Bilag 1: Bilag 1 - Overordnet tidsplan med elementer fra aftalenForretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Dagsordenen var godkendt.
Der var modtaget afbud fra Jacob Rosenberg (C).
Meddelelse nr. 3 ”Rigsrevisionen åbner undersøgelse af ventetider til specialiseret palliation” blev drøftet.
Finn Rudaizky (O) forlod mødet kl. 13.00
Carsten Scheibye (V) forlod mødet kl. 13.40
Peter Westermann (F) forlod mødet kl. 13.50
Karin Friis Bach (B) forlod mødet kl. 13.55
Tormod Olsen (Ø) forlod mødet kl. 14.00.
Mødet sluttede kl. 14.10.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Leder af reformsekretariatet Lise Graae, Center for Sundhed deltog under sagens behandling.
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Fredag den 15. november 2024 præsenterede regeringen og aftalepartier "Aftale om sundhedsreform 2024". Aftalen sker i forlængelse af regeringens reformudspil af 18. september 2024 om "Sundhed tæt på dig". Ønsket med sundhedsreformen er at skabe et stærkt og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne. Reformen skal også være med til at reducere ulighed i sundhed. Med aftalen er det nu en realitet, at Region Hovedstaden står over for store forandringer, der skal implementeres, samtidig med at vi ikke må miste fokus og skal sikre fortsat stabil drift af patientbehandling af høj kvalitet og nedbringelse af ventetider. Arbejdet med at implementere reformen bliver således en stor opgave, som fordrer et politisk og ledelsesmæssigt fokus. Med denne sag lægges der derfor op til, at forretningsudvalget drøfter forretningsudvalgets rolle ift. at håndtere reformens opgaver og prioriteringer.
Der vedlægges følgende bilag:
Bilag 1: Overordnet tidslinje iht. reformaftalen
Bilag 2: Uafklarede spørgsmål på det regionale udviklingsområde
Med den nye sundhedsreform kommer en række nye opgaver, der skal forberedes og implementeres, fx fusion af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, bedre sammenhæng mellem somatik og psykiatri samt nye opgaver i form af nye patientrettigheder som kronikerpakker, overtagelse af opgaver fra kommunerne mm. Endvidere kommer der en ny forvaltningsmodel, som træder i kraft pr. 1. januar 2027. Der er regionalvalg den 18. november 2025. 2026 bliver derfor et overgangsår, både med organer, der skal sikre driften, og organer, der skal forberede den nye model.
I den nye forvaltningsmodel er der et regionsråd, forretningsudvalg, sundhedsråd og et patient- og pårørendeudvalg. Regionsrådet har - sammen med forretningsudvalget - ansvar for den samlede og tværgående sundhedsplanlægning (hospitalsplaner), vedtagelse af budget og fordelingen af ressourcer inden for regionen, herunder fordeling af økonomi mellem sundhedsrådene. De nye sundhedsråd får til gengæld det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar for drift og udvikling af de regionale sundhedsopgaver i et afgrænset geografisk område ud fra en klar og fast rammesætning besluttet af regionsrådet. Det er præciseret i aftalen, at det er regionsrådet, som har til ansvar at fastsætte de overordnede rammer, som de nyetablerede sundhedsråd skal arbejde inden for, ligesom det i sidste ende er regionsrådet, som har det endelige ansvar for de opgaver, der er henlagt til sundhedsrådene.
Politisk forankring i forbindelse med reformens opgaver og foreløbig administrativ planlægning
Det politiske arbejde og forankring af sundhedsreformen
Mange af opgaverne i reformen går på tværs af udvalgenes ressort, og nogle opgaver skal afvente lovgrundlag, mens andre kan igangsættes umiddelbart. Indtil den nye udvalgsstruktur er etableret, har forretningsudvalget en central, tværgående rolle som drivende på reformens opgaver og prioriteringer. Dette indebærer også, at forretningsudvalget løbende vil skulle drøfte opgaver relateret til reformen, når det vurderes relevant. Der vil ydermere være et særskilt fokus på koordination over mod den politiske ledelse i Region Sjælland, hvor både formænd og formandskaber skal drøfte arbejdet med reformen.
Forretningsudvalget kan i forbindelse med arbejdet med reformen bede de stående udvalg om at forberede og behandle konkrete opgaver, efterhånden som opgaverne skal prioriteres. Som for eksempel når der inden længe på det regionale udviklingsområde skal tages stilling til tidshorisonten for en fornuftig afslutning af igangværende projekter eller tilpasning af regionens medfinansiering og politiske engagement i vigtige samarbejdsorganisationer som fx String, Greater Copenhagen, Klimaalliancen og EU-kontoret. Se bilag 1 for en overordnet tidslinje iht. reformaftalen.
Samtidig er der flere afhængigheder i forhold til staten, som gør, at regionen må afvente videre planlægning. Dette gælder fx i forhold til udviklingen af praksissektoren, hvor der skal indføres nationale retningslinjer for regionernes planlægning af praktiserende speciallægehjælp, som forventes at træde i kraft i 2027. Og det gælder fx også i forhold til opgaveovertagelsen fra kommunerne, hvor Sundhedsstyrelsen i begyndelsen af 2025 skal have gennemført et fagligt arbejde, der danner grundlag for at fastlægge en nærmere afgrænsning af de opgaver, der skal overdrages til regionerne.
Samarbejde og dialog med Region Sjælland
Den forestående dannelse af en ny Region Østdanmark skal ske via en fusion mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. For at sikre en god overgang til en ny fælles region bliver det en vigtig og stor opgave at skabe et godt fundament for samarbejde og dialog regionerne imellem. På nuværende tidspunkt har både formænd og koncerndirektionerne i de to regioner derfor så småt taget hul på dialogen. Møderne haft til formål at præsentere regionerne for hinanden og opstarte fælles drøftelser af den kommende opgave med at implementere sundhedsreformen. Der vil i den kommende tid blive fokuseret på at styrke samarbejdet yderligere gennem faste månedlige møder mellem de to regionsrådsformænd. Det er desuden aftalt, at formandskaberne i de to regioner mødes i begyndelsen af det nye år. Ligeledes vil de to regioners koncerndirektioner mødes hver måned rundt i den østdanske geografi.
Konsekvenser for det regionale udviklingsområde
For det regionale udviklingsområde indebærer reformen, at der fjernes opgaver og midler. Nedenfor gennemgås ændringerne:
Opgaver, der fortsat skal løses af regionerne
Opgaver der fortsat kan løses af regionerne
Opgavebortfald på klima, mobilitet og kultur
Den fremtidige varetagelse af ansvaret for regionernes opgaver vedr. den kollektive trafik afventer anbefalingerne fra Ekspertudvalget for kollektiv mobilitet i hele Danmark, og er derfor ikke en del af denne aftale. Der forventes at komme anbefalinger fra udvalget ultimo 2024, og herefter vil der komme et udspil og en forhandling af en endelige aftale for opgavefordeling af den kollektive trafik i Danmark. Det er uklart, hvor stor en del af mobilitetsopgaven, der ikke knyttes direkte til den kollektive trafik-opgave, der bortfalder. Det afhænger af intentionen med opgavebortfaldet. Hvis disse opgaver knyttes til den regionale udviklingsstrategi, vil følgende også bortfalde:
Spørgsmål der skal afklares
Der er dog stadig en del spørgsmål, der fortsat afventer afklaring. Se bilag 2 for en nærmere gennemgang heraf.
Tidsperspektiv for opgavetilpasning og reduceret økonomisk ramme
Af aftalen fremgår det, at de opgaver som bortfalder fra regionerne, vil træde i kraft den 1. januar 2026. Det betyder, at administrationen frem til 2026 vil arbejde for at henholdsvis afslutte og overdrage de igangværende projekter, inden for den regionale udviklingsstrategi og klimatilpasning. Det vil ske, så det både sker velovervejet og ud fra et helhedssyn, der sikrer mindst mulig videnstab af resultater og erfaringer.
Miljø- og klimaudvalget samt udvalget for trafik og regional udvikling vil på et kommende møde få forelagt forslag til udmøntning af de tre udvalgspuljer under den regionale udviklingsstrategi for 2025: miljø- og klimapuljen (4 mio. kr.); trafik- og mobilitet (3 mio. kr.) samt uddannelsespuljen (3 mio. kr.). Fra 2026 forventes udvalgspuljerne nedlagt, da opgaven og midlerne i forbindelse med den regionale udviklingsstrategi bortfalder.
Ved tiltrædelse af indstillingen har forretningsudvalgets rolle ifm. arbejdet med sundhedsreformen været drøftet.
Konsekvenser for den regionale udviklingsøkonomi i Region Hovedstaden
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vurderet, at den samlede regionale udviklingsøkonomi som følge af opgavebortfald kan reduceres med 223 mio. kr. årligt fra 2027 (112 mio. kr. i 2026). Midlerne skal overføres til sundhedsområdet som en del af finansieringsgrundlaget for den kommende sundhedsreform. Det har ikke været muligt at få indblik i Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregningsgrundlag.
Den endelige fordelingsnøgle er ikke meldt ud, men på baggrund af bloknøglen for 2025 vil det for Region Hovedstaden svare til en reduktion af finansieringen til regional udvikling med cirka 36 mio. kr. i 2026 og 72 mio. kr. om året fra 2027.
Forudsætningen om, at Region Hovedstadens nuværende udgifter til de opgaver, der bortfalder på det regionale udviklingsområde, udgør 72 mio. kr. om året, overstiger langt regionens faktiske udgifter til disse opgaver.
De midler, regionerne i dag bruger på tilskud til kulturelle aktiviteter, overføres til kommunerne via bloktilskuddet.
Konsekvenser for økonomien på sundhedsområdet
På sundhedsområdet er der aftalt en reformøkonomi, hvor der afsættes 6,4 mia. kr. frem mod 2030. Heraf skal 4,4 mia. kr. gå til sundhedsrådene (hhv. 2,4 mia. kr. til regionale indsatser og 2 mia. kr. til kommunale). De øvrige 2 mia. kr. skal gå til kronikerpakker, nye patientrettigheder, hjemmebehandling, digitalisering og sundhedsinnovation mv.
Hovedparten af nye midler lægges således i sundhedsrådene, mens der med aftalen ikke prioriteres nye midler til sygehusene. Der indføres endvidere et årligt loft for de maksimale sygehusudgifter, mens der ikke vil gælde et loft for sundhedsrådenes ramme.
Det vil stille nye krav til budgetlægningen fx finansieringen af uomgængelige udgifter på sygehusene og opretholdelsen af budgetmodeller fx vedr. medicin og særydelser, hvis nyt råderum ikke kan prioriteres til sygehuse og fællesområdet. Det vil i den sammenhæng være centralt, hvad der fastlægges af loft for sygehusenes økonomi, og hvad der prioriteres af råderum udover reformøkonomien i kommende årlige økonomiforhandlinger.
Gode processer og medarbejderinddragelse
Reformen medfører ændringer i regionernes struktur - nye opgaver kommer til og andre bortfalder. Samtidig skal somatik og psykiatri organiseres mere sammenhængende og regionen skal fusionere med Region Sjælland. Her vil det fremtidige politiske hovedsæde komme til at ligge i Sorø, ligesom Hillerød og den øvrige geografi, som bruges i dag, også i fremtiden vil danne rammen om regionens opgaver. Dette er alt sammen ændringer, der potentielt har stor betydning for medarbejderne i organisationen.
Der har siden strukturkommissionens nedsættelse, regeringens udspil og nu reformaftalens offentliggørelse været lagt vægt på tæt og tydelig kommunikation med ledere og medarbejdere om, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved. Der vil også fremover blive lagt vægt på tæt dialog og gode processer for medarbejderne, og særligt de, der bliver berørt på kortere eller længere sigt. Der er derfor afholdt cafemøder, hvor direktionen har orienteret og svaret på spørgsmål, og koncerndirektionen har været til stede, når der har været nyt, på de matrikler, hvor medarbejdere er særligt berørt. Der vil også fremadrettet blive afholdt cafémøder, og der er oprettet et site på intranettet, hvor koncerndirektionen løbende besvarer medarbejdernes spørgsmål.
Regionens MED-udvalg inddrages løbende, ligesom regionens Center for HR og Uddannelse understøtter alle de kommende opgaver.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024.
Jens Gordon Clausen / Lise Graae
24064290
Bilag 1: Bilag 1 - Overordnet tidsplan med elementer fra aftalen
Bilag 2: Bilag 2 - Uafklarede spørgsmål på det regionale udviklingsområde
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Leder af reformsekretariatet Lise Graae, Center for Sundhed deltog under sagens behandling.
Drøftet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Den 15. november 2024 offentliggjorde regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre en politisk aftale om en sundhedsreform. I aftalen fremgår det, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik.
Danske Regioners bestyrelse har på deres møde den 21. november 2024 godkendt fællesregionale mål og proces for organisatorisk integration af psykiatri og somatik, herunder forslag om tværregional koordination og videndeling (bilag 1). Det bemærkes, at bilaget ikke længere er fortroligt.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag en overordnet plan om en organisatorisk integration af psykiatrien og somatikken i Region Hovedstaden og bedes komme med input til det videre arbejde med en organisatorisk integration af psykiatrien og somatikken.
Den politiske aftale om en sundhedsreform lægger op til at ændre på både strukturen, opgavefordelingen og økonomien i sundhedsvæsenet. Et af de initiativer, som sundhedsreformen indebærer, er en organisatorisk integration af psykiatrien og somatikken.
Tids- og procesplan
Regeringen vil senest medio 2025 indgå en aftale med regionerne om en ligestilling og integration af psykiatri og somatik, samt at ledelsen af psykiatri og somatik i højere grad organiseres sammen. I lyset af beslutningen i Danske Regioners bestyrelse den 21. november 2024 om fællesregionale mål og proces for organisatorisk integration af psykiatri og somatik forelægges forretningsudvalget administrationens plan for et forberedende arbejde med start primo 2025.
På baggrund af en endelig aftale mellem regeringen og regionerne, vil forretningsudvalget og regionsrådet i Region Hovedstaden medio 2025 blive forelagt et oplæg om en organisatorisk integration af psykiatrien og somatikken i Region Hovedstaden til politisk godkendelse. Aktuelt er det forventningen, at den organisatoriske integration kan træde i kraft pr. 1. januar 2026.
Regionernes fælles mål for en organisatorisk integration af psykiatrien og somatikken
På Danske Regioners bestyrelsesmøde den 21. november 2024 godkendte bestyrelsen en række fællesregionale mål for en integration af psykiatrien og somatikken.
Det er regionernes mål, at en organisatorisk integration skal sikre, at psykiatrien og somatikken i højere grad og mere systematisk støtter og inspirerer hinanden, så samarbejdet om patienten bliver mere helhedsorienteret. Større viden om og forståelse for vilkår og symptombillede på tværs af psykiatri og somatik kan bidrage til såvel tidligere fund af somatisk sygdom hos psykiatriske patienter som større opmærksomhed på psykisk sygdom hos somatiske patienter. Resultatet vil være, at alle patienter oplever en mere helhedsorienteret hjælp, udredning og behandling, og at der generelt sker en afstigmatisering af psykisk sygdom.
Målet er også, at en organisatorisk integration af psykiatri og somatik bidrager til styrket faglig udvikling, forskning og læring på tværs af lægelige specialer. Der er et stort potentiale for at skabe stærke faglige miljøer og bedre muligheder for tilknytning og rekruttering af medarbejdere. Historisk har der ikke været de samme muligheder for en forskningskarriere i psykiatrien som i somatikken. En øget integration vil skabe nye forskningsfelter, herunder i årsagssammenhænge mellem udvikling af psykiatrisk og somatisk sygdom. Dette vil styrke den faglige indsigt i såvel psykiatrien som somatikken.
Fokus på fortsat fremdrift, udvikling og fastholdelse af igangsatte initiativer i psykiatrien
Der er i det forberedende arbejde et stort fokus på, at man ikke mister den fremdrift, som psykiatrien har haft i de seneste år. De indsatser, man har sat iværk, skal videreføres og udvikles, og der skal være et fortsat fokus på kapaciteten i psykiatrien - samt på at sikre en ensartet faglig tilgang med fokus på evidensbaseret psykiatrisk behandling.
Aktuelt er psykiatrien i gang med implementeringen af en 10-årsplan, der skal løfte kvaliteten yderligere i indsatserne for patienten, ligesom Region Hovedstaden blandt andet er i gang med at udarbejde en regional psykiatriplan på baggrund af tiltagene i 10-årsplanen. I børne- og ungdomspsykiatrien arbejdes der med at nytænke og optimere patientforløb, samt hvordan udredningstider kan reduceres, bl.a. på baggrund af taskforcens anbefalinger. Dertil er der truffet en fælles regional beslutning om at styrke behandlingen af somatiske sygdomme blandt psykiatriske patienter - og man er i alle regioner i gang med at etablere et nyt samlet behandlingstilbud for fx patienter med dobbeltdiagnoser. Det store igangværende arbejde med at sikre større sikkerhed og tryghed i psykiatrien er også meget centralt at fastholde og videreføre. Ligesom der arbejdes med implementeringen af anbefalingerne fra Fields-Taskforcen. Disse indsatser skal fortsætte på samme kraft og understøttes i en kommende integration af psykiatrien og somatikken - og må ikke blive tabt.
Administrationen planlægger derfor med en involverende tilgang til arbejdet med en organisatorisk integration af psykiatrien og somatikken, hvor administrativt og sundhedsfagligt personale bidrager til at pege på, hvordan de vigtige forbedringsindsatser videreføres.
Inddragelse af relevante fagpersoner, politikere og interessenter
Processen med en organisatorisk integration af psykiatrien og somatikken vil bestå af et involverende arbejde, hvor administrationen i samarbejde med relevante fagpersoner i psykiatrien og somatikken vil drøfte scenarier for og opmærksomhedspunkter til en integration. Politikere og relevante interessenter samt samarbejdspartnere vil også blive involveret i arbejdet med at forberede en organisatorisk integration. Regionens social- og psykiatriudvalg vil også være en del af det forberedende arbejde.
Der vil i arbejdet også skulle ske en vurdering af den rette administrative understøttelse af Region Hovedstadens Psykiatri i takt med, at den samlede integration besluttes.
Det vil ligeledes være en præmis for arbejdet, at der tages hensyn til, at forslag til ændringer og udviklingsperspektiver også er hensigtsmæssige i lyset af en kommende Region Østdanmark. En organisatorisk integration af psykiatrien og somatikken i Region Hovedstaden skal være meningsfuld i en fusion med Region Sjælland til en ny Region Østdanmark. Det er derfor helt essentielt med en tæt involvering af - og samarbejde med - Region Sjælland i det forberedende arbejde.
Involvering af MED-organisationen
I en organisatorisk integration af psykiatrien og somatikken skal allerede eksisterende erfaringer inddrages, så man sikrer en fremtidig organisering bestående af stærke faglige miljøer med gensidig forståelse for sammenhæng mellem genetiske, psykiske og sociale forholds betydning for sygdom, mestring og helbredelse. Og det er af afgørende betydning, at der i det forberedende arbejde og den efterfølgende organisatoriske ændring er fokus på betydningen af de ledere, ledelsesstrukturer og faglige medarbejdere, som er centrale for at lykkedes succesfuldt med de opstillede målsætninger.
I det forberedende arbejde er der således et fokus på samarbejdet med MED-organisationen, da den kan bidrage med et blik på, hvilken betydning forandringerne har for de lokale medarbejdere, ledere og deres arbejdsmiljø. Derfor er der også i regionen stor opmærksomhed på så tidligt som muligt at informere om og sikre en grundig drøftelse, hvor synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for den endelige beslutning. Tillidsrepræsentanter, faglige organisationer og andre relevante interessenter skal ligeledes inddrages i processerne.
RMU vil på ordinært møde d. 5. december 2024 have mulighed for at drøfte plan for en organisatorisk integration af psykiatri og somatik og komme med input til det videre arbejde.
Region Hovedstadens ”personalepolitiske principper for organisationsforandringer og tilpasning af personaleressourcer” er gældende i hele processen. Intentionen i principperne er at understøtte, at regionen er en tryg og attraktiv arbejdsplads, når organisationsforandringer påvirker hverdagen og samarbejdet mellem kolleger, ledere og medarbejdere. De personalepolitiske principper er et supplement til de regler, rettigheder m.v., der følger af lovgivning, overenskomster, øvrige aftaler, regulativer, vedtægter, MED-aftalen og lignende.
Administrationen påbegynder arbejdet med et oplæg til en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken. Forretningsudvalget vil på møde den 28. januar 2025 få forelagt en mere detaljeret tids- og procesplan.
Forretningsudvalget og regionsrådet vil, når der forelægger en aftale mellem regeringen og regionerne, få et oplæg om en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken til godkendelse - forventeligt i medio 2025.
Økonomien i forhold til en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken vil skulle afklares løbende.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024.
Charlotte Hosbond / Marlene Willemann Würgler.
24075441
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
at drøfte regionens indsats ”Fremtidens Ambulatorium”.
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Drøftet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Den dobbeltdemografiske udfordring, som udspringer af en aldrende befolkning og et faldende fødselstal, vil betyde, at en større andel af danskere vil få behov for hospitalsbehandling samtidig med, at antallet af sundhedsfaglige medarbejdere ikke forventes at stige tilsvarende. Der er derfor behov for at transformere sundhedsvæsenet til at kunne håndtere det stigende antal patienter.
Samtidig giver den teknologiske udvikling mulighed for, at digitale løsninger i højere grad kan benyttes i mødet mellem borgeren/patienten og sundhedsvæsenet.
I omstillingen af sundhedsvæsenet er der også behov for en større individualisering og behovsstyring, så de personer, der har størst behov, får en tættere opfølgning end de personer, der har mindre behov – i stedet for en “one-size-fits-all" model. Dermed kan en omstilling medvirke til at mindske ulighed i sundhed.
Med afsæt i anbefalingerne fra Robusthedskommissionen og for at imødegå behovet for en transformation af sundhedsvæsenet har regionens hospitalsdirektørkreds besluttet at igangsætte indsatsen ”Fremtidens Ambulatorium”.
Indsatsen indgår i Budgetaftalen for 2025:
”Den teknologiske udvikling muliggør, at kommunikation med patienter samt undersøgelse og behandling i store dele af mange forløb kan håndteres digitalt af sundhedsvæsnet. At optimere patientforløb til nye arbejdsgange, som integrerer og anvender disse muligheder, betyder, at både klinikere og patienters tid og kræfter kan bruges anderledes og bedre. Derfor er vi i gang med at planlægge Fremtidens Ambulatorium, som er en organisatorisk omstilling med fokus på patientens individuelle behov. Det betyder, at vi vil tilbyde de borgere, som kan og vil selv, og hvis tilstand giver mulighed for det, at de kan følge med i deres tilstand hjemmefra og helt eller delvist undgå fremmøde i ambulatorierne. Patientforløbene skal være behovsstyrede og så vidt muligt digitale, da teknologien kan understøtte nye måder at planlægge og gennemføre patientforløb på – også med mulighed for at de pårørende deltager digitalt.”
Ligeledes indgår det i aftalen om sundhedsreformen, at patienterne skal have ret til at vælge digitale sundhedstilbud:
”Aftalepartierne er derfor enige om at indføre en ny patientrettighed, der giver ret til digital kontakt med sundhedsvæsenet, når det er fagligt meningsfuldt, og patienten ønsker det. Det er vigtigt for aftalepartierne, at der i udviklingen af de digitale rettigheder er fokus på forskellene i befolkningens digitale kompetencer, og at borgerne selv kan vælge, om man ønsker at gøre brug af rettighederne. Målet er at sikre mere fleksible tilbud til den enkelte borger, der ønsker mere digital kontakt frem for fysisk fremmøde. Det skal også bidrage til at frigøre ressourcer til de borgere, der har særlige behov. Aftalepartierne er enige om at ændre sundhedsloven, så rettigheden fastsættes ved lov”.
På budgetseminaret tidligere i år var der en temadrøftelse med fokus på netop Fremtidens Ambulatorium. Med denne sag lægges der op til en drøftelse i Forretningsudvalget af indsatsen.
Koncerndirektør Erik Jylling og direktør Magnus T. Jensen, Steno Diabetes Center vil præsentere indsatsen på mødet.
Transformation af sundhedsvæsenet
Under indsatsen Fremtidens Ambulatorium skal alle lægefaglige specialer omlægge patientforløb med afsæt i tre primære principper:
Omstilling for patienten
Omstillingen til nye patientforløb skal ikke kun bidrage til en bedre og mere målrettet brug af knappe ressourcer, men skal også sikre, at patienters behov og ønsker i højere grad imødekommes.
Hovedparten af patienter ønsker at være aktive og inddragede i deres eget behandlingsforløb, herunder have indflydelse på tilrettelæggelsen og behandlingsvalg. Forskning viser, at når det sker, opnås øget patienttilfredshed, ligesom der ses en tendens til, at patienterne vælger mere konservativ behandling /mindre indgribende behandling og udredning. Patientforløb, som er mere digitale, giver desuden patienterne bedre mulighed for en mere fleksibel kontakt til sundhedsvæsenet, sparer dem for unødig transport og tid forbrugt på fysiske fremmøder og muliggør en nemmere inddragelse af pårørende. Samtidig flyttes de frigjorte ressourcer derhen, hvor der er det største behov. Ved at udfordre gængse traditioner og praksis for rutinebehandling (Vælg Klogt) forventes en reduktion i aktivitet, som har lav værdi for både patient og sundhedsvæsen. En nøglekomponent i omstillingen er øget brug af MinSP (den patientvendte app), hvor det enkelte speciale får skræddersyet de omlagte digitale forløb i Sundhedsplatformen, og patienten tager aktiv del via MinSP i de nye digitale forløb.
Nedenfor beskrives et patientforløb før og efter Fremtidens ambulatorium. Eksemplet stammer fra det endokrinologiske speciale, som aktuelt er længst i arbejdet med omlægning af patientforløb:
”Jesper, 51 år og fuldtidsjob som folkeskolelærer, har en velreguleret diabetes, men kombineret med nedsat nyrefunktion. I dag kommer Jesper i ambulatoriet til prøvetagning og kontrol 3 gange årligt på grund af komplikationerne med nyrefunktionen. Ofte ligger disse kontroller i arbejdstiden, og Jesper er nødt til at tage fridage for at komme til konsultationerne. I Fremtidens Ambulatorium kommer Jesper kun til konsultation hvert andet år med mulighed for at selvbooke en virtuel eller fysisk konsultation, hvis Jesper har behov for det. Ambulatoriet sender kvartalsvis opgaver til Jesper via MinSP, som han skal løse, f.eks. måling af blodtryk. Han får også kvartalsvis fremsendt ”prøve-selv-kit”, så han kan måle blodsukkerværdi, tage urinprøve m.m. Jesper tager prøverne og sender dem med posten retur til ambulatoriet. I ambulatoriet samles de mange informationer fra Jesper i et sundhedsoverblik, og en algoritme sørger for, at der sættes et flag ved Jesper, hvis målingerne viser, at Jesper har fået det værre. Et flag betyder, at en læge tager fat i Jespers journal og tager kontakt til Jesper for at følge op og eventuel aftale en konsultationstid til ekstra kontrol.”
Fremtidens Ambulatorium handler derfor grundlæggende om at tilbyde patienterne den behandling, som passer til deres livsvilkår med fortsat høj faglig kvalitet.
Overvejelser om forandringsproces
Fremtidens Ambulatorium kan med den rette udførelse og implementering skabe stor værdi for både patienter, sundhedsprofessionelle og sundhedsvæsenet. Samtidig er det også en stor forandringsproces, som vil have betydning for nuværende arbejdsgange og den måde, som patienterne møder sundhedsvæsenet på. Omstillingen af sundhedsvæsenets møde med borgeren/ patienten vil være en af de største forandringer, sundhedsvæsenet har stået over for i nyere tid, og vil betyde en omlægning af store dele af den ambulante drift.
Omstillingen vil betyde, at nogle patienter skal vænne sig til et andet patientforløb end hidtil. Derfor er tydelig patientkommunikation, som forklarer baggrunden og svarer på eventuelle bekymringer og spørgsmål, afgørende for indsatsens succes.
På et organisatorisk niveau vil Fremtidens Ambulatorium potentielt også skabe store forandringer i den måde, de sundhedsprofessionelle arbejder på, og i tilbuddet til patienterne. Sundhedsprofessionelle vil skulle ændre arbejdsgange og kan i nogle sammenhænge opleve utryghed ved at måtte udfordre gængs praksis, selvom det i det konkrete tilfælde eller generelt vurderes at være den bedste beslutning, både klinisk og for patienten. Det er et fokus, som de sundhedsfaglige råd i arbejdet skal have stort fokus på, og som administration og hospitaler skal understøtte de sundhedsprofessionelle i løbende.
Samlet set er det afgørende med en stærk politisk og ledelsesmæssig opbakning, som sikrer de nødvendige ressourcer i implementeringen, og som klart kommunikerer vigtigheden af og fordelene ved indsatsen.
De videre skridt
Der er tre pilotforløb i gang inden for endokrinologi, kardiologi og psykiatri. Viden fra pilotforløbene anvendes til en bredere regional indsats for alle lægefaglige specialer successivt.
Fremtidens Ambulatorium skal være med til at løfte det mål, som hospitalsdirektørkredsen har sat, om at nedbringe aktivitetsniveauet på hospitalerne gennem reduktion og omstilling med 30 pct. på hospitalerne mod 1. januar 2027. Tallet er fastsat med inspiration fra 60-30-10, der fastslår, at 30 pct. af alle undersøgelser, behandlinger, procedurer mm. i Danmark er overflødige. Tallet skal derfor ses som et ambitiøst, retningssættende bud på potentialet.
Til arbejdet med Fremtidens Ambulatorium nedsættes en styregruppe, som på overordnet plan skal lede, sikre fremdrift og understøtte arbejdet i de underliggende SFR. Formandskabet vil være placeret hos direktør Magnus T. Jensen, og projektet referer direkte til koncerndirektionen. I styregruppen deltager hvert hospital med et medlem af direktionen og en række koncerncentre. Desuden er der inviteret en repræsentant for PLO med for at sikre, at patientforløb og sammenhængen til de praktiserende læger indtænkes.
Primo 2025 igangsættes yderligere specialer, som i regi af de sundhedsfaglige råd går i gang med omstillingen til Fremtidens Ambulatorium. Det er forventningen, at fire-seks specialer vil kunne indgå i arbejdet i 1. halvår 2025, og at der fremadrettet også kan igangsættes fire-seks specialer pr. halvår. Den faglige indsats drives af de sundhedsprofessionelle med SFR i spidsen, og implementeringen på hospitalerne drives af hospitalsdirektioner og stabsfunktioner.
Samarbejde med Region Sjælland
Det er tidligere blevet aftalt, at indsatsen så vidt muligt skulle koordineres med relevante specialer i Region Sjælland, og der er således inviteret lægefaglige kollegaer fra Region Sjælland med i drøftelserne i SFR-sporene. Det fremtidige samarbejde med Region Sjælland er blevet yderligere aktualiseret af regeringens sundhedsreform. Region Sjælland er i gang med et tilsvarende arbejde, og på sigt kan det give mening at drøfte muligheder for at smelte indsatserne sammen.
Pilotforløbene fortsættes, og der tilføjes yderligere specialer som led i arbejdet med Fremtidens Ambulatorium primo 2025, ligesom der løbende igangsættes nye specialer herefter. Formålet er at omstille til nye digitale og mere behovsstyrede patientforløb, som også bidrager til at reducere aktivitetsniveauet i ambulatorierne og frigøre ressourcer på hospitalerne til at håndtere udfordringer med et stigende antal patienter, ulighed i sundhed og kommende krav fra sundhedsreformen.
Implementeringen af indsatsen Fremtidens Ambulatorium kan, som tidligere nævnt, udfordre gængs klinisk praksis og kan potentielt skabe utryghed for både klinikere og patienter. Det er derfor afgørende, at både klinikere og patienter understøttes med den rette hjælp og kommunikation i den kommende forandringsproces. Desuden kan implementeringen kræve mange ressourcer administrativt og på afdelingerne, og derfor er det afgørende, at hospitalerne og afdelingerne har både ledelsesmæssig og politisk opbakning i det kommende arbejde.
Indsatsen ligger i direkte forlængelse af den politiske beslutning om at arbejde med Værdibaseret Sundhed, hvilket indebærer et fokus på den patientoplevede kvalitet og effekt, den faglige kvalitet og en god ressourceudnyttelse. Dermed forventes det, at hospitalerne omlægger behandlingen og frigør ressourcer, der så kan målrettes mod andre områder med større effekt for patientbehandling og -tilfredshed på det pågældende hospital.
Der planlægges bred kommunikation om Fremtidens Ambulatorium for at understøtte ønsket om en samlet transformation og så vidt muligt skabe bred interesse og opbakning om udviklingen.
Sagen drøftes i forretningsudvalget igen, når administrationen er længere med implementeringen af Fremtidens Ambulatorium.
Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clasen
24074528
Bilag 1: Oplæg / Præsentation til FU 3 dec
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler at godkende:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Oplæg fra mødet er vedlagt (fortroligt bilag 1).
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Den samlede økonomi og hovedtidsplan på Mary Elizabeths Hospital er væsentligt udfordret. Administrationen vurderer, at der er behov for at bevilge yderligere finansiering for samlet set 661 mio. kr. samt at foretage en justering af hovedtidsplanen på tolv måneder. Herudover foreslås det at der etableres en central bygherrereserve, jf. vedlagte fortrolige bilag.
Denne sag skal ses i forlængelse af den fortrolige sag, som regionsrådet behandlede den 24. september 2024. I den fortrolige sag godkendte regionsrådet et forventet merforbrug i projektet til en enkelt stor entreprise. I samme sag orienterede administrationen om en igangværende analyse af den samlede økonomi i byggeriet, herunder projektets tidsplan, og at en sag om håndtering af økonomien og tidsplanen forventedes forelagt regionsrådet i 4. kvartal 2024. Denne sag håndterer bevillingsmæssigt både det godkendte forventede merforbrug i sagen fra september 2024 til en enkelt stor entreprise og det forventede merforbrug i denne sag til øget bemanding og generel robustgørelse.
Vedlagte bilag er fortroligt af hensyn til regionens økonomiske interesser. På mødet deltager direktør Mogens Kornbo, Center for Ejendomme og formand for advisory boardet for større byggerier Rolf Andersson.
Granskning af projektøkonomien
Center for Ejendomme har gennemført en granskning af budgettet til Mary Elizabeths Hospital, herunder foretaget en vurdering af, hvad det vil koste at færdiggøre byggeriet. Granskningen har været nødvendig på grund af en række udfordringer, der presser byggeriets økonomi. Administrationen vurderer på baggrund af granskningen, at der er behov for at bevilge yderligere finansiering på 661 mio. kr. til byggeriet. I vedlagte fortrolige bilag redegøres der mere detaljeret for det øgede budgetbehov. Udover behovet for at øge den økonomiske ramme, er der også behov for at justere den samlede tidsplan for byggeriet, hvilket uddybes i det følgende.
Komplekse faktorer udfordrer økonomien
Det er en række komplekse faktorer, som tilsammen bevirker, at byggeriet af Mary Elizabeths Hospital er udfordret i forhold til økonomien. De primære faktorer er følgende:
Center for Ejendomme vurderer, at besparelsesmulighederne i byggeriet er begrænsede, da byggeriet er langt fremme i udførelsesfasen. Omkostningerne ved at implementere tilpasninger på dette sene stade vil således være betydelige og medføre en væsentlig risiko for byggeriet. Derudover er mulighederne for besparelsestiltag begrænsede af de bindinger, der er i forhold til kvalitetsniveau jf. samarbejdsaftalen med Ole Kirks Fond.
I det følgende uddybes de ovennævnte fire primære faktorer, som tilsammen har bevirket, at byggeriet er udfordret i forhold til økonomien.
Forsinkelse i byggeriet og justeret tidsplan for idriftsættelse
I den gældende hovedtidsplan for Mary Elizabeths Hospital er der planlagt en aflevering af det samlede byggeri medio 2025 og ibrugtagning medio 2026. Denne tidsplan er imidlertid udfordret, idet der er behov for såvel mere tid til at udføre byggeriet samt mere tid til idriftsættelse af byggeriet. Selve opstarten af byggeriet blev til en start forsinket på grund af senere fraflytning fra psykiatriens bygninger på Rigshospitalets matrikel, som grænser op til byggefeltet. Den senere fraflytning skyldtes, at byggeriet af Ny Psykiatri Bispebjerg var forsinket. Først da bygningerne stod tomme, kunne byggeriet af Mary Elizabeths Hospital fortsætte.
Der har efterfølgende været manglende fremdrift i byggeriet, hvilket har resulteret i behov for at forlænge byggeperioden. I alt vurderes der at være behov for at forlænge afleveringen af byggeriet med seks måneder.
Det er i dag Center for Ejendommes erkendelse, at der først for sent i byggeriets udførelse blev dannet det nødvendige overblik over de samlede følger af den sene fraflytning af psykiatrien, herunder i forhold til tid og økonomi. Derudover finder Center for Ejendomme, at særligt den manglende fremdrift og performance hos en enkelt central entreprenør samlet set er fremkommet for sent i processen. Det er vigtigt, at sådanne forhold fremkommer tidligst muligt, således at der i videst muligt omfang kan ageres og mitigeres for at undgå andre følgevirkninger - herunder tidsforsinkelser. Dette også selvom den centrale entreprenør blev ramt af eksterne markedsudfordringer, som kan være svært at mitigere i.
Center for Ejendomme har siden taget konsekvensen af dette, blandt andet ved at udarbejde en mere detaljeret økonomirapportering, som følger fremdriften på en række nøgletal. Således kan eventuelle afvigelser identificeres så tidligt som muligt. Ligeledes er Center for Ejendomme ved at opnormere på centrale poster såsom økonomi, risikostyring og rapportering - også fordi det i det nuværende marked er vigtigt at kunne gribe tidligt ind, når udfordringer opstår. Opnormeringen går på tværs af de store byggeprojekter og er således en tværgående robustgørelse af centrale områder i projektstyringen i Center for Ejendomme. I forlængelsen af dette vil administrationen fremover udarbejde en udvidet og mere detaljeret rapportering, således at regionsrådet kvartalsvist orienteres om den økonomiske status i projektet. Dette er på linje med rapporteringen for regionens kvalitetsfondsbyggerier. Den generelle robustgørelse af projektstyringen sker i overensstemmelse med regionens paradigme for styring af større byggeprojekter, som regionsrådet godkendte i juni 2023.
Erfaringer fra idriftsættelse af andre store hospitalsbyggerier viser endvidere, at den tekniske indregulering af bygningen skal være afsluttet, før Center for It og Medicoteknologi kan påbegynde montage af bygherreleverancer. Det skyldes, at en række af bygherreleverancerne er udstyr, der kræver klinisk rene forhold ved montering. Tidligere har det i tidsplanen for Mary Elizabeths Hospital være forudsat, at montage kunne ske samtidig med den tekniske indregulering. Denne nu sekventielle opdeling vurderes at resultere i en forlængelse af byggeriet med yderligere seks måneder.
Samlet set medfører det en revideret tidsplan, hvor aflevering og ibrugtagning forlænges med samlet ét år, således at ibrugtagning kan ske medio 2027. Den økonomiske konsekvens af den samlede forsinkelse fremgår af vedlagte fortrolige bilag.
Øget bemanding for at sikre kvaliteten af udført arbejde
Erfaringer fra andre hospitalsbyggerier og komplekse megabyggerier viser, at det er særligt vigtigt at have en stærk bemanding i forhold til at sikre kvaliteten af særligt de tekniske komplicerede entrepriser. Dette for at undgå alvorlige fejl og mangler, der fører til skader og mangeludbedring, som kan have betydelige tidsmæssige, økonomiske og juridiske konsekvenser.
Dette indebærer et øget behov for at føre fagtilsyn og kvalitetssikre det udførte arbejde. Den øgede bemanding skal i sidste ende være med til at forebygge et senere behov for ressourcer til udbedring af væsentlige fejl og mangler på projektet, fordi de ikke er opdaget i fagtilsynet.
Samlet set vurderes det, at der er behov for at øge bemandingen inden for en række centrale poster i projektet. Den økonomiske konsekvens af den øgede bemanding fremgår af vedlagte fortrolige bilag.
Øget budget til entrepriserne og revurdering af reserveniveau
Granskningen af økonomien har vist et øget budgetbehov til entreprisearbejderne. Der er eksempelvis gennemført forcering inden for apteringsentreprisen, hvilket betyder at Center for Ejendomme har anmodet entreprenøren om at øge hastigheden i arbejdsudførelsen med det formål at minimere den generelle forsinkelse som følge af de forsinkede installationsarbejder.
Derudover er der behov for en revurdering af budgettet til uforudsete omkostninger. Det skyldes, at den eksisterende pulje til uforudsete omkostninger er opbrugt på grund af flere konkrete udfordringer i projektet, blandet andet de nævnte forsinkelser. Desuden har der som følge af uforudsete store nedbørsmængder i 2023 og 2024 været udgifter knyttet til vejrligsforanstaltninger. I merbehovet indgår derfor reserver til de enkelte entrepriser samt fælles løn, indirekte personale omkostninger og inventar.
I forlængelse heraf indstilles det, at der etableres en central bygherrereserve. Bygherrereserven skal anvendes til uforudsete udgifter og etableres i regi af projektets hospitalsbyggestyregruppe. Såfremt der skal frigives midler fra bygherrereserven, skal hospitalsbyggestyregruppen godkende dette på anmodning fra projektet. Bygherrereserven etableres på baggrund af erfaringerne fra de øvrige større byggerier i regionen.
Slutteligt er der medtaget budget til at etablere Tunnel 1 til Centralkomplekset, som er vurderet nødvendig for at sikre en logistisk sammenhæng med Centralkomplekset. Delfinansiering til tunnellen sker fra gangbroen, som ikke etableres på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at gangbroen vil gå direkte gennem et byggefelt, hvor en forventet kommende bygning skal placeres. Etablering af gangbroen vil afvente gennemførelse af den kommende renoveringsopgave på Rigshospitalet.
Markedspriserne udfordrer budgettet
Som det er gældende i regionens øvrige større byggerier, presser udviklingen i markedspriserne projektet. Prisstigningerne presser projektøkonomien, da de er højere end byggeomkostningsindekset for boliger, som projektets budget indeksreguleres med. Prisstigningerne rammer især hospitalsbyggerierne, da disse har en stor andel af teknik og installationer, der er områder, hvor prisstigningerne har været markante i de seneste år. Det ses især i priserne på det tekniske område, at flere store private aktører ligesom Region Hovedstaden er i gang med teknisk komplicerede byggerier, der efterspørger samme arbejdskraft, materialer og ressourcer.
Hvis indstillingen godkendes, kan byggeriet af Mary Elizabeths Hospital fortsætte inden for den ramme, der er fremlagt i denne sag.
Såfremt tillægsbevillingen ikke godkendes, vil det få betydelige konsekvenser for det samlede projekt. Center for Ejendomme vurderer, at besparelsesmulighederne i projektet er begrænsede set i forhold til, hvor langt byggeriet er og de udgifter, der vil være forbundet med at igangsætte væsentlige besparelser på dette stade i byggeriet.
Endelig er der hensynet til Rigshospitalets igangværende arbejde med at planlægge den kliniske organisation i Mary Elizabeths Hospital.
Administrationen indstiller, at der tilføres yderligere finansiering til projektet på i alt 661 mio. kr. Dette vil stille projektet bedre økonomisk i forhold til at kunne færdiggøre byggeriet. Der er dog fortsat behov for stram projektstyring og tæt økonomiopfølgning. Herudover foreslås det at der etableres en central bygherrereserve jf. det vedlagte fortrolige bilag.
Det estimerede budgetbehov er fastsat ud fra en forudsætning om, at der ikke opstår væsentlige nye uforudsete begivenheder, som skaber pres på tid og økonomi.
Projektets økonomiske ramme (styrende budget) øges med 611 mio. kr. jf. sagsfremstillingen og det fortrolige bilag. Projektets økonomiske ramme vil herefter være 3.648 mio. kr. Ydermere er der behov for at håndtere en generel indeksregulering af det hidtidige styrende budget på i alt 50 mio. kr. Hermed udgør det samlede finansieringsbehov i alt 661 mio. kr. med et forventet afløb i årene 2025, 2026 og 2027, jf. tabel 1.
Herudover foreslås det at der etableres en central bygherrereserve i regi af projektets Hospitalsbyggestyregruppe. Bygherrereservens størrelse og finansiering af denne fremgår af vedlagte fortrolige bilag.
Det indstilles, at en del af merudgiften i 2025 på 138 mio. kr. finansieres via regionens pulje til prisudvikling og markedsrisici med 100 mio. kr. og via regionens reserve til håndtering af budgetudfordringer med 38 mio. kr., der blev afsat i regionens anlægsbudget 2025. Der er derudover fortsat midler til den aftalte genindførelse af renoveringsprogrammet, der ligeledes finansieres via regionens anlægsramme i 2025. Resterende anlægsreserver i 2025-2028 fremgår af tabel 1.
Det indstilles, at den resterende del af merudgiften i 2025 på 49 mio. kr. finansieres af råderumspuljen på 49 mio. kr., som blev godkendt af regionsrådet den 27. september 2022 som del af en modtaget donation fra Ole Kirks Fond. Råderumspuljen er øremærket projektet og kan ved budgetoverskridelser frigives til projektet. Det indstilles derfor med denne sag, at råderumspuljen aktiveres i forbindelse med at økonomien i projektet er presset.
Det indstilles samtidigt, at Rigshospitalet medfinansierer 50 mio. kr. af merudgiften via leasing af henholdsvis teknisk inventar, løst inventar samt affaldsanlæg, idet de årlige leasingydelser betales via midler fra Rigshospitalets egen driftsramme. Denne finansiering reducerer det samlede finansieringsbehov på anlægsrammen med 50 mio. kr.
Merudgiften i 2026 og 2027 indarbejdes i budgetlægningen på anlægsområdet i budget 2026-2029. Et evt. træk på den etablerede bygherrereserve i regi af hospitalsbyggestyregruppen vil ligeledes blive finansieret via anlægsreserverne i regionens centrale i budget for 2026 og frem.
Afløbet for og finansieringen af det samlede budgetbehov på i alt 661 mio. kr. fordeler sig således:
| Finansiering (beløb i mio. kr.) | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | Total |
| Budgetlagte anlægsreserver budget 2025-2028 | |||||
| Reservepulje til prisudvikling og markedsrisici | 100 | 350 | 300 | 50 | 800 |
| Reserve til håndtering af budgetudfordringer | 153 | 117 | 117 | 119 | 505 |
| Budgetlagte reserver i alt | 253 | 467 | 417 | 169 | 1.305 |
| Tillægsbevilling til Mary Elizabeths Hospital | |||||
| Tillægsbevilling i alt (budgetbehov) | 187 | 365 | 110 | - | 661 |
| Finansiereret via budgetlagte reserver | 138 | 315 | 110 | - | 562 |
| Finansieret via råderumspulje | 49 | 49 | |||
| Leasingfinansiering fra Rigshospitalets driftsramme | 50 | 50 | |||
| Tillægsbevilling i alt (finansiering) | 187 | 365 | 110 | - | 661 |
| Resterende anlægsreserver budget 2025-2028 | |||||
| Reservepulje til prisudvikling og markedsrisici | - | 35 | 190 | 50 | 275 |
| Reserve til håndtering af budgetudfordringer | 115 | 117 | 117 | 119 | 467 |
| Resterende reserver i alt | 115 | 152 | 307 | 169 | 743 |
Der er planlagt en særskilt kommunikation i forbindelse med behandling af sagen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet den 10. december 2024.
Mogens Kornbo og Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard
24062313
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Drøftet.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er flere patienter i kategorien ”overholdelse af udredningsretten” end kategorien ”udredt inden for 30 dage”, da overholdelse af udredningsretten også medtager de patienter, der færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra maj 2024 til og med oktober 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Af vedlagte bilag 1 fremgår grafer over overholdelse af udredningsretten i somatik og psykiatri. Af bilag 2 fremgår data for overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien fra januar 2021 til oktober 2024.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med det politiske mål er, som følger:
Tallene for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i oktober kommenteres nedenfor.
Somatik
I oktober blev udredningsretten overholdt for 86 % af patienterne i somatikken, og 63 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Voksenpsykiatri
I oktober blev udredningsretten overholdt for 86 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 80 % blev udredt inden for 30 dage. Det bemærkes, at antallet af udredningsforløb er højere end de foregående måneder, samt at overholdelsen af udredningsretten er faldet. Disse data kan findes separat i bilag 3 pga. datafejl i voksenpsykiatrien i det oprindelige bilag.
Børne- og ungdomspsykiatri
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet.
I oktober 2024 var udredningsretten overholdt for 15 % af patienterne, og 11 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Det bemærkes, at antallet af udredningsforløb er højere end de foregående måneder, samt at overholdelsen af udredningsretten ligeledes er højere.
Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, som ser på, hvordan patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien bedre kan understøtte gode patientforløb på hospitalet. Udvalget arbejder med forskellige modeller, der i højere grad skal følge den kliniske praksis for udredning og behandling, der er i psykiatrien. Der er afholdt et forventeligt sidste udvalgsmøde i september 2024 med henblik på drøftelse af modelforslagene. Administrationen er ikke fortsat bekendt med, at der er truffet beslutninger ift. modelforslagene endnu.
Region Hovedstaden nedsatte i april 2024 en taskforce med henblik på udarbejdelse af en kapacitets- og forløbsanalyse af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. Taskforcen har gennemført en grundig analyse af børne- og ungdomspsykiatrien med fokus på at reducere udredningstiderne og optimere patientforløbene, og den har udarbejdet ti hovedanbefalinger, som alle forventes at have stor indflydelse på et lavere antal udredningsdage. Som opfølgning på anbefalingerne forventer Region Hovedstadens Psykiatri at arbejde videre med hhv. optimering af bookingprocesserne, ensretning af behandlingsforløbene, ændring af visitationen til børne- og ungdomspsykiatrien samt øget patient- og pårørendeindflydelse på planlægning og behandling, bl.a. gennem digitale løsninger.
Region Hovedstaden har haft en udbudsaftale med Hejmdal Privathospital siden den 12. august 2021. Den 23. oktober 2024 aktiverede Danske Regioner en aftale under det udvidede frie sygehusvalg med Skovhus Privathospitals klinik i Lyngby for både voksen- og børne- og ungdomspsykiatri, dog kun for udredningsforløb.
Som bemærket på seneste møde i udvalget den 5. november 2024 informerede Danske Regioner den 22. oktober 2024 regionen om, at Carelink Psykiatri havde opsagt deres aftale med Danske Regioner under det udvidede frie sygehusvalg med 30 dages varsel. Aftalen trådte i kraft den 5. august 2024. Administrationen kan oplyse, at der fra Region Hovedstaden på nuværende tidspunkt er omkring 7 patienter henvist til behandling og udredning hos Carelink Psykiatri. Administrationen samarbejder med Danske Regioner om at give patienter, der er henvist til Carelink Psykiatri, de bedst mulige patientforløb. For yderligere information om den opsagte aftale henvises til notat fremsendt til forretningsudvalget og social- og psykiatriudvalget.
Tilførsel af ressourcer til psykiatrien
Region Hovedstaden har i 2024 fået 138 mio. kr. i alt til følgende to aftaler: "10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed" (2022) og "Aftale om bedre psykiatri" (2023). Derudover udmøntes hhv. 16,3 mio. kr. i 2024 og 21,8 mio. kr. årligt fra 2025 til Region Hovedstaden til forebyggelse af selvmord.
Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
22064946
Bilag 1: Bilag 1: Overholdelse af udredningsretten
Bilag 2: Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger i BUC
Bilag 3: Bilag 3: Opdaterede tal for voksenpsykiatrien
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Drøftet.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Målsætningen for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder, som eksempelvis de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Som det fremgår af tabel 1 blev 80 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne i september 2024, mens målopfyldelsen for oktober 2024 var 81 %. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.
Tabel 1: Målopfyldelse for kræftpakkerne for maj - oktober 2024
Det bemærkes, at målopfyldelsen i brystkræftpakken i perioder har været lav, hvilket har trukket den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne ned, grundet det store antal patienter i brystkræftpakken. Målopfyldelsen for brystkræftpakken var i både september og oktober 2024 på 67 %. Den samlede målopfyldelse på alle kræftpakkerne excl. brystkræftpakken var på 82 % i september 2024 og 84 % i oktober 2024.
Maksimale ventetider på kræftområdet
I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden maj til oktober 2024 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale ventetider er overskrevet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid.
Tabel 3 viser følgende vedr. antal og procentdel af forløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er overholdt) for oktober måned:
Derudover var der i oktober måned 1 (0,0 pct.) udredningsforløb, 2 (0,2 pct) initial behandlingsforløb og 0 (0,0 pct.) behandling efter initial behandlingsforløb, hvor bekendtgørelsen for de maksimale ventetider ikke var overholdt.
Tabel 2: Oversigt over maksimale ventetider for maj til oktober 2024 (antal og pct.)
Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på overholdelsen af forløbstider i kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen af de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024.
Charlotte Hosbond / Nicoline Mie Tesch
20024815
Bilag 1: Oversigt maksimale ventetider
Bilag 2: Målopfyldelse for kræftpakker
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Drøftet.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget har siden januar 2024 fulgt udvalgte indikatorer fra regeringens akutplan på sundhedsområdet. I forbindelse med regeringens akutplan er der en målsætning om at ’normalisering af ventetid’ realiseres i slutningen af 2024. Området følges tæt med monitorering af udrednings- og behandlingsforløb, herunder ventetid for patienterne.
Med denne sag gives en status på målsætningerne i regeringens akutplan, samt indikatorer for kirurgisk aktivitet på offentlige og private hospitaler og ventetid.
Regeringen har med akutaftalen på sundhedsområdet udviklet en model til at følge, om regionerne kommer op på normalt produktionsniveau og får bragt ventelisterne ned. Forretningsudvalget følger udvalgte indikatorer fra den nationale monitorering, der har betydning for ventetid for planlagte operationer, frem til udgangen af 2024:
Den gennemgående tendens for 2024 er, at der ses et fald i ventetiderne, som i 2024 ligger under niveau for 2023 og 2022. Den kirurgiske aktivitet har generelt været høj i 2024, og der forventes forsat højt aktivitetsniveau på hospitalerne i resten af 2024, hvor hospitalerne afvikler meraktivitetsprojekter for midler udmøntet med akutpuljen og de yderligere midler, som regionsrådet har afsat til ventelisteafvikling.
I akutplanen fastsatte regeringen en række målsætninger om at nå ned på et niveau for ventetid fra før covid-19. I Region Hovedstaden er vi allerede nået langt med målsætningerne og ser høj aktivitet og faldende ventetider. Herunder fremgår målsætningerne fra akutplanen samt status herfor:
I de følgende afsnit ses status for opnåelse af de tre indikatorer for hhv. gennemsnitlig ventetid til kirurgisk behandling, antal operationer offentligt og privat samt kirurgisk produktionsværdi, som forretningsudvalget følger løbende.
Kirurgisk aktivitet*
Offentlige operationer: Figuren nedenfor viser antallet af udførte operationer i regionen fra 2022 til 2024. I 2024 er der i Region Hovedstaden udført 324.808 offentlige operationer i årets første 10 måneder. Dette niveau svarer til en mindre stigning i forhold til antallet af operationer udført i samme periode i 2023. Niveauet for de seneste tre måneder (august-oktober) ligger en smule under niveuaet for samme periode i 2023. Niveauet for offentlige operationer ligger generelt højt i 2024, da hospitalerne har afviklet meraktivitetsprojekter for midlerne fra akutpuljen og de yderligere 90 mio. kr., som regionsrådet har afsat til ventelisteafvikling.
Kirurgisk aktivitet, Region Hovedstaden 2022-24 (antal udførte operationer)
*Data for kirurgisk aktivitet indeholder både patienter, der har fået egentlige operationer foretaget på en operationsgang og patienter, der har fået andre kirurgiske indgreb.
Private operationer: Figuren nedenfor viser antallet af udførte operationer på privathospitaler for regionen fra 2022 til 2024. I 2024 er der i Region Hovedstaden udført 20.820 offentlige operationer i årets første 10 måneder. Dette niveau svarer til et fald på ca. 19% i forhold til antallet af private operationer udført i samme periode i 2023. Niveauet for de seneste tre måneder (august-oktober) ligger også under niveuaet for samme periode i 2023. Det er inden for ortopædkirurgien og øjenområdet, at der bliver foretaget flest operationer på privathospitaler.
Antallet af operationer i det private har i 2022 og 2023 ligget historisk højt. Hvis man sammenligner niveauet for antallet af operationer på privathospitaler i 2024 med 2019, altså før covid-19, ligger niveauet forsat højere.
Dette ses også afspejlet i regionens brug af privathospitaler. I 2018 og 2019 brugte regionen begge år 717 mio. kr. på privathospitaler (PL-2024). I 2024 har regionen frem til nu brugt 622,9 mio. kr. og forventer at bruge i alt 791,6 mio. kr. Forbruget for 2024 estimeres dermed at være ca. 10 % over niveauet for 2018 og 2019.
Kirurgisk aktivitet, privathospitaler for Region Hovedstaden 2022-24 (antal udførte operationer)
*Data for kirurgisk aktivitet indeholder både patienter, der har fået egentlige operationer foretaget på en operationsgang og patienter, der har fået andre kirurgiske indgreb.
Kirurgisk produktionsværdi
Figuren nedenfor viser regionens kirurgiske produktionsværdi på regionens offentlige hospitaler fra 2022 til 2024. Indikatoren viser, at produktionsværdien de seneste tre måneder af 2024 (august-oktober) er på niveau med samme periode i 2023. Niveauet for årets første 10 måneder (august - oktober) ligger også ca. på niveau med samme periode i 2023.
Det nationale mål i regeringens akutplan er 3 % højere produktionsværdi (inkl. privat) i 2023 sammenlignet med 2022. Dette mål er opnået, da stigningen mellem 2022 og 2023 var på 3,4 %.
Kirurgisk produktionsværdi, Region Hovedstaden 2022-24 (DRG-værdi)
Ventetid til behandling
Kirurgisk behandling: Figuren nedenfor viser den gennemsnitlige ventetid til elektiv kirurgisk behandling i dage. Den gennemsnitlige ventetid til kirurgisk behandling var i oktober 2024 55 dage. Hvis man sammenligner oktober 2024 med hhv. oktober 2023 og oktober 2022 er dette et fald på 14 dage og 25 dage. Gennemsnitligt for de seneste tre måneder (august-oktober) er ventetiden på kirurgisk behandling 57 dage. Det bemærkes, at ventetiden som hovedregel falder i juli, fordi aktiviteten på hospitalerne er lavere pga. sommerferien. Derfor venter flere af patienterne på behandling i august. Da opgørelsen viser patienternes ventetid registreret i den måned de har modtaget behandling, vil de patienter, der venter gennem juli først fremgå af data i august.
Hospitalerne har i 2024 afviklet en række meraktivitetsprojekter for midlerne fra akutpuljen og de yderligere 90 mio. kr., som regionsrådet har afsat til ventelisteafvikling, og dette har haft stor effekt på ventetiden til operation. Hospitalerne arbejder forsat med meraktivitetsprojekter året ud.
Gennemsnitlig ventetid til kirurgisk behandling, Region Hovedstaden 2022-24 (dage)
Afvikling af ventelister og omlægning af aktivitet på hospitalerne
I regeringens akutplan er der en målsætning om, at ’normalisering af ventetid’ realiseres i slutningen af 2024. Vi er ved at nå denne målsætning, hvilket er resultat af hospitalernes arbejde med at øge aktiviteten, omlægge operationsaktivitet og kapacitet, så operationerne håndteres mere effektivt. Derudover har der været fokus på at benytte den private kapacitet.
Statens akutmidler har siden 2022 finansieret tiltag for at skabe ekstra aktivitet på regionens egne hospitaler og betaling for øget forbrug på privathospitaler. Akutpuljen er aftalt på baggrund af stigende ventetider til udredning og behandling som følge af pandemi og sygeplejekonflikten. Udover akutpuljen har Regionsrådet yderligere prioriteret midler til ventelisteafvikling. Herunder fremgår udmøntningerne af midler til ventelisteafvikling i 2024.
Udmøntning af ventelisteafvikling i 2024, akutpuljemidler og yderligere prioriterede midler
Hospitalernes har i forbindelse med 4. økonomirapport afrapporteret status på afvikling af de aftalte aktiviteter. Hospitalernes tilbagemelding er, at afvikling af ekstra aktivitet er planlagt og igangsat i 2024 som aftalt. Kun få indsatser er forsinkede og afsluttes senere end forventet.
Regionen arbejder løbende med, hvordan den private kapacitet kan supplere regionale tilbud bedst, så alle patienter sikres et hurtigt og sammenhængende behandlingstilbud. Ortopædkirurgien har i en årrække været det speciale, der står for det største forbrug på privathospitaler. Der blev i oktober 2023 nedsat en taskforce, der blandt andet i 2024 har arbejdet med at optimere arbejdsgange ved brug af privathospitaler og set på om den regionale kapacitet kan udnyttes bedre inden for specialet. Det er desuden task forcen, som har udarbejdet et nyt ikke-kirurgisk behandlingsprogram til behandling af patienter med slidgigt, som vil blive tilbudt træning med fysioterapeut og vægttab hos diætist. Det nye behandlingsprogram blev 1. oktober 2024 igangsat på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet igangsatte implementeringen 1. november, og de sidste hospitaler begynder at tilbyde patienter behandlingen fra 1. januar 2025.
Danske Regioner forventer at afholde sidste møde i marts 2025 for at gøre endelig status på 2024. Forretningsudvalget vil derfor forventeligt få næste status på de udvalgte indikatorer fra regeringens akutplan i marts 2025.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024.
Charlotte Hosbond/Jesper Myrup
24014937
Bilag 1: Bilag 1: Datapakke - Regeringens akutpakke
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.
Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen deltager under punktet.
4. økonomirapport er sidste afrapportering vedr. regionens økonomi til det politiske niveau inden årsregnskabet og rapporten danner dermed grundlag for regionrådets involvering i den afsluttende økonomiske styring.
Prognoserne viser forventet mindreforbrug i forhold til udgiftsrammen og forventet merforbrug i forhold til anlægsrammen. Udgiftsrammen er bl.a. påvirket af stigende tidsforskydninger og andre overførsler til 2025 mens merforbruget vedr. anlægsrammen er primært forårsaget af vandskaden på Hvidovre Hospital og aktivering af en række IT-projekter. Regionen har nedlagt krav om kompensation vedr. vandskaden, men voldgiftssagen bliver næppe afgjort i indeværende år. Merforbrug i forhold til anlægsrammen, som ikke matches af tilsvarende mindreforbrug i forhold til udgiftsrammen, skal finansieres af regionens kassebeholdning.
Udgiftsrammen
Der vil altid være behov for overførsler i en stor økonomi som Region Hovedstadens, når midlerne skal bruges fornuftigt. 2024 er præget af en række større udmøntninger i løbet af året, hvor det kan være vanskeligt at finde afløb for alle midlerne i takt med tilførslen. Det gælder bl.a. regionernes midtvejsregulering (særligt lønmidler) og 10 års planen på psykiatrien. Udmøntning af f.eks. lønmidler er forbundet med en vis procestid til ansættelser m.v. og kan medføre tidsforskydninger. Derudover er der tidsforskudte projekter, herunder forskningsprojekter, som rækker ind i de kommende år. Endelig viser prognosen, at hospitalerne udviser rettidig omhu ved at overføre midler til opsparing til kommende indflytning og effektiviseringsgevinster i forbindelse med regionens kvalitetsfondsprojekter. Hospitalerne er tilført midler vedr. ventelisteafvikling og selvom hovedparten er anvendt i 2024 er der også indsatser der delvist afvikles i 2025.
De samlede tidsforskydninger til 2025 ventes at udgøre omkring 900 mio. kr. for driften på sundhedsområdet.
Administrationen har på baggrund af regionrådets bemyndigelser foretaget nødvendig styring ift. udgiftsloftet på en række områder herunder fremrykning af medicinindkøb og indfrielse af leasinggæld. Initiativerne har til hensigt at lette udgiftspres i de kommende år og sikre plads i udgiftsrammen til at finansiere de stigende overførsler til 2025. I den forbindelse er der også afsat 9 mio. kr. ekstra til tand-, mund-, og kæbeområdet. Midlerne forventes - sammen med ekstra midler i budget 2025 - at danne grundlag for væsentlig nedbringelse af den aktuelle venteliste på området.
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet estimeres til ca. 194 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede merforbrug på 99 mio. kr. (beskrevet nedenfor), stigende overførsler til 2025, nye dispositioner svarende til i alt 7 mio. kr. samt forventede nettooverførsler på 123 mio. kr. fra drift og anlæg.
Administrationen følger området løbende frem mod endeligt regnskab med henblik på eventuelle yderligere styringstiltag.
Budgetrammen
4. økonomirapport 2024 viser et forventet merforbrug på ca. 99 mio. kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner og tidsforskydninger til 2025. Regionens styringsinitiativer og resterende budgetreserve er indregnet i denne prognose.
Ændringerne i forhold til 3. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel:
De største afvigelser på driftsprognosen er:
Prognosen er beskrevet nærmere i økonomirapporten.
Aktivitet
Administrationen og hospitalerne har løbende dialog omkring hospitalernes aktivitet, herunder andelen som kan tilskrives omlægning af behandling inden for den værdibaserede tilgang. Dialogen understøtter værdibaseret sundhed, god ressourceuddnyttelse og værdi for patienten.
Ved 3. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 27,1 mia. i DRG-værdi. Prognosen for årsniveauet viser aktuelt en samlet mindreaktivitet på 1,7 mia. i DRG-værdi i forhold til budgettet, svarende til 6,1 pct. Den forventede aktivitet er lavere end i 3. økonomirapport, som viste en mindreaktivitet på 1,5 mia. DRG kr. / 5,4 pct.
Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten kapitel 6.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af bl.a. møde i budgetforligskredsen den 22. november 2024 foreslås følgende disposition:
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer. Der forventes mindreforbrug vedr tidsforskydninger ind i 2025, som vil indgå i genbevillingsprocessen i forbindelse med 1. økonomirapport 2025.
Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri forventer et mindreforbrug på 68 mio. kr., som ønskes overført til 2025.
Psykiatrien har fået et markant løft med midler fra Finansloven, som imidlertid ikke kan nå at blive anvendt fuldt ud i 2024. Det skyldes en sen udmøntning af midlerne til regionerne og udfordringer med at rekruttere så mange nye medarbejdere på relativ kort tid.
Det giver imidlertid mulighed for, at psykiatrien kan forbedre bygningerne og deres sikkerhedsmæssige indretning til glæde for patienter, pårørende og medarbejdere. Det gælder bl.a. opgradering af alarmsystemer, bygningsmæssige tilpasninger og flere andre tiltag. Samtidig pågår arbejdet med de varige ansættelser.
Psykiatriens udfordringer med afløb af midlerne i 10 års planen er uddybet i bilag 3.
Den Fælles Sterilcentral
Den 1. januar 2025 etableres Den Fælles Sterilcentral som selvstændig virksomhed. Det nuværende ansvar for sterilcentralen ligger på Rigshospitalet samt Herlev og Gentofte Hospital. I forbindelse med virksomhedsdannelse udskilles driftsbudgettet til den nydannede virksomhed. Budgetudskillelsen vil have virkning fra 1. januar 2025, og indarbejdes teknisk i 1. økonomirapport 2025.
Fertilitetsbehandling for andet barn
Regionsrådet afsatte på deres møde d. 18. juni 16,5 mio. kr. til implementeringen af fertilitetsbehandling for andet barn pr. 1. december 2024. Den statslige finansiering vedr. det nye tilbud udgjorde 3,9 mio. kr. og regionen finansierede således de resterende 12,6 mio. kr. inden for den eksisterende udgiftsramme.
Halvdelen af midlerne er målrettet nødvendigt apparatur og halvdelen forskellige opstartsudgifter. Hospitalerne forventes at være klar til opstart af det nye tilbud rettidigt.
Den nationale aftale indebærer, at regionerne er forpligtede til at udbyde 1.000 IVF behandlinger til private leverandører. Regionerne har - med Region Hovedstaden i spidsen - indgået kontrakt herom med opstart pr. 1. december 2024.
Opfølgning på udmøntning af midler til ventelisteafvikling i 2024
I 2024 er der udmøntet midler til ventelisteafvikling af tre omgange heraf 50 mio. kr. fra akutpuljen og 90 mio. kr. af regionale midler.:
Status er uddybet i bilag 2.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på ca. 3,9 mio. kr. Merforbruget er sammensat af et merforbrug på kollektiv trafik på 4,3 mio. kr., et mindreforbrug på øvrig regional udvikling på 3,5 mio. kr. og et merforbrug på 3,0 mio. kr. vedr. anlæg. Merforbruget vedr. tidsforskudte projekter finansieres af et tilsvarende mindreforbrug i 2023. De samlede driftsudgifter ligger under udgiftsloftet (-37 mio. kr.).
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 til 2023 var ordningens økonomiske konsekvens suspenderet på grund af bl.a. COVID-19, og regionen var dermed sikret fuld finansiering. I forbindelse med økonomiaftalen for 2025 er det ligeledes aftalt, at suspendere eventuel økonomisk konsekvens i 2024 på baggrund af den styrkede aktivitet for at nedbringe ventelister i forbindelse med akutplanen.
De foreløbige opgørelser viser bl.a., at Region Hovedstadens andel af virtuelle sygehusforløb ligger lidt lavere end måltallet. Dette er beskrevet nærmere i økonomirapport, afsnit 1.2.3. Nærhedsfinansiering.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).
Administrationen følger regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning efter 4. kvartal 2024 er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger;
Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 4,5 mia. kr. efter 4. kvartal 2024 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1.9 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger). Heri indgår endnu uforbrugte eksterne forskningsmidler svarende til ca. 2,3 mia. kr. Se iøvrigt afsnit 1.7.
Udgifts- og anlægsloft
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet estimeres til ca. 194 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede merforbrug på 99 mio. kr. (beskrevet ovenfor), stigende overførsler til 2025, nye dispositioner svarende til i alt 7 mio. kr. samt forventede nettooverførsler på 123 mio. kr. fra drift og anlæg.
De forventede overførsler til 2025 forventes nu at udgøre ca. 907 mio. kr. (sundhed, drift) hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor det tilsvarende tal var 716 mio. kr. Administrationen er i dialog med virksomhederne omkring overførslerne og arbejder med konkrete tiltag til at håndtere eller nedbringe niveauet.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 374 mio. kr. over det aftalte niveau for 2024. Hovedparten af overskridelsen kan tilskrives en vandskade på Hvidovre Hospital, hvor regionen forventer kompensation. Ændringen i forhold til 3. økonomirapport skyldes primært aktivering af IT-systemer.
For en række kvalitetsfondsprojekter har det, de seneste år, været nødvendigt at hjemtage tillægsbevillinger.
Merudgifterne i forhold til rammen skal ses i lyset heraf og der pågår en række voldgiftssager mellem Region Hovedstaden og byggeriernes aktører. Såfremt disse sager falder ud til Region Hovedstadens fordel vil midlerne blive tilført regionens kassebeholdning. Oversigt over aktuelle voldgiftssager fremgår af bilag 4 (fortroligt).
Godkendes indstillingens pkt.1 vil Center for Sundhed kommunikere bortfaldet af lofterne til speciallægepraksis, som forventeligt vil gennemføre flere behandlinger i den resterende del af året og dermed bidrage til reduktion af ventetiden. Tiltaget forventes at øge forbruget på praksisområdet med op til ca. 7 mio. kr.
Godkendes indstillingens pkt. 2 vil Region Hovedstadens Psykiatri ændre anvendelsen af de tildelte budgetmidler i 2024 og 2025 således, at der midlertidigt ansættes forebyggelsesinstruktører for midlerne.
Godkendes indstillingens pkt. 3 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Følgende risici skal fremhæves:
Bortfald af særlige midler til ventelisteafvikling
Akutpuljen i 2024 er ca. 150 mio. kr. lavere end i 2023 og bortfalder sammen med prioriterede regionale midler helt i 2025.
Hospitalerne har øget fokus på at få mest behandling ud af en reduceret budgetramme.
Administrationen følger patientrettighederne tæt i forhold til at behandle flest mulige patienter inden for den samlede økonomiske ramme.
Mellemregionale indtægter
Der er fortsat usikkerhed på området - bl.a. relateret til, at regionens samlede aktivitet fortsat er lav i forhold til aktivitetsbudget og niveauet før pandemien.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i kapitel 5.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" har ingen bevillingsmæssig konsekvens.
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2024 og 2025 i kapitel 5.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet den 10. december 2024.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
24061238
Bilag 1: 4. økonomirapport 2024
Bilag 2: 4. økonomirapport 2024 - Bilag 2 - Status på midler til ventelisteafvikling
Bilag 3: 4. økonomirapport 2024 - Bilag 3 - Afløb på 10 årsplansmidler, RHP
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget er ansvarligt for at sikre, at ansvaret for initiativerne i budgetaftalen for 2025 bliver placeret i de relevante politiske udvalg. De politiske udvalg har ansvar for at sikre, at der gennem året sker den nødvendige politikopfølgning eller politikudvikling i forbindelse med de konkrete initiativer.
Administrationen har i denne sag udarbejdet en samlet oversigt over budgetinitiativerne i budgetaftalen 2025, som administrationen vil forelægge til politisk behandling eller til politisk opfølgning i 2024 (bilag 1).
Administrationen har ud for hvert initiativ angivet det primære ansvarlige politiske udvalg i vedlagte ark 'Opfølgning på budgetinitiativer for 2025' (bilag 1). Fordelingen imellem de politiske udvalg er sket på baggrund af den gældende opgavefordeling mellem udvalgene. Det skal bemærkes, at initiativer fordelt på et specifikt udvalg også kan være relevant for et eller flere andre udvalg. I givet fald vil sagerne køre parallelt i de stående udvalg, og afhængigt af sagens indhold gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
I opfølgningen fremgår desuden, hvilke initiativer administrationen på nuværende tidspunkt forventer, vil blive forelagt til politisk beslutning, politik opfølgning, eller som ikke kræver nogen yderligere forelæggelse.
Oversigten (bilag 1) indeholder for hvert initiativ en angivelse af,
Den videre behandling af de enkelte initiativer bliver tilrettelagt i det pågældende politiske udvalg. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, der har ansvar for sagen, og hvor sagen starter. Herefter kan sagen gå videre til forretningsudvalget eller regionsrådet alt afhængig af sagens karakter.
Forretningsudvalget er ansvarligt for, at budgetinitiativerne bliver fordelt til de politiske udvalg, der har det politiske ansvar for de enkelte initiativer. Det er derfor afgørende i forhold til den løbende opfølgning på budgetinitiativerne, at forretningsudvalget har godkendt hvilket udvalg, der har den politikudviklende eller politikopfølgende rolle.
Administrationen vurderer, at tidsangivelserne for de enkelte budgetinitiativer på nuværende tidspunkt er gældende.
Der kan som følge af den kommende sundhedsreform blive behov for justeringer i tidsplanen. Særligt på det regionale udviklingsområde kan reformen betyde, at der skal tages stilling til, hvordan de flerårige indsatser håndteres, hvis opgaver bliver flyttet fra regionen. Det gælder bl.a. puljerne for miljø, trafik og uddannelse.
Forretningsudvalget vil kvartalsvist blive forelagt en status på arbejdet med budgetinitiativer.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024 og Regionsrådet 10. december 2024.
Jens Buch Nielsen / Katrine Morville
24074662
Bilag 1: Opfølgning på budgetinitiativer fra budgetaftale 2025_Til godkendelse
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. juli - 30. september 2024. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til primo november 2024 er også med i rapporteringen.
Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på møde den 14. august 2024.
Tidsplan og fremdrift
Økonomi og risiko
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionserklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de økonomiske risici, der også fremgår af kvartalsrapporten, der kan få betydning for projektet, og henleder opmærksomheden på Det Tredje Øjes (DTØ's) risikovurdering.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ's kommende risikovurderinger.
Det vurderes samlet set, jf. 3. kvartalsrapportering 2024, at de samlede reserver fortsat ikke er tilstrækkelige til at håndtere de aktuelle og estimerede økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 3. kvartal 2024 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.
Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen følger udviklingen i projektets tidsplaner, økonomi og kvalitet tæt. Administrationen holder løbende hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.
Det er administrationens vurdering, i lighed med seneste kvartalsrapportering, at der er meget stort pres på både tidsplanen og det styrende budget for Nyt Hospital Bispebjerg. Projektet har indarbejdet de identificerede udfordringer i projektets risikolog og i kvartalsrapporten, samt tilhørende fortrolige bilag på baggrund af kendte forhold ultimo 3. kvartal 2024 samt væsentlige efterfølgende forhold frem til primo november 2024.
Administrationen er i fortsættelse af ovennævnte fortsat bekymret for opgørelsen af de forventede omkostninger til byggeriet. Udover det foreløbigt estimerede skøn over meromkostninger, som fremgår af fortroligt bilag 2, så er det erfaringen fra andre større hospitalsbyggerier både i Region Hovedstaden og i andre regioner, at
Det nævnte omtales nærmere i mødesagens fortrolige bilag 2 og 4.
Den politiske følgegruppe blev på møde den 4. april 2024 orienteret om aktuel status på projektet efter ophævelsen af kontrakten med Rizzani de Eccher. Her blev der også orienteret om de processer, som igangsættes for at sikre fremdrift og finansiering. Siden blev følgegruppen fortroligt mailorienteret den 3. juni 2024 med "Orientering vedrørende Nyt Hospital Bispebjerg". Her indgik orientering om igangsætning af udbud senere i juni måned 2024. Samlet udbudsstrategi blev præsenteret og godkendt i forretningsudvalget/Regionsrådet i august 2024.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte den 4. juli 2023, at Nyt Hospital Bispebjerg er kommet under skærpet tilsyn. Der har senest været afholdt møde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dette den 30. september 2024. Endvidere holdes Indenrigs- og Sundhedsministeriet løbende orienteret om væsentlige forhold omkring byggeriet, herunder om byggeriets fremdrift, økonomi og kvalitet.
Frederiksberg Kommune er orienteret om, at den forsinkede fremdrift med Nyt Hospital Bispebjerg kan få tidsmæssige konsekvenser i forhold til den aftalte fraflytning fra Frederiksberg matriklen. Regionsrådet godkendte den 18. juni 2024 en fælles hensigtserklæring om vilkårene for et tillæg til købsaftalen, hvor overdragelsen udskydes, idet der til gengæld sker en tidlig overdragelse i en første og mindre etape, der ikke er berørt af forsinkelsen af Nyt Hospital Bispebjerg.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet den 10. december 2024.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
24075726
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport
Bilag 3: Bilag 3 - Revisionserklæring
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. juli – 30. september 2024.
Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
I april 2024 blev projektet afleveret fra entreprenørerne til regionen, og i perioden herefter er der blevet lavet udbedring af fejl og mangler, samt foretaget udskudte arbejdere. Parallelt med dette har hospitalet udført klinisk validering og test i Center A (betegnelsen for den nye bygning). Efter sommerferien har personalet trænet intensivt i Center A, for at blive klar til patientindflytningen den 3. november 2024, hvorefter den nye bygning er ibrugtaget.
Der mangler stadig at blive udført mindre byggeopgaver, som er udskudt af praktiske årsager. Derudover bliver der i første halvår af 2025 udført opgaver i relation til rokadeplanen.
Regionen modtog den endelige ibrugtagningstilladelse den 12. september 2024, i forbindelse med at hospitalet gik fra intern til ekstern alarmoverførsel. Dermed fik Center A status af aktivt hospital, hvilket er en del af standardproceduren i forhold til hospitalsdrift.
Den officielle indvielse blev afholdt den 24. oktober 2024, med snoreklip af Indenrigs- og Sundhedsministeren. Om eftermiddagen var der åbent hus for offentligheden, hvor mere end 1.000 borgere deltog i arrangementet.
Den politiske følgegruppe orienteres løbende om status på projektet. Der har ikke været afholdet møder i den politiske følgegruppe i 3. kvartal 2024. Næste møde afholdes den 18. december 2024, hvor følgegruppen blandt andet får en evaluering af indvielsen og ibrugtagningen.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling.
Økonomi:
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. juni til 30. september 2024 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.
På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er revisionen ikke blevet bekendt med forhold, der giver grund til at mene, at regionens beskrivelse af projektets fremdrift, herunder forventet resterende forbrug ikke i alle væsentlige henseender er opgjort på et rimeligt grundlag.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Da projektet er afleveret og ibrugtaget har DTØ kun én konkret anbefaling og opmærksomhedspunkt, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s næste risikovurdering:
DTØ gør opmærksom på, at projektet bør have de udskudte arbejder i byggeriet som et opmærksomhedspunkt fremadrettet, da de kan være på kritisk vej i forhold til indflytning af patienter og drift af hospitalet. Med dette pointerer DTØ, at når man har håndværkere der skal lave udskudte arbejder eksempelvis i områder med patienter, som ligeledes er klarmeldt og rengjort mv, da det har historisk givet udfordringer i andre hospitalsbyggerier.
Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i de resterende opgaver på byggeriet, samtidig med opgaverne udføres på en måde, så det ikke generer det kliniske personale, efter Center A er blevet ibrugtaget.
Administrationen vurderer, at der forsat er stor usikkerhed forbundet med voldgiftssagen mod totalrådgiver samt udgifterne forbundet med vandskaden – dels omfanget og dels det forsikringsmæssige dækningsansvar.
Administrationen følger udviklingen i tidsplaner, økonomi, kvalitet og samarbejdet med byggeledelsen på projektet tæt. Administrationen vil løbende holde hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet den 10. december 2024.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
24072436
Bilag 1: Bilag 1 - 3. kvartalsrapport 2024 Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring 3. kvartalsrapport 2024 Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. juli 2024 - 30. september 2024. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomistatus (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på møde den 20. september 2024.
Økonomi og risikovurdering:
Tidsplan:
Kvalitet:
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse (bilag 3).
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed. DTØ noterer sig, jf. prognosen for 3. kvartal 2024 "at projektet i det mest sandsynlige scenarie vil blive færdiggjort med et merforbrug i forhold til det styrende budget inklusiv den aktuelle manko ifm. låneanmodningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som fortsat ikke er endeligt afklaret. Det bemærkes, at merforbruget er blevet forværret siden sidste kvartal. Byggeriet prognosticeres således fortsat til ikke at kunne gennemføres inden for den eksisterende budgetramme og de heri indregnede bygherrereserver. Grundet presset på budgettet har projektet fået tilført midler fra bygherrereserven, dog ikke i det omfang projektet havde ønsket. Således eksisterer der fortsat en økonomisk udfordring for projektet, og det prognosticerede slutforbrug er forbundet med stor usikkerhed, da det i høj grad kan blive påvirket af markedsudviklingen i forhold til priser og kapacitet, hvorfor merforbruget kan risikere at bliver større end forudsat."
Opdateret styringsmanual for projektet
Projektledelsen har i november 2024 opdateret gældende styringsmanual for Nyt Hospital Nordsjælland. Styringsmanualen har til formål at som beskrive organisation og ansvarsfordeling såvel som projektets forretningsgange i de centrale dele af byggeprocessen, herunder tilrettelæggelse af den løbende opfølgning på økonomi, risiko og byggeriets fremdrift samt rapportering af dette på alle ledelsesmæssige og politiske niveauer.
Hospitalsbyggestyregruppen for projektet har den 21. november 2024 godkendt styringsmanualen, og den forelægges nu regionsrådet med henblik på godkendelse, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri (august 2023).
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen vurderer, at der forsat er en væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Prognosen for forventet slutregnskab afhænger af mange faktorer, hvoraf en række står uden for regionens kontrol. Administrationen følger derfor fortsat udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt, og at hospitalsbyggestyregruppen for byggeriet følger udviklingen tæt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet den 10. december 2024.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
24064759
Bilag 1: Kvartalsrapport 3. kvartal 2024
Bilag 3: Revisorerklæring 3. kvartal 2024
Bilag 5: Styringsmanual Nyt Hospital Nordsjælland November 2024
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Siden marts 2024 har borgere kunne se sundhedsmedarbejderes opslag i patientjournaler i loggen på sundhed.dk. I den forbindelse blev der udviklet en løsning, som giver mulighed for at sløre medarbejdernes navne i loggen overfor patienter, der har været truende, chikanerende eller voldelige. Region Hovedstaden valgte ikke at implementere sløringsløsningen på grund af væsentlige mangler. I sagen gives en status på arbejdet med at udvikle en forbedret sløringsløsning, som forventes at kunne tages i brug primo april 2025.
I marts 2024 trådte den såkaldte Logningsbekendtgørelse i kraft. Som følge heraf har borgere siden marts 2024 kunne se sundhedsmedarbejderes opslag i patientjournaler i loggen på sundhed.dk.
I forbindelse med tilføjelsen af logoplysninger om sundhedsmedarbejdere på sundhed.dk, har landets fire øvrige regioner valgt at tage en ny løsning i brug, som giver mulighed for at sløre medarbejdernes navne i loggen overfor patienter, der har været truende, chikanerende eller voldelige. Desværre har løsningen vist sig mangelfuld, da den ikke slører navne fra patientjournalen. Patienterne vil derfor stadig kunne se sundhedsmedarbejderes navne i andre felter på sundhed.dk end i selve loggen.
I første halvår 2024 har der i Region Hovedstaden været en grundig drøftelse såvel politisk som i regionens MED-udvalg (RMU) af, hvorvidt den mangelfulde sløringsløsning skulle implementeres. Udfaldet af drøftelserne blev, at Region Hovedstaden valgte at udskyde ibrugtagning af sløringsløsningen, indtil der foreligger en forbedret version af løsningen.
Status på udvikling af forbedret sløringsløsning
Der er blandt alle fem regioner enighed om, at den nuværende sløringsløsning skal forbedres. Derfor har det fællesregionale projekt, som har udviklet den oprindelige sløringsløsning, fået i opdrag af Danske Regioners bestyrelse at udvikle en forbedret løsning.
Det fællesregionale projekt har maj 2024 identificeret et samlet løsningskoncept for en forbedret sløringsløsning på sundhed.dk, som ved hjælp af opmærkning af autogenererede navne i journalnotater sikrer at navne i både patientjournalen og i loggen sløres. Navne som skrives i ren fritekst vil fortsat ikke kunne sløres. Når den nye løsning er udviklet og implementeret, bliver det derfor vigtigt, at medarbejdere kun bruger autogenererede navne i journalnotater. Dette budskab vil skulle tydeliggøres i forbindelse med en kommende implementeringsindsats.
Den forbedrede løsning vil kræve udvikling i såvel de nationale systemer (sundhed.dk m.m.) som i de to regionale EPJ-systemer, herunder Sundhedsplatformen (SP). Løsningen vil derfor kræve bistand fra Epic, som er leverandør af SP. Derudover vil det kræve gennemgang og mulig tilretning af ca. 200 forskellige notattyper og et ukendt antal brugeroprettede tekster med navne i, som Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) vil skulle udføre. Den forbedrede sløringsløsning vil tidligst kunne implementeres primo april 2025, idet Epic ikke kan nå at udvikle og teste løsningen til den førstkommende release, november 2024.
Udover sundhed.dk skal der også findes en løsning for, hvordan sløring håndteres i MinSP. Her arbejdes med en model for delvis blokering, som minimerer adgang til medarbejdernavne ved at blokere for de funktioner i MinSP, som indeholder den største andel af medarbejdernavne. Dog bibeholdes adgang til vigtige funktioner, som fx hjemmemonitorering og videokonsultation.
Den beskrevne løsning ovenfor vil med nogle modifikationer kunne bruges til både individuel og afdelingsvis sløring – dvs. sløring målrettet hhv. en bestemt borger og sløring målrettet en specifik afdeling. Den afdelingsvise sløring forventes derfor at kunne implementeres april 2025 samtidig med den individuelle sløring.
Afslutningsvis kan oplyses, at ifølge det fællesregionale projekt er individuel sløring pr. november 2024 blevet aktiveret i alt 52 gange i de fire øvrige regioner, fordelt med hhv. 12 i Region Nordjylland, 22 i Region Midtjylland, 13 i Region Syddanmark og 5 i Region Sjælland.
Forretningsudvalget orienteres om status.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024.
Mette Harbo/Martin Thor Hansen
24075665
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Kommissorium er tilrettet siden behandling af sagen i sundhedsudvalget. Ændringer fremgår i kursiv i bilag 1.
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Godkendt.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 19. november 2024:
Anbefalet.
Alle regionsrådets partier indgik den 29. april 2024 en politisk aftale om Hospitalsplanen i Region Hovedstaden. Med aftalen ønskes blandt andet, at borgere med sygdomme i hjerne, rygmarv og nerver i planområde Syd skal have et styrket tilbud. Derfor fremgår det af aftalen, at der skal ses nærmere på organisering af specialet neurologi, særligt med henblik på neurologisk betjening på Hvidovre matriklen.
For at sikre alle akutte patienter, uanset sygdom og bopæl, lige mulighed for den bedst mulige behandling, bør alle akuthospitaler i Region Hovedstaden have de specialer på matriklen, som er vigtige for modtagelse og behandling af akutte patienter bredt set på hovedfunktionsniveau.
Akutte patienter med neurologiske symptomer og sygdomme kan i dag ikke modtages på akuthospitalet Amager og Hvidovre Hospital, da hospitalet ikke har en neurologisk afdeling.
Center for Sundhed har udarbejdet vedlagte kommissorium for den arbejdsgruppe, som frem mod foråret 2025 har til formål at beskrive, hvordan der kan etableres en bæredygtig neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen. Det er en præmis for arbejdet, at der tages hensyn til, at forslag til ændringer og udviklingsperspektiver også er hensigtsmæssige i lyset af en kommende Østdansk region. Med etablering af en neurologisk afdeling på Hvidovre-matriklen har arbejdsgruppen samtidig til opgave at pege på overordnede konsekvenser for Rigshospitalet, herunder både for matriklerne på Blegdamsvej og i Glostrup. Rigshospitalet skal fastholdes som regionens og landets tertiære hospital, der varetager specialiseret akut og elektiv behandling - også indenfor neurologiske sygdomme. Specialfunktioner og videnscentre fra b.la. Dansk Hovedpinecenter, Hukommelsesklinikken samt øvrige specialfunktioner fastholdes derfor på Rigshospitalet. Arbejdsgruppen har også til opgave at se nærmere på konsekvenser for Bodil Eskesen Centret og øvrige neurologiske specialfunktioner ved etablering af en neurologisk afdeling på Hvidovre-matriklen. Det forudsættes, at aktiviteten for disse nuværende funktioner skal opretholdes og på sigt udvides.
Af kommissoriet fremgår desuden, at det er afgørende, at Rigshospitalet, Glostrup-matriklen fastholdes, udvikles og udvides. Arbejdsgruppen vil derfor blandt andet have til opgave at bidrage til opmærksomhedspunkter for den videre udvikling af Glostrup-matriklen. Der vil også blive igangsat et særskilt arbejde, om Glostrup-matriklens fremtidige profil, herunder hvilke områder af mere elektiv og/eller specialiseret karakter, som passer naturligt ind eller, hvor matriklen kan være en god ramme for fremtidige effektive elektive patientforløb. Kommissoriet for arbejdet med Glostrup-matriklens fremtidige profil vil blive forelagt politisk parallelt med behandling af en beslutning om oprettelse af neurologisk afdeling på Hvidovre-matriklen.
Alle hospitaler er orienteret om kommissoriet og opstart af arbejdet.
Proces og tidsplan
Center for Sundhed vil nedsætte arbejdsgruppen i november 2024, og der planlægges møder efter behov frem til april 2025, hvor hospitalsdirektørkredsen vil få forelagt arbejdsgruppens forslag og forslag til kommissorium for fremtidige patientforløb på Glostrup-matriklen, ligesom RMU involveres.
Begge arbejder forelægges her parallelt på politiske møder i foråret. Den politiske proces påbegyndes med en bred høringsproces og efterfølgende politisk proces med henblik på godkendelse. Der planlægges med, at forslaget til en ny organisering af neurologien i planområde Syd skal behandles som et ændringsforslag til den nuværende Hospitalsplan 2025.
Center for Sundhed opstarter arbejdsgruppen i november 2024.
Hospitalerne vil forud for behandling af sagen i sundhedsudvalget den 19. november 2024 orientere relevante afdelinger om opstart af arbejdet med neurologi i planområde Syd.
Der kommunikeres eksternt efter sundhedsudvalgets møde.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 19. november 2024 og forretningsudvalget den 3. december 2024.
Sundhedsudvalget og forretningsudvalget vil på møder i foråret 2025 blive forelagt forslag til fremtidig organisering af neurologien i planområde Syd til godkendelse med henblik på, at forslaget sendes i offentlig høring.
Der planlægges med, at det endelige forslag til organisering af neurologien i planområde Syd forelægges til godkendelse i sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i sensommeren 2025.
Charlotte Hosbond/Camilla Lindgreen
24066669
Bilag 1: Kommissorium_neurologi 291124
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at godkende administrationens anbefaling til tilsagn om udmøntning af midler fra kulturpuljen 2024 & 2025 på i alt 4,2 mio.kr til:
Trivselsfremme
a) Projekt nr. 1: “Generationsmøder - Styrkelse af fællesskab og trivsel gennem højtlæsning” med et tilsagn på 454.000 kr. (Bilag 1)
b) Projekt nr. 2: “Inklusion gennem kunst - Styrkelse af trivsel for skolebørn i specialtilbud” med et tilsagn på 450.000 kr. (Bilag 2)
c) Projekt nr. 5: “Dans for fællesskab, øget mental og fysisk trivsel på ungdomsuddannelserne - Fod på Gulv Trin II” med et tilsagn på 465.400 kr. (Bilag 5)
d) Projekt nr. 8: “Ung-til-ung naturforståelse for havmiljø, fællesskab og bæredygtighed” med et tilsagn på 454.600 kr. (Bilag 8)
e) Projekt nr. 13: “FUTURE FEMALE EVENT MAKERS FFEM - Flere kvinder i Kultur- og Eventbranchen gennem Uddannelse, Beskæftigelse og Netværk” med et tilsagn på 276.000 kr. (Bilag 13)
Kulturfremme
f) Projekt nr. 15: “Copenhagen Sprint – a celebration of cycling" med et tilsagn på 900.000 kr. (Bilag 15)
g) Projekt nr. 17: “Den Store Dag – kulturvielser i hele regionen” med et tilsagn på 500.000 kr. (Bilag 17)
h) Projekt nr. 20: “Esport, Sundhed og Kultur: Styrkelse af fællesskab og skolegang for børn og unge” med et tilsagn på 700.000 kr. (Bilag 20)
Efter behandling af sagen i Udvalget for trafik og regional udvikling er der vedlagt et supplerende notat (bilag 23).
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 20. november 2024:
Anbefalet.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2023 afsatte regionsrådet 2 mio. kr. om året over en 3-årig periode til kulturindsatser i Region Hovedstaden. Af budgettekniske årsager udgør budgettet for 2024 og 2025 2,1 mio. kr., og grundet regionsrådets beslutning den 14. november 2023 er midler fra 2024 og 2025 samlet i en fælles pulje, der udmøntes i 2024. Kulturpuljen i 2024 udgør dermed 4,2 mio. kr. og 0 kr. i 2025.
Den 16. maj 2023 godkendte regionsrådet det reviderede administrationsgrundlag for kulturpuljen (Bilag 22), herunder ændringsforslag om en ligelig fordeling af midler til to tematikker for kulturbegivenheder:
a) Kulturfremme: større kulturbegivenheder og projekter med fokus på at fremme den regionale udvikling.
b) Trivselsfremme: mindre kulturprojekter med fokus på at skabe trivsel gennem aktiviteter og fællesskaber.
Med denne sag skal regionsrådet udmønte kulturpuljemidler på i alt 4,2 mio kr., fordelt på konkrete projektansøgninger. Ved udmøntningen af kulturpuljen 2024 er der dermed afsat 2,1 mio. kr. til hver tematik.
Lise-Lotte Toft, enhedschef for Mobilitet, Interregionale samarbejder, Klima og Uddannelse vil holde et oplæg på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling.
Region Hovedstaden ønsker at fremme et rigt, kreativt og levende kulturliv for hele hovedstadsregionen, der skaber sammenhæng, attraktivitet og tilgængelighed for alle borgere i regionen. Dette er derfor også manifesteret i den regionale udviklingsstrategi 2024 og frem. Kulturpuljen 2024 er målrettet projekter, der fremmer trivslen blandt udsatte borgere i regionen gennem kulturelle fællesskaber og aktiviteter. Regionen annoncerede i marts 2024 en pulje på 4,2 mio. kr. til støtte af projekter, der omhandler tematikkerne kulturfremme & trivselsfremme.
Til kulturpulje 2024 har administrationen modtaget i alt 20 ansøgninger. Det samlede ansøgte beløb kommer således op på i alt 12.705.971 kr., hvilket er 8.505.971 kr. mere end puljens størrelse. Administrationen foreslår derfor en prioritering blandt de 20 ansøgninger til regionsrådets godkendelse.
Tildelingskriterier
Projekterne er vurderet ud fra følgende tildelingskriterier, som blev vedtaget i regionsrådet den 16. maj 2023:
Kulturfremme
Tildelingskriterier for støtte til kulturindsatser, der støtter større kulturbegivenheder og projekter med fokus på at fremme den regionale udvikling.
1. Bidrager til den regionale udvikling med innovative og kreative projekter
2. Bidrager til kulturens fremme i regionen
3. Tilskuddet gives til større projekter med stor synlighed og effekt
4. Bidrager til at støtte brede partnerskaber
5. Regionens medfinansiering kan maksimalt udgøre 25 % det samlede budget
6. Der skal søges for minimum 500.000 kroner
Trivselsfremme
Tildelingskriterier for støtte til mindre kulturprojekter, der har fokus på at skabe trivsel gennem kulturaktiviteter og fællesskaber
1. Bidrager til den regionale udvikling med innovative og kreative projekter
2. Tilskuddet er nødvendigt
3. Fremmer trivslen blandt udsatte borgere gennem kulturelle fællesskaber
4. Bidrager til at støtte brede partnerskaber
5. Regionens støtte kan maksimalt udgøre 75% det samlede budget
6. Der skal søges for minimum 100.000 kroner
7. Der kan maksimalt søges for 500.000 kroner
Administrationens forslag til prioritering
Ansøgningerne har haft et generelt højt niveau og de flugter godt med tildelingskriterierne. Dette afspejler den tætte dialog, som administrationen har haft med projektansøgerne henover foråret og sommeren. Administrationen har afholdt et informationsmøde om kulturpuljen den 22. marts 2024 og har desuden tilbudt efterfølgende individuelle sparringsmøder med projektansøgerne op til ansøgningsfristen den 1. september 2024.
Administrationen har vurderet alle ansøgninger i henhold til tildelingskriterierne, hvor de er blevet bedømt ud fra en pointskala fra 1-4 point (1 = mangelfuld, 2 = OK, 3 = stærk, 4 = meget stærk). Projekterne kan maksimalt opnå en samlet scorer på 20 point.
Herved opnår de otte projekter med den højeste score, vurderet ud fra tildelingskriterierne, tilsagn.
Der er udarbejdet et samlet oversigtsskema over alle ansøgninger i Bilag 21. Derudover er der udarbejdet særskilte bilag for hvert projekt med vurdering i forhold til tildelingskriterierne, samt vedlagt den komplette ansøgning.
Ansøgninger, der indstilles til tilsagn
Herunder præsenteres de ansøgninger, der af administrationen har modtaget den højeste score.
Ansøgningerne fremgår i den rækkefølge som administrationen har vurderet dem i forhold til tildelingskriterierne og hvor mange point de har opnået:
Trivselsfremme
Projektet skaber meningsfulde møder mellem unge fra Ishøj (13-17 år) og ældre plejecenterbeboere for at øge trivsel og fællesskab. Aktiviterne indkluderer uddannelse af 24 unge højtlæsere og et 12-ugers fritidsjobsforløb.
Målet er øget trivsel, fællesskab og nye kompetencer, herunder forbedring af danskkundskaber, mod på videreuddannelse og erhvervserfaring for de unge, samt forbedret livskvalitet for de ældre.
Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Projektet scorer 19 point, fordi det har potentiale til at styrke et kreativt kulturliv i en del af regionen med mange udsatte borgere. Det kan bidrage til, at både unge i Ishøj og plejehjemsbeboere får bedre muligheder for et liv med høj livskvalitet. Projektet vil bidrage til, at de unge kan styrke deres uddannelsesvej og fremtidstro gennem nye kompetencer. Det er innovativt og kreativt projekt, som forener to meget forskellige målgrupper gennem relevante partnerskaber.
Der ansøges om 454.000kr. (hvilket udgør 73,82 pct. af projektets totalbudget).
Med projektet ønsker Kulturmetropolen at gøre op med den begrænset adgang til lokale kunstfællesskaber for skolebørn med autisme og ADHD. Den begrænset adgang kan påvirke disse skolebørn negativt. Projektet vil derfor udvikle og implementere kunstfællesskaber for 200 børn og unge i specialtilbud gennem en kulturpas-indsats, et efteruddannelsesforløb for 30-40 undervisere samt et tværgående samarbejde på tværs af musik og kulturskoler og specialtilbud på grundskolerne.
Målet er, at skabe varige samarbejder og nye kunsttilbud, der fremmer inklusion, trivsel og fællesskab for børn og unge i specialtilbud. Derudover skal kunstpædagogers faglighed oprustes i forhold til det specialfaglige område, samt bidrage til viden om kunstens trivselsfremmende potentialer.
Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Projektet scorer 19 point, fordi det bidrager til, at nogle af regionens mest udsatte borgere, børn og unge med autisme og ADHD, får gode og lige muligheder for høj livskvalitet og tro på fremtiden. Kulturmetropolen er et bredt partnerskab mellem syv kommuner, som samtidig involverer mange lokale partnerskaber, der er væsentlige for projektet. Projektet er innovativt, da det medvirker til at skabe et rigere kulturliv for en gruppe, der ofte er ekskluderet fra det almene kulturliv.
Der ansøges om 450.000kr. (hvilket udgør 60 pct. af projektets totalbudget). .
Projektet vil introducere elever fra ungdomsuddannelserne til tilpasset folkedans, ledet af musikere og danseinstruktører i et inkluderende fysisk fællesskab. Fra 2025-27 vil projektet teste 2-3 forløb med 9 skoler og ca. 600 deltagere i regionen. Dertil tilknyttes en følgeforskning fra Aalborg Universitet, med fokus på at dokumentere effekt, varigheden af effekten og den sundhedsøkonomiske værdi.
Projektet “Fod på Gulv Trin I” har tidligere været afviklet i Region Nordjylland og Syddanmark med stor succes, og her oplevede flere deltagere at få øget deres fysiske og mentale trivsel.
Målet er, at deltagerne har opnået øget mental og fysisk trivsel, reduceret ensomhed og øget venskabskreds. Gennem forskning vil projektet opnå indsigt om folkedansens virkninger hos de unge. Yderligere vil projektholder udbrede tilbuddet nationalt.
Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Projektet scorer 19 point, fordi det understøtter et kreativt kulturliv med attraktive kulturtilbud, der støtter sårbare unge, som kan risikere at stå uden job og uddannelse. Det sikrer, at regionens unge får de bedste muligheder for uddannelse, også dem som har brug for ekstra støtte. Projektet fremmer tværregionalt samarbejde, og har allerede gennem Trin I vist positive resultater med forbedret trivsel blandt unge på FGU-skoler. Innovativt kombinerer det udsatte unge på ungdomsuddannelserne og folkedans, og det understøttes af brede partnerskaber samt en forskningsundersøgelse fra Aalborg Universitet.
Der ansøges om 500.000 mio. kr. (hvilket udgør 20,99 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen foreslår en nedskalering af midler til projektet med 34.600 kr., hvilket betyder, at Region Hovedstaden vil støtte projektet med et beløb på 465.400 kr. (bilag 21)
Projektet introducerer unge til havmiljøet gennem en ung-til-ung tilgang, der fremmer fællesskab, naturoplevelser, vandsikkerhed og bæredygtighed. 24 udsatte unge uddannes som aktivitetsværter, der arrangerer events og undervisning for 350 unge med fokus på bæredygtig praksis og fællesskab.
Målet er, at de unge opnår en øget viden om maritim foreningskultur, natur, bæredygtighed, livredning og sikkerhed, øget fysisk og mental trivsel ved inklusion i foreningsfællesskaber. Øget selvtillid og kompetencer inden for undervisning og ledelse blandt de 24 udsatte unge.
Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Projektet scorer 19 point, fordi det bidrager til øget forståelse for natur og bæredygtighed blandt udsatte borgere i Nordsjælland. Projektet involverer mange unge, der gennem naturaktiviteter styrker deres fysiske og mentale sundhed, hvilket kan fremme, at regionens borgere får bedre og lige muligheder for et sundt liv og tro på fremtiden. Projektet har stærke partnerskaber og udmærker sig ved sin innovative og kreative tilgang til at integrere klima, kultur, sundhed og fællesskab.
Der ansøges om 454.600kr. (hvilket udgør 74,94 pct. af projektets totalbudget).
Projektet giver 15 kvinder mulighed for at udforske uddannelses- og jobmuligheder i den mandsdominerede kultur- og eventbranche. Gennem workshops, møder med rollemodeller, netværksopbygning og praktikforløb på 7 kulturinstitutioner, får deltagerne praktisk erfaring og faglig viden.
Målet er, at projektets kombination af viden, inspiration og personlige møder og individuel afklaring, vil give både et fagligt skub og øge selvtilliden, så flere unge kvinder kan komme i betragtning til jobs i produktionsafdelingerne på regionens mange festivaler, teater-, koncert- og sportsevents.
Administrationen vurderer projektet til: 18 point.
Projektet scorer højt, fordi det på innovativ vis gentænker, hvordan kvinder kan indtage mandsdominerede erhverv i kunst og kulturlivet. Det fremmer et rigt kulturtilbud, som kan forankres flere steder i regionen, da det har stort potentiale for videreudvikling og videreførelse. Projektet adresserer lav trivsel blandt kvinder i kultur- og eventbranchen og er støttet af stærke partnerskaber.
Der ansøges om 276.000kr. (hvilket udgør 75 pct. af projektets totalbudget).
Kulturfremme
Copenhagen Sprint er et nyt årligt UCI World Tour cykelløb for kvinder og mænd, der afholdes første gang den 21.-22. juni 2025. Ruten går fra Roskilde gennem Nordsjælland og ender i København. Udover at afvikle to elitecykelløb fokuserer projektet på at styrke cykelkulturen gennem inkluderende, inspirerende og underholdende aktiviteter for alle aldre og cykelerfaringer.
Målet er, at styrke sammenhængen mellem hverdagscyklisme, bæredygtighed og cykelevents. Derudover skal flere inspireres og begejstres af cykling også nogle af de målgrupper, som ikke så ofte ses på cykelstierne.
Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Projektet scorer 19 point, fordi det kombinerer regional sammenhængskraft, cyklisme og bæredygtighed gennem en stor international sportsbegivenhed på tværs af flere kommuner. Copenhagen Sprint vil med projektet inspirere til fysisk aktivitet og brugen af kollektiv trafik og cykling, hvilket støtter regionens mål om 20% flere cykelture i 2030. Projektet er innovativt, da det vil aktivere publikum gennem aktiviteter med fokus på cyklisme og bæredygtighed. Eventet vil være med til at tiltrække mange besøgende fra ind- og udlandet. Den brede inddragelse af foreninger, kommuner og erhvervsliv skaber et stærkt partnerskab og øger synligheden.
Der ansøges om 1.5000.000kr. (hvilket udgør 6,25 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen foreslår en nedskalering af midler til projektet med 600.000 kr., hvilket betyder, at Region Hovedstaden vil støtte projektet med et beløb på 900.000 kr. (Bilag 21).
“Den Store Dag” inviterer til kærlighedsfest med 50 vielser, musik, taler og kunstneriske indslag på ti af regionens kulturinstitutioner den 13. september 2025. Vielserne udføres af danske kulturpersonligheder og det er gratis for alle regions borger at deltage. Eventet er en del af Golden Days-festivalen, der løber fra den 5.-21. september 2025.
Målet er, at øge kendskabet til kulturudbuddet og starte en samtale om, hvordan vi fejrer kærligheden i 2025. Derudover vil projektet skabe spektakulære oplevelser, nye og nære forbindelser mellem kulturinstitutioner og borgerne på tværs af hele regionen, samt at introducere nyt kærlighedsritual med blivende potentiale.
Administrationen vurderer projektet til: 18 point.
Projektet scorer 18 point, fordi det bidrager til et kreativt og inkluderende kulturtilbud for alle aldre, der tiltrækker nye målgrupper til kulturinstitutionerne, hvilket styrker forbindelsen mellem regionens borgere og kulturinstitutioner. Golden Days festivalens tema om kærlighed og løbende mediedækning sikrer stor synlighed og deltagelse. Det brede partnerskab på tværs af regionen og inddragelse af kendte personligheder gør projektet både relevant og nyskabende samt fremmer en innovativ tilgang til kulturelle arrangementer.
Der ansøges om 700.000kr. (hvilket udgør 24,69 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen foreslår en nedskalering af midler til projektet med 200.000 kr., hvilket betyder, at Region Hovedstaden vil støtte projektet med et beløb på 500.000 kr. (Bilag 21).
Projektet kombinerer et stort esport-, kultur- og sundhedsevent med et initiativ, der hjælper børn og unge med skoleværgning. Eventet tilbyder kreative workshops, fysiske aktiviteter samt undervisning i gamingens historie, sundhed og kultur. Initiativet om reduktion af skolevægring tilbyder et 12-ugers gaming-forløb, der kombinerer fysisk aktivitet og socio-emotionel læring (SEL) for elever fra 4. til 9. klasse med højt fravær i Region Hovedstaden.
Målet er, at fremme en sund balance mellem gaming, trivsel, sociale kompetencer og fysisk aktivitet. Derudover vil projektet reducere skolefravær, varig deltagelse i relationer og fællesskaber og en bæredygtig ændring i elevernes digitale vaner. Yderligere vil projektet inspirerer andre regioner og kommuner til at lave lignende forløb.
Administrationen vurderer projektet til: 18 point.
Projektet scorer 18 point fordi det kombinerer et stort esports- og kulturevent med et trivselsprojekt, som har potentiale til at forbedre livskvaliteten for regionens udsatte børn og unge ved at give dem bedre muligheder for et sundt og socialt liv. Projektet kan hjælpe børn og unge, der har brug for ekstra støtte, med at få en uddannelse og tilegne sig vigtige kompetencer. Det innovative og kreative samspil mellem e-sport, digitalisering, bevægelse og kultur gør projektet nyskabende og relevant. Gennem strategisk kommunikation og stærke partnerskaber kan projektet opnå stor synlighed og deltagelse.
Der ansøges om 1.211.171kr. (hvilket udgør 25 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen foreslår en nedskalering af midler til projektet med 636.171 kr., hvilket betyder, at Region Hovedstaden vil støtte projektet med et beløb på 700.000 kr. (Bilag 21).
Ansøgninger, der indstilles til afslag
Et af projekterne projekt nr. 12 “Kreativt hopsitalværkstedet, SMILET - på Rigshospitalet” levede ikke op til kravet om at støtte udvikling jævnfør § 3a i Bekendtgørelse af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet af 7. juni 2007 med senere ændringer. Derfor er projektet ikke videre vurderet.
Administrationen foreslår at fravælge følgende projekter på baggrund af en vurdering ud fra tildelingskriterierne:
Trivselsfremme
- Projekt nr. 3: “Copenhagen Comics trivsels projekt for udsatte børn og unge” med Copenhagen Comic som leadpartner (12 point) (Bilag 3)
- Projekt nr. 4: “SPORT, SUND, SOCIAL” med Golfpromote som leadpartner (9 point) (Bilag 4)
- Projekt nr. 6: “KOBRA” med Another Public som leadpartner (15 point) (Bilag 6)
- Projekt nr. 7: “DET VANDRENDE MENNESKE” med Det Olske Orkester som leadpartner (14 point) (Bilag 7)
- Projekt nr. 9: “Rå Festival 2025” med Kulturmetropolen som leadpartner (15 point) (Bilag 9)
- Projekt nr. 10: “ARKEN Art Explorers” med ARKEN som leadpartner (12 point) (Bilag 10)
- Projekt nr. 11: “Vækst for mennesker i naturens tempo – trivsel, fællesskaber og nyt byrum i Rødovre” med Kunstnere i Aps som leadpartner (17 point) (Bilag 11).
Kulturfremme
- Projekt nr. 14: “Copenhagen Creative Partnership” med Copenhagen Creative Partnership, som leadpartner (10 point) (Bilag 14)
- Projekt nr. 16: “DANISH GOLF CHAMPIONSHIP 2025 – SPORT, SUND, SOCIAL” med Golfpromote som leadpartner (17 point) (Bilag 16)
- Projekt nr. 18: “Next Gen” med Nus Nus som leadpartner (15 point) (Bilag 18)
- Projekt nr. 19: “Film for fællesskabet: Dokumentarfilmfestival for hele København” med CPH:DOX som leadpartner (15 point)(Bilag 19)
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes kulturpuljen til administrationens forslag til prioritering af tilsagn til kulturprojekter.
Såfremt kulturpuljens samlede ramme på 4,2 mio. kr. ikke udmøntes, vil overskydende midler blive tilbageført til bevillingsområdet øvrig regional udvikling.
Et tilsagn er en politisk bevilling, som er udstedt til én tilsagnsmodtager, ofte som støtte til et specifikt projekt.
Efterhånden som projektet skrider frem, kan der ske ændringer i budgettet, som betyder at tilsagnsmodtager ikke bruger hele tilsagnet. De tilbageværende midler i tilsagnet løber derfor tilbage til Region Hovedstaden. Administrationen registrerer hvilke projekter, der evt. har skabt tilbageløb. Der er ofte tale om små beløb, som i sig selv ikke er nok til at finansiere nye initiativer. Region Hovedstaden samler derfor tilbageløbsmidlerne sammen i en pulje. Når puljen opnår en tilstrækkelig størrelse, kan den udmøntes i form af nye tilsagn.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1.a | Kulturium bibliotek | 0,45 | 2 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.b | Kulturmetropolen | 0,45 | 1 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.c | Tempi S/I | 0,47 | 3 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.d | DGI Nordsjælland | 0,45 | 2,5 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.e | Fluid Festival of CPH | 0,28 | 1 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.f | World Tour CPH | 0,9 | 1 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.g | Golden Days | 0,5 | 1 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.h | Esport Danmark | 0,7 | 3 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
Der vil blive udarbejdet fælles kommunikation i forbindelse med udmøntning. Til hvert projekt kræves, at modtager efter tilsagn udarbejder en kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. november 2024, forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet d. 10. december 2024.
David Meinke/ Lise Lotte Toft
24006431
Bilag 1: Bilag 1_Generationsmøder- Styrkelse af fællesskab og trivsel gennem højtlæsning
Bilag 2: Bilag 2_Inklusion gennem kunst - Styrkelse af trivsel for skolebørn i specialtilbud
Bilag 3: Bilag 3_Copenhagen Comics trivsels projekt for udsatte børn og unge
Bilag 4: Bilag 4_ SPORT, SUND, SOCIAL
Bilag 7: Bilag 7_DET VANDRENDE MENNESKE
Bilag 8: Bilag 8_Ung-til-ung naturforståelse for havmiljø, fællesskab og bæredygtighed
Bilag 9: Bilag 9_Rå Festival 2025
Bilag 10: Bilag 10_ ARKEN ART Explorers
Bilag 12: Bilag 12_Kreativt hospitalsværksted, SMILET - på Rigshospitalet
Bilag 14: Bilag 14_Copenhagen Creative Partnership
Bilag 15: Bilag 15_Copenhagen Sprint – a celebration of cycling
Bilag 16: Bilag 16_ DANISH GOLF CHAMPIONSHIP 2025 – SPORT SUND, SOCIAL
Bilag 17: Bilag 17_Den Store Dag - Kulturvielser i hele regionen
Bilag 19: Bilag 19_Film for fællesskabet-Dokumentarfilmfestival for hele København
Bilag 20: Bilag 20_ Esport, Sundhed og Kultur_Styrkelse af fællesskab og skolegang for børn og unge
Bilag 21: Bilag 21_Overblik over ansøgninger til Region Hovedstadens kulturpulje
Bilag 23: Bilag 23_Notat om ny beregning for pointgivning til udmøntning af kulturpuljen 2024-25
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling beslutning den 20. november 2024:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Der var eftersendt teknisk ændringsforslag til indstillingspunktet fra administrationen (bilag 1):
"Administrationens indstilling til udvalget foreslåes ændret til følgende:
Formanden satte det tekniske ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (2), F (1), V (1), O (1), Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod stemte: 0.
I alt 10.
Ændringsforslaget var hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet, og det oprindelige indstillingspunkt bortfaldt.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med Trafikbestilling 2025 besluttede regionsrådet på mødet den 22. oktober 2024 en række ændringer i den regionale natbetjening. I sagsfremstillingen var der fremhævet en række uafklaretheder, som nu er undersøgt yderligere.
Sagens formål er at give udvalget en status på implementering af beslutning om ændringer i den regionale natdrift.
For at styrke den regionale kollektive trafik og give et mere genkendeligt produkt for passagerne, så besluttede regionsrådet på mødet den 22. oktober 2024 en større omlægning af den regionale kollektive trafik i forbindelse med Trafikbestilling 2025. Beslutningen sker på baggrund af et forudgående analysearbejde om natbetjeningen i Region Hovedstaden gennemført af Urban Creators i samarbejde med Movia. Omlægningen giver natdrift i weekenden på lokalbanerne i Nordsjælland og på S-busser. Det er et markant løft af den kollektive trafik i regionen, som giver et mere helstøbt tilbud til borgerne. Samtidig er forbindelser fra København til Hillerød og Solrød på hverdagsnætter sikret, der hvor S-toget ikke kører, da der under budgetforhandlingerne blev fundet yderligere midles til at sikre de to N-busser 94N og 97N.
I sagsfremstilling om Trafikbestilling 2025 til regionsrådsmødet den 22. oktober 2024 var der fremhævet fire omlægninger, som ikke kan ske uden enighed med kommuner og i nogle tilfælde Region Sjælland, da det involverer kørsel i Region Sjælland samt overførsel af drift til en kommunal buslinje. Det drejer sig om følgende omlægninger vedr. de tværregionale linjer 91N, 93N, 98N og omlægning af 94N til drift på kommunal linje.
Tværregionale linjer
I Trafikbestilling 2025 var der fremsat et ønske om omlægning af de tværregionale N-busser, hvis der kunne opnås enighed med kommunerne og Region Sjælland. Det drejer sig om, at 91N skulle erstattes med natdrift på linje 600S, 93N skulle erstattes delvist med natdrift på linje 123 i weekenden og 98N skulle erstattes med natdrift på linje 230R.
For at sikre det bedst mulige løft af natomlægningen og tiltrækning af passager, så har det været en forudsætning, at omlægningen til dagslinjerne kører hver time om natten. Det gør N-busserne ikke i dag. Derfor er der behov for et øget tilskud fra de parter, som medfinansierer linjer med Region Hovedstaden - i dette tilfælde Region Sjælland eller kommunerne i Region Sjælland. I 2018 trak Region Sjælland sig fra medfinansieringen af N-busserne. Kommunerne i Region Sjælland valgte at overtage finansieringen af N-busserne på deres "side" af regionsgrænsen. Region Hovedstaden finansierer altså N-busser sammen med de sjællandske kommuner - og dagsbusser (123, 230R og 600S) sammen med Region Sjælland.
Der har været en administrativ dialog med Region Sjælland samt de berørte kommuner efter budgetforhandlingerne. De har meldt tilbage, at de ikke ønsker at medfinansiere natdriften på de tre linjer. Det øgede tilskudsbehov for Region Sjælland geografien er 1 mio. kr. årligt. Derudover har der været et politisk ønske om at opretholde hverdagsnatdriften på forbindelsen til Roskilde. Omlægningen kræver enighed med kommunerne eller Region Sjælland samt yderligere finansiering på 1 mio. kr. Såfremt finansieringen tilvejebringes og parterne i Region Sjælland bakker op om omlægningerne, så kan de gennemføres inden for ca. seks måneder.
Der sker ikke en omlægning af 91N, 93N og 98N til de linjer, som kører i dagstimerne, da der ikke er enighed med kommunerne samt finansieringen er ikke afsat fra nogle af parterne. 91N, 93N og 98N vil derfor fortsat køre om natten, som de gør i dag. Men 93N vil fra juni 2025 køre mellem Glostrup St. og Roskilde/Lejre alle ugens nætter, hvorimod 93N i dag kører fra Rådhuspladsen til Roskilde/Lejre.
Drift på kommunal linje
I Trafikbestilling 2025 var det forudsat at opretholde natbetjeningen på hverdage til Hillerød via Kongevejen. Strækningen betjenes i dag af bus 94N.
Der har været administrativ dialog med de kommuner, som finansierer bus 184 om, at regionen finansierer natdrift på linjen samt en natlig forlængelse til Hillerød i forbindelse med nedlægning af 94N. Denne dialog har været positiv og dermed kan omlægningen ske.
94N nedlægges og driften overføres til den kommunale bus 184. Mellem Holte og Hillerød skifter bussen nummer til 84 og kører via Kongevejen. Passagerne kan blive siddende i bussen, når de passerer Holte. Omlægningen sker i december 2025 i forbindelse med Nyt Ringnet, der er bustilpasningen til letbanen.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget tage til efterretning, at der vil ske busomlægningerne som beskrevet i sagen.
De beskrevne ændringer i busdriften i 2025 kan indeholdes i det budgetterede tilskud til Movia. Ændringer for busserne, der kører i Region Sjælland kræver yderligere finansiering.
Kommunerne og Region Sjælland orienteres om ændringerne og den forestående dialog.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. november 2024. Sagen forelægges endvidere forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet den 10. december 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22064091
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 20. november 2024:
Anbefalet.
Udvalget vil bede administrationen om på sigt at forelægge scenarier for mulig natdrift på letbanen.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
Letbanen i Ring 3 var planlagt til at åbne december 2025, men driftsstart er nu forskudt, så letbanestrækningen i syd åbner efterår 2025, mens letbanestrækningen i nord åbner sommer 2026. Se kortet i bilag 1. Letbanen erstatter linje 300S. Sagens formål er, at orientere om ændringerne på linje 300S frem mod letbanen er i fuld drift i sommeren 2026.
Regionen har ansvar for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og lokaltog, herunder at sikre gode forbindelser til de større knudepunkter i regionen og forbinde på tværs af togkorridorerne. En af de regionale busser er linje 300S, som kører i dag på strækningen mellem Gl. Holte og Ishøj.
Letbanen i ring 3 skal køre fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Planen var, at letbanen i ring 3 skulle åbne i efteråret 2025. I september 2024 meddelte Hovedstadens Letbane, at letbanen åbner etapevis. Første etape mellem Ishøj og Rødovre Nord forventes åbnet til det planlagte tidspunkt i efteråret 2025. Anden etape mellem Lundtofte og Rødovre Nord åbner først sommeren 2026.
Regionsrådet og forretningsudvalget er orienteret om letbanens forsinkelse. Hovedstadens Letbane indkaldte til et hastemøde letbanens forsinkelse og frigivelse af korrektionsreserven til færdiggørelse af anlægsarbejderne den 9. september 2024. På forretningsudvalget den 17. september 2024 blev der orienteret om letbanens forsinkelse og udvalget godkendte frigivelse af korrektionsreserve til at færdiggøre anlægsarbejderne på letbanen.
Da anlægsarbejderne til letbanen er ved at være færdige, bliver fremkommeligheden på strækningen bedre, hvilket muliggør, at linje 300S kan afgå hyppigere, og at rejsetiden mindskes for passagererne.
Den nordlige og den sydlige del af letbanen åbner på forskellige tidspunkter. Det har betydning i forhold til trafikbestillingsansvar, finansieringsansvar samt den planlagte natdrift på linje 300S.
Annullering af natdriften på linje 300S fra sommer 2025
Budgetaftalen for 2025 blev endelig vedtaget 24. september i regionsrådet, hvori der indgår, at der skal være natbetjening på alle S-busserne bl.a. 300S. 300S erstattes af letbanen i ring 3, når letbanen åbner.
Sidenhen har Hovedstadens Letbane meddelt letbanen åbner forskudt. Letbanen er ikke planlagt til at køre om natten.
300S har ikke natdrift i dag. I Trafikbestilling 2025 indgår det, at buslinjen får natdrift til sommer 2025. Administrationen anbefaler, at den planlagte indførte natdrift til sommeren på linje 300S annulleres, da det vurderes uhensigtsmæssigt at vænne passagererne på 300S til, at 300S kører om natten fra sommer 2025 til efterår 2025, hvorefter driften så vil stoppe et par måneder efter.
Letbanen åbner forskudt i nord og syd
Letbanen åbner forskudt dvs. at den sydlige strækning ml. Ishøj og Rødovre Nord åbner i efteråret 2025, mens den nordlige strækning mellem Rødovre Nord og Lundtofte åbner i sommeren 2026.
For at sikre der er kollektiv trafik fra Ishøj til Lundtofte, så fortsætter 300S med at køre mellem Lundtofte og Rødovre Nord, når den første etape af letbanen åbner. Hovedstadens Letbane har ikke meddelt den endelige åbningsdato for første etape blot at det er i efterår 2025. Region Hovedstaden finansierer driften på linje 300S indtil medio december 2025, hvorefter Hovedstadens Letbane overtager trafikbestillingsansvar og finansieringsansvar for driften på linje 300S fra Lundtofte til Ishøj samt de kommunale linje 180 og 181 indtil åbningen af etape 2.
Hovedstadens Letbane har alene mandat til at køre busdrift på letbanens strækning. Det er fortsat Movia, som varetager selve busdriften og er kontraktholder i forhold til operatørerne på 300S. Movia er ved at forhandle tillægskonktrakter med operatørerne på 300S.
Strækningen mellem Lundtofte og Gl. Holte betjenes ikke af linje 300S, når letbanen åbner i syd. Men der er fortsat betjening ml. Lundtofte til Gl. Holte på linjerne 150S og 40E. Linje 150S kører mellem Lundtofte og Gl. Holte. Linje 40E kører mellem Lundtofte og Nærum St. Der sikres gode skiftemuligheder fra 300S til linjerne 40E og 150S.
Når letbanen åbner på den sydlige strækning, vil den køre med 10 min. frekvens og bussen vil have samme frekvens.
Regionsrådet har på mødet den 14. november 2023 besluttet bustilpasningen til letbanen, også kendt som Nyt Ringnet. Det blev bl.a. besluttet at omlægge linje 40E ved den forventede letbaneåbning i 2025. Planen var, at letbanen overtog betjeningen af Fortunbyen på dette tidspunkt. 40E betjener i dag flere forskellige gymnasiale uddannelsessteder ved Fortunbyen.
Letbanen på den nordlige strækning åbner nu først i sommeren 2026, og for at sikre at de gymnasiale uddannelsessteder fortsat har betjening, forskydes ruteændringen af 40E til sommeren 2026. Forskydning af driftsstart på 40E kan rummes inden for eksisterende driftsøkonomi.
Flere afgange på linje 300S fra december 2024
Linje 300S og 30E har i en længere periode været forsinket grundet letbanens anlægsarbejder på strækningen. Det har medførte markante økonomiske stigninger grundet behov for øget køretid samt færre passagerer grundet uregelmæssig drift. Tilskudsbehovet for buslinjerne 300S og 30E var ca. 17 mio. kr. i 2019. 300S og 30E blev lagt sammen til en linje, 300S, i 2022. I 2023 var tilskudsbehovet på 300S ca. 60 mio. kr.
For at sikre balance i budget for 2024 for den kollektive trafik, blev frekvensen på linje 300S nedsat i december 2023.
Frekvensreduktionerne ramte særlig hårdt mellem Ishøj og Glostrup, hvor driften i myldretiden blev nedsat fra en busafgang hver 10 min. til en busafgang hver kvarter. Ishøjs borgmester, Merete Amdisen rettede forespørgsel om at fastholde driften. Det var ikke muligt af økonomiske årsager. I en orientering til regionsrådet den 10. oktober 2023, blev der orienteret om, at der i takt med at vejtracéet i Ring 3 gradvist færdiggøres, forventes et mindre køretidsbehov. Dermed forventes det også at blive muligt, at tilføre mere drift på linje 300S, for eksempel mellem Ishøj og Glostrup, når anlægsarbejderne bliver færdige.
Af køreplanstekniske årsager blev frekvensen øget fra 20 min. drift til kvarters drift mellem Gl. Holte og Rævehøjvej. Regionsrådet besluttede frekvensreduktionerne regionsrådsmødet den 24. oktober 2023.
Der er løbende lagt op til at øge frekvensen i takt med, at anlægsarbejderne er færdige. Nu er anlægsarbejderne færdige på store dele af strækningen, og bussen kan køre normalt igen uden store forsinkelser. Det betyder, at det er muligt at øge frekvensen igen. Ændringerne træder i kraft fra december 2024.
På strækningen mellem Ishøj og Glostrup bliver driften igen justeret op til 7-8 min. drift. Det er det niveau, der har været før frekvensreduktionen og som der er i dag på strækningen mellem Glostrup og Lundtofte i myldretiden.
I dagtimerne øges frekvensen fra 15 min. drift til 10 min. drift størstedelen af strækningen dvs. mellem Ishøj og Rævehøjvej.
Samtidig reduceres frekvensen mellem Gl. Holte og Rævehøjvej til den tidligere frekvens med tre afgange i timen.
Ændringerne normaliserer driften til det gamle niveau.
Det er vigtigt at øge frekvensen til det gamle niveau for at give en god service til passagererne på strækningen efter at anlægsarbejderne gradvist bliver færdiggjort. De nuværende passagerer i 300S udgør passagergrundlaget for letbanen. For at sikre at økonomien for letbanen holder, er det essentielt at fastholde passagererne og at få nogle af de mistede passagererne tilbage i bussen.
Der tilføres 3000 flere timer og forventes 400.000 flere passagerer. Ændringerne er inden for samme økonomiske ramme og træder i kraft medio december.
Ved godkendelse af indstillingen meddeles Movia, at natdriften på linje 300S fra sommer 2025 annulleres.
I budget 2025 er der budgetteret med, at 300S kører hele 2025. Alt efter letbanens åbningsdato, vil det reducere tilskuddet til buslinjen i 2025. En eventuel mindre besparelse vil blive indarbejdet i efterreguleringen for 2025.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. november 2024, forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet den 10. december 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
15005560
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. november 2024:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at tage midtvejsevaluering af Ungeklimarådet til efterretning.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
2. at drøfte udvalgets vurdering af Ungeklimarådets virke i første sæson, herunder om formålet med Ungeklimarådet er opfyldt samt hvilke forbedringspunkter, der kan overvejes af Ungeklimarådet i den kommende sæson."
Indstillingspunkt 1) Taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2) Drøftet.
Anja Rosengreen (F) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet den 16. maj 2023 på baggrund af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden 2022-2025, hvoraf det fremgår, at regionsrådets partier ønsker at nedsætte et klimaråd. Kommissoriet for Ungeklimarådet er vedlagt i bilag 1. Ungeklimarådet er nedsat frem til udgangen af indeværende valgperiode, og rådet afsluttede sin første sæson med en præsentation af deres anbefalinger på et dialogmøde for regionsrådet den 14. maj 2024 (vedlagt som bilag 2).
Miljø- og klimaudvalget aftalte på sit møde den 24. november 2022, at udvalget ønskede at evaluere Ungeklimarådet midtvejs i forløbet. Der lægges med sagen op til, at udvalget evaluerer Ungeklimarådets foreløbige arbejde og drøfter hvilken værdi, det har skabt med et ungeklimaråd. Udvalgets drøftelse vil samtidig kunne give retning og input til Ungeklimarådets videre arbejde i den kommende sæson, der afsluttes i foråret 2025 med et nyt sæt anbefalinger og dermed inden næste års politiske budgetproces.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet i Region Hovedstaden med det formål at få input til at forbedre og udvikle indsatsen med den grønne omstilling i regionen. Ungeklimarådet afholdt sit første møde den 29. september 2023, hvor også forpersonskabet blev konstitueret. Ungeklimarådet har i første sæson bestået af 10-13 unge mennesker udpeget af organisationer, der arbejder med miljø-, natur- og klimadagsordenen. De organisationer, der i den første sæson har haft en repræsentant i Ungeklimarådet, er følgende:
Administrationen gør en fornyet indsats for at få flere af de oprindeligt inviterede organisationer til at deltage i den kommende sæson.
Ungeklimarådets indsats og udbytte af den første sæson
Det er administrationens vurdering, at Ungeklimarådet i den første sæson er kommet godt i gang med arbejdet som råd, og de har lykkedes med at skabe fokus på unges opfattelse af klimadagsordenen og bidraget med konkrete idéer til den grønne omstilling af Region Hovedstaden. Dialogmødet i maj mellem Ungeklimarådet og politikere i regionsrådet var meget vellykket med et stort fremmøde, gode snakke og udveksling af idéer og synspunkter. Der var mange positive tilbagemeldinger fra politikerne om de "super inspirerende", "visionære" og "ambitiøse" forslag. På samme måde har de unge meldt tilbage, at de var meget glade og tilfredse med politikernes lydhørhed og modtagelse af anbefalingerne. Men de har også et ønske om, at politikerne handler på anbefalingerne og følger op på dem.
Medlemmerne af Ungeklimarådet kendte ikke hinanden på forhånd, da de mødte op til det første møde, og derfor har rådet også skulle bruge lidt tid på at lære hinanden at kende og finde sig selv i den første sæson. Ungeklimarådet har således konstitueret sig; udarbejdet en forretningsorden; været talerør på vegne af sin generation om aktuelle emner på Greater Copenhagens bestyrelsesmøde; nedsat arbejdsgrupper, der arbejdede med de temaer, som anbefalingerne var opdelt i samt udarbejdet selve anbefalingerne. Desuden har de lyttet til oplæg med forskellige vinkler på regionens arbejde med den grønne omstilling, smagt på hospitalsmad og besøgt helikopterlandingspladsen på Rigshospitalet efter eget ønske. Idet mange af medlemmerne er frivillige, har mødedeltagelsen været lidt svingende. Men der tegner sig allerede en fast kerne i klimarådet, som sikrer den fornødne energi og gode stemning for at føre arbejdet fremad.
Mødestruktur og arbejdsform
Ungeklimarådet har i den første sæson mødtes til fire fysiske møder, fem virtuelle møder over Teams samt i forbindelse med præsentationen af anbefalingerne for regionsrådet. Derudover har mindre arbejdsgrupper mødtes med jævne mellemrum, ligesom rådet også har mødtes i sociale sammenhænge uden administrationens tilstedeværelse.
Ungeklimarådet har været på besøg på Station på Frederiksberg, som er et hus for tværgående innovationssamarbejder, samskabelse og studenterengagement; på Rigshospitalet og dets helikopterlandingsplads; på Dansk Arkitekturcenter og på Regionsgården i Hillerød.
Deltagerne i rådet har udtrykt tilfredshed med rådets arbejdsform, som de ønsker fortsætter i den næste sæson. Da deltagerne både har studier og arbejde på mange forskellige tidspunkter af dagen, og der ligeledes er deltagere med mere faste arbejdstider kan det være vanskeligt at finde tidspunkter til møderne, hvor alle kan deltage. Det har således været muligt at sende en suppleant til møderne.
Administrationens tilgang til sekretariatsbetjeningen
Sekretariatsbetjeningen af Ungeklimarådet bygger videre på Region Hovedstadens solide erfaring med borgerinvolvering i de politiske processer. Særligt på det regionale udviklingsområde har vi metodisk stor erfaring og kompetencer i forhold til borger- og interessentinvolvering fra bl.a. betjening, planlægning og eksekvering af opgaveudvalg, borgermøder, borgersamling, symposier, Folkemødet på Bornholm mv. Samtidig har der været intensiv dialog og erfaringsudveksling med sekretariatet for regionens udsatteråd, der også fungerer uafhængigt af de formelle politiske processer.
Der lægges i kommissoriet op til, at rådet selv udpeger de emner, de ønsker at arbejde med og hvordan. Dette "armslængdeprincip" mellem Ungeklimarådet og regionen skærper behovet for en mere faciliterende betjening af rådet. Rådets møder har således været planlagt som en vekselvirkning mellem oplæg fra administrationen og på baggrund af input fra forpersonskabet og de øvrige rådsmedlemmer. Desuden har rådsmedlemmerne på egen hånd søgt information og viden hos både ansatte i regionen og eksperter fra universiteter mv. til deres arbejde med anbefalingerne til regionsrådet. Herefter har administrationen kvalitetssikret anbefalingerne. I den kommende sæson vil administrationen lægge op til at fortsætte koblingen af oplæg planlagt af administrationen og oplæg eller besøg, som er ønsket af rådsmedlemmerne.
Uddybende perspektiver om administrationens foreløbige evaluering af Ungeklimarådets virke, herunder den værdi der er skabt og de metoder, der er brugt i betjeningen af Ungeklimarådet samt administrationens rolle er beskrevet i vedlagte bilag 3.
Økonomi
For hver af Ungeklimarådets sæsoner er der blevet afsat 100.000 kr. til finansiering af Ungeklimarådet og dets aktiviteter. Beløbet dækker udgifter til ekstern facilitering, forplejning og transport til rådets møder, udgifter til et årligt temamøde, udgifter til grafisk layout samt øvrige aktiviteter for rådet. Desuden har administrationen brugt op til et halvt årsværk på betjeningen af Ungeklimarådet, herunder planlægning og mødeafvikling, research, sparring, facilitering og koordinering mv.
Forbedringsforslag til den kommende sæson
Ungeklimarådet har givet udtryk for, at de ønsker sig et tættere samarbejde med politikerne i regionsrådet. Dette vil kunne mindske afstanden og øge forståelsen hos begge parter for, hvad der kan lade sig gøre og forventningsafstemme resultatet af rådets arbejde. Administrationen vil derfor tage initiativ til at sætte flere uformelle møder i stand mellem Ungeklimarådets forpersonskabet og hhv. regionsrådsformand og udvalgsformand for at styrke relationen. Desuden vil administrationen have et skærpet fokus på at dele relevant information fra politiske møder i regionen for at bygge bro mellem Ungeklimarådet og regionsrådet. I forlængelse heraf kan miljø- og klimaudvalget overveje at drøfte, hvordan samarbejdet mellem udvalget og Ungeklimarådet kan udbygges eller fortsætte fremover med henblik på at øge inddragelsen af de unges vinkel i den politiske proces.
Endvidere har Ungeklimarådet som ambition for næste sæson at øge opmærksomheden om sin eksistens og gøre sig mere synlige i den offentlige debat og blandt andre unge. Det kunne f.eks. være ved deltagelse i Folkemødet på Bornholm, Klimafolkemødet i Middelfart eller Ungdommens Folkemøde, der kan danne rammen for en fælles platform for Ungeklimarådet og politikere at have dialog og udveksling af idéer.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages midtvejsevaluering af Ungeklimarådet til efterretning. Desuden har miljø- og klimaudvalget drøftet midtvejsevalueringen af Ungeklimarådet. Administrationen vil bringe resultatet af drøftelsen og forbedringsforslagene ind i den videre dialog med Ungeklimarådet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. november, forretningsudvalget den 3. december og regionsrådet den 10. december 2024.
I efteråret 2025 forelægges miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet den endelige afrapportering af Ungeklimarådets virke, formål og medlemskreds. Her vil der også politisk kunne tages stilling til en evt. videreførelse af Ungeklimarådets virke i kommende regionsrådsperiode. Administrationen vil i afrapporteringssagen og på baggrund af drøftelserne i miljø- og klimaudvalget nærmere vurdere, om det kan være relevant at foreslå justeringer til kommissoriet.
David Meinke / Iben Fibiger
24038964
Bilag 1: Kommissorium for Ungeklimarådet
Bilag 2: Ungeklimarådets anbefalinger til regionsrådet den 14. maj 2024
Bilag 3: Foreløbig vurdering af Ungeklimarådets arbejde
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. november 2024:
Anbefalet.
Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet skal ifølge jordforureningsloven én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet for det kommende år. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Efter regionsrådets behandling sendes udkastet til indsatsplan for jordforurening 2025 til kommentering i offentligheden via regionens hjemmeside. Den endelige indsatsplan vil blive forelagt regionsrådet til endelig godkendelse i foråret 2025, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Udkast til indsatsplan for jordforurening 2025 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019.
Miljøchef Charlotte Schleiter vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens kommende indsatser med jordforurening i 2025.
Jordplan II beskriver hvor regionen prioriterer at gennemføre undersøgelser og oprensninger. Hvilke videregående undersøgelser og oprensninger på jordforureningsområdet, der forventes at blive iværksat i 2025, er beskrevet i udkast til indsatsplan for jordforurening 2025 (bilag 1).
Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de 54 grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes. Ligeledes har indsatsen over for børneinstitutioner med risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for afdampning af forurening til indeluften høj prioritet. Herudover prioriterer regionen det højere at beskytte indeluften i boliger end en indsats mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Yderligere indsats over for overfladevand og natur afventer fortsat finansiering fra statens side.
Den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2025
I 2025 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært ske inden for Jordplanen II's prioriterede grundvandsområder og på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplan II er fokus på forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften i boliger.
Administrationen forventer at videreføre videregående grundvandsundersøgelser på 82 lokaliteter og igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 10-12 nye lokaliteter. Afværgeaktiviteter i forhold til grundvand fortsættes på 5 lokaliteter, og der forventes igangsat nye afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand på 6 lokaliteter.
Den videregående undersøgelsesindsats i forhold til indeluft på boliggrunde forventes fortsat på 12 lokaliteter, og 2-4 nye undersøgelser forventes igangsat. Afværgeindsatsen i forhold til indeluft i bolig fortsættes på 3 lokaliteter.
Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner og afværgeaktiviteterne er fordelt på 8 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens knap 100 tekniske driftsanlæg.
PFAS og pesticider i grundvandet
Regionens indsats over for PFAS udføres som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen videregående undersøgelser, hvis lokaliteten ligger indenfor 85 procents-områderne.
Indsatsen over for pesticider gennemføres ligeledes i de allerede prioriterede grundvandsområder. Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes, og som ligger i de geografiske områder, hvor grundvandet inden for de seneste 50 år dannes.
Undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand i 2025
Midlerne fra staten til indsats i forhold til overfladevand udløb i 2022. Regionen afventer fortsat forhandlingerne mellem regionerne og Miljøministeriet med henblik på finansiering af de resterende indledende undersøgelser, eventuelle påkrævede videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der ikke blev finansieret med aftalen fra juni 2020. Regionens indsats i 2025 afhænger således af resultatet af de aftalte forhandlinger. Regionen har dog i 2024 igangsat en videregående undersøgelsesindsats omkring stålvalseværket i Frederiksværk for at få undersøgt evt. påvirkning af Roskilde Fjord. Undersøgelsen forventes afsluttet i foråret 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes udkast til Indsatsplan for jordforurening 2025 til kommentering i offentligheden.
En tiltrædelse af indstillingen kan for ventes at medføre, at kommuner og vandforsyninger ønsker at få andre lokaliteter undersøgt og oprenset i 2025 end de lokaliteter, som regionen prioriterer.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2025 (inkl. drift af tekniske anlæg) forventes at udgøre ca. 110 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Til regionens fire generationsforureninger har Miljøstyrelsen givet tilsagn om i alt 45 mio. kr. til nærmere undersøgelse af risikoen fra de fire generationsforureninger og til første fase afværgetiltag på Collstrop-grunden. Af de afsatte midler resterer medio 2024 15 mio. kr., som hovedsageligt skal gå til strategi for undersøgelser eller afværge nedstrøms ved Naverland og gennemførelse af første fase afværge på Collstrop-grunden i Hillerød i 2025.
Udkast til oversigt over regionens offentlige indsats i 2025 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger via regionens hjemmeside. Offentligheden informeres herudover om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i regionens ugeaviser. Som en særlig service informeres kommunerne i regionen samt de to store vandforsyningsvirksomheder i regionen også ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. november 2024, forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet den 10. december 2024.
Den endelige indsatsplan vil blive forelagt regionsrådet til endelig godkendelse i foråret 2025, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24055291
Bilag 1: Indsatsplan for jordforurening 2025
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. december 2024:
Formanden og koncerndirektionen gav en mundlig orientering om følgende emner:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. december 2024.
Jens Gordon Clausen
24000708
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 15. november 2024 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i januar 2025.
24046885
Bilag 1: Datapakke - 112_20241115
Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 3. kvartal 2024 til orientering. Dataoverblikket indeholder ikke mål, men giver forretningsudvalget mulighed for at følge udviklingen indenfor forskellige emner (indikatorer). Dataoverblikket indeholder 13 indikatorer:
Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.
23072888
Bilag 1: Dataoverblik - 3. kvartal 2024
Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en undersøgelse om adgangen til specialiseret palliation.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne har sikret tilfredsstillende ventetider til specialiseret palliativ behandling og retvisende viden om ventetiderne. Tilfredsstillende ventetider forstås i denne sammenhæng som korte og ensartede ventetider på tværs af regioner og sygdomstyper.
Rigsrevisionen har tidligere undersøgt området, og offentliggjorde i august 2020 beretning om adgang til specialiseret palliation. Rigsrevisionens seneste opfølgning på beretningen fra 2020 viser, at der fortsat er store forskelle på, hvor længe patienterne venter på at få specialiseret palliativ behandling, alt efter hvor i landet patienterne bor, og hvilken sygdom de har. Der ses bl.a. forskelle mellem kræftpatienter og ikke-kræftpatienter i forhold til ventetid til specialiseret palliation. Som noget nyt i forhold til den tidligere beretning, har Rigsrevisionen i denne undersøgelse fokus på kvaliteten af de data (Dansk Palliativ Database), der bruges til at følge udviklingen på området.
Det er Rigsrevisionens forventning, at beretningen vil blive behandlet på Statsrevisormøde den 12. maj 2025, hvorefter beretningen bliver offentliggjort.
24066828
Region Hovedstaden gennemfører i disse år en række større hospitalsbyggerier. Regionsrådet orienteres halvårligt om status på projekterne ved opdaterede faktaark og tidslinjer om byggerierne. De igangværende byggerier forventes at blive taget i brug de kommende år.
Opdaterede faktaark pr. september 2024 for alle regionens større hospitalsbyggerier og tilhørende opdaterede faseopdelte tidslinjer fremgår af følgende bilag:
Endvidere er vedhæftet følgende notat:
Faktaark (bilag 1)kommer på regionens hjemmeside ultimo december 2024. Derudover fremgår yderligere information om status med større hospitalsbyggerier, som er regions- og/eller fondsfinansierede i særskilt formandsmeddelelse, december 2024. Endelig er der yderligere information om regionens store hospitalsbyggerier på hjemmesiden: https://www.regionh.dk/Sundhed/Hospitaler/Hospitalsbyggerier/
I årene 2020-2024 er følgende hospitalsbyggerier taget i brug:
24075750
Bilag 1: Bilag 1 - Faktaark om Regon Hovedstadens større hospitalsbyggerier, december 2024
Bilag 2: Bilag 2 - Møder i politiske følgegrupper, december 2024
Region Hovedstaden bygger frem mod 2030 nye hospitaler for mere end 25 mia. kr. Denne formandsmeddelelse giver en overordnet halvårlig statusorientering for de større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Disse byggerier er finansieret af regionale midler og/eller fondsmidler.
Det fremgår af byggeprojekternes styringsmanualer, at forretningsudvalg og regionsråd to gange årligt skal orienteres om status for de store hospitalsbyggerier. Seneste orientering skete med formandsmeddelelse i juni 2024.
Der er to igangværende byggerier, som er regionalt og/eller fondsfinansierede:
Herudover er der et byggeri, som tidligere var i planlægningsfasen, men selve byggeprojektet er udskudt og der er planlagt en ombygning i 2025-2027:
I vedhæftede bilag 1 fremgår nærmere beskrivelse af status for igangværende og planlagte byggerier, som er finansieret af Region Hovedstaden og/eller fonde. Her indgår status på fremdrift og de udfordringer, som både nu og fremadrettet kan påvirke byggerierne.
Økonomisk prognose for Ny Psykiatri Bispebjerg i løbende priser, opgjort pr. 31. september 2024 indgår som fortroligt bilag 2.
Administrationen vurderer følgende vedrørende de igangværende byggerier:
24075759
Regionsrådet besluttede den 17. juni 2014, at der halvårligt skal rapporteres til forretningsudvalget og regionsrådet om regionens arbejde med byggeriernes samfundsansvar, som primært sker gennem arbejde med de sociale klausuler. Her indgår følgende:
Seneste rapportering var ved formandsmeddelelse på mødet i forretningsudvalget 11. juni
Rapportering sker i vedhæftede bilag 1: Samfundsansvar, sociale klausuler og praktikpladser, september 2024.
Opgørelse fra september 2024 viser, at der samlet har været gennemført praktikpladser svarende til 293 årsværk (fuldtidsstilling i et år). Heraf er de 233 årsværk i afsluttede byggerier. I de igangværende byggerier er der et samlet krav på 105 årsværk og her er de 60 årsværk gennemført.
24075761
Bilag 1: Samfundsansvar, arbejdsklauser og praktikpladser, Region Hovedstaden, september 2024
Center for Ejendomme etablerede i 2021 sammen med fire rådgivnings- og entreprenørvirksomheder (MT Højgaard, Kemp & Lauritzen, Link Arkitektur og Rambøll) et strategisk partnerskab om bygge- og renoveringsprojekter kaldet ”Sammenholdet”. Det strategiske partnerskab er juridisk set en rammeaftale, som samler renoverings- og byggeopgaver i et samlet udbud.
Hensigten med partnerskabet er at etablere en nær og tillidsfuld relation mellem Center for Ejendomme som bygherre og en mindre gruppe af private rådgivere og entreprenører, som over tid opnår indgående erfaring med at forestå bygge- og renoveringsopgaver på regionens ejendomme.
Dermed kan der opbygges en viden og en samarbejdsflade, som kan bidrage til at reducere tvister, øge byggekvaliteten, øge fleksibiliteten og medvirke til mere langsigtede økonomiske prioriteringer. En af forudsætningerne for dette er en flerårig tidsramme, hvorfor det strategiske partnerskab er baseret på en fireårig aftale.
Center for Ejendomme har i forbindelse med udløbet af den eksisterende aftale overvejet det videre forløb. Aftalen, der udløber den 18. marts 2025, kan ikke forlænges men vil skulle genudbydes i yderligere en fireårig periode. Det vil sige, at den i givet fald vil række ind i den periode, hvor den nye Region Østdanmark etableres. Det er Center for Ejendommes vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, hvorfor det er besluttet ikke at genudbyde aftalen for nuværende. I stedet forventer Center for Ejendomme at indgå toårige rammeaftaler med mulighed for forlængelse.
Center for Ejendomme vil også fremover have fokus på at udvikle og indgå i aftaleformer, der fremmer et nært samarbejde med private markedsaktører. Her vil Center for Ejendomme foruden erfaringer fra det strategiske partnerskab også inddrage de positive erfaringer, man har gjort sig fra andre samarbejder, bl.a. på byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland.
For større bygge- og renoveringsprojekter arbejder Center for Ejendomme på et nyt set-up for udbud af rådgivnings- og entreprenøropgaver. Hensigten er, at det skal give den nødvendige fleksibilitet i forhold til den kommende regionssammenlægning og samtidig bygge videre på erfaringerne fra det nuværende partnerskab. Det nye set-up vil forventeligt komme på plads i 2025. I perioden fra 18. marts 2025 og frem mod etablering af et nyt set-up vil Center for Ejendomme bl.a. afløfte udbudspligten ved enkeltstående udbud.
Ovenstående kommunikeres den 28. november 2024 til ”Sammenholdet”. Umiddelbart herefter orienteres Center for Ejendommes egne medarbejdere. Det er ønskeligt, at informationen indtil da er fortrolig.
24072951.
Den 22. november 2024 afholdtes møde i kommunekontaktudvalget (fora med regionsrådsformanden og borgmestrene i regionen).
På mødet blev drøftet muligheder for udbredelse af Sociolancen og Flexklinik, hvor flere kommuner omkring København udtrykte ønske om at gå sammen for at undersøge mulighederne for et samarbejde om Sociolance.
Endvidere blev problematikken med unges stigende brug af euforiserende stoffer, særligt opioider, drøftet med henblik på forebyggelse og tværsektorielt samarbejde. På mødet var der faglige oplæg fra Søren Bøgevig, overlæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital og tilknyttet Giftlinjen samt oplæg fra Grete Teilmann, pædiater på Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital.
Endelig drøftedes sundhedsreformen med fokus på mulighederne og gode processer for det fremtidige samarbejde, også i forbindelse med de kommende opgaveoverdragelser mellem region og kommuner og de medarbejdere, der bliver berørt heraf.
Link til dagsorden for mødet i kommunekontaktudvalget den 22. november 2024.
24077165
Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 1. kvartal 2025.
24072839
Bilag 1: Tentativ årsplan for Forretningsudvalget - 1. kvartal 2025 (13450428)
Forretningsudvalget modtager løbende statusrapporter for letbanen, som udarbejdes bagudrettet og indeholder de seneste opgørelser af økonomi og risikovurdering. Vedlagte rapport dækker perioden frem til ultimo august 2024 og skal derfor ses i forlængelse af den forudgående "Kvartalsvis status for letbanen, maj 2024", som blev forelagt forretningsudvalget den 20. august 2024.
Status Letbane, august 2024
Økonomisk fremdrift
Budgettet for anlægsomkostninger viser afvigelser med et mindreforbrug på bygge- og anlægsarbejder på ca. 1 pct. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut juli 2024 er 6.318 mio. kr. De tilsvarende afholdte udgifter er 6.224 mio. kr.
Projektet er fortsat udfordret af stor logistisk og teknisk kompleksitet i forbindelse med den fysiske gennemførelse af anlægsarbejder, herunder hensyn til trafikafvikling, afhjælpning af mangler, færdiggørelse af restarbejder samt generel koordinering mellem de enkelte entreprenører. Det skaber udfordringer for tidsplanen i forhold til opstart af efterfølgende arbejder. Særligt i Gladsaxe ved broerne over Hillerød-motorvejen har en række udfordringer medført forsinkelser, der har givet anledning til forhandlinger med entreprenøren om tidsplanen for færdiggørelse.
Budgettet for de driftsrelaterede anlægsinvesteringer viser afvigelser med et mindreforbrug på 47 mio. kr. svarende til ca. 4 pct., som opstår under posten “Transportsystemer”.
Risiko
Den samlede risiko for projektet (økonomi og forsinkelse) er opgjort til 653 mio. kr., hvilket er en nedjustering på ca. 19 mio. kr. i forhold til 2. kvartal. Nedjusteringen dækker dog over en opjustering vedr. de tidsmæssige risici for anlægsprojektet og vedr. de driftsrelaterede anlægsaktiviteter som følge af øget risiko for grænsefladeudfordringer mellem entreprenørerne som følge af testkørsler.
Administrationen bemærker, at statusrapport er udarbejdet, før forretningsudvalgets møde den 17. september 2024, hvor udvalget godkendte, at dele af korrektionsreserven blev frigivet, og før tidsplanen for åbning af letbanen blev justeret. Konsekvenserne af disse ændringer vil være afspejlet i den opdaterede risikovurdering i næste statusrapport, som forventes forelagt forretningsudvalget i 1. kvartal 2025.
Arbejdsmiljø
Der har i perioden maj 2024 til og med juli 2024 været én ulykke, som har resulteret i fravær.
24017445
Bilag 1: Status Letbane, august 2024
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
24000052