Bilag 1: Redegørelse om uniformsautomater på Herlev Hospital
Der var modtaget afbud fra Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø).
Sag 2 blev aftalt udsat til kommende møde i forretningsudvalget.
Sag 5 og 6 udgik af dagsorden.
Dagsordenen var herefter godkendt.
Randi Mondorf (V) ankom kl. 9.15 og Jesper Hammer (D) ankom kl. 9.40 og de deltog således ikke i sagens behandling.
Mødet sluttede kl. 12.33.
Enhedslisten foreslår:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Sagen blev udsat.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
I medfør af forretningsudvalgets forretningsorden § 5, kan et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.
Regionsrådsmedlem Tormod Olsen fra Enhedslisten (Ø) har på vegne af Enhedslisten den 30. oktober 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om sikring af medarbejdernes ytringsfrihed samt generel drøftelse af praksis og grundlag for udelukkelse.
På baggrund af en konkret sag om en bred serie af afviste ansøgninger fra sygeplejersken Thomas Sørensen ønsker Enhedslisten (Ø) sagen drøftet og belyst.
Enhedslisten forventer, at administrationen kan fremlægge et grundlag for den brede udelukkelse af Thomas Sørensen, så det bliver klart, at den ikke relaterer sig til hans politiske virke eller den offentligt fremsatte kritik som følger deraf.
For at undgå nogen form for tvivl, ønsker vi fra Enhedslistens side at slå fast, at alle medarbejdere i Regionen kan fremføre saglig kritik og beskyttes mod rygter eller uigennemsigtige anklager således, at medarbejderne ikke risikerer at blive uberettiget udelukket fra ansættelse i Region Hovedstaden. Samtidigt giver det anledning til en orientering om, hvilke tidsbegrænsninger i forhold til ansættelse, og hvilken brug af registrer regionen generelt anvender.
Udvalget drøfter forslaget og udvalget bliver orienteret af administrationen.
Medlemsforslaget forelægges forretningsudvalget den 7. november 2023.
23065492
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 4).
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 10. oktober 2023:
Sagen blev udsat til behandling på forretningsudvalgets møde den 7. november 2023.
Regionsrådsmedlem Randi Mondorf fra Venstre (V) har d. 20. juni 2023 stillet forslag om logistik og udlevering af uniformer (jf. tidligere vedtaget forslag på forretningsudvalget d. 7. marts 2023). Venstre har d. 15. august fremsat forslaget med henblik på at få en status på arbejdet med at finde en løsning på uniformssituationen.
Anne Jastrup Okkels, hospitalsdirektør på Herlev og Gentofte Hospital, deltager med oplæg under punktet.
Administrationen har været i dialog med Herlev og Gentofte Hospital, som er kommet med en status på arbejdet med at forbedre logistikken for udlevering og aflevering af uniformer på hospitalet (vedlagt som bilag 1).
Administrationen arbejder i regi af projektet ”Bedre tekstiler” på en række logistikanbefalinger til regionens hospitaler. Anbefalingerne vil blive forelagt Hospitalsdirektørkredsen den 12. oktober 2023.
Siden foråret har der været en underskriftindsamling blandt personalet på Herlev Hospital mod uniformsautomaten. Underskriftindsamlingen er nu afsluttet, og i alt 324 personer på tværs af flere faggrupper har underskrevet.
Hvis indstillingen tiltrædes, er sagen drøftet.
Da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 10. oktober 2023, forelægges sagen på møde i forretningsudvalget den 7. november 2023.
Marie Kruse/Jens Wibeck-Nilsson
23058790
Bilag 1: Redegørelse om uniformsautomater på Herlev Hospital
Bilag 2: Opfølgende spørgsmål om uniformsautomaterne på Herlev Hospital
Bilag 3: Tidsmåling for afhentning af uniformer
Bilag 4: Oplæg til forretningsudvalgsmøde 7.11.2023
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne præsenteret ved nøgletal for de seneste måneder. Forretningsudvalget besluttede i september 2022, at der med sagen ligeledes gives en uddybende status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienter skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten samt forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger. Hospitalerne arbejder målrettet på at øge kapaciteten samt afvikle udskudt aktivitet. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse.
Udviklingen de seneste måneder
Overordnet ses følgende tendenser ift. overholdelse af målsætning for udredningsret:
Nedenstående tabel viser udviklingen til og med 22. oktober 2023 for overholdelsen af udredningsretten og målopfyldelsen for forløbstider i kræftpakkerne sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterreguleringer, men det forventes ikke at have en væsentlig betydning for de angivne tal. Det bemærkes, at det på grund af udfordringer med dataleverancer ikke har været muligt at udarbejde datapakken "kræft og udredning" samt bilaget med oversigt over udviklingen i målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne ekskl. brystkræft.
Udviklingen de seneste måneder vil blive uddybet i det følgende, hvor data for udredningsret for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien samt målopfyldelsen på forløbstider i kræftpakkerne vil blive gennemgået med udgangspunkt i data for september og oktober 2023. Data for oktober måned er foreløbige.
Status for overholdelse af udredningsret
Somatikken: I september måned blev udredningsretten overholdt for 84 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken. Foreløbigt for oktober er udredningsretten overholdt for 85 % af udredningsforløbene. Data viser desuden, at 63 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage i september, mens foreløbige tal for oktober viser, at 65 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.
Voksenpsykiatri: I september måned blev udredningsretten overholdt for 97 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 88 % blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for oktober måned er overholdelsen af udredningsretten for voksenpsykiatrien 93 %, og 85 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage. Forventningen er, at udredningsretten for oktober måned slutter på 95 % eller meget tæt på og efterfølgende igen vil ligger over målsætningen.
Børne- og ungdomspsykiatri: Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 1 for oversigt over udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med september 2023. Sammenlignet med 2021 ses en stigning i antallet af visiterede henvisninger, når disse sammenlignes på månedsbasis. Udsving i antal henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden juli og august.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet. Data for Region Hovedstaden viser, at der i september måned er en overholdelse af udredningsretten på 44 %, og at 41 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for oktober måned er overholdelsen af udredningsretten 47 %, og 45 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.
På møde i social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023 drøftede udvalget en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger, hvor udvalget tog orientering om igangsættelse af de første prioriterede indsatser i 2023 til efterretning. Der er igangsat et arbejde med den kommende regionale psykiatriplan, hvor de prioriterede indsatsområder er hhv. børn og unge samt svær psykisk sygdom.
Implementeringen af den nye tværregionale retningslinje for udrednings- og behandlingsretten i psykiatrien vil foregå over en længere periode og er igangsat. Undervisning ift. ændret praksis påbegyndes i november måned, hvormed det forventes, at der vil ses et fald overholdelsen af udredningsretten særligt ift. børn- og ungepsykiatrien, idet udredning fylder en stor del af forløbene der. I løbet af første kvartal 2024 laves opfølgning og evaluering af arbejdet mhp. evt. behov for justeringer og yderligere understøttelse ift. ændret registreringspraksis.
Regionsrådet har med budgetaftalen 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2021 og 2022 blev der ligeledes afsat midler til området.
Målopfyldelse for standardforløbstider i kræftpakkeforløb
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Da der er der tale om standardforløb, vil der være mange forløb, som afviger fra standarden pga. fx kompleksitet, indvidiuelle forhold mv. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder, som eksempelvis de maksimale ventetider. Den foreløbige samlede målopfyldelse for kræftpakkeforløbene i oktober 2023 er 80 pct. Det er en mindre stigning fra september 2023, hvor målopfyldelsen var 78 %. Samlet set er der sket en stigning fra august 2023, hvor målopfyldelsen var 69 %. En af årsagerne til dette kan være den stigning i målopfyldelsen i brystkræftpakken, som der har været i perioden, jf. nedenfor. Der er relativt mange forløb i brystkræftpakken, så udviklingen i målopfyldelsen har indflydelse på den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkeforløbene.
Brystkræft: I Region Hovedstaden har andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne i pakkeforløbet for brystkræft været lav i det meste af 2021 og 2022. Siden efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hospital ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiderne for udredning og behandling i brystkræftpakken, og det har medført, at målopfyldelsen er steget i perioden november 2022 til marts 2023. Andelen af forløb inden for standardforløbstiden i kræftpakken er efterfølgende faldet igen og var i juli og august 2023 på henholdsvis 40 % og 27 %. Målopfyldelsen for september 2023 er steget til 46 % og den foreløbige målopfyldelse for oktober 2023 er 54 % (data trukket 23. oktober 2023).
Årsagen til faldet i målopfyldelsen hen over foråret og sommeren 2023 skyldes primært indsatsen med at nedbringe screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft. Den øgede screeningsaktivitet har medført, at langt flere bliver screenet, og dermed er der også flere, som henvises til udredning for brystkræft. Det er forventningen, at screeningsintervallet er nedbragt til 2 år og 3 måneder ultimo 2023, hvilket svarer til de kliniske retningslinjer. Det forventes, at udfordringen med målopfyldelsen i brystkræftpakken er løst senest i første kvartal af 2024 ifølge den opdaterede handleplan.
Det bemærkes, at Afdeling for Brystundersøgelser har implementeret et nyt it-system (Sectra RIS/PACS) til både screeningsprogrammet og den kliniske mammaradiologi. Det nye it-system forventes at stabilisere både screeningen og den kliniske mammaradiologi og dermed på sigt understøtte en højere målopfyldelse af standardforløbstiderne i kræftpakkeforløbene.
Maksimale ventetider på kræftområdet
Som led i regeringens genopretningsplan for kræftområdet er der kommet et større fokus på udredning og behandling af kræft, herunder overholdelsen af de lovbestemte maksimale ventetider på kræftområdet. Indtil udviklingen af den nationale monitorering af de maksimale ventetider, som skal forankres i Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen, er implementeret, har Region Hovedstaden valgt at styrke den løbende overvågning af regionens overholdelse af ventetiderne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider på kræftområdet. Ud over den allerede eksisterende opgørelse og indberetning til Sundhedsstyrelsen af patientforløb, hvor reglerne i bekendtgørelsen ikke er overholdt, vil der være fokus på de patientforløb, hvor udredning eller behandling ikke sker inden for de maksimale ventetider, men hvor patienten samtykker til overskridelsen af tidsfristen. Der er således tale om overskridelser af de maksimale ventetider, som kan indikere kapacitetsudfordringer, men hvor bekendtgørelsen overholdes. I de tilfælde, hvor der er væsentlige overskridelser af tidsfristerne i de maksimale ventetider, uanset om reglerne i bekendtgørelsen er overholdt, vil det enkelte hospital blive bedt om at redegøre for dette. Overvågningen af de maksimale ventetider er administrativt forankret i Region Hovedstadens koncerndirektion og hospitalsdirektørkreds, men der vil også være en månedlig status for de maksimale ventetider i forretningsudvalget.
Data for overholdelse af de maksimale ventetider trækkes hver måned på samme tid, som opgørelsen og indberetningen til Sundhedsstyrelsen af patientforløb, hvor bekendtgørelsen om maksimale ventetider ikke er overholdt. Det sikrer, at der er overensstemmelse mellem de tal, som indberettes til Sundhedsstyrelsen og de tal, som forelægges forretningsudvalget og de administrative fora. Dette indebærer, at data, afhængigt af hvornår møderne ligger, ikke altid vil være helt opdaterede, som fx data for udviklingen i overholdelse af udredningsretten og målopfyldelsen for forløbstiderne i kræftpakkerne, jf. tabel 1.
I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for september 2023 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt onkologisk efterbehandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid. Det ses af oversigten, at forsinkelsesårsagen primært er hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er meget få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt. De forløb, hvor tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men hvor patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid (og hvor bekendtgørelsen dermed er overholdt), kan være udtryk for kapacitetsudfordringer. Hvis andelen er lav, skyldes det ofte uforudsete ting, som eksempelvis sygdom blandt det sundhedsfaglige personale, registreringsfejl og lignende. Disse områder følges løbende og vedvarende både for de enkelte kræftformer og på hospitalsniveau.
Administrationen følger desuden løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. november 2023.
Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen
20024815
Sagen udgik af dagsordenen.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti til nyt punkt 2 til afstemning (bilag 4):
For stemte: F (1) og Ø (1), i alt 2.
Imod stemte: A (3), B (2), C (3), D (1) og V (2), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget til nyt punkt 2 var herefter bortfaldet.
Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti til nyt punkt 3 til afstemning (bilag 4):
For stemte: F (1) og Ø (1), i alt 2.
Imod stemte: A (3), B (2), C (3), D (1) og V (2), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget til nyt punkt 3 var herefter bortfaldet.
Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti til nyt punkt 4 til afstemning (bilag 4):
For stemte: F (1) og Ø (1), i alt 2.
Imod stemte: A (3), B (2), C (3), D (1) og V (2), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget til nyt punkt 4 var herefter bortfaldet.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”SF og Enhedslisten ønsker at regionen har en meget høj etisk standard i forvaltningen af vores finansielle investeringer. Vi vil derfor fastholde at regionen ikke kan investere i virksomheder, der producerer våben, tobak, fossile brændstoffer, spil eller voksenunderholdning. Vi ønsker samtidig at regionen bruger sin investeringskraft til at fremme den grønne omstilling i højere grad, hvorfor vi har ønsket at regionen kun skal kunne investere i den grønneste tredjedel af investeringsmuligheder”.
Formanden satte herefter ændringsforslag fra Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti med tilføjelse af tekst til afstemning (bilag 3):
For stemte: B (2), F (1) og Ø (1), i alt 4.
Imod stemte: A (3), C (3), D (1) og V (2), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget med tilføjelse af tekst var herefter bortfaldet.
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”SF, Radikale Venstre og Enhedslisten ønsker en mindre risikobaseret låneprofil. Vi kan derfor ikke anbefale at op imod 75 % af den samlede gæld, kan udgøres af variabel lån.”
Formanden satte sagens oprindelige indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1) og V (2), i alt 11.
Imod stemte: F (1) og Ø (1), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Sagens oprindelige indstillingspunkt var herefter anbefalet.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen i relation til de faldne ændringsforslag:
SF og Enhedslisten ønsker at regionen forvalter sine investeringer ansvarligt, både i forhold til en lav finansiel risiko og i forhold til en ansvarlig påvirkning af verden omkring os. Med det vedtagne forslag bevæger regionen sig i retning af større risiko og større mulighed for uetiske investeringer. Vi havde helst set forbedringer i det nye forslag, men når det ikke er sket, ville vi foretrække de retningslinjer, der har været gældende hidtil.”
Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Nærværende sag var til behandling på regionsrådsmødet den 26. september, som besluttede at sende sagen tilbage til forretningsudvalget med henblik på at få sagen yderligere oplyst.
Regionens gældende finansielle retningslinjer blev senest godkendt af regionsrådet i maj 2022. I den forbindelse skete der en justering af hvor stor en andel af regionens langfristede gæld, der må være optaget med henholdsvis fast og variabel rente.
På baggrund af udviklingen i renten har administrationen gennemgået de finansielle retningslinjer og vurderet, at der er behov for at opdatere retningslinjerne, så de i højere grad matcher de aktuelle finansielle markeder. Samtidigt ønskes der en afgrænsning på fordelingen af Region Hovedstadens likvide midler, så der er mulighed for at undgå en høj grad af risikoeksponering mod obligationsrenten, som også er mere på linje med de øvrige regioner. Endelig tilrettes de finansielle retningslinjer, så de i højere grad afspejler, at regionens investeringer ikke må understøtte virksomheder, der udøver aggressiv skatteplanlægning.
Finanschef i Center for Økonomi, Susanne Lüchau Michelsen og chefkonsulent Mette Bjarnholt deltager under punktet.
Regionens finansielle retningslinjer beskriver først og fremmest regionens risikoprofil i relation til forvaltningen af regionens likvide midler og håndtering af den langfristede gæld. Retningslinjerne udgør således fundamentet for f.eks. indgåelse og justering af aftaler med de forskellige forvaltere af regionens investeringsportefølje. Endvidere indeholder retningslinjerne rammer for indgåelse af aftaler om leje og leasing af anlægsaktiver m.v.
Finansielle retningslinjer
Regionens finansielle retningslinjer er et bilag til kasse- og regnskabsregulativet. Af bilag 1 fremgår udkast til de opdaterede finansielle retningslinjer. Nedenfor er fremhævet de vigtigste ændringer i henholdsvis tilgangen til likviditet og finansiering, samt de forventede konsekvenser af disse. Retningslinjerne vedrørende leasing er uændret. Dog ændres opgørelsesmetoden for andelen af variabelt forrentede lån i låneporteføljen således, at leasingælden ikke medregnes i den langfristede gæld.
Retningslinjer for placering af overskudslikviditet
Retningslinjerne for håndteringen af likvide midler, herunder værdipapirer i de eksisterende finansielle retningslinjer, giver regionen mulighed for at investere kapital i følgende:
Samtidig er regionens risikomodel beskrevet som forsigtig, så indtjeningsniveauet er stabilt, uden at regionen tager unødige risici.
Administrationen har på baggrund af dette i praksis ført en relativt forsigtig tilgang til investeringer, som har bestået i, at en række kapitalforvalter (for nærværende Nykredit, Jyske Bank og Danske Bank) har fået stillet likviditet til rådighed, som de efter aftale har investeret i hhv. danske stats- og realkreditobligationer samt to mindre mandater i erhvervsobligationer. Placeringen betyder, at regionen er kraftigt eksponeret overfor udviklingen i obligationsrenten. Det seneste års rentestigninger har således medført, at kursværdien på regionens obligationer er faldet ganske betragteligt.
Ved spredning på flere aktivklasser er det muligt at nedbringe regionens eksponering overfor obligationsrenten. Typisk er der den sammenhæng, at fx aktier og obligationer er "negativt korreleret". Det betyder, at dårlige obligationssår oftest er gode aktieår og omvendt. Så en tilføjelse af en mindre aktieandel til en obligationsportefølje kan i mange tilfælde udjævne afkastet og på den måde reducere den samlede risiko for regionen i overensstemmelse med ønsket om et stabilt indtjeningsniveau.
Administrationen anbefaler derfor at ændre rammerne (dvs. begrænsninger) for regionens investeringer, så det er muligt at sammensætte en portefølje, der reducerer den samlede risiko. I tabel 1 er vist de anbefalede rammer for overskudslikviditet. Som det fremgår af tabel 1, kan regionens samlede overskudslikviditet placeres i danske stats- og realkreditobligationer. For at opnå mulighed for et balanceret afkast tillades det, at maksimalt 15 pct. placeres i kreditobligationer og/eller aktier, mens statsobligationer og/eller covered bonds (SDO - Særligt Dækkede Obligationer) udstedt i et euroland maksimalt må udgøre op til 10 pct.
Tabel 1 - Ramme for anbringelse af overskudslikviditet
Aktiv | Maksimal andel |
Danske stats- og realkreditobligationer (Min. AAA-rating) | 100 pct. |
Statsobligationer samt europæiske covered bonds udstedt i et euroland. (Min. BBB-rating) | 10 pct. |
Kreditobligationer*: -Investment Grade obligationer (virksomhedsobligationer, med en begrænset kreditrisiko) -High Yield obligationer (virksomhedsobligationer, med større kreditrisiko og dermed højere afkast) | 15 pct. |
Aktier* | 15 pct. |
*Summen af kreditobligationer og aktier må ikke udgøre mere end 15 pct.
Med de foreslåede rammer bliver det muligt at sprede risikoen yderligere sammenlignet med i dag, dog stadig med en forsigtig tilgang.
Region Hovedstadens kapitalforvalter Nykredit vurderer, at ”Rammen for placering af overskudslikviditet ligger i den forsigtige ende sammenlignet med de rammer, vi ser på det kommunale segment.”
Endvidere er rammerne - modsat i dag - på linje med hovedparten af de øvrige regioner. F.eks. kan Region Nordjylland investere op til 20 pct. i aktier og 30 pct. i andre aktivklasser end danske obligationer. Det bemærkes, at renteudgifter for regionerne under et indgår som en del af økonomiaftalen. Så en placering af likviditeten, der afviger fra de øvrige regioner, medfører en øget risiko for en underfinansiering af renterne. Underfinansieringen sker, når de øvrige regioner har høje afkast på de aktivklasser, som Region Hovedstaden i dag ikke har. Det betyder, at de nuværende retningslinjer medfører en større risiko for underfinansiering, end de foreslåede nye retningslinjer gør. Kort sagt får Region Hovedstaden med de nye retningslinjer mulighed for at følge hovedparten af de øvrige regioner, hvis det er ønsket, men samtidig friheden til at vælge det, der til enhver tid vil være mest gavnligt for Region Hovedstaden.
I forhold til de etiske retningslinjer er de opdateret, så det understreges, at Region Hovedstaden tilstræber at vælge virksomheder, der udviser ansvarlig skatteadfær. Samtidigt understreges det, at regionen ikke ønsker at investere i virksomheder eller datterselskaber til virksomheder, der opererer med aggressiv skatteplanlægning, opererer fra skattely og/eller ejes af selskaber baseret i lande, der fremgår af EUs liste over ikke samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU's sortliste). Dette påhviler kapitalforvalterne at sikre evt. gennem et eksternt screeningbureau.
Endvidere ændres tærskelværdien vedrørende våben til 5 pct. Niveauet svarer til de øvrige områder, som regionen ikke ønsker at investere i. Ændringen forbedrer muligheden for fx at afhænde en virksomhed, der går ind i våbenproduktion. Det bemærkes, at det til enhver tid tilstræbes at undgå investeringer relateret til våben, fossile brændstoffer, spil, voksenunderholdning, alkohol og tobak uanset tærskelværdien på 5 pct.
Overholdelsen af de etiske retningslinjer kan ske fx gennem svanemærkede aktiefonde, men begrænser sig ikke til svanemærkede fonde. Svanemærket er et mærke, der betales for. Et eksklusivt valg af svanemærkede aktiefonde kan således potentielt ekskludere investeringsfonde, der målt på etik er ligestillet eller bedre, men som blot har fravalgt at betale for brugen af svanemærket. Ligesom det bemærkes, at et krav om svanemærkede investeringsforeninger reducerer antallet af mulige samarbejdspartnere og dermed muligheden for risikospredning.
Det understreges, at regionens samarbejdspartnere altid skal overholde regionens etiske regler, og det påhviler samarbejdspartneren at sikre dette opfyldt til hver en tid.
Rentefordeling på langfristet gæld eksklusiv leasing
Endelig søges det ændret, at der er sket en tilpasning af rentefordelingen på regionens langfristede gæld, så den opgøres ex. leasinggæld jf. tabel 2. I dag er rentefordelingen afhængig af udviklingen i leasinggælden, jf. nedenfor. Leasinggælden udgør en stadig voksende andel af regionens samlede gæld, og på baggrund af forventningerne i 3. økonomirapport forventes leasinggælden ved udgangen af 2023 at udgøre ca. 20 pct. af den samlede langfristede gæld. Ændringen sikrer, at beslutninger vedrørende renten på leasinggælden ikke påvirker mulighederne for risikospredningen på regionens låneportefølje. Ligesom det sikres, at det forsat er muligt at indgå leasing aftaler med variabel rente i perioder, hvor væksten i leasinggælden er større end væksten i den øvrige langfristede gæld. Endvidere øges rammen for variabelt forrentede lån til at udgøre op til 75 pct. Dette er på linje med de andre regioner. Fx må andelen af variabel forrentede lån i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland udgøre op til 75 pct. Med udgangspunkt i det nuværende rentemarked vurderes ændringen at sikre bedre mulighed for at udnytte bevægelser i renterne til omlægning af regionens lån. Her bemærkes det, at regionens lån typisk skal indfries til markedskurs. Det betyder, at placeres en stor andel af låneportefølje i fast rente, fordi der ikke er plads til variabel rente (og ikke fordi det vurderes fordelagtig), og falder renterne, kan det resultere i, at regionen ikke kan udnytte de lavere renter. Det skyldes, at kursen på indfrielsen af lånet stiger, når renten falder, og det vil derfor være dyrt at indfri det fastforrentede lån.
Nuværende rentefordeling:
Tabel 2. Rentefordeling langfristet gæld ex leasing
Låntype | Minimum | Maksimum |
Fast forrentet lån | 25 pct. | 100 pct. |
Variabelt forrentet lån | 0 pct. | 75 pct. |
Afslutningsvis skal det bemærkes, at der er foretaget en række redaktionelle ændringer af de finansielle retningslinjer, samt at de opdaterede retningslinjer har været forelagt to af regionens kapitalforvaltere, der vurderer at retningslinjerne fortsat er til den forsigtige side og på linje med mange andre kommuner og regioner.
Godkendes sagen, vil de opdaterede finansielle retningslinjer være gældende og indgå som bilag i kasse- og regnskabsregulativet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23045867
Bilag 1: Region Hovedstaden - Finansielle retningslinjer 2023_20231005
Bilag 2: Ændringer i retningslinjer_20231030_PP
Bilag 3: Ændringsforslag fra B og F til pkt. 7 – Opdatering af de finansielle retningslinjer
Bilag 4: Ændringsforslag fra F til pkt. 7 – Opdatering af de finansielle retningslinjer
Administrationen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1) og V (2), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (1).
I alt 13.
Indstillingen var hermed anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Direktionen i Metroselskabet er tillige direktion i Hovedstadens Letbane, indtil letbanen tages i brug til passagerdrift, idet dette er fastsat ved lov, jf. § 5, stk. 1, i lov om letbane, jf. § 8, stk. 3, i lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Metroselskabets lovbundne opgave som direktion for Hovedstadens Letbane, herunder at stille de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for den daglige drift, ophører dermed, når letbanen tages i brug til passagerdrift. Det er herefter op til bestyrelsen og ejerne (Interessantskabet) i Hovedstadens Letbane at beslutte, hvem der skal varetage direktionsopgaven og driften for/i interessentskabet. Forretningsudvalget blev senest orienteret om proces med at beslutte rammerne for en fremtidig driftsorganisation i forbindelse med Status på Hovedstadens Letbane på mødet den 11. april 2023. Denne sag afklarer regionens mandat til at godkende beslutning på et ekstraordinært interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane ultimo 2023.
Når Hovedstadens Letbane går i drift, er der en række opgaver der skal varetages af en driftsorganisation, som skal være i funktion på det tidspunkt. Derfor har Hovedstadens Letbane fået Kammeradvokaten til at belyse forskellige modeller for en fremtidig driftsorganisation i Hovedstadens Letbane. Resultatet af undersøgelserne er vedlagt som bilag 1 og 2.
Som konsekvens af undersøgelserne har en styregruppe nedsat blandt ejerne til formålet fået vurderet henholdsvis Metroselskabet og Movia som mulige forretningsførere for Hovedstadens Letbane i en driftssituation. Vurderingen er gennemført af konsulenterne fra FORSKEL og med bidrag fra de to mulige forretningsførere, som har bidraget kvalificeret og konstruktivt og udtrykt tilfredshed med den gennemførte proces. Vurderingen er vedlagt som bilag 3 og 4. De tre væsentligste pointer i rapporten er:
Anbefalingen om valg af Metroselskabet som forretningsfører beror primært på at sikre en god overgang fra anlæg til drift herunder håndtering af claims samt reduktion af risikoen for fordyrende forsinkelser og driftsforstyrrelser.
Der vil således være større sikkerhed for, at Metroselskabet vil kunne etablere en driftsorganisation - bl.a. baseret på de erfaringer Metroselskabet har fra anlæg af letbanen - i god tid inden driftsstarten samt størst mulige kompetence – og omkostningssynergier i driftsorganisationen i de første af letbanens driftsår.
På den baggrund har Hovedstadens Letbanes bestyrelse på anbefaling fra Borgmesterforum besluttet at indstille til interessentskabet, at Metroselskabet videreføres som forretningsfører for Hovedstadens Letbane efter letbanen går i drift.
Administrationen anbefaler på baggrund af den gennemførte proces og de gennemførte undersøgelser, at regionsrådet giver regionsrådsformanden mandat til at tiltræde valg af Metroselskabets som forretningsfører for Hovedstadens Letbane og den videre proces ift. lovgivning mv. med henvendelse til staten om igangsætning.
Endvidere anbefaler administrationen at den nuværende styregruppe for vurdering af forretningsfører for Hovedstadens Letbane i en driftssituation (bestående af repræsentanter fra Region Hovedstaden, Gladsaxe Kommune og Glostrup Kommune) fortsætter og udvides med repræsentanter for Metroselskabet og dermed bliver Hovedstadens Letbanes styregruppe for det opfølgende arbejde med tilpasning af love og vedtægter.
Jv. de fastlagte målsætninger for Hovedstadens Letbane og behovet for opfølgning på disse, er det også administrationens anbefaling, at der indlægges en evaluering af den implementerede driftsorganisering af letbanen 8-10 år efter idriftsætning af letbanen under antagelse af, at letbanen på det tidspunkt er i sikker drift, passagertallene er evalueret og opfølgning på anlægsarbejder, herunder behandling af claims, er afsluttet. Evalueringen indsættes i relevante selskabsdokument(er).
Ved tiltrædelse af indstilling vil Metroselskabet fortsætte som forretningsfører for Hovedstadens Letbane, når selskabet overgår til en driftsituation, hvis kommunerne tilslutter sig den samme beslutning på interessentskabsmødet i slutningen af 2023.
Der er en del usikkerheder forbundet med den videre proces, som kan medføre risiko for, at driftsorganisationen ikke bliver klar i god tid inden driftsstart af letbanen. F.eks. behandles denne sag parallelt i regionen og letbanekommunerne og det efterfølgende arbejde med tilpasning af lovgivning, selskabsdokumenter m.m. er ikke endelig planlagt og aftalt med staten.'
I tilfælde af at indstillingen ikke godkendes af regionsrådet, vil regionsrådsformandens derved manglende mandat kunne medføre en forsinkelse af processen med etablering af en driftsorganisation for Hovedstadens Letbane før letbanen tages i brug.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23018508
Bilag 1: Notat om driftsorganisation for HL
Bilag 2: Forretningsførermodellen - henlagt ved lov
Bilag 3: HL_forretningsfører_rapport
Bilag 4: Bilag_HL_forretningsfører_rapport
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 2. november 2023:
Anbefalet.
Brian Høier (A), Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen skal inden d. 1. januar 2024 have indgået en sundhedsaftale for perioden 2024-2027.
Det er Sundhedssamarbejdsudvalgets opgave at udarbejde forslag til sundhedsaftalen, og der foreligger nu et endeligt forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 (se bilag 1).
Forslaget er udarbejdet på baggrund af input fra de fem sundhedsklynger og har desuden været udsendt i en bred høring. Forslaget skal godkendes af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i samtlige 29 kommuner i regionen.
Det endelige forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen af hensyn til den politikopfølgende opgave, som udvalget har i forhold til sundhedsaftalen.
Sundhedsaftalen udgør den overordnede politiske ramme for samarbejdet om sundhed mellem kommunerne og regionen, herunder almen praksis. Aftalen udgør derfor også en fælles ramme for arbejdet i de fem sundhedsklynger i Region Hovedstaden. Der indgås én sundhedsaftale i hver region.
Sundhedsaftalen skal skabe gode fælles løsninger til gavn for de mange borgere som på grund af somatisk og/ eller psykisk sygdom i kortere eller længere tid har brug for hjælp fra kommuner, hospitaler og praktiserende læger. Det er ønsket, at borgerne i Region Hovedstaden skal møde et sundhedsvæsen, hvor sammenhæng, høj faglig kvalitet og nærhed er i fokus.
Forslag til Sundhedsaftale
Sundhedsaftalen mellem regioner, kommuner og almen praksis beskriver fælles visioner, fokusområder samt principper for det tværsektorielle samarbejde om sundhed i regionen.
Forslaget til sundhedsaftalen for 2024 – 2027 tager i forhold til visioner og fokusområder afsæt i den nuværende sundhedsaftale for 2019 – 2023. Under overskriften "Sammen om sundhed" indeholder forslaget til Sundhedsaftale 2024 – 2027 nedenstående fire visioner:
En række centrale elementer fra den nuværende aftale er fastholdt, men forslaget til Sundhedsaftale 2024 – 2027 er opdateret, så den afspejler aktuelle potentialer og udfordringer for videreudvikling af det tværsektorielle samarbejde om sundhed i regionen. Herunder er forebyggelsesperspektivet skrevet frem under aftalens tre fokusområder:
På tværs af aftalens tre fokusområder har aftalen også et tydeligt fokus på regionens og kommunernes fælles populationsansvar. Det er derfor skrevet ind som et overordnet princip for samarbejdet. Det kan også fremhæves, at der er et særligt fokus på at sikre et klart borgerperspektiv gennem hele aftalen.
Aftalen har desuden fokus på blandt andet styrkelse af samarbejdet om rekruttering, fastholdelse samt fælles kompetenceudvikling og uddannelse af personale.
Forslaget til sundhedsaftalen er holdt på et overordnet niveau for at skabe en robust ramme for den løbende konkrete udfoldelse og implementering af aftalen hen over de fire år, som aftalen dækker. Forslaget indeholder derfor ikke konkrete forslag til nye, specifikke indsatser. Hensigten er, at disse indsatser løbende skal kunne iværksættes inden for den ramme, som sundhedsaftalen skaber, enten i sundhedsklyngerne - for at imødekomme lokale behov - eller på regionsniveau.
Udkast til Sundhedsaftale 2024 – 2027 var i perioden fra d. 19. april - 9. juni 2023 udsendt i en bred høring (regionen, kommunerne, PLO-Hovedstaden, faglige organisationer, patientforeninger samt patientinddragelsesudvalget m.fl.).
I Region Hovedstaden drøftede og afgav udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på møde d. 23. maj 2023, høringssvar på vegne af regionen. Hospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri afgav ligeledes høringssvar.
Høringssvarene viste, at der er stor opbakning til sundhedsaftalens visioner, principper og fokusområder samt det øgede fokus på forebyggelse og fælles populationsansvar. Der var dog også høringsparter, som fremsatte ønsker om uddybninger og præcisering af aftaleteksten.
Sundhedssamarbejdsudvalget drøftede høringssvarene på udvalgets møde d. 13. oktober 2023. Flere af de forslag, som fremkom i forbindelse med høringen, er indarbejdet i det endelige forslag til Sundhedsaftale 2024 – 2027.
Det endelige forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 skal inden årets udgang godkendes af regionsrådet og i kommunalbestyrelserne i alle 29 kommuner. Derefter skal aftalen senest d. 1. januar 2024 indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen.
Der planlægges efter, at der udsendes en pressemeddelelse, når Sundhedsaftalen er godkendt i regionsrådet og i alle 29 kommuner.
Herudover vil der løbende blive kommunikeret om arbejdet med Sundhedsaftalen.
Sagen forelægges udvalget for det nære om sammenhængende sundhedsvæsen d. 2. november 2023 med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget d. 7. november og regionsrådet d. 14. november 2023.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
Bilag 1: Endeligt forslag til Sundhedsaftale 2024-2027
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Socialistisk Folkeparti og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
”Vi ønsker at understøtte et bredere tilbud til regionens fødende og foreslår, at der i fødeplanen under 4.2 Frit valg af fødested suppleres med, at der arbejdes med muligheder for at der etableres selvejende jordemoderledede fødeklinikker i Region Hovedstaden på selvstændige matrikler i lighed med de øvrige regioner."
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: D (1), F (1), V (2), i alt 4.
Imod stemte: A (3), B (2), C (3), og Ø (1), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Socialistisk Folkeparti, Nye Borgerlige og Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Socialistisk Folkeparti, Nye Borgelige og Venstre finder ikke, at det store ønske om et bredere tilbud til regionens fødende, som også fremgår af høringssvarene, er kommet med i den nye fødeplan. Da der i samfundet og sundhedsvæsnet, er en vision om at færrest muligt skal behandles på specialiserede hospitaler, bør denne udvikling også afspejles på fødeområdet”.
Indstillingspunkt 1 og 2 blev herefter anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 1. november 2023:
Socialistisk Folkeparti og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
”Vi ønsker at understøtte et bredere tilbud til regionens fødende og foreslår, at der i fødeplanen under 4.2 Frit valg af fødested suppleres med, at der arbejdes med muligheder for at der etableres selvejende jordemoderledede fødeklinikker i Region Hovedstaden på selvstændige matrikler i lighed med de øvrige regioner.
Udvalgsformanden satte Socialistisk Folkeparti og Venstres ændringsforslag til afstemning:
For stemte: F (1) og V (1), i alt 2.
Imod stemte: A (2), B (1), C (3), O (1) og Ø (2), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 11.
Ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti og Venstre var herefter bortfaldet.
Socialistisk Folkeparti og Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Socialistisk Folkeparti og Venstre finder ikke, at det store ønske om et bredere tilbud til regionens fødende, som også fremgår af høringssvarene, er kommet med i den nye fødeplan. Da der i samfundet og sundhedsvæsnet, er en vision om at færrest muligt skal behandles på specialiserede hospitaler, bør denne udvikling også afspejles på fødeområdet”.
Indstillingspunkt 1 blev herefter anbefalet, idet et enigt udvalg ønskede, at der på side 31-32 i fødeplanen tilføjes: ”Forebyggelse af skader med mere er vigtigt for det gode forløb både før, under og efter fødslen. Undervejs i graviditeten kan den gravide have behov for træning eller vejledning omkring bevægelse, og det er et område, som regionen ønsker at udfolde yderligere”, og at der på side 44 i fødeplanen tilføjes: ”Nogle kvinder oplever skader eller behov for genoptræning, og det er et område, som regionen ønsker at udfolde yderligere”.
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Det er med Budget 2022 for Region Hovedstaden besluttet, at der skal udarbejdes en ny plan for fødeområdet. Regionsrådet godkendte på møde den 31. januar 2023, at udkast til fødeplanen blev sendt i høring. Fødeplanen har på den baggrund været i offentlig høring i perioden fra den 22. februar til den 5. april 2023. Der lægges med nærværende sag op til, at sundhedsudvalget godkender vedlagte udkast til Region Hovedstadens nye fødeplanen (bilag 1). Udkast til fødeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i input fra både sundhedsudvalget, interne og eksterne fagpersoner og interessenter samt revideret på baggrund af de indkomne høringssvar
Vicedirektør Kirsten Wisborg på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil indledningsvis holde et oplæg om det faglige indhold i fødeplanen. Kirsten Wisborg har siddet som formand i den nedsatte arbejdsgruppe, som har bidraget med fagligt input og sparring til udarbejdelse af fødeplanen.
Baggrund og rammer
Regionsrådet skal i henhold til sundhedslovens § 206 udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker dette i form af en særskilt "fødeplan", som skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af fødeområdet i regionen. Den nye fødeplan erstatter Region Hovedstadens "Tilbud til fødende i Region Hovedstaden" fra 2016. Arbejdet med den nye fødeplan er forankret i Region Hovedstadens sundhedsudvalg.
Hensigten med fødeplanen er at understøtte og styrke fødeområdet, så familier i Region Hovedstaden oplever et fødetilbud af høj faglig kvalitet med den enkelte familie i centrum, så det lille barn og familien opnår de bedste forudsætninger for en god første tid og start på livet. Fødeplanen skal anvendes til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen, og derfor skal fødeplanen både beskrive regionens ambitioner på området og skitsere regionens tilbud samt organisering ved graviditet, fødsel og barsel. Fødeplanen har bl.a. som formål at:
Region Hovedstadens nye fødeplan bygger videre på og konkretiserer fokusområderne i regionens 'Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan', der blev godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022. Vedlagt som bilag 2.
Efter fødeplanens godkendelse fortsætter arbejdet med at konkretisere og prioritere de enkelte indsatser, ligesom der arbejdes med den løbende implementering og opfølgning af indsatserne. Regionens nye fødeplan skal markere udviklingen af fødeområdet de næste mange år, hvorfor det også vil kræve løbende prioritering af midler i processen hen imod at realisere fødeplanen.
Arbejdet med Region Hovedstadens fødeplan
Fødeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i blandt andet sundhedsudvalgets input fra to temadrøftelser af fødeområdet i marts 2022. Administrationen har også indhentet fagligt input og sparring gennem en nedsat arbejdsgruppe bestående af relevante sundhedsfaglige repræsentanter, herunder repræsentanter fra afdelingsledelserne på regionens fødesteder, en repræsentant fra pædiatrisk afdeling, en praksiskonsulent samt repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje. Derudover har der været nedsat et Advisory Board, hvor interessenter og samarbejdspartnere har bidraget med input til fødeplanen. Yderligere har der været afholdt et dialogmøde, hvor der gennem bred inddragelse og involvering af både interne og eksterne interessenter, borgere og politikere er indhentet input til den nye fødeplan. Efter politiske behandling af fødeplanen i januar 2023 blev fødeplanen sendt i høring ved relevante interne og eksterne høringsparter fra den 22. februar til den 5. april 2023. Høringssvarene er efterfølgende blevet drøftet med den faglige arbejdsgruppe, hvorefter administrationen har revideret fødeplanen og indarbejdet relevante ændringsforslag. Sluttelig modtog den faglige arbejdsgruppe fødeplanen til skriftlig kommentering i september 2023.
Input fra høringsparter til fødeplanen
Fødeplanen har været sendt i en bred høring ved blandt andet statslige myndigheder, regioner, kommuner, foreninger og faglige organisationer. Der er indkommet 43 høringssvar, som alle er blevet gennemgået, og i høringssvarene er der generelt set en god opbakning til fødeplanen. Høringssvarene indeholder gode input, og relevante ændringsforslag er blevet indarbejdet i fødeplanen. Der er imidlertid også ændringsforslag, der ikke er indarbejdet i fødeplanen, men som regionen vil tage med i det videre arbejde i forbindelse med konkretisering og implementering af indholdet i fødeplanen. Det drejer sig blandt andet om konkrete og dybdegående forslag til styrket samarbejde med civilsamfundsorganisationer, kvalitetsløft til forældre- og fødselsforberedelse samt udvikling af den fælles regionale hotline. Disse bemærkninger er essentielle i det videre arbejde med indsatserne i fødeplanen.
Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med resume af de indkomne høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil (bilag 3). Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde (bilag 4).
På baggrund af høringssvarene er der blevet foretaget flere ændringer i fødeplanen. Nogle af ændringerne er tekstnære ændringer, som har bidraget til et bedre skriftlig produkt. Der er samtidig også været bidrag, som har resulteret i flere større ændringer i fødeplanen. Fem af disse større ændringer er oplistet i det nedenstående.
Indhold i fødeplanen
Fødeplanen skal bidrage til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed. Mennesker har forskellige ønsker og behov – også når de bringer nye liv til verden. Derfor skal der være mulighed for at sammensætte og målrette tilbuddene, så de passer til den enkelte. Der er også fokus i fødeplanen på både internt i regionen og tværsektorielt at opspore og understøtte gravide og familier med særlige behov. Endelig er der i fødeplanen opmærksomhed på, at den gravide og partner skal inddrages i beslutninger om eget forløb, og at partneren skal inddrages under hele forløbet.
Fødeplanen indeholder kapitler vedr. tendenser på fødeområdet, beskrivelse af det tværsektorielle samarbejde med den kommunale sundhedspleje og almen praksis, regionens tilbud til gravide og deres partner under graviditet, fødsel og barsel samt tværgående faktorer, som kan bidrage til at understøtte det gode forløb.
Fødeplanen indeholder i kapitel 5 og 6 samlet set 16 indsatser (i særskilte bokse), der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Indsatserne vedrører blandt andet tidlig opsporing af gravide og familier med særlige behov, fødsels- og forældreforberedelse, barsel i henholdsvis hjemmet og på hospitalet, styrket rådgivning efter fødslen og tilbud til forældre, der mister et barn.
Implementering af fødeplanen
Nogle af indsatserne i fødeplanen forventes at kunne blive implementeret på kort sigt inden for hospitalernes nuværende budgetramme, mens andre indsatser kræver både større planlægning, omorganisering, mere personale og finansiering og vil derfor skulle forventes implementeret på længere sigt. På nuværende tidspunkt er der også nogle af indsatserne, som er igangsat og løbende udbygges. En oversigt over indsatserne, deres finansieringsbehov samt nuværende status fremgår af bilag 5.
Af de indsatser, som forventes implementeret inden for den nuværende budgetramme, kan administrationen fremhæve nedenstående indsatser:
Fødeplanen indeholder ikke konkrete beskrivelser af, hvordan disse indsatser skal omsættes til handling. Administrationen vil derfor løbende følge og samarbejde med hospitalerne i arbejdet med at indfri og realisere indsatserne.
Administrationen forventer, at de resterende indsatser kræver ny finansiering.
Såfremt fødeplanen godkendes af regionsrådet, vil administrationen arbejde videre med den endelige grafiske opsætning af planen, hvorefter den vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside. Fødeplanen sendes til orientering ved udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget bliver forelagt en årlig status på regionens arbejde med at realisere fødeplanens indsatser, jf. indstillingens punkt 2.
Samlet set tilfører regionen mere end 200 mio. kroner til føde-, kvinde- og børneområdet i perioden 2022-2026 i trappemodellen til finansieringen af det nye kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, som skal åbne i 2026. Konkret blev der i budget 2023 afsat 7 mio. kr. stigende til 16,9 mio. kr. fra 2024 til området, mens der i budget 2024 er blevet afsat yderligere 10 mio. kr.
Som en del af finansieringen indgår hovedparten af regionens midler vedr. "En god start på livet", hvor regeringen afsatte i alt 150 mio. kr. til styrkelse af området. Regionen har reserveret 6,7 mio. kr. af finanslovsmidlerne til indsatsen vedr. 2 dages barselsophold eller hjemmebesøg til førstegangsfødende, men der er ikke reserveret varige midler til yderligere og generelle kvalitetsløft på området. Det betyder, at varig finansiering af indsatser i fødeplanen (jf. bilag 5) kræver separat finansiering i forbindelse med de fremtidige budgetforhandlinger.
Det er vigtigt at påpege, at regionens nye fødeplan skal markere rammer og retning for driften samt udviklingen af fødeområdet de næste mange år. Derfor vil det også være nødvendigt med løbende prioritering af midler og implementering af indsatser i processen hen imod at realisere fødeplanen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2023, forretningsudvalget den 7. november og regionsrådet den 14. november 2023.
Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen
21058988
Bilag 1: Bilag 1. Region Hovedstadens fødeplan (oktober 2023)
Bilag 2: Bilag 2. Visionen og tre-årig plan for investeringer
Bilag 3: Bilag 3. Høringsnotat (udkast 20.09.23)
Bilag 4: bilag 4. Sagsudskrift af Høringssvar Region Hovedstad_
Bilag 5: Bilag 5. Indsatser i fødeplanen, finansieringsbehov og status (oktober 2023)
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 1. november 2023:
Anbefalet.
Forskningsudvalgets beslutning den 28. september 2023:
Godkendt.
Jørgen Reimond Johansen (C) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 18. april 2023, at forskningsudvalget kunne tage på studietur med henblik på at opnå viden om patientnær forskning, hvordan man fx kan implementere den kommende forskningsstrategi i praksis samt få en indsigt i forskellige forskningsmiljøer. Forskningsudvalget var på studietur den 31. maj 2023, hvor de besøgte Rigshospitalet og Herlev Hospital.
Denne sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Forskningsudvalget var på studietur den 31. maj 2023. Program er vedlagt som bilag 1.
Formålet med turen var, at give udvalget indsigt i nogle af de forskningsmiljøer, der arbejder med individualiseret behandling, fx immunterapi til behandling af kræftpatienter, celleterapi til behandling af hjertesvigt og genterapi til behandling af muskelsygdomme. Individualiserede behandlinger er et område, hvor der sker en stor udvikling, og som vil komme til at have stor betydning for patientbehandlingen og for den enkelte patients prognose.
Forskningsudvalget besøgte først Herlev Hospital, hvor udvalget fik en indsigt i CAR T-celleterapi. Derefter besøgte udvalget hospitalets frysefaciliteter, hvor celleprøver mv. opbevares.
På Rigshospitalet fik udvalget viden om hospitalets arbejde med patientnær forskning og og arbejdet med individualiseret behandling inden for en række specialer.
Udviklingen indenfor immunterapi-, stamcelle- og genterapi-behandling er i rivende udvikling, og hvor patientkategorier, der tidligere ikke havde et behandlingstilbud oplever store forbedringer. En væsentlig udfordring er at mange af de nye behandlingsformer er udviklet til mindre patientkategorier, og det kan være vanskeligt at opskalere til en bredere patientgruppe. Forskningsudvalget blev derudover klogere på samarbejdet mellem den grundforskning, der foregår på Københavns Universitet og den kliniske forskning på regionens hospitaler, herunder hvordan samarbejdet kan styrkes yderligere. Forskningssamarbejdet Greater Copenhagen Health Science Partners er en rigtig god start på et sådant samarbejde, men der findes langt flere forskermiljøer på universitetet og på hospitalerne som vil kunne nyde stor gavn af et øget kendskab til hinandens aktiviteter.
Deltagere på turen
Forskningsudvalget
Administrationen:
Afbud:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen. Desuden havde administrationen ansvar for planlægning af studieturen.
Budget og regnskab
| Udgiftsposter | Budget | Faktisk forbrug |
| Transport | 5.000 kr. |
Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at søge befordringsgodtgørelse for transport til og fra Herlev Hospital samt Rigshospitalet. Disse udgifter afholdes af Center for Politik og Kommunikation. |
| Forplejning og frokost | 2.100 kr. |
110 kr pr. deltager, dvs. 1.110 kr. i alt
|
| Middag | 11.200 kr | Denne middag blev ikke afholdt pga. sene afbud, og vil i stedet blive afholdt i efteråret i forbindelse med udvalgets ophør. |
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at afrapportering og regnskab er godkendt.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.
Sagen forelægges forskningsudvalget den 28. september 2023, sundhedsudvalget den 1. november 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
Lise Graae / Helene Buch Jürs
22071852
Bilag 1: Program for studietur
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 31. oktober 2023:
Udvalgsformanden satte indstillingen til afstemning.
For stemte: A (2), C (1), F (1), V (1), O (1) og Ø (2), i alt 8.
Imod stemte: 0.
Undlod stemte: B (1), i alt 1.
I alt 9.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Erik Lund (C) og Jørgen Johansen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte med budgetaftalen for 2023 600.000 kr. til en analyse af, hvilke veje i Region Hovedstaden som med fordel kan afskærme eller overdække, så der både bekæmpes støj og kan opsættes solceller.
Administrationen har afdækket mulighederne for, at analysen kan bidrage med ny viden eller nye muligheder, og vurderer, at midlerne kan gøre mere nytte ved at prioriterer dem til forsøg med støjskærme af stampet lerjord til bekæmpelsen af trafikstøj.
Region Hovedstaden er den mest støjplagede region i Danmark og op mod 50% af landets støjplagede boliger ligger i hovedstadsområdet. Undersøgelser viser, at støj har store sundhedsmæssige konsekvenser, og bl.a. kan føre til hjertekarsygdomme og diabetes nedsat kognitiv indlæring hos børn. Men bekæmpelse af trafikstøj fra veje og særligt motorveje har gennem årene vist sig vanskeligt. Region Hovedstaden har gennem sit arbejdet i Silent City været med til at afdække og undersøge effekten af en række tiltag, herunder hastighedsnedsættelser, støjsvag asfalt, forskellige typer støjskærme samt overdækninger.
Der blev på budgetaftalen for 2023 afsat 600.000 kr. til at styrke regionens engagement i bekæmpelsen af trafikstøj ved at igangsætte en analyse af afskærmning eller overdækning af veje, samt opsætning af solceller i forbindelse med denne type anlæg. Dog er Vejdirektoratet, Miljøstyrelsen, kommunerne og Silent City i gang med kortlægninger, undersøgelser og projekter, som skal kortlægge trafikstøj, undersøge mulighed for overdækning og opsætning af solceller i forbindelse med støjbekæmpelse.
Undersøgelserne består bl.a. af en analyse hos Silent City, som regionen i maj 2022 udmøntede midler til. Analysen skal undersøge muligheden for at integrerer solceller i støjskærme, og hvordan solcellerne påvirker støjskærmenes effekt. Den forventes udarbejdet i slutningen af 2023. Vejdirektoratet er i gang med et mulighedsstudie af overdækningen af veje, som løber til 2024. Mulighedsstudiet skal både undersøge tekniske, juridiske og organisatoriske aspekter af anlæg og drift af overdækning for veje.
Herudover har Miljøstyrelsen færdiggjort den lovpligtige kortlægning af støjen, og forventes at offentliggøre den inden udgangen af 2023. Kommunerne og Vejdirektoratet har modtaget deres og er i gang med deres handlingsplaner.
På baggrund af, at der allerede er igangsat ovenstående undersøgelser, anbefaler administrationen at udmønte de 600.000 kr. fra budgetaftalen for 2023 til et projekt om udvikling af byggemetoder for støjskærme, som opføres i komprimeret lerjord i form af overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder.
I bilag 1 beskrives de tiltag og projekter for undersøgelse af solceller, overdækninger og kortlægning af trafikstøj, som regionen og øvrige myndigheder har igangsat. Vejdirektoratets ideoplægget til mulighedsstudiet af overdækninger af motorveje er vedlagt som bilag 2. Udvalget vil løbende blive præsenteret for undersøgelserne af trafikstøj, når de forelægger.
Automatiseret konstruktion af støjskærme med overskudsjord som byggemateriale
Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden medfinansierer et projekt, hvor Region Hovedstaden i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet skal udvikle og bygge en maskine, der kan producere og placere store komprimerede jordblokke i støjskærme og/eller at udvikle en ny type 3D printer, som kan konstruere støjskærme i komprimeret lerjord.
Projektet har til formål at bygge videre på de erfaringer, som der er opnået igennem udvikling og test af bæredygtige støjskærme, som Region Hovedstaden i 2022 tog initiativ i samarbejde med DTU, Vejdirektoratet og 3 private partnere. I dette samarbejde har sigtet været at udvikle og bygge bæredygtige støjskærme ved brug af komprimeret lerjord. Regionen tog initiativ til dette projekt, fordi der ses et stort potentiale i at benytte overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder (ca. 15 mio. tons pr. år i Danmark), som erstatning for primære råstoffer som sand og grus, samt beton, glas og metal. Samtidig kan bygherrer opnå betydelige besparelser på omkostninger forbundet med bortskaffelse af overskudsjord.
Fokus i det projekt, som administrationen anbefaler at udmønte de 600.000 kr. til, vil være rettet mod at optimere selve byggeprocessen, og dermed gøre prisen mere konkurrencedygtig på støjskærme der er udført i overskudsjord. Vejdirektoratet skønner, at løsningerne med komprimeret lerjord potentielt kan reducere udledningen af CO2, ligesom de økonomiske omkostninger i forbindelse med byggeriet af støjskærme kan reduceres betydeligt. Derved vil det i fremtiden blive både billigere og grønnere at opsætte støjskærme.
Resultaterne af arbejdet med at udvikle nye byggemetoder med brug af overskudsjord forventes anvendt dels internt i Center for Ejendomme, og dels eksternt, f.eks. i forbindelse med Vejdirektoratets vejprojekter. På længere sigt forventes den opnåede viden at bane vej for at komprimeret lerjord finder anvendelse i andre bygningskonstruktioner.
Udvalget har tidligere behandlet trafikstøj på mødet d. 24. maj 2022, hvor udvalget blev orientering om, at midlerne på budgetaftalen for 2022 var blevet udmøntet, samt på mødet d. 10. januar 2023 hvor status på arbejdet blev forlagt. Derudover kan henvises til Silent Citys hjemmeside: https://www.gate21.dk/silent-city/ samt siden https://roligbolig.dk/
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen igangsætte projekt med forsøg af udvikling af automatiseret konstruktion af støjskærme af overskudsjord.
Midlerne er afsat på budget 2023 til bekæmpelse af trafikstøj. Med sagen foreslår administrationen af udmønte midlerne til udvikling og test af bæredytige støjskærme i komprimeret lerjord. Midlerne vil blive brugt i det eksisterende samarbejde med DTU, Vejdirektoratet og 3 private parter.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1 | DTU | 0,6 | 1 år | Budgetinitiativ fra budgetaftalen 2023 under Regional Udvikling |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22021732
Bilag 1: Notat om igangværende indsatser og undersøgelser_okt2023
Bilag 2: VD_Ideoplæg_Overdækning af motorveje_3
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), V (2) og Ø (1), i alt 12.
Imod stemte: F (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 31. oktober 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag til indstillingen:
”At godkende Region Hovedstadens tilbagemelding om de beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2024/2025 på stx, hhx, htx, hf og pre-IB justeres således, at den beregningstekniske kapacitet på Niels Brock (HHX) Nørre Voldgade følger det, som gymnasiet selv ønsker.”
Udvalgsformanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: B (1), C (3), O (1), V (1), i alt 6.
Imod stemte: F (1), Ø (2), i alt 3.
Undlod stemte: A (2), i alt 2.
I alt 11.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet og den oprindelige indstilling bortfaldt.
Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2024/2025 samt institutionernes bemærkninger hertil fra Børne- og Undervisningsministeriet. De beregningstekniske kapaciteter vedrører stx, hhx, htx, hf og pre-IB på de offentlige uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden.
På baggrund af institutionernes og regionens bemærkninger fastlægger Børne- og Undervisningsministeriet pr. 1. februar 2024 de foreløbige kapaciteter for de gymnasiale ungdomsuddannelser. Børne- og Undervisningsministeriet har fastsat tidsfristen for kommentering af de beregningstekniske kapaciteter til den 15. november 2023.
Administrationen har udarbejdet et forslag til en skriftlig tilbagemelding, der bl.a. baserer sig på drøftelser i gymnasiesamarbejderne i september 2023. Den skriftlige tilbagemelding sendes til Børne- og Undervisningsministeriet efter behandling i regionsrådet den 14. november 2023.
Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for at fastsætte kapaciteten på stx, hhx, htx, hf og pre-IB på landsplan, regionalt plan og på den enkelte institution.
Kapacitetsfastsættelsen begynder med, at ministeriet melder en beregningsteknisk kapacitet ud til institutionerne. Den beregningstekniske kapacitet er ministeriets foreløbige vurdering af, hvilken kapacitet den enkelte institution/afdeling skal have pr. uddannelse. Beregningen tager grundlæggende udgangspunkt i den endelige kapacitet, som skolerne blev tildelt den 15. maj 2023 samt eventuelle justeringer heraf på baggrund af det forventede antal ansøgere i 2024. Søgefrekvensen til de fem uddannelser forventes at være uændret i forhold til 2023, men udviklingen i antallet af unge har betydning for, hvor mange ansøgere, der forventes i 2024.
Institutionerne har haft mulighed for at indberette begrundede ønsker til en anden kapacitet end den, ministeriet har udmeldt. Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter samt institutionernes ønsker hertil som led i dialogen med Børne- og Undervisningsministeriet, som har givet en frist for skriftlige tilbagemeldinger den 15. november 2023. På baggrund af institutionernes og regionernes tilbagemeldinger vil Børne- og Undervisningsministeriet senest 1. februar 2024 fastsætte en foreløbig kapacitet for hver institution/afdeling og uddannelse, som vil blive den kapacitet, der i udgangspunktet kan planlægges efter på skolerne.
Når antallet af rettidige ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser er kendt efter udløb af ansøgningsfristen 1. marts 2024, kan ministeriet justere kapaciteten efter behov. Derudover har regionerne mulighed for at justere kapaciteten med en eller flere elevpladser efter behov som led i fordeling af de ansøgere, der ikke kan tildeles plads i den centrale fordelingsmekanisme, samt til ansøgere, der har søgt for sent.
Tilbagemelding om den beregningstekniske kapacitet
Administrationen har vurderet den beregningstekniske kapacitet for hver af uddannelserne stx, hhx, htx, hf og pre-IB. Vurderingerne fremgår af bilag 1, hvoraf detaljerne fremgår. Til grund for vurderingen ligger skolernes bemærkninger og ønsker til justering af kapaciteten, den endelige kapacitet pr. 15. maj 2023, antallet af 1. prioritetsansøgninger 2023 samt antallet af ansøgere fordelt til skolen pr. 1. juni 2023. Desuden indgår ministeriets forventninger til ansøgertal til den enkelte uddannelse, og som kvalificering af hvor i regionen, udviklingen sker, er Danmarks Statistiks befolkningsprognose inddraget. Befolkningsprognosen indgik i den orientering om elevfordeling 2023, som udvalget for trafik og regional udvikling behandlede den 4. oktober 2023.
Administrationen ønsker særligt at fremhæve følgende for hver af de fem uddannelser:
Administrationens øvrige bemærkninger til kapaciteten
NEXT Uddannelse København har i sine bemærkninger til kapaciteten angivet, at skolen har mulighed for at oprette stx-kapacitet fra skoleåret 2024/2025. Vibenshus Gymnasium har plads til 2-3 stx-klasser ud over sit nuværende htx-udbud, på Københavns Mediegymnasium har plads til 3 stx-klasser udover sit htx-udbud. Administrationen bemærker, at NEXT ikke har ansøgt om at få godkendelse til nye stx-udbud på de to gymnasier, og at Børne- og Undervisningsministeriet havde fastsat fristen for ansøgninger til det kommende skoleår til 1. august 2023.
Gymnasiesamarbejderne i Region Hovedstaden har drøftet udbuddet af særlige tilbud på uddannelsesinstitutionerne i regionen. Særligt har der været interesse for tilbud til elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF-klasser) og forlængede forløb til elever med funktionsnedsættelser (§ 61-klasser). Der er en særlig bevågenhed på at sikre tilstrækkeligt med uddannelsestilbud til de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse inden for de almindelige rammer (evt. med Special Pædagogisk Støtte, SPS). Samarbejdsudvalget for gymnasiesamarbejderne ønsker at rette henvendelse til Børne- og Undervisningsministeriet med henblik på en dialog om, hvordan der kan sikres et tilstrækkeligt og varieret udbud af ungdomsuddannelser, også til disse målgrupper. Kapaciteten til ASF-klasser og § 61-klasser fremgår ikke af den beregningstekniske kapacitet.
Gymnasiesamarbejderne har ligeledes drøftet, at der er behov for at kunne nedjustere kapaciteten efter elevfordelingen. Der er to primære årsager hertil:
Private gymnasiers kapacitet indgår ikke i de kapaciteter, Børne- og Undervisningsministeriet fastlægger. En række private gymnasier i Region Hovedstaden har dog via gymnasiesamarbejderne udtrykt ønske om større synlighed i kapacitetstilrettelæggelsen, fordi søgningen sker på kryds og tværs af offentlige og private gymnasier i Region Hovedstaden. Derfor indgår de private gymnasiers oplysninger afgivet frivilligt til Region Hovedstaden af bilag 1, i tabellerne til "bilag 2".
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen indsende skriftlig tilbagemelding vedr. kapacitet for gymnasier for 2024 til Børne- og Undervisningsministeriet den 15. november 2023.
Når antallet af ansøgere er kendt den 1. marts 2024, tilpasses kapaciteten, såfremt den viser sig at være enten for høj eller lav i forhold til de faktisk søgetal.
Kapacitetsfastsættelsen er vanskelig, idet ansøgertallet kan variere betragteligt og uforudsigeligt fra år til år. Både mellem uddannelser og samlet set. Derfor kan den beregningstekniske kapacitet betragtes som en indikation for den kapacitet, den enkelte institution har ved skoleårets start i august.
Administrationen orienterer institutionerne løbende i forbindelse med offentliggørelse af dagsordener til møder i udvalget for trafik og regional udvikling samt regionsrådet. Desuden vil kapaciteten blive offentliggjort på regionh.dk, når Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør den foreløbige kapacitet den 1. februar 2024.
Sagen drøftes i udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og i regionsrådet den 14. november 2023.
David Meinke / Anja Storgaard
23052753
Bilag 1: Region Hs tilbagemeldinger vedr kapacitet 2024
Bilag 2: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet pba ny lov
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 31. oktober 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"at godkende, at Frederiksberg Gymnasium gives afslag på ansøgningen om særligt faglig profil "Kompetent Medborgerskab", da en særligt faglig profil vil forringe lokale ansøgeres mulighed for at få plads på det lokale gymnasium."
Ikke anbefalet, idet et enigt udvalg i stedet anbefaler, at godkende Frederiksberg Gymnasiums ansøgning om særligt faglig profil "Kompetent Medborgerskab" på en periode for tre år, betinget af, at tildelingen skal revideres af regionsrådet, såfremt elevfordelingskriterierne, som fastsættes nationalt, ændres.
Regionsrådet har myndighed til at godkende ansøgninger fra gymnasier, der ønsker en særlig faglig profil på stx, hhx, htx eller hf. Administrationen har givet gymnasierne ansøgningsfrist til den 1. september 2023 og har modtaget én ansøgning fra Frederiksberg Gymnasium om godkendelse af den særligt faglige profil "Kompetent Medborgerskab".
Regionsrådene har fået udvidet deres myndighedsområde, når det gælder godkendelse af gymnasiers særligt faglige profil, herunder at udarbejde procedure, vurdering og monitorering af effekten af ansøgninger og allerede godkendte profiler. Regionsrådet har mulighed for at begrænse en godkendelse i tid eller andel profilelever. Desuden kan regionsrådet trække en profilgodkendelse tilbage. De nærmere regler for regionsrådets opgaver er fastsat i en bekendtgørelse og fremgår i øvrigt af bilag 1.
Regionsrådet godkendte på mødet d. 20. juni 2023 rammerne og processen for ansøgninger af særlig profil. Her blev det bl.a. besluttet, at profilgymnasiernes koncepter skal komme nedefra og op, og at der derfor ikke lægges en regional ramme, der skal begrænse, hvilke type profiler der kan laves. Regionsrådet ønsker desuden en fornuftig balance, hvor fordelingen af profilgymnasier også tager hensyn til, at den generelle elevfordeling ikke skævvrides unødvendigt. Der blev derfor ikke skitseret nogen regional ramme for ansøgningerne, der går udover de rammer, bekendtgørelsen skitserer.
Om profilgymnasier og fordelingskriterier
Gymnasier, der har en godkendt særligt faglig profil, kan give forrang til ansøgere med relevante individuelle forudsætninger, således at profilansøgere kan tildeles plads uanset transporttid. Et gymnasiums særligt faglige profil skal være knyttet til en eller flere studieretninger.
Et gymnasium, der har særligt faglig profil, vurderer selv, hvorvidt profilansøgerne lever op til profilkriterierne. Det er således også skolen, der kommunikerer udvælgelseskriterier til interesserede ansøgere. Såfremt profilen ikke omfatter alle pladserne på gymnasiet, vil de øvrige pladser blive tildelt ansøgere på baggrund af transporttidskriteriet, således at ansøgere med kortest transporttid mellem bopæl og uddannelsesinstitution får tildelt plads først. Derudover er der nogle ansøgere, der kan tildeles forrang, fx fordi de er eliteidrætselever mm.
Region Hovedstaden har som den eneste region en tradition med profilgymnasier og har i dag fire profilgymnasier. Sankt Annæ Gymnasium (stx) i Valby og Aurehøj Gymnasium (stx) i Gentofte har særlige musikprofiler, der har fokus på aktiviteter uden for den normale undervisning, som er tildelt uden tidsbegrænsning af Børne- og Undervisningsministeriet efter gældende regler på daværende tidspunkt. Den 13. december 2022 godkendte regionsrådet, at Rysensteen Gymnasium (stx - Global Citizenship Programme) og Niels Brocks Det Internationale Gymnasium (hhx - Elitegymnasiet) hver især blev tildelt en særligt faglig profil for en tre-årig periode af regionsrådet.
Alle gymnasier har mulighed for at profilere sig på nogle områder uden at have en godkendt særlig profil. Det kan fx være naturvidenskab, sprog, musik og internationalisering. Temaerne kan tone kulturen på den enkelte skole og bidrage til at gøre den attraktiv både for elever og kommende ansøgere. Den type profilering giver ikke forrang til ansøgere med særlige forudsætninger.
Regler for gymnasiers særligt faglige profil
Regionsrådets afgørelse af, hvorvidt et gymnasiums ansøgning skal godkendes, skal tage udgangspunkt i bekendtgørelsen, hvorved et gymnasium kan have en særligt stærk faglig profil, hvis:
Herudover skal der ved godkendelsen tages hensyn til, om lokale beboere får længere til nærmeste uddannelsesudbud, så disse ansøgere dermed får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, eller om profilen medvirker til en skæv elevsammensætning på institutionen eller omkringliggende institutioner.
Ansøgninger om særligt faglig profil 2024/25
Administrationen har modtaget én ansøgning om særligt faglig profil: Frederiksberg Gymnasium (stx) - "Kompetent medborgerskab".
Gymnasiet kobler de faglige kompetencer fra undervisningen med medborgerskab ved at eleverne bl.a. deltager i og arrangerer en række aktiviteter, der alle har fokus på at gøre eleverne til kompetente medborgere. Det fremgår af ansøgningen, at gymnasiet har arbejdet med kompetent medborgskab siden 2018 og tidligere har haft en godkendt profil efter de gamle regler, hvorefter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godkendte profilansøgninger. Som følge af den nu udløbne profilgodkendelse har Frederiksberg Gymnasium optaget ca. 50 % af ansøgerne som profilansøgere, mens de øvrige er optaget efter det i øvrigt gældende fordelingskriterium (transporttid/vejafstand). Ansøgningen fremgår af bilag 2, og administrationens vurderingsskema er vedlagt som bilag 3.
Drøftelse af ansøgningen i gymnasiesamarbejderne i september 2023
Ansøgningen fra Frederiksberg Gymnasium er blevet drøftet i alle fire gymnasiesamarbejder. Rektorerne i gymnasiesamarbejderne har derefter fået mulighed for at indsende skriftlige udtalelser til Region Hovedstaden (bilag 4-7).
Rektorerne i de enkelte samarbejder er overordnet set enige om, at alle gymnasier arbejder med medborgerskab, da dette fremgår af formålsparagraffen i gymnasieloven. Det er derfor vanskeligt at karakterisere medborgerskab som et "fagligt område, der ikke findes tilsvarende på andre institutioner eller afdelinger i nærheden" (jf. Bekendtgørelse om kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser). Der var desuden tilslutning til, at en eventuel godkendelse tages op til revision, såfremt der kommer en ny aftale om elevfordeling. Herudover er der givet udtryk for følgende pointer:
Den regionale udviklingsstrategi og uddannelsesdækning på Frederiksberg
Regionsrådet har den 9. oktober 2023 sendt et udkast til regional uddannelsesstrategi i offentlig høring. Et af temaerne er "Uddannelse til fremtiden", som blandt andet indeholder udfordringer omkring uddannelsesdækning. En bred uddannelsesdækning er med til at sikre lokal sammenhængskraft, som bidrager til at flere unge får en uddannelse. Det fremgår, at borgerne skal have de bedste muligheder for at uddanne sig og skabe et godt liv uanset bopæl.
På Frederiksberg var der 80 % af ansøgerne til stx i 2023, der fik plads på deres 1. prioritet (jf. bilag 8, side 7), hvilket er lavere end gennemsnittet på 89 % for Region Hovedstaden. Den maksimale rejsetid for ansøgere til Frederiksberg Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium, som fik tildelt plads på deres 1. prioritetsønske på stx på en af de to gymnasier, var 10 minutter (bilag 9). Det er de to gymnasier, der i 2023 havde den laveste transporttid for ansøgere fordelt efter transporttidskriteriet (dvs. uden forrang). I 2023 har Frederiksberg Gymnasium haft særlig profil, og Falkonergårdens Gymnasium har optaget en markant del af sine ansøgere på baggrund af forrang pga. eliteidræt. Det er administrationens vurdering, at ansøgere med bopæl i området, som ønsker at gå på stx, har relativt vanskeligt ved at få plads på stx i deres nærområde, fordi de nærtliggende gymnasier i øvrigt næsten udelukkende har haft plads til 1. prioritetsansøgere i 2023. Ansøgere til Frederiksberg Gymnasium (og Falkonergårdens Gymnasium), som ikke har kunnet få plads på disse skoler, har derfor formodentligt fået væsentligt længere transporttid til det gymnasium, hvor de fik tildelt plads, end til deres 1. prioritet, hvor nogle kun havde 11 minutter.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at en godkendelse af profilansøgningen fra Frederiksberg Gymnasium vil bidrage til, at der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, og at disse ansøgere vil få uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, såfremt fx 50 % af kapaciteten på Frederiksberg Gymnasium tildeles profilansøgere med forrang, hvilket ifølge bekendtgørelsen kan indgå i regionsrådets overvejelser omkring godkendelse, herunder tidsbegrænsning, begrænsning af andel samt tilbagekaldelse. Et afslag på profilansøgningen forventes ikke at medføre, at alle stx-ansøgere til Frederiksberg Gymnasium kan få plads på skolen, fordi der i 2023 var 428 førsteprioritetsansøgere til 232 pladser på skolen, men det er administrationens vurdering, at et afslag vil bidrage til, at flere får plads på et gymnasium i nærheden af deres bopæl, og færre får uforholdsmæssigt langt.
På Frederiksberg Gymnasium er den særlige profil med til at skabe en mere balanceret elevsammensætning, fordi den også er attraktiv for ansøgere uden for gymnasiets lokale geografiske område. Profilen kan tiltrække ressourcestærke elever fx fra Vestegnen, hvor en række gymnasier ikke i tilstrækkeligt antal har elever, der er med til at understøtte elevråd, elevinitiativer og lignende. Flere gymnasier på Vestegnen er udfordret af en for lille søgning, og har derfor været omfattet af optagestoppet i 2022.
I forhold til profilens faglige indhold vurderer administrationen, at profilansøgningen lever op til de krav, som fremgår af bilag 1. Se også administrationens vurderingsskema (bilag 3).
Det er administrationens faglige vurdering, at Frederiksberg Gymnasiums ansøgning om særligt faglig profil bør gives afslag med henblik på at sikre, at flere stx-ansøgere fra nærområdet kan få plads på et gymnasium i nærheden af deres bopæl, og færre tildeles plads på et gymnasium uforholdsmæssigt langt væk. I vurderingen af, at ansøgningen bør gives et afslag indgår også, at det er en central del af formålet med de gymnasiale uddannelser, at eleverne tilegner sig almen dannelse, herunder blandt andet, at de skal opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Dette gælder således for uddannelsen på alle gymnasier.
Administrationen anerkender dog det store og vigtige arbejde omkring kompetent medborgerskab, som sker på Frederiksberg Gymnasium.
Ved tiltrædelse af indstillingen meddeles regionsrådets afgørelse til Frederiksberg Gymnasium samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Administrationen har hos Styrelsen for IT og Læring efterspurgt data, som regionsrådet kan anvende til sin løbende monitorering af godkendte profilgymnasier. Monitoreringen er beskrevet i bilag 1. Styrelsen for IT og Læring oplyser overfor Region Hovedstaden, at de ønskede data ikke kan tilvejebringes. Derfor har administrationen i sin vurdering ovenfor anvendt transporttider samt oplysninger om gymnasier, der har haft plads til andre end førsteprioritetsansøgere.
Afgørelser af ansøgninger om særligt faglig profil meddeles ansøgere, gymnasiesamarbejder samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Desuden vil det fremgå af regionh.dk, hvilke gymnasier, der har en godkendt profil.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget d. 7. november 2023 og regionsrådet 14. november 2023.
David Meinke / Anja Storgaard
23019967
Bilag 1: Faktaark - særlige profiler
Bilag 2: Profilansøgning Frederiksberg Gymnasium
Bilag 4: Kommentar fra rektorer i gymnasiesamarbejde Centrum
Bilag 5: Kommentar fra rektorer i gymnasiesamarbejde Vest
Bilag 6: Kommentarer fra rektorer i gymnasiesamarbejde Nord
Bilag 7: Kommentar fra rektorer i gymnasiesamarbejde Nordsjælland
Bilag 8: Resultat af fordelingen af ansøgere til gymnasiale uddannelser i 2023
Bilag 9: Notat om grænseværdier for transporttid i elevfordelingen i skoleåret 2023-2024
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 31. oktober 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til Miljø- og klimaudvalget var følgende:
"Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Indstillingspunkt 1: Anbefalet.
Indstillingspunkt 2: Godkendt.
Administrationen har på baggrund af miljø- og klimaudvalgets drøftelse den 8. februar 2023 om temaer og destinationer for miljø- og klimaudvalgets studietur udarbejdet et udkast til program for en studietur til Paris. Studieturen er planlagt til den 24.-26. januar 2024.
Denne sag indeholder et oplæg til det endelige program, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en begrundelse for, hvordan studieturen kan bidrage til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning.
Som en del af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input i udlandet til udviklingen af regionens opgaveløsning. Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 21. juni 2022. Paris arbejder med nye løsninger for, hvordan byen tilpasses til de miljø- og klimaudfordringer, den står overfor, som kan byde på inspiration og input til miljø- og klimaudvalget.
Fagligt indhold
I forbindelse med miljø- og klimaudvalgets drøftelse den 8. februar 2023 tilkendegav udvalget en prioritering af emner som forvaltning af råstoffer og cirkulær økonomi, som man kan se eksempler på i Paris. På den baggrund har administrationen udarbejdet et oplæg til program for en studietur på i alt tre dage inkl. transport til Paris. Turen planlægges således med fokus på bæredygtighed, herunder genanvendelse af råstoffer, cirkulær økonomi samt klimatilpasningsprojekter.
Administrationen har haft fokus på at afsøge aktiviteter, som kan besøges i Paris, hvor der er mulighed for at hente ny inspiration til løsning af udfordringerne inden for udvalgets opgaveportefølje. Der er primært lagt vægt på at se og opleve projekter i praksis og have en dialog med værterne. Paris rummer gode muligheder for at se nærmere på aktiviteter indenfor bl.a.:
De konkrete projekter, som administrationen vurderer kan være interessante at besøge er nærmere beskrevet i bilag 1.
Program
I planlægningen af studieturen er administrationen i kontakt med flere samarbejdspartnere og myndigheder i Paris, og ud fra det foreliggende udkast til program vil administrationen udarbejde et endeligt program for studieturen inden for ovennævnte temaer.
Programmet vil indeholde besøg på:
Budget
Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 128.000 kr. (se budgetoverslag i bilag 2). Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem, hvilket svarer til 220.000 kr. i alt, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse af embedsmænd.
Nedenfor skitseres de forventede udgifter pr. person:
Udvalgsmedlemmerne vil blive ledsaget af tre embedsmænd fra administration: direktøren for Center for Regional Udvikling, David Meinke, en enhedschef samt miljø- og klimaudvalgets udvalgssekretær.
Den samlede økonomiske ramme for studieturen udgør dermed 128.000 kr., og budgetforslaget for studieturen er således godt inden for den økonomiske ramme.
Tentativ rejseplan
Turen vil ske som flyrejse fra København til Paris, da det er langt den hurtigste og billigste transportform fra Danmark til Frankrig. Der vil blive betalt klimakompensation på begge flyrejser.
Forslag til afgang fra Københavns Lufthavn: onsdag den 28. februar kl. 08:30 med ankomst til Charles de Gaulle Lufthavn kl. 10:25 (direkte)
Forslag til afgang fra Charles de Gaulle Lufthavn: fredag den 1. marts kl. 20:05 med ankomst til Københavns Lufthavn kl. 21:55 (direkte)
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres, og at udvalget kan hente inspiration til udviklingen af Region Hovedstaden inden for de nævnte faglige områder. Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen udarbejde et endeligt program for turen, som vil blive forelagt udvalget.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture, som er godkendt af regionsrådet den 21. juni 2022. Rammen svarer til maksimalt 20.000 kr. pr. medlem.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
Efter studieturen vil regionsrådet blive forelagt en afrapportering.
David Meinke / Iben Fibiger
22072272
Bilag 1: Brutto-program for MKU's studietur til Paris 2024
Bilag 2: Budgetoverslag for MKU's studietur til Paris 2024
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 31. oktober 2023:
Anbefalet.
Regionsrådet skal én gang årligt forelægges en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet for det kommende år (bilag 1 med udkast til indsatsplan for jordforurening 2024). Oversigten skal angive de grunde, hvor regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Efter udvalgets behandling af udkastet sendes oversigt til kommentering i offentligheden via regionens hjemmeside med en opfordring til at komme med kommentarer. Herefter vil den endelige indsatsplan blive forelagt regionsrådet til endelig godkendelse i foråret 2024, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Udkast til indsatsplan for jordforurening 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som er vedtaget på regionsrådets møde den 19. november 2019.
Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes. Regionens forureningsindsats målrettes i forskellige grundvandsområder. Regionen har udpeget 54 prioriterede grundvandsområder (se bilag 2), og i disse områder oppumpes 85 procent af det grundvand, der indvindes til drikkevand i regionen.
Indsatsplan for jordforurening 2024 beskriver den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2024.
Den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2024
I 2024 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært finde sted inden for Jordplanens prioriterede områder samt på boliggrunde (se bilag 1). I overensstemmelse med Jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften.
Administrationen forventer at videreføre videregående grundvandsundersøgelser på 90 lokaliteter og igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 15 nye lokaliteter (se bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 6 lokaliteter, heraf 4 nye samt opfølgende arbejde på 15 lokaliteter f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (se bilag 4).
Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2024 prioriteres det at igangsætte nye videregående undersøgelser på 2-4 boliggrunde udover fortsatte undersøgelser på 3 boliggrunde. Herudover er der opfølgning på 2 afværgeindsatser påbegyndt i 2023 i forhold til indeluft, og yderligere 2-4 forventes igangsat i 2024.
Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner og afværgeaktiviteterne er fordelt på 18 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens knap 100 tekniske driftsanlæg (se bilag 5).
PFAS og pesticider i grundvandet
Regionens indsats over for PFAS udføres som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen videregående undersøgelser, hvis lokaliteten ligger indenfor 85-procentsområderne.
Indsatsen over for pesticider gennemføres i de allerede prioriterede grundvandsområder (85-procentsområderne). Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på de arealer og lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes.
Undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand i 2024
Midlerne fra staten til indsats i forhold til overfladevand udløb i 2022. Regionen afventer forhandlingerne mellem regionerne og Miljøministeriet med henblik på finansiering af de resterende indledende undersøgelser, eventuelle påkrævede videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der ikke blev finansieret med aftalen fra juni 2020. Regionens indsats i 2024 afhænger derfor af resultatet af de aftalte forhandlinger.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes udkast til Indsatsplan for jordforurening 2024 til kommentering i offentligheden.
I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplanens prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 procent af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 procent af drikkevandsressourcen, som ikke er omfattet af Jordplanen, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2024 (inkl. drift af tekniske anlæg og tilført økonomi som følge af den nye PFAS-indsats) forventes at udgøre ca. 105 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Herudover har staten afsat et særskilt øremærket budget i 2024 på 20 mio. kr. til regionens gennemførelse af undersøgelser og afværgeforberedende arbejder vedrørende de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden, herunder til igangsætning af midlertidig afværge på Collstrop-grunden i Hillerød.
Udkast til oversigt over regionens offentlige indsats i 2024 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i regionens ugeaviser. Kommunerne i regionen samt HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
David Meinke / Charlotte Schleiter
23050939
Bilag 1: Indsatsplan for jordforurening 2024 - Udkast til offentlig kommentering
Bilag 2: Grundvandsområder i Region Hovedstaden
Bilag 3: Videregående undersøgelser - 2024
Bilag 5: Tekniske anlæg - 2024
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 31. oktober 2023:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen udarbejde et notat om samarbejdet med kommunerne og Region Sjælland i tilpasningen af de regionale busser i Nyt Ringnet (bilag 4) op mod forretningsudvalgets møde den 7. november 2023.
Erik Lund (C) og Jørgen Johansen (C) deltog ikke i sagens behandling.
I 2025 åbner Hovedstadens Letbane. Da Letbanen giver et højklasset løft af den kollektive trafik i Storkøbenhavn, ser Movia, regionen og en række kommuner på mulige tilpasninger af busnettet (Nyt Ringnet), så dette i højere grad kan hænge sammen med Letbanen og understøtte denne. Processen er i stil med tilpasningerne i Nyt Bynet, da Metrocityringen åbnede i 2019, men dog i noget mindre skala. Udvalget for trafik og regional udvikling blev orienteret om processen for Nyt Ringnet d. 20. marts 2023, herunder hvilke regionale linjer, der kan tilpasses til at understøtte Letbanen.
Regionen skal senest d. 15. november beslutte evt. tilpasninger af buslinjerne 123 og 600S af hensyn til den igangværende udbudsproces, hvorfor sagen fremlægges allerede nu.
Hovedstadens Letbane åbner i 2025 og vil køre mellem Ishøj i syd og Lundtofte i Lyngby i nord. Regionen er medejer af Letbanen sammen med 11 kommuner. Regionen ejer 43% af letbanen, og de 11 kommuner ejer tilsammen 57%. Omkostninger til driften deles af de 12 ejere efter samme fordeling.
I dag kører den regionale buslinje 300S på strækningen, men denne nedlægges, da buslinjen erstattes af Letbanen, når denne åbner. En række kommunale og regionale buslinjer krydser i dag 300S. Movia har vurderet en række tiltag og tilpasninger af de kommunale og regionale buslinjer, så busnettet kan optimeres og understøtte et højt passagertal i den kommende Letbane i endnu højere grad gennem "Nyt Ringnet". Nyt Ringnet kan sikre gode forbindelser mellem særligt Letbanen og regionens S-busser samt mellem Letbanen og de A-busser, der forbinder til det centrale København. Af Region Hovedstadens buslinjer har Movia vurderet mulige tilpasninger af 123, 350S, 40E, 400, 400S, 500S, 55E og 600S. Tilpasningerne kan sikre en god sammenhæng til Letbanen samt øge Letbanens opland ved at skabe gode forbindelser til de nye Letbanestationer, således at Letbanen kommer flest muligt til gavn.
Tilpasningerne af regionens buslinjer er inddelt i basis- og tilkøbsløsninger. Samlet vurderes basisløsningerne at medføre et lavere årligt tilskudsbehov for regionen særligt som følge af vækst i antallet af passagerer, mens tilkøbsløsninger vil medføre meromkostninger. Både basis- og tilkøbsløsninger vurderes at medføre flere passagerer i den kollektive trafik. Flere passagerer medfører ikke nødvendigvis færre driftsomkostninger for de enkelte tiltag. Nedenstående tabel viser oversigt over mulige tiltag inklusive effekt og konsekvenser. Uddybende beskrivelser af tiltagene kan læses i bilag 1.
| Ændret tilskudsbehov |
| Linje | Basis/tilkøb | Beskrivelse | Årlige passagerer | Basis (mio. kr. pr. år) | Tilkøb (mio. kr. pr. år) |
| 40E | Basis | Undgå paralleldrift Betjening af 300S-strækning, der udgår | +210.000 | -2,3 mio. kr. kr. | - |
| 55E | Basis | Forlænges til Letbanestationen Rødovre Nord. | +110.000 | +1,4 mio. kr. | - |
| 500S | Basis | Uændret driftsomfang | Uændret | Uændret | - |
| Tilkøb | Undgå paralleldrift Styrket betjening af Hersted Industripark | +40.000 | - | +1,9 mio. kr. | |
| 123 | Basis | Uændret betjeningsomfang | Uændret | Uændret | - |
| Tilkøb | Driftsomfanget øges - 2 ekstra afgange i myldretiden + 20 min. drift i weekenden | +550.000 | - | +3,8 mio. kr. | |
| 400 | Basis | Sammenlægning med 400S | -200.000 | -3,8 mio. kr. | - |
| 400S | Basis | Sammenlægning 400 | +220.000 | +3,6 mio. kr. | - |
| Basis | Linjen afkortes ved Ishøj st. | -305.000 | +0,5 mio. kr. | - | |
| 600S | Basis | Uændret driftsomfang | Uændret | Uændret | - |
| Basis | Linjen forlænges fra Hundige st. til Ishøj st. | +360.000 | +0,4 mio. kr. | - | |
| 350S | - | Afventer igangværende proces om mulig sammenlægning med 5C | - | - | - |
| I alt | Basis | Forenkelt busnet Bedre sammenhæng i nettet | +395.000 | -0,2 mio. kr. | - |
| Tilkøb | Øget frekvens på linje 123 Ombytning af 400S og 600S | +590.000 | - | +5,7 mio. kr. |
| Samlet effekt af Basis og Tilkøb | 985.000 passagerer | +5,5 mio.kr |
Administrationen anbefaler at gennemføre basisscenariet, da det vurderes at skabe bedre sammenhæng i den kollektive trafik, samt flere passagerer, og tilmed reducere regionens driftstilskud til buslinjerne pga. særligt passagervæksten.
Da Nyt Ringnet kan medføre relativt mange ændringer i busserne for kommunerne, regionen og i kontrakterne med busoperatørerne, skal trafikbestillingen for Nyt Ringnet senest afgives af kommunerne og regionen i april 2024. Pga. det nyligt afgjorte udbud af 600S og 123 er der dog behov for at træffe beslutning allerede inden 15. november 2023 på disse linjer, af hensyn til operatørens indkøb af busmateriel og etablering af ladestandere. En senere beslutning vil for særligt 600S medføre en større bodsbetaling til operatørerne. For at sikre sammenhæng i mellem tiltag og omkostninger træffes beslutning om alle regionens tilpasninger til Nyt Ringnet i nærværende sag. Dermed kan kommunerne også tage afsæt i regionens samlede trafikbestilling, når de beslutter tilpasninger til Nyt Ringnet i foråret 2024.
Evt. tilpasninger af buslinje 350S, der krydser Letbanen i Herlev, vil køre i en selvstændig proces, da administrationen, Movia og de kommunale ejere af buslinje 5C undersøger muligheder og konsekvenser ved en sammenlægning. Derfor skal beslutning om tilpasninger eller sammenlægning med buslinje 5C tages til foråret 2024. Regionsrådet besluttede den 17. august 2021, at forlænge kontrakten for buslinje 350S frem til 2025, for at sikre mulighed for en sammenlægning med 5C .
Behov for fælles beslutning med Region Sjælland og forlængelse af 600S til Ishøj St. og styrket drift på 123
Region Sjælland er medejer af buslinjerne 123, 400, 400S og 600S. Derfor kræver tilpasninger på disse linjer enighed med Region Sjælland.
Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland har d. 5. september 2023 vedtaget, at Region Sjælland ikke længere vil medfinansiere buslinjerne 400 og 400S. Dette vil medføre årlige meromkostninger for Region Hovedstaden på ca. 0,5 mio. kr. pga. aftale om samfinansierede regionale buslinjer, hvor 20 pct. af linjens udgifter betales relativt ift. indbyggertal. Udvalget mangler at tage stilling til en evt. forlængelse af 600S. Processen kører parallelt med beslutningsprocessen i Region Hovedstaden. 600S kører i dag mellem Hillerød og Hundige, mens 400S kører mellem Lyngby og Hundige. Såfremt 600S ikke forlænges til Ishøj, vil der ikke være busdrift i mellem Ishøj og Hundige. Region Hovedstadens administration anbefaler at forlænge 600S til Ishøj, da tiltaget vil øge optageområdet og styrke passagergrundlaget for Letbanen.. En forlængelse vurderes at medføre årlige meromkostninger for Region Hovedstaden på op til 0,4 mio. kr., uagtet om Region Sjælland ønsker at medfinansiere forlængelsen.
Det forventes ikke at Region Sjælland ønsker at styrke driften af linje 123.
Ved tiltrædelse af indstillingerne vil buslinjerne 40E, 400, 400S, 55E og 600S tilpasses til åbningen af Hovedstadens Letbane i 2025, og buslinje 300S vil nedlægges, da ruten erstattes af letbanen.
De økonomiske konsekvenser af tiltagene er afhængige af, at den estimerede passagervækst indfries. Der vil altid være usikkerheder forbundet med vurderinger af effekter på passagertal. Lavere passagertal vil medføre meromkostninger for regionen.
Tiltrædelse af indstillingerne vil medføre reduktion af regionens årlige tilskudsbehov til busdriften med 0,2 mio. kr. med helårseffekt fra 2026.
Når alle kommunale og regionale tilpasninger i Nyt Ringnet er besluttet, vil Movia koordinere en kommunikationsindsats for at sikre, at borgerne bliver opmærksomme på forbedringerne i den kollektive trafik.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22046510
Bilag 1: Bilag 1 - tilpasninger i Nyt Ringnet
Bilag 2: Bilag 2 - Nøgletal for Nyt Ringnet
Bilag 3: Bilag 3 - Linjeføring Hovedstadens Letbane
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
3. at godkende administrationens anbefaling til at øge kulturpuljen i 2024 med 2,1 mio. kr. samt at nedsætte kulturpuljen i 2025 med 2,1 mio. kr., hvorefter kulturpuljen i 2024 udgør 4,2 mio. kr. og nul kr. i 2025
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 31. oktober 2023:
Anbefalet.
I budgetaftalen for 2023 afsatte regionsrådet 2 mio. kr. om året over en 3-årig periode til kulturindsatser i Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte tildelingskriterierne for kulturpuljen for den 3-årige pulje den 16. maj 2023. Grundet tilbageløb beløbende på 1,2 mio. kr. fra regionale kulturudviklingsprojekter, udgør puljen i 2023 samlet 3,2 mio. kr., som med denne sag skal udmøntes til kulturprojekter, der er prioriterede efter tildelingskriterierne.
Administrationen præsenterer ansøgninger på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober.
Administrationen har efter sagens behandling i udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023 berigtigede fejl, der fremgår bilag 2, 3, 4 og 9. Fejlene redegøres for i bilag 21, og der er vedlagt opdateret versioner bilagene, som bilag 22, 23, 24 og 25.
Region Hovedstaden ønsker at fremme et mangfoldigt og varieret kulturudbud, der ligeledes skal bidrage til flere aktive og sunde borgere med bedre fysisk og mental trivsel, hvilket fremgår af den regionale udviklingsstrategi 2020-2023. Regionsrådet godkendte den 16. maj 2023, at den 3-årige bevilling på 2 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2023 udmøntes ligeligt mellem to tematikker for kulturbegivenheder:
Grundet tilbageløb fra andre regionale kulturudviklingsprojekter, er puljen sidenhen blevet forøget og udgør nu 3,2 mio. kroner.
Til kulturpuljen 2023 har administrationen modtaget i alt 19 ansøgninger, heraf 17, der lever op til tildelingskriterierne. Det samlede ansøgte beløb udgør i alt 11,1 mio. kr., hvilket er 7,9 mio. kr. for meget ift. puljens størrelse. Administrationen indstiller derfor, at udvalget for trafik og regional udvikling foretager en prioritering blandt de 17 ansøgninger og anbefaler denne til forretningsudvalget og regionsrådet.
Projekterne er bedømt på en skala fra 1- 4 ift. deres opfyldelse af tildelingskriterierne, hvor 1=mangelfuld, 2=ok, 3=stærk og 4=meget stærk.
Tildelingskriterier
Projekterne er vurderet ud fra følgende tildelingskriterier, som blev vedtaget i regionsrådet den 16. maj 2023.
Tildelingskriterierne for støtte til kulturfremmende indsatser:
Tildelingskriterierne for støtte til trivselsfremmende indsatser:
Administrationens forslag til prioritering
Administrationen har modtaget 17 ansøgninger, der lever op til tildelingskriterierne.
I bilaget med samlet overblik over ansøgningerne (bilag 1) vises administrationens vurdering af ansøgningerne. Ansøgningerne har generelt haft et højt niveau. Administrationen foreslår en udmøntningsprioritering af 7 tilsagn. Herved opnår de 7 projekter med den højeste score tilsagn vurderet ud fra tildelingskriterierne samt med udgangspunkt i regionsrådets beslutning om en ligelig fordeling af kulturpuljens midler mellem de to tematikker kulturfremme og trivselsfremme.
Forslag til udvælgelse af kulturprojekter:
Herunder præsenteres de ansøgninger, der af administrationen har modtaget den højeste score. Ansøgningerne fremgår i den rækkefølge som administrationen har vurderet dem i forhold til tildelingskriterierne og med udgangspunkt i en ligelig fordeling af puljens midler mellem de to tematikker:
Kulturfremme med en samlet beviling på 1,6 mio. kr.:
a. Ouverture med Copenhagen Phil som leadpartner (Bilag 2)
Koncertformat for børn og unge i hele regionen, bestående af ensemblebesøg i skoleklasser, skolekoncerter og offentlige koncerter.
Der ansøges om 1.302.116 kr. (hvilket udgør 12,1 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Administrationen anbefaler en justering af støtte fra Region Hovedstaden fra 1,3 mio. kr. til 800.000 kr., hvorved regionens støtte kan gå til gennemførelsen af de to kulturfremmeprojekter med flest point ud fra tildelingskriterierne.
b. Folkely Festival med Foreningen Folkely som leadpartner (Bilag 3).
Festival i Halsnæs, der vil skabe tilgængelig kultur for borgere, som kun sjældent deltager i kulturelle aktiviteter.
Der ansøges om 1.950.000 kr. (hvilket udgør 13 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Administrationen anbefaler en justering af støtte fra Region Hovedstaden fra 1,9 mio. kr. til 800.000 kr., hvorved regionens støtte kan gå til gennemførelsen af de to kulturfremmeprojekter med flest point ud fra tildelingskriterierne. Administrationen vurderer på baggrund af ansøgningerne at projekterne vil kunne gennemføres med justerede tilsagn fra Region Hovedstaden.
Trivselsfremme med en samlet bevilling på 1,5 mio. kr.:
c. Kulturvitaminer og fællesskab med Københavns Kommune som leadpartner (Bilag 4).
d. Third Space med Arken som leadpartner (Bilag 5).
Projektet vil understøtte at unge borgere på Vestegnen i samarbejde med en professionel kunstner samskaber et multifunktionelt kunstværk og aktiverer et nyt lokalsamlingspunkt.
Der ansøges om 500.000 kr. (hvilket udgør 23,3 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 18 point.
e. Kunsten at trives med Helsingør Teater som leadpartner (Bilag 6).
Projektet vil øge trivslen og mindske ensomhed blandt udsatte borgere i Helsingør Kommunes Nordvestkvarter via natur- og kunstneriske aktiviteter og workshops.
Der ansøges om 369.000 kr. (hvilket udgør 67,5 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
f. Styrket læsekultur med Helsingør Kommune som leadpartner (Bilag 7).
Projektet vil styrke læsekulturen i skoleklasser på en ungdomsuddannelse i Helsingør Kommune og understøtte, at eleverne kollektivt oplever værdien af at sætte tempoet ned, går i dybden og blive grebet af et fiktivt univers og derigennem oplever et trivselsfremmende fællesskab.
Der ansøges om 280.000 kr. (hvilket udgør 74,9 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 15 point.
g. RÅ festival med Kulturmetropolen som leadpartner (Bilag 8).
Projektet vil samle unge mellem 13-25 på tværs af den regionale kulturaftale Kulturmetropolens kommuner og skabe en ung-til-ung kulturfestival, der er bygget op om forskellige workshops, som de unge selv står for og faciliterer på dagen.
Der ansøges om 150.000 kr. (hvilket udgør 19,4 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 15 point.
I henhold til de af regionsrådet godkendte tildelingkriterier for temaet trivselsfremme under kulturpuljen, kan ansøgere søge til aktiviteter, der fremmer trivslen hos udsatte borgere gennem kulturelle fællesskaber. Disse kulturelle fællesskaber kan faciliteres af offentlige institutioner herunder kommuner, biblioteker og gymnasier, men støtten fra Region Hovedstaden vil ikke blive benyttet til gennemførsel af undervisningsforløb eller driftsstøtte. Grundet tildelingskravet om fokus på udsatte borgere samt kriteriet om brede partnerskaber, udgøres et projektpartnerskab typisk af flere forskellige organisationer, herunder også skoler eller forvaltninger, da de har mulighed for at bringe den efterspurgte målgruppe for kulturpuljen i spil.
Der er udarbejdet et samlet oversigtsskema over alle ansøgninger i bilag 1. Derudover er der udarbejdet særskilte bilag pr. projekt med vurdering i forhold til tildelingskriterierne.
Region Hovedstaden kan jf. lov om kulturaftaler § 3 a om regionernes opgaver på kulturområdet medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Region Hovedstaden har derfor mulighed for at medfinansiere kulturbegivenheder og aktiviteter i regionens kommuner såvel som projektsamarbejder mellem kulturorganisationer, foreninger og andre aktører.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet at de 2,1 mio. kr., der er bevilget til kulturinitiativer i henholdsvis 2024 og 2025 i budgetaftalen for 2023 udmøntes samlet i 2024. Dermed vil kulturpuljen have en volumen, der giver Region Hovedstaden bedre mulighed for at imødekomme den store efterspørgsel efter regionens støtte samt bedre at kunne understøtte de mange kvalificerede initiativer og kulturprojekter, der samarbejder på tværs af geografien og har fokus på at skabe trivsel blandt regionens borgere.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes kulturmidler til administrationens forslag til prioritering af tilsagn til kulturprojekter, og administrationen vil arbejde videre med en samlet udmøntning af kulturmidler for 2024 og 2025 i 2024.
Såfremt kulturpuljens samlede ramme på 2 mio. kr. ikke udmøntes, vil overskydende midler blive tilbageført til bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Såfremt rammen for de puljede tilbageløbsmidler på 1,2 mio. kr. ikke udmøntes til kulturprojekter under kulturpuljen, vil overskydende midler blive tilbageført til puljen for tilbageløbsmidler.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil der i 2023 blive udmøntet for 3.101.850 kr. De overskydende tilbageløbsmidler beløbende på 98.150 kr. vil blive ført tilbage til puljen for tilbageløbsmidler.
Alt afhængig af årets sidste forbrugsopgørelser på tilsagnsfinansierede kultur- og uddannelsesprojekter udgør de puljede restmidler herefter ca. 0,4 mio. kr. Når puljen opnår en tilstrækkelig størrelse, kan den udmøntes i form af nye tilsagn.
Et tilsagn er en politisk bevilling, som er udstedt til én tilsagnsmodtager, ofte som støtte til et specifikt projekt.
Efterhånden som projektet skrider frem, kan der ske ændringer i budgettet, som betyder at tilsagnsmodtager ikke bruger hele tilsagnet. De tilbageværende midler i tilsagnet løber derfor tilbage til Region Hovedstaden. Administrationen registrerer hvilke projekter, der evt. har skabt tilbageløb. Der er ofte tale om små beløb, som i sig selv ikke er nok til at finansiere nye initiativer. Region Hovedstaden samler derfor tilbageløbsmidlerne sammen i en pulje. Når puljen opnår en tilstrækkelig størrelse, kan den udmøntes i form af nye tilsagn.
Ved godkendelse af en samlet udmøntning i 2024 af de tilbageværende 4,2 mio. kr. bevilget til kulturinitiativer i budgetaftalen 2023 med fordelingen 2,1 mio. kr. til udmøntning i 2024 og 2,1 mio. kr. til udmøntning i 2025, vil der ikke være en udmøntning i 2025.
Regionsrådet afsatte 2 mio. kr. over en tre-årig periode til kulturinitiativer i budget for 2023. Af budgettekniske årsager udgør budgettet for 2024 og 2025 2,1 mio. kr.
Tabel 1. Kultur i 2024-27. 1.000 kr.
| Bevillingstype | PSP-element |
| Hovedart | B2024 | BO2025 | B2026 | BO2027 |
Vedtaget budget | Øvrig regional udvikling | L-83999-00031 | Kultur | Øvrig drift | 2.099 | 2.099 | ||
Korrektion | Øvrig regional udvikling | L-83999-00031 | Kultur | Øvrig drift | 2.099 | -2.099 | ||
Korrigeret budget | Øvrig regional udvikling | L-83999-00031 | Kultur |
| 4.199 | 0 | 0 | 0 |
Der vil blive udarbejdet fælles kommunikation ifm. udmøntning. Til hvert projekt kræves at modtager efter tilsagn udarbejder en kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet d. 14. november 2023.
Regionsrådet behandlede og godkendte administrationsgrundlaget og tildelingskriterierne for kulturpuljen på regionsrådsmødet den 16. maj 2023.
David Meinke/ Birgitte Leolnar
23055885
Bilag 1: 1. Overblik over ansøgninger til Region Hovedstadens kulturpuljen 2024
Bilag 2: Ouverture - Copenhagen Phil
Bilag 3: Folkely Festival - Foreningen Folkely
Bilag 4: Kulturvitaminer og fællesskab
Bilag 9: Terra Trema - Skovhuset
Bilag 10: Copenhagen Creative Partnership - Urban Studio
Bilag 11: TimeWinder - Komiteen TimeWinder
Bilag 12: Lysbuen - Copenhagen Light Festival og Oplyst
Bilag 13: Mentalt bæredygtige og udviklede byrum
Bilag 14: Ligestilling i Gaming
Bilag 15: Kulturen i bevægelse
Bilag 16: Kulturcontaineren - Gjethuset
Bilag 18: Fredensborg Stemmer - Grummes Teater
Bilag 19: Billedrøret - Kunsten for dig
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet,
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 31. oktober 2023:
Anbefalet.
Region Hovedstaden har modtaget en henvendelse fra Hotel- og Restaurantskolen, som ønsker at nedlægge deres udbud af htx-uddannelsen, HTX Gastro Science.
Regionsrådet har til opgave at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbud og kapaciteter på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Dette skal ske i samarbejde med institutionerne.
Sagen forelægges som følge af regionsrådets koordinerende rolle.
Hotel- og Restaurantskolen ønsker at nedlægge deres htx-udbud, HTX Gastro Science i Valby som følge af, at udbuddet de seneste år har oplevet et stort fald i antallet af elever (bilag 1). Det er skolens vurdering, at grundlaget for at drive udbuddet ikke har kunnet fastholdes, og derfor valgte Hotel- og Restaurantskolen i 2021 at overflytte deres få tilbageværende elever til htx-udbuddene på NEXT Vibenshus Gymnasium og NEXT Sukkertoppen Gymnasium.
Fra daværende tidspunkt, har htx-udbuddet ikke indgået i kapacitetsfastsættelsen og skolen har heller ikke foretaget indsatser, som skulle gøre det muligt at genoprette og fastholde et elevgrundlag, som tidligere.
Derfor ønsker Hotel og Restaurantskolen i stedet, at fokusere på at udvikle de øvrige erhvervsfaglige uddannelser med eud og eux.
Udtalelse fra Hotel- og Restaurantskolen
Hotel og Restaurantskolen har siden 2014 haft ret til at udbyde htx-uddannelsen, startende med et hold fra skoleåret 2014/2015. Det indgik i Børne- og Undervisningsministeriets godkendelse, at skolen skulle udvide til 2 hold inden for en kort årrække. Af figuren 01 ses det, at skolen i stedet oplevede et fald i elevantallet og at elevgrundlaget for htx-udbuddet i hele perioden har været meget lille. Derfor har skolen ikke optaget nye elever efter 2020, og i 2021 blev de få resterende elever overflyttet til htx skolerne på NEXT Vibenshus Gymnasium (Østerbro) og NEXT Sukkertoppen Gymnasium (Valby).
Figur 1: Antal optagne elever på htx samt gennemførsel
| 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Optagne | 21 | 25 | 34 | 22 | 28 | 10 | 11 | 0 | 0 | 0 |
Gennemført | 5 | 18 | 19 | 20 | - | - | - | - | - | - |
Kilde: Hotel- og Restaurantskolen
Det er skolens vurdering, at de ikke har formået at udbrede kendskabet til htx-buddet i lokalområdet tilstrækkeligt, samtidig med at konkurrencen mellem de øvrige htx-udbud (NEXT Vibenhus Gymnasium og NEXT Sukkertoppen Gymnasium) har været stor.
Hotel- og Restaurantskolen forventede, at en stor del af deres elevoptag på HTX Gastro Science kom igennem deres udbud af 10. klasse på skolen. Det er ligledes skolens udtagelse, at med faldende årgange og en elevgruppe fra 10. klasse, som primært søger mod hf og de erhvervsfaglige uddannelser, at elevgrundlaget ikke længere tilstrækkeligt.
Uddannelsesdækningen i lokalområdet
Hotel- og Restaurantskolen er placeret i Valby i Københavns Kommune, som nærmeste nabo til htx-udbuddet på NEXT Sukkertoppen Gymnasium. Yderligere er 3 andre htx- udbud placeret i København eller på Frederiksberg (bilag 2).
I indeværende skoleår 2023/2024, har kapaciteten til htx været større end elevsøgningen samt elevoptaget i august 2023 for hele regionen. Dertil kommer, at der medio september er ledige pladser på tre ud af fire htx-gymnasier i København og på Frederiksberg.
Kapaciteten 2023/2024 for htx-udbud i Centrum:
HTX-udbud i Centrum | Endelig kapacitet 15. maj 2023 | Ledige pladser 15. maj 2023 | Ledige pladser 12. september 2023 |
NEXT Sukkertoppen Gymnasium | 420 | 27 | 42 |
NEXT Vibenshus Gymnasium | 120 | 17 | 21 |
NEXT Københavns Mediegymnasium | 150 | 6 | 0 |
H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg | 120 | 10 | 22 |
I alt | 810 | 60 | 85 |
Kilde: Region Hovedstaden
Befolkningsfremskrivning for kommunerne i Centrum
Af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning ses en lille fremgang af unge mellem 15-17 år i Centrum.
Befolkningsudvikling 15-17-årige i Centrum (Danmarks Statistik) | 2023 | 2024 | 2025 |
København | 15635 | 16308 | 16417 |
Frederiksberg | 2753 | 2870 | 2784 |
Dragør | 580 | 580 | 592 |
Tårnby | 1701 | 1762 | 1717 |
Centrum i alt | 20.669 | 21.520 | 21.510 |
Kilde: Danmarks Statistik
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at uddannelsesdækningen i lokalområdet er tilstrækkeligt til, at potentielle ansøgere til htx i området ikke vil blive berørt nævneværdigt af nedlæggelsen. Kapaciteten på htx i Valby og øvrige Centrum medfører, at kommende htx-ansøgerne har stor mulighed for at komme ind på den uddannelse, de måtte ønske.
Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil administrationen meddele regionsrådets beslutning til Hotel- og Restaurantskolen, som herefter træffer beslutning om, hvorvidt htx-udbuddet i Valby skal endeligt nedlægges. Det er administrationens vurdering, at unge i lokalområdet forsat vil have mulighed for at starte på et htx-udbud, herunder på det nærliggende NEXT Sukkertoppen Gymnasium.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 samt regionsrådet den 14. november 2023.
David Meinke/Anja Storgaard
23038787
Bilag 1: Hotel- og Restaurantskolen nedlægning af htx
Bilag 2: Kortoversigt over htx, København og omegn
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 31. oktober 2023:
Udvalget godkendte, at Magnus Von Dreiager (C) erklærede sig inhabil i sagen. Magnus Von Dreiager forlod herefter lokalet og deltog ikke i sagens behandling.
Anbefalet.
Udvalget for trafik og regional udvikling blev på mødet d. 25. april 2023 orienteret om processen for udmøntning af midler under den europæiske socialfond plus (ESF+) i ultimo 2024, som regionsrådet har til opgave at udmønte. Herunder blev udvalget orienteret om, at administrationen vil forsøge at etablere indsatser, som kan søge midler under den europæiske socialfond plus, hvor regionens medfinansiering af socialfondsprojekter kan dækkes af budgetmidler fra rammeprogrammet Fremtidens Faglært. Regionsrådet har i årene 2021 - 2024 afsat 4,9 mio. kr. årligt til Fremtidens Faglærte.
Med denne sag skal udvalget godkende udmøntning af 7 mio. kr. af fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte 2023-24 til medfinansiering af socialfondsprojektet "Sømløse Overgange" med SOSU H og VUC-centre i Region Hovedstaden.
Der er en tiltagende mangel på medarbejdere indenfor de faglærte velfærdsområder i hele landet, også i Region Hovedstaden, hvor der i 2030 vil mangle op mod 3700 faglærte indenfor området "sundhed, omsorg og pædagogik". Som en del af målsætningen for regionens rammeprogram Fremtidens Faglærte samt målsætningerne i den regionale udviklingsstrategi arbejder regionen for at sikre flere faglærte til mangelområderne og en øget gennemførsel på erhvervsuddannelserne.
For at understøtte dette anbefaler administrationen at støtte projektet ”Sømløse Overgange”. Projektets partnere: SOSU H og VUC-centre i Region Hovedstaden (HF & VUC Lyngby, HF & VUC Kbh. Syd, HF & VUC Nordsjælland, Vestegnen HF & VUC, Frederiksberg VUC & STX og KVUC) er gået sammen i et udviklingsprojekt, der skal udforske nye tiltag for, hvordan vi i fremtiden får flere dygtige faglærte. Projektets ambition er at finde mulige løsninger på et af samfundets store problemer: det øgede behov for faglærte, vigende søgning til erhvervsuddannelserne og utilstrækkelig gennemførsel. Samarbejdet mellem SOSU H og VUC-centrene er et nybrud, og administrationen bemærker, at det er positivt med et samarbejde på tværs af institutioner. Projektet vil løbe i tre år fra 2024 til 2027.
De tre temaer for samarbejdet er:
1. Brobygnings- og uddannelsesforløb fx ‘Klar til SOSU/EUD’ på VUC
2. Vejledning i overgange mellem VUC og SOSU-uddannelser
3. Screening af kursister/elever
SOSU H og VUC-centrene modtog i 2022 økonomisk støtte fra Region Hovedstaden til at indsamle data og viden om hvilke aktiviteter og tiltag, der vil kunne skabe effekt, når det kommer til at sikre et større optag på SOSU-uddannelserne samt en øget gennemførsel. Den indsamlede viden skal bruges til at skalere og videreudvikle tiltagene yderligere i et socialfondsprojekt, som skolerne ansøger om ved annonceringen af midler fra ESF+ i starten af 2024.
Til brug for medfinansiering af socialfondsprojektet ansøger SOSU H om 7 mio. kr. fra Region Hovedstaden (35% af finansieringen). SOSU H og de andre parter i projektet lægger herudover 25% egenfinansiering, og de resterende 40% af projektet dækkes af midler fra ESF+. Det samlede projektbudget er på 20 mio. kr. Tilsagn fra Region Hovedstaden vil være betinget af, at SOSU H indsender og får godkendt en ansøgning ved annonceringen af midler fra Socialfonden primo 2024. Ansøger vil ikke have forrang til annonceringen.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 7 mio. kr. til projektet "Sømløse Overgange".
Ved godkendelse af sagen udmøntes 7 mio. kr. fra midler afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til SOSU H og projektet "Sømløse Overgange". Bevillingen vil betinges af, at SOSU H indsender og får godkendt en ansøgning til den europæiske socialfond plus ved annoncering i 2024.
Der vil i ansøgningsrunden i 2024 kunne ansøges om projekter for op til samlet 47 mio. kr. heraf 19 mio. kr. (40%) fra ESF+, 12 mio. kr. (25%) i medfinansiering fra ansøgere og 16 mio. kr. (35%) fra de regionale udviklingsmidler (heraf 8 mio. kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte). Der er således fortsat 9 mio. kr. til medfinansiering fra Region Hovedstaden af andre indkomne projektforslag, som vil blive behandlet på udvalgets møde i maj 2024.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. oktober 2023, forretningsudvalget 7. november 2023 og regionsrådet 14. november 2023.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
21054907
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Efter den kommunale styrelseslov, som på dette punkt også gælder for regioner, skal regionsrådet bemyndige en eller flere personer til sammen med regionsrådsformanden at underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og afgivelse af garantier m.v. Hidtil har alle medlemmer af koncerndirektionen haft denne bemyndigelse. Det foreslås, at koncerndirektør Erik Jylling, som tiltrådte den 1. september 2023, tillægges underskriftsbemyndigelse på lige fod med den øvrige koncerndirektion.
Det foreslås, at den senest ansatte koncerndirektør Erik Jylling tillægges samme bemyndigelse som den øvrige koncerndirektion. Dette skyldes, at regionen er en meget stor virksomhed med mange forskellige aktiviteter, hvorfor det på regionsrådets møde i februar 2007 blev besluttet at tillægge samtlige direktører i koncerndirektionen tegningsret.
Dokumenter vedrørende regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af regionsrådsformanden eller i dennes fravær af en af næstformændene, jf. regionslovens § 16, jf. den kommunale styrelseslov § 32, stk. 1. Dokumenterne skal tillige underskrives af en person, som regionsrådet særskilt har bemyndiget hertil. Bestemmelsen er en legitimationsregel, således at andre myndigheder - f.eks. tinglysningen - kan se, hvem der er berettiget til at underskrive købsaftaler vedrørende fast ejendom, skødepåtegninger og lignende.
Ved en vedtagelse af sagen udstyrer regionsrådet koncerndirektør Erik Jylling med tegningsret efter regionslovens § 16, jf. kommunestyrelseslovens § 32, stk. 1.
Det bemærkes samtidig, at tidligere koncerndirektør Dorthe Crügers tegningsret efter regionslovens § 16, jf. kommunestyrelseslovens § 32, stk. 1, er bortfaldet, da hun fratrådte sin stilling i juli 2023.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
Marie Kruse / Marie Rose-Maron
23055112
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Mødet blev indledt med en drøftelse af ytringsfrihed, hvorved sag nr. 23 blev behandlet først på mødet.
Direktør i Center for HR og Uddannelse, Kirstine Vestergaard deltog under drøftelsen.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. november 2023.
Jens Gordon Clausen
22063054
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 3. kvartal 2023 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.900 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning, opgjort efter Kassekreditreglen, blev ved udgangen af 3. kvartal 2023 opgjort til 2.970 mio. kr. I det vedtagne budget 2023 var forudsat 4.138 mio. Dette er en forværring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning på 1.168 mio. kr.
Den 12 måneders gennemsnitlige kassebeholdning forventes at falde frem mod 2024, men forventes at overholde budgetlovens krav om en gennemsnitslikviditet de seneste 12 måneder på 1.900 mio. kr.
Prognosen i nedenstående graf er baseret på 3. økonomirapport 2023 samt budgettal for 2024-2026 i Budget 2024-27.
Nedenstående graf viser den forventede likviditet opgjort efter Kassekreditreglen ultimo årene.
I forhold til den seneste likviditetsopgørelse (likviditetsopgørelsen for 2. kvartal forelagt FU den 15. august 2023) er der sket en forbedring af regionens likviditet. Nu hvor budgettet for 2024 er vedtaget, er det de opdaterede forudsætninger, bevillinger m.v. der er indarbejdet.
Den forrige formandsmeddelelse vedr. 2. kvartal var baseret på det eksisterende budget 2023 – 2026 samt 2. økonomirapport - dvs. de, på det tidspunkt, politiske besluttede prioriteringer, idet det nye budget endnu ikke var tiltrådt, jf. det udsendte bilag 6 - besvarelse af spørgsmål vedrørende sag om endeligt regnskab 2022 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2022 til sag nr. 4 af samme navn den 22. august 2023.
23064765
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 22. oktober 2023 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i december 2023.
22066721
Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 22. oktober 2023_
Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.
3. økonomirapport 2023, som blev behandlet på regionrådets møde den 26. september 2023, indeholdte en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning. Opgørelsen nedenfor er opdateret med forbrugstal til og med september måned, men det har ikke givet anledning til at justere de overordnede vurderinger.
Opgørelsen omfatter ikke Region Hovedstadens udlæg ift. COVID-19 i forbindelse med nationale indkøb under NOST (den Nationale Operative STab) samt udgifter til test- og vaccinationsindsats m.v., som kompenseres direkte.
Region Hovedstaden forventer et forbrug på ca. 41.319 mio. kr. på sundhedsområdet (drift). Det svarer til mindreudgifter på 21 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet. Tabellen viser en samlet afvigelse fra rammen på 552 mio. kr., heraf 237 mio. kr. vedr. kvalitetsfondsprojekter (primært vedr. byggeriet på Hvidovre Hospital) og (552-237) 315 mio. kr. vedr. øvrigt anlæg. Mindreudgifterne skal derfor ses i sammenhæng med den forventede overskridelse på øvrigt anlæg på 315 mio. kr. jf. nedenfor.
Vedrørende regional udvikling forventes et udgiftsbaseret mindreforbrug på ca. 14 mio. kr. Det skal bemærkes, at betalingen til etableringen af Hovedstadens Letbane på 61 mio. kr. er en anlægsudgift, jvf. anlægsoversigten og loven om anlæg af Hovedstadens Letbane, og derfor ikke indgår i det forventede driftsresultat. Inklusiv betalingen til anlæg af letbanen forventes det, at den samlede bevilling til regional udvikling udviser et merforbrug på 48 mio. kr., der finansieres via et træk på det akkumulerede overskud.
Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2023 pr. ultimo september måned.
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Den standardiserede økonomiopfølgning indberettes til staten.
23062399
Formålet med denne meddelelse er at orientere forretningsudvalget og regionsrådet om processen omkring årsregnskab 2023.
Årsregnskabet for 2023 følger samme overordnede tidsplan for regnskabsaflæggelsen som de foregående år. Årsregnskabet for 2023 konsolideres i regionens fælles SAP-baserede økonomisystem.
Supplementsperioden for regnskab 2023 slutter den 15. januar 2024. Herefter vil administrationen i tæt samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder foretage en opfølgning på eventuelle væsentlige fejl og mangler i regnskabet som skal udbedres, inden den endelige posteringsmæssige regnskabsafslutning effektueres inden den 1. marts 2024.
I forbindelse med den seneste kvartalsafstemning har regionen haft særligt fokus på afstemningerne af alle statuskonti. Det er forventningen, at dette arbejde reducerer risikoen for fejl og mangler ved årsregnskabet.
Ligesom tidligere år skal også årsregnskabet for 2023 opfylde en række formmæssige krav, som er fastlagt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet vil således indeholde en præsentation af regionen, generelle bemærkninger, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter til resultatopgørelse og balance, regnskabsoversigter, investeringsoversigt samt personaleoversigt mv.
Årsregnskabet forelægges forretningsudvalget og regionsrådet på møderne hhv. den 9. april og 16. april 2024 med henblik på afgivelse af årsregnskabet til regionens eksterne revision, BDO, inden den 1. maj 2024.
Regionens eksterne revision afgiver herefter afsluttende revisionsberetning inden den 15. juni 2024, hvorefter revisionsberetningen sendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter beretningen er modtaget. På forretningsudvalgets og regionsrådets møder i august 2024 vil revisionsberetningerne blive behandlet med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet for 2023.
Sluttelig vil årsregnskabet, revisionsberetningen, samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, blive sendt til tilsynsmyndigheden inden udgangen af august 2024.
Region Hovedstadens administration vil i løbet af 2024 tage initiativ til at gå i udbud med revisionsopgaven. Den nuværende revisionsaftale med BDO udløber med udgangen af 2024 og omfatter således årsregnskabet for 2024.
Overordnet tidsplan for regnskabsafslutningen fremgår af bilag 1.
23063700
Bilag 1: FU 07.11.2023 Bilag 1 Overordnet tidsplan
Regeringen og Danske Regioner indgik i februar 2023 en aftale om en akutplan med henblik på at nedbringe ventetiderne, robustgøre akutmodtagelserne og løfte aktiviteten og produktiviteten på sygehusene, som løber til udgangen af 2024.
I forbindelse med opfølgningen på fremdriften i akutplanen udarbejder Danske Regioner kvartalsvis en statusredegørelse. Seneste redegørelse blev offentliggjort den 13. september 2023. Udvalget får med denne meddelelse statusredegørelsen til orientering.
23048791
Bilag 1: Statusredegørelse for regionernes afvikling af efterslæb Q3
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
22063056
Torsdag den 2. november 2023, kl. 10.00 - 16.00, Danske Regioners årlige konference ”Sundhed for Alle 2023”, Øksnehallen - København
Tirsdag den 14. november 2023, kl. 15.15 - 15.45, Invitation til afsløring af Sophie Hæstorp Andersens portræt den 14. november 2023, Regionsgården i Hillerød