UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - mødesager

STED

First Hotel Marina, Vedbæk Strandvej 391, 2950 Vedbæk

STARTTIDSPUNKT

07-04-2015 10:00:00

SLUTTIDSPUNKT

07-04-2015 14:00:00

PUNKTER

1. Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål
2. Endeligt regnskab 2014 for Region Hovedstaden
3. 1. Økonomirapport 2015
4. Foreløbig vurdering af rammer for budget 2016-19
5. Bidrag til budgetprocessen for forretningsudvalgets eget område
6. Sundhedsplatform - ændret økonomi
7. Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne
8. Lukket punkt
9. Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/2014 om forskningsmidler på hospitalerne
10. Forskningsanalyse
11. Anskaffelse af teknisk udstyr og apparatur til sterilcentraler
12. Lukket punkt
13. Status for enstrenget og visiteret akutsystem
14. Anmodning fra Mette Abildgaard (C) om drøftelse af redegørelse vedr. udenlandsk patients ophold
15. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Per Tærsbøl (C) om overbelægning på Nordsjællands hospital
16. Idrætsklinikker i Region Hovedstaden
17. Støtte til store internationale kultur- og sportsevents
18. Investeringsbevilling til teknik- og trafiktunnel på Rigshospitalet
19. Fjernvarmekonvertering af centralvaskeriet på Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler (Bispebjerg)
20. Lukket punkt
21. Orientering om Folkemødet 2015
22. Forenklet procedure - delegering af kompetence til at indgå mindre lejemål
23. Regionsrådsmedlem Marlene Harpsøes (O) fravær - fordeling af poster
24. Åbne ambulatorier
25. Afbureaukratiseringsprojekt i Region Hovedstaden
26. Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland
27. VVM-redegørelse for Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsanlæg
28. Godkendelse af tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst
29. Bevillinger fra EU´s strukturfonde
30. Generel orientering fra ledelsen
31. Eventuelt

1. Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet har ved beslutninger den 8. april 2014, 17. juni 2014 og 10. marts 2015 besluttet en strategi med fire tilhørende politiske målsætninger og en række konkrete driftsmål. I relation til de politiske målsætninger er der etableret "kongeindikatorer" således, at der løbende kan følges op på virkeliggørelsen af målsætningerne. Et led i beslutningen er, at der hvert kvartal skal følges op på kongeindikatorer og driftsmål. Dette er den første af de løbende kvartalsvise afrapporteringer.

Det bemærkes, at det endnu ikke er muligt at fremlægge en fuldstændig rapportering. Status for såvel kongeindikatorer som driftsmål fremgår i bilag 1-4. I bilag 5 er der knyttet en række metodiske bemærkninger til driftsmålrapporteringen, herunder angivet forventningerne til, hvornår en fuldstændig rapportering kan præsenteres.

Administrationen har siden efteråret 2014 arbejdet med opfølgning på driftsmålstyring. Nedenfor gennemgås administrationens overvejelser og beslutninger vedrørende opfølgning.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at tage status for driftsmål og kongeindikatorer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING

Arbejdet med driftsmålstyring i administrationen

Administrationens arbejde med de fastsatte driftsmål er forankret omkring et månedligt tavlemøde for direktørkredsen (koncerndirektørerne, hospitalsdirektørerne, virksomhedsdirektørerne og centerdirektørerne). Til disse møder foreligger et samlet datasæt, der viser udviklingen på driftsmålene. Med udgangspunkt i datasættet drøfter regionens administrative ledelse udviklingen og lægger særlig vægt på driftsmål, hvor:

Der er sket en væsentlig positiv eller negativ udvikling siden seneste tavlemøde.
Der er en væsentlig fravigelse fra ambitionsniveauet.
Der af andre årsager skønnes behov for særlig bevågenhed.

Administrationens drøftelser nedfældes kort i en "log" hvori det beskrives hvilke initiativer, der er aftalt samt hvem der er ansvarlig for det videre arbejde. På det efterfølgende tavlemøde følges op, og det vurderes i hvilket omfang, gennemførte initiativer kan ses på de fremlagte data. I en del tilfælde hvor der vurderes at være tale om et tilfældigt udsving i data, eller hvor der er en umiddelbar forklaring på udsvinget, vælger man blot at følge udviklingen indtil næste møde, før der gennemføres initiativer.

Med de kvartalsvise forelæggelser af fremdriften på driftsmål er det ønsket at overføre denne proces til det politiske niveau. Sammen med de fremtidige forelæggelser vil forretningsudvalget, lige som det sker på administrationens tavlemøder, blive præsenteret for forslag til, hvilke handlinger forretningsudvalget kunne iværksætte på baggrund af data.

Rapportering

Nedenfor rapporteres således ud fra administrationens drøftelser af de indsamlede data. I afrapporteringen fremlægges de driftsmål, der har været drøftet, samt de tiltag, der er taget på denne baggrund. Rapporteringen skal kunne lægge op til en politisk drøftelse. Der nævnes nedenfor kun de driftsmål, der har været genstand for administrationens drøftelser

Det bemærkes, at det kun i begrænset omfang er indgået i drøftelserne, hvorvidt driftsmålene levede op til ambitionsniveauet, idet ambitionsniveauerne først er fastlagt med regionsrådets beslutning den 10. marts 2015.

Kongeindikatorer

Der foreligger udelukkende data for kongeindikatoren "hjemtagning af eksterne forskningsmidler". Der ses ikke en markant udvikling i data, idet der endnu ikke foreligger data fra et sammenhængende år. Siden målingernes etablering i september 2014 er det hjemtaget 66,1 mio. kr.

De øvrige kongeindikatorer inkluderes i kommende afrapporteringer.

Driftsmål

Sundhed

Akuttelefonen

24% besvares indenfor 3 minutter

54% besvares indenfor 10 minutter

Data baseret på februarmåling, kilde: Den Præhospitale virksomheds datawarehouse

Negativ udvikling for begge mål

Drøftelser:

Administrationen har aftalt at følge udviklingen nøje, lige som Forretningsudvalget følger udvikling og tiltag månedsvist.

Den manglende opfyldelse af servicemålene for Akuttelefonen skyldes, at der fortsat er en rekrutteringsudfordring primært i forhold til sygeplejersker, hvor det nødvendige antal sygeplejersker ligger ca. 30 procent under det aktivitetsbaserede behov i fremmødeplanerne. Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker er en forudsætning for forbedring af svartiderne ved Akuttelefonen 1813. Ansættelse af flere læger kan endvidere bidrage til at bemande bedre ved spidsbelastninger, hvor der er ekstraordinært stort behov.

Endvidere er det en udfordring, at effektiviteten defineret som antal opkald pr. medarbejder pr. time er faldet specielt siden oktober 2014 som følge af længere samtaler og krav til øget dokumentation.

Som opfølgning på regionsrådets beslutning den 3. februar på baggrund af evalueringerne fra COWI og KORA undersøges muligheden for at indgå en aftale med PLO og der afholdes dialogmøde med de faglige organisationer. Administrationen arbejder endvidere med en række tiltag bl.a. oprettelse af delestillinger for sygeplejersker, analyse af niveauet for hjemmebesøg, erfaringsopsamling på børneafdelingerne og akutmodtagelserne og undersøger muligheder for forenkling af IT-systermerne. I forbindelse med forretningsudvalgsmødet den 12. maj 2015 gives en status vedrørende opfølgning på evalueringernes anbefalinger.

Forløbstider for kræftpatienter

64% overholder standardforløbstider (ambitionsniveau 90%)

Data baseret på januarmåling. Kilde: Data trækkes i Landspatienregistret via Statens Seruminstitut. Der er en tidsforsinkelse på en måned.

Der er en negativ udvikling for driftsmålet

Drøftelser:

Fire typer af udfordringer har været drøftet omkring driftsmålet "Forløbstider for kræftpatienter":

Problemer med visitation på tværs af hospitaler.
Kapacitetsudfordringer vedrørende kræftpatienter.
Henvisninger fra praksissektoren.
Kommunikation vedrørende forløbstider.

Der har på dette område vist sig et behov for at styrke dialogen på tværs af regionens hospitaler. I en række tilfælde er færdigbehandlingen af patienter på f.eks Rigshospitalet blevet forsinket af, at udredningen på et andet hospital ikke har været helt tilendebragt før overførsel har fundet sted. Det er således især ved overgangene, at problemer med visitation på tværs af hospitaler kan opstå. Administrationen har taget skridt til at styrke dialogen og vil følge udviklingen tæt. Der afrapporteres løbende til regionsrådet om på fremdriften på dette område.

I forlængelse af det nationale program for screening af tyk- og endetarmskræft er antallet af patienter stærkt øget. Antallet af positive prøvesvar er meget højt, hvorfor der er et stort pres på en videre screening ved koloskopi.

Desuden har Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital iværksat et samarbejde med henblik på at løse kapacitetsudfordringer vedrørende lungecancer.

Endvidere har det været drøftet i administrationen, hvorvidt antallet af henviste patienter fra praksissektoren er det rette. Dette drøftes med Sundhedsstyrelsen, men der er endnu ikke igangsat initiativer på området.

Endvidere har det været drøftet i administrationen, hvorvidt pressens dækning af Region Hovedstadens cancerbehandling har været saglig. Der er på den baggrund iværksat et presseberedskab.

Hospitalserhvervet infektion: Bakteriæmi (bakterier i blodet), Hospitalserhvervet infektion: VAP (respiratorrelateret lungebetændelse)

73 bakteriæmier (ambitionsniveau: halvering til 45)

2 VAP / 1000 respiratordage (ambitionsniveau: max 5), så målet er opfyldt

Data baseret på junimåling (VAP) og juli (HAB). Kilde, HAB: Tre mikorbiogiske databaser (MADS (RH), Advisor (HeH), Advisor (HvH), Landspatientregistret) Kilde, VAP: Lokale databaser på intensivafdelinger

Negativ udvikling for bakteriæmi.

Drøftelser:

Der har været en række udfordringer i forhold til at etablere tidstro data for de to driftsmål Bakteriæmi (bakterier i blodet), og Hospitalserhvervet infektion: VAP (respiratorrelateret lungebetændelse).

Administrationen har taget skridt til etablering af tidstro data.

Tvang

116 anvendelser af tvang mod 154 i februar 2014

Data baseret på januarmåling. kilde: PLIS2-Psykiatriens ledelsesinformation

Der er stabilit niveau i data iforhold til driftsmålet.

Drøftelser:

Administrationen har i forhold til anvendelsen af tvang haft drøftelser vedrørende:

Udsving i antallet af tilfælde med anvendelse af tvang.
Kommunikation omkring tvang.

Der har været en række udsving i anvendelse af tvang. Dette har ført til en drøftelse af, hvorvidt der i nogle tilfælde kan findes alternativer, og der har desuden været et øget fokus på området. Driftsmålet er tilsyneladende inde i en positiv udvikling, og følges nøje. Desuden har det været drøftet, hvorvidt der er behov for en særskilt kommunikationsstrategi på området.

Regional udvikling

Ventetid på V1 kortlægning

83 % af V1 kortlægningerne afsendes inden 8 uger (ambitionsniveau: 90%)

Data baseret på februarmåling. Kilde: JAR databasen (jordforurening)

Der er en stabilt niveau i data i forhold til driftsmålet.

Drøftelser:

Administrationen har drøftet ventetiden på V1 kortlægninger, der ikke lever op til driftsmålet. Der er igangsat et arbejde, der skal sikre, at der fremover åbnes mulighed for en øget grad af digital selvbetjening på området. Administrationen har desuden konstateret, at en række af fristoverskridelserne skyldes en imødekommelse af grundejeres egne ønsker om forlængelse af høringsfristen. Definitionen af driftsmålet er derfor justeret, således at der tages højde for disse tilfælde. Udviklingen følges nøje i den kommende tid, ogadministrationen vender tilbage vedrørende udviklingen.

Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik

Fald i passergerudviklingen på 0,3% (ambitionsniveau: signing på 2,5%)

Data baseret på januarmåling. Kilde: Trafikselskabet Movia

Der er en stabilt niveau i data for driftsmålet.

Drøftelser:

Administrationen har drøftet trafikmønstret i Region Hovedstaden, hvor nogle borgere er begyndt at anvende egen bil i stedet for offentlig trafik. På den baggrund har administrationen taget skridt til en nærmere afdækning af problemet, således at det kan vurderes, om der er behov for en egentlig strategi på området.

Det Sociale Område

Sygefravær

7,4% (ambitionsniveau: 4,5%)

Data baseret på januarmåling. Kilde: Silkeborg data

Der er en negativ udvikling for driftsmålet.

Drøftelser:

Der er på det sociale område konstateret et stigende sygefravær. Sygefraværet er stigende, også når der er taget højde for mulige årstidsvariationer. Det sociale område er i højere grad end regionens øvrige ansættelsesområder ramt af sygefravær blandt de ansatte, og der er en generel opmærksomhed herpå. Aktuelt er der tale om, at der er konstateret et øget sygefravær på konkrete institutioner, og der er iværksat en fokuseret indsats her.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomisk konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Rapporten forelægges kvartalsvis.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer

15004436.

1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf
6.pdf

Bilag

Bilag 1 status på kongeindikatorer
Bilag 4 status på driftsmål, det sociale område
Bilag 5 Bemærkninger til den fremlagte kvartalsrapportering
Bilag 3 status på driftsmål, regional udvikling
Bilag 2 status på driftsmål, sundhed
150407 Slides til FU om tavlemøde

2. Endeligt regnskab 2014 for Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Årsregnskabet skal afgives til revisionen inden den 1. maj 2015, hvorefter revisionen senest den 15. juni 2015 afgiver beretning om revisionen af regnskabet.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at årsregnskab 2014 overdrages til revisionen, og
at revisionens beretning og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges for regionsrådet i august 2015.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens årsregnskab indeholder en resultatopgørelse og balance samt en pengestrømsopgørelse. Hertil er der udarbejdet generelle og specielle bemærkninger for områderne sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling, som følger i opbygningen Økonomi- og indenrigsministeriets regler herom.

Årsregnskabet aflægges efter omkostningsbaserede principper. Imidlertid indgås den årlige økonomiaftale, der lægger rammerne for såvel sundhedsområdet som området for regional udvikling, på baggrund af udgiftsbaserede principper. På den baggrund indeholder regnskabet ligeledes udgiftsbaserede opgørelser. I forbindelse med forelæggelsen af 1. økonomirapport for 2015 orienteres ligeledes om regnskabsresultat for 2014.

Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2014 udviser et regnskabsmæssigt underskud på 245 mio. kr. mod et overskud på 634 mio. kr. i 2013. Det svarer til en forskel på i alt 879 mio. kr. I forhold til de meddelte bevillinger er der dog et samlet mindreforbrug på 98 mio. kr. Underskuddet vedrører primært sundhedsområdet, men der er også underskud på social- og specialundervisningsområdet og på regional udvikling. Der er samlet set bevillingsoverholdelse på sundhedsområdet.

Mio.kr.	Vedtaget budget 2014	Korrigeret budget 2014	Regnskab 2014	Afvigelse
Nettodriftsudgifter	33.350,0	33.304,3	33.253,3	-51,0
Omkostningselementer	1.121,9	1.184,1	1.165,3	-18,8
Drift, i alt	34.471,9	34.488,4	34.418,6	-69,8
Finansieringsindtægter	-34.129,8	-34.148,8	-34.185,3	-36,5
Driftsresultat, i alt	342,1	339,6	233,3	-106,3
Nettorenteudgifter	39,6	3,1	11,5	8,4
Driftsresultat inkl. renter	381,7	342,7	244,8	-97,9

Investeringer

På investeringssiden viser regnskabet et forbrug på 1.420 mio. kr., hvortil skal lægges investeringsudgifter på 11 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenlignes med det korrigerede investeringsbudget for 2014 på 1.512 mio. kr. svarer det til et mindreforbrug på samlet 81 mio. kr.

Der er i 2014 færdiggjort og afsluttet en lang række projekter, hvoraf 24 af projekterne overstiger 10 mio. kr. Den samlede investeringssum på de afsluttede investeringsprojekter udgør knap 1,2 mia. kr. Investeringsregnskaberne for disse 24 projekter forsynes med en særskilt revisionspåtegning og forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2015.

Langfristet gæld og likviditet

Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2014 opgjort til 4.927 mio. kr. svarende til niveauet ultimo 2013. Kassebeholdningen andrager ultimo 2014 1.462 mio. kr., heraf vedrører 1.425 mio. kr. eksternt finansierede midler.

Egenkapital

Egenkapitalen er opgjort til 5.390 mio. kr. ved udgangen af 2014 svarende til et fald på 136 mio. kr. i forhold til ultimo 2013.

Faldet skyldes primært driftsresultatet som giver en forværring på 245 mio. kr. Dette modsvares af række direkte formuereguleringer på 108 mio. kr. Der er nærmere redegjort herfor i regnskabet.

Forpligtelser

De hensatte forpligtelser udgør 6.971 mio. kr. ultimo 2014. Der er tale om et fald på 161 mio. kr. fra sidste år. Forpligtelserne til tjenestemandspensioner er den væsentligste forpligtelse og udgør 6.438 mio. kr. ultimo 2014. Næste aktuarberegning finder sted i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for 2016.

Der er foretaget en opgørelse af regionens forpligtelser til arbejdsskader og patientskadeserstatninger. Disse er beregnet til henholdsvis 134 mio. kr. og 229 mio. kr. Der er tale om et fald på 62 mio. kr. vedrørende arbejdsskader og et fald på 15 mio. kr. vedrørende patienterstatninger.

Hensættelserne på det regionale udviklingsområde udgør 170 mio. kr. ultimo 2014. Der er tale om et fald på 10 mio. kr. fra sidste år. De hensatte tilsagn medfører en likviditetsforværring på et senere tidspunkt.

Sundhedsområdet

De samlede nettodriftsomkostninger på sundhedsområdet blev på 33.410 mio. kr. Nettodriftsudgifterne andrager 32.300 mio. kr., og de samlede omkostninger udgør dermed 1.110 mio. kr., jf. resultatopgørelsen i bilaget.

I forhold til bevillingerne på det udgiftsbaserede område er der et samlet mindreforbrug på 48 mio. kr. (inkl. administration og renter). Når der korrigeres for investeringsudgifterne afholdt over driften, hvor bevillingen er placeret på investeringsrammen, ændres det samlede mindreforbrug til 37 mio.kr.

Regnskabsresultatet sammenlignet med de samlede bevillinger til sundhedsrammen viser samlet set bevillingsoverholdelse. Der er dog en mindre overskridelse vedrørende enkelte hospitaler. På praksisområdet er der et merforbrug på 55 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget på 55 mio. kr. fordeler sig med merudgifter til praksisydelser på 15 mio. kr. og 40 mio. kr. til medicin.

Udgiftsbaseret regnskab 2014 i mio. kr.	Vedtaget budget 2014	Korrigeret budget 2014	Regnskab 2014	Afvigelse	Heraf investerings-udgifter afholdt i driften
Virksomheder sygehusbehandling	19.724,0	20.790,8	20.706.2	-84,6	3,0
Sundhedsområdet, fælles	5.557,4	4.548,9	4.534,1	-14,8	7,9
Praksisområdet	6.592,2	6.431,1	6.485,9	54,8	0
Sundhed i alt ekskl. Administration	31.873,6	31.770,8	31.726,2	-44,6	10,9
Administration	562,4	587,7	573,2	-14,5	0
Renter	25,9	-10,3	0,8	11,1	0
Administration og renter	588,3	577,4	574,0	-3,4	0
I alt sundhed	32.461,9	32.348,2	32.300,2	-48,0	10,9

Psykiatrien

Der er samlede udgifter til psykiatrien på 2.969 mio. kr., hvilket er 13 mio. kr. mere end bevillingen.

Social- og specialundervisningsområdet

Dette område er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter. Mer- eller mindreudgifter på dette område skal indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår.

Resultatopgørelsen udviser et underskud på 39,7 mio. kr. svarende til en merudgift på 3,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2014. På trods af årets underskud udgør det akkumulerede resultat ultimo 2014 fortsat 80 mio. kr. i kommunernes favør. Dette beløb indregnes i takstberegningen fremadrettet.

Regional udvikling

Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de direkte og indirekte henførbare administrationsomkostninger. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette overføres til næste år. Regnskab 2014 udviser et underskud på godt 33 mio. kr.

Det akkumulerede overskud udgør herefter 165 mio. kr.

Finansiering

I det korrigerede budget 2014 er der budgetteret med samlede indtægter på sundhedsområdet på 33.229 mio. kr. Regnskabet viser en samlet finansiering på sundhedsområdet på 33.239 mio. kr., hvilket giver en merindtægt på 10 mio. kr.

Der er budgetteret med de af ministeriet udmeldte beløb til regionerne i 2014 for så vidt angår bloktilskud og aktivitetsbestemte tilskud fra staten. For den kommunale medfinansiering er budgettet baseret på økonomiaftalens forudsætninger. Region Hovedstadens andel af det statslige aktivitetsafhængige bidrag er beregnet til 410 mio. kr. og niveauet svarer til, at regionen opnår fuld udnyttelse af den statslige aktivitetspulje.

Kommunernes betaling af aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering for 2014 blev ca. 400 mio. kr. over det fastsatte loft for regionens indtægt. Medfinansieringsindtægter udover det fastsatte loft på 6.223 mio. kr. tilfalder staten. Det er administrationens vurdering, at kommunerne beliggende i regionen af staten vil få refunderet 40 - 50 mio. kr., hvilket skyldes en teknisk effekt af omlægningen til enstrenget visiteret akutsystem.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Sagen udsendes til orientering til den bredere offentlighed, herunder kommuner, andre regioner og samarbejdspartnere. Når regnskabet er endelig godkendt i august måned 2015 tilsendes regnskabet med revisionsberetning til tilsynsmyndigheden.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen om forelæggelse af regnskab til revision behandles i forretningsudvalget den 7. april og i regionsrådet den 14. april. Det endelige regnskab med revisionspåtegning behandles i forretningsudvalget den 11. august 2015 og regionsrådet den 18. august 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

14009086

1.pdf
7.pdf

Bilag

Årsregnskab 2014
Rettelsesblad til s. 119 til bilaget Årsregnskab 2014

3. 1. Økonomirapport 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer, der i denne rapport især vedrører genbevillinger af mindreforbrug og forskydninger fra 2014.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende grundlaget for genbevillinger i 2015, som er opgjort i bilag 3 til sagen,
at godkende tillægsbevillingerne, jf. bilag 2 til sagen,
at bemyndige administrationen til at iværksætte nye dispositionsbegrænsninger på i alt 115 mio. kr. med henblik på samlet budgetoverholdelse på sundhedsområdet i 2015, og
at regionsrådet i øvrigt godkender økonomirapporten.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Formanden stillede ændringsforslag om, at der til 3. at-punkt tilføjes:

"således at besparelsen i forhold til elevområdet reduceres med 6 mio. kr., og at administrationen pålægges at komme med kompenserende forslag til dispositionsbegrænsninger for svarende til 6 mio. kr.

Formanden satte ændringsforslag til indstillingspunkt 3 under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2), og V (3) i alt 13.

Imod stemte: Ø (2).

Undlod at stemme: 0.

I alt 15.

Indstillingen var herefter anbefalet med denne tilføjelse.

SAGSFREMSTILLING

Samlet vurdering

I forbindelse med 4. økonomirapport 2014 forventedes en budgetudfordring på 150 mio. kr. på sundhedsområdet i forhold til budgettet for 2015.

Forretningsudvalget besluttede i øvrigt i marts 2015, at der indhentes forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse på 225 mio. kr. med delårseffekt på 75 mio. kr. i 2015. Det resterende problem i 2015 på 75 mio. kr. skulle løses ved ikke-varige dispositionsbegrænsninger i 1. økonomirapport 2015.

Den reviderede prognose viser nu en udfordring på 190 mio. kr. i forhold til budgettet, som vist i følgende oversigt, og det resterende problem er dermed steget fra 75 til 115 mio. kr. Der kan imidlertid forventes budgetbalance efter iværksættelse af nye løsningsforslag på 115 mio. kr.

I den reviderede udfordring indgår yderligere merudgifter for medicintilskud, hvor prognosen indebærer en forværring på 50 mio. kr. baseret på udgiftsniveauet i 2014 og udviklingen i de seneste måneder. Beløbet svarer til en overskridelse på medicintilskudsområdet på ialt 160 mio. kr.

Øvrige poster indebærer en samlet forbedring på 10 mio. kr. Beløbet er nettovirkningen af en lang række op- og nedadgående bevægelser, der er beskrevet nærmere i bilag 1 til sagen. Herunder kan nævnes, at der er forværring vedrørende udgifter til øvrig praksisområde, sygehusbehandling uden for regionen, medicin på hospitaler og niveauændring for DRG-afregningen med øvrige regioner samt ekstraordinære systemudgifter i forbindelse med fusion af hospitalerne. Der er omvendt store forbedringer vedrørende indtægter (aktivitetsudvikling), patienterstatninger, tilbagebetaling fra Amgros, renoveringspulje samt en række andre poster.

Der er desuden i marts 2015 truffet beslutning om, at 75 mio. kr. tilvejebringes ved effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse, hvorefter den reviderede udfordring på 190 mio. kr. kan reduceres til 115 mio. kr.

Forslag til løsning

Der foreslås på denne baggrund nye løsningsforslag, der samlet indebærer mindreudgifter på 115 mio. kr., jf. tabellen, hvorved der opnås balance på sundhedsområdet i 2015.

Følgende kan bemærkes om de enkelte forslag:

Tværsektorielt samarbejde - 22 mio. kr.
Regionen har i 2015 afsat 101 mio. kr. til projekter vedr. sammenhængende sundhed. Midlerne anvendes til at understøtte tværsektorielt samarbejde herunder initiativer som følge af sundhedsaftalen. Region Hovedstaden har dog i økonomiaftalerne kun forpligtet sig til at afsætte 79 mio. kr., og det er vurderingen på baggrund af implementeringsplanen for sundhedsaftalen, at det er muligt at reducere puljen med 22 mio. kr. fra de 101 mio. kr. til de 79 mio. kr.
Udskydelse af energiprojekter - 25 mio. kr.
Der er på driftsbudgettet i 2015 afsat 25 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger. Det foreslås, at udmøntningen afventer, og at beløbet medgår til imødegåelse af merudgifter på andre budgetposter. Hvis der bliver mulighed herfor, kan beløbet udmøntes senere i 2015.
Meraktivitetspulje og renoveringspulje - 25 mio. kr.
Der resterer ca. 60 mio. kr. på renoveringspuljen og ca. 100 mio. kr. på puljen til meraktivitet. Det vurderes muligt at foretage en reduktion på i alt 25 mio. kr. fordelt på de to puljer, idet den nærmere fordeling kan foretages senere. Administrationen vurderer, at de 25 mio. kr. bør være den maksimale reduktion af rammen på området med sigte på budgetoverholdelse sammenholdt med usikkerheden om nye udgiftsbehov i den resterende del af året.
Elevansættelser – 12 mio. kr.
Regionen har hidtil sigtet mod at muliggøre ansættelse af ca. 320 nye elever under erhvervsuddannelserne hvert år (lægesekretærer, bioanalytikere, ernæringsassistenter mv.). Der lægges op til, at der i stedet for de 320 elevansættelser i 2015 ansættes ca. 220 elever i nye uddannelsesforløb i årets løb, og samtidigt at en del af disse ansættelser sker på et senere tidspunkt i 2015 end forudsat ved budgetteringen. Der fokuseres især på en reduktion vedrørende læge-sekretærelever, idet sundhedsplatformen forventes at føre til et reduceret behov for denne medarbejderkategori. Derved vil der kunne opnås en besparelse i 2015 på 12 mio. kr. Det vil være konsekvensen, at der i løbet af de kommende 2-3 år bliver færdiguddannet et forholdsmæssigt færre antal elever. Der er ikke forudsat nogen reduktion vedrørende sosu-assistentelever, hvor regionen hvert år optager 730 nye elever.
Løntilskudsansættelser – 7,5 mio. kr.
Der lægges op til, at den centrale medvirken ved ansættelser under beskæftigelsesordninger ophører resten af året. Ændringen vedrører især løntilskudsordningen og forventes at give en besparelse på 7,5 mio. kr. i 2015. Konsekvensen vil være, at der ikke gives tilskud til hospitalerne til betaling af differencen mellem de faktiske lønninger og refusionen, der modtages fra staten. Det er i forvejen ikke forventningen, at beløbet vil blive brugt fuldt ud, da hospitalerne udnytter muligheden i mindre omfang, efter at perioden for ansættelserne er reduceret fra 6 til 4 måneder.
Puljer til uddannelse, lederudvikling og arbejdsmiljø – 11 mio. kr.
Det vil være muligt at foretage en reduktion i puljebeløb på HR-området til diverse øremærkede uddannelsesprojekter samt øvrige pulje- og projektmidler, der giver en mindreudgift på samlet 11 mio. kr. Det fører til et mere afdæmpet aktivitetsniveau inden for områderne uddannelse, lederudvikling og arbejdsmiljø understøttende tiltag.
Projekt nyt patienttøj – 2,5 mio. kr.
Den afsatte projektbevilling til udvikling af et nyt koncept for patienttøj på 2,5 mio. kr., foreslås udskudt indtil videre. Det bemærkes, at projektet var et element i budgetaftalen fra 2013.
Øvrige ændringer – 10 mio. kr.
Der kan derudover opnås en samlet mindreudgift på 10 mio. kr. for en række øvrige ændringer. Det drejer sig om 1,1 mio. kr. der har været afsat til styrkelse af infrastrukturen for regionens kliniske kræftforsknings-enheder, idet den ønskede styrkelse anses for varetaget gennem andre projekter. Desuden vurderes det muligt som engangsbesparelse at reducere budgettet afsat til Ph.d.-studieafgifter med 0,9 mio. kr., da der er mindreudgifter i 2015. En besparelse på 3,5 mio. kr. vedrører bygningsforsikringsområdet, hvor der forventes at være et tilsvarende mindreforbrug i 2015. Derudover kan der i alt undværes 4,5 mio. kr. afsat til it-systemudvikling af bestillingssystem vedrørende patientbefordring og til energimærkning på bygningsområdet samt til konsulentudgifter ved udskydelse af projekter til 2016.

I rapporten foreslås derfor iværksat nye dispositionsbegrænsninger, der giver mindreudgifter på i alt 115 mio. kr., hvorved der opnås balance på sundhedsområdet i 2015.

Generelt er den samlede udgiftsprognose på nuværende tidspunkt behæftet med usikkerhed. Hvis der senest i forbindelse med 2. økonomirapport i juni måned kan forudses en forbedring i økonomien, er der fortsat mulighed for at træffe beslutning om helt eller delvis lempelse med henblik på disponering til de oprindeligt afsatte udgiftsformål.

Særligt for hospitalerne

For hospitalerne skal det bemærkes, at især Herlev og Gentofte Hospital er udfordret på økonomien i 2015, og det er vurderingen, at det vil være vanskeligt for hospitalet at opnå budgetoverholdelse i 2015. Hospitalet igangsætter derfor, udover de indkaldte besparelsesforslag, nye initiativer med henblik på overholdelse af budgettet for 2015.

På øvrige hospitaler forventes budgetoverholdelse under forudsætning af, at der fortsat er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen.

Der har i en årrække i forbindelse med økonomirapporteringen været redegjort detaljeret for hospitalernes økonomi, hver gang i særskilt bilag til sagsfremstillingen med udførlige oplysninger om udgifts- og aktivitetsudvikling i årets løb. Fra og med 1. økonomirapport 2015 vil der ikke være særskilt rapportering i detaljeret bilag, idet der redegøres for status for udgifts- og aktivitetsforventningerne i selve økonomirapporten, jf. bilag 1.

Social- og specialundervisningsområdet og regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2015. Det regionale udviklingsområde er præget af overførsel af et forholdsvis stort mindreforbrug. Det er også på dette område vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2015.

Bevillingsændringer

De væsentligste bevillingsændringer vedrører overførsler fra 2014. Herunder var der for driftsområdet samlet set et mindreforbrug i 2014 på 692 mio. kr., som søges genbevilget i 2015 i rapporten. For Investeringsbudgettet søges i alt genbevilget 670 mio. kr.

Økonomirapporten indeholder i øvrigt en teknisk genbevilling af ubrugte eksterne midler, især indtægtsdækkede forskningsmidler fra 2014.

Likviditet

Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af bevillingsoverførsler fra 2014 samt ændringer i finansielle budgetposter. Disse korrektioner fører til en ultimolikviditet på -570 mio. kr., hvilket er 587 mio. kr. mindre end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes ved udgangen af 2015 at udgøre ca. 2,3 mia. kr.

Standardiseret budgetopfølgning og status for overholdelse af den økonomiske ramme

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2015.

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2015 på sundhedsområdet overholdes. På regional udvikling forventes også balance i forhold til det oprindelige budget.

Med hensyn til investeringer er der heller ikke på nuværende tidspunkt forventning om, at udgifterne vil overstige rammen.

Til sagen er i øvrigt som bilag 4 vedlagt den endelige rapportering til staten for 2014 vedrørende budgetopfølgning og status for overholdelse af den økonomiske ramme. Der er i bilaget bl.a. redegjort for, at driftsudgifterne på sundhedsområdet i 2014 lå 154 mio. kr. under rammen, og at afvigelsen kan henføres til forskydninger og tilbageholdenhed.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten på drifts- og investeringsbudgettet.

De væsentligste ændringer på driftsbudgettet vedrører overførsler af mindreforbrug fra 2014 til genbevilling i 2015.

Genbevilling af mindreforbrug udløser et budgetteret likviditetstræk, der blev modsvaret af likviditetsforøgelse i 2014.

Herudover indeholder rapporten på driftsområdet blandt andet en række omplaceringer mellem bevillingsområderne og udmøntning af puljebeløb mv., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling. Likviditetsvirkningen i forbindelse med disse omplaceringer er allerede forudsat i det vedtagne budget. Endelig justeres driftsbudgettet med beløb som følge af beslutninger i 2014 og 2015.

Ændringerne på investeringsbudgettet udløser en forhøjelse af de afsatte rådighedsbeløb, især som konsekvens af genbevillinger vedrørende mindreforbrug i 2014. Likviditetstrækket svarer til den likviditetsforøgelse, der blev realiseret i 2014. Derudover justeres investeringsbudgettet med beløb som følge af beslutninger i 2014 og 2015.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15004583

2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf

Bilag

1. økonomirapport 2015 - Bilag 1
1. økonomirapport 2015 - Bilag 2
1. økonomirapport 2015 - Bilag 3
1. økonomirapport 2015 - Bilag 4

4. Foreløbig vurdering af rammer for budget 2016-19

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Som det er beskrevet i tidsplanen for budgetlægningen for 2016 (forelagt forretningsudvalget januar 2015) forelægges i denne sag en vurdering af rammerne for det kommende års budget. Vurderingen er udarbejdet på baggrund af den økonomiske udvikling frem til og med 1. økonomirapport 2015.

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

at godkende, at sagsfremstillingen danner grundlag for det videre arbejde med at forberede budgetforslaget for 2016-19.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (2), og V (3) i alt 12.

Imod stemte: Ø (2).

Undlod at stemme: 0.

I alt 14.

Indstillingen var herefter godkendt.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har vedtaget en mission og en vision for Region Hovedstaden med fire politiske mål og en klar strategi om at fokusere og forenkle. Regionens mission, vision og de politiske mål er rammesættende og retningsgivende for budgetlægningen.

På forretningsudvalgets møder i januar og marts blev præsenteret en foreløbig vurdering af den økonomiske ubalance i 2015 og 2016 på baggrund af udviklingen frem til og med 4. økonomirapport 2014. På baggrund af 1. økonomirapport 2015 er foretaget en fornyet vurdering af forudsætningerne for den økonomiske ramme for 2016, herunder områder hvor der forventes afvigelser fra budgettet i 2015, forventede vækstområder i 2016 og effekten af beslutningen om at gennemføre effektiviseringer svarende til 225 mio. kr. i 2016.

Vurderingen vil løbende frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget blive opdateret ved eventuelle ændringer i forudsætninger mv. For en del af områderne vil vurderingen af udgiftspres for Region Hovedstaden blive søgt inddraget i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner.

Aftalen om regionernes økonomi for 2016 forventes at foreligge i første halvdel af juni 2015. Aftalen, der giver endelig klarhed over det økonomiske råderum for 2016 og eventuelle forudsatte regionale tiltag, vil føre til, at vurderingen justeres forud for udarbejdelse af forslag til budget 2016-19. I økonomiaftalen kan indgå, at der skal ske en særlig indsats i regionerne på udvalgte områder, og det kan således være nødvendigt at afsætte en del af en budgetudvidelse til sådanne særlige formål.

Der blev i Finansloven for 2015 afsat midler til regeringens sundhedsstrategi "Jo før - jo bedre". Der er tale om øgede midler til kræftområdet, kronikere, styrkelse af den praktiserende læge samt kvalitetsområdet. Der er foreløbig indgået aftale om udmøntning via bloktilskuddet til kræftområdet, mens udmøntningen vedr. de andre områder fortsat udestår. Der vil herefter være mulighed for en øget indsats på de nævnte områder, hvor de konkrete initiativer og implementeringen vil afhænge af de indgåede aftaler.

Der skal iøvrigt henvises til det planlagte seminar for regionsrådet den 7.-8. april 2015 om budget 2016 for sundhedsområdet, det sociale område samt regional udvikling. Der vil på seminaret blive lejlighed til mere dybtgående drøftelser af mulige tiltag i forbindelse med budgetteringen for 2016. Dertil kommer de planlagte drøftelser i de stående udvalg og kræftudvalget i løbet af foråret.

1. Samlet vurdering af af balance og vækstområder i 2016

Der er på nuværende tidspunkt opgjort et samlet foreløbigt udgiftspres på 310 mio. kr. efter indregning af effektiviseringer for 225 mio. kr., jf. nedenstående oversigt. Der er ikke taget højde for tilførsel af finansiering som følge af økonomiaftalen, ligesom mindreudgifter ved eventuelle yderligere strukturelle besparelser og justeringer af serviceniveau vil kunne reducere ubalancen.

Den nuværende vurdering af vækstområderne beskrives nærmere i det følgende.

Nye forventede merudgifter

Der forventes på nuværende tidspunkt nye merudgifter for samlet 556 mio. kr. De væsentligste poster er pulje til meraktivitet, pulje til kompensation af stigende medicinudgifter på hospitalerne og praksisområdet. Hertil kommer en række mindre udgiftsposter.

Meraktivitet og nye behandlinger: 138 mio. kr.

I 2015 vurderes det, at der er behov for at anvende 18 mio. kr. ud over det afsatte budget til dækning af merudgifter i forbindelse med udvidelse af behandlingskapaciteten på hospitalerne.

Herudover foreslås det, at der afsættes i størrelsesordenen 120 mio. kr. til at dække merudgifter til kapacitetsudvidelser og nye behandlinger i 2015. Det vurderes, at der også i kommende år vil være behov for udvidelse af behandlingskapaciteten på udvalgte områder. Det foreslåede beløb svarer til ca. 50 pct. af en aktivitetsvækst på 1 pct.

Det indgår fortsat i takststyringsordningen, at det enkelte hospital ikke uden forudgående godkendelse kan påregne et udvidet aktivitetsniveau dækket ved budgettilførsel via takststyringsordningen.

Medicin på hospitalerne: 240 mio. kr.

Væksten i det samlede medicinforbrug på regionens hospitaler blev i 2014 ca. 240 mio. kr., hvilket indebar, at der fra sundhedsområdets fælleskonto blev dækket godt 190 mio. kr., sv.t. 80 pct. af stigningen. Der forventes i 2015 en vækst på 200-250 mio. kr. og en tilsvarende vækst i 2016. Det indebærer, at der er behov for at afsætte 240 mio. kr. i 2016 i forhold til budget 2015.

Væksten forventes især at ske på områderne kræftbehandling og behandling af hepatitis C. Der er usikkerhed forbundet med forventningen, og området følges nøje.

Praksisområdet, ekskl. medicin: 105 mio. kr.

Der forventes på baggrund af 1. økonomirapport et merforbrug på praksisområdet, ekskl. medicin, på 30 mio. kr. Heri ligger imidlertid mindreforbrug af engangskarakter vedr. RHEL pga. vakancer, samt vedr. implementering af praksisplaner.

Den forventede besparelse vedr. RHEL i 2016 optræder længere nede i tabellen med det forudsatte beløb på -40 mio. kr. i 2016. Vedr. implementering af praksisplaner vurderes det, at der skal afsættes 20 mio. kr. i 2016.

Dertil kommer, at der må forventes stigende udgifter som følge af befolkningsvækst. I alt vurderes der behov for at afsætte 105 mio. kr. ud over budgettet for 2015.

Øvrige poster: 73 mio. kr.

Herudover er der en række mindre poster, der tilsammen udgør 73 mio. kr. Det drejer sig bl.a. om tjenestemandspensioner, hjemmeboende respiratorpatienter, lavere udgifter til patienterstatninger mv.

Allerede vedtagne ændringer

Allerede vedtagne ændringer, i forbindelse med budgettet for 2015 eller senere, indebærer et udgiftsniveau, der er 124 mio. kr. højere i 2016. Stigningen skyldes bl.a. højere udgifter ifm. leasing og stigende udgifter til uddannelse og projektstøtte ved implementering af sundhedsplatformen, jf. beskrivelsen i budget 2015.

Forudsatte effektiviseringer og besparelser

Der er i forbindelse med budgetlægningen for 2015 og senere forudsat en række effektiviseringer og besparelser, jf. nedenfor. De forudsatte effektiviseringer og besparelser medgår til at reducere den opgjorte ubalance i 2016.

Nye effektiviseringer på hospitaler, virksomheder og administration: -225 mio. kr.

Beslutningen om at indhente forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse reducerer ubalancen med 225 mio. kr. i 2016.

Indkøbsbesparelser: -20 mio. kr.

Det er i forbindelse med budgetlægningen for 2015 forudsat, at der kan realiseres indkøbsbesparelser for i størrelsesordenen 20 mio. kr. i 2016. Beløbet er ikke endeligt afklaret, hvilket vil ske frem mod juni måned og udarbejdelsen af budgetforslaget.

Nedlæggelse RHEL: -40 mio. kr.

I forbindelse med nedlæggelsen af Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL) og overførsel af aktiviteten til hospitalerne kan realiseres besparelser på omkring 40 mio. kr.

Fusioner: -60 mio. kr.

Vedrørende fusionerne af Rigshospitalet og Glostrup Hospital, samt Herlev Hospital og Gentofte Hospital er forudsat, at der kan opnås effektiviseringer sv.t. 60 mio. kr. i 2016.

Samordning og konkurrenceudsættelse af ikke-kliniske funktioner: -25 mio. kr.

Det er i forbindelse med budgetlægningen for 2015 forudsat, at der kan realiseres besparelser vedr. samordning og konkurrenceudsættelse af ikke-kliniske funktioner for 25 mio. kr. Beløbet er ikke endeligt afklaret, hvilket vil ske frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget.

Effektiviseringer og besparelser i øvrigt

Der vil frem til udarbejdelsen af budgetforslaget blive arbejdet videre med konkretisering af mulige besparelser inden for samordning og konkurrenceudsættelse af ikke-kliniske funktioner, samt på andre områder hvor der er mulighed for nye initiativer med henblik på at sikre balance i økonomien for 2016.

HOPP2020

Den 4. februar 2015 blev sendt en række ændringsforslag til HOPP 2020 i høring. Forudsat at regionsrådet beslutter at gennemføre de beskrevne ændringer, vil der i dialog med hospitalsdirektionerne og de relevante afdelingsledelser blive fastlagt en implementeringsplan. Der er en række interne afhængigheder, der skal tages hensyn til, når ændringsforslagene skal implementeres, og flere af ændringsforslagene vil kræve investeringer for at kunne gennemføres.

Når revisionen er godkendt, vil der umiddelbart efter blive udarbejdet en plan for, hvilke initiativer der kan implementeres i 2016, samt afhængigheder ved øvrige flytninger og en beskrivelse af eventuelle afledte investeringsudgifter,samt efterfølgende driftsøkonomiske konsekvenser.

Regional udvikling

Den samlede økonomiske ramme til det regionale udviklingsområde tilvejebringes via økonomiaftalen for 2016, herunder fastlæggelse af et statsligt bloktilskud og et kommunalt udviklingsbidrag.

Det er pt. forventningen, at rammen for regionerne under et vil være uændret sammenholdt med 2015, dog omlægges det hidtidige statstilskud til investeringer på lokalbaneområdet til bloktilskuddet. Det er forventningen, at Region Hovedstaden som følge af omlægningen af dette investeringstilskud til bloktilskuddet netto vil miste ca. 7 mio. kr.

I forbindelse med en netop offentliggjort rapport fra Økonomi- og indenrigsministeriet om privatbanerne fremgår det af en pressemeddelse, at regeringen vil søge at opnå tilslutning til, at omlægningen af statstilskuddet til bloktilskuddet udskydes til et senere tidspunkt.

Udgifterne til kollektiv trafik udgør næsten halvdelen af det samlede ramme til det regionale udviklingsområde. Nedenstående vurdering af råderummet tager afsæt i en forudsætning om, at regionens trafikbestilling hos Movia i 2016 har et uændret omfang, dog korrigeret for den ændrede fordeling af udgifter mellem kommuner og regioner og med konsekvenser af afgørelsen omkring fordeling af billetindtægter mellem DSB, Metroen og Movia. Movias årsregnskab for 2014 viser, at Region Hovedstaden netto får en engangstilbagebetaling på 19,5 mio. kr.

Regionens bestilling af kollektiv trafik 2016 forventes forelagt for MTU den 5. maj 2015.

Denne bestilling vil være afgørende for, hvilket råderum, der herefter er til rådighed for de øvrige aktiviteter under det regionale udviklingsområde.

I budgetoverslagsår 2019 vil konsekvenserne af letbanen endvidere skulle indarbejdes.

Med udgangspunkt i bevillingerne til erhvervsudvikling, miljø og øvrig regional udvikling i budgetoverslagsårene i budget 2015, kan råderummet for perioden opgøres som følger, såfremt der ikke sker en tilpasning af busnettet i forbindelse med etableringen af letbanen.

Der er stort set balance i 2016, og dette skyldes primært tilbagebetalingen fra Movia. Men ubalancen stiger i de efterfølgende år og ikke mindst i 2019, hvor udgifterne til letbanen forventes.

Der er i budgetoverslagsårene som følge af budgetaftalen 2015 indarbejdet en årlig pulje på 50 mio. kr. til erhvervsudviklingsområdet og 40 mio. kr. til ReVus.

De stående udvalg og kræftudvalget

Forretningsudvalget har anmodet de stående udvalg og kræftudvalget om at drøfte forslag til ændringer af serviceniveau eller omstillingsforslag, samt fremkomme med eventuelle forslag til nye initiativer inden for deres respektive ansvarsområder.

Der er planlagt en proces i de stående udvalg og kræftudvalget, hvor budgetlægningen for 2016 bliver drøftet på tre møder i løbet af foråret.

2. Investeringer

Kvalitetsfondsprojekter

Region Hovedstaden har modtaget endeligt tilsagn vedrørende alle de planlagte kvalitetsfondsprojekter, dvs. Det Ny Rigshospitalet, Nyt Hospital Herlev, Nybyggeri Psykiatrisk Center Sct. Hans, Nyt Hospital Hvidovre, Nyt Hospital Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland.

Det samlede tilsagn til Region Hovedstaden udgør i alt 12,85 mia. kr. (09-pl). Med en fordeling mellem statslig og regional finansiering svarende til fordelingen på landsplan vil den statslige medfiansniering udgøre 7,68 mia. kr., mens regionens egenfinansiering vil udgøre 5,17 mia. kr. Heraf vil 3,56 mia. kr. kunne forventes at skulle tilvejebringes gennem opsparede midler fra bloktilskud, og 1,61 mia. kr. vil kunne tilvejebringes gennem salg af nedlagte hospitaler og lånefinansiering.

Det kan lægges til grund, at den forudsatte finansiering er tilstrækkelig, og at det vil være muligt at realisere den forudsatte afvikling af projekterne i de kommende år.

Øvrige byggeprojekter

For øvrige byggeprojekter pågår et arbejdet med en fornyet vurdering af udgiftsbehovet i 2016 og følgende år for de allerede besluttede projekter, herunder i forbindelse med budget 2015. På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at det kun i mindre omfang vil være muligt at træffe beslutning om nye projekter i 2016. Samtidig er det vurderingen, at der vil være behov for allerede i 2016 at påbegynde realisering af en generel opdatering af bygningsmassen for flere af de store hospitaler. Der vil blive givet en nærmere redegørelse om udfordringerne på området på det planlagte seminar for regionsrådet den 7. - 8. april 2015.

Medicoteknisk apparatur

I forbindelse med budget 2015 er det besluttet, at der afsættes en pulje til anskaffelser af medicoteknisk apparatur for et beløb på 185 mio. kr., der leasingfinansieres. Der er i den forbindelse påregnet leasingudgifter i de kommende år på driftsrammen under forudsætning om, at der også i 2016 afsættes en pulje på 185 mio. kr. til medicoteknisk apparatur.

3. Den videre proces

På det planlagte seminar for regionsrådet den 7.-8. april 2015 om budgetlægningen for 2016-19 vil der blive lejlighed til mere dybtgående drøftelser af mulige tiltag i forbindelse med budgetteringen for 2016.

Forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer for 2015 forventes at ske i maj og juni 2015 og forventes afsluttet medio juni 2015. Det er i henhold til den vedtagne tidsplan for udarbejdelse af budget 2016 besluttet, at regionsrådet orienteres om resultatet af forhandlingerne på møde den 16. juni 2015.

Der skal på denne baggrund træffes beslutning om, hvordan der kan opnås balance i budgettet for 2016, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af yderligere forslag til mindreudgifter på hospitaler, virksomheder og i administrationen.

Med udgangspunkt i forudsætningerne om regionernes økonomi i aftalen med regeringen og på baggrund af opdaterede vurderinger af de øvrige forudsætninger i budgettet, udarbejdes et budgetforslag for 2016, som præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar den 11. august 2015.

Førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet sker den 18. august 2015.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15000505

5. Bidrag til budgetprocessen for forretningsudvalgets eget område

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

På baggrund af forretningsudvalgets beslutning den 3. marts om at igangsætte arbejdet med at forberede budget 2016-19 og i samme proces at bringe balance i budgettet for 2015, er de stående udvalg og kræftudvalget blevet bedt om at drøfte forslag til ændringer af serviceniveau eller omstillingsforslag, samt fremkomme med eventuelle forslag til nye initiativer inden for deres respektive ansvarsområder til brug for budgetforhandlingerne i august-september måned.

Da forretningsudvalget selv varetager den politikformulerende rolle på drift, personaleområdet og administration, skal forretningsudvalget drøfte de samme emner inden for egne områder.

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget,

at drøfte emner for tilpasninger af serviceniveau og omstillingen inden for forretningsudvalgets ansvarsområde, herunder hvad der skal kigges nærmere på, bl.a. med afsæt i et inspirationskatalog fra administrationen, der er vedlagt som bilag, og
at drøfte, hvordan forretningsudvalget arbejder med eventuelle forslag til nye initiativer.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Forretningsudvalget anmodede administrationen om at komme med nærmere oplæg vedr. politikerkontoen, TV transmission af regionsrådsmøder, tjenestemandspensioner, jubilarfest, indkøbsaftaler og konsulentydelser.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Generelt om processen for budget 2016-19

Der er fra administrationens side foreslået en proces for alle udvalgene - herunder også forretningsudvalget - hvor drøftelser af budget falder i tre spor.

Det ene spor handler om, at drøfte forslag til tilpasninger af serviceniveauer. De øvrige udvalg skal fremsende forslag herom til forretningsudvalget den i juni. Forslagene indgår i budgetforhandlingerne efter sommerferien. Forretningsudvalgets forslag på egne områder bør ligge klar samtidig.

Det andet spor handler om, at udvalgene som led i deres politikformulerende rolle også er bedt om at vurdere behovet for at stille forslag til nye initiativer. Ved udvalgets eventuelle forslag til nye initiativer skal udvalget overfor forretningsudvalget oplyse, hvorvidt udvalget kan anvise forslag til finansiering. Udvalgene skal aflevere deres bidrag den i juni 2015. Forretningsudvalgets forslag på egne områder bør ligge klar samtidig.

Det tredje spor handler om, at forretningsudvalget efter beslutningen om at bringe balance i 2015 og til brug for den kommende budgetproces har bedt hospitalerne og virksomheder om forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse for et samlet beløb på 75 mio. kr. i 2015 (4 måneder) svarende til 225 mio. kr. i 2016.

Hospitaler og virksomheder skal aflevere deres forslag den 16. april. Herefter vil de blive præsenteret for de stående udvalg og kræftudvalget på møderne i april/maj, med henblik på at udvalgene på møderne i maj/juni kan afgive en udtalelse til forretningsudvalget herom.

Der vil efter sædvanlig praksis være mulighed for at stille ”budgetspørgsmål” mellem de to udvalgsdrøftelser.

Disse forslag skal behandles på regionsrådets møde den 16. juni 2015. Udvalgene skal derfor aflevere deres udtalelse den 3. juni, med henblik på at de kan indgå i forretningsudvalgets drøftelse af forslagene på forretningsudvalgsmødet den 9. juni.

Forretningsudvalgets første drøftelse af budget

Der er til brug for den første drøftelse i forretningsudvalget, som har fokus på serivceniveauer, udarbejdet et inspirationskatalog som er vedlagt som bilag. Der er tale om et katalog over typer af tilpasninger af serviceniveau, der kan overvejes i de videre politiske drøftelser. Der ligger ikke konkrete udarbejdede spareforslag bag ideerne. Disse vil efterfølgende blive udarbejdet og kvalificeret på baggrund af politiske ønsker, samt de forslag til justering af serviceniveau, der kommer fra hospitaler og virksomheder den 16. april.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en åben proces, hvor det er forretningsudvalget og de øvrige politiske udvalg, der sætter retning for dette arbejde. Det vil i denne være muligt at vælge til og fra og sige: ”Det vil vi drøfte, og det vil vi ikke drøfte.”

Forretningsudvalget varetager den politikformulerende rolle på drift, herunder IT drift, personaleområdet og administration. Forretningsudvalgets fokus bør være på serviceniveauer inden for disse områder. Drøftelsen i forretningsudvalget vil også kunne fokusere på særlige udgiftstyper, eksempelvis kørsel og indkøb.

Oversigt over den videre proces

FU-mødet den 7. april:

Drøfte serviceniveau og omstilling inden for forretningsudvalgets område samt første forslag til eventuelle nye initiativer (Spor 1 og spor 2).

7.-8. april: Budgetseminar

Fælles drøftelser for hele regionsrådet

FU-mødet den 12. maj:

Fortsatte drøftelser af forslag til ændring af serviceniveau og omstilling (Spor 1)
Fortsatte drøftelser af eventuelle forslag til nye initiativer (spor 2)
Præsentation af forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse (spor 3)

FU-mødet den 9. juni:

Forslag fra forretningsudvalget til ændret serviceniveau og omstilling til brug for den videre budgetproces (spor 1).
Forslag fra forretningsudvalget om nye initiativer (spor 2).
Drøftelse og udtalelse om forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse (spor 3)

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Forretningsudvalget skal senest den 9. juni afgive forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse samt den 10. juni afgive forslag til justering af serviceniveau og omstillinger samt nye initiativer.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15000505

6.pdf

Bilag

Inspirationskatalog - 17 marts

6. Sundhedsplatform - ændret økonomi

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Arbejdet med planlægning og implementering af Sundhedsplatformen er nu kommet godt igang, og projektet er blevet konkretiseret på en række punkter, herunder mere sikker viden om delelementers økonomisk betydning. De to regionerns fælles programorganisation har på denne baggrund anmodet om ressourcer til dels udvidelser af projektet, dels behov for en ændret allokering af ressourcer mellem it-organisationen og selve programorgansiationen.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at anskaffelse af en medicoteknisk integrationsplatform og dele af udgift vedr. etablering af to datacentre med fuldt spejlede driftsmiljøer finansieres ved en udvidelse af den eksisterende leasingaftale for sundhedsplatformen med i alt 35,8 mio. kr.,
at der netto overføres 22,2 mio. kr. i 2015, 32,0 mio. kr. i 2016 og 19,2 mio. kr. i 2017 fra CIMT’s driftsbevilling til bevillingen til sundhedsplatformen under Sundhedsområdets fælleskonto,
at der netto overføres 3,4 mio. kr. i 2016, og 18,4 mio. kr. i 2017 fra it-investeringsrammen til investeringsbevillingen til sundhedsplatformen, og
at der inden for Center for IMTs budget samlet over perioden 2015-2017 reserveres midler på i alt 19,5 mio. kr. inden for it-investeringsrammen og 21,8 mio. kr. inden for driftsrammen, som kan udmøntes enten i forhold til uforudsete i udgifter i selve programmet eller i egenleverancer.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2), og V (1) i alt 11.

Imod stemte: Ø (2).

Undlod at stemme: 0.

I alt 13.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet godkendte den 17. december 2013 indgåelse af kontrakt med Epic om anskaffelse af en sundhedsplatform, herunder afsættelse af en investeringsbevilling på i alt 629 mio. kr. og en driftsbevilling på i alt 232 mio. kr. over projektperioden. I alt 861 mio. kr. svarende til Region Hovedstadens andel af de direkte udgifter til anskaffelse og implementering af sundhedsplatformen.

I forbindelse med budgetvedtagelse 2015 blev det besluttet, at leasingfinansiere en del af anskaffelsen (i alt 541 mio. kr.), således at investeringsrammen for regionen samlet blev aflastet i forhold til anlægsloftet. Samtidigt blev der i budgettet afsat den afledte udgift til leasingydelsen, som kommer i perioden 2017-2026.

Sundhedsplatformen er et fælles projekt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor man har gennemført et fælles udbud.

Der er tale om et projekt, som er helt strategisk afgørende for regionen i forhold til strategien om Fokus og Forenkling.

Formålet med projektet er at finde en afløser for de over 15 år gamle eksisterende EPJ-systemer, og dermed sikre grundlaget for mere effektive patientforløb, større patientsikkerhed, bedre medarbejdertilfredshed, sikker it-drift og at understøtte papirløse arbejdsgange etc.

Arbejdet vedr. Sundhedsplatformen er nu kommet godt i gang og organisationen omkring hele projektet er etableret, og dermed konkretiseres projektet og dets indhold løbende. Der er stor opbakning til projektet fra de deltagende medarbejdere fra hospitalerne.

Der er etableret en selvstændig projektorganisation på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland med reference til en styregruppe med koncerndirektionsdeltagelse. Programmet er således løftet ud af de eksisterende it-organisationer på grund af det tværregionale aspekt.

Der er indgået to kontrakter med Epic, således at hver region har et kontraktgrundlag med Epic. Der er, for så vidt angår finansiering af programmets fælles udgifter, aftalt en fordeling baseret på, at Region Hovedstaden afholder 75 pct. af udgifterne og Region Sjælland 25 pct. af udgifterne. Der kan dog være områder, hvor der er en anden fordeling begrundet i, at der er forskellige behov i de to regioner.

Programorganisationen har på nuværende tidspunkt på nogle punkter konstateret, at der er behov for at supplere indsatsen i forhold til at kunne realisere projektets tidsplan og ambitionsniveau.

Det må endvidere konstateres, at programmet, som opgaveløsningen skrider frem, skal håndtere en række problemstillinger, der er meget tæt forbundet til regionens øvrige it-drift og infrastruktur, og at det er vanskeligt entydigt at fastlægge, hvilke dele af opgaveløsningen, som ligger inden for programmet og hvilke dele, som ligger i den almindelige it-organisation.

Programmet har overfor de to regioner rejst et spørgsmål omkring muligheden for at tilføre projektet yderligere ressourcer.

Grundlæggende peger projektet på behov i relation til

En medicoteknisk integrationsplatform (26 mio. kr.)
Etablering af to datacentre, med to fuldt spejlede driftsmiljøer (31,6 mio. kr.)
Øvrige forhold samt supportudgifter i hele projektperioden (73,3 mio. kr.)
Afsættelse af reserver (41,3 mio. kr.)

I alt svarer behovet for Region Hovedstaden til 172 mio. kr. over 3 år.

Nedenfor gennemgås de enkelte elementer nærmere.

Medicoteknisk Integrationsplatform

Epic kontrakterne har en optionsmulighed i forhold til anskaffelse af en medicoteknisk integrationsplatform. Denne vil muliggøre, at der kan sammenkobles data fra medicoteknisk udstyr og indlæsning af disse i Epic applikationerne fx på anæstesi, kardiologi og intensivområdet.

Det er vurderingen i programmet, at anskaffelsen af denne og dermed udvidelse af Sundhedsplatformens scope, vil bidrage væsentligt i forhold til realisering af både kvalitative gevinster og effektiviseringsgevinster.

Udnyttelsen af optionen i kontrakterne beløber sig samlet til 35 mio. kr., hvor Region Hovedstadens andel udgør 26 mio. kr.

Datacenter

Den oprindeligt forudsatte løsning vedr. selve datacenterløsningen har vist sig ikke at være tilstrækkelig i forhold til at kunne levere en sundhedsberedskabsmæssig forsvarlig løsning. Det er derfor fundet nødvendigt at sikre, at der er to fuldt identiske men forbundne driftsmiljøer – et placeret i Region Hovedstaden og et placeret i Region Sjælland. Den oprindelige løsning var ikke baseret på en fuld spejling, men en sammenkobling af driftsmiljøer i de to regioner og mulighed for genetablering af back-up løsninger ved eventuelle nedbrud, men ikke en løsning som sikrerede 100 pct.s driftstid for hospitalerne.

I værste fald, fx ved et kabelbrud, kunne den oprindeligt forudsatte løsning medføre, at hele det østdanske sundhedsvæsen på samme tid var uden adgang til patientoplysninger. Dette er vurderet at være en så betydelig risikofaktor, at det nødvendiggør en anden løsning.

Samlet set er der i forhold til det tekniske løsningsdesign tale om nettomerudgifter på 42 mio. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 31,6 mio. kr.

Øvrige forhold og supportudgifter

I forbindelse med projekt konkretiseringen har der vist sig behov for at supplere indsatsen på en række andre områder i forhold til at kunne realisere projektets ambitionsniveau. Det drejer sig om et redskab til administration af kliniske retningslinjer, yderligere e-learningsprogrammer (oversættelse af og tilpasning til danske forhold), ledelsesinformation m.v. for i alt 26 mio.kr.

For at sikre driften og supporten af sundhedsplatformens tekniske løsning i projektperioden, hvor det samtidig er nødvendig for regionerne at drifte de eksisterende systemer, som skal udfases med Sundhedsplatformen, har der endvidere vist sig behov for at afsætte 47,3 mio.kr. i projektperioden.

Reserver

Det er vurderingen, at programmet og it-organisationerne samlet set har behov for, at der afsætte en yderligere reserve til at løse eventuelle uforudsete problemstillinger.

I forbindelse med Regionsrådets godkendelse af investeringsbevillingen til Sundhedsplatformen på møde den 17. december 2013 blev godkendt en reserve på i alt 28 mio. kr. som en del af anlægsbevillingen, svarende til 5 pct. af kontraktudgifterne for Region Hovedstaden. Det var på daværende tidspunkt vurderingen, at dette var en tilstrækkelig reserve.

I lyset af projektets kompleksitet og afhængigheder til andre it-løsninger, herunder infrastrukturløsninger, er det nu anbefalingen fra programmet, at reserverne for det samlede projekt forøges med 55 mio. kr. fordelt med både midler på investeringsområdet og driftsrammen for hele programperioden. Region Hovedstaden andel heraf udgør 41,3 mio. kr., fordelt med 19,5 mio. kr. på investeringsområdet og 21,8 mio. kr. på driftsområdet.

Det foreslås, at de to regioner i de eksisterende budgetter i egne it-organisationer foretager en reservation svarende til programmets ønske, og at disse enten kan anvendes af programmet eller af driftsorganisationerne til afledte leverancer herfra. Reserverne kan kun udmøntes efter godkendelse i programstyregruppen, hvor de to regioners koncerndirektioner varetager formandskabet.

Såfremt det besluttes, at der af reserverne skal frigives midler til selve programmet, vil overflytning af bevilling ske i en efterfølgende økonomirapport i regionen.

I takt med at projektets risiko reduceres, kan reserverne frigives til de oprindeligt afsatte formål i CIMT.

Samlede konsekvenser

De samlede økonmiske konsekvenser over perioden 2015-2017 fremgår af nedenstående oversigt

Det generelle økonomiske pres i regionen har medført stramme prioriteringer på it-området som helhed. Den foreslåede finansieringsløsning øger kravet til sådanne prioriteringer. Finansieringsløsningen håndteres i CIMT så vidt muligt gennem nedprioritering af aktiviteter og projekter, der ikke er kritiske for Sundhedsplatformen, men som skulle sikre et generelt løft af den samlede it-mæssige driftsstabilitet. Konkret ift. Sundhedsplatformen har finansieringsløsningen dog konsekvenser for LAN-udrulningen. Inden for rammerne af finansieringsløsningen vil LAN-projektet ved udgangen af 2015 have leveret en markant forbedring af ca. 70% af LAN-netværket. Finansieringsløsningen medfører i udgangspunktet således, at den resterende del af LAN-netværket vil møde minimumskravene fra EPIC og dermed ikke vil have det generelle forbedrede niveau.

Endvidere betyder finansieringsløsningen og den generelle budgetsituation, at det trådløse netværk (WLAN) kun udbygges i begrænset omfang. Det vil derfor i al væsentlighed have det niveau, som det har i dag, hvor der er forskelligartet dækning og stabilitet. Udbyttet af og mulighederne for mobil anvendelse af Sundhedsplatformen vil derfor variere tilsvarende indtil en fuld udbygning af WLAN kan gennemføres.

Den oprindeligt planlagte udbygning af såvel LAN som WLAN gennemføres i takt med, at de kommende års budgetter tillader det.

En tidligere forudsat investering i overblikstavler (inkl. funktionalitet ) på op mod 36 mio.kr. har vist sig funktionalitetsmæssigt dækket af indholdet i Sundhedsplatformen. Midlerne afsat hertil vil derfor blive bragt i anvendelse i forbindelse med den her foreslåede finansieringsløsning. Derved udestår finansiering af indkøb af selve overblikstavlerne (hardware) på et senere tidspunkt og i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Samlet set kan Region Hovedstadens andel af de beskrevne behov sammenfattes i nedenstående tabel for den samlede projektperiode 2015-2017.

Det er administrationens forslag, at finansieringen tilvejebringes ved følgende elementer:

Leasing for i alt 35,8 mio. kr. til dækning af optionen i Epic-kontrakten samt en andel af datacenterløsningen for ca. 10 mio. kr. Dette vil forøge den årlige leasingafgift fra 2017 med ca. 3,7 mio. kr. årligt i perioden 2017-2026. Leasingfinansieringen svarer til belastningen på anlægsrammen i 2015.
At øvrige investeringsudgifter på 3,4 mio. kr. i 2016 og og 18,4 mio. kr. 2017 afholdes inden for den eksisterende it-investeringsbevilling, som udgør 50 mio. kr. årligt.
At øvrige driftsudgifter afholdes inden for det eksisterende budget til CIMT, i alt 73,3 mio. kr. over perioden.
Såfremt anlægsreserven på i alt 19,5 mio. kr. over perioden 2015-2017 udmøntes, afholdes denne inden for den eksisterende it-investeringsbevilling, som udgør 50 mio. kr. årligt.
Såfremt driftsreserven på i alt 21,8 mio. kr. over perioden 2015-2017 udmøntes, afholdes denne inden for det eksisterende CIMT driftsbudget.

De bevillingsmæssige konsekvenser af sagen vil blive indarbejdet i 2. økonomirapport.

KOMMUNIKATION

Der forberedes en presseindsats

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen behandles på forretningsudvalgets møde den 7. april 2015 og på regionsrådets møde den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15002228

7. Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne indenfor tre måneder efter kvartalsafslutning forelægges en sag med kvartalsrapportering med henblik på efterfølgende fremsendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Regionsrådet behandlede på mødet d. 16. december 2014 kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 30. september 2014. Den kvartalsvise rapport er en forudsætning for at kunne modtage den statslige andel af finansieringen.

Regionen har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning for Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev. Denne rapport omhandler status for kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet pr. 31. december 2014. Udbetalingsanmodning for Nyt Hospital Herlev er modtaget d. 18. februar 2015, hvorfor der først aflægges kvartalsrapport for dette byggeri fra næste kvartal. I takt med at regionens resterende fire kvalitetsfondsbyggerier modtager den formelle godkendelse af udbetalingsanmodning, vil status for disse projekter ligeledes indgå i kvartalsrapporteringen.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende kvartalsrapporten vedrørende det kvalitetsfondsfinansierede byggeri på Det Nye Rigshospital.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:

Ledelseserklæring
Revisionserklæring til regionsrådet
Overordnet kortfattet status om projektet
Rapportering på ricisi, økonomi, byggemæssig fremdrift og kvalitet/indhold
Generelle principper for projektet, herunder fordelingsprincipper i forhold til andre byggeprojekter på matriklen og grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad af byggeriet.

Det er administrationens vurdering, at projektet forløber planmæssigt og, at det fortsat kan gennemføres indenfor den afsatte tilsagnsramme. Det er således vurderingen, at der er tilstrækkeligt med reserver, herunder change requests, til stede i forhold til projektets risikoprofil. Endvidere kan det oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold siden regionsrådet senest blev forelagt en kvartalsrapport om projektet i december 2014.

Dette understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens hovedkonklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug for 4. kvartal 2014 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgående aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn.

Revisionen gør dog opmærksom på, at oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af projektet kan afvige væsentligt. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet.

Revisionen har alene gennemgået dokumentationen vedrørende Det Ny Rigshospital, hvorfor der fremgår et forbehold for oplysningerne i kvartalsrapportens bilag B. Bilaget indeholder en oversigt over samtlige kvalitetsfondsprojekters deponerede midler.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev Hospital pr. 31. marts 2015 på mødet 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen/ Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer

15002573

7.pdf
8.pdf
9.pdf

Bilag

Kvartalsrapport for kvalitetsfondsbyggerierne 4. kvartal 2014
Bilag A: BDO udkast til revisorerklæring 4. kvartal 2014
Bilag 1: BDO Uafhængig risikovurdering 4. kvartal 2014

8. Lukket punkt

9. Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/2014 om forskningsmidler på hospitalerne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Statsrevisorerne bad i januar 2014 Rigsrevisionen undersøge regionernes administration af eksterne forskningsmidler. Statsrevisorerne behandlede beretningen på mødet den 25. februar 2015 og har efterfølgende afgivet deres bemærkninger til beretningen. Forretningsudvalget blev orienteret om Statsrevisorernes bemærkninger på mødet den 3. marts 2015.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 13. marts 2015 anmodet regionsrådet om at forholde sig til beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger, herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Bemærkningerne samles i en udtalelse, der skal fremsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse svares i overensstemmelse med det i sagsfremstillingen fremførte, og
at Statsrevisorernes beretning tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet, idet forretningsudvalget bad om, at selve udkastet til høringssvar foreligger ved regionsrådets behandling af sagen.

Venstres medlem og Det Radikale Venstres medlemmer oplyste, at gruppernes medlemmer vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Rigsrevisionen har udarbejdet beretning til Statsrevisorerne om forskningsmidler på hospitalerne, som Statsrevisorerne efterfølgende har afgivet deres bemærkninger til.

Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse har været at vurdere, om de eksterne forskningsmidler forvaltes tilfredsstillende. Dette har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

Bliver afdelingsledelsen tilstrækkeligt inddraget, når hospitalerne etablerer forskningsprojekterne?
Anvender hospitalerne forskningsmidler i overensstemmelse med formål og retningslinjer?
Er regionernes og Statsforvaltningens tilsyn med hospitalernes forvaltning af forskningsmidler tilstrækkeligt?

Rigsrevisionens undersøgelse fokuserer primært på forvaltningen i perioden 2009-2013.

Forretningsudvalget er i 2014 løbende blevet orienteret om status for gennemgangen af hospitalernes administration af eksterne forskningsmidler. I januar 2015 behandlede forretningsudvalget regionens eksterne revisions rapport vedr. forskningsmidler samt administrationens igangsatte tiltag.

Af Rigsrevisionens beretning fremgår det, at hospitalernes forvaltning af forskningsmidler er kritisabel og regionernes tilsyn med hospitalernes forvaltning af forskningsmidler er utilstrækkelig. ”Rigsrevisionen finder, at hospitalsledelserne og regionerne skal have stærkt fokus på at sikre, at de retningslinjer, som er under opdatering, bliver brugbare og efterlevet i praksis, og at det bør være gennemsigtigt, hvad der finansieres af hospitalernes drift.”

Statsrevisorerne har i den anledning udtalt:

"Statsrevisorerne kritiserer skarpt hospitalernes forvaltning af eksterne forskningsmidler, som er udtryk for en særegen forvaltningskultur, hvor man ikke har tilstrækkeligt fokus på at overholde gældende retningslinjer. Statsrevisorerne kritiserer, at regionernes tilsyn har været helt utilstrækkeligt.

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved risikoen for, at de eksterne forskningsmidler ikke anvendes til formålet, og ved, at Statsforvaltningen har udført et for passivt tilsyn med forvaltningen af forskningsmidlerne – selv i de tilfælde, hvor regionernes revisorer gentagne gange har påpeget problemer med regionernes regnskabsforvaltning og forvaltning af forskningsmidler."

Som forretningsudvalget blev orienteret om den 3. marts 2015, har administrationen i 2014 iværksat tiltag som adresserer de områder Rigsrevisionen peger på. Det er bl.a.:

Retningslinjer – der er udarbejdet og implementeret nye fælles forretningsgange for hele regionen. Der er afholdt workshops, Q&A (spørgsmål og svar) på nettet mm.
Budgettering (tilsyn og opfølgning) – hospitalerne budgetterer nu forskningsmidlerne og opfølgningen på forskningsmidlerne indgår fast i den almindelige økonomopfølgning. Derved sikres, at ledelsesmæssig opfølgning og fokus udøves både på afdelings- såvel som på centerniveau.
Tilsyn (hospitalerne/regionen) – der er udarbejdet controllingværktøjer til brug for økonomiafdelingerne således, at der løbende tages stikprøver omkring forvaltningen. Resultatet af disse stikprøver samt eventuelle igangsatte tiltag rapporteres i kvartalsrapporten til Center for Økonomi.
Tilsyn (regionen) – der er siden 2012 indført samlet opfølgning i Center for Økonomi på de forhold, der rapporteres i servicebreve på de enkelte hospitaler.
Det er aftalt, at der på baggrund af Rigsrevisionens beretning igangsættes et fælles arbejde omkring kortlægning af overhead på forskningsmidlerne.

Administrationen lægger på den baggrund op til, at Region Hovedstaden erklærer sig enig med Statsrevisorerne i, at der ikke har været et tilstrækkeligt tilsyn med hospitalernes anvendelse af eksterne forskningsmidler. Det er på den baggrund, at regionen har iværksat ovenstående tiltag. Det er administrationens forventning, at ovenstående indsatser vil medføre et øget fokus på anvendelsen af eksterne forskningsmidler, herunder at gældende retningslinjer overholdes. Administrationen sætter løbende fokus på overholdelse af retningslinjerne, og følger op på anvendelsen heraf.

Administrationen mener derfor, at Region Hovedstaden skal tage beretningen til efterretning og det indstilles, at nærværende mødesag danner grundlag for regionsrådets udtalelse om Statsrevisorernes beretning til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

Efter sagens behandling i forretningsudvalget og regionsrådet fremsender administrationen regionsrådets udtalelse til ministerierne. Økonomi- og Indenrigsministeren og ministeren for Sundhed og Forebyggelse afgiver deres redegørelser for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

14009013

10.pdf
11.pdf

Bilag

Statsrevisorernes beretning om forskningsmidler på hospitalerne
Brev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om udtalelse om beretning om anvendelsen af forskningsmidler

10. Forskningsanalyse

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Parterne bag budgetaftalen 2015 har afsat 0,5 mio. kr. til en ekstern analyse af forskningsområdet. Denne sag er en udmøntning af budgetbeslutningen mhp. at analysen kan igangsættes.

Analysen har til formål at undersøge, hvilke typer af forskning, der foregår på regionens hospitaler, herunder hvem der finansierer den samt, hvilken værdi de forskellige typer forskning har for henholdsvis regionens sundhedsvæsen og for den geografiske regions vækst og udvikling. Hensigten med analysen er bl.a. at sikre gennemsigtighed og troværdighed udadtil herunder som samarbejdspartner for private virksomheder. Det er ligeledes hensigten, at analysen skal munde ud i et forslag til, hvordan samspillet mellem hospitaler og industri mv. kan udvikles og tilrettelægges, så dette kommer til bedst mulig gavn for patienterne og regionen som helhed.

INDSTILLING

Sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

1. at godkende den beskrevne proces og indhold for en ekstern forskningsanalyse med udgangspunkt i budgetaftalen 2015.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

2. at udmønte 0,5 mio. kr. til udførelsen af den eksterne forskningsanalyse.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 17. marts 2015:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Flemming Pless (A) og Marlene Harpsøe (O) deltog ikke i punktets behandling.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 24. marts 2015:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Sagen blev udsat.

SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med Budgetaftalen for 2015 er der afsat 0,5 mio. kr. til en ekstern analyse af forskningsområdet. Undersøgelsen udspringer af et ønske om afdækning af, hvilke typer forskningssamarbejder som indgås med og finansieres af private aktører samt, hvilken værdi disse samarbejder giver for patienterne og sundhedsvæsenet. Hensigten med denne analyse er i høj grad at sikre gennemsigtighed og troværdighed som samarbejdspartner for også private virksomheder, hvorfor analysen er bestilt.

Analysen vil understøtte arbejdet med at opfylde den politiske målsætning om ekspansive vidensmiljøer med en satsning på udvikling af det samlede vidensmiljø i hovedstadsregionen og dermed også på samarbejder med andre offentlige, og private parter for derigennem at styrke den fælles indsats for udvikling af vækst og livskvalitet. Kongeindikatoren ”Hjemtagning af eksterne midler” er valgt for at vise udviklingen af den politiske målsætning om ekspansive vidensmiljøer, hvor der netop kræves både gennemsigtighed og troværdighed som samarbejdspartner for at kunne hjemtage eksterne midler – offentlige som private.

Med afsæt i budgetaftalen lægges op til en undersøgelse, som overordnet skal afdække:

Hvilke konkrete typer forskningssamarbejder med eksterne er der tale om?
Hvordan fordeler de sig mellem f.eks. samarbejde om forskning, tidlig fase kliniske afprøvninger, mv.?
Hvordan finansieres de, herunder fordelingen af ekstern finansiering mellem forskningstyper?
Hvilken værdi skaber forskningssamarbejderne for patienterne og sundhedsvæsenet?
Hvilken værdi skaber forskningssamarbejderne for den geografiske region i form af investeringer og jobs?

Derudover lægges op til, at analysen skal give et samlet overblik over, hvor de eksterne midler kommer fra - fondsmidler, statslige midler, EU-midler osv. Samtidigt ønskes et overblik over hvem, der bestemmer over de eksterne midler. Det bemærkes, at analysen vil inddrage relevante data/oplysninger gennemgået af revisionsanalysen, fra den årlige lovpligtige forskningsstatistik og fra den årlige forskningsevaluering. Analysen kan ligeledes inddrage data målt på ansøgningerne til Det Videnskabsetiske komitésystem i Region Hovedstaden og fordelingen mellem ansøgernes tilknytningsforhold (hospital/afdeling eller virksomhed).

Hertil kommer, at der specifikt er fremsat ønske om, at analysen omfatter undersøgelse af relevansen for patienterne vedr. hjerteafdelingernes forskning igennem de sidste fem år, herunder:

Hvem har ydet forskningsstøtte til hjerteafdelingerne?
Hvor megen støtte har medicinalindustrien givet – og på hvilke vilkår?
Hvilke andre eksterne bevillingsgivere har der været?
Hvor meget støtte er givet af staten og regionen?

Derudover er det et krav til undersøgelsen, at analysen gennemføres af uafhængige eksperter/eksterne konsulenter, og at der gennemføres en detaljeret gennemgang af samarbejdstyperne, som rækker udover almindelig regnskabsmæssig kontrol. Analysen forventes at kunne danne grundlag for drøftelser politisk og administrativt om, hvordan eksterne forskningssamarbejder med virksomheder kan udvikles inden for rammen af regionens procedurer, lovgivning og videnskabsetiske regelsæt med henblik på 1) at skabe værdi for dels patienterne og sundhedsvæsenet samt 2) fremme vækst og udvikling i regionen i form af investeringer, nye jobs mv.

De angivne spørgsmål kræver en stærkere præcisering og skærpelse for at kunne rummes indenfor det angivne budget og for at kunne give det ønskede output til udviklingen af de eksterne forskningssamarbejder – specielt da forskningssamarbejder foregår indenfor en lang række af forskningsområder og på forskellige tidspunkter i vidensudviklingen (se bilag). Samtidigt kan enkelte af spørgsmålene ikke analyseres målt på direkte indikatorer, men alene på indirekte.

På den baggrund fremsættes nedenstående forslag til udarbejdelse af den eksterne analyse. Forslaget er udarbejdet efter model for andre evalueringer af forskningsindsatsen i Danmark, herunder bl.a. den eksterne evaluering af Grundforskningsfonden i 2013.

Forslag til ekstern analyse

Der nedsættes et internationalt panel af fem anerkendte personer med repræsentation fra forskellige forskningsområder – panelet skal gennemføre en kvalitativ analyse på udvalgte afdelinger, der skal sikre en dækning af de områder, der har mange forskningsprojekter – også i samarbejde med/støttet af eksterne parter. Dette kunne fx være regionens nuværende Global Excellence udnævnte afdelinger dvs. i alt 21 stk. – dermed dækkes også Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet samt Hjertemedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.

Der afholdes tre sessioner med panelet:

1. session – planlægges afholdt ultimo 2. kvartal 2015:
Formøde med panelet, hvor spørgsmålene præciseres og skærpes på baggrund af eksisterende opgørelser og evalueringer af afdelingernes forskning fra fx den årlige forskningsstatistik og forskningsevaluering samt fra den interne og eksterne revisionsanalyse gennemført i de seneste to år. Panelet har her mulighed for at bestille yderligere data til brug for analysen af de enkelte afdelinger. Med udgangspunkt i vedtagelsen af analysen i regionsrådet i april og i samråd med panelet ved første session udarbejdes det endelige kommissorium. Administrationen leverer sekretariatshjælp til panelets deltagere.

2. session – planlægges gennemført tredje kvartal 2015:
Interviews af de udvalgte afdelinger, hvor paneldeltagerne gennemfører interviews med cirka fem afdelinger på baggrund af 1. sessions skærpede spørgsmål og på baggrund af eventuel yderligere analyse gennemført inden interviewet. Administrationen leverer sekretariatshjælp til panelets deltagere og interviewrunden.

3. session – planlægges afholdt i fjerde kvartal 2015:
Panelets afrapportering af analyseresultat – herunder eventuel afholdelse af konference til fremlæggelse af resultat. Administrationen leverer sekretariatshjælp til panelets deltagere.

Den endelige tidsplan aftales i samarbejde med panelets medlemmer.

Resultatet af analysen, herunder anbefalinger til hvordan samspillet mellem hospitaler og industri kan udvikles og tilrettelægges til gavn for patienter og regionen som helhed, planlægges forelagt regionsrådet 15. december 2015.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Midlerne til gennemførelse af forskningsanalysen er afsat i budget 2015 under sundhedsområdet.

KOMMUNIKATION

Der planlægges særlige kommunikationsaktiviteter i forbindelse med afrapportering af analysens resultater.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget den 17. marts 2015 samt i erhvervs- og vækstudvalget den 24. marts 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

15003098

12.pdf

Bilag

Forskning fordelt på undertyper og mekanismer

11. Anskaffelse af teknisk udstyr og apparatur til sterilcentraler

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Det er besluttet, at regionen skal opføre to sterilcentraler på Rigshospitalet, Blegdamsvej samt på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev).

De to sterilcentraler opføres som fuldautomatiske centraler, og de i budget 2015 afsatte rådighedsbeløb til byggearbejderne forudsætter, at der kan anskaffes teknisk apparatur og udstyr til de to centraler i 2017 og 2018, der finansieres via leasing. Der er samlet behov for at anskaffe udstyr for 338 mio. kr. Beløbet er 42 mio. kr. større end det beløb, der var forventningen ved en tidlig kalkulation. Da beløbet kan modsvares af en lavere udgift til byggearbejderne i sagen, lægges der op til beslutning om at gå videre med anskaffelserne.

Implementeringen af Sundhedsplatformen har vist, at det er hensigtsmæssigt, at der samtidigt med etableringen af sterilcentralerne anskaffes et system til sporing af kirurgisk udstyr og implantater til de to centraler. Et system hertil er ikke indeholdt i de to sterilcentralers nuværende rådighedsbeløb, hvorfor det med sagen foreslåes at øge de to projekters rammer for leasing med i alt 14,4 mio. kr.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende, at der anskaffes teknisk apparatur og udstyr, samt IT-systemer til installering i de to sterilcentraler ved Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev og Gentofte Hospital, svarende til en samlet værdi af 338 mio. kr. fordelt med 157 mio. kr. til sterilcentralen ved Rigshospitalet, Blegdamsvej og 181 mio. kr. til sterilcentralen ved Herlev og Gentofte Hospital,
at godkende, at de 338 mio. kr. finansieres ved indgåelse af leasingkontrakter ved de konkrete anskaffelser til de to sterilcentraler,
at godkende, at der anskaffes et sporbarhedssystem til en samlet værdi af 14,4 mio. kr. ved de to sterilcentraler, og
at godkende, at de 14,4 mio. kr. til sporbarhedssystemet finansieres via leasing.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Formanden satte indstillingspunkterne 2 og 4 under afstemning:

For stemte: A (3), C (2), F (1), O (2), og V (1) i alt 9.

Imod stemte: Ø (2).

Undlod at stemme: B (2).

I alt 13.

Den samlede indstilling var herefter anbefalet.

Det Radikale Venstres medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Sterilcentralerne

Regionsrådet vedtog i forbindelse med budget 2011 at den fremtidige sterilvareproduktionen samles på to nye sterilcentraler, som placeres på Rigshospitalet, Blegdamsvej og på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev).

I forbindelse med budget 2014 blev det besluttet, at opføre sterilcentralerne som fuldautomatiserede med en betydelig mængde teknisk apparatur og udstyr og IT-system løsninger. Anskaffelserne af udstyr, apparatur og IT, der i høj grad er identisk for de to sterilcentraler, skal påbegyndes allerede i 2015 for at være klar til ibrugtagning i 2017/2018, som følge af produktions- og planlægningstiden for det specialfremstillede udstyr.

Anskaffelserne består primært af udstyr til fuldautomatisering og mekanisering af sterilcentralerne samt IT-understøttelse heraf og udstyr til den tilknyttede godscentral til Rigshospitalet. Hertil kommer en stor mængde procesudstyr i form af vaskemaskiner, autoklaver mv., samt software, der sikrer den interne styring og prioritering af robotter, AGV'ere og andre mekaniske anlæg ved sterilcentralerne.

Tabel 1 gengiver hovedområderne i apparaturanskaffelserne ved de to sterilcentraler og fordelingen heraf på de to matrikler, idet den samlede anskaffelse for sterilcentralen på Rigshospitalet, Blegdamsvej udgør 157 mio. kr. og 181 mio. kr. for sterilcentralen på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev) :

Udstyrstyper (mio. kr.)	RSR	RSH	Total
Procesudstyr	36	41	77
Lager sterilvarer	25	25	50
Sterilcentralsystem	16	16	32
Mekanisk styresystem (MES)	11	8	19
Mekanisk udstyr	60	80	140
Andet/øvrigt udstyr og apparatur	10	11	21
*Udstyr og apparaturanskaffelser (leases indenfor projekternes økonomiske ramme)*	*157*	*181*	*338*

Sporbarhedssystem (yderlige leasing udover projekternes økonomiske ramme)	7,2	7,2	14,4

Udgifter i alt finansieret via leasing	164	188	352

RSR - Regionalsterilcentral, Rigshospitalet

RSH - Regionalsterilcentral, Herlev

Anskaffelse af sporbarhedssystem

I forbindelse med detailprojekteringen af sterilcentralbyggerierne har det vist sig muligt at integrere et sporbarhedssystem i de to sterilcentraler, som muliggør en elektronisk sporing af al anvendt kirurgisk-udstyr og implantater fra de to sterilcentraler på samtlige opererationsstuer i Region Hovedstaden via IT-Sundhedsplatformen.

Sporing af udstyr og implantater er lovpligtigt, men foregår i dag manuelt med udfyldning af papirlister, som indskrives i patientens journal, men som ikke giver information om, hvordan det konkrete udstyr er blevet behandlet i sterilcentralen, hvor det vil kunne være vanskeligt at identificere den konkrete steriliseringsproces. Med løsningen vil det kunne sikres, at det anvendte kirurgiske udstyr via et stregkodesystem kan spores elektronisk tilbage til steriliseringsprocesserne fx i tilfælde af produktionsfejl og ved patienter med særlige infektionshygiejniske udfordringer.

Sporbarheden af instrumentbakker, enkeltinstrumenter og implantater vil samtidig lette arbejdsprocesserne ved operationsgangene og vil kunne foregå sideløbende med instrumentbestillingen, der foregår elektronisk via IT-Sundhedsplatformens funktionaliteter.

Den samlede udgift til sporbarhedssystemet inkl. håndskannere og it til implementering på regionens operationsfaciliteter udgør 14,4 mio. kr., der afholdes med 7,2 mio. kr. til hvert af de to projekter.

Generelt om anskaffelser

Det forudsættes, at anskaffelser af teknisk apparatur og udstyr sker i et hensigsmæssigt koordineret omfang, således der opnås de bedst mulige konkurrencevilkår for Region Hovedstaden.

Da størstedelen af det tekniske apparatur og udstyr er specialfremstillet udstyr, som samtidigt forudsætter udbudsprocesser, er det nødvendigt at påbegynde ordring af anskaffelser allerede i 2015, da apparaturet skal opbygges i forhold til de lokale forhold i de to byggerier af sterilcentralerne i Region Hovedstaden.

Leasing

De i budget 2015 afsatte rådighedsbeløb til byggearbejderne forudsætter, at det tekniske apparatur og udstyr til de to centraler i 2017 og 2018 finansieres via leasing.

Bortset fra sporbarhedssystemet udgør den samlede apparaturanskaffelse 338 mio. kr. Beløbet er 42 mio. kr. større end det beløb, der var forventningen ved den foreløbige fordeling ved budget 2015 af udgifterne i projektet mellem byggearbejder og apparatur. De videre forarbejder har ledt frem til, at den samlede anskaffelse på 338 mio. kr. godt kan rummes inden for den hidtil afsatte totalramme (inkl. byggearbejder) for de to projekter, og dermed at de 42 mio. kr. modsvares af en lavere udgift til byggearbejderne i sagen.

I overensstemmelse med forudsætningen i budget 2015 lægges der op til, at de 338 mio. kr. leasingfinansieres. Der er taget hensyn til den nye fordeling mellem byggearbejder og apparatur ved planlægningen af byggeprojektet, herunder regionsrådets beslutninger i december 2014 og marts 2015 om projektforslag og udførelsesbevilling for byggearbejderne i de to projekter.

Der lægges derudover op til, at sporbarhedssystemet for i alt 14,4 mio. kr. leasingfinansieres.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Der træffes med sagen beslutning om anskaffelser for i alt 352,3 mio. kr. til teknisk apparatur, udstyr, IT- og sporbarhedssystem til sterilcentralerne. Apparaturandelen af projekternes samlede udgift er 42 mio. kr. større end forventet ved budget 2015. Derudover er den samlede anskaffelse 14,4 mio. kr. større vedrørende sporbarhedssystemet.

De 42 mio. kr. modsvares af en aflastning af den hidtil budgetterede anlægsudgift i projekterne. Til gengæld vil der i en fem-årig periode være leasingafgifter på knap 9 mio. kr. årligt ud over de i budget 2015 forudsatte leasingafgifter på ca. 59 mio. kr. pr. år fra 2017.

Sporbarhedssystemet foreslås leasingfinansieret på linje med de øvrige apparaturanskaffelser i sagen, idet der udløses en ny leasingafgift på 2,9 mio. kr. fra 2017 og de følgende fire år.

De ændrede leasingafgifter indarbejdes i driftsbudgettet i forbindelse med budget 2016.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forlægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer

15003151

12. Lukket punkt

13. Status for enstrenget og visiteret akutsystem

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Forretningsudvalget får månedligt forelagt en status for aktivitet og efterlevelse af servicemål for enstrenget og visiteret akutsystem.

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

at orienteringen tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Sagen blev udsat.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem er opgjort for februar 2015. Den månedlige status er forenklet i forhold til tidligere for at øge overskueligheden, så der til sammenligning fremgår gennemsnitlige tal for 2014. For en nærmere gennemgang henvises til bilaget.

Akuttelefonen 1813

Opgørelsen viser, at Akuttelefonen 1813 i februar 2015 håndterede 70.665 opkald og 7.632 opkald til Akuttelefonen 1813, hvor der blev viderestillet til læge.

Den mediane ventetid i februar var 9 minutter og 8 sekunder. Det er dårligere end både måneden før og en gennemsnitlig måned i 2014. Det skal dog ses i sammenhæng med, at antallet af opkald pr. dag er steget med over 100 opkald dagligt i februar sammenlignet med januar 2015.

24 procent af opkaldene til Akuttelefonen 1813 blev besvaret inden 3 minutter og 54 procent blev besvaret inden for 10 minutter. Region Hovedstaden har et servicemål om, at 90 % af opkaldene skal være besvaret inden for 3 minutter og alle opkald skal være besvaret inden for 10 minutter.

Forklaringerne på den øgede ventetid i februar er for det første stigningen i antallet af opkald pr. dag i februar ift. januar. Derudover har bemandingen været under pres i forbindelse med afholdelse af ferie (vinterferie). Effektiviteten defineret som antal opkald pr. medarbejder pr. time er faldet specielt siden oktober 2014, som følge af længere samtaler og krav til øget dokumentation. Begge dele er ligeledes et forsøg fra personalet på at beskytte sig mod klagesager og negativ omtale i medierne.

Der er gennemført en audit på 40 patientforløb, hvor der er henvist fra Akuttelefonen 1813 til akutmodtagelser og akutklinikker. Resultatet viser, at 95 procent af patienterne er visiteret korrekt fra Akuttelefonen 1813. I bilaget er kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed beskrevet yderligere.

Akutmodtagelser og akutklinikker

Servicemålet for patienter i behandlersporet overholdes fortsat. Det betyder, at for mere end halvdelen af patienterne er behandlingen påbegyndt indenfor 1 time og mere end 95 procent har fået påbegyndt behandlingen indenfor 4 timer. I februar var den mediane ventetid i behandlersporet 27 minutter for hospitalerne samlet set, mens den mediane ventetid i vurderingssporet er 9 minutter for hospitalerne samlet set.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

KOMMUNIKATION

Der forberedes en presseindsats

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Journalnummer

14013956

14.pdf

Bilag

[Captia] Status på enstrenget og visiteret akutsystem for februar, final

14. Anmodning fra Mette Abildgaard (C) om drøftelse af redegørelse vedr. udenlandsk patients ophold

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I henhold til forretningsorden for forretningsudvalget kan ethvert medlem af udvalget skriftligt anmode om at få en sag på udvalgets dagsorden senest 8 dage forud for et ordinært møde. Mette Abildgaard (C) har anmodet om, at forretningsudvalget drøfter en redegørelse, som administrationen har udarbejdet om forløbet af en udenlandsk patients behandling på henholdsvis Rigshospitalet og Glostrup Hospital og på Amager og Hvidovre Hospital.

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

at forretningsudvalget drøfter redegørelsen.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Sagen blev udsat.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Mette Abildgaard (C) har anmodet om, at den redegørelse, som administrationen har udarbejdet omkring en udenlandsk patients behandling på hhv. Rigshospitalet og Glostrup Hospital og på Amager og Hvidovre Hospital drøftes i forretningsudvalget. Mette Abildgaards henvendelse er vedlagt som bilag.

På baggrund af avisomtale af forløbet er der stillet flere politikerspørgsmål vedr. behandling af en udenlandsk patient på henholdsvis Rigshospitalet og Glostrup Hospital og på Amager og Hvidovre Hospital, ligesom sagen har givet anledning til spørgsmål fra folketingsmedlemmer til sundhedsministeren og fra Folketingets Ombudsmand.

Administrationens redegørelse er vedlagt som svar på politikerspørgsmål nr. 039 fra regionsrådsmedlem Kenneth Kristensen Berth og nr. 041 fra regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B). Redegørelsen er tillige sendt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse som bidrag til sundhedsministerens svar på folketingsspørgsmål og til ombudsmanden. Ministerens besvarelse og ombudsmandens stillingtagen foreligger endnu ikke. Redegørelsen er vedlagt som bilag.

Regionsrådsmedlem Kenneth Kristensen Berth har som politikerspørgsmål nr. 051 stillet supplerende spørgsmål til sagen. Spørgsmålet og svaret er vedlagt som bilag 3.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen behandles på forretningsudvalgets møde den 7. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer

15004422

23.pdf
21.docx
22.docx

Bilag

Svar paa spml 51
Bilag 1 til sag om redegoerelse
Notat med redegoerelse af 10 marts 2015 vedr udenlandsk patients behandling

15. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Per Tærsbøl (C) om overbelægning på Nordsjællands hospital

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I henhold til forretningsorden for forretningsudvalget kan ethvert medlem af udvalget skriftligt anmode om at få en sag på udvalgets dagsorden senest 8 dage forud for et ordinært møde.

Per Tærsbøl (C) har ønsket en redegørelse for hvilke tiltag, der er iværksat for at afhjælpe problemet med overbelægningen på Nordsjællands Hospital, Frederiksund og Hillerød.

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget,

at tage redegørelsen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Sagen blev udsat.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

På de medicinske afdelinger og i akutmodtagelserne har der været meget travlt i de første måneder af 2015 og flere steder har der været overbelægning. Dette gælder ikke kun i Nordsjællands Hospital, men generelt på regionens hospitaler. Nærmere gennemgang af udviklingen i belægningsgraden og initiativer mod overbelægning behandles løbende i Sundhedsudvalget, som også har sagen på deres møde i april.

Denne redegørelse indeholder en beskrivelse af regionens initiativer for at nedbringe overbelægning samt en nærmere redegørelse for værksatte initiativer på Nordsjællands Hospital.

Regionens initiativer for at nedbringe overbelægning

I 2013 vedtog regionsrådet en Strategi for at nedbringe overbelægning og i 2014 vedtog regionsrådet desuden en Handleplan for at nedbringe overlægning. I 2013 afsatte regionsrådet 40 mio. kr. til implementering af handlingsplanen. De planlagte initiativer fra handlingsplanen er iværksat, herunder bl.a. tilførsel af ekstra speciallægeressourcer.

Tal for belægningsgraden i 2014 viser, at det tyder på, at hospitalernes samlede belægningsgrad er faldet, da ingen af regionens hospitaler samlet set havde en belægningsgrad over 100 procent i 2014, hvilket ellers var tilfældet inden handlingsplanen blev iværksat. Tallene fra 2014 viser dog fortsat udfordringer med overbelægning på nogle afdelinger, særligt på de medicinske afdelinger.

I lyset af de nuværende udfordringer er den tidligere referencegruppe, der udarbejdede handleplanen mod overbelægning, netop gennedsat. Referencegruppens opgave er at vurdere status på belægningssituationen i forhold til målet ”ingen overbelægning” samt at drøfte, rådgive og følge udarbejdelsen af forslag til nye initiativer mod overbelægning i forbindelse med udmøntning af midler fra finansloven. I referencegruppen sidder repræsentanter fra regionens medarbejderudvalg samt en direktør eller vicedirektør fra hvert hospital. Referencegruppen vil udarbejde et oplæg til Sundhedsudvalgets drøftelse i april.

Nordsjællands Hospitals initiativer for at nedbringe overbelægning

Nordsjællands Hospital arbejder på flere fronter for at håndtere overbelægningen på en patientsikker måde.

I dagligdagen er der en række indsatser, der har til formål at sikre et fornuftigt patientflow med fokus på at undgå overbelægning. Det gælder blandt andet:

Daglige kapacitetsmøder: Ved disse konferencer matches sengekapaciteten med det akutte patientindtag. Herved øges muligheden for at afhjælpe situationen på tværs af specialer.
Hospitalets retningslinjer for iværksættelse af specielle tiltag ved overbelægning er blevet revideret. Retningslinjerne foreskriver bl.a. øget hjælp fra serviceafdelingen på de berørte afdelinger, anvendelse af opvågningsfunktionen som perioprativt afsnit samt inddragelse af den kirurgiske sengemasse i udligningen af overbelægningen.
En flowmaster i akutmodtagelsen med fokus på hensigtsmæssigt patientflow
Samarbejde med kommunerne, herunder opsøgende arbejde og følge-hjem-teams mv. I relation til primærsektoren skal nye tiltag testes i nærmeste fremtid. Et af de tilbud, der skal testes, er, at praktiserende læger kan henvise til et subakut ambulant besøg på Frederikssund matriklen dagen efter.

På baggrund af belægningssituationen på Nordsjællands Hospital primo 2015 har direktionen på Nordsjællands Hospital dagligt været inddraget omkring forholdene i akutmodtagelsen og på de medicinske afdelinger og har reageret med konkrete handlinger. På den baggrund er der yderligere iværksat følgende tiltag:

Omfordeling af ressourcer således, at der opnormeres med et ekstra vagtlagt (Yngre Læger) på Lunge- og infektionsmedicinsk afdeling. Vagtlaget er implementeret primo 2015.
Revision af overbelægningsprincipper som blandt andet indeholder tydeliggørelse af flowmasterfunktion i Akutmodtagelsen med selvstændigt mandat til at visitere patienter, samt afholdelse af 2 daglige kapacitetsmøder.
Ledelsestilstedeværelse på afdelingsledelsesniveau på kapacitetsmøder i weekenden siden årsskiftet. Dette initiativ fortsætter foreløbig til udgangen af marts. Det er vurderingen, at dette har positiv effekt på flow og belægningssituationen.
Ændring af afdelingernes daglige morgenkonferencer foreløbig i perioden 12. marts – 1. maj, således at der 3 gange ugentligt holdes et kvarter med planlægning af dagens arbejde og 2 gange ugentligt holdes 45 minutters konference inkl. undervisning m.m. Initiativet frigør speciallægeressourcer, der skal anvendes til gennemgang af patienter i Akutmodtagelsen. Direktionen er opmærksom på, at dette reducerer tiden til undervisning og vidensdeling, men har vurderet, at dette er nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden for en periode.
Pr. 11. marts 2015 er det for en foreløbig periode besluttet at kirurgiske patienter efter ankomst til Akutmodtagelsen triageres for derefter hurtigt at blive kørt til Kirurgisk afdeling for gennemgang og optagelse af primærjournal. Med denne ordning fastholdes princippet om én indgang i Akutmodtagelsen og samtidig frigøres flere sengepladser til medicinske patienter.

Det er direktionen på Nordsjællands Hospitals vurdering, at ovenstående tiltag tilsammen skønsmæssigt frigør ca. 10 – 15 medicinske senge og dermed har været med til at reducere den medicinske overbelægning.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Afventer drøftelse i Sundhedsudvalget.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Journalnummer

15001839

16. Idrætsklinikker i Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Region Hovedstaden tilbyder i dag behandling til patienter med idrætsskader på regionens hospitaler.

Herudover medfinansierer regionen fire idrætsklinikker i samarbejde med kommunerne i det tidligere Københavns Amt.

Behandling på regionens hospitaler er lige for alle borgere i regionen, mens behandling på idrætsklinikkerne er et tilbud, som er forbeholdt borgere bosat i kommuner i det tidligere Københavns Amt. Derfor foreslås det, at regionens tilskud til de fire idrætsklinikker ophæves.

Sagen blev behandlet på møde i sundhedsudvalget den 25. november 2014 og 17. februar 2015, men blev udsat.

Sundhedsudvalget anerkendte, at det er et problem med ulighed i behandlingen, men udvalget ønskede yderligere information om regionens idrætsmedicinske tilbud og høring af idrætsklinikkernes bestyrelser, og derfor genbehandles sagen.

Der er afslutningsvist i sagen tilføjet et afsnit med tilbagemelding fra idrætsklinikkernes bestyrelser på administrationens seneste henvendelse efter udvalgets møde den 17. februar 2015.

INDSTILLING

Sundhedsudvalget indstiller at, forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at Region Hovedstaden meddeler bestyrelserne for idrætsklinikkerne, at regionen vil stoppe sit tilskud pr. 31. december 2015, og
at udrednings- og behandlingstilbud ift. idrætsmedicinske skader, der kræver hospitalsbehandling, integreres i de eksisterende tilbud på regionens hospitaler

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 17. marts 2015:

Formanden satte administrationens indstilling under afstemning:

For stemte: Leila Lindén (A), Marianne Stendell (A), Ole Stark (V) Karin Friis Bach (B), Niels Høiby (I), og Annie Hagel (Ø), i alt 6.

Imod stemte: Mette Abildgaard (C)

Undlod at stemme: 0.

I alt: 7.

Administrationens indstilling var herefter godkendt.

Flemming Pless (A) og Marlene Harpsøe (O) deltog ikke i punktets behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Sagen blev udsat.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Idrætsklinikkerne i Region Hovedstaden blev behandlet på møde i sundhedsudvalget den 25. november 2014.

Sundhedsudvalget ønskede yderligere information om regionens idrætsmedicinske tilbud samt høring af idrætsklinikkernes bestyrelser.

Derfor har administrationen rettet henvendelse til følgende for at bede om bemærkninger:

bestyrelserne for de fire idrætsklinikker
KKR Hovedstaden
hospitalerne (økonomiafdelinger)
SFR Ortopædkirurgi
SFR Reumatologi

De indkomne bemærkninger er vedhæftet som bilag.

Ligeledes er beslutninger fra tidligere politisk behandling af idrætsklinikkerne samt tidligere korrespondance med KKR Hovedstaden vedhæftet som bilag.

Idrætsskader og behandling

Idrætsklinikkerne beskriver, at de typiske skader, der ses i klinikkerne, er over-/ og fejlbelastningsskader af muskler og led, fiberskader, løberknæ og smerter i knæ/knæskal samt forstuvninger.

Ifølge SFR Ortopædkirurgi er det muligt overordnet at opdele idrætsskader efter sværhedsgrad samt udrednings- og behandlingstilbud:

Tilstande, som kræver udredning med avanceret billeddiagnostisk udstyr, skal starte forløbet i hospitalsregi. Banale overbelastningsskader kan uden problemer udredes og behandles hos alment praktiserende læger.

Både SFR Reumatologi og SFR Ortopædkirurgi beskriver, at patienter med de skader, som ofte ses på idrætsklinikkerne, ikke kræver undersøgelse og behandling på et hospital men kan behandles hos alment praktiserende læge - evt. i samarbejde med fysioterapi.

Behandling af idrætsskader handler blandt andet om at sørge for, at motionerende borgere kan fortsætte med et aktivt liv, og derfor er det vigtigt at fastholde et højt kvalitetsniveau i behandlingen af borgere med idrætsskader.

Det er vurderingen, at kvalitetsniveauet kan opretholdes - samtidig med at der sikres ensartede tilbud til alle borgere i Region Hovedstaden og en effektiv ressourceudnyttelse - ved en integration med regionens tilbud om behandling af borgere med idrætsskader hos egen læge eller på hospitaler.

Patientens vej i regionens idrætsmedicinske tilbud

Regionens egne idrætsmedicinske behandlingsforløb er alle visiterede.

Illustration af et akut patientforløb ved en idrætsskade:

Illustration af et elektivt patientforløb ved en idrætsskade:

Region Hovedstaden har et særligt tilbud på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. Instituttet blev kåret som 1 af de 5 vindere af Region Hovedstadens Global Excellence-pris i sundhed af forretningsudvalget i 2011. I 2014 blev instituttet endvidere udnævnt af den internationale olympiske komité (IOC) til at være 1 af kun 9 internationale klinikker, som komiteen benytter sig af, og hvor forskning er i topklasse.

Afdelingen er en medicinsk enhed, der har tilknyttet speciallæger (overlæger og afdelingslæger) i reumatologi eller ortopædkirurgi med særlig interesse for idrætsmedicin. Afdelingen får paraklinisk service fra andre afdelinger på Bispebjerg Hospital bl.a. Røntgen, Klinisk Biokemi og Klinisk fysiologisk/nuklearmedicin og kan derfor bl.a. tilbyde MR- og CT-skanninger, ultralydsskanninger, analyser af blodprøver, knogleskinitigrafi (fotografering af knogler), compartmenttrykmåling (muskeltrykmåling) og distal blodtryksmåling (måling af blodtryk i ankler og tæer).

Organisering af og aktivitet på idrætsklinikkerne

Region Hovedstaden medfinansierer i samarbejde med kommunerne i det tidligere Københavns Amt fire idrætsklinikker.

Idrætsklinikkernes åbningstider og aktivitet varierer:

Det er ikke muligt at få data på skader, der er idrætsbetingede og behandlet på regionens hospitaler, hvilket skyldes, at der ikke registreres så detaljeret (i skaderegistreringen der indberettes til LPR).

Eneste sammenligning er opgørelsen fra den specialiserede behandling på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital - her behandles godt 8.500 patienter årligt.

Hver idrætsklinik har sin egen bestyrelse, og klinikkerne er således ikke en del af de pågældende hospitaler, selvom de benytter hospitalernes lokaler.

Som ordningen er i dag, er det i henhold til klinikkernes vedtægter kun borgere fra kommunerne i det tidligere Københavns Amt, der har gratis adgang til klinikkerne og klinikfaciliteterne. Administrationen er dog bekendt med, at der er enkelte borgere fra andre kommuner i regionen, der benytter tilbuddet.

I henvendelsen til idrætsklinikkerne har administrationen anmodet om kommentarer til spørgsmålet om lige behandling af alle borgere.

Hertil svarer bestyrelserne fra idrætsklinikkerne følgende (se bilag for uddybning):

Vestkommunernes Idrætsklinik: På grund af deres økonomiske grundlag må de afvise patienter, der ikke bor i en af deres 8 bidragsydende kommuner.
Idrætsklinikken Nord: Har ikke kommenteret på spørgsmålet.
Idrætsklinik Nord-Vest: Har haft patienter fra over 14 kommuner men skriver, at hvis de skal gå meget ud over deres grænser, kan de komme i den situation, at de bidragsydende kommuner vil gøre vrøvl over, at de skal betale for behandling af borgere, der tilhører ikke-bidragsydende kommuner.
Amagerkommunernes Idrætsklinik: Har ikke kommenteret på spørgsmålet.

I idrætsklinikkerne arbejder læger (speciallæger i ortopædkirurgi eller reumatologi), fysioterapeuter og sekretærer.

Ifølge idrætsklinikkerne fungerer samarbejdet mellem læger og fysioterapeuter rigtig godt.

Det samme tilbud gives i hospitalsregi. SFR Ortopædkirurgi oplyser, at patienter på de ortopædkirurgiske afdelinger tilbydes fysioterapi på lige fod med andre sygdomskategorier. Dette vil ofte dreje sig om fysioterapi i kommunalt regi, hvortil der fremsendes en genoptræningsplan.

Finansiering af idrætsklinikkerne

Klinikkerne finansieres af Region Hovedstaden i samarbejde med kommunerne i det tidligere Københavns Amt.

Regionens tilskud udgør 75 % af udgifterne til fysioterapi, mens kommunernes tilskud udgør forholdsmæssige andele af de øvrige udgifter fordelt efter antallet af 15-34 årige indbyggere i den enkelte kommune. Regionens tilskud til de fire klinikker udgør årligt i alt ca. 450.000 kr.

Region Hovedstaden stiller desuden vederlagsfrit klinikfaciliteter til rådighed på hospitalerne samt afholder udgifter til lægelønninger. Udgifter til læger skønnes årligt at udgøre i alt ca. 530.000 kr. (dækkes fra det enkelte hospital).

Vestkommunernes Idrætsklinik har opstillet regnskab over Region Hovedstadens udgifter til idrætsklinikken (2011-regnskab, se bilag for uddybning).

Administrationen har en række indvendinger mod det opstillede regnskab:

I den første del af regnskabet angives det årlige tilskud til lægelønninger til 50.000 kr.

Ifølge Glostrup Hospital (hvor Vestkommunernes Idrætsklinik er beliggende) er de årlige udgifter til lægelønninger på ca. 220.000 kr.

Herudover giver Region Hovedstaden et årligt tilskud til Vestkommunernes Idrætsklinik på 165.000 kr. (hvilket udelukkende dækker 75 % af udgifterne til fysioterapi). Administrationen vurderer således, at regionens årlige udgifter til tilskud og lægelønninger for Vestkommunernes Idrætsklinik udgør ca. 385.000 kr. (og ikke 216.012 kr.).

I anden del af regnskabet tages der udgangspunkt i de DAGS-takster, der benyttes, når hospitalernes produktion skal beregnes. Derved fremstår det som om, at det koster 2.624 kr. at behandle en patient med en idrætsskade på Bispebjerg Hospital.

Den anvendte takst er et udtryk for en gennemsnitsberegning af alle udgifter til patientbehandling i sundhedsvæsenet over et år (dvs. behandling + udgifter til beredskaber, forskning, administration, bygningsdrift osv.) og kan således ikke anvendes til at sammenligne med omkostninger til behandling på en idrætsklinik.

Hvis idrætsklinikkens opgaver skal løses i regionalt regi vil patientens vej være som tidligere illustreret, og som både SFR Ortopædkirurgi og SFR Reumatologi anfører, vil patienter med typiske idrætsskader kunne udredes og behandles hos egen læge.

Til sammenligning er honoraret på en konsultation hos en alment praktiserende læge 134,92 kr. (gældende fra den 29. september 2014) og taksten for ambulant genoptræning mellem 743 og 1.603 kr. (SSI Takstsystem 2014).

Antallet af borgere der tidligere har benyttet idrætsklinikkerne, men som nu vil søge egen læge, kendes ikke. Det er dog vurderingen, at mange af disse borgere allerede har været i dialog med egen læge, inden de på nuværende tidspunkt ses i idrætsklinikkerne.

Tidligere behandling af spørgsmålet om idrætsklinikkerne

Sagen har tidligere været behandlet i den politiske tværgående arbejdsgruppe med særlige opgaver vedrørende akutområdet (på møde den 24. maj 2012).

Arbejdsgruppen anbefalede overfor regionsrådet:

At der ydes et ensartet idrætsmedicinsk tilbud til alle borgere i Region Hovedstaden – uanset bopæl og alder,
At tilbuddet forankres på akuthospitalerne,
At den specialiserede behandling tilbydes på de etablerede centre for idrætsrelaterede skader (Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital og Idrætsmedicinsk Afsnit på Hillerød Hospital), og
At eventuelt frigjorte midler kan bruges til generelt at styrke behandlingen af idrætsudløste skader på de ortopædkirurgiske afdelinger.

Sagen blev behandlet på møde i forretningsudvalget den 12. juni 2012 (dagsordenspunkt nr. 19 - se bilag for uddybning), og igen på møde i forretningsudvalget den 14. august 2012 (dagsordenspunkt nr. 5 - se bilag for uddybning) - begge gange med administrationens indstilling om at ophæve regionens tilskud.

Forretningsudvalget valgte at udskyde sagen - begge gange med ønsket om yderligere belysning af sagen.

Undersøgelser af patienttilfredsheden på idrætsklinikkerne

Der eksisterer ikke en samlet undersøgelse af patienttilfredsheden på idrætsklinikkerne.

Vestkommunernes Idrætsklinik bemærker, at de har spurgt 24 personer om deres tilfredshed med klinikken, og at deres generelle tilfredshed med klinikken er stor (se bilag for uddybning).

Et ensartet behandlingstilbud til alle borgere

Ud fra Sundhedsloven, såvel som ud fra et generelt hensyn til ligelig behandling, er det ikke hensigtsmæssigt at opretholde et tilbud, som ikke sikrer ensartede behandlingstilbud for alle regionens borgere (dækker kun borgere bosiddende i det tidligere Københavns Amt).

Ifølge SFR Ortopædkirurgi er idrætsklinikkerne etableret på et tidspunkt, hvor der var lange ventetider til udredning og behandling i ortopædkirurgisk regi. I dag betyder udredningsretten og det udvidede frie sygehusvalg, at patienterne hurtig kan blive udredt og behandlet i hospitalsregi. Samtidig er interessen for uddannelse af alment praktiserende læger indenfor området idrætsmedicin vokset, hvilket har betydet et øget fokus på uddannelsestilbuddet inden for området - såvel i den formaliserede uddannelse som i efteruddannelse.

Hvis regionen beslutter at ophæve sit tilskud til idrætsklinikkerne og i stedet forankre den specialiserede behandling af idrætsskader i hospitalsregi sikres en mere ensartet visitation, en klarere forankring af ansvaret for det lægelige arbejde (og dermed klarere ansvarsfordeling ift. klager) og en klarere forankring af fx overholdelse af udredningsretten.

Opsigelse af aftale om idrætsklinikkerne

Idet idrætsklinikkerne finansieres af regionen i samarbejde med kommuner i det tidligere Københavns Amt, kan regionen ikke egenhændigt træffe en beslutning om nedlæggelse af idrætsklinikkerne.

Der er ikke i vedtægterne for idrætsklinikkerne indskrevet et opsigelsesvarsel. Det er imidlertid administrationens vurdering, at det ikke kan hindre, at parterne kan bringe finansieringen til ophør med et passende varsel, eksempelvis til udgangen af et regnskabsår, hvilket vil sige den 31. december 2015.

Såfremt forretningsudvalget beslutter, at regionen skal ophøre med at stille personale til rådighed og finansiere dele af idrætsklinikkernes udgifter, vil dette blive meddelt bestyrelserne for idrætsklinikkerne. Repræsentantskaberne for de enkelte idrætsklinikker kan i forlængelse heraf tage stilling til idrætsklinikkens videre eksistens. Det er indskrevet i vedtægterne, at hvis det besluttes at nedlægge en idrætsklinik, så skal evt. kapital – efter indstilling fra repræsentantskabet og godkendelse af kommunerne i det tidligere Københavns Amt og regionen – anvendes til et tilsvarende idrætsmedicinsk tilbud.

Supplerende bemærkninger fra idrætsklinikkernes bestyrelser

På møde i sundhedsudvalget den 17. februar 2015 udtrykte udvalget ønske om genbehandling af sagen til møde den 17. marts 2015.

Udvalget ønskede yderligere bemærkninger fra idrætsklinikkernes bestyrelser - derfor har administrationen rettet henvendelse til idrætsklinikkerne og modtaget deres bemærkninger (se bilag for uddybning).

Administrationen har spurgt idrætsklinikkerne:

Hvor mange af patienterne, der behandles på idrætsklinikkerne, er blevet henvist dertil af egen læge og hvor mange henvender sig på eget intiativ?
Hvordan føres journal over patienterne og hvordan kommunikeres med andre sundhedspersoner involveret i patientens forløb? Det forudsættes, at Idrætsklinikkerne efterlever bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.
Hvad vil være idrætsklinikkernes forslag til at sikre, at klinikkers tilbud udbredes til alle borgere i Region Hovedstaden, således at der sikres lighed i tilbuddet.

Idrætsklinikkerne har anført, at der ikke føres statistik over, hvor mange patienter, der er blevet henvist til dem via egen læge. Amagerkommunernes Idrætsklinik skriver, at alle deres patienter bliver henvist fra egen læge, mens to andre idrætsklinikker anslår, at det drejer sig om et sted mellem 15-25 % af patienterne (den sidste idrætsklinik har ikke et bud).

De Sundhedsfaglige Råd vurderer, at alment praktiserende læger kan håndtere en stor del af patienter med idrætsskader, og ud fra tilbagemeldingen fra idrætsklinikkerne fastholder administrationen, at størstedelen af patienterne vil kunne henvende sig til egen læge for at blive tilset og få behandlet deres idrætsskade.

De fire idrætsklinikker fører journal over patienterne på forskellige måder: 2 i eget lukket, elektronisk system og 2 ved papirjournaler. En af klinikkerne anfører at der ikke sendes epikrise til egen læge med mindre borgeren beder herom.

Idrætsklinikkernes vurdering er, at en udbredelse af idrætsklinikkernes tilbud til alle borgere i Region Hovedstaden ikke kan løses under den nuværende ordning, da kapaciteten er for lille og ressourcerne for få. Idrætsklinikkerne anbefaler, at opgaven bør løses i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og fagkundskaben fra de nuværende idrætsklinikker.

