Bilag 1: Bilag 1 Status- og udviklingsnotat - rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø.docxAdministrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget drøftede rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø med udgangspunkt i oplægget fra Region Hovedstadens Psykiatri.
Udvalget hæftede sig særligt ved, at forholdet mellem normering og patienter er vigtigt for arbejdsmiljøet. Herudover er det tværfaglige teamsamarbejde vigtig for kvaliteten og patientsikkerheden i psykiatrien. Desuden noterede udvalget tilbagemeldingen om, at de sidste års øgede budgettilførsler til psykiatrien har kunne mærkes og bidrager positivt til udviklingen af Region Hovedstadens Psykiatri.
Endelig understreger udvalget, at alle personalegrupper er vigtige i psykiatrien og anerkender psykiatriens store arbejde for at tiltrække, uddanne og fastholde medarbejderne.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022" blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. Social- og psykiatriudvalget har besluttet at udarbejde en handleplan, der konkretiserer, hvordan der kan arbejdes med treårsplanens visioner, og på mødet den 25. november 2020 drøftes rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø. Treårsplan 2020-2022 er treårig, og derfor må det forventes, at temaet rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø eller udvalgte anbefalinger vil blive genbesøgt i planperioden.
På mødet vil Kresten Dørup, centerchef på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og formand for LMU og medlem af VMU samt Lotte Selnæs, tillidsrepræsentant for Dansk Sygeplejeråd og næstformand i LMU og medlem af VMU, holde oplæg om rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø.
Desuden deltager Anne Hertz, vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri og medlem af VMU, og Britt Christensen, fællestillidsrepræsentant for FOA og næstformand i VMU.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling -Treårsplan 2020-2022" beskriver regionsrådets visioner på psykiatriområdet. Handleplanen skal konkretisere, hvordan der kan arbejdes videre med treårsplanens syv temaer og de deraf afledte 27 anbefalinger. Handleplanen er dynamisk og skal løbende tilpasses og udvikles. Handleplanen vil løbende blive opdateret på regionens hjemmeside. Social- og psykiatriudvalget har besluttet at holde temadrøftelser om alle temaerne i treårsplanen i 2020. Temadrøftelserne er dog blevet lidt forsinket grundet Covid-19 situationen, og den sidste temadrøftelse forventes derfor først holdt i januar 2021. Temadrøftelsen om rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø er den sjette temadrøftelse. De tidligere temadrøftelser har været om recovery, psykisk sygdom og misbrug, samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund, lighed i sundhed og bedre forløb for børn og unge.
Rekruttering fastholdelse og arbejdmiljø
Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) er som de somatiske hospitaler udfordret af, at det kan være svært at rekruttere personale. Det gælder særligt speciallæger og sygeplejersker, og RHP har derfor fokus på at tiltrække og ikke mindst fastholde medarbejdere. Der er allerede sat forskellige initiativer i gang, der har til hensigt at synliggøre RHP som en attraktiv, tryg og sikker arbejdsplads. Og som en arbejdsplads med fokus på kompetenceudvikling, et godt arbejdsmiljø og høj trivsel. Flere af disse initiativer præsenteres nedenfor.
Anbefaling nr. 26: ”At psykiatrien er en attraktiv, tryg og sikker arbejdsplads, hvor der er fokus på kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og trivsel”
RHP har i 2019 udviklet og implementeret en rekrutteringspartnermodel med det formål at give et løft på rekrutteringsområdet og at synliggøre RHP som en attraktiv arbejdsplads. Der er etableret et rekrutteringsteam, som supporterer ledelsen på de psykiatriske centre med den driftsmæssige håndtering af de mange rekrutteringer hvert år.
RHP har lanceret en kampagne med fokus på karriereveje for primært nyuddannede sygeplejersker. Kampagnen består af en film, plakater, postkort mv. om uddannelses- og karrieremuligheder i øjenhøjde med målgruppen for sygeplejersker.
Initiativer der iværksættes i 2021-2022 om rekruttering
|
Indsatsen i forhold til at introducere nye medarbejdere er styrket i form af et nyt koncept for medarbejdere i sengepsykiatrien. Målet med indsatsen er, at nye medarbejdere hurtigst muligt kan løfte deres opgaver samtidig med, at de føler sig trygge i jobbet og godt rustet til at møde patienterne. Introduktionsforløbet for yngre læger fortsætter ligeledes.
Kompetencer på et højt niveau er en forudsætning for, at psykiatrien i Region Hovedstaden kan tilbyde patienterne den bedst mulige behandling. RHP er derfor optaget af, at medarbejderne er klædt på til arbejdet med patienterne og holder deres kompetencer ajour med den nyeste udvikling og forskning. Gode muligheder for kompetenceudvikling bidrager også til trivsel og arbejdsglæde hos medarbejderne, når de kan mestre de opgaver og udfordringer, de møder i arbejdslivet. Derfor udbyder RHP en række kurser og uddannelser, der giver medarbejderne mulighed for at bygge videre på deres faglige viden og kompetencer.
RHP her en forpligtigelse til at sikre, at nyansatte medarbejdere tilegner sig kompetencer indenfor teamsamarbejde og kommunikation, samt at medarbejderne lærer at forebygge og håndtere konflikter. Det sker i form af en obligatorisk kursusrække med specialinstruktører som repræsenterer flere faggrupper og alle de psykiatriske centre. Hertil skal kompetencerne naturligvis holdes ved lige, og det sker med såkaldte vedligeholdelsesinstruktører, der alle har gennemført en særlig uddannelse, der afsluttes med en eksamen.
Endelig udbyder RHP fra 2020 en uddannelse i kognitiv adfærdsterapi (KAT) af fem dages varighed til alle døgnafsnit med henblik på at opkvalificere medarbejdernes grundlæggende færdigheder.
