UDVALG

REGIONSRÅD

MØDE

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

17-04-2018 17:00:00

SLUTTIDSPUNKT

17-04-2018 20:00:00


PUNKTER

1. Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer
2. Det videre arbejde med at forenkle regionale politikker og strategier
3. Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb
4. Oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan
5. Opfølgning om akutklinikken på Herlev og Gentofte Hospital
6. Behandling af medlemsforslag fra Enhedslisten - Øremærkning af evt. sparede midler i forbindelse med konflikt på det regionale område
7. Medlemsforslag fra Qasam Nazir Ahmad (Å)
8. Årsregnskab 2017
9. 1. Økonomirapport 2018
10. Udvalget for værdibaseret styrings bidrag til budgetproces 2019-2022 samt anvendelse af udisponerede puljemidler til værdibaseret styring
11. Anden delevaluering af Bornholms Udviklingshospital samt aktuel status
12. Afrapportering på Sundhedsplatformen (SP)
13. Øget kapacitet på fødeområdet
14. Dispositionsforslag for BørneRiget
15. Tilpasning af bevillinger til forsyningsarbejder på Rigshospitalet
16. 4. kvartalsrapport 2017 Det Nye Rigshospital
17. 4. kvartalsrapport 2017 Nyt Hospital Bispebjerg
18. 4. kvartalsrapport 2017 Ny Retspsykiatri Sct. Hans
19. 4. kvartalsrapport 2017 Nyt Hospital Herlev
20. Investeringsbevilling til Center for Fordybelse og Tro
21. Opslag og besættelse af kapaciteter på almen lægeområdet
22. Retningslinjer for flytning af almen praksis
23. Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område
24. Udbudsplacering af erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler
25. Trafikbestilling 2019
26. Resultatkontrakt 2019-21 med Copenhagen Capacity: Retningslinje for forhandlinger
27. Resultatkontrakt 2019-21 med Wonderful Copenhagen: Retningslinje for forhandlinger
28. Godkendelse af ansøgninger til midler til store, internationale kultur- og sportsevents
29. Fremtidig Kina indsats i Region Hovedstaden
30. Evaluering af Kina indsats i Region Hovedstaden
31. Medfinansiering af Design Society 2018-2020
32. Politisk arbejdsgruppe om sagsskabeloner
33. Indstilling af medlemmer til National Videnskabsetisk Komité
34. Medlemskab af bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole
35. Regionsrådets forretningsorden - indarbejdelse og præcisering af taletidsreglerne (anden behandling)
36. Lukket punkt
37. Lukket punkt



1. Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer

Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet har besluttet at drøfte status og fremdrift på kongeindikatorer og driftsmål fire gange om året. Dette er den 1. rapportering i 2018.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at driftsmålene vedrørende udredningsretten (psykiatriske patienter børn og unge) og medarbejdertilfredshed (åbenhed / ytringsfrihed) drøftes, og
  2. at tage rapporteringen på kongeindikatorer og øvrige driftsmål til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
Centerchef Kresten Dørup, udviklingschef Henrik Andersen, Direktør Martin Lund, fra Region Hovedstadens Psykiatri, og chefkonsulent Mads Teisen, Center for HR, deltog under sagens behandling.
Indstillingen til forretningsudvalget var formuleret således:
  1. at forretningsudvalget afholder politisk tavlemøde, hvor der med afsæt i oplæg fra Region Hovedstadens Psykiatri og de nationale mål drøftes overholdelse af udredningsretten (psykiatriske patienter børn og unge). Tillige drøftes driftsmålet om medarbejdertilfredshed (åbenhed / ytringsfrihed) og,
  2. at godkende at driftsmålene vedrørende udredningsretten og vedrørende medarbejdertilfredshed (åbenhed/ytringsfrihed) drøftes som fast punkt på tavlemøderne i 2018.
Forretningsudvalget afholdte tavlemøde.
Indstillingspunkt 1 til forretningsudvalget blev godkendt. Se særskilt opfølgningsark – vedlagt som bilag 8.
 
Indstillingspunkt 2 til forretningsudvalget blev godkendt.
Desuden besluttede forretningsudvalget, at Virksomheds Medarbejderudvalg (VMU) repræsenteres på kommende tavlemøder.
 
Sagens videre forløb til regionsrådet:
Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet.
 
Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
 
Sag 1 blev behandlet som sag nr. 3 på dagsordenen.
 
Driftsmål vedrørende udredningsretten (psykiatriske patienter børn og unge) og medarbejdertilfredshed (åbenhed/ytringsfrihed) blev drøftet.
 
Afrapportering på kongeindikatorer og øvrige driftsmål blev taget til efterretning.
 
Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Dette er den første af fire årlige afrapporteringer af regionens driftsmål til regionsrådet. I afrapporteringen redegøres for status på de driftsmål, der blev besluttet af regionsrådet den 19. december 2019. De ændringer i driftsmålene, der blev besluttet ved dette møde, er opgjort i det nedenstående.
     
    Emner til politisk drøftelse (tavlemøde)
     
    På dette møde er der tre emner til det politiske tavlemøde:
    1. Opsamling på beslutninger fra det politiske tavlemøde den 5. december 2017
    2. Driftsmål, der i særlig grad bør være i fokus i 2018
    3. Drøftelse af driftsmålet om udredningsretten (psykiatriske patienter børn og unge) og driftsmålet om medarbejdertilfredshed med fokus på åbenhed og ytringsfrihed.
     
    1. Opsamling på beslutninger fra det politiske tavlemøde den 5. december 2017
    På det politiske tavlemøde den 5. december 2017 blev det besluttet, at fremtidige politiske tavlemøder så vidt muligt afholdes på et hospital med deltagelse af klinikere. Som oplæg til tavlemødets drøftelse redegør en fagekspert på mødet for aktuelle initiativer i forhold til det udvalgte driftsmål. Mødet den 10. april 2018 afholdes i Region Hovedstadens Psykiatri. På mødet deltager centerchef Kresten Dørup. Tema på dette møde bliver, jf. beslutning på mødet den 5. december 2017, driftsmålet om udredningsretten, jf. punkt 3.
     
    På mødet den 5. december 2017 blev det ligeledes besluttet, at der på mødet den 10. april skal fremlægges en status for driftsmålet "Overbelægning på medicinske afdelinger". Status fremgår af bilag 1. Det foreslås, at den fremlagte status tages til efterretning og ikke drøftes.
     
    Desuden blev det besluttet, at region hovedstadens målopfyldelse på de nationale mål så vidt muligt skal sammenstilles med de øvrige regioners målopfyldelse. Den nationale rapportering er vedlagt i bilag 2.
    Det foreslås, at dette drøftes, særligt med fokus på målet vedrørende overholdelse af udredningsretten, psykiatrien, jf. også punkt 3.
     
    Endelig blev det besluttet, at data for nationale mål skal markeres særskilt, dette er sket i bilag 4. - 6.
     
    2. Driftsmål, der i særlig grad bør være i fokus i 2018
    For at fokusere de politiske tavlemøder foreslås det, at møderne fremover fokuseres om ét til to driftsmål. Samtidig foreslås det, at de udvalgte mål fastholdes over længere tid, så udviklingen i målopfyldelsen kan følges, og så resultater af tavlemødets beslutninger bliver synlige.
    Forretningsudvalget har tidligere på politiske tavlemøder drøftet driftsmålene:
    Det foreslås, at forretningsudvalget vælger højst tre af disse driftsmål som fokusområder i 2018. Det er administrationens vurdering, at driftsmålene om udredningsret og medarbejdertilfredshed (åbenhed/ytringsfrihed) vil være hensigtsmæssige at følge som fast punkt på tavlemøderne.
     
    3. Drøftelse af driftsmålet om udredningsret og driftsmålet om medarbejdertilfredshedsmåling (åbenhed/ ytringsfrihed)
    Overholdelse af udredningsretten - somatiske patienter, overholdelse af udredningsretten - psykiatriske patienter (børn og unge), overholdelse af udredningsretten (voksne).
    Ambitionsniveauet for driftsmålet er 100% overholdelse. Målopfyldelsen (februar 2018) er 70%. Målet er ikke overholdt. Af bilag 4. - 5. fremgår de nationale mål, der også er driftsmål. De nationale mål er markeret med X. Den nationale opgørelse af udredningsretten opgøres kvartalsvis bagud. Der har været en væsentlig forbedring af Region Hovedstadens overholdelse på det somatiske område hen over det seneste halve år, ogRegion Hovedstadens målopfyldelse er forbedret i forhold til de seneste nationale opgørelser. Region Hovedstadens målopfyldelse er dog forsat lavere end målopfyldelsen for de øvrige regioner, jf. bilag 2. Det foreslås, at driftsmålet ikke drøftes på dette tavlemøde.
    Ambitionsniveauet for driftsmålet er 100%. Målopfyldelsen (februar 2018) er 43%. Region Hovedstadens målopfyldelse er væsentligt lavere end målopfyldelse for øvrige regioner i den seneste nationale opgørelse jf. bilag 2. Det foreslås, at driftsmålet drøftes i lyset af oplægget fra Region Hovedstadens Psykiatri. Forretningsudvalget kan eventuelt tage initiativ til at henvise sagen til yderligere drøftelse i Social- og Psykiatriudvalget.
    Ambitionsniveauer for driftsmålet er 100%. Målopfyldelsen (februar 2018) er 85%. Region Hovedstadens målopfyldelse er på niveau med målopfyldelsen i øvrige regioner i den seneste nationale opgørelse.
     
    Regionsrådet blev orienteret om de nationale resultater for overholdelse af udredningsretten for 4. kvartal 2017 i forbindelse med offentliggørelsen d. 9. marts 2018. Notatet beskrev også de indsatser, hospitalerne har sat i gang for at forbedre overholdelse og registrering af udredningsretten.
     
    Som nævnt gennemgår en kliniker fra Region Hovedstadens Psykiatri deres erfaringer med tavlemøder, særligt på det valgte mål. Der lægges op til drøftelsen på det politiske tavlemøde.
     
    Driftsmål om medarbejdertrivsel (åbenhed / ytringsfrihed)
    Den løbende trivselsmåling, som en del af driftsmålstyringen, blev besluttet af regionsrådet i forbindelse med budget 2017. Målingen blev gennemført første gang for alle regionens medarbejdere i februar / marts 2018.
    Regionsrådet besluttede tilbage i december 2017 tre regionale spørgsmål knyttet til temaerne:
    Desuden kan der lokalt suppleres med op til tre lokale spørgsmål besluttet på virksomheds- eller afdelingsniveau.
     
    Resultatet for de tre regionale spørgsmål ligger mellem 3,7 til 3,9. Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4 på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Den samlede svarprocent for målingen blev 62%.
     
    Regionens og hospitalernes resultater for de tre regionale spørgsmål kan ses i bilag 3.
     
     
     
    1. Kvartårlige rapportering i øvrigt
    Til efterretning.
     
    Nedenstående fremlægges den 1. kvartårlige rapportering på fremdriften på kongeindikatorer og driftsmål. I sagen fremstilles resultatet for så vidt angår kongeindikatorer samt de driftsmål, der er nye eller ændret ved regionsrådets vedtagelse af opdaterede driftsmål den 19. december 2017. Status og fremdrift på kongeindikatorerne er endvidere opgjort i bilag 4.
     
    Kongeindikatorer
    Ændringer i kongeindikatorerne ved regionsrådets besluting den 19. december 2017:
    Kongeindikatoren Kliniske kvalitetsdatabaser (indikator for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet") sættes til 80% målopfyldelse.
     
    Kongeindikatoren Hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation fra offentlige og private kilder (indikator for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer") er justeret til et fast beløb. Ambitionsniveauet er nu fastsat til øget årligt hjemtag på 80 mio. kr. i perioden 2018-2022 med udgangspunkt i nuværende niveau på godt 1 mia kr. (2017).
     
    Der er ikke ved opdateringen af kongeindikatorer den 19. december 2017 vedtaget yderligere ændringer af kongeindikatorerne.
     
    Afrapportering på kongeindikatorerne
    Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb?
    Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet".
     
    Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
    Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling er endnu ikke fuldt tilendebragt.
     
    Målopfyldelsen er ved denne opgørelse (februar 2018) 4,5 i somatikken. Det er samme målopfyldelse som sidst, og ambitionsniveauet er nu opfyldt. I psykiatrien er målopfyldelsen 4,2. Det er den samme målopfyldelse som ved sidste rapportering - ambitionsniveauet er ikke opfyldt.
     
    Kliniske kvalitetsdatabaser
    Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet".
     
    Der er fastlagt et ambitionsniveau 80% målopfyldelse, og den aktuelle opgørelse (februar 2018) viser en målopfyldelse på 53 % eller en stigning fra 51% ved sidste rapportering i december 2017. Ambitionsniveauer er ikke opfyldt.
     
    Hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation fra offentlige og private kilder
    Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer". Ambitionsniveauet er justeret til et fast beløb årligt i øget årligt hjemtag, og kan dermed ikke umiddelbart sammenlignes med den seneste rapportering.
     
    Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Ambitionsniveauet er et øget årligt hjemtag i perioden 2018-22 på 80 mio. kr. (i alt 320 mio. kr. i perioden) med udgangspunkt i det nuværende niveau for kongeindikatoren på godt 1 mia. kr. årligt.
     
    I perioden januar - februar 2018 er der registreret 148,4 mio. kr. i eksterne indtægter svarende til ca. 12,9% af målopfyldelsen for 2018 (i alt 1.154,8 mio. kr.).
     
    CO2
    Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol".
    CO2-udledningen for regionen som geografi opgøres årligt. Kommunerne har som mål at reducere CO2-udslippet med minimum 2 pct. om året.
    I 2015 var udledningen 8.940.897 ton for hovedstadsregionen som geografi. Udledningen har varieret gennem årene fra 2012 til 2015, men sammenlignes 2012 med 2015 er der en stigning på 2% i den totale CO2 udledning.
     
    Ses der på fordeling af CO2 udledningen på sektorniveau, står Transporten (40%), Erhverv (23%) og Husholdninger (24%) for langt den største udledning.
    ?For Region Hovedstaden som virksomhed er opgørelsen baseret på klimaregnskab 2016. Der arbejdes på at færdiggøre klimaregnskab 2017, som vil være klar til 3. kvartalsrapportering i 2018.
     
    Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra 129.143 tons i baselineåret 2013 til 60.466 tons i 2025. For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra 2.839 tons i baselineåret 2013 til 6.000 tons i 2025.
     
    Klimaregnskab 2016 viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 101.206 tons i 2016 mod 129.143 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var
    2.900 tons i 2016 mod 2.839 tons i baselineåret 2013.
     
    Driftsmål
    Der blev den 19. december 2017 vedtaget en opdatering af driftsmålene. Indholdet af opdateringen fremgår nedenfor.
    Status og fremdrift for alle mål 5. - 7.
     
    Ændringer ved opdatering af driftsmål, december 2017
    Nye driftsmål
    Driftsmål, der udgår
    Driftsmål, der justeres
    Sundhed
    Regional udvikling
    Sociale område

    KONSEKVENSER
    Sagen har ingen konsekvenser udover de anførte.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10 april 2018. Efter udvalgets behandling ventes sagen forelagt regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Hjalte Aaberg / Martin Magelund

    JOURNALNUMMER
    18011522.


    1.pdf
    2.pdf
    3.pdf
    4.pdf
    5.pdf
    6.pdf
    7.pdf
    8.pdf

    Bilag

    Bilag 1 - Orientering om overbelægning
    Bilag 2 - nationale mål
    Bilag 3 Trivselsmåling Q1 2018
    Bilag 4 Status pa° kongeindikatorer 1-2018
    Bilag 5. Status pa driftsmal - sundhed 1-2018
    Bilag 6 Status pa° Driftsma°l regional udvikling 1-2018
    Bilag 7. status pa° driftsma°l det sociale omra°de 1-2018
    Bilag 8. Tavlelog fra forretningsudvalgsmødet 10. april 2018


    2. Det videre arbejde med at forenkle regionale politikker og strategier

    Det videre arbejde med at forenkle regionale politikker og strategier

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Som en del af regionens strategi Fokus og Forenkling besluttede det tidligere regionsråd at reducere et stort antal regionale politikker og strategier og erstatte dem med fire nye politikker med overskrifterne: åbenheds-, ressource-, kvalitets- og medarbejderpolitik.
     
    I april 2017 blev åbenhedspolitikken vedtaget, og i efteråret 2017 blev udkast til en ressourcepolitik forelagt forretningsudvalget. Jævnfør regionsrådsbeslutning om åbenhedspolitikken har afsættet for politikarbejdet været værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme, som et fundament for adfærd og opgaveløsning i regionen.
     
    Det er det nye regionsråds opgave at følge op på det videre arbejde med fokusering og forenkling af politikkerne baseret på de fire værdier.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at der ikke udarbejdes en ressource-, kvalitets- og medarbejderpolitik, jf. regionsrådets beslutning fra 2014,
    2. at de politiske udvalg drøfter, hvor der kan ryddes op og forenkles i regionale politikker og strategier på deres ressortområde og,
    3. at værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme integreres i det videre arbejde med at rydde op og forenkle i politikkerne.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Sag 2 blev behandlet som sag nr. 4 på dagsordenen.
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Jesper Clausson (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Som en del af regionens strategi Fokus og Forenkling besluttede det tidligere regionsråd i april 2014 at reducere et stort antal regionale politikker og strategier:
     
    "Med det formål at skabe overblik og styrke sammenhængen mellem regionens politikker, foreslås det, at eksisterende og kommende politikker, så vidt muligt, samles i 4 politikker baseret på de fire perspektiver, der fremgår af strategimodellen. Dette betyder, at politikkerne vil samles under overskrifterne: åbenhedspolitik, kvalitetspolitik, ressourcepolitik og medarbejderpolitik" (Regionsrådet den 8. april 2014, punkt 1).
     
    Åbenhedspolitikken blev vedtaget i april 2017, og i efteråret 2017 blev udkast til en ressourcepolitik forelagt forretningsudvalget. Udvalget besluttede at udsætte punktet, fordi det i praksis viste sig at være svært at samle politikker og strategier på området i en kort værdibaseret politik.
     
    Beslutningen har givet anledning til, at administrationen har genovervejet arbejdet og behovet for at udvikle en politik på ressourceområdet. Det er administrationens vurdering, at det ikke giver mening at forsøge at udforme en ny politik, der erstatter eksisterende politikker og strategier på ressourceområdet.
     
    Også på kvalitets- og medarbejderområderne er det administrationens vurdering, at en forenkling af eksisterende regionale politikker og strategier giver en bedre løsning end at samle dokumenterne i nye politikker. Samtidig er der konstitueret et nyt regionsråd med nye udvalg, og det vil være en oplagt opgave at tage en drøftelse i de relevante politiske udvalg af, hvordan der fremadrettet kan ryddes op og forenkles på ressource-, kvalitets- og medarbejderområderne.
     
    Siden Fokus og Forenkling blev vedtaget af regionsrådet i 2014, er der løbende reduceret i antallet af politikker og strategier, blandt andet gennem en opmærksomhed på, at politikker og strategier, der udløb, ikke automatisk blev erstattet af nye. Det er administrationens vurdering, at antallet af politikker og strategier er halveret siden 2014, således at der i dag er 25, som det fremgår af regionens hjemmeside (bilag 1).
     
    Værdierne tillid,åbenhed, helhedssyn og professionalisme har været afsæt for arbejdet med politikkerne og udgør fundamentet for at nå regionens målsætninger. I Åbenhedspolitikken, som regionsrådet vedtog den 17. april 2017, er åbenhed således beskrevet som den bærende værdi. I udvalgenes videre arbejde med at forenkle politikker og strategier, vil det derfor være naturligt, at værdierne fortsat er grundlaget.

    KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen betyder, at administrationen vil forberede en drøftelse i de politiske udvalg af, hvordan der fortsat kan forenkles i politikker og strategier på baggrund af de fire værdier.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats i forbindelse med indstillingen.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Hjalte Aaberg / Martin Magelund Rasmussen

    JOURNALNUMMER
    18002990


    9.pdf

    Bilag

    Oversigt over politikker og strategier på regionh.dk


    3. Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb

    Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Regionsrådet vedtog med Budgetaftalen for 2017, at der skulle sættes fokus på udvikling af et Offentligt-Privat-Innovationspartnerskab (OPI) inden for det medicotekniske område. Desuden traf regionsrådet på møde i juni 2017 beslutning om at iværksætte tre konkrete OPI-projekter, samt at administrationen skulle præsentere et oplæg for det fremtidige arbejde med innovative og bæredygtige indkøb, herunder komme med forslag til yderligere nye konkrete OPI-projekter.
     
    Forslag til nye OPI-projekter blev godkendt ved møde i regionsrådet d. 13. marts 2018, men grundet tidspres ved møde i forretningsudvalget d. 6. marts 2018 blev oplægget om det fremtidige arbejde udsat til næste møde. I nærværende sag præsenteres således alene oplægget til det fremtidige arbejde med innovative og bæredygtige indkøb.
     
    På forretningsudvalgsmødet deltager strategisk indkøber Lars Dahl Allerup fra Center for Økonomi med henblik på fremlæggelse af oplægget. Desuden deltager kliniske repræsentanter fra et af de projekter som blev godkendt i regionsrådet d. 13. marts 2018.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at tage oplæg om det fremtidige arbejde med innovative og bæredygtige indkøb til efterretning.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 6. marts 2018:
    Sagen blev udsat til behandling på næste møde.
    Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Strategisk indkøber Lars Dahl Allerup, cheffysiker i Stråleterapien, Herlev Hospital Brian Holch Kristensen samt professor og leder af Danish Research Centre for Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital, Hartwig Siebner deltog under sagens behandling.
    Taget til efterretning.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Sag 3 blev behandlet som sag nr. 5 på dagsordenen.
     
    Taget til efterretning.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Freja Södergran (O), Henrik Thorup (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    På baggrund af de hidtidige erfaringer med OPI-projekter har administrationen taget initiativ til etableringen af en ny funktion: OPI Kompetencecenter. Den nye funktion er omdrejningspunktet for OPI og det fremadrettede arbejde med innovative indkøb og er indplaceret som stabsfunktion i Center for Økonomi, Indkøb, der har dedikeret ét årsværk hertil. Det er ambitionen at øge aktiviteten yderligere med flere årsværk i OPI Kompetencecenter via omprioritering og/eller samling af administrative ressourcer. OPI Kompetencecenter samarbejder tæt med bl.a. Center for Regional Udvikling og Center for IT, Medico & Telefoni samt andre relevante interne og eksterne parter på området. Den nye funktion har to primære formål:
    1. at sikre og drive en robust pipeline af forretningskritiske OPI-projekter til gavn for patienter, hospitaler, regionen og private virksomheder
    2. at være rådgivende støttefunktion vedr. OPI og innovative indkøb for centre, hospitaler og interne virksomheder til lokale projekter.
    Herudover skal OPI Kompetencecenter sikre synliggørelse af regionens indsats på området gennem intern og ekstern kommunikation. Der henvises til Bilag 1 for videre beskrivelse af OPI Kompetencecenter.
     
    Etableringen af OPI Kompetencecenter har allerede medført en vis opmærksomhed fra både industrien og offentlige myndigheder i ind- og udland. Fra Udenrigsministeriet og lande som bl.a. Norge, England, Spanien og Canada efterspørges derfor Region Hovedstadens konkrete erfaringer med iværksatte OPI-projekter. Herunder særligt hvorledes regionen tilvejebringer agilitet, momentum og klinisk forankring og samtidig varetager kommercielle og juridiske interesser. Administrationen vil gennemføre en evaluering af OPI Kompetencecenter og afrapportere til regionsrådet, når der er indsamlet en tilstrækkelig mængde erfaringer. Afrapporteringen vil også indeholde en evaluering af OPI-projekterne fra juni 2017 samt nærværende sag.
     
    Tilrettelæggelsen af det fremtidige arbejde med bæredygtige indkøb spænder over både varekøb, tjenesteydelser og kapitalvarer. Administrationen vil i den henseende fokusere på bæredygtige indkøb i balance med de behandlingsfaglige hensyn. Dette vil understøtte regionens arbejde med ”grøn drift og udvikling”, og dermed bidrage til at nå målene på energi, transport og affald i regionens vækst og udviklingsstrategi. Endvidere er forslag om kommende OPI-projekt vedrørende CT- og MR-scanner kapacitet (særskilt sag som blev godkendt ved regionsrådets møde d. 13. marts 2017) et konkret eksempel på, hvorledes innovative indkøb kan bidrage til bæredygtige indkøb gennem forbedret energiforbrug.
     
    Administrationen vil gennemføre en evaluering af OPI Kompetencecenter og afrapportere til regionsrådet, når der er indsamlet en tilstrækkelig mængde erfaringer. Administrationen vil ved samme lejlighed fremlægge evaluering af de syv overordnede principper for OPI-projekterne som fremgik af sagen i juni 2017:
     
    Klinisk relevans:
    Den grundlæggende idé bag hvert forslag udspringer af en klinisk problemstilling hvis løsning kan forbedre kvaliteten af diagnostik og behandling .
     
    Ny teknologi:
    Projekterne kan omfatte ny anvendelse af kendt teknologi eller decideret udvikling og afprøvning af ny teknologi til gavn for patientbehandling, forskning og mere effektive arbejdsgange.
     
    Forskningsmæssigt potentiale: 
    At være blandt de første i verden inden for en given ny teknologi og anvendelsen heraf giver mulighed for at præge den fortsatte udvikling gennem forskningsaktiviteter og afprøvning af teknologierne - eventuelt i samarbejde med andre nationale og internationale forskningsmiljøer.
     
    Økonomisk perspektiv:
    Projekterne bør rumme et betydeligt potentiale for forbedret anlægs- og/eller driftsøkonomi sammenlignet med eksisterende teknologiske alternativer inden for pågældende speciale.
     
    Markedsdialog:
    Gennem dialog identificerer den offentlige og private part i fællesskab klinisk problemstilling, mulig teknologisk løsning og forskningsmæssigt potentiale.
     
    Skalerbarhed:
    Erfaringer fra OPI-projekterne bør kunne skaleres til andre og flere kliniske specialer på andre hospitaler i regionen, såfremt teknologien viser sig opportun.
     
    Bredde i forslagenes anvendelse:
    OPI-projekterne bør tilsikre den bredest mulige anvendelse af de finansielle midler til udvikling og afprøvning af ny teknologi.
     
    Endelig vil afrapporteringen indeholde en evaluering af OPI-projekterne fra juni 2017 og marts 2018.

    KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, idet OPI Kompetencecenter finansieres via omprioritering og/eller samling af administrative ressourcer.

    KOMMUNIKATION
    Der planlægges særskilt kommunikation vedrørende etableringen af OPI Kompetencecenter for derved at sikre synliggørelse af regionens indsats på området.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Jens Buch Nielsen/Jens Brøndberg

    JOURNALNUMMER
    17014944


    10.pdf
    11.pdf

    Bilag

    Bilag 1 OPI Kompetencecenter
    Bilag 2 - Præsentation til sag nr. 3 - FU 100418


    4. Oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan

    Oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Region Hovedstaden skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. En af de centrale planer på sundhedsområdet er Hospitalsplan 2020, hvori retningen for udviklingen af sundhedsvæsenet i regionen er fastlagt.
     
    Hospitalsplanen udstikker rammerne for udviklingen af hospitalerne og psykiatrien i regionen og skaber grundlag for et fremtidssikret hospitalsvæsen, der skal sikre høj kvalitet i hele patientforløbet. Det er i Budget 2018-2021 besluttet, at arbejdet med næste revision af hospitalsplanen påbegyndes i 2018. Den overordnede proces for udarbejdelse af den nye hospitalsplan blev godkendt på møde i forretningsudvalget den 6. marts 2018 og forventes godkendt af regionsrådet den 13. marts 2018. I nærværende sag præsenteres oplæg til dialogmøde med udvalgte interessenter, der planlægges afholdt i maj 2018, med henblik på godkendelse.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan godkendes, idet det centrale handicapråd som nævnes i protokol fra Sundhedsudvalgets møde den 19. marts 2018, ændres til regionshandicaprådet, som også var intentionen i Sundhedsudvalget og at der bliver en åben invitation til borgere, som de kan tilmelde sig, fremfor en begrænsning, som lige nu ligger i forslaget på 10 personer.

    POLITISK BEHANDLING
    Sundhedsudvalgets beslutning den 19. marts 2018:
    Der blev foreslået et ændringsforslag af Det Konservative Folkeparti: At sundhedsudvalget skulle tilkendegive, at det skal indgå i den kommende hospitalsplan, at Akutklinikken på Gentofte Hospital – i overensstemmelse med regionsrådets enstemmige beslutning fra december 2017 – skal bevares og på nuværende grundlag (specialer og antal patienter).
    Formanden satte Det Konservative Folkepartis forslag til afstemning:
    For stemte: C (2) og I (1), i alt 3.
    Imod stemte: A (3), B (1), F (1) og Ø (1), i alt 6.
    Undlod at stemme: V (1).
    I alt 10.
    Ændringsforslaget var hermed forkastet.
    Sagen godkendt, idet udvalget bemærker, at Det Centrale Handicapråd inviteres med til dialogmøde. Derudover at der i arbejdet med en hospitalsplan inddrages patientoplevet kvalitet/patienttilfredshed/patient-empowerment, patientsikkerhed i arbejdet og i byggerier, individuelt tilrettelagte forløb, unødige overgange/sammenhæng på tværs af afdelinger, hospitaler og til primærsektoren.
    Finn Rudaizky (O) deltog ikke i punktets behandling.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
    Forretningsudvalget bemærker, at det centrale handicapråd som nævnes i protokol fra Sundhedsudvalgets møde den 19. marts 2018, ændres til regionshandicaprådet, som også var intentionen i Sundhedsudvalget. Forretningsudvalget bemærker også, at der bliver en åben invitation til borgere, som de kan tilmelde sig, fremfor en begrænsning, som lige nu ligger i forslaget på 10 personer.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Sag 4 blev behandlet som sag nr. 6 på dagsordenen.
     
    Godkendt, idet det præciseres, at procesplan for hospitalsplan, som blev vedtaget på regionsrådsmødet den 13.marts 2018, fortsat er gældende.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Inden administrationen udarbejder et udkast til en ny hospitalsplan, skal de principper, som hospitalsplanen skal bygge på, opdateres og fastlægges politisk. Principperne skal udstede de politiske pejlemærker, som administrationen skal arbejde efter.
     
    Som en central del af dette arbejde planlægges holdt et dialogmøde i maj 2018. Formålet med dialogmødet er at opnå tidlig interessentinddragelse samt give politikere og administration et nuanceret indblik i interessenternes synspunkter, inden principperne fastlægges. Der er på indeværende møde behov for politisk stillingtagen til, hvilke principper drøftelserne på dialogmødet skal tage udgangspunkt i.
     
    Der har være en kort introduktion til hospitalsplanen og processen med at udarbejde en ny hospitalsplan på sundhedsudvalgsmødet.
     
    Nuværende politiske pejlemærker
    Regionsrådet vedtog i 2014 en ny overordnet strategi: En mission, en vision og fire politiske målsætninger, som sætter rammen for regionens arbejde. De politiske målsætninger er: patientens situation styrer forløbet, høj faglig kvalitet, ekspansive vidensmiljøer samt grøn og innovativ metropol. Med de politiske målsætninger har regionsrådet fastlagt fokus for regionens arbejde og dermed også de overordnede målsætninger for en ny hospitalsplan.
     
    Målet med en ny hospitalsplan er beskrevet i konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2018-2021. Det er målet, at alle borgere skal have lige god behandling, uanset hvor de bor, og om deres sygdom er fysisk eller psykisk. Forligspartierne ønsker at fastholde princippet om, at både nærhed og kvalitet er vigtig, så patienterne møder den højeste kvalitet i behandlingen så tæt på, hvor de bor, som muligt.
     
    Herudover har regionspolitikerne i 2006 udarbejdet en række hensigtserklæringer for, hvordan sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden skal se ud. Den nuværende hospitalsplan bygger på disse hensigtserklæringer, jf. bilag 1. Da hensigtserklæringerne ikke er opdateret siden 2006, tager de måske ikke i tilstrækkelig grad hensyn til de forhold og udfordringer, som præger hospitalerne i dag, herunder den økonomiske situation, som betyder, at der i stigende grad er behov for en klar prioritering inden for sundhedsvæsenet.
     
    Sundhedsvæsenets vilkår
    Udviklingen i sundhedsvæsenet har medført, at patienter og pårørende har større forventninger til deres behandling blandt andet på grund af nye og bedre behandlingsmuligheder. Der er samtidig sket en øget specialisering inden for de enkelte behandlingsområder og en samling af den lægefaglige ekspertise på færre hospitaler. Dette har skabt stærke faglige miljøer til gavn for patientbehandlingen. Der er dog en stor efterspørgsel efter mere sammenhængende patientforløb i ofte omfattende og komplekse udrednings- og behandlingsforløb på tværs af afdelinger og hospitaler, hvor det er patientens situation, der styrer forløbet.
     
    Der behandles flere og flere patienter for de samme ressourcer. En ny hospitalsplan skal tage højde for den demografiske udvikling i regionen, der viser, at befolkningens størrelse i regionen vil stige fra ca. 1,8 mio. til 2,0 mio. borgere i 2030, og at en større andel af befolkningen vil være ældre borgere. Der er desuden forskellige tendenser for befolkningsudviklingen i regionen, hvor der forventes især et stigende befolkningstal i den sydlige del og en aldrende befolkning i den nordlige del af regionen. Den demografiske udvikling har betydning for det fremtidige kapacitetsbehov på regionens hospitaler, og en ny fremskrivning af behovet for senge og ambulatorierum vil foreligge i april 2018.
     
    Udviklingen og vilkårene i sundhedsvæsenet gør det nødvendigt med en fornyet politisk stillingtagen til, hvilke rammer og principper der skal ligge til grund for regionens ny hospitalsplan, herunder hvordan der i Region Hovedstaden skal prioriteres mellem fx kvalitet, effektivitet og nærhed for patienterne. På den måde sikres en ny hospitalsplan, som tager udgangspunkt i de politiske prioriteringer.
     
    Rammen for sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden
    Region Hovedstadens hospitaler er organiseret i fire optageområder (også kaldet planlægningsområder), hvor der er ét akuthospital og minimum ét psykiatrisk center i hvert planlægningsområde, jf. bilag 2. Hertil kommer Bornholms Hospital, der indtager en særstatus på grund af de særlige geografiske forhold. Herudover er Rigshospitalet både landets og regionens højtspecialiserede hospital og varetager de højtspecialiserede behandlinger.
     
    Opdelingen i planlægningsområder sikrer, at borgere kan få behandlet de mest almindeligt forekommende sygdomme i nærheden af deres bopæl og giver samtidig hospitalerne den nødvendige befolkningsmæssige tyngde i forhold til diagnosticering og behandling af borgerne. Samtidig er planlægningsområderne med til at sikre sammenhængende patientforløb uden unødvendige overflytninger og give et bedre grundlag for et godt tværsektoriel samarbejde med de kommuner og almen praksis, der ligger inden for planlægningsområdet.
     
    Den overordnede ramme vil ligeledes være gældende for en ny hospitalsplan. Der kan der dog være behov for at se på, om fordelingen af kommuner og bydele mellem planlægningsområderne fortsat er fremtidssikret.
     
    Principper for en ny hospitalsplan til drøftelse på dialogmøde
    Det skal endvidere fastlægges, hvilke overordnede politiske principper, der skal ligge bag en ny hospitalsplan, og hvordan vægtningen skal være imellem disse. Principperne vil blive drøftet på et dialogmøde i maj 2018, hvor politikere og administration vil have mulighed for at indgå i dialog med udvalgte nøgleaktører, herunder kommuner, fagpersoner, faglige organisationer og borgere.
     
    Det er administrationens forslag, at drøftelserne på dialogmødet tager udgangspunkt i nedenstående fire principper. Principperne er alle væsentlige, og de skal derfor ses i sammenhæng. Herudover er lighed i sundhed et grundlæggende princip, der vægtes højt og går på tværs af de øvrige principper. Det skal sikres, at alle borgere, uanset baggrund og ressourcer, skal tilbydes den behandling, de har behov for. Behandlingen skal tage udgangspunkt i borgerens situation, fx skal særligt udsatte og sårbare borgere tilbydes differentierede og målrettede indsatser som sikrer, at der opnås det bedst mulige resultat af behandlingen.
    Endelig vil der være behov for at beslutte konkrete hjørneflag, som sikrer, at de enkelte hospitalsdirektioner ved, hvilken retning de skal arbejde mod, indtil den ny hospitalsplan vedtages. Hospitalsdirektionerne arbejder i disse år intensivt med at planlægge ibrugtagningen af de nye hospitalsbyggerier. Nybyggeriet på Herlev-matriklen forventes som det første klar i 2. halvår 2019 og herefter følger byggeriet på Hvidovre-matriklen i slutningen af 2020. Direktionernes planlægningsarbejde kan derfor ikke afvente, at den endelige hospitalsplan foreligger i september 2019. Hospitalsdirektionerne har bl.a. behov for, at der tages stilling til strukturen på akutområdet. Disse hjørneflag markeres på dialogmødet i form af cases.
     
    Tilrettelæggelse af dialogmøde
    Dialogmødet skal give input til hvilke principper, der skal ligge til grund for en ny hospitalsplan, herunder hvordan der kan prioriteres på tværs heraf. Der vil inden dialogmødet blive udarbejdet mødemateriale med konkrete cases, som viser, hvilke indbyggede dilemmaer, der kan være mellem disse principper. Fx kan der være modstridende hensyn mellem nærhed og kvalitet, og det bør fastlægges, hvilket af disse hensyn der vægter højest.
     
    Nogle af de hjørneflag, som skal sættes af hensyn til de igangværende nybyggerier, og som belyses på dialogmødet i form af cases, forventes blandt andet at vedrøre akutstrukturen, herunder en drøftelse af antallet af akutklinikker i regionen samt antal hospitalsmatrikler på det medicinske område, og hvordan den fremtidige varetagelse af medicinske patienter skal være. Casene vil indeholde en beskrivelse af den nuværende organisering, eventuelle ændringsforslag på området samt en økonomisk beregning heraf. Desuden forventes oplægsholdere at holde oplæg om udvalgte temaer, fx vedrørende akutområdet og borgernære sundhedshuse.
     
    Som skrevet ovenfor vil deltagerne på dialogmødet være udvalgte nøgleaktører, herunder kommuner, fagpersoner, faglige organisationer og borgere. Liste over deltagere, der inviteres til dialogmødet, fremgår af bilag 3. Herudover vil udvalgte nøglepersoner holde korte oplæg om konkrete emner og deltage i drøftelserne på dialogmødet.
     
    Udover borgerinddragelse via dialogmødet vil administrationen endvidere arbejde med at sikre borgerinddragelse i den videre proces, herunder i forhold til spørgsmål og dilemmaer i forbindelse med den ny hospitalsplan.

    KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen beskrevne.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Der vil blive udarbejdet en kommunikationsplan, herunder en plan for borgerinddragelse.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.
     
    Der vil efter afholdelse af dialogmødet i maj 2018 være en opsamling og videre drøftelse af principper i sundhedsudvalget. De endelige principper forventes herefter godkendt af sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet efter sommerferien 2018. Hermed opnås klare politiske pejlemærker forinden udarbejdelse og høring af den ny hospitalsplan.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Svend Hartling / Anne Skriver

    JOURNALNUMMER
    18000944


    12.pdf
    13.pdf
    14.pdf

    Bilag

    Bilag 1_hensigtserklæringerne
    Bilag 2_optageområder
    Bilag 3_Deltagerliste dialogmøde


    5. Opfølgning om akutklinikken på Herlev og Gentofte Hospital

    Opfølgning om akutklinikken på Herlev og Gentofte Hospital

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Den 19. december 2017 behandlede regionsrådet et medlemsforslag fra Hans Toft (C) på vegne af det konservative folkeparti om akutklinikken på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte matriklen). Regionsrådet besluttede, at forretningsudvalget skal forelægges en opfølgende sag med baggrunden for Herlev og Gentofte Hospitals forslag om at samle den akutte patientbehandling.

    INDSTILLING
    Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
    1. at orienteringen om baggrunden for Herlev og Gentofte Hospitals forslag om samling af den akutte patientbehandling tages til efterretning, og
    2. at orientering om vurderingen af den ledelsesmæssige håndtering af sagsforløbet, der fremgår af det lukkede bilag 1, tages til efterretning.
    Sagen forelægges for regionsrådet, da Christoffer Buster Reinhardt (C) begærede sagen indbragt til afgørelse i regionsrådet i medfør af standsningsretten.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Efter den kommunale styrelseslovs §23, som også gælder for regioner, kan et udvalgsmedlem standse udførelsen af en udvalgsbeslutning ved at begære beslutningen forelagt regionsrådet til afgørelse. Christoffer Buster Reinhardt begærede på vegne af de konservative (C) således sagen indbragt for regionsrådet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Sag 5 blev behandlet som sag nr. 7 på dagsordenen.
     
    Sagen blev udsat til regionsrådsmødet den 15. maj 2018.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Med denne sag orienteres forretningsudvalget nærmere om processen på Herlev og Gentofte Hospital (HGH) i forbindelse med at klargøre hele hospitalet til åbningen af Nyt Herlev og Gentofte Hospital, herunder forslag om at akutte patienter behandles på Herlev-matriklen. Supplerende orienteres forretningsudvalget nærmere om det kommende arbejde med en ny hospitalsplan i Region Hovedstaden, idet beslutninger om regionens struktur og organisering på akutområdet fastlægges i regionens hospitalsplan.
     
    Endelig er der til sagen vedlagt et fortroligt bilag (bilag 1), som vedrører en vurdering af den ledelsesmæssige håndtering af sagsforløbet.
     
    Generalplan 2020 - Nyt Herlev og Gentofte Hospital
    Nyt Hospital Herlev tages i brug i 2019 på Herlev-matriklen og hospitalet udvides med ca. 60.000 m2, som vil rumme Akuthuset med den nye Fælles Akutmodtagelse og Kvinde-Barn Centret.
     
    Hospitalsdirektionen på HGH har igangsat et større analyse- og planlægningsarbejde (generalplanprojekt) med henblik på at få afklaring af den mest optimale anvendelse af hospitalets to matrikler, når det nye byggeri på Herlev-matriklen kan tages i brug efteråret 2019.
     
    Der er med det nye byggeri mulighed for fagligt at optimere patientforløbene på og mellem hospitalets to matrikler, samt sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse af den samlede kapacitet. Med ibrugtagningen af nybyggeriet skal HGH honorere et samlet effektiviseringskrav på 120 mio. kr. årligt, som indgår i forudsætningen for kvalitetsfondsprojektet.
     
    Der har på HGH været bred involvering af medarbejdere og drøftelser med bl.a. afdelingsledelserne om den faglige udvikling inden for de enkelte specialer med henblik på at drøfte optimale patientforløb og fremtidig placering af funktionsområderne.
     
    For at understøtte en bred medarbejderinvolvering har al væsentligt materiale ift. generalplansarbejdet været tilgængeligt på intranettet fra maj 2017. Desuden har der bl.a. sideløbende været statusorienteringer om generalplansarbejdet i VMU og Kontaktudvalget, ligesom der er nedsat en følgegruppe under VMU med medarbejderrepræsentation. Det er opfattelsen i direktionen på HGH, at både indhold og fremtidsscenarier i forhold til generalplansforslaget er bredt forankret blandt personalet og løbende drøftes.
     
    Forslag om at samle den akutte patientbehandling
    Forslaget fra HGH om at samle den akutte patientbehandling på Herlev-matriklen er bragt op som en del af Generalplanen.
     
    HGH begrunder forslaget om at samle den akutte patientbehandling i den nye akutmodtagelse på Herlev-matriklen med, at alle akutte patienter i planområde Midt skal sikres samme høje faglige kvalitetsniveau i diagnostik og behandling, hvilke er muligt, når alle specialer er samlet på matriklen, og der er fysisk nærhed til der moderne diagnostiske udstyr (CT- og MR scannere), som etableres i den nye akutmodtagelse.
     
    Forslaget tager endvidere udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens tidligere udmelding om et styrket nationalt akutberedskab med samling af de akutte funktioner på færre hospitaler for at sikre, at akut syge patienter mødes af en bred vifte af specialiserede lægelige og sundhedsfaglige kompetencer og specialiseret udstyr.
     
    HGH har ikke truffet beslutning om organiseringen af den akutte patientbehandling, herunder akutklinikken på Gentofte-matriklen, da dette er en politisk beslutning. Direktionen på HGH er opmærksomme på, at dele af den samlede Generalplan er omfattet/reguleret af regionens hospitalsplan. Disse dele vil indgå som bidrag fra HGH til udarbejdelsen af en ny hospitalsplan.
     
    Organisatorisk sammenlægning af akutmodtagelsen og akutklinikken Herlev og Gentofte Hospital
    Med fusionen af HGH er der gennemført en række sammenlægninger af afdelinger. Akutmodtagelsen på Herlev-matriklen og akutklinikken på Gentofte-matriklen blev organisatorisk lagt sammen i september 2016 med en fælles afdelingsledelse.
     
    Der er hos afdelingsledelsen et stort fokus på at sikre akutte patientforløb af høj faglig kvalitet. I forbindelse med planlægningen af ibrugtagningen af den nye akutmodtagelse har der bl.a. i september måned sidste år været afholdt en temadag for ansatte i hhv. den nuværende akutmodtagelse på Herlev-matriklen og akutklinikken på Gentofte-matriklen. Temadagen havde til formål at drøfte processen og tiden frem mod efteråret 2019, herunder arbejdsgange og kultur i den nye akutmodtagelse samt, hvordan internationale erfaringer kan anvendes i en dansk kontekst.
     
    Det er vigtigt at understrege, at temadagen i september 2017 ikke er afholdt som led i en beslutning om at sammenlægge de to afdelinger fysisk og samle den akutte behandling. På nuværende tidspunkt er dette udelukkende bragt op som et forslag i forbindelse med generalplansarbejdet på HGH. Temadagens primære formål har derfor, som det er beskrevet ovenfor, været i fællesskab at erfaringsudveksle og planlægge processen bedst muligt frem mod ibrugtagningen af Akuthuset på Nyt Hospital Herlev.
     
    HGH har orienteret medarbejderne om den politiske behandling af sagerne om akutklinikken på Gentofte-matriklen (regionsrådsmødet 19. december 2017 og denne sag i forretningsudvalget) med henblik på at tydeliggøre overfor alle medarbejdere, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning om at samle den akutte patientbehandling på Herlev-matriklen og lukke akutklinikken på Gentofte-matriklen.
     
    Politisk beslutning om strukturen på akutområdet i Region Hovedstaden
    Hospitalernes overordnede struktur, herunder strukturen på akutområdet, fastlægges i regionens hospitalsplan. Ændringer til hospitalsplanen vedtages i regionsrådet. Et forslag om at samle den akutte patientbehandling ét sted på HGH og lukke akutklinikken på Gentofte-matriklen vil derfor også skulle vedtages i regionsrådet.
     
    Den nuværende Hospitalsplan 2020 blev vedtaget i 2015, og skal afløses af en ny hospitalsplan, som rækker længere frem. Arbejdet med den næste revision af hospitalsplanen påbegyndes i år, og forretningsudvalget skal på nærværende møde godkende processen for udarbejdelsen af den nye hospitalsplan.
     
    Som det fremgår af sagen om processen for en ny hospitalsplan, planlægges med en åben proces med tidlig inddragelse af politikere, hospitaler, sundhedsfaglige og øvrige interessenter. Der lægges op til, at rammen og principperne, som hospitalsplanen skal bygge på, vedtages af sundhedsudvalget og forretningsudvalget i august/september 2018. Det er afgørende med en tydelig politisk markering af, i hvilken retning regionens hospitalsvæsen skal bevæge sig, da der er et vigtigt hensyn til hospitalsdirektionernes arbejde med at planlægge ibrugtagningen af de nye hospitalsbyggerier.
     
    Drøftelser af akutstrukturen i regionen vil indgå i den kommende proces med udarbejdelse af ny hospitalsplan.

    KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Hjalte Aaberg / Svend Hartling

    JOURNALNUMMER
    18004966




    6. Behandling af medlemsforslag fra Enhedslisten - Øremærkning af evt. sparede midler i forbindelse med konflikt på det regionale område

    Behandling af medlemsforslag fra Enhedslisten - Øremærkning af evt. sparede midler i forbindelse med konflikt på det regionale område

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Regionsrådet oversendte på mødet den 13. marts 2018 Enhedslistens medlemsforslag vedrørende øremærkning af sparede midler i tilfælde af faglig konflikt til behandling i Forretningsudvalget.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at drøfte medlemsforslaget på baggrund af administrationens fremstilling af sagen, og
    2. at godkende, at eventuelle ledige budgetmidler, det vil sige løn- og øvrige driftsmidler, som følge af en arbejdskonflikt i regionen, fastholdes til patientbehandling.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet, med følgende præcisering af indstillingspunkt 2:
    at godkende, at eventuelle ledige budgetmidler, det vil sige løn- og øvrige driftsmidler, som følge af en arbejdskonflikt i regionen, fastholdes til patientbehandling.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Sag 6 blev behandlet som sag nr. 1 på dagsordenen.
     
    Godkendt.

    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Enhedslistens medlemsforslag
     
    Annie Hagel (Ø) fremsatte på vegne af Enhedslisten nedenstående medlemsforslag på regionsrådets møde den 13. marts 2018:
     
    ”Regionsrådet beslutter, at hvis overenskomstforhandlingerne på det regionale område ender med konflikt, skal den sparede løn øremærkes til det område, hvor pengene er sparet”.
     
    Motivation for fremsættelse af forslag:
     
    ”Det skal sikres, at eventuelle besparelser på lønnen i forbindelse med en faglig konflikt ikke anvendes et tilfældigt sted, men anvendes til forbedringer på det område, hvor pengene er sparet”.
     
    Regionsrådet besluttede af fremme forslaget til behandling i forretningsudvalget, hvorfor administrationen nedenfor fremstiller sagen.
     
    Hvad sker der ved strejke/lockout med hensyn til løn/driftsbudgettet?
    Ved en overenskomstmæssige strejke eller en lockout vil de berørte ansatte teknisk set være på ”orlov” under konflikten. Dermed vil den enkelte afdeling eller enheds umiddelbart have lavere lønudgifter end budgettet - i en ikke nærmere defineret periode. Der kan imidlertid efterfølgende også komme ekstraudgifter, jvf neden for.
     
    Som udgangspunkt har de budgetterende enheder fortsat disposition over de udmeldte og vedtagne drifts- og lønbudgetter i budget 2018. Et hospital vil derfor eksempelvis fortsat kunne disponere over det udmeldte/vedtagne budget med henblik på at sikre den fornødne patientbehandling mv. indtil andet eventuelt er besluttet.
     
    Økonomisk virkning efter strejke/lockout
    Region Hovedstaden har ikke nogen erfaringer med en mulig arbejdskonflikt af en størrelse, som der aktuelt med de udmeldte strejker og lockouter kan blive i tale om, og det er derfor vanskeligt for administrationen at vurdere, hvordan en efterfølgende normalisering af hospitalernes aktiviteter vil påvirke driftsøkonomien.
     
    Umiddelbart er det vurderingen fra flere driftsområder, at der må påregnes en periode med en række mulige ekstraudgifter.
     
    Først og fremmest er regionerne – modsat eksempelvis kommuner – i en situation, hvor eventuelle udsatte patientbehandlinger m.v. fortsat vil skulle gennemføres. Der vil også fortsat gælde udrednings- og behandlingsgarantier, og har regionens hospitalerne ikke kapaciteten, kan det være at behandlinger må overflyttes eller gennemføres af privathospitaler eller privatklinikker.
     
    Flere driftsområder vurderer endvidere, at det vil være nødvendigt at lave aftaler om frivilligt eller pålagt ekstraarbejde og udbetale merarbejdsvederlag til medarbejdere for at indhente udsatte behandlinger.
     
    Endvidere er april måned den sidste periode i indeværende ferieår, og mange medarbejdere har oprindelig planlagt ferie. Ved en konflikt udsættes ferie, og ferieperioder skal forventes overført og eller må udbetales i stedet. Også dette kan betyde merudgifter for afdelingerne.
     
    Endelig kan det også være tilfældet, at hospitaler og virksomheder rammes økonomisk forskelligt af eventuelle merudgifter/eventuelle mindreudgifter, hvorfor der er behov for en mere samlet og tværgående vurdering af regionens økonomiske situation efter en arbejdskonflikt.
     
    Sammenfattende er vurderingen aktuelt, at det er meget vanskeligt at afgøre om der vil komme besparelser, fordi det skal vurderes i forhold til længden af en arbejdskonflikt samt en vurdering af driftsaktiviteterne over en lidt længere periode.
     
    Disponering af ledige budgetmidler
    Besparelser som følge af en eventuel arbejdskonflikt foreslås fastholdt til patientbehandling, idet den konkrete disponering af midlerne i løbet af budgetåret aftales og indgår i en samlet vurdering af regionens økonomiske situation i forbindelse med en af 4 årlige økonomirapporter, som forelægges regionsrådet.

    KONSEKVENSER
    Ved tiltrædelse af indstillingen vil regionsrådet tage stilling til eventuelt disponible midler i forbindelse med behandling af de kvartalsvise økonomirapporter.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges Forretningsudvalget den 10. april 2018 og Regionsrådet den 17. april 2018

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Martin Magelund Rasmussen/Sven Skovmand Eriksen

    JOURNALNUMMER
    17036882




    7. Medlemsforslag fra Qasam Nazir Ahmad (Å)

    Medlemsforslag fra Qasam Nazir Ahmad (Å)

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Qasam Nazir Ahmad har på vegne af Alternativet ved henvendelse den 10. april 2018 anmodet om, at regionsrådet får en sag forelagt vedr. mulighederne for at nødbehandlere i Halsnæs kommune kan disponeres via regionens Akutberedskabs vagtcentral.

    INDSTILLING
    Qasam Ahmads forslag:
    • at regionsrådet får forelagt en redegørelse om mulighederne for at nødbehandlere i Halsnæs kommunes brandberedskab disponeres fra det regionale akutberedskabs vagtcentral.
    Administrationen bemærker, at vedtager regionsrådet at fremme forslagets behandling, skal det forinden endelig stillingtagen forelægges sundhedsudvalget og forretningsudvalget.

    POLITISK BEHANDLING
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Sag 7 blev behandlet som sag nr. 2 på dagsordenen.
     
    Godkendt, idet regionsrådet ønsker, at redegørelsen til Sundhedsudvalget tager et bredere perspektiv og omfatter de aftaler om nødbehandlere, der er indgået i regionen foruden i Halsnæs Kommune, som er afsættet for medlemsforslaget.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).
    MEDLEMSFORSLAG
     
    Medlemsforslag om mulighederne for at nødbehandlere i Halsnæs Kommune kan disponeres af regionens vagtcentral - stillet af Qasam Ahmad på vegne af Alternativet:
     
    "I Hundested har Halsnæs kommune en aftale med Frederiksborg Brand og Redning om at de har to nødbehandlere på vagt 24/7. De to er en del af den ordinære vagtstyrke, så ved brand, har det førsteprioritet.
     
    Hvordan bliver nødbehandlerne kaldt ud til ikke-brandmæssige opgaver
    Når borgere med adresse i postnummer 3390 (Halsnæs Kommune) ringer 112 og politibetjenten vælger kontaktårsag ”Tilskadekomst” på sin rapport på computeren, sender systemet selv en alarm ud til deres pagere. Det er ingen som fysisk gør noget som helst, det hele går automatisk. Regionens AMK/vagtcentral kan også kontakte brandvæsenets vagtcentral og bede om assistance, så kalder deres vagt dem ud.
     
    Hvem er og hvad kan nødbehandlere
    Det er brandmænd som har fået en uddannelse i udvidet førstehjælp, og de er af sted en gang om året for at vedligeholde denne kompetence. Det gør at de må give ilt og immobilisere (halskrave og spineboard).
     
    Hvad bliver de sendt til i dag og hvad kan de yde af hjælp!
    Som beskrevet ovenfor kan de blive sendt til alt med "knald og fald", trafikulykker og dødfundne. Indsatsen kan derfor gå fra behandling af små sår med plaster til personer, som har skåret sig i halsen med motorsav, hvor de yder livreddende behandling og standser blødninger. De kan også træde til ved trafikulykker og andre situationer, hvor der er brud på arme, ben eller rygsøjle, hvor de kan immobilisere skader, så der ikke sker en forværring. Ligesom de kan komme ud til selvmordsforsøg, som ikke er gennemført. Der er imidlertid en del alarmer, hvor der køres forgæves til småskader og lignende, hvor indringeren selv er kørt på akutklinik.
     
    Hvad bliver nødbehandlere ikke sendt ud til
    Nødbehandlere bliver ikke sendt ud til sygdomstilfælde, hvor der er behov for medicinsk behandling eller ved hjertestop.
     
    Forslag:
     
    Det foreslås, at det undersøges, om Region Hovedstaden kan disponere nødbehandlerne i Halsnæs kommune, sådan at de er fri for at løbe fra deres arbejde og komme ud til en adresse for at sætte en plaster på et sår, eller at få vide at de er selv kørt på skadestuen. Nødbehandlere vil hellere af sted på de ture, hvor der er behov for hjælp, og hvor de kan gøre en reel forskel.
     
    Regionen vil kunne få skåret ned på responstider, da nødbehandlere er i byen, mens ambulancen ofte kommer fra Helsinge, Hillerød eller Farum. Hvilket betyder at de kan starte tidlig behandling og hindre udvikling af skade eller sygdom - eller afmelde ambulance, hvis der ikke er behov.
     
    Regionen holder en international konference på Tivoli hotel hvert år med sloganet ”It takes a system to save lives”. Nødbehandlere i Halsnæs bør blive en del af det ”system”? Alle med viden inden for hjertelungeredning ved, at de første fem minutter er vigtigst - men i Halsnæs kan man komme til at vente på ambulancer med en kørevej på 20 min. Jeg har personligt kendskab til en nødbehandler, der har fået genoplivet flere patienter før ambulancens ankomst. Så kan man regne på hvor mange penge det sparer samfundet for.
     
    Som systemet fungerer i dag, så får akutberedskabet udgifterne ved nødbehandlernes aktivitet dækket af Halsnæs kommune, og jeg har en forståelse, at det er også planen, hvis nødbehandlere bliver disponeret af regionen. Regionen vil måske have nogle udgifter med IT/SINE, men vi kan skåne dem for en del unødige ture til Hundested, som ligger i Halsnæs kommune og ikke mindst - vi kan nedbringe responstiderne." 

    KONSEKVENSER
    Ved godkendelse af indstillingen fremmer regionsrådet medlemsforslagets behandling ved oversendelse til sundhedsudvalget, som i henhold til styrelsesvedtægten har politikudviklende opgaver vedrørende akutberedskabet.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges for regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Hjalte Aaberg / Henrik Møller

    JOURNALNUMMER
    18014662




    8. Årsregnskab 2017

    Årsregnskab 2017

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Regionsrådet skal afgive årsregnskabet for 2017 til regionens eksterne revisor, BDO, inden den 1. maj 2018. Senest den 15. juni afgiver BDO beretning om den udførte revision af årsregnskabet. Administrationen sørger for, at revisionsberetningen fremsendes til rådets medlemmer senest 8 dage efter modtagelse. Beretningen og årsregnskabet behandles af forretningsudvalget og regionsrådet i august.
     
    Region Hovedstadens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med regionsloven samt de regler og procedurekrav, der er beskrevet i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at godkende, at årsregnskab 2017 afgives til regionens eksterne revision, og
    • at godkende, at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges for regionsrådet i august 2018.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Karoline Vind (F), Freja Södergran (O), Anne Ehrenreich (V) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Sammenhæng mellem den løbende økonomirapportering og årsregnskabet
    Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalerne med regeringen, herunder opgørelsen af udgiftsloftet.
     
    Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er, at ud over løn, øvrig drift, og indtægter (der udgør det udgiftsbaserede regnskab) indgår der også omkostningselementer, som fx afskrivninger på bygninger og udstyr, forskydninger i hensættelser til feriepenge og lagerforskydninger, i det samlede omkostningsbaserede regnskab.
     
    Opsummering af regnskabet
    Mio. kr. 2017-priserVedtaget budget 2017Udgiftsloft 2017*Korrigeret budget 2017Regnskab 2017Afvigelse
    Sygehusvæsen25.158,725.119,325.137,825.097,240,6
    Diverse udgifter og indtægter2.417,52.407,52.316,52.280,136,4
    Praksis6.546,96.546,96.558,16.531,726,4
    Andelse af administration712,9710,2678,8666,612,2
    Sundhed i alt34.836,034.784,034.691,234.575,6115,6
          
    Regional udvikling i alt966,0964,0963,8959,04,8
    - heraf administrationsudgifter19,219,218,317,90,4
    * I forhold til det vedtagne budget 2017 er udgiftsloftet på sundhedsområdet blevet reduceret med 52 mio. kr. og med 2 mio. kr. på det regionale udviklingsområde som følge af økonomiaftalen for 2018.
     
    Bemærkninger til det udgiftsbaserede resultat
    Region Hovedstaden har i 2017 overholdt udgiftsloftet på sundhedsområdet, der var aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2017. Udgiftsloftet udgør 34.784 mio. kr. I 4. økonomirapport 2017, som svarer til det korrigerede budget 2017, ligger udgifterne 92,8 mio. kr. lavere end udgiftsloftet. Det betyder, at regnskab 2017 samlet set ligger 208,4 mio. kr. under udgiftsloftet.
     
    Bevillingsoverholdelse
     
    Sundhedsområdet
    Regnskabsresultatet sammenlignet med sundhedsrammen (udgiftsloftet) viser samlet set et mindreforbrug på 208,4 mio. kr.
     
    Nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet er samlet opgjort til 34.575,6 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 115,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede udgiftsbaserede nettodriftsbudget.
     
    Social- og specialundervisningsområdet
    Aktivitetsområdet er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter, og der er ikke fastsat et loft som for sundhedsområdet. Mer- eller mindreudgifter på området indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår. Resultatopgørelsen udviser et overskud på 0,9 mio. kr., hvorefter det akkumulerede resultat ultimo 2017 udviser 31,0 mio. kr. Dette beløb indregnes i takstberegningen fremadrettet, således at social- og specialundervisningsområdet over tid vil ”hvile i sig selv”.
     
    Regional udvikling
    Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne, og der er fastsat et loft for de samlede udgifter som på sundhedsområdet. Bidragene fra staten og kommunerne skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de indirekte henførbare administrationsomkostninger. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette overføres til næste år. Regnskab 2017 udviser i resultatopgørelsen et overskud på 7,1 mio. kr., og det akkumulerede overskud udgør herefter 185,7 mio. kr.
     
    Finansiering
    I det korrigerede budget 2017 er der budgetteret med samlede indtægter på 35.969 mio. kr. vedrørende sundhedsområdet inkl. det aktivitetsbestemte tilskud og 961 mio. kr. vedrørende det regionale udviklingsområde.
     
    Aktivitetsregnskab
    Der er i årsregnskabet for 2017 registreret 177,9 mio. kr. i finansieringsindtægter vedrørende det aktivitetsbestemte tilskud fra staten, idet der er registreret en hensættelse på 252,0 mio. kr. ud af regionens samlede andel på 429,9 mio. kr. Den seneste prognose fra ultimo marts 2018 tyder dog på, at regionen, på trods af udfordringerne med Sundhedsplatformen, opnår en andel af regionens andel af det aktivitetsbestemte tilskud fra staten, der er ca. 122,1 mio. kr. højere end det bogførte, svarende til en samlet andel på ca. 300,0 mio. kr. Den endelige opgørelse foreligger dog først ultimo april 2018, da der kan registreres aktivitet til og med den 10. april 2018. Det endelige regnskab vil blive korrigeret i overensstemmelse med den endelige indberetning til Landspatientregisteret, således at der i regnskab 2017, når det overdrages til revisionen, vil blive foretaget en konsekvensrettelse i regnskabet. Denne konsekvensrettelse vil selvsagt også indgå i sagen, når regnskabet skal endeligt godkendes i august 2018.
     
    Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab
     
    Regnskabsmæssigt overskud
    Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2017 udviser et samlet regnskabsmæssigt overskud på 434 mio. kr. mod et et regnskabsmæssigt overskud på 549 mio. kr. i 2016. Der er således tale om en resultatmæssig forringelse på 115 mio. kr. men dog fortsat et overskud. Et overskud påvirker regionens egenkapital positivt, mens et evt. underskud påvirker regionens egenkapital negativt.
     
    Regionens økonomi er inddelt i tre aktivitetsområder: Sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde. Det regnskabsmæssige overskud i 2017 vedrører primært sundhedsområdet (425,8 mio. kr.), men der er også mindre overskud på social- og specialundervisningsområdet (0,9 mio. kr.) og det regionale udviklingsområde (7,6 mio. kr.).
     
    Det regnskabsmæssige over- eller underskud siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt de meddelte bevillinger (såvel udgifts- som omkostningsbevillinger) er overholdt. Her skal man se på, hvorvidt regnskabsresultatet afviger positivt eller negativt fra det korrigerede budget i 4. økonomirapport.
     
    Administrationens forventning i 4. økonomirapport 2017 (korrigeret budget 2017) var, at regnskabet ville udvise et overskud på 656,5 mio. kr. Da regnskab 2017 udviser et overskud på 434,4 mio. kr., er der tale om en regnskabsmæssig forværring på 222,1 mio. kr. i forhold til forventningen ved 4. økonomirapport 2017. Denne forværring skyldes primært et fald i finansieringsindtægterne og større afskrivninger end forventet. I modsat retning trækker færre nettodriftsudgifter end forventet og større nettorenteindtægter end forventet.
     
    Mio. kr.Regnskab 2016Korrigeret budget 2017Regnskab 2017Afvigelse mellem budget og regnskab 2017
    Driftsresultat inkl. renter549656434222
     
    Investeringer
    På investeringssiden udviser regnskabet et nettoforbrug på 2.310,4 mio. kr. Hertil skal lægges investeringsudgifter på 23 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenholdes med det korrigerede inveseringsbudget for 2017 på 2.287,3 mio. kr., er der et merforbrug på 23,1 mio. kr.
     
    Der er i 2017 færdiggjort og afsluttet en række anlægsprojekter. 7 af disse har et forbrug på mere end 10 mio. kr. og investeringsregnskaberne for disse 7 projekter skal derfor forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden de forventes forelagt for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2018 i overensstemmelse med regionens retningslinjer.
     
    Langfristet gæld og likviditet
    Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2017 opgjort til 5.541 mio. kr. Det er et lille fald på 85 mio. kr. i forhold til regnskab 2016. Regionens tilgodehavender hos andre regioner er derimod steget med 1 mia. kr. i forhold til 2016, hvilket især kan tilskrives regionens mellemværende med Region Sjælland. Den likvide beholdning er ultimo 2017 på 1.157 mio. kr. Heraf er 1.657 mio. kr. øremærket til eksternt finansierede projekter. Eksterne midler tæller med i den likvide beholdning og indgår således i kassekreditreglen og medvirker til at sikre, at regionen overholder kassekreditreglen og budgetloven. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv i 2017, og kassebeholdningen har udgjort minimum 1.000 kr. pr. indbygger i 2017. Hvis regionen likvide beholdning på 1.157 mio. kr. korrigeres for mellemværendet med Region Sjælland og de eksterne midler, vil den likvide beholdning være positiv.
     
    Hensatte forpligtelser
    De hensatte forpligtelser udgør samlet 8.212 mio. kr. og der er således tale om et fald på 155 mio. kr. i forhold til sidste år. Den væsentligste post er hensættelser til tjenestemænd, der udgør 7.639 mio. kr. Næste aktuarberegning af hensættelserne til tjenestemænd foretages i forbindelse med regnskab 2019. Øvrige hensættelser dækker over hensættelser til åremålsansatte, arbejdsskadeforsikring, patientskadeforsikring samt tilsagn på det regionale udviklingsområde.
     
    Egenkapital
    Egenkapitalen er ultimo 2017 opgjort til 7.830,7 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2017. Det svarer til en forbedring på 1.270,5 mio. kr., hvoraf ca. 815 mio. kr. hidrører fra anlægstilgodehavender fra staten vedr. kvalitetsfondsbyggerierne.

    KONSEKVENSER
    Ved en tiltrædelse af indstillingen vil regnskabet overdrages til regionens eksterne revisor, BDO.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Overførsler af mindreforbrug fra 2017 til 2018 håndteres i sag om 1. økonomirapport 2018, jf. anden sag på dagsordenen.

    KOMMUNIKATION
    Sagen og årsregnskabet gøres tilgængeligt for alle via regionens hjemmeside. Når regnskabet er endeligt godkendt i august 2018, sendes regnskabet med revisionsberetninger til tilsynsmyndigheden.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 10. april 2018 og regionsrådet tirsdag den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Jens Buch Nielsen / Hanne Lindholm

    JOURNALNUMMER
    17035353


    16.pdf
    17.pdf

    Bilag

    Årsregnskab 2017
    Ordliste til FU regnskab 2017


    9. 1. Økonomirapport 2018

    1. Økonomirapport 2018

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at godkende grundlaget for genbevillinger i 2018, som er opgjort i bilag 3,
    2. at mindreproduktionen i 2017 ikke afregnes med hospitalerne som følge af regionens takstmodel,
    3. at administrationen bemyndiges til at udmønte midler til etablering af ECMO-behandling på Rigshospitalet inden for en ramme på op til 20 mio. kr.,
    4. at administrationen bemyndiges til at udmønte midler til øget kapacitet vedr. trombektomi inden for en ramme på op til 10 mio. kr.,
    5. at administrationen bemyndiges til at udmønte midler til øget kapacitet vedr. mammografi/brystkræftscreening inden for en ramme på op til 5 mio. kr.,
    6. at administrationen bemyndiges til at udmønte midler til dækning af vækst i antallet af fødsler inden for en ramme på op til 10 mio. kr.,
    7. at der udmøntes 4 mio. kr. til øget kapacitet vedr. psykoterapeutiske ambulatorier,
    8. at administrationen bemyndiges til at udmønte 10 mio. kr. til udgifter i forbindelse med samling af neurologiske funktioner på Rigshospitalet,
    9. at administrationen bemyndiges til at udmønte 15 mio. kr. til renovering af facader, overflader og patientnære områder på hospitalerne,
    10. at administrationen bemyndiges til at udmønte 5 mio. kr. til udskiftning af alarmsystemer i psykiatrien,
    11. at godkende bevillingsændringerne i bilag 2,
    12. at regionsrådet i øvrigt godkender økonomirapporten.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 5).
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O), Henrik Thorup (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    1. økonomirapport viser et forventet merforbrug på 9 mio. kr.
     
    Prognosen er generelt udarbejdet på baggrund af regnskabet for 2017 samt hospitalernes indmeldinger på baggrund af resultaterne for de første måneder i 2018. Der er derfor væsentlig usikkerhed i opgørelsen af den forventede afvigelse. Samtidig er det usikkert i hvilket omfang aktiviteten og eventuelle indtægtstab, vedr. behandling af patienter fra andre regioner, vil udvikle sig.
     
    I forbindelse med 4. økonomirapport 2017 blev der, som følge af reduceret aktivitet, forventet væsentlige mindreindtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner og manglende finansiering fra statens aktivitetspulje. Samlet udgjorde den økonomiske udfordring op imod 730 mio. kr. Som følge af vedvarende indsats vedrørende registrering og politisk prioritering af bl.a. midler til udvikling af Sundhedsplatformen forventes det, at den økonomiske udfordring er reduceret til ca. 360 mio. kr.
     
    På grund af risikoen for fortsat pres på aktiviteten og indtægter i 2018 er der dels afsat en budgetpulje på 90 mio. kr. og dels fremrykket medicinindkøb i 2017 for 170 mio. kr. Af disse midler afsættes i alt 230 mio. kr. til mindreindtægter i 2018 jf. nedenstående tabel.
     
    image
     
    De resterende 30 mio. kr. vedrørende fremrykkede medicinindkøb indgår i 1. økonomirapport som en del af den samlede prognose.
     
    Med fortsat optimering af sundhedsplatformen vurderes det, at indtægterne i 2018 som minimum vil opnå et niveau svarende til regnskabet for 2017 og dermed kunne dækkes af de afsatte 230 mio. kr. Dermed er der sikret økonomisk ro om indtægterne i 2018 hvorved det ikke er nødvendigt at reservere yderligere budgetmidler til imødegåelse af dette. Administrationen vil løbende følge udviklingen vedr. indtægter herunder eventuelt behov for justering af kapacitet på hospitalerne. Såfremt aktiviteten og indtægterne udvikler sig gunstigt i forhold til 2017-niveauet vil der opstå et råderum, som kan disponeres senere på året.
     
    Der er således på et tidligt tidspunkt afsat midler til imødegåelse af eventuelle mindreindtægter i 2018. Det betyder, at den økonomiske situation er tilstrækkelig robust til at påbegynde udmøntning af pulje til kapacitetsudvidelser og renoveringspulje. Anvendelsen af disse puljer imødegår udfordringerne vedr. aktivitet samt efterslæbet vedr. vedligeholdelse af regionens ejendomme. Det foreslås, at der i 2018 disponeres i alt 45 mio. kr. vedr. kapacitetsudvidelser og 30 mio. kr. vedr. renoveringsprojekter i forbindelse med 1. økonomirapport. Dette er beskrevet yderligere i afsnittet "Nye Dispositioner" nedenfor.
     
    Den samlede prognose for sundhedsområdet i 1. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel:
     
    image
     
    Det fremgår af tabellen, at det forventede merforbrug udgør 9 mio. kr., svarende til økonomisk balance.
     
    Prognosens vigtigste punkter er opsummeret nedenfor og beskrevet nærmere i bilag 1.
    Nye dispositioner
    Det foreslås, at der udmøntes følgende midler til kapacitetsudvidelser og renovering:
    Sagerne vedr. ECMO-behandling, trombektomi, mammografi/brystkræftscreening og fødsler konkretiseres af administrationen, hvorefter der gennemføres bevillinger inden for den aftalte ramme. Bevillinger vedrørende samling af neurologiske funktioner, renovering af facader m.v. og udskiftning af alarmsystemer udmøntes teknisk i forbindelse med 2. økonomirapport 2018.
     
    Samling af neurologiske funktioner forventes at koste i alt ca. 20 mio. kr. i perioden 2018-2020. Det forudsættes, at de resterende 10 mio. kr. disponeres på et senere tidspunkt, når der er økonomisk mulighed herfor.
     
    Udskiftning af alarmsystemer i psykiatrien forventes at koste i alt ca. 20 mio. kr. over en 5-årig periode. Det forudsættes, at de resterende 15 mio. kr. disponeres på et senere tidspunkt, når der er økonomisk mulighed herfor.
     
    Der foreslås herudover udmøntet 26 mio. kr. vedr. nye behandlinger til bl.a. udredning og behandling af søvnapnø, analyser vedr. lymfekræft og neuromonitorering. Dette er beskrevet nærmere i bilag 4.
     
    Hospitaler og psykiatri
    Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne. Der er stor opmærksomhed på økonomistyringen herunder særligt fokus på genoprettelse af aktivitetsniveauet.
     
    På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventes et mindreforbrug på ca. 98 mio. kr. primært vedr. opsparing til flytninger og opfyldelse af effektiviseringskravet i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne.
     
    Bornholms Hospital viderefører underskud på 6,7 mio. kr. fra 2017, som skal afdrages over tre år. Dette giver hospitalet nogle opgaver, som skal løses i budget 2018. Bornholms Hospital forventer at opnå balance.
     
    Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
    For social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling forventer administrationen budgetoverholdelse.
     
    Genbevillingsgrundlag
    I bilag 3 ses grundlag for genbevillinger. Formålet med genbevillingsgrundlaget er at opgøre hvilket mer- eller mindreforbrug i 2017, der søges genbevilget i 2018 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. For en regnskabsopgørelse med kommentarer henvises til Regnskab 2017, der forelægges regionsrådet i en særskilt sag.
     
    Samlet forventes hospitalerne i 2017 at have mindreaktivitet i forhold til præstationsbudgetterne på ca. 1,3 mia. DRG kr. Som udgangspunkt tilsiger regionens takstmodel, at hospitalernes bevilling skal reduceres svarende til 50 pct. af den manglende produktionsværdi og dermed ca. 650 mio. kr. På baggrund af den særlige situation med implementering af Sundhedsplatform og beløbets størrelse anbefaler admnistrationen, at hospitalerne ikke budgetkorrigeres vedr. takstmodel 2017. Vedrørende 2018 gælder regionens takststyringsordning fortsat for de områder der ikke er fritaget.
     
    På baggrund af opgørelserne i genbevillingsgrundlaget søges for driftsområdet samlet set et mindreforbrug på 753,5 mio. kr. genbevilget i 2018. For investeringsområdet (excl. kvalitetsfondsprojekter) søges i alt 700,5 mio. kr. genbevilget.
     
    Bevillingsændringer
    Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.
     
    Udover de tiltag der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor drejer disse ændringer sig om teknisk betingede:
    Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2018 og 2019 i bilag 2.
     
    Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
    På baggrund af usikkerheden vedr. hospitalernes aktivitet er der usikkerhed vedr. særligt den statslige aktivitetspulje. I 2017 svarede den kommunale medfinansiering til det budgetterede, mens der forventes delvis optjening af den statslige aktivitetspulje (ca. 300 mio. kr. ud af ialt 430 mio. kr.). Manglende optjening af statslig aktivitetspulje finansieres via et kassetræk, som varslet ved 4. økonomirapport 2017.
     
    Vedr. 2018 vurderer administrationen foreløbigt, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering fra både kommunal medfinansiering og statslig aktivitetspulje.
     
    Administrationen vurderer, at regionens likviditet fortsat er tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes til 2,5 mia. kr. i kassebeholdning og 0,5 mia. kr. i deponerede midler. Dette ligger 0,2 mia. kr. over det budgetterede niveau og er betydeligt mere end statens krav (1.000 kr. pr indbygger).
     
    Økonomiopfølgning til staten
    Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2018.
     
    Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2018 på sundhedsområdet og regional udvikling vil kunne overholdes.
     
    På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne – på baggrund af tidsforskydninger i de seneste år – at overstige det aftalte niveau for 2018 på 754,6 mio. kr. vedr. sundhedsområdet. Overskridelsen er ikke behæftet med statslige sanktioner, men de øgede udgifter vil belaste regionens kassebeholdning.
     
    Vedrørende 2017 kan det i øvrigt oplyses, at driftsudgifterne på sundhedsområdet i 2017 lå 208 mio. kr. under rammen. På anlægsområdet excl. kvalitetsfond havde Region Hovedstaden et merforbrug på 308 mio. kr.

    KONSEKVENSER
    Ved en tiltrædelse af indstillingerne træffes der beslutning om genbevillinger (bilag 3), der gør det muligt for hospitaler, virksomheder og centre at færdiggøre projekter m.v. der på grund af tidsforskydning ikke har kunnet afsluttes i 2017.
     
    Regionsrådets godkendelse af bevillingsændringerne på drifts- og investeringsbudgettet i bilag 2 tilpasser den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med de pågældende opgaveændringer.

    RISIKOVURDERING
    Aktivitet
    Der er usikkerhed og dermed økonomisk risiko i forhold til regionens aktivitetsniveau. Lav aktivitet kan medføre manglende indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner og manglende finansiering via kommunal medfinansiering og statslig aktivitetspulje.
     
    Der er i budget 2018 afsat 90 mio. kr. til imødegåelse af eventuelle mindreindtægter. Disse midler er sammen med midler vedr. fremrykkede medicinindkøb i 2017 anvendt til imødegåelse af mindreindtægter i 2018.
     
    Eventuel manglende finansiering (statslig aktivitetspulje og eventuelt kommunal medfinansiering) kan dækkes af regionens kassebeholdning.
     
    Administrationen følger udviklingen i aktivitet og økonomi. Regionsrådet vil blive forelagt en fornyet vurdering ved 2. økonomirapport i juni måned.
     
    Afregning med Region Sjælland
    Der pågår tvist med Region Sjælland dels om afregning af psykiatriske patienter indlagt på Sct. Hans Hospital og dels om afregning af patienter fra Region Sjælland, som er behandlet på Region Hovedstadens hospitaler. Tvisten betyder, at Region Sjælland endnu ikke har betalt en række fakturaer og den manglende betaling kan påvirke Region Hovedstadens likviditet og indtægtsniveau. Der pågår drøftelser mellem de to regioner med henblik på at få tvisten afklaret.
     
    Konflikt
    På baggrund af sammenbrud i overenskomstforhandlingerne mellem Danske Regioner og lønmodtagerorganisationerne er der varslet både strejke og lockout fra april måned. Eventuel konflikt vil påvirke regionens aktivitet og økonomi afhængigt af konfliktens varighed og omfang. Disse konsekvenser er ikke indregnet i nærværende økonomirapport.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    Sagen indebærer indarbejdelse af en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2. Bevillingsændringerne omfatter bl.a. genbevilling af mer-/mindreforbrug fra 2017, korrektioner som følge af indstillingerne beskrevet i denne sagsfremstilling og overførsler mellem regionens virksomheder m.m.
     
    Bevillingsændringerne er nærmere beskrevet ovenfor i afsnittet "Bevillingsændringer".

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

    JOURNALNUMMER
    18010197


    18.pdf
    19.pdf
    20.pdf
    21.pdf
    22.pdf

    Bilag

    1. Økonomirapport 2018 - bilag 1
    1. økonomirapport 2018 - bilag 2
    1. økonomirapport 2018 - bilag 3
    1. Økonomirapport 2018 - bilag 4
    Notat om tidsplan m.m. for psykiatrifunktioner i Gentofte


    10. Udvalget for værdibaseret styrings bidrag til budgetproces 2019-2022 samt anvendelse af udisponerede puljemidler til værdibaseret styring

    Udvalget for værdibaseret styrings bidrag til budgetproces 2019-2022 samt anvendelse af udisponerede puljemidler til værdibaseret styring

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 6. marts 2018, at de stående udvalg skal drøfte deres bidrag til budgetprocessen på udvalgsmøderne i marts, april og maj, og at udvalgene senest den 8. juni 2018 skal fremsende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetproces. Udvalget for værdibaseret styring er ikke et stående udvalg, og der er således ikke krav om, at udvalget inden den 8. juni 2018 skal fremsende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer. Udvalget for værdibaseret styring har dog mulighed for at gøre dette, på lige fod med de stående udvalg, såfremt udvalget har et ønske herom.
     
    Med denne mødesag lægges der op til en drøftelse af, hvorledes udvalget for værdibaseret styring ønsker at bidrage til budgetprocessen for 2019-2022.
     
    Endvidere indeholder mødesagen forslag til anvendelse af 16 mio. kr. i udisponerede puljemidler til værdibaseret styring.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
     
    2. at 4 mio. kr. af de 16 mio. kr. i udisponerede puljemidler til værdibaseret styring anvendes til projektstøtte til nye projekter om værdibaseret styring,
    3. at administrationen i en økonomirapport stiller forslag om den konkrete anvendelse af de 4 mio. kr. til projektstøtte, og
    4. at anvendelsen af 12 mio. kr. af de 16 mio. kr. i udisponerede puljemidler til værdibaseret styring indgår i budgetforhandlingerne for 2019

    POLITISK BEHANDLING
    Udvalget for værdibaseret styrings beslutning den 19. marts 2018:
    Administrationen indstiller over for udvalget for værdibaseret styring:
    1. At drøfte og beslutte, hvordan udvalget ønsker at bidrage til budgetproces 2019-2022
    Udvalget drøftede sit bidrag til budgetproces 2019-2022 og godkendte anbefalingerne i indstillingspunkt 2, 3 og 4 til forretningsudvalget og regionsrådet.
    Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O), Peter Frederiksen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Forretningsudvalget har anmodet de stående udvalg om at bidrage til budgetarbejdet 2019-2022 ved på møderne i marts, april og maj at arbejde med udvalgenes indspil til budgetforhandlingerne. Senest den 8. juni 2018 skal de stående udvalg aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i den videre politiske drøftelse af budget 2019-2022. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2019-2022 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2018. For en uddybet oversigt over tidsplanen for budgetforhandlingerne 2019-2022 henvises til bilag 1.
     
    Udvalgene kan overveje at udarbejde forslag, som kan bidrage til at finansiere ønsker til nye budgetinitiativer. Desuden kan udvalgene overveje at bidrage med tekstmæssige input til en budgetaftale, som afspejler udvalgenes intentioner og ønsker i forhold til en flerårig udviklingsproces.
     
    Udvalget for værdibaseret styring er ikke et stående udvalg men et særligt opgaveudvalg. Dette udvalg er således ikke forpligtet til at aflevere forslag til budgetinitiativer. Såfremt udvalget ønsker det, er det dog en mulighed, at også udvalget for værdibaseret styring bidrager til budgetarbejdet 2019-2022 ved at fremsende forslag til budgetinitiativer senest den 8. juni 2018.
     
    Af budgetaftalen for 2018 fremgår det, at der frem mod forhandlingerne af budgettet for 2019 vil blive arbejdet med, hvordan ny værdibaseret styring kan gennemføres i hele regionen. Og af udvalgets kommissorium fremgår det, at udvalget skal udarbejde anbefalinger til en ny styringsmodel med fokus på at understøtte hospitalernes arbejde med at skabe mere værdi for patienterne inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. Det vil således være oplagt, at udvalget drøfter dette spørgsmål som et led i drøftelserne af udvalgets ønsker til bidrag til budgetprocessen.
     
    Det er i de tidligere budgetaftaler besluttet at fritage en række områder fra takststyring med henblik på at afprøve værdibaseret styring:
    De ovenfor nævnte områder er i gang med at gøre sig erfaringer med værdibaseret styring, men erfaringerne er fortsat sparsomme og er endnu ikke så langt, at der tegner sig et tydeligt billede af én ny styringsmodel, der kan anvendes i hele regionen. Heller ikke i andre regioner eller lande er der gjort erfaringer med at indføre en værdibaseret styringsmodel i en sådan grad, at der er tale om en ny og testet model, som kan indføres i andre regioner eller lande.
     
    Det bemærkes endvidere, at innovationsminister Sophie Løhde og sundhedsminister Ellen Trane Nørby som et led i regeringens sammenhængsreform har iværksat et styringseftersyn på sundhedsområdet. Styringseftersynet skal munde ud i en ny styringsmodel. Det forventes, at afrapporteringen fra styringseftersynet foreligger i løbet af foråret 2018, og at afrapporteringen både vil indeholde anbefalinger til statens styring af regionerne og til regionernes styring af hospitalerne. Udvalget vil få forelagt afrapporteringen til drøftelse.
     
    Det er desuden en mulighed, at anbefalingerne fra styringseftersynet vil blive drøftet som et led i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at foreligge til regionsrådsmødet den 19. juni 2018 og kan også drøftes på mødet i udvalget for værdibaseret styring den 20. juni 2018.
     
    På baggrund af ovenstående forhold kunne mulige input til budgetprocessen fra udvalget - i relation til spørgsmålet om en ny styringsmodel i Region Hovedstaden fra 2019 - eksempelvis tænkes at være:
    Anvendelse af udisponerede puljemidler
    Med finansloven for 2015 afsatte den daværende regering en kvalitetspulje på 175 mio. kr., fordelt på 25 mio. kr. i 2015 og 50 mio. kr. årligt i årene 2016-2018. Midlerne blev udmøntet via bloktilskuddet, og Region Hovedstadens andel af midlerne udgør 55 mio. kr. Kvalitetspuljen skal understøtte regionale forsøg med at udvikle og afprøve styrings- og afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring. Derudover skal puljen finansiere et tværregionalt projekt om at monitorere og synliggøre patientnære behandlingsresultater ensartet på tværs af landet – det tværregionale projekt om værdibaseret styring med fokus på syv sygdomsområder. I forbindelse med budgetforliget for 2016 og 2017 er det besluttet at anvende i alt 24,6 mio. kr. til at afprøve værdibaseret styring på hhv. Bornholms Hospital og Rigshospitalets Hjertecenter. Derudover anvendes 3,8 mio. kr. til det tværregionale projekt samt 10 mio. kr. til garantiklinikker.
     
    Der er ved regnskabet for 2017 16 mio. kr. i udisponerede midler fra kvalitetspuljen, som foreslås overført til 2018 og 2019.
     
    Da flere af de seks nye projekter om værdibaseret styring har udtrykt behov for projektledelse eller anden form for koordinering til at igangsætte og sikre fremdrift i projekterne, foreslås det, at 4 mio. kr. af de udisponerede puljemidler anvendes til projektstøtte til de seks nye projekter om værdibaseret styring. I modsætning til Bornholms Hospital og Rigshospitalets Hjertecenter blev der ikke afsat midler til projektstøtte til de nye projekter. Endvidere foreslås det, at administrationen i en økonomirapport stiller forslag om den konkrete anvendelse af de 4 mio. kr. til projektstøtte.
     
    De resterende 12 mio. kr. foreslås at indgå i budgetforhandlingerne med henblik på at blive anvendt til konkrete tværgående initativer inden for værdibaseret styring, fx afregningsforsøg, hvor et område tildeles midler afhængigt af evnen til at skabe værdi for patienten. Midlerne kan også anvendes til teknologisk understøttelse af en mere værdibaseret patientbehandling, hvor fx ambulante besøg med fremmøde på hospitalet erstattes af andre kontaktformer, blandt andet hjemmemonitorering af patientens sundhedstilstand eller brug af telemedicinske løsninger.

    KONSEKVENSER
    Administrationen vil tilrettelægge de kommende to udvalgsmøder således, at udvalget får mulighed for at drøfte og beslutte sit bidrag til budgetprocessen, jf. udvalgets drøftelse på nærværende møde.
     
    Såfremt indstillingen om at anvende 4 mio. kr. af de udisponerede kvalitetspuljemidler til projektstøtte til de nye projekter om værdibaseret styring tiltrædes, vil administrationen afklare de konkrete behov for projektstøtte hos projekterne og fremlægge forslag om anvendelse af midlerne i en kommende økonomirapport.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    Såfremt indstillingen om anvendelse af 4 mio. kr. af de udisponerede kvalitetspuljemidler til projektstøtte til de nye projekter om værdibaseret styring tiltrædes, vil budgettet blive udmøntet til de enkelte hospitaler i henhold til deres konkrete ansøgninger om projektstøtte. Dette sker i en kommende økonomirapport.

    KOMMUNIKATION
    Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges udvalget for værdibaseret styring den 19. marts 2018, og udvalgets bidrag til budget 2019-2022 kan drøftes igen på udvalgsmøderne den 23. april 2018 og 23. maj 2018, såfremt udvalget ønsker det - således at udvalget senest den 8. juni 2018 kan fremsende sit bidrag til budget 2019-2022 til forretningsudvalget.
     
    Indstillingerne om anvendelse af de udisponerede kvalitetspuljemidler (at-punkt 2, 3 og 4) forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Jens Gordon Clausen / Jens Buch Nielsen

    JOURNALNUMMER
    18003183


    23.pdf

    Bilag

    Bilag 1- Tidsplan for budgetarbejdet


    11. Anden delevaluering af Bornholms Udviklingshospital samt aktuel status

    Anden delevaluering af Bornholms Udviklingshospital samt aktuel status

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Bornholms Hospital blev med budgetforliget for 2016 fritaget fra takststyring med henblik på at afprøve en ny styringsform med fokus på at skabe værdi for patienten. Projektplanen (bilag 1) blev godkendt af regionsrådet på mødet den 20. september 2016, hvor det samtidig blev godkendt, at det daværende sundhedsudvalg og it- og afbureaukratiseringsudvalg skulle følge projektet inden for udvalgenes respektive arbejdsområder. De to udvalg fik forelagt en status på projektet i februar 2017, og i august og september fik de to udvalg forelagt den første delevaluering af projektet.
     
    Nu foreligger den anden delevaluering af projektet (bilag 2), som med denne sag er forelagt udvalget for værdibaseret styring, hvor projektet fremover vil være forankret i lighed med regionens øvrige projekter om værdibaseret styring. Desuden redegør sagen for den aktuelle status for arbejdet med værdibaseret styring på Bornholms Hospital.
     
    Endelig indeholder sagen et forslag til behandling i forretningsudvalget og regionsrådet om, at den tidligere planlagte 3. delevaluering ikke foretages, og at udvalget for værdibaseret styring i stedet bemyndiges til at indgå en tillægsaftale med evalueringsvirksomheden VIVE om anvendelse af midlerne.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at Udvalget for Værdibaseret Styring bemyndiges til at indgå en tillægsaftale med VIVE om anvendelse af de midler, der ikke bruges til 3. delevaluering af Bornholms Udviklingshospital.

    POLITISK BEHANDLING
    Udvalget for værdibaseret styrings beslutning den 19. marts 2018:
    Administrationen indstiller til udvalget for værdibaseret styring:
    1. At drøfte den anden delevaluering af projekt Bornholms Udviklingshospital samt den aktuelle status på hospitalets arbejde med værdibaseret styring
       
    2. At godkende, at 3. delevaluering af Bornholms Hospital ikke gennemføres, hvorved næste evaluering bliver en samlet slutevaluering, som vil foreligge primo 2019
    Anden delevaluering af Bornholms Udviklingshospital samt aktuel status blev drøftet. Udvalget for værdibaseret styring noterede sig, at Bornholms Udviklingshospital gerne vil fortsætte med alle delprojekter men med et særligt fokus på delprojekt 2, 3 og 6.
    Udvalget godkendte, at tredje delevaluering af Bornholms Udviklingshospital ikke gennemføres.
    Endvidere anbefalede udvalget indstillingens punkt 3 om, at udvalget for værdibaseret styring bemyndiges til at indgå en tillægsaftale med VIVE om anvendelse af de midler, der ikke bruges til tredje delevaluering af Bornholms Udviklingshospital.
    Karsten Skawbo-Jensen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
    Qasam Nazir Ahmad (Å) deltog ikke i beslutningen af dette punkt.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Indledning
    Bornholms Hospital er det første forsøg med værdibaseret styring i Region Hovedstaden. Projektet foregår i perioden 2016-2018, hvor hospitalet er fritaget fra regionens takststyringsmodel. Med budgetforliget for 2018 blev det besluttet at videreføre Bornholms Udviklingshospital og hospitalets fritagelse fra takststyring.
     
    Hospitalsdirektør Niels Reichstein Larsen og ledende overlæge Finn Thomsen Nielsen, Medicinsk Afdeling, Bornholms Hospital, vil deltage på mødet med et oplæg, der redegør for hospitalets opnåede resultater og udfordringer samt videre arbejde med værdibaseret styring.
     
    Kort om projektet og hovedpointer i den første delevaluering
    Projektet består af otte delprojekter under overskriften ”Patientens situation styrer forløbet”. Projektet fokuserer på de ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme samt patienter med hyppige kontakter til sundhedsvæsenet. Udviklingshospitalet ønsker at opnå følgende effekter:
    De otte delprojekter er:
    1. Fælles og fleksible ambulatorier
    2. Ny visitationsform for akutte patienter
    3. Fælles ansvar for indlæggelse og udskrivelse for ældre patienter mellem hospital, kommune og almen praksis
    4. Patientrapporterede oplysninger – PRO
    5. Bedre bestilling og brug af diagnostik
    6. Bedre overblik for patienten over, hvad der skal ske og hvornår
    7. Kultur, rammer og kompetencer
    8. Følge patienternes præference i den sidste levetid
    VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – foretager en forskningsbaseret evaluering af Bornholms Udviklingshospital. Evalueringen er inddelt i fire faser, med en delevaluering af hver af de første tre faser og en samlet slutevaluering.
    Den første delevaluering omfattede udviklingshospitalets første år og fokuserede på, om fritagelsen fra takststyring og indførelsen af rammestyring har haft betydning for hospitalets aktivitet og for den måde, hvorpå hospitalet ledes og administreres.
     
    Hovedpointer i den anden delevaluering
    Den anden delevaluering har fokus på delprojekternes hovedaktiviteter samt udviklings- og implementeringsprocesser i januar-august 2017. Formålet er at undersøge og dokumentere arbejdet med at implementere, justere og forankre indsatserne på hospitalet, herunder at undersøge, hvordan delprojekterne bidrager til konkrete forandringer hen mod bedre patientforløb og sammenhæng mellem sektorerne. Denne evaluering har fokus på den måde, som mål og aktiviteter opstår og udvikles på – ikke på om givne mål overholdes.
     
    Evalueringen består primært af en kvalitativ analyse, hvortil der er foretaget interview i perioden april-august 2017. Hovedkonklusionen er, at der i alle delprojekter er foregået et arbejde med at forberede og afprøve konkrete aktiviteter, og at det i flere delprojekter har været nødvendigt at redefinere specifikke mål, målgrupper og aktiviteter efter den politiske godkendelse af projektgrundlaget i september 2016. Forberedelse, dialog med medarbejderne og justering af de valgte aktiviteter har fyldt meget i perioden, mens selve afprøvningen af konkrete aktiviteter først var ved at komme i gang i efteråret 2017 og på dette tidspunkt fandt sted i lille skala. Den anden delevaluering identificerer følgende årsager til, at fremdriften er langsommere end forventet:
    Blandt interviewpersonerne oplevedes særligt hospitalets læger som svære at engagere og fastholde i delprojekterne. Det skyldtes bl.a. en oplevelse af, at konkrete aktiviteter ikke gav mening, og at de forstyrrede lægernes øvrige aktiviteter og rutiner på hospitalet. Blandt projektdeltagerne har der været en oplevelse af, at lægernes manglende involvering samt lægemanglen generelt bremsede udviklingsarbejdet og i nogle tilfælde satte afprøvningen af planlagte tiltag helt i stå. Grundet hospitalets størrelse indgår alle læger i vagt og kan kun i meget begrænset omfang frigøres fra klinisk arbejde. Dog er der også eksempler på, at opbakning fra en toneangivende medarbejder, let tilpasning af en indsats til en eksisterende rutine og oplevelsen af relevans hos personalet har understøttet den ønskede involvering af læger.
     
    Blandt projektdeltagerne har der været en oplevelse af, at placeringen af beslutningskompetencer var uklar. Endvidere anføres det, at projektorganiseringen har mange overlap. Det er endnu for tidligt at opgøre, om de enkelte delmål i delprojekterne er opnået. Flere af delprojekterne oplever en udfordring med at få adgang til data, bl.a. på grund af Sundhedsplatformen, og derved følge op på målopfyldelsen. I delprojekt 2 (Ny visitationsform for akutte patienter) ses en tendens til et fald i aktiviteten over året 2017 og et fald sammenlignet med aktiviteten i 2016. Med bistand fra Center for Økonomi har Bornholms Hospital igangsat en dataanalyse, som skal afdække årsagssammenhænge i aktivitetsudviklingen.
     
    Bornholms Hospitals videre arbejde med evalueringens hovedpointer
    Siden den første delevaluering af Bornholms Udviklingshospital (i sommeren 2017) har hospitalets direktion besøgt alle afsnit for – i dialog med personalet - at formidle en en entydig fortælling om formålet med udviklingshospitalet og sikre en tværgående koordination mellem delprojekterne. Og indsatsen om ”Hverdagens Udfordringer”, som har til formål at få alle medarbejdere til selv at tage initiativ til at gennemføre forandringer, der skaber værdien for patienterne, har en god effekt. Der er implementeret 44 initiativer med henblik på at skabe øget værdi for patienten. Eksempelvis er skiltning og belysning forbedret og en række arbejdsgange er omlagt, så patienterne har ingen eller kortere ventetid ved kontakt til flere forskellige afdelinger og afsnit.
     
    Den anden delevaluering peger på, at den ønskede og forventede forandring fortsat ikke er sket som en direkte lineær bevægelse fra en ændret økonomisk styringsmodel til forandring via formulering af nye mål. Hospitalet har erfaret, at projektets udfordring primært er at ændre organisationen og kulturen, og at dette tager lang tid – men at den ønskede kulturforandring nu er forankret hos afdelingsledelserne og i stigende grad også hos personalet. Siden efteråret 2017 har hospitalets direktion over for ledere og medarbejdere intensiveret budskabet om, at fremdrift og ændringer på hospitalet er en nødvendighed – ikke en mulighed. Der er siden efteråret 2017 i flere delprojekter sket en markant øget fremdrift, således at implementeringen af indsatserne nu er godt i gang, med deltagelse af de relevante faggrupper. Der bliver fx nu afholdt videokonferencer mellem hospital, kommune og praktiserende læger (delprojekt 3) flere gange om ugen, lige som afprøvningen af koordinerede ambulante besøg for patienter med multisygdom er i gang (delprojekt 1).
     
    Bornholms Hospital holder den 25. april 2018 en konference, hvor hospitalet vil dele sine erfaringer med værdibaseret styring og kulturforandring og gennem oplæg fra ind- og udland bidrage med nye input til, hvordan sundhedsvæsenet i højere grad kan styre efter det, der giver værdi for patienterne.
     
    Hospitalet finder det vigtigt at fastholde og udbygge indsatsen med at ændre kulturen og gennemføre de ønskede forandringer til gavn for patienterne i 2019 og frem, når de igangværende delprojekter er afsluttet. Desuden ønsker hospitalet at etablere et udviklingsarbejde med Bornholms Regionskommune, hvor der iværksættes forsøg med yderligere koordinering og fælles ledelse i brudfladen mellem hospital og kommune. Endelig ønsker hospitalet at afprøve muligheden for, at specialister fra hospitalet kan bringes mere aktivt i spil hjemme hos borgerne med henblik på en yderligere reduktion af antallet af indlæggelser af ”kendte” patienter.
     
    Anvendelse af erfaringerne fra Bornholms Udviklingshospital i arbejdet med en ny styringsmodel i Region Hovedstaden
    De hidtidige erfaringer fra Bornholms Udviklingshospital viser bl.a., at:
    Disse erfaringer indgår i Region Hovedstadens arbejde med at udbrede og afprøve værdibaseret styring på yderligere seks områder, som det blev besluttet i budgetforliget for 2018. Administrationen har derfor bl.a. holdt en række bilaterale møder med de nye områder, som skal afprøve værdibaseret styring, med henblik på at få input ”nedefra” til hvilke nye styringsmål, der vil være relevante som erstatning for styringen efter DRG-værdi. Desuden har møderne haft til formål at afklare, om og hvordan administrationen kan hjælpe projekterne med bl.a. at ændre kulturen, så værdi for patienten træder tydeligere frem. Endvidere har der i december 2017 været afholdt et fællesmøde for alle regionens projekter om værdibaseret styring. Formålet var at hjælpe de nye projekter godt i gang samt at understøtte videndeling mellem projekterne, herunder at viderebringe erfaringer fra de to første projekter om værdibaseret styring, Bornholms Udviklingshospital og Rigshospitalets Hjertecenter, til de nye projekter. Delevalueringerne af Bornholms Udviklingshospital er ligeledes udsendt til de andre projekter om værdibaseret styring.
     
    På nationalt niveau er der iværksat et styringseftersyn på sundhedsområdet. Administrationen følger området tæt og afventer afrapporteringen, der forventes færdig i løbet af foråret, og som forventes at indgå i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner.
     
    Næste evaluering af Bornholms Udviklingshospital
    Regionsrådet besluttede på sit møde den 20. september 2016 at anvende 3,7 mio. kr. på en forskningsbaseret evaluering af Bornholms Udviklingshospital, bestående af tre delevalueringer og en slutevaluering. Delevaluering 3 er planlagt at skulle foreligge medio 2018, med dataindsamling i marts og april. Da delevaluering 2 har vist en langsommere fremdrift end forventet, og da der er kort tid mellem 2. og 3. delevaluering, foreslås det at springe 3. delevaluering over. Den næste evaluering vil dermed være slutevalueringen, som forventes at foreligge primo 2019, med dataindsamling i efteråret 2018. De emner, som skulle være undersøgt i 3. delevaluering, vil i stedet blive undersøgt i slutevalueringen.
     
    Udgiften til den 3. delevaluering beløber sig til 700.000 kr. Såfremt disse midler ikke bruges på at udarbejde 3. delevaluering af Bornholms Udviklingshospital, vil det være muligt at anvende disse midler til at få VIVES bistand til evaluering eller analyse af andre emner inden for værdibaseret styring. Det kunne fx være følgeforskning/erfaringsopsamling på tværs af regionens projekter om værdibaseret styring og/eller understøttelse af Region Hovedstadens tilpasning af styringsmodellen til den nye statslige styringsmodel, som forventes at følge af regeringens arbejde med styringseftersynet på sundhedsområdet. I relation til sidstnævnte kunne VIVES bistand fx anvendes til at synliggøre over for udvalget og regionsrådet, hvilket politisk og styringsmæssigt handlerum, der er for regionen, når den nye statslige styringsmodel er indført. Det foreslås, at udvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at udvalget bemyndiges til at indgå en tillægsaftale med VIVE om anvendelsen af de 700.000 kr., der i givet fald ikke anvendes til 3. delevaluering.

    KONSEKVENSER
    Såfremt indstillingens 2. punkt tiltrædes, vil 3. delevaluering ikke blive gennemført, og den næste evaluering af projektet vil være slutevalueringen, som udarbejdes ultimo 2018 og forelægges for udvalget primo 2019. Administrationen vil tage initiativ til en dialog med VIVE om de konkrete muligheder for at anvende midlerne til 3. delevaluering (700.000 kr.) på andre opgaver inden for værdibaseret styring. Administrationen vil forelægge disse muligheder for udvalget på et kommende møde med henblik på, at udvalget - efter bemyndigelse fra forretningsudvalget og regionsrådet - kan træffe beslutning om anvendelsen af midlerne.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges udvalget for værdibaseret styring den 19. marts 2018. Såfremt indstillingen om at undlade at gennemføre 3. delevaluering tiltrædes, vil slutevalueringen af Bornholms Udviklingshospital blive forelagt udvalget for værdibaseret styring primo 2019.
     
    Såfremt indstillingens 3. punkt godkendes, vil dette blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet på møderne d. 10. og 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Jens Gordon Clausen / Jens Buch Nielsen

    JOURNALNUMMER
    18003183


    24.pdf
    25.pdf

    Bilag

    Bilag 1 - Projektgrundlag
    Bilag 2 - Anden delevaluering af Udviklingshospital Bornholm


    12. Afrapportering på Sundhedsplatformen (SP)

    Afrapportering på Sundhedsplatformen (SP)

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Forretningsudvalget modtog d. 23. januar 2018 den første rapportering på status for Sundhedsplatformen efter implementeringen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Den kvartalsvise rapportering skal give et bedre overblik over status på og fremdrift for Sundhedsplatformen, herunder de politiske ambitioner om at det skal være lettere at være patient og sundhedsprofessionel og lettere at optimere kvaliteten og effektiviteten på hospitalerne.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at afrapporteringen på Sundhedsplatformen tages til efterretning.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Taget til efterretning, idet regionsrådet bemærker, at der ønskes et økonomisk overblik over Sundhedsplatformen som grundlag for den kommende budgetproces.
     
    Charlotte Holtermann (A), Erik Gregersen (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Status på Sundhedsplatformen
    1. januar overgik Sundhedsplatformen fra at være organiseret som et program til en drifts- og udviklingsorganisation, der både har afdelinger i Center for It, Medico og Telefoni (CIMT), Center for Økonomi og Region Sjælland.
     
    Regionsrådene i Region Hovedstaden og Region Sjælland har i 2018 samlet prioriteret 59,8 mio. kr. til udviklingsaktiviteter i Sundhedsplatformen. Hertil kommer en statslig finansiering af LPR3 (Landspatientregisteret) på 96,8 mio. kr. Dermed er der samlede udviklingsaktiviteter for 156,6 mio. kr., jf. tabel 1. Afhængig af udviklingsaktiviteternes indhold og kompleksitet bliver de enten organiseret som et projekt eller et tema. Projekter er de største udviklingsaktiviteter, mens temaer er mindre udviklingsaktiviteter.
     
    De fællesregionale kliniske beslutningsforaer under Sundhedsplatformen fastlægger prioriteringen af de afsatte midler, jf. tabel 1.
     
    Tabel 1: Udviklingsaktiviteter for Sundhedsplatformen i 2018, mio. kr.
    Statslig finansiering
    96,8
    LPR3
    96,8
    Regional finansiering
    59,8
    Heraf projekter
    46,4
    SP 2018 (opgradering til ny version af EPIC med bl.a. ny funktionalitet)
    7,5
    Opgradering af SP servermiljø
    18,2
    Min Sundhedsplatform
    4,7
    Medicineringsprojekt
    15
    Nationalt Cave register (projektets analysefase opstartes i 2018)
    1
    Heraf temaer
    13,4
    Prioriteret, herunder bl.a. integration til klinisk kvalitetsdatabase for diabetes
    5,7
    Optimeringspulje
    7,7
    I alt statslig og regional finansiering
    156,6
     
    Som det fremgår af tabel 1, er hovedparten af midlerne til udvikling af Sundhedsplatformen i 2018 prioriteret, og udvikling af projekter og temaer er igangsat. Den største opgave er opgradering af Sundhedsplatformen til LPR3 og EPIC 2018 versionen, som ibrugtages 2./3. november 2018. LPR3 melder som eneste projekt i gul, mens de øvrige 3 projekter i nuværende rapportering følger planen og rapporterer derfor i grøn. LPR3 rapporterer i gul, da der er udfordringer med radiologiløsningen. Udfordringerne er ved at blive håndteret, og forventningen er fortsat, at projektet kan leveres inden for aftalt økonomi og tid.
     
    Derudover skal medicineringsprojektet med 55 konkrete forbedringer fremhæves. De første forbedringer er allerede leveret, og en række yderligere vil blive leveret i foråret, mens de sidste vil blive tilgængelige sammen med implementeringen af SP 2018 i november. Se også bilag 1 og bilag 2 for yderligere beskrivelse.
     
    Anvendelsesoptimering
    For at sikre en højere anvendelsesgrad af Sundhedsplatformens funktionalitet, er der iværksat en række initiativer. Dels er Projekt anvendelsesoptimering iværksat i september 2017 og kører 1. halvår 2018 med. Projektets fokus er at sikre en højere anvendelse af funktionalitet, som er både tidsbesparende og patientforbedrende. SP nøglepersonerne er afgørende i projektet, da de fungerer som lokale eksperter med ekstra viden om SP funktionalitet og særlig forståelse for arbejdsgangene. SP nøglepersonerne modtager ekstra uddannelse og hjælper derpå deres kollegaer i en lokal indsats i den enkelte afdeling. Se også bilag 3 for yderligere beskrivelse, herunder udviklingen i anvendelsesgraden for Best.ord. sets / SmartSets.
     
    Nøglepersoner, kliniske byggere og uddannelse
    For at understøtte brugen af Sundhedsplatformen er der fokus på, at der på hospitalerne er ressourcer, som kan hjælpe brugerne med mindre spørgsmål og ønsker til Sundhedsplatformen. Antallet af SP-nøglepersoner er søgt styrket over en længere periode med henblik på at understøtte en mere avanceret sidemandsoplæring direkte i klinikken. Målsætningen om 2200 SP nøglepersoner er ikke indfriet endnu, men administrationen er i dialog med hospitalerne om, hvordan målsætningen kan indfries.
     
    Der er samlet set udpeget 53 kliniske byggere med henholdsvis 39 i Region Hovedstaden og 14 i Region Sjælland, og aktuelt er der 202 Best.ord. sets og SmartSets i produktion bygget af kliniske byggere. Disse byg understøtter en mere ensartet og effektiv behandling på hospitalerne.
     
    Uddannelse er ligeledes afgørende for en optimal brug af Sundhedsplatformen. Derfor er det målsætningen, at 70 % af alle nyansatte, som ikke tidligere har modtaget undervisning i SP skal deltage heri. Målopfyldelsen for første kvartal er ikke indfriet, og administrationen er i dialog med hospitalerne herom, ligesom der lanceres et nyt uddannelseskoncept pr. 1. juni 2018.
     
    Se også bilag 4 for yderligere beskrivelse.
     
    Aktivitetsniveau
    I forbindelse med ibrugtagningen af Sundhedsplatformen har der været en aktivitetsnedgang på hospitalerne. Der har derfor været et særskilt fokus på korrekt registrering og efterregistrering. Det har medført, at aktivitetsniveauet for 2017 er bedre end tidligere rapporteret, som følge af en stor mængde fejlrettelser. Dette har også medført en stigning på ca. 600 mio. kr. i rå DRG-værdi. Der kan stadig ske fejlrettelser for aktiviteten i 2017 frem til udgangen af marts. Konkret har det bl.a. betydet, at regionen fsva. kræftpakkeforløb i 4. kvartal 2017 igen var på niveau med før Sundhedsplatformens implementering i 2. kvartal 2016. Se også bilag 5 for yderligere beskrivelse.
     
    Løbende indmelding af fejl og ønsker til forbedringer
    Der er fortsat et stort antal henvendelser fra klinikken vedrørende fejl og ønsker til forbedringer i Sundhedsplatformen. Drifts- og udviklingsorganisationen overtog pr. 1. januar ca. 6000 uløste sager fra programperioden, og i de første måneder af 2018 har antallet af nyoprettede sager været større end antallet af afsluttede sager. Dette skal dog ses i lyset af, at der siden go-live allerede er løst ca. 170.000 sager.
     
    For at sikre en prioritering af indmelding af sager, er der med virkning fra 1. april 2018 indført en ny arbejdsgang for indmelding af nye sager. I den nye arbejdsgang foretages indmeldinger fremadrettet af SP-nøglepersoner i klinikken og ikke af den enkelte bruger, med mindre der er tale om hastesager, hvorved den enkelte bruger stadig har mulighed for direkte at kontakte SP helpdesk. Derudover udarbejder hvert hospital en top-10 over ændringsønsker, hvilket er med til et sikre en skarpere prioritering af de ændringsønsker, der er vigtigst for hospitalerne. Gamle sager vedrørende fejl løses fortsat, men der vil være en tæt dialog med hospitalerne i forhold til at vurdere hvor mange af de gamle sager, der fortsat er relevante, da nogle sager omhandler samme problemstilling, mens nogle er løst i andet regi. Se også bilag 6 for yderligere beskrivelse.
     
    I bilag 7 findes endvidere en Q&A for SP udtryk.

    KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Svend Hartling / Pia Kopke

    JOURNALNUMMER
    14002072


    26.pdf
    27.pdf
    28.pdf
    29.pdf
    30.pdf
    31.pdf
    32.pdf

    Bilag

    23-03-2018 Bilag 1
    23-03-2018 Bilag 2
    23-03-2018 Bilag 3
    23-03-2018 Bilag 4
    23-03-2018 Bilag 5
    23-03-2018 Bilag 6
    23-03-2018 Bilag 7


    13. Øget kapacitet på fødeområdet

    Øget kapacitet på fødeområdet

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Regionsrådet besluttede i marts 2017, at der skal ses på, om den eksisterende kapacitet og struktur på fødeområdet med fordel kan ændres, herunder om der fremadrettet skal være hospitalstilbud til fødende på alle akuthospitaler, samt om Region Hovedstaden skal tilbyde familier i Region Hovedstaden mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik med regional finansiering i lighed med det tilbud, der er i Region Sjælland. Den videre behandling blev henvist til sundhedsudvalget, som drøftede administrationens analyse den 20. juni 2017.
     
    Af konstitueringsaftalen fra november 2017 fremgår det, at regionsrådet bakker op om, at der skal åbnes en ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital, hvis der er fagligt belæg for det. En eventuel ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital vil skulle indgå i en revideret hospitalsplan for regionens hospitalsvæsen.
     
    Sundhedsudvalget havde på sit møde den 31. januar 2018 en temadrøftelse om fødeområdet.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
     
    1. At godkende, at der etableres fire in-house fødeklinikker i regionen i løbet af 2019,
     
    2. At godkende, at der ikke arbejdes hen imod en aftale om op til 200 fødsler årligt på privat fødeklinik,
     
    3. At godkende, at der etableres én fælles regional hjemmefødselsordning, som drives af de fire hospitaler med fødeafdelinger via den centrale visitation for fødsler,
     
    4. At tage til efterretning, at der sker en løbende midlertidig udvidelse af kapaciteten på de nuværende fødesteder i takt med stigningen i antallet af fødsler.
     
    5. At økonomien i forbindelse med etablering af fire in-house-fødeklinikker vil blive indarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for 2019 og frem svarende til ca. 12 mio. kr. i ekstra årlig driftsudgift og ekstra etableringsomkostninger på ca. 1,2 mio. kr.,
     
    6. At de økonomiske konsekvenser af det stigende antal fødsler i 2018 indarbejdes i en økonomirapport og fra 2019 i budgetlægningen svarende til etableringsomkostninger på ca. 7,2 mio. kr. og yderligere gennemsnitlig årlig vækst i driftsudgifter i 2019-2022 i forhold til 2017-niveauet på 18 mio. kr. samt yderligere gennemsnitlig årlig vækst på 9 mio. kr. i forhold til 2017-niveauet i årene herefter, det vil sige en samlet driftsudgift i 2029 på ca. 154 mio. kr. mere end 2017-niveauet.
     

    POLITISK BEHANDLING
    Sundhedsudvalgets beslutning den 19. marts 2018:
     
    1. At drøfte, hvorvidt der skal etableres ingen eller fire in-house fødeklinikker i regionen fra 2019,
    Ad. 1. Drøftet med følgende bemærkning, at der etableres fire in-house fødeklinikker.
     
    2. At godkende, at der ikke etableres en privat fødeklinik,
    Ad. 2. Indstillingen blev sat til afstemning:
     
    Anbefalet: A (3), F (1), Ø (1) = i alt 5
    Ikke anbefalet: C (2), B (1), V ( 1), O (1) og I (1) = i alt 6
     
    Det blev hermed ikke anbefalet, idet Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance ønsker, at der arbejdes hen imod en aftale om privat fødeklinik for op til 200 fødsler.
    Mindretalsudtalelse: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten lægger vægt på de meget klare og helt entydige faglige råd, vi har fået fra såvel fødselslæger, obstetrikere, jordemødre m.fl. om ikke at etablere private fødeklinikker. Vi ønsker at udvikle inhouse fødeklinikker samt den fælles regionale hjemmefødselsordning frem for at gå imod den faglige rådgivning og oprette et privat tilbud.
     
    3. At godkende, at der etableres én fælles regional hjemmefødselsordning, som drives af de fire hospitaler med fødeafdelinger via den centrale visitation for fødsler
    Ad. 3. Anbefalet
     
    4. At godkende, at der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, der kan stå klar i efteråret 2022. Kvinde-barn centeret på Bispebjerg Hospital skal indeholde:
    Ad. 4. Punktet udsættes til næste møde, idet udvalget afventer svar på yderligere spørgsmål, bl.a. om pædiatrien.
     
    5. At godkende, at der sker en faglig høring af MED-udvalg fra de hospitaler, der skal afgive personale til et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital,
    Ad. 5. Som konsekvens af udsættelse af punkt 4, udsættes punkt 5.
     
    6. At tage til efterretning, at der sker en løbende midlertidig udvidelse af kapaciteten på de nuværende fødesteder i takt med stigningen i antallet af fødsler frem til efteråret 2022, hvor et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan tages i brug.
    Ad. 6. Taget til efterretning med følgende bemærkning at den sidste del af sidste sætning slettes: ”…hvor et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan tages i brug.”
     
    Udvalget havde derudover flg. bemærkning til sagen, at der ses på ordningen ”kendt jordemoder” og hvordan den kan etableres.
     
    Som konsekvens af sundhedsudvalgets udsættelse af punkt 4 om etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, frafalder administrationens indstilling til forretningsudvalget om, at der i forbindelse med budgetlægningen arbejdes videre med afklaringen og håndteringen af de økonomiske konsekvenser af etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital estimeret til ca. 45-50 mio. kr. yderligere oveni de ca. 154 mio. kr. i driftsudgift til væksten i antallet af fødsler.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
     
    Indstillingspunkt 1 var anbefalet.
     
    Formanden satte indstillingens punkt 2 under afstemning:
    "2. At godkende, at der arbejdes hen imod en aftale om op til 200 fødsler årligt på privat fødeklinik"

    For stemte: B (1), C (2), O (1) og V (3) i alt 7.
    Imod stemte: A (5), F (1), Ø (1) og Å (1) i alt 8.
    Undlod at stemme: 0.
    I alt 15.
    Indstillingens punkt 2 var herefter ikke anbefalet.
     
    Indstillingspunkt 3, 4, 5 og 6 var anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Indstillingspunkt 1 blev godkendt uden afstemning.
     
    Formanden satte indstillingspunkt 2 under afstemning:
    For stemte: A (13), F (3), Ø (4) og Å (2), i alt 22.
    Imod stemte: B (3), C (5), O (3), V (6), I (2), 19 i alt.
    Undlod at stemme: 0.
    I alt 41.
    Indstillingspunkt 2 var herefter godkendt.
     
    Indstillingspunkt 3 blev taget til efterretning.
     
    Indstillingspunkt 4, 5 og 6 blev godkendt uden afstemning.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).
     

    SAGSFREMSTILLING
    Fødesteder i Region Hovedstaden
    I Region Hovedstaden er der fem fødesteder - Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og et mindre fødested på Bornholms Hospital.
     
    Prognose viser et stigende antal fødsler
    I 2016 var der 22.171 fødsler i Region Hovedstaden. Udviklingen i antallet af fødsler har været varierende hen over de seneste årtier, men der forudses en væsentlig stigning, som vil få betydning for organiseringen af fødeområdet i Region Hovedstaden. Den samlede stigning fra 2016 til 2030 forventes at være på 22% svarende til en stigning på 4.800 ekstra fødsler årligt i 2030.
     
    Mulige løsningsforslag
    Administrationen har udarbejdet en fødeanalyse, der ser på mulighederne for at rumme det stigende antal fødsler. Nogle af løsningsforslagene anbefales af administrationen, andre anbefales ikke. For uddybning af de enkelte løsningsmuligheder henvises til analysen, der er vedlagt som bilag 1 og 2. Bilag 3 er Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende fødeområdet i Region Hovedstaden.
     
    Nedenfor beskrives de muligheder, der er belyst i fødeanalysen.
     
    Fødeklinik på hospital (in-house fødeklinik)
    En in-house fødeklinik er placeret på et hospital med fødeafdeling. Det betyder, at der ved behov for akut hjælp kan tilkaldes kliniske back-up-funktioner i form af gynækologi/obstetrik, pædiatri, herunder neontatologi og anæstesiologi (det vil sige speciallægekompetencer i børnesygdomme, herunder nyfødte, kvindesygdomme og fødsler samt bedøvelse).
     
    In-house klinkken er fysisk adskilt fra fødegangen for at give mere rolige rammer for den fødende og for de ansatte. En in-house fødeklinik er for gravide med forventet ukompliceret fødsel og er en serviceopgradering i forhold til de nuværende tilbud.
     
    Det er administrationens vurdering, at en in-house fødeklinik vil mindske presset på den samlede fødeafdeling, da opsplitning i in-house klinik og fødegang betyder, at tilrettelæggelsen af fødslerne sker adskilt. En in-house fødeklinik vil kunne skabe nogle mere rolige rammer for den fødende og vil eventuelt kunne tiltrække flere jordemødre. Alle fødesteder (fraset Bornholm) har mulighed for at oprette en in-house fødeklinik.
     
    Det er generelt hospitalerne og klinikernes ønske, at der enten bør etableres ingen eller fire fødeklinikker. Hvis der alene etableres fødeklinik på ét hospital og ikke de andre, er der en risiko for, at det skævvrider balancen til fordel for det fødested, der får en fødeklinik. Det skyldes, at det forventes at være et attraktivt arbejdssted for jordemødrene og et attraktivt fødselstilbud til de fødende kvinder.
     
    Det er administrationens vurdering, at de igangsatte HR-indsatser (se afsnit længere nede) vil bidrage til en forbedret rekrutterings- og fastholdelsessituation på fødestederne. Tilsvarende kan den regionale hjemmefødselsordning ses som et element heri. Administrationen lægger op til, at det politisk drøftes, om der ønskes ingen eller fire in-house fødeklinikker i regionen.
     
    Pris
    Det er dyrere at varetage fødsler i in-house fødeklinikker end på fødeafdelingerne, fordi der er behov for ekstra jordemoderbemanding på grund af fødeklinikkernes fysiske adskillelse fra fødeafdelingerne. Hvis der prioriteres fire fødeklinikker (en på hvert fødested), vil der være en ekstra årlig driftsudgift på 12 mio. kr. Der vil uanset model være behov for etableringsomkostninger til udvidelse af kapaciteten til det stigende antal fødsler på ca. 7,2 mio. kr. Hvis der etableres fire fødeklinikker vil der være en merudgift til etablering på ca. 1,2 mio. kr.
     
    Fødeklinik uden for hospital (privat fødeklinik)
    En privat fødeklinik placeret uden for et hospital er bemandet med jordemødre, men har ikke kliniske back-up-funktioner i form af gynækologi/obstetrik og pædiatri, herunder neontatologi, samt anæstesiologi (det vil sige speciallægekompetencer i børnesygdomme, herunder nyfødte, kvindesygdomme og fødsler samt bedøvelse). På den baggrund sammenligner Sundhedsstyrelsen fødsel på en privat klinik med en hjemmefødsel i forhold til mulighed for assistance og risiko for overflytning ved komplikationer under fødslen, jf. Sundhedsstyrelsens rådgivning.
     
    En privat fødeklinik er for gravide med forventede ukomplicerede fødsler. Hvis der opstår komplikationer i enten graviditeten eller under fødslen overflyttes den gravide til et offentligt hospital. En jordemoder fra en privat fødeklinik kan ikke fortsætte fødslen på et offentligt hospital ved overflytning, da jordemoderen ikke har et ansættelsesforhold i regionen og dermed ikke har et behandlingsansvar relateret til Region Hovedstaden, adgang til regionens it-systemer m.v.
    Erfaringen fra Region Sjællands private fødeklinik er, at 36% af kvinderne blev overflyttet til hospital i forbindelse med fødslen.
     
    En privat fødeklinik forventes at tiltale fødende kvinder, der ønsker at føde i ikke-hospitalslignende omgivelser.
     
    En privat fødeklinik forventes ikke at kunne aflaste fødestederne væsentligt i forhold til det stigende antal fødsler, og prisen for en fødsel på en privat fødeklinik forventes at være dyrere end en fødsel på offentligt hospital.
     
    Pris
    På baggrund af erfaringerne fra Region Sjælland, må der påregnes en omkostning på ca. 25.800 kr. pr. gennemført fødsel i privat regi.
     
    Etablering af en fælles regional hjemmefødselsordning
    Region Hovedstaden har de seneste par år oplevet en stigning i antallet af hjemmefødsler på niveau med resten af landet. Således ligger regionens samlede hjemmefødsler nu på ca. 3%, hvilket svarer til ca. 700 fødsler årligt.
    Etablering af én regional hjemmefødselsordning, som drives af de fire hospitaler, forventes at give god kvalitet i hjemmefødselsordningen og mindske vagtbelastningen på fødestederne. Herudover forventes ordningen af være attraktiv for jordemødrene.
     
    Pris
    Finansieringen af 7,5 mio. kr. til etablering af en fælles regional hjemmefødselsordning forventes at kunne ske inden for rammerne af de udgifter, der under alle omstændigheder skal afsættes til det stigende antal fødsler, og der skal således ikke flyttes midler fra fødeafdelingerne.
     
    Udvidelse af kapacitet på de nuværende fødesteder
    Med en forventet stigning på 22% i antallet af fødsler frem til 2030 er der behov for en udvidelse af den nuværende kapacitet på fødeområdet. Et nyt kvinde-barn center kan først stå klar fra 2022, hvor der allerede forventes at være sket en vækst i antallet af fødsler på 14%. Indtil 2022 må det stigende antal fødsler håndteres på de nuværende fødesteder. Efter 2022 er der to scenarier for udbygning af kapaciteten - enten at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital eller udbygge kapaciteten på eksisterende matrikler.
     
    Alle fødeafdelingerne på de eksisterende matrikler skal i de kommende år flytte i nye kvinde-barn centre. Uanset løsning vil væksten i antallet af fødsler i en periode skulle klares med en udbygning af de nuværende fødesteder, selvom fødeafdelingerne skal flytte i nye bygninger sidenhen. Hospitalerne har tilkendegivet, at de alle vil kunne rumme deres nuværende optageområdes forventede vækst i fødsler, uanset om der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital eller ej, men det vil kræve fysiske udvidelser/tilpasninger både på de nuværende fysiske fødesteder og på de nye kvinde-barn centre, når de er bygget.
     
    Nybyggerierne på de nuværende fødesteder er generelt ikke dimensioneret til den forventede vækst, men er relativt fleksible og vil således kunne tilpasses. Det er dog uafklaret, om indflytningen vil medføre nye etableringsomkostninger, men omfanget er også afhængig af beslutningen om, hvorvidt der skal etableres en afdeling på Bispebjerg Hospital.
     
    Pris
    I 2018 vil der skulle ske ombygning på de eksisterende fødesteder, hvor udgiften er opgjort til 7,2 mio. kr. Dertil kommer, at væksten i antal fødsler i 2018 vil skulle finansieres via de i budgettet afsatte midler til kapacitetsudvidelser.
     
    Det er vurderingen, at væksten i 2019-22 vil koste i gennemsnit 18 mio. kr. årligt. Frem mod 2029 vil der ske en vækst svarende til yderligere udgifter på 9 mio. kr. årligt.
     
    Med en udbygning af kapaciteten på eksisterende fødesteder vil der i 2029 skulle anvendes 154 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter i forhold til 2017-niveauet. Denne øgede udgift er uomgængelig og er minimumsomkostningen, uanset hvilken organisationsform der vælges, da den alene er knyttet til det stigende antal fødsler, som vil skulle finansieres under alle omstændigheder.
     
    Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital
    Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital er landets næststørste akuthospital. Samtidig er det dét akuthospital, der har de færreste akutte specialer, hvilket betyder, at profilen som akuthospital aktuelt fagligt set ikke er optimal, fordi hospitalet ikke har mulighed for at varetage det samlede populationsansvar for patienterne i området.
     
    Etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital har således to formål:
     
    For det første vil det sikre hospitalet den samme overordnede profil som regionens og landets øvrige akuthospitaler, hvor almindeligt forekommende sygdomme kan behandles nær borgeren med fokus på sammenhængende forløb uden unødvendige overflytninger. Dermed vil hospitalet i højere grad end i dag få et samlet populationsansvar for borgerne i området, hvor også kvinder og børn kan behandles akut for alle almindeligt forekommende sygdomme. Hospitalsledelserne bakker op om, at Bispebjerg Hospitals faglige profil skal styrkes, så akuthospitalet, i lighed med øvrige akuthospitaler, kan varetage de mest almindeligt forekommende sundhedsydelser for optageområdets borgere, herunder være fødested og behandle børn.
     
    For det andet vil etableringen af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital være et bidrag til den fælles regionale håndtering af den kapacitetsudvidelse, der skal sikre, at regionen kan varetage det sigende antal fødsler, der forventes fremadrettet.
     
    Et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan stå klar i efteråret 2022 og skal indeholde:
    Det er vurderingen, at der er behov for en særskilt kapacitetsanalyse af det pædiatriske område for at kunne organisere specialet hensigtsmæssigt.
     
    Besluttes det at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil der inden for det pædiatriske og det gynækologiske område i et vist omfang skulle flyttes medarbejdere fra de nuværende funktioner til funktionen på Bispebjerg Hospital. Det er endnu ikke klart, hvorvidt der forventes en vækst i aktiviteten inden for gynækologi og pædiatri, og det indgår derfor ikke i beregningerne i sagen.
     
    Der vil være behov for yderligere rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på alle fødesteder. Et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil kunne rumme 3.500 fødsler pr. år, og fremskrivningen viser, at antallet af fødsler, når det er højest, forventes at stige med 4.800 fødsler. Det betyder, at ingen af de nuværende fødesteder forventes at blive mindre end i 2016, selvom der etableres et ekstra fødested i regionen.
     
    Hvis sundhedsudvalget beslutter at indstille til forretningsudvalget at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil det have personalemæssige konsekvenser, og beslutningen skal derfor i høring i MED-regi. Udtalelser fra MED-regi vil blive forelagt forretningsudvalget, når sagen skal drøftes her.
     
    Pris
    Etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital er isoleret set estimeret til at koste 45-50 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter sammenlignet med udbygning af de eksisterende fødesteder. Den fysiske etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital forventes at kunne finansieres inden for rammerne af det igangværende kvalitetsfondsbyggeri, og det ér stadig muligt at tilpasse byggeriet til et nyt kvinde-barn-center.
     
    Mulige løsninger vedr. manglende personaleressourcer
    Den forventede stigning i fødselstallet i Region Hovedstaden og den forventede generelle befolkningsudvikling vil lægge yderligere pres på rekrutteringssituationen, uanset om den nødvendige ekstra kapacitet tilvejebringes på Bispebjerg Hospital eller ved en udvidelse af de eksisterende fødesteder og børne/unge-funktioner.
     
    Det stigende fødetal/børnetal i regionen vil sandsynligvis udløse behov for etablering af yderligere vagtlag på flere af de obstetriske afdelinger de kommende år. Derfor bliver rekruttering af et tilstrækkeligt antal jordemødre, fødselslæger (obstetrikere), pædiatere (børnelæger), specialuddannede sygeplejersker m.m. en udfordring, der skal håndteres uanset fremtidig model. Etablering af et ekstra kvinde-barn center i regionen vil forstærke rekrutteringsudfordringer på kort sigt.
     
    Administrationen er i gang med at arbejde med mulige løsninger på manglende personaleressourcer på fødeområdet. Manglen på jordemødre er på nuværende tidspunkt den største og mest akutte personaleudfordring. Administrationen ser bl.a. på muligheden for at øge optaget af jordemødre på professionshøjskolen Metropol, bedre vagtplanlægning, oprettelse af et internt vikarkorps for jordemødre m.v. I foråret 2018 er det planen at kortlægge og vurdere behovet for særlige tiltag i forhold til de øvrige faggrupper på fødeområdet, herunder speciallæger i fødsler (obstetrikere), kvindesygdomme (gynækologer), fostre (føtalmedicinere) og nyfødte (neonatologier) samt sygeplejersker og specialister i ultralyd (sonografer).

    KONSEKVENSER
    Ved tiltrædelse af indstillingspunkterne går administrationen i samarbejde med hospitalerne i gang med følgende:
     
     
    Sideløbende hermed arbejdes der videre med HR-indsatser på fødeområdet.
     
    De nye hospitalsbyggerier er i gang eller under planlægning, herunder også de nye kvinde-barn-centre. Planerne for byggerierne er lagt, men er i nogen udstrækning endnu fleksible. En beslutning om et nyt kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital vil skulle træffes nu, fordi det endnu er muligt at tilpasse byggeriet. Træffes der først beslutning senere, må det forventes at være vanskeligt at tilpasse byggeriet, og det må forventes at være dyrt.
     
    Tiltrædes indstillingspunkterne, forventes indsatserne at bidrage til øget kapacitet på fødeområdet i tråd med den forventede stigning i antallet af fødsler, ligesom der opnås en styrket hjemmefødselsordning, som kan give mere ro på fødeafdelingerne og en attraktiv jobprofil for jordemødrene. Afhængigt af udvalgets drøftelser vedr. in-house fødeklinikker vil viften af fødetilbud i regionen eventuelt blive udvidet. Ved etablering af et nyt kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital vil flere fødende kvinder fra planområde Byen få kortere afstand til fødestedet end i dag, da alle fødende kvinder fra Byen i dag ikke føder på Rigshospitalet. Dertil kommer, at Bispebjerg Hospital vil få en mere komplet akutprofil, som vil styrke kvinder og børns mulighed for at få akut behandling for almindelige sygdomme på det nærmeste akuthospital.

    RISIKOVURDERING
    Prognosen for fremskrivningen af fødsler er behæftet med usikkerhed. På nuværende tidspunkt er der dog ingen fremskrivningsmodeller, der ikke forventer en vækst i antallet af fødsler. Hvorvidt antallet af fødsler vil falde igen efter 2030, vides ikke.
     
    Fødestederne oplever allerede i dag mangel på jordemødre, specialister i ultralyd (sonografer), fødselslæger (obstetrikere) m.v. Der er derfor en risko for, at det ikke er muligt at sikre tilstrækkeligt med personale. Administrationen arbejder med løsningsmodeller på området.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    Hvis indstillingspunkterne tiltrædes, vil de økonomiske konsekvenser vedrørende 2018 blive indarbejdet i en økonomirapport, og de økonomiske konsekvenser vedrørende 2019 og frem blive håndteret i forbindelse med budgetlægningen.

    KOMMUNIKATION
    Der planlægges udsendt en pressemeddelelse om sundhedsudvalgets beslutning.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    I forlængelse af sundhedsudvalgets behandling skal sagen behandles i forretningsudvalget og i regionsrådet.
    Hvis sundhedsudvalget beslutter at indstille til forretningsudvalget at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil det have personalemæssige konsekvenser, og beslutningen skal derfor i høring i MED-regi. Udtalelser fra MED-regi vil blive forelagt forretningsudvalget, når sagen skal drøftes.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Svend Hartling / Anne Skriver

    JOURNALNUMMER
    17013661


    33.pdf
    34.pdf
    35.pdf

    Bilag

    Fødeanalyse del II - 06. marts 2018.pol.udvalg
    Bilag 1 til Fødeanalyse del II_06. marts 2018_pol. udvalg
    Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. fødeområdet i Region Hovedstaden


    14. Dispositionsforslag for BørneRiget

    Dispositionsforslag for BørneRiget

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Med denne sag forelægges dispositionsforslag for BørneRiget på Rigshospitalet til regionsrådets godkendelse. Under forudsætning af at dispositionsforslaget godkendes, igangsættes arbejdet med projektforslag og myndighedsbehandling for BørneRiget.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at godkende dispositionsforslaget for BørneRiget, idet der ikke etableres tresengsstuer i det børneintensive afsnit. De mest syge børn og sårbare familier skal have egen stue. Det pålægges derfor projektorganisationen at finde en løsning, hvor der fx etableres skydedøre på de stuer, der pt. planlægges som tresengsstuer, så de faglige hensyn til oplæring og behov for overvågning også tilgodeses, og
    2. at godkende, at arbejdet med projektforslag og myndighedsbehandling for BørneRiget igangsættes.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Der blev stillet ændringsforslag af Sophie Hæstorp Andersen på vegne af Socialdemokratiet (A).
    Det foreslås at indstillingens punkt 1 formuleres således:
    ”1. at godkende dispositionsforslaget for BørneRiget, med den ændring, at der ikke etableres tresengsstuer i det børneintensive afsnit. De mest syge børn og sårbare familier skal have egen stue. Det pålægges derfor projektorganisationen at finde en løsning, hvor der fx etableres skydedøre på de stuer, der pt. planlægges som tresengsstuer, så de faglige hensyn til oplæring og behov for overvågning også tilgodeses.”
    Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
    For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (3), Ø (1) og Å (1), i alt 15.
    Imod stemte: 0.
    Undlod at stemme: 0.
    I alt 15.
    Ændringsforslaget til indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.
    Indstillingspunkt 2 blev anbefalet uden afstemning.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Regionen og Ole Kirk’s Fond blev med godkendelse af samarbejdsaftalen den 14. juni 2016 enige om i samarbejde at realisere projektet om et hospital for børn, unge og fødende på Rigshospitalet.
     
    Foranalysen ”Vision og principper for verdens bedste børnehospital”, som parterne har samarbejdet om, bekræfter de enestående muligheder for her at bygge og drive et innovativt hospital med familiecentreret behandling og pleje, som er designet til de behov, som indlagte børn, unge og fødende og deres familier har – fordi familie, teknologi og effektivitet er kædet sammen i en integreret løsning.
     
    Med udgangspunkt i visionerne er der igangsat en række udviklingsprojekter, som skal udvikle indholdet i bygningen. Visionen er at bygge verdens bedste hospital til børn, unge og fødende. Et hospitalsbyggeri, der sætter nye standarder for fremtidens behandling og pleje. Et byggeri, der danner rammen om et banebrydende samspil mellem arkitektur, teknologi, organisation, bæredygtighed og drift. Et byggeri der har barnet, den unge, den fødende og deres familier først og sidst.
     
    Byggefeltet er beliggende i den vestlige del af Rigshospitalets matrikel mod Amorparken og skaterparken i Fælledparken. Det reducerede projekt har et samlet bruttoareal på 57.369 m², hvoraf ca. 8.000 m² bruttoareal udføres som lukket opvarmet råhus til indretning af ambulatorier til kirurgiske børn og unge samt operationsgange til børn og unge, og har et samlet budget på 2,0 mia. kr.
     
    Projektorganisationen modtog udkast til dispositionsforslag fra totalrådgiver den 22. december 2017. Det modtagne forslag fremstod som et robust forslag der fulgte linierne i konkurrenceforslaget, men var udfordret på at overholde krav til budget og arealer. Der er efterfølgende gennemført et grundig granskning af forslaget i detaljer. Klinikere og patienter har været involveret i granskningen af dispositionsforslaget i forbindelse med i alt 17 granskningsmøder opdelt på de forskellige funktionsområder. Herunder er der arbejdet med totalrådgiver på at finde løsninger, der indebærer at budgettet for det reducerede projekt kan holdes indenfor totalrammen for projektet.
     
    Det har været projektorganisationens ønske at nå frem til et dispositionsforslag med et væsentligt reduceret areal, for at kunne gå ind i projektforslagsfasen med en robust økonomi, herunder en bibeholdelse af reserver til imødegåelse af uforudsete udgifter (UFO puljen). Projektorganisationen og bygherrerådgiver har arbejdet tæt sammen med totalrådgiver om at bringe det fremlagte dispositionsforslag inden for krav til areal og økonomi. Det har betydet en samlet arealbesparelse på ca. 5.500 m2. i forhold til udkast til dispositionsforslaget fremlagt i december 2017 og dermed at dispositionsforslaget nu er inden for krav til både økonomi og areal.
     
    Det er administrationens vurdering, at det fremlagte dispositionsforslag leverer på visionerne for BørneRiget. Herunder særligt at leg er integreret i bygningen og konkretiseres endnu mere i fasen mod udarbejdelse af projektforslaget. Det er også vurderingen, at reduktion i areal fra udkast til dispositionsforslag i december 2017 og til det fremlagte dispositionsforslag er sket uden at påvirke nærhederne og de kliniske funktionaliteter. En væsentlig konsekvens af arbejdet med at reducere areal er, at 8. etage er udgået, og der er indført en ekstra finger på etage 7, hvilket reducerer antallet af sengestuer med 28 stk. Der er mulighed for at tilkøbe en 8. etage, som lukket opvarmet råhus til senere indretning, idet 8. etage i det fremlagte dispositionsforslag indgår som en option.
     
    Sengereduktionen forventes dog at være realistisk i forhold til den seneste kapacitetsfremskrivning, og den allerede igangsatte omlægning til dagbehandling og hjemmebehandling. Arbejdet med at reducere i arealet betyder også at bygningen er blevet optimeret og trimmet og fremstår som en bygning, der konstruktionsmæssigt er nemmere både at bygge og vedligeholde, hvilket reducerer de økonomiske risici for projektet fremadrettet.
     
    I processen med optimering af dispositionsforslaget så det i først omgang ud til, at der ikke ville blive plads til alle fødestuer, som var beskrevet i programmet. Dette er dog løst efterfølgende, og BørneRiget planlægges fortsat med 14 fødestuer og to operationsstuer til kejsersnit. Bygningen rummer desuden stor fleksibilitet og dermed muligheden for at tilpasse sig fremtidens behov, herunder eksempelvis på fødeområdet.
     
    Den del af dispositionsforslaget, der omhandler PICU (pædiatrisk intensiv afdeling) på 3. sal, er baseret på et kompromis ud fra faglige anbefalinger fra de klinikker, som i dag behandler PICU børn. Forslaget indebærer her 12 pladser i tresengsstuer og 16 pladser i ensengsstuer. Det er særligt bekymring for bemanding, kompetenceudvikling og mulighed for observation, oplæring og rekruttering, der driver ønsket om flersengsstuer. Det skal dog påpeges, at der er faglig uenighed, da en stor del af klinikerne fastholder at enestuer er de bedste rammer for familierne. I forhold til at skabe gode rammer for familierne også på flersengsstuer vil projektorganisationen i indretningen af disse lægge vægt på, at der stadig vil kunne overnatte en forælder sammen med det syge barn.
     
    I BørneRigets intensivafdeling vil infektionspatienter til enhver tid kunne ligge på en ensengsstue, ligesom der også vil være to isolationsstuer i intensivafdelingen. Et andet hensyn er, at sikre det rette høje faglige kompetenceniveau. Der eksisterer ikke en børneintensiv afdeling i Danmark i dag, og der skal derfor arbejdes intenst med uddannelse og kompetenceudvikling. Det fordrer, at personalet kan arbejde tæt på hinanden, og dermed bidrage til den fælles kompetenceudvikling.
     
    Endelig udspringer kompromisset med en kombination af ensengsstuer og flersengsstuer af erfaringerne fra nogle af de senest åbnede nybyggede børnehospitaler i Norge og Sverige, hvor ensengsstuerne har måttet omdannes til flersengsstuer for at opretholde et tilstrækkeligt højt fagligt niveau i behandlingen. Flersengsstuerne er designet, så de kan omdannes til ensengsstuer på et senere tidspunkt, når Danmarks første børneintensive enhed er vel etableret og kører med et højt fagligt niveau.
     
    Byggeriet forventes at stå færdigt i 2023 med idriftsættelse og ibrugtagning i 2024.
     
     
    Udtalelse fra den politiske følgegruppe for BørneRiget
     
    Den politiske følgegruppe fik på møde den 20. marts 2018 en gennemgang af dispositionsforslaget for BørneRiget.
     
    På baggrund af gennemgangen og den efterfølgende drøftelse er det en enig politisk følgegruppe, som bakker fuldt op om det fremlagte dispositionsforslag for BørneRiget.
     
    Følgegruppen noterer, at der er tale om et dispositionsforslag, som følger de visioner og principper, der er lagt frem i konkurrenceforslaget og som netop gjorde at 3xn, Arkitema, Niras, Kristine Jensens Tegnestue og Rosan Bosch vandt konkurrencen om at bygge verdens bedste hospital for børn, unge og fødende.
     
    Følgegruppen kvitterer for det store arbejde som er lagt i at bearbejde dispositionsforslaget i tæt samarbejde mellem alle parter, herunder totalrådgiver, bygherrerådgiver, Ole Kirk’s Fond og byggeorganisationen.
     
    Følgegruppe noterer, at dispositionsforslaget følger den arkitektoniske linie fra konkurrenceforslaget ved blandt andet at fastholde fingerplanen og med det funktionelle udgangspunkt i midten af bygningen og fælles rum i fingerspidserne med gode muligheder for ophold og leg. Bygningen fremstår optimeret og med øget fleksibilitet og uden at der er gået væsentligt på kompromis med visioner og principper for bygningen.
     
    Den politiske følgegruppe noterer også at leg er integreret i bygningen og i det fremlagte dispositionsforslag ved at skabe gode muligheder for at lege både inde og ude. Ligeledes er det også positivt at sengestuerne giver gode muligheder for at fortsætte familielivet og dermed at skabe trygge rammer for både børn og voksne.
     
    Det er noteret, at der i bearbejdningen er sket en reduktion i antallet af senge for til gengæld at sikre et økonomisk robust afsæt for det videre arbejde med at bygge BørneRiget. Den politiske følgegruppe noterer også at reduktionen i antallet af senge er vurderet til at være holdbar blandt andet set i lyset af nye behandlingsformer med øget brug af ambulant behandling og behandlingsmuligheder i hjemmet.
     
    Følgegruppen noterer også, at dispositionsforslaget for BørneRiget rummer en stor fleksibilitet i forhold til eksempelvis sengestuer og dermed giver mulighed for at indrette efter forskellige behov som opstår – eksempelvis forhold til kapacitet på fødeområdet. Men også giver mulighed for at afskærme på de få intensivstuer, hvor der på baggrund af blandt andet ønsker fra fagprofessionelle, er etableret flere intensivsenge.
     
    Den politiske følgegruppe for BørneRiget ser frem til at følge næste fase af projektet frem mod projektforslaget.

    KONSEKVENSER
    Hvis indstillingen tiltrædes, vil totalrådgiver igangsætte udarbejdelsen af projektforslaget, der forventes afsluttet og forelagt regionsrådet i december 2018. Herefter igangsættes myndighedsprojekt og hovedprojekt. Udførelsen af projektet forventes påbegyndt medio 2020, og med en forventet aflevering medio 2023.

    RISIKOVURDERING
    Der vil altid være en usikkerhed omkring økonomioverslag af byggerier i dispositionsforslagsfasen. Dette følger af, at anlægsbudgettet - indtil udbudsresultatet foreligger - baserer sig på faglige vurderinger og erfaringsbaseret viden og ikke aktuelle og konkrete markedsbaserede priser. Først senere i projekteringsforløbet – under hovedprojekteringen – kan økonomioverslag blive mere nøjagtige, idet der på det tidspunkt foreligger mere præcise oplysninger om mængder og løsninger.
     
    Der er på nuværende tidspunkt ikke indregnet udgifter til teknisk inventar i budgetposten ”IT og Medico - indkøb og installation”. En foreløbig gennemgang af teknisk inventar ved Rigshospitalet og Center for It og Medico viser en forventet udgift på ca. 70 mio. kr., under forudsætning af en genanvendelsesgrad på 0 pct. I forbindelse med projektforslaget fremlægges en samlet plan på for indkøb af udstyr, herunder genanvendelsesmuligheder. Den samlede plan vil indeholde mulighed for at Rigshospitalets apparaturpulje bidrager med indkøb af udstyr i årene op mod indflytning, at Juliane Marie Centrets løbende indkøb bidrager til at udstyr og inventar i vidt omfang kan flytte med ind i den nye bygning, og endelig kan der arbejdes med leasing af udstyr.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, idet projektet i januar 2017 modtog en investeringsbevilling på 216,5 mio. kr. til projektkonkurrence, bygherres projektorganisation, forundersøgelser samt projektering for 2017 og 2018.
     
    Det forventes at bevilling til udførelsesfasen søges samtidig med, at projektforslaget forelægges
    regionsrådet i december 2018.

    KOMMUNIKATION
    Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

    JOURNALNUMMER
    18011340


    36.pdf
    37.pdf
    38.pdf
    39.pdf
    40.pdf
    41.pdf
    43.pdf
    44.pdf

    Bilag

    Bilag 1 - Beliggenhedsplan
    Bilag 2 - BESKRIVELSE-DF 12032018_del 1
    Bilag 3 - BESKRIVELSE-DF 12032018_del 2
    Bilag 4 - BESKRIVELSE-DF 12032018_del 3
    Bilag 5 - BESKRIVELSE-DF 12032018_del 4
    Bilag 6 - BESKRIVELSE-DF 12032018_del 5
    Bilag 8 - Hovedtidsplan
    Bilag 9 - Ændringsforslag til FU møde fra Socialdemokratiet


    15. Tilpasning af bevillinger til forsyningsarbejder på Rigshospitalet

    Tilpasning af bevillinger til forsyningsarbejder på Rigshospitalet

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Der har siden 2012 været arbejdet med fornyelse af forsyninger af varme, el og køl på Rigshospitalet.
    Arbejderne afsluttes i 2018 inden for det afsatte budget, men der er behov for en tilpasning af de investeringsbevillinger, der er givet igennem årene.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at godkende en forhøjelse af tidligere given investeringsbevilling på 22,3 mio. kr. til projekt vedrørende fjernvarmekonvertering på Rigshospitalet,
    2. at forhøjelsen finansieres dels af 17,9 mio. kr. af det rådighedsbeløb, der var afsat til formålet i investeringsbudgettet for 2017 og indstillet overført til 2018 i 1. økonomirapport (jf. anden sag på dagsordenen) og dels af et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. fra de øvrige delprojekter, som er nævnt i mødesagen, og at 
    3. at det rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr., der herefter resterer, tilføres regionens kassebeholdning.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Christoffer Buster Reinhardt (C), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Projektet vedrørende fornyelse af forsyninger af varme, el og køl på Rigshospitalet blev igangsat med regionsrådets godkendelse af sagen i maj 2012. Af det samlede omfattende renoverings- og fornyelsesprojekt for hospitalets forsyningsområde er to delprojekter vedrørende tunnelforbindelser dampforsyning til Apoteket gennemført og afsluttet.
     
    Center for Ejendomme har i forbindelse med etablering af centeret i 2017 overtaget ansvaret for nedenstående tre delprojekter fra Rigshospitalet:
    Den samlede udgift, der nu forventes afholdt for de tre projekter, svarer netto til det beløb, der er afsat som rådighedsbeløb på investeringsbudgettet for 2017 inkl. genbevillinger til 2018. Der er derfor af bevillingsmæssige årsager behov for en tilsvarende forhøjelse af investeringsbevillingen. Med denne sag søges derfor om en tilpasning af de hidtil givne investeringsbevillinger, jf. nedenstående tabel, hvor bevilling og forbrug er angivet:
     
    image
     
     

    KONSEKVENSER
    En godkendelse af indstillingen indebærer, at fjernvarmekonverteringen med en forhøjelse af investeringsbevillingen kan gennemføres rettidigt.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    Ved en tiltrædelse af indstillingen meddeles en forhøjelse på 22,3 mio. kr. af investeringsbevillingen til konverteringsprojektet, der blev godkendt af regionsrådet på mødet i maj 2013.
     
    Forhøjelsen finansieres dels ved mindreforbrug på ialt 4,4 mio. kr. fra de i sagen nævnte øvrige delprojekter, og dels ved anvendelse af 17,9 mio. kr. af det resterende rådighedsbeløb, som var rafsat på investeringsbudgettet for 2017 til sagen. Rådighedsbeløbet er indstillet overført til 2018 i 1. økonomirapport 2018.
     
    Det udisponerede rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr. tilføres regionens kassebeholdning.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet på mødet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Mogens Kornbo / Søren Helsted

    JOURNALNUMMER
    18011773




    16. 4. kvartalsrapport 2017 Det Nye Rigshospital

    4. kvartalsrapport 2017 Det Nye Rigshospital

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    I følge retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne skal regionsrådet godkende den kvartalsafrapportering, der sendes til Sundheds- og Ældreministeriet for Det Nye Rigshospital. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering (bilag 1-5) vedrørende det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Det Nye Rigshospital

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 6)
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Christoffer Buster Reinhardt (C), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2017 for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Det Nye Rigshospital, der har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning i marts 2014. Endvidere er væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse indholdt i rapporteringen.
     
    Indholdet i kvartalsrapporten for Det Nye Rigshospital
    Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.
     
    Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:
    Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse har valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.
     
    Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.
     
    Administrationens vurdering
    Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 4. kvartal 2017 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.
     
    Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
     
    Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.
     
    Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. september 2017 på mødet den 19. december 2017.
     
    Status på Det Nye Rigshospital
    Der er på projektet Det Nye Rigshospital fortsat en igangværende konflikt med en entreprenør, som har anlagt en voldgiftssag. Administrationen har siden konflikten begyndte tilbage i august 2015 fulgt udviklingen tæt og løbende orienteret projektets politiske følgegruppe om situationen, herunder projektorganisationens håndtering af denne. Senest er den politiske følgegruppe blevet orienteret om status for voldgiftssagen på et møde i den politiske følgegruppe den 8. marts 2018, hvor Kammeradvokaten deltog.
     
    Sundheds- og Ældreministeriet meddelte den 29. august 2016 Region Hovedstaden, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 påbegyndte et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital. Ministeriet begrunder det skærpede tilsyn med, at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres inden for den bevilgede ramme. Administrationen er enig i denne vurdering. Det skærpede administrative tilsyn medfører, at administrationen månedsvis skal rapportere til ministeriet om udviklingen af reserve- og risikoniveauet på projektet. Rapporteringen suppleres med kvartalsvise møder mellem ministeriet og administrationen. Regionsrådet er orienteret om det skærpede tilsyn som en del af 2. kvartalsrapport 2016, som blev godkendt den 20. september 2016.
     
    Som følge af den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og manglende fremdrift, er det administrationens vurdering, at der er en forhøjet risiko for, at de samlede reserver ikke vil kunne modsvare det beløb, der afspejler det mest sandsynlige udfald af de uafklarede forhold i byggesagen. I den forbindelse skal det bemærkes, at der er et betydeligt spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen. Der er derfor meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Såfremt de uafklarede forhold/tvister ikke er endelig afklaret i forbindelse med aflæggelsen af byggeregnskabet, er der en væsentlig risiko for, at det kan blive nødvendigt, at regionen for egne midler supplerer det reserverede beløb til projektet.
     
    Kammeradvokaten forventer aflevering af processkrift A i voldgiftssagen mod NCC medio april. Efter aflevering af processkriftet forventes der at være et kvalificeret grundlag, for at vurdere det mest sandsynlige udfald af voldgiftssagen, herunder om sagens økonomi og regionens handlemuligheder. Der planlægges derfor et møde i den politisk følgegruppe i maj måned, og med en mulig efterfølgende mødesag til forretningsudvalget og regionsrådet om håndtering af voldgiftssagen.
     
    Uddrag fra den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" for Det Nye Rigshospital
     
    Det fremgår af den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ) om Det Nye Rigshospital, at DTØ vurderer, at det giver anledning til bekymring, at der i 4. kvartal 2017 igen kan konstateres yderligere forsinkelser i den koordinerende arbejdstidsplan, som skaber væsentlig usikkerhed om byggeriets afleveringsdato, og dermed den endelige ibrugtagningsdato for den samlede Nordfløj.
     
    DTØ vurderer, at der arbejdes intensivt med identificering af risici vedrørende projektets fremdrift og iværksættelse af konkrete tiltag og handleplaner til håndtering af de forventede og konstaterede udfordringerne med fremdriften.
     
    I forhold til 3. kvartal 2017 er de samlede forventede omkostninger for alle identificerede risici reduceret. Reduktionen er primært en konsekvens af, at de forventede omkostninger vedrørende ID33 – "At reserverne på Nordfløjen er utilstrækkelige" er reduceret væsentligt. Det skyldes væsentlige justeringer af det mest sandsynlige dagbodskrav mod entreprenørerne, samt disponeringer fra den regionale mellemfinansiering. DTØ forudsætter at projektet i samråd med totalrådgiver, byggeledelse og Kammeradvokaten har vurderet, at der er tilstrækkeligt grundlag for denne justering, da den har væsentligt indflydelse på vurderingen af mest sandsynlige scenarie.
     
    Projektets samlede reserver vurderes fortsat ikke tilstrækkelige til at dække de identificerede risici i worst case eller det mest sandsynlige scenarie, selvom der er tilført midler fra budget for IT, medico m.v. til dækning af det øgede reservebehov.
     
    DTØ er fortsat opmærksom på, at specielt projektets vurderinger af de forventede udgifter, som følge af voldgiftssagen mod NCC har stor betydning for vurderingen af projektets samlede risikobillede. Der er et væsentligt spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for maksimum (worst) og det scenarie, der vurderes som det mest sandsynlige.
     
    Overordnet vurderes reserveniveauet fortsat som kritisk, med væsentligt risiko for, at regionen i forbindelse med aflæggelse af byggeregnskab for projektet må supplere med yderligere regionale midler til dækning af uafklarede forhold eller tvister i projektet.
     
     
    Uddrag fra revisionserklæring for Det Nye Rigshospital
     
    Forbehold
    Vedrørende overholdelse af totalrammen
    "I risikovurderingen fremgår, at de registrerede risici overstiger de frie reserver med 21,3 mio. kr. Der vurderes således at være stor usikkerhed for, om totalrammen for kvalitetsfondsprojektet kan overholdes."
     
    Fremhævelser af forhold i regnskabet
    Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri ”Det Nye Rigshospital” afsnit 4.1, Status for Det Nye Rigshospital pr. 4. kvartal 2017, hvoraf det fremgår, at Sundheds- og Ældreministeriet har med virkning fra 1. oktober 2016 valgt at påbegynde et skærpet tilsyn af Projektet. Dette er begrundet med, at SUM vurderer, at der er større potentiel risiko for, at Projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilgede ramme. Administrationen er enig heri.
     
    Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggeri ”Det Nye Rigshospital” Bilag B, hvoraf det fremgår, at der er indgået aftale om lån på 45,8 mio. kr. vedrørende Herlev i december 2017, men at disse først er udbetalt og deponeret på bankkonto i januar 2018.
     
    Uddrag fra revisionserklæring vedrørende deponeringsgrundlag
     
    Revisorerklæringen indeholder forbehold med ordlyden:
     
    Vedrørende deponeringsgrundlag
    I opgørelsen af deponeringsgrundlaget for ”Det Nye Rigshospital”, Bilag B, pr. 31. december 2017, indgår udgifter afholdt til de kvalitetsfondsstøttede byggerier: Nyt Hospital Hvidovre og Nyt Hospital Nordsjælland. Vi har ikke revideret disse udgifter, og kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt frigivelse af deponerede midler til disse projekter er korrekt.
     
    De to nævnte projekter vil i løbet af 2018 indgå i den samlede kvartalsrapportering, og dermed blive omfattet af BDO's revision. Forbeholdet vil herefter udgå.

    KONSEKVENSER
    Hvis sagen tiltrædes fremsendes den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag til Sundheds- og Ældreministeriet.

    RISIKOVURDERING
    Der er fortsat et stort pres på projektets reserver, og risiko for at projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilgede ramme.
    I relation til den igangværende voldgiftssag med råhusentreprenøren kan der blive behov for at hensætte yderlige midler til voldgiftssagens gennemførelse og afslutning. Det er muligt at voldgiftssagen først afsluttes efter byggeregnskabet er lukket.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

    JOURNALNUMMER
    16021433


    45.pdf
    46.pdf
    48.pdf
    50.pdf

    Bilag

    Bilag 1 - Følgebrev til Regionsrådet - 4. kvartal 2017
    Bilag 2 - Erklæring Det Nye Rigshospital 4. kvt 2017
    Bilag 4 - Kvartalsrapport_K4_2017 Det Nye Rigshospital
    Bilag 6 - Notat til RR om BDO bemærkning


    17. 4. kvartalsrapport 2017 Nyt Hospital Bispebjerg

    4. kvartalsrapport 2017 Nyt Hospital Bispebjerg

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Ifølge retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne skal regionsrådet godkende den kvartalsafrapportering, der sendes til Økonomi - og Indenrigsministeriet for Nyt Hospital Bispebjerg. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængige risikovurdering (bilag 1-5) vedrørende det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Christoffer Buster Reinhardt (C), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2017 for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg, der har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning i december 2017. Endvidere er væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse indeholdt i rapporteringen.
     
    Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg
    Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet:
     
    Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:
     
    Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse har valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.
     
    Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.
     
    Administrationens vurdering
    Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 4. kvartal 2017 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.
     
    Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.
     
    Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.
     
    Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. september på mødet den 19. december 2017.
     
    DTØ vurderer i sin rapportering, ”at risikologgen ved udgangen af 4. kvartal 2017 ikke giver et fuldstændigt dækkende billede af risikoen for, at totalrådgivers budget ikke er retvisende”. Administrationen og projektet har efterfølgende evalueret processerne for de informationsstrømme, der var omkring budgetforudsætninger efter projektforslagets godkendelse og er enige i DTØ's bemærkning. Dette er reflekteret i de redegørelser, der er fremsendt til FU i foråret 2018. Der er overfor alle projektchefer indskærpet, at der uden ubegrundet opholde skal ske orientering til administrationen, hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne for et projekt, herunder eksempelvis forudsætningerne for de beregnede budgetter. Dette vil ligeledes blive indskærpet i den pågående revision af administrationens styringsparadigme for byggeprojekterne.
     
    Status på Nyt Hospital Bispebjerg
    Sundheds- og Ældreministeriet har den 29. august 2017 meddelt regionen, at Økonomi- og Indenrigsministeriets departement fremover varetager behandlingen af sagen vedrørende udbetaling af midler til dette byggeri. Ændringen skyldes, at Sundheds- og Ældreministeriets departementschef er gift med hospitalsdirektøren for Bispebjerg Hospital. Regionen skal fortsat fremsende kvartalsrapporter og lignende til Sundheds- og Ældreministeriet til orientering. Sundhedsministeren vil fortsat være øverste ansvarlige for tilsynet med byggeriet, men al sagsbehandling vil foregå i Økonomi- og Indenrigsministeriets departement.
     
    Regionsrådet godkendte på mødet d. 24. oktober 2017 projektforslag for Nyt Hospital Bispebjerg indeholdende udbudsstrategi og byggetakt. Der blev samtidigt godkendt beslutning om forhøjelse af budget til Akuthuset med tilførelse af midler fra medicobudget, svarende til indekseringen fra 2009-2014, ialt 43,5 mio. kr. i 2017 pris- og lønindex (PL).
     
    Der blev d. 9. november 2017 afsagt kendelse i klagesag om projektkonkurrencen anlagt af hhv. C.F. Møller og COWI. Klagerne fik medhold i de anførte klagepunkter. Der er sket særskilt oplysning herom i meddelelse til regionsrådet i mail d. 9. november 2017.
     
    Der blev i januar 2018 truffet beslutning om afskedigelse af projektdirektøren. Samtidigt blev der truffet beslutning om, at Nyt Hospital Bispebjerg fremadrettet skulle organisatorisk forankres under Center for Ejendomme (CEJ). Med CEJ har Region Hovedstaden samlet bygherreansvaret for alle byggeprojekter, som ikke var i gang ved centerets oprettelse pr. 1. januar 2017. CEJ har dermed en ekspertise indenfor byggeri, som Nyt Bispebjerg Hospital kan nyde godt af.
     
    Projektet har hidtil haft en ledelsesmæssig forankring i direktionen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Projektorganisationen er således, fra medio marts 2018, organiseret som en selvstændig enhed under Plan og Byg i Center for Ejendomme. Projektets medarbejdere vil, af hensyn til opgavevaretagelsen, fortsat være lokaliseret på Bispebjerg Hospital. Således sikres den løbende dialog med hospitalets direktion, klinikken/brugerne, byggeaktiviteterne etc. Økonomistyringen af kvalitetsfondsprojektets lukkede økonomi vil også fremadrettet blive varetaget af projektorganisationen. Hospitalets direktion vil fremadrettet have ansvaret for de organisatoriske ændringstiltag afledt af byggeprojektet samt arbejdet med effektiviseringsgevinster. Projektets økonomi- og proceschef har frem til 31. marts 2018 været konstitueret projektdirektør. Pr. 1. april 2018 er direktør for CEJ indtrådt som konstitueret projektdirektør. Han vil varetaget stillingen indtil den er genbesat.
     
    Der har i perioden været fokus på ubalance mellem bygherrerådgivers og totalrådgivers beregninger for Akuthus budgettet forud for projektforslagets godkendelse. Efter projektforslagets godkendelse anviste totalrådgivers egne beregninger efterfølgende budgetoverskridelser i forhold til det styrende anlægsbudget. Der har således pågået arbejde med opretning af Akuthusets budgetberegningsmodeller. Der er fremsendt særskilte redegørelser om disse forhold til forretningsudvalget til FU mødet d. 6. marts 2018 samt særskilt mail af 16. marts 2018.
     
    For imødegåelse af de beskrevne budgetoverskridelser har projektorganisationen, bygherrerådgiver og totalrådgiver siden efteråret 2017 og frem til 8. marts 2018, arbejdet med identifikation af tekniske projektændringer, der samlet kan sikre balance mellem totalrådgivers projektbudget og bygherres styrende entreprisebudget. Det samlede katalog, med forslag til tekniske ændringsmuligheder, bliver i marts og april kvalificeret af Center for Ejendomme (CEJ) og projektet, for vurdering af hvorvidt ændringerne vil have indflydelse på funktionaliteten og kvaliteten i projektet. Det er alle parters opfattelse, at der med de identificerede tekniske ændringer kan sikres balance mellem totalrådgivers projektbudget og det styrende bygherrebudget.
     
    Der har endvidere været fokus på de i myndighedsprojektet fremsendte dispensationsanmodninger for akuthusprojektet samt den økonomiske konsekvens af manglende adgang til angivne dispensationer. For så vidt angår dispensationsansøgningerne, kan en manglende adgang til ensretning af længden på de to miderste sengebygninger, i forhold til de øvrige 4 sengebygninger, betyde en reduktion på 2 x 12 senge i det samlede projekt. Alternativt kan det betyde en reduktion på 12 senge, hvis en sengelænge istedet anvendes til ambulatorier. Ændringen vurderes ikke at have en indflydelse på hospitalets samlede funktion.
     
    Primo marts blev udbud af jordarbejder for Nordblokken aflyst, idet alle modtagne tilbud lå over styrende budget. Arbejderne blev ligeledes i marts, på baggrund af dialogen med de bydende, genudbudt i en ændret form med en tilbudsfrist på 1 uge. Genudbuddet har således ikke nogen tidsmæssig indvirkning på det samlede projekt.
     
    Siden projektforslagets godkendelse har projektet på baggrund af erfaringerne med udbud med forhandling af jordarbejderne for Nordblokken, besluttet at ændre udbudsformen fra udbud uden forhandling til dialogbaseret udbud (udbud med forhandling). Beslutningen har konsekvens på den samlede tidsplan, idet udbuddet af totalentreprisen for Nordblokken er ændret fra 23. marts 2018 til 1. maj 2018, mens der ligeledes er indarbejdet tid til de planlagte forhandlinger i tidsplanen. Den forventede ibrugtagning for Nordblokken er således ændret fra ultimo 2020 til 1. kvartal 2021, mens den forventede ibrugtagning af Sydblokken er ændret fra ultimo 2022 til medio 2023.
     
    Uddrag fra den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" for Nyt Hospital Bispebjerg
     
    Den uafhængige risikovurdering har i 4. kvartal 2017 særligt haft fokus på de i flere sammenhænge beskrevne problemstillinger vedrørende overskridelse af de økonomiske rammer for Akuthuset, mulige konsekvenser ved negativ tilbagemelding fra Københavns Kommune på den fremsendte ansøgning om dispensation for 8 specifikke forhold i lokalplangrundlaget, samt erstatningskrav mod regionen i forbindelse med klage-sagen vedrørende projektkonkurrencen for Akuthuset.
     
    På baggrund af den seneste udvikling i sagen har DTØ modtaget redegørelse for de omtalte væsentlige udfordringer med overholdelse af projektforslagets økonomiske ramme og projektet oplæg til håndtering af de økonomiske udfordringer, som granskningen har påvist. Vi har i den forbindelse modtaget projektets redegørelser til administrationen og den efterfølgende redegørelse over for Forretningsudvalget omkring godkendelsesprocessen for projektforslaget.
     
    DTØ bemærker i den forbindelse, at der så sent som ved risikoworkshop for Akuthuset den 27. november 2017 blev givet udtryk for, at der var mere transparens i projektet og økonomien, og at risikoen i økonomien derfor blev reduceret. Set i lyset af redegørelsen for forløbet omkring godkendelsesprocessen og granskning af projektforslaget og totalrådgivers kalkulationer, synes der umiddelbart ikke at have været dækning for denne vurdering. Det er på denne baggrund DTØ´s opfattelse, at risikologgen ved udgangen af 4. kvartal 2017 ikke giver et fuldstændigt dækkende billede af risikoen for, at totalrådgivers budget ikke er retvisende.
     
    Der er i den efterfølgende proces identificeret en række mulige tekniske tilpasninger af primært konstruktioner og installationer, som nu skal verificeres endeligt. Center for Ejendomme vurderer på baggrund af statusmøde den 23. februar 2018 med projektorganisationen, bygherrerådgiver og totalrådgiver, at det vil være muligt at nå i mål med et projektforslag til 1,5 mia. kr. uden ændring af akuthusets planlagte funktioner. Der forventes ikke, at være behov for at iværksætte emner fra projektets change request katalog.
     
    I forhold til risici vedrørende manglende dispensationer fra lokalplangrundlaget samt omfanget af erstatningskrav i forbindelse med klagesagen vedr. projektkonkurrencen for Akuthuset bør disse specifikt revurderes ved førstkommende risikoworkshop.
     
    Samlet set vurderes der med det aktuelle niveau for projektets generelle reserver inkl. ufo-budgetter på delprojekterne og omfanget af change request kataloget, at være sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 4. kvartal 2017.
     
    Dog bemærkes at der må forventes et forhøjet risikobillede, når de økonomiske konsekvenser ved risici relateret til totalrådgivers kalkulationer, opfølgning på de tekniske tilpasninger af projektforslaget, endelig afklaring af de lokalplansmæssige forhold samt eventuelle justeringer i forhold til erstatningskrav i forlængelse af klagesagen vedr. projektkonkurrencen efterfølgende bliver indarbejdet i risikologgen.
     
    Uddrag fra revisionserklæring for Nyt Hospital Bispebjerg
     
    Fremhævelser af forhold i regnskabet
    Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri ”Nyt Hospital Bispebjerg”, afsnit 5.1, vedrørende Projektets risici pr. 31. december 2017, hvor der beskrives en række økonomiske risici. Det er DTØ´s opfattelse, at risikologgen ved udgangen af 4. kvartal 2017 ikke giver et fuldstændigt dækkende billede af risikoen for, at totalrådgivers budget ikke er retvisende.

    Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri ”Nyt Hospital Bispebjerg, afsnit 4.1, hvor det fremgår at arkitektfirmaet C.F Møller i forbindelse med klagesag om projektkonkurrence har ændret deres krav fra negativ kontraktsinteresser, dvs. godtgørelse for de ressourcer anvendt i forbindelse med konkurrence fasen, til positiv kontraktsinteresse, svarende til den forventede avance der ville kunne opnås såfremt de havde vundet konkurrencen svarende til 67 mio.kr. COWI fastholder fortsat krav om godtgørelse for negativ kontraktinteresse, svarende til ca. 3 mio.kr. Vurdering og behandling af begge krav pågår.
     
    Endvidere skal vi henlede opmærksomheden til afsnit 4.1, hvor det fremgår at ”Der i forbindelse med de løbende drøftelser om Akuthuset mellem bygherre, bygherrerådgiver og totalrådgiver er truffet beslutning om en justering af udbudsformen, således at denne ændres fra udbud uden forhandling til dialogbaseret udbud (udbud med forhandling). Beslutning har afledt behov for ændringer i udbudsmaterialet for Nordblokken med en forskydning i udsendelsestidspunktet fra 23. marts 2018 til 1. maj 2018, endvidere er i tidsplanen indarbejdet tid til de planlagte forhandlinger. Denne forskydning vil have refleksvirkning på det forventede tidspunkt for ibrugtagning af Nordblokken fra ultimo 2020 til marts 2021 samt for Sydblokkens vedkommende fra ultimo 2022 til marts 2023.”
     

    KONSEKVENSER
    Hvis sagen tiltrædes fremsendes den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    RISIKOVURDERING
    Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
     
    Det er administrationens vurdering, at det er realistisk, at projektet Nyt Hospital Bispebjerg kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme.
     
    Projektets reserver og change requestliste(til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projekternes risikobillede på nuværende stade.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

    JOURNALNUMMER
    16021433


    51.pdf
    52.pdf
    54.pdf

    Bilag

    Bilag 1 - Følgebrev til Regionsrådet - 4. kvartal 2017
    Bilag 2 - BDO Erklæring Nyt Hospital Bispebjerg 4. kvt 2017
    Bilag 4 - Nyt Hospital Bispebjerg - Kvartalsrapport_K4_2017


    18. 4. kvartalsrapport 2017 Ny Retspsykiatri Sct. Hans

    4. kvartalsrapport 2017 Ny Retspsykiatri Sct. Hans

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    I følge retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne skal regionsrådet godkende den kvartalsafrapportering, der sendes til Sundheds- og Ældreministeriet for Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering (bilag 1-5) vedrørende det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Christoffer Buster Reinhardt (C), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 31. december 2017 for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans, der har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodningen i december 2017. Endvidere er væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse indeholdt i rapporteringen.
     
    Indholdet i kvartalsrapporten for Ny Retspsykiatri Sct. Hans
    Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
     
    Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:
    Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse har valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.
     
    Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.
     
    Administrationens vurdering
    Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 4. kvartal 2017 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.
     
    Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.
     
    Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldigt økonomisk hensyn.
     
    Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.
     
    Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans
    Mængdeverificeringerne og kontrakttilretningerne vedr. fagentrepriserne blev afsluttet i januar 2018. Byggepladsen blev startet op i marts 2018, og byggestart forventes primo april 2018. Projektet forventes fortsat at blive ibrugtaget i juni 2021.
     
    Uddrag fra den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" for Ny Retspsykiatri Sct. Hans
    Det fremgår af den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ) om Ny Retspsykiatri Sct. Hans, at
     
    På det overordnede niveau fremstår projektorganisationen velstruktureret og velfungerende, og det vurderes, at de formelle mødefora fungerer og er med til at sikre et gennemarbejdet beslutningsgrundlag samt at projektstyringen generelt er betryggende.
     
    Det er DTØ’ s opfattelse, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet.
    DTØ har dog angivet en række forhold i både risikolog og supplerende risici, som bør indgå i kommende risikoworkshops med henblik på at sikre, at risikologgen afspejler projektets reelle risikobillede.
     
    Overordnet vurderes omfanget af change request at være realistisk, set i forhold til projektets øvrige likvide reserver og sammenholdt med det aktuelle risikobillede.
    Hvorvidt de samlede change request i 2019 er tilstrækkelige til at dække de identificerede risici, vil være meget afhængig af hvor store reservetræk, der realiseres i projektets øvrige reservepuljer. Det vil derfor være vores anbefaling, at der søges identificeret yderligere konkrete emner til implementering primo 2020.
     
    Sammenfattende vurderes det, at der med generelle reserver, samlet ufo-pulje og mulighed for projektreduktioner via change request kataloget indtil medio 2019 er sikret en fair robusthed til at håndtere de økonomiske risici i projektet. DTØ verificerer de samlede reserver efter licitationsresultatet i 1. kvartal 2018 risikovurdering.
     
    Det vindende bud er lavere end udbudsbudgettet og DTØ vil i 1. kvartal 2018 verificere, at projektorganisationen har forholdt sig kritisk til de vindende tilbud, således at der er taget højde for entreprenørens incitament til at forfølge usikkerhed i projektmaterialet og herefter fremsende ekstrakrav.
     
     
    Uddrag fra revisionserklæring for Ny Retspsykiatri Sct. Hans

    Konklusion med forbehold
    Denne konklusion skal læses under hensyntagen til formålet med kvartalsrapporteringen, som redegjort for i erklæringens indledende afsnit, samt på grundlag af forståelsen af begrebet ”Projektets fremdrift og risici”, som der er redegjort for i erklæringens indledende afsnit.
     
    Projektets økonomiske forbrug
    Det er vores opfattelse, at opgørelsen af Projektets økonomiske forbrug, for perioden 1. juli 2017 til 31. december 2017 (3 og 4. kvartal. 2017), bortset fra den mulige indvirkning af de forhold, der er beskrevet i Grundlag for konklusion med forbehold, giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget pr. 31. december 2017, opgjort i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystem for regioner, Sundheds- og Ældreministeriets regnskabsinstruks vedrørende regnskabsmæssig behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter, samt regionens Kasse- og Regnskabsregulativ og sædvanlige regnskabspraksis.
     
    Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af Projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn.
     
    Vedrørende deponeringsgrundlag
    I opgørelsen af deponeringsgrundlaget for ” Ny Retspsykiatri Sct. Hans”, Bilag B, pr. 31. december 2017, indgår udgifter afholdt til de kvalitetsfondsstøttede byggerier: Nyt Hospital Hvidovre og Nyt Hospital Nordsjælland. Vi har ikke revideret disse udgifter, og kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt frigivelse af deponerede midler til disse projekter er korrekt.
     
    De nævnte projekter vil i løbet af 2018 indgå i den samlede kvartalsrapportering, og dermed blive omfattet af BDO's revision. Forbeholdet vil herefter udgå.

    KONSEKVENSER
    Hvis sagen tiltrædes, fremsendes den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedr. Ny Retspsykiatri Sct. Hans til Sundheds- og Ældreministeriet.

    RISIKOVURDERING
    Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
     
    I forhold til projektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans, er det administrationens vurdering, at det er realistisk, at projektet kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme. Projektets reserver og change requestliste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

    JOURNALNUMMER
    18010123


    56.pdf
    57.pdf
    59.pdf

    Bilag

    Bilag 1 - Følgebrev til Regionsrådet - 4. kvartal 2017
    Bilag 2 - BDO Erklæring Nyt Retspsykiatri Sct. Hans 4. kvt 17
    Bilag 4 - Sct. Hans Kvartalsrapport K4 17


    19. 4. kvartalsrapport 2017 Nyt Hospital Herlev

    4. kvartalsrapport 2017 Nyt Hospital Herlev

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    I følge retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne skal regionsrådet godkende den kvartalsafrapportering, der sendes til Sundheds- og Ældreministeriet for Nyt Hospital Herlev. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængige risikovurdering (bilag 1-5) vedrørende de kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Christoffer Buster Reinhardt (C), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1.oktober til 31. december 2017 for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev, der har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning i februar 2015. Endvidere er væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse indeholdt i rapporteringen.
     
    Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev
    Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
     
    Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:
    Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse har valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.
     
    Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.
     
    Administrationens vurdering
    Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 4. kvartal 2017 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.
     
    Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projetketets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.
     
    Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.
     
    Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. september på mødet den 19. december 2017.
     
    Status på Nyt Hospital Herlev
    Råhus for Akutmodtagelsen og Kvinde-barn-bygningen er færdiggjort og facadeentreprisen pågår. Installationsentrepriserne og apteringsentrepriserne er påbegyndt. Der er udmeldt oprettet arbejdsplan med 3 måneders forlængelse til udførsel. Dette betyder at forventet ibrugtagning er udskudt til ultimo 2019.
     
    Alle projektets parter har skarpt fokus på begræsning af forsinkelsen samt tilhørende ekstra omkostninger forbundet hermed.
     
    Forsinkelser i udførslen af sterilcentral Herlev, i kombination med udfordringer med fastholdelse af medarbejder i eksisterende sterilcentral på Gentofte kan have en indflydelse på tidspunktet for ibrugtagning af akuthuset på Herlev, idet Gentofte matriklen tidligere end planlagt skal have leverancer fra de fælles regionale sterilcentraler. Der arbejdes på at sikre, at effekten elimineres eller begrænses til et minimum.
     
    Uddrag fra den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" for Nyt Hospital Herlev
     
    Det fremgår af den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ) om Nyt Hospital Herlev, at:
     
    Det er DTØ’ s opfattelse, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet.
     
    Projektets ledelse foretager løbende vurdering af hvorledes reserverne forventes disponeret fremadrettet og kan i den forbindelse konstatere at ikke-disponerede reserver er faldet væsentligt siden udgangen af 3. kvartal 2017. DTØ er opmærksom på, at disponering af de generelle reserver delvist vedrører forhold, som er medtaget i projektets risikolog. Der er således alene tale om projektets bedste bud på de formål reserverne forventes anvendt til.
     
    Da den samlede risiko i relation til kvalitet og tid er forøget i forhold til 3. kvartal 2017, er det væsentligt, at der til stadighed er fokus på håndteringen af de kritiske risici. Dette skyldes at alle de kritiske risici, der er identificeret, vil være til stede indtil afslutningen af den samlede byggeproces, der kan konstateres en reduktion i antallet af kritiske risici fra 6 til 3 i forhold til 3. kvartal 2017.
     
    Der vil dog potentielt være et uafdækket reservebehov i forhold til imødegåelse af de identificerede risici jf. projektets risikolog, hvis reserverne disponeres til andre formål end til dækning af de risici, som fremgår af risikologgen. Projektet skal være opmærksom på denne problemstilling i forhold til vurdering af hvorledes reservepuljerne, herunder specielt de generelle reservepuljer, disponeres og anvendes.
     
    Det vurderes samlet set, at projektet er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet ved udgangen af 4. kvartal 2017 jf. projektorganisationens risikovurdering og risikolog.
     
    Uddrag fra revisionserklæring for Nyt Hospital Herlev
     
    Fremhævelse af forhold i regnskabet
    Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri ”Nyt Hospital Herlev” afsnit 5.1.2 vedrørende Projektets risici pr. 31. december 2017, hvor der beskrives en række økonomiske risici.
     
    Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri ”Nyt Hospital Herlev”, afsnit 4.1 Status for Nyt Hospital Herlev pr. 4. kvartal 2017, vedrørende delprojekt A, hvoraf det fremgår, at ”Byggeriet blev i forbindelse med projektering 6 måneder forsinket i forhold til oprindelig plan for igangsætning af udførsel. Frem for at afholde udgifter til forcering, er der for at opretholde kvaliteten i udførslen, i 4. kvartal truffet beslutning om at forlænge udførselstidsplanen. Forlængelsen afleder en forsinkelse i forhold til planlagt aflevering ved byggestart på ca. 3 måneder, hvorfor byggeriet nu forventes afleveret fra entreprenørerne 2. kvartal 2019 og klar til at modtage patienter 4. kvartal 2019”.
     
    Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggeri ”Nyt Hospital Herlev”, afsnit 4.1 Status for Nyt Hospital Herlev pr. 3. kvartal 2017, vedrørende projekt A, hvoraf det fremgår, at ”Der er modtaget tidsplanskrav fra råhusentreprenøren, men der kunne ikke opnås enighed, da parterne er for langt fra hinanden. Projektafdelingen har udbetalt det, som vurderes, at entreprenøren er berettiget til og afventer forsat et udspil fra entreprenøren”.
     
    Vedrørende deponeringsgrundlag
    I opgørelsen af deponeringsgrundlaget for ”Nyt Hospital Herlev”, Bilag B, pr. 31. december 2017, indgår udgifter afholdt til de kvalitetsfondsstøttede byggerier: Nyt Hospital Hvidovre og Nyt Hospital Nordsjælland. Vi har ikke revideret disse udgifter, og kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt frigivelse af deponerede midler til disse projekter er korrekt.
     
    De nævnte projekter vil i løbet af 2018 indgå i den samlede kvartalsrapportering, og dermed blive omfattet af BDO's revision. Forbeholdet vil herefter udgå.

    KONSEKVENSER
    Hvis sagen tiltrædes fremsendes den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag til Sundheds- og Ældreministeriet

    RISIKOVURDERING
    Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
     
    Det er for Nyt Hospital Herlev administrationens vurdering, at det er realistisk, at projekterne kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme.
     
    Projektets reserver og change requestliste(til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projekternes risikobillede på nuværende stade.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

    JOURNALNUMMER
    16021433


    61.pdf
    62.pdf
    64.pdf

    Bilag

    Bilag 1 - Følgebrev til Regionsrådet - 4. kvartal 2017
    Bilag 2 - BDO Erklæring Nyt Hospital Herlev 4. kvt 2017
    Bilag 4 - 4. Kvartalsrapport 2017 Nyt Hospital Herlev


    20. Investeringsbevilling til Center for Fordybelse og Tro

    Investeringsbevilling til Center for Fordybelse og Tro

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Forretningsudvalget besluttede på mødet den 15. august 2017, at resultatet af den supplerende fondsansøgning i forbindelse med etablering af Center for Fordybelse og Tro skulle afventes jf. udtalelse fra den politiske følgegruppe. Projektorganisationen modtog i efteråret 2017 afslag på den angivne fondsansøgning.
     
    Projektorganisationen har efterfølgende fremsendt ansøgning om supplerende finansiering fra hhv. Gladsaxe-Herlev provsti samt en anden fond. Der er modtaget positiv tilbagemelding fra Gladsaxe-Herlev provsti.
     
    Idet projektorganisationen med de udførende har truffet aftale om igangsætning af entreprisen senest i april 2018 ved regionsrådets godkendelse, forelægges mødesag forud for tilbagemelding fra den anden fond.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
     
    at projektet igangsættes på det foreliggende grundlag, således:
    1. at der godkendes indtægtsbevilling på 2,1 mio. kr. ifm. donation fra Gladsaxe-Herlev Provsti og Petersens Fond,
    2. at der godkendes investeringsbevilling på 2,1 mio. kr., som modsvarer indtægtsbevillingen,
    3. at der søges supplerende investeringsbevilling på 2,7 mio. kr. til allerede afholdte og disponerede udgifter, som finansieres over regionens likvide beholdning.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Administrationens indstilling til forretningsudvalget var formuleret således:
    1. Såfremt projektet igangsættes:
    1. Såfremt projektet ikke igangsættes:
    Formanden satte indstillingens punkt A under afstemning:
    For stemte: A (5), B (1), F (1), V (3), Ø (1) og Å (1), i alt 12.
    Imod stemte: C (2), O (1), i alt 3.
    Undlod at stemme: 0.
    I alt 15.
    Indstillingens punkt A var herefter anbefalet.
    Indstillingspunkt B var hermed ikke anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Formanden satte indstillingen under afstemning:
    For stemte: A (13), B (3), F (3), I (2), V (6), Ø (4) og Å (2), i alt 33.
    Imod stemte: C (5), O (3), i alt 8.
    Undlod at stemme: 0.
    I alt 41.
    Indstillingen var herefter godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev har på et møde den 11. august 2017 behandlet sagen og afgav følgende udtalelse:
     
    "Et flertal i følgegruppen bestående af medlemmerne fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre anbefaler Forretningsudvalget, at endelig stillingtagen til projektet afventer resultatet af den supplerende fondsansøgning. Såfremt fondsansøgningen giver et positivt resultat, foreslår flertallet i følgegruppen, at udgiften til fondsmoms tages op til fornyet behandling.
     
    Socialdemokratiet og Venstre anbefaler endvidere, at såfremt udfaldet af fondsansøgningen er negativ, realiseres projektet ikke.
     
    Dansk Folkeparti oplyser, at partiet fortsat ikke ønsker at støtte projektet".
     
    Indstillingen blev på Forretningsudvalgsmødet den 15. august 2017 godkendt med 13 stemmer for (A (3), B (2), C (2), F (1), V (3) og Ø (2)) og 2 stemmer imod O (2).
     
    Projektet har søgt Gladsaxe-Herlev Provsti om yderligere fondsstøtte på 1,5 mio. kr. samt en anden fond om støtte på 4,0 mio. kr., hvorfra der afventes svar. Såfremt den anden fond giver tilsagn forbedres økonomien med op til 4,0 mio. kr. i forhold til nedenstående fremstilling.
     
    Der er den 8. marts 2018 modtaget tilsagn på supplerende fondsansøgning på 1,5 mio. kr. fra Gladsaxe-Herlev Provsti, således at den samlede bevilling fra Gladsaxe-Herlev Provsti udgør 2,0 mio. kr., se vedlagte bilag 1.
     
    Efter en ny bekendtgørelse, der er trådt i kraft pr. 1. januar 2018 skal regionen ikke afholde udgifter til fondsmoms på 17,5 % af fondsdonationer. Fondsmoms skal kun afholdes af beløb udbetalt før 1. januar 2018, hvilket udgør 0,2 mio. kr. eller 17,5 % af udbetalt beløb på 0,9 mio. kr.
     
    Der er ikke afholdt udgifter til entreprenører, disse har dog varslet justering af tilbudsprisen på grund af de gentagne udskydelser af byggestart. Omvendt er også meddelt, at entreprenørerne forventer at kunne finde besparelser, der dækker prisjusteringen. Aftalen med entreprenørerne betyder, at igangsætning af byggeriet skal ske senest til april 2018.
     
    Byggeomkostninger, udgifter til rådgiver og fondsmoms af allerede udbetalt donation fra A. P. Møller fonden udgør samlet 14,8 mio. kr. jf. vedhæftede fortrolige bilag 2. Bilaget er fortroligt, idet projektets reserver fremgår af tabellen. Projektorganisationen vurderer, at projektet kan afholdes indenfor nævnte budget på 14,8 mio. kr. Herunder vurderes det, at der er tilstrækkelige reserver og mulige projekttilpasninger til at imødegå eventuelle uforudsete udgifter i anlægsperioden.
     
    Afholdte og disponerede udgifter
    Der er pr. 16. marts 2018 afholdt udgifter til rådgivning, projektering, omprojektering og genudbud for 2 mio. kr. Endvidere udestår der betaling af modtagne fakturaer for 0,7 mio. kr., dvs. i alt 2,7 mio. kr. Udgifterne er delvist finansieret af den eksisterende fondsfinansierede anlægsbevilling.
     
    På nuværende tidspunkt ser finansiering således ud for Center for Fordybelse og Tro (CFT) jf. nedenstående tabel 1:
     
    Tabel 1: CFT finansiering (beløb i mio. kr.)
    A.P. Møller Fonden10,0
    Gladsaxe-Herlev Provsti2,0
    Petersens Fond0,1
    Modtagne donationer i alt12,1
     
     
    Tabel 2: CFT Manglende finansiering (beløb i mio. kr.)
    Udgiftsbudget i alt-14,8
    Donationer i alt12,1
    Manglende finansiering-2,7
     
    Det fremgår af tabel 2, at den manglende finansiering udgør 2,7 mio. kr. såfremt der ikke opnås yderligere støtte fra den anden fond.
     
    Såfremt Regionen beslutter ikke at gennemføre projektet, skal allerede afholdte udgifter på 2,0 mio. kr. til rådgivning og projektering samt udestående udgifter til projektering og udbud 0,7 mio. kr., i alt 2,7 mio. kr. finansieres af regionale midler.
     
    Det betyder, at udgiften vil være den samme for regionen uanset om projektet gennemføres eller ej.
     
    Såfremt projektet ikke igangsættes, vil der være et udækket behov for passende rammer på Herlev Hospital til brug for patienter og pårørende i sorg.

    KONSEKVENSER
    Ved sagens tiltrædelse vil byggeriet af Center for Fordybelse og Tro kunne igangsættes og man vil få dækket behovet for passende rammer til patienter og pårørende i sorg på Herlev Hospital. Såfremt sagen ikke igangsættes, vil der skulle findes en anden løsning for passende rammer til patienter og pårørende.

    RISIKOVURDERING
    Projektorganisationen vurderer, at der er tilstrækkelige reserver og mulige projekttilpasninger til at imødegå eventuelle uforudsete udgifter i anlægsperioden.
     
    Administrationen bemærker, at der som i øvrige byggeprojekter, altid vil være en risiko for, at der efter igangsætning tilstøder utilsigtede hændelser, der overstiger de i projektet afsatte reserver. Der kan derfor være en risiko for, at der kan være behov for ansøgning om supplerende investeringsbevilling finansieret enten ved yderligere donationer eller regionale midler.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    Såfremt byggeriet igangsættes anmodes der om supplerende investeringsbevilling, således at den eksisterende bevilling på 10,0 mio. kr. forhøjes med i alt 4,8 mio. kr. Heraf finansieres de 2,1 mio. kr. fra donationer fra hhv. Gladsaxe-Herlev Provsti og Petersens Fond. De resterende 2,7 mio. kr. finansieres over regionens likvide beholdning, såfremt der ikke opnås yderligere fondsstøtte.
     
    Hvis projektet ikke igangsættes, skal allerede afholdte udgifter på 2,7 mio. kr. finansieres over regionens likvide beholdning.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges for forretningsudvalget den 10. april 2018 og for regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen

    JOURNALNUMMER
    18010965


    66.pdf

    Bilag

    Bilag 1 Tilsagn fra Gladsaxe-Herlev Provsti


    21. Opslag og besættelse af kapaciteter på almen lægeområdet

    Opslag og besættelse af kapaciteter på almen lægeområdet

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Udvalget for forebyggelse og sammenhæng behandlede på sit møde den 7. februar 2018 en sag om delegation af kompetence til administrationen i sager, der vedrører lægedækning og flytning af lægepraksis. Udvalget godkendte sagen med bemærkning om, at sagen skal genbehandles på førstkommende møde. Protokol fra mødet er vedlagt som bilag 1.
     
    På baggrund af drøftelserne på udvalgsmødet den 7. februar har administrationen valgt at opdele sagen i selvstændige sager for at skabe overskuelighed. Denne sag handler om opslag af kapaciteter og bedømmelse af indkomne ansøgninger til opslåede kapaciteter.
     
    Administrationen foreslår, at udvalget fastsætter retningslinjer og rammer for delegation af kompetence til administrationen for så vidt angår opslag af kapaciteter og bedømmelse af indkomne ansøgninger til opslåede kapaciteter. Dette vil give udvalget mulighed for at have mere tid til at fokusere på det politikformulerende arbejde.
     
    Indstillingens punkt 2 forelægges for regionsrådet, da Torben Kjær (Ø) har standset udvalgets beslutning vedr. punkt 2. Efter den kommunale styrelseslovs § 23, som også gælder for regioner, kan et udvalgsmedlem standse udførelsen af en udvalgsbeslutning ved at begære beslutningen forelagt for regionsrådet til afgørelse. Regionsrådet skal som minimum tage stilling til, om den beslutning, som udvalget har truffet, skal bringes til udførelse. Regionsrådet kan også træffe en anden beslutning end den beslutning, som udvalget har truffet.

    INDSTILLING
    Regionsrådet skal tage stilling til Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning om:
    • at administrationen får kompetence til at tildele ledige kapaciteter til praktiserende læger ud fra nærmere fastsatte kriterier,
    idet Torben Kjær (Ø) standsede denne del af udvalgets beslutning og begærede punktet forelagt for regionsrådet til afgørelse. Sagen med indstillingens punkt 2 oversendes derfor til forretningsudvalget.
     
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at godkende, at administrationen får kompetence til at tildele ledige kapaciteter til praktiserende læger ud fra nærmere fastsatte kriterier, på baggrund af administrationens præcisering i bilag 4 under punkterne A), B) og C).

    POLITISK BEHANDLING
    Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 19. marts 2018:
    Administrationens indstilling til udvalget var følgende:
    1. at det godkendes, at administrationen får kompetence til at opslå og genopslå kapaciteter i alle planlægningsområder i regionen,
    2. at det godkendes, at administrationen får kompetence til at tildele ledige kapaciteter til praktiserende læger ud fra nærmere fastsatte kriterier.
    Udvalgsformanden satte indstillingen til afstemning
    For stemte:
    Flemming Pless (A), Annette Randløv (B), Karsten Skawbo-Jensen (C), Freja Södergran (O), Jacob Rosenberg (I) og Qasam Ahmad (Å), i alt 6.
    Imod stemte:
    Torben Kjær (Ø), ialt 1.
    Indstillingerne var herefter godkendt. Punkt 2 oversendes til forretningsudvalget, da Torben Kjær (Ø) begærede punkt 2 indbragt for regionsrådet til afgørelse i medfør af forretningsorden for udvalget for forebyggelse og sammenhæng § 3, stk. 8.
    Torben Kjær (Ø) ønskede følgende mindretalsudtalelse:
    "Enhedslisten tager forbehold for indstillingens punkt 2, da beslutningen træffes uden at kende retningslinierne. Udvalget bør træffe afgørelse i alle sager, hvor praksis ikke fuldt ud lever op til alle krav. Skema for indretning og adgangsforhold skal revideres i overensstemmelse med kravene i den gældende byggelovgivning. Der anmodes om, at sagen afgøres i regionsrådet."
    Jesper Clausson (S) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Der var eftersendt notat med supplerende oplysninger (bilag 4).
    Anbefalet, idet forretningsudvalget bemærker, at anbefalingen sker på baggrund af administrationens præcisering i bilag 4 under punkterne A), B) og C):
    A) Ved nyetablering af en praksis forudsættes, at reglerne i den til enhver tid gældende byggelovning følges. Er dette ikke tilfældet, forlægges sagen FORSA (Udvalget for forebyggelse og sammenhæng).
    B) Ved flytning inden for samme planlægningsområde følges overenskomstens bestemmelser dvs., det tilstræbes, at klinikken er tilgængelig for bevægelseshæmmede herunder egnede handicaptoiletfaciliteter og handicapparkering. Opfyldes ovenstående ikke, forelægges sagen FORSA.
    C) Ved flytning mellem planlægningsområder er en forudsætning, at læge-dækningen i de involverede planlægningsområder ikke skævvrides. Forudsat dette, skal de nye lokaler være tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Er dette ikke tilfældet, forelægges sagen FORSA.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Notat med svar på supplerende spørgsmål var eftersendt (bilag 5).
     
    Torben Kjær (Ø) fremsatte på vegne af Enhedslisten følgende ændringsforslag til punkt B) (bilag 6):
    ”Ved ansøgning om flytning inden for samme planlægningsområde tages udgangspunkt i skema om de nye praksislokalers tilgængelighed efter gældende bygningsreglement pt BR18. Lever de nye praksislokaler ikke op til dette, forelægges sagen FORSA. Nye praksislokaler skal i alle tilfælde tilstræbes at være tilgængelige for personer med funktions-nedsættelse.”
     
    Formanden satte Enhedslistens ændringsforslag under afstemning:
    For stemte: Ø (4), i alt 4.
    Imod stemte: A (13), B (3), C (5), F (3), I (2), O (3), V (6) og Å (2), i alt 37.
    Undlod at stemme: 0.
    I alt 41.
    Ændringsforslaget fra Enhedslisten var herefter ikke godkendt.
     
    Formanden satte indstillingspunkt 2 fra FORSA, med præcisering som anbefalet af forretningsudvalget, under afstemning:
    For stemte: A (13), B (3), C (5), F (3), I (2), O (3), V (6) og Å (2), i alt 37.
    Imod stemte: Ø (4).
    Undlod at stemme: 0.
    I alt 41.
    Indstillingspunkt 2 fra FORSA med forretningsudvalgets præcisering var herefter godkendt.
     
    Indstillingspunkt 1 fra FORSA blev vedtaget uden afstemning.
     
    Torben Kjær(Ø) ønskede på vegne af Enhedslisten at få tilført mindretalsudtalelse til protokollen:
    ”Enhedslisten kan ikke støtte litra B), fordi der lægges op til ikke nødvendigvis at følge forståelse af tilgængelighed og lige adgang for personer med funktionsnedsættelse i FN's handicapkonvention, sundhedsloven og bygningsreglementet BR18.”
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Opslag af kapaciteter
    Regionen har efter sundhedsloven ansvaret for, at borgerne kan få almen medicinsk lægehjælp. Sundhedsloven fastslår, at det er regionsrådet, der har kompetencen til at opslå ledige kapaciteter i almen praksis.
     
    Regionsrådet beslutter en gang årligt på baggrund af lægedækningsundersøgelsen og befolkningsudviklingen, om der er brug for yderligere almen læge kapaciteter i regionen.  
     
    Den 8. marts 2016 gav regionsrådet udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde kompetencen til at opslå nye kapaciteter, når det sker inden for en aftalt kapacitetsmæssig og økonomisk ramme (bilag 2). Udvalget for forebyggelse og sammenhæng arbejder således inden for de rammer, som regionsrådet har udstukket.
     
    Administrationen foreslår, at administrationen får kompetence til at opslå og genopslå ledige kapaciteter i alle planområder inden for den eksisterende kapacitetsmæssige ramme udstukket af regionsrådet. Dette vil medføre, at der hurtigere kan ske opslag og tildeling af kapaciteterne, og dermed får regionen bedre mulighed for hurtigt at leve op til sin forpligtelse om at sikre alle borgere adgang til almen lægehjælp.
     
    Vurdering af ansøgninger
    Regionen samarbejder med PLO-Hovedstaden og den relevante kommune om opslag af kapaciteter. Kapaciteterne annonceres i Ugeskrift for Læger, på www.sundhed.dk og på regionens hjemmeside.
     
    Læger, der søger kapaciteterne, skal være speciallæger i almen medicin. Ansøgerne skal udfylde et ansøgningsskema, som er udarbejdet af administrationen og PLO-Hovedstaden. Ansøgningsskemaet sikrer ensartethed og gennemsigtighed, når ansøgningerne vurderes ( bilag 3).
     
    Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde blev den 29. august 2017 orienteret om, at der ved bedømmelsen af ansøgningerne lægges vægt på nedenstående kriterier:
    Administrationen har hidtil bedømt ansøgningerne og indstillet til udvalget, hvem af ansøgerne, administrationen fandt, skulle tildeles en given kapacitet.
     
    Administrationen foreslår, at kompetencen til at tildele ledige kapaciteter til ansøgere uddelegeres til administrationen.
     
    Udvalget vil løbende blive orienteret om, hvilke læger der har fået tildelt kapaciteterne i form af lægens ansøgning og administrationens vurdering af ansøgeren.

    KONSEKVENSER
    Beslutter udvalget at uddelegere kompetencen, vil administrationen fremadrettet opslå kapaciteter, bedømme ansøgninger og tildele kapaciteter administrativt. Efterfølgende orienteres udvalget.

    RISIKOVURDERING
    Hvis kompetencen ikke uddelegeres, kan det få betydning for den hurtighed, hvormed regionen kan reagere, når der er læger, der ophører med at drive praksis uden salg til anden læge eller regionsrådet har tildelt nye kapaciteter.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da opslag og tildeling af kapaciteter sker inden for den ramme, som er udstukket af regionsrådet.

    KOMMUNIKATION
    Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Else Hjortsø/ Bettina Skovgaard

    JOURNALNUMMER
    18001836


    68.pdf
    69.pdf
    70.pdf
    71.pdf
    72.pdf
    73.pdf

    Bilag

    Protokol 7.2.2018 Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng
    Regionsråd den 8. marts 2016
    Ansøgningsskema om kapacitet
    20_4 og 21_6 Spørgsmål fra Marianne Frederik
    21_5 og 22_7 - Svar på spørgsmål stillet af Torben Kjær vedr. praksisflytning
    21_6 - Ændringsforslag til RR møde fra Enhedslisten


    22. Retningslinjer for flytning af almen praksis

    Retningslinjer for flytning af almen praksis

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Udvalget for forebyggelse og sammenhæng behandlede på sit møde den 7. februar 2018 en sag om delegation af kompetence til administrationen i sager, der vedrører almen praksis. Udvalget godkendte sagen med bemærkning om, at sagen skal genbehandles på førstkommende møde. Protokollen er vedlagt som bilag 1.
     
    På baggrund af drøftelserne på udvalgsmødet den 7. februar 2018 har administrationen valgt at opdele den oprindelige sag i selvstændige sager for at skabe overskuelighed. Denne sag handler om flytning af praksis.
     
    Administrationen foreslår, at udvalget fastsætter retningslinjer og rammer for delegation af kompetence til administrationen. Dette vil give udvalget mulighed for at have mere tid til at fokusere på det politikformulerende arbejde.
     
    Sekretariatet oplyser, at sagen forelægges for regionsrådet, da Torben Kjær (Ø) har standset udvalgets beslutning. Efter den kommunale styrelseslovs § 23, som også gælder for regioner, kan et udvalgsmedlem standse udførelsen af en udvalgsbeslutning ved at begære beslutningen forelagt for regionsrådet til afgørelse. Regionsrådet skal som minimum tage stilling til, om den beslutning, som udvalget har truffet, skal bringes til udførelse. Regionsrådet kan således beslutte, at kompetencen til at godkende flytning af en lægepraksis fra et planlægningsområde til et andet uddelegeres til administrationen, og at retningslinjerne for flytning af praksis ændres således, at der ved flytning tilstræbes bedre forhold for mennesker med funktionsnedsættelser i de nye praksislokaler.
     
    Regionsrådet kan også træffe en anden beslutning, f.eks. at beslutningen om delegation til administrationen fastholdes, men at spørgsmålet om ændrede retningslinjer skal undergives fornyet udvalgsbehandling.

    INDSTILLING
    Regionsrådet skal tage stilling til Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning om:
    1. at kompetencen til at godkende flytning af en lægepraksis fra et planlægningsområde til et andet uddelegeres til administrationen, og
    2. at retningslinjerne for flytning af praksis ændres således, at der ved flytning tilstræbes bedre forhold for mennesker med funktionsnedsættelser i de nye praksislokaler,
    idet Torben Kjær (Ø) standsede udvalgets beslutning og begærede sagen forelagt for regionsrådet til afgørelse. Sagen oversendes derfor til forretningsudvalget.
     
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at kompetencen til at godkende flytning af en lægepraksis fra et planlægningsområde til et andet uddelegeres til administrationen, og
    2. at retningslinjerne for flytning af praksis ændres således, at der ved flytning tilstræbes bedre forhold for mennesker med funktionsnedsættelser i de nye praksislokaler, på baggrund af administrationens præcisering i bilag 4 under punkterne A), B) og C).

    POLITISK BEHANDLING
    Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 19. marts 2018:
    Administrationens indstilling til udvalget var følgende:
    1. at det godkendes, at kompetencen til at godkende flytning af en lægepraksis fra et planlægningsområde til et andet uddelegeres til administrationen,
    2. at det godkendes, at retningslinjerne for flytning af praksis ændres således, at der ved flytning tilstræbes bedre forhold for mennesker med funktionsnedsættelser i de nye praksislokaler.
    Udvalgsformanden satte sagen til afstemning.
    For stemte:
    Flemming Pless (A), Annette Randløv (B), Karsten Skawbo-Jensen (C), Freja Södergran (O), Jacob Rosenberg (I) og Qasam Ahmad (Å), i alt 6.
    Imod stemte:
    Torben Kjær (Ø), i alt 1.
    Udvalget for forebyggelse og sammenhæng godkendte hermed indstillingerne.
    Torben Kjær (Ø) begærede sagen indbragt for regionsrådet til afgørelse i medfør af forretningsorden for udvalget for forebyggelse og sammenhæng § 3, stk. 8. Sagen oversendes dermed til forretningsudvalget.
    Torben Kjær (Ø) ønskede følgende mindretalsudtalelse:
    Enhedslisten tager forbehold, da der ikke kan ses at være hjemmel til at stille lempeligere krav ved flytning inden for samme planlægningsområde som mellem to planlægningsområder. Udvalget bør træffe afgørelse i alle sager, hvor praksis ikke fuldt ud lever op til alle krav. Skemaet for indretning og adgangsforhold skal revideres i overensstemmelse med kravene i den gældende byggelovgivning. Der anmodes om, at sagen afgøres i regionsrådet.
    Jesper Clausson (S) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Der var eftersendt notat med supplerende oplysninger (bilag 6).
    Anbefalet, idet forretningsudvalget bemærker, at anbefalingen sker på baggrund af administrationens præcisering i bilag 6 under punkterne A), B) og C):
    A) Ved nyetablering af en praksis forudsættes, at reglerne i den til enhver tid gældende byggelovning følges. Er dette ikke tilfældet, forlægges sagen FORSA (Udvalget for forebyggelse og sammenhæng).
    B) Ved flytning inden for samme planlægningsområde følges overenskomstens bestemmelser dvs., det tilstræbes, at klinikken er tilgængelig for bevægelseshæmmede herunder egnede handicaptoiletfaciliteter og handicapparkering. Opfyldes ovenstående ikke, forelægges sagen FORSA.
    C) Ved flytning mellem planlægningsområder er en forudsætning, at læge-dækningen i de involverede planlægningsområder ikke skævvrides. Forudsat dette, skal de nye lokaler være tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Er dette ikke tilfældet, forelægges sagen FORSA.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Notat med svar på supplerende spørgsmål var eftersendt (bilag 7).
     
    Formanden satte indstillingspunkt 1 fra FORSA, med præcisering som anbefalet af forretningsudvalget, under afstemning:
    For stemte: A (13), B (3), C (5), F (3), I (2), O (3), V (6), og Å (2), i alt 37.
    Imod stemte: Ø (4)
    Undlod at stemme: 0.
    I alt 41.
    Indstillingspunkt 1 fra FORSA med forretningsudvalgets præcisering var herefter godkendt.
     
    Indstillingspunkt 2 fra FORSA blev vedtaget uden afstemning.
     
    Torben Kjær(Ø) ønskede på vegne af Enhedslisten at få tilført mindretalsudtalelse til protokollen:
    ”Enhedslisten kan ikke støtte litra B), fordi der lægges op til ikke nødvendigvis at følge forståelse af tilgængelighed og lige adgang for personer med funktionsnedsættelse i FN's handicapkonvention, sundhedsloven og bygningsreglementet BR18.”
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Orientering om reglerne for flytning af praksis
    Reglerne om flytning af lægepraksis findes i sundhedsloven og i overenskomst om almen praksis.
     
    Af § 5 i overenskomst om almen praksis fremgår det, at en læge, der ønsker at flytte sin praksis, skal indhente regionens godkendelse. En flytning skal godkendes, hvis det ikke ændrer forudsætningerne i praksisplanen eller er i strid med denne.
     
    I henhold til sundhedsloven er det regionsrådet, der beslutter, hvor i regionen der skal være praktiserende læger, og hvor mange læger, der skal være. Dette sker dels i praksisplanen, dels i den årlige undersøgelse om lægedækning. I praksisplanen inddeles regionen i områder – planlægningsområder. Planlægningsområderne svarer til kommunerne/bydele i regionen.
     
    § 47 i overenskomst om almen praksis indeholder regler om adgangsforhold og indretningsforhold i lægens konsultation. Følgende fremgår:
     
    ”Stk. 1.
    Alle læger skal tilstræbe, at deres konsultationslokaler er tilgængelige for bevægelseshæmmede, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. Endvidere skal alle læger, hvor det er muligt, tilstræbe, at der er adgang til handicapparkering i nærheden af praksis.
     
    Stk. 2.
    Ved nybygning og væsentlig ombygning af praksis er det et krav, at der etableres adgangsforhold i henhold til byggelovgivningens regler.”
     
    Ansøgninger om nybygninger og væsentlige ombygninger af lokaler behandles af kommunerne. Det er således kommunernes ansvar at sikre, at nybyggeri og ombygninger lever op til byggelovningens regler.
     
    Behandling af ansøgninger om flytning af praksis
    Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde fik i september 2014 kompetence af regionsrådet til at behandle ansøgninger om flytning af almen praksis.
     
    En praktiserende læge, der ønsker at flytte praksisadresse, skal beskrive, om han/hun ønsker at flytte inden for samme planlægningsområde eller til et nyt planlægningsområde. Derudover skal den praktiserende læge udfylde skemaer om både nuværende og kommende praksis’ indretning og adgangsforhold (se bilag 2).
     
    Flytning til et nyt planlægningsområde
    Ønsker en læge at flytte sin praksis fra et planlægningsområde til et andet, tages der udgangspunkt i den seneste lægedækningsberegning ved behandlingen af ansøgningen. Sker der en uhensigtsmæssig forskydning i lægedækningen, forelægges sagen for udvalget. Derudover vurderes lokalerne, idet den praktiserende læge skal sikre, at lokalerne på den nye praksisadresse er bedre eller mindst har samme tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser til praksis som før flytningen. Derudover skal tilgængelighed med såvel offentlig som privat transport være bedre eller mindst den samme efter flytningen.
     
    Flytning inden for samme planlægningsområde
    Den 15. januar 2015 gav Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde administrationen kompetence til at godkende flytninger inden for samme planlægningsområde og godkendte et sæt retningslinjer for flytning af praksis, som administrationen skal arbejde efter. (se bilag 3 og 4). Flytteretningslinjerne er vedlagt som bilag 5.
     
    Forslag til uddelegering af kompetence
    Administrationen foreslår, at udvalget uddelegerer kompetence til at behandle ansøgninger om flytning af praksis imellem to planlægningsområder til administrationen under følgende forudsætninger:
    En delegation af kompetencen til administrationen vil betyde, at sagerne kan afgøres hurtigere.
     
    Forslag om ændring af retningslinjerne vedr. fysisk tilgængelighed
    I praksisplan for almen praksis 2015-2018 er der en anbefaling om, "at den fysiske tilgængelighed løbende forbedres, bl.a. i forbindelse med flytning”.
     
    I de gældende retningslinjer for flytning af lægepraksis kan en praktiserende læge flytte sin lægepraksis til andre lokaler, hvis forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser er de samme eller bedre end lokaleforholdene, der fraflyttes.
     
    For at fremme, at der hele tiden sker en forbedring af forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser, foreslår administrationen, at flytteretningslinjerne ændres, så det tilstræbes, at der sker en forbedring af forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser. Dette vil være relevant for flyttesager inden for samme planlægningsområde. Som foreslået ovenfor vil administrationen kun kunne godkende ansøgninger om flytning imellem planlægningsområder administrativt, såfremt de nye lokaler er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsætter.

    KONSEKVENSER
    Hvis udvalget tiltræder indstillingen, vil det medføre, at administrationen kan afgøre flyttesager administrativt under visse forudsætninger, når der er tale om flytning imellem planlægningsområder. Derudover vil en tiltrædelse betyde, at flytteretningslinjerne tilrettes i forhold til praksisplanens anbefaling om, at fysisk tilgængelighed skal forbedres i forbindelse med flyttesager.

    RISIKOVURDERING
    Hvis sager om flytning af praksislokaler, skal forelægges udvalget, kan det betyde, at læger, der har velegnede lokaler på hånden, risikerer at miste dem, fordi sagsbehandlingstiden vil blive for lang.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Godkender udvalget, at kompetence delegeres til regionsadministrationen, vil udvalget løbende blive orienteret om administrationens flytteafgørelser.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Else Hjortsø/ Bettina Skovgaard

    JOURNALNUMMER
    18001836


    74.pdf
    75.pdf
    76.pdf
    77.pdf
    78.pdf
    79.pdf
    80.pdf

    Bilag

    Protokol fra møde den 7.2
    Retningslinier for flytning af praksis
    Regionsråd den 8. marts 2016
    Tværs den 15. januar 2015
    Skema kommende praksis indretning og adgangsforhold
    20_4 og 21_6 Spørgsmål fra Marianne Frederik
    21_5 og 22_7 - Svar på spørgsmål stillet af Torben Kjær vedr. praksisflytning


    23. Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område

    Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Sagen fremlægges mhp. at give en midtvejsstatus på de anbefalinger til indsatser, som regionrådet godkendte den 17.maj 2017 for at styrke rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at statusmeddelelse vedr. Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område tages til efterretning.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Taget til efterretning.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    På baggrund af budgetaftalen 2016 bevilgede Region Hovedstadens Uddannelsesfaglige Råd i februar 2016 budgetmidler til det medicinske område; dels til en kortlægning dels til udvikling af kompetenceudviklingstil­tag for sygeplejersker. Regionsrådet besluttede den 17. maj 2016, at der skulle ingangsættes konkrete initiativer i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd for at styrke rekruttering og fastholdelse og skabe tydelige karriereveje for sygeplejerskerne på området.
     
    Administrationen formulerede efterfølgende en række anbefalinger til indsatser, der kunne imødekomme de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, som kortlægningen viste. Den 31. januar 2017 god­kendte regionsrådet disse anbefalinger og bevilgede midler til følgende syv indsatser:
    1. Understøttelse af ledere
    2. Employer branding; Ny brug af digitale medier
    3. Styrkelse af vejlederkompetencer
    4. Godt på vej i sygeplejen (GPV) - kursus for nye sygeplejersker
    5. Udvikling af specialerettede introforløb for nye specialer og på tværs af medicinske specialer
    6. Specialerettet efter- og videreuddannelse på tværs af medicinske specialer
    7. Styrkelse af forsknings- og læringskulturen i klinisk praksis
    Der er udformet en handlingsplan for de syv indsatser, som er godkendt af koncernledelsen. Handlingsplanen er forankret i Forum for Ledelse og Uddannelse.
     
    Alle indsatser planlægges og udvikles i tæt samarbejde med klinikken. Der er god fremdrift i de enkelte indsatser, og de vil blive evalueret efter pilottests mhp. at samle viden og udvikle koncepter, som alle afdelinger med rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer vil kunne få glæde af.
     
    I vedhæftede bilag 1 er en kort beskrivelse af de enkelte indsatser og fremdriften i disse. I bilag 2 er en artikel om indsatsen fra Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen.
     
    Handlingsplanen løber i 2017 og 2018. Der vil forventeligt blive afrapporteret til regionsrådet i første kvartal 2019.
     
    Kommunikation
    Hospitalsdirektionerne er blevet orienteret om handlingsplanen ad flere omgange pr. mail og har udpeget pilotafdelinger samt deltagere til referencegrupper m.m.
     
    Der orienteres løbende i Forum for Ledelse og Uddannelse og Uddannelsesfagligt Råd.
     
    Der er løbende dialog med Dansk Sygeplejeråd, og der orienteres løbende om indsatsen på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.

    KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv yderligere risici.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget 10. april og regionsrådet 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Martin Magelund Rasmussen/Charlotte Hess

    JOURNALNUMMER
    16039570


    81.pdf
    82.pdf

    Bilag

    Bilag 1 Beskrivelse af indsatser i Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af spl. på det med. omr
    Bilag 2_Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen marts 2018


    24. Udbudsplacering af erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler

    Udbudsplacering af erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Undervisningsministeriet har besluttet at nedlægge den eksisterende erhvervsuddannelse til redder, der erstattes af en nyoprettet erhvervsuddannelse til ambulancebehandler. Regionsrådet skal, ifølge lovgivningen, afgive indstilling til Undervisningsministeriet om placering af erhvervsuddannelsernes grundforløb.

    På den baggrund skal regionsrådet afgive indstilling om placering af grundforløbets 2. del på den nyoprettede uddannelse til ambulancebehandler. Regionsrådet skal også afgive indstilling til ministeriet om placeringen af grundforløb, når ministeriet gennemfører et nyt udbud af erhvervsuddannelser. For at sikre sammenhæng i udbuddet af grundforløbende koordinerer regionen det samlede udbud af grundforløb i samarbejde med erhvervsskolerne. Regionen har ingen beføjelser i forhold til placering af hovedforløb, EUX eller praktikcentre.

    Ministeriet har den 8. marts 2018 orienteret administrationen om skolernes konkrete ansøgninger om udbud. Frist for regionens afgivelse af indstilling er den 14. maj 2018.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at godkende administrationens forslag til indstilling til Undervisningsministeriet om udbudsplacering af grundforløbets 2. del for erhvervsuddannelsen ambulancebehandler på Erhvervsskolen Nordsjælland, og
    2. at godkende vedlagte brev fra regionen til Undervisningsministeriet om begrundelser for indstillingen, samt at brevet sendes til Danske Regioner til orientering.

    POLITISK BEHANDLING
    Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 20. marts 2018:
    Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Karin Friis Bach (B), Karoline Vind (F), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    På baggrund af ansøgning fra Transporterhvervets Uddannelser og indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), har Undervisningsministeriet besluttet at nedlægge den eksisterende erhvervsuddannelse til redder. Den eksisterende erhvervsuddannelse skal erstattes af en nyoprettet erhvervsuddannelse til ambulancebehandler. Den kommende erhvervsuddannelse til ambulancebehandler er en sammenlægning af erhvervsuddannelsen redder (ambulanceassistent) og ambulancebehandleruddannelsen, som hidtil har været forankret i Sundheds- og Ældreministeriet gennemført i regi af Danske Regioner.

    Der er ved etablering af den nye erhvervsuddannelse til ambulancebehandler tale om omfattende ændringer i forhold til den eksisterende redderuddannelse. På den baggrund har Undervisningsministeriet besluttet, at den nye uddannelse skal sendes i udbud på institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.fl.

    Etableringen af den nye uddannelse til ambulancebehandler kommer på baggrund af, at der gennem en årrække er sket en kraftig udvikling i forhold til ambulancekørsel og de ansattes roller og ansvar på ulykkesstedet. Den præhospitale opgave har i de senere år ændret sig fra overvejende transportopgave til i højere grad at være en sundhedsfaglig monitorering og behandling af patienter under transporten.

    Regionsrådet skal i henhold til loven koordinere den samlede indsats for at sikre sammenhæng i uddannelsesdækningen, bl.a. vedr. placeringen af grundforløbene på erhvervsuddannelserne. Koordineringen sker i samarbejde med erhvervsskolerne. I udbudsrunden for uddannelsen til ambulancebehandler ansøger skolerne ministeriet om godkendelse til at udbyde ambulancebehandler uddannelsen. Regionsrådet skal afgive indstilling om udbudsplacering af grundforløbets 2. del for den nye ambulancebehandleruddannelse.

    Parallelt med denne høring afgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), indstillinger om grundløbets 2. del og hovedforløb på ambulancebehandleruddannelsen.

    Ministeriet gør ligeledes opmærksom på, at de nye udbudsgodkendelser på den nye uddannelse, som gælder fra og med 1. januar 2019, tilsammen forventes at dække efterspørgslen lokalt, regionalt og nationalt.

    I alt har seks erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, i de fem regioner, ansøgt om godkendelse til at udbyde grundforløbets 2. del på ambulancebehandleruddannelsen. I Region Hovedstaden ansøger Erhvervsskolen Nordsjælland. Med denne sag opfylder regionsrådet de forpligtelser og muligheder, der er for indstilling af placering af grundforløbets 2. del på ambulancebehandleruddannelsen i regionen, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
     
    Udbud af eksisterende redderuddannelse og ambulancebehandleruddannelse
    Den eksisterende redderuddannelse blev udbudsplaceret i udbudsrunden, som fik virkning fra 1. august 2017. Den eksisterende redderuddannelse blev placeret to steder i Danmark. Det ene i Region Hovedstaden på Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) i Hillerød, og det andet i Region Syddanmark på Rybners Tekniske Skole i Esbjerg.
     
    De nuværende godkendelser til at udbyde redderuddannelsens grund- og hovedforløb, herunder udlagt undervisning, tilbagekaldes med virkning fra 31. december 2018.

    Der er stort behov og efterspørgsel på uddannet personel til ambulancedriften i Region Hovedstaden. Erhvervsskolen Nordsjælland har på den nuværende redderuddannelse 43 elever i gang på grundforløbets 2. del og 160 elever i gang på hovedforløbet. Dette tal inkluderer også elever fra Region Sjælland. Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt 98 elever i gang på redderuddannelsen, i regi af Hovedstadens Beredskab og Falck. Hovedstadens Beredskab har 10 elever og Falck har 88 elever. Falck og Hovedstadens Beredskab forventer i 2018 en tilgang på hhv. 30 og 5-7 elever.

    Den nuværende ambulancebehandleruddannelse udbydes af Danske Regioner ved Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) i den østlige del af Danmark og ved SOSU Nord i Aalborg i den vestlige del af Danmark. På CAMES er der i årene 2016, 2017 og 2018 gennemført og planlagt ambulancebehandler hold for i alt 102 kursister fra Region Hovedstaden, fordelt på hhv. Falck og Hovedstadens Beredskab. Det svarer til, at ca. halvdelen af deltagerne er fra Region Hovedstaden, mens de resterende er fra Region Sjælland og Region Syddanmark.

    Regionsrådets målsætninger og rammer for indstilling
    Regionsrådet har den 15. december 2015 vedtaget følgende målsætninger for regionsrådets indstillinger og prioriteringer af udbud:
    Administrationen læner sig desuden op ad ministeriets kriterier for det nye udbud om, at udbuddet skal begrundes ud fra sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer under hensyn til efterspørgsel samt bidrage til opfyldelse af de fire klare reformmål, jf. Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (2014).

    De fire klare mål for erhvervsuddannelsernes udvikling: 1) Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, 2) Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse, 3) Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt, 4) Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes.

    Administrationen har forud for ansøgningsfristen haft en dialog med de relevante erhvervsskoler om det kommende udbud.
     
    Brev til Undervisningsministeriet
    Administrationen foreslår, at administrationen sender et brev til Undervisningsministeriet med de regionale argumenter for indstillingen og positionerer regionen som en væsentlig aktør inden for uddannelsen ambulancebehandler. Den tekniske indmelding, hvor indstillingen formelt skal afgives til ministeriet, omfatter ikke mulighed for at afgive argumenter for indstilling.
     
    Udkast til brevet er vedlagt som bilag.

    KONSEKVENSER
    Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes administrationens forslag til indstillinger til Undervisningsministeriet om udbydernes ansøgninger om placering af nye grundforløb på uddannelsen ambulancebehandler. Endvidere godkendes brev fra regionen til Undervisningsministeriet om begrundelser for indstillingerne.
     
    Regionsrådets indstilling vil sammen med udtalelser fra Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser danne grundlag for ministeriets beslutninger om ret til udbud af ambulancebehandleruddannelsen.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Der planlægges presseomtale når beslutningen om udbuddet af erhvervsuddannelsen er meldt ud fra Undervisningsministeriet.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Diana Arsovic

    JOURNALNUMMER
    18005512


    83.pdf

    Bilag

    Region Hovedstadens indstilling til udbud af uddannelsen ambulancebehandler


    25. Trafikbestilling 2019

    Trafikbestilling 2019

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Ifølge lov om trafikselskaber planlægger og betaler Region Hovedstaden for regionale busser og lokaltog inden for regionens område. Regionen afgiver årligt en trafikbestilling til Movia, som udgør det kommende års bus- og lokaltogtrafik.
     
    Trafikbestilling 2019 skal undtagelsesvis afgives inden 1. maj 2018 af hensyn til arbejdet med at tilpasse busnettet til åbningen af metrocityringen og Nyt Bynet. Fristen gælder for alle ejere, og gælder også for bestilling af trafik, som ikke direkte er påvirket af tilpasningen til metrocityringen. Bestillinger afgivet i denne forbindelse har driftsstart i juli 2019.
     
    På baggrund af Movias Trafikplan 2016 (bilag 1) og trafikbestillingsgrundlag 2019 (bilag 2) behandles trafikbestilling 2019 af trafikudvalget med henblik på tiltrædelse og efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget den 10. april og i regionsrådet den 17. april 2018.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at godkende, at Region Hovedstaden gennemfører en samlet trafikbestilling til Movia for 2019, der inklusiv fællesudgifter til Movia forventligt udgør 533 mio. kr. i 2019 (2019-priser), herunder:
    a) At bestille lokalbanedrift i 2019 svarende til driften i 2018,
    b) At bestille ændringer af linje 250S og 350S som beskrevet i Trafikplan 2016 og med driftsomfang som beskrevet i trafikbestillingsgrundlaget for 2019,
    c) At bestille busdrift svarende til driften i 2018 på de øvrige buslinjer,
    d) At Movia får mandat til i samarbejde med administrationen at optimere den regionale busdrift i Ring 3 under anlægsarbejderne inden for en ramme på 8,3 mio. kr.
    1. at godkende, at der afsættes 2,8 mio. kr. i 2019 til fremkommelighedstiltag for buslinje 200S

    POLITISK BEHANDLING
    Trafikudvalgets beslutning den 20. marts 2018:
    Indstillingens punkt 1a, 1c, 1d samt indstillingens punkt 2 blev anbefalet.
    Konservative stillede et ændringsforslag til punkt 1b, hvortil de foreslog, at punkt 1b formuleres som følgende:
    At bestille ændringer af linje 250S, samt nedlægge linje 350S, som beskrevet i Trafikplan 2016 og med
    driftsomfang som beskrevet i trafikbestillingsgrundlaget for 2019”.
    Formanden satte konservatives ændringsforslag til afstemning:
    For stemte: C (1) i alt 1.
    Imod stemte: A (3), Ø (1), F (1) i alt 5.
    Undlod at stemme: O (1), V (1) i alt 2.
    Stemmer i alt: 8.
    Konservatives ændringsforslag var herefter forkastet.
    Formanden satte indstillingens punkt 1b til afstemning:
    For stemte: A (3), F (1), V (1), C (1) i alt 6.
    Imod stemte: Ø (1) i alt 1.
    Undlod at stemme: O (1) i alt 1.
    Stemmer i alt: 8.
    Indstillingens punkt 1b var herefter anbefalet.
    Enhedslisten ønskede følgende bemærkning tilføjet til protokollen:
    Enhedslisten kan ikke støtte en reduktion på 40.000 køretimer. Timerne burde anvendes til at hæve betjeningen bredt”.
    Konservative ønskede følgende bemærkning tilføjet til protokollen:
    "Regionen står overfor massive økonomiske udfordringer på det trafikale område i de kommende år. Det vil derfor være rettidig omhu, at nedlægge en buslinje, der for størstedelens vedkommende kører samme rute som 5C. Der kan evt. ses på en ordning for strækningen Herlev - Ballerup".
    Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Formanden satte indstillingens punkt 1b under afstemning:
    For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (3) og Å (1), i alt 13.
    Imod stemte: Ø (1).
    Undlod at stemme: O (1).
    I alt stemte: 15.
    Indstillingens punkt 1b var herefter anbefalet.
    Indstillingspunkt 1a, 1c, 1d og indstillingspunkt 2 blev anbefalet uden afstemning.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Formanden satte indstillingens punkt 1b under afstemning:
    For stemte: A (13), B (3), C (5), F (3), I (2), V (6), og Å (2), i alt 34.
    Imod stemte: Ø (4)
    Undlod at stemme: O (3).
    I alt 41.
    Indstillingens punkt 1b var herefter godkendt.
     
    Indstillingspunkt 1a, 1c, 1d og indstillingspunkt 2 blev vedtaget uden afstemning.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Når metrocityringen åbner i 2019 sker der store ændringer i den kollektive trafik i hovedstaden. Trafikbestilling 2019 afgives derfor med det primære formål at tilpasse busdriften til åbningen af metrocityringen medio 2019, og ændringerne sker med udgangspunkt i det strategiske net, som indgår i den vedtagne Trafikplan 2016 (bilag 1). Trafikplan 2016 var i politisk høring i regioner og kommuner i efteråret 2016 og blev endelig vedtaget af Movias bestyrelse i foråret 2017.
     
    Bevillingsområdet til kollektiv trafik er under pres i de kommende år. Derfor bør de kommende trafikbestillinger for 2020 og 2021 rumme økonomiske tilpasningsbehov evt. i samspil med omprioriteringer i hele det regionale udviklingsbudget.
     
    Trafikbestilling 2019
    Den her anbefalede trafikbestilling for 2019 indeholder en tilpasning til metrocityringen for bus 250S og 350S og uændret drift på den resterende del af den regionalt finansierede bus- og togdrift. Tilpasningen af de regionale buslinjer indgår i det strategiske net som en del af Movias Trafikplan 2016. Trafikbestillingen indeholder en reduktion på ca. 40.000 køreplantimer årligt i forhold til i dag.
     
    Anbefalet trafikbestilling 2019 udgør 533 mio. kr. (2019-priser). Trafikbestilling 2018 udgør 539 mio. kr. i 2019-priser og 525,5 mio. kr. i 2018-priser.
     
    Lokalbanedrift
    Region Hovedstadens lokalbanedrift omfatter seks lokalbanelinjer ved Lokaltog, med en samlet drift for 123 mio. kr. i 2019, hvoraf 27 mio. kr. udgør leasing af togmateriel. Der indstilles uændret drift på Region Hovedstadens lokalbaner.
     
    Ændret busdrift
    De regionalt finansierede buslinjer 250S og 350S ændres som beskrevet i Trafikplan 2016.
     
    Bus 350S ændres, så den fremover kører mellem Ballerup St. og Nørreport St. Bus 250S ændres, så den fremover kører mellem Bagsværd St. og Dragør st. Linjebeskrivelser for bus 250S og 350S i Nyt Bynet er vedlagt som bilag 3 og 4. Tilskudsbehovet ændrer sig dog for flere af de øvrige linjer, da rejser i kombination med metroen får lavere indtægt. Bus 350S udbydes i en toårig kontrakt, hvilket betyder, at det ikke er muligt at ændre eller stoppe finansieringen af buslinjen før medio 2021.
     
    Uændret busdrift
    Driften på de øvrige regionale buslinjer vil være uændret i forhold til i dag. Trafikbestillinggrundlaget for 2019 (bilag 2) viser antallet af køreplantimer og tilskudsbehov for de enkelte buslinjer.
     
    Regional busdrift i Ring 3
    Det forestående anlægsarbejde i Ring 3 i forbindelse med anlæg af letbanen forventes at medføre øgede driftsudgifter for flere af regionens busser. Der blev derfor i forbindelse med budgettet for 2018 afsat 8,3 mio. kr. fra 2019 og frem mod letbanens åbning til at fastholde en passende frekvens på særligt linje 300S og 30E på trods af en forventet dårligere fremkommelighed. Det anbefales, at der, ligesom i trafikbestilling 2018, gives Movia mandat til, i samarbejde med administrationen, at tilpasse busdriften i Ring 3 inden for denne økonomiske ramme.
     
    Fremkommelighedstiltag for buslinje 200S
    Trafikudvalget modtog på mødet den 6. februar 2018 meddelelse om, at der er givet tilsagn fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens pulje til investeringer i kollektiv bustrafik til fremkommelighedstiltag for buslinje 200S. Medfinansieringen for regionen er 50% og beløber sig til 2,8 mio. kr. med en forventet tilbagebetalingstid på to år.
     
    Overskydende midler i 2019
    Grundet en stor efterregulering fra Movias regnskab for 2017, vil der være et betydeligt råderum på rammen for regional udvikling, og herunder kollektiv trafik, i 2019. Da midlerne ikke kan overflyttes til efterfølgende år, foreslås de brugt på engangsinvesteringer i 2019. Engangsinvesteringer for hele regional udviklings områder i 2019 vil indgå i budgetprocessen for 2019. Engangsinvesteringer indenfor den kollektive trafik kan eksempelvis målrettes fremkommelighed for regionalt finansierede busser, eller fremrykning af nødvendigt vedligehold på lokalbanerne.
     
    Trafikbestilling 2020
     
    Regionen står fortsat overfor økonomiske udfordringer til den regionalt finansierede kollektive trafik. Særligt fra 2021 og frem. Implementeringenstidspunktet midt på året for trafikbestillingerne betyder, at ændringer i bus- og togdrift har økonomiske halvårseffekter i det efterfølgende år. Ændringer i trafikbestilling 2020 får altså kun økonomisk halvårseffekt i 2020, men helårseffekt i 2021, hvilket skal med i overvejelserne omkring de kommende trafikbestillinger.
     
    Da der ikke længere er økonomiske udfordringer i 2019, men kun gradvist fra 2020 og frem, udskydes drøftelserne om den økonomiske ramme for kollektiv trafik til budgetforhandlingerne i efteråret. Trafikudvalget drøfter proces for Trafikbestilling 2020 på mødet den 24. april.

    KONSEKVENSER
    Såfremt indstillingerne godkendes vil administrationen efterfølgende afgive trafikbestilling til Movia for 2019 med udgangspunkt i det vedtagne.

    RISIKOVURDERING
    Det skal bemærkes, at der er træffes beslutning for ca. halvdelen af budgettet til regional udvikling inden økonomiforhandlingerne med staten og forud for vedtagelsen af Movias budget for 2019. Den endelige udgift kan derfor ændre sig forud for regionens budgetvedtagelse.
     
    Nyt Bynet og åbning af metrocityringen betyder store ændringer i rejsemønstrene, hvorfor der er usikkerhed for passagertal og økonomi for de regionalt finansierede busser i Nyt Bynet, da en del af pasagertallene baseres på modelberegninger.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingerne indebærer en udgift til Movia på ca. 533 mio. kr. i 2019 (2019-priser) til hhv. busdrift, lokalbaner og fællesudgifter (inkl. administration), der finansieres via bevillingsområdet "Kollektiv trafik". Den endelige udgift vil først være kendt ved vedtagelsen af Movias budget for 2019 i juni 2018, hvor indeks fastlåses. Bevillingen indgår som en allerede fastsat komponent i budgetforhandlingerne om de regionale udviklingsmidler i efteråret 2018.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Diana Arsovic Nielsen

    JOURNALNUMMER
    17024558


    84.pdf
    85.pdf
    86.pdf
    87.pdf

    Bilag

    Trafikplan 2016 - kort fortalt
    Region Hovedstaden specifikation for TBG 2019
    Nyt bynet linje 250S
    Nyt bynet linje 350S


    26. Resultatkontrakt 2019-21 med Copenhagen Capacity: Retningslinje for forhandlinger

    Resultatkontrakt 2019-21 med Copenhagen Capacity: Retningslinje for forhandlinger

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    På indstilling fra vækstforum og erhvervs- og vækstudvalget godkendte regionsrådet august 2017 en et-årig forlængelse 2018 af resultatkontrakten med Copenhagen Capacity. Forlængelsen beskriver processen i 2018 for forhandling af ny, flerårig kontrakt. Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, regionsrådet og Vækstforum involveres principielt i to omgange: I februar-april 2018 for at udstikke retningslinjerne for forårets forhandlinger, og i juni-august 2018 for endelig stillingtagen til kontrakten (der er dog en mulighed for forlænget forhandling i efteråret 2018 som beskrevet i sagen).
     
    Kontrakten træder i givet fald i kraft den 1. januar 2019. Kontraktsamarbejdet med Copenhagen Capacity er et vigtigt, konkret instrument, der understøtter den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS 2.0) og Greater Copenhagen-samarbejdet om en internationalt attraktiv metropol. ReVUS 2.0-arbejdet henover foråret 2018 vil således have stor indflydelse på indholdet i kontrakten.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at godkende, at der forhandles med Copenhagen Capacity med henblik på at indgå resultatkontrakt i efteråret 2018, og
    2. at drøfte retningslinjerne for forårets kontraktforhandlinger med Copenhagen Capacity.

    POLITISK BEHANDLING
    Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 20. marts 2018:
    Indstillingens punkt 1 blev anbefalet og indstillingens punkt 2 blev drøftet.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Kontrakt med Copenhagen Capacity - eller alternativer?
    Copenhagen Capacity er en selvstændig erhvervsdrivende fond stiftet i 1994. Fonden finansieres helt primært ved offentlige tilskud. Region Hovedstaden er den største finansieringskilde med en resultatkontrakt på 37 mio. kr. i 2017 svarende til 50 pct. af fondens samlede budget. Dertil kommer yderligere bevillinger udenfor resultatkontrakten, fx til Copenhagen Healthtech Cluster.
     
    Fonden har en bestyrelse på 13 medlemmer, hvoraf fire er udpeget af regionsrådet. Copenhagen Capacity er en central, regional aktør i udviklingen af Greater Copenhagen til en internationalt attraktiv erhvervsmetropol. Copenhagen Capacity samarbejder med bla. InvestinDenmark om ude i verden at markedsføre metropolens forskningsbaserede og innovative miljøer - og på den måde tiltrække udenlandske virksomheder, investeringer og talenter hertil. Region Hovedstadens tilskud til fonden har hjemmel i Lov om Erhvervsfremme. (Se bilag 3 for en uddybet præsentation af fonden).
     
    Administrationen vurderer, at der ikke er tilfredsstillende alternativer til at indgå en ny kontraktperiode med Copenhagen Capacity om de opgaver, som fonden løfter. Hvis regionsrådet og Vækstforum valgte at sende opgaven i udbud, ville Copenhagen Capacity være nødsaget til at opløse fonden. Fordi risikoen for ikke at vinde opgaven og dermed miste det regionale tilskud ville medføre, at fondens likviditets- og kapitalberedskab ikke længere ville være forsvarligt. En udbudstilgang ville ydermere medføre, at den vindende operatør kun kunne planlægge tre år frem svarende til kontraktperioden, dvs. en kort periode til opstart, afvikling og nedlukning af aktiviteter. Copenhagen Capacity opererer ikke på et konkurrencemarked, og der står ikke andre operatører klar, som i dag løfter tilsvarende opgaver (de mest nærliggende operatører ville være Udenrigsministeriets Invest in Denmark, der dog hovedsageligt opererer i udlandet og ikke i Greater Copenhagen, eller Invest in Skåne). Mindre delopgaver kunne sikkert løses af andre tilbudsgivere, men uden mulighed for at løfte kvaliteten i ydelserne baseret på mere end 20 års kompetence-, indsats- og organisationsopbygning og uden fondens brede netværk regionalt, i Greater Copenhagen og internationalt.
     
    Uagtet disse faglige vurderinger er det naturligvis muligt at afstå fra at indgå en ny flerårig kontrakt med Copenhagen Capacity. For at sikre lovkrav til fondens likviditets- og kapitalberedskab (going concern) ydes i resultatkontrakten en økonomisk garanti til fonden, der aktiveres, hvis parterne opsiger kontrakten eller vælger ikke at indgå en ny. Hvis regionsråd eller Vækstforum skulle vælge at meddele, at samarbejdet med fonden ophører pr. juni 2018, vurderes i et revisorpåtegnet notat, at omkostningen - udover træk på den allerede udbetalte 2018-bevilling - vil beløbe sig til ca. 1 mio. kr. (beløbet vil stige jo tættere meddelelsen om ophør kommer på årsskiftet. Ca. 20 mio. kr. ved meddelelse i december 2018).
     
    I sagsfremstillingen forudsættes, at erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget anbefaler regionsrådet at forhandle med fonden med henblik på at indgå ny, flerårig resultatkontrakt.
     
    Fagligt indhold og resultater i den gældende resultatkontrakt
    Afsættet for forhandlingerne af ny kontrakt er de faglige spor i den kørende kontrakt. Kontrakten - og fonden som helhed - arbejder med indsatser i tre spor: 1) Tiltrækning af udenlandske virksomheder, investorer og talenter, 2) udvikling af konkrete værditilbud i metropolen til udenlandske aktører, og 3) markedsføring af Greater Copenhagen.
     
    Kontraktsamarbejdet mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity styres af resultatmål fremfor aktivitetsmål. Et centralt mål er antal udenlandske virksomheder, som Copenhagen Capacity har bidraget til at tiltrække/fastholde i Greater Copenhagen-geografien. I 2016 var resultatet 27 virksomheder (mål: 30 virksomheder), og ved udgangen af 3. kvartal 2017 var det foreløbige resultat 26 virksomheder (årsmål: 35). Et andet centralt mål er disse virksomheders forventning til deres jobskabelse på tre års sigt. Her har fonden de sidste par år langt overgået de aftalte mål. Resultatet blev i 2016 1599 job (mål: 970), og ved udgangen af 3. kvartal 2017 1308 job (årsmål: 1200 job). (Se bilag 3 for en uddybet præsentation af mål og resultater).
     
    Forhandlingsproces afsluttes efterår 2018
    På den ene side er Copenhagen Capacitys bestyrelse og på den anden side er erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden de kompetente parter i kontraktforhandlingen. De inddrages hver især i processen i to omgange. Første gang er den aktuelle drøftelse, som er den reelle mulighed for at sætte retningen for den kommende kontrakt. Anden gang er i juni-august, hvor forslag til kontrakt forelægges til endelig godkendelse. Der er dog mulighed for, at forhandlingerne herefter må genoptages, og regionsråd og Vækstforum atter inddrages i september-oktober 2018. Det afhænger af udfaldet af de politiske partiers budgetforlig i regionsrådet, som ventes indgået primo september 2018 (se plan for genoptaget forhandling i bilag 1 med procesplan).
     
    Hvis en part beslutter, at man ikke ønsker at indgå en ny kontrakt, træder Region Hovedstadens økonomiske garanti i kraft, så Copenhagen Capacity kan afvikles.
     
    En væsentlig del af Copenhagen Capacitys daglige arbejde består i at fungere som koordinator og knudepunkt for den brede vifte af offentlige lokale, regionale og statslige myndigheder, virksomheder, interesseorganisationer og erhvervsfremmeaktører, der tilsammen og via samarbejde skaber slagkraftige værditilbud og attraktive vilkår for udenlandske virksomheder mv. Som en del af processen frem mod ny kontrakt indhenter administrationen input og anbefalinger fra disse aktører.
     
    Forslag til retningslinjer for forhandling af ny resultatkontrakt
    Her ved indgangen til kontraktforhandlingerne foreslår administrationen at prioritere følgende punkter (uddybet i bilag 2):
     
    Motivering - tæt kobling til regionale visioner for den internationale metropol
    Copenhagen Capacity er en central aktør bag initiativer på tværs af Skåne, Sjælland og Hovedstaden, der understøtter Greater Copenhagen-samarbejdets vision om en attraktiv metropol for udenlandske investeringer og talenter. Den rolle skal styrkes endnu mere og ligge i forlængelse af ReVUS 2.0.
     
    Region Sjælland
    Som en integreret del af Greater Copenhagen-ambitionerne skal resultatkontrakten forberede, at Region Sjælland vælger at træde ind i den primo 2020.
     
    Økonomisk ramme
    Kontraktbevillingen i 2019 forventes at ligge på 2018-niveau (37 mio.kr.). Det afgøres dog først ved regionsrådets budgetforlig for 2019, som forventes indgået primo september 2018. Det forventes også, at budgetforliget vil fastsætte kontraktbevilling for 2020 og 2021, men der tages forbehold for dette i kontrakten.
     
    Varighed
    Der fastholdes en resultatkontrakt med tre års varighed og med mulighed for et års forlængelse.
     
    Kontraktkompleks og fortløbende samarbejde
    Den nuværende model videreføres, dvs. med en hovedkontrakt med tre bilag og årlige et-årige samarbejdsaftaler med justeringer fx i resultatmål, nye tiltag og parternes samarbejde om opgaver henover året.
     
    Tillidsbaseret kontraktforhold - økonomisk bagatelgrænse og politisk involvering
    Region Hovedstaden har tillid til, at Copenhagen Capacity som fagprofessionel kan vurdere den bedste anvendelse af det regionale tilskud indenfor de aftalte indsatsområder. Fonden har derfor stor metodefrihed og kan omdisponere på tværs af indsatsområder (regionens administration skal forhåndsgodkende omdisponeringer over fx to mio. kr., og vækstforum og regionsrådet over fx fire mio.kr.).
     
    Økonomisk transparens henover kontraktperioden
    Resultatkontrakten fastlægger faglige indsatsområder, resultatmål og økonomi. Copenhagen Capacity rapporterer over kontraktperioden på udviklingen heri. Ved den årlige forhandling af den et-årige samarbejdsaftale kan de to parter vælge at op-/nedprioritere mål, aktiviteter og økonomi begrundet i fx hidtidige resultater.
     
    Effekt fra globale trends på fondens strategi og arbejdsmetode
    Globale trends påvirker virksomheders og branchers udvikling. Det påvirker måden, hvorpå man bedst driver investeringsfremme. En central trend er den digitale udvikling. Den påvirker generelt virksomheder, og specifikt hvordan man som investeringsfremmeorganisation kan markedsføre en region og komme i dialog med potentielle kunder. Copenhagen Capacity skal i sin strategi og arbejdsmetode være på forkant med de nye muligheder.
     
    Enkeltinitiativer
    I forhandlingerne skal det besluttes, hvad der fremadrettet skal ske i forhold til bl.a. en mulig indsats over for udenlandske iværksættere, kapitaltiltrækning, adgang til dansk kapital og investorportalen. Copenhagen Healthtech Cluster er i spil i forhold til overvejelser på nationalt niveau om en reorganisering af erhvervsfremmeaktørerne i den for healthtech.
     
    Resultatmål
    Ambitionen er en kontrakt, styret af få, centrale resultatmål. Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden har sammen engageret konsulenthuset Copenhagen Economics til at give anbefalinger. Generelt prioriteres mål, der rummer værdiskabelse og betydning for den regionale erhvervsudvikling på kort og længere sigt.
     
    Aktørinvolvering og -samarbejde
    Det skal drøftes, om det er formålstjenligt og muligt at indføje hensigtserklæringer om: 1) Nærmere afgrænsning af fondens rolle i forhold til andre aktører, 2) fondens indsats som projektudvikler og -leder i forhold til i stedet at satse mere på en tilknyttet funktion til projekter målrettet at bidrage med fondens kernekompetencer på international markedsføring, og 3) en struktur for fondens information og rådgivning af regionale aktører om internationale forhold, fx i en mødefrekvens med politiske og fagprofessionelle fora.

    KONSEKVENSER
    Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det, at der forhandles med Copenhagen Capacity med henblik på at indgå resultatkontrakt i efteråret 2018 og retningslingerne for forårets kontraktforhandlinger drøftes.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. Hvis derimod regionsrådet skulle vælge ikke at indgå en ny resultatkontrakt med Copenhagen Capacity, vil regionens økonomiske garanti for en kontrolleret nedlukning af fonden træde i kraft. Det vurderes i et revisorpåtegnet notat, at ekstraomkostningen ved en nedlukning af fonden - udover træk på den allerede udbetalte 2018-bevilling - vil beløbe sig til ca. 1 mio. kr. Denne ekstraomkostning vil stige jo tættere meddelelsen om ophør kommer på årsskiftet. Således ca. 20 mio. kr. ved meddelelse i december 2018.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen har været forelagt Vækstfoum Hovedstaden den 20. februar 2018, og forelægges erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 20. marts 2018, forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Diana Arsovic Nielsen

    JOURNALNUMMER
    18002194


    88.pdf
    89.pdf
    90.pdf

    Bilag

    Procesplan 2017-2018 for forhandlingsforløb om ny kontrakt med Copenhagen Capacity
    Uddybede retningslinjer for forhandlingsproces mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity.docx
    Copcenhagen Capacity resultater


    27. Resultatkontrakt 2019-21 med Wonderful Copenhagen: Retningslinje for forhandlinger

    Resultatkontrakt 2019-21 med Wonderful Copenhagen: Retningslinje for forhandlinger

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    På indstilling fra vækstforum og erhvervs- og vækstudvalget godkendte regionsrådet en et-årig forlængelse af resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen. Forlængelsen beskriver processen i 2018 for forhandling og indgåelse af ny flerårig kontrakt. Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, Vækstforum og regionsrådet involveres i forhandlingerne af to omgange: I februar-marts 2018 for at udstikke retningslinjerne for forårets forhandling og i juni-august 2018 for endelig stillingtagen til kontrakten (der er dog en mulighed for forlænget forhandling i efteråret 2018, som beskrevet i sagen). 
     
    Kontrakten træder i givet fald i kraft den 1. januar 2019. Kontraktsamarbejdet med Wonderful Copenhagen er et vigtig instrument, der understøtter den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS 2.0) og Greater Copenhagen-samarbejdet om en internationalt attraktiv metropol for internationale turister. ReVUS 2.0-arbejdet henover foråret 2018 vil således have stor indflydelse på indholdet i kontrakten.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at godkende, at der forhandles med Wonderful Copenhagen med henblik på at indgå resultatkontrakt i efteråret 2018, og
    2. at drøfte retningslinjerne for forårets kontraktforhandlinger med Wonderful Copenhagen.

    POLITISK BEHANDLING
    Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 20. marts 2018:
    Formanden satte indstillingens punkt 1 til afstemning:
    For stemte: A (4), B (1), C (1) og V (2) i alt 8.
    Imod stemte: 0.
    Undlod at stemme: Ø (1), i alt 1.
    Stemmer i alt: 9.
    Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet.
    Enhedslisten ønskede følgende bemærkning tilført protokollen:
    ”Enhedslisten kan ikke støtte grundlaget for resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen.
    Vi mener, på baggrund af seneste tilfælde af en projektkonkurs, at kontrakten skal indeholde yderligere krav til styring af events.
    Vi mener, at kontrakten skal inkludere krav om sociale klausuler hos samarbejdspartner og hos brugerne af WoCo’s service.”
    Indstillingens punkt 2 blev drøftet.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Formanden satte indstillingen under afstemning:
    For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (3), og Å (1), i alt 14.
    Imod stemte: Ø (1)
    Undlod at stemme: 0.
    I alt 15.
    Indstillingen var herefter anbefalet.
    Enhedslisten stemte i mod med baggrund i følgende forklaring:
    "Vores bekymringer fra mødet i Erhvervs- vækst og forskningsudvalget er ikke blevet imødekommet. Derfor kan Enhedslisten fortsat ikke støtte grundlaget for resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen. Vi mener, på baggrund af seneste tilfælde af en projektkonkurs, at kontrakten skal indeholde yderligere krav til styring af events."
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Formanden satte indstillingspunkt 1 under afstemning:
    For stemte: A (13), B (3), C (5), F (3), I (2), O (2), V (5), og Å (2), i alt 35.
    Imod stemte: Ø (4).
    Undlod at stemme: 0
    I alt 39.
    Indstillingspunkt 1 var herefter godkendt.
     
    Indstillingspunkt 2 blev drøftet.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O), Martin Geertsen (V) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Kontrakt med Wonderful Copenhagen - eller alternativer?
    Wonderful Copenhagen er en selvstændig erhvervsdrivende fond stiftet af kommuner og amter i Hovedstadsområdet i 1992. Wonderful Copenhagen er hovedstadsregionens turismeorganisation og finansieres ved basistilskud fra Region Hovedstaden og offentlige og private projektfinansieringer. Region Hovedstaden er den største finansieringskilde, og i 2017 udgjorde tilskuddet fra resultatkontrakten 41 mio. kr. svarende til ca. 20-25 pct. af fondens samlede budget.
     
    Fonden har en bestyrelse på 13 medlemmer, hvoraf to er udpeget af regionsrådet. Wonderful Copenhagen er en central regional aktør i udviklingen af Greater Copenhagen til en international attraktiv turistdestination. Wonderful Copenhagen samler de offentlige og private turismeinvesteringer og sikrer fællesstrategisk retning for turisme- og destinationsudviklingen. Wonderful Copenhagen samarbejder bredt og har bl.a. et intensiveret samarbejde med det kommunaltejede destinationsselskab VisitNordsjælland. Region Hovedstadens tilskud til fonden har hjemmel i lov om erhvervsfremme (jf. bilag 1).
     
    Administrationen vurderer, at der ikke er tilfredsstillende alternativer til at indgå en ny kontraktperiode med Wonderful Copenhagen om de opgaver, som fonden løfter. Hvis Vækstforum og regionsråd valgte at sende opgaven i udbud, ville Wonderful Copenhagen være nødsaget til at opløse fonden, da risikoen for ikke at vinde opgaven og dermed miste det regionale tilskud, ville medføre, at fondens likviditets- og kapitalberedskab ikke længere ville være forsvarligt. En udbudstilgang ville ydermere medføre, at den vindende operatør kun kunne planlægge tre år frem svarende til kontraktperioden, dvs. en kort periode til opstart, afvikling og nedlukning af aktiviteter. Wonderful Copenhagen opererer ikke på et konkurrencemarked, og der står ikke andre operatører klar, som i dag løfter tilsvarende regionale destinationsudviklings- og markedsføringsopgaver målrettet internationale turister (de mest nærliggende operatører ville være de landsdækkende turismeudviklingsselskaber, der er organiseret på forretningsområder, hhv. storby-, erhvervs- og kyst- og naturturisme, og hvor de to førstnævnte er placeret i Wonderful Copenhagen). Mindre delopgaver kunne sandsynligvis løses af andre tilbudsgivere, men uden mulighed for at løfte kvaliteten i ydelserne baseret på mere end 20 års kompetence-, indsats- og organisationsopbygning og uden fondens brede netværk regionalt, i Greater Copenhagen og internationalt.
     
    Uagtet disse faglige vurderinger er det naturligvis muligt at afstå fra at indgå en ny flerårig kontrakt med Wonderful Copenhagen. For at sikre lovkrav til fondens likviditets- og kapitalberedskab (going concern) ydes i resultatkontrakten en økonomisk garanti til fonden, der aktiveres, hvis parterne opsiger kontrakten eller vælger ikke at indgå en ny. Hvis Vækstforum og regionsråd skulle vælge at meddele, at samarbejdet med fonden ophører pr. juni 2018, vurderes i et revisorpåtegnet notat, at omkostningen - udover træk på den allerede udbetalte 2018-bevilling - vil beløbe sig til ca. 4 mio. kr. (Beløbet vil stige, jo tættere meddelelsen om ophør kommer på årsskiftet. Ca. 23 mio. kr. ved meddelelse i december
    2018).
     
    I sagsfremstillingen forudsættes, at Vækstforum anbefaler regionsrådet at forhandle med fonden med henblik på at indgå ny, flerårig resultatkontrakt.
     
    Fagligt indhold og resultater i den gældende resultatkontrakt
    Turismen er i dag et vigtigt væksterhverv i hovedstadsregionen. Siden finanskrisen i 2009 til 2017 har hovedstadsregionen oplevet en samlet fremgang i turismen på ca. 60 pct., og i 2017 slog regionen alletiders rekord med ca. 10,3 mio. turistovernatninger. Tal fra Erhvervsministeriet (2015-tal) viser, at turisterne forbruger for ca. 40 mia. kr. årligt i Region Hovedstaden, hvilket skaber ca. 45.700 jobs. Det placerer Region Hovedstaden på en suveræn førsteplads i det regionale turismedanmark med 41 pct. af det samlede turismeforbrug – mere end nummer to og tre tilsammen (Region Syddanmark med 20 pct. og Region Midtjylland med 17 pct.) (jf. bilag 1).
     
    Wonderful Copenhagen har siden 2014 gennemført en økonomisk og organisatorisk genopretning, og fonden er i dag en fornyet og mere åben organisation med en sund økonomi og bred partnerkreds.
     
    Afsættet for forhandlingerne af ny resultatkontrakt er Wonderful Copenhagens nuværende kerneforretning og de udviklingsprojekter, fonden driver i dag, herunder kongresser, krydstogt, storbyturisme, kulturturisme, nye vækstmarkeder som Kina og Indien, tværregionalt samarbejder (Greater Copenhagen), analyser, viden, udvikling, mv. Den nye resultatkontrakt skal i højere grad leverer svar på nogle af de aktuelle udfordringer, som turismen i Greater Copenhagen står overfor, bl.a.:
     
    Risiko for overturisme/modstand mod fortsat turismevækst
    Svar: Fokus på bæredygtig turismevækst; fokus på at sikre fortsat borgeropbakning og oplevelseskvalitet i en bredere geografi
     
    Utilstrækkelig strategisk koordinering af de turismefremmeindsatsen/offentlige og private turismeinvesteringer
    Svar: Stærkere Greater Copenhagen, tættere koordinering mellem aktører på Sjælland med Wonderful Copenhagen som driver og samlende aktør
     
    Efterslæb på kompetencer og innovation i turismebranchen, særligt inden for brug af data og digital markedsføring
    Svar: En SMART destination - Wonderful Copenhagen kompetencecenter, enabling, mv.
     
    Forhandlingsproces afsluttes efterår 2018
    Parterne i kontraktforhandlingen er på den ene side Wonderful Copenhagens bestyrelse og på den anden side Vækstforum Hovedstaden, erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget og regionsrådet. De inddrages i processen i to omgange. Første gang er den aktuelle drøftelse, som er den reelle mulighed for at sætte retningen for den kommende kontrakt. Anden gang er i juni-august, hvor forslag til kontrakt efter planen godkendes. Der er dog mulighed for, at forhandlingerne herefter må genoptages og Vækstforum og regionsråd atter inddrages i september-oktober 2018. Det afhænger af udfaldet af de politiske partiers budgetforlig i regionsrådet, som ventes indgået primo september 2018 (se bilag 2).
     
    Hvis en part beslutter ikke at indgå en ny kontrakt, træder Region Hovedstadens økonomiske garanti i kraft, så Wonderful Copenhagen kan afvikles/omstruktureres.
     
    En væsentlig del af Wonderful Copenhagens daglige arbejde består i at fungere som koordinator og samlingspunkt for den brede vifte af offentlige og private aktører. Som en del af processen indhenter administrationen input og anbefalinger fra disse aktører på bilaterale og større interessentmøder (jf. bilag 2).
     
    Forslag til retningslinjer for forhandling af ny resultatkontrakt
    Som indledning til kontraktforhandlingerne foreslår administrationen følgende punkter (uddybet i bilag 3):
     
    Motivering - tæt kobling til regionale visioner for den internationale metropol
    Wonderful Copenhagen en afgørende regional aktør, der samler turismeaktørerne og -investeringerne på tværs af Skåne, Sjælland og Hovedstaden og understøtter Greater Copenhagen-samarbejdets vision om en attraktiv metropol for internationale turister. Den rolle skal styrkes endnu mere og ligge i forlængelse af ReVUS 2.0.
     
    Økonomisk ramme og going concern
    Kontraktbevillingen i 2019 forventes at ligge på 2018-niveau (42 mio.kr.). Det afgøres dog først ved regionsrådets budgetforlig for 2019, som forventes indgået primo september 2018. Det forventes også, at budgetforliget vil fastsætte kontraktbevilling for 2020 og 2021, men der tages forbehold for dette i kontrakten.
     
    Den kørende 2018-kontrakt indeholder en økonomisk garanti i tilfælde af, at parterne ikke ender med at indgå en ny aftale for 2019 og frem. I den kommende kontrakt skal også indarbejdes en økonomisk garanti. En nærmere udredning heraf er under udarbejdelse og revisorpåtegnes.
     
    Varighed
    Der fastholdes en resultatkontrakt med tre års varighed og med mulighed for et års forlængelse.
     
    Kontraktkompleks og fortløbende samarbejde
    Den nuværende model videreføres, dvs. en hovedkontrakt med tre bilag (uddybning af faglige indsatser, uddybning af budget og et metodebilag om resultatmåling) og årlige et-årige udmøntningsplaner med justeringer i fx resultatmål, nye tiltag og opgaver henover året.
     
    Et tillidsbaseret kontraktforhold - økonomisk bagatelgrænse og politisk involvering
    Region Hovedstaden har tillid til, at Wonderful Copenhagen som fagprofessionel kan vurdere den bedste anvendelse af det regionale tilskud. Fonden har derfor stor metodefrihed og kan omdisponere på tværs af indsatsområder (regionens administration skal forhåndsgodkende omdisponeringer over to mio. kr. og regionsrådet over fire mio. kr.).
     
    Økonomiske transparens henover kontraktperioden
    Resultatkontrakten fastlægger faglige indsatsområder, resultatmål og økonomi. Wonderful Copenhagen rapporterer over kontraktperioden på udviklingen heri. Ved den årlige forhandling af den et-årige udmøntningsaftale kan de to parter vælge at op- nedprioritere mål, aktiviteter og økonomi begrundet i fx hidtidige resultater.
     
    Enkeltinitiativer
    I forhandlingerne skal det besluttes, hvad der fremadrettet skal ske i forhold til de strategiske udviklingsprojekter i den kørende resultatkontrakt, bl.a. tiltrækning af kinesiske turister, serviceløft i turismebranchen og kulturturisme samt mulige indsatser til at udvikle Greater Copenhagen til en samlet turistdestination.
     
    Resultatmål
    Ambitionen er en kontrakt, styret af et begrænset antal helt centrale resultatmål. Wonderful Copenhagen har indledt et samarbejde med konsulenthuset COWI om at give anbefalinger til resultatmål.
     
    Åbenhed, effektivitet og videndeling
    Wonderful Copenhagen skal fortsat sikre den bedst mulige resultatskabelse på baggrund af de investerede midler. Fonden skal løbende foretage optimering af organisations- og samarbejdsstrukturer, således at omkostninger til drift af organisationen altid er så lave som muligt.
    Fonden skal fortsat arbejde på at være en åben og transparent organisation med offentlighed i sin administration med udgangspunkt i offentlighedsloven, men med skyldig hensyntagen til en hensigtsmæssig drift som for øvrige erhvervsdrivende fonde under fondslovgivningen.
    Fonden skal løbende kommunikere såvel indsatser og resultater til offentligheden og dele åbent af sin viden og erfaringer.

    KONSEKVENSER
    Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det, at der forhandles med Wonderful Copenhagen med henblik på at indgå resultatkontrakt i efteråret 2018 og retningslingerne for forårets kontraktforhandlinger drøftes.

    RISIKOVURDERING
    Hvis derimod regionsrådet skulle vælge ikke at indgå en ny resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen, vil regionens økonomiske garanti for en kontrolleret nedlukning af fonden træde i kraft. Det vurderes i et revisorpåtegnet notat, at ekstraomkostningen ved en nedlukning af fonden - udover træk på den allerede udbetalte 2018-bevilling - vil beløbe sig til ca. 4 mio. kr. Denne ekstraomkostning vil stige jo tættere meddelelsen om ophør kommer på årsskiftet. Således ca. 23 mio. kr. ved meddelelse i december 2018

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges erhvervs- vækst- og forskningsudvalget den 20. marts 2018 og forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen

    JOURNALNUMMER
    18004548


    91.pdf
    92.pdf
    93.pdf

    Bilag

    Wonderful Copenhagens resultatskabelse
    Procesplan 2017-2018 for forhandlingsforløb om ny kontrakt med Wonderful Copenhagen
    Uddybede retningslinjer for forhandlingsproces mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen


    28. Godkendelse af ansøgninger til midler til store, internationale kultur- og sportsevents

    Godkendelse af ansøgninger til midler til store, internationale kultur- og sportsevents

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Et samlet regionsråd med undtagelse af Dansk Folkeparti godkendte den 5. februar 2013, at der i perioden 2015-2019 afsættes i alt 50 mio. kr. til støtte til store internationale begivenheder i hovedstadsregionen under budgetrammen for øvrig regional udvikling (10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019).
     
    Den 14. april 2015 har regionsrådet godkendt et eventvurderingsværktøj til at vurdere ansøgninger til puljen. Eventvurderingsværktøjet har været benyttet som del af administrationens samlede vurdering af de fire ansøgninger i sagen. Alle tre ansøgere har også været i dialog med Wonderful Copenhagen.
     
    Ansøgningerne og de væsentligste bilag er vedlagt denne sag. Regionsrådet besluttede den 19. maj 2015, at midlerne til puljen ansøges og udmøntes hvert kvartal. Der er 8,975 mio. kr. i puljen for 2018, grundet at EURO2020 sidste år fik bevilget 1,025 mio. kr. fra dette års pulje, og der er ved denne ansøgningsrunde ansøgt om i alt 10,18 mio. kr.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at ansøgningen til VM i Idrætsgymnastik 2021 godkendes (bilag 1),
    2. at ansøgningen til Kano-Kajak Sprint VM 2020/21 godkendes (bilag 2),
    3. at ansøgningen til Velothon Copenhagen 2018 godkendes (bilag 3),
    4. at ansøgningen til Copenhagen Historical GrandPrix 2018 ikke godkendes (bilag 4), og
    5. at ansøgningen til Ironman Helsingør EM 2018 ikke godkendes (bilag 5).
    endvidere, at godkende, at der af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents:
    1. bevilges 5,5 mio. kr. til medfinansiering af VM i Idrætsgymnastik 2021,
    2. bevilges 1,5 mio. kr. til medfinansiering af Kano-Kajak Spring VM 2020/21, og
    3. bevilges 1,18 mio. kr. til medfinansiering af Velothon Copenhagen 2018.

    POLITISK BEHANDLING
    Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 20. marts 2018:
    Indstillingens punkt 1-5 blev anbefalet.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    VM Idrætsgymnastik 2021
    Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Danmarks Gymnastik Forbund om 5,5 mio. kr. til afholdelse af VM i Idrætsgymnastik 2021. Eventen vil forgå over 14 dage og selve konkurrencen afvikles i uge 42 i Royal Arena (bilag 1). Idrætsgymnastik er gymnastikkens kongedisciplin – da det er en af de største idrætsdiscipliner på OL programmet målt i tilskuere i arenaerne og TV-seere. Eventen har et samlet budget på ca. 40,5 mio. kr. (bilag 1). Wonderful Copenhagen vurderer, at der vil blive solgt op mod 25.000 billeter, og at eventen medfører en turismeøkonomisk omsætning på ca. 49 mio. kr. Dertil kommer brandingværdien som afholdelse af VM i Idrætsgymnastik vil tilføre Greater Copenhagen, og en forventning om at Idrætsgymnastik vil blive direkte eksponeret for millioner af fans globalt.
     
    Øvrig finansiering
    I budgettet (bilag 2) indgår offentlige tilskud på i alt 18 mio. kr.:
    Ansøger har oplyst, at tilsagn fra Sport Event Denmark er givet, mens Københavns Kommunes tilsagn først behandles i 2018, men der er givet en positiv tilkendegivelse. Administrationen har været i kontakt med Københavns Kommune, som umiddelbart vurderer eventen positivt.

    Administrationens vurdering
    Ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Den samlede vurdering er, at de samfundsøkonomiske gevinster ved VM i Idrætsgymnastik, mediedækningen, eksponeringen og mulighed for inddragelse af borgerne i regionen gennem borgerrettede gymnastik aktiviteter medvirker til, at eventen hænger sammen med den overordnede vision om hovedstadsregionen som en sund og attraktiv metropol for regionens borgere. Administrationen anbefaler, at eventen modtager regional medfinansiering.
     
    Kano-Kajak Sprint VM 2020/21
    Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Dansk Kano og Kajakforbund om 1,5 mio. kr. til afholdelse af VM 2021 i sprint kano/kajak samt World Cup 2020 kano/kajak og sideløbende VM 2020/2021 i paracanoe, på Danmarks forventet nyåbnet moderniseret Rostadion ved Bagsværd Sø (bilag 1). VM sprint er International Canoe Federations (ICF) mest prestigefyldte event, og sprint er en af ICFs to olympiske discipliner. Eventen har et samlet budget på ca. 23,7 mio. kr. (se bilag 2). Ifølge Wonderful Copenhagen forventes der en turismeøkonomisk omsætning på ca. 12 mio. kr. Dertil kommer brandingværdien som et værtskab, for en af sejlsportens olympiske discipliner giver og samtidig brandingen af Regionen som tilgængelig for personer med fysisk funktionsnedsættelse.
     
    Øvrig finansiering
    I budgettet (bilag 2) indgår offentlige tilskud på i alt 8,7 mio. kr.:
    • Region Hovedstaden: 1,5 mio. kr.
    • Københavns Kommune: 2 mio. kr.
    • Gladsaxe og Lyngby-Tårbæk: 1,2 mio. kr.
    • Sport Event Danmark: 4 mio. kr.
    Ansøger har oplyst, at der fra Sport Event Denmark er tilkendegivet en eventualforpligtelse på op til 4 mio. kr. i forbindelse med budprocessen. Gladsaxe Kommune og Lyngby-Tårbæk Kommune der huser Danmarks Rostadion har givet forhåndstilsagn på 1,2 mio. kr. Københavns Kommune har ved overborgmester Frank Jensen og daværende Kultur- og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen den 19. december 2016 afgivet “letter of intent”. Ansøger forventer at søge Københavns Kommune om 2 mio. kr.
     
    Administrationens vurdering
    Ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Den samlede vurdering er, at de samfundsøkonomiske gevinster ved afholdelse af VM 2021 i sprint kano/kajak samt World Cup 2020 kano/kajak og sideløbende VM 2020/2021 i paracanoe og eksponeringen medvirker til, at eventen spiller ind til den overordnede vision om hovedstadsregionen som en sund og grøn metropol med høj vækst og livskvalitet. Administrationen anbefaler, at eventen modtager regional medfinansiering.
     
    Velothon Copenhagen 2019
    Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Veggerby Sport og Kultur (VSOK) og Ironman Denmark ApS om 1,18 mio. kr. til afholdelse af Velothon Copenhagen 2019, med afvikling d. 2. juni 2019 i København (bilag 3). Ideen bag Velothons er at skabe en kæmpe cykelfest i hjertet af udvalgte metropoler verden rundt med særlig fokus på cykling. Eventen har et samlet budget på ca. 4,8 mio. kr. (se bilag 3). Wonderful Copenhagen vurderer en turismeøkonomisk omsætning, ved afholdelse af eventen på ca. 17,5 mio. kr. Dertil kommer brandingværdien som afholdelse af et årlig tilbagevendene Velothon vil tilføre Greater Copenhagen, på længere sigt ved at styrke vores image som en cykelvenlig metropolregion.
     
    Øvrig finansiering
    I budgettet (bilag 2) indgår offentlige tilskud på i alt 2,18 mio. kr.:
    • Region Hovedstaden: 1,18 mio. kr.
    • Københavns Kommune: 0,5 mio. kr.
    • Sport Event Danmark: 0,5 mio. kr.
    Ansøger har oplyst, at de er i tæt kontakt med øvrige instanser for ansøgninger af midler til eventen. Københavns Kultur og Fritidsudvalg bevilgede d. 21. december 2017, de 0,5 mio. kr til gennemførelse af Velothon.
     
    Administrationens vurdering
    Regionen bevilligede, i 2015, midler til en ansøgning om at afholde Velothon i København, midlerne blev dog aldrig udbetalt da eventen blev aflyst inden. Dette var grundet, at organisationen der forsøgte at afholde eventen sidst, viste sig ikke at have den fornødne organisatoriske kapacitet til at markedsføre et sådan event internationalt og de kunne heller ikke skaffe de fornødne ressourcer til at afholde det. Det er dog administrationens vurdering, at der er en del faktorer, som bevirker at forudsætningerne er anderledes denne gang. Både det organisatoriske og det forretningsmæssige setup er helt anderledes end tidligere. Det er IRONMAN Denmark ApS der udbyder licensen og Veggerby Sport & Kultur A/S, der er licenstager. Begge parter har erfaring med at afvikle store events af lignende karakter, hvilket ikke var tilfældet hos den tidligere licenstager. Herudover er Veggerbys cykelplatform den største i Danmark baseret på deres eksisterende events. Hermed markedsføres eventen til en eksisterende stærk dansk platform, hvilket i kombination med IRONMANs og Velothons globale platforme forventes at vil være med til at markedsføre eventen langt stærkere end i det tidligere setup. Ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Den samlede vurdering er, at de samfundsøkonomiske gevinster ved afholdelse af Velothon Copenhagen 2019 og branding af cykelsport medvirker til, at eventen spiller ind til den overordnede vision om hovedstadsregionen som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Administrationen anbefaler, at eventen modtager regional medfinansiering.
     
    Copenhagen Historical GrandPrix 2018
    Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Copenhagen Historical GranPrix (CHGP) om 1 mio. kr. til Copenhagen Historical GrandPrix 2018 (bilag 4). Copenhagen Historical GrandPrix er ved at være et meget anerkendt og tilbagevende kulturhistorisk motorsportsløb. Eventen har et samlet budget på ca. 14 mio. kr. (se bilag 4). Eventen forventes at have turismeøkonomisk omsætning på ca. 30 mio. kr. Dertil kommer brandingværdien som afviklingen, af det historiske racerløb giver regionen.
     
    Øvrig finansiering
    I budgettet (bilag 4) indgår offentlige tilskud på i alt 1,35 mio. kr.:
    • Region Hovedstaden: 1 mio. kr.
    • Københavns Kommune: 0,35 mio. kr.
    Ansøger har oplyst, at de havde ansøgt Kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommune om 500.000 kr., men at Københavns Kommune valgte at støtte dem med 350.000 kr. til videreudviklingen af CHGP.
     
    Administrationens vurdering
    Et grundlæggende kriterium for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents er, at den offentlige medfinansiering er nødvendig for gennemførelsen af eventen. Det er ikke tilfældet med ansøgningen om medfinansiering til Copenhagen Historical GrandPrix 2018, som ansøger selv påpeger. Arrangørerne ansøger om midler til at styrke deres markedsføringskampagne og er derfor ikke nødvendig for gennemførelsen af eventen, der vil blive afholdt alligevel. Omvendt er støtten væsentlig i forhold til at sikre bedst mulig profilering og hjælpe med til at styrke eventen, den turismeøkonomisk omsætning og ikke flere aktiviteter til glæde for borgere i hovedstadsregionen. Men på baggrund af ansøgningen som helhed, anbefaler administrationen, at eventen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.
     
    Ironman Helsingør EM 2018
    Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra IRONMAN Denmark og Helsingør Kommune om 1 mio. kr. til IRONMAN 70.3 European Championships Elsinore 2018 (bilag 5). Ironman Helsingør er et tilbagevende event. Eventen har et samlet budget på ca. 7 mio. kr. (se bilag 5). Eventen forventes at have turismeøkonomisk omsætning på ca. 14 mio. kr. Dertil kommer brandingværdien som afviklingen, af Ironman giver Regionen.
     
    Øvrig finansiering
    I budgettet (bilag 4) indgår offentlige tilskud på i alt 2,2 mio. kr.:
    • Region Hovedstaden: 1 mio. kr.
    • Helsingør Kommune: 1,2 mio. kr.
    Administrationens vurdering
    Et grundlæggende kriterium for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents er, at den offentlige medfinansiering er nødvendig for gennemførelsen af eventen. Det er ikke tilfældet med ansøgningen om medfinansiering til afholdelse af Ironman Helsingør EM 2018, som ansøger også selv påpeger. Parterne ansøger Region Hovedstaden om midler til at løfte den internationale formidling og lokale forankring af eventen gennem lokale samarbejder med klubber, foreninger og erhvervsliv koblet med en ambitiøs international kommunikationsstrategi og er derfor ikke nødvendig for gennemførelsen af eventen, der vil blive afholdt alligevel. Omvendt er støtten væsentlig i forhold til at styrke eventen til at nå bedst mulig profilering, turismeøkonomisk omsætning og ikke mindst stykret aktiviteter til glæde for borgere i hovedstadsregionen.
    Administrationen vurderer, at der samlet set vil være 14,5 mio. kr. samfundsøkonomiske gevinster under afholdelsen af eventen. Men på baggrund af ansøgningen som helhed, anbefaler administrationen, at eventen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden
     
    Status på puljen
    Der er afsat i alt 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019 til store, internationale kultur- og sportsevents. Der er indtil videre bevilget 1,025 mio. kr. af 2018-midlerne til EURO2020. Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil 8,18 mio. kr. være forbrugt for budgetåret 2018, der vil derfor være mulighed for en ekstra ansøgningsrunde i 2018 med 0,795 mio. kr. I 2019 vil der være 10 mio. kr. af eventmidlerne til rådighed. I 2019 kan regionen forvente at modtage ansøgninger fra bl.a. Happy Copenhagen 2021 (WorldPride og EuroGames) Formula E (elektrisk bilrace) og Formula 1.

    KONSEKVENSER
    Ved tiltrædelse af indstillingen medfinansierer Region Hovedstaden VM i idrætsgymnastik 2021 med 5,5 mio. kr., Kano-Kajak Sprint med 1,5 mio. kr. og Velothon Copenhagen 2018 med 1,18 mio. kr. af 2018-midlerne. Copenhagen Historical Grand Prix 2018 og Ironman EM Helsingør 2018 modtager ikke støtte fra Region Hovedstaden.

    RISIKOVURDERING
    Ansøgningerne indeholder alle detaljerede risikovurderinger for deres afholdelser. Det fremgår bl.a. af risikovurderingerne, fra samtlige events at de er afhængige af støtte fra flere offentlig parter.
     
    Såfremt de indstillede events får tilsagn om regional medfinansiering, vil det dermed fremgå af bevillingsaftalen, at medfinansieringen fra Region Hovedstaden, sker under forudsætning af, at de øvrige offentlige parter, herunder Kommunerne og Staten medfinansierer projekterne. Det vil endvidere fremgå, at region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud, og at Region Hovedstadens risiko er begrænset til det ansøgte støttebeløb i ansøgningerne. Såfremt der ikke tilvejebringes nok finansiering til at afholde eventen, vil regionens støtte tilbageføres til puljen.
     
    Såfremt eventen får tilsagn om regional medfinansiering, vil det dermed fremgå af bevillingsaftalen, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde, samt at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen. Det vil fremgå, at regionens medfinansiering ikke må anvendes til andre formål uden forudgående aftale.
     
    Det kan nævnes, at administrationen i denne ansøgningsrunde, på baggrund af tidligere erfaringer, har været i løbende dialog med ansøgerne om, at de udarbejder et likviditetsbudget, både for at der er enighed om, hvornår midlerne skal udbetales, men også for at man fra regionens side kan opdele udbetalingerne i mindre rater og derved mindske regionens risiko. Men det er altid forbundet med en vis risiko, når der bevilliges midler gennem eventpuljen, da eventpuljen er opbygget således, at regionen ikke drifter projekterne og at pengene gives til en ekstern aktør.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    Den indstillede støtte til de tre events på i alt 8,18 mio. kr. af 2018-midlerne. midlerne afholdes af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Puljen er på 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019 (i alt 50 mio. kr.). Det er midler fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, så hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2018. Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil i alt 8,18 mio. kr. af 2018 budgettet på 8,975 mio. kr. til store, internationale kultur- og sportsevents være forbrugt for budgetåret 2018.

    KOMMUNIKATION
    Det aftales med bevillingsmodtagerne, at de inddrager Region Hovedstaden i kommunikationen ifbm. med
    afholdelse af begivenheden.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Diana Arsovic Nielsen

    JOURNALNUMMER
    15004834


    94.pdf
    95.pdf
    96.pdf
    97.pdf
    98.pdf
    99.pdf

    Bilag

    Bilag 1, VM i Idrætsgymnastik
    Bilag 2, VM 2021 Sprint Kano-Kajak samt World Cup 2020 i Kano-Kajak og VM 2020-2021 i Paracanoe
    Bilag 3, Velothon Copenhagen 2019
    Bilag 4, Copenhagen Historical Grand Prix 2018
    Bilag 5, Ironman EM Helsingør
    Bilag 6, Oversigt over støttede events 2015-2019 - til EVFU


    29. Fremtidig Kina indsats i Region Hovedstaden

    Fremtidig Kina indsats i Region Hovedstaden

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Regionsrådet besluttede på sit møde den 17. maj 2016, at der skal gennemføres en evaluering af resultaterne af de igangsatte Kina-aktiviteter ultimo 2017, samt at et nyt regionsråd i foråret 2018 skal tage stilling til, om indsatsen skal fortsætte. Den foregående sag på dagsordenen evaluerede indsatsen, og på den baggrund præsenteres forslag til Region Hovedstadens fremadrettet Kina-indsats.
     
    Region Hovedstaden er involveret i Kina-aktiviteter på to spor. Dels Region Hovedstadens egen indsats, der er centreret om samarbejdet med Jiangsu Provinsen, dels medfinansiering af regionale operatører som Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity og deres bredere Kina-indsats. I sagen fremlægges forslag til beslutninger hvad angår regionens egen indsats, mens den fremadrettede støtte til de regionale operatøres Kina-indsats fastlægges i de aktuelt kørende kontraktforhandlinger.
     
    Sagen lægges parallelt til miljø- og klimaudvalget og til erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget. Miljø- og klimaudvalget giver specifikt anbefalinger til regionsrådet vedrørende miljø-delen af Kina-indsatsen, mens erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget dækker alle øvrige Kina-aktiviteter.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at godkende at fortsætte Kina-indsatsen indenfor retningslinjerne i afsnittet 'Fra proaktivt til reaktivt Kina-engagement', og
    2. at godkende at udvalg og regionsråd påny modtager en evaluering og tager stilling til fremadrettet Kina-indsats forår 2021.

    POLITISK BEHANDLING
    Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 20. marts 2018:
    Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
     
    Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. marts 2018:
    Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Konklusionen på evalueringen af Kina indsatsen er:
    Region Hovedstaden har således endnu ikke fundet den rette nøgle til som myndighed at understøtte erhvervsmuligheder i Kina. Der er derfor god grund til at overveje andre måder at gribe arbejdet an på.
     
    Det kan endvidere argumenteres, at Kina-markedsmuligheder ikke skal have særlig opmærksomhed fra hverken regionen eller fra erhvervsfremmeaktører.
     
    Administrationen anbefaler dog, at der også fremadrettet opretholdes et vist aktivitetsniveau både i forhold Jiangsu Provinsen og via finansiel støtte til og samarbejde med de regionale operatører.
     
    Argumenter er (uddybet i bilag):
     
    Administrationen vurderer således fortsat, at potentialet i Kina/Jiangsu er stort, men omvendt at meget konkrete resultater i form af kommercielle kontrakter afledt af regionens indsats stadig er få og små.
     
    Derfor er det administrationens vurdering, at der fremadrettet bør arbejdes i et rum, hvor der ikke lukkes helt ned for Kina-indsatsen.
     
    Administrationen foreslår, at overskriften for en fremadrettet Kina-indsats er at gå fra en proaktiv til en reaktiv tilgang.
     
    Fra proaktivt til reaktivt Kina-engagement
    Administrationen anbefaler, at regionens egen indsats nedjusteres, mens den finansielle støtte til regionale operatørers Kina-fokus fastlægges i resultatkontraktforhandlinger med blandt andet Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.
     
    En fremadrettet, reaktiv tilgang bør ske indenfor følgende retningslinjer (uddybet i bilag):

    KONSEKVENSER
    Ved tiltrædelse af indstillingen overgår Region Hovedstadens Kina indsats fra en proaktiv til en reaktiv indsats.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    Omkostninger i forbindelse med en administrativ reaktiv indsats afholdes af administrationen med regionale erhvervsudviklingsmidler.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges parallelt erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget og miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2018, forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Diana Arsovic Nielsen

    JOURNALNUMMER
    18007110


    100.pdf

    Bilag

    Alternative scenarier som udgangspunkt for valg af fremtidig Kina-indsats


    30. Evaluering af Kina indsats i Region Hovedstaden

    Evaluering af Kina indsats i Region Hovedstaden

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Regionsrådet besluttede på sit møde den 17. maj 2016, at der skal gennemføres en evaluering af resultaterne af de igangsatte Kina-aktiviteter ultimo 2017, samt at regionsrådet i foråret 2018 skal tage stilling til, om indsatsen skal fortsætte. Den aktuelle sag evaluerer indsatsen 2012-2017, og på den baggrund præsenteres i følgende sag på dagsordenen forslag til Region Hovedstadens fremadrettede Kina-indsats.
     
    Sagen lægges parallelt til miljø- og klimaudvalget og til erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget. Miljø- og klimaudvalget giver specifikt anbefalinger til regionsrådet vedrørende miljø/ren jord-delen af Kina-indsatsen, mens erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget dækker alle øvrige Kina-aktiviteter.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at godkende evalueringen af regionens Kina indsats.

    POLITISK BEHANDLING
    Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 20. marts 2018:
    Anbefalet.
     
    Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. marts 2018:
    Anbefalet.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    I efteråret 2011 foreslog en delegation fra Jiangsu Provinsen, at de to regioner skulle indlede et samarbejde. Regionsrådet godkendte et nyt Kina-fokus, herunder Jiangsu-samarbejdet, på sit møde den 19. juni 2012 som en del af det globale spor i den nye 'Strategi for udvikling af Region Hovedstadens internationale relationer'. Siden er tilgangen til Kina og Jiangsu flere gange uddybet og revideret i forbindelse med evalueringer af indsatsen.
     
    Jiangsu Provinsen
    Jiangsu Provinsen grænser op til Shanghai og er med en befolkning på 79 mio. indbyggere Kinas tættest befolkede provins. Provinsens økonomi er den næststørste i Kina og har en central funktion i forhold til samhandel med udlandet, hvor Jiangsu står for 1/6 af al eksport fra Kina og 1/5 af den kinesiske import. Den er en af landets mest avancerede provinser, når det gælder forskning og uddannelse og udviklingen af et forsknings- og teknologibåret erhvervsliv.
     
    Provinsen står også overfor store udfordringer, blandt andet er sundhedssystemet ineffektivt med dårligt fungerende sundhedsklinikker på lokalt niveau. Ligeledes har provinsen store forureningsproblemer, blandt andet jord- og grundvandsforurening (se bilag 1 om Jiangsu Provinsen).
     
    Søjlerne i den erhvervsfokuserede indsats
    Region Hovedstadens Kina-engagement har været båret af mål om at bidrage til erhvervsudviklingen i Greater Copenhagen ved at medvirke til at skabe nye eksportmuligheder, forskningssamarbejder og at tiltrække kinesiske virksomheder, investorer, talenter og turister hertil.
     
    Indsatsen består af to søjler: (A) en indsats for et Kina-parat Greater Copenhagen og (B) en indsats, der snævert fokuserer på Jiangsu-samarbejdet.
     
    (A) Et Kina-parat Greater Copenhagen
    Indsatsen har først og fremmest været en intern, dansk indsats, der skaber gode rammer for at tiltrække investeringer, turister og talenter, fx ved at:
    (B) En operatørdrevet, snæver Jiangsu-indsats på sundhed/healthtech og miljø/ren jord
    Denne del af indsatsen er rettet mere snævert mod regionens eget samarbejde med Jiangsu. Der arbejdes med en model, der hviler på følgende principper for de operationelle indsatser:
     Administrationen har bakket op om operatørernes konkrete indsatser ved:
    Jiangsu-tilgangen har således været proaktiv og drivende, hvor nye muligheder og partnerskaber er søgt udviklet.
     
    Evaluering af indsatsen 2012-2017
    Evalueringen vedrører Jiangsu-samarbejdet (dvs. B), mens evalueringen af Kina-parat region (A) sker i regi af resultatkontrakter og projektaftaler med Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen.
     
    Jiangsu-indsatsen på miljø/ren jord har været omfattende, mens sundhed-healthtech-sporet reelt kun kørte fra ultimo 2015 til ultimo 2016, hvorefter operatøren, Copenhagen Healthtech Cluster, generelt omlagde sin strategi og fravalgte internationale opgaver. Bilag 3 præsenterer miljø/ren jord-evalueringen, og bilag 2 al øvrig Jiangsu-rettet aktivitet.
     
    Opnåede resultater fra Jiangsu-indsatsen
    Følgende opsummering fokuserer snævert på meget håndfaste, opnåede resultater af direkte kommerciel karakter på 1) sundhed-healthtech-sporet og på 2) miljø-ren jord-sporet.
     
    1) Sundhed-healthtech-sporet:
    Samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Healthtech Cluster om healthtech-sporet startede maj 2015 og sluttede reelt ultimo 2016 i forbindelse med en generel omstrukturering af CHC væk fra en international profil. Det vil sige en kort periode uden mulighed for reelt at nå at etablere og gennemføre sino-danske faglige forløb og dermed teste den proaktive tilgangs værdi. Ledetråden i indsatsen var at forberede et healthtech-spor på den politisk ledede erhvervsdelegaton til Jiangsu november 2016. Der blev arbejdet med modeller for, hvordan regionens hospitalsafdelinger og danske healthtech-virksomheder ville kunne indgå kontrakter med kinesiske hospitaler og private parter på fordelagtige vilkår, og der blev arbejdet på at samle danske private og offentlige aktører og ditto kinesiske om fagforløb med et kommercielt sigte. Udsigten til delegationsrejsen var milepælen, hvor samarbejder skulle konfirmeres og projektparter kunne mødes under politisk bevågenhed. Forarbejderne nåede længst på fast track surgery med underskrivelse af en aftale om konkret samarbejde med et specifikt hospital og faglige besøg og genbesøg. Et andet eksempel på at søge at etablere et fagligt spor var indenfor opkvalificering af læger i minimal invasive surgery.
     
    Opnåede resultater på health-tech ligger ikke indenfor de fagspor, der blev søgt etableret, men er opstået i kølvandet heraf:
    Danske virksomheder og øvrige delegationsdeltagere har efter rejser givet input til Region Hovedstadens evalueringer af ture og bud på, hvordan regionen som myndighed kan understøtte erhvervsmuligheder. Tilbagemeldingerne peger entydigt på, at rejserne lever op til mål om at åbne døre på højt beslutningsniveau for danske virksomheder, at øge forståelsen for markedsforholdene i Jiangsu og at markedsføre de attraktive muligheder i Greater Copenhagen. Tilbagemeldingerne har også påpeget, at regionen vil kunne understøtte erhvervsmulighederne ved at løfte sin indsats betydeligt.
     
    Konklusion på health-tech-sporet:
    Det er administrationens oplevelse, at det vil kræve en markant større og langsigtet satsning på Jiangsu-samarbejdet, end der kan forsvares. Det er ressourcekrævende at skabe samarbejder og resultater på tværs af store geografiske og kulturelle forskelle, og healthtech og folkesundhed er et særligt komplekst felt at operere i, og administrationen har ikke oplevet den nødvendige villighed/tålmodighed til at gå ind i arbejdet blandt danske og kinesiske parter. Dertil er de opnåede resultater få og små uden det gennembrud, der kunne retfærdiggøre en større indsats.
     
     
    2) Miljø-ren jord-sporet:
    Jordforurening- og grundvandsbeskyttelse har været en del af samarbejdet med Jiangsu Provinsen siden 2013 og er blevet intensiveret efter underskrivelse af en samarbejdsaftale i 2015. Området er udvalgt pga. kinesisk interesse og regionens mydighedsopgave på området. Fra dansk side har fokus været på eksportfremme for danske jordvirksomheder.
     
    Siden 2016 har CLEAN været operatør på en fælles resultatkontrakt med Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Sjælland og Danish Soil Partnership. Formålet har været at opsøge, udvikle og modne kommercielle projekter i Kina for og med danske virksomheder. Projektet har navnet Chinadesk.
     
    Miljø-sporet har været præget af stor aktivitet. Her under ses en oversigt over resultaterne, flere detaljer findes i bilag 3.
     
    Hvad er gået godt:
    Hvad er gået mindre godt:
     
    Konklusion på miljødelen:
     
    Forbrug af midler og medarbejderressourcer
    Det samlede forbrug på sundheds- og ren jord-sporene i den seks-årige periode udgjorde 5,1 mio. kr. De største udgiftsposter var:
    Det samlede træk på personaleressourcer i administrationen på de to spor var størst i starten af samarbejdet og er siden aftaget. De første tre år lå indsatsen på ca. 0,7 årsværk pr år, mens den de seneste tre år har været knap 0,5 årsværk pr år - de seneste 1½ år næsten udelukkende fokuseret på jord-delen.

    KONSEKVENSER
    Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes evalueringen af Kina-indsatsen 2012-2017.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsplan planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges parallelt erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget og miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2018, forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Diana Arsovic Nielsen

    JOURNALNUMMER
    18007110


    101.pdf
    102.pdf
    103.pdf

    Bilag

    Fakta om Jiangsu Provinsen
    Evaluering excl miljø-delen
    Evaluering af Miljø - Ren Jord


    31. Medfinansiering af Design Society 2018-2020

    Medfinansiering af Design Society 2018-2020

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    I juni 2017 indgik Vækstforum og regeringen en vækstpartnerskabsaftale. Af denne fremgår det bl.a., at man fortsat vil samarbejde om vækstindsatsen for design og mode ved stadig at medfinansiere Design Society (side 4 i aftalen, der er vedlagt som bilag). Design Society blev i 2015 etableret som en samlende aktør for den danske vækstindsats for design og mode. Design Society er i perioden 2015-2017 blevet medfinansieret af Vækstforum med 5 mio. kr. årligt. Med vækstpartnerskabsaftalen fra 2017 fastholdes medfinansiering på 5 mio. kr. årligt i perioden 2018-2020.
     
    Det fremgår af vækstpartnerskabsaftalen, at den regionale bevilling for 2019-2020 bl.a. er betinget af, at Design Society udarbejder et road map, der skal øge den styringsmæssige og faglige synergi mellem fondens forretningsområder for derved at videreudvikle Design Societys position som en samlet aktør indenfor mode- og designområdet. Det betyder, at Vækstforum og regionsrådet ultimo 2018 vil få en fornyet sag til godkendelse i forholde til, om Design Society har opfyldt betingelserne for en forlængelse af medfinansieringen i 2019-2020.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at godkende, at der bevilges 5.000.000 kr. i 2018 af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler til Design Society.

    POLITISK BEHANDLING
    Vækstforum Hovedstadens beslutning den 26. marts 2018:
    Vækstforum Hovedstaden godkendte via skriftlig høring den 26. marts 2018 bevilling på 5 mio. kr. til Design Society for 2018.
     
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Formanden satte indstillingen under afstemning:
    For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (3), og Å (1), i alt 14.
    Imod stemte: 0.
    Undlod at stemme: Ø (1)
    I alt 15.
    Indstillingen var herefter anbefalet.
    Enhedslisten undlod at stemme med følgende forklaring:
    Enhedslisten mener, at sagen burde have været udvalgsbehandlet.
    Selvom det nævnes, at det ’kun’ drejer sig et beløb på 5 millioner for 2018, indikerer sagen flere år, samtidig med at der er udsigt til, at der skal skæres i de regionale budgetter.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Formanden satte indstillingen under afstemning:
    For stemte: A (13), B (3), C (4), F (3), I (2), O (2), V (6), og Å (2), i alt 35.
    Imod stemte: 0.
    Undlod at stemme: Ø (4).
    I alt 39.
    Indstillingen var herefter godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Line Ervolder (C), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Design Society er en erhvervsdrivende fond, hvis overordnede formål er at den aktiviteter i perioden 2018-2020 bidrager til at værditilvæksten i den private sektor øges med minimum 500 mio. kr. Fonden er etableret for at fremme design, mode og relaterede kreative erhverv. Fonden skal styrke væksten på virksomhedsniveau markedsføre Danmark internationalt og bidrage med at løse samfundsmæssige udfordringer.
     
    Design Society har fire datterselskaber: Dansk Design Center (DDC), Danish Fashion Institute (DAFI), Index og Copenhagen Fashion Week (CFW).
    Design Society har ikke aktiviteter, der i sig selv bidrager til opfyldelse af nævnte vækstmål. Det gør derimod de fire datterselskaber, som hver især bidrager til at realisere fondens overordnede vækstmål. Design Society varetager derimod fælles administrative opgaver for datterselskaberne og skal ligeledes understøtte samarbejde mellem sidstnævnte.
     
    De aktiviteter, som fonden og datterselskaberne udfører for den offentlige medfinansiering, fremgår af en årlig mål- og resultatplan, der én gang om året godkendes af Vækstforum, senest i december 2017.
     
    Udover Vækstforums årlige medfinansiering på 5 mio. kr. bidrager Erhvervsministeriet med 21,9 mio. kr. til Design Society i 2018. Derudover forventer Design Society en ekstern finansiering på 42,2 mio. kr. og dermed et samlet budget på 69,1 mio. kr. for 2018. Den offentlige medfinansiering fordeles af Design Society blandt datterselskaberne.

    KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end de i sagen henviste.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    Godkendelsen af sagen indebærer en medfinansiering fra regionen på 5 mio kr. i 2018 af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. marts 2018 og regionsrådet den 13. marts 2018

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Hjalte Aaberg

    JOURNALNUMMER
    15007448


    104.pdf

    Bilag

    Vækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden_juni_2017 (3)


    32. Politisk arbejdsgruppe om sagsskabeloner

    Politisk arbejdsgruppe om sagsskabeloner

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Gruppeformandskredsen har efter regionsvalget i november 2017 drøftet behovet for at forbedre kvaliteten af de politiske sager og skabe bedre rammer for politikudvikling i den politiske proces. Derudover blev det aftalt i kredsen, at der som en del af introduktionsprogrammet for det nye regionsråd skulle afholdes en halvdagsworkshop for udvalgsformandskaber og gruppeformænd.
     
    På workshoppen d. 23. januar 2018 blev et sådan udviklingsarbejde også efterspurgt. Det blev derfor aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe med både politisk og administrativ deltagelse, der skulle have fokus på formidlingsvenlige sagsfremstillinger og skabeloner, der skal understøtte en god politisk proces.
     
    Med en politisk beslutning om nedsættelsen af arbejdsgruppen gives samtidig hjemmel til at kompensere arbejdsgruppens medlemmer for eventuel tabt arbejdsfortjeneste samt for udgifter (fx transport) som følge af deltagelse i arbejdsgruppens møder.
     

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at godkende nedsættelsen af en politisk arbejdsgruppe med fokus på forbedringen af sagsfremstillinger og skabeloner til brug for politiske udvalgssager.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Line Ervolder (C), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen(A) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
     
    Som del af introduktionsprogrammet for modtagelse af det nye regionsråd fra den 1. januar 2018 blev der d. 23. januar 2018 afholdt en halvdagsworkshop for udvalgsformandskaber og gruppeformænd. Workshoppen var tilrettelagt som en opstartsdialog på tværs af politikere, centerdirektører og udvalgssekretær om det kommende politiske og administrative samarbejde i udvalgene.
     
    Formålet med workshoppen var bl.a. at sætte fokus på, hvordan der kan skabes bedre rammer for det politiske lederskab gennem bedre processer og mere samskabende dialoger på tværs af udvalg.
     
    Workshoppen var faciliteret af konsulenter fra COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling) og havde fokus på også at inspirere til, hvordan udvalgsformand, næstformand og administration konkret kan arbejde med politikudvikling og inddragelse af borgere m.fl. i udvalgsarbejdet.
     
    Partier uden udvalgsformænd og næstformænd var også inviteret til at deltage med gruppeformand eller anden repræsentant. Regionsrådsformanden deltog også i workshoppen sammen med udvalgssekretærer og centerdirektører ansvarlige for udvalgsbetjeningen.
     
    På workshoppen blev KORAs (nu VIVE) evaluering af udvalgsarbejdet i foregående samling også drøftet. De væsentligste konklusioner i denne evaluering var, at politikerne oplever:
    Der henvises til KORAs evalueringsnotat med anbefalinger, der er vedlagt som bilag 1.
     
    Der blev blandt politikerne på workshoppen udtrykt ønske om at igangsætte et udviklingsarbejde for at sikre mere klare sagsfremstillinger og sagsskabeloner til brug for de politiske udvalgssager. Et udviklingsarbejde som også skal ses i lyset af de politiske ønsker om at få skabt bedre rammer for et aktivt politisk lederskab for regionens politikere. I forlængelse af drøftelserne blev der opfordret til at nedsætte en arbejdsgruppe med både politisk og administrativ deltagelse.
     
    Status er, at flere regionsrådsmedlemmer har meldt sig til arbejdsgruppen, og at der er indkaldt til det første arbejdsgruppemøde, der forventes afholdt i april 2018. Administrationen vil forud for opstartsmødet udarbejde udkast til kommissorium, der nærmere beskriver formål, omfang og tidsperpektiv for arbejdsgruppens arbejde. Der vil i arbejdsgruppens arbejde blive lagt op til at indhente inspiration fra fx kommuners udviklingsarbejde med sagsskabeloner og forbedringen af de politiske rammer generelt.
     
    Administrationen forventer umiddelbart, at det vil være relevant med mindst tre arbejdsgruppemøder.
     
    Såfremt arbejdsgruppens arbejde resulterer i nye sagsskabeloner, vil disse blive forelagt regionsrådet med henblik på politisk godkendelse.
     
    Administrationen bemærker, at arbejdsgruppens arbejde også skal ses i tæt sammenhæng med den generelle kompetenceudvikling af medarbejdere, der pågår i koncerncentrene for at styrke fx formidlingsevner, samarbejde på tværs og politisk tæft i forbindelse med den politisk betjening. En kompetenceudvikling der sker med afsæt i regionens fire værdier (åbenhed, tillid, helhedssyn og professionalisme).
     

    KONSEKVENSER
    Såfremt indstillingen tiltrædes vil administrationen gå videre med nedsættelse af en politisk arbejdsgruppe, der skal se nærmere på, hvordan sagsskabeloner og sagsfremstillinger kan forbedres. Derudover muliggør den formelle beslutning i forretningsudvalget, at der er hjemmel til at udbetale erstatning for eventuelt tabt arbejdsfortjeneste.
     
    Evt. ændringer i sagsskabeloner vil skulle forelægges regionsrådet til endelig beslutning.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    Det forventes, at der vil være brug for udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt krav om udbetaling af godtgørelser for udgifter (fx til transport). Omfang afhænger af mødefrekvens og arbejdsgruppens sammensætning og antal. Administrationen forventer, at det vil blive relevant med minimum 3 møder i arbejdsgruppen.

    KOMMUNIKATION
    Der er ikke kommunikationsmæssige indsatser af relevans for sagen.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Hjalte Aaberg /Iben Fibiger

    JOURNALNUMMER
    18012869


    105.pdf

    Bilag

    KORA-notat Styreform og udvalgsstruktur i Region Hovedstaden


    33. Indstilling af medlemmer til National Videnskabsetisk Komité

    Indstilling af medlemmer til National Videnskabsetisk Komité

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    National Videnskabsetisk Komité består af 13 medlemmer, heraf ét medlem fra hver region. Regionsrådet skal indstille i alt fire personer til sundhedsministeren, der efterfølgende udpeger et medlem som repræsentant for Region Hovedstaden.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    1. at indstille to lægpersoner – en kvinde og en mand – til sundhedsministerens udpegning til posten som medlem af National Videnskabsetisk Komité på baggrund af administrationens liste over lægpersoner, og
    2. at indstille to fagpersoner – en kvinde og en mand – til sundhedsministerens udpegning til posten som medlem af National Videnskabsetisk Komité på baggrund af administrationens liste over fagpersoner.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt, således at Birgit Tystrup og Lars Kristian Stenberg indstilles som kandidater til sundhedsministerens udpegning af lægmedlemmer og Kasper Iversen og Mette Skalshøj Kjær til sundhedsministerens udpegning som faglige medlemmer af National Videnskabsetisk Komité.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    National Videnskabsetisk Komité nedsættes i henhold til komitéloven med 13 medlemmer, der alle udpeges af sundhedsministeren: En formand, to medlemmer efter indstilling fra bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, fem medlemmer udpeges af sundhedsministeren efter samråd med undervisningsministeren samt et medlem efter indstilling fra hver af de fem regioner. Der skal være en ligelig kønsfordeling i komiteen.
     
    Afgivelse af indstilling af en eller flere kandidater til et hverv besluttes ved almindelig flertalsafstemning, medmindre der i regionsrådet er enighed om en anden valgmåde.
     
    National Videnskabsetisk Komités opgaver er:
    Det er forudsat, at de regionale medlemmer af komiteen har en væsentlig opgave som bindeled mellem de enkelte medlemmer af den eller de regionale komiteer i den region, som den pågældende repræsenterer, og den nationale komite.
     
    Det er ikke en betingelse, at de fra regionerne udpegede medlemmer af National Videnskabsetisk Komité samtidig er medlemmer af de regionale videnskabsetiske komiteer. Der kan ske genudpegning til komiteen to gange. Region Hovedstadens repræsentant i National Videnskabsetisk Komité har i de seneste to perioder været professor, dr.med. Henrik Enghusen Poulsen.
     
    Oplysninger om de tidligere- og nuværende medlemmer af De Videnskabsetiske Komteer for Region Hovedstaden, der har vist interesse i at blive indstillet til National Videnskabsetisk Komité, fremgår af bilag 1 (fagpersoner) og bilag 2 (lægpersoner). Administrationen har spurgt medlemmerne af de nye komiteer, om de har interesse i at blive indstillet til National Videnskabsetisk Komité.
     
    De regionale medlemmer af National Videnskabsetisk Komité ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i den kommunale styrelseslov. Udgifterne afholdes af det regionsråd, der har indstillet det pågældende medlem.

    KONSEKVENSER
    National Videnskabsetisk Komité vil efter udpegning kunne konstituere sig.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici udover det i sagen anførte.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. De anførte udgifter er indeholdt i nuværende budget.

    KOMMUNIKATION
    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Else Hjortsø/Anna Murphy

    JOURNALNUMMER
    18011278


    106.pdf
    107.docx

    Bilag

    Lægpersoner
    Fagpersoner


    34. Medlemskab af bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole

    Medlemskab af bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Københavns Professionshøjskole har den 9. marts 2018 meddelt Region Hovedstaden, at Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC den 1. marts 2018 er blevet fusioneret og nu hedder Københavns Professionshøjskole.
     
    Regionsrådet anmodes derfor om at udpege et medlem til bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole.
     
    Regionsrådet udpegede på sit konstituerende møde den 5. december 2017 et medlem til hhv. bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol og bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC - begge poster med funktionsstart den 1. maj 2018. Disse to bestyrelsesposter er bortfaldet samtidig med fusionen af Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC til Københavns Professionshøjskole den 1. marts 2018.

    INDSTILLING
    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
    • at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole.

    POLITISK BEHANDLING
    Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018:
    Anbefalet.
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt, således at formanden bemyndiges til at modtage navn fra de partier (Socialistisk Folkeparti og Venstre), der på det konstituerende møde i december 2017 udpegede repræsentanter til de to nu nedlagte professionshøjskoler.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Københavns Professionshøjskole har den 9. marts 2018 meddelt Region Hovedstaden, at Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC den 1. marts 2018 er blevet fusioneret og nu hedder Københavns Professionshøjskole.
     
    Københavns Professionshøjskole anmoder samtidig Region Hovedstaden om at udpege et medlem til bestyrelsen for professionshøjskolen.
     
    Det fremgår af vedtægten for Københavns Professionshøjskole, at Københavns Professionshøjskole har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser samt at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. På denne måde skal professionshøjskolen aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.
     
    Københavns Professionshøjskoles bestyrelse har 11 udefrakommende medlemmer, heraf 2 medlemmer, som udpeges af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Det er på administrativt niveau aftalt med KKR, at Region Hovedstaden og KKR hver udpeger 1 medlem.
     
    Opmærksomheden henledes på, at medarbejdere og studerende ved professionshøjskolen ikke kan udpeges som udefrakommende medlemmer af professionshøjskolens bestyrelse. Der gælder ingen aldersbegrænsning for medlemskab af bestyrelsen.
     
    Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år fra førstkommende 1. maj efter afholdelse af valg til regionsråd og kommunalbestyrelser.
     
    Regionsrådet udpegede på sit konstituerende møde den 5. december 2017 et medlem til hhv. bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol, Karoline Vind (F), og bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC, Bo Madsen (V) - begge poster med funktionsstart den 1. maj 2018. Disse to bestyrelsesposter er bortfaldet samtidig med fusionen af Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC til Københavns Professionshøjskole den 1. marts 2018.
     
    Medlemskab af de to bestyrelser, som er bortfaldet, har været honoreret. Det forventes, at også medlemskab af bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole vil være honoreret.
     
    Såfremt der til regionsrådets møde ikke foreligger et navn til posten, anses regionsrådets formand i givet fald for at være bemyndiget til at modtage et navn.

    KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end de i sagen anførte.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end de i sagen anførte.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april 2018.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Hjalte Aaberg / Frits Ripperger

    JOURNALNUMMER
    18012576




    35. Regionsrådets forretningsorden - indarbejdelse og præcisering af taletidsreglerne (anden behandling)

    Regionsrådets forretningsorden - indarbejdelse og præcisering af taletidsreglerne (anden behandling)

    BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
    Regionsrådet vedtog på sit møde den 18. april 2017 taletidsregler som en del af regionsrådet forretningsorden.
     
    Regionsrådet evaluerede taletidsreglerne på sit møde den 13. marts 2018 og besluttede samtidig at lade den her foreslåede præcisering af taletidsreglerne overgå til anden behandling.
     
    Sager af denne karakter, som omhandler regionsrådets egne forhold, kræver ikke forudgående behandling i forretningsudvalget. Det følger af regionsrådets forretningsorden § 16, at vedtagelse af ændringer i forretningsordenen kræver to behandlinger i regionsrådet.

    INDSTILLING
    Administrationen indstiller:
    • at regionsrådet godkender a) at henvisning til taletidsreglerne indarbejdes i forretningsordenens § 4, stk. 3, og b) at taletidsreglernes bestemmelser om ordførerrækkefølge ved budgetbehandling og behandling af opfølgning på driftsmål præciseres som foreslået i underbilag 1 til forretningsordenen (endelig vedtagelse).

    POLITISK BEHANDLING
    Regionsrådets beslutning den 13. marts 2018:
    Godkendt.
    Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Per Roswall (V).
     
    Regionsrådets beslutning den 17. april 2018:
     
    Godkendt.
     
    Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A) og Per Roswall (V).

    SAGSFREMSTILLING
    Med vedtagelsen af taletidsreglerne den 18. april 2017, blev der - som en del af forretningsordenen - indført generelle grænser for længen af og antallet af indlæg pr. medlem. Herudover blev indført mulighed for korte bemærkninger af 1 minuts varighed efter hvert indlæg. Endelig blev der indført bestemmelser vedrørende rækkefølgen af og længden for ordførernes indledende bemærkninger under forhandlinger om dels budgettet, dels opfølgning på driftsmål. Taletidsreglerne har indtil videre ikke været indarbejdet i forretningsordenen, men foreslås indarbejdet med denne sag. Der er i vedlagte bilag 1 indarbejdet henvisning til taletidsreglerne i forretningsordenens § 4, stk. 3 (fremhævet).
     
    De nuværende taletidsregler rummer endvidere en sproglig uklarhed for så vidt angår bestemmelserne om rækkefølgen for ordførernes indledende indlæg i forbindelse med drøftelser om budgettet og drøftelser om opfølgning på driftsmål. Det er således sprogligt uklart, om det det er det mindste eller det største parti, der skal tale først.
     
    Taletidsreglerne foreslås derfor præciseret således, at det klart kommer til at fremgå, at det er det største parti, der indleder talerunden, dog således at det i forbindelse med budgetforhandlingerne er partiet, der har formandsposten, der taler til sidst. Herved kodificeres eksisterende praksis. Ændringerne er fremhævet i vedlagte bilag 1, underbilag 1, der indeholder forretningsordenens taletidsregler.

    KONSEKVENSER
    Ved regionsrådets godkendelse vedtages den foreslåede præcisering af taletidsreglerne endeligt.

    RISIKOVURDERING
    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

    BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
    En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION
    Efter vedtagelsen af de præciserede taletidsregler vil den reviderede forretningsorden for regionsrådet blive publiceret på regionens hjemmeside.

    TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
    Se ovenfor under kommunikation.

    DIREKTØRPÅTEGNING
    Hjalte Aaberg / Anders Hess Ahrensbach

    JOURNALNUMMER
    17001378


    108.pdf

    Bilag

    Bilag 1 - Forretningsorden for regionsrådet - med forslag til ændringer


    36. Lukket punkt




    37. Lukket punkt