rolle som aktive medspillere i de unges uddannelsesvalg gennem en målrettet vejledningsindsats.
Ansøgningen lever op til kriterierne for støtte. Det vurderes positivt, at projektet er en videreførelse af et velfungerende partnerskab, som har vist gode resultater de foregående år. Det vurderes, at projektets aktiviteter hurtigt vil kunne igangsættes, da rammerne om projektet i høj grad er på plads ved projektperiodens begyndelse. Copenhagen Skills har i perioden 2023-2025 fået midler fra Socialfonden og Region Hovedstaden til at udvikle vejledningsindsatser rettet mod erhvervsuddannelserne. Region Hovedstaden har bidraget økonomisk til Copenhagen Skills siden 2015, hvor partnerskabet blev etableret. Den nye ansøgning for perioden 2026-2028, omhandler dels videreudvikling af eksisterende aktiviteter, dels helt nye aktiviteter.
Samlet finansiering | 22.951.500,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 9.180.600,00 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 8.033.025,00 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 5.737.875,00 kr. |
I bilag 2 findes en uddybende beskrivelse af administrationens vurdering af projektet.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at Copenhagen Skills videreføres, indtil reformen af ungdomsuddannelserne træder i kraft i 2030 og den nye epx-uddannelse etableres. De kommende år vil der stadig være behov for vejledningsindsatser, der sikrer overgangen af elever fra grundskole til erhvervsuddannelserne. Administrationen vurderer dog, at aktiviteter målrettet vejledning til erhvervsuddannelser de næste år vil blive mindre aktuelt både i lyset af reformen af ungdomsuddannelserne og den nye epx. Samtidigt vil der med etableringen af Region Østdanmark, være behov for at se mere bredt på vejledningen i hele den nye region, fremfor kun i Region Hovedstaden. Derfor er det vurderingen, at nogle aktiviteter i projektet er mindre relevant at støtte end andre. Administrationen vurderer, at det væsentligste at videreføre i projektet er det, der kan karakteriseres som projektets kerneopgaver, dvs. de aktiviteter der foregår blandt grundskoleelever og vejledere.
Administrationen har været i dialog med ansøger om muligheden for at nedskalere projektet i forbindelse med indstillingen. Administrationen har bedt ansøger komme med et forslag til at indsnævre projektet til de aktiviteter, der vedrører udskolingselever og lærere/vejledere. Dette skyldes, at det i forbindelse med indstillingen har været nødvendigt at prioritere mellem ansøgningerne og undersøge muligheden for at nedskalere projekter. Ansøger er indstillet på at søge om et nedskaleret projekt og har selv udpeget hvordan et nedskaleret projekt kan se ud.
Administrationen anbefaler, at projektet indstilles til reduceret tilsagn. Det reducerede projekt omfatter ændringer til både aktiviteter, partnere og budget:
Reduceret projektansøgning nr. 1: ”Copenhagen Skills - mod flere faglærte - forberedt til epx og grøn omstilling”
Ansøger: Technical Education Copenhagen (TEC)
Medansøgere: Studievalg Hovedstaden og Bornholm
Projektperiode: 01.01.2026 – 31.08.2028 (2,7 år)
Projektets overordnede formål er at videreudvikle aktiviteter, der kan bidrage til at øge elever, unge, forældre og fagpersoners viden om erhvervsuddannelserne, den kommende epx-uddannelse samt grønne erhvervskompetencer. Målet er at understøtte de unges evne til at træffe kvalificerede valg i retning af erhvervsuddannelserne.
I den reducerede ansøgning indgår tre ud af seks hovedaktiviteter fra den fulde ansøgning. I den reducerede projektansøgning udgår aktiviteter, der skal styrke forældres rolle som medspiller i de unges uddannelsesvalg, hf-elevers møde med erhvervslivet samt udvikling af introduktionsdage for udskolingselever med fokus på øget kendskab til epx, eud og grøn omstilling. Den reducerede ansøgning er vedlagt som bilag 9.
Samlet (reduceret) finansiering | 7.992.650,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 3.197.060,50 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 2.797.427,50 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 1.998.162,00 kr. |
Administrationens vurdering
Administrationen anbefaler, at den reducerede ansøgning, som Copenhagen Skills har fremsendt efter dialog med administrationen indstilles til tilsagn.
I bilag 3 findes en uddybende beskrivelse af administrationens vurdering af projektet.
Projektansøgning nr. 2: ”Bæredygtig mad og fremtidens fødevarer - et tværfagligt forløb der giver kompetencer til fremtiden”
Ansøger: Nørre Gymnasium & IB World School
Medansøgere: Ingen
Projektperiode: 01.01.2026 – 31.12.2027 (2 år)
Projektets overordnede formål er at styrke elevernes læring, handlekompetence samt deres evne til at tænke kritisk og kreativt i forhold til bæredygtige løsninger, med særligt fokus på globale fødevareudfordringer og fremtidens fødevaresystemer. Derudover skal projektet understøtte Nørre Gymnasiums arbejde med FN's verdensmål og den grønne omstilling. For at realisere dette formål vil projektet kompetenceudvikle gymnasielærere og fremme tværfagligt samarbejde på tværs af STEM-fag og 2. fremmedsprogsfag. Dette sker gennem udvikling og afprøvning af nye didaktiske tilgange til bæredygtighed med fokus på handlekompetencefremmende undervisning. Projektet omfatter desuden udvikling af et tværfagligt undervisningsforløb, som har potentiale for skalering. Det er ambitionen, at projektet vil styrke elevernes globale udsyn, fremtidskompetencer og tro på egne muligheder.
Administrationens vurdering
Ansøgningen opfylder kriterierne for støtte. Administrationen anbefaler, at projektet indstilles til afslag, primært fordi der i denne annonceringsrunde har været behov for at prioritere mellem de indkomne ansøgninger.
Formålet med nærværende projekt vurderes at være mindre aktuelt nu og i de kommende år, hvor den nye epx vil være et væsentligt fokus regionalt såvel som nationalt. Samtidig opfylder projektet i mindre grad end de øvrige ansøgninger, kriteriet om et bredt partnerskab, hvilket er intentionen med socialfondsmidlerne.
I bilag 4 findes en uddybende beskrivelse af administrationens vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 2.665.171,60 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 1.066.068,64 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 932.810,06 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 666.292,90 kr. |
Projektansøgning nr. 3: ”Praksisnær naturvidenskab med engineering på hf og epx”
Ansøger: Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)
Medansøgere: Engineer the Future, Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole, Frederiksværk Gymnasium, Gentofte HF, HF & VUC Klar S/I, Høng Gymnasium og HF, Maribo Gymnasium, Næstved Gymnasium og HF, Slagelse Gymnasium, Professionshøjskolen Absalon S/I.
Projektperiode: 01.01.2026 – 31.12.2028 (3 år)
Projektets overordnede formål er at styrke STEM-kompetencer og motivationen for videregående STEM-uddannelser blandt hf-elever og kommende epx-studerende. Dette skal ske gennem praksisnær naturvidenskabelig undervisning og anvendelse af engineering-didaktik.Ved at koble teori og praksis, aktivt inddrage eleverne og etablere samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, udvikles fleksible og anvendelsesorienterede undervisningsforløb. Projektet fremmer teknologiforståelse, innovation og samfundsrelevant læring, og har til formål at øge interessen for videregående STEM-uddannelser.
Administrationens vurdering
Ansøgningen lever op til kriterierne for støtte. Administrationen anbefaler, at projektet indstilles til afslag, primært fordi der i denne annonceringsrunde har været behov for at prioritere mellem de indkomne ansøgninger. Ved denne annonceringsrunde er der indkommet flere ansøgninger, som omhandler undervisningsindhold til den kommende epx-uddannelse. Nærværende projekt omfatter en mere snæver tilgang til undervisningsindholdet (fokuseret på STEM) end i projektansøgning 5, som omfatter en bredere partnerkreds af institutioner, som i større grad formodes at kunne overføre resultaterne fra projektet til den kommende epx.
I bilag 5 findes en uddybende beskrivelse af administrationens vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 7.870.450,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 3.148.180,00 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 2.754.658,00 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 1.967.612,00 kr. |
Projektansøgning nr. 4: ”STEP X – pædagogisk og didaktisk udvikling målrettet epx-uddannelsen”
Ansøger: Campus Bornholm
Medansøgere: 10. klasseskolen, Vibegårdsvej 5, 3700 Rønne
Projektperiode: 01.01.2026 – 31.12.2028 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at styrke unges studieparathed, motivation og tilknytning til erhvervs- og professionsrettede uddannelser, særligt inden for områder med mangel på arbejdskraft. Projektet skal udvikle og afprøve nye elevcentrerede og praksisnære undervisningsformater af relevans for den kommende epx-uddannelse. Gennem tværinstitutionelt samarbejde, nye evalueringsværktøjer og en systematisk inddragelse af elever skaber projektet resultater, der kan overføres til andre uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden og nationalt. Projektet fokuserer på arbejdet med at kombinere erfaringerne fra de nuværende 10. klasses- gymnasie-, og erhvervsuddannelser med praksislæring, og danne erfaringer der peger frem mod den kommende epx-uddannelse med et fokus på helhedsorienteret tilgang til undervisningen.