Initiativer der iværksættes i 2021-2022 om fastholdelse
Konflikthåndteringsområdet
Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
Fællesuddannelse og læring i et tværsektorielt samarbejde mellem behandlings- og socialpsykiatrien Projektet har fået 300.000 kr. fra Uddannelsesfagligt Råd* til at sikre større patient- og borgeroplevet kontinuitet mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Dette gøres ved at:
|
Note * et regionalt organ forankret under Center HR og uddannelse
RHP har siden 2016 arbejdet med løbende målinger af medarbejdernes trivsel som et af de første hospitaler i Region Hovedstaden. I 2020 blev det besluttet at udvide de to regionale målinger med to lokale målinger. Der arbejdes målrettet med at følge op på resultatet af målingerne, og der udarbejdes handleplaner de steder, hvor den generelle tilfredshed er 3,4 eller derunder.
En arbejdsgruppe under VMU er nedsat med henblik på at sikre en god implementering af Arbejdstilsynets nye vejledning om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
Initiativer der iværksættes i 2021-2022 om arbejdsmiljø
|
Anbefaling 27: At der er en åben dialog mellem medarbejdere, ledere og politikere i regionen om psykiatriens udvikling
Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg holder et årligt temamøde mellem politikere, medarbejdere og ledere i RHP for at styrke og udvikle samarbejdet med et aktuelt emne som omdrejningspunkt. Temamødet i 2021 tager udgangspunkt i temaet i psykiatriens treårsplan om rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø.
Der henvises til bilag 1 for en nærmere beskrivelse af status, planlagte indsatser og administrationens bud på mulige nye indsatser. I bilaget fremgår også de input fra høringssvarene til treårsplanen, som relaterer til rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø. Udvalget har på denne vis mulighed for at genbesøge interessenter og samarbejdspartneres input til udvalget på området.
Administrationen vil på baggrund af drøftelser og beslutninger på mødet arbejde videre med initiativer om rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø i psykiatrien.
Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalingerne i treårsplanen. En række af anbefalingerne i treårsplanen kræver ikke tilførsel af midler, men kan implementeres i takt med, at det passer ind i Region Hovedstadens Psykiatris generelle planlægning. Andre anbefalinger vil blive rejst i forbindelse med de kommende års budgetter.
Social- og psykiatriudvalgets handleplan for Treårsplan 2020-2022 vil løbende blive opdateret på treårsplanens hjemmeside: www.regionh.dk/treaarsplanpsyk med initiativer med relevans for treårsplanen.
Treårsplan 2020-2022 er treårig, og derfor må det forventes, at temaet rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø vil blive genbesøgt i planperioden.
Lise Graae / Hanne Rasmussen
20008530
Bilag 1: Bilag 1 Status- og udviklingsnotat - rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø.docx
Bilag 2: Psykiatrien som en attraktiv, tryg og sikker arbejdsplads
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Godkendt.
Udvalget understreger, at det i de kommende år er vigtigt, at de gode anbefalinger og intentioner i kortlægningen bliver taget med i udmøntningen af budget 2021 samt i de kommende års budgetlægning.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
I budget 2020 er beskrevet et politisk ønske om at få belyst, hvilke initiativer der kan skabe mere nærhed og sammenhæng for mennesker i hjemløshed, der i dag mister kontakten til psykiatrien i længere tid, fordi de bor på herberg eller er hjemløse. Som opfølgning på budget 2020 er der i administrationen udarbejdet en kortlægning af herbergsområdet i regionen.
Om kortlægningen
Kortlægningen af herbergsområdet i Region Hovedstaden fokuserer på følgende spørgsmål:
Derudover indeholder kortlægningen:
Kortlægningen er baseret på interview med ledere og medarbejdere på herberger samt samarbejdspartnere. Interviewene er foretaget i samarbejde mellem Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) og Det Nære Sundhedsvæsen i Region Hovedstadens Center for Sundhed. Derudover er der foretaget deskresearch.
De interviewede herberger er udvalgt med henblik på, at kortlægningen skulle omfatte tilbud, der er forskellige med hensyn til organisatorisk forankring, målgruppe, indhold i tilbud samt geografisk placering.
Der er foretaget i alt syv interview med:
Hovedpointer i kortlægningen
Overordnet set viser kortlægningen, at der er udfordringer i forhold til ønsket om at sikre sammenhængende forløb for de borgere, der både er berørt af hjemløshed og har behov for tilknytning til psykiatri eller øvrige behandlingstilbud.
Data fra VIVE’s landsdækkende kortlægning af hjemløshed fra 2019 (se bilag 4) viser, at selvom 59 % af borgere i hjemløshed vurderes at have en psykisk sygdom, er det kun 23 % af de hjemløse borgere, der modtager psykiatrisk behandling. Udfordringerne er størst blandt de langvarigt hjemløse, som typisk har de mest komplekse støttebehov.
Det fremgår også af VIVE’s kortlægning, at der i 2019 blev registreret 2.666 hjemløse borgere i Region Hovedstaden. Af dem opholdt ca. 40 % sig på tilbud efter servicelovens § 110. Dermed er kortlægningens fokus på, hvilken rolle denne type tilbud spiller i forhold til at følge op på aftaler om psykiatrisk behandling og skabe sammenhæng i borgerens forløb, meget relevant.
Der er ca. 40 tilbud i Region Hovedstaden til hjemløse efter servicelovens § 110 med i alt ca. 1000 pladser (se mere på tilbudsportalen.dk).
Herberger, forsorgshjem og natcaféer eller natvarmestuer efter servicelovens § 110 er socialpædagogiske tilbud til borgere med boligsociale problemer og adskiller sig på en række områder fra servicelovens øvrige boformer til voksne med sociale problemer. Mange af tilbuddene har ikke ressourcer og faglige kompetencer til at støtte borgere med svære psykiske lidelser og rusmiddelafhængighed.
