Der er til dette tavlemøde to driftsmål, der ønskes drøftet, jf beslutning på det politiske tavlemøde 12. september 2017.

 

Desuden ønskes det drøftet, om, og eventuelt hvordan regionens politikere kan inddrages i formidling af driftsmål om patientrettigheder (særligt udredningsret og overholdelse af standardforløbstider i kræftpakker).

 

Forretningsudvalget besluttede den 12. september 2017, at der skal indgå data for på belægning på medicinske afdelinger og belægning på senge i psykiatrien til tavlemøde den 5. december 2017.

 

Det er forsat ikke muligt at trække valide data for belægning på medicinske afdelinger og senge i psykiatrien. Der har hen over sommeren og efteråret er der sket en validering og tilretning af data for belægning i Sundhedsplatformen. Det er en validering, der fortsat er i gang på grund af tekniske og registreringsmæssige udfordringer med opgørelserne for belægning.

 

Det er forventningen, at der kan trækkes data for belægning på medicinske afdelinger og senge i psykiatrien fra Sundhedsplatformen fra januar 2018. Det gælder også data for den nye indikator for overbelægning. Det vil samtidig være muligt at trække belægningsdata tilbage i tiden, således at belægningen på regionens hospitaler kan følges såvel aktuelt som tilbage i tiden.

 

Indtil der kan trækkes tal fra Sundhedsplatformen kan hospitalerne følge en tidstro belægningsopgørelse i Sundhedsplatformen, hvor data overføres hver halve time. Disse opgørelser giver et øjebliksbillede af, hvor mange patienter, der ligger i sengene på et givet tidspunkt, men det siger ikke noget om den generelle belastning på afdelingen. Disse data kan også følges på Region Hovedstadens intranet på: https://intranet.regionh.dk/noh/patient/registrering/belaegningsoversigt/Sider/default.aspx

 

Der er fortsat udfordringer i forhold til overholdelsen af udredningsretten. Regionsrådet blev orienteret om dette i en meddelelse om "Orientering om SP-undersøgelse, udredningsret og kræftmonitorering" d. 16. november 2017.

Det foreslås, at driftsmålet drøftes.

 

Forretningsudvalget drøftede på deres møde den 10. oktober 2017 mulighederne for, at udvalget kommer tættere på hospitalernes praksis. Udvalget har tidligere drøftet, om f.eks. driftsmål om patientrettigheder og servicemål (udredningsret og kræft) kunne være relevante at drøfte med hospitalerne. Det foreslås, at Forretningsudvalget drøfter, hvordan dette kan ske. Driftsmålet om udredningsret er vedtaget nationalt, og derfor vil udgangspunktet være, at rettighederne skal overholdes. Driftsmålet for overholdelse af standardforløbstiderne i kræftpakkerne er i modsætning til udredningsretten ikke lovpligtigt. Forløbstiderne i kræftpakkerne er servicemål som det tilstræbes at overholde, og forløbstiderne betragtes som faglige rettesnore for et standardpatientforløb.

 

Til efterretning.

 

Nedenstående fremlægges den 4. kvartårlige rapportering på fremdriften på kongeindikatorer og driftsmål. I sagen fremstilles resultatet for så vidt angår kongeindikatorer. Status og fremdrift på kongeindikatorerne er endvidere opgjort i bilag 1. For så vidt angår status for de enkelte driftsmål er status opgjort i bilag 2. - 4.

 

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet".

 

Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.

 

Der måles ved de aktuelle målinger på Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Rigshospitalet, Bornholmshospital samt i Region Hovedstadens Psykiatri. Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling fortsætter.

 

Målopfyldelsen er ved denne opgørelse (oktober 2017 ) 4,5 i somatikken. Det er samme målopfyldelse som sidst, og ambitionsniveauet er nu opfyldt. I psykiatrien er målopfyldelsen 4,1. Det er et fald fra 4,2 ved sidste måling. Ambitionsniveauet er ikke opfyldt.

 

Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet".

 

Ambitionsniveauet er sat til 60 % målopfyldelse, og den aktuelle opgørelse (september 2017) viser en målopfyldelse på 51 %, eller samme resultat som ved sidste rapportering i juni 2017.

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer".

 

Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Ambitionsniveauet for kongeindikatoren ekstern finansiering/eksterne indtægter til forskning og innovation fra offentlige og private kilder er 1 % årlig stigning i eksterne indtægter sammenlignet med det foregående år (målt i faste priser). Det er vanskeligt at fastlægge et realistisk konkret mål uden en baseline, men der vil, som led i udvikling af den regionfælles handlingsplan for forskning, blive fastlagt et ambitiøst absolut mål for ekstern finansiering af forskning fra 2018 baseret på baseline for 2016.

 

I perioden januar - oktober 2017 er der registreret 802,4 mio. kr. i eksterne indtægter svarende til 78,3 % af målopfyldelsen for 2017 (1.024,4 mio. kr., (2 % højere end i 2016)).

 

Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol".

I forhold til Energistyrelsens nye Energi og CO2-regnskab har kommunerne i hovedstadsregionen over tid reduceret CO2-udledningen med 10 % i årene fra 2010 til 2014.

 

Det er uafklaret, hvornår næste version vil foreligge, idet finansieringen af den kommunale C02 beregner udløber i 2017. Dermed skal kommunerne selv betale, hvis de fortsat ønsker et værktøj til beregning af CO2-udledning. Der arbejdes således på at afklare fremtidig interesse for værktøjet og dermed mulig finansiering.

Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra 129.143 tons i baselineåret 2013 til 60.466 tons i 2025. For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra 2.839 tons i baselineåret 2013 til 6.000 tons i 2025.

 

Klimaregnskab 2016 viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 101.206 tons i 2016 mod 129.143 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 2.900 tons i 2016 mod 2.839 tons i baselineåret 2013.

 

 

Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag 2-4.

 

Metodiske bemærkninger til opgørelsen er vedlagt i bilag 5.

Regionsrådet drøfter én gang årligt de driftsmål, der er fastlagt i forlængelse af driftsmålstyringen samt fastlægger et ambitionsniveau for driftsmålene. Administrationens forslag til opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer har været forelagt de stående udvalg. Udvalgenes bemærkninger er taget til følge. På den baggrund fremlægges et revideret forslag til opdaterede kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. Oversigter over de opdaterede driftsmål er bilagt som bilag 7.- 9.

Definitioner for de reviderede driftsmål er tillige bilagt som bilag 10 - 13.

 

Regionsrådet besluttede ved sidste opdatering af driftsmålene at indarbejde de nationale mål i driftsmålene, således at det samlede antal mål ikke øges, og således at det undgås, at der etableres flere målesystemer.

 

Regionsrådet har på sit møde den 24. oktober 2017 besluttet, at et forslag fra Venstre om at indarbejde ledelsesinformation om ventelister som driftsmål sendes til behandling i forretningsudvalget. Der er udarbejdet en særskilt sag om dette, der lægger op til tre mulige driftsmål,

a) Behandling inden for 30 dage (udvidet frit sygehusvalg)

b) Andel behandlinger med ventetid over 4 uger

c) Ventetider til sygehusoperation

 

Såfremt forretningsudvalget ved behandlingen af ovenstående særskilte sag vedrøende Ventres medlemsforslag beslutter at inkludere et driftsmål om ventetider indarbejdes det i de driftsmål, der træder i kraft den 1. januar 2018.

 

Samlet set er der få nye mål, få mål, der foreslås taget ud, og en del mål, hvor der foretages små korrektioner. Især tilpasningen til nationale mål giver anledning til sproglige korrektioner. Der foreslås fra dministrationen og de stående udvalg reelt kun ét nyt driftsmål: "Antal virksomhedskontakter om teknologiske og innovative sundhedsløsninger" (Regional udvikling).

 

Det er således positivt, at denne opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer i høj grad er fokuseret om en vurdering af ambitionsniveauerne, og af hvor ambitiøs regionen ønsker at være på de forskellige driftsområder. Dermed kan driftsmålstyringen siges at være nået et nyt niveau af modenhed, hvor driftsmålstyringen bidrager til styring og prioritering af regionens drift.

 

Nedenstående gives et overblik over de foreslåede justeringer. Nummerering nedenfor svarer til de pågældende at punkter i indstillingen.

 

 

Afhængigt af beslutningen vedrørende et muligt nyt driftsmål om ventetider (særskilt sag) etableres der et nyt driftsmål for ventetider.

 

-

 

Regional udvikling:

1. Antal virksomhedskontakter om teknologiske og innovative sundhedsløsninger - skal øge opmærksomheden om vækstskabende kontakt med virksomheder om innovation og ny teknologi. Driftsmålet bidrager til at udvikle og implementere nye og innovative sundhedsløsninger i klinikken.

 

Det sociale område:

-

 

 

Sundhed:

2. "Sygefravær" - erstattes af "medarbejdertrivsel", der blev indført i 2017.

 

Regional udvikling:

3. "Passagerudviklingen i Region Hovedstadens kollektive trafik" - udgår, idet målet afhænger af eksterne faktorer f.eks. vejret, der ikke er direkte påvirkelige.

4. "Sygefravær" - erstattes af "medarbejdertrivsel", der blev indført i 2017.

 

5. "Sygefravær" - erstattes af "medarbejdertrivsel", der blev indført i 2017.

 

 

Sundhed:

6. "Somatiske patienter udredt indenfor 30 dage; psykiatriske patienter (voksne) udredt indenfor 30 dage; Psykiatriske patienter (børn og unge) udredt indenfor 30 dage" - ambitionsniveauet justeres til 100 %.

7. "Belægning" - titlen ændres til "Overbelægning på medicinske afdelinger". Ambitionsniveauet sættes til 100 %.

8. Antibiotikaforbrug - Delmål 1: Andel af penicilliner i forhold til det samlede antibiotikaforbrug: Opgørelsen af antibiotika ændres fra indkøbt antibiotika til faktisk forbrug. Ambitionsniveau: Mindst 70 % penicilliner. Delmål 2: Faldende antibiotikaforbrug: 10 % reduktion over 3 år, svarende til 86 aDDD i 2018. Tilpasningen indføres administrativt primo 2018.

9. "Kliniske kvalitetsdatabaser" - Ambitionsniveauet hæves til 80 % målopfyldelse.

10. "Medarbejdertrivsel" - I forbindelse med vedtagelsen af åbenhedspolitikken i april 2017 blev det i regionsrådet vedtaget, at spørge til åbenhed/ytringsfrihed i de løbende trivselsmålinger. I forlængelse heraf udvides konceptet i 2018, så der stilles 3 regionale spørgsmål og op til 3 lokale spørgsmål.

De tre regionale spørgsmål er således i 2018:

1. "I hvilken grad er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, du og dine kolleger udfører?"
2. "I hvilken grad kan du i din enhed trygt udtrykke din mening om forhold på din arbejdsplads?"
3. "I hvilken grad er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning?"

11. "Budgetoverholdelse, økonomi" - opgørelsesmetoden ændres for at sikre at målet er mere retvisende. Uændret ambitionsniveau

12. "Budgetoverholdelse, aktivitet / Budgetoverholdelse, effektivitet (index)" - ændres med henblik på at tage højde for at Bornholms Udviklingshospital m.fl. er undtaget fra aktivitetsstyring. Ambitionsniveau uændret

 

Regional udvikling:

13. "Måling af tilfredshed i forbindelse med V1 kortlægning og V2 undersøgelser af jordforurening" - Titel justeres: "Tilfredshed i forbindelse med V1- og V2-sagsforløb for jordforurening". Ambitionsniveauet fastsættes til 4 på en skala fra 1 - 5, hvor 5 er bedst.

14. "Kubikmeter beskyttet drikkevand" - ambitionsniveauet sættes til, at 14,5 % af drikkevandsressourcen, indenfor de højest prioriterede drikkevandsområder, er beskyttet inden udgangen af 2018.

15. "Ekstern finansiering / eksterne indtægter til forskning og innovation fra offentlige og private kilder" - Målet justeres til fast niveau: 80 mio. kr. årligt i perioden 2018 - 2022.

16. "Udvikling i CO2 udledning" - Ændres til at inkludere data for varme i det omfang data er tilgængelige samt at ambitionsniveauet for driftsmålet frem til er 2019 lig med 2013 baselinen, dvs. 100%. Niveauet er fastsat på baggrund af Energiplan 2025. Effekterne af energiplanen begynder at blive realiseret efter 2019 og frem mod målet i 2025.

17. "Medarbejdertrivsel" - I forbindelse med vedtagelsen af åbenhedspolitikken i april 2017 blev det i regionsrådet vedtaget, at spørge til åbenhed/ytringsfrihed i de løbende trivselsmålinger. I forlængelse heraf udvides konceptet i 2018, så der stilles 3 regionale spørgsmål og op til 3 lokale spørgsmål.
De tre regionale spørgsmål er således i 2018:

1. "I hvilken grad er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, du og dine kolleger udfører?"
2. "I hvilken grad kan du i din enhed trygt udtrykke din mening om forhold på din arbejdsplads?"
3. "I hvilken grad er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning?"

 

18. "Alt i alt, er du tilfreds med at være her?" - Ambitionsniveau sætte nu for første gang til 3,5 på en skala fra 1. - 5. hvor 5. er bedst

19. "Belægningsprocent" - ambitionsniveau sættes til 97,5 %

20. "Medarbejdertrivsel" - I forbindelse med vedtagelsen af åbenhedspolitikken i april 2017 blev det i regionsrådet vedtaget, at spørge til åbenhed/ytringsfrihed i de løbende trivselsmålinger. I forlængelse heraf udvides konceptet i 2018, så der stilles 3 regionale spørgsmål og op til 3 lokale spørgsmål.

De tre regionale spørgsmål er således i 2018:

1. "I hvilken grad er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, du og dine kolleger udfører?"
2. "I hvilken grad kan du i din enhed trygt udtrykke din mening om forhold på din arbejdsplads?"
3. "I hvilken grad er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning?"

21. "Budgetopfølgning - ændres til budgetoverholdelse."

I 3. økonomirapport var det vurderingen, at regionen samlet ville overholde budgettet på sundhedsområdet og at regionen ville overholde udgiftsloftet i økonomiaftalen.

 

I forbindelse med behandlingen af 3. økonomirapport blev det desuden besluttet at disponere 50 mio. kr. til aktivitet på hospitalerne, hvoraf 35 mio. kr. blev givet til varigt løft af kapaciteten fra 2018. Derudover blev der disponeret 35 mio. kr. til en række engangsformål og disponeret 150 mio. kr. til manglende patientindtægter fra andre regioner. Endelig blev koncerndirektionen bemyndiget til at fremrykke indkøb af medicin for op til 200 mio. kr.

 

Status for regionens økonomi i forbindelse med 4. økonomirapport er, at:

 

I forbindelse med 4. økonomirapport har hospitalerne vurderet den forventede produktion i 2017 i forhold til aktivitetsbudgettet. Hospitalernes vurderinger er behæftet med usikkerhed – og særligt de seneste måneder må formodes at underdrive den faktiske aktivitet, idet der udestår endelig færdigregistrering. Det var også billedet vedr. 2016, hvor regionen nåede op på sin ”baseline” i sygehusaktivitet - på trods af bekymring for dette ikke var tilfældet et godt stykke ind i 2017.

 

Samlet set forventer hospitalerne på nuværende tidspunkt en mindreproduktion i størrelsesordenen 1,4 mia. DRG kr. i 2017. Niveauet taget i betragtning er det dog administrationens forventning, at regionen i 2017 ender et godt stykke fra den aktivitetsbaserede ”baseline” og derved ikke optjener hele eller størstedelen af den statslige aktivitetspulje på 430 mio. kr. i 2017. Disse midler skal derfor tilbagebetales i 2018. Det vil betyde et fald i regionens likviditet, men vil ikke indebære, at regionen skal reducere sit udgiftsniveau og dermed spare ekstraordinært i 2018.

 

 

Den samlede prognose for sundhedsområdet i 4. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel:

 

 

Det fremgår af tabellen, at det forventede mindreforbrug er øget med 58 mio. kr. siden 3. økonomirapport hvorved det samlede mindreforbrug nu udgør 515 mio. kr. I forbindelse med 2. og 3. økonomirapport er der anvendt 257 mio. kr. på indfrielse af leasinggæld, 15 mio. kr. på pukkelafvikling og 35 mio. kr. på prioriterede initiativer vedr. Sundhedsplatformen. Endvidere blev der disponeret 150 mio. kr. til mindreindtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner - dette tal er øget til 170 mio. kr. i forbindelse med 4. økonomirapport jf. afsnittet "Nye dispositioner" nedenfor.

 

Ændringerne i prognosen er opsummeret nedenfor og beskrevet nærmere i bilag 1.