Administrationen vurderer, at de allerede eksisterende regionale tilbud om behandling af idrætsskader samt behandling hos alment praktiserende læger vil sikre, at patienter med idrætsskader bliver tilset og behandlet hurtig og korrekt, og at opgaven bliver løst med inddragelse af fagkundskaben fra de nuværende klinikker via lægerne, der i forvejen er ansat på regionens hospitaler. Samtidig vurderes det ikke muligt, at få regionens øvrige kommuner til at finansiere et tilbud med idrætsklinikker, som vil være et supplement til regionens allerede eksisterende tilbud.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Overskydende midler fra en evt. ophævelse af regionens tilskud til idrætsklinikkerne kan fordeles til regionens hospitaler - alternativt kan midlerne indgå som et element i kommende besparelser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Journalnummer

14012804

15.pdf
16.pdf
17.pdf
18.pdf
19.pdf
20.pdf

Bilag

Korrespondance med bestyrelserne af idrætsklinikkerne
Korrespondance med hospitalerne og SFR
Korrespondance med KKR Hovedstaden
FU_Beslutninger_12062012_Idrætsklinikker
FU_Beslutninger_14082012_Idrætsklinikker
Supplerende korrespondance med idrætsklinikkerne_marts 2015

17. Støtte til store internationale kultur- og sportsevents

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Efter Eurovision 2014 har der vist sig behov for at professionalisere støtten til store events. Administrationen har på den baggrund og med konsulentbistand fra COWI udarbejdet et værktøj til vurdering- og evaluering af ansøgninger til puljen til store internationale kultur- og sportsevents.

Udarbejdelsen af vurderingsværktøjet har resulteret i forslag til mindre justeringer af de vedtagne kriterier for puljen, og der fremlægges således forslag til justerede kriterier. For at øge fleksibiliteten for ansøgere foreslås ansøgningsfristen ændret fra én til to gange årligt hhv. i 2. og 4. kvartal.

INDSTILLING

Erhvervs- og vækstudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende de justerede kriterier som fremgår af bilag 1 for tildeling af udviklingsmidler til store internationale kultur- og sportsevents
at godkende, at ansøgningsfristen for puljen til store internationale kultur- og sportsevents ændres til fra én til fire årlige frister, samt
at, det tages til efterretning, at administrationen fremadrettet anvender vurderings- og evalueringsværktøjet til ansøgninger til puljen til store internationale kultur- og sportsevents.

POLITISK BEHANDLING

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 24. marts 2015:

1.Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning:

For stemte: A (3), C (2), O (1), V (1), i alt 7
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Undlod at stemme: 0
I alt 8.
Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet.

2.Hans Toft (C) fremsatte ændringsforslag til indstillingens punkt 2, således at der kan søges fire gange om året i stedet for to gange, idet punkt 2 foreslås formuleret således:

”At godkende, at ansøgningsfristen for puljen til store internationale kultur- og sportsevents ændres til fra én til

fire årlige frister”

Der var enighed i udvalget herom.
Ændringsforslaget til punkt 2 var herefter anbefalet.

3.Formanden satte indstillingens punkt 3 under afstemning:
For stemte: A (3), C (2), O (1), V (1), i alt 7
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Undlod at stemme: 0
I alt 8.
Indstillingens punkt 3 var herefter anbefalet.

Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Sagen blev udsat.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har 5. februar 2013 vedtaget oprettelsen af en pulje af udviklingsmidler til store, internationale kultur- og sportsevents i perioden 2015-2019. Puljen er på i alt 50 mio. kr. og midlerne fordeles med 10 mio. kr. om året. Kriterierne for puljen blev godkendt på regionsrådsmødet den 23. september 2014 samt, at der årligt skulle være én årlig ansøgningsfrist.

Støtte til store events

I kølvandet på Eurovision 2014 har der vist sig behov for at professionalisere støtten til store events. Administrationen har på den baggrund og med konsulentbistand fra COWI udarbejdet et værktøj til vurdering- og evaluering af ansøgninger til puljen til store internationale kultur- og sportsevents. Vurderingsværktøjet er udarbejdet i tæt samarbejde med Københavns Kommune, Erhvervsstyrelsen og Wonderful Copenhagen.

Eventvurderingsværktøj

Formålet med vurderingsværktøjet er at få et professionelt og standardiseret grundlag at vurdere ansøgninger på. Værktøjet skal understøtte en ensartet og objektiv vurdering af ansøgninger, skærpe fokus på bedre risikostyring i de enkelte projekter samt sikre, at støtten går til vækstskabende og strategisk relevante begivenheder. De enkelte kriterier er således vægtet i forhold til i hvor høj grad, de opfylder de overordnede strategiske målsætninger i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Kriterier, som understøtter vækst og jobskabelse, de strategiske perspektiver samt grundlæggende forhold som økonomi, organisation og risici vægtes højest.

Vurderingsværktøjet giver mulighed for at foretage en benchmarking og evaluere vurderinger af ansøgninger over tid.

Administrationen vil fremadrettet anvende vurderingsværktøjet i behandlingen af ansøgninger til puljen til store internationale kultur- og sportsevents.

Justering af kriterier

Udarbejdelsen af vurderingsværktøjet og vægtningen af de enkelte kriterier har givet anledning til at justere kriterierne for puljen. Justeringerne er foretaget for at skabe overensstemmelsem mellem kriterier og hvilke parametre det er muligt og måle på. I vedlagte notat (bilag 1) fremgår alle forslag til justerede kriterier og en oversigt over de foretagne ændringer.

Justering af ansøgningsfrist fra én til to årlige ansøgningsfrister

For at øge fleksibiliteten for potentielle ansøgere til puljen til store internationale kultur- og sportsevents foreslås ansøgningsfristen ændret fra én til to gange årligt i hhv. 2. og 4. kvartal.

Status for ansøgninger til puljen

Administrationen har ultimo februar 2015 kun modtaget én ansøgning vedr. Ishockey VM 2018, som umiddelbart vurderes at kunne komme i betragtning til midler fra puljen. Administrationen har herudover modtaget en række mindre ansøgninger.

Ansøgningerne skal vurderes med det nye vurderingsværktøj og vil blive forelagt erhvervs- og vækstudvalget på mødet den 5. maj 2015.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Såfremt, at de justerede kriterier og ansøgningsfrist for puljen tiltrædes, vil puljen til store internationale kultur- og sportsevents blive kommunikeret til relevante parter som Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark. Der vil blive udarbejdet ansøgningsskema og ansøgningsvejledning, som vil ligge på regionens hjemmeside.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

Såfremt, at de justerede ansøgningsfrister tiltrædes, vil ansøgninger fremover blive forelagt erhvervs- og vækstudvalget og regionsrådet i hhv. 2. og 4. kvartal.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

14005870

21.pdf

Bilag

Notat - Justering af kriterier for puljen til store internationale kultur- og sportsevents

18. Investeringsbevilling til teknik- og trafiktunnel på Rigshospitalet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Med denne sag lægges der op til regionsrådet beslutning om, at godkende en regional investeringsbevilling til Rigshospitalet til etablering af en tunnelforbindelse mellem centralkomplekset og det kommende kvalitetsfondsbyggeri, Nordfløjen.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at regionsrådet godkender en investeringsbevilling på 9,6 mio. kr. til Rigshospitalet til etablering af en tunnelforbindelse fra centralkomplekset til den kommende Nordfløj, og
at udgiften på 9,6 mio. kr. finansieres af det i budget 2015-2018 afsatte rådighedsbeløb til forsyningssagen.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet godkendte 22. maj 2012 en investeringsbevilling på 6,0 mio. kr. til forarbejder vedrørende etablering af en tunnelforbindelse til den nye administrationsbygning og patienthotel samt en tunnelforbindelse mellem centralkomplekset og den kommende Nordfløj. Af de 6,0 mio. kr. vedrører 3,0 mio. kr. forarbejder til tunnelforbindelsen til Nordfløjen, der finansieres med 1,5 mio. kr. af kvalitetsfondsprojektet og de resterende af regionale midler. De resterende 3,0 mio. kr. til forarbejder vedrører det regionale projekt med etableringen af en tunnelforbindelse til administrationsbygning og patienthotel, og er derfor finansieret af regionale midler.

Regionsrådet godkendte på mødet 20. august 2013 en regional udførelsesbevilling på 10,8 mio. kr. til etableringen af en tunnelforbindelse mellem patienthotellet og administrationsbygningen. Etableringsarbejdet for denne tunnelforbindelse er nu afsluttet.

For at knytte kvalitetsfondsbyggeriet sammen med den nuværende bygningsmasse skal der etableres tunneller til person- og varetransport samt el-, vand- og varmeforsyning. Centralkomplekset skal knyttes sammen med den kommende Nordfløj ved etablering af en tunnelforbindelse til såvel transport som forsyningsledninger. Udførelsesudgiften er opgjort til cirka 17,8 mio. kr. Hertil kommer rådgiverudgifter på 1,4 mio. kr.

Udgiften på i alt 19,2 mio. kr. søges med denne sag finansieret med 9,6 mio. kr. af det i budget 2015-2018 afsatte rådighedsbeløb til forsyningssagen på Rigshsopitalet, mens kvalitetsfondsprojektets andel på 9,6 mio. kr. er indeholdt i den udførelsesbevilling til Nordfløjen, der blev bevilget på regionsrådsmødet 17. december 2013.

Med denne sag lægges der op til regionsrådets beslutning om at godkende en investeringsbevilling på 9,6 mio. kr. til etableringen af en tunnelforbindelse mellem centralkomplekset og det kommende kvalitetsfondsbyggeri, Nordfløjen. Etableringen forventes færdiggjort i 2015.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Den regionale andel på 9,6 mio. kr. af den samlede udgift til etableringen af tunnelforbindelse mellem centralkomplekset og Nordfløjen finansieres af det i budget 2015-2018 afsatte rådighedsbeløb til forsyningssagen på Rigshopsitalet. Udgiften på 9,6 mio. kr. falder i 2015 og udmøntes til Rigshospitalet i første økonomirapport 2015.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer

15002096

19. Fjernvarmekonvertering af centralvaskeriet på Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler (Bispebjerg)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Der lægges op til regionsrådets beslutning om at gennemføre konvertering af Centralvaskeriet på Bispebjerg fra dampbaseret fjernvarme til vandbaseret fjernvarme i en anden udformning end tidligere vedtaget. Konverteringen skal gennemføres, da hovedstadens forsyningsselskab (HOFOR) omlægger fjernvarmeforsyningen fra et dampbaseret til et varmtvandsbaseret system, der er mere energiøkononomisk. Sagen har tidligere været forelagt regionsrådet, som i december 2009 bevilgede 15,9 mio. kr. til udskiftning af udstyr i forbindelse med omlægningen fra damp til vand.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at realisering af det tidligere besluttede projekt vedrørende konvertering af fjernvarme for Centralvaskeriet på Bispebjerg gennemføres i ny udformning, hvor der etableres et centralt dampanlæg i nyopført bygning

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING

Varmeforsyningen af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers funktioner på Bispebjerg sker i dag via et dampbaseret fjernvarmenet placeret i terræn og i hospitalets trafik- og gangtunneler. Københavns Kommune har besluttet, at dampbaseret fjernvarme til Bispebjerg ophører senest ved udgangen af år 2025. HOFOR har derfor udarbejdet en varmeplan, hvor konverteringen for hospitalet afsluttes inden udgangen af 2018.

Regionsrådet behandlede på sit møde i februar 2015 sagen om at konvertere fjernvarmeforsyningen til hele hospitalet som OPP-projekt.

Denne sag vedrørende Centralvaskeriet er oprindelig godkendt af Regionsrådet i december 2009. Det blev dengang besluttet, at der kan anvendes 15,9 mio. kr. til konverteringen. Dengang planlagdes en løsning, hvor vaskeriets apparatur til vask (vaskerør) og strygning m.v. blev udskiftet fra at være baseret på damp og el til typer, der i stedet baseres på bygas og el. Maskinerne skulle udskiftes til el-effektive maskiner med bygas som hovedenergikilde. Med en investering på 15,9 mio. kr. og en besparelse på 1,369 mio. kr. pr. år var der regnet med en simpel tilbagebetalingstid på 11,6 år.

Centralvaskeriet har også efter konverteringen behov for procesdamp til opnåelse af den sidste del af den nødvendige høje arbejdstemperatur, som ikke kan skaffes ved hjælp af den vandbaserede fjernvarme.

Procesdampen kan enten produceres lokalt ved siden af den pågældende maskine, der kræver damp, eller centralt fra en større kedel, som kan placeres uden for vaskeriet. I det oprindelige projekt var det forudsat, at den nødvendige procesdamp blev produceret lokalt ved siden af den pågældende maskine, der kræver procesdamp.

Siden 2009 er vaskeribygningen blevet fredet, hvilket medfører, at der er sat begrænsninger for ændringer af bygningen i form af skorstene og ventilationsafkast gennem bygningens tag.

Derudover er produktsammensætningen på vaskeriet blevet omlagt som følge af indførelsen af betrækløse, vaskbare dyner og puder samt indførelsen af det nye uniformskoncept. Produktionen er dermed mere pladskrævende end tidligere, og der er ikke mulighed for at indplacere decentrale dampgeneratorer inde i selve vaskeriet.

Fredningen og den ændrede produktsammensætning vanskeliggør dermed gennemførelse af den oprindelige løsning. Samtidig har en nærmere analyse vist, at vaskerørene har en længere restlevetid end oprindeligt vurderet.

Det indstilles på den baggrund, at det oprindelige projekt med udskiftning af vaskerør mv. og etablering af lokale dampanlæg erstattes af et projekt, hvor vaskeriet dampforsynes fra en central bygasfyret dampcentral, som placeres i en ny bygning i nær tilknytning til den eksisterende vaskeribygning, og at udskiftning af vaskerør først sker, når de eksisterende vaskerør er nedslidte.

Projektet kan gennemføres inden for den samme økonomiske ramme som det oprindelige projekt, idet fordyrelsen ved opførelsen af et centralt anlæg i en nyopført tilbygning modsvares af, at udgiften til vaskerørene ikke længere omfattes af projektet.

Der vil fortsat kunne opnås en vis energibesparelse afledt af konverteringen fra den nuværende dampforsyning til det nye anlæg, der er mere energieffektivt, idet der samlet vurderes at kunne spares 0,5 mio. kr. i driftsudgifter inkl. lavere varmeforbrug og energiafgift. Det er baseret på et nedsat energiforbrug vedrørende varmeforsyningen på ca. 500.000 kWh eller ca. 54 ton CO2.

Ved en kommende udskiftning af vaskerørene, når disse er nedslidte, vil der kunne opnås en yderligere besparelse på 0,5 mio. kr.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Der er afholdt 2 mio. kr. til forarbejder pr. ultimo marts 2015. Projektets nye realisering medfører ikke merudgifter i forhold til de resterende afsatte rådighedsbeløb på i alt 13,9 mio. kr., der indtil videre er tilvejebragt ved kassetræk.

Det oprindelige projekt var i sin helhed forudsat lånefinansieret, men den nye realisering giver ikke mulighed for lånefinansiering for den fulde del af investeringen, der vedrører den ny løsning med en nybygning til dampcentralen.

Af den samlede bevilling på 15,9 mio. kr. vil 10,0 mio. kr. kunne lånefinansieres. Det resterende beløb finansieres ved træk på kassebeholdningen, hvilket allerede er forudsat ved budgetteringen af det afsatte rådighedsbeløb på 13,9 mio. kr.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15001662

20. Lukket punkt

21. Orientering om Folkemødet 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Forretningsudvalget godkendte den 21. oktober 2014 igangsættelsen af arbejdet med Folkemødet 2015. Hermed gives en status på arbejdet.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at tage orientering om Region Hovedstadens aktiviteter ved Folkemødet 2015 til efterretning – herunder at der udarbejdes forslag til program for de regionsrådsmedlemmer, der deltager.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Sagen blev udsat.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden deltager også i år på Folkemødet på Bornholm den 11. - 14. juni 2015. Regionens aktiviteter falder inden for to spor: sundhed og Greater Copenhagen. De to spor viser den store vidde inden for regionens opgaver og de mange snitflader ud til samarbejdspartnere.

Sundhed

Igen i år vil Region Hovedstadens sundhedstelt være omdrejningspunkt for aktiviteter, debatter og dialog mellem borgere, politikere og organisationer. Sundhedsteltet er centralt placeret - i området ved siden af Cirkuspladsen ved Danchells Anlæg.

Teltet danner ramme om fire debatter om hospitalsmad, velfærdsteknologi, ældreliv og børn som pårørende. Debatterne skabes i samarbejde med relevante samarbejdspartnere, som øger relevans og interesse for de private gæster på Folkemødet, fx Ældre Sagen, Kræftens Bekæmpelse og Børns Vilkår (stadig under udarbejdelse).

Debatterne i sundhedsteltet har overskrifterne:

Når mor og far bliver syge
Fremtidens ældre
Er robotterne menneskets bedste ven?
Hospitalsmad

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen-visionen samler kommunerne, Region Sjælland og Region Hovedstaden om et fokuseret samarbejde på tværs af regioner, kommuner, vidensinstitutioner og virksomheder om at skabe vækst og arbejdspladser. Region Hovedstaden planlægger i samarbejde med de øvrige parter en synliggørelse af det visionære samarbejde at bruge Folkemødet 2015 til at sætte fokus på de mange konkrete indsatser og initiativer under Greater Copenhagen.

Der er planlagt to større debatter om Greater Copenhagen med overskrifterne:

”Fra små kongeriger til international metropol” (med fokus på Greater Copenhagens betydning for kommunerne)
”Vi byder Europa op til dans” (med fokus på Greater Copenhagens betydning for erhvervsudviklingen og videnmiljøer.

Debatterne afholdes centralt i et af Folkemødets store mødetelte.

Udover de to debatter har regionen i samarbejde med parterne i Greater Copenhagen en fast standplads ved Kampeløkke Havn med aktiviteter inden for temaerne i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi ReVUS, herunder temaerne kreativ, grøn, smart og sund vækst.

For at skabe blikfang og sætte den strategisk ramme om aktiviteterne parkeres en el-bus ved standpladsen. Flere organisationer og virksomheder er repræsenteret på standpladsen, som skal være med til at understrege potentialet i løsninger på tværs. Bl.a. vil Gate21, MOVIA, Philips, Falck Hjælpemidler, DTU, KU og Wonderful Copenhagen have aktiviteter ved standpladsen. De eksterne parter leverer som udgangspunkt selv materiale og ressourcer til aktiviteterne.

Politisk program

I evalueringen af Folkemødet 2014 efterspurgte mange af de deltagende regionsrådsmedlemmer at få en rolle i de planlagte aktiviteter og også at få et samlet program for deltagelsen.

Flere af regionsrådets medlemmer er tiltænkt en rolle som paneldeltagere i Region Hovedstadens egne debatter. Alle vil desuden få tilbud om at blive ’markedsført’ til eksterne debatter. Herudover vil både Greater Copenhagen og Sundhedsteltet skabe roller til politikerne på standpladserne. Disse vil ligeledes fremgå af programmet. Alle medlemmer af regionsrådet anmodes således om at deltage i Folkemødet 2015.

Forslag til program til regionsrådsmedlemmerne forventes udsendt til de politikere, der deltager på folkemødet i maj.

Folkemødets debatter er generelt karakteriseret ved at inddrage publikum i debatten. Der vil derfor også være mange arrangementer, hvor man som tilskuer kan være med til at spille ind med budskaber og spørgsmål. Programmet vil derfor også inkludere en oversigt over debatter, som ud fra en regionspolitisk dagsorden kan være af særlig interesse at overvære/deltage i - også udover de debatter, regionen selv er part i.

Fredag d. 12. juni kl. 18 lægges der op til Region H-middag i kombination med en midtvejs-briefing om aktiviteter over weekenden og opsamling. Derudover forventes planlagt en rundvisning på Bornholms Hospital med fælles transport.

Transport og overnatning

Sekretariatet er behjælpelig med at arrangere overnatning og transport i forbindelse med deltagelse i Folkemødet. Der er udsendt selvstændig invitation og oplysninger om tilmelding til regionsrådets medlemmer.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7.april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Linda Bang Jessen

Journalnummer

14010395

22. Forenklet procedure - delegering af kompetence til at indgå mindre lejemål

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet har tidligere besluttet, at alle sager om indgåelse af lejemål skal forelægges for regionsrådet. Indgåelse af lejeaftaler betragtes principielt som låntagning og derfor skal der normalt deponeres et beløb svarende til værdien af det lejede, når regionen indgår lejemål. Lejemål til en værdi under 5 mio. kr. og lejemål af indtil tre års varighed kræver dog ikke deponering.

Der er hvert år behov for indgåelse af et mindre antal små lejemål, hvor denne arbejdsdeling giver en ekstra administrativ sagsbehandling. Med udgangspunkt i Regionsrådets politik om "Fokus og forenkling" foreslås det, at lejemål, hvor der ikke skal deponeres, og hvor udgiften kan afholdes inden for budgettets rammer, kan indgås administrativt.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet anbefaler:

at lejemål, der ikke kræver deponering, kan indgås administrativt, såfremt udgifterne kan afholdes inden for budgettets rammer.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Sagen blev udsat.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Indgåelse af lejemål kræver efter lånebekendtgørelsen for regioner deponering af et beløb, der svarer til værdien af det lejede, da indgåelse af leje - eller leasingaftaler om fast ejendom betragtes som låntagning.

Lejemål til en værdi under 5 mio. kr. kræver dog ikke deponering. Kortvarige lejemål til en værdi af mere end 5 mio. kr. med en løbetid på indtil 3 år henregnes heller ikke til regionens låntagning, hvis aftalen ikke kan forlænges og revisionen har påset, at disse vilkår er opfyldt.

Der er i regionens virksomhed - herunder i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne - behov for at kunne indgå aftaler om mindre lejemål eller aftaler om lejemål af kortere varighed. Det foreslås, at lejemål af denne karakter, som ikke kræver deponering efter lånebekendtgørelsen, kan indgås administrativt, forudsat at udgifterne kan afholdes inden for den pågældende virksomheds bevillingsmæssige rammer.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen planlægges for forretningsudvalget den 7. april og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Åberg/ Jens Gordon Clausen

Journalnummer

15004643

23. Regionsrådsmedlem Marlene Harpsøes (O) fravær - fordeling af poster

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Marlene Harpsøe (O) har oplyst, at hun på grund af sygdom ønsker at bede sig fritaget fra arbejdet som medlem af regionsrådet på ubestemt tid.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at der tages stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Marlene Harpsøe er opfyldt, og at der i givet fald indkaldes stedfortræder under Marlene Harpsøes fravær,
at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges et medlem af Sundhedsudvalget under Marlene Harpsøes fravær, og
at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges et medlem af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Nordsjælland under Marlene Harpsøes fravær.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING

Marlene Harpsøe (O) har oplyst, at hun på grund af sygdom ønsker sig fritaget fra arbejdet som medlem af regionsrådet på ubestemt tid.

Administrationen vurderer, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.

Der skal således i givet fald ske indkaldelse af stedfortræder for Marlene Harpsøe i regionsrådet samt tages stilling til evt. udpegning af et midlertidigt medlem af Sundhedsudvalget og et midlertidigt medlem af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Nordsjælland under Marlene Harpsøes midlertidige fravær.

Der indkaldes i henhold til § 21 i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der har forfald af de grunde, der fremgår af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2.

Det følger af bestemmelsen i styrelsesloven, at der er tale om lovligt forfald, hvis et medlem er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

Regionsrådet træffer efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, der har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalget, så længe hindringen varer.

Det tilkommer derfor valggruppen ABCFO at indstille et medlem til midlertidigt medlemskab af Sundhedsudvalget og til midlertidigt medlemskab af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Nordsjælland.

Stedfortræderen i Regionsrådet, medlemmet af sundhedsudvalget og medlemmet af følgegruppen for Nyt Hospital Nordsjælland, udtræder når Marlene Harpsøe overfor Administrationen har tilkendegivet, at hun igen kan varetage sit hverv.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil regionsrådsmedlemmet have mulighed for at modtage vederlæggelse for medlemskab af regionsråd og stående udvalg under i alt 9 måneders fravær.

Der vil i fraværsperioden i givet fald også skulle afholdes omkostninger til vederlag til det midlertidige medlem af regionsrådet og udvalgsvederlag for medlemsskab af Sundhedsudvalget til det midlertidige medlem af dette udvalg.

De med varetagelse af hvervene forbundne omkostninger kan afholdes af det administrative budget.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14 april 2015

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer

15004423

24. Åbne ambulatorier

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I Budget 2015 blev der afsat 2 mio. kr. til forsøg med åbne ambulatorier for kronisk syge patienter. Disse midler skal nu udmøntes til projekter på regionens hospitaler.

INDSTILLING

Sundhedsudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at de to mio. kr., som er afsat på budget 2015 til forsøg med åbne ambulatorier fordeles til de projekter, som er beskrevet i sagen.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 17. marts 2015:

Godkendt.

Flemming Pless (A) og Marlene Harpsøe (O) deltog ikke i punktets behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med budgetaftalen for 2015 blev der afsat 2 mio. kr. til forsøg med åbne ambulatorier for kronisk syge patienter.

Efterfølgende har der været udsendt en forespørgsel til hospitalerne med henblik på ansøgning om del i midlerne. Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Rigshospitalet har indsendt ansøgninger. Der er ialt indkommet 10 ansøgninger, hvoraf 6 helt eller delvist indstilles til godkendelse.

Der er taget udgangspunkt i, at flere hospitaler skal have del i midlerne, samt at flere specialer skal være repræsenteret. Derudover er der lagt vægt på, at patienterne har mulighed for at benytte andre åbningstider end de normale i ambulatoriet.

Følgende projekter indstilles til godkendelse

Ungeambulatoriet på Rigshospital, Blegdamsvej: Projektet omhandler muligheden for, at unge nyrepatienter selv kan være med i tilrettelæggelsen af kontroller, samt erfaringsudveksle med andre unge kronisk syge. Ansøgningen er indstillet grundet hensyntagen til unge og deres mulighed for at blive fastholdt i uddannelse eller job, da kontrollerne vil ligge uden for normal skole/arbejdes tid.
Hjerteambulatoriet på Rigshospitalet, Blegdamsvej: Projektet omhandler Walk-in ambulatorium, hvor patienterne selv kan være med til at styre behovet for kontrol samt tidspunktet på dagen. Ansøgningen er indstillet, da patienterne har mulighed for at påvirke eget kontrolforløb, og den gode mulighed for, at projektet kan køre videre efter projektperioden, samt muligvis kan udbredes til flere patienttyper.
Fleksibel drop-in på Nordsjællands Hospital - Hillerød: Projektet omhandler indførelsen af en drop-in ordning for brystkræftpatienter i forebyggende behandling med antistof og/eller antihormonel behandling. Ansøgningen er indstillet grundet kvindernes mulighed for at undgå sygefravær fra job, da hovedparten af kvinderne i behandlingen er under 65 år og dermed stadig i den erhvervsaktive alder. Derudover er det et succeskriterium, hvis 50 pct af behandlingerne kan flyttes til ydertidspunkterne af åbningstiden (7.30-9.00 og 15.00-17.00).
SHARED CARE på Rigshospitalet, Glostrup: Projektet omhandler åben telefonrådgivning og hurtig konsultation til patienter med inflammatorisk sygdom. Ansøgningen er indstillet, da patienter bliver inddraget i deres egen behandling og har mulighed for at vælge andre typer af kontrolforløb end det typiske planlagte forløb.
Åbent sygeplejeambulatorie på Herlev og Gentofte Hospital: Projektet omhandler brugen af patientens egne ressourcer i tilrettelæggelsen af individuelt behandlingsforløb af høj kvalitet. Ansøgning er indstillet grundet ønsket om patientinddragelse og dermed øget livskvalitet for patienter med kræft i knoglemarven (myelomatose).
Telemedicinsk fotokontrol på Rigshospitalet, Glostrup: Projektet omhandler kontrol af patienter i AMD behandling i et sundhedshus, hvilket kan spare transporttid og patienten kan selv være med til at planlægge forløbet. Ansøgningen er delvist indstillet, da langt den største del af det ansøgte beløb skal bruges på anskaffelse af nyt apparatur (fotoapparat). Derimod indstilles resten af projektet. Efter dialog med Rigshospitalet er hospitalet indstillet på at modtage de ca. 80.000 kr, der er tilbage af puljen og forsøge at finde resten af midlerne selv. Lykkes det ikke at finde midlerne tilbagebetales midlerne til regionen.

Følgende projektet indstilles til at blive afvist

Åbent diabetesambulatorium på Nordsjællands Hospital - Hillerød: Projektet omhandler, hvorvidt et mere patientstyret kontrolforløb giver samme eller bedre resultater ift bla. patienttilfredshed. Ansøgningen er ikke indstillet, da der i højere grad er tale om et forskningsprojekt mellem to grupper patienter, hvor den ene gruppe får mulighed for at planlægge eget kontrolforløb, mens den anden modtager det normale tilbud.
Onkologisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital: Projektet omhandler muligheden for at stå til rådighed for patienterne udenfor normal åbningstid. Ansøgningen er ikke indstillet grundet indstillingen af to andre onkologisk projekter.
Endokrinologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: Projektet omhandler en afklaring af, hvorvidt åbent ambulatorium kan føre til færre udeblivelser eller afbud for diabetes patienter. Ansøgningen er ikke indstillet, da det beskrevne projekt er en videreførelse af et projekt, som har fået midler fra Kvalitetspuljen i 2014 og som skulle være selvkørende efterfølgende.
Hæmodialyse fra Nordsjællands Hospital - Hillerød: Projektet omhandler nyrepatienter og deres mulighed for at varetage egen behandling. Ansøgningen er ikke indstillet, da ansøgningen mere omhandler oplæring samt forsøg med patienters mulighed for egen behandling. Dermed er der ikke tale om åbne ambulatorier til kontrol.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Sagen omhandler de 2 mio. kr., der er afsat i Budget 2015 omkring forsøg med åbne ambulatorier og en udmøntning af dem.

KOMMUNIKATION

Der er planlagt en kommunikationsindsats i forbindelse med udmøntningen af midlerne.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges i Sundhedsudvalget den 17. marts 2015.

Sagen forelægges i forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Journalnummer

15001458

22.pdf
23.pdf
24.pdf
25.pdf
26.pdf
27.pdf
28.pdf

Bilag

Brystcancer-NOH
Diabetes-NOH
HeH_Kontakt og konsultationer uden for almindelig åbningstid 2015_Afd R
Hæmodialyse-NOH
Off_Åbne ambulatorier for patienter med myelomatose_Afd L
Projektforslag BFH Åbent ambulatorium
RHGLO-Åbne ambulatorier samlet

25. Afbureaukratiseringsprojekt i Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Med Budget 2015 blev der afsat 3 mio. kr. til afbureaukratisering. It- og Afbureaukratiseringsudvalget har fået til opgave at anbefale udmøntningen af midlerne. It- og Afbureaukratiseringsudvalget drøftede på mødet den 24. februar 2015, hvordan man bedst kan arbejde med afbureaukratisering i klinikken.

På baggrund af drøftelserne i udvalget har administrationen udarbejdet et forslag til et projekt omkring afbureaukratisering.

INDSTILLING

It- og afbureaukratiseringsudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at udmønte 1,9 mio. kr. fra afbureaukratiseringspuljen til det beskrevne projekt.

POLITISK BEHANDLING

It- og afbureaukratiseringsudvalget:

Anbefalet.

Özkan Kocak (A), Pia Illum (A) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen.

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING

På udvalgets møde den 24. februar 2015 var der en længere drøftelse omkring udmøntningen af de resterende 1,9 mio. kr. fra puljen til afbureaukratisering. Udvalget blev præsenteret for Region Sjællands afbureaukratiseringsprojekt og om et projekt med "gennembrudsklinikker" på Rigshospitalet.

På baggrund af de efterfølgende drøftelser i udvalget har Administrationen udarbejdet følgende projektskitse:

Afbureaukratisering i Region Hovedstaden

Projektet har til formål at skabe mere mening i hverdagen i klinikken ved at fjerne eller ændre krav og registreringer, der opleves meningsløse.

Fokus for projektet er primært kvalitetsområdet og kan indbefatte flere slags initiativer, fx arbejdsprocesser og deres indhold, dokumentation eller monitorering. Krav og registreringer på det administrative og personalemæssige område kan også adresseres. Det handler om at identificere og arbejde med områder som medarbejderne oplever som meningsløse.

Det foreslås, at der laves en bred indsats på alle regionens hospitaler, samt i psykiatrien. Projektet skal tilbydes til afdelinger på alle hospitaler, der har særlig interesse for emnet. Hospitalerne vedtager lokalt, hvordan de vil udvælge afdelinger til indsatsen, men der skal lægges vægt på involvering af medarbejderne. Samtidig lægges der i projektet vægt på et stærkt ledelsesmæssigt ophæng, med direkte adgang til at foreslå afbureaukratiseringsindsatser både lokalt og regionalt.

Da projektet forankres på alle regionens hospitaler, inkl. psykiatrien, vil det bestå af 7 del-projekter.

Kriterierne for del-projektet er:

De skal være bottom-up
De kan være en del af afdelingens driftsmålstyring
De kan være tværgående og tværsektorielle
De kan rumme en afdækning af hvor problemet ligger.

Lokalt forankres projektet med reference til en vicedirektør/direktionen, og med lokal understøttelse, fx fra kvalitetsafdelingerne.

Projektet forankres regionalt i en styregruppe. Styregruppen sammensættes af vicedirektører og ledelsesrepræsentanter fra kvalitetsområdet på hospitalerne og administrationen, samt fra sundhedsplatformsprojektet.

Styregruppen har ansvaret for at:

sikre koordination på tværs af hospitalerne fx sikre spredning i forhold til specialer/afdelinger mm.
fastlægger nærmere kriterier for projektet og evalueringen, herunder hvordan projektet kan kobles til driftsmålsstyringen.
tage hånd om forespørgsler vedrørende regionale eller nationale krav, herunder at vurdere forslag i forhold til legale forhold mv.

Styregruppen kan pålægge hospitalerne at samarbejde om konkrete indsatser for at sikre koordinering på tværs. Styregruppen kan i øvrigt inddrage andre kompetencer efter behov, fx it, HR, tværsektorielle eller økonomiske forhold.

Projektet igangsættes med et kick-off, hvor styregruppen og formanden for IT- og afbureaukratiseringsudvalget informere bredt om projektet regionalt, samt deler eksisterende viden på området.

Tidsplan:

April 2015: Styregruppen nedsættes og projekter indkaldes fra hospitalerne
Juni 2015: Kick-off.
Juni 2015: Styregruppen drøfter hospitalernes beskrivelse af projektforankringen, dialog om evt. justeringer eller koordinering på tværs af hospitaler for at sikre optimalt udbytte.
September/oktober: Møde mellem Styregruppen og lokale projektledere mhp. drøftelse af status og udfordringer for projektet.
Primo 2016: Afrapportering til IT-og afbureaukratiseringsudvalget og evt. afslutningsseminar

Budget:

Lokale indsatser (primært lønressourcer til understøttelse af de lokale indsatser): 1,6 mio. kr. (fordeles efter nøgle)

Implementering og videndeling (Kick-off, afslutningsseminar, evt. katalog mv.): 0,3 mio. kr.

I alt: 1,9 mio. kr.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen medfører at det anbefales at der udmøntes 1,9 mio. kr. fra puljen til afbureaukratisering fra budget 2015.

KOMMUNIKATION

Der er planlagt en kommunikationsindsats i forbindelse med udmøntningen af midlerne.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

Tidsplan for ITA’s opfølgning på projektet:

September: Orienteringssag om projektbeskrivelse

November: Orienteringssag om mødet mellem Styregruppen og projektledere

Januar/februar: Afrapportering og evt. afslutningsseminar

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg/Jens Gordon Clausen

Journalnummer

14002072

26. Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Movia har i brev af 9. marts 2015 bedt regionen tilkendegive senest den 20. april 2015, hvorvidt regionen er enig i Movias bestyrelses beslutning om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S jf. bilag 1.

Forslaget om at fusionere de to selskaber er sendt til høring hos Region Hovedstaden og Region Sjælland, og forventes at blive vedtaget på de to baneselskabers generalforsamlinger senere på foråret.

INDSTILLING

Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsråd anbefaler:

at meddele Movias bestyrelse, at Region Hovedstaden er enig i forslaget om at fusionere de to selskaber Lokalbanen A/S og Regionstog A/S med en bemærkning om, at det fremtidige politiske ejerskab og styring i forhold til lokalbanen skal sikres.

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 24. marts 2015:

Anbefalet.

Bodil Kornbek (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING

Movias bestyrelse besluttede på bestyrelsesmødet den 26. februar 2015 at de to baneselskaber Regionstog A/S og Lokalbanen A/S skal fusionere for at skabe et stærkere selskab og fremtidssikrede baner. Movias notat af 10. marts 2015 med resumé af sagsfremstillingen samt skitse over den juridiske fusion er vedlagt (bilag 2 og bilag 3).

Baggrunden for beslutningen er, at Lokalbanen A/S og Regionstog A/S står overfor store udfordringer. Stigende myndighedskrav til sikkerhed, miljø og kvalitet, en nødvendig reinvestering i infrastrukturen og vidtrækkende visions- og udviklingsplaner betyder, at selskaberne får behov for at der tilføres betydelige ressourcer og kompetencer.

Enkeltvis er organisationerne allerede i dag sårbare i visse specialist funktioner, og udvikling og aldersfordeling af arbejdsstyrken stiller store krav til fremtidens tiltrækning og uddannelse af medarbejdere og spidskompetencer. Movia har derfor gennemført analyser og beregninger for at afdække, hvordan lokalbaneselskabernes organisering kan fremtidssikres, og hvilke økonomiske gevinster der kan opnås.

Movia har arbejdet med to løsningsscenarier:

Fusion af selskaberne
Forpligtende samarbejde mellem ledelser og organisationer

Fusionsscenariet (1) udmærker sig ved både at fremtidssikre selskaberne og sikre effektiv organisering. Det giver desuden en væsentlig højere økonomisk gevinst end alternativ nr. 2. Samarbejdsscenariet (2) vurderes i praksis sværere at gennemføre, og risikoen for, at gevinsterne ikke realiseres er betydelige.

Behovet for reinvestering i infrastrukturen er estimeret til knap 1 mia. kr. over de kommende ti år. Forventningen er derfor, at det vil medføre en meromkostning, hvis selskaberne skal løfte reinvesteringsopgaverne hver for sig. Endelig betyder øgede krav til sikkerhed, miljø og kvalitet, at selskaberne kan få behov for større tilskud fra regionerne til at dække de afledte omkostninger til ressourcer og drift.

Movias analyser peger på, at hvis der skal sikres stærke lokalbaneselskaber med højt kompetenceniveau, sund driftsøkonomi og fortsat konkurrencekraft over for den store statslige aktivitet på baneområdet, skal lokalbanerne lægges sammen i én stærk fælles enhed. Movias beregninger indikerer, at der ved sammenlægning af de to baneselskaber kan høstes et betydeligt rationaliseringspotentiale for drift og administration på 15-23 mio. kr. årligt i en tiårig periode. De første tre år forventes der afholdt omkostninger til gennemførelse af fusionen på cirka 30 mio. kr., hvorfor effektiviseringspotentialet i disse år er 5-13 mio. kr.

Rationaliseringsgevinsten for drift og administration ved fusion vil kunne bidrage til at dække det øgede behov for større tilskud til de to selskaber. Movia vil udarbejde en opgørelse af de nuværende selskabers værdi. Efter fusionen fordeles besparelser og økonomi mellem regionerne efter en strækningsbaseret økonomimodel, hvilket er den samme model, som benyttes på busområdet. Den nøjagtige fordeling og model fastsættes i samarbejde mellem Movia og regionerne.

Begge selskaber hviler på en stærk lokal forankring og opbakning fra borgere og kommuner, hvilket blandt andet afspejles i høj kundetilfredshed over år. Begge selskaber har besluttet ambitiøse visions- og udviklingsplaner for de kommende ti år, hvor også nødvendige reinvesteringer i infrastrukturen skal foretages. De kommende år står lokalbaneselskaberne således over for krævende udfordringer, både organisatorisk og økonomisk.

Movias bestyrelse lægger vægt på, at forslag om fusion kan gennemføres i enighed med de to regioner, idet regionerne beslutter serviceniveau og de økonomiske rammer der afsættes til opgaverne.

Movia bemærker, at for langt de fleste medarbejdere i de to selskaber vil dagligdagen efter en fusion ikke ændre sig væsentligt, idet baneselskaberne karakteriseres ved at have mange geografisk forankrede arbejdspladser knyttet til funktioner i banedriften. Og begge baneselskaber opererer i dag med effektiviserede organisationer og ledelsesstrukturer, om end der vil være sammenfald på visse administrative poster.

For så vidt angår placeringen af et nyt hovedsæde har Movias bestyrelse ikke taget stilling til placeringen, men Movias administration foreslår placeringen af det fusionerede selskabs hovedsæde i nærheden af Østbanen (Køge til Rødvig og Køge til Faxe Ladeplads). Placering af hovedsædet foreslås gennemført inden for en tidshorisont på to år, jf. bilag 1.

Den videre proces

Movias administration har indledt den praktiske fusionsforberedelse under inddragelse af advokat og revisor, således at der vil kunne besluttes en fusion ved selskabernes ordinære generalforsamlinger ultimo maj i år. Endelig beslutning herom vil afhænge af, om regionerne kan tilslutte sig fusionsplanerne.

Movia har på medarbejderniveau orienteret begge selskabers bestyrelser, direktører, chefkredse og samarbejdsudvalg, og alle medarbejdere i de respektive selskaber om Movias planer om fusion samt om den forestående høringsproces.

Movia har endvidere orienteret betjeningskommunerne pr. brev af 9. marts 2015. De faglige organisationer, Dansk Jernbaneforbund og HK Trafik & Jernbane, er samme dag blevet orienteret om planerne for fusion, og Movia har samtidig inviteret organisationerne til dialogmøder. Også Trafikstyrelsen er blevet orienteret om den påtænkte fusion, idet der efterfølgende planlægges en proces vedrørende det nye selskabs sikkerhedsledelse og -organisation. Medlemmerne af Movias repræsentantskab er tillige blevet orienteret om planerne.

Movia har etableret et presseberedskab. Presseredskabet er i dialog med de to regioners administrationer. Movias notat om baneselskabernes fremtid (Q&A) er vedlagt som bilag 4.

Vurdering

Administrationen vurderer at timingen for fusion nu er den helt rigtige, idet infrastrukturen står over for en nødvendig reinvestering, som er beskrevet i visionsplanerne. De store projekter er derfor stadig i deres vorden og trafikkontrakterne fornyes pr. 1. januar 2017. Det betyder at det fulde potentiale kan opnås med den nuværende timing.

De to baneselskaber står over for gennemførelsen af nogle ambitiøse planer for udvikling af banerne. Det forudsætter, at selskabet både nu og i fremtiden kan fastholde og tiltrække de rette kompetencer. Det vurderes bedst at kunne sikres gennem en fusion. Baneselskaberne står endvidere over for en reinvestering i infrastrukturen og også her vil der kunne skabes synergi ved at samlet de to selskaber i ét.

Administrationen anbefaler derfor at der arbejdes videre med fusion af de to selskaber, da en fusion vil give det største effektiviseringspotentiale og fremtidssikring samt sikre at rationaliseringsgevinsten kommer den kollektive trafik til gode.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

15001646

29.pdf
30.pdf
31.pdf
32.pdf

Bilag

Høringsbrev af 9. marts 2015 om fusion af lokalbaneselskaber
Resumé af sagsfremstillingen på Movias bestyrelsesmøde den 26. februar 2015
Skitse over juridisk fusion
Baneselskabernes fremtid (Q&A)

27. VVM-redegørelse for Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsanlæg

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet vedtog den 19. august 2014, at ansøgninger om råstofindvinding, der muligvis kan have en væsentlig indvirkning på miljøet forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger derfor et forslag til VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsanlæg beliggende i Helsingør Kommune. Såfremt regionsrådet godkender VVM-redegørelsen, sendes den i offentlig høring i otte uger.

INDSTILLING

Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at VVM-redegørelsen for Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsanlæg (bilag 1: VVM-redegørelse for Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsanlæg) godkendes med henblik på at sendes i offentlig høring, og
at regionsrådet, i denne sag af hensyn til Helsingør Kommunes godkendelse af kommuneplantillægget, bemyndiger miljø-og trafikudvalget til at godkende den endelige VVM-redegørelse efter den offentlige høring.

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 24. marts 2015:

Anbefalet.

Bodil Kornbek (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING

Regionerne overtog ved en ændring af råstofloven 1. juli 2014 kompetencen til at meddele tilladelse til råstofindvinding på land. I samme forbindelse overtog regionen VVM-kompetencen i forbindelse med tilladelser til råstofindvinding. I de tilfælde hvor det vurderes, at aktiviteterne kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, som belyser de konsekvenser, som projektet kan medføre for miljøet, hvis det gennemføres.

Regionsrådet besluttede på mødet den 19. august 2014, at ansøgninger om råstofindvinding, der forventes, at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet (VVM pligt) skal forelægges regionsrådet.

Baggrund for sagen

Sanderødgård Grusgrav og Genbrugscenter er beliggende på Hornbækvej 657A, 3100 Hornbæk. Virksomheden drives af RGS90 A/S. Der har i mindst 30 år været drevet grusgrav og genbrugscenter på området. Indvindingen af sand og grus er omfattet af en indvindingstilladelse, mens genbrugsaktiviteterne som bl.a. omfatter modtagelse og sortering af beton, asfalt, haveaffald og jord er omfattet af en miljøgodkendelse. Når affaldet er sorteret og knust sælges det og køres bort og genanvendes.

På baggrund af en afgørelse truffet i Natur- og Miljøklagenævnet den 18. november 2013, blev det afgjort, at der skulle udarbejdes én samlet VVM-redegørelse for råstofindvindingen og genbrugsaktiviteterne. Før 1. juli 2014 var Helsingør Kommune myndighed for både råstoftilladelsen og miljøgodkendelsen, Helsingør Kommune påbegyndte i foråret 2014 VVM-processen med en offentlig høring for indkaldelse af ideer og forslag til en VVM-redegørelse og fastlagde på den baggrund omfanget af indholdet i VVM-redegørelsen.

Den 1. juli 2014 overgik kompetencen til at meddele råstoftilladelser til regionerne. Samtidig overtog regionen myndighedskompentencen til at udarbejde VVM-redegørelser i sager om råstofindvinding, og overtog dermed myndighedskompetencen for den påbegyndte VVM-redegørelse for Sanderødgård. I den konkrete sag omfatter VVM-redegørelsen både tilladelse til råstofindvinding, som regionen er myndighed for, og miljøgodkendelsen der omfatter driften af genbrugsaktiviteterne, hvor Helsingør Kommune er myndighed. De eksisterende tilladelser for både råstofindvinding og miljøgodkendelse udløber 1. september 2015.

VVM-redegørelsen

I VVM-redegørelsen beskrives projektets samlede virkning på miljøet og hvordan eventuelle miljøproblemer kan afværges. Projektet er vurderet i forhold til landskab og visuelle påvirkninger, natur, flora, fauna, støj og vibrationer, geologi, grundvand og overfladevand, luft og klima, trafik, jordforurening, en række øvrige miljøforhold samt et alternativ til projektet. Der er ikke identificeret væsentlige negative påvirkninger på miljøet, og der er opstillet en række foranstaltninger i projektet, som skal sikre, at påvirkningen bliver mindst mulig. Foranstaltningerne er indbygget som vilkår i udkastet til tilladelser til råstofindvinding og miljøgodkendelse. Samlet set vurderes det, at den samlede drift af Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsanlæg kan overholde gældende miljønormer og grænseværdier, og at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af miljøet.

Administrationen foreslår, at VVM-redegørelsen (bilag 1) sendes i offentlig høring i otte uger fra den 15. april 2015 til den 11. juni 2015. Som bilag i VVM-redegørelsen foreligger et udkast til tilladelse til indvinding af sand og grus for en 10-årig periode. Tillige omfatter VVM-redegørelsen et bilag med udkast til en miljøgodkendelse udarbejdet af Helsingør Kommune, som er myndighed for genbrugsaktiviteterne.

Der vedlægges i bilag 2 et kortfattet resumé af VVM-redegørelsen.

Tidsplan

Såfremt VVM-redegørelsen sendes i offentlig høring, vil administrationen på baggrund af de indkomne bemærkninger foretage eventuelle nødvendige justeringer i VVM-redegørelsen og forelægge den endelige VVM-redegørelse inklusiv høringssvar for miljø- og trafikudvalget til endelig godkendelse.

Administrationen kan først meddele tilladelse til råstofindvinding når Helsingør Kommunes Byråd har godkendt et kommuneplantillæg, der sikrer det rette plangrundlag for projektet. Kommuneplantillægget kan dog først vedtages på baggrund af en godkendt VVM-redegørelse. Helsingør Kommune tilstræber at vedtage et kommuneplantillæg, inden de eksisterende tilladelser til henholdsvis miljøgodkendelse og råstofindvinding udløber den 1. september 2015.

Af hensyn til processen for Helsingør Kommunes behandling af kommuneplantillægget, indstiller administrationen, at regionsrådet, i denne sag, bemyndiger miljø-og trafikudvalget til at godkende den endelige VVM-redegørelse efter den offentlige høring.

Det forventes, at høringssvar og VVM-redegørelse forlægges miljø- og trafikudvalget til endelig godkendelse den 24. juni 2015.

Helsingør Kommune har oplyst, at kommuneplantillæg (med VVM-redegørelse som bilag) kan endelig vedtages i byrådet den 31. august 2015. Administrationen kan først derefter meddele tilladelse til råstofindvinding.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

VVM-redegørelsen vil blive sendt i offentlig høring fra den 15. april 2015 til den 11. juni 2015, med en annoncering på regionens hjemmeside, i Helsingør Dagblad og hos relevante parter.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

09002584

33.pdf
34.pdf

Bilag

VVM-redegørelse Sanderød Grusgrav og Genbrugsanlæg
Resume af VVM-redegørelsen

28. Godkendelse af tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Vækstforum besluttede den 25. juni 2014 at gennemføre forsøg med tematiserede ansøgningsrunder. Det første tema var grøn omstilling, hvor der netop har været ansøgningsfrist. Med denne sag introduceres næste tema, som er sund vækst. Strukturfondsmidler vil kunne medfinansiere en del initiativer under indsatsområdet sund vækst i den ny regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Der vil især være tale om initiativer, som retter sig mod vækst i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) samt iværksætteri, inklusion og uddannelsestiltag.

Denne sag omfatter oplæg til proces og indhold for ansøgningsrunden.

Som inspiration til Vækstforum Hovedstadens drøftelse talte Jørgen Bardenfleth, formand for Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) og Ida Sofie Jensen, direktør i Lægemiddelindustriforeningen (LIF), om sund vækst ud fra hver deres perspektiv.

INDSTILLING

Vækstforum Hovedstaden indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at regionsrådet reserverer op til 15 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fra budget 2016 til medfinansiering af projekter, som bidrager til sund vækst.

POLITISK BEHANDLING

Vækstforum Hovedstadens beslutning på møde 9. marts 2015:

Indstillingen blev godkendt.

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet.

Sagsfremstilling

Sundhedsområdet er et centralt element i både den nuværende og kommende vision og strategi for Region Hovedstaden. En tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst er således strategisk forankret i både den nuværende og nye strategi for erhvervsudvikling.

Det globale marked for sundheds- og velfærdsløsninger er i hastig vækst som følge af aldrende befolkninger, flere borgere med kroniske sygdomme og livstilssygdomme samt øgede forventninger til behandling og pleje. Fremtidens sundhedsvæsen er stærkt udfordret af den internationale konkurrence og et stort udgiftspres på den offentlige sektor. Der er derfor en væsentlig efterspørgsel efter nye løsninger på globalt plan.

Greater Copenhagen har et strategisk godt udgangspunkt for, at denne udvikling bliver udnyttet til gavn for vækst og jobskabelse som vækstmotor for hele Danmark, samtidig med, at Greater Copenhagen udvikles til et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesrige metropoler i Europa i de kommende år.

Sund vækst indgår i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og udgør et af de fire strategiske væksttemaer i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Strategiernes fokus handler om at realisere vækstmuligheder hos private virksomheder og gevinster for offentlige institutioner gennem et tættere og fokuseret samarbejde mellem offentlige institutioner og private leverandører om at udvikle, implementere og skalere innovative produkter og løsninger.

Sund vækst strækker sig lige fra etablering af nye arbejdsgange og velfærdsteknologi til test og udvikling af nye lægemidler. Formålet med sund vækst er skabe vækst og arbejdspladser i Greater Copenhagen samt derved at sikre høj livskvalitet og optimale løsninger for borgere og patienter i sundhedsvæsenet. De nye løsninger udvikles f.eks. i tætte triple helix samarbejder mellem erhvervsliv, videninstitutioner og offentlige parter.

Hovedstadsregionen har allerede en strategisk styrkeposition inden for sund vækst og særligt inden for biotek, lægemidler og medico-teknisk udstyr. Der er en stærk tradition inden for offentlig-privat samarbejde, og både hospitaler og kommuner har unik viden om patienters og borgeres behov, som er værdifuld for virksomheder, der udvikler nye løsninger og produkter. Samtidig forskes der for mere end 2 mia. kr. om året på regionens hospitaler og 80 pct. af Danmarks virksomheder inden for sundheds- og velfærdsteknologi er placeret i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden har indgået mere end 600 samarbejdsaftaler med virksomheder om forskning, innovation og kliniske forsøg og står årligt for 30-40 patentansøgninger.

I konkurrencen mellem metropolregioner spiller tilstedeværelse af ekspansive videnmiljøer en helt afgørende rolle. Greater Copenhagen er i dag hjemsted for en international erhvervsklynge med pharma-, biotek- og medicovirksomheder i global topklasse. Men den internationale konkurrence er hård. Derfor igangsætter Region Hovedstaden sammen med andre parter et ambitiøst og fokuseret samarbejde, som skal skabe sund vækst, nye jobs og etablere nye virksomheder. Det skal bidrage til at synliggøre regionen som en vidensregion. Det strategiske sigte er, som nævnt i ReVUS’en, at udvikle Copenhagen Science Region som internationalt knudepunkt indenfor sund vækst. Målet er, at førende forskere, virksomheder og topuniversiteter som for eksempel Harvard, Stanford, Massachusetts Institute of Technology og gerne en videntung institution fra Kina etablerer sig og investerer i samarbejder inden 2025. Samarbejdets omdrejningspunkter er blandt andet nye typer af uddannelser til sundhedsmedarbejdere og sundhedsentreprenører, offentligt-privat innovation inden for nye sundhedsteknologier, udvikling af regionen som naturligt centrum for nye videntunge sundhedsiværksættere og særligt at drage maksimal fordel af European Spallation Source (ESS) og Max IV som magnet for forskning og innovation i nye materialer.

Under sund vækst-initiativer er der i Hovedstadsregionen etableret en ny sundheds- og velfærdsteknologisk klynge, Copenhagen Healthtech Cluster (CHC). Formålet med klyngen er at gøre Greater Copenhagen til et globalt centrum for ny sundheds- og velfærdsteknologi. Med CHC vil Copenhagen Capacity, Region Hovedstaden og Københavns Kommune sammen med virksomheder, videninstitutioner og andre offentlige parter udvikle innovative løsninger med et globalt markedspotentiale. Klyngens fokus er på løsninger, der fremmer test, innovative indkøb, implementering, skalering, eksport og internationale investeringer.

Ansøgningsfristen for sund vækst flyttes fra den oprindeligt planlagte 24. august til den 2. november - dels for at give ansøgere ordentlig tid i ansøgningsfasen, dels fordi den endelig godkendelse således først falder i 2016, og dermed ikke belaster budget 2015, hvor der allerede er et stort træk på de regionale erhvervsudviklingsmidler. Se i øvrigt oversigt over ansøgningsfrister og økonomi i mødesag 5 om bevillinger.

Sekretariatet vurderer, at et ambitiøst niveau for denne tematiserede ansøgningsrunde for sund vækst vil være disponering af op til i alt 40 mio. kr. fra strukturfondene. Herudover lægges op til, at der reserveres 15 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Der reserveres 15 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af strukturfondsansøgninger vedrørende sund vækst". Midlerne reserveres fra budget 2016 til regional erhvervsudvikling, hvor der er afsat i alt 50 mio. kr. Der tages højde for, at budget 2016 ikke er vedtaget og at midlerne reserveres fra et overslagsår.

KOMMUNIKATION

Der igangsættes en informationsindsats, der via egne og eksterne kanaler informerer relevante målgrupper om den tematiserede ansøgnignsrunde. Indsatsen indbefatter bl.a. presse, web, trykt materiale, sociale medier og arrangementer.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen blev behandlet af Vækstforum Hovedstaden på møde den 9. marts og forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådets møde den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

15002428

35.pdf

Bilag

Bilag Temarunde Sund Vækst, eksempler og mulige aktører

29. Bevillinger fra EU´s strukturfonde

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Vækstforum har 3-4 årlige ansøgningsfrister for EU's strukturfondsmidler og for regionale erhvervsudviklingsmidler. Vækstforum indstiller EU's strukturfondsmidler til bevilling i Erhvervsstyrelsen og erhvervsudviklingsmidler til bevilling i regionsrådet.

Vækstforumsekretariatet har til ansøgningsfristen 8. december 2014 modtaget i alt 8 ansøgninger, heraf 7 strukturfondsansøgninger og 1 ansøgning udelukkende om erhvervsudviklingsmidler. I dialog med sekretariatet har én ansøger trukket sig.

Bevillingssagerne vedrører den nye strukturfondsperiode 2014-2020, hvor der i alt er afsat 342 mio. kr. Bevillingerne vedrørende erhvervsudviklingsmidlerne tages fra budget 2015. Det regionale strategiske grundlag for godkendelse af ansøgningerne er den eksisterende strategi "Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor” indtil den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) bliver godkendt i 2015.

INDSTILLING

Vækstforum Hovedstaden indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler,

at regionsrådet tager orienteringen til efterretning vedr. Vækstforum Hovedstadens indstilling til Erhvervsstyrelsen om bevilling på 14,507 mio. kr. af EU's socialfondsmidler til Copenhagen Capacity's projekt "Vækst gennem udenlandske højtuddannede",
at der vedr. projekt "Fremtidens Maritime Håndværker" bevilges 3,396 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 til Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC),
at der vedr. projekt "Vækstrettet kompetenceudvikling i SMV'er" bevilges 2,770 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 til Væksthus Hovedstaden, og at vækstforumsekretariatet bemyndiges til at godkende et tilpasset projektforslag, hvori det ansøgte beløb og projektperioden er reduceret med 50 pct.
at der vedr. projekt "Vækst gennem internationalisering af SMV'er" bevilges 2,310 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 til Væksthus Hovedstaden (beløbet er nedjusteret i forhold til det ansøgt 3,080 mio. kr., da den ansøgte medfinansiering udgjorde en relativ stor andel af de samlede budget), og at vækstforumsekretariatet bemyndiges til at godkende et tilpasset projektforslag, hvori projektets finansiering er i overensstemmelse med ovenstående,
at der vedr. projekt "Jobværkstedet - nyankomne flygtninge" gives afslag på ansøgningen fra Hillerød Sprogcenter.
at der vedr. projekt "Baristeriet" gives afslag på ansøgningen fra Vikon A/S.
at der vedr. projekt "ISCC - International Student City of Copenhagen" gives afslag på ansøgningen fra Venneforeningen, ISCC.

POLITISK BEHANDLING

Vækstforum Hovedstadens beslutning på møde 9. marts 2015:

1) Indstillingen blev godkendt.

Bemærkninger:

DI, KU, CBS, DTU og Lars Gaardhøj (A) forlod lokalet på grund af inhabilitet.

2) Indstillingen blev godkendt.

3) Indstillingen blev godkendt.

Bemærkninger:

DI, Håndværksrådet og Frederiksberg Kommune forlod lokalet på grund af inhabilitet.

4) Indstillingen blev godkendt.

Bemærkninger:

DI og Frederiksberg Kommune forlod lokalet på grund af inhabilitet.

5) Indstillingen blev godkendt.

Bemærkninger:

Hillerød Kommune forlod lokalet på grund af inhabilitet.

6) Indstillingen blev godkendt.

7) Indstillingen blev godkendt.

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Anbefalet.

Sagsfremstilling

Den indledende proces ved behandling af ansøgninger er således, at projektansøgninger ved ansøgningsfristens udløb sendes til Vækstforums sekretariat, som herefter foretager den første screening og dialog med ansøgerne. Projekter der opfylder formalia og som falder ind under de relevante indsatsområder under strukturfondene og den gældende erhvervsudviklingsstrategi forelægges Rådgivningsgruppen til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum.

Af de 7 ansøgninger til behandling indstiller sekretariatet 4 ansøgninger til tilsagn og 3 indstilles til afslag i Vækstforum.

Samlet set giver det et forbrug af strukturfondsmidlerne på 40,881 mio. kr. og et forbrug på de regionale erhvervsudviklingsmidler på 8,476 mio. kr. af 2015 midlerne. Se iøvrigt tabel nedenfor for økonomisk overblik.

	Antal ansøgninger	Indstillet beløb mio. kr.	Tidligere indstillet (inkl. reservation af 15 mio. kr. erhvervs-udviklingsmidler til grøn omstilling)	Restbeløb mio. kr. til 2020
EU-socialfond	6	33,181	0	141,820
EU-regionalfond	1	7,700	25	134,300
Regionale erhvervsudviklingsmidler 2015	1	8,476	38,995	2,569

Nedenfor er opstillet en kort oversigt over projekter, der er indstillet til tilsagn. Sagsfremstillinger af projektansøgningerne samt sekretariatets vurderinger kan findes i bilag. De fuldstændige ansøgninger kan rekvireres ved vækstforumsekretariatet.

KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OM TILSAGN ELLER AFSLAG

Ansøgere til strukturfondsmidler

1. Navn: Vækst gennem udenlandske højtuddannede

Ansøger: Copenhagen Capacity

Formål: Projektet har til formål at sikre regionens virksomheders adgang til udenlandske højtuddannede for at øge den internationale konkurrenceevne. Virksomhederne, især SMV’er, oplever tre centrale udfordringer: a) Virksomhederne efterspørger globale kompetencer; b) Virksomhederne efterspørger kompetencer indenfor naturvidenskabelige- og tekniske områder, fx ingeniører; c) ”Talent paradoks” - Trods relativ høj generel ledighed mangles specifikke kompetencer. Målet er derfor at give 200 udenlandske studerende kompetencer til det danske arbejdsmarked og at tiltrække 200 udenlandske højruddannede med efterspurgte kompetencer.

Samlet budget: 29,014 mio. kr.

Ansøgt beløb: 14,507 mio. kr. Socialfonden.

Vækstforums indstilling: 14,507 mio. kr. fra Socialfonden.

Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor behov for tiltrækning af udenlandsk talent er i fokus. Projektet ligger samtidig i tråd med den resultatkontrakt, som Region Hovedstaden har indgået med Copenhagen Capacity, hvor Copenhagen Capacity er tiltænkt rollen som samlende operatør for talentindsatsen i regionen. Projektet passer desuden godt ind i socialfondsprogrammets rammer under indsatsen vedr. erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, der har til mål at øge antallet af personer med erhvervsuddannelser (herunder også voksen-) eller personer med en videregående uddannelse.

2. Navn: Fremtidens Maritime Håndværker

Ansøger: Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC)

Formål: Projektet skal øge antallet af, og kompetenceniveauet hos de maritime håndværkere, så virksomhederne i "Det Blå Danmark" også i fremtiden sikres gode vækstmuligheder. Projektet har tre indsatsområder: 1) Bedre og mere målrettede erhvervsuddannelser til de maritime virksomheders kompetencebehov; 2) Tiltrække flere og dygtigere elever til erhvervsuddannelser for den maritime sektor; 3) Oprette flere praktikpladser hos de maritime virksomheder. Erhvervsuddannelserne i projektet omfatter: Elektrikere, industriteknikere (maskinarbejdere), smede, automationsteknikere (Automatik- og procesuddannelsen). Andre uddannelser som eksempelvis skibsmontør, VVS, og de maritime håndværksuddannelser vil blive inddraget efter relevans.

Samlet budget: 19,035 mio. kr.

Ansøgt beløb: 9,518 mio. kr. Socialfonden og 3,396 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler.

Vækstforums indstilling: 9,518 mio. kr. fra Socialfonden og 3,396 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler fra budget 2015.

Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, om blandt andet at flere skal tage en erhvervsuddannelser. Derudover vurderes projektet at være et metodeudviklingsprojekt på praktikpladsområdet, der vil kunne anvendes på andre branceområder efterfølgende - og dermed øge antallet af praktikpladser. Projektet passer også godt ind i socialfondsprogrammets indsat for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, da det bidrager til at øge antallet af personer med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

3. Navn: Vækstrettet kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

Ansøger: Væksthus Hovedstaden

Formål: Projektet vil styrke væksten gennem kompetenceafklarings- og udviklings forløb målrettet både ledelse og medarbejdere i mindst 220 SMVer. Der tilbydes vækstkompetencer til ledelse og medarbejdere, afstemt efter den enkelte virksomheds vækstplaner og mål. På resultatsiden forventes 220 virksomhedsledere og 1.100 medarbejdere at få nye kompetencer, mens der 2 år efter projektets afslutning forventes en jobeffekt på 440 nye jobs. Der lægges vægt på, at projektet understøtter væksten indenfor temaerne i ReVUS: Sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst.

Samlet budget: 36,776 mio. kr.

Ansøgt beløb: 18,311 mio. kr. Socialfonden og 5,539 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler.

Vækstforums indstilling: 9,156 mio. kr. fra Socialfonden og 2,770 mio. kr. i erhvervsudviklinsmidler fra budget 2015, hvilket svarer til en indstilling, hvor beløb og projektperiode er reduceret med 50%.

Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, herunder indsatsen med udvikling af en kompetent og innovativ arbejdsstyrke, som kan bidrage til øget produktivitet og vækst. Projektet er samtidig godt underbygget og passer godt ind i socialfondsprogrammets rammer under vækstrettet kompetenceudvikling.

4. Navn: Vækst gennem internationalisering af små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

Ansøger: Væksthus Hovedstaden

Formål: Mange SMV'er har vækst på dagsordenen, men er tilbageholdende med at igangsætte vækstaktiviteter. Fx mangler de viden om udbuds- og efterspørgselsforhold på et nyt marked, herunder viden om prisdannelse og konkurrence, distributionsforhold, offentlig regulering og kulturelle barrierer. Projektet skal finde 170 virksomheder og støtte dem til at udvikle en international vækstplan. Virksomhederne screenes før de inviteres til at deltage i projektets workshops og camps om vækstplaner for internationalisering. Resultatet bliver, at 30 af virksomhederne bliver til vækstvirksomheder på det internationale marked.

Samlet budget: 15,400 mio. kr.

Ansøgt beløb: 7,700 mio. kr. Regionalfonden og 3,080 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler.

Vækstforums indstilling: 7,700 mio. kr. fra Regionalfonden og 2,310 mio. kr. i erhvervsudviklinsmidler fra budget 2015. Den regionale medfinansiering indstilles til at blive nedsat fra de ansøgte 3,1 mio. kr. til 2,3 mio. kr., da andelen af den regionale medfinansiering er relativ høj.

Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor en af de regionale udfordringer er en internationalisering af små og mellemstore virksomheder. I ReVUS peges konkret på et behov for et fælles Greater Copenhagen internationaliseringsstøtteprogram for virksomhederne og deres arbejdskraft.

5. Navn: Jobværkstedet – Virksomhedsrettet forløb for nyankomne flygtninge

Ansøger: Sprogcenter Hillerød

Formål: Projektet har til formål at udvikle best practise for at optimere nyankomne flygtninges integration og indslusning på det danske arbejdsmarked i samarbejde med kommuner og virksomheder. Flygtningene skal hurtigst muligt blive selvforsørgende og dermed bidrage til vækst i regionen. Flygtningene tilbydes forløb på 22 uger med danskundervisning, virksomhedsrettet forløb, realkompetencevurdering, vejledning og praktik med tilknyttet sprogmentor. Undervejs indgår 3 dages AMU-kursus. Over 2,5 år forventes det, at 12 hold med 12 deltagere opstartes – heraf forventes 115 at gennemføre deres praktik, hvoraf 38 forventes at få indslusnings eller deltidsjob, 38 går på en kortere erhvervsuddannelse og 39 er kommet tættere på arbejdsmarkedet.

Samlet budget: 13,763 mio. kr.

Ansøgt beløb: 6,133 mio. kr. Socialfonden.

Vækstforums indstilling: Der indstilles til afslag.

Begrundelse: Projektet passer godt ind i rammerne for socialfondsprogrammets indsats vedrørende indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder, men det er sekretariatets vurdering, at de foreslåede aktiviteter ikke er tilstrækkeligt additionelle i forhold til de forløb og tilbud, som kommunerne tilbyder med henblik på f.eks. kompetenceafklaring og praktikforløb. Socialfondsmidlerne skal anvendes til en indsats, der supplerer initiativerne i de forskellige nye reformer, samt eksisterende nationale, regionale og lokale initiativer. Derudover er ansøgningen på flere punkter svagt underbygget. Vækstforumsekretariatet vil informere ansøger om den politiske beslutning og rådgive om muligheder for at ansøge.

6. Navn: Baristeriet

Ansøger: Vikon A/S

Formål: Projektets formål er at etablere et innovativt privat-offentligt partnerskab til udviklingen af en socialøkonomisk virksomhed i et udsat byområde i København. Der gennemføres et større antal indslusningsforløb for især udsatte ledige, hvoraf nogle vil blive beskæftiget i den socialøkonomiske virksomhed. der fokuseres på to målgrupper: 1) Udsatte ledige med behov for virksomhedsrettet afklaringsforløb, herunder ledige med f.eks. psykiske og fysiske barrierer for at indtræde på det ordinære arbejdsmarked, og 2) Ledige med iværksætter-potentiale/planer. Resultaterne forventes bl.a. at være, at flere end 200 personer deltager i indslusningsforløb, halvdelen gennemfører virksomhedsrettede indslusningsforløb og målgruppen kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Samlet budget: 19,294 mio. kr.

Ansøgt beløb: 8,487 mio. kr. Socialfonden.

Vækstforums indstilling: Der indstilles til afslag.

Begrundelse: Til trods for et sympatisk projekt lever projektet ikke i tilstrækkeligt høj grad op til krav i Socialfonden om additionalitet - og iværksætteriaktiviteter skal søges under anden indsatsområde i socialfondsprogrammet. Samtidig er der flere uafklarede forhold i ansøgningen, fx foreligger der ikke en forretningsplan for den socioøkonomiske virksomhed. Vækstforumsekretariatet vil informere ansøger om den politiske beslutning og rådgive om muligheder for at ansøge.

7. Navn: The International Student City og Copenhagen, ISCC

Ansøger: Venneforeningen, ISCC

Formål: Med projektet ønsker venneforeningen for ”The International Student City of Copenhagen” at skaffe kapital, så man kan erhverve og bebygge en grund tæt ved Sundby metro station. Planen er at opføre en international studenterby i København med op mod 4-5.000 studio-boliger fordelt over 30-40 nationers individuelle studenterhuse i et stærkt internationalt miljø. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet en masterplan i samarbejde med HenningLarsenArkitekter og der er kontakt til Rambøll om at udarbejde en businessplan. Projektet og venneforeningen har modtaget støtteerklæringer fra bl.a. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Den franske ambassadør, Den tyske ambassadør m.fl.

Samlet budget: 3,196 mio. kr.

Ansøgt beløb: 3,036 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler.

Vækstforums indstilling: Der indstilles til afslag.

Begrundelse: Til trods for et interessant projekt, der flugter mål i den kommende ReVUS, vurderes projektet ikke at være støtteberettiget, da der ikke findes lovhjemmel i erhvervsfremmeloven om at give støtte til de ansøgte aktiviteter.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Bevillingerne til projekterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2015. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2015, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen blev behandlet af Vækstforum Hovedstaden på møde den 9. marts og forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer

15002487, 15002552, 15002488, 15002553, 15002489, 15002549 og 15000077

36.pdf
37.pdf
38.pdf
39.pdf
40.pdf
41.pdf
42.pdf

Bilag

Vækst gennem højtuddannede
Fremtidens maritime håndværker
Vækstrettet kompetenceudvikling i SMVer
Vækst gennem internationalisering af SMV'er
Jobværksted - virksomhedsrettet forløb for nyankomne flygtninge 25 02 15
Baristeriet
The international student city of Copenhagen ISCC

30. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:

Intet.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7.april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg

Journalnummer

15001019

31. Eventuelt

Forretningsudvalget godkendte foretræde af

Vinni Jacobsen (sektorformand for social og sundhedsområdet i FOA Nordsjælland),
Irene Buus (sektorformand for social og sundhedsområdet i FOA Frederikssund),
Martin Hansen (konsulent i FOA).

Der blev omdelt materiale, som er vedlagt som bilag.

Forretningsudvalget besluttede at afholde en temadrøftelse om opgaveoverdragelse mellem personalegrupper.

53.pdf
54.pdf

Bilag

Henvendelse fra FOA vedr. kompetencer og arbejdsopgaver for social- og sundhedsassistenter
Svar fra regionsrådsformanden på FOA henvendelse om kompetencer for SOSU (2)