Interviewene i forbindelse med kortlægningen afspejler, at der er tale om tilbud, der er forskellige med hensyn til organisatorisk forankring, målgruppe, indhold i tilbud samt geografisk placering.
Der er stor forskel i de interviewede tilbuds tilgang til det at understøtte brugernes kontakt til forskellige behandlingstilbud, hvilket formentlig især afspejler de forskellige målgrupper og forskellene i brugernes ressourcer. Nogle herberger har som mål, at brugerne under opholdet skal genetablere kontakten til det ”almindelige” sundhedsvæsen, og at brugerne selv skal have ansvar for det. Mens andre herberger i høj grad er involveret i at understøtte kontakten til diverse behandlingstilbud, fordi deres brugere ikke selv kan det.
De interviewede tilbud har også forskellige betingelser og muligheder for at understøtte brugernes kontakt til psykiatrisk, somatisk og rusmiddelbehandling. Nogle tilbud har egne sundhedsfaglige klinikker eller intern rusmiddelbehandling. I den interviewede natcafé udgør åbningstiden i aften- og nattetimerne en udfordring. Tilbuddenes geografiske og organisatoriske placering har også betydning – fx har de regionale herberger et mere formaliseret og tilsyneladende bedre samarbejde med både somatik og psykiatri end de øvrige herberger. Derudover virker det som om, der er forskelle i de interviewede tilbuds ressourcer til den opgave, det fx er at følge brugere til aftaler i forbindelse med behandling.
I flere af interviewene bliver der peget på, at det ikke er rimeligt at forvente, at herbergerne skal påtage sig at skabe sammenhæng for borgere med hjemløshed og behov for tilknytning til psykiatri og rusmiddelbehandling. I stedet bør kommunerne påtage sig et større ansvar, både i forhold til at sikre det nødvendige antal pladser og i forhold til at skabe sammenhæng for den enkelte borger. Flere informanter mener, at herbergerne ofte slet ikke er velegnede for borgere med svære psykiske lidelser, og at der ikke altid er tilstrækkelig viden om, hvad herberger er og kan hos samarbejdspartnere.
I interviewene er der spurgt til, hvad der kunne gøre det lettere for herbergerne at bidrage til at skabe mere sammenhæng i forløbene for borgerne. Generelt ønsker de interviewede herberger et tættere samarbejde med psykiatrien, mere viden om deres målgruppe i psykiatrien og større rummelighed ift. deres særlige behov. Der bliver peget på forskellige konkrete forslag, herunder
Den videre proces
Siden den politiske beslutning med Budget 2020 om at foretage en kortlægning af herbergsområdet, er der i Budget 2021 afsat 4,5 mio. kr. til en "udefunktion fra psykiatrien til herberger". Viden fra kortlægningen kan indgå i Region Hovedstadens Psykiatris og administrationens videre arbejde med udformningen af denne udefunktion.
Kortlægningen vil også indgå i en videre proces internt i regionen med det formål at styrke samarbejdet om borgere i hjemløshed.
Kortlægningen af regionens herberger bliver godkendt.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget 25. november 2020.
Anne Skriver Andersen / Anja Methling
20073377
Bilag 1: Kortlægning af herbergsområdet i Region Hovedstaden_november 2020
Bilag 2: Bilag 1_Kort introduktion til de interviewede tilbud_november 2020
Bilag 3: Bilag 2_§ 110-boformer i Region Hovedstaden_oktober 2020
Bilag 4: Hjemløshed i DK 2019 (VIVE 2019)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Social- og psykiatriudvalget besluttede at støtte følgende ni projekter, hvoraf flere får bevilget mindre beløb end ansøgt:
Grønne broer mellem region, kommune og civilsamfund fra WeShelter (bevilget 428.000 kr.).
Helt i eget liv - brobygning mellem sygdom og hverdagsliv fra Foreningen Outsideren (bevilget 300.000 kr.).
Det blev taget til efterretning, at evalueringen af udvalgets pulje bliver rykket til foråret 2021.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Regionsrådet har i 2021 afsat 2,5 mio. kr. til en pulje til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund på psykiatriområdet. Puljen skal udmøntes af social- og psykiatriudvalget, og udvalget har modtaget 15 ansøgninger for et samlet beløb på 6.424.295 kr.
Regionsrådet har i budgettet for 2021 afsat tre mio. kr. til social- og psykiatriudvalgets pulje til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund indenfor psykiatriområdet. Regionsrådet har ud af puljen reserveret 0,5 mio. kr. til et samarbejdsprojekt med det anonyme rådgivningstilbud Headspace, der henvender sig til unge mellem 12 og 25 år. Der er således 2,5 mio. kr. i puljen til uddeling i 2021.
Det er social- og psykiatriudvalget, som efter delegation fra regionsrådet, behandler ansøgningerne og udmønter puljen til ansøgerne. Puljen skal sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund. Projekterne skal udover at fremme samarbejder på tværs, udvikle nye løsningsforslag i relation til konkrete problemstillinger, som kan forebygge og fremme (livs-) kvaliteten og sammenhængen i patientforløbet.
Social- og psykiatriudvalget har ved ansøgningsfristen den 23. oktober 2020 modtaget 15 ansøgninger:
Giv bolden op! fra Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery (ansøgt om 284.850 kr.).
Grønne broer mellem region, kommune og civilsamfund fra WeShelter (ansøgt om 588.000 kr.).
Helt i eget liv - brobygning mellem sygdom og hverdagsliv fra Foreningen Outsideren (ansøgt om 437.560 kr.).
Tværsektorielt pårørendesamarbejde i en mere sammenhængende psykiatri – Fase 3 fra Bedre Psykiatri, SIND og Skizofreniforeningen (ansøgt om 1.178.797 kr.)
Udvikling og formidling af MMAs erfaringskatalog fra MMA (ansøgt om 493.875 kr.).
I bilag 1 bliver de enkelte ansøgninger kort gennemgået.
I alt har de 15 projekter ansøgt om 6.424.295 kr., og der er ingen øvre grænse for, hvor meget det enkelte projekt kan søge. Det er administrationens vurdering, at alle ansøgninger lever op til puljens krav om, at ansøgninger skal have et udviklingsperspektiv, understøtte arbejdet i Region Hovedstadens Psykiatri samt bidrage til at skabe sammenhængende forløb på tværs af sektorer (se opslag for puljen i bilag 2). Administrationen bemærker, at udvalget i forhold til den enkelte ansøgning kan forbeholde sig ret til ikke at tildele det fulde, ansøgte beløb. Dette har været praksis ved tildelingen af støtte i 2019 og 2020. Administrationen anbefaler dog udvalget ikke at støtte samtlige 15 projekter og i stedet prioritere et mindre antal projekter, der skal opnå enten hel eller delvis støtte fra puljen på 2,5 mio. kr.
Evaluering af udvalgets pulje
Social- og psykiatriudvalget har tidligere bedt om en evaluering af udvalgets pulje med henblik på at vurdere, om puljen har fungeret efter hensigten, og om der skulle foretages ændringer i ansøgningskriterierne til puljen.
Social- og psykiatriudvalget har til behandling i 2019 og 2020 i alt modtaget 13 ansøgninger til projekter for i alt 7.085.363 kr. Der har for de to år været 4,5 mio. kr i puljen, og det samlede beløb er givet til 11 af de 13 ansøgninger, hvor flere af ansøgerne har fået mindre end det fulde, ansøgte beløb (se bilag 4 for et overblik over projekter, der har fået støtte fra puljen i 2019 og 2020). Status primo november 2020 er, at kun to af de 11 projekter er afsluttede, hvilket skyldes to faktorer. Dels at projekterne i 2019 først relativt sent modtog bevillingerne, da puljen ikke blev etableret før 2019. Alle projekter, som modtog midler for 2019, har således bedt om at få overført bevillingen til 2020. Og dels at situationen omkring Covid-19 herudover i større eller mindre grad har forsinket alle projekter.
Administrationen har været i kontakt med samtlige ansøgere, og der er ikke nogen af de resterende projekter, som umiddelbart forventer at være afsluttede i 2020. På den baggrund anbefaler administrationen, at evalueringen bliver udskudt til foråret 2021, hvor der er en forventning om, at flere projekter er afsluttede. Evalueringen og evt. ændringer i ansøgningskriterierne vil blive behandlet samtidigt med, at ansøgningsfristen for ansøgninger til 2022 bliver godkendt.
Selvom der således ikke foreligger en evaluering af puljens effekt, har social- og psykiatriudvalget bl.a. i forbindelse med de faste temadrøftelser af treårsplanens handleplan fået positive tilkendegivelser om, at puljen har muliggjort samarbejdsprojekter på tværs af sektorer, som ellers ikke ville have fundet sted. Udvalget har modtaget ansøgninger fra flere af regionens psykiatriske centre, kommuner, patient- og pårørende foreninger samt andre foreninger og organisationer. Alle støttede projekter har i større eller mindre grad haft et samarbejde med et eller flere af regionens psykiatriske centre, og alle ansøgninger har levet op til kravet om at have et udviklingsperspektiv, understøtte arbejdet i Region Hovedstadens Psykiatri samt bidrage til at skabe sammenhængende forløb på tværs af sektorer.
Projekterne vil understøtte social- og psykiatriudvalgets fokus på bl.a. recovery og tværsektorielle samarbejder, som der er stort fokus på i udvalgets treårsplan for 2020-2022.
Social- og psykiatriudvalget kan maksimalt uddele 2,5 mio. kr., og det vil således ikke være muligt at tildele det fulde beløb til alle projekter. Udvalget kan forbeholde sig ret til ikke at tildele det fulde, ansøgte beløb til de enkelte ansøgninger. Administrationen anbefaler, at udvalget ikke støtter samtlige projekter men i stedet prioriterer at uddele puljen til færre projekter, enten med den fulde støtte eller et mindre beløb.
Hvis udvalget vælger at tildele et beløb, som er mindre end det ansøgte beløb, til et eller flere projekter, er der omvendt risiko for, at projektet ikke kan gennemføres, eller at projektet ikke kan gennemføres i et tilstrækkeligt omfang til at opnå den ønskede effekt. Ansøgere, som ikke får tildelt det fulde ansøgte beløb, skal aflevere en revideret projektbeskrivelse og et revideret budget.
-
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
20013196
Bilag 1: Gennemgang af ansøgninger til social- og psykiatriudvalgets pulje 2021
Bilag 2: Oversigt over støttede projekter i 2019 og 2020
Bilag 3: Opslag til social- og psykiatriudvalgets pulje 2020
Bilag 4: Ansøgning fra Kirkens Korshær
Bilag 5: Bilag fra Kirkens Korshær
Bilag 6: Ansøgning og bilag fra Lille Skole for Voksne
Bilag 7: Ansøgning og bilag fra Psykiatrisk Center Amager
Bilag 8: Ansøgning fra Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery
Bilag 9: Bilag fra Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery
Bilag 10: Bilag 2 fra Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery
Bilag 11: Ansøgning fra WeShelter
Bilag 13: Forhåndstilsagn fra RHP til WeShelter
Bilag 14: Ansøgning fra Outsideren
Bilag 15: Bilag fra Outsideren
Bilag 16: Ansøgning og bilag fra Foreningen for Kunst og Mental Sundhed
Bilag 17: Ansøgning og bilag fra Psykiatrisk Center Sct. Hans
Bilag 18: Ansøgning fra Læseforeningen
Bilag 19: Bilag fra Læseforeningen
Bilag 20: Budget Læseforeningen
Bilag 21: Ansøgning fra Hillerød Kommune
Bilag 22: Bilag fra Hillerød Kommune
Bilag 23: Ansøgning og bilag fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Bilag 25: Bilag fra SIND Bedre Psykiatri og Skizofreniforeningen
Bilag 28: Ansøgning og bilag fra Københavns Kommunes Psykiatrienhed
Bilag 29: Ansøgning fra Ungdommens Røde Kors
Bilag 30: Bilag fra Ungdommens Røde Kors
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Punktet blev udskudt til udvalgets møde den 13. januar 2021.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Siden 2015 har Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri samarbejdet om at etablere fælles hus(e) for psykisk sundhed i København. Social- og psykiatriudvalget får en orientering om arbejdet med Huset for psykisk sundhed.
Fra 2016-2018 gennemførte Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri et pilotprojekt med udgangspunkt i en fælles vision om, at borgere med psykiske lidelser skal have let adgang til kommunale og regionale tilbud indenfor psykiatri, sundhed, beskæftigelse og sociale tilbud. Projektet blev gennemført i Huset for psykisk sundhed i Griffenfeldsgade og overgik til drift i 2018.
Visionen for Huset for Psykisk Sundhed i Griffenfeldsgade er, at Huset give borgeren en ramme for at deltage i aktiviteter og netværk med ligesindede og civilsamfundet. Målet er at skabe bedre rammer for patienternes/borgernes recovery gennem en sammenhængende fælles indsats som bl.a. understøttes gennem tværsektorielle netværksmøder.
Erfaringerne fra Huset i Griffenfeldsgade samt slutevalueringens anbefalinger gav grundlag for at udbrede elementer fra pilotprojektet til flere matrikler, så tilbuddet fremover dækker et større område af København. Social- og psykiatriudvalget godkendte juni 2019 en projektbeskrivelse for videre udbredelse af Huset for psykisk sundhed til Hans Bogbinders Allé på Amager, hvor matriklen allerede huser både regionale og kommunale funktioner, samt et frivillig drevet værested.
Huset i Griffenfeldsgade
Efter endt pilotperiode i 2018 er Huset for Psykisk Sundhed i Griffenfeldsgade overgået til daglig drift. Det er derfor Psykiatrisk Center København og Borgercenter Voksne i Københavns Kommunes Socialforvaltning, som har ansvaret for, at samarbejdet om og i huset videreføres og videreudvikles i overensstemmelse med visionerne for huset.
Det er mellem Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri aftalt, at følgende konkrete initiativer skal indgå i det videre samarbejde:
I det videre samarbejde er det aftalt, at der skal være styrket fokus på samarbejde om fælles patient/borgerforløb og samarbejde om fælles aktiviteter i Huset, som giver værdi for brugere og medarbejdere i Huset.
Ledelsessamarbejde og -ansvar
Ansvaret for det daglige samarbejde i Huset for Psykisk Sundhed ligger nu hos hhv. afdelingssygeplejersken i Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro, PC København, og afdelingslederen fra Psykiatrienheden i Borgercenter Voksne, Socialforvaltningen, som har aftalt en fast mødestruktur, hvor drift og udvikling løbende drøftes og besluttes. Lederen af København Kommunes akuttilbud deltager efter behov i de ugentlige ledelsesmøder. Der afholdes halvårlige statusmøder med centerledelserne fra Psykiatrisk Center København og Borgercenter Voksne, Københavns Kommune.
Samarbejdsstruktur i Huset og involvering af brugere og medarbejdere
Lederne i Huset aftaler løbende, hvordan brugere af Huset, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere involveres i Husets videre udvikling. Det er en vision, at der er en udstrakt grad af bruger- og medarbejderinvolvering i Huset. Der skal arbejdes med innovative involveringsformer, så brugerne involveres på forskellige måder afhængig af aktivitet og emne, og således at der sikres bred involvering.
Lederne i Huset udarbejder årligt et budget for husets fælles driftsmidler og en årlig plan for aktiviteter i Huset, som løbende udvikles og justeres.
Plan og indsatser i 2020
I 2020 er der i den fælles årsplan aftalt følgende indsatser:
Ad 1. Fælles netværksmøder
Der blev i 2019 holdt 66 netværksmøder, svarende til ca. 2 om ugen. Regionen tager initiativ til ca. 70 % af møderne, dog med god deltagelse fra Kommunen. I 2020 har der indtil nu pga. situiationen omkring Covid-19 været afholdt 16 netværksmøder, og pt. er yderligere fem møder planlagte.
Netværksmøderne afholdes oftest i Huset, ellers på Jobcenteret, på døgnafsnit ved indlæggelse, i eget hjem eller på botilbuddet. Jobcenteret er repræsenteret ved stort set alle netværksmøder, hvor der er behov, og der laves ofte ”nulstillende jobsamtaler”, hvilket indebærer, at netværksmødet erstatter eller tæller som et af jobcentrets lovpligtige ’jobsamtaler’, som skal afholdes hver 4. til 12. uge.
Ved behov deltager en sagsbehandler fra Psykiatrienheden, og der kan indkaldes direkte til VUM (Voksenudredningsmetode) efter netværksmødet – så borgeren undgår at skulle opstarte ansøgningsprocessen.
For løbende at sikre og forbedre samarbejdet om at afholde netværksmøder bliver der afholdt tre årlige samarbejdsmøder, som initieres af ledelsen i Huset for psykisk sundhed. På møderne deltager relevante samarbejdspartnere, herunder medarbejdere fra fx hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, visitationen, støtte-kontaktperson indsats, hjemmevejledere, behandlere fra psykiatrisk ambulatorium m.fl.
Ad 2. Åben dialog
Københavns Kommune har via midler fra Socialstyrelsen igangsat et projekt om at implementere Åben Dialog som metode til mere borgerinddragende mødeledelse ifm. netværksmøder.
Som led heri uddannes og superviseres – udover København Kommunes medarbejdere – også 12 medarbejdere fra PC København (FACT, OPUS og sengeafsnit) til rollen som reflektant, og medarbejderne deltager på Åben Dialog netværksmøder.
Det centrale ved Åben Dialog er, at den sygdomsramtes sociale netværk inddrages, og mødet faciliteres på en måde, så patienter og samarbejdspartnere får tale- og refleksionstid og dermed mulighed for sammen at koordinere, hvordan den mest relevante hjælp iværksættes.
Projektet varer til medio 2021, og implementeringen er i gang i Huset for Psykisk Sundhed.
Ad 3) Projekt ”Getting Back” (Samarbejde med Outsideren)
Projekt ”Getting Back” er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Outsideren og Huset for Psykisk Sundhed. Projektets formål er at:
Konkret indebærer projektet, at Outsideren er i Huset to gange om ugen. Her skaber projektet brobyggende mødesteder for borgere og patienter, så de får adgang til netværk og aktiviteter, hvori brugerne kan styrke deres recovery og samspillet med de indsatser de modtager.
Grundet Covid-19 var der ikke aktiviteter med frivillige og brugere i projektet frem til 5. maj. Efterfølgende har projektlederen og 1-2 frivillige været til stede i receptionen i Huset for psykisk sundhed to gange ugentlig. Projektperioden udløber i april 2022
Hans Bogbinders Alle
Siden 2017 har Københavns Kommune og Psykiatrisk Center Amager haft fælles adresse på Hans Bogbinders Allé, og der arbejdes blandt andet med nedenstående initiativer:
Netværksmøder.
Både kommunale og regionale medarbejdere fra Hans Bogbinders Allé deltog i udviklingsarbejdet af det eksisterende koncept for netværksmøder, herunder netværksmødeskabelonen. Der afholdes løbende netværksmøder i det omfang, der er fælles patienter/borgere med dette ønske og behov.
Medarbejdere.
For at udvikle det daglige samarbejde mellem medarbejderne på matriklen har der været afholdt en række fælles faglige arrangementer. Temaerne har bl.a. været recovery, relevante aktivitetstilbud mv. Herudover har der været aktiviteter af social karakter ved fx fremvisning af freskomalerierne på Hans Bogbinders Allé ved Statens Museum for Kunst.
Der sendes løbende fælles nyhedsbreve til alle medarbejdere på matriklen om information om arbejdsområder og aktiviteter.
Udvikling af samarbejde.
Der er etableret et netværk bestående af repræsentanter fra lokale tilbud som Kompasset, Kofoed Skole, N.A.B.O., MMA, Grib København og PC Amager med det formål at styrke samarbejdet, øge kendskabet til hinanden og de initiativer, der findes for de mest udsatte borgere i lokalområdet.
For at imødekomme de borgere, som har svært at møde fysisk i jobcentret, har Huset sammen med Beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune undersøgt muligheden for at holde de lovpligtige jobsamtaler over video. Desværre opstod der flere udfordringer, bl.a. at regionen ikke havde den nødvendige it-indgang, og Socialforvaltningen ikke havde de nødvendige medarbejder-ressourcer til dette.
Der er afholdt et samarbejdsmøde mellem Socialforvaltningen, PC Amager og Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Sundhedshus på Hans Bogbinders Allé mhp. at afdække et potentielt samarbejde.
Der er løbende fokus på, hvordan Huset kan rumme kunstudstillinger og -installationer, som gør matriklen attraktiv og spændende for beboere i nærområdet at besøge.
Tilbud til patienter og borgere
På matriklen er flere tilbud, herunder frivillige tilbud til patienter og borgere, som hver især har fokus på patientens recovery.
Der er bl.a. etableret et kreativt være-/værksted MMA (Maskine Maskine Amager), som er drevet af frivillige kræfter og organiseret i en almennyttig fond i regi af civilsamfundet. Værestedet, som har åbent man-torsdag i dagtimerne, har et bredt tilbud af kreative aktiviteter. Der er netop ansat en projektleder og en maskinist til at understøtte indsatsen. MMA har i 2020 fået støtte fra social- og psykiatriudvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder.
OPUS-teamet, som også har til huse på matriklen, har sammen med en gruppe unge patienter taget initiativ til en frivilligdrevet café, som målretter sig OPUS’ målgruppe, hvor unge med svær psykisk sygdom kan møde andre unge i samme situation.
Der er etableret et samarbejde mellem overlæge, peermedarbejdere og en gruppe forfattere om tilbud om skrivegrupper, hvor psykisk sårbare kan deltage i gruppeforløb mhp. at udforske og udvikle skrivefærdigheder. Der er i denne forbindelse holdt samarbejdsmøder med to centre fra Københavns Kommune mhp. at tilbyde beboere fra botilbud i socialpsykiatrien og brugere af sociale væresteder deltagelse i grupperne. Skriveværkstedet har i 2020 fået støtte fra social- og psykiatriudvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder.
Aktuelt
Generelt oplever medarbejderne på matriklen, at samarbejdet profiterer af, at både region og kommune er repræsenteret i samme hus: det er let at gå over gangen til den anden sektor, når der er ”fælles borgere”.
Alt i alt foregår der en række spændende initiativer og spændende samarbejder på tværs af psykiatri, Kommune og civilsamfund på Hans Bogbinders Allé. Samtidig ser Region Hovedstadens Psykiatri også et uudnyttet potentiale, som PC Amager ser frem til at realisere de kommende år – i samarbejde med lokale aktører og Københavns Kommunes forskellige forvaltninger.
Status for Huset for psykisk sundhed bliver taget til efterretning.
Social- og psykiatriudvalget får en ny status på samarbejdet omkring Huset for psykisk sundhed i efteråret 2021.
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
20072865
Bilag 1: Brugerinddragelse i Huset for psykisk sundhed i Griffenfeldsgade
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Punktet blev udskudt til udvalgets møde den 13. januar 2021.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Region Hovedstaden har fra april 2019 indgået en samarbejdsaftale med det anonyme rådgivningstilbud headspace, og social- og psykiatriudvalget får med sagen en evaluering af samarbejdet.
Regionsrådet har i forbindelse med Region Hovedstadens budget for 2019 ønsket at styrke samarbejdet med kommuner og civilsamfund. I den forbindelse blev der med start den 1. april 2019 etableret et samarbejde mellem Region Hovedstens Psykiatri og headspace.
Headspace er et åbent, anonymt, fleksibelt og gratis civilsamfundstilbud, som er tilgængeligt for alle unge, der vil snakke om de problemer, som tynger dem (se en uddybning i bilag 1).
Formålet med projektet er at afprøve, udvikle og forankre en samarbejdsmodel mellem Region Hovedstadens Psykiatri og headspace København og headspace Rødovre. Det fælles mål er at forbedre den forebyggende indsats således, at sårbare børn og unge hurtigere får den mest relevante støtte, hjælp og rådgivning i regi af headspace eller brobygges videre til andre indsatser.
Samarbejdet betyder konkret, at to psykiatrifaglige rådgivere fra PsykInfo en dag om ugen sparrer og samarbejder med medarbejdere og de frivillige rådgivere i headspaces centre. Derudover holdes der psykiatrifaglige fyraftensmøder, hvor en rådgiver holder oplæg om psykiatrifaglige emner. Dermed bliver de frivillige hos headspace endnu bedre til at rådgive og hjælpe børn og unge videre til relevant psykiatrisk hjælp eller støtte i region og kommuner, når det er påkrævet (se samarbejdsmodellen i bilag 2).
Hvad viser erfaringerne om samarbejdet indtil nu?
I september måned 2020 blev der gennemført en evaluering/midtvejsrapportering af samarbejdet. Kvalitative interviews blev gennemført med to fremskudte medarbejdere fra PsykInfo, samt fem ansatte og tre frivillige i headspace.
Der er enighed om, at rådgiverne i begge headspace centre har fået en større forståelse og viden om psykiatriske diagnoser, og at rådgiverne dermed er blevet mere opmærksomme på at spotte konkrete symptomer:
”Vi er ikke behandlere, men vi har fået nogle værktøjer som gør, at vi har fået en større forståelse for den unge, der sidder i rummet. Dermed kan vi også bedre give dem eller hjælpe dem videre til den bedste hjælp.” (Emma, frivillig, midtvejsrapportering gennemført september 2020)
En del af samarbejdet har også været, at PsykInfo bidrager med psykiatrifaglige materialer til brug i headspace. PsykInfo har blandt andet introduceret flere vurderingsredskaber og udarbejdet et skema, de frivillige kan benytte, når de skal henvise de unge til egen læge. Derudover har de introduceret de frivillige til samtaleteknikker og screeningsværktøjer
Det er blevet nemmere at henvise
Ansatte og frivillige i begge centre fortæller, at de har fået en større viden om, hvornår og hvordan man skal hjælpe en ung videre til psykiatrien. Eksempelvis nævnes Psykiatrisk Akutmodtagelse som et tilbud, man før var tilbageholdende med at henvise til. I dag er der større opmærksomhed på at lade medarbejdere på Psykiatrisk Akutmodtagelse vurdere de konkrete sager. Desuden er man blevet mere opmærksom på at henvise de unge til egen læge, når det er relevant.
”Jeg har fået mere mod på at henvise. Det er blevet mere legitimt at henvise de unge, og der skal ikke længere så meget til, før jeg henviser/brobygger, hvor der før godt kunne gå lidt længere tid, før man sagde det til de unge. For det er jo netop ikke os, der skal foretage de vurderinger”. (Anna frivillig, midtvejsrapportering gennemført september 2020).
Klogere på behandlingssystemet
Et andet positivt resultat er, at både ansatte og frivillige fortæller, at de føler sig bedre klædt på til at forberede de unge på, hvad der kommer til at ske, når de bliver henvist til henholdsvis egen læge og psykiatrien. De fortæller, de er blevet klogere på, hvordan behandlingssystemet fungerer.
”Det har været usikkert for de frivillige at henvise til noget, man ikke ved hvad er. Vores brobygning er blevet mere kvalificeret, også selvom vi måske ikke henviser mere. Før kunne vi sende unge afsted, og så kom de tilbage, fordi vi ikke havde forberedt dem godt nok på mødet med lægen og fået noteret de nødvendige ting ned” (Natashja ansat, midtvejsrapportering gennemført september 2020).
Opmærksomhedspunkter i samarbejdet
Det har været (og er fortsat) et vigtigt formål at etablere en god samarbejdsmodel mellem PsykInfo og headspace. Det er dog forventeligt, at nye samarbejder også bærer nogle udfordringer med sig:
Konklusion
Der er bred enighed om, at PsykInfos tilstedeværelse i headspace har været værdifuld, og at begge parter gerne vil videreføre samarbejdet under den eksisterende ramme og økonomi. Parterne i samarbejdet finder det nødvendigt at arbejde videre med de opmærksomhedspunkter, som er angivet. Det handler primært om at justere samarbejdsmodellen, så endnu flere frivillige kan få gavn af psykiatrisk viden, herunder hvordan rådgivernes tid og viden kan udnyttes og deles i endnu højere grad.
I lyset af COVID-19 vil parterne derudover også gerne arbejde videre med at finde digitale løsninger således, at de frivillige fortsat kan få gavn af viden fra de psykiatriske rådgivere.
Evalueringen af samarbejdet mellem Region Hovedstadens Psykiatri og headspace bliver taget til efterretning.