 

I forbindelse med 3. økonomirapport gav regionsrådet administrationen bemyndigelse til, at gennemføre fremrykkede indkøb af medicin, såfremt dette med overvejende sandsynlighed kunne rummes inden for udgiftsloftet.

 

På baggrund af denne bemyndigelse har administrationen iværksat fremrykkede medicinindkøb for 170 mio. kr. Dette letter udgiftspresset i 2018 med et tilsvarende beløb.

 

For yderligere at lette udgiftspresset i de kommende år er der desuden indfriet lokale leasingaftaler på hospitalerne for i alt 12,4 mio. kr. Dette letter udgiftspresset i 2018 og 2019 med ca. 5,5 mio. kr. årligt samt et mindre beløb i 2020.

 

Endelig er skønnet vedr. mindreindtægter vedr. fremmede patienter revurderet og disponeringen øget med 20 mio. kr. fra 150 mio. kr. til 170 mio. kr. Der er fortsat usikkerhed om de endelige mindreindtægter og eventuelle yderligere mindreindtægter vedr. 2017 efterreguleres i 2018.

 

Herudover indarbejdes følgende dispositioner vedr. 2018:

 

Der etableres garantiafdelinger inden for op til 6 områder inden for en samlet økonomisk ramme på 20 mio. kr. i 2018. Der arbejdes med etablering af garantiafdelinger inden for specialerne ortopædkirurgi, kardiologi, kirurgi, øre-, næse og halskirurgi, neurologi og radiologi. Garantiafdelingerne etableres med henblik på at forbedre målopfyldelse vedr. udrednings- og behandlingsgarantierne. Tiltaget er beskrevet nærmere i bilag 3.

 

I forbindelse med budgettet for 2018 er der gennemført en væsentlig reduktion i antallet af lægesekretærer på regionens hospitaler. Tilførsel af ekstra midler til lægesekretærer forventes at afbøde nogle af udfordringerne med registrering og kodning i Sundhedsplatformen og understøtte lægeressourcer til øget aktivitet inden for en samlet ramme på 22 mio. kr. (engangs).

 

Midlerne fordeles konkret til mindst 55 nye etårige lægesekretærstillinger (måltal) på baggrund af den sædvanlige økonomiske fordelingsnøgle. Fordeling på hospitalerne er som nedenstående. Midlerne udmøntes i 1. ØR 2018.

 

Hospitalerne skal kunne redegøre over for regionsrådet om oprettelsen af de pågældende stillinger. Center for HR vil sikre samlet opsamling på ansættelserne og redegørelse til regionsrådet. Tiltaget er nærmere beskrevet i bilag 4.

 

Psykiatrien tilføres 5 mio. kr. (varigt) til videreførelse af bæltefrie afsnit, som er etableret for satspuljemidler i perioden 2014 til 2017.

 

Dispositionerne vedr. garantiafdelinger, lægesekretærer og bæltefrie afsnit indarbejdes teknisk i budgetterne i forbindelse med 1. økonomirapport 2018.

 

Hospitalerne og psykiatrien har stor opmærksomhed på økonomistyringen, bl.a. på baggrund af den betydelige omstilling, som implementeringen af Sundhedsplatformen indebærer. Der er stort fokus på anvendelsen af midlerne, da udgifter til implementering af Sundhedsplatformen forudsættes dækket inden for den eksisterende ramme.

 

På Amager og Hvidovre Hospital forventes et merforbrug på ca. 20 mio. kr. Merforbruget skyldes primært merudgifter vedr. kræftområdet og det gynækologiske område gennem bl.a. frivillige merarbejdsaftaler (FEA). Hospitalsledelsen er i tæt dialog med de relevante afdelinger og forsøger at begrænse budgetoverskridelsen.

 

På Bornholms Hospital forventes et merforbrug på ca. 5 mio. kr. Merforbruget skyldes primært strukturelle rekrutteringsproblemer, som har medført behov for at anvende merarbejde samt tilkøb af konsulenter og vikarer til at dække hospitalets lægelige vagtplaner.

 

Øvrige hospitaler samt Region Hovedstadens Psykiatri forventer mindreforbrug og overførsel af budgetbeløb til 2018.

 

Hospitalerne er i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen udfordret med hensyn til opnåelse af aktivitetsmålene, og hospitalerne har indmeldt forventninger om mindreaktivitet. Dette medfører også mindreindtægter ved behandling af patienter fra andre regioner og mindre finansiering fra det statslige aktivitetsafhængige bidrag.

 

Der arbejdes på den baggrund intensivt med at sikre, at aktiviteten registreres korrekt og kommer korrekt til udtryk ved opgørelsen af bl.a. behandlingsindtægterne, det statslige aktivitetsafhængige bidrag og den kommunale medfinansiering.

 

Der er ikke i økonomirapporten foretaget nogen reduktion af udgiftsbudgettet som følge af den forventede mindreaktivitet (regionens takststyringsmodel). Administrationen har lagt til grund, at der først tages stilling til konsekvenser af mindreaktiviteten for udgiftsbudgettet i forbindelse med 1. økonomirapport 2018, hvor hospitalernes overførsler fra 2017 formelt genbevilges (genbevillingsgrundlaget). På dette tidspunkt forventes der efter afslutningen af registreringerne at foreligge en mere sikker opgørelse af aktivitetsniveauet i 2017.

 

På social- og specialundervisningsområdet samt Regional Udvikling forventer administrationen budgetoverholdelse.

 

Vedrørende regional udvikling forventes dog et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. for at sikre overholdelse af statsligt udgiftsloft opgjort efter udgiftsbaserede principper. Dette er beskrevet yderligere i bilag 1.

 

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

 

Udover de tiltag der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor drejer disse ændringer sig om teknisk betingede:

En del af ændringerne for 2017 i bilag 2 er også anført med beløb i 2018, fordi der er tale om varige ændringer, som kan rummes inden for de allerede afsatte beløb i budgettet for 2018.

 

Det vurderes, at finansieringen vedr. statsligt aktivitetsafhængigt bidrag enten ikke opnås eller kun opnås i begrænset omfang. Der vil derved opstå en mindrefinansiering på op til 430 mio. kr. Dette beløb skal tilbagebetales i 2018, men påvirker alene likviditeten og dermed ikke regionens udgiftsniveau. Der er således ikke behov for ekstraordinære besparelser i denne anledning i 2018.

 

Det forventes, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede kommunale medfinansiering.

 

Administrationen vurderer, at regionens likviditet fortsat er tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes til 3,1 mia. kr., mod oprindeligt budgetteret 3,4 mia. kr. hvilket er betydeligt mere end statens krav (1.000 kr. pr. indbygger).

 

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2017.

 

På driftsområdet forventes det, at regionen vil få et mindreforbrug i forhold til udgiftsrammen på sundhedsområdet på ca. 93 mio. kr. Vedr. regional udvikling forventes balance i forhold til udgiftsloftet.

 

På anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekter vurderes udgifterne at være 543,7 mio. kr. højere end oprindelig afsat. Anlægsudgifterne til kvalitetsfondsprojekterne vurderes at være 327,1 mio. kr. lavere end oprindeligt afsat.

 

Standardiseret økonomiopfølgning for 4. kvartal 2017 baseres på opgørelsen i 4. økonomirapport og de endelige regnskabstal for 2017. Indsendelsen til staten skal ske senest medio marts måned 2018. På baggrund af forretningsudvalgets mødekalender i 1. kvartal 2018 anmoder administrationen om bemyndigelse til - uden forudgående forelæggelse for forretningsudvalget - at indsende den standardiserede økonomiopfølgning efter 4. kvartal til staten. Regionsrådet har tidligere godkendt en lignende bemyndigelse vedr. opfølgningen pr. 3. kvartal 2017.

 

De indsendte opgørelser vedr. 2017 vil indgå i 1. økonomirapport 2018, som forelægges til politisk behandling i april måned.

 

I forbindelse med regionsrådets behandling af "Genhusning af funktioner i Rockefeller-komplekset" på møde d. 18. april 2017 blev det besluttet at nedsætte bevilling vedr. nødstrømsanlæg på Herlev Hospital med 65 mio. kr. og i stedet søge leasingfinansiering af dette. I forbindelse med indgåelse af aftale med Kommuneleasing er der - som led i Kommuneleasings godkendelsesprocedure - behov for en formel godkendt indstilling fra regionsrådet, hvorfor dette område indgår som et indstillingspunkt i nærværende sagsfremstilling.

Den nuværende kontrakt med revisionsfirmaet BDO (tidligere BDO Kommunernes Revision) vedrørende revision udløber med udgangen af 2018, og der er ikke mulighed for at forlænge den eksisterende kontrakt.

 

Revisionsopgaven omfatter alle de under Region Hovedstaden hørende regnskaber og regnskabsområder, herunder også regnskaber for selvejende institutioner, legater, fonde, eksterne forskningsmidler, kvalitetsfondsbyggerier og projekter samt eventuelle fælles virksomheder, for hvilke regionen har indgået overenskomst eller varetager kasse- og regnskabsfunktionen.

 

Der er nedsat en bredt sammensat administrativ arbejdsgruppe, som har til opgave at sikre, at indholdet af udbuddet er fagligt og kvalitetsmæssigt velfunderet og at den efterfølgende evaluering sker på en sådan måde, at regionens krav om faglighed og kvalitet overholdes. Desuden er opgaven at sikre en samlet risikovurdering af de i udbuddet opstillede krav og opgaver, både ud fra interne erfaringer i Region Hovedstaden, men også i forhold til erfaringer indhentet i de øvrige regioner.

 

De overordnede rammer for revisionsudbuddet kan sammenfattes i følgende hovedpunkter:

 

I kravspecifikationen vil der blive lagt vægt på, at det skal være muligt at foretage en specifik sammenligning af de ydelser, der er indeholdt i tilbudssummen. Det indebærer, at tilbudsgiver skal opdele tilbudssummen fordelt på de forskellige revisionsopgaver og regionens fagområder. I tilknytning hertil skal det forventede tidsforbrug specificeres i planlægning, udførelse og rapportering.

 

Indstilling om valg af revisionsfirma forventes forelagt regionsrådet den 19. juni 2018. Der arbejdes ud fra nedenstående tidsplan:

 

Primo januar 2018: Offentliggørelse af EU-udbud

Medio marts 2018: Frist for tilbud

12. juni 2018: Valg af leverandør forelægges Forretningsudvalget

19. juni 2018: Valg af leverandør forelægges mhp. godkendes af Regionsrådet

 

Valg af revisor vil ske ud fra en vurdering af det mest økonomiske fordelagtige tilbud, hvor der lægges vægt på både kvalitet og pris, hvilket svarer til kriterierne der blev vægtet højst ved sidste udbud af revisionsopgaven.

 

Vurderingen forudsættes at tage udgangspunkt i følgende delkriterier:

 

Regionsrådet får i juni 2018 forelagt administrations anbefaling til valg af revisionsfirma for den kommende 4-årige periode.

 

Det eksisterende revisionsregulativ er fra 2006 og der er behov for en opdatering. Det er udelukkende en opdatering til et mere læsevenligt produkt. Det vil sige, at revisionsregulativet er emneopdelt og der er medtaget en indholdsfortegnelse til regulativet. Revisionsregulativet er vedlagt som bilag 1 til sagen. Forslag til revisionsregulativ skal godkendes af regionsrådet.

 

Revisionsregulativet vil blive udsendt som bilagsmateriale til revisionsudbuddet.

Statusrapporteringen omfatter Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, herunder kvalitetsfondsprojekterne som endnu ikke er omfattet kvartalsafrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet:

Status for kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev samt Nyt Hospital Bispebjerg, som skal afrapportere kvartalsvis til ministerierne, fremgår altså af sag om '3. kvartalsrapport 2017 - Kvalitetsfondsbyggerierne', som forelægges efter denne sag.

 

Derudover omfatter denne statusrapportering også de seks større hospitalsbyggerier, som er finaniseret af regionale midler og/eller fondsmidler:

Administrationens overordnede vurdering er, at risikobilledet for byggerierne i udførsel er skærpet, idet projekternes reserver anvendes til ekstraarbejder og nødvendige ændringer efterhånden, som projekterne skrider frem. Ligeledes bliver mulighederne for at foretage fravalg i projekterne (change request) mindre. Det drejer sig særligt om Nordfløjen på Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev samt de to sterilcentraler. På to projekter - Nordfløjen og Sterilcentralen på Herlev - er der potentiel risiko for, at projekterne ikke kan realiseres inden for den bevilligede ramme. Administrationen har derfor generelt fokus på styring og styrkelse af reserveposterne i de enkelte byggerier. Vurderingen er, at der for nuværende ikke er grundlag for ændringer i de igangværende projektplaner og opfølgning herpå.

 

Flere af projekterne nærmer sig afslutning af byggeriet og dermed også ibrugtagning. Det betyder at hospitalerne i endnu større omfang end tidligere har fokus på at forberede ibrugtagning af bygningerne. Det handler især om at udnytte det potentiale, som de nye bygninger giver for at udvikle de organisatoriske rammer og deraf sikre effektive arbejdsgange med fortsat høj kvalitet til gavn for både patienter og personale. De politiske følgegrupper vil blive orienteret om dette arbejde.

Den samlede status for byggerierne fremgår af bilag 1. I bilaget gives en kort beskrivelse og aktuel status for de enkelte projekter herunder også en oversigt over de væsentlige politiske beslutninger for de enkelte byggerier. Bilag 1 indeholder tillige en oversigt over afholdte møder i de politiske følgegrupper i andet halvår af 2017 samt en kort status for arbejdet med vidensdeling på tværs af byggerierne i regionen. I bilag 2: "Tidslinie for byggerierne" gives en grafisk illustration af tidslinien for de enkelte byggerier - fx i forhold til byggeperioden, aflevering og ibrugtagning. Her medtages i øvrigt de tre kvalitetfondsbyggerier, som indgår i sagen om kvartalsafrapportering til ministerierne, således man kan se byggeprocessen samlet.

 

 

Regional Sterilcentral Rigshospitalet er et byggeri finansieret af regionale midler og med et oprindeligt budget på 359 mio. kr. (2014 p/l). Rammen er i forbindelse med budgetforliget for 2014 forhøjet med 154 mio. kr. (2014 p/l), så der kan bygges en fuldautomatisk sterilcentral. Byggeriet af sterilcentralen blev påbegyndt i december 2015 og byggeriet forventes afleveret fra entreprenøren primo 2018 og taget i brug primo 2019.

 

Projektet har et tæt samarbejde med Regional Sterilcentral Herlev og i fællesskab mellem projekterne er der løbende koordinering i forhold til udstyr og automation, herunder planlægning af udførelsesfasen samt ibrugtagningen. På baggrund af kompleksiteten i projektet, herunder blandt andet i forhold til de tekniske installationer i bygningen og myndighedsgodkendelser heraf, er der afledte tidsfristforlængelser på projektet. Dette sætter i stigende omfang reserverne under pres. Administrationen følger udviklingen tæt - blandt andet ved den systematiske månedsopfølgning.

 

Region Hovedstaden og Ole Kirk's Fond indgik den 15. juni 2016 partnerskab om at bygge et nyt hospital for børn, unge, fødende og deres familer - BørneRiget. Budget for BørneRiget er 2,0 mia. kr. (2014, BOI, byggeomkostningsindeks). Byggeriet forventes igangsat primo 2020 og afleveret fra entreprenørerne medio 2023 og taget i brug primo 2024.

 

Regionsrådet godkendte den 22. august 2017 arkitektfirmaet 3XN A/S som vinder af projektkonkurrencen om at bygge BørneRiget. Vinderen blev fundet på baggrund af en tofaset projektkonkurrence med forhandling, som fandt sted i perioden juni 2016 til august 2017. 3XN har udarbejdet deres forslag sammen med Arkitema, NIRAS, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og Rosan Bosch.

 

Projektetorganisationen arbejder aktuelt med at udarbejde dispositionsforslag i samarbejde med rådgiver. Dispositionsforslaget forventes forelagt til politisk behandling i april 2018.

 

Regional Sterilcentral Herlev finansieres af regionale midler og med et oprindeligt budget på 353 mio. kr. (2013 p/l). Budgetrammen er med budgetaftale 2014 forhøjet med 110 mio. kr. (2014 p/l) således, at der kan bygges en fuldautomatiseret sterilcentral. Byggeriet af Regional Sterilcentral Herlev gik igang ultimo 2015 og forvententes afleveret fra entreprenørerne ultimo april 2019 og med forventest ibrugtagning i slutningen af 2019.

 

Projektet har et tæt samarbejde med Regional Sterilcentral Rigshospitalet og i fællesskab mellem projekterne er der løbende koordinering i forhold til udstyr og automation, herunder planlægning af udførelsesfasen samt ibrugtagningen. På baggrund af kompleksiteten i projektet, herunder blandt andet i forhold til de tekniske installationer i bygningen og myndighedsgodkendelser heraf, er der tidsfristforlængelser på projektet. Dette sætter i stigende omfang reserverne under pres. Der er en potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres inden for den bevilligede ramme.

 

Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden indgik i efteråret 2015 partnerskab om at bygge Steno Diabetes Center Copenhagen på Herlev Hospital. Der er afsat et budget på 700 mio. kr. (donation som ikke p/l reguleres) til byggeriet, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden. Byggeriet forventes at gå igang i 2018 og med aflevering fra entreprenørerne ved årsskiftet 2020/2021 samt ibrugtagning primo 2021.

 

Projektorganisationen har i efteråret 2017 arbejdet med dispositionsforslaget og byggeprogram sammen med rådgiver. Dispositionsforslag og byggeprogram bliver behandlet af regionsrådet den 19. december 2017.

 

Ny Retspsykiatri Sct. Hans er et kvalitetsfondsfinansieret nybyggeri som opføres i tilknytning til nuværende Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Projektet har et samlet budget på 550 mio. kr. (2009 p/l). Byggeriet forventes at gå i gang primo 2018 og afleveret fra entreprenøren primo 2021 og klar til at blive taget i brug medio 2021.

 

Projektet er i udbudsfasen og har i andet halvår af 2017 gennemført udbud med forhandling. Samtlige kontrakter forventes indgået senest januar 2018, hvorefter byggeriet kan gå igang. Aktuelt pågår byggemodning af grunden. Der er i efteråret 2017 sket nedrivning af eksisterende bygninger samt ledningsomlægningen på byggegrunden.

 

Nyt Hospital Nordsjælland er et kvalitetsfondsfinansieret byggeri af et nyt akut hospital i Hillerød og med et samlet budget på 3,9 mia. kr. (2009 p/l). Byggeriet forventes at gå igang medio 2018 og med aflevering fra entreprenørerne medio 2021. Ibrugtagning forventes at være medio 2022.

 

Projektorganisationen har i anden halvdel af 2017 gennemført en omfattende markedsdialog for at afdække interesse fra både nationale og internationale entreprenører. Det forventes at første del af udbuddet igangsættes primo 2018. På baggrund af et politisk ønske om at etablere et produktionskøkken på det nye hospital, har administrationen i 2017 afsøgt forskellige mulige løsninger. På baggrund af anbefaling fra den politiske følgegruppe besluttede Regionsrådet derfor den 19. september 2017, at projektorganisationen i udbudsfasen skal indhente markedets pris på en udvidelse af servicebyen på det nye hospital til også at omfatte et produktionskøkken. Når liciationsresultater er modtaget i første halvår 2019 forelægges en sag for regionsrådet om det mulige økonomiske råderum til at etablere et produktionskøkken.

 

De sidste private lodsejere fraflytter den 1. december 2017 hvorefter de sidste arkæologiske udgravninger kan afsluttes. Projektorganisationen har tæt dialog med andre parter, herunder Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning samt Byudviklingsselskabet Hillerød Syd/Favrholm - blandt andet om vandhåndtering og infrastruktur.

 

Ny Psykiatri Bispeberg skal ses i sammenhæng med Nyt Hospital Bispebjerg og omfatter samlet en række delprojekter, som dels er finansieret af kvalitetsfonden og dels regionale midler. Projektets samlede budget for begge projekter er på ca. 4 mia. kr. (2009 p/l).

 

For status vedrørende Nyt Hospital Bispebjerg henvises til sag om '3.kvartalsrapport 2017 - Kvalitetsfondsbyggerierne'.

 

Ny Psykiatri Bispebjerg omfatter nybyggeri og modernisering af rammerne for psykiatrien. Byggeriet forventes igangsat medio 2019 og planlægges ibrugtaget i to etaper i perioden medio 2021 til primo 2023.

 

Projektforslaget for Ny Psykiatri Bispebjerg blev godkendt af regionsrådet den 24. oktober 2017. Projektet forventes udbudt i foråret 2019 med licitationsresultat i sommeren 2019.

 

Nyt Hospital Hvidovre er opdelt i tre delprojekter, som er finansieret af kvalitetsfonden. Projektets samlede budget er på 1,45 mia. kr. (2009 p/l).

Projektet vedrører dels nybyggeri af en akutmodtagelse, ombygning i ambulatorieetagen samt ombygning af eksisterende 4-sengestuer til 1- og 2-sengsstuer.

 

Nybyggeriet er igang og forventes afleveret fra entreprenørerne medio 2020 og med planlagt ibrugtagning ultimo 2020. Ombygningen af ambulatorieetagen er opdelt i etaper af hensyn til den daglige drift og sker i perioden 2013 til 2021. Ombygningen af sengestuer gennemføres i perioden 2015 til 2021.

 

Udbudsprocessen for nybyggeriet er afsluttet og med et licitationsresultat under budget. Råhusentreprenøren har påbegyndt arbejdet på pladsen.

 

Nyt hospital Glostrup omfatter etablering af et neurorehabiliteringshus samt et parkeringshus og er finansieret af regionale midler. Projektets samlede budget er på 796 mio. kr. (2013 BOI, byggeomkostningsindeks).

 

Projektforslaget blev godkendt af regionsrådet i august 2016 og siden har projektorganisationen arbejdet med hovedprojektering og myndighedsgodkendelse. I den oprindelige tidsplan skulle projektering være afsluttet således at licitation kunne gennemføres i efteråret 2017.

 

Der pågår aktuelt drøftelser med totalrådgiver om kvalitetsniveau af hovedprojektet, hvilket forsinker projektet yderligere. Forventningen er at licitation kan være gennemført i sommeren 2018. Dette betyder en forventet ibrugtagning ultimo 2020.

 

Der er nedsat otte politisk følgegrupper til de store byggerier. Formålet med følgegrupperne er at følge realiseringen af de nye byggerier, projektets fremdrift og at overvåge at regionsrådets beslutninger følges i byggerierne.

 

I det vedlagte statusrapporteringen er en oversigt for hver følgegruppe med oplysning om antal møder i andet halvår af 2017 samt emne for møderne. Der er holdt møder i alle politiske følgegrupper undtagen følgegrupperne for Nyt Hospital Glostrup og Ny Retspsykiatri Sct. Hans, hvor der istedet er sket en skriftlig orientering om status.

 

På nationalt og regionalt plan er der stort fokus på at dele viden mellem byggeprojekterne. I regionen er der nedsat et projektchefforum, som mødes ca. otte gange om året. Fast punkt på dagsorden er en status for de enkelte projekter. Desuden drøftes også øvrige tværgående problemstillinger som har betydning for projekterne. I 2017 har der også været afholdt temamøde og workshop på tværs af projekterne i regionen om relevante emner, fx om håndtering af social dumpning i samarbejde med BAT-kartellet. Danske Regioner har også igangsat en række tiltag, som skal understøtte vidensdeling mellem byggeprojekterne på tværs af regionerne. Det sker blandt andet gennem faste mødefora på tværs af regionerne samt ved et årligt netværksarrangement for medarbejdere fra regionerne, herunder byggeprojekterne og hospitaler med fokus på de store hospitalsbyggerier.

Denne sag omhandler udviklingen for de kvalitetsfondsfinansierede projekter, der har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning eller, efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet skal indgå i kvartalsrapporteringen forud herfor; dvs. Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev og Nyt Hospital Bispebjerg, i perioden 1. juli til 30. september 2017.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

 

Administrationens vurdering af de tre projekter understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projekters økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2017 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.

 

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projekternes forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn. I det følgende gives en nærmere beskrivelse af de enkelte projekter.

 

Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. juni 2017 på mødet den 22. august 2017.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har den 29. august 2017 meddelt regionen, at Økonomi- og Indenrigsministeriets departement fremover varetager behandlingen af sagen vedrørende udbetaling af midler til dette byggeri. Ændringen skyldes, at Sundheds- og Ældreministeriets departementschef er gift med hospitalsdirektøren for Bispebjerg Hospital. Regionen skal fortsat fremsende kvartalsrapporter og lignende til Sundheds- og Ældreministeriet til orientering. Sundhedsministeren vil fortsat være øverste ansvarlige for tilsynet med byggeriet, men al sagsbehandling vil foregå i Økonomi- og Indenrigsministeriets departement.

 

Regionsrådet godkendte på mødet d. 24. oktober 2017 projektforslag for Nyt Hospital Bispebjerg indeholdende udbudsstrategi og byggetakt. Der blev samtidigt godkendt beslutning om forhøjelse af budget til Akuthuset med midler fra medico budget svarende til indekseringen fra 2009-2014, svarende til 43,5 mio. kr. i 2017 pris- og lønindex (PL).

 

Der blev d. 9. november 2017 afsagt kendelse i klagesag om projektkonkurrencen anlagt af hhv. C.F. Møller og Cowi. Klagerne fik medhold i de anførte klagepunkter. Der er sket særskilt oplysning herom i meddelelse til regionsrådet i mail d. 9. november 2017.

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er på projektet Det Nye Rigshospital fortsat en igangværende konflikt med en entreprenør, som har anlagt en voldgiftssag. Administrationen har siden konflikten begyndte tilbage i august 2015 fulgt udviklingen tæt og løbende orienteret projektets politiske følgegruppe om situationen, herunder projektorganisationens håndtering af denne.

 

Sundheds- og Ældreministeriet meddelte den 29. august 2016 Region Hovedstaden, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 påbegyndte et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital. Ministeriet begrunder det skærpede tilsyn med, at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres inden for den bevilgede ramme. Administrationen er enig i denne vurdering. Det skærpede administrative tilsyn medfører, at administrationen månedsvis skal rapportere til ministeriet om udviklingen af reserve- og risikoniveauet på projektet. Rapporteringen suppleres med kvartalsvise møder mellem ministeriet og administrationen. Regionsrådet er orienteret om det skærpede tilsyn som en del af 2. kvartalsrapport 2016, som blev godkendt den 20. september 2016.

 

Som følge af den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og manglende fremdrift, er det administrationens vurdering, at der er en forhøjet risiko for, at de samlede reserver ikke vil kunne modsvare det beløb, der afspejler det mest sandsynlige udfald af de uafklarede forhold i byggesagen. I den forbindelse skal det bemærkes, at der er et betydeligt spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen. Der er derfor meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Såfremt de uafklarede forhold/tvister ikke er endelig afklaret i forbindelse med aflæggelsen af byggeregnskabet, er der en væsentlig risiko for, at det kan blive nødvendigt, at regionen for egne midler supplerer det reserverede beløb til projektet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Råhus for Akutmodtagelsen og Kvinde-barn-bygningen er færdiggjort og facadeentreprisen pågår. Installationsentrepriserne og apteringsentrepriserne er påbegyndt. Der er konstateret forsinkelser hos installationsentreprenøren såvel som øvrige entreprenører.

 

For at indhente de konstaterede forsinkelser har det været overvejet at opmande i entrepriserne. Efter rapportens skæringsdato den 30. september 2017 er der truffet beslutning om ikke at foretage yderligere opmanding. Beslutningen er truffet for at sikre, at kvaliteten i det fremadrettede arbejde er på højde med det indtil nu udførte, og yderlig opmanding kan have en negativ indvirkning herpå. Dette dels på grund af muligheden for at tiltrække de nødvendige kompetencer, og dels fordi et øget antal håndværkere kan have en negativ påvirkning på kvaliteten af det udførte arbejde, da de kan gå i vejen for hinanden. Beslutningen betyder, at der er truffet aftale med entreprenørerne om en forlængelse af udførselsperioden, udgifter hertil forventes at kunne afholdes inden for projektets totalramme. Udskydelsen kan betyde en forsinkelse i aflevering af bygningen på op til 3 måneder, med en tilsvarende forsinket ibrugtagning til klinisk drift.

 

Alle projektets parter har skarpt fokus på begræsning af forsinkelsen samt tilhørende ekstra omkostninger forbundet hermed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle tre revisorerklæringer indeholder forbehold med ordlyden:

 

 

De tre nævnte projekter vil i løbet af 2018 indgå i den samlede kvartalsrapportering, og dermed blive omfattet af BDO's revision. Forbeholdet vil herefter udgå.

Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord og dermed for ca. 312.000 borgere. Hospitalet skal indeholde en akutmodtagelse, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling af både akutte og elektive patienter. Byggeriet har en arealramme på ca. 115.774 m². På det nye hospital vil der være 570 senge, 106 ambulatorierum og 24 operationsstuer.

 

Projektet har et samlet budget på 3,8 mia. kr. (09-pl (pris og lønindeks)). Hertil kommer låneoptaget fra energilånepuljen.

 

Byggeriet forventes igangsat medio 2018 med aflevering fra entreprenøren medio 2021. Herefter vil der være en test- og indflytningsfase, inden hospitalet kan ibrugtages forventeligt i primo 2022. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 8 måneder, der dels skyldes en forventning om en længere udbudsproces end først planlagt på grund af den nye udbudslov, der trådte i kraft 1. januar 2016, dels arbejdet med konsolideringen af dispositionsforslaget. Forsinkelsen forventes ikke at have økonomiske konsekvenser.

 

Regionsrådet godkendte projektforslaget for Nyt Hospital Nordsjælland i juni 2017. Projektorganisationen har efterfølgende igangsat udbudsfasen, herunder en omfattende markedsdialog med henblik på at afdække interesse fra både nationale og internationale entreprenørvirksomheder. Det forventes at første del af udbuddet for det kommende hospital igangsættes primo 2018.

 

Ved udbetalingsanmodningen anmoder regionen formelt Sundheds- og Ældreministeriet om udbetaling af den statslige andel af udgifterne til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland. Sammen med udbetalingsanmodningen fremsendes endelig ansøgning til lånepulje til Økonomi- og Indenrigsministeriet på 106,5 mio. kr. (09-pl) til energiinvesteringer.

 

Som grundlag for ministeriets behandling, skal regionen indsende følgende materiale:

Ovenstående ses i bilag 1-10.

 

Ved udbetalingsanmodningen skal regionen samtidigt bekræfte, at projektet fortsat lever op til betingelserne i det endelige tilsagn samt, at projektet er realistisk og robust inden for den samlede tilsagnsramme. Baseret på administrationens vurderinger, samt den uafhængige risikovurdering foretaget af "Det tredje øje" (revisionsfirmaet BDO), er det administrationens vurdering, at projektet lever op til betingelserne i det endelige tilsagn, idet der etableres et fuldt funktionsdygtigt hospital.

 

Som en del af udbetalingsanmodningen medsendes de mulige besparelsestiltag på projektet. De mulige besparelsestiltag udgør change request-kataloget (til- og fravalgskataloget), og indgår som en del af den samlede reservestrategi for projektet, hvis projektets økonomi nødvendiggør, at projektet skal tilpasses for at kunne holde totalrammen. Change request kataloget har indgået i den uafhængige risikovurdering, og projektorganisationen vil kontinuerligt arbejde med change request kataloget således, at der igennem hele projektet kan sikres en robust projektøkonomi.

 

Den uafhængige risikovurdering "Det tredje øje" (DTØ) konkluderer i sin sammenfatning:

 

 

Det kan endvidere konstateres, at projektet har igangsat et særligt risikostyringsprojekt med henblik på konceptualisering og identificering af relevante processer og arbejdsgange i risikostyringen, herunder identificering af konkrete koblingspunkter mellem risikostyringen og projektets budgettering og reservestrategi."

 

I forhold til reserver og change request konkluderer DTØ:

 

 

Revisionserklæringen for afholdte udgifter til og med 30. juni 2017 på 331.770.555 kr. er afgivet uden forbehold.

 

 

I økonomiaftalen for 2013 mellem Regeringen og Danske Regioner blev der afsat lånemidler til energiinvesteringer i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Låneadgangen bevilliges af Økonomi- og Indenrigsministeriet til byggerier, der opfylder kravene til at kunne klassificeres som bygningsklasse 2020 (BK-2020). Bygningsklassen og kravene følger af det danske bygningsreglement.

 

Låneadgangen giver projekterne mulighed for at udvide budgetrammen med 644 kr./kvm. (09-pl) for de dele af byggeriet, der overholder BK-2020 kravene. Alt nybyggeri i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland projekteres efter denne bygningsklasse.

 

Regionen fremsendte efter regionsrådets godkendelse anmodning om forhåndsgodkendelse til låneadgang i december 2013 til ministeriet. I henhold til regnskabsinstruksen for kvalitetfondsstøttede byggerier, skal endelig ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer senest fremsendes i forbindelse med udbetalingsanmodning.

 

Idet der projekteres efter bygningsklasse 2020, tager den endelig låneansøgning udgangspunkt i det samlede nybyggeri forelagt i forbindelse med projektforslaget, i alt 115.774 kvm., hvorved energilånet vil udgøre 74,6 mio. kr. (09-pl).

 

Låneadgangen er som udgangspunkt specifik pr. projekt, men kan i særlige tilfælde puljes inden for regionen. Region Hovedstaden har ikke ansøgt om låneadgang til hele Det Nye Rigshospital, da delprojektet Nordfløjen var så fremskredent i planlægningen ved indførelsen af energilånepuljen, at det ikke var muligt at løfte byggeriet til BK-2020 uden væsentlige meromkostninger, der oversteg låneadgangen. Der er således mulighed for, at Nyt Hospital Nordsjælland kan søge om midler fra regionens pulje, med henblik på at kunne gennemføre løsningselementer, der alene kan realiseres såfremt låneadgangen udvides ud over de 2,3 procent.

 

Projektets bygherrerådgiver har udarbejdet opdaterede analyser af udgifterne til at opgradere byggeriet til BK-2020. Analyserne viser, at det vil kræve mere end 2,3 procent af projektets totalramme at opgradere det samlede byggeri til BK-2020, jf. bilag 5 Energilåneansøgning. Dette skyldes primært de supplerende krav til sikring og robusthed i de anvendte løsninger i forhold til bygningsudformning samt installationsløsninger. Det bemærkes, at servicebyen er inkluderet i opgraderingen af hele byggeriet til BK-2020.

 

Der søges derfor om yderligere låneadgang på 31,9 mio. kr. fra regionens samlede pulje, med henblik på at det samlede byggeri kan opgraderes til BK-2020.

Administrationen vurderer, at den mest hensigtsmæssige anvendelse af midlerne vil ske ved at udføre energiinvesteringerne på Nyt Hospital Nordsjælland.

Dispositionsforslaget med tilhørende byggeprogram er udarbejdet på baggrund af det vindende konkurrenceforslag og er blevet viderebearbejdet ved en grundig brugerproces.

 

Dispositionsforslaget blev forelagt den politiske følgegruppe den 16. november 2017. Følgegruppen anbefaler godkendelse af dispostionsforslaget.

 

Projektet indeholder en bygning, der etableres i tre etager med et samlet bruttoareal på 24.102 m2. Stueetagen og førstesal indeholder tilsammen fællesfaciliteter, behandlings-, forsknings- og personalefaciliteter. I kælderetagen er parkeringskælder med teknik-, fryse- og arkivfaciliteter. På tagetage udlægges grønt tag og der opstilles solceller.

Den funktionelle struktur baserer sig på en åben og sammenhængende stueetage, hvor alle behandlingsrettede funktioner er disponeret og fordelt. Konsultations- og behandlingsrum placeres ud mod facader og ud mod de indeliggende gårdrum. På førstesal forbindes personale- og forskningsområderne i en sammenhængende ringforbindelse med udposninger over for fire torvedannelser med trapper, der forbinder til stueetagen. Her etableres rummene for vidensdeling og tværfaglig udveksling, såsom flexpladser og kaffe-øer, i nær og visuel forbindelse med patientområdet i stueetagen.

 

Der har i udarbejdelsen af dispostionsforslaget - såvel som i byggeprogrammet - været en omfattende brugerproces. Der har været afholdt en række workshops samt brugermøder med deltagelse af 5 forskellige brugergrupper hhv. Fællesarealer, Behandling, Forskning, Personale med deltagere fra regionens diabetesafdelinger, Center for IT, Medico og Teknik, Center for Ejendomme samt patienter og pårørende samt Teknik og drift. Brugermøder og workshops har dannet grundlag for en præcisering af de forskellige funktionskrav til byggeriet, herunder rummenes placering i forhold til overordnede flow, arbejdsgange og tilgængelighed. Afslutningsvis har brugerne fået gennemgået dispositionsforslaget og udtrykt deres tilfredshed med materialet.

 

Dispositionsforslaget tager udgangspunkt i byggeprogrammet og den ovenfor beskrevne brugerinddragelse, som har dannet grundlag for en præcisering af de forskellige funktionskrav til byggeriet.

 

Konkurrenceprojektet er sideløbende med udarbejdelse af byggeprogrammet, videreudviklet til dispositionsforslag med baggrund i hhv. bygherres kommentarer, workshops og brugermøder med 5 forskellige brugergrupper. Videreudviklingen har bl.a. medført ændringer i arealer, arealfordeling, disponering og funktioner. De væsentligste ændringer, der er sket fra konkurrenceforslaget til dispositionsforslaget er:

 

 

 

En opsummering af byggeprogram og dispositionsforslag inkl. processen vedlægges som fortroligt bilag. Desuden vedlægges funktionsplaner, tidslinie for byggeriet og oversigtskort.

 

I forbindelse med regionsrådets beslutning om etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) på grunden, hvor Arkaden er placeret, blev der afsat budget til nedrivning af Arkaden samt en række udgifter i forbindelse med klargøring af byggefeltet, herunder sædvanlig byggemodning af grund med forsyningsledninger. Derudover blev der afsat budget til nødvendige ombygninger og rokader i forbindelse med rømning af Arkaden.

 

Regionsrådet godkendte den 13. december 2016 investeringsbevilling til nedrivning af Arkaden som led i klargøring af byggefeltet ifm. etableringen af SDCC samt nødvendige ombygningsarbejder og rokader i forbindelse med rømning af Arkaden.

 

Der søges nu om frigivelse af midler til færdiggørelse af dette arbejde, så opstart af byggeriet kan ske til december 2018. Klargøring af byggefelt omfatter omlægninger af ledninger til el- og vandforsyning og tilslutning til det eksisterende byggeri samt ledningsarbejder til genetablering af forsyninger til rensningsanlægget.

Derudover søges om midler til færdiggørelse af ombygninger på Herlev matrikel i forbindelse med rømning af Arkaden herunder leje af pavillon, etablering af IT-lokaler og klargøring af kontorlokaler i pavillon faciliteter.

 

Regionsrådet godkendte på sit møde den 13. december 2016, at den selvejende institution Bredegaard for blinde med handicap tilbydes et rente- og afdragsfrit lån på op til 3,9 mio. kr. til erhvervelse af nabogrunden på 6.200 m2 til brug for en modernisering af Bredegaard. Følgende vilkår for et sådant lån fremgår af sagen:

Herudover fremgår det af mødesagen, at der dengang forelå et meget foreløbigt moderniseringsprojekt, som var anslået til mellem 75 og 100 mio. kr. Det fremgår af sagen, at regionen i princippet ville kunne finansiere moderniseringen med efterfølgende tilbagebetaling via den kommunale takstfinansiering.

 

Bredegaards bestyrelse har forhandlet købsvilkår med Fredensborg kommune. Institutionens køb af fast ejendom skal godkendes af regionen iht. driftsoverenskomsten. Det forventes at Bredegaard i samarbejde med administrationen opnår enighed med kommunen om de konkrete købsvilkår. Der er mellem kommunen og Bredegaard enighed om, at grundkøbet bør omfatte en nabogrund af næsten samme størrelse med fredsskov, som kan erhverves for 75.000 kr. Denne grund ønskes erhvervet nu for at undgå en mulig risiko for, at Bredegaard belastes med trafik til og fra en bebyggelse på denne grund ved et eventuelt senere salg af fredsskovsarealet med ophævelse af fredsskovspligten. Det foreslås derfor, at grundkøbslånet forhøjes med 75.000 kr. Det forventes at købsaftalen kommer til at indeholde en tilbagekøbsret for kommunen, dersom den grund, som købes til moderniseringsformål ikke er bebygget inden for 7 år. Forslag til købsvilkår forventes forelagt for Fredensborg kommunalbestyrelse i begyndelsen af det nye år.

 

Bredegaard har arbejdet med et foreløbigt ideprojekt i fuld skala estimeret til 228 mio. kr. Projektet opfylder dermed ikke regionsrådets forudsætning om, at projektet har en anlægsøkonomi, som kan finansieres af regionen, indpasset i den kommunale takstfinansiering. Udover modernisering af de eksisterende 40 boliger indeholder idéprojektet også en udvidelse med 21 boliger samt nye beskæftigelses- og uddannelsestilbud.

 

Projektet og institutionens renoveringsbehov har været drøftet med bestyrelsens formand. Bredegaard har ikke en forventning om, at alle idéprojektets elementer kan finansieres via den kommunale takstfinansiering. Det forventes, at den del der vedrører en påtrængende forbedring af forholdene for de nuværende ca. 40 beboere kan finansieres ad denne vej, mens de øvrige elementer i idéprojektet tænkes søgt finansieret på anden måde, evt. via fondsfinansiering. Bredegaard er indforstået med at renoverings- og moderniseringsbehov på de sociale institutioner må ses under ét og prioriteres samlet.

 

Det er ikke afklaret på nuværende tidspunkt, hvordan idéprojektets økonomi vedrørende kommunalt finansierede pladser kan opgøres. En foreløbig beregning viser, at en takststigning på 200 kr. i døgnet vil kunne give en byggesum på 76 mio. kr. med afskrivning over 35 år, mens en takststigning på 250 kr. kan give en byggesum på 95 mio. kr. Projektets økonomi må således tilpasses den kommunale efterspørgsel.

 

Anlæg på de selvejende institutioner er ikke omfattet af anlægsloftet. Et projekt til modernisering af boligerne, der kan rummes i den kommunale takstfinansiering, vil derfor kunne prioriteres i forbindelse med budgetlægningen for de kommende år under Den Sociale Virksomheds investeringsramme. I budget 2018-21 udgør investeringsrammen 25 mio. kr. pr. år. Administrationen har til hensigt at lægge en langsigtet investeringsplan inden for budgettets rammer for de sociale institutioner, hvori modernisering af Bredegaard kan indpasses. Da det ikke har været muligt at forelægge et realisabelt projekt inden for den frist som regionsrådet fastsatte for et år siden, foreslås det, at fristen udskydes til medio 2018.

 

Det bemærkes, at et projekt, der alene omfatter modernisering af boligerne, ikke nødvendigvis kræver anvendelse af nabogrunden, men det vil en realisering af det store projekt gøre. Dog vil nabogrunden kunne vise sig at være en fordel selv ved et begrænset projekt, da der vil være bedre rummelighed til at opføre nye boliger uden at skulle nedrive de eksisterende først, dvs. genhusningsomkostninger kan nedbringes.

 

Alle regionens udgifter til sociale institutioner skal dækkes af de kommunale betalinger. En regional finansiering af moderniseringsudgiften vil indebære tilbagebetaling via afskrivningsbeløb i taksterne samt en årlig forrentning af anlægssummen, som tilgår regionen sammen med takstbetalingen. Udgiften til grundkøb afskrives ikke, men forrentes som anlægsudgiften og tilbagebetales derfor via taksternes rentebidrag. Regionens pantsikring af grundkøbesummen betyder, at gælden forfalder til betaling, hvis ejendommen sælges eller driftsoverenskomsten ophører.

Hans Toft (C) har d. 1. november anmodet om at få en sag på regionsrådet vedr. Akutklinikken på Gentofte Hospital og har d. 12. december 2017 fremsendt tekst med følgende forslag:

 

"Under henvisning til den af den administrative ledelse skabte usikkerhed om, at Akutklinikken på Gentofte Hospital skal bevares, bekræfter Regionsrådet, at Akutklinikken på Gentofte Hospital fortsat er og skal være en del af hospitalsstrukturen i Region Hovedstaden"

 

Hans Toft har i forbindelse med anmodningen om at få optaget sagen på dagsordenen bedt om, at 2 dokumenter vedlægges sagen som bilag sammen med mailkorrespondance med regionsrådsformanden.

 

Området er komplekst og reguleret af national lovgivning, EU/EØS-regler, nordiske og internationale konventioner.

 

Som følge heraf gennemførte den regionale afregningsgruppe med repræsentanter fra hospitalerne og administrationen i 2013 en omfattende udredning af betalingsreglerne for patienter, der ikke har folkeregisteradresse i Danmark. Udredningen førte til en central udmeldelse af gældende regler, der på de enkelte hospitaler er omformet til retningslinjer tilpasset lokale arbejdsgange.

 

Danske Regioners økonomidirektørkreds har i lyset af den aktuelle offentlige debat om emnet nedsat to hurtigtarbejdende arbejdsgrupper, hvoraf den ene har til opgave at udarbejde en fælles-regional vejledning til lovgivningen på området og den anden skal afdække mønstre i forløbene for de enkelte grupper af udenlandske patienter samt finde forklaring på antallet af patienter i gruppen med ukendt hjemland. Region Hovedstadens administration deltager i begge gruppers arbejde. Det er planlagt at begge arbejdsgrupper afslutter deres arbejde inden årets udgang.

 

Når de to arbejdsgruppers arbejde er færdigt, vil de eksisterende retningslinjer og arbejdsgange i Region Hovedstaden blive revurderet i lyset af den udarbejdede fælles-regionale vejledning til lovgivningen på området og erfaringerne fra den fælles-regionale afdækning af mønstre i forløb for udenlandske patienter. Dette vil ske med inddragelse af det nydannede Koncern Regnskab og hospitalernes administrationer.

 

Formålet med det fællesregionale arbejde er fremover at sikre en korrekt og ensartet administration af områdets komplekse regler på tværs af regioner og hospitaler.

Det er aftalt med Torben Kjær, at hans medlemsforslag vedr. tilgængelighed i nedenstående form forelægges for udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde:

 

I programmet for dialogmødet indgik Torben Kiærs forslag. Der var ikke på mødet en særskilt drøftelse eller bemærkinger til disse. Opsamlingen fra mødet er vedlagt (bilag 1). Arbejdet med tilgængelighed i regionen blev drøftet med afsæt i tre oplæg (bilag 2-4), der giver input til det videre arbejde med tilgængelighed i regionen:

Administrationen kan oplyse, at der pågår et arbejde ift. at sikre bedre tilgængelighed på praksisområdet via regionens tilbud om gennemgang af klinikkerne ved projektet "God Adgang".

 

I budgetaftalen for 2017 er der øget fokus på praksissektoren. Det fremgår af budgetaftalen, at der skal findes effektiviseringer i praksissektoren for 30 mio. kr. i 2018. På denne baggrund har administrationen udarbejdet et projektkatalog indeholdende 10 projekter. Projektkataloget er vedlagt som bilag 4. På møde den 23. maj 2017 anbefalede udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet godkendelse af projektkataloget med bemærkninger. Regionsrådet tiltrådte på møde den 13. juni 2017 forretningsudvalgets anbefaling om godkendelse af projektforslagene.

 

Da besparelsespotentialet for de 10 projekter har været estimater, har den endelige besparelse været forbundet med en vis usikkerhed. Administrationen har derfor sideløbende igangsat nogle indsatser, der skal sikre, at der findes effektiviseringer for i alt 30. mio. kr. Disse mindre indsatser er nærmere beskrevet i bilag 5.

 

På mødet i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 23. maj 2017 blev det aftalt, at udvalget skal orienteres om projekterne, når administrationen endeligt har vurderet effektiviseringspotentialerne for projekterne, samt hvordan de kan opnås. I denne sag forelægges resultaterne for 3 projekter, hvor administrationen har opgjort det endelige effektiviseringspotentiale. En uddybende forklaring af projekternes resultater er vedlagt i bilag 6.

 

I projektkataloget vurderede administrationen effektiviseringspotentialet til 4 mio. kr. på baggrund af tidligere controllingsager på fysioterapiområdet. Administrationen er fortsat i gang med at behandle sager vedrørende mulig overtrædelse af overenskomsten. Disse sager kan ikke nå at blive afsluttet i 2017, hvorfor eventuelle besparelser ikke vil have helårseffekt i 2018. Administrationen har indtil videre opnået effektiviseringer på området for knap 2 mio. kr.

Estimeret effektiviseringspotentiale: 4 mio. kr.

Reelt besparelsespotentiale: 1,9 mio. kr.

 

Administrationen estimerede i projektkataloget besparelsespotentialet til 1 mio. kr. på baggrund af data fra 2015. Med udgangspunkt i data for 2016 har administrationen indhentet en faglig vurdering af brugen af medicin i speciallægepraksis. På baggrund af den faglige vurdering vurderer administrationen, at det endelige effektiviseringspotentiale udgør 0,5 mio. kr.

Estimeret effektiviseringspotentiale: 1 mio. kr.

Reelt effektiviseringspotentiale: 0,5 mio. kr.

 

Administrationen vurderede i projektkataloget effektiviseringspotentialet til 5-10 mio. kr. Center for Sundhed har med Center for Økonomi drøftet mulighederne for budgetsikkerhed vedrørende udgifterne til laboratorieprøver fra praksissektoren. Center for Sundhed har foreslået en ændring af modellen for betalingen af laboratorieprøver. Den foreslåede model (med en fast økonomisk ramme i modsætning til stykafregning) vil sikre, at udgifterne til laboratorieprøver fra praksissektoren ikke vil stige fremadrettet. Derudover har Center for Sundhed foreslået, at der indregnes en effektivisering på 9 mio. kr. i laboratoriernes økonomiske ramme. Center for Økonomi vil i efteråret 2017 komme med en endelig udmelding om den fremtidige afregningsmodel.

Estimeret effektiviseringspotentiale: 5-10 mio. kr.

Reelt effektiviseringspotentiale: 9 mio. kr.

 

Administrationen forventer fortsat, at de iværksatte tiltag samlet set vil medføre en mere effektiv ressourceudnyttelse på praksisområdet svarende til 30. mio. kr., selvom det ikke er muligt at udmønte det fulde besparelsespotentiale på henholdsvis speciallæge- og fysioterapiområdet. De mindre indsatser, som administrationen sideløbende har igangsat, vil bidrage til opnåelse af den fulde besparelse.

 

 

I budgetaftalen for 2017 er der øget fokus på praksissektoren. Det fremgår af budgetaftalen, at der skal findes effektiviseringer i praksissektoren for 30 mio. kr. i 2018. På denne baggrund har administrationen udarbejdet et projektkatalog indeholdende 10 projekter. Projektkataloget er vedlagt som bilag 4. På møde den 23. maj 2017 anbefalede udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet godkendelse af projektkataloget med bemærkninger. Regionsrådet tiltrådte på møde den 13. juni 2017 forretningsudvalgets anbefaling om godkendelse af projektforslagene.

 

Da besparelsespotentialet for de 10 projekter har været estimater fremsat ved projekternes begyndelse, har det endelige besparelsespotentiale været forbundet med en vis usikkerhed. Administrationen har derfor sideløbende igangsat andre mindre indsatser, der skal sikre, at der findes effektiviseringer på i alt 30. mio. kr. Disse mindre indsatser fremgår længere nede i denne sag og er yderligere beskrevet i bilag 5. I forbindelse med arbejdet med projekterne har administrationen haft mulighed for at kvalificere besparelsespotentialet yderligere. Om det fulde besparelsespotentiale vil blive udmøntet er først muligt at opgøre i forbindelse med regnskab 2018, men administrationen forventer, at målsætningen om at finde besparelser for 30 mio. kr. vil blive opfyldt.

 

På mødet i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 23. maj 2017 blev det aftalt, at udvalget skal orienteres om projekterne, når administrationen endeligt har vurderet effektiviseringspotentialerne, samt hvordan de kan opnås. På mødet i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 31. oktober 2017 blev endelig status for 3 projekter (projekt 2, projekt 7 og projekt 9B) forelagt med henblik på endelig godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i december 2017 (bilag 7). I denne sag forelægges resultaterne for de resterende projekter. En uddybende forklaring af projekternes resultater er vedlagt i bilag 6.

 

I Danmark er der krav om henvisning, hvis en patient skal behandles med tilskud hos en praktiserende fysioterapeut. Studier fra blandt andet Norge og Sverige har vist, at direkte adgang til fysioterapeutisk behandling har givet færre omkostninger pr. behandlingsforløb. Administrationens indledende analyser viste, at effektiviseringer på baggrund af direkte adgang til fysioterapeutisk behandling har et mere langsigtet perspektiv, hvorfor der ikke kan opnås effektiviseringer i 2018. Administrationen arbejder videre med afdækning af muligheden for direkte adgang til fysioterapibehandling med henblik på eventuelt at igangsætte et pilotprojekt for at afdække effektiviseringspotentiale og eventuelle implementeringsbarrierer. Det videre arbejde med projektet er overgået til Implementeringsgruppen for praksisplan for fysioterapi nedsat under samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi.

 

Dette projekt blev behandlet på møde i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 31. oktober 2017.

 

Siden den nugældende overenskomst for tandlægehjælp trådte i kraft den 1. april 2015, har der været en markant vækst i regionernes udgifter til tandlægehjælp. Udgiftsstigningerne tilskrives især implementeringen af nye kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller i overenskomsten med kategorisering af patienterne i henholdsvis rød, gul og grøn kategori, hvor patienttilskuddet afhænger af, hvilken kategori patienten er placeret i. Administrationen har indsendt overenskomstkrav til Regionernes Lønnings og Takstnævn (RLTN) i forbindelse med forhandling af ny overenskomst mellem regionerne og tandlægerne. Regionen har med sine overenskomstkrav tydeligt markeret, at der er behov for radikale ændringer i den kommende overenskomst, således at den drastiske udgiftsvækst kan bremses. Administrationen vil arbejde videre med effektiviseringer på tandlægeområdet, når en ny overenskomst foreligger.

 

Projektet skulle undersøge effektiviseringspotentialet ved ophævelse af kravet om henvisning fra almen praksis i forbindelse med behandling hos speciallæger samt undersøge potentialet for udvidede henvisningsmuligheder speciallægerne imellem. Administrationen vurderer på baggrund af nationale og internationale studier, at det hverken fagligt eller økonomisk vil være hensigtsmæssigt at ændre sundhedsloven og etablere direkte adgang for borgerne til speciallægebehandling. Administrationen forventer derimod, at der vil kunne opnås en effektivisering ved at udvide henvisningsadgangene i praksissektoren mellem specialerne. Dette vil desuden bidrage til et mere hensigtsmæssigt patientforløb, da patienten ikke skal tilbage til almen praksis for at få en ny henvisning. Administrationen er ved at afslutte en samlet analyse af området, men afventer fortsat vurderinger fra enkelte sundhedsfaglige råd. Når disse vurderinger er indhentet, kan effektiviseringspotentialet endeligt beregnes. Administrationen forventer derfor først at en effektivisering ved at udvide henvisningsadgangene i praksissektoren kan få virkning fra medio 2018.

 

Administrationen har undersøgt regionens mulighed for at reducere antallet af kapaciteter i speciallægepraksis enten ved opkøb eller inddragelse af kapacitet ved lukning. En reduktion af speciallægekapaciteten ved opkøb vil være forbundet med en merudgift for regionen i form af godtgørelse til speciallægen og mulig meraktivitet på hospitaler eller i almen praksis. Administrationen vurderer, at hverken hospitalerne eller almen praksis har kapacitet til en sådan meraktivitet. Administrationen anbefaler i stedet, at kapaciteten indskrænkes, når de overdrages regionen ved manglende overdrages til anden speciallæge. Tre kapaciteter er aktuelt overdraget regionen og foreslås ikke genopslået. Det drejer sig om én reumatologikapacitet, én psykiatrikapacitet og én øjenlægekapacitet. Der er derudover to deltidspraksis indenfor intern medicin - hhv. grenspecialerne kardiologi og endokrinologi, som er klausuleret til lukning ved ophør. Den ene er ophørt og inddraget, mens den anden først bliver inddraget, når lægen meddeler ophør. Endelig er den sidste overlægekapacitet ophørt og dermed inddraget.

 

Administrationen estimerede i projektkataloget effektiviseringspotentialet til 4 mio. kr. på baggrund af erfaringer fra Region Syddanmarks informationskampagne. Administrationen er i proces med at udarbejde en informationskampagne, som forventes igangsat i foråret 2018. Administrationen forventer fortsat effektiviseringer på området for 4 mio. kr.

Reelt effektiviseringspotentiale: 4 mio. kr.

 

Dette projekt blev behandlet på møde i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 31. oktober 2017.

 

Administrationen har ikke estimeret et effektiviseringspotentiale for dette projekt i projektkataloget, da projektet havde til formål at afdække, hvorvidt der var et effektiviseringspotentiale på området.
Administrationen har identificeret efteruddannelse og kurser i rationel farmakoterapi som indsatsområder med muligt effektiviseringspotentiale. Herudover er også seponering af medicin identificeret som et indsatsområde. Administrationen forventer at kunne tilrettelægge tiltag indenfor de identificerede indsatsområder primo 2018 og vil via kvartalsvise afrapporteringer af lægemiddelforbruget i praksissektoren opgøre et evt. besparelsespotentiale.

 

I projektkataloget vurderede administrationen effektiviseringspotentialet til 0,5-1 mio. kr. Projektet indebar, at administrationen ville undersøge muligheden for ændring af ordningen f.eks. via udbud eller formindskelse af sortimentet. Analysen har vist, at Region Hovedstadens Indkøbsafdeling i 2016 gennemførte et udbud på utensilier til blodprøvetagning, der mundede ud i en 2-årig aftale startende fra 1. januar 2017. Indkøbsafdelingen vurderer, at priserne gennem udbuddet er forhandlet så langt ned som muligt. Kontrakten på levering af utensilier dækker alle utensilier i Region Hovedstaden, det vil sige både til hospitalerne og praksissektoren.

Administrationen vurderer ikke, at en formindskelse af sortimentet er relevant, da der ikke er store prisforskelle på de forskellige produkter i sortimentet.

Administrationen forventer ikke umiddelbart at arbejde videre med projektet.

 

Dette projekt blev behandlet på møde i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 31. oktober 2017.

 

Administrationen vurderede i projektkataloget effektiviseringspotentialet til 0,5 mio. kr. Administrationen er i gang med at undersøge om et fællesregionalt udbud er muligt. Dette vil dog ikke kunne udmønte en besparelse allerede i 2018. Derudover arbejder administrationen på at sikre, at der ikke betales licens for læger, der ikke længere er aktive. Administrationen vurderer for denne del af projektet effektiviseringspotentialet til at være 0,5 - 0,7 mio. kr.

 

Administrationen har gennemgået regionens praksiskonsulentordningerne. Administrationen vurderer, at det vil være muligt at spare 0,5 mio. kr. på speciallægeområdet og 0,5 mio. kr. på regionens udgifter til praksiskonsulenterne for almen praksis (KAP-H). Samarbejdet med tandlægekonsulenten er endvidere blevet opsagt, hvilket medfører en besparelse på 0,1 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at det ikke er muligt at reducere i hverken timer eller implementeringsmidler, hvad angår fysioterapi, psykologi, kiropraktik og fodterapi.

 

Udover de 10 ovennævnte projekter, har administrationen iværksat 7 mindre initiativer, der skal bidrage til at sikre opnåelsen af den ønskede effektivisering. De 7 mindre indsatser fremgår af nedenstående tabel.

 

 

Administrationen forventer fortsat, at de iværksatte tiltag samlet set har potentiale til at medføre en mere effektiv ressourceudnyttelse på praksisområdet fra 2018 svarende til 30 mio. kr., selvom det ikke er muligt at udmønte det fulde besparelsespotentiale på alle områder. De mindre indsatser, som administrationen sideløbende har igangsat, vil bidrage til opnåelse af den fulde besparelse. Om det fulde effektiviseringspotentiale på 30 mio. kr. vil blive udmøntet i 2018 kan dog først opgøres i forbindelse med regnskab 2018.

 

 

Administrationen har arbejdet med at konkretisere Sundhedsaftalens finansieringsbehov i 2018.

 

I 2018 igangsættes der, i henhold til Sundhedsaftalens implementeringsplan, kun enkelte nye indsatser.

 

Derudover vil arbejdet med implementering af Sundhedsaftalen primært være koncentreret om færdiggørelse af allerede igangsatte indsatser, hvor det vurderes, at kun indsats 60 "tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning", har behov for yderligere budgettilførelse i 2018.

 

Samlet vurderes, at der i 2018 er behov for at udmønte 4 mio. kr. fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen.

 

Midlerne fra 2018-puljen skal anvendes til:

 

Der er nedsat fem permanente arbejdsgrupper under sundhedssaftalen samt en række tidsbegrænsede arbejdsgrupper.

 

I 2017 blev der afsat en pulje på 0,5 mio. kr. til arbejdsgrupperne, der blandt skal andet bruges til afholdelse af workshops, studieture og ekspertbistand. Det vurderes, at der også i 2018 er behov for nogle midler til denne type af aktiviteter.

 

Endvidere vurderes, at der er i 2018 vil være behov for finansiering af aktiviteter i forbindelse med forberedelsen af den næste Sundhedsaftale, som skal være politisk godkendt i Region Hovedstaden og i alle 29 kommuner i Regionen senest 1. juli 2019.

 

Det kommende Sundhedskoordinationsudvalg skal beslutte, hvordan arbejdet med forberedelsen af den næste sundhedsaftale tilrettelægges. På nuværende tidspunkt kan der derfor ikke laves et præcist estimat af finansieringsbehovet i forbindelse hermed. Men det anslås, at en pulje på 0,5 mio. kr. både kan dække omkostninger i de permanente arbejdsgrupper og omkostninger i forbindelse med forberedelsen af den kommende Sundhedsaftale i 2018.

 

 

I Sundhedsaftalen er det aftalt, at der skal arbejdes for udbredelse af den elektroniske kommunikation mellem hospitaler og kommuner og indgås flere kommunikationsaftaler.

 

I 2015 og 2016 blev der udmøntet henholdsvis 1,19 mio. kr. og 0,77 mio. kr. til at understøtte arbejdet med implementering af kommunikationsaftaler i forhold til akutområdet, børn, psykiatriområdet og på det ambulante område. Midlerne var blandt andet afsat til undervisningsmateriale og frikøb af medarbejdere.

 

I 2018 skal der arbejdes med opfølgning på en revisionen af den første kommunikationsaftale, som blev indgået i 2012. Aftalen gælder dialogen mellem hospital og kommune ved indlæggelser og udskrivninger af borgere fra somatiske afdelinger, der har behov for en opfølgende indsats i kommunen efter udskrivelsen. Med revisionen er der sket en forenkling af aftalen.

 

Kommunikationsaftalen er et vigtigt arbejdsredskab for rigtig mange ansatte - både i kommunerne og på hospitalerne. For at understøtte kendskabet til den reviderede aftale er der behov for at udarbejde forskellige former for implementeringsstøtte-værktøjer. Det kan f.eks. være udarbejdelse af e-leaningsprogram, lommekort og en APP, som skal give et nemt overblik over aftalens indhold. Materialet skal kunne anvendes både på hospitaler og i kommuner. Det vurderes, at omkostninger til implementeringsstøtte-værktøjerne kan finansieres inden for en ramme på 0,5 mio. kr.

 

Med Sundhedsaftalen er det besluttet, at der udvikles og afprøves en model for differentieret og systematisk medicingennemgang. Som en del af denne model er der igangsat et projekt med etablering af et­ polyfarmaci-ambulatorium, som rådgiver almen praksis og hospitalsafdelinger om komplicerede, polymedicinerede patienters medicinindtag.

 

Polyfarmaci-ambulatoriet blev pilottestet i 2016. Selve projektafprøvningen løber over en toårig periode frem til udgangen af 2018. Projektet er forankret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

 

Polyfarmaciambulatoriet er et tilbud til de mest komplicerede, polymedicinerede patienter. Kerneydelsen er en systematisk medicingennemgang, som skal fjerne unødvendig og skadelig medicin samt tillægge påkrævet velindiceret medicin. I udredningen ses patienten af både en klinisk farmakolog og en geriater. Der er ligeledes et stort fokus på tæt kommunikation med patientens praktiserende læge. Herunder er der bl.a. telefonisk kontakt til praktiserende læger forud for at patienterne møder til ambulant besøg.

 

Projektet har endvidere stort fokus på systematisk registrering af indsatserne og på afprøvning af forskellige videnskabelige metoder til at vurdere effekten af medicingennemgangen.

 

Der er i 2017 inkluderet 100 patienter i projektet (tal fra oktober 2017), hvilket er noget mindre end oprindelig forventet. Projektet har oplyst, at mindre indtaget primært skyldes udfordringer med inklusion og visitationen af patienter til ambulatoriet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler medio 2017 grundet implementering af sundhedsplatformet. Det forventes, at der i 2018 vil blive udredt mindst 200 patienter i ambulatoriet.

 

Ultimo 2018 gennemføres en delevaluering. Effekten af projektet vil blandt andet blive vurderet ved gennemgang af data fra 100 patienter, som har været vurderet i polyfarmaci-ambulatoriet. Delevalueringen skal bl.a. kunne danne baggrund for beslutning om, hvorvidt polyfarmaci-ambulatoriet skal videreføres efter projektperiodens ophør.

 

Projektet blev støttet med 0,75 mio. kr. i 2016 og 3 mio. kr. i 2017. Finansieringsbehovet for 2018 er ligeledes 3 mio. kr. Midlerne skal anvendes til fortsat aflønning af projektleder, faglige projektmedarbejdere, lægesekretær og til aflønning af de læger, der bemander ambulatoriet.

 

Flere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til regionsadministration.

 

Der er efter udmøntningen af midlerne til arbejdet med Sundhedsaftalen i 2018 en rest i puljen på 0,5 mio. kr., som endnu ikke er disponeret.

 

Samlet set vurderes, at der i 2018 er behov for at udmønte:

 

 

 

Praksisplanen for psykologhjælp har til formål at tilrettelægge tilbuddet om psykologhjælp i praksissektoren og indgår i regionens samlede sundhedsplanlægning. Praksisplanen skal understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, udvikling af kvaliteten i psykologpraksis og styrke samarbejdet mellem praktiserende psykologer og det øvrige sundhedsvæsen.

 

Praksisplan for psykologhjælp 2018-2021 er en visionsplan, som prioriterer mål og anbefalinger. Implementerings- og udviklingsarbejdet sker i planperioden i form af konkrete tiltag, aktiviteter og projekter.

 

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøftede på møde d. 21. september 2016 hvilke temaer, der ønskedes indarbejdet i praksisplanen. I drøftelsen fremsatte udvalget ønske om fokus på tilgængelighed, opmærksomhed på at borgeren henvises til en psykolog med de rette kompetencer i forhold til borgerens behov og situation samt opmærksomhed på, at en epikrise fra psykolog til almen praksis i tilfælde af viderehenvisning indeholder en faglig begrundelse.

 

På baggrund heraf kan det fremhæves, at der med praksisplanen for psykologhjælp 2018-2021 blandt andet vil blive arbejdet med følgende konkrete mål og anbefalinger:

Der er indkommet 10 høringssvar, hvoraf næsten alle er positive overfor praksisplanen. De samlede høringssvar ses i bilag 3.

 

Der er fra mange høringsparter positive kommentarer til planens fokus på psykologernes rolle i det sammenhængende sundhedsvæsen. Herunder bakker PLO-H og Sundhedsfagligt Råd for psykiatri i deres høringssvar op omkring praksisplanens indsatser for at sikre relevant kommunikation mellem psykologer og almen praksis, og f.eks. kommenterer både Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Ballerup Kommune positivt på praksisplanens anbefaling om øget fokus på kommunikation og samarbejde mellem praktiserende psykologer og kommuner. Regionshandicaprådet roser praksisplanens anbefalinger om tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Flere høringsparter er desuden positive overfor praksisplanens fokus på patientinddragelse. Endelig kan det nævnes, at mange høringssvar udtrykker en bekymring omkring ventetiden til psykologhjælp.

 

Høringssvarene indeholder enkelte forslag, som er fundet relevant at indarbejde i det reviderede udkast til Praksisplan for psykologhjælp 2018-2021 (bilag 1). F.eks. har bemærkninger fra Tårnby og Ballerup kommuner foranlediget udybning af teksten om samarbejdet mellem praktiserende psykologer og kommuner, og bemærkninger fra Patientinddragelsesudvalget og Ballerup Kommune har foranlediget tilføjelse i relation til aldersfordelingen blandt de praktiserende psykologer.

 

Det skal endvidere nævnes, at Dansk Psykologforenings høringssvar har givet anledning til mindre korrektioner af ordvalg og formuleringer flere steder i planens tekst.

 

Herudover er en række høringskommentarer relevante, men ikke af en karakter, der medfører ændringer i planen. Disse vil i vid udstrækning blive inddraget i implementering af praksisplanens anbefalinger.

 

Der er i øvrigt foretaget en række mindre redaktionelle ændringer med henblik på at sikre sammenhæng i planen. Derudover er der tilføjet et resumé og planens tabeller, figurer og tekst om statistiske forhold er opdateret med data for 2016.

 

Det er administrationens vurdering, at de foretagne ændringer forbedrer planen, uden at den tidligere fastlagte linje ændres.

 

Oversigtsskema, med høringssvar og forslag til håndtering af disse (bilag 2), er af hensyn til overblikket opdelt i forhold til hver af planens hovedtemaer; kapacitet, samarbejde og kommunikation samt kvalitetsudvikling. Ved de høringssvar, som har givet anledning til ændringer og præciseringer i praksisplanen, er ændringerne fremhævet særskilt.

 

Den reviderede praksisplan efter høring godkendt af samarbejdsudvalget for psykologhjælp den 2. oktober 2017. Forudsat at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender ændringerne, vil den reviderede plan blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet i en endelig version.

 

Samtlige høringssvar er offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside. Efter den endelige politiske godkendelse i regionsrådet vil oversigtsskemaet vedr. håndtering af høringskommentarerne ligeledes blive gjort tilgængelig på regionens hjemmeside.

Røde Kors Omsorgscenteret i Thorsgade på Nørrebro i København har i dag 8 døgn-pladser målrettet hjemløse borgere, som efter udskrivning fra hospitaler i hovedstadsregionen har behov for pleje og restituering, inden de kan klare de ofte hårde livsomstændigheder, de skal tilbage til. Omsorgscenteret er drevet af frivillige og et mindre antal lønnede medarbejdere. Tilbuddet har hidtil været finansieret gennem satspuljemidler, som udløber 1. januar 2018.

 

Omsorgscentret giver mulighed for, at borgerne ikke udskrives til gaden, men heller ikke opholder sig længere end nødvendigt på hospitalet. Det er socialsygeplejerskerne fra regionens hospitaler samt andre samarbejdspartnere, fx Sociolancen, der henviser til centret. Omsorgscentret visiterer selv. I 2016 var der 160 hjemløse borgere som havde et ophold på centeret. I 2017 har der frem til september måned været 98 borgere, som har haft et ophold på omsorgscenteret.
 

De lønnede sygeplejersker og de frivillige medarbejdere sørger på omsorgscenteret for ro og pleje samt hjælp til kontakt til kommunale sagsbehandlere, boligopskrivning mv. De hjemløse kan opholde sig i omsorgscentret i op til 2 uger. I denne periode kan borgeren således restituere sig helbredsmæssigt, men også få etableret og genoptaget forbindelsen til de nødvendige sociale indsatser.

 

Som følge af udløb af satspuljemidlerne med udgangen af 2017, har der været en dialog med kommunerne om medfinansiering af omsorgscenteret som et socialtilbud efter Serviceloven. Røde Kors vurderer imidlertid, at en kommunal forankring inden for rammerne af serviceloven vil gøre det vanskeligt at videreføre omsorgscentreret som et sundhedstilbud, der kan tilbyde hjemløse - med et sundhedsfagligt vurderet behov herfor - ophold på centeret i direkte forlængelse af en udskrivning fra sygehus. Dette skyldes flere blandet andet:

Røde Kors ønsker på baggrund af ovenstående at videreføre centeret som et sundhedstilbud i samarbejde med Region Hovedstaden og beder derfor regionen bidrage med 2,1 mio. kr. til centerets drift i 2018 (bilag). Midlerne skal bl.a. dække husleje, kost til beboerne, plejeartikler og afløning af det ansatte sygepleje- og omsorgspersonale (ca 2,5 årsværk). En eventuel budgetoverskridelse vil blive dækket af Røde Kors.

 

Regionsadministrationen vurderer, at der er tale om et meget relevant sundhedstilbud til målgruppen, idet mange hjemløse har behov for en periode med yderligere pleje efter udskrivning. Dette plejebehov kan forstærkes yderligere af, at en del hjemløse selv ønsker at blive udskrevet hurtigt, da de kan have det svært under indlæggelsen, blandt andet fordi de kan have svært ved at følge de almindelige regler på et hospital, fx regler ift. alkoholindtag og rygning.

 

Endvidere vurderes det, at den foreslåede organisering af Røde Kors Omsorgscentret hænger godt sammen med Sundhedsaftalen 2016-2018 indgået mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i Regionen, hvor mulighederne for et systematiseret samarbejde med frivillige foreninger fremhæves. Ydermere lever organiseringen op til aftalens mål om, med afsæt i eksisterende erfaringer, at indgå aftaler, der skal sikre lettere adgang til opfølgende pleje og behandlingsindsatser efter udskrivelse fra hospital for særligt sårbare borgere.

 

Effekterne af omsorgscenterets indsats undersøges på såvel borger som samfundsøkonomisk niveau gennem forskningsprojektet ’Bridge Copenhagen – respite care for homeless people’, som gennemføres under ledelse af professor og forskningsleder Ove Andersen fra Klinisk Forskningscenter på Amager og Hvidovre Hospitaler. Resultaterne fra forskningsprojektet forventes at foreligge primo 2018.

 

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil regionsadministrationen sørge for, at der udarbejdes en midlertidig samarbejdsaftale med Røde Kors for driften af Centeret, herunder at der bliver indgået aftale om, hvordan aktiviteten på centeret registreres. Regionsadministrationen vil endvidere i samarbejde med Røde Kors udarbejde et forslag til en varig partnerskabsaftale om drift af omsorgscenteret som et sundhedstilbud.

 

Udvalget for sammenhængende patientforløb har udarbejdet en rapport med 12 anbefalinger til bedre patientforløb i Region Hovedstaden. Udvalget har bestået af følgende medlemmer:

 

Marianne Stendell, formand (A)

Susanne Due Kristensen (A)

Annie Hagel (Ø)

Erik Lund (C)

Karin Friis Bach (B)

Finn Rudaizy/Katrine Vendelbo Dencker (O)

Lise Müller (F)

Niels Høiby (I)

Ole Stark (V)

 

Udvalgets anbefalinger er vedlagt som bilag. Anbefalingerne er opdelt i:

 

- Diagnostik og udredning,

- Behandlings- og opfølgningsforløb,

- Kommunikation og patientinddragelse.

 

Anbefalingerne retter sig mod, hvad hospitalerne kan gøre for at få bedre patientforløb, herunder skabe bedre snitflader til kommuner og almen praksis. Anbefalingerne handler om at:

 

- Give almen praksis direkte adgang til visse typer diagnostik på hospitalerne og øge kendskabet til muligheden for faglig sparring til almen praksis fra hospitalerne (Anbefaling 1 og 8),

 

- Udvide de diagnostiske enheder på hospitalerne, så de kan give entydige forløb, hurtig udredning og diagnostik til patienter med formodning om alvorlig sygdom, der ikke nødvendigvis er kræft (Anbefaling 2 og 3),

 

- Etablere sammedagsudredning og -behandling, så patienter med mange besøg på hospitalet møder op færre gange på hospitalet. Disse anbefalinger tager udgangspunkt i erfaringer fra Holbæk Sygehus (Anbefaling 4 og 5),

 

- Styrke arbejdet med at forebygge akutte indlæggelser (Anbefaling 6 og 7)

 

- Styrke patient- og pårørendeinddragelsen og kommunikationen mellem afdelinger, hospitaler og sektorer i forbindelse med udskrivninger eller overflytninger (Anbefaling 9, 10 og 11),

 

- Nedsættelse af et nyt midlertidigt politisk udvalg, der skal komme med anbefalinger om de patienter, der samtidig har psykiske og somatiske sygdomme (Anbefaling 12).

 

Det har været et gennemgående tema i udvalgets arbejde at have fokus på lighed i sundhed, og anbefalingerne er i høj grad rettet mod at give patienter med mange samtidige sygdomme/multisygdomme bedre forløb. Udvalget har ikke haft mulighed for at gå meget ind i problemstillingerne om sammenhæng for patienter med psykisk sygdom og anbefaler derfor, at der nedsættes et udvalg, der skal se på området.

 

Som en del af udvalgets arbejde, har der været oplæg fra forskere og klinikere fra hospitalerne samt afholdt dialogmøder. Der har desuden været afholdt et afslutningsseminar, hvor Regionsrådsmedlemmer, medarbejderrepræsentanter, patientforeninger mv. var inviteret til at høre om udvalgets anbefalinger. På afslutningsseminaret blev der bakket op om udvalgets anbefalinger, herunder anbefalingen om at lave et udvalg, der skal komme med anbefalinger om mere sammenhængende forløb for patienter, der har samtidig somatisk og psykisk sygdom.

 

Igangstatte initativer

Som følge af udvalgets arbejde, er der allerede igangsat forskellige initativer.

 

Som del af budgetaftalen for 2018 har forretningsudvalget på møde den 10. oktober 2017 godkendt, at dele af det medicinske område på Amager og Frederiksberg Hospital skal fritages for produktivitetskravet på 2 % med henblik på at forbedre patientforløbene for multisyge patienter. Udgangspunktet er at følge udvalgets anbefalinger om sammedagsudredning og -behandling (Anbefaling 4 og 5).

 

Desuden har sundhedsudvalget afsat midler til at udvide de diagnostiske enheder. Der er afsat 2,7 mio. kr. i 2017 og 8 mio. kr. fra 2018 og frem i forbindelse med 2. økonomirapport. Udvidelsen skal ske i sammenhæng med anbefalingerne om diagnostiske enheder fra udvalget om sammenhængende patientforløb (Anbefaling 2 og 3).

Region Hovedstaden har de seneste år oplevet nogle ulykkelige tilfælde, hvor borgere, der har henvendt sig med symptomer på meningitis ikke er blevet diagnosticeret og behandlet i tide, og at borgerne derefter døde. Det har bevirket, at regionen har sat to analyser i værk. Den ene handler om diagnosticering og har en sundhedsfaglig tilgang til problematikken med akutte alvorlige tilstande. Den anden har haft fokus på det organisatoriske, ledelsesinvolvering og risikomanagerens rolle. Regionsrådet har i budget 2018-2021 afsat midler til en generel styrkelse af patientsikkerhedsarbejdet og mere specifikt læring i forhold til hurtigere diagnosticering af meningitis.

 

Ved behandling af sagen i sundhedsudvalget vil Svend Hartling, koncerndirektør og formand for analyseteamet præsentere analysen om læringskultur.

 

Der er siden foråret 2017 sat to analyser i gang. Administrationen besluttede i marts 2017 at foretage en tværgående analyse af, hvordan man undgår at give en forsinket diagnose af meningitis og meningokoksygdom. Forretningsudvalget ønskede d. 6. juni 2017, at der også blev set på risikomanagerens rolle. Endvidere har der været en generel drøftelse af læringskulturen og håndtering af utilsigtede hændelser i Region Hovedstaden. Derfor har administrationene gennemført en analyse af læringskultur, roller og ansvar i patientsikkerhedsarbejdet.

 

En fremlæggelse af analyse 1 om meningitis blev behandlet på sundhedsudvalgets møde den 26. september og kan læses i bilag 2.

 

Analyse 2 om læringskultur er netop afsluttet (bilag 1).
Konklusionerne i denne analyse er, at en anerkendende læringskultur og ledelsesbevågenhed på arbejdet med patientsikkerhed er en grundlæggende forudsætning for at opnå forbedringer af patientsikkerheden og læringskulturen. Analysen har understreget vigtigheden af, at ledelserne går forrest i arbejdet med patientsikkerhed med hospitalets kvalitetsorganisation og risikomanagere som stærke sparringspartnere. Risikomanagerne er forskelligt organiseret på hospitalerne, fordi hospitalernes øvrige organisering er forskellig. Det opleves ikke som problematisk. Det vigtige er, at sikre at roller og ansvar er tydelige. Lederne skal bruge risikomanagernes viden, sparring og kompetencer i forhold til at gennemføre analyser. Risikomanagerene skal derfor være klædt på til opgaven og have råderum til at løse opgaven. Analysen har identificeret, at risikomanagerne har forskellige kompetencer, og at de har brug for kompetenceudvikling for at kunne varetage opgaverne i en nuværende kontekst med den udvikling, der er i gang på hospitalerne. Dette medfører, at der i samarbejde med Center for HR skal udarbejdes en formaliseret uddannelse af risikomanagere. Der er ligeledes brug for kompetenceudvikling af ledere og patientsikkerhedskoordinatorer, så ledere og medarbejdere er klædt på til deres roller i arbejdet med patientsikkerhed. Endvidere er der fokus på at sikre, at arbejdet med patientsikkerhed kan foregå tæt på patienten og være drevet af medarbejdere i samarbejde med patienter og pårørende. Ligeledes er der fokus på at sikre en systematik i involveringen af og samarbejdet med patienter og pårørende. Dertil skal arbejdet med utilsigtede hændelser styrkes ved en højere kvalitet og nytænkning af analysemetoder og modeller igennem udviklingsprojekt mellem kvalitetsorganisationen og sundhedsprofessionelle.

 

Analyseteamet udarbejdede på baggrund af ovenstående indsatsområder ni handlinger med en række konkrete indsatser, der skal bidrage til at øge patientsikkerheden. Handlingerne er:

 

 

De ni handlinger komplimenterer hinanden. En af styrkerne ligger i, at der både er stærkt ledelsesfokus men også fokus på medarbejderdrevet patientsikkerhed og involvering af patienter og pårørendes bekymringer, samt at kompetencerne øges for såvel risikomanagere, ledelser og medarbejdere.

Handlingerne vil kræve større indsatser i virksomhederne og en række tværgående indsatser herunder udvikling af nyt analysekoncept med hurtigere og mere systematisk reaktion på alvorlige UTH og kompetenceudvikling for risikomanagere, ledere og patientsikkerhedskoordinatorer.

 

For at kunne monitorere implementeringen af handlingerne og udviklingen i læringskulturen, er en af de først prioriterede handlinger, at få udviklet indikatorer til måling af læringskulturen med baseline måling i første kvartal 2018.

 

Implementering af handlingerne fra analysen forventes påbegyndt i starten af 2018. Der er udarbejdet en implementeringsplan henover de næste to år. Fremdrift i handlingerne vil blive fulgt i adminitrative fora, og der vil ligeledes være en politisk opfølgning på indsatserne. Endvidere vil handlingerne blive monitoreret ved en måling af læringskulturen.

 

Analyse af læringskultur, roller og ansvar i patientsikkerhedsarbejdet blev godkendt af koncerndirektørene og hospitalsdirektørerne d. 9. november. Der var stor opbakning til analysen fra direktørerne. De drøftede bl.a. ledelsen som en vigtig bærer af patientsikkerhedskulturen, samt at arbejdet med utilsigtede hændelser skal suppleres med forebyggende arbejde.

 

Viden fra analysen om læringskultur vil blive delt nationalt.

 

Udmøntningen af midlerne fra Budget 2018-2021 på henholdsvis 6,0 mio. kr. i 2018 og 5,5 mio. kr. i 2019 tager udgangspunkt i begge analysers handlingsplaner. Midlerne fordeles på følgende fem områder.

 

 

 

Områderne indeholder:

Region Hovedstaden har i kraft af især Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) et stærkt forskningsmiljø inden for forebyggelse. Forskning herfra har bidraget til grundlaget for, at Danske Regioners forebyggelsesudspil også har meget fokus på nødvendigheden af strukturelle indsatser, hvis folkesundheden skal løftes.

 

Udspillet "Sundhed for livet - forebyggelse er en nødvendig investering" fra Danske Regioner opfordrer til, at regionerne tager et større ansvar på forebyggelsesområdet fremfor primært at fokusere på behandling af sygdom. Det skal imødekomme de udfordringer en aldrende befolkning og en stigende forekomst af kroniske sygdomme har for sundhedsvæsenet, ligesom det skal give bedre livskvalitet for den enkelte borger.

 

Udspillet omfatter en række konkrete indsatser fordelt på fire strategispor: "Mere lighed i sundhed", "Målrettet forebyggelse af kronisk sygdom og psykisk lidelse", "Smart brug af ny teknologi" og "Oprustning af forskning". Strategisporet "Oprustning af forskning" skal sikre mere viden på de områder, hvor vi i dag ikke ved nok om effektiv forebyggelse. En konkret indsats under dette spor er, at der etableres en fælles regional pulje til forskning i forebyggelse på 10 mio. kr., som regionerne kan ansøge til forskning i forebyggelse. Puljen skal have følgende prioriterede områder:

 

* Studier der samler evidens om forebyggelse og sammenstiller eksisterende viden.

* Effektive metoder til organisering og implementering.

* Effektive forebyggelsesmetoder målrettet befolkningsgrupper og konkrete arenaer.

* Viden om at fremme mental sundhed.

 

En anden konkret indsats i udspillet "Sundhed for livet - forebyggelse er en nødvendig investering" fra Danske Regioner er, at der skal etableres et sektorfrit forebyggelseslaboratorium i et afgrænset lokalområde. Kommuner og praksissektoren skal inviteres til at deltage, og det skal være muligt i tæt samarbejde med forskningsmiljøer at afprøve konkrete sundhedsfremmende tiltag, som både kan omfatte nye metoder, nye samarbejder og ny teknologi. Der er ikke afsat finansiering hertil, men Danske Regioner har oplyst, at det skal finansieres via fondsansøgninger. Administrationen finder denne indsats meget relevant og mener, at Region Hovedstaden med fordel kan påtage sig at være drivende region med opgaven placeret hos FCFS. Dette har været drøftet med de andre regioner ved et sundhedsdirektørmøde i september, og der var opbakning til, at Region Hovedstaden påtog sig denne opgave og i samarbejde med Danske Regioner arbejder videre med en beskrivelse af forebyggelseslaboratoriet.

 

Det er administrationen vurdering, at FCFS har kompetencerne til at være drivende på et forebyggelseslaboratorium samtidig med, at det passer ind i deres forskningsprofil og igangværende aktiviteter. Særligt tænkes på muligheden for at koble forebyggelseslaboratoriet på det netop igangsatte forskningsprojekt ”Vores sunde hverdag”. Formålet med "Vores sunde hverdag" er at udvikle og afprøve en ny samlet og koordineret strategi for forebyggelse, og der er på nuværende tidspunkt etableret et samarbejde med fire kommuner, Region Nord samt en række nationale partnere. Det kunne udgøre en god ramme for et forebyggelseslaboratorium, som skal muliggøre afprøvning af konkrete indsatser også på det strukturelle område. Fx effekten af at etablere et bilfrit område omkring skoler på andelen af børn og voksne, der cykler i en kommune.

 

Selvom Region Hovedstaden vil påtage sig opgaven med at drive forebyggelseslaboratoriet, skal det understreges, at det vil være i tæt dialog med både Danske Regioner samt de øvrige regioner, da erfaringerne ønskes udbredt i alle regioner. Region Nord vil desuden være en særlig tæt samarbejdspartner, da dette samarbejde allerede er etableret i forhold til projektet "Vores Sunde Hverdag".

 

Det er administrationens vurdering, at der kan være større fonde, som er interesseret i at medvirke til finansiering af et sådan forebyggelseslaboratorium. Men erfaringen er også, at det har stor betydning selv at have midler til medfinansiering. Det vil være muligt ved at de i budgettet afsatte midler til forskning i forebyggelse anvendes hertil. Administrationen har derfor drøftet dette med Danske Regioner, som var positive over for, at Region Hovedstaden støtter op om forebyggelsesudspillet ved etablering af et forebyggelseslaboratorium frem for gennem bidrag til en fælles regional forskningspulje. Det vil ligeledes blive forelagt sundhedsdirektørerne ved et kommende møde sammen med en drøftelse af de videre planer for etablering af et forebyggelseslaboratorium.

 

Det er samlet set administrationens vurdering, at Region Hovedstaden vil få størst udbytte af de midler, der er afsat til forskning i forebyggelse, hvis midlerne bruges til et forebyggelseslaboratorium, hvilket også direkte understøtter et initiativ fra Danske Regioners forebyggelsesudspil, fremfor at gå til en fælles regional pulje. Hermed bidrager midlerne samtidig til, at regionens egne forskningsmiljøer understøttes.

Sundhedsudvalget har på møder i efteråret 2016 og foråret 2017 drøftet strukturelle tiltag, der kan hjælpe til, at regionen kan overholde udrednings- og behandlingsretten og kan udnytte sin kapacitet bedst muligt. Herunder har Regionsrådet besluttet, at der skal oprettes garantiafdelinger inden for udvalgte specialer. For at få en bedre udnyttelse af kapaciteten på det urologiske område fremlægges her et forslag til ændrede optageområder samt udvidelse af det regionale tilbud til patienter med sygdomme inden for det ikke-specialiserede område. Det ikke-specialiserede område er fx sygdomme som vandladningsgener og sygdomme i de mandlige kønsorganer.

 

I forbindelse med den seneste revision af Hospitalsplan 2020 i juni 2015 blev det besluttet, at urologien skulle samles på to afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet (Blegdamsvej) og Herlev og Gentofte Hospital, og at funktionen på Frederiksberg Hospital skulle lukkes. Desuden skulle Herlev og Gentofte Hospital varetage urologien for ikke-specialiserede patienter i områderne Nord, Midt og Syd, mens Rigshospitalet skulle varetage det for Byen. I administrationens begrundelse for ændringer i hospitalsplanen blev det bemærket, at fordelingen af specialiserede funktioner mellem de to hospitaler skulle revurderes i forbindelse med gennemførelsen af forslaget. Dette for at sikre, at Rigshospitalet fortsat har tilstrækkelig kapacitet inden for særligt de højt specialiserede funktioner.

 

Det har vist sig, at der ikke er kommet det antal patienter i behandling på Rigshospitalet, som man forventede i Hospitalsplan 2020. Der er således behov for at sikre tilstrækkelig volumen i den kræftbehandling, som varetages på Rigshospitalet. På den baggrund foreslås en omlægning, så Rigshospitalet får et større optageområde for planlagte patienter, og at alle akutte patienter visiteres direkte til Herlev og Gentofte Hospital.

 

Det foreslås, at optageområderne tilpasses, så Rigshospitalet får et optageområde, der er lidt større end det, der blev vedtaget med gældende hospitalsplan:

Omlægningen af optageområder vil betyde, at en del af den primære kræftudredning overgår til Rigshospitalet. Det er fagligt fornuftigt i forhold til at sikre tilstrækkelig volumen i kræftbehandlingen på Rigshospitalet og at sikre sammenhængende forløb for patienterne, hvis videre behandling skal foregå på Rigshospitalet.

 

I forhold til specialfunktioner fastholdes den gældende fordeling af specialfunktioner, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

 

I forhold til akutte nyhenviste urologiske patienter foreslås det, at alle patienter visiteres til Herlev og Gentofte Hospital. Kun patienter med et aktuelt forløb på Rigshospitalet eller patienter med særlige specifikke problemstillinger visiteres til Rigshospitalet.

 

Dette vil betyde, at akutte patienter fra Byen, Bornholm og dele af Syd, der hidtil har været visiteret til Frederiksberg Hospital eller Rigshospitalet, fremover skal modtages på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev). Det flugter med Herlev og Gentoftes hospitalsprofil som regionens største akuthospital.

 

Den foreslåede ændring af optageområder og akutvisitation vil samlet set betyde, at der bliver frigivet kapacitet på Herlev og Gentofte Hospital. Det foreslås på den baggrund, at Urologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital hjemtager en del af den ikke-specialiserede aktivitet fra private leverandører, så regionens samlede kapacitet øges. Dette gøres på konkurrencedygtige økonomiske vilkår med private leverandører.

 

Inden for en række sygdomme er antallet af udredninger og behandlinger på regionens hospitaler meget begrænset. En øget udredning og behandling på regionens hospitaler vil betyde, at grundlaget for at uddanne hoveduddannelseslæger inden for urologi bliver forbedret.

 

Urologien er budgetmæssigt det speciale, hvor den største opgavemængde varetages af privathospitaler. I 2016 blev der foretaget udredninger og behandlinger på privathospitaler for ca. 57,5 mio. kr. fordelt på 9.030 forløb. Det er særligt patienter med godartede sygdomme som vandladningsgener og sygdomme i de mandlige kønsorganer, som ikke kan tilbydes behandling inden for tidsfristerne på regionens hospitaler, og som derfor henvises til privathospitaler. Den aktivitet, der ønskes hjemtaget, svarer omfangsmæssigt ca. til 1/4 af den økonomiske aktivitet, der bliver udført på privathospitalerne inden for det urologiske område. Den private urologiske aktivitet varetages helt overvejende af de tre hospitaler, som regionen har samarbejdsaftaler med: Kysthospitalet Skodsborg, CFR Hospitaler og Aleris-Hamlet.

 

For at kunne foretage de nødvendige personalemæssige tilpasninger vil der fra vedtagelse af ændringer gå cirka tre måneder, før ændringerne kan træde i kræft. Det vil sige omkring 1. kvartal 2018.

 

De foreslåede ændringer forventes at få følgende konsekvenser:

Der er to væsentlige grunde til, at der ønskes en hurtig konstituering af Vækstforum Hovedstaden:

 

1) I den reviderede lov om erhvervsfremme og regional udvikling fra juni 2016 er der lagt op til, at der skal være et langt tættere samspil mellem regionsråd og vækstforum. Den helt centrale opgave for Vækstforum Hovedstaden i 2018 er at bidrage til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS 2.0.) i tæt samarbejde med regionsrådet. Ved en hurtig konstituering af Vækstforum Hovedstaden opnås en reel proces med indfydelse på ReVUS 2.0., inden den bliver sendt i høring - forventeligt medio juni 2018.

 

2) Primo 2018 forventes eftersynet af erhvervsfremmesystemet at være afsluttet. Der er behov for et operationelt vækstforum, der kan gå i dialog herom.

 

 

 

 

 

 

 

Denne sag omhandler anvendelse af 2,1 mio. kr. af de frie midler på budgettet for øvrig regional udvikling til projekt vedrørende Byggeboxen. De øvrige 3,9 mio. kr. indstilles til anvendelse på budget for miljø jf. seperat sag til miljø- og trafikudvalget.

 

Med mindreforbruget på reserven til pris- og lønudviklingen, er det nødvendigt at igangsætte nye aktiviteter, for at undgå et samlet mindreforbrug på øvrig regional udvikling.

 

Projektet Byggeboxen er igangsat som led i udmøntningen af rammevilkåret i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) om kvalificeret arbejdskraft.

Byggeboxen er et gratis undervisningsforløb for 4.-7. klasse-elever, som bliver tilbudt af Dansk Byggeri. Hovedformålet er, at eleverne får viden og erfaring indenfor bygge- og anlægsbranchens verden med afsæt i grundskolernes fag og med klar kobling til de uddannelses- og karrieremuligheder, der findes i relation til byggeriet – herunder især indenfor erhvervsuddannelserne.

Eleverne kommer med ind bag byggepladsens hegn og møder branchens mennesker, maskiner og muligheder. Besøget varer 3 timer, hvor eleverne skal arbejde med skolens fag i byggeriets verden. To undervisere præsenterer eleverne for udfordringer, opgaver og værktøjer, fx vha. bruge Virtual Reality. Der er i indeværende projektperiode udviklet faste undervisningsforløb som skolerne kan booke sig ind via på byggerierne Nærheden og Bispebjerg hospital.

 

Der findes pt. to Byggeboxe: NærHeden og Bispebjerg. NærHeden i Høje-Taastrup Kommune udvikler fremtidens forstad fra en bar mark til en helt ny bydel med skole og boliger. Bispebjerg i Københavns Kommune bygger nye rammer for patienter, ansatte og naboer på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

 

Det er kun skoler fra de to kommuner, der kan booke et gratis besøg i Byggebox en. Forventningen til udvidelsen af projektet er, at flere kommuner går med i samarbejdet, eksempelvis Hillerød kommune omkring Nyt Hospital Nordsjælland.

 

Indtil nu har der været stor efterspørgsel i kommunerne/folkeskolerne til at booke skoleundervisning i byggeboxene. Således var alle undervisningsdage på de to byggeboxe bookede for hele skoleåret 2017/2018 allerede ved begyndelsen af skoleåret. I øjeblikket arbejder man derfor på at udvide undervisningskapaciteten i Bispebjerg og Høje Tåstrup.

 

Ved en udvidelse af projektet med 2,1 mio. kr. er forventningnen at regionen i samarbejde med Dansk Byggeri kan åbne to nye undervisningslokationer eksempelvis i forbindelse med nogle af Regionens store byggerier, og dermed udvidde kapaciteten og imødekomme den store efterspørgsel. Dansk Byggeri er positive herfor.

Regionsrådet skal en gang årligt, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats.

 

Administrationens udkast til Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2018 (bilag 1) er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand" (RR 18. november 2014), der har som mål, inden for 10 år, at få beskyttet 80 % af det grundvand, der indvindes i regionen til drikkevand.

 

Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af jordplanen i 2014 været områdeorienteret. Dvs. der har været fokus på at færdiggøre indsatsen indenfor udvalgte indvindingsoplande, frem for at sprede indsatsen over hele regionen.

 

I 2018 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger derfor som de tidligere år primært finde sted i udvalgte områder inden for jordplanens prioriterede områder, samt på enkelte boliggrunde.

 

Fokus er i overensstemmelse med jordplanen rettet mod forureninger med klorerede opløsnings­midler (kemikalier som er anvendt bl.a. til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør den væsent­ligste trussel mod drik­kevands­res­sourcen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden op og i boliger og påvirke indeklimaet.

 

I 2016 valgte administrationen af tekniske og administrative årsager at slå de ca. 150 indvindingsoplande, hvorfra 80 % af drikkevandet indvindes i Region Hovedstaden, sammen i 51 grundvandområder (bilag 2). Grundvandsområderne er fastlagt ved at gruppere overlappende eller sammenhængende indvindingsoplande. Det giver mindre følsomhed i forhold til små ændringer i drikkevandsindvindingen, og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres. Indvindingsoplande for almene vandindvindinger udpeges af hhv. kommunerne og Naturstyrelsen.

 

Størstedelen af de nye undersøgelser, der igangsættes i 2018, vil være på lokaliteter i 12 af de 51 grundvandsområder indenfor Jordplanens, hvor der tidligere er igangsat undersøgelser, men hvor der stadig resterer grunde forurenet med chlorerede opløsningsmidler og som endnu ikke er undersøgt. Status pr. september 2017 for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til ’80 %’-områderne fremgår også af bilag 2. Undersøgelses- og afværgeindsatsen er afsluttet i 17 af de 51 grundvandsområder. De 17 områder repræsenterer 15 % af den vandindvinding der er i ’80 %’–områderne inden for jordplanen.

 

I de grundvandsområder hvor undersøgelsesindsatsen er i gang, er den indledende opsporing af alle kritiske jordforureninger gennemført, så der er overblik over de mest kritiske forureninger. Herved sikres det bedst muligt, at oprensningsindsatsen sker, hvor den har størst mulig effekt. Når undersøgelsesindsatsen over for de særligt kritiske stoffer i de udvalgte grundvandsområder er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kan planlægge en helhedsorienteret oprensningsindsats. Herefter kan alle nødvendige oprensninger i et område blive gennemført på en gang, med mulighed for at opnå stordriftsfordele ved en samlet oprensningsindsats indenfor et grundvandsområde.

 

Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en indsats i forhold til indeklima på boliggrunde. I 2018 prioriteres det, at igangsætte undersøgelse på 2-4 boliggrunde. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og evt. give et uacceptabelt højt bidrag til indeklimaet i boligen.

 

Administrationens udkast til den forventede indsats i 2018 er vedlagt som bilag 1.

 

Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2018 forventer at videreføre afgrænsende undersøgelser på ca. 50 lokaliteter og igangsætte undersøgelser på ca. 20 nye lokaliteter fordelt på 19 kommuner (bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på ca. 4 lokaliteter og på ca. 18 lokaliteter sker der opfølgende arbejde f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Endvidere fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).

 

De væsentligste oprensningsaktiviteter som planlægges igangsat i 2018 er etablering af afværge på Søllerød Gasværk og to lokaliteter på Bakkegårdsvej i Humlebæk, samt etablering af en afværgepumpning til fiksering af forureningsfanen fra et hotspot på Ravnsbjergvej i Egedal, hvor regionen tidligere har bortgravet jordforureningen.

 

Budgettet forventes at udgøre ca. 68 mio. kr. i 2018 til afgrænsende undersøgelser og oprensning. Dette er en reduktion på 2 mio. kr. i forhold til 2017-budgettet.

 

Udkastet til oversigt over regionens offentlige indsats i 2018 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Oversigten ligger på regionens hjemmeside i denne periode med opfordring til at komme med kommentarer til udkastet. Offentligheden informeres om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.

Denne sag omhandler anvendelse af 3,9 mio. kr. af de frie midler på budgettet for miljø. De øvrige 2,1 mio. kr. indstilles til anvendelse på projekt vedrørende Byggeboxen, jf. seperat sag til erhvervs- og vækstudvalget.

 

Med mindreforbruget på reserven til pris- og lønudviklingen, er det nødvendigt at igangsætte nye aktiviteter, for at undgå et samlet mindreforbrug på øvrig regional udvikling.

 

Miljøområdet har mulighed for at optage mindreforbruget i 2017, og anvende det på allerede igangsatte aktiviteter. Således anbefales det i 2017 at tilføre miljøområdet 3,9 mio. kr. fordelt på nedenstående aktiviteter:

 

Administrationens vurdering:  

Budgetaftalen for 2018 indeholder en besparelse for miljøområdet på 3,6 mio. kr. Dette indebærer, at det vil være nødvendigt at udskyde en del af indsatsen i forhold til oprensning og undersøgelser. Administrationens vurdering er, at anvendelsen af en del af mindreforbruget fra reserven til pris-og lønreguleringen vil muliggøre en forbedret understøttelse af miljøområdet, hvor der i øjeblikket ses et behov for forureningsafklaring og et behov for at afværge forurening. Samtidigt forhindrer de ekstra midler til området, at projekterne foretager en opbremsning, som ellers ville være nødvendig for at tilpasse forbruget til budget 2018.

En ny rapport fra DTU (”Helbredstjek af dansk sundhedsteknologi, 2017”) peger på, at der ligger uudnyttede muligheder i nye eksponentielle teknologier som kunstig intelligens (AI) i relation til dels at styrke sundhedssektoren, dels at skabe øget vækst og beskæftigelse. En af rapportens anbefalinger er at styrke økosystemet for udvikling af sundhedsteknologi. I en OECD-rapport om fremtidige udviklingstendenser for Danmark peges der også på, at netop sundhedsområdet er et område med særligt stort potentiale for iværksætteri og etableringen af nye start-ups.

 

I forlængelse af ovenstående og målsætningerne i ReVUS, vurderes det, at der er et behov for at få løftet, udviklet og anvendt nye, datadrevne (sundheds-)teknologier, særligt kunstig intelligens (AI) for at vi er i stand til at indfri hovedmålene i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. En afgørende faktor for dette og for at udvikle et konkurrencedygtigt erhvervsliv på området med bedre løsninger for borgere og patienter er, at skabe gode vilkår for iværksættere, entreprenører og andre SMV´er og understøtte fælles læring om teknologiernes anvendelse inden for den offentlige såvel som private sektor.

 

Den internationale konkurrence inden for udvikling af kunstig intelligens øges kraftigt i disse år. Der er derfor et behov for, at der skabes et attraktivt udviklingsmiljø i DK, der samler aktørerne og viden inden for digitale teknologier med fokus på bl.a. sundhedsvæsenets udfordringer, så miljøet styrkes og ikke flytter til andre lande. Et attraktivt AI-udviklingsmiljø fordrer dog, at de væsentligste barrierer fejes af vejen for iværksætterne og SMV´er, der arbejder med de nye datadrevne teknologier. Dette kan bl.a. gøres ved at smidiggøre processerne internt såvel som eksternt i Greater Copenhagen, herunder ift. fremskaffelse af data, hjælp til datadreven teknologiudvikling, adgang og kontakt til klinikerne, uddannelses- og forskningsmiljøer og andet netværk med henblik på test og udvikling inden for AI-teknologi og dertilhørende hardware.

 

Et attraktivt udviklingsmiljø kan samtidig bidrage til, at kompetencer og talent bibeholdes i Danmark, at udenlandsk talent tiltrækkes, samt at Greater Copenhagen udnytter det store potentiale, der vurderes at være ved brug af datadrevne teknologier i forhold til at skabe et bedre sundhedsvæsen, vækst og ultimativt jobs. Alternativt forsvinder de i forvejen meget få iværksættere i DK inden for AI, som ellers ser sig nødsaget til at udvikle deres løsninger i udlandet, hvor vilkårene er mere attraktive.

 

Der etableres en 3-årig indsats: ”AI-Iværksætterindsats”, med fokus på nye eksponentielle teknologier som primært kunstig intelligens (AI), men også Internet of Things og Big Data. AI dækker over alle områder, hvor udnyttelse af data kommer i spil for at skabe intelligente beslutningssystemer.

 

Initiativet skal understøtte AI-start ups og – iværksættere målrettet sundhedssektoren i bred forstand. Formålet er at få løftet, udviklet og anvendt nye AI-(sundheds)teknologier via etablering af et AI-community og derved skabe bedre vilkår for AI-økosystemet, særligt start-ups, iværksættere og SMV'ere på området.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Projektet skal skabe innovation via Triple Helix-modellen, hvor universiteter, erhvervsliv og det offentlige samarbejder på flere niveauer og udvikler ideer og strategier via en neutral mødeplads. Aktørerne tager på forskellig vis ejer- og lederskab i samarbejdet og skal tillige koordinere projektets aktiviteter med andre aktører særligt Copenhagen Healthtech Cluster, hvor aktiviteterne under dette projektet skaber fin synergi og supplement til CHC´s aktiviteter. I projektet vil det ligeledes være naturligt at koordinere og skabe et stærkt samarbejde med Copenhagen Health Innovation og KU.

 

Projektet skal hertil tænkes sammen med eksempelvis følgende initiativer, der har fokus på datadrevne teknologer: ReVUS-fyrtårnet: ”Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen” samt indspillet til regeringen fra de 4 førende universiteter omkring etablering af en digital innovationshub. Ift. sidstnævnte kan dette projekt fungere som et pilotprojekt.

 

I sagen henvises til bilaget ”Resultatkontrakt for ”AI Iværksætterindsats”, hvor leverancer og effekter (resultatmål) beskrives. Resultatmålene genforhandles årligt i dialog med aftalens parter. Eventuelt justerede resultatmål samt opnåede resultater forelægges årligt Vækstforum.

 

Resultatkontrakten indgås med Scion DTU som administrativ partner. DTU Compute og DTU AIS vil varetage projektledelsen og sammen med Nordic AI være de primære faglige partnere eftersom projektets succes afhænger af AI-specialistviden såvel som direkte kontakt til AI-miljøets kerne. Hertil vil projektet falde fint ind under Region Hovedstadens rammeaftale med DTU.

 

I miljøet omkring Scion DTU, DTU Compute, DTU Skylab er der et stærkt potentiale og tradition for at skabe nye vækstorienterede digitale start-ups i spændet mellem den anvendelsesorienterede forskning og reelle kommercielle aktiviteter. Dertil kan Nordic AI bl.a. byde ind med erfaring ift. at arbejde strategisk med at italesætte dansk ekspertise inden for AI i en global kontekst, med at afholde AI-events i Norden med stor impact, samt med en solid erfaring i at bygge bro mellem AI virksomheder og forskere mhp. at gøre AI anvendelsesorienteret og vækstskabende. Med en kobling af disse aktører har Region Hovedstaden et solidt udgangspunkt for at blive et af de fem foretrukne udviklings hubs til udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger i verden.

Sekretariatet indstiller denne gang 3 ansøgninger til tilsagn i Vækstforum. Samlet set giver det en disponering af erhvervsudviklingsmidlerne på 7 mio. kr. af 2017-midlerne. Der er ikke ansøgt om strukturfondsmidler.

 

Vækstforum Hovedstaden godkendte på sit møde den 24. august 2015 fem tildelingskriterier :

Projekter, der opfylder formalia, og som falder ind under de relevante indsatsområder under ReVUS, forelægges Vækstforums rådgivningsgruppe til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum. Der er vedlagt referat fra møde i rådgivningsgruppen, jvf. bilag.

 

 

Formål: Venture Cup Danmark er støttet af de danske universiteter, og har som formål at assistere universiteter i at konvertere forskning og idéer til rentable vækstvirksomheder. Vækstforum godkendte i 2014 et tilskud på 3 mio. kr. til et 3-årigt projekt, hvor der hvert år afholdes et verdensmesterskab i startups fra internationale universiteter. Der søges nu om en 2-årig forlængelse med henvisning til de gode resultater samt for at fastholde projektet i regionen. Projektet skal medvirke til at gøre København til en af de førende metropoler inden for iværksætteri, trække internationale talenter til regionen og bygge bro mellem det danske startupmiljø og udlandet.  

Samlet budget: 4.723.740 kr.

Ansøgt beløb: 2.000.000 kr.

Sekretariatets indstilling: 2.000.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler

Begrundelse: Sekretariatet vurderer, at projektet adresser en vigtig dagsorden ved at styrke iværksætteri hos højtuddannede på universiteterne og øger kontakten mellem universiteterne og erhvervslivet. Det er sekretariatets indtryk, at de indtil nu 3 afholdte verdensmesterskaber i start-ups fra universiteter har været succesfulde og med stigende deltagelse af teams, personer og lande. På den baggrund indstiller sekretariatet ansøgningen til tilsagn.

 

Formål: Interactive Denmark (ID) er et nationalt klyngeprojekt med base i København. ID skal styrke de digitale interaktive industrier i Danmark gennem forretningsudvikling. Virksomhederne retter sig mod et stort globalt marked i vækst. Regionen har i 2015 støttet ID med 3,0 mio. kr. Interactive Denmark søger regionen om 2,0 mio. kr. til aktiviteter i 2018. En af de væsentligste aktiviteter i 2018 vil være at samle den interaktive industri samt film og tv-produktionen under en fælles alliance i Media Society Denmark. Strategien for Media Society Denmark går på samlet afklaring af den offentlige og private finansiering til aktiviteterne fra 2019.

Samlet budget: 5.625.000 kr.

Ansøgt beløb: 2.000.000 kr.

Sekretariatets indstilling: 1.500.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler

Begrundelse: Sekretariatet vurderer, at der er tale om vigtig indsats i forhold til den regionale strategi i forhold til at sikre en overgang til Media Society Denmark fra 2019, hvor en samlet finansiering af de interaktive industrier samt film/tv forventes at falde på plads. Ansøgningen har dog nogle mangler, bl.a. er dokumentation for hidtil opnåede resultater ikke tilstrækkeligt påvist, og ansøgningen burde være tænkt sammen med ansøgningen fra Filmfonden. Interactive Denmark har efter anmodning fra sekretariatet efterfølgende fremsendt fyldestgørende dokumentation for hidtidige resultater. Tidligere støttebeløb har også været 1,5 mio. kr., og sekretariatet finder ikke belæg for, at forlængelsen berettiger et højere støttebeløb end hidtil. Sekretariatet indstiller på baggrund heraf et reduceret tilsagn på 1,5 mio. kr.

 

Formål: Ansøgningen om tilskud til kapital i 2018 skal sikre, at fonden kan give investeringsstøtte i 2018 samt arbejde videre med at etablere en fælles organisatorisk ramme; Media Society Denmark. Målet er, at der fra 2019 er en fælles strategi og finansiering af den digitale og visuelle industri i hele Danmark, som udover film også omfatter gaming og animation. Formålet med strategien er, at Greater Copenhagen skal blive en af de væsentligste regioner i Europa for digitale fortællinger og innovation.

Samlet budget: 16.500.000 kr.

Ansøgt beløb: 5.000.000 kr.

Sekretariatets indstilling: 3.500.000 kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler

Begrundelse: Ved sidste forelæggelse for Vækstforum fik Filmfonden et tilsagn på 5 mio. kr. til investeringskapital for 2017 med bemærkningen : ”Der var enighed om, at der efter 2017 er behov for at finde en mere permanent løsning for fondens set-up og finansiering”. Det trækker derfor ned i vurderingen, at dette ikke er opfyldt og først forventes at ske efter 2018 i forbindelse med etableringen af Media Society Denmark. Sekretariatet vurderer dog, at projektet fortsat er vigtigt og understøtter mål i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Sekretariatet indstiller derfor projektet til tilsagn, dog et reduceret tilskud i 2018 på 3,5 mio. kr., hvilket dels skyldes, at der er ikke er arbejdet for en mere permanent og højere andel af privat finansiering, og dels at de to ansøgninger fra Filmfonden og Interactive Denmark ikke er tænkt sammen.

 

Formål: Projektet Maritim Turisme skal udvikle autentiske og attraktive oplevelsesprodukter med tilknytning til havnemiljøet og de maritime erhverv i de tre deltagende nordsjællandske kommuner: Gribskov, Helsingør og Halsnæs. Projektperioden er fra den 1. april 206 til 31. marts 2018. Projektet søger nu om en 9-måneders forlængelse, så sluttidspunktet bliver den 31. december 2018. Under forlængelsen vil der blive gennemført et yderligere virksomhedsforløb for mindst 18 virksomheder, og det er hensigten at overføre projektets metode til et efterfølgende projekt for ”land”-baserede virksomheder, f.eks. i tilknytning til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, samt inddrage flere kommuner.

Samlet budget: 1.389.200 kr.

Ansøgt beløb: 1.041.900 kr.

Sekretariatets indstilling: Indstilles til afslag

Begrundelse: Det oprindelige projekt Maritim Turisme blev etableret med et formål om at styrke udviklingen hos smv’er i områder med svag vækst. Projektet havde fokus på udvikling af den maritime turisme. I ansøgningen om en forlængelse indgår fortsat nogle aktiviteter for den maritime turisme. Men der åbnes samtidig op for at inddrage andre målgrupper/brancher, ligesom der indgår aktiviteter, som skal inddrage flere kommuner i et efterfølgende bredere projekt. Med disse aktiviteter bevæger projektet sig væk fra det oprindelige formål, og disse aktiviteter bidrager ikke med effekter i forhold til det oprindelige projekt. Sekretariatet vurderer, at det er de deltagende kommuner, som bør finansiere udviklingsarbejdet i forhold til et eventuelt efterfølgende projekt. Derudover forventes en forlængelse af det eksisterende projektet kun at have en begrænset jobskabende effekt og matcher derfor ikke VF's kriterier om store markante indsatser. Det vuderes heller ikke at være en regional løsning på en regional udfordring. Projektet indstilles derfor til afslag.

 

Der var fremsendt en række skriftligt spørgsmål til spørgetiden fra Birgitte Franck, formand for Høreforeningen, Frederiksberg.

Spørgsmål og svar til spørgeren blev omdelt til regionsrådets medlemmer (bilag 1).

 

Abbas Razvi (B), Lene Kaspersen (C) og Katrine Vendelbo (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B) og Christoffer Buster Reinhardt (C).