Administrationens vurdering
Ansøgningen vurderes kun delvist at leve op til kriterierne for støtte, idet projektet bl.a. anvender en ukorrekt målemetode til opgørelse af deres måltal og kun delvist vurderes at opfylde kriteriet om et bredt partnerskab. Derudover vurderes projektet at have uforholdsmæssigt høje personaleudgifter, en utilstrækkelig beskrivelse af indhentning af start- og slutoplysninger samt høje omkostninger pr. deltager.
Administrationen anbefaler, at projektet indstilles til afslag. Dette skyldes først og fremmest, at det har været nødvendigt at prioritere mellem ansøgningerne ved denne annonceringsrunde og idet ansøgningen delvist lever op til kriterierne for støtte, vurderes ansøgningen svagere end de øvrigt indkomne ansøgninger.
Endeligt bemærker administrationen, at det i samarbejdsaftalen mellem Region Hovedstaden og Bornholms Regionskommune om indstilling af projekter under socialfondsprogrammet 2021-27, er aftalt, at Bornholms Regionskommune råder over eget beløb til indstillingen af projekter på Bornholm. Bornholms Regionskommune udmøntede ved en annoncering i 2023 disse midler til Campus Bornholm. Det står fortsat Campus Bornholm frit for at søge ved nærværende annoncering, men administrationen vurderer ikke, at projekter på Bornholm bør få forrang i forhold til indstillingen. Ved Region Hovedstadens annoncering af midler i 2024 blev Campus Bornholm indstillet til et projekt, som de senere fik tilsagn til af både regionen og Erhvervsstyrelsen.
I bilag 6 findes en uddybende beskrivelse af administrationens vurdering af projektet.
Samlet finansiering | 7.383.479,49 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 2.953.391,80 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 2.584.217,82 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 1.845.869,87 kr. |
Projektansøgning nr. 5: ”Sammen om EPX”
Ansøger: HF Centret Efterslægten
Medansøgere: NEXT Uddannelse København, U/Nord, Egedal Gymnasium og HF, Frederiksberg HF, Københavns VUC, Københavns Professionshøjskole
Projektperiode: 01.01.2026 – 31.12.2028 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at understøtte etableringen af epx som et attraktivt uddannelsestilbud i Region Hovedstaden, der motiverer de unge til videre erhvervs- og professionsrettet uddannelse. Seks ungdomsuddannelsesinstitutioner samarbejder om at udvikle, afprøve og forankre værktøjer i pædagogiske udviklingslaboratorier, hvor undervisere og ledere arbejder tværfagligt med udvalgte temaer.
Administrationens vurdering
Ansøgningen lever op til kriterierne for støtte. Administrationen anbefaler, at projektet indstilles til reduceret tilsagn. Dette skyldes primært, at det ved denne annonceringsrunde har været nødvendigt at prioritere mellem ansøgningerne og undersøge muligheden for at nedskalere projekter. Administrationen vurderer, at det væsentligste indhold i projektet godt kan gennemføres for det reducerede beløb, som projektet indstilles til. Administrationen vurderer, at projektet omfatter en bred partnerkreds af aktører, som vil udvikle undervisningsmateriale til den kommende epx og anser dette som et vigtigt bidrag til den kommende epx.
Administrationen har været i dialog med ansøger om at reducere det ansøgte beløb. Ansøger er indstillet på at søge om et nedskaleret projekt og har selv udpeget hvordan et nedskaleret projekt kan se ud.
I bilag 7 findes en uddybende beskrivelse af administrationens vurdering af projektet.
Finansiering af oprindeligt ansøgt beløb:
Samlet (ansøgt) finansiering | 28.869.089,20 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 11.547.635,68 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 10.104.181,22 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 7.217.272,30 kr. |
Finansiering af reduceret tilsagn:
Samlet (indstillet) finansiering | 26.086.882,53 kr. |
EU Socialfondstilskud (40 %) | 10.434.753,01 kr. |
Regional medfinansiering (35 %) | 9.130.408,89 kr. |
Egen medfinansiering (25 %) | 6.521.720,63 kr. |
Samlet vurdering og administrationens forslag til prioritering
Grundet det samlede ansøgte beløb, som er højere end, hvad der kan udmøntes i år, er det ikke muligt at give støtte til alle projekter. Administrationen foreslår derfor følgende prioritering af projekterne. Prioriteringen beror på en vurdering af projekternes aktiviteter, måltal og formål jf. indstillingsskemaerne.
Samlet anbefaler administrationen, at projektansøgning 1 ”Copenhagen Skills - mod flere faglærte - forberedt til epx og grøn omstilling” og 5 ”Sammen om EPX” indstilles til tilsagn, men begge med et reduceret beløb. I projektansøgning 5 vurderes samtlige aktiviteter fortsat at kunne indgå i det nedskalerede projekt, mens det er de tre kerneaktiviteter, der kan støttes i den nedskalerede projektansøgning 1. Projekterne vurderes at leve op til kravene for støtte og formålene vurderes desuden at være relevante ift. det regionale fokus på at sikre flere faglærte og øge opmærksomheden på den kommende epx-uddannelse, og at uddannelsen kommer godt fra start og bliver et attraktivt valg for de unge. Dels gennem vejledningsindsats (ansøgning 1), dels ved at forberede undervisningsmateriale og kultursammenlægning til brug i etableringen af den kommende uddannelse (ansøgning 5).
Administrationen anbefaler, at projektansøgning 2 ”Bæredygtig mad og fremtidens fødevarer - et tværfagligt forløb der giver kompetencer til fremtiden”, 3 ”Praksisnær naturvidenskab med engineering på hf og epx” og 4 ”STEP X – pædagogisk og didaktisk udvikling målrettet epx-uddannelsen” indstilles til afslag. Alle tre ansøgninger vurderes overordnet set at leve op til kravene for indstilling, men prioriteres fra af hensyn til den samlede indstilling og vurdering af projekternes forventede effekter. For både ansøgning 2 og 4 skyldes det til dels, at projekterne foregår i små partnerskaber, som i mindre grad opfylder udvælgelseskriteriet om brede partnerskaber og samtidig vurderes at være udfordrede ift. at udbrede viden fra projekterne. For ansøgning 3 skyldes det primært et delvist sammenfald med ansøgning 5 i formål og aktiviteter, og at administrationen vurderer, at udbyttet fra ansøgning 5 vil komme flere store aktører i regionen til gode.
Ved tiltrædelse af indstillingen indstiller regionsrådet projekter for samlet 34.079.532,53 mio. kr. til godkendelse i Erhvervsstyrelsen. Herefter sendes projekterne til godkendelse i Erhvervsstyrelsen, og forventes godkendt i december 2025.
Tilsagn til projekterne udbetales i rater, som betales bagud efter projekternes indsendte statusrapporter med redegørelse for afholdte aktiviteter. Administrationen er i løbende dialog med ansøgere om eventuelle ændringer i projekterne og orienteres desuden om disse af Erhvervsstyrelsen. Projektændringer af særligt væsentlig karakter vil blive præsenteret for regionsrådet.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 34.079.532,53 mio. kr. til projekter. Heraf 13.631.813,01 kr. fra Socialfonden, 11.927.836,39 kr. fra regionale budgetmidler. Hertil kommer 8.519.883,13 kr. fra ansøgernes egen medfinansiering.
Af de regionale budgetmidler kommer 13.700.000 kr. fra budgetmidler afsat til socialfonden i 2026 og 2027.
| Samlet udmøntning | Projektansøgning 1 (reduceret) | Projektansøgning 5 (reduceret) |
Socialfondstilskud | 13.631.813,01 | 3.197.060,00 | 10.434.753,01 |
Egenfinansiering | 8.519.883,13 | 1.998.162,50 | 6.521.720,63 |
Regional medfinansiering | 11.927.836,39 | 2.797.427,50 | 9.130.408,89 |
Samlet finansiering | 34.079.532,53 | 7.992.650,00 | 26.086.882,53
|
Budgetmidler afsat til socialfonden 2026 | 8.400.000 | 2.797.427,50 | 5.602.572,5 |
Budgetmidler afsat til socialfonden 2027 | 5.300.000 |
| 3.527.836,39 |
Restmidler til medfinansiering på 1,77 mio. kr. er jf. godkendt udmøntningsplan reserveret til administration ifm. socialfonden.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025, forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Projekterne indstilles herefter til Erhvervsstyrelsen med forventet godkendelse december 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
21054907
Bilag 2: Bilag 2 Indstillingsskema, projektansøgning nr. 1
Bilag 3: Bilag 3: Indstillingsskema, projektansøgning nr. 1, reduceret ansøgning
Bilag 4: Bilag 4: Indstillingsskema, projektansøgning nr. 2
Bilag 5: Bilag 5: Indstillingsskema, projektansøgning nr. 3
Bilag 6: Bilag 6: Indstillingsskema, projektansøgning nr. 4
Bilag 7: Bilag 7: Indstillingsskema, projektansøgning nr. 5
Bilag 8: Bilag 8: Ansøgning, projektansøgning nr. 1
Bilag 9: Bilag 9: Reduceret ansøgning, projektansøgning nr. 1
Bilag 10: Bilag 10: Ansøgning, projektansøgning nr. 2
Bilag 11: Bilag 11: Ansøgning, projektansøgning nr. 3
Bilag 12: Bilag 12: Ansøgning, projektansøgning nr. 4
Bilag 13: Bilag 13: Ansøgning, projektansøgning nr. 5
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sagen blev udsat, da udvalget ønsker at få sagen yderligere oplyst.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådene fik til opgave at behandle ansøgninger om særlig profil på de gymnasiale uddannelser i 2022 og skal som myndighed på området godkende ansøgninger fra gymnasier, der ønsker en særlig faglig profil på stx, hhx, htx eller hf. Administrationen har derfor indkaldt ansøgninger om særlige profiler med ansøgningsfrist til den 18. august 2025. Ved fristens udløb har administrationen modtaget fire ansøgninger:
Regionsrådet indstillede den 17. juni 2025 Niels Brocks ansøgning om et nyt hhx-uddannelsessted på Bispetorvet til godkendelse. Børne- og undervisningsministeren har endnu ikke afgjort om denne ansøgning imødekommes. Under forudsætning af, at der gives tilladelse til oprettelse af det nye hhx-gymnasium, ansøger Niels Brock om en ny særlig faglig profil "Jesper Buch Iværksætter Akademi".