Region Hovedstadens Psykiatri finansierer løn og medfølgende personaleudgifter for de fremskudte medarbejdere indenfor en ramme på i alt 0,5 mio. kr. per år. Headspace betaler således ikke for rådgivningsydelserne. Derudover bliver der i 2020 og 2021 finansieret efteruddannelse af PsykInfos rådgivere i supervision/narrativ metode med henblik på yderligere at kvalificere rådgivning og supervision af de frivillige og ansatte i headspace centrene.
-
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
20072907
Bilag 1: Beskrivelse af headspace
Bilag 2: Samarbejdsmodel for den fremskudte regionale medarbejder
Administrationen indstiller til administrationen
Punktet blev udskudt til udvalgets møde den 13. januar 2021.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Der er igangsat en evaluering af det specialiserede socialområde, og social- og psykiatriudvalget får med en sagen en status på arbejdet.
Regeringen har i Aftale om Finansloven for 2020 aftalt at iværksætte en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.
Ifølge kommissoriet for evalueringen er der brug for at styrke det specialiserede socialområde. Retssikkerheden skal højnes, og der skal være de rette specialiserede tilbud, anbringelsessteder og indsatser af høj kvalitet, der svarer til borgernes behov, så udsatte børn, unge og voksne med handicap eller andre særlige behov får de bedste muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv på egne præmisser. Evalueringen er stadig i sin indledende fase, hvor der hovedsageligt er fokus på afdækning og analyse af forskellige problemstillinger.
Evalueringen skal danne grundlag for at nå frem til en national specialeplanlægning på det specialiserede socialområde. I løbet af foråret 2021 skal der arbejdes mere konkret på, hvordan modellen for specialeplanlægning kan se ud i praksis.
Specialeplanlægningen er inspireret af sundhedsområdet under hensyntagen til, at socialområdets lovgivningsmæssige og faglige rammer adskiller sig betydeligt fra sundhedsområdet. Det er bl.a. en væsentlig præmis for arbejdet, at socialområdet på nuværende tidspunkt ikke står på samme vidensgrundlag som sundhedsområdet.
Derfor indeholder evalueringen tre parallelle spor for trinvist at sikre tilstedeværelsen af de rette tilbud, indsatser og viden på det specialiserede socialområde:
Afdækningen (spor 1) er godt i gang og afsluttes medio 2021. Beskrivelsen af en model for specialisering (specialeplanlægning) (spor 2) er også igangsat og forventes afsluttet i løbet af 2021. Løsningsforslag til initiativer (spor 3) udarbejdes med henblik på drøftelse med de politiske partier i 2021.
Region Hovedstadens bidrag til spor 2 – Model for beskrivelse af specialiseringsniveauer med henblik på specialeplanlægning
I dag findes der ikke en fyldestgørende definition eller metode til at udpege specialiserede eller højt specialiserede indsatser og tilbud på socialområdet og dermed heller ikke et afsæt for at indføre specialeplanlægning. Der skal derfor i tillæg til afdækningen i spor 1 laves en model for at beskrive, hvor specialiseret en indsats eller et tilbud er. Denne model skal så omsættes til en konkret specialeplanlægning.
Modellen skal kunne anvendes på tværs af målgrupper, men samtidig tage hensyn til, at målgruppernes behov kan være meget forskellige, og at kravene til specialiseringsniveauerne i praksis derfor kan variere væsentligt på tværs af målgrupper. Modellen skal samtidig tage højde for den løbende faglige udvikling på socialområdet, der kan pege på nye og relevante tilbud, indsatser og metoder.
For at sikre at modellen er effektiv og anvendelig, udvikles den med afsæt i et pilotprojekt for to konkrete målgrupper; henholdsvis børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade og børn, unge og voksne med autisme.
Hjerneskadecenter Virum, som er en del af Den Sociale Virksomhed, er udvalgt til at indgå som specialister på området om børn og unge med erhvervet hjerneskade. Hjerneskadecenter Virum tilbyder specialiseret, tværfaglig rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade og hjernerystelse i alderen 0-25 år. Hjerneskadecenter Virum er det eneste tilbud på Sjælland, der har et samlet, tværprofessionelt tilbud om højt specialiseret neurorehabilitering af børn og unge. Tilbuddet er desuden VISO specialister på landsplan.
Regionale fokusområder
Evalueringens overordnede intention om at tilvejebringe en model for en national specialeplanlægning på det specialiserede socialområde ligger fint i tråd med det positionspapir, som Danske Regioners tidligere har udarbejdet om organisering og ansvarsfordeling på det specialiserede socialområde.
Der er endnu ingen udmeldinger om den fremtidige finansieringsmodel for området. Danske Regioner har fokus på den manglende fleksibilitet i den nuværende model, hvor regionerne ikke har mulighed for at selv at udvide tilbudsviften herunder oprette nye pladser eller på anden måde investere i områdets udvikling fx på baggrund af ny viden eller ændringer i målgrupperne.
Danske Regioner har i evalueringsprocessen stort fokus på visitationspraksis og har pointeret betydningen af, at den nuværende visitation ikke kun skal vurderes ud fra den visiterede parts perspektiv. Borgernes og de modtagende tilbuds perspektiv bør også inddrages. Den Sociale Virksomhed følger i samarbejde med Danske Regioner og de fire andre regioner evalueringen nøje – og bidrager hvor det er muligt.
Status for evalueringen af det specialiserede socialområde bliver taget til efterretning.
Social- og psykiatriudvalget vil løbende blive orienteret om udviklingen i evalueringen.
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
20072818
Bilag 1: Organisering af arbejdet med evalueringen
Udvalget drøftede en henvendelse fra Dansk Psykolog Forening vedr. økonomi og adgang til psykologhjælp på¨praksisområdet.
Marianne Lassen havde foretræde for social- og psykiatriudvalget for at fortælle om botilbuddet Orion.
20076941