I den åbne ansøgningsrunde blev der annonceret efter ansøgninger, som skulle sætte fokus på:
- udmøntning af indsatser under vækstpartnerskabsaftalen
- opfølgning på seneste rundbord om 'Faglært til vækst'
- at eksisterende gode indsatser inden for de fire væksttemaer kan søge om forlængelse
- nye indsatser under de fire væksttemaer
Vækstforumsekretariatets indstillinger om tilsagn eller afslag er formuleret på baggrund af de fem tildelingskriterier, som Vækstforum Hovedstaden godkendte på sit møde den 24. august 2015:
- bidrag til realisering af den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS)
- vækst og/eller jobskabelse
- samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer
- projektstørrelse og levedygtighed
- regionale løsninger på regionale . Se i øvrigt tabel nedenfor for økonomisk overblik over henholdsvis strukturfondsmidlerne og de regionale
Til ansøgningsrunden 20. august 2018 kom der i alt 21 ansøgninger. Tre ansøgere trak efterfølgende deres ansøgning, og der blev derfor forelagt 18 ansøgninger til behandling i Vækstforum. Disse ansøgninger søgte samlet medfinansiering til projekter for 165,1 mio. kr. af EU-strukturfondsmidler og for 27 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, heraf var hhv. 109,2 mio. kr. og 13,7 mio. kr. til rådighed.
Sekretariatet indstillede denne gang i alt ni ansøgninger til tilsagn i Vækstforum. De tre ansøgninger, der har søgt rene strukturfondsmidler, forelægges ikke regionsrådet. Samlet set gav det en disponering af strukturfondsmidlerne på 91,7 mio. kr. I forhold til de regionale erhvervsudviklingsmidler gav det en disponering på 10,2 mio. kr. af 2018-midlerne.
KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OG TILSAGN
Skalering gennem Digitalisering og Internationalisering
Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen
Formål: Væksthus Hovedstaden oplever, at der er en stor efterspørgsel fra virksomheder efter viden og værktøjer til, hvordan de kan udnytte potentialerne inden for digitalisering og internationalisering. Væksthuset oplever to store gennemgående udfordringer i forhold til skalering blandt de virksomheder, de møder - 1) manglende indsigt i og anvendelse af mulighederne inden for digitalisering og 2) manglende forudsætninger for succes med internationalisering. Projektet understøtter, at flere virksomheder i Region Hovedstaden kommer ind i solide udviklings- og vækstforløb. Det skal ske ved at styrke virksomhedernes strategiske arbejde inden for internationalisering, digitalisering og automatisering og forbedre deres forudsætninger for at udvikle nye forretningsmodeller og øge deres produktivitet.
Samlet budget: 25.410.828 kr.
Ansøgt beløb: 12.705.414 kr. fra EU's Regionalfond, 3.176.354 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 12.705.414 kr. fra EU's Regionalfond, 2.777.562 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Begrundelse: Det vurderes, at projektet understøtter regionens rammevilkår i ReVUS om internationalisering og kompetent arbejdskraft og projektets ambition er relevant for virksomheder inden for alle fire væksttemaer i ReVUS. Det vurderes positivt, at projektet peger fremad ifht. fokus på områderne digitalisering og internationalisering, som kan være udfordrende for virksomhederne. Det vurderes, at projektets budget kan justeres, så projektet kan finansieres med færre regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatet indstiller på den baggrund ansøgningen til tilsagn – dog med reduceret beløb i forhold til de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Cirkulære værdikæder
Ansøger: Gate 21
Formål: Projektet bygger på erfaringer fra projektet Bæredygtig Bundlinje og Bæredygtig Bundlinje Bornholm. Vækstforum støttede projektet Bæredygtig Bundlinje i 2015 med 13 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 3,9 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Det nye i dette projekt er et fokus på cirkulære forretningsmodeller og mulighed for SMV’er med stort vækstpotentiale at modtage implementeringsstøtte. Projektets formål er at hjælpe SMV’er med grøn og cirkulær forretningsudvikling. Målet er, at 100 virksomheder i hovedstadsregionen får udviklet grønne og cirkulære forretningsmodeller, som kan lede til energi- og ressourceeffektiviseringer, forbedret konkurrenceevne og vækstpotentiale.
Samlet budget: 33.933.473 kr.
Ansøgt beløb: 14.466.731 kr. fra EU's Regionalfond, 3.499.680 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 14.466.731 kr. fra EU's Regionalfond, 0 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Begrundelse: Projektet understøtter det grønne væksttema i ReVUS, og bidrager til visionen om at gøre Greater Copenhagen til den mest bæredygtige destination gennem en cirkulær omstilling af oplevelsesbranchen. Der ønskes dog et større fokus på at sikre, at projektet er efterspørgselsdrevet – og dermed en mindre bekymring for, om der er tilstrækkeligt med virksomheder til projektet. Projektet burde kunne kræve deltagerbetaling. Der er positivt, at der er samarbejde og koordinering med lignende projekter på området, herunder at der bygges videre på projektet ’Bæredygtig Bundlinje’. Sekretariatet indstiller på den baggrund ansøgningen til tilsagn, dog uden de regionale erhvervsudviklingsmidler, hvor det anbefales projektet at kompensere med at kræve deltagerbetaling.
Vækstrettet Kompetenceudvikling i SMV’er - forlængelse
Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen
Formål: Projektet har til formål at styrke væksten og jobskabelsen i små- og mellemstore virksomheder (SMV'er) gennem et faciliteret og strategisk kompetenceafklarings- og udviklingsforløb målrettet både ledelse og medarbejdere. Fokus er på personlig og faglig kompetenceudvikling i de vækstorienterede SMV’er, så de stemmer overens med virksomhedernes situation, strategiske målsætninger og vækstambitioner. Projektets målgruppe er vækstorienterede virksomheder med 10-100 ansatte hvoraf flest mulig af disse virksomheder ligger inden for de vækstpotentielle fokusområder i den regionale erhvervsudviklingsstrategi: smart, grøn, sund og kreativ vækst. Projektet vil særligt have fokus på kompetenceløft inden for STEM-områderne (Science, Technology, Engineering, Match), hvor virksomhederne efterspørger kvalificeret arbejdskraft.
Samlet budget: 14.008.050 kr.
Ansøgt beløb: 7.004.025 kr. fra EU's Socialfond, 2.101.208 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 7.004.025 kr fra EU's Socialfond, 1.400.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Begrundelse: Projektet vurderes at understøtte målene i ReVUS om øget kompetent arbejdskraft og udvikling af regionens styrkepositioner inden for de fire REVUS temaer sund, grøn, kreativ og smart vækst bl.a. med fokus på kompetenceløft og nye jobs inden for STEM-områderne, hvor virksomhederne i regionen efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Projektet har hidtil opnået positive resultater, og der er stadig stor efterspørgsel på projektets forløb. Det vurderes, at projektets budget kan justeres, så projektet kan finansieres med færre regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatet indstiller på den baggrund tilsagn til projektet, dog med reduceret budget i forhold til de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Unge med kant
Ansøger: UU-Danmark
Formål: Alene i Region Hovedstaden er der 21.000 unge, som hverken er i gang med job eller uddannelse. Det er unge som står uden for arbejdsmarkedet og som ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate. Samfundsøkonomisk er der en stor gevinst at hente ved at bringe blot en delmængde af disse unge tættere på uddannelse og beskæftigelse. Det overordnede formål med projekt ”Unge med kant” er at støtte 320 af de svageste unge til at blive i stand til at begynde på en uddannelse – fordelt på 8 af regionens kommuner. Der vil blive udviklet og gennemført individuelt tilrettelagte forløb med inddragelse af central kontaktperson. Det er målet at fremme den personlige og faglige udvikling hos hver enkelt unge hen imod selvforsørgelse. Vejen for de unge er individuelt tilrettelagte forløb, understøttet af styrket vejledning.
Samlet budget: 36.168.090 kr.
Ansøgt beløb:18.084.045 kr. fra EU's Socialfond, 3.668.408 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 18.084.045 kr. fra EU's Socialfond, 3.668.408 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Begrundelse: Projektet understøtter generelt målet i ReVUS om at sikre tilstrækkelig kompetent arbejdskraft – særligt at understøtte at andelen af 18-29-årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2020 falder. Projektet vurderes særligt strategisk vigtigt, da denne indsats omkring udsatte unge er den eneste, der mangler i forhold til at få udmøntet det strategisk rundbord om faglært til vækst. Projektet er bredt forankret med inddragelse af otte kommuner i regionen samt fire centrale UU-centre, som vil bidrage til at sikre en varig implementering af indsats og metoder. Projektet vurderes at bidrage med en regional løsning i forhold til udfordringen med at flere udsatte unge skal have en erhvervsuddannelse. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn.
Step Up
Ansøger: Copenhagen Business Academy
Formål: Det overordnede formål med projekt ”Step Up” er at bidrage til et formelt kompetenceløft for medarbejdere i mindre SMV’er i Region Hovedstaden. Projektet vil i udgangspunktet screene 600 SMV’er, som identificeres via flere indgange; brancheorganisationer, projektpartnernes eksisterende kontakter, innovationsnetværk m.fl. I særdeleshed vil der være fokus på at undersøge og effektuere muligheder for at hæve niveauet fra faglært til højere uddannelse. Internt på uddannelsesstederne vil man gennem projektet fokusere på at styrke kompetencerne til at opsøge, motivere og sikre gennemførelsen for medarbejdere fra de mindre virksomheder indenfor forskellige uddannelsesniveauer. Målgruppen er ledere og medarbejdere i SMV’er i Region Hovedstaden især indenfor brancherne turisme, handel, transport, installation samt energi – og miljøteknologi. I alt screenes 600 virksomheder, hvoraf 150 SMV’er vil indgå i projektet.
Samlet budget: 20.415.050 kr.
Ansøgt beløb: 10.207.525 kr. fra EU's Socialfond, 750.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 10.207.525 kr. fra EU's Socialfond, 750.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Begrundelse: Projektets fokus på opkvalificering af ledere og medarbejdere i SMV’er understøtter målet i ReVUS om at sikre tilstrækkelig kompetent arbejdskraft og sikre vækst i regionens virksomheder, herunder SMV’er. Projektets mål om formelt kompetenceløft af 400 deltagere inden for områder med stor efterspørgsel efter arbejdskraft, herunder STEM kompetencer dækker SMV’er i hele regionen og bidrager med regionale løsninger på regionale udfordringer. Projektet koordineres med øvrige opkvalificeringsaktiviteter støttet af regionen. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.
KOMPAS
Ansøger: Maritime Development Center
Formål: Det Blå Danmark står for knap 25% af dansk eksport. Sektoren har stor betydning for Region Hovedstaden, hvor 26% af de beskæftigede i den maritime sektor er bosat. Hvis denne position skal fastholdes, kræver det fortsat adgang til medarbejdere med et højt uddannelsesniveau. Prognoserne tyder på, at fremtidens kompetencebehov ikke bliver dækket af nyuddannede, og de maritime virksomheder i hovedstadsområdet har allerede i dag svært ved at skaffe kvalificeret teknisk arbejdskraft. KOMPAS (KOMPetencer i den mAritime Sektor) har til formål at øge det formelle kompetenceniveau hos arbejdsstyrken, primært i små og mellemstore maritime virksomheder i Region Hovedstaden med fokus på uddannelser, der giver et formelt højere uddannelsesniveau for den enkelte deltager i projektet.
Samlet budget: 3.668.000 kr.
Ansøgt beløb: 1.834.000 kr. fra EU's Socialfond, 733.600 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 1.834.000 kr. fra EU's Socialfond, 366.800 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
Begrundelse: Projektet bidrager til realisering af ReVUS-rammevilkåret med kvalificeret arbejdskraft og internationalisering og imødekommer udfordringen med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Projektet sikrer samarbejde og koordinering med lignende projekter på området, herunder "Restart". Projektet har fokus på SMV'er og medarbejdere inden for det maritime område, som andre eksisterende indsatser ikke har fokus på. Det vurderes positivt, at projektet kan være med til at sikre hovedstadens eksistens på det maritime område indtil klyngedannelsen på tværs af landet er etableret i det nye erhvervsfremmesystem. Det vurderes, at projektets budget kan justeres, så projektet kan finansieres med færre regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn, dog med reduceret budget i forhold til de regionale erhvervudviklingsmidler.
OVERSIGT OVER RENE EU-STRUKTURFONDSPROJEKTER SOM INDSTILLES DIREKTE TIL ERHVERVSSTYRELSEN
HIP - Hovedstadens Iværksætterprogram - forlængelse
Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen
Formål: HIP’s overordnede formål er at skabe et fokuseret kompetenceløft blandt iværksættere på tværs af hele Region Hovedstaden og på den måde forbedre deres evne til at overleve og styrke deres muligheder for at konsolidere sig, så flere når frem til en vækstfase med nye arbejdspladser og internationalisering. Siden projektets start i april 2015 er der sket en markant udvikling i iværksætteriet, ikke mindst i Region Hovedstaden. Antal nye virksomheder i 2017 nåede næsten op på det høje niveau, det var i 2007 før krisen. I perioden 2009 til 2017 er antallet steget med hele 37 %. Projektet er efterspørgselsdrevet og har allerede nu har nået sine måltal på antal deltagere på både workshops og målrettede forløb. Projektet henvender sig til alle iværksættere i regionen.
Samlet budget: 5.969.910 kr.
Ansøgt beløb: 2.984.955 kr. fra EU's Socialfond.
Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 2.984.955 kr. fra EU's Socialfond.
Begrundelse: Projektet støtter op om de fire væksttemaer i ReVUS og bidrager til øget iværksætteri, vækst og jobskabelse i regionen. Projektet understøtter også den fokuserede vækstdagsorden og Greater Copenhagen. Projektet er veldrevet og har hidtil vist gode resultater og er stadig efterspørgselsdrevet. Sekretariatet indstiller på den baggrund tilsagn til projektet.
TIME - Teknologi, Innovation, Miljø og Energi
Ansøger: CLEAN
Formål: Projektet har til formål at accelerere innovationssamarbejder indenfor smarte energi- og miljøteknologier mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), den private institution IPU og cleantech virksomheder i Region Hovedstaden. Målgruppen er små og mellemstore cleantech-virksomheder i Region Hovedstaden, som har idéer eller koncepter og/eller teknologier, der potentielt kan resultere i nye innovative løsninger indenfor energi og miljøområdet.
Samlet budget: 41.300.000 kr.
Ansøgt beløb: 20.650.000 kr. fra EU's Regionalfond.
Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 20.650.000 kr. fra EU's Regionalfond.
Begrundelse: TIME er et relevant projekt med dets fokus på teknologi og innovation. Det understøtter REVUS og understøtter formålet med strukturfondsmidlerne, da det vil bidrage til at øge antallet af innovative virksomheder på miljø- og energiområdet. Det er et stort projekt, og det er positivt, at der er mulighed for erfaringsudveksling på tværs af regioner. Det er et relativt dyrt projekt, men vurderingen er, at det er acceptabelt, da det koster at ville udvikle ny teknologi. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn.
CPH-FOOD 2
Ansøger: Fødevareinstituttet DTU
Formål: Projektets formål er at øge antallet af innovative virksomheder og understøtte udviklingen af flere innovative private SMV-virksomheder i Region Hovedstaden og dermed bidrage til øget vækst og beskæftigelse blandt de deltagende fødevarevirksomheder. Ved at skabe samarbejde mellem videninstitutioner og innovative fødevarevirksomheder vil fødevarevirksomhederne få mulighed for samarbejde med forskere og studerende. CPH FOOD 2 samler partnere fra tre regioner (Sjælland, Hovedstaden og Midt) inden for fødevareområdet for at trække de stærkeste kompetencer og metoder til at understøtte væksten i Region Hovedstaden.
Samlet budget: 7.500.000 kr.
Ansøgt beløb: 3.750.000 kr. fra EU's Regionalfond.
Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 3.750.000 kr. fra EU's Regionalfond.
Begrundelse: Projektet understøtter ReVUS-målene inden for kreativ vækst om at udnytte vækstpotentialet og skabe innovation i regionens fødevarevirksomheder. Givet partnerkredsens tyngde og den efterspørgsel, der har været fra hovedstadens virksomheder efter at være med i CPH FOOD 1, vurderes projektet som værende et vigtigt og fornuftigt projekt, der sikrer fødevarevirksomhederne en platform for hurtig og let adgang til relevant og branchespecifik viden og udviklingsforløb, der styrker innovationskapaciteten og konkurrenceevnen for fødevareerhvervet i Hovedstaden og den danske del af Greater Copenhagen. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn.