Som baggrund for sagens behandling vedlægges følgende bilag fra forslagsstillerne:

 

Regionsrådet besluttede på sit møde den 19. december 2017 at nedsætte det særlige udvalg SP-Dialogforum under forretningsudvalget med repræsentation fra samtlige regionsrådets partier.

 

Det fremgår om repræsentation af regionsrådets partier i SP-Dialogforum af sagen fra regionsrådets møde den 17. december 2017, at hvert parti indstiller enten en gruppeformand eller et medlem af forretningsudvalget til udpegning som ordinært medlem af SP-Dialogforum. Hvert parti indstiller herudover en kandidat fra partiet til udpegning som suppleant.

 

Regionsrådsmedlem Karin Friis Bach har foreslået, at betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum ændres, således at medlemskab af SP-Dialogforum alene forudsætter medlemskab af regionsrådet.

 

Såfremt regionsrådet kan godkende den foreslåede ændring af betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum, ønsker regionsrådsmedlem Karin Friis Bach (B) og regionsrådsmedlem Anette Randløv (B) at foretage en intern rokade, således at Anette Randløv overtager Karin Friis Bachs post som ordinært medlem af SP-Dialogforum. Karin Friis Bach overtager i givet fald Anette Randløvs post som suppleant i SP-Dialogforum.

Formålet med denne sag er at orientere om regnskabet for den fælles programorganisation for Sundhedsplatformen, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har drevet siden 2014, i forhold til implementeringen af Sundhedsplatformen.

 

Det samlede forbrug for hele programperioden, som regnskabsmæssigt har strakt sig over årene 2014 til 2018, udgør 1.347 mio. kr. Set i forhold til den samlede bevilling givet til programmet på 1.363 mio. kr. udgør mindreforbruget 16 mio. kr. Regnskabet for Sundhedsplatformen er opgjort pr. 1. november 2018, og der forventes ikke yderligere forbrug.

 

Implementeringen af Sundhedsplatformen blev færdig pr. 31. december 2017, mens de afsluttende betalinger først er foretaget i løbet af 2018.

 

Nedenfor viser skemaet en oversigt over Sundhedsplatformens samlede programregnskab for regnskabsperioden 2014 til 2018:

 

 

Af mindreforbruget kan omkring 11 mio. kr. henføres til, at Epic i tidligere år via ændringsanmodninger har opkrævet udgifter for integrationer, der allerede var en del af kontraktvederlaget. Dette blev korrigeret ved en reduktion af den sidste kontraktlige milepælsbetaling til Epic. Det resterende mindreforbrug på 5 mio. kr. kan henføres til dels mindreforbrug på et budget reserveret til eventuelle udestående betalinger fra programperioden, og dels at enkelte aktiviteter, udført af opsummeret mindreforbrug ved udgangen af 2017, ikke nåede at blive igangsat og gennemført i 2018. Disse aktiviteter vil efterfølgende blive prioriteret i SP-governance og eventuelt udført inden for regionernes afsatte budgetter til drift af Sundhedsplatformen.

 

Hvad angår Region Hovedstadens andel af programudgifterne udgør denne 988,5 mio. kr. i forhold til et budget tildelt programmet på 1.000,3 mio. kr. svarende til at Region Hovedstadens andel af mindreforbruget udgør 11,8 mio. kr.

 

Region Hovedstadens samlede godkendte bevilling afsat til implementering af Sundhedsplatformen udgør 1.038,3 mio. kr., hvoraf der netto blev udmøntet 1.000,3 mio. kr. til den fælles programorganisation til afholdelse af de fælles programudgifter. De resterende midler på 38 mio. kr. har været afsat til egenleverancer i regionens eget regi.

 

Bevillingen til implementeringen af Sundhedsplatformen er givet af to omgange i Region Hovedstaden. Første gang den 13.december 2013, hvor der blev bevilget 861 mio. kr. og anden gang den 14. april 2015, hvor der blev bevilget 172,3 mio. kr. Hertil kommer pristalsregulering på 5 mio. kr., således at den samlede bevilling udgør de 1.038,3 mio. kr.

 

I samarbejdsaftalen mellem regionerne fordeles udgifterne med 75 pct. til Region Hovedstaden og 25 pct. til Region Sælland. Den endelige fordeling af regnskabet mellem de to regioner er endt på 73 pct. til Region Hovedstaden  og 27 pct. til Region Sjælland. Dette skyldes at der er lavet forholdsmæssigt flere integrationer for Region Sjælland end for Region Hovedstaden, og at udgifterne hertil er fordelt efter, om der er tale om fælles integrationer eller integrationer som kun vedrører den enkelte region, jf. samarbejdsaftalen.

 

Det skal bemærkes, at regnskabet for det fælles program ikke indeholder personaleressourcer, som har været anvendt i den samlede programperiode i de to regioner. Det drejer sig om udlånte medarbejdere til programorganisationen fra IT-afdelingerne, hospitalerne og administrationerne samt om superbrugerressourcer på hospitalerne i forbindelse med go-live-perioderne.

 

Økonomiopgørelsen for programmet udgør fundamentet for de to regioners videre arbejde med investeringsregnskaberne.

 

Dette er fjerde  rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. En læsevejledning til datasættet er vedlagt som bilag 2. 

 

Rapporteringen indeholder data fra trivselsmålingen i 3. kvartal i endelig form. Foreløbige data fra trivselsmåling i 4. kvartal uddeles på mødet, idet disse data er helt nye, og derfor ikke indgår i den samlede driftsmålrapport. 

 

Som bilag 3 er vedlagt en oversigt over udviklingen i de nationale mål på tværs af regionerne (4. kvartal).

 

Emner til politisk drøftelse på tavlemødet
 

Der er tre emner på det politiske tavlemøde:

 

 

Den regionale afrapporteringen på medarbejdertrivsel omfatter:

Ambitionsniveauet for de tre regionale spørgsmål er sat til 4,0. Resulatet for de første tre målinger i 2018 har ligget stabilt på en score på 3,9 for spørgsmålet om generel tilfredshed og faglig kvalitet og en score på 3,7 på spørgsmålet om ytringsfrihed. Administrationen foretager en evaluering af de løbende trivselsmålinger i første halvår af 2019. Fokuspunkter for evalueringen vil blandt andet være evt. ændring af de tre regionale spørgsmål, evt.ændring af antallet af årlige målinger og evt. behov for kvalitativt supplement.

 

Trivselsmålingen for fjerde kvartal 2018 besvares i perioden 21. november - 5. december 2018. Bilaget med en afrapportering af den 4. løbende trivselsmåling 2018 er derfor endnu ikke færdig, men uddeles på mødet i foreløbig form.

 

De løbende trivselsmålinger tilbyder et grundlag for en løbende lokal dialog om forbedring af trivsel og arbejdsmiljø på hospitaler og virksomheder. Som grundlag for drøftelsen af medarbejdertrivsel indledes med et kort oplæg ved afdelingsbioalalytiker Lone Hougaard Pedersen, overlæge Marianne Dreyer og VMU næstformand, Ingrid Thrane.

 

 

Data vedrørende udredningsretten stammer fra november måneds driftsmålsrapport.
 
Somatiske patienter
Målopfyldelsen for somatiske patienter er 73%, og ambitionsniveauet er fastlagt til 100%. Efter at være steget markant i efteråret 2017 har målopfyldelsen været relativ stabil siden årsskiftet, og målopfyldelsen ligger fortsat langt fra ambitionsniveauet.

 

I januar 2019 afholdes en workshop med både politisk, ledelsesmæssig og klinisk deltagelse, hvor mulige tiltag til forbedret overholdelse af udrednings- og behandlingsretten drøftes.

Den 14. oktober offentliggjorde Rigsrevisionen en rapport om udredningsretten, der bl.a. påpeger, at fortolkningen af lovgivningen varierer på tværs af regionerne. På den baggrund er en tværregional arbejdsgruppe i regi af Danske Regioner ved at udarbejde en fælles fortolkning af rettighederne. Arbejdet vil forventeligt blive præsenteret på en politisk workshop om udredningsret i januar.

 

Psykiatriske patienter, børn og unge
Målopfyldelsen for psykiatriske patienter, børn og unge, har været faldende gennem 2017. Fra februar 2018 er udviklingen imidlertid vendt. Den aktuelle målopfyldelse er 72 %, mens målopfyldelsen i november 2017 var 39%. Ambitionsniveauet er sat til 100 %.

 

Børne- og ungepsykiatrien har igangsat en række initiativer, der skal give kortere ventetider og forbedre overholdelsen af udredningsretten. Bl.a. arbejder de systematisk med at optimere booking og forløbsplanlægning. Regionsrådet har i løbet af det seneste år samlet set afsat 11,6 mio. kr. ekstra til børne- og ungepsykiatrien. Disse midler er primært gået til at ansætte nye ambulante behandlere for dermed at reducere ventetiden til ambulant udredning og behandling.

Psykiatriske patienter, voksne
Målopfyldelsen for psykiatriske patienter ligger på et stabilt højt niveau omkring 90%. Akuelt er målopfyldelsen på 92%, eller 8 procentpoint fra ambitionsniveauet på 100 %.

 

 

Region Hovedstaden har samlet set ikke overbelægning på de medicinske afdelinger, men i vintermånederne har hospitalerne dog udfordringer med overbelægning. Det skyldes primært influenzaudbrud, som skaber et ekstra stort pres på hospitalernes sengekapacitet. Det er især Nordsjællands Hospital der, sammenlignet med de øvrige hospitaler, har udfordringer med overbelægning ikke blot i vintermånederne, men hele året rundt. På den baggrund foreslås det, at driftsmålet for overbelægning drøftes. Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth fra Nordsjællands Hospital vil være til stede for at besvare spørgsmål og indgå i drøftelserne.

 

Sundhedsudvalget har på sit møde den 28. november drøftet hospitalernes initiativer for at forebygge overbelægning i vintermånederne. 

 

Nedenfor fremlægges den 3. kvartårlige rapportering på fremdriften på kongeindikatorerne til efterretning.
 
Politisk målsætning: Patientens situation styrer forløbet
Den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet måles ved kongeindikatoren "Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb?"
 
Målopfyldelsen er uændret, 4,5. Dermed er ambitionsniveaet opfyldt.

 

Politisk målsætning: "Høj faglig kvalitet"
Den politiske målsætning "Høj faglig kvalitet" måles ved kongeindikatoren "kliniske kvalitetsdatabaser".
 
Målopfyldelsen er 57%. Ambitionsniveauet er fastlagt til 80%. Målopfyldelse er stabil over tid og langt fra ambitionsniveauet. 

 

Lav målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser har mange årsager, og i stort set alle tilfælde er det en kombination af flere årsager. De vigtigste faktorer er reel kvalitetsbrist (fx højt antal genindlæggelser eller lang ventetid på behandling), nye databaser som skal køres ind, nye indikatorer eller nye definitioner af indikatorer (fx at tilpasning til nye arbejdsgange kræver tid), ændret standard eller ambitionsniveau og ændret definition af målopfyldelsen; indberetningsproblemer med forskellige databaser eller faglige udfordringer.

 

Sundhedsudvalget havde den 3. oktober en drøftelse af kliniske kvalitetsdatabaser med lav målopfyldelse og besluttede at følge databaserne Akut Kirurgi Databasen og Dansk Palliativ Database.

 

Regionsrådet har som en del af Budget 2019 bevilget 18 mio. kr. til at forbedre Sundhedsplatformen, herunder 3 mio. kr. til integration af de kliniske kvalitetsdatabaser. Dette giver mulighed for, at klinikerne i højere grad kan få adgang til relevante og tidstro data, hvilket skal styrke den samlede behandlingskvalitet.  

Politisk målsætning: "Ekspansive vidensmiljøer"
Den politiske målsætning "Ekspansive vidensmiljøer" måles ved kongeindikatoren "Ekstern finansiering til forskning og innovation".
Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Ambitionsniveauet er et øget årligt tiltrækning af eksterne midler i perioden 2018-22 på 80 mio. kr. (i alt 320 mio. kr. i perioden) med udgangspunkt i det nuværende niveau for kongeindikatoren på godt 1 mia. kr. årligt.
 
I perioden januar - oktober 2018 er der registreret 836,8 mio. kr. i eksterne indtægter svarende til ca. 72,5% af målopfyldelsen for 2018 (i alt 1.154,8 mio. kr.). Ambitionsniveauet forventes opfyldt i indeværende år.
 
Politisk målsætning: "Grøn og innovativ metropol"
Den politiske målsætning "Grøn og innovativ metropol" måles ved kongeindikatoren CO2.
Den måles på henholdsvis regionen som virksomhed, og regionen som geografisk område.
 
Region Hovedstaden som virksomhed

For Region Hovedstaden som virksomhed er opgørelsen baseret på klimaregnskab 2017. Regnskabet viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 95.896 tons i 2017 mod 129.143 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 2.541 tons i 2016 mod 2.839 tons i baselineåret 2013.

 

Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra 129.143 tons i baselineåret 2013 til 60.466 tons i 2025. For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra 2.839 tons i baselineåret 2013 til 6.000 tons i 2025. Som ovenfor nævnt indgår for øjeblikket kun e-forbruget i den løbende driftsmålstyring.

 

Det bemærkes, at data vedrørende kongeindikatoren "Regionen som virksomhed" alene indeholder data for elforbrug, idet dette kan måles månedsvis. Der arbejdes på at inkludere data for affald, varme og transport. For elforbruget alene er ambitionsniveauet op til 100% af forbruget i 2013.

 

På den politiske drøftelse af driftsmål for 2019 den 25. oktober bad regionsrådets medlemmer om et forslag til, hvordan regionen som virksomhed kan være mere ambitiøs på CO2 området.  Center for Regional Udvikling arbejder på at udarbejde et konkret forslag på området og vil vende tilbage til det politiske tavlemøde i forretningsudvalget i april 2019. For regionen som geografi trækkes data fra Energistyrelsens energi og CO2-regnskab.
 

Region Hovedstaden som geografi
CO2-udledningen for regionen som geografi opgøres årligt.
Kommunerne har som mål at reducere CO2-udslippet med minimum 2 pct. om året.
I 2015 var udledningen 8.940.897 ton for hovedstadsregionen som geografi. Udledningen har varieret gennem årene fra 2012 til 2015, men sammenlignes 2012 med 2015 er der en stigning på 2% i den totale CO2 udledning. Ses der på fordeling af CO2 udledningen på sektorniveau, står Transporten (40%), Erhverv (23%) og Husholdninger (24%) for langt den største udledning.

Det vurderes, at det fremadrettet er af afgørende betydning, at værktøjet udvikles og data forbedres, hvis det skal være et brugbart værktøj for kommuner og region. Erfaringerne viser, at CO2-regnskaber ikke er sammenlignelige fra kommune til kommune, da der anvendes forskellige metoder. Region Hovedstaden har sammen med parterne i projektet Energi på Tværs udarbejdet et overslag på en udviklingsplan for Energi- og CO2-regnskabet. Potentialerne er store, såfremt der holdes momentum og prioriteres midler til udvikling af værktøjet. Derfor er der afsat 300.000 kr. i 2018 til lave en ny datafacilitet for, så regionen kan få tal på geografien.

 

Den regionale finansiering skal bl.a gå til:

Siden 3. økonomirapport 2018 er prognosen forbedret med i alt 155 mio. kr.

 

Udviklingen kan primært tilskrives stigende indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner. På baggrund af væsentlige mindreindtægter i 2017 var der i 1. og 2. økonomirapport tvivl om niveauet for indtægter i 2018. 3. økonomirapport viste merindtægter svarende til det oprindelige indtægtsbudget for 2017 og prognosen er nu yderligere forbedret med 58 mio. kr. I alt er prognosen vedr. indtægter forbedret med over 300 mio. kr. siden starten af 2018.

 

Samtidig vurderer administrationen, at væksten i medicinudgifter er aftagende i forhold til tidligere vurderinger, hvilket forbedrer prognosen med 30 mio. kr. Endelig ses også mindreudgifter på 33 mio. kr. vedr. ordinære leasingydelser grundet tidsforskydning i anskaffelser.

 

4. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på 7 mio. kr. jf. nedenstående tabel.

 

 

 

Regionsrådet gav i forbindelse med 3. økonomirapport administrationen mandat til at gennemføre bl.a. fremrykning af medicinindkøb og indfrielse af leasinggæld, hvis økonomien tillod det.

 

På baggrund af regionens sunde økonomiske situation er der gennemført:

Hvis der frem mod udgangen af budgetåret er økonomisk grundlag for det, gennemføres yderligere tiltag med henblik på frigivelse af råderum i 2019 og frem. Disse midler vil stå til politisk disposition i forbindelse med 1. økonomirapport 2019.

 

I december 2017 blev der afsat ekstra midler til lægesekretærer med henblik på at understøtte implementeringen af Sundhedsplatformen i 2018. I 2019 gennemføres en opgradering af det nationale landspatientregister (LPR3), hvorfor der er behov for en forlængelse af ordningen. Budgetforligskredsen har på møde den 4. december 2018 anbefalet, at der i den forbindelse afsættes et engangsbeløb på i alt 10 mio. kr. til ekstra lægesekretærressourcer og HK'ere med lægesekretærlignende opgaver i 2019. Midlerne afsættes med henblik på at understøtte overgangen til det nye system og fordeles til hospitalerne efter størrelse.

 

Bevillingen anvendes i tillæg til forventeligt ca. 5,6 mio. kr. i uforbrugte midler fra den bevilling på 22 mio. kr. til lægesekretærer som hospitalerne fik tilført tidligere vedrørende 2018. Dermed er bevillingen i 2019 på niveau med de anvendte midler i 2018.

 

Samtlige hospitaler forventer mindreforbrug, som søges overført til 2019.

 

På Bornholms Hospital er planen for genoprettelse af økonomisk balance udfordret af en række nye opsigelser i lægegruppen hen over sommeren samt afdrag på merforbruget fra 2017. På den baggrund foreslås hospitalets afdragsordning vedr. merforbruget i 2017 udsat med et år, således at afviklingen gennemføres i 2019 til 2021. Regionsrådet besluttede i forbindelse med 3. økonomirapport 2018 at tilføre Bornholms Hospital 7 mio. kr. med virkning fra 2019. Hospitalet ansøger om en mindre overførsel til 2019 vedr. tidsforskudte udgifter til udviklingshospital.

 

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventer mindreforbrug på ca. 147 mio. kr. Hospitalet oplyser, at mindreforbruget bl.a skyldes tidsforskydning af flerårige projekter (såsom overgang til nyt klinisk biokemisk laboratorium) og opsparing til flytteudgifter og effektiviseringskrav i forbindelse med kvalitetsfondsbyggeriet.

 

Rigshospitalet forventer et mindreforbrug på ca. 174 mio. kr. Hospitalet oplyser, at mindreforbruget skyldes tidsforskydninger vedr. forsknings- og uddannelsesprojektmidler, mindre byggearbejder, udviklingsprojekter m.v.

