Bilag 1: Bilag 3.1_virksomhedsgrundlag-pufVi har fået mulighed for at afholde dette ordinære møde i samarbejde med (og på) Københavns Universitet Panum (erstatter hospitalsbesøg i Region H). Vi glæder os over denne mulighed, da der er en række aktuelle samarbejdsdagsordener med Københavns Universitet har vi får mulighed for at høre mere om og/eller drøfte på dette møde.
Referat
Dagsorden godkendes uden bemærkninger.
Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse har i forbindelse med udsendelse af referatet for sidste møde besvaret en henvendelse fra YL vedr. forholdet mellem Styregruppen vedr. udmøntning af det strategiske samarbejde omkring den lægelige videreuddannelse i Østdanmark (SLØ) og DRRLV, som også blev italesat på sidste møde i DRRLV. I henvendelsen blev der spurgt ind til, i hvilken grad SLØ har indflydelse på DRRLV's opgaver med henvisning til kommissoriet for SLØ, samt anført at YL anser rammerne for DRRLV defineret i Bekendtgørelsen om de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (BEK nr. 302 af 21/03/2024) og Forretningsorden for DRRLV Øst. Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse er enig i definitionen for rammerne for DRRLV og henviste til, at det af Bekendtgørelsen og Forretningsorden fremgår, at rådet udfører evt. opgaver med opdrag fra regionerne, herunder SLØ. SLØ repræsenterer driftsregionerne, som kan sætte rammer for, hvordan de ønsker at indgå i den lægelige videreuddannelse, mens DRRLV jf. Bekendtgørelsen træffer afgørelser vedr. fordeling af uddannelsesforløb, godkender uddannelsessteder og tilrettelægger uddannelsesforløb inden for videreuddannelsesregionen.
Referat
Referat for sidste møde godkendes uden bemærkninger fraset ovenstående.
Det indstilles at rådet på baggrund af oplæg fra KU drøfter de fremlagte punkter vedr. kompetenceprofil og master i medicinsk pædagogisk uddannelse samt bidrager med inputs vedr. det fremtidige samarbejde mellem DRRLV og KU.
National klinisk kompetenceprofil: Prodekan for Uddannelse, Jørgen Kurtzhals præsenterede den nationale kliniske kompetenceprofil for nyuddannede læger, se præsentationen i bilag 3.2. Initiativet er blandt anbefalingerne fra revisionen af den lægelige videreuddannelse. Kompetenceprofilen beskriver 9 lægeroller inkl. innovator og lifelong learner. Der har været særligt fokus på lægerollerne rundt om den medicinske ekspert frem for at udarbejde en tjekliste over konkrete færdigheder en cand.med. skal kunne (fx specifikke procedurer og sygdomme). Næste skridt for KU bliver at gennemgå studieordningen med henblik på implementering i undervisning og eksamen.
Kompetenceprofilen modtog ros fra bl.a. YL. Det blev påpeget, at det kan være en udfordring, hvis lægerollerne på sigt ikke alignes præ- og postgraduat. Det blev også påpeget, at der er tale om ambitiøse mål, men der var generelt enighed om, at det er spændende med et bredere blik på kompetencer. Det problematiseres, hvor solidt grundlaget til selvstændig beslutningstagning bliver fra universitetet. Til dette svarede Jørgen Kurtzhals, at der arbejdes konkret med dette også inden for den nuværende studieramme. De overordnede rammer i kompetenceprofilen konkretiseres desuden i det kommende arbejde med studieordningen. Endeligt blev det fremhævet, at den nye kompetenceprofil sætter nye krav til uddannere i den postgraduate videreuddannelse.
Master i medicinsk pædagogik på tværs af landets universiteter. Kort præsentation af status på arbejdet, der venter en heldagsworkshop i januar med konkretisering af emner. En bekymring i forhold til business casen er, om der er et tilstrækkeligt deltagergrundlag. Den tidligere tilsvarende master på Karolinska måtte lukke blandt andet pga. manglende søgning. Der arbejdes med forskellige mulige forretningsmodeller, herunder en diplomuddannelse med mulighed for enkeltfag. Rådet blev forespurgt om input til format og efterspørgsel.
Rådet meldte ind, at efterspørgslen formentlig vil afhænge af muligheden for fleksibilitet både i forhold til at kunne tage enkeltmoduler og at målrette uddannelsen efter den enkeltes behov og niveau. Ikke alle vil have mulighed for at tage en fuld master, men mange vil kunne tage enkelte moduler. En diplomuddannelse ville kunne give et fundament for de mange og mulighed for at gå videre for de få. Der foreslås samarbejde mellem institutioner, så det ikke bliver 'one-size-fits-all', men at man måske ville kunne sætte en uddannelse sammen også med elementer fx fra andre masteruddannelser. Det blev nævnt, at det kunne være fordelagtigt, hvis de specifikt kunne være en interesse i at klæde flere på til curriculum udvikling.
Fremtidigt samarbejde. Der var en kort drøftelse af samarbejdet mellem videreuddannelsesregionen (VUR) og universitetet fremover. I den forbindelse blev fremhævet transfer fra den præ- til den postgraduate lægeuddannelse og henvist til VUR Nords PKL funktion for transitioner med forslag om en præsentation herom på et senere møde i rådet. Der blev talt om et sammenhængende faculty eksemplificeret ved samarbejde mellem PKL'er og de kliniske lektorer inden for specialet. PKL-repræsentant foreslog dette samarbejde som en idé til et kommende temamøde.
Københavns Universitet og DRRLV Øst har siden 2005 samarbejdet omkring kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse gennem repræsentation i DRRLV via professor Doris Østergaard samt gennem fælles ledelse mellem Videreuddannelsessekretariatet og KU omkring Den Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF). PUF blev etableret på baggrund af Speciallægekommissionens anbefalinger med et mål om at styrke den kliniske uddannelse på afdelingsniveau. Hensigten med den pædagogisk udviklende funktion er
Det er DRRLV, der sørger for, at der en pædagogisk udviklende funktion til udvikling af undervisnings- og indlæringsmetoder i videreuddannelsen (BEK nr. 1706 af 2006). Funktionen er etableret og finansieret i et samarbejde mellem videreuddannelsesregionerne, regionerne og de sundhedsvidenskabelige fakulteter. PUF Øst har endvidere beskrevet værdigrundlag, vision og mission i "Virksomhedsgrundlag for PUF" udarbejdet i 2009 [bilag 3.1]
I forbindelse med revisionsarbejdet omkring den lægelige videreuddannelse har universiteterne givet udtryk for, at de gerne indgår i et endnu tættere samarbejde omkring den lægelige videruddannelse, ligesom de har igangsat et fælles nationalt arbejde omkring etablering af en masteruddannelse i medicinsk pædagogisk uddannelse.
Universiteterne fik endvidere en selvstændig opgave i revisionens anbefalinger omkring transitionen fra lægeuddannelse til KBU, nemlig udarbejdelsen af en fælles nationale kompetenceprofil for nyuddannede læger. Af anbefaling 2 fremgår det: "På tværs af medicinstudierne skal nyuddannede læger opnå samme kliniske kompetencer, så de har et fælles udgangspunkt ved start på videreuddannelsen. Derfor etableres en national standard for nyuddannede lægers kliniske kompetenceprofl for at tydeliggøre, hvilke opgaver lægen forventes at kunne varetage, når de påbegynder den klinisk basisuddannelse. Den kliniske basisuddannelse anbefales bevaret som et etårigt sammenhængende forløb, lige som alle nyuddannede læger fortsat skal have ret til at tilmelde sig klinisk basisuddannelse."
Universiteterne har nu færdiggjort dette arbejde, som ligeledes er fremlagt for SST.
Studieleder for medicinuddannelsen (København/Køge) Torben Lykke Sørensen og Prodekan for uddannelse Jørgen Kurtzhals deltager ved mødet med henblik på fremlæggelse og drøftelse af den nu færdige nationale kompetenceprofil samt en status på arbejdet med masteruddannelsen og efterfølgende drøftelser om muligheder og ønsker i det fremtidige samarbejde.
På baggrund af rådets drøftelser vil Sekretariatschef Kristine Lundsgaard og SUND, KU indgå videre drøftelser vedr. PUF mhp ledelsesstruktur i forbindelse med Doris Østergaards fratrædelse.
Kristine Lundsgaard, Sekretariat for Lægelig Videreuddannelse Øst
Bilag 1: Bilag 3.1_virksomhedsgrundlag-puf
Bilag 2: Bilag 3.2 - Præsentation fra KU - National Klinisk kompetenceprofil
Sekretariatet indstiller:
Fordelingen af kompetencer i det nye uddannelsesprogram for KBU Øst psykiatri og almen medicin blev præsenteret på mødet. Der var en drøftelse af baggrunden for indførelse af KBU-forløb med delforløb i psykiatri og almen medicin. Der blev udtrykt bekymring for opnåelse af især akutte medicinske kompetencer og forløbenes eftertragtethed samt om læger med denne KBU sammensætning stilles dårligere end andre i forhold til at søge introstillinger. Der blev orienteret om, at der er tale om en politisk beslutning, og at det indtil videre ser ud til at forløbene vælges i den nuværende KBU-runde. Der var ikke kommentarer til kompetencefordeling eller fastholdelse af kursusrækken for KBU-læger. Det nye uddannelsesprogram for KBU Øst psykiatri og almen medicin og det opdaterede uddannelsesprogram for KBU Øst somatik og almen medicin blev begge godkendt af rådet under forudsætning af at det præciseres, at de to kompetencer, der skal vurderes i 1. og 2. forløb godkendes formelt i Uddannelseslæge.dk i 2. forløb. Rådet efterspurgte, at denne præcisering også kunne fremgå i Uddannelseslæge.dk. Dette er efterfølgende undersøgt og begrænses af, at Uddannelseslæge.dk er nationalt, hvorimod uddannelsesprogrammerne er regionale. De nye uddannelsesprogrammer er dog uploaded til Uddannelseslæge.dk. Til orientering er der efter mødet ændret en formulering i udddannelsesprogrammerne om, at den afsluttende vejledersamtale bør afholdes inden for den sidste måned af ansættelsen frem for inden for de sidste 14 dage, som det var angivet i det tidligere uddannelsesprogram.
Indenrigs- og sundhedsministeriet har besluttet, at psykiatri skal indgå som delforløb i den kliniske basisuddannelse (KBU). Dette implementeres fra 2025 med gradvis optrapning, så mindst 5% af KBU-forløb har ophold i psykiatrien i 2026 stigende til 10% i 2029. Indenrigs- og sundhedsministeriet har samtidig bestemt, at krav om delforløb i almen medicin for alle KBU-forløb fortsat er gældende. Dette betyder iht. Bekendtgørelse om Lægers Kliniske Basisuddannelse (BEK nr. 1256 af 25/10/2007), at delforløb i psykiatri fungerer som hospitalsopholdet, der er placeret i 1. forløb. De tre videreuddannelsesregioner har ansøgt Sundhedsstyrelsen om dispensation fra Bekendtgørelsen, så nogle forløb kan starte i almen medicin i 1. delforløb med psykiatri i 2. delforløb. Sundhedsstyrelsen har givet dispensation til at vende rækkefølgen på ansættelser frem til 2028. Fra 2025 er der i Reg SJ planlagt fire forløb; to med omvendt rækkefølge. I Reg H er der planlagt seks forløb; tre med omvendt rækkefølge. Begge regioner har nøje udvalgt de psykiatriske afdelinger og almen praksis, hvor ansættelserne placeres.
Forud for påbegyndelse af et uddannelsesforløb skal der foreligge et godkendt uddannelsesprogram. Der var derfor behov for at udarbejde et uddannelsesprogram for KBU med delforløb i almen medicin og psykiatri. Undevejs blev det besluttet at udarbejde et fælles uddannelsesprogram for KBU med delforløb i psykiatri og almen medicin uanset rækkefølge, da den samme fordeling af kompetencer synes hensigtsmæssig. Det nye uddannelsesprogram tager udgangspunkt i det gældende uddannelsesprogram for KBU Øst. Der blev imidlertid identificeret et behov for opdatering af tekst og links, hvorfor det gældende uddannelsesprogram for øvrige KBU-forløb Øst ligeledes er opdateret og navngivet 'somatik og almen medicin' for at adskille de to uddannelsesprogrammer. Fordelingen af kompetencer mellem 1. og 2. delforløb er uændret. De to uddannelsesprogrammer til godkendelse i rådet er vedlagt dagsorden som hhv. bilag 4.1 og 4.2.
Til udarbejdelse af det nye uddannelsesprogram for KBU blev nedsat en arbejdsgruppe, som tog stilling til, hvordan de 16 kompetencer fordeles mest hensigtsmæssigt mellem de to delforløb i almen medicin og psykiatri. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra psykiatrien i begge driftsregioner, PKL for KBU, PKL for almen medicin samt kursusansvarlige fra begge driftsregioner, herunder Lægeuddannelse i Reg SJ. Arbejdsgruppen lagde vægt på at fordele kompetencerne hensigtsmæssigt i forhold til relevante arbejdsopgaver og med en ligelig fordeling mellem de to delforløb. Der var et ønske om ikke at udvide antallet af kompetencer, der skal godkendes i begge delforløb. Kompetencerne er fordelt med seks kompetencer til opnåelse i almen medicinsk ansættelse, fem kompetencer med opnåelse i psykiatrisk ansættelse, to kompetencer med opnåelse i begge delforløb, to kompetencer med opnåelse på kursus og én kompetence med opnåelse i 2. forløb uanset ansættelsessted. Arbejdsgruppen vurderede, at kompetence 16 ’planlægge personlig udvikling’ placeres bedst i 2. delforløb uanset om dette er i psykiatri eller almen medicin for at sikre tilstrækkelig erfaring og refleksionsgrundlag for KBU-lægen. Arbejdsgruppen vurderede, at den obligatoriske kursusrække bør fastholdes i nuværende form også for KBU-læger i omvendte forløb med start i almen medicin, men at der bør være en særlig opmærksomhed hos kursusudbyder i forhold til disse kursisters tilmelding og udbytte.
Med hensyn til de generelle opdateringer, der gælder begge uddannelsesprogrammer, er der i tekstdelen foretaget enkelte mindre justeringer, ændret i terminologi fx 'uddannelsessøgende læger' til 'uddannelseslæger' og 'logbog.net' til 'uddannelseslæge.dk', tilpasset teksten ift. kurser og opdateret/fjernet uvirksomme links. I bilagene er et par tilføjelser markeret med gult. De øvrige mindre opdateringer er ikke fremhævet.
Efter godkendelse af uddannelsesprogrammerne i DRRLV skal hhv. det nye og det reviderede uddannelsesprogram udbredes og implementers.
Lise Thamsborg, Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Bilag 4.1. Uddannelsesprogram KBU Øst psykiatri og almen medicin
Bilag 2: Bilag 4.2. Uddannelsesprogram KBU Øst somatik og almen medicin
På baggrund af anbefalingerne i rapporten fra regeringens lægedækningsudvalg "Lægedækning i hele Danmark" (januar 2017) og med henblik på at understøtte såvel regionens som regeringens arbejde med at sikre lægedækning med lige adgang til sundhedsvæsenet indstilles det:
Baggrunden for sagsfremstillingen blev uddybet med, at selvom der det seneste år er set en stigning i antallet af besatte hoveduddannelsesforløb (48/70) i almen medicin i Region Sjælland, så er der stadig langt til fuld besættelse og således et stort ønske om at flere forløb besættes og indsatser, der kan bidrage til dette. Rådet drøftede for og imod sammenhængende uddannelsesforløb i Region Sjælland, særligt i forhold til forløb, der inkluderer KBU. Drøftelsen indeholdt følgende nuancer: Vil disse forløb blive søgt, når det i forvejen kan være udfordrende at besætte uddannelsesforløb i lægedækningstruede områder? PKL-repræsentant fremsatte bekymring for denne type af forløb på vegne af PKL-gruppen, som i udgangspunktet er imod sammensatte uddannelsesforløb med intro og hoveduddannelse, udfra den tanke, at introstillingen går ud på at uddannelseslægen og specialet kan se hinanden an. Der fremsættes også bekymring for, at sammenhængende forløb inkl. KBU kan være en måde at omgå KBU-lodtrækningen frem for et aktivt tilvalg. Omvendt pointerede Lægeuddannelsen Region Sjælland for, at det ikke skal ses som en omgåelse af KBU-lodtrækningen, da det erfaringsmæssigt er muligt at få KBU i Region Sjælland, men som en sikkerhed for lægen at vide, at man har et forløb. Det er en succes, hvis man kan rekruttere selv få læger til de lægedækningstruede områder. YL støtter op om forslaget og deler ikke PKL'ernes bekymring for godkendelse af introduktionsforløb. Sammenhængende uddannelsesforløb kan give lægerne jobsikkerhed i samme område, hvilket kan have betydning i forhold til at slå sig ned med sin familie. Dog kan der være bekymring for, om nogen hopper fra efter KBU og det vil være et opmærksomhedspunkt i en kommende evaluering. Det blev oplyst, at erfaringerne fra VUR Nord viser, at sammenhængende uddannelsesforløb giver større sikkerhed/tryghed for uddannelseslægen, men at effekten er usikker i forhold til rekruttering. Konklusionen blev, at rådet godkendte forslaget ud fra en betragtning om, at der er behov for at tage flere forskellige midler i brug for at løse udfordringen med lægedækning. Rådets godkendelse var med ønske om tæt opfølgning og tilbagemeldinger til rådet. Det noteres, at PKL-repræsentant ikke er enig i afgørelsen, men bøjer sig for flertallet.
Region Sjælland er den region, der har flest borgere med enten KOL, hjerte-kar-sygdomme og diabetes pr. 1.000 indbyggere, den største forekomst af kræftsygdomme, den højeste andel af moderat til svær overvægtige borgere, den største andel af daglig rygere, mange multisyge med to eller flere kroniske sygdomme og en stor andel af borgere med en psykiatrisk problemstilling. Dette forstærkes af en stor og voksende ældrebefolkning. Fra sundhedsprofilen ved vi, at en stor del af disse borgere er bosat i den sydlige og vestlige del af regionen. Det er også deområder, hvor udfordringer med at rekruttere læger og speciallæger, og specielt alment praktiserende læger, er størst.
Lige adgang til sundhedsvæsenet er betinget af let adgang og tilgængelighed til almenmedicinske tilbud i hele landet. I Region Sjælland har der gennem mange år været store udfordringer med at få besat introduktionsstillinger og særligt hoveduddannelsesforløb i almen medicin. Således var der i 2024 26 ubesatte introduktionsstillinger og 30 ubesatte hoveduddannelsesforløb i specialet almen medicin.
Som led i at øge rekrutteringen har Lægedækningsudvalget foreslået etablering af forsøg med sammenhængende uddannelsesforløb (mellem KBU, Introduktionsstilling og/eller hoveduddannelsesforløb) i lægedækningstruede områder. For at tiltrække yngre læger ønsker Region Sjælland derfor at tilbyde attraktive og på forhånd kendte karriereforløb ved at etablere sammenhængende uddannelsesforløb for specialet almen medicin.
I forbindelse med den strategiske samarbejdsaftale mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden vil Region Sjælland i 2025 øge antal hoveduddannelsesforløb i almen medicin til 77 forløb årligt. Med henblik på at få så mange af disse forløb besat ønsker Region Sjælland at afprøve muligheden med sammenhængende uddannelsesforløb i lægedækningstruede områder.
Region Sjælland ønsker at opslå op til 10 sammenhængende uddannelsesforløb med henholdsvis 5 sammenhængende forløb indeholdende introduktionsstilling og hoveduddannelsesforløb og 5 sammenhængende forløb indeholdende KBU-, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i almen medicin.
Ordningen skal køre over en 6-årig periode med start medio 2025. De sammenhængende uddannelsesforløb indeholdende KBU ønskes opslået før KBU-lodtrækningsrunden, så læger, der ansættes i et sammenhængende uddannelsesforløb, udgår fra KBU lodtrækningssystemet. Hvis forløbene ikke besættes, overgår KBU-forløbende til den ordinære KBU-runde, mens introduktionsstillingerne og hoveduddannelsesforløbene opslås på almindelig vis. Den konkrete praktiske håndtering med KBU-forløbene aftales med Sundhedsstyrelsen.
Forløbene med introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb vil følge de 4 årlige opslagsrunder for introduktionsstillinger.
For at gøre forløbene så attraktive som muligt, uden for meget transporttid, vil forløbene som udgangspunkt blive sammensat som nære forløb, hvor praksis ligger i tæt tilknytning til optagerområdets sygehus i de lægedækningstruede områder, SUH Nykøbing F, NSR og HOL.
Lægeuddannelsen i Region Sjælland vil løbende følge op på, hvorvidt forløbene besættes, omfanget af afbrudte forløb, bosætningsmønster og til sidst i perioden, hvorvidt læger der har gennemført et sammenhængende uddannelsesforløb slår sig ned i regionen som praktiserende læge.
Sissel Savstrup Gjedsig, Region Sjælland
[Sagsummer i Workzone]
Sekretariatet indstiller:
På mødet blev der orienteret om, at en beslutning i Sundhedsdirektørkredsen har medført, at driftsregionerne ikke skulle afgive egne høringssvar udover det fælles høringssvar fra Danske Regioner. Da fristen for bidrag til Danske Regioners høringssvar var kort og der efter denne var indkommet en række input fra de sundhedsfaglige råd og sygehuse/hospitaler i de to driftregioner er disse bidrag indgået i Sekretariatets arbejde med høringssvaret for VUR Øst. Dette forsinkede udarbejdelsen af høringssvaret fra VUR Øst og derved rådets forberedelsestid, hvilket beklages.
YL kunne ikke genfinde deres anbefaling om øgning af dimensioneringsrammen i høringssvaret fra VUR Øst. Sekretariatet svarede, at der ikke var bred opbakning til at anbefale en øgning af dimensioneringsrammen i de indkomne bidrag, da der er flere områder og specialer med ubesatte forløb inden for videreuddannelsesregionen. Det blev fra flere medlemmer problematiseret, at en dimensionering, som ikke følger kandidatproduktionen over tid vil skabe læger uden speciallægeanerkendelse. YL ønskede en tilføjelse om, at kandidatproduktionen skal medtænkes i dimensioneringen, såfremt man tilstræber at alle læger fremadrettet skal kunne blive speciallæger. Dette tilføjes i høringssvaret. Det blev anført, at høringssvaret bør være balanceret ud fra et samlet råd, og det blev efterspurgt at almen medicin fremhæves mere som fremtidens speciale. Sekretariatet tager dette til efterretning. Uddannelseskapacitet blev endvidere fremhævet som en nødvendig faktor i forhold til, om uddannelsesstederne kan følge med.
Sekretariatet oplyste, at der er sorteret i bidragene til høringen i forhold til den direkte relevans for dimensionering, da der blev anført flere andre relevante opmærksomhedspunkter og betragtninger. Disse kan i stedet med fordel gennemgås på et senere møde i rådet med henblik på relevante input til den lægelige videreuddannelse. Udkast til høringssvar vedlagt som bilag 6.1. Endeligt høringssvar vedhæftet referat som bilag 6.2
Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af Dimensioneringsplan 2026-2030 anmodet om input fra en række høringsparter, herunder driftsregionerne og de lægevidenskabelige selskaber, med henblik på at kvalificere behovet for speciallæger i fremtiden. Til dette formål har Sundhedsstyrelsen udsendt en række generelle og specialespecifikke spørgsmål. Der er ikke forventning om at høringsparterne skal lave konkrete beregninger, men foretage en vurdering på baggrund af eksisterende viden og vedlagte datamateriale fra Sundhedsstyrelsen. I arbejdet med dimensioneringsplanen rådgives Sundhedsstyrelsen af det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.
Lægelig videreuddannelsesregion Øst er selvstændig høringspart. Medlemmerne af det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Øst og de specialespecifikke uddannelsesråd er anmodet om input til høringssvaret med frist d. 19. november 2024. Fristen for høringssvar til Sundhedsstyrelsen er d. 2. december 2024. Der er bedt om udsættelse med henblik på at høringssvaret kan godkendes ved mødet i DRRLV.
Udkast til høringssvaret fra Lægelig videreuddannelsesregion Øst fremgår af bilag 6.1
Lise Thamsborg, Sekretariat for Lægelig Videreuddannelse Øst
Bilag 1: Bilag 6.1 Udkast til høringssvar vedr. dimensionering LVU Ø
Sekretariatet indstiller:
Der blev givet status for implementeringen af rådets beslutning om håndtering af inspektorrapporter som led i arbejdet med kvalitet i den lægelige videreuddannelse. Rådet bakkede op om at anvende inspektorrapporterne mere aktivt i forhold til kvalitetsudvikling. Der skal fortsat være opfølgning på kritiske inspektorrapporter, men også arbejdes på at udbrede gode initiativer fra inspektorrapporterne til gensidig inspiration. Rådet anbefalede at have fokus på en simpel arbejdsgang og være opmærksom på balancen mellem anvendte ressourcer til udarbejdelse af rapporter mm. og værdien af disse. Rådets kommentarer bringes videre til arbejdsgruppen, der nedsættes umiddelbart efter mødet. Det planlægges at give en ny status for arbejdet på næste møde i rådet i marts 2025.
YL ønskede at rådet fortsat modtager materiale omkring inspektorbesøg i forbindelse med møder som supplement til den nye model for håndtering af inspektorrapporter.
På møde i DRRLV den 4. december 2023 blev principper vedr. den fremtidige håndtering af inspektorrapporter drøftet, og den præsenterede model herfor blev godkendt af rådet, se referat for mødets punkt 7 samt bilag 7.1. Grafisk overblik over principper/proces for inspektorrapporter.
Den angivne model lagde op til
Modellen for håndtering af inspektorrapporter skal ses som et led i arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Øst. Hensigten er at de tendenser og udviklingsområder, som forelægges DRRLV kan hjælpe med at identificere og kvalificere tværregionale indsatser, opmærksomhedspunkter for fx faculty development eller temadrøftelser i rådet.
Sekretariatet er i proces med at nedsætte en arbejdsgruppe for implementering af rådets beslutning om håndtering af inspektorrapporter. Arbejdsgruppen sammensættes med repræsentation fra både PKL-gruppen og uddannelsesgivere fra begge regioner og med forankring i DRRLV. Arbejdsgruppen nedsættes endeligt efter udpegning af rådsmedlemmer på mødet i DRRLV, hvorefter der afholdes en workshop. Arbejdsgruppen vil få til opgave at kvalificere forskellige elementer i modellen, herunder udarbejdelse af materiale og proces vedr. dataindsamling og temaer. Der skal arbejdes med at konkretisere frekvens, form og indhold for afrapporteringer til rådet samt udarbejdelse af database med temaer fra inspektorrapporter samt håndtering af kritiske rapporter. Det er hensigten, at DRRLV fungerer som styregruppe. Man kunne med fordel sigte efter et overlap mellem arbejdsgruppen for håndtering af inspektorrapporter og en kvalitetsarbejdsgruppe under DRRLV. Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst varetager projektledelsen og er i proces med at udarbejde en intern arbejdsgang for at understøtte implementeringen. Rådet præsenteres for den aktuelle status for implementering samt den foreløbige implementeringsplan på mødet i DRRLV d. 2. december 2024.
DRRLV vil som styregruppe løbende opdateres om status for projektets fremgang, samt inddrages i relevante drøftelser. Opfølgning på sagen foreslås forelagt ved rådets heldagsmøde om kvalitet i den lægelige videreuddannelse 24. marts 2025
Lise Thamsborg, Sekretariat for Lægelig Videreuddannelse Øst
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Bilag 7.1 Grafisk overblik over principper/proces for inspektorrapporter
Sekretariatet indstiller:
1) At rådet tager inspektorrapporterne i vedlagte bilag 8.1 til 8.14 til efterretning
2) Opfølgning på tidligere rapporter og fokusafdelinger:
a. Tager opfølgningen fra Onk. Afd. SUH-NAE og SUH-ROS til efterretning
b. Afklarer, om der er kommentarer til status fra Psykiatrien Syd og PCK
c. Status på BOH (mundtlig status ved Kirsten Wisborg)
d. Status på Akutafd. SLA (inspektorrapport vedhæftet + mundtlig status ved Henrik Stig Jørgensen)
3) Særskilt drøfter de to udvalgte fokusrapporter for:
a. Akutmodtagelsen, AHH
b.Gastroenheden. Medicinsk Sektion, HGH
4) At rapporterne indgår i det videre arbejde med inspektorrrapporterne, jf. dagsordenspunkt 7
Sagsfremstilling:
Der er indkommet 16 inspektorrapporter siden sidste møde (14 rutinebesøg og 2 opfølgende besøg). 12 af de 16 rapporter (bilag 8.1 til 8.12) er meget positive, idet alle temaer scores enten tilstrækkelig eller særdeles god. I rapporterne fra Thoraxkir. RH (bilag 8.13 og 8.13b) og Pædiatrisk SUH-ROS (bilag 8.14) scores hhv. 3 og 2 temaer som utilstrækkelig. For Thoraxkir. er det: 1) læring i rollen som leder/adm., 2) læring og kompetencevurdering og 3) arbejdstilrettelæggelse . For Pædiatrisk Afd. er det temaerne: 1) uddannelsesplan og 2) forskning. Inspektorrapporten fra Pædiatrisk ROS er drøftet på de to seneste møder i specialets uddannelsesråd, og afdelingen vurderes godt i vej med løsninger. Status og handlingsplan fra Thoraxkir. RH fremgår af bilag 8.13b.
Inspektorrapporterne fra Akutmodtagelsen AHH (rutinebesøg 31.maj) og Gastroenheden, Medicinsk Sektion HGH (rutinebesøg 11.juni) skiller sig ud og udtages derfor som fokusrapporter til særskilt drøftelse (bilag 8.15 og 8.16).
Rapporten fra HGH: Afdelingen gjorde indsigelse mod rapporten ifht. inspektorernes bekymring for, om de intern medicinske intro-læger grundet nuværende arbejdstilrettelæggelse får tilstrækkeligt brede intern medicinske kompetencer, da de ikke ser uselekterede medicinske patienter (også påpeget i tidligere inspektorrapport fra 2019), og om i-lægerne har den nødvendige gastromedicinske back up i de dele af vagtfunktionen i akutmodtagelse og sengeafsnit, som vedrører intern medicinske problemstillinger hos kirurgiske patienter. SST orienterede Sekretariatet og Rådet om situationen og indsigelsen i mail af 14. okt. Hospitalsledelse og UKO-funktionen var ikke tilstede ved inspektorbesøget, hvorfor Sekretariatet bad HGH om en status på hospitalets opfølgning på besøget. Tilbagemeldingen, inkl., handleplan og uddannelsesprogrammer for de gastromedicinske i- og h-læger, fremgår af vedlagte bilag 8.16b - 8.16d.
Rapporten fra Akutmodtagelsen HVH er særskilt kritisk: To temaer scores som særdeles problematiske (akademiker og kompetencevurdering) og seks temaer som utilstrækkelige (medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel, konferencens læringsværdi og arbejdstilrettelæggelse). Intentioner og ønske om god uddannelse strander pga. fokus på drift, travlhed og pressede speciallæger, som følge af øget patientindtag fra den nedlukkede akutmodtagelse på GLO. Inspektorerne og afd. har aftalt fem indsatsområder rettet mod: aflastning og tildeling af BV-funktion, styrkelse af flowmasterfunktion samt optimeret yngre læge-styret morgenkonference. Der anbefales ligeledes kontakt til specialets PKL og støtte fra hospitalsledelsen. Næste besøg planlægges som opfølgende besøg om 12 mdr. I opfølgende svar fra afd.ledelsen (Bilag 8.15b) fremgår, at afd. flytter til ny FAM primo november, hvilket vil ændre organisering og arbejdsgange fuldstændigt. Afdelingsledelsen melder, at inspektorernes kritik tages til efterretning og arbejder med at forbedre arbejdsgange og uddannelse. Cheflæge anmoder dog om, at samlet handlingsplan først udarbejdes forår 2025, når afdelingen er landet i det nye set up.
Opfølgninger: I forlængelse af aftale fra tidligere rådsmøder følges der op på tidligere rapporter og status fra følgende fokusafdelinger: 1) Onkologisk Afd. SUH-NAE og SUH-ROS, 2) Psykiatrien SYD og PCK (BBH og FRB-matriklerne) samt 3) BOH og 4) Akutafdelingen SLA. Der er modtaget skriftlig status fra Onkologisk Afd. (Bilag 8.17) og Psykiatrien Syd (Bilag 8.18). Der eftersendes status fra PCK, når modtaget. Der udbedes mundtlig status på mødet vedr. BOH og akutafdelingen på SLA (supplement til den nye inspektorrapport for afd i vedlagte bilag 8.19)
På ovenstående baggrund indstilles det, at Rådet tager rapporterne i Bilag 8.1 - 8.14 til efterretning. Dernæst følger op på- og kort drøfter fokusafd. (Bilag 8.17 til 8.19). Særskilt drøfter rapporterne fra Akutmodtagelsen AHH (Bilag 8.15 og 8.15b) og Gastroenheden, HGH (Bilag 8.16.til 8.16d).
1,2.a,2.b: Rådet tog inspektorrapporter 8.1-8.14 samt opfølgning fra onk.afd. SUH-NAE og SUH-ROS samt status fra Psykiatrien Syd og PCK til efterretning.
2.c: Kirsten Wisborg gav mundtlig status for Bornholm Hospital (BOH), da BFH er partnerskabshospital med BOH. Det fremgår af inspektorrapportern fra det opfølgende besøg på BOH, at der nu er et godt arbejds- og uddannelsesmiljø. Fra næste hold af KBU-læger går KBU-læger ikke længere i vagt uden en mere senior læge i tilstedeværelse. Der er ansat UKAL halv tid mhp. at styrke uddannelsesmiljøet. Der er aktuelt introduktionsdelestillinger mellem BOH og BFH med dobbelt vejlederskab og ses ind i flere delestillinger fremadrettet. Rådet opfordrer til, at der holdes fast i den gode udvikling og udtrykker bekymring for, om der er tilstrækkelig vejledning og kompetencevurdering. Kirsten Wisborg svarer, at man følger den gode udvikling og har fokus på at klæde uddannerne godt på, både fastansatte og vikarer.
2.d: Henrik Stig Jørgensen gav en mundtlig status for Akutafdelingen, Slagelse Sygehus. Afdelingen har haft fem inspektorbesøg inden for en syvårig periode. Det går fremad. Der er sket en omstrukturering, så afdelingen nu har færre KBU læger, hvilket har givet bedre læringsmiljø og mulighed for supervision. Inspektorerne har sammen med afdleingen formuleret fem indsatsområder, og UAO har lagt en god handleplan. Der anbefales rutinebesøg om 4 år. YL glæder sig over den positive udvikling. YL gør opmærksom på, at akutafdelingers inspektorbesøg ikke automatisk inkluderer de læger fra andre afdelinger, som dække vagt/ser patienter.
Den videre opfølgning i rådet blev drøftet. Der blev enighed om at anmode om en ny status om 12 måneder for BOH og Akutafdelingen Slagelse.
3.a: Rådet drøftede fokusrapport fra Akutmodtagelsen AHH. Der er tale om et mangeårigt problem med uddannelse i afdelingen. Kun læger ansat i akutmodtagelsen deltog ved inspektorbesøget, og ikke læger fra andre afdelinger med vagtfunktion i akutmodtagelsen. Rådet ønsker at en opmærksomhed på den generelle problemstilling omkring deltagelse af læger fra andre afdelinger ved inspektorbesøg i FAM bringes videre til Sundhedsstyrelsens inspektorsekretariat. Afdelingen har anmodet om seks måneders udsættelse på indsendelse af handleplan til rådet grundet organisatoriske ændringer. Rådet afviste udsættelse grundet alvoren af problemstillingerne, og bad Sekretariatet om at indhente handleplan fra afdelingen hurtigst muligt og til udsendelsetil inden næste rådsmøde i marts.
3.b: Rådet drøftede fokusrapport fra Gastroenheden HGH, medicinsk sektion. Trine Boysen (specialets PKL) oplyste, at rapporten endnu ikke har været drøftet i uddannelsesrådet Rådet hæftede sig ved følgende to forhold: 1) intern medicinske problemstillinger på kirurgiske patienter konfereres med kirurgisk vagthavende. Enighed om, at afdelingen bør tage denne kritik til efterretning i forhold til at se på en mulig struktur for at komplekse medicinske problemstilinger kan konfereres/superviseres ved intern mediciner. 2) behov for at se uvisiterede medicinske patienter. Her fandt rådet, at der er tale om en generel problemstilling, som evt. bør løftes af Sundhedsstyrelsen eller som led i en mere overordnet strategisk drøftelse af brede intern medinske kompetencer. Kompetencerne opfyldes i afdelingen, så rådet vil ikke bede afdelingen tage denne del til efterretning.
Bilag 1: Bilag 8.1 Inspektorrapport rutinebesøg 30.jan 2024 Patologiafdelingen - SUH
Bilag 2: Bilag 8.2 Inspektorrapport rutinebesøg 28. maj 2024 Afd for Nuklearmedicin - HGH
Bilag 3: Bilag 8.3 Inspektorrapport rutinebesøg 30. nov 2023 Holbæk Akutafdeling
Bilag 4: Bilag 8.4 Inspektorrapport rutinebesøg 26. febr 2024 Klinisk Biokemisk Afd - SUH
Bilag 5: Bilag 8.5 Inspektorrapport rutinebesøg 24. jan 2024 Klin Fys og Nuklearmed. RH
Bilag 6: Bilag 8.6 Inspektorrapporten rutinebesøg 5. mar 2024 Afd Røntgen og Skanning RH
Bilag 7: Bilag 8.7 Inspektorrapport rutinebesøg 2. feb 2024 Diagn. Infek.beredskab SSI
Bilag 8: Bilag 8.8 Inspektorrapport rutinebesøg 7. maj 2024 Afd. for bedøvelse og ITA RH
Bilag 9: Bilag 8.9 Inspektorrapport rutinebesøg 7. Mar 2024 Gyn.Obst. Holbæk
Bilag 10: Bilag 8.10 Inspektorrapport rutinebesøg 6. mar 2024 Anæstesiologisk SUH
Bilag 11: Bilag 8.11 Inspektorrapport opfølgende besøg 8. maj 2024 PC Ballerup
Bilag 12: Bilag 8.12 Inspektorrapport opfølgende besøg 11. jun 2024 Pæd Afd AHH
Bilag 13: Bilag 8.13 Inspektorrapport rutinebesøg 24. April 2024 Thorax RH
Bilag 14: Bilag 8.13b Handleplan og status fra Thoraxkir. RH
Bilag 15: Bilag 8.14 Inspektorrapport rutinebesøg 15.mar 2024 Pædiatrisk Afd SUH
Bilag 16: Bilag 8.15 Inspektorrapport (fokus) rutinebesøg 31. maj 2024 Akutmodtagelsen HVH
Bilag 17: Bilag 8.15b Svar fra Cheflæge vedr. status og handlingsplan, Akutmodtagelsen HVH
Bilag 18: Bilag 8.16 Inspektorrapport (fokus) rutinebesøg 11. jun 2024 Gastroenhed HGH
Bilag 19: Bilag 8.16b Svar fra HGH vedr. Gastroenheden 11.nov 2024
Bilag 20: Bilag 8.16c Uddannelsesprogram for Intro GasMed, HGH
Bilag 21: Bilag 8.16d Uddannelsesprogram HU Gas.med, BFH-HGH forløb
Bilag 22: Bilag 8.17 Status fra Onkologisk Afd. SUH-ROS og SUH-NAE
Bilag 23: Bilag 8.17b PKL kommentar til status fra Onkologisk NAE og ROS
Bilag 24: Bilag 8.18 Status på handleplan fra Psykiatrien Syd
Bilag 25: Bilag 8.19 Inspektorrapport akutafdelingen Slagelse 6.nov 2024
Bilag 26: Bilag 8.20 Status på handplan for PC København
Det indstilles, at rådet godkender indstilling i i psykiatri, urologi , geriatri, kardiologi og lungemedicin, og at rådet tager orientering vedr. indstilling i neurologi og status på flex-forløb for 2024 + 2025 til efterretning:
Rådet godkendte alle de fremsendte indstillinger og tog status for flex-forløb 2024 og 2025 til efterretning. Tiltrædelsen af indstillingen fra det neurologiske uddannelsesråd betyder, at alle neurologiske h-læger med planlagt ansættelse i 2025 på neurologisk afdeling, SLA, flyttes til andre afdelinger således, at de igangsatte initiativer på afdelingen vedr. styrkelse af den akutte funktion får mulighed for at blive implementeret, inden der sendes neurologiske h-læger til afdelingen. Sekretariatet, specialets uddannelsesråd og PKL følger afdelingen tæt, og h-læger med planlagt ansættelse på SLA er velinformerede om situationen og systemet for stillingtagen til- og udmelding omkring omplacering af ansættelsen fra SLA. Neurologisk uddannelsesråd fremsender fornyet indstilling til kommende møde vedr. planlagte ansættelser på SLA i 2026.
Bilag 1: Bilag 9.1.Indstilling_DRRLV_ intro_psykiatri_2024
Bilag 2: Bilag 9.2. Indstilling_Urologi_ introstilling_RH_2024_Regionalt_Råd
Bilag 3: Bilag 9.3a Indstilling_lungemedicin_DRRLV_2024_a
Bilag 4: Bilag 9.3b Indstilling_lungemedicin_DRRLV_2024_b
Bilag 5: Bilag 9.3c Indstilling_lungemedicin_DRRLV_2024_c
Bilag 6: bilag 9.4. Indstilling IM_Geriatri 2024
Bilag 7: Bilag 9.5. Indstilling IM_Kardiologi Reg. Råd 2024
Bilag 8: Bilag 9.6 Lægefaglig indstilling neurologi 2025
Bilag 9: Bilag 9.7. Status for flexforløb 2024
1. Selvstændigt punkt
2. Intet nyt at rappportere
3. Selvstændigt punkt
4. Der orienteres om, at det private sundhedsvæsen er tema på møde i NRLV i marts 2025.
5. Selvstændigt punkt
6. Kristine Lundsgaard gav en status for omlægning af hoveduddannelsen i almen medicin. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som følge af den politiske aftale i Sundhedsreformen fra maj 2022 besluttet at flytte seks måneders uddannelsestid fra hospitalsopholdene til almen praksis. Den nye målbeskrivelse er undervejs og forventes i det nye år. Vedhæftet er målene for hospitalsdelen samt statusnotat fra SST. Det er besluttet at køre en fælles proces mellem det nuværende Region Sjælland og Region Hovedstasden omkring udarbejdelse af uddannelsesprogrammer, da vi ser hen mod et samlet Region Østdanmark samtidig med indfasning af hospitalsopholdene (2027). Der vil blive afholdt workshops med relevante aktører i begge regioner i marts 2025. Der nedsættes en følgegruppe/styregruppe til at følge processen. For at modvirke fragmenterede uddannelsesforløb tænkes der i et længerevarende intern medicinsk ophold med fokuserede ophold. Der er behov for implementering af de nye uddannelsesprogrammer og opnormering af tutorlæger pga. længere uddannelsestid i almen praksis.
Rådet efterspørger yderligere materiale. Kristine Lundsgaard svarede, at Sundhedsstyrelsen har prioriteret at udsende materiale vedr. hospitalsdelen først. Øvrigt materiale udsendes til rådet t.o., når det modtages.
NB: Sundhedsstyrelsen havde i oplægget anmodet om rådets holdning til graden af fleksibilitet i målbeskrivelsen i forhold til sammensætning af uddannelsesforløb. Sekretariatet beklager, at vi ikke kom omkring dette på mødet. Sekretariatet har efterfølgende selv svaret Sundhedsstyrelsen, at der bakkes op om den foreslåede fleksibiltet i form af 1-2 forløb af 10-12 måneders varighed, men at det anbefales at ændre varigheden af de tre ophold i hhv. psykiatri, pædiatri og gynækologi-obstetrik til 4-6 måneder frem for 4-5 måneder med henblik på et øget regionalt råderum. Medlemmer af det afgående regionale råd er efterfølgende blevet hørt ved en kort mailhøring om rådets holdning til graden af fleksibilitet i målbeskrivelsen i forhold til sammensætning af uddannelsesforløb. Sekretariatet har efter bedste evne samlet de forskellige holdninger i et svar til Sundhedsstyrelsen, hvor det angives at nogle rådsmedlemmer henstiller til at bakke op om de involverede specialers arbejde og faglige vurdering uden yderligere kommentarer, mens andre medlemmer taler for øget fleksibilitet og regionalt råderum.
Bilag 1: Bilag 10.1 Oplæg_RegionaleRåd_Omlægning_Hoveduddannelsen_almenmedicin_Final
Bilag 2: Bilag 10.2 Oplæg_RR_Kompetencer_Hospitalsdelen_H-uddannelsen_Almenmedicin_18.11.24
1. Der blev ikke fremhævet særlige punkter fra sidste møde i NRLV i september 2024. Der orienteres om, at der af dagsorden for næste møde i NRLV d.11. december 2024 fremgår en drøftelse af de 7 lægeroller og gives en status for revisionen af den lægelige videreuddannelse.
2. Der orienteres om, at Sundhedsstyrelsen er i gang med at revidere meritvejledningen. Det blev fra rådet bemærket, at dette ikke blev rundet tilstrækkeligt i revisionsprocessen. Kirsten Wisborg vil tage dette med videre til NRLV.
3. Selvstændigt punkt.
4. PKL-repræsentant Rikke Borre Jacobsen gjorde opmærksom på, at der er opslag ude for postgraduate kliniske lektorater til besættelse i april 2025 for specialerne kardiologi, ØNH, pædiatri og psykiatri samt assisterende PKL til radiologi og akutmedicin.
5. Dan Bruun Pedersen gav en kort status for bæredygtige akutsygehuse (BAS). I januar 2025 går processen i gang i forhold til at forankre endokrinologien i Holbæk og for ambulant funktion i Slagelse. Der er organisatoriske udfordringer, men processen er godt på vej.
6. Ingen bemærkninger fra Region Hovedstaden.
7. Tummas í Garði orienterede om, at Færøerne aktuelt mangler 60 speciallæger. Færøerne har et ønske om en fast kvote på fem flex-forløb og forsøger, efter at have haft dialog med Sundhedsstyrelsen, nu at gå til Indenrigs- og sundhedsministeriet med henblik på dette.
8. Ingen bemærkninger fra sekretariatet.
På seneste rådsmøde (16/9 2024) blev det besluttet, at YL skulle fremsende kommentar til præcisering af forretningsordenen for Det Regionale Råd vedr. YL's repræsentation. Sekretariatet har modtaget kommentaren, som indeholder følgende ønske til to præciseringer:
1) §2 stk.5, sætningen "Uddannelsessøgende læger udtræder af Rådet, når de opnår speciallægeanerkendelse". Sætningen ønskes slettet af hensyn til at give YL frihed til, at også afdelingslæger (ved konkret behov) kan repræsentere de uddannelsessøgende. YL ønsker denne valgfrihed, for at sikre kontinuitet og kvalificeret repræsentation, men oplyser samtidig, at de generelt forventer at lade sig repræsentere af uddannelseslæger.
2) §2 stk.5, sætningen: "Uddannelsessøgende læger, som i løbet af deres uddannelse skifter arbejdsplads mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, bevarer deres plads i Rådet" ønskes rettet til: "Uddannelsessøgende læger, som i løbet af deres uddannelse skifter arbejdsplads mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, kan bevare deres plads i Rådet". Justeringen ønskes for at give YL frihed til at beslutte, om et stillingsskift til ansættelse i anden driftsregion her i ØST skal bevirke udskiftning eller ej i det konkrete tilfælde. Dette igen af hensyn til kontinuitet og en balanceret repræsentation af de uddannelsessøgende fra begge driftsregioner.
Indstilling:
Det indstilles, at rådet tiltræder de beskrevne justeringer af forretningsordens §2 stk 5.
Vedlagte Bilag:
Bilag 12.1 Justeret forretningsorden for Det Regionale Råd.
Rådet tiltræder den justerede forretningsorden uden bemærkninger. Den justerede forretningsorden er vedhæftet som bilag 12.2.
Bilag 1: Bilag 12.1 Forretningsorden DRRLV ØST, justeret til godkendelse dec 2024
Bilag 2: Bilag 12.2 Forretningsorden DRRLV ØST_godkendt dec 2024
Sekretariatet indstiller:
1. at DRRLV udpeger nye medlemmer af DRRLV på baggrund af indstillingerne.
Rådet udpegede de indstillede medlemmer til det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Øst. YL indmelder en yderligere repræsentant fra Region Sjælland snarest. Der udsendes en kort mailhøring med henblik på udpegning, når indstilingen modtages.
DRRLV godkendte ny forretningsorden i juni 2024. Dette har medført, at der skal ske en genudpegning af rådets medlemmer. Det er på møde i DRRLV i marts 2024 besluttet, at der ikke skal udpeges personlige suppleanter (fraset YL), men at medlemmerne kan stille med en suppleant ved forfald. Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst har bedt om indstillinger til fra de respektive aktører jf. forretningsorden for DRRLV. Forretningsorden for DRRLV Øst er vedlagt som bilag 13.1
I henhold til forretningsorden for DRRLV er indstillet følgende personer:
Det nyudpegede DRRLV træder i kraft fra første møde i DRRLV i 1. kvartal 2025.
Kristine Lundsgaard, Sekretariat for Lægelig Videreuddannelse Øst
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Bilag 13.1 Forretningsorden DRRLV
Sekretariatet indstiller:
Sekretariatet bad om Rådets input til den fremtidige struktur for PKL i tværgående funktioner, som bringes videre til efterfølgende drøftelse med Universitetet. Der blev fremført følgende forskelligartede synspunkter. PKL-gruppen udtrykte, at PKL funktionen for KBU og intern medicinsk introduktionsforløb forankres bedst hos én person, da ansvarsområdet/erne kan risikere at lande mellem to stole, hvis de(t) fordeles mellem flere. Endvidere skal der sikres tværgående ansvar hos relevante PKL-kollegaer. YL og flere andre rådsmedlemmer delte dette synspunkt og ønsker at bibeholde PKL funktionen for KBU, da den vurderes at være af stor værdi, også så uddannelseslægerne har nogen at gå til ved problemer i deres KBU. Omvendt blev der også fremsat argumenter imod KBU-PKL funktionens fortsatte relevans, idét det blev fremhævet, at denne rolle bør kunne løftes af UAO'er og særligt UKO'er, som efterhånden er etableret i hele VUR Øst. Der er tale om en bred funktion, der kan være svær at effektuere pga. de mange afdelinger og KBU-læger. Det samme gælder introduktionsforløb for intern medicin. Sekretariatet takkede for input.
I VUR Øst er der ialt 41 specialespecifikke postgraduate kliniske lektor (PKL) samt en PKL for KBU. Der er ikke fastlagt entydigt lektoransvar for intern medicinske introduktionsstillinger. Lektor for den kliniske basisuddannelse (KBU) træder tilbage. Det indstilles at rådet drøfter den fremtidige struktur for postgraduate lektorer med tværgående funktion. PKL i KBU har på samme måde som de specialespecifikke lektorer været frikøbt til lektoropgaven (ialt 50 dage). Supplerende kan oplyses at VUR Nord ikke har en lektor i KBU, da opgaven i høj grad løftes af UKO'erne på de enkelte hospitaler. VUR Nord har udover de specialespecifikke lektorer ialt 3 tværgående PKL'er (transistioner, simulation og færdighedstræning, organisatorisk arbejdspladslærin). Disse PKL'er er ikke frikøbt til opgaven, men modtager honorar for b-lektorat ligesom øvrige lektorer.
Det indstilles at rådet drøfter, om det postgraduate kliniske lektorat for den kliniske basisuddannelse skal genbesættes, eller om funktionen i stedet skal fordeles som en ekstrafunktion for udvalgte postgraduate kliniske lektorer i udvalgte, relevante specialer såsom intern medicin, kirurgi, psykiati og almen medicin med henblik på en bredere forankring.
Ligeledes indstilles det, at rådet drøfter forankringen af introstillinger i intern medicin, herunder muligheden for et fremtidigt postgraduat klinisk lektorat for introduktionsstillinger i intern medicin. En sådan kunne ligeledes struktureres som en særskilt PKL-funktion eller fordeles som ekstrafunktion for udvalgte postgraduate kliniske lektorer i de intern medicinske specialer.
Sekretariatet anmodede rådet om input til den fremtidige struktur, som kan indgå i den efterfølgende drøftelse med Universitetet.
Lise Thamsborg, Sekretariat for Lægelig Videreuddannelse Øst
[Sagsummer i Workzone]
Sekretariartet indstiller følgende mødedatoer:
Der var opbakning til at mødet i DRRLV i juni 2025, hvis muligt, afholdes hos Region Hovedstadens Psykiatri, da der gives status for Bornholm Hospital til rådsmødet i marts 2025. YL orienterede om, at de ikke har mulighed for at møde med de faste medlemmer til mødet i juni 2025, men sender suppleanter.
Der takkes for godt samarbejde i det afgående råd og ses frem til et godt samarbejde i det nye råd.
Intet til eventuelt.