Regionsrådet godkendte den 20. juni 2023 rammerne og processen for ansøgninger om særlig profil på de gymnasiale uddannelser. Her blev det blandt andet besluttet, at der ikke lægges en regional ramme, der skal begrænse, hvilke typeprofiler, der kan laves. Der blev derfor ikke skitseret nogen regional begrænsning for ansøgningerne, udover bekendtgørelsen. De nærmere regler for regionsrådets opgaver fremgår af bilag 1.
Regionsrådet anerkendte med sin beslutning den 20. juni 2023, at der er brug for en fornuftig balance, hvor fordelingen af profilgymnasier tager hensyn til, at den generelle elevfordeling ikke skævvrides unødvendigt. Der kan opstå en skævvridning i elevfordelingen, når særlige profiler giver forrang til ansøgere uanset transporttid. Det betyder, at færre pladser er tilgængelige for lokale elever, som ikke optages på baggrund af profilen og som dermed får sværere ved at blive optaget på deres nærmeste gymnasium.
I områder med høj søgning, kort transporttid og lodtrækning betyder det, at lokale elever ikke får plads på deres lokale gymnasium og må tildeles plads længere væk. Det kan føre til:
Regionsrådet besluttede den 30. januar 2024 med godkendelsen af den regionale udviklingsstrategi at alle regionens unge – uanset hvor de bor – skal have gode muligheder for at nå deres drømmeuddannelse med en rimelig transporttid fra, hvor de bor.
Om profilgymnasier og fordelingskriterier
Gymnasier, der har en godkendt særligt faglig profil, kan give forrang til ansøgere med relevante individuelle forudsætninger, således at profilansøgere kan tildeles plads uanset transporttid. Et gymnasiums særligt faglige profil skal være knyttet til en eller flere studieretninger.
Et gymnasium, der har en godkendt særlig faglig profil, vurderer selv, hvorvidt profilansøgerne lever op til profilkriterierne. Det er således også skolen, der kommunikerer udvælgelseskriterier til interesserede ansøgere. Såfremt profilen ikke omfatter alle pladserne på gymnasiet, vil de øvrige pladser blive tildelt ansøgere på baggrund af transporttidskriteriet, så ansøgere med kortest transporttid mellem bopæl og uddannelsesinstitution får tildelt plads først. Derudover er der nogle ansøgere, der kan tildeles forrang, fx fordi de er eliteidrætselever mm.
Region Hovedstaden har som den eneste region profilgymnasier og har i dag fem gymnasier med særligt faglige profiler. Sankt Annæ Gymnasium (stx) i Valby og Aurehøj Gymnasium (stx) i Gentofte har særlige musikprofiler, der har fokus på aktiviteter uden for den normale undervisning, som er tildelt uden tidsbegrænsning af Børne- og Undervisningsministeriet efter gældende regler på daværende tidspunkt. Den 14. november 2023 godkendte regionsrådet, at Frederiksberg Gymnasium (stx) blev tildelt den særlige faglige profil "Kompetent Medborgerskab" for en treårig periode (skoleårene 24/25, 25/26, 26/27). Den 13. december 2022 godkendte regionsrådet, at Rysensteen Gymnasium (stx - Global Citizenship Programme) og Niels Brocks Det Internationale Gymnasium (hhx - Elitegymnasiet) hver især blev tildelt en særligt faglig profil for en tre-årig periode (skoleårene 23/24, 24/25, 25/26). Da regionsrådets godkendelse af profilerne på Rysensteen Gymnasium og Det Internationale Gymnasium udløber nu, har begge skoler genansøgt.
For både Rysensteen Gymnasium, Det Internationale Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium er der fastsat en maksimal andel af pladser, som må anvendes til profilansøgere.
Alle gymnasier har mulighed for at profilere sig på særlige faglige områder uden at have en godkendt særlig profil, men en godkendt særlig profil giver mulighed for at udvælge ansøgere til optagelse ved at give ansøgere forrang.
Regler for gymnasiers særligt faglige profil
Regionsrådets afgørelse af, hvorvidt et gymnasiums ansøgning skal godkendes, skal tage udgangspunkt i bekendtgørelsen, hvorved et gymnasium kan have en særligt stærk faglig profil, hvis:
Herudover skal der ved godkendelsen tages hensyn til, om andelen af profilelever bliver så høj, at der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, så lokale ansøgere dermed får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud.
Ansøgninger om særligt faglig profil 2026/27
Administrationen har modtaget fire ansøgninger om særligt faglig profil fra gymnasier:
Drøftelse af ansøgningerne i gymnasiesamarbejderne i september 2025
Ansøgningerne om særlig profil har været drøftet i gymnasiesamarbejderne i Region Hovedstaden. Essensen af drøftelserne fremgår af bilag 13.
Samarbejdsudvalget udtrykte bekymring for, at profilerne samlet set kan medføre, at de mest ressourcestærke elever samles på få gymnasier, hvilket kan forstærke ubalancer i elevsammensætningen på nabogymnasier.
I gymnasiesamarbejderne var tendensen at rektorer, som har søgt om en særlig profil eller i forvejen har status af profilgymnasium talte for ansøgningerne, mens restende rektorer var imod at man godkender nye særlige profiler i København, da det kan give skævvridning i optag på øvrige gymnasier i nærområdet.
Administrationens vurdering
Godkendelse af profiler med forrang uanset transporttid vil i praksis reducere antallet af pladser til lokale ansøgere og dermed øge risikoen for, at flere ansøgere ikke kan få plads på deres nærmeste gymnasium, selvom de søger dette som 1. prioritet. Dette kan føre til markant længere transporttid for elever, der ellers ville have haft adgang til et nærliggende gymnasium. Samtidig kan profilerne skabe en koncentration af bestemte elevgrupper på andre gymnasier, hvilket svækker den ønskede balance i elevsammensætningen og kan udfordre den geografiske uddannelsesdækning. Samlet set vurderes det, at profilerne kan have en væsentlig negativ indvirkning på de politiske målsætninger for elevfordeling.
Rysensteen Gymnasium (stx) - "Global Citizen Programme”: Som det fremgår af tabellen i bilag 11, var transporttiden for ansøgere, der blev tildelt plads på baggrund af transporttid til Rysensteen Gymnasium, 12 minutter i fordelingen 2025, og blandt ansøgere med 12 minutters transporttid blev der trukket lod, fordi skolen ikke havde plads til dem alle. Derfor er det er administrationens vurdering, at en godkendelse af profilansøgningen fra Rysensteen Gymnasium vil bidrage til, at ansøgere bosat i lokalområdet fortsat vil have vanskeligt ved at få plads, og at disse ansøgere kan få uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, fordi kun få gymnasier i området har plads til 2. prioritetsansøgere. Administrationen vurderer på denne baggrund, og både af hensyn til øvrige gymnasier og ansøgere uden mulighed for at opnå plads som profilansøger, at ansøgningen fra Rysensteen Gymnasium skal gives afslag.
Nørre Gymnasium (stx) - "Kultur som vej til viden og fællesskaber": Administrationen vurderer, at der er en tilsvarende situation omkring Nørre Gymnasium, som blandt andet optager ansøgere fra et område omkring København Nordvest, Husum og Brønshøj. Såfremt andelen af ansøgere optaget på transporttidskriteriet på Nørre Gymnasium bliver mindre, vil ansøgere fra dette område få vanskeligere ved at opnå plads på deres lokale gymnasium, og derfor vil få langt til alternative gymnasier. Administrationen vurderer på denne baggrund, og både af hensyn til øvrige gymnasier og ansøgere uden mulighed for at opnå plads som profilansøger, at ansøgningen fra Nørre Gymnasium skal gives afslag.
Niels Brock Det Internationale Gymnasium (hhx) - "Elite-linjen": Administrationen bemærker, at Det Internationale Gymnasiums profil på hhx ikke har haft praktisk betydning for elevfordelingen i 2023, 2024 eller 2025. Dette skyldes, at alle 1. prioritetsansøgere blev optaget i 2023 og 2024, og i 2025 var transporttiden for 1. prioritetsansøgere på over 52 minutter. Derfor vurderes det, at lokale 1. prioritetsansøgere fortsat vil have mulighed for at få plads på gymnasiet. Administrationen indstiller til, at ansøgningen godkendes, dog for en fireårig periode og op til 25 % af elevoptaget.
Niels Brock Handelsgymnasiet Bispetorvet (hhx) -"Jesper Buch Iværksætter Akademi": administrationen bemærker at det er et nyt hhx uddannelsestilbud, som endnu ikke er etableret. Regionsrådet anbefalede ansøgningen om udbuddet for at sikre tilstrækkelig hhx-kapacitet til de lokale ansøgere i København, særligt med fokus på ansøgere fra Amager, som de senere år har haft vanskeligt ved at kunne få plads på deres nærmeste hhx-tilbud. Såfremt Handelsgymnasiet Bispetorvet tildeles en særlig profil, vil de pladser, som besættes af profilansøgere, i ringere grad komme lokale ansøgere til gode. Derudover vurderer administrationen ikke, at ansøgningen lever op til kriterierne om et veletableret tilbud alene af den grund, at gymnasiet ikke er oprettet endnu jf. kriterium 1. Administrationen indstiller derfor til afslag.
Ved tiltrædelse af indstillingen meddeles regionsrådets afgørelse til de ansøgende skoler samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Såfremt regionsrådet beslutter at godkende ansøgningerne om særlig profil forventes det at få konsekvenser for lokale ansøgeres mulighed for at få plads på de relevante skoler.
Afgørelser af ansøgninger om særligt faglig profil meddeles ansøgere, gymnasiesamarbejder samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Desuden vil det fremgå af regionh.dk, hvilke gymnasier, der har en godkendt profil.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025, forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
David Meinke/ Nina Bjerre Toft
25025977
Bilag 1: Bilag 1. Faktaark - særlige profiler opdateret august 2025
Bilag 2: Bilag 2. Oversigt over særlige profiler i Region Hovedstaden
Bilag 3: Bilag 3. Ansøgning om særlig profil 2026 fra Rysensteen Gymnasium
Bilag 4: Bilag 4. Ansøgning om særlig profil 2026 fra Niels Brock Bispetorvet
Bilag 5: Bilag 5. Ansøgning om særlig profil 2026 fra Nørre Gymnasium
Bilag 6: Bilag 6. Ansøgning om særlig profil 2026 fra Niels Brock Det Internationale Gymnasium
Bilag 7: Bilag 7. Skema til vurdering af ansøgning om særligt faglig profil - Rysensteen Gymnasium
Bilag 9: Bilag 9. Skema til vurdering af ansøgning om særligt faglig profil - Nørre Gymnasium
Bilag 11: Bilag 11. Data om gymnasier, der søger om profil 2025
Bilag 12: Bilag 12. Forrangsansøgere pr gymnasiesamarbejde 2025
Bilag 13: Bilag 13. NOTAT VEDR drøftelser på gymnasiesamarbejder september 2025
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet uddelegerede en række opgaver vedrørende elevfordeling og kapacitet på de gymnasiale uddannelser til administrationen den 31. januar 2023, jf. bilag 1.
Denne sag præsenterer resultatet af årets elevfordeling med særligt fokus på administrationens opgaveløsning af de uddelegerede opgaver.
Regionsrådet uddelegerede den 31. januar 2023 en række borgernære opgaver på gymnasieområdet til administrationen, jf. bilag 1. Blandt de uddelegerede opgaver er fx at fordele de ansøgere, som ikke kan få tildelt plads af den centrale fordelingsmekanisme, som ønsker at skifte skole i maj/juni eller har søgt for sent. For at sikre pladser til disse ansøgere, må kapaciteten tilpasses. En anden vigtig og borgernær opgave er at behandle de mange anmodninger om genoptagelse (klager), retslige klager, aktindsigter og at servicere ansøgere, forældre og skoler med rådgivning og vejledning igennem hele elevfordelingsprocessen.
Overordnet bemærker administrationen, at reglerne for elevfordeling lader til i tiltagende grad at blive forstået af ansøgere og forældre. Reglerne har nu gjaldt i tre år, og selvom der sker små justeringer hvert år, er der skabt fortrolighed omkring reglerne, som styrker den generelle information til ansøgere, også fra skoler og uddannelsesvejledere. Dog er der stadig mange borgerhenvendelser vedrørende elevfordeling, og administrationen har derfor også i 2025 arbejdet på at optimere processer og digital understøttelse af opgaveløsningen, så servicen overfor borgere og skoler fortsat imødekommer behovet.
Nøgletal for elevfordeling 2025
Som i de foregående to år har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsat skolernes endelige kapacitet, som ligger til grund for den centrale elevfordeling. Den endelige kapacitet blev fastsat pr. 24. april 2025 med udgangspunkt i de foreløbige kapaciteter og antallet af rettidige ansøgere til de gymnasiale uddannelser. Kapaciteterne er fastsat med inddragelse af regionerne og input fra institutionerne.
Nøgletallene for elevfordelingen 2025 fremgår af bilag 2, men særligt fremhæves:
I bilag 2 findes uddybende oplysninger om elevfordelingen 2025, herunder administrationens bemærkninger og vurderinger.
Kapacitet på skolerne
De offentlige gymnasier er underlagt en central kapacitetsstyring, hvor Region Hovedstaden kan hæve kapaciteten på en skole, hvis der er behov. I forbindelse med fordelingen af de ansøgere, der ikke kunne få plads i den centrale fordelingsmekanisme hævede administrationen kapaciteten med et antal midlertidige pladser på følgende skoler:
I forbindelse med klagefasen har det ikke været nødvendigt at hæve kapaciteten på de skoler, hvor ansøgerne fik plads på grund af afgørelsen af en klage. I forbindelse med tildelingen af pladser til eftertilmeldere har administrationen frem til 22. august 2025 hævet kapaciteten på følgende skoler:
Idet fordelingen af eftertilmeldere først afsluttes 1. november 2025, kan det blive nødvendigt at hæve med yderligere kapacitet på et senere tidspunkt.
I forbindelse med orienteringen om elevfordelingen 2024 til udvalget for trafik og regional udvikling redegjorde administrationen for, at der i august 2024 var et antal skoler, som havde mange ledige pladser, fordi tildelte elever har forladt skolen eller ikke har kunnet optages på grund af adgangskrav. Dette gør sig fortsat gældende. På htx har alle gymnasier ledige pladser, på hf har særligt skolerne i Nordsjælland ledige pladser, på hhx er der ledige pladser i Lyngby, Ballerup, Hillerød og Hvidovre, og på stx er der ledige pladser på de fleste skoler i Nordsjælland samt nogle skoler i omegnen af København, herunder i Ørestad, Herlev og Hvidovre. Administrationen forventer ikke, at der kommer eftertilmeldere nok til at fylde alle pladser på htx, hhx, og stx, idet de fleste eftertilmeldere fra medio august søger hf.
Private gymnasier er ikke omfattet af den centrale kapacitetsfastsættelse og kan derfor frit fastsætte antallet af pladser på skolerne.
Forskelle i den kommende Region Østdanmark
Der er store forskelle i søgemønstre og kapacitet på institutionerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som har betydning for andelen af unge, som får opfyldt deres prioriteter, samt for den efterfølgende administration og klagebehandling.
Ligesom i 2024 ligger de skoler, hvortil ansøgerne skal have kortest transporttid for at opnå pladsreservation, i Region Hovedstaden (bilag 3). 22 skoler i Region Hovedstaden havde flere 1. prioritetsansøgere, end der var plads til. Blandt disse havde 8 en maksimal transporttid på under 20 minutter. Den korteste transporttid var 9 minutter til både Frederiksberg Gymnasium (stx) og Falkonergårdens Gymnasium (stx). Administrationen har ikke indsigt i, hvor mange ansøgere, der har haft samme transporttid og derfor har været i lodtrækning, men på baggrund af ansøgninger undersøgt som led i genoptagelsessager og aktindsigter, er det tydeligt, at der har været en række ansøgere, der har deltaget i lodtrækning. Således er der ansøgere til begge disse gymnasier, der også har haft 9 minutters transporttid, som ikke har fået plads på deres 1. prioritet på en af de to skoler.
Til sammenligning var det i Region Sjælland kun stx på Slagelse Gymnasium, som havde for mange 1. prioritetsansøgere. Længste transporttid hertil var 83 minutter, idet skolen havde 283 ansøgere til 280 pladser.
Når det gælder genoptagelsessager, har Region Hovedstaden i 2025 modtaget 233 anmodninger om genoptagelse (klager), hvoraf 11 efterfølgende ønskede at indgive en retslig klage. Administrationen i Region Sjælland modtog 3 anmodninger om genoptagelse, hvoraf ingen efterfølgende indgav en retslig klage. Også vedrørende de øvrige opgaver omkring elevfordelingen er der væsentlig forskel i omfanget af opgaven i de to regioner, der fremover skal fusioneres til Region Østdanmark.
Administrationen har i 2025 samarbejdet endnu tættere om elevfordelingen med Region Sjælland end hidtil som følge af den forestående fusion. Administrationen har bidraget med systematisk videndeling, idet opgaverne omkring kapacitet og elevfordeling er langt mere omfattende i Region Hovedstaden, og det derfor er naturligt at videregive relevante erfaringer. Samarbejdet er dog en videreudvikling fra mange foregående år, idet der altid har været en stærk sammenhæng mellem de to regioner på dette område, da unge søger på kryds og tværs af regionsgrænsen.
Samlet vurdering og videre proces
Der har også i 2025 været et stort fokus på service overfor borgere i elevfordelingsprocessen, og idet reglerne for elevfordeling nu har været gældende i 2023, 2024 og 2025, er reglerne efterhånden velkendte hos både administration, skoler, kommunale uddannelsesvejledere, ansøgere og forældre. Det har stor betydning for formidlingen, at effekten af elevfordelingsreglerne er efterprøvet over flere år.
Der sker en fortsat udvikling af de tekniske løsninger, herunder også i dialog med Styrelsen for IT og Læring om det fælles elevfordelingssystem i Optagelse.dk. Region Hovedstaden bidrager aktivt med sine mange erfaringer hertil.
Samarbejdet med institutionerne er fortsat stærkt og rummer både strukturelle perspektiver og konkrete løsningsorienterede dialoger. Administrationen bemærker, at det både i forbindelse med sundhedsreformen og reformen af ungdomsuddannelserne er slået fast, at opgaven omkring elevfordeling og kapacitetsstyring fortsat vil skulle varetages af regionerne, endda sådan, at ansvaret for kapacitetsfastsættelsen styrkes. Fusionen til Region Østdanmark vil medføre et øget samarbejde med Region Sjælland i de kommende år, og dette samarbejde står på et stærkt grundlag, hvor der bygges videre på eksisterende dialoger. Herved vil tiden frem mod fusionen give mulighed for at udbrede det nuværende, indgående kendskab til institutioner og lokale forhold i Region Hovedstaden til også at omfatte Region Sjællands geografi og vice versa.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget for trafik og regional udvikling årets elevfordeling til efterretning.
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats i denne sag.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025.
David Meinke/Nina Bjerre Toft
24062796
Bilag 1: Godkendt kompetencefordelingsplan med tillæg - ny elevfordelingsmodel
Bilag 2: Evaluering af elevfordeling 2025
Bilag 3: Oversigt over transporttider for elevfordelingen 2025
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
Den 27. september 2022 nedsatte regionsrådet de fire gymnasiesamarbejder, som har til opgave at rådgive regionsrådet i spørgsmål vedrørende de gymnasiale uddannelser. Gymnasiesamarbejderne blev en lovbunden opgave, da de nuværende regler for elevfordeling blev vedtaget i 2022. Regionsrådet besluttede at nedsætte et tværgående samarbejdsudvalg, som samler fokus på hele Region Hovedstadens geografi, mens de fire gymnasiesamarbejder har fokus på de afgrænsede områder, de hver især dækker.
For at lære af erfaringer og undersøge udviklingspotentialet i gymnasiesamarbejderne, har samarbejdsudvalget ønsket en evaluering af både organiseringen og betydningen af samarbejderne og deres rådgivende funktion i forhold til regionsrådet. Epinion har udarbejdet evalueringen, som er drøftet i både samarbejdsudvalget og de fire gymnasiesamarbejder.
Udvalget for trafik og regional udvikling får med denne sag en orientering om hovedkonklusionerne i evalueringen og drøftelsen i samarbejdsudvalget.
Epinions evaluering af gymnasiesamarbejderne er udarbejdet på et omfattende grundlag, hvor der både er gennemført interviews med fire regionsrådsrepræsentanter, 12 institutionsrepræsentanter og 3 ledelsesrepræsentanter. En af regionsrådsrepræsentanterne er ikke udpeget til gymnasiesamarbejderne, og to af ledelsesrepræsentanterne er ansat i andre regioner (Region Sjælland og Region Syddanmark). Derudover har alle medlemmer har haft mulighed for at besvare et spørgeskema og derved bidrage til evalueringen.
Evalueringen (bilag 1) har undersøgt tre temaer:
Hovedkonklusionerne er, at der er generel tilfredshed med gymnasiesamarbejderne, både når det gælder de organisatoriske rammer og samarbejdernes nuværende form. Deltagerne oplever gymnasiesamarbejderne som et forum, der primært koordinerer, mens den rådgivende funktion er vanskeligere. Politisk indflydelse er en motivation for rektorernes deltagelse, og en del rektorer oplever, at gymnasiesamarbejderne har begrænset indflydelse på beslutningerne i regionsrådet. Gymnasiesamarbejderne giver mulighed for sparring, udveksling af perspektiver og indblik i skolernes virkeligheder på tværs af institutioner og uddannelser såvel som i forhold til det politiske niveau. Effekterne af samarbejdet opleves altovervejende positive. Mange medlemmer ønsker bedre plads til strategiske drøftelser, fx om uddannelsesreformen og fremtidens uddannelseslandskab i regionen, og der er ønske om, at de kommende EPX-institutioner kommer med i gymnasiesamarbejderne.
Der er stor tilfredshed med den geografiske inddeling af gymnasiesamarbejderne. Dog er der i gymnasiesamarbejde Vest et ønske om øget samarbejde og koordinering med institutionerne i Region Sjælland.
Som en del af evalueringen indgår seks anbefalinger:
Drøftelse i gymnasiesamarbejdernes samarbejdsudvalg
Samarbejdsudvalget, som består af tre regionsrådsrepræsentanter, 8 rektorer samt Region Hovedstadens uddannelseschef, drøftede evalueringen den 22. april 2025. Anbefalingerne om rammerne for møderne, herunder balancen mellem koordinerende, orienterende og strategiske emner blev sat i værk med det samme, og det var samarbejdsudvalgets ønske, at evalueringen først blev drøftet i gymnasiesamarbejderne i september af hensyn til elevfordeling og eksaminer, som havde skolernes fokus i foråret.
Samarbejdsudvalget drøftede rollen som rådgivende forum i forhold til regionsrådet, særligt i relation til den forestående sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark. Hidtil har der i Region Hovedstaden været flere rådgivende fora, idet der udover gymnasiesamarbejderne har været Fremtidens Kompetenceråd og udvalget for erhvervsuddannelser, som alle har en rådgivende rolle i forhold til uddannelsesområdet. Samarbejdsudvalget understregede, at det frem mod fusionen til Region Østdanmark er vigtigt at have fokus på organiseringen i forhold til at skabe tydelighed, når det gælder rådgivende funktioner på uddannelsesområdet for det kommende regionsråd. Samarbejdsudvalget ønskede, at formandskabet for samarbejdsudvalget retter henvendelse til gymnasiesamarbejdet i Region Sjælland med henblik på at åbne for dialog og samarbejde.
Samarbejdsudvalget havde i sin drøftelse også fokus på at skabe sammenhæng mellem den politiske repræsentation i gymnasiesamarbejderne og i andre fora, herunder for at understøtte, at der sikres en strukturel og systematisk overlevering af input fra de rådgivende fora til regionsrådet. Når det gælder drøftelser, som samarbejdsudvalget selv vælger at tage op, så var der interesse for både at kunne behandle emner, der vedrører regionens opgaver, og emner, der ligger herudover.
Endvidere ønskede samarbejdsudvalget, at regionen afholder et fælles møde med alle de fora, der arbejder med den uddannelsespolitiske dagsorden, fx en gang om året. Region Hovedstaden afholdte et fælles uddannelsespolitisk topmøde den 2. september 2025, hvor både regionsrådsformanden og børne- og undervisningsministeren deltog.
Videre proces
Administrationen vil i den kommende tid igangsætte en proces, hvor relevante aktører inddrages i et forslag til den fremadrettede organisering. Forslaget vil bygge på den politiske aftale om "Udmøntning om epx-aftalen: 1. delaftale om etablering af et nyt uddannelses- og institutionslandskab på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet", som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti den 11. juni 2025. Heraf fremgår, at gymnasiesamarbejderne erstattes af "uddannelsesopdelte regionalt forankrede samarbejder", som alle institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser, er forpligtet til at deltage i. Regionsrådet kan anvende disse nye samarbejder til at koordinere indsatsen i forhold til regionsrådets ansvarsområder, herunder placeringen af gymnasiale uddannelser.
I et nyt Region Østdanmark bliver gymnasiesamarbejderne et vigtigt forum til at sikre det fortsatte tætte samarbejde mellem både administrationen og institutionerne, og den nødvendige kvalificering af politiske sager vedrørende det gymnasiale område i regionen. Den sammenhængende geografi i Region Østdanmark vil medføre, at det vil være oplagt at revidere organiseringen af regionsrådets samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, og heri også inddrage anbefalingerne fra evalueringen. Det bliver centralt for et kommende forslag til organisering i Region Østdanmark, at der lægges op til den mest hensigtsmæssige måde at arbejde med ungdomsuddannelserne i et regionalt perspektiv.
På baggrund af drøftelser i samarbejdsudvalget, gymnasiesamarbejderne samt udvalget for trafik og regional udvikling, vil både organiseringen af fora og afvikling af møder løbende blive videreudviklet for at understøtte et styrket samarbejde fremover samt en ny organisering i Region Østdanmark.
Evalueringen er udsendt til alle medlemmer af gymnasiesamarbejderne, uddannelsescheferne i de øvrige regioner, Danske Regioner samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Desuden er evalueringen offentliggjort på Region Hovedstadens hjemmeside.
David Meinke/Nina Bjerre Toft
24081516
Bilag 1: Region H - Evaluering af gymnasiesamarbejder - Endelig version 02.04.25
Bilag 2: Faktaark - gymnasiesamarbejder
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) at bestille lokalbanedrift svarende til antal afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2025
b) at bestille busdriften på de øvrige regionale buslinjer svarende til de ruter, frekvens, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2025
c) at den samlede trafikbestilling inklusiv administrationsomkostninger udgør 568,7 mio. kr. i 2026, svarende til Movias 1. behandling af budget 2026
Administrationens oprindelige indstilling var følgende:
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) at bestille lokalbanedrift svarende til antal afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2025
b) at bestille busdriften på de øvrige regionale buslinjer svarende til de ruter, frekvens, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2025
c) at den samlede trafikbestilling inklusiv administrationsomkostninger udgør 568,7 mio. kr. i 2026, svarende til Movias 1. behandling af budget 2026
Der var eftersendt teknisk ændringsforslag fra administrationen til indstillingspunkt 1. a. (bilag 1):
a) at bestille lokalbanedrift svarende til antal afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2025, efter ikrafttræden af driftsudvidelserne bestilt ved trafikbestilling 2025
Forpersonen satte det tekniske ændringsforslag til indstillingspunkt 1. a. til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (2), F (1), V (1), Ø (2), i alt 9.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 9
Det tekniske ændringsforslag til indstillingspunkt 1.a. var hermed anbefalet, og det oprindelige indstillingspunkt 1.a. var herefter bortfaldet.
Et enigt udvalg anbefalede sagens indstillingspunkter 1.b. og 1.c. uden afstemning.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia for det kommende års bus- og togdrift. Det sker normalt ved første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen. Trafikbestilling for 2026 skal afgives senest 31. oktober 2025.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og Lokaltog. Regionen beslutter og bestiller den regionale bus- og lokalbanekørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne. Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Der er ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, som ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang, og ligger til grund for indstillingspunkterne.
Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, så det bliver lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer træder i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne.
I oktober 2024 besluttede Regionsrådet et løft og omlægning af natdriften til Trafikbestilling 2025. Ændringerne træder i kraft henholdsvis juni og december 2025.
Trafikbestilling 2026, som afgives i 2025, er den sidste som Region Hovedstaden afgiver alene. I 2026 vil Region Hovedstaden og Region Sjælland afgive en samlet trafikbestilling til Movia, der træder i kraft medio 2027, når de to regioner sammenlægges til en.
Såfremt indstillingen i denne sag godkendes, afgiver administrationen trafikbestilling til Movia for 2026 som beskrevet i sagen. Tiltrædes indstillingen ikke, kan regionen ikke afgive sin trafikbestilling til Movia inden for fristen.
Regionens tilskud til Movia i 2026 er indregnet i hhv. regionens og Movias budgetter, og indgår i bevillingsrammen for kollektiv trafik. De endelige udgifter kan dog afvige og bliver opgjort primo 2027. Eventuelle afvigelser opkræves/udbetales ved årsskiftet 2027/2028 og kan dermed tilskrives budgetåret for 2027 eller 2028.
Movia kommunikerer om øvrige køreplansændringer gennem de relevante kanaler, herunder DOT's hjemmeside og Rejseplanen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025, forretningsudvalget den 7. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
25059439
Bilag 1: Teknisk ændringsforslag til sag nr. 9 – Beslutningssag_ Trafikbestilling 2026
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag:
Udvalget anbefalede sagens oprindelige indstilling, idet udvalget ønsker en juridisk vurdering af det stillede ændringsforslag inden forretningsudvalgets behandling af sagen.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
Buslinje 500S skal genudbydes på ny kontrakt som en del af Movias kommende A25-udbud. Buslinje 500S er den sidste regionale buslinje, der omstilles til nulemission. Regionen kan stille forskellige krav til udbuddet gennem udbudsbetingelserne. Udbudsbetingelserne definerer blandt andet kravene til busmateriellet og drivmidler og skal derfor besluttes, inden buslinjen udbydes.
På baggrund af medlemsforslag fra Radikale Venstre om kinesiske busser, hvor udvalget for trafik og regional udvikling blev enige om at få undersøgt mulighederne for at udelukke kinesiske busser i udbuddet, fremlægges mulig proces for dette ligeledes i nærværende sag.
Sagen præsenterer to modeller for udbuddet af buslinje 500S
a) Genudbud som normalt, hvor buslinjen udbydes på en 14-årig elbuskontrakt, hvor regionen fastsætter udbudsbetingelser som fx emissionsfri kabineopvarmning og elektriske ramper. Der fastsættes ikke krav om udelukkelse af kinesiske busser (bilag 1).
b) Genudbud på kort etårig kontrakt, mens mulighederne for at udelukke kinesiske busser afklares.
Buslinje 500S er regionens næst længste buslinje, der tilbagelægger 61km imellem Ørestad St. på Amager og Kokkedal St. i Nordsjælland. Undervejs betjener linjen bl.a. Avedøre Holme, Brøndby Stadion og Glostrup Hospital og forbinder på tværs af alle S-togslinjer (med undtagelse af Ringbanen), Metroen, Kystbanen og på sigt også Letbanen. Linjen har årligt omkring 3,3 mio. passagerer og et årligt tilskudsbehov på 30,6 mio. kr., svarende til et tilskud pr. passager på 9,2 kr.
Udvalget for trafik og regional udvikling behandlede på udvalgsmødet den 27. august 2025 et medlemsforslag fra Radikale Venstre om kinesiske elbusser. Udvalget besluttede, at Movia, forud for udbuddet af 500S, skal fremlægge en model for, hvordan erfaringer fra de svenske udbud, der udelukker kinesiske busser, kan inddrages i udbuddet af 500S.
Buslinje 500S vil være den sidste af regionens buslinjer, der omstilles til emissionsfrie busser. Afhængig af hvilken udbudsmodel, der vælges, kan buslinjen være fuldt omstillet i enten december 2027 eller december 2028. Regionsrådet godkendte d. 25. oktober 2022, at operatøren indsatte 17 nye elbusser, der ville dække ca. 70% af køreplanstimerne mod, at kontrakten blev forlænget fra to til fire år. Regionen har som målsætning at regionens busdrift skal være fuldt omstillet til elbusser inden 2030. Uanset om 500S udbudes på en 14-årig eller etårig kontrakt, vil målsætningen kunne indfries.
Følgende afsnit vil gå i dybden med administrationens anbefalinger til udbudsbetingelserne i forbindelse med, at der gennemføres et ordinært nyt udbud og afsluttes med beskrivelse af mulig proces for at kunne udelukke anvendelse af kinesiske elbusser på buslinje 500S og i fremadrettede udbud.
Anbefalinger til udbudsbetingelser ved 14-årig kontrakt
Regionsrådet skal i forbindelse med udbuddet af buslinje 500S tage stilling til følgende elementer, som er beskrevet denne sag og som uddybes nærmere i sagens bilag 1 og 2.
Tabel 1 Udbudsbetingelser og anbefaling til krav
Der kan stilles krav om: | Administrationens anbefaling: |
Driftsomfang | 82.500 timer (samme som i dag) |
Buslængde | 12m (samme som i dag) |
Emissionsfrihed | Ja |
Positiv vægtning af dokumentation for emissionsfrie bussers livscyklus | Ja |
Positiv vægtning af emissionsfri kabineopvarmning | Ja |
Elektriske ramper | Ja |
Reklamer | Ja |
Digital trafikinformation | Ja |
Movia forventer, at udbuddet vil medføre en reduktion af regionens driftstilskud på linje 500S med 10-15%.
Gennem de seneste års udbud har Movia, på vegne af regionen, vægtet tilbud med emissionsfri kabineopvarmning positivt i tilbuddene. De fleste elbusser har et oliefyr tilknyttet, der kan opvarme busserne på særligt kolde dage, hvor det er særligt energikrævende at opvarme busserne. Ved emissionsfri kabineopvarmning foregår opvarmningen elektrisk. Movia vurderer, at markedet nu er klar til et decideret krav om emissionsfri kabineopvarmning i stedet for alene en positiv vægtning, såfremt dette ønskes i udbud på 14-årige kontrakter. Pga. usikkerheder om meromkostninger ved emissionsfri kabineopvarmning anbefaler administrationen fortsat at vægte tilbud positivt, men at vægtningen øges. På denne måde sættes en øvre grænse for mulige meromkostninger ved emissionsfri kabineopvarmning. Mulighederne for emissionsfri kabineopvarmning uddybes i stil med de øvrige udbudsbetingelser i bilag 1.
Alternativ udbudsmodel med etårig kontrakt
Udvalget for trafik og regional udvikling har ønsket at få belyst muligheden for at udelukke anvendelsen af kinesiske busser i udbuddet af 500S, som flere svenske trafikselskaber har gjort de seneste år i bl.a. Region Stockholm og Västtrafik omkring Göteborg.
Pga. tilsynsudtalelse fra Ankestyrelsen, der i 2024 udtaler, at ”kommunerne ikke lovligt kan beskæftige sig med udenrigspolitiske forhold, herunder fremkomme med meningstilkendegivelser, der ikke vedrører kommunen eller kommunalbestyrelsens beføjelser”, vurderer Movia, at der er usikkerhed omkring lovhjemlen til samme tilgang som i Sverige. Movia har derfor rettet henvendelse til Ankestyrelsen om konkret afklaring på mulighederne for at begrænse anvendelsen af kinesiske busser.
Ankestyrelsens behandlingstid gør, at Movia ikke kan nå at få afklaring inden udbuddet af 500S skal igangsættes. Pga. usikkerheden vil der være for stor risiko ift. at kunne gennemføre udbuddet. Derfor vil en alternativ model være at genudbyde 500S på en kort etårig kontrakt, og derefter lade udbud af 500S på en lang elbuskontrakt indgå i Movias næste udbudsrunde A26, som igangsættes efter, at Ankestyrelsen forventeligt vil have afklaret mulighederne for at begrænse anvendelsen af kinesiske busser. Udvalget for trafik og regional udvikling vil blive orienteret, når den endelige afklaring fra Ankestyrelsen er klar.
Økonomiske- og driftsmæssige betydninger ved udelukkelse af kinesisker busser
En udelukkelse af kinesiske busser kan have negativ økonomisk indflydelse for regionen. Movia vurderer, at europæiske busser vil have 2,2-4,5% højere driftsomkostninger end kinesiske elbusser. Derudover har de europæiske busproducenter haft udfordringer med at levere elbusser rettidigt. I 2024 blev en række europæiske elbusser i Hillerød og Køge forsinket med to måneder, hvilket medførte at operatørerne skulle betale bod til Movia.
Movia vurderer, at prisen for en etårig kontrakt vil svare til den nuværende omkostning for 500S. Movia vurderer, at der er en betydelig risiko for begrænset konkurrence blandt operatørerne i forhold til at afgive tilbud på en etårig kontrakt, da kun få operatører vil have adgang til egnet busmateriel. Der er derfor muligt, at omkostningen for kontrakten kan blive højere. Det vil være muligt at byde med kinesiske elbusser og dieselbusser. 70% af linje 500S’ køreplanstimer køres i dag med kinesiske elbusser. Et etårigt udbud af 500S vil medføre, at den fulde omstilling af regionens busser til elbusser vil udskydes med et år til december 2028. Alle regionens buslinjer vil dermed være fuldt omstillet til elbusser i december 2028 i stedet for december 2027.
Movias vurdering af den svenske model for udelukkelse af kinesiske elbusser
Den svenske model fungerer således, at verdensregioner inddeles efter risiko for brug af tvangsarbejde, så tilbudsgivere, som ønsker at anvende busser, der er produceret i Kina (som falder ind i den højeste risikokategori) skal fremlægge en rapport udarbejdet af uafhængige auditører, der påviser, at der i busproduktionen ikke sker brud på menneskerettighederne (herunder tvangsarbejde), for at kunne deltage i udbuddet. Da det sandsynligvis ikke vil være muligt at gennemføre uvildige leverandøraudits i Kina, som kan godkendes af de berørte trafikselskaber, kan tilbudsgivere ikke anvende disse busser uden væsentlig risiko for at blive afvist fra udbuddet. Pga. usikkerheden om lovhjemmel til at gennemføre samme praksis, kan den svcnske model på nuværende tidspunkt ikke gennemføres uden betydelig risiko for at udbuddet ikke kan gennemføres, og at der dermed ikke vil være busdrift på 500S ved kontraktudløb. Movia er ikke bekendt med, at der er andre nordiske trafikselskaber udenfor Sverige, som anvender denne model.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele Movia enten, at udbudsgrundlaget for buslinje 500S, skal følge det nuværende driftsomfang og med følgende udbudsbetingelser:
Eller at udbyde buslinje 500S på en etårig kontrakt, der giver mulighed for afklaring af mulighederne for at udelukke kinesiske elbusser.
Movia kan dermed foretage de nødvendige forberedelser frem mod det endelige udbud.
Movias vurdering af omkostninger ved omstillingen af nulemission er baseret på modelberegninger og erfaringer fra tidligere udbud og derfor behæftet med usikkerhed.
Afklaringen af muligheden for at udelukke kinesiske elbusser afhænger af Ankestyrelsens behandlingstid, der ligeledes er behæftet med usikkerhed.
Baseret på resultaterne i de foregående udbud, og særligt erfaringerne fra udbuddet af linje 600S, vil det være Movias bedste bud, at der kan opnås driftsbesparelser i størrelsesordenen 10-15%, såfremt 500S udbydes på en lang elbuskontrakt.
Udbydes 500S på en etårig kontrakt, forventer Movia, at tilskudsbehovet til linjen vil være uændret ift. i dag.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025, forretningsudvalget den 7. oktober 2025 og regionsrådet den 21. oktober 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
25060309
Bilag 1: Administrationens anbefalinger til udbudsbetingelser for udbud af buslinje 500S
Bilag 2: Buslinje 500S fakta og kort over linjeføring
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
I Budgetaftalen for 2024 afsatte regionsrådet 2 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. årligt fra 2025 og fremefter til at styrke den kollektive trafikbetjening af Hvidovre Hospital.
Regionsrådet godkendte den 12. december 2023 at anvende midlerne på at øge frekvensen på den tværkommunale buslinje 22.
Opgraderingen trådte i kraft i august 2024 og har nu været i drift i mere end et år. Nærværende sag giver status på det første års drift med øget frekvens på buslinje 22.
Buslinje 22 er en kommunalt finansieret buslinje, der kører imellem Glostrup St. og Husum Torv, og som undervejs betjener bl.a. Hvidovre Hospital. Opgraderingen af buslinje 22 har medført, at frekvensen på buslinjen øges fra tre til seks afgange i timen på hverdage imellem kl. 7 og 17 på delstrækningen imellem Glostrup St. og Hvidovre St. Buslinjen vil dermed have samme frekvens og bedre korrespondance med S-togslinje B, der betjener de to stationer.
Rejsekortdata viser, at Hvidovre St. er det mest benyttede skiftested for rejsende til og fra Hvidovre Hospital. Opgraderingen styrker dermed forbindelsen imellem Hvidovre St. og Hvidovre Hospital, og vil især forbedre mobiliteten for rejsende fra Vestegnen til Hvidovre Hospital, hvilket flere medarbejdere og patienter fremadrettet vil skulle som følge af flytning af Amager og Hvidovre Hospitals medicinske ambulatorier og senge, der i dag er placeret på Rigshospitalet Glostrup, til Hvidovre Hospital. Derudover styrkes forbindelsen til den kommende letbane ved Glostrup St.
Opgraderingen har nu været i drift i mere end et år, og har haft meget positiv effekt på antallet af passagerer på buslinjen:
Med sagen tager udvalget for trafik og regional udvikling orienteringen om status for buslinje 22 til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23066365
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
I 2023 modtog Region Hovedstaden tilsagn om støtte fra EU’s Horizon Europe på godt 3,6 mio. kr. til EU-projektet GEMINI, som løber frem til udgangen af 2026. Projektet er fuldt finansieret af EU-midler, og Region Hovedstaden er ansvarlig for projektledelsen samt udviklingen af et såkaldt living lab med test og effektvurdering af udbredelsen af delecykler og delebiler i en forstadsgeografi. Øvrige danske partnere er Rudersdal Kommune, Danmarks Tekniske Universitet, Dott (delecykler), GreenMobility (delebiler), Kinto (delebiler) og Helsingborg Stad, hvilket giver et samlet budget på lidt over 10 mio. kr. ud af en europæisk projektsum 90,5 mio dkk med 43 partnere fra 16 europæiske lande.
Midlerne i det danske living lab er primært anvendt til at teste delemobilitet og tilhørende forretningsmodeller samt til etableringen af mobilitetshubs i Rudersdal Kommune med henblik på senere skalering til andre forstadskommuner.
Testperioden startede i august 2024 og blev afsluttet med udgangen af juli 2025. I denne sag orienteres om resultaterne fra testperioden samt om, hvordan administrationen vil arbejde videre med projektet og dets resultater, herunder sammenholde disse med erfaringerne fra regionens forsøg med delecykler langs letbanen.
Region Hovedstaden arbejder for at fremme delemobilitet som et supplement til det regionale kollektive net og har indsamlet viden fra andre regioner og byer i Europa. Delemobilitet giver borgerne flere fleksible transportmuligheder og gør det lettere at leve uden egen bil. Samtidig styrker det sammenhængen i den kollektive trafik gennem mobilitetshubs på tværs af kommunegrænser. Regionen har gennem test af delecykler og delebiler haft en central rolle som koordinator og samarbejdspartner for kommuner, trafikselskaber og private aktører. Regionens net af tværgående busser, lokalbaner og kommende letbane danner sammen med de regionale stoppesteder og stationer et godt udgangspunkt for at udvikle et ensartet net af fysiske mobilitetshubs, som gør det nemt at skifte mellem delemobilitet og kollektiv transport. Den udvikling ser man tydeligt i andre europæiske regioner i fx Holland, Belgien, Tyskland, Norge og Finland, som sammen med de lokale kommuner arbejder sammen om at udbrede og indrette lokale og regionale mobilitetshubs med bl.a. tydelig skiltning, markeringer og parkeringsforhold, som sikrer mere ordnede forhold på både private og offentlige arealer.
Test i Rudersdal Kommune
Siden den 23. august 2024 har Region Hovedstaden og Rudersdal Kommune gennemført et testforløb under EU-projektet GEMINI med delemobilitet i kommunen. Projektet i Region Hovedstaden har et samlet budget på lidt over 10 mio. kr. og er fuldt finansieret for de offentlige partnere samt universitetet, mens de private partnere får dækket 70 pct. af deres omkostninger. EU-finansieringen har gjort det muligt for de private partnere at afprøve deres delemobilitetstilbud uden for deres eksisterende forretningsområder ved at stille 200 el-delecykler fra Dott, 12 delebiler fra Kinto og op mod 60 el-delebiler fra GreenMobility til rådighed for borgere og pendlere på udvalgte lokationer i kommunen.
Formålet med forsøget er at afprøve, hvordan delemobilitet kan supplere den eksisterende kollektive trafik – også uden for de større byer, hvor kørsel i egen bil er den dominerende transportform. I testen er der afprøvet nye forretningsmodeller for de private udbydere på markedsvilkår i et område, der ikke tidligere har været dækket – og derfor har brugerne af køretøjerne selv betalt for deres ture. Delecyklerne fra Dott og delebilerne fra GreenMobility har kunnet køre frit mellem ca. 250 afsætningszoner både i og uden for kommunegrænsen, hvorimod Kinto-delebiler skulle hentes og afleveres på faste p-pladser i kommunen. I projektet er der også etableret 12 tydeligt markerede mobilitetshubs, hvor GreenMobility, Kinto og Dott har været forpligtet til at sikre, at der altid var biler og cykler til rådighed, så brugerne ikke gik forgæves. Disse hubs har bl.a. været placeret ved stationer og busstoppesteder. Der har været stor fokus fra både administrationen og politikere i Rudersdal på at undgå fejlplacerede delebiler og væltede delecykler. Regionen har hjulpet Rudersdal Kommune og en store private grundejer i Kommunen, DTU Science Park om at få sikret en service-aftale med deleudbydner om fx., hvor de må operere og med tidsfrist på 72 timer om rette op på uønskede forhold ved en henvendelser fra kommunen eller grundejere.
Resultater fra testperioden i GEMINI
Rudersdal Kommune har i Udvalget for By og Miljø godkendt, at de også efter testperioden vil samarbejde med udbyderne om delemobilitet og bevare de udpegede mobilitetshubs. Også DTU Science Park, som er en stor forskerpark, har beholdt deres mobilitetshubs på private arealer. Dott, Kinto og GreenMobility er med støtte fra EU trådt ind i et nyt, uprøvet marked i Rudersdal. De har valgt at fortsætte året ud, selvom EU-tilskuddene ophører, for at konsolidere deres forretningsmodeller, bygge videre på de nye kundegrupper og undersøge behovet for evt. offentlige tilskud.
Flere kommuner har fulgt projektet tæt og udvist stor interesse i at få mere information og indgå i et tættere samarbejde. Blandt andet deltog mere end 20 kommuner på en halvdagskonference den 2. april 2025 om projektet og erfaringer med delemobilitet i andre europæiske regioner.
Brugerundersøgelse i GEMINI
Epinion har i april 2025 foretaget en spørgeskemaundersøgelse for Region Hovedstaden og Rudersdal Kommune blandt mere end 1.200 borgere i kommunen. Epinion har kunnet konkludere følgende:
Højt kendskab: 7 ud af 10 borgere genkender delemobilitetstilbud, når de ser billeder; 4 ud af 10 kan genkende dem uden hjælp.
Synlighed: Cykler og biler i bybilledet, skilte, lokalaviser og sociale medier er de vigtigste kilder til kendskab.
Gentagen brug: Mange, især af delebiler, bruger tilbuddene flere gange – ofte seks gange eller mere – hvilket viser, at det kan blive integreret i den daglige transport.
Barrierer: Ikke-brugere har ofte selv bil eller cykel, men efterspørger mere viden og bakker generelt op om delemobilitet og kan ses som potentiale for vækst.
Formål: Mest brugt til fritid, derefter arbejde. Hovedårsager er manglende bil, manglende afgange med offentlig transport eller behov for fleksibilitet/bekvemmelighed.
Opbakning: 4 ud af 10 brugere har overvejet at fravælge egen bil eller cykel i fremtiden pga. tilbuddene.
Ligheder og forskelle ift. delecykelprojektet i kommunerne langs letbanen
EU-projektet GEMINI har kørt sideløbende med regionens forsøg med delecykler langs letbanen.
Både brugen og opmærksomheden omkring delecyklerne har været højere i Rudersdal end i de ni letbanekommuner, hvor regionen har finansieret en test af delecykler, men ikke delebiler. I stort set samme testperiode er der gennemført ca. 11.700 flere ture med delecykler i Rudersdal Kommune end i Lyngby-Taarbæk Kommune, som havde flest ture blandt letbanekommunerne.
Delecykelsystemet er i begge projekter leveret af Dott, og prissætningen over for brugerne er den samme. Administrationen ser dog to afgørende forskelle:
Det videre arbejde med resultaterne fra GEMINI
Tallene fra testperioden viser, at delemobiliteten er blevet en integreret del af hverdagen for mange borgere, og at løsningerne har potentiale til at indgå som et fast element i den samlede mobilitet i Rudersdal Kommune. Administrationen vurderer, at testen har givet nyttig viden om, hvordan delemobilitet fungerer i en kommunal kontekst uden for de større byområder. Erfaringerne vurderes relevante for lignende indsatser i andre dele af regionen.
Resultaterne viser også, at etablering af et netværk af hubs med tydelige fysiske markeringer kan være et effektivt redskab til at skabe sammenhæng mellem stationer, stoppesteder og destinationer på både offentlige og private arealer – fx skoler, arbejdspladser og handelsgader.
Derfor har administrationen i samarbejde med Movia og Vejdirektoratets Cykelviden inviteret kommunerne med i en erfa-gruppe baseret på regionens viden og resultater. Region Hovedstaden er ansvarlig for at afvikle møder i erfa-gruppen om, hvordan delemobilitet, udvikling af mobilitetshubs, billetintegration, datadeling og andre mobilitetstilbud kan supplere den eksisterende kollektive trafik og tiltrække nye passagerer. Første møde bliver et online møde i slutningen af oktober, hvor flere en 40 kommunale allerede medarbejdere har tilmeldt.
Med udgangspunkt i testperiodens resultater og den store interesse fra Movia og adskillige kommuner, vil administrationen gå mere strategisk til værks og arbejde med at afsøge nye samarbejder og mulige fondsmidler til videreudvikling af design og koncept for mobilitetshubs. Sigtet er at kunne gå fra test til en implementering af mobiliteteshubs i forskellige bygeorgrafier og finde det rette mix af delemobilitet som et supplement til den kollektive trafik i både land og byområder.
Region Hovedstaden er i GEMINI-projektet forpligtet til at samarbejde med Helsingborg Stad om idéer til, hvordan grænseoverskridende rejser med færge og kollektiv trafik kan suppleres med delemobilitet. Denne viden kan indgå i Greater Copenhagen-samarbejdet og støtte om trafikchartret delmål om sømløse kollektive rejser på tværs af Øresund.
Derudover vil administrationen udarbejde en endelig evaluering af GEMINI og afrapportere til EU’s Horizon-program ved udgangen af 2026, hvilket vil sikre den sidste udbetaling fra EU.
Ved en tiltræde af indstillingen tager udvalget orienteringen om resultater fra testperioden af GEMINI-projektet til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025.
David Meinke / Birgitte Leolnar
22072120
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) og Magnus Von Dreiager (C) deltog ikke i sagens behandling.
Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark, der blev nedsat i maj 2023, offentliggjorde deres endelige anbefalinger (bilag 1) den 26. juni 2025.
Administrationen redegør for anbefalingerne i nærværende sag og notat (bilag 2), der også redegør for anbefalingernes mulige indflydelse på regionens fremtidige rolle og muligheder indenfor kollektiv trafik og mobilitet.
Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet blev nedsat af regeringen med det formål, at komme med anbefalinger til en ny struktur for busbetjening i Danmark, som skal understøtte dækningen for både byer og yderområder. Udvalget skulle også se på den nuværende organisering med trafikselskaber ejet af kommuner og regioner.
Arbejdet er nu afsluttet, og Ekspertudvalget kommer med en række anbefalinger til bl.a. organisering, takster og nye mobilitetstilbud, men har også samlet seks overordnede anbefalinger:
Regeringen vil på baggrund af anbefalingerne indkalde til politiske forhandlinger om en endelig aftale for fremtidens kollektive trafik for hele Danmark. Det er usikkert hvornår disse vil foregå, men der forventes først en politisk aftale efter Region- og kommunalvalget til november. En politisk aftale behøver ikke at følge Ekspertudvalgets anbefalinger.
Administrationen har udarbejdet et notat (bilag 2), der redegør for Ekspertudvalgets anbefalinger og hvordan de kan få indflydelse på regionens fremtidige rolle og muligheder indenfor kollektiv trafik og mobilitet. Anbefalingerne rummer mange positive elementer, der kan komme passagererne til gavn, men også flere elementer, der potentielt kan reducere regionens myndighed på mobilitetsområdet.
Administrationen vil sammen med øvrige regioner og Danske Regioner fortsat varetage regionernes interesser frem mod en politisk aftale om kollektiv mobilitet.
Ved tiltrædelse af administrationens indstilling tages orientering om Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
24023188.
Bilag 1: booklet-samlede-anbefalinger-juni-2025