I årets tredje økonomirapport var prognosen for sundhedsområdet et mindreforbrug på 115 mio. kr. Da der samtidig var risiko for overskridelse af udgiftsloftet i økonomiaftalen for 2016, besluttede regionsrådet at tilbageholde mindreforbruget indtil opgørelsen af forskydninger til 2017 var mere sikker, dvs. i forbindelse med 4. økonomirapport.

 

4. økonomirapport viser et mindreforbrug på 260 mio. kr., hovedsageligt som følge af lavere udgifter til sygehusmedicin. Dette mindreforbrug kan derfor anvendes med 135 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld og med 125 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb fra 2017 til 2016.

 

I forhold til udgiftsloftet i økonomiaftalen for 2016 vil der efter disse dispositioner være et mindre forbrug på 173 mio. kr., som skyldes større forskydninger ud af året end ind i året samt overførsler fra driftsrammen til investeringsrammen.

 

Den samlede prognose for sundhedsområdet i 4. økonomirapport er skitseret i tabellen herunder. Administrationen bemærker, at der fortsat kan komme ændringer i den resterende del af året.

 

 

Prognosen bygger på en række ændringer fra 3. til 4. økonomirapport.

På denne baggrund er det samlede mindreforbrug på 260 mio. kr. før nye dispositioner.

 

Ved behandlingen af 3. økonomirapport besluttede regionsrådet, at et ledigt beløb, der kan opgøres i forbindelse med 4. økonomirapport, anvendes til indfrielse af leasinggæld og fremrykning af indkøb af sygehusmedicin eller anskaffelser i den nævnte prioriteringsrækkefølge.

 

Af det ovenfor nævnte mindreforbrug på 260 mio. kr. anvendes 135 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld, hvilket vil aflaste udgifterne i 2017 og følgende år med 36 mio. kr.

 

Det resterende beløb på 125 mio. kr. anvendes til fremrykning af medicinindkøb fra 2017 til 2016, hvorved et tilsvarende beløb frigøres i 2017 og kan anvendes til andre formål.

 

Regionsrådet godkendte på mødet den 15. november 2016, at der af puljen ”et sammenhængende sundhedsvæsen” i 2017 reserveres 1,92 mio. kr. til finansiering af videreførelse af det psykiatriske akutberedskab. Administrationen blev i den forbindelse anmodet om ved 4. økonomirapport at redegøre for om en alternativ finansiering var mulig. Med indfrielse af leasinggæld på 135 mio. kr. og den deraf følgende aflastning af udgiftsniveauet i 2017 og følgende år, er det muligt at finansiere videreførelsen af det psykiatriske akutberedskab på denne måde. Dette betyder, at det ikke er nødvendigt at finansiere videreførelsen via puljen "et sammenhængende sundhedsvæsen".

 

Regionsrådet vil i 2017 i forbindelse med en økonomirapport skulle tage stilling til anvendelse af de resterende ca. 34 mio. kr. som følge af indfrielse af leasinggæld samt de frigjorte 125 mio. kr. som følge af fremrykning af medicinkøb. Anvendelsen af beløbene vil skulle ses i sammnhæng med vurderingen af økonomien i 2017 og følgende år.

 

Vedrørende meraktivitet på hospitalerne er der i rapporten indarbejdet korrektioner for netto 3,5 mio. kr. efter proceduren i regionens takststyringsordning. Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Rigshospitalet tilføres 3,5 mio. kr. til øget aktivitet vedrørende for tidligt fødte børn, hvilket er en konsekvens af det stigende fødselstal. For at kunne implementere Sundhedsstyrelsens beslutning om et samlet nationalt center for børnehjertekirugi tilføres Rigshospitalet 29,1 mio. kr. til kapacitetsudvidelsen samt etableringsudgifter. Udgifterne modsvares af tilsvarende behandlingsindtægter.

 

Amager og Hvidovre Hospital er udfordret af en mindre aktivitet end forudsat i budgettet, hvorfor udgiftsbudgettet reduceres med 30 mio. kr. i overensstemmelse med regionens takststyringsmodel. Efter denne reduktion forventer hospitalet et merforbrug på 20 mio. kr., som skal udlignes ved et tilsvarende mindreforbrug i 2017. I 3. økonomirapport blev det anført, at der var risiko for en overskridelse af budgettet med 15 mio. kr.

 

Herlev og Gentofte Hospital har haft en mindre aktivitet end forudsat i budgettet siden maj måned. Det skyldes implementering af Sundhedsplatformen, og en vis mindre aktivitet var ventet i den forbindelse. Hospitalets aktivitetsbudget udgør ca. 5 mia. kr. (DRG-værdi), og hospitalet skønner ved denne økonomirapport, at der vil mangle ca. 330 mio. kr. i aktivitetsværdi. Der er ikke i økonomirapporten foretaget nogen reduktion af udgiftsbudgettet som følge af den forventede mindreaktivitet. Administrationen har lagt til grund, at der først tages stilling til konsekvenser af mindreaktiviteten for udgiftsbudgettet i forbindelse med 1. økonomirapport/Genbevillingsgrundlaget. På dette tidspunkt forventes der efter afslutningen af registreringerne at foreligge en mere sikker opgørelse af aktivitetsniveauet i 2016.

 

Øvrige hospitaler samt Region Hovedstadens Psykiatri forventer et mindre forbrug end forudsat i budgettet som følge af forskydninger eller generel tilbageholdenhed og dermed overførsel af beløb til 2017.

 

For social- og specialundervisningsområdet forventes mindreforbrug, der søges genbevilget senere.

For regional udvikling forventer administrationen forsat budgetoverholdelse.

 

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

 

Overordnet set drejer ændringer i bilag 2 sig om:

En del af ændringerne for 2016 i bilag 2 er også anført med beløb i 2017, fordi der er tale om varige ændringer, som kan rummes inden for de allerede afsatte beløb i budgettet for 2017.

 

Som følge af ibrugtagning af Sundhedsplatformen er der større usikkerhed end normalt knyttet til vurderingen af indtægterne vedrørende kommunal medfinansiering og statsligt aktivitetsafhængigt bidrag.

 

Det forudsættes på nuværende tidspunkt, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede kommunale medfinansiering samt det statslige aktivitetsafhængige bidrag. Det er dog samtidig vurderingen, at der er en vis risiko for, at regionen vil få indtægter lidt under det budgetterede.

 

Mindreindtægter vedrørende den kommunale medfinansiering vil give sig udslag i en tilsvarende mindre likviditet i 2016, mens mindreindtægter vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag vedrørende 2016, som i givet fald ligeledes vil give sig udslag i mindre likviditet, først efterreguleres i 2017.

 

Region Hovedstadens likviditet er imidlertid af en sådan størrelse, at evt. mindreindtægter ikke vil påvirke regionens muligheder for at leve op til de fastlagte krav fra staten om størrelsen af likviditeten.

 

Administrationen vurdere, at regionens likviditet er robust og tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet i 2016 udgør 3,7 mia. kr., hvilket er betydeligt mere end statens krav.

 

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2016, reguleret for konsekvenserne af økonomiaftalen for 2017.

 

Hvis resultatet for sundhedsområdet ses i forhold til resultatet for økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og Danske Regioner er udgiftniveauet 173 mio. kr. lavere end loftet for driftsområdet. På anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekter vurderes udgifterne som udgangspunkt at være 223 mio. kr. højere end oprindeligt afsat. Anlægsudgifterne til kvalitetsfondsprojekterne vurderes i rapporten at være 513 mio. kr. lavere.

 

Vedr. det regionale udviklingsområde forventes ingen afvigelse ift. udgiftsloftet.

Der er tale om en teknisk sag som giver mulighed for, at gennemføre beslutningen om medicotekniske anskaffelser i budget 2017 og kommende budgetår, og muliggøre at regionsrådet kan træffe eventuelle andre kommende beslutninger om leasingfinansiering.

 

Der søges i indeværende sag om tilslutning til udbud og indgåelse af en ny rammeaftale vedrørende finansiel leasing, idet den eksisterende ramme næsten er udnyttet.

 

Der lægges op til, at aftalen indgås som en rammeaftale med et leasingfirma for to år med option på, at regionen kan forlænge aftalen to gange af op til 12 måneder. I denne periode kan regionen vælge at leasingfinansiere anskaffelser inden for rammeaftalen. Målet er, at rammeaftalen kan imødekomme et disponeringsbehov på leasinganskaffelser for 2 mia. kr. over 4 år. Beløbet er ikke bindende og er blot en ramme for senere beslutninger, og rammeaftalen vil muliggøre, at regionsrådet løbende kan træffe beslutninger i konkrete leasingsager om at anskaffelsen realiseres ved finansiel leasing.

 

Kommende beslutninger om anskaffelse af aktiver ved leasing vil som vanligt omfatte en nærmere belysning af de økonomiske konsekvenser. Med de nuværende markedsforhold vil forrentningen, der er knyttet til selve leasingaftalen, være af meget beskeden størrelse.

 

Når der er reserveret en del af den samlede ramme til fx Sundhedplatformen med 0,6 mia. kr., er der udtaget en underramme. De udtagne underrammer/disponeringer er således ikke et udtryk for regionens gæld på et givent tidspunkt, men udtryk for beslutninger der giver mulighed for at trække op til den angivne sum.

 

Endvidere er det sådan, at når regionen indfrier leasinggæld, enten ved betaling af årlig leasingydelse eller ved førtidsindfrielse af leasinggæld, så har de leasede anskaffelser alligevel forbrugt en del af den eksisterende leasingramme på 2 mia.kr. Det betyder, at leasingrammen kan kun bruges én gang. Indfrielse af gæld lægger således ikke midler tilbage i leasingrammen på 2 mia. kr. til fornyet anvendelse.

 

Derfor kan den eksisterende ramme ikke kan anvendes igen, selv om der sker førtidsindfrielse.

 

Nedenstående tabel viser de eksisterende underrammer, der er udtaget af den samlede ramme på 2 mia. kr.

 

 

Der er i forbindelse med budget 2017 besluttet at anskaffe for 145 mio. kr. medicotekniske anskaffelser og for 70 mio. kr. til leasingfinansiering på de lokale investeringsrammer. For at gennemføre beslutningen om medicotekniske anskaffelser i budget 2017 og kommende budgetår, samt at give mulighed for eventuelle andre kommende beslutninger om leasingfinansiering, er der behov for at gennemføre et udbud af en ny rammeraftale på finansiel leasing.

 

Der foreslås, at der gennemføres et udbud af samme størrelsesorden som i 2014, dvs. 2 mia. kr. Udbud af rammeaftale på 2 mia. kr. og valg af leverandør har i sig selv ikke nogen økonomiske konsekvenser. Udtagning af underrammer vil altid kun kunne ske efter en politisk beslutning ved fremlæggelse af konkret sag eller i forbindelse med budgetvedtagelsen.

 

Der forventes, at en rammeaftale om leasing kan udbydes og indgås indenfor 3 måneder. Med hensyn til valg af leasingfirma i rammeaftalen foretages der en samlet økonomisk vurdering, hvor renteniveauet hos firmaet forventes at være afgørende. Når rammeaftalen er indgået vil regionsrådet efterfølgende blive orienteret herom.

I forbindelse med Regionsrådets beslutning om etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen på grunden, hvor Arkaden er placeret, blev der afsat budget til nødvendige ombygninger og rokade i forbindelse med rømning af Arkaden samt den efterfølgende nedrivning af bygningen.

 

Direktionen ved Herlev og Gentofte Hospital har drøftet mulige flytninger ud fra princippet om så vidt muligt at tilvejebringe permanente omplaceringer af funktioner, som i dag er placeret i Arkaden og i pavilloner på Herlev-matriklen.

 

Planen tager udgangspunkt i, at alle nuværende funktioner i Arkaden skal være fraflyttet inden udgangen af 2017 med henblik på nedrivning og klargøring af byggefeltet til igangsætning af nybyggeriet af SDCC primo 2018. Samtidig ligger det til grund for planen, at alle pavilloner på Herlev-matriklen skal være fjernet senest 12 mdr. efter at Akuthus og Mor-Barn byggeriet er ibrugtaget. Dette forudsætter, at alle funktioner placeret i pavilloner skal flyttes til den nye eller den eksisterende bygningsmasse ved ibrugtagning af nybyggeriet.

 

Direktionen har set både på muligheder og behov for (af pladshensyn) allerede nu at flytte nogle ambulante funktioner permanent fra Herlev- til Gentofte-matriklen. Herved frigøres der plads i pavilloner til midlertidig omplacering af Børne- og Ungeafdelingens ambulatorier m.m. samt hospitalsadministrationen fra Arkaden.

 

Børne- og Ungeafdelingens ambulatorier m.m. flyttes ind i nybyggeriet, når det tages i brug, mens administrationen påtænkes at flytte til sengebygningen, efter at nybyggeriet er taget i brug, og der er foretaget rokeringer af funktionerne på Herlev-matriklen i den bestående bygningsmasse.

 

Følgende principper ligger til grund for det udarbejdede forslag til placeringer:

På den baggrund har hospitalets styregruppe for Generalplan 2020 afholdt møder med følgende afdelingsledelser om fremtidig placering af udvalgte funktionsområder:

På baggrund af disse drøftelser, ønsker direktionen følgende funktioner flyttet permanent til egnede lokaler på Gentofte-matriklen:

Planen indebærer, at følgende funktioner flyttes permanent internt på Herlev-matriklen:

Planen indebærer, at følgende funktioner flyttes midlertidigt internt på Herlev-matriklen:

 

Tidsplanen for arbejderne relaterende til SDCC byggeriet er stram. Nedrivning af Arkadebygningen påbegyndes derfor umiddelbart efter rokadeplanens ombygninger og rømning af Arkaden. Der anmodes derfor om bevilling til analyser, udbud og nedrivning af Arkaden.

 

Dispositionsforslaget med tilhørende byggeprogram er udarbejdet på baggrund af det vindende konkurrenceforslag og er blevet viderebearbejdet ved en grundig brugerproces.

 

Den funktionelle struktur fra konkurrenceprojektet er fastholdt, med en underliggende base med et hævet indgangsparti og bel-etage på 1. sal og med Akutmodtagelse, røntgen og operationsafdeling i stueetagen. Bel-etagen er et udtryk for 1. salen, hvor der et såkaldt "loop" - et flot gangforløb, der omkranser hele den indre gårdhave, og hvor der fra hovedreceptionen er adgang til sengeafsnit mv. Der er vedlagt en skitse for at vise loop'et. Oven på basen er der lagt 6 sengebygninger. Projektet rummer i alt 576 ensengsstuer med eget bad og toilet samt 17 intensiv senge, ialt 593 senge. Genoptræning og bevægelse er tænkt ind i hele bygningens hovedgreb med et funktionelt og klart bevægelsesflow og gangområder, der gør det tillokkende at bevæge sig rundt. Det samlede areal udgør 68.500 m2.

 

Der har i udarbejdelsen af dispositionsforslaget - såvel som i byggeprogrammet været en omfattende brugerproces med deltagelse af brugere fra både klinikken, den tekniske drift samt hospitalets borgerråd. Repræsentanter der vedrørende hygiejne-, arbejdsmiljø- og patientsikkerhedsforhold har ligelede været inddraget. Der har i processen været særligt fokus på, at få de specielle og meget varierede behov og krav afdækket, som skal stilles til bygningens indretning.
 
Arbejdet i dispositionsforslagsfasen har omfattet fastlæggelse af rumindretning og udarbejdelse af udstyrs/inventarspecifikationer. Gennem målrettede workshops er der arbejdet med plads- og ressourcebesparende tiltag. Der har været særlig opmærksomhed på multianvendelighed, fleksibilitet og robusthed og derved en ensartet opbygning af de enkelte etager, således at bygningen kan tilpasses den kliniske udvikling og eventuel anvendelse til andre kliniske funktioner.

 

Ændringer af projektet
I forbindelse med brugerprocessen er der foretaget mindre justeringer i forhold til konkurrenceprojektet. I nærværende dispositionsforslag ses følgende væsentlige ændringer:
 
- Akutmodtagelsen (AKM) er blevet øget i areal, som bl.a. følge af etableringen af Akuttelefonen 1813 og det énstrengede visitationssystem. AKM er udvidet og rummer i alt 52 pladser, hvoraf 25 er sengepladser med eget toilet/bad til patientophold mindre end 24 timer og som understøttelse af konceptet ”48 timers senge”, der nu indgår som en integreret del af AKM.

 

- Det store auditorium med 150 pladser er udgået og blevet erstattet af to mindre mødefaciliteter, der hver kan have op til 80 pladser. Formålet er at øge fleksibiliteten, således at rummene yderligere kan underopdeles i flere mindre mødefaciliteter.
 