 

Administrationen forventer budgetoverholdelse vedr. begge områder.

 

Administrationen forventer, at Region Hovedstaden opnår fuld indtjening af den statslige aktivitetspulje inkl. ikke-optjente puljemidler fra 2017. I modsætning til situationen ved 3. økonomirapport bekræftes denne forventning nu af de mekaniske prognosemodeller. Der forventes dermed fuld opfyldelse af de statslige aktivitetskrav for både 2017 og 2018.

 

Dog skal det bemærkes, at hospitalerne i forhold til regionens interne præstationsbudget forventer en samlet mindreproduktion på ca. 410 mio. DRG kr. Dette skal ses i sammenhæng med en væsentlig indsats for at omlægge behandlinger med henblik på maksimal værdi for patienterne og reduceret fokus på DRG-værdien af den enkelte behandling. Der er ikke i 4. økonomirapport 2018 foretaget reduktion af hospitalernes udgiftsbudget som følge af den ventede mindreaktivitet (regionens takststyringsmodel). Administrationen anbefaler, at eventuel reduktion afventer endelige aktivitetstal. Der kan tages endelig stilling til eventuelt bevillingsreduktion i forbindelse med 1. økonomirapport 2019.

 

Området følges nøje, ligesom der er iværksat en række initiativer ift. færdigregistrering m.v. blandt andet som følge af overgangen til LPR3 i 1. kvartal 2019. Eventuelle afvigelser vedr. den statslige aktivitetspulje håndteres finansielt via et kassetræk.

 

Det vurderes, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering fra kommunal medfinansiering.

 

Administrationen vurderer, at regionens likviditet fortsat er tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes til 3,3 mia. kr. i kassebeholdning og 0,8 mia. kr. i deponerede midler. Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2018 skønnes at ligge 0,7 mia. kr. over det budgetterede niveau og opfylder statens krav (1.000 kr. pr indbygger).

 

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal,

skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2018.

 

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2018 på sundhedsområdet og regional udvikling

vil kunne overholdes.

 

Aktuelt vurderer administrationen, at Region Hovedstaden har et råderum i forhold til udgiftsloftet på ca. 215 mio. kr.

 

Råderummet er bl.a. opstået som følge af de stigende indtægter og overførsel af bevilling til regionens anlægsbudget. På anlægssiden er der i år gennemført væsentlige investeringer i bl.a. sterilcentraler. For at sikre en samlet balanceret udnyttelse af regionens lofter over henholdsvis driftsudgifter og anlægsudgifter er der behov for en vis tilbageholdenhed i forhold til regionens udgiftsloft.

 

Der er på nuværende tidspunkt en risiko for, at nogle af de øvrige regioner overskrider deres udgiftslofter for 2018 med et væsentligt beløb. For at sikre, at regionerne ikke som helhed overskrider det aftalte udgiftsloft, og dermed udløser statslige sanktioner, pågår drøftelser om at nogle regioner undlader at udnytte deres råderum fuldt ud.

 

Administrationen vil frem mod udgangen af 2018 løbende vurdere mulighederne for at udnytte det disponible råderum med henblik på at frigøre midler til politisk disposition i 2019 og frem.

Hospitalsplan 2025 skal fastlægge en langsigtet ramme for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. Sundhedsvæsenet er konstant under udvikling, og der kommer hele tiden nye behandlingsmuligheder og nyt teknologisk udstyr, der gør det muligt at behandle for flere sygdomme - og ofte mere sikkert og effektivt end tidligere. Samtidig er det populært at bo i Region Hovedstaden, og i de kommende år forventes flere borgere, der skal behandles inden for den samme økonomiske ramme. En større andel af befolkningen i regionen vil være ældre borgere, og det forventes, at flere borgere skal behandles for fx kroniske sygdomme og livstruende sygdomme som kræft- og hjertesygdomme.

 

Der er på den baggrund behov for en ny hospitalsplan. Planen skal tage hensyn til de udviklingstendser, der forventes i de kommende år, og leve op til det stigende forventningspres, som borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle har til sundhedsvæsenet. De nye hospitalsbyggerier med nye og moderne rammer for patienter, pårørende og personale ibrugtages i planens tidshorisont, og de vil være med til at understøtte et fremtidssikret sundhedsvæsen.

 

 

Processen med udarbejdelse af Hospitalsplan 2025 blev opstartet primo 2018. Det har været en længere og mere inddragende proces end ved udarbejdelse af tidligere hospitalsplaner, jf. vedlagte bilag 2. I løbet af processen er alle sundhedsfaglige råd og hospitalsdirektioner kommet med forslag til ændringer i den nuværende opgavevaretagelse på hospitalerne, som kan indgå i en ny hospitalsplan. Desuden er der afholdt pop-ups samt dialogmøder med politikere, borgere, kommuner, klinikere og faglige organisationer.

 

Fastlæggelse af principperne og den efterfølgende udarbejdelse af Hospitalsplan 2025 har taget udgangspunkt i alle disse input. På dialogmødet med en bred skare af interessenter blev deltagerne bedt om at prioritere mellem fire udvalgte principper for en ny hospitalsplan. En opsummering fra dialogmødet er vedlagt som bilag 3. Med afsæt i drøftelserne har regionsrådet i september 2018 vedtaget, at principperne for Hospitalsplan 2025 skal prioriteres i følgende rækkefølge.

Med principperne er der sat en retning for, hvordan det regionale sundhedsvæsen skal udvikle sig de kommende år. Ambitionen med Hospitalsplan 2025 er at sikre rammerne for, at alle regionens borgere modtager behandling af høj faglig kvalitet. Behandlingen skal være sammenhængende og samtidig ske så tæt på borgerens bopæl som muligt - under hensyntagen til, at der skal opnås mest mulig sundhed for pengene. 

 

I Hospitalsplan 2020 blev den overordnede hospitalsstruktur i Region Hovedstaden fastlagt. Den består af Rigshospitalet som landets højest specialiserede hospital, fire store akuthospitaler, Bornholms Hospital med geografisk særstatus og ét samlet Region Hovedstadens Psykiatri. Den gældende hospitalsstruktur og den overordnede opgavefordeling mellem hospitalerne vurderes at være fremtidssikret. Hospitalsstrukturen er forberedt til de nye og renoverede hospitalsbyggerier, som giver patienter, pårørende og personale nye og moderne rammer med bl.a. enestuer og nye akutafdelinger.

 

Regionen er opdelt i fire planområder med ét akuthospital i hvert område, der sikrer, at borgerne kan få behandlet de almindeligt og hyppigt forekommende sygdomme tæt på deres bopæl. Planområderne giver fortsat akuthospitalerne et passende befolkningsgrundlag, der sikrer bæredygtige hospitaler og afdelinger, og de giver grundlag for et godt tværsektorielt samarbejde med kommuner og praktiserende læger i planområdet.

 

Den nuværende struktur giver således et solidt grundlag for at videreudvikle sundhedsvæsenet. Fokus er også fremadrettet at sikre et sundhedsvæsen, der er kendetegnet af udvikling, høj faglig kvalitet i behandlingen samt stærke og toneangivende faglige miljøer. Input fra regionens sundhedsfaglige råd og hospitaler har givet anledning til at foreslå tilpasninger i opgavefordelingen mellem hospitaler. Forslagene skal især være med til at sikre, at regionens borgere også fremover modtager en behandling af højeste kvalitet i et sammenhængende forløb, jf. ovenstående principper for den ny hospitalsplan. De enkelte forslag til ændringer i opgavevaretagelsen ses nedenfor og er beskrevet nærmere i kapitel 9 i hospitalsplanen. Af bilag 4 og 5 fremgår endvidere uddybende oplysninger om ændringsforslagene inden for henholdsvis brystkirurgien samt voksen og børne- og ungdomspsykiatrien.

Herudover er der funktioner, der foreslås fremmet med Hospitalsplan 2025, samt områder der skal arbejdes videre med, inden der eventuelt ændres i den nuværende organisering:

En skematisk oversigt over ændringsforslagene fremgår af bilag 6.

 

Forslag til Hospitalsplan 2025 forventes at blive sendt i en 11-ugers høring frem til marts 2019. I høringsperioden vil udkastet ligge på regionens høringsportal, hvor borgere, klinikere, foreninger m.v kan indsende høringssvar. Høringssvarene bliver offentligt tilgængelige, så der opnås åbenhed omkring holdninger til hospitalsplanen. 

 

Herudover udsendes høringsudkastet til en lang række interessenter, herunder fx statslige myndigheder, øvrige regioner, videnskabelige og faglig selskaber, og i henhold til sundhedsloven indhentes rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Liste over høringsparter er vedlagt som bilag 7. Der udsendes endvidere pressemeddelelse og anvendes sociale medier til at informere og skabe debat om hospitalsplanen. Desuden opstilles postkort på hospitalerne, særligt på de hospitalsafdelinger, der er berørte af ændringsforslagene, hvor patienter, pårørende og personale har mulighed for at komme med forslag og tilkendegive deres holdninger.

 

Desuden planlægges afholdelse af 'rundbordsmøder' om udvalgte ændringsforslag med de patientforeninger, som berøres af ændringerne. Formålet er at sikre en åben debat og at få input om ændringsforslaget og implementeringen heraf. Såfremt der er politisk ønske herom, kan der endvidere afholdes 'pop-ups', hvor der på udvalgte offentlige steder opsættes en midlertidig stand, hvor regionsrådets politikere kan møde borgerne og spørge ind til deres holdninger til hospitalsplanen og ændringsforslagene. 

 

På baggrund af de input, som modtages i høringsperioden og en efterfølgende drøftelse heraf i sundhedsudvalget i maj 2019, vurderes det, om høringssvarene giver anledning til at revidere høringsudkastet. Herefter forelægges regionsrådet en revideret Hospitalsplan 2025 til godkendelse i september 2019.

Det fremgår af Region Hovedstadens budgetaftale for 2018, at der i samarbejde med de faglige miljøer skal ske en udvikling  af området for fertilitetsbehandling. Udviklingen af området skal samtidig ses i sammenhæng med udarbejdelsen af en ny hospitalsplan i regionen. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har afsluttet arbejdet med dels at give en række anbefalinger til forbedring indenfor fertilitetsbehandling, som regionen ikke selv kan ændre på, og som dels har udarbejdet en strategi for fertilitetsområdet i regionen. 

 

Antallet af kvinder i den fødedygtige alder stiger, som det også er beskrevet i fødeanalyse II fra marts 2018, og samlet set forventes der en stigning i perioden fra 2015 til 2025 på knap 15%. Samtidig har Danske Regioner netop besluttet at ensrette aldersgrænsen, så aldersgrænsen for fertilitetsbehandling i Region Hovedstaden flyttes fra 40 til 41 år. Endelig er der lange ventelister til fertilitetsbehandling i regionen, og det øger presset på behandling for barnløshed.

 

I 2017 besluttede forligspartierne i regionen at afsætte otte mio. kr. til fertilitetsområdet. Midlerne er udmøntet til afvikling af venteliste og til opbygning og udvidelse af varig kapacitet. Fertilitetsklinikkerne har ansat mere personale, og ventetiden er reduceret samlet med op til syv måneder fra 2016 til i dag, hvor der er mellem fire og otte måneders ventetid.

 

Det er en væsentlig samfundsmæssig udfordring, at de unge ønsker børn sent i livet, det gør succesfuld fertilitetsbehandling vanskelig. Infertilitet defineres af WHO som en sygdom, og med stigende alder følger sygdomme, der påvirker fertiliteten. Hver femte mand bliver aldrig far, hver tiende kvinde får ikke de børn, hun gerne vil have, og hvert 12. barn bliver til på en fertilitetsklinik. Kvindens frugtbarhed er størst i 20 års alderen og er halveret i 30 års alderen. I dag kommer kvinderne typisk i fertilitetsbehandling, når de er omkring 33 år, og den har været stigende de senere år. Dermed bruges ressourcerne på hjælp til at få børn snarere end på reproduktive sygdomme som at bevare fertiliteten hos unge med cancer eller kvinder med lukkede æggeleder.   

 

Rammerne for fertilitetsbehandlingen er i stor udstrækning fastlagt via en aftalt praksis og egentlig lovgivning. Det gælder fx det antal reagensglasbehandlinger, der må tilbydes, og det antal børn der kan gives hjælp til. Der er detaljerede vejledninger om reglerne om assisteret reproduktion, forebyggelse m.v. Regionen har i henhold til loven ikke hjemmel til at prioritere mellem de forskellige behandlingsformer eller forskellige behandlingsgrupper (fx insemination over reagensglas eller barnløse par over enlige). Den eneste undtagelse er lægefaglige hensyn, og alle borgere bliver således i princippet behandlet i den rækkefølge, de bliver henvist fra egen læge eller speciallæge.

 

Fertilitetsbehandling i regionen foregår i alle fire planlægningsområder på de fire fertilitetsklinikker på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Patienter på Bornholm hører under Rigshospitalet. I planlægningsområde Nord er der samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, fordi patienterne får udtaget æg, oplagt befrugtede æg og frosset overskydende æg på Rigshospitalet.

 

Behandlingstyperne inden for barnløshedsbehandling omfatter:

Hertil kommer en række højt specialiserede behandlinger, som varetages på Rigshospitalet, der også inkluderer behandling af patienter fra andre regioner. Det totale antal behandlinger i 2017 udgjorde 4.558.

 

Fertilitetsbehandling sker også i gynækologisk speciallægepraksis. I Region Hovedstaden udfører ca. 23 praktiserende gynækologer inseminationsbehandling, og der blev i 2017 udført 5.494 behandlinger. Behandling med udtagning af æg (ASP) er ikke omfattet af speciallægeoverenskomsten. Ventetiden til en ikke-akut første konsultation i gynækologisk speciallægepraksis er cirka syv uger.

 

Endelig er det også muligt at blive behandlet på private fertilitetsklinikker, som ikke kræver henvisning fra egen læge, og hvor der er fuld egenbetaling.

 

Der er en række udfordringer, som udspringer af lovgivningen og kulturelle og samfundsmæssige forhold, som det vil være relevant at rejse politisk nationalt og regionalt, og administrationen foreslår at følgende problemstillinger rejses:

 

De unge i dag ønsker børn sent i livet, og det har den konsekvens, at frugtbarheden falder, og at der med stigende alder følger sygdomme, som påvirker fertiliteten og evnen til at få børn. Arbejdsgruppen finder, at der er et presserende behov for tiltag til forebyggelse af barnløshed i Danmark, en forebyggelse der både menneskeligt og økonomisk vil være en gevinst. Når kvinden/parret kommer i fertilitetsbehandling, sker der forskelsbehandling i forhold til andre patientgrupper, fordi der kun gives hjælp til ét barn. Det afviger fra eksisterende praksis i sundhedsvæsenet, hvor en kvinde kan føde flere gange eller få behandlet et brækket ben mere end gang.

 

I henhold til gældende praksis har kvinden/parret ret til tre forsøg med reagensglasbehandling. Arbejdsgruppen foreslår, at udvide de tre behandlingsforsøg op til maksimalt seks forsøg. Udgiften anslås til 13,5 mio. kr. årligt. Fertilitetsområdet er en integreret del af de gynækologiske/obstetriske fadelinger, men det skønnes at udgiften til fertilitetsområdet i 2018 udgør omkring 64 mio. kr. Med de eksisterende tre behandlingsforsøg er succesraten for at føde et barn 64 %, med op til seks behandlingsforsøg skønnes succesraten at være 83 %. Hermed vil kvinder/par i fertilitetsbehandling i højere grad blive ligestillet med andre somatiske behandlingstilbud, hvor den lægefaglige vurdering er afgørende for omfanget af behandlingstilbuddet.

 

Der er sket ændringer i loven, som giver mulighed for at være ikke-anonym sæddonor. En anden ændring er, at kvinder der donerer deres æg skal have  økonomisk kompensation. Begge ændringer har medført betydeligt stigende udgifter. Administrationen foreslår, at der over for centrale myndigheder rejses krav om tilførsel af ressourcer for disse ændringer til fertilitetsklinikkerne. En alternativ mulighed er at ligestille fertilitetsklinikkerne med speciallægepraksis, hvor kvinderne selv betaler for donorsæd.

 

Administrationen anbefaler, at der etableres et murstensløst samarbejde mellem de fire fertilitetsklinikker ved:

 

                                    ”Region Hovedstadens Center for Reproduktion

                          Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland, Hvidovre og Rigshospitalet”

 

Fertilitetsklinikkerne har et ønske om, at der sker et udvidet samarbejde om behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet, som kan bidrage til synergi på området. En styrkelse af disse elementer er nødvendige, hvis visionen om patientudredning og -behandling i verdensklasse skal indfries.

 

Center for Reproduktion skal over tid udvikle samarbejdet om kapacitet fx ved en mere struktureret visitation og øget kapacitet til ægudtagning. Der skal arbejdes med kvalitet for bedre monitorering og større patientsikkerhed herunder fælles vejledninger, og der skal udvikles én fælles APP og hjemmeside. Rekruttering af personale skal styrkes, og fælles uddannelse og udveksling af personale skal øges.

 

Via centret styrkes samarbejdet om forskning til gavn for patienterne. Det er en forskning og patientbehandling, der er i verdensklasse. Region Hovedstaden er internationalt anerkendt og ligger forskningsmæssigt blandt top 10 i Europa. Derfor er det også afgørende, at forskningssamarbejdet fortsætter, og at det EU støttede projekt "ReproUnion" forlænges med regionale midler med budget 2019. Endelig skal centret samarbejde omkring den sundhedsmæssige forebyggelse, der er i relation til sygdom og ufrivilligt barnløse.

 

Region Hovedstaden opnår med Center for Reproduktion et styrket fertilitetsområde, hvor kvaliteten af behandlingen til kvinderne og parret øges. Der vil blive ensartethed i behandlingen, og der vil være en større patientsikkerhed. Kommunikationen til kvinderne/parret vil blive styrket, og den vil være tydelig og ensartet for hele regionen. Kvinden og parrets fertilitetsbehandling vil blive understøttet bedre end idag fx med en fælles APP. Endelig styrkes samarbejdet om forskning, fordi ekspertisen samles.

 

Arbejdsgruppen har drøftet, om der vil være strukturelle og økonomiske gevinster ved at fusionere de fire fertilitetsklinikker i regionen, men har ikke fundet det anbefalelsesværdigt. Fertilitetsområdet er en integreret del af det gynækologiske/obstetriske speciale, bortset fra på Rigshospitalet, som har en selvstændig fertilitetsklinik. Da tre ud af fire klinikker er integreret i specialet, vil der organisatorisk ikke være et ledelsesmæssigt besparelsespotentiale. Fagligt er udredning og behandling af infertilitet også en integreret del af det gynækologiske speciale såvel behandlingsmæssigt som undervisnings- og forskningsmæssigt, og der er behov for tæt samspil. Endelig  giver det ikke mening at samle de fire klinikker i en tid, hvor der er stigende tilgang af kvinder og dermed et stigende antal kvinder på de enkelte klinikker.

