Dette er den første af fire årlige afrapporteringer af regionens driftsmål til regionsrådet. I afrapporteringen redegøres for status på de driftsmål, der blev besluttet af regionsrådet den 19. december 2019. De ændringer i driftsmålene, der blev besluttet ved dette møde, er opgjort i det nedenstående.

 

 

På dette møde er der tre emner til det politiske tavlemøde:

1. Opsamling på beslutninger fra det politiske tavlemøde den 5. december 2017

2. Driftsmål, der i særlig grad bør være i fokus i 2018

3. Drøftelse af driftsmålet om udredningsretten (psykiatriske patienter børn og unge) og driftsmålet om medarbejdertilfredshed med fokus på åbenhed og ytringsfrihed.

 

På det politiske tavlemøde den 5. december 2017 blev det besluttet, at fremtidige politiske tavlemøder så vidt muligt afholdes på et hospital med deltagelse af klinikere. Som oplæg til tavlemødets drøftelse redegør en fagekspert på mødet for aktuelle initiativer i forhold til det udvalgte driftsmål. Mødet den 10. april 2018 afholdes i Region Hovedstadens Psykiatri. På mødet deltager centerchef Kresten Dørup. Tema på dette møde bliver, jf. beslutning på mødet den 5. december 2017, driftsmålet om udredningsretten, jf. punkt 3.

 

På mødet den 5. december 2017 blev det ligeledes besluttet, at der på mødet den 10. april skal fremlægges en status for driftsmålet "Overbelægning på medicinske afdelinger". Status fremgår af bilag 1. Det foreslås, at den fremlagte status tages til efterretning og ikke drøftes.

 

Desuden blev det besluttet, at region hovedstadens målopfyldelse på de nationale mål så vidt muligt skal sammenstilles med de øvrige regioners målopfyldelse. Den nationale rapportering er vedlagt i bilag 2.

Det foreslås, at dette drøftes, særligt med fokus på målet vedrørende overholdelse af udredningsretten, psykiatrien, jf. også punkt 3.

 

Endelig blev det besluttet, at data for nationale mål skal markeres særskilt, dette er sket i bilag 4. - 6.

 

For at fokusere de politiske tavlemøder foreslås det, at møderne fremover fokuseres om ét til to driftsmål. Samtidig foreslås det, at de udvalgte mål fastholdes over længere tid, så udviklingen i målopfyldelsen kan følges, og så resultater af tavlemødets beslutninger bliver synlige.

Forretningsudvalget har tidligere på politiske tavlemøder drøftet driftsmålene:

Det foreslås, at forretningsudvalget vælger højst tre af disse driftsmål som fokusområder i 2018. Det er administrationens vurdering, at driftsmålene om udredningsret og medarbejdertilfredshed (åbenhed/ytringsfrihed) vil være hensigtsmæssige at følge som fast punkt på tavlemøderne.

 

Ambitionsniveauet for driftsmålet er 100% overholdelse. Målopfyldelsen (februar 2018) er 70%. Målet er ikke overholdt. Af bilag 4. - 5. fremgår de nationale mål, der også er driftsmål. De nationale mål er markeret med X. Den nationale opgørelse af udredningsretten opgøres kvartalsvis bagud. Der har været en væsentlig forbedring af Region Hovedstadens overholdelse på det somatiske område hen over det seneste halve år, ogRegion Hovedstadens målopfyldelse er forbedret i forhold til de seneste nationale opgørelser. Region Hovedstadens målopfyldelse er dog forsat lavere end målopfyldelsen for de øvrige regioner, jf. bilag 2. Det foreslås, at driftsmålet ikke drøftes på dette tavlemøde.

Ambitionsniveauet for driftsmålet er 100%. Målopfyldelsen (februar 2018) er 43%. Region Hovedstadens målopfyldelse er væsentligt lavere end målopfyldelse for øvrige regioner i den seneste nationale opgørelse jf. bilag 2. Det foreslås, at driftsmålet drøftes i lyset af oplægget fra Region Hovedstadens Psykiatri. Forretningsudvalget kan eventuelt tage initiativ til at henvise sagen til yderligere drøftelse i Social- og Psykiatriudvalget.

Ambitionsniveauer for driftsmålet er 100%. Målopfyldelsen (februar 2018) er 85%. Region Hovedstadens målopfyldelse er på niveau med målopfyldelsen i øvrige regioner i den seneste nationale opgørelse.

 

Regionsrådet blev orienteret om de nationale resultater for overholdelse af udredningsretten for 4. kvartal 2017 i forbindelse med offentliggørelsen d. 9. marts 2018. Notatet beskrev også de indsatser, hospitalerne har sat i gang for at forbedre overholdelse og registrering af udredningsretten.

 

Som nævnt gennemgår en kliniker fra Region Hovedstadens Psykiatri deres erfaringer med tavlemøder, særligt på det valgte mål. Der lægges op til drøftelsen på det politiske tavlemøde.

 

Den løbende trivselsmåling, som en del af driftsmålstyringen, blev besluttet af regionsrådet i forbindelse med budget 2017. Målingen blev gennemført første gang for alle regionens medarbejdere i februar / marts 2018.

Regionsrådet besluttede tilbage i december 2017 tre regionale spørgsmål knyttet til temaerne:

Desuden kan der lokalt suppleres med op til tre lokale spørgsmål besluttet på virksomheds- eller afdelingsniveau.

 

Resultatet for de tre regionale spørgsmål ligger mellem 3,7 til 3,9. Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4 på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Den samlede svarprocent for målingen blev 62%.

 

Regionens og hospitalernes resultater for de tre regionale spørgsmål kan ses i bilag 3.

 

 

 

Til efterretning.

 

Nedenstående fremlægges den 1. kvartårlige rapportering på fremdriften på kongeindikatorer og driftsmål. I sagen fremstilles resultatet for så vidt angår kongeindikatorer samt de driftsmål, der er nye eller ændret ved regionsrådets vedtagelse af opdaterede driftsmål den 19. december 2017. Status og fremdrift på kongeindikatorerne er endvidere opgjort i bilag 4.

 

Ændringer i kongeindikatorerne ved regionsrådets besluting den 19. december 2017:

Kongeindikatoren Kliniske kvalitetsdatabaser (indikator for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet") sættes til 80% målopfyldelse.

 

Kongeindikatoren Hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation fra offentlige og private kilder (indikator for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer") er justeret til et fast beløb. Ambitionsniveauet er nu fastsat til øget årligt hjemtag på 80 mio. kr. i perioden 2018-2022 med udgangspunkt i nuværende niveau på godt 1 mia kr. (2017).

 

Der er ikke ved opdateringen af kongeindikatorer den 19. december 2017 vedtaget yderligere ændringer af kongeindikatorerne.

 

Afrapportering på kongeindikatorerne

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet".

 

Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.

Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling er endnu ikke fuldt tilendebragt.

 

Målopfyldelsen er ved denne opgørelse (februar 2018) 4,5 i somatikken. Det er samme målopfyldelse som sidst, og ambitionsniveauet er nu opfyldt. I psykiatrien er målopfyldelsen 4,2. Det er den samme målopfyldelse som ved sidste rapportering - ambitionsniveauet er ikke opfyldt.

 

Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet".

 

Der er fastlagt et ambitionsniveau 80% målopfyldelse, og den aktuelle opgørelse (februar 2018) viser en målopfyldelse på 53 % eller en stigning fra 51% ved sidste rapportering i december 2017. Ambitionsniveauer er ikke opfyldt.

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer". Ambitionsniveauet er justeret til et fast beløb årligt i øget årligt hjemtag, og kan dermed ikke umiddelbart sammenlignes med den seneste rapportering.

 

Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Ambitionsniveauet er et øget årligt hjemtag i perioden 2018-22 på 80 mio. kr. (i alt 320 mio. kr. i perioden) med udgangspunkt i det nuværende niveau for kongeindikatoren på godt 1 mia. kr. årligt.

 

I perioden januar - februar 2018 er der registreret 148,4 mio. kr. i eksterne indtægter svarende til ca. 12,9% af målopfyldelsen for 2018 (i alt 1.154,8 mio. kr.).

 

Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol".

CO2-udledningen for regionen som geografi opgøres årligt. Kommunerne har som mål at reducere CO2-udslippet med minimum 2 pct. om året.

I 2015 var udledningen 8.940.897 ton for hovedstadsregionen som geografi. Udledningen har varieret gennem årene fra 2012 til 2015, men sammenlignes 2012 med 2015 er der en stigning på 2% i den totale CO2 udledning.

 

Ses der på fordeling af CO2 udledningen på sektorniveau, står Transporten (40%), Erhverv (23%) og Husholdninger (24%) for langt den største udledning.

?For Region Hovedstaden som virksomhed er opgørelsen baseret på klimaregnskab 2016. Der arbejdes på at færdiggøre klimaregnskab 2017, som vil være klar til 3. kvartalsrapportering i 2018.

 

Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra 129.143 tons i baselineåret 2013 til 60.466 tons i 2025. For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra 2.839 tons i baselineåret 2013 til 6.000 tons i 2025.

 

Klimaregnskab 2016 viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 101.206 tons i 2016 mod 129.143 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var

2.900 tons i 2016 mod 2.839 tons i baselineåret 2013.

 

Der blev den 19. december 2017 vedtaget en opdatering af driftsmålene. Indholdet af opdateringen fremgår nedenfor.

Status og fremdrift for alle mål 5. - 7.

 

Ændringer ved opdatering af driftsmål, december 2017

Som en del af regionens strategi Fokus og Forenkling besluttede det tidligere regionsråd i april 2014 at reducere et stort antal regionale politikker og strategier:

 

 

Åbenhedspolitikken blev vedtaget i april 2017, og i efteråret 2017 blev udkast til en ressourcepolitik forelagt forretningsudvalget. Udvalget besluttede at udsætte punktet, fordi det i praksis viste sig at være svært at samle politikker og strategier på området i en kort værdibaseret politik.

 

Beslutningen har givet anledning til, at administrationen har genovervejet arbejdet og behovet for at udvikle en politik på ressourceområdet. Det er administrationens vurdering, at det ikke giver mening at forsøge at udforme en ny politik, der erstatter eksisterende politikker og strategier på ressourceområdet.

 

Også på kvalitets- og medarbejderområderne er det administrationens vurdering, at en forenkling af eksisterende regionale politikker og strategier giver en bedre løsning end at samle dokumenterne i nye politikker. Samtidig er der konstitueret et nyt regionsråd med nye udvalg, og det vil være en oplagt opgave at tage en drøftelse i de relevante politiske udvalg af, hvordan der fremadrettet kan ryddes op og forenkles på ressource-, kvalitets- og medarbejderområderne.

 

Siden Fokus og Forenkling blev vedtaget af regionsrådet i 2014, er der løbende reduceret i antallet af politikker og strategier, blandt andet gennem en opmærksomhed på, at politikker og strategier, der udløb, ikke automatisk blev erstattet af nye. Det er administrationens vurdering, at antallet af politikker og strategier er halveret siden 2014, således at der i dag er 25, som det fremgår af regionens hjemmeside (bilag 1).

 

Værdierne tillid,åbenhed, helhedssyn og professionalisme har været afsæt for arbejdet med politikkerne og udgør fundamentet for at nå regionens målsætninger. I Åbenhedspolitikken, som regionsrådet vedtog den 17. april 2017, er åbenhed således beskrevet som den bærende værdi. I udvalgenes videre arbejde med at forenkle politikker og strategier, vil det derfor være naturligt, at værdierne fortsat er grundlaget.

På baggrund af de hidtidige erfaringer med OPI-projekter har administrationen taget initiativ til etableringen af en ny funktion: OPI Kompetencecenter. Den nye funktion er omdrejningspunktet for OPI og det fremadrettede arbejde med innovative indkøb og er indplaceret som stabsfunktion i Center for Økonomi, Indkøb, der har dedikeret ét årsværk hertil. Det er ambitionen at øge aktiviteten yderligere med flere årsværk i OPI Kompetencecenter via omprioritering og/eller samling af administrative ressourcer. OPI Kompetencecenter samarbejder tæt med bl.a. Center for Regional Udvikling og Center for IT, Medico & Telefoni samt andre relevante interne og eksterne parter på området. Den nye funktion har to primære formål:

Herudover skal OPI Kompetencecenter sikre synliggørelse af regionens indsats på området gennem intern og ekstern kommunikation. Der henvises til Bilag 1 for videre beskrivelse af OPI Kompetencecenter.

 

Etableringen af OPI Kompetencecenter har allerede medført en vis opmærksomhed fra både industrien og offentlige myndigheder i ind- og udland. Fra Udenrigsministeriet og lande som bl.a. Norge, England, Spanien og Canada efterspørges derfor Region Hovedstadens konkrete erfaringer med iværksatte OPI-projekter. Herunder særligt hvorledes regionen tilvejebringer agilitet, momentum og klinisk forankring og samtidig varetager kommercielle og juridiske interesser. Administrationen vil gennemføre en evaluering af OPI Kompetencecenter og afrapportere til regionsrådet, når der er indsamlet en tilstrækkelig mængde erfaringer. Afrapporteringen vil også indeholde en evaluering af OPI-projekterne fra juni 2017 samt nærværende sag.

 

Tilrettelæggelsen af det fremtidige arbejde med bæredygtige indkøb spænder over både varekøb, tjenesteydelser og kapitalvarer. Administrationen vil i den henseende fokusere på bæredygtige indkøb i balance med de behandlingsfaglige hensyn. Dette vil understøtte regionens arbejde med ”grøn drift og udvikling”, og dermed bidrage til at nå målene på energi, transport og affald i regionens vækst og udviklingsstrategi. Endvidere er forslag om kommende OPI-projekt vedrørende CT- og MR-scanner kapacitet (særskilt sag som blev godkendt ved regionsrådets møde d. 13. marts 2017) et konkret eksempel på, hvorledes innovative indkøb kan bidrage til bæredygtige indkøb gennem forbedret energiforbrug.

 

Administrationen vil gennemføre en evaluering af OPI Kompetencecenter og afrapportere til regionsrådet, når der er indsamlet en tilstrækkelig mængde erfaringer. Administrationen vil ved samme lejlighed fremlægge evaluering af de syv overordnede principper for OPI-projekterne som fremgik af sagen i juni 2017:

 

Den grundlæggende idé bag hvert forslag udspringer af en klinisk problemstilling hvis løsning kan forbedre kvaliteten af diagnostik og behandling .

 

Projekterne kan omfatte ny anvendelse af kendt teknologi eller decideret udvikling og afprøvning af ny teknologi til gavn for patientbehandling, forskning og mere effektive arbejdsgange.

 

Forskningsmæssigt potentiale: 

At være blandt de første i verden inden for en given ny teknologi og anvendelsen heraf giver mulighed for at præge den fortsatte udvikling gennem forskningsaktiviteter og afprøvning af teknologierne - eventuelt i samarbejde med andre nationale og internationale forskningsmiljøer.

 

Projekterne bør rumme et betydeligt potentiale for forbedret anlægs- og/eller driftsøkonomi sammenlignet med eksisterende teknologiske alternativer inden for pågældende speciale.

 

Gennem dialog identificerer den offentlige og private part i fællesskab klinisk problemstilling, mulig teknologisk løsning og forskningsmæssigt potentiale.

 

Erfaringer fra OPI-projekterne bør kunne skaleres til andre og flere kliniske specialer på andre hospitaler i regionen, såfremt teknologien viser sig opportun.

 

OPI-projekterne bør tilsikre den bredest mulige anvendelse af de finansielle midler til udvikling og afprøvning af ny teknologi.

 

Endelig vil afrapporteringen indeholde en evaluering af OPI-projekterne fra juni 2017 og marts 2018.

Inden administrationen udarbejder et udkast til en ny hospitalsplan, skal de principper, som hospitalsplanen skal bygge på, opdateres og fastlægges politisk. Principperne skal udstede de politiske pejlemærker, som administrationen skal arbejde efter.

 

Som en central del af dette arbejde planlægges holdt et dialogmøde i maj 2018. Formålet med dialogmødet er at opnå tidlig interessentinddragelse samt give politikere og administration et nuanceret indblik i interessenternes synspunkter, inden principperne fastlægges. Der er på indeværende møde behov for politisk stillingtagen til, hvilke principper drøftelserne på dialogmødet skal tage udgangspunkt i.

 

Der har være en kort introduktion til hospitalsplanen og processen med at udarbejde en ny hospitalsplan på sundhedsudvalgsmødet.

 

Regionsrådet vedtog i 2014 en ny overordnet strategi: En mission, en vision og fire politiske målsætninger, som sætter rammen for regionens arbejde. De politiske målsætninger er: patientens situation styrer forløbet, høj faglig kvalitet, ekspansive vidensmiljøer samt grøn og innovativ metropol. Med de politiske målsætninger har regionsrådet fastlagt fokus for regionens arbejde og dermed også de overordnede målsætninger for en ny hospitalsplan.

 

Målet med en ny hospitalsplan er beskrevet i konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2018-2021. Det er målet, at alle borgere skal have lige god behandling, uanset hvor de bor, og om deres sygdom er fysisk eller psykisk. Forligspartierne ønsker at fastholde princippet om, at både nærhed og kvalitet er vigtig, så patienterne møder den højeste kvalitet i behandlingen så tæt på, hvor de bor, som muligt.

 

Herudover har regionspolitikerne i 2006 udarbejdet en række hensigtserklæringer for, hvordan sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden skal se ud. Den nuværende hospitalsplan bygger på disse hensigtserklæringer, jf. bilag 1. Da hensigtserklæringerne ikke er opdateret siden 2006, tager de måske ikke i tilstrækkelig grad hensyn til de forhold og udfordringer, som præger hospitalerne i dag, herunder den økonomiske situation, som betyder, at der i stigende grad er behov for en klar prioritering inden for sundhedsvæsenet.

 

Udviklingen i sundhedsvæsenet har medført, at patienter og pårørende har større forventninger til deres behandling blandt andet på grund af nye og bedre behandlingsmuligheder. Der er samtidig sket en øget specialisering inden for de enkelte behandlingsområder og en samling af den lægefaglige ekspertise på færre hospitaler. Dette har skabt stærke faglige miljøer til gavn for patientbehandlingen. Der er dog en stor efterspørgsel efter mere sammenhængende patientforløb i ofte omfattende og komplekse udrednings- og behandlingsforløb på tværs af afdelinger og hospitaler, hvor det er patientens situation, der styrer forløbet.

 

Der behandles flere og flere patienter for de samme ressourcer. En ny hospitalsplan skal tage højde for den demografiske udvikling i regionen, der viser, at befolkningens størrelse i regionen vil stige fra ca. 1,8 mio. til 2,0 mio. borgere i 2030, og at en større andel af befolkningen vil være ældre borgere. Der er desuden forskellige tendenser for befolkningsudviklingen i regionen, hvor der forventes især et stigende befolkningstal i den sydlige del og en aldrende befolkning i den nordlige del af regionen. Den demografiske udvikling har betydning for det fremtidige kapacitetsbehov på regionens hospitaler, og en ny fremskrivning af behovet for senge og ambulatorierum vil foreligge i april 2018.

 

Udviklingen og vilkårene i sundhedsvæsenet gør det nødvendigt med en fornyet politisk stillingtagen til, hvilke rammer og principper der skal ligge til grund for regionens ny hospitalsplan, herunder hvordan der i Region Hovedstaden skal prioriteres mellem fx kvalitet, effektivitet og nærhed for patienterne. På den måde sikres en ny hospitalsplan, som tager udgangspunkt i de politiske prioriteringer.

 

Region Hovedstadens hospitaler er organiseret i fire optageområder (også kaldet planlægningsområder), hvor der er ét akuthospital og minimum ét psykiatrisk center i hvert planlægningsområde, jf. bilag 2. Hertil kommer Bornholms Hospital, der indtager en særstatus på grund af de særlige geografiske forhold. Herudover er Rigshospitalet både landets og regionens højtspecialiserede hospital og varetager de højtspecialiserede behandlinger.

 

Opdelingen i planlægningsområder sikrer, at borgere kan få behandlet de mest almindeligt forekommende sygdomme i nærheden af deres bopæl og giver samtidig hospitalerne den nødvendige befolkningsmæssige tyngde i forhold til diagnosticering og behandling af borgerne. Samtidig er planlægningsområderne med til at sikre sammenhængende patientforløb uden unødvendige overflytninger og give et bedre grundlag for et godt tværsektoriel samarbejde med de kommuner og almen praksis, der ligger inden for planlægningsområdet.

 

Den overordnede ramme vil ligeledes være gældende for en ny hospitalsplan. Der kan der dog være behov for at se på, om fordelingen af kommuner og bydele mellem planlægningsområderne fortsat er fremtidssikret.

 

Det skal endvidere fastlægges, hvilke overordnede politiske principper, der skal ligge bag en ny hospitalsplan, og hvordan vægtningen skal være imellem disse. Principperne vil blive drøftet på et dialogmøde i maj 2018, hvor politikere og administration vil have mulighed for at indgå i dialog med udvalgte nøgleaktører, herunder kommuner, fagpersoner, faglige organisationer og borgere.

 

Det er administrationens forslag, at drøftelserne på dialogmødet tager udgangspunkt i nedenstående fire principper. Principperne er alle væsentlige, og de skal derfor ses i sammenhæng. Herudover er lighed i sundhed et grundlæggende princip, der vægtes højt og går på tværs af de øvrige principper. Det skal sikres, at alle borgere, uanset baggrund og ressourcer, skal tilbydes den behandling, de har behov for. Behandlingen skal tage udgangspunkt i borgerens situation, fx skal særligt udsatte og sårbare borgere tilbydes differentierede og målrettede indsatser som sikrer, at der opnås det bedst mulige resultat af behandlingen.

Endelig vil der være behov for at beslutte konkrete hjørneflag, som sikrer, at de enkelte hospitalsdirektioner ved, hvilken retning de skal arbejde mod, indtil den ny hospitalsplan vedtages. Hospitalsdirektionerne arbejder i disse år intensivt med at planlægge ibrugtagningen af de nye hospitalsbyggerier. Nybyggeriet på Herlev-matriklen forventes som det første klar i 2. halvår 2019 og herefter følger byggeriet på Hvidovre-matriklen i slutningen af 2020. Direktionernes planlægningsarbejde kan derfor ikke afvente, at den endelige hospitalsplan foreligger i september 2019. Hospitalsdirektionerne har bl.a. behov for, at der tages stilling til strukturen på akutområdet. Disse hjørneflag markeres på dialogmødet i form af cases.

 

Dialogmødet skal give input til hvilke principper, der skal ligge til grund for en ny hospitalsplan, herunder hvordan der kan prioriteres på tværs heraf. Der vil inden dialogmødet blive udarbejdet mødemateriale med konkrete cases, som viser, hvilke indbyggede dilemmaer, der kan være mellem disse principper. Fx kan der være modstridende hensyn mellem nærhed og kvalitet, og det bør fastlægges, hvilket af disse hensyn der vægter højest.

 

Nogle af de hjørneflag, som skal sættes af hensyn til de igangværende nybyggerier, og som belyses på dialogmødet i form af cases, forventes blandt andet at vedrøre akutstrukturen, herunder en drøftelse af antallet af akutklinikker i regionen samt antal hospitalsmatrikler på det medicinske område, og hvordan den fremtidige varetagelse af medicinske patienter skal være. Casene vil indeholde en beskrivelse af den nuværende organisering, eventuelle ændringsforslag på området samt en økonomisk beregning heraf. Desuden forventes oplægsholdere at holde oplæg om udvalgte temaer, fx vedrørende akutområdet og borgernære sundhedshuse.

 

Som skrevet ovenfor vil deltagerne på dialogmødet være udvalgte nøgleaktører, herunder kommuner, fagpersoner, faglige organisationer og borgere. Liste over deltagere, der inviteres til dialogmødet, fremgår af bilag 3. Herudover vil udvalgte nøglepersoner holde korte oplæg om konkrete emner og deltage i drøftelserne på dialogmødet.

 

Udover borgerinddragelse via dialogmødet vil administrationen endvidere arbejde med at sikre borgerinddragelse i den videre proces, herunder i forhold til spørgsmål og dilemmaer i forbindelse med den ny hospitalsplan.

Med denne sag orienteres forretningsudvalget nærmere om processen på Herlev og Gentofte Hospital (HGH) i forbindelse med at klargøre hele hospitalet til åbningen af Nyt Herlev og Gentofte Hospital, herunder forslag om at akutte patienter behandles på Herlev-matriklen. Supplerende orienteres forretningsudvalget nærmere om det kommende arbejde med en ny hospitalsplan i Region Hovedstaden, idet beslutninger om regionens struktur og organisering på akutområdet fastlægges i regionens hospitalsplan.

 

Endelig er der til sagen vedlagt et fortroligt bilag (bilag 1), som vedrører en vurdering af den ledelsesmæssige håndtering af sagsforløbet.

 

Nyt Hospital Herlev tages i brug i 2019 på Herlev-matriklen og hospitalet udvides med ca. 60.000 m2, som vil rumme Akuthuset med den nye Fælles Akutmodtagelse og Kvinde-Barn Centret.

 

Hospitalsdirektionen på HGH har igangsat et større analyse- og planlægningsarbejde (generalplanprojekt) med henblik på at få afklaring af den mest optimale anvendelse af hospitalets to matrikler, når det nye byggeri på Herlev-matriklen kan tages i brug efteråret 2019.

 

Der er med det nye byggeri mulighed for fagligt at optimere patientforløbene på og mellem hospitalets to matrikler, samt sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse af den samlede kapacitet. Med ibrugtagningen af nybyggeriet skal HGH honorere et samlet effektiviseringskrav på 120 mio. kr. årligt, som indgår i forudsætningen for kvalitetsfondsprojektet.

 

Der har på HGH været bred involvering af medarbejdere og drøftelser med bl.a. afdelingsledelserne om den faglige udvikling inden for de enkelte specialer med henblik på at drøfte optimale patientforløb og fremtidig placering af funktionsområderne.

 

For at understøtte en bred medarbejderinvolvering har al væsentligt materiale ift. generalplansarbejdet været tilgængeligt på intranettet fra maj 2017. Desuden har der bl.a. sideløbende været statusorienteringer om generalplansarbejdet i VMU og Kontaktudvalget, ligesom der er nedsat en følgegruppe under VMU med medarbejderrepræsentation. Det er opfattelsen i direktionen på HGH, at både indhold og fremtidsscenarier i forhold til generalplansforslaget er bredt forankret blandt personalet og løbende drøftes.

 

Forslaget fra HGH om at samle den akutte patientbehandling på Herlev-matriklen er bragt op som en del af Generalplanen.

 

HGH begrunder forslaget om at samle den akutte patientbehandling i den nye akutmodtagelse på Herlev-matriklen med, at alle akutte patienter i planområde Midt skal sikres samme høje faglige kvalitetsniveau i diagnostik og behandling, hvilke er muligt, når alle specialer er samlet på matriklen, og der er fysisk nærhed til der moderne diagnostiske udstyr (CT- og MR scannere), som etableres i den nye akutmodtagelse.

 

Forslaget tager endvidere udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens tidligere udmelding om et styrket nationalt akutberedskab med samling af de akutte funktioner på færre hospitaler for at sikre, at akut syge patienter mødes af en bred vifte af specialiserede lægelige og sundhedsfaglige kompetencer og specialiseret udstyr.

 

HGH har ikke truffet beslutning om organiseringen af den akutte patientbehandling, herunder akutklinikken på Gentofte-matriklen, da dette er en politisk beslutning. Direktionen på HGH er opmærksomme på, at dele af den samlede Generalplan er omfattet/reguleret af regionens hospitalsplan. Disse dele vil indgå som bidrag fra HGH til udarbejdelsen af en ny hospitalsplan.

 

Med fusionen af HGH er der gennemført en række sammenlægninger af afdelinger. Akutmodtagelsen på Herlev-matriklen og akutklinikken på Gentofte-matriklen blev organisatorisk lagt sammen i september 2016 med en fælles afdelingsledelse.

 

Der er hos afdelingsledelsen et stort fokus på at sikre akutte patientforløb af høj faglig kvalitet. I forbindelse med planlægningen af ibrugtagningen af den nye akutmodtagelse har der bl.a. i september måned sidste år været afholdt en temadag for ansatte i hhv. den nuværende akutmodtagelse på Herlev-matriklen og akutklinikken på Gentofte-matriklen. Temadagen havde til formål at drøfte processen og tiden frem mod efteråret 2019, herunder arbejdsgange og kultur i den nye akutmodtagelse samt, hvordan internationale erfaringer kan anvendes i en dansk kontekst.

 

Det er vigtigt at understrege, at temadagen i september 2017 ikke er afholdt som led i en beslutning om at sammenlægge de to afdelinger fysisk og samle den akutte behandling. På nuværende tidspunkt er dette udelukkende bragt op som et forslag i forbindelse med generalplansarbejdet på HGH. Temadagens primære formål har derfor, som det er beskrevet ovenfor, været i fællesskab at erfaringsudveksle og planlægge processen bedst muligt frem mod ibrugtagningen af Akuthuset på Nyt Hospital Herlev.

 

HGH har orienteret medarbejderne om den politiske behandling af sagerne om akutklinikken på Gentofte-matriklen (regionsrådsmødet 19. december 2017 og denne sag i forretningsudvalget) med henblik på at tydeliggøre overfor alle medarbejdere, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning om at samle den akutte patientbehandling på Herlev-matriklen og lukke akutklinikken på Gentofte-matriklen.

 

Hospitalernes overordnede struktur, herunder strukturen på akutområdet, fastlægges i regionens hospitalsplan. Ændringer til hospitalsplanen vedtages i regionsrådet. Et forslag om at samle den akutte patientbehandling ét sted på HGH og lukke akutklinikken på Gentofte-matriklen vil derfor også skulle vedtages i regionsrådet.

 

Den nuværende Hospitalsplan 2020 blev vedtaget i 2015, og skal afløses af en ny hospitalsplan, som rækker længere frem. Arbejdet med den næste revision af hospitalsplanen påbegyndes i år, og forretningsudvalget skal på nærværende møde godkende processen for udarbejdelsen af den nye hospitalsplan.

 

Som det fremgår af sagen om processen for en ny hospitalsplan, planlægges med en åben proces med tidlig inddragelse af politikere, hospitaler, sundhedsfaglige og øvrige interessenter. Der lægges op til, at rammen og principperne, som hospitalsplanen skal bygge på, vedtages af sundhedsudvalget og forretningsudvalget i august/september 2018. Det er afgørende med en tydelig politisk markering af, i hvilken retning regionens hospitalsvæsen skal bevæge sig, da der er et vigtigt hensyn til hospitalsdirektionernes arbejde med at planlægge ibrugtagningen af de nye hospitalsbyggerier.

 

Drøftelser af akutstrukturen i regionen vil indgå i den kommende proces med udarbejdelse af ny hospitalsplan.

 

Annie Hagel (Ø) fremsatte på vegne af Enhedslisten nedenstående medlemsforslag på regionsrådets møde den 13. marts 2018:

 

 

Motivation for fremsættelse af forslag:

 

 

Regionsrådet besluttede af fremme forslaget til behandling i forretningsudvalget, hvorfor administrationen nedenfor fremstiller sagen.

 

Ved en overenskomstmæssige strejke eller en lockout vil de berørte ansatte teknisk set være på ”orlov” under konflikten. Dermed vil den enkelte afdeling eller enheds umiddelbart have lavere lønudgifter end budgettet - i en ikke nærmere defineret periode. Der kan imidlertid efterfølgende også komme ekstraudgifter, jvf neden for.

 

Som udgangspunkt har de budgetterende enheder fortsat disposition over de udmeldte og vedtagne drifts- og lønbudgetter i budget 2018. Et hospital vil derfor eksempelvis fortsat kunne disponere over det udmeldte/vedtagne budget med henblik på at sikre den fornødne patientbehandling mv. indtil andet eventuelt er besluttet.

 

Region Hovedstaden har ikke nogen erfaringer med en mulig arbejdskonflikt af en størrelse, som der aktuelt med de udmeldte strejker og lockouter kan blive i tale om, og det er derfor vanskeligt for administrationen at vurdere, hvordan en efterfølgende normalisering af hospitalernes aktiviteter vil påvirke driftsøkonomien.

 

Umiddelbart er det vurderingen fra flere driftsområder, at der må påregnes en periode med en række mulige ekstraudgifter.

 

Først og fremmest er regionerne – modsat eksempelvis kommuner – i en situation, hvor eventuelle udsatte patientbehandlinger m.v. fortsat vil skulle gennemføres. Der vil også fortsat gælde udrednings- og behandlingsgarantier, og har regionens hospitalerne ikke kapaciteten, kan det være at behandlinger må overflyttes eller gennemføres af privathospitaler eller privatklinikker.

 

Flere driftsområder vurderer endvidere, at det vil være nødvendigt at lave aftaler om frivilligt eller pålagt ekstraarbejde og udbetale merarbejdsvederlag til medarbejdere for at indhente udsatte behandlinger.

 

Endvidere er april måned den sidste periode i indeværende ferieår, og mange medarbejdere har oprindelig planlagt ferie. Ved en konflikt udsættes ferie, og ferieperioder skal forventes overført og eller må udbetales i stedet. Også dette kan betyde merudgifter for afdelingerne.

 

Endelig kan det også være tilfældet, at hospitaler og virksomheder rammes økonomisk forskelligt af eventuelle merudgifter/eventuelle mindreudgifter, hvorfor der er behov for en mere samlet og tværgående vurdering af regionens økonomiske situation efter en arbejdskonflikt.

 

Sammenfattende er vurderingen aktuelt, at det er meget vanskeligt at afgøre om der vil komme besparelser, fordi det skal vurderes i forhold til længden af en arbejdskonflikt samt en vurdering af driftsaktiviteterne over en lidt længere periode.

 

Besparelser som følge af en eventuel arbejdskonflikt foreslås fastholdt til patientbehandling, idet den konkrete disponering af midlerne i løbet af budgetåret aftales og indgår i en samlet vurdering af regionens økonomiske situation i forbindelse med en af 4 årlige økonomirapporter, som forelægges regionsrådet.

 

 

"I Hundested har Halsnæs kommune en aftale med Frederiksborg Brand og Redning om at de har to nødbehandlere på vagt 24/7. De to er en del af den ordinære vagtstyrke, så ved brand, har det førsteprioritet.

 

Når borgere med adresse i postnummer 3390 (Halsnæs Kommune) ringer 112 og politibetjenten vælger kontaktårsag ”Tilskadekomst” på sin rapport på computeren, sender systemet selv en alarm ud til deres pagere. Det er ingen som fysisk gør noget som helst, det hele går automatisk. Regionens AMK/vagtcentral kan også kontakte brandvæsenets vagtcentral og bede om assistance, så kalder deres vagt dem ud.

 

Det er brandmænd som har fået en uddannelse i udvidet førstehjælp, og de er af sted en gang om året for at vedligeholde denne kompetence. Det gør at de må give ilt og immobilisere (halskrave og spineboard).

 

Som beskrevet ovenfor kan de blive sendt til alt med "knald og fald", trafikulykker og dødfundne. Indsatsen kan derfor gå fra behandling af små sår med plaster til personer, som har skåret sig i halsen med motorsav, hvor de yder livreddende behandling og standser blødninger. De kan også træde til ved trafikulykker og andre situationer, hvor der er brud på arme, ben eller rygsøjle, hvor de kan immobilisere skader, så der ikke sker en forværring. Ligesom de kan komme ud til selvmordsforsøg, som ikke er gennemført. Der er imidlertid en del alarmer, hvor der køres forgæves til småskader og lignende, hvor indringeren selv er kørt på akutklinik.

 

Nødbehandlere bliver ikke sendt ud til sygdomstilfælde, hvor der er behov for medicinsk behandling eller ved hjertestop.

 

 

Det foreslås, at det undersøges, om Region Hovedstaden kan disponere nødbehandlerne i Halsnæs kommune, sådan at de er fri for at løbe fra deres arbejde og komme ud til en adresse for at sætte en plaster på et sår, eller at få vide at de er selv kørt på skadestuen. Nødbehandlere vil hellere af sted på de ture, hvor der er behov for hjælp, og hvor de kan gøre en reel forskel.

 

Regionen vil kunne få skåret ned på responstider, da nødbehandlere er i byen, mens ambulancen ofte kommer fra Helsinge, Hillerød eller Farum. Hvilket betyder at de kan starte tidlig behandling og hindre udvikling af skade eller sygdom - eller afmelde ambulance, hvis der ikke er behov.

 

Regionen holder en international konference på Tivoli hotel hvert år med sloganet ”It takes a system to save lives”. Nødbehandlere i Halsnæs bør blive en del af det ”system”? Alle med viden inden for hjertelungeredning ved, at de første fem minutter er vigtigst - men i Halsnæs kan man komme til at vente på ambulancer med en kørevej på 20 min. Jeg har personligt kendskab til en nødbehandler, der har fået genoplivet flere patienter før ambulancens ankomst. Så kan man regne på hvor mange penge det sparer samfundet for.

 

Som systemet fungerer i dag, så får akutberedskabet udgifterne ved nødbehandlernes aktivitet dækket af Halsnæs kommune, og jeg har en forståelse, at det er også planen, hvis nødbehandlere bliver disponeret af regionen. Regionen vil måske have nogle udgifter med IT/SINE, men vi kan skåne dem for en del unødige ture til Hundested, som ligger i Halsnæs kommune og ikke mindst - vi kan nedbringe responstiderne." 

Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalerne med regeringen, herunder opgørelsen af udgiftsloftet.

 

Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er, at ud over løn, øvrig drift, og indtægter (der udgør det udgiftsbaserede regnskab) indgår der også omkostningselementer, som fx afskrivninger på bygninger og udstyr, forskydninger i hensættelser til feriepenge og lagerforskydninger, i det samlede omkostningsbaserede regnskab.

 

* I forhold til det vedtagne budget 2017 er udgiftsloftet på sundhedsområdet blevet reduceret med 52 mio. kr. og med 2 mio. kr. på det regionale udviklingsområde som følge af økonomiaftalen for 2018.

 

 

 

 

 

Aktivitetsområdet er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter, og der er ikke fastsat et loft som for sundhedsområdet. Mer- eller mindreudgifter på området indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår. Resultatopgørelsen udviser et overskud på 0,9 mio. kr., hvorefter det akkumulerede resultat ultimo 2017 udviser 31,0 mio. kr. Dette beløb indregnes i takstberegningen fremadrettet, således at social- og specialundervisningsområdet over tid vil ”hvile i sig selv”.

 

Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne, og der er fastsat et loft for de samlede udgifter som på sundhedsområdet. Bidragene fra staten og kommunerne skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de indirekte henførbare administrationsomkostninger. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette overføres til næste år. Regnskab 2017 udviser i resultatopgørelsen et overskud på 7,1 mio. kr., og det akkumulerede overskud udgør herefter 185,7 mio. kr.

 

I det korrigerede budget 2017 er der budgetteret med samlede indtægter på 35.969 mio. kr. vedrørende sundhedsområdet inkl. det aktivitetsbestemte tilskud og 961 mio. kr. vedrørende det regionale udviklingsområde.

 

Der er i årsregnskabet for 2017 registreret 177,9 mio. kr. i finansieringsindtægter vedrørende det aktivitetsbestemte tilskud fra staten, idet der er registreret en hensættelse på 252,0 mio. kr. ud af regionens samlede andel på 429,9 mio. kr. Den seneste prognose fra ultimo marts 2018 tyder dog på, at regionen, på trods af udfordringerne med Sundhedsplatformen, opnår en andel af regionens andel af det aktivitetsbestemte tilskud fra staten, der er ca. 122,1 mio. kr. højere end det bogførte, svarende til en samlet andel på ca. 300,0 mio. kr. Den endelige opgørelse foreligger dog først ultimo april 2018, da der kan registreres aktivitet til og med den 10. april 2018. Det endelige regnskab vil blive korrigeret i overensstemmelse med den endelige indberetning til Landspatientregisteret, således at der i regnskab 2017, når det overdrages til revisionen, vil blive foretaget en konsekvensrettelse i regnskabet. Denne konsekvensrettelse vil selvsagt også indgå i sagen, når regnskabet skal endeligt godkendes i august 2018.

 

 

Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2017 udviser et samlet regnskabsmæssigt overskud på 434 mio. kr. mod et et regnskabsmæssigt overskud på 549 mio. kr. i 2016. Der er således tale om en resultatmæssig forringelse på 115 mio. kr. men dog fortsat et overskud. Et overskud påvirker regionens egenkapital positivt, mens et evt. underskud påvirker regionens egenkapital negativt.

 

Regionens økonomi er inddelt i tre aktivitetsområder: Sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde. Det regnskabsmæssige overskud i 2017 vedrører primært sundhedsområdet (425,8 mio. kr.), men der er også mindre overskud på social- og specialundervisningsområdet (0,9 mio. kr.) og det regionale udviklingsområde (7,6 mio. kr.).

 

Det regnskabsmæssige over- eller underskud siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt de meddelte bevillinger (såvel udgifts- som omkostningsbevillinger) er overholdt. Her skal man se på, hvorvidt regnskabsresultatet afviger positivt eller negativt fra det korrigerede budget i 4. økonomirapport.

 

Administrationens forventning i 4. økonomirapport 2017 (korrigeret budget 2017) var, at regnskabet ville udvise et overskud på 656,5 mio. kr. Da regnskab 2017 udviser et overskud på 434,4 mio. kr., er der tale om en regnskabsmæssig forværring på 222,1 mio. kr. i forhold til forventningen ved 4. økonomirapport 2017. Denne forværring skyldes primært et fald i finansieringsindtægterne og større afskrivninger end forventet. I modsat retning trækker færre nettodriftsudgifter end forventet og større nettorenteindtægter end forventet.

 

 

På investeringssiden udviser regnskabet et nettoforbrug på 2.310,4 mio. kr. Hertil skal lægges investeringsudgifter på 23 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenholdes med det korrigerede inveseringsbudget for 2017 på 2.287,3 mio. kr., er der et merforbrug på 23,1 mio. kr.

 

Der er i 2017 færdiggjort og afsluttet en række anlægsprojekter. 7 af disse har et forbrug på mere end 10 mio. kr. og investeringsregnskaberne for disse 7 projekter skal derfor forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden de forventes forelagt for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2018 i overensstemmelse med regionens retningslinjer.

 

Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2017 opgjort til 5.541 mio. kr. Det er et lille fald på 85 mio. kr. i forhold til regnskab 2016. Regionens tilgodehavender hos andre regioner er derimod steget med 1 mia. kr. i forhold til 2016, hvilket især kan tilskrives regionens mellemværende med Region Sjælland. Den likvide beholdning er ultimo 2017 på 1.157 mio. kr. Heraf er 1.657 mio. kr. øremærket til eksternt finansierede projekter. Eksterne midler tæller med i den likvide beholdning og indgår således i kassekreditreglen og medvirker til at sikre, at regionen overholder kassekreditreglen og budgetloven. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv i 2017, og kassebeholdningen har udgjort minimum 1.000 kr. pr. indbygger i 2017. Hvis regionen likvide beholdning på 1.157 mio. kr. korrigeres for mellemværendet med Region Sjælland og de eksterne midler, vil den likvide beholdning være positiv.

 

De hensatte forpligtelser udgør samlet 8.212 mio. kr. og der er således tale om et fald på 155 mio. kr. i forhold til sidste år. Den væsentligste post er hensættelser til tjenestemænd, der udgør 7.639 mio. kr. Næste aktuarberegning af hensættelserne til tjenestemænd foretages i forbindelse med regnskab 2019. Øvrige hensættelser dækker over hensættelser til åremålsansatte, arbejdsskadeforsikring, patientskadeforsikring samt tilsagn på det regionale udviklingsområde.

 

Egenkapitalen er ultimo 2017 opgjort til 7.830,7 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2017. Det svarer til en forbedring på 1.270,5 mio. kr., hvoraf ca. 815 mio. kr. hidrører fra anlægstilgodehavender fra staten vedr. kvalitetsfondsbyggerierne.

1. økonomirapport viser et forventet merforbrug på 9 mio. kr.
 

Prognosen er generelt udarbejdet på baggrund af regnskabet for 2017 samt hospitalernes indmeldinger på baggrund af resultaterne for de første måneder i 2018. Der er derfor væsentlig usikkerhed i opgørelsen af den forventede afvigelse. Samtidig er det usikkert i hvilket omfang aktiviteten og eventuelle indtægtstab, vedr. behandling af patienter fra andre regioner, vil udvikle sig.

 

I forbindelse med 4. økonomirapport 2017 blev der, som følge af reduceret aktivitet, forventet væsentlige mindreindtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner og manglende finansiering fra statens aktivitetspulje. Samlet udgjorde den økonomiske udfordring op imod 730 mio. kr. Som følge af vedvarende indsats vedrørende registrering og politisk prioritering af bl.a. midler til udvikling af Sundhedsplatformen forventes det, at den økonomiske udfordring er reduceret til ca. 360 mio. kr.

 

På grund af risikoen for fortsat pres på aktiviteten og indtægter i 2018 er der dels afsat en budgetpulje på 90 mio. kr. og dels fremrykket medicinindkøb i 2017 for 170 mio. kr. Af disse midler afsættes i alt 230 mio. kr. til mindreindtægter i 2018 jf. nedenstående tabel.

 

 

De resterende 30 mio. kr. vedrørende fremrykkede medicinindkøb indgår i 1. økonomirapport som en del af den samlede prognose.

 

Med fortsat optimering af sundhedsplatformen vurderes det, at indtægterne i 2018 som minimum vil opnå et niveau svarende til regnskabet for 2017 og dermed kunne dækkes af de afsatte 230 mio. kr. Dermed er der sikret økonomisk ro om indtægterne i 2018 hvorved det ikke er nødvendigt at reservere yderligere budgetmidler til imødegåelse af dette. Administrationen vil løbende følge udviklingen vedr. indtægter herunder eventuelt behov for justering af kapacitet på hospitalerne. Såfremt aktiviteten og indtægterne udvikler sig gunstigt i forhold til 2017-niveauet vil der opstå et råderum, som kan disponeres senere på året.

 

Der er således på et tidligt tidspunkt afsat midler til imødegåelse af eventuelle mindreindtægter i 2018. Det betyder, at den økonomiske situation er tilstrækkelig robust til at påbegynde udmøntning af pulje til kapacitetsudvidelser og renoveringspulje. Anvendelsen af disse puljer imødegår udfordringerne vedr. aktivitet samt efterslæbet vedr. vedligeholdelse af regionens ejendomme. Det foreslås, at der i 2018 disponeres i alt 45 mio. kr. vedr. kapacitetsudvidelser og 30 mio. kr. vedr. renoveringsprojekter i forbindelse med 1. økonomirapport. Dette er beskrevet yderligere i afsnittet "Nye Dispositioner" nedenfor.

 

Den samlede prognose for sundhedsområdet i 1. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel:

 

 

Det fremgår af tabellen, at det forventede merforbrug udgør 9 mio. kr., svarende til økonomisk balance.

 

Prognosens vigtigste punkter er opsummeret nedenfor og beskrevet nærmere i bilag 1.

Det foreslås, at der udmøntes følgende midler til kapacitetsudvidelser og renovering:

Sagerne vedr. ECMO-behandling, trombektomi, mammografi/brystkræftscreening og fødsler konkretiseres af administrationen, hvorefter der gennemføres bevillinger inden for den aftalte ramme. Bevillinger vedrørende samling af neurologiske funktioner, renovering af facader m.v. og udskiftning af alarmsystemer udmøntes teknisk i forbindelse med 2. økonomirapport 2018.

 

Samling af neurologiske funktioner forventes at koste i alt ca. 20 mio. kr. i perioden 2018-2020. Det forudsættes, at de resterende 10 mio. kr. disponeres på et senere tidspunkt, når der er økonomisk mulighed herfor.

 

Udskiftning af alarmsystemer i psykiatrien forventes at koste i alt ca. 20 mio. kr. over en 5-årig periode. Det forudsættes, at de resterende 15 mio. kr. disponeres på et senere tidspunkt, når der er økonomisk mulighed herfor.

 

Der foreslås herudover udmøntet 26 mio. kr. vedr. nye behandlinger til bl.a. udredning og behandling af søvnapnø, analyser vedr. lymfekræft og neuromonitorering. Dette er beskrevet nærmere i bilag 4.

 

Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne. Der er stor opmærksomhed på økonomistyringen herunder særligt fokus på genoprettelse af aktivitetsniveauet.

 

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventes et mindreforbrug på ca. 98 mio. kr. primært vedr. opsparing til flytninger og opfyldelse af effektiviseringskravet i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne.

 

Bornholms Hospital viderefører underskud på 6,7 mio. kr. fra 2017, som skal afdrages over tre år. Dette giver hospitalet nogle opgaver, som skal løses i budget 2018. Bornholms Hospital forventer at opnå balance.

 

For social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling forventer administrationen budgetoverholdelse.

 

I bilag 3 ses grundlag for genbevillinger. Formålet med genbevillingsgrundlaget er at opgøre hvilket mer- eller mindreforbrug i 2017, der søges genbevilget i 2018 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. For en regnskabsopgørelse med kommentarer henvises til Regnskab 2017, der forelægges regionsrådet i en særskilt sag.

 

Samlet forventes hospitalerne i 2017 at have mindreaktivitet i forhold til præstationsbudgetterne på ca. 1,3 mia. DRG kr. Som udgangspunkt tilsiger regionens takstmodel, at hospitalernes bevilling skal reduceres svarende til 50 pct. af den manglende produktionsværdi og dermed ca. 650 mio. kr. På baggrund af den særlige situation med implementering af Sundhedsplatform og beløbets størrelse anbefaler admnistrationen, at hospitalerne ikke budgetkorrigeres vedr. takstmodel 2017. Vedrørende 2018 gælder regionens takststyringsordning fortsat for de områder der ikke er fritaget.

 

På baggrund af opgørelserne i genbevillingsgrundlaget søges for driftsområdet samlet set et mindreforbrug på 753,5 mio. kr. genbevilget i 2018. For investeringsområdet (excl. kvalitetsfondsprojekter) søges i alt 700,5 mio. kr. genbevilget.

 

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

 

Udover de tiltag der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor drejer disse ændringer sig om teknisk betingede:

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2018 og 2019 i bilag 2.

 

På baggrund af usikkerheden vedr. hospitalernes aktivitet er der usikkerhed vedr. særligt den statslige aktivitetspulje. I 2017 svarede den kommunale medfinansiering til det budgetterede, mens der forventes delvis optjening af den statslige aktivitetspulje (ca. 300 mio. kr. ud af ialt 430 mio. kr.). Manglende optjening af statslig aktivitetspulje finansieres via et kassetræk, som varslet ved 4. økonomirapport 2017.

 

Vedr. 2018 vurderer administrationen foreløbigt, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering fra både kommunal medfinansiering og statslig aktivitetspulje.

 

Administrationen vurderer, at regionens likviditet fortsat er tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes til 2,5 mia. kr. i kassebeholdning og 0,5 mia. kr. i deponerede midler. Dette ligger 0,2 mia. kr. over det budgetterede niveau og er betydeligt mere end statens krav (1.000 kr. pr indbygger).

 

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2018.

 

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2018 på sundhedsområdet og regional udvikling vil kunne overholdes.

 

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne – på baggrund af tidsforskydninger i de seneste år – at overstige det aftalte niveau for 2018 på 754,6 mio. kr. vedr. sundhedsområdet. Overskridelsen er ikke behæftet med statslige sanktioner, men de øgede udgifter vil belaste regionens kassebeholdning.

 

Vedrørende 2017 kan det i øvrigt oplyses, at driftsudgifterne på sundhedsområdet i 2017 lå 208 mio. kr. under rammen. På anlægsområdet excl. kvalitetsfond havde Region Hovedstaden et merforbrug på 308 mio. kr.

Forretningsudvalget har anmodet de stående udvalg om at bidrage til budgetarbejdet 2019-2022 ved på møderne i marts, april og maj at arbejde med udvalgenes indspil til budgetforhandlingerne. Senest den 8. juni 2018 skal de stående udvalg aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i den videre politiske drøftelse af budget 2019-2022. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2019-2022 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2018. For en uddybet oversigt over tidsplanen for budgetforhandlingerne 2019-2022 henvises til bilag 1.

 

Udvalgene kan overveje at udarbejde forslag, som kan bidrage til at finansiere ønsker til nye budgetinitiativer. Desuden kan udvalgene overveje at bidrage med tekstmæssige input til en budgetaftale, som afspejler udvalgenes intentioner og ønsker i forhold til en flerårig udviklingsproces.

 

Udvalget for værdibaseret styring er ikke et stående udvalg men et særligt opgaveudvalg. Dette udvalg er således ikke forpligtet til at aflevere forslag til budgetinitiativer. Såfremt udvalget ønsker det, er det dog en mulighed, at også udvalget for værdibaseret styring bidrager til budgetarbejdet 2019-2022 ved at fremsende forslag til budgetinitiativer senest den 8. juni 2018.

 

Af budgetaftalen for 2018 fremgår det, at der frem mod forhandlingerne af budgettet for 2019 vil blive arbejdet med, hvordan ny værdibaseret styring kan gennemføres i hele regionen. Og af udvalgets kommissorium fremgår det, at udvalget skal udarbejde anbefalinger til en ny styringsmodel med fokus på at understøtte hospitalernes arbejde med at skabe mere værdi for patienterne inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. Det vil således være oplagt, at udvalget drøfter dette spørgsmål som et led i drøftelserne af udvalgets ønsker til bidrag til budgetprocessen.

 

Det er i de tidligere budgetaftaler besluttet at fritage en række områder fra takststyring med henblik på at afprøve værdibaseret styring:

De ovenfor nævnte områder er i gang med at gøre sig erfaringer med værdibaseret styring, men erfaringerne er fortsat sparsomme og er endnu ikke så langt, at der tegner sig et tydeligt billede af én ny styringsmodel, der kan anvendes i hele regionen. Heller ikke i andre regioner eller lande er der gjort erfaringer med at indføre en værdibaseret styringsmodel i en sådan grad, at der er tale om en ny og testet model, som kan indføres i andre regioner eller lande.

 

Det bemærkes endvidere, at innovationsminister Sophie Løhde og sundhedsminister Ellen Trane Nørby som et led i regeringens sammenhængsreform har iværksat et styringseftersyn på sundhedsområdet. Styringseftersynet skal munde ud i en ny styringsmodel. Det forventes, at afrapporteringen fra styringseftersynet foreligger i løbet af foråret 2018, og at afrapporteringen både vil indeholde anbefalinger til statens styring af regionerne og til regionernes styring af hospitalerne. Udvalget vil få forelagt afrapporteringen til drøftelse.

 

Det er desuden en mulighed, at anbefalingerne fra styringseftersynet vil blive drøftet som et led i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at foreligge til regionsrådsmødet den 19. juni 2018 og kan også drøftes på mødet i udvalget for værdibaseret styring den 20. juni 2018.

 

På baggrund af ovenstående forhold kunne mulige input til budgetprocessen fra udvalget - i relation til spørgsmålet om en ny styringsmodel i Region Hovedstaden fra 2019 - eksempelvis tænkes at være:

Med finansloven for 2015 afsatte den daværende regering en kvalitetspulje på 175 mio. kr., fordelt på 25 mio. kr. i 2015 og 50 mio. kr. årligt i årene 2016-2018. Midlerne blev udmøntet via bloktilskuddet, og Region Hovedstadens andel af midlerne udgør 55 mio. kr. Kvalitetspuljen skal understøtte regionale forsøg med at udvikle og afprøve styrings- og afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring. Derudover skal puljen finansiere et tværregionalt projekt om at monitorere og synliggøre patientnære behandlingsresultater ensartet på tværs af landet – det tværregionale projekt om værdibaseret styring med fokus på syv sygdomsområder. I forbindelse med budgetforliget for 2016 og 2017 er det besluttet at anvende i alt 24,6 mio. kr. til at afprøve værdibaseret styring på hhv. Bornholms Hospital og Rigshospitalets Hjertecenter. Derudover anvendes 3,8 mio. kr. til det tværregionale projekt samt 10 mio. kr. til garantiklinikker.

 

Der er ved regnskabet for 2017 16 mio. kr. i udisponerede midler fra kvalitetspuljen, som foreslås overført til 2018 og 2019.

 

Da flere af de seks nye projekter om værdibaseret styring har udtrykt behov for projektledelse eller anden form for koordinering til at igangsætte og sikre fremdrift i projekterne, foreslås det, at 4 mio. kr. af de udisponerede puljemidler anvendes til projektstøtte til de seks nye projekter om værdibaseret styring. I modsætning til Bornholms Hospital og Rigshospitalets Hjertecenter blev der ikke afsat midler til projektstøtte til de nye projekter. Endvidere foreslås det, at administrationen i en økonomirapport stiller forslag om den konkrete anvendelse af de 4 mio. kr. til projektstøtte.

 

Bornholms Hospital er det første forsøg med værdibaseret styring i Region Hovedstaden. Projektet foregår i perioden 2016-2018, hvor hospitalet er fritaget fra regionens takststyringsmodel. Med budgetforliget for 2018 blev det besluttet at videreføre Bornholms Udviklingshospital og hospitalets fritagelse fra takststyring.

 

Hospitalsdirektør Niels Reichstein Larsen og ledende overlæge Finn Thomsen Nielsen, Medicinsk Afdeling, Bornholms Hospital, vil deltage på mødet med et oplæg, der redegør for hospitalets opnåede resultater og udfordringer samt videre arbejde med værdibaseret styring.

 

Projektet består af otte delprojekter under overskriften ”Patientens situation styrer forløbet”. Projektet fokuserer på de ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme samt patienter med hyppige kontakter til sundhedsvæsenet. Udviklingshospitalet ønsker at opnå følgende effekter:

De otte delprojekter er:

VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – foretager en forskningsbaseret evaluering af Bornholms Udviklingshospital. Evalueringen er inddelt i fire faser, med en delevaluering af hver af de første tre faser og en samlet slutevaluering.

Den første delevaluering omfattede udviklingshospitalets første år og fokuserede på, om fritagelsen fra takststyring og indførelsen af rammestyring har haft betydning for hospitalets aktivitet og for den måde, hvorpå hospitalet ledes og administreres.

 

Den anden delevaluering har fokus på delprojekternes hovedaktiviteter samt udviklings- og implementeringsprocesser i januar-august 2017. Formålet er at undersøge og dokumentere arbejdet med at implementere, justere og forankre indsatserne på hospitalet, herunder at undersøge, hvordan delprojekterne bidrager til konkrete forandringer hen mod bedre patientforløb og sammenhæng mellem sektorerne. Denne evaluering har fokus på den måde, som mål og aktiviteter opstår og udvikles på – ikke på om givne mål overholdes.

 

Evalueringen består primært af en kvalitativ analyse, hvortil der er foretaget interview i perioden april-august 2017. Hovedkonklusionen er, at der i alle delprojekter er foregået et arbejde med at forberede og afprøve konkrete aktiviteter, og at det i flere delprojekter har været nødvendigt at redefinere specifikke mål, målgrupper og aktiviteter efter den politiske godkendelse af projektgrundlaget i september 2016. Forberedelse, dialog med medarbejderne og justering af de valgte aktiviteter har fyldt meget i perioden, mens selve afprøvningen af konkrete aktiviteter først var ved at komme i gang i efteråret 2017 og på dette tidspunkt fandt sted i lille skala. Den anden delevaluering identificerer følgende årsager til, at fremdriften er langsommere end forventet:

Blandt interviewpersonerne oplevedes særligt hospitalets læger som svære at engagere og fastholde i delprojekterne. Det skyldtes bl.a. en oplevelse af, at konkrete aktiviteter ikke gav mening, og at de forstyrrede lægernes øvrige aktiviteter og rutiner på hospitalet. Blandt projektdeltagerne har der været en oplevelse af, at lægernes manglende involvering samt lægemanglen generelt bremsede udviklingsarbejdet og i nogle tilfælde satte afprøvningen af planlagte tiltag helt i stå. Grundet hospitalets størrelse indgår alle læger i vagt og kan kun i meget begrænset omfang frigøres fra klinisk arbejde. Dog er der også eksempler på, at opbakning fra en toneangivende medarbejder, let tilpasning af en indsats til en eksisterende rutine og oplevelsen af relevans hos personalet har understøttet den ønskede involvering af læger.

 

Blandt projektdeltagerne har der været en oplevelse af, at placeringen af beslutningskompetencer var uklar. Endvidere anføres det, at projektorganiseringen har mange overlap. Det er endnu for tidligt at opgøre, om de enkelte delmål i delprojekterne er opnået. Flere af delprojekterne oplever en udfordring med at få adgang til data, bl.a. på grund af Sundhedsplatformen, og derved følge op på målopfyldelsen. I delprojekt 2 (Ny visitationsform for akutte patienter) ses en tendens til et fald i aktiviteten over året 2017 og et fald sammenlignet med aktiviteten i 2016. Med bistand fra Center for Økonomi har Bornholms Hospital igangsat en dataanalyse, som skal afdække årsagssammenhænge i aktivitetsudviklingen.

 

Siden den første delevaluering af Bornholms Udviklingshospital (i sommeren 2017) har hospitalets direktion besøgt alle afsnit for – i dialog med personalet - at formidle en en entydig fortælling om formålet med udviklingshospitalet og sikre en tværgående koordination mellem delprojekterne. Og indsatsen om ”Hverdagens Udfordringer”, som har til formål at få alle medarbejdere til selv at tage initiativ til at gennemføre forandringer, der skaber værdien for patienterne, har en god effekt. Der er implementeret 44 initiativer med henblik på at skabe øget værdi for patienten. Eksempelvis er skiltning og belysning forbedret og en række arbejdsgange er omlagt, så patienterne har ingen eller kortere ventetid ved kontakt til flere forskellige afdelinger og afsnit.

 

Den anden delevaluering peger på, at den ønskede og forventede forandring fortsat ikke er sket som en direkte lineær bevægelse fra en ændret økonomisk styringsmodel til forandring via formulering af nye mål. Hospitalet har erfaret, at projektets udfordring primært er at ændre organisationen og kulturen, og at dette tager lang tid – men at den ønskede kulturforandring nu er forankret hos afdelingsledelserne og i stigende grad også hos personalet. Siden efteråret 2017 har hospitalets direktion over for ledere og medarbejdere intensiveret budskabet om, at fremdrift og ændringer på hospitalet er en nødvendighed – ikke en mulighed. Der er siden efteråret 2017 i flere delprojekter sket en markant øget fremdrift, således at implementeringen af indsatserne nu er godt i gang, med deltagelse af de relevante faggrupper. Der bliver fx nu afholdt videokonferencer mellem hospital, kommune og praktiserende læger (delprojekt 3) flere gange om ugen, lige som afprøvningen af koordinerede ambulante besøg for patienter med multisygdom er i gang (delprojekt 1).

 

Bornholms Hospital holder den 25. april 2018 en konference, hvor hospitalet vil dele sine erfaringer med værdibaseret styring og kulturforandring og gennem oplæg fra ind- og udland bidrage med nye input til, hvordan sundhedsvæsenet i højere grad kan styre efter det, der giver værdi for patienterne.

 

Hospitalet finder det vigtigt at fastholde og udbygge indsatsen med at ændre kulturen og gennemføre de ønskede forandringer til gavn for patienterne i 2019 og frem, når de igangværende delprojekter er afsluttet. Desuden ønsker hospitalet at etablere et udviklingsarbejde med Bornholms Regionskommune, hvor der iværksættes forsøg med yderligere koordinering og fælles ledelse i brudfladen mellem hospital og kommune. Endelig ønsker hospitalet at afprøve muligheden for, at specialister fra hospitalet kan bringes mere aktivt i spil hjemme hos borgerne med henblik på en yderligere reduktion af antallet af indlæggelser af ”kendte” patienter.

 

De hidtidige erfaringer fra Bornholms Udviklingshospital viser bl.a., at:

Disse erfaringer indgår i Region Hovedstadens arbejde med at udbrede og afprøve værdibaseret styring på yderligere seks områder, som det blev besluttet i budgetforliget for 2018. Administrationen har derfor bl.a. holdt en række bilaterale møder med de nye områder, som skal afprøve værdibaseret styring, med henblik på at få input ”nedefra” til hvilke nye styringsmål, der vil være relevante som erstatning for styringen efter DRG-værdi. Desuden har møderne haft til formål at afklare, om og hvordan administrationen kan hjælpe projekterne med bl.a. at ændre kulturen, så værdi for patienten træder tydeligere frem. Endvidere har der i december 2017 været afholdt et fællesmøde for alle regionens projekter om værdibaseret styring. Formålet var at hjælpe de nye projekter godt i gang samt at understøtte videndeling mellem projekterne, herunder at viderebringe erfaringer fra de to første projekter om værdibaseret styring, Bornholms Udviklingshospital og Rigshospitalets Hjertecenter, til de nye projekter. Delevalueringerne af Bornholms Udviklingshospital er ligeledes udsendt til de andre projekter om værdibaseret styring.

 

På nationalt niveau er der iværksat et styringseftersyn på sundhedsområdet. Administrationen følger området tæt og afventer afrapporteringen, der forventes færdig i løbet af foråret, og som forventes at indgå i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner.

 

Regionsrådet besluttede på sit møde den 20. september 2016 at anvende 3,7 mio. kr. på en forskningsbaseret evaluering af Bornholms Udviklingshospital, bestående af tre delevalueringer og en slutevaluering. Delevaluering 3 er planlagt at skulle foreligge medio 2018, med dataindsamling i marts og april. Da delevaluering 2 har vist en langsommere fremdrift end forventet, og da der er kort tid mellem 2. og 3. delevaluering, foreslås det at springe 3. delevaluering over. Den næste evaluering vil dermed være slutevalueringen, som forventes at foreligge primo 2019, med dataindsamling i efteråret 2018. De emner, som skulle være undersøgt i 3. delevaluering, vil i stedet blive undersøgt i slutevalueringen.

 

Udgiften til den 3. delevaluering beløber sig til 700.000 kr. Såfremt disse midler ikke bruges på at udarbejde 3. delevaluering af Bornholms Udviklingshospital, vil det være muligt at anvende disse midler til at få VIVES bistand til evaluering eller analyse af andre emner inden for værdibaseret styring. Det kunne fx være følgeforskning/erfaringsopsamling på tværs af regionens projekter om værdibaseret styring og/eller understøttelse af Region Hovedstadens tilpasning af styringsmodellen til den nye statslige styringsmodel, som forventes at følge af regeringens arbejde med styringseftersynet på sundhedsområdet. I relation til sidstnævnte kunne VIVES bistand fx anvendes til at synliggøre over for udvalget og regionsrådet, hvilket politisk og styringsmæssigt handlerum, der er for regionen, når den nye statslige styringsmodel er indført. Det foreslås, at udvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at udvalget bemyndiges til at indgå en tillægsaftale med VIVE om anvendelsen af de 700.000 kr., der i givet fald ikke anvendes til 3. delevaluering.

1. januar overgik Sundhedsplatformen fra at være organiseret som et program til en drifts- og udviklingsorganisation, der både har afdelinger i Center for It, Medico og Telefoni (CIMT), Center for Økonomi og Region Sjælland.

 

Regionsrådene i Region Hovedstaden og Region Sjælland har i 2018 samlet prioriteret 59,8 mio. kr. til udviklingsaktiviteter i Sundhedsplatformen. Hertil kommer en statslig finansiering af LPR3 (Landspatientregisteret) på 96,8 mio. kr. Dermed er der samlede udviklingsaktiviteter for 156,6 mio. kr., jf. tabel 1. Afhængig af udviklingsaktiviteternes indhold og kompleksitet bliver de enten organiseret som et projekt eller et tema. Projekter er de største udviklingsaktiviteter, mens temaer er mindre udviklingsaktiviteter.

 

De fællesregionale kliniske beslutningsforaer under Sundhedsplatformen fastlægger prioriteringen af de afsatte midler, jf. tabel 1.

 

 

Som det fremgår af tabel 1, er hovedparten af midlerne til udvikling af Sundhedsplatformen i 2018 prioriteret, og udvikling af projekter og temaer er igangsat. Den største opgave er opgradering af Sundhedsplatformen til LPR3 og EPIC 2018 versionen, som ibrugtages 2./3. november 2018. LPR3 melder som eneste projekt i gul, mens de øvrige 3 projekter i nuværende rapportering følger planen og rapporterer derfor i grøn. LPR3 rapporterer i gul, da der er udfordringer med radiologiløsningen. Udfordringerne er ved at blive håndteret, og forventningen er fortsat, at projektet kan leveres inden for aftalt økonomi og tid.

 

Derudover skal medicineringsprojektet med 55 konkrete forbedringer fremhæves. De første forbedringer er allerede leveret, og en række yderligere vil blive leveret i foråret, mens de sidste vil blive tilgængelige sammen med implementeringen af SP 2018 i november. Se også bilag 1 og bilag 2 for yderligere beskrivelse.

 

For at sikre en højere anvendelsesgrad af Sundhedsplatformens funktionalitet, er der iværksat en række initiativer. Dels er Projekt anvendelsesoptimering iværksat i september 2017 og kører 1. halvår 2018 med. Projektets fokus er at sikre en højere anvendelse af funktionalitet, som er både tidsbesparende og patientforbedrende. SP nøglepersonerne er afgørende i projektet, da de fungerer som lokale eksperter med ekstra viden om SP funktionalitet og særlig forståelse for arbejdsgangene. SP nøglepersonerne modtager ekstra uddannelse og hjælper derpå deres kollegaer i en lokal indsats i den enkelte afdeling. Se også bilag 3 for yderligere beskrivelse, herunder udviklingen i anvendelsesgraden for Best.ord. sets / SmartSets.

 

For at understøtte brugen af Sundhedsplatformen er der fokus på, at der på hospitalerne er ressourcer, som kan hjælpe brugerne med mindre spørgsmål og ønsker til Sundhedsplatformen. Antallet af SP-nøglepersoner er søgt styrket over en længere periode med henblik på at understøtte en mere avanceret sidemandsoplæring direkte i klinikken. Målsætningen om 2200 SP nøglepersoner er ikke indfriet endnu, men administrationen er i dialog med hospitalerne om, hvordan målsætningen kan indfries.

 

Der er samlet set udpeget 53 kliniske byggere med henholdsvis 39 i Region Hovedstaden og 14 i Region Sjælland, og aktuelt er der 202 Best.ord. sets og SmartSets i produktion bygget af kliniske byggere. Disse byg understøtter en mere ensartet og effektiv behandling på hospitalerne.

 

Uddannelse er ligeledes afgørende for en optimal brug af Sundhedsplatformen. Derfor er det målsætningen, at 70 % af alle nyansatte, som ikke tidligere har modtaget undervisning i SP skal deltage heri. Målopfyldelsen for første kvartal er ikke indfriet, og administrationen er i dialog med hospitalerne herom, ligesom der lanceres et nyt uddannelseskoncept pr. 1. juni 2018.

 

Se også bilag 4 for yderligere beskrivelse.

 

I forbindelse med ibrugtagningen af Sundhedsplatformen har der været en aktivitetsnedgang på hospitalerne. Der har derfor været et særskilt fokus på korrekt registrering og efterregistrering. Det har medført, at aktivitetsniveauet for 2017 er bedre end tidligere rapporteret, som følge af en stor mængde fejlrettelser. Dette har også medført en stigning på ca. 600 mio. kr. i rå DRG-værdi. Der kan stadig ske fejlrettelser for aktiviteten i 2017 frem til udgangen af marts. Konkret har det bl.a. betydet, at regionen fsva. kræftpakkeforløb i 4. kvartal 2017 igen var på niveau med før Sundhedsplatformens implementering i 2. kvartal 2016. Se også bilag 5 for yderligere beskrivelse.

 

Der er fortsat et stort antal henvendelser fra klinikken vedrørende fejl og ønsker til forbedringer i Sundhedsplatformen. Drifts- og udviklingsorganisationen overtog pr. 1. januar ca. 6000 uløste sager fra programperioden, og i de første måneder af 2018 har antallet af nyoprettede sager været større end antallet af afsluttede sager. Dette skal dog ses i lyset af, at der siden go-live allerede er løst ca. 170.000 sager.

 

For at sikre en prioritering af indmelding af sager, er der med virkning fra 1. april 2018 indført en ny arbejdsgang for indmelding af nye sager. I den nye arbejdsgang foretages indmeldinger fremadrettet af SP-nøglepersoner i klinikken og ikke af den enkelte bruger, med mindre der er tale om hastesager, hvorved den enkelte bruger stadig har mulighed for direkte at kontakte SP helpdesk. Derudover udarbejder hvert hospital en top-10 over ændringsønsker, hvilket er med til et sikre en skarpere prioritering af de ændringsønsker, der er vigtigst for hospitalerne. Gamle sager vedrørende fejl løses fortsat, men der vil være en tæt dialog med hospitalerne i forhold til at vurdere hvor mange af de gamle sager, der fortsat er relevante, da nogle sager omhandler samme problemstilling, mens nogle er løst i andet regi. Se også bilag 6 for yderligere beskrivelse.

 

I bilag 7 findes endvidere en Q&A for SP udtryk.

Fødesteder i Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden er der fem fødesteder - Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og et mindre fødested på Bornholms Hospital.
 

I 2016 var der 22.171 fødsler i Region Hovedstaden. Udviklingen i antallet af fødsler har været varierende hen over de seneste årtier, men der forudses en væsentlig stigning, som vil få betydning for organiseringen af fødeområdet i Region Hovedstaden. Den samlede stigning fra 2016 til 2030 forventes at være på 22% svarende til en stigning på 4.800 ekstra fødsler årligt i 2030.

 

Administrationen har udarbejdet en fødeanalyse, der ser på mulighederne for at rumme det stigende antal fødsler. Nogle af løsningsforslagene anbefales af administrationen, andre anbefales ikke. For uddybning af de enkelte løsningsmuligheder henvises til analysen, der er vedlagt som bilag 1 og 2. Bilag 3 er Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende fødeområdet i Region Hovedstaden.

 

Nedenfor beskrives de muligheder, der er belyst i fødeanalysen.

 

En in-house fødeklinik er placeret på et hospital med fødeafdeling. Det betyder, at der ved behov for akut hjælp kan tilkaldes kliniske back-up-funktioner i form af gynækologi/obstetrik, pædiatri, herunder neontatologi og anæstesiologi (det vil sige speciallægekompetencer i børnesygdomme, herunder nyfødte, kvindesygdomme og fødsler samt bedøvelse).

 

In-house klinkken er fysisk adskilt fra fødegangen for at give mere rolige rammer for den fødende og for de ansatte. En in-house fødeklinik er for gravide med forventet ukompliceret fødsel og er en serviceopgradering i forhold til de nuværende tilbud.

 

Det er administrationens vurdering, at en in-house fødeklinik vil mindske presset på den samlede fødeafdeling, da opsplitning i in-house klinik og fødegang betyder, at tilrettelæggelsen af fødslerne sker adskilt. En in-house fødeklinik vil kunne skabe nogle mere rolige rammer for den fødende og vil eventuelt kunne tiltrække flere jordemødre. Alle fødesteder (fraset Bornholm) har mulighed for at oprette en in-house fødeklinik.

 

Det er generelt hospitalerne og klinikernes ønske, at der enten bør etableres ingen eller fire fødeklinikker. Hvis der alene etableres fødeklinik på ét hospital og ikke de andre, er der en risiko for, at det skævvrider balancen til fordel for det fødested, der får en fødeklinik. Det skyldes, at det forventes at være et attraktivt arbejdssted for jordemødrene og et attraktivt fødselstilbud til de fødende kvinder.

 

Det er administrationens vurdering, at de igangsatte HR-indsatser (se afsnit længere nede) vil bidrage til en forbedret rekrutterings- og fastholdelsessituation på fødestederne. Tilsvarende kan den regionale hjemmefødselsordning ses som et element heri. Administrationen lægger op til, at det politisk drøftes, om der ønskes ingen eller fire in-house fødeklinikker i regionen.

 

Det er dyrere at varetage fødsler i in-house fødeklinikker end på fødeafdelingerne, fordi der er behov for ekstra jordemoderbemanding på grund af fødeklinikkernes fysiske adskillelse fra fødeafdelingerne. Hvis der prioriteres fire fødeklinikker (en på hvert fødested), vil der være en ekstra årlig driftsudgift på 12 mio. kr. Der vil uanset model være behov for etableringsomkostninger til udvidelse af kapaciteten til det stigende antal fødsler på ca. 7,2 mio. kr. Hvis der etableres fire fødeklinikker vil der være en merudgift til etablering på ca. 1,2 mio. kr.

 

En privat fødeklinik placeret uden for et hospital er bemandet med jordemødre, men har ikke kliniske back-up-funktioner i form af gynækologi/obstetrik og pædiatri, herunder neontatologi, samt anæstesiologi (det vil sige speciallægekompetencer i børnesygdomme, herunder nyfødte, kvindesygdomme og fødsler samt bedøvelse). På den baggrund sammenligner Sundhedsstyrelsen fødsel på en privat klinik med en hjemmefødsel i forhold til mulighed for assistance og risiko for overflytning ved komplikationer under fødslen, jf. Sundhedsstyrelsens rådgivning.

 

En privat fødeklinik er for gravide med forventede ukomplicerede fødsler. Hvis der opstår komplikationer i enten graviditeten eller under fødslen overflyttes den gravide til et offentligt hospital. En jordemoder fra en privat fødeklinik kan ikke fortsætte fødslen på et offentligt hospital ved overflytning, da jordemoderen ikke har et ansættelsesforhold i regionen og dermed ikke har et behandlingsansvar relateret til Region Hovedstaden, adgang til regionens it-systemer m.v.

Erfaringen fra Region Sjællands private fødeklinik er, at 36% af kvinderne blev overflyttet til hospital i forbindelse med fødslen.

 

En privat fødeklinik forventes at tiltale fødende kvinder, der ønsker at føde i ikke-hospitalslignende omgivelser.

 

En privat fødeklinik forventes ikke at kunne aflaste fødestederne væsentligt i forhold til det stigende antal fødsler, og prisen for en fødsel på en privat fødeklinik forventes at være dyrere end en fødsel på offentligt hospital.

 

På baggrund af erfaringerne fra Region Sjælland, må der påregnes en omkostning på ca. 25.800 kr. pr. gennemført fødsel i privat regi.

 

Region Hovedstaden har de seneste par år oplevet en stigning i antallet af hjemmefødsler på niveau med resten af landet. Således ligger regionens samlede hjemmefødsler nu på ca. 3%, hvilket svarer til ca. 700 fødsler årligt.

Etablering af én regional hjemmefødselsordning, som drives af de fire hospitaler, forventes at give god kvalitet i hjemmefødselsordningen og mindske vagtbelastningen på fødestederne. Herudover forventes ordningen af være attraktiv for jordemødrene.

 

Finansieringen af 7,5 mio. kr. til etablering af en fælles regional hjemmefødselsordning forventes at kunne ske inden for rammerne af de udgifter, der under alle omstændigheder skal afsættes til det stigende antal fødsler, og der skal således ikke flyttes midler fra fødeafdelingerne.

 

Med en forventet stigning på 22% i antallet af fødsler frem til 2030 er der behov for en udvidelse af den nuværende kapacitet på fødeområdet. Et nyt kvinde-barn center kan først stå klar fra 2022, hvor der allerede forventes at være sket en vækst i antallet af fødsler på 14%. Indtil 2022 må det stigende antal fødsler håndteres på de nuværende fødesteder. Efter 2022 er der to scenarier for udbygning af kapaciteten - enten at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital eller udbygge kapaciteten på eksisterende matrikler.

 

Alle fødeafdelingerne på de eksisterende matrikler skal i de kommende år flytte i nye kvinde-barn centre. Uanset løsning vil væksten i antallet af fødsler i en periode skulle klares med en udbygning af de nuværende fødesteder, selvom fødeafdelingerne skal flytte i nye bygninger sidenhen. Hospitalerne har tilkendegivet, at de alle vil kunne rumme deres nuværende optageområdes forventede vækst i fødsler, uanset om der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital eller ej, men det vil kræve fysiske udvidelser/tilpasninger både på de nuværende fysiske fødesteder og på de nye kvinde-barn centre, når de er bygget.

 

Nybyggerierne på de nuværende fødesteder er generelt ikke dimensioneret til den forventede vækst, men er relativt fleksible og vil således kunne tilpasses. Det er dog uafklaret, om indflytningen vil medføre nye etableringsomkostninger, men omfanget er også afhængig af beslutningen om, hvorvidt der skal etableres en afdeling på Bispebjerg Hospital.

 

I 2018 vil der skulle ske ombygning på de eksisterende fødesteder, hvor udgiften er opgjort til 7,2 mio. kr. Dertil kommer, at væksten i antal fødsler i 2018 vil skulle finansieres via de i budgettet afsatte midler til kapacitetsudvidelser.

 

Det er vurderingen, at væksten i 2019-22 vil koste i gennemsnit 18 mio. kr. årligt. Frem mod 2029 vil der ske en vækst svarende til yderligere udgifter på 9 mio. kr. årligt.

 

Med en udbygning af kapaciteten på eksisterende fødesteder vil der i 2029 skulle anvendes 154 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter i forhold til 2017-niveauet. Denne øgede udgift er uomgængelig og er minimumsomkostningen, uanset hvilken organisationsform der vælges, da den alene er knyttet til det stigende antal fødsler, som vil skulle finansieres under alle omstændigheder.

 

Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital er landets næststørste akuthospital. Samtidig er det dét akuthospital, der har de færreste akutte specialer, hvilket betyder, at profilen som akuthospital aktuelt fagligt set ikke er optimal, fordi hospitalet ikke har mulighed for at varetage det samlede populationsansvar for patienterne i området.

 

Etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital har således to formål:

 

For det første vil det sikre hospitalet den samme overordnede profil som regionens og landets øvrige akuthospitaler, hvor almindeligt forekommende sygdomme kan behandles nær borgeren med fokus på sammenhængende forløb uden unødvendige overflytninger. Dermed vil hospitalet i højere grad end i dag få et samlet populationsansvar for borgerne i området, hvor også kvinder og børn kan behandles akut for alle almindeligt forekommende sygdomme. Hospitalsledelserne bakker op om, at Bispebjerg Hospitals faglige profil skal styrkes, så akuthospitalet, i lighed med øvrige akuthospitaler, kan varetage de mest almindeligt forekommende sundhedsydelser for optageområdets borgere, herunder være fødested og behandle børn.

 

For det andet vil etableringen af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital være et bidrag til den fælles regionale håndtering af den kapacitetsudvidelse, der skal sikre, at regionen kan varetage det sigende antal fødsler, der forventes fremadrettet.

 

Et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan stå klar i efteråret 2022 og skal indeholde:

Det er vurderingen, at der er behov for en særskilt kapacitetsanalyse af det pædiatriske område for at kunne organisere specialet hensigtsmæssigt.

 

Besluttes det at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil der inden for det pædiatriske og det gynækologiske område i et vist omfang skulle flyttes medarbejdere fra de nuværende funktioner til funktionen på Bispebjerg Hospital. Det er endnu ikke klart, hvorvidt der forventes en vækst i aktiviteten inden for gynækologi og pædiatri, og det indgår derfor ikke i beregningerne i sagen.

 

Der vil være behov for yderligere rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på alle fødesteder. Et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil kunne rumme 3.500 fødsler pr. år, og fremskrivningen viser, at antallet af fødsler, når det er højest, forventes at stige med 4.800 fødsler. Det betyder, at ingen af de nuværende fødesteder forventes at blive mindre end i 2016, selvom der etableres et ekstra fødested i regionen.

 

Hvis sundhedsudvalget beslutter at indstille til forretningsudvalget at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil det have personalemæssige konsekvenser, og beslutningen skal derfor i høring i MED-regi. Udtalelser fra MED-regi vil blive forelagt forretningsudvalget, når sagen skal drøftes her.

 

Etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital er isoleret set estimeret til at koste 45-50 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter sammenlignet med udbygning af de eksisterende fødesteder. Den fysiske etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital forventes at kunne finansieres inden for rammerne af det igangværende kvalitetsfondsbyggeri, og det ér stadig muligt at tilpasse byggeriet til et nyt kvinde-barn-center.

 

Den forventede stigning i fødselstallet i Region Hovedstaden og den forventede generelle befolkningsudvikling vil lægge yderligere pres på rekrutteringssituationen, uanset om den nødvendige ekstra kapacitet tilvejebringes på Bispebjerg Hospital eller ved en udvidelse af de eksisterende fødesteder og børne/unge-funktioner.

 

Det stigende fødetal/børnetal i regionen vil sandsynligvis udløse behov for etablering af yderligere vagtlag på flere af de obstetriske afdelinger de kommende år. Derfor bliver rekruttering af et tilstrækkeligt antal jordemødre, fødselslæger (obstetrikere), pædiatere (børnelæger), specialuddannede sygeplejersker m.m. en udfordring, der skal håndteres uanset fremtidig model. Etablering af et ekstra kvinde-barn center i regionen vil forstærke rekrutteringsudfordringer på kort sigt.

 

Administrationen er i gang med at arbejde med mulige løsninger på manglende personaleressourcer på fødeområdet. Manglen på jordemødre er på nuværende tidspunkt den største og mest akutte personaleudfordring. Administrationen ser bl.a. på muligheden for at øge optaget af jordemødre på professionshøjskolen Metropol, bedre vagtplanlægning, oprettelse af et internt vikarkorps for jordemødre m.v. I foråret 2018 er det planen at kortlægge og vurdere behovet for særlige tiltag i forhold til de øvrige faggrupper på fødeområdet, herunder speciallæger i fødsler (obstetrikere), kvindesygdomme (gynækologer), fostre (føtalmedicinere) og nyfødte (neonatologier) samt sygeplejersker og specialister i ultralyd (sonografer).

Regionen og Ole Kirk’s Fond blev med godkendelse af samarbejdsaftalen den 14. juni 2016 enige om i samarbejde at realisere projektet om et hospital for børn, unge og fødende på Rigshospitalet.

 

Foranalysen ”Vision og principper for verdens bedste børnehospital”, som parterne har samarbejdet om, bekræfter de enestående muligheder for her at bygge og drive et innovativt hospital med familiecentreret behandling og pleje, som er designet til de behov, som indlagte børn, unge og fødende og deres familier har – fordi familie, teknologi og effektivitet er kædet sammen i en integreret løsning.

 

Med udgangspunkt i visionerne er der igangsat en række udviklingsprojekter, som skal udvikle indholdet i bygningen. Visionen er at bygge verdens bedste hospital til børn, unge og fødende. Et hospitalsbyggeri, der sætter nye standarder for fremtidens behandling og pleje. Et byggeri, der danner rammen om et banebrydende samspil mellem arkitektur, teknologi, organisation, bæredygtighed og drift. Et byggeri der har barnet, den unge, den fødende og deres familier først og sidst.

 

Byggefeltet er beliggende i den vestlige del af Rigshospitalets matrikel mod Amorparken og skaterparken i Fælledparken. Det reducerede projekt har et samlet bruttoareal på 57.369 m², hvoraf ca. 8.000 m² bruttoareal udføres som lukket opvarmet råhus til indretning af ambulatorier til kirurgiske børn og unge samt operationsgange til børn og unge, og har et samlet budget på 2,0 mia. kr.

 

Projektorganisationen modtog udkast til dispositionsforslag fra totalrådgiver den 22. december 2017. Det modtagne forslag fremstod som et robust forslag der fulgte linierne i konkurrenceforslaget, men var udfordret på at overholde krav til budget og arealer. Der er efterfølgende gennemført et grundig granskning af forslaget i detaljer. Klinikere og patienter har været involveret i granskningen af dispositionsforslaget i forbindelse med i alt 17 granskningsmøder opdelt på de forskellige funktionsområder. Herunder er der arbejdet med totalrådgiver på at finde løsninger, der indebærer at budgettet for det reducerede projekt kan holdes indenfor totalrammen for projektet.

 

Det har været projektorganisationens ønske at nå frem til et dispositionsforslag med et væsentligt reduceret areal, for at kunne gå ind i projektforslagsfasen med en robust økonomi, herunder en bibeholdelse af reserver til imødegåelse af uforudsete udgifter (UFO puljen). Projektorganisationen og bygherrerådgiver har arbejdet tæt sammen med totalrådgiver om at bringe det fremlagte dispositionsforslag inden for krav til areal og økonomi. Det har betydet en samlet arealbesparelse på ca. 5.500 m2. i forhold til udkast til dispositionsforslaget fremlagt i december 2017 og dermed at dispositionsforslaget nu er inden for krav til både økonomi og areal.

 

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte dispositionsforslag leverer på visionerne for BørneRiget. Herunder særligt at leg er integreret i bygningen og konkretiseres endnu mere i fasen mod udarbejdelse af projektforslaget. Det er også vurderingen, at reduktion i areal fra udkast til dispositionsforslag i december 2017 og til det fremlagte dispositionsforslag er sket uden at påvirke nærhederne og de kliniske funktionaliteter. En væsentlig konsekvens af arbejdet med at reducere areal er, at 8. etage er udgået, og der er indført en ekstra finger på etage 7, hvilket reducerer antallet af sengestuer med 28 stk. Der er mulighed for at tilkøbe en 8. etage, som lukket opvarmet råhus til senere indretning, idet 8. etage i det fremlagte dispositionsforslag indgår som en option.

 

Sengereduktionen forventes dog at være realistisk i forhold til den seneste kapacitetsfremskrivning, og den allerede igangsatte omlægning til dagbehandling og hjemmebehandling. Arbejdet med at reducere i arealet betyder også at bygningen er blevet optimeret og trimmet og fremstår som en bygning, der konstruktionsmæssigt er nemmere både at bygge og vedligeholde, hvilket reducerer de økonomiske risici for projektet fremadrettet.

 

I processen med optimering af dispositionsforslaget så det i først omgang ud til, at der ikke ville blive plads til alle fødestuer, som var beskrevet i programmet. Dette er dog løst efterfølgende, og BørneRiget planlægges fortsat med 14 fødestuer og to operationsstuer til kejsersnit. Bygningen rummer desuden stor fleksibilitet og dermed muligheden for at tilpasse sig fremtidens behov, herunder eksempelvis på fødeområdet.

 

Den del af dispositionsforslaget, der omhandler PICU (pædiatrisk intensiv afdeling) på 3. sal, er baseret på et kompromis ud fra faglige anbefalinger fra de klinikker, som i dag behandler PICU børn. Forslaget indebærer her 12 pladser i tresengsstuer og 16 pladser i ensengsstuer. Det er særligt bekymring for bemanding, kompetenceudvikling og mulighed for observation, oplæring og rekruttering, der driver ønsket om flersengsstuer. Det skal dog påpeges, at der er faglig uenighed, da en stor del af klinikerne fastholder at enestuer er de bedste rammer for familierne. I forhold til at skabe gode rammer for familierne også på flersengsstuer vil projektorganisationen i indretningen af disse lægge vægt på, at der stadig vil kunne overnatte en forælder sammen med det syge barn.

 

I BørneRigets intensivafdeling vil infektionspatienter til enhver tid kunne ligge på en ensengsstue, ligesom der også vil være to isolationsstuer i intensivafdelingen. Et andet hensyn er, at sikre det rette høje faglige kompetenceniveau. Der eksisterer ikke en børneintensiv afdeling i Danmark i dag, og der skal derfor arbejdes intenst med uddannelse og kompetenceudvikling. Det fordrer, at personalet kan arbejde tæt på hinanden, og dermed bidrage til den fælles kompetenceudvikling.

 

Endelig udspringer kompromisset med en kombination af ensengsstuer og flersengsstuer af erfaringerne fra nogle af de senest åbnede nybyggede børnehospitaler i Norge og Sverige, hvor ensengsstuerne har måttet omdannes til flersengsstuer for at opretholde et tilstrækkeligt højt fagligt niveau i behandlingen. Flersengsstuerne er designet, så de kan omdannes til ensengsstuer på et senere tidspunkt, når Danmarks første børneintensive enhed er vel etableret og kører med et højt fagligt niveau.

 

Byggeriet forventes at stå færdigt i 2023 med idriftsættelse og ibrugtagning i 2024.

 

 

 

Den politiske følgegruppe fik på møde den 20. marts 2018 en gennemgang af dispositionsforslaget for BørneRiget.

 

På baggrund af gennemgangen og den efterfølgende drøftelse er det en enig politisk følgegruppe, som bakker fuldt op om det fremlagte dispositionsforslag for BørneRiget.

 

Følgegruppen noterer, at der er tale om et dispositionsforslag, som følger de visioner og principper, der er lagt frem i konkurrenceforslaget og som netop gjorde at 3xn, Arkitema, Niras, Kristine Jensens Tegnestue og Rosan Bosch vandt konkurrencen om at bygge verdens bedste hospital for børn, unge og fødende.

 

Følgegruppen kvitterer for det store arbejde som er lagt i at bearbejde dispositionsforslaget i tæt samarbejde mellem alle parter, herunder totalrådgiver, bygherrerådgiver, Ole Kirk’s Fond og byggeorganisationen.

 

Følgegruppe noterer, at dispositionsforslaget følger den arkitektoniske linie fra konkurrenceforslaget ved blandt andet at fastholde fingerplanen og med det funktionelle udgangspunkt i midten af bygningen og fælles rum i fingerspidserne med gode muligheder for ophold og leg. Bygningen fremstår optimeret og med øget fleksibilitet og uden at der er gået væsentligt på kompromis med visioner og principper for bygningen.

 

Den politiske følgegruppe noterer også at leg er integreret i bygningen og i det fremlagte dispositionsforslag ved at skabe gode muligheder for at lege både inde og ude. Ligeledes er det også positivt at sengestuerne giver gode muligheder for at fortsætte familielivet og dermed at skabe trygge rammer for både børn og voksne.

 

Det er noteret, at der i bearbejdningen er sket en reduktion i antallet af senge for til gengæld at sikre et økonomisk robust afsæt for det videre arbejde med at bygge BørneRiget. Den politiske følgegruppe noterer også at reduktionen i antallet af senge er vurderet til at være holdbar blandt andet set i lyset af nye behandlingsformer med øget brug af ambulant behandling og behandlingsmuligheder i hjemmet.

 

Følgegruppen noterer også, at dispositionsforslaget for BørneRiget rummer en stor fleksibilitet i forhold til eksempelvis sengestuer og dermed giver mulighed for at indrette efter forskellige behov som opstår – eksempelvis forhold til kapacitet på fødeområdet. Men også giver mulighed for at afskærme på de få intensivstuer, hvor der på baggrund af blandt andet ønsker fra fagprofessionelle, er etableret flere intensivsenge.

 

Den politiske følgegruppe for BørneRiget ser frem til at følge næste fase af projektet frem mod projektforslaget.

Projektet vedrørende fornyelse af forsyninger af varme, el og køl på Rigshospitalet blev igangsat med regionsrådets godkendelse af sagen i maj 2012. Af det samlede omfattende renoverings- og fornyelsesprojekt for hospitalets forsyningsområde er to delprojekter vedrørende tunnelforbindelser dampforsyning til Apoteket gennemført og afsluttet.

 

Center for Ejendomme har i forbindelse med etablering af centeret i 2017 overtaget ansvaret for nedenstående tre delprojekter fra Rigshospitalet:

Den samlede udgift, der nu forventes afholdt for de tre projekter, svarer netto til det beløb, der er afsat som rådighedsbeløb på investeringsbudgettet for 2017 inkl. genbevillinger til 2018. Der er derfor af bevillingsmæssige årsager behov for en tilsvarende forhøjelse af investeringsbevillingen. Med denne sag søges derfor om en tilpasning af de hidtil givne investeringsbevillinger, jf. nedenstående tabel, hvor bevilling og forbrug er angivet:

 

 

 

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2017 for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Det Nye Rigshospital, der har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning i marts 2014. Endvidere er væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse indholdt i rapporteringen.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse har valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

 

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 4. kvartal 2017 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.

 

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

 

Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.

 

Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. september 2017 på mødet den 19. december 2017.

 

Der er på projektet Det Nye Rigshospital fortsat en igangværende konflikt med en entreprenør, som har anlagt en voldgiftssag. Administrationen har siden konflikten begyndte tilbage i august 2015 fulgt udviklingen tæt og løbende orienteret projektets politiske følgegruppe om situationen, herunder projektorganisationens håndtering af denne. Senest er den politiske følgegruppe blevet orienteret om status for voldgiftssagen på et møde i den politiske følgegruppe den 8. marts 2018, hvor Kammeradvokaten deltog.

 

Sundheds- og Ældreministeriet meddelte den 29. august 2016 Region Hovedstaden, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 påbegyndte et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital. Ministeriet begrunder det skærpede tilsyn med, at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres inden for den bevilgede ramme. Administrationen er enig i denne vurdering. Det skærpede administrative tilsyn medfører, at administrationen månedsvis skal rapportere til ministeriet om udviklingen af reserve- og risikoniveauet på projektet. Rapporteringen suppleres med kvartalsvise møder mellem ministeriet og administrationen. Regionsrådet er orienteret om det skærpede tilsyn som en del af 2. kvartalsrapport 2016, som blev godkendt den 20. september 2016.

 

Som følge af den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og manglende fremdrift, er det administrationens vurdering, at der er en forhøjet risiko for, at de samlede reserver ikke vil kunne modsvare det beløb, der afspejler det mest sandsynlige udfald af de uafklarede forhold i byggesagen. I den forbindelse skal det bemærkes, at der er et betydeligt spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen. Der er derfor meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Såfremt de uafklarede forhold/tvister ikke er endelig afklaret i forbindelse med aflæggelsen af byggeregnskabet, er der en væsentlig risiko for, at det kan blive nødvendigt, at regionen for egne midler supplerer det reserverede beløb til projektet.

 

Kammeradvokaten forventer aflevering af processkrift A i voldgiftssagen mod NCC medio april. Efter aflevering af processkriftet forventes der at være et kvalificeret grundlag, for at vurdere det mest sandsynlige udfald af voldgiftssagen, herunder om sagens økonomi og regionens handlemuligheder. Der planlægges derfor et møde i den politisk følgegruppe i maj måned, og med en mulig efterfølgende mødesag til forretningsudvalget og regionsrådet om håndtering af voldgiftssagen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Revisorerklæringen indeholder forbehold med ordlyden:

 

 

De to nævnte projekter vil i løbet af 2018 indgå i den samlede kvartalsrapportering, og dermed blive omfattet af BDO's revision. Forbeholdet vil herefter udgå.

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2017 for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg, der har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning i december 2017. Endvidere er væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse indeholdt i rapporteringen.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet:

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

 

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse har valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

 

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 4. kvartal 2017 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.

 

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.

 

Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. september på mødet den 19. december 2017.

 

DTØ vurderer i sin rapportering, ”at risikologgen ved udgangen af 4. kvartal 2017 ikke giver et fuldstændigt dækkende billede af risikoen for, at totalrådgivers budget ikke er retvisende”. Administrationen og projektet har efterfølgende evalueret processerne for de informationsstrømme, der var omkring budgetforudsætninger efter projektforslagets godkendelse og er enige i DTØ's bemærkning. Dette er reflekteret i de redegørelser, der er fremsendt til FU i foråret 2018. Der er overfor alle projektchefer indskærpet, at der uden ubegrundet opholde skal ske orientering til administrationen, hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne for et projekt, herunder eksempelvis forudsætningerne for de beregnede budgetter. Dette vil ligeledes blive indskærpet i den pågående revision af administrationens styringsparadigme for byggeprojekterne.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har den 29. august 2017 meddelt regionen, at Økonomi- og Indenrigsministeriets departement fremover varetager behandlingen af sagen vedrørende udbetaling af midler til dette byggeri. Ændringen skyldes, at Sundheds- og Ældreministeriets departementschef er gift med hospitalsdirektøren for Bispebjerg Hospital. Regionen skal fortsat fremsende kvartalsrapporter og lignende til Sundheds- og Ældreministeriet til orientering. Sundhedsministeren vil fortsat være øverste ansvarlige for tilsynet med byggeriet, men al sagsbehandling vil foregå i Økonomi- og Indenrigsministeriets departement.

 

Regionsrådet godkendte på mødet d. 24. oktober 2017 projektforslag for Nyt Hospital Bispebjerg indeholdende udbudsstrategi og byggetakt. Der blev samtidigt godkendt beslutning om forhøjelse af budget til Akuthuset med tilførelse af midler fra medicobudget, svarende til indekseringen fra 2009-2014, ialt 43,5 mio. kr. i 2017 pris- og lønindex (PL).

 

Der blev d. 9. november 2017 afsagt kendelse i klagesag om projektkonkurrencen anlagt af hhv. C.F. Møller og COWI. Klagerne fik medhold i de anførte klagepunkter. Der er sket særskilt oplysning herom i meddelelse til regionsrådet i mail d. 9. november 2017.

 

Der blev i januar 2018 truffet beslutning om afskedigelse af projektdirektøren. Samtidigt blev der truffet beslutning om, at Nyt Hospital Bispebjerg fremadrettet skulle organisatorisk forankres under Center for Ejendomme (CEJ). Med CEJ har Region Hovedstaden samlet bygherreansvaret for alle byggeprojekter, som ikke var i gang ved centerets oprettelse pr. 1. januar 2017. CEJ har dermed en ekspertise indenfor byggeri, som Nyt Bispebjerg Hospital kan nyde godt af.

 

Projektet har hidtil haft en ledelsesmæssig forankring i direktionen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Projektorganisationen er således, fra medio marts 2018, organiseret som en selvstændig enhed under Plan og Byg i Center for Ejendomme. Projektets medarbejdere vil, af hensyn til opgavevaretagelsen, fortsat være lokaliseret på Bispebjerg Hospital. Således sikres den løbende dialog med hospitalets direktion, klinikken/brugerne, byggeaktiviteterne etc. Økonomistyringen af kvalitetsfondsprojektets lukkede økonomi vil også fremadrettet blive varetaget af projektorganisationen. Hospitalets direktion vil fremadrettet have ansvaret for de organisatoriske ændringstiltag afledt af byggeprojektet samt arbejdet med effektiviseringsgevinster. Projektets økonomi- og proceschef har frem til 31. marts 2018 været konstitueret projektdirektør. Pr. 1. april 2018 er direktør for CEJ indtrådt som konstitueret projektdirektør. Han vil varetaget stillingen indtil den er genbesat.

 

Der har i perioden været fokus på ubalance mellem bygherrerådgivers og totalrådgivers beregninger for Akuthus budgettet forud for projektforslagets godkendelse. Efter projektforslagets godkendelse anviste totalrådgivers egne beregninger efterfølgende budgetoverskridelser i forhold til det styrende anlægsbudget. Der har således pågået arbejde med opretning af Akuthusets budgetberegningsmodeller. Der er fremsendt særskilte redegørelser om disse forhold til forretningsudvalget til FU mødet d. 6. marts 2018 samt særskilt mail af 16. marts 2018.

 

For imødegåelse af de beskrevne budgetoverskridelser har projektorganisationen, bygherrerådgiver og totalrådgiver siden efteråret 2017 og frem til 8. marts 2018, arbejdet med identifikation af tekniske projektændringer, der samlet kan sikre balance mellem totalrådgivers projektbudget og bygherres styrende entreprisebudget. Det samlede katalog, med forslag til tekniske ændringsmuligheder, bliver i marts og april kvalificeret af Center for Ejendomme (CEJ) og projektet, for vurdering af hvorvidt ændringerne vil have indflydelse på funktionaliteten og kvaliteten i projektet. Det er alle parters opfattelse, at der med de identificerede tekniske ændringer kan sikres balance mellem totalrådgivers projektbudget og det styrende bygherrebudget.

 

Der har endvidere været fokus på de i myndighedsprojektet fremsendte dispensationsanmodninger for akuthusprojektet samt den økonomiske konsekvens af manglende adgang til angivne dispensationer. For så vidt angår dispensationsansøgningerne, kan en manglende adgang til ensretning af længden på de to miderste sengebygninger, i forhold til de øvrige 4 sengebygninger, betyde en reduktion på 2 x 12 senge i det samlede projekt. Alternativt kan det betyde en reduktion på 12 senge, hvis en sengelænge istedet anvendes til ambulatorier. Ændringen vurderes ikke at have en indflydelse på hospitalets samlede funktion.

 

Primo marts blev udbud af jordarbejder for Nordblokken aflyst, idet alle modtagne tilbud lå over styrende budget. Arbejderne blev ligeledes i marts, på baggrund af dialogen med de bydende, genudbudt i en ændret form med en tilbudsfrist på 1 uge. Genudbuddet har således ikke nogen tidsmæssig indvirkning på det samlede projekt.

 

Siden projektforslagets godkendelse har projektet på baggrund af erfaringerne med udbud med forhandling af jordarbejderne for Nordblokken, besluttet at ændre udbudsformen fra udbud uden forhandling til dialogbaseret udbud (udbud med forhandling). Beslutningen har konsekvens på den samlede tidsplan, idet udbuddet af totalentreprisen for Nordblokken er ændret fra 23. marts 2018 til 1. maj 2018, mens der ligeledes er indarbejdet tid til de planlagte forhandlinger i tidsplanen. Den forventede ibrugtagning for Nordblokken er således ændret fra ultimo 2020 til 1. kvartal 2021, mens den forventede ibrugtagning af Sydblokken er ændret fra ultimo 2022 til medio 2023.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 31. december 2017 for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans, der har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodningen i december 2017. Endvidere er væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse indeholdt i rapporteringen.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse har valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

 

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 4. kvartal 2017 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.

 

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldigt økonomisk hensyn.

 

Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.

 

Mængdeverificeringerne og kontrakttilretningerne vedr. fagentrepriserne blev afsluttet i januar 2018. Byggepladsen blev startet op i marts 2018, og byggestart forventes primo april 2018. Projektet forventes fortsat at blive ibrugtaget i juni 2021.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De nævnte projekter vil i løbet af 2018 indgå i den samlede kvartalsrapportering, og dermed blive omfattet af BDO's revision. Forbeholdet vil herefter udgå.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse har valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

 

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 4. kvartal 2017 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.

 

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projetketets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.

 

Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. september på mødet den 19. december 2017.

 

Råhus for Akutmodtagelsen og Kvinde-barn-bygningen er færdiggjort og facadeentreprisen pågår. Installationsentrepriserne og apteringsentrepriserne er påbegyndt. Der er udmeldt oprettet arbejdsplan med 3 måneders forlængelse til udførsel. Dette betyder at forventet ibrugtagning er udskudt til ultimo 2019.

 

Alle projektets parter har skarpt fokus på begræsning af forsinkelsen samt tilhørende ekstra omkostninger forbundet hermed.

 

Forsinkelser i udførslen af sterilcentral Herlev, i kombination med udfordringer med fastholdelse af medarbejder i eksisterende sterilcentral på Gentofte kan have en indflydelse på tidspunktet for ibrugtagning af akuthuset på Herlev, idet Gentofte matriklen tidligere end planlagt skal have leverancer fra de fælles regionale sterilcentraler. Der arbejdes på at sikre, at effekten elimineres eller begrænses til et minimum.

 

 

Det fremgår af den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ) om Nyt Hospital Herlev, at:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De nævnte projekter vil i løbet af 2018 indgå i den samlede kvartalsrapportering, og dermed blive omfattet af BDO's revision. Forbeholdet vil herefter udgå.

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev har på et møde den 11. august 2017 behandlet sagen og afgav følgende udtalelse:

 

"Et flertal i følgegruppen bestående af medlemmerne fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre anbefaler Forretningsudvalget, at endelig stillingtagen til projektet afventer resultatet af den supplerende fondsansøgning. Såfremt fondsansøgningen giver et positivt resultat, foreslår flertallet i følgegruppen, at udgiften til fondsmoms tages op til fornyet behandling.

 

Socialdemokratiet og Venstre anbefaler endvidere, at såfremt udfaldet af fondsansøgningen er negativ, realiseres projektet ikke.

 

Dansk Folkeparti oplyser, at partiet fortsat ikke ønsker at støtte projektet".

 

Indstillingen blev på Forretningsudvalgsmødet den 15. august 2017 godkendt med 13 stemmer for (A (3), B (2), C (2), F (1), V (3) og Ø (2)) og 2 stemmer imod O (2).

 

Projektet har søgt Gladsaxe-Herlev Provsti om yderligere fondsstøtte på 1,5 mio. kr. samt en anden fond om støtte på 4,0 mio. kr., hvorfra der afventes svar. Såfremt den anden fond giver tilsagn forbedres økonomien med op til 4,0 mio. kr. i forhold til nedenstående fremstilling.

 

Der er den 8. marts 2018 modtaget tilsagn på supplerende fondsansøgning på 1,5 mio. kr. fra Gladsaxe-Herlev Provsti, således at den samlede bevilling fra Gladsaxe-Herlev Provsti udgør 2,0 mio. kr., se vedlagte bilag 1.

 

Efter en ny bekendtgørelse, der er trådt i kraft pr. 1. januar 2018 skal regionen ikke afholde udgifter til fondsmoms på 17,5 % af fondsdonationer. Fondsmoms skal kun afholdes af beløb udbetalt før 1. januar 2018, hvilket udgør 0,2 mio. kr. eller 17,5 % af udbetalt beløb på 0,9 mio. kr.

 

Der er ikke afholdt udgifter til entreprenører, disse har dog varslet justering af tilbudsprisen på grund af de gentagne udskydelser af byggestart. Omvendt er også meddelt, at entreprenørerne forventer at kunne finde besparelser, der dækker prisjusteringen. Aftalen med entreprenørerne betyder, at igangsætning af byggeriet skal ske senest til april 2018.

 

Byggeomkostninger, udgifter til rådgiver og fondsmoms af allerede udbetalt donation fra A. P. Møller fonden udgør samlet 14,8 mio. kr. jf. vedhæftede fortrolige bilag 2. Bilaget er fortroligt, idet projektets reserver fremgår af tabellen. Projektorganisationen vurderer, at projektet kan afholdes indenfor nævnte budget på 14,8 mio. kr. Herunder vurderes det, at der er tilstrækkelige reserver og mulige projekttilpasninger til at imødegå eventuelle uforudsete udgifter i anlægsperioden.

 

Der er pr. 16. marts 2018 afholdt udgifter til rådgivning, projektering, omprojektering og genudbud for 2 mio. kr. Endvidere udestår der betaling af modtagne fakturaer for 0,7 mio. kr., dvs. i alt 2,7 mio. kr. Udgifterne er delvist finansieret af den eksisterende fondsfinansierede anlægsbevilling.

 

På nuværende tidspunkt ser finansiering således ud for Center for Fordybelse og Tro (CFT) jf. nedenstående tabel 1:

 

Tabel 1: CFT finansiering (beløb i mio. kr.)

 

 

Tabel 2: CFT Manglende finansiering (beløb i mio. kr.)

 

Det fremgår af tabel 2, at den manglende finansiering udgør 2,7 mio. kr. såfremt der ikke opnås yderligere støtte fra den anden fond.

 

Såfremt Regionen beslutter ikke at gennemføre projektet, skal allerede afholdte udgifter på 2,0 mio. kr. til rådgivning og projektering samt udestående udgifter til projektering og udbud 0,7 mio. kr., i alt 2,7 mio. kr. finansieres af regionale midler.

 

Det betyder, at udgiften vil være den samme for regionen uanset om projektet gennemføres eller ej.

 

Såfremt projektet ikke igangsættes, vil der være et udækket behov for passende rammer på Herlev Hospital til brug for patienter og pårørende i sorg.

Regionen har efter sundhedsloven ansvaret for, at borgerne kan få almen medicinsk lægehjælp. Sundhedsloven fastslår, at det er regionsrådet, der har kompetencen til at opslå ledige kapaciteter i almen praksis.

 

Regionsrådet beslutter en gang årligt på baggrund af lægedækningsundersøgelsen og befolkningsudviklingen, om der er brug for yderligere almen læge kapaciteter i regionen.  

 

Den 8. marts 2016 gav regionsrådet udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde kompetencen til at opslå nye kapaciteter, når det sker inden for en aftalt kapacitetsmæssig og økonomisk ramme (bilag 2). Udvalget for forebyggelse og sammenhæng arbejder således inden for de rammer, som regionsrådet har udstukket.

 

Administrationen foreslår, at administrationen får kompetence til at opslå og genopslå ledige kapaciteter i alle planområder inden for den eksisterende kapacitetsmæssige ramme udstukket af regionsrådet. Dette vil medføre, at der hurtigere kan ske opslag og tildeling af kapaciteterne, og dermed får regionen bedre mulighed for hurtigt at leve op til sin forpligtelse om at sikre alle borgere adgang til almen lægehjælp.

 

Regionen samarbejder med PLO-Hovedstaden og den relevante kommune om opslag af kapaciteter. Kapaciteterne annonceres i Ugeskrift for Læger, på www.sundhed.dk og på regionens hjemmeside.

 

Læger, der søger kapaciteterne, skal være speciallæger i almen medicin. Ansøgerne skal udfylde et ansøgningsskema, som er udarbejdet af administrationen og PLO-Hovedstaden. Ansøgningsskemaet sikrer ensartethed og gennemsigtighed, når ansøgningerne vurderes ( bilag 3).

 

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde blev den 29. august 2017 orienteret om, at der ved bedømmelsen af ansøgningerne lægges vægt på nedenstående kriterier:

Administrationen har hidtil bedømt ansøgningerne og indstillet til udvalget, hvem af ansøgerne, administrationen fandt, skulle tildeles en given kapacitet.

 

Administrationen foreslår, at kompetencen til at tildele ledige kapaciteter til ansøgere uddelegeres til administrationen.

 

Udvalget vil løbende blive orienteret om, hvilke læger der har fået tildelt kapaciteterne i form af lægens ansøgning og administrationens vurdering af ansøgeren.

Reglerne om flytning af lægepraksis findes i sundhedsloven og i overenskomst om almen praksis.

 

Af § 5 i overenskomst om almen praksis fremgår det, at en læge, der ønsker at flytte sin praksis, skal indhente regionens godkendelse. En flytning skal godkendes, hvis det ikke ændrer forudsætningerne i praksisplanen eller er i strid med denne.

 

I henhold til sundhedsloven er det regionsrådet, der beslutter, hvor i regionen der skal være praktiserende læger, og hvor mange læger, der skal være. Dette sker dels i praksisplanen, dels i den årlige undersøgelse om lægedækning. I praksisplanen inddeles regionen i områder – planlægningsområder. Planlægningsområderne svarer til kommunerne/bydele i regionen.

 

§ 47 i overenskomst om almen praksis indeholder regler om adgangsforhold og indretningsforhold i lægens konsultation. Følgende fremgår:

 

”Stk. 1.

Alle læger skal tilstræbe, at deres konsultationslokaler er tilgængelige for bevægelseshæmmede, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. Endvidere skal alle læger, hvor det er muligt, tilstræbe, at der er adgang til handicapparkering i nærheden af praksis.

 

Stk. 2.

Ved nybygning og væsentlig ombygning af praksis er det et krav, at der etableres adgangsforhold i henhold til byggelovgivningens regler.”

 

Ansøgninger om nybygninger og væsentlige ombygninger af lokaler behandles af kommunerne. Det er således kommunernes ansvar at sikre, at nybyggeri og ombygninger lever op til byggelovningens regler.

 

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde fik i september 2014 kompetence af regionsrådet til at behandle ansøgninger om flytning af almen praksis.

 

En praktiserende læge, der ønsker at flytte praksisadresse, skal beskrive, om han/hun ønsker at flytte inden for samme planlægningsområde eller til et nyt planlægningsområde. Derudover skal den praktiserende læge udfylde skemaer om både nuværende og kommende praksis’ indretning og adgangsforhold (se bilag 2).

 

Ønsker en læge at flytte sin praksis fra et planlægningsområde til et andet, tages der udgangspunkt i den seneste lægedækningsberegning ved behandlingen af ansøgningen. Sker der en uhensigtsmæssig forskydning i lægedækningen, forelægges sagen for udvalget. Derudover vurderes lokalerne, idet den praktiserende læge skal sikre, at lokalerne på den nye praksisadresse er bedre eller mindst har samme tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser til praksis som før flytningen. Derudover skal tilgængelighed med såvel offentlig som privat transport være bedre eller mindst den samme efter flytningen.

 

Den 15. januar 2015 gav Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde administrationen kompetence til at godkende flytninger inden for samme planlægningsområde og godkendte et sæt retningslinjer for flytning af praksis, som administrationen skal arbejde efter. (se bilag 3 og 4). Flytteretningslinjerne er vedlagt som bilag 5.

 

Administrationen foreslår, at udvalget uddelegerer kompetence til at behandle ansøgninger om flytning af praksis imellem to planlægningsområder til administrationen under følgende forudsætninger:

En delegation af kompetencen til administrationen vil betyde, at sagerne kan afgøres hurtigere.

 

I praksisplan for almen praksis 2015-2018 er der en anbefaling om, "at den fysiske tilgængelighed løbende forbedres, bl.a. i forbindelse med flytning”.

 

I de gældende retningslinjer for flytning af lægepraksis kan en praktiserende læge flytte sin lægepraksis til andre lokaler, hvis forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser er de samme eller bedre end lokaleforholdene, der fraflyttes.

 

For at fremme, at der hele tiden sker en forbedring af forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser, foreslår administrationen, at flytteretningslinjerne ændres, så det tilstræbes, at der sker en forbedring af forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser. Dette vil være relevant for flyttesager inden for samme planlægningsområde. Som foreslået ovenfor vil administrationen kun kunne godkende ansøgninger om flytning imellem planlægningsområder administrativt, såfremt de nye lokaler er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsætter.

På baggrund af budgetaftalen 2016 bevilgede Region Hovedstadens Uddannelsesfaglige Råd i februar 2016 budgetmidler til det medicinske område; dels til en kortlægning dels til udvikling af kompetenceudviklingstil­tag for sygeplejersker. Regionsrådet besluttede den 17. maj 2016, at der skulle ingangsættes konkrete initiativer i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd for at styrke rekruttering og fastholdelse og skabe tydelige karriereveje for sygeplejerskerne på området.

 

Administrationen formulerede efterfølgende en række anbefalinger til indsatser, der kunne imødekomme de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, som kortlægningen viste. Den 31. januar 2017 god­kendte regionsrådet disse anbefalinger og bevilgede midler til følgende syv indsatser:

Der er udformet en handlingsplan for de syv indsatser, som er godkendt af koncernledelsen. Handlingsplanen er forankret i Forum for Ledelse og Uddannelse.

 

Alle indsatser planlægges og udvikles i tæt samarbejde med klinikken. Der er god fremdrift i de enkelte indsatser, og de vil blive evalueret efter pilottests mhp. at samle viden og udvikle koncepter, som alle afdelinger med rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer vil kunne få glæde af.

 

I vedhæftede bilag 1 er en kort beskrivelse af de enkelte indsatser og fremdriften i disse. I bilag 2 er en artikel om indsatsen fra Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen.

 

Handlingsplanen løber i 2017 og 2018. Der vil forventeligt blive afrapporteret til regionsrådet i første kvartal 2019.

 

Hospitalsdirektionerne er blevet orienteret om handlingsplanen ad flere omgange pr. mail og har udpeget pilotafdelinger samt deltagere til referencegrupper m.m.

 

Der orienteres løbende i Forum for Ledelse og Uddannelse og Uddannelsesfagligt Råd.

 

Der er løbende dialog med Dansk Sygeplejeråd, og der orienteres løbende om indsatsen på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.

På baggrund af ansøgning fra Transporterhvervets Uddannelser og indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), har Undervisningsministeriet besluttet at nedlægge den eksisterende erhvervsuddannelse til redder. Den eksisterende erhvervsuddannelse skal erstattes af en nyoprettet erhvervsuddannelse til ambulancebehandler. Den kommende erhvervsuddannelse til ambulancebehandler er en sammenlægning af erhvervsuddannelsen redder (ambulanceassistent) og ambulancebehandleruddannelsen, som hidtil har været forankret i Sundheds- og Ældreministeriet gennemført i regi af Danske Regioner.

Der er ved etablering af den nye erhvervsuddannelse til ambulancebehandler tale om omfattende ændringer i forhold til den eksisterende redderuddannelse. På den baggrund har Undervisningsministeriet besluttet, at den nye uddannelse skal sendes i udbud på institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.fl.

Etableringen af den nye uddannelse til ambulancebehandler kommer på baggrund af, at der gennem en årrække er sket en kraftig udvikling i forhold til ambulancekørsel og de ansattes roller og ansvar på ulykkesstedet. Den præhospitale opgave har i de senere år ændret sig fra overvejende transportopgave til i højere grad at være en sundhedsfaglig monitorering og behandling af patienter under transporten.

Regionsrådet skal i henhold til loven koordinere den samlede indsats for at sikre sammenhæng i uddannelsesdækningen, bl.a. vedr. placeringen af grundforløbene på erhvervsuddannelserne. Koordineringen sker i samarbejde med erhvervsskolerne. I udbudsrunden for uddannelsen til ambulancebehandler ansøger skolerne ministeriet om godkendelse til at udbyde ambulancebehandler uddannelsen. Regionsrådet skal afgive indstilling om udbudsplacering af grundforløbets 2. del for den nye ambulancebehandleruddannelse.

Parallelt med denne høring afgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), indstillinger om grundløbets 2. del og hovedforløb på ambulancebehandleruddannelsen.

Ministeriet gør ligeledes opmærksom på, at de nye udbudsgodkendelser på den nye uddannelse, som gælder fra og med 1. januar 2019, tilsammen forventes at dække efterspørgslen lokalt, regionalt og nationalt.

I alt har seks erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, i de fem regioner, ansøgt om godkendelse til at udbyde grundforløbets 2. del på ambulancebehandleruddannelsen. I Region Hovedstaden ansøger Erhvervsskolen Nordsjælland. Med denne sag opfylder regionsrådet de forpligtelser og muligheder, der er for indstilling af placering af grundforløbets 2. del på ambulancebehandleruddannelsen i regionen, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
 

Den eksisterende redderuddannelse blev udbudsplaceret i udbudsrunden, som fik virkning fra 1. august 2017. Den eksisterende redderuddannelse blev placeret to steder i Danmark. Det ene i Region Hovedstaden på Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) i Hillerød, og det andet i Region Syddanmark på Rybners Tekniske Skole i Esbjerg.

 

De nuværende godkendelser til at udbyde redderuddannelsens grund- og hovedforløb, herunder udlagt undervisning, tilbagekaldes med virkning fra 31. december 2018.

Der er stort behov og efterspørgsel på uddannet personel til ambulancedriften i Region Hovedstaden. Erhvervsskolen Nordsjælland har på den nuværende redderuddannelse 43 elever i gang på grundforløbets 2. del og 160 elever i gang på hovedforløbet. Dette tal inkluderer også elever fra Region Sjælland. Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt 98 elever i gang på redderuddannelsen, i regi af Hovedstadens Beredskab og Falck. Hovedstadens Beredskab har 10 elever og Falck har 88 elever. Falck og Hovedstadens Beredskab forventer i 2018 en tilgang på hhv. 30 og 5-7 elever.

Den nuværende ambulancebehandleruddannelse udbydes af Danske Regioner ved Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) i den østlige del af Danmark og ved SOSU Nord i Aalborg i den vestlige del af Danmark. På CAMES er der i årene 2016, 2017 og 2018 gennemført og planlagt ambulancebehandler hold for i alt 102 kursister fra Region Hovedstaden, fordelt på hhv. Falck og Hovedstadens Beredskab. Det svarer til, at ca. halvdelen af deltagerne er fra Region Hovedstaden, mens de resterende er fra Region Sjælland og Region Syddanmark.

Regionsrådets målsætninger og rammer for indstilling

Regionsrådet har den 15. december 2015 vedtaget følgende målsætninger for regionsrådets indstillinger og prioriteringer af udbud:

Administrationen læner sig desuden op ad ministeriets kriterier for det nye udbud om, at udbuddet skal begrundes ud fra sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer under hensyn til efterspørgsel samt bidrage til opfyldelse af de fire klare reformmål, jf. Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (2014).

De fire klare mål for erhvervsuddannelsernes udvikling: 1) Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, 2) Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse, 3) Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt, 4) Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes.

Administrationen har forud for ansøgningsfristen haft en dialog med de relevante erhvervsskoler om det kommende udbud.
 

Administrationen foreslår, at administrationen sender et brev til Undervisningsministeriet med de regionale argumenter for indstillingen og positionerer regionen som en væsentlig aktør inden for uddannelsen ambulancebehandler. Den tekniske indmelding, hvor indstillingen formelt skal afgives til ministeriet, omfatter ikke mulighed for at afgive argumenter for indstilling.

 

Udkast til brevet er vedlagt som bilag.

Når metrocityringen åbner i 2019 sker der store ændringer i den kollektive trafik i hovedstaden. Trafikbestilling 2019 afgives derfor med det primære formål at tilpasse busdriften til åbningen af metrocityringen medio 2019, og ændringerne sker med udgangspunkt i det strategiske net, som indgår i den vedtagne Trafikplan 2016 (bilag 1). Trafikplan 2016 var i politisk høring i regioner og kommuner i efteråret 2016 og blev endelig vedtaget af Movias bestyrelse i foråret 2017.

 

Bevillingsområdet til kollektiv trafik er under pres i de kommende år. Derfor bør de kommende trafikbestillinger for 2020 og 2021 rumme økonomiske tilpasningsbehov evt. i samspil med omprioriteringer i hele det regionale udviklingsbudget.

 

Den her anbefalede trafikbestilling for 2019 indeholder en tilpasning til metrocityringen for bus 250S og 350S og uændret drift på den resterende del af den regionalt finansierede bus- og togdrift. Tilpasningen af de regionale buslinjer indgår i det strategiske net som en del af Movias Trafikplan 2016. Trafikbestillingen indeholder en reduktion på ca. 40.000 køreplantimer årligt i forhold til i dag.

 

Anbefalet trafikbestilling 2019 udgør 533 mio. kr. (2019-priser). Trafikbestilling 2018 udgør 539 mio. kr. i 2019-priser og 525,5 mio. kr. i 2018-priser.

 

Region Hovedstadens lokalbanedrift omfatter seks lokalbanelinjer ved Lokaltog, med en samlet drift for 123 mio. kr. i 2019, hvoraf 27 mio. kr. udgør leasing af togmateriel. Der indstilles uændret drift på Region Hovedstadens lokalbaner.

 

De regionalt finansierede buslinjer 250S og 350S ændres som beskrevet i Trafikplan 2016.

 

Bus 350S ændres, så den fremover kører mellem Ballerup St. og Nørreport St. Bus 250S ændres, så den fremover kører mellem Bagsværd St. og Dragør st. Linjebeskrivelser for bus 250S og 350S i Nyt Bynet er vedlagt som bilag 3 og 4. Tilskudsbehovet ændrer sig dog for flere af de øvrige linjer, da rejser i kombination med metroen får lavere indtægt. Bus 350S udbydes i en toårig kontrakt, hvilket betyder, at det ikke er muligt at ændre eller stoppe finansieringen af buslinjen før medio 2021.

 

Driften på de øvrige regionale buslinjer vil være uændret i forhold til i dag. Trafikbestillinggrundlaget for 2019 (bilag 2) viser antallet af køreplantimer og tilskudsbehov for de enkelte buslinjer.

 

Det forestående anlægsarbejde i Ring 3 i forbindelse med anlæg af letbanen forventes at medføre øgede driftsudgifter for flere af regionens busser. Der blev derfor i forbindelse med budgettet for 2018 afsat 8,3 mio. kr. fra 2019 og frem mod letbanens åbning til at fastholde en passende frekvens på særligt linje 300S og 30E på trods af en forventet dårligere fremkommelighed. Det anbefales, at der, ligesom i trafikbestilling 2018, gives Movia mandat til, i samarbejde med administrationen, at tilpasse busdriften i Ring 3 inden for denne økonomiske ramme.

 

Trafikudvalget modtog på mødet den 6. februar 2018 meddelelse om, at der er givet tilsagn fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens pulje til investeringer i kollektiv bustrafik til fremkommelighedstiltag for buslinje 200S. Medfinansieringen for regionen er 50% og beløber sig til 2,8 mio. kr. med en forventet tilbagebetalingstid på to år.

 

Grundet en stor efterregulering fra Movias regnskab for 2017, vil der være et betydeligt råderum på rammen for regional udvikling, og herunder kollektiv trafik, i 2019. Da midlerne ikke kan overflyttes til efterfølgende år, foreslås de brugt på engangsinvesteringer i 2019. Engangsinvesteringer for hele regional udviklings områder i 2019 vil indgå i budgetprocessen for 2019. Engangsinvesteringer indenfor den kollektive trafik kan eksempelvis målrettes fremkommelighed for regionalt finansierede busser, eller fremrykning af nødvendigt vedligehold på lokalbanerne.

 

 

Regionen står fortsat overfor økonomiske udfordringer til den regionalt finansierede kollektive trafik. Særligt fra 2021 og frem. Implementeringenstidspunktet midt på året for trafikbestillingerne betyder, at ændringer i bus- og togdrift har økonomiske halvårseffekter i det efterfølgende år. Ændringer i trafikbestilling 2020 får altså kun økonomisk halvårseffekt i 2020, men helårseffekt i 2021, hvilket skal med i overvejelserne omkring de kommende trafikbestillinger.

 

Da der ikke længere er økonomiske udfordringer i 2019, men kun gradvist fra 2020 og frem, udskydes drøftelserne om den økonomiske ramme for kollektiv trafik til budgetforhandlingerne i efteråret. Trafikudvalget drøfter proces for Trafikbestilling 2020 på mødet den 24. april.

Copenhagen Capacity er en selvstændig erhvervsdrivende fond stiftet i 1994. Fonden finansieres helt primært ved offentlige tilskud. Region Hovedstaden er den største finansieringskilde med en resultatkontrakt på 37 mio. kr. i 2017 svarende til 50 pct. af fondens samlede budget. Dertil kommer yderligere bevillinger udenfor resultatkontrakten, fx til Copenhagen Healthtech Cluster.

 

Fonden har en bestyrelse på 13 medlemmer, hvoraf fire er udpeget af regionsrådet. Copenhagen Capacity er en central, regional aktør i udviklingen af Greater Copenhagen til en internationalt attraktiv erhvervsmetropol. Copenhagen Capacity samarbejder med bla. InvestinDenmark om ude i verden at markedsføre metropolens forskningsbaserede og innovative miljøer - og på den måde tiltrække udenlandske virksomheder, investeringer og talenter hertil. Region Hovedstadens tilskud til fonden har hjemmel i Lov om Erhvervsfremme. (Se bilag 3 for en uddybet præsentation af fonden).

 

Administrationen vurderer, at der ikke er tilfredsstillende alternativer til at indgå en ny kontraktperiode med Copenhagen Capacity om de opgaver, som fonden løfter. Hvis regionsrådet og Vækstforum valgte at sende opgaven i udbud, ville Copenhagen Capacity være nødsaget til at opløse fonden. Fordi risikoen for ikke at vinde opgaven og dermed miste det regionale tilskud ville medføre, at fondens likviditets- og kapitalberedskab ikke længere ville være forsvarligt. En udbudstilgang ville ydermere medføre, at den vindende operatør kun kunne planlægge tre år frem svarende til kontraktperioden, dvs. en kort periode til opstart, afvikling og nedlukning af aktiviteter. Copenhagen Capacity opererer ikke på et konkurrencemarked, og der står ikke andre operatører klar, som i dag løfter tilsvarende opgaver (de mest nærliggende operatører ville være Udenrigsministeriets Invest in Denmark, der dog hovedsageligt opererer i udlandet og ikke i Greater Copenhagen, eller Invest in Skåne). Mindre delopgaver kunne sikkert løses af andre tilbudsgivere, men uden mulighed for at løfte kvaliteten i ydelserne baseret på mere end 20 års kompetence-, indsats- og organisationsopbygning og uden fondens brede netværk regionalt, i Greater Copenhagen og internationalt.

 

Uagtet disse faglige vurderinger er det naturligvis muligt at afstå fra at indgå en ny flerårig kontrakt med Copenhagen Capacity. For at sikre lovkrav til fondens likviditets- og kapitalberedskab (going concern) ydes i resultatkontrakten en økonomisk garanti til fonden, der aktiveres, hvis parterne opsiger kontrakten eller vælger ikke at indgå en ny. Hvis regionsråd eller Vækstforum skulle vælge at meddele, at samarbejdet med fonden ophører pr. juni 2018, vurderes i et revisorpåtegnet notat, at omkostningen - udover træk på den allerede udbetalte 2018-bevilling - vil beløbe sig til ca. 1 mio. kr. (beløbet vil stige jo tættere meddelelsen om ophør kommer på årsskiftet. Ca. 20 mio. kr. ved meddelelse i december 2018).

 

I sagsfremstillingen forudsættes, at erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget anbefaler regionsrådet at forhandle med fonden med henblik på at indgå ny, flerårig resultatkontrakt.

 

Afsættet for forhandlingerne af ny kontrakt er de faglige spor i den kørende kontrakt. Kontrakten - og fonden som helhed - arbejder med indsatser i tre spor: 1) Tiltrækning af udenlandske virksomheder, investorer og talenter, 2) udvikling af konkrete værditilbud i metropolen til udenlandske aktører, og 3) markedsføring af Greater Copenhagen.

 

Kontraktsamarbejdet mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity styres af resultatmål fremfor aktivitetsmål. Et centralt mål er antal udenlandske virksomheder, som Copenhagen Capacity har bidraget til at tiltrække/fastholde i Greater Copenhagen-geografien. I 2016 var resultatet 27 virksomheder (mål: 30 virksomheder), og ved udgangen af 3. kvartal 2017 var det foreløbige resultat 26 virksomheder (årsmål: 35). Et andet centralt mål er disse virksomheders forventning til deres jobskabelse på tre års sigt. Her har fonden de sidste par år langt overgået de aftalte mål. Resultatet blev i 2016 1599 job (mål: 970), og ved udgangen af 3. kvartal 2017 1308 job (årsmål: 1200 job). (Se bilag 3 for en uddybet præsentation af mål og resultater).

 

På den ene side er Copenhagen Capacitys bestyrelse og på den anden side er erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden de kompetente parter i kontraktforhandlingen. De inddrages hver især i processen i to omgange. Første gang er den aktuelle drøftelse, som er den reelle mulighed for at sætte retningen for den kommende kontrakt. Anden gang er i juni-august, hvor forslag til kontrakt forelægges til endelig godkendelse. Der er dog mulighed for, at forhandlingerne herefter må genoptages, og regionsråd og Vækstforum atter inddrages i september-oktober 2018. Det afhænger af udfaldet af de politiske partiers budgetforlig i regionsrådet, som ventes indgået primo september 2018 (se plan for genoptaget forhandling i bilag 1 med procesplan).

 

Hvis en part beslutter, at man ikke ønsker at indgå en ny kontrakt, træder Region Hovedstadens økonomiske garanti i kraft, så Copenhagen Capacity kan afvikles.

 

En væsentlig del af Copenhagen Capacitys daglige arbejde består i at fungere som koordinator og knudepunkt for den brede vifte af offentlige lokale, regionale og statslige myndigheder, virksomheder, interesseorganisationer og erhvervsfremmeaktører, der tilsammen og via samarbejde skaber slagkraftige værditilbud og attraktive vilkår for udenlandske virksomheder mv. Som en del af processen frem mod ny kontrakt indhenter administrationen input og anbefalinger fra disse aktører.

 

Her ved indgangen til kontraktforhandlingerne foreslår administrationen at prioritere følgende punkter (uddybet i bilag 2):

 

Copenhagen Capacity er en central aktør bag initiativer på tværs af Skåne, Sjælland og Hovedstaden, der understøtter Greater Copenhagen-samarbejdets vision om en attraktiv metropol for udenlandske investeringer og talenter. Den rolle skal styrkes endnu mere og ligge i forlængelse af ReVUS 2.0.

 

Som en integreret del af Greater Copenhagen-ambitionerne skal resultatkontrakten forberede, at Region Sjælland vælger at træde ind i den primo 2020.

 

Kontraktbevillingen i 2019 forventes at ligge på 2018-niveau (37 mio.kr.). Det afgøres dog først ved regionsrådets budgetforlig for 2019, som forventes indgået primo september 2018. Det forventes også, at budgetforliget vil fastsætte kontraktbevilling for 2020 og 2021, men der tages forbehold for dette i kontrakten.

 

Der fastholdes en resultatkontrakt med tre års varighed og med mulighed for et års forlængelse.

 

Den nuværende model videreføres, dvs. med en hovedkontrakt med tre bilag og årlige et-årige samarbejdsaftaler med justeringer fx i resultatmål, nye tiltag og parternes samarbejde om opgaver henover året.

 

Region Hovedstaden har tillid til, at Copenhagen Capacity som fagprofessionel kan vurdere den bedste anvendelse af det regionale tilskud indenfor de aftalte indsatsområder. Fonden har derfor stor metodefrihed og kan omdisponere på tværs af indsatsområder (regionens administration skal forhåndsgodkende omdisponeringer over fx to mio. kr., og vækstforum og regionsrådet over fx fire mio.kr.).

 

Resultatkontrakten fastlægger faglige indsatsområder, resultatmål og økonomi. Copenhagen Capacity rapporterer over kontraktperioden på udviklingen heri. Ved den årlige forhandling af den et-årige samarbejdsaftale kan de to parter vælge at op-/nedprioritere mål, aktiviteter og økonomi begrundet i fx hidtidige resultater.

 

Globale trends påvirker virksomheders og branchers udvikling. Det påvirker måden, hvorpå man bedst driver investeringsfremme. En central trend er den digitale udvikling. Den påvirker generelt virksomheder, og specifikt hvordan man som investeringsfremmeorganisation kan markedsføre en region og komme i dialog med potentielle kunder. Copenhagen Capacity skal i sin strategi og arbejdsmetode være på forkant med de nye muligheder.

 

I forhandlingerne skal det besluttes, hvad der fremadrettet skal ske i forhold til bl.a. en mulig indsats over for udenlandske iværksættere, kapitaltiltrækning, adgang til dansk kapital og investorportalen. Copenhagen Healthtech Cluster er i spil i forhold til overvejelser på nationalt niveau om en reorganisering af erhvervsfremmeaktørerne i den for healthtech.

 

Ambitionen er en kontrakt, styret af få, centrale resultatmål. Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden har sammen engageret konsulenthuset Copenhagen Economics til at give anbefalinger. Generelt prioriteres mål, der rummer værdiskabelse og betydning for den regionale erhvervsudvikling på kort og længere sigt.

 

Det skal drøftes, om det er formålstjenligt og muligt at indføje hensigtserklæringer om: 1) Nærmere afgrænsning af fondens rolle i forhold til andre aktører, 2) fondens indsats som projektudvikler og -leder i forhold til i stedet at satse mere på en tilknyttet funktion til projekter målrettet at bidrage med fondens kernekompetencer på international markedsføring, og 3) en struktur for fondens information og rådgivning af regionale aktører om internationale forhold, fx i en mødefrekvens med politiske og fagprofessionelle fora.

Wonderful Copenhagen er en selvstændig erhvervsdrivende fond stiftet af kommuner og amter i Hovedstadsområdet i 1992. Wonderful Copenhagen er hovedstadsregionens turismeorganisation og finansieres ved basistilskud fra Region Hovedstaden og offentlige og private projektfinansieringer. Region Hovedstaden er den største finansieringskilde, og i 2017 udgjorde tilskuddet fra resultatkontrakten 41 mio. kr. svarende til ca. 20-25 pct. af fondens samlede budget.

 

Fonden har en bestyrelse på 13 medlemmer, hvoraf to er udpeget af regionsrådet. Wonderful Copenhagen er en central regional aktør i udviklingen af Greater Copenhagen til en international attraktiv turistdestination. Wonderful Copenhagen samler de offentlige og private turismeinvesteringer og sikrer fællesstrategisk retning for turisme- og destinationsudviklingen. Wonderful Copenhagen samarbejder bredt og har bl.a. et intensiveret samarbejde med det kommunaltejede destinationsselskab VisitNordsjælland. Region Hovedstadens tilskud til fonden har hjemmel i lov om erhvervsfremme (jf. bilag 1).

 

Administrationen vurderer, at der ikke er tilfredsstillende alternativer til at indgå en ny kontraktperiode med Wonderful Copenhagen om de opgaver, som fonden løfter. Hvis Vækstforum og regionsråd valgte at sende opgaven i udbud, ville Wonderful Copenhagen være nødsaget til at opløse fonden, da risikoen for ikke at vinde opgaven og dermed miste det regionale tilskud, ville medføre, at fondens likviditets- og kapitalberedskab ikke længere ville være forsvarligt. En udbudstilgang ville ydermere medføre, at den vindende operatør kun kunne planlægge tre år frem svarende til kontraktperioden, dvs. en kort periode til opstart, afvikling og nedlukning af aktiviteter. Wonderful Copenhagen opererer ikke på et konkurrencemarked, og der står ikke andre operatører klar, som i dag løfter tilsvarende regionale destinationsudviklings- og markedsføringsopgaver målrettet internationale turister (de mest nærliggende operatører ville være de landsdækkende turismeudviklingsselskaber, der er organiseret på forretningsområder, hhv. storby-, erhvervs- og kyst- og naturturisme, og hvor de to førstnævnte er placeret i Wonderful Copenhagen). Mindre delopgaver kunne sandsynligvis løses af andre tilbudsgivere, men uden mulighed for at løfte kvaliteten i ydelserne baseret på mere end 20 års kompetence-, indsats- og organisationsopbygning og uden fondens brede netværk regionalt, i Greater Copenhagen og internationalt.

 

Uagtet disse faglige vurderinger er det naturligvis muligt at afstå fra at indgå en ny flerårig kontrakt med Wonderful Copenhagen. For at sikre lovkrav til fondens likviditets- og kapitalberedskab (going concern) ydes i resultatkontrakten en økonomisk garanti til fonden, der aktiveres, hvis parterne opsiger kontrakten eller vælger ikke at indgå en ny. Hvis Vækstforum og regionsråd skulle vælge at meddele, at samarbejdet med fonden ophører pr. juni 2018, vurderes i et revisorpåtegnet notat, at omkostningen - udover træk på den allerede udbetalte 2018-bevilling - vil beløbe sig til ca. 4 mio. kr. (Beløbet vil stige, jo tættere meddelelsen om ophør kommer på årsskiftet. Ca. 23 mio. kr. ved meddelelse i december

2018).

 

I sagsfremstillingen forudsættes, at Vækstforum anbefaler regionsrådet at forhandle med fonden med henblik på at indgå ny, flerårig resultatkontrakt.

 

Turismen er i dag et vigtigt væksterhverv i hovedstadsregionen. Siden finanskrisen i 2009 til 2017 har hovedstadsregionen oplevet en samlet fremgang i turismen på ca. 60 pct., og i 2017 slog regionen alletiders rekord med ca. 10,3 mio. turistovernatninger. Tal fra Erhvervsministeriet (2015-tal) viser, at turisterne forbruger for ca. 40 mia. kr. årligt i Region Hovedstaden, hvilket skaber ca. 45.700 jobs. Det placerer Region Hovedstaden på en suveræn førsteplads i det regionale turismedanmark med 41 pct. af det samlede turismeforbrug – mere end nummer to og tre tilsammen (Region Syddanmark med 20 pct. og Region Midtjylland med 17 pct.) (jf. bilag 1).

 

Wonderful Copenhagen har siden 2014 gennemført en økonomisk og organisatorisk genopretning, og fonden er i dag en fornyet og mere åben organisation med en sund økonomi og bred partnerkreds.

 

Afsættet for forhandlingerne af ny resultatkontrakt er Wonderful Copenhagens nuværende kerneforretning og de udviklingsprojekter, fonden driver i dag, herunder kongresser, krydstogt, storbyturisme, kulturturisme, nye vækstmarkeder som Kina og Indien, tværregionalt samarbejder (Greater Copenhagen), analyser, viden, udvikling, mv. Den nye resultatkontrakt skal i højere grad leverer svar på nogle af de aktuelle udfordringer, som turismen i Greater Copenhagen står overfor, bl.a.:

 

Svar: Fokus på bæredygtig turismevækst; fokus på at sikre fortsat borgeropbakning og oplevelseskvalitet i en bredere geografi

 

Svar: Stærkere Greater Copenhagen, tættere koordinering mellem aktører på Sjælland med Wonderful Copenhagen som driver og samlende aktør

 

Svar: En SMART destination - Wonderful Copenhagen kompetencecenter, enabling, mv.

 

Parterne i kontraktforhandlingen er på den ene side Wonderful Copenhagens bestyrelse og på den anden side Vækstforum Hovedstaden, erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget og regionsrådet. De inddrages i processen i to omgange. Første gang er den aktuelle drøftelse, som er den reelle mulighed for at sætte retningen for den kommende kontrakt. Anden gang er i juni-august, hvor forslag til kontrakt efter planen godkendes. Der er dog mulighed for, at forhandlingerne herefter må genoptages og Vækstforum og regionsråd atter inddrages i september-oktober 2018. Det afhænger af udfaldet af de politiske partiers budgetforlig i regionsrådet, som ventes indgået primo september 2018 (se bilag 2).

 

Hvis en part beslutter ikke at indgå en ny kontrakt, træder Region Hovedstadens økonomiske garanti i kraft, så Wonderful Copenhagen kan afvikles/omstruktureres.

 

En væsentlig del af Wonderful Copenhagens daglige arbejde består i at fungere som koordinator og samlingspunkt for den brede vifte af offentlige og private aktører. Som en del af processen indhenter administrationen input og anbefalinger fra disse aktører på bilaterale og større interessentmøder (jf. bilag 2).

 

Som indledning til kontraktforhandlingerne foreslår administrationen følgende punkter (uddybet i bilag 3):

 

Wonderful Copenhagen en afgørende regional aktør, der samler turismeaktørerne og -investeringerne på tværs af Skåne, Sjælland og Hovedstaden og understøtter Greater Copenhagen-samarbejdets vision om en attraktiv metropol for internationale turister. Den rolle skal styrkes endnu mere og ligge i forlængelse af ReVUS 2.0.

 

Kontraktbevillingen i 2019 forventes at ligge på 2018-niveau (42 mio.kr.). Det afgøres dog først ved regionsrådets budgetforlig for 2019, som forventes indgået primo september 2018. Det forventes også, at budgetforliget vil fastsætte kontraktbevilling for 2020 og 2021, men der tages forbehold for dette i kontrakten.

 

Den kørende 2018-kontrakt indeholder en økonomisk garanti i tilfælde af, at parterne ikke ender med at indgå en ny aftale for 2019 og frem. I den kommende kontrakt skal også indarbejdes en økonomisk garanti. En nærmere udredning heraf er under udarbejdelse og revisorpåtegnes.

 

Der fastholdes en resultatkontrakt med tre års varighed og med mulighed for et års forlængelse.

 

Den nuværende model videreføres, dvs. en hovedkontrakt med tre bilag (uddybning af faglige indsatser, uddybning af budget og et metodebilag om resultatmåling) og årlige et-årige udmøntningsplaner med justeringer i fx resultatmål, nye tiltag og opgaver henover året.

 

Region Hovedstaden har tillid til, at Wonderful Copenhagen som fagprofessionel kan vurdere den bedste anvendelse af det regionale tilskud. Fonden har derfor stor metodefrihed og kan omdisponere på tværs af indsatsområder (regionens administration skal forhåndsgodkende omdisponeringer over to mio. kr. og regionsrådet over fire mio. kr.).

 

Resultatkontrakten fastlægger faglige indsatsområder, resultatmål og økonomi. Wonderful Copenhagen rapporterer over kontraktperioden på udviklingen heri. Ved den årlige forhandling af den et-årige udmøntningsaftale kan de to parter vælge at op- nedprioritere mål, aktiviteter og økonomi begrundet i fx hidtidige resultater.

 

I forhandlingerne skal det besluttes, hvad der fremadrettet skal ske i forhold til de strategiske udviklingsprojekter i den kørende resultatkontrakt, bl.a. tiltrækning af kinesiske turister, serviceløft i turismebranchen og kulturturisme samt mulige indsatser til at udvikle Greater Copenhagen til en samlet turistdestination.

 

Ambitionen er en kontrakt, styret af et begrænset antal helt centrale resultatmål. Wonderful Copenhagen har indledt et samarbejde med konsulenthuset COWI om at give anbefalinger til resultatmål.

 

Wonderful Copenhagen skal fortsat sikre den bedst mulige resultatskabelse på baggrund af de investerede midler. Fonden skal løbende foretage optimering af organisations- og samarbejdsstrukturer, således at omkostninger til drift af organisationen altid er så lave som muligt.

Fonden skal fortsat arbejde på at være en åben og transparent organisation med offentlighed i sin administration med udgangspunkt i offentlighedsloven, men med skyldig hensyntagen til en hensigtsmæssig drift som for øvrige erhvervsdrivende fonde under fondslovgivningen.

Fonden skal løbende kommunikere såvel indsatser og resultater til offentligheden og dele åbent af sin viden og erfaringer.

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Danmarks Gymnastik Forbund om 5,5 mio. kr. til afholdelse af VM i Idrætsgymnastik 2021. Eventen vil forgå over 14 dage og selve konkurrencen afvikles i uge 42 i Royal Arena (bilag 1). Idrætsgymnastik er gymnastikkens kongedisciplin – da det er en af de største idrætsdiscipliner på OL programmet målt i tilskuere i arenaerne og TV-seere. Eventen har et samlet budget på ca. 40,5 mio. kr. (bilag 1). Wonderful Copenhagen vurderer, at der vil blive solgt op mod 25.000 billeter, og at eventen medfører en turismeøkonomisk omsætning på ca. 49 mio. kr. Dertil kommer brandingværdien som afholdelse af VM i Idrætsgymnastik vil tilføre Greater Copenhagen, og en forventning om at Idrætsgymnastik vil blive direkte eksponeret for millioner af fans globalt.

 

Øvrig finansiering
I budgettet (bilag 2) indgår offentlige tilskud på i alt 18 mio. kr.:

Ansøger har oplyst, at tilsagn fra Sport Event Denmark er givet, mens Københavns Kommunes tilsagn først behandles i 2018, men der er givet en positiv tilkendegivelse. Administrationen har været i kontakt med Københavns Kommune, som umiddelbart vurderer eventen positivt.

Administrationens vurdering
Ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Den samlede vurdering er, at de samfundsøkonomiske gevinster ved VM i Idrætsgymnastik, mediedækningen, eksponeringen og mulighed for inddragelse af borgerne i regionen gennem borgerrettede gymnastik aktiviteter medvirker til, at eventen hænger sammen med den overordnede vision om hovedstadsregionen som en sund og attraktiv metropol for regionens borgere. Administrationen anbefaler, at eventen modtager regional medfinansiering.

 

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Copenhagen Historical GranPrix (CHGP) om 1 mio. kr. til Copenhagen Historical GrandPrix 2018 (bilag 4). Copenhagen Historical GrandPrix er ved at være et meget anerkendt og tilbagevende kulturhistorisk motorsportsløb. Eventen har et samlet budget på ca. 14 mio. kr. (se bilag 4). Eventen forventes at have turismeøkonomisk omsætning på ca. 30 mio. kr. Dertil kommer brandingværdien som afviklingen, af det historiske racerløb giver regionen.

 

 

Et grundlæggende kriterium for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents er, at den offentlige medfinansiering er nødvendig for gennemførelsen af eventen. Det er ikke tilfældet med ansøgningen om medfinansiering til Copenhagen Historical GrandPrix 2018, som ansøger selv påpeger. Arrangørerne ansøger om midler til at styrke deres markedsføringskampagne og er derfor ikke nødvendig for gennemførelsen af eventen, der vil blive afholdt alligevel. Omvendt er støtten væsentlig i forhold til at sikre bedst mulig profilering og hjælpe med til at styrke eventen, den turismeøkonomisk omsætning og ikke flere aktiviteter til glæde for borgere i hovedstadsregionen. Men på baggrund af ansøgningen som helhed, anbefaler administrationen, at eventen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

 

Status på puljen
Der er afsat i alt 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019 til store, internationale kultur- og sportsevents. Der er indtil videre bevilget 1,025 mio. kr. af 2018-midlerne til EURO2020. Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil 8,18 mio. kr. være forbrugt for budgetåret 2018, der vil derfor være mulighed for en ekstra ansøgningsrunde i 2018 med 0,795 mio. kr. I 2019 vil der være 10 mio. kr. af eventmidlerne til rådighed. I 2019 kan regionen forvente at modtage ansøgninger fra bl.a. Happy Copenhagen 2021 (WorldPride og EuroGames) Formula E (elektrisk bilrace) og Formula 1.

Konklusionen på evalueringen af Kina indsatsen er:

Region Hovedstaden har således endnu ikke fundet den rette nøgle til som myndighed at understøtte erhvervsmuligheder i Kina. Der er derfor god grund til at overveje andre måder at gribe arbejdet an på.

 

Det kan endvidere argumenteres, at Kina-markedsmuligheder ikke skal have særlig opmærksomhed fra hverken regionen eller fra erhvervsfremmeaktører.

 

Administrationen anbefaler dog, at der også fremadrettet opretholdes et vist aktivitetsniveau både i forhold Jiangsu Provinsen og via finansiel støtte til og samarbejde med de regionale operatører.

 

Argumenter er (uddybet i bilag):

 

Administrationen vurderer således fortsat, at potentialet i Kina/Jiangsu er stort, men omvendt at meget konkrete resultater i form af kommercielle kontrakter afledt af regionens indsats stadig er få og små.

 

Derfor er det administrationens vurdering, at der fremadrettet bør arbejdes i et rum, hvor der ikke lukkes helt ned for Kina-indsatsen.

 

Administrationen foreslår, at overskriften for en fremadrettet Kina-indsats er at gå fra en proaktiv til en reaktiv tilgang.

 

Administrationen anbefaler, at regionens egen indsats nedjusteres, mens den finansielle støtte til regionale operatørers Kina-fokus fastlægges i resultatkontraktforhandlinger med blandt andet Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

 

En fremadrettet, reaktiv tilgang bør ske indenfor følgende retningslinjer (uddybet i bilag):

I efteråret 2011 foreslog en delegation fra Jiangsu Provinsen, at de to regioner skulle indlede et samarbejde. Regionsrådet godkendte et nyt Kina-fokus, herunder Jiangsu-samarbejdet, på sit møde den 19. juni 2012 som en del af det globale spor i den nye 'Strategi for udvikling af Region Hovedstadens internationale relationer'. Siden er tilgangen til Kina og Jiangsu flere gange uddybet og revideret i forbindelse med evalueringer af indsatsen.

 

Jiangsu Provinsen grænser op til Shanghai og er med en befolkning på 79 mio. indbyggere Kinas tættest befolkede provins. Provinsens økonomi er den næststørste i Kina og har en central funktion i forhold til samhandel med udlandet, hvor Jiangsu står for 1/6 af al eksport fra Kina og 1/5 af den kinesiske import. Den er en af landets mest avancerede provinser, når det gælder forskning og uddannelse og udviklingen af et forsknings- og teknologibåret erhvervsliv.

 

Provinsen står også overfor store udfordringer, blandt andet er sundhedssystemet ineffektivt med dårligt fungerende sundhedsklinikker på lokalt niveau. Ligeledes har provinsen store forureningsproblemer, blandt andet jord- og grundvandsforurening (se bilag 1 om Jiangsu Provinsen).

 

Region Hovedstadens Kina-engagement har været båret af mål om at bidrage til erhvervsudviklingen i Greater Copenhagen ved at medvirke til at skabe nye eksportmuligheder, forskningssamarbejder og at tiltrække kinesiske virksomheder, investorer, talenter og turister hertil.

 

 

Evalueringen vedrører Jiangsu-samarbejdet (dvs. B), mens evalueringen af Kina-parat region (A) sker i regi af resultatkontrakter og projektaftaler med Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen.

 

Jiangsu-indsatsen på miljø/ren jord har været omfattende, mens sundhed-healthtech-sporet reelt kun kørte fra ultimo 2015 til ultimo 2016, hvorefter operatøren, Copenhagen Healthtech Cluster, generelt omlagde sin strategi og fravalgte internationale opgaver. Bilag 3 præsenterer miljø/ren jord-evalueringen, og bilag 2 al øvrig Jiangsu-rettet aktivitet.

 

Følgende opsummering fokuserer snævert på meget håndfaste, opnåede resultater af direkte kommerciel karakter på 1) sundhed-healthtech-sporet og på 2) miljø-ren jord-sporet.

 

1) Sundhed-healthtech-sporet:

Samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Healthtech Cluster om healthtech-sporet startede maj 2015 og sluttede reelt ultimo 2016 i forbindelse med en generel omstrukturering af CHC væk fra en international profil. Det vil sige en kort periode uden mulighed for reelt at nå at etablere og gennemføre sino-danske faglige forløb og dermed teste den proaktive tilgangs værdi. Ledetråden i indsatsen var at forberede et healthtech-spor på den politisk ledede erhvervsdelegaton til Jiangsu november 2016. Der blev arbejdet med modeller for, hvordan regionens hospitalsafdelinger og danske healthtech-virksomheder ville kunne indgå kontrakter med kinesiske hospitaler og private parter på fordelagtige vilkår, og der blev arbejdet på at samle danske private og offentlige aktører og ditto kinesiske om fagforløb med et kommercielt sigte. Udsigten til delegationsrejsen var milepælen, hvor samarbejder skulle konfirmeres og projektparter kunne mødes under politisk bevågenhed. Forarbejderne nåede længst på fast track surgery med underskrivelse af en aftale om konkret samarbejde med et specifikt hospital og faglige besøg og genbesøg. Et andet eksempel på at søge at etablere et fagligt spor var indenfor opkvalificering af læger i minimal invasive surgery.

 

Opnåede resultater på health-tech ligger ikke indenfor de fagspor, der blev søgt etableret, men er opstået i kølvandet heraf:

Danske virksomheder og øvrige delegationsdeltagere har efter rejser givet input til Region Hovedstadens evalueringer af ture og bud på, hvordan regionen som myndighed kan understøtte erhvervsmuligheder. Tilbagemeldingerne peger entydigt på, at rejserne lever op til mål om at åbne døre på højt beslutningsniveau for danske virksomheder, at øge forståelsen for markedsforholdene i Jiangsu og at markedsføre de attraktive muligheder i Greater Copenhagen. Tilbagemeldingerne har også påpeget, at regionen vil kunne understøtte erhvervsmulighederne ved at løfte sin indsats betydeligt.

 

Det er administrationens oplevelse, at det vil kræve en markant større og langsigtet satsning på Jiangsu-samarbejdet, end der kan forsvares. Det er ressourcekrævende at skabe samarbejder og resultater på tværs af store geografiske og kulturelle forskelle, og healthtech og folkesundhed er et særligt komplekst felt at operere i, og administrationen har ikke oplevet den nødvendige villighed/tålmodighed til at gå ind i arbejdet blandt danske og kinesiske parter. Dertil er de opnåede resultater få og små uden det gennembrud, der kunne retfærdiggøre en større indsats.

 

 

2) Miljø-ren jord-sporet:

Jordforurening- og grundvandsbeskyttelse har været en del af samarbejdet med Jiangsu Provinsen siden 2013 og er blevet intensiveret efter underskrivelse af en samarbejdsaftale i 2015. Området er udvalgt pga. kinesisk interesse og regionens mydighedsopgave på området. Fra dansk side har fokus været på eksportfremme for danske jordvirksomheder.

 

Siden 2016 har CLEAN været operatør på en fælles resultatkontrakt med Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Sjælland og Danish Soil Partnership. Formålet har været at opsøge, udvikle og modne kommercielle projekter i Kina for og med danske virksomheder. Projektet har navnet Chinadesk.

 

Miljø-sporet har været præget af stor aktivitet. Her under ses en oversigt over resultaterne, flere detaljer findes i bilag 3.

 

Hvad er gået godt:

Hvad er gået mindre godt:

 

 

Det samlede forbrug på sundheds- og ren jord-sporene i den seks-årige periode udgjorde 5,1 mio. kr. De største udgiftsposter var:

Det samlede træk på personaleressourcer i administrationen på de to spor var størst i starten af samarbejdet og er siden aftaget. De første tre år lå indsatsen på ca. 0,7 årsværk pr år, mens den de seneste tre år har været knap 0,5 årsværk pr år - de seneste 1½ år næsten udelukkende fokuseret på jord-delen.

Design Society er en erhvervsdrivende fond, hvis overordnede formål er at den aktiviteter i perioden 2018-2020 bidrager til at værditilvæksten i den private sektor øges med minimum 500 mio. kr. Fonden er etableret for at fremme design, mode og relaterede kreative erhverv. Fonden skal styrke væksten på virksomhedsniveau markedsføre Danmark internationalt og bidrage med at løse samfundsmæssige udfordringer.

 

Design Society har fire datterselskaber: Dansk Design Center (DDC), Danish Fashion Institute (DAFI), Index og Copenhagen Fashion Week (CFW).

Design Society har ikke aktiviteter, der i sig selv bidrager til opfyldelse af nævnte vækstmål. Det gør derimod de fire datterselskaber, som hver især bidrager til at realisere fondens overordnede vækstmål. Design Society varetager derimod fælles administrative opgaver for datterselskaberne og skal ligeledes understøtte samarbejde mellem sidstnævnte.

 

De aktiviteter, som fonden og datterselskaberne udfører for den offentlige medfinansiering, fremgår af en årlig mål- og resultatplan, der én gang om året godkendes af Vækstforum, senest i december 2017.

 

Udover Vækstforums årlige medfinansiering på 5 mio. kr. bidrager Erhvervsministeriet med 21,9 mio. kr. til Design Society i 2018. Derudover forventer Design Society en ekstern finansiering på 42,2 mio. kr. og dermed et samlet budget på 69,1 mio. kr. for 2018. Den offentlige medfinansiering fordeles af Design Society blandt datterselskaberne.

Som del af introduktionsprogrammet for modtagelse af det nye regionsråd fra den 1. januar 2018 blev der d. 23. januar 2018 afholdt en halvdagsworkshop for udvalgsformandskaber og gruppeformænd. Workshoppen var tilrettelagt som en opstartsdialog på tværs af politikere, centerdirektører og udvalgssekretær om det kommende politiske og administrative samarbejde i udvalgene.

 

Formålet med workshoppen var bl.a. at sætte fokus på, hvordan der kan skabes bedre rammer for det politiske lederskab gennem bedre processer og mere samskabende dialoger på tværs af udvalg.

 

Workshoppen var faciliteret af konsulenter fra COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling) og havde fokus på også at inspirere til, hvordan udvalgsformand, næstformand og administration konkret kan arbejde med politikudvikling og inddragelse af borgere m.fl. i udvalgsarbejdet.

 

Partier uden udvalgsformænd og næstformænd var også inviteret til at deltage med gruppeformand eller anden repræsentant. Regionsrådsformanden deltog også i workshoppen sammen med udvalgssekretærer og centerdirektører ansvarlige for udvalgsbetjeningen.

 

På workshoppen blev KORAs (nu VIVE) evaluering af udvalgsarbejdet i foregående samling også drøftet. De væsentligste konklusioner i denne evaluering var, at politikerne oplever:

Der henvises til KORAs evalueringsnotat med anbefalinger, der er vedlagt som bilag 1.

 

Der blev blandt politikerne på workshoppen udtrykt ønske om at igangsætte et udviklingsarbejde for at sikre mere klare sagsfremstillinger og sagsskabeloner til brug for de politiske udvalgssager. Et udviklingsarbejde som også skal ses i lyset af de politiske ønsker om at få skabt bedre rammer for et aktivt politisk lederskab for regionens politikere. I forlængelse af drøftelserne blev der opfordret til at nedsætte en arbejdsgruppe med både politisk og administrativ deltagelse.

 

Status er, at flere regionsrådsmedlemmer har meldt sig til arbejdsgruppen, og at der er indkaldt til det første arbejdsgruppemøde, der forventes afholdt i april 2018. Administrationen vil forud for opstartsmødet udarbejde udkast til kommissorium, der nærmere beskriver formål, omfang og tidsperpektiv for arbejdsgruppens arbejde. Der vil i arbejdsgruppens arbejde blive lagt op til at indhente inspiration fra fx kommuners udviklingsarbejde med sagsskabeloner og forbedringen af de politiske rammer generelt.

 

Administrationen forventer umiddelbart, at det vil være relevant med mindst tre arbejdsgruppemøder.

 

Såfremt arbejdsgruppens arbejde resulterer i nye sagsskabeloner, vil disse blive forelagt regionsrådet med henblik på politisk godkendelse.

 

Administrationen bemærker, at arbejdsgruppens arbejde også skal ses i tæt sammenhæng med den generelle kompetenceudvikling af medarbejdere, der pågår i koncerncentrene for at styrke fx formidlingsevner, samarbejde på tværs og politisk tæft i forbindelse med den politisk betjening. En kompetenceudvikling der sker med afsæt i regionens fire værdier (åbenhed, tillid, helhedssyn og professionalisme).

 

National Videnskabsetisk Komité nedsættes i henhold til komitéloven med 13 medlemmer, der alle udpeges af sundhedsministeren: En formand, to medlemmer efter indstilling fra bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, fem medlemmer udpeges af sundhedsministeren efter samråd med undervisningsministeren samt et medlem efter indstilling fra hver af de fem regioner. Der skal være en ligelig kønsfordeling i komiteen.

 

Afgivelse af indstilling af en eller flere kandidater til et hverv besluttes ved almindelig flertalsafstemning, medmindre der i regionsrådet er enighed om en anden valgmåde.

 

National Videnskabsetisk Komités opgaver er:

Det er forudsat, at de regionale medlemmer af komiteen har en væsentlig opgave som bindeled mellem de enkelte medlemmer af den eller de regionale komiteer i den region, som den pågældende repræsenterer, og den nationale komite.

 

Det er ikke en betingelse, at de fra regionerne udpegede medlemmer af National Videnskabsetisk Komité samtidig er medlemmer af de regionale videnskabsetiske komiteer. Der kan ske genudpegning til komiteen to gange. Region Hovedstadens repræsentant i National Videnskabsetisk Komité har i de seneste to perioder været professor, dr.med. Henrik Enghusen Poulsen.

 

Oplysninger om de tidligere- og nuværende medlemmer af De Videnskabsetiske Komteer for Region Hovedstaden, der har vist interesse i at blive indstillet til National Videnskabsetisk Komité, fremgår af bilag 1 (fagpersoner) og bilag 2 (lægpersoner). Administrationen har spurgt medlemmerne af de nye komiteer, om de har interesse i at blive indstillet til National Videnskabsetisk Komité.

 

De regionale medlemmer af National Videnskabsetisk Komité ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i den kommunale styrelseslov. Udgifterne afholdes af det regionsråd, der har indstillet det pågældende medlem.

Københavns Professionshøjskole har den 9. marts 2018 meddelt Region Hovedstaden, at Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC den 1. marts 2018 er blevet fusioneret og nu hedder Københavns Professionshøjskole.

 

Københavns Professionshøjskole anmoder samtidig Region Hovedstaden om at udpege et medlem til bestyrelsen for professionshøjskolen.

 

Det fremgår af vedtægten for Københavns Professionshøjskole, at Københavns Professionshøjskole har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser samt at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. På denne måde skal professionshøjskolen aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.

 

Københavns Professionshøjskoles bestyrelse har 11 udefrakommende medlemmer, heraf 2 medlemmer, som udpeges af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Det er på administrativt niveau aftalt med KKR, at Region Hovedstaden og KKR hver udpeger 1 medlem.

 

Opmærksomheden henledes på, at medarbejdere og studerende ved professionshøjskolen ikke kan udpeges som udefrakommende medlemmer af professionshøjskolens bestyrelse. Der gælder ingen aldersbegrænsning for medlemskab af bestyrelsen.

 

Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år fra førstkommende 1. maj efter afholdelse af valg til regionsråd og kommunalbestyrelser.

 

Regionsrådet udpegede på sit konstituerende møde den 5. december 2017 et medlem til hhv. bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol, Karoline Vind (F), og bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC, Bo Madsen (V) - begge poster med funktionsstart den 1. maj 2018. Disse to bestyrelsesposter er bortfaldet samtidig med fusionen af Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC til Københavns Professionshøjskole den 1. marts 2018.

 

Medlemskab af de to bestyrelser, som er bortfaldet, har været honoreret. Det forventes, at også medlemskab af bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole vil være honoreret.

 

Såfremt der til regionsrådets møde ikke foreligger et navn til posten, anses regionsrådets formand i givet fald for at være bemyndiget til at modtage et navn.

Med vedtagelsen af taletidsreglerne den 18. april 2017, blev der - som en del af forretningsordenen - indført generelle grænser for længen af og antallet af indlæg pr. medlem. Herudover blev indført mulighed for korte bemærkninger af 1 minuts varighed efter hvert indlæg. Endelig blev der indført bestemmelser vedrørende rækkefølgen af og længden for ordførernes indledende bemærkninger under forhandlinger om dels budgettet, dels opfølgning på driftsmål. Taletidsreglerne har indtil videre ikke været indarbejdet i forretningsordenen, men foreslås indarbejdet med denne sag. Der er i vedlagte bilag 1 indarbejdet henvisning til taletidsreglerne i forretningsordenens § 4, stk. 3 (fremhævet).

 

De nuværende taletidsregler rummer endvidere en sproglig uklarhed for så vidt angår bestemmelserne om rækkefølgen for ordførernes indledende indlæg i forbindelse med drøftelser om budgettet og drøftelser om opfølgning på driftsmål. Det er således sprogligt uklart, om det det er det mindste eller det største parti, der skal tale først.

 

Taletidsreglerne foreslås derfor præciseret således, at det klart kommer til at fremgå, at det er det største parti, der indleder talerunden, dog således at det i forbindelse med budgetforhandlingerne er partiet, der har formandsposten, der taler til sidst. Herved kodificeres eksisterende praksis. Ændringerne er fremhævet i vedlagte bilag 1, underbilag 1, der indeholder forretningsordenens taletidsregler.