- Der er udtaget bygningsmasse fra midten af niveau 1 (bel etage) for at forbedre dagslysforhold i stueetagen og sikre bedre wayfinding i loopet.

 

- Ambulatorier er udgået midlertidigt i dispositionsforslaget, men ønskes genindsat i efterfølgende fase jf. næste afsnit.

 

Idet ambulatorier forudsættes indarbejdet i projekteringsfasen er det administrationens vurdering, at der ikke er foretaget nævneværdige ændringer, som vil medføre negative konsekvenser for patienter og personale.

 

Hospitalet har registeret et fald i aktiviteten for de indlagte patienter og derved et fald i antallet af faktiske senge på Bispebjerg Hospital. Udviklingen har vist et fald i antal - fra 764 senge i 2010 - til 573 senge i 2016 og frem mod 2017, hvor der forventes et yderligere fald til i alt 543 faktiske senge. Modsat har hospitalet registreret en stigning i ambulatorieaktiviteten på ca. 16 % indenfor de seneste to år, hvilket svarer til den generelle tendens på tværs af hospitalerne, bl.a. som følge af omlægning fra stationær til ambulant behandling.

 

Projektet vurderer, at det ikke vil kunne lade sig gøre, at etablere den nødvendige ambulatoriekapacitet til det øgede behov indenfor rammerne af de eksisterende fredede bygninger. Den gennemførte brugerproces i dispositionsforslagsfasen har samtidigt vist, at der kan skabes endnu bedre rammer for sammenhængende optimalt behandlingsforløb, yderligere effektive arbejdsgange og korte afstande for såvel patienter som personalet, ved at samle senge og ambulatorier i samme bygning - Akuthuset.

 

Det foreslås derfor, at der i næste fase projekteres med, at samtlige ambulante rum etableres i Akuthuset, i stedet for som oprindeligt planlagt, at indrette dem i de eksisterende fredede pavilloner. Nybyggeriet forslås derfor udvidet med fire afsnit med i alt ca. 90-120 ambulatorier. Med udvidelsen kan der skabes et mere robust byggeri, der kan håndtere fremtidens ambulatoriekapacitet og samtidig bevare sengekapaciteten, som ansøgt om i ansøgningen til ekspertpanelet.

 

På dette tidspunkt i byggeprojektet - ved opstarten af projekteringsfasen, vil ønsket om udvidelse af nybyggeriet bedre kunne lade sig gøre - end senere i forløbet, hvor omprojektering vil medføre større udgifter for projektet.

 

Idet fremskrivninger af sengekapacitetsbehovet først forventes at foreligge i løbet af 2017 - skønnes det af administrationen, at være for tidligt at reducere i sengekapaciteten på Bispebjerg Hospital. Udvidelsen med fire ambulatorieafsnit medfører derfor ikke en reduktion i antallet af senge (593 senge).

 

På baggrund af totalrådgivers kalkulationer i dispositionsforslag vurderes et behov for at udvide nybyggeriets budget med 150 mio.kr. Udvidelsen sikre, at dispositionsforslaget godkendes med en robust økonomi i forhold til forventningerne til markedsudviklingen samt et styrket reserveniveau.

 

Hospitalets forslag om etablering af yderligere 4 afsnit med 90-120 ambulatorier i nybyggeriet, afleder et behov for udvidelse af budgetet til nybyggeri på 150 mio. kr.

 

Den samlede budget udvidelse foreslåes finansieret ved omdisponering af 260 mio. kr. afsat i renoveringspulje, samt 40 mio. kr. fra 5 % reserven til Akuthus-projektet (lb.priser).
 
Herefter udgør budget til renovering 41 mio. kr.(lb.priser), hvoraf 11 mio. kr. er disponeret til godkendt renovering og udvidelse af personalekantine i Lersø komplekset. Idet de fredede pavilonner istedet tænkes anvendt til administration og forskning, vil renoveringsbehovet falde betragteligt, og forventes gennemført inden for det reducerede budget.

 

Den regionale 5 % reserve vil blive reduceret med 40 mio. kr. fra nuværende 166,6 mio. kr. til 126,6 mio. kr. (lb.priser). Heraf forventer projektet at disponere 45 mio. kr. til forskellen mellem PL og BOI i udførselsfasen.

 

I forhold til ovenstående ændringer, vil projektet ved behov på licitationstidspunktet, kunne anvende emner på Change Request listen (se fortroligt bilag 8).

 

Ovenstående ændringer af projektet er forelagt for den politiske følgegruppe den 17. november 2016, der har følgende udtalelse:

Følgegruppen er meget positive omkring dispositionsforslaget. Det bemærkes, at der er gode funktionelle rammer, gode ankomstforhold, fin overskuelighed og wayfinding. Følgegruppen støtter helt op om udvidelsen af ambulatoriekapaciteten gennem anvendelse af renoveringsmidler til nybyggeri, og støtter i særdeleshed, at sengekapaciteten opretholdes i Akuthuset. Følgegruppen noterer sig med tilfredshed at brugergrupper, hvor patienter også har deltaget, har været inddraget tæt i processen. 

Dispositionsforslaget, der er udarbejdet i perioden fra foråret 2016 og frem til efteråret 2016, er baseret på konkurrence- og byggeprogrammet fra august 2014 og er resultatet af arbejdet i brugerinddragelsesprocessen og den gennemførte optimering af projektet.

 

Der har i dispositionsforslagsfasen været gennemført en omfattende brugerinddragelsesproces med deltagelse af personale, brugere og patienter samt den tekniske drift. Grupperne har generelt forholdt sig til patienternes behov under et indlæggesesforløb og arbejdsgange med bl.a. fokus på logistikflow, fysisk overskuelig- og gennemsigtbarhed samt sikkerhed for personale og patienter. Arbejdet i brugergrupperne fortsætter i de næste faser.

 

Undervejs i forløbet viste et økonomisk overslag, at projektet var under et økonomisk pres og der blev foretaget mindre justeringer af projektet for at skabe balance mellem det styrende entreprisebudget og totalrådgivers overslag. Samlet er projektet reduceret med 1.000 m2 fra 23.500 til 22.500 m2.

 

Projektet indeholder fortsat 200 psykiatriske sengepladser i enestuer med eget bad og toilet. 191 senge er fordelt på 12 sengeafsnit med tilhørende personale-, og servicefaciliteter. Alle afsnit er disponeret med aktivitetsfaciliteter, således at alle patienter har mulighed for at benytte sig af såvel sanserum, multisal og træningsrum. Hvert afsnit omkranser en indre gårdhave, så alle patienter har mulighed for at benytte sig af et udendørsophold i døgnets 24 timer. Akutmodtagelsen indeholder 9 akutsenge med eget bad og toilet. Overordnet er projektet disponeret og placeret som i konkurrenceforslaget og indeholder ligeledes en ECT klinik, tandlægeklinik og et uddannelsescenter.

 

De gennemførte projektoptimeringer, der er blevet foretaget i projektet, har i hovedtræk været arealoptimeringer. Det grundlæggende ønske har været, at fastholde kvalitetsniveauet og opretholde funktionerne som beskrevet i vinderprojektet. Det har været højt prioriteret, at fastholde arealer i de patientnære områder (sengeenhederne) fremfor i de administrative områder. Arealreduktionerne er foretaget således, at det har haft mindst mulig konsekvens for de daglige arbejdsopgaver og er gennemgået og justeret i dialog med brugergrupperne.

 

Følgende justeringer er indeholdt i arealreduktionen:

- 1 akutrum er udgået i hvert sengeafsnit.

- Birum er optimeret - f.eks. er linned-/kolonialrum blevet konverteret til linned-/kolonialskabe og serveringskøkken i hvert afsnit er udgået.

- 6 personalerum er udgået, idet frokostlokale deles mellem to afsnit.

- 12 flexrum udgår og mødeaktivitet skal afholdes i personale-, samtale- eller besøgsrum.

 

Justeringerne af projektet indeholder mindre ændringer, hvor alle funktioner er bevaret, og derved vurderer administrationen ikke, at der vil være nævneværdige konsekevneser for patienter eller personalet.

 

Ovenstående projektjusteringer er gennemført efter grundig behandling i brugergrupperne og forelagt for den politiske følgegruppe den 17. november 2016, der har følgende udtalelse:

Følgegruppen er positive overfor projektets fastholdelse af de oprindelige fine intentioner, om skabelse af gode fysiske rammer til den psykiatriske patientbehandling, og ser at reduktionen af projektet på ca. 17 % i areal er gennemført på en fornuftig måde, hvor der ikke reduceres i funktioner og derved ikke foretages forringelser i kvaliteten af patientbehandlingen. Følgegruppen noterer sig med tilfredshed at brugergrupper, hvor patienter også deltager, har været inddraget tæt i processen. 
 

Projektet forventes at kunne gennemføres indenfor den fastlagte budgetramme. For at sikre et robust reserveniveau indeholder Change Request listen, udover flere mindre elementer, større ændringsforslag med tilsvarende større besparelsespotentialer, som ved et ugunstigt licitationsresultat kan tages i anvendelse.

 

Tidsplanen forventes overholdt med forventet etapeopdelt ibrugtagning i henholdvist primo 2021 og ultimo 2022.

Nærværende sag omhandler udviklingen på de to kvalitetsfondsfinansierede projekter i Herlev og på Rigshospitalet - Blegdamsvej i perioden 1. juli 2016 til 30. september 2016. Administrationen vurderer, at der pr. 30. september 2016 var den fornødne byggemæssige fremdrift i begge projekter.

 

Der er i projektet Det Nye Rigshospital en igangværende konflikt med en entreprenør, som kræver merbetaling. Administrationen har siden konflikten begyndte tilbage i august 2015, fulgt udviklingen tæt og løbende orienteret projektets politiske følgegruppe om situationen. Forretningsudvalget blev på mødet den 13. september 2016 orienteret om den seneste udvikling i den igangværende konflikt.

 

Administrationen har ud fra et strategisk hensyn valgt at afdække muligheden for at hensætte midler til håndtering af disse forhold. Modellen omfatter en leasingfinansiering af Medico udstyr med henblik på at kunne hensætte tilstrækkelige ressourcer til at imødegå uafklarede forhold med projektets entreprenører. Administrationen har været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet om hensættelser til håndtering af byggesagen på Rigshospitalet. Den endelige model forventes at foreligge ultimo 2016. Hensættelsen af midler til de uafklarede forhold er en forudsætning for, at projektet er fuldt risikodækket i forhold til det forventede udfald af de uafklarede forhold.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har 29. august 2016 skriftligt meddelt Region Hovedstaden at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 har valgt at påbegynde et skærpet administrativt tilsyn af projektet. Ministeriet begrunder det skærpede tilsyn med at ministeriet på baggrund af tidligere fremsendte kvartalsrapporter, vurderer at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilgede ramme. Administrationen er enig i denne vurdering.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2016 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af Regionens projekter, herunder på reservebeholdning og tilpasningsmuligheder.

 

Således skal det oplyses, at revisionens uvildige risikovurdering "Det Tredje Øje" (DTØ) i sin rapportering for projektet på Rigshospitalet angiver, at der kan være ganske store udfordringer og usikkerheder i forhold til de samlede tidsmæssige konsekvenser, og at den igangværende tvist vil kunne få indflydelse på den samlede tidsplan for Nordfløjen. Det er fortsat DTØ´s vurdering, at der er et betydeligt reservepres som fortsat ikke har kunnet forbedres i den løbende dialog med entreprenøren. Hvis projektet ikke realiseres inden for rammerne af det nuværende strategiske scenarie, hvor der er søgt godkendelse til anden regional finansiering vedrørende IT, medico m.v. er det i lighed med tidligere risikovurderinger, DTØ's opfattelse at et yderligere reservebehov ikke vil kunne afhjælpes inden for kvalitetsfondsprojektets budgetmæssige rammer.

 

DTØ vurderer, at projektafdelingen har stor fokus på, at iværksatte og foretage løbende opfølgning på yderligere relevante tiltag til afdækning af denne risiko, herunder øget fokus på håndtering af claims, og en proaktiv afdækning af projektforhold og projektets handlemuligheder, hvis reservepresset realiseres i forskellige scenarier. DTØ har noteret sig at Koncernadministrationen vurderer, at det samlede risikobillede er tilfredsstillende under forudsætning af, at det er muligt at tilvejebringe midler, således at projektet på Rigshospitalet er fuldt risikodækket.

 

DTØ bemærker, at mulighederne for at opnå fuld risikodækning er baseret på en række forudsætninger i forhold til afklaring af den igangværende tvist og heraf afledte merudgifter jf. de af projektet udarbejdede strategier og scenarier for det forventede reservebehov. En ændring i disse forudsætter vil derfor kunne forrykke mulighederne for fuld risikoafdækning.

 

For så vidt angår Nyt Hospital Herlev har DTØ angivet, at det er samlet set er DTØ´s vurdering at change request kataloget sammen med øvrige generelle og projektspecifikke reserver, har en tilstrækkelig robusthed til at håndtere projektets økonomiske risici.

 

Det skal oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. juni 2016 på mødet d. 20. september 2016.

 

Administrationens vurdering af de to projekter understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af begge projekters økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2016 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af begge projekters forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.

 

 

 

 

 

 

 

Administrationen er enig i revisionens supplerende oplysninger vedrørende den konstaterede forsinkelse og risici forbundet med gennemførsel af de to projekter.

 

Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital pr. 31. december 2016 på mødet den 18. april 2017

De større hospitalsbyggerier omfatter kvalitetsfondsprojekterne:

Derudover omfatter de større hospitalsbyggerier også Nyt Hospital Glostrup, Ny Psykiatri Bispebjerg, de to regionale sterilcentraler på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet. Som noget nyt omfatter denne statussag også de seneste store byggerier, Steno Diabetes Center Copenhagen og BørneRiget.

 

Nedenfor gives en status for de enkelte byggeprojekter. Der er som bilag 1 vedlagt "Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier". Heri er en kort beskrivelse af de enkelte projekter og deres status. Endvidere indeholder rapporten et oprids af hovedlinjerne i de politiske beslutninger for de enkelte projekter. Bilag 1 indeholder tillige en status for arbejdet i de politiske følgegrupper, samt en orientering om arbejdet med videndeling mellem byggeprojekterne. Som bilag 2 er vedlagt "Tidslinje for projekterne".

 

 

Byggeriet af Nordfløjen påbegyndte januar 2015 og er fortsat under udførelse. Der blev holdt rejsegilde den 6. oktober 2016. Projektet er fortsat præget af væsentlige uenigheder mellem projektledelsen og råhusentreprenøren om tidsrelaterede krav og ekstraarbejder, der ikke er godkendt af projektledelsen. Projektet vurderes at være forsinket med fire måneder. Entreprenøren har den 5. oktober 2016 indgivet et klageskrift til Voldgiftsnævnet, hvilket kan være indledningen til en egentlig voldgiftssag. Projektet er sat under såkaldt skærpet tilsyn af Sundheds- og Ældreministeriet fra den 1. oktober 2016, da ministeriet på baggrund af tidligere fremsendte kvartalsrapporter vurderer, at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres inden for den bevilgede ramme. Administrationen er enig i denne vurdering.

 

Patienthotel og administrationsbygningen blev indviet den 21. august 2015 og er nu ibrugtaget. Parkeringshuset er afsluttet og ibrugtaget den 15. juli 2015. Indgåelse af entreprise vedrørende landskabs- og terrænarbejde udestår.

 

Byggeriet af sterilcentralen gik i gang i december 2015 og er fortsat under udførelse. Byggeriet forventes at være forsinket ca. 3 måneder, men vil dog fortsat være klar til rettidigt at kunne betjene de nye bygninger. Årsagen til forsinkelsen er en ændret byggerytme for råhuset samt en skønssag om en mulig underminering af en tekniktunnel. I takt med byggeriets fremdrift og på baggrund af kompleksiteten i projektet er reserverne i stigende omfang kommet under pres. Administrationen har derfor intensiveret dialogen med projektet med henblik på den økonomiske styring og mulige reaktionsmuligheder.

 

Region Hovedstaden, Rigshosp?italet og Ole Kirk's Fond er den 15. juni 2016 gået sammen i et partnerskab om et hospitalsbyggeri til børn, unge, fødende og deres familier. Projektet omfatter 58.000 m² nybyggeri på Rigshospitalets matrikel. Der er i juni 2016 igangsat en tofaset projektkonkurrence, hvor første fase er en projektkonkurrence og anden fase er en forhandlingsfase. Projektet har afsluttet prækvalifikationsfasen og er aktuelt i konkurrencens fase 1, og bedømmelsen foregår i januar–marts 2017. Den endelige vinder af projektkonkurrencen forventes offentliggjort i august 2017. Der er desuden nedsat en politisk følgegruppe, som havde sit første møde den 19. august 2016. Byggeriet igangsættes i 2020, og BørneRiget forventes klart til indflytning og ibrugtagning i 2024.

 

Byggeriet af råhuset for akutmodtagelsen og kvinde-barn bygningen blev igangsat i december 2015 og er fortsat under udførelse. Råhuset forventes færdigt i januar 2017, hvorefter facadeentreprenøren påbegynder sit arbejde. I forhold til den overordnede tidsplan er der fortsat en forsinkelse på ca. 6 måneder, der primært skyldes en ekstra granskning af hovedprojektet inden klargøring til udbud i april 2015. Forventet ibrugtagning er andet halvår af 2019. Forsinkelsen forventes ikke at have de store konsekvenser i forbindelse med hospitalsplanlægningen, da hovedparten af de funktioner, der skal samles på Herlev Hospital, er flyttet dertil på nuværende tidspunkt.

 

Servicebygningens tilbygning, hvor bl.a. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling skal samles, er afleveret den 31. august 2016, og mangeludbedring pågår. Indflytningen af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i den nye tilbygning tager dog længere tid end først antaget, da man under flytningen skal opretholde fuld produktion i afdelingen. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling flytter ind i 1. kvartal 2017.

 

Siden den første projektering af ombygningen har brugernes ønsker og behov ændret sig. Man har derfor valgt at benytte tiden inden opstart af ombygningsprojektet til at gennemgå projektmaterialet igen. Ombygningsprojektet blev udbudt samtidig med tilbygningen, hvorfor entrepriseopstarten udsættes. Derfor formindskes omfanget af entreprisen vedrørende el, ventilation og VVS, således at de ikke deltager i ombygningen af servicebygningen. Entreprenøren har varslet krav om erstatning for mistet dækningsbidrag, hvilket har været forventet. Det endelige omfang af kravet er dog endnu ukendt. Ændringen håndteres i tæt samarbejde med Kammeradvokaten. Grundet en ny projektering bliver opstart af ombygningen forsinket, men projektet bliver mindre omfangsrigt end først antaget, og den forventede slutdato er derfor uændret.

 

P-huset er i november 2016 sendt i udbud som en totalentreprise med fast budget.

 

Center for Fordybelse og Tro skal genudbydes grundet for højt licitationsresultat.

 

Udførelse af råhusentreprisen påbegyndte primo november 2015 og forløber planmæssigt. Det forventede ibrugtagningstidspunkt er i forhold til statusrapporteringen på regionsrådsmødet i juni 2016 yderligere forsinket med tre måneder. Den samlede forsinkelse er på seks måneder, men sterilcentralen vil dog stadig være klar i god tid til at betjene de nye bygninger. Projektets reserver til uforudsete udgifter er under pres, da det er nødvendigt at etablere et sprinklerbassin i tilknytning til byggeriet, og da ekstraarbejder i forbindelse med råhusarbejder er belastet af blandt andet en skjult kloak i byggefeltet. Administrationen har derfor intensiveret dialogen med projektet med henblik på den økonomiske styring og mulige reaktionsmuligheder.

 

Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden besluttede i efteråret 2015 at samarbejde om et markant løft af diabetesindsatsen – et nyt Steno Diabetes Center, der etableres ved Herlev Hospital, og som skal omfatte maksimalt 18.000 m². I maj 2016 tiltrådte regionsrådet og Novo Nordisk Fondens bestyrelse en drejebog samt en række bevillingsaftaler for etableringen og finansieringen af Steno Diabetes Center Copenhagen. Det blev endvidere besluttet, at den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Herlev tillige fungerer som følgegruppe for opførelse af den nye bygning til Steno Diabetes Center Copenhagen, samt at følgegruppen udpeger sine repræsentanter i dommerkomitéen for projektkonkurrencen. Regionsrådet godkendte samtidig, at koncerndirektionen af hensyn til tidsplanen for byggeriet bemyndiges til at godkende konkurrenceprogrammet for byggeriet. Regionsrådet har i forbindelse med regionsrådsmødet den 17. maj 2016 fået en mundtlig orientering om indholdet af konkurrenceprogrammet. Projektkonkurrencen er afsluttet, og vinderen af konkurrencen offentliggøres den 20. december 2016. Byggeriet udføres i perioden 2018-2020.

 

Efter regionsrådets godkendelse af projektforslaget for nybyggeriet den 17. maj 2016 pågår nu hovedprojekt og klargøring af udbud for nybyggeriet. Dette forventes afsluttet i 2016. Herefter påbegyndes fremskudt udbud på jordarbejder samt byggeplads ultimo 2016 og den store samlede licitation primo 2017. Der afholdes første spadestik for nybyggeriet den 21. februar 2017.

 

For nybyggeriet er kælderetagen fjernet, da undersøgelser har vist et sekundært vandspejl samt højere grundvandsspejl end først antaget. Dette betyder, at der i stedet for en forlængelse af det eksisterende Von Roll transportanlæg indkøbes AGV’er (Automated Guided Vehicles) til betjening af nybyggeriet. Løsningen er omkostningsneutral og har ikke konsekvenser for patientnære områder.

 

Ombygningsarbejder pågår i både ambulatorieetagen og i sengeafsnit.

 

Projektforslaget blev godkendt af regionsrådet i den 11. oktober 2016. Hovedprojektet og myndighedsbehandling er nu under udarbejdelse med henblik på licitation ultimo 2017. I forhold til den oprindelige tidsplan vil projektet samlet fortsat have en forsinkelse på ca. tre år. Forsinkelsen skyldes først og fremmest de langstrakte forhandlinger med Roskilde Kommune om lokalplansindhold, der har medført en forsinkelse på 2½ år. Den resterende forsinkelse på et halvt år relaterer sig til afrundingen af dispositionsforslag og indarbejdelse af krav, som kommunen har stillet til projektet. Forventet ibrugtagning er ultimo 2020.

 

Der er opnået enighed om projektet med Roskilde Kommune, og lokalplanen blev vedtaget i kommunen ultimo september 2016. Der er efterfølgende indsendt ansøgning til Roskilde Kommune om byggetilladelse.

 

Efter konsolideringen af dispositionsforslaget, som blev godkendt i regionsrådet i juni 2016, er projektet gået i gang med at udarbejde projektforslag, som forventes forelagt til godkendelse i regionsrådet i maj 2017.

 

Arbejdet med lokalplan og miljørapport (VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og miljøvurdering af lokalplan) forløber planmæssigt. Også arbejdet med arealerhvervelse forløber planmæssigt, og status er, at fire lodsejere har godkendt at ville indgå en frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår. De to resterende lodsejere har afvist det endelige aftaletilbud fra Nyt Hospital Nordsjælland, og der vil derfor blive fremsendt en anmodning til Hillerød Kommune om igangsættelse af ekspropriering.

 

Efter arealerhvervelsen kan de sidste arkæologiske udgravninger på byggegrunden afsluttes, idet de arealer, der endnu ikke er undersøgt, er beboede områder.

 

Byggeprogram og dispositionsforslag for Akuthusprojektet er udarbejdet parallelt i løbet af 2016. Dispositionsforslaget forelægges for regionsrådet den 13. december 2016 (på samme møde som nærværende statussag) med byggeprogrammet som bilag. Ud over mødesagen vedlægges der et bygherrenotat, som indeholder projektets overvejelser om dimensionering af sengekapacitet og ambulatorier samt et forslag om omfordeling af midler fra renovering til nybyggeri.

 

Akuthuset opføres i flere faser, og indflytning i det fuldt færdige akuthus er planlagt til medio 2023. Der arbejdes løbende på at optimere tidsplanen.

 

I forhold til den verserende klagesag, hvor Bispebjerg Hospital har modtaget klager over resultatet af evalueringsprocessen fra de to øvrige teams i projektkonkurrencen, afventes fortsat Klagenævnets kendelse i sagen.

 

For logistik- og laboratoriebygningen er der gennemført et genudbud, idet der ved licitationen i januar 2016 var for få bud. Byggeriet er nu igangsat, og bygningen forventes ibrugtaget i sommeren 2018. Der er en samlet forsinkelse på projektet på ca. to år i forhold til den oprindelige tidsplan fra tilsagnstidspunktet i 2013. Siden da er der ad flere omgange blevet foretaget konkretiseringer af de samlede byggeplaner på matriklen, hvor opstarten af logistik- og laboratoriebygningen er blevet udskudt. Desuden medvirker genudbuddet til forsinkelsen. Forsinkelsen har ikke betydning for driften af det øvrige hospital.

 

Dispositionsforslaget for Ny Psykiatri Bispebjerg er udarbejdet og forelægges til regionsrådets godkendelse på samme møde som nærværende mødesag. Projektet ibrugtages i etaper i perioden medio 2021 – primo 2023. Tidsplanen forventes overholdt.

 

Projektet har siden regionsrådsgodkendelsen af projektforslaget i august 2016 arbejdet med hovedprojektering og myndighedsgodkendelse. Projektforslaget viste, at projektet er under økonomisk pres, og der har været arbejdet på at finde muligheder for tilpasninger og gode funktionelle løsninger. Den principielle tvist, der var opstået med totalrådgiver, er afklaret ved forlig. For at sikre overholdelse af budgettet ved den forestående licitation bliver der arbejdet med change request listens indhold – med særligt fokus på anvendelse af midler til bygningsintegreret kunst. Der arbejdes desuden på løsninger ved et eventuelt ugunstigt resultat af licitationen, der forventes afholdt i maj 2017.

 

I samarbejde med rådgiverne arbejdes der fortsat på en endelig tidsplan. Ibrugtagning af selve bygningen forventes fortsat at blive medio 2020, svarende til en forsinkelse på ca. ni måneder. Forsinkelsen skyldes, at der i samarbejde med klinikken er blevet arbejdet indgående med at komprimere bygningen. Derudover er ændringer i EU´s udbudslovgivning og usikkerhed i forhold til markedssituationen i entreprenørbranchen blevet indarbejdet i tidsplanen.

 

Der er nedsat en politisk følgegruppe for hvert af de store hospitalsbyggerier. Følgegrupperne følger realiseringen af de nye byggerier og projekternes fremdrift og overvåger, at regionsrådets retningslinjer og beslutninger på området følges. I 2. halvår af 2016 har der været afholdt møder i alle følgegrupperne for byggerierne, også for de to nye projekter Steno Diabetes Center Copenhagen og BørneRiget.

 

Både nationalt og regionalt er der et stort fokus på at dele viden mellem byggeprojekterne, således at de projekter, der ikke er så fremskredne, kan lære af erfaringerne fra de projekter, der er længere fremme. I Region Hovedstaden er videndelingen formaliseret gennem jævnlige møder i et forum af projektchefer, hvor videndeling om projekternes aktuelle status og udfordringer er et fast dagsordenspunkt. Derudover har der været nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som har beskrevet problemer og løsningsmuligheder inden for hhv. hospitalsflytninger og apparaturinvesteringer. Også på nationalt niveau foregår der en omfattende videndeling, bl.a. i regi af arbejds- og styregrupper i Danske Regioner.

 

Næste statusrapport for de større hospitalsbyggerier forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i juni 2017.

Regionsrådet godkendte den 11. marts 2014, at Hvidovre Hospital kunne udbyde energirenovering og energioptimering af hospitalets bygningsmasse som et såkaldt ESCO-projekt. Regionsrådet besluttede i september 2015 i forbindelse med Energiplan 2015, at gennemførelse af energirenovering af regionens bygninger skulle ske ved anvendelse af ESCO-modellen. Modellen indebærer, at en leverandør gennemfører og investerer i de energibesparende tiltag, men således at bygningsejeren betaler leverandørens ydelser gennem de opnåede energibesparelser.

 

Der var på Hvidovre Hospital i 2014 ved en screening identificeret muligheder for energibesparelser i størrelsesordenen 8-10 mio. kr. om året ved en samlet investering på ca. 100 mio. kr. og en tilbagebetalingstid på 10-13 år. De foreslåede tiltag bestod i renovering og optimering af hospitalets tekniske installationer. Det vil sige renovering og optimering af bl.a. varmeanlæg, køleanlæg, transformerstationer, pumpestationer, belysningsanlæg, ventilationsanlæg samt optimering af vandforbrug og renovering af anlæg til styring og regulering af varme- og ventilationssystem (CTS-anlæg). Efter udbud blev der indgået en aftale med Siemens A/S om gennemførelse af projektet. Siemens afgav tilbud på basis af det anslåede investeringsbehov på 100 mio. kr., der fremgik af udbuddet, og tilbød at gennemføre de identificerede tiltag for en pris af 95 mio. kr.Det fremgik af udbudsmaterialet, at leverandøren først skulle gennemføre en analysefase med henblik på endelig fastlæggelse af besparelsespotentialet. Anden fase bestod i gennemførelse af en større eller mindre del af de konkrete besparelsestiltag efter hospitalets nærmere beslutning.

 

Den analyse, som Siemens har gennemført, har afdækket et væsentligt større potentiale end oprindeligt forudsat for energibesparelser på op til 16 mio. kr. om året og et deraf følgende større investeringsbehov på 172 mio. kr. Hospitalet har indgået aftale om gennemførelse af de tre første etaper for i alt 163 mio. kr. Aftalen rummer herudover option for iværksættelse af yderligere arbejder for 9 mio. kr. Når de kontraherede arbejder er gennemført i 2018 forventes en årlig reduktion i hospitalets CO2-udledning på godt 4.000 tons. Den årlige energibesparelse på 16 mio. kr. svarer til knap 25 % af hospitalets årlige energiforbrug. Selv om den samlede investering er forøget væsentligt i forhold til forudsætningerne i 2014 øges tilbagebetalingstiden kun fra 10 til 12 år inkl. forrentning.

 

Leverandøren giver efter aftalen garanti for, at besparelsen opnås og stiller bankgaranti på 25 % af besparelsen.

 

Det var forudsat i regionsrådets mødesag, at leverandøren skulle finansiere anlægsudgiften, der som nævnt betales tilbage via de opnåede besparelser. Det indgik derfor i hospitalets aftale med Siemens, at der forud for entreprisefasen skulle aftales en særskilt tids- og betalingsplan, afhængigt af hvilke konkrete arbejder hospitalet ønskede udført .

 

Aftalen indeholdt imidlertid også en option for, at hospitalets ydelser kunne leveres gennem en leasingaftale med leverandøren, så hospitalet betalte en fast månedlig ydelse beregnet ud fra de kontraherede arbejder. Denne option er fravalgt, idet regionen har indgået en rammeaftale om finansiel leasing med KommuneLeasing KommuneLeasing tilbyder en fast forrentning på p.t. ca. 1,2 %. Der er indgået en rammeaftale om finansiel leasing med KommuneLeasing for årene 2014 - 16, hvor der er plads til yderligere leasing for 136 mio. kr. Det indstilles, jf. anden sag på dagsordenen, at der for de kommende år indgås en ny rammeaftale om finansiel leasing, hvoraf den resterende del af investeringen vil kunne finansieres. Der er redegjort for forhandlingerne med Siemens om deres tilbud om leasingfinansiering i et bilag, som af bl.a. konkurrencemæssige årsager vedlægges som fortroligt bilag. Bilaget indeholder tillige indstillingens punkt 5 og 6.

 

ESCO-projektet på Hvidovre Hospital er det første konkrete ESCO-projekt i Region Hovedstaden. Det er imidlertid en fejl, at Hvidovre Hospital ikke har sikret sig, at spørgsmålet om godkendelse af regional leasingfinansiering var afklaret, før der blev indledt forhandlinger med leverandøren om denne form for finansiering, også henset til, at det i mødesagen om godkendelse af projektet var forudsat, at leverandøren selv finansierede investeringen. Administrationen burde i forbindelse med forelæggelse af sagen have belyst de budgetmæssige konsekvenser for hospitalet af finansieringsmodellen. Det er ligeledes en fejl, at spørgsmålet om forøgelse af projektets økonomiske omfang, som i 2014 var anslået til 100 mio. kr., ikke har været forelagt for regionsrådet enten i forbindelse med økonomirapporteringen eller som selvstændig sag.

 

Hvis regionen ikke benytter sig af leasingfinansiering af de aftalte investeringer, vil leverandøren kunne kræve betaling efter hver realiseret etape, da der ikke er indgået anden aftale om betalingsplan. Udgiften hertil er ikke indarbejdet i hospitalets budget for 2017 eller 2018.

 

ESCO-modellens grundidé om tilbagebetaling af investeringer i energibesparelser over en årrække gennem de årligt opnåede besparelser forudsætter således en mellemfinansiering. Det indstilles derfor, at der i 2016 indgås aftale med KommuneLeasing inden for den gældende rammeaftale om finansiel leasing over 12 år for 136 mio. kr. af den samlede investering, mens der i 2017 indgås aftale om finansiering af den resterende del af investeringen på 36 mio. kr. inden for den kommende rammeaftale om finansiel leasing.

 

Det foreslås, at de gældende regler om leasingfinansiering på den givne foranledning indskærpes over for hospitalsdirektionerne. Det bemærkes herved, at det har været en del af formålet med etablering af Center for Ejendomme, at regionens bygningsdrift, herunder spørgsmål om iværksættelse af energibesparende foranstaltninger og finansiering heraf, samles og professionaliseres. Der stilles i anden sag på dagsordenen forslag om at søge EU – støtte via ELENA-projektet til at etablere et særskilt sekretariat i Center for Ejendomme til varetagelse af opgaver vedr. energibesparelser på hospitalerne.

ESCO-konstruktionen forventes at betyde, at en stor mængde af de mest resultatgivende energirenoveringer indenfor ventilation, belysningsanlæg, tekniske anlæg i regionens bygninger kan gennemføres over en relativ kort årrække, og at der kan etableres økonomisk sikkerhed ved, at der kun gennemføres energirenoveringer, hvor besparelsen som minimum kan finansiere investeringen.

 

Regionsrådet har i september 2015 godkendt, at ESCO-samarbejder anvendes som metode til at realisere energiplanen. Administrationen forventer, at det vil være mest effektivt, hvis der indgås kontrakt med ESCO-leverandørerne om at gennemføre energirenovering i en lang række konkrete delprojekter, hvor investeringen leasingfinansieres separat, og hvor leasingafgift inkl. renter kan finansieres af de opnåede energibesparelser.

 

De enkelte delprojekter forelægges miljø- og trafikudvalget samt forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse inden igangsætning.

 

ELENA-ordningen er en EU-støtteordning, der med en projektlængde på tre år bevilger støtte til forberedelse og gennemførelse af store energiinvesteringer. Midlerne kan anvendes til tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud af ESCO-projekter, udarbejdelse af bæredygtighedsstandarder for installationer til brug for byggerier, ombygninger og renoveringer samt projektstyring og koordinering. Støtten kan udgøre indtil 90 % af udgifterne til projektledelse, analyse og ekstern rådgivning, idet de resterende 10 % afholdes af regionen.

 

Disse udgifter skal under alle omstændigheder afholdes bygherren (regionen) og vil ikke være en del af investeringssummen, dvs. ESCO-leverandørens udgifter, der kan leasingfinansieres.

 

Ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank om ELENA-støtte ønskes fremsendt allerede i december 2016, hvorefter regionen kan forvente at få svar i løbet af 3 måneder efter behandling i Den Europæiske Investeringsbank og med endelig godkendelse af EU Kommissionen.

 

For at forberede ansøgningen er der i løbet af 2016 gennemført en screening af en række af regionens matrikler og udarbejdet estimater for energibesparelser via energirenoveringer. Der er derudover også opsamlet erfaringer fra ESCO projektet under Amager og Hvidovre Hospital og fra lignende projekter i Region Midtjylland.

 

I forbindelse med Energiplanen var det vurderingen, at regionen ville skulle gennemføre energirenoveringer for ca. 1 mia. kr. for at opnå de ønskede energibesparelser. Med screeningen og de øvrige erfaringer er det nu vurderingen, at det ønskede mål kan nås allerede efter investeringer på 732 mio. kr. for regionens vedkommende.

 

Der vil på dette grundlag indgå følgende hovedtal i ELENA-ansøgningen:
 

Forventet investeringssum: 730 mio. kr.

Forventet Energibesparelse: 61.000 MWH/år (18 % besparelse i forhold til 2015)

Forventet CO₂-reduktion: 12.000 ton/år (i forhold til 2015)

 

Hvis regionen får positivt svar på ansøgningen, vil ELENA-midlerne blive brugt til at oprette et projektsekretariat i regionens Center for Ejendomme, som skal varetage opgaver forbundet med at drive projekterne, udarbejde bæredygtighedsstandarder samt afrapporteringer. Herudover vil ELENA-midlerne blive brugt til bygherrerådgivning, udarbejdelse af udbud, ESCO-firmaernes analysefase, juridisk bistand og diverse konsulentydelser.

 

Udgifterne afholdes over tre år og fordeler sig således:

Projektansættelser: 10,3 mio. kr.

Rådgivning mv.: 15,2 mio. kr.

I alt 25,5 mio. kr.

 

Heraf udgør den ansøgte støtte 90 %, svarende til 22,9 mio.kr., mens regionens egenfinansiering udgør 10 %, svarende til 2,6 mio.kr.

 

Den foreliggende tidsplan er som følger:

Fase 1 - Forberedelse (- juni 2017)

Fase 2 - Udbud (februar 2017 - november 2017)

Fase 3 - Analyse og projektudvikling (oktober 2017 - december 2018)

Fase 4 - Implementering (januar 2019-december 2021)

Fase 5 - Opfølgning (januar 2022- december 2022)

Efter udløbet pr. ultimo november 2016 af kontrakten om udleje af Kurhus til Udlændingestyrelsen har Roskilde Kommune tilkendegivet et ønske om at overtage lejemålet for en 3-årig periode, dvs. til november 2019. Kommunen ønsker at benytte lejemålet til boligplacering af i alt 150-200 flygtninge, der har fået asyl, og som kommunen efter integrationsloven skal etablere midlertidig bolig til.

 

Som det har været vilkårene for Udlændingestyrelsens leje af Kurhus, kan tilbydes et tidsbegrænset lejemål af hensyn til senere mulighed for salg af Sct. Hans vestområde. Kommunen ønsker et tidsbegrænset lejemål på tre år, som svarer til kommunens mulighed for at benytte lokalerne til boligplacering af flygtninge uden ændring af lokalplanen. Kommunen ønsker en gradvis indfasning af lejemålet i løbet af 2017, dvs. formentlig i to etaper i takt med, at kommunens behov for boliger til flygninge opstår.

 

Et lejemål med en fortsat anvendelse af Kurhus vil være hensigtsmæssigt. En anvendelse af bygningerne og de istandsættelsesarbejder, som en lejer vil iværksætte, vil kunne forhindre det forfald, der er svært at undgå, når ejendommen står tom. En lejeaftale vil desuden kunne finansiere ejendommens driftsudgifter (ejendomsskat mv) og give regionen en driftsindtægt, indtil ejendommen kan sælges.

 

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Roskilde Kommune tilbydes at leje Kurhus. Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil administrationen indgå aftale med kommunen på de hovedvilkår, der fremgår af bilaget.

 

Regionsrådet har i oktober 2014 besluttet, at administrationen kunne optage forhandling med Roskilde Kommune om vilkår for kommunens eventuelle køb af Vestområdet, når regionens aktiviteter på stedet er afviklet. Det er kommunens interesse gennem lokalplanlægning at muliggøre en udvikling af området, hvor eksisterende bygninger eller nybyggeri anvendes blandet, dvs. en del til offentlige formål (kommunen), og en del der sælges videre af kommunen til private boliger.

 

Status for regionens fraflytning af Vestområdet er, at de retspsykiatriske funktioner i Vestområdet samles med de øvrige retspsykiatriske funkioner på Østområdet, når kvalitetsfondsprojektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans ibrugtages ultimo 2020. Herefter vil flere bygninger i Vestområdet kunne rømmes. Derudover er det administrationens vurdering, at afdeling M - patienter med dobbeltdiagnoser - samt visse teknikfunktioner bør forblive i Vestområdet, indtil der i løbet af en længere årrække eventuelt kan skabes økonomisk mulighed for en samlet flytning til andre lokaler i Østområdet. På denne baggrund er iværksat drøftelser med kommunen om vilkårene for kommunens eventuelle køb af de dele af Vestområdet, som kan frigøres inden for en kortere årrække.

 

Der vil blive forelagt en sag om kommunens eventuelle køb af Vestområdet, når der i givet fald foreligger en afklaring af de nærmere vilkår.

Der lægges med sagen op til, at Hjertecenteret gøres til et regionalt laboratorium for styring efter værdi for patienten på et højt specialiseret niveau, og centeret skal derfor udtages fra takststyringsordningen. Der er tale om et treårigt projekt.

 

Rigshospitalets Hjertecenter skal afprøve nye styringsmæssige muligheder på et stort fagligt ensartet, højt specialiseret og forskningsstærkt center. De nye rammer for hospitalsdrift i Hjertecenteret skal fjerne uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter og styringsmæssige barrierer samt åbne nye muligheder for at skabe kvalitet og sammenhæng, nytænke patientforløb, og styre efter at opnå størst mulig værdi for patienten og pårørende. Patientens behov skal være styrende for den måde forløb og organisering tænkes sammensat, og dermed skal ”værdi for patienten” udgøre det pejlemærke som man klinisk, ledelsesmæssigt og organisatorisk orienterer sig omkring.

 

Styringsparametrene i modellen vil blandt andet være udvalgte mål, der repræsenterer værdi for patienten. Målene som defineres af projektorganisationen skal udvikles i tæt samarbejde med Hjertecentrets personale, patientrepræsentanter og andre faglige eksperter. Det er centralt, at målene opleves som meningsfulde af både personale og patienter. Måltallene forelægges i forbindelse med præsentation af projektbeskrivelsen.

 

Der lægges op til, at Hjertecenteret fra 2017 undtages fra den eksisterende takststyringsmodel. I stedet for takststyringsmodellen igangsættes et arbejde med udvikling af en værdibaseret styringsmodel for hele Hjertecenteret samt forberedelse af en værdibaseret opfølgningsmodel for et specifikt sygdomsområde.

 

Undtagelsen fra Region Hovedstadens takststyringsmodel betyder, at Hjertecenteret ikke er underlagt takststyringsprincipperne og de aktivitetsafhængige bevillinger. Det betyder, at aktiviteten ikke længere kobles til finansiering og at Hjertecenteret dermed er rammestyret indtil der er udarbejdet en ny styringsmodel for centret. I den forbindelse er der i samarbejde med Rigshospitalets direktion udarbejdet en beskrivelse af rammerne for styring i Hjertecentret de kommende år.

 

Det er med budgettet vedtaget, at de overordnede rammer og indsatsområder drøftes af It- og afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget. De to udvalg følger projektet med afsæt i de regionale politiske målsætninger om høj faglig kvalitet, og at patientens situation styrer forløbet. De to udvalg følger projektet indenfor deres respektive områder. Det betyder, at It- og afbureaukratiseringsudvalget følger indsatsområder vedrørende forenkling af administrative procedurer, registreringer og dokumentationskrav. Sundhedsudvalget følger sagsområder, der vedrører patientforløb, kvalitet og patientsikkerhed.

 

Der skal udvikles og afprøves en værdibaseret styringsmodel for hele Hjertecenteret. Det er forventningen at modellen i lighed med Udviklingshospital Bornholm vil bestå af en række forskellige delprojekter og omfatte alle dele af Hjertecenteret, hvor der sættes fokus på værdien for patienten gennem etablering af nye arbejdsgange, samarbejde på tværs af specialer og ny organisering af patientforløbene. Dette spor vil blive udviklet i tæt samarbejde med medarbejderne i Hjertecenteret og patientrepræsentanter mv.

 

På nationalt plan - og med forankring i en styregruppe i Danske Regioner - er iværksat en række projekter i de enkelte regioner, hvor der for udvalgte patientforløb udarbejdes forslag til værdibaserede opfølgningsmodeller. Region Hovedstadens bidrag til dette arbejde vil udgøres af et konkret projekt i Hjertecenteret, som tager udgangspunkt i et specifikt patientforløb på enten hjerte- eller lungeområdet.

 

Projektet skal generere erfaringer med værdibaseret styring, der kan understøtte udviklingen af en ny styringsmodel for hele Region Hovedstaden fra 2018.

 

Fundamentet for projektet er et godt datagrundlag, der skal sikre, at der løbende kan følges op, tilpasses og evalueres. Erfaringerne med ændring af styringsmodellen og ophævelse af takststyringen på Rigshospitalets Hjertecenter opsamles løbende.

 

Projektet på Hjertecenteret vil i lighed med Udviklingshospital Bornholm levere vigtige erfaringer og resultater til brug for fremtidens sundhedsvæsen.

 

Det skal sikres, at de opnåede resultater og erfaringer i størst muligt omfang kan generaliseres og udbredes regionalt i forbindelse med arbejdet med en ny styringsmodel i Region Hovedstaden. Endvidere skal det sikres, at resultater og erfaringer kan udbredes nationalt og, at der derfor primo 2017 indgås et samarbejde med en anerkendt ekstern evaluator med henblik på forskningsmæssig og løbende evaluering. Der pågår herud over en række sonderinger ift. etablering af en række Ph.d. projekter i relation til projektet.

 

Projektet løber over 3 år med opstart 1. januar 2017.

 

I forbindelse med etablering og gennemførelse af projektet vurderer administrationen, at der i lighed med projektet Udviklingshospital Bornholm, er behov for ressourcer til brug for projektledelse og implementering på Hjertecenteret. Der er tale om styrkelse af centerets ledelse med ressourcer til ledelse af projektet. Hertil kommer mulighed for inddragelse eller frikøb af faglige ressourcer til udformning af den konkrete model på centeret.

 

Der etableres en governancestruktur, der sikrer fremdrift og forankring af projektet på relevante organisatoriske niveauer. I governancestrukturen etableres en administrativ forankring i koncernledelsen, hvor projektet sammentænkes med projekt Udviklingshospital Bornholm. Der etableres en styregruppe med repræsentanter fra ledelsen på Rigshospitalet, centret, faglige eksperter, de faglige organisationer, personalerepræsentanter og patienter som relativt aktuelt har gennemgået forløb i Hjertecenteret. Endelig etableres en tilhørende operationel projektgruppe med forankring i alle centerets klinikker for at sikre den nødvendige fremdrift i de konkrete delprojekter.

 

Der afsættes ressourcer fra den centrale pulje vedr. sundhedsstrategi, så projektet fra starten indtænkes i et forskningsbaseret set up – herunder ift. udvælgelse af indikatorer, valg af styrings/afregningsmodel, etablering af baseline, opfølgning og evaluering mv.

 

Det foreslås, at der afsættes 3 mio. kr. fra 2017 til 2019 til etablering af en projektorganisation på Hjertecentret.

 

Endvidere indleder administrationen arbejdet med udvælgelse af en ekstern evaluator til en forskningsbaseret evaluering af projektet, med henblik på videre og løbende udbredelse af erfaringerne fra forsøgslaboratorium Hjertecenter.

Der er i alt fem emner til politisk drøftelse:

1. Udredning inden 30 dage (opfølgning fra sidste tavlemøde)

2. Ventetid, akuttelefonen

3. Forløbstider for kræftpatienter

4. Uventede hjertestop

5. Medarbejdertilfredshed / arbejdsmiljø

 

På tavlemødet den 13. september 2016 blev det besluttet at tage spørgsmålet om ny registreringsvejledning op vedr. målet om udredning inden 30 dage, somatik, psykiatri til og med 18 år op. Vedrørende udredning inden 30 dagenop i regi af Danske Regioners bestyrelse. Endvidere blev det besluttet at bede psykiatriudvalget om at drøfte driftmålet for udredning i børne- og ungepsykiatrien.

 

Vedrørende den manglende registreringsvejledning, er denne efterfølgende udgivet.

 

Psykiatriudvalget har drøftet, om udredningsretten bør justeres i forhold til nugældende lovgivning på 30 dage på deres møde den 22. november 2016. Der er ikke enighed i udvalget herom. Udvalget finder det afgørende, at der indenfor den eksisterende lovgivning sikres et forbedret samarbejde med kommunerne omkring både hurtig levering af de nødvendige informationer til udredning og den opfølgende indsats i kommunerne for at sikre bedre sammenhæng i indsatsen. Der er endvidere enighed i udvalget om, at det første besøg afholdes hurtigst muligt. Udvalget ser frem til at få data fra den nye monitoreringsmodel, som vil give et mere reelt billede af overholdelsen af udredningsretten.

 

Det anbefales, at forretningsudvalget ikke tager yderligere initiativer nu, men at udvalget følger udviklingen på området.

 

Forretningsudvalget havde på sit tavlemøde den 12. april 2016 en dybdegående drøftelse af akuttelefonen. Der har de seneste måneder været en positiv udvikling i målopfyldelsen for ventetider på akuttelefonen. I oktober er der opnået den hidtil bedste efterlevelse af servicemålene siden etableringen af akuttelefonen.

 

Den positive udvikling skyldes blandt andet, at der har været tilgang af sygeplejersker. Det har betydet, at det er blevet lettere at tilpasse bemandingen efter borgernes behov for hjælp. Derudover er der blevet arbejdet målrettet med en række initiativer til nedbringelse af ventetider. Det vurderes, at der er begrundet håb om en fortsat positiv udvikling. Målopfyldelsen svarer dog endnu ikke til det fastsatte ambitionsniveau.

 

Målopfyldelsen i oktober er på 70 procent (andel, besvaret indenfor 3 minutter, ambitionsniveau 90 procent) og på 96 procent (andel, besvaret indenfor 10 minutter, ambitionsniveau 100 %). Sundhedsudvalget og udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde anbefaler at mål og ambitionsniveau fastholdes i deres høringssvar omkring den årlige opdatering af driftsmålet.

 

I forlængelse heraf henvises der til vedlagt bilag 7, der giver en uddybet status på Akuttelefonen 1813 i forhold til bl.a. ventetider, rekruttering, arbejdsmiljø og sygefravær og den patientoplevede kvalitet.

 

Administrationen anbefaler, at der ikke iværksættes yderligere initiativer på nuværende tidspunkt.

 

Overholdelse af forløbstider for kræftpatienter har i løbet af 2016 ligget på et stabilt niveau. Seneste data viser, at målopfyldelsen for oktober var på 71 procent. Ambitionsniveauet er fastsat til 90 procent, og målopfyldelsen ligger således fortsat væsentligt under ambitionsniveauet. Der er derfor brug for at fastholde fokus på området.

 

I februar 2016 besluttede administrationen at igangsætte et pilotprojekt på fire udvalgte kræftpakker (lungekræft, tyk- og endetarmskræft, kræft i urinvejene samt gynækologiske kræftformer), hvor der er udpeget en forløbsansvarlig vicedirektør for hver kræftpakke. Formålet er at få fokus på regionens samlede målopfyldelse, og at give mulighed for at iværksætte forbedringstiltag på tværs af de hospitaler, som er involveret i den udvalgte kræftpakke. De foreløbige erfaringer viser, at der på flere af kræftpakkerne er sket en forbedring i målopfyldelsen. Strategistyregruppen besluttede på møde i november, at projektet skal udvides til også at omfatte brystkræft.

 

Sundhedsudvalget fik en status på pilotprojektet ved deres møde den 22. november 2016.

 

Administrationen har fortsat opmærksomhed på implementering af initiativer fra regeringens sundhedsstrategi. Der er i efteråret særligt fokus på udmøntning af de midler, som fra 2017 og frem er afsat til bl.a. øget kapacitet til udredning af kræft. Midlerne vil særligt blive tilført de kræftpakker med relativt lav målopfyldelse. Administrationen vil også fremover følge, om udmøntning af midlerne har positiv effekt på overholdelse af forløbstiderne.

Sundhedsudvalget blev orienteret om status på implementering af initiativerne fra sundhedsstrategien på møde den 25. oktober 2016.

 

Administrationen indstiller, at Forretningsudvalget ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af Sundhedsudvalget.

 

Forretningsudvalget har på sit møde den 7. juni 2016 anbefalet at der i forbindelse med indførelsen af nationale mål sker en tilpasning af driftsmålene til nationale mål. Således skal det undgås, at der etableres flere separate målesystemer. I forbindelse med den årlige opdaterng af driftsmål og ambitionsniveauer foreslås det derfor at driftsmålet "uventede hjertestop" ændres til "Overlevelse ved uventet hjertestop". Dette sker for at tilpasse driftsmålet til de nationale indikatorer. Der har ikke i de stående udvalg været bemærkninger hertil.

 

Det er administrationens opfattelse, at det er vigtigt at fastholde en tæt sammenhæng mellem driftsmålene og de nationale indikatorer. Imidlertid er det ligeledes opfattelsen, at fokus for driftsmålet med justeringen ændres uhensigtsmæssigt.

 

Det foreslås, at forretningsudvalget drøfter muligheden for politiske tiltag til en senere justering af målet, så fokus igen kan blive på antallet af patienter med uventet hjertestop, hvor genoplivningsbehandling ikke lykkes samt patienter med uventet hjertestop, hvor genoplivningsbehandling lykkes, men hvor patienten ikke er i live 30 dage efter.

 

Med baggrund i budgetaftalen 2017 er administrationen i gang med at forberede et regionalt driftsmål om medarbejdertrivsel. Målet implementeres i 2017. Formålet er at sætte kontinuerligt fokus på arbejdsmiljø- og trivselsforhold i regionen. Målingen kommer til at bidrage med en indikator på målepunktet ”trivsel” i driftsmålstyringen. Der arbejdes dels på et regionalt koncept og dels på et teknisk setup, der skal understøtte selve dataindsamlingen.

 

Bilag 1. beskriver den foreløbige tidsplan, samt det igangværende arbejde med udformning af driftsmålet.

 

Det foreslås, at forretningsudvalget ikke iværksætter yderligere.

 

Status og fremdrift for kongeindikatorerne er opgjort i bilag 2.

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet".

 

Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.

 

Der måles ved de aktuelle målinger på Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt i Region Hovedstadens Psykiatri. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er med for første gang. Resultaterne herfra er endnu ufuldstændige. Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling fortsætter planmæssigt.

 

Målopfyldelsen er ved denne opgørelse (oktober 2016) 4,5 i somatikken og 4,2 i psykiatrien. Der er tale om en lille stigning fra henholdsvis 4,4 i somatikken og 4,1 i psykiatrien ved seneste forelæggelse.

 

Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet".

 

Ambitionsniveauet er sat til 80 % målopfyldelse, og den aktuelle opgørelse (september 2016) viser en målopfyldelse på 73 %. Der er tale om en lille stigning fra 72 % ved den seneste forelæggelse.

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer".

 

Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Der er fastlagt et ambitionsniveau på minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler.

 

Målopfyldelse ved denne måling (juli 2016): 823,5 mio. kr. for perioden januar - oktober 2016.

 

I lighed med seneste måling er målet opfyldt. Det daværende resultat var 531 mio. kr.

 

Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol".

 

For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning via den kommende kommunale CO2-beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Energistyrelsens nye CO2-beregner er blevet lanceret den 26. oktober 2016. Afrapporteringens data er udarbejdet på basis af denne samt regionens og kommunernes nyligt afsluttede klimabenchmark. Kommunerne i hovedstadsregionen har generelt stort fokus på at reducere CO2-udslippet og energiforbruget. Det ses bl.a. ved, at kommunerne som minimum har som mål at reducere CO2-udslippet med 2 pct. om året. Derudover er kommunerne generelt aktive med at igangsætte indsatser, der skal bidrage til en fossilfri varme og energiforsyning.

 

Over tid har kommunerne i hovedstadsregionen reduceret CO2-udledningen med 10 % i årene fra 2010 til 2014.

Det samlede CO2-udslip var i 2010: 6.181.926 tons mod 5.551.577 tons i 2014, svarende til 3,2 tons pr. indbygger.

 

For Region Hovedstaden som virksomhed Er der ikke nye data. Klimaregnskab 2015 viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 109.423 tons i 2015 mod 122.080 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 3.057 tons i 2015 mod 2.839 tons i baselineåret 2013. Klimaregnskab 2015 er forelagt til godkendelse i miljø- og trafikudvalget og regionsrådet i juni 2016. Næste årlige opdatering vil foreligge via koncernens årlige klimaregnskab til afrapporteringen i 2. kvartal 2017.

 

Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er faldet med ca. 10 % fra 2013 til 2015 (som ovenfor nævnt fra 122.080 tons til 109.423 tons). Dette dækker over store forskelle mellem energi og transport. På energiområdet (el og varme) er CO2-udledningen faldet med 18 % fra 2013 til 2015, mens CO2-udledningen fra transport er steget med 75 %. Den umiddelbare stigning i CO2-udledningen fra regionens transport på 75 % skyldes, at datakvaliteten på transportområdet forbedres fra år til år. Det indebærer, at det i dag ikke muligt at sammenligne transportdata på tværs af årene 2013-2015. Affaldsressourceområdet er inde i en positiv udvikling. Region Hovedstaden har forbedret CO2-regnskabet for affald med 8 % fra 2013 til 2015.

 

Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag 3-5.

 

Det bemærkes, at den årlige opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer blev igangsat ved seneste kvartårlige afrapportering. De stående udvalg har nu alle afgivet bemærkninger til administrationens forslag, og et samlet forslag forelægges parallelt med denne afrapportering.

 

Regionsrådet drøfter én gang årligt de driftsmål, der er fastlagt i forlængelse af driftsmålstyringen samt fastlægger et ambitionsniveau for driftsmålene. Administrationens forslag til opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer har været forelagt de stående udvalg. Udvalgenes bemærkninger er taget til følge. På den baggrund fremlægges et revideret forslag til opdaterede kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. Definitioner for de reviderede driftsmål er tillige bilagt.

 

De nationale mål på sundsområdet, blev offentliggjort den 29. april 2016. Regionsrådet drøftede den 19. april 2016 forholdet mellem de nationale mål og regionens driftsmål. Det blev her slået fast at de nationale mål i videst muligt omfang skal oversættes til regionale driftsmål, således at det undgås, at der etableres flere målesystemer. Herudover er der lagt vægt på, at det samlede antal af driftsmål ikke øges.

 

Administrationen har ved opdateringen af driftsmålene indarbejdet de nationale mål i driftsmålstyringen. dette fremgår i det nedenstående under de relevante mål. Som bilag 1 er vedlagt en liste over en række nationale indikatorer, der ikke medtages i driftsmålstyringen, enten fordi de ikke ligger under regionens ressort, fordi de ikke egner sig som driftsmål til månedlig afrapportering eller af anden grund.

 

Samlet set er der få nye mål, få mål, der foreslås taget ud, og en del mål, hvor der foretages små korrektioner. Især tilpasningen til nationale mål giver anledning til sproglige korrektioner. Den samlede oversigt over kommende kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer, med angivelse af henholdsvis administrationens og de stående udvalgs bemærkninger, er vedlagt som bilag 2.

 

Nedenstående gives et overblik over de foreslåede justeringer.

 

 

Sundhed:

1. Belægning. Målet indføres som følge af koordinationen med nationale indikatorer. Målet er ikke endeligt defineret nationalt, hvorfor indførelsen afventer en national definition af målet. Frem til etableringen af det kommende driftsmål, vil der i forbindelse med de kvartårlige rapporteringer på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer blive forelagt en status for udviklingen i belægningen til drøftelse.

 

Regional udvikling:

2. Kubikmeter beskyttet drikkevand. Målet foreslås for at sikre fokus på jordplanens målsætning om at 80 % af regionens grundvandsressource skal være beskyttet mod jordforurening inden 2025. Der skal etableres et ambitionsniveau. Det foreslås at administrationen bemyndigeds til at fastlægge et midlertidigt ambitionsniveau, og iværksætte målingen.

 

3. Antal skabte praktikpladser. Foreslås indført for at sikre fokus på kvalificeret arbejdskraft og vækst.

 

Det sociale område:

-

Fælles for alle områder:

4. Medarbejdertrivsel - dækker såvel sundhedsområdet som regional udvikling og det sociale område. Ambitionsniveauet fastlægges i forbindelse med 2. årlige afrapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. Målet indføres som følge af vedtagelsen af budget 2017.

 

 

Sundhed:

5. Ventetid, akutmodtagelse. Målet foreslås udtaget da målopfyldelsen er vedvarende høj

 

6. Akutte genindlæggelser (psykiatri). Målet foreslås udeladt, da der nationalt måles udelukkende på somatiske patienter. samtidig kan genindlæggelser i psykiatrien ikke entydigt tolkes som dårlig kvalitet. Med henblik på arbejdet med tre-årsplan for psykiatrien er det aftalt, at psykiatriudvalget fortsat holdes orienteret om antallet af genindlæggelser.

 

Regional udvikling:

7. Afslutning af V2 undersøgelser. Foreslås at udgå, da det ikke anses som egnet driftsmål.

 

8. Strukturfondsmidler, udmøntning. Målet foreslås at udgå da det er erhvervsstyrelsen der står for opfølgning. Målet er ikke egnet til månedlig opfølgning.

 

 

Sundhed:

For de to tilfredshedsmål ændres formuleringen:

9. Kongeindikatoren og driftsmålet: Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/ Er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb?

Ændres til "Patienttilfredshed".

Ændringen sker for at tilpasse sprogbrugen til de nationale indikatorer.

 

10. For kongeindikatoren og driftsmålet: Kliniske kvalitetsdatabaser justeres ambitionsniveauet fra 80 % målopfyldelse til 60 % målopfyldelse

 

11. Driftsmålet: Lyttede personalet til dig,

f.eks. dine bekymringer, ønsker og behov? (somatik)

Har du været med til at udarbejde din behandlingsplan? (psykiatri)

Ændres til "Patientinddragelse"

Ændringerne sker for at tilpasse målene til nationale indikatorer.

 

12. Forløbstider, kræftpatienter

Ændres til:Overholdelse af standardforløbstider i kræftpakker. Ændringen sker for at tilpasse målet til den nationale indikator.

 

13. Udredning inden 30 dage

Ændres til: somatiske patienter udredt indenfor 30 dage, psykiatriske patienter (voksne) udredt indenfor 30 dage, psykiatriske patienter (børn og unge) udredt indenfor 30 dage

Ændringen sker for at tilpasse målet til den nationale indikator.

 

14. Uventede hjertestop

Ændres til: overlevelse ved uventet hjertestop. Ændringen sker for at tilpasse målet til den nationale indikator.

 

15. Tvang

Ændres til: Tvang (antal bæltefikseringer). Ændringen sker for at tilpasse målet til den nationale indikator.

 

Regional udvikling:

16. V1-kortlægning

Ændres til: "Ventetid på V1 og V2 – kortlægninger" samlet mod hidtil V1-kortlægninger. Ambitionsniveauet ændres til: 80 % af V1 og V2 kortlægninger sendes indenfor 3 uger. Ændringen sker for at sikre ensartet opfølgning.

 

17. Kongeindikatoren og driftsmålet "Ektern fnansiering af forskning og innovation"

Ambitionsniveauet ændres til 1 % årlig stigning i eksterne indtægter, sammenlignet med det foregående år, målt i faste priser. Ændringer sker på at hæve ambitionsniveauet.

 

18. kongeindikatoren Udvikling i CO2 udledning: Ambitionsniveauet fastlægges til: elforbruget er i 2025 reduceret til 71 % af forbruget i 2013. (Regionen som virksomhed). Målet er et pilotforsøg med måling på regionens CO2 udledning.

 

Det sociale område:

19. Magtanvendelser

Ambitionsniveauet ændres til 10 stk pr. måned. Ændringen sker for at hæve ambitionsniveauet.

 

De samlede foreslåede justeringer fremgår i bilag 2.

 

Udvalgenes høringssvar er vedlagt som bilag 3-7. Definitioner af målemetoder for opdaterede driftsmål er vedlagt som bilag 8-32.

I budget 2016 bestilte forligspartierne en analyse af brugen af blodfortyndende behandling i Region Hovedstaden. Formålet med analysen var at vurdere, om regionen kan opnå en besparelse på medicinbudgettet i praksissektoren, hvis regionen investerer i uddannelse af patienter til selv at foretage målinger og varetage justering af egen blodfortyndende medicin (selvstyret behandling).

 

Muligheden for at opnå en eventuel besparelse skyldes, at der findes to kvalitetsmæssigt ligeværdige medicinske behandlinger til patienter, som har hjerteflimmer eller har haft en blodprop (dyb vene trombose) eller en eller flere blodpropper i lungerne. Den ene behandling indeholder warfarin, som er et billigt ældre lægemiddel, og den anden behandling består af gruppen af de væsentligt dyrere Non vitamin-K Orale Antikoagulantia (NOAK). Prisforskellen mellem de to behandlinger er ca. 23 kr. per dag per patient grundet patentbeskyttelse af NOAK. Patentet på NOAK forventes at udløbe i 2023, og herefter forventes medicinpriserne at falde.

 

Grundet den store prisforskel mellem de to typer af medicinske behandlinger, arbejder regionen løbende både i prakissektor og hospitalssektor med at påvirke forholdet i forbruget mellem de to behandlingsformer. Én af mulighederne for at påvirke dette forhold er at øge kapaciteten for uddannelse af patienter til selvstyret warfarin-behandling. For de patienter, hvor det ikke har været muligt at opnå en tilfredsstillende kvalitet i warfarin-behandlingen via kontrol i almen praksis, kan uddannelse i nogle tilfælde medføre et bedre behandlingsresultat, fordi patienterne selv varetage ugentlige kontroller, justere dosering af medicinen og derved undgå at blive sat i behandling med den dyre NOAK-behandling. En udvidelse af tilbuddet i patientuddannelse kræver en inverstering i personale, apparatur og teststrimler.

 

Antikoagulationsbehandling er en behandling,som er forbundet med flere risici generelt. Ud fra et patientperspektiv er behandlingen med NOAK mere bekvem og patientsikker. Det skyldes blandt andet, at doseringen er en fast dosering fx 1 tablet dagligt hvorimod doseringen af warfarin skal titreres og følges med jævntlige blodprøver (ugentligt eller månedligt). Warfarin er et lægemiddel med et smalt terapeutisk indeks, hvor små dosisændringer kan få store konsekvenser og alvorlige bivirkninger som fx indre blødninger. Warfarins virkning hæmmes af K-vitamin, som findes i mange almindelige fødevare. Desuden påvirkes wafarins effekt af mange almindelige lægemidler (smertestillende, mange typer af penicillin, svampemidler m.fl). Fødevareinteraktionerne og interaktionerne med andre lægemidler er med til at gøre doseringen af warfarin kompleks. NOAK interagerer kun i begrænset omfang med fødevarer og lægemidler, men kræver tjek af nyrefunktion 4 gange årligt i almen praksis. Tidligere har det været en udfordring, at der har manglet antidoter (modgift) for NOAK, men det forventes at der vil blive markedsført antidoter i løbet af efteråret 2016. Blandt andet af denne årsag spås det, at warfarin-behandlingen for mange patienter vil blive udfaset, når patenterne udløber på NOAK fra 2023 og dermed bliver billigere.

 

Administrationen og den Regionale Lægemiddelkomité skønner udfra den udarbejdede businesscase for uddannelse af yderligere 500 patienter årligt og samlet set, at muligheden for at opnå besparelser gennem en ændring i uddannelseskapaciteten inden patentudløbet for NOAK er så usikker, at man trods et teoretisk besparelsespotentiale på 23 mio. kr. (fordelt på 6 år) ikke bør iværksætte ændringen, fordi:

Administrationen vurderer, at analysen har industriens bevågenhed i forhold til komercielle interessenter.

Region Hovedstaden har siden 2015 haft en pulje til den regionale understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018. Puljen udmøntes af Regionsrådet efter forudgående drøftelse i Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde. Puljen er i 2017 på 18,5 mio. kr.

 

 

Sundhedsaftalen 2015-2018 indeholder i alt 73 indsatser. Det er aftalt at arbejdet med indsatserne styres via årlige implementeringsplaner. Implementeringsplanerne for 2015 og 2016 indeholdt samlet set 58 indsatser. De sidste 15 indsatser indgår i forslaget til Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2017/18 - (jf. dagsordenens punkt 1)

 

Arbejdet med konkretiseringen og udviklingen af de enkelte indsatser under sundhedsaftalen varer som oftest flere år. I 2017 skal der derfor både arbejdes med indsatser, der indgik i implementeringsplanerne for 2015 og 2016, og med de indsatser der indgår i implementeringsplanen for 2017/18. Finansieringsbehovet vedrører helt overvejende arbejdet med indsatser, som er startet op i 2015 og 2016.

 

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøftede den 24. maj 2016 administrationens foreløbige vurdering af Sundhedsaftalens finansieringsbehov i 2017. På daværende tidspunkt var vurderingen, at der var et regionalt finansieringsbehov på 18,5 mio. kr. i 2017.

 

Henover sommeren er der arbejdet med en yderligere konkretisering af indsatsernes finansieringsbehov. Konkretiseringen er sket bl.a. på baggrund af input fra de regionale deltagere i de arbejdsgrupper, der er nedsat under Sundhedsaftalen.

 

På baggrund af denne konkretisering vurderes nu, at det regioanle finansieringsbehov udgør 16,25 mio. kr. Finansieringsbehovet vurderes dermed at være cirka 2 mio. kr. mindre end oprindeligt vurderet. Differencen skyldes bl.a. at der er udmeldt nye nationale midler til arbejdet med den ældre medicinske patient, hvorfor arbejdet med udviklingen af nogle af Sundhedsaftalens indsatser kan finansieres via disse midler. Herunder blandt andet arbejdet med udviklingen af sundhedsaftalens indsats 28 vedr. specialist rådgivning i komplekse forløb.

 

 

*Af tabellen fremgår kun de indsatser, der har finaniseringsbehov i 2017.

 

Nedenfor følger en meget kort beskrivelse af indsatserne, mens en nærmere beskrivelse af indsatserne kan ses i bilag 1.

 

Pulje til arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne, hvori arbejdet med indsatserne i Sundhedsaftalen er forankret, har behov for at kunne trække på faglige eksperter, hvor nogle vil være eksterne og forudsætte honorar. Nogle af arbejdsgrupperne har desuden behov for at tage på studieture. Endelig skal puljen til arbejdsgrupperne også dække udgifter ved mindre pilottest og lignende aktiviteter, der gennemføres som led i arbejdet med udvikling og konkretisering af indsatser i Sundhedsaftalen.

 

Modelprojekter om nye samarbejdsformer (indsats 6). Udvalget behandlede på mødet i september 2016 sag om principper for nye samarbejdsformer samt forslag om gennemførelse af 4 modelprojekter om nye samarbejdsformer. Forslaget blev efterfølgende godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget. Der arbejdes nu på en afklaring af hvilke kommuner, hospitaler og repræsentanter fra almen praksis, der skal indgå i de enkelte modelprojekter. Midlerne udmøntes når denne afklaring foreligger.

 

Udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn (indsats 8). For at styrke behandlingen af børn med sygdom i socialt sårbare familier skal der udarbejdes og afprøves en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn. Arbejdet med indsatsen er forankret i Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet. Der arbejdes på konkretisering af et projektforslag, der handler om børn med eller i risiko for udvikling af dysreguleret type I diabetes. Forslaget skal konkretiseres yderligere inden midlerne kan udmøntes. Herunder skal det afklares hvilke kommuner, hospitaler og almen praksis, der ønsker at indgå i arbejdet med udvikling af en samarbejdsmodel.

 

Differentierede indsatser (indsats 9). For at tilgodese nogle patienters behov for mere koordinering og fleksibilitet, skal der afprøves løsninger, hvor to til tre udvalgte målgrupper kan få differentierede tilbud om behandling og rehabilitering. Opgaven er forankret i arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Der arbejdes med at konkretisere et projekt målrettet borgere med svær psykisk lidelse og type 2 diabetes. Herudover vil der blive udpeget yderligere en målgruppe.

 

Forskningsprojekter om ulighed i sundhed (indsats 31). Der har i 2016 været arbejdet med at udvælge relevante forskningsprojekter, som skal give viden og erfaring med tidlig opsporing samt rekruttering til og fastholdelse af sårbare borgere i behandlings- og rehabiliteringstilbud. Det er aftalt, at der arbejdes med to indsatser: Et forskningsprojekt målrettet sårbare gravide og et målrettet borgere med samtidig psykisk og somatisk lidelse. Projektet målrettet sårbare gravide er blevet indkredset gennem workshops med en række kommuner. Denne model vil også blive anvendt i forhold til projektet om mennesker med samtidig psykisk og somatisk sygdom.

 

Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning (indsats 60). Modellen indebærer udvikling og afprøvning af en model for differentieret og systematisk medicingennemgang. Herunder indebærer modellen etablering af et ambulatorium med særligt fokus på polyfarmaci, idet ambulatoriet skal rådgive almen praksis og hospitalsafdelinger om komplicerede, polymedicinerede patienters medicinindtag. Der er i 2016 gennemført et pilotprojekt, der vil danne baggrund for det videre arbejde med opbygningen og udbredelsen af "polyfarmaci ambulatoriet".

 

Styrket indsats i forhold til mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter (indsats 67). Midlerne anvendes til at gennemføre tre projekter, der har fokus på at mobilisere og genoptræne ældre medicinske patienter, mens de er indlagt. Projekterne er forankret på Hvidovre Hospital i samarbejde med andre hospitaler i regionen.

 

Som beskrevet ovenfor er der endnu ikke fuld klarhed over hvilke hospitaler og almen praksis, der indgår i de 4 modelprojekter (indsats 6) og i arbejdet med udvikling af en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn (indsats 8). Det betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udmønte midlerne til de enkelte hospitaler/almen praksis.

 

Administrationen foreslår derfor, at der i 2017 reserveres 6 mio. kr. fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen til arbejdet med indsats 6 og 8. Det foreslås endvidere, at midlerne til de enkelte indsatser udmøntes via økonomirapporterne i 2017, når der foreligger afklaring omkring hospitalernes/almen praksis deltagelse i de omtalte projekter.

 

Der er efter udmøntningen af midlerne til arbejdet med Sundhedsaftalen i 2017 en rest i puljen på 2,25 mio. kr. Midlerne er foreløbig reserveret til dækning af udgifter i forbindelse med tilbagerulning af besparelse i Region Hovedstadens psykiatriske akutberedskab.

Regionsrådet godkendte Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan på møde den 29. oktober 2013. Den samlede, regionale sundhedsberedskabsplan omfatter hele regionens sundhedsberedskab samt alle relevante beredskabsmæssige opgaver i relation til beredskabsloven. Den beskriver regionens operative håndtering af en beredskabssituation samt samarbejde og snitflader mellem regionen og andre aktører (eks. kommuner, politi og redningsberedskab). Sundhedsberedskabsplanen suppleres af særskilte beredskabsplaner med bilag og action cards - herunder en karantæneplan.

 

Da Sundhedsstyrelsen i 2014 kommenterede planen, var der mange bemærkninger, og det har været en længere proces at revidere planen i samarbejde med de forskellige interessenter.

 

Omdrejningspunktet for karantæneplanen er, at der i regionen er en fastlagt plan for håndtering af en beredskabssituation, hvis det bliver nødvendigt, at mistænkte smittede personer skal i karantæne. Det kan eksempelvis være den tænkte situation, at en passager ombord på et fly på vej til Danmark udviser mulige sygdomssymptomer, og at alle passagerer på flyet derfor skal holdes samlet og i karantæne, indtil det ligger fast, om de er syge eller ikke syge.

 

Formålet med karantæne er at hindre smittespredning fra personer, der muligvis er blevet smittet, men som endnu ikke er syge eller har fået symptomer. Hvis der er risiko for, at personer, som har været udsat for smitte (eksponerede), kan blive syge efter nogle dage og måske er smittefarlige, skal de udsatte personer holdes samlet og i karantæne, indtil situationen er afklaret. Opstår der sygdomstegn, overgår patienten til behandling og isolation på et hospital.

 

I denne reviderede karantæneplan indgår hospitalerne ikke længere som karantænefacilitet. I stedet indgår Forsvarets faciliteter.

 

Karantæneplanen beskriver således, hvordan Region Hovedstaden og samarbejdsparterne skal agere i en karantænesituation - eksempelvis:

Regionens operative håndtering af karantæne af eksponerede borgere er beskrevet på to grundniveauer:

Den kommune, som karantænefaciliteten er beliggende i, vil blive inddraget i forbindelse med karantæneoprettelse og have følgende opgaver efter behov:

Såfremt der opstår en situation i Danmark, hvor det bliver nødvendigt, at Region Hovedstaden aktiverer karantæneplanen, kan der blive tale om en større udgiftspost, da regionen skal afholde alle udgifter (jf. Epidemiloven). Hvor stor udgiftsposten bliver, vil afhænge af omfanget af den konkrete situation (eks, om det er 5 eller 500 personer, der skal holdes samlet og i karantæne). Der forudsættes i denne sammenhæng, at der handles økonomisk ansvarligt i alle handlinger, hvis karantæneplanen iværksættes.

 

Administrationen har anmodet om høringssvar fra de parter der er nævnt i bekendtgørelse 1150 af 9/12/2011 om "planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab". Således er Sundhedsstyrelsen, Forsvarsministeriet, de fire politikredse i regionen (Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi og Bornholms Politi), Region Sjælland, Region Skåne, de 29 kommuner i regionen og virksomheder i Region Hovedstaden anmodet om høringssvar.

 

Som besluttet af regionsrådet forelægges sundhedsudvalget den reviderede karantæneplan (bilag 1) samt resumé af de indkomne høringssvar - med tydelig rettelsesmarkering (bilag 2).

 

Der er indkommet høringssvar fra 17 parter:

 

 

Sundhedsstyrelsen skriver, at karantæneplanen generelt fremstår som en god, operationel og gennemarbejdet plan. Planen er udarbejdet i henhold til vejledningen og i forhold til tidligere også suppleret med gode flowcharts og anvendelige action cards. Planen er struktureret efter de fem kerneopgaver og kan aktiveres trinvist, hvilket er hensigtsmæssigt. Forsvarets kaserner anvendes som eksterne karantænefaciliteter, hvilket vurderes som meget hensigtsmæssigt.

 

Sundhedsstyrelsen bemærker, at det ikke fremgår i hvilket omfang samarbejdspartnere faktuelt har bidraget til planen. Hertil bemærkes det, at det er Region Hovedstaden, der har udarbejdet planen. Karantæneplanen indgår som bilag til regionens sundhedsberedskabsplan og har som sådan været udarbejdet i samarbejde med samarbejdspartnerne.

 

Sundhedsstyrelsen regner med, at aftalen med Forsvaret kommer til at beskrive, hvordan kaserner organiseres, både med tanke på indretning, drift, bemanding og bevogtning, og i hvilken grad Forsvaret forventes at deltage i udførelsen af disse opgaver. Det er regionen i færd med i samarbejde med Forsvaret. Det er en længere proces, da det skal ses i sammenhæng med omfattende organisationsændringer i Forsvaret.

 

Derudover har Sundhedsstyrelsen en række konkrete forslag til ændringer, som i vidt omfang er indarbejdet i planen.

 

Flere kommuner har ønsket en præcisering af, hvordan kommunerne i givet fald bliver aktiveret ved karantæne i eget hjem og på ekstern lokalitet. Aktivering af kommunerne vil ske efter de retningslinjer, de selv har beskrevet i deres kommunale sundhedsberekskabsplaner. De vil ad den vej blive aktiveret af AMK-Vagtcentralen både ved karantæne i eget hjem og ved ekstern karantænelokalitet, hvor de vil indgå i den lokale beredskabsstab. Det vil i givet fald være op til den enkelte kommune at beslutte, hvem der skal deltage i beredskabsstaben.

 

Bemærkningerne fra de øvrige parter er hovedsaglig konkrete forslag til præciseringer, som i muligt omfang er indarbejdet.

 

Se bilag 1 for de konkret rettelser foretaget i karantæneplanen.

Se bilag 2 for uddybning af administrationens håndtering af de enkelte høringssvar grupperet efter afsender.

I budgetaftalen for 2017-20 blev det besluttet at finde besparelser inden for tre øvrige områder inden for regional udvikling for at håndtere udfordring med finansiering af kollektiv trafik. Partierne bag budgetaftalen besluttede at spare 1,8 mio. kr. inden for erhvervsudvikling, 2,3 mio. kr. inden for miljøområdet samt 3,4 mio. kr. inden for øvrig regional udmøntning.

 

Partierne bag budgetaftalen har drøftet udmøntningen af besparelsen af de 3,4 mio. kr. inden for øvrig regional udvikling og indgået en politisk aftale om et besparelsesforslag. Forslaget lægger op til følgende besparelser i henholdsvis 2017 samt 2018-2020:

 

 

 

Konsekvensen af at vedtage besparelsesforslaget vil være et mindre økonomisk råderum under de nævnte puljer og reserver. Administrationen kan dog ikke på nuværende tidspunkt konkretiser dette nærmere.

Regionsrådet besluttede i 2009 at etablere udviklingsprogrammet Global Excellence - i Sundhed. Der er i perioden 2010-2015 uddelt årlige priser til i alt 26 forskningsmiljøer. Global Excellence gives for en tidsbegrænset periode på 5 år med mulighed for at ansøge om forlængelse heraf. Foruden privilegiet for fortsat at kunne benytte Global Excellence udmærkelsen, modtager de genudnævnte miljøer en ny bevilling på 250.000 kr. hver, hvilket skal være med til at understøtte deres fortsatte indsats for at fremme internationaliseringsaktiviteter.

 

Administrationen modtog ansøgninger om genudnævnelse fra fire ud af fem mulige kandidater. Der blev ikke søgt om genudnævnelse fra Kardiologisk Afdeling, Hjertemedicinsk Klinik, Iskæmisk Team Unit, Rigshospitalet ved hovedansvarlige Professor Lars Køber. Administrationen har ikke kendskab til, hvorfor der ikke er modtaget ansøgning fra den femte kandidat. Der blev forud for fristen sendt en påmindelse om muligheden for at søge om genudnævnelse.

 

Der er modtaget ansøgning om genudnævnelse fra følgende vindere af Global Excellence 2012:

Alle ansøgninger om genudnævnelse er vurderet af et bedømmelsesudvalg bestående af nationale og internationale eksperter. Formand for bedømmelsesudvalget var Koncerndirektør Svend Hartling, Region Hovedstaden. Bedømmelsesudvalget bestod af følgende personer:

Bedømmelsesudvalget har foretaget en vurdering af ansøgningerne om genudnævnelse og har vurderet, at alle fire faglige miljøer er værdige til at blive genudnævnt (for nærmere information om vurderingen se fortroligt bilag 1 - Ansøgere og vurdering).

 

Der er i vurderingen om genudnævnelse lagt vægt på samme faglige kriterier som ved nyudnævnelse, dog ved et mindre omfattende ansøgningsskema. Desuden er de faglige miljøers årlige afrapporteringer, siden tildeling af prisen i 2012, også indgået i bedømmelsen. Vurderingen er, at de alle repræsenterer et meget højt niveau inden for omfang og kvalitet af forskning og udvikling, uddannelse, undersøgelse og behandling, innovation og formidling. Miljøerne har som forudsat udviklet sig positivt siden tildeling af prisen i 2012, og de gør alle aktivt brug af deres Global Excellence status, som bidrager til at udvikle deres internationale niveau og samarbejder.

Københavns Universitet (KU) og Region Hovedstaden har i dag velfungerende teknologioverførsels-støttefunktioner (tech trans enheder), der rådgiver forskere og direktioner på henholdsvis KU og på regionens hospitaler om det kommercielle potentiale i forskningen. Opgaven udføres med hjemmel i ”Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner”, der trådte i kraft i 1999/2000. Administrationen foreslår, at der for at styrke kritisk masse og synergi på et højt specialiseret område etableres en fælles tech trans indsats med KU, der forankres organisatorisk på KU.

 

De to parters teknologioverførsels-støttefunktioner (tech trans enheder) rådgiver forskere og direktioner på henholdsvis KU og på regionens hospitaler om det kommercielle potentiale i forskningen. Begge parters eksisterende støttefunktioner arbejder med aktiviteter inden for kommercialisering, herunder vurdering af kommercielt potentiale, patentering, indgåelse af licensaftaler og etablering af spin outs. KU og regionen samarbejder i dag om kommercialisering af opfindelser, der udspringer af delestillinger eller forskningssamarbejder.

 

Region Hovedstadens og Københavns Universitets kommercialiseringsindsats er i 2013/14 blevet evaluereret i rapporten ”Commercialization Efforts in Denmark’s Capital Region, April 2014” (bilag 2). Her blev konkluderet, at kommercialiserings-indsatsen har haft gode successer set i lyset af de få år, indsatsen har været i gang, men rapporten vurderer samtidig, at tech trans miljøerne i Greater Copenhagen er for spredte og med for lidt kritisk masse og derfor bør sammentænkes. Overvejelser om regionens kommercialiseringsindsats blev drøftet i erhvervs- og vækstudvalget i februar 2015 blandt andet med afsæt i evalueringsrapporten.

 

I henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 841 af 1. juli 2014 kan en region samarbejde med et universitet om løsning af fælles opgaver vedr. bl.a. forskning og om ”opgaver, der har tilknytning hertil og som regionsrådet lovligt kan varetage efter anden lovgivning”. Der er således hjemmel til at indgå et samarbejde med KU om opgaven. Ejerskabet til opfindelser forbliver i regionen, og regionen/hospitalsdirektionerne skal som hidtil træffe beslutning, om en konkret opfindelse ønskes overtaget.

 

Den overordnede målsætning for et styrket samarbejde om kommercialisering af forskningen på regionens hospitaler og KU er at øge synergi og kritisk masse for at sikre, at flere forskningsresultater omsættes i nye produkter og metoder, der kan udnyttes kommercielt til gavn for vækst, beskæftigelse og patientbehandling.

 

Konkret foreslås det,

Visionen for samarbejdet er på sigt at skabe en fælles organisatorisk platform, der løfter tech trans området og skaber øget mulighed for at realisere de forretningsmæssige muligheder i den excellente forskning, som foregår på både Københavns Universitet og på regionens hospitaler. Mulighederne for at placere KU tech trans kontoret fysisk i Copenhagen Science City for at sikre nærhed til forskningsmiljøer og samarbejdspartnere vil blive undersøgt.

 

Samarbejdsaftalen, de fælles retningslinjer for håndtering af sagsgange i forbindelse med beslutning om overtagelse og kommercialisering af opfindelser samt den fælles styregruppe skal sikre, at tech trans funktionen varetager rådgivningen af regionens forskere og direktioner ud fra regionens strategiske og økonomiske interesser på området. Der udarbejdes en årlig statusrapport om resultaterne af kommercialiseringsarbejdet og samarbejdet evalueres efter 1 år.

 

I 2015 modtog KU 70 anmeldelser af opfindelser og overtog 31 opfindelser. Der blev indleveret 15 patentansøgninger, indgået 23 licensaftaler og etableret 5 spin-outs. Region Hovedstaden modtog 25 anmeldelser af opfindelser, 12 opfindelser blev overtaget og der blev indleveret 7 patentansøgninger. Regionen indgik 4 licensaftaler, og der blev etableret 2 spin-outs bl.a. IO Biotech ApS om udvikling af kræftvaccine.

 

En fælles tech trans indsats vil øge den kritiske masse og synergi på et højt specialiseret område. Samtidig bliver deleopfindelser mellem parterne lettere at håndtere til gavn for forskere og erhvervsliv. Samarbejdet er i god overensstemmelse med beslutningen om at styrke samarbejdet med KU i Copenhagen Health Science Partners og etablere fælles støttefunktioner. Det vurderes, at samarbejdsaftalen, de fælles retningslinjer for indsatsen samt etablering af en administrativ styregruppe med deltagelse fra KU og fra regionen vil sikre, at viden på området bevares i regionen, samt at rådgivningen af forskere og direktioner fortsat sker professionelt og fagligt kompetent og med udgangspunkt i regionens strategiske målsætninger på området.

 

Samlet vil initiativerne bidrage til at styrke Greater Copenhagens ekspansive videnmiljøer og øge muligheden for at skabe vækst og internationalt excellent forskning via samarbejder med erhvervslivet og øget adgang til midler, herunder venturekapital til både forskning og forretningsudvikling fra såvel internationale som danske fonde mv., bl.a. Innovationsfonden og forskellige private fonde. Der forelægges årligt en status for fremdrift og resultater af kommercialiseringsindsatsen for regionsrådet. Samarbejdet vil blive evalueret efter 1 år mhp. evt. justeringer.

I december 2013 offentliggjorde Transportministeriet en indledende strategisk analyse af en østlig ringvej i København, der viste, at projektet koster omkring 20 mia. kr. i 2013-priser og vil have en samfundsøkonomisk forrentning på 4-6 pct. Den strategiske analyse indeholdt en første vurdering af bidrag fra brugerbetaling og via grundværdistigninger.

 

Af rapporten fremgår bl.a., at en østlig ringforbindelse ikke kun vil få betydning for kapaciteten over havnen, men også for ringvejssystemet. Således benyttes Motorring 3 i stort omfang til trafik mellem Nordsjælland og Amager/lufthavnen. En havnetunnel vil flytte en stor del af denne trafik og frigive kapacitet til trafik, som er presset ud på uhensigtsmæssige ruter. En østlig ringvej vil styrke fremkommeligheden for pendlere og erhvervstrafik i regionen, der skal krydse København.

 

En østlig ringforbindelse, der kan aflaste bl.a. Ring 3, Ring 2 og vejnettet i det centrale København, vil også medvirke til at fremme mobiliteten i den øvrige del af vejnettet, samt skabe plads til bedre forhold for busser og cykler. En østlig ringvej kan slåedes bidrage til at mindske trængslen og fremme mobiliteten i hovedstadsområdet. En østlig ringvej vil øge adgangen til Københavns Lufthavn og lede en del af trafikken uden om indre København.

 

Endvidere er den kapacitetsudvidelse af trafiksystemet, som en østlig ringvej vil medføre, en katalysator for by- og erhvervsudvikling i hovedstadsområdet, idet tilgængelighed er et nøgleparameter for lokalisering. Mest oplagt vil Nordhavnen og det nordøstlige Amager få en væsentligt forbedret tilgængelighed, men også fx Ring 3-korridoren, som bl.a. bliver aflastet for trafikken fra Amager.

 

Transportministeriet har i den indledende strategiske analyse analyseret en lang række forskellige linjeføringer for en mulig østlig ringvej i København, og udpeget en foretrukken overordnet linjeføring som udgangspunkt for de fortsatte analyser, jf. bilag 1. Den foretrukne linjeføring følger den såkaldte linjeføring B4, der løber fra Nordhavnsvej i Nordhavn under havneløbet frem til Refshaleøen og videre under Kløvermarken, Amagerbro, Amager Fælled og frem til Amagermotorvejen ved Sjællandsbroen. Københavns Kommune har godkendt den foreslåede overordnede model og linjeføring.

 

Den strategiske analyse af en østlig ringvej vil udgøre et indledende undersøgelsesniveau, der vil vise potentialet i projektet. Næste naturlige skridt vil være en egentlig forundersøgelse, herunder en kvalificering af mulighederne for egenfinansiering og en vurdering af muligheden for at organisere projektet som OPP.

 

En forundersøgelse af en østlig ringvej vil omfatte en mulig første etape til Kløvermarken og en fuldt udbygget østlig ringvej til Amagermotorvejen. I forundersøgelsen vil følgende overordnede emner kunne belyses:

Der vil blive udarbejdet delkommissorier for de enkelte opgaver af forundersøgelsen jf. punkterne ovenfor. Samlet set vil forundersøgelsen kortlægge forskellige modeller for at realisere havnetunnelen, herunder hvordan projektet kan organiseres og finansieres. På den baggrund vil forundersøgelsen kunne danne grundlag for en videre drøftelse og eventuel principbeslutning om projektet.

 

Transport- og Bygningsministeriet vurderer, at det vil tage ca. 2 år og koste ca. 25 mio. kr. at gennemføre forundersøgelsen. Transport- og Bygningsministeriet vil ifølge Finanslov 2017 bidrage med 8 mio. kr til forundersøgelsen. Københavns Kommune har besluttet at bidrage med 6 mio. kr. og Refshaleøens Ejendomsselskab har udtrykt positiv interesse i at bidrage til medfinansieringen af analysen.

 

Regionen har interesse i at deltage i arbejdet med forundersøgelsen, da der er tale om en vigtig trafikforbindelse af regional betydning, som bør ses i sammenhæng med det øvrige arbejde som regionen har på infrastruktur- og transportområdet, herunder udviklingen og udbygningen af den kollektive trafik og sammenhængende trafiksystemer i Greater Copenhagen, bl.a. med det formål at reducere trængslen i regionen. Analysen bør dels ses i sammenhæng med samarbejdet mellem KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden om at skabe overblik og sammenhæng i infrastrukturinvesteringer i regionen, og dels sammen med det øvrige arbejde med et fælles trafikcharter i regi af Greater Copenhagen samarbejdet.

 

Som det fremgår af opgavebeskrivelsen ovenfor, skal anaysen bl.a. belyse konsekvenserne for miljøet og trafikken, herunder trængsel og trafiksanering i det centrale af København.

En østlig ringvej er et markant, langtidsholdbart og dyrt infrastrukturprojekt. Finansieringen kan til gengæld tilvejebringes fra forskellige kilder som statstilskud, brugerbetaling, tilskud fra grundejere i de betjente områder og OPP.

 

Med baggrund i ovennævnte anbefaler administrationen, at regionen deltager i arbejdet med forundersøgelsen. Administrationen anbefaler, at regionsrådet tilkendegiver over for Transport- og Bygningsministeriet og Københavns Kommune, at regionen ser positivt på at bidrage med 2 mio. kr. til forundersøgelsen.

 

Forudsætning for regionens bidrag er, at der foreligger et godkendt og underskrevet kommissorium for undersøgelsen, hvoraf tidsplan og budget fremgår, herunder de øvrige parters økonomiske bidrag til medfinansieringen af analysen. Deltagelse i forundersøgelsen forpligter ikke regionen til deltagelse i et evt. anlægsprojekt af en østlig ringforbindelse. Administrationen fremlægger en meddelelse for regionsrådet, når kommissoriet er på plads.

På baggrund af regionens beslutning i forbindelse med trafikbestilling 2017, om at afkorte linje 200S, så linjen ikke længere skulle betjene strækningen mellem Gladsaxe Trafikplads og Lyngby Station, har Gladsaxe Kommune henvendt sig med et ønske om, at 200S opretholdes på strækningen mellem Gladsaxe Trafikplads og Buddinge Station.

 

Gladsaxe Kommune har foreløbig afsat midler i to år til at dække den yderligere omkostning. Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune har på mødet den 24. oktober 2016 anbefalet, at kommunen indgår aftale med Region Hovedstaden og Movia om at fortsætte driften af linje 200S mellem Gladsaxe Trafikplads og Buddinge Station, foreløbig i 2017 og 2018 (bilag 1). Sagen behandles i Økonomiudvalget i Gladsaxe Kommune den 6. december 2016.

 

Movia har udarbejdet aftalegrundlag om samfinansiering af linje 200S i samarbejde med parterne (bilag 2) med henblik på at sikre, at regionen opnår den fulde besparelse. Dermed vil Gladsaxe Kommune skulle finansiere omkostningerne tilknyttet strækningen Gladsaxe Trafikplads - Buddinge Station svarende til 15% af tilskudsbehovet. Ifølge aftalen skal den genforhandles, hvis tilskudsbehovet ændrer sig mere end 5%, f.eks. som følge af reduceret fremkommelighed på Ring 3 og ombygning på Buddinge Station.

 

I praksis er linjen i øjeblikket bestilt afkortet til Buddinge Station ved udgangen af januar som følge af arbejdet med denne aftale og den nødvendige 3 måneders-varsel til busoperatørerne. Hvis aftalen ikke indgås, kan det derfor blive nødvendigt at finde praktiske løsninger i forhold til implementeringstidspunkt og evt. omkostninger knyttet til en ændring af bestillingen.

 

Administrationen vurderer, at det er en god løsning, at Gladsaxe Kommune foreslår en kommunal medfinansiering af linje 200S. Det betyder, at linjen ikke skal reduceres så meget, som ellers var nødvendigt for at opnå besparelsen på regionens budget. Besparelsen ville påvirke mange mennesker og er primært begrundet i budgetmæssige hensyn fra Region Hovedstadens side.

Det er administrationens vurdering, at aftalen om omkostningsfordeling er rimelig. Dog er administrationen opmærksom på, at der er udsigt til forringet fremkommelighed på ring 3 i forbindelse med indledende anlægsarbejder til letbanen og ombygning på Buddinge Station, hvilket kan betyde øgede udgifter til linjen. Der er derfor i aftalen lagt op til en særlig opfølgning på linjens driftsforhold.

 

På den baggrund og med den opmærksomhed anbefaler administrationen, at regionsrådet godkender forlængelsen, så linje 200S kun afkortes til Buddinge Station ved udgangen af januar i stedet for til Gladsaxe Trafikplads. Samtidig godkendes aftalegrundlaget. Såfremt Gladsaxe Kommune ikke beslutter at forlænge sin medfinansiering af linjen efter bevillingen efter de to år, der indtil videre er afsat midler til, vil administrationen informere kommunen og Movia om, at 200S skal afkortes til Gladsaxe Trafikplads.

Region Hovedstaden arbejder for effektiv og bæredygtig mobilitet, som det ene af to rammevilkår for regionens vækst og udviklingsstrategi (ReVUS). En velfungerende kollektiv trafik understøtter visionen om en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet for borgerne.

 

Movias forslag til Trafikplan 2016 er en flerårig plan, som skal fastlægge hovedlinjerne i Movias strategiske arbejde med busser og lokaltog i de kommende år. Dermed skal planen bidrage til at sikre sammenhæng i den kollektive trafik. Planen beskriver målsætninger for miljø, produktivitet og kundetilfredshed, samt opstiller koncepter for fremkommelighed og mobilitet. Planen indeholder forslag til et såkaldt "strategisk busnet", som er tilpasset den kommende metrocityring, der åbner i 2019. Det strategiske busnet skal udgøre et skelet for bustrafikken, binde banesystemerne sammen og skabe en større kontinuitet.

 

Miljø- og trafikudvalget er tidligere blevet informeret om arbejdet med at planlægge det strategiske busnet i forbindelse med projektet Bynet 2019. Dette arbejde er overgået til arbejdet med Trafikplan 2016, der bla. er baseret på tilbagemeldinger fra en administrativ høringsrunde, der blev gennemført sommeren 2016. Efter vedtagelse af Trafikplan 2016, planlægges og fastlægges det lokale busnet med henblik på et sammenhængende busnet. Trafikplan 2016 forventes fremlagt til endelig godkendelse i Movias bestyrelse i begyndelsen af 2017, hvorefter den bliver offentligt tilgængelig på Movias hjemmeside.

 

Det strategiske net består af A-busser, S-busser, R-busser og lokaltog samt det nye koncept C-buslinjer, som står for Cityline og består af højfrekvent BRT-lignende busdrift (Bus Rapid Transit) med hurtig ind- og udstigning og eget bustracé på dele af strækningen.

 

Region Hovedstaden bestiller og yder tilskud til S- og R-busser og lokaltog. Dermed har de regionale busser og tog en vigtig rolle i at få den kollektive trafik til at hænge sammen og kan sammen med tog og metro og A-busser beskrives som skelettet eller rygraden i den sammenhængende kollektive trafik.

 

De største ændringer i det strategiske net i forhold til dagens situation sker i Storkøbenhavn og det centrale byområde, hvor metrocityringen etableres. For at sikre et højt serviceniveau i forhold til omkostningerne til bustrafikken, lægges der i trafikplanen vægt på at koncentrere bustrafikken på færre højklassede forbindelser frem for at fordele kræfterne på et bredere net af flere busser med færre afgange. Dermed undergår særligt A-busserne en ændring, der kan udbygge den succes, som dette koncept har haft i Storkøbenhavn. Samtidig tager det nye net af A-busser hensyn til, at nogle forbindelser efterfølgende kan forlænges til letbanen i Ring 3, og dermed understøtte det sammenhængende net og passagergrundlaget til letbanen i Ring 3.

 

Store dele af det regionale busnet er uændret i trafikplan 2016 i forhold til dagens situation. Bilag 4 viser nyt net som foreslået i trafikplanen. Her ses bl.a. at 250S og 350S indgår i en samlet omlægning til en ny linje 250S og 5C . Derudover medfører regionens trafikbestilling for 2017 ændringer for buslinje 200S og 375R, som påvirker det strategiske net, beskrevet i planen.

 

Region Hovedstaden ser Trafikplan 2016, som et vigtigt element i at sikre sammenhæng i den kollektive bus- og lokalbanetrafik. Trafikplan 2016 forbedrer mulighederne for at arbejde med fælles målsætninger i Movias andel af den kollektive trafik og for Movias ejere og trafikbestillere.

 

Trafikplan 2016 er udarbejdet uafhængigt af de enkelte trafikbestilleres økonomi, budgetlægning og årlige trafikbestillinger. Der er således ikke tale om en gensidigt forpligtende økonomisk aftale. Region Hovedstaden vil tage udgangspunkt i Trafikplan 2016 i de kommende års trafikbestillinger.

 

Jævnfør budgetaftale 2017 har Region Hovedstaden en ambition om at fastholde udgifterne til kollektiv trafik på 0,5 mia kr. om året og dermed sikre den rigtige balance i forhold til de øvrige områder på det regionale udviklingsområde, nemlig miljø, jordoprensning, erhvervsudvikling m.m. Denne ambition er særligt udfordret af, at de budgetterede udgifter til Movia fra 2015 til 2016 er steget med 60 mio. kr. samtidig med at regionen står overfor en række større anlægsinvesteringer i lokalbane og letbane, der skal styrke den kollektive trafik. Med de nuværende forudsætninger er der således udsigt til, at det vil blive nødvendigt at foretage reduktioner i det strategiske net inden udløb af planperioden for Trafikplan 2016, da størstedelen af den kollektive trafik, som regionen planlægger for- og yder driftstilskud til, indgår i det strategiske net.

 

I Trafikplan 2016 foreslås det, at bus- og banetrafikken følges og måles på produktivitetsmål for at fastholde produktiviteten i den kollektive trafik på et højt niveau. Movia foreslår at anvende udviklingen i passagerer pr. bustime som produktivitetsmål på det strategiske net, som har en væsentligt lavere udgift pr. passager end det øvrige net. Da de fleste af de busser og lokaltog, som Region Hovedstaden yder tilskud til, indgår i det strategiske net, er dette mål væsentligt for regionens driftsmålsstyring.

 

Administrationen vurderer, at de nye og differentierede driftsmål for henholdsvis det strategiske net og de øvrige linjer giver et klarere billede af effekterne af evt. forbedrende tiltag for buslinjerne end hidtidige anvendte driftsmål i Movia og regionen. Derfor kan det overvejes at tilpasse regionens egne driftsmål, så der sikres sammenhæng til Movias plan og Movias opfølgning i forhold til den øvrige kollektive trafik.

 

Forslag til Trafikplan 2016 indeholder en målsætning om en gradvis overgang til 100% fossilfri drift i 2030, som skal ske ved at der i udbud af buslinjer stilles krav om fossilfri drift ved kontraktskifte. Det er således ikke defineret med hvilken teknologi kravet skal opnås gennem.

 

Der forventes en meromkostning ved fossilfri drift, som i Trafikplan 2016 forudsættes finansieret ved eventuelle besparelser i forbindelse med genudbud af buslinjer. Hver kontrakt som udbydes vil i sammenhæng med forberedelse af udbud blive drøftet med de berørte ejere, som således skal tage stilling fra gang til gang til kravet om fossilfri drift, baseret på en vurdering af forventede omkostninger ved fossilfri drift holdt op imod eventuelle besparelser på den nuværende kontrakt.

 

Administrationen vurderer, at målet om fossilfri drift i 2030 er ambitiøst. Miljøområdet er ligeledes højt prioriteret i Region Hovedstaden, og netop på busområdet er det muligt at opnå konkrete miljøforbedringer, da Region Hovedstaden har direkte handlemuligheder grundet rollen som trafikbestiller. Det skal dog bemærkes, at kollektiv trafik området er presset på økonomien i de kommende år, og det er således vigtigt, at regionen bliver inddraget i forbindelse med udbud.

 

Movia beskriver deres egen rolle som at dem, der skal binde de lokale trafiktilbud sammen med det overordnede net og skabe ét sammenhængende pendlingsområde, hvor den kollektive trafik fremstår som et attraktivt tilbud for passagererne. Movia gør i planen opmærksom på, at mange rejser i den kollektive trafik benytter en kombination af bus og tog, der ejes og drives af forskellige trafikselskaber. DOT (Din Offentlige Transport) beskrives som fælles indgang til den kollektive trafik for passagererne og arbejdet med DOT vil fremover fokusere på enklere bilet-, pris og salgssystemer baseret på rejsekortet.

 

Med baggrund i Region Hovedstadens indsats for et "Transport for Copenhagen", der kan samle forskellige transportformer i ét trafikselskab med en valgt politisk ledelse, vil regionen gerne styrke DOT i retning af at skabe en mere sammenhængende kollektiv trafik, der i højere grad end i dag baserer sig på borgernes og erhvervslivets behov for mobilitet.

Regionsrådet vedtog i efteråret 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS følges op af handlingsplaner for henholdsvis 2015-2016 og 2017-2018, der sætter rammerne for udmøntningen af de 40 mio. kr. årligt, som regionsrådet har afsat i 2015-2018 til at følge op på ReVUS.

 

I handlingsplanen for 2017-2018 sættes der fokus på 10 strategiske fyrtårnsprojekter, som regionen og kommunerne i samarbejde med andre aktører vil prioritere og igangsætte i løbet af 2017 og 2018.

 

De 10 fyrtårnsprojekter er:

Initiativerne er beskrevet nærmere i vedlagte udkast til handlingsplan (bilag 1) .

 

De 10 fyrtårnsprojekter i handlingsplanen er en konkretisering af de 10 temaer, som tidligere har været drøftet i KKR-regi, og som blev godkendt af Vækstforum, erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget i september og af regionsrådet den 11. oktober 2016.

 

For at skabe en åben proces omkring udformningen af fyrtårnsprojekterne har der for hvert fyrtårn været nedsat en arbejdsgruppe, hvor interesserede parter fra kommunerne, Vækstforum og andre centrale aktører har fået mulighed for at bidrage til udviklingen af indsatserne. Der har været inviteret bredt til arbejdsgrupperne gennem bl.a. KKR og Vækstforum.

 

Det foreliggende udkast til handlingsplanen er godkendt af Vækstforum den 14. november og drøftet af KKR den 25. november 2016. Sagen tilføjes efterfølgende et bilag 2, der opsummerer KKR's bemærkninger.

 

Beskrivelserne af fyrtårnsprojekterne i handlingsplanen omsættes i løbet af 2017 og 2018 til konkrete initiativer, som gennemføres i samarbejde med kommuner og andre relevante aktører. Som led i denne proces skal der i samabejde med interesserede parter udarbejdes bindende initiativbeskrivelser og medfinansieringen fra parterne skal på plads. Herefter forelægges initiativerne til bevilling i regionsrådet i foråret 2017 og foråret 2018.

De landsdækkende udviklingsselskaber for turisme blev etableret med lov om dansk turisme fra 2014. Af lovens § 7 fremgår, at regionerne opretter udviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDK). Udviklingsselskabet Dansk Storbyturisme er forankret i fonden Wonderful Copenhagen og finansieres indenfor eksisterende økonomiske ramme. I parallelaftalen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner om tre regionale udviklingsselskaber for turisme blev finansieringen af DKNT og MeetDK fastlagt for 2015 og 2016.

 

Erhvervs- og Vækstministeren har i brev af 1. september 2016 til Danske Regioners formandskab meddelt, at der i regeringens finanslovsforslag lægges op til, at staten afsætter i alt 8,5 mio. kr. årligt i perioden 2017-18 fordelt med 6,5 mio. kr. til DKNT og 2 mio. kr. til MeetDK. Dette er en ændring i forhold til nuværende finansiering, hvor DKNT medfinansieres med 10 mio. kr. og MeetDK med 1,75 mio. kr., i alt 11,75 mio. kr.

 

Danske Regioners bestyrelse godkendte den 29. september 2016 at anbefale, at regionerne via ansøgning til vækstfora fortsætter medfinansiering af selskaberne på samme niveau som hidtil svarende til i alt 11,75 mio. kr. Bestyrelsen anbefaler endvidere, at regionerne bidrager til udmøntningen af den nationale turismestrategi gennem fortsat engagement i de tre udviklingsselskaber for turisme, DKNT, MeetDK og Dansk Storbyturisme samt gennem de øvrige relevante indsatsområder, og via repræsentationen i Det Nationale Turismeforum.

 

På mødet i udviklingsdirektørkredsen den 13. oktober 2016 blev det aftalt, at regionernes medfinansiering i 2017-18 følger den nuværende fordelingsmodel. Det vil sige, at regionerne hvert år bevilliger henholdsvis 10 mio. kr. til DKNT og 1,75 mio. kr. til MeetDK. Region Hovedstadens andel af medfinansieringen udgør samlet 2,71 mio. kr.

 

Det blev endvidere aftalt, at fordelingen af Region Hovedstadens medfinansiering med henholdsvis 1,66 mio. kr. til DKNT og 1,05 mio. kr. til MeetDK ændres, så den følger statens fordelingsnøgle for 2017-18, hvor medfinansieringen af DKNT reduceres og MeetDK øges. Fordelingen bliver således 1,052 mio. kr. til DKNT og 1,658 mio. kr. til MeetDK. De øvrige regioners fordeling fortsætter uændret.

 

Med den justerede fordeling og øget medfinansiering af MeetDK vil Region Hovedstaden understøtte de positive vækstrater i erhvervs- og mødeturismen og ruste MeetDK i den skærpede internationale konkurrence. Ifølge regeringens netop offentliggjorte turismestrategi er de seneste års fremgang i dansk turisme primært drevet af en markant vækst i storbyturismen på 69 pct. fra 2008 til 2015 samt en vækst på 14 pct. i erhvervs- og mødeturismen i samme periode. Udviklingen i kyst- og naturturismen har ligget stabilt fra 2008 til 2015 med en vækst på 2 pct.

 

Administrationen bemærker i den forbindelse, at det er uhensigtsmæssigt, at Dansk Storbyturisme som det eneste af de tre landsdækkende udviklingsselskaber ikke medfinansieres af hverken stat eller regioner. Storbyturisme trækker en meget stor del af væksten i dansk turisme, men storbyturismen er i hård international konkurrence. Derfor bør Dansk Storbyturisme støttes fremadrettet, så der fortsat kan skabes vækst og job i turismen. Region Hovedstaden vil i regi af Danske Regioners bestyrelse rejse en drøftelse af muligheden for, at fordelingen af regionernes medfinansiering justeres, så en større andel af medfinansieringen går til Dansk Møde- og Kongresturisme, og at Dansk Storbyturisme også medfinansieres.

 

Når finansieringen for 2017-18 er på plads, vil de regionale administrationer i samarbejde med DKNT og MeetDK udarbejde resultatkontrakter for regionernes medfinansiering med klare målsætninger og ”Key Performance Indicators” (KPI’er), der måler effekten af initiativerne. Resultatkontrakterne og den årlige opfølgning vil blive forelagt vækstforaene og regionsrådene til orientering.

 

I deres fremtidige arbejde skal udviklingsselskaberne tage afsæt i de regionale vækst- og udviklingsstrategier samt regionale turismehandlingsplaner godkendt af respektive vækstfora og regionsråd. Udviklingsselskaberne skal ligeledes tage afsæt i den nationale strategi for dansk turisme og handlingsplaner, ligesom de vil have en væsentlig rolle i gennemførelsen af den nationale strategis initiativer. Den nationale strategi for dansk turisme fastlægger de nationale mål for dansk turisme frem mod 2025.

 

 

DKNT har bl.a. arbejdet med følgende aktiviteter i 2015-16:

I henhold til den gældende resultatkontrakt mellem MeetDK og regionerne har MeetDK arbejdet for en række mål i perioden 2015-2016, herunder bl.a.:

Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle som værende politikformulerende og politikkontrollerende samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Erhvervs- og vækstudvalget var i den forbindelse på studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016.

 

Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen udarbejdes rapport og regnskab, der skal forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen inklusiv regnskab for afholdelsen af studieturen.

 

Det endelige program for erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016 indeholdte følgende overskrifter:

 

 

Erhvervs- og vækstudvalget drøftede på udvalgsmødet den 31. maj 2016 kort studieturen og udvalgets videre arbejde med input og erfaringer fra turen.

De udvalgte fokusområder som udvalget kan tage med i deres videre arbejde og drøftelse kan inddeles i tre spor:

Administrationen arbejder videre med at skabe en tættere kobling mellem de relationer, der allerede eksisterer mellem Greater Copenhagen og Hamborg.

Konkret vil administrationen primo 2017 fremlægge et forslag i erhvervs- og vækstudvalget til handlingsplan for det videre samarbejde, herunder indsatsområder og og ambitioner.

 

Parallelt hermed skal det understreges, at erfaringsudveksling mellem Greater Copenhagen og Hamborg er en forudsætning for et tættere samarbejde. Administrationen vil derfor undersøge mulighederne for at invitere en delegation fra Hamborg til Region Hovedstaden med det formål at uddybe dialogen samt bidrage til en tættere relation på det politiske niveau.

 

På studieturen deltog i alt ni personer, heraf seks udvalgsmedlemmer og tre embedsmænd, hvilket fremgår af listen herunder. Desuden fremgår det også hvilke udvalgsmedlemmer, der havde meldt afbud til turen.

 

Lars Gaardhøj (A)

Erik Gregersen (A)

Erik Lund (C)

Finn Rudaizky (O)

Marianne Frederik (Ø)

Per Roswall (V)

 

Claus Bjørn Billehøj Centerdirektør

Pernille Schou Petersen Udvalgssekretær for erhvervs- og vækstudvalget

Jesper Allerup Enhedschef Forskning og Innovation

 

Afbud fra:

 

Carsten Scheibye (V)

Hans Toft (C)

Marianne Stendell (A)

 

De tre embedsmænd på studieturen var blandt andet ansvarlige for planlægning, koordinering og opfølgning. Herudover havde administrationen også ansvar for den praktiske afholdelse af studieturen.

 

Regnskab
 

Regionsrådet godkendte den 15. december 2015 budgettet for studieturen, hvilket beløb sig til 76.700 kr. Et regnskab for studieturen ses nedenfor.

 

 

Samlet set beløb studieturen sig til en stykpris på 6.348, 24 kr. pr. person.

 

Regionsrådet godkendte at optage sagen uden for dagsorden.

Regionsrådet tog til efterretning, at Marianne Frederik har meddelt, at hun på grund af midlertidig varetagelse af andre udvalgsposter fortsat ønsker sig fritaget for varetagelse af medlemskab af It- og afbureaukratiseringsudvalget.
 
Regionsrådet godkendte, at Marianne Frederik fritages midlertidigt for varetagelse af medlemskab af It- og afbureaukratiseringsudvalget i perioden fra den 23. december 2016 – 28. februar 2017.

 

Regionsrådet godkendte endvidere, at Torben Conrads midlertidige medlemskab af It- og afbureaukratiseringsudvalget forlænges med perioden 23. december 2016 – 28. februar 2017.