Som det fremgår af medlemsforslaget, som Regionsrådet godkendte på møde den 15. maj 2018, skal Region Hovedstadens Udsatteråd repræsentere de mest udsatte borgere og være rådgivende over for Regionsråd og stående udvalg i spørgsmål vedrørende socialt udsatte borgeres sundhedsforhold. Formålet med rådet er at sikre, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov på sundhedsområdet inddrages i politiske beslutninger på sundhedsområdet. Rådet skal på den måde bidrage til at sikre, at de mest udsatte borgere får adgang til regionens ydelser og til at opnå større lighed i sundhed.

 

Udsatterådets opgaver

Udsatterådet sammensættes af 10 repræsentanter for frivillige organisationer, kommunale og regionale aktører, der arbejder med socialt udsatte borgere og har indgående kendskab til deres behov, og hvis virke er forankret i Region Hovedstaden.

 

Ved udvælgelsen af de ti organisationer er der lagt vægt på, at rådets medlemmer skal have indgående kendskab til socialt udsatte borgeres sundhedsforhold, oplevelser med sundhedssystemet og særlige behov for sundhedstilbud. Samtidig skal rådets medlemmer have indgående kendskab til sundhedsvæsenets organisering med henblik på at kunne give kvalificerede bidrag til de politiske og administrative niveauer i regionen. Derudover er det vigtigt at rådets medlemmer har kompetencer i forhold til interessevaretagelse og kan indgå i dialog med såvel politikere og administration på både strategisk niveau og i forhold til konkrete sager. Der er desuden lagt vægt på, at rådets medlemmer skal supplere hinanden ved at have viden om forskellige problemstillinger og repræsentere forskellige brugergrupper.

 

De enkelte organisationer udpeger et medlem hver: 

Rådet vælger sin formand blandt medlemmerne på det første og konstituerende møde.

 

Såfremt forslaget godkendes, forventes der at kunne ske udpegning til Udsatterådet i første kvartal 2019.

 

Region Hovedstaden finansierer i givet fald af det til Udsatterådets aktiviteter afsatte beløb på 100.000 kr. pr. år Udsatterådets sekretariat samt udgifter til transport, forplejning og aktiviteter. Udsatterådet holder fire ordinære møder om året. Sekretariatsbetjeningen i Udsatterådet varetages af administrationen i Region Hovedstaden. Sekretariatet skal sikre, at rådet inddrages i de relevante politiske processer samt understøtte rådets mødeaktivitet og kommunikation.

 

Udsatterådet nedsættes indtil videre for en periode på to år. Efter to år skal der tages stilling til rådets fortsatte virke på baggrund af en evaluering af erfaringerne med rådet.

Regionsrådet har på møde den 25. september 2018 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal komme med et oplæg til, hvordan man gennem en tættere dialog mellem borgere og politikere kan skabe fornyelser i det politiske arbejde i regional sammenhæng.

 

Hans Toft (C) og Karin Friis Bach (B) blev udpeget som hhv. formand og næstformand for arbejdsgruppen. De øvrige partier har udpeget deltagere til arbejdsgruppen.

 

 

Arbejdsgruppen afrapporterer deres arbejde til regionsrådet på deres møde den 25. juni 2018.

Ved valg til regionsrådet har regionsrådet fået forelagt - og vedtaget - regler for samspillet imellem det politiske niveau, det administrative ledelsesniveau samt regionens virksomheder i perioden umiddelbart op mod valgdagen.

 

Reglerne har bl.a. omhandlet benyttelse af lokaler på regionens matrikler til politiske aktiviteter samt ledende embedsmænds deltagelse i politiske aktiviteter og politikeres besøg på regionens matrikler i perioden umiddelbart op mod valgdagen.

 

Politikerbesøg på regionens institutioner er håndteret i den nugældende Protokol for Region Hovedstaden, idet "Politisk Sekretariat" altid skal involveres.

 

Det forekommer enklest, såfremt regionsrådet på én gang vedtager retningslinjer, som der fremadrettet kan henvises til i forbindelse med kommende valgkampe i Danmark.

 

Administrationen foreslår derfor, at der foretages en tilføjelse af en passus om "Valg", såvel valg til regionsråd og kommunalbestyrelser som til Folketinget, til den nugældende Protokol for Region Hovedstaden. 

 

 

Udkast til passus om valg til Protokol for Region Hovedstaden:

 

”Valg

 

Der gælder særlige begrænsninger fsva. valgkampsaktiviteter på regionens matrikler. Protokollens bestemmelser om besøg af politikere, herunder ministre, er gældende også i de pågældende valgkampsperioder.

 

 

1. I perioden fra udskrivning af valg til Folketinget og til valghandlingernes afslutning (normalt 3-4 uger) kan der ikke gennemføres valgkampsaktiviteter på regionens matrikler, bortset fra eventuelle valgmøder arrangeret med bred politisk deltagelse.

 

2. I perioden fra udskrivning af valg til Folketinget og til valghandlingernes afslutning (normalt 3-4 uger) deltager ansatte på ledelsesniveau i Region Hovedstaden ikke i eventuelle valgmøder på regionens matrikler med faglige eller tekniske oplæg. 

 

 

1. I perioden fra måneden før valg til kommunalbestyrelser og regionsråd og til valghandlingernes afslutning kan der ikke gennemføres valgkampsaktiviteter på regionens matrikler, bortset fra eventuelle valgmøder arrangeret med bred politisk deltagelse.

 

2. I perioden fra måneden før valg til kommunalbestyrelser og regionsråd og til valghandlingernes afslutning deltager ansatte på ledelsesniveau i Region Hovedstaden ikke i eventuelle valgmøder på regionens matrikler med faglige eller tekniske oplæg. ”

 

 

Der er udover ovennævnte foretaget enkelte opdateringer og præciseringer i vedhæftede udkast til ny Protokol for Region Hovedstaden. De i udkastet til ny protokol angivne gaveniveauer (beløbsstørrelser) er uændrede i forhold til gaveniveauerne i den nugældende protokol.

 

Som bilag vedhæftes dels udkast til ny Protokol for Region Hovedstaden med ændringsmarkeringer (bilag 1), dels udkast til ny Protokol for Region Hovedstaden uden ændringsmarkeringer (bilag 2).

Statusrapporteringen omfatter Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det drejer sig om de seks større hospitalsbyggerier, som er finansieret af regionale midler og/eller fondsmidler:

Rapporteringen indeholder også en status for arbejdet i de otte politiske følgegrupper, der er nedsat for at følge alle regionens større byggeprojekter. Afslutningsvis orienteres om hospitalernes arbejde med ibrugtagning.

 

Beskrivelsen af status for byggerierne fremgår af bilag 1. Bilag 2: "Tidslinje over de større hospitalsbyggerier opdateret nov. 2018" er en grafisk illustration af tidslinjen for de enkelte byggerier i forhold til bl.a. byggeperioden, aflevering og ibrugtagning. Kvalitetsfondsbyggerierne, som indgår i sagerne om kvartalsafrapportering til ministerierne, er med så man samlet kan se byggeprocessen for alle Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier.

 

Tre af byggerierne - Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Glostrup og BørneRiget - er i projekteringsfasen og er derfor endnu ikke udbudt. Dette vil ske i løbet af 2019 og 2020. Erfaringerne fra regionens øvrige hospitalsbyggerier har vist, at der er behov for:

Administrationen har derfor generelt fokus på at styre og styrke reserveposterne samt mulige change request (til- og fravalg) i de enkelte byggerier.

 

De to sterilcentraler og to af kvalitetsfondsprojekterne nærmer sig afslutning af byggeriet, og planlægningen af ibrugtagning er derfor begyndt. Det handler især om at udnytte det potentiale, som de nye bygninger giver for at udvikle de organisatoriske rammer. På den måde sikrer man effektive arbejdsgange med fortsat høj kvalitet til gavn for både patienter og personale. De politiske følgegrupper vil løbende blive orienteret om dette arbejde.

 

 

Ny Psykiatri Bispebjerg omfatter opførelse af en ny bygning til behandling af psykiatriske patienter samt renovering af eksisterende bygninger. Ny Psykiatri Bispebjerg har et budget på 1.046,4 mio. kr. (2009 pris og lønindex (pl)). Dette beløb skal dække projektering af det psykiatriske byggeri, nybyggeri, renovering, nedrivning af diverse bygninger, infrastruktur, p-hus med en andel til ca. 380 biler, p-kælder samt p-pladser i terræn, medicoudstyr, it-udstyr, kunst, bygherreomkostninger m.m.

 

Siden projektforslaget blev vedtaget i regionsrådet den 24. oktober 2017, er der arbejdet med forprojekt, myndighedsandragende og hovedprojekt samt udbudsstrategi for nybyggeriet. Københavns Kommune gav byggetilladelse d. 12. september 2018, og der er givet tilsagn om dispensationer i forhold til gældende lokalplan. Nybyggeriet er planlagt til at begynde sensommeren 2019. Ibrugtagning af etaperne er planlagt til at ske fra sommeren 2021 til foråret 2023. I projektet er der fokus på at identifisere mulige change request for derved at styrke de samlede reserver.

 

Projektet omfatter etablering af et nyt neurorehabiliteringshus med 125 senge på Glostrup Hospital samt et parkeringshus med plads til 483 parkeringspladser. Bygningen skal understøtte en samling af regionens specialiserede neurorehabilitering. Projektets samlede bygningsanlæg udgør 25.000 m2 og har inkl. parkeringshuset et samlet budget på 806,2 mio. kr. (Byggeomkostningsindeks for 2014).

 

Hovedprojektet blev fremsendt til projektorganisationen i efteråret 2017. Her i efteråret 2018 bliver der fortsat arbejdet på at gøre hovedprojektet færdigt. Administrationen har derfor drøftelser med projektorganisationen om, hvilke tiltag der skal til, for at sikre fremdrift i projektet. Projektet forventer, at udbuddet bliver gennemført i foråret 2019. Der er forsinkelser i projektet, og man forventer derfor først, at det bliver taget i brug primo 2022.

 

Region Hovedstaden og Ole Kirk's Fond blev, med samarbejdsaftalen den 14. juni 2016, enige om i samarbejde at realisere visionen om at bygge verdens bedste hospital til børn, unge, fødende og deres familier - BørneRiget. Projektet omfatter knap 58.000 m2 nybyggeri på Rigshospitalets matrikel. Byggeriet har et samlet budget på 2 mia. kr., hvoraf Ole Kirk’s Fond donerer 0,6 milliarder kr., og regionsrådet har bevilliget 1,4 mia. kr.

 

Man er gået i gang med at udarbejde projektforslag for BørneRiget. I juni 2018 blev der afholdt brugermøder relateret til projektforslaget, og totalrådgiver har afholdt midtvejsgennemgang af projektforslaget primo juli 2018. Som på øvrige af regionens projekter, er der på BørneRiget udfordringer med at få det fremsendte projektforslag til at overholde den økonomiske ramme. Københavns Kommune har udarbejdet udkast til lokalplanforslag, hvor der stilles krav om ekstra parkeringspladser, forøget støjkrav m.m. Projektforslaget forventes fremlagt for politisk følgegruppe den 21. januar 2019 og behandlet af Regionsrådet den 5. februar 2019.

 

Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden besluttede i efteråret 2015 at samarbejde om et markant løft af diabetesindsatsen. Det blev nyt Steno Diabetes Center, der bliver etableret ved Herlev Hospital. Den nye bygning bliver på ca. 14.100 m² brutto. Hertil kommer tilhørende parkeringskælder. Udgiften til byggeriet udgør ca. 700 mio. kr., som finansieres af Novo Nordisk Fonden.

 

Afleveringen af byggeriet er planlagt til ultimo december 2020, tre måneder senere end oprindeligt planlagt. Herefter vil der være en periode på to til fire måneder, hvor byggeriet skal indreguleres og personalet skal tage huset i brug inden den første patient kan flytte ind.

 

Byggegrunden er overdraget primo oktober 2018. Projektet forventer at indgå kontrakt med entrepriserne råhus og landskab i december 2018.

 

Regional Sterilcentral Rigshospitalet bliver etableret med godsterminal og placeres ved det nye parkeringshus. Byggeriet er styret af projektorganisationen for Det Nye Rigshospital i tæt samarbejde med Regional Sterilcentral Herlev. Projektet har oprindeligt haft et budget på 359 mio. kr. (2014-p/l). I forbindelse med budgetforliget for 2014 blev rammen forhøjet med 154 mio. kr. (2014-p/l), så man kunne bygge en fuldautomatisk sterilcentral. Byggeriet blev igangsat december 2015.

 

Bygningen er primo oktober 2018 overdraget til Center for Ejendomme. Der udestår aflevering af teknikentreprisen, som forventes afleveret inden årets udgang. Efter IT end-to-end-test overgår projektet til drift- og implementeringsprojektet, hvor der udføres test med prøveleveringer og pilottest. Der er stor fokus på at mindske risici ved implementeringen af de to nye sterilcentraler. Der arbejdes intest på at sikre den nødvendige og kompetente bemanding til den endelige drift. Det betyder, at sterilcentralen forventeligt er klar til levering af rigtige ordrer til den første klinik ved 1. etape af go-live medio august 2019.

 

Regional Sterilcentral Herlev bliver placeret i forbindelse med servicebygningen på den nordvestlige del af hospitalets matrikel. Byggeriet er styret af projektorganisationen for Nyt Hospital Herlev. Regional Sterilcentral Rigshospitalet og Regional Sterilcentral Herlev bliver fælles om en fremtidig driftsorganisation. Denne organisation er forankret i Servicecentret (SEC) på Rigshospitalet. Projektet har oprindeligt haft et budget på 353 mio. kr. (2013-p/l), som finansieres af Region Hovedstaden. Rammen blev forhøjet med 110 mio.kr. (2014 p/l) i forbindelse med budgetforliget for 2014, så man kunne bygge en fuldautomatisk sterilcentral. Hertil kommer et bidrag fra kvalitetsfondsprojektet på ca. 25 mio. kr. til etablering af forsynings- og transportinfrastruktur.

 

Byggeriet påbegyndte i november 2015 og er nu næsten færdigt. Test og validering af udstyr skal gennemføres. Der følger en periode frem til slutningen af december 2019 med såkaldte end-to-end test, hvor processer bliver afprøvet fra start til slut. Projektet forventer derfor, at sterilcentralen er klar til levering af rigtige ordrer til klinikker i 1. etape af go-live i 1. kvartal 2020.

 

Der er nedsat otte politiske følgegrupper til de store byggerier. Formålet med følgegrupperne er at følge realiseringen af de nye byggerier, projektets fremdrift og overvåge at regionsrådets beslutninger bliver fulgt i byggerierne. Følgegrupperne bliver endvidere løbende orienteret på møder og via mail omkring de enkelte projekters forskellige udfordringer og administrationens arbejde med at løse disse. Der er blevet afholdt syv møder i de politiske følgegrupper i andet halvår af 2018.

 

Inden for en kort årrække skal de første nye hospitalsbygninger, der bliver opført i Region Hovedstaden, tages i brug af patienter og personale. Indflytning i nye hospitalsbygninger er en kompleks opgave, som kræver tidlig planlægning.

 

Statusrapporteringen, vedlagt som bilag 1 til sagen, dækker arbejdet med ibrugtagning af byggerierne af Laboratorie- og Logistikbygningen på Bispebjerg, Nordfløjen på Rigshospitalet, Blegdamsvej, de to regionale sterilcentraler samt om ibrugtagning af ny Fælles Akutmodtagelse og Kvinde Barn Centret på Herlev Hospital.

 

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Det Nye Rigshospital. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

Byggeriet blev startet op primo 2015 og er nu i sin afsluttende fase. Der er fastsat aflevering fra entreprenørerne ultimo december 2018 og forventet ibrugtagning oktober 2019. Der bliver udført apterings- og installationsarbejder (indvendige arbejder), hvor der fortsat er udfordringer med tilstrækkelig bemanding på opgaverne. Udfordringerne kan indebære en udskydelse af byggeriets forventede afleveringstermin og dermed ibrugtagningen yderligere. Der bliver foretaget test og indregulering af installationerne i bygningen.

 

Der er kommet endnu en vandskade i Nordfløjen. Installationsentreprenøren har fyldt vand på systemet uden at sikre sig, at installationerne var tætte. Det viste sig, at de havde glemt at lukke for en ventil. Installationsentreprenøren skal sikre, at installationerne er tætte ved en trykprøvning, inden de fylder vand på. Sagen er en forsikringssag og udbedringen er iværksat. Det er endnu for tidligt at sige, om vandskaden medfører en forsinkelse.

 

Der er på projektet fortsat en konflikt i gang med en entreprenør, som har anlagt en voldgiftssag. Administrationen har fulgt udviklingen tæt, siden konflikten begyndte tilbage i august 2015. Projektets politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret om situationen og om projektorganisationens håndtering af sagen. Den politiske følgegruppe blev senest orienteret om status for voldgiftssagen på et møde den 11. juni 2018, hvor Kammeradvokaten deltog. Følgegruppen vil også fortsat blive løbende orienteret.

 

Tidslinje for voldgiftssag:

Administrationen støtter sig til Kammeradvokatens vurdering af sagen.

 

Sundheds- og Ældreministeriet meddelte den 29. august 2016 Region Hovedstaden, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 påbegyndte et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital.

 

Den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og manglende fremdrift, har konsekvenser for økonomien. Administrationen vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at de samlede reserver ikke vil kunne dække det mest sandsynlige udfald af de uafklarede forhold i byggesagen. Dette vil medføre, at regionen for egne midler skal supplere det reserverede beløb til projektet, og midlerne skal afsættes i investeringsbudgettet for 2019.

 

Der er dog fortsat meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Det skyldes, at der er et stort spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug, frem til og med 3. kvartal 2018, giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.

 

Revisionen erklærer, at de ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelser af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Det fremgår desuden, at kvartalsrapporten for perioden i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbetingelserne.

 

Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. juni 2018 på mødet den 25. september 2018.

 

DTØ har modtaget og gennemlæst det åbne samt det fortrolige bilag vedr. 3. kvartalsrapporering 2018 for Det Nye Rigshospital. Baseret på deres arbejder, er det DTØ's vurdering, at rapporteringen afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede korrekt.

 

Administrationen vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at der er behov for at afsætte regionale midler til at gøre projektet færdigt. Vurderingen bliver understøttet af den uafhængige risikovurdering.

 

Det fremgår af den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ), at der ved udgangen af 3. kvartal fortsat vurderes at være en samlet sandsynlig overskridelse af totalrammen for projektet udover den allerede aftalte mellemfinansiering via IMT-budgettet (IT, medicoteknik og telefoni). Den samlede sandsynlige overskridelse er væsentlig forøget i forhold til 2. kvartal 2018. Det skyldes, at der igen er yderligere forsinkelser på byggearbejderne. Det giver yderligere afledte forsinkelsesomkostninger og øgede udgifter til ekstraarbejder.

 

DTØ bemærker, at projektets ledelse har en styrket og fokuseret indsats på en lang række områder. Dette har indtil videre ikke fået entreprenørerne til at mande op eller sætte andre tiltag i værk til at indhente forsinkelsen. DTØ forudser derfor, at der helt frem til afslutning af masterplanperioden kan blive realiseret yderligere meromkostninger, som kan medføre behov for yderligere regional medfinansiering. Regionen vil i forbindelse med aflæggelse af endeligt byggeregnskab for kvalitetsfondsprojektet være nødsaget til at finansiere overskridelsen med regionale midler. Risikoen bliver håndteret af Regionen.

 

DTØ påpeger, at der fortsat er et stort spænd mellem best og worst case i kapitalisering af risikoen for overskridelse af totalrammen. Det betyder, at der fortsat er væsentlig usikkerhed om risikovurderingen, og det afledte regionale budgetpres.

 

DTØ bemærker også, at som følge af byggeriets forsinkelse er ibrugtagning for patienter og dermed projektets afslutning fortsat den 6. oktober 2019, men de vurderer, at der er risiko for en yderligere udskydelse.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Rapporteringen indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesser valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og muligheder for tilpasning undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli 2018 til 30. september 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

På Nybyggeriet er der siden efteråret 2017 blevet arbejdet på udførelsen af råhuset. Råhusentreprenøren har afleveret 1. etape i oktober 2018, og det samlede råhus forventes afleveret i maj 2019. I oktober 2018 blev entrepriserne vedrørende facadelukning og tagdækning sat i gang. Arbejdstilsynet har skærpet sine tilsynsbesøg på byggepladsen, og alene i september 2018 har der været to strakspåbud og et rådgivningspåbud. Projektorganisationen er meget opmærksomme på tilsynets påbud, og tager omgående hånd om hver enkelt påtale.

 

Projektorganisationen har i efteråret 2018 fået foretaget en ekstern granskning af bygbarheden af projektet. Granskningen indikerer, at der vil blive logistiske udfordringer på byggepladsen, herunder for mange håndværkere på samme tid, hvis tidsplanen bliver fastholdt. På den baggrund har hospitalbyggestyregruppen den 26. oktober besluttet at forlænge tidsplanen med seks måneder, således at nybyggeriet forventes afleveret i september 2020 og ibrugtaget medio 2021. Administrationen vurderer, at byggeriet sker som planlagt i forhold til tid og kvalitet, og at forlængelsen af tidsplanen har reduceret projektets risikobillede væsentligt. Forlængelsen har dog medført et betydeligt træk i de likvide reserver. Administrationen vil derfor sammen med projektorganisationen arbejde med at identificere yderligere change requests for at ruste projektet til næste etape af byggeriet.

 

Projektchefen for Nyt Hospital Hvidovre stopper ved udgangen af 2018, hvorefter direktøren for Center for Ejendomme midlertidigt overtager. Center for Ejendomme vil herudover i 2019 styrke bygherrefunktionen yderligere ved ansættelse af en ny vicedirektør. Center for Ejendomme fortsætter hermed arbejdet med at løfte og udvikle den professionelle bygherrefunktion.

 

Ombygningerne af ambulatorierne (Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. Projektorganisationen gennemfører for tiden wayfinding-projektet i Rokadeplanen. I løbet af efteråret 2018 forventer man at sætte ombygningen af ortopædkirugisk enhed i gang. På sengestuerne bliver der bygget om i Sengebygning 3 syd, og projektorganisationen forventer, at indflytningen vil ske i sommeren 2019. Tidsplanen for Sengebyg og Rokadeplan skal justeres som følge af udfordringerne med forsinkelsen af N-huset i Glostrup. Sidste fase af ombygningen af sengestuerne bliver udfordret af, at der er sengepladser og ambulatorier på Hvidovre Hospital, der skal flyttes til N-huset på Glostrup.

 

Det er administrationens vurdering at kapitaliseringen i den aktuelle risikolog er lav. Dette skyldes især, at projektets risikolog har fokus på de projektspecifikke risici og ikke i tilstrækkelig grad indeholder de generelle risici der kan opstå i byggeprojekter. Administrationen vil have fokus på, at der i de kommende risikoworkshops er fokus på identifikation og kapitalisering af generelle risici relaterende til byggeri.

 

Projektorganisationen og Amager-Hvidovre Hospital er ved at evaluere af de medicotekniske anskaffelser.

 

På styregruppemødet i maj 2018 blev det besluttet at flytte projektøkonomien fra hospitalet til Center for Ejendomme og samtidig implementere et nyt projektøkonomistyringssystem. Økonomikonverteringen har været forsinket, og projektorganisationen forventer, at den er færdig inden udgangen af 2018. Herefter vil rapportering frem til projektets afslutning alene ske på baggrund af regnskabsdata under CEJ.

 

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug i 3. kvartal 2018 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget, og at opgørelsen i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen fremhæver også en række forhold i rapporteringen. Revisionen henleder bl.a. opmærksomheden på afsnit 5.1 i Kvartalsrapporten, hvor der henvises til et af opmærksomhedspunkterne i risikovurderingen fra ”Det Tredje Øje” (DTØ). Punktet handler om, at listen med change requests (til og fravalg) er utilstrækkelig. Der er redegjort for det nedenfor i afsnittet om Den uafhængige risikovurdering fra DTØ.

 

Endelig henleder revisionen opmærksomheden på afsnit 1, hvor det fremgår, at det på hospitalbyggestyregruppemødet i maj 2018 er besluttet at flytte projektøkonomien fra hospitalets omkostningssted til Center for Ejendommes omkostningssted i en til formålet nyoprettet projektnummerstruktur, samt implementere økonomistyringssystemet PPM. Den bemærkes, at den aktuelle status på dette arbejde er, at Captyst har fået indrettet deres PPM-system i henhold til Center for Ejendommes ønsker, og at den nødvendige og relativt omfattende datakonvertering i Region Hovedstaden mangler. 

 

Administrationen er enig i de nævnte opmærksomhedspunkter, men bemærker, at datakonverteringen forventes afsluttet inden udgangen af 2018.

 

Administrationens vurdering af, at der er behov for en styrkelse af projektets risikostyring, understøttes af den uafhængige risikovurdering fra DTØ. DTØ vurderer,  at der er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet, men at det samlede risikobillede er vurderet for lavt, især fordi den valgte udbudsstrategi medfører en lang række fagentrepriser. Fagentrepriser giver mange snitflader og dermed flere risici.

 

DTØ anbefaler også en mere struktureret gennemgang og vurdering af risiciene i de afholdte risikoworkshops, og at risikobeskrivelserne bliver gjort mere konkrete og forståelige i forhold til beskrivelse af årsager, konsekvenser samt de handlinger, som bliver sat i værk til at håndtere de enkelte risici. 

 

Endvidere vurderer DTØ, at projektets handlefrihed i slutfasen vil blive begrænset af, at de fleste af change request-posterne udløber i 2019, og at der med udgangen af 3. kvartal 2018 er forholdsvis få change request emner i projektet. Dette kan i yderste konsekvens reducere mulige change requests til reduktion af budgettet til it/medico. Dette udgør efter DTØ´s opfattelse en manglende handlefrihed i projektets slutfase.

 

DTØ anbefaler desuden, at der hurtigst muligt sikres en generel afhjælpning af situationen på byggepladsen, og at man klarlægger evt. økonomiske og tidsmæssige konsekvenser i forhold til Arbejdstilsynets skærpede tilsyn.

 

Administrationen er enig i DTØ's opmærksomhedspunkter, og bemærker, at der i projektorganisationen bliver arbejdet med de nævnte forbedringer og tiltag.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt, at materialet vedlægges som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2018, og giver en status på tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

 

Udbudsstrategien er ved at blive implementeret. Udbuddet består af flere etaper. Først er der gennemført en prækvalifikationsfase, hvor fem entreprenører søgte om prækvalificering. Efter en granskning blev de fire godkendt. De fire entreprenører fik den 23. oktober besked om, at de var blevet prækvalificeret. Entreprenørerne er:

Entreprenørerne har nu frem til medio januar 2019, hvor de skal aflevere deres indledende tilbud. De indledende tilbud er et oplæg til selve forhandlingsfasen, der begynder i januar og varer til april måned. Når forhandlingerne med entreprenørerne er færdige omkring april, bliver udbudsmaterialet tilpasset endeligt, og projektet bliver sendt i udbud blandt de prækvalificerede entreprenører. Herefter har de en måned til at give det endelige tilbud, og forventningen er, at man kan underskrive kontrakt i maj 2019. Administrationen forventer, at byggeriet kan sættes i gang kort tid efter kontraktunderskrivning.

 

Projektorganisationen arbejder løbende med hovedtidsplanen for projektet. Tidsplanen for byggeriet indgår i kontraktforhandlingerne og hovedtidsplanen vil blive opdateret, så snart udbuddet er afsluttet i maj 2019. Ifølge den nuværende tidsplan afleverer entreprenøren byggeriet i 2021, og ibrugtagning sker i 2022.

 

Der er fortsat en budgetusikkerhed på ca. 30 mio. kr. mellem totalrådgivers og bygherrerådgivers vurdering af prisen på byggeriet. Projektet har derfor identificeret mulige optimeringer, der beløbsmæssigt er højere end usikkerheden. Disse optimeringer kan blive aktiveret i næste fase af byggeriet, hvis usikkerheden viser sig at være reel. Administrationen bemærker, i lighed med sidste kvartalsrapport, at det ikke er usædvanligt, at der er en lille forskel i vurderinger af budgettet mellem totalrådgiver og bygherrerådgiver på dette tidspunkt i byggeriet.

 

Der er fortsat ikke afklaring på ekstrakravet, som handler om det ekstraarbejde totalrådgiver påtog sig i sommeren 2017, hvor grundvandet var højere end først antaget. Konsekvensen af det højere grundvand var, at der blev stillet højere krav til vandudledning på byggefeltet, og at hospitalsbygningen skulle løftes yderligere. Kammeradvokaten er inddraget i sagen og projektorganisationen afventer fortsat syn og skøn på kravet.

 

Projektorganisationen arbejder med planlægning af infrastruktur samt vandhåndtering, og er i løbende dialog med Byudviklingsselskabet Hillerød Syd/Favrholm og Adept, som ejer en stor del af området mellem det nye hospital og den kommende station. Der er desuden et godt samarbejde med Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning.

 

Projektorganisationen afleverede al information til Hillerød Kommune inden sommerferien, og forventede at få den endelige byggetilladelse fra Hillerød Kommune i september måned. Efterfølgende har Kommunen bedt om yderligere information om den tidligere udførte VVM undersøgelse og til det vejkryds, der er ved at blive bygget i forbindelse med byggemodningen. Projektorganisationen forventer derfor byggetilladelsen i januar eller februar 2019. Forsinkelsen ventes ikke at få betydning for byggeriet.

Forberedelser til udførelsesfasen

Projektet har indhentet specialrådgivning til arbejdet med den lokationsbaserede planlægning, og det har kvalificeret planlægningen og styringen af projektets leverancer de kommende år. Projektet har derfor nu relativt detaljerede planer for alle faserne for indkøb og installation af udstyr. Derfor kan projektet hurtigt vurdere konsekvenser og foretage de nødvendige tilpasninger, når den endelige udførelsesplan for byggeriet er fastlagt. Dette indgår som en vigtig del af projektets planlægning og risikohåndtering. Projektet er desuden i gang med at indkøbe en digital platform til brug i byggefasen. Projektet skal håndtere færdigprojekteringen via platformen, og man forventer, at alle væsentlige processer er etableret, inden man indgår kontrakt med hovedentreprenøren i maj 2019.

 

Nyt Hospital Nordsjælland er et stort og komplekst byggeri. Projektorganisationen har fokus på en løbende identificering og minimering af risici, gennem bl.a. valg af udbudsmodel, udvikling af projektstyringen og den organisering det kræves at gennemføre projektet.

 

Der er på nuværende tidspunkt et fornuftigt niveau af reserver og change requests (til- og fravalgsmuligheder). Administrationen vurderer dog, i lighed med den uafhængige risikovurdering, at der er behov for yderligere risikomitigering (minimering af risici) i projektet, samt behov for at udbygge change request-listen yderligere. Det er væsentligt for at sikre, at reserver og mulige change requests fortsat vil være tilstrækkelige til at dække de nuværende og kommende risici.

 

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2018 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug og deponeringsgrundlaget.

 

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens oplysninger om projektets økonomiske fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Det fremgår også, at kvartalsrapporteringen for perioden i alle væsentlige henseender følger Regnskabsbestemmelserne.

 

Det er desuden revisionens opfattelse, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af projektet.

 

Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 12. december 2017.

 

Overordnet vurderer DTØ, at rapporteringen afspejler projektets status og forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede korrekt, og at risikorapporteringen giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet.

 

DTØ vurderer desuden:

Administrationen er enig i DTØ's vurdering.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring til behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen, af hensyn til regionens økonomiske interesser, valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder fra statussagen og frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

Udførslen er startet i foråret 2018. Den skrånende grund har givet nogle forventelige udfordringer, som har resulteret i merarbejder. Dette har nødvendiggjort et træk på reserverne, men ikke ud over, hvad der på forhånd var afsat i reservepuljen til forventelige merarbejder. 

 

Råhusentreprenøren udfører for tiden følgende arbejder: Ledningsarbejder i jord, funderingsarbejder, støbning af brøndfundamenter og linjefundamenter, samt udførelse af in-situ konstruktioner og montage af betonelementer.

Administrationen vurderer, at byggeriet i al væsentlighed forløber som planlagt, og at projektet fortsat forventes at blive ibrugtaget i juni 2021. Administrationen vurderer også, at der er de fornødne reserver og muligheder for projektreduktioner til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.

 

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Det fremgår af erklæringen, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2018 til 30. september 2018 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldigt økonomisk hensyn.

 

Resume af den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" for Ny Retspsykiatri Sct. Hans  

Det fremgår af den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ) om Ny Retspsykiatri Sct. Hans, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer desuden, at der er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Det skyldes de likvide reserver, samlet pulje til uforudsete udgifter og mulighed for projektreduktioner via change request-listen (til- og fravalgsmuligheder) ind til medio 2019.

 

Samtidig anbefaler DTØ, at man afsøger yderligere change requests til aktivering i 2020, samt at reservestrategien bliver opdateret med en sammenkobling af de realiserede reservetræk og reservepuljerne. Administrationen tilslutter sig DTØ's vurdering, og konstaterer, at projektorganisationen forventer at opdatere reservestrategien i forbindelse med 4. kvartalsrapport. Derudover arbejder projektorganisationen, Psykiatrisk Center Sct. Hans og totalrådgiver kontinuerligt på at identificere nye change requests.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2018 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Projektet har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning i februar 2015. Væsentlige efterfølgende begivenheder efter statusdagen og frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

 

I 3. kvartal 2018 har projektet truffet beslutning om at foretage endnu en forlængelse af arbejdstidsplanen. Projektet har derfor udsendt ny styrende arbejdstidsplan d. 2. oktober 2018. Efter denne tidsplan bliver bygningsarbejderne afsluttet i uge 50 i 2019. Herefter skal man udbedre fejl og mangler, mens ibrugtagningsarbejderne bliver sat i gang. Forventet indflytning er derfor flyttet fra marts 2020 til september 2020, så man kan ikke planlægge indflytning i sommerferieperioden

 

Der er udbedret mangler ved akustik samt skade på varmeslanger indstøbt i betondæk i perioden. Endvidere er mangler ved bæringer til sanitet udbedret. Der blev desuden konstateret vandskade i forbindelse med fejl på nogle midlertidige tagbrønde. Udbedring af vandskade er igangsat. Der har været afholdt syn og skøn af udført arbejde vedrørende forbindelsesgang mellem det eksisterende byggeri og nybyggeriet, og udbedring af arbejder er igangsat på baggrund heraf.

 

Da det er besluttet at forlænge arbejdstidsplanen, udgår risikoen for forsinkelse af projektets risikolog.

 

Forsinkelse samt øvrige hændelser har betydet, at behovet for at foretage ændringer i projektet er indtruffet. Projektet har i tæt samarbejde med direktionen identificeret flere muligheder, og har nu igangsat nærmere analyse af konsekvensen af evt. ændringer der besluttes.

 

Kvaliteten af de udførte arbejder er herudover overordnet tilfredsstillende, men byggeledelsen og fagtilsyn bruger fortsat betydelige ressourcer for at sikre kvalitet.

 

Der bliver fortsat udarbejdet dokumenter i forbindelse med en skyggevoldgiftssag med installationsentreprenøren. En skyggevoldgift er en udveksling af formelle klageskrifter og svarskrifter udarbejdet med inddragelse af juridisk bistand, for indledningsvist at søge at afklare tvister uden voldgiftsnævnets indblanding. Der er anlagt faktisk voldgiftssag af gulventreprenører mod regionen.

 

Ombygningerne i servicebygningen (delprojekt B) er afsluttet. Den ændrede strategi for ombygning har betydet, at færdiggørelsen af dette delprojekt ikke længere er afhængig af færdiggørelsen af sterilcentralen.

 

Det samlede delprojekt B er afsluttet, og der er afholdt indvielse af den ombyggede bygning d. 4. december 2018.

 

På baggrund af det samlede forværrede risikobillede i delprojekt A, arbejder projektorganisationen målrettet med en projekt- og budgetevaluering, der kan styrke reserverne. Der er i det aktuelle reservebillede ikke indregnet eventuelle krav mod entreprenører eller mulig forsikringsdækning af indtrufne hændelser.

 

Det er administrationens samlede vurdering, at risikobilledet for projektet er forværret i 3. kvartal 2018. Dette skyldes de konstaterede udførselsfejl samt indtrufne forsinkelser. Behovet for at foretage ændringer i projektet er således indtruffet.

 

Administrationen vurderer, at projektet arbejder fokuseret med evaluering af projektet og med at minimere forbruget af ikke-disponerede budgetposter, så at projektets reserver kan styrkes for at møde det forværrede risikobillede. Til brug for vurderingen er udarbejdet scenarier over ændringsbehovet. Administrationen vurderer, at projektet ved beslutning om ændringer kan styrke reserverne, så byggeriet kan blive færdigt inden for den samlede ramme.

 

Administrationen vil føre tilsyn med konsekvensvurderinger af ændringer forud for endelig beslutning om igangsætning.

 

Administrationen vil føre skærpet tilsyn med udviklingen i forbruget af reserver samt projektets risikobillede. Der er derfor skærpet fokus på løbede evaluering af risikobilledet, det realiserede reservetræk samt på at identificere og konsekvensvurdering af yderlige ændringer, der kan iværksættes hvis risikorisikobilledet bliver værre.

 

Det er administrationens vurdering, at projektet har fokus på handlinger, der kan begrænse risikoen for yderlige forsinkelser. Der er ikke siden sidste kvartalsrapport foretaget ændringer i funktioner, og dermed kvaliteten af projektet.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af den uafhængige revisorerklæring.

 

Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2018 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponerings-grundlaget.

 

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremrift, resterende budget samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

 

Erklæringen fremhæver rapportens beskrivelse af beslutning og forlængelse af udførselstidsplanens, krav vedrørende forsinkelser samt beskrivelsen af risikobilledet i forhold til reserverne herunder arbejdet med identificering af ændringsmuligheder.

 

Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der udvises skyldig økonomisk hensyn.

 

Overordnet vurderer DTØ, at projektorganisationens risikorapportering giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet, og at fremdriften i projektet forløber i henhold til ajourførte planer.

 

DTØ vurderer, at projektorganisationen arbejder målrettet og effektivt med risikostyringen i overensstemmelse med regionens risikostyringsmanual og projektets styringsgrundlag.

 

Projektets risikolog indeholder en kvalificeret vurdering af de økonomiske konsekvenser ved iværksættelse af konkrete tiltag og handleplaner til imødegåelse af de identificerede risici. Desuden er de økonomiske konsekvenser belyst for de anførte hovedrisici, som efter bygherres vurdering omfatter de mest aktuelle og væsentligste risikopunkter i forhold til økonomi, tid og kvalitet.

 

DTØ anbefaler dog skarpt opfølgning på de scenarier der er udarbejdet for det samlede reservebehov til imødegåelse af risici i log og indtrufne hændelser samt de ændringsmuligheder der er identificeret for at tilvejebringe de nødvendige reserver.

 

Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. juni 2018 på mødet den 25. september 2018.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juni til 30. september 2018 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder efter statusdagen og frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

 

Hospitalsbyggestyregruppen godkendte på mødet d. 29. maj 2018 at ændre udbudsstrategien til en samlet totalentreprise med ”konkurrencepræget dialog” med de bydende forud for endelig aftale. Samtidigt godkendte man identificerede optimeringer i projektet, der skulle sikre balance mellem kalkulationer i projektforslaget og det styrende budget. Politisk følgegruppe blev meddelt dette d. 30. maj 2018.

 

Ændringen begrænser især de risici, der er ved grænsefladen mellem udførslen af den nordlige og den sydlige del af Akuthuset. Snitfladerne mellem to udførende parter i udførslen af de to blokke er forbundet med væsentlige risici - både tidsmæssigt og konstruktionsmæssigt.

 

Ændringen indebar også, at totalrådgiver frem til november 2018 skulle bistå bygherre med at udarbejde udbudsmaterialet til det planlagte udbud. Det optimerede projektforslag bliver alene vedlagt som referencemateriale i udbudsmaterialet.

 

Det er aftalt med totalrådgiver, at der ikke sker fuld opretning af projektmodellen herunder nærmere opgørelse af antallet af kollisioner. Dette skyldes, at den vindende totalentreprenør, i det videre forløb overtager ansvaret for den videre projektering og udførelse af Akuthuset. Herved er bygherres risici vedrørende ekstrakrav på grund af kollisioner i projektmodellen udgået. Risikoen er derfor reduceret som en konsekvens af den ændrede udbudsstrategi.

 

Den ændrede udbudsstrategi betød at KHR arkitekter d. 14. september 2018 meddelte ønske om at træde ud af totalrådgiverkonsortiet. Projektorganisationen/CEJ har foretaget risikovurdering af anmodningen og på den baggrund foretaget risikobegrænsende tiltag. Efter profylaksbekendtgørelse (bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed) er der givet tilladelse til at KHR-arkitekter udtræder. Herefter består totalrådgiverkonsortiet af Arup og EYP.

 

Projektorganisationen/CEJ vil fortsat have fokus på at sikre, at den planlagte byggetakt bliver holdt. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget ændringer i udførselstidsplanen på baggrund af beslutningen om totalentreprise, men tidsplanen vil blive forhandlet med en kommende totalentreprenør i den videre proces. Forhandlingerne er formentlig afsluttet ultimo 2019.

 

Projektorganisationen/CEJ har i 3. kvartal haft dialog med Københavns Kommune. Kommunen har meddelt, at projektet ikke vil få godkendt myndighedsbehandlingen før primo 2019.

 

Projektorganisationen/CEJ fremsendte myndighedsprojekt med ansøgning om 8 dispensationer fra lokalplanen. Der har i dialogen blandt andet været fokus på både fredede og øvrige træer på den samlede matrikel. Hvis de ansøgte dispensationer ikke bliver givet af Københavns Kommune, skal der ske de nødvendige ændringer i projektmodellen. Men projekter vurderer fortsat, at der bliver etableret et fuldt funktionelt hospital. Projektet vurderer, om man kan lave mindre tilpasninger af projektet og reducere omfanget af dispensationer.   

 

Det er besluttet at udsende udbudsmaterialet uden endelig myndighedsgodkendelse. Det skyldes, at udbudsprocessen i den valgte form er planlagt til at strække sig over 9 måneder. Det er derfor projektorganisationen/CEJs vurdering, at man kan indarbejde evt. konsekvenser af myndighedsgodkendelsen i projektet under den videre udbudsproces. Selve processen for håndtering af dette vil indgå som et element i udbudsmaterialet.

 

Regionsrådet har på møde d. 25. september 2018 besluttet at godkende etablering af fødested med tilknyttede funktioner på Bispebjerg Hospital. Administrationen forventer, at den planlagte sengekapacitet for det samlede Frederiksberg og Bispebjerg Hospital udgør i alt 528 senge ultimo 2019. Når byggeriet er færdigt, udgør den samlede sengekapacitet for Bispebjerg Hospital i alt 593 senge.

 

Det er forventningen at 3,5 etageafsnit bliver disponeret til kvinde/barn funktioner. Et afsnit svarende til 29 senge forventes således omdisponeret til fødestuer og operationsstue til akut kejsersnit. Det vil betyde en samlet reduktion af den planlagte sengekapacitet, mens 2,5 afsnit, svarende til 73 senge, vil blive disponeret til kvinde/barn funktioner. Herefter vil Bispebjerg Hospital, når nybyggeriet er færdigt, have 5 senge mere end den planlagt kapacitet ved udgangen af 2019.

 

Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser for de planlagte kvinde/barn og fødsler, til brug for udbudsmaterialet, sker i samarbejde med relevante brugergrupper fra Nordsjællands Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital. Materialet er planlagt udsendt som tillæg til udbudsmaterialet.  

 

Den Midlertidig Akutmodtagelse og Røntgen Satellit (MARS) blev udbudt som totalentreprise. Der er i 3. kvartal 2018 sket detailprojektering af projektet. Projektet omfatter ombygning af eksisterende akutmodtagelse til brug for tilrettelæggelse og træning af patientforløb forud for indflytning i Akuthuset. Projektet omfatter også etablering af røntgenfaciliteter i tilknytning til den eksisterende akutmodtagelse. Der er endnu ikke modtaget byggetilladelse for projektet. Derfor forventer projektet at bygningen først er klar til ibrugtagning medio 2019, hvilket betyder en mindre forsinkelse. Den senere ibrugtagning af MARS har ingen betydning for den samlede tidsplan for Akuthuset.

 

Der er modtaget midlertidig ibrugtagningstilladelse for Laboratorie- og logistikbygningen primo oktober 2018. Der er påbegyndt etapevis ibrugtagning der vil forløbe frem til udgangen af 2019. Ibrugtagning sker etapevis, fordi den kliniske drift for Klinisk Biokemi Afdeling mv. skal fortsætte under hele processen. Funktionerne bliver flyttet ud af den fredede pavillon, bygning 6.

 

Regionsrådet har i september 2018 godkendt bevilling til planlagt renovering af bygning 6. Hospitalsdirektionen har fastlagt den fremadrettede anvendelse af bygningen, og projektet forventer at sætte den planlagte renovering til de fremtidige funktioner i gang i 4. kvartal 2018.

 

Administrationen vurderer, at den ændrede udbudsstrategi imødekommer de risici, der er ved flere entreprenører samt grænseflader den nordlige og den sydlige del af akuthusbyggeriet. Administrationen vurderer, at projektet, på baggrund af beslutningerne, fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftalte tid og den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektet kontinuerligt redegør for konsekvenser af den ændrede udbudsstrategi samt, hvilke konsekvenser strategien har for projektorganiseringen og projektøkonomien.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering foretaget af Det Tredje Øje (DTØ).

 

Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 3. kvartal 2018 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.

 

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Det er også revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, følger meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Derudover er der udvist det nødvendige økonomiske hensyn.

 

Revisionen fremhæver DTØs opmærksomhedspunkt vedrørende myndighedsgodkendelse angivet nedenfor.

 

Det tredje øje (DTØ) vurderer, at de likvide reserver samlet set er robuste nok til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for projektet ved udgangen af 3. kvartal, henset til projektets risikovurdering og risikolog.

 

DTØ bemærker, at det økonomiske risikobillede, der vedrører den manglende myndighedsgodkendelse, virker lav. DTØ vil endvidere fortsat have fokus på, at rapporteringens risikobillede er retvisende og tilstrækkeligt i forhold til de fremadrettede afklaringer af udbud i totalentreprise.

 

DTØ bemærker at mangeludbedringen i laboratorie- og logistikbygningen ikke følger planerne. DTØ anbefaler ajourføring af planerne, så den fremstår realistisk.

 

Administrationen er enig i de nævnte opmærksomhedspunkter.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet:

 

Denne rapportering indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesser valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

Projektorganisationen for Nyt Hospital Bispebjerg afholder udgifter til generel planlægning af de enkelte delprojekter under Nyt Hospital Bispebjerg. Disse udgifter bliver samlet kaldt bygherreudgifter:

 

Projektorganisationen for Nyt Hospital Bispebjerg supporterer også Ny Psykiatri Bispebjerg med økonomi- og risikostyring samt sekretariatsbetjening ift. kontakt til regionen, tværgående mødefora, politisk betjening mv. i henhold til samarbejdsaftale mellem parterne. Afregningen sker med udgangspunkt i en estimeret fordelingsnøgle, og nøglen kan variere mellem årene.

 

Da delprojekterne under Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg alle foregår på Bispebjergmatriklen, er der en række tværgående bygherreudgifter, bl.a. tværgående bygherrerådgivning, myndighedsbehandling mv., hvor de faktiske udgifter skal finansieres af de to projekter, som det er aftalt i fordelingsnøglen. Disse udgifter bliver også finansieret af bevillingen til bygherreudgifter. 

 

Regionsrådet har tidligere godkendt følgende investeringsbevillinger til bygherreudgifter:

 

Uforbrugte budgetmidler er løbende overført til forbrug i efterfølgende år. Der bliver aflagt bevillingsregnskab for bygherreudgifterne, når alle aktiviteter under projekterne Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg er afsluttet.

 

Baseret på de planlagte aktiviteter i 2019 og 2020 er det estimereret, at bygherreudgifterne for Nyt Hospital Bispebjerg samt Ny Psykiatri Bispebjerg, herunder de tværgående bygherreudgifter, beløber sig til 50 mio. kr. Midlerne er fordelt med 46 mio. kr. til Nyt Hospital Bispebjerg og 4 mio. kr. til Ny Psykiatri Bispebjerg.

 

Med denne mødesag søger projekterne om en fornyelse af tidligere bygherrebevillinger, så projektorganisationerne kan fortsætte arbejdet i 2019 og 2020.

De to projekter har etableret en fælles byggepladsfunktion med fælles byggepladsledelse på tværs af delprojekterne med FM Bygningsdrift A/S som operatør. Det er sket, for at sikre de nødvendige forudsætninger for en effektiv byggeproces i de ca. 10 år, hvor de store bygge- og renoveringsprojekter under Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg finder sted på Bispebjergmatriklen,

 

Udgifterne til drift af denne funktion bliver tilpasset løbende i forhold til de byggeprojekter, der er i gang. I de kommende år er det særligt nybyggeriet af Akuthuset, samt det psykiatriske nybyggeri, der har behov for byggepladsfaciliteter.

 

Byggepladsledelsen styrer flowet af byggematerialer og varetilførsel, så at hospitalets drift, ambulancekørslen og lokalområdet bliver generet mindst muligt af byggepladsaktiviteter og trafik. Byggepladsledelsen tager også vare på den overordnede sikkerhed og arbejdsmiljøkoordinering i forbindelse med arbejdet på delprojekterne.

 

Den fællesbyggeplads understøtter projekterne med kontorer til byggeledere, faciliteter til håndværkere, logistikstyring, affaldssortering. Herfra har man koordineret med hospitalets øvrige funktioner, både hospitalsdriften og FM-enheden.

 

Regionsrådet har tidligere godkendt følgende investeringsbevillinger til den fælles byggepladsfunktion:

 

 

Uforbrugte budgetmidler er løbende overført til forbrug i efterfølgende år. Der bliver aflagt bevillingsregnskab, når alle aktiviteter under projekterne Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg er afsluttet.

 

Med denne sag søger projekterne om fornyelse af investeringsbevilling til den fælles byggepladsfunktion for årene 2019 og 2020 på samlet 30 mio. kr.

 

Fordelingsnøglen mellem Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg 74/26 bliver fastholdt. Den endelige fordeling kendes først, når bevillingsregnskabet bliver aflagt.

I budgetaftalen for Region Hovedstaden for 2019 er der afsat 63 mio. kr til et løft af psykiatrien. Midlerne stammer fra regeringens økonomiaftale med regionerne og er i budgetaftalen fordelt med ca. 41 mio. kr. i varige indsatsmidler og ca. 22 mio. kr. i investeringsmidler for 2019. Fra 2020 og frem går alle 63 mio. kr. til et varigt løft af psykiatriens driftsbudget.

 

I budgetaftalen er godkendelsen af den konkrete udmøntning af de 22 mio. kr. delegeret til social- og psykiatriudvalget. 

Gennemførelse af konkrete investeringer, som overstiger ti mio. kr. i totaludgift, skal dog i henhold til Budget- og regnskabssystem for regioner godkendes af regionsrådet.

 

I budgetaftalen for 2019 er midlerne prioriteret til følgende tre områder:

Det er dog muligt for Region Hovedstadens Psykiatri at finde midler til visionsprojektet indenfor egen budgetramme, hvorfor administrationen alene indstiller at udmønte midler til følgende projekter:

 

Efter to længerevarende alarmnedbrud på Psykiatrisk Center Glostrup og Børne- og Ungdomspsykiatriske Centers Glostrupafdeling i vinteren og foråret 2016, blev der af regionsrådet i maj 2016 bevilliget otte mio. kr. som en særskilt bevilling. Projektet er afsluttet.

 

Som konsekvens af systemnedbruddet fik administrationen i efteråret 2016 udarbejdet en ekstern konsulentundersøgelse for at afdække dels brug og dels personalalarmsystemernes tekniske funktion med henblik på at forbedre funktion og brug af systemet således, at personalets og patienternes tryghed og sikkerhed optimeres.

 

Overordnet konkluderer rapporten, at alarmsystemerne er funktionsdygtige, men at systemernes restlevetid er usikker på enkelte centre. Da det samtidig ikke længere er muligt at skaffe reservedele til flere af de ældre anlæg, anbefaler rapporten at udskifte disse ældre anlæg. 

 

Rapporten vurderer samlet set, at det vil koste op mod 20 mio. kr. over en femårig periode at fremtidssikre overfaldsalarmerne på samtlige psykiatriske centre. Budgetforligskredsen for 2018 afsatte på den baggrund i forbindelse med 1. økonomirapport i 2018 fem mio. kr. til at påbegynde udskiftningen af alarmsystemerne indenfor psykiatrien. Investeringsbehovet på 20 mio. kr. indeholder ikke den tidligere bevilling til alarmerne på Glostrup matriklen.

 

Såfremt social- og psykiatriudvalget beslutter at udmønte ni mio. kr. til at udskifte overfaldsalarmerne på de psykiatriske centre, vil den samlede bevilling lyde på 14 mio. kr. Dette efterlader et restfinansieringsbehov på seks mio. kr.

 

Social- og psykiatriudvalget blev på et møde i april 2018 forelagt en sag om status for de eksisterende alarmsystemer i psykiatrien.

 

Med undervisningsfaciliteter til simulationstræning i Ballerup vil det være muligt for psykiatriens forskellige personalegrupper at simulere arbejdssituationer i realistiske rammer. Centret vil kunne tilbyde de ansatte faciliteter, i hvilke de kan træne samarbejde og kommunikation indenfor forskellige temaer i realistiske simulationsscenarier med mulighed for timeout og refleksion. Det kunne eksempelvis være indenfor voldsforebyggelse og konflikthåndtering, kommunikationskurser, recovery og akut sygepleje.

 

Centret vil efter planen få et omfang af ca. 500 kvadratmeter, og administrationen forventer at kunne etablere centret i såvel eksisterende bygninger som i nybyggeri. Centret vil efter de nuværende planer indeholde fire simulationsrum (sengestue/samtalerum), velkomst- og caféområde, tre debriefing-rum, et større undervisningslokale, kontorfaciliteter, lager til undervisningsremedier samt medicin- og skyllerum.  

 

I projektet indgår også delvis renovering af de nuværende bygninger.

 

Overslaget er eksklusiv møblering og øvrigt flytbart udstyr. Det vil derfor være nødvendigt at genbruge møbler, inventar og udstyr fra øvrige lokaliteter. Yderligere etableringsudgifter vil blive afholdt af Region Hovedstadens Psykiatris Pulje 3 midler, som er psykiatriens egne midler til at finansiere mindre projekter (fx at omdanne funktionaliteten i bygninger og rum eller at etablere sanserum). 

 

Region Hovedstadens Psykiatri afholder de løbende driftsudgifter til simulationscentret indenfor egen ramme.

 

Bevillingen til visionsarbejdet for Børne- og Ungdomspsykiatrien
I november 2017 besluttede budgetforligskredsen at afsætte 2,5 mio. kr. i 2018 til at understøtte det videre arbejde med foranalyse vedr. forbedring af de fysiske rammer for børne- og ungdomspsykiatrien, idet der ønskedes en belysning af mulighederne for en udbygning og modernisering i Glostrup med sigte på recovery i moderniserede og nybyggede fremtidssikrede lokaler.

 

Der gives i anden sag på dagsordenen en status for arbejdet med forberedelserne til projektet, samlet tidsplan med visionsproces m.m. Til at fortsætte de videre forarbejder i 2019 afholder Region Hovedstadens Psykiatri udgifterne på tre mio. kr. indenfor egen budgetramme, hvorfor dette projekt ikke længere indgår som en del af de 22 mio. kr. afsat på investeringsrammen for 2019.

 

Visionsarbejdet skal i løbet af 2019 resultere i en samlet vision, som kan udgøre en del af grundlaget for, at et nyt psykiatrisk børne- og ungdomshospital kan udgøre enestående bygningsmæssige rammer for tilbuddet til fremtidens patienter, pårørende og personale i BUC.

Region Hovedstadens Akutberedskab har indgået en aftale med en række beredskabsmyndigheder (Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst og Tårnby Brandvæsen) om en såkaldt First Responders-ordning.

 

Ved hjertestop sender Region Hovedstadens Vagtcentral en automatisk forespørgsel til disse beredskaber via den fælles vagtcentral i Hovedstadens Beredskab.

 

Hvis det kaldte beredskab har mulighed for det – og ønsker det – sender de derefter et udrykningskøretøj til stedet for at starte genoplivning (hjertemassage og bruge en hjertestarter). Region Hovedstaden har betalt for den tekniske løsning på Vagtcentralen men betaler ikke de deltagende beredskaber for de enkelte udrykninger og kørte ture.

 

Ordningen dækker 800.000 indbyggere i følgende kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, København (ved Hovedstadens Beredskab), Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk (ved Beredskab Øst) og Tårnby (ved Tårnby Brandvæsen).

 

I Hundested har Halsnæs Kommune en aftale med Frederiksborg Brand & Redning om, at de har to nødbehandlere på vagt 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage. Nødbehandlerne er brandmænd, der har fået en uddannelse i udvidet førstehjælp, og de er af sted en gang om året for at vedligeholde denne kompetence. De to nødbehandlere er en del af den ordinære vagtstyrke, så ved brand, har det førsteprioritet.

 

I denne ordning kalder politiet på 1-1-2 nødbehandlere fra Frederiksborg Brand & Redning direkte ud til borgere, der er kommet til skade i Halsnæs Kommune. Nødbehandlere kaldes ikke ud til medicinsk sygdom og hjertestop.

Formålet er at påbegynde livreddende hjælp inden ambulancen når frem.

 

Aftalen er tilbage fra før regionens dannelse.

 

I det følgende redegøres for mulighederne for at aktivere nødbehandlerne via AMK Vagtcentralen som et supplement til det præhospitale akutberedskab i Region Hovedstaden. 

 

I tilfælde af alvorlig, akut sygdom eller skade er det afgørende, at den syge eller tilskadekomne hurtigt får hjælp. Det bør ifølge de sundhedsfaglige retningslinjer være professionel hjælp, som disponeres fra den regionale vagtcentral.

 

Opkald til 1-1-2 vedrørende akut sygdom og ulykker viderestilles derfor til 1-1-2 AMK Vagtcentralen, der er bemandet med sygeplejersker og paramedicinere. Ved behov sendes ambulance og akutlægebil.

 

I Region Hovedstaden er der politisk fastsatte servicemål for akutte ambulance-udrykninger til mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst, kaldet A-kørsler. Ifølge dette mål skal 90 procent af A-kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter. Dette mål overholdes i alle planområder.

 

Ved større skader forårsaget af fx brand, kemikalieudslip eller større trafikulykker vil brand- og redningsberedskaberne automatisk blive disponeret af politiets 1-1-2 sammen med politiets egne ressourcer og Akutberedskabets ressourcer.

 

Grundstammen i det præhospitale akutberedskab er altså et velfungerende og effektivt ambulanceberedskab.

 

I områder med store afstande kan det ifølge de sundhedsfaglige anbefalinger godt overvejes at supplere den præhospitale indsats med andre ordninger (Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs arbejde, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010).

 

Da der er dokumentation for, at hurtig hjælp er helt afgørende ved hjertestop, er dette ifølge Region Hovedstadens Akutberedskab det væsentligste fokusområde i et moderne akutberedskab.

Region Hovedstadens Akutberedskab har derfor blandt andet indgået en aftale med en række beredskabsmyndigheder om professionelle såkaldte First Responders.  

 

Ved hjertestop sender Region Hovedstadens Vagtcentral en automatisk forespørgsel til disse beredskaber via deres fælles vagtcentral i Hovedstadens Beredskab.

Hvis det kaldte beredskab har mulighed for det – og ønsker det – sender de derefter et udrykningskøretøj til stedet for at starte genoplivning (hjertemassage og bruge en hjertestarter).

 

Nødbehandlerne fra Frederiksborg Brand & Redning, der i dag rykker ud til borgere i Halsnæs Kommune, vil med fordel kunne deltage i den eksisterende regionale First Responder-ordning.

 

Dette vil bidrage dels til en bedre og mere målrettet anvendelse af nødbehandlerne i Frederiksborg Brand & Redning, da de bliver tilkaldt efter en sundhedsfaglig vurdering, dels sikre et ensartet akuttilbud til borgerne i Region Hovedstaden, da der også professionelle First Responders i andre dele af regionen.

 

Nødbehandlerne vil herudover uændret kunne bidrage ved større ulykker, hvor brand- og redningsberedskaberne automatisk blive disponeret sammen med politiet og Akutberedskabets ressourcer.

 

Halsnæs Kommune, Frederiksborg Brand & Redning og Region Hovedstadens Akutberedskab vil gerne i fællesskab arbejde videre med denne løsning.

Løsningen er tilgængelig for de øvrige beredskabsmyndigheder i Region Hovedstaden, der måtte have interesse herfor – jf. nedenstående tekstboks.

 

 

 

I den åbne ansøgningsrunde blev der annonceret efter ansøgninger, som skulle sætte fokus på:

Vækstforumsekretariatets indstillinger om tilsagn eller afslag er formuleret på baggrund af de fem tildelingskriterier, som Vækstforum Hovedstaden godkendte på sit møde den 24. august 2015:

Til ansøgningsrunden 20. august 2018 kom der i alt 21 ansøgninger. Tre ansøgere trak efterfølgende deres ansøgning, og der blev derfor forelagt 18 ansøgninger til behandling i Vækstforum. Disse ansøgninger søgte samlet medfinansiering til projekter for 165,1 mio. kr. af EU-strukturfondsmidler og for 27 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, heraf var hhv. 109,2 mio. kr. og 13,7 mio. kr. til rådighed.

 

Sekretariatet indstillede denne gang i alt ni ansøgninger til tilsagn i Vækstforum. De tre ansøgninger, der har søgt rene strukturfondsmidler, forelægges ikke regionsrådet. Samlet set gav det en disponering af strukturfondsmidlerne på 91,7 mio. kr. I forhold til de regionale erhvervsudviklingsmidler gav det en disponering på 10,2 mio. kr. af 2018-midlerne. 

 

 

Formål: Væksthus Hovedstaden oplever, at der er en stor efterspørgsel fra virksomheder efter viden og værktøjer til, hvordan de kan udnytte potentialerne inden for digitalisering og internationalisering. Væksthuset oplever to store gennemgående udfordringer i forhold til skalering blandt de virksomheder, de møder - 1) manglende indsigt i og anvendelse af mulighederne inden for digitalisering og 2) manglende forudsætninger for succes med internationalisering. Projektet understøtter, at flere virksomheder i Region Hovedstaden kommer ind i solide udviklings- og vækstforløb. Det skal ske ved at styrke virksomhedernes strategiske arbejde inden for internationalisering, digitalisering og automatisering og forbedre deres forudsætninger for at udvikle nye forretningsmodeller og øge deres produktivitet.

Samlet budget: 25.410.828 kr.

Ansøgt beløb: 12.705.414 kr. fra EU's Regionalfond, 3.176.354 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 12.705.414 kr. fra EU's Regionalfond, 2.777.562 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Det vurderes, at projektet understøtter regionens rammevilkår i ReVUS om internationalisering og kompetent arbejdskraft og projektets ambition er relevant for virksomheder inden for alle fire væksttemaer i ReVUS. Det vurderes positivt, at projektet peger fremad ifht. fokus på områderne digitalisering og internationalisering, som kan være udfordrende for virksomhederne. Det vurderes, at projektets budget kan justeres, så projektet kan finansieres med færre regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatet indstiller på den baggrund ansøgningen til tilsagn – dog med reduceret beløb i forhold til de regionale erhvervsudviklingsmidler.

 

Formål: Projektet bygger på erfaringer fra projektet Bæredygtig Bundlinje og Bæredygtig Bundlinje Bornholm. Vækstforum støttede projektet Bæredygtig Bundlinje i 2015 med 13 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 3,9 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Det nye i dette projekt er et fokus på cirkulære forretningsmodeller og mulighed for SMV’er med stort vækstpotentiale at modtage implementeringsstøtte. Projektets formål er at hjælpe SMV’er med grøn og cirkulær forretningsudvikling. Målet er, at 100 virksomheder i hovedstadsregionen får udviklet grønne og cirkulære forretningsmodeller, som kan lede til energi- og ressourceeffektiviseringer, forbedret konkurrenceevne og vækstpotentiale.

Samlet budget: 33.933.473 kr.

Ansøgt beløb: 14.466.731 kr. fra EU's Regionalfond, 3.499.680 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 14.466.731 kr. fra EU's Regionalfond, 0 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Projektet understøtter det grønne væksttema i ReVUS, og bidrager til visionen om at gøre Greater Copenhagen til den mest bæredygtige destination gennem en cirkulær omstilling af oplevelsesbranchen. Der ønskes dog et større fokus på at sikre, at projektet er efterspørgselsdrevet – og dermed en mindre bekymring for, om der er tilstrækkeligt med virksomheder til projektet. Projektet burde kunne kræve deltagerbetaling. Der er positivt, at der er samarbejde og koordinering med lignende projekter på området, herunder at der bygges videre på projektet ’Bæredygtig Bundlinje’. Sekretariatet indstiller på den baggrund ansøgningen til tilsagn, dog uden de regionale erhvervsudviklingsmidler, hvor det anbefales projektet at kompensere med at kræve deltagerbetaling.

 

Formål: Projektet har til formål at styrke væksten og jobskabelsen i små- og mellemstore virksomheder (SMV'er) gennem et faciliteret og strategisk kompetenceafklarings- og udviklingsforløb målrettet både ledelse og medarbejdere. Fokus er på personlig og faglig kompetenceudvikling i de vækstorienterede SMV’er, så de stemmer overens med virksomhedernes situation, strategiske målsætninger og vækstambitioner. Projektets målgruppe er vækstorienterede virksomheder med 10-100 ansatte hvoraf flest mulig af disse virksomheder ligger inden for de vækstpotentielle fokusområder i den regionale erhvervsudviklingsstrategi: smart, grøn, sund og kreativ vækst. Projektet vil særligt have fokus på kompetenceløft inden for STEM-områderne (Science, Technology, Engineering, Match), hvor virksomhederne efterspørger kvalificeret arbejdskraft. 

Samlet budget: 14.008.050 kr.

Ansøgt beløb: 7.004.025 kr. fra EU's Socialfond, 2.101.208 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 7.004.025 kr fra EU's Socialfond, 1.400.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Projektet vurderes at understøtte målene i ReVUS om øget kompetent arbejdskraft og udvikling af regionens styrkepositioner inden for de fire REVUS temaer sund, grøn, kreativ og smart vækst bl.a. med fokus på kompetenceløft og nye jobs inden for STEM-områderne, hvor virksomhederne i regionen efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Projektet har hidtil opnået positive resultater, og der er stadig stor efterspørgsel på projektets forløb. Det vurderes, at projektets budget kan justeres, så projektet kan finansieres med færre regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatet indstiller på den baggrund tilsagn til projektet, dog med reduceret budget i forhold til de regionale erhvervsudviklingsmidler.

 

Formål: Alene i Region Hovedstaden er der 21.000 unge, som hverken er i gang med job eller uddannelse. Det er unge som står uden for arbejdsmarkedet og som ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate. Samfundsøkonomisk er der en stor gevinst at hente ved at bringe blot en delmængde af disse unge tættere på uddannelse og beskæftigelse. Det overordnede formål med projekt ”Unge med kant” er at støtte 320 af de svageste unge til at blive i stand til at begynde på en uddannelse – fordelt på 8 af regionens kommuner. Der vil blive udviklet og gennemført individuelt tilrettelagte forløb med inddragelse af central kontaktperson. Det er målet at fremme den personlige og faglige udvikling hos hver enkelt unge hen imod selvforsørgelse. Vejen for de unge er individuelt tilrettelagte forløb, understøttet af styrket vejledning.

Samlet budget: 36.168.090 kr.

Ansøgt beløb:18.084.045 kr. fra EU's Socialfond, 3.668.408 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 18.084.045 kr. fra EU's Socialfond, 3.668.408 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Projektet understøtter generelt målet i ReVUS om at sikre tilstrækkelig kompetent arbejdskraft – særligt at understøtte at andelen af 18-29-årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2020 falder. Projektet vurderes særligt strategisk vigtigt, da denne indsats omkring udsatte unge er den eneste, der mangler i forhold til at få udmøntet det strategisk rundbord om faglært til vækst. Projektet er bredt forankret med inddragelse af otte kommuner i regionen samt fire centrale UU-centre, som vil bidrage til at sikre en varig implementering af indsats og metoder. Projektet vurderes at bidrage med en regional løsning i forhold til udfordringen med at flere udsatte unge skal have en erhvervsuddannelse. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn.

 

Formål: Det overordnede formål med projekt ”Step Up” er at bidrage til et formelt kompetenceløft for medarbejdere i mindre SMV’er i Region Hovedstaden.  Projektet vil i udgangspunktet screene 600 SMV’er, som identificeres via flere indgange; brancheorganisationer, projektpartnernes eksisterende kontakter, innovationsnetværk m.fl. I særdeleshed vil der være fokus på at undersøge og effektuere muligheder for at hæve niveauet fra faglært til højere uddannelse. Internt på uddannelsesstederne vil man gennem projektet fokusere på at styrke kompetencerne til at opsøge, motivere og sikre gennemførelsen for medarbejdere fra de mindre virksomheder indenfor forskellige uddannelsesniveauer. Målgruppen er ledere og medarbejdere i SMV’er i Region Hovedstaden især indenfor brancherne turisme, handel, transport, installation samt energi – og miljøteknologi. I alt screenes 600 virksomheder, hvoraf 150 SMV’er vil indgå i projektet.

Samlet budget: 20.415.050 kr.

Ansøgt beløb: 10.207.525 kr. fra EU's Socialfond, 750.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 10.207.525 kr. fra EU's Socialfond, 750.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Projektets fokus på opkvalificering af ledere og medarbejdere i SMV’er understøtter målet i ReVUS om at sikre tilstrækkelig kompetent arbejdskraft og sikre vækst i regionens virksomheder, herunder SMV’er.  Projektets mål om formelt kompetenceløft af 400 deltagere inden for områder med stor efterspørgsel efter arbejdskraft, herunder STEM kompetencer dækker SMV’er i hele regionen og bidrager med regionale løsninger på regionale udfordringer. Projektet koordineres med øvrige opkvalificeringsaktiviteter støttet af regionen. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn.

 

Formål: Det Blå Danmark står for knap 25% af dansk eksport. Sektoren har stor betydning for Region Hovedstaden, hvor 26% af de beskæftigede i den maritime sektor er bosat. Hvis denne position skal fastholdes, kræver det fortsat adgang til medarbejdere med et højt uddannelsesniveau. Prognoserne tyder på, at fremtidens kompetencebehov ikke bliver dækket af nyuddannede, og de maritime virksomheder i hovedstadsområdet har allerede i dag svært ved at skaffe kvalificeret teknisk arbejdskraft.  KOMPAS (KOMPetencer i den mAritime Sektor) har til formål at øge det formelle kompetenceniveau hos arbejdsstyrken, primært i små og mellemstore maritime virksomheder i Region Hovedstaden med fokus på uddannelser, der giver et formelt højere uddannelsesniveau for den enkelte deltager i projektet.

Samlet budget: 3.668.000 kr. 

Ansøgt beløb: 1.834.000 kr. fra EU's Socialfond, 733.600 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 1.834.000 kr. fra EU's Socialfond, 366.800 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Begrundelse: Projektet bidrager til realisering af ReVUS-rammevilkåret med kvalificeret arbejdskraft og internationalisering og imødekommer udfordringen med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Projektet sikrer samarbejde og koordinering med lignende projekter på området, herunder "Restart". Projektet har fokus på SMV'er og medarbejdere inden for det maritime område, som andre eksisterende indsatser ikke har fokus på. Det vurderes positivt, at projektet kan være med til at sikre hovedstadens eksistens på det maritime område indtil klyngedannelsen på tværs af landet er etableret i det nye erhvervsfremmesystem. Det vurderes, at projektets budget kan justeres, så projektet kan finansieres med færre regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn, dog med reduceret budget i forhold til de regionale erhvervudviklingsmidler.

 

 

Formål: HIP’s overordnede formål er at skabe et fokuseret kompetenceløft blandt iværksættere på tværs af hele Region Hovedstaden og på den måde forbedre deres evne til at overleve og styrke deres muligheder for at konsolidere sig, så flere når frem til en vækstfase med nye arbejdspladser og internationalisering. Siden projektets start i april 2015 er der sket en markant udvikling i iværksætteriet, ikke mindst i Region Hovedstaden. Antal nye virksomheder i 2017 nåede næsten op på det høje niveau, det var i 2007 før krisen. I perioden 2009 til 2017 er antallet steget med hele 37 %. Projektet er efterspørgselsdrevet og har allerede nu har nået sine måltal på antal deltagere på både workshops og målrettede forløb. Projektet henvender sig til alle iværksættere i regionen.

Samlet budget: 5.969.910 kr.

Ansøgt beløb: 2.984.955 kr. fra EU's Socialfond.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 2.984.955 kr. fra EU's Socialfond.

Begrundelse: Projektet støtter op om de fire væksttemaer i ReVUS og bidrager til øget iværksætteri, vækst og jobskabelse i regionen. Projektet understøtter også den fokuserede vækstdagsorden og Greater Copenhagen. Projektet er veldrevet og har hidtil vist gode resultater og er stadig efterspørgselsdrevet. Sekretariatet indstiller på den baggrund tilsagn til projektet.

Formål: Projektet har til formål at accelerere innovationssamarbejder indenfor smarte energi- og miljøteknologier mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), den private institution IPU og cleantech virksomheder i Region Hovedstaden. Målgruppen er små og mellemstore cleantech-virksomheder i Region Hovedstaden, som har idéer eller koncepter og/eller teknologier, der potentielt kan resultere i nye innovative løsninger indenfor energi og miljøområdet.

Samlet budget: 41.300.000 kr.

Ansøgt beløb: 20.650.000 kr. fra EU's Regionalfond.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 20.650.000 kr. fra EU's Regionalfond.

Begrundelse: TIME er et relevant projekt med dets fokus på teknologi og innovation. Det understøtter REVUS og understøtter formålet med strukturfondsmidlerne, da det vil bidrage til at øge antallet af innovative virksomheder på miljø- og energiområdet. Det er et stort projekt, og det er positivt, at der er mulighed for erfaringsudveksling på tværs af regioner. Det er et relativt dyrt projekt, men vurderingen er, at det er acceptabelt, da det koster at ville udvikle ny teknologi. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn.

 

Formål: Projektets formål er at øge antallet af innovative virksomheder og understøtte udviklingen af flere innovative private SMV-virksomheder i Region Hovedstaden og dermed bidrage til øget vækst og beskæftigelse blandt de deltagende fødevarevirksomheder. Ved at skabe samarbejde mellem videninstitutioner og innovative fødevarevirksomheder vil fødevarevirksomhederne få mulighed for samarbejde med forskere og studerende. CPH FOOD 2 samler partnere fra tre regioner (Sjælland, Hovedstaden og Midt) inden for fødevareområdet for at trække de stærkeste kompetencer og metoder til at understøtte væksten i Region Hovedstaden.

Samlet budget: 7.500.000 kr.

Ansøgt beløb: 3.750.000 kr. fra EU's Regionalfond.

Sekretariatets indstilling til Vækstforum: 3.750.000 kr. fra EU's Regionalfond.

Begrundelse: Projektet understøtter ReVUS-målene inden for kreativ vækst om at udnytte vækstpotentialet og skabe innovation i regionens fødevarevirksomheder. Givet partnerkredsens tyngde og den efterspørgsel, der har været fra hovedstadens virksomheder efter at være med i CPH FOOD 1, vurderes projektet som værende et vigtigt og fornuftigt projekt, der sikrer fødevarevirksomhederne en platform for hurtig og let adgang til relevant og branchespecifik viden og udviklingsforløb, der styrker innovationskapaciteten og konkurrenceevnen for fødevareerhvervet i Hovedstaden og den danske del af Greater Copenhagen. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn.

 

På mødet i Vækstforum Hovedstaden den 21. november 2018 var Vækstforum positiv over for at tildele Gate 21 regionale erhvervsudviklingsmidler. Vækstforumsekretariatet havde forud for mødet vurderet, at Gate 21 kunne undvære regionale erhvervsudviklingsmidler, men efter dialog med Gate 21 var vurderingen, at de SMV’er, der er målgruppen i projektet, vil få vanskeligt ved at stille med deltagerbetaling. Et vækstforummedlem bekræftede på mødet behovet for en opsøgende indsats, da mange SMV’er ikke selv kan overskue et sådant tilbud.

 

Det blev derfor besluttet at anbefale over for regionsrådet, at Gate 21 tildeles en bevilling på 1,5 mio. kr.

 

Det har efter mødet i Vækstforum Hovedstaden vist sig, at der er yderligere tilbageløbsmidler fra et vækstforumprojekt (forprojekt til Hovedstadens Iværksættereprogram) på i alt 830.000 kr. Såfremt de ikke bringes i anvendelse, overgår de til Erhvervsstyrelsen med virkning fra 1. januar 2019.

 

Vækstforums formandskab har den 14. december 2018 anbefalet, at de ekstra tilbageløbsmidler tildeles Cirkulære værdikæder, således at projektet får en samlet bevilling på 2,33 mio. kr.

 

Formål: Projektet bygger på erfaringer fra projektet Bæredygtig Bundlinje og Bæredygtig Bundlinje Bornholm. Vækstforum støttede projektet Bæredygtig Bundlinje i 2015 med 13 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 3,9 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Det nye i dette projekt er et fokus på cirkulære forretningsmodeller og mulighed for SMV’er med stort vækstpotentiale at modtage implementeringsstøtte. Projektets formål er at hjælpe SMV’er med grøn og cirkulær forretningsudvikling. Målet er, at 100 virksomheder i hovedstadsregionen får udviklet grønne og cirkulære forretningsmodeller, som kan lede til energi- og ressourceeffektiviseringer, forbedret konkurrenceevne og vækstpotentiale. Projektets målgruppe er alle SMV’er i Region Hovedstaden med potentiale og motivation for energi- og ressourceeffektiviseringer og cirkulær økonomi. Der er dog to særlige branchespor med fokus på SMV’er i byggebranchen og oplevelsesbranchen, hvor der er et stort materiale- og energiforbrug. Disse to brancher vurderes at have store muligheder for en grøn omstilling.

Samlet budget: 33.933.473 kr.

Ansøgt beløb: 14.466.731 kr. fra EU's Regionalfond, 3.499.680 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 830.000 kr. fra de regionale tilbageløbsmidler. Projektet blev indstillet til 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler på mødet i Vækstforum den 21. november 2018. Med en yderligere bevilling vil den samlede bevilling udgøre 2,33 mio. kr.

Begrundelse: Projektet understøtter det grønne væksttema i ReVUS og bidrager til visionen om at gøre Greater Copenhagen til den mest bæredygtige destination gennem en cirkulær omstilling af bygge- og oplevelsesbranchen. Det er positivt, at der er samarbejde og koordinering med lignende projekter på området, herunder at der bygges videre på projektet ’Bæredygtig Bundlinje’.

Der er et stort behov for at få løftet, udviklet og anvendt nye, datadrevne (sundheds-)teknologier, særligt kunstig intelligens (Artificial Intelligens -AI), således at Region Hovedstaden kan indfri hovedmålene i den regionale vækst- og udviklingsstrategi.  Projektets succes er et afgørende element i udvikling af et konkurrencedygtigt erhvervsliv og start-up miljø på AI-området, med bedre løsninger for borgere og patienter og øget effektivitet i sygehusvæsenet til følge.

 

Det var administrationens vurdering, at AI-indsatsen har brug for midler minimum 1 år yderligere for at gøre indsatsen moden og i stand til at opbygge de i resultatkontraktens fremlagte indsatser også således, at projektet kan fortsætte uden regional medfinansiering efter 2019.

 

En rapport fra DTU (”Helbredstjek af dansk sundhedsteknologi, 2017”) peger på, at der ligger uudnyttede muligheder i nye eksponentielle teknologier som kunstig intelligens (AI) i relation til dels at styrke sundhedssektoren, dels at skabe øget vækst og beskæftigelse. En af rapportens anbefalinger er at styrke økosystemet for udvikling af sundhedsteknologi og skabe langt bedre rammer for entreprenørskab og start-up vækstlaget.

 

Et attraktivt AI-udviklingsmiljø fordrer dog, at de væsentligste barrierer fejes af vejen for iværksættere og SMV´er, der arbejder med de nye datadrevne teknologier. Samtidig kan det bidrage til, at kompetencer og talent bibeholdes i Danmark, at udenlandsk talent tiltrækkes samt, at Greater Copenhagen udnytter det kæmpe potentiale, der er ved brug af datadrevne sundhedsteknologier i forhold til at skabe et bedre sundhedsvæsen med styrket patientbehandling, vækst og ultimativt jobs. Alternativt forsvinder de i forvejen få iværksættere og virksomheder inden for AI, som ellers ser sig nødsaget til at udvikle deres løsninger i udlandet, hvor vilkårene er mere attraktive.

 

Formålet med etableringen af den tre-årige ”AI-iværksætterindsats" er således at få løftet, udviklet og anvendt nye AI-(sundheds)teknologier via etablering af et AI-community og derved skabe bedre vilkår for AI-økosystemet, særligt start-ups, iværksættere og SMV'ere på området. Projektet er målrettet sundhedssektoren i bred forstand med fokus på nye eksponentielle teknologier som primært kunstig intelligens (AI), men også IoT (Internet of Things) og Big Data.

 

Til at varetage AI-iværksætterindsatsen blev der i maj 2018 etableret et projektteam på DTU på tre personer, der også er ansvarlige for at drive projektet "Pilothub for Digitale Teknologier" et større universitetspartnerskab under Erhvervsstyrelsen. Tilsammen lanceres de to initiativer som "Den digitale innovationshub" (Digital Innovation Hub). Dette for at skabe mest mulig synergi og for yderligere at styrke muligheden for at skabe innovation via triple helix samarbejdet, hvor universiteter, erhvervsliv og det offentlige samarbejder på flere niveauer. I projektet tilstræbes således et tæt samarbejde med andre aktører på området og særligt Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) indtænkes som part i AI-indsatsen med deres indsats: ”Data redder Liv”, således at de to indsatser supplerer hinanden.

 

Hvor CHC har fokus på det strukturelle og den politiske front - hvordan (sundheds-) data kan aktiveres til gavn for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og udviklingen af nye datadrevne sundhedsteknologier, fx ved at give overblik over hvor data findes og skabe politisk opmærksomhed - er AI-iværksætterindsatsen langt mere praktisk. AI tager skridtet videre og udvikler teknologien, hvori sundhedsdata indgår. AI-iværksætterindsatsen arbejder fx i praksis på at finde metoder til datasløringsmekanismer, som på sigt kan lette adgangen til sundhedsdata.  

 

Projektet har været i gang i kun fem måneder, og der er allerede dannet et solidt grundlag for den videre langsigtede indsats, der skal gøre Greater Copenhagen til det foretrukne sted for AI-udvikling ved at skabe et økosystem, der samler aktører og dermed synliggør Greater Copenhagens styrkeposition inden for AI og sundhed.
 

Nedenstående skema viser hovedresultater fra maj-september 2018.

 

 

Udførlig beskrivelse af status på indsatsen ses af bilag 1 "Statusrapportering for AI-Iværksætterindsats".
 

Den største barriere for projektet er ift. etablering af sand-box miljøer eller åbne data som AI-iværksætterne kan få adgang til. Det er rent juridisk pt. ikke muligt og derfor er det særligt relevant at arbejde med datasløringsmetoder, der på sigt vil kunne skabe alternative veje for dataadgang.

 

Projektteamet har tillige valgt at fokusere og omprioritere indsatsen mhp. at øge den konkrete værdiskabelse ift. en mindre bevilling fremadrettet.
 

Nedenfor ses hvilke ændringer en nedsat bevilling giver ift. indsatsområderne. (De budgetmæssige konsekvenser fordelt på hhv. indsatsområder og partnere ses i bilag 1 og 2).

 

Videreførelse af projektet i et år vil give DTU  og Region Hovedstaden mulighed for i fællesskab at søge finansiering til videreførelse af projektet og eventuelt andre projekter. Det planlægges bl.a. at ansøge EU’s "Digital Europe program", hvor formålet bl.a. er at understøtte etableringen af ”Digital Innovation Hubs” på tværs af Europa og yde finansiering til en række tilknyttede projekter med fokus på AI-området. Hertil kan følgende ansøgningsmuligheder være relevante: ”Startup Europe for Growth” (EU), ”Smart Anything Anywhere” (EU), Novo Nordisk Fonden samt Innovationsfondens Grand Solution, hvor det aktuelt forventes, at der i 2019 vil komme opslag vedrørende strategiske vækstteknologier, sundhed og klinisk forskning.

Med undtagelse af Copenhagen 2021, er der ingen af de ansøgende events, som kan forventes at medføre, så markante vækst og turismeøkonomiske effekter som flere af de events regionen tidligere har medfinansieret. Dette skyldes, at de ansøgende events er mindre og dermed tiltrækker færre internationale turister end fx Ishockey VM 2018 eller EURO 2020.

 

Alle seks ansøgere har været i dialog med administrationen og haft mulighed for at præcisere deres respektive ansøgning, hvor administrationen har fundet, at der har været behov for det.

 

Ansøgningerne og de væsentligste bilag er vedlagt denne sag. Yderligere beskrivelse af nedenstående events, herunder øvrige offentlige finansieringskilder findes i bilag 1.

 

Regionsrådet bevilgede d. 17. april 2018 i alt eventmidler for 8,18 mio. kr. Det fremgår af referatet fra mødet, at puljen for 2018 på daværende tidspunkt var på 8,975 mio. kr., da Euro 2020 i 2017 fik bevilget 1,025 mio. kr. fra dette års pulje.

 

Siden mødet i april har Velothon meddelt, at de trækker deres ansøgning, da de ikke har kunnet skaffe den nødvendige finansiering til at gennemføre eventen. Bevillingen på 1,18 mio. kr. forbliver dermed i eventpuljen for 2018.

 

Yderligere har Region Hovedstaden modtaget 0,439 mio. kr. som del af overskuddet fra EM i kortbanesvømning 2017.

 

Desuden tilbagestår 0,3 mio. kr., som ikke blev udbetalt i forbindelse med det konkursramte Copenhagen Winter Games. Endelig har Region Hovedstaden modtaget 0,168 mio. kr. fra CopenHill A/S som resultat af forliget vedr. Copenhagen Winter Games.

 

Dermed er der mulighed for at bevilge i alt 2,882 mio. kr. til ansøgningerne i sagen

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning på fra Game Service ApS, der driver Copenhagen Games, til afholdelse af Copenhagen Games 2019. Eventen finder sted i perioden 17.- 20. april 2019.

 

Copenhagen Games er et e-sport event for amatører og professionelle, som har fundet sted hvert år i København siden 2010.

 

Eventen har et budget på 7,2 mio. kr., hvoraf man ønsker medfinansiering fra regionen på 1 mio. kr.

Administrationens vurdering
Ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Region Hovedstadens medfinansiering indgår i udviklingen af det samlede setup i eventen, herunder konferencer og områder under eventen, hvor skoler, der underviser i e-sporten, kan få synlighed. Dermed vil regionens mulige medfinansiering bidrage til udvikling af borgerrettede aktiviteter.

 

Administrationen anbefaler, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning på fra Dansk Arkitektur Center (DAC) til afholdelse af Global Goals World Cup 2019. Eventen planlægges afviklet d. 14. maj 2018.

 

Global Goals World Cup er stiftet af organisationen Eir Soccer og er en fodboldturnering for kvinder, der tager udgangspunkt i FN’s verdensmål.

 

Eventen har et budget på 7,822 mio. kr., hvoraf man ønsker medfinansiering fra regionen på 1,0 mio. kr.

 

Ansøgningen opfylder centrale kriterier for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.

 

Det er administrationens vurdering, at den helt store styrke ved eventen er, at den har fokus på verdensmålene og deltagernes/borgenes implementering af disse. Dermed kan eventen også benyttes som afsæt til at kommunikere Region Hovedstadens arbejde med verdensmålene.

 

Administrationen anbefaler, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra foreningen Happy Copenhagen til afholdelse af Copenhagen 2021 i perioden 12.-22. august 2021. Regionen har allerede støttet Copenhagen 2021 med 6 mio. kr. i budget 2019. Happy Copenhagen er stiftet i 2015 af Copenhagen Pride og Pan Idræt med det formål at planlægge, udvikle og eksekvere eventen Copenhagen 2021.

 

WorldPride og EuroGames er to af verdens største LBGTQ-events (Lesbian, Bisexual, Gay, Transgender, Queer). Happy Copenhagen har vundet retten til at afholde begge events i 2021.

 

Det samlede budget for Copenhagen 2021 er på 97,6 mio. kr., hvoraf man ønsker medfinansiering fra regionen på 3,0 mio. kr.

 

Administrationens vurdering
Ansøgningen opfylder de kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.

 

Det er administrationens vurdering, at Happy Copenhagen har den organisatoriske kapacitet til at afholde Copenhagen 2021, da Copenhagen Pride og Pan idræt har erfaring med at afvikle store events, hvor den største var World Outgames 2009.

 

Administrationen anbefaler, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden. Med udgangspunkt i, at Copenhagen 2021 modtager 6 mio. kr. fra budget 2019, så anbefaler administrationen, at eventen modtager 0,882 mio. kr. i medfinansiering.

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Burson-Marsteller Sport til afholdelse af Copenhagen Ballin’ i 2019-2022.

 

Copenhagen Ballin’ er et nyt basketball-koncept, der inkluderer events for bredden, eliten og NBA (den amerikanske professionelle række, National Basketball Association).

Det samlede budget for Copenhagen Ballin’ 2019-2021 på 62,3 mio. kr. Region Hovedstadens eventuelle bevilling er tiltænkt at indgå i bud og afholdelse af NBA-kamp i Royal Arena.

 

Eventens samlede budget er på 62,3 mio. kr., hvoraf man ønsker medfinansiering fra regionen på 1,0 mio.kr.

 

Administrationen indstiller ikke eventen til medfinansiering, da den vækstrettede del af denne (elitedelen) endnu er i en budfase og dermed ikke er sikker på afholdelse.

 

Administrationen anbefaler, at ansøgningen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden. Projektet kan opfordres til at søge regionen igen når der er kommet større klarhed om elitedelen af projektet (3X3-turnering og NBA-kamp)

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Helsingør Kommune til afholdelse af KMD Ironman 70.3 European Championship Elsinore 2019.

 

KMD Ironman er et tilbagevendende triatlon-event i Helsingør.

 

Eventen har et budget på 7,2 mio. kr., hvoraf man ønsker medfinansiering fra regionen på 1,0 mio. kr.  

 

Det er administrationens vurdering, at ansøgningen ikke afviger væsentligt fra den lignende ansøgning som regionsrådet behandlede og gav afslag i april 2018. Som ved afslaget i april, så er kerneaktiviteten deltagerfinansieret. Ansøger ønsker, at den offentlige medfinanisering skal bidrage til et større stævne og en bredere branding. Administrationen vurderer, at den offentlige bevilling dermed går til øget kommunikation af eventen. Netop en øget kommunikationsindsats valgte regionsrådet ikke at bevilge midler til, ved behandlingen af ansøgningen i april. 

 

Administrationen anbefaler således, at ansøgningen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra ReThink Festival til afvikling af ReThink Festival 2019.

 

ReThink Festival er en nystartet festival for bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Bag festivalen står virksomheden Designerspace.

 

Eventen har et budget på 4,05 mio. kr., hvoraf man ønsker medfinansiering fra regionen på 1,0 mio. kr.

 

Som nævnt i sagens indledning, så har events med stærke og erfarne organisationer i ryggen været centrale i administrationens vurdering af ansøgningerne. Det er administrationens vurdering, at virksomheden bag organisationen ikke har tilstrækkelig dokumenteret erfaring med afvikling denne type events.

 

Administrationen anbefaler, at ansøgningen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

Dansk Kano og Kajakforbund får ikke mulighed for at afholde World Cup 2020, som man var blevet stillet i udsigt af det internationale forbund. VM 2021 bliver som planlagt afholdt på det nye Danmarks Rostadium i Bagsværd, der forventes at stå klar blot måneder inden VM starter. Stadionbyggeriet er blevet udsat, da klager fra den lokale naturfredningsforening skal behandles i Natur- og Fødevareklagenævnet.

 

ICF meddeler i foråret 2018 Dansk Kano og Kajak forbund, at man ikke får tildelt en World Cup i 2020. Meldingen fra ICF er, at man vil afholde to World Cups i 2020 mod normalt tre årlige World Cups. I løbet af sommeren 2018 lukker ICF dog op for, at Dansk Kano og Kajakforbund muligvis godt kan få tildelt en World Cup i 2020 alligevel. Dansk Kano og Kajakforbund vælger dog ikke at gå videre med drøftelserne, da man på dette tidspunkt bliver klar over, at byggeriet af Danmarks Rostadium er forsinket i sådan en grad, at der er for stor usikkerhed om, man kan blive klar til at afvikle World Cup i maj 2020.

 

I stedet for World Cup 2020, vil Dansk Kano og Kajakforbund afholde en såkaldt Spring Regatta i foråret 2021 på det nye rostadium som testløb for VM 2021. Regattaen vil primært være en dansk event, hvorfor der vil komme få internationale deltagere og tilskuere. Dermed vil turismeomsætningen falde fra 12,3 mio. kr., som beregninger viser, at World Cup 2020 ville have medført, til 1,5 mio. kr. 

 

I bevillingssagen fra 17. april 2018 fremgår det, at den samlede event (World Cup 2020 og VM 2021) forventes at have en turismeomsætning på 12,3 mio. kr. Dette er dog, som nævnt i ovenstående, blot turismeomsætningen for World Cup 2020. Ved en fejl blev turismeomsætningen for VM 2021 ikke nævnt i sagsfremstillingen (den samlede turismeomsætning fremgik dog af det vedlagte ansøgningsmateriale fra Dansk Kano og Kajakforbund). Denne vurderes at være på 35,4 mio. kr. Dermed forventede ansøger, at World Cup 2020 og VM 2021 i alt ville skabe turismeomsætning for 47,7 mio. kr. Den mistede mulighed for at afholde World Cup 2020 resulterer i, at den samlede forventede turismeomsætning falder til 36,9 mio. kr. 

 

Det samlede eventbudget reduceres fra 23,8 mio. kr. til 19,1 mio. kr. På indtægtssiden betyder den mistede mulighed for at afvikle World Cup 2020 bl.a. at deltagergebyr og billetsalg reduceres. Som modvægt oplever man færre udgifter fx til venueleje (regatta er kortere tid end World Cup) og til transport af deltagere (i bilag 1 redegør Dansk Kano og Kajakforbund yderligere for budgetkonsekvenserne).

 

Det er administrationens vurdering, at det centrale event i ansøgningen fra Dansk Kano og Kajakforbund er VM 2021, da dette har langt den største turismeomsætning. På trods af, at den samlede turismeomsætning reduceres med ca. 10 mio. kr. og budgettet reduceres med ca. 4 mio. kr. ved, at man mister World Cup 2020, vurderer administrationen, at der alligevel er tale om en flot omsætning set i lyset af den regionale medfinansiering på 1,5 mio. kr. 

 

Dansk kano og Kajakforbund oplyser, at man i efteråret 2019 med sikkerhed har overblik over om Danmarks Rostadium står færdigt til VM 2021. Administrationen udbetaler ikke midler til Dansk Kano og Kajakforbund før, at det er bekræftet, at Danmarks Rostadium bliver klar til tiden, og at VM 2021 dermed kan afvikles som planlagt.

 

Administrationen anbefaler at medfinansieringen fastholdes.

Regionsrådet har ifølge lovgivningen en række opgaver i forhold til de almengymnasiale uddannelsesinstitutioners koordinering af kapacitet og elevfordeling, jf. faktaark i bilag 1. Når det gælder kapacitet, har regionerne til opgave at

Regionsrådet prioriterer i sine hidtidige strategier for regional udvikling, at der i regionen skal være en uddannelsesdækning, som er attraktiv for eleverne. Regionsrådet har i en række sager indstillet ansøgninger om nye uddannelsessteder positivt til Undervisningsministeriet. Konsekvensen har været, at alle stx-gymnasier ifølge opgørelse af årselever havde samme eller større elevtal samlet set i 2017 som de havde i 2007. Regionsrådet har endvidere understøttet strategien ved sine tilkendegivelser på mødet den 31. januar 2017 om, at færre stx-elever skal henvises til et gymnasium, de ikke selv ønsker, og at der i København og på Frederiksberg er behov for en større optagekapacitet, ikke mindst for at løfte behovet i 2020-2025.

 

Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget har fremsat ønske om et beslutningsgrundlag vedrørende den geografiske inddeling af forpligtende samarbejder og deraf følgende inddeling af fordelingsudvalg samt udpegning af regionsrådets repræsentation i fordelingsudvalgene og værktøjer i forhold til kapacitetsstyring.

 

Administrationen vurderer, at kapaciteten på de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner overordnet er tilstrækkelig i forhold til søgningen, men at der er behov for justeringer af hensyn til kapaciteten og elevfordelingen. Udpegning af politisk repræsentation til fordelingsudvalgene er derfor relevant. Det gælder især i forhold til fordelingsudvalgenes kompetence til at anbefale et gymnasium at ændre sin optagekapacitet som led i fordelingen, de forventede ændringer af optagelsesbekendtgørelsen efter næste folketingsvalg samt i forhold til rektorernes diskussioner om behovet for lokale fordelingsregler, som taler for en politisk repræsentation af regionsrådet i fordelingsudvalgene.

 

 

 

Administrationen vurderer, at det kan blive nødvendigt for regionsrådet at overveje kapacitetsloft over udvalgte gymnasiers kapacitet for at sikre uddannelsesdækningen. Opretholdelsen af nogle allerede i dag små gymnasier udfordres af enten mindre ungdomsårgange - fx i regionens nordligste rand - eller af de unges fravalg af gymnasier fx på den københavnske vestegn. Det gælder især gymnasierne Herlev, Hvidovre og Høje-Tåstrup, som kun har et stx-optagetal på 2-3 klasser i 2018 og derfor er særligt udfordret økonomisk. Det samme gælder erhvervsskolen Nexts gymnasium Sydkysten i Ishøj.

 

Administrationen bemærker, at ufordringerne for uddannelsesdækningen på Vestegnen kan være grundlag for, at regionsrådet beslutter at indstille til undervisningsministeren, at der lægges kapacitetsloft over en række gymnasier, hvor eleverne fra Vestegnen går. Det gælder gymnasierne Borupgaard og Ørestad i Region Hovedstaden samt gymnasierne Greve, Roskilde og Roskilde Katedralskole i Region Sjælland.

 

 

 

Region Hovedstaden har udsendt vedlagte breve (bilag 4-9) til bestyrelsesformændene for gymnasierne Borupgaard og Ørestad i Region Hovedstaden samt Greve, Roskilde og Roskilde Katedralskole i Region Sjælland og Region Sjællands Udvalg for erhverv, innovation, uddannelse og grøn omstilling. Formålet er at gøre opmærksom på problemstillingen på Vestegnen og opfordre dem til at nedskrive optagekapaciteten for 2019. Administrationen bemærker, at loft over optagekapaciteten på de pågældende gymnasier vil kunne indebære,

Elevoptaget på gymnasierne Frederikssund og Frederiksværk er lige så lille som den ovennævnte på flere vestegnsgymnasier. Administrationen vurderer, at kapaciteten på Frederikssund Gymnasium i højere grad vil kunne udnyttes med et loft over kapaciteten på Roskilde gymnasierne. Frederiksværk Gymnasiums udfordring er derimod færre unge, selvom gymnasiet er elevernes typiske førstevalg i nærområdet.

 

På baggrund af drøftelser i erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget har administrationen sendt et forslag til en justering af den geografiske opdeling af Region Hovedstaden i "forpligtende samarbejder" i høring hos institutionerne (bilag 2). Formålet med den justerede opdeling var, at institutionerne i størst muligt omfang kunne organiseres i samarbejder, der er afstemt med elevernes søgning. Dermed ville institutionernes muligheder for et relevant forpligtende samarbejde om kapaciteten blive øget.

 

 

 

 

De 11 enkelte kommuner og Region Hovedstaden vil efter statens udtræden udgøre Hovedstadens Letbane I/S. Interessentskabets vedtægter kan kun ændres efter enstemmig beslutning af interessenterne. Efter den danske stat v/transport-, bygnings- og boligministerens udtræden af interessentskabet fastsætter Region Hovedstaden og de involverede kommuner derfor reviderede vedtægter for interessentskabet.

 

Godkendelsen af de nye vedtægter betyder, at staten formelt udtræder af ejerskabet, og det økonomiske ansvar overgår herefter til kommunerne og regionen med en ejerandel på hhv. 57 pct. og 43 pct. 

 

Statens forpligtelser vedrørende kapitalindskud og anlægsreserver, jf. punkt. 5.2 i vedtægterne (Bilag 1), berøres ikke af statens udtræden i anlægsperioden. Staten forpligter sig således fortsat til at foretage den resterende del af det indskud på 1.777 mio. kr. (2013-priser) inklusive reserver, der indeksreguleres med Finansministeriets anlægsindeks frem til driftsstart, jf. den imellem Hovedstadens Letbane I/S og staten indgåede betalingsaftale. Derved forpligter staten sig fortsat til at opretholde den i vedtægternes punkt 5.2 anførte korrektionsreserve.

 

Vedtægtsændringen betyder, at enhver beslutning mellem de tilbageværende interessenter, efter at staten er udtrådt af selskabet, herunder beslutninger, som indebærer en fordyrelse af projektet, samt begivenheder, der påvirker gennemførelsen af projektet, er staten uvedkommende. Hvis de tilbageværende interessenter træffer beslutning om at reducere deres respektive kapitalindskud og anlægsreserver i anlægsperioden, vil statens forpligtelse vedrørende kapitalindskud og anlægsreserver blive reduceret forholdsmæssigt tilsvarende.

Statens udtræden i anlægsperioden berører ikke interessentskabets adgang til lånoptagelse gennem statslån, jf. lov om Letbane på Ring 3.

 

På denne baggrund er de hidtil forudsatte finansieringsbidrag til anlægsudgifterne fra ejerkredsen, herunder Region Hovedstaden, som nævnt ovenfor uændrede. Administrationen vurderer, at statens udtræden af Hovedstadens Letbane I/S ikke har nogen umiddelbare økonomiske konsekvenser for letbaneprojektets gennemførelse.

 

Det vurderes endvidere, at risikoen for merudgifter ud over de afsatte reserver er begrænset. I givet fald vil merudgifter kunne lånefinansieres ligesom interessentskabets øvrige låntagning på vilkår som statslån.

 

Nedenfor er beskrevet, hvordan de nye vedtægter er udformet. På baggrund af forslaget til ændringslov samt drøftelserne imellem kommunerne og regionen omfatter ændringerne i vedtægterne følgende forhold:

 

Som led i ændringerne i loven vedrørende selskabets bestyrelse (hvoraf det nu alene fremgår, at selskabet skal have en bestyrelse - og ikke hvordan bestyrelsen skal sammensættes) har kommunerne og regionen drøftet den fremtidige bestyrelsessammensætning (se bilag 3).

 

Der er foretaget konsekvensrettelser i vedtægterne, således at de nu bl.a. afspejler, at selskabet har to interessenter (kommunerne og regionen) i stedet for de oprindelige tre interessenter (kommunerne, regionen og staten), ligesom der er sket en præcisering af adgangen til tilkøb af administrative ydelser m.v.

 

Med henblik på at sikre en fortsat kompetent og bredt funderet bestyrelse sammensættes den fremtidige bestyrelse på følgende vis:

Regionsrådets valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages som udgangspunkt ved forholdstalsvalg på grundlag af d´Hondts metode. Forholdstalsvalgmåden kan fraviges ved enighed i regionsrådet om at benytte en anden valgmåde. Ved udpegning af tre repræsentanter til bestyrelsen for Hovedstadens Letbane I/S efter forholdstalsvalg på grundlag af d´Hondts metode tilfalder der valggruppen ABCFOÅ to bestyrelsesposter og valggruppen IVØ én bestyrelsespost. 

 

Såfremt der på regionsrådets møde ikke foreligger navne til én eller flere af de 3 regionale poster i bestyrelsen, anses regionsrådets formand ved en tiltrædelse af indstillingen for bemyndiget til efterfølgende at modtage de manglende navne.

 

Udpegning af "øvrige" (eksterne) medlemmer til bestyrelsen v/ Region Hovedstaden og de involverede kommuner i fællesskab vil blive forelagt regionsrådet. 

 

Hovedstadens Letbane I/S udbetaler honorar til medlemmerne af interessentskabets bestyrelse som følger:

Det fremgår af de nye vedtægter, at bestyrelsen holder møde mindst én gang i kvartalet. Mødefrekvensen er uændret i forhold til det de nugældende vedtægter. I praksis har bestyrelsen dog afholdt fra 8-10 møder årligt.

 

De nuværende fem statslige repræsentanter i bestyrelsen udtræder, og det samlede antal bestyrelsesmedlemmer udgør herefter op til ni medlemmer.

 

Udpegningen af medlemmerne af den nye bestyrelse godkendes endeligt på et ekstraordinært interessentskabsmøde, hvor også vedtægterne formelt godkendes.

 

De præcise forslag til ændringer i vedtægterne er vedhæftet sagen – se bilag 1 for ændringsforslag med ændringsmarkeringer og bilag 2 for de fremtidige vedtægter uden ændringsmarkeringer.

 

Den videre proces
Når Folketinget har vedtaget ændringsloven forventeligt medio december 2018, træder loven i kraft den 1. januar 2019. Der skal snarest muligt herefter afholdes et ekstraordinært interessentskabsmøde (generalforsamling), således at selskabets nye bestyrelse kan tiltræde.

De foreslåede ændringer af vedtægterne skal vedtages af Region Hovedstaden og kommunerne inden den 30. januar 2019 af hensyn til, at vedtægtsændringerne formelt skal godkendes på et ekstraordinært interessentskabsmøde, som forventes afholdt medio februar 2019. 

Regionsrådet udpegede på sit konstituerende møde den 5. december 2017 Regionsrådsmedlem Torben Kjær som medlem af hhv. bestyrelsen for den selvejende institution Solgaven og Samarbejdsudvalget for almen praksis.

 

Torben Kjær har oplyst, at han af helbredsmæssige årsager ønsker fritagelse for de nævnte hverv. 

 

Regionsrådets udpegninger til regionale hverv har som udgangspunkt virkning for hele regionsrådets funktionsperiode.

 

Det følger dog af praksis, at regionsrådet har mulighed for at fritage for regionale hverv for resten af funktionsperioden, når der skønnes at være rimelig grund hertil. Der tilkommer i denne forbindelse regionsrådet et betydeligt skøn.

 

Såfremt regionsrådet kan imødekomme Torben Kjærs anmodning om fritagelse for de to hverv, skal der udpeges ét eller to nye medlemmer til hhv. bestyrelsen for den selvejende institution Solgaven og Samarbejdsudvalget for almen praksis i stedet for Torben Kjær.

 

Det følger af den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, som i medfør af regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionsrådet, at det tilkommer den valggruppe, som har indvalgt et medlem i et udvalg mv., at bestemme, hvem der skal indtræde i udvalget ved det pågældende medlems udtræden.

 

I tilfælde af, at regionsrådet kan imødekomme Torben Kjærs anmodning om fritagelse for medlemskabet af hhv. bestyrelsen for den selvejende institution Solgaven og Samarbejdsudvalget for almen praksis, tilkommer det derfor valggruppen IVØ at besætte de to hverv med nye medlemmer.

Social- og Sundhedsuddannelsescentret Brøndby, Gladsaxe og Herlev (SOSU C) og Erhvervsuddannelser inden for Sundhed, Omsorg og Pædagogik (SOPU) har den 30. november 2018 meddelt Region Hovedstaden, at SOSU C og SOPU med virkning fra den 1. januar 2019 fusioneres og benævnes Velfærdsskolen i Region Hovedstaden.

 

Der skal efter den nye skoles vedtægter udpeges en ny bestyrelse med tiltrædelse den 1. januar 2019, og regionsrådet anmodes derfor om at udpege et medlem til den nye bestyrelse.

 

Det fremgår af vedtægten for Velfærdsskolen i Region Hovedstaden, at skolen har til formål at "udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og anden uddannelse og undervisning inden for hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik".

 

Velfærdsskolen i Region Hovedstadens bestyrelse har 10 udefrakommende medlemmer, heraf 1 medlem, som udpeges af Regionsrådet i Region Hovedstaden.

 

Den pågældende repræsentant for Region Hovedstaden skal efter vedtægten have "indsigt i det arbejdsmarked, som uddannelserne peger mod" samt "tilknytning til skolens optageområde".

 

Opmærksomheden henledes på, at medarbejdere og studerende ved Velfærdsskolen i Region Hovedstaden ikke kan udpeges som udefrakommende medlemmer af skolens bestyrelse. Tilsvarende gælder ansatte i ledende stillinger eller ansatte i øvrigt i administrationen ved andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

 

Bestyrelsens funktionsperiode er normalt 4 år fra førstkommende 1. maj efter afholdelse af valg til regionsråd og kommunalbestyrelser. Den bestyrelse, der konstitueres pr. 1. januar 2019, fungerer frem til og med udgangen af april 2022. Genudpegning kan ske.

 

Regionsrådet udpegede på sit konstituerende møde den 5. december 2017 et medlem til hhv. bestyrelsen SOSU C og bestyrelsen for SOPU - begge hverv med funktionsstart den 1. maj 2018. Disse to bestyrelsesposter, som blev besat af hhv. Socialdemokratiet og SF, bortfalder med fusionen.

 

Medlemskab af de to bestyrelser, som bortfalder, har ikke været honoreret. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt medlemskab af Velfærdsskolen i Region Hovedstaden vil være honoreret.

Regeringen har fremsat forslag til lov om erhvervsfremme med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2019.

 

Et væsentligt element i loven er etableringen af 6 tværkommunale erhvervshuse og 6 filialer, der erstatter de nuværende væksthuse.

 

KKR Hovedstaden har den 21. november 2018 anmodet Region Hovedstaden om at udpege et medlem til bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden. Udpegning sker for perioden 2019-2022 og med forbehold for Folketingets endelige vedtagelse af lov om erhvervsfremme.

 

Af henvendelsen fra KKR Hovedstaden fremgår om de med lov om erhvervsfremme planlagte erhvervshuse nærmere følgende:

 

 

 

 

 

Det fremgår af udkastet til lov om erhvervsfremme, at hvert erhvervshus ledes af en bestyrelse, og at erhvervshusenes bestyrelser består af 10 medlemmer og 1 observatør fra Erhvervsministeriet. I hver bestyrelse udpeges 1 medlem af regionsrådene.

 

Det fremgår videre af udkastet til lov om erhvervsfremme, at erhvervsministeren efter aftale med KL kan fastsætte nærmere regler om erhvervshusenes opgaver og organisering.

 

KKR Hovedstaden har efterfølgende oplyst, at det er planen at etablere et erhvervshus i København (Erhvervshus Hovedstaden) med filialer i Hillerød og på Bornholm.

 

KKR Hovedstaden har endvidere oplyst, at vedtægter til erhvervshuset er under udarbejdelse, og at første møde i erhvervshuset planlægges afholdt den 18. december 2018.

 

KKR Hovedstaden har om årsagen til den tidlige mødedato oplyst, at forslaget til lov om erhvervsfremme forventes vedtaget medio december 2018. Da erhvervsfremmeloven endvidere i givet fald træder i kraft den 1. januar 2019, haster det med at sammenkalde den nye bestyrelse for Erhvervshus Hovedstaden til møde.

 

Valggruppen ABCFOÅ har oplyst, at den indstiller regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) til udpegning som Region Hovedstadens repræsentant